EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Notat og dansk høringssvar til Kommissionens høringsdokument om review af makroprudentielle værktøjer

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 132
Offentligt

NOTAT

17. november 2016

16/07218-1

jee-dep

Baggrundsnotat til Kommissionens høringsdokument om review af

makroprudentielle værktøjer

Baggrund

Kommissionen har offentliggjort et konsultationsdokument med titlen

”Review of the EU macro-prudential policy framework”.

Baggrunden for konsultationsdokumentet er et ønske fra Kommissionen

om at tilpasse de såkaldte makroprudentielle værktøjer, så der sikres et

mere effektivt samspil mellem de enkelte værktøjer.

Makroprudentielle værktøjer er myndighedsværktøjer, der har til formål

at forebygge opbygning af systemiske finansielle risici. De makropruden-

tielle værktøjer består blandt andet af fastsættelse af kapitalbuffere, der

skal sikre, at institutterne holder mere kapital, hvis der lånes ud til områ-

der eller sektorer, hvor der vurderes at være en forhøjet risiko, ligesom

der findes værktøjer til at imødegå finansielle risici på baggrund af en

given konjunktursituation. Et makroprudentielt værktøj er f.eks., at risi-

kovægtene kan forhøjes på udlån til sektorer, f.eks. ejendomsmarkedet,

hvis det vurderes at være forbundet med forhøjet risiko.

De makroprudentielle værktøjer er løbende blevet udviklet siden 2008, og

i takt med at der er kommet flere værktøjer, og de enkelte lande i højere

grad benytter disse, vurderes der at være et behov for en gennemgang af

værktøjernes anvendelighed m.v.

Konsultationsdokumentet har fokus på at sikre effektive værktøjer og

effektiv koordinering mellem de forskellige myndigheder, der anvender

værktøjerne både på nationalt og internationalt plan. Det skal ske ved at

fjerne overlap mellem forskellige værktøjer, fjerne unødvendigt komplek-

se aktiverings- og notificeringsprocedurer og ved at skabe større transpa-

rens.

Indhold af konsultationsdokumentet

Konsultationsdokumentet indeholder en række bredt formulerede

spørgsmål. Der fokuseres i høringssvaret på de tre vigtigste budskaber, og

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Notat og dansk høringssvar til Kommissionens høringsdokument om review af makroprudentielle værktøjer

2/3

sideløbende hermed sender Finanstilsynet et høringssvar, hvor der svares

på de enkelte tekniske spørgsmål i konsultationsdokumentet. Finanstilsy-

nets svar på de enkelte spørgsmål følger linjen i vedlagte høringssvar.

Høringsdokumentet har en række spørgsmål, hvor man bedes vurdere

effektiviteten af de makroprudentielle værktøjer. Det er vurderingen, at

effektiviteten kan øges ved at tillade større national fleksibilitet i brugen

af nogle værktøjer. Det gælder særligt i forhold til aktivering af værktø-

jerne til at imødegå ubalancer i en given sektor eller branche. Som et ek-

sempel kan nævnes boligmarkedet, hvor der er stor forskel på tværs af

medlemslandene. Det danske boligmarked har således ikke de samme

karakteristika som boligmarkederne i andre medlemslande, og tilsvarende

kan udviklingen i boligpriserne variere betydeligt på tværs af landene.

Derfor vil en større national fleksibilitet i aktiveringen af værktøjerne øge

effektiviteten af disse.

Høringsdokumentet har desuden en række spørgsmål, hvor man bedes

vurdere behovet for at udvide de makroprudentielle værktøjer til andre

områder end bankområdet. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege,

at der i Danmark på nuværende tidspunkt ikke er observeret finansielle

risici, der er opstået andre steder end bankområdet.

I udformningen af makroprudentielle værktøjer til andre områder bør der,

lighed med tilpasningen af andre værktøjer, fokuseres på, at værktøjerne

alene implementeres, hvis disse skaber reel merværdi. Der skal således i

udformningen af værktøjerne laves grundige konsekvensanalyser af effek-

ten på den finansielle stabilitet og de afledte erhvervsøkonomiske konse-

kvenser, så disse står i et rimeligt forhold til hinanden. Det er vurderin-

gen, at risici i det finansielle system kan opstå andre steder end i traditio-

nel bankvirksomhed. Hvis pensionsselskaber eksempelvis investerer i

boligprojekter, landbrug eller andet, vil det have indflydelse på det finan-

sielle system. Det er ikke givet, at de risici der vil være forbundet hermed,

vil være de samme, som ved traditionel bankvirksomhed. Pensionsselska-

ber foretager eksempelvis ikke samme løbetidstransformation som penge-

institutter, og det er derfor vigtigt, at man i udformningen af makropru-

dentielle værktøjer til andre områder end bankområdet er opmærksom på

disse forskelle, og ikke nødvendigvis anvender de samme værktøjer.

Hvis de makroprudentielle værktøjer udvides, vil der i endnu højere grad

være behov for koordinering af de forskellige værktøjer for at sikre en

konsistent og effektiv anvendelse. Det bør derfor overvejes, om der skal

udvikles en fælles makroprudentiel strategi, som de enkelte værktøjer

tager afsæt i, således at aktiveringen og anvendelsen af de enkelte værktø-

jer bygger på de samme principper.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Notat og dansk høringssvar til Kommissionens høringsdokument om review af makroprudentielle værktøjer

3/3

Høringsdokumentet har desuden en række spørgsmål, hvor man bedes

vurdere sammenhængen mellem den såkaldte systemiske risikobuffer

(SRB) og bufferen for andre systemiske vigtige institutter (O-SII), lige-

som man bedes vurdere behovet for at kalibrere disse. De systemisk vig-

tige institutter, SIFI-institutterne, har et individuelt fastsat SIFI-

bufferkrav, der ikke er konjunkturafhængigt. Der findes i den eksisterende

regulering to buffere til at håndtere risici, som ikke er konjunkturaf-

hængige. Én specifik buffer med et loft på 2 pct. (O-SII), og en bredere

buffer med et loft på 3 pct. (SRB). Den specifikke buffer er tiltænkt an-

vendt som SIFI-buffer.

Den politiske aftale om bankpakke 6 lægger rammerne i Danmark for

regulering af systemisk vigtige institutter (SIFI’er). På baggrund af den

aftale er der for Danske Bank fastsat en SIFI-buffer på 3 pct.

Da den specifikke buffer har et loft på 2 pct., kan den imidlertid ikke an-

vendes på Danske Bank I stedet anvendes den bredere buffer, hvilket

imidlertid ikke er hensigtsmæssigt, idet denne buffer er tiltænkt anvendt

til andre formål, og denne løsning reducerer dermed fleksibiliteten og

anvendelsesmulighederne. Den brede buffer kan både anvendes til hånd-

tere konjunkturafhængige risici og ikke-konjunkturafhængige risici. Ved

at anvende den som den brede buffer til SIFI-bufferkravet, kan den ikke

anvendes til at håndtere konjunkturafhængige risici som eksempelvis risi-

ci på boligmarkedet. Det er derfor vurderingen, at loftet på den specifikke

buffer bør hæves, så denne kan anvendes som SIFI-buffer i stedet for den

bredere buffer.

Det har været overvejet, om man for Danske Bank kan bruge den speci-

fikke buffer og den bredere buffer i kombination, således at SIFI-

bufferkravet fordeles med 2 pct. på den specifikke buffer og 1 pct. på den

brede buffer. En sådan kombinationsløsning er dog ikke mulig efter CRD-

IV direktivets bestemmelser.

Andre lande har samme udfordringer, og det er deres forventning, at disse

lande ligeledes vil argumentere for at hæve loftet på O-SII bufferen. Det

bemærkes, at Nationalbanken ligeledes har udarbejdet et høringssvar, der

også argumenterer for et højere loft på O-SII bufferen.