Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 13
Offentligt
1672779_0001.png
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 299
Offentligt
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 16. september 2016 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 299 (Alm. del)
Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af SU-udgifterne til de udenlandske
studerende, der vil gå til østeuropæiske studerende, hvis den stigningstakt,
der har været fra 2012 til 2015, fortsætter frem mod 2025?
Svar
SU-udgifterne til østeuropæiske studerende, der er ligestillet, steg fra 89 mio. kr. i
2012 til 384 mio. kr. i 2015, i gennemsnit en årlig stigning på ca. 63 pct.
Det skal bemærkes, at de østeuropæiske statsborgere, som får SU, både består af
personer, som er kommet til landet umiddelbart før uddannelsens start, og af per-
soner, som kan have opholdt sig i Danmark i en lang årrække før uddannelsens
start.
SU-udgifterne til studerende med udenlandsk statsborgerskab, der er ligestillet,
steg fra 1.022 mio. kr. i 2012 til 1.653 mio. kr. i 2015, i gennemsnit en årlig stigning
på 27 pct.
Den ændrede praksis som følge af EU-domstolens afgørelse i sag C-46/12 L.N. af
21. februar 2013 har medført en stigende bestand af både østeuropæiske statsbor-
gere og øvrige personer med udenlandsk statsborgerskab fra et relativt lavt ud-
gangspunkt.
Stigningerne afspejler større stigninger i tilgangen. Frem til 2015 har der samtidig
kun været en relativ lav afgang fra bestanden, da uddannelsesforløbene er flerårige.
Prognoseteknisk er det derfor ikke meningsfuldt at fremskrive så langt frem med
udgangspunkt i de seneste års stigningstakt i størrelsen af bestanden og udgifterne
hertil.
30. september 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
1680 5408
Ref.-nr.
16/043786-02
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Side
1/2
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 13: Kopi af UFU alm. del - svar på spm. 297, 298 og 299 vedr. SU til udenlandske studerende
1672779_0002.png
Side
2/2