Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 122
Offentligt
1687655_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2 – 1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
11. november 2016
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse
af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den
danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af
dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-562/14 P
C-6/16
Titel og kort sagsresumé
Sverige mod Kommissionen (appel)
Appel af sag T-306/12, Spirlea mod Kommissionen.
Eqiom et Enka
1)Når en medlemsstat gør brug af muligheden i
artikel 1, stk. 2, i direktiv 90/435/EØF af 23. juli
1990, kan der da foretages prøvelse af de retsakter
eller overenskomster, der er truffet for at gennemføre
denne mulighed, i forhold til den primære EU-ret? 2)
Skal bestemmelserne i direktivets artikel 1, stk. 2, der
giver medlemsstaterne en vid skønsmargen til at
fastslå hvilke bestemmelser, der er »nødvendige for at
hindre svig og misbrug«, fortolkes således, at de er til
hinder for, at en medlemsstat vedtager en mekanisme,
der tilsigter at udelukke udbytte udloddet til en
juridisk person, der direkte eller indirekte kontrolleres
af en eller flere personer bosiddende i stater, der ikke
er medlem af Unionen, fra fritagelsen, medmindre
denne juridiske person behørigt kan dokumentere, at
kæden af ejerandele ikke har som hovedformål eller
som et af sine hovedformål at sikre, at udbyttet
omfattes af fritagelsen? 3) a) Hvis ovennævnte
mekanismes forenelighed med EU-retten ligeledes
skal vurderes i forhold til traktatbestemmelserne, skal
denne, henset til genstanden af den pågældende
lovgivning, da undersøges i forhold til
bestemmelserne i artikel 43 i traktaten om Det
Europæiske Fællesskab, nu artikel 49 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde, selv om det
udbyttemodtagende selskab gennem en kæde af
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Skatteministeriet
Kammeradvokaten
Processkridt
GA
Mundtlig
forhandling
Dato
17.11.16
30.11.16
1
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/11-16
1687655_0002.png
ejerandele, der blandt andet har som hovedformål at
opnå fritagelse, direkte eller indirekte kontrolleres af
en eller flere personer bosiddende i tredjelande, som
ikke kan påberåbe sig etableringsfriheden? b) I
benægtende fald, skal denne overensstemmelse så
undersøges i forhold til bestemmelserne i artikel 56 i
traktaten om Det Europæiske Fællesskab, nu artikel
63 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde? 4) Skal ovennævnte bestemmelser
fortolkes således, at de er til hinder for, at en national
lovgivning forbeholder fritagelsen for kildeskat for
udbytte, der er udloddet af et selskab i en
medlemsstat til et selskab etableret i en anden
medlemsstat, når modtageren af dette udbytte er en
juridisk person, der direkte eller indirekte kontrolleres
af en eller flere personer bosiddende i stater, der ikke
er medlem af EU, medmindre denne kan
dokumentere, at hovedformålet, eller et af
hovedformålene, med kæden af ejerandele ikke er at
sikre, at udbyttet omfattes af fritagelsen?
C-668/15
Jyske Finans
1. Skal forbuddet mod direkte forskelsbehandling på
grund af etnisk oprindelse i artikel 2, stk. 2, litra a), i
Rådets direktiv nr. 2000/43/EF om gennemførelse af
princippet om ligebehandling af alle, uanset race eller
etnisk oprindelse fortolkes således, at det er til hinder
for en praksis som den i den foreliggende sag,
hvorefter personer, der er født uden for Norden, en
medlemsstat eller Schweiz eller Liechtenstein,
behandles ringere end personer, der er født i Norden,
en medlemsstat eller Schweiz eller Liechtenstein i en
tilsvarende situation?2. Såfremt det første spørgsmål
besvares benægtende, udgør en sådan praksis – med
mindre den er objektivt begrundet i et legitimt mål,
og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og
nødvendige - da indirekte forskelsbehandling på
grund af etnisk oprindelse som fastsat i artikel 2, stk.
2, litra b), i Rådets direktiv nr. 2000/43/EF? 3.
Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende,
vil en sådan praksis principielt kunne retfærdiggøres
som et hensigtsmæssigt og nødvendigt middel til
varetagelse af det skærpede kundelegitimationskrav,
som er fastsat i artikel 13 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv nr. 2005/60/EF af26. oktober 2005
om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af
det finansielle system til hvidvaskning af penge og
finansiering af terrorisme?
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Kammeradvokaten
Udlændinge-,
Integrations-, og
Boligministeriet
Beskæftigelsesministe-
riet
Erhvervs- og
Vækstministeriet
Erhvervsstyrelsen
Finanstilsynet
Forbrugerombuds-
manden
Vestre Landsret
GA
01.12.16
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-258/15
Titel og kort sagsresumé
Salaberria Sorondo
Er fastsættelsen af en øvre aldersgrænse på 35 år som
betingelse for deltagelse i en udvælgelsesprøve med
Interessant
Beskæftigelsesministe-
riet
Processkridt
Dom
Dato
15.11.16
2
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/11-16
1687655_0003.png
henblik på ansættelse som betjent ved politiet i den
selvstyrende baskiske region forenelig med
fortolkningen af artikel 2, stk. 2, artikel 4, stk. 1, og
artikel 6, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 200/78/EF
af 27. november 2000?
C-4/16
J.D.
Skal begrebet energi fra vandkraft som vedvarende
energikilde, der anvendes i artikel 2, litra a),
sammenholdt med artikel 5, stk. 3, og 30. betragtning
til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv
2009/28/EF af 23. [org. s. 2] april 2009 om fremme
af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder
og om ændring og senere ophævelse af direktiv
2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT L 140, s. 16),
udelukkende fortolkes som energi, der er produceret
på vandkraftværker ved udnyttelse af hældning på
overfladevand, herunder floder, eller også energi, der
er produceret på et vandkraftværk (der hverken er et
pumpekraftværk eller er udstyret med
pumpefunktion), der er placeret et sted, hvor en
anden virksomheds industrispildevand udledes?
Hemming
Når en person, der ansøger om tilladelse eller
fornyelse af en tilladelse til at drive sexvirksomhed,
skal betale et gebyr bestående af to dele, hvoraf den
ene vedrører den administrative behandling af
ansøgningen og ikke kan tilbagebetales, og den anden
vedrører forvaltningen af tilladelsesordningen og kan
tilbagebetales, hvis tilladelsen ikke udstedes: (1)
betyder kravet om betaling af et gebyr, herunder den
anden del, der kan tilbagebetales, som et EU-retligt
spørgsmål og uden videre, da, at de indstævnte havde
en udgift til deres ansøgninger, som var i strid med
artikel 13, stk. 2, i direktiv 2006/123/EF om
tjenesteydelser i det indre marked, for så vidt som
dette gebyr oversteg enhver omkostning, som
Westminster City Council måtte have til behandling
af ansøgningen? (2) afhænger en konklusion, om at et
sådant krav skal anses for at indebære en udgift – eller
i givet fald en udgift, der overstiger Westminster City
Councils omkostninger til behandling af ansøgningen
– af virkningen af yderligere (og i bekræftende fald
hvilke) omstændigheder, f.eks.: a) beviser, der
godtgør, at betalingen af den anden del, der
kantilbagebetales, påførte eller kunne påføre en
ansøger visse udgifter eller tab, b) størrelsen af den
anden del, der kan tilbagebetales, og det tidsrum,
hvor den tilbageholdes, inden den tilbagebetales, eller
c) enhver besparelse i Westminster City Councils
omkostninger til behandling af ansøgninger (og
dermed den del, som ikke kan tilbagebetales), som
skyldes, at alle ansøgere skal forudbetale et gebyr
bestående af begge dele?
Soulier og Doke
Er de ovenfor anførte bestemmelser i direktiv
2001/29/EF af 22. maj 2001 til hinder for en ordning
som den, der redegjort for i nærværende afgørelses
Energistyrelsen
GA
15.11.16
C-316/15
Miljøstyrelsen
Dom
16.11.16
C-301/15
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Kulturministeriet
Dom
16.11.16
3
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/11-16
1687655_0004.png
præmis 1, der overlader udøvelsen af retten til at
tillade digital reproduktion og tilgængeliggørelse af
»udgåede bøger« til godkendte
rettighedsforvaltningsselskaber, samtidig med at den
tillader ophavsmændene til disse bøger eller deres
retssuccessorer at modsætte sig udøvelsen af denne
ret eller at bringe den til ophør på de betingelser, som
er fastsat heri?
C-216/15
Betriebsrat der Ruhrlandklinik
Sagen vedrører: Finder artikel 1, stk. 1 og 2, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde
anvendelse på udsendelse af et foreningsmedlem til
en anden virksomhed med henblik på at udføre
arbejdsopgaver efter dennes faglige og organisatoriske
instrukser, hvis foreningsmedlemmet ved sin
indmeldelse i foreningen har forpligtet sig til at stille
sin fulde arbejdskraft til rådighed også for
tredjemand, hvorfor medlemmet modtager en
månedlig betaling fra foreningen, som beregnes efter
de sædvanlige kriterier for den pågældende
virksomhed, og foreningen til gengæld for
udsendelsen modtager refusion af
personaleomkostninger for medlemmet samt et
administrationsgebyr?
Ipatau mod Rådet
Påstande: Rådets afgørelse 2013/534/FUSP af 29.
oktober 2013 om ændring af afgørelse
2012/642/FUSP om restriktive foranstaltninger over
for Hviderusland annulleres, for så vidt som den
vedrører sagsøgeren. Rådets
gennemførelsesforordning (EU) nr. 1054/2013 af 29.
oktober 2013 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i
forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive
foranstaltninger over for Hviderusland annulleres, for
så vidt som den vedrører sagsøgeren.
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale
sagens omkostninger.
Bayer CropScience et Stichting De Bijenstichting
De præjudicielle spørgsmål vedrører
anvendelsesområdet for termen ”emissioner til
miljøet” samt i forlængelse heraf fortolkningen af
miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2, for så vidt
angår begrebet ”emissioner til miljøet”.
Grækenland mod Kommissionen
Påstande: Kommissionens afgørelse af 23. marts
2015, SA.28876 (2012/C) (ex CP202/2009)
vedrørende den statsstøtte, som Grækenland
indrømmede selskaberne Stathmos
Emporevmatokivotion Peiraia & Cosco Pacific
Limited, annulleres. Europa-Kommissionen tilpligtes
at betale sagens omkostninger.
Lohmann & Rauscher International
Skal artikel 1, stk. 2, litra f), artikel 11, bilag I, punkt
13), og bilag VII, punkt 3), sidste led, fortolkes
Beskæftigelsesministe-
riet
Dom
17.11.16
Forenede
sager T-
694/13 og
T-2/15
Udenrigsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Dom
23.11.16
C-442/14
Miljø- og
Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen
Dom
23.11.16
C-314/15
Miljø- og
Fødevareministeriet
Energistyrelsen
Dom
23.11.16
C-662/15
Sundheds- og
Ældreministeriet
Lægemiddelstyrelsen
Dom
24.11.16
4
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/11-16
1687655_0005.png
således, at distribution af medicinsk udstyr under
klasse 1, som fabrikanten har ladet gennemgå en
procedure for overensstemmelsesvurdering og lovligt
forsynet med CE-mærket, kræver en yderligere
procedure for overensstemmelsesvurdering, hvis
oplysningerne vedrørende lægemiddelnummer
(Pharmazentralnummer) på det medicinske udstyrs
ydre emballage er blevet klæbet over, den påklæbede
etiket indeholder oplysninger om importøren og det
ham tildelte lægemiddelnummer, og de øvrige
oplysninger stadigt er synlige?
C-645/15
Bund Naturschutz in Bayern et Wilde
I. Sagerne udsættes. II. I henhold til artikel 267 TEUF
indhentes en præjudiciel afgørelse fra Den
Europæiske Unions Domstol af følgende spørgsmål:
1. Skal punkt 7, litra c), i bilag I til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.
december 2011 om vurdering af visse offentlige og
private projekters indvirkning på miljøet (herefter:
»VVM-direktivet«) fortolkes således, at bestemmelsen
også omfatter udvidelse af eksisterende veje med
mindst fire kørebaner? 2. Såfremt det første
spørgsmål besvares bekræftende: [Org. s. 3] Er punkt
7, litra c), i bilag I til VVM-direktivet mere specifik
end punkt 7, litra b), i bilag I til VVM-direktivet, og
har denne bestemmelse derfor forrang? 3. Såfremt det
første eller det andet spørgsmål besvares benægtende:
Forudsætter begrebet »motortrafikvej« i punkt 7, litra
b), i bilag I til VVMdirektivet, at det relevante
vejafsnit er en international hovedtrafikåre som
omhandlet i ECE-aftalen om internationale
hovedtrafikårer? 4. Såfremt det første, det andet eller
det tredje spørgsmål besvares benægtende: Finder
begrebet »anlæg« i punkt 7, litra b), i bilag I til VVM-
direktivet anvendelse på en vejudvidelse, hvor den
eksisterende linjeføring ikke ændres væsentligt? 5.
Såfremt det fjerde spørgsmål besvares bekræftende:
Forudsætter begrebet »anlæg« i punkt 7, litra b), i
bilag I til VVM-direktivet en mindstelængde for det
pågældende vejafsnit? Skal der i bekræftende fald
være tale om et ubrudt vejafsnit? Udgør
mindstelængden i bekræftende fald mere end 2,6 km
ubrudt eller – hvis længden af flere, ikke ubrudte
vejafsnit skal lægges sammen – mere end i alt 4,4 km?
6. Såfremt det femte spørgsmål besvares benægtende:
Finder punkt 7, litra b), andet alternativ, i bilag I til
VVM-direktivet (anlæg af motortrafikveje) anvendelse
på en vejudvidelse inden for et bebygget område som
omhandlet i ECE-aftalen om internationale
hovedtrafikårer?[Org. s. 4] III. I sagen med journal-
nr. 8 B 15.1296 fastsættes sagens værdi ved ændring
af kendelsen afsagt af Verwaltungsgericht Ansbach af
14. juli 2014 for begge retsinstanser til hver 30 000
EUR. IV. I sagen med journal-nr. 8 B 15.1297
fastsættes sagens værdi for ankesagen til 15 000 EUR.
Freitag
Skal artikel 18 og 21 TEUF fortolkes således, at
Miljø- og
Fødevareministeriet
Transport- og
Bygningsministeriet
Dom
24.11.16
C-541/15
Social- og
Indenrigsministeriet
Udlændinge-,
GA
24.11.16
5
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/11-16
1687655_0006.png
myndighederne i en medlemsstat er forpligtet til at
anerkende en navneændring for en statsborger i den
pågældende medlemsstat, hvis denne samtidig er
statsborger i en anden medlemsstat, og i denne
medlemsstat gennem en navneændring, som ikke er
knyttet til en familieretlig statusændring, har fået sit
oprindelige, ved fødslen givne efternavn (tilbage),
selvom generhvervelsen af navnet ikke er sket under
familiemedlemmets sædvanlige ophold i den anden
medlemsstat og efter hans ansøgning?
C-489/15
CTL Logistics
Sagen vedrører: 1. Skal EU-retlige bestemmelser,
navnlig artikel 30, stk. 1, første punktum, stk. 2, stk.
3, stk. 5, første afsnit, stk. 6, i direktiv 2001/14/EF
fortolkes således, at krav om tilbagebetaling af afgifter
for benyttelse af infrastruktur, som er aftalt eller
fastsat mellem en infrastrukturforvalter og en ansøger
i en rammeaftale, er udelukket, hvis sådanne krav ikke
gøres gældende ved de procedurer, der er fastsat for
det nationale tilsynsorgan, og de tilsvarende retslige
procedurer, i forbindelse med hvilke disse afgørelser
fra tilsynsorganet efterprøves? 2. Skal EU-retlige
bestemmelser, navnlig artikel 30, stk. 1, første
punktum, stk. 2, stk. 3, stk. 5, første afsnit, stk. 6, i
direktiv 2001/14/EF fortolkes således, at krav om
tilbagebetaling af afgifter for benyttelse af
infrastruktur, som er aftalt eller fastsat mellem en
infrastrukturforvalter og en ansøger i en rammeaftale,
er udelukket, hvis de omtvistede afgifter ikke
forudgående er blevet forelagt det nationale
tilsynsorgan? 3. Er en civilretlig efterprøvelse af
rimeligheden af afgifter for benyttelse af infrastruktur
på grundlag af en national civilretlig bestemmelse,
som giver domstolene mulighed for at kontrollere
rimeligheden af fastsættelsen af en ydelse, når denne
fastsættes ensidigt af den ene part, og eventuelt selv
ved egen afgørelse at fastsætte den ud fra et rimeligt
skøn, forenelig med EUrettens bestemmelser, som
forpligter infrastrukturforvalteren til at overholde
generelle retningslinjer for fastsættelsen af afgiften
såsom kravet om omkostningsdækning (artikel 6, stk.
1, i direktiv 2001/14/EF) eller kriterierne vedrørende
markedsbæredygtigheden (artikel 8, stk. 1, direktiv
2001/14/EF)? 4. Hvis tredje spørgsmål besvares
bekræftende: Skal den civile domstol ved sin
skønsudøvelse overholde kriterier i direktiv
2001/14/EF vedrørende fastsættelsen af afgifterne
for benyttelse af infrastruktur, og i givet fald hvilke?
5. Er den civilretlige efterprøvelse af afgifters
rimelighed på grundlag af den i spørgsmål 3 nævnte
nationale bestemmelse forenelig med EU-retten, for
så vidt som de civile domstole fastsætter afgiften
under afvigelse fra jernbaneforvalterens generelle
afgiftsprincipper og -størrelser [org. s. 3], selv om
jernbaneforvalteren ifølge EU-retten er forpligtet til
at sikre ikkediskriminerende ligebehandling af alle
adgangsberettigede (artikel 4, stk. 5, i direktiv
2001/14/EF)? 6. Er den civilretlige
Integrations-, og
Boligministeriet
Transport- og
Bygningsministeriet
GA
24.11.16
6
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/11-16
1687655_0007.png
rimelighedsefterprøvelse af en infrastrukturforvalters
afgifter forenelig med EU-retten i betragtning af den
omstændighed, at EUretten lægger til grund, at
tilsynsorganet har kompetence til at træffe afgørelse
om uenigheder mellem infrastrukturforvalteren og
den adgangsberettigede om afgifterne for benyttelse
af infrastruktur eller om størrelsen eller strukturen af
de afgifter for benyttelse af infrastruktur, som den
adgangsberettigede skal betale eller ville skulle betale
(artikel 30, stk. 5, tredje afsnit, i direktiv
2001/14/EF), og at tilsynsorganet i lyset af potentielt
mange tvister ved forskellige civile domstole ikke
længere ville kunne sikre en ensartet anvendelse af
jernbanelovgivningen (artikel 30, stk. 3, i direktiv
2001/14/EF)? 7. Er det foreneligt med EU-retten,
navnlig artikel 4, stk. 1, i direktiv 2001/14/EF, hvis
nationale bestemmelser forlanger en beregning af
samtlige infrastrukturforvalterens afgifter for
benyttelse af infrastruktur, som udelukkende er
baseret på direkte omkostninger?
C-461/14
Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien
Påstande: Det fastslås, at Kongeriget Spanien indtil
den 29. juli 2008, der er datoen for udpegning af et
særligt beskyttet område for fugle, har tilsidesat sine
forpligtelser i henhold til artikel 3 i direktiv
85/337/EØF (1) som ændret ved direktiv 97/11/EF
(2) og 2003/35 (3) om vurdering af visse offentlige og
private projekters indvirkning på miljøet, artikel 4,
stk. 4, i direktiv 2009/147/EF (4) om beskyttelse af
vilde fugle, og tilsidesat sine forpligtelser i henhold til
artikel 6, stk. 2, i direktiv 92/43/EF (5) om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter fra den nævnte
dato for udpegningen af et særligt beskyttet område
for fugle. Kongeriget Spanien tilpligtes at betale
sagens omkostninger.
Stowarzyszenie Olawska
Skal artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om
håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder
(EUT L 157[, s.] 45) fortolkes således, at en indehaver
af ophavsrettigheder, der er genstand for krænkelse,
kan kræve erstatning i henhold til almindelige
ophavsretlige principper for den skade, som den
pågældende har lidt, eller betaling af et beløb, der
svarer til det dobbelte eller i tilfælde af forsætlig
krænkelse [org. s. 2] det tredobbelte af det passende
vederlag, uden at det er nødvendigt at godtgøre, at
der er lidt et tab, og at der foreligger årsagsforbindelse
mellem det forhold, der har forvoldt krænkelsen af
ophavsrettigheden, og det lidte tab, når det fremgår af
artikel 13 i direktiv 2004/48, at retten fastsætter
erstatningen under hensyntagen til de aspekter, der er
nævnt i artikel 13, stk. 1, litra a), og at den
udelukkende som et alternativ, når det er
hensigtsmæssigt, kan fastsætte erstatningen til et fast
beløb på grundlag af de elementer, der er nævnt i
direktivets artikel 13, stk. 1, litra b)? Er det i
Energistyrelsen
Miljøstyrelsen
Dom
24.11.16
C-367/15
Kulturministeriet
GA
24.11.16
7
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/11-16
1687655_0008.png
overensstemmelse med direktivets artikel 13 på
begæring af den berørte part at tildele erstatning med
et fast beløb, der er fastsat på forhånd, og som udgør
det dobbelte eller det tredobbelte af det passende
vederlag, når der henses til, at det fremgår af 26.
betragtning til direktivet, at direktivets formål ikke er
at indføre en pligt til at fastsætte en erstatning, der har
karakter af straf?
Forenede
sager C-
408/15 P og
C-409/15 P
Ackermann Saatzucht GmbH & Co. KG m.fl.
mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den
Europæiske (appel)
Påstande: Det fastslås, at Retten begik en retlig fejl i
sin kendelse i sag T-559/14, da den fastslog, at
appellanterne ikke er individuelt berørt af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
511/2014 af 16. april 2014 om de
overholdelsesforanstaltninger fra Nagoyaprotokollen
om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og
retfærdig deling af de fordele, der opstår ved
udnyttelsen af disse ressourcer, som brugere i
Unionen skal respektere (1). Rettens kendelse i sag T-
559/14 ophæves i sin helhed, og det fastslås, at
appellanterne er umiddelbart og individuelt berørt af
den anfægtede forordning, og dermed, at
annullationssøgsmålet skal antages til
realitetsbehandling. Sagen hjemvises til Retten med
henblik på realitetsbehandling.
ABZ Aardbeien Uit Zaad Holding BV m.fl. mod
Europa-Parlamentet og Rådet for Den
Europæiske Union (appel)
Påstande: Det fastslås, at Retten begik en retlig fejl i
sin kendelse i sag T-560/14, da den fastslog, at
appellanterne ikke er individuelt berørt af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
511/2014 af 16. april 2014 om de
overholdelsesforanstaltninger fra Nagoyaprotokollen
om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og
retfærdig deling af de fordele, der opstår ved
udnyttelsen af disse ressourcer, som brugere i
Unionen skal respektere (1). Rettens kendelse i sag T-
560/14 ophæves i sin helhed, og det fastslås, at
appellanterne er umiddelbart og individuelt berørt af
den anfægtede forordning, og dermed, at
annullationssøgsmålet skal antages til
realitetsbehandling. Sagen hjemvises til Retten med
henblik på realitetsbehandling.
C-544/15
Fahimian
1a. Skal artikel 6, stk. 1, litra d), i Rådets direktiv
2004/114/EF af 13. december 2004 om
betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og
ophold med henblik på studier, elevudveksling,
ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste
fortolkes således, at de kompetente myndigheder i
medlemsstaterne ved undersøgelsen af, om en
tredjelandsstatsborger, der ansøger om indrejse med
henblik på de i direktivets artikel 7-11 nævnte formål,
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge-,
Integrations-, og
Boligministeriet
GA
29.11.16
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
24.11.16
8
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/11-16
1687655_0009.png
betragtes som en trussel mod den offentlige orden,
sikkerhed eller sundhed, råder over en skønsmargin,
som danner grundlag for, at myndighedernes
vurdering kun i begrænset omfang er underlagt en
retslig efterprøvelse? 1b. Såfremt spørgsmål 1a
besvares bekræftende: Hvilke retlige grænser er
medlemsstaternes kompetente myndigheder underlagt
ved vurderingen af, om en tredjelandsstatsborger, der
ansøger om indrejse med henblik på de formål, der er
nævnt i artikel 7-11 i Rådets direktiv 2004/114/EF af
13. december 2004 om betingelserne for
tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med
henblik på studier, elevudveksling, ulønnet
erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste, skal
betragtes som en trussel mod den offentlige orden,
sikkerhed eller sundhed, især med henblik på de
faktiske omstændigheder, der skal lægges til grund for
vurderingen, og bedømmelsen af disse? 2. Uafhængigt
af besvarelsen af spørgsmål 1a og 1b: Skal artikel 6,
stk. 1, litra d), i Rådets direktiv 2004/114/EF af 13.
december 2004 om betingelserne for
tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med
henblik på studier, elevudveksling, ulønnet
erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste, fortolkes
således, at medlemsstaterne ifølge denne er beføjet til
under faktiske omstændigheder som i den
foreliggende sag, hvor en tredjelandsstatsborger fra
Iran, der har erhvervet sin kandidatgrad i Iran på
Sharif University of Technology (Teheran), som er
specialiseret i teknik, ingeniørvidenskaber og fysik,
ønsker at indrejse med henblik på at blive optaget på
et ph.d.studium på området for
ITsikkerhedsforskning i projektet »Pålidelige
indlejrede og mobile systemer«, navnlig udvikling af
effektive beskyttelsesmekanismer til smartphones, at
nægte den pågældende indrejse på deres område med
henvisning til, at det ikke kan udelukkes, at de
kompetencer, der opnås i forbindelse med
forskningsprojektet, kan blive misbrugt i Iran, f.eks.
til fremskaffelse af fortrolige informationer i vestlige
lande, med henblik på intern undertrykkelse eller
generelt i forbindelse med krænkelse af
menneskerettigheder?
T-279/11
T&L Sugars og Sidul Açúcares mod
Kommissionen
Påstand: Sagen antages til realitetsbehandling i
henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF og/eller
ulovlighedsindsigelsen i henhold til artikel 277 TEUF
antages til realitetsbehandling vedrørende forordning
nr. 222/2011, forordning nr. 293/2011, forordning
nr. 302/2001 og forordning nr. 393/2011.
Forordning nr. 222/2011 om ekstraordinære
foranstaltninger med hensyn til at bringe sukker og
isoglucose uden for kvoten i omsætning på EU's
marked med nedsat overskudsafgift i produktionsåret
2010/11 annulleres. Forordning nr. 293/2011om
fastsættelse af tildelingskoefficient, afvisning af
yderligere ansøgninger og afslutning af perioden for
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
29.11.16
9
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/11-16
1687655_0010.png
indgivelse af ansøgninger for disponible mængder af
sukker uden for kvoten, der skal sælges på EU's
marked med nedsat overskudsafgift annulleres.
Forordning nr. 302/2001 om åbning af et
toldkontingent for undtagelsesvis import af visse
sukkermængder i produktionsåret 2010/11
annulleres. Forordning 393/2011 om
tildelingskoefficienten for udstedelse af de
importlicenser, der er ansøgt om fra 1. til 7. april 2011
for sukkerprodukter under visse toldkontingenter, og
suspension af indsendelse af ansøgninger om sådanne
licenser, annulleres. Subsidiært fastslås, at
ulovlighedsindsigelsen mod artikel 186, litra a), og
artikel 187 i forordning nr. 1234/2007 antages til
realitetsbehandling, og disse bestemmelser kendes
ulovlige samt at de anfægtede forordninger, der
direkte eller indirekte er udstedt med hjemmel i disse
bestemmelser, annulleres. EU, der er repræsenteret
ved Kommissionen, tilpligtes at erstatte det tab,
sagsøgerne har lidt som følge af Kommissionens
tilsidesættelse af sine retlige forpligtelser og størrelsen
af denne erstatning for det tab, som sagsøgerne har
lidt i perioden fra den 1. oktober 2009 til den 31.
marts 2011, fastsættes til 35 485 746 EUR samt de
øvrige tab, sagsøgerne har lidt efter dette tidspunkt.
Alternativt fastsættes erstatningen til et andet beløb,
som afspejler det tab, som sagsøgerne har lidt eller vil
lide, og som vil blive nærmere fastsat af sagsøgerne i
løbet af denne sag, især med henblik på at tage
hensyn til fremtidige tab. Der fastsættes renter
beregnet på grundlag af Den Europæiske
Centralbanks rentesats for de primære
markedsoperationer på det pågældende tidspunkt,
forhøjet med to procentpoint, eller en anden
passende sats efter Rettens bestemmelse af det
skyldige beløb, fra datoen for dommens afsigelse, og
indtil betaling af den skyldige hovedstol sker.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
T-720/14
Rotenberg mod Rådet
Påstande: Rådets afgørelse 2014/508/FUSP og
Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) nr. 826/2014
annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale
sagens omkostninger.
W. F. Gözze
Sagen vedrører: 1. Kan anvendelsen af et individuelt
varemærke som kvalitetscertificering udgøre
varemærkemæssig brug som omhandlet i artikel 9,
stk. 1, og artikel 15, stk. 1, i Rådets forordning (EF)
nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker
i forhold til de varer, som kvalitetscertificeringen
anvendes for? 2. Såfremt det første spørgsmål
besvares bekræftende: Skal et sådant varemærke
erklæres ugyldigt i henhold til artikel 52, stk. 1, litra a),
sammenholdt med artikel 7, stk. 1, litra g), i
[forordning nr. 207/2009], eller erklæres fortabt ved
Udenrigsministeriet
Dom
30.11.16
C-689/15
Patent- og
Varemærkestyrelsen
GA
01.12.16
10
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/11-16
1687655_0011.png
tilsvarende anvendelse afsamme forordnings artikel
73, litra c), hvis varemærkeindehaveren ikke gennem
regelmæssige kvalitetskontroller hos sine licenstagere
sikrer rigtigheden af de forventninger til kvaliteten,
som tegnet er forbundet med i handelen?
C-298/15
Borta
1. Skal bestemmelserne i artikel 37, 38, 53 og 54 i
direktiv 2004/17 forstås og fortolkes, enten samlet
eller hver for sig (dog ikke begrænset til disse
bestemmelser) således, at: (a) de er til hinder for en
national regel, hvorefter hovedentreprisen som
identificeret af den ordregivende myndighed i et
tilfælde, hvor underentreprenører har fået til opgave
at udføre en bygge- og anlægskontrakt, skal udføres af
leverandøren? (b) de er til hinder for en ordning, der
er fastsat i udbudsdokumenterne, hvor leverandørers
faglige kapacitet kumuleres, således som specificeret
af den ordregivende myndighed i de omtvistede
udbudsbetingelser, der kræver, at den del, som udgør
den relevante økonomiske aktørs (partner i en fælles
aktivitet) faglige kapacitet, skal svare til den del af den
specifikke entreprise, som denne faktisk skal udføre i
henhold til den offentlige indkøbskontrakt?
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
GA
01.12.16
11