Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 107
Offentligt
1685632_0001.png
Notat
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge-, Inte-
grations og Boligudvalget om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præ-
judicielle sag C-424/16, Vomero
1. Indledning
En britisk domstol (Supreme Court of the United Kingdom) har forelagt
præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende fortolkning af den
særlige beskyttelse mod udsendelse for de unionsborgere, der har haft op-
hold i de ti forudgående år i en anden medlemsstat end den, hvor de er stats-
borgere (værtsmedlemsstat), efter artikel 28, stk. 3, litra a, i direktiv
2004/38/EF (opholdsdirektivet), herunder beregningen af den tiårige op-
holdsperiode.
2. Sagens faktiske omstændigheder
Sagen vedrører en italiensk statsborger, Franco Vomero, der fra 1985 til
2001 har boet i Storbritannien. Fra 2001 til juli 2006 har Franco Vomero
afsonet en fængselsstraf for manddrab. Han blev i marts 2007 udvist af
Storbritannien af de britiske myndigheder. Appelsagen om udvisning blev
udsat på afgørelsen af andre sager. I mellemtiden begik Franco Vomero
yderligere strafbare handlinger, som han blev idømt straffe for og har afso-
net korte domme på 16 og 12 uger.
Supreme Court of the United Kingdom har på den baggrund forelagt EU-
Domstolen følgende spørgsmål:
Afhænger den særlige beskyttelse i henhold til artikel 28, stk. 3,
litra a), [i direktiv 2004/38/EF] af retten til tidsubegrænset op-
hold som omhandlet i artikel 16 og artikel 28, stk. 2?
Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, forelægges
endvidere følgende spørgsmål med henblik på præjudiciel afgø-
relse: Beregnes opholdsperioden i de ti forudgående år som
Side
1/3
7. november 2016
Udlændinge-, Integrations-
og Boligministeriet
Familiesammenføring mv.
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-424/16, Vomero
omhandlet i artikel 28, stk. 3, litra a), som en almindelig kalen-
derperiode, der beregnes fra den relevante dato (her
afgørelsen om udvisning), der omfatter eventuelle perioder med
fravær eller fængsling, eller en potentielt afbrudt periode, der
beregnes ved at regne tilbage fra den relevante dato og lægge
perioder sammen, hvor den pågældende ikke var fraværende el-
ler i fængsel, med henblik på eventuelt at nå frem til
et samlet forudgående ophold på ti år? Hvorledes er forholdet
mellem vurderingen af, hvorvidt der har været ophold i ti år som
omhandlet i artikel 28, stk. 3, litra a), og den samlede vurdering
af forbindelse med hensyn til integration?
3. Regeringens interesse i sagen
Opholdsdirektivet regulerer unionsborgere og deres familiemedlemmers ret
til indrejse og ophold på medlemsstaternes område. Direktivet opstiller også
begrænsninger for disse rettigheder således at der kan ske udsendelse eller
nægtelse af indrejse, hvis hensynet til den offentlige orden, sikkerhed og
sundhed taler for det. Foranstaltninger truffet af hensyn til den offentlige
orden eller sikkerhed skal være i overensstemmelse med proportionalitets-
princippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige ad-
færd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel,
der berører en grundlæggende samfundsinteresse.
Der gælder generelt det princip, at jo stærkere unionsborgeren er integreret i
en medlemsstat, desto stærkere er beskyttelse mod udsendelse. Efter direkti-
vets art. 28, stk. 3, litra a, må medlemsstaterne derfor ikke træffe en udsen-
delsesafgørelse i forhold til en unionsborger, medmindre afgørelsen er by-
dende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed som faslagt af med-
lemsstaten, hvis borgeren har haft ophold i værtsmedlemsstaten i de ti for-
udgående år.
Domstolen har i Tsakouridis-dommen (C-145/09) fastslået, at en unionsbor-
ger ikke kan påberåbe sig beskyttelsen efter direktivets artikel 28, stk. 3,
litra a, hvis vedkommende har afbrudt sit ophold i værtsmedlemsstaten.
Domstolen har i dommen endvidere fastslået, at det ved vurderingen af,
hvornår en persons ophold i en værtsmedlemsstat må anses for afbrudt, skal
der tages konkret hensyn til alle relevante forhold, herunder navnlig varig-
Side
2/3
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-424/16, Vomero
heden af hver af den pågældendes fravær fra værtsmedlemsstaten, den sam-
lede varighed og hyppigheden af disse fravær samt de grunde, der har fået
den pågældende til at forlade denne medlemsstat. Videre har Domstolen i
dommen fastslået, at en tvangsmæssig tilbagevenden til værtsmedlemsstaten
med henblik på dér at afsone en fængselsstraf, og den tid, der er tilbragt i
varetægt, kan tages i betragtning i den samlede vurdering, der skal foretages
for at fastslå, om den tætte integration i værtsmedlemsstaten, som tidligere
er opnået, er blevet afbrudt.
Domstolen fandt i MG-dommen (C-400/12), at perioder med fængsling ikke
skal tages i betragtning med henblik på tildelingen af den øgede beskyttelse
i direktivets artikel 28, stk. 3, litra a, og at disse perioder i princippet afbry-
der opholdets uafbrudte karakter i henhold til denne bestemmelse.
Det er på den baggrund regeringens vurdering, at der i indlægget for Dom-
stolen bør argumenteres for, at en unionsborger ikke kan påberåbe sig be-
skyttelsen efter direktivets artikel 28, stk. 3, litra a, hvis vedkommende har
afbrudt sit ophold i værtsmedlemsstaten, og at perioder med fravær eller
fængsel ikke skal medregnes med henblik på eventuelt at nå frem til et sam-
let forudgående ophold på ti år.
Regeringen vil i indlægget også argumentere for, at det er de nationale
myndigheder som – på grundlag af samtlige omstændigheder i den konkrete
sag – skal vurdere forholdet mellem opholdsperioden efter artikel 28, stk. 3,
litra a, og den samlede vurdering med hensyn til integration.
Side
3/3