Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Til:
Dato:
Beskæftigelsesministeren
20. februar 2017
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
ERU alm. del
Spørgsmål 84
I forlængelse af ministeren besvarelse af 31. januar 2017 af ERU alm. del –
spørgsmål 54, bedes ministeren – eventuelt ved indhentelse af bidrag fra rele-
vante ministerier – tilsende udvalget en oversigt der viser for hvilke forordnin-
ger, der efter regeringens opfattelse er sket overimplementering, der hvor for-
ordninger giver rum til nationale fortolkninger. For så vidt angår de forordnin-
ger, der efter regeringens opfattelse er overimplementeret, bedes for hvert en-
kelt forordnings vedkommende oplyst a) på hvilke områder og måder efter re-
geringens opfattelse implementeringen adskiller sig fra minimumskravene i
EU-lovgivningen , b) begrundelserne for, at regeringen mener, at man er gået
videre end minimuskravene i EU-reguleringen, c) på hvis foranledning/ønske,
der er foretaget den efter regeringens vurdering pågældende overimplemen-
tering, d) den oprindelige vurdering af de økonomiske og administrative kon-
sekvenser for det offentlige af implementeringen, e) den oprindelige vurdering
af de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. af im-
plementeringen, f) den oprindelige vurdering af de administrative konsekven-
ser for borgerne af implementeringen, g) den oprindelige vurdering af de mil-
jømæssige konsekvenser af implementeringen, Det bedes for hvert af punk-
terne d, e, f og g oplyst, om regeringen er enig i de oprindelige vurderinger af
konsekvenserne af implementeringen. Hvis regeringen ikke er enig heri, be-
des oplyst regeringens vurdering af konsekvenserne nævnt i punkt d, e, f og g
for hvert enkelt forordning. Hvis spørgsmålet ikke kan besvares inden for den
normale 4 ugers frist, bedes oplyst, hvornår svar kan forventes.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).
På udvalgets vegne
Morten Bødskov
formand
1/1