UDKAST af 11. januar 2017
Fremsat den {FREMSAT} af erhvervsminister (Brian Mikkelsen)
Forslag
til
Lov om betalinger
1
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Loven finder anvendelse på udstedere af elektroniske penge, udbydere af betalingstjenester
og modtagere af betalinger med betalingstjenester eller elektroniske penge, jf. dog stk. 2-7 og § 5.
Stk. 2.
For filialer her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udstede
elektroniske penge eller udbyde betalingstjenester i et andet EU- eller EØS-land, finder kapitel 4-11
anvendelse.
Stk. 3.
For agenter her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udbyde
betalingstjenester i et andet EU- eller EØS-land, finder kapitel 4-11 anvendelse.
Stk. 4.
For grænseoverskridende tjenesteydelser her i landet ydet af udenlandske virksomheder,
der er meddelt tilladelse til at udstede elektroniske penge eller udbyde betalingstjenester i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, finder kapitel 4-11 anvendelse.
Stk. 5.
§ 66, § 75, § 79, stk. 1, § 77, stk. 1, nr. 1 og 2, § 82, stk. 1 og 2, § 96, §§ 99-100, § 104, §
108, §§ 117-119, §§ 122-123 og § 124, finder anvendelse på ikke-vederlagsfrie elektroniske tjenester,
der kan benyttes til at erhverve varer eller tjenesteydelser, behandle følsomme betalingsdata eller
oplysning om, hvor betaler har anvendt sit betalingsinstrument, og hvad der er købt, uden at den
elektroniske tjeneste udgør en betalingstjeneste omfattet af bilag 1.
Stk. 6.
§ 124 finder anvendelse på erhvervsdrivende, der behandler oplysninger om, hvor en betaler
har anvendt en betalingstjeneste, og hvad den har været anvendt til.
Stk. 7.
Erhvervsministeren kan dispensere helt eller delvist fra lovens regler, der dermed ikke fin-
der anvendelse på en bestemt tjeneste eller bestemte typer af tjenester. Erhvervsministeren kan sam-
tidig fastsætte supplerende regler for bestemte typer af tjenester.
§ 2.
Elektroniske penge må kun udstedes her i landet af virksomheder, der har tilladelse som e-
pengeinstitut, eller af pengeinstitutter, Danmarks Nationalbank og offentlige myndigheder, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
Elektroniske penge kan endvidere udstedes her i landet af virksomheder med en begrænset
tilladelse til at udstede elektroniske penge, jf. § 50.
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2366/EU af 25.
november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, EU-Tidende 2015, nr. 3 L 337, side 35, (2. betalingstjenestedi-
rektiv) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EU af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve
virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, EU-Tidende 2009, nr. L 267, side 7,
(2. e-pengedirektiv).
1