4. januar 2017
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning om genopretning og afvikling af centrale modparter
1. Resumé
Kommissionen har den 28. november 2016 fremsat forslag til forordning
om genopretning og afvikling af centrale modparter. Forslaget er en del
af en handlingsplan fra 2012 om genopretning og afvikling af andre fi-
nansielle institutter end banker.
En central modpart agerer mellemled mellem de to parter i en værdipa-
pirhandel hhv. sælger og køber. Afviklingen af handlen bliver således ga-
ranteret for begge parter
Forslaget har til formål at fastlægge harmoniserede regler i EU for tidlig
indgriben, forebyggelse, afvikling og grænseoverskridende tilsynssamar-
bejde vedr. nødlidende og potentielt nødlidende centrale modparter. For-
slaget vil reducere de systemiske risici, der vil være forbundet med en
nødlidende central modpart og understøtte den finansielle stabilitet. For-
slaget skal samtidig sikre, at omkostningerne ved en omstrukturering el-
ler eventuel afvikling af en central modpart ikke pålægges skatteyderne.
Der er aktuelt ingen danske centrale modparter.
Regeringen støtter overordnet forslaget om genopretning og afvikling af
centrale modparter, idet det er i dansk interesse, at der er et effektivt sy-
stem herfor med henblik på sikring af den finansielle stabilitet. Ligeledes
er det positivt, at man henter inspiration fra lignende eksisterende regler.
Regeringen vil arbejde for, at kravene til genopretnings- og afviklings-
planer bliver proportionale i forhold til institutternes størrelse og forret-
ningsmodeller samt en fair balance i bidragsbetalingen mellem de parter,
der vil blive berørt i en afviklingssituation, herunder virksomheder, som
benytter centrale modparter i andre EU-lande.
2. Baggrund
Kommissionen har den 28. november 2016 fremsat forslag til en forord-
ning om genopretning og afvikling af centrale modparter (herefter
CCP’er).