ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 27/1-17

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 90
Offentligt

12. januar 2017

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 27. januar 2017

1) Præsentation af direktivforslag om muligheden for at indføre generel omvend beta-

lingspligt som en midlertidig undtagelse for EU’s momssystem

Præsentation af Kommissionen

KOM(2016)811

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Præsentation af Maltas formandskabsarbejdsprogram

Præsentation af Formandskabet

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Skatteministeriet og Erhvervsmi-

nisteriet

3) Europæisk semester: Kommissionens årlige vækstundersøgelse, varslingsrapporten og

anbefalinger til euroområdet som helhed for 2017

Rådskonklusioner mv.

KOM(2016)725, KOM(2016)726, KOM(2016)728

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Basel IV

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

5) Endelig rapport fra Højniveaugruppen for EU’s Egne Indtægter

Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 27/1-17

Dagsordenspunkt 2:

Præsentation af Maltas formandskabsarbejdsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Malta varetager EU-formandskabet i 1. halvår af 2017. Det maltesiske formandskab ventes

på ECOFIN 27. januar 2017 at præsentere sit arbejdsprogram med fokus på bl.a. fremme af

investeringer. Der ventes på den baggrund en overordnet drøftelse af de væsentligste sager på

ECOFIN’s dagsorden i foråret. Fra dansk side venter man generelt at kunne støtte formand-

skabets prioriteringer. De danske holdninger til de enkelte sager fastlægges når de bliver aktuelle.

2. Baggrund

Malta har EU-formandskabet i 1. halvår af 2017. Det maltesiske formandskab

ventes på ECOFIN 27. januar 2017 at præsentere sit arbejdsprogram og priorite-

ter. Præsentationen vil være en lejlighed til at drøfte de vigtigste sager på ECOFIN

i de kommende måneder.

3. Formål og indhold

Malta ventes som formand for ECOFIN at prioritere en række økonomiske, fi-

nansielle og skattemæssige sager, herunder i forlængelse af arbejdet under de fore-

gående formandskaber. Der henvises til bilag 1 for en oversigt over aktuelt verse-

rende sager i ECOFIN. Det må også forventes, at ECOFIN under Maltas for-

mandskab vil drøfte mulige konsekvenser af UK’s kommende udtræden af EU.

Formandskabet ventes bl.a. at prioritere gennemførelsen af det

europæiske semester

2017

samt at forsætte arbejdet med styrkelse af

Den Økonomiske og Monetære Union

(ØMU) i forlængelse af ØMU-rapporten fra juni 2015 og Kommissionens kom-

mende hvidbog om de mere langsigtede forslag i ØMU-rapporten, der ventes

fremlagt i marts.

På det finansielle område ventes formandskabet bl.a. at prioritere

kapitalmarkeds-

unionen

med en bred række initiativer med det fælles formål at styrke kapitalmar-

kederne i EU og deres integration. Det gælder at fremme investeringer i særligt

små og mellemstore virksomheder (SMV’er), tiltrække flere investeringer til EU,

og gøre det finansielle system mere stabilt ved at åbne op for flere kilder til finan-

siering end bankfinansiering. Der er tale om et langsigtet projekt med flere delfor-

slag, der vil blive fremsat og behandlet over de kommende år. De konkrete lov-

forslag skal behandles efter den ordinære EU-beslutningsprocedure. Projektet

omfatter også gennemførelsen af en række høringer. Der ventes konkret bl.a. fo-

kus på revision af forordningen om

europæiske venturekapitalfonde og europæiske sociale

iværksætterfonde

(EuVECA/EUSEF), hvor der blev opnået rådsenighed 16. decem-

ber 2016, og hvor der nu skal forhandles med Europa-Parlamentet, når denne har

fastlagt sin forhandlingsposition. Der ventes også fokus på

sekuritiseringsforslagene,

hvor Rådet fastlagde sin forhandlingsposition 8. december 2015, og hvor trilogfo-

rhandlingerne ventes indledt under maltesisk formandskab. Formandskabet ventes

også at fortsætte arbejdet med

bankstrukturreformen,

hvor Rådet fastlagde sin for-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 27/1-17

handlingsposition 19. juni 2015, hvis behandlingen af sagen skrider frem i Euro-

pa-Parlamentet.

Formandskabet ventes også at prioritere arbejdet med

styrkelse af bankunionen,

her-

under arbejdet med

risikoreduktionstiltag,

dvs. tiltag til at reducere risici for kriser i

den finansielle sektor. Det gælder navnlig forslagene fremsat 23. november 2016

om revision af kapitalkravsreglerne. Pakken af lovgivningsforslag består i en revi-

sion af EU’s kapitalkravsregler vedtaget i 2013 (ændring af kapitalkravsdirektivet

(CRD IV) og ændring af kapitalkravsforordningen (CRR), forslag til ændring af

direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD) vedtaget i

2014, samt forslag til ændring af forordningen om den fælles afviklingsmekanisme

i bankunionen (SRM) vedtaget i 2014. ECOFIN 6. december 2016 havde en ind-

ledende drøftelse af pakken.

Drøftelserne om risikodelingstiltag i form af

den fælles indskydergarantiordning i bank-

unionen (EDIS)

vil også fortsætte, ligesom der ventes drøftelser af en permanent

offentlig bagstopper for den fælles afviklingsfond (SRF).

Herudover ventes formandskabet at prioritere arbejdet med

bekæmpelse af terrorfi-

nansiering,

herunder forslaget om

revision af hvidvaskdirektivet,

hvor der blev opnået

rådsenighed 20. december 2016. Revisionsforslaget skal nu forhandles med Euro-

pa-Parlamentet, når denne har fastlagt sin forhandlingsposition.

På skatteområdet ventes formandskabet at prioritere

kampen mod skatteundgåelse

på

selskabsområdet, herunder det nye anti-skatteundgåelsesdirektiv, som blev drøftet

på ECOFIN 6. december 2016, og som følger op på det oprindelige direktiv ved-

taget på ECOFIN 17. juni 2016. Herudover ventes formandskabet bl.a. at arbejde

videre med forslaget om

en fælles selskabsskattebase (CCTB)

og forslaget om

en fælles

konsolideret selskabsskattebase (CCCTB).

Arbejdet med en

afgift på finansielle transaktio-

ner (FTT)

ventes også fortsat af de 10 deltagerlande i løbet af det maltesiske for-

mandskab

På momsområdet ventes formandskabet at arbejde videre med

Kommissionens

momshandlingsplan og bekæmpelse af momssvig,

jf. rådskonklusionerne fra ECOFIN 25.

maj 2016. Formandskabet ventes at lægge vægt på arbejdet med

Kommissionens

forslag om moms og e-handel,

herunder

forslaget om nedsat sats på elektroniske bøger, aviser og

tidsskrifter

samt forslaget vedr. mulighed for midlertidigt i visse EU-lande at indfø-

omvendt betalingspligt for moms.

På budgetområdet ventes revisionen af EU’s finansforordning at være højt priori-

teret fra det maltesiske formandskabs side. Herudover vil decharge-processen for

2015-budgettet samt Monti-rapporten om EU-budgettets fremtidige indtægtssy-

stem udgøre centrale sager på budgetområdet.

Malta deltager ikke selv i det forstærkede samarbejde om en FTT.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 27/1-17

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning til sagen kendes ikke.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandsskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivnings-

mæssige konsekvenser for Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Formandsskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på

ECOFIN’s dagsorden i 1. halvår af 2017 vil imidlertid kunne have statsfinansielle,

samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandsskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke. EU-landene ventes generelt at kunne støtte det maltesiske formandskabs

arbejdsprogram og prioriteringer for ECOFIN i 1. halvår 2017.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer generelt at kunne støtte det maltesiske formandskabs ar-

bejdsprogram og prioritering. Derudover vil man fra dansk side tage nærmere

stilling til konkrete sager i takt med, at de bliver aktuelle.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 27/1-17

Bilag 1: Oversigt over igangværende ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

Det europæiske semester Formålet med det europæiske semester er at styrke koordinati-

on og drøftelsen af EU-landenes prioriteter for den økonomi-

ske politik forud for vedtagelsen af nationale finanslove o.l.

Kommissionen offentliggjorde 16. november 2016 en samlet

pakke vedr. det europæiske semester 2017, herunder Kommis-

sionens årlige vækstundersøgelse 2017, Kommissionens vars-

lingsrapport under proceduren for makroøkonomiske ubalancer

2017 samt Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-

politiske anbefalinger til euroområdet som helhed for 2017.

ECOFIN vil i januar 2017 vedtage rådskonklusioner vedr.

vækstundersøgelsen og varslingsrapporten samt vedtage anbefa-

lingerne til euroområdet som helhed for 2017.

Vækstundersøgelsen og konklusionerne fra bl.a. ECOFIN i

januar 2017 vil danne grundlag for DER’s generelle økonomisk-

politiske retningslinjer i konklusionerne fra topmødet 9.-10.

marts 2017. På baggrund af disse udarbejder EU-landene deres

stabilitets- eller konvergensprogrammer samt nationale reform-

programmer, som skal foreligge senest i april.

Varslingsrapporten udpeger flere lande til dybdegående analyse,

som ifølge Kommissionens vurdering har eller er i fare for at

blive påvirket af ubalancer. De dybdegående analyser offentlig-

gøres som del af en samlet økonomisk analyse for hvert EU-

land i februar og vil kunne give anledning til forslag til Rådet

om anbefalinger eller henstillinger om at korrigere ubalancerne.

Kommissionen præsenterer i april-juni 2017 en vurdering af

landenes programmer og fremlægger udkast til rådsudtalelser

om programmerne og landespecifikke anbefalinger. Anbefalin-

gerne til euroområdet som helhed afspejles i de landespecifikke

anbefalinger til eurolande. På den baggrund skal ECOFIN i juni

2017 enes om rådsudtalelser om stabilitets- og konvergenspro-

grammerne samt landespecifikke anbefalinger. Senere i juni

endosserer DER de landespecifikke anbefalinger. ECOFIN

vedtager formelt de landespecifikke anbefalinger i juli under

Traktatens artikel 121 (og artikel 136 for eurolandene).

Det maltesiske formandskab ventes at prioritere gennemførel-

sen af det europæiske semester for 2017.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 27/1-17

Styrkelse af det økono-

miske samarbejde i EU

(styrkelse af ØMU’en)

Det Europæiske Råd (DER) og ECOFIN har i de senere år

løbende haft drøftelser af yderligere styrkelser af ØMU’en. Det

aktuelle omdrejningspunkt er ØMU-rapporten fra 22. juni 2015,

udarbejdet af Kommissionsformanden i samarbejde med for-

mændene for hhv. eurogruppen, DER/euro-topmødet og ECB,

og under inddragelse af formanden for Europaparlamentet.

I en første fase fra 1. juli 2015 til 30. juni 2017 lægger rapporten

op til tiltag på basis af eksisterende instrumenter og traktater.

De fleste tiltag i denne fase er allerede gennemført eller i gang

med at blive gennemført.

I anden fase, der skal være færdig senest i 2025, lægger rappor-

ten op til mere vidtgående tiltag. Her foreslås bl.a. et fælles

budget for euroområdet som konjunkturstabiliseringsmekanis-

me. Kommissionen ventes i foråret 2017 at offentliggøre en

rapport (en hvidbog) med detaljer om de langsigtede forslag og

forventes at nedsætte en ekspertgruppe om ØMU-styrkelse.

Implementering af Stabi- ECOFIN foretager løbende vurderinger af landenes efterlevelse

af Stabilitets- og Vækstpagten, herunder landenes henstillinger.

litets- og Vækstpagten

Seks lande (Portugal, Kroatien, Grækenland, Spanien, UK og

Frankrig) har fortsat henstillinger/pålæg under EU’s procedure

for uforholdsmæssigt store underskud med frister i 2016-18.

Efter offentliggørelsen af Kommissionens vinterprognose med

skøn for den budgetmæssige udvikling i EU-landene i 2016-18

ventes ECOFIN i marts 2016 at vurdere landenes foreløbige

implementering af eksisterende henstillinger og pålæg. Det kan

give anledning til rådsbeslutninger om fristforlængelser, hvis

betingelserne er opfyldt, eller optrapning af proceduren, hvis

landenes indsats vurderes mangelfuld. Afslutning af igangvæ-

rende henstillinger/pålæg sker typisk på rådsmødet i juni.

Der kan desuden løbende blive tildelt nye henstillinger til lande,

som ikke i forvejen har en henstilling, men som vurderes at

overtræde Stabilitets- og Vækstpagtens grænser for underskud

og gæld.

Udover opfølgningen på henstillinger, overvåger Kommissio-

nen løbende, om de lande, som ikke har henstillinger, lever op

til de

forebyggende regler

i Stabilitets- og Vækstpagten. Ifølge disse

regler skal landene overholde deres mellemfristede mål for den

strukturelle balance på de offentlige finanser (MTO) eller sikre

en vis tilpasning imod MTO.

EU-investeringsplanen

ECOFIN nåede 6. december 2016 enighed om at om at forlæn-

ge og styrke den europæiske investeringsfond (EFSI). Kom-

promiset indebærer, at EFSI forlænges fra juli 2019 til udgangen

af 2020, samt at garantien fra EU-budgettet til EIB, som EFSI

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 27/1-17

bygger på, forhøjes fra 16 til 26 mia. euro. Kompromiset inde-

bærer også et yderligere bidrag fra EIB til EFSI på 2,5 mia. euro

udover de 5 mia. euro, som EIB bidrager med i dag. EFSI skal

inden udgangen af 2020 skal skabe 500 mia. euro i investeringer

(inkl. 315 mia. euro for perioden 2015-18, som følger af det

oprindelige EFSI-forslag vedtaget i juni 2015). Der lægges også

op til en særlig prioritering af klimaområdet under EFSI. Det

bemærkes i kompromiset, at også sikkerheds- og forsvarsrelate-

rede projekter kan opnå EFSI-finansiering, hvis de lever op til

EFSI’s mål og principper. EIB yder ikke i dag finansiering til

forsvarsprojekter, men EIB vil kunne beslutte at gøre det.

Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet. Det

maltesiske formandskab ventes at forsøge at nå enighed om

forslaget i første halvår 2017.

EFSI er et led i en samlet investeringsplan som også sætter fo-

kus på at fjerne barrierer og skabe bedre rammevilkår for inve-

steringer (den såkaldte ”tredje søjle” i planen). Formandskabet

ventes også at fortsætte arbejde med denne del af planen.

Forhøjelse af den Euro-

pæiske Investerings-

banks (EIB) eksterne

lånemandat /Resilience

Initiative

Rådet opnåede primo november 2016 enighed om en forhøjelse

af EIB’s eksterne lånemandat (ELM). ELM er en garanti fra

EU-budgettet til EIB, som EIB bruger til at give finansiering i

udvalgte tredjelande, fx til offentlige infrastrukturprojekter og

små og mellemstore virksomheder. Forslaget øger ELM fra 27

til 32,3 mia. euro for perioden 2014-20, herunder for at EIB

kan gennemføre et bidrag fra EU til håndtering af migrations-

og flygtningesituationen i EU’s nærområder, det såkaldte ”EIB

Resilience Initiative”. Der lægges således især op til at målrette

forøgelsen til landene syd og øst for Middelhavet, men også

EU’s østlige naboskabslande.

Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet. Det

maltesiske formandskab ventes at forsøge at nå enighed om

forslaget i første halvår 2017.

Kommissionens vurde-

ring af landenes imple-

mentering af finanspag-

ten i national lov.

Kommissionen påbegyndte i starten af 2015 en vurdering af

implementeringen af finanspagtens artikel 3(1) (om at indskrive

en strukturel budgetbalanceregel i national lov) i de lande, som

deltager i og er bundet af pagten (herunder Danmark). Delta-

gerlandene er juridisk forpligtet til fuld implementering af arti-

kel 3(1) senest 1. januar 2014. Mangelfuld implementering kan

straffes med bøde på op til 0,1 pct. af BNP. Danmark har im-

plementeret artikel 3(1) i national lov, bl.a. i budgetloven.

Kommissionen ventes at fremlægge sin vurdering af landenes

implementering i foråret 2017, og sagen vil herefter evt. blive

drøftet på ECOFIN.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 27/1-17

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

EU’s budget for 2018

Rådet forventes at vedtage retningslinjer for EU’s 2018-budget

på ECOFIN 21. februar 2017.

Kommissionen ventes at fremsætte forslag til EU’s budget for

2018 maj/juni 2017, hvorefter Rådet under estisk formandsskab

fastlægger sin position til budgetforslaget senest på ECOFIN

Budget 24. juli 2017.

Afrapportering fra Mon- Som del af aftalen om EU's flerårige finansielle ramme (MFF)

ti-gruppen om egne ind- for 2014-2020 blev der oprettet en højniveaugruppe for EU’s

tægter

egne indtægter efter krav fra Europa-Parlamentet.

Højniveaugruppen har som formål at komme med forslag til

forbedringer af EU's nuværende indtægtssystem.

Højniveaugruppens formand, Mario Monti, forventes at præ-

sentere gruppens endelige anbefalinger på ECOFIN 27. januar

2017. Det er herefter op til Kommissionen at træffe beslutning

om evt. fremsættelse af opfølgende forslag til ændringer af det

nuværende indtægtssystem.

Revision af finansfor-

ordningen

Kommissionen har i efteråret 2016 præsenteret et omfattende

forslag til revision af EU’s finansforordning. Finansforordnin-

gen indeholder de principper og regler, der styrer gennemførel-

sen af Unionens budget.

Revisionen af finansforordningen ventes at blive prioriteret højt

fra det maltesiske formandsskabs side. Her sigtes efter en råds-

position allerede den første uge af maj måned, efterfulgt af for-

handlinger med EP frem til sommer. Formandskabet er dog

klar over, at dette er en særdeles optimistisk tidsplan.

Decharge for EU-

budgettet 2015

Revisionsretten præsenterede i november 2016 sin årsrapport

om implementeringen af EU-budgettet i 2015. Rapporten dan-

ner grundlag for dechargeproceduren, hvor Europa-

Parlamentet, efter henstilling fra Rådet, meddeler Kommissio-

nen decharge for budgetgennemførelsen.

Processen vedr. decharge for 2015-budgettet igangsættes som

det første under det maltetiske formandskab, og ventes endeligt

konkluderet på ECOFIN 21. februar 2017.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 27/1-17

Finansielle sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

Fælles indskydergaranti-

ordning i bankunionen

(EDIS)

Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag om en

fælles indskydergarantiordning (European Deposit Insurance

Scheme – EDIS) og -fond for landene i bankunionen. EDIS

skal omfatte de lande, som deltager i bankunionen, herunder

eventuelle deltagende ikke-eurolande, og skal reducere det nega-

tive samspil mellem banker og stater, som sås under krisen,

hvor skrøbelige banksystemer og svage offentlige finanser på-

virkede hinanden negativt. EDIS drøftes på teknisk niveau.

Forhandlingerne i Rådet ventes at fortsætte (men næppe afslut-

tet) under maltesisk formandskab.

Den fælles indskydergaranti er en del af det igangværende ar-

bejdet med at styrke bankunionen. ECOFIN 17. juni 2016 ved-

tog en køreplan (”road-map”) for dette arbejde. ECOFIN’s

roadmap indebærer, at EU-landene fortsætter det tekniske ar-

bejde med EDIS og indleder de politiske drøftelser, når der er

gjort yderligere fremskridt med risikoreduktion (jf, nedenfor).

Endnu udestår drøftelse og enighed om alle væsentlige emner af

forslaget, herunder udformningen og indfasningen af EDIS,

samt om hvorvidt der skal benyttes en mellemstatslig aftale

(IGA) for etablering af dele af EDIS, fx selve fonden.

Det maltesiske formandskab ventes at prioritere det videre ar-

bejde med den fælles indskydergaranti.

Pakke af risikoredukti-

onsforslag – forslag til

revision af kapitalkravs-

reglerne (CRR/CRD IV)

og afviklingsreglerne

(BRRD/SRM)

Kommissionen har 23. november 2016 fremsat en pakke af

lovgivningsforslag vedr. regulering af kreditinstitutter i EU.

Pakken af lovgivningsforslag består i en revision af EU’s kapi-

talkravsregler (CRD IV/CRR), forslag til ændring af direktivet

om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD), samt

forslag til ændring af forordningen om den fælles afviklingsme-

kanisme i bankunionen (SRM). Forslagene skal behandles og

vedtages i regi af ECOFIN (EU28). Forslagene indgår samtidig

som risikoreduktionstiltag i arbejdet med at styrke bankunio-

nen, jf. ECOFIN’s roadmap af 17. juni 2016.

Forslagene gennemfører bl.a. resterende Basel III-standarder i

form af særligt et gearingskrav og krav om stabil finansiering

(NSFR). Desuden gennemføres en standard om nedskrivning-

segnede passiver i de største globalt systemiske vigtige kreditin-

stitutter (TLAC). Desuden foreslås ændringer i kapitalkravene

for at understøtte finansiering til små- og mellemstore virksom-

heder og i infrastruktur. Der foreslås også ændringer i rammer-

ne for insolvensbehandling af gældsinstrumenter. Formålet med

forslaget er i højere grad at ensarte EU-reglerne på området og

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 27/1-17

sikre, at ingen kreditorer stilles dårligere i en afviklingssituation

end i en konkurssituation.

Under maltesisk formandskab vil der pågå tekniske drøftelser i

Rådet af pakken af risikoreduktionstiltag, ligesom ECOFIN

også ventes at drøfte sagen. Der vil muligvis først kunne opnås

enighed om sagen under de næstfølgende formandskaber.

Permanent offentlig

bagstopper for den fæl-

les afviklingsfond

EU-landene har aftalt, at der senest i 2024 skal etableres en

permanent fælles offentlig bagstopper (midlertidige offentlige

lån) knyttet til den fælles afviklingsfond (Single Resolution Fund

– SRF), der omfatter landene i bankunionen.

Bagstopperen skal kunne yde midlertidig offentlig finansiering,

hvis nedskrivning af aktionærer og kreditorer (bail-in) og de

sektorfinansierede midler i SRF ikke er tilstrækkelige til at hånd-

tere et nødlidende institut.

Arbejdet med den fælles bagstopper er indledt november 2016

og ventes at fortsætte, men næppe afsluttet, under maltesisk

formandskab.

Basel IV

Basel-komitéen er undervejs med nye standarder, ofte omtalt

som de såkaldte Basel IV-standarder.

Basel-komitéen arbejder som en del af Basel IV bl.a. på et kapi-

talgulv. Et kapitalgulv skal generelt sikre et minimum af kapital

uafhængigt af risikoen på et instituts eksponeringer. Et kapital-

gulv kan – alt efter udformningen – indebære en eller flere ned-

re grænser for institutternes risikovægte for deres eksponeringer

beregnet ved interne modeller. Derved kan kapitalgulvet betyde

et højere kapitalkrav til institutterne end ellers.

Standarderne er endnu under udarbejdelse, men ventes snart

færdiggjort. Kommissionen vil derefter skulle tage stilling til,

hvordan og hvornår standarderne vil skulle gennemføres i EU-

lovgivningen. Det er endnu uklart, hvad Kommissionen vil læg-

ge op til. Forslag fra Kommissionen herom vil vedrøre og om-

fatte alle EU-lande og vil skulle forhandles og besluttes af Rådet

og Europa-Parlamentet i den normale lovgivningsprocedure.

Bankstruktur-

forordningen

Forslaget blev fremsat i januar 2014 og er en opfølgning på

Liikanen-ekspertgruppens rapport fra november 2012. Målet

med forslaget er at reducere de systemiske risici, der følger af de

stadig større og mere komplekse forbundne enheder i den fi-

nansielle sektor, navnlig kreditinstitutterne. Forslaget omfatter

de største kreditinstitutter i EU.

Rådets kompromis fra 1. halvår 2015 indebærer bl.a., at kredit-

institutters ”egenhandel” (dvs. værdipapirhandel mv. uden

sammenhæng til kundeaktivitet) skal afgrænses til separate han-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 27/1-17

delsenheder i institutterne. Også andre typer handelsaktiviteter

skal kunne adskilles fra de omfattede institutters kernebankfor-

retning (hvor der tages imod indskud mv.) til en separat han-

delsenhed ud fra tilsynsmyndighedernes vurdering af risici.

Trilogforhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og Rådet

påbegyndes, når Europa-Parlamentet har færdiggjort sin be-

handling af forslaget. Det er muligt, det vil ske under maltesisk

formandskab, men arbejdet med sagen i Europa-Parlamentet

har så vidt vides ikke bevæget sig siden efteråret 2015.

Forslag vedr. sekuritise-

ring

Kommissionen fremsatte 30. september 2015 forslag om sim-

ple, gennemsigtige og standardiserede sekuritiseringer (”STS-

sekuritiseringer”). Formålet er at understøtte udviklingen af et

sekuritiseringsmarked af høj kvalitet, som bidrager til finansie-

ringen af virksomheder og dermed vækst og jobskabelse. For-

slaget er en del af arbejdet med at skabe en kapitalmarkedsuni-

on i EU En sekuritisering indebærer, at en udlåner, typisk et

kreditinstitut, udsteder værdipapirer såsom obligationer baseret

på en pulje af aktiver, fx en stor mængde udlån til små og mel-

lemstore virksomheder (SMV’er), så risikoen knyttet til disse

udlån spredes og flyttes fra kreditinstituttet til investorerne.

Kommissionen har samtidig fremlagt forslag til ændring af kapi-

talkravet for kreditinstitutter ved udstedelse og investering i

STS-sekuritiseringer, så STS-sekuritiseringer kan udløse lavere

kapitalkrav. Hensigten er, at det lavere kapitalkrav skal afspejle

den lavere risiko ved STS-sekuritiseringer.

Rådet nåede til enighed om sagen i 2. halvår 2015. Trilogfor-

handlingerne ventes indledt under maltesisk formandskab.

EuVECA/EuSEF

Rådet opnåede i december 2016 enighed om en revision af

EuVECA- og EuSEF-forordningen, som regulerer venturekapi-

talfonde (EuVECA) og sociale investeringsfonde (EuSEF).

Forslaget er en del af kapitalmarkedsunionen i EU, der skal

gøre det nemmere for virksomhederne at finansiere sig og inve-

stere på tværs af EU, samt udvide anvendelsen af finansierings-

kilder uden for det traditionelle banksystem.

Forsalget skal øge investeringerne i SMV’er samt i sociale virk-

somheder gennem EuVECA- og EuSEF-fonde ved at give

større fondsforvaltere mulighed for at forvalte EuVECA- og

EuSEF-fonde, fjerne dobbelte registreringskrav og udvide

gruppen af aktiver, som EuVECA-fondene må investere i.

Dermed skal forslaget øge udbuddet af risikovillig kapital til

små- og mellemstore- samt sociale virksomheder gennem

EuVECA- og EuSEF-fonde som et alternativ til lånefinansie-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 27/1-17

ring gennem banker.

Trilogforhandlingerne ventes påbegyndt under maltesisk for-

mandskab.

Forslag vedr. bl.a. real-

kreditobligationer

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) offentliggør i

januar 2017 anbefalinger vedr. mulige reguleringsrammer for

’dækkede obligationer’ (såkaldte ”covered bonds”, herunder fx

danske realkreditobligationer). Kommissionen vil på den bag-

grund tage stilling til udformningen af et lovgivningsinitiativ,

der skal understøtte udviklingen af markeder for dækkede obli-

gationer i EU. Kommissionen ventes at basere evt. lovinitiativer

på erfaringer fra allerede velfungerende nationale markeder. Det

kunne fx være den danske realkreditmodel. Der forventes et

udspil fra Kommissionen i løbet af 2017.

Rådet enedes i december 2016 om et kompromisforslag, som

indebærer stramninger af hvidvaskreglerne på forskellige områ-

der. Det sker bl.a. ved at udvide hvidvaskreglerne til også at

omfatte virtuelle valutaer, ved at nedsætte grænserne for hvor-

når salg af forudbetalte betalingskort kan undtages fra kunde-

kendskabsprocedurerne, ved at skærpe kundekendskabsproce-

durer ift. kunder fra lande med høj risiko for hvidvask mv., ved

at forbedre samarbejdet mellem EU-landenes finansielle efter-

retningsmyndigheder, og styrke deres adgang til information

nationalt, samt ved krav til at de enkelte EU-lande skal oprette

et register eller lignende over bank- og betalingskonti.

Trilogforhandlingerne ventes indledt under maltesisk formand-

skab.

Genopretning og afvik-

ling af centrale modpar-

ter (CCP’er)

Kommissionen fremsatte 28. november 2016 forslag til forord-

ning om genopretning og afvikling af centrale modparter

(CCP’er).

En CCP er en enhed, som stiller sig mellem køber og sælger i

en værdipapirhandel. Formålet med CCP’er er at overtage risi-

koen fra markedsdeltagerne i tilfælde af, at den ene part går

konkurs inden handlen er afviklet.

CCP’er er reguleret på europæisk plan gennem forordningen

om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR). Der findes dog

ikke EU-regler for genopretning og afvikling af CCP’er, således

som der gør for kreditinstitutter gennem BRRD.

Forslaget indebærer bl.a., at CCP’erne skal udarbejde genopret-

ningsplaner, tilsynsmyndighederne skal udarbejde afviklingspla-

ner, at tilsynsmyndighederne får særlige beføjelser til at interve-

nere i CCP’ers aktiviteter, hvis deres levedygtighed er i fare,

samt at en CCP kan blive afviklet, hvis den er nødlidende eller

Revision af hvidvaskdi-

rektivet

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 27/1-17

forventes at blive det.

Rådet vil begynde drøftelser af forslaget under det maltesiske

formandskab.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

Fælles (konsolideret)

selskabsskattebase

(CC(C)TB)

Kommissionen fremsatte 25. oktober 2016 to forslag om hhv.

en fælles selskabsskattebase (Common Corporate Tax Base

(CCTB)) og en fælles

konsolideret

skattebase (Common Consoli-

dated Corporate Tax Base (CCCTB)).

Forslagene erstatter et tidligere forslag fra 2011, som grundet

manglende fremdrift i forhandlingerne blev trukket tilbage. De

to forslag skal nu vedtages trinvis efter hinanden, dvs. EU-

landene skal først forhandle CCTB, og først derefter drøfte

konsolideringen af denne.

En fælles selskabsskattebase (CCTB) vil medføre, at de omfat-

tede virksomheder skal opgøre deres skattepligtige indkomst på

samme måde i alle EU-lande. Koncernen vil således fortsat

skulle opgøre dens skattepligtige indkomster separat i hvert

enkelt land, som den har aktiviteter i, men altså efter samme

metode. I Kommissionens udspil er reglerne obligatorisk for

koncerner med en samlet årlig omsætning på over 750 mio.

euro (ca. 5,6 mia. kr.), og frivillige for øvrige koncerner.

Konsolidering betyder, at en virksomhed eller koncern med

aktivitet i flere lande kun vil skulle opgøre én samlet indkomst

for hele virksomheden eller koncernen, og ikke længere for alle

de forskelle filialer eller datterselskaber i forskellige lande.

CCCTB vil derfor også indebære en fordelingsnøgle til forde-

ling af den samlede (”konsoliderede”) skattepligtige indkomst

på de enkelte EU-lande, hvor koncernen har aktiviteter og sel-

skaber. Fordelingsnøglen vil afhænge af koncernens fordeling af

hhv. aktiver, ansatte og omsætning. Hvert EU-land kan så op-

kræve selskabsskat efter sin selskabsskattesats for den andel af

den skattepligtige indkomst, der efter fordelingsnøglen skal

beskattes i det pågældende land.

De indledende drøftelser af forslaget forventes påbegyndt un-

der det maltesiske formandskab i 1. halvår 2017. ECOFIN ven-

tes at drøfte status på sagen i juni 2017.

Anti-skatteundgåelses-

direktivet

(Forslag om hybrid

Kommissionen fremsatte 25. oktober 2016 et nyt anti-

skatteundgåelsesdirektivforslag vedr. såkaldte hybride mismatch

i forhold til tredjelande, dvs. regulering af de situationer hvor et

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 27/1-17

mismatch i forhold til

tredjelande)

EU-land og et tredjeland skattemæssigt vurderer selskabsenhe-

der eller finansielle instrumenter forskelligt. Forslaget er et sup-

plement til anti-skatteundgåelsesdirektivet (vedtaget i ECOFIN

i juli 2016), der bl.a. indeholder regulering af hybride mismatch

mellem to EU-lande, men ikke i forhold til tredjelande.

Det forventes enighed om et kompromisforslag i ECOFIN i

løbet af det maltesiske formandskab i 1. halvår 2017 (sagen skal

ikke forhandles med Europa-Parlamentet).

Forslag om bedre proce-

durer til bilæggelse af

dobbeltbeskatningstvi-

ster

Kommissionen fremsatte 25. oktober 2016 et direktivforslag

om obligatorisk voldgift i dobbeltbeskatningssager. Det betyder,

at hvis to landes skattemyndigheder ikke kan enes om en løs-

ning på en dobbeltbeskatningssag, så vil sagen skulle behandles

af et dertil nedsat voldgiftspanel, som træffer afgørelse i sagen.

Voldgiftspanelet skal udpeges til formålet ved uenigheder vedr.

konkrete dobbeltbeskatningssituationer og skal bestå af repræ-

sentanter for de involverede skattemyndigheder og uafhængige

sagkyndige. De uafhængige sagkyndige vælges fra en fælles EU-

liste bestående af kvalificerede personer, der opfylder kriterier-

ne, udpeget af de enkelte EU-lande.

De indledende drøftelser af forslaget forventes påbegyndt un-

der det maltesiske formandskab i 1. halvår 2017.

Revision af

rente/royaltydirektivet

Kommissionen fremsatte 11. november 2011 et forslag til æn-

dring af rente/royalty-direktivet fra 2003. Direktivet indeholder

regler om, at et EU-land ikke må beskatte renter og royalties,

der betales af et selskab i det pågældende land til et associeret

selskab i et andet EU-land, så man undgår dobbeltbeskatning.

Kommissionen foreslår, at pligten til at undlade kildebeskatning

af renter og royalties fremover betinges af, at det selskab, der

modtager betalingen i et andet EU-land, er omfattet af en be-

skatning af betalingen i dette land. Kommissionen foreslår des-

uden at ændre definitionen af, hvornår et betalende selskab og

et modtagende selskab er associeret, således at flere tilfælde vil

være omfattet af direktivets regler. Herudover drøftes indsættel-

sen af en bestemmelse om bekæmpelse af misbrug i form af en

obligatorisk minimumsbestemmelse (omgåelsesklausul).

Nogle EU-lande mener, at man skal undersøge muligheden for

at indføre en bestemmelse om reel minimumsbeskatning som

betingelse for at det pågældende land skal undlade beskatning,

mens andre EU-lande omvendt ikke mener, at der skal indgå et

kriterium om reel minimumsbeskatning.

Det er uklart, om sagen vil blive behandlet i 1. halvår 2017.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 27/1-17

Afgift på finansielle

transaktioner

Kommissionen fremsatte 14. februar 2013 forslag til forstærket

samarbejde om en fælles ordning for beskatning af finansielle

transaktioner (FTT) i lyset af, at der ikke kunne opnås den nød-

vendige (enstemmige) tilslutning til Kommissions forslag fra

2011 om en FTT for alle EU-lande. Forslaget skal indføre en

harmoniseret FTT blandt de 10 EU-lande, der deltager i det

forstærkede samarbejde.

De deltagende lande drøfter aktuelt det forstærkede samarbejde.

De ikke-deltagende lande, herunder Danmark, deltager i tekni-

ske og politiske drøftelser af forslaget til FTT sammen med de

deltagende lande, men har ikke stemmeret. Der pågår også poli-

tiske og tekniske drøftelser alene blandt til 10 deltagende lande.

Sagen er senest drøftet på ECOFIN 6. december 2016. Delta-

gerlandene har aftalt nogle overordnede principper for afgiften.

Det er dog fortsat uklart, hvilken form for FTT der evt. vil

kunne opnås endelig enighed om. Sagen vil muligvis blive drøf-

tet på ECOFIN i 1. halvår 2017.

Forslag om moms og e-

handel

Kommissionen fremsatte i december 2016 fire direktivforslag

om moms og e-handel. Forslagene indgår i strategien for det

digitale indre marked samt i Kommissionens momshandlings-

plan, som blev offentliggjort i april 2016.

Forslagene indeholder initiativer vedrørende grænseoverskri-

dende handel med varer og ydelser, herunder tiltag der bidrager

til, at det bliver administrativt lettere for virksomheder at handle

på tværs af EU-landenes grænser.

Der indgår endvidere et forslag om, at EU-landene kan vælge at

anvende en reduceret momssats for e-publikationer, således at

disse sidestilles med fysiske publikationer.

Det ventes, at der vil være en indledende drøftelse heraf under

det maltesiske formandskab i 1. halvår 2017.

Forslag om omvendt

betalingspligt for moms

Kommissionen fremsatte i december 2016 et forslag vedr. mu-

lighed for midlertidigt i enkelte EU-lande at indføre generel

omvendt betalingspligt for moms. Forslaget indebærer bl.a., at

EU-lande, der er særligt ramt af momssvig, vil kunne ansøge

Kommissionen om tilladelse til midlertidigt at indføre omvendt

betalingspligt for moms på alle indenlandske leverancer mellem

virksomheder på over 10.000 euro pr. faktura.

Forslaget ventes drøftet på ECOFIN i 1. halvår 2017.

Det indgår i Kommissionens pakke med tiltag mod skatteund-

gåelse fra maj 2016, at der skal udarbejdes en fælles EU-liste

over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner (”sortliste” over

tredjelande). Formålet med listen er overordnet set at lægge

Fælles EU-liste over

ikke-samarbejdsvillige

skattejurisdiktioner.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 27/1-17

pres på ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner. ECOFIN vedtog i

november 2016 rådskonklusioner om den videre proces og ud-

vælgelseskriterier for udarbejdelsen af listen, hvorefter det ven-

tes, at listen kan færdiggøres og offentliggøres inden udgangen

af 2017. EU’s adfærdskodeksgruppe vil parallelt hermed arbejde

med en fastlæggelse af mulige EU-koordinerede defensive for-

anstaltninger mod de lande, der vil være på den endelige liste

over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner.

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

IMF/G20-møder

ECOFIN ventes løbende at forberede fælles EU-holdninger til

og følge op på IMF- og G20-møder, særligt G20-møderne for

økonomi- og finansministre samt centralbankchefer 17.-18.

marts 2017 og IMF’s forårsmøde 21.-22. april 2017.

Det er også muligt, ECOFIN vil drøfte aktuelle governance-

spørgsmål i relation til IMF, herunder fx status for forpligtel-

serne om at reducere de udviklede europæiske landes repræsen-

tation i IMF til fordel for udviklings- og vækstøkonomier.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 27/1-17

Dagsordenspunkt 4:

Basel IV

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

På ECOFIN 27. januar 2017 ventes Kommissionen at give en status vedr. den internationale

Basel-komités aktuelle arbejde med opdaterede reguleringsstandarder på det finansielle område,

de såkaldte Basel IV-standarder, som ventes færdiggjort i starten af 2017. Der ventes alene lagt

op til en orientering på det kommende ECOFIN, ikke konkrete beslutninger.

Basel IV kan give betydelige udfordringer for danske kreditinstitutter. Et revideret kapitalgulv,

der indebærer minimumskrav til kapital uanset risiko, kan betyde væsentligt højere kapitalkrav

for særligt de danske realkreditinstitutter, som har relativt lave risici og derfor relativt lave risi-

kobaserede kapitalkrav.

Der henvises til tidligere samlenotater vedr. Basel-standarder forelagt Folketingets Europaud-

valg, især samlenotater forelagt forud for ECOFIN 8. marts 2016, 12. juli 2016 og 6. decem-

ber 2016.

2. Baggrund og formål

Basel-komitéen arbejder på nye standarder vedr. finansiel regulering, de såkaldte

Basel IV-standarder. Det var ventet, at standarderne ville blive færdiggjort og of-

fentliggjort primo januar 2017, men det er primo januar 2017 annonceret, at stan-

darderne først kommer senere, evt. i marts 2017.

Kommissionen vil derefter skulle tage stilling til, hvordan den skal foreslå stan-

darderne gennemført i EU-lovgivningen. Det er endnu uklart, hvordan og hvor-

når Kommissionen vil lægge op til, at standarderne gennemføres i EU. Forslag fra

Kommissionen vil vedrøre og omfatte alle EU-lande og vil skulle forhandles og

besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet i den normale lovgivningsprocedure.

På ECOFIN 27. januar 2017 ventes en status for Basel IV-standarderne. Der ven-

tes ikke lagt op til konkrete beslutninger.

ECOFIN vedtog 12. juli 2016 konklusioner om Basel IV, hvori man:



Støtter Basel-komitéens arbejde med inden udgangen af 2016 at justere stan-

darderne vedr. finansiel regulering mhp. at reguleringen er klar, sammenhæn-

gende og effektiv, idet reguleringens evne til at tage højde for forskelle i risiko

skal bevares.

Det bemærkes, at Kommissionen 23. november 2016 har fremsat en pakke af nye reguleringsforslag vedr. det finansielle

område, som blev præsenteret på ECOFIN den 6. december. Forslagene rummer bl.a. de Basel III-standarder, som endnu

ikke er implementeret i EU, men vedrører ikke de kommende Basel IV-standarder. Pakken af 23. november 2016 omfatter

bl.a. forslag om et gearingskrav, dvs. et krav til et instituts kapital ift. et instituts ikke-risikovægtede eksponeringer, fx udlån.

Der er også et krav til stabil finansiering (NSFR). Der er desuden et krav om mere tabsabsorberende kapital (TLAC) i de

globale systemisk vigtige institutter (G-SIFI’er). Der henvises til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg ifm. ECO-

FIN 6. december 2016.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 27/1-17



Understreger vigtigheden af, at Basel-komitéen nøje vurderer udformning og

kalibrering af reformpakken (Basel IV) på basis af en omfattende og gennem-

sigtig kvantitativ konsekvensanalyse, som også tager højde for konsekvenserne

af standarderne for forskellige bankforretningsmodeller og jurisdiktioner.



Bemærker, at reformpakken ikke forventes at betyde en væsentlig forhøjelse af

de samlede kapitalkrav for banksektoren og ikke at resultere i væsentlige for-

skelle på tværs af verdens regioner.

3. Formål og indhold

Formålet med Basel IV er ifølge Basel-komitéen bl.a. at styrke tilliden til institut-

ternes kapitalgrundlag. Formålet er ifølge Basel-komitéen ikke i sig selv at øge

kapitalkravet til institutterne væsentligt.

Basel IV-standarderne vedrører bl.a. et 1) revision af standardmetoden, 2) revision

af metoden for interne modeller og 3) revideret kapitalgulv. Indholdet heraf er

beskrevet nedenfor.

Reglerne for kapitalgulve vil – alt efter udformning – indebære en eller flere nedre

grænser for institutternes risikovægte beregnet ved interne modeller og en nedre

grænse for kapitalkravet til institutterne. Reglerne sætter en nedre grænse for, hvor

lavt et kreditinstitut må vurdere risikoen på fx sine udlån, og derfor også hvor lidt

kapital instituttet må holde for at dække denne risiko. Når de nedre grænser for

institutternes risikovægte er højere end de risikovægte, som institutterne selv be-

regner, så siges de nedre grænser at være bindende. De nedre grænser indebærer så

et højere risikobaseret kapitalkrav sammenlignet med krav uden gulve.

Et kapitalgulv skal sikre et minimum af kapital ved at indsnævre forskelle i risiko-

vægte og i kapitalkrav og imødegå forretningsområder med uholdbart lave risiko-

vægte. Modsat vil det kunne have den væsentlige ulempe, at det kan betyde væ-

sentligt højere kapitalkrav, end den reelle risiko på en eksponering vil tilsige, fx for

udlån med lav risiko.

Ad. 1: Revision af standardmetoden

Basel-komitéen arbejder aktuelt på en revision af standardmetoden til opgørelse af

et kreditinstituts kapitalkrav. Kapitalkravet opgjort under standardmetoden er

(som IRB-metoder) et risikobaseret kapitalkrav, dvs. kapitalkravet tager højde for

risikoen på de forskellige typer af eksponeringer, fx boligudlån og udlån til virk-

somheder. Under standardmetoden er risikovægte for de forskellige eksponerings-

typer dog reguleringsmæssigt fastsatte og er således ens for alle institutter. Stan-

dardmetoden anvendes primært af de mindre kreditinstitutter, som af forskellige

grunde ikke selv udarbejder interne risikomodeller. Standardmetoden danner

2) og 3) vedrører alene kreditrisiko og ikke markedsrisiko og operationel risiko. Et kreditinstituts gennemsnitlige risiko-

vægt afhænger af tre risikotyper; kreditrisiko, markedsrisiko og operationel risiko, hvoraf kreditrisikoen generelt vejer

tungest. Kreditrisikoen er risikoen for, at en låntager misligholder sit lån. Markedsrisiko er en samlet betegnelse for risikoen

for tab på grund af ændringer i kurser eller priser på finansielle instrumenter, fx aktier og obligationer. Operationel risiko er

risikoen for direkte eller indirekte tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige

fejl mv.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 27/1-17

grundlag for beregning af det reviderede kapitalgulv (se pkt. 3), hvorved det også

vil få betydning for institutterne, der anvender IRB-metoden.

De risikovægte, som følger af den nuværende standardmetode, baserer sig i nogle

tilfælde på eksterne kreditvurderinger, hvor det lægges til grund, at eksponeringer

med en lavere kreditvurdering indebærer større risiko og derfor en højere risiko-

vægt end eksponeringer med højere kreditvurdering. Konkret vil fx lån til en A-

ratet virksomhed (en relativt høj kreditvurdering) have lavere risiko i standardme-

toden end lån til en B-ratet virksomhed (en relativt lavere kreditvurdering).

Basel-komitéen lægger mht. den reviderede standardmetode op til, at anvendelsen

af eksterne kreditvurderinger begrænses i et vist omfang, idet kreditinstitutterne

fremover vil skulle forholde sig aktivt til den eksterne kreditvurdering. Dette sker

for at styrke institutternes egen overvågning og risikostyring, og at undgå, at eks-

terne kreditvurderinger (som fortsat er domineret af få, store ratingbureauer) au-

tomatisk får for stor vægt i den finansielle regulering. Et aspekt af den finansielle

krise var således en undervurdering af risici i de store kreditvurderingsinstitutters

ratinger.

Basel-komitéen ønsker også med forslaget at fjerne nogle af de nationale valgmu-

ligheder i reguleringen for at øge sammenligneligheden i kapitalkravene på tværs

af institutter. Disse valgmuligheder giver mulighed for forskellige tilsynsbaserede

vurderinger af de hensigtsmæssige risikovægte og kapitalkrav under standardme-

toden.

Ad. 2: Revision af metoden for interne modeller

Det var Basel II-standarderne, som blev gennemført i EU i 2007, der gjorde det

muligt for kreditinstitutter – inden for nærmere regulerings- og tilsynsmæssige

rammer – at benytte interne modeller (IRB-metoden) til opgørelse af deres kapi-

talkrav.

Basel-komitéen arbejder på at revidere rammerne for brug af IRB-metoden. For-

målet med ændringerne er dels at øge sammenligneligheden af opgørelsen af kapi-

talkravet på tværs af institutter, og dels at mindske forskellene i forskellige institut-

ters beregninger.

Basel-komiteen ventes bl.a. at lægge op til, at anvendelsen af IRB-metoden be-

grænses på nogle typer af eksponeringer. Det gælder særligt typer af eksponerin-

ger, hvor der ikke er et tilstrækkeligt datagrundlag, hvorfor Basel-komitéen vurde-

rer, at det ikke her er hensigtsmæssigt, at institutterne anvender IRB-metoden.

Det gælder fx for kreditinstitutters eksponeringer mod andre banker og andre

finansielle institutioner, store virksomheder og aktiebeholdninger og særlig långiv-

ning (såkaldt ”Specialised Lending”), fx udlån vedr. erhvervsudlejning.

Basel-komitéen foreslår derudover at sætte nye begrænsninger på de parametre,

som IRB-institutterne har tilladelse til selv at beregne. Dvs. de parametre som

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 27/1-17

indgår i institutternes beregning af deres kapitalkrav kan ikke være mindre forsig-

tige end disse begrænsninger, uanset hvad institutterne selv når frem til i deres

beregninger. Dette betegnes som inputgulve, idet de lægger begrænsninger på

input i institutternes IRB-metoder. De vedrører særligt parametre for sandsynlig-

heden for misligholdelse (dvs. sandsynligheden for at en låntager ikke kan tilbage-

betale sit lån til kreditinstitutter), kreditinstituttets tab givet misligholdelse og ek-

sponeringens størrelse ved misligholdelse. Disse parametre indgår i institutternes

IRB-metoder og har i sidste ende betydning for, hvor stort institutternes kapital-

krav opgøres til at være.

Ad. 3: Et revideret kapitalgulv

Basel-komitéen arbejder på at revidere det såkaldte kapitalgulv (”Basel I-gulvet”),

dvs. et minimumskrav til kapital, der gælder for kreditinstitutter, der opgør deres

kapitalkrav efter de såkaldte interne modeller (IRB-metoden – Internal Rating-

Based). Det vil i praksis ofte være de kreditinstitutter, som er udpeget som væren-

de systemisk vigtige – SIFI’erne. Det er også tilfældet i Danmark. Det gælder både

de globalt systemiske institutter, G-SIFI’er, og andre SIFI’er udpeget af nationale

myndigheder givet deres betydning for finansiel stabilitet i det pågældende land.

Brug af IRB-metoden betyder, at kreditinstitutter – inden for nærmere regule-

rings- og tilsynsrammer – bruger egne interne risikomodeller til at estimere de

risikovægte, der indgår i opgørelsen af deres risikovægtede eksponeringer, fx ud-

lån. De risikovægtede eksponeringer er grundlaget i fastsættelsen af kapitalkravene

til kreditinstitutterne, idet kapitalkravene fastsættes ud fra instituttets risici.

Institutter, der ikke bruger IRB-metoden, får fastsat deres kapitalkrav ud fra stan-

dardiserede risikovægte for forskellige typer eksponeringer (den såkaldte stan-

dardmetode).

Det reviderede kapitalgulv vil gælde for institutter, der bruger IRB-metoden, og

skal sikre, at deres kapitalkrav ikke bliver for lavt sammenlignet med en situation,

hvor kapitalkravene i stedet blev opgjort ifølge standardmetoden. Basel-komitéen

har foreløbigt annonceret, at niveauet for det reviderede kapitalgulv ventes at

komme til at ligge et sted i intervallet 60-90 pct. af kapitalkravet opgjort efter den

reviderede standardmetode, som Basel-komitéen aktuelt også arbejder på (se pkt.

1). Dette betegnes som et outputgulv, idet det lægger en begrænsning på slutresul-

tatet af institutternes beregninger af deres kapitalkrav.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ved nye lovgivningsforslag fra Kommissionen til gennemførelse af Basel-

standarder i EU, vil Europa-Parlamentet være medlovgiver. Europa-Parlamentet

vil skulle fastlægge sin holdning til forslag, når det måtte blive fremsat.

Europa-Parlamentet vedtog 23. november 2016 en udtalelse vedr. Basel IV.

Par-

lamentet understreger i erklæringen bl.a., at Basel IV i overensstemmelse med

http://www.europarl.europa.eu/news/en/news-room/20161117IPR51564/basel-iii-revision-eu-banking-model-must-

not-be-penalised-say-meps.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 27/1-17

princippet fastlagt af Basel-komitéen ikke skal forhøje de samlede kapitalkrav væ-

sentligt, men samtidig styrke europæiske bankers finansielle position. Det under-

streges, at Basel IV skal understøtte lige konkurrencevilkår på globalt plan og ikke

unødigt straffe bankforretningsmodeller i EU. Det understreges, at Basel IV base-

ret på foreløbige indikationer fra Basel-komitéen muligvis ikke vil være i overens-

stemmelse med ovennævnte principper. Europa-Parlamentet opfordrer på den

baggrund Basel-komitéen til at justere sine forslag, så de bringes i overensstem-

melse med de af Parlamentet anførte prioriteter.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Gennemførelse af Basel-standarder i EU vil kunne have konsekvenser for gæl-

dende dansk ret. Disse vil skulle vurderes nærmere, når der måtte blive fremsat

konkrete forslag.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Gennemførelse af Basel-standarder i EU ventes som udgangspunkt ikke at have

statsfinansielle konsekvenser. Dette vil dog skulle vurderes nærmere, når der måt-

te blive fremsat konkrete forslag.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Gennemførelse af Basel-standarder i EU kan have samfunds- og erhvervsøkono-

miske konsekvenser. Disse konsekvenser vil skulle vurderes nærmere, når konkre-

te forslag måtte blive fremsat.

Gennemførelse af Basel-standarder i EU kan give udfordringer for kreditinstitut-

ter såsom dansk realkredit, givet dansk realkredits særlige forretningsmodel med

boliglån med lav risiko. Det reviderede kapitalgulv kan således betyde væsentligt

højere kapitalkrav for særligt de danske realkreditinstitutter, som har relativt lave

risici og derfor relativt lave kapitalniveauer.

Basel-standarderne er generelt udformet med store internationale banker for øje

og ikke særlige forretningsmodeller som dansk realkredit. Konsekvenserne for

dansk realkredit af Basel-standarder vil afhænge af, i hvilken form de gennemføres

i EU.

8. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring. Det bemærkes, at Basel-komitéen løbende

har haft åbne høringer om sine overvejelser om kommende ændringer i standar-

derne. Regeringen har afgivet svar i disse høringer.

Svar fra regeringen af 23. juni 2016 vedr. høring om begrænsninger i brugen af interne modeller:

https://www.evm.dk/nyheder/2016/16-06-23-baselkomite-skal-tage-hojde-for-danske-boliglaan.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 27/1-17

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes på ECOFIN at kunne tage en status for Basel IV til efterret-

ning. Landene ventes generelt at støtte gennemførelsen af Basel-standarder i EU.

En række lande ventes generelt at lægge vægt på, at der tages højde for særlige

europæiske forhold, når globale standarder såsom Basel-standarder, indføres i EU.

En række EU-lande har undervejs i arbejdet med Basel IV-standarderne udtrykt

bekymring for, at standarderne ikke i tilstrækkelig grad tilpasses særlige europæiske

forhold, hvor bekymringen særligt vedrører udformningen af kapitalgulvet. En

række lande ventes generelt at lægge vægt på, at Basel IV i overensstemmelse med

princippet fastlagt af Basel-komitéen ikke skal forhøje de samlede kapitalkrav væ-

sentligt. Andre EU-lande lægger omvendt generelt vægt på ikke at afvige fra Basel-

standarder, når de gennemføres i EU-lovgivningen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage en status for Basel IV på det kommende ECOFIN til efterret-

ning.

Regeringen finder det af største vigtighed, at gennemførelsen i EU af globale

standarder, herunder fra Basel-komitéen, tager hensyn til særlige europæiske for-

hold og velfungerende forretningsmodeller, fx dansk realkredit, da det ellers kan

få store negative konsekvenser for danske realkreditinstitutter og Danmark. Det er

en central prioritet for regeringen i EU-arbejdet med finansiel regulering.

Regeringen finder det centralt, at de risikobaserede kapitalkrav fortsat udgør ryg-

raden i kapitalkravsreguleringen i EU, og at det dermed i udgangspunktet er de

risikobaserede krav, som binder institutterne, dvs. stiller de højeste kapitalkrav til

institutterne sammenlignet med ikke-risikobaserede kapitalkrav. Dette er relevant

ved indførelsen af ikke-risikobaserede kapitalkrav som fx et revideret kapitalgulv.

Dette vurderes generelt hensigtsmæssigt, givet at der er fordele forbundet med

risikobaserede kapitalkrav. Risikobaserede kapitalkrav tilskynder institutterne til en

fornuftig risikostyring, idet højere risiko er forbundet med højere kapitalkrav og

modsat. Regeringen lægger generelt vægt på, at kapitalkrav bedst muligt afspejler

eksponeringers risiko.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotater vedr. Basel-standarder i EU er forelagt Folketingets Europaudvalg

bl.a. forud for ECOFIN 8. marts 2016, 12. juli 2016 og 6. december 2016.

Svar fra regeringen af 18. marts 2016 vedr. høring om kapitalgulv og revideret standardmetode for kreditrisiko:

https://www.evm.dk/love-og-regler/hoeringssvar.