ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 82
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og

afvikling af visse finansielle virksomheder, lov om en indskyder- og

investorgarantiordning

, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og

finansiering af terrorisme, lov om ejendomskreditselskaber og lov om finansielle

rådgivere og boligkreditformidlere

(Krav til nedskrivningsegnede passiver og procedurer vedrørende nedskrivning og

konvertering af kapitalinstrumenter m.v., modregning og omstødelse, styrkelse af

tilsynsindsatsen i forhold til valutavekslingsvirksomhed og overførelse af tilsynet med

valutavekslingsvirksomheder fra Erhvervsstyrelsen til Finanstilsynet)

§1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015, som

senest ændret ved § 2 i lov nr. 632 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

§ 71 b, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4. Med henblik på at træffe en fælles beslutning vurderer Finanstilsynet i samarbejde

med de i stk. 3, nr. 1 og 2, nævnte myndigheder koncerngenopretningsplanen, herunder om

planen opfylder de i stk. 1, jf. § 71 a, stk. 1 og 2, fastsatte krav. De i stk. 3, nr. 3 og 4, nævnte

myndigheder

kan

komme

med

anbefalinger

til

Finanstilsynet

omkring

koncerngenopretningsplanens indhold.

§ 266, stk. 1, 3. pkt.,

affattes således:

»Kravet til nedskrivningsegnede passiver fastsættes som en procentdel af virksomhedens

samlede forpligtelser og kapitalgrundlag.«

§ 267

affattes således:

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU

af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om

ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF,

2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr.

1093/2010 og (EU) nr. 648/2012, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190; samt dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger, (EF-Tidende 1994 nr. L 135, s. 5),

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger, (EF-Tidende

1997 nr. L 84, s. 22) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/14/EF af 11. marts 2009 om ændring af

direktiv 94/19/EF om indskudsgarantiordninger for så vidt angår dækningsniveau og udbetalingsfrist, (EU-

Tidende 2009 nr. L 68, s. 3).

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

»§

267.

Nedskrivningsegnede passiver består af kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede

forpligtelser.

Stk. 2.

Ved nedskrivningsegnede forpligtelser forstås de forpligtelser og kapitalinstrumenter,

der ikke kvalificeres som egentlige eller hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende

kapitalinstrumenter, som der kan gennemføres bail-in på, jf. § 25, stk. 1, i lov om

restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og som ikke er undtaget bail-in,

jf. § 25, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og som

opfylder følgende betingelser:

1) Forpligtelsen har en restløbetid på mindst 1 år.

2) Forpligtelsen hidrører ikke fra et derivat.

3) Gældsinstrumentet er udstedt og fuldt indbetalt med midler, der ikke direkte eller indirekte

er finansieret af pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I.

4) Forpligtelsen er ikke en forpligtelse over for pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I

selv, og pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I har ikke stillet sikkerhed eller garanti

for forpligtelsen.

5) Forpligtelsen hidrører ikke fra indskud, som er foranstillet de simple kreditorer i

konkursordenen, jf. § 13 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

virksomheder og kapitel 10 i konkursloven.

Stk. 3.

Er et passiv underlagt lovgivningen i et tredjeland, kan Finanstilsynet beslutte, at

virksomheden skal godtgøre, at en afgørelse fra Finanstilsynet eller en beslutning fra Finansiel

Stabilitet om at nedskrive eller konvertere passivet vil være gyldig i henhold til tredjelandets

lovgivning. Kan dette ikke godtgøres medregnes passivet ikke i de nedskrivningsegnede

passiver.«

§ 270

ændres »herunder de bagvedliggende kriterier,« til: »herunder yderligere kriterier

på grundlag af hvilke kravet til nedskrivningsegnede passiver skal fastsættes, de

bagvedliggende kriterier,«

§ 272, stk. 2,

ændres »Finanstilsynet har konstateret, at pengeinstituttet,

realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I er nødlidende eller forventeligt nødlidende,

jf. § 224 a, stk. 3,« til: »betingelserne i § 224 a, stk. 1, er opfyldt,«.

§ 361, stk. 1,

indsættes som nr.

35:

»35)

Valutavekslingsvirksomheder, jf. lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask

og finansiering af terrorisme, betaler 12.600 kr.

§2

I lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf. lov nr. 333 af

31. marts 2015, som ændret ved § 5 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, foretages følgende

ændringer:

§ 4, stk. 1, nr. 2,

affattes således:

»2) Finanstilsynet har meddelt Finansiel Stabilitet, at der ikke er udsigt til, at andre tiltag,

herunder tiltag iværksat af den private sektor eller Finanstilsynet, inden for en passende

tidshorisont vil kunne forhindre, at virksomheden må afvikles.«

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

§ 25, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Ved opgørelsen af forpligtelser omfattet af 1. pkt., anvendes principperne om modregning

i konkurslovens §§ 39, 42, 44 og 45 med de nødvendige tilpasninger.«

§ 44, stk. 1, nr. 1,

ændres »mortificeres« til: »annulleres«.

Efter § 46 indsættes:

»§ 46 a.

Den dag, hvor Finansiel Stabilitet træffer beslutning, jf. § 12, om at iværksætte en

afviklingsforanstaltning over for en virksomhed eller enhed, der opfylder

afviklingsbetingelserne i medfør af § 4, skal anses som fristdag i forhold til § 25, stk. 1, 2.

pkt., og § 46 b.

§ 46 b.

Ved Finansiel Stabilitets iværksættelse og gennemførelse af

afviklingsforanstaltninger på en virksomhed eller enhed under afvikling kan Finansiel

Stabilitet gennemføre omstødelse efter reglerne i kapitel 8 i konkursloven. Reglerne finder

anvendelse med de nødvendige tilpasninger.

Stk. 2.

Retssag til gennemførelse af omstødelse kan anlægges indtil 12 måneder efter

fristdagen. Sag kan endvidere anlægges inden 6 måneder efter, at virksomheden eller enheden

under afvikling må antages at være blevet i stand til at gøre kravet gældende.

Stk. 3.

Retssag om krav på omstødelse anlægges af virksomheden eller enheden under

afvikling eller af Finansiel Stabilitet eller et broinstitut på vegne af virksomheden eller

enheden under afvikling.

Stk. 4.

Virksomheden eller enheden under afvikling kan til Finansiel Stabilitet eller et

broinstitut overdrage retten til at gøre omstødelse gældende.«

§ 61

indsættes som

stk. 7:

»Stk.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for Finansiel Stabilitets opgaver i

relation til dets datterselskaber, herunder broinstitutter og porteføljeadministrationsselskaber

samt virksomheder under kontrol af Finansiel Stabilitet og disses restrukturering og afvikling

i henhold til loven.«

§3

I lov om en indskyder- og investorgarantiordning, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 8. juli

2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 334 af 31. marts 2015 og § 7 i lov nr. 1563 af 15. december

2015, foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således: » Loven indeholder bestemmelser, der

gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om

investorgarantiordninger, (EF-Tidende 1997 nr. L 84, s. 22), Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (DGSD) og dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for

genopretning og afvikling af kreditinstitutter, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190

(BRRD).«

§ 7 a, stk. 4,

ændres »nødlidende« til: »nødlidende eller forventeligt nødlidende«.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

§4

I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af

terrorisme, jf. lov nr. XXX af X. XXX 201X, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1, nr. 9,

affattes således:

»9) Udenlandske virksomheders filialer, distributører og agenter her i landet, der udøver

virksomhed efter nr. 1-7, 10 og 11.«.

§ 1, stk. 1, nr. 19,

udgår; », jf. dog stk. 4«.

§ 1, stk. 4,

udgår: »og Erhvervsstyrelsen kan for virksomheder og personer omfattet af stk.

1, nr. 19,«.

§ 10, stk. 1, nr. 2, b),

udgår »eller ved valutaveksling«.

Efter

§ 10, stk. 1, nr. 2, b),

indsættes som litra

c):

» c)

500 euro og derover ved valutaveksling, hvad enten transaktionen sker på én gang eller

som flere transaktioner, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet.

Efter § 39 i kapitel 9 indsættes:

»Kapitel 9 a

Valutavekslingsvirksomhed

§ 39 a.

Valutavirksomhed må kun udøves her i landet af virksomheder, der har tilladelse som

valutavekslingsvirksomhed eller af pengeinstitutter, Danmarks Nationalbank og offentlige

myndigheder.

§ 39 b.

Finanstilsynet kan give tilladelse til valutavekslingsvirksomhed, jf. § 1, stk. 1, nr. 19,

når følgende krav er opfyldt:

1) virksomheden har hovedkontor og hjemsted i Danmark,

2) medlemmer af virksomhedens bestyrelse og direktion, eller hvor valutaveksling udøves

af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren, eller hvor virksomheden drives som juridisk

person uden bestyrelse og direktion, den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige,

opfylder kravene i § 39 f,

3) virksomhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel

virksomhed, ikke skønnes at ville modvirke en fornuftig og forsvarlig forvaltning af

virksomheden,

4) virksomheden har tilstrækkelige kontrolforanstaltninger og tilstrækkelige

forretningsgange på alle væsentlige områder, herunder forebyggelse af hvidvask og

terrorfinansiering, jf. § 8, stk. 1, og

5) virksomheden ikke tidligere har været dømt for et strafbart forhold, der begrunder en

nærliggende fare for misbrug af tilladelsen, jf. § 78, stk. 2, i straffeloven.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

§ 39 c.

En ansøgning om tilladelse til valutavekslingsvirksomhed skal indeholde de

oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i §

39 b er opfyldt. Ansøgningen skal som minimum indeholde:

1) oplysning om virksomhedens juridiske struktur med kopi af stiftelsesdokument og

vedtægter, hvor udarbejdelsen af disse dokumenter er påkrævet i medfør af

lovgivningen,

2) adressen på virksomhedens hovedkontor,

3) en beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel,

4) en budgetprognose for de 3 kommende regnskabsår fra ansøgningstidspunktet, samt

senest reviderede årsregnskab, såfremt et sådant er udarbejdet,

5) oplysninger om medlemmer af virksomhedens bestyrelse og direktion, eller hvor

valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren, eller, hvor

virksomheden drives som juridisk person uden bestyrelse og direktion,

ledelsesansvarlige for virksomheden, der dokumenterer, at kravene i henhold til § 39 f,

er opfyldt,

6) oplysninger om ejere af en kvalificeret ejerandel i virksomheden, jf. § 5, stk. 3, i lov

om finansiel virksomhed, eller, hvor valutaveksling udøves af en

enkeltmandsvirksomhed, indehaveren, størrelsen af disses andele og dokumentation

for ejernes egnethed til at sikre en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden,

7) oplysninger om virksomhedens forretningsgange og interne kontrolmekanismer,

herunder administrative, risikostyringsmæssige og regnskabsmæssige procedurer,

omfattende, men ikke begrænset til:

a. Virksomhedens it-sikkerhedspolitik, herunder en detaljeret risikovurdering af

de planlagte aktiviteter, og en beskrivelse af de forebyggende foranstaltninger,

som virksomheden har foretaget for at imødegå de identificerede risici,

herunder svig og misbrug af følsomme personoplysninger.

b. Virksomhedens forretningsgang for forebyggelse af hvidvask og finansiering

af terrorisme, herunder en detaljeret risikovurdering af de planlagte aktiviteter,

og de forebyggende foranstaltninger, som virksomheden vil foretage for at

imødegå de identificerede risici.

§ 39 d.

Virksomheder med tilladelse til valutavekslingsvirksomhed skal snarest muligt

underrette Finanstilsynet, hvis der indtræder ændringer i forhold til de oplysninger, som

Finanstilsynet har modtaget og lagt til grund ved meddelelse af tilladelse.

§ 39 e.

Virksomheder med tilladelse til valutavekslingsvirksomhed skal senest den 1. april

hvert år indsende en erklæring om, at virksomheden opfylder betingelserne for at opnå

tilladelse efter §§ 39 a og 39 b, og en oversigt over virksomhedens ledelse samt eventuelle

ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Erklæringen skal

være underskrevet af virksomhedens bestyrelse og direktion. Drives virksomheden som

juridisk person uden bestyrelse og direktion, skal erklæringen underskrives af den eller de for

virksomheden

ledelsesansvarlige,

eller

hvor

valutaveksling

udøves

enkeltmandsvirksomhed, indehaveren.

§ 39 f.

Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en valutavekslingsvirksomhed eller, hvor

valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

1) skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage

hvervet eller stillingen,

2) skal have tilstrækkeligt godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og

tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen,

3) må ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle

lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at

vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde,

4) må ikke have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling,

konkurs eller gældssanering,

5) må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende

ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Stk. 2.

Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en valutavekslingsvirksomhed eller,

hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren, skal meddele

Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med indtræden i

virksomhedens ledelse eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, i

forbindelse med ansøgning om tilladelse, jf. § 39 b, og om forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2-5,

hvis forholdene efterfølgende ændres.

Stk. 3.

Drives en valutavekslingsvirksomhed som en juridisk person uden en bestyrelse

eller direktion, finder stk. 1-2 tilsvarende anvendelse på den eller de for

valutavekslingsvirksomheden ledelsesansvarlige.

§ 39 g.

Finanstilsynet kan inddrage en virksomheds tilladelse til valutavekslingsvirksomhed,

hvis virksomheden:

1) ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist af 12 måneder, fra tilladelsen er meddelt,

udtrykkeligt giver afkald på at gøre brug af tilladelsen eller ikke har udøvet

valutavekslingsvirksomhed i en periode på over 6 måneder,

2) har opnået tilladelsen på baggrund af urigtige oplysninger, der er tillagt vægt ved

meddelelsen af tilladelsen eller på anden uredelig vis,

3) ikke længere opfylder betingelserne for meddelelse af tilladelse i dette kapitel, eller

4) ikke overholder bestemmelserne i denne lov.«

§ 40, stk. 1,

indsættes efter »§ 1, stk. 1, nr. 1-13,«:

» og 19,«.

§ 42, stk. 1,

indsættes efter »§ 1, stk. 1, nr. 1-13,«:

» og 19,«.

§ 44

indsættes efter »§ 1, stk. 1, nr. 1-13,«:

» og 19,«.

10.

§ 46

indsættes efter »§ 1, stk. 1, nr. 1-13,«:

» og 19,«.

11.

§ 47, stk. 1,

indsættes efter »§ 1, stk. 1, nr. 1-13,«:

» og 19,«.

12.

§ 47, stk. 2,

indsættes efter »§ 1, stk. 1, nr. 1-13,«:

» og 19,«.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

13.

§ 50, stk. 1,

ændres »§ 1, stk. 1, nr. 15-19« til: »§ 1, stk. 1, nr. 15-18«.

14.

§ 51, stk. 1,

ændres »§ 1, stk. 1, nr. 18 og 19« til: »§ 1, stk. 1, nr. 18«.

15.

§ 51, stk. 6,

ændres »§ 1, stk. 1, nr. 18 og 19« til: »§ 1, stk. 1, nr. 18«.

16.

§ 52, stk. 1,

ændres »§ 1, stk. 1, nr. 15-19« til: »§ 1, stk. 1, nr. 15-18«.

17.

§ 52, stk. 2,

affattes således:

»Erhvervsstyrelsen kan, hvis formålet tilsiger det, til enhver tid mod behørig legitimation

uden retskendelse få adgang til virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 15-18,

med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved kontrolbesøg.«

18.

§ 53

ændres »§ 1, stk. 1, nr. 15-19« til: »§ 1, stk. 1, nr. 15-18«.

19.

§ 54

ændres »§ 1, stk. 1, nr. 18 og 19« til: »§ 1, stk. 1, nr. 18«.

20.

§ 71, stk. 1,

indsættes efter »§ 38, stk. 1,«:

»§ 39 a, § 39 d, § 39 e, § 39 f, stk. 2,«.

21.

§ 71, stk. 2,

indsættes efter »§§ 30 og 31,«:

»§ 39 a«.

§5

I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1078 af 5. juli 2016, foretages

følgende ændring:

§ 12, stk. 2,

indsættes efter »§ 27, stk. 1,«: »§ 27 a«.

§6

I lov om finansielle rådgivere og boligformidlere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 5. juli

2016, foretages følgende ændring:

§ 7

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om pris- og

risikooplysninger for boligkreditaftaler.«

§7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 2.

Virksomheder, der udøver valutavekslingsvirksomhed registreret i

Erhvervsstyrelsen den 1. juli 2017, og som bliver omfattet af kapitel 9 a i lov om

forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, som affattet ved

dette lovforslags § 4, nr. 6, kan fortsætte deres virksomhed indtil den 31. december 2017.

Sådanne virksomheder skal indsende en ansøgning om tilladelse inden den 31. december

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

2017. Virksomhederne kan herefter fortsætte deres virksomhed her i landet uden tilladelse,

indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse om ansøgningen.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan for virksomheder omfattet af stk. 2 inddrage registreringen, hvis

et medlem af virksomhedens øverste eller daglige ledelse er dømt for et strafbart forhold, der

begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, jf. § 78, stk. 2, i

straffeloven, eller hvis virksomheden eller en reel ejer er dømt for et strafbart forhold, der

begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, jf. § 78, stk. 2, i

straffeloven.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan for virksomheder omfattet af stk. 2 inddrage registreringen, hvis

virksomheden har indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs eller er

under rekonstruktionsbehandling eller konkursbehandling.

§8

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de

færøske og grønlandske forhold tilsiger.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1. Koncerngenopretningsplaner

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Nedskrivningsegnede passiver

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Finanstilsynet orienterer Finansiel Stabilitet, når en virksomhed må afvikles

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Modregning og omstødelse ved restrukturering og afvikling af visse finansielle

virksomheder

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.6. Bemyndigelse til erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om afvikling

2.6.1Gældende ret

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.6.3. Den foreslåede ordning

2.7. Styrkelse af reguleringen af valutavekslingsvirksomheder i relation til lov om

forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.7.3. Den foreslåede ordning

2.8. Nedsættelse af beløbsgrænsen for, hvornår der skal gennemføres

kundekendskabsprocedurer

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.8.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Ligestillingsmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Høring

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at styrke tilsynet med og håndhævelse af reglerne om hvidvask

og finansiering af terrorisme i forhold til valutavekslingsvirksomheder.

Der er over de senere år iværksat en række tiltag for at forbedre tilsynsindsatsen over for

valutavekslingsvirksomhederne, men det er imidlertid erfaringen, at området fortsat udfordres

af kriminelle, der forsøger at finde nye metoder og muligheder for hvidvask af kriminelt

udbytte og finansiering af terrorisme via valutavekslingsvirksomheder. På baggrund af

erfaringer fra en række tilsynsbesøg er det fundet nødvendigt at styrke tilsynet med

valutavekslingsvirksomhederne og indføre videregående indgrebsmuligheder. Statsadvokaten

for Økonomisk og International Kriminalitet har ligeledes i rapporten

Den nationale

risikovurdering

på

hvidvask

Danmark

2015

blandt

andet

fremhævet

valutavekslingsvirksomhederne som et område, der særligt er i risiko for at blive udnyttet til

hvidvask.

Tilsynsindsatsen styrkes derfor generelt i forhold til valutavekslingsvirksomheder, bl.a. ved at

flytte tilsynet med valutavekslingsvirksomhederne fra Erhvervsstyrelsen til Finanstilsynet.

Baggrunden herfor er, at valutavekslingsvirksomhederne i deres natur minder om finansielle

virksomheder, idet der foretages en økonomisk transaktion på vegne af en kunde. Samtidig

minder

valutavekslingsvirksomheders

virksomhedsstruktur

høj

grad

pengeoverførselsvirksomhedernes. Der er derfor et naturligt sammenfald i tilgangen til tilsyn

med disse virksomheder, og der forventes at kunne skabes en vis synergi i tilsynet med de

virksomheder, som Finanstilsynet i øvrigt fører tilsyn med.

Endvidere foreslås det at indføre krav om, at virksomheder, der udøver

valutavekslingsvirksomhed, skal have en tilladelse til at udøve denne aktivitet, herunder at

bl.a. ledelsen underlægges krav om egnethed og hæderlighed. Ved at indføre krav om

tilladelse til udøvelse af valutavekslingsvirksomhed skærpes kravene til lovlig virksomhed.

Med kravet vil det samtidig være muligt at inddrage en tilladelse ved overtrædelse af

hvidvaskloven. Denne sanktionsmulighed vurderes også at kunne have en væsentlig

præventiv effekt på adfærden i valutavekslingsvirksomhederne.

Derudover foreslås en nedsættelse af beløbsgrænsen for, hvornår der skal gennemføres

kundekendskabsprocedurer i forbindelse med valutaveksling uden for kundeforhold for i

højere grad at begrænse valutavekslingsvirksomhedernes muligheder for omgåelse af loven.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

Endvidere har lovforslaget til formål at gennemføre en række mindre justeringer af reglerne

om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber. I forbindelse med

den praktiske gennemførelse af reglerne, som er en implementering af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2014/5/EU af 15. maj 2014 (BRRD), er der fundet behov for at foretage

visse ændringer og præciseringer, som kan medvirke til at sikre, at reglerne fungerer endnu

mere effektivt og efter hensigten samtidig med at der skabes en endnu højere præcision i

rollefordelingen mellem de involverede myndigheder.

Det præciseres for så vidt angår nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter, at

betingelserne for, hvornår et institut ikke længere er levedygtigt, er de samme, som gælder

ved vurdering af, om et institut er nødlidende eller forventeligt nødlidende.

Med lovforslaget foreslås det, at Finansiel Stabilitet, i forbindelse med restrukturering og

afvikling af en finansiel virksomhed, kan opgøre krav efter samme principper om

modregning, som anvendes ved konkurs. Desuden får Finansiel Stabilitet mulighed for at

omstøde visse dispositioner. Lovforslaget har således til formål at sikre en opgørelse af krav

ved restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, der ligger tæt op ad de

principper, der anvendes ved konkurs. Ved at Finansiel Stabilitet får mulighed for at gøre

brug af samme regler om modregning og omstødelse, som gælder ved konkurs, sikres det i

endnu højere grad, at det først og fremmest er ejerne og kreditorerne i det nødlidende

pengeinstitut, som bærer instituttets tab.

Lovforslaget præciserer endvidere, hvilke myndigheder der indgår i den fælles beslutning

omkring koncerngenopretningsplaner, og hvilke myndigheder der kan komme med

anbefalinger hertil. I forhold til Finansiel Stabilitet følges samme procedure, som gælder mht.

almindelige genopretningsplaner.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Koncerngenopretningsplaner

2.1.1. Gældende ret

I forbindelse med gennemførelsen af BRRD blev der indført krav om at pengeinstitutter,

realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, som er moderselskaber, skal udarbejde

koncerngenopretningsplaner, hvis de som den øverste modervirksomhed er beliggende i

Danmark.

I henhold til § 71 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed skal Finanstilsynet, Finansiel

Stabilitet, tilsynskollegiet og eventuelle andre kompetente myndigheder i lande, hvor

væsentlige filialer er beliggende, vurdere koncerngenopretningsplanen. Vurderingen sker med

henblik på at træffe en fælles beslutning om, hvorvidt koncerngenopretningsplanen opfylder

de indholdsmæssige krav til genopretningsplaner som fastsat i § 71 a, stk. 1 og 2.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Genopretningsplaner og koncerngenopretningsplaner udarbejdes af det enkelte institut selv,

mens instituttet er levedygtigt og under tilsyn, hvorfor planerne skal gennemgås og vurderes

af de kompetente tilsynsmyndigheder. Da disse planer har relevans for udarbejdelsen af en

afviklingsstrategi, har Finansiel Stabilitet mulighed for at komme med bemærkninger til

genopretningsplanen, hvis de finder det nødvendigt. I den forbindelse har Finanstilsynet og

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

Finansiel Stabilitet i praksis fsva. koncerngenopretningsplaner fulgt proceduren, som den

fremstår i BRRD, og som indebærer, at Finansiel Stabilitet kan komme med anbefalinger til

koncerngenopretningsplanens indhold.

Det vurderes hensigtsmæssigt at præcisere denne kompetencefordeling og dermed

understrege, at der ikke skal differentieres imellem, om der er tale om en genopretningsplan

eller en koncerngenopretningsplan i forhold til Finansiel Stabilitets involvering.

Ved såvel genopretningsplaner som koncerngenopretningsplaner skal Finansilet forelægge

genopretningsplanen for Finansiel Stabilitet, som kan komme med anbefalinger. Finansiel

Stabilitet kommer med anbefalinger til genopretningsplanen, hvis de finder det nødvendigt.

Finansiel Stabilitets mulighed for at komme med anbefalinger omfatter både nye, opdaterede

og reviderede genopretningsplaner.

Eftersom genopretningsplanerne også er relevante for afviklingsmyndighedens arbejde med at

lægge afviklingsstrategi og udarbejde afviklingsplaner, anses den ovenfor nævnte procedure

for hensigtsmæssig.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Med forslaget præciseres det, hvilke myndigheder der indgår i den fælles beslutning, og

hvilke myndigheder der kan komme med anbefalinger til koncerngenopretningsplanen.

2.2. Nedskrivningsegnede passiver

2.2.1. Gældende ret

Med gennemførelsen af BRRD, jf. lov nr. 333 og 334 af 31. marts 2015, blev der indført krav

om, at pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal opfylde et minimumskrav til

nedskrivningsegnede passiver.

I henhold til § 266 i lov om finansiel virksomhed fastsætter Finanstilsynet, efter høring af

Finansiel Stabilitet, et krav til størrelsen af et pengeinstituts og et fondsmæglerselskab I’s

nedskrivningsegnede passiver. Kravet fastsættes individuelt for de enkelte dattervirksomheder

i en koncern som en procentdel af de samlede passiver.

De nedskrivningsegnede passiver består af kapitalgrundlaget og nedskrivningsegnede

forpligtelser, hvis disse forpligtelser opfylder en række betingelser, jf. § 267 i lov om finansiel

virksomhed. Når Finanstilsynet fastsætter kravet, er der mulighed for at stille krav om, at de

nedskrivningsegnede passiver helt eller delvist skal bestå af forpligtelser, der kan konverteres.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Formålet med reglerne om nedskrivningsegnede passiver er at undgå, at de omfattede

virksomheder strukturerer deres forpligtelser på en måde, som gør bail-in mindre effektivt.

Bestemmelserne om nedskrivningsegnede passiver blev gennemført ved lov nr. 334 af 31.

marts 2015, der indarbejdede bestemmelserne i den danske version af BRRD. Det har

imidlertid vist sig, at den danske oversættelse af BRRD ikke er i overensstemmelse med den

engelske version af disse bestemmelser. For at sikre at danske virksomheder ikke behandles

anderledes end andre virksomheder inden for Den Europæiske Union, foreslås

beregningsgrundlaget for kravet til nedskrivningsegnede passiver derfor ændret fra en

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

procentdel af virksomhedens samlede passiver og kapitalgrundlag til en procentdel af

virksomhedens samlede forpligtelser og kapitalgrundlag. Denne ændring har ikke betydning

for kravets størrelse.

Visse former for kapitalinstrumenter kan som følge af ovenstående definitioner både være en

del af virksomhedens kapitalgrundlag og en del af virksomhedens samlede forpligtelser,

hvorved samme forpligtelse kan tælles med to gange ved fastsættelsen af de

nedskrivningsegnede passiver. For at undgå dette har den Europæiske Banktilsynsmyndighed

(EBA) fastlagt en nærmere model for, hvordan denne dobbelttælling undgås, som foreslås

indført samtidig med ovennævnte ændring.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Bestemmelserne om nedskrivningsegnede passiver præciseres i overensstemmelse med den

engelske version af BRRD, således at kravene til de nedskrivningsegnede passiver skal

fastsættes som en procentdel af kapitalgrundlaget og de samlede forpligtelser.

Forslaget præciserer ligeledes, at de nedskrivningsegnede forpligtelser ikke kan indeholde

instrumenter og forpligtelser, som kvalificerer sig som egentlige eller hybride

kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter. Derudover er forpligtelser,

som undtages bail-in, ikke omfattet af de nedskrivningsegnede passiver, ligesom forpligtelser,

der ikke indgår ved bail-in, som følge af den foreslåede ændring i lov om restrukturering og

afvikling af visse finansielle virksomheder, heller ikke kan anvendes som en

nedskrivningsegnet forpligtelse.

2.3. Nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter

2.3.1. Gældende ret

Med gennemførelsen af BRRD, jf. lov nr. 333 og 334 af 31. marts 2015, blev der indført en

beføjelse for Finanstilsynet til under visse specifikke betingelser at nedskrive og konvertere

kapitalinstrumenter i et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I.

I henhold til § 272, anses et institut for ikke at være levedygtigt, hvis Finanstilsynet har

konstateret, at det er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 224 a, og Finanstilsynet

vurderer, at der ikke er udsigt til, at andre tiltag inden for en passende tidshorisont vil kunne

forhindre, at virksomheden må afvikles. Der lægges således vægt på, at der er truffet

afgørelse.

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

§ 272 implementerer dele af BRRD artikel 59 og 60, hvorefter Finanstilsynet gives beføjelse

til at nedskrive og konvertere kapitalinstrumenter. Der er tale om en indgribende beføjelse, og

det er derfor afgørende, at det tydeligt fremgår, hvilke kriterier der skal være opfyldt for at

bringe bestemmelsen i anvendelse.

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har udstedt retningslinjer (GL/2015/07) om

fortolkningen af de forskellige situationer, hvor et institut anses for at være nødlidende eller

forventeligt nødlidende. Af disse retningslinjer fremgår det, at de kompetente myndigheder

ved vurderingen af, hvornår et institut ikke er levedygtigt, skal tage udgangspunkt i

vurderingen af, om instituttet er nødlidende eller forventeligt nødlidende.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

Det bør endvidere tydeliggøres, at Finanstilsynet i vurderingen af et instituts levedygtighed

bør foretage en helhedsvurdering, som ikke alene er begrænset til, om instituttet umiddelbart

efter konverteringen eller nedskrivningen opfylder betingelserne for ikke at være nødlidende

eller forventeligt nødlidende, men som også tager instituttets forventede udvikling over en

længere periode end blot ”i nær fremtid” i betragtning med henblik på at sikre, at instituttet

også på sigt må anses for levedygtigt.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget præciseres, at betingelserne for, hvornår et institut ikke længere er

levedygtigt, er de samme, som gælder ved vurdering af, om et institut er nødlidende eller

forventeligt nødlidende, jf. § 224 a.

2.4. Finanstilsynet orienterer Finansiel Stabilitet, når en virksomhed må afvikles

2.4.1. Gældende ret

Inden Finansiel Stabilitet iværksætter afviklingsforanstaltninger over for en virksomhed, skal

Finanstilsynet, i henhold til § 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

virksomheder, efter høring af Finansiel Stabilitet vurdere, at andre muligheder til håndtering

af virksomheden er udtømte. Finansiel Stabilitet vurderer herefter om betingelserne for

afvikling er til stede i henhold til loven.

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

I henhold til reglerne om genopretning og afvikling af kreditinstitutter m.v. (BRRD) er der

ikke krav om, at Finanstilsynet, som den kompetente myndighed i Danmark, skal høre

afviklingsmyndigheden; Finansiel Stabilitet, inden den kompetente myndigheder giver

underretning til afviklingsmyndigheden om, at andre muligheder for løsning af

virksomhedens situation er udtømte. Derudover afviger formuleringen af den gældende

bestemmelse fra formuleringen af den tilsvarende bestemmelse i BRRD.

Af hensyn til at sikre en klar kompetencefordeling mellem tilsyns- og

afviklingsmyndighederne er det vurderet hensigtsmæssigt at tilpasse bestemmelsens ordlyd,

så der opnås en mere direktivnær implementering af BRRD, således at Finanstilsynet skal

meddele, når der ikke er udsigt til, at andre foranstaltninger inden for en passende tidshorisont

vil kunne forhindre, at en finansiel virksomhed skal afvikles.

Forslaget ændrer ikke på, at der fortsat vil være et tæt samarbejde mellem Finanstilsynet og

Finansiel Stabilitet i en situation, hvor et institut er i nærliggende risiko for at skulle

restruktureres eller afvikles i regi af Finansiel Stabilitet.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget ophæves Finanstilsynets pligt til at høre Finansiel Stabilitet, inden

Finanstilsynet meddeler Finansiel Stabilitet, at der ikke er udsigt til, at andre foranstaltninger

inden for en passende tidshorisont vil kunne forhindre, at en virksomhed skal afvikles.

Derudover er der foretaget en redaktionel ændring af bestemmelsen.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

2.5. Modregning og omstødelse ved restrukturering og afvikling af visse finansielle

virksomheder

2.5.1. Gældende ret

Når en finansiel virksomhed afvikles i medfør af lov om restrukturering og afvikling af visse

finansielle virksomheder skal Finansiel Stabilitet sikre, at ingen kapitalejer eller kreditor

påføres større tab, end de ville være blevet påført, hvis virksomheden eller enheden var taget

under konkursbehandling. Denne vurdering foretages på baggrund af en uafhængig

værdiansættelse.

Såfremt værdiansættelsen fastslår, at en kapitalejer eller kreditor er blevet økonomisk

dårligere stillet, end hvis virksomheden var taget under konkursbehandling, skal

vedkommende modtage forskellen fra Afviklingsformuen.

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

En anvendelse af principper og rækkefølge for tabsfordeling, der ligger så tæt på den

tabsfordeling, der ville have været ved konkurs, er bedst overensstemmende med princippet

om, at ingen kreditor påføres større tab, end kreditoren ville være blevet påført, hvis

virksomheden eller enheden var taget under konkursbehandling. Dette vil samtidig begrænse

anvendelsen af Afviklingsformuen.

Ved konkurs fastsættes tabsfordelingen ved afslutning af konkursboet gennem udlodningen af

dividende i overensstemmelse med konkursordenen. Forud for udlodning af dividende har

kurator taget stilling til eventuelle modregningskrav. Hvis en kreditor har modregningsadgang

mod et konkursbo, foretages en nettoopgørelse af kreditorens krav mod konkursboet, og

dividenden til den pågældende kreditor fastsættes på baggrund af dette nettokrav.

Ved restrukturering og afvikling i medfør af lov om restrukturering og afvikling af visse

finansielle virksomheder er det udgangspunktet, at kreditorer ikke stilles dårligere end ved en

konkurs, idet virksomheden eller enheden under afvikling typisk fortsætter uden den

afbrydelse, der ofte sker i en konkurssituation. Samtidig foretages der ikke et ”brandudsalg”

af aktiver på samme måde, som der kan ske i et konkursbo. Dette giver samlet større værdier i

virksomheden og dermed færre tab.

Hvis der ved opgørelsen af krav i forbindelse med anvendelse af bail-in ikke tages hensyn til

en kreditors modregningsadgang ved konkurs, kan der dog være tilfælde, hvor en kreditor vil

være økonomisk bedre stillet ved en konkurs end ved restrukturering eller afvikling i medfør

af loven, og hvor det således kan være nødvendigt, at Afviklingsformuen betaler

kompensation til den pågældende kreditor.

Et af formålene med regelsættet om restrukturering og afvikling af visse finansielle

virksomheder er at sikre, at ejere og kreditorer i de finansielle virksomheder bærer tabene i

instituttet. Det vurderes derfor ikke hensigtsmæssigt, at kreditorer, der i en konkurs vil have

adgang til at foretage modregning, skal have betaling fra Afviklingsformuen. Det vil derimod

være mere hensigtsmæssigt, at opgørelsen af de ikke-efterstillede forpligtelser samt

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

efterstillede forpligtelser, der nedskrives eller konverteres ved bail-in, sker i henhold til

principperne i konkurslovens regler i kapitel 6 om modregning med de nødvendige

tilpasninger. Herved tages der, ved tabsfordelingen ved anvendelse af bail-in, højde for,

hvorvidt de ikke-efterstillede forpligtelser samt efterstillede forpligtelser, der nedskrives eller

konverteres ved bail-in, helt eller delvis ville kunne være anvendt til modregning i medfør af

reglerne herom i konkurslovens kapitel 6.

Udgangspunktet for restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder er som

nævnt, at dette skaber større værdi for kreditorerne end en konkurs. Der kan også tænkes at

være tilfælde, hvor visse (men ikke alle) kreditorer stilles bedre ved restrukturering eller

afvikling i medfør af loven, end hvis virksomheden eller enheden under afvikling var gået

konkurs. Dette sker på bekostning af de øvrige kreditorer. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor

der ikke kan ske omstødelse af en usædvanlig betaling, som virksomheden eller enheden

under afvikling har foretaget, umiddelbart inden virksomheden eller enheden blev taget under

afvikling i medfør af loven. Her vil en sådan betaling typisk kunne omstødes ved en konkurs

eller rekonstruktion i medfør af konkursloven, men ikke ved restrukturering eller afvikling i

medfør af loven.

Dette betyder, at kapitalejere og kreditorer ved restrukturering eller afvikling i medfør af

loven ikke stilles ringere end ved konkurs, men i visse tilfælde stilles bedre som følge af den

viden, de har om virksomheden. Dette på bekostning af øvrige kapitalejere eller kreditorer.

Det vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt, at omstødelsesreglerne kan finde anvendelse

ved restrukturering eller afvikling efter loven, da det ellers i visse tilfælde vil kunne stille

visse kreditorer bedre end ved en konkurs, og tilsvarende mindske værdierne i den finansielle

virksomhed. På den baggrund vurderes det, at reglerne i konkurslovens kapitel 8 om

omstødelse også bør gælde i tilfælde, hvor en finansiel virksomhed afvikles efter loven.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Med henblik på at kunne anvende principper og rækkefølge for tabsfordeling, der ligger så tæt

på den tabsfordeling, der ville have været ved konkurs, foreslås det, at Finansiel Stabilitet kan

tage højde for principperne om modregning i konkurs samt gennemføre omstødelse i

forbindelse med restrukturering eller afvikling af en finansiel virksomhed.

Med anvendelse af principperne for modregning sikres det, at der ved nedskrivning eller

konvertering af forpligtelser ved restrukturering eller afvikling af en finansiel virksomhed

også kan tages højde for modregningsadgangen ved konkurs. Derved sikres, at udbetalinger

fra Afviklingsformuen holdes på et minimum.

Med muligheden for at gennemføre omstødelse kan Finansiel Stabilitet, hvis de konstaterer at

der er foretaget omstødelige dispositioner op til afviklingen eller restruktureringen af et

institut, vælge at kræve dispositionerne omstødt.

Det er ikke tanken med de nye regler, at en restrukturering eller afvikling af en virksomhed

eller enhed efter loven i øvrigt skal ske på samme måde, som hvis virksomheden eller

enheden var under konkurs, og der skal således ikke foretages nogen egentlig

fordringsprøvelse af virksomhedens eller enhedens forpligtelser.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

2.6. Bemyndigelse til erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om afvikling

2.6.1. Gældende ret

Lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf. lov nr. 333 af 31.

marts 2015, indeholder ikke hjemmel til, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler

for Finansiel Stabilitets opgaver i relation til deres datterselskaber og disses afvikling af

nødlidende pengeinstitutter.

Lov om finansiel stabilitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af 15. september 2009 med senere

ændringer, indeholder imidlertid bemyndigelse til, at erhvervsministeren kunne fastsætte

nærmere regler for Finansiel Stabilitets opgaver i relation til dets datterselskaber og disses

afvikling af nødlidende pengeinstitutter.

Bemyndigelsen blev ikke videreført ved vedtagelsen af lov om restrukturering og afvikling af

visse finansielle virksomheder, jf. lov nr. 333 af 31. marts 2015, men gælder fortsat for de

aktiviteter, som Finansiel Stabilitet har overtaget i medfør af de tidligere bankpakker.

I forbindelse med Kommissionens godkendelse af en afviklingsordning for mindre institutter

forventes Kommissionen at stille krav om, at afviklingen er underlagt nogle begrænsninger,

der i høj grad svarer til det, der finder anvendelse på de tidligere overtagne aktiviteter.

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det er vurderet hensigtsmæssigt, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere

regler for virksomheder under restrukturering og afvikling under Finansiel Stabilitet samt

deres datterselskaber, herunder broinstitutter og porteføljeadministrationsselskaber, svarende

til de beføjelser, som ministeren havde i henhold til lov om finansiel stabilitet. Dette skal

imødekomme de krav, som Kommissionen forventes at stille for statsstøttegodkendelsen af

afvikling af mindre pengeinstitutter.

Blandt andet kan der fastsættes nærmere regler om virksomhedernes kundevilkår, herunder

rentesatser, gebyrer m.v., idet disse ikke skal være attraktive og ikke skal konkurrere med de

vilkår, som generelt tilbydes kunder af virksomheder med tilsvarende erhvervsaktivitet.

2.6.3. Den foreslåede ordning

Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte nærmere

regler for Finansiel Stabilitets opgaver i relation til dets datterselskaber, herunder

broinstitutter og porteføljeadministrationsselskaber, samt virksomheder under kontrol af

Finansiel Stabilitet og disses restrukturering og afvikling i henhold til loven.

Bemyndigelsen svarer til den bemyndigelse, der gælder for ministeren i henhold til § 16 s i

lov om finansiel stabilitet i forhold til aktiviteter, som Finansiel Stabilitet har overtaget i

medfør af bankpakkerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af 15. september 2009, som ændret ved

§ 14 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 7 i lov nr. 1273 af 16. december 2009 og § 1 i lov nr. 721

af 25. juni 2010.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

2.7. Styrkelse af reguleringen af valutavekselvirksomheder i relation til lov om forebyggende

foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af udbytte

2.7.1. Gældende ret

Valutavekslingsvirksomheder er omfattet af reglerne i lov om forebyggende foranstaltninger

mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven), og er derfor pålagt en række

forpligtelser for at forhindre kriminelles adgang til at veksle udbytte fra kriminelle handlinger.

Dette indebærer bl.a. en forpligtelse til at gennemføre kundekendskabsprocedurer for at sikre,

at en kunde er den, som kunden udgiver sig for at være, udarbejde en række interne politikker

og forretningsgange for at imødegå hvidvask og finansiering af terrorisme, samt indberette

mistænkelige transaktioner og aktiviteter til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og

International Kriminalitet (SØIK).

Valutavekslingsvirksomheders overholdelse af hvidvaskloven er i dag underlagt

Erhvervsstyrelsens tilsyn, og valutavekslingsvirksomheder skal registreres hos

Erhvervsstyrelsen for at kunne udøve denne virksomhed. Registreringen er betinget af, at

virksomheden og dennes ledelse vurderes hæderlige til at udøve denne form for virksomhed,

hvilket bl.a. kræver dokumentation af, at ledelsen og ejerne ikke tidligere har været dømt for

et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Valutavekslingsvirksomheder er et højrisikoområde for kriminelles mulighed for at

gennemføre hvidvask og finansiering af terrorisme.

Der er over de senere år iværksat en række tiltag for at forbedre tilsynsindsatsen over for

valutavekslingsvirksomhederne, herunder er Erhvervsstyrelsen blevet tilført flere ressourcer

til styrelsens tilsynsindsats efter lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af

udbytte og finansiering af terrorisme. Det er imidlertid erfaringen, at området fortsat udfordres

af kriminelle, der forsøger at finde nye metoder og muligheder for hvidvask af kriminelt

udbytte ved hjælp af valutavekslingsvirksomhederne.

Ovenstående understøttes af Erhvervsstyrelsens erfaringer fra tilsynsbesøg hos

valutavekslingsvirksomhederne i Danmark i 2015-2016, hvor der er udstedt en række påbud

for overtrædelse af hvidvaskloven. Erfaringerne fra tilsynsbesøgene har vist, at der er tale om

en branche, hvor der er behov for en styrket indsats og stærkere indgrebsmuligheder for at

bekæmpe hvidvask og finansiering af terrorisme. Derudover har SØIK i rapporten

Den

nationale risikovurdering på hvidvask i Danmark 2015

fremhævet blandt andet

valutavekslingsvirksomhederne som et område, der særligt er i risiko for at blive udnyttet til

hvidvask.

Det

derfor

nødvendigt

valutavekslingsvirksomhederne.

styrke

effektivisere

tilsynet

med

Tilsynet med valutavekslingsvirksomhederne foreslås derfor overført fra Erhvervsstyrelsen til

Finanstilsynet. Baggrunden herfor er, at valutavekslingsvirksomheder i deres natur minder om

finansielle virksomheder, herunder især pengeoverførselsvirksomheder, hvor der foretages en

økonomisk transaktion på vegne af en kunde.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

Der er således et naturligt sammenfald i tilgangen til tilsyn med

pengeoverførselsvirksomheder og valutavekslingsvirksomheder i forhold til hvidvask og

finansiering af terrorisme, og da valutavekslingsvirksomheder ikke har en naturlig tilknytning

til Erhvervsstyrelsen og ikke i øvrigt er underlagt særlovgivning inden for Erhvervsstyrelsens

område,

vurderes

det

hensigtsmæssigt

overføre

tilsynet

med

valutavekslingsvirksomhederne fra Erhvervsstyrelsen til Finanstilsynet.

Ud over en overførsel af tilsynet til Finanstilsynet bør kravene til virksomheder, der udøver

valutavekslingsvirksomhed, skærpes, således at der stilles flere krav til virksomheden og

ledelsen. Ved at stille krav om tilladelse for at kunne udbyde valutaveksling i stedet for en

registreringspligt vil der være en større sandsynlighed for at imødegå kriminelles misbrug af

valutavekslingsvirksomhederne til hvidvask og finansiering af terrorisme.

2.7.3 Forslagets indhold

Tilsynet med valutavekslingsvirksomhederne skal styrkes. Derfor foreslås det for det første, at

hvidvasktilsynet overføres fra Erhvervsstyrelsen til Finanstilsynet. Der forventes derved at

kunne skabes en synergi i tilsynet med valutavekslingsvirksomheder og de virksomheder, som

Finanstilsynet i øvrigt fører tilsyn med. Overførelsen af tilsynet med

valutavekslingsvirksomhederne til Finanstilsynet betyder blandt andet, at virksomhederne vil

blive underlagt de skærpede krav til offentliggørelse herunder offentliggørelse af

inspektionsredegørelser, som påhviler finansielle virksomheder i Danmark.

For at styrke tilsynet med valutavekslingsvirksomhederne foreslås det med lovforslaget at

indføre tilladelseskrav for at kunne drive lovlig valutavekslingsvirksomhed, som svarer til de

tilladelseskrav, der gælder for pengeoverførselsvirksomheder. Det vil bidrage til at øge

kvaliteten af tilsynet med virksomhederne.

Forslaget til tilladelseskrav indebærer, at valutavekslingsvirksomheder i forbindelse med

ansøgningen skal fremlægge dokumentation vedrørende virksomheden, oplysninger om

ledelsen og budget m.v. samt forretningsgange for alle væsentlige områder herunder

virksomhedens procedurer for overholdelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod

hvidvask og finansiering af terrorisme. Endvidere underlægges virksomhedens ejere og

ledelse med forslaget skærpede krav om egnet og hæderlighed, hvilket bl.a. indebærer, at

medlemmer af bestyrelsen og direktionen samt ledelsesansvarlige, hvor valutaveksling udøves

som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion, og indehaveren ved

enkeltmandsvirksomhed skal have en vis viden, faglig kompetence samt erfaring for at kunne

bestride jobbet, ligesom de ikke må have været straffet for overtrædelser af straffeloven eller

den finansielle lovgivning m.v.

Af forslaget følger desuden mulighed for Finanstilsynet til at inddrage en tilladelse som

valutavekslingsvirksomhed, såfremt virksomheden ikke overholder tilladelseskravene,

herunder hvis virksomheden ikke overholder lov om forebyggende foranstaltninger mod

hvidvask og finansiering af terrorisme.

Forslagene vurderes samlet at kunne have en væsentlig præventiv effekt på adfærden i

valutavekslingsvirksomhederne herunder en positiv effekt vedrørende forebyggelse af

hvidvask og finansiering af terrorisme.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

2.8. Nedsættelse af beløbsgrænsen for, hvornår der skal gennemføres

kundekendskabsprocedurer

2.8.1. Gældende ret

Det følger af hvidvasklovens (L 41) § 10, stk. 1, nr. 2, litra b, at virksomheder og personer

omfattet af denne lov skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, jf. §§ 11-21, når de

udfører en enkeltstående transaktion på mere end 1.000 euro i form af en pengeoverførsel

eller ved valutaveksling, hvad enten transaktionen sker på én gang eller som flere

transaktioner, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet.

2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Som det fremgår under pkt. 2.7., er valutavekslingsvirksomheder et højrisikoområde for

kriminelles mulighed for at gennemføre hvidvask og finansiering af terrorisme. Dette gælder i

en vis udstrækning også for pengeoverførselsvirksomheder. Pengeoverførselsvirksomheder

efterlader sig dog altid et elektronisk spor, modsat valutavekslingsvirksomheder. Derudover

stilles der ved pengeoverførsler yderligere krav om, at der skal medsendes oplysninger om

betaleren og betalingsmodtageren jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2015/847 af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og om

ophævelse af forordning (EF) nr. 1781/2006.

Erhvervsstyrelsen har, jf. pkt. 2.7., været på tilsynsbesøg hos alle

valutavekslingsvirksomheder i Danmark i 2015-2016, og der er på denne baggrund udstedt en

række påbud for overtrædelser af hvidvaskloven. Erfaringerne fra tilsynsbesøgene har vist, at

der er tale om en branche, hvor der er behov for en styrket indsats. Derudover har SØIK i

rapporten

Den nationale risikovurdering på hvidvask i Danmark 2015

fremhævet blandt andet

valutavekslingsvirksomheder som et område, der særligt er i risiko for at blive udnyttet til

hvidvask.

Ved at sænke beløbsgrænsen for, hvornår der skal gennemføres kundekendskabsprocedurer

ved valutaveksling, vurderes det, at det vil blive sværere at omgå reglerne om gennemførelse

af kundekendskabsprocedurer og dermed sværere at misbruge valutavekslingsvirksomhederne

til hvidvask og finansiering af terrorisme.

Erhvervsministeriet vurderer at forslaget vil vanskeliggøre kriminelles brug af kontanter.

Dette skyldes, at det har vist sig, at 500 euro sedler er en yndet denomination for kriminelle at

anvende, da den har en usædvanlig høj værdi i forhold til andre valutaers største seddelværdi.

Dermed kan kriminelle fysisk flytte store summer i form af få pengesedler.

Erhvervsministeriet vurderer, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for at sænke

beløbsgrænsen for pengeoverførselsvirksomhederne, da der stilles yderligere krav til disse

udbydere, jf. forordning 2015/847/EU.

2.8.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at sænke beløbsgrænsen for, hvornår der skal gennemføres

kundekendskabsprocedurer, sådan at kundekendskabsprocedurer fremadrettet skal

gennemføres ved en enkeltstående transaktion på 500 euro eller derover ved valutaveksling,

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

hvad enten transaktionen sker på én gang eller som flere transaktioner, der er eller ser ud til at

være indbyrdes forbundet.

Med den foreslåede bestemmelse skal der gennemføres kundekendskabsprocedurer ved

transaktioner på 500 euro eller derover, hvad enten transaktioner sker på én gang eller som

flere transaktioner. Det sidste led i bestemmelsen skal forhindre omgåelsestilfælde. For

eksempel vil det være omgåelse, hvis en person veksler 300 euro i en

valutavekslingsvirksomhed og kommer tilbage til den pågældende virksomhed fem minutter

senere og veksler 300 euro igen. I dette tilfælde vil der være tale om flere transaktioner, der er

indbyrdes forbundet, hvor der skal gennemføres kundekendskabsprocedurer, da

bagatelgrænsen på 500 euro overskrides.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget indebærer, at Finanstilsynet fremadrettet skal føre tilsyn med

valutavekslingsvirksomhederne. En flytning af hvidvasktilsynet fra Erhvervsstyrelsen til

Finanstilsynet vil medføre en tilbageførsel af Erhvervsstyrelsens bevilling til denne opgave.

Da lovforslaget skærper kravene til valutavekslingsvirksomhederne, vil tilsynet med disse

virksomheder indebære et øget ressourceforbrug hos Finanstilsynet til håndtering af disse

virksomheder. Det skærpede tilsyn omfatter indførsel af tilladelseskrav for at drive

valutavekslingsvirksomhed og forventes at medføre et øget ressourcetræk hos Finanstilsynet.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den foreslåede ændring i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

virksomheder, hvorefter Finansiel Stabilitet ved opgørelse af forpligtelser i forbindelse med

bail-in skal anvende principperne om modregning i konkursloven, medvirker til at mindske

Afviklingsformuens bidrag til restrukturering og afvikling af de omfattede virksomheder.

Dette skyldes, at behovet for Afviklingsformuens udbetaling af kompensation til kreditorer,

der er blevet økonomisk dårligere stillet ved restruktureringen eller afviklingen end ved en

konkursbehandling, vil blive mindsket. Derved vil de omfattede institutters bidrag til

Afviklingsformuen ligeledes blive mindsket. Det er ikke muligt at kvantificere

konsekvenserne nærmere, da det afhænger af, hvorvidt institutter omfattet af regelsættet skal

restruktureres eller afvikles.

Den foreslåede ændring i lov om finansiel virksomhed medfører, at

valutavekslingsvirksomhederne skal betale en årlig afgift til Finanstilsynet på 12.600 kr.

(2004-niveau).

Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER).

TER

vurderer, at forslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt for

erhvervslivet. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder enkelte bestemmelser, der gennemfører eller korrigerer

gennemførelsen af bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.

maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter, EU-Tidende 2014,

nr. L 173, side 190 (BRRD). For så vidt angår den foreslåede adgang til at tage højde for

reglerne om modregning ved opgørelse af forpligtelser ved bail-in har Kommissionen

bekræftet, at en sådan ændring ikke er uforenelig med BRRD. Det vurderes desuden at være

bedst overensstemmende med formålet med BRRD, idet den medvirker til at sikre, at

kreditorer og ikke Afviklingsformuen bærer tab.

Lovforslaget indeholder overimplementering af EU-retlige minimumsforpligtelser på

nedenstående to områder inden for regulering af valutavekslingsvirksomheder.

Lovforslaget

indeholder

regler

styrkelse

reguleringen

valutavekslingsvirksomheder i relation til lov om forebyggende foranstaltninger mod

hvidvask og finansiering af terrorisme, i overensstemmelse med artikel 5 i 4.

hvidvaskdirektiv, hvor medlemsstaterne på enkelte områder kan skærpe reglerne, hvis der

skønnes et behov herfor. Det foreslås derfor i § 4, nr. 6, (§ 39 a), at

valutavekslingsvirksomheder skal opnå en tilladelse for lovligt at kunne udøve denne type

aktiviteter, uanset at der ikke er krav om tilladelse i 4. hvidvaskdirektiv, men alene krav om

registrering eller godkendelse.

Derudover indeholder lovforslaget i § 4, nr. 5, krav om, at gennemførelse af

kundekendskabsprocedurer for valutavekslingsvirksomheder skal udføres ved transaktioner på

500 euro og derover, hvilket er en skærpelse af det nuværende krav på 1.000 euro.

Lovforslaget medvirker endvidere til at gennemføre artikel 11 i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med

fast ejendom (boligkreditdirektivet) til beboelse i dansk ret. Artikel 11 i boligkreditdirektivet

indeholder en række standardoplysninger som klart, præcist og på fremtrædende måde skal

angives i reklame for boligkreditaftaler. Det foreslås at give hjemmel til ved bekendtgørelse at

fastlægge regler om disse krav til standardoplysninger i reklame for boligkreditaftaler.

Direktivet er i øvrigt gennemført i dansk ret ved lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af

lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om kreditaftaler, lov om

finansielle rådgivere, lov om pantebrevsselskaber, lov om realkreditlån og

realkreditobligationer m.v. og forskellige andre love.

9. Høring

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den …til den … været sendt i høring hos de

nedenfor nævnte organisationer og myndigheder m.v. (Høring

påtænkes gennemført fra den

16. december 2016 til den 18. januar 2017.)

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

[…]

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgi

fter (hvis ja, angiv

omfang)

Økonomiske

administrative

konsekvenser

for

stat, kommuner og

regioner

Negative

konsekvenser/merudgif

ter

(hvis ja, angiv omfang)

Lovforslaget indebærer, at

Finanstilsynet fremadrettet

skal

føre

tilsyn

med

valutavekslingsvirksomheder

ne.

flytning

hvidvasktilsynet

fra

Erhvervsstyrelsen

til

Finanstilsynet vil medføre en

tilbageførsel

Erhvervsstyrelsens bevilling

til denne opgave. Da

lovforslaget skærper kravene

til

valutavekslingsvirksomheder

ne, vil tilsynet med disse

virksomheder indebære et

øget ressourceforbrug hos

Finanstilsynet til håndtering

af disse virksomheder. Det

skærpede tilsyn omfatter

indførsel af tilladelseskrav

for

drive

valutavekslingsvirksomhed

og forventes at medføre et

øget

ressourcetræk

hos

Finanstilsynet.

Økonomiske

administrative

konsekvenser

erhvervslivet

for

Den foreslåede ændring i lov

restrukturering

afvikling af visse finansielle

virksomheder,

hvorefter

Finansiel

Stabilitet

ved

opgørelse af forpligtelser i

forbindelse med bail-in skal

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

anvende principperne om

modregning i konkursloven,

medvirker til at mindske

Afviklingsformuens bidrag

til

restrukturering

afvikling af de omfattede

virksomheder. Dette skyldes,

behovet

for

Afviklingsformuens

udbetaling af kompensation

til kreditorer, der er blevet

økonomisk dårligere stillet

ved restruktureringen eller

afviklingen end ved en

konkursbehandling, vil blive

mindsket. Derved vil de

omfattede institutters bidrag

til

Afviklingsformuen

ligeledes blive mindsket. Det

er ikke muligt at kvantificere

konsekvenserne nærmere, da

det afhænger af, hvorvidt

institutter

omfattet

regelsættet

skal

restruktureres eller afvikles.

Den foreslåede ændring i lov

om finansiel virksomhed

medfører,

valutavekslingsvirksomheder

ne skal betale en årlig afgift

til Finanstilsynet på 12.600

kr. (2004-niveau).

Lovforslaget har været sendt

til Erhvervsstyrelsens Team

Effektiv Regulering (TER).

TER vurderer, at forslaget

medfører

administrative

konsekvenser under 4 mio. kr.

årligt for erhvervslivet. De

bliver derfor ikke kvantificeret

yderligere.

Administrative

konsekvenser for

Borgerne

Miljømæssige

Ingen

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

konsekvenser

Ligestillingsmæssig

e konsekvenser

Forholdet til EU-

retten

Ingen

Lovforslaget indeholder enkelte bestemmelser, der gennemfører

eller korrigerer gennemførelsen af bestemmelser i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014

om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter,

EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190 (BRRD). For så vidt

angår den foreslåede adgang til at tage højde for reglerne om

modregning ved opgørelse af forpligtelser ved bail-in har

Kommissionen bekræftet, at en sådan ændring ikke er

uforenelig med BRRD. Det vurderes desuden at være bedst

overensstemmende med formålet med BRRD, idet den

medvirker til at sikre, at kreditorer og ikke Afviklingsformuen

bærer tab.

Lovforslaget indeholder overimplementering af EU-retlige

minimumsforpligtelser på nedenstående to områder inden for

regulering af valutavekslingsvirksomheder.

Lovforslaget indeholder regler om en styrkelse af reguleringen

af valutavekslingsvirksomheder i relation til lov om

forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af

terrorisme, i overensstemmelse med artikel 5 i 4.

hvidvaskdirektiv, hvor medlemsstaterne på enkelte områder kan

skærpe reglerne, hvis der skønnes et behov herfor.

Erhvervsministeriet foreslår derfor i § 4, nr. 6, (§ 39 a), at

valutavekslingsvirksomheder skal opnå en tilladelse for lovligt

at kunne udøve denne type aktiviteter, uanset at der ikke er krav

om tilladelse i 4. hvidvaskdirektiv, men alene krav om

registrering eller godkendelse.

Derudover indeholder lovforslaget i § 4, nr. 5, krav om, at

gennemførelse

kundekendskabsprocedurer

for

valutavekslingsvirksomheder skal udføres ved transaktioner på

500 euro og derover, hvilket er en skærpelse af det nuværende

krav på 1.000 euro.

Lovforslaget medvirker endvidere til at gennemføre artikel 11 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4.

februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast

ejendom (boligkreditdirektivet) til beboelse i dansk ret. Artikel

boligkreditdirektivet

indeholder

række

standardoplysninger som klart, præcist og på fremtrædende

måde skal angives i reklame for boligkreditaftaler. Det foreslås

at give hjemmel til ved bekendtgørelse at fastlægge regler om

disse krav til standardoplysninger i reklame for

boligkreditaftaler. Direktivet er i øvrigt gennemført i dansk ret

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

ved lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af lov

værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov

kreditaftaler, lov om finansielle rådgivere, lov

pantebrevsselskaber,

lov

realkreditlån

realkreditobligationer m.v. og forskellige andre love.

Overimplementerin

g af EU-retlige

minimumsforpligtel

ser (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 71 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Af den gældende bestemmelse i § 71 b, stk. 4, fremgår det, at Finanstilsynet vurderer

koncerngenopretningsplanen sammen med Finansiel Stabilitet, tilsynskollegiet og eventuelle

andre kompetente myndigheder i lande, hvor væsentlige filialer er beliggende. I praksis

træffer Finanstilsynet afgørelse om koncerngenopretningsplanen sammen med

tilsynskollegiet, og Finansiel Stabilitet kommer med kommentarer til denne

koncerngenopretningsplan, hvis Finansiel Stabilitet finder det relevant. Finanstilsynet og

Finansiel Stabilitet har fulgt en tilsvarende praksis som beskrevet for genopretningsplaner i §

71 a, stk. 3.

Med den foreslåede ordlyd af § 71 b, stk. 4, ændres der ikke på proceduren i forhold til

beslutningsprocessen sammen med tilsynskollegiet. Når Finanstilsynet er den konsoliderende

tilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet gennemgå og vurdere koncerngenopretningsplanen i

samarbejde med de øvrige relevante myndigheder i de andre lande inden for Den Europæiske

Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Finanstilsynet skal hurtigst muligt efter modtagelsen af koncernens indsendte

koncerngenopretningsplan videresende planen til Finansiel Stabilitet og de andre relevante

kompetente myndigheder. Herefter er det målet, at der inden for 4 måneder fra fremsendelsen

af planen foreligger en fælles beslutning om vurdering af koncerngenopretningsplanen.

Koncerngenopretningsplanen vil blive drøftet i det tilsynskollegium, som Finanstilsynet som

konsoliderende tilsynsmyndighed har nedsat i relation til den koncern, som

koncerngenopretningsplanen vedrører. Samarbejdet i tilsynskollegiet vil i øvrigt følge de

regler, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har udarbejdet om tilsynskollegier.

Det følger af den foreslåede affattelse af § 71 b, stk. 4, at Finanstilsynet træffer en fælles

beslutning med tilsynskollegiet, som er myndighederne nævnt i stk. 3, nr. 1 og 2, om hvorvidt

koncerngenopretningsplanen opfylder kravene til en genopretningsplan for instituttet, jf. § 71

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

a, stk. 1 og 2. Det følger videre, at afviklingsmyndighederne, som beskrevet i stk. 3, nr. 3 og

4, kan komme med anbefalinger til koncerngenopretningsplanens indhold.

Med ændringen af § 71 b, stk. 4, klargøres, at der ikke skal differentieres imellem, om der er

tale om en genopretningsplan eller en koncerngenopretningsplan i forhold til Finansiel

Stabilitets involvering. Ved såvel genopretningsplaner som koncerngenopretningsplaner skal

Finanstilsynet forelægge genopretningsplanen for Finansiel Stabilitet, som kan komme med

anbefalinger.

Finanstilsynet vil ikke være forpligtet til at følge Finansiel Stabilitets anbefalinger. Finansiel

Stabilitets mulighed for at komme med anbefalinger omfatter både nye, opdaterede og

reviderede genopretningsplaner. Forelæggelsen for Finansiel Stabilitet skal som udgangspunkt

ske inden for den 6 måneders periode, som Finanstilsynet har til at behandle

genopretningsplanen, men den vil også kunne ske efterfølgende i situationer, hvor

Finanstilsynet skal vurdere, om en anbefaling fra Finansiel Stabilitet indebærer, at

virksomheden skal anmodes om en opdatering af genopretningsplanen.

Til nr. 2 (§ 266, stk. 1, 3. pkt. i lov om finansiel virksomhed)

§ 266 i lov om finansiel virksomhed omhandler fastsættelse af kravet til

nedskrivningsegnede passiver. Det følger af den gældende § 266, stk. 1, at

Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætter et krav til størrelsen af et

pengeinstituts og fondsmæglerselskabs I nedskrivningsegnede passiver. Kravet

fastsættes som en procentdel af de samlede passiver.

Med den foreslåede ændring af § 266, stk. 1, 3. pkt., fastslås, at Finanstilsynet skal

fastsætte kravet til de nedskrivningsegnede passiver som en procentdel af

virksomhedens samlede forpligtelser og kapitalgrundlag.

Bestemmelserne om nedskrivningsegnede passiver blev gennemført ved lov nr. 334 af

31. marts 2015, som indarbejdede BRRD. Formålet med reglerne om

nedskrivningsegnede passiver er at undgå, at de omfattede virksomheder strukturerer

deres forpligtelser på en måde, der gør bail-in mindre effektivt. Af art. 45, stk. 1, i

BRRD fremgår det i den danske version, at minimumskravet beregnes som

nedskrivningsrelevante passiver og kapitalgrundlag, udtrykt som en procentdel af

instituttets samlede passiver og kapitalgrundlag. I den engelske version af BRRD

fastsættes kravet ”as a percentage of the total liabilities and own funds”.

Den danske version af BRRD er ikke i overensstemmelse med den engelske version. En

virksomheds passiver svarer ikke til en virksomheds kapitalgrundlag og forpligtelser

(total liabilities). § 266, stk. 1, 3. pkt., foreslås derfor ændret i overensstemmelse med

den engelske version af BRRD, således at danske virksomheder ikke behandles

anderledes end andre virksomheder inden for Den Europæiske Union.

Ved en virksomheds kapitalgrundlag menes summen af kernekapital og supplerende

kapital, jf. art. 4, stk. 1, nr. 118) i forordning (EU) nr. 575/2013 (CRR), jf. art. 2, stk. 1,

nr. 38, i BRRD.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

Ved samlede forpligtelser forstås en virksomheds samlede passiver fratrukket

virksomhedens egenkapital korrigeret for derivatpassiver, hvor der gives fuld

anerkendelse af modparters nettingrettigheder.

Visse former for kapitalinstrumenter kan som følge af ovenstående definitioner både

være en del af virksomhedens kapitalgrundlag og en del af virksomhedens samlede

forpligtelser. Der kan således ske en dobbelttælling, således at den samme forpligtelse

tælles med to gange ved fastsættelsen af de nedskrivningsegnede passiver. For at undgå

dette har den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) i spørgsmål 2015_2120 udtalt,

at virksomhedens kapitalgrundlag og samlede forpligtelser skal fortolkes som

virksomhedens kapitalgrundlag og samlede forpligtelser fratrukket de dele af

kapitalgrundlaget, som er en del af de samlede forpligtelser.

Ved fastsættelsen af kravet til de nedskrivningsegnede passiver vil Finanstilsynet

opgøre virksomhedens samlede forpligtelser og kapitalgrundlag i overensstemmelse

med EBA’s udmelding, og der vil således ikke ske dobbelttælling af de forpligtelser,

som både indgår i de samlede forpligtelser og i virksomhedens kapitalgrundlag.

Derivatpassiver skal som ovenfor anført medtages blandt de samlede forpligtelser i det

omfang, der gives fuld anerkendelse af modparters nettingrettigheder. Ved vurderingen

heraf har EBA i spørgsmål 2015_1824 vurderet, at de nettingprincipper, der skal finde

anvendelse, skal være i overensstemmelse med, hvordan derivaterne i øvrigt behandles

tilsynsmæssigt.

Til nr. 3 (§ 267 i lov om finansiel virksomhed)

§ 267 i lov om finansiel virksomhed regulerer, hvilke passiver der betragtes som

nedskrivningsegnede passiver. En virksomheds kapitalgrundlag og forpligtelser, som opfylder

en række nærmere fastsatte betingelser, kan indgå, når en virksomhed skal opfylde kravet til

de nedskrivningsegnede passiver.

Det følger af den foreslåede ændring til § 267, at de nedskrivningsegnede passiver fortsat

består af en virksomheds kapitalgrundlag og forpligtelser, som opfylder en række nærmere

betingelser. Der foretages en præcisering af, hvad de nedskrivningsegnede forpligtelser er,

ligesom Finanstilsynet får mulighed for at beslutte, at virksomheden skal godtgøre, at et

passiv underlagt lovgivningen i et tredjeland vil kunne nedskrives eller konverteres i henhold

til dette lands ret, såfremt Finanstilsynet træffer afgørelse eller Finansiel Stabilitet træffer

beslutning om at nedskrive eller konvertere passivet.

Forslaget til

stk. 1

er identisk med det gældende § 267, stk. 1, 1. led. Det fastslås, at de

nedskrivningsegnede passiver defineres som en virksomheds kapitalgrundlag og

nedskrivningsegnede forpligtelser. Ved kapitalgrundlag menes summen af kernekapital og

supplerende kapital, jf. art. 4, stk. 1, nr. 118), i forordning (EU) nr. 575/2013 (CRR), jf. art. 2,

stk. 1, nr. 38, i BRRD. De nedskrivningsegnede forpligtelser fastsættes i forslaget til stk. 2.

Med den foreslåede

stk. 2

sker der en præcisering af, hvad de nedskrivningsegnede

forpligtelser består af. Præciseringen gennemfører definitionen af nedskrivningsrelevante

passiver i BRRDs art. 2, stk. 1, nr. 71. Præciseringen medfører, at de forpligtelser og

kapitalinstrumenter, der ikke kvalificerer sig som egentlige eller hybride

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, indgår ved opfyldelsen af de

nedskrivningsegnede passiver, hvis de øvrige betingelser i stk. 2 er opfyldt. De forpligtelser

eller kapitalinstrumenter, hvori der eksempelvis foretages et fradrag, kvalificerer sig fortsat

som egentlige eller hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, og

værdien af fradraget vil derfor ikke være en nedskrivningsegnet forpligtelse efter definitionen

i art. 2, stk. 1, nr. 71, i BRRD.

Ydermere tages der højde for den foreslåede ændring (jf. § 2, nr. 2) af § 25, stk. 1, 2. pkt., i

lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, således at forpligtelser,

hvor der ikke kan gennemføres bail-in på grund af modregningsadgangen ved konkurs, heller

ikke er nedskrivningsegnede forpligtelser.

Ud over ovenstående betingelser for nedskrivningsegnede forpligtelser skal en række andre

betingelser ligeledes være opfyldt, jf. forslaget til stk. 2, nr. 1-5. Der foretages med forslaget

ikke ændringer i disse betingelser i forhold til gældende ret.

Ifølge

nr. 1

skal forpligtelsen have en restløbetid på mindst et år. EBA har siden

gennemførelsen af BRRD præciseret, hvad der menes med restløbetid, når restløbetiden på

indskud skal vurderes. EBA anfører, at indskud, som er bundet i minimum et år, men som

giver indskyderen ret til at hæve indskuddet med mindre end et års varsel, ikke indgår i

opfyldelsen af kravet til de nedskrivningsegnede passiver (2015-2267).

Forpligtelsen må ikke hidrøre fra et derivat, jf. forslaget til

nr. 2.

Ved derivat menes et derivat

som defineret i art. 2, nr. 5, i forordning (EU) nr. 648/2012.

Med forslaget til

nr. 3,

sikres det, at et gældsinstrument, som skal indgå i opfyldelsen af

kravet til de nedskrivningsegnede passiver, er fuldt indbetalt. De midler, som benyttes til

indbetalingen, må ikke være direkte eller indirekte finansieret af virksomheden selv. På denne

måde sikres det, at det er ”eksterne” midler, som benyttes, og som skal absorbere tab eller

rekapitalisere virksomheden i tilfælde af en afvikling. I en koncern er der som udgangspunkt

ikke noget til hinder for, at en modervirksomhed ejer de nedskrivningsegnede passiver i en

dattervirksomhed, hvis dette er i overensstemmelse med den valgte afviklingsstrategi for

koncernen.

Forpligtelsen må ikke være over for virksomheden selv, jf. forslaget til

nr. 4.

Virksomheden

skal således have påtaget sig en forpligtelse over for en anden juridisk person. Tilsvarende må

virksomheden ikke have stillet sikkerhed eller garanti for forpligtelsen, da det vil give

forpligtelsen en særlig status. Det skal således være muligt for Finansiel Stabilitet at lave bail-

in på forpligtelsen, og en forpligtelse er ikke egnet til dette, hvis der er stillet garanti eller

sikkerhed for den.

Endelig må forpligtelsen ikke hidrøre fra indskud, som er foranstillet de simple kreditorer i

konkursordenen, jf. forslaget til

nr. 5.

Ved gennemførelsen af BRRD blev den danske

konkursorden for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I ændret, jf. §

13 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Dækkede indskud

blev foranstillet berettigede indskud fra fysiske personer og små- og mellemstore

virksomheder. Disse berettigede indskud blev foranstillet almindelige, simple kreditorer.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

Dækkede indskud og berettigede indskud fra fysiske personer samt små og mellemstore

virksomheder er således ikke nedskrivningsegnede forpligtelser.

Forslaget til

stk. 3

gennemfører art. 45, stk. 5, i BRRD. En virksomhed skal efter beslutning

fra Finanstilsynet kunne godtgøre, at en nedskrivning eller konvertering foretaget af

Finanstilsynet eller Finansiel Stabilitet af et passiv, som er underlagt lovgivningen i et

tredjeland, også har retsvirkning i henhold til tredjelandets lovgivning. Der skal ved

vurderingen bl.a. tages hensyn til kontraktvilkårene, der gælder for det pågældende passiv,

internationale aftaler om anerkendelse af afviklingsprocedure og andre relevante forhold.

Finder Finanstilsynet, at det ikke er godtgjort, at en afgørelse om nedskrivning eller

konvertering af passivet er gyldig i henhold til dette tredjelands lovgivning, er passivet ikke

nedskrivningsegnet og kan ikke medregnes ved opfyldelsen af kravet til de

nedskrivningsegnede passiver.

Til nr. 4 (§ 270 i lov om finansiel virksomhed)

Ifølge den gældende § 270 kan erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om kravet til de

nedskrivningsegnede passiver, herunder de bagvedliggende kriterier med hvilken hyppighed

kravet fastsættes samt om arbejdsdelingen imellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet.

Med tilføjelsen til § 270 gennemføres art. 45, stk. 2, 4. afsnit i BRRD, hvoraf det fremgår, at

medlemsstaterne kan fastsætte yderligere kriterier, på grundlag af hvilke kravet til de

nedskrivningsegnede passiver skal fastlægges. Der er tale om en præcisering af ministerens

beføjelse, således at der er en klar hjemmel til at fastsætte yderligere kriterier, hvis det

vurderes nødvendigt.

Det følger således af den foreslåede ændring af § 270, at erhvervsministeren kan fastsætte

nærmere regler om kravet om nedskrivningsegnede passiver, herunder yderligere kriterier på

grundlag af hvilke, kravet til nedskrivningsegnede passiver skal fastsættes, de bagvedliggende

kriterier, med hvilken hyppighed kravet fastsættes og om arbejdsdelingen mellem

Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet.

Ministeren har endnu ikke fastsat nærmere regler på området, men det kan ikke udelukkes, at

der, efterhånden som arbejdet med afviklingsplaner og fastsættelse af krav til de

nedskrivningsegnede passiver udvikles, vil opstå et behov for præciserende og mere

uddybende regler på området. Ved fastsættelsen af sådanne regler skal der tages hensyn til de

fælleseuropæiske regler på området som eksempelvis Kommissionens delegerede forordning

(EU) 2016/1450.

Til nr. 5 (§ 272, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende bestemmelse i § 272, stk. 2, definerer, at et institut ikke er levedygtigt, hvis

Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet har truffet afgørelse om, at instituttet er

nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 224 a, stk. 3. Der lægges således vægt på, at

afgørelsen er truffet.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 272, stk. 2,

at betingelserne for, hvornår et institut

anses for nødlidende eller forventeligt nødlidende, som defineret i § 224 a, stk. 1, er

grundlaget for vurderingen af, om et institut ikke er levedygtigt. Det afgørende er således

ikke, hvornår der træffes afgørelse.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

Ved vurderingen af et instituts levedygtighed efter nedskrivning eller konvertering af

kapitalinstrumenter bør Finanstilsynet foretage en helhedsvurdering af instituttets

levedygtighed, som ikke alene er begrænset til, om instituttet umiddelbart efter konvertering

eller nedskrivning opfylder betingelserne for ikke at være nødlidende eller forventeligt

nødlidende. Finanstilsynet bør også tage instituttets forventede udvikling over en længere

tidshorisont end blot ”i nær fremtid” i betragtning. Endvidere bør Finanstilsynet tage i

betragtning, hvorvidt instituttet generelt opfylder kravene til at bibeholde sin tilladelse,

herunder, men ikke begrænset til, om instituttet falder ind under en eller flere af kriterierne i §

224 for, hvornår instituttets tilladelse kan inddrages. Hvis der for eksempel sker nedskrivning

eller konvertering af kapitalinstrumenter til lovens minimumskrav, jf. artikel 92 i CRR

(forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013) er det ikke sikkert, at instituttet kan overleve på

sigt, og afviklingen udskydes måske blot i en kort periode til skade for de kreditorer, hvis

kapitalinstrumenter er blevet nedskrevet eller konverteret. Det er derfor vigtigt, at

Finanstilsynet foretager denne helhedsvurdering for at sikre, at instituttet også på sigt må

anses for levedygtigt.

Beføjelsen i § 272 til at nedskrive eller konvertere kapitalinstrumenter anvendes i en situation,

hvor et institut er nødlidende, og hvor alternativet ville være afvikling. Instituttet vil på

anvendelsestidspunktet være i alvorlige problemer, og det er derfor afgørende, at

nedskrivningen eller konverteringen kan hjælpe instituttet ud af disse problemer.

Til nr. 6 (§ 361, stk. 1, nr. 35, i lov om finansiel virksomhed)

§ 361 i lov om finansiel virksomhed fastsætter, hvilke virksomheder der betaler et årligt

grundbeløb til Finanstilsynet.

Det foreslås, at valutavekslingsvirksomheder, som er omfattet af lov om forebyggende

foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, skal opkræves en afgift på

12.600 kr. (2004-niveau).

Til § 2

Til nr. 1 (§ 4, stk. 1, nr. 2, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

virksomheder)

I henhold til den gældende bestemmelse, skal Finanstilsynet høre Finansiel Stabilitet, inden

Finanstilsynet meddeler Finansiel Stabilitet, at andre muligheder end afvikling er udtømte.

I henhold til BRRD artikel 32, stk. 1, litra b, er der ikke et krav om, at den kompetente

myndighed skal høre afviklingsmyndigheden, inden den kompetente myndighed giver

underretning til afviklingsmyndigheden.

Det er derfor vurderet hensigtsmæssigt at fjerne kravet om, at Finanstilsynet skal høre

Finansiel Stabilitet, før Finanstilsynet giver meddelelse til Finansiel Stabilitet i henhold til §

4, stk. 1, nr. 2.

Der er i øvrigt foretaget en redaktionel ændring af bestemmelsen, som skal sikre en mere

direktivnær gennemførelse.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

I henhold til den gældende bestemmelse skal Finanstilsynet meddele, at andre muligheder til

håndtering af virksomheden skal være udtømte. For at få en mere direktivnær implementering

foreslås dette ændret, således at Finanstilsynet skal meddele, at der ikke er udsigt til, at andre

foranstaltninger inden for en passende tidshorisont vil kunne forhindre, at virksomheden skal

afvikles.

I situationen, hvor et institut er i nærliggende risiko for at skulle restruktureres eller afvikles i

regi af Finansiel Stabilitet, vil der uanset bestemmelsen være et tæt samarbejde mellem

Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet.

Til nr. 2 (§ 25, stk. 1, 2. pkt., i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

virksomheder)

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at opgørelsen af de ikke-efterstillede forpligtelser

samt efterstillede forpligtelser, der nedskrives eller konverteres ved bail-in, foretages i

henhold til principperne om modregning i konkurslovens §§ 39, 42, 44 og 45 med de

nødvendige tilpasninger.

Ved tabsfordelingen i forbindelse med anvendelse af bail-in skal der derfor tages højde for,

hvorvidt de ikke-efterstillede forpligtelser samt efterstillede forpligtelser, der nedskrives eller

konverteres ved bail-in, helt eller delvis ville kunne være anvendt til modregning i en

konkurssituation i medfør af de anførte bestemmelser i konkursloven.

Forslaget indebærer derimod ikke, at der rent faktisk gennemføres en modregning i den

forstand, at hovedfordring og modfordring udlignes, eller at der foretages en

fordringsprøvelse af virksomhedens eller enhedens forpligtelser i øvrigt på samme måde, som

kurator vil gøre det i et konkursbo.

Baggrunden for forslaget er, at der kan være tilfælde, hvor kreditorer vil være stillet

økonomisk bedre ved en konkurs end ved en restrukturering eller afvikling efter loven, hvilket

ikke er foreneligt med princippet om, at ingen kreditor må påføres større tab ved en

restrukturering eller afvikling efter loven, end kreditoren ville være blevet påført, hvis

virksomheden eller enheden var taget under konkursbehandling.

Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor en virksomhed eller enhed under restrukturering eller

afvikling efter loven har et krav mod en kreditor, hvor der i konkurs ville kunne ske

modregning, men hvor der efter loven ikke vil blive foretaget en sådan nettoopgørelse af krav

i øvrigt. Dermed risikerer den pågældende kreditor at få nedskrevet eller konverteret sin

fordring mod virksomheden eller enheden under afvikling ved bail-in helt eller delvis (f.eks.

et indlån udover 750.000 kr. som ikke er beskyttet efter garantiordningen) samtidig med at

den pågældende kreditors forpligtelser over for den finansielle virksomhed ikke berøres

(f.eks. forpligtelserne under et lån som ikke er forfaldent, jf. § 12 i lov om en indskyder- og

investorgarantiordning).

Forslaget vil derfor betyde, at kreditorernes krav i forbindelse med afvikling af finansielle

virksomheder efter loven i højere grad opgøres på samme måde, som de ville blive opgjort i

medfør af konkursloven, hvis den pågældende virksomhed var gået konkurs. Forslaget vil

dermed begrænse anvendelsen af Afviklingsformuen.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

Konkurslovens § 39 fastslår, at et regreskrav, som er opstået ved indfrielse af skyldnerens

forpligtelse, anses for opstået samtidig med denne forpligtelse. Bestemmelsen har betydning

for adgangen til modregning med regresfordringer efter konkurslovens § 42, særligt i tilfælde

hvor skyldneren har en fordring (hovedfordringen) mod en person, der har kautioneret for

skyldnerens forpligtelser, der er opstået før fristdagen, og hvor kautionisten opnår en

modfordring mod skyldneren i form af et regreskrav ved at indfri en af skyldnerens

forpligtelser efter fristdagen. Efter konkurslovens § 39 vil regreskravet (modfordringen) i

disse tilfælde også anses for opstået før fristdagen og dermed kunne anvendes til modregning

efter konkurslovens § 42.

Konkurslovens § 42 er den centrale modregningsbestemmelse i konkursloven og finder

anvendelse med de nødvendige tilpasninger, som er beskrevet nedenfor.

Modregning er efter konkurslovens § 42, stk. 3, udelukket, hvis modfordringen er erhvervet

ved overdragelse eller kreditorforfølgning inden for tre måneder før fristdagen. Reglerne er

begrundet i hensynet til objektive omstødelsesregler og formodningen for, at en kreditor – i en

periode på tre måneder før fristdagen – vil være parat til at sælge en fordring på skyldner

(modfordringen) til underkurs, og at debitor for hovedfordringen (dvs. modregneren) vil være

fristet til at erhverve fordringen (modfordringen) billigt for derved at skabe sig en

modregningsadgang, således at debitor på hovedfordringen efter erhvervelsen kan fyldestgøre

konkursboet (hovedfordringen) ved modregning. I denne situation vil modregning være

afskåret. Det samme gælder, hvis erhvervelsen af modfordringen er sket tidligere, og

erhververen er i ond tro om skyldnerens insolvens.

Modregning er efter konkurslovens § 42, stk. 4, udelukket, hvis hovedfordringen er erhvervet

under sådanne omstændigheder, at erhvervelsen i forbindelse med en senere modregning må

sidestilles med en omstødelig betaling. Bestemmelsen har til formål at ramme forsøg på

omgåelse af reglerne om omstødelse af betalinger. Bestemmelsen forudsætter, at

modfordringen (kravet mod skyldner) er erhvervet først. Som eksempler på situationer, hvor

bestemmelsen er relevant, kan nævnes skyldners salg af aktiver til en kreditor, hvorefter

kreditor modregner skyldnerens krav på købesummen (hovedfordringen) i kreditors fordring

mod skyldneren (modfordringen). Andre eksempler kan være skyldners indfrielse af kreditors

gæld til tredjemand, hvorefter skyldner opnår et regreskrav mod kreditor (hovedfordringen),

eller kreditors optagelse af lån hos skyldner, som giver skyldneren en fordring på kreditor

(hovedfordringen). Det er en betingelse for anvendelsen af bestemmelsen, at erhvervelsen af

hovedfordringen i forbindelse med den senere modregning skal kunne sidestilles med en

betaling og dernæst, at en sådan betaling, hvis den var sket, ville have været omstødelig.

Konkurslovens § 44 fastslår, at en kreditor ikke kan benytte en betinget fordring til

modregning, før det har vist sig, om betingelsen vil blive opfyldt. Kreditoren må derfor

indbetale sin skyld til boet uden at foretage modregning. Viser modfordringen sig dog senere

at bestå på grund af, at betingelsen opfyldes, skal kreditoren stilles som om modregning var

sket. Det vurderes, at bestemmelsen tilsvarende bør gælde ved afvikling efter loven. Ifølge

bestemmelsen skal boet afsætte et beløb til dækning af kreditorens mulige krav i medfør af

konkurslovens § 147, stk. 2, hvis det er uvist, om betingelsen for modfordringen vil blive

opfyldt. Det foreslås, at dette kan opfyldes i forbindelse med en restrukturering eller afvikling

efter loven, ved at beløbet afsættes som en eventualforpligtelse i regnskabet for virksomheden

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

eller enheden under afvikling, der først aktualiseres, hvis betingelsen for modfordringen

opfyldes.

Konkurslovens § 45 vedrører den situation, hvor en kreditor mister sin modregningsadgang

som følge af, at boet overdrager hovedfordringen. Overdrager boet hovedfordringen, således

at en kreditor mister sin modregningsadgang, fastslår konkurslovens § 45, at boet skal erstatte

kreditoren for det forvoldte tab. Det vurderes, at et tilsvarende princip bør gælde ved

restrukturering eller afvikling efter loven. Bestemmelsen kan tænkes at være relevant i

situationer, hvor Finansiel Stabilitet overdrager aktiver eller forpligtelser i en virksomhed

under afvikling til et broinstitut i medfør af §§ 21 eller 23 i loven og derved afskærer en

kreditor fra at foretage modregning.

Det er anført, at opgørelsen af de ikke-efterstillede forpligtelser samt efterstillede

forpligtelser, der nedskrives eller konverteres ved bail-in, foretages i henhold til principperne

om modregning i konkurslovens §§ 39, 42, 44 og 45 "med de nødvendige tilpasninger".

Herved forstås de tilpasninger, som er nødvendige under hensyn til de omstændigheder,

hvorved en restrukturering eller afvikling af en virksomhed eller enhed efter loven adskiller

sig fra en konkurs.

Disse tilpasninger er blandt andet, at henvisninger til "skyldneren" og "boet" i konkurslovens

§§ 39, 42, 44 og 45 skal forstås som henvisninger til virksomheden eller enheden under

afvikling. Konkurslovens sondring mellem "skyldner" og "boet" har ikke betydning ved

anvendelse af reglerne ved en restrukturering eller afvikling efter loven.

Herudover forudsætter konkurslovens § 42 ud over fristdagen fastlæggelse af tidspunktet for

konkursdekretets afsigelse. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at operere med et tilsvarende

begreb ved restrukturering eller afvikling efter loven. Ved vurderingen af, hvorvidt de ikke-

efterstillede forpligtelser samt efterstillede forpligtelser, der nedskrives eller konverteres ved

bail-in, ville kunne være anvendt til modregning i en konkurssituation, er det afgørende for

anerkendelse af modregningsadgangen, at begge fordringer bestod på "fristdagen", jf. den

foreslåede § 46 a, og at modregning ikke er afskåret efter principperne i konkurslovens § 42,

stk. 3 eller 4. Ligesom ved konkurs vil modregning mellem fordringer, som er erhvervet på

hver sin side af fristdagen, ikke anerkendes ved en restrukturering eller afvikling efter loven.

Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke henvisning til konkurslovens § 43.

Konkurslovens § 43 fastslår, at efterstillede kreditorer ikke kan benytte deres krav mod boet

til modregning, medmindre boet giver fuld dækning for kravet. Konkurslovens § 43 vurderes

ikke at være relevant ved en restrukturering eller afvikling efter loven, hvilket skyldes, at det

er en betingelse for anvendelse af bail-in på ikke-efterstillede forpligtelser, at

ejerskabsinstrumenter er fuldt nedskrevet, og at al efterstillet gæld er nedskrevet og/eller

konverteret til egentlige kernekapitalinstrumenter, jf. § 25, stk. 2, i loven. Det vurderes derfor,

at der i praksis ikke vil bestå en modregningsadgang for efterstillede kreditorer, der

nedskrives eller konverteres ved bail-in, da bail-in først kan anvendes, når efterstillede

forpligtelser i form af kapitalinstrumenter, dvs. hybride kernekapitalinstrumenter og

supplerende kapitalinstrumenter, jf. § 2, nr. 20, i loven, er fuldt nedskrevet eller konverteret

efter §§ 17 og 18 i loven. Der kan således ikke opstå en situation, hvor efterstillede

forpligtelser nedskrives eller konverteres ved bail-in samtidig med, at der er fuld dækning for

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

virksomhedens eller enhedens efterstillede forpligtelser i form af hybride

kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter samt øvrig efterstillet gæld.

Til nr. 3 (§ 44, stk. 1, nr. 1 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

virksomheder)

Der er tale om en redaktionel ændring af bestemmelsen. Det forslås således, at ordet

”mortificeres” ændres til ”annulleres”.

Hensigten med ændringen er at skabe klarhed om, at der for mortifikation/annullering af

ejerskabsinstrumenter i henhold til loven, herunder aktier eller anparter, ikke er tale om en

mortifikation i henhold til anden lovgivning for eksempel selskabslovens regler om

mortifikation, jf. selskabslovens § 66, stk. 3.

Da annulleringen af ejerskabsinstrumenter, jf. § 44, stk. 1, nr. 1, sker med hjemmel direkte i

denne bestemmelse, kan annulleringen finde sted uden dom, og uden at vedtægterne for

virksomheden indeholder bestemmelse om mortifikation.

Det bemærkes, at bestemmelsen gælder for alle typer af ejerskabsinstrumenter og ikke alene

for aktier eller anparter.

I praksis vil annulleringen som hidtil ske ved hjælp af det særskilte regelsæt, der er fastsat i

medfør af § 44, stk. 5, i loven, hvorefter erhvervsministeren er bemyndiget til at fastsætte

nærmere regler om gennemførelsen af foranstaltninger, herunder at der kan fastsættes regler,

der fraviger bestemmelserne i selskabsloven, således at Finansiel Stabilitet uden at iagttage

bestemmelserne i selskabsloven kan foretage nedskrivning af ejerskabsinstrumenter.

Ministeren har udmøntet sin bemyndigelse i bekendtgørelse om afviklingsforanstaltninger, jf.

bekendtgørelse nr. 822 af 4. juli 2015.

Til nr. 4 (§§ 46 a og 46 b i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

virksomheder)

§ 46 a

Med den foreslåede § 46 a fastslås, at den dag, hvor Finansiel Stabilitet træffer beslutning, jf.

§ 12 i loven, om at iværksætte en afviklingsforanstaltning, skal anses som "fristdag", når

principperne om modregning i konkursloven anvendes i medfør af det foreslåede § 25, stk. 1,

2. pkt., og der foretages omstødelse i medfør af den foreslåede § 46 b i loven. Konkurslovens

§ 42 og kapitel 8 indeholder henvisninger til fristdagen, og der er således behov for at

præcisere, hvornår der statueres fristdag ved restrukturering eller afvikling af en virksomhed i

medfør af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Tidspunktet

svarer til det, der er anvendt i § 14, stk. 3, i loven, der vedrører de tilfælde, hvor den

finansielle virksomhed kommer i rekonstruktion eller konkurs, efter at der har været iværksat

restrukturering eller afvikling.

§ 46 b

Den foreslåede bestemmelse fastsætter i stk. 1, at reglerne i konkurslovens kapitel 8 om

omstødelse også gælder for afvikling af virksomheder eller enheder i medfør af loven.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

Baggrunden for forslaget er, at manglende adgang til at gennemføre omstødelse efter reglerne

i konkurslovens kapital 8 vil kunne føre til tab for kreditorer ved en restrukturering eller

afvikling efter loven sammenholdt med en konkurssituation. Der kan således forudses

tilfælde, hvor kreditorer kan blive stillet dårligere ved restrukturering eller afvikling efter

loven end ved konkurs, hvis der ikke kan gennemføres omstødelse af de dispositioner, der vil

kunne omstødes, hvis virksomheden eller enheden var taget under konkursbehandling. Dette

kan f.eks. være dispositioner, som forringer virksomhedens eller enhedens aktivmasse

(forringende

dispositioner),

eller som begunstiger enkelte kreditorer på bekostningen af

øvrige kreditorer (forrykkende

dispositioner).

Hensynet bag omstødelse af disse dispositioner ved konkurs er blandt andet, at

dispositionerne fører til en anden fordeling, end konkursordenen foreskriver. Det kan således

siges at stride mod det grundlæggende princip om, at ingen kreditor må blive påført et større

tab end ved konkursbehandling af virksomheden, hvis der ved restrukturering eller afvikling

af finansielle virksomheder efter loven ikke kan ske omstødelse af dispositioner, som fører til

en anden fordeling, end konkursordenen foreskriver, og som ville have været omstødt ved en

konkurs.

Ændring af loven på dette punkt vil derfor betyde, at kreditorernes krav i forbindelse med

afvikling af finansielle virksomheder efter loven i højere grad opgøres på samme måde, som

de ville blive opgjort i medfør af konkurslovens, hvis den pågældende virksomhed var gået

konkurs og ikke taget under kontrol af Finansiel Stabilitet.

Det er anført, at bestemmelserne i konkurslovens kapital 8 om omstødelse finder anvendelse

med de nødvendige tilpasninger. Herved forstås de tilpasninger, som er nødvendige under

hensyn til de omstændigheder, hvorved en restrukturering eller afvikling af en virksomhed

eller enhed efter loven adskiller sig fra en konkurs.

Disse tilpasninger er blandt andet, at henvisninger til "skyldneren" og "boet" i konkurslovens

kapitel 8 skal forstås som henvisninger til virksomheden eller enheden under afvikling.

Konkurslovens sondring mellem "skyldner" og "boet" har ikke betydning ved anvendelse af

reglerne ved en restrukturering eller afvikling efter loven.

Derudover skal henvisninger til "nærstående personer" ved anvendelse af reglerne i kapitel 8 i

konkursloven ved en restrukturering eller afvikling efter loven forstås på samme måde, som

dette begreb er defineret i konkurslovens § 2.

Desuden forudsætter visse bestemmelser i konkurslovens kapitel 8 fastlæggelse af tidspunktet

for konkursdekretets afsigelse. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at operere med et

tilsvarende begreb ved restrukturering eller afvikling efter loven. Ved vurderingen af, om der

er foretaget omstødelige dispositioner op til restruktureringen eller afvikling af en finansiel

virksomhed, er det afgørende tidspunkt for beregningen af fristerne "fristdagen", jf. den

foreslåede § 46 a.

Konkurslovens § 42, stk. 3, og flere andre bestemmelser i kapitel 8 i konkursloven er knyttet

til skyldnerens "insolvens". Ved insolvens forstås i relation til disse bestemmelser, at

virksomheden eller enheden under afvikling var insolvent i medfør af konkurslovens § 17

med de modifikationer til konkurslovens insolvensbegreb, som følger af § 234 i lov om

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

finansiel virksomhed, for så vidt denne bestemmelse finder anvendelse på virksomheden eller

enheden under afvikling.

Af det foreslåede

stk. 2

fremgår, at retssag til gennemførelse af omstødelse kan anlægges

indtil 12 måneder efter fristdagen. Sag kan endvidere anlægges inden 6 måneder efter, at

virksomheden eller enheden under afvikling må antages at være blevet i stand til at gøre

kravet gældende. Bestemmelsen svarer til konkurslovens § 81, stk. 1, med den modifikation,

at 12 måneders fristen beregnes fra fristdagen og ikke fra konkursdekretets afsigelse. Fristen

på 6 måneder efter, at virksomheden eller enheden under afvikling må antages at være blevet i

stand til at gøre kravet gældende, har kun selvstændig betydning, hvis dette tidspunkt ligger

mere end 6 måneder efter fristdagen. Ligesom efter konkurslovens § 81, stk. 1, afbrydes

fristen ved indlevering af stævning. Herudover kan den, mod hvem kravet rejses, give afkald

på iagttagelse af fristen.

Af det foreslåede

stk. 3

fremgår, at retssag om krav på omstødelse kan anlægges af

virksomheden eller enheden under afvikling. Bestemmelsen svarer til konkurslovens § 135,

med den modifikation, at retssag anlægges af virksomheden eller enheden under afvikling og

ikke af kurator på vegne boet. Det foreslås endvidere, at Finansiel Stabilitet eller et broinstitut

kan anlægge retssag om krav på omstødelse på vegne af virksomheden eller enheden under

afvikling.

Af det foreslåede

stk. 4

fremgår, at virksomheden eller enheden under afvikling kan overdrage

retten til at gøre omstødelse gældende til Finansiel Stabilitet eller et broinstitut. Bestemmelsen

giver Finansiel Stabilitet eller et broinstitut mulighed for at føre sag om omstødelse i en

situation, hvor virksomheden eller enheden under afvikling er blevet overdraget til en køber,

som ikke ønsker at forfølge et muligt krav på omstødelse. Overdrages retten til at gøre

omstødelse gældende, indbetales en eventuel overdragelsessum til virksomheden eller

enheden under afvikling.

Til nr. 5 (§ 61, stk. 6 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder)

Efter det foreslåede stk. 7 bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere

regler om Finansiel Stabilitet og virksomheder under kontrol, samt datterselskaber, herunder

broinstitutter og porteføljeadministrationsselskaber.

Bestemmelsen svarer til ministerens adgang til at fastsætte nærmere regler for Finansiel

Stabilitets afvikling af pengeinstitutter i henhold til lov om finansiel stabilitet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 875 af 15. september 2009, som ændret ved § 14 i lov nr. 516 af 12.

juni 2009 og § 7 i lov nr. 1273 af 16. december 2009 og § 1 i lov nr. 721 af 25. juni 2010.

Bemyndigelse blev ikke indsat i den gældende lov om restrukturering og afvikling af visse

finansielle virksomheder, jf. lov nr. 333 af 31. marts 2015, som ændret ved § 5 i lov nr. 1563

af 15. december 2015.

Kommissionen forventes imidlertid at fastsætte nærmere krav for at godkende restrukturering

og afvikling af et institut i medfør af statsstøttereglerne, hvorfor bemyndigelse til ministeren

foreslås genindført. Ministeren bemyndiges således til at fastsætte nærmere regler om

Finansiel Stabilitet og virksomheder under kontrol samt datterselskaber herunder broinstitutter

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

og porteføljeadministrationsselskaber for at kunne imødekomme de krav, som Kommissionen

måtte stille i medfør af statsstøttereglerne.

Bestemmelsen er herudover omskrevet for at imødekomme de ændringer for afvikling af

virksomheder under restrukturering og afvikling af Finansiel Stabilitet, herunder at

afviklingen ikke længere forudsættes at finde sted i et nystiftet datterselskab under Finansiel

Stabilitet. Derudover er bestemmelsen omskrevet som følge af, at afviklingsforanstaltninger

kan anvendes på både pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I.

Endvidere er der sket en omskrivning som følge af, at Finansiel Stabilitet er overgået fra at

være et statsligt ejet aktieselskab til at være en selvstændig offentlig virksomhed.

Med bestemmelsen kan ministeren fastsætte nærmere krav til restrukturering og afvikling,

herunder at Finansiel Stabilitet og de omfattede virksomheder vedvarende skal arbejde for at

afhænde og nedbringe eksisterende kundeforhold og kundeengagementer.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler om virksomhedernes

kundevilkår, herunder rentesatser, gebyrer m.v., idet disse ikke skal være attraktive og ikke

skal konkurrere med de vilkår, som generelt tilbydes kunder af virksomheder med tilsvarende

erhvervsaktivitet.

Da hensigten med Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen er restrukturering og

afvikling, vil Finansiel Stabilitet indrette sin afvikling af virksomhederne i overensstemmelse

med bekendtgørelsen.

Med bemyndigelsen vil der kunne fastsættes nærmere krav om, hvordan Finansiel Stabilitet

skal

overvåge,

virksomhederne,

herunder

broinstitutter

porteføljeadministrationsselskaber,

som

datterselskaber,

overholder

afviklingsforpligtelserne samt eventuel betaling af et administrationsbidrag fra

virksomhederne under kontrol, broinstitutter og porteføljeadministrationsselskaber til

Finansiel Stabilitet for dets ydelser m.v.

Til § 3

Til nr. 1 (fodnoten i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Med den foreslåede ændring af fodnoten til lov om en indskyder- og investorgarantiordning

indsættes en henvisning til, at der med denne lov er foretaget en gennemførelse af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger,

EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 149 (DGSD) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af

kreditinstitutter, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190 (BRRD).

Fodnoten til lov om en indskyder- og investorgarantiordning blev ikke tilrettet i forbindelse

med vedtagelse af lov nr. 334 af 31. marts 2015.

Til nr. 2. (§ 7 a i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Med forslaget tilpasses bestemmelsen til § 224 a i lov om finansiel virksomhed.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

§ 224 a i lov om finansiel virksomhed, som regulerer, hvornår et pengeinstitut, et

realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I anses som nødlidende eller forventeligt

nødlidende, sondrer ikke imellem, om instituttet er nødlidende, eller om instituttet er

forventeligt nødlidende.

Med den forslående ændring af bestemmelsen præciseres det, at Garantiformuens midler til

brug for restruktureringsomkostninger i medfør af § 7 a, stk. 4, herunder til dækning af

omkostninger forbundet med udtrædelse af datacentraler i forbindelse med en fusion, også

finder anvendelse, hvor Finanstilsynet har fastslået, at det ene pengeinstitut er forventeligt

nødlidende i henhold til § 224 a i lov om finansiel virksomhed.

Dette svarer også til anvendelsesområdet for medgifts-ordningen i medfør af § 2 i lov om en

indskyder- og investorgarantiordning.

Der er tale om en redaktionel ændring af bestemmelsen, og der påtænkes ikke nogen materiel

ændring af gældende ret.

Til § 4

Til nr. 1 (§ 1, stk. 1, nr. 9, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og

finansiering af terrorisme)

I medfør af § 1, stk. 1, nr. 9, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og

finansiering af terrorisme er udenlandske virksomheders filialer, distributører og agenter for

blandt andet valutavekslingsvirksomheder omfattet af lovens anvendelsesområde.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 1, stk. 1, nr. 9,

at henvisningen til nr. 19 udgår.

Dette betyder, at udenlandske valutavekslingsvirksomheders filialer, distributører og agenter

ikke kan udøve valutaveksling i Danmark.

Det foreslåede regelsæt for valutavekslingsvirksomheder er national regulering og dermed

ikke regulering på europæisk niveau. Der er således ikke en lovfæstet adgang for

valutavekslingsvirksomheder til at udbyde grænseoverskridende virksomhed med en tilladelse

fra andre EU- eller EØS-lande. Det er ikke hensigten, at virksomheder kan udbyde

valutaveksling gennem agenter eller filialer.

Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 4, nr. 6.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 1, nr. 19, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og

finansiering af terrorisme)

Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme finder i

medfør af den gældende § 1, stk. 1, nr. 19, anvendelse på valutavekslingsvirksomhed, jf. dog

stk. 4, i samme lov. Erhvervsstyrelsen kan i medfør af den gældende § 1, stk. 4, for

virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 19, fastsætte regler om, at loven helt eller

delvist ikke finder anvendelse på virksomheder og personer, der alene udøver finansiel

aktivitet i begrænset omfang.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 1, stk. 1, nr. 19,

at henvisningen til stk. 4 udgår.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

Med dette lovforslag foreslås tilsynet med valutavekslingsvirksomheder overført til

Finanstilsynet.

Det

foreslås

endvidere,

virksomheder,

der

udøver

valutavekslingsvirksomhed, skal underlægges krav om tilladelse, hvilket er en skærpelse af

kravene til udøvelsen af denne type virksomhed. Det er herefter ikke hensigten, at

valutavekslingsvirksomhed skal kunne undtages helt eller delvist fra lov om forebyggende

foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, hvorfor bemyndigelsen til at

fastsætte sådanne regler i § 1, stk. 4, udgår, jf. dette lovforslags § 4, nr. 3. Som konsekvens

heraf foreslås det med lovforslagets § 4, nr. 2, at henvisningen til stk. 4 udgår af § 1, stk. 1, nr.

19.

Til nr. 3 (§ 1, stk. 4, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af

terrorisme)

Erhvervsstyrelsen kan i medfør af den gældende § 1, stk. 4, i lov om forebyggende

foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme for virksomheder og personer

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 19, fastsætte regler om, at loven helt eller delvist ikke finder

anvendelse på virksomheder og personer, der alene udøver finansiel aktivitet i begrænset

omfang. § 1, stk. 1, nr. 19, vedrører valutavekslingsvirksomhed.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 1, stk. 4,

at Erhvervsstyrelsens bemyndigelse til at

fastsætte regler om, at loven helt eller delvist ikke finder anvendelse på virksomheder og

personer, der alene udøver valutaveksling i begrænset omfang, udgår.

Med dette lovforslag foreslås tilsynet med valutavekslingsvirksomhed overført til

Finanstilsynet.

Det

foreslås

endvidere,

virksomheder,

der

udøver

valutavekslingsvirksomhed, skal underlægges krav om tilladelse, hvilket er en skærpelse af

kravene til udøvelsen af denne type virksomhed. Det er herefter ikke hensigten, at

valutavekslingsvirksomhed skal kunne undtages helt eller delvist fra lov om forebyggende

foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, hvilket er baggrunden for, at der

med dette lovforslags § 4, nr. 3, foreslås, at bemyndigelsen vedrørende

valutavekslingsvirksomhed i § 1, stk. 4, helt udgår.

Til nr. 4 (§ 10, stk. 1, nr. 2, b), i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og

finansiering af terrorisme)

Det følger af § 10, stk. 1, nr. 2, b), at virksomheder og personer omfattet af denne lov skal

gennemføre kundekendskabsprocedurer, jf. §§ 11-21, når de udfører en enkeltstående

transaktion på mere end 1.000 euro i form af en pengeoverførsel eller ved valutaveksling,

hvad enten transaktionen sker på én gang eller som flere transaktioner, der er eller ser ud til at

være indbyrdes forbundet.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 10, stk. 1, nr. 2, b),

at valutaveksling udgår.

Det foreslås at lade valutavekslingsvirksomhed udgå af bestemmelsen, således at

pengeoverførselsvirksomhed og valutavekslingsvirksomhed opdeles i to selvstændige litra. I

den forbindelse sænkes beløbsgrænsen for valutaveksling jf. de specielle bemærkninger til

lovforslagets § 10, stk. 1, nr. 2, c), som affattet ved dette lovforslags § 4, nr. 5.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

Dette betyder, at valutavekslingsvirksomhederne skal foretage kundekendskabsprocedurer

ved en lavere beløbsgrænse end pengeoverførselsvirksomhederne, når de foretager en

transaktion for en kunde. Denne beløbsgrænse fastsættes i lovforslagets § 10, stk. 1, nr. 2, c),

jf. dette lovforslags § 4, nr. 5.

Der henvises til punkt 2.8 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 (§ 10, stk. 1, nr. 2, c), i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og

finansiering af terrorisme)

Det følger af § 10, stk. 1, nr. 2, b), at virksomheder og personer omfattet af denne lov skal

gennemføre kundekendskabsprocedurer, jf. §§ 11-21, når de udfører en enkeltstående

transaktion på mere end 1.000 euro i form af en pengeoverførsel eller ved valutaveksling,

hvad enten transaktionen sker på én gang eller som flere transaktioner, der er eller ser ud til at

være indbyrdes forbundet.

Det foreslås i

§ 10, stk. 1, nr. 2, c),

at valutavekslingsvirksomheder skal foretage

kundekendskabsprocedurer ved transaktioner på 500 euro og derover hvad enten

transaktionen sker på én gang eller som flere transaktioner, der er eller ser ud til at være

indbyrdes forbundet.

Det betyder, at beløbsgrænsen for, hvornår der skal gennemføres kundekendskabsprocedurer,

sænkes.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at det i praksis har vist sig, at det især for de

mindre valutavekslingsvirksomheder er nemt og ikke ualmindeligt at omgå reglerne om

gennemførelse af kundekendskabsprocedurer og dermed undlade disse procedurer.

Gennemførelsen heraf er en af grundstenene i forebyggelsen af hvidvask og finansiering af

terrorisme. Undlader virksomheden at gennemføre kundekendskabsprocedurer, medfører

dette, at risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme på dette område forhøjes. Det er

således et almindeligt kriminalpræventivt formål, der ligger bag ændringen. Dertil kommer at

nedsættelsen af beløbsgrænsen indebærer, at al brug af 500 euro sedler ved valutaveksling

fremover kun kan ske under iagttagelse af kundekendskabsprocedurerne.

For en nærmere afgrænsning af valutavekslingsvirksomhed henvises til de specielle

bemærkninger til § 39 a i lovforslagets § 4, nr. 6, og § 1, stk. 1, nr. 19, i lov om forebyggende

foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (lovforslag l 41 af 13. oktober

2016).

For en nærmere definition af transaktioner henvises til § 2, stk. 1, nr. 10, i lov om

forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6 (§§ 39 a-39 f i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af

terrorisme)

§ 39 a

Det følger af § 51 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af

terrorisme, at valutavekslingsvirksomheder skal registreres hos Erhvervsstyrelsen.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

Med forslaget til

§ 39 a

fastlægges, hvilke virksomheder

valutavekslingsvirksomhed i Danmark. Den foreslåede § 39 a er ny.

der

må

udøve

Med lovforslagets § 39 a gennemføres artikel 47(1) i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det

finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.

Det foreslås i

§ 39 a,

at valutavekslingsvirksomhed kun må udøves her i landet af

virksomheder, der har tilladelse som valutavekslingsvirksomhed, eller af pengeinstitutter,

Danmarks Nationalbank og offentlige myndigheder.

Dette betyder, at valutavekslingsvirksomhed ikke må påbegyndes af virksomheder bortset fra

pengeinstitutter, Danmarks Nationalbank og offentlige myndigheder, før Finanstilsynet har

meddelt tilladelse hertil i medfør af forslagets § 39 b, som affattet ved dette lovforslags § 4,

nr. 6.

Ved valutavekslingsvirksomhed forstås enhver form for veksling af valuta, hvor

valutavekslingen udøves erhvervsmæssigt. Benytter en virksomhed opstillede

vekselautomater, hvor personer kan veksle valuta, vil disse være omfattet af lovforslaget.

Tilfælde, hvor en butik modtager betaling i fremmed valuta og giver tilbage i danske kroner,

er ikke at betegne som valutavekslingsvirksomhed i lovens forstand. Det er ikke et krav, at

valutaveksling er hovedaktiviteten i virksomheden for at være omfattet af dette lovforslag. For

yderligere vejledning om valutavekslingsvirksomhed henvises til de specielle

bemærkningerne til § 1, stk. 1, nr. 19, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask

og finansiering af terrorisme (lovforslag l 41 af 13. oktober 2016).

Pengeinstitutter må i medfør af § 7, stk. 1, jf. bilag 1, nr. 13, i lov om finansiel virksomhed

udøve valutavekslingsvirksomhed. Pengeinstitutter skal således ikke have en tilladelse fra

Finanstilsynet i medfør af forslagets § 39 a, som affattet ved dette lovforslags § 4, nr. 6, til at

udøve valutavekslingsvirksomhed.

Danmarks Nationalbank og offentlige myndigheder udøver ikke valutavekslingsvirksomhed

på erhvervsmæssigt grundlag, hvorfor forslagets § 39 a, som affattet ved dette lovforslags § 4,

nr. 6, ikke finder anvendelse på Danmarks Nationalbank og offentlige myndigheder. Vil

Nationalbanken og offentlige myndigheder udøve valutavekslingsvirksomhed i

erhvervsmæssig øjemed, må valutavekslingsvirksomheden drives i et særskilt selskab, som da

vil være omfattet af lovens anvendelsesområde, herunder forslagets § 39 a.

Forslaget til § 39 a indebærer, at registreringskravet i den gældende § 51 i lov om

forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme ophæves, jf.

forslagets § 4, nr. 14.

Med de foreslåede ændringer til § 71, stk. 1, i lov om forebyggende foranstaltninger mod

hvidvask og finansiering af terrorisme, som affattet ved dette lovforslag § 4, nr. 20, foreslås

det, at virksomheder, der uden tilladelse fra Finanstilsynet udøver valutavekslingsvirksomhed,

kan straffes med bøde, jf. forslagets 4, nr. 20, og ved særligt grove eller omfattende forsætlige

overtrædelser kan straffen stige til fængsel indtil 6 måneder, jf. forslagets § 4, nr. 21.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

Dette betyder, at virksomheder, der ikke er pengeinstitutter, Danmarks Nationalbank eller

offentlige myndigheder, der udøver valutavekslingsvirksomhed uden tilladelse fra

Finanstilsynet, kan straffes med bøde og ved særligt grove eller omfattende forsætlige

overtrædelser med fængselsstraf indtil 6 måneder.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der ikke udøves valutavekslingsvirksomhed uden

tilladelse fra Finanstilsynet. Baggrunden herfor er, at der har vist sig behov for at øge kravene

for udøvelse af lovlig valutavekslingsvirksomhed, idet det nuværende registreringskrav ikke

har været tilstrækkeligt til at sikre, at valutavekslingsvirksomhederne overholder

hvidvaskreglerne. Med kravet om en tilladelse stilles der bl.a. øgede krav til ledelsen samt

virksomhedens indretning.

I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler pligter eller forbud for

virksomheden, er de mulige strafsubjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med

tilknytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af ledelsen. Udgangspunktet er, at

der rejses tiltale mod virksomheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen, men dette

kan kombineres med tiltale mod en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, hvis

en eller flere af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til overtrædelsen,

og overtrædelsen ikke er af underordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses

tiltale mod underordnede ansatte.

§ 39 b

Finanstilsynet har efter gældende ret ikke kompetence til at give en virksomhed tilladelse til at

udbyde valutavekslingsvirksomhed. Det følger af § 51 i lov om forebyggende foranstaltninger

mod hvidvask og finansiering af terrorisme, at valutavekslingsvirksomheder skal registreres

hos Erhvervsstyrelsen.

Det foreslås i

§ 39 b,

at Finanstilsynet kan give tilladelse til valutavekslingsvirksomhed, når

kravene i nr. 1-5 er opfyldt.

Den foreslåede § 39 b er ny og bemyndiger Finanstilsynet til at give tilladelse til

valutavekslingsvirksomhed, forudsat kravene i nr. 1-5 er opfyldt.

Det foreslås i

nr. 1,

at virksomheden skal have hovedkontor og hjemsted i Danmark.

Ifølge forslaget til § 39 b, nr. 1, skal virksomheden for at få tilladelse til at udøve

valutavekslingsvirksomhed have hovedkontor og hjemsted i Danmark. Ved hovedkontor og

hjemsted forstås det sted, hvor valutavekslingsvirksomheden ledes og eventuelt har sit

vedtægtsmæssige hjemsted.

Dette betyder, at hvis en udenlandsk valutavekslingsvirksomhed har et datterselskab i

Danmark, skal datterselskabet blandt andet have hovedkontor og hjemsted i Danmark for at få

tilladelse til at udøve valutavekslingsvirksomhed.

Det foreslås i

nr. 2,

at virksomhedens bestyrelse og direktion, eller hvor valutaveksling

udøves som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion, de ledelsesansvarlige, eller

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

indehaveren ved enkeltmandsvirksomhed, skal opfylde kravene i forslagets § 39 f, som

affattet ved dette lovforslags § 4, nr. 6.

Bestemmelsen gennemfører artikel 47, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv.

Forslagets § 39 f fastsætter krav om, at virksomhedens bestyrelse og direktion, eller hvor

valutaveksling udøves som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion, de

ledelsesansvarlige, eller indehaveren ved enkeltmandsvirksomhed, skal opfylde kravene om

egnethed og hæderlighed.

Der stilles i forslaget til § 39 f blandt andet krav om, at de pågældende personer skal have

tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller

stillingen, at vedkommende skal have tilstrækkeligt godt omdømme og kunne udvise

hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller

stillingen, samt at vedkommende ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse af

straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen

indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på

betryggende måde. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 39 f, som affattet ved

dette lovforslags § 4, nr. 6.

Det foreslås i

nr. 3,

at det stilles som betingelse at virksomhedens ejere af kvalificerede

andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, og indehaveren ved

enkeltmandsvirksomhed ikke skønnes at ville modvirke en fornuftig og forsvarlig forvaltning

af virksomheden.

Dette betyder, at virksomhedens ejere af kvalificerede ejerandele eller indehaveren skal

bidrage til en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden. En ejer af kvalificerede

andele må eksempelvis ikke tilskynde til ulovlige aktiviteter i virksomheden, eksempelvis

overtrædelse af regler i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering

af terrorisme.

Finanstilsynet kan i sin afgørelse af, om en virksomhed skal have tilladelse lægge vægt på,

hvorvidt virksomhedens ejere af kvalificerede andele eller indehaveren i forbindelse med

ejerskab eller deltagelse i ledelsen af andre finansielle virksomheder har vist sig uegnede til at

drive finansiel virksomhed fornuftigt og forsvarligt.

Det foreslås i

nr. 4,

at virksomheden har tilstrækkelige forretningsgange på alle væsentlige

områder, herunder forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering, jf. § 8, stk. 1, i lov om

forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme.

Ifølge forslagets nr. 4, at det er en betingelse for at opnå tilladelse, at virksomheden har

tilstrækkelige kontrolforanstaltninger og forretningsgange på alle væsentlige områder,

herunder forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering, jf. § 8, stk. 1, i lov om forebyggende

foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme.

Forslaget indebærer, at valutavekslingsvirksomheden for at opfylde kravene til at få en

tilladelse i medfør af § 39 b skal udarbejde skriftlige politikker, procedurer og kontroller, som

skal omfatte risikostyring, kundekendskabsprocedurer, undersøgelses-, noterings- og

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

underretningspligt, opbevaring af oplysninger, screening af medarbejdere og interne

kontrolprocedurer.

Opbevaring af oplysninger kan eksempelvis være om konkrete kundeforhold. For mere

information om, hvilke oplysninger, der skal opbevares, henvises til § 30, stk. 2, i lov om

forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme samt de specielle

bemærkninger hertil (lovforslag L 41 af 13. oktober 2016).

Forslaget indebærer også, at valutavekslingsvirksomhedens politikker, procedurer og

kontroller skal udarbejdes med udgangspunkt i den risikovurdering, som virksomheden skal

udarbejde i henhold til § 7, stk. 1, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og

finansiering af terrorisme. Det følger blandt andet af § 7, stk. 1, at en virksomhed skal

identificere og vurdere risikoen for, at virksomheden kan blive misbrugt til hvidvask eller

finansiering af terrorisme, og at denne vurdering skal foretages med udgangspunkt i

virksomhedens forretningsmodel.

Det foreslås i

nr. 5,

at virksomheden ikke kan opnå tilladelse, hvis virksomheden har været

dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af tilladelsen, jf.

§ 78, stk. 2, i straffeloven.

Forslagets nr. 5 indebærer, at en virksomhed, der tidligere er dømt for et strafbart forhold,

hvor der vurderes at være en nærliggende fare for misbrug af tilladelsen, ikke kan opnå

tilladelse som valutavekslingsvirksomhed.

Kravet om, at der skal være en nærliggende fare for misbrug, betyder, at virksomheden ikke

kan nægtes en tilladelse, alene fordi denne er dømt for en strafbar handling. Henvisningen til

straffeloven indebærer, at Finanstilsynet skal foretage en vurdering efter samme princip, som

domstolene anvender i forbindelse med en rettighedsfrakendelsessag og i vurderingen

inddrage domspraksis.

§ 39 c

Da der ikke gælder et tilladelseskrav til at udøve valutavekslingsvirksomhed efter gældende

ret, findes der efter gældende ret heller ikke krav til ansøgning om tilladelse.

Det foreslås i

§ 39 c,

at en ansøgning om tilladelse til valutavekslingsvirksomhed skal

indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om

betingelserne i § 39 b er opfyldt. Ansøgningen skal som minimum indeholde oplysningerne i

nr. 1-7.

Forslaget til § 39 c er nyt og fastlægger i medfør af nr. 1-7 hvilke oplysninger en virksomheds

ansøgning om tilladelse til at udøve valutavekslingsvirksomhed som minimum skal

indeholde. De i nr. 1-7 nævnte oplysninger er ikke udtømmende. Finanstilsynet kan således

anmode om supplerende oplysninger, hvis dette vurderes at have betydning for

ansøgningssagen og den rette oplysning af denne.

Det foreslås i

nr. 1,

at virksomhedens ansøgning skal indeholde oplysninger om

virksomhedens juridiske struktur med kopi af stiftelsesdokument og vedtægter, hvor

udarbejdelsen af disse dokumenter er påkrævet.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

Virksomheden skal ifølge nr. 1 sende oplysninger om virksomhedens juridiske struktur med

kopi af eventuelt stiftelsesdokument og vedtægter sammen med sin ansøgning til

Finanstilsynet. Oplysningerne kan både fremgå direkte af ansøgningen eller vedlægges som

bilag til ansøgningen.

Ved juridiske struktur forstås, i hvilken form virksomheden drives, eksempelvis som

aktieselskab eller enkeltmandsvirksomhed.

I tilfælde, hvor en virksomhed har udarbejdet stiftelsesdokumenter og vedtægter, skal

virksomheden vedlægge kopi af disse dokumenter med sin ansøgning til Finanstilsynet.

Formålet med nr. 1 er at sikre, at Finanstilsynet får oplysning om virksomhedens juridiske

struktur, hvortil der ønskes en tilladelse i henhold til forslagets § 39 b, som affattet ved dette

lovforslags § 4, nr. 6.

Det foreslås i

nr. 2,

at virksomhedens ansøgning skal indeholde oplysninger om adressen på

virksomhedens hovedkontor.

Dette betyder, at virksomheden skal indsende oplysninger om adressen på virksomhedens

hovedkontor. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget til § 39 b, nr. 1, som

fastslår, at det er en betingelse for tilladelse, at virksomheden har hovedkontor og hjemsted i

Danmark.

Ved hovedkontor forstås, det sted, hvor valutavekslingsvirksomheden ledes og eventuelt har

sit vedtægtsmæssige hjemsted.

Det foreslås i

nr. 3,

at virksomhedens ansøgning skal indeholde en beskrivelse af

virksomhedens forretningsmodel.

Virksomhedens forretningsmodel skal omhandle virksomhedens aktiviteter, eksempelvis bør

forretningsmodellen omhandle valutavekslingsvirksomhed, såfremt en virksomhed ønsker at

opnå tilladelse til at udøve valutavekslingsvirksomhed. I tilfælde, hvor en virksomhed udøver

andre former for virksomhed, eksempelvis udbud af betalingstjenester, bør dette ligeledes

fremgå af forretningsmodellen.

Dette betyder, at virksomhedens forretningsmodel skal indeholde en grundig beskrivelse af

virksomhedens nuværende og planlagte forretningsaktiviteter.

En beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel kan enten indgå direkte i ansøgningen om

tilladelse til at udøve valutavekslingsvirksomhed eller vedlægges som bilag til ansøgningen.

Formålet med nr. 3 er at give Finanstilsynet mulighed for at vurdere omfanget af

virksomhedens planlagte aktiviteter og holdbarheden af virksomhedens forretningsmodel.

Virksomheden skal tilstræbe at beskrive virksomhedens forretningsmodel så nøjagtig og

realistisk som muligt.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

Det foreslås i

nr. 4,

at virksomhedens ansøgning skal indeholde en budgetprognose for de 3

kommende regnskabsår, samt senest reviderede årsregnskab, såfremt et sådant er udarbejdet.

En budgetprognose bør beskrive virksomhedens forventede budget for de kommende 3

regnskabsår fra ansøgningstidspunktet. Såfremt en virksomhed har et revideret årsregnskab

fra det foregående regnskabsår, skal dette vedlægges ansøgningen til Finanstilsynet.

Formålet med nr. 4 er at give Finanstilsynet et overblik over den økonomiske side af

virksomhedens planlagte aktiviteter.

Pligten for virksomheder til at indsende en grundigt udarbejdet budgetprognose, gør sig

gældende for alle valutavekslingsvirksomheder. Virksomheder der i medfør af anden

lovgivning er pålagt at få revideret deres årsregnskab, skal således både indsende en grundigt

udarbejdet budgetprognose samt det senest reviderede årsregnskab.

Det foreslås i

nr. 5,

at virksomhedens ansøgning skal indeholde oplysninger om medlemmer

af virksomhedens bestyrelse og direktion, eller indehaveren ved enkeltmandsvirksomhed, og,

hvor det er relevant, ledelsesansvarlige for virksomheden, der dokumenterer, at kravene i

henhold til § 39 f, som affattet ved dette lovforslags § 4, nr. 6, er opfyldt.

Dette betyder, at virksomheden skal indsende oplysninger om medlemmer af virksomhedens

bestyrelses og direktion, eller indehaveren ved enkeltmandsvirksomhed, og ledelsesansvarlige

for virksomheden, der dokumenterer, at kravene til egnethed og hæderlighed i § 39 f, er

opfyldt.

Nr. 5 skal ses i sammenhæng med forslaget til § 39 f, og der henvises til bemærkningerne

hertil.

Det foreslås i

nr. 6,

at virksomhedens ansøgning skal indeholde oplysninger om ejere af en

kvalificeret ejerandel i virksomheden, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, eller

indehaveren ved enkeltmandsvirksomhed, størrelsen af disses andele og dokumentation for

ejernes egnethed til at sikre en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden.

Dette betyder, at virksomheden skal indsende oplysninger om ejere af en kvalificeret

ejerandel i virksomheden, størrelsen af disses andele og dokumentation for ejernes egnethed

til at sikre en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden. Oplysningerne kan indgå i

selve ansøgningen eller vedlægges som bilag.

Nr. 6 relaterer sig til forslagets § 39 b, nr. 3, som affattet ved dette lovforslags § 4, nr. 6, hvori

det fastslås, at det er en betingelse for tilladelse, at virksomhedens ejere af kvalificerede

andele, eller indehaveren ved enkeltmandsvirksomhed, ikke skønnes at ville modvirke en

fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden.

Virksomheden skal indsende oplysninger om ejerne af kvalificerede ejerandele i

virksomheden, eller indehaveren ved enkeltmandsvirksomhed, størrelsen af disses andele og

dokumentation for deres egnethed til at sikre en fornuftig og forsvarlig forvaltning af

virksomheden.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 39 b, nr. 3.

Det foreslås i

nr. 7,

at virksomhedens ansøgning skal indeholde oplysninger om

virksomhedens forretningsgange og interne kontrolmekanismer, herunder administrative,

risikostyringsmæssige og regnskabsmæssige procedurer, omfattende, men ikke begrænset til

de i litra a)-b), angivne politikker og forretningsgange.

Ved vurderingen af, om kravet til forretningsgangene er opfyldt, vil der blive taget hensyn til

den enkelte virksomheds størrelse samt udbud af aktiviteter.

Det foreslås i

litra a),

at virksomhedens ansøgning skal indeholde oplysninger om

virksomhedens it-sikkerhedspolitik, herunder en detaljeret risikovurdering af de planlagte

aktiviteter, og en beskrivelse af de forebyggende foranstaltninger, som virksomheden har

foretaget for at imødegå de identificerede risici, herunder svig og misbrug af

personoplysninger.

For så vidt angår virksomhedens forretningsgange om it-sikkerhed, så lægger Finanstilsynet i

sin vurdering vægt på, at forretningsgangene skal afspejle virksomhedens konkrete forhold,

herunder de iboende risici, der findes på it-området inden for virksomhedens konkrete

aktiviteter.

Virksomheden skal indsende en it-risikovurdering samt en it-sikkerhedspolitik. Disse skal

tage udgangspunkt i beskrivelsen af virksomhedens it-anvendelse, hvilke iboende risici

virksomheden har på it-området, samt hvilke tiltag virksomheden vil iværksætte for at

imødekomme disse risici.

Benytter virksomheden ikke it-systemer, skal dette oplyses i forbindelse med ansøgning om

tilladelse med en beskrivelse af, hvordan det sikres, at personoplysninger opbevares og sikres

på tilstrækkelig vis.

Det foreslås i

litra b,

at virksomhedens ansøgning skal indeholde virksomhedens

forretningsgang for forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering, herunder en detaljeret

risikovurdering af de planlagte aktiviteter, og de forebyggende foranstaltninger, som

virksomheden vil foretage for at imødegå de identificerede risici.

De interne regler bør tage udgangspunkt i virksomhedens egne forhold, dvs. risikoanalysen af

virksomhedens forretningsmodel, kundetyper og produkter m.v. og beskrive, hvad der forstås

ved hvidvask og finansiering af terrorisme, hvordan dette kan tænkes at forekomme netop i

denne virksomhed og de krav, som virksomheden er underlagt i henhold til hvidvaskloven. De

interne regler kan bestå af en samling af dokumenter, der tilsammen udgør de interne regler.

Der stilles ikke krav om, at der skal foreligge et samlet dokument, selvom dette ofte vil være

anbefalelsesværdigt.

Til brug for behandlingen af virksomhedens ansøgning om tilladelse efter denne lov skal

virksomheden udarbejde og indsende deres skriftlige interne regler om kundelegitimation,

opmærksomheds-undersøgelses, og underretningspligt, opbevaring af registreringer, intern

kontrol, risikovurdering, risikostyring, ledelseskontrol og kommunikation samt uddannelses-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

og instruktionsprogrammer for medarbejderne for at forebygge og forhindre hvidvask og

finansiering af terrorisme.

Virksomheden skal endvidere udarbejde og indsende skriftlige interne regler om overholdelse

af Europa-Parlamentets og Rådets forordninger om oplysninger, der skal medsendes om

betaler ved pengeoverførsler, hvor dette er relevant, og forordninger indeholdende regler om

finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.

Nr. 7 relaterer sig til kravet i § 39 b, nr. 4, som affattet ved dette lovforslags § 4, nr. 6, om at

virksomheden skal have tilstrækkelige kontrolforanstaltninger og tilstrækkelige

forretningsgange på alle væsentlige områder.

§ 39 d

Efter gældende ret stilles der ikke krav om, at en virksomhed skal have tilladelse til at udøve

valutavekslingsvirksomhed. Det følger af § 51 i lov om forebyggende foranstaltninger mod

hvidvask og finansiering af terrorisme, at valutavekslingsvirksomheder skal registreres hos

Erhvervsstyrelsen.

Det foreslås i

§ 39 d,

at virksomheder med tilladelse til valutavekslingsvirksomhed snarest

muligt skal underrette Finanstilsynet, hvis der indtræder ændringer i forhold til de

oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget og lagt til grund ved meddelelse af tilladelse.

Forslaget til § 39 d er nyt og fastlægger en underrettelsespligt for virksomheder med tilladelse

til at udøve valutavekslingsvirksomhed, jf. forslagets § 39 a, som affattet ved dette lovforslags

§ 4, nr. 6.

Dette betyder, at en virksomhed med tilladelse til at udøve valutavekslingsvirksomhed efter

forslaget til § 39 d er forpligtet til snarest muligt at underrette Finanstilsynet, hvis der

indtræder ændringer i forhold til de oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget og lagt til

grund ved meddelelse af tilladelse. Hvis Finanstilsynet i forbindelse med behandlingen af

ansøgningen har indhentet yderligere oplysninger og lagt disse til grund ved meddelelse af

tilladelse, skal ændringer i disse oplysninger også meddeles Finanstilsynet.

Det følger af bestemmelsen, at kun ændringer i oplysninger, som Finanstilsynet har lagt til

grund ved meddelelse af tilladelse, skal meddeles til Finanstilsynet. Meddelelsespligten

omfatter derfor ikke enhver ændring i oplysninger, som er indeholdt i det materiale, som

Finanstilsynet har modtaget. Eksempler på ændringer, der ikke skal meddeles Finanstilsynet,

kan være ændringer i telefonnummer, e-mailadresse samt ændringer i forretningsgange, der

ikke har betydning for at sikre efterlevelsen af lovgivningen. Sker der derimod ændringer i

virksomhedens procedurer i henhold til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask

og finansiering af terrorisme, eller indtræder der et nyt bestyrelsesmedlem, skal Finanstilsynet

underrettes.

Det gældende registreringskrav for valutavekslingsvirksomheder i den gældende § 51 i lov

om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme foreslås i

medfør af forslagets § 4, nr. 14, ophævet.

§ 39 e

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

Det følger af forslaget til

§ 39 e,

at virksomheder med tilladelse til at udøve

valutavekslingsvirksomhed senest den 1. april hvert år skal indsende en erklæring om, at

virksomheden opfylder betingelserne for at opnå tilladelse efter §§ 39 a og 39 b, og en

oversigt over virksomhedens ledelse og eventuelle ejere af kvalificerede andele.

En virksomhed, der har tilladelse til at udøve valutavekslingsvirksomhed, skal efter forslaget

til § 39 e en gang årligt indsende en erklæring om, at virksomheden opfylder betingelserne til

at få tilladelse efter §§ 39 a og 39 b, som affattet ved dette lovforslags § 4, nr. 6. Erklæringen

skal være underskrevet af virksomhedens bestyrelse og direktion. Hvis virksomheden ikke

drives i selskabsform, skal erklæringen underskrives af den daglige ledelse, eller indehaveren

af en enkeltmandsvirksomhed.

Selvom en virksomhed er forpligtet til løbende at sikre, at betingelserne for at opretholde en

tilladelse er opfyldt, sikrer forslaget til § 39 e, at virksomheden over for Finanstilsynet en

gang om året erklærer, at dette er tilfældet.

§ 39 f

Den foreslåede bestemmelse i § 39 f fastlægger reglerne om egnethed og hæderlighed for

ledelsen af en valutavekslingsvirksomhed.

Det foreslåede

stk. 1

fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for bestyrelses- og

direktionsmedlemmer i en valutavekslingsvirksomhed eller, hvor valutaveksling udøves af en

enkeltmandsvirksomhed, indehaveren af valutavekslingsvirksomheden.

Det følger af forslaget til

stk.1, nr. 1,

at et medlem af bestyrelsen eller direktionen af en

valutavekslingsvirksomhed eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed,

indehaveren, skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne

varetage hvervet eller stillingen.

Kravene skal være opfyldt til enhver tid, hvilket indebærer, at de skal opfyldes fra det

tidspunkt, hvor bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet eller stillingen eller,

hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, fra det tidspunkt hvor indehaveren

søger om tilladelse til at udøve valutavekslingsvirksomhed, og i hele den periode, hvori den

pågældende varetager hvervet eller stillingen. Når en person tiltræder et hverv som

bestyrelsesmedlem i eller en stilling som direktør for en valutavekslingsvirksomhed, påser

Finanstilsynet, at vedkommende har tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at

kunne udøve hvervet eller varetage stillingen i virksomheden og dermed, at den pågældende

opfylder kravene i det foreslåede stk. 1, nr. 1.

Der opstilles ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske eller praktiske krav personen skal

opfylde. Disse varierer afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller et

bestyrelseshverv, samt hvilken type virksomhed der er tale om. I vurderingen kan bl.a. indgå,

om personen har en relevant uddannelse og om vedkommende har ledelseserfaring.

Der stilles i praksis mindre krav til et bestyrelsesmedlem end til en direktør, ligesom kravene

skærpes, hvis der er tale om en stor og kompleks valutavekslingsvirksomhed. Der stilles ikke

et ubetinget krav om, at et bestyrelsesmedlem har særlig indsigt i forhold for

valutavekslingsvirksomheder. Her vil en særlig indsigt i en anden branche, som er relevant for

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

den pågældende valutavekslingsvirksomhed, kunne være tilstrækkeligt. De øvrige

kompetencer i bestyrelsen eller direktionen inddrages ikke i forbindelse med vurderingen af,

om et bestyrelsesmedlem eller en direktør opfylder kravene.

Egnet- og hæderlighedsvurderingen er knyttet til stillingen eller hvervet i den konkrete

valutavekslingsvirksomhed. Det er således muligt, at en person på baggrund af dennes

uddannelsesmæssige baggrund og hidtidige ledelseserfaring opfylder kravet om

fyldestgørende erfaring til at lede en valutavekslingsvirksomhed med begrænset

forretningsmæssigt omfang, men at det ikke gør sig gældende i forhold til en større

valutavekslingsvirksomhed. Derfor kan man ikke overføre egnet- og hæderlighedsvurderingen

fra en valutavekslingsvirksomhed til en anden valutavekslingsvirksomhed.

En indehaver af en valutavekslingsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, skal på

tilsvarende vis som direktører og bestyrelsesmedlemmer have tilstrækkelig viden, faglig

kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet som indehaver af

valutavekslingsvirksomhed. Ved vurderingen af indehaverens viden, faglige kompetencer og

erfaring vil der blive lagt vægt på, om vedkommende har de fornødne kompetencer og

ressourcer til at løfte opgaven som udøver af valutavekslingsvirksomheden alene.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 2,

at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en

valutavekslingsvirksomhed eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed,

indehaveren, skal have tilstrækkeligt godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet

og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at de personer, der er en del af ledelsen i en

valutavekslingsvirksomhed, har en høj standard, både når det gælder deres faglige og

ledelsesmæssige kompetencer og i forhold til deres personlige adfærd. Det er derfor vigtigt, at

ledelsesmedlemmer generelt udviser en høj grad af hæderlighed og integritet og tilstrækkelig

uafhængighed ved varetagelse af hvervet eller stillingen. Kravet om, at et ledelsesmedlem

skal udvise tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelse af hvervet eller stillingen, indebærer,

at ledelsesmedlemmet i forbindelse med udførelsen af det konkrete hverv eller stillingen skal

udvise den fornødne uafhængighed, som stillingen eller hvervet nødvendiggør. For

bestyrelsesmedlemmer betyder det eksempelvis, at det enkelte bestyrelsesmedlem i

tilstrækkelig grad skal kunne agere uafhængigt af den daglige ledelse i

valutavekslingsvirksomheden og således i tilstrækkelig grad kunne udfordre og overvåge

direktionens arbejde. Tilsvarende betyder det for direktionsmedlemmer, at det enkelte

medlem i tilstrækkelig grad løbende skal kunne overvåge, udfordre og føre tilsyn med ledende

medarbejderes arbejde.

Ledelsesmedlemmer skal endvidere have et godt omdømme. Det er vigtigt at opretholde den

finansielle sektors omdømme og det omgivende samfunds tillid til sektoren, og hensynet hertil

tilsiger, at også medlemmer af bestyrelsen og direktionen i valutavekslingsvirksomheder eller,

hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren, skal have et

tilstrækkeligt godt omdømme i samfundet. Manglende tillid til enkelte ledelsesmedlemmer i

dele af den finansielle sektor vil kunne have en afsmittende effekt på hele den finansielle

sektors omdømme og tilliden til den samlede branche. Ved vurderingen af, om det

pågældende bestyrelses- eller direktionsmedlem eller, hvor valutaveksling udøves af en

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

enkeltmandsvirksomhed, indehaveren, lever op til kravene i det foreslåede stk. 1, nr. 2, skal

der derfor lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.

Et medlem af bestyrelsen eller direktionen eller, hvor valutaveksling udøves af en

enkeltmandsvirksomhed, indehaveren, anses for at have et godt omdømme, hvis andet ikke er

påvist, og hvis der ikke er nogen grund til at nære begrundet tvivl om vedkommendes gode

omdømme. Finanstilsynet lægger alle relevante oplysninger til grund for vurderingen af, om

bestyrelses- eller direktionsmedlemmet, henholdsvis indehaveren, har et godt omdømme.

Medlemmet, henholdsvis indehaveren, anses ikke for at have et godt omdømme, hvis

vedkommendes personlige eller forretningsmæssige adfærd giver anledning til begrundet tvivl

om vedkommendes evner til at sikre en sund og sikker ledelse af

valutavekslingsvirksomheden. Denne vurdering baseres bl.a. på alle kriminelle og

administrative overtrædelser, inddragelse af tidligere tilladelser, licenser eller lignende,

tidligere afskedigelser og baggrunden herfor. I vurderingen af medlemmets, henholdsvis

indehaverens, omdømme tager Finanstilsynet hensyn til alvoren af overtrædelsen, den tid der

er gået siden overtrædelsen og personens opførsel i mellemtiden, herunder om der er tale om

gentagne overtrædelser. Specielt i forhold til direktører vil det være vanskeligt at opretholde

tilliden til vedkommende, hvis den virksomhed, som vedkommende leder, har modtaget

gentagne påbud for manglende overholdelse af den finansielle lovgivning.

Kravene i stk. 1, nr. 2, skal være opfyldt til enhver tid. Dette indebærer, at kravene skal være

opfyldt fra det tidspunkt, hvor bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet eller

stillingen eller, hvor valutaveksling udøves som en enkeltmandsvirksomhed, fra det tidspunkt,

hvor indehaveren søger om tilladelse til at udøve valutavekslingsvirksomhed, og i hele den

periode, hvori den pågældende varetager hvervet eller stillingen. Når en person tiltræder et

hverv som bestyrelsesmedlem i eller en stilling som direktør for en

valutavekslingsvirksomhed, påser Finanstilsynet, om vedkommende har et tilstrækkeligt godt

omdømme, og om vedkommende vil kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig

uafhængighed ved varetagelse af hvervet eller stillingen.

Finanstilsynet vil i forbindelse med vurderingen af, om et medlem af direktionen eller

bestyrelsen har et tilstrækkeligt godt omdømme og udviser hæderlighed, integritet og

tilstrækkelig uafhængighed, tage hensyn til, i hvilken type valutavekslingsvirksomhed den

pågældende besidder en direktions- eller bestyrelsespost

Det foreslås i

stk. 1, nr. 3,

at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en

valutavekslingsvirksomhed eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed,

indehaveren, ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle

lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at

vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde.

Det betyder, at en person som udgangspunkt ikke kan udpeges som henholdsvis

bestyrelsesmedlem eller direktør eller, hvor valutaveksling udøves af en

enkeltmandsvirksomhed, være indehaver, hvis den pågældende er pålagt strafansvar for en

overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning på det finansielle område, ligesom man

som udgangspunkt må forlade sin stilling eller sit hverv, hvis man bliver pålagt strafansvar for

sådanne overtrædelser, efter at man er udnævnt.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

I vurderingen af, om en strafbar overtrædelse skal føre til, at den pågældende ikke kan

udnævnes, henholdsvis skal fratræde, vil indgå, om det udviste forhold begrunder en

nærliggende fare for efterfølgende misbrug af hvervet eller stillingen, eller om den

pågældende har handlet på en så retsstridig og uetisk måde, at der er grundlag for at antage, at

den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem

eller direktør på betryggende vis. Herudover vil hensynet til at opretholde tilliden til den

finansielle sektor indgå i vurderingen af, om en strafbar overtrædelse skal medføre, at det

pågældende ledelsesmedlem ikke kan varetage hvervet eller stillingen.

Det er således ikke enhver overtrædelse af straffe- og særlovgivningen, der vil føre til en

reaktion fra Finanstilsynets side. Bestyrelsesmedlemmer og direktører har efter

Finanstilsynets praksis pligt til at indberette, hvis de er dømt for overtrædelse af straffelovens

regler i kapitel 28 og 29 om berigelsesforbrydelser og andre strafbare formuekrænkelser.

Hertil kommer, at der også skal ske en vurdering i forhold til andre overtrædelser af

lovgivning af relevans for den finansielle sektor. Det kan eksempelvis være overtrædelser af

strafbelagte bestemmelser i skattelovgivningen og selskabsretten.

Det strafbare forhold skal være fastslået ved dom eller ved, at bestyrelsesmedlemmet eller

direktøren har vedtaget et bødeforlæg, jf. retsplejelovens § 832.

Er det strafbare forhold pådømt i udlandet, vil dette kunne begrunde Finanstilsynets indgriben

efter stk. 1, nr. 5.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 4,

at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en

valutavekslingsvirksomhed eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed,

indehaveren, ikke må have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling,

konkurs eller gældssanering.

Det foreslås således, at et ledelsesmedlem eller, hvor valutaveksling udøves af en

enkeltmandsvirksomhed, indehaveren, ikke kan varetage hvervet eller stillingen som

henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør, hvis den pågældende har indgivet begæring om

rekonstruktionsbehandling,

konkurs

eller

gældssanering

eller

under

rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering. Bestemmelsen indebærer, at

Finanstilsynet kan gribe ind, uanset på hvilket stadie i rekonstruktionsbehandlingen eller de

respektive insolvensbehandlinger vedkommende befinder sig.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 5,

at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en

valutavekslingsvirksomhed eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed,

indehaveren, ikke må have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at

vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Det foreslås således, at et ledelsesmedlem eller, hvor valutaveksling udøves af en

enkeltmandsvirksomhed, indehaveren, ikke kan varetage hvervet eller stillingen som

henholdsvis bestyrelsesmedlem, direktør eller indehaver, hvis den pågældende har udvist en

sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller

stillingen på forsvarlig måde. Ved vurderingen af, om den pågældende har udvist en adfærd,

hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

forsvarlig måde, vil der blive lagt vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle

sektor.

Bestemmelsen foreslås bl.a. anvendt i den situation, hvor bestyrelsesmedlemmets, direktørens

eller indehaverens private økonomi er i en sådan uorden, at selve det forhold må anses for

særdeles belastende for varetagelsen af den overordnede ledelse af en

valutavekslingsvirksomhed. Som eksempler på økonomisk uorden kan nævnes, at

vedkommende har restancer, er indberettet som dårlig betaler eller lignende.

Herudover vil Finanstilsynet i vurderingen af et ledelsesmedlems, henholdsvis en indehavers,

adfærd kunne lægge vægt på, om det pågældende ledelsesmedlem, henholdsvis indehaveren,

på grund af sin private økonomiske situation eller via et selskab, som vedkommende ejer eller

deltager i driften af eller har en væsentlig indflydelse på, har påført

valutavekslingsvirksomheden tab eller risiko for tab.

Endvidere kan viden om, at den pågældende i gentagne tilfælde har været en del af ledelsen i

virksomheder, der er gået konkurs, begrunde, at Finanstilsynet vurderer, at en person ikke

opfylder kravet.

Der skal dog foretages en individuel vurdering, hvor Finanstilsynet bl.a. kan lægge vægt på,

hvilken rolle den pågældende person har spillet i ledelsen af den eller de virksomheder, der er

gået konkurs. Der vil således være personer, f.eks. advokater og andre professionelle

bestyrelsesmedlemmer, der ikke har været med til at drive virksomheden, men som alene er

blevet indsat i en konkurstruet virksomheds ledelse med det formål at lukke virksomheden på

en så hensigtsmæssig måde som muligt. I sådanne tilfælde vil det ikke komme en person til

skade, at vedkommende har deltaget i ledelsen af en eller flere virksomheder, der er gået

konkurs.

Andre eksempler på en tidligere udvist uforsvarlig adfærd kan være situationer, hvor det er

åbenbart, at ledelsesmæssige svigt, manglende overholdelse af påbud fra en offentlig

myndighed eller grovere misbrugssituationer har været årsag til problemer i de virksomheder,

som den pågældende tidligere har deltaget i ledelsen af som bestyrelsesmedlem eller direktør.

Finanstilsynet skal endvidere løbende vurdere, om ledelsen af en valutavekslingsvirksomhed

sker på betryggende vis og gribe ind, hvis bestyrelsen, direktionen eller indehaveren har

handlet til skade for virksomheden. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis ledelsen ikke har

sikret en ordentlig styring, har undladt at efterleve krav om god administrativ praksis,

herunder forretningsgange på alle væsentlige områder, og regnskabspraksis, eller har undladt

at iværksætte fyldestgørende kontrolprocedurer.

Det foreslås i

stk. 2,

at medlemmerne af bestyrelsen eller direktionen en

valutavekslingsvirksomhed eller, hvor valutaveksling udøves af en enkeltmandsvirksomhed,

indehaveren, skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i

forbindelse med deres indtræden i virksomhedens ledelse eller, hvor valutavirksomhed udøves

af en enkeltmandsvirksomhed, i forbindelse med ansøgning om tilladelse, jf. § 39 b, og om

forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2-5, hvis forholdene efterfølgende ændres.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

I forbindelse med tiltrædelse af hvervet eller stillingen skal ledelsesmedlemmet give

Finanstilsynet oplysninger omfattet af stk. 1. Hvor valutaveksling udøves af en

enkeltmandsvirksomhed skal indehaveren give Finanstilsynet oplysninger omfattet af stk. 1 i

forbindelse med ansøgning om tilladelse, jf. § 39 b.

Indtræder der efter tiltrædelsen, henholdsvis ansøgning om tilladelsen, forhold, som er af

betydning for vurderingen af, om kravene til egnethed og hæderlighed i stk. 1, nr. 2-5, fortsat

kan anses for at være opfyldt, er den berørte person tillige forpligtet til, af egen drift, at

informere Finanstilsynet herom. Det vil herefter være op til Finanstilsynet at tage stilling til,

om vedkommende fortsat kan anses for at være egnet og hæderlig. Et ledelsesmedlem,

henholdsvis en indehaver, har f.eks. pligt til at oplyse, at der er indgivet konkursbegæring

mod vedkommende, at vedkommende har søgt om gældssanering, eller at der er rejst sigtelse

mod vedkommende for overtrædelse af lovgivningen som nævnt i stk. 1, nr. 3.

De oplysninger, som Finanstilsynet modtager, indgår herefter i bedømmelsen af, om

vedkommende er egnet og hæderlig i medfør af det foreslåede stk. 1.

Medlemmer af bestyrelse og direktion eller indehaveren af en valutavekslingsvirksomhed kan

i medfør af forslagets nr. 20, straffes med bøde, hvis de pågældende ikke meddeler

Finanstilsynet oplysninger om forhold vedrørende strafansvar og insolvensbehandling i

forbindelse med deres indtræden i valutavekslingsvirksomhedens ledelse eller efterfølgende,

hvis forholdene ændres.

Det foreslås i

stk. 3,

at såfremt en valutavekslingsvirksomhed drives som en juridisk person

uden en bestyrelse eller direktion, finder stk. 1-2 tilsvarende anvendelse på den eller de for

valutavekslingsvirksomheden ledelsesansvarlige.

Forslaget medfører, at i de tilfælde, hvor en valutavekslingsvirksomhed drives som en juridisk

person uden en bestyrelse eller en direktion, skal den eller de for

valutavekslingsvirksomheden ledelsesansvarlige leve op til kravene om egnethed og

hæderlighed.

Med den eller de for valutavekslingsvirksomheden ledelsesansvarlige forstås den eller de

personer, der er ansvarlige for den overordnede henholdsvis daglige ledelse af

valutavekslingsvirksomheden. Den formelle stillingsbetegnelse er ikke afgørende for, om en

person anses for at være ledelsesansvarlig. Det afgørende for, hvilke personer der omfattes af

egnetheds- og hæderlighedskravene i medfør af den foreslåede bestemmelse, er således, om

de pågældende personer faktisk er ansvarlige for den overordnede og/eller den daglige ledelse

af valutavekslingsvirksomheden.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger stk. 1-2.

§ 39 g

Det foreslås i

§ 39 g,

at Finanstilsynet kan inddrage en virksomheds tilladelse til at udøve

valutavekslingsvirksomhed.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget til § 39 d, som affattet ved dette

lovforslags § 4, nr. 6, hvoraf det fremgår, at en valutavekslingsvirksomhed er forpligtet til at

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

underrette Finanstilsynet, hvis der indtræder ændringer i forhold til de oplysninger, som

Finanstilsynet har modtaget og lagt til grund ved meddelelse af tilladelse. Underretning skal

ske på forhånd, hvis ændringen må betragtes som væsentlig. I andre tilfælde skal underretning

finde sted snarest muligt.

Forslaget til § 39 g fastlægger, hvornår Finanstilsynet kan inddrage en virksomheds tilladelse

til at udøve valutavekslingsvirksomhed. Ifølge forslaget til

nr. 1

kan Finanstilsynet inddrage

en virksomheds tilladelse til at udøve valutavekslingsvirksomhed, hvis virksomheden ikke gør

brug af tilladelsen inden for en frist af 12 måneder fra meddelelse af tilladelsen, hvis

virksomheden udtrykkeligt over for Finanstilsynet giver afkald på at gøre brug af tilladelsen,

eller hvis denne ikke har udøvet valutavekslingsvirksomhed i en periode på over 6 måneder.

Ifølge forslaget til

nr. 2

kan Finanstilsynet inddrage en virksomheds tilladelse til

valutavekslingsvirksomhed, hvis virksomheden har opnået tilladelsen på baggrund af urigtige

oplysninger, der er tillagt vægt ved meddelelsen af tilladelsen, eller på anden uredelig vis. Det

er en forudsætning for, at Finanstilsynet kan inddrage en virksomheds tilladelse til at udøve

valutavekslingsvirksomhed, at forholdet har haft en vis betydning for Finanstilsynets

afgørelse om at give tilladelsen.

Endvidere er det en forudsætning, at oplysningerne har været bevidst urigtige. Er det sidste

ikke tilfældet, må Finanstilsynet vurdere forholdet efter forslaget til nr. 3.

I henhold til forslaget til

nr. 3

kan Finanstilsynet inddrage en tilladelse til

valutavekslingsvirksomhed, hvis virksomheden ikke længere opfylder betingelserne for

meddelelse af tilladelse som beskrevet i forslaget til § 39 b, inklusiv henvisningen i § 39 b til

§ 39 f om krav om egnethed og hæderlighed til bestyrelse, direktion, indehaveren og

ledelsesansvarlige i valutavekslingsvirksomheder.

Endelig kan Finanstilsynet i henhold til forslaget til

nr. 4

inddrage en tilladelse til

valutavekslingsvirksomhed, hvis Finanstilsynet vurderer, at virksomheden ikke overholder

bestemmelserne i hvidvaskloven. For at en tilladelse til valutavekslingsvirksomhed skal finde

sted med henvisning til den foreslåede bestemmelse, skal der være tale om en klar og

væsentlig overtrædelse af hvidvaskloven, som understøttes af klare faktuelle oplysninger.

Til nr. 7 (§ 40, stk. 1, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af

terrorisme)

Med forslaget til ændring af

§ 40, stk. 1,

foreslås tilsynet med hvidvaskloven, regler udstedt i

medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om

oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler og forordninger

indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder

eller organer for så vidt angår virksomheder, der udøver valutavekslingsvirksomhed, overført

fra Erhvervsstyrelsen til Finanstilsynet. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 40 i

hvidvaskloven (lovforslag L 41 af 13. oktober 2016).

Til nr. 8 (§ 42, stk. 1, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af

terrorisme)

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

Forslaget til ændring af

§ 42, stk. 1,

er en konsekvensændring som følge af, at tilsynet med

hvidvaskloven, for så vidt angår virksomheder, der udøver valutavekslingsvirksomhed, med

lovforslaget foreslås overført fra Erhvervsstyrelsen til Finanstilsynet.

Med forslaget til ændring af § 42, stk. 1, forpligtes virksomheder, som udøver

valutavirksomhed, samt leverandører og underleverandører til disse af pligten i § 42, stk. 1, i

hvidvaskloven til at give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets

virksomhed.

Herudover omfattes virksomheder, der udøver valutavekslingsvirksomhed, samt leverandører

og underleverandører til disse af de øvrige bestemmelser i § 42, stk. 2-5, om Finanstilsynets

adgang til disse virksomheder uden retskendelse, Finanstilsynets mulighed for at kræve at få

adgang til alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger,

andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for

Finanstilsynets afgørelse af, om en virksomhed er omfattet af bestemmelserne i

hvidvaskloven, samt af Finanstilsynets ret til at indhente oplysninger efter § 42, stk. 1 og 4, til

brug for de myndigheder og organer der er nævnt i § 49, stk. 3, i hvidvaskloven. Der henvises

til de specielle bemærkninger til § 42 i hvidvaskloven (lovforslag L 41 af 13. oktober 2016).

Til nr. 9 (§ 44 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af

terrorisme)

Forslaget til ændring af

§ 44

er en konsekvensændring som følge af, at tilsynet med

hvidvaskloven, for så vidt angår virksomheder, der udøver valutavekslingsvirksomhed, med

lovforslaget foreslås overført fra Erhvervsstyrelsen til Finanstilsynet.

Med forslaget kan Finanstilsynet inden for en af Finanstilsynet fastsat frist påbyde

virksomheder, der udøver valutavekslingsvirksomhed, at foretage de nødvendige

foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i hvidvaskloven, regler udstedt i

medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om

oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler eller forordninger

indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder

eller organer. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 44 i hvidvaskloven (lovforslag

L 41 af 13. oktober 2016).

Til nr. 10 (§ 46 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af

terrorisme)

Med forslaget til ændring af

§ 46

omfattes virksomheder, der udøver

valutavekslingsvirksomhed, af erhvervsministerens mulighed for at fastsætte regler om

virksomheders pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af

virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før

virksomheden.

Med forslaget får erhvervsministeren således bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om

pligten for de virksomheder, der udøver valutavekslingsvirksomhed, til at offentliggøre

oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden samt til at fastsætte nærmere

regler om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før

virksomhederne. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 46 i hvidvaskloven

(lovforslag L 41 af 13. oktober 2016)

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

Til nr. 11 (§ 47, stk. 1, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering

af terrorisme)

Forslaget til ændring af

§ 47, stk. 1,

er en konsekvensændring som følge af, at tilsynet med

hvidvaskloven, for så vidt angår virksomheder, der udøver valutavekslingsvirksomhed, med

lovforslaget foreslås overført fra Erhvervsstyrelsen til Finanstilsynet.

Af § 47, stk. 1, i hvidvaskloven følger Finanstilsynets mulighed for i visse situationer at

påbyde en virksomhed, som har videregivet oplysninger om virksomheden, som er kommet

offentligheden til kendskab, at offentliggøre berigtigende oplysninger.

Med forslaget til ændring af

§ 47, stk. 1,

omfattes virksomheder, der udøver

valutavekslingsvirksomhed af Finanstilsynets mulighed for i visse situationer at påbyde en

virksomhed, som har videregivet oplysninger om virksomheden, som er kommet

offentligheden til kendskab, at offentliggøre berigtigende oplysninger. Der henvises til

bemærkningerne til § 47 i hvidvaskloven (lovforslag L 41 af 13. oktober 2016).

Til nr. 12 (§ 47, stk. 2, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering

af terrorisme)

Forslaget til ændring af

§ 47, stk. 2,

er en konsekvensændring som følge af, at tilsynet med

hvidvaskloven, for så vidt angår virksomheder, der udøver valutavekslingsvirksomhed, med

lovforslaget foreslås overført fra Erhvervsstyrelsen til Finanstilsynet.

Med forslaget til ændring af

§ 47, stk. 2,

omfattes virksomheder, der udøver

valutavekslingsvirksomhed af bestemmelsen, således at hvis virksomheden ikke berigtiger

oplysningerne, jf. § 47, stk. 1, i overensstemmelse med Finanstilsynets påbud og inden for den

af Finanstilsynet fastsatte frist, kan Finanstilsynet offentliggøre påbuddet, der er meddelt efter

§ 47, stk. 1.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 49, stk. 2, hvorefter Finanstilsynets

tavshedspligt ikke ophæves, selvom den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, giver

samtykke til, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger. Finanstilsynets tavshedspligt er i

høj grad baseret på et ønske om at beskytte de omfattede virksomheders kunder, det være sig

privatpersoner eller erhvervskunder. Der henvises til bemærkningerne til § 49, stk. 2, i

hvidvaskloven.

Til nr. 13 (§ 50, stk. 1, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering

af terrorisme)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at tilsynet med hvidvaskloven, for så vidt

angår virksomheder, der udøver valutavekslingsvirksomhed, med lovforslaget foreslås

overført fra Erhvervsstyrelsen til Finanstilsynet.

Til nr. 14 (§ 51, stk. 1, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering

af terrorisme)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at tilsynet med hvidvaskloven, for så vidt

angår virksomheder, der udøver valutavekslingsvirksomhed, med lovforslaget foreslås

overført fra Erhvervsstyrelsen til Finanstilsynet.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

Til nr. 15 (§ 51, stk. 6, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering

af terrorisme)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at tilsynet med hvidvaskloven, for så vidt

angår virksomheder, der udøver valutavekslingsvirksomhed, med lovforslaget foreslås

overført fra Erhvervsstyrelsen til Finanstilsynet.

Til nr. 16 (§ 52, stk. 1, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering

af terrorisme)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at tilsynet med hvidvaskloven, for så vidt

angår virksomheder, der udøver valutavekslingsvirksomhed, med lovforslaget foreslås

overført fra Erhvervsstyrelsen til Finanstilsynet.

Til nr. 17 (§ 52, stk. 2, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering

af terrorisme)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at tilsynet med hvidvaskloven, for så vidt

angår virksomheder, der udøver valutavekslingsvirksomhed, med lovforslaget foreslås

overført fra Erhvervsstyrelsen til Finanstilsynet.

Til nr. 18 (§ 53 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af

terrorisme)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at tilsynet med hvidvaskloven, for så vidt

angår virksomheder, der udøver valutavekslingsvirksomhed, med lovforslaget foreslås

overført fra Erhvervsstyrelsen til Finanstilsynet.

Til nr. 19 (§ 54 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af

terrorisme)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at tilsynet med hvidvaskloven, for så vidt

angår virksomheder og personer, der udøver valutavekslingsvirksomhed, med lovforslaget

foreslås overført fra Erhvervsstyrelsen til Finanstilsynet.

Til nr. 20 (§ 71 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af

terrorisme)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at tilsynet med hvidvaskloven, for så vidt

angår virksomheder og personer, der udøver valutavekslingsvirksomhed, med lovforslaget

foreslås overført fra Erhvervsstyrelsen til Finanstilsynet.

Det foreslås, at forsætlig eller groft uagtsom udøvelse af valutavekslingsvirksomhed uden den

lovpligtige tilladelse, jf. § 39 a, skal kunne straffes med bøde, medmindre højere straf er

forskyldt efter straffelovens regler.

Tilsvarende foreslås at gælde forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 39 d, om at

underrette Finanstilsynets om ændringer i de forhold, som Finanstilsynet har tillagt betydning

ved meddelelse af tilladelsen, og for forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af kravet om at

indsende årlig erklæring til Finanstilsynet, jf. § 39 e.

Det foreslås ligeledes, at forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af kravet om at meddele

Finanstilsynet ændringer i ledelsen, jf. § 39 f, stk. 2, skal kunne straffes med bøde.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

Til nr. 21 (§ 71, stk. 2, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering

af terrorisme)

Det foreslås, at særlig grove eller omfattende forsætlige overtrædelser af udøvelse af

valutavekslingsvirksomhed uden en tilladelse, jf. § 39 a, skal kunne straffes med fængsel

indtil 6 måneder.

Anvendelsen af fængselsstraf vil især være relevant, men ikke begrænset til tilfælde af særlig

grove, gentagne, systematiske eller forsætlige overtrædelser af lovens krav.

Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at den pågældende ikke kan straffes

for handlingen eller undladelsen efter andre alvorligere bestemmelser i straffeloven.

Muligheden for at pålægge ledelsesmedlemmer og indehaveren fængselsstraf skal ses i

sammenhæng med de risici, der er for kriminelles misbrug af valutaveksling til hvidvask og

finansiering af terrorisme.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 71, stk. 2, i lov om forebyggende

foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (lovforslag L 41 af 13. oktober

2016).

Til § 5

Til nr. 1 (§ 12, stk. 2, i lov om ejendomskreditselskaber)

I § 12, stk. 2, opregnes en række bestemmelser i markedsføringsloven, som finder anvendelse,

når

Forbrugerombudsmanden

behandler

eller

anlægger

sager

vedrørende

ejendomskreditsselskaber. Den gældende § 12, stk. 2, indeholder ikke en henvisning til

markedsføringslovens § 27 a, der blev indført ved lov nr. 378 af 17. april 2013, og som giver

Forbrugerombudsmanden hjemmel til efter forhandling at meddele påbud om at informere

relevante kunder om retsstillingen i relation til forældelse i de tilfælde, hvor

Forbrugerombudsmanden skønner det nødvendig for at beskytte forbrugeren mod retstab.

Bestemmelsen blev indsat for at sikre, at kunder, der måtte have et krav, bliver orienteret om

deres retsstilling i relation til forældelse, så de har mulighed for at varetage deres interesser. I

forbindelse med indførelsen af bestemmelsen i markedsføringsloven burde man have

foretaget en konsekvensrettelse af § 12, stk. 2, og af tilsvarende bestemmelser i de øvrige

tilsynslove på det finansielle område, således at Forbrugerombudsmanden også har mulighed

for at anvende denne nye bestemmelse i markedsføringsloven over for virksomheder, som

måtte have påført deres kunder et tab, og hvor Forbrugerombudsmanden vil indlede en retssag

på vegne af disse kunder. Med den foreslåede ændring rettes der op på dette forhold i lov om

ejendomskreditselskaber.

Til § 6

Til nr. 1 (§ 7, stk. 3, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

Det foreslås, at der i § 7 indsættes et nyt

stk. 3,

der giver erhvervs- og vækstministeren

bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om pris- og risikooplysninger for

boligkreditaftaler.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

Bestemmelsen indsættes med henblik på at gennemføre artikel 11 i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/17 EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med

fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/36/EU og forordning (EU) nr.

1093/2010 (herefter boligkreditdirektivet) i dansk ret. Artikel 11 indeholder en række

standardoplysninger som klart, præcist og på fremtrædende måde skal angives i reklame for

boligkreditaftaler. Den nuværende bemyndigelse i § 7, stk. 2, giver ministeren mulighed for at

fastsætte regler om god skik, men ikke hjemmel til at udstede regler om prisoplysninger for

boligkreditformidlere.

Med forslaget vil kravene til de standardoplysninger i reklame for boligkreditaftaler, som

fremgår af artikel 11 i boligkreditdirektivet, kunne fastlægges i en bekendtgørelse.

For boligkreditformidlere, der er pengeinstitutter, og ejendomskreditselskaber findes der i §

43 i lov om finansiel virksomhed og § 8 a i lov om ejendomskreditselskaber en hjemmel til at

udstede regler om pris- og risikooplysning, og denne hjemmel forventes udnyttet til at udstede

regler, der gennemfører artikel 11 i boligkreditdirektivet i en kommende revision af

bekendtgørelse om god skik for boligkreditaftaler.

Den foreslåede hjemmelsbestemmelse vil blive anvendt til at sikre, at reglerne om

prisoplysning også kommer til at gælde for boligkreditformidlere, der ikke er pengeinstitutter.

Til § 7

Til stk. 1.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Virksomheder, der udøver valutavekslingsvirksomhed, er forpligtet til at efterleve lov om

forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme og til at være

registreret hos Erhvervsstyrelsen, jf. § 1, stk. 1, nr. 19, og § 51, stk. 1, i samme lov. Med det

foreslåede kapitel 9 a i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af

terrorisme, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, foreslås en skærpelse af det eksisterende tilsyn med

valutavekslingsvirksomhed. Som led heri foreslås det med § 39 a, at disse virksomheder

underlægges krav om tilladelse fra Finanstilsynet. Det foreslås endvidere med § 39 b, at

Finanstilsynet kan give tilladelse til valutavekslingsvirksomhed, når en række nærmere

angivne krav er opfyldte. Virksomheden skal bl.a. i medfør af det foreslåede § 39 b, nr. 4,

have tilstrækkelige kontrolforanstaltninger og tilstrækkelige forretningsgange på alle

væsentlige områder.

Til stk. 2.

Med den foreslåede overgangsordning i

stk. 2, 1. pkt.,

foreslås det, at virksomheder, der

udøver valutavekslingsvirksomhed registreret hos Erhvervsstyrelsen den 1. juli 2017, og som

bliver omfattet af kapitel 9 a i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og

finansiering af terrorisme, som affattet ved dette lovforslags § 4, nr. 6, kan fortsætte deres

virksomhed indtil den 31. december 2017. Det foreslås i

2. pkt.,

at sådanne virksomheder skal

indsende en ansøgning om tilladelse inden den 31. december 2017. Det foreslås i

3. pkt.,

virksomheden herefter kan fortsætte sin virksomhed her i landet uden tilladelse, indtil

Finanstilsynet har truffet afgørelse om ansøgningen.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

Den foreslåede overgangsordning indebærer, at virksomheder, der udøver

valutavekslingsvirksomhed den 1. juli 2017, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen pr. denne

dato og bliver omfattet af det foreslåede kapitel 9 a i lov om forebyggende foranstaltninger

mod hvidvask og finansiering af terrorisme, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, kan fortsætte deres

virksomhed indtil den 31. december 2017. Disse virksomheder skal som hidtil efterleve lov

om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme og herudover

træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at indrette virksomheden, så den lever

op til kravene i de foreslåede §§ 39 b og c.

Disse foranstaltninger skal være på plads senest den 31. december 2017, som er sidste frist for

at indsende en ansøgning om tilladelse til valutavekslingsvirksomhed til Finanstilsynet.

Indsender virksomheden en ansøgning om tilladelse til valutavekslingsvirksomhed senest den

31. december 2017, vil virksomheden i perioden, hvor Finanstilsynet behandler ansøgningen,

kunne fortsætte uden tilladelse. Det følger af kravet, at igangværende virksomheder, som

bliver omfattet af det foreslåede kapitel 9 a, skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at

indrette deres virksomhed, så den er i overensstemmelse med lovens bestemmelser, samt at

virksomhederne i sagsbehandlingsperioden i videst muligt omfang skal leve op til kravene i

kapitel 9 a.

Har virksomheden ikke senest den 31. december 2017 sendt en ansøgning om tilladelse til

valutavekslingsvirksomhed til Finanstilsynet, skal udøvelse af valutavekslingsvirksomhed

ophøre.

Til stk. 3.

Den foreslåede overgangsbestemmelse i

stk. 3

indebærer, at Finanstilsynet kan inddrage en

virksomheds registrering til udøvelse af valutavekslingsvirksomhed, såfremt virksomheden,

virksomhedens ledelse eller reelle ejere er dømt for et strafbart forhold, der begrunder en

nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, jf. § 78, stk. 2, i straffeloven.

Kravet om, at der skal være en nærliggende fare for misbrug, betyder, at virksomheden ikke

kan nægtes en tilladelse, alene fordi denne er dømt for en strafbar handling. Henvisningen til

straffeloven indebærer, at Finanstilsynet skal foretage en vurdering efter samme princip, som

domstolene anvender i forbindelse med en rettighedsfrakendelsessag, og i vurderingen

inddrage domspraksis.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at registrerede valutavekslingsvirksomheder

kan udøve aktiviteten uden tilladelse indtil 6 måneder efter lovens ikrafttræden.

Til stk. 4.

Den foreslåede overgangsbestemmelse i

stk. 3

indebærer, at Finanstilsynet kan inddrage en

virksomheds registrering til udøvelse af valutavekslingsvirksomhed, såfremt virksomheden

har indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs eller er under

rekonstruktionsbehandling eller konkursbehandling.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at registrerede valutavekslingsvirksomheder

kan udøve aktiviteten uden tilladelse indtil 6 måneder efter lovens ikrafttræden.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 82: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl., fra erhvervsministeren

Til § 8

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig

anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de

ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.