ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Høringsbrev og høringsliste om lovudkast til Forslag til lov om kapitalmarkeder (hovedlov) og Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansielle rådgivere og forskellige andre love (følgelov)

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 71
Offentligt

UDKAST af 14. december 2016

Fremsat den {FREMSAT} af {Erhvervsministeren}

Forslag

til

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansielle rådgivere og

forskellige andre love

(Gennemførelse af direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) og

ændringer som følge af forordning om markeder for finansielle instrumenter (Mi-

FIR) m.v.)

§1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret bl.a.

ved § 1 i lov nr. 308 af 28. marts 2015, § 1 i lov nr. 334 af 31. marts 2015, § 2 i lov nr. 532 af 29.

april 2015, § 1 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, § 2 i lov nr. 632 af 8. juni 2016 og senest ved

lovforslag nr. L 39, som vedtaget den 2. december 2016, foretages følgende ændringer:

fodnoten

til lovens titel udgår »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af

21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF

og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets

direktiv 93/22/EØF (MiFID), EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1,«, efter » EU-Tidende 2014, nr. L

173, side 190, (BRRD)« indsættes: », dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af

15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349 (MiFID

II)«, og efter »EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 1 (CRR)« indsættes: »og Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 84 (MiFIR)«.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2013/36/EU af 26.

juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselska-

ber, EU-tidende 2013, nr. L 176, side 338, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014

om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse, EU-tidende 2014, nr. L 60, side 34, og dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID

II), EU-tidende 2014, nr. L 173, side 349. I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR), EU-tidende 2014, nr.

L 173, side 84. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hvert medlemsland. Gengivelsen

af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umid-

delbare gyldighed i Danmark.

Side 1 af 195

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Høringsbrev og høringsliste om lovudkast til Forslag til lov om kapitalmarkeder (hovedlov) og Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansielle rådgivere og forskellige andre love (følgelov)

UDKAST af 14. december 2016

§ 1, stk. 2, 1. pkt., ændres

»§ 361, stk. 1, nr. 4,« til: »§ 361, stk. 1, nr. 3,«.

§ 1, stk. 4, 4. pkt.,

ændres »§§ 30, 32 og 43,« til: »§§ 30, 32, 43, 46 a og 46 b,«.

§ 1, stk. 4, 4. pkt.,

indsættes efter »filialer«: »og tilknyttede agenter« og efter »investeringsser-

vice« indsættes: »eller udføre investeringsaktiviteter«, og »43,« udgår.

§ 1, stk. 4,

indsættes efter 4. pkt.: »4. pkt. gælder tilsvarende for § 43 og regler udstedt i medfør

heraf.«

§ 1, stk. 5, 2. pkt.,

indsættes efter »investeringsservice«: »eller udføre investeringsaktiviteter«.

§ 1, stk. 6,

indsættes efter »det finansielle område,«: »og for hvilket land Kommissionen ikke har

vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan

afgørelse ikke længere er gyldig,« og », 43 og 77 e« ændres til: »og 43«.

§ 5, stk. 1, nr. 3,

affattes således:

»3) Investeringsselskab: En juridisk eller fysisk person, hvis faste erhverv eller virksomhed består i

at yde investeringsservice til tredjemand eller udføre investeringsaktiviteter på et professionelt grund-

lag.«

§ 5, stk. 1, nr. 4,

affattes således:

»4) Investeringsservice og investeringsaktivitet: Aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, i forbin-

delse med de i bilag 5 anførte instrumenter.«

10.

§ 5, stk. 1, nr. 18, litra b, c

d, § 5, stk. 1, nr. 28, § 152 k, stk. 5, § 152 l, § 152 y, stk. 1,

§ 374, stk. 4, 1. og 2. pkt.,

ændres »værdipapirer« til: »omsættelige værdipapirer«.

11.

§ 5, stk. 1, nr. 22,

affattes således:

»22) Multilateral handelsfacilitet (MHF): Ethvert system eller enhver facilitet, hvor forskellige tred-

jeparters købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter kan sammenføres, der drives i overens-

stemmelse med reglerne i kapitel 17, 18, 20, 22 og 23 i lov om kapitalmarkeder.«

12.

§ 5, stk. 1, nr. 35, litra a,

ændres »6-9« til: »6-10«.

13.

§ 5, stk. 1,

indsættes som nr.

53-58:

»53) Accessorisk tjenesteydelse: Tjenesteydelser som nævnt i bilag 4, afsnit B.

54) Udførelse af ordrer for investorers regning: Indgåelse af aftaler om køb eller salg på investorers

vegne af et eller flere finansielle instrumenter.

Side 2 af 195

UDKAST af 14. december 2016

55) Handel for egen regning: Handel over egenbeholdningen, som resulterer i handler med et eller

flere finansielle instrumenter.

56) Finansielt instrument: Instrumenter nævnt i bilag 5.

57) Derivat: Derivat som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 29, i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af

forordning (EU) nr. 648/2012.

58) Værtsland for et investeringsselskab: Et land inden for den Europæiske Union eller et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som ikke er investeringsselskabets hjem-

land, og hvor et investeringsselskab har en filial eller yder investeringsservice eller udfører investe-

ringsaktiviteter.

14.

§ 5, stk. 8,

ændres »stk. 1, nr. 16, litra c og d,« til: »stk. 1, nr. 18, litra c og d,«.

15.

§ 7, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Pengeinstitutter kan udøve aktiviteter nævnt i bilag 4, afsnit

A.«

16.

§ 7, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3-8 bliver herefter stk. 2-7.

17.

§ 8, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »§§ 24-26«: », jf. dog stk. 2«.

18.

§ 8, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Realkreditinstitutter, der har tilladelse efter stk. 1, kan udøve de aktiviteter, der er nævnt i

bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 2, i forhold til realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer, særligt

dækkede realkreditobligationer og heraf afledte instrumenter, som nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 samt

bilag 4, afsnit A, nr. 5, når investeringsrådgivningen sker i tilknytning til og som forudsætning for

udførelse af kunders optagelse, indfrielse eller omlægning af et lån med pant i fast ejendom.«.

19.

§ 8, stk. 4, § 77, stk. 1, nr. 4, § 216, stk. 2, 1.

3. pkt., § 354, stk. 6, nr. 20

26, § 354 d, stk.

1, nr. 2, bilag 1, nr. 6, bilag 2, nr. 7, litra e, nr. 8

12,

bilag 3, nr. 1

og to steder i

§ 77, stk.

1, nr. 1,

ændres »værdipapirer« til: »finansielle instrumenter«.

20.

§ 9, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »for tredjemand udøver aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, er

værdipapirhandlere og skal have tilladelse som værdipapirhandlere, jf. dog § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1.«

til: »som et fast erhverv eller på et professionelt grundlag yder investeringsservice eller udfører inve-

steringsaktiviteter der er nævnt i bilag 4, afsnit A, er værdipapirhandlere og skal have tilladelse som

værdipapirhandlere, jf. dog § 7, stk. 1, og § 8, stk. 2«.

21.

§ 9, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »i bilag 4, afsnit B, nævnte aktiviteter« til: »accessoriske tjeneste-

ydelser, der er nævnt i bilag 4, afsnit B«.

Side 3 af 195

UDKAST af 14. december 2016

22.

§ 9, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »i bilag 4, afsnit B, nævnte aktiviteter« til: »accessoriske tjeneste-

ydelser der er nævnt i bilag 4, afsnit B,« og »i bilag 4, afsnit A, nævnte aktiviteter« til: »investerings-

service og investeringsaktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A«.

23.

§ 9, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »§§ 30, 31 eller 33, har eneret til at udføre de i bilag 4, afsnit A,

nævnte aktiviteter med de i bilag 5 nævnte instrumenter (værdipapirer) og med de i lov om værdipa-

pirhandel m.v. § 2, stk. 2, nævnte værdipapirer på erhvervsmæssigt grundlag for tredjemand, jf. dog

§ 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, samt« til: »§§ 30, 31, 33 eller 33 a, har eneret til som et fast erhverv eller på

et professionelt grundlag at udføre investeringsservice og investeringsaktiviteter, der er nævnt i bilag

4, afsnit A, med de finansielle instrumenter, der er nævnt i bilag 5 og med de instrumenter, der er

omfattet af regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, jf. dog«.

24.

§ 9, stk. 3, 2. pkt.,

ophæves.

25.

§ 9, stk. 8, 1. pkt.,

ændres »bilag 4, afsnit A, nr. 3, 6, 7, 8 og 9,« til: »bilag 4, afsnit A, nr. 3, 6,

7-10,«.

26.

§ 9, stk. 9,

ophæves.

Stk. 10-12 bliver herefter stk. 9-11.

27.

§ 9, stk. 10,

der bliver stk. 9, ændres »tilbyde tjenesteydelser« til: »yde investeringsservice og

udføre investeringsaktiviteter«.

28.

Efter § 9 indsættes:

»§ 9 a.

Et fondsmæglerselskab, et pengeinstitut eller et realkreditinstitut kan udpege en fysisk eller

juridisk person som tilknyttet agent, der kan udføre de aktiviteter, der er angivet i stk. 2, på vegne af

fondsmæglerselskabet, pengeinstituttet eller realkreditinstituttet.

Stk. 2.

En tilknyttet agent efter stk. 1 kan:

1) Markedsføre fondsmæglerselskabets, pengeinstituttets eller realkreditinstituts ydelser.

2) Indgå kundeaftaler om investeringsservice.

3) Modtage og formidle ordrer for investors regning til det fondsmæglerselskab, pengeinstitut

eller realkreditinstitut, hvor agenten er tilknyttet, vedrørende et eller flere finansielle instru-

menter.

4) Yde investeringsrådgivning, som nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 5.

5) Opbevare en kundes penge og finansielle instrumenter på vegne af det fondsmæglerselskab,

pengeinstitut eller realkreditinstitut, som har udpeget agenten.

Stk. 3.

Et fondsmæglerselskab, pengeinstitut eller realkreditinstitut, der tilknytter en agent, skal sikre,

at agenten overholder de regler, der er fastsat i denne lov for at udøve de aktiviteter, der er nævnt i

stk. 2, regler fastsat i medfør af denne lov og forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markedet for finansielle instrumenter. Virksom-

heden skal endvidere sikre, at personer hos den tilknyttede agent, som udøver aktiviteter omfattet af

stk. 2, opfylder kravene i § 9 b, stk. 2, nr. 3.

Side 4 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Stk. 4.

Hvis en tilknyttet agent opbevarer kunders penge og finansielle instrumenter, skal det fonds-

mæglerselskab, pengeinstitut eller realkreditinstitut, der har udpeget agenten, sikre, at agenten over-

holder de organisatoriske krav, der følger af § 72 og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.

Stk. 5.

Et fondsmæglerselskab, pengeinstitut eller realkreditinstitut, der tilknytter en agent, er økono-

misk ansvarlig for de aktiviteter, som agenten udøver i henhold til stk. 2. Virksomheden skal endvi-

dere træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at agentens øvrige aktiviteter ikke skader de

aktiviteter, som agenten udfører på vegne af denne.

Stk. 6.

Et fondsmæglerselskab, pengeinstitut eller realkreditinstitut, der tilknytter en agent, skal sikre,

at agenten senest i forbindelse med en henvendelse til en kunde oplyser, at vedkommende er en til-

knyttet agent og navnet på den virksomhed, som vedkommende repræsenterer.

§ 9 b.

En tilknyttet agent, jf. § 9 a, stk. 1, skal registrere sig i Finanstilsynets register over tilknyttede

agenter.

Stk. 2.

Finanstilsynet registrerer en tilknyttet agent, når:

1) Agentens bestyrelse og direktion, eller hvis virksomheden drives som et interessentskab eller en

enkeltmandsvirksomhed den ledelsesansvarlige for virksomheden, godtgør at

a) besidde den erfaring, faglige kompetence og tilstrækkelige viden om de ydelser, som virk-

somheden skal levere,

b) ikke er under konkurs, og

c) ikke er pålagt strafansvar for overtrædelse af den finansielle lovgivning eller anden rele-

vant lovgivning, hvis overtrædelse indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan vare-

tage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde, og

2) Agenten erklærer, at de personer, som udfører aktiviteter omfattet af § 9 a, stk. 2, besidder en

passende viden og erfaring til at kunne levere sådanne ydelser, og kan fremvise en straffeattest

uden påtegning af ubetinget frihedsstraf i 4 måneder eller derover for overtrædelse af straffelo-

vens kapitel 28.

Stk. 3.

En agent kan kun tilknyttes et fondsmæglerselskab, et pengeinstitut eller et realkreditinstitut.

Stk. 4.

Når en agentaftale mellem et fondsmæglerselskab, et pengeinstitut eller et realkreditinstitut og

en tilknyttet agent ophører, skal virksomheden underrette Finanstilsynet herom snarest muligt. Fi-

nanstilsynet sletter den tilknyttede agent fra Finanstilsynets register over tilknyttede agenter.«

29.

§ 10, stk. 2, 2. pkt.,

udgår », nr. 1-3,« og »og med finansielle futures og tilsvarende instrumenter,

der afregnes kontant, fremtidige renteaftaler (FRA-kontrakter), rente- og valutaswaps og swaps på

aktier og aktieindeks, optioner på at erhverve eller afhænde et instrument, der er nævnt i dette stykke,

og optioner på aktie- og obligationsindeks samt valuta- og renteoptioner«.

30.

§ 14, stk. 7,

ændres »eller et realkreditinstitut« til: », et realkreditinstitut eller et fondsmægler-

selskab«.

31.

§ 16

ændres »§ 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »§ 4, stk. 2, i lov om kapitalmar-

keder.«

Side 5 af 195

UDKAST af 14. december 2016

32.

§ 17

ændres »de instrumenter og kontrakter,« til: »de finansielle instrumenter,«.

33.

§ 30, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»1. pkt. gælder tilsvarende for kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til

at udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4 i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et

land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som vil udføre sådanne akti-

viteter her i landet gennem en tilknyttet agent, der er etableret her i landet, hvis aktiviteterne er om-

fattet af instituttets eller selskabets tilladelse i hjemlandet.«

34.

§ 30, stk. 4, nr. 3,

ændres »adresse og« til: »adresse,«.

35.

§ 30, stk. 4, nr. 4,

ændres »§ 35.« til: »§ 35 og«.

36.

§ 30, stk. 4,

indsættes som

nr. 5:

»5) for kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at udføre aktiviteter som

nævnt i bilag 4, oplysning om, hvorvidt filialen har til hensigt at anvende tilknyttede agenter, og

identiteten på disse.«

37.

§ 30

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

Er virksomheden et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse til at

udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4 i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land,

som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som ønsker at udføre sådanne

aktiviteter her i landet gennem en tilknyttet agent, der er etableret her i landet, uden etablering af en

filial, skal Finanstilsynet indhente følgende oplysninger fra hjemlandets tilsynsmyndigheder:

1) En beskrivelse af den tilknyttede agents virksomhed, herunder en beskrivelse af den planlagte

anvendelse af den tilknyttede agent.

2) Oplysninger om kreditinstituttet eller investeringsselskabets organisation, herunder rapporte-

ringsveje, der angiver, hvordan den pågældende agent er indpasset i virksomhedsstrukturen.

3) Den tilknyttede agents navn og adresse samt den tilknyttede agents ledelse.«

Stk. 5-11 bliver herefter stk. 6-12.

38.

§ 30, stk. 9, 1. pkt.,

der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres »stk. 4, nr. 1-4, og stk. 5-8« til: »stk. 4, nr.

1-5, og stk. 5-9,«.

39.

§ 30, stk. 11,

der bliver stk. 12, ophæves.

40.

§ 31, stk. 1,

indsættes efter 3. pkt.:

»Er den udenlandske virksomhed et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse

til at udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4, skal Finanstilsynet fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet

endvidere have modtaget oplysninger, om virksomheden ønsker at udføre aktiviteter som nævnt i

bilag 4 gennem tilknyttede agenter etableret i hjemlandet samt identiteten på disse.«

Side 6 af 195

UDKAST af 14. december 2016

41.

§ 33, stk. 1,

indsættes efter »det finansielle område,«: »og for hvilket land Kommissionen ikke

har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan

afgørelse ikke længere er gyldig,«, og »at udøve tjenesteydelser med værdipapirhandel her i landet«

ændres til: »grænseoverskridende at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter med

eller uden accessoriske tjenesteydelser her i landet til godkendte modparter eller professionelle kun-

der«.

42.

§ 33

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2.

Et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den

Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, som ønsker

at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter med eller uden accessoriske tjeneste-

ydelser her i landet til detailkunder, eller kunder der efter anmodning kan behandles som professio-

nelle kunder, skal have filialtilladelse i medfør af § 33 a, stk. 1.

Stk. 3.

Kravet i stk. 2 omfatter ikke levering af investeringsservice eller investeringsaktiviteter, der

udelukkende iværksættes på de pågældende kunders eget initiativ.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

43.

§ 33, stk. 2,

der bliver stk. 4, indsættes efter »nægte tilladelse,«: »jf. stk. 1,«.

44.

§ 33, stk. 3,

der bliver stk. 5, indsættes efter »tilladelsesproceduren,«: »jf. stk. 1,«.

45.

Efter § 33 indsættes før overskriften før § 34:

»§ 33 a.

Et udenlandsk kreditinstitut eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden

for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal

have tilladelse fra Finanstilsynet til at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter med

eller uden accessoriske tjenesteydelser her i landet gennem en filial.

Stk. 2.

Et udenlandsk kreditinstitut eller investeringsselskab, skal til brug for Finanstilsynets behand-

ling af ansøgningen om tilladelse, jf. stk. 1, indsende følgende oplysninger:

1) Navnet på den kompetente myndighed i hjemlandet og hvis der er flere kompetente myndig-

heder, skal deres respektive kompetenceområder oplyses.

2) Oplysninger om instituttet eller selskabets navn, juridiske form, vedtægtsmæssige hjemsted

og adresse, medlemmer af ledelsesorganet og relevante aktionærer.

3) En beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation og de planlagte

aktiviteter, samt en beskrivelse af eventuel outsourcing af væsentlige aktivitetsområder.

4) Navnene på de personer, der er ansvarlige for ledelse af filialen samt dokumentation for at de

opfylder kravene i § 14, stk. 1, nr. 2, og § 14, stk. 7.

5) Oplysninger om den startkapital, som filialen har fri rådighed over.

Stk. 3.

Finanstilsynet giver tilladelse, jf. stk. 1, når det er godtgjort, at:

1) de aktiviteter, der søges om tilladelse til, er omfattet af det udenlandske kreditinstituts eller

investeringsselskabs tilladelse og er underlagt tilsyn i hjemlandet,

Side 7 af 195

UDKAST af 14. december 2016

2) der mellem Finanstilsynet og de kompetente myndigheder i det udenlandske kreditinstituts

eller investeringsselskabs hjemland foreligger en international samarbejdsaftale, herunder be-

stemmelser om informationsudveksling med henblik på at bevare markedets integritet og be-

skytte investorerne,

3) filialen har fri rådighed over tilstrækkelig startkapital,

4) filialens ledelse opfylder kravene i § 14, stk. 1, nr. 2, og § 14, stk. 7,

5) det udenlandske kreditinstituts eller investeringsselskabs hjemland med Danmark har indgået

en aftale, som fuldt ud overholder standarderne i artikel 26 i Organisationen for Økonomisk

Samarbejde og Udviklings (OECD’s) modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst

og formue, og som sikrer en effektiv informationsudveksling om skatteforhold, herunder mul-

tilaterale skatteaftaler,

6) det udenlandske kreditinstitut eller investeringsselskab indgår i en investorgarantiordning, som

er godkendt eller anerkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3.

marts 1997 om investorgarantiordninger, og

7) filialen vil være i stand til at opfylde kravene i §§ 43, 46 a, 46 b, 71, § 72, stk. 1, 2 og 5, og §

77 e i lov om finansiel virksomhed, §§ 88-95, 98-109, 114, 135-140, § 196, stk. 2, §§ 214 og

218 i lov om kapitalmarkeder samt artikel 3-26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter samt i foranstalt-

ninger vedtaget i medfør heraf.

Stk. 4.

Finanstilsynet meddeler inden 6 måneder efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning, om

tilladelse kan gives.

Stk. 5.

§§ 223 og 224 gælder tilsvarende for inddragelse af tilladelse meddelt efter stk. 1.«

46.

§ 38, stk. 1, nr. 4,

ændres »filialens ledelse og« til: »filialens ledelse,«.

47.

§ 38, stk. 1, nr. 5,

ændres »filialens generalagent.« til: »filialens generalagent, og«.

48.

§ 38, stk. 1,

indsættes som

nr. 6:

»6) for fondsmæglerselskaber, pengeinstitutter og realkreditinstitutter, hvorvidt filialen har til hensigt

at anvende tilknyttede agenter samt identiteten på disse.«

49.

§ 38

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Et fondsmæglerselskab, et pengeinstitut eller et realkreditinstitut, der ønsker at udføre aktivi-

teter som nævnt i bilag 4 gennem en tilknyttet agent, der er etableret i et land inden for Den Europæ-

iske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor selska-

bet eller instituttet ikke har oprettet en filial, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen med føl-

gende oplysninger:

1) I hvilket land den tilknyttede agent er etableret.

2) En beskrivelse af den tilknyttede agents virksomhed, herunder en beskrivelse af den planlagte

anvendelse af den tilknyttede agent.

3) Oplysninger om selskabets eller instituttets organisation, herunder rapporteringsveje, der an-

giver, hvordan den pågældende agent er indpasset i virksomhedsstrukturen.

Side 8 af 195

UDKAST af 14. december 2016

4) Navnet og adressen på den tilknyttede agent samt den tilknyttede agents ledelse.«

Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.

50.

§ 38, stk. 2, 1. pkt.,

der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »Ved etablering af en filial«: »eller

anvendelse af en tilknyttet agent, der er etableret«, og efter »de i stk. 1« indsættes: »og 2«.

51.

§ 38, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »Etableres filialen«: »eller anvendes

der en tilknyttet agent«.

52.

§ 38, stk. 4, 1. pkt.,

der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 3 og 4«.

53.

§ 38, stk. 5, 1. pkt.,

der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 3 og 4«.

54.

§ 38, stk. 6, 1. pkt.,

der bliver stk. 7, 1. pkt., indsættes efter »de i stk. 1«: »og 2«.

55.

§ 39, stk. 1,

indsættes efter 2. pkt.:

»Fondsmæglerselskaber, pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal endvidere oplyse, hvis de øn-

sker at udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4 gennem tilknyttede agenter med hjemsted i Danmark,

samt identiteten på disse.«

56.

§ 39, stk. 2,

indsættes efter 2. pkt.:

»Er virksomheden et fondsmæglerselskab, et pengeinstitut eller et realkreditinstitut meddeler Finans-

tilsynet endvidere identiteten af de tilknyttede agenter, som virksomheden påtænker at anvende, til

tilsynsmyndighederne i værtslandet.«

57.

§ 43, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Erhvervsministeren fastsætter regler om kompetencekrav for ansatte i pengeinstitutter og re-

alkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, filialer af udenlandske pengeinstitutter og investeringssel-

skaber samt tilknyttede agenter omfattet af § 9 a, der yder rådgivning om finansielle instrumenter.

Ministeren fastsætter endvidere regler om kompetencekrav for ansatte i pengeinstitutter og realkre-

ditinstitutter, som præsenterer, tilbyder, rådgiver om eller administrerer boligkreditaftaler.«

58.

§ 61, stk. 5, nr. 2,

ændres »§ 16 i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »§ 3, nr. 2, i lov om

kapitalmarkeder«.

59.

§ 71, stk. 2,

ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

60.

§ 71

indsættes efter stk. 3, som bliver stk. 2, som nye stykker:

»Stk.

Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og forsikringsselskaber skal have

effektive procedurer for godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser, væsentlige ændringer i ek-

sisterende produkter og tjenesteydelser samt distribution af disse. Tilsvarende gælder for investe-

ringsforvaltningsselskaber, som har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1.

Side 9 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Stk. 4.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som en finansiel

virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed og en forsikringsholdingvirksomhed skal træffe for at

have effektive former for virksomhedsstyring, jf. stk. 1-3.«

61.

§ 72, stk. 1

stk. 3, 1.

4. pkt.,

ændres »har tilladelse til at drive virksomhed som« til:

»er«.

62.

§ 72, stk. 2, nr. 1,

ændres »ledelse og ansatte« til: »ledelse, ansatte og tilknyttede agenter«.

63.

§ 72, stk. 2, nr. 2,

affattes således:

»2) have effektive procedurer med henblik på at træffe rimelige foranstaltninger for at hindre interes-

sekonflikter, der kan skade kundernes interesser,«.

64.

§ 75a, stk. 3,

ændres »forsikringsselskab,«: til: »forsikringsselskab og« og »og et fondsmæg-

lerselskab, der alene har tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5,

nævnte tjenesteydelser, som ikke opbevarer kunders midler eller aktiver, og som ikke kan komme i

gældsforhold til deres kunder,« udgår.

65.

§ 77 e

indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 1.

Finansielle virksomheder, der er værdipapirhandlere, samt investeringsforvaltningsselskaber,

der har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, skal sikre, at aflønning

af virksomhedens ansatte ikke er i strid med virksomhedens forpligtelse til at handle i kundernes

bedste interesse, herunder virksomhedens forpligtelser i medfør af § 43, stk. 1, og regler udstedt i

medfør af stk. 2.«

Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.

66.

§ 77 e, stk. 1,

der bliver stk. 2, udgår

»ved

direkte kundekontakt« og

»kunder,

der ikke er pro-

fessionelle kunder eller godkendte modparter« ændres til: »detailkunder«.

67.

§ 77 e, stk. 2

der bliver stk. 3 og 4, ophæves og i stedet indsættes:

»Stk.

Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på forhold omfattet af kollektiv overenskomst.«

68.

§ 79 a, stk. 1,

ændres »værdipapirer« til: »finansielle instrumenter«.

69.

Overskriften efter § 79 a affattes således:

»Nominerings- og risikoudvalg«.

70.

§ 80 a, stk. 1, 2

ændres »fondsmæglerselskab I« til: »fondsmæglerselskab«.

71.

§ 152 i, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »§ 4 a i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »§ 1, stk. 3, i lov om

kapitalmarkeder.«

Side 10 af 195

UDKAST af 14. december 2016

72.

§ 152 m, stk. 1,

ændres »udstedt værdipapirer« til: »udstedt omsættelige værdipapirer«.

73.

§ 183, stk. 4,

ændres »hvis værdipapirer ikke« til: »der ikke udsteder omsættelige værdipapirer,

der«.

74.

§ 224, stk. 1, nr. 1,

ændres »lov om værdipapirhandel m.v.« til: »lov om kapitalmarkeder«, og

»eller forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26.

juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og

investeringsselskaber« ændres til: », forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om

tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter«.

75.

§ 224, stk. 2,

udgår »et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller«.

76.

§ 224, stk. 5,

ophæves.

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 5-7.

77.

§ 226, stk. 1,

ændres »stk. 1, 2, 5 og 6,« til: »stk. 1, 2 og 6,«.

78.

I §

226, stk. 2, 1. pkt.,

udgår »pengeinstituttet, realkreditinstituttet,«.

79.

§ 254, stk. 7,

ændres »§ 58 h i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »§ 206 i lov om kapitalmar-

keder«.

80.

Afsnit X a

ophæves.

81.

§ 343 v, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Stk. 1 finder ikke anvendelse på pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber.«

82.

§ 343 v, stk. 3,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk.

Tilladelse efter stk. 1 kan gives til virksomheder, der opfylder betingelserne i stk. 4 og handler

for egen regning med råvarederivater eller emissionskvoter eller derivater heraf, bortset fra handel

for egen regning ved udførelse af kundeordrer, eller til virksomheder, der yder investeringsservice,

bortset fra handel for egen regning, inden for råvarederivater eller emissionskvoter eller derivater

heraf til kunderne eller leverandørerne i virksomhedens hovederhverv.

Stk. 4.

Tilladelse efter stk. 1 forudsætter, at:

1) aktiviteten efter stk. 3, såvel individuelt som samlet set er en accessorisk aktivitet i forhold til

virksomhedens hovederhverv på koncernniveau, og at dette hovederhverv ikke er ydelse af inve-

steringsservice eller pengeinstitutvirksomhed eller at fungere som prisstiller i forbindelse med

råvarederivater,

2) virksomheden ikke anvender en algoritmisk højfrekvenshandelsteknik, og

Side 11 af 195

UDKAST af 14. december 2016

3) virksomheden hvert år meddeler Finanstilsynet, at den er undtaget fra kravet om tilladelse til at

udføre tjenesteydelser i forbindelse med værdipapirhandel på erhvervsmæssigt grundlag efter

denne lov.«

83.

§ 344, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-

selskaber,«: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014

om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringspro-

dukter til detailinvestorer (PRIIP’er),«

84.

§ 344, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »værdipapirer« til: »omsættelige værdipapirer«, og »§ 83, stk. 2

og 3, og § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v.« ændres til: »§ 213, stk. 1-5 og 8, i lov om kapital-

markeder.«

85.

§ 348, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »§ 28« til: »§§ 27 a og 28«.

86.

§ 354, stk. 1, 4. pkt.,

ændres »§ 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »§ 213, stk.

1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.«

87.

§ 354 a, stk. 1, 2. pkt.,

stk. 3, 3. pkt.,

ændres »lov om værdipapirhandel m.v.« til: »lov om

kapitalmarkeder.«

88.

§ 355, stk. 2, nr. 9,

ændres »§ 14, stk. 1, nr. 1, 2 og 4,« til: »§ 14, stk. 1, nr. 1-3 og 5,«.

89.

§ 355, stk. 2, nr. 10,

ændres »»§ 14, stk. 1, nr. 5 og 6,« til: »»§ 14, stk. 1, nr. 6 og 7,«.

90.

§ 360, stk. 2,

ændres »§ 361, stk. 1, nr. 19« til: »§ 361, stk. 1, nr. 11«.

91.

§ 361

affattes således:

»§ 361.

Følgende fysiske og juridiske personer betaler årligt et grundbeløb til Finanstilsynet:

1) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler 1.050.000 kr.

2) ATP-fonden (tillægspension, midlertidig pensionsopsparing og særlig pensionsopsparing) be-

taler 2.430.000 kr.

3) Hver finansiel holdingvirksomhed og forsikringsholdingvirksomhed betaler 10.000 kr.

4) Hver udsteder af collateralized mortgage obligations, ISPV-obligationer og lignende virksom-

heder betaler 21.000 kr. pr. serie.

5) Lønmodtagernes Dyrtidsfond betaler 1.380.000 kr.

6) Garantifonden for skadesforsikringsselskaber betaler 100.000 kr.

7) Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I betaler samlet 4.750.000 kr.

og fra 2017 samlet 3.100.000 kr. Afgiften fordeles i forhold til den enkelte virksomheds andel

af de omfattede virksomheders samlede bogførte balancesum. Der pålægges altid en mini-

mumsafgift på 4.100 kr.

Side 12 af 195

UDKAST af 14. december 2016

8) Genforsikringsmæglerselskaber betaler 31.000 kr.

9) Virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 12, i lov om forebyggende foranstaltnin-

ger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme betaler 4.100 kr.

10) Investeringsrådgivere betaler 17.000 kr.

11) Betalingsinstitutter, jf. lov om betalingstjenester og elektroniske penge, betaler 85.000 kr.

12) Virksomheder med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester, jf. lov om betalings-

tjenester og elektroniske penge, betaler 8.500 kr.

13) Ejendomskreditselskaber, jf. lov om ejendomskreditselskaber, betaler 28.000 kr.

14) E-pengeinstitutter, jf. lov om betalingstjenester og elektroniske penge, betaler 120.000 kr.

15) Virksomheder med begrænset tilladelse til udstedelse af elektroniske penge, jf. lov om beta-

lingstjenester og elektroniske penge, betaler 12.000 kr.

16) Udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 27 i lov om investeringsforeninger m.v. be-

taler 16.000 kr.

17) For hver meddelelse, anmeldelse eller ansøgning om grænseoverskridende markedsføring af

andele i investeringsinstitutter, jf. §§ 27 og 28 i lov om investeringsforeninger m.v., betales

5.000 kr.

18) En fælles datacentral betaler 110.000 kr. Har en fælles datacentral i et regnskabsår gennem-

snitligt færre end 25 fuldtidsansatte, betaler den fælles datacentral 2.000 kr.

19) Udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde fra et land inden for Den Europæiske

Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og uden-

landske forvaltere af alternative investeringsfonde fra et tredjeland, som Danmark er referen-

celand for, der er meddelt tilladelse til at forvalte danske alternative investeringsfonde, betaler

41.000 kr.

20) Udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde omfattet af kapitel 17 i lov om forval-

tere af alternative investeringsfonde m.v., som er meddelt tilladelse til at markedsføre en uden-

landsk alternativ investeringsfond i Danmark, betaler 4.100 kr. pr. alternativ investeringsfond

og4.100 kr. pr. afdeling i fonden.

21) Virksomheder, der yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, jf. lov om finan-

sielle rådgivere og boligkreditformidlere, betaler 25.000 kr.

22) CO

-kvotebydere betaler 17.000 kr.

23) Boligkreditformidlere, jf. lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, betaler 15.500

kr.

24) En operatør af et reguleret marked betaler 200.000 kr. samt 1.200 kr. pr. finansielt instrument,

der er optaget til handel ved udgangen af året. Afgiften kan dog højst udgøre 5.000.000 kr.

25) Et selskab, der driver en multilateral handelsfacilitet betaler 150.000 kr. samt 1.200 kr. pr.

finansielt instrument, der er optaget til handel ved udgangen af året. Afgiften kan dog højst

udgøre 1.350.000 kr.

26) Et selskab, der driver en organiseret handelsfacilitet betaler 100.000 kr. samt 1.200 kr. pr. fi-

nansielt instrument, der er optaget til handel ved udgangen af året. Afgiften kan dog højst ud-

gøre 700.000 kr.

27) En operatør af et reguleret marked, der har tilladelse til at drive en CO

-auktioneringsplatform

betaler, ud over afgiften efter nr. 25, 50.000 kr.

Side 13 af 195

UDKAST af 14. december 2016

28) En systematisk internalisator betaler 50.000 kr. og 1.200 kr. pr. finansielt instrument, som den

systematiske internalisator forestod handel med ved udgangen af året. Afgiften kan dog højst

udgøre 300.000 kr.

29) Værdipapircentraler (CSD’er) med tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Europæiske

Union og om værdipapircentraler, jf. § 211, stk. 2, nr. 7, i lov om kapitalmarkeder, betaler

3.795.000 kr.

30) Udbydere af dataindberetningstjenester med tilladelse efter kapitel 26 i lov om kapitalmarke-

der betaler 670.000 kr. pr. type af dataindberetningstjeneste, der udbydes.

31) Centrale modparter (CCP’er) med tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsre-

gistre, jf. § 211, stk. 2, nr. 4, i lov om kapitalmarkeder, betaler 670.000 kr.

32) Finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomhe-

der, hvis omsættelige værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og hvis mar-

kedsværdi af de handlede omsættelige værdipapirer er på 1 mia. kr. eller derover ved udgangen

af året, betaler 82.000 kr. Er markedsværdien af de handlede omsættelige værdipapirer på 250

mio. kr. og derover, men under 1 mia. kr. ved udgangen af året, betales 41.000 kr. Er markeds-

værdien af de handlede omsættelige værdipapirer på under 250 mio. kr. ved udgangen af året,

betales 20.500 kr. Afdelinger af danske UCITS, som har udstedt andele, der er optaget til han-

del på et reguleret marked, betaler 10.250 kr.

33) Fysiske eller juridiske personer, som anmoder om Finanstilsynets godkendelse af et prospekt

i henhold til kapitel 3 i lov om kapitalmarkeder, betaler 52.000 kr. i afgift pr. anmodning.

34) Udstedere, der efter egen anmodning har fået tilladelse til, at deres finansielle instrumenter

optages til handel på et reguleret marked, en multilateral handelsfacilitet eller en organiseret

handelsfacilitet i Danmark, betaler 14.000 kr.

35) Udstedere, som anmoder om Finanstilsynets officielle notering af aktier, aktiecertifikater eller

obligationer, betaler 25.000 kr. i afgift pr. anmodning. De pågældende udstedere betaler her-

efter 3.500 kr. årligt, så længe det finansielle instrument er officielt noteret.

36) Værdipapirhandlere, som er forpligtet til at indberette transaktioner med finansielle instrumen-

ter til Finanstilsynet efter artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, betaler:

a) 3.400 kr. for op til 10.000 transaktioner.

b) 17.000 kr. for mellem 10.000 og 100.000 transaktioner.

c) 110.000 kr. for mellem 100.000 og 1 mio. kr. transaktioner.

d) 470.000 kr. for over 1 mio. kr. transaktioner.

Stk. 2.

Grundbeløb, jf. stk. 1, er angivet i 2014-niveau og reguleres årligt svarende til udviklingen i

Finanstilsynets bevilling på finansloven.«

92.

§ 363, stk. 1,

ændres »§ 361, stk. 1, nr. 5« til: »§ 361, stk. 1, nr. 4«.

93.

§ 372 a

indsættes som

stk. 2:

Side 14 af 195

UDKAST af 14. december 2016

»Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler, som er nødvendige for at anvende eller gennemføre

de afgørelser eller retsakter, som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle

instrumenter.«

94.

§ 373, stk. 1,

indsættes efter »§ 33, stk. 1,«: »§ 33 a, stk. 1,«, »§ 38, stk. 1 og 6, og stk. 7, 1.

pkt.,« ændres til: »§ 38, stk. 1, 2 og 7, og stk. 8, 1. pkt.,«, og »§ 343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3, § 343 j,«

udgår.

95.

§ 373, stk. 2,

indsættes efter »§ 77 d, stk. 1-3,«: »§ 77 e, stk. 1,«.

96.

§ 373, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»Med bøde straffes herudover den, som overtræder et forbud eller en begrænsning eller restriktion

meddelt i henhold til artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 om

markeder for finansielle instrumenter samt artikel 17 i Europa-Parlamentets og rådets forordning

(EU) nr. 1286/2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede

investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er).«

97.

§ 403

ophæves.

98.

Bilag 1, nr. 11,

ophæves.

Nr. 12-14 bliver herefter nr. 11-13.

99.

Bilag 1, nr. 12,

der bliver nr. 11, affattes således: »Opbevaring og forvaltning for egen regning i

forbindelse med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter samt opbevaring og forvaltning af

pantebreve«.

100.

»Bilag

3, nr. 3«

ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 3.

101.

Overskriften til

bilag 4

affattes således:

»Investeringsservice, investeringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser«.

102.

bilag 4, afsnit A, nr. 3,

ændres »Forretninger« til: »Handel«.

103.

bilag 4, afsnit A, nr. 8,

indsættes efter »multilaterale handelsfaciliteter«: »(MHF’er)«.

104.

bilag 4, afsnit A,

indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:

»9) Drift af organiserede handelsfaciliteter (OHF’er).«

Nr. 9 bliver herefter nr. 10.

Side 15 af 195

UDKAST af 14. december 2016

105.

bilag 4, afsnit A, nr. 9,

der bliver nr. 10, ændres »de i nr. 1-8 nævnte aktiviteter« til: »de

aktiviteter som nævnt i nr. 1-9, men ikke udstedelse og forvaltning af værdipapirkonti på øverste

niveau som omhandlet i afsnit A, punkt 2, i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om

værdipapircentraler«.

106.

Overskriften til

bilag 5

affattes således:

»Finansielle instrumenter«.

107.

bilag 5, nr. 1, litra a,

ændres », samt aktiebeviser« til: »samt depotbeviser vedrørende aktier«.

108.

bilag 5, nr. 1, litra b,

ændres »beviser for« til: »depotbeviser vedrørende«.

109.

bilag 5, nr. 1, litra c,

ændres »rentesatser« til: »renter«.

110.

Bilag 5, nr. 3,

affattes således:

»Andele i institutter for kollektiv investering«.

111.

bilag 5, nr. 4,

indsættes efter »afkast«: », emissionskvoter«.

112.

bilag 5, nr. 5,

ændres »fremtidige renteaftaler (FRA’er)« til: »terminskontrakter«, og »(af an-

den grund end misligholdelse eller anden årsag til ophør)« ændres til: »af anden grund end mislighol-

delse eller anden ophørsgrund«.

113.

bilag 5, nr. 6,

ændres »eller en multilateral handelsfacilitet« til: », en multilateral handelsfaci-

litet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF), bortset fra engrosenergiprodukter, som hand-

les på en organiseret handelsfacilitet (OHF), og som kun kan afvikles fysisk«.

114.

bilag 5, nr. 7,

ændres »som har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter, idet

der bl.a. tages hensyn til, om de cleares og afvikles via anerkendte clearinginstitutter eller er omfattet

af regelmæssig fastsættelse af margin« til: »og som har karakteristika som andre afledte finansielle

instrumenter«.

115.

Bilag 5, nr. 10

11,

affattes således:

»10) optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA’er) og enhver anden derivataftale, som

vedrører klimatiske variabler, fragtrater, inflationsrater eller andre officielle økonomiske statistikker

samt enhver anden derivataftale, som skal afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en

af parterne ønsker det af anden grund end misligholdelse eller anden ophørsgrund, vedrørende akti-

ver, rettigheder, forpligtelser, indekser og mål, som ikke er omfattet af nr. 1-9 og 11, og som har

karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til, om de handles

Side 16 af 195

UDKAST af 14. december 2016

på et reguleret marked, en organiseret handelsfacilitet (OHF) eller en multilateral handelsfacilitet

(MHF).«

11) emissionskvoter bestående af enhver enhed anerkendt som overensstemmende med kravene i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel

med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet.«

§2

I lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 5.juli 2016,

foretages følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere«.

fodnoten

til lovens titel indsættes efter »EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34«: », og dele af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markedet for finansielle in-

strumenter, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349«.

§ 1, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Loven finder endvidere anvendelse på virksomheder, der udøver investeringsrådgivning og aktivi-

teter omfattet af bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, i lov om finansiel virksomhed, vedrørende finansielle

instrumenter omfattet af bilag 5, nr. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed.«

§ 1, stk. 2,

ændres »aktie- og anpartsselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber),

kommanditselskaber, interessentskaber og enkeltmandsvirksomheder« til: »virksomheder«.

§ 1, stk. 2, § 6, stk. 1

2, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, 1. pkt., § 9, stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10 b, stk. 1, §

11, stk. 6, § 12, stk. 2

3, § 14, stk. 1

§ 18, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »en finansiel

rådgiver«: », en investeringsrådgiver«.

§ 1, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

Loven finder ikke anvendelse på:

Rådgivning om finansielle produkter, som virksomheden udbyder på egne eller andres vegne.

Rådgivning om finansielle produkter eller boligkreditaftaler, til virksomhedens egne medarbej-

dere, eller til medarbejdere i en modervirksomhed, dattervirksomhed eller en af modervirksomhe-

dens andre dattervirksomheder.

Lejlighedsvis eller accessorisk rådgivning om finansielle produkter eller boligkreditaftaler i for-

bindelse med udøvelse af anden erhvervsvirksomhed, hvis denne erhvervsvirksomhed er reguleret

ved lov eller professionen i øvrigt er adfærdsreguleret.

Den rådgivning, som finansielle virksomheder omfattet af § 5, stk. 1, nr. 1 i lov om finansiel

virksomhed yder om finansielle produkter og boligkreditaftaler.

Side 17 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Rådgivning om forsikringer, der ydes af en forsikringsformidler, jf. lov om forsikringsformid-

ling.

Investeringsrådgivning, der ydes af kollektive investeringsordninger reguleret af lov om investe-

ringsforeninger m.v. og lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., og af investerings-

institutter eller pensionskasser samt af depositarer og ledere af sådanne institutter.

Investeringsrådgivning, der ydes af det administrerende selskab i et forsikringsadministrations-

selskab. «.

§ 2

indsættes efter nr. 2 som nye numre:

»3) Investeringsrådgiver: En virksomhed, der udøver investeringsrådgivning.

4) Investeringsrådgivning: Personlige anbefalinger til en kunde enten på anmodning eller på inve-

steringsrådgiverens eget initiativ af en eller flere transaktioner i tilknytning til finansielle instrumen-

ter, jf. bilag 5, nr. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed.«

Nr. 3-7 bliver herefter nr. 5-9.

§ 2, nr. 4,

der bliver nr. 6, indsættes efter »bilag 5«: », nr. 1 og 3,«.

Overskriften til

kapitel 2

affattes således:

»Kapitel 2

Tilladelse til at udføre virksomhed som finansiel rådgiver, investeringsrådgiver og boligkreditfor-

midler«.

10.

§ 3, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»En virksomhed, der udøver investeringsrådgivning, skal have Finanstilsynets tilladelse som inve-

steringsrådgiver.«

11.

§ 3

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

En finansiel rådgiver og en investeringsrådgiver kan desuden modtage og formidle ordrer

vedrørende et eller flere finansielle instrumenter omfattet af bilag 5, nr. 1 og 3, i lov om finansiel

virksomhed, til en fondsmægler samt et pengeinstitut eller et realkreditinstitut med tilladelse som

værdipapirhandler.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

12.

§ 3, stk. 3,

der bliver stk. 4, indsættes efter »finansiel rådgiver«: »eller som investeringsrådgi-

ver«.

13.

§ 4 a, stk. 1

§ 7, stk. 2,

indsættes efter »finansielle rådgivere«: », investeringsrådgivere«.

14.

§ 4 a, stk. 2, nr. 1,

indsættes efter »rådgivningsvirksomhed«: »i investeringsrådgivervirksom-

heden«.

Side 18 af 195

UDKAST af 14. december 2016

15.

§ 5

affattes således:

»§ 5.

En finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler er ud over i de til-

fælde, der er omfattet af § 4, stk. 3, forpligtet til snarest muligt at underrette Finanstilsynet, hvis der

indtræder ændringer i forhold til de oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget og lagt til grund

ved meddelelse af tilladelse som henholdsvis finansiel rådgiver, investeringsrådgiver eller boligkre-

ditformidler.

Stk. 2.

Virksomheder omfattet af denne lov skal én gang om året indberette virksomhedens omsæt-

ning, antal kunder, antal ansatte med kundekontakt og antal indgåede kundeaftaler til Finanstilsynet.

Stk. 3.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om indberetningen efter stk. 2.«

16.

Efter § 7 a indsættes:

»§ 7 b.

En investeringsrådgiver og en finansiel rådgiver skal have en lønpolitik, der fremmer rimelig

behandling af kunder og forebygger interessekonflikter, for ansatte, der yder investeringsrådgivning

og modtager og formidler ordrer til en værdipapirhandler. Investeringsrådgiver og den finansielle

rådgiver skal endvidere sikre, at aflønning af ansatte ikke er i strid med investeringsrådgiverens eller

den finansielle rådgivers forpligtelse til at handle i kundernes bedste interesse, herunder forpligtelser

i medfør af § 7, stk. 1, og regler udstedt i medfør af stk. 2.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse på forhold omfattet af kollektiv overenskomst.«

17.

§ 9, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »produkter«: », medmindre den fulde provision videregives til

kunden«.

18.

§ 10 a

ophæves.

19.

§ 11, stk. 5, 1. pkt.,

indsættes efter »jf. § 7«: », stk. 2 og 3«.

20.

§ 11, stk. 5, 3. pkt.,

ændres: »§ 28« til »§§ 27a og 28«.

21.

§ 11, stk. 6,

ændres »en finansiel rådgiver eller en boligkreditformidlers kunder« til: »kunder

hos en virksomhed omfattet af loven«.

22.

§ 12, stk. 2

ændres »en finansiel rådgiver og hos en boligkreditformidler« til: »en virk-

somhed omfattet af loven«.

23.

§ 14, stk. 1

ændres »en finansiel rådgiver eller en boligkreditformidler« til: »en virksom-

hed omfattet af loven«.

24.

§ 15

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Drives en virksomhed som enkeltmandsvirksomhed, bortfalder tilladelsen, når den ansvarlige

for virksomheden dør.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Side 19 af 195

UDKAST af 14. december 2016

25.

§ 19, stk. 2,

§ 20 a, stk. 1,

indsættes efter »finansiel rådgiver«: », investeringsrådgiver«.

26.

§ 20

indsættes efter »finansielle rådgiveres«: », investeringsrådgiveres«.

27.

§ 21, stk. 2,

indsættes efter »den finansielle rådgiver«: », investeringsrådgiveren«, og i

§ 21,

stk.

nr. 2,

ændres »yde rådgivning om finansielle produkter til forbrugere« til: »udøve virksomhed

omfattet af loven«.

28.

§ 22

ændres »Finansielle rådgivere og boligkreditformidlere« til: »Virksomheder omfattet af

loven«.

29.

§ 26, stk. 2,

indsættes efter »Overtrædelse af«: »§ 7 b, stk. 1,«.

§3

I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 1065 af 22. august 2013, som ændret ved §

10 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 11 i lov nr. 403 af 28. april 2014 og § 10 i lov nr. 532 af 29. april

2015, foretages følgende ændring:

§ 12, stk. 4,

ændres »lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere« til: »lov om finan-

sielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere«.

§4

I lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april 2015, som

ændret ved lov nr. 1410 af 4. december 2015 og § 27 i lov nr. 375 af 27. april 2016 foretages følgende

ændring:

§ 93, stk. 1, 2. pkt.,

stk. 3, 3. pkt.,

ændres »lov om værdipapirhandel m.v.« til: »lov om kapi-

talmarkeder.«.

§5

I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 6. juli

2016, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1, nr. 8, litra b,

ændres »artikel 4, stk. 1, nr. 22« til: »artikel 4, stk. 1, nr. 26« og to steder

ændres »direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter« til: »Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-

strumenter«.

Side 20 af 195

UDKAST af 14. december 2016

§ 3, stk. 1, nr. 19,

affattes således: »Finansielt instrument: Et finansielt instrument som omfattet

af bilag 5 i lov om finansiel virksomhed«.

§ 3, stk. 1, nr. 25, 33

46,

ændres »artikel 4, stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter« til: »artikel 4, stk. 1,

nr. 21, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finan-

sielle instrumenter«.

§ 3, stk. 1, nr. 37,

ændres »bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21.

april 2004 om markeder for finansielle instrumenter« til: »bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/65/EF af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter«.

§ 8, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »§§ 43 og 72« til: »§ 43, § 71, stk. 4, og § 72«.

I § 8 indsættes som nyt

stk. 6:

»Stk.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til de effektive procedurer for

godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser, væsentlige ændringer i eksisterende produkter og

tjenesteydelser samt distribution af disse, som forvaltere af alternative investeringsfonde, der har til-

ladelse til at udføre de aktiviteter, som nævnt i bilag 1, nr. 3, skal have, jf. denne lovs § 8, stk. 5, jf. §

71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.«

Efter § 22 indsættes:

»§

22 a.

Forvaltere af alternative investeringsfonde, som ikke er selvforvaltende, der har tilladelse

som investeringsforvaltningsselskab efter § 10 i lov om finansiel virksomhed og udfører aktiviteter

omfattet af tilladelsen, skal sikre, at aflønning af forvalterens ansatte ikke er i strid med forvalterens

forpligtelse til at handle i kundernes bedste interesse, herunder forvalterens forpligtelser i medfør af

§ 18, stk. 1, nr. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og regler om samme udstedt

i medfør af stk. 3.

Stk. 2.

Ansatte hos forvaltere af alternative investeringsfonde omfattet af stk. 1, der sælger eller råd-

giver om finansielle instrumenter omfattet af bilag 5 i lov om finansiel virksomhed samt instrumenter

og kontrakter omfattet af regler udstedt i medfør af § 17 i lov om finansiel virksomhed, må ikke

modtage variable løndele, der er afhængige af opnåelse af et salgsmål for den ansatte, som angiver

en salgsmængde af finansielle instrumenter, der skal være opnået i forhold til detailkunder.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på forhold omfattet af kollektiv overenskomst.«

§ 28, stk. 1,

ændres »værdipapirer« til: »finansielle instrumenter«.

To steder i

§ 46, stk. 1, nr. 2,

ændres »direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for

finansielle instrumenter« til: » Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014

om markeder for finansielle instrumenter«.

Side 21 af 195

UDKAST af 14. december 2016

10.

§ 63, 1. pkt.,

udgår »eller efter reglerne i kapitel 12 i lov om værdipapirhandel m.v. eller regler

udstedt i medfør heraf,«.

11.

§ 155, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 83, stk. 2 og 3, og § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v.« til:

»§ 213, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.«

12.

§ 171, stk. 1, 2. pkt.,

stk. 3, 3. pkt.,

ændres »lov om værdipapirhandel m.v.« til: »lov om

kapitalmarkeder.«

13.

§ 190, stk. 2,

indsættes efter »§ 22, stk. 1-3,«: »§ 22 a, stk. 1,«.

§6

I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som ændret

ved § 8, nr. 1-4 i lov nr. 532 af 29. april 2015, § 2 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, § 10 i lov nr.

262 af 16. marts 2016 og § 10 i lov nr. 631 af 8. juni 2015, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1, nr. 16,

affattes således:

»Reguleret marked: Et marked, som er omfattet af artikel 4, stk. 1, nr. 21, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter«.

§ 2, stk. 1, nr. 17,

ændres »artikel 4, stk. 1, nr. 14, i MiFID-direktivet« til: » artikel 4, stk. 1, nr.

21, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter«.

§ 161, stk. 1, 5. pkt.,

ændres »§ 83, stk. 2-5, og § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »§

213, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.«

§ 175, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »§ 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »§ 213, stk.

1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.«

§ 176, stk. 1, 2. pkt.,

og i

§ 176, stk. 3, 3. pkt.,

ændres »lov om værdipapirhandel m.v.« til: »lov

om kapitalmarkeder.«

§7

I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 21. august 2015,

som ændret ved § 8 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, foretages følgende ændring:

Overalt i loven ændres »værdipapirer« til: »finansielle instrumenter«.

§8

Side 22 af 195

UDKAST af 14. december 2016

I lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 25. juni 2014, foretages føl-

gende ændring:

§ 3 a, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »værdipapirer« til: »finansielle instrumenter«.

§9

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 953 af 14. august 2015, som ændret

ved § 8 i lov nr. 262 af 16. marts 2016, § 8 i lov nr. 631 af 8. juni 2016 og § 2 i lov nr. 638 af 8. juni

2016, foretages følgende ændringer:

To steder i

§ 46 d, stk. 1, nr. 11,

§ 46 d, stk. 1, nr. 12, § 46 e, stk. 2, § 51, nr. 1,

§ 66 a, stk. 6,

nr. 16

22,

ændres »værdipapirer« til: »finansielle instrumenter«.

§ 66 a, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »§ 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »§ 213, stk.

1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.«

§ 66 c, stk. 1, 2. pkt.,

stk. 3, 3. pkt.,

ændres »lov om værdipapirhandel m.v.« til: »lov om

kapitalmarkeder.«

§ 10

I selskabsloven, jf. bekendtgørelse nr. 1089 af 14. september 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 262

af 16. marts 2016, foretages følgende ændringer:

§ 5, nr. 22,

ændres »§ 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »§ 3, nr. 3, i lov om

kapitalmarkeder«.

§ 5, nr. 27,

ændres »§ 16, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »§ 3, nr. 2, i lov om

kapitalmarkeder«.

§ 5

indsættes efter nr. 32 som nyt nummer:

»33)

Værdipapircentral:

Definitionen af værdipapircentral i § 3, nr. 10, i lov om kapitalmarkeder finder anvendelse.«

§ 60, stk. 1,2. pkt.,

udgår », jf. § 7, stk. 1, nr. 3, i lov om værdipapirhandel m.v«.

§ 63, 2. pkt.,

§ 166, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 1, i lov om værdipa-

pirhandel m.v.« til: »værdipapirhandler, jf. § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, samt udenland-

ske kreditinstitutter og investeringsselskaber eller filialer af udenlandske kreditinstitutter og investe-

ringsselskaber omfattet af § 1, stk. 3, §§ 30, 31, 33 og 33 a i lov om finansiel virksomhed, der lovligt

udøver værdipapirhandel her i landet.«

Side 23 af 195

UDKAST af 14. december 2016

§ 70, stk. 2, 3. pkt., § 184, stk. 2, 1. pkt.,

§ 339, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »kapitel 8 i lov om

værdipapirhandel m.v.« til: »kapitel 8 i lov om kapitalmarkeder«.

§ 71, stk. 1, § 104, stk. 2, 2. pkt., § 139 a, stk. 1, § 239, stk. 5, § 257, stk. 5, § 274, stk. 4,

§ 294,

stk. 4,

ændres »i et EU/EØS-land« til: »i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område«.

§ 71, stk. 1,

ændres »§ 31, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »§ 45 i lov om kapitalmar-

keder«, og »lov om værdipapirhandel m.v.« til: »lov om kapitalmarkeder«.

§ 76, stk. 5, 1. pkt., § 338, § 339 stk. 5

6, 1. pkt., § 340, stk. 3, 1. pkt., §, 352, stk. 2,

§ 353

ændres »i et EU- eller EØS-land« til: »i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område«.

10.

§ 146, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »værdipapirhandelsloven« til: »lov om kapitalmarkeder«.

11.

§ 184, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »lov om værdipapirhandel m.v.« til: »lov om kapitalmarkeder.«

12.

I overskriften til

kapitel 18

og i

§ 338, § 339, stk. 6,

§ 340, stk. 3,

udgår »eller en multilateral

handelsfacilitet«.

13.

§ 339, stk. 1,

ændres »kapitel 8 i lov om værdipapirhandel mv.« til: »kapitel 8 i lov om kapital-

markeder«.

14.

§ 340, stk. 1,

ændres »kapitel 8 i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »kapitel 8 i lov om kapital-

markeder.«

§ 11

I lov nr. 712 af 25. juni 2014 om erhvervsdrivende fonde, som ændret ved § 3 i lov nr. 738 af 1. juni

2015, § 3 i lov nr. 262 af 16. marts 2016 og § 4 i lov nr. 631 af 8. juni 2016, foretages følgende

ændring:

§ 41, stk. 1,

ændres »i et EU/EØS-land« til: »i et land inden for Den Europæiske Union eller i et

land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område«.

§ 12

I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1295 af 15. november 2013,

som ændret ved § 2 i lov nr. 616 af 12. juni 2013, § 4 i lov nr. 738 af 1. juni 2015 og § 2 i lov nr. 739

af 1. juni 2015, foretages følgende ændring:

Side 24 af 195

UDKAST af 14. december 2016

§ 18 a, stk. 1,

ændres: »i et EU/EØS-land« til: »i et land inden for Den Europæiske Union eller i

et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område«.

§ 13

I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1580 af 10. december 2015, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 159 a

affattes således:

»§ 159 a.

For virksomheder med hjemsted i Danmark, som har værdipapirer optaget til handel på

et reguleret marked i et EU/EØS-land, påser Finanstilsynet overholdelsen af de i stk. 2 og 3 nævnte

standarder og regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter. Ved behandling af

sager, der vedrører virksomheder omfattet af denne lov, træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsynets

sted, jf. § 213, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen påser, at årsrapporter og delårsrapporter aflagt af virksomheder omfattet

af regnskabsklasse D, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-

land, overholder reglerne for finansiel information i de internationale regnskabsstandarder, jf. Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder og

denne lovs § 137 samt regler i eller fastsat i medfør af denne lov.

Stk. 3.

Kontrollen efter stk. 1 omfatter ligeledes årsrapporter og delårsrapporter udarbejdet af virk-

somheder omfattet af regnskabsklasse A, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret mar-

ked i et EU/EØS-land, når årsrapporten eller delårsrapporten ikke udelukkende anvendes til virksom-

hedens eget brug, jf. § 3, stk. 2.

Stk. 4.

Kontrollen efter stk. 1-3 omfatter ikke overholdelse af indsendelsesfrister m.v. med henblik

på offentliggørelse i Erhvervsstyrelsen.

Stk. 5.

I forbindelse med kontrollen efter stk. 2 og 3 udøver Erhvervsstyrelsen de beføjelser, der

fremgår af denne lovs §§ 160 og 161 og § 162, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, jf. § 213, stk. 4, i lov om

kapitalmarkeder. Endvidere udøver Erhvervsstyrelsen de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i §

213, stk. 4, i lov om kapitalmarkeder.

Stk. 6.

Overholder en virksomhed med hjemsted i Danmark, som har værdipapirer optaget til han-

del på et reguleret marked i et EU/EØS-land, ikke sine forpligtelser efter denne lov, kan Erhvervssty-

relsen give den pågældende virksomhed påbud om at ændre forholdet, herunder påbud om at offent-

liggøre ændrede eller supplerende oplysninger. Finanstilsynet kan suspendere eller slette de berørte

værdipapirer fra optagelse til handel på et reguleret marked i Danmark. Undlader virksomheden at

opfylde et påbud efter 1. pkt., kan Erhvervsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge medlemmerne af

virksomhedens ledelse daglige eller ugentlige tvangsbøder.«

§ 163, stk. 4,

ændres: »jf. § 88, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »jf. § 232, stk. 3, jf.

stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.«

§ 14

Side 25 af 195

UDKAST af 14. december 2016

I lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1167 af 9. septem-

ber 2016, foretages følgende ændring:

§ 1 a, stk. 1, nr. 3, litra a,

ændres »i et EU-land eller et EØS-land« til: »i et land inden for Den

Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område«.

§ 15

I lov om Erhvervsankenævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1374 af 10. december 2013, som ændret ved

§ 135 i lov nr. 712 af 25. juni 2014, foretages følgende ændring:

§ 1, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »lov om værdipapirhandel m.v.« til: »lov om kapitalmarkeder.«

§ 16

I lov om en indskyder- og investorgarantiordning, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 8. juli 2015, som

ændret ved § 7 i lov nr. 1563 af 12. december 2015, foretages følgende ændringer:

Overalt i loven ændres »værdipapirer« til: »finansielle instrumenter«.

§ 11, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Ved finansielle instrumenter forstås i denne lov instrumenter som nævnt i § 4 i lov om kapi-

talmarkeder.«

§ 17

I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 17. januar 2014, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 249 af

21. marts 2012 og senest ved § 3 i lov nr. 400 af 2. maj 2016, foretages følgende ændring:

§ 305, 1. pkt.,

ændres »værdipapirer« til: »finansielle instrumenter«.

§ 18

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1255 af 16. november 2015, som ændret ved § 10 i lov nr.

1741 af 22. december 2015, § 1 i lov nr. 1867 af 29. december 2015 og senest ved § 5 i lov nr. 632

af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

§ 526, stk. 3,

ændres »jf. § 59, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »jf. § 3, nr. 34, i lov

om kapitalmarkeder.«

§ 526, stk. 4, 3. pkt.,

ændres »jf. § 59, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »jf. § 3, nr. 34,

i lov om kapitalmarkeder«.

Side 26 af 195

UDKAST af 14. december 2016

§ 538 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »Værdipapirer, jf. § 2 i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »Finan-

sielle instrumenter, jf. § 4 i lov om kapitalmarkeder«, og »en værdipapirhandler, jf. § 4 i lov om

værdipapirhandel m.v.« ændres til: »et fondsmæglerselskab, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra c, i lov om

finansiel virksomhed.«

§ 557, 1. pkt.,

ændres »værdipapirer, jf. § 2 i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »finansielle

instrumenter, jf. § 4 i lov om kapitalmarkeder«, og i

2. pkt.

ændres »værdipapirer« til: »finansielle

instrumenter«, og »en værdipapirhandler, jf. § 4 i lov om værdipapirhandel m.v.« ændres til: »et

fondsmæglerselskab, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra c, i lov om finansiel virksomhed.«

§ 19

I lov nr. 403 af 28. april 2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel

m.v., straffeloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., retsplejeloven og forskel-

lige andre love (Indførelse af regler, der giver pensionskunder ret til at få den samlede økonomiske

værdi af deres pensionsordning overført i forbindelse med visse tilfælde af omvalg, direktørers og

andre ledende medarbejderes mulighed for at deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirk-

somhed, krav til sammensætningen af bestyrelsen i en fond eller forening, der ejer et realkreditaktie-

selskab, ændring af reglerne om straf for overtrædelse af CO2-auktioneringsforordningen, regulering

af CO2-kvotebydere, ændringer af reglerne om forvaltere af alternative investeringsfondes mulighe-

der for at markedsføre alternative investeringsfonde, herunder undtagelse af markedsføring af andele

i fondene til medarbejdere og visse detailinvestorer fra kravet om særlig markedsføringstilladelse og

indførelse af mulighed for, at forvaltere fra tredjelande kan markedsføre fonde til detailinvestorer,

ændring af grænsen for tilbudspligten i værdipapirhandelsloven samt bedre sikring af mindre aktio-

nærers rettigheder, forbud mod brug af variabel løn, der er afhængig af opnåelse af et bestemt salgs-

mål til detailkunder, ændring af reglerne om tilsyn med fælles datacentraler, tilsyn med depositarer

for alternative investeringsfonde m.v.), foretages følgende ændring:

§ 1, nr. 43

46,

ophæves.

§ 20

I lov nr. 333 af 31. marts 2015 om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder

foretages, som ændret ved § 5 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, følgende ændringer:

§ 25, stk. 3, nr. 6,

ændres »§ 57 a i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »kapitel 32 i lov om

kapitalmarkeder«.

§ 31, stk. 1,

ændres »fyldestgørelsesgrund eller en insolvensbehandling som defineret i § 58 h,

stk. 1, 2. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »fyldestgørelsesgrund som defineret i § 5, nr. 6, i

lov om kapitalmarkeder, eller en insolvensbehandling, som defineret i § 5, nr. 7, i lov om kapitalmar-

keder«.

Side 27 af 195

UDKAST af 14. december 2016

§ 36, stk. 1,

ændres »kapitel 18 a i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »kapitel 36 i lov om

kapitalmarkeder«.

§ 40, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

En overdragelse eller en ophævelse eller ændring af vilkår, jf. stk. 1, kan ikke i sig selv

indebære en tilbagekaldelse af en overførselsordre i strid med § 166 i lov om kapitalmarkeder og kan

ikke ændre eller hindre gennemførelsen af endeligt indgåede overførselsordrer, jf. § 166 i lov om

kapitalmarkeder, eller beskyttelsen af sikkerhedsstillelse, jf. §§ 167-169 i lov om kapitalmarkeder.«

§ 43, stk. 1, nr. 3,

ændres »værdipapirhandelsloven« til: »lov om kapitalmarkeder«.

§ 47, stk. 1,

ændres »kapitel 8 i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »kapitel 8 i lov om kapital-

markeder«.

§ 47, stk. 2,

ændres »lov om værdipapirhandel m.v.« til: »lov om kapitalmarkeder«.

§ 21

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 4. juli 2016, foretages følgende ændringer:

§ 169

ændres »værdipapir« til: »finansielt instrument«.

§ 296, stk. 1, nr. 1,

ændres »værdipapirer« til: »finansielle instrumenter«.

§ 22

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 3, træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 3.

Investeringsrådgivere, der, jf. § 343 f i lov om finansiel virksomhed, er notificeret til at udøve

virksomhed i form af grænseoverskridende tjenesteydelser i et land inden for den Europæiske Union

eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan fortsat yde investe-

ringsrådgivning til kunder i disse lande, hvis kundeforholdet er etableret inden den 1. januar 2018.

Stk. 4.

§ 22 a i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som affattet ved denne lovs §

5, nr. 7, finder anvendelse på aftaler om aflønning, der indgås, genforhandles, forlænges eller fornyes

efter lovens ikrafttræden.

Stk. 5.

Bekendtgørelse nr. 1228 af 31. oktober 2010 om investeringsrådgiveres ansvarsforsikring for-

bliver i kraft, indtil den ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af lov om finansielle rådgi-

vere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere.

Stk. 6.

Bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.v. og

bekendtgørelse nr. 1723 af 16. december 2015 om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v.

forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves.

Side 28 af 195

UDKAST af 14. december 2016

§ 23

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og §§ 1-14 og 16-21 gælder ikke for Grønland, jf. dog stk. 2

og 3.

Stk. 2.

§§ 1, 2, 4-6, 8, 12, 13, 16, 17, 19 og 20, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i

kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Stk. 3.

§§ 1-15, 17, 18, 20 og 21, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grøn-

land med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Side 29 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Investeringsservice og investeringsaktiviteter, der kræver tilladelse

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Erhvervsministeriet overvejelser

2.1.3. Lovforslagets indhold

2.2. Ophævelse af krav om særskilt værdipapirhandlertilladelse for penge- og realkreditinsti-

tutter

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Erhvervsministeriet overvejelser

2.2.3. Lovforslagets indhold

2.3. Regulering af tilknyttede agenter

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Erhvervsministeriet overvejelser

2.3.3. Lovforslagets indhold

2.4. Ophævelse af regler om investeringsrådgivere i lov om finansiel virksomhed og indsættelse

i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Erhvervsministeriet overvejelser

2.4.3. Lovforslagets indhold

2.5. Filialer og grænseoverskridende aktiviteter for selskaber i et andet EU/EØS-land m.v.

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Erhvervsministeriet overvejelser

2.5.3. Lovforslagets indhold

2.6. Filialer og grænseoverskridende aktiviteter for tredjelandsselskaber

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Erhvervsministeriet overvejelser

2.6.3. Lovforslagets indhold

2.7. Aflønning af ansatte, der sælger eller rådgiver om finansielle instrumenter

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Erhvervsministeriet overvejelser

2.7.3. Lovforslagets indhold

2.8. Krav om nomineringsudvalg

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Erhvervsministeriet overvejelser

2.8.3. Lovforslagets indhold

Side 30 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Organisation og indretning af værdipapirhandlere

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Erhvervsministeriet overvejelser

2.9.3. Lovforslagets indhold

2.10. Krav om interne retningslinjer for produktgodkendelse

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Erhvervsministeriet overvejelser

2.10.3. Lovforslagets indhold

2.11. Liste over finansielle instrumenter

2.11.1. Gældende ret

2.11.2. Erhvervsministeriet overvejelser

2.11.3. Lovforslagets indhold

2.12. Justering af reglerne om tilladelse som CO

-kvotebyder

2.12.1. Gældende ret

2.12.2. Erhvervsministeriet overvejelser

2.12.3. Lovforslagets indhold

2.13. Whistleblowerordning

2.13.1. Gældende ret

2.13.2. Erhvervsministeriet overvejelser

2.13.3. Lovforslagets indhold

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

4.1. Betaling af afgifter til Finanstilsynet

4.2. Tilknyttede agenter

4.3. Overflytning af reguleringen af investeringsrådgivere til lov om finansielle rådgivere og

boligkreditformidlere og gennemførelse af MiFID II’s regler for investeringsrådgivere

4.4. Whistleblowerordningen

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Ligestillingsmæssige konsekvenser

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

2.9.

Side 31 af 195

UDKAST af 14. december 2016

1. Indledning

Som opfølgning på den finansielle krise blev der på G20-topmødet i London i 2009 truffet beslutning

om at styrke det finansielle system. Et vigtigt element i styrkelsen var at udvide den finansielle regu-

lering og opbygge et mere finmasket net for tilsynet med kapitalmarkederne.

Det har udmøntet sig i et nyt og revideret regelsæt for værdipapirer, investeringsformidlere og mar-

kedspladser og er sammensat af et rammedirektiv, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFID II), og to

rammeforordninger, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014

om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFIR) og Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug)

(herefter markedsmisbrugsforordningen). Disse suppleres af 128 delegerede retsakter, tekniske stan-

darder, anbefalinger og retningslinjer.

De tre EU-retsakter erstatter tidligere EU-retsakter. Markedsmisbrugsforordningen erstatter Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (mar-

kedsmisbrug) (herefter markedsmisbrugsdirektivet), mens MiFID II og MiFIR erstatter Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (her-

efter MiFID I).

Der er tale om det mest betydningsfulde reguleringsinitiativ inden for kapitalmarkedsområdet siden gen-

nemførelsen af Børsreform II, der dannede grundlag for udarbejdelsen af lov om værdipapirhandel m.v.

i 1995. Markedsmisbrugsforordningen træder i kraft den 3. juli 2016, mens MiFID II og MiFIR træder i

kraft den 3. januar 2017.

De ændringer i lov om værdipapirer m.v., som markedsmisbrugsforordningen foranledigede, er gennem-

ført ved lov nr. 632 af 8. juni 2016 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virk-

somhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., straffeloven og retsplejeloven. Lov nr.

632 af 8. juni 2016 gennemfører endvidere dele af MiFID II.

MiFID II og MiFIR bygger videre på den eksisterende regulering af kapitalmarkederne, der bl.a. blev

iværksat med MiFID I. Behovet for en revision er opstået som følge af, at markedsforholdene har

ændret sig væsentligt siden 2004, hvor MiFID I, der er det seneste større reguleringsinitiativ på om-

rådet, blev vedtaget. Med MiFID II og MiFIR moderniseres den eksisterende regulering af kapital-

markederne. Moderniseringen har til formål at sikre ens regler for handlen med finansielle instrumen-

ter i EU, øge handelsgennemsigtigheden og styrke forbrugerbeskyttelsesniveauet. Hensigten fra EU-

Kommissionens side har endvidere været at skabe bedre konkurrencemæssige vilkår mellem de ak-

tører, der er til stede på kapitalmarkederne.

Med nærværende lovforslag gennemføres de dele af MiFID II, der som følge af den gældende gen-

nemførelse af MiFID I er reguleret i lov om finansiel virksomhed, lov om finansielle rådgivere m.fl.

Side 32 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Parallelt med dette lovforslag fremsættes lov om kapitalmarkeder, der gennemfører de dele af MiFID

II og MiFIR, der for nuværende er reguleret i lov om værdipapirhandel m.v.

Gennemførelsen af MiFID II giver bl.a. anledning til at ophæve det særskilte krav om værdipapir-

handlertilladelse for penge- og realkreditinstitutter. Det betyder, at penge- og realkreditinstitutter

fremover kan yde investeringsservice og udøve investeringsaktiviteter som følge af den almindelige

penge- og realkreditinstituttilladelse. Som følge af MiFID II indføres mulighed for, at fondsmæglere

og visse andre finansielle virksomheder, der leverer investeringsservice, kan tilknytte agenter, der

kan udføre markedsføring, investeringsrådgivning og formidling af ordrer på vegne af virksomhe-

derne. Dermed får disse virksomheder en ny distributionskanal for visse af deres ydelser.

Lovforslaget medfører herudover bl.a., at reguleringen af investeringsrådgivere flyttes fra lov om

finansiel virksomhed til lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere. Dermed samles og

ensartes reguleringen af alle typer finansielle rådgivere, der betjener forbrugere, i én lov. Overflyt-

ningen indebærer ikke realitetsændringer i reguleringen af investeringsrådgivere, bortset fra at der

indføres visse oplysningsforpligtelser vedrørende rådgivernes uafhængighed, som følger af MiFID

II. Samtidig vil investeringsrådgivere og finansielle rådgivere fremadrettet få mulighed for ikke blot

at rådgive om investeringer, men også at modtage og videreformidle ordrer.

Herudover udvides listen over finansielle instrumenter i lov om finansiel virksomhed med bl.a. emis-

sionskvoter, ligesom listen over investeringsservice og investeringsaktiviteter som noget nyt medta-

ger drift af organiserede handelsfaciliteter (OHF) som en tilladelseskrævende aktivitet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Investeringsservice og investeringsaktiviteter der kræver tilladelse

2.1.1. Gældende ret

De gældende regler i § 9 i lov om finansiel virksomhed fastlægger virksomhedsområdet, tilladelses-

kravet og eneretten for virksomheder, der ønsker at drive virksomhed som værdipapirhandler. Be-

stemmelsen er udtryk for såvel en gennemførelse af bestemmelser herom i MiFID I som en særlig

dansk regulering, der tillægger værdipapirhandlere samt udenlandske kreditinstitutter og nærmere

angivne investeringsselskaber eneret til at formidle og udføre valutaspotforretninger i investerings-

øjemed med henblik på, at investorerne opnår fortjeneste ved kursændring på valuta. Instrumentet

valutaspotforretninger er omfattet af bilag 5, nr. 11, til den gældende lov om finansiel virksomhed,

men fremgår ikke af listen over finansielle instrumenter i MiFID I eller MiFID II.

Endvidere regulerer § 9 i lov om finansiel virksomhed krav til startkapitalen for selskaber, der ønsker

at få tilladelse som fondsmæglerselskab. Kravene til startkapitalen for fondsmæglerselskaber gen-

nemfører krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til

at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber

(herefter CRD IV).

Side 33 af 195

UDKAST af 14. december 2016

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Gennemførelsen af MiFID II giver anledning til enkelte tilføjelser og præciseringer i § 9 i lov om

finansiel virksomhed, herunder særligt som følge af udvidelsen af den gældende liste over investe-

ringsservice og investeringsaktiviteter i bilag I, afsnit A og B, til MiFID II, der foreslås gennemført i

bilag 4 til lov om finansiel virksomhed. Udvidelsen af listen i bilag 4 indebærer, at visse værdipapir-

handlere fremover kan få tilladelse til drift af en organiseret handelsfacilitet (OHF), der er en ny type

markedsplads, der indføres som et supplement til de eksisterende typer af markedspladser i MiFID I.

Endvidere indebærer lovforslaget vedrørende ændring af bilag 5 til lov om finansiel virksomhed kon-

sekvensændringer vedrørende eneretten til formidling og udførelse af valutaspotforretninger, ligesom

ophævelsen af kravet om, at penge- og realkreditinstitutter skal have en særskilt værdipapirhandler-

tilladelse, jf. de almindelige bemærkningers afsnit 2.2, også giver anledning til ændringer i bestem-

melsen.

2.1.1. Lovforslagets indhold

Med forslaget til § 9, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed indføres krav om, at selskaber, der som

følge af udvidelse af listen over investeringsservice og investeringsaktiviteter i bilag 4 til lov om

finansiel virksomhed, søger om tilladelse til at drive en organiseret handelsfacilitet, skal have en

startkapital, der mindst udgør et beløb svarende til 730.000 euro. Der er tale om en ny aktivitet, der

ikke tidligere har været omfattet af bilag 4 til lov om finansiel virksomhed og dermed heller ikke af

krav til startkapital.

Endvidere foreslås det i § 9, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed at ophæve eneretten for værdipa-

pirhandlere samt udenlandske kreditinstitutter og nærmere angivne investeringsselskaber til at for-

midle og udføre valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på, at investorerne opnår

fortjeneste ved kursændring på valuta. Hermed vil disse aktiviteter ikke længere kræve en tilladelse

som dansk værdipapirhandler, udenlandsk kreditinstitut eller investeringsselskab. Dette sker som

konsekvens af, at det i nærværende lovforslag foreslås at ophæve bilag 5, nr. 11, til lov om finansiel

virksomhed, hvorved valutaspot i investeringsøjemed ophæves fra listen over instrumenter, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 112, hvor bilag 5, nr. 10 og 11, nyaffattes. Formålet hermed er at ensrette listen

over finansielle instrumenter i lov om finansiel virksomhed med listen over finansielle instrumenter

i MiFID II. De forslåede ændringer skal sikre en direktivkonform gennemførelse af listen over finan-

sielle instrumenter.

Som konsekvens af ophævelsen af kravet om særskilt værdipapirhandlertilladelse for penge- og real-

kreditinstitutter foreslås det, at penge- og realkreditinstitutterne bliver omfattet af værdipapirhandler-

begrebet, når de udøver aktiviteter omfattet af bilag 4, afsnit A, i lov om finansiel virksomhed og

dermed i denne sammenhæng skal opfylde relevante krav for værdipapirhandlere, selvom særskilt

værdipapirhandlertilladelse ikke længere er påkrævet for disse institutter.

Herudover foreslås det at tilrette termerne, så de er i overensstemmelse med den danske sprogudgave

af MiFID II.

Side 34 af 195

UDKAST af 14. december 2016

2.2. Ophævelse af krav om særskilt værdipapirhandlertilladelse for penge- og realkreditinstitutter

2.2.1. Gældende ret

I dag gælder der i § 8, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed et krav om værdipapirhandlertilladelse

for penge- og realkreditinstitutter for, at de pågældende institutter kan udøve udvalgte aktiviteter om-

fattet af bilag 4 til lov om finansiel virksomhed. Penge- og realkreditinstitutter kan endvidere uden

særskilt tilladelse som værdipapirhandler udføre visse aktiviteter, der ellers ville udløse krav om en

tilladelse som værdipapirhandler, da disse aktiviteter anses for at udgøre en integreret del af hen-

holdsvis pengeinstitut- eller realkreditinstitutvirksomheden.

Reglerne om, at visse aktiviteter kræver særskilt værdipapirhandlertilladelse, og at andre aktiviteter

kan udøves af virksomhederne i kraft af deres tilladelser til udøvelse af penge- eller realkreditinsti-

tutvirksomhed er indført ved vedtagelsen af lov om finansiel virksomhed i 2003.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Forslaget har til formål at gennemføre MiFID II og skal sikre, at reglerne i MiFID II gennemføres

direktivnært og konsekvent. Det følger således af præamblen til MiFID II, at penge- og realkreditin-

stitutter, som har tilladelse i henhold til CRD IV, ikke bør have behov for anden tilladelse for at yde

investeringsservice og udøve investeringsaktiviteter. Når et penge- og realkreditinstitut beslutter at

yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter, bør den kompetente myndighed, før den

giver en tilladelse i henhold til CRD IV, kontrollere, at instituttet opfylder de relevante bestemmelser

i MiFID II.

2.2.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at ophæve det særskilte krav om værdipapirhandlertilladelse for penge- og realkreditin-

stitutter. Det betyder, at penge- og realkreditinstitutter fremover kan yde investeringsservice og udøve

investeringsaktiviteter som følge af den almindelige penge- og realkreditinstituttilladelse. Som følge

heraf foreslås reglerne for penge- og realkreditinstitutters tilladelse ændret, således at der ikke læn-

gere gælder et krav om særskilt værdipapirhandlertilladelse. Penge- og realkreditinstitutter vil frem-

over kunne udøve de aktiviteter, som fremgår af bilag 4 i lov om finansiel virksomhed, i kraft af den

almindelige penge- og realkreditinstituttilladelse, såfremt det er foreneligt med institutternes virk-

somhedsområde. Som en del af forslaget vil de investeringsaktiviteter, der hidtil er blevet anset for at

være en integreret del af henholdsvis penge- eller realkreditinstitutvirksomheden, fremover blive an-

set for at være investeringsaktiviteter, da det følger af MiFID II, at penge- og realkreditinstitutter skal

kunne udøve investeringsaktiviteter, men at det samtidig skal være klart, hvornår de gør dette, og at

dette indebærer, at de skal opfylde kravene i MiFID II.

Værdipapirhandlerbegrebet opretholdes som fællesbetegnelse for de virksomheder, som udøver akti-

viteter omfattet af bilag 4. Det betyder, at penge- og realkreditinstitutter er værdipapirhandlere, når

de udøver aktiviteter omfattet af bilag 4.

Side 35 af 195

UDKAST af 14. december 2016

2.3 Regulering af tilknyttede agenter

2.3.1. Gældende ret

En værdipapirhandler er efter den gældende definition i § 9 i lov om finansiel virksomhed en juridisk

eller fysisk person, hvis virksomhed består i at yde en række former for investeringsservice angivet i

lovens bilag 4. Penge- og realkreditinstitutter kan ligeledes få tilladelse til at udøve investeringsser-

vice. MiFID I overlod det til medlemslandene at bestemme, om de ønskede at tillade de pågældende

virksomheder at anvende tilknyttede agenter. Da direktivet blev gennemført i 2006, valgte Danmark

ikke at udnytte denne mulighed, bl.a. fordi der ikke var tradition for, at virksomheder, der udøver

investeringsservice i Danmark, benyttede sådanne agenter.

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Efter MiFID II skal medlemslandene tillade, at et investeringsselskab kan tilknytte agenter. Agenten

kan markedsføre ydelser for selskabet, indgå aftaler om at yde investeringsservice og udføre visse

aktiviteter på vegne af selskabet og under dettes fulde ansvar. Sådanne tilknyttede agenter skal regi-

streres i et offentligt register og skal overholde visse forpligtelser. Blandt disse forpligtelser kan næv-

nes, at agentvirksomhedens ledelse skal opfylde visse krav til egnethed og hæderlighed, og at perso-

ner i agentvirksomheden, der udfører aktiviteter omfattet af MiFID II, har passende kompetencer og

ikke er straffet. Endelig er den tilknyttede agent underlagt visse oplysningsforpligtelser i forhold til

de kunder, som vedkommende betjener.

MiFID II åbner endvidere mulighed for, at et medlemsland kan tillade agenter at opbevare kundens

midler og/eller finansielle instrumenter på vegne af og under fuldt ansvar for det selskab, agenten er

knyttet til.

2.3.3 Lovforslagets indhold

Lovforslaget indfører regler om, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber kan

tilknytte agenter, og at disse tilknyttede agenter skal registreres og overholde de krav til at opnå en

registrering, som fremgår af MiFID II.

Finanstilsynet skal sikre, at en virksomhed kun kan operere som tilknyttet agent, hvis det kan sand-

synliggøres, at virksomheden kan leve op til kravene for at opnå en registrering, herunder krav til

agentvirksomhedens ledelse og kompetencekrav til dens ansatte. Finanstilsynet vil derudover skulle

føre tilsyn med, at værdipapirhandlerne kontrollerer, at de af virksomheden udpegede agenter over-

holder de relevante regler og selvstændigt fører tilsyn med, at agenterne overholder de regler, de er

underlagt, herunder særligt reglerne om investorbeskyttelse.

Da MiFID II giver medlemslandene mulighed for at tillade tilknyttede agenter at opbevare kunde-

midler og/eller finansielle instrumenter for kunden på vegne af det selskab, der har udpeget agenten

og under dennes ansvar, indeholder dette lovforslag tillige denne mulighed. Det forudsætter dog, at

det selskab, der udpeger agenten, selv har tilladelse til at føre depot for sine kunder og opbevare deres

midler.

Side 36 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Hvis en agent opbevarer kunders midler og finansielle instrumenter, skal den virksomhed, der har

udpeget agenten, sikre, at agenten overholder de samme organisatoriske krav til dokumentation og

beskyttelsesforanstaltninger, blandt andet i tilfælde af virksomhedens konkurs, som gælder for disse

virksomheder efter § 72 i lov om finansiel virksomhed og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør

heraf.

Som en konsekvens af, at lovforslaget åbner op for, at agenter tilknyttet danske fondsmæglere, pen-

geinstitutter og realkreditinstitutter får mulighed for at opbevare kunders penge og finansielle instru-

menter, vil agenter for udenlandske selskaber, der i deres hjemland har denne mulighed, også have

ret til at opbevare danske kunders penge og finansielle instrumenter under forudsætning af, at agenten

overholder de regler om dokumentation og beskyttelsesforanstaltninger, der gælder i hjemlandet for

den virksomhed, som agenten er tilknyttet.

2.4 Ophævelse af regler om investeringsrådgivere i lov om finansiel virksomhed og indsættelse i lov

om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere

2.4.1. Gældende ret

Kapitel 20 a i lov om finansiel virksomhed fastsætter regler for investeringsrådgivere og er en gen-

nemførelse af reglerne i MiFID I for virksomheder, der yder investeringsrådgivning.

Investeringsrådgivere er investeringsselskaber, der alene har tilladelse til at udøve investeringsråd-

givning i form af personlige anbefalinger til en kunde om transaktioner i tilknytning til et eller flere

finansielle instrumenter.

De gældende regler i lov om finansiel virksomhed giver mulighed for, at man kan drive virksomhed

som investeringsrådgiver i alle virksomhedsformer, herunder som enkeltmandsvirksomhed. Der stil-

les ikke et kapitalkrav til virksomheden, men krav om, at denne har tegnet en ansvarsforsikring.

Betingelserne for at opnå en tilladelse som investeringsrådgiver er herudover, at virksomhedens le-

delse opfylder krav om egnethed og hæderlighed, at virksomheden opfylder visse organisatoriske

krav, og at virksomheden efterlever reglerne om investorbeskyttelse i bekendtgørelse nr. 1583 af 18.

december 2013 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.

Lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere regulerer i dag rådgivere, der yder rådgivning

om finansielle produkter til forbrugere. De finansielle rådgivere har således mulighed for at yde in-

vesteringsrådgivning på lige fod med investeringsrådgivere, men kun til forbrugere, hvorimod inve-

steringsrådgivere må yde rådgivning til både forbrugere og erhvervsdrivende.

Hverken investeringsrådgivere eller finansielle rådgivere må i dag modtage eller videreformidle or-

drer vedrørende finansielle instrumenter til en værdipapirhandler.

Side 37 af 195

UDKAST af 14. december 2016

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

I henhold til MiFID II er udgangspunktet, at alle investeringsselskaber skal drives i aktieselskabsform

og opfylde visse kapitalkrav. Virksomheder med den nuværende investeringsrådgivertilladelse lever

ikke op til disse krav, idet de efter de nugældende regler, kan drives i alle virksomhedsformer, her-

under som enkeltmandsvirksomheder og ikke er underlagt kapitalkrav.

Imidlertid giver MiFID II medlemslandene mulighed for ikke at anvende direktivet på fysiske eller

juridiske personer, som kun yder investeringsrådgivning og/eller formidler ordrer vedrørende omsæt-

telige værdipapirer og kollektive investeringsordninger til virksomheder, der efter direktivet har til-

ladelse til at handle værdipapirer. Dog forudsætter det, at virksomheder, der alene udbyder disse ydel-

ser, skal have en national tilladelse og være underlagt visse af direktivets krav, herunder krav til

ledelse, organisation, medarbejderes kompetence og investorbeskyttelse. Desuden skal virksomheden

enten opfylde et kapitalkrav eller have en ansvarsforsikring.

2.4.3. Lovforslagets indhold

Siden gennemførelsen af MiFID I er der indført national dansk regulering af finansielle rådgivere i

lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, som særligt er rettet mod virksomheder, der

alene yder rådgivning om finansielle spørgsmål.

Det foreslås, at reglerne om investeringsrådgivere i lov om finansiel virksomhed flyttes til lov om

finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, så reguleringen af virksomheder, der er fokuseret på

at yde rådgivning om finansielle produkter - bortset fra rådgivning om forsikringer til erhvervsdri-

vende - bliver samlet i én lov og underlagt ensartede regler.

Flytningen af reguleringen af investeringsrådgivere vil i vidt omfang kun have formel betydning, idet

de lovgivningsmæssige rammer i de to nuværende love på de fleste punkter er identiske.

Flytningen vil betyde, at investeringsrådgivere bliver underlagt de generelle regler i lov om finansielle

rådgivere om aflønning, interessekonflikter, indberetninger samt forbud mod at modtage provision,

hvis man anvender betegnelsen uafhængig, og de oplysningsforpligtelser, der er knyttet hertil.

Disse regler svarer til, hvad investeringsrådgivere allerede i dag er underlagt efter lov om finansiel

virksomhed, samt de krav, der fremadrettet stilles i forhold til denne gruppe virksomheder efter Mi-

FID II.

Virksomhederne vil fortsat kunne drives som enkeltmandsvirksomheder eller i andre virksomheds-

former end aktieselskaber, ligesom de fortsat ikke vil være underlagt kapitalkrav, men krav om at

have en ansvarsforsikring.

Side 38 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Imidlertid vil omfanget af finansielle instrumenter, som investeringsrådgivere og finansielle rådgi-

vere fremadrettet kan yde rådgivning om, blive indskrænket som følge af, at deres tilladelser fremad-

rettet skal opfylde betingelserne i MiFID II. Herefter må virksomheder med en national tilladelse yde

investeringsrådgivning om omsættelige værdipapirer som aktier og obligationer samt om andele i

kollektive investeringsordninger omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. eller lov om forval-

tere af alternative investeringsfonde m.v. Virksomhederne må dog ikke yde investeringsrådgivning

om derivater som eksempelvis certifikater, optioner og swaps. I dag må investeringsrådgivere og

finansielle rådgivere rådgive om alle former for finansielle instrumenter.

Denne indskrænkning i rådgivernes rådgivningsvirksomhed, som er nødvendiggjort af MiFID II, vil

have den konsekvens, at virksomheder, der i dag yder den form for rådgivning som eksempelvis

landbrugsrådgivere, og som ønsker at fortsætte hermed, fremadrettet skal have en tilladelse som

fondsmægler og opfylde de betingelser, der er knyttet hertil, herunder kapitalkrav og krav om at virk-

somheden drives i selskabsform.

Som noget nyt vil både investeringsrådgivere og finansielle rådgivere til gengæld få mulighed for

også at modtage og formidle ordrer om transaktioner i de finansielle instrumenter, som de må rådgive

om, til en værdipapirhandler, idet MiFID II giver mulighed herfor. I dag har en investeringsrådgiver

eller en finansiel rådgiver kun mulighed for at give en kunde et investeringsråd, men hvis kunden

ønsker at følge det modtagne råd, skal vedkommende selv afgive de deraf følgende ordrer til en vær-

dipapirhandler. Ændringen vil indebære, at rådgivningsvirksomheden på vegne af kunden kan kom-

munikere en ordre, som er aftalt med kunden, til dennes værdipapirhandler. Rådgivningsvirksomhe-

den må fortsat ikke modtage en ordre og selv gennemføre transaktionen, ligesom virksomheden heller

ikke må modtage kundemidler med henblik på at gennemføre en transaktion eller på vegne af kunden

modtage et provenu fra salget af et eller flere finansielle instrumenter, hvilket følger af MiFID II.

Med den foreslåede ændring vil investeringsrådgivere og finansielle rådgivere få mulighed for at give

deres kunder en mere sammenhængende ydelse, idet de kan give kunden et investeringsråd, opnå

kundens tilslutning til den foreslåede transaktion og herefter kontakte kundens værdipapirhandler og

på kundens vegne anmode om, at transaktionen bliver udført.

Danske investeringsrådgivere vil som følge af MiFID II fremadrettet få en national tilladelse, hvorfor

de ikke længere efter lovens ikrafttræden vil have mulighed for at drive grænseoverskridende virk-

somhed efter reglerne om tjenesteydelsers fri bevægelighed i andre lande inden for Den Europæiske

Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Investeringsrådgi-

vere vil derfor heller ikke længere kunne notificeres til at tilbyde investeringsrådgivning til kunder

uden for landets grænser.

Investeringsrådgivere, der i dag er notificeret til at drive grænseoverskridende virksomhed uden for

Danmark, vil dog have mulighed for fortsat at betjene eksisterende kunder i udlandet i henhold til de

bestående aftaler med kunderne. De må derimod ikke fremadrettet udbyde tjenester i andre EU/EØS-

Side 39 af 195

UDKAST af 14. december 2016

lande m.v. og dermed ikke etablere nye kundeforhold uden for landets grænser eller tilbyde nye ydel-

ser til eksisterende kunder.

Der er i dag ca. 10 danske investeringsrådgivere, som er notificeret til at udøve grænseoverskridende

virksomhed i andre EU/EØS-lande m.v. Der er i dette lovforslag indsat en overgangsordning, som

sikrer, at investeringsrådgivere, der i dag er notificeret til at drive grænseoverskridende virksomhed,

kan yde investeringsrådgivning i eksisterende kundeforhold i de pågældende lande.

Endvidere foreslås der visse ændringer i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, som

har til formål at tilpasse loven til de krav, der gælder for finansielle virksomheder generelt. Det gælder

blandt andet ændringer i bestemmelsen om ledelsespersonernes egnethed og hæderlighed.

Endelig foreslås det, at man erstatter den nuværende forpligtelse for finansielle rådgivere, investe-

ringsrådgivere og boligkreditformidlere til at indsende en årlig erklæring om overholdelse af loven

med krav om indberetning af visse nøgletal om de pågældende virksomheder. Det har således vist

sig, at den årlige erklæring ikke er et hensigtsmæssigt tilsynsredskab, hvorimod indberetning af visse

nøgletal om virksomhederne vil kunne bruges i tilsynsøjemed. Der er samtidig vurderingen, at admi-

nistrative byrder forbundet med at lave disse indberetninger skønnes at være de samme eller mindre

end de byrder, der er forbundet med at udfylde og indsende en årlig erklæring.

2.4.3 Filialer og grænseoverskridende aktiviteter for selskaber i et EU/EØS-land m.v.

2.5.1. Gældende ret

§§ 30 og 31 i lov om finansiel virksomhed indeholder bestemmelser om, hvorledes udenlandske virk-

somheder kan etablere en filial eller udføre grænseoverskridende tjenesteydelser i Danmark, mens

danske finansielle virksomheders virksomhed i et andet EU/EØS-land m.v. er reguleret i §§ 38 og 39

i lov om finansiel virksomhed.

I henhold til gældende ret kan udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt

tilladelse til at yde investeringsservice i et andet EU/EØS-land m.v., anvende tilknyttede agenter i

forbindelse med deres aktiviteter her i landet. Som det fremgår af afsnit 2.3 i de almindelige

bemærkninger, har de tilsvarende danske værdipapirhandlere ikke samme mulighed for at udpege

tilknyttede agenter, hvorfor de heller ikke i forbindelse med deres aktiviteter i andre EU/EØS-lande

m.v. kan anvende tilknyttede agenter.

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

I henhold til MiFID II skal medlemslandene under nærmere angivne betingelser tillade, at et

investeringsselskab udpeger tilknyttede agenter. Samme mulighed for at udpege tilknyttede agenter

foreligger for kreditinstitutter, for så vidt disse yder investeringsservice eller udøver

investeringsaktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksomhed. Dette indebærer,

at danske værdipapirhandlere som noget nyt kan udpege tilknyttede agenter, hvormed

bestemmelserne fra MiFID II vedrørende virksomheders anvendelse af tilknyttede agenter i

Side 40 af 195

UDKAST af 14. december 2016

forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter og etablering i andre EU/EØS-lande m.v. skal

gennemføres for de danske aktører, der ønsker at anvende tilknyttede agenter i forbindelse med

aktiviteter i andre EU/EØS-lande m.v. Endvidere indeholder MiFID II visse ændringer og

præciseringer i relation til anvendelsen af tilknyttede agenter, der ligeledes foreslås gennemført i

relation til udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at yde aktiviteter som nævnt i bilag

4 i et andet EU/EØS-land m.v., og som ønsker at udføre sådan aktivitet her i landet.

2.5.3. Lovforslagets indhold

Lovforslaget giver mulighed for, at danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglersel-

skaber, der yder investeringsservice eller udøver investeringsaktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit

A, til lov om finansiel virksomhed, kan anvende tilknyttede agenter i forbindelse med deres aktiviteter

i andre EU/EØS-lande m.v. Dette kan ske enten i forbindelse med oprettelsen af en filial i et andet

EU/EØS-land m.v. eller ved anvendelse af en tilknyttet agent, der er etableret i et andet EU/EØS-land

m.v., hvor selskabet eller instituttet ikke har oprettet en filial, samt ved anvendelse af en tilknyttet

agent i forbindelse med grænseoverskridende virksomhed fra Danmark i et andet EU/EØS-land m.v.

Lovforslaget indeholder krav om de oplysninger, som selskaberne og institutterne skal indsende til

Finanstilsynet, hvis de ønsker at anvende en tilknyttet agent i et andet EU/EØS-land m.v. eller ved

anvendelse af en tilknyttet agent i forbindelse med grænseoverskridende virksomhed fra Danmark til

et andet EU/EØS-land m.v. Finanstilsynet videresender i forbindelse med notifikationen oplysnin-

gerne til tilsynsmyndighederne i værtslandet. Hvis der er grund til at betvivle, at virksomhedens

administrative og finansielle struktur er forsvarlig, kan Finanstilsynet undlade at fremsende oplysnin-

gerne.

Ligeledes fastlægges det, hvilke oplysninger Finanstilsynet skal indhente fra hjemlandets tilsynsmyn-

digheder, når udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at

yde investeringsservice og investeringsaktiviteter som nævnt i bilag 4 i et andet EU/EØS-land m.v.,

ønsker at udøve aktiviteter her i landet gennem en tilknyttet agent.

2.6. Filialer og grænseoverskridende aktiviteter for tredjelandsselskaber

2.6.1. Gældende ret

§ 33 i lov om finansiel virksomhed indeholder særlige regler for udenlandske kreditinstitutter og in-

vesteringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et tredjeland, og som ønsker at udøve tjenesteydelser

med værdipapirhandel her i landet.

Efter gældende ret skal et udenlandsk kreditinstitut og investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i

et tredjeland, have tilladelse af Finanstilsynet til at udøve tjenesteydelser med værdipapirhandel her i

landet. Endvidere er Finanstilsynet tillagt kompetence til at fastsætte nærmere regler om tilladelses-

proceduren, herunder hvilken dokumentation der skal sendes til Finanstilsynet i forbindelse med an-

søgningen. Herudover fremgår det af § 1, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at loven bl.a. finder

anvendelse på filialer her i landet af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse

i et tredjeland, med de afvigelser, som filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i henhold til

Side 41 af 195

UDKAST af 14. december 2016

international aftale. Videre fremgår det, at Finanstilsynet fastsætter nærmere regler herom. Finanstil-

synet har på baggrund heraf fastsat nærmere regler om tilladelsesproceduren for de pågældende uden-

landske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der ønsker at etablere en filial eller udøve grænse-

overskidende virksomhed til Danmark. Reglerne findes i bekendtgørelse nr. 842 af 6. september 2005

om filialer af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske

Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område og i bekendtgørelse

nr. 979 af 4. december 2003 om tilladelsesproceduren for udenlandske kreditinstitutter og investe-

ringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet

ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som ønsker at udføre tjenesteydelser med

værdipapirhandel i Danmark.

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser

MiFID II og MiFIR indeholder nye bestemmelser, der delvist harmoniserer adgangen for tredjelands-

selskabers ydelse af investeringsservice og investeringsaktiviteter i Danmark med øvrige EU/EØS-

lande m.v. Dette område er i dag nationalt reguleret i de forskellige medlemslande. Tredjelandssel-

skaber, der er meddelt tilladelse efter disse nationale regler i dag, er således ikke omfattet af den frie

udvekling af tjenesteydelser eller etableringsretten i andre EU/EØS-lande m.v. Af hensyn til harmo-

nisering og under hensyntagen til et princip om, at tredjelandsselskaber ikke bør behandles mere lem-

peligt end virksomheder fra EU/EØS-lande m.v., indeholder MiFID II således nye regler om tredje-

landsselskabers ydelse af investeringsservice og udførelse af investeringsaktiviteter gennem opret-

telse af en filial. Det er i forbindelse hermed valgfrit for de enkelte EU/EØS-lande m.v., om de ønsker

at stille krav om etablering af en filial ved levering af investeringsservice eller investeringsaktiviteter

til detailkunder eller kunder, der efter anmodning kan behandles som professionelle kunder.

Bestemmelserne i MiFID II suppleres af bestemmelser i MiFIR, der er direkte gældende og regulerer

tredjelandsselskabers ydelse af investeringsservice og udførelse af investeringsaktiviteter efter en

ækvivalensafgørelse vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 47, stk. 1, i MiFIR med eller uden

filialetablering. En sådan ækvivalensafgørelse indebærer fastsættelse af, om de retlige og tilsynsmæs-

sige rammer i et tredjeland er ækvivalent med, dvs. svarer til, Unionens retlige og tilsynsmæssige

rammer. Endvidere er der nærmere afgrænsede muligheder for nationale ordninger på området for så

vidt angår investeringsservice eller investeringsaktiviteter til godkendte modparter eller professio-

nelle kunder.

2.6.3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget ændres Finanstilsynets kompetence til at meddele tilladelse og fastsætte nærmere

regler om tilladelsesproceduren for tredjelandsselskaber, der ønsker at yde grænseoverskridende in-

vesteringsservice eller udføre grænseoverskridende investeringsaktiviteter her i landet, til alene at

omfatte udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et tredje-

land, for hvilket land Kommissionen ikke har vedtaget en ækvivalensafgørelse, eller hvor en sådan

afgørelse ikke længere er gyldig. Såfremt Kommissionen har truffet en ækvivalensafgørelse, er kom-

Side 42 af 195

UDKAST af 14. december 2016

petencen til at træffe beslutning om registrering, hvorefter et tredjelandsselskab kan yde investerings-

service eller udøve investeringsaktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser til godkendte

modparter og professionelle kunder, efter MiFIR tillagt ESMA og reguleret direkte i MiFIR.

Ligeledes afgrænses muligheden for nationale ordninger til værdipapirhandel i relation til godkendte

modparter eller professionelle kunder, og der indføres nyt krav om, at de pågældende tredjelandssel-

skaber skal etablere en filial her i landet, såfremt de ønsker at tilbyde investeringsservice eller inve-

steringsaktiviteter til detailkunder eller kunder, der efter anmodning kan behandles som professio-

nelle kunder.

Herudover foreslås indførelse af en ny bestemmelse i lov om finansiel virksomhed vedrørende mu-

ligheden for udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et tred-

jeland, for at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter med eller uden accessoriske

tjenesteydelser her i landet gennem en filial. Bestemmelsen gennemfører regler i MiFID II, herunder

nærmere regler om, hvilke oplysninger de pågældende tredjelandsselskaber skal give Finanstilsynet,

når de ønsker at etablere en filial, samt de nærmere krav, der skal være opfyldt, før Finanstilsynet

giver tilladelse. Endvidere fastlægger bestemmelsen Finanstilsynets mulighed for inddragelse af til-

ladelsen til det pågældende tredjelandsselskab til at yde investeringsservice eller udføre investerings-

aktiviteter her i landet gennem en filial.

2.7. Aflønning af ansatte, der sælger eller rådgiver om finansielle instrumenter

2.7.1. Gældende ret

§ 77 e i lov om finansiel virksomhed indeholder et forbud mod anvendelse af visse typer af variabel

løn for ansatte hos en værdipapirhandler, der sælger eller rådgiver om finansielle instrumenter til

detailkunder, og hvor salget eller rådgivningen sker ved direkte kontakt mellem kunden og sælgeren

henholdsvis rådgiveren. Ansatte hos en værdipapirhandler, der sælger eller rådgiver om finansielle

instrumenter omfattet af bilag 5 samt instrumenter og kontrakter omfattet af regler udstedt i medfør

af § 17 i lov om finansiel virksomhed, må således ikke modtage variable løndele, der er afhængige af

opnåelse af et salgsmål for den ansatte, som angiver en salgsmængde af finansielle instrumenter, som

skal være opnået i forhold til kunder, der ikke er professionelle kunder eller godkendte modparter.

§ 77 e blev indsat i lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 403 af 28. april 2014. Baggrunden for

bestemmelsen var rapporten »Den finansielle krise i Danmark – årsager, konsekvenser og læring«

udarbejdet af udvalget om finanskrisens årsager, som blev nedsat af den daværende regering i 2012.

Erhvervsministeriet I rapporten fremhæves det, at der i årene op til den finansielle krise var et øget

udbud og salg af komplicerede finansielle produkter til detailkunder. Det forøgede udbud og salg var

i mange tilfælde tæt forbundet med den enkelte ansattes muligheder for at opnå øget variabel afløn-

ning i forhold til den opnåede salgsmængde. Det forhold, at der er en sammenhæng mellem størrelsen

på den variable løndel og den opnåede salgsmængde øger risikoen for, at den pågældende ansatte

kommer i en interessekonflikt, der kan medføre, at detailkunder investerer i produkter, der er så kom-

plicerede og risikofyldte, at disse ikke er egnede for den pågældende kunde.

Side 43 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Der findes i dag ikke aflønningsregler for ansatte, der sælger eller rådgiver om finansielle instrumen-

ter, hos forvaltere af alternative investeringsfonde, investeringsrådgivere og finansielle rådgivere. In-

vesteringsrådgivere og finansielle rådgivere har ikke i dag pligt til at fastlægge en lønpolitik for sine

ansatte.

2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser

MiFID II indeholder en forpligtelse for penge- og realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber,

der er værdipapirhandlere, til at sikre, at aflønning af virksomhedens ansatte ikke er i strid med virk-

somhedens forpligtelse til at handle i kundernes bedste interesse. MiFID II indeholder herudover for-

bud mod aflønningsordninger og salgsmål, der kan tilskynde ansatte til at handle mod detailkunders

bedste interesse. Bestemmelsens anvendelsesområde er bredere end § 77 e i lov om finansiel virk-

somhed, som alene indeholder et forbud mod variabel aflønning af ansatte knyttet til salgsmål over

for detailkunder, og hvor salget eller rådgivningen sker ved direkte kontakt mellem kunden og sæl-

geren henholdsvis rådgiveren.

Investeringsforvaltningsselskaber kan få tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf.

§ 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Et investeringsforvaltningsselskab, der er værdipapir-

handler, er omfattet af ovennævnte bestemmelse i MiFID II.

Da investeringsrådgivere og finansielle rådgivere har mulighed for at udføre visse former for inve-

steringsservice, nemlig investeringsrådgivning og modtagelse og videreformidling af ordrer, skal

disse virksomheder også være omfattet af MiFID II’s aflønningsregler, jf. de almindelige bemærk-

ninger afsnit 2.4.3. Der vil således også i sådanne virksomheder være mulighed for, at den rådgivning,

som kunderne modtager, kan få et indhold i strid med kundens interesser, hvis rådgiveren bliver af-

lønnet på en måde, der indeholder incitamenter til at fremhæve et investeringsprodukt frem for et

andet. Eftersom investeringsrådgivere og finansielle rådgivere ikke har mulighed for at sælge finan-

sielle produkter men alene at rådgive om investeringer og formidle kundens ordrer til en værdipapir-

handler, vil der alene være behov for at stille krav om, at sikre, at aflønning af virksomhedens ansatte

ikke er i strid med virksomhedens forpligtelse til at handle i kundernes bedste interesse.

MiFID II indeholder endvidere krav om, at penge- og realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber

skal fastlægge en lønpolitik for ansatte, der er involveret i levering af tjenesteydelser til kunder. Løn-

politikken skal fremme ansvarlig forretningsadfærd og rimelig behandling af kunder samt forebygge

interessekonflikter i forhold til virksomhedens kunder. Penge- og realkreditinstitutter samt fonds-

mæglerselskaber er allerede i dag underlagt et krav om en lønpolitik, der er i overensstemmelse med

og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Kravene til lønpolitikkens indhold er reguleret i be-

kendtgørelse nr. 818 af 27. juni 2014 om lønpolitik og oplysningsforpligtelser om aflønning i finan-

sielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder, hvorfor

det for disse virksomhedstyper findes mest hensigtsmæssigt at implementere MiFID II’s krav til løn-

politikken i denne bekendtgørelse.

2.7.3. Lovforslagets indhold

Side 44 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Med forslaget fastsættes i lov om finansiel virksomhed en pligt for penge- og realkreditinstitutter

samt fondsmæglerselskaber, der er værdipapirhandlere, samt for investeringsforvaltningsselskaber,

der har tilladelse som værdipapirhandlere, til at sikre, at aflønning af virksomhedens ansatte ikke er i

strid med virksomhedens forpligtelse til at handle i kundernes bedste interesse, herunder god skik-

reglerne i § 43 i lov om finansiel virksomhed. Lovforslaget indeholder endvidere forslag om justering

af det gældende forbud mod variabel aflønning af ansatte knyttet til salgsmål over for detailkunder i

§ 77 e i lov om finansiel virksomhed, således at dette forbud omfatter ethvert salgsmål, der kan til-

skynde ansatte til at handle mod detailkunders bedste interesse.

En tilsvarende pligt vil blive indført for forvaltere af alternative investeringsfonde, investeringsråd-

givere og finansielle rådgivere. Investeringsrådgivere og finansielle rådgivere vil endvidere blive for-

pligtet til at fastlægge en lønpolitik, der fremmer rimelig behandling af kunder og forebygger interes-

sekonflikter for ansatte, der yder investeringsrådgivning og modtager og formidler ordrer til en vær-

dipapirhandler.

2.8. Krav om nomineringsudvalg for fondsmæglerselskaber

2.8.1. Gældende ret

De gældende regler i kapitel 8 i lov om finansiel virksomhed fastsætter en række krav til ledelse og

indretning af finansielle virksomheder, herunder § 80 a vedrørende nedsættelse af nomineringsud-

valg. Et nomineringsudvalg har bl.a. til opgave at foreslå kandidater til valg til bestyrelsen, opstille

måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og løbende vurdere, om den samlede

bestyrelse har den fornødne kombination af viden, faglig kompetence, mangfoldighed og erfaring.

Det følger af § 80 a, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, som har ka-

pitalandele optaget til handel på et reguleret marked, eller som i de 2 seneste regnskabsår på balan-

cetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte, skal nedsætte et nomineringsud-

valg. Bestemmelsen indeholder derudover en beskrivelse af nomineringsudvalgets forpligtelser.

2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det følger af MiFID II, at fondsmæglerselskaber, der er væsentlige i kraft af deres størrelse, interne

organisation og deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet, skal nedsætte et nomineringsudvalg.

Gennemførelsen af MiFID II medfører en udvidelse af anvendelsesområdet for § 80 a i lov om finan-

siel virksomhed, så alle typer af fondsmæglerselskaber fremover er omfattet af bestemmelsen, hvis

fondsmæglerselskabet opfylder de størrelsesmæssige kriterier i bestemmelsen. Formålet hermed er at

sikre, at alle større fondsmæglerselskaber, uanset hvilke aktiviteter de udfører, nedsætter et udvalg,

der skal have særligt fokus på bestyrelsens pligt til løbende at sikre, at bestyrelsen har den påkrævede

viden, faglige kompetencer og erfaring til at kunne forstå fondsmæglerselskabets aktiviteter og risici.

2.8.3. Lovforslagets indhold

Forslaget indeholder en ændring af anvendelsesområdet for § 80 a vedrørende nedsættelse af nomi-

neringsudvalg, således at denne fremover omfatter alle fondsmæglerselskaber, som har kapitalandele

Side 45 af 195

UDKAST af 14. december 2016

optaget til handel på et reguleret marked, eller som i 2 på de seneste regnskabsår på balancetidspunktet

har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte, og ikke som hidtil alene fondsmæglerselskaber I.

2.9. Organisation og indretning af værdipapirhandlere

2.9.1. Gældende ret

De gældende regler i § 72 i lov om finansiel virksomhed fastsætter overordnede organisatoriske krav

for finansielle virksomheder, der har tilladelse til at drive virksomhed som værdipapirhandler, herun-

der krav om passende regler og procedurer for transaktioner gennemført af de ansatte og ledelsen i

virksomheden samt organisatoriske krav til virksomhederne med henblik på at imødegå interessekon-

flikter.

2.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Gennemførelsen af MiFID II giver anledning til visse ændringer af § 72 i lov om finansiel virksom-

hed, herunder som følge af, at der som noget nyt gives fondsmæglerselskaber og kreditinstitutter, der

udfører aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksomhed, adgang til at udpege

tilknyttede agenter. Herudover giver ændringen af bestemmelsen vedrørende interessekonflikter i Mi-

FID II samt et ønske om en mere direktivnær gennemførelse anledning til ændringer, hvorfor § 72,

stk. 2, nr. 2, vedrørende interessekonflikter nyaffattes. Ophævelsen af kravet om, at penge- og real-

kreditinstitutter skal have en særskilt værdipapirhandlertilladelse, giver også anledning til ændringer

i bestemmelsen.

2.9.3. Lovforslagets indhold

Med forslaget vil de gældende krav om passende regler og procedurer for transaktioner gennemført

af de ansatte og ledelsen i virksomheden tillige finde anvendelse i relation til de af virksomheden

udpegede tilknyttede agenter. Samtidig foreslås det at ændre bestemmelsen, således at den omhandler

virksomheder, der er værdipapirhandlere. Endvidere foreslås § 72, stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel

virksomhed nyaffattet, så bestemmelsen omfatter de overordnede organisatoriske krav til virksomhe-

derne i relation til interessekonflikter, hvorimod de nærmere krav herom, herunder nye krav til virk-

somhederne som følge af gennemførelsen af MiFID II, fremadrettet fastlægges i bekendtgørelse, jf.

§ 72, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed.

2.9.3 Krav om interne retningslinjer for produktgodkendelse

2.10.1 Gældende ret

Finansielle virksomheder er i dag underlagt en række krav til ledelse og styring. De overordnede krav

fremgår af § 71 i lov om finansiel virksomhed og er samtidig uddybet i to ledelsesbekendtgørelser,

bekendtgørelse nr. 1321 af 25. november 2015 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. og be-

kendtgørelse nr. 1723 af 16. december 2016 om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v. Af

ledelsesbekendtgørelserne fremgår det, at finansielle virksomheder skal have forretningsgange for

Side 46 af 195

UDKAST af 14. december 2016

udvikling og godkendelse af nye produkter og væsentlige ændringer i eksisterende produkter. For-

målet med disse retningslinjer er at sikre, at virksomheden ikke bliver påført utilsigtede risici, som i

yderste konsekvens kan true virksomhedens eksistens.

2.10.2 Erhvervsministeriets overvejelser.

MiFID II indeholder en ny forpligtelse for finansielle virksomheder og forvaltere af alternative inve-

steringsfonde til at have interne retningslinjer for udvikling og distribution af nye finansielle instru-

menter ud fra hensynet til kunderne og deres behov. Formålet med de nye krav er at sikre, at virk-

somhederne har fokus på kundernes behov og interesser, når de udvikler nye produkter, og ikke kun

på, hvad der tjener virksomhedens egne interesser. Direktivet indeholder en bemyndigelse til Kom-

missionen til at udstede en delegeret retsakt, der nærmere fastlægger krav til indholdet af disse ret-

ningslinjer. Denne retsakt forventes udstedt primo 2017.

Forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der udvikler og distribuerer forsikrings- og pen-

sionsprodukter, vil blive underlagt samme forpligtelser efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution (herefter forsikringsdistributionsdirektivet).

Dette direktiv indeholder ligeledes en bemyndigelse til Kommissionen til at udstede en delegeret

retsakt, der nærmere fastlægger kravene til indholdet af retningslinjerne. Denne retsakt forventes ud-

stedet i foråret 2017. Endelig har det europæiske banktilsyn, EBA, udarbejdet retningslinjer med til-

svarende krav, der dækker penge- og realkreditinstitutters udvikling af bank- og realkreditprodukter.

2.10.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås, at der indføres et overordnet krav i § 71 om, at finansielle virksomheder skal have interne

retningslinjer for produktudvikling og intern godkendelse ud fra hensynet til kunden. Dette overord-

nede krav vil blive præciseret og udbygget i bekendtgørelserne for henholdsvis penge- og realkredit-

institutter og forsikrings- og pensionsselskaber, når de endelige krav er fastsat i de delegerede retsak-

ter, som Kommissionen udsteder i medfør af henholdsvis MiFID II og forsikringsdistributionsdirektiv

samt i EBA’s retningslinjer.

Finanstilsynet skal sikre, at virksomhederne lever op til de nye krav, og Finanstilsynet vil med ved-

tagelse af lovforslaget få beføjelse til at udstede permanente forbud mod markedsføring, distribution

eller salg af bestemte finansielle instrumenter og pakkede investeringsprodukter m.m., hvis disse ud-

gør en væsentlig trussel mod investorbeskyttelsen eller markedets stabilitet. De nye opgaver for Fi-

nanstilsynet kræver en mere proaktiv markedsovervågning med investeringsprodukter og services,

som vurderes at kræve yderligere ressourcer til Finanstilsynet.

2.11 Liste over finansielle instrumenter

2.11.1 Gældende ret

Bilag 5 til lov om finansiel virksomhed gennemfører den gældende liste over finansielle instrumenter

i bilag I, afsnit C til MiFID, der oplister de instrumenter, der defineres som finansielle instrumenter,

og som værdipapirhandlere kan udføre aktiviteter med. Bilag I, afsnit C, til MiFID videreføres med

Side 47 af 195

UDKAST af 14. december 2016

visse ændringer i bilag I, afsnit C, til MiFID II. Herudover indeholder listen i bilag 5 til lov om

finansiel virksomhed instrumentet valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at

opnå fortjeneste ved kursændringer på valuta, jf. bilag 5, nr. 11, til lov om finansiel virksomhed. I

forbindelse med gennemførelsen af MiFID blev valutaspotforretninger i investeringsøjemed oprettet

på listen i lov om finansiel virksomhed, selvom dette instrument ikke fremgik af bilaget til MiFID.

Dette instrument fremgår således heller ikke af listen over finansielle instrumenter i MiFID II.

2.11.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Forslaget gennemfører ændringerne i listen over finansielle instrumenter i bilag I, afsnit C, til MiFID

II, der udvider listen over finansielle instrumenter i relation til derivater og emissionskvoter. Dette

sker som følge af oprettelsen af den nye kategori af markedsplads benævnt en organiseret handelsfa-

cilitet (OHF) samt klassificering af emissionskvoter som finansielle instrumenter.

Endvidere er det fundet hensigtsmæssigt at tilrette listen i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, så

den er i overensstemmelse med listen over finansielle instrumenter i MiFID II.

2.11.3 Lovforslagets indhold

Med forslaget udvides listen over finansielle instrumenter som følge af udvidelse af listen i henhold

til bilag I, afsnit C, til MiFID II. Endvidere ensrettes listen over finansielle instrumenter i lov om

finansiel virksomhed med listen over finansielle instrumenter i MiFID II, hvormed valutaspot i inve-

steringsøjemed ophæves fra listen og med forslaget således ikke længere oplistes som et finansielt

instrument. Dermed sikres en direktivkonform gennemførelse af listen over finansielle instrumenter

i dansk ret. Herudover præciseres det, at bilag 5 oplister »finansielle instrumenter« fremfor »instru-

menter« i overensstemmelse med den danske sprogudgave af MiFID II.

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

Justering af reglerne om tilladelse som CO

-kvotebyder

2.12.1 Gældende ret

§ 343 v i lov om finansiel virksomhed indeholder i dag krav om, at CO2-kvotebydere skal have tilla-

delse af Finanstilsynet. Finanstilsynet kan give visse virksomheder tilladelse til at byde på auktioner

for kvoter for drivhusgasemissioner for egen regning eller på vegne af kunder til virksomhedens ho-

vederhverv for kundens regning. Tilladelse kan således alene gives til de virksomheder, der handler

for egen regning med finansielle instrumenter og/eller yder investeringsservice med råvarederivater

eller derivataftaler, jf. bilag 5, nr. 10, til kunder indenfor virksomhedernes egentlige hovederhverv,

og hvor denne aktivitet er en accessorisk aktivitet til virksomhedens hovederhverv på koncernniveau,

og hvor dette hovederhverv ikke er investeringsservice eller virksomhed som pengeinstitut eller real-

kreditinstitut i henhold til denne lov.

Baggrunden for, at det alene er denne type virksomheder, som kan få tilladelse som CO2-kvotebyder,

er Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og admini-

strative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med

sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for

Side 48 af 195

UDKAST af 14. december 2016

handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (herefter CO2-auktionerings-forordnin-

gen) (CO2-auktionerings-forordningen), hvoraf det fremgår, at virksomheder, som er omfattet af und-

tagelsen om accessorisk aktivitet i MiFID I, kan få tilladelse til - som accessorisk aktivitet til deres

hovederhverv - at byde på auktioner for kvoter for drivhusgasemissioner for egen regning eller for

kunder indenfor virksomhedens hovederhverv.

2.12.2 Erhvervsministeriets overvejelser

MiFID II indskrænker undtagelsen i artikel 2, der undtager personer, der alene udfører investerings-

service som en accessorisk aktivitet fra kravet om tilladelse som investeringsselskab. Da CO

-aukti-

onerings-forordningen sammenkobler personer omfattet af undtagelsen om accessorisk aktivitet med,

hvilke personer der kan ansøge om at byde på CO

-kvote-auktioner, vil indskrænkningen af undta-

gelsen i MiFID II skulle afspejles i kapitlet om CO

-kvotebydere i lov om finansiel virksomhed.

2.12.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås, at der foretages en justering af, hvilke virksomheder der kan opnå tilladelse som CO

kvotebyder i henhold til lov om finansiel virksomhed og dermed opnå tilladelse til at byde på aukti-

oner for drivhusgasemissioner (CO

-kvoter). Justeringen medfører, at lidt færre virksomheder vil

kunne blive CO

-kvotebyder.

2.13 Whistleblowerordning

2.13.1 Gældende ret

§ 75 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder krav om, at en finansiel virksomhed skal have

en ordning, hvor dens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtræ-

delser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af virksomheden, herunder

af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomheden.

Efter § 75 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed finder stk. 1 ikke anvendelse for et forsikringssel-

skab, et investeringsforvaltningsselskab og et fondsmæglerselskab, der alene har tilladelse til at udøve

en eller flere af de i bilag 4, Afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, nævnte tjenesteydelser, som ikke opbevarer

kunders midler eller aktiver, og som ikke kan komme i gældsforhold til deres kunder, når selskaberne

beskæftiger flere end fem ansatte.

§ 75 a i lov om finansiel virksomhed blev indført ved lov nr. 268 af 25. marts 2014, der gennemførte

CRD IV.

På baggrund af den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regulering af systemisk vigtige finansielle

institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere

likviditet, blev der i den finansielle lovgivning generelt indført et krav om, at virksomheder under

tilsyn af Finanstilsynet skulle indføre en såkaldt whistleblowerordning. Den politiske aftale fastsatte,

Side 49 af 195

UDKAST af 14. december 2016

at interne whistleblowerordninger kan etableres via en kollektiv overenskomst, og at finansielle virk-

somheder med fem ansatte eller derunder undtages fra kravet om etablering af en whistleblowerord-

ning i det omfang, det er foreneligt med EU-reglerne.

2.13.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Efter artikel 73, stk. 2, i MiFID II skal medlemslandene stille krav om, at fondsmæglerselskaber,

markedsoperatører, udbydere af dataindberetningstjenester, kreditinstitutter, der beskæftiger sig med

investeringsaktiver og accessoriske tjenesteydelser, og filialer af tredjelandsselskaber har passende

procedurer for deres ansatte, således at de ansatte kan indberette potentielle og faktiske overtrædelser

internt gennem en særlig uafhængig og selvstændig kanal.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at ovennævnte krav i MiFID II medfører, at den gældende

undtagelse for fondsmæglerselskaber,

der alene har tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag

4, Afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, nævnte tjenesteydelser, som ikke opbevarer kunders midler eller

aktiver, og som ikke kan komme i gældsforhold til deres kunder,

i § 75 a, stk. 3, i lov om finansiel

virksomhed, ikke kan opretholdes, da MiFID II ikke giver mulighed herfor.

2.13.3 Lovforslagets indhold

Med lovforslaget ophæves den gældende undtagelse i § 75 a, stk. 3, i lov om finansiel virksom-

hed, for så vidt angår fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til at udøve en eller flere af

de i bilag 4, Afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, nævnte tjenesteydelser, som ikke opbevarer kunders midler

eller aktiver, og som ikke kan komme i gældsforhold til deres kunder. Dette bevirker, at disse

fondsmæglerselskaber skal etablere en indberetningsordning i medfør af § 75 a, stk. 1, uanset

hvor mange ansatte det pågældende fondsmæglerselskab beskæftiger.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det vurderes, at lovforslaget medfører behov for yderligere ressourcer til Finanstilsynet.

Regeringens økonomiudvalg har taget stilling til et bevillingsønske i relation til implementeringen af

MiFID II, MiFIR og markedsmisbrugsforordningen, der blev fremsat af Erhvervsministeriet på op-

fordring fra Finanstilsynets bestyrelse. Der blev anmodet om 2 årsværk i 2015, 17 årsværk i 2016, 29

årsværk i 2017, 29 årsværk i 2018 og 28 årsværk i 2019. Der blev endvidere anmodet om bevilling

til it-systemer for ca. 3 mio. kr. i 2017 stigende til 23 mio. kr. i 2019. Bevillingsønsket blev tiltrådt

den 10. december 2015.

I forbindelse med indførelse af regler om tilknyttede agenter, vil Finanstilsynet skulle sikre, at en

virksomhed kun kan operere som tilknyttet agent, hvis det kan sandsynliggøres, at virksomheden kan

leve op til kravene for at opnå en registrering, herunder krav til agentvirksomhedens ledelse og kom-

petencekrav til dens ansatte. Finanstilsynet vil derudover skulle føre tilsyn med, at værdipapirhand-

Side 50 af 195

UDKAST af 14. december 2016

lerne kontrollerer, at de af virksomheden udpegede agenter overholder de relevante regler og selv-

stændigt fører tilsyn med, at agenterne overholder de regler, de er underlagt, herunder særligt reglerne

om investorbeskyttelse. Det vil kunne indebære et vist merarbejde for Finanstilsynet.

Endvidere skal Finanstilsynet sikre, at værdipapirhandlere lever op til de nye krav om at etablere

procedurer for produktudvikling og løbende overvågning af de investeringsprodukter, de udvikler

(produktstyring), som indsættes med lovforslaget. Med lovforslaget får Finanstilsynet desuden befø-

jelse til at udstede permanente forbud mod markedsføring, distribution eller salg af bestemte finan-

sielle instrumenter m.m., hvis disse udgør en væsentlig trussel mod investorbeskyttelsen eller marke-

dets stabilitet. De nye opgaver for Finanstilsynet kræver en mere proaktiv markedsovervågning med

investeringsprodukter og services og vurderes at kræve yderligere ressourcer til Finanstilsynet.

De øgede udgifter afdækkes via den eksisterende hjemmel i kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed,

hvorefter Finanstilsynet kan opkræve afgifter fra sektoren. Det fremgår af § 360, stk. 1, i lov om

finansiel virksomhed, at Finanstilsynets bevilling i finansloven tillagt forventede udgifter til advoka-

ter og fratrukket salg af varer og tjenesteydelser opkræves som afgift fra de virksomheder, som er

omfattet af Finanstilsynets tilsyn, jf. §§ 361-370 i lov om finansiel virksomhed. Der vil derfor ikke

være statsfinansielle konsekvenser.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for kommuner og regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det vurderes, at lovforslaget medfører negative erhvervsøkonomiske konsekvenser, der dog ikke

overskrider bagatelgrænserne for henholdsvis administrative og øvrige efterlevelseskonsekvenser.

Bagatelgrænserne for de administrative konsekvenser lyder på 4 mio. kr. årligt, og for de øvrige ef-

terlevelseskonsekvenser lyder det på 10 mio. kr. årligt. Idet konsekvenserne ikke vurderes at være

over bagatelgrænserne, vil de ikke blive kvantificeret nærmere, men de er beskrevet kvalitativt ne-

denfor.

Nedenfor knyttes en række nærmere bemærkninger til de med lovforslaget forbundne erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

4.1. Betaling af afgifter til Finanstilsynet

Da forslaget indebærer en ændring af reglerne om betaling af afgift til Finanstilsynet for visse virk-

somheder, medfører forslaget økonomiske konsekvenser for disse svarende til afgiftskravet for de

omfattede virksomheder. Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 911, for

en nærmere gennemgang af forslaget.

4.2. Tilknyttede agenter

Lovforslaget vil åbne mulighed for, at penge- og realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber

fremadrettet kan benytte tilknyttede agenter som afsætningskanal. Eftersom der er tale om en valg-

mulighed for virksomhederne, og konsekvensen af lovforslaget isoleret set er, at virksomhederne får

Side 51 af 195

UDKAST af 14. december 2016

en supplerende afsætningskanal, som de ikke har i dag, vurderes forslaget at indebære positive øvrige

efterlevelseskonsekvenser for de virksomheder, der vil anvende agentmuligheden. Det er dog ikke

muligt at opgøre disse nærmere.

4.3. Overflytning af reguleringen af investeringsrådgivere til lov om finansielle rådgivere og bolig-

kreditformidlere og gennemførelse af MiFID II’s regler for investeringsrådgivere

Tilpasningerne til reglerne i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere indebærer visse

mindre byrder. Investeringsrådgivere, der vil markedsføre sig med, at de yder uafhængig rådgivning,

vil fremover ikke kunne modtage provisioner og andre former for belønning fra andre virksomheder,

mens virksomheder, der fortsat ønsker at modtage provisioner, vil skulle oplyse deres kunder herom.

Endvidere vil virksomhederne blive omfattet af aflønningsregler som følge af tilpasningerne til Mi-

FID II. Efter disse regler skal virksomheden opstille en lønpolitik uden salgsmål, der kan indebærer

en interessekonflikt i forhold til virksomhedens kunder. Endelig følger det af lovforslaget, at investe-

ringsrådgivere årligt skal indberette visse nøgletal om virksomhedens omsætning, antal kunder og

antal rådgivere, hvilket dog modsvares af, at de ikke længere vil være forpligtet til at indsende en

årlig erklæring. Der er i dag ca. 45 virksomheder med tilladelse til at udøve investeringsrådgivning,

og de negative administrative konsekvenser af de ovenfor anførte byrder skønnes samlet set ikke at

udgøre mere end 4.000 kr. pr. virksomhed. Det svarer til administrative konsekvenser for denne del

af lovforslaget på i alt ca. 180.000 kr. på samfundsplan.

4.4. Whistleblowerordning

Med lovforslaget ophæves den gældende undtagelse i § 75 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,

for så vidt angår fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag

4, Afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, nævnte tjenesteydelser, som ikke opbevarer kunders midler eller aktiver,

og som ikke kan komme i gældsforhold til deres kunder. Dette bevirker, at disse fondsmæglerselska-

ber skal etablere en indberetningsordning i medfør af § 75 a, stk. 1, uanset hvor mange ansatte det

pågældende fondsmæglerselskab beskæftiger.

I dag omfattes ca. ni fondsmæglerselskaber af den gældende undtagelse i § 75 a, stk. 3, i lov om

finansiel virksomhed. Med den foreslåede lovændring forventes de ni fondsmæglerselskaber at skulle

etablere en indberetningsordning i overensstemmelse med det gældende § 75 a, stk. 1. Kravet forven-

tes hovedsageligt at medføre etableringsomkostninger for de pågældende fondsmæglerselskaber. De

løbende omkostninger hertil vurderes at være marginale, dels fordi en ordning kan indrettes forholds-

vis simpelt ved etablering af en postkasse i allerede eksisterende mailsystemer, og dels fordi virk-

somhederne forventes at kunne administrere ordningen uden ansættelse af yderligere ressourcer. En

ordning vil endvidere kunne etableres via kollektiv overenskomst. Der estimeres et timeforbrug på

ca. 2 timer pr. virksomhed til en timepris på 400 kr.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

Side 52 af 195

UDKAST af 14. december 2016

6. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget udvider kravet om nedsættelse af nomineringsudvalg, således at der fremover gælder

krav herom i alle fondsmæglerselskaber, som har kapitalandele optaget til handel på et reguleret mar-

ked, eller som i 2 på de seneste regnskabsår på balancetidspunktet har haft 1.000 eller flere fuldtids-

ansatte, og ikke som hidtil alene fondsmæglerselskaber I. Et nomineringsudvalg har bl.a. til opgave

at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for,

hvordan måltallet opnås. For nuværende ventes ændringen ikke at få konkret betydning, da det i prak-

sis kun er blandt de hidtil omfattede fondsmæglerselskaber I, at der findes virksomheder af en til-

strækkelig størrelse til at blive omfattet af ændringen.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder en direktivnær gennemførelse af dele af MiFID II. Lovforslaget indeholder

endvidere konsekvensændringer i lov om finansiel virksomhed som følge af MiFIR.

Efter ordlyden af MiFID II skal reglerne finde anvendelse i medlemslandene fra den 3. januar 2017

og være gennemført i national lovgivning senest den 3. juli 2016. Ved Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2016/1034 af 23. juni 2016 om ændring af direktiv 2014/65/EU om markeder for fi-

nansielle instrumenter er fristerne i MiFID II udsat således, at reglerne i stedet skal finde anvendelse

i medlemslandene fra den 3. januar 2018 og være gennemført i national lovgivning senest den 3. juli

2017. MiFIR finder anvendelse fra den 3. januar 2018.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 14. december til den 16. januar 2017 været sendt i

høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.

Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-

domssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmægler-

foreningen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Dan-

marks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for

International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening –

DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk Kredit Råd, Den Danske Aktuarforening, Den

Danske Finansanalytikerforening, Datatilsynet, Den danske Fondsmæglerforening, Ejendomsfor-

eningen, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel, FDFA – Foreningen af Danske Forsik-

ringsmæglere og ForsikringsAgenturer, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel

Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Forretningsførere

Side 53 af 195

UDKAST af 14. december 2016

for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Penge-

institutter, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – dan-

ske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Garantiformuen, Garban-In-

tercapital Scandinavia, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisa-

tion (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, Intertrust (Denmark), ISACA Denmark Chapter, IT-

branchen, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Kuratorforeningen, KøbmandStandens

OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsfor-

eningen af forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Løn-

modtagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ Copenhagen A/S, Nets, Mybanker, Parcelhusejernes

Landsforening, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Regionale

Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisornævnet, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs- og Både-

byggeriets Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminali-

tet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Thomson Reuters

Nordic, Transparency International Danmark, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på

Færøerne, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

Økonomiske konse- Ingen

kvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

Negative konsekvenser/merudgifter

Lovforslaget vurderes at ville medføre et øget res-

sourcebehov for Finanstilsynet. Dette bl.a. i med-

før af den nye mulighed for at tilknytte agenter og

i medfør af de nye regler om, at værdipapirhand-

lere skal etablere procedurer for produktudvikling

og løbende overvågning af de investeringsproduk-

ter, de udvikler (produktstyring)

Ressourcebehovet afdækkes ved Finanstilsynets

opkrævning af afgifter fra den finansielle sektor,

og det vil derfor ikke have statsfinansielle konse-

kvenser.

Lovforslaget medfører nogle nye opgaver for Fi-

nanstilsynet.

Finanstilsynet får bl.a. tilført yderligere opgaver i

forbindelse med muligheden for at tilknytte agen-

ter og i medfør af de nye regler om, at værdipapir-

handlere skal etablere procedurer for produktud-

vikling og løbende overvågning af de investe-

ringsprodukter, de udvikler (produktstyring), som

Finanstilsynet skal sikre, at værdipapirhandlerne

lever op til.

Administrative kon- Ingen

sekvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

Side 54 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Økonomiske konse- Lovforslaget vil åbne

kvenser for er- mulighed for, at

hvervslivet

fondsmæglerselska-

ber og penge- og real-

kreditinstitutter frem-

adrettet kan benytte

tilknyttede

agenter

som afsætningskanal.

En tilknyttet agent vil

kunne markedsføre

virksomhedens ydel-

ser overfor potentielle

kunder, indgå kunde-

aftaler på dennes

vegne, modtage og

formidle ordrer til

virksomheden og op-

bevare kundemidler

på vegne af virksom-

heden. En sådan mu-

lighed findes ikke i

dag.

Administrative kon- Ingen

sekvenser for er-

hvervslivet

Det vurderes, at lovforslaget medfører negative

erhvervsøkonomiske konsekvenser, der dog ikke

overskrider bagatelgrænserne for henholdsvis ad-

ministrative og øvrige efterlevelseskonsekvenser.

Bagatelgrænserne for de administrative konse-

kvenser lyder på 4 mio. kr. årligt, og for de øvrige

efterlevelseskonsekvenser lyder det på 10 mio. kr.

årligt.

Administrative kon- Ingen

sekvenser for

borgerne

Miljømæssige kon- Ingen

Ingen

sekvenser

Ligestillingsmæs-

Ingen

sige konsekvenser

Lovforslaget udvider

kravet om nedsættelse

nomineringsud-

valg, som bl.a. har til

opgave at opstille

måltal for andelen af

Lovforslaget vurderes ikke at indebære negative

erhvervsøkonomiske konsekvenser, der overskri-

der bagatelgrænserne for henholdsvis administra-

tive og øvrige efterlevelseskonsekvenser. Bagatel-

grænserne for de administrative konsekvenser ly-

der på 4 mio. kr. årligt, og for de øvrige efterlevel-

seskonsekvenser lyder det på 10 mio. kr. årligt.

Ingen

Side 55 af 195

UDKAST af 14. december 2016

det underrepræsente-

rede køn i bestyrelsen

og udarbejde en poli-

tik for, hvordan mål-

tallet opnås.

Forholdet til EU-ret- Lovforslaget indeholder en direktivnær gennemførelse af dele af Europa-

ten

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder

for finansielle instrumenter (MiFID II). Lovforslaget indeholder endvidere

konsekvensændringer i lov om finansiel virksomhed som følge af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om

markeder for finansielle instrumenter (MiFIR).

Der henvises i øvrigt til afsnit 8 i de almindelige bemærkninger.

NEJ

Overimplemente-

ring af EU-retlige

minimumsforplig-

telser

Side 56 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (fodnoten til lov om finansiel virksomheds titel)

Det foreslås at ændre fodnoten som konsekvens af, at lovforslaget gennemfører MiFID II.

I medfør af artikel 94, 1. afsnit, i MiFID II ophæves Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter den 3. januar 2017.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

§ 361 i lov om finansiel virksomhed foreslås nyaffattet ved dette lovforslag. Rækkefølgen i bestem-

melsen ændres i den forbindelse. Den foreslåede ændring af § 1, stk. 2, 1. pkt., er en konsekvens

heraf.

Bestemmelsen i § 361 fastsætter de afgifter en række fysiske og juridiske personer årligt skal betale

i grundbeløb til Finanstilsynet.

Til nr. 3 (§ 1, stk. 4, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

§ 1, stk. 4, sidste pkt., i lov om finansiel virksomhed angiver de bestemmelser i loven, der gælder for

filialer i Danmark af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde in-

vesteringsservice i et andet EU/EØS-land m.v., og som udfører sådan aktivitet her i landet.

Det foreslås at ændre

§ 1, stk. 4, 4. pkt.,

så §§ 46 a og 46 b i lov om finansiel virksomhed, der blev

indført med lov nr. 632 af 8. juni 2016, og som træder i kraft den 1. juli 2017, også gælder for sådanne

filialer, der yder investeringsservice her i landet.

Den foreslåede ændring gennemfører artikel 35, stk. 8, i MiFID II, hvorefter den kompetente myndig

i det medlemsland, hvor en filial er beliggende, skal sikre, at de tjenesteydelser, som filialen leverer

på medlemslandets område, opfylder de forpligtelser, der er fastsat i bl.a. artikel 24, stk. 7 og 8, i

MiFID II. Disse bestemmelser er gennemført i §§ 46 a og 46 b i lov om finansiel virksomhed.

§ 46 a i lov om finansiel virksomhed, der gennemfører artikel 24, stk. 7, litra a, i MiFID II, indeholder

nærmere regler for, hvornår en værdipapirhandler må meddele sin kunde, at værdipapirhandlerens

investeringsrådgivning sker på uafhængigt grundlag. Det er tilfældet, hvis der rådgives om et bredt

udsnit af finansielle instrumenter, som er på markedet, og som er forskellige med hensyn til type og

udstedere eller produktudbydere, så det sikres, at kundens investeringsmål imødekommes på pas-

sende vis. De finansielle instrumenter, der rådgives om, må desuden ikke være begrænset til finan-

sielle instrumenter, der er udstedt eller udbudt af værdipapirhandleren selv eller af andre juridiske

personer, der enten har snævre forbindelser med værdipapirhandleren eller har så tætte juridiske eller

økonomiske forbindelser med værdipapirhandleren, at dette kan indebære en risiko for at svække det

uafhængige grundlag for den ydede rådgivning.

Side 57 af 195

UDKAST af 14. december 2016

§ 46 b i lov om finansiel virksomhed, der gennemfører artikel 24, stk. 7, litra b, og artikel 24, stk. 8,

i MiFID II, indeholder et forbud for en værdipapirhandler mod at modtage og beholde gebyrer, pro-

visioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som handler

på tredjemands vegne, ved uafhængig investeringsrådgivning og porteføljepleje.

Om baggrunden for de pågældende bestemmelser og en nærmere beskrivelse af disse henvises til de

specielle bemærkninger til § 2, nr. 3, i lovforslag nr. L 159 af 30. marts 2016 om ændring af om

ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alterna-

tive investeringsfonde m.v., straffeloven og retsplejeloven (Ændringer som følge af forordningen om

markedsmisbrug samt gennemførelse af regler om provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter og op-

lysninger om omkostninger m.v. i direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II)),

Folketingstidende A 2015-16.

Med den foreslåede ændring stilles der samme krav ved uafhængig rådgivning og porteføljepleje,

uanset om værdipapirhandleren udøver de pågældende investeringsservice her i landet på baggrund

af en dansk tilladelse hertil eller gennem en filial af en virksomhed, der er meddelt en sådan tilladelse

i et andet EU/EØS-land m.v.

Til nr. 4 og 5 (§ 1, stk. 4, 4. og 5. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Efter det gældende § 1, stk. 4, 4. pkt., finder en række bestemmelser i lov om finansiel virksomhed

anvendelse for filialer af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde

investeringsservice i et EU/EØS-land m.v., og som udfører sådan aktivitet her i landet.

Der foreslås en ændring af § 1, stk. 4, 4. pkt., hvorefter de gældende krav i lov om finansiel virksom-

hed til filialer her i landet af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at

yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter i et andet EU/EØS-land m.v., tillige finder

anvendelse for de pågældende virksomheders tilknyttede agenter, der er etableret her i landet.

Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 16 og 35 i MiFID II, der bl.a. vedrører kompetenceforde-

lingen mellem hjemland og værtsland i relation til direktivets bestemmelser, når et investeringssel-

skab eller kreditinstitut, der er meddelt tilladelse til at yde investeringsservice eller udføre investe-

ringsaktiviteter i et andet EU/EØS-land m.v., opretter en filial eller anvender en tilknyttet agent, der

er etableret i et andet medlemsland uden for hjemlandet. Der er udover visse præciseringer og enkelte

tilføjelser tale om videreførelse af tilsvarende bestemmelser i MiFID I.

Når der etableres en filial i et andet EU/EØS-land m.v., er udgangspunktet hjemlandstilladelse og

hjemlandstilsyn. Det er imidlertid hensigtsmæssigt, at den kompetente myndighed i det medlemsland,

hvor filialen er beliggende (værtslandet), får ansvaret for at håndhæve visse af direktivets bestemmel-

ser, idet denne myndighed er tættest på filialen og bedre kan afdække samt gribe ind over for even-

tuelle overtrædelser af reglerne for filialens drift, jf. betragtning 90 i præamblen til MiFID II.

Side 58 af 195

UDKAST af 14. december 2016

I henhold til artikel 16, stk. 11, og artikel 35, stk. 8, i MIFID II skal den kompetente myndighed i

værtslandet således påtage sig ansvaret for at sikre, at de services, som filialen leverer på dets område,

opfylder visse nærmere angivne bestemmelser i direktivet vedrørende sikring af investorbeskyttelse

samt dokumentationskrav vedrørende filialens transaktioner. Der henvises i denne forbindelse til be-

mærkningerne til § 3, nr. 7, i lov nr. 108 af 7. februar 2007, som disse fremgår af lovforslag nr. 20 af

4. oktober 2006, der vedrører værtslandets tilsyn, når der er etableret en filial. Endvidere skal værts-

landet som noget nyt sikre, at filialen opfylder betingelserne i artikel 14-26 i MiFIR, der indeholder

krav om gennemsigtighed for systematiske internalisatorer og investeringsselskaber, der handler

OTC, dvs. uden om en markedsplads, samt krav om transaktionsindberetning. Værtslandet må ikke

herudover pålægge en filials organisation og drift yderligere krav, for så vidt angår områder, der er

omfattet af direktivet, jf. artikel 35, stk. 1, i MiFID II. § 3 i forslaget til lov om kapitalmarkeder, der

fremsættes samtidig med nærværende lovforslag, indeholder en definition af systematisk internalise-

ring.

Ydelse af investeringsservice og udførelse af investeringsaktiviteter gennem etableringsretten kan

enten ske ved oprettelse af en filial eller ved anvendelse af en tilknyttet agent, der er etableret i et

andet medlemsland uden for hjemlandet, jf. artikel 35, stk. 1, i MiFID II, der, for så vidt angår adgan-

gen til at tilknytte agenter, gennemføres med lovforslagets § 1, nr. 33.

Såfremt et investeringsselskab eller et kreditinstitut anvender en tilknyttet agent, som er etableret i et

andet medlemsland uden for hjemlandet med henblik på at levere investeringsservice eller udføre

investeringsaktiviteter, er den tilknyttede agent omfattet af direktivets bestemmelser vedrørende fili-

aler, jf. artikel 35, stk. 2, og artikel 35, stk. 7, i MiFID II. På denne baggrund foreslås tilknyttede

agenter her i landet af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde

investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter i et andet EU/EØS-land m.v., omfattet af

samme værtslandstilsyn, som finder anvendelse for filialer, hvormed Finanstilsynet bl.a. skal føre

tilsyn med den tilknyttede agents overholdelse af krav vedrørende god skik samt visse organisatoriske

krav.

Med forslag om indsættelse af et

5. pkt.,

foreslås det præciseret, at filialer af udenlandske virksom-

heder, der er meddelt tilladelse til at udøve virksomhed i henhold til §§ 7-11 i lov om finansiel virk-

somhed ikke blot skal følge af § 43 om god skik, men tillige regler udstedt i medfør af § 43. Regler

udstedt i medfør af § 43 har til formål at sikre, at forbrugerne på det finansielle område bliver be-

handlet på en ordentlig og redelig måde af kompetente medarbejdere i de finansielle virksomheder.

Derfor er der fastsat specifikke regler om information, rådgivning og kundebehandling i øvrigt samt

regler om kompetencekrav til medarbejdere, der har kundekontakt. Da kunder i filialer af udenlandske

finansielle virksomheder, der har tilladelse til at drive virksomhed her i landet, har samme beskyttel-

sesbehov, som kunder i finansielle virksomheder, der har en dansk tilladelse, bør filialer være under-

lagt de samme forbrugerbeskyttende regler.

Side 59 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Efter § 43, stk. 2, kan erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om redelig forretningsskik og god

praksis for finansielle virksomheder. Denne bemyndigelse er blandt andet udnyttet til at udstede be-

kendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016 om god skik for finansielle virksomheder, bekendtgørelse nr.

623 af 24. april 2015 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel og bekendtgørelse nr. 556 af 1.

juni 2016 om den klageansvarlige og finansielle virksomheders håndtering af klager. Erhvervsmini-

steren har i medfør af § 43, stk. 3, udstedt bekendtgørelse nr. 1210 af 24. oktober 2010 om information

til forbruger om priser m.v. i pengeinstitutter, bekendtgørelse nr. 44 af 19. januar 2014 om informa-

tion om gebyrer og andre omkostninger for forsikringsselskaber, bekendtgørelse nr. 553 af 1. juni

2016 om risikomærkning af investeringsprodukter og bekendtgørelse nr. 554 af 1. juni 2016 om risi-

koklassificering af visse udlånsprodukter. Endelig er der i medfør af § 43, stk. 4, fastsat kompetence-

krav til finansielle rådgivere, der yder investeringsrådgivning og rådgivning om boligkredit i form af

bekendtgørelse nr. 346 af 15. april 2011 om kompetencekrav til personer, der yder rådgivning om

visse investeringsprodukter og bekendtgørelse nr. 329 af 7. april 2016 om kompetencekrav til bolig-

kreditgivere og boligkreditformidlere.

Herudover er der med den foreslåede tilføjelse af investeringsaktiviteter alene tale om en sproglig

tilpasning, jf. bemærkningerne til lovforslagets ændring af § 9, stk. 1, hvor det foreslås at tilpasse de

anvendte termer til sprogbrugen anvendt i den danske oversættelse af MiFID II og MiFIR, således at

der sondres mellem investeringsservice, investeringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser.

Til nr. 6 (§ 1, stk. 5, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 1, stk. 5, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed fastslår lovens anvendelsesområde

for kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde investeringsservice i

et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på

det finansielle område og som udøver aktiviteter her i landet.

I lovforslagets § 1, nr. 20-22, foreslås det at tilpasse de anvendte termer i lov om finansiel virksomhed

til sprogbrugen anvendt i den danske oversættelse af MiFID II og MiFIR, således at der sondres mel-

lem investeringsservice, investeringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser. På baggrund heraf

foreslås det i

§ 1, stk. 5, 2. pkt.,

ligeledes at tilpasse ordlyden, således at det fremgår, at bestemmelsen

omfatter kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde investeringsser-

vice eller udføre investeringsaktiviteter i et andet land inden for Den Europæiske Union m.v. Der er

med den foreslåede ændring alene tale om en sproglig tilpasning til ordlyden af MiFID II.

Til nr. 7 (§ 1, stk. 6., i lov om finansiel virksomhed)

Efter det gældende § 1, stk. 6, finder en række bestemmelser i lov om finansiel virksomhed anven-

delse for tjenesteydelser med værdipapirhandel ydet her i landet af kreditinstitutter og investerings-

selskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har

indgået aftale med på det finansielle område.

Det foreslås at ændre

§ 1, stk. 6,

i lov om finansiel virksomhed, så bestemmelsen fastslår, at de på-

gældende bestemmelser finder anvendelse for tjenesteydelser med værdipapirhandel ydet her i landet

Side 60 af 195

UDKAST af 14. december 2016

af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæ-

iske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og for hvilket land

Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i MiFIR, eller hvor

en sådan afgørelse ikke længere er gyldig.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 42, der gennemfører de nødvendige tilpasninger

af gældende ret som konsekvens af vedtagelsen af MiFIR. Forordningen indeholder i artikel 46-49

nye bestemmelser vedrørende tredjelandsselskabers ydelse af investeringsservice og investeringsak-

tiviteter og indfører således en delvis harmonisering af disse selskabers adgang til EU-markederne.

Hermed vil tredjelandsselskabers ydelse af investeringsservice og investeringsaktiviteter, uden at der

oprettes en filial, under nærmere angivne betingelser være direkte reguleret i MiFIR. Dette indebærer,

at § 33, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fremadrettet kun finder anvendelse i tilfælde, der ikke

er omfattet af forordningen. Som konsekvens heraf foreslås anvendelsesområdet for lov om finansiel

virksomhed i § 1, stk. 6, tilsvarende tilpasset, så bestemmelsen kun finder anvendelse i relation til de

pågældende udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der ønsker at udøve grænseover-

skidende virksomhed til Danmark, og som har opnået tilladelse hertil i henhold til § 33, stk. 1, i lov

om finansiel virksomhed.

Den gældende § 77 e, i lov om finansiel virksomhed, indeholder et forbud mod anvendelse af variabel

løn knyttet til salgsmål over for ansatte, der sælger eller rådgiver om finansielle instrumenter til de-

tailkunder. Med lovforslagets § 1, nr. 65-67, foreslås § 77 e, ændret som følge af artikel 24, stk. 10, i

MiFID II. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 65-67.

Det foreslås at lade henvisningen til § 77 e, udgå af § 1, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed. Dette

indebærer, at § 77 e ikke vil finde anvendelse for tjenesteydelser med værdipapirhandel ydet her i

landet af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den

Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og for hvilket

land Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i MiFIR, eller

hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig.

Det følger af artikel 35, stk. 8, i MiFID II, at den kompetente myndighed i det medlemsland, hvor en

filial er beliggende, skal sikre, at de tjenesteydelser, som filialen leverer på medlemslandets område,

opfylder de forpligtelser, der er fastsat i bl.a. artikel 24 i MiFID II.

Forbuddet i § 77 e finder anvendelse for filialer her i landet af udenlandske finansielle virksomheder,

jf. det gældende § 1, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed. Artikel 35, stk. 8, i MiFID II er således

allerede gennemført i gældende dansk ret.

Det er ikke hensigten, at § 77 e tillige skal finde anvendelse for tjenesteydelser med værdipapirhandel

ydet her i landet af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden

for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og

Side 61 af 195

UDKAST af 14. december 2016

for hvilket land Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i

MiFIR, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig. Derfor foreslås det at lade henvisningen

til § 77e i lov om finansiel virksomhed udgå.

Til nr. 8 (§ 5, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 5, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed definerer, hvad der i loven forstås ved

et investeringsselskab. Det fremgår af bestemmelsen, at et investeringsselskab defineres som en juri-

disk eller fysisk person, hvis virksomhed består i at yde investeringsservice.

Betegnelsen investeringsselskab anvendes i lov om finansiel virksomhed hovedsagligt om udenland-

ske virksomheder, der udøver aktiviteter som omfattet af bilag 4, Afsnit A, til lov om finansiel virk-

somhed. Disse kan i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 1, i MiFID II under nærmere angivne betingelser

være fysiske personer, hvorimod de tilsvarende danske fondsmæglerselskaber skal være aktieselska-

ber, jf. § 12, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås at nyaffatte

§ 5, stk. 1, nr. 3,

hvorved et investeringsselskab defineres som en juridisk

eller fysisk person, hvis faste erhverv eller virksomhed består i at yde investeringsservice til tredje-

mand eller udøve investeringsaktiviteter på et professionelt grundlag.

De foreslåede ændringer af § 5, stk. 1, nr. 3, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 20-22, hvor det

foreslås at tilpasse de anvendte termer vedrørende værdipapirhandleraktiviteter til sprogbrugen an-

vendt i de danske sprogudgaver af MiFID II og MiFIR. Disse aktiviteter oplistes i bilag 4 til lov om

finansiel virksomhed og dækker dels over investeringsservice for tredjemand, dels virksomheders

egne investeringsaktiviteter, eksempelvis handel for egen regning med finansielle instrumenter. På

baggrund heraf foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 20-22, at tilladelse som værdipapirhandler er på-

krævet, såfremt der ydes investeringsservice eller udføres investeringsaktiviteter som et fast erhverv

eller på et professionelt grundlag, og således ikke kun såfremt der ydes aktiviteter for tredjemand.

Som konsekvens heraf - og med henblik på en mere direktivnær implementering - findes det hen-

sigtsmæssigt at affatte definitionen af et investeringsselskab, således at det fremgår, at definitionen

udover fysiske og juridiske personer, hvis faste erhverv eller virksomhed består i at yde investerings-

service, tillige omfatter juridiske eller fysiske personer, hvis faste erhverv eller virksomhed består i

at udøve investeringsaktiviteter på et professionelt grundlag. Der er med den foreslåede ændring tale

om en sproglig tilpasning til ordlyden af MiFID II.

Definitionen gennemfører og er i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr. 1, i MiFID II, der defi-

nerer et investeringsselskab som en juridisk person, hvis sædvanlige erhverv eller virksomhed består

i at yde en eller flere former for investeringsservice til tredjemand og/eller at udøve en eller flere

investeringsaktiviteter på erhvervsmæssigt grundlag. Medlemslandene kan lade definitionen af et in-

vesteringsselskab omfatte selskaber, der ikke er juridiske personer under en række nærmere angivne

betingelser.

Side 62 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Til nr. 9 (§ 5, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed definerer hvad der i loven forstås ved

begrebet investeringsservice. Det fremgår af bestemmelsen, at investeringsservice defineres som de i

bilag 4, afsnit A, nr. 1-8, anførte aktiviteter i forbindelse med de i bilag 5, nr. 1-10, anførte instru-

menter.

Det foreslås at nyaffatte

§ 5, stk. 1, nr. 4,

hvorved investeringsservice og investeringsaktivitet define-

res som aktiviteterne nævnt i bilag 4, afsnit A, i forbindelse med de i bilag 5 anførte instrumenter.

Baggrunden for denne ændring er, at artikel 4, stk. 1, nr. 2, i MiFID II definerer investeringsservice

og investeringsaktiviteter som de i bilag I, afsnit A, anførte services og aktiviteter i tilknytning til de

i bilag I, afsnit C, omhandlede instrumenter, mens artikel 4, stk. 1, nr. 3, i MiFID II definerer acces-

soriske tjenesteydelser som de i bilag I, afsnit B, anførte tjenesteydelser. Der sondres således mellem

investeringsservice, investeringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser, hvor investeringsservice

og investeringsaktiviteter omhandler service eller aktiviteter som nævnt i bilag I, afsnit A, til MiFID

II, og accessoriske tjenesteydelser omhandler service nævnt i bilag I, afsnit B, til MiFID II.

Bilag I, afsnit A og B, til MiFID II er gennemført i bilag 4, afsnit A og B, til lov om finansiel virk-

somhed, hvorfor det foreslås at definere investeringsservice og investeringsaktiviteter som aktivite-

terne nævnt i bilag 4, afsnit A, i forbindelse med de i bilag 5 anførte instrumenter. Idet dette lov-

forslags § 1, nr. 105-115, indebærer, at de i bilag 5 anførte instrumenter svarer til de i bilag I, afsnit

C, til MiFID II omhandlede instrumenter, henvises der i definitionen af investeringsservice og inve-

steringsaktiviteter til bilag 5 i sin helhed.

Til nr. 10 (§ 5, stk. 1, nr. 18, litra b, c

d, § 5, stk. 1, nr. 25, § 152 k, stk. 5, § 152 l, § 152 y, stk. 1,

og to steder i

§ 374, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget ændres betegnelsen værdipapirer til omsættelige værdipapirer. Der er tale om en præ-

cisering af, hvad der i lovteksten forstås ved værdipapirer. Præciseringen udspringer af en ændring i

begrebsanvendelsen, der er en konsekvens af lov om kapitalmarkeder.

Omsættelige værdipapirer er en delmængde af finansielle instrumenter. Begrebet omsættelige værdi-

papirer skal forstås i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr. 44, i MiFID II, som gennemføres i

dansk ret i § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om kapitalmarkeder, hvortil der henvises.

Til nr. 11 (§ 5, stk. 1, nr. 22, i lov om finansiel virksomhed)

§ 5, stk. 1, nr. 22, i lov om finansiel virksomhed definerer, hvad der i loven forstås ved begrebet

multilateral handelsfacilitet. Det fremgår af bestemmelsen, at en multilateral handelsfacilitet define-

res som et multilateralt handelssystem (med undtagelse af regulerede markeder) der inden for syste-

met og efter dettes ufravigelige regler sætter forskellige tredjeparters interesse i køb og salg af de i

bilag 5, nr. 1-10, nævnte instrumenter i forbindelse med hinanden på en sådan måde, at der indgås en

aftale om overdragelse.

Side 63 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Det foreslås at nyaffatte definitionen, således at definitionen svarer til den, som fremgår af den til-

svarende definition i § 3, nr. 3, i lov om kapitalmarkeder.

§ 5, stk. 1, nr. 22,

foreslås således at definere

en multilateral handelsfacilitet (MHF) som et multilateralt system, der opereres af en operatør, der er

meddelt tilladelse efter § 59 i lov om kapitalmarkeder eller § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,

og drives i overensstemmelse med reglerne i kapitel 17, 18, 20, 22 og 23, i lov om kapitalmarkeder.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med definitionen af en operatør af en MHF i § 3, nr. 8, i lov

om kapitalmarkeder.

Udtrykket system omfatter både markeder, der består i kraft af et regelsæt og en egentlig handels-

plads, og markeder, der udelukkende består i kraft af et regelsæt. Der skal således ikke nødvendigvis

foreligge et teknisk system til matching af ordrer, idet der i givet fald skal være tale om, at værdipa-

pirerne skal være optaget til handel efter markedets regler.

Udtrykket tredjeparters købs- og salgsinteresser skal forstås bredt og omfatter ordrer, prisstillelser og

interessemarkeringer.

Definitionen svarer i store træk til definitionen af et reguleret marked, jf. § 3, nr. 2, i lov om kapital-

markeder, hvilket afspejler det forhold, at regulerede markeder og MHF’er begge har til formål at

foranstalte organiseret handel, jf. betragtning 7 i præamblen til MiFIR. Bestemmelsen gennemfører

artikel 4, stk. 1, nr. 22, i MiFID II.

Til nr. 12 (§ 5, stk. 1, nr. 35, litra a, i lov om finansiel virksomhed)

§ 5, stk. 1, nr. 35, i lov om finansiel virksomhed definerer, hvad der i loven forstås ved begrebet

Fondsmæglerselskab I. Det fremgår af bestemmelsen, at fondsmæglerselskab I defineres som et

fondsmæglerselskab, som har tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-

9, nævnte aktiviteter eller som opbevarer kunders midler eller værdipapirer.

Den gældende definition af fondsmæglerselskab I omfatter de virksomheder, der er omfattet af defi-

nitionen af investeringsselskab i artikel 3, stk. 1, nr. 2, i CRD IV, som henviser til definitionen af

investeringsselskab i artikel 4, stk. 1, nr. 2, i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (her-

efter CRR). I henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 2, i CRR defineres et investeringsselskab i overensstem-

melse med definitionen af investeringsselskaber i artikel 4, stk. 1, nr. 1, i MiFID I, dog med undtagelse

af kreditinstitutter, lokale firmaer og virksomheder, der ikke har tilladelse til opbevaring og forvalt-

ning af finansielle instrumenter for kunders regning, og som kun yder en eller flere af de investerings-

service eller investeringsaktiviteter, der er omhandlet i bilag I, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, til MiFID I,

og som ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer, og som derfor ikke kan komme i gældsfor-

hold til deres kunder.

Dermed er det alene fondsmæglerselskaber med tilladelse til at udøve en eller flere af følgende akti-

viteter: forretninger for egen regning, afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner, placering af

finansielle instrumenter uden fast forpligtigelse, drift af multilaterale handelsfaciliteter eller opbeva-

ring og forvaltning for investorers regning, herunder depotvirksomhed, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3 og

Side 64 af 195

UDKAST af 14. december 2016

6-9, til lov om finansiel virksomhed, eller fondsmæglerselskaber, som opbevarer kunders midler eller

værdipapirer, og som kan komme i gældsforhold til deres kunder, som er omfattet af definitionen af

investeringsselskab i CRD IV, og som defineres som fondsmæglerselskab I i gældende ret, jf. be-

mærkningerne til § 1, nr. 8, i lovforslag nr. L 133 om ændring af lov om finansiel virksomhed og

forskellige andre love fremsat 7. februar 2014.

Det foreslås at ændre § 5, stk. 1, nr. 35, litra a, således at definitionen af fondsmæglerselskab I om-

fatter fondsmæglerselskaber, som har tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr.

3 og 6-10, nævnte aktiviteter, eller som opbevarer kunders midler eller værdipapirer. Dette indebærer

at drift af organiserede handelsfaciliteter (OHF’er) omfattes af definitionen af fondsmæglerselskab I.

Forslaget er en følge af, at gennemførelsen af MiFID II medfører, at listen over investeringsservice

og investeringsaktiviteter i bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksomhed udvides med et nyt num-

mer 10 og dermed medtager drift af organiserede handelsfaciliteter (OHF’er) som en kerneaktivitet,

som værdipapirhandlere kan få tilladelse til, jf. lovforslagets § 1, nr. 104.

Et investeringsselskab, der har tilladelse til drift af organiserede handelsfaciliteter (OHF’er), er ikke

omfattet af undtagelserne til definitionen af et investeringsselskab i artikel 4, stk. 1, nr. 2, i CRR, og

omfattes således af definitionen af investeringsselskab i CRD IV. Dette indebærer, at et investerings-

selskab, der har tilladelse til drift af organiserede handelsfaciliteter (OHF’er), skal omfattes af defi-

nitionen af fondsmæglerselskab I. Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, nr. 35, litra a, indebærer

således, at definitionen af fondsmæglerselskab I efter gennemførelsen af MiFID II fortsat omfatter de

virksomheder, der er omfattet af definitionen af et investeringsselskab i CRD IV.

Til nr. 13 (§ 5, stk. 1, nr. 53-58, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at indsætte en række nye numre i § 5, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Med forslaget

gennemføres dele af artikel 4, stk. 1, i MiFID II, der definerer en række termer, der anvendes i direk-

tivet, og som følge heraf anvendes i forbindelse med gennemførelsen af direktivets bestemmelser i

lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 53,

at accessoriske tjenesteydelser defineres som tjenesteydelser som nævnt

i bilag 4, afsnit B. Dette er i overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 2020, hvor det foreslås, at

der som i den danske sprogudgave af MiFID II og MiFIR sondres mellem investeringsservice, inve-

steringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser, hvor investeringsservice og investeringsaktiviteter

omhandler services eller aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, og accessoriske tjenesteydelser

omhandler services som nævnt i bilag 4, afsnit B. Den foreslåede definition af accessoriske tjeneste-

ydelser gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 3, i MiFID II.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 54,

at udførelse af ordrer for investorers regning defineres som indgåelse af

aftaler om køb eller salg på investorers vegne af et eller flere finansielle instrumenter. Dette omfatter

tillige indgåelse af aftaler om salg på udstedelsestidspunktet af finansielle instrumenter, der udstedes

af et investeringsselskab eller et kreditinstitut. Forslaget gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 5, i MiFID

Side 65 af 195

UDKAST af 14. december 2016

II, i hvilken forbindelse det som noget nyt præciseres, at definitionen af udførelse af ordrer tillige

omfatter det tilfælde, hvor investeringsselskaber og kreditinstitutter på det primære marked distribu-

erer finansielle instrumenter, som de selv har udstedt, uden at yde nogen rådgivning, jf. betragtning

45 i præamblen til MiFID II. Dette med henblik på at styrke investorbeskyttelsen og således sikre, at

investeringsselskaber og kreditinstitutter, der distribuerer finansielle instrumenter, som de selv udste-

der i forbindelse hermed, er omfattet af reglerne i MiFID II.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 55,

at definere handel for egen regning som handel over egenbeholdningen,

der resulterer i handler med et eller flere finansielle instrumenter. Forslaget gennemfører artikel 4,

stk. 1, nr. 6, i MiFID II.

Handel for egen regning med finansielle instrumenter er omfattet af listen i bilag 4, afsnit A, til lov

om finansiel virksomhed, der indeholder de investeringsservice og investeringsaktiviteter, der som

udgangspunkt kræver tilladelse. Begrebet omfatter i denne sammenhæng virksomheder, der erhvervs-

mæssigt forvalter deres egen handelsbeholdning og derfor påtager sig øgede risici forbundet med

indgåelse af handler og samtidig kan udgøre en modpartrisiko for andre markedsdeltagere. Til tilla-

delseskravet er der imidlertid knyttet særlige undtagelser, jf. artikel 2 i MiFID II, der forventes im-

plementeret i bekendtgørelse udstedt af Finanstilsynet med hjemmel i § 9, stk. 10, til lov om finansiel

virksomhed. Begrebet omfatter endvidere handel over egenbeholdningen i forbindelse med udførelse

af kundeordrer, hvor kunden har en modparts- eller leveringsrisiko.

I relation hertil fastslås det i betragtning 24 i præamblen til MiFID II, at handel for egen regning ved

udførelse af kundeordrer omfatter virksomheder, der udfører ordrer fra forskellige kunder ved at mat-

che dem på grundlag af ejermatchning (back-to-back-handel), hvorved de bør anses for at optræde

som ejere og bør være underlagt direktivets bestemmelser om både udførelse af ordrer for kunders

regning og handel for egen regning. Derimod vil udførelse af ordrer vedrørende finansielle instru-

menter som en accessorisk aktivitet mellem to personer, hvis hovederhverv på koncernniveau hver-

ken er investeringsservice som omhandlet i MiFID II eller bankvirksomhed som omhandlet i CRD

IV, ikke være omfattet af definitionen af handel for egen regning ved udførelse af kundeordrer, jf.

betragtning 25 i præamblen til MiFID II.

Endvidere vil et fondsmæglerselskabs besiddelse af positioner i finansielle instrumenter, der ikke

indgår i handelsbeholdningen med henblik på at investere kapitalgrundlaget, ikke blive betragtet som

handel for egen regning, jf. artikel 29, stk. 4, i CRD IV, der er implementeret i gældende § 157 i lov

om finansiel virksomhed, hvoraf det følger, at kapitalgrundlaget i fondsmæglerselskaber, der ikke har

tilladelse til at foretage handel for egen regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3, til lov om finansiel virk-

somhed, skal være placeret langsigtet og ikke-spekulativt og derved opfylde betingelserne for at være

uden for handelsbeholdningen.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 56,

at definere finansielle instrumenter som instrumenter nævnt i bilag 5.

Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 15, i MiFID II, der definerer finansielle instrumenter

som de i bilag I, afsnit C, anførte instrumenter. Som følge af de i lovforslaget foreslåede ændringer

Side 66 af 195

UDKAST af 14. december 2016

til bilag 5 til lov om finansiel virksomhed bringes listen over finansielle instrumenter i lov om finan-

siel virksomhed i overensstemmelse med listen over finansielle instrumenter i MiFID II. Således fo-

reslås det bl.a. at ophæve valutaspot i investeringsøjemed fra listen over finansielle instrumenter hen-

set til, at det pågældende instrument ikke er omfattet af listen over finansielle instrumenter i MiFID

II, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 109.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 57,

at definere derivater i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, nr. 29, i

MiFIR. I MiFIR defineres derivater som de finansielle instrumenter, der er defineret i artikel 4, stk.

1, nr. 44, litra c, i MiFID II, og som er omhandlet i direktivets bilag I, afsnit C, nr. 4-10. Bestemmelsen

gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 49, i MiFID II.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 58,

at definere et investeringsselskabs værtsland som et andet medlemsland

end hjemlandet, hvor et investeringsselskab har en filial eller yder investeringsservice eller udfører

investeringsaktiviteter. Et investeringsselskabs hjemland defineres som (i) det medlemsland, hvor

den pågældende har sit hovedkontor, hvis investeringsselskabet er en fysisk person, (ii) det medlems-

land, hvor det registrerede hjemsted er beliggende, hvis investeringsselskabet er en juridisk person,

og (iii) det medlemsland, hvor selskabets hovedkontor er beliggende, hvis investeringsselskabet

ifølge national lovgivning ikke har noget registreret hjemsted, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 55, litra a, i

MiFID II. Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 56, i MiFID II.

Til nr. 14 (§ 5, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende bestemmelse, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i § 5,

stk. 1, nr. 16, litra c og d, nævnte mellemværender.

§ 5, stk. 8, er indsat i loven ved lov nr. 155 af 28. februar 2012 om ændring af bl.a. lov om finansiel

virksomhed og retter sig mod den i § 5, stk. 1, indeholdte definition af begrebet eksponering, tidli-

gere benævnt engagement.

Da definitionen af begrebet eksponering i dag forefindes i § 5, stk. 1, nr. 18, og ikke nr. 16, foreslås

bestemmelsen ændret.

Til nr. 15 (§ 7, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Bestemmelsen angiver, hvilke virksomheder der skal have tilladelse som pengeinstitut, og at penge-

institutter kun må udøve virksomhed som nævnt i bilag 1 og virksomhed efter §§ 24-26 i lov om

finansiel virksomhed.

Det foreslås, at tilføje et

3. pkt.

til § 7, stk. 1, om, at pengeinstitutter fremover kan udøve alle de

aktiviteter, som fremgår af bilag 4, afsnit A, i lov om finansiel virksomhed, i kraft af den almindelige

pengeinstituttilladelse, som allerede fremgår af § 7, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Baggrunden

for forslaget er, at det følger af MiFID II, som også gennemføres i lov om kapitalmarkeder, at penge-

institutter bør kunne yde investeringsservice og udøve investeringsaktiviteter uden anden tilladelse

Side 67 af 195

UDKAST af 14. december 2016

end deres pengeinstituttilladelse. Derfor foreslås det, at pengeinstitutter fremover kan udøve alle ak-

tiviteter i bilag 4, afsnit A, som en del af pengeinstituttilladelsen.

Ændringen betyder samtidig, at de aktiviteter, der hidtil er blevet anset for at være en integreret del

af pengeinstitutvirksomheden, jf. bilag 1 i lov om finansiel virksomhed, fremover vil være omfattet

af bilag 4.

Pengeinstitutter har i medfør af § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skulle have tilladelse til at

udføre de i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4, 5 og 8, nævnte aktiviteter. De øvrige aktiviteter i bilag 4,

afsnit A, anses for at være en integreret del af pengeinstituttilladelsen, mens aktiviteterne i bilag 4,

afsnit B, anses for at være en integreret del af værdipapirhandlertilladelse

Kravet om en separat værdipapirhandlertilladelse blev indført ved lov nr. 453 af 10. juni 2003. Kravet

blev den gang først og fremmest begrundet i selve sammenskrivningen af de mange sektorlove, og at

det skulle være klart, at udøvelse af forskellige typer finansiel virksomhed udløser forskellige tilla-

delser. På daværende tidspunkt var Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsser-

vice i forbindelse med værdipapirer (herefter investeringsservicedirektivet) gældende.

Pengeinstitutter har hidtil som en del af pengeinstitutvirksomheden kunnet medvirke ved emission af

værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed, jf. bilag 1, nr. 6. Afsætningsgarantier i forbin-

delse med emissioner af et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter eller placering af sådanne

instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 6, blev således anset for at

være en del af pengeinstituttilladelsen og omfattet af bilag 1, nr. 5 og 6. Dette vil fremover være en

investeringsaktivitet, jf. nyaffatningen af § 7, stk. 1, der henviser til hele bilag 4, afsnit A.

Forretninger for egen regning med ethvert af de i bilag 5 nævnte instrumenter, jf. bilag 1, nr. 11, er

også blevet anset for at være en integreret del af pengeinstitutvirksomheden. Forretninger for egen

regning bliver fremover omfattet af bilag 4, afsnit A, nr. 3. Det foreslås derfor at ophæve bilag 1, nr.

11, forretninger for egen regning med ethvert af de i bilag 5 nævnte instrumenter, jf. lovforslagets §

1, nr. 98.

Opbevaring og forvaltning i forbindelse med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter samt

pantebreve har også været anset for at være en integreret del af pengeinstitutternes virksomhedsom-

råde, jf. bilag 1, nr. 12. Fremover vil opbevaring og forvaltning for investorers regning være omfattet

af bilag 4, nr. 9, der bliver nr. 10, og derfor foreslås bilag 1, nr. 12, ændret, så det alene er opbevaring

og forvaltning for egen regning i forbindelse med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter

samt opbevaring og forvaltning af pantebreve, som anses for at være en integreret del af pengeinsti-

tutvirksomheden.

De fleste pengeinstitutter har i dag en separat værdipapirhandlertilladelse. På nuværende tidspunkt er

det hovedsageligt de mindste pengeinstitutter, som ikke har en værdipapirhandlertilladelse, samt pen-

geinstitutter med en særlig forretningsmodel. For disse pengeinstitutter vil ændringerne i bilag 1 og

Side 68 af 195

UDKAST af 14. december 2016

4, indebære, at de bliver omfattet af værdipapirhandlerbegrebet, når de udøver aktiviteter, der hidtil

har været anset for at være en integreret del af pengeinstituttilladelsen. Det vil formentlig i langt de

fleste tilfælde dreje sig om forretninger for egen regning. De krav, som pengeinstitutter med værdi-

papirhandlertilladelse i dag skal opfylde i medfør af bl.a. § 72 i lov om finansiel virksomhed, svarer

i vidt omfang til de krav, der stilles til alle pengeinstitutter i medfør af § 71 i lov om finansiel virk-

somhed, idet § 72 henviser til § 71, samt bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter

m.fl. De pengeinstitutter, hvis aktiviteter fremover vil høre under bilag 4 og ikke længere bilag 1,

forventes derfor ikke at skulle foretage væsentlige ændringer af deres indretning m.v. Finanstilsynet

vil også fortsat skulle føre tilsyn med pengeinstituttets investeringsaktiviteter, uagtet der ikke længere

gælder et særskilt krav om tilladelse.

Det fremgår af § 14 i lov om finansiel virksomhed, at en ansøgning om tilladelse til at drive pengein-

stitutvirksomhed skal indeholde en driftsplan indeholdende oplysninger om arten af de påtænkte for-

retninger. Heri ligger et krav om konkret stillingtagen til den pengeinstitutvirksomhed, som der øn-

skes tilladelse til, og Finanstilsynet vil på den baggrund i forbindelse med behandlingen af ansøgnin-

gen skulle tage stilling til, om ansøgningen også omfatter investeringsaktiviteter. Dette svarer også

til betragtning 38 i præamblen til MiFID II, hvor det fremgår, at den kompetente myndighed, før den

giver tilladelse i henhold til herefter CRD IV, bør kontrollere, at instituttet opfylder kravene i MiFID

II. Finanstilsynet vil således fortsat føre tilsyn med, hvilke investeringsaktiviteter pengeinstituttet

udøver, og hvilke regler der på den baggrund skal overholdes.

Til nr. 16 (§ 7, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

I den gældende § 7, stk. 2, er oplistet de aktiviteter, som hidtil har været omfattet af kravet om separat

værdipapirhandlertilladelse. Pengeinstitutter har således i medfør af § 9, stk. 1, i lov om finansiel

virksomhed, skullet have tilladelse til at udføre de i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4, 5 og 8, nævnte

aktiviteter.

Som følge af at de aktiviteter der tidligere krævede særskilt værdipapirhandlertilladelse, nu er en

integreret del af pengeinstituttilladelsen, forslås det at stk. 2 sammenskrives med stk. 1. Der henvises

i øvrigt til bemærkninger til ændringen af § 7, stk. 1.

Til nr. 17 (§ 8, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

§ 8, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed angiver, at virksomheder, der yder lån mod registreret pant

i fast ejendom på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer, skal have tilladelse som realkredit-

institut, og at realkreditinstitutter kun må udøve virksomhed som nævnt i bilag 3 og virksomhed efter

§§ 24-26 i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås, at der i

§ 8, stk. 1,

i tilknytning til afgrænsningen af den virksomhed, som realkreditin-

stitutter må udøve, tilføjes en henvisning til § 8, stk. 2, der nyaffattes med dette lovforslag og herefter

vil angive, at realkreditinstitutter, der har tilladelse efter stk. 1, også kan udøve aktiviteter nævnt i

bilag 4, afsnit A.

Side 69 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Til nr. 18 (§ 8, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Realkreditinstitutter har mulighed for få tilladelse til at udøve aktiviteter som værdipapirhandler inden

for deres virksomhedsområde. Det fremgår af § 8, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at realkre-

ditinstitutter kan få tilladelse efter § 9, stk. 1, til at udøve de i bilag 4, afsnit A, nr. 1, nævnte aktiviteter,

for så vidt angår realkreditobligationer og heraf afledte instrumenter.

Reglen om, at realkreditinstitutter skal have tilladelse til at udøve aktiviteter som værdipapirhandlere,

er indsat ved lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed, hvorefter der blev krævet særskilt

værdipapirhandlertilladelse til at udføre visse aktiviteter, der i den tidligere realkreditlov havde været

anset som en integreret del af realkreditinstituttilladelsen.

Ved lov nr. 1556 af 21. december 2010 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forebyg-

gende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, lov om værdipapirhan-

del m.v., møntloven og forskellige andre love blev bestemmelsen udvidet med bilag 4, afsnit A, nr.

5, når investeringsrådgivningen sker i tilknytning til og som forudsætning for udførelse af kunders

optagelse, indfrielse eller omlægning af et lån med pant i fast ejendom. Baggrunden for tilføjelsen

var en konsekvensrettelse som følge af, at der ved lov nr. 108 af 7. februar 2007 blev foretaget en

række ændringer i bilag 4 til lov om finansiel virksomhed, herunder at investeringsrådgivning blev

flyttet fra bilagets afsnit B til afsnit A uden konsekvensrettelse af den dagældende § 8, stk. 2. Det

fremgår af bemærkningerne til ændringen, jf. Folketingstidende 2010-2011, tillæg A, L 49 som frem-

sat, side 61, at som følge af realkreditinstitutternes afgrænsede aktiviteter kan institutterne alene ud-

øve investeringsrådgivning, når rådgivningen sker i tilknytning til og som forudsætning for udførelse

af kunders optagelse, indfrielse eller omlægning af et lån med pant i fast ejendom.

Indtil 2008 kunne realkreditinstitutterne også få tilladelse efter § 8, stk. 2, til aktiviteter efter bilag 4,

afsnit A, nr. 2, hvilket omfatter modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer vedrørende

et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter samt til udførelse af ordrer med et eller flere af de i

bilag 5 nævnte instrumenter for investorers regning.

Tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af bilag 4, afsnit A, nr. 2, blev indsat ved lov nr. 108 af 7.

februar 2007. Ved loven blev MiFID I implementeret i dansk ret, og der blev foretaget ændringer i

bilag 4, idet afsnit A, nr. 1, blev delt op i to, således at den tidligere nr. 1, litra b, blev udskilt til en

særskilt nr. 2. Realkreditinstitutterne fik med loven mulighed for at få tilladelse til at udøve aktiviteter

efter nr. 1 og 2.

Ved lov nr. 517 af 17. juni 2008 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre

love blev § 8, stk. 2, nyaffattet, så særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobliga-

tioner kom til at fremgå af lovteksten. Henvisningen til nr. 2 fremgik ikke af nyaffattelsen af § 8, stk.

2, uden at det dermed var hensigten, at realkreditinstitutter ikke fremover skulle kunne opnå tilladelse

til at udføre aktiviteter efter bilag 4, afsnit A, nr. 2.

Side 70 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Bilag 4, afsnit A, nr. 1, er dermed i dag ikke fuldt ud dækkende for den værdipapirhandelsaktivitet,

som et realkreditinstitut kan foretage inden for deres virksomhedsområde. Det foreslås derfor, at hen-

visningen til nr. 2 indsættes i bestemmelsen igen.

Det foreslås at nyaffatte

§ 8, stk. 2,

så det fremover fremgår, at realkreditinstitutter i medfør af deres

tilladelse efter § 8, stk. 1, kan yde den investeringsservice og udøve de investeringsaktiviteter, der

følger af bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 3 og 5.

Baggrunden for forslaget er, at det følger af gennemførslen af MiFID II, som også gennemføres i lov

om kapitalmarkeder, at realkreditkreditinstitutter bør kunne yde investeringsservice og udøve inve-

steringsaktiviteter omfattet af MiFID II uden anden tilladelse end deres realkreditinstituttilladelse.

Derfor foreslås det, at realkreditinstitutter fremover kan udøve alle de aktiviteter i bilag 4, afsnit A,

der ligger inden for realkredittens virksomhedsområde, som en del af realkreditinstituttilladelsen.

Forslaget til nyaffattelsen af § 8, stk. 2, ændrer ikke i de aktiviteter, som realkreditinstitutter kan

udøve, men præciserer alene, hvornår realkreditinstitutter har mulighed for at agere som værdipapir-

handlere, i det omfang det er nødvendigt af hensyn til deres virksomhed. Det er således ikke hensig-

ten, at realkreditinstitutter med forslaget får udvidet deres adgang til at yde investeringsservice og

udføre investeringsaktiviteter i øvrigt.

Alle realkreditinstitutter har i dag særskilt værdipapirhandlertilladelse. Ændringen medfører derfor

ikke, at der er realkreditinstitutter, der skal søge tilladelse som værdipapirhandler.

Til nr. 19 (§ 8, stk. 4, § 77, stk. 1, nr. 1 og 4, § 216, stk. 2, 1. og 3. pkt., § 354, stk. 6, nr. 20 og 26, §

354 d, stk. 1, nr. 2, bilag 1, nr. 6, bilag 2, nr. 7, litra e, nr. 8 og 12, og bilag 3, nr. 1 og 4, i lov om

finansiel virksomhed)

De foreslåede ændringer, hvorved begrebet værdipapirer i en række bestemmelser foreslås ændret til

finansielle instrumenter, er konsekvensændringer som følge af, at den hidtidige definition af værdi-

papirer foreslås ændret med den nye lov om kapitalmarkeder. Værdipapirer, som de skal forstås i de

foreslåede ændrede bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, falder herefter under den nye defi-

nition af finansielle instrumenter i lov om kapitalmarkeder.

Til nr. 20 (§ 9, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 9, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed fastlægger virksomhedsområdet og

tilladelseskravet for virksomheder, der ønsker at drive virksomhed som værdipapirhandler. Det frem-

går af bestemmelsen, at virksomheder, der for tredjemand udøver aktiviteter som nævnt i bilag 4,

afsnit A, er værdipapirhandlere og skal have tilladelse som værdipapirhandlere, dog med visse und-

tagelser i relation til pengeinstitutter og realkreditinstitutter.

Det foreslås i

§ 9, stk. 1, 1. pkt.,

at præcisere, at tilladelse som værdipapirhandler er påkrævet, såfremt

der ydes investeringsservice eller udføres investeringsaktiviteter som et fast erhverv eller på et pro-

fessionelt grundlag, og således ikke kun såfremt der ydes aktiviteter for tredjemand. Forslaget beror

Side 71 af 195

UDKAST af 14. december 2016

på, at aktiviteterne i bilag 4, afsnit A, dels dækker over investeringsservice for tredjemand, dels virk-

somheders egne investeringsaktiviteter, eksempelvis handel for egen regning med finansielle instru-

menter.

Endvidere foreslås det i § 9, stk. 1, 1. pkt., at de anvendte termer tilpasses til sprogbrugen anvendt i

den danske oversættelse af MiFID II og MiFIR. Der sondres i den engelske sprogudgave af MiFID II

og MiFIR mellem »investment services«, »investment activities« og »ancillary services«. Disse ter-

mer er i de danske sprogudgaver af MiFID II og MiFIR oversat til »investeringsservice«, »investe-

ringsaktiviteter« og »accessoriske tjenesteydelser«, hvor »investeringsservice« og »investeringsakti-

viteter« omhandler services eller aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virk-

somhed, og »accessoriske tjenesteydelser« omhandler tjenesteydelser nævnt i bilag 4, afsnit B, til lov

om finansiel virksomhed.

Henset til at MiFIR vil være direkte gældende i medlemslandene, findes det hensigtsmæssigt at ens-

rette sprogbrugen i bestemmelsen med termerne benyttet i den danske sprogudgave af MiFID II og

MiFIR. Dog vil den i gældende ret anvendte samlebetegnelse »aktiviteter« med konkret reference til

bilag 4 i lov om finansiel virksomhed fortsat finde anvendelse i øvrige bestemmelser.

Ovenstående ændringer gennemfører artikel 5, stk. 1, i MiFID II, der med mindre præciseringer vi-

derefører tilsvarende bestemmelse i MiFID I. Det fremgår heraf, at ydelse af investeringsservice

og/eller udførelse af investeringsaktiviteter som et fast erhverv eller virksomhed på et professionelt

grundlag betinges af en forudgående tilladelse.

Der er med de ovenfor beskrevne foreslåede tilpasninger af § 9, stk.1, 1. pkt. ikke tilsigtet nogen

materiel ændring af bestemmelsen.

Herudover foreslås det i § 9, stk. 1, 1. pkt., at den aktuelle henvisning til § 8, stk. 1, ændres, så der

fremadrettet henvises til § 8, stk. 2, i stedet. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 155

og 18, hvoraf det fremgår, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter som følge af lovforslaget ikke

længere skal have en særskilt værdipapirhandelstilladelse efter § 9, stk. 1, såfremt de ønsker at yde

investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A. Hidtil er nogle

af de aktiviteter, der er omfattet af bilag 4, blevet anset for at være en integreret del af pengeinstitut-

virksomheden og visse af aktiviteterne som en integreret del af realkreditinstitutvirksomheden, hvor-

imod øvrige aktiviteter omfattet af bilag 4 til lov om finansiel virksomhed i henhold til gældende ret

kræver en særskilt tilladelse, jf. gældende § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2. Fremover vil penge- og realkre-

ditinstitutter kunne yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter som følge af deres til-

ladelse efter henholdsvis § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, såfremt det er foreneligt med institutternes virk-

somhedsområde, og således uden at det kræver en særskilt værdipapirhandlertilladelse. Dette inde-

bærer, at pengeinstitutter fremover kan udøve alle aktiviteter i bilag 4, afsnit A, som en del af penge-

instituttilladelsen, hvorimod realkreditinstitutter i medfør af deres tilladelse i et vist omfang kan yde

den investeringsservice og udøve de investeringsaktiviteter, der følger af bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 3

og 5. Penge- og realkreditinstitutterne bliver imidlertid omfattet af værdipapirhandlerbegrebet, når de

Side 72 af 195

UDKAST af 14. december 2016

udøver aktiviteter omfattet af bilag 4, og skal dermed i denne sammenhæng opfylde relevante krav

for værdipapirhandlere.

Til nr. 21 (§ 9, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 9, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed fastlægger, at værdipapirhandlere

desuden kan udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit B, nævnte aktiviteter.

Med dette lovforslag § 1, nr. 20, foreslås det at tilpasse de anvendte termer i lov om finansiel virk-

somhed til sprogbrugen anvendt i den danske oversættelse af MiFID II og MiFIR, således at der

sondres mellem investeringsservice, investeringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser, hvor in-

vesteringsservice og investeringsaktiviteter omhandler services eller aktiviteter som nævnt i bilag 4,

afsnit A, til lov om finansiel virksomhed, og accessoriske tjenesteydelser omhandler tjenesteydelser

nævnt i bilag 4, afsnit B, til lov om finansiel virksomhed.

På baggrund heraf foreslås det i

§ 9, stk. 1, 2. pkt.,

at tilpasse ordlyden, således at det fremgår, at

værdipapirhandlere desuden kan udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit B, nævnte accessoriske

tjenesteydelser. Der er med den foreslåede ændring af termen »aktiviteter« til »accessoriske tjeneste-

ydelser« alene tale om en sproglig tilpasning til ordlyden af MiFID II.

Til nr. 21 (§ 9, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 9, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed fastslår, at tilladelse til at udøve en

eller flere af de i bilag 4, afsnit B, nævnte aktiviteter kun meddeles i tilknytning til tilladelse til de i

bilag 4, afsnit A, nævnte aktiviteter.

Med dette lovforslag § 1, nr. 2020, foreslås det at tilpasse de anvendte termer i lov om finansiel

virksomhed til sprogbrugen anvendt i den danske oversættelse af MiFID II og MiFIR, således at der

sondres mellem investeringsservice, investeringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser, hvor in-

vesteringsservice og investeringsaktiviteter omhandler services eller aktiviteter som nævnt i bilag 4,

afsnit A, til lov om finansiel virksomhed, og accessoriske tjenesteydelser omhandler tjenesteydelser

nævnt i bilag 4, afsnit B, til lov om finansiel virksomhed.

På baggrund heraf foreslås det i

§ 9, stk. 1, 3. pkt.,

at tilpasse ordlyden, således at det fremgår, at

tilladelse til at udøve en eller flere af de accessoriske tjenesteydelser, der er nævnt i bilag 4, afsnit B,

kun meddeles i tilknytning til tilladelse til de investeringsservice og investeringsaktiviteter, der er

nævnt i bilag 4, afsnit A.

Der er med den foreslåede præcisering af de anførte aktiviteter alene tale om en sproglig tilpasning

til ordlyden af MiFID II.

Til nr. 23 (§ 9, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 9, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed fastlægger eneretten for værdipapirhandlere

og de i bestemmelsen øvrige angivne virksomheder til at udføre værdipapirhandelsaktiviteter.

Side 73 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Det foreslås at ændre

§ 9, stk. 3, 1. pkt.,

således at også udenlandske kreditinstitutter og investerings-

selskaber, der opfylder betingelserne i § 33 a i lov om finansiel virksomhed, omfattes af eneretten.

Baggrunden herfor er, at der med dette lovforslag foreslås at indsætte en ny § 33 a i lov om finansiel

virksomhed. Den nye § 33 a fastslår, at udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er

meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med

på det finansielle område, skal have tilladelse fra Finanstilsynet til at yde investeringsservice eller

udføre investeringsaktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser her i landet gennem en fi-

lial. Den foreslåede ændring af § 9, stk. 3, 1. pkt., indebærer, at de pågældende udenlandske kredit-

institutter og investeringsselskaber omfattes af eneretten til at udføre værdipapirhandelsaktiviteter.

Endvidere foreslås det med dette lovforslags § 1, nr. 20, at præcisere, at tilladelse som værdipapir-

handler er påkrævet, såfremt der ydes investeringsservice eller udføres investeringsaktiviteter som et

fast erhverv eller på et professionelt grundlag og således ikke kun såfremt, der ydes aktiviteter for

tredjemand. Disse aktiviteter omfattes tilsvarende af eneretten i § 9, stk. 3. Det foreslås som følge

heraf, at tilrette § 9, stk. 3, 1. pkt. således, at det fremgår, at de pågældende virksomheder har eneret

til at udføre investeringsservice og investeringsaktiviteter nævnt i bilag 4, afsnit A, med de i bilag 5

nævnte finansielle instrumenter og med de i lov om kapitalmarkeder § 4, stk. 2, nævnte instrumenter

som et fast erhverv eller på et professionelt grundlag.

Ændringen af henvisningen til § 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., så der i stedet henvises til

§ 4, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder er en konsekvens af, at lov om værdipapirhandel m.v. ophæves

og videreføres ved lov om kapitalmarkeder. § 4, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder svarer til den gæl-

dende § 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.

Endvidere indebærer forslaget til ændring af § 9, stk. 3, 1. pkt., at henvisningen til § 7, stk. 1, og § 8,

stk. 1, ophæves. Baggrunden herfor er dette lovforslags ændring af § 7, stk. 1, og nyaffattelse af § 8,

stk. 2, hvoraf det følger, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter bliver omfattet af værdipapirhand-

lerbegrebet, når de udøver aktiviteter omfattet af bilag 4 og dermed eneretten i § 9, stk. 3, hvormed

henvisningen ikke længere er relevant.

Til nr. 24 (§ 9, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 9, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed fastslår, at værdipapirhandlere samt

udenlandske kreditinstitutter og nærmere angivne investeringsselskaber har eneret til at formidle og

udføre valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på, at investorerne opnår fortjeneste

ved kursændring på valuta på erhvervsmæssigt grundlag for tredjemand.

Det foreslås at ophæve

§ 9, stk. 3, 2. pkt.,

og dermed eneretten for værdipapirhandlere samt udenland-

ske kreditinstitutter og nærmere angivne investeringsselskaber i relation til valutaspotforretninger i

investeringsøjemed. Baggrunden herfor er, at der med dette lovforslag foreslås at ophæve gældende

bilag 5, nr. 11, til lov om finansiel virksomhed, hvormed valutaspotforretninger i investeringsøjemed

Side 74 af 195

UDKAST af 14. december 2016

med henblik på at opnå fortjeneste ved kursændringer på valuta ikke længere oplistes som et finansielt

instrument i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed. Som konsekvens heraf ophæves den hertil knyt-

tede eneret for de pågældende selskaber i § 9, stk. 3, 2. pkt.

Til nr. 25 (§ 9, stk. 8, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 9, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed fastslår hvilke krav, der stilles til startkapi-

talen ved etablering af et fondsmæglerselskab. Bestemmelsen gennemfører kravene herom i CRD IV.

Det fremgår af den gældende § 9, stk. 8, 1. pkt., at kravet til startkapitalen for selskaber, der søger om

tilladelse til at udføre en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, nævnte aktiviteter, skal være

på 730.000 euro. Det drejer sig om aktiviteterne (i) forretninger for egen regning, (ii) afsætningsga-

ranti i forbindelse med emissioner eller placering af sådanne instrumenter på grundlag af en fast for-

pligtelse, (iii) placering af finansielle instrumenter uden en fast forpligtelse, (iv) drift af multilaterale

handelsfaciliteter og (v) opbevaring og forvaltning for investorers regning.

§ 9, stk. 8, 1. pkt.,

foreslås det, at kravet til startkapitalen på 730.000 euro tillige omfatter selskaber,

der søger om tilladelse til at drive en organiseret handelsfacilitet (OHF).

Baggrunden for dette er lovforslagets § 1, nr. 98, der som følge af gennemførelsen af MiFID II fore-

slår, at listen over investeringsservice og investeringsaktiviteter i bilag 4 til lov om finansiel virksom-

hed udvides, og som nyt nummer 9, i bilag 4, afsnit A, medtager drift af organiserede handelsfacili-

teter (OHF’er) som en kerneaktivitet, som visse værdipapirhandlere kan få tilladelse til.

I henhold til artikel 28, stk. 2, i CRD IV skal investeringsselskaber, der ikke er omfattet af direktivets

artikel 29, have en startkapital på minimum 730.000 euro. Artikel 29 i CRD IV omfatter investerings-

selskaber, der tilbyder (i) modtagelse og formidling for investors regning af ordrer vedrørende finan-

sielle instrumenter, (ii) udførelse af ordrer vedrørende finansielle instrumenter for investorers regning

og/eller (iii) forvaltning af individuelle investeringsporteføljer bestående af finansielle instrumenter,

hvilket svarer til aktiviteterne omfattet af bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2 og 4, til lov om finansiel virksom-

hed. Investeringsselskaber, der har tilladelse til aktiviteten drift af en organiseret handelsfacilitet

(OHF), er ikke omfattet af artikel 29 i CRD IV, hvormed disse selskaber omfattes af kravet i artikel

28, stk. 2, i CRD IV om en startkapital på 730.000 euro

Til nr. 26 (§ 9, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 9, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed fastslår krav vedrørende værdipapirhandlere,

der ønsker at drive en multilateral handelsfacilitet som en alternativ markedsplads.

Det foreslås at ophæve

§ 9, stk. 9,

i lov om finansiel virksomhed, idet alternative markedspladser, der

er en særlig dansk markedsform, ikke foreslås videreført med forslaget til lov om kapitalmarkeder.

Til nr. 27 (§ 9, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)

Side 75 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Den gældende § 9, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed fastslår, at Finanstilsynet fastsætter nærmere

regler om, hvilke fysiske og juridiske personer, ud over dem der er omfattet af eneretten, der kan

tilbyde tjenesteydelser omfattet af bilag 4.

Det foreslås i

§ 9, stk. 10,

der bliver stk. 9, at ændre termen tilbyde tjenesteydelser til yde investe-

ringsservice og udføre investeringsaktiviteter. Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som

følge af de i lovforslagets § 1, nr. 20-22, foreslåede ændringer, hvor det foreslås at tilpasse de an-

vendte termer til sprogbrugen anvendt i den danske oversættelse af MiFID II og MiFIR, således at

der sondres mellem investeringsservice, investeringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser.

Der er med den foreslåede ændring alene tale om en sproglig tilpasning til ordlyden af MiFID II.

Til nr. 28 (§§ 9 a og 9 b i lov om finansiel virksomhed)

Fondsmæglervirksomheder og penge- og realkreditinstitutter med værdipapirhandlertilladelse kan i

dag ikke udpege tilknyttede agenter. Artikel 29 i MiFID II foreskriver, der skal være mulighed herfor.

Der foreslås derfor indsat to nye bestemmelser, som regulerer tilknyttede agenter. En tilknyttet agent

er en fysisk eller juridisk person, der på vegne af den virksomhed, som har udpeget den og under

dennes fulde ansvar, kan udføre visse former for investeringsservice.

§9a

Med det foreslåede

stk. 1

fastlægges, under hvilke betingelser en fondsmæglervirksomhed eller et

penge- og realkreditinstitut kan etablere et tilknyttet agentforhold. Den foreslåede bestemmelse åbner

mulighed for, at agentvirksomheden kan drives af både en fysisk eller juridisk person, og dermed

både som en personligt ejet virksomhed eller i forskellige selskabsformer.

Med det foreslåede

stk. 2

fastlægges de opgaver og ydelser, som den tilknyttede agent kan udføre på

vegne af den finansielle virksomhed, agenten er tilknyttet. En tilknyttet agent må ikke andre opgaver

eller ydelser, end de, som fremgår af bestemmelsen og må heller ikke udbyde disse ydelser på egne

vegne. Bestemmelsen indebærer derimod ikke, at agentvirksomheden er afskåret fra ved siden af sit

virke, som agent at udbyde andre former for aktiviteter. Agenten vil eksempelvis kunne udføre akti-

viteter, der ikke kræver en finansiel tilladelse, eksempelvis bogføring, informationsindsamling m.v.

Det er dog et krav, jf. stk. 4, at disse aktiviteter ikke vil kunne skade eller på anden måde forstyrre de

aktiviteter, som agenten udfører på vegne af den finansielle virksomhed.

Der er ikke krav om, at agenten skal kunne udføre alle de i stk. 2 nævnte aktiviteter. Det kan for

eksempel aftales, at en tilknyttet agent alene må markedsføre investeringsydelser eller kun yde inve-

steringsrådgivning på vegne af den finansielle virksomhed, agenten er tilknyttet.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 1,

at den tilknyttede agent på vegne af virksomheden kan markedsføre dennes

ydelser. Med markedsføring forstås alle aktiviteter, der har til hensigt at fremme afsætningen af virk-

somhedens ydelser, herunder reklamering og aktiviteter, der skal formidle kontakten mellem en

Side 76 af 195

UDKAST af 14. december 2016

kunde eller en potentiel kunde og virksomheden. Når agenten udfører sådanne aktiviteter, er det vig-

tigt, at agenten tydeligt oplyser kunden om, at vedkommende i givet fald vil indgå aftale med den

virksomhed, som agenten repræsenterer og at alle ydelser vil blive leveret af denne. Endvidere vil

agenten skulle være opmærksom på de forbrugerbeskyttende regler, der regulerer adgangen til at rette

uanmodet henvendelse til personer, der er forbrugere.

Agenten vil endvidere efter

stk. 2, nr. 2,

have mulighed for at indgå egentlige aftaler på vegne af den

virksomheden, agenten er tilknyttet, og dermed repræsentere denne i forhold til kunden.

Hvis en virksomhed indgår aftale med en tilknyttet agent om, at denne kan indgå aftaler på vegne af

virksomheden, vil den, jf. stk. 3, skulle sikre, at kundeaftaler indgås i overensstemmelse med lovgiv-

ningens krav, herunder at reglerne om investorbeskyttelse iagttages, og at aftalerne ikke indeholder

urimelige vilkår.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 3,

at en agent har mulighed at modtage og videreformidle kundeordrer for

kundens regning til den virksomhed, agenten er tilknyttet. Agenten vil alene have mulighed for at stå

for kommunikationen af en ordre, men må ikke håndtere kundemidler. Agenten må heller ikke handle

for egen regning.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 4,

at en tilknyttet agent kan yde investeringsrådgivning. Ved investeringsråd-

givning forstås personlige anbefalinger til en kunde om en eller flere transaktioner i tilknytning til

finansielle instrumenter. Rådgivningen kan ske både efter kundens anmodning eller på agentens ini-

tiativ.

Endelig forslås det i

stk. 2, nr. 5,

at en tilknyttet agent på vegne af den virksomhed, der har udpeget

denne, kan opbevare kunders penge og finansielle instrumenter. Da opbevaring sker på vegne af den

virksomhed, som har udpeget agenten, forudsætter det, at denne virksomhed selv har tilladelse til at

opbevare kundemidler og føre depot for dets kunder.

Det foreslås i

stk. 3,

at den virksomhed, som agenten er tilknyttet skal sikre, at agenten udøver sin

virksomhed inden for samme reguleringsmæssige rammer, som gælder for den virksomhed agenten

udøver aktiviteter på vegne af. Det vil i praksis betyde, at virksomheden skal sikre, at agenten opfylder

de lovgivningsmæssige krav om dokumentation, håndtering af interessekonflikter og reglerne om

investorbeskyttelse i bekendtgørelse om investorbeskyttelse. For realkreditinstitutter indebærer det

særligt, at agenten kun kan udføre den samme begrænsede investeringsservice, som realkreditinsti-

tutter kan udføre inden for deres virksomhedsområde. Ligeledes skal virksomheden sikre, at de kom-

petencekrav til agentens ansatte, der fremgår af § 9 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed løbende

overholdes.

Hvis en udpeget agent tillige skal kunne opbevare kunders penge og finansielle instrumenter, jf. det

foreslåede stk. 2, nr. 5, skal den virksomhed, der udpeger agenten, efter det foreslåede

stk. 4,

tillige

sikre, at agenten opfylder de organisatoriske krav til dokumentation og beskyttelsesforanstaltninger,

der følger af § 72 og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. Disse regler indebærer blandt andet, at

der skal føres et register over hver enkelt kundes ejerforhold, således at kunden i tilfælde af selskabets

Side 77 af 195

UDKAST af 14. december 2016

konkurs, rekonstruktion eller lignende på baggrund af registret skal kunne udtage sine penge og fi-

nansielle instrumenter.

Det vil endvidere være et krav, at virksomheden løbende skal føre kontrol med, at agenten opfylder

disse organisatoriske krav og i praksis efterlever disse.

Det foreslås i

stk. 5,

at det er den virksomhed, som agenten er tilknyttet, der bærer det fulde økono-

miske ansvar for de aktiviteter, som agenten udfører på vegne af virksomheden. Den foreslåede be-

stemmelse indebærer, at alle aftaler, som indgås mellem en kunde og en tilknyttet agent, indgås på

vegne af virksomheden og under dennes fulde økonomiske ansvar. Virksomheden vil derfor fuldt ud

blive bundet af de aftaler, som agenten indgår, og vil ikke i forhold til kunden have mulighed for at

gøre gældende, at agenten har handlet uden for de instrukser, som virksomheden har givet. Bestem-

melsen regulerer derimod ikke det indbyrdes forhold mellem agenten og virksomheden. Ligeledes vil

virksomheden kunne ifalde erstatningsansvar for agentens handlinger, f.eks. for mangelfuld rådgiv-

ning eller fejl begået i forbindelse med formidling af en ordre.

Hvis den udpegede agent tillige kan opbevare kunders penge og finansielle instrumenter, vil den

virksomhed, der har udpeget agenten, tillige fuldt ud hæfte for denne opbevaring og være forpligtet

til at erstatte en kundes eventuelle tab som følge af eksempelvis fejlagtig registrering eller i tilfælde,

hvor agenten uagtsomt eller forsætligt misbruger eller mister kundens midler eller finansielle instru-

menter.

Den foreslåede bestemmelse pålægger den virksomhed, som agenten er tilknyttet at træffe alle nød-

vendige foranstaltninger til at sikre, at agentens øvrige aktiviteter ikke er i konflikt med eller skader

de aktiviteter, som udføres for virksomheden. Dette indebærer, at virksomheden skal have klare afta-

ler med den tilknyttede agent om, hvilke aktiviteter, denne skal udføre, og samtidig have indsigt i

hvilke aktiviteter, agenten i øvrigt udfører. Virksomheden skal endvidere have forretningsgange eller

procedurer for løbende at holde øje med agentens virksomhed, samt have aftalemæssig hjemmel til

at gribe ind, hvis der er eller kan være risiko for interessekonflikter. Endelig vil virksomheden skulle

udføre compliance undersøgelser af agentens virksomhed, idet virksomheden bærer det fulde ansvar

for agentens aktiviteter.

Der foreslås i

stk. 6,

at en tilknyttet agent bliver forpligtet til at informere en kunde om, at vedkom-

mende handler med en tilknyttet agent og hvilken virksomhed, agenten repræsenterer. Det påhviler

den virksomhed, som har tilknyttet agenten at sikre, at agenten opfylder denne informationsforplig-

telse. Det kan eksempelvis ske ved, at virksomheden godkender det informationsmateriale, som agen-

ten udleverer eller en forretningsgang, der skal sikre, at kunderne får den pågældende information.

§9b

Side 78 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Det følger at det foreslåede

stk. 1,

at en tilknyttet agent, der er udpeget af en virksomhed med værdi-

papirhandlertilladelse, skal registreres i et offentligt tilgængeligt register, der oprettes i Finanstilsynet.

Finanstilsynet fører allerede i dag et offentligt register over agenter for forsikringsselskaber.

Det er agenten, som skal foretage anmeldelsen til tilsynet. For at opnå en registrering vil anmodningen

skulle opfylde de i stk. 2 angivne betingelser.

Det følger af det foreslåede

stk. 2, nr. 1,

at agentvirksomhedens ledelsespersoner skal godtgøre, at de

besidder den erfaring, faglige kompetence og tilstrækkelige viden om de ydelser, agentvirksomheden

skal levere, samt i øvrigt kunne fremlægge en ren straffeattest.

Som ledelsespersoner anses medlemmer i agentvirksomhedens bestyrelse og direktion, hvis virksom-

heden er etableret som et aktie- eller anpartsselskab. Drives agentvirksomheden som et interessent-

skab eller en enkeltmandsvirksomhed, vil kravene skulle opfyldes af den eller de for virksomheden

ledelsesansvarlige.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse stiller mere lempelige krav til ledelsespersoner i en

agentvirksomhed end til ledelsespersoner i en virksomhed, der har tilladelse som værdipapirhandler,

hvor ledelsespersoner skal opfylde kravene til egnethed og hæderlighed i § 64 i lov om finansiel

virksomhed.

Bl.a. stilles der ikke krav om, at personen ikke må være under gældsanering eller rekonstruktionsbe-

handling. Eller krav om at personen ikke må have udvist en adfærd, hvor der er grund til at antage at

vedkommende ikke vil kunne varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Baggrunden herfor er, at en agent kun kan udbyde et begrænset antal ydelser, at leveringen af ydel-

serne sker på den tilknyttede virksomheds fulde økonomiske ansvar, og virksomheden

løbende er forpligtet til at følge agentens virksomhed og sikre, at denne holder sig inden for de lov-

givningsmæssige rammer. Tilsvarende lempeligere krav til ledelsespersoner stilles eksempelvis også

til agenter for forsikringsselskaber.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 2,

at den virksomhed, som agentvirksomheden er tilknyttet, skal erklære, at

den bærer ethvert økonomisk ansvar, som måtte følge af agentens virksomhed. Det sikres hermed, at

den virksomhed, der tilknytter agenten, er bevidst om, at agenten altid arbejder under virksomhedens

ansvar, og at en kunde vil kunne rette et økonomisk krav mod virksomheden, hvis agenten ikke op-

fylder sine forpligtelser overfor kunden eller handler ansvarspådragende.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 3,

at agentvirksomheden skal erklære, at de personer, der i agentvirksomheden

udfører kunderettede aktiviteter, har en passende viden og erfaring til at kunne levere sådanne ydelser.

Er der tale om ydelse af investeringsrådgivning til detailkunder, vil det indebære, at ansatte skal op-

fylder betingelserne i § 3 i bekendtgørelse nr. 346 af 15. april 2011 om kompetencekrav til personer

(herefter kompetencekravsbekendtgørelsen), der yder rådgivning om visse investeringsprodukter, og

Side 79 af 195

UDKAST af 14. december 2016

at dette skal kunne dokumenteres i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 4. I praksis betyder

det, at der for ansatte, der yder rådgivning om finansielle instrumenter, der er risikomærket grønne

eller gule i medfør af bekendtgørelse nr. 345 af 15. april 2011 om risikomærkning af investeringspro-

dukter, skal være et systematisk uddannelsesforløb, mens rådgivere, der rådgiver om finansielle in-

strumenter, der er risikomærket som røde, skal være certificerede, jf. kompetencekravsbekendtgørel-

sens § 5.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 9 a stk. 3, hvorefter det løbende påhviler

den virksomhed, hvortil agenten er tilknyttet, at sikre, at agentens personale har de fornødne kompe-

tencer til at kunne udføre de opgaver, som er lagt ud til agenten.

Endelig skal agentvirksomheden erklære, at ansatte i agentvirksomheden fremviser en straffeattest,

hvoraf det fremgår, at de ikke har fået en ubetinget fængselsstraf for en formueforbrydelse.

Det foreslås i

stk. 3,

at en tilknyttet agent kun kan virke på vegne af én finansiel virksomhed med

tilladelse til at udøve værdipapirhandel. Det vil således ikke være muligt for en agent at være tilknyttet

flere virksomheder. Ønsker agenten det, må denne oprette en ny juridisk enhed.

Med bestemmelsen sikres det, at agenten alene handler på vegne af og under ansvar overfor den

virksomhed, vedkommende er tilknyttet, og at der ikke kan opstå interessekonflikter eller mulighed

for, at kunden ikke er klar over på, hvis vegne agenten optræder.

Det foreslås i

stk. 4,

at pålægge en virksomhed, hvortil der er knyttet en agent, at underrette Finans-

tilsynet, når en agentaftale ophører. Finanstilsynet vil herefter sørge for, at agenten slettes fra tilsynets

Til nr. 29 (§ 10, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås, at

§ 10, stk. 2, 2. pkt.,

i lov om finansiel virksomhed henviser til hele bilag 5 i lov om

finansiel virksomhed.

Den foreslåede ændring er en følge af, at bilag 5 i lov om finansiel virksomhed foreslås ændret, så

bilag 5 i sin helhed svarer til bilag 1, afsnit C, i MiFID II.

Investeringsforvaltningsselskaber kan ifølge artikel 6, stk. 3, litra a og b, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser

om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (herefter UCITS-

direktivet) alene få tilladelse til at udføre porteføljepleje og investeringsrådgivning med de instru-

menter, der er nævnt i afsnit C i bilag I til MiFID II.

De instrumenter, som følger af det gældende bilag 5 i lov om finansiel virksomhed, går på nuværende

tidspunkt ud over det, der følger af bilag 1, afsnit C, i MiFID II. Da bilag 5 foreslås ændret, så det i

Side 80 af 195

UDKAST af 14. december 2016

sin helhed svarer til bilag 1, afsnit C, i MiFID II, er der ikke behov for at begrænse henvisningen til

bilag 5 til bestemte numre eller udtrykkeligt nævne de instrumenter, som investeringsforvaltningssel-

skaber kan udføre porteføljepleje med ifølge UCITS-direktivet.

Til nr. 30 (§ 14, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)

§ 14, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed angiver betingelserne for, at Finanstilsynet kan meddele

tilladelse til pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-

skaber og forsikringsselskaber. Herudover angiver den gældende § 14, stk. 7, i lov om finansiel virk-

somhed yderligere betingelser, der skal opfyldes, før der kan meddeles tilladelse til et pengeinstitut

eller et realkreditinstitut. For et pengeinstitut eller et realkreditinstitut er tilladelse således endvidere

betinget af, at medlemmerne af ansøgerens bestyrelse og direktion opfylder kravet om afsættelse af

tilstrækkelig tid, jf. § 64 a i lov om finansiel virksomhed, og at ansøgerens bestyrelse opfylder kravene

om tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring, jf. § 70, stk. 4, i lov om finansiel

virksomhed. Bestemmelsen blev indsat ved lovforslag nr. L 39, som blev vedtaget den 2. decem-

ber2016, og gennemfører artikel 13, stk. 1, jf. artikel 91, stk. 1, i CRD IV.

Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for

§ 14, stk. 7,

i lov om finansiel virksomhed, så fonds-

mæglerselskaber tillige omfattes af bestemmelsen. Den foreslåede ændring medfører, at medlem-

merne af en bestyrelse og en direktion i et fondsmæglerselskab, der ansøger om tilladelse, skal op-

fylde krav om afsættelse af tilstrækkelig tid, jf. § 64 a, i lov om finansiel virksomhed, og at besty-

relsen i et fondsmæglerselskab, der ansøger om tilladelse, skal opfylde kravene om tilstrækkelig

kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring, jf. § 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, før

Finanstilsynet kan meddele tilladelse.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen gennemfører artikel 9, stk. 1, i MiFID II, jf. artikel 91 i

CRD IV.

Til nr. 31 (§ 16 i lov om finansiel virksomhed)

Efter gældende § 16 kan Finanstilsynet tillade, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler-

selskaber og investeringsforvaltningsselskaber kan udføre tjenesteydelser med instrumenter og kon-

trakter, som er omfattet af Finanstilsynets beslutning i medfør af § 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel

m.v. Det følger således af § 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., at Finanstilsynet kan fastsætte

regler om, at nærmere bestemte instrumenter, der ikke er nævnt i stk. 1, omfattes af alle eller dele af

reglerne om værdipapirer i lov om værdipapirer m.v.

Der foreslås i § 16 en ændring af henvisningen til § 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., så der

i stedet henvises til § 4, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, som svarer til den gældende § 2, stk. 2, i lov

om værdipapirhandel m.v. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lov om værdipapirhandel

m.v. ophæves og videreføres ved lov om kapitalmarkeder.

Til nr. 32 (§ 17 i lov om finansiel virksomhed)

Side 81 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Efter den gældende § 17 i lov om finansiel virksomhed fastsætter Finanstilsynet regler om, hvilke

instrumenter og kontrakter ud over de instrumenter og kontrakter, der er nævnt i bilag 5, pengeinsti-

tutter og fondsmæglerselskaber må udføre tjenesteydelser med.

Det foreslås i

§ 17

at anvende termen finansielle instrumenter om de instrumenter og kontrakter, der

er nævnt i bilag 5. Dette som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 13, hvorunder finansielle instru-

menter defineres som de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter.

Til nr. 33 (§ 30, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 30 i lov om finansiel virksomhed fastsætter de procedurer, der finder anvendelse,

når udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 i lov om finansiel

virksomhed nævnte virksomhed i et andet EU/EØS-land m.v., ønsker at udøve sådan virksomhed

gennem en filial her i landet.

Bestemmelsen gennemfører bl.a. dele af artikel 35 i MiFID II, der viderefører tilsvarende bestem-

melse i artikel 32 i MiFID I, dog med visse ændringer i relation til tilknyttede agenter. Således fremgår

det af artikel 32, stk. 2, litra b, i MiFID I, at investeringsselskaber, der ønsker at oprette en filial på et

andet medlemslands område, bl.a. skal give hjemlandets kompetente myndighed meddelelse, om fi-

lialen har til hensigt at anvende tilknyttede agenter. Videre fremgår det af stk. 2, at såfremt et inve-

steringsselskab anvender en tilknyttet agent, som er etableret i et medlemsland uden for selskabets

hjemland, sidestilles denne tilknyttede agent med filialen og er omfattet af direktivets bestemmelser

vedrørende filialer.

Den gældende § 30, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed fastslår, at en udenlandsk virksom-

hed, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et andet land inden for

Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,

kan begynde at udøve virksomhed her i landet gennem en filial 2 måneder efter, at Finanstilsynet har

modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet.

Det foreslås i

§ 30, stk. 1, 3. pkt.,

at indsætte en bestemmelse om, at § 30, stk. 1, 1. pkt., gælder

tilsvarende for kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at udføre aktivi-

teter som nævnt i bilag 4 i et andet EU/EØS-land m.v., og som vil udføre sådanne aktiviteter her i

landet gennem en tilknyttet agent, der er etableret her i landet.

Baggrunden herfor er, at det i artikel 35, stk. 1, i MiFID II præciseres, at ydelse af investeringsservice

og udførelse af investeringsaktiviteter gennem etableringsretten enten kan ske ved oprettelse af en

filial eller ved anvendelse af en tilknyttet agent, der er etableret i et andet medlemsland uden for

hjemlandet. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for kreditinstitutter, der udøver værdipapir-

handelsaktiviteter, jf. artikel 1, stk. 3, litra c, i MiFID II.

Forslaget til § 30, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed indebærer, at de pågældende kreditin-

stitutter og investeringsselskaber udover at udføre aktivitet her i landet gennem en filial tillige kan

Side 82 af 195

UDKAST af 14. december 2016

udføre aktiviteter her i landet gennem en tilknyttet agent, der er etableret her i landet, såfremt aktivi-

teterne er omfattet af instituttets eller selskabets tilladelse i hjemlandet. Tilknyttede agenter kan dog

kun yde visse investeringsservice og udføre visse investeringsaktiviteter på vegne af et institut eller

selskab.

Til nr. 34-36 (§ 30, stk. 4, nr. 3 og 4 samt nyt nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 30, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed fastslår, hvilke oplysninger Finanstilsynet

skal indhente fra hjemlandets tilsynsmyndighed, når en udenlandsk finansiel virksomhed, der er med-

delt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et andet EU/EØS-land m.v., ønsker at

etablere en filial her i landet. Det fremgår, at Finanstilsynet skal indhente oplysninger om filialenes

organisation, planlagte aktiviteter, adresse, ledelse m.v.

Det foreslås i

§ 30, stk. 4, nr. 5,

at indføre krav om, at der i relation til kreditinstitutter og investe-

ringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4, tillige skal ind-

hentes oplysninger om, hvorvidt filialen har til hensigt at anvende tilknyttede agenter samt identiteten

på disse.

Baggrunden herfor er, at artikel 35, stk. 2, i MiFID II fastslår, at et investeringsselskab, der ønsker at

oprette en filial på et andet medlemslands område, skal give selskabets kompetente myndighed i

hjemlandet meddelelse herom samt give den kompetente myndighed en række nærmere angivne op-

lysninger, herunder oplysning om, hvorvidt filialen har til hensigt at anvende tilknyttede agenter samt

deres identitet. Disse oplysninger skal under nærmere angivne betingelser videresendes til den kom-

petente myndighed i værtslandet, jf. artikel 35, stk. 3, i MiFID II. Tilsvarende oplysningskrav gælder

som noget nyt for de relevante kreditinstitutter, der ønsker at anvende tilknyttede agenter, jf. artikel

35, stk. 7, i MiFID II.

De forslåede ændringer i

§ 30, stk. 4, nr. 3

i lov om finansiel virksomhed er redaktionelle æn-

dringer som følge af indsættelsen af nyt nr. 5 i § 30, stk. 4.

Til nr. 37 (§ 30, nyt stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 30 i lov om finansiel virksomhed fastsætter de procedurer, der finder anvendelse,

når udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 i lov om finansiel

virksomhed nævnte virksomhed i et andet EU/EØS-land m.v., ønsker at udøve sådan virksomhed

gennem en filial her i landet.

Det foreslås i § 30 at indføre et nyt stk. 5, der indeholder en oplistning af de oplysninger, som Finans-

tilsynet skal indhente fra hjemlandets tilsynsmyndigheder, når et kreditinstitut eller et investerings-

selskab, der er meddelt tilladelse til at yde aktiviteter som nævnt i bilag 4 i et andet EU/EØS-land

m.v., ønsker at udføre sådan aktivitet her i landet gennem en tilknyttet agent, der er etableret her i

landet, uden der etableres en filial.

Side 83 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Det foreslås i

stk. 5, nr. 1,

at Finanstilsynet skal indhente en beskrivelse af den tilknyttede agents

virksomhed, herunder en beskrivelse af den planlagte anvendelse af den tilknyttede agent.

Finanstilsynet skal endvidere efter det foreslåede

stk. 5, nr. 2,

indhente oplysninger om kreditinstitut-

tet eller investeringsselskabets organisation. Dette omfatter rapporteringsveje, der angiver, hvordan

den pågældende agent er indpasset i virksomhedsstrukturen.

Endelig foreslås det i

stk. 5, nr. 3,

at Finanstilsynet skal indhente oplysninger om den tilknyttede

agents navn og adresse samt den tilknyttede agents ledelse.

Baggrunden herfor er, at det fremgår af artikel 35, stk. 2, i MiFID II, at et investeringsselskab, der

ønsker at anvende tilknyttede agenter, der er etableret i et andet medlemsland, hvor der ikke oprettes

eller er oprettet en filial, skal give selskabets kompetente myndighed i hjemlandet meddelelse herom

samt give den kompetente myndighed en række nærmere angivne oplysninger.

Således skal de pågældende virksomheder, der ønsker at anvende tilknyttede agenter i et andet med-

lemsland, til hjemlandets tilsynsmyndigheder indsende en beskrivelse af den planlagte anvendelse af

den eller de tilknyttede agenter og den organisatoriske struktur, herunder rapporteringsveje, der an-

giver, hvordan den eller de pågældende agenter er indpasset i investeringsselskabets virksomheds-

struktur, jf. artikel 35, stk. 2, litra d, i MiFID II. Herudover skal navnene på dem, der er ansvarlige

for den tilknyttede agents ledelse, oplyses, jf. artikel 35, stk. 2, litra f, i MiFID II. Tilsvarende oplys-

ningskrav gælder som noget nyt for de relevante kreditinstitutter, der ønsker at anvende tilknyttede

agenter, jf. artikel 35, stk. 7, i MiFID II.

Til nr. 38 (§ 30, stk. 9, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af den gældende § 30, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed, at de udenlandske virksom-

heder, der udøver virksomhed her i landet i henhold til § 30, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed

skal meddele Finanstilsynet enhver ændring af de i stk. 4, nr. 1-4, og stk. 5-8 nævnte forhold. Det vil

sige virksomhederne skal oplyse om ændringer i de af Finanstilsynet indhentede oplysninger, senest

en måned før ændringen foretages.

I dette lovforslag indføres et nyt nr. 5 i § 30, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, der indebærer krav

om, at der i relation til kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at udføre

aktiviteter som nævnt i bilag 4, tillige skal indhentes oplysninger om, hvorvidt filialen har til hensigt

at anvende tilknyttede agenter samt identiteten på disse.

Endvidere indebærer dette lovforslag, at der i § 30 i lov om finansiel virksomhed indføres et nyt stk.

5, der indeholder en oplistning af de oplysninger, som Finanstilsynet skal indhente fra hjemlandets

tilsynsmyndigheder, når et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse til at

yde aktiviteter som nævnt i bilag 4 i et andet EU/EØS-land m.v., ønsker at udføre sådan aktivitet her

i landet gennem en tilknyttet agent, der er etableret her i landet, uden der etableres en filial.

Side 84 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Som konsekvens af disse nye bestemmelser foreslås det at ændre henvisningen i

§ 30, stk. 9, 1. pkt.,

således at de udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber ligeledes skal meddele Finanstil-

synet enhver ændring i de i § 30, stk. 4, nr. 5 og § 30, stk. 5, anførte oplysninger.

Til nr. 39 (§ 30, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed)

§ 30 i lov om finansiel virksomhed fastsætter de procedurer, der finder anvendelse, når udenlandske

virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 i lov om finansiel virksomhed

nævnte virksomhed i et andet EU/EØS-land m.v., ønsker at udøve sådan virksomhed gennem en filial

her i landet.

Det foreslås at ophæve § 30, stk. 11, der angiver, at filialer her i landet af kreditinstitutter og investe-

ringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde investeringsservice i et EU/EØS-land m.v., og som

udfører sådan aktivitet her i landet, kan anvende tilknyttede agenter. Dette som konsekvens af dette

lovforslags ændring af § 30, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvor det foreslås, at indsætte en

bestemmelse om, at kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde ak-

tiviteter som nævnt i bilag 4 i et andet EU/EØS-land m.v., udover at udføre sådan aktivitet her i landet

gennem en filial tillige kan udføre aktiviteter her i landet gennem en tilknyttet agent, der er etableret

her i landet, såfremt aktiviteterne er omfattet af virksomhedens tilladelse i hjemlandet.

Til nr. 40 (§ 31, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

§ 31 i lov om finansiel virksomhed foreskriver de procedurer, der finder anvendelse, når udenlandske

virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et andet

EU/EØS-land m.v., ønsker at udøve sådan virksomhed grænseoverskridende her i landet, dvs. uden

at gøre brug af etableringsretten.

Bestemmelsen gennemfører bl.a. dele af artikel 34 i MiFID II, der viderefører tilsvarende bestem-

melse i MiFID I, dog med visse ændringer i relation til tilknyttede agenter.

Det fremgår af § 31, stk. 1, at en udenlandsk virksomhed, der er meddelt tilladelse til at udøve den i

§§ 7-11 nævnte virksomhed i et andet EU/EØS-land, kan begynde at yde tjenesteydelser her i landet,

når Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet. Endvidere

fremgår det, at den udenlandske virksomhed kan udøve de i bilag 2-4, 7 og 8 nævnte aktiviteter, når

tilsynsmyndighederne i hjemlandet har erklæret, at disse er omfattet af virksomhedens tilladelse i

hjemlandet.

Det foreslås i

§ 31, stk. 1,

at indføre krav om, at Finanstilsynet tillige skal modtage oplysninger om,

hvorvidt virksomheden ønsker at udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4 gennem tilknyttede agenter

etableret i hjemlandet, samt identiteten på disse, såfremt den udenlandske virksomhed er et kreditin-

stitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse til at udføre aktiviteter som nævnt i bilag

Side 85 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Dette som følge af artikel 34, stk. 2, i MiFID II, hvoraf det fremgår, at et investeringsselskab, der for

første gang ønsker at yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter på et andet medlems-

lands område, eller som ønsker at ændre disse aktiviteter, skal give meddelelse til hjemlandets kom-

petente myndigheder bl.a. om selskabet til dette formål har til hensigt at anvende tilknyttede agenter,

der er etableret i selskabets hjemland og i givet fald de pågældende tilknyttede agenters identitet.

Disse oplysninger videresendes til de kompetente myndigheder i værtslandet. Tilsvarende oplys-

ningskrav gælder som noget nyt for de relevante kreditinstitutter, der ønsker at anvende tilknyttede

agenter, jf. artikel 34, stk. 5, i MiFID II.

Til nr. 41 (§ 33, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

I henhold til gældende § 33 i lov om finansiel virksomhed skal et udenlandsk kreditinstitut og inve-

steringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke

har indgået aftale med på det finansielle område, have tilladelse af Finanstilsynet til at udøve tjene-

steydelser med værdipapirhandel her i landet. Endvidere er Finanstilsynet tillagt kompetence til at

fastsætte nærmere regler om tilladelsesproceduren, herunder hvilken dokumentation der skal sendes

til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgningen. Finanstilsynet har fastsat nærmere regler om tilla-

delsesproceduren for de pågældende udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, i be-

kendtgørelse nr. 979 af 4. december 2003 om tilladelsesproceduren for udenlandske kreditinstitutter

og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som

Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som ønsker at udføre tjeneste-

ydelser med værdipapirhandel i Danmark.

Det forslås at ændre

§ 33, stk. 1,

så bestemmelsen fastslår, at et udenlands kreditinstitut og investe-

ringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke

har indgået aftale med på det finansielle område, og for hvilket land Kommissionen ikke har vedtaget

en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i MiFIR, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere

er gyldig, skal have tilladelse af Finanstilsynet til grænseoverskridende at yde investeringsservice

eller udføre investeringsaktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser her i landet til god-

kendte modparter eller professionelle kunder. Hermed finder bestemmelsen alene anvendelse i til-

fælde, der ikke er omfattet af MiFIR. De foreslåede ændringer gennemfører de nødvendige tilpasnin-

ger af gældende ret som konsekvens af vedtagelsen af MiFIR, der i artikel 46-49 indeholder nye

bestemmelser vedrørende tredjelandsselskabers ydelse af investeringsservice og investeringsaktivi-

teter og således indfører en delvis harmonisering af disse selskabers adgang til EU-markederne.

Fremadrettet vil tredjelandsselskabers ydelse af investeringsservice og investeringsaktiviteter, uden

at der oprettes en filial, være reguleret i MiFIR, såfremt den pågældende virksomhed yder investe-

ringsservice eller udfører investeringsaktiviteter til godkendte modparter, f.eks. kreditinstitutter og

forsikringsselskaber, eller kunder der anses for professionelle, f.eks. store virksomheder og råvarede-

rivathandlere, jf. i øvrigt bekendtgørelse nr. 623 af 24. april 2015 om investorbeskyttelse ved værdi-

papirhandel, og EU-Kommissionen har vedtaget en ækvivalensafgørelse i henhold til artikel 47, stk.

1, i MiFIR, vedrørende den pågældende virksomheds hjemland. Dette indebærer, at området er di-

rekte reguleret ved forordning. Såfremt EU-Kommissionen ikke har truffet en ækvivalensafgørelse

Side 86 af 195

UDKAST af 14. december 2016

vedrørende det pågældende tredjeland, er det imidlertid muligt for de enkelte medlemslande at fast-

sætte nationale ordninger, der regulerer tredjelandsselskabers mulighed for at yde investeringsservice

eller udøve investeringsaktiviteter til godkendte modparter eller professionelle kunder. Dette gør sig

gældende, hvis Kommissionen endnu ikke har vedtaget en afgørelse vedrørende et tredjeland, ikke

kan nå frem til en afgørelse, der fastlægger effektiv ækvivalens eller en afgørelse herom ikke længere

er gyldig.

Det er i forbindelse hermed fundet hensigtsmæssigt at udnytte valgmuligheden i direktivet og således

opretholde nationale regler, der fastlægger nærmere regler om tilladelsesproceduren for de pågæl-

dende udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der ønsker at udøve grænseoverski-

dende virksomhed til Danmark og som ikke kan opnå tilladelse hertil i henhold til de harmoniserede

regler i MiFIR.

Til nr. 42 (§ 33, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed)

§ 33 i lov om finansiel virksomhed fastslår, at et udenlandsk kreditinstitut og investeringsselskab, der

er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale

med på det finansielle område, skal have tilladelse af Finanstilsynet til at udøve tjenesteydelser med

værdipapirhandel her i landet.

Det følger af bestemmelsen, at det er muligt for udenlandske kreditinstitutter og investeringsselska-

ber, der er meddelt tilladelse i et tredjeland, at udøve værdipapirhandel i Danmark uden etablering af

en filial efter tilladelse fra Finanstilsynet i henhold til gældende § 33 i lov om finansiel virksomhed

og tilknyttede bekendtgørelse nr. 979 af 4. december 2003 om tilladelsesproceduren for udenlandske

kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske

Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som ønsker at

udføre tjenesteydelser med værdipapirhandel i Danmark. § 33, stk. 1, foreslås ændret med dette lov-

forslag, således at Finanstilsynets kompetence til at meddele tilladelse og fastsætte nærmere regler

om tilladelsesproceduren for de pågældende tredjelandsselskaber alene omfatter udenlandske kredit-

institutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et tredjeland, for hvilket land Kommis-

sionen ikke har vedtaget en ækvivalensafgørelse, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig,

jf. lovforslagets § 1, nr. 37.

I forlængelse heraf forslås det i § 33 at indføre et nyt stk. 2, der indeholder krav om, at udenlandske

kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for den Europæiske

Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, som ønsker at yde inve-

steringsservice eller udføre investeringsaktiviteter her i landet til detailkunder eller kunder, der efter

anmodning kan behandles som professionelle kunder, skal have filialtilladelse i overensstemmelse

med kravene i den foreslåede § 33 a i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 455. Den

foreslåede § 33 a indeholder nærmere regler om, hvilke oplysninger de pågældende tredjelandssel-

skaber skal give Finanstilsynet, når de ønsker at etablere en filial, samt de krav, der skal være opfyldt.

Side 87 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Baggrunden for forslaget er, at artikel 39, stk. 1, i MiFID II giver mulighed for, at der stilles krav om,

at et tredjelandsselskab, der har til hensigt for detailkunder, eller kunder, der efter anmodning kan

behandles som professionelle kunder, jf. bilag II, afsnit II, til MiFID II, at yde investeringsservice

og/eller udføre investeringsaktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser her i landet, skal

oprette en filial. Med henblik på at styrke investorbeskyttelsen ved tredjelandsselskabers aktiviteter

rettet mod danske detailkunder og således opnå et passende beskyttelsesniveau, herunder tillige for

detailkunder der efter anmodning er opløftet til at blive behandlet som professionelle kunder, foreslås

det at udnytte denne valgmulighed. Forslaget indebærer, at de pågældende tredjelandsselskaber, der

i dag har tilladelse til at udbyde tjenesteydelser uden en filial i Danmark, og som henvender sig til

detailkunder eller kunder der efter anmodning kan behandles som professionelle kunder, efter ikraft-

trædelse af lovforslaget den 1. januar 2018 skal ophøre hermed eller skal oprette en filial i Danmark.

Detailkunder er kunder, der ikke opfylder kriterierne for at være professionelle kunder eller god-

kendte modparter. Kunder der efter anmodning kan behandles som professionelle kunder omfatter

f.eks. kunder, der ikke opfylder kriterierne for at være professionelle kunder, men som har foretaget

omfattende transaktioner på det relevante marked, jf. i øvrigt bekendtgørelse nr. 623 af 24. april 2015

om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.

Endvidere foreslås det at indføre et nyt

stk. 3,

der fastlægger, at kravet om filialtilladelse i det fore-

slåede stk. 2 for de pågældende tredjelandselskaber ikke omfatter levering af investeringsservice eller

investeringsaktiviteter, der udelukkende iværksættes på de pågældende kunders eget initiativ. De på-

gældende tredjelandsselskabers aktiviteter anses således ikke for at være leveret her i landet, såfremt

den pågældende virksomhed leverer disse udelukkende på kundernes eget initiativ, og virksomheden

således ikke har opsøgt danske kunder eller markedsført investeringsservice eller investeringsaktivi-

teter til danske kunder. Dette indebærer imidlertid ikke en ret for den pågældende virksomhed til at

markedsføre nye kategorier af investeringsprodukter eller investeringsservice til de pågældende kun-

der, hvorfor dette vil udløse krav om filialetablering. Bestemmelsen gennemfører artikel 42 i MiFID

II.

Til nr. 43 og 44 (§ 33, stk. 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed)

De foreslåede ændringer i § 33, stk. 4 og 5, indeholder konsekvensændringer som følge af de foreslå-

ede ændringer i § 33, stk. 1- 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 411 og 42,

hvor det foreslås at ændre Finanstilsynets kompetence til at meddele tilladelse og fastsætte nærmere

regler om tilladelsesproceduren for tredjelandsselskaber, der ønsker at yde grænseoverskridende in-

vesteringsservice eller udøve grænseoverskridende investeringsaktiviteter her i landet.

Til nr. 45 (§ 33 a i lov om finansiel virksomhed)

I henhold til gældende ret er tilladelsesproceduren for udenlandske investeringsselskaber, der ønsker

at etablere en filial i Danmark, nærmere fastlagt i bekendtgørelse nr. 842 af 6. september 2005 om

filialer af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union,

som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

Side 88 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i

§ 33 a,

der indeholder nye regler vedrørende tredjelands-

selskabers levering af investeringsservice og udførelse af investeringsaktiviteter med eller uden ac-

cessoriske tjenesteydelser gennem oprettelse af en filial. Forslaget omfatter udenlandske kreditinsti-

tutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til de pågældende aktiviteter i et tredjeland

og gennemfører artikel 39-41 samt artikel 43 i MiFID II.

Det foreslås i

stk. 1,

at udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse

til at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter i et land uden for den Europæiske

Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal have tilladelse fra

Finanstilsynet til at udøve sådan virksomhed her i landet gennem en filial.

Dette tilladelseskrav strafbelægges med lovforslagets § 1, nr. 94, og ydelse af sådan investeringsser-

vice eller udførelse af investeringsaktiviteter uden tilladelse fra Finanstilsynet kan derfor straffes med

bøde eller fængsel indtil 4 måneder medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Ved valg af ansvarssubjekt er det udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan

i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse

tiltale mod en eller flere fysiske personer, såfremt den eller de pågældende har handlet forsætligt eller

udvist grov uagtsomhed.

Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige

omstændigheder i sagen.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 1,

at de pågældende kreditinstitutter eller investeringsselskaber til brug for

Finanstilsynets behandling af en ansøgning om tilladelse til at etablere en filial her i landet skal ind-

sende oplysninger om navnet på den kompetente myndighed i hjemlandet og om respektive kompe-

tenceområder, såfremt der er mere end en kompetent myndighed. Herudover foreslås det i

stk. 2, nr.

at der skal indsendes oplysninger om instituttet eller selskabets navn, juridiske form, vedtægts-

mæssige hjemsted og adresse, medlemmer af ledelsesorganet og relevante aktionærer. De relevante

aktionærer skal som udgangspunkt forstås som ejere af kvalificerede andele, det vil sige aktionærer,

der direkte eller indirekte besidder mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en an-

del, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af virksomheden. Det fo-

reslås i

stk. 2, nr. 3,

at der skal indsendes en beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger

om organisation og de planlagte aktiviteter samt evt. outsourcing af væsentlige aktiviteter. Det fore-

slås i

stk. 2, nr. 4,

at der skal indsendes oplysninger om navnene på de personer, der er ansvarlige for

ledelse af filialen samt dokumentation for, at denne opfylder kravene i § 14, stk. 1, nr. 2, og § 14, stk.

7, i lov om finansiel virksomhed, der bl.a. omhandler krav til ledelsen om tilstrækkelig viden, faglig

kompetence og erfaring samt krav om afsættelse af tilstrækkelig tid. Endelig forslås det i

stk. 2, nr. 5,

at der skal indsendes oplysninger om den startkapital, som filialen har fri rådighed over. Formålet

med det foreslåede stk. 2, nr. 1-5, er at kunne foretage den nødvendige vurdering af, om kravene til

at give tilladelse er opfyldt. Bestemmelsen gennemfører artikel 40 i MiFID II.

Side 89 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Det foreslås i

stk. 3,

at Finanstilsynet giver tilladelse, når det er godtgjort, at en række krav er opfyldt.

Bestemmelsen gennemfører artikel 41 i MiFID II, hvoraf følger, at der kun kan meddeles tilladelse,

når den kompetente myndighed finder det godtgjort, at betingelserne i artikel 39 i MiFID II er opfyldt,

og den pågældende filial vil være i stand til at overholde forpligtelserne i artikel 16-20, 23-25, 27, 28,

stk. 1, 30-32 i MiFID II samt kravene i artikel 3-26 i MiFIR og i foranstaltninger vedtaget i medfør

heraf. Artikel 39 i MiFID II indeholder de vilkår, på hvilke et tredjelandsselskab kan opnå tilladelse

hos de kompetente myndigheder.

I forlængelse heraf følger det af det foreslåede

stk. 3, nr. 1,

at Finanstilsynets tilladelse kræver, at det

er godtgjort, at de aktiviteter, der søges om tilladelse til, er omfattet af ansøgerens tilladelse og er

underlagt tilsyn i hjemlandet. Finanstilsynet skal i sin vurdering heraf tage behørigt hensyn til enhver

anbefaling fra The Financial Action Task Force (FATF) vedrørende hvidvaskning af penge og be-

kæmpelse af finansiering af terrorisme og således sikre, at virksomhedens hjemland har de fornødne

foranstaltninger med hensyn til de til enhver tid gældende anbefalinger fra FATF, jf. i øvrigt artikel

39, stk. 2, litra a, i MiFID II.

FATF et mellemstatsligt forum, hvis formål er at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. FATF

blev etableret af G7-landene i 1989, og omfatter i dag 37 medlemmer, herunder 35 lande og 2 regio-

nale fællesskaber: Argentina, Australien, Belgien, Brasilien, Canada, Danmark, Finland, Frankrig,

Grækenland, Holland, Hong Kong, Indien, Irland, Island, Italien, Japan, Kina, Luxembourg, Malay-

sia, Mexico, New Zealand, Norge, Portugal, Rusland, Schweiz, Singapore, Spanien, Storbritannien,

Sverige, Sydafrika, Sydkorea, Tyrkiet, Tyskland, USA, Østrig, EU-Kommissionen og GGC (Gulf

Cooperation Council). Herudover har FATF 9 associerede medlemmer, og mere end 20 observatører,

herunder 22 internationale organisationer. FATF vedtog i februar 2012 et revideret regelsæt, der

omfatter 40 anbefalinger om bekæmpelse af hvidvask, terrorfinansiering og udbredelse af masseøde-

læggelsesvåben. Danmark er som medlem politisk forpligtet til at følge FATF’s anbefalinger.

Det følger af det foreslåede

stk. 3, nr. 2,

at Finanstilsynets tilladelse endvidere kræver, at der mellem

Finanstilsynet og de kompetente myndigheder i ansøgerens hjemland foreligger internationale sam-

arbejdsaftale, herunder bestemmelser om informationsudveksling med henblik på at bevare marke-

dets integritet og beskytte investorerne.

Det følger af det foreslåede

stk. 3, nr. 3,

at tilladelsen tillige er betinget af, at filialen har fri rådighed

over tilstrækkelig startkapital.

Det følger af det foreslåede

stk. 3, nr. 4,

at filialens ledelse skal opfylde kravene i § 14, stk. 1, nr. 2,

og § 14, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed, hvormed der som til ledelsen i et dansk fondsmægler-

selskab stilles krav om, at ledelsen i filialen til enhver tid har tilstrækkelig viden, faglig kompetence

og erfaring til at kunne udøve sin stilling, ligesom der stilles krav om, at ledelsen skal have et til-

strækkeligt godt omdømme og udvise hæderlighed, integritet og uafhængighed. Endvidere skal le-

delsen i filialen afsætte tilstrækkelig tid til at varetagelse af hvervet

Side 90 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Det følger det af det foreslåede

stk. 3, nr. 5

at Finanstilsynets tilladelse er betinget af, at ansø-

gerens hjemland har indgået en aftale med Danmark som fuldt ud overholder standarderne i artikel

26 i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) modelbeskatningsoverens-

komst vedrørende indkomst og formue, som skal sikre en effektiv udveksling af oplysninger om skat-

teforhold, herunder om eventuelle multilaterale skatteaftaler, og at ansøgeren indgår i en garantiord-

ning, der har til hensigt at beskytte investorerne og som er godkendt eller anerkendt i henhold til

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger.

Det følger af det foreslåede

stk. 3, nr. 7,

at tilladelse desuden kræver, at filialen er i stand til at opfylde

kravene i §§ 43, 46 a, 46 b, 71, § 72, stk. 1, 2 og 5, og § 77 e i lov om finansiel virksomhed, §§ 88-

95, 98-109, 114, 135-140, § 196, stk. 2, §§ 214 og 218 i lov om kapitalmarkeder samt kravene i artikel

3-26 i MiFIR og i foranstaltninger vedtaget i medfør heraf. Dette indebærer, at filialen udover orga-

nisatoriske krav er underlagt bestemmelser vedrørende algoritmisk handel, krav vedrørende handels-

processen og afslutning af transaktioner i en multilateral handelsfacilitet (MHF) og en organiseret

handelsfacilitet (OHF), de særlige krav til en multilateral handelsfacilitet (MHF) og en organiseret

handelsfacilitet (OHF), bestemmelser om interessekonflikter, bestemmelser til sikring af investorbe-

skyttelse, bestemmelser om markedsgennemsigtighed og -integritet samt bestemmelser i MiFIR om

gennemsigtighed for markedspladser, gennemsigtighed for systematiske internalisatorer og investe-

ringsselskaber, der handler OTC, samt bestemmelser om transaktionsindberetning. Det er desuden et

krav, at filialen er underlagt Finanstilsynets tilsyn. Filialerne må imidlertid ikke pålægges yderligere

organisatoriske og driftsmæssige krav på de områder, der er omfattet af MiFID II, eller i øvrigt un-

derlægges gunstigere krav end EU-selskaber.

Det foreslås i

stk. 4,

at Finanstilsynet inden 6 måneder efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning

skal meddele en ansøger, om tilladelse kan gives. Fristen regnes fra tidspunktet, hvor Finanstilsynet

har modtaget samtlige oplysninger, som virksomheden skal indsende til brug for Finanstilsynets be-

handling af ansøgningen i henhold til stk. 2. Bestemmelsen gennemfører artikel 41, stk. 1, i MiFID

II.

Det foreslås i

stk. 5,

at bestemmelserne i §§ 223 og 224 i lov om finansiel virksomhed vedrørende

inddragelse af tilladelse finder tilsvarende anvendelse for inddragelse af tilladelse til de pågældende

udenlandske virksomheder til at yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter med eller

uden accessoriske tjenesteydelser her i landet gennem en filial. Dette indebærer, at Finanstilsynet vil

kunne inddrage en tilladelse til filialetablering, hvis virksomheden selv anmoder herom. Finanstilsy-

net vil endvidere kunne inddrage tilladelsen, hvis virksomheden gør sig skyldig i grove eller gentagne

overtrædelser af de bestemmelser, som finder anvendelse for de pågældende tredjelandsselskaber,

eller hvis betingelserne for at opnå tilladelse ikke længere er til stede. Finanstilsynet vil desuden

kunne inddrage tilladelsen, hvis virksomheden ikke påbegyndes senest 12 måneder efter, at tilladelsen

er blevet meddelt, eller hvis der ikke udøves virksomhed i en periode over 6 måneder.

Til nr. 46-54 (§ 38, stk. 1, nr. 4-6 og § 38, stk. 2-6, i lov om finansiel virksomhed)

Side 91 af 195

UDKAST af 14. december 2016

§ 38 i lov om finansiel virksomhed foreskriver procedurerne for danske finansielle virksomheders

etablering af en filial i et andet land, herunder procedurerne ved etablering af en filial i et andet

EU/EØS-land m.v. Bestemmelsen gennemfører bl.a. dele af artikel 35 i MiFID II, der viderefører

tilsvarende bestemmelse i MiFID I, dog med visse ændringer i relation til tilknyttede agenter.

I henhold til gældende ret kan udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt

tilladelse til at yde investeringsservice i et EU/EØS-land m.v., anvende tilknyttede agenter i forbin-

delse med dets aktiviteter her i landet. MiFID I overlader det imidlertid til de enkelte medlemslande

at beslutte, om de ønsker at gennemføre direktivets bestemmelser, der tillader de pågældende virk-

somheder at udpege tilknyttede agenter til at fremme salget af virksomhedernes tjenesteydelser,

hverve kunder eller modtage og formidle ordrer fra kunder, placere finansielle instrumenter og råd-

give herom. Danmark har i forbindelse med gennemførelsen af MiFID I i dansk ret valgt ikke at

udnytte denne mulighed. Dette henset til, at der ikke i Danmark har været tradition for anvendelse af

de pågældende tilknyttede agenter. Dette indebærer, at de tilsvarende danske værdipapirhandlere ikke

efter gældende ret har mulighed for at anvende tilknyttede agenter her i landet eller i forbindelse med

aktiviteter i andre EU/EØS-lande m.v. Idet de pågældende danske virksomheder efter gældende ret

ikke har mulighed for at anvende tilknyttede agenter, indeholder den gældende § 38 i lov om finansiel

virksomhed ikke krav om indsendelse af oplysninger i relation til tilknyttede agenter i forbindelse

med etablering i udlandet.

§ 38, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fastslår hvilke oplysninger en dansk finansiel virksomhed,

der ønsker at etablere en filial i et andet land, skal meddele til Finanstilsynet. Dette omfatter

oplysninger om i hvilket land filialen ønskes etableret, filialens virksomhed og adresse m.v.

Det foreslås i

§ 38, stk. 1, nr. 6,

at indføre krav om, at fondsmæglerselskaber samt pengeinstitutter og

realkreditinstitutter tillige skal oplyse, hvis de i forbindelse med etablering af en filial i et andet land,

ønsker at yde aktiviteter som nævnt i bilag 4 gennem tilknyttede agenter med hjemsted i Danmark og

i givet fald identiteten på disse.

Dette som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 28, der giver fondsmæglerselskaber samt

pengeinstitutter og realkreditinstitutter mulighed for at udpege tilknyttede agenter. Baggrunden herfor

er, at medlemslandene i henhold til artikel 29 i MiFID II under nærmere angivne betingelser skal

tillade, at et investeringsselskab udpeger tilknyttede agenter. Det er således ikke længere op til de

enkelte medlemslande at beslutte, om de ønsker at gennemføre direktivets bestemmelser herom. Disse

kan ligeledes anvendes i forbindelse med filialetablering i andre EU/EØS-lande m.v., jf. artikel 35 i

MiFID II. I henhold til artikel 35, stk. 2, litra c, skal de pågældende virksomheder meddele

hjemlandets kompetente myndigheder om filialen har til hensigt at anvende tilknyttede agenter.

Samme mulighed foreligger for kreditinstitutter, når de yder investeringsservice eller udfører

investeringsaktiviteter, jf. artikel 1, stk. 3, litra b, i MiFID II.

Side 92 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Der foreslås endvidere indført en ny bestemmelse i

§ 38, stk. 2,

hvorved det gældende stk. 2-8 herefter

bliver stk. 3-9. Bestemmelsen indebærer, at et fondsmæglerselskab, et pengeinstitut eller et realkre-

ditinstitut

der ønsker at udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4 gennem en tilknyttet agent der er etab-

leret i et EU/EØS-land m.v. hvor virksomheden ikke har oprettet en filial, skal meddele dette til Fi-

nanstilsynet sammen med en række oplysninger. Således foreslås det i stk. 2, nr. 1, at der skal ind-

sendes oplysninger om i hvilket land den tilknyttede agent er etableret. Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at

der skal indsendes en beskrivelse af den tilknyttede agents virksomhed, herunder en beskrivelse af

den planlagte anvendelse af den tilknyttede agent. Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at der skal indsendes

oplysninger om selskabets eller instituttets organisation, herunder rapporteringsveje, der angiver,

hvordan den pågældende agent er indpasset i virksomhedsstrukturen. Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at der

skal indsendes oplysninger om den tilknyttede agents navn og adresse samt den tilknyttede agents

ledelse. Dette svarer til de oplysninger, som Finanstilsynet skal modtage fra hjemlandets tilsynsmyn-

digheder, når et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse til at yde aktiviteter

som nævnt i bilag 4 i et andet EU/EØS-land m.v., ønsker at udføre sådanne aktiviteter her i landet

gennem en tilknyttet agent uden etablering af en filial, jf. bemærkningerne til lovforslaget § 1, nr. 36.

Baggrunden for det foreslåede nye stk. 2 er, at udøvelse af investeringsservice og investeringsaktivi-

teter gennem etableringsretten enten kan ske ved oprettelse af en filial eller ved anvendelse af en

tilknyttet agent, der er etableret i et andet medlemsland uden for hjemlandet, jf. artikel 35, stk. 1, i

MiFID II.

I forbindelse hermed skal et investeringsselskab, der ønsker at oprette en filial på et andet medlems-

lands område, eller som ønsker at anvende tilknyttede agenter, der er etableret i et andet medlemsland,

hvor investeringsselskabet ikke har oprettet en filial, give virksomhedens kompetente myndighed i

hjemlandet meddelelse herom sammen med en række nærmere angivne oplysninger, jf. artikel 35,

stk. 2, i MiFID II. Tilsvarende oplysningskrav gælder for de relevante kreditinstitutter, der ønsker at

anvende tilknyttede agenter, jf. artikel 35, stk. 7, i MiFID II.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at EU-Kommissionen i henhold til artikel 35, stk. 11 og 12, i

MiFID II, forventes at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere

hvilke oplysninger, der skal fremsendes af de kompetente myndigheder i hjemlandet til de kompe-

tente myndigheder i værtslandet i forbindelse med etablering af en filial eller tilknyttet agent samt

gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der fastlægger standardformularer og procedurerne i

forbindelse hermed.

Oplysningskravet strafbelægges med lovforslagets § 1, nr. 94, hvormed et fondsmæglerselskab, et

pengeinstitut eller et realkreditinstitut, der yder aktiviteter som nævnt i bilag 4 gennem en tilknyttet

agent, der er etableret i et andet EU/EØS-land m.v., hvor virksomheden ikke har oprettet en filial,

uden at meddele dette til Finanstilsynet sammen med en række oplysninger, kan straffes med bøde

eller fængsel indtil 4 måneder medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Side 93 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Ved valg af ansvarssubjekt er det udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan

i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse

tiltale mod en eller flere fysiske personer, såfremt den eller de pågældende har handlet forsætligt eller

udvist grov uagtsomhed.

Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige

omstændigheder i sagen.

De øvrige forslag til ændringer af bestemmelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 46, 477 og 50-54, er kon-

sekvensændringer som følge af ovenstående foreslåede ændringer.

Til nr. 55 og 56 (§ 39, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)

§ 39 i lov om finansiel virksomhed fastsætter procedurerne for danske finansielle virksomheders udø-

velse af grænseoverskridende virksomhed i et andet EU/EØS- land m.v. Bestemmelsen gennemfører

bl.a. dele af artikel 34 i MiFID II, der viderefører tilsvarende bestemmelse i MiFID I, dog med visse

præciseringer i relation til tilknyttede agenter.

I henhold til § 39, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal en finansiel virksomhed, der ønsker at

udøve virksomhed i form af grænseoverskridende tjenesteydelser i et land inden for den Europæiske

Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, give Finanstil-

synet meddelelse herom med angivelse af, i hvilket land virksomheden ønskes påbegyndt, og hvilke

aktiviteter, der ønskes udøvet. Endvidere fastslås det i § 39, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at

Finanstilsynet videresender den i stk. 1 nævnte meddelelse samt en erklæring om, at de planlagte

aktiviteter er omfattet af virksomhedens tilladelse, til tilsynsmyndighederne i værtslandet senest 1

måned efter modtagelsen af den i stk. 1 nævnte meddelelse.

Det foreslås i

§ 39, stk. 1,

at indføre krav om, at fondsmæglerselskaber, pengeinstitutter og realkre-

ditinstitutter endvidere skal oplyse, hvis de ønsker at udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4 gennem

tilknyttede agenter med hjemsted i Danmark, samt identiteten på disse. Bestemmelsen gennemfører

artikel 34, stk. 2, litra b, og artikel 34, stk. 5, i MiFID II.

I henhold til artikel 34, stk. 1, i MiFID II kan investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt

tilladelse af et andet medlemslands kompetente myndighed, og er underlagt dennes tilsyn, frit yde

investeringsservice og udøve investeringsaktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser på andre med-

lemslandes område under forudsætning af, at de pågældende aktiviteter er omfattet af virksomhedens

tilladelse. Værtslandet kan således ikke stille yderligere krav til et sådant investeringsselskab eller

kreditinstitut med tilladelse til at yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter i et andet

EU/EØS-land m.v., der ønsker at udøve grænseoverskridende virksomhed, ud over krav om behørig

tilladelse til de pågældende aktiviteter i hjemlandet og notifikation til værtslandet, forinden aktivite-

ten påbegyndes.

Side 94 af 195

UDKAST af 14. december 2016

I forbindelse med denne notifikation skal et investeringsselskab, der ønsker at tilbyde investerings-

service eller udøve investeringsaktiviteter, meddele til dets kompetente myndighed i hjemlandet,

hvilke aktiviteter det har til hensigt at udøve, og om selskabet til dette formål har til hensigt at anvende

tilknyttede agenter samt identiteten på disse, jf. artikel 34, stk. 2, litra b, i MiFID II. Tilsvarende gør

sig som noget nyt gældende for kreditinstitutter, jf. artikel 34, stk. 5, i MiFID II.

Forslaget er således en konsekvens af at dette lovforslags § 1, nr. 288, giver fondsmæglerselskaber

samt pengeinstitutter og realkreditinstitutter mulighed for at udpege tilknyttede agenter. Idet de på-

gældende danske finansielle virksomheder ikke efter gældende ret har mulighed for at anvende til-

knyttede agenter, fremgår det ikke af gældende § 39, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at de

pågældende virksomheder skal oplyse, hvis de ønsker at yde aktiviteter gennem tilknyttede agenter.

Det foreslås i

§ 39, stk. 2,

at det af bestemmelsen fremgår, at såfremt virksomheden er et fondsmæg-

lerselskab, et pengeinstitut eller et realkreditinstitut, meddeler Finanstilsynet identiteten af de tilknyt-

tede agenter, som virksomheden påtænker at anvende, til tilsynsmyndighederne i værtslandet. Be-

stemmelsen gennemfører artikel 34, stk. 2 og 5, i MiFID II, hvoraf det fremgår, at såfremt investe-

ringsselskabet eller kreditinstituttet i forbindelse med dets grænseoverskridende virksomhed har til

hensigt at anvende tilknyttede agenter, der er etableret i selskabets hjemland, skal den kompetente

myndighed i hjemlandet meddele dette til den kompetente myndighed i værtslandet samt identiteten

på disse.

Det skal i forbindelse hermed bemærkes, at EU-Kommissionen i henhold til artikel 34, stk. 8 og 9, i

MiFID II, forventes at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere,

hvilke oplysninger, der skal fremsendes af de kompetente myndigheder i hjemlandet til de kompe-

tente myndigheder i værtslandet i forbindelse med den frie udvekling af investeringsservice og inve-

steringsaktiviteter samt gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der fastlægger standardformu-

larer og procedurerne i forbindelse hermed.

Til nr. 57 (§ 43, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

§ 43, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, indeholder en bemyndigelse til erhvervsministeren til at

fastsætte kompetencekrav til ansatte i penge- og realkreditinstitutter som yder investeringsrådgivning,

eller som tilbyder, rådgiver om eller administrerer boligkredit.

§ 43, stk. 4,

foreslås nyaffattet, så det også bliver muligt at fastsætte krav om, at ansatte hos agenter,

der er tilknyttet fondsmæglerselskaber, pengeinstitutter eller realkreditinstitutter, der har tilladelse

som værdipapirhandler, skal leve op til visse kompetencekrav.

Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte kompetencekrav for ansatte hos tilknyttede agenter, der

yder investeringsrådgivning, vil ske ved at ansatte hos tilknyttede agenter fremadrettet vil blive om-

Side 95 af 195

UDKAST af 14. december 2016

fattet af bekendtgørelse om kompetencekrav ved investeringsrådgivning, der fastsætter kompetence-

krav til personer, der rådgiver om investeringsprodukter, uanset om disse er ansat i et pengeinstitut,

hos en investeringsrådgiver eller hos en finansiel rådgiver.

Bestemmelsen har samtidig fået en mere præcis affattelse, idet den nu angiver de virksomhedstyper,

for hvis ansatte der kan fastsættes kompetencekrav og ikke som hidtil anvender udtrykket finansielle

rådgivere som en samlet betegnelse for ansatte i pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber og filialer

af udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Til nr. 58 (§ 61, stk. 5, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås i

§ 61, stk. 5, nr. 2,

at ændre henvisningen til § 16 i lov om værdipapirhandel m.v., så der

i stedet henvises til § 3, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder, som svarer til den gældende § 16 i lov om

værdipapirhandel m.v.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lov om værdipapirhandel m.v. ophæves og i stedet

videreføres ved lov om kapitalmarkeder.

Til nr. 59 (§ 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

§ 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter Finanstilsynet

kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som en finansiel virksomhed, en finansiel hol-

dingvirksomhed og en forsikringsholdingvirksomhed skal træffe for at have effektive former for virk-

somhedsstyring.

Det foreslås at ophæve

§ 71, stk. 2,

som følge af en lovteknisk korrektion af bestemmelsen, således

at bemyndigelsesbestemmelsen fremover kommer til at stå sidst i bestemmelsen.

Til nr. 60 (§ 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 71 fastsætter krav til finansielle virksomheders ledelse og styring og indeholder

derudover i stk. 2 en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler herom. Denne bemyndigelse er

udnyttet til at udstede bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.v., der regulerer

pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber og bekendtgørelse om ledelse og sty-

ring af forsikringsselskaber m.v., der regulerer skadesforsikringsselskaber og livsforsikringsselska-

ber. I de gældende bekendtgørelser er der fastsat krav til virksomhederne om at udarbejde retnings-

linjer for udvikling og godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser eller væsentlige ændringer i

eksisterende produkter eller ydelser. Reglerne har til formål at sikre, at virksomhederne ikke udvikler

produkter, der kan påføre virksomheden risici, som i yderste konsekvens kan true virksomhedens

overlevelse. Derimod findes der i dag ikke krav om, at virksomhederne i forbindelse med udvikling

af produkter særligt skal tage højde for kundernes behov og tilgodese disse.

Det foreslås at indføre et nyt

§ 71, stk. 3,

som indeholder en overordnet forpligtelse for finansielle

virksomheder, der udvikler og distribuerer nye finansielle produkter og tjenesteydelser med henblik

på salg til kunder, eller som foretager væsentlige ændringer i eksisterende produkter til at opstille

Side 96 af 195

UDKAST af 14. december 2016

procedurer for produktgodkendelse og distribution af disse. Det foreslåede stk. 4 skal anvendes til at

implementere de krav til virksomhedernes produktudvikling og distribution, der følger af artikel 16,

stk. 3, i MiFID II og den tilhørende niveau 2-regulering, som Kommissionen er bemyndiget til at

udstede i medfør af artikel 16, stk. 12. I henhold til artikel 16, stk. 12, i MiFID II udsteder Kommis-

sionen et delegeret direktiv, hvori de nærmere krav til, hvad retningslinjerne skal indeholde, for så

vidt angår udvikling og distribution af investeringsprodukter. Den foreslåede ændring vil ligeledes

blive anvendt til at implementere tilsvarende krav i artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2016/97 (EU) af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution (herefter forsikringsdistributionsdi-

rektivet) og i retningslinjer udstedt af den europæiske banktilsynsmyndighed EBA (EBA-GL-2015-

18 Retningslinjer for produktudviklings- og produktstyringsprocesser for detailbankprodukter).

Bestemmelsen finder anvendelse for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og

forsikringsselskaber, samt for investeringsforvaltningsselskaber, som har tilladelse som værdipapir-

handler i medfør af § 9, stk. 1. Bestemmelsen omfatter således ikke investeringsforvaltningsselskaber,

som ikke har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, idet disse virksomheder ikke er

omfattet af MiFID II.

For så vidt angår investeringsforvaltningsselskaber, skal det nye stk. 4 anvendes til at implementere

artikel 6, stk. 4, i UCITS-direktivet. Artikel 6, stk. 4, fastslår, at artikel 12, 13 og 19 i MiFID I finder

anvendelse for investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at udføre aktiviteter som vær-

dipapirhandler. Det følger af artikel 94 i MiFID II, at henvisninger til MiFID I skal betragtes som

henvisninger til MiFID II eller MiFIR i overensstemmelse med sammenligningstabellen i MiFID II.

Henvisningen til artikel 13 i MiFID I skal i overensstemmelse hermed betragtes som en henvisning

til artikel 16 i MiFID II.

For så vidt angår de kommende krav til produktgodkendelse og distribution af kreditprodukter og

betalingstjenesteydelser, herunder realkreditlån, vil disse blive udarbejdet i overensstemmelse med

de retningslinjer, som den europæiske banktilsynsmyndighed EBA har udstedt (EBA-GL-2015-18,

retningslinjer for produktudviklings- og produktstyringsprocesser for detailbankprodukter) med hen-

visning til en række direktiver, der regulerer adgangen til at producere og udbyde sådanne produkter.

Retningslinjerne fra EBA’er således baseret på artikel 74, stk. 1, i CRD IV, artikel 10, stk. 4 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF om betalingstjenester i det indre marked, artikel 3, stk.

1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF om adgang til at optage og udøve virksom-

hed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv

2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF, samt artikel 7, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/ЕU om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejen-

dom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.

1093/2010. EBA’s retningslinjer vil blive indarbejdet i bekendtgørelsen om ledelse og styring af pen-

geinstitutter m.v.

Side 97 af 195

UDKAST af 14. december 2016

For forsikringsselskaber vil de kommende regler blive udformet i overensstemmelse med artikel 25 i

forsikringsdistributionsdirektivet, og i delegerede retsakter herom udstedt af EU-Kommissionen efter

en bemyndigelse i direktivet.

De specifikke krav vil nøje følge den niveau 2-regulering, som Kommissionen fastsætter og EBA’s

retningslinjer vil først træde i kraft, når de efter de respektive direktiver og retningslinjerne skal være

gældende.

Fælles for alle områder vil være at reglerne vil foreskrive, at virksomhederne skal etablere retnings-

linjer for udvikling og godkendelse af produkter samt have processer for løbende overvågning af

produkterne og deres distribution. Tilsvarende forpligtelser skal gælde for distributører af finansielle

produkter.

Virksomhedernes retningslinjer for produktudvikling og distribution skal sikre, at der fastsættes en

målgruppe for produktet, og det skal i den forbindelse klarlægges, hvilke kundegrupper produktet

ikke egner sig til, samt at alle relevante risici ved produktet identificeres. Desuden skal det vurderes,

om disse risici er hensigtsmæssige for den fastsatte målgruppe.

Endvidere skal produktudvikling omfatte udførelse af tests og simulationer for at vurdere, hvordan et

produkt og dets delelementer fungerer i forskellige scenarier, med henblik på kontrol af, at produktet

ikke strider imod målgruppens behov. Retningslinjerne skal sætte virksomheden i stand til at kunne

godtgøre, at de omkostninger, som kunden samlet set betaler for produktet, er hensigtsmæssige i for-

hold til det potentielle afkast eller den dækning, som kunden vil kunne opnå. Det er i den forbindelse

ligegyldigt, om omkostningen går til produktudvikleren eller til en distributør.

Hvis en produktudvikler indgår en distributionsaftale med en distributør, skal denne sikre, at relevante

oplysninger om produktet tilgår distributøren, så denne kan opnå forståelse af produktet og rette mar-

kedsføringen til den målgruppe, som produktudvikleren har identificeret.

Produktudvikleren vil endvidere blive pålagt at kunne dokumentere overfor distributøren, at produk-

tet er blevet udviklet under anvendelse af passende procedurer for produktudvikling.

Procedurerne skal også sikre, at virksomheden løbende overvåger de produkter, det tilbyder, og ved

enhver relancering af tidligere udstedte produkter undersøger, om det nye relancerede produkt fortsat

matcher målgruppens formål og behov.

I tilfælde, hvor produktudvikleren identificerer forhold ved solgte produkter, som kan have negativ

indvirkning på, hvordan markedet fungerer, eller negative følgevirkninger for forbrugerne, skal pro-

cedurerne sikre, at virksomheden overvejer konsekvenserne for forbrugerne og på den baggrund fo-

retager passende foranstaltninger.

Endelig vil en produktudvikler skulle tilstræbe, at produktet er gennemskueligt og ikke er unødigt

kompliceret.

Side 98 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Vælger en virksomhed at distribuere et finansielt produkt, vil der også blive fastsat nærmere regler

herfor. Disse regler vil omfatte krav om, at finansielle distributører indhenter og forstår relevante

oplysninger om de produkter, de distribuerer, og om udviklerens produktgodkendelsesprocedure, her-

under de pågældende produkters målgruppe og karakteristika.

En distributør vil blive forpligtet til at kunne indestå for, at de distribuerede produkter er egnede til

en på forhånd defineret målgruppes behov. Ligesom en distributør vil være forpligtet til at vurdere

alle relevante risici ved de produkter, vedkommende distribuerer, og om disse risici er acceptable for

målgruppen.

Der vil endvidere blive stillet krav om, at distributører sikrer sig, at de kun markedsfører og distribu-

erer finansielle produkter fra produktudviklere, som har passende produktudviklings- og kontrolpro-

cedurer og dokumentation herfor.

Endelig vil der blive stillet krav om, at distributører løbende overvåge de produkter, de tilbyder.

De delegerede retsakter, som udstedes af Kommissionen i medfør af artikel 16, stk. 12, i MiFID II,

vil ikke finde direkte anvendelse for investeringsforvaltningsselskaber, idet investeringsforvaltnings-

selskaber som nævnt kun er omfattet af kravene i artikel 16 via henvisningen fra UCITS-direktivet til

artikel 13 i MiFID I. Der vil derfor for investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse som vær-

dipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skulle fastsættes nationale regler

der implementerer reguleringen i de delegerede retsakter, og der stilles forslag om, at erhvervsmini-

steren tillægges bemyndigelse hertil, jf. dette lovforslags § 1, nr. 52.

Efter den gældende § 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, kan Finanstilsynet fastsætte nærmere

regler om de foranstaltninger, som en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed og en

forsikringsholdingvirksomhed skal træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring. Denne

bestemmelse foreslås nyaffattet i

§ 71, stk. 4.

Årsagen til at bestemmelsen foreslås nyaffattet og ikke

blot ændret er af lovtekniske grunde, for at bemyndigelsen står sidst i bestemmelsen.

I forhold til den gældende § 71, stk. 2, affattes det nye stk. 4 således, at beføjelsen til at fastsætte

nærmere regler fremover vil tilkomme erhvervsministeren i stedet for Finanstilsynet.

Derudover foreslås det at bestemmelsen affattes således, at det fremgår, at bemyndigelsen til at fast-

sætte nærmere regler også omfatter det nye stk. 3.

Det foreslåede nye stk. 3 i § 71 indeholder en overordnet forpligtelse for finansielle virksomheder,

der udvikler nye finansielle produkter og tjenesteydelser, eller laver så væsentlige ændringer i eksi-

sterende produkter, at der reelt vil være tale om et nyt produkt, med henblik på salg til kunder, til at

opstille effektive procedurer for produktgodkendelse og distribution af disse. I praksis indebærer det

et krav om, at virksomheden skal have interne retningslinjer, der sikrer tilstedeværelsen af sådanne

effektive procedurer.

Side 99 af 195

UDKAST af 14. december 2016

For så vidt angår investeringsforvaltningsselskaber implementerer bestemmelsen artikel 6, stk. 4, i

UCITS-direktivet. Artikel 6, stk. 4, fastslår, at artikel 12, 13 og 19 i MiFID I finder anvendelse for

investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at udføre aktiviteter som værdipapirhandler.

Det følger af artikel 94 i MiFID II, at henvisninger til MiFID I skal betragtes som henvisninger til

MiFID II eller MiFIR i overensstemmelse med sammenligningstabellen i MiFID II. Henvisningen til

artikel 13 i MiFID I skal i overensstemmelse hermed betragtes som en henvisning til artikel 16 i

MiFID II.

Det delegerede direktiv, som udstedes af Kommissionen i medfør af artikel 16, stk. 12, i MiFID II,

vil imidlertid ikke finde direkte anvendelse for investeringsforvaltningsselskaber, idet investerings-

forvaltningsselskaber som nævnt kun er omfattet af kravene i artikel 16 via henvisningen fra UCITS-

direktivet til artikel 13 i MiFID I. Der vil derfor skulle fastsættes nationale regler for investeringsfor-

valtningsselskaber, der implementerer reguleringen i de delegerede retsakter. De nationale regler vil

svare til de regler, der vil blive fastsat for forvaltere af alternative investeringsfonde i medfør af det

foreslåede § 8, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. den foreslåede

ændring af § 8, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Reglerne forventes at

blive implementeret i en bekendtgørelse.

Til nr. 61

(§ 72, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 72, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fastslår, at en finansiel virksomhed, der har

tilladelse til at drive virksomhed som værdipapirhandler, skal opfylde kravene i § 71, stk. 1, og træffe

de nødvendige forholdsregler for at sikre sammenhæng og regelmæssighed i sin virksomhed som

værdipapirhandler og anvende ressourcer, systemer og procedurer, der er hensigtsmæssige hertil. I

forlængelse heraf angiver § 72, stk. 2 og 3, en række krav til en finansiel virksomhed, der har tilladelse

til at drive virksomhed som værdipapirhandler.

Det foreslås i § 72, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. og 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed at ændre hen-

visningen til en finansiel virksomhed, der har tilladelse som værdipapirhandler, til en finansiel virk-

somhed, der er værdipapirhandler.

Forslaget er en konsekvens af de foreslåede ændringer af § 7, stk. 1 og 2, og § 8, stk. 2, jf. lovforslagets

nr. 155-17. Det følger heraf, at der ikke længere stilles krav om særskilt værdipapirhandlertilladelse

for pengeinstitutter og realkreditinstitutter. Ophævelsen af dette krav om særskilt værdipapirhandler-

tilladelse indebærer, at pengeinstitutter fremover kan udøve alle aktiviteter i bilag 4, afsnit A, som en

del af pengeinstituttilladelsen, hvorimod realkreditinstitutter i medfør af deres tilladelse i et vist om-

fang kan yde den investeringsservice og udføre de investeringsaktiviteter, der følger af bilag 4, afsnit

A, nr. 1, 2, 3 og 5. Penge- og realkreditinstitutterne bliver imidlertid omfattet af værdipapirhandler-

begrebet, når de udøver aktiviteter omfattet af bilag 4, og skal dermed i denne sammenhæng opfylde

relevante krav for værdipapirhandlere.

Side 100 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Til nr. 62 (§ 72, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 72, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed fastslår, at finansielle virksomheder,

der har tilladelse til at drive virksomhed som værdipapirhandler, skal have passende regler og proce-

durer for transaktioner med de i bilag 5 nævnte instrumenter, som omfatter virksomhedens ledelse og

ansatte. Hensigten hermed er bl.a. at forebygge misbrug og spredning af intern viden og insiderhan-

del.

Det foreslås i § 72, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed at ændre henvisningen til virksomhe-

dens ledelse og ansatte til virksomhedens ledelse, ansatte og tilknyttede agenter. Hermed ændres an-

vendelsesområdet for de gældende krav til de pågældende virksomheder, om passende regler og pro-

cedurer for transaktioner gennemført af de ansatte og ledelsen i virksomheden, til fremadrettet også

at finde anvendelse for de af virksomheden udpegede tilknyttede agenter. Baggrunden herfor er dette

lovforslags § 1, nr. 28, der som noget nyt giver fondsmæglerselskaber og kreditinstitutter adgang til

at udpege en fysisk eller juridisk person som tilknyttet agent, hvilket hidtil ikke har været muligt for

danske virksomheder.

Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 16, stk. 2, i MiFID II, der angiver, at et investeringsselskab

skal opstille passende regler for dets ledere, ansatte og tilknyttede agenters personlige transaktioner.

Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for kreditinstitutter, når de tilbyder investeringsservice

eller udfører investeringsaktiviteter, jf. artikel 1, stk. 3, litra a, i MiFID II.

Til nr. 63 (§ 72, stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 72, stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed fastslår, at finansielle virksomheder,

der har tilladelse til at drive virksomhed som værdipapirhandler, skal kunne påvise interessekonflik-

ter, som kan skade kundernes interesser, både mellem værdipapirhandlerens kunder indbyrdes og

mellem kunderne og værdipapirhandleren. Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at værdipapir-

handleren skal begrænse disse interessekonflikter mest muligt, samt, hvor der er risiko for, at kunder-

nes interesse skades, i det konkrete tilfælde informere kunden om interessekonflikternes generelle

indhold, inden der indgås aftale med kunden. Foruden fondsmæglerselskaber, der pr. definition er

værdipapirhandlere, finder bestemmelsen anvendelse for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og in-

vesteringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at drivevirksomhed som værdipapirhandler.

Det foreslås at nyaffatte

§ 72, stk. 2, nr. 2,

så bestemmelsen fremadrettet fastlægger de overordnede

organisatoriske krav til virksomhederne med henblik på at imødegå interessekonflikter, hvorimod de

nærmere krav herom fastlægges i bekendtgørelse i medfør af den gældende § 72, stk. 5. Således fo-

reslås det, at det i § 72, stk. 2, nr. 2, fremgår, at virksomheden skal have effektive procedurer med

henblik på at træffe rimelige foranstaltninger for at hindre interessekonflikter, der kan skade kunder-

nes interesser. Derimod vil de nærmere krav om, at virksomheden skal kunne påvise og forbygge

eller håndtere interessekonflikter og hertil knyttede oplysningskrav i relation til kunderne, hvis disse

ordninger ikke er tilstrækkelige til at hindre interessekonflikter, der kan skade kundernes interesse,

blive reguleret i bekendtgørelse. Der er dog i det væsentlige tale om en videreførelse af gældende ret.

Baggrunden for bestemmelsen er således fortsat, at antallet af forskellige aktiviteter, som mange af

Side 101 af 195

UDKAST af 14. december 2016

de pågældende virksomheder udøver, indebærer en risiko for interessekonflikter mellem disse for-

skellige aktiviteter og kundernes interesser. De organisatoriske ordninger skal bl.a. sikre, at interes-

sekonflikter, der kan skade kundernes interesser minimeres og at virksomheden ved udførelse af sin

virksomhed tager hensyn til markedets integritet, herunder opretholde tilliden til markedet.

Udover en mere direktivnær gennemførelse findes denne opdeling tillige hensigtsmæssig henset til,

at Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 12, i MiFID II, har bemyndigelse til at vedtage delege-

rede retsakter med henblik på nærmere at angive de konkrete organisatoriske krav, der fremgår af §

72. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at EU-Kommissionen i henhold til artikel 23, stk. 4, i

MiFID II, forventes at vedtage delegerede retsakter med henblik på at fastlægge de forholdsregler, de

pågældende virksomheder med rimelighed kan forventes at træffe for at påvise, forebygge, håndtere

og oplyse om interessekonflikter samt passende kriterier for at bestemme de interessekonfliktstyper,

der kan skade kundernes interesser, dvs. præcisering af kravene, der foreslås fastlagt i bekendtgørelse.

En mere direktivnær gennemførelse og opdeling af bestemmelserne i MiFID II muliggør kobling af

de delegerede retsakter til de relevante bestemmelser i dansk ret.

Bestemmelsen gennemfører artikel 16, stk. 3, og artikel 23, stk. 1 og 2, i MiFID II, der med visse

ændringer viderefører tilsvarende bestemmelser i MiFID I. I henhold til artikel 16, stk. 3, i MiFID II,

skal et investeringsselskab til stadighed have og anvende effektive organisatoriske ordninger med

henblik på at træffe rimelige foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at hindre interessekon-

flikter, der kan skade dets kunders interesser. Artikel 23 foreskriver de nærmere krav i relation til

interessekonflikter, herunder krav om at investeringsselskabet skal træffe alle relevante forholdsreg-

ler til at kunne påvise og forebygge eller håndtere interessekonflikter samt nye oplysningskrav og

formkrav i forbindelse hermed. Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse for kreditinstitutter,

når de tilbyder investeringsservice eller udfører investeringsaktiviteter, jf. artikel 1, stk. 3, litra a og

b, i MiFID II.

Til nr. 64 (§ 75 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

§ 75 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder krav om, at en finansiel virksomhed skal have

en ordning, hvor dens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtræ-

delser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af virksomheden, herunder

af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomheden. § 75 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed

indeholder en undtagelse til denne bestemmelse, således at for bl.a. et fondsmæglerselskab, der alene

har tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5 nævnte tjenesteydelser,

som ikke opbevarer kunders midler eller aktiver, og som ikke kan komme i gældsforhold til deres

kunder, finder stk. 1 alene anvendelse, når fondsmæglerselskabet beskæftiger flere end fem ansatte.

MiFID II giver ikke mulighed for at opretholde denne undtagelse for fondsmæglerselskaber.

Den foreslåede ændring af

§ 75 a, stk. 3,

gennemfører artikel 73, stk. 2, i MiFID II, hvorefter med-

lemslandene skal stille krav om, at bl.a. fondsmæglerselskaber har passende procedurer for deres

Side 102 af 195

UDKAST af 14. december 2016

ansatte, således at de ansatte kan indberette potentielle og faktiske overtrædelser internt gennem en

særlig uafhængig og selvstændig kanal.

Den foreslåede ændring indebærer, at alle fondsmæglerselskaber forpligtes til at etablere en whist-

leblowerordning, uanset hvor mange ansatte det pågældende fondsmæglerselskab beskæftiger. Dette

er allerede i dag et krav for fondsmæglerselskaber I.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der i såvel store som små fondsmæglersel-

skaber, gives de ansatte mulighed for at indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den

finansielle regulering. Da det oftest er de ansatte, som er tættest på oplysninger om eventuelle over-

trædelser af reguleringen, er det særligt relevant, at de har mulighed for at indberette disse oplysninger

til fondsmæglerselskabet via en særlig kanal, som er selvstændig og uafhængig af den daglige ledelse,

således at fondsmæglerselskabet får mulighed for at rette op på lovstridige forhold.

Den gældende § 75 a, stk. 1, er strafbelagt i medfør af § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af bestemmelsen er fondsmæglerselskabet. Et eksempel

på en strafbar handling er et fondsmæglerselskab med fem eller færre ansatte, der ikke har etableret

en indberetningsordning i overensstemmelse med § 75 a, stk. 1.

Til nr. 65 (§ 77 e, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

§ 77 e i lov om finansiel virksomhed indeholder forbud mod værdipapirhandleres anvendelse af va-

riabel løn knyttet til salgsmål over for ansatte, der sælger eller rådgiver om finansielle instrumenter

til detailkunder, og hvor salget eller rådgivningen sker ved direkte kontakt mellem kunden og sælge-

ren henholdsvis rådgiveren. Det foreslås at indsætte et nyt

§ 77 e, stk. 1,

hvorefter finansielle virk-

somheder, der er værdipapirhandlere, samt investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse som

værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, skal sikre, at

aflønning af virksomhedens ansatte ikke er i strid med virksomhedens forpligtelse til at handle i kun-

dernes bedste interesse, herunder virksomhedens forpligtelser i medfør af § 43, stk. 1, i lov om finan-

siel virksomhed og regler udstedt i medfør af stk. 2.

Det foreslåede

§ 77 e, stk. 1,

gennemfører artikel 24, stk. 10, 1. pkt., i MiFID II, hvorefter et fonds-

mæglerselskab, der yder investeringsservice til kunder, skal sikre, at det ikke honorerer eller vurderer

sine medarbejderes indsats på en måde, der strider mod dets forpligtelse til at handle i kundernes

bedste interesse. Det følger af artikel 1, stk. 3, i MiFID II, at artikel 24, stk. 10, tillige finder anven-

delse for penge- og realkreditinstitutter, som har tilladelse i henhold til CRD IV, når de leverer en

eller flere investeringsserviceydelser og/eller udfører investeringsaktiviteter. Et investeringsforvalt-

ningsselskab, der er værdipapirhandler, er via henvisninger i artikel 6, stk. 4, i UCITS direktivet, til

bestemmelser i MiFID I, nu MiFID II, omfattet af artikel 24, stk. 10. Det foreslåede § 77 e, stk. 1,

gennemfører således artikel 24, stk. 10, 1. pkt., i MiFID II, for pengeinstitutter, realkreditinstitutter

og fondsmæglerselskaber, der er værdipapirhandlere, samt for investeringsforvaltningsselskaber, der

har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virk-

somhed.

Side 103 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Med det foreslåede stk. 1, får de omfattede virksomheder pligt til at sikre, at aflønning af virksomhe-

dens ansatte ikke er i strid med virksomhedens forpligtelse til at handle i kundernes bedste interesse,

herunder virksomhedens forpligtelser i medfør af god skik reglerne i § 43, stk. 1, og regler udstedt i

medfør af § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Ved kunder forstås enhver fysisk eller juridisk person, til hvem virksomheden yder investeringsser-

vice m.v., jf. artikel 4, stk. 1, nr. 9, i MiFID II. Den foreslåede bestemmelse sikrer således hensynet

til såvel professionelle kunder som detailkunder, som defineret i samme artikel, nr. 10 og 11. Bestem-

melsen indeholder ikke et generelt forbud mod bestemte aflønningsordninger, da det vil bero på en

konkret vurdering af bl.a. virksomhedens organisation, om aflønningen må vurderes at stride mod

virksomhedens forpligtelse til at handle i kundernes bedste interesse. Anvendelsesområdet i stk. 1

adskiller sig på den baggrund fra stk. 2, som vedrører salg og anbefalinger rettet mod detailkunder,

og som indeholder forbud mod visse aflønningsordninger.

Den foreslåede bestemmelse er udtryk for et ønske om at sikre en klar sammenhæng mellem reglerne

om investorbeskyttelse og reglerne om aflønning af de ansatte i værdipapirhandlere, da de ansatte i

praksis kommer i situationer, hvor der er behov for at sikre, at de varetager kundernes interesser bedst

muligt. Det følger af gældende § 77 d, stk. 1, som indsat ved lovforslag nr. L 39, som blev vedtaget

den 2. december 2016, i lov om finansiel virksomhed, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og

fondsmæglerselskaber skal have en lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund

og effektiv risikostyring. Lønpolitikken skal endvidere harmornere med principperne om beskyttelse

af kunder og investorer i forbindelse med udførelsen af virksomheden, jf. § 8, stk. 1, nr. 3, i bekendt-

gørelse nr. 818 af 27. juni 2014 om lønpolitik og oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle

virksomheder, finansielle holdingvirksomheder samt forsikringsholdingvirksomheder. Heri ligger

allerede en generel forpligtelse for disse virksomheder til at sikre, at lønpolitikken er i overensstem-

melse med og fremmer ansvarlig forretningsadfærd. Med den foreslåede bestemmelse får de omfat-

tede virksomheder pligt til at sikre, at virksomhedens aflønningsstrukturer og aflønningsordninger

ikke tilskynder virksomhedens ansatte til at handle mod kundernes bedste interesse.

Det foreslåede stk. 1 finder alene anvendelse på aftaler om aflønning mellem en virksomhed og en

ansat, der indgås, genforhandles, forlænges eller fornys efter lovens ikrafttræden. Kravet finder såle-

des ikke anvendelse på aftaler omfattet af det foreslåede § 77 e, stk. 1, der er indgået eller genfor-

handlet før lovens ikrafttræden, og som ikke efter lovens ikrafttræden er forlænget eller fornyet. Over-

gangsordningen omfatter ikke aftaler om variabel aflønning af ansatte, der er omfattet af det gældende

§ 77 e, stk. 1, der med dette lovforslag bliver stk. 2.

Den gældende § 77 e er ikke strafbelagt i medfør af § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Dette

skyldes, at ansvarssubjektet i § 77 e, stk. 1, der med dette lovforslag bliver stk. 2, er ansatte i værdi-

papirhandlere, og det vil derfor i denne sammenhæng være disproportionalt at strafbelægge bestem-

melsen. Med det foreslåede stk. 1 får finansielle virksomheder, der er værdipapirhandlere, samt inve-

steringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse som værdipapirhandlere, pligt til at sikre, at aflønning

af virksomhedens ansatte ikke er i strid med virksomhedens forpligtelse til at handle i kundernes

Side 104 af 195

UDKAST af 14. december 2016

bedste interesse, herunder virksomhedens forpligtelser i medfør af god skik reglerne i § 43, stk. 1, og

regler udstedt i medfør af stk. 2. Det er således virksomheden, der er ansvarssubjektet i den foreslåede

bestemmelse.

For filialer her i landet af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde

investeringsservice i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har

indgået aftale med på det finansielle område, og som udfører sådan aktivitet her i landet, finder det

foreslåede § 77 e, stk. 1, anvendelse, jf. § 1, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.

Med den foreslåede ændring til § 373, stk. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr. 91, foreslås det, at overtræ-

delser af § 77 e, stk. 1, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelser af stk. 1, er

finansielle virksomheder, der er værdipapirhandlere, samt investeringsforvaltningsselskaber, der har

tilladelse som værdipapirhandlere.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at de omfattede virksomheder ikke aflønner deres ansatte på

en måde, der kan tilskynde de ansatte til salg eller rådgivning til kunder om finansielle instrumenter,

der ikke er egnede til de pågældende kunder. Aflønningsstrukturer og aflønningsordninger, der kan

tilskynde virksomhedens ansatte til at handle mod kundernes bedste interesse, kan føre til tab for

kunderne, hvilket er baggrunden for, at bestemmelsen foreslås strafbelagt.

Til nr. 66 (§ 77 e, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 77 e, stk. 1, der med dette lovforslag bliver stk. 2, i lov om finansiel virksomhed

indeholder et forbud mod anvendelse af visse typer af variabel løn for ansatte hos en værdipapirhand-

ler, der sælger eller rådgiver om finansielle instrumenter til detailkunder, og hvor salget eller rådgiv-

ningen sker ved direkte kontakt mellem kunden og sælgeren henholdsvis rådgiveren. Ansatte hos en

værdipapirhandler, der sælger eller rådgiver om finansielle instrumenter omfattet af bilag 5 samt in-

strumenter og kontrakter omfattet af regler udstedt i medfør af § 17, må således ikke modtage variable

løndele, der er afhængige af opnåelse af et salgsmål for den ansatte, som angiver en salgsmængde af

finansielle instrumenter, som skal være opnået i forhold til kunder, der ikke er professionelle kunder

eller godkendte modparter. Ved direkte kundekontakt forstås enhver henvendelse rettet direkte mod

den pågældende kunde, herunder ved f.eks. fysisk møde, telefonisk kontakt eller kontakt via elektro-

niske medier.

Det foreslås, at

»ved

direkte kundekontakt« udgår af bestemmelsen, således at forbuddet mod variabel

løn knyttet til salgsmål for ansatte hos værdipapirhandlere ikke længere er begrænset til salgs- eller

rådgivningssituationer med direkte kundekontakt. Forbuddet omfatter herefter brug af variabel løn

knyttet til salgsmål i enhver salgs- eller rådgivningssituation.

De foreslåede ændringer af

§ 77 e, stk. 2,

gennemfører artikel 24, stk. 10, 2. pkt., i MiFID II. Bestem-

melsen indeholder forbud mod aflønningsordninger, salgsmål eller andre ordninger, der vil kunne

tilskynde ansatte hos værdipapirhandlere, der er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds-

mæglerselskab, at anbefale et bestemt finansielt instrument til en detailkunde, når virksomheden kan

Side 105 af 195

UDKAST af 14. december 2016

anbefale et andet finansielt instrument, der vil dække den pågældende kundes behov bedre. Artikel

24, stk. 10, 2. pkt., i MiFID II finder via henvisninger i artikel 6, stk. 4, i UCITS-direktivet til bestem-

melser i MiFID I, nu MiFID II, anvendelse på investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse

som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Formålet med forbuddet er at mindske risikoen for interessekonflikter. Værdipapirhandlere er gene-

relt underlagt en pligt til at mindske risikoen for interessekonflikter og en pligt til at håndtere de

konflikter, der alligevel måtte opstå. Der ses dog at være et særligt beskyttelseshensyn i de tilfælde,

hvor der er sammenhæng mellem f.eks. salgsmål til detailkunder og aflønningsordninger til de an-

satte, der rådgiver detailkunderne. Hensynet bag artikel 24, stk. 10, 2. pkt., i MiFID I II, er således

sammenfaldende med hensynet bag den gældende § 77 e, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger

afsnit 2.7.1. Forbuddet i artikel 24, stk. 10, 2. pkt., i MiFID II, er imidlertid ikke begrænset til at

omfatte salg eller rådgivning om finansielle instrumenter til detailkunder ved direkte kundekontakt,

hvorfor forbuddet udvides til at omfatte alle salgs- og rådgivningssituationer.

Eventuelle andre aflønningsordninger eller øvrige ordninger, der ikke har karakter af salgsmål, men

som vil kunne tilskynde ansatte til ikke at handle i detailkundens bedste interesse vil være i strid med

det foreslåede § 77 e, stk. 1, jf. dette lovforslags § 1, nr. 59.

Bestemmelsen retter sig som hidtil mod ansatte, der sælger eller rådgiver om finansielle instrumenter

til kunder, der ikke er professionelle kunder eller godkendte modparter. Kunder, der ikke er professi-

onelle kunder eller godkendte modparter, er detailkunder, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 11, i MiFID II. Pro-

fessionelle kunder er kunder, der opfylder kriterierne i bilag II til MiFID II, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 10,

f.eks. finansielle virksomheder. Da anvendelsesområdet for såvel § 77 e, stk. 2, og artikel 24, stk. 10,

2. pkt., i MiFID II er detailkunder, foreslås en sproglig forenkling af § 77 e, stk. 2, således at det af

bestemmelsen fremgår direkte, at anvendelsesområdet i stk. 2 er detailkunder. Der er således ikke

tilsigtet en materiel ændring med denne ændring af § 77 e, stk. 1, der med dette lovforslag bliver stk.

For filialer her i landet af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde

investeringsservice i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har

indgået aftale med på det finansielle område, og som udfører sådan aktivitet her i landet, finder det

foreslåede § 77 e, stk. 1, anvendelse, jf. § 1, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 67 (§ 77 e, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af det gældende § 77 e, stk. 2, der med dette lovforslag bliver stk. 3, at kravet i stk. 1, der

med dette lovforslag bliver stk. 2, omfatter værdipapirhandlere, som udfører de i bilag 4, afsnit A, nr.

1, 2 og 5, nævnte tjenesteydelser. Artikel 24, stk. 10, i MiFID II er ikke begrænset til salgsmål eller

andre aflønningsordninger knyttet til de i stk. 2, der med dette lovforslag bliver stk. 3 anførte tjene-

steydelser, hvorfor det foreslås, at begrænsningen ophæves, således at bestemmelsen finder anven-

delse for alle værdipapirhandlere, uanset hvilke tjenesteydelser salgsmål eller aflønningsordningen er

knyttet til, jf. stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 59.

Side 106 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Det følger af det gældende § 77 e, stk. 3, at det gældende forbud ikke finder anvendelse på aftaler om

variabel løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst.

Som konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 1, foreslås der med

stk. 3

en sproglig forenkling af

bestemmelsen om overenskomstmæssige forhold således at det klart fremgår, at forhold, der er om-

fattet af kollektiv overenskomst ikke er omfattet af § 77 e, stk. 1 og 2, som affattet med dette lov-

forslags §, nr. 59 og 60. Bestemmelsen medfører, at i det omfang den ansattes aftale om en løndel er

omfattet af en kollektiv overenskomst, berøres denne aftale ikke af § 77 e, stk. 1og 2.

EU-reguleringen bag de danske aflønningsregler er blevet til under forudsætning af en respekt for

forskelle i de nationale arbejdsretlige forhold. Det fremgår af betragtning 9 i Kommissionens henstil-

ling om aflønning i den finansielle sektor, at henstillingen ikke har til hensigt at berøre de rettigheder,

som arbejdsmarkedets parter har i forbindelse med overenskomstforhandlinger.

Den danske implementering af henstillingen betyder, at § 77 e således alene omfatter de ansættelses-

forhold, der ikke er omfattet af kollektive overenskomster, men som i stedet bygger på individuelle

ansættelseskontrakter, samt aflønningsformer, der går ud over de rammer, der er fastsat i henhold til

overenskomsterne, herunder f.eks. såfremt en værdipapirhandler vælger at tilbyde medarbejderne va-

riabel løn, uden virksomheden i overenskomsten er forpligtet hertil.

For filialer her i landet af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde

investeringsservice i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har

indgået aftale med på det finansielle område, og som udfører sådan aktivitet her i landet, finder det

foreslåede § 77 e, stk. 1, anvendelse, jf. § 1, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 68 (§ 79 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

§ 79 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed stiller krav om, at finansielle virksomheder, finansielle

holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på

et reguleret marked i et EU/EØS-land m.v., eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover

i 2 på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen opstille måltal for andelen af det underrepræ-

senterede køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn

på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslås at ændre begrebet værdipapirer til finansielle instrumenter i § 79 a, stk. 1. Det er en

konsekvensændring som følge af, at definitionen af værdipapirer ændres med den nye lov om kapi-

talmarkeder. Værdipapirer, som de skal forstås i § 79 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, omfattes

herefter af den nye definition af finansielle instrumenter i lov om kapitalmarkeder.

Til nr. 69 (overskriften før § 80 a i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at ændre overskriften før § 80 a, der i dag blot angiver at de underliggende bestemmelser

indeholder særlige regler for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I. Æn-

dringen udspringer af den foreslåede ændring af § 80 a vedrørende nedsættelse af nomineringsudvalg,

Side 107 af 195

UDKAST af 14. december 2016

jf. dette lovforslags § 1, nr. 70, hvorefter anvendelsesområdet for § 80 a udvides til at omfatte alle

fondsmæglerselskaber, som har kapitalandele optaget til handel på et reguleret marked, eller som i de

2 seneste regnskabsår på balancetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte. I

dag er det kun fondsmæglerselskaber I, der er omfattet af reglen. Denne udvidelse af kredsen af om-

fattede fondsmæglerselskaber giver anledning til en ændring af overskriften, og da de eksisterende to

bestemmelser i underafsnittet vedrører hhv. nominerings- og risikoudvalg vurderes det hensigtsmæs-

sigt at lade det fremgå direkte af overskriften, at det er disse forhold, underafsnittet indeholder regu-

lering af.

Til nr. 70 (§ 80 a, stk. 1, 2 og 6, i lov om finansiel virksomhed)

§ 80 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed stiller krav om, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter

og fondsmæglerselskaber I, som har kapitalandele optaget til handel på et reguleret marked, eller som

i de 2 seneste regnskabsår på balancetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte,

skal nedsætte et nomineringsudvalg. Indførelsen af § 80 a ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 om

ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Gennemførelse af kreditinstitut-

og kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og ændringer som følge af den tilhørende forordning (CRR) samt

lovgivning vedrørende SIFI’er m.v.) gennemførte artikel 88, stk. 2, i CRD IV.

Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for § 80 a i lov om finansiel virksomhed, så begge typer

af fondsmæglerselskaber er omfattet af kravet om nedsættelse af et nomineringsudvalg.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen gennemfører artikel 9, stk. 1, i MiFID II, hvorefter investe-

ringsselskaber og deres ledelsesorganer skal opfylde bestemmelserne i artikel 88 og 91 i CRD IV.

Ved balancetidspunkt forstås det tidspunkt, hvor virksomheden opgør sin balance i forbindelse med

virksomhedens regnskabsaflæggelse.

Til nr. 71 (§ 152 i, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås i

§ 152 i, stk. 3, 2. pkt.,

at ændre henvisningen til § 4 a i lov om værdipapirhandel m.v.

til § 1, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder, som svarer til den gældende § 4 a i lov om værdipapirhandel

m.v. Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at lov om værdipapirhandel m.v. ophæves

og i stedet videreføres ved lov om kapitalmarkeder.

Til nr. 72 (§ 152 m, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget ændres betegnelsen værdipapirer til omsættelige værdipapirer. Der er tale om en præ-

cisering af, hvad der i lovteksten forstås ved værdipapirer. Præciseringen udspringer af en ændring i

begrebsanvendelsen, der er en konsekvens af lov om kapitalmarkeder.

Omsættelige værdipapirer er en delmængde af finansielle instrumenter. Begrebet omsættelige værdi-

papirer skal forstås i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr. 44, i MiFID II, som gennemføres i

dansk ret i § 4, stk. 1, nr., i lov om kapitalmarkeder, hvortil der henvises.

Side 108 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Til nr. 73 (§ 183, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af

internationale regnskabsstandarder kræver, at virksomheder, hvis værdipapirer omsættes på et regu-

leret marked inden for EU/EØS skal udarbejde deres koncernregnskaber i overensstemmelse med de

internationale regnskabsstandarder (IFRS).

§ 183, stk. 4, tillader, at alle andre virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed end dem,

der er omfattet af dette krav i den nævnte forordning, frivilligt kan anvende de internationale regn-

skabsstandarder (IFRS) ved udarbejdelsen af deres koncernregnskaber. Dette gælder både for virk-

somheder, der ikke udsteder omsættelige værdipapirer, og virksomheder, der udsteder omsættelige

værdipapirer, som er optaget til handel på et reguleret marked i et tredjeland.

Den foreslåede ændring, hvorefter begrebet værdipapirer bliver ændret til begrebet omsættelige vær-

dipapirer, er en konsekvensændring som følge af, at lov om værdipapirhandel m.v. ophæves og vide-

reføres ved lov om kapitalmarkeder.

Omsættelige værdipapirer er en delmængde af finansielle instrumenter. Begrebet omsættelige værdi-

papirer skal forstås i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr. 44, i MiFID II, som gennemføres i

dansk ret i § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om kapitalmarkeder, hvortil der henvises.

Den ændrede affattelse indebærer ingen indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 74 (§ 224, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 224, stk. 1, nr. 1, omhandler de situationer, hvor Finanstilsynet kan inddrage en

tilladelse til at drive finansiel virksomhed som følge af at virksomheden gør sig skyldig i grove eller

gentagne overtrædelser af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. eller lov om

realkreditlån og realkreditobligationer m.v. eller regler udstedt i medfør af disse love.

Det foreslås at ændre § 224, stk. 1, nr. 1, så henvisningen til titlen lov om værdipapirhandel m.v.

ændres til en henvisning til lov om kapitalmarkeder. Den foreslåede ændring er en konsekvensæn-

dring som følge af, at lov om værdipapirhandel m.v. ophæves og videreføres ved lov om kapitalmar-

keder.

Det foreslås derudover at også forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter omfattes af bestemmel-

sen. Direktivet indeholder således en række bemyndigelser, hvorefter EU-Kommissionen kan ud-

stede delegerede retsakter, reguleringsmæssige tekniske standarder og gennemførelsesmæssige tek-

niske standarder. Disse retsakter og tekniske standarder forventes i et vist omfang udstedt som for-

ordninger, der vil være direkte gældende i dansk lovgivning.

Side 109 af 195

UDKAST af 14. december 2016

Til nr. 75 (§ 224, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af ophævelsen af kravet om særskilt

værdipapirhandlertilladelse for penge- og realkreditinstitutter, jf. lovforslagets nr. 15 og 17. Ophæ-

velsen af dette krav om særskilt værdipapirhandlertilladelse indebærer, at pengeinstitutter fremover

kan udøve alle aktiviteter i bilag 4, afsnit A, som en del af pengeinstituttilladelsen, hvorimod realkre-

ditinstitutter i medfør af deres tilladelse kan yde den investeringsservice og udøve de investeringsak-

tiviteter, der følger af bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 3 og 5. Penge- og realkreditinstitutterne bliver imid-

lertid omfattet af værdipapirhandlerbegrebet, når de udøver aktiviteter omfattet af bilag 4, og skal

dermed i denne sammenhæng opfylde relevante krav for værdipapirhandlere.

Til nr. 76 (§ 224, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ophævelse er en konsekvensændring som følge af ophævelsen af kravet om særskilt

værdipapirhandlertilladelse for penge- og realkreditinstitutter, jf. lovforslagets § 1, nr. 155 og 18.

Ophævelsen af dette krav om særskilt værdipapirhandlertilladelse indebærer, at pengeinstitutter frem-

over kan udøve alle aktiviteter i bilag 4, afsnit A, som en del af pengeinstituttilladelsen, hvorimod

realkreditinstitutter i medfør af deres tilladelse kan yde den investeringsservice og udøve de investe-

ringsaktiviteter, der følger af bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 3 og 5. Penge- og realkreditinstitutterne bliver

imidlertid omfattet af værdipapirhandlerbegrebet, når de udøver aktiviteter omfattet af bilag 4, og

skal dermed i denne sammenhæng opfylde relevante krav for værdipapirhandlere.

Til nr. 77 (§ 226, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)