ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Kopi af grund- og nærhedsnotat om international havforvaltning, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 63
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

International havforvaltning: En dagsorden for havenes fremtid

Resumé

Europa-Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for uden-

rigsanliggender og sikkerhedspolitik (Mogherini) fremsatte den 10. novem-

ber 2016 fælles meddelelsen ”International havforvaltning: En dagsorden

for havenes fremtid” (JOIN (2016)49).

Meddelelsen bygger blandt andet videre på EU’s integrerede havpolitik,

EU’s regionale strategier og arbejdet med bæredygtig blå vækst.

EU ser behov for en sammenhængende tværsektoriel international tilgang

til forvaltningen af havene baseret på regler, der skal sikre, at havene er

sikre, rene og forvaltes bæredygtigt. EU skal have en central rolle i ud-

formningen af en ny tilgang til forvaltning af havene på internationalt plan.

Tilgangen er baseret på detaljerede tiltag og indsatsområder til at fremme

og forme international styring inden for tre prioriterede områder:

1)Forbedring af den internationale havforvaltningsramme;

2) mindre pres på havene og oprettelse af betingelser for en bæredygtig blå

økonomi;

3) styrkelse af international havforskning og – data.

Regeringen hilser meddelelsen velkommen.

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske, statsfinansielle eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Baggrund

FN’s havretskonvention (UNCLOS) udgør den overordnede ramme for-

valtning af udnyttelsen af havene og deres ressourcer, og den støttes af en

ramme af regionale og internationale institutioner og fora, der er ansvarlige

for de sektorspecifikke aktiviteter på havet.

Det internationale rammeværk ses ifølge Europa-Kommissionen som util-

strækkeligt og sikrer ikke bæredygtig forvaltning af havene. Det skyldes

blandt andet, at jurisdiktion, institutioner og specifikke rammer oprettet til

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Kopi af grund- og nærhedsnotat om international havforvaltning, fra erhvervsministeren

2/10

at organisere arbejdet med havene er ufuldstændige, og der er en uens gen-

nemførelse og håndhævelse af de vedtagne regler.

Derudover er der en begrænset koordinering mellem internationale organi-

sationer med ansvar for havene, og de enkelte sektorer er ofte reguleret in-

dividuelt.

Der er ifølge Europa-Kommissionen behov for en sammenhængende tvær-

sektoriel international tilgang til forvaltningen af havene baseret på regler,

der skal sikre, at havene er sikre, rene og forvaltes bæredygtigt.

Her står EU ifølge Europa-Kommissionen godt rustet til at forme internati-

onal havforvaltning i kraft af sin erfaring med at udvikle en bæredygtig me-

tode til havforvaltning.

Den fælles meddelelse er blandt andet baseret på EU’s arbejde med at

fremme bæredygtig blå vækst, EU’s regionale strategier, EU maritime sik-

kerhedsstrategi, EU-midler til havforskning, eksisterende miljøkrav til ma-

rine ressourcer og EU’s engagement i internationale fora. Meddelelsen er

desuden baseret på den integrerede EU-havpolitik og arbejdet med maritim

fysisk planlægning, hvoraf blandt andet den kommende danske havplan ud-

springer.

Formål og indhold

Den fælles meddelelse om international havforvaltning bygger på en bred

fælles forståelse, om at rammerne for forvaltning af havene skal styrkes, at

presset på havene skal reduceres, og at havene skal anvendes bæredygtigt.

I meddelelsen understreges det også, at der er behov for en bedre forståelse

om havene for at nå disse mål.

Formålet med den fælles meddelelse er at forbedre den internationale for-

valtning af havene baseret på en tværsektoriel, regelbaseret international til-

gang.

I den fælles meddelelse foreslås der måder, hvorpå EU kan intensivere og

spille en stærkere rolle på globalt og regionalt plan i udformningen af må-

den, hvorpå havene forvaltes og anvendes. Den indeholder detaljerede tiltag

og indsatsområder til at fremme og forme international styring inden for tre

prioriterede områder:

1) Forbedring af den internationale havforvaltningsramme;

2) Mindre pres på havene og oprettelse af betingelser for en bæredyg-

tig blå økonomi;

3) Styrkelse af international havforskning og -data.

Forbedring af den internationale havforvaltningsramme

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Kopi af grund- og nærhedsnotat om international havforvaltning, fra erhvervsministeren

3/10

I forbedringen af den internationale havforvaltningsramme vil Europa-

Kommissionen i samarbejde med medlemslandene og internationale partne-

re fortsætte arbejdet med at fremme gennemførelsen af multilaterale instru-

menter, der er vedtaget, men som endnu ikke er trådt i kraft.

Det gælder for instrumenter, såsom den planlagte gennemførelsesaftale un-

der UNCLOS om områder, der er uden for national jurisdiktion og ILO’s

konvention om arbejdsforhold for fiskerisektoren.

I 2018 agter Europa-Kommissionen desuden at forelægge retningslinjer for

efterforskning og udnyttelse af naturressourcer i områder under national ju-

risdiktion.

På fiskeriområdet vil Europa-Kommissionen sammen med internationale

partnere styrke den regionale fiskeriforvaltning. Det skal ske ved blandt an-

det at oprette nye regionale fiskeriforvaltningsorganisationer for arter og

områder, der endnu ikke er omfattet. Det gælder fx i det centrale Arktiske

Ocean.

Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant vil benytte den eks-

terne politiske ramme, herunder rammen for udviklingssamarbejde, til at

fremme og opbygge kapacitet til bedre havforvaltning og bæredygtige blå

økonomier.

Kapacitetsopbygning vedrørende maritim sikkerhed i Guineabugten og Det

Indiske Ocean samt kapacitetsopbygning vedrørende udvikling af en bære-

dygtig blå økonomi i Middelhavet skal understøtte dette.

Dertil vil Europa-Kommissionen fokusere på teknisk samarbejde med in-

ternationale organisationer fx med Den Internationale Søfartsorganisation

(IMO) med henblik på at styrke gennemførelse og håndhævelse af IMO-

instrumenter.

EU vil med udgangspunkt i sin strategi for maritim sikkerhed arbejde sam-

men med partnerlandene om at mindske truslen mod den maritime sikker-

hed og risikoen for fx pirateri og handel med mennesker, våben og narkoti-

ka.

Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant vil arbejde på at

styrke udveksling af tværsektorielle maritime overvågningsoplysninger

mellem fx medlemsstater.

Mindre pres på havene og oprettelse af betingelser for en bæredygtig blå

økonomi

Efter Parisaftalens ikrafttrædelse vil Europa-Kommissionen arbejde for at

gennemføre aftalen, og derigennem arbejde for at afbøde de skadelige virk-

ninger som klimaforandringerne har på have, kystlinjer og økosystemer.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Kopi af grund- og nærhedsnotat om international havforvaltning, fra erhvervsministeren

4/10

Internationale partnere og Europa-Kommissionen skal blandt andet vedtage

en fælles aktion til at beskytte og genoprette marine økosystemer.

Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant vil fremme inklusi-

on af tiltag vedrørende havene i nationale opfølgninger på forpligtelser un-

der Parisaftalen. Desuden vil Europa-Kommissionen lancere internationale

offentlige-private partnerskaber, der har til formål at genoprette, tilpasse og

udvikle ”grøn/blå infrastruktur”.

Det er en prioritet for EU at bekæmpe ulovlig, ureguleret og urapporteret

fiskeri (IUU-fiskeri). Mindst 15 % af de samlede årlige fangster på ver-

densplan til en værdi af mellem 8-19 mia. EUR er ulovlige.

EU vil i sin førende rolle, når det gælder bekæmpelsen af IUU-fiskeri, ar-

bejde for multilaterale tiltag i form af oprettelse af globalt flådefartøjsre-

gister, indføre et globalt fangstcertifikat og styrke Interpols rolle i be-

kæmpelse af IUU-fiskeri. Europa-Kommissionen agter derudover at styr-

ke overvågningen af EU’s eksterne fiskeriflåde, uagtet hvor den opererer.

Affald i havet udgør en stor trussel mod havene. Inden for bekæmpelse af

affald i havet vil Europa-Kommissionen eksempelvis inden for rammerne

af sin "handlingsplan for den cirkulære økonomi" senest i 2017 forelægge

et forslag til en strategi mod plastik, som skal bidrage til at reducere

mængden af affald i havet med mindst 30 % inden 2020.

Europa-Kommissionen vil arbejde på et forslag til internationale retnings-

linjer for maritim fysisk planlægning og bistå med udvidelsen af de be-

skyttede havområder på verdensplan inden for rammerne af Horisont

2020 og LIFE-programmet.

Styrkelse af international havforskning og – data

For at sikre en effektiv bæredygtig forvaltning af havene og dets ressourcer

samt reducere presset på dem fra menneskets aktiviteter finder Europa-

Kommissionen, at det er afgørende, at EU, medlemsstaterne og internatio-

nale partnere får større forståelse og et solidt vidensgrundlag om havene.

Det europæiske havobservations- og havdatanetværk (EMODnet) stiller da-

ta til rådighed for alle fra over 100 havforskningsinstitutter. Europa-

Kommissionen vil fremlægge forslag om, hvordan denne database kan til-

passes, således at det sammenkøres med andre nationale og regionale net-

værk mhp. at oprette et internationalt havdatanetværk med åben adgang til

data.

Derudover ønsker Europa-Kommissionen øgede investeringer i ’blå’ viden-

skab og innovation. Det skal blandt andet ske via oprettelse af en cloudpilot

for blå videnskab, fortsatte investeringer i havforskning og innovation samt

i G7 sammenhæng under initiativet ”havnes fremtid” forbedre forskningen

om havene.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Kopi af grund- og nærhedsnotat om international havforvaltning, fra erhvervsministeren

5/10

På forskningsområdet vil Europa-Kommissionen udvikle internationale

forskningspartnerskaber om havforskning samt fremme bedre rammer for

samarbejde om havene bl.a. via en forskningsalliance for Atlanterhavet og

ved at inkludere sydlige middelhavslande i BLUEMED-initiativet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en med-

delelse fra Europa-Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant

for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

De anbefalede tiltag er ikke juridisk bindende, og meddelelsen har derfor

ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Det bemærkes, at det ikke på nu-

værende tidspunkt er muligt at vurdere, hvilke lovgivningsmæssige konse-

kvenser de i meddelelsen omtalte aktioner vil have.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen medfører ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, sam-

fundsøkonomien og erhvervslivet, og det er ikke på nuværende tidspunkt

muligt at opgøre de økonomiske konsekvenser af de aktioner, som omtales i

meddelelsen.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen har ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Meddelelsen er sendt i høring i EU Skibsfartspolitisk Specialudvalg den 14.

november 2016 med frist for bidrag den 21. november 2016. Meddelelsen

har desuden været i høring i § 5-udvalget (EU-fiskeriudvalget) og EU-

miljøspecialudvalget med frist den 5. december 2016.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Akvakultur, Dansk Rederiforening

(DRF), Danske Maritime, Dansk Erhverv, Danmarks Pelagiske Producent-

organisation (DPPO), Forbrugerrådet Tænk, WWF Verdensnaturfonden

samt et fælles høringssvar fra Plastic Change og Det Økologiske Råd.

Dansk Akvakultur

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Kopi af grund- og nærhedsnotat om international havforvaltning, fra erhvervsministeren

6/10

Som fundament for en styrket havforvaltning, finder Dansk Akvakultur det

nødvendigt at opkvalificere det videnskabelige beslutningsgrundlag. I dag

træffes mange beslutninger og miljøvurderinger på et mangelfuldt grundlag

ofte præget af fordomsfuld og ufaglig forskning. Som eksempel nævner

Dansk Akvakultur EU’s egen pressemeddelelse, som ikke er ændret trods

talrige henvendelser.

Derfor bør objektiv og faglig international forskning styrkes. Et mål om at

styrke objektiv forskning, så fremadrettet havforvaltning kan træffes på et

forbedret grundlag, bør således fremgå af meddelelsens konklusion.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv tilkendegiver, at Dansk Erhverv ikke har særlige bemærk-

ninger til høringen.

Danske Maritime

Danske Maritime støtter det overordnede budskab om, at det er nødvendigt

at sikre en bæredygtig forvaltning af havene verden over. Det er i den for-

bindelse vigtigt, at der arbejdes for etablering af en effektiv og gennemsig-

tig ramme for international havforvaltning, og at overlappende forvaltnings-

aktiviteter så vidt muligt undgås. Foreningen kan i store træk tilslutte sig de

14 aktioner, der er opstillet i Europa-Kommissionens meddelelse.

Det skal dog påpeges, at Danske Maritime gerne havde set et lidt større fo-

kus på de maritime erhvervsmæssige muligheder, der kan skabes inden for

en bæredygtig havforvaltning, herunder ikke mindst i form af nye grønne

maritime produkt- og teknologiløsninger, hvor især danske maritime virk-

somheder har speciel ekspertise.

Danske Maritime henviser i øvrigt til det bidrag, som brancheforeningen for

den europæiske maritime industri, SEA Europe, har udarbejdet i samarbejde

med bl.a. Danske Maritime, og som SEA Europe indsendte sidste år til

Kommissionen.

Dansk Rederiforening (DRF)

DRF mener, at reguleringen af havet som udgangspunkt er underlagt

UNCLOS, som er et internationalt instrument, og eventuelle udfordringer

relateret hertil primært bør løses i internationalt fora, hvor retten til uskade-

lig passage er afgørende.

DRF ser meget positivt på Europa-Kommissionens arbejde for at styrke ma-

ritim fysisk planlægning på internationalt plan. Søfart er et globalt erhverv

og i flere maritime under-segmenter arbejdes der i dag på tværs af territori-

alfarvandene. Dette bør ligeledes reflekteres i lovgivning relateret til hav-

planlov, således at en effektiv tilrettelæggelse og udnyttelse kan sikres bedst

muligt.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO)

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Kopi af grund- og nærhedsnotat om international havforvaltning, fra erhvervsministeren

7/10

DPPO synes, at det er positivt, at EU vil forbedre og forme international

havforvaltning, da fx fiskebestande og plastic vandrer frit over grænser.

DPPO mener, at EU især bør sikre, at den europæiske fiskeflåde får adgang

til fiskeri ved Svalbard på lige fod med Norge og andre ikke EU-

medlemslande, som beskrevet i Paris-aftalen fra 1920. Forvaltningen af be-

standene bør ske på baggrund af videnskabelig rådgivning, og EU bør have

del i fiskerirettighederne efter fx lodde.

DPPO henviser i øvrigt til den anbefaling, som Long Distance Advisory

Council for nylig har sendt til Europa-Kommissionen vedrørende sammen

emne, som de henviser til her.

Plastic Change og Det Økologiske Råd

Plastic Change og Det Økologiske Råd opfordrer til, at EU-

Kommissionen i hovedteksten, som United Nations Environment Pro-

gramme (UNEP) i sin 2016 rapport

, inkluderer, at plastik nu anses som

“Common concern of humankind”, altså et generelt udbredt problem for

menneskeheden, samt at der, som af UNEP i same rapport indskrives, at

det er berettiget at anvende et forsigtighedsprincip på plastikforureningen

og straks handle på problemet.

Plastic Change og Det Økologiske Råd påpeger, at Europa-

Kommissionen indledningsvist nævner, som et af tre hovedpunkter, at

havforskning og data skal styrkes og danne grundlag for den fremtidige

regulering af havene. Under punktets uddybning, aktionspunkt 12-14

nævnes intet om forskning og data på plastikforurening af havet, hvilket

er en væsentlig mangel i udspillet. De mener, at;

a) EU bør etablere en fælles overvågning af belastningen med plastik

i unionens havområder. Områder som Østersøen og Middelhavet

ophober, blandt andet på grund af den lave vandudskiftning, store

plastikkoncentrationer. Der bør udarbejdes protokoller for målret-

tet overvågning af unionens havområder med hensyn til plastik-

forureningen. Der bør desuden udarbejdes en årlig ”Hav-plastik-

tilstandsrapport” for EU's farvande.

b) EU bør overvåge og opgøre sine floders bidrag til havforurenin-

gen.

c) EU bør undersøge hvordan lossepladser, særligt åbne, bidrager til

spredning af plastik til havmiljøet.

d) EU bør tilskynde til, at der arbejdes på tværs af discipliner på uni-

versiteterne for at fastlægge metoder, der fremover kan analysere

indhold af mikroplastik metodisk.

e) EU bør have en ambition om at involvere civilsamfundet i løsnin-

gen, herunder at oplyse om problemet med plastikforurening af

havene.

Marine plastic debris and microplastics, UNEP 2016:

http://www.unep.org/about/sgb/Portals/50153/UNEA/Marine%20Plastic%20Debris%20

and%20Microplastic%20Technical%20Report%20Advance%20Copy.pdf

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Kopi af grund- og nærhedsnotat om international havforvaltning, fra erhvervsministeren

8/10

Plastic Change og Det Økologiske Råd henviser til, at det bør fremgå,

hvilke aktioner der allerede er iværksat, og hvordan disse skal styrkes

fremover. De ønsker, at det præciseres hvordan, og hvornår der skal etab-

leres foranstaltninger, der reducerer plastikaffald i hele produkternes cy-

klus. Det bør fremhæves eksplicit, at standarder der sikrer genanvendelse

er en forudsætning for den cirkulære økonomi mht. plastik. Derudover

finder Plastic Change og Det Økologiske Råd, at EU bør inddrage det

danske

, samt flere nordiske studier i udledning af mikroplastik samt tage

aktioner der tilstræber, at der ikke udledes sekundær mikroplastik fra

tekstiler, vejstriber, bildæk, maling mm.

Plastic Change og Det Økologiske Råd mener, at EU bør undersøge po-

tentialet for at ”høste” plastikken ud af havet på udvalgte strækninger,

herunder på den danske vestkyst og i øvrigt langs have hvor plastikken er

nemt tilgængelig. Årlige strandrensninger, typisk op til turistsæsonen, kan

på særlige hotspots, hvor plastikken samler sig, udvikles til oprensnings-

områder.

Det er positivt at se på direktivet for modtagefaciliteter. Fiskeudstyr er en

væsentlig belastning af havmiljøet. EU bør nøje overveje en incitament-

struktur der med pantordninger tilskynder til at garn, trawl, fiskekasser

mm returneres og genbruges. Ikke mindst for at undgå de såkaldte ghost

nets i fremtiden.

Plastic Change og Det Økologiske Råd henviser til, at Europa-

Kommissionen bør sætte særskilte grænser for udledningen af mikropla-

stik fra renseanlæg. Studier viser, at særligt fibre truer vores fødegrund-

lag

, herunder fisk og bløddyr, og der bør samtidig sættes ind ved kilder

samt ses på membranfiltrering. Flere danske projekter undersøger for ti-

den potentialet. Hertil bør unionen inddrage den andel af mikroplastik

der, via udbringning af slam på markerne, udledes til havet.

De finder, at EU snarest bør, og som minimum inddrage målsætning om

at forbyde tilsætning af mikroplastik i plejeprodukter. Det er skrevet im-

plicit tidligt under aktion 9 (”..herunder, hvor det er nødvendigt, gennem

begrænsning af brugen af det i produkter”), men bør foldes ud til konkre-

te initiativer. Herunder er det vigtigt, at der hurtigst muligt udarbejdes en

definition for mikroplastik. I dag er der ingen fælles anerkendt definition,

og det er væsentligt bl.a. at afgøre, om flydende mikroplastik skal med-

regnes som mikroplastik, eller det kun er de faste der er inkluderet.

Endelig ønsker Plastic Change og Det Økologiske Råd, at unionen aktivt

promoverer undervisningsmaterialer og understøtter finansiering af så-

http://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2015/nov/rapport-om-mikroplast/

https://www.newscientist.com/article/dn28242-plastic-in-the-food-chain-artificial-

debris-found-in-fish/

samt

http://naturstyrelsen.dk/media/194047/microplastreportnst_dtuaqua.pdf

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Kopi af grund- og nærhedsnotat om international havforvaltning, fra erhvervsministeren

9/10

danne, da uddannelse af de kommende generationer anses som en væsent-

lig faktor i en fremtidig bæredygtig omgang med plastik. Også set i lyset

af den overordnede strategi for cirkulær økonomi.

Forbrugerrådet Tænk

Forbrugerrådet Tænk gør opmærksom på, at man ikke har haft mulighed for

at forholde sig til EU-Kommissionens fælles meddelelse ”International hav-

forvaltning: En dagsorden for havenes fremtid”.

WWF Verdensnaturfonden

WWF Verdensnaturfonden meddeler, at det er glædeligt at læse Europa-

Kommissionens meget direkte formuleringer, om hvordan status er for den

nuværende havforvaltning – at på trods af adskillige internationale aftaler,

både i EU-systemtet og i IMO, er der stadig store og grundlæggende udfor-

dringer som:

- Ufuldstændige internationale rammer for havenes forvaltning

- Regler og ordninger gennemføres ikke effektivt

- Regler og rammer håndhæves ikke ens

- For ringe samordning mellem de faglige sektorer, der omhandler

havenes forvaltning

- Fortsat for mange ulovlige og kriminelle aktiviteter til søs

- Utilstrækkelig koordinering mellem EU’s interne og eksterne poli-

tikker

- Utilstrækkelig inddragelse af interessenter, i ordets brede betydning.

Resultaterne er ifølge WWF Verdensnaturfonden, bl.a. at EU fortsat står

langt fra de opstillede mål i fx fiskeripolitikken, bevarelse af min. 10 % af

kyst- og havområder, udpegning af beskyttede områder i de åbne have m.v.

Det er derfor meget glædeligt, at Europa-Kommissionen nu melder ud, at

man fremover vil agere meget mere proaktivt inden for de gældende aftaler

og direktiver mht. til at sikre opfyldelse af international aftaler, udarbejde

retningslinier vedr. nye undersøgelser og udnyttelse af naturressourcerne i

havbunden, forfølge regionale initiativer vedr. bæredygtig udnyttelse af

havområder, sikre større internationalt samarbejde omkring konventionerne

og i samarbejde med interesseorganisationer m.v.

WWF Verdensnaturfonden hilser dette initiativ meget velkomment, og den

udtrykker håb om, at både EU Miljøspecialudvalget og §5 udvalget vil ud-

trykke sin ubetingede støtte og opbakning til Kommissionens initiativ og på

regeringens vegne yde den støtte til Europa-Kommissionens arbejde, som

den måtte ønske.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Europa-Kommissionens meddelelse blev præsenteret på et møde i Rådets

vennegruppe for Integreret Maritim Politik den 21. november 2016. Med-

lemslande hilser meddelelsen velkommen og forholder sig overordnet posi-

tive i forhold til at se på området for international havforvaltning.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Kopi af grund- og nærhedsnotat om international havforvaltning, fra erhvervsministeren

10/10

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for at drøfte en horisontal og tværsektoriel til-

gang til forvaltningen af havene.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.