Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 63
Offentligt
1699631_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
International havforvaltning: En dagsorden for havenes fremtid
1.
Resumé
Europa-Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for uden-
rigsanliggender og sikkerhedspolitik (Mogherini) fremsatte den 10. novem-
ber 2016 fælles meddelelsen ”International havforvaltning: En dagsorden
for havenes fremtid” (JOIN (2016)49).
Meddelelsen bygger blandt andet videre på EU’s integrerede havpolitik,
EU’s regionale strategier og arbejdet med bæredygtig blå vækst.
EU ser behov for en sammenhængende tværsektoriel international tilgang
til forvaltningen af havene baseret på regler, der skal sikre, at havene er
sikre, rene og forvaltes bæredygtigt. EU skal have en central rolle i ud-
formningen af en ny tilgang til forvaltning af havene på internationalt plan.
Tilgangen er baseret på detaljerede tiltag og indsatsområder til at fremme
og forme international styring inden for tre prioriterede områder:
1)Forbedring af den internationale havforvaltningsramme;
2) mindre pres på havene og oprettelse af betingelser for en bæredygtig blå
økonomi;
3) styrkelse af international havforskning og – data.
Regeringen hilser meddelelsen velkommen.
Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske, statsfinansielle eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
2.
Baggrund
FN’s havretskonvention (UNCLOS) udgør den overordnede ramme for-
valtning af udnyttelsen af havene og deres ressourcer, og den støttes af en
ramme af regionale og internationale institutioner og fora, der er ansvarlige
for de sektorspecifikke aktiviteter på havet.
Det internationale rammeværk ses ifølge Europa-Kommissionen som util-
strækkeligt og sikrer ikke bæredygtig forvaltning af havene. Det skyldes
blandt andet, at jurisdiktion, institutioner og specifikke rammer oprettet til
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Kopi af grund- og nærhedsnotat om international havforvaltning, fra erhvervsministeren
1699631_0002.png
2/10
at organisere arbejdet med havene er ufuldstændige, og der er en uens gen-
nemførelse og håndhævelse af de vedtagne regler.
Derudover er der en begrænset koordinering mellem internationale organi-
sationer med ansvar for havene, og de enkelte sektorer er ofte reguleret in-
dividuelt.
Der er ifølge Europa-Kommissionen behov for en sammenhængende tvær-
sektoriel international tilgang til forvaltningen af havene baseret på regler,
der skal sikre, at havene er sikre, rene og forvaltes bæredygtigt.
Her står EU ifølge Europa-Kommissionen godt rustet til at forme internati-
onal havforvaltning i kraft af sin erfaring med at udvikle en bæredygtig me-
tode til havforvaltning.
Den fælles meddelelse er blandt andet baseret på EU’s arbejde med at
fremme bæredygtig blå vækst, EU’s regionale strategier, EU maritime sik-
kerhedsstrategi, EU-midler til havforskning, eksisterende miljøkrav til ma-
rine ressourcer og EU’s engagement i internationale fora. Meddelelsen er
desuden baseret på den integrerede EU-havpolitik og arbejdet med maritim
fysisk planlægning, hvoraf blandt andet den kommende danske havplan ud-
springer.
3.
Formål og indhold
Den fælles meddelelse om international havforvaltning bygger på en bred
fælles forståelse, om at rammerne for forvaltning af havene skal styrkes, at
presset på havene skal reduceres, og at havene skal anvendes bæredygtigt.
I meddelelsen understreges det også, at der er behov for en bedre forståelse
om havene for at nå disse mål.
Formålet med den fælles meddelelse er at forbedre den internationale for-
valtning af havene baseret på en tværsektoriel, regelbaseret international til-
gang.
I den fælles meddelelse foreslås der måder, hvorpå EU kan intensivere og
spille en stærkere rolle på globalt og regionalt plan i udformningen af må-
den, hvorpå havene forvaltes og anvendes. Den indeholder detaljerede tiltag
og indsatsområder til at fremme og forme international styring inden for tre
prioriterede områder:
1) Forbedring af den internationale havforvaltningsramme;
2) Mindre pres på havene og oprettelse af betingelser for en bæredyg-
tig blå økonomi;
3) Styrkelse af international havforskning og -data.
Forbedring af den internationale havforvaltningsramme
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Kopi af grund- og nærhedsnotat om international havforvaltning, fra erhvervsministeren
1699631_0003.png
3/10
I forbedringen af den internationale havforvaltningsramme vil Europa-
Kommissionen i samarbejde med medlemslandene og internationale partne-
re fortsætte arbejdet med at fremme gennemførelsen af multilaterale instru-
menter, der er vedtaget, men som endnu ikke er trådt i kraft.
Det gælder for instrumenter, såsom den planlagte gennemførelsesaftale un-
der UNCLOS om områder, der er uden for national jurisdiktion og ILO’s
konvention om arbejdsforhold for fiskerisektoren.
I 2018 agter Europa-Kommissionen desuden at forelægge retningslinjer for
efterforskning og udnyttelse af naturressourcer i områder under national ju-
risdiktion.
På fiskeriområdet vil Europa-Kommissionen sammen med internationale
partnere styrke den regionale fiskeriforvaltning. Det skal ske ved blandt an-
det at oprette nye regionale fiskeriforvaltningsorganisationer for arter og
områder, der endnu ikke er omfattet. Det gælder fx i det centrale Arktiske
Ocean.
Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant vil benytte den eks-
terne politiske ramme, herunder rammen for udviklingssamarbejde, til at
fremme og opbygge kapacitet til bedre havforvaltning og bæredygtige blå
økonomier.
Kapacitetsopbygning vedrørende maritim sikkerhed i Guineabugten og Det
Indiske Ocean samt kapacitetsopbygning vedrørende udvikling af en bære-
dygtig blå økonomi i Middelhavet skal understøtte dette.
Dertil vil Europa-Kommissionen fokusere på teknisk samarbejde med in-
ternationale organisationer fx med Den Internationale Søfartsorganisation
(IMO) med henblik på at styrke gennemførelse og håndhævelse af IMO-
instrumenter.
EU vil med udgangspunkt i sin strategi for maritim sikkerhed arbejde sam-
men med partnerlandene om at mindske truslen mod den maritime sikker-
hed og risikoen for fx pirateri og handel med mennesker, våben og narkoti-
ka.
Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant vil arbejde på at
styrke udveksling af tværsektorielle maritime overvågningsoplysninger
mellem fx medlemsstater.
Mindre pres på havene og oprettelse af betingelser for en bæredygtig blå
økonomi
Efter Parisaftalens ikrafttrædelse vil Europa-Kommissionen arbejde for at
gennemføre aftalen, og derigennem arbejde for at afbøde de skadelige virk-
ninger som klimaforandringerne har på have, kystlinjer og økosystemer.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Kopi af grund- og nærhedsnotat om international havforvaltning, fra erhvervsministeren
1699631_0004.png
4/10
Internationale partnere og Europa-Kommissionen skal blandt andet vedtage
en fælles aktion til at beskytte og genoprette marine økosystemer.
Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant vil fremme inklusi-
on af tiltag vedrørende havene i nationale opfølgninger på forpligtelser un-
der Parisaftalen. Desuden vil Europa-Kommissionen lancere internationale
offentlige-private partnerskaber, der har til formål at genoprette, tilpasse og
udvikle ”grøn/blå infrastruktur”.
Det er en prioritet for EU at bekæmpe ulovlig, ureguleret og urapporteret
fiskeri (IUU-fiskeri). Mindst 15 % af de samlede årlige fangster på ver-
densplan til en værdi af mellem 8-19 mia. EUR er ulovlige.
EU vil i sin førende rolle, når det gælder bekæmpelsen af IUU-fiskeri, ar-
bejde for multilaterale tiltag i form af oprettelse af globalt flådefartøjsre-
gister, indføre et globalt fangstcertifikat og styrke Interpols rolle i be-
kæmpelse af IUU-fiskeri. Europa-Kommissionen agter derudover at styr-
ke overvågningen af EU’s eksterne fiskeriflåde, uagtet hvor den opererer.
Affald i havet udgør en stor trussel mod havene. Inden for bekæmpelse af
affald i havet vil Europa-Kommissionen eksempelvis inden for rammerne
af sin "handlingsplan for den cirkulære økonomi" senest i 2017 forelægge
et forslag til en strategi mod plastik, som skal bidrage til at reducere
mængden af affald i havet med mindst 30 % inden 2020.
Europa-Kommissionen vil arbejde på et forslag til internationale retnings-
linjer for maritim fysisk planlægning og bistå med udvidelsen af de be-
skyttede havområder på verdensplan inden for rammerne af Horisont
2020 og LIFE-programmet.
Styrkelse af international havforskning og – data
For at sikre en effektiv bæredygtig forvaltning af havene og dets ressourcer
samt reducere presset på dem fra menneskets aktiviteter finder Europa-
Kommissionen, at det er afgørende, at EU, medlemsstaterne og internatio-
nale partnere får større forståelse og et solidt vidensgrundlag om havene.
Det europæiske havobservations- og havdatanetværk (EMODnet) stiller da-
ta til rådighed for alle fra over 100 havforskningsinstitutter. Europa-
Kommissionen vil fremlægge forslag om, hvordan denne database kan til-
passes, således at det sammenkøres med andre nationale og regionale net-
værk mhp. at oprette et internationalt havdatanetværk med åben adgang til
data.
Derudover ønsker Europa-Kommissionen øgede investeringer i ’blå’ viden-
skab og innovation. Det skal blandt andet ske via oprettelse af en cloudpilot
for blå videnskab, fortsatte investeringer i havforskning og innovation samt
i G7 sammenhæng under initiativet ”havnes fremtid” forbedre forskningen
om havene.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Kopi af grund- og nærhedsnotat om international havforvaltning, fra erhvervsministeren
1699631_0005.png
5/10
På forskningsområdet vil Europa-Kommissionen udvikle internationale
forskningspartnerskaber om havforskning samt fremme bedre rammer for
samarbejde om havene bl.a. via en forskningsalliance for Atlanterhavet og
ved at inkludere sydlige middelhavslande i BLUEMED-initiativet.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en med-
delelse fra Europa-Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant
for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
De anbefalede tiltag er ikke juridisk bindende, og meddelelsen har derfor
ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Det bemærkes, at det ikke på nu-
værende tidspunkt er muligt at vurdere, hvilke lovgivningsmæssige konse-
kvenser de i meddelelsen omtalte aktioner vil have.
Økonomiske konsekvenser
Meddelelsen medfører ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, sam-
fundsøkonomien og erhvervslivet, og det er ikke på nuværende tidspunkt
muligt at opgøre de økonomiske konsekvenser af de aktioner, som omtales i
meddelelsen.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Meddelelsen har ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.
8.
Høring
Meddelelsen er sendt i høring i EU Skibsfartspolitisk Specialudvalg den 14.
november 2016 med frist for bidrag den 21. november 2016. Meddelelsen
har desuden været i høring i § 5-udvalget (EU-fiskeriudvalget) og EU-
miljøspecialudvalget med frist den 5. december 2016.
Der er modtaget høringssvar fra Dansk Akvakultur, Dansk Rederiforening
(DRF), Danske Maritime, Dansk Erhverv, Danmarks Pelagiske Producent-
organisation (DPPO), Forbrugerrådet Tænk, WWF Verdensnaturfonden
samt et fælles høringssvar fra Plastic Change og Det Økologiske Råd.
Dansk Akvakultur
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Kopi af grund- og nærhedsnotat om international havforvaltning, fra erhvervsministeren
6/10
Som fundament for en styrket havforvaltning, finder Dansk Akvakultur det
nødvendigt at opkvalificere det videnskabelige beslutningsgrundlag. I dag
træffes mange beslutninger og miljøvurderinger på et mangelfuldt grundlag
ofte præget af fordomsfuld og ufaglig forskning. Som eksempel nævner
Dansk Akvakultur EU’s egen pressemeddelelse, som ikke er ændret trods
talrige henvendelser.
Derfor bør objektiv og faglig international forskning styrkes. Et mål om at
styrke objektiv forskning, så fremadrettet havforvaltning kan træffes på et
forbedret grundlag, bør således fremgå af meddelelsens konklusion.
Dansk Erhverv
Dansk Erhverv tilkendegiver, at Dansk Erhverv ikke har særlige bemærk-
ninger til høringen.
Danske Maritime
Danske Maritime støtter det overordnede budskab om, at det er nødvendigt
at sikre en bæredygtig forvaltning af havene verden over. Det er i den for-
bindelse vigtigt, at der arbejdes for etablering af en effektiv og gennemsig-
tig ramme for international havforvaltning, og at overlappende forvaltnings-
aktiviteter så vidt muligt undgås. Foreningen kan i store træk tilslutte sig de
14 aktioner, der er opstillet i Europa-Kommissionens meddelelse.
Det skal dog påpeges, at Danske Maritime gerne havde set et lidt større fo-
kus på de maritime erhvervsmæssige muligheder, der kan skabes inden for
en bæredygtig havforvaltning, herunder ikke mindst i form af nye grønne
maritime produkt- og teknologiløsninger, hvor især danske maritime virk-
somheder har speciel ekspertise.
Danske Maritime henviser i øvrigt til det bidrag, som brancheforeningen for
den europæiske maritime industri, SEA Europe, har udarbejdet i samarbejde
med bl.a. Danske Maritime, og som SEA Europe indsendte sidste år til
Kommissionen.
Dansk Rederiforening (DRF)
DRF mener, at reguleringen af havet som udgangspunkt er underlagt
UNCLOS, som er et internationalt instrument, og eventuelle udfordringer
relateret hertil primært bør løses i internationalt fora, hvor retten til uskade-
lig passage er afgørende.
DRF ser meget positivt på Europa-Kommissionens arbejde for at styrke ma-
ritim fysisk planlægning på internationalt plan. Søfart er et globalt erhverv
og i flere maritime under-segmenter arbejdes der i dag på tværs af territori-
alfarvandene. Dette bør ligeledes reflekteres i lovgivning relateret til hav-
planlov, således at en effektiv tilrettelæggelse og udnyttelse kan sikres bedst
muligt.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO)
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Kopi af grund- og nærhedsnotat om international havforvaltning, fra erhvervsministeren
1699631_0007.png
7/10
DPPO synes, at det er positivt, at EU vil forbedre og forme international
havforvaltning, da fx fiskebestande og plastic vandrer frit over grænser.
DPPO mener, at EU især bør sikre, at den europæiske fiskeflåde får adgang
til fiskeri ved Svalbard på lige fod med Norge og andre ikke EU-
medlemslande, som beskrevet i Paris-aftalen fra 1920. Forvaltningen af be-
standene bør ske på baggrund af videnskabelig rådgivning, og EU bør have
del i fiskerirettighederne efter fx lodde.
DPPO henviser i øvrigt til den anbefaling, som Long Distance Advisory
Council for nylig har sendt til Europa-Kommissionen vedrørende sammen
emne, som de henviser til her.
Plastic Change og Det Økologiske Råd
Plastic Change og Det Økologiske Råd opfordrer til, at EU-
Kommissionen i hovedteksten, som United Nations Environment Pro-
gramme (UNEP) i sin 2016 rapport
1
, inkluderer, at plastik nu anses som
“Common concern of humankind”, altså et generelt udbredt problem for
menneskeheden, samt at der, som af UNEP i same rapport indskrives, at
det er berettiget at anvende et forsigtighedsprincip på plastikforureningen
og straks handle på problemet.
Plastic Change og Det Økologiske Råd påpeger, at Europa-
Kommissionen indledningsvist nævner, som et af tre hovedpunkter, at
havforskning og data skal styrkes og danne grundlag for den fremtidige
regulering af havene. Under punktets uddybning, aktionspunkt 12-14
nævnes intet om forskning og data på plastikforurening af havet, hvilket
er en væsentlig mangel i udspillet. De mener, at;
a) EU bør etablere en fælles overvågning af belastningen med plastik
i unionens havområder. Områder som Østersøen og Middelhavet
ophober, blandt andet på grund af den lave vandudskiftning, store
plastikkoncentrationer. Der bør udarbejdes protokoller for målret-
tet overvågning af unionens havområder med hensyn til plastik-
forureningen. Der bør desuden udarbejdes en årlig ”Hav-plastik-
tilstandsrapport” for EU's farvande.
b) EU bør overvåge og opgøre sine floders bidrag til havforurenin-
gen.
c) EU bør undersøge hvordan lossepladser, særligt åbne, bidrager til
spredning af plastik til havmiljøet.
d) EU bør tilskynde til, at der arbejdes på tværs af discipliner på uni-
versiteterne for at fastlægge metoder, der fremover kan analysere
indhold af mikroplastik metodisk.
e) EU bør have en ambition om at involvere civilsamfundet i løsnin-
gen, herunder at oplyse om problemet med plastikforurening af
havene.
1
Marine plastic debris and microplastics, UNEP 2016:
http://www.unep.org/about/sgb/Portals/50153/UNEA/Marine%20Plastic%20Debris%20
and%20Microplastic%20Technical%20Report%20Advance%20Copy.pdf
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Kopi af grund- og nærhedsnotat om international havforvaltning, fra erhvervsministeren
1699631_0008.png
8/10
Plastic Change og Det Økologiske Råd henviser til, at det bør fremgå,
hvilke aktioner der allerede er iværksat, og hvordan disse skal styrkes
fremover. De ønsker, at det præciseres hvordan, og hvornår der skal etab-
leres foranstaltninger, der reducerer plastikaffald i hele produkternes cy-
klus. Det bør fremhæves eksplicit, at standarder der sikrer genanvendelse
er en forudsætning for den cirkulære økonomi mht. plastik. Derudover
finder Plastic Change og Det Økologiske Råd, at EU bør inddrage det
danske
2
, samt flere nordiske studier i udledning af mikroplastik samt tage
aktioner der tilstræber, at der ikke udledes sekundær mikroplastik fra
tekstiler, vejstriber, bildæk, maling mm.
Plastic Change og Det Økologiske Råd mener, at EU bør undersøge po-
tentialet for at ”høste” plastikken ud af havet på udvalgte strækninger,
herunder på den danske vestkyst og i øvrigt langs have hvor plastikken er
nemt tilgængelig. Årlige strandrensninger, typisk op til turistsæsonen, kan
på særlige hotspots, hvor plastikken samler sig, udvikles til oprensnings-
områder.
Det er positivt at se på direktivet for modtagefaciliteter. Fiskeudstyr er en
væsentlig belastning af havmiljøet. EU bør nøje overveje en incitament-
struktur der med pantordninger tilskynder til at garn, trawl, fiskekasser
mm returneres og genbruges. Ikke mindst for at undgå de såkaldte ghost
nets i fremtiden.
Plastic Change og Det Økologiske Råd henviser til, at Europa-
Kommissionen bør sætte særskilte grænser for udledningen af mikropla-
stik fra renseanlæg. Studier viser, at særligt fibre truer vores fødegrund-
lag
3
, herunder fisk og bløddyr, og der bør samtidig sættes ind ved kilder
samt ses på membranfiltrering. Flere danske projekter undersøger for ti-
den potentialet. Hertil bør unionen inddrage den andel af mikroplastik
der, via udbringning af slam på markerne, udledes til havet.
De finder, at EU snarest bør, og som minimum inddrage målsætning om
at forbyde tilsætning af mikroplastik i plejeprodukter. Det er skrevet im-
plicit tidligt under aktion 9 (”..herunder, hvor det er nødvendigt, gennem
begrænsning af brugen af det i produkter”), men bør foldes ud til konkre-
te initiativer. Herunder er det vigtigt, at der hurtigst muligt udarbejdes en
definition for mikroplastik. I dag er der ingen fælles anerkendt definition,
og det er væsentligt bl.a. at afgøre, om flydende mikroplastik skal med-
regnes som mikroplastik, eller det kun er de faste der er inkluderet.
Endelig ønsker Plastic Change og Det Økologiske Råd, at unionen aktivt
promoverer undervisningsmaterialer og understøtter finansiering af så-
2
3
http://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2015/nov/rapport-om-mikroplast/
https://www.newscientist.com/article/dn28242-plastic-in-the-food-chain-artificial-
debris-found-in-fish/
samt
http://naturstyrelsen.dk/media/194047/microplastreportnst_dtuaqua.pdf
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Kopi af grund- og nærhedsnotat om international havforvaltning, fra erhvervsministeren
1699631_0009.png
9/10
danne, da uddannelse af de kommende generationer anses som en væsent-
lig faktor i en fremtidig bæredygtig omgang med plastik. Også set i lyset
af den overordnede strategi for cirkulær økonomi.
Forbrugerrådet Tænk
Forbrugerrådet Tænk gør opmærksom på, at man ikke har haft mulighed for
at forholde sig til EU-Kommissionens fælles meddelelse ”International hav-
forvaltning: En dagsorden for havenes fremtid”.
WWF Verdensnaturfonden
WWF Verdensnaturfonden meddeler, at det er glædeligt at læse Europa-
Kommissionens meget direkte formuleringer, om hvordan status er for den
nuværende havforvaltning – at på trods af adskillige internationale aftaler,
både i EU-systemtet og i IMO, er der stadig store og grundlæggende udfor-
dringer som:
- Ufuldstændige internationale rammer for havenes forvaltning
- Regler og ordninger gennemføres ikke effektivt
- Regler og rammer håndhæves ikke ens
- For ringe samordning mellem de faglige sektorer, der omhandler
havenes forvaltning
- Fortsat for mange ulovlige og kriminelle aktiviteter til søs
- Utilstrækkelig koordinering mellem EU’s interne og eksterne poli-
tikker
- Utilstrækkelig inddragelse af interessenter, i ordets brede betydning.
Resultaterne er ifølge WWF Verdensnaturfonden, bl.a. at EU fortsat står
langt fra de opstillede mål i fx fiskeripolitikken, bevarelse af min. 10 % af
kyst- og havområder, udpegning af beskyttede områder i de åbne have m.v.
Det er derfor meget glædeligt, at Europa-Kommissionen nu melder ud, at
man fremover vil agere meget mere proaktivt inden for de gældende aftaler
og direktiver mht. til at sikre opfyldelse af international aftaler, udarbejde
retningslinier vedr. nye undersøgelser og udnyttelse af naturressourcerne i
havbunden, forfølge regionale initiativer vedr. bæredygtig udnyttelse af
havområder, sikre større internationalt samarbejde omkring konventionerne
og i samarbejde med interesseorganisationer m.v.
WWF Verdensnaturfonden hilser dette initiativ meget velkomment, og den
udtrykker håb om, at både EU Miljøspecialudvalget og §5 udvalget vil ud-
trykke sin ubetingede støtte og opbakning til Kommissionens initiativ og på
regeringens vegne yde den støtte til Europa-Kommissionens arbejde, som
den måtte ønske.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Europa-Kommissionens meddelelse blev præsenteret på et møde i Rådets
vennegruppe for Integreret Maritim Politik den 21. november 2016. Med-
lemslande hilser meddelelsen velkommen og forholder sig overordnet posi-
tive i forhold til at se på området for international havforvaltning.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 63: Kopi af grund- og nærhedsnotat om international havforvaltning, fra erhvervsministeren
1699631_0010.png
10/10
10.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for at drøfte en horisontal og tværsektoriel til-
gang til forvaltningen af havene.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.