Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 59
Offentligt
1697000_0001.png
NOTAT
Høringsnotat vedrørende lov om ændring af lov om en garantifond
for skadesforsikringsselskaber
(Dækning af krav fra danske forsikrings-
tagere i det lichtensteinske forsikringsselskab Gable Insurance AG under
konkurs)
1. Indledning
Lovudkastet gennemfører en række ændringer i lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber, der skal medvirke til at sikre danske forsik-
ringstagere i det lichtensteinske forsikringsselskab Gable Insurance AG,
der blev erklæret konkurs den 19. november 2016, rimelige vilkår i for-
bindelse med håndtering af skader.
Lovudkastet er sendt i høring den 1. december 2016 med frist for hø-
ringssvar den 2. december 2016 kl. 12. Der er modtaget 12 høringssvar,
heraf 7 med bemærkninger.
2. Generelle bemærkninger
De hørte parter er generelt positive over for den løsning, der er fundet for
danske forsikringstagere i Gable Insurance AG under konkurs, og støtter
overordnet lovforslaget.
Forbrugerrådet Tænk er positiv over for, at der er fundet en løsning på
den situation, som forsikringstagerne, der har tegnet en forsikring i Gable
Insurance AG gennem Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS,
står i.
Forsikring & Pension er tilsvarende positiv over for sammen med Er-
hvervsministeriet at sikre de danske forsikringstagere, der står i en van-
skelig situation som følge af Gable Insurance AG’s konkurs. Forsikring
& Pension understreger samtidig vigtigheden af, at de danske myndighe-
der og især Finanstilsynet hjælper Garantifonden for skadesforsikrings-
selskaber (Fonden) i den videre proces med henblik på at mindske tabene
i Fonden.
Parcelhusejernes Landsforening bemærker, at der er opnået en acceptabel
løsning på den situation, der er opstået som følge af Gable Insurance
AG’s konkurs, og at situationen retfærdiggør anvendelsen af Fondens
midler. Parcelhusejernes Landsforening udtrykker i den forbindelse for-
ståelse for, at Fonden ikke dækker tabt forsikringspræmie.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Høringsnotat og høringssvar ad forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber (Dækning af krav fra danske forsikringstagere i det lichtensteinske forsikringsselskab Gable Insurance AG under konkurs), fra erhvervs- og vækstministeren
1697000_0002.png
2/9
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering vurderer, at lovforslaget
medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet på under 4 mio.
kr. årligt, og at de derfor ikke vil blive kvantificeret yderligere.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner
gennemgås og kommenteres nedenfor.
Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle og tekniske æn-
dringer og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer
ikke ved substansen i de pågældende forslag til lovbestemmelser og om-
tales derfor ikke nærmere i dette notat. Derudover indeholder enkelte
høringssvar bemærkninger og opfordringer til lovinitiativer, som ikke
vedrører nærværende lovforslag. Disse omtales heller ikke nærmere i
dette notat.
3.
Bemærkninger til konkrete emner
3.1. Dækningsområde
Danske Advokater bemærker, at det foreslåede § 5 a, stk. 4, bør præcise-
res, så det sikres, at tilsagn om retshjælpsdækning meddelt inden den 19.
november 2016 er omfattet af bestemmelsen, så omkostninger ved en
retssag, der er givet tilsagn til, dækkes af Fonden efter de vilkår, der ville
have været gældende inklusive aftalt maksimumsdækning, selvrisiko m.v.
Danske Advokater bemærker endvidere, at lovforslaget bør præciseres, så
det tydeligt fremgår, om krav altid skal anmeldes til Fonden af forsik-
ringstageren, eller om den enkelte håndværker selv skal anmelde eventu-
elle krav til Fonden.
Endelig bemærker Danske Advokater, at der er behov for at få præciseret,
hvad der skal forstås ved ”forsikringstagere her i landet”.
Forbrugerrådet Tænk bemærker, at det foreslåede § 5 a, stk. 2, synes at
afskære forsikringstagere med en ejerskifteforsikring fra at kunne få
dækket fysiske forhold i bygningen, der giver nærliggende risiko for ska-
der, selv om årsagen til skaden var til stede på tidspunktet for købers
overtagelse af ejendommen. Forbrugerrådet Tænk understreger, at sager,
hvor skaden består i, at der er en nærliggende risiko for skade, ikke må
undervurderes, og at det er afgørende, at Fonden også dækker disse krav.
Forsikring & Pension bemærker, at lovforslagets overskrift bør præcise-
res, så det tydeligt fremgår, at ordningen finder anvendelse for forsik-
ringstagere bosiddende i Danmark.
Forsikring & Pension bemærker endvidere, at det foreslåede § 5 a, stk. 2,
skal udvides, så bestemmelsen tillige omfatter sælgeransvarsforsikringer.
Hermed ligestilles forsikringstagere med sælgeransvarsforsikringer og
ejerskifteforsikringer.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Høringsnotat og høringssvar ad forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber (Dækning af krav fra danske forsikringstagere i det lichtensteinske forsikringsselskab Gable Insurance AG under konkurs), fra erhvervs- og vækstministeren
3/9
Kommentar
I henhold til lovudkastet dækker Fonden krav, der er udækkede som følge
af forsikringsselskabet Gable Insurance AG’s konkurs, for forsikringsta-
gere her i landet, der har tegnet en forsikring i Gable Insurance AG gen-
nem Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS. Fonden dækker end-
videre udækkede krav, der vedrører reparationer eller udbedring af ska-
der, som er foretaget af tredjemand efter aftale med Husejernes Forsik-
ring Assurance Agentur ApS i henhold til en forsikring i Gable Insurance
AG.
Ved formuleringen ”her i landet” menes forsikringstagere bosiddende i
Danmark. Dette vil blive præciseret i lovforslaget.
Har en forsikringstager indgået en aftale med en håndværker om repara-
tion eller udbedring af en anerkendt skade fra Husejernes Forsikring
Assurance Agentur ApS, vil det være forsikringstageren, der hæfter for de
udgifter, som håndværkeren afholder i forbindelse med reparationen eller
udbedringen af skaden. I sådan et tilfælde vil det være forsikringstageren,
der vil skulle anmelde et krav til Fonden. Har håndværkeren derimod
indgået en aftale direkte med Husejernes Forsikring Assurance Agentur
ApS om reparation eller udbedring af en skade, vil det være håndværke-
ren, der skal anmelde kravet til Fonden.
Vurderingen af, om et anmeldt krav udløser en udbetaling fra Fonden, vil
ske i henhold til de forsikringsvilkår i den aftale, som forsikringstageren
har indgået med Gable Insurance AG.
Har en forsikringstager en forsikring i Gable Insurance AG, der omfatter
retshjælpsdækning, og har forsikringstageren fået tilsagn om retshjælps-
dækning fra Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS inden den 19.
november 2016, vil forsikringstageren kunne anmelde et krav forbundet
med en retssag, som der er givet tilsagn til, til Fonden.
For så vidt angår ejerskifteforsikringer dækker Fonden krav, der hidrø-
rer fra skader, som var til stede, da forsikringstageren overtog eller på
anden måde fik rådighed over ejendommen, og som konstateres efter
overtagelsen af ejendommen. Vurderingen af, om der er tale om en dæk-
ningsberettiget skade, vil ske i henhold til de vilkår i den ejerskifteforsik-
ring, som forsikringstageren har indgået med Gable Insurance AG. I det
omfang forsikringen dækker fysiske forhold ved bygningen, der giver
nærliggende risiko for skade, og der ikke er taget forbehold herfor i for-
sikringen, vil forsikringstageren kunne anmelde et krav til Fonden.
Krav, der hidrører fra sælgeransvarsforsikringer, vil skulle anmeldes til
Fonden og kan dækkes efter de regler, der fremgår af det foreslåede § 5
a, stk. 4.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Høringsnotat og høringssvar ad forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber (Dækning af krav fra danske forsikringstagere i det lichtensteinske forsikringsselskab Gable Insurance AG under konkurs), fra erhvervs- og vækstministeren
1697000_0004.png
4/9
3.2. Selvrisiko
Forbrugerrådet Tænk bemærker, at en selvrisiko på 20.000 kr. for den
første skade, som Fonden dækker, forekommer høj henset til, at det for
mange mennesker er et stort beløb, og at selvrisikoen i en normal ejer-
skifteforsikring er på 5.000 kr. pr. skade med et loft over den samlede
selvrisiko. Forbrugerrådet Tænk bemærker i den forbindelse, at det ikke
fremgår tydeligt af lovforslaget, om det loft på den samlede selvrisiko,
der fremgår af forsikringstagerens ejerskifteforsikring, sættes ud af kraft.
Kommentar
Selvrisikoen på en ejerskifteforsikring i Gable Insurance AG kan være
højere end 5.000 kr., fx 10.000 kr. Selvrisikoen på 20.000 kr. for den før-
ste skade, der dækkes af Fonden, skal ses i lyset af, at priserne på forsik-
ringerne i Gable Insurance AG typisk har været relativt billigere samt i
lyset af behovet for at begrænse trækket på Fonden.
Ud fra de samme hensyn indregnes den fastsatte selvrisiko på 20.000 kr.
kun med et beløb svarende til den i policen fastsatte selvrisiko i bereg-
ningen af, om forsikredes samlede selvrisikobetaling holdes inden for et
eventuelt loft for den samlede selvrisiko, der fremgår af forsikringstage-
rens ejerskifteforsikring.
3.3. Skæringsdato og indbringelse af sager for Ankenævnet for For-
sikring
Danske Advokater henleder opmærksomheden på det foreslåede § 5 a,
stk. 5, hvorefter Fonden ikke skal dække krav, der er blevet afvist af Hus-
ejernes Forsikring Assurance Agentur ApS, og som ikke er indbragt for
Ankenævnet for Forsikring inden Gable Insurance AG’s konkurs den 19.
november 2016. Danske Advokater finder ikke fristen rimelig og foreslår,
at fristen eksempelvis fastsættes til den 31. marts 2017 svarende til fristen
for anmeldelse af krav vedrørende en ejerskifteforsikring til Fonden.
Danske Advokater bemærker endvidere, at det i lovforslaget bør præcise-
res, at afgørelser truffet af Fonden kan indbringes for Ankenævnet for
Forsikring.
Forbrugerrådet Tænk bemærker ligeledes, at Fonden i henhold til det fo-
reslåede § 5 a, stk. 5, ikke skal dække krav, der er blevet afvist af Hus-
ejernes Forsikring Assurance Agentur ApS, og som ikke er blevet ind-
bragt for Ankenævnet for Forsikring inden Gable Insurance AG’s kon-
kurs den 19. november 2016. Forbrugerrådet Tænk gør opmærksomhed
på, at Ankenævnet for Forsikring ofte omgør afgørelser truffet af Hus-
ejernes Forsikring Assurance Agentur ApS og foreslår derfor, at forsik-
ringstagerne får indtil den 15. marts 2017 til at indbringe eventuelle sager
for Ankenævnet for Forsikring.
Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og Forsikringsagenturer un-
derstreger det urimelige i, at de forsikringstagere, der ikke har nået at
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Høringsnotat og høringssvar ad forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber (Dækning af krav fra danske forsikringstagere i det lichtensteinske forsikringsselskab Gable Insurance AG under konkurs), fra erhvervs- og vækstministeren
1697000_0005.png
5/9
indbringe en sag for Ankenævnet for Forsikring inden Gable Insurance
AG’s konkurs, ikke kan anmelde krav til Fonden.
Forsikring & Pension bemærker, at det skal være muligt at indbringe af-
gørelser truffet af Fonden for Ankenævnet for Forsikring. Forsikring &
Pension bemærker i den forbindelse, at det foreslåede § 5 a, stk. 5, alene
har til hensigt at sikre, at der ikke er en mulighed for genoptagelse af
ejerskifteforsikringssager i op til 3 år.
Forsikring & Pension bemærker endvidere, at krav, der ikke vedrører en
ejerskifteforsikring eller en byggeskadeforsikring, ligeledes skal kunne
anmeldes til Fonden senest den 31. marts 2017. Forsikring & Pension
mener ikke, at den foreslåede frist på 4 uger er realistisk i forhold til at
kunne anmelde krav.
Parcelhusejernes Landsforening bemærker tilsvarende, at der kan være en
mindre gruppe af forsikringstagere, der har opgivet at indbringe en sag
for Ankenævnet for Forsikring henset til oplysningerne om Gable Insu-
rance AG’s situation. Parcelhusejernes Landsforening frygter, at disse
forsikringstagere ikke kan få dækning for krav, som burde have været
dækket.
Kommentar
Forsikringstagere, der har fået afvist et krav af Husejernes Forsikring
Assurance Agentur ApS, vil kunne få dækket eventuelle krav i Fonden,
der måtte følge af, at sagen er indbragt for Ankenævnet for Forsikring
inden Gable Insurance AGs konkurs 19. november 2016, og der gives helt
eller delvist medhold i klagen.
Skæringsdatoen er fastlagt under hensyn til behovet for på den ene side
at sikre en rimelig behandling af kunderne og på den anden side at be-
grænse trækket på Fondens formue, hvis frie midler er begrænset til 130
mio. kr. På den baggrund fastholdes skæringsdatoen 19. november 2016 i
lovforslaget.
Forslaget afskærer ikke forsikringstageren fra at indbringe sager mod
Husejernes Forsikring Assurance Agentur for Ankenævnet for Forsikring.
Indbringer forsikringstageren en sag for Ankenævnet for Forsikring efter
den 19. november 2016 for at få prøvet en afgørelse, som Husejernes
Forsikring Assurance Agentur ApS har truffet, og får forsikringstageren
helt eller delvist medhold i klagen, vil forsikringstageren kunne rette et
krav mod konkursboet efter Gable Insurance AG og eventuelle genforsik-
ringsselskaber.
De sager, som Fonden afgør i henhold til lovforslaget, vil kunne indbrin-
ges for Ankenævnet for Forsikring i henhold til de regler, der fremgår af
den gældende § 17 i lov om en garantifond for skadesforsikringsselska-
ber. Efter denne bestemmelsen skal en klage over en afgørelse truffet af
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Høringsnotat og høringssvar ad forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber (Dækning af krav fra danske forsikringstagere i det lichtensteinske forsikringsselskab Gable Insurance AG under konkurs), fra erhvervs- og vækstministeren
1697000_0006.png
6/9
Fonden indbringes senest 3 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
For så vidt angår sager, der vedrører andre forsikringer end ejerskifte-
forsikringer og byggeskadeforsikringer, justeres lovforslagets anmeldel-
sesfrist til den 31. marts 2017, som det fremgår af den aftale, som Er-
hvervsministeriet har indgået med Forsikring & Pension.
3.4. Regreskrav
Forsikring & Pension bemærker, at det foreslåede § 3 a, stk. 2, skal om-
formuleres, så det sikres, at Fonden kan gøre krav gældende over for
eventuelle genforsikringsselskaber, som Gable Insurance AG måtte have
indgået aftale med.
Forsikring & Pension bemærker endvidere, at forsikringstagere og even-
tuelle tredjemænd bør træde tilbage til fordel for Fonden med de krav, der
ikke dækkes af Fonden som følge af eksempelvis den fastsatte selvrisiko
på krav i henhold til en ejerskifteforsikring på 20.000 kr., med henblik på
at sikre en smidig håndtering af regressager mod eventuelle genforsik-
ringsselskaber for de udgifter, som Fonden afholder i henhold til lov-
forslaget.
Kommentar
Med det foreslåede § 3 a, stk. 2, indtræder Fonden i det omfang den har
ydet dækning i henhold til lovforslaget, i forsikringstagerens og tredje-
mands krav mod Gable Insurance AG. Dette omfatter også eventuelle
krav mod genforsikringsselskaber, som Gable Insurance AG måtte have
indgået aftale med, og hvor de dækkede forsikringstagere eller tredje-
mænd ville kunne have rettet et krav, hvis de ikke var blevet dækket af
Fonden.
Da Fonden efter lovforslaget ikke dækker de præmier, som forsikringsta-
geren har indbetalt til Gable Insurance AG, indtræder Fonden ikke i det-
te krav. Det samme gør sig gældende for den selvrisiko, som forsikrings-
tageren med en ejerskifteforsikring skal fratrækkes i henhold til lov-
forslaget. Her vil det være forsikringstageren, der vil kunne gøre et krav
gældende over for konkursboet efter Gable Insurance AG.
Det er ikke en del af den politiske aftale eller aftalen mellem Erhvervsmi-
nisteriet og Forsikring & Pension, at forsikringstagere og eventuelle
tredjemænd træder tilbage til fordel for Fonden.
3.5. Fondens formue
Rigsrevisionen bemærker, at Rigsrevisionen i revisionsprotokollatet til
årsrapporten for Fonden for 2015 har henledt opmærksomheden på, at det
ved en eventuel fremtidig lovændring vil være hensigtsmæssigt at overve-
je, om lovens krav om en minimumskapital på 300 mio. kr. stadig er til-
strækkelig.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Høringsnotat og høringssvar ad forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber (Dækning af krav fra danske forsikringstagere i det lichtensteinske forsikringsselskab Gable Insurance AG under konkurs), fra erhvervs- og vækstministeren
1697000_0007.png
7/9
Kommentar
Den politiske aftale indgået mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, som tiltrådt af Enhedsli-
sten og Alternativet, indeholder et forslag om, at udenlandske skadesfor-
sikringsselskaber fra andre EU/EØS lande, der via filial eller grænse-
overskridende tjenesteydelsesvirksomhed udbyder forbrugerforsikringer
på det danske marked, skal have mulighed for at blive medlem af Fonden.
Dette forslag vil blive fremsat senere i denne folketingssamling.
I den forbindelse vil der blive foretaget en vurdering af niveauet for Fon-
dens nuværende målformue på minimum 300 mio. kr.
3.6. Erstatningsforsikring
Forbrugerrådet Tænk bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget, om
de forsikringsselskaber, der vil tilbyde at overtage forsikringstagere med
ejerskifteforsikringer, må stille krav om, at forsikringstageren på ny skal
have udarbejdet en ny tilstandsrapport og ny elinstallationsrapport. For-
brugerrådet Tænk opfordrer i den forbindelse til, at forsikringstagerne
skal overtage forsikringstageren uden at kunne stille krav om, at der skal
udarbejdes nye rapporter eller andre sagkyndige erklæringer m.v.
Forbrugerrådet Tænk bemærker endvidere, at det ikke fremgår af lov-
forslaget, fra hvilket tidspunkt erstatningsforsikringerne vil gælde fra.
Forbrugerrådet Tænk påpeger, at det er afgørende for forbrugernes sik-
kerhed, at forsikringsselskaberne tegner erstatningsforsikringerne på en
sådan måde, så der ikke er en periode, hvor forsikringstageren ikke er
dækket.
Kommentar
Forsikringsbranchen vil i videst muligt omfang tilbyde de forsikringsta-
gere, der har tegnet en ejerskifteforsikring hos Gable Insurance AG gen-
nem Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS, at tegne en erstat-
ningsforsikring på normale forretningsvilkår og på de vilkår, der følger
af bekendtgørelse om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer i hen-
hold til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.
Forsikringen vil kunne tegnes indtil den 31. marts 2017 med virkning fra
den 1. april 2017, hvilket er det tidspunkt, hvor forsikringstageren ikke
længere kan anmelde krav til Fonden. Hermed undgås, at der opstår et
hul i dækningen eller dobbeltdækning i forhold til efteranmeldelsesperio-
den.
3.7. Ansvar
Parcelhusejernes Landsforening efterlyser, at det tydeligere i aftalegrund-
laget tilsikres, at det skal undersøges, om ledelsen i Gable Insurance AG
samt de involverede rådgivere i primært ejendomsformidler- og advokat-
rådgiverbranchen m.v. kan pålægges et erstatningsansvar. Parcelhusejer-
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Høringsnotat og høringssvar ad forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber (Dækning af krav fra danske forsikringstagere i det lichtensteinske forsikringsselskab Gable Insurance AG under konkurs), fra erhvervs- og vækstministeren
8/9
nes Landsforening gør i den forbindelse opmærksom på, at der tilsynela-
dende har været en stor sammenhæng mellem, hvad rådgiver har givet af
anbefalinger, og hvor stor anvisningsprovisionen har været.
Kommentar
Det fremgår af den politiske aftale indgået mellem regeringen (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, som
tiltrådt af Enhedslisten og Alternativet, at Fonden skal få udarbejdet en
advokatredegørelse om muligheden for at pålægge ledelsen i Gable Insu-
rance AG, Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS, deres samar-
bejdspartnere i distribution af forsikringer, herunder ejendomsmæglere
samt andre rådgivere, et ansvar for de tab, som forsikringstagere, der
har tegnet ejerskifteforsikringer i Gable Insurance AG, og Fonden måtte
have lidt.
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
on (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, Danish Ventu-
re Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank,
Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionær-
forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advoka-
ter, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Ejendoms-
mæglerforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv,
Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk
Industri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Kredit Råd,
Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Den Danske Aktuarforening,
Den Danske Finansanalytikerforening, Ejendomsforeningen, FDFA –
Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer,
FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel, Finans og Leasing,
Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet,
Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenin-
gen af Forretningsførere for Udenlandsk Forsikringsselskaber, Forenin-
gen af Interne Revisorer v/Ane Marie Christensen, Foreningen af J.A.K.
Pengeinstitutter, Foreningen Danske Revisorer, FOREX, Forsikring &
Pension, Forsikringsmæglerforeningen v/direktør Flemming Kosake-
witsch, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd (FTF), Garantiformuen, Garban-Intercapital Scandinavia, Ho-
resta, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisati-
on (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, Intertrust (Denmark), ISACA
Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes Lands-
forening, Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBureau,
Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug,
Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark
(LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD),
NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, Mybanker, Parcelhusejernes
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Høringsnotat og høringssvar ad forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber (Dækning af krav fra danske forsikringstagere i det lichtensteinske forsikringsselskab Gable Insurance AG under konkurs), fra erhvervs- og vækstministeren
9/9
Landsforening, PostDanmarks Juridiske Afdeling, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Revisornævnet, Rigsrevi-
sionen, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten
for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Telekommunikati-
onsindustrien i Danmark, Thomson Reuters Nordic, Transparency Inter-
national Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Grønlands Selv-
styre via Rigsombudsmanden i Grønland, Beskæftigelsesministeriet, Da-
tatilsynet, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Erhvervsstyrelsen,
Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet, Moderniseringssty-
relsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Skattemini-
steriet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Udbetaling Danmark, Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og
Integrationsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Børne- og
Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturmi-
nisteriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og Sundheds- og Æl-
dreministeriet.
Oversigt over organisationer, myndigheder m.v. som har haft
bemærkninger med indhold
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger med
indhold:
Danske Advokater, Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering, For-
brugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og Forsik-
ringsagenturer, Forsikring & Pension, Parcelhusejernes Landsforening og
Rigsrevisionen.
5.