ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Grund- og nærhedsnotat om omarbejdning, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 58
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

1. december 2016

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU-

ordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed,

teknisk assistance og transit i forbindelse med produkter med dobbelt

anvendelse (omarbejdning) (KOM(2016) 616)

Resumé

Kommissionens forslag har til formål at modernisere EU’s eksportkon-

trolsystem for dual-use produkter med henblik på kunne imødegå nye

teknologiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige udfordringer. Forslaget

indeholder ændringer til den nuværende dual-use forordning ud fra

Kommissionens ønske om at forenkle kontrolbestemmelserne og reducere

de administrative byrder for EU’s erhvervsliv. Bl.a. indeholder forslaget

nye generelle EU-tilladelser, der skal lette virksomhedernes eksport. For-

slaget udvider desuden anvendelsesområdet, idet forslaget indfører kon-

trol med eksport af visse typer af cyberovervågningsteknologi, der kan

misbruges af undertrykkende regimer til at krænke menneskerettigheder.

Forslaget forventes ikke at have betydelige samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget kan medføre statsfinansielle

konsekvenser som følge af øgede administrative omkostninger. Forslaget

forventes at kunne medføre behov for mindre tilpasninger af dansk lov-

givning.

Regeringen støtter generelt forslaget, herunder intentionen om at sikre

lige konkurrencevilkår i EU og reducere de administrative byrder gennem

en harmoniseret og forenklet EU-lovgivning. Regeringen støtter dermed

også lempelser gennem nye generelle EU-tilladelser.

Regeringen er enig i vigtigheden i at sikre, at eksport af cyberovervåg-

ningsteknologi ikke misbruges til at krænke menneskerettighederne. Re-

geringen vil i den forbindelse arbejde for, at problemstillingen addresse-

res effektivt, herunder at kontrollen får størst mulig effekt globalt.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Grund- og nærhedsnotat om omarbejdning, fra erhvervsministeren

2/11

Baggrund

Europa-Kommissionen har ved KOM(2016) 616 af 28. september 2016

fremsendt forslag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en

EU-ordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed,

teknisk assistance og transit i forbindelse med produkter med dobbelt

anvendelse.

Forslaget er oversendt til Rådet den 30. september 2016 i dansk sprogver-

sion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 207 og skal be-

handles efter den almindelige lovgivningsmæssige procedure i TEUF

artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget indeholder en ændring og omarbejdelse af Rådets forordning

(EU-forordning nr. 428/2009 med senere ændringer), der regulerer den

europæiske eksport af produkter med dobbelt anvendelse (såkaldte dual-

use produkter), der kan have både en civil og militær anvendelse.

EU’s dual-use forordning fra 2009 gennemfører medlemsstaternes inter-

nationale forpligtelser om eksportkontrol af dual-use produkter i henhold

til FN’s Sikkerhedsråds resolution 1540 fra 2004 om ikke-spredning af

masseødelæggelsesvåben, samt medlemsstaternes aftaler fra de internati-

onale eksportkontrolregimer, der ligeledes har til formål at forhindre ud-

vikling og spredning af masseødelæggelsesvåben.

Kommissionen fremlagde i oktober 2013 en rapport KOM(2013)710 om

forordningens anvendelse. I rapporten konkluderes det, at EU’s eksport-

kontrolsystem udgør et solidt juridisk og institutionelt grundlag for kon-

trol, men at der er behov for en modernisering for at imødegå nye udfor-

dringer.

På baggrund heraf fremlagde Kommissionen i april 2014 en meddelelse

KOM(2014)244 med forslag til valgmuligheder for en revision af EU’s

eksportkontrolsystem. I 2015 gennemførte Kommissionen en konse-

kvensanalyse

SWD(2016) 315

for at udpege de mest hensigtsmæssige

reguleringsmodeller til en revision af forordningen. Forslaget er udarbej-

det på grundlag af konsekvensanalysens konklusioner.

Formål og indhold

Forslaget har til formål at modernisere EU’s eksportkontrolsystem for dual-

use produkter med henblik på kunne imødegå nye teknologiske, økonomi-

ske og sikkerhedsmæssige udfordringer.

Forslaget indeholder ændringer til bestemmelserne i den nuværende dual-

use forordning (forordning nr. 428/2009), idet Kommissionen vurderer, at

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Grund- og nærhedsnotat om omarbejdning, fra erhvervsministeren

3/11

der er behov for at forenkle kontrollen og reducere de administrative byr-

der for erhvervslivet i EU.

Forslaget indeholder herudover nye bestemmelser om kontrol med ek-

sport af visse former for cyberovervågningsteknologi. Det fremgår, at

overvågning med henblik på bl.a. at forebygge, efterforske eller retsfor-

følge straffelovsovertrædelser i et demokratisk samfund skal være fastsat

ved lov og udgøre en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i for-

hold til de berørte personers retssikkerhed. Der har imidlertid i de seneste

år været rapporteret om eksport af europæisk cyberovervågningsteknologi

til undertrykkende regimer og/eller konfliktområder, hvor disse produkter

er blevet misbrugt i strid med menneskerettighederne.

Kommissionen anfører, at indførelse af de nye bestemmelser vil beskytte

bedre mod spredning af cyberovervågningsteknologier, der kan udgøre en

trussel mod den internationale sikkerhed og sikkerheden i EU, samt mis-

bruges til at krænke menneskerettigheder gennem digital overvågning.

I det følgende gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Kontrol med eksport af cyberovervågningsteknologi

Forslaget udvider anvendelsesområdet for den gældende dual-use forord-

ning, idet der indføres bestemmelser om kontrol med cyber-

overvågningsteknologier, der kan have en kritisk anvendelse i forhold til

den digitale sikkerhed i EU og i forhold til overtrædelse af menneskeret-

tigheder i tredjelande.

Forslaget indfører en selvstændig EU-kontrolliste over specifikke cyber-

overvågningssystemer, som giver anledning til bekymring, og som derfor

skal underlægges kontrol (såkaldte overvågningscentre og dataopbevarings-

systemer). Indtil nu er produkterne på EU’s kontrolliste implementeret via

det politisk forpligtende samarbejde i de internationale eksportkontrolregi-

mer, således at der gælder den samme kontrol i EU og en række andre lande

udenfor EU, f.eks. USA og Japan. Gennem en delegeret retsakt bemyndiges

Kommissionen til at opdatere kontrollisten over cyberovervågningsteknolo-

gi, herunder eventuelt tilføje og slette produkter til listen.

Kontrollisten suppleres med en såkaldt catch-all kontrol, der indebærer, at

der skal indhentes en eksporttilladelse til ikke-listede cyberovervågnings-

teknologier, hvis der er risiko for, at produkterne vil kunne misbruges til at

begå alvorlige krænkelser af menneskerettighederne eller af den humanitære

folkeret i situationer med væbnet konflikt. Som en konsekvens heraf udvi-

des definitionen af ”dual-use produkter” til også at omfatte cyberovervåg-

ningsteknologi.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Grund- og nærhedsnotat om omarbejdning, fra erhvervsministeren

4/11

Optimering af EU’s fælles tilladelsesordninger

Forslaget indeholder nye fælles EU-generelle tilladelser, der skal lette virk-

somhedernes eksport og samtidig sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.

Det skal ske gennem solide kontrolformer i form af krav til registrering,

anmeldelse samt årlig afrapportering om anvendelsen af den pågældende

tilladelse. Der foreslås indført følgende fire nye generelle EU tilladelser:



EU-generel tilladelse til eksport af krypteringsudstyr



EU-generel tilladelse til forsendelser af lav værdi, dvs. under 5.000

EUR



EU-generel tilladelse til overførsel af teknologi og software inden for

virksomheden og dens datterselskaber



EU-generel tilladelse til visse dual-use produkter, der pt. alene omfat-

ter frekvensomformere.

Forslaget indeholder forskellige tiltag til at harmonisere procedurerne for

udstedelse af tilladelser og fælles tilladelseskriterier, herunder krav om en

gyldighedsperiode på ét år for individuelle og global eksporttilladelser.

Herudover stilles der som forudsætning for udstedelse af globale tilladel-

ser og visse generelle EU-tilladelser krav om, at virksomhederne skal

have et internt compliance-program, der skal sikre overholdelsen af tilla-

delsens bestemmelser og vilkår.

Harmonisering af catch-all kontrollen

Forslaget indeholder en harmonisering og udvidelse af den såkaldte catch-

all kontrol med dual-use produkter. Denne omfatter kontrol med produkter

som ikke er opført i EU’s kontrolliste, jf. bilag I til forordningen, men som

der alligevel skal indhentes en eksporttilladelse til, hvis det vurderes, at der

er risiko for, at produktet vil blive anvendt til et kritisk militært formål.

Catch-all kontrollen udvides til at gælde, hvis det pågældende produkt helt

eller delvist skal anvendes i forbindelse med alvorlige krænkelser af menne-

skerettigheder eller den humanitære folkeret, eller hvis der er risiko for, at

produktet skal anvendes i forbindelse med terrorhandlinger.

Forslaget indeholder en ny obligatorisk notifikationsforpligtelse for myn-

dighederne, hvor en medlemsstat, der udsteder et påbud til en eksportør om

at indhente en eksporttilladelse til ikke-listede produkter, skal underrette

Kommissionen og de andre EU-medlemsstater. Konsultationerne har til

formål at sikre en fælles anvendelse og gyldighed af udstedte påbud i EU.

Delegeret retsakt

Kommissionen er efter dual-use forordningen tildelt beføjelse til, gennem en

delegeret retsakt, at opdatere EU’s kontrolliste på baggrund af beslutninger-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Grund- og nærhedsnotat om omarbejdning, fra erhvervsministeren

5/11

ne om kontrol med produkter, der træffes i de fire internationale eksportkon-

trolregimer. Forslaget udvider delegationsbeføjelsen, således at Kommissio-

nen ligeledes bemyndiges til at kunne opdatere de generelle EU-tilladelser i

forhold til produkter og bestemmelseslande, f.eks. som følge af indførelse i

EU af restriktive foranstaltninger over for tredjelande (sanktioner). Endvide-

re bemyndiges Kommissionen gennem en delegeret retsakt til, at opdatere

den selvstændige EU-liste over cyberovervågningsteknologi, hvis dette er

nødvendigt som følge af, at det pågældende produkt medvirker til alvorlige

krænkelser af menneskerettighederne, den humanitære folkeret eller væsent-

lige sikkerhedsinteresser i medlemsstaterne.

Delegationsbeføjelsen vil ifølge forslaget til enhver tid kunne tilbagekaldes

af Europa-Parlamentet eller Rådet.

Modernisering af de gældende kontrolbestemmelser

Endelig indeholder forslaget en række præciseringer, der har til formål at

præcisere, forenkle og forbedre lovgivningen samt håndtere nye udvik-

lingstendenser.

Forslaget indeholder således ændringer til en række centrale eksportkon-

trolbegreber, herunder en række justeringer og udvidelse i forhold til for-

ordningens definitioner. Definitionen af dual-use produkter justeres, så

denne også omfatter cyberovervågningsteknologier. Der foreslås ligeledes

ændringer af definitionerne af ”eksport” og ”eksportør” for at tydeliggøre,

at kontrollen også omfatter eksport, der foretages af enkeltpersoner.

For at lette kontrollen med overførsler af teknologi med lav risiko, præci-

seres det endvidere, at der alene er tale om en eksport af dual-use tekno-

logi, når teknologien stilles til rådighed for en person i et tredjeland. For-

slaget undtager således teknologioverførsler til ”cloud-tjenester”.

Forslaget udvider den nuværende kontrol med mæglervirksomhed og

transit til også at gælde for ikke-listede produkter, herunder i situationer,

hvor der er risiko for krænkelser af menneskerettighederne og terrorisme.

Forslaget indfører endvidere kontrol med teknisk bistand uden for EU.

For at bekæmpe ulovlig handel og i overensstemmelse med indholdet i en

række af EU’s retsakter om sanktioner over for tredjelande, giver forsla-

get endvidere mulighed for, at visse kontrolforanstaltninger til mægler-

virksomhed og teknisk bistand skal gælde i hele EU’s jurisdiktion, herun-

der også kontrol af aktiviteter, der udføres af EU-personer, der er hjem-

mehørende i tredjelande, ligesom der indføres et forbud mod omgåelse af

forordningens bestemmelser, således at der skabes et fælles retsgrundlag i

hele EU for håndhævelse af eksportkontrol.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Grund- og nærhedsnotat om omarbejdning, fra erhvervsministeren

6/11

Reevaluering af kontrol inden for EU

Efter dual-use forordningen kræves der tilladelse til overførsel inden for EU

af de mest sensitive dual-use produkter, der er opført på kontrollistens bilag

IV. Forslaget indfører en ny EU-generel tilladelse, der omfatter disse pro-

dukter, idet listen over produkter på bilag IV samtidig reduceres.

Øget samarbejde, gennemsigtighed og dialog med tredjelande

Forslaget giver mulighed for øget informationsudveksling mellem medlems-

landene og EU-kommissionen for at fremme en effektiv og sammenhæn-

gende kontrol. Forslaget indeholder desuden foranstaltninger, der skal ud-

bygge det opsøgende arbejde og informationsudvekslingen, herunder med

den private sektor. For at fremme dialogen med de vigtigste handelspartnere

uden for EU foreslås en mere regelmæssig dialog med tredjelande.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver.

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg om International Han-

del (INTA). Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra udvalget.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet, idet handel med dual-use produkter skal baseres på fælles

principper i overensstemmelse med artikel 207 i TEUF, der respekterer

medlemsstaternes beføjelser på sikkerhedsområdet. De sikkerhedsmæssi-

ge mål, der søges opfyldt, kan kun opnås, hvis de kompetente myndighe-

der i EU’s medlemsstater handler i nært samarbejde og i henhold til sam-

me principper. Desuden er det nødvendigt med foranstaltninger på EU-

plan for at begrænse konkurrenceforvridninger på det indre marked og

fremme harmoniseringen af kontrol med tredjelande samt mere lige kon-

kurrencevilkår på globalt plan.

Kommissionen vurderer videre, at fælles EU-foranstaltninger er berettiget

i lyset af EU’s Charter om grundlæggende menneskerettigheder, idet en

række menneskerettigheder er identificeret til potentielt at kunne være

berørt af eksporten af visse dual-use produkter, især i forbindelse med

eksport af cyberovervågningsteknologi.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at forslaget er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen lægger i den forbin-

delse vægt på, at EU allerede lovgiver på området på grundlag af TEUF

art. 207, og at forslaget er en ændring af den gældende dual-use forord-

ning, jf. EU-forordning nr. 428/2009 med senere ændringer.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Grund- og nærhedsnotat om omarbejdning, fra erhvervsministeren

7/11

Gældende dansk ret

Lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om

økonomiske forbindelser til tredjelande, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af

9. juni 2011 (bemyndigelsesloven) og bekendtgørelse nr. 475 af 14. juni

2005 om kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt

anvendelse (”dual-use”) og kontrol med ydelse af teknisk bistand.

Bemyndigelsesloven indeholder en generel hjemmel til at fastsætte be-

stemmelser om anvendelsen af forordninger, der er vedtaget efter artikel

207 om ind- og udførsel i TEUF. Loven og den tilhørende bekendtgørelse

indeholder bestemmelser, der supplerer dual-use forordningen (EU-

forordning nr. 428/2009 med senere ændringer), herunder bestemmelser

om bl.a. administrative vilkår, kompetent myndighed samt straffebe-

stemmelser. Endvidere indeholder bemyndigelsesloven et forbud mod

teknisk bistand, der er en udmøntning af en del af Rådets fælles aktion af

22. juni 2000 om kontrol med teknisk bistand i forbindelse med visse

former for militær endelig anvendelse (2000/401/FUSP).

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre efterfølgende behov for mindre

tekniske tilpasninger af lovbekendtgørelse nr. 635 af 9. juni 2011 (be-

myndigelsesloven) og bekendtgørelse nr. 475 af 14. juni 2005 om kontrol

med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse (”dual-

use”) og kontrol med ydelse af teknisk bistand.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget vil imidlertid indebære meromkostninger for relevante myndig-

heder, da forslaget indfører kontrol med nye typer af produkter, jf. forsla-

get om at udvide kontrollen til også at gælde cyberovervågningsteknologi.

Hertil kommer nye og omfattende afrapporteringskrav og mindre fleksibi-

litet i forbindelse med administrationen af globale og generelle EU-

tilladelser. Dette skal dog samtidig opvejes mod, at forslaget indeholder

nye lempeligere generelle EU-tilladelser vedrørende bl.a. forsendelser af

ringe værdi og krypteringsprodukter.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konse-

kvenser.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Grund- og nærhedsnotat om omarbejdning, fra erhvervsministeren

8/11

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

Høring

Forslaget blev sendt i høring den 30. september 2016 i Handelspolitisk

Specialudvalg (bred kreds) samt hos Amnesty International, Institut for

Menneskerettigheder og IT-Politisk Forening med frist for bemærkninger

den 12. oktober 2016.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri, Dansk Erhverv og IT-

Politisk Forening. Institut for Menneskerettigheder har meddelt, at de ikke

har bemærkninger til forslaget.

Dansk Industri (DI) anfører, at meget af den teknologi, der er blevet brugt

til at overvåge dissidenter i forbindelse med det arabiske forår, allerede er

kontrolleret i dag, og de nationale myndigheder ligeledes i dag skal tage

hensyn til menneskerettigheder i destinationslandet ved behandling af

eksportansøgninger. Det er derfor uklart, om nye regler på området er

løsningen på problemet, eller om blot en bedre implementering af de gæl-

dende regler kunne forhindre lignende sager.

DI anfører desuden, at det heller ikke er klart, hvilke typer af udstyr, der

er omfattet af kontrol, da begrebet ”overvågningssystemer, udstyr og

komponenter” synes at være ganske bred defineret.

DI anfører i forbindelse med udvidelse af catch-all bestemmelsen, at det

er uklart, hvornår en person er autoritativt identificeret som værende en

der krænker menneskerettigheder eller den humanitære folkeret. Dette

giver virksomhederne en udfordring, idet de skal orientere sig meget

bredt, inden de tager stilling til et eventuelt salg.

DI finder desuden, at det kan skabe unødig forvirring for virksomhederne,

at catch-all bestemmelsen udvides til også at omfatte situationer, hvor

produkter kan være bestemt til anvendelse i forbindelse med terrorhand-

linger, da en sådan handling allerede er strafbar i Danmark.

DI anfører, at kravene til mæglervirksomhed øges, da definitionen af en

mægler udvides til også at omfatte datterselskaber af EU-selskaber uden

for EU. Her er tale om et nybrud i EU’s eksportkontrolregulering, idet

EU’s regler får ekstraterritoriel virkning uden for EU’s område. Denne

type lovgivning, som allerede er gældende i amerikansk lovgivning, vol-

der store vanskeligheder for virksomhederne.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Grund- og nærhedsnotat om omarbejdning, fra erhvervsministeren

9/11

DI understreger også, at det nye forslag indeholder en række positive

elementer, som vil lette virksomhedernes arbejde, både fordi forslaget

tydeliggør visse koncepter og letter visse processer. Nye former for gene-

relle tilladelser, som blandt andet skal lette eksport af udstyr indeholdende

kryptering samt eksport af varer med lav værdi, er positivt. Da virksom-

hederne i stigende omfang benytter sig af cloud-løsninger, er det positivt,

at denne kontrol smidiggøres.

Dansk Erhverv (DE) hilser opdateringen af den europæiske eksportkon-

trol velkommen, men har dog nogle bekymringer for de administrative

byrder og den internationale konkurrencekraft for de danske virksomhe-

der, som bliver pålagt nogle byrder, som deres konkurrenter i tredjelande

ikke bliver pålagt - særligt for danske SMV’er med begrænsede juridiske

kompetencer.

DE anerkender, at forordningen på visse områder vil nedbringe de admi-

nistrative udfordringer for danske virksomheder. Flere juridiske præcise-

ringer og forkortelse af listen over produkter underlagt intra-EU kontrol

ventes at formindske usikkerheden og dermed byrderne for virksomhe-

derne.

DE er ligeledes tilfredse med simplificeringerne i forhold til de generelle

EU-tilladelser. Dog havde man gerne set en større grad af harmonisering

af de eksisterende nationale generelle udførelsestilladelser for at undgå

forvridning af eksportvilkårene.

DE finder dog ikke, at forslaget lever op til forventningerne om at mind-

ske konkurrenceforvridninger og administrative omkostninger på det in-

dre marked og lige vilkår på verdensplan. Især på grund af udvidelsen af

kontrollen med overvågningsudstyr. DE støtter hensigten om at begrænse

risici, som eksport af disse teknologier medfører for international sikker-

hed og menneskerettigheder, men bestemmelserne er upræcise og stiller

eksportvirksomheder i en usikker position over for myndighederne. Dette

betyder, at de skal bruge flere ressourcer på juridisk og teknisk bistand.

Definitionen af overvågningsteknologi er ligeledes ikke entydig, og det er

også uklart om listen af teknologier og udstyr er udtømmende.

DE anfører, at udvidelsen af forordningens omfang til også at omfatte

mellemmænd (herunder transportører) og serviceudbydere af teknisk assi-

stance til dual-use teknologier og udstyr er unødvendig og vil skabe flere

administrative byrder.

DE anfører også, at catch-all bestemmelsen er meget bred, og det er van-

skeligt for virksomheder at bestemme en risiko for anvendelse af et pro-

dukt i forbindelse med terror.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Grund- og nærhedsnotat om omarbejdning, fra erhvervsministeren

10/11

DE hilser det velkomment, at der lægges op til at øge samarbejdet og ko-

ordineringen imellem myndigheder, men er samtidig bekymrede for, at

det kan føre til forlænget sagsbehandlingstid.

DE finder det positivt, at der lægges op til yderligere inddragelse af ek-

sperter i EU-Kommissionens Dual-Use Coordination Group, men havde

dog gerne set, at det var specificeret, at der var tale om eksperter fra virk-

somheder.

IT-Politisk Forening finder det positivt, at der er kommet øget fokus på

konsekvenserne for menneskerettighederne i køberlandet, når der gives

tilladelse til eksport af cyberovervågningsteknologi. Dog er

cyberovervågningsteknologi, særligt når der er tale om software, ikke et

præcist afgrænset område, og de procedurer, der virker godt for fysiske

varer, virker ikke nødvendigvis godt for software.

IT-Politisk Forening finder, at systemer til at beskytte sig mod netværks-

overvågning eller cyberangreb måske også kan bruges til overvågning af

borgere. Dette skaber et afgrænsningsproblem i forhold til at forhindre

eksport af teknologi, som bruges til at krænke menneskerettighederne.

Derfor kan den brede definition af cyberovervågningsteknologi skabe

forhindringer for udveksling af viden om sikkerhedshuller i software eller

angreb fra computervirus. Deling af viden om sikkerhedshuller eller nye

computervira er afgørende for, at IT-sikkerhedsindustrien kan fungere

effektivt.

IT-Politisk Forening anbefaler, at der i forordningen indsættes mere spe-

cifikke undtagelser, som varetager IT-sikkerhedsindustriens legitime be-

hov, og ikke kun nævner forskning og internetsikkerhed, som formål der

ikke bør forhindre udførsel. Mulige ændringsforslag kunne være enten en

mere snæver definition af ”eksport”, således at en eksport defineres som

en aktivitet med en økonomisk modydelse, eller at forordningen søger at

regulere software til eksfiltrering af information frem for software til

’intrusion’. På den måde vil de defensive instrumenter til cybersikkerhed

hensigtsmæssigt blive undtaget.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag og intentionen om at

sikre lige konkurrencevilkår i EU og reducere de administrative byrder

for erhvervslivet gennem en harmoniseret og forenklet EU-

eksportkontrollovgivning.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Grund- og nærhedsnotat om omarbejdning, fra erhvervsministeren

11/11

Regeringen støtter indførelsen af nye generelle EU-tilladelser, der vil sik-

re ensartede rammevilkår for erhvervslivet i EU og lette handlen for EU-

eksportører på de globale markeder. Regeringen vil arbejde for, at vilkår

og afrapporteringskrav for tilladelser afbalanceres ud fra en risikobaseret

tilgang, således at erhvervslivet ikke påføres unødvendige administrative

byrder.

Regeringen er enig i vigtigheden i at sikre, at eksport af cyberovervåg-

ningsteknologi ikke misbruges til at krænke menneskerettigheder i autori-

tære regimer. Regeringen vil i den forbindelse arbejde for, at problemstil-

lingen addresseres effektivt, herunder at kontrollen får størst mulig effekt

globalt. Desuden indeholder forslaget en række uklarheder bl.a. vedrøren-

de definitioner og de kriterier, som medlemsstaterne skal lægge til grund

ved vurderingen af, om der kan gives tilladelse til eksport, som Regerin-

gen vil arbejde på at få afklaret i de kommende forhandlinger.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.