ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter samt høringsnotat og indkomne høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 56
Offentligt

Dato: 26. august 2016

Til:

Erhvervsstyrelsen

Masnedøgade 20

2100 København Ø

Telefon: 39 17 40 00

Mail: [email protected]

Høring af udkast til bkg om administration af planloven i forbindelse med internatio-

nale naturbeskyttelsesområder (Sag nr 2016-6893)

I udkastet indarbejdes bestemmelser om planlægning i de internationale naturbeskyttelsesom-

råder. Det er en følge af regeringens beslutning om ændring af ressort områder: Bestemmel-

serne om planlægning i de internationale naturbeskyttelsesområder flyttes fra Miljø- og føde-

vareministeriet, til Erhvervs- og Vækstministeriet.

Det har siden beslutningen om ændring af ressort områderne været vores opfattelse, at der

var tale om en ren overflytning af dette ressortområde til Erhvervsstyrelsen – uden at ændre i

bestemmelsernes substans eller beskyttelsesniveau. Vi kan imidlertid nu konstatere, at man

samtidigt med ændring af ministeriernes ressortområder ophæver forbuddet for kommunerne,

mod at planlægge veje, sommerhuse og udlægge byzone i de internationale naturbeskyttel-

sesområder.

Vi forstår således af svaret på vores forespørgsel til Erhvervsstyrelsen under høringsperioden,

"planlægningsforbuddet ikke er blevet videreført i udkastet til bekendtgørelsen, da det

ikke er et direktivbaseret krav, og da det er i tråd med den politiske linje om at reducere

overimplementering af EU-lovgivning i national lovgivning".

Vi tager svaret til efterretning, men finder det beklageligt at man i forbindelse med overførsel

af et ressortområde fra Miljø- og fødevareministeriet til Erhvervs- og vækstministeriet udtager

så væsentlige planlægningsmæssige bestemmelser, uden på nogen måde at omtale det

følge-

brevet til høringen

Det er fuldstændig rigtigt, at planlægningsforbuddet ikke er en direktivforpligtelse. Forbuddet

var en landskabelig beskyttelse af de internationale naturbeskyttelsesområder, som sikrede at

man ikke ville kunne ødelægge de landskabelige værdier i de internationale naturbeskyttelses-

områder, ved at lave veje, udlægge byzone og sommerhusområder i områderne. Og der var en

mulighed for at tillade fravigelser i særlige tilfælde, jf. § 5 stk. 5 i den ”gamle” bekendtgørelse

(se bilag).

Med udtagningen af planlægningsforbuddet - den såkaldte "reduktion af overimplementering" -

fjernes alle landskabelige hensyn i de internationale naturbeskyttelsesområder, forstået på den

måde, at kommunerne nu vil kunne lave ny veje, sommerhusområder og byzone i de interna-

tionale naturbeskyttelsesområder, hvis det ikke er direkte fysisk ødelæggende for de naturty-

per og plante- og dyrearter, som områderne skal tilgodese.

DN har ingen forventning om, at regeringen vil genindsætte planforbuddet i den endelige be-

kendtgørelse i lyset af høringen, og vil derfor blot udtrykke en meget dyb beklagelse over fjer-

nelsen af de landskabelige hensyn i vores ypperste naturområder - der jo netop er udpeget

som "internationale naturbeskyttelsesområder" på grund af deres internationale værdier. Sam-

tidigt med at vi henleder opmærksomheden på, at det vil være uoprettelige landskabelige øde-

læggelser.

Med venlig hilsen

Bo Håkansson

[email protected]

KOPI:

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

Folketingets Miljø- og fødevareudvalg

BILAG

Oversigt over udtagningen af planlægningsforbuddet i forbindelse med ændring af ressortom-

råder

bekendtgørelsen

nr 1828 af 16/12/2015

under Miljø- og fødevareministeriet var planlægningsfor-

buddet med i § 5:

§ 5. De internationale naturbeskyttelsesområder skal fremgå af landsplandirektiver og kommuneplanerne, der skal indeholde

retningslinjer i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.

Stk. 2.

I områderne må der ikke

1) udlægges nye arealer til byzone eller til sommerhusområde,

2) planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg i form af servicestationer, materialepladser og lign.,

3) planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske anlæg og lign., f.eks. lufthavne, flyveplad-

ser, jernbaner, havne, opfyldninger på søterritoriet, luftledningsanlæg, vindmølleklynger og -parker, lossepladser og anlæg

for deponering,

eller

4) udlægges nye områder til råstofindvinding på land.

Stk. 3.

Uanset bestemmelserne i stk. 2 kan der planlægges for linjeoverføringer af luftledningsanlæg gennem et internatio-

nalt naturbeskyttelsesområde, der alene er udpeget som habitatområde.

Stk. 4.

Uanset bestemmelserne i stk. 2 kan der planlægges for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforhol-

dene i det berørte område.

Stk. 5.

Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade fravigelse af stk. 2.

Efter en ændring i februar 16 var bestemmelserne imidlertid pludselig taget ud af en revideret

bekendtgørelse nr 188 af 26/02/2016

under Miljø- og fødevareministeriet:

§ 5.

I de internationale naturbeskyttelsesområder må der ikke udlægges nye områder til råstofindvinding på land.

Stk. 2.

Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade fravigelse af stk. 1.

Og bestemmelserne er ikke overflyttet til

bekendtgørelsen under Erhvervsministeriet, der pt.

er i høring.

Erhvervsstyrelsen

Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17

2100 København Ø

[email protected]

og [email protected]

Silkeborg 23. august 2016.

Vedr. høring om udkast til bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internatio-

nale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter

Idet vi takker for fremsendt høringsmateriale har vi flg. bemærkninger.

Vi finder, at bekendtgørelsesudkastet medfører en stramning (overimplementering) af habitatdirektivet

der kan føre til ”nultolerance” overfor projekter. Dette bør ændres, så bekendtgørelsen følger hensigten i

habitatdirektivet.

Habitatdirektivets artikel 6 (3):

Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødven-

dige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan

påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn

til bevaringsmålsætningerne for denne. På baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på

lokaliteten, og med forbehold af stk. 4, giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning

til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den / det ikke skader lokalitetens integritet, og når de —

hvis det anses for nødvendigt — har hørt offentligheden.

I bekendtgørelsesudkastet § 3 stk. 2 fremgår

”Viser vurderingen, at det ikke kan udelukkes, at projektet

kan skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan planen ikke vedtages.”

Ved en sammenlignende læsning af habitatdirektivet og udkast til bekendtgørelsen kan det konstateres,

at den danske implementering ikke er sprogligt overensstemmende med habitatdirektivet. Dette skyldes,

at begrebet "lokalitetens integritet" ikke ses gentaget i udkast til bekendtgørelsen. I bekendtgørelsesud-

kastet er det derimod afgørende, om projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde.

Tilsvarende overimplementering ses i gældende habitatbekendtgørelse

§ 6. Stk. 2. …. Viser vurderingen,

at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, di-

spensation eller godkendelse til det ansøgte.

Vores erfaring med forvaltning af habitatbekendtgørelsen er, at denne forskel kan have stor betydning for

myndighedernes og klagenævnets anvendelse og forvaltning af reglerne.

Habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992)

Habitatbekendtgørelsen.

nr. 926 af 27. juni 2016

Der er således eksempler på, at sager forvaltes ud fra et princip om ”nultolerance”, dvs. at ansøger skal

bevise, at et projekt ikke kan skade et habitatområde. Det indebærer, at der opereres med dokumentati-

onskrav, der er umuligt at opfylde i de tilfælde, hvor der måtte eksistere videnskabelig tvivl om mulig ska-

devirkning. Afgørelserne medfører således, at der reelt indføres et nul tolerance-krav i relation til mulige

skadevirkninger.

Derfor opfordres til at bekendtgørelsesudkastets ordlyd ændres til: § 3 stk. 2:

Viser vurderingen, at det

ikke kan udelukkes, at projektet kan skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, kan

planen ikke vedtages. ”

Tilsvarende skal ændres i § 4 stk. 2 (naturbeskyttelsesområde skal ændres til naturbeskyttelsesområdes

integritet).

Ydermere opfordres til, at habitatbekendtgørelsen også ændres, så den følger Habitatdirektivets krav om,

at projekter ikke må skade et habitatområdes integritet, frem for det nuværende krav om ”ikke skade”.

I Europa-Kommissionens vejledning om forvaltningen af Natura 2000-områder side 38 er begrebet "lokali-

tetens integritet" blandt andet beskrevet således:

"Hvad

angår begrebet "integritet", skal det forstås som en kvalitet eller en tilstand, der indebærer helhed

eller fuldstændighed. I en dynamisk økologisk sammenhæng kan ordet også forstås som modstandsdygtig-

hed og evne til udvikling i retning af en gunstig bevaringsstatus.

Som en nyttig definition på "lokalitetens integritet" kan nævnes "sammenhængen i lokalitetens økologiske

struktur og funktion for hele arealets vedkommende eller de naturtyper, kombinationer af naturtyper

og/eller artsbestande, for hvilke lokaliteten er eller vil blive klassificeret".

Et område kan beskrives som havende en høj grad af integritet, hvis områdets potentiale for at opfylde

bevaringsmålsætningerne er realiseret, hvis dets evne til regenerering og fornyelse under dynamiske vilkår

er bevaret, og hvis der kun kræves et mindstemål af forvaltningsforanstaltninger til støtte herfor.

Ved bedømmelsen af "lokalitetens integritet" skal der derfor tages hensyn til mange faktorer, herunder

muligheden for, at virkningerne kan optræde på kort, mellemlang og lang sigt.

Et områdes integritet omfatter områdets økologiske funktioner. Når det afgøres, om et område påvirkes

negativt, skal der kun tages hensyn til bevaringsmålsætningerne for området."

3.3.3 EU-Domstolen har i flere afgørelser også fastslået/uddybet dette, eksempelvis i C-258/11 (Sweet-

mann)

præmis 38-40:

"38.

I denne sammenhæng har Domstolen allerede fastslået, at bestemmelserne i habitatdirektivet har til

formål, at medlemsstaterne træffer passende beskyttelsesforanstaltninger for at kunne opretholde de

økologiske kendetegn i de lokaliteter, hvor der forefindes naturtyper

(…).

39. Følgelig kan det deraf sluttes, at den omstændighed, at en lokalitets integritet som naturtype ikke ska-

des i den forstand, hvori begrebet anvendes i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, andet punktum, forudsæt-

ter, at lokaliteten opretholdes i en gunstig bevaringsstatus, hvilket indebærer, således som generaladvoka-

ten har anført i punkt 54-56 i forslaget til afgørelse, en varig opretholdelse af de grundlæggende kende-

tegn ved den berørte lokalitet, der er knyttet til tilstedeværelsen af en naturtype, hvis bevaringsmålsæt-

ning har medført, at lokaliteten er blevet udpeget til at blive opført på listen over lokaliteter af fælles-

skabsbetydning som omhandlet i direktivet."

Det er således efter EU-Domstolens praksis afgørende, om der kan ske skade på områdets integritet/be-

varingsmålsætning for området. Meddelelse af en tilladelse til et ansøgt projekt forudsætter således, at

det uden rimelig tvivl kan dokumenteres, at der ikke vil ske skade på lokalitetens integritet set i forhold til

lokalitetens bevaringsmålsætning.

Dette er dog ikke ensbetydende med, at der ikke må ske skade på et habitatområde, så længe det ikke

skader områdets integritet.

I vækstplanen for akvakultur fra juni 2016

er der taget initiativ til at habitatvejledningen revideres. I for-

bindelse med denne revision opfordres således til at både habitatbekendtgørelsen og vejledningen æn-

dres i overensstemmelse med det ovenfor anførte.

På baggrund af overståede opfordres til, at bekendtgørelsesudkastet ændres, samt at der tages initiativ til

også at ændre habitatbekendtgørelsen og habitatvejledningen, så hensigten i habitatdirektivet følges, og

der ikke sker overimplementering.

Desuden vedlægges notat udarbejdet af Kromann Reumert vedr. "Overimplementering” af habitatdirekti-

vet i dansk ret i forhold til dansk akvakultur.

Dansk Akvakultur har sendt en kopi af dette brev til Styrelsen for Vand og Naturforvaltning, jf. bemærk-

ningerne om habitat-bekendtgørelsen.

Med venlig hilsen

Dansk Akvakultur

Lisbeth Jess Plesner

http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Publikationer/Aftaletekst_Dansk_akvakultur_i_vaekst.pdf

Erhvervsstyrelsen

Att.: [email protected]

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

26. august 2016

Høring vedrørende udkast til Bekendtgørelse om administration af plan-

loven i forbindelse med international naturbeskyttelsesområder samt be-

skyttelse af visse arter

Dansk Erhverv har modtaget ovennævnte bekendtgørelse i høring og vi skal hermed komme med

vores bemærkninger til betænkningen.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv bakker op om de grundlæggende intentioner i denne bekendtgørelse. Det er afgø-

rende, at vores fælles natur har en klar førsteprioritet i internationale naturbeskyttelsesområder.

Det er dog ligeledes væsentligt for Dansk Erhverv at påpege, at det er vigtigt med en klar afgræns-

ning af disse områder – således at man som erhvervsdrivende har en reel chance for at drive virk-

somhed og udvikle sig, uden kontinuerlig usikkerhed over de planmæssige rammer herfor.

Dansk Erhverv opfordrer til, at der på baggrund af denne bekendtgørelse i konkrete sager om-

kring planer og projekter lægges vægt på en god dialog mellem de involverede parter, så konkrete

afgørelser kan træffes på et oplyst og velfunderet grundlag.

Specifikke bemærkninger

I kapitel 2, §3 foreslås, at der ved planforslag, ”der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige

for et Natura 2000-områdes forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer

og projekter kan påvirke et Natura 200 område væsentligt”, skal indgå en vurdering af forslagets

virkning på Natura 2000-området. Hvis denne vurdering viser, ”at det ikke kan udelukkes at pro-

jektet kan skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan planen ikke vedtages.”

Dansk Erhverv ser med bekymring på denne formulering, der efterlader uklarhed over, hvilke be-

grænsninger der potentielt kan komme i forhold til de planmæssige rammer for at drive og ud-

vikle sin virksomhed i områder, der ligger i en vis afstand til et internationalt naturbeskyttelses-

område. I værste fald kan formuleringen tolkes særdeles restriktivt og efterlade meget lidt spille-

rum til dialog og fælles løsninger.

MFE/AFS

[email protected]

Side 1/2

Deres ref.: 2016-6893

Det bør præciseres, hvad der ses som en ”væsentlig” påvirkning, således at bekendtgørelsen ikke

utilsigtet rammer bredere end nødvendigt, og kræver stort administrativt arbejde fra involverede

myndigheder og virksomheder, samt resulterer i en planlægningsmæssig usikkerhed. Der bør

være en sikkerhed for, at en virksomhed, der er placeret i et område, der planmæssigt er udlagt til

netop det formål at drive virksomhed, kan udvikle sig på fornuftig vis uden kollision med forvalt-

ningen og beskyttelsen af Natura 2000-områder.

Med venlig hilsen

Anne Fuglsang-Damgaard Sina

Politisk konsulent

Side 2/2

Dansk Land- og Strandjagt

21-08-16

ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET

ERHVERVSSTYRELSEN

Sag nr.: 2016-6893

/louhom

Vedr. Høring vedrørende udkast til Bekendtgørelse om administration af planlo-

ven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Dansk Land og Strandjagt takker for det tilsendte høringsbrev, som vi har gennemgået.

Dansk Land og Strandjagt bifalder regeringens beslutning om at Miljø- Fødevarer- Landbrug- og

Fiskeri, samles i et ministerium.

De administrtive ændringer i administration, af planloven, som følge af dette er nødvendige.

Dansk Land og Strandjagt vil i den forbindelse foreslå styrelsen, at genoverveje de 252 natura2000

områder der er udpeget.

Dansk Land og Strandjagt skal derfor anbefale styrelsen, at forelægge de 252 Natura 2000

udpegninger, for regeringens EU-implementeringsudvalg og Implementeringsråd.

Dansk Land og Strandjagt er enig med regeringen i at det er vigtig at sikre det danske samfund mod

overimplementering af EU direktiver, og da regeringens EU-implementeringsudvalg, skal sikre en

mere systematisk og ensartet tilgang til implementering af erhvervsrettet EU-lovgivning, så der

bliver et samlet og styrket fokus på at undgå unødigt restriktive regler, til skade for danske

virksomheder og arbejdspladser, vil det være naturligt at få denne bekendtgørelse vurderet, inden

ændrig af bekendtgørelsen.

Med venlig hilsen

Erik Clausen

Dansk Land og Strandjagt.

Erik Clausen

Limfjordsvej 6,

6400 Sønderborg

Mobil 40586278.

Dansk Land og Strandjagt

Tlf : 61609292

Internet:

www.dls-jagt.dk

E-mail: [email protected]

Dato

Side

31. august 2016

1 af 3

Erhvervs- og vækstministeriet

Erhvervsstyrelsen

[email protected]

kopi til: [email protected]

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med

internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter

Landbrug & Fødevarer har fået ovenstående i høring med frist den 31. august og har følgende

bemærkninger:

Udkastet til bekendtgørelse viderefører bestemmelser fra den tidligere ”Habitatbekendtgørelse”

(Bekendtgørelse om udpegning af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af

visse arter) som følge af med ressortomlægningen af planloven i forbindelse med Folketingsvalget.

Dette betyder, at der i meget vid udstrækning er tale om en direkte videreførelse af formuleringer

fra ”Habitatbekendtgørelsen”. Dette bør dog ikke være til hinder for, at der foretages korrektioner i

formuleringer, der kan sikre, at den danske implementering af EU’s Habitatdirektivet bringes i

overensstemmelse med EU-reglerne og overimplementering undgås.

Landbrug & Fødevarer skal derfor opfordre Erhvervsstyrelsen til at gå i dialog med Styrelsen for

Vand og Naturforvaltning om en evt. ændring af formuleringerne jf. nedenstående bemærkninger.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser:

§ 3, stk. 2 og § 4, stk. 2:

Bestemmelsen implementerer habitatdirektivets Artikel 6, 3, der er formuleret således (bemærk

fremhævning):

Artikel 6.3: Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for

lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan

påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under

hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. På baggrund af konklusionerne af vurderingen af

virkningerne på lokaliteten, og med forbehold af stk. 4, giver de kompetente nationale myndigheder

først deres tilslutning til en plan eller et projekt,

når de har sikret sig, at den/det ikke skader

lokalitetens integritet,

og når de — hvis det anses for nødvendigt — har hørt offentligheden.

Til sammenligning, er § 3, stk. 2 i høringsudkastet formuleret således:

Viser vurderingen, at det ikke kan udelukkes, at

projektet kan skade det internationale

naturbeskyttelsesområde,

kan planen ikke vedtages.

Der opereres således med to forskellige formuleringer:

At skade lokalitetens [det internationale naturbeskyttelsesområde] integritet

At skade det internationale naturbeskyttelsesområde

Side 2 af 3

I modsætning til ”at skade det internationale naturbeskyttelsesområde” indbefatter ”at skade

områdets integritet” blandt andet en forholden sig til områdets bevaringsmålsætning og medfører

derved ikke den samme ”nultolerance” overfor påvirkninger, som der med formuleringen i

bekendtgørelsen kan lægge op til. En plan eller et projekt kan således godt tænkes at skade dele

af området (fx ikke beskyttet natur) uden at det skader områdets integritet jf. nedenstående

fortolkning af begrebet.

I Europakommissionen vejledning om ”Forvaltning af Natura 2000-områder” side 39, står blandt

andet:

Af direktivets kontekst og indhold er det klart, at der med en ”lokalitets integritet” tænkes på

områdets bevaringsmålsætninger. Det er fx muligt, at en plan eller et projekt kun vil skade et

områdes integritet i visuel henseende eller kun naturtyper eller arter, som ikke er optaget i bilag I

eller II. I sådanne tilfælde er virkningerne ikke at betragte som skadelige virkninger i henhold til

artikel 6, stk..3, forudsat at netværkets sammenhæng ikke påvirkes.

Et områdes integritet omfatter områdets økologiske funktioner. Når det afgøres, om et område

påvirkes negativt, skal der kun tages hensyn til bevaringsmålsætningerne for området.

Af blandt andet EU-domstolens Dom C-127/02 af 7. september 2004 ("Hjertemuslingedommen"),

fremgår det, at tilladelse til en plan eller et projekt kun kan gives, når den kompetente nationale

myndighed har opnået vished for, at aktiviteten ikke har skadelige virkninger for lokalitetens

integritet. En sådan vished opnås i følge dommen:

”når

det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne

virkninger...”

Dette må tolkes således, at enhver skadelig virkning ikke fuldstændigt skal kunne udelukkes.

På denne baggrund bør formuleringen i § 3, stk. 2 og den tilsvarende formulering i § 4, stk. stk.

ændres til:

”Viser vurderingen, at det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at

projektet ikke skader det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, kan planen vedtages”

(I § 3, stk. 2, bør formuleringen dog være ”planen” i stedet for projektet i første halvdel af

sætningen, da kapitel 2 i bekendtgørelsen omhandler planlægning. )

En lignende ændring bør foretages i ”Bekendtgørelse om udpegning og administration af

internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter”.

§ 6, stk. 2:

Bestemmelsen omhandler muligheden for at fravige beskyttelsen og implementerer art. 6, stk. 4, 2.

afsnit, der har følgende ordlyd:

”Hvis der er tale om en lokalitet med en prioriteret naturtype og/eller en prioriteret art, kan der alene

henvises til hensynet til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige

virkninger på miljøet, eller, efter udtalelse fra Kommissionen, andre bydende nødvendige hensyn til

væsentlige samfundsinteresser.”

I bekendtgørelsens § 6, stk. 2, er dette omskrevet til:

Side 3 af 3

”Stk. 2. I Natura 2000-områder, der indeholder prioriterede naturtyper og/eller dyre- eller

plantearter, kan fravigelse som nævnt i stk. 1 dog kun ske, når der foreligger bydende nødvendige

hensyn til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på

miljøet, eller, efter udtalelse fra Europa-Kommissionen, andre bydende nødvendige hensyn til

væsentlige samfundsinteresser.”

Efter direktivteksten kan fravigelse ske grundet ”bydende nødvendige hensyn”, og hensynet til

”menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet”

er i sig selv bydende nødvendige hensyn.

I den foreslåede bekendtgørelsestekst knytter adjektivet ”bydende” sig imidlertid til hensynet til

”menneskers sundhed” mv. Der skal følgelig være tale om skærpende omstændigheder i forhold til

menneskers sundhed mv. førend fravigelse kan tillades.

Formuleringen bør på den baggrund være:

”Stk. 2. I Natura 2000-områder, der indeholder prioriterede naturtyper og/eller dyre- eller

plantearter, kan fravigelse som nævnt i stk. 1 dog kun ske af hensyn til menneskers

sundhed og

den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller, efter udtalelse fra

Europa-Kommissionen, med henvisning til andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige

samfundsinteresser.”

§ 7:

I forbindelse med administrationen af bestemmelserne om generel beskyttelse af visse arter

(direktivets artikel 12) er det afgørende, at fortolkningerne vedr. økologisk funktionalitet og brugen

af afværgeforanstaltninger jf. ”Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning

og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter” side

44 – 46, tages med når der træffes beslutninger efter § 7.

§ 8:

Bestemmelsen implementerer art. 16, og teksten er til en vis grad kopieret fra direktivet.

§ 8, stk. 1, nr. 4, er en direkte kopi og mangler tilpasning af ordlyden til den øvrige tekst i

bekendtgørelsen: ”genopretning af” skal ændres til ”genoprette”, ”genudsætning af” til ”genudsætte”

og ”opdræt” til ”opdrætte”.

Med venlig hilsen

Karen Post

Chefkonsulent

Vand og Natur

D +45 33 39 46 52

M + 45 22 99 84 83

E [email protected]

Til

Erhvervsstyrelsen

[email protected]; [email protected].

Omø, den 24.august 2016

Høringssvar

vedrørende udkast til

Bekendtgørelse om administration af planloven i

forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter

Sammenslutningen af Danske Småøer har følgende bemærkning til bekendtgørelsen:

For Sammenslutningen af Danske Småøer er det vigtigt at værne om naturen og de

foranstaltninger, der er oprettet for at beskytte den. Samtidig er det vigtigt at småøerne,

der er begrænsede i deres muligheder for at ændre beliggenhed af bygninger mm., ikke

fastlåses i forhold til udvikling i forbindelse med eksempelvis udstykning, opførelse af ny

bebyggelse eller ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede

arealer.

Småøerne har i kraft af deres lidenhed den udfordring, at man ikke bare kan flytte et

givent byggeprojekt 5-10 km væk.

Flere af småøerne er enten helt eller delvist omfattede af Natura 2000 og/eller Ramsar

ordningen. Sammenslutningen af Danske Småøer mener derfor, at der i denne

bekendtgørelse bør indføres en særlig mulighed for småøer således, at der ses

lempeligere på at få tilkendt dispensation/få mulighed for at fravige reglerne i

bekendtgørelsen. En lignende særlig dispensationsmulighed er indskrevet i

Naturbeskyttelsesloven vedrørende strandbeskyttelseslinjen.

Sammenslutningen af Danske Småøer mener, at man for småøernes vedkommende bør

kunne tage stilling fra sag til sag, om der kan tilkendes dispensation – uden at det bør

danne præcedens for de øvrige øer.

Sammenslutningen af Danske Småøer mener således,

at der bør tilføjes afsnittet om

fravigelser,

§6, et tillæg der vedrører et særlig hensyn til småøerne, hvor der åbnes

for mulighed for fravigelse.

Med venlig hilsen

Dorthe Winther

Formand

Sammenslutningen af Danske Småøer

Hov Agre 8

Omø

4230 Skælskør

Sammenslutningen af Danske Småøer

www.danske-smaaoer.dk

Strynø Brovej 12, Strynø, 5900 Rudkøbing. Tlf: 62 51 39 93.

[email protected]

Emne:

VS: Høring om bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter

Fra:

Keld Høgh [mailto:[email protected]]

Sendt:

8. august 2016 10:57

Til:

Planloven; Louise Homøe

Emne:

SV: Høring om bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af

visse arter

CO-industri har følgende bemærkninger til bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter:

§ 4, stk 5

Ændres til: Planmyndigheden

sørger for, at offentligheden inddrages, inden der træffes afgørelse i sagen.

Begrundelse: Der bør under alle forhold tilstræbes inddragelse af offentligheden i så væsentlige overvejelser.

§ 6, stk 1

Ændres til: Planmyndigheden kan fravige § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2, 2. pkt., når der foreligger

dokumentation for

bydende nødvendige hensyn til

væsentlige samfundsinteresser, herunder af social

økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning.

Begrundelse: For at tydeliggøre kravene til fravigelser tilføjes, at der skal foreligge dokumentation for væsentlige samfundsinteresser. Med

den foreslåede ændring om social og økonomisk art, bringes ordlyden i overensstemmelse med § 8, stk 1, litra 3.

§ 8, stk 1

Ændres til: Planmyndigheden kan fravige § 7, hvis der er

dokumentation for, at

der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, og hvis

fravigelsen ikke hindrer…….

Begrundelse: For at tydeliggøre kravene til fravigelser tilføjes, at der skal foreligge dokumentation for, at der ikke findes et tilfredsstillende

alternativ.

CO-industri skal anmode om Erhvervsstyrelsens bemærkninger til ovennævnte.

Med venlig hilsen

Keld Høgh

Miljøkonsulent

CO-industri

Molestien 7, 3.

2450 København SV

Telefon dir.: +45 33 63 80 27

Telefon: +45 33 63 80 00

[email protected]

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Opfølgningsflag:

Flagstatus:

Vedrørende

Lars Kaalund <[email protected]>

30. august 2016 13:29

Louise Homøe; Planloven

Lars Kaalund

Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder

Opfølgning

Afmærket

Høring vedrørende udkast til Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt

beskyttelse af visse arter

KL hilser bekendtgørelsesudkastet, som ligger tæt op ad fortolkningen af de hidtidige regler, velkommen. Det haster med en bekendtgørelse,

da det nuværende tomrum er problematisk, da kommunerne på den ene side skal følge dansk lovgivning og EU domstolen på den anden side

har afgjort at Habitatdirektivet har direkte retsvirkning.

KL har bemærket at der er sket en ændring i teksten, og det kan betyder en øget arbejdsbyrde ved kommunerne, i forbindelse

medforberedelsen og vurderingen af planerne.

Gammel tekst:

Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller

godkendelse til det ansøgte.

Ny tekst:

Viser vurderingen, at det ikke kan udelukkes, at projektet kan skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan planen ikke vedtages.

KL har ikke kendskab til baggrunden for denne ændringen, men ser frem til at drøfte konsekvenserne i forbindelse med en økonomiske

høring.

Med venlig hilsen

Lars Kaalund

Chefkonsulent

Teknik og Miljø

KL Logo

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København

+45 3370 3753

[email protected]

+45 3370 3370

kl.dk

Emne:

VS: Høring om bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter

Fra:

Camilla Nielsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

3. august 2016 13:44

Til:

Louise Homøe; Planloven

Emne:

SV: Høring om bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af

visse arter

Hej Louise

Struer Kommune har ingen bemærkninger til udkastet til bekendtgørelsen udover, at der ikke er noget som hedder § 4, stk. 2, 2 pkt…….

cid:[email protected]

Venlig hilsen

Camilla Nielsen

Biolog

Direkte: 96848438

e-mail:

[email protected]

STRUER KOMMUNE

"OVERIMPLEMENTERING" AF HABITATDIREKTIVET I DANSK RET I FORHOLD

TIL DANSK AKVAKULTUR

1.1

INDLEDNING

Dansk Akvakultur har anmodet os om (i) at undersøge implementeringen af habi-

tatdirektivet (92/43 EØF) i dansk ret, særligt i relation til anvendelsen af Habitatdi-

rektivet i enkeltsager i forhold til Dansk Akvakulturs medlemmer, og (ii) på den

baggrund at vurdere, om der er en sket en overimplementering af direktivets be-

stemmelser.

Vi er i den forbindelse blevet anmodet om at undersøge og vurdere, om der i Na-

tur- og Miljøklagenævnets nyere praksis, der angår Dansk Akvakulturs medlem-

mer, foreligger tilfælde, som afspejler en mere restriktiv praksis i forhold til, hvad

habitatdirektivet og EU-Domstolens praksis umiddelbart tilsiger.

ADVOKATFIRMA

WWW.KROMANNREUMERT.COM

CVR-NR. DK 62 60 67 11

ANSVARLIG PARTNER

KIM TRENSKOW

1.2

Vores undersøgelse og vurdering er centreret omkring tre problemstillinger:



Natur- og Miljøklagenævnets anvendelse af væsentlighedskriteriet, jf. af-

snit 3.2 og 5.2

Natur- og Miljøklagenævnets anvendelse af begrebet "skade", jf. afsnit

3.3 og 4 og 5.3

Natur- og Miljøklagenævnets anvendelse af forsigtighedsprincippet, jf.

afsnit 3.4 og 5.3

1. JULI 2016

SAGSNR. 1038416 MTG/MTG

DOK. NR. 46708958-8

Vores undersøgelse og vurdering har alene omfattet den foreliggende og tilgæn-

gelige nævnspraksis vedrørende havbrug og/eller dambrug og omfatter alene den

praksis, der angår anvendelsen af direktivets artikel 6 (3).

1.3

Punkt 2 indeholder vores konklusion.

I punkt 3 redegøres der kort for den EU retlige ramme.

Punkt 4 indeholder en kort oversigt over den danske implementering af habitatdi-

rektivet.

I punkt 5 gengives og vurderes Natur- og Miljøklagenævnets praksis i relation til

de for undersøgelsen relevante problemstillinger i lyset af udvalgte sager.

KONKLUSION

Der findes tilfælde fra Natur- og Miljøklagenævnets praksis på området, der umiddelbart forekommer mere

restriktive, end direktivet og EU-Domstolens retspraksis tilsiger.

Der foreligger således et eksempel på, at nævnet helt har bortset fra væsentlighedskravet i relation til vurde-

ringen af, om udarbejdelse af en konsekvensvurdering er nødvendig.

Natur- og Miljøklagenævnet har endvidere i enkelte afgørelser lagt til grund, at enhver påvirkning eller risiko

for påvirkning af et Natura 2000-område medfører, at der skal gives afslag på det pågældende projekt eller

den pågældende plan, og at det for meddelelse af en tilladelse til et konkret projekt er nødvendigt, at det kan

udelukkes, at projektet vil kunne medføre skade på et Natura 2000-område.

I den forbindelse er det vores vurdering, at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser i enkelte sager indebærer

en anvendelse af forsigtighedsprincippet, som er mere vidtgående, end EU-Domstolens praksis tilsiger.

3.1

3.1.1

DEN EU-RETLIGE RAMME

Habitatdirektivets artikel 6 (3)

Den centrale bestemmelse i habitatdirektivets artikel 6 (3) er sålydende:

3 . Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvalt-

ning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet

væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætnin-

gerne for denne. På baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på lokaliteten, og med

forbehold af stk. 4, giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et

projekt, når de har sikret sig, at den / det ikke skader lokalitetens integritet, og når de — hvis det anses

for nødvendigt — har hørt offentligheden.

3.1.2

Det følger af artikel 6 (3), at der (i) skal foretages en konsekvensvurdering, hvis en plan eller et projekt kan

påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. også Habitatbekendtgørelsens §§ 6, stk. 1, og 7, stk. 1, og (ii) at

der efter udarbejdelse af en eventuel konsekvensvurdering kun kan gives tilladelse til det ansøgte projekt, hvis

projektet ikke skader "lokalitetens integritet".

Særligt om væsentlighedskravet i relation til den foreløbige vurdering (screening)

I henhold til artikel 6 (3) er det afgørende kriterium for, om der i forbindelse med et konkret projekt skal foreta-

ges en egentlig konsekvensvurdering, om det konkrete projekt - i forbindelse med andre planer eller projekter

- kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.

Hvis det på baggrund af den foreløbige vurdering/screening kan afvises, at en plan eller et projekt i sig selv

eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, kan godken-

delse, tilladelse eller dispensation gives uden forudgående udarbejdelse af en konsekvensvurdering.

3.2

3.2.1

3.2.2

KØBENHAVN

SUNDKROGSGADE 5

DK-2100 KØBENHAVN Ø

AARHUS

RÅDHUSPLADSEN 3

DK-8000 ÅRHUS C

LONDON

65 ST. PAUL'S CHURCHYARD

LONDON EC4M 8AB

SIDE

3.2.3

I Europa-Kommissionens vejledning om forvaltningen af Natura 2000-områder side 31 er der anført følgende

om fortolkningen af det centrale væsentlighedskrav:

"Hvad

der skal forstås som en "væsentlig" påvirkning, kan ikke afgøres efter eget skøn. For det første

anvender direktivet udtrykket i en objektiv sammenhæng (dvs. det beskrives ikke på en måde, der tilla-

der skønsmæssig fortolkning). For det andet er en ensartet forståelse af, hvad der menes med "væsent-

lig", en nødvendig forudsætning for, at Natura 2000 kan fungere som et sammenhængende net.

Udtrykket "væsentlig" skal fortolkes objektivt, men skal samtidig ses i sammenhæng med de særlige

træk og miljøforhold, der gør sig gældende for det pågældende område. I denne sammenhæng kan be-

varingsmålsætningerne for et område såvel som tidligere eller grundlæggende oplysninger om området

være vigtige for en mere nøjagtig identifikation af faktorer, der har betydning for bevaring af området.

Nogle af disse oplysninger findes i de data, der ligger til grund for udvælgelsen af området i henhold til

direktivets artikel 4 (se afsnit 4.5.3). Medlemsstaterne har måske også adgang til detaljerede bevarings-

orienterede forvaltningsplaner for området, som beskriver de forskellige grader af "følsomhed" i det på-

gældende område.

På denne baggrund er det klart, at hvad der kan påvirke et område væsentligt, ikke nødvendigvis har

samme virkninger for et andet område.

Begrebet "væsentlig" skal fortolkes objektivt. Samtidig bør påvirkningens betydning vurderes i relation til

de særlige træk og miljøforhold, der gør sig gældende for det område, som berøres af en plan eller et

projekt, idet der navnlig tages hensyn til bevaringsmålsætningerne for området."

3.2.4

EU-Domstolen har i overensstemmelse hermed i C-127/02 ("Hjertemuslingedommen") fastslået, at væsentlig-

hedskriteriet hænger nøje sammen med risikoen for skade på områdets bevaringsmålsætning:

"46. Som det fremgår af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, første punktum, sammenholdt med tiende be-

tragtning til direktivet, hænger væsentligheden af den virkning, som en plan eller et projekt, der ikke er

direkte forbundet med eller nødvendig for lokalitetens forvaltning, har på en lokalitet, sammen med be-

varingsmålsætningen for lokaliteten.

47. Når en sådan plan eller et sådant projekt ikke risikerer at skade bevaringsmålsætningen for en lokali-

tet, selvom den/det har en virkning derpå, kan planen eller projektet ikke anses for at kunne påvirke den

omhandlede lokalitet væsentligt.

48. Når en sådan plan eller et sådant projekt omvendt risikerer at skade bevaringsmålsætningen for den

omhandlede lokalitet, skal planen eller projektet nødvendigvis anses for at kunne påvirke lokaliteten væ-

sentligt. I forbindelse med bedømmelsen af de forventede virkninger, der er forbundet med planen eller

projektet, skal væsentligheden af virkningerne, som nærmere anført af Kommissionen, bl.a. fastlægges i

lyset af den i planen eller projektet omhandlede lokalitets særlige kendetegn og miljømæssige vilkår.

49. Følgelig skal spørgsmål 3 b) besvares med, at det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, første

punktum, at når en plan eller et projekt, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendig for en lokali-

tets forvaltning, risikerer at skade bevaringsmålsætningen for lokaliteten, skal planen eller projektet an-

ses for at kunne påvirke denne lokalitet væsentligt. Bedømmelsen af nævnte risiko skal foretages i lyset

KØBENHAVN

SUNDKROGSGADE 5

DK-2100 KØBENHAVN Ø

AARHUS

RÅDHUSPLADSEN 3

DK-8000 ÅRHUS C

LONDON

65 ST. PAUL'S CHURCHYARD

LONDON EC4M 8AB

SIDE

af den i en sådan plan eller et sådant projekt omhandlet lokalitets særlige kendetegn og miljømæssige

vilkår."

3.3

3.3.1

Særligt om kriteriet for meddelelse af tilladelse på grundlag af en konsekvensvurdering

Artikel 6 (3) opstiller et materielt beslutningskriterium, hvorefter der kun kan gives tilladelse til en plan eller et

projekt, når den/det ikke skader "lokalitetens integritet".

I Europa-Kommissionens vejledning om forvaltningen af Natura 2000-områder side 38 er begrebet "lokalite-

tens integritet" blandt andet beskrevet således (med mine understregninger):

"Hvad

angår begrebet "integritet", skal det forstås som en kvalitet eller en tilstand, der indebærer helhed

eller fuldstændighed. I en dynamisk økologisk sammenhæng kan ordet også forstås som modstands-

dygtighed og evne til udvikling i retning af en gunstig bevaringsstatus.

Som en nyttig definition på "lokalitetens integritet" kan nævnes "sammenhængen i lokalitetens økologi-

ske struktur og funktion for hele arealets vedkommende eller de naturtyper, kombinationer af naturtyper

og/eller artsbestande, for hvilke lokaliteten er eller vil blive klassificeret".

Et område kan beskrives som havende en høj grad af integritet, hvis områdets potentiale for at opfylde

bevaringsmålsætningerne er realiseret, hvis dets evne til regenerering og fornyelse under dynamiske

vilkår er bevaret, og hvis der kun kræves et mindstemål af forvaltningsforanstaltninger til støtte herfor.

Ved bedømmelsen af "lokalitetens integritet" skal der derfor tages hensyn til mange faktorer, herunder

muligheden for, at virkningerne kan optræde på kort, mellemlang og lang sigt.

Et områdes integritet omfatter områdets økologiske funktioner. Når det afgøres, om et område påvirkes

negativt, skal der kun tages hensyn til bevaringsmålsætningerne for området."

3.3.3

EU-Domstolen har i flere afgørelser også fastslået/uddybet det relevante kriterium, eksempelvis i C-258/11

(Sweetmann) præmis 38-40:

"38.

I denne sammenhæng har Domstolen allerede fastslået, at bestemmelserne i habitatdirektivet har til

formål, at medlemsstaterne træffer passende beskyttelsesforanstaltninger for at kunne opretholde de

økologiske kendetegn i de lokaliteter, hvor der forefindes naturtyper

(…).

39. Følgelig kan det deraf sluttes, at den omstændighed, at en lokalitets integritet som naturtype ikke

skades i den forstand, hvori begrebet anvendes i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, andet punktum, for-

udsætter, at lokaliteten opretholdes i en gunstig bevaringsstatus, hvilket indebærer, således som gene-

raladvokaten har anført i punkt 54-56 i forslaget til afgørelse, en varig opretholdelse af de grundlæg-

gende kendetegn ved den berørte lokalitet, der er knyttet til tilstedeværelsen af en naturtype, hvis beva-

ringsmålsætning har medført, at lokaliteten er blevet udpeget til at blive opført på listen over lokaliteter af

fællesskabsbetydning som omhandlet i direktivet."

3.3.2

KØBENHAVN

SUNDKROGSGADE 5

DK-2100 KØBENHAVN Ø

AARHUS

RÅDHUSPLADSEN 3

DK-8000 ÅRHUS C

LONDON

65 ST. PAUL'S CHURCHYARD

LONDON EC4M 8AB

SIDE

3.3.4

I Hjertemuslingedommen anførte EU-Domstolen på tilsvarende vis følgende om dette spørgsmål:

"55.

Vedrørende spørgsmålet om, under hvilke betingelser, der kan gives tilladelse til en aktivitet som

mekanisk fiskeri efter hjertemuslinger, bemærkes, at under hensyn til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3,

og til besvarelsen af det første spørgsmål, påhviler det de kompetente nationale myndigheder først at

tillade en plan eller et projekt, når de ud fra konklusionen på vurderingen af en sådan plan eller et sådant

projekts virkninger på den omhandlede lokalitet har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integri-

tet.

56. Følgelig kan der kun gives tilladelse til den omhandlede plan eller det omhandlede projekt på betin-

gelse af, at de kompetente nationale myndigheder har opnået vished for, at planen eller projektet ikke

har skadelige virkninger for den omhandlede lokalitets integritet.

57. Ligeledes skal den kompetente myndighed afvise at give tilladelse hertil, såfremt der er usikkerhed

om, hvorvidt der er skadelige virkninger for lokalitetens integritet forbundet med den påtænkte plan eller

det påtænkte projekt."

3.3.5

Det er således efter EU-Domstolens praksis afgørende, om der kan ske skade på områdets integritet/beva-

ringsmålsætning for området. Meddelelse af en tilladelse til et ansøgt projekt forudsætter således, at det uden

rimelig tvivl kan dokumenteres, at der ikke vil ske skade på lokalitetens integritet set i forhold til lokalitetens

bevaringsmålsætning.

Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at der ikke må ske skade på et habitatområde, så længe det ikke

skader områdets integritet. Det samme vil gælde for skade på andre områder, som ikke kan anses for en prio-

riteret naturtype, jf. blandt andet C-258/11 (Sweetmann) præmis 45-46.

Særligt om anvendelsen og rækkevidden af forsigtighedsprincippet

Peter Pagh har i artiklen

Forsigtighedsprincippet - fra luftighed til hard law

bragt i U 2003B.153 beskrevet pro-

blematikkerne ved forsigtighedsprincippets anvendelse i dansk ret således (med mine understregninger):

"Problemet

opstår i to forskellige sammenhænge. For det første når der på grundlag af forsigtighedsprin-

cippet udstedes generelle regler, og for det andet, når en myndighed ved en forvaltningsakt konkret gri-

ber ind med henvisning til forsigtighedsprincippet. Berører de generelle regler eller forvaltningsakten EU-

regler, må det formentlig forudsættes, at forsigtighedsprincippet anvendes i overensstemmelse med det

anførte paradigme. Omsat til praktiske konsekvenser kan en myndighed derfor kun påberåbe sig forsig-

tighedsprincippet ved en senere retlig prøvelse, hvis myndigheden godtgør, at de anførte betingelser for

at anvende princippet er opfyldt. Myndigheden skal derfor kunne fremlægge den risikovurdering, der

dannede grundlag for indgrebet. Hertil kræves dels en angivelse af den acceptable risiko, dels at de vi-

denskabelige data, der dannede grundlag for beslutningen, var så udtømmende som muligt. Endelig

kræves, at der er sket en forudgående cost/benefit-vurdering og iværksat supplerende videnskabelige

undersøgelser. Er disse betingelser omvendt opfyldt, bevirker det en lempelse af proportionalitetstesten,

hvorimod det ikke lemper legalitetskravet. Både med og uden forsigtighedsprincippet skal et indgreb

have hjemmel."

3.3.6

3.4

3.4.1

KØBENHAVN

SUNDKROGSGADE 5

DK-2100 KØBENHAVN Ø

AARHUS

RÅDHUSPLADSEN 3

DK-8000 ÅRHUS C

LONDON

65 ST. PAUL'S CHURCHYARD

LONDON EC4M 8AB

SIDE

Peter Pagh har i samme artikel sammenfattet EU-Domstolens krav til anvendelsen af forsigtighedsprincippet

således:

"De

nyere domme viser, at brug af forsigtighedsprincippet både stiller krav til fremgangsmåde og videns-

grundlag. Den første fase, risikovurderingen, omfatter tre led, dels en identificering af risici, dels en stil-

ling til acceptabelt risikoniveau og endelig en videnskabelig vurdering af risici, der skal være så udtøm-

mende som muligt. I anden fases risikostyring stilles ligeledes krav om, at de valgte forholdsregler er

funderet i videnskabelig viden så udtømmende som muligt, hvilket suppleres af to krav til fremgangsmå-

den. Dels skal de valgte indgreb være baseret på en cost-benefit-vurdering, dels skal der følges op med

supplerende undersøgelser. Dette udelukker ikke hasteforanstaltninger, hvor det videnskabelige oplys-

ningsgrundlag grundet omstændighederne er begrænset, men det synes også i disse tilfælde forudsat,

at der er videnskabelige data, og at den anførte fremgangsmåde er fulgt."

3.4.2

I Hjertemuslingedommen, der generelt udlægges som en skærpelse af EU-Domstolens hidtidige praksis, ud-

talte domstolen følgende om anvendelsen af forsigtighedsprincippet i relation til artikel 6 (3) vurderingen:

"57. Ligeledes skal den kompetente myndighed afvise at give tilladelse hertil, såfremt der er usikkerhed

om, hvorvidt der er skadelige virkninger for lokalitetens integritet forbundet med den påtænkte plan

eller det påtænkte projekt.

58. Det skal i den sammenhæng fastslås, at forsigtighedsprincippet er indeholdt i det kriterium for at

opnå tilladelse, der er fastsat i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, andet punktum (jf. dom af 5.5.1998,

sag C-157/96, National Farmers' Union m.fl., Sml. I, s. 2211, præmis 63), og kriteriet giver mulighed for

effektivt at forebygge beskadigelser af beskyttede lokaliteters integritet, der skyldes påtænkte planer

eller projekter. Et kriterium for at opnå tilladelse, der var mindre strengt end det her omhandlede, ville

ikke ligeså effektivt kunne sikre realiseringen af målsætningen om beskyttelse af de lokaliteter, som

bestemmelsen vedrører.

59. Ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, giver de kompetente nationale myndigheder således kun

tilladelse til en aktivitet som mekanisk fiskeri efter hjertemuslinger på betingelse af, at de, ud fra konklu-

sionen på vurderingen af denne aktivitets virkninger på den omhandlede lokalitet under hensyn til be-

varingsmålsætningen for denne, har opnået vished for, at aktiviteten ikke har skadelige virkninger for

denne lokalitets integritet. Dette er tilfældet, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig

tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger…"

3.4.3

Den retningsgivende praksis fra EU-Domstolen om dette spørgsmål omfatter derudover blandt andet EU-

Domstolens afgørelser i sagerne C-258/11 (Sweetmann), C-399/14 (Grüne

Liga Sachsen)

og C-521/12 (T.C.

Briels),

I C-521/12 (T.C.

Briels)

er det således anført om forsigtighedsprincippet, at:

"26.

Der skal således for det første henvises til, at myndigheden skal afvise at give tilladelse til en plan

eller et projekt, når der er usikkerhed om, hvorvidt der vil være virkninger, der skader den pågældende

lokalitets integritet, idet det kriterium for at give tilladelse, der er fastsat i habitatdirektivets artikel 6, stk.

KØBENHAVN

SUNDKROGSGADE 5

DK-2100 KØBENHAVN Ø

AARHUS

RÅDHUSPLADSEN 3

DK-8000 ÅRHUS C

LONDON

65 ST. PAUL'S CHURCHYARD

LONDON EC4M 8AB

SIDE

3, andet punktum, integrerer forsigtighedsprincippet og gør det muligt effektivt at forebygge, at beskyt-

tede lokaliteters integritet skades som følge af påtænkte planer eller projekter.

(…).

28. Anvendelsen af forsigtighedsprincippet i forbindelse med gennemførelsen af habitatdirektivets artikel

6, stk. 3, kræver derfor af den kompetente nationale myndighed, at den vurderer projektets virkninger på

den omhandlede Natura 2000-lokalitet i betragtning af bevaringsmålsætningen for denne lokalitet og

under hensyntagen til de beskyttelsesforanstaltninger, som er integreret i det pågældende projekt, med

henblik på at undgå eller reducere eventuelle skadelige virkninger, der direkte er forårsaget af dette, for

at sikre, at det ikke skader den nævnte lokalitets integritet."

I C-399/14 (Grüne

Liga Sachsen)

har EU-Domstolen i præmisserne uddybet rammerne for anvendelsen af

forsigtighedsprincippet således:

"48.

Indledningsvis bemærkes, at habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, integrerer forsigtighedsprincippet og

gør det muligt effektivt at forebygge, at beskyttede lokaliteters integritet skades som følge af påtænkte

planer eller projekter. Et mindre strengt kriterium for at give tilladelse ville ikke lige så effektivt kunne

sikre realiseringen af målsætningen om beskyttelse af de lokaliteter, som bestemmelsen vedrører (dom

Briels m.fl., C-521/12,

49. Ifølge fast retspraksis indebærer den passende vurdering af en plans eller et projekts indvirkninger

på den pågældende lokalitet, som skal være foretaget i henhold til den nævnte artikel 6, stk. 3, at alle de

aspekter af den omhandlede plan eller det omhandlede projekt, som i sig selv eller i forbindelse med

andre planer eller projekter kan påvirke bevaringsmålsætningen for denne lokalitet, skal identificeres

under hensyn til den bedste videnskabelige viden på området

(…).

50. Vurderingen i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, må ikke medføre lakuner og skal inde-

holde fuldstændige, præcise og endelige konstateringer og konklusioner, der kan fjerne enhver rimelig

videnskabelig tvivl for så vidt angår virkningerne af de arbejder, som var påtænkt i den pågældende be-

skyttede lokalitet (dom Briels m.fl., C-521/12, EU:C:2014:330, præmis 27)."

I EU-Domstolens afgørelse i sagen C-258/11 (Sweetmann) præmis 44 er det om anvendelsen af forsigtig-

hedsprincippet tilsvarende anført, at "den

ikke må medføre lakuner, og den skal indeholde fuldstændige, præ-

cise og endelige konstateringer og konklusioner, der kan fjerne enhver rimelig videnskabelig tvivl for så vidt

angår virkningerne af de arbejder, der er påtænkt i den berørte beskyttede lokalitet."

3.4.4

Det centrale kriterium i henhold til EU-Domstolens praksis er således, at det ud fra et videnskabeligt syns-

punkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at projektet ikke vil medføre skade på lokalitetens integritet set i forhold til

bevaringsmålsætningen herfor.

Det betyder, at enhver skadelig virkning ikke fuldstændigt skal kunne udelukkes.

KØBENHAVN

SUNDKROGSGADE 5

DK-2100 KØBENHAVN Ø

AARHUS

RÅDHUSPLADSEN 3

DK-8000 ÅRHUS C

LONDON

65 ST. PAUL'S CHURCHYARD

LONDON EC4M 8AB

SIDE

4.1

DEN DANSKE IMPLEMENTERING AF HABITATDIREKTIVET

Habitatdirektivets artikel 6 (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992) er implementeret i dansk ret ved habi-

tatbekendtgørelsens § 6.

Habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1 og stk. 2 er sålydende:

§ 6. Før der træffes afgørelse i medfør af de bestemmelser, der er nævnt i § 7, skal der foretages en

vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Na-

tura 2000-område væsentligt. De projekter, der omfattes af kravet om vurdering, er projekter som ikke

direkte er forbundet med eller nødvendige for Natura 2000-områdets forvaltning.

Stk. 2. Hvis myndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der

foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hen-

syn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det

internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godken-

delse til det ansøgte.

4.2

Det kan ved en sammenlignende læsning af henholdsvis habitatdirektivet og habitatbekendtgørelsen konsta-

teres, at den danske implementering ikke er sprogligt overensstemmende med habitatdirektivet. Dette skyl-

des, at begrebet "lokalitetens integritet" ikke ses gentaget i habitatbekendtgørelsen. Det er efter habitatbe-

kendtgørelsen derimod afgørende, om projektet

vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde,

jf. be-

kendtgørelsens § 6, stk. 2.

Denne forskel kan muligvis have betydning for danske myndigheders anvendelse og forvaltning af reglerne.

5.1

NATUR- OG MILJØKLAGENÆVNETS PRAKSIS

Indledning

Gennemførelsen af habitatdirektivets artikel 6 (3) i dansk ret forudsætter, at den danske administration af reg-

lerne som implementeret ved habitatbekendtgørelsen fortolkes og anvendes i overensstemmelse med EU-

Domstolens fortolkning og anvendelse af reglerne.

Det skal også sammenholdes med, at det i C-127/02 (Waddenzee) blev fastslået, at artikel 6 (3) har direkte

effekt.

5.2

5.2.1

Natur- og Miljøklagenævnets anvendelse af væsentlighedskriteriet

Det følger af både habitatdirektivets artikel 6 (3) og habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2, at alene væsentlige

påvirkninger af et Natura 2000-områder skal udløse krav om en konsekvensvurdering.

Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 188 af 26/02/2016

KØBENHAVN

SUNDKROGSGADE 5

DK-2100 KØBENHAVN Ø

AARHUS

RÅDHUSPLADSEN 3

DK-8000 ÅRHUS C

LONDON

65 ST. PAUL'S CHURCHYARD

LONDON EC4M 8AB

SIDE

5.2.2

Miljøklagenævnets afgørelse af den 29. marts 2011 vedrørende Kongsnæs Havbrug (optrykt i MAD

2010.614MKN) synes at angå en situation, hvor reglerne blev anvendt uden iagttagelse af væsentlighedskrite-

riet.

Det daværende Storstrøms Amt havde i sagen givet tilladelse til et havbrug til en forøget kvælstofudledning fra

15,9 til 17,0 tons. Havbruget var beliggende i Grønsund nær et Natura 2000-område. Den forøgede kvælstof-

udledning ville udgøre 1 ‰ af nettotransporten af totalkvælstof i overfladevandet gennem Grønsund.

Denne forøgelse accepterede Miljøklagenævnet imidlertid ikke og ændrede dermed tilladelsen med blandt

andet det vilkår, at der alene blevet tilladt en kvælstofudledning i det hidtidige niveau (dvs. 15,9 tons). Miljøkla-

genævnet begrundede blandt andet sit resultat således:

"Det

fremgår af amtets VVM-screening af ansøgningen om en udvidelse af Kongsnæs, at den med tilla-

delsen øgede kvælstofudledning på 1,1 ton i havbrugets produktionsperiode udgør 1 ‰ i forhold til net-

totransporten af totalkvælstof i overfladevandet gennem Grønsund, samt at det er meget lidt sandsynligt,

at der i produktionsperioden sker en nævneværdig transport af kvælstof fra havbruget på tværs af sun-

det og ind mod det tilstødende Natura 2000-område.

I det foreliggende tilfælde må flertallet imidlertid konstatere, at målsætningen for det meget nærtliggende

internationale beskyttelsesområde ikke er opfyldt, samt at årsagen hertil netop er den type næringssalt-

forurening, som ansøgningen omhandler. I forbindelse med behandling efter miljøbeskyttelsesloven af

en udvidelse af udledningerne fra en så stor lokal punktkilde, som havbruget udgør, bør den mulige på-

virkning fra både projektet i sig selv og i forbindelse med andre (eksisterende) projekter vurderes på

baggrund af en egentlig dokumentation af konkrete forhold. Før der gives tilladelse til en udvidelse bør

der således foreligge undersøgelser som viser, at det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig

tvivl kan fastslås, at projektet ikke har skadelig virkning på det internationale naturbeskyttelsesområdes

integritet.

Uanset at strømretningen er langs kysten, må det efter flertallets opfattelse dog forudses, at der stedvis

opstår strømlæ med afbøjninger af næringssaltholdigt vand fra havbruget ind mod det internationale na-

turbeskyttelsesområde, eller at særlige vindforhold kan give afdrift af vandstrømme ind mod kysten.

(…)

Flertallet finder, at en øgning af rammen for kvælstof fra Kongsnæs Havbrug - der har vækstburene pla-

ceret relativt kystnært og kun 58 meter fra afgrænsningen af det internationale naturbeskyttelsesområde

- kan give anledning til, at forekomsten i beskyttelsesområdet af ovennævnte forureningsindikatorer

fremmes.

(…)

Det kan således ikke uden rimelig tvivl fastslås, at enhver yderligere tilførsel af næringssalte ikke vil på-

virke opretholdelsen af en gunstig bevaringsstatus for de beskyttede naturtyper negativt. Flertallet finder

derfor ikke, at der kan meddeles tilladelse til en øgning af udledningen af næringssalte fra Kongsnæs

Havbrug på det foreliggende grundlag. Flertallet finder herefter, at tilladelsens vilkår bør ændres såle-

des, at udledningen af næringssalte fra havbruget pr. kalenderår ikke øges i forhold til det hidtidige ni-

veau på 15,9 ton kvælstof og 1,7 ton fosfor."

KØBENHAVN

SUNDKROGSGADE 5

DK-2100 KØBENHAVN Ø

AARHUS

RÅDHUSPLADSEN 3

DK-8000 ÅRHUS C

LONDON

65 ST. PAUL'S CHURCHYARD

LONDON EC4M 8AB

SIDE

Forud for Miljøklagenævnets behandling af sagen havde det daværende Naturklagenævn i samme sag taget

stilling til amtets afgørelse om, at projektet ikke var VVM-pligtigt: I den sag anførte Naturklagenævnet bl.a.

følgende:

"Habitatreglerne gælder ved siden af VVM-reglerne og angiver en særlig målrettet og skærpet vurde-

ring, når der er tale om risiko for påvirkning af et habitatområde. Ved VVM-screeningen, der bl.a. skal

forholde sig til den påvirkning af habitatområdet, som den øgede udledning medfører, skal der derfor

tages hensyn til habitatreglerne. Hvis amtet ikke kan udelukke, at projektet vil påvirke den udpegede

lokalitetsgunstige bevaringsstatus væsentligt, er der således i VVM-reglernes forstand tale om, at pro-

jektet må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, hvilket ifølge samlebekendtgørelsens §

3, stk. 2, udløser krav om VVM-undersøgelse.

Naturklagenævnet tager ved sagens vurdering i relation til habitatreglerne udgangspunkt i, at det ikke i

forbindelse med en screening kan kræves, at der foretages en undersøgelse i relation til alle de fakto-

rer, der kan indgå i en proces. Vurderingerne af de konkrete forhold må baseres på almen kendt viden

om de pågældende forhold og beslægtede sager. En dyberegående undersøgelse skal foretages, når

der er konkrete, faktuelle indikationer for risiko.

Storstrøms Amt har vurderet projektet på baggrund af eksisterende viden om miljøtilstanden i de om-

handlede beskyttede havområder og ud fra kendskab til de pågældende beskyttede arter. Amtet har

herved vurderet, at udledningen ikke vil indebære en væsentlig påvirkning af de arter og naturtyper,

som indgår i udpegningsgrundlaget for naturbeskyttelsesområdet.

På baggrund af ovenstående er det Naturklagenævnets opfattelse, at Storstrøms Amt ud fra kriterierne

i samlebekendtgørelsens bilag 3, har foretaget en faglig vurdering af det ansøgte projekts indvirkning

på miljøet, der opfylder samlebekendtgørelsens krav. Amtet har i den forbindelse samtidig redegjort

for, at merbelastningen som følge af udvidelsen i henhold til habitatdirektivet ikke er væsentlig. Natur-

klagenævnet finder ikke anledning til at betvivle, at de foretagne undersøgelser og vurderinger, som

amtet har lagt til grund ved afgørelsen, er tilstrækkelige også i relation til habitatreglerne.

Naturklagenævnet finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte amtets faglige vurdering af ændrin-

gen og dermed heller ikke amtets afgørelse om, at projektet ikke er VVM-pligtigt.

Der kan på denne baggrund ikke gives medhold i klagen, og Storstrøms Amts screeningsafgørelse af

3. april 2005 står derfor ved magt."

Miljøklagenævnets afgørelse i sagen afspejler, at nævnet helt har bortset fra væsentlighedskravet i relation til

vurderingen af sagen.

Denne undladelse forekommer at være udslagsgivende for nævnets afgørelse i sagen, der tillige var i mod-

strid med Naturklagenævnets forudgående vurdering af det samme spørgsmål.

Såfremt nævnet havde anvendt væsentlighedskriteriet i overensstemmelse med direktivets bestemmelser og

EU-Domstolens praksis, ville nævnet overvejende sandsynligt være nået frem til, at projektet ikke ville eller

KØBENHAVN

SUNDKROGSGADE 5

DK-2100 KØBENHAVN Ø

AARHUS

RÅDHUSPLADSEN 3

DK-8000 ÅRHUS C

LONDON

65 ST. PAUL'S CHURCHYARD

LONDON EC4M 8AB

SIDE

kunne indebære nogen væsentlig påvirkning af lokalitetens integritet/bevaringsmålsætning henset til merud-

ledningens bagatelagtige karakter.

Afgørelsen er således efter vores vurdering meget vidtgående og uforenelig med det EU-retlige grundlag.

5.3

Natur- og Miljøklagenævnets fortolkning af begrebet "skade", herunder ved anvendelse af forsigtig-

hedsprincippet

Det er som anført ovenfor efter EU-Domstolens praksis afgørende, om der kan ske skade på områdets integri-

tet/bevaringsmålsætning for området.

Meddelelse af en tilladelse til et ansøgt projekt forudsætter således, at det uden rimelig tvivl kan dokumente-

res, at der ikke vil ske skade på lokalitetens integritet set i forhold til lokalitetens bevaringsmålsætning.

5.3.2

Der findes enkelte afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet, der indikerer, at nævnet i denne henseende har

foretaget en mere restriktiv vurdering eller fortolkning af det centrale "skade"-begreb, end der er grundlag for i

direktivet og EU-Domstolens praksis.

De pågældende afgørelser afspejler efter vores opfattelse, at nævnet - fremfor at anvende kriteriet om mulig

skade på lokalitetens integritet/bevaringsmålsætning - har meddelt afslag på projekter med henvisning til et

"nul-tolerance" kriterium, hvorefter enhver påvirkning eller risiko for påvirkning af et Natura 2000-område med-

fører, at der gives afslag på det pågældende projekt eller den pågældende plan.

Dette har sammenhæng med nævnets anvendelse af forsigtighedsprincippet, der i de pågældende tilfælde

forekommer mere vidtgående end EU-Domstolens praksis tilsiger.

Det er tilfældet i nævnets afgørelser af henholdsvis 9. januar 2013 vedrørende Langsand Laks (optrykt i MAD

2013.387NMK og 23. december 2014 vedrørende Endelave Havbrug (optrykt i MAD 2014.519NMK).

5.3.3

I Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 9. januar 2013 vedrørende Langsand Laks (optrykt i MAD

2013.387NMK) ophævede nævnet en miljøgodkendelse for et saltvandsdambrug, da der ifølge nævnet ikke

forelå den fornødne videnskabelige sikkerhed for, at spildevandsudledningen fra det pågældende dambrug

ikke kunne have skadelige virkninger på vilde laks i omkringliggende Natura 2000-områder på grund af duftpå-

virkning. I afgørelsen udtalte nævnet blandt andet følgende om forsigtighedsprincippets anvendelse:

"Om

anvendelsen af forsigtighedsprincippet fremgår af Habitatvejledningen bl.a., at princippet indebæ-

rer, at hvis der er videnskabelig tvivl om skadevirkninger, dvs. at skade ikke kan udelukkes, skal denne

tvivl komme Natura 2000-området til gode. Hensynet til de udpegede områder skal vægtes højest. Vi-

dere fremgår, at forsigtighedsprincippet f.eks. anvendes i tilfælde, hvor videnskabelige oplysninger er

ufuldstændige, foreløbige eller usikre samt i tilfælde, hvor en foreløbig videnskabelig vurdering viser, at

der er risiko for eventuelle skadelige indvirkninger på arter eller naturtyper."

Natur- og Miljøklagenævnet anvendte herefter forsigtighedsprincippet i sagen således (med mine understreg-

ninger):

5.3.1

KØBENHAVN

SUNDKROGSGADE 5

DK-2100 KØBENHAVN Ø

AARHUS

RÅDHUSPLADSEN 3

DK-8000 ÅRHUS C

LONDON

65 ST. PAUL'S CHURCHYARD

LONDON EC4M 8AB

SIDE

"Natur-

og Miljøklagenævnet finder ikke, at det ud fra det oplyste i sagen med den fornødne videnskabe-

lige sikkerhed kan konkluderes, at udskillelse af feromoner fra [virksomhed1] ikke kan have skadelige

virkninger på Skjern Å-Laksen, der er en del af udpegningsgrundlaget i de nærliggende habitatområder

nr. 68 og 69.

Nævnet bemærker i den sammenhæng, at vilkår 14 i miljøgodkendelsen ikke sikrer, at der ikke sker en

påvirkning af laksen ved udledning af feromoner, dels da der en formodning for, at udskillelse af feromo-

ner vil ske og dels, da vilkåret alene sikrer hjemmel til indgriben, når der er sket (en potentielt skadelig)

udledning af feromoner fra anlægget.

(…).

Nævnet er herudover enigt med DTU Aqua i, at Ringkøbing-

Skjern Kommune som tilsynsmyndighed vil have vanskeligt ved at måle og dokumentere en negativ ef-

fekt af udledning af feromoner fra [virksomhed1], hvilket er forudsætningen for indgriben efter vilkåret.

Nævnet lægger i øvrigt på baggrund af DTU Aquas bemærkninger til grund, at etablering af en buffer-

tank ikke vil medføre, at feromoner fjernes fra vandet, ligesom den vil medføre en væsentlig større ud-

ledning i det tidsrum, som udledningen varer, hvilket sandsynligvis vil have en endnu større lokkevirk-

ning på indvandrende laks. Nævnet finder således, at etablering af en buffertank ikke er et egnet middel

til at sikre, at det ansøgte ikke vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde.

Natur- og Miljøklagenævnet har ikke kendskab til, at der er gennemført undersøgelser eller forsøg, der

generelt belyser konsekvenserne for laksens vandring via migrationsruterne til gydebankerne ved etab-

lering af dambrug, der som følge af lakseproduktion udleder feromoner. Nævnet finder at måtte lægge til

grund, at den naturfaglige viden på dette område er begrænset.

I den sammenhæng bemærkes, at konklusionerne i den fremsendte rapport fra NIVA er udledt på bag-

grund af studier med et andet sigte, og derfor må anses for at være usikre i forhold til den i sagen rejste

problemstilling."

5.3.4

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedrørende Endelave Havbrug angik en ansøgning om miljøgodken-

delse af et nyt havbrug syd for Endelave. Dette havbrug ville blive placeret ca. 1,3 km syd for habitatområde

H52 (Horsens Fjord). Ansøgningsmaterialet indeholdt en række beregninger, der var baseret på fuldskalapro-

duktion i havbruget samt fuld kompensation primært ved produktion af blåmuslinger i Horsens Fjord-området

på tre etablerede muslingeopdrætsanlæg, som alle var placeret uden for Natura 2000-området.

På denne baggrund havde Miljøstyrelsen i maj 2014 meddelt miljøgodkendelse og VVM-tilladelse til havbruget

med en årlig produktion på op til 2105 tons regnbueørreder. Denne afgørelse blev senere påklaget til Natur-

og Miljøklagenævnet.

Nævnet ophævede Miljøstyrelsens miljøgodkendelse og VVM-tilladelse med den begrundelse, at det ikke med

sikkerhed kunne udelukkes, at etableringen af havbruget kunne skade et nærliggende Natura 2000-område.

Dette begrundede nævnet blandt andet således:

"Natur-

og Miljøklagenævnet skal bemærke, at det med vurderingen efter habitatbekendtgørelsens § 7

skal kunne udelukkes, at Natura2000-område nr. 56 kan lide skade ved etablering af Endelave Hav-

brug"

KØBENHAVN

SUNDKROGSGADE 5

DK-2100 KØBENHAVN Ø

AARHUS

RÅDHUSPLADSEN 3

DK-8000 ÅRHUS C

LONDON

65 ST. PAUL'S CHURCHYARD

LONDON EC4M 8AB

SIDE

5.3.5

Det er vores vurdering, at Natur- og Miljøklagenævnets anvendelse af forsigtighedsprincippet i de nævnte af-

gørelser er for vidtgående.

EU-Domstolens praksis fastslår således alene, at det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl skal

kunne fastslås, at projektet ikke vil medføre skade på lokalitetens integritet set i forhold til bevaringsmålsæt-

ningen herfor.

Den ovenfor anførte praksis fra nævnet medfører en skærpelse i forhold til dette kriterium, da nævnet synes at

forudsætte, at en skade skal kunne udelukkes.

Denne vidtgående anvendelse af forsigtighedsprincippet indebærer reelt, at der opereres med dokumentati-

onskrav og detaljeringsgrader, der er umulige at opfylde i de tilfælde, hvor der måtte eksistere en videnskabe-

lig tvivl om en mulig påvirkning/skadevirkning.

Afgørelserne medfører således, at der reelt indføres et nul tolerance-krav i relation til mulige skadevirkninger.

Endvidere indikerer den nævnte praksis, at enhver mulig negativ påvirkning af et habitatområde - i modsæt-

ning til lokalitetens integritet - medfører meddelelse af afslag på ansøgte projekter om etablering af havbrug,

uanset om projektet i øvrigt måtte kunne have negative påvirkninger i forhold til områdets bevaringsmålsæt-

ning.

Der er fra EU-Domstolen netop også blevet lagt vægt på, at forsigtighedsprincippet ikke skal anses for en

skønsmæssig ramme til holdningsbaserede eller vilkårlige vurderinger.

Det er på baggrund af det anførte vores vurdering, at de nævnte afgørelser formentlig ikke er i overensstem-

melse med de af EU-Domstolen fastsatte krav til administrationen af artikel 6 (3), herunder ved anvendelsen

af forsigtighedsprincippet.

KØBENHAVN

SUNDKROGSGADE 5

DK-2100 KØBENHAVN Ø

AARHUS

RÅDHUSPLADSEN 3

DK-8000 ÅRHUS C

LONDON

65 ST. PAUL'S CHURCHYARD

LONDON EC4M 8AB

SIDE