ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter samt høringsnotat og indkomne høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 56
Offentligt

NOTAT

26. november 2016

Høringsnotat til forslag til bekendtgørelse om administration af plan-

loven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder

samt beskyttelse af visse arter

1. Indledning

Med bekendtgørelsen fastlægges regler om administration af planloven i

forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse

af visse arter.

Forslaget til bekendtgørelsen har været i høring i perioden fra den 2. au-

gust 2016 til den 31. august 2016 i høring i en bred kreds af myndigheder

og organisationer. Forslaget har ligeledes været offentliggjort på hørings-

portalen.

Der er modtaget 10 høringssvar, hvoraf 1 myndighed, 8 organisationer og

1 uddannelsesinstitution har haft bemærkninger til lovforslaget.

2. Generelle bemærkninger

Høringen viser overordnet set, at Dansk Erhverv (DE), Dansk Land- og

Strandjagt (DLSJ) og Kommunernes Landsforening (KL) bifalder forsla-

get til bekendtgørelsen.

Arkitektskolen Aarhus (AAA), Danmarks Naturfredningsforening (DN)

og KL påpeger, at det haster med at få offentliggjort bekendtgørelsen til

brug for kommunernes arbejde samt at sikre implementeringen af EU-

lovgivningen.

DE opfordrer til, at der på baggrund af reglerne i bekendtgørelsen i kon-

krete sager omkring planer og projekter lægges vægt på en god dialog

mellem de involverede parter, således at konkrete afgørelser træffes på et

oplyst og velfunderet grundlag.

Landbrug & Fødevarer (L&F) opfordrer Erhvervsstyrelsen til at indgå i

en dialog med Styrelsen for Vand og Naturforvaltning om organisatio-

nens bemærkninger.

Kommentar

Miljø- og Fødevareministeriet udstedte d. 26. februar 2016, som følge af

ressortomlægningen i forbindelse med folketingsvalget i juni 2015, en ny

habitatbekendtgørelse, der ikke videreførte reglerne om fysisk planlæg-

ning. Det er derfor nødvendigt, at reglerne i habitatdirektivet om fysisk

planlægning implementeres i dansk lovgivning. Det har imidlertid taget

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter samt høringsnotat og indkomne høringssvar, fra erhvervsministeren

2/10

noget tid at afklare, hvilke regler der skulle videreføres, og hvordan res-

sortfordelingen skulle være mellem ministerierne.

Erhvervsstyrelsen har haft tæt dialog med Styrelsen for Vand og Natur-

forvaltning både i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen

samt i forbindelse med gennemgangen af konsekvenserne for de indkom-

ne høringssvar.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende

overordnede opdeling:

3.1. § 2. Udtagelse af det hidtidige planlægningsforbud

3.2. § 3. Skadesbegrebet

3.3. § 4. Særlige regler om tilladelse og dispensation til planlægning om-

fattet af planlovens § 5 u, § 19 og § 35

3.4. § 6. Fravigelser

3.5. § 8. Fravigelse til fordel for beskyttelsen af visse arter m.m.

3.6. Øvrige bemærkninger

3.1 Udtagelse af den hidtidige liste over projekter, der som udgangs-

punkt ikke kan planlægges for

DN beklager forslaget om at udtage den hidtidige liste med projekter, der

som udgangspunkt ikke kan planlægges for, idet de mener, at konsekven-

sen vil udmønte sig i uoprettelige landskabelige ødelæggelser.

AAA tilkendegiver, at udtagelsen af planlægningsforbuddet efter deres

vurdering udgør en væsentlig lempelse af forvaltningen af Natura 2000-

områder.

Kommentar

Hensigten med bekendtgørelsen har ikke været at ændre det høje beskyt-

telsesniveau, som var og er gældende. Hensigten var derimod at lave en

administrativt mere enkelt model. Her ville kommunerne ikke skulle søge

om dispensation, hvis kommunens redegørelse for planlægningen for fx et

nyt byzoneareal viste, at den ikke ville skade det internationale naturbe-

skyttelsesområde.

Det skal være helt klart, at der ikke kan ske forringelser for naturen i de

internationale naturbeskyttelsesområder. Det vurderes på den baggrund,

at bekendtgørelsen bør ændres, således at den tidligere liste med projek-

ter, der som udgangspunkt ikke kan planlægges videreført.

På baggrund af ovenstående ændres bestemmelsen således, at den tidli-

gere liste med projekter, der ikke kan planlægges for i de internationale

naturbeskyttelsesområder videreføres.

3/10

3.2 § 3. Skadesbegrebet

Dansk Akvakultur (DA), L&F og DE er bekymret for, at bekendtgørel-

sens § 3, stk. 2 kan give anledning til en meget restriktiv fortolkning og

efterlade meget lidt spillerum til dialog og fælles løsninger til skade for

virksomheder. Organisationerne anfører, at der ikke er sproglig overens-

stemmelse mellem bekendtgørelsens § 3, stk. 2, og habitatdirektivets art.

6 (3), og konstaterer, at dette skal ses som udtryk for en overimplemente-

ring af habitatdirektivet, hvilket skyldes, at begrebet ”lokalitetens integri-

tet” ikke ses gentaget i udkast til bekendtgørelsen, hvor det i stedet er

afgørende, om projektet vil skade ”det internationale naturbeskyttelses-

område”. Det anføres bl.a., at der ikke er sammenhæng mellem ”interna-

tionale naturbeskyttelsesområder” og ”lokalitetens integritet,” da en plan

eller et projekt godt kan tænkes at skade dele af et område (f.eks. ikke-

beskyttet natur) uden, at det skader områdets integritet. Organisationerne

ønsker, og foreslår på baggrund af dette, en ændring i ordlyden af § 3,

stk. 2.

KL bemærker, at ændringen af ordlyden i § 3, stk. 2, sammenholdt med

Miljø- og Fødevareministeriets habitatbekendtgørelse kan medføre en

øget arbejdsbyrde for kommunerne ifbm. forberedelsen og vurderingen til

det ansøgte.

DE påpeger derudover, at det bør præciseres, hvad der ses som en ”væ-

sentlig” påvirkning i relation til væsentlighedsvurderingen af skadesbe-

grebet i § 3, stk. 1.

Kommentar

Der er tale om videreførelse af hidtidige regler i habitatbekendtgørelsen.

Det er en udmøntning af habitatdirektivets art. 6 (3) og er udtryk for en

direktivforpligtelse.

Indsættelse af begrebet integritet i § 3, stk. 2, ændrer ikke ved indholdet

og omfanget af den vurdering, som skal foretages af projektet og de be-

tingelser, der knytter sig til, om planen eller projektet kan godkendes.

Projektet skal fortsat vurderes på baggrund af bedste videnskabelige

grundlag i lyset af bevaringsmålsætningen for området, udpegnings-

grundlaget og områdets karakteristika i øvrigt, ligesom vurderingen uden

rimelig tvivl skal kunne påvise, at der ikke sker skade på udpegnings-

grundlaget.

Væsentlighedsvurderingen afhænger af en konkret vurdering i den kon-

krete sag. Formuleringen i § 3, stk. 2, er begrundet i, at EU-domstolen i

sin praksis har fortolket habitatdirektivets art. 6, stk. 3, ud fra et forsig-

tighedsprincip, som tillægges afgørende vægt i retspraksis. Formulerin-

gen ændrer ikke omfanget af den kommunale sagsbehandling.

4/10

Miljø- og Fødevareministeriet har tilkendegivet, at de i løbet af første

halvår 2017 forventer at indføre begrebet ”integritet” i deres parallelle

bekendtgørelse.

På baggrund af ovenstående og for at sikre at ordlyden følger direktiv-

teksten nært ændres bestemmelsen således, at begrebet ”integritet” ind-

sættes.

3.3 § 4. Særlige regler om tilladelse og dispensation til planlægning

omfattet af planlovens § 5 u, § 19 og § 35

DA, L&F og DE udtrykker bekymring for, at bestemmelsen kan give

anledning til en meget restriktiv fortolkning og efterlade meget lidt spille-

rum til dialog og fælles løsninger til skade for virksomheder, der ikke er

direkte forbundet med eller nødvendige for et Natura 2000-områdes for-

valtning. Organisationerne anfører, at der ikke er sproglig overensstem-

melse mellem bekendtgørelsens § 4, stk. 2, 2. pkt., og habitatdirektivets

art. 6 (3), og tilkendegiver, at dette kan ses som udtryk for en overimple-

mentering af habitatdirektivet, hvilket skyldes, at begrebet ”lokalitetens

integritet” ikke ses gentaget i udkast til bekendtgørelsen, hvor det i stedet

er afgørende, om projektet vil skade ”det internationale naturbeskyttel-

sesområde”. Det anføres bl.a., at der ikke er sammenhæng mellem ”inter-

nationale naturbeskyttelsesområder” og ”lokalitetens integritet”, da en

plan eller et projekt godt kan tænkes at skade dele af et område (f.eks.

ikke-beskyttet natur) uden at det skader områdets integritet. Organisatio-

nerne foreslår på baggrund af dette en ændring i ordlyden af § 4, stk. 2, 2.

pkt..

KL bemærker, at ændringen af formuleringen i § 4, stk. 2, 2. pkt., kan

medføre en øget arbejdsbyrde for kommunerne ifbm. forberedelsen og

vurderingen til det ansøgte.

Struer Kommune (SK) konstaterer, at der, jf. høringsbrevet, ikke er noget,

der i bekendtgørelsen hedder § 4, stk. 2, 2. pkt.

CO-industri (COI) ønsker § 4, stk. 5, ændret, for at sikre, at der under alle

forhold tilstræbes inddragelse af offentligheden i så væsentlige overvejel-

ser, som § 4 i øvrigt lægger op til.

Kommentarer

Der er tale om videreførelse af hidtidige regler i habitatbekendtgørelsen.

Det er en udmøntning af habitatdirektivets art. 6 (3) og er udtryk for en

direktivforpligtelse. Der henvises i øvrigt til kommentarerne til § 3, stk. 2,

om forsigtighedsprincippet og begrebet ”integritet”.

Det er overfor SK blevet afklaret, at der i høringsbrevet henvises til be-

kendtgørelsens § 4, stk. 2, 2. punktum, som forkortes 2. pkt.

5/10

Som kommentar til COI bemærkes, at bekendtgørelsens § 4, stk. 5, om

inddragelsen af offentligheden er i tråd med habitatdirektivets art. 6 (3).

Planlovens bestemmelser om høring og klageadgang over planforslag

sikrer dette.

Miljø- og Fødevareministeriet har tilkendegivet, at de i løbet af første

halvår 2017 forventer at indføre begrebet ”integritet” i deres parallelle

bekendtgørelse.

På baggrund af ovenstående og for at sikre at ordlyden følger direktiv-

teksten nært ændres bestemmelsen således, at begrebet ”integritet” ind-

sættes.

3.4 § 6. Fravigelser

L&F ønsker formuleringen af § 6, stk. 2, ændret, med begrundelse i, at

teksten i bekendtgørelsen knytter adjektivet ”bydende” til ”menneskers

sundhed” m.v., og påpeger, at der følgelig skal være tale om skærpende

omstændigheder i forhold til menneskers sundhed m.v., førend fravigelse

kan tillades.

COI ønsker, at det tilføjes § 6, stk. 1, at der skal foreligge dokumentation

for, tilstedeværelsen af bydende nødvendige hensyn, med den begrundel-

se, at det vil tilføje en tydeliggørelse af kravene til reglerne om fravigelse,

og i øvrigt være i overensstemmelse med ordlyden af bekendtgørelsens §

8, stk. 1, 3. pkt.

Sammenslutningen af Danske Småøer (SDS) ønsker, at der til § 6 tilføjes

et særligt hensyn til småøerne, der giver en særlig lempelig mulighed for

at få tilkendt tilladelse til at fravige reglerne i bekendtgørelsen, idet øerne

ofte er enten helt eller delvist udpeget som Natura 2000-område eller om-

fattet af Ramsarkonventionen.

Kommentar

Der er tale om videre førelse af hidtidige regler i habitatbekendtgørelsen,

og bestemmelsen følger direktivet tekstnært.

Der er ikke hjemmel til at indsætte en særlig lempelig mulighed for min-

dre danske øer for at fravige beskyttelsesreglerne i bekendtgørelsen.

Hvorvidt betingelserne for at fravige beskyttelsen kan være opfyldt, beror

på en konkret vurdering af, om der er alternativer, og om der foreligger

bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, jf. direkti-

vets artikel 6 (4). Dette udelukker dog ikke, at det vil være muligt, at pla-

ner eller projekter på de mindre danske øer efter en konkret vurdering,

opfylder betingelserne i direktivets artikel 6 (4). Dette kan eksempelvis

vurderes, at være tilfældet hvor det på grund af sin art og på grund af

den økonomiske og sociale sammenhæng det indgår i, reelt udgør en væ-

sentlig samfundsinteresse, og hvis det er godtgjort, at der ikke findes no-

gen alternativ løsning. De mindre danske øer skal derfor på lige fod med

6/10

andre områder i Danmark opfylde de direktivfastsatte krav for at kunne

fravige beskyttelsesreglerne i bekendtgørelsen.

Bestemmelsen implementerer fravigelsesmulighederne som angivet i di-

rektivets artikel 6 (4) fuldt ud og vil også kunne anvendes for planer på

de mindre øer.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgø-

relsen.

3.5 § 8. Fravigelse til fordel for beskyttelsen af visse arter m.m.

L&F konstaterer, at ordlyden i bekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 4, mang-

ler tilpasning til ordlyden af den øvrige tekst.

COI ønsker, at det tilføjes § 8, stk. 1, at der skal foreligge dokumentation

for, tilstedeværelsen af bydende nødvendige hensyn, med den begrundel-

se, at det vil tilføje en tydeliggørelse af kravene til reglerne om fravigelse

og i øvrigt være i overensstemmelse med ordlyden af bekendtgørelsens §

8, stk. 1, 3. pkt.

Kommentarer

Der er tale om videre førelse af hidtidige regler i habitatbekendtgørelsen.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgø-

relsen.

3.6 Øvrige bemærkninger

DA opfordrer til, at ”ikke skade”. overalt i bekendtgørelsen ændres til

”ikke må skade”. DA opfordrer i øvrigt til at Miljø- og Fødevareministe-

riets bekendtgørelse med tilhørende vejledning revideres i overensstem-

melse med vækstplanen for akvakultur fra juni 2016.

DLSJ anmoder om, at bekendtgørelsen vurderes af hhv. EU-

implementeringsudvalget og Implementeringsrådet. Derudover foreslår

samme organisation, at Erhvervsstyrelsen bør genoverveje de 252 områ-

der, der er udpeget til Natura 2000-områder.

Kommentar

Bekendtgørelsen indeholder ikke formuleringen ”ikke skade”. Det er Mil-

jø- og Fødevareministeriet, der har ressortansvaret for at følge op på

vækstplanen for akvakultur fra juni 2016.

Administrationen og udpegningen af de internationale naturbeskyttelses-

områder (herunder Natura 2000) henhører under Miljø- og Fødevaremi-

nisteriets ressort. Erhvervs- og Vækstministeriet, herunder Erhvervssty-

relsen, har ikke kompetence til at genoverveje udpegningen heraf.

7/10

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgø-

relsen.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for børn, undervisning og ligestil-

ling, Energi-, forsynings- og klimaministeriet, Finansministeriet, For-

svarsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet,

Miljø- og Fødevareministeriet, Skatteministeriet, Social- og indenrigsmi-

nisteriet, Statsministeriet, Sundheds- og ældreministeriet, Transport- og

bygningsministeriet, Uddannelses- og forskningsministeriet, Udenrigsmi-

nisteriet, Udlændinge-, integrations- og boligministeriet, Arbejdstilsynet,

Ankestyrelsen (Ligebehandlingsnævnet), Banedanmark, Beredsskabssty-

relsen, Danmarks Statistik, Energistyrelsen, Forsvarets Ejendomsstyrelse,

Geodatastyrelsen, Kystdirektoratet, Konkurrence- og forbrugerstyrelsen,

Kulturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Natur- og Miljøklage-

nævnet, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, Sundhedsstyrelsen,

Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Vejdirektoratet, Danske Regioner,

Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Albertslund

Kommune, Allerød Kommune, Assens Kommune, Ballerup Kommune,

Billund Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune,

Brønderslev Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Esbjerg

Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kommune, Fre-

densborg Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg Kommune,

Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune,

Faaborg-Midtfyn Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune,

Glostrup Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune, Guldborg-

sund Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune, Hedensted

Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune,

Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kommune, Holstebro

Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup

Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ishøj Kom-

mune, Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde

Kommune, Kolding Kommune, Køge Kommune, Langeland Kommune,

Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lolland Kommune, Lyngby-

Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Middel-

fart Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs Kommune, Nordfyns

Kommune, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Odder Kommune,

Odense Kommune, Odsherred Kommune, Randers Kommune, Rebild

Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde

Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Samsø Kommune,

Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse

Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Struer

Kommune, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune, Sønderborg

Kommune, Thisted Kommune, Tønder Kommune, Tårnby Kommune,

Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune, Vejle

Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommune, Vording-

borg Kommune, Ærø Kommune, Aabenraa Kommune, Aalborg Kommu-

ne, Århus Kommune, 3F – Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, Advokat-

8/10

firmaet Henning Moritzen, Advokatrådet/Advokatsamfundet, Affald

Danmark, Akademikernes Centralorganisation, Akademirådet, Akademi-

et for de tekniske videnskaber, Andelsboligforeningernes Fællesrepræ-

sentation, Akademisk Arkitektforening, Arbejderbevægelsens Erhvervs-

råd, Antenne-,Sattelit- og Kabel-tv-branchens Fællesorganisation (ASK),

Asfaltindustrien, ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Batte-

riforeningen, Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer, Benzinforhandler-

nes Fælles repræsentation, Biokemisk Forening ved Vivian Dyrup Juhl,

BL – Danmarks almene Boliger, Boxer TV ApS, Branchen Forbruger-

Elektronik (BFE), Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Branchefor-

eningen SPT, Bryggeriforeningen, By & Havn, BYFO – Foreningen for

ejere af private fredede ejendomme i Danmark, Bygherreforeningen,

Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygningskultur Danmark, Bære-

dygtigt Landbrug, Canal Digital Danmark A/S, Campingrådet, Centralor-

ganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri), Centralorganisa-

tionernes Fællesudvalg (CFU), Coop Danmark, DAKOFA (Dansk Kom-

petencecenter for Affald), Danmarks Apotekerforening, Danmarks Cykel

Union, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie AutoCampere, Dan-

marks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfred-

ningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sportsfiskerforbund,

Danmarks Vindmølleforening, Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgiver-

forening, Dansk Autogenbrug, Dansk Automobil Sports Union (DASU),

Dansk Bilbrancheråd, Dansk Blindesamfund, Dansk Botanisk forening,

Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektørforening, Dansk Byplanlabora-

torium, Dansk Camping Union, Dansk Cyklistforbund, Dansk Detail,

Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Energi Branche-

forening, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv, Dansk Er-

hvervsFremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri,

Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kano- og Kajak For-

bund, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk Jægerforbund, Dansk Land-

boungdom, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk Land- og

Strandjagt, Dansk Landskabsarkitektforening, Dansk Magisterforening,

Dansk Metal, Dansk Mode og Textil, Dansk Navigatørforening, Dansk

Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn,

Dansk producentansvarssystem (DPA-System), Dansk Retspolitisk For-

ening, Dansk Sejlunion, Dansk skovforening, Dansk Solvarme Forening,

Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Supermarked I/S, Dansk Standard,

Dansk Transport og Logistik, Dansk Vand- og Spildevandsforening,

Dansk Vandrelaug, Danske Advokater, Danske Anlægsgartnere, Danske

Arkitektvirksomheder, Danske Dagblades Forening, Danske Designere,

Danske Døves Landsforbund, Danske Handicaporganisationer, Danske

Havne, Danske Maritime, Danske Maskinstationer og Entreprenører,

Danske Mediers, Danske Overfladebehandlere, Danske Revisorer, Dan-

ske Råstoffer, Danske Specialmedier, Danske Speditører, Danske Svine-

producenter, Danske Udlejere, DCE – Nationalt Center for Miljø og

Energi, De Danske Skytteforeninger, De Samvirkende Købmænd,

DELTA, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørfor-

ening, Den Danske Nationalkomité for Geologi, Det Centrale Handicap-

9/10

råd, Det Danske Fjerkræråd, Det Nationale Institut for Kommuners og

Regioners Analyse og Forskning – KO0RA, Det Ny Public Serviceråd,

Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, DHI, Dk4, DONG Energy,

DR, att.: DR Jura, Politik og Strategi, Dyrenes Beskyttelse, EHS For-

eningen af el-overfølsomme, Ejendomsforeningen Danmark, Elretur,

Energinet.dk, Energi- og Olieforum.dk, EnviNa, Erhvervslejernes Lands-

organisation og Storkøbenhavns Erhvervslejer Forening, FAB – Forenin-

gen af byplanlæggere, Feriehusudlejernes Brancheforening, Ferskvands-

fiskeriforeningen, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forbundet arkitekter og

designere, FORCE Technology, Foreningen Bevaringsværdige Bygnin-

ger, Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygninger, Foreningen af Dan-

ske Biologer, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Danske

Interaktive medier (FDIM), Foreningen af Danske Kraftvarmeværker,

Foreningen af Danske Privathavne, Foreningen af Forlystelsesparker i

Danmark, Foreningen af Fredningsnævnsformænd i Danmark og disses

suppleanter, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark Foreningen af Mil-

jø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa), Foreningen af

Rådgivende Ingeniører, Foreningen for Dansk Internet Handel, Forenin-

gen Vandværker i Danmark, Foreningen Digitale Publicister, Foreningen

for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Foreningen Ugeaviserne,

Forsikring og Pension, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening,

FTVS – fællesrådet for tv-sendesamvirker i Danmark, GI – Genvindings-

Industrien, Godkendt Teknologisk Service – GTS, Gold FM/Klassisk FM

ApS, Green Network, Greenpeace Danmark, Grønne Familier, Hedesel-

skabet, HK Handel, HK Danmark, HK-Kommunal, HK-Kommunal Mil-

jøudvalg, HOFOR, HORESTA, Høreforeningen, Håndværksrådet, Inge-

niørforeningen IDA, Institut for Center Planlægning, ICP A/S, Internatio-

nal Transport Danmark (ITD), I/S DIGI-TV, ITEK, Kalk- og Teglværks-

foreningen, Kanal Hovedstaden, Kanal 23, Kolonihaveforbundet, Kom-

munalteknisk Chefforening, Kommunekemi A/S, Kyst, Land & Fjord,

Københavns Kommune – Center for byudvikling, Landbrug & Fødevarer,

LandBoUngdom, Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyrådet, Landsfor-

eningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen for Bygnings- og

Landskabskultur, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen Le-

vende Hav, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsforeningen Ældre

Sagen, LO, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lægemiddelindustri-

foreningen (LIF), Lægeforeningen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nordi-

com, Mejeriforeningen, METV – Mesopotamia TV, Miljøbevægelsen

NOAH, Miljøpartiet de Grønne, Mobilselskabet 3 v/Anne Louise Vogen-

sen, MTG A/S, Mærsk Olie & Gas A/S, Nationalpark Thy, Nationalpark

Mols Bjerge, Nationalpark Vadehavet, Natur og Ungdom, Novo Nordisk

A/S, Parcelhusejernes Landsforening, Plastindustrien, Praktiserende

Landinspektørers Forening, Radio 100FM, Radio 2, RealDania, Realkre-

ditforeningen, Realkreditrådet, ReturBat, Rådet for Danske Campister,

Rådet for Større Badesikkerhed, Sammenslutningen af Danske Småøer,

SBS-Net, SBS Radio A/S, att. Jim Receveur, SBS TV A/S, Skovdyrker-

foreningerne, Skov & Landskab (Københavns Universitet), Småskovsfor-

eningen Danmark, Spildevandsteknisk Forening, Statens Byggeforsk-

10/10

ningsinstitut (Aalborg Universitet), Stofa A/S, TDC, Teknologi-Rådet,

Teknologisk Institut, Telekommunikationsindustrien, Telenor, Trolle

Advokatfirma, TV Midt Vest, TV Syd, TV 2 Bornholm, TV 2/Danmark

A/S, TV 2/Fyn, TV 2/Lorry, TV 2/Nord, TV 2/Øst, TV 2/Østjylland, TV

3 A/S, Verdensnaturfonden (WWF), Verdens Skove, Viasat, Videnscen-

ter for Landbrug, Visit Denmark, WAOO, YOUSEE, Ældresagen, Øko-

logisk Landsforening, Ålborg Portland, Aalborg Universitet, Aarhus Uni-

versitet, Arkitektskolen i Århus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole,

Danmarks Tekniske Universitet, Ellen Margrethe Basse - Aarhus Univer-

sitet, Helle Tegner Anker - Københavns Universitet, Kunstakademiets

Arkitektskole, Københavns Universitet, Peter Pagh - Københavns Uni-

versitet, RUC – Roskilde Universitetscenter, Syddansk Universitet

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger

til lovforslaget:

Dansk Land og Strandjagt

Sammenslutningen af Danske Småøer

Arkitektskolen Aarhus

Struer Kommune

CO-industri

Danmarks Naturfredningsforening

Dansk Akvakultur

Dansk Erhverv

Landbrug & Fødevarer

Kommunernes Landsforening