Opfindere hjælper hinanden til succes,
sammen står vi stærkere.
København 29.11.2026
Opfinderforeningen.dk ansøger hermed om foretræde for Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.
Ønsket bunder i et behov for at få rettet fokus på det, efter vores mening, oversete vækstpotentiale der ligger
hos de selvstændige opfindere.
Opfinderforeningen.dk er de selvstændige opfinderes forening. Den første Opfinderforening havde bl.a. Piet
Hein som medstifter, en dansk ikon indenfor design og opfindelser.
De fleste af de store danske virksomheder er startet i det små med en idé, som ofte blev udviklet i kælderen
eller andre små private forhold. Tænk på Danfoss, Lego, Vestas, Grundfos, Carmencurlers og
Isterningeposerne for bare at nævne nogen. En lille genial idé kan blive til et stort salgseventyr, hvis det når
hele vejen. Det er dejligt at se, at de idéer, der kommer fra forskere og de store firmaers udviklingsafdelinger får
så meget fokus og støttemuligheder.
I Sverige har man lavet en undersøgelse, der konkluderer at ca. 33 % af de bedste innovative produkter,
stammer fra de selvstændige opfindere.
I de møder vi har haft med de andre Nordiske lande og nu også med de Baltiske lande tegner sig det samme
billede. Der bliver investeret massivt i innovation, men de selvstændige opfindere kommer til kort af forskellige
årsager. Alle vores foreninger forsøger at støtte vores medlemmer så godt som muligt og at få dem klædt på til
de mange vidt forskellige kompetencer, der skal til i processen fra idé til solgt produkt.
Her i Danmark har vi ladet os inspirere meget af vore svenske kolleger, der er langt fremme, ikke mindst takket
været støtte fra Vinnova og Tillväxtverket. I år lykkedes det os at få fondsmidler til at gennemføre 1 række af de
uafhængige moduler, som vores nye Opfinderskole består af. Det har været en succes og det håber vi på kan
blive et permanent tilbud.
På et møde i Riga i oktober, var der stor enighed om at et fælles projekt kun kunne styrke opfinderne og dermed
det innovative vækstpotentiale de står for og set i lyset af den historiske tradition for samhandel.
Vi har ønsket om at få et Nordisk- Baltisk projekt, hvor vi såvel kan samle viden, få stillet viden til rådighed, få
afprøvet en række tiltag og åbnet op for samarbejde på tværs indenfor hele den innovative sektor.
Hvis dette skal lykkes, kræver det at Opfinderforeningen får en økonomisk håndsrækning.
Vore hjemmeside (den nye er lige ved at gå i luften) er i vores digitaliserede verden blevet en vital
kommandocentral i stedet for at være en ren informationskanal som tidligere. Dette kræver at der er en person
med gode IT-kundskaber, der kan sikre at den fungerer, er opdateret og til løbende, at få sat alle tiltag, links og
informationer på og samlet op på tilmeldinger etc., hvilket vores medlemskontingent ikke rækker til.
Et Nordisk- Baltisk projekt har en egen finansiering på ca. 25%. Denne del har vi også brug for at få hjælp til.
Nordisk – Baltisk har vi kontakt til: Sverige, Island, Finland, Letland, Estland og Litauen. Vi arbejder på at få en
kontakt i Norge. Vedhæftet et overordnet udkast til indholdet og udbyttet af projektet, samt diverse links.
Vi har mange flere idéer, men har valgt at starte med det mest akutte behov for de danske opfindere.
Med venlig hilsen
Marianne Hansen
Formand
Marianne Hansen, formand
Tlf.: +45 21787907