ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 52
Offentligt

Samlenotat vedrørende

rådsmødet (ECOFIN) 6. december 2016

24. november 2016

1) Investeringsplan for Europa – Forslag til forlængelse og styrkelse af den europæiske

investeringsfond (EFSI 2.0)

Generel indstilling

KOM(2016)597

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

2) Investeringsplan for Europa – Investeringsplanens tredje søjle

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

3) Revisionen af skatteundgåelsesdirektivet fsva. hybride mismatches (ATAD2)

Generel indstilling

KOM(2016)687

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Afgift på finansielle transaktioner (FTT)

Status

KOM(2013) 71

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

5) Styrkelse af bankunionen – En fælles indskydergaranti i bankunionen

Status

KOM(2015)586

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

6) Styrkelse af bankunionen – Pakke af lovgivningsforslag vedr. regulering af den finansiel-

le sektor

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

7) Implementering af bankunionen

Status

KOM(2016)850, KOM(2016)851, KOM(2016)852, KOM(2016)853,

KOM(2016)854

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

8) Status for opfølgningen på ØMU-rapporten

Orientering fra Kommissionen

KOM(2015)600

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

9) Europæisk semester: Den årlige vækstundersøgelse mv.

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM(2016)725, KOM(2016)726, KOM(2016)728

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10) Bekæmpelse af terrorfinansiering

Statusorientering fra Kommissionen

KOM(2016)50

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

11) Rådskonklusioner om et fair, konkurrencedygtigt og stabilt selskabsskattesystem

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

12) Simplificering af gennemførelsen af Stabilitets- og Vækstpagten

Orientering

KOM-dokumenter foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

13) Præsentation vedr. arbejdet på toldområdet i Rådet de seneste 6 måneder

Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet udarbejdes af Finansministeriet og Skatteministeriet

14) Forslag om udvidelse af EIB’s eksterne lånemandat

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 6. december 2016, men rådsholdning ven-

tes vedtaget på et snarligt rådsmøde uden forudgående drøftelse

KOM(2016)582 og KOM(2016)583

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

15) Forslag om revision af hvidvaskdirektivet

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 6. december 2016, men forventes sat på

dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM(2016)582 og KOM(2016)583

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet,

Justitsministeriet og Skatteministeriet

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 1:

Investeringsplan for Europa – Forslag til forlængelse og

styrkelse af den europæiske investeringsfond (EFSI 2.0)

KOM(2016)597

Resume

Kommissionen har 14. september 2016 fremsat forslag til forlængelse og styrkelse af den europæ-

iske investeringsfond (EFSI 2.0). Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet.

Kommissionen foreslår, at investeringsperioden for EFSI forlænges fra juli 2019 til udgangen af

2020, samt at EU-garantien til EIB, som EFSI bygger på, forhøjes fra 16 til 26 mia. euro.

Dette vil kræve en yderligere hensættelse af EU-midler på 1,1 mia. euro i tillæg til de 8 mia.

euro, som allerede er hensat fra EU’s budget til finansieringen af EFSI. Forslaget lægger op til,

at forhøjelsen af EFSI’s kapacitet i højere grad kan anvendes til finansiering af SMV’er end

det er tilfældet under den nuværende kapacitet.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, herunder den foreslåede forhøjelse

af EU-garantien, men justerer dele af Kommissionens forslag. Kompromisforslaget søger at styrke

den geografiske spredning af EFSI-projekter på EU-landene ved at styrke investeringsrådgiv-

ningsorganet EIAH’s fokus herpå. Kompromisforslaget tilføjer i dets indledende betragtninger,

at også EIB’s finansieringsaktiviteter vedr. projekter relateret til sikkerheds- og forsvarsindustri-

en kan komme i betragtning til støtte fra EU-garantien under EFSI, indenfor de rammer her-

for, som er fastlagt i EU-traktaten og de generelle mål for EFSI. Finansiering af EFSI fast-

lægges som led i midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme (MFF) for perioden

2014-2020. Kompromisforslaget herom ændrer Kommissionens forslag, så hele finansieringen

sker ved omprioriteringer, og gør ikke delvis brug af EU-budgettets margin som foreslået af

Kommissionen.

Det forventes, at kompromisforslaget bliver drøftet på ECOFIN 6. december 2016 med hen-

blik på at nå enighed herom. Herefter vil forhandlingerne med Europa-Parlamentet blive ind-

ledt. Det forventes, at EU-landene generelt støtter kompromisforslaget. Regeringen kan generelt

støtte kompromisforslaget, som fastholder EFSI-princippet om en markedsbaseret tilgang, og at

de projekter, som opnår EFSI-finansiering, skal være projekter af den højeste kvalitet.

2. Baggrund

Kommissionen har 14. september 2016 foreslået en forlængelse og styrkelse af

den europæiske investeringsfond (EFSI 2.0).

Det fremgår af EFSI-forordningen (vedtaget af Rådet 25. juni 2015), at EFSI skal

skabe nye private investeringer for 315 mia. euro i perioden 2015 til juli 2018 via

offentlige midler på 21 mia. euro, heraf en garanti på 16 mia. euro fra EU-

budgettet til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) (EU-garantien), samt et

bidrag på 5 mia. euro fra EIB,

jf. tabel 1.

Garantien fra EU’s budget er understøttet

af en konkret hensættelse til en EU-garantifond på 8 mia. euro (dvs. hensættelses-

procenten er aktuelt 50 pct.), der kan trækkes på, hvis EIB påføres tab som led i

sine finansieringsaktiviteter under EFSI.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Et centralt princip under EFSI er, at investeringer ikke på forudbestemt vis skal

fordeles på de enkelte EU-lande eller på enkelte sektorer, men vurderes og god-

kendes ud fra deres kvaliteter. Disse kvaliteter er projekternes evne til at skabe

vækst, beskæftigelse og samhørighed, om de er økonomisk og teknisk holdbare,

leverer merværdi ift. eksisterende institutioner og instrumenter (såkaldt additiona-

litet), samt deres evne til at mobilisere mest mulig privat kapital.

Den nuværende investeringsperiode går ifølge EFSI-forordningen til primo juli

2019. Hvis EFSI skal forlænges, dvs. kunne fortsætte sine aktiviteter efter juni

2019, indebærer forordningen, at Rådet og Europa-Parlamentet skal træffe aktiv

beslutning herom på baggrund af en evaluering samt forslag fra Kommissionen.

Aktuelt (medio oktober 2016) har projekter godkendt under EFSI mobiliseret

investeringer for ca. 140 mia. euro, hvilket er ca. 45 pct. af målet på de 315 mia.

euro. Hidtil godkendte projekter under EFSI er fordelt på næsten alle (27 ud af

28) EU-lande, herunder Danmark.

Den samlede evaluering af EFSI består af tre separate evalueringer: Kommissio-

nens evaluering af EU-garantien, EIB’s evaluering af EFSI’s funktion og en uaf-

hængig evaluering af betydningen af EFSI som helhed.

Kommissionen har fremlagt sin evaluering af EU-garantien sammen med forsla-

get 14. september 2016. Kommissionen vurderer overordnet, at EU-garantien

foreløbigt har vist sig effektiv til at understøtte investeringer, og at investeringspe-

rioden for EFSI bør forlænges.

EIB’s evaluering af EFSI blev offentliggjort 5. oktober 2016. Her vurderes det, at

merværdien af EFSI kan styrkes samt at den geografiske balance kan forbedres.

Den uafhængige eksterne evaluering af EFSI er fremlagt 14. november 2016. I

evalueringen vurderes det bl.a., at EFSI har muliggjort, at EIB har kunnet øge sin

risikobærende kapacitet, hvilket vurderes relevant i den nuværende økonomiske

situation, hvor private investorer generelt søger at undgå høje risici, men der sam-

tidig er stor likviditet i markederne. Det påpeges, at bekymringer fremført er,

hvorvidt EFSI leverer merværdi, hvorvidt EFSI fortrænger investeringer som

ellers ville være gennemført, og at den geografiske spredning af EFSI-projekter på

EU-landene kan styrkes. Det vurderes også, at bidraget fra EFSI til vækst og be-

skæftigelse på nuværende tidspunkt er utilstrækkelig målt og overvåget. Det vur-

deres, at EU-garantien til EIB under EFSI har vist sig relevant, og muliggør, at

EIB kan tilbyde finansiering med en højere risiko end EIB’s normale aktiviteter.

Det vurderes, at den aktuelle hensættelsesprocent på 50 pct. er forsigtigt sat.

I den uafhængige evaluering anbefales det bl.a., at der fastlægges klarere kriterier

for udvælgelse af EFSI-projekter, som sikrer, at EFSI har merværdi. Det anbefa-

les, at midlerne allokeret til små og mellemstore virksomheder (SMV’er) forhøjes,

og at projekter med relativt høj risiko i højere grad søges understøttet.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Det Europæiske Råd (DER) vedtog 20.-21. oktober 2016 konklusioner om EFSI.

DER-konklusionerne opfordrer til, at Rådet fastlægger sin holdning til forslaget

på ECOFIN 6. december 2016 på grundlag af den uafhængige evaluering af EFSI.

Forslaget om EFSI har hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions Funkti-

onsmådes (TEUF) artikel 172, 173 samt dele af artikel 175 og 182. Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet træffer fælles beslutning om forslaget iht. den almindelige lov-

givningsprocedure. Rådet skal vedtage forslaget med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Nedenfor beskrives Kommissionens og kompromisforslagets centrale elementer.

Forlængelse af investeringsperioden

Kommissionens forslag indebærer, at investeringsperioden forlænges fra primo

juli 2019 til udgangen af 2020, hvor perioden for den nuværende flerårige finan-

sielle ramme (MFF) slutter (se tabel 1).

Kommissionen vil skabe i alt 500 mia. euro i investeringer frem til ultimo 2020 –

315 mia. euro indtil juli 2018 (det oprindelige mål) og yderligere 185 mia. euro

frem til ultimo 2020 (målperioden). Dette skal ske ved, at EU-garantien forøges

fra 16 mia. euro til 26 mia. euro.

Kompromisforslaget fastholder den af Kommissionen foreslåede forlængelse af

målperioden og investeringsperioden til ultimo 2020. Kompromisforslaget præci-

serer samtidig, at eventuelle nye forslag om yderligere forlængelser skal baseres på

nye uafhængige evalueringer af EFSI.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Tabel 1

Den europæiske investeringsfond (EFSI)

EFSI i dag iht. forordningen vedtaget 25. juni 2015

Størrelse

EU-garanti

EIB-bidrag

Offentlige midler i alt

16 mia. euro

5 mia. euro

21 mia. euro

Connecting Europe

Facility (CEF)

Finansiering af hen-

sættelse til EU-

garantifond

2,8 mia. euro

Hensættelses-

procent

50 pct.

Konkret hensættelse

til EU-garantifond

8 mia. euro

Udløb investe-

ringsperiode

Juli 2019

I alt

8 mia. euro

Horizon 2020

2,2 mia. euro

EU-budgettets margin

3 mia. euro

Kompromisforslagets forlængelse og styrkelse af EFSI, november 2016

Hensættelses-

Konkret hensættelse

Forslag

Størrelse

procent

til EU-garantifond

Nuværende EU-garanti

16 mia. euro

35 pct.

5,6 mia. euro

Forhøjelse af EU-

10 mia. euro

35 pct.

3,5 mia. euro

garanti

EU-garanti i alt

26 mia. euro

35 pct.

9,1 mia. euro

EIB-bidrag i dag

Forhøjelse af EIB-

bidrag

EIB-bidrag i alt

Offentlige midler i alt

5 mia. euro

2,5 mia. euro

7,5 mia. euro

33,5 mia. euro

Udløb investe-

ringsperiode

Ultimo 2020

Kompromisforslagets finansiering af forlængelsen og styrkelsen af EFSI, november 2016

EIB (drift af EFSI) Omprioriteringer,

og afkast på EU- herunder fra CEF

EU-budgettets margin

garantifonds inve-

(finansielle in-

steringer

strumenter)

Finansiering af ekstra

hensættelse til EU-

0,45 mia. euro

0,65 mia. euro

garantifond

Finansiering af hensæt-

telse til EU-garantifond

fra CEF/Horizon

2020/EU-budget margin

Hensættelse til EU-

garantifond i alt

I alt

1,1 mia. euro

8 mia. euro

9,1 mia. euro

Anm.: Formandskabets kompromisforslag er fsva. den foreslåede forhøjelse af EU-garantien,

hensættelsesprocenten og den foreslåede forlængelse af EFSI’s investeringsperiode identisk med

Kommissionens forslag. Fsva. finansieringen af hensættelsen ændrer kompromisforslaget til

midtvejsevaluering af den flerårige finansielle ramme (MFF) Kommissionens forslag, så hele hensættelsen på

650 mio. euro finansieres ved omprioriteringer, herunder fra CEF finansielle instrumenter, og ikke gør brug

af EU-budgettets margin for 150 mio. euro som foreslået af Kommissionen.

Kilde: EFSI-forordningen (2015/1017), Kommissionens forslag (KOM(2016)597) og formandskabets

kompromisforslag.

Forhøjelse af EU-garantien

EU-garantien til EIB foreslås af Kommissionen forhøjet fra 16 mia. euro til 26

mia. euro. Højst 16 mia. euro af EU-garantien vil være til rådighed før juli 2018.

Den nuværende EU-garanti på 16 mia. euro understøttes aktuelt af en konkret

hensættelse på 8 mia. euro til en EU-garantifond, dvs. en hensættelse på 50 pct. af

EU-garantiens pålydende. Kommissionen foreslår – på baggrund af en evaluering

af EU-garantien – at nedsætte hensættelsesprocenten til 35 pct. De 35 pct. gælder

for alle 26 mia. euro af EU-garantien. Kommissionen vurderer i evalueringen, at

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

en lavere hensættelsesprocent er passende henset til de risici, som EU-garantien

dækker.

Den lavere hensættelsesprocent betyder, at hensættelsen fra EU-budgettet i stedet

skal være 9,1 mia. euro mod i dag 8 mia. euro, dvs. yderligere 1,1 mia. euro.

En mindre hensættelse ændrer i givet fald ikke på, at risikoen for EU-budgettet

ved EFSI svarer til EU-garantiens størrelse, dvs. ifølge forslaget 26 mia. euro.

Kommissionen anviser finansiering af den foreslåede forlængelse og forhøjelse af

EU-garantien. Kommissionen lægger op til, at den ekstra konkrete hensættelse på

1,1 mia. euro skal dækkes ved forventede indtægter fra EIB’s drift af EFSI, samt

afkast fra de hensatte midler på i alt 450 mio. euro. Det foreslås derudover at om-

prioritere 500 mio. euro af midlerne allokeret til finansielle instrumenter under

EU-budgetprogrammet Connecting Europe Faciliteten (CEF), samt for 150 mio.

euro gøre brug af EU-budgettets margin.

Den konkrete finansiering af EFSI fastlægges som led i midtvejsevalueringen af

den flerårige finansielle ramme (MFF) perioden 2014-2020. Det nuværende kom-

promisforslag vedr. midtvejsevaluering af MFF’en fastholder delvist Kommissio-

nens forslag til finansiering af EFSI. Kompromisforslaget ændrer dog Kommissi-

onens forslag, så hele hensættelsen på 650 mio. euro finansieres ved ompriorite-

ringer, herunder fra CEF finansielle instrumenter, og ikke brug af EU-budgettets

margin for 150 mio. euro som foreslået af Kommissionen.

Yderligere EIB-bidrag

Kommissionen foreslår et yderligere bidrag fra EIB på 2,5 mia. euro udover de 5

mia. euro, som EIB bidrager med i dag til finansieringen af EFSI, dvs. i alt 7,5

mia. euro. Bidraget fra EIB afventer dog godkendelse fra EIB’s bestyrelse, der

bl.a. er ved at få afklaret EIB’s solvens efter det foreslåede bidrag. EIB’s bestyrelse

ventes først at træffe beslutning herom efter ECOFIN 6. december 2016.

EIB’s bidrag skal anvendes til at understøtte finansiering til dels små og mellem-

store virksomheder (SMV’er), og dels til finansiering af projekter vedr. innovation

og infrastruktur (et såkaldt innovations- og infrastrukturvindue). De 2,5 mia. euro

er fordelt således, at 1,5 mia. euro tildeles finansiering af SMV’er, mens 1 mia.

euro tildeles innovation og infrastruktur. Under denne del understøtter EFSI in-

vesteringer inden for bl.a. forskning, udvikling og innovation; energi; infrastruk-

tur; informationsteknologi; miljø samt uddannelse, kultur og sundhed.

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag.

Styrkelse af EFSI’s merværdi (additionalitetskriteriet)

Kommissionen foreslår at styrke additionalitetskriteriet under EFSI (dvs. kriteriet

for hvornår EFSI kan siges at give merværdi), så det gøres mere klart, at EFSI skal

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

understøtte investeringer, der i dag ikke gennemføres som følge af markedsfejl,

eller som følge af, at investeringsbetingelserne uden EFSI er suboptimale.

Kommissionens forslag præciserer, at EIB-finansiering (som EU-garantien dæk-

ker risiko for) ifm. EFSI typisk skal være kendetegnet ved at være efterstillet andre

långivere samt være udsat for højere risiko eller risiko på andre områder end EIB’s

normale finansieringsaktiviteter. Det kan siges at være additionelt, da EIB i dag

ikke i samme udstrækning som EFSI har mulighed for at finansiere projekter med

relativt høj risiko. Det præciseres, at særligt grænseoverskridende infrastrukturpro-

jekter som involverer to eller flere EU-lande skal anses for at give additionalitet og

derved i højere grad komme i betragtning til EFSI-finansiering.

Kompromisforslaget fastholder generelt den foreslåede styrkelse af additionali-

tetskriteriet, og tilføjer derudover e-infrastrukturprojekter (elektroniske infrastruk-

turprojekter) som en kategori, der skal anses for at give additionalitet.

Geografisk balance og strategiske prioriteringer

Kommissionen foreslår at styrke fokus under EFSI på projekter, som bidrager til

at opfylde EU’s klimamål som aftalt i Paris ved COP21. Det foreslås konkret, at

EIB skal målrette mindst 40 pct. af sin finansiering vedr. innovation og infrastruk-

tur på klimaprojekter, som bidrager til opfyldelsen af EU’s klimamål. Aktuelt er 13

mia. euro af den nuværende garanti på 16 mia. euro tildelt innovation og infra-

struktur, men der er ikke en egentlig øremærkning af midler til klimaprojekter.

den nuværende EFSI-forordning gælder, at finansiering til enkelte sektorer ved

udgangen af investeringsperioden ikke bør udgøre mere end 30 pct. af de midler,

som er tildelt innovation og infrastruktur under EFSI.

Kompromisforslaget fastholder ambitionen om de 40 pct., men gør det i stedet til

en målsætning, og ikke en nedre grænse for allokeringen af midler til klimaprojek-

ter.

Landbrug, fiskeri og akvakultur inkluderes eksplicit som sektorområder, der kan

komme i betragtning til EFSI-finansiering. Kompromisforslaget fastholder

generelt Kommissionens forslag herom, men tilføjer desuden skovbrug og den

bredere biokemi som eksplicit sektorområde.

Kompromisforslaget tilføjer i dets indledende betragtninger, at også EIB’s

finansieringsaktiviteter vedr. projekter relateret til sikkerheds- og

forsvarsindustrien, indenfor de rammer herfor, som er fastlagt i EU-traktaten og

de generelle mål for EFSI, kan komme i betragtning til støtte fra EU-garantien

Der er i den nuværende EFSI-forordning fastsat indikative øvre grænser for, hvor meget EFSI bør understøtte af investe-

ringer i enkelte EU-lande (geografisk spredning) og sektorer. For geografisk spredning gælder det, at tre EU-landes andel af

de samlede investeringer ikke bør overstige 45 pct. af alle EFSI-investeringer ved udgangen af investeringsperioden. For

sektorer gælder det, at finansiering til enkelte sektorer ved udgangen af investeringsperioden ikke bør udgøre mere end 30

pct. af de midler, som er tildelt innovation og infrastruktur under EFSI. Aktuelt er 13 mia. euro af EU-garantien på 16 mia.

euro allokeret til innovation og infrastruktur.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

under EFSI. Det bemærkes, at ændringer til EIB’s liste over sektorer til hvilke der

ydes finansiering er underlagt godkendelse af de relevante organer i EIB.

Tabel 2

Fordeling af nuværende og forhøjet EU-garanti samt EIB-bidrag til store og mellemstore

virksomheder (SMV’er) samt innovation og infrastruktur

Innovation og infrastruktur

Nuværende midler

Nuværende EU-garanti

Nuværende EIB-bidrag

Nuværende midler i alt

Nuværende midler som procent

af nuværende midler i alt

13 mia. euro

2,5 mia. euro

15,5 mia. euro

74 pct.

3 mia. euro*

2,5 mia. euro

5,5 mia. euro

26 pct.

SMV’er

Forhøjelse af midler

Forhøjelse af EU-garanti

Forhøjelse af EIB-bidrag

Forhøjelse af midler i alt

Forhøjelse af midler som procent

af forhøjelse af midler i alt

Innovation og infrastruktur

6,5 mia. euro

1,0 mia. euro

7,5 mia. euro

60 pct.

SMV’er

3,5 mia. euro*

1,5 mia. euro

5 mia. euro

40 pct.

Anm.: Under innovation og infrastruktur understøtter EFSI investeringer inden for forskning, udvikling og

innovation; klima; energi; infrastruktur; informationsteknologi; miljø samt uddannelse, kultur og sundhed.

Under SMV’er understøtter EFSI finansiering til små og mellemstore virksomheder. * De 6,5 mia. euro, som

ifølge Kommissionens forslag og kompromisforslaget allokeres til SMV’er, består af 3 mia. euro under den

nuværende EU-garanti på 16 mia. euro og af 3,5 mia. euro af de foreslåede forhøjelse af garantien på 10 mia.

euro. Kompromisforslaget indebærer, at der maksimalt kan omprioriteres 3,5 mia. euro fra innovation og

infrastruktur, så der højest kan allokeres op til 10 mia. euro af EU-garantien til SMV’er.

Kilde: Kommissionens forslag (KOM(2016)597) og kompromisforslaget.

Kommissionen foreslår, at det (i stedet for i alle EU-lande) kun skal være muligt at

give EFSI-finansiering til motorvejsprojekter i EU samhørighedslande, hvor der

er behov for sådan finansiering til at understøtte private investeringer i transport-

projekter i samhørighedslande eller til transportprojekter, som involverer mindst

et samhørighedsland.

Kompromisforslaget forkaster Kommissionens forslag

vedr. begrænsning på motorvejsprojekter.

Det foreslås derudover i lyset af en høj efterspørgsel fra små og mellemstore virk-

somheder (SMV’er) på risikovillig finansiering, at en større del af forhøjelsen af

EFSI’s risikobærende kapacitet (som med kompromisforslaget øges fra 21 til 33,5

mia. euro) anvendes til at understøtte finansiering til SMV’er sammenlignet med

EFSI’s nuværende risikobærende kapacitet på 21 mia. euro, jf. tabel 2. Kommissi-

onens forslag fastholdes generelt i kompromisforslaget.

For perioden 2014-2020 er samhørighedslandene i EU Bulgarien, Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Estland, Grækenland,

Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet og Slovenien.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Investeringsrådgivningsorganet EIAH

Kommissionen foreslår, at investeringsrådgivningsorganet EIAH oprettet med

EFSI i højere grad fokuserer sin tekniske rådgivning og bistand på grænseover-

skridende projekter, projekter som bidrager til at opfylde EU’s klimamål som af-

talt på COP21 i Paris og på at kombinere EFSI med strukturfondsmidler. EIAH

skal aktivt bidrage til at sprede EFSI-projekter på sektorer og alle EU-lande.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag og tilføjer der-

udover, at EIAH skal sigte mod at etablere samarbejdsaftaler med nationale er-

hvervsfremmende banker (National Promotional Bank, fx i Danmark Vækstfon-

den) eller institutioner i hvert EU-land. I lande hvor sådan en institution ikke eksi-

sterer, skal EIAH yde pro-aktiv støtte til dens etablering. Ydermere skal EIAH

være lokalt tilstede i udvalgte lande, hvor det vurderes nødvendigt for dermed at

opnå bredere geografisk spredning af dens rådgivende service.

Rapportering og evaluering

Kommissionen foreslår, at alle beslutninger vedr. brugen af EU-garantien skal

være offentlige og tilgængelige og skal inkludere rationalet for beslutningerne.

Kompromisforslaget pointerer her, at denne offentliggørelse først skal ske efter

projekternes godkendelse af EIB’s bestyrelse.

Kommissionens forslag indebærer desuden, at Kommissionen inden udgangen af

juni 2018 og juni 2020 skal levere en uafhængig ekstern evaluering af EFSI til Rå-

det og Europa-Parlamentet.

Kompromisforslaget fremskynder begge datoer, således at den uafhængige midt-

vejsevaluering af EFSI skal leveres 30. juni 2018, mens den afsluttende uafhængige

vurdering af EFSI har deadline 31. december 2019.

Kompromisforslaget tilføjer desuden, at den årlige rapportering af investeringer

under EFSI, som skal leveres af EIB til Kommissionen, også skal indeholde en

liste over de væsentligste investeringsbarrierer i EU-landene. Kompromisforslaget

forsøger derved at bygge bro mellem første søjle (EFSI) og tredje søjle (generel

forbedring af investeringsmiljøet) af den europæiske investeringsplan.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal medlovgive om forslaget. Europa-Parlamentets holdning

til Kommissionens forslag er stadig i dets forberedende fase.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet og at formålet med EFSI, herunder fremme af investeringerne i EU og virk-

somheders adgang til finansiering, ikke i tilstrækkelig grad kan nås af EU-landene

på egen hånd, men bedre kan nås på EU-niveau.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Ifølge kompromisforslaget vil EU-garantien stige fra 16 mia. euro til i alt 26 mia.

euro. Danmarks finansieringsandel af EU’s udgifter er ca. 2 pct. Danmarks finan-

sieringsandel af den nuværende EU-garanti på 16 mia. euro er derfor ca. 2,4 mia.

kr., mens den er ca. 3,9 mia. kr. af den forhøjede EU-garanti på 26 mia. euro.

Kompromisforslaget indebærer en ekstra hensættelse på EU’s budget for i alt 1,1

mia. euro. 650 mio. euro heraf omprioriteres inden for EU’s budget, som delvist

omprioriteres fra finansielle instrumenter under EU-budgetprogrammet Connec-

ting Europe Faciliteten (CEF). Det bemærkes i den forbindelse, at Danmark pri-

mært søger støttemidler (de såkaldt frie midler) under CEF’en og ikke de finansiel-

le instrumenter under CEF’en. Omprioriteringerne medfører ikke merudgifter for

EU-budgettet og det danske EU-bidrag. Danmarks finansieringsandel udgør ca.

100 mio. kr. ud af de 650 mio. euro, som findes via omprioriteringer.

De resterende 450 mio. euro til EU-garantifonden finansieres ifølge kompromis-

forslaget via forventede indtægter fra EIB’s drift af EFSI, samt afkast fra de til

EU-garantifonden hensatte midler. Danmarks finansieringsandel udgør ca. 67

mio. kr. af de 450 mio. euro.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

En forlængelse og styrkelse af EFSI vil kunne have positive samfundsøkonomiske

og erhvervsmæssige konsekvenser, i det omfang de fremmer produktive og ren-

table investeringer, som ellers ikke ville være blevet gennemført.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene er generelt positivt indstillet overfor en forlængelse og styrkelse af EFSI.

Der er generel enighed blandt EU-landene om, at beslutning om at forlænge og

styrke EFSI kun bør tages på baggrund af en grundig evaluering, herunder særligt

en uafhængig evaluering. Det har bl.a. været drøftet, hvordan den geografiske ba-

lance i fordelingen af EFSI-finansiering i EU-landene kan styrkes, og om klima-

projekter som foreslået skal have særlig prioritet under EFSI. Landene har også

drøftet, hvorvidt også forsvarsrelaterede projekter skal kunne komme i betragt-

ning til EFSI-finansiering. Landene har endvidere drøftet, hvorvidt der skal etab-

leres en sammenhæng mellem EFSI og fremskridt med investeringsplanens tredje

søjle om forbedring af rammevilkår for investeringer og nedbrydelse af investe-

ringsbarrierer. Kompromisforslaget er udtryk for den enighed, der er opnået her-

om.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Landene ventes at støtte kompromisforslagets finansiering af den ekstra hensæt-

telse til EU-garantifonden på 1,1 mia. euro.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter EU’s investeringsplan, herunder EFSI som fastlagt i forord-

ningen. Det er positivt, at EFSI synes at have fået en god start og understøtter

investeringer.

Regeringen har lagt vægt på gennemførelsen af den grundige og uafhængige eva-

luering af, i hvilket omfang EFSI rent faktisk skaber nye investeringer og vækst i

EU, og lægger vægt på, at der tages højde for evalueringen i beslutningen om for-

længelse og styrkelse af EFSI. Regeringen støtter i lyset af de gennemførte evalue-

ringer, herunder den uafhængige, generelt kompromisforslaget.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at EFSI med kompromisforslaget ikke forlænges

længere end til udgangen af 2020, der også er afslutningen på den nuværende

MFF-periode, da EFSI bl.a. er finansieret af EU-budgettet. Der kan således ifm.

forhandlingerne om en ny MFF tages stilling til, om EFSI skal fortsætte efter

2020. Regeringen finder det centralt, som kompromisforslaget også lægges op til,

at holde fast i princippet om, at der skal træffes nye beslutninger, hvis EFSI skal

forlænges.

Regeringen lægger vægt på, at finansieringen af den konkrete ekstra hensættelse på

foreslået 1,1 mia. euro finansieres via omprioriteringer inden for EU’s budget, og

der lægges afgørende vægt på, at finansieringen respekterer EU’s udgiftslofter.

Regeringen støtter derfor formandsskabets seneste kompromisforslag vedr. midt-

vejsevalueringen af MFF’en, der indebærer, at hele hensættelsen på 650 mio. euro

finansieres ved omprioriteringer og ikke gør brug af EU-budgettets margin.

Regeringen finder, at niveauet for hensættelsen til EU-garantifonden må afhænge

af, hvorvidt den konkrete hensættelse er passende henset til de risici, der er for-

bundet med EU-garantien. Regeringen støtter den ifølge kompromisforslaget la-

vere hensættelsesprocent på 35 pct. gældende for hele EU-garantien.

Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at kompromisforslaget indebærer en styr-

kelse af additionalitetskriteriet henset til, at der er tvivl om, i hvilket omfang dette

kriterium gennemføres godt nok i dag. Regeringen kan støtte kompromisforsla-

gets præciseringer af additionalitetskriteriet, da de gør det klarere, hvornår der kan

siges at være tale om, at EFSI leverer merværdi (additionalitet).

Vedr. geografisk spredning af EFSI-projekter og strategiske prioriteringer af sek-

torer bør man holde fast i princippet om en markedsbaseret tilgang, og at de pro-

jekter som opnår EFSI-finansiering skal være projekter af den højeste kvalitet

vurderet ud fra de kriterier, som er fastlagt i EFSI-forordningen, uanset i hvilket

land og inden for hvilke sektorer projekterne finder sted. Det vil skabe de bedste

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

forudsætninger for, at EFSI bidrager til investeringer, vækst og beskæftigelse i EU.

Regeringen kan støtte kompromisforslaget herom.

Regeringen kan – i lyset af EU-landenes generelle fokus på klimaprojekter – til-

slutte sig kompromisforslaget om en strategisk prioritering af forudbestemte mid-

ler under EFSI til klimaprojekter. Det støttes, at der ikke fastsættes en hård græn-

se for midler til klimaprojekter, da det indebærer større fleksibilitet, så midlerne

potentielt kan benyttes til andre projekter, hvis disse vurderes at have en højere

kvalitet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Grund- og nærhedsnotat om EFSI er sendt til Folketingets Europaudvalg 15. no-

vember 2015.

Samlenotat om midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle rammer, herunder

om finansieringen af EFSI, er sendt til Europaudvalget 27. oktober 2016.

For generel information om EU’s investeringsplan, herunder EFSI, henvises til

samlenotater forelagt Folketingets Europaudvalg ifm. ECOFIN 9. december 2014

og i 1. halvår 2015, senest samlenotat ifm. ECOFIN 19. juni 2015.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 2:

Investeringsplanen for Europa – Rådskonklusioner

om investeringsplanens tredje søjle

1. Resume

ECOFIN ventes 6. december at vedtage rådskonklusioner om rammebetingelserne for investe-

ringer i EU og i EU-landene – den såkaldte ”tredje søjle” i investeringsplanen.

Regeringen er generelt positiv overfor investeringsplanens tredje søjle og fokus på at fremme ram-

mebetingelserne for investeringer. Det er en dansk prioritet, at EU’s dagsorden om at fremme

investeringer først og fremmest fokuserer på at fremme private investeringer.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde 26. november 2014 sit forslag til en investeringsplan.

Formålet med investeringsplanen er at fremme investeringerne i EU. Udover op-

rettelsen af en europæisk fond for strategiske investeringer (EFSI) og etableringen

af en pulje for investeringsprojekter, lægger planen også op til en indsats for at

forbedre

rammebetingelserne

for investeringer – den såkaldte

tredje søjle

i investerings-

planen.

På EU-niveau fokuserer investeringsplanens tredje søjle på at fjerne barrierer på

EU-plan for investeringer og at styrke det indre marked, herunder markedet for

varer og tjenesteydelser, etablering af en kapitalmarkedsunion, det digitale indre

marked samt etablering af en energiunion.

Under investeringsplanens tredje søjle lægges ligeledes op til, at arbejdet på natio-

nalt niveau skal fokusere på at identificere og adressere barrierer for investeringer i

de enkelte EU-lande. Kommissionen har identificeret en række tematiske områ-

der

, hvor EU-landene bør nedbringe barrierer for investeringer. Der er tale om:

1) offentlig administration og erhvervsklima; 2) arbejdsmarked og uddannelse; 3)

den finansielle sektor og beskatning; 4) forskning og udvikling; og 5) sektorspeci-

fik regulering.

Bilag 1

præsenterer de tematiske områder samt tilhørende politiske

indsatsområder.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 6. december 2016 at vedtage rådskonklusioner om den tredje

søjle i investeringsplanen. Konklusionerne ventes at fokusere på indsatsen for at

fjerne investeringsbarrierer i EU og i de enkelte EU-lande.

Konklusionerne ventes bl.a. at fremhæve følgende:



Gennemførelsen af en ambitiøs dagsorden, der yderligere styrker det indre

marked og skaber gode rammevilkår for erhvervslivet på tværs af det indre

marked er afgørende ift. at frigøre investeringspotentialet og dermed for inve-

steringsplanens succes. Europa har behov for lovgivningsmæssige rammer, der

Kommissionens arbejdspapir af 26. november 2015 vedr. barrierer for investeringer i EU-landene.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren



er forudsigelige, reducerer administrative byrder og fremmer investeringer.

Kommissionen opfordres på den baggrund til at forsætte indsatsen for at for-

bedre Europas investeringsklima og understøtte finansiering af realøkonomien

i regi af bl.a. energiunionen, kapitalmarkedsunionen, det digitale indre marked,

bedre regulering mv.

Yderligere fremskridt med at øge investeringerne i Europa afhænger i høj grad

af gennemførelsen af strukturelle reformer, rettet mod investeringsbarrierer.

For så vidt angår specifikke investeringsbarrierer peges særligt på barrierer

relateret til bl.a. et ugunstigt erhvervsklima, ineffektive offentlige administrati-

oner, høje sektorspecifikke administrative og lovgivningsmæssige byrder, mar-

kedsstørrelse og markedsstruktur, og i nogle tilfælde barrierer relateret til ad-

gang til kapital for små og mellemstore virksomheder, et komplekst skattesy-

stem samt mindre velfungerende produkt- og arbejdsmarkeder.

Der peges på konkrete barrierer ift. at fremme investeringer i netværksindu-

strierne (transport, energi og telekommunikation), barrierer for brugen af of-

fentlige-private partnerskaber, barrierer ift. brugen af EU-fonde samt betyd-

ningen af velfungerende insolvensrammer for vækst og finansiel stabilitet. Og-

så barrierer for digitale infrastrukturer nævnes.

Kommissionen opfordres til at tage højde for resultaterne af det hidtidige ar-

bejde vedr. investeringsbarrierer i formuleringen af udkast til anbefalinger un-

der det europæiske semester. EU-landene opfordres til fuldt ud at implemen-

tere landeanbefalingerne fra 2016, herunder særligt anbefalinger relateret til in-

vesteringsbarrierer. Den Økonomisk-Politiske Komité (EPC) opfordres end-

videre til at fortsætte arbejdet med at identificere investeringsbarrierer, og Den

Europæiske Investeringsbank (EIB) opfordres til at tage højde herfor i deres

investeringsoperationer under investeringsplanen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om den konkrete sag. Europa-

Parlamentet har tidligere ytret støtte til det styrkede fokus i EU på fremme af in-

vesteringer. Parlamentet støtter generelt Kommissionens investeringsplan.

5. Nærhedsprincippet

Sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet i den forstand, at der i drøf-

telserne fokuseres på at adressere relevante investeringsbarrierer på det rette ni-

veau, herunder på nationalt niveau, i de tilfælde hvor barriererne er landespecifik-

ke.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Initiativer til fremme af investeringerne i EU, herunder bedre rammebetingelser

for investeringer, vil kunne have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i

det omfang der kan mobiliseres investeringer, som bidrager til et højere og mere

stabilt niveau af velstand og beskæftigelse.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Investeringsplanens tredje søjle vil kunne have positive erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser, i det omfang tiltag til at skabe bedre rammebetingelser for investeringer

bidrager til at fremme virksomhedernes adgang til finansiering og sikrer mere ef-

fektiv, forudsigelig og pålidelig regulering af virksomhederne.

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte rådskonklusioner om investeringsplanens

tredje søjle og dennes fokus på at forbedre rammebetingelserne for investeringer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer generelt at kunne støtte udkast til rådskonklusioner. Rege-

ringen støtter prioriteterne i investeringsplanens tredje søjle om at forbedre ram-

mebetingelserne for investeringer. Regeringens ser den tredje søjle som en af de

vigtigste dele af investeringsplanen og lægger vægt på, at øvrige tiltag i investe-

ringsplanen, herunder den europæiske fond for strategiske investeringer, under-

støttes af tiltag til at forbedre rammebetingelserne for investeringer. Det er en

dansk prioritet, at indsatsen for at fremme investeringer først og fremmest foku-

serer på at fremme og mobilisere private investeringer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Investeringsplanen, herunder den tredje søjle, blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering forud for ECOFIN 27. januar 2015 og 12. juli 2016.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Bilag 1 – Kommissionens tematiske områder for fremme af investeringer

Overordnede tematiske områder

Politiske indsatsområder

- Reguleringsmæssige- og administrative byrder

- Offentlig administration

- Offentlige indkøb og offentlig-private partnerskaber

Offentlig administration og erhvervsklima

- Retssystem

- Rammer for insolvens

- Konkurrence og rammebetingelser

- Jobbeskyttelse og arbejdsmarkedskontrakter

Arbejdsmarked og uddannelse

- Løn og løndannelse

- Uddannelse, færdigheder og efteruddannelse

- Beskatning

Finansiel sektor og beskatning

- Adgang til finansiering

- Regulerede erhverv og detailhandel

Sektorspecifik regulering

- Konstruktion og telekommunikation

- Energi og transport

- Samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv

Forskning, udvikling og innovation

- Finansiering af forskning, uddannelse og innovation

Kilde: Kommissionens arbejdspapir af 26. november 2015 vedr. udfordringer for investeringer i EU-landene

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 4:

Afgift på finansielle transaktioner (FTT)

KOM(2013) 71

1. Resume

ECOFIN ventes 6. december 2016 at have en ny statusdrøftelse om forslaget om forstærket

samarbejde om en afgift på finansielle transaktioner (FTT). Siden forslagets fremsættelse i fe-

bruar 2013 har der været forhandlinger på politisk og teknisk niveau. ECOFIN har senest

drøftet status 17. juni 2016. Der foreligger ikke noget nyt kompromisforslag, og der er således

ikke på nuværende tidspunkt enighed om en konkret model. Det er således fortsat uklart, hvil-

ken form for FTT der evt. vil kunne opnås endelig enighed om blandt de deltagende lande.

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget til forstærket samarbejde oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg i april 2013. Der henvises desuden til samlenotater om sagen forelagt

Folketingets Europaudvalg, senest forud for ECOFIN 8. november 2016 (hvor sagen blev taget

af dagsordenen inden rådsmødet og udskudt til ECOFIN 6. december 2016).

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 28. september 2011 forslag til EU-direktiv om beskat-

ning af finansielle transaktioner (Financial Transaction Tax – FTT). Drøftelserne

heraf i ECOFIN viste imidlertid, at der ikke kunne opnås den nødvendige støtte

til Kommissionens forslag eller andre former for finansiel transaktionsafgift

blandt alle EU-lande. Dette blev konkluderet endeligt på ECOFIN i juni 2012.

Som opfølgning herpå anmodede 11 lande – Tyskland, Frankrig, Belgien, Portu-

gal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spanien, Slovakiet og Estland (Estland

har dog i marts 2016 forladt samarbejdet, hvorfor der nu kun er 10 deltagende

lande) – Kommissionen om at kunne indlede et forstærket samarbejde om en

FTT.

ECOFIN vedtog 22. januar 2013 en bemyndigelse af det forstærkede samarbejde

efter forslag fra Kommissionen, idet ECOFIN vurderede, at kriterierne for for-

stærket samarbejde var opfyldt. EU-kommissionen fremsatte 14. februar 2013 sit

forslag til FTT-direktiv for det forstærkede samarbejde.

Samtidigt med vedtagelse af bemyndigelsen af det forstærkede samarbejde vedtog

flere lande erklæringer: Danmark, Sverige, Polen, Rumænien, Bulgarien og Ungarn

(som alle står uden for det forstærkede samarbejde) indgik i en fælles erklæring.

Erklæringen udtrykker støtte til bemyndigelsen af det forstærkede samarbejde og

en forventning om, at der i arbejdet med Kommissionens forslag til en FTT tages

højde for ikke-deltagende landes interesser.

UK afstod fra at stemme om bemyndigelsen og fremsatte i den forbindelse ligele-

des en erklæring, hvori det bl.a. understregedes, at en FTT skal respektere det

indre marked samt EU-retten og ikke-deltagerlandes beskatningskompetencer.

ECOFIN ventes 6. december 2016 at have en ny statusdrøftelse af sagen om det

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

forstærkede samarbejde. ECOFIN drøftede senest sagen 17. juni 2016, hvor det

fremgik, at de 10 deltagende lande umiddelbart inden ECOFIN-mødet havde

nedsat to arbejdsgrupper, hvoraf den ene skulle analysere udeståender i relation til

FTT’en vedrørende derivater (afledte finansielle instrumenter) og offentlig gæld

og den anden minimering af administrative omkostninger mv. forbundet med

FTT’en. De to arbejdsgrupper har afrapporteret til de 10 deltagende lande, men

det fremgår af en tilbagemelding til alle de 28 EU-lande, at arbejdet fortsætter, og

at der fortsat er væsentlige udeståender også i forhold til disse to punkter.

3. Indhold

Kommissionens forslag til FTT som led i det forstærkede samarbejde forhandles

på politisk og teknisk niveau i Rådet, hvor alle 28 EU-lande, heriblandt Danmark,

deltager i drøftelserne. Kun deltagende lande har stemmeret om forslaget. Der

foregår ligeledes forhandlinger alene blandt de 10 deltagende lande. Der har siden

sidste ECOFIN-møde 17. juni 2016 alene været afholdt ét arbejdsgruppemøde

blandt de 28 EU-lande 25. oktober 2016.

Kommissionens forslag til FTT som led i det forstærkede samarbejde har et bredt

anvendelsesområde og omfatter transaktioner med generelt alle værdipapirer og

andre finansielle instrumenter. Det gælder fx transaktioner med aktier, obligatio-

ner, investeringsbeviser og derivater, fx optioner, forwards, futures og swaps.

Ifølge forslaget skal afgiften som hovedregel pålægges finansielle transaktioner,

hvor mindst én af deltagerne i transaktionen er en finansiel institution mv., der

ifølge forslaget anses for etableret i et land, der deltager i det forstærkede samar-

bejde om FTT’en.

Forslaget fastlægger regler (beskatningsprincipper) for, hvornår en finansiel insti-

tution mv., som er part i en finansiel transaktion, iht. forslaget skal betragtes som

etableret i et deltagende land og derfor skal betale FTT. Kommissionens forslag

fastlægger to beskatningsprincipper (hvoraf blot et enkelt skal være opfyldt), som

bestemmer om en transaktion beskattes og i givet fald hvilket deltagende land,

som kan beskatte transaktionen. Disse principper er:



Et bredt etableringsprincip (modpartsprincippet), som indebærer, at der skal

betales FTT til et deltagerland, når der handles med (eller mellem) finansiel-

le institutioner mv. fra det pågældende deltagende land. Dette princip ligger

til grund for både det oprindelige EU-forslag og forslaget som led i det for-

stærkede samarbejde.

Et udstedelsesprincip, som indebærer, at der skal betales FTT til et deltager-

land, hvis der handles et værdipapir udstedt i det pågældende deltagende

land mellem parter, som er etableret uden for de deltagende lande. Dette

princip er nyt ift. EU-forslaget.



Etableringsprincippet i den af Kommissionen foreslåede form betyder bl.a., at danske finansielle institutioner iht. forslaget

vil blive anset som etableret i et deltagende land i det omfang, de handler med finansielle institutioner i deltagende lande –

uafhængigt af hvilke værdipapirer der handles. Dvs. en dansk bank, der handler fx en dansk eller tysk aktie med en tysk

bank, vil ifølge forslaget blive anset for etableret i Tyskland og dermed blive afgiftspligtig til Tyskland.

Udstedelsesprincippet betyder i den af Kommissionen foreslåede form fx, at danske banker, selvom de kun handler med

andre danske virksomheder, ville skulle betale FTT til et deltagende land, hvis de handler med et værdipapir udstedt i et

deltagende land, fx til Tyskland hvis der handles med en aktie udstedt af et selskab i Tyskland.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Etableringsprincippet har ifølge Kommissionens forslag prioritet over udstedel-

sesprincippet, dvs. det vurderes først om en finansiel institution, som indgår i en

transaktion, opfylder betingelserne for beskatning efter etableringsprincippet eller

– for handel mellem finansielle institutioner uden for de deltagende lande – ud-

stedelsesprincippet. Rækkefølgen har betydning for, hvilke deltagerlande beskat-

ningen af de konkrete transaktioner i givet fald skal tilfalde.

Kommissionen foreslår en minimumsharmonisering af afgiften, hvilket indebærer,

at EU-landene selv kan fastsætte det nationale afgiftsniveau højere end et mini-

mumsniveau. Minimumssatsen er 0,1 pct. af handelsværdien for alle finansielle

transaktioner bortset fra handel med derivater, hvor minimumssatsen er 0,01 pct.

af værdien af de underliggende aktiver. Afgiften skal afregnes af de finansielle in-

stitutioner mv.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i Traktaten om den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF). Forslaget skal vedtages med enstemmighed

blandt de deltagende lande i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.

Erklæringen fra de deltagende lande fra december 2015

Da ECOFIN drøftede sagen 8. december 2015 fremsatte de 10 deltagende lande

en erklæring om en rammeaftale for en fremtidig FTT. Rammeaftalen lægger

overordnet op til, at FTT’en skal omfatte handler med aktier og derivater, idet der

dog samtidig skal tages højde for derivater, som har sammenhæng med offentlig

gæld. Det understreges i rammeaftalen, at det er nødvendigt yderligere at analysere

FTT’ens konsekvenser for økonomien og for pensionsordninger, og at negative

konsekvenser skal mindskes.

Der lægges i erklæringen yderligere op til, at forslagets territoriale anvendelsesom-

råde i udgangspunktet skal følge Kommissionens forslag fsva. både aktier og deri-

vater (hvor beskatning sker på grundlag af det brede etableringsprincip eller ud-

stedelsesprincippet). Dog vil det ifølge erklæringen fsva. aktier skulle undersøges,

om det er mere hensigtsmæssigt, at FTT’en til en start kun omfatter

aktier udstedt i

deltagerlandene

(ikke aktier udstedt i lande uden for FTT’en).

De deltagende lande har efterfølgende lagt op til, at alene aktier udstedt i deltager-

landene beskattes i første omgang. Efter en overgangsperiode kan beskatningen

udvides til at omfatte alle aktier, dvs. også aktier udstedt i lande uden for FTT’en,

medmindre de deltagende lande træffer anden beslutning. Den tekniske og juridi-

ske udformning af forslaget, herunder betingelserne for overgangen fra en fase til

den næste, udestår fortsat.

De 10 deltagende lande gav udtryk for, at de anså erklæringen fra december 2015

Tyskland, Frankrig og Italien ønsker at deltage i det forstærkede samarbejde. Hvis en fransk bank handler en tysk aktie

med en italiensk bank, og såfremt etableringsprincippet – som foreslået af Kommissionen – har forrang for udstedelses-

princippet, så vil Frankrig og Italien være berettiget til at beskatte transaktionen og opnå et provenu. Såfremt udstedelses-

princippet har forrang for etableringsprincippet, så vil det være Tyskland, som er berettiget til at beskatte transaktionen og

opnå et provenu.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

som et vigtigt skridt frem mod en endelig aftale, mens flere ikke-deltagende EU-

lande udtrykte bekymringer om bl.a. påvirkningen på deres økonomi. I erklærin-

gen fra december 2015 blev endvidere dengang givet udtryk for, at den endelige

udformning og løsning af udeståender ønskedes klar inden udgangen af juni 2016.

På trods af rammeaftalen i fælleserklæringen fra december 2015 er det fortsat

uklart, hvilken form for FTT de deltagende lande evt. vil kunne opnå endelig

enighed om, herunder i hvilke tilfælde og hvornår de to beskatningsprincipper skal

anvendes, hvem der skal undtages fra afgiften, samt hvordan afgiften i sidste ende

skal opkræves. Der udestår ligeledes enighed om, hvordan det opkrævede provenu

fra afgiften skal fordeles mellem de deltagende lande.

Der er således fortsat væsentlige udeståender, hvor der er behov for drøftelse på

både politisk og teknisk niveau.

Der er endnu ikke fremlagt et samlet kompromisforslag. Overordnet er det fortsat

uklart, om de deltagende lande kan og vil finde svar på de tekniske, juridiske og

økonomiske udfordringer, som er forbundet med en FTT.

Vurdering fra Rådets juridiske tjeneste (RJT)

Etableringsprincippet betyder i den af Kommissionen foreslåede form fx, at fi-

nansielle institutioner uden for de deltagende lande iht. forslaget vil blive anset

som etableret i et deltagende land, hvis de handler med finansielle institutioner

mv. i det pågældende deltagende land – uafhængigt af hvilke værdipapirer der

handles, og derfor skal betale afgiften til dette deltagende land, når der handles.

EU’s Ministerråds juridiske tjeneste (RJT) vurderede i september 2013 dette etab-

leringsprincip. RJT’s vurdering er, at denne form for etableringsprincip ikke er i

overensstemmelse med gældende international ret og EU-retten, herunder ram-

merne for det forstærkede samarbejde som fastlagt i EU-traktaten.

RJT vurderer, at denne form for etableringsprincip ikke respekterer ikke-

deltagende EU-landes beskatningskompetencer samt diskriminerer og vil kunne

føre til konkurrenceforvridning til skade for ikke-deltagende lande. RJT vurderer

desuden, at denne form for etableringsprincip rejser spørgsmål vedr. EU-

traktatens principper om kapitalens fri bevægelighed, som er et grundlæggende

princip for EU’s indre marked. RJT vurderer på den baggrund, at afgiften ikke

kan indføres baseret på denne form for etableringsprincip. EU-kommissionens

juridiske tjeneste er uenig i den konklusion.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres om forslaget, jf. TEUF artikel 113. Parlamentet

udtalte sig i juni 2013 om sagen. Parlamentet støttede det forstærkede samarbejde

om en FTT. Parlamentet støttede en FTT med en bred skattebase, men lavere

satser for pensionsfonde samt for handel med statsobligationer end foreslået af

RJT vurderede i september alene etableringsprincippet og ikke andre elementer i Kommissionens forslag, herunder

udstedelsesprincippet.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Kommissionen. Parlamentet støttede en styrkelse af etableringsprincippet samt en

styrkelse af regler mod unddragelse af afgiften.

5. Nærhedsprincippet

Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde, hvorfor nærhedsprincippet

her ikke er direkte relevant for Danmark.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde. Forslaget vil således ikke

skulle gennemføres i Danmark. Danmark har ingen tilsvarende lovgivning. En

vedtagelse af forslaget i den foreliggende form vurderes ikke at ville kræve æn-

dringer af gældende dansk lovgivning.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Da Danmark ikke vil deltage i det forstærkede samarbejde, vil direktivforslaget

ikke direkte indebære et merprovenu for staten. Der vil derimod være administra-

tive omkostninger for staten ved, at lande som ikke deltager, ifølge forslaget skal

være behjælpelige med at indhente oplysninger samt hjælpe med at inddrive afgif-

ten fra danske finansielle institutioner mv. til deltagerlandene (ud fra principperne

om administrativt samarbejde på skatteområdet i EU).

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Selvom Danmark ikke deltager i det forstærkede samarbejde vil forslaget givetvis

have samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser for Danmark via en

påvirkning af de finansielle markeder, herunder via mindre likvide og effektive

markeder. Derigennem vil en FTT kunne belaste husholdninger og virksomheder

i Danmark, herunder i form af højere finansieringsomkostninger på gæld, som

indebærer handel med værdipapirer. Ifølge Kommissionens forslag vil danske

finansielle institutioner skulle betale FTT til deltagende lande, når de handler med

finansielle institutioner i deltagende lande (jf. etableringsprincippet), eller handler

med finansielle instrumenter udstedt i deltagende lande (jf. udstedelsesprincippet).

Der vil dog alt andet lige være færre finansielle transaktioner, som beskattes, når

Danmark ikke deltager i det forstærkede samarbejde.

En FTT i de deltagende lande vil på den anden side kunne medføre udflytning af

finansiel aktivitet til ikke-deltagende EU-lande, herunder Danmark.

Samlet er den umiddelbare vurdering, at en FTT i de deltagende lande på længere

sigt kan indebære et afledt mindre fald i BNP-vækst og beskæftigelse i Danmark.

Størrelsen heraf er usikker.

For deltagende lande vil en FTT også kunne indebære et fald i BNP-vækst og

beskæftigelse. De negative konsekvenser af en FTT må alt andet lige forventes at

være større for deltagende lande end for ikke-deltagende lande.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

8. Høringer

Der henvises til resumé af høringssvarene om forslaget til forstærket samarbejde,

som fremgår af grund- og nærhedsnotat sendt til Folketingets Europaudvalg i

april 2013.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke enighed mellem de deltagende lande angående, hvilken form for FTT

de skal samarbejde om. Ikke-deltagende lande er generelt optaget af, hvordan en

FTT i det forstærkede samarbejde vil påvirke ikke-deltagende lande, herunder via

afgiftens beskatningsprincipper, jf. erklæringerne fremsat ifm. bemyndigelsen af

det forstærkede samarbejde. Det er fortsat uklart, hvornår og hvad der vil kunne

opnås endelig enighed om.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ønsker ikke at indføre en afgift på finansielle transaktioner, og ønsker

ikke at deltage i det forstærkede samarbejde herom.

En afgift på finansielle transaktioner indebærer nogle udfordringer i form af risiko

for mindsket likviditet og effektivitet af de finansielle markeder, og vil som ud-

gangspunkt belaste husholdninger og virksomheder i form af højere finansierings-

omkostninger. En afgift på finansielle transaktioner blandt en gruppe af lande

indebærer en risiko for udflytning og forvridninger af finansiel aktivitet til skade

for realøkonomien.

Regeringen lægger vægt på, at der tages højde for ikke-deltagende EU-landes inte-

resser i arbejdet med en afgift på finansielle transaktioner.

Der lægges vægt på, at drøftelser af sagen sker i overensstemmelse med rammerne

for det forstærkede samarbejde som fastlagt i traktaten, herunder at sagen behand-

les blandt alle lande i Rådet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat i sagen om det forstærkede samarbejde er senest forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 8. november 2016, hvor sagen blev taget af

dagsordenen inden rådsmødet og udskudt til ECOFIN 6. december 2016. Der

henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til for-

stærket samarbejde oversendt til Folketingets Europaudvalg i april 2013.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 5:

Styrkelse af bankunionen – En fælles indskyderga-

ranti i bankunionen

KOM(2015)586

1. Resume

Kommissionen har 24. november 2015 foreslået en fælles indskydergaranti (EDIS) for lande i

bankunionen. Der pågår aktuelt drøftelser om EDIS på teknisk niveau, mens politiske drøftel-

ser afventer fremskridt med tiltag til at reducere risici i den finansielle sektor. ECOFIN 6.

december ventes at drøfte status for det tekniske arbejde med EDIS.

2. Baggrund

EU-landene har etableret en bankunion i lyset af den finansielle krise. Aktuelt

deltager kun eurolandene i bankunionen, men ikke-eurolande har mulighed for at

deltage, hvis de ønsker det. Bankunionen er i funktion på basis af de to centrale

elementer i bankunionen, som allerede er etableret. Bankunionens fælles tilsyns-

mekanisme (SSM) under Den Europæiske Centralbank (ECB) blev aktiveret i

november 2014. Den fælles afviklingsmekanisme (SRM) blev fuldt funktionsdyg-

tig 1. januar 2016.

Kommissionen har 24. november 2015 fremsat forslag om en fælles indskyderga-

ranti (EDIS – European Deposit Insurance Scheme), herunder en fælles indsky-

dergarantifond finansieret af den finansielle sektor (Deposit Insurance Fund –

DIF). Alle EU-lande vil skulle vedtage EDIS-forslaget, men kun bankunionslande

vil deltage i EDIS. EDIS skal ifølge Kommissionen bidrage til en højere grad af

sikkerhed for, at nationale indskydergarantier kan leve op til deres forpligtigelser.

Kommissionen finder, at EDIS kan reducere negativt link mellem banker og sta-

ter, som man i nogle lande har set udspille sig under krisen, hvor skrøbelige bank-

systemer og svage offentlige finanser har påvirket hinanden gensidigt negativt.

ECOFIN vedtog 17. juni 2016 en køreplan for styrkelsen af bankunionen. Køre-

planen indebærer bl.a., at de politiske substansdrøftelser om EDIS først indledes,

når der er tilstrækkelige fremskridt med at reducere risici i den finansielle sektor

(der henvises til særskilt punkt om tiltag til revision af kapitalkravsreglerne (CRD

IV/CRR) mv.).

Der er nedsat en rådsarbejdsgruppe, der drøfter EDIS-forslaget og risikoredukti-

onstiltag, dvs. tiltag for at reducere risici for kriser i den finansielle sektor. Ar-

bejdsgruppen påbegyndte sit arbejde i januar 2016 og arbejdsgruppemøder pågår

aktuelt. Arbejdsgruppen fokuserer på tekniske emner vedr. udformningen af

EDIS, mens politiske drøftelser af EDIS skal afvente fremskridt med risikoreduk-

tion. Aktuelt drøftes på teknisk niveau bl.a. en analyse af effekterne af EDIS, som

Kommissionen har udarbejdet og fremlagt 11. oktober 2016.

Endnu udestår fortsat drøftelse og enighed om alle væsentlige emner af forslaget,

http://ec.europa.eu/finance/general-policy/docs/banking-union/european-deposit-insurance-scheme/161011-edis-

effect-analysis_en.pdf.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

herunder om udformningen og indfasningen af EDIS, samt om hvorvidt der skal

benyttes en mellemstatslig aftale (IGA) for etablering af dele af EDIS, fx DIF,

mens andre dele af EDIS fastholdes i en forordning på basis af artikel 114.

EDIS-forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i traktaten, hvilket betyder, at

Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere. Artikel 114 vedrører harmonise-

ring af EU-landenes lovgivninger vedr. det indre marked.

3. Indhold

EDIS-forslaget indebærer en gradvis overgang til en fuldstændig deling af indsky-

dergarantirisici i bankunionen fra 2024. Forslaget etablerer gradvist en fælles ind-

skydergarantifond (DIF) i perioden 2017-24 i tre faser, en såkaldt genforsikrings-

fase i perioden 2017-19, en fælles forsikringsfase i perioden 2020-23 og en fuld

forsikringsfase fra og med 2024. I hver af disse faser vil DIF gradvist dække mere

af et tab som følge af aktivering af en national indskydergaranti. De nationale ind-

skydergarantifonde, hvor indskydergarantien er aktiveret, vil modsat gradvist dæk-

ke mindre af et tab.

I genforsikringsfasen vil DIF dække 20 pct. af det overskydende tab og likvidi-

tetsbehov ved aktivering af en national indskydergaranti i de deltagende lande,

dvs. den nationale indskydergarantifond skal først bidrage med op til 0,8 pct. af

dækkede indskud, før DIF skal bidrage. I den fælles forsikringsfase ydes der delvis

dækning fra DIF fra ”første euro”, og den fælles dækning vil gradvist stige over

tid. Andelen af likviditet og tab som de nationale indskydergarantier kan få betalt

fra DIF stiger gradvist i de fire år fra 20 pct. i første år til 80 pct. i det sidste år af

denne fase. I den fulde forsikringsfase fra og med 2024 vil nationale indskyderga-

rantiordninger få dækket 100 pct. af likviditet og tab ved aktivering af de nationale

indskydergarantier. Fra 2024 vil der være tale om en egentlig fælles indskyderga-

ranti med en fuld deling af risici.

Ifølge Kommissionens forslag skal DIF være sektorfinansieret. Midlerne i DIF

skal finansieres ved forudgående (ex ante) bidrag fra kreditinstitutter i bankunio-

nens lande. DIF skal frem til 2024 gradvist opbygges til et endeligt målniveau på

mindst 0,8 pct. af de dækkede indskud i de deltagende lande som helhed. Det sva-

rer til det gældende målniveau for de nationale indskydergarantier i dag. Undervejs

i opbygningsperioden betaler institutterne bidrag til både EDIS og den relevante

nationale indskydergaranti parallelt. Midlerne i DIF vil gradvist udgøre en større

og større andel af de samlede midler sammenlignet med de midler, som er til rå-

dighed i de nationale indskydergarantifonde i de deltagende lande.

Bidrag til DIF vil skulle være risikobaserede, dvs. de omfattede kreditinstitutter

skal betale et bidrag til DIF skønsmæssigt svarende til den risiko, som de påfører

EDIS relativt til andre institutter. Ifølge forslaget bemyndiges Kommissionen til at

vedtage en delegeret retsakt, som specificerer, hvordan de risikobaserede bidrag

skal udregnes.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget om en fælles indskydergaranti.

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning til EDIS-forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,

og finder, at tilsyn, afvikling og indskydergaranti bør forankres på samme niveau,

således at en indskydergaranti også bør være fælles (dvs. at bankunionens deltager-

lande deler indskydergarantirisici) med et fælles tilsyn og afvikling.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

I den situation hvor Danmark ikke deltager i bankunionen, vil EDIS-forslaget

ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser. Hvis Danmark tiltræder bankunio-

nen vil det for så vidt angår EDIS være nødvendigt at ændre lovgivningen og til-

hørende bekendtgørelser vedr. den danske indskydergaranti.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

EDIS vil være fuldt finansieret af kreditinstitutter i de deltagende lande. En fælles

indskydergaranti i bankunionen har således ingen direkte statsfinansielle konse-

kvenser. En fælles indskydergaranti kan, afhængig af sin udformning og gennem-

førelse, have indirekte positive statsfinansielle konsekvenser i de deltagende lande

og i EU som helhed, idet den kan understøtte en højere grad af finansiel stabilitet.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Formålet med fælles indskydergaranti er bl.a. at bidrage til en højere grad af finan-

siel stabilitet, og den fælles indskydergaranti kan i givet fald have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser. De samfundsøkonomiske konsekvenser for de

enkelte deltagende lande vil bl.a. afhænge af, om der er væsentlige forskelle i risici

for træk på EDIS på tværs af lande. EDIS har ingen erhvervsøkonomiske konse-

kvenser i Danmark i den situation, hvor Danmark ikke deltager.

8. Høringer

Sagen har været i ekstern høring ifm. regeringens udarbejdelse af grund- og nær-

hedsnotat om EDIS til Folketingets Europaudvalg. Der henvises til grund- og

nærhedsnotatet for høringssvarene. Grund- og nærhedsnotatet er oversendt til

Europaudvalget 13. januar 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Køreplanen for bankunionen lægger op til, at der parallelt arbejdes videre med

både EDIS, den fælles bagstopper og risikoreduktionstiltag. En gruppe af EU-

lande lægger relativt stor vægt på arbejdet med EDIS, mens andre lande lægger

relativt stor vægt på gennemførelse af tilstrækkelig risikoreduktion. Landene læg-

ger generelt vægt på, at konsekvenserne af EDIS-forslaget analyseres grundigt

som grundlag for stillingtagen hertil.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter på linje med køreplanen for bankunionen, at politiske sub-

stansdrøftelser om EDIS først indledes, når der er tilstrækkelig fremskridt med

risikoreduktion. Regeringen lægger vægt på at fastholde Kommissionens forslag

om, at ikke-eurolande, som deltager i bankunionen, også deltager i en fælles ind-

skydergaranti på lige vilkår med eurolande. En fælles indskydergaranti bør således

sikre ligebehandling af eurolande og ikke-eurolande, og der bør sikres rimelige

vilkår for ind- og udtræden.

Regeringen støtter, at konsekvenserne af EDIS analyseres nærmere, herunder

betydningen af EDIS for det indre marked. Det er relevant for at vurdere mer-

værdien og behovet for EDIS.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der henvises til tidligere samlenotater om EDIS forelagt Folketingets Europaud-

valg ifm. ECOFIN 12. juli 2016 og ECOFIN 8. december 2015, samt til grund-

og nærhedsnotat sendt til Europaudvalget 13. januar 2016.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 6:

Styrkelse af bankunionen – pakke af lovgivningsfor-

slag vedr. regulering af den finansielle sektor

KOM(2016)850, KOM(2016)851, KOM(2016)852, KOM(2016)853,

KOM(2016)854

1. Resume

På ECOFIN 6. december 2016 ventes Kommissionen at præsentere en pakke af lovgivningsfor-

slag vedr. regulering af kreditinstitutter i EU-landene. ECOFIN ventes at have en indledende,

overordnet og generel drøftelse af forslagene. Pakken af lovgivningsforslag består i forslag til en

revision af EU’s kapitalkravsdirektiv og -forordning (CRD IV/CRR), direktivet om genop-

retning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD) samt forordningen om den fælles afviklingsme-

kanisme (SRM). Forslagene vedrører og omfatter alle EU-lande og vil skulle forhandles og

vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet.

Forslagene er fremsat 23. november 2016. Forslagenes konsekvenser, herunder for danske kre-

ditinstitutter, vil nu blive vurderet nærmere. Regeringen vil som det er normal procedure udarbej-

de grund- og nærhedsnotat om forslagene til Folketingets Europaudvalg.

2. Baggrund

Kommissionen har 23. november 2016 fremsat en pakke af lovgivningsforslag

vedr. regulering af kreditinstitutter i EU. Pakken af lovgivningsforslag består i en

revision af EU’s kapitalkravsregler (ændring af kapitalkravsdirektivet (CRD IV) og

ændring af kapitalkravsforordningen (CRR)(vedtaget i 2013), forslag til ændring af

direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD) (vedtaget i

2014), samt forslag til ændring af forordningen om den fælles afviklingsmekanis-

me i bankunionen (SRM) (vedtaget i 2014). Forslagene skal behandles og vedtages

i regi af ECOFIN (EU28).

Forslagene gennemfører bl.a. yderligere globale standarder fra Basel-komitéen og

Financial Stability Board (FSB – finansielt forum for G20-lande) i EU-

lovgivningen. Det drejer sig om resterende standarder under de såkaldte Basel III-

standarder i form af særligt et gearingskrav (Leverage Ratio, LR) og krav om stabil

finansiering (Net Stable Funding Ratio, NSFR). Fra FSB drejer det sig om en

standard om nedskrivningsegnede passiver i de største globalt systemiske vigtige

kreditinstitutter (Total Loss-Absorbing Capacity, TLAC).

Forslagene udgør en del af EU-lovgivningen og vedrører derfor alle EU-lande,

uanset deltagelse i bankunion eller ej. De vil skulle forhandles og vedtages af Rå-

det og Europa-Parlamentet efter den almindelige lovgivningsprocedure.

ECOFIN vedtog 17. juni 2016 en køreplan for styrkelse af bankunionen. Forsla-

gene indgår i den planlagte styrkelse af bankunionen, og udgør tiltag til at reducere

risici i den finansielle sektor (risikoreduktionstiltag). Køreplanen understreger der-

udover, at der skal tages højde for særlige europæiske forhold, når globale stan-

darder, herunder Basel-standarder, indføres i EU

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Forslagene til revision af CRD IV/CRR indeholder resterende Basel III-

standarder (særligt gearingskrav og NSFR). Kommissionen bemærker, at der i

forslaget til implementering af standarderne er foretaget målrettede justeringer for

at tage højde for særlige europæiske forhold.

Det bemærkes, at Basel-komitéen aktuelt arbejder på de såkaldte Basel IV-

standarder. Basel IV omfatter bl.a. et revideret såkaldt kapitalgulv. Det er – lige-

som gearingskravet – i praksis et krav om et minimumsniveau af kapital, fastsat

uafhængig af risiko ved udlån mv. Der henvises til samlenotat tilsendt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 8. marts 2016. Basel IV-standarderne skal efter

planen færdiggøres senere i år. Basel IV-standarderne indgår ikke i forslaget til

revision af CRD IV/CRR, men ventes evt. først indført i EU senere. Forslag fra

Kommissionen herom ventes tidligst i 2017.

3. Formål og indhold

Nedenfor beskrives udvalgte elementer, som er indeholdt i Kommissionens for-

slag til revision af CRD IV, CRR, BRRD og SRM. I parentes er angivet, hvilket

forslag det enkelte element særligt vedrører.

Forslagene har generelt til formål at understøtte kreditinstitutters robusthed og

derved den finansielle stabilitet samt styrke det indre marked og bankunionen.

Gearingskrav (CRD IV, CRR)

Kommissionen foreslår, at der indføres et gearingskrav til kreditinstitutter, dvs. et

minimumskrav til et kreditinstituts kapital i forhold til instituttets samlede ikke-

risikovægtede eksponeringer, fx udlån. Kommissionen foreslår et gearingskrav på

3 pct. for kreditinstitutter generelt. Kommissionen lægger op til, at der i lyset af

internationale drøftelser i Basel-komitéen evt. indføres et højere gearingskrav for

globale systemisk vigtige kreditinstitutter (G-SIFI’s).

Forslaget skal ses i lyset af, at Basel-komitéen under Basel III anbefaler et gea-

ringskrav på 3 pct., og overvejer, om det evt. skal være højere for G-SIFI’s.

Gearingskravet er et ikke-risikovægtet kapitalkrav, hvor alle eksponeringer tildeles

samme kapitalkrav, uanset risiko. Det er i modsætning til de nuværende risikoba-

serede kapitalkrav (som er forhøjet i kraft af CRD IV og CRR, hvor de højere

kapitalkrav indfases frem mod 2019), hvor kapitalkravet afhænger af risikoen på fx

udlån. Gearingskravet er af Kommissionen tænkt som et supplement til og bag-

stopper for det risikobaserede kapitalkrav. Formålet med et gearingskrav er at

sikre et minimum af kernekapital i kreditinstitutter, uafhængigt af risikoen på ek-

sponeringerne.

Gearingskravet skal ifølge Kommissionens forslag gælde på både institutniveau

(dvs. fx for penge- og realkreditinstitutter hver for sig) og koncernniveau (dvs. for

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

penge- og realkreditinstitutter samlet, hvor de indgår i en finansiel koncern), lige-

som det er tilfældet for de risikobaserede kapitalkrav.

Krav om stabil finansiering (NSFR) (CRD IV, CRR)

Kommissionen foreslår, at der indføres et krav om stabil finansiering (NSFR) til

kreditinstitutter. NSFR skal ifølge Kommissionens forslag gælde på både institut-

niveau og på koncernniveau.

NSFR skal generelt sikre, at institutternes udlån og andre aktiver i højere grad er

finansieret af finansieringskilder med tilstrækkelig lange løbetider. Kravet om sta-

bil finansiering skal konkret sikre, at kreditinstitutter til enhver tid kan fortsætte

deres forretningsaktiviteter, herunder de eksisterende udlån, mindst 1 år ud i frem-

tiden uden at skulle tilføre ny finansiering. Forslaget skal ses i lyset af, at Basel-

komitéen har udarbejdet en standard om NSFR. Ifølge Basel-komitéens NSFR-

standard skal den såkaldt ’tilgængelige’ stabile finansiering svare til eller være stør-

re end den ’nødvendige’ stabile finansiering.

’Tilgængelig’ stabil finansiering opgøres ud fra institutternes passivside på balan-

cen. De enkelte finansieringskilder tildeles en vægt efter, hvor stabile (længde af

løbetider) de kan siges at være. En finansieringskilde kan være realkreditobligatio-

ner (for et realkreditinstitut), indlån og kapital. Hovedreglen er, at jo kortere rest-

løbetid et passiv har, desto mindre stabil finansiering vurderes passivet at bidrage

med.

’Nødvendig’ stabil finansiering opgøres ud fra instituttets aktivside på balancen ud

fra en vurdering af, hvor omsættelige (likvide) de enkelte aktiver (fx kontanter og

udlån, herunder realkreditudlån for et realkreditinstitut) vurderes at være. Hoved-

reglen er, at jo mere likvidt et aktiv er, desto mindre stabil finansiering er institut-

tet nødt til at skaffe for at finansiere det.

Kommissionens forslag giver mulighed for, at aktiver og passiver på nogle betin-

gelser kan anses for såkaldt indbyrdes afhængige. Det er ifølge forslaget fx en mu-

lighed for danske realkreditlån, hvor realkreditlån og realkreditobligationer har

samme løbetid, kan anses for såkaldt indbyrdes afhængige. Det skal ses i lyset af

den direkte sammenhæng mellem et sådant realkreditlån og de realkreditobligatio-

ner, som er udstedt for at finansiere lånet. Forslaget giver også mulighed for, at

realkreditlån, der er finansieret med korte realkreditobligationer (rentetilpasnings-

lån) kan anses for indbyrdes afhængige. Dette henset til den tvungne løbetidsfor-

længelse af korte realkreditobligationer, der følger af den danske refinansieringslov

fra 2014, når en refinansieringsauktion fejler, eller renten på realkreditobligationer

stiger mere end 5 pct.-point mellem refinansieringsaktioner. Kommissionens for-

slag tager således højde for den danske refinansieringslov.

Refinansieringsloven har til formål at bringe klarhed over, hvad der skal ske, når en refinansiering af realkreditobligationer

fejler eller renten stiger meget mellem refinansieringer. Refinansieringsloven indebærer, at løbetiden på korte

realkreditobligationer, som finansierer realkreditlån med længere løbetid, forlænges, hvis en refinansiering af korte

realkreditobligationer fejler, eller hvis renten på obligationerne forventes at stige voldsomt (med mere end 5 pct.-point

sammenlignet med seneste refinansiering). Refinansieringsloven bidrager dermed til stabil finansiering af variabelt

forrentede realkreditlån. Refinansieringsloven skal ses i lyset af, at realkreditlån finansieret af korte realkreditobligationer

indebærer en refinansieringsrisiko, da der løbende skal udstedes nye korte obligationer for at finansiere realkreditlånet.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Når realkreditlån og realkreditobligationer anses for indbyrdes afhængige, så med-

regnes de ikke i NSFR, og dermed undtages de reelt fra NSFR. Det vil i givet fald

alt andet lige gøre det betydeligt mindre udfordrende for danske realkreditinstitut-

ter at leve op til NSFR.

Nationale valgmuligheder og diskretioner i reguleringen (CRD IV, CRR)

Kommissionens forslag indebærer nogle ændringer i de valgmuligheder og den

fleksibilitet, som EU-landene og de kompetente myndigheder i dag har til rådig-

hed i reguleringen og tilsynet med kreditinstitutter. Valgmuligheder og diskretio-

ner for EU-landene vedrører forhold som fx kapitaldefinitioner, likviditet, grænser

for store eksponeringer og opgørelse af risiko ved opgørelse af kapitalkrav. For-

slaget lægger op til en yderligere harmonisering og begrænsning af sådanne natio-

nale valgmuligheder vedr. bl.a. store eksponeringer og kapitalinstrumenter, der

medregnes i kapitalgrundlaget. Formålet hermed vil bl.a. være at styrke det indre

marked og gøre det fælles tilsyn i bankunionen (Single Supervisory Mechanism i

regi af Den Europæiske Centralbank (ECB)) mere effektivt.

Revision af markedsrisikoreglerne (CRD IV, CRR)

Kommissionens forslag indeholder en revision af markedsrisikoreglerne. Der fo-

reslås ændringer af reglerne for opgørelse af markedsrisiko til en mere ensartet,

risikofølsom og avanceret metode. Markedsrisiko er en samlet betegnelse for risi-

koen for tab på grund af ændringer i kurser eller priser på finansielle instrumenter,

fx aktier og obligationer. Markedsrisikoreglerne indebærer generelt, at institutter-

nes kapitalkrav også afhænger af den markedsrisiko, som anses forbundet med

deres respektive aktiver, fx aktier og obligationer.

Forslaget skal ses i lyset af anbefalinger fra Basel-komitéen om ændringer af reg-

lerne for opgørelse af markedsrisiko til en mere ensartet, risikofølsom og avance-

ret metode. Basel-komitéen foreslår bl.a. ændringer i den måde, som bl.a. valuta

og obligationer indregnes i markedsrisikoen på. Den opgjorte markedsrisiko inde-

bærer et kapitalkrav til institutterne, og markedsrisikoen har dermed betydning for

den kapital, som kreditinstitutter skal holde.

Reguleringsregime for mindre kreditinstitutter (CRD IV, CRR)

Kommissionen foreslår ændringer, der har til hensigt at øge proportionaliteten i

regelsættet ved at undtage mindre komplekse kreditinstitutter for nogle krav. Det

gælder krav vedr. rapportering og offentliggørelse for mindre institutter, herunder

vedr. aflønningsregler (såkaldte søjle III-krav) samt offentliggørelse og rapporte-

ring vedr. handelsbeholdninger af fx aktier og obligationer.

Formålet hermed vil generelt være at lette nogle af de regulatoriske krav til mindre

institutter, henset til, at disse institutter ofte har mindre komplekse forretnings-

modeller og ikke i samme omfang har betydning for den finansielle stabilitet

sammenlignet med de største kreditinstitutter. Forslaget skal bl.a. ses i lyset af den

Et kreditinstituts gennemsnitlige risikovægt afhænger af tre risikotyper; kreditrisiko, markedsrisiko og operationel risiko,

hvoraf kreditrisikoen generelt vejer tungest.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

generelle stramning af den finansielle regulering siden krisen, som har medført

øgede regulatoriske byrder for institutterne.

Ændring af reglerne for individuelle solvensbehov (søjle II-krav) (CRD IV, CRR)

Kommissionens forslag vedrører ændringer i rammerne for opgørelse af kreditin-

stitutters individuelle solvensbehov (det såkaldte søjle II-krav). Forslaget indebæ-

rer bl.a. en mere ensartet opgørelse af solvensbehovet.

Det individuelle solvensbehov fastsættes for hvert enkelt kreditinstitut mhp. at

dække individuelle risici for instituttet, som ikke er dækket af kravet til mini-

mumskapital på 8 pct. af de risikovægtede aktiver (de såkaldte søjle I-krav). I

Danmark offentliggøres det individuelle solvensbehov.

Krav om tabsabsorberende passiver (TLAC) (CRR, BRRD, SRM)

Kommissionen foreslår, at der indføres et krav til kreditinstitutter vedr. nedskriv-

ningsegnede passiver. FSB har udarbejdet en standard, der regulerer ’tabsabsorbe-

rende kapacitet’ (TLAC – Total Loss-Absorbing Capacity). TLAC er et krav til

omfanget af nedskrivningsegnede passiver, som G-SIFI’s skal have på deres ba-

lancer, og som kan nedskrives eller konverteres til egentlig kernekapital (bail-in),

såfremt instituttet bliver nødlidende.

TLAC er en minimumsstandard, hvor de enkelte lande kan sætte skrappere krav,

hvis de ønsker det. Kravet skal indføres fra 2019 og de nedskrivningsegnede pas-

siver skal ifølge FSB-standarden – når fuldt indfaset i 2022 – mindst svare til det

højeste af enten 18 pct. af et instituts risikovægtede eksponeringer eller 6,75 pct. af

et instituts ikke-risikovægtede eksponeringer. Kravet vil kunne opfyldes med både

gælds- og kapitalinstrumenter, herunder instrumenter som indgår i kapitalgrundla-

get (egentlig kernekapital, fx aktiekapital, mv.).

TLAC er af FSB i udgangspunktet kun rettet mod G-SIFI’s. Kommissionen fore-

slår også, at TLAC alene skal gælde for G-SIFI’s og ikke øvrige kreditinstitutter.

Det bemærkes, at der i EU er indført et krav af samme karakter som TLAC i form

af det såkaldte MREL-krav (Minimum Requirement for own funds and Eligible

Liabilities, MREL – der i dansk regulering kaldes et krav om nedskrivningsegnede

passiver, NEP-krav), som dog i højere grad fastsættes individuelt. EU-landene har

nogen grad af fleksibilitet i udformningen af NEP-kravet. Kommissionens forslag

præciserer, hvorledes MREL og TLAC skal spille sammen. Reglerne medfører

også tilpasninger i reglerne ved indløsning af kapitalinstrumenter, herunder in-

strumenter som kan medregnes i MREL.

Rammer for insolvensbehandling af gældsinstrumenter (BRRD, SRM)

Kommissionens forslag indebærer ændringer i rammerne for insolvensbehandling

af gældsinstrumenter, dvs. instrumenternes behandling og stilling hvad angår

godtgørelse, når et kreditinstitut bliver nødlidende. Gældsinstrumenter kan fx

Nordea er eneste nordiske kreditkoncern, som aktuelt er udpeget som G-SIB af FSB og Basel-komitéen. Aktuelt er 30

europæiske kreditkoncerner udpeget som G-SIFI’s.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

være seniorgæld såsom bankobligationer. Formålet med forslaget er generelt i

højere grad at ensarte EU-reglerne på området og sikre gennemførelse af det med

BRRD fastlagte princip om, at ingen kreditorer skal stilles dårligere i en afviklings-

situation end i en konkurssituation.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet vil være medlovgiver på de fremsatte forslag, og vil skulle

fastlægge sin holdning hertil i lyset af, at forslagene netop er fremsat.

5. Nærhedsprincippet

Forslagenes forhold til nærhedsprincippet vil skulle vurderes nærmere i lyset af, at

forslagene netop er fremsat.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslagene vil have lovgivningsmæssige konsekvenser. Konsekvenserne vil blive

vurderet nærmere i lyset af, at de netop er fremsat.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagenes eventuelle statsfinansielle konsekvenser vil skulle vurderes nærmere i

lyset af, at de netop er fremsat.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslagene kan have samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Disse

konsekvenser vil skulle vurderes nærmere i lyset af, at de netop er fremsat. Det

bemærkes, at det generelt kan have positive samfunds- og erhvervsøkonomiske

effekter at adressere risici i den finansielle sektor, som ikke i tilstrækkeligt omfang

måtte være håndteret i den eksisterende regulering.

Omvendt kan der være ulemper ved nogle af tiltagene, afhængig af den præcise

udformning af tiltagene, herunder henset til særlige forretningsmodeller som fx

dansk realkredit. Konsekvenserne vil således afhænge af den nærmere udformning

af tiltagene.

8. Høringer

Sagen er sendt i ekstern høring den 24. november 2016 med frist for kommenta-

rer den 4. januar 2017..

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte formålet med forslagene. Landene har til-

kendegivet støtte til arbejdet med forslagene i forbindelse med vedtagelsen af kø-

replanen om bankunionen på ECOFIN 17. juni 2016. Landene ventes at have

forskellige holdninger til indholdet af forslagene og udformningen af de konkrete

krav, som ventes nærmere tilkendegivet i takt med de kommende forhandlinger på

teknisk niveau. Landene ventes generelt at lægge vægt på, at der tages højde for

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

særlige europæiske forhold, når globale standarder, herunder Basel-standarder,

indføres i EU.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage nærmere stilling til Kommissionens forslag i lyset af, at forsla-

gene netop er fremsat. Regeringen er positiv overfor forslag, der kan styrke kredit-

institutters robusthed og den finansielle stabilitet, samtidig med at de understøtter

kreditformidling, vækst og beskæftigelse. Der ses umiddelbart at der være nogle

positive takter i Kommissionens forslag, herunder hvad angår hensyn til særlige

europæiske forhold.

Regeringen finder det af største vigtighed, at forslag til at implementere globale

standarder i EU, herunder Basel-standarder, tager hensyn til særlige europæiske

forhold og velfungerende forretningsmodeller, fx dansk realkredit. Regeringen

finder det vigtigt, at bestemmelserne om TLAC alene kommer til at gælde for

globale systemisk vigtige kreditinstitutter (G-SIFI’er).

Regeringen finder det centralt, at de risikobaserede kapitalkrav fortsat udgør ryg-

raden i kapitalkravsreguleringen i EU. Krav til kreditinstitutters kapital bør gene-

relt afspejle risici på institutternes eksponeringer.

Regeringen finder det vigtigt, at der eksisterer ét regelsæt, som er fælles for kredit-

institutter beliggende i og uden for bankunionen, så det indre marked bevares.

Regeringen finder det samtidig vigtigt, at der er mulighed for at tage højde for

særlige nationale forhold på visse områder, og at nationale valgmuligheder bibe-

holdes, hvor begrundet henset til særlige nationale forhold og systemer.

Regeringen finder, at det bør være en hovedprioritet at sikre, at allerede besluttede

initiativer fungerer effektivt. Ny regulering bør således have et klart rationale og

give merværdi sammenlignet med den store mængde af tiltag, som allerede er taget

i opfølgning på krisen. Ny finansiel lovgivning skal bidrage til finansiel stabilitet

såvel som til vækst og beskæftigelse.

Regeringen lægger desuden vægt på, at Kommissionen gennemfører en grundig

kortlægning af konsekvenserne ved Kommissionens forslag, som bør indgå i det

videre arbejde med forslagene.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens forslag har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg. Regeringen vil som det er normal procedure udarbejde grund- og nærheds-

notat om forslagene til Europaudvalget.

Samlenotater vedr. status for styrkelsen af bankunionen, herunder om risikore-

duktionstiltag og gennemførelse af Basel-standarder i EU, er forelagt Europaud-

valget forud for ECOFIN 8. december 2015, 8. marts, 17. juni og 12. juli 2016.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 7:

1. Resume

Implementering af bankunionen

Der ventes på ECOFIN 6. december 2016 igen orienteret om status for gennemførelsen af alle-

rede aftalte elementer vedr. bankunionen.

2. og 3. Baggrund og indhold

Der ventes på ECOFIN orienteret om status for gennemførelse af allerede aftalte

elementer af relevans for bankunionen. Status herfor er uddybet i bilag 1.

Bankunionen bygger på regelsættet fra direktivet om genopretning og afvikling af

nødlidende kreditinstitutter (Bank Recovery and Resolution Directive – BRRD),

som gælder for alle EU-lande. BRRD etablerer princippet om at bankkriser finan-

sieres ved at lade tab blive båret af aktionærer og andre usikrede kreditorer (”bail-

in”). Fristen for national implementering af BRRD var 1. januar 2015.

Bankunionen bygger derudover på direktivet om nationale indskydergarantiord-

ninger (Deposit Guarantee Schemes – DGS), som ligeledes gælder for alle EU-

lande. Direktivet styrker bl.a. finansieringen af de nationale fonde. Fristen for na-

tional implementering var juli 2015.

Næsten alle EU-lande har nu fuldt implementeret BRRD og DGS-direktivet.

Etableringen af bankunionens fælles afviklingsfond (Single Resolution Fund –

SRF) er forankret i en mellemstatslig aftale (Intergovernmental Agreement –

IGA). IGA’en fastlægger rammen for deltagerlandenes indbetalinger af deres re-

spektive kreditinstitutters bidrag til SRF. IGA’en trådte i kraft 1. januar 2016.

Opbygningen af midler i afviklingsfonden SRF (finansieret af de deltagende landes

kreditinstitutter) er påbegyndt fra starten af 2016 og skal forløbe over en over-

gangsperiode frem til 2024. Som følge af EU-reglerne i BRRD skulle alle EU-

lande påbegynde at opkræve bidrag hos deres respektive kreditinstitutter til deres

nationale afviklingsfonde i 2015. Landene i bankunionen skal som følge af IGA’en

overføre de modtagne bidrag til deres respektive nationale afdelinger af SRF pr.

31. januar 2016. Det har næsten alle deltagerlande ifølge de foreliggende oplysnin-

ger nu gjort.

Bankunionens deltagerlande skal ifølge aftalen fra ECOFIN 8. december 2015

desuden etablere offentlig brofinansiering til SRF i overgangsperioden. Brofinan-

sieringen skal sikre midlertidig finansiering, hvis bail-in (nedskrivning af tilgode-

havender hos aktionærer og kreditorer) og de sektorfinansierede midler i den fæl-

les afviklingsfond SRF ikke er tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende institut.

Brofinansieringen udgøres af individuelle kreditlinjer (”kassekreditter”) fra hvert

af de deltagende lande til deres respektive nationale afdelinger i SRF. Kreditlinjer-

ne vil blive reduceret i takt med opbygningen af midler i SRF. Der var frist for

etablering af brofinansieringen 1. januar 2016. De fleste deltagerlande har nu iføl-

ge de foreliggende oplysninger etableret deres brofinansiering.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

ECOFIN 17. juni 2016 vedtog rådskonklusioner med en køreplan (”road-map”)

for arbejdet med færdiggørelsen af bankunionen. Ifølge køreplanen vil EU-

landene gøre status for etablering af brofinansiering til afviklingsfonden og påbe-

gynde arbejdet med udformningen af den permanente bagstopper for SRF, når

alle EU-lande har gennemført BRRD. Bagstopperen skal kunne yde midlertidig

offentlig finansiering, hvis nedskrivning af aktionærer og kreditorer (bail-in) og de

sektorfinansierede midler i SRF ikke er tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende

institut. Den skal senest være etableret i 2024. Det tekniske arbejde med bagstop-

peren er indledt ultimo november 2016.

Lovgivningen, som implementerer BRRD og DGS i Danmark, er trådt i kraft 1.

juni 2015. Så længe Danmark ikke deltager i bankunionen, skal Danmark ikke

ratificere IGA, etablere brofinansiering eller overføre bidrag til SRF.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om statusorienteringen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Orienteringen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Orienteringen har ingen statsfinansielle samfunds- eller erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser.

8. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes at tage orienteringen til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage orienteringen på ECOFIN til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget blev senest orienteret om status for gennemførelsen af bankunio-

nen i forbindelse med ECOFIN 11. oktober 2016.

Der henvises derudover til samlenotat om køreplanen for bankunionen forelagt

Europaudvalget forud for ECOFIN 17. juni 2016.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Bilag 1: Status for aftalte initiativer vedr. bankunionen

Tabel 1

Status for aftalte initiativer vedr. bankunionen, pr. 3. november 2016

Overførsel af BRRD-

Land

IGA

Brofinansiering

bidrag til SRF, jf. IGA

Østrig

Belgien

Cypern

Estland

Finland

Frankrig

Tyskland

Græken-

land

Irland

Italien

Letland

Litauen

Luxem-

bourg

Malta

Nederlan-

dene

Portugal

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Bulgarien

Kroatien

Tjekkiet

Danmark

Ungarn

Polen

Rumænien

Sverige

Frist

Ikke underskriver af IGA

og skal ikke ratificere

Ikke underskriver af IGA

og skal ikke ratificere

Ultimo november 2015

Ratificeret

Overført

Delvist overført – på

linje med IGA

Overført

Ikke overført – på

linje med IGA

Overført

Ikke overført – på

linje med IGA

Overført

Underskrevet

Pågående – ventes

etableret snart

Underskrevet

Ventes etableret

efter 1. lånepro-

gramgennemgang

Pågående – ventes

etableret snart

Underskrevet

Pågående – ventes

etableret snart

Underskrevet

Ventes efter dannel-

se af ny regering

BRRD

Gennemført

31. januar 2016

1. januar 2016

1. januar 2015

DGS

Gennemført

Primo juli 2015

Anm.: IGA: Mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond (SRF). Overførsel af BRRD-bidrag til SRF, jf. IGA: Ifølge

IGA’en skulle bankunionens deltagerlande senest 31. januar 2016 overføre de bidrag til SRF, som er opkrævet af

landene i overensstemmelse med BRRD inden IGA’en trådte i kraft.

Grækenland (delvist), Italien og Portugal har

ikke overført de midler til SRF, som de har opkrævet iht. BRRD inden SRM’s ikrafttræden, ifølge det oplyste fordi

midlerne er brugt til krisehåndtering af nødlidende banker. Den fælles afviklingsmyndighed (SRB) har vurderet, at

den manglende overførsel af midler er på linje med IGA’en. Brofinansiering: Pågående – ventes overført snart:

Lande hvor overførsel af bidrag til SRF og etablering af brofinansieringen ventes snart.

BRRD og DGS er delvist

gennemført og ventes snart fuldt gennemført.

Kilde: Kommissionen og den fælles afviklingsmyndighed (SRB).

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 10:

Bekæmpelse af terrorfinansiering

KOM(2016)50

1. Resume

Kommissionen offentliggjorde 2. februar 2016 en handlingsplan vedr. bekæmpelse af terrorfinan-

siering, og ECOFIN vedtog rådskonklusioner herom 12. februar 2016. Konklusionerne lægger

op til, at Kommissionen halvårligt skal redegøre for fremskridtene i handlingsplanen for Rådet –

første gang var 17. juni 2016. På ECOFIN 6. december 2016 ventes igen en status for im-

plementering af handlingsplanen.

Fra dansk side støtter man generelt formålet med initiativerne i Kommissionens handlingsplan.

2. Baggrund

Som følge af terrorangrebene i Paris i november 2015 offentliggjorde Kommissi-

onen 2. februar 2016 en handlingsplan vedr. bekæmpelse af terrorfinansiering. På

ECOFIN 12. februar 2016 blev der vedtaget rådskonklusioner om handlingspla-

nen. Konklusionerne lægger bl.a. op til, at Kommissionen halvårligt skal redegøre

for fremskridtene i handlingsplanen for Rådet – første gang var 17. juni 2016.

3. Formål og indhold

Kommissionens handlingsplan sigter overordnet efter at gøre det sværere for ter-

rororganisationer og deres bagmænd at rejse og flytte midler, samt at gøre det

lettere at identificere og opspore terrorister vha. data om finansielle aktiviteter.

Handlingsplanen lægger bl.a. op til en målrettet styrkelse af hvidvaskdirektivet og

andre retsakter, samt en række tiltag der ikke kræver lovgivning.

For et overblik over tiltagene henvises til bilag 1. For en nærmere gennemgang af

indholdet af Kommissionens handlingsplan henvises til tidligere samlenotat fore-

lagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 12. februar 2016.

Der henvises til separat dagsordenspunkt om forslaget til revision af 4. hvidvask-

direktiv for en nærmere status på forhandlingerne om dette forslag.

På ECOFIN 6. december 2016 ventes Kommissionen igen at give en status for

implementeringen af handlingsplanen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Orienteringen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Der henvises til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECO-

FIN 12. februar 2016 for en nærmere gennemgang af gældende dansk ret på om-

rådet.

7. Økonomiske konsekvenser

Orienteringen har ingen økonomiske konsekvenser. De enkelte forslag i hand-

lingsplanen kan have økonomiske konsekvenser, som vil blive vurderet nærmere i

forbindelse med behandlingen af de konkrete forslag.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige lande ventes at tage orienteringen til efterretning. Der har generelt væ-

ret støtte til handlingsplanen om bekæmpelse af terrorfinansiering, og opbakning

fra landene til at se på nye tiltag til bekæmpelse af terrorfinansiering og hvidvask.

Samtidig er der også opmærksomhed på, at tiltagene skal være afbalancerede og

proportionale.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan man generelt støtte arbejdet med bekæmpelsen af terrorfinan-

siering. Dog er det vigtigt at sikre en balance mellem en effektiv bekæmpelse af

terrorfinansiering og andre hensyn, herunder innovation og vækst og grundlæg-

gende rettigheder, ligesom der bør være klar merværdi i forhold til gældende regler

på området, herunder 4. hvidvaskdirektiv som endnu ikke er implementeret.

Man vil fra dansk side tage nærmere stilling til konkrete forslag i takt med, at de

bliver fremsat.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Kommissionens handlingsplan af 2. februar 2016 har tidligere været

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 12. februar

2016 og ECOFIN 17. juni 2016.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Bilag – oversigt over Kommissionens handlingsplan vedr. Bekæmpelse af ter-

rorfinansiering

Kommissionens handlingsplan om bekæmpelse af terrorfinansiering indeholder

blandt andet initiativer indenfor følgende emner:

1. Forhindre overførelse af midler og afdække finansiering af terrorisme



Implementering af 4. hvidvaskdirektiv inden udgangen af 2016, dvs. før

fristen 26. juni 2017.



Udarbejde EU-sortliste for at identificere højrisikotredjelande med strate-

giske udfordringer ift. bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.



Offentliggøre rapport med overstatslig risikovurdering af hvidvask og ter-

rorfinansiering, samt anbefalinger til EU-landene ift. at tackle de pågæl-

dende risici.



Revision af hvidvaskdirektivet

ift.: 1) at omfatte virtuel valuta og anony-

me betalingskort, samt en skærpelse af kundekendskabskravene (der for-

pligter virksomheder til at indhente tilstrækkelig viden om kunden, når der

etableres forretningsforbindelse, og før transaktioner kan gennemføres), 2)

oprettelse af centrale registre over bank- og betalingskonti, og 3) tilpasse

FIU’s (financial intelligent units) adgang til og udveksling af oplysninger;

og styrke samarbejde mellem disse.



Forbedre EU’s gennemførelse af FN’s indefrysningsforanstaltninger, her-

under gennem bedre informationsudveksling mellem EU og FN.



Øge EU-landenes, Kommissionens, EU-Udenrigstjenestens og de øko-

nomiske aktørers kapacitet til at udveksle oplysninger om udfordringer

ifm. gennemførelsen af restriktive foranstaltninger, herunder informati-

onsudveksling om nye opførelser på FN’s lister, via databasen over finan-

sielle sanktioner.



Undersøge muligheden for et selvstændigt retligt instrument, der vil gøre

det muligt for andre myndigheder at foretage bredere søgninger i registre

over bank- og betalingskonti i forbindelse med andre undersøgelser uden

for anvendelsesområdet for direktivet om bekæmpelse af hvidvask.

2. Andre initiativer, der skal supplere den eksisterende lovgivning



Forslag om harmonisering af strafbare handlinger og strafferetlige sankti-

oner indenfor hvidvask og terrorfinansiering.



Forslag om bekæmpelse af ulovlige kontantbevægelser.



EU-ordning for indefrysning af terroristers aktiver i hht. artikel 75 i TEUF



Styrke gensidige anerkendelse af indefrysnings- og konfiskationskendelser

vedr. udbytte af strafbare handlinger.



Evt. et europæisk system, som supplerer den eksisterende samarbejdsafta-

len mellem EU og USA om Terrorist Finance Tracking Programme

(TFTP).

Der henvises til separat dagsordenspunkt om forslaget til revision af 4. hvidvaskdirektiv for en nærmere status på for-

handlingerne om dette forslag. Det bemærkes, at forslaget også indeholder tiltag om indsamling og udveksling af informati-

on om de reelle ejere af selskaber, trusts mv., som imidlertid ikke fremgik af Kommissionens handlingsplan.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

3. Målrettet bekæmpelse af kilderne til terrorfinansiering



Forslag, der øger toldmyndighedernes beføjelser og samarbejde og imøde-

går finansieringen af terrorisme gennem varehandel.



Forslag om bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgoder.



En EU-handlingsplan om ulovlig handel med vilde dyr og planter.

4. Den eksterne dimension



Iværksætte projekter med. teknisk bistand til lande i Mellemøsten og

Nordafrika, for at bekæmpe den ulovlige handel med kulturgoder.



Øge støtten til tredjelandes arbejde med at opfylde UNSCR’s retlige krav

og Financial Action Task Force (FATF) anbefalinger.



Støtte lande i Mellemøsten, Nordafrika og Sydøstasien mhp. at overvåge,

afbryde og afskære finansieringen af terrorisme.



Udbygge samarbejdet med tredjelandspartnere om udveksling af oplysnin-

ger mhp. lister i forbindelse med autonome EU-foranstaltninger til be-

kæmpelse af terrorisme.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 14:

Forslag om udvidelse af EIB’s eksterne lånemandat

(ELM)

KOM(2016)582 og KOM(2016)583

Resume

Kommissionen har 14. september 2016 foreslået en forhøjelse af rammen for EIB’s aktiviteter

uden for EU (EIB’s såkaldte eksterne lånemandat – ELM) (KOM(2016)583), samt en

ændring af forordningen om EU-garantifonden for eksterne aktiviteter (KOM(2016)582).

Forslagene er fremsat i forbindelse med forslaget om midtvejsevalueringen af EU’s flerårige finan-

sielle ramme (MFF). Forslagene skal besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet.

ELM er en garanti fra EU-budgettet til EIB, som EIB bruger til at give finansiering til sine

modparter i udvalgte tredjelande. Idéen er, at EIB, på grundlag af ELM, kan yde finansiering i

tredjelande, hvor EU bærer risikoen og eventuelle tab på EIB’s finansieringsaktiviteter op til

ELM garantigrænsen. Det kan tiltrække private investorer og bidrage til, at den samlede finan-

siering, som tilvejebringes, bliver større end størrelsen af ELM.

Kommissionen foreslår konkret at øge ELM med 5,3 mia. euro fra 27 til 32,3 mia. euro for

perioden 2014-20, således at EIB kan styrke sin indsats i tredjelande, herunder et bidrag til

håndtering af migrations- og flygtningesituationen. Forslaget om udvidelse af EIB’s eksterne

lånemandat har statsfinansielle konsekvenser gennem påvirkningen af EU’s budget, idet EU-

budgettet bærer risikoen for EIB’s aktiviteter under mandatet. Endvidere følger det af forslaget,

at der skal hensættes yderligere 115 mio. euro fra EU-budgettet til EU-garantifonden vedr.

aktiviteter i forhold til tredjelande for at dække EU’s større garantiforpligtigelse. Kommissionen

anviser ikke konkret finansiering hertil.

Siden fremsættelsen er der pågået forhandlinger om de to forslag i Rådet vedr. ELM. Sagen er

ikke på dagsordenen for ECOFIN 6. december 2016. Der er på kort tid opnået principiel

enighed om formandskabets kompromisforslag i begge sager på teknisk niveau primo november

2016. Den opnåede principielle enighed er under forudsætning af, at der i midtvejsevalueringen af

den flerårige finansielle ramme (MFF) opnås enighed om finansieringen af en konkret hensættel-

se til EU-garantifonden, som skal understøtte forhøjelsen af den overordnede ELM-ramme. Fra

dansk side har man i den forbindelse taget et parlamentarisk forbehold.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag. Den af Kommissionen foreslåede

forhøjelse af ELM på 5,3 mia. euro fastholdes. Den foreslåede forhøjelse af ELM til Asien,

Latinamerika og Sydafrika reduceres dog til fordel for en større forøgelse til EU’s østlige nabo-

skabslande og Middelhavslandene.

2. Baggrund

Som led i Kommissionens forslag til midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansiel-

le ramme (MFF) for 2014-2020 har Kommissionen 14. september 2016 foreslået

en forhøjelse af Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) eksterne lånemandat,

ELM – Ex-

ternal Lending Mandate (herefter ELM-forslaget). ELM-forslaget supplerer

Kommissionens forslag til en ekstern investeringsplan til håndtering af migrati-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

ons- og flygtningesituationen. ELM-forslaget ændrer den nuværende ELM-

forordning (forordning 466/2014).

ELM består i en garanti fra EU-budgettet til EIB, som aktuelt udgøres af et mak-

simum på 27 mia. euro og en mulig forøgelse på 3 mia. euro til 30 mia. euro.

Garantien har til formål at understøtte, at EIB kan gennemføre sine aktiviteter i

udvalgte tredjelande i overensstemmelse med EU’s politiske mål og prioriteter.

Idéen er, at EIB, på grundlag af ELM, kan yde finansiering i tredjelande, hvor EU

bærer risikoen og eventuelle tab på EIB’s finansieringsaktiviteter op til ELM-

garantigrænsen. Det kan tiltrække private investorer og bidrage til, at den samlede

finansiering som tilvejebringes bliver større end størrelsen af ELM.

Kommissionen har i forbindelse med sit forslag til udvidelse af ELM også fremsat

forslag til en revision af forordningen om en EU-garantifond for eksterne aktiviteter ift. tredje-

lande (forordning 480/2009).

Garantifonden skal indeholde konkrete hensættelser fra

EU-budgettet for at modsvare de forpligtigelser, som EU-budgettet har påtaget

sig vedr. eksterne aktiviteter. Der kan trækkes på disse midler, såfremt der er be-

hov, dvs. såfremt EIB’s modparter under ELM misligholder deres forpligtigelser.

Aktuelt foretages en hensættelse til garantifonden på 9 pct. af EU’s samlede for-

pligtigelser vedr. eksterne aktiviteter.

DER 17.-18. marts 2016 opfordrede EIB til senest i juni 2016 at præsentere et

specifikt initiativ til håndtering af migrations- og flygtningesituationen i EU’s syd-

lige naboskabslande og Vestbalkan. EIB har i opfølgning herpå udarbejdet et initi-

ativ til adressering af migrations- og flygtningesituationen (”EIB Resilience Initia-

tive”), som består af tre elementer:



Blok 1: En forøgelse af EIB’s aktiviteter vedr. de sydlige naboskabslande og

Vestbalkan inden for EIB’s nuværende mandat og ressourcer. EIB’s eksterne

lånemandat er aktuelt på 27 mia. euro og kan dække aktiviteter forbundet med

politiske risici (herunder risici som følge af ekspropriation, krig og civil uro,

samt brud på retlige kontraktlige rettigheder).



Blok 2: Øge indsatsen i regionerne ift. primært den offentlige sektor. EIB vil

her kunne yde lån til stater til projekter til håndtering af migrations- og flygt-

ningesituationen vedr. bl.a. infrastruktur, sundhed og uddannelse. Til dette lå-

nemandat vedr. den offentlige sektor påtænkes ELM forhøjet med 1,4 mia. eu-

ro.



Blok 3: Øge indsatsen i regionerne ift. primært den private sektor. EIB vil her

kunne yde lån til bl.a. små- og mellemstore virksomheder (SMV’er). Formålet

vil også her være at håndtere migrations- og flygtningesituationen. Til dette lå-

nemandat vedr. den private sektor påtænkes ELM forhøjet med 2,3 mia. euro.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

DER 28.-29. juni 2016 vedtog konklusioner om EIB’s initiativ. DER konkludere-

de bl.a., at EIB’s initiativ, som et første skridt i et nyt fremtidigt samarbejde, vil

bidrage til at skabe investeringer i partnerlande, og at DER bakkede fuldt op om

initiativet. DER vedtog derudover, at Rådet hurtigt skulle undersøge, hvordan de

nødvendige ressourcer kunne findes for at gennemføre initiativet.

Kommissions to forslag er således bl.a. en opfølgning på DER’s konklusioner og

et forslag til, hvorledes EIB’s initiativ kan gennemføres, herunder finansieres.

De to forslag har hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmå-

des (TEUF) artikel 209 og 2012. Rådet og Europa-Parlamentet træffer fælles be-

slutning om forslagene iht. den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet skal ved-

tage forslagene med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Nedenfor beskrives forslagenes og kompromisforslagenes centrale elementer.

3.1 Forslag vedr. EIB’s eksterne lånemandat (KOM(2016)582):

Tilføjelse til formålet med EIB’s eksterne lånemandat (ELM)

Kommissionens forslag præciserer som noget nyt, at et eksplicit formål med ELM

er at adressere de egentlige årsager til migration. ELM har i dag generelt til formål

at bidrage til fremme af EU’s politiske prioriteter, herunder reducere fattigdom,

fremme vækst og en holdbar økonomisk udvikling i udvalgte tredjelande.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag.

Forhøjelse af det eksterne lånemandat og fordeling på regioner

Kommissionen foreslår at øge ELM med 5,3 mia. euro fra 27 til 32,3 mia. euro for

perioden 2014-20, hvor den nuværende flerårige finansielle ramme (MFF) løber,

jf.

tabel 1.

ELM-forslaget indebærer, at ELM forhøjes for alle regioner, herunder for

Førtiltrædelseslandene, Middelhavslandene, EU’s østlige naboskabslande samt

Asien, Latinamerika og Sydafrika.

Forhøjelsen af ELM på de 5,3 mia. euro gør brug af de 3 mia. euro, som er den

mulige forøgelse af ELM fra 27 til 30 mia. euro, og som kan aktiveres hvis behov

og nogle kriterier er opfyldte. Aktiveringen af de 3 mia. euro begrundes af Kom-

missionen med, at de fastlagte kriterier for en forøgelse i ELM-forordningen er

opfyldte. Ifølge ELM-forordningen er forøgelsen bl.a. betinget af, hvorvidt der er

et behov for en forhøjelse henset til den makroøkonomiske, finansielle og politi-

ske situation i de lande, hvor ELM kan anvendes. Kommissionen vurderer, at

dette kriterie er opfyldt henset til uventede geopolitiske begivenheder, som kræver

et hurtigt og væsentligt bidrag fra EU via ELM, og idet det nuværende lånemandat

ifølge Kommissionen kun i begrænset omfang giver mulighed herfor.

Kompromisforslaget fastholder forøgelsen af ELM på 5,3 mia. euro. Kompromis-

forslaget fjerner næsten helt den af Kommissionen foreslåede forhøjelse til Asien,

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Latinamerika og Sydafrika til fordel for en større forøgelse af ELM til Middelhavs-

landene og de østlige naboskabslande.

Tabel 1

Fordeling af EIB’s eksterne lånemandat (ELM) (mia. euro)

EIB’s eksterne lånemandat

Førtiltrædelseslande

Middelhavslande

Østlige naboskabslande

Rusland

Asien

Latinamerika

Sydafrika

I alt

Aktuelt

8,74

9,61

Kommissionens

forslag

9,68

12,37

6,01

1,24

2,54

0,46

32,30

Formandskabets

kompromisforslag

9,68

12,42

6,34

1,14

2,31

0,42

32,30

Forhøjelse med

kompromisforslaget

0,94

2,81

1,51

0,02

0,00

5,30

4,83

1,12

2,29

0,42

27,00

Kilde: Kommissionens forslag og formandskabets kompromisforslag.

Kommissionen lægger op til, at udvidelsen af lånemandatet skal medføre en

konkret hensættelse for yderligere 115 mio. euro samlet i 2018-2020 (se nedenfor

under statsfinansielle konsekvenser). Hensættelsen skal dække EU’s større

garantiforpligtigelse frem til 2020. Finansieringen heraf aftales som led i

midtvejsevalueringen af MFF’en. Den aktuelle hensættelse i EU garantifonden

vedr. ELM er i udgangspunktet ca. 2,4 mia. euro, hvilket udregnes som 9 pct. af

det nuværende ELM-loft på 27 mia. euro.

Gennemførelse af EIB’s bidrag til håndtering af migrations- og flygtningesituationen

Forhøjelsen af ELM på 5,3 mia. euro har ifølge Kommissionen primært til formål

at sikre, at EIB kan gennemføre sit bidrag til håndtering af migrations- og flygt-

ningesituationen. Af forhøjelsen anvendes ifølge Kommissionens forslag 3,7 mia.

euro til finansiering af EIB’s bidrag til håndtering af migrations- og flygtningesitu-

ationen. 1,4 mia. euro heraf anvendes til etablering af et lånemandat vedr. den

offentlige sektor (blok 2 i EIB’s migrationsinitiativ), mens 2,3 mia. euro anvendes

til et lånemandat vedr. den private sektor (blok 3 i EIB’s initiativ),

jf. tabel 2.

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag til størrelse og fordeling

af EIB’s bidrag.

De resterende 1,6 mia. euro af ELM-forhøjelsen er altovervejende fordelt på EU’s

østlige naboskabslande og Rusland (se tabel 1). Det bemærkes, at EIB’s aktiviteter

i Rusland aktuelt er suspenderet som følge EU’s sanktioner overfor Rusland ifm.

konflikten i Ukraine.

Indeholder ifølge ELM-forslaget kandidatlandene Albanien, Makedonien, Montenegro, Serbien og Tyrkiet og potentielle

kandidatlande som Bosnien og Hercegovina og Kosovo.

Indeholder ifølge ELM-forslaget Algeriet, Egypten, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina og Tunesien.

Indeholder ifølge ELM-forslaget Hviderusland, Moldova, Ukraine, Armenien, Aserbajdsjan og Georgien.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Tabel 1

EIB’s bidrag til håndtering af migrations- og flygtningesituationen (mia. euro)

EIB’s eksterne lånemandat

(1) Forhøjelse i alt

med kompromis-

forslag

0,94

2,81

3,75

(2) Til EIB’s blok

2 (lånemandat

vedr. offentlig

sektor)

0,50

0,90

1,4

(3) Til EIB’s blok

3 (lånemandat

vedr. privat

sektor)

0,44

1,86

2,3

Øvrig forhøjelse

i alt med kom-

promisforslag:

(1) – (2) – (3)

0,00

0,05

Førtiltrædelseslande

Middelhavslande

Forhøjelse i alt

Anm.: Blok 2 henviser til den del af EIB’s bidrag vedr. håndtering af migrations- og flygtningesituationen, som

vedrører primært den offentlige sektor. Blok 3 henviser til den del af forhøjelsen af ELM, som primært

vedrører den private sektor (det private lånemandat).

Kilde: Kommissionens forslag og formandskabets kompromisforslag.

Udvidelse af det eksterne lånemandat til at omfatte kommercielle risici

EIB yder som nævnt ovenfor finansiering i tredjelande på grundlag af ELM, hvor

EU bærer risikoen og eventuelle tab på EIB’s finansieringsaktiviteter.

Kommissionen foreslår, at ELM som led i bidraget til håndtering af migrations-

og flygtningesituationen vedr. den private sektor (blok 3), udover aktiviteter for-

bundet med politiske risici, også skal kunne dække kommercielle risici, og altså

også dække almindelige risici som led i EIB’s modparters udøvelse af deres for-

retningsaktiviteter. Dvs. ELM vil dække alle tab, som måtte påføres EIB som led i

udøvelsen af sine finansieringsaktiviteter vedr. den private sektor, hvis EIB’s

modparter misligholder betalingsforpligtigelser. ELM dækker i dag fsva. den pri-

vate sektor alene politiske risici men ikke kommercielle risici.

Der skal som betaling for at EIB og EU-budgettet påtager sig en større risiko

betales en risikopræmie (”risk premium”) fra EIB’s modparter til EIB. Risiko-

præmien skal svare til risikoen forbundet med garantien.

Risikopræmien vil tilgå

EU-garantifonden (se nedenfor). Kommissionen skønner, at det vil betyde, at et

lånemandat vedr. den private sektor samlet set ikke vil have nogen budgetmæssig

virkning. Det skyldes, at Kommissionen forventer, at det tab der vil være for EU-

budgettet som følge af, at ELM dækker risiko bredt, vil blive opvejet af forvente-

de indtægter fra risikopræmien, som EIB’s modparter skal betale.

Der skal dog fortsat ske en konkret hensættelse fra EU’s budget til garantifonden,

der kan trækkes på, hvis EIB påføres tab under ELM (se nedenfor under statsfi-

nansielle konsekvenser).

ELM dækker i dag risiko bredt på EIB’s aktiviteter vedr. den offentlige sektor,

men der betales ikke en risikopræmie til EIB herfor, hvilket kompromisforslaget

altså lægger op til skal ske fsva. den private sektor.

En risikopræmie er en betaling, i dette tilfælde til garantifonden/EU-budgettet som led i EIB’s finansieringsaktiviteter

under ELM, som kompensation for at EU-landene med garantien påtager sig en risiko. Betalingen kan fx være i form af en

rente eller garantiprovision.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag.

Kompromisforslaget åbner derudover for, at EIB allerede før vedtagelsen af

ELM-forslaget kan igangsætte finansiering til projekter under det private låne-

mandat. Dette sker for at fremskynde implementeringen af bidraget.

Ændring af listen over tredjelande, hvor det eksterne lånemandat kan anvendes

Kommissionen foreslår ændringer i de tredjelande, hvor EIB kan anvende ELM.

Det foreslås at fjerne lande med en relativt høj kreditvurdering fra listen over lan-

de, hvor ELM kan anvendes. Det betyder, at ELM ifølge ELM-forslaget ikke læn-

gere vil kunne anvendes i lande som Island, Brunei, Israel, Singapore, Chile og

Sydkorea, Hong Kong og Macao. Iran tilføjes ifølge ELM-forslaget til listen over

lande, hvor ELM kan anvendes.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag.

Ændring af lofterne for omprioritering af ressourcer mellem regioner

Det foreslås, at loftet for, hvor meget af ELM, der højest kan omprioriteres imel-

lem regioner, forøges fra 10 til 20 pct., i de tilfælde, hvor det sker som følge af et

behov for at adressere krisesituationer, og hvor omprioriteringen er forbundet

med høj prioritet for EU. Denne mulighed gælder ifølge ELM-forslaget ikke for

det øgede lånemandat til EIB’s bidrag på i alt 3,7 mia. euro til Førtiltrædelseslan-

dene og Middelhavslandene (se ovenfor).

Kompromisforslaget fastholder, at der kan omprioriteres op til 20 pct. af ELM-

midler allokeret til de enkelte regioner til andre regioner. Dette gælder alle regio-

ner. For Førtiltrædeslseslande og Middelhavslande omfatter denne ompriorite-

ringsmulighed dog ikke midler allokeret under EIB’s bidrag til håndtering af mi-

grations- og flygtningesituationen (se uddybning herunder).

Kompromisforslaget indebærer i modsætning til Kommissionens forslag, at der

også kan omprioriteres op til 20 pct. af midlerne allokeret til EIB’s bidrag til hånd-

tering af migrations- og flygtningesituationen (til regionerne Førtiltrædelseslande

og Middelhavslande) fra disse regioner til andre regioner, hvis de allokerede midler

ikke er anvendt inden for 2 år efter forordningens ikrafttræden. Omprioriteringen

fra disse regioner skal i givet fald være til Førtiltrædelseslande, Middelhavslande

(til de generelle ELM-midler som ikke er allokeret migrations- og flygtningeinitia-

tivet) samt til de østlige naboskabslande og Rusland. Der kan ifølge kompromis-

forslaget ikke omprioriteres midler allokeret til Førtiltrædelseslandene og Middel-

havslandene under migrations- og flygtningeinitiativet til andre regioner end Før-

tiltrædelseslande, Middelhavslande og de østlige naboskabslande.

Strategiske prioriteringer

Kommissionen lægger op til, at EIB i brugen af ELM skal fastholde sit nuværende

høje niveau af klimarelaterede finansieringsaktiviteter, og at disse aktiviteter

mindst skal udgøre 25 pct. af EIB’s samlede finansieringsaktiviteter på grundlag af

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

ELM, mens målsætningen i 2020 er 35 pct. Det foreslås at styrke EIB’s finansie-

ring til SMV’er under ELM.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag.

Evaluering

Kommissionen skal ifølge ELM-forslaget inden udgangen af 2020 udarbejde en

rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om anvendelsen af ELM, og som skal

danne grundlag for en eventuel ny beslutning om ELM.

Kompromisforslaget fremrykker evalueringen til den 30. juni 2018 således, at der

kan tages højde for en eventuel ny beslutning om ELM i den næste aftale om den

flerårige finansielle ramme (MFF) post-2020.

3.2 Forslag vedr. EU-garantifonden for eksterne aktiviteter (KOM(2016)583):

Kommissionen foreslår ændringer i forordningen om EU-garantifonden for eks-

terne aktiviteter (forordning 480/2009).

Kommissionen foreslår, at afkast på EU-garantien (risikopræmier) som følge af

EIB’s låneaktiviteter vedr. den private sektor skal tilgå EU-garantifonden.

Kommissionen foreslår at fastholde den aktuelle hensættelsesprocent til garanti-

fonden, som aktuelt udgør 9 pct. af fondens forpligtigelser. Dvs. i takt med, at

garantifonden påtager sig forpligtigelser, vil der fortsat skulle hensættes 9 pct. af

den forpligtigelse, som fonden påtager sig.

Det foreslås, at såfremt midlerne i garantifonden (dvs. tilsammen hensættelser fra

EU-budgettet, afkast på investerede garantifondsmidler, geninddragne midler efter

træk på garantifonden og de foreslåede risikopræmier vedr. EIB’s lånemandat

vedr. den private sektor) overstiger 10 pct. af fondens samlede forpligtigelser, så

tilbagetilføres disse overskydende midler til EU-budgettet, således at midlerne

(bestående af alle de nævnte elementer) i garantifonden ikke udgør mere end 10

pct. I dag tilbageføres midler en gang årligt, hvis de måtte overstige målniveauet

på de 9 pct., således at fondens midler svarer til de 9 pct. af dens forpligtigelser.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag om ovenstående.

Kommissionens forslag indebærer derudover, at Kommissionen overtager ansva-

ret fra EIB for håndteringen af midlerne i garantifonden. Kommissionen henviser

her til, at den har erfaring med en sådan styring (det bemærkes, at Kommissionen

styrer midlerne i den garantifond, som er etableret i regi af den europæiske inve-

steringsfond (EFSI)), og at der vil kunne opnås effektiviseringsgevinster herved.

En række EU-lande har været imod dette og har tvivlet på effektiviseringsgevin-

sterne og påpeget, at EFSI i princippet udløber ultimo 2020 og dermed også stor-

Aktuelt består midlerne i garantifonden af 1) de årlige konkrete hensættelser fra EU-budgettet for at dække fondens

forpligtigelser (se herunder), 2) investeringsafkast på fondens midler, samt beløb geninddraget fra skyldnere, som mislig-

holder sine forpligtigelser, og hvor garantifonden er påført tab.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

driftsfordelene som Kommissionen argumenterer for kan opnås. Kompromisfor-

slaget lægger derfor op til en udskydelse af beslutning herom til medio 2018 ifm.

en eventuel ny beslutning om forlængelse af EFSI.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal medlovgive om forslagene. Europa-Parlamentet har

endnu ikke vedtaget sin holdning til Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at ELM-forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet og at formålet med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan nås af EU-

landene på egen hånd, men bedre kan nås på EU-niveau.

Regeringen er enig i, at ELM-forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget om udvidelse af EIB’s eksterne lånemandat vil have statsfinansielle kon-

sekvenser gennem påvirkningen af EU’s budget. Et beløb svarende til 9 pct. af

garantiforhøjelsen på 5,3 mia. euro vil i udgangspunktet skulle hensættes fra EU-

budgettet. Dvs. ELM-forslaget medfører i udgangspunktet et behov for en yderli-

gere hensættelse under EU-garantifonden for samlet set 477 mio. euro i tillæg til

den nuværende hensættelse på ca. 2,4 mia. euro.

Kommissionen lægger op til, at hensættelsen fra EU-budgettet til garantifonden

begrænses til 115 mio. euro i perioden 2018-2020. Kommissionen anviser ikke

konkret finansiering hertil. Kommissionen bemærker, at en del af EIB’s lånetil-

sagn, som gives under det nuværende mandat for perioden 2014-20, først vil blive

udbetalt efter 2020. Tilførsel af midler til garantifonden sker med to års forskyd-

ning ift. EIB’s låneudbetalinger.

En resterende hensættelse på 362 mio. euro vil i udgangspunktet skulle ske efter

2020. Kommissionen anviser heller ikke finansiering hertil.

Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU's budget. Danmarks finansie-

ringsandel af de foreslåede 115 mio. euro og af de samlede 477 mio. euro svarer

således til hhv. ca. 17 og 70 mio. kr.

Med den foreslåede udvidelse af ELM øges risikoen for EU-budgettet med samlet

5,3 mia. euro. Danmarks andel heraf udgør knap 800 mio. kr.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Der vil være et egentligt tab for EU-budgettet i det tilfælde, hvor EIB’s modparter

ikke lever op til sine forpligtigelser og ELM aktiveres, hvilket historisk set ifølge

EIB kun er sket ifm. aktiviteter i Tunesien samt den nuværende konflikt i Syrien.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil kunne have positive samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige kon-

sekvenser i tredjelande omfattet af ELM, i det omfang lånemandatet bidrager til at

adressere grundlæggende årsager til migration. Dette vil også kunne have positive

samfundsøkonomiske for EU-landene, herunder Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt et initiativ fra EIB til håndtering af migrations- og

flygtningesituationen. Landene har dog haft forskellige holdninger til udformnin-

gen af initiativet, herunder til i hvilken udstrækning ELM skal forhøjes og til for-

delingen af ELM på regioner. Landene støtter kompromisforslaget.

En række EU-lande er imod, at Kommissionen overtager ansvaret fra EIB for

håndteringen af midlerne i garantifonden.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at EIB leverer et bidrag til håndtering af migrations- og flygt-

ningesituationen. Regeringen arbejder for, at initiativet gennemføres på en sådan

måde, så den foreslåede forøgelse af EIB’s nuværende lånemandat (ELM) be-

grænses mest muligt, og hvor EU’s østlige naboskabslande fortsat prioriteres un-

der ELM. Det skal ses i lyset af EU-budgettets begrænsede ressourcer og behovet

for at prioritere anvendelsen af budgetmidler.

Regeringen kan støtte kompromisforslaget, forudsat at finansieringen af den

overordnede ELM-ramme, dvs. den konkrete hensættelse fra EU-budgettet til

EU-garantifonden på 115 mia. euro for perioden 2018-20, aftales som led i midt-

vejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme (MFF). Regeringen lægger vægt

på, at de 115 mio. euro finansieres via omprioriteringer.

Forslaget om EIB låneaktiviteter vedr. den private sektor (blok 3) indebærer en

væsentlig udvidelse af EIB’s nuværende mandat og ressourcer. Regeringen lægger

vægt på, som kompromisforslaget lægger op til, at EU-garantien (og dermed EU-

budgettet) kompenseres med en risikopræmie, som afspejler risikoen ved det pri-

vate lånemandat.

Regeringen kan støtte kompromisforslaget om, at midler i garantifonden over 10

pct. tilbageføres til EU-budgettet. Regeringen lægger vægt på, at den konkrete

hensættelse til garantifonden ikke er større end nødvendig, og at budgettets res-

sourcer kan anvendes effektivt.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens to forslag vedr. ELM er ikke tidligere forelagt for Folketingets

Europaudvalg.

Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til udvidelse af ELM er

sendt til Folketingets Europaudvalg 15. november 2016.

Samlenotat om midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle rammer, herunder

om finansieringen af ELM, er sendt til Europaudvalget 27. oktober 2016.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 15:

KOM(2016)450

1. Resume

Revision af hvidvaskdirektivet

Kommissionen fremsatte 5. juli 2016 et forslag om ændring af 4. hvidvaskdirektiv som udmønt-

ning af den handlingsplan, Kommissionen fremsatte den 2. februar 2016 på baggrund af bl.a.

terrorangrebene i Paris i november 2015. Kommissionens forslag har som primære formål at

styrke indsatsen mod finansiering af terrorisme og mod hvidvask.

De væsentligste ændringer er, at virtuelle valutaer omfattes af anvendelsesområdet, der indføres

krav til medlemsstaterne om at samkøre registre over reelle ejere, krav om et nationalt register

eller lignende med udvalgte oplysninger om indehavere af bank- og betalingskonti, skærpet regule-

ring af elektroniske penge (fx forudbetalte kort) samt styrket samarbejde mellem nationale myn-

digheder.

Rådet ventes på ECOFIN den 6. december 2016 eller i den nærmeste fremtid at vedtage forsla-

get. Herefter vil forhandlingerne med Europa-Parlamentet kunne indledes.

Erhvervs- og vækstministeren fremsatte 13. oktober 2016 forslag til en ny hvidvasklov, der

gennemfører dele af 4. hvidvaskdirektiv. Kommissionens forslag indebærer et behov for efterføl-

gende at foretage yderligere lovændringer i bl.a. hvidvaskloven.

2. Baggrund

4. hvidvaskdirektiv blev vedtaget 20. maj 2015, og EU-landene er forpligtet til at

implementere direktivet inden 26. juni 2017.

Som følge af terrorangrebene i Paris i november 2015 offentliggjorde Kommissi-

onen 2. februar 2016 en handlingsplan for yderligere tiltag til bekæmpelse af ter-

rorfinansiering. Kommissionen fremsatte 5. juli 2016, som opfølgning på hand-

lingsplanen, forslag til revision af 4. hvidvaskdirektiv. Forslaget er nu under for-

handling på teknisk niveau.

Forslaget til revision af 4. hvidvaskdirektiv er fremsat med hjemmel i artikel 114

TEUF og behandlet efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere. Rådet træffer beslutning

med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag har som primære formål at styrke indsatsen mod finansie-

ring af terrorisme og mod hvidvask. Forslaget indebærer følgende stramninger af

direktivet:

Udvidelse af hvidvaskreglerne til i højere grad at omfatte forudbetalte (ano-

nyme) betalingskort.

Udvidelse af hvidvaskreglerne til at omfatte udbydere af virtuelle valutaer.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Minimumsharmonisering af de skærpede kundekendskabsprocedurer, som

banker mv. skal udføre ift. kunder fra højrisikojurisdiktioner vedr. hvidvask

og terrorfinansiering.

Krav om at de enkelte EU-lande skal have et register el. lign. over bank- og

betalingskonti og krav om at informationen i disse registre el. lign. kan ud-

veksles med andre EU-lande.

Styrkelse af EU-landenes nationale finansielle efterretningsmyndigheder

(FIU’er), herunder give dem mulighed for at hente informationer direkte fra

banker mv.

Indsamling og udveksling af information om de reelle ejere af selskaber,

trusts

mv., herunder offentlighed om sådanne oplysninger

1. Forudbetalte (anonyme) betalingskort.

Forudbetalte betalingskort blev brugt af de terrorister der udførte angrebene i

Paris i november 2015. De anvendes også af andre slags kriminelle, da de i høj

grad kan bruges anonymt. Kommissionen har derfor foreslået en stramning af

reglerne for disse kort.

Ifølge de gældende hvidvaskregler om kundelegitimation er udgangspunktet, at

også udstedere af forudbetalte betalingskort skal legitimere deres kunder ved

navn, adresse og CPR-/CVR-nummer. Der er dog undtagelsesmuligheder under

hensyn til transaktionens størrelse eller produktets karakter. Det gælder også, at

uanset transaktionens størrelse eller produktets karakter, skal der kræves legitima-

tion, hvis der er mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering.

Kommissionen har foreslået at nedsætte grænserne for, hvornår EU-landene nati-

onalt kan undtage udbydere af elektroniske penge fra at skulle udføre kundekend-

skabsprocedurer. Grænsen nedsættes fra 250 EUR til 150 EUR, og muligheden

for højere grænser på betalingsinstrumenter, der kun kan anvendes nationalt, fjer-

nes.

2. Transaktioner med virtuelle valutaer.

Virtuelle valutaer er en form for uregulerede elektroniske penge, som i modsæt-

ning til reelle valutaer ikke er udstedt eller garanteret af en centralbank, juridisk

enhed eller person. Bitcoin er den mest udbredte virtuelle valuta, men andre ek-

sempler er LiteCoin, ZeroCoin og Linden Dollars. Bitcoin veksles i dag med reel

valuta og accepteres i stadigt stigende omfang som betalingsmiddel. Idet Bitcoin

og andre virtuelle valuta typisk udgør anonyme betalingsformer, er disse et ofte

anvendt betalingsmiddel i forbindelse med kriminalitet.

En trust er ikke en fond efter dansk ret. En trust stiftes ved at en person (”settlor”) overdrager en formue til en anden

person (”trustee”), der som ejer råder over formuen til formål for den begunstigede (”beneficiary”), som kan være stifteren

eller en tredjepart. Formålet kan fx være at anvende midlerne til et særligt formål. Trusts kan ikke oprettes efter dansk ret.

Trusts oprettet i udlandet kan godt drive virksomhed i Danmark, og i denne situation kan de godt blive registreret i Dan-

mark (fx som momspligtig eller som arbejdsgiver). I disse situationer vil de få et CVR-nr.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Virtuel valuta er i dag ikke omfattet af nogen gældende finansiel regulering, hver-

ken på EU-niveau eller i Danmark. Dog er enkelte lande, fx UK, begyndt at regu-

lere området.

Kommissionens forslag indebærer tilsyn med de platforme, hvor virtuelle valutaer

forhandles i overensstemmelse med hvidvaskningsdirektivet, således at de natio-

nale kompetente myndigheder kan og skal føre kontrol med platformene.

3. Anvendelsen af EU’s sortliste over lande med udfordringer indenfor hvidvask o.l.

Det 4. hvidvaskningsdirektiv giver Kommissionen mulighed for med delegerede

retsakter at etablere en EU-sortliste over lande, der står overfor særlige udfordrin-

ger inden for hvidvask eller terrorfinansiering. En sådan sortliste er vedtaget i

september 2016. Direktivet fastlægger dog ikke særlig præcist, hvilke konsekvenser

en opførelse på listen skal have for hvordan tilsynet med økonomiske aktører fra

sådanne lande skal skærpes.

Kommissionen har derfor foreslået yderligere præciseringer på dette område i

form af minimumskrav til de kundekendskabsprocedurer, banker og andre virk-

somheder omfattet af hvidvaskreglerne, skal udføre for kunder fra jurisdiktioner

opført på sortlisten.

4. Krav om register el. lign. over bank- og betalingskonti.

De kompetente myndigheder ift. økonomisk kriminalitet o.l. fremhæver ofte, at et

nyttigt efterforskningsværktøj vil være centrale nationale registre, der kan give de

finansielle efterretningsmyndigheder og andre kompetente myndigheder fuld og

hurtig adgang til oplysninger om indehavere af bank- og betalingskonti. Flere EU-

lande har ikke sådanne registre, og EU-lovgivningen kræver det heller ikke i dag.

Kommissionen foreslår derfor at stille et krav til de enkelte EU-lande om at opret-

te et sådant register (eller lignende elektronisk datasystem). Det foreslås således, at

hvert EU-land enten skal etablere et centralt register eller en tilsvarende central

mekanisme, der sikrer, at de finansielle efterretningsmyndigheder (såkaldte FIU –

Financial Intelligence Units) og andre kompetente myndigheder får fuld og hurtig

adgang til oplysninger om indehavere af bank- og betalingsoplysninger.

Danmark er et af de lande, der ikke aktuelt har et centralt register for bank- og

betalingskonti. Dog har SØIK adgang til oplysninger om bankkonti via SKAT.

Disse oplysninger stammer fra den årlige indberetning fra pengeinstitutter til brug

for skatteansættelsen. Banker og andre finansielle virksomheder er desuden under-

lagt pligt til straks at indberette mistænkelige transaktioner, herunder oplysninger

om kontoejeren digitalt til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International

Kriminalitet (SØIK).

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

5. Styrkelse af de nationale finansielle efterretningsmyndigheder (FIU’er).

I bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering spiller de finansielle efterret-

ningsmyndigheder en vigtig rolle i håndteringen af indberetninger om mulig kri-

minalitet, herunder bl.a. grænseoverskridende finansielle transaktioner.

En FIU har bl.a. til opgave at modtage og analysere indberetninger fra virksom-

heder og personer om mistænkelige transaktioner. FIU’ens funktion er derfor ikke

efterforskning af kriminalitet, men analyse af information med henblik på at sende

disse til myndigheder, der herefter kan foretage efterforskning. FIU i Danmark er

Hvidvasksekretariatet, der er placeret organisatorisk i Statsadvokaten for Særlig

Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

Internationale standarder lægger nu vægt på, at FIU’er skal have nem adgang til en

bred pallette af information. Kommissionen har derfor foreslået en yderligere

harmonisering af reglerne for, hvilke informationer de nationale FIU’er som mi-

nimum skal have adgang til, og hvilke procedurer en FIU skal igennem for at få

adgang til informationen. Formålet er at gøre det nemmere for forskellige EU-

landes FIU’er at samarbejde.

Kommissionen vil formentlig bl.a. foreslå at de nationale FIU’s – for at udføre

deres analyser – skal kunne indhente informationer direkte fra forpligtigede enhe-

der (banker mv.) efter behov, også selvom der ikke er foretaget indberetning om

mistænkelige transaktioner. I flere EU-lande, skal der i dag først indberettes en

mistænkelig transaktion førend FIU’en kan iværksætte en efterforskning.

6. Offentlighed og udveksling af oplysninger om endeligt ejerskab af selskaber mv.

4. hvidvaskdirektiv pålægger EU-landene at oprette nationale registre med oplys-

ninger om endeligt ejerskab af selskaber mv.

Kommissionens forslag indebærer, at sådanne registre skal være offentligt tilgæn-

gelige og skal sammenkobles på EU-niveau. Oprettelsen af registeret over reelle

ejere i Danmark er besluttet ved lov nr. 262 af 16. marts 2016. Registeret er ikke i

praksis oprettet endnu, men forventes at være oppe og køre i første halvår af

2017. Som led i Aftale om en styrket indsats mod skattely på erhvervsområdet fra

2014 er det i Danmark desuden besluttet, at registeret som udgangspunkt skal

være offentligt tilgængeligt, dog med enkelte undtagelser, herunder bl.a. ift. visse

personfølsomme oplysninger.

I de tekniske drøftelser diskuteres det aktuelt præcist hvilke selskaber, trusts mv.

der skal være omfattet af hvilke offentliggørelseskrav og hvordan adgangen til

informationerne skal reguleres, samt hvilken hjemmel der skal anvendes. Det

drøftes således, om der også skal foretages ændringer af 1. selskabsdirektiv

(2009/101/EF), som foreslået i Kommissionens forslag.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Gennemførelsesdato

Kommissionen foreslår gennemførelsesdatoen for 4. hvidvaskdirektiv (samt de

foreslåede ændringer) ændret fra 26. juni 2017 til 1. januar 2017, med henvisning

til det presserende behov for at skærpe medlemslandendes foranstaltninger til

forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. I formandskabets seneste

kompromisforlag er gennemførelsesdatoen 26. juni 2017.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget. Det er forventningen,

at Europa-Parlamentet generelt vil være positiv over for Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen fremhæver, at målene for de påtænkte ændringer ikke i tilstrække-

lig grad kan opfyldes af medlemslandene, hvis de handler uafhængigt af hinanden.

Hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er ofte grænseoverskridende kri-

minalitet. Kommissionen vurderer på den baggrund, at formålet med forslaget

bedre kan opfyldes på EU-niveau end på nationalt niveau, og at nærhedsprincip-

pet derved er opfyldt. De enkelte lande har derudover muligheder for at fastsætte

strengere regler.

Organiseret kriminalitet og finansiering af terrorisme kan skade den finansielle

stabilitet og dermed true det indre marked. Det er derfor nødvendigt med en ko-

ordineret indsats for at beskytte det indre marked. Derudover kan en mangel i ét

medlemslands foranstaltninger udnyttes af kriminelle og medføre konsekvenser

for et andet medlemsland.

Det er den danske regerings vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, da det vurderes, at bekæmpelse af hvidvask og bekæmpelse af

finansiering af terrorisme på tværs af landene i EU fordrer fælles regler.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Gældende dansk ret

Dele af EU’s 3. hvidvaskdirektiv er implementeret i lovbekendtgørelse nr. 1022

om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme

(hvidvaskloven) med senere ændringer.

Dele af bestemmelserne i EU’s 4. hvidvaskdirektiv, for så vidt angår reelle ejere, er

implementeret i lov nr. 262 af 16. marts 2016 om ændring af selskabsloven, lov

om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og for-

skellige andre love (indførelse af register over reelle ejere). Med loven indføres

regler om, at selskaber, fonde og andre virksomheder skal indhente og opbevare

oplysninger om deres reelle ejere. Oplysningerne skal registreres og offentliggøres

i Erhvervsstyrelsens it-system.

Trusts har sin oprindelse i engelsk ret, men anerkendes ikke i dansk ret og er ikke

det samme som en fond. En trust defineres ved, at en person (stifteren, på engelsk

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

settlor) overdrager en formue til en anden person (trustee), der som ejer råder

over formuen til fordel for de(n) begunstigede (på engelsk beneficiary), som kan

være stifteren eller tredjemand. De(n) begunstigede må efter Erhvervsstyrelsens

opfattelse svare til de personer, der efter en fonds vedtægt har krav på uddelings-

midler fra en fond.

Selskabsretligt kan der ikke stiftes en trust i Danmark, og der er derfor ikke en

selskabsretlig registrering af trust. I henhold til skattelovgivningen registreres trust

som ”anden udenlandsk virksomhed”, herunder stifteren, trustee og de begunsti-

gede samt kopi af vedtægter. Skattekontrolloven indeholder således regler om, at

trustees og administratorer af trusts mv. skal opbevare oplysninger om trustees,

stiftere og begunstigede. Der er dog ingen regler om et centralt register med disse

oplysninger. Det har tidligere fra dansk side i globale fora været fremført som

argument, at det ikke er muligt at fastsætte konkrete regler for trusts, da de ikke

anerkendes i Danmark.

Politiet i Danmark kan indhente oplysninger om indehavere af bankkonti med en

kendelse i medfør af § 804 i retsplejeloven, hvis der er grund til at antage at oplys-

ningerne vil kunne tjene som bevis i forbindelse med en strafferetlig efterforsk-

ning (editionskendelse).

Direktiv 2009/101/EF (1. selskabsdirektiv) er implementeret i lovbekendtgørelse

nr. 1089 af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) med senere ændrin-

ger. Loven finder anvendelse på kapitalselskaber med begrænset ansvar, og der

sondres ikke mellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende selskaber.

Erhvervs- og vækstministeren har i efteråret 2016 fremsat forslag til en ny hvid-

vasklov, der gennemfører dele af 4. hvidvaskdirektiv.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens forslag indebærer et behov for at foretage yderligere lovændrin-

ger i hvidvaskloven. Samtidig kan forslaget medføre, at lov nr. 262 af 16. marts

2016 vedrørende indførelse af register over reelle ejere skal ændres, da disse regler

foreslås ændret. Som følge heraf vil der skulle ændres i en række selskabslove og

finansielle love, herunder selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksom-

heder, lov om erhvervsdrivende fonde og lov om finansiel virksomhed, lov om

tilsyn med firmapensionskasser samt lov om forvaltere af alternative investerings-

fonde mv.

Ændringsdirektivet lægger op til en bredere definition af trusts i art. 31 ved at ud-

vide bestemmelsen til også at omfatte ”other types of legal arrangements”, om

end omfanget af begrebet stadig skal afklares. Det kan betyde, at flere enheder

skal omfattes regler svarende til registreringsforpligtelserne i lov nr. 262 af 16.

marts 2016. Ved etableringen af et register for reelle ejere af trusts skal det overve-

jes, om skattekontrollovens pligt for trustees mv. til at opbevare sådanne oplys-

ninger skal ophæves.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Det er uklart, hvilke lovgivningsmæssige konsekvenser en eventuel udvidelse af

anvendelsesområdet i 1. selskabsdirektiv samt en sondring mellem erhvervsdri-

vende og ikke-erhvervsdrivende selskaber vil have. De af 1. selskabsdirektiv om-

fattede selskaber er i dag pr. definition erhvervsdrivende.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget om mekanisme til sikring af identifikation af indehavere af bank- og

betalingskonti kræver som udgangspunkt etablering af en it-løsning ved den rele-

vante myndighed til at modtage og behandle data. Det er endnu uklart, hvilke

egenskaber registeret skal have, hvilke oplysninger der skal indgå, samt hvilke

myndigheder der skal have adgang til registeret. Det vurderes umiddelbart, at for-

slaget vil kunne have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Den ændrede definition af reelle ejere ift. trusts, de nye krav om registrering af

oplysninger i det land, hvor en trust forvaltes samt sammenkobling af de nationale

registre over reelle ejere på EU-plan vurderes ligeledes at kunne medføre væsent-

lige statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget om skattemyndighedernes adgang til registrene over reelle ejere, herun-

der trusts, og identifikation af indehavere af bank- og betalingskonti, vurderes at

ville styrke SKATs kontrolmuligheder og at kunne styrke effektiviteten af det ad-

ministrative samarbejde mellem medlemsstaternes skattemyndigheder. Det må

derfor vurderes, at forslaget i et vist omfang kan medføre et merprovenu, der dog

ikke umiddelbart lader sig kvantificere.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Styrkelsen af indsatsen på området for hvidvask og terrorfinansiering vurderes

samlet set at ville have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i det omfang

det mindsker risikoen for hvidvask, terrorisme og øvrig kriminalitet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil medføre både økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

Kommissionen vurderer, at reguleringen af virtuelle valutaer vil pålægge udstedere

mv. af disse en byrde på 75 kr. pr. kunde. Derudover vil kravene om skærpede

kundekendskabsprocedurer i forhold til kunder fra højrisikolande kunne medføre

omkostninger, men det har ikke været muligt for Kommissionen at opgøre disse.

Derudover forventer Kommissionen ikke, at udstedere af elektroniske penge på-

lægges byrder, da disse allerede i dag er underlagt regulering.

Kommissionen vurderer samtidig, at en oprettelse af et centralt register, herunder

indrapporteringsforpligtelsen hertil, vil være mindre bebyrdende for de finansielle

virksomheder, i forhold til metoden, der anvendes i dag, hvor virksomhederne

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

skal levere oplysningerne på forespørgsel. Den finansielle sektor i Danmark er dog

ikke enig i den vurdering. De finansielle virksomheder vurderer derimod, at etab-

lering af IT-løsninger i Danmark vil kunne overstige de udgifter, finansielle virk-

somheder i dag har til at udlevere specifikke oplysninger til SØIK på baggrund af

en editionskendelse.

Derudover vurderes de øvrige ændringer også at vil kunne vil kunne indebære

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Der henvises til grund- og nærhedsnotat af 4. november 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter overordnet Kommissionens forslag og de foreslåede initiativer

til bekæmpelse af hvidvask. Samtidig er der dog opmærksomhed på, at tiltagene

skal være afbalancerede og proportionelle, således at der vedtages effektive regler,

der ikke skaber unødvendige byrder for virksomhederne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag til ændring af 4. hvidvaskdi-

rektiv og styrkelse af indsatsen til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Det er dog vigtigt at alle tiltag er afbalancerede og proportionelle, således at der

vedtages effektive regler, der ikke skaber unødvendige byrder for virksomhederne.

Regeringen lægger desuden vægt på, at der i det videre arbejde gennemføres en

grundig kortlægning af de erhvervsøkonomiske konsekvenser af forslaget.

På en række af de nedenstående punkter forhandles der stadig, og regeringen vil i

forhandlingerne lægge vægt på ovenstående principper. Regeringen forventer sam-

tidig at kunne støtte et kompromis der kan opnås enighed om, og som tager højde

for danske prioriteter.

Regeringen støtter forslaget om at omfatte udbydere af virtuelle valutaer mv. i

anvendelsesområdet for 4. hvidvaskdirektiv samt forslaget om at nedsætte græn-

serne for, hvornår medlemsstaterne nationalt kan undtage udbydere af elektroni-

ske penge fra at skulle udføre kundekendskabsprocedurer. Her anerkender rege-

ringen, at anvendelse af elektroniske penge potentielt kan medføre en øget risiko

for specielt finansiering af terrorisme. Der er dog behov for nærmere at belyse,

hvorvidt de potentielle fordele ved en nedsættelse af grænserne vil overstige even-

tuelle øgede byrder for erhvervslivet. Regeringen støtter desuden generelt forsla-

get om skærpede kundekendskabskrav for kunder med bopæl i en højrisikojuris-

diktion.

Regeringen støtter også forslaget om en sammenkobling af registre over reelle

ejere, idet den konkrete sammenkobling bør undersøges nærmere, herunder om

Kommissionen bør have en nærmere fastsat rolle i dette arbejde.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 52: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. december 2016, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Vedrørende de foreslåede bestemmelser om et centralt, automatiseret bank- og

betalingskontoregister eller lignende samt FIU’s adgang til oplysninger er regerin-

gen fortsat ved at vurdere det efterforskningsmæssige behov i forhold til den ad-

gang, politiet allerede har i dag til oplysninger via editionskendelser og eksisteren-

de systemer. Regeringen vil arbejde for, at merværdien ved et eventuelt register

over bankkonti står mål med de økonomiske konsekvenser forbundet hermed.

Regeringen støtter registrering af

de reelle ejere

i trusts, som forvaltes i Danmark,

som led i registreringen af trustee, men er betænkelig ved forslaget om registrering

selve trusten

i det EU-land,

den forvaltes i,

hvilket kan være i flere lande. Skærpede

krav til selve trusten bør primært være en opgave for det land, hvor trusten

er stif-

tet.

Dette forhold bør derfor belyses og drøftes nærmere, da det må formodes at

medføre grundlæggende ændringer i en række EU-lande og medføre krav om regi-

strering af trusts, som fx i Danmark reelt ikke anerkendes som juridiske enheder.

Regeringen er betænkelig ved, at det foreslås i 1. selskabsdirektiv at udstrække

pligten til registrering af reelle ejere til at omfatte flere virksomhedsformer, da

direktivet i dag alene omhandler en begrænset mængde selskaber. Det vil skabe en

uklar retsstilling, at der nu også refereres til ” andre juridiske enheder” og ”trusts”.

Regeringen finder desuden, at begrebet ” andre juridiske enheder” bør defineres

nærmere. Derudover er regeringen betænkelig ved, at der sondres mellem er-

hvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende selskaber, da de af 1. selskabsdirektiv

omfattede selskaber i dag pr. definition er erhvervsdrivende i henhold til dansk

selskabslovgivning.

Regeringen støtter en ambitiøs tidsplan, men finder samtidig, at implementerings-

frist bør være realistisk, da de foreslås ændringer af 4. hvidvaskdirektiv er relativt

omfattende. Særligt bør der gives tilstrækkelig tid til implementering af forslaget til

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har sidst været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 8.

november 2016 til orientering.