Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 48
Offentligt
Bilag til Erhvervsudvalget Talepapir til Foretræde 17/11-2016 incl. Notat fra Finn
Østrup
Bilaget fremsendes til Erhvervsudvalget, som offentliggør det i Folketingets offentlig
tilgængelige journalsystem.
Lars H. Nielsen, Boligejer med lån i Totalkredit. Personligt foretræde.
Talepapir: Folketinget Foretræde for Folketingets Erhvervsudvalg 17/11-2016
● Tusinde tak for, at I har givet mig grønt lys til at give mig foretræde i dag.
● Det er befriende efter en lang rejse båret af vrede,indignation og frustrationer, at få
tilladelse til at få jeres opmærksomhed.
● Vi har lån i Totalkredit. Nøje udvalgt som “et rent produkt” “creating peace of mind”.
● Vi bor i villa i Hvidovre, købt 2005. God plads til fruen og vores to halvstore børn.
● Jeg opfatter, at boligfinansiering er blevet en arena for “falsk konkurrence”.
Det reducerer min livskvalitet. Det skaber usikkerhed. Utryghed.
● Dæmper min livskvalitet, fordi det æder min opmærksomhed fra andre mere
meningsfyldte gøremål
● Vi modtager en Bidragsforhøjelse 7376 kr. til vores lån løber ud. Hvis vi vil handle her
og nu, så koster det et kurstab ved skift af realkreditlån. 22.765 kr. Masser af
omkostninger til papirtigrene.
Derfor min konklusion: Mangel på reel konkurrence. Min mavefornemmelse. De
andre følger med. Det kom til at ske. RealDanmark, Nordea Kredit følger hinanden
næsten parallelt op i bidrag. og udbetaler boxen i aktieudbytte for boligejernes
penge.
● Jeg opfatter denne udvikling som et forræderi mod andelsbevægelsen og
fagbevægelsen. Min morfar og min tipoldefar var ledere i andelsbevægelsen i
Jylland. Min farfar var leder i Murerarbejdsmændenes Fagforening i København.
● Unfair konkurrence om interessevaretagelse mellem Finanssektoren og kunderne, os
boligejere.
● Boligejerne blev ikke inviteret med i ekspertudvalgets arbejde. Det gjorde:
Finansrådet, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Realkredit Danmark og Dansk
Industri. Unfair.
● Boligejerne har ikke midler til repræsentation i EU. Det har Finanssektoren. Behov for
adgang til Public Service lobby-ressourcer.
● Boligejerne har ikke kontakt til Basel komiteem. Samme pointe mht Public Service
lobby ressourcer.
● Kritiske boligejere har ikke adgang til rådgivning i Finanstilsynet. Det har en
magtfuldkommen ledelse i Nykredit og totalkredit. Heksejagt på medarbejder, som
hjalp Jens Vesterbæk med at pille tallene bag Nina Smith og Michael Rasmussens
børsplaner fra hinanden. Unfair.
● Behov for balance i interessevaretagelsen mellem “organiserede penge” og
“organiserede mennesker”. Dvs. Fair magtkonkurrence.
Jeg fik spørgsmål fra Erhvervsudvalgets formand, Morten Bødskov, som jeg valgte med at
besvare med en debat om bankernes ublu kapitalkrav på en forrentning på 10-12% med
henvisning til dette notat fra Finn Østrup
NOTAT OM KAPITALKRAV
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Talepapir fra Lars H. Nielsens foretræde for udvalget den 17/11-16 om manglende konkurrence i realkreditsektoren
til Fair Bidragssats fra Finn Østrup Professor CBS, modtaget 17/11-2016 formiddag:
Vedr. kapitalkrav: Den risikofrie rente (renten på lange statsobligationer) er for øjeblikket ca.
1 pct. Store finansielle virksomheder (store banker og realkreditindstitutter) skal kun have en
meget lille præmie for den risiko, de løber. Det er der to grunde til:
(1) de giver lån til erhvervsvirksomheder og private. Hvis der kommer en uventet
indkomstnedgang for en erhvervsvirksomhed (fx hvis salget svigter), vil det i første omgang
være virksomhedens ejere, der lider et tab. De skal derfor have en højere præmie for den
risiko, de løber, end den risikopræmie, som bankens ejere skal have. Det er kun, hvis
indkomstnedgangen bliver særlig stor, at banken kommer til at lide tab. Derfor skal bankens
ejere have en lavere risikopræmie end aktionærerne i en erhvervsvirksomhed. Tilsvarende
vil privatpersoner ved en uventet indkomstnedgang først nedsætte deres forbrug. Det er kun
i anden omgang, at bankerne kommer til at lide tab;
(2) store finansielle virksomheder spreder deres lån over mange virksomheder i mange
brancher og over mange privatpersoner. Derfor løber de en mindre risiko end for eksempel
ejere af en erhvervsvirksomhed. Derfor skal de også have en lavere risikopræmie end ejere
af en erhvervsvirksomhed.
Historisk har afkastet for ejere i erhvervsvirksomheder ligget ca. 4 pct. point over den
risikofrie rente. Med en risikofri rente på 1 pct., skulle det bevirke, at de i dag skulle have et
afkast på ca. 5 pct. Da ejere af finansielle virksomheder løber en mindre risiko, jf., det
ovenstående, burde de i dag være tilfredse med et afkast på måske 2-3 pct.
Finn Østrup
Professor CBS