ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 47: Kopi af til orientering af svar på ULØ alm. del - spm. 17 om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 10/11-16 om den nationale turisme strategi set ud fra en landdistriktsvinkel, jf. ULØ alm. del - samrådsspm. F, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 47
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

10. november 2016

Samråd i ULØ den 10. november 2016 – Spørgsmål F stillet

efter ønske fra udvalget.



Tak for invitationen til at komme herover i udvalget i dag.



Udvalget har stillet mig et spørgsmål om turismen i de

danske landdistrikter og den nationale strategi for dansk

turisme som jeg vil besvare her i dag.

Ad spørgsmål F:

Ministeren bedes redegøre for udfordringerne for turismen i de danske land-

distrikter, hvordan den nationale strategi for dansk turisme adresserer disse

udfordringer, og hvilken betydning strategien vil få for vækst, beskæftigelse

og udvikling i landdistrikterne.

[Betydningen af dansk turisme]



Lad mig indlede med at slå fast, at Danmark er et stort tu-

rismeland. Målt i forhold til vores størrelse og indbyggertal

kommer der flere udenlandske turister til Danmark end til

vores nabolande.



Turismeomsætningen var i 2014 på i alt knap 95 mia. kr.

og turismen skabte næsten 115.000 fuldtidsarbejdspladser

på tværs af alle dele af Danmark. Turismen bidrager til at

skabe vækst og beskæftigelse i alle dele af Danmark, også

i landdistrikterne og på de danske øer.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 47: Kopi af til orientering af svar på ULØ alm. del - spm. 17 om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 10/11-16 om den nationale turisme strategi set ud fra en landdistriktsvinkel, jf. ULØ alm. del - samrådsspm. F, fra erhvervs- og vækstministeren

2/18



I 2015 var et rekordhøjt antal overnatninger. 49 mio. over-

natninger i Danmark, hvilket er en stigning på 5 procent i

forhold til året før. Og på baggrund af de første tre kvarta-

ler ser 2016 også ud til at blive et rekordår for turismen

med flere overnatninger end i 2015.



Det skal man ikke lade sig stoppe af. Det forventes at tu-

rismen er et erhverv, der internationalt vil være i vækst i de

kommende år. Og det er vigtigt, at Danmark får del i denne

udvikling, så vi kan få økonomisk vækst og arbejdspladser

– også i vores landdistrikter.

[Særligt om kyst- og naturturismen]



I Danmark skelner vi overordnet mellem tre forretnings-

områder inden for turisme. Storbyturismen, erhvervs- og

mødeturismen samt kyst- og naturturismen.



Og når vi drøfter turismen i landdistrikterne og på øerne er

det særligt vigtigt at vi har fokus på kyst- og naturturis-

men, da den omfatter ferieturismen uden for de fire største

danske byer.



Over 70 % af de registrerede overnatninger og næsten

halvdelen af turismeomsætningen finder sted i kyst- og na-

turturismen, der dermed også er med til at skabe mere end

54.000 arbejdspladser.

3/18



Kyst- og naturturismen udgør således en stor del af dansk

turisme, og de udfordringer, trends og muligheder, der gør

sig gældende for dansk turisme generelt, gør sig også i

særlig grad gældende for turismen i landdistrikterne.

[Den nationale strategi for dansk turisme]



Med den nationale strategi for dansk turisme, som jeg præ-

senterede i Legoland i september, har vi nu også sat nogle

ambitiøse pejlemærker for dansk turisme frem mod 2025.

Vi skal skaffe en tredjedel flere turister i 2025. Det

er 17 mio. flere overnatninger end i 2015.

Og vi har også sat et mål om, at vi skal have en tu-

rismeomsætning på 140 mia. kr. i 2025. Det er 45

mia. kr. mere end i 2014.

Og de udenlandske turister skal, for det tredje, blive

mere tilfredse med deres ferieoplevelse i Danmark,

således at turisterne i 2025 mindst er lige så tilfredse

med ferieoplevelsen i Danmark som gennemsnittet

for Nordeuropa.



Strategien indeholder i alt 66 initiativer, som vi nu i den

kommende tid skal have til at virke i hele Danmark.

[Udfordringer for dansk turisme, herunder kyst- og naturturisme]



Overordnet står dansk turisme over for flere udfordringer,

som vi med den nationale strategi for dansk turisme vil sø-

ge at adressere sammen med turismeerhvervet.

4/18



Lad mig nævne fire ting:

[Udfordring 1. Tab af markedsandele]



For det første har Danmark tabt markedsandele i forhold til

vores internationale konkurrenter.



I de seneste år har vores vækst ligget under det nordeuro-

pæiske gennemsnit, og selvom der i øjeblikket er vækst i

turismen i Danmark, så går det også fremad hos vores

konkurrenter.



Kyst- og naturturismen har her en helt særlig udfordring

med væksten. I perioden 2008 til 2015 har antallet af over-

natninger ligget stabilt, med en beskeden samlet vækst på

2 procent.



Til sammenligning har storbyturismen, som dækker turis-

men i Danmarks fire største byer, haft en vækst på 69 pro-

cent i samme periode.



Det hører med til historien, at den positive udvikling i tu-

rismen de seneste år også ser ud til at gøre sig gældende

for kyst- og naturturismen, men der er stadig behov for at

vi har politisk fokus på at indfri det uforløste vækstpotenti-

ale her.



Det gør vi blandt andet ved at tage en række initiativer i

den nationale strategi for dansk turisme, der styrker mar-

kedsføring af Danmark som turistdestination.

5/18



Forudsætningen for, at turisterne begynder at planlægge en

rejse til Danmark, er, at det er skabt et kendskab og en lyst

til at rejse til Danmark.



Et kernepunkt er i den forbindelse, at vi skal sørge for at

markedsføringen tager højde for, at vi lever i en digital

verden og at den digitale udvikling bliver vigtigere og vig-

tigere.



Turisterne er blevet digitale. Både når de planlægger ferier,

mens de rejser og booker oplevelser og bagefter når de de-

ler feriebilleder og anmeldelser med både venner og be-

kendte og hvem de ellers måtte kende, der søger informa-

tion om Danmark på nettet.



Det betyder for eksempel, at Danmarks internationale

markedsføringsorganisation VisitDenmark skal ruste sig til

bedre at kunne udnytte de digitale muligheder. Det gælder

både i forhold til markedsføring, vidensindsamling og

kommunikation til turisterne før, under og efter rejsen.

Derfor er det også sådan, at VisitDenmark kommer med en

ny strategi her i november. Jeg vil selvfølgelig holde ud-

valget orienteret, når den kommer.



Denne digitale udvikling har dog ikke kun betydning for

den offentlige indsats. Både turismevirksomhederne og

andre virksomheder skal også være klar til en ny digital

virkelighed med nye teknologier og forretningsmodeller –

6/18

hvilket bl.a. er baggrunden for, at regeringen vil præsente-

re et digitalt vækstudspil i foråret 2017.



Endelig, så er der både i år og næste år iværksat en målret-

tet indsats for at styrke markedsføringen af danske kyst- og

naturområder i udlandet, herunder særligt i Tyskland. Der

er gennem en bred politisk aftale afsat 10 mio. kr. i både

2016 og 2017 og indsatsen i 2016 er netop blevet evalue-

ret.



Markedsføringsindsatsen bestod blandt andet af en tysk

TV-kampagne og online-indsatser på flere markeder.



Evalueringen viser, at indsatsen er blevet set, hørt eller

læst omkring 17,6 mio. gange af personer uden for Dan-

mark, hvilket er næsten fem gange flere end forventet, og

at der 4,3 mio. gange er blevet skabt lyst til at rejse til

Danmark, hvilket er næsten otte gange flere end forventet



Så i bund og grund er den indsats den tidligere regeringen

lavede med en bred politisk aftale mundet ud i en positiv

historie, særligt når man ved, hvor vigtigt det tyske marked

er. Det skal vi glæde os over.

[Udfordring 2. behov for tilstrækkelig overnatningskapacitet]



Den anden udfordring i dansk turisme som jeg vil fremhæ-

ve, vedrører kvaliteten og udbuddet af overnatningsmulig-

heder og oplevelsestilbud i Danmark.

7/18



Hvis Danmark skal have sin del af den forventede interna-

tionale turismevækst, skal vi kunne imødekomme det sti-

gende antal turisters efterspørgsel efter moderne og attrak-

tive overnatningsmuligheder – også i højsæsonen. Og der

skal være attraktive faciliteter og oplevelser – også ved ky-

sterne.



Det kræver bl.a. investeringer i kyst- og naturturismen,

hvor eksempelvis Nordtyskland har gjort en stor indsats.



Tyskerne er klart den største gruppe udenlandske turister i

Danmark, og hvis de bliver hjemme ved deres egne kyster,

fordi det er mere attraktivt, kommer det virkelig til at kun-

ne mærkes i Danmark.



Regeringen har derfor taget en række initiativer, der skal

adressere udfordringen med overnatningskapacitet og op-

levelsesfaciliteter.



Med den brede politiske aftale, indgået i juni, ”Danmark i

bedre balance” gennemfører vi en justering af planloven

og naturbeskyttelsesloven, der vil være med til at under-

støtte udviklingen i kyst- og naturturismen.



Kommunerne får mulighed for at ansøge om at få udvik-

lingsområder inden for kystnærhedszonen, dvs. zonen efter

strandbeskyttelseslinjen, så fra 300 meter til 3 km fra ky-

sten. Her vil kommunerne kunne planlægge byudvikling

8/18

og forskellige anlæg til virksomheder, herunder nye turis-

mefaciliteter.



Der gives også bedre udviklingsmuligheder inden for

strandbeskyttelseslinjen. Fx bliver det lettere for eksiste-

rende turismevirksomheder at få dispensation til at opføre

mindre anlæg på deres ejendom i tilknytning til den eksi-

sterende bebyggelse, f.eks. en pavillon, en petanquebane,

en swimmingpool eller lignende. Og kommunerne får bed-

re muligheder for at etablere boardwalks og lignende for at

skabe øget tilgængelighed til stranden for fx kørestole og

barnevogne.



Samtidig har vi lagt op til en ny forsøgsordning for kyst-

og naturturisme, der i forlængelse af den nuværende for-

søgsordning skal give mulighed for op til 15 nye innovati-

ve og miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter til at

fremme dansk kyst- og naturturisme.



I den forbindelse har vi også aftalt, at der nu foretages en

generel oprydning i ikke-udnyttede kystnære reservationer

til ferie- og fritidsanlæg, hvorefter aftalepartnerne i fælles-

skab skal tage stilling til antallet af potentielle nye for-

søgsprojektet.



Jeg håber meget, at vi i aftalekredsen kan blive enige om at

få igangsat flere nye projekter. Søgningen til den første

forsøgsordning var jo stor og der var mange gode og inno-

vative ideer rundt omkring i landet, der desværre ikke

9/18

kunne imødekommes, de der kun blev givet ti forsøgstilla-

delser.

[Særligt vedr. feriehuse]



Feriehuse spiller en betydelig rolle i kyst- og naturturis-

men. Næsten halvdelen af alle overnatninger i kyst- og na-

turturismen sker i feriehus og branchen har selv meldt ud,

at de vurderer, at kapaciteten i højsæsonen er tæt på fuld

udnyttelse i de mest populære sommerhusområder fx ved

den jyske vestkyst.



Det er også derfor, at vi med aftalen om ”Danmark i bedre

balance” giver vi mulighed for udlæg og omplacering af op

til 6.000 nye sommerhuse i kystnærhedszonen. Samtidig

skaber vi mere fleksible rammer for udlejning og anven-

delse af sommerhusene ved at udvide den såkaldte som-

merperiode, hvor man frit kan bruge sit sommerhus, fra 26

til 34 uger om året. Det giver både dem, der ejer deres

sommerhusmulighed for selv at bruge det mere, men for-

længer også den periode, hvor sommerhuses kan udlejes.

Hvilket er et meget efterspurgt ønske fra dem, der gerne vil

levere større kapacitet.



Aktuelt er det på landsplan mindre end 20 procent af ferie-

husene, der udlejes gennem et bureau. Så der eksisterer her

et meget stort uudnyttet overnatningspotentiale, som vi

gerne vil have i spil til gavn for turismen.

10/18



Det er bl.a. derfor, at regeringen i helhedsplanen for et

stærkere Danmark og i den nationale strategi for dansk tu-

risme har lagt op til at forhøje bundfradraget i forbindelse

med udlejning af sommerhuse med 5.000 kr. under den

forudsætning, at udlejningen sker gennem et bureau eller

en deleøkonomisk platform, der foretager obligatorisk ind-

beretning til SKAT.



Vi har også lagt op til at øge mulighederne for realkredit-

belåning af sommerhuse fra 60 procent til 70 procent og

vil undersøge modeller for, hvordan det kan gøres.



Endelig vil regeringen også gerne gøre det enklere for

sommerhusejerne at finde ud af, hvad de må og ikke må

når de vil udleje deres sommerhus, hvilket ikke altid er lige

nemt i dag. En af barriererne er reguleringen i sommerhus-

loven, hvor der er behov for mere enkle og fleksible ram-

mer for udlejning af sommerhuse. Vi forventer at fremsæt-

te lovforslag om ændring af sommerhusloven i februar

2017.



Med disse initiativer vil regeringen bidrage til at flere

sommerhuse kommer ud og bliver en del af udlejnings-

markedet – så vi har kapacitet til alle de yderligere turister,

som vi gerne vil have til at komme til Danmark i de kom-

mende år.



Endelig skal vi ikke glemme, at camping også spiller en

stor rolle i kyst- og naturturismen. I 2015 var der omkring

11/18

10,3 mio. overnatninger inden for camping. Derfor er vi

også i øjeblikket i gang med en undersøgelse af, hvorvidt

der er behov for at tilpasse reglerne i campingreglementet.

Her har jeg noteret mig, at der er et stort flertal i Folketin-

ger med interesse i at styrke campingpladsernes udvik-

lingsmuligheder.

[Udfordring 3. Lavere tilfredshed end i vores nabolande]



En tredje udfordring for dansk turisme, er, at Danmark

scorer lavere end vores nabolande i tilfredshedsmålinger

blandt turister. Herunder blandt andet, hvad angår sam-

menhængen mellem pris og kvalitet.



Man afslører nok ikke nogen stor hemmelighed, når man

siger, at Danmark er et forholdsvist dyrt land at holde ferie

i og det stiller store krav til, at Danmark kan levere turist-

oplevelser af høj kvalitet.



Vi har nok grundlæggende to knapper at skrue på. Vi kan

se, om vi kan gøre det billigere at holde ferie i Danmark,

eller vi kan se, om vi kan gøre vores turismeprodukt bedre,

så pris og kvalitet hænger sammen. Eller den tredje knap,

hvor vi gør begge dele samtidigt



Jeg mener, at vi skal se under dem et, men først og frem-

mest skal vi skrue på kvaliteten. Dansk turisme skal være

kvalitetsturisme. Derfor har vi i strategien en række initia-

tiver, der skal bidrage til at forbedre det danske turisme-

produkt.

12/18

[Oplevelser i kyst- og naturturismen]



Kyst- og naturturisterne kommer netop for at opleve den

danske natur, strand og kyst og for at slappe af, men der er

jo også mange der samtidig ønsker at have adgang til ople-

velser og aktiviteter, ja sågar historiske attraktioner, bade-

lande, museer, forlystelsesparker og byliv med restauranter

og shopping.



Attraktive destinationer med både overnatningsmulighe-

der, servicefaciliteter og oplevelses- og aktivitetstilbud er

således en forudsætning for at tiltrække turister.



Derfor indeholder den nationale strategi for dansk turisme

en række initiativer, der er rettet mod at skabe bedre turist-

oplevelser. Lad mig blot fremhæve et par af de initiativer.



Den danske vestkystturisme er en af vores styrkepositioner

og har et særligt potentiale som vækstmotor hvis vi kan

udvikle den til at være en af Nordeuropas mest attraktive

kystferiedestinationer. Derfor har

Partnerskabet for turis-

men på Vestkysten

taget initiativ til at udarbejde en samlet

udviklingsplan for turismen på Vestkysten på tværs af 11

kommuner, tre regioner og med inddragelse af ministerier

og fonde. Et supervigtigt initiativ, som jeg bakker meget

op om.

13/18



Samtidig skal nye museer langs Vestkysten give turisterne

mulighed for unikke kulturoplevelser, når de besøger de

danske kyster. Der er blandt andet ved at blive bygget et

museum ved Blåvand og det nye strandingsmuseum St.

George ved Thorsminde forventes at åbne i 2017 og vil gi-

ve turisterne nye historiske oplevelser.



På samme måde vil restaureringen af Nyborg Slot og ud-

viklingen af læringscentre ved verdensarvssteder som Va-

dehavet og Kongernes Jelling give turisterne flere mulig-

heder for lærerige natur- og kultur- og historieoplevelser,

når de gæster Danmark.



En anden ting vi kan se er, at turisterne rejser efter, er nati-

onale og internationale events. Det vurderer vi er kommet

for at blive.



Det kan være store events som fx Tour de France, som re-

geringen arbejder på at få til Danmark i 2019, 2020 eller

2021, og som vil være en event, der omfatter store dele af

Danmark. Vi arbejder konkret på at få det, der hedder

Grand Depart, hvilket vil være vigtigt for Danmark, men

andre lande og regioner arbejder også herpå. Vi forsætter

her arbejdet startet under den tidligere regering.



Vi skal blive bedre til at udnytte vores erfaring med til-

trækning, afholdelse og markedsføring af sådanne events,

og det ligger derfor i strategien, at vi tager initiativer til at

styrke samarbejdet om, hvordan vi kan indfri turismepo-

14/18

tentialet i afholdelsen af sports- og kulturevents. Tilsva-

rende vil vi se på vækstpotentialet for oplevelsesøkonomi-

en i Danmark, herunder barrierer og muligheder for udvik-

lingen af oplevelsesøkonomiske centre.



Under Landdistriktspuljen har vi desuden prioriteret 10

mio. kr. til projekter, hvor turisme er drivkraft for vækst og

udvikling i landdistrikterne. Netop dette udspringer af en

drøftelse i dette udvalg, hvor forslaget fra udvalget var at

afsætte midler til turismeudvikling. Jeg nævner dette for at

vise, at udvalgets ideer spilles ind i regeringens arbejde.



Endelig er en vigtig ting i kyst- og naturturisme, at vi kan

tilbyde turisterne naturbaserede outdoor aktiviteter, fx in-

den for cykling og vandring.



Det er derfor også en del af strategien, at Dansk Kyst- og

Naturturisme i samarbejde med relevante destinationer ta-

ger initiativ til at udarbejde en handleplan for udviklingen i

outdoorturismen i Danmark.



I forlængelse heraf sætter vi med strategien fokus på cykel-

turismen. Her kan jeg oplyse, at transportministeren her i

oktober måned fået opbakning fra forligskredsen bag aftale

om en grøn transportpolitik til at oprettet en ny pulje mål-

rettet forbedring af de nationale cykelruter, fx til forbed-

ring af skiltningen på ruterne.

15/18

[Udfordring 4. Generelle rammevilkår]



Endeligt vil jeg som den fjerde udfordring for dansk tu-

risme nævne, at det et vigtigt, at vi har rammevilkår, der

gør at vores turismevirksomheder internationalt konkur-

rencedygtige. Det kan også være med til at gøre det billi-

gere at holde ferie i Danmark og dermed øge turisternes

tilfredshed.



Det handler bl.a. om energiomkostninger, hvor Folketin-

get i øjeblikket behandler den lempelse af elafgiften for

forlystelser, som også er en del afaftalen om ”Vækst og

Udvikling i hele Danmark”. Samtidig har regeringen lagt

op til at afskaffe PSO-afgiften, hvilket bestemt også vil

have betydning for turismeerhvervet.



Det handler også om, at der er de rigtige rammer for, at

turisterne kan komme rundt. Vi har bl.a. nedsat færgetak-

sterne til og fra en række mindre øer i skuldersæsonen,

hvilket flere af øerne allerede melder om positive effekter

af. Jeg har selv haft lejlighed til at se effekten på en af

øerne – nemlig Læsø, som jeg besøgte i september og som

melder om stor succes.



Og så handler gode rammevilkår også om, at vi løbende

tager fat på områder, hvor for stive regler står i vejen for

erhvervets udvikling.



Regeringen vil fx modernisere restaurationsloven, så unge

fra 15 år må arbejde i fx familierestauranter og på cafeer.

16/18

Det har været et udbredt ønske og vil gavne turismeer-

hvervet, der beskæftiger mange unge mennesker, særligt i

højsæsonen.



Vi har også iværksat et serviceeftersyn af mulighederne

for skiltning, så det kan blive nemmere at give bl.a. turi-

sterne vejvisning til turistmål og attraktioner.



Samtidig har vi i regi af Virksomhedsforum for enklere

regler igangsat en særlig indsat med at identificerer kon-

krete regelforenklinger, der vil være til gavn for turisme-

erhvervet.



Det er alt sammen noget, det vil gøre det lettere, billigere

og sjovere at drive turismevirksomhed i Danmark, og

dermed øges vores konkurrenceevne.

[Betydning for vækst, beskæftigelse og udvikling i landdistrikterne]



Lad mig runde af med at understrege, at turismen er et højt

prioriteret politisk område for mig som minister og et af de

erhverv, som vi kan se har stor betydning i vores landdi-

strikter og med mere end 35 mio. overnatninger i kyst- og

naturturismen, har det stor betydning for vækst, beskæfti-

gelse og udvikling i landdistrikterne, at vi fortsætter med at

understøtte de initiativer, der nu er taget.



Som eksempel kan nævnes, at vestkystkommunerne Varde

og Ringkøbing-Skjern begge havde omkring 3,5 mio. tu-

rismeovernatninger i 2015, hvoraf størstedelen var uden-

17/18

landske turister. Det er klart, det er en aktivitet, der kan

mærkes i disse kommuner.



På samme måde har turismen stor betydning for økonomi-

en for flere af vores ø-kommuner. Lad mig nævne Fanø,

Langeland, Bornholm og Læsø, som hører blandt de 10

kommuner, hvor turismen har største betydning målt som

andel af den samlede økonomi. Så det er bestemt meget

centralt.



Jeg er således ikke i tvivl om, at hvis det lykkedes dansk

turisme at nå pejlemærkerne om en tredjedel flere turister

og en turismeomsætning på i alt 140 mia. kr. i 2025, så vil

det medføre væsentlig flere jobs i hele Danmark på hotel-

ler og campingpladser, restauranter og forlystelser, men for

den sags skyld også i butikker, transport og andre service-

erhverv. Og givet størrelsen på den danske kyst- og natur-

turismen vil effekten ikke mindst være at finde i landdi-

strikterne.



Med den nationale strategi for dansk turisme har vi sat en

fælles retning og ambitiøse pejlemærker for vores turisme-

politik frem mod 2025.



Skal vi nå i mål med ambitionen kræver det, at de mange

aktører i dansk turisme spiller med og ikke spænder ben.

Jeg er derfor også glad for, at strategien har fået en pæn

modtagelse af alle. De private turismevirksomheder og de

18/18

offentlige turismeaktørers indsats og engagement er cen-

trale for, hvordan dansk turisme kommer til at se ud i

2025.



Regeringen vil gøre sit, men det kræver en fælles indsats,

når vi skal have flere turister. Vi skal alle bidrage. Vi skal

have mere tilfredse turister, hvilket også vil have en effekt

på antallet af overnatninger.



Turismen er helt afgørende for landdistrikterne.



Tak for ordet.