Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 43
Offentligt
1689455_0001.png
SAMLENOTAT
1. november 2016
16/07995-1
tda-dep
Indholdsfortegnelse
Forslag om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår
offentliggørelse
af
selskabsskatteoplysninger
for
visse
virksomheder og filialer, KOM (2016) 198 ............................................... 2
Geoblocking: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om imødegåelse af geoblokering og andre former for
forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl
eller hjemsted i det indre marked og om ændring af forordning (EF)
nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF, KOM (2016) 289 ....................... 20
Konkurrenceevnetjek: Status for realøkonomien..................................... 43
Det Indre Marked – et år efter vedtagelsen af Kommissionens
strategi for det indre marked for varer og tjenesteydelser: Løft af det
indre marked: flere muligheder for borgere og virksomheder
(KOM(2015) 550 ..................................................................................... 47
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0002.png
2/71
Forslag om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offent-
liggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og fili-
aler, KOM (2016) 198
Notatet er en opdatering af grund- og nærhedsnotat af 13. juni 2016. Æn-
dringerne er fremhævet med
fed/kursiv.
1.
Resumé
Kommissionen fremsatte den 12. april 2016 et forslag til ændring af direktiv
2013/34/EU (regnskabsdirektivet). Forslaget indeholder krav om, at multi-
nationale koncerner med aktiviteter inden for EU skal offentliggøre en land-
for-land rapport med oplysning om bl.a. overskud og betalt skat
i hvert af
de lande, hvor de har aktiviteter.
Forslaget omfatter koncerner med en om-
sætning over 5,6 mia. kr.
Formålet med forslaget er at skabe mere åbenhed om, i hvilke lande virk-
somhederne har tjent deres overskud, og i hvilke lande, de har betalt skat.
Forslaget skal være med til at fremme ansvarlig skattepraksis blandt virk-
somhederne.
Forslaget ligger i forlængelse af
direktiv 2016/881/EU
om, at multinationa-
le koncerner med en omsætning over 5,6 mia. kr. skal indsende en land-for-
land rapport til skattemyndighederne. De oplysninger, der kræves i henhold
til det nu fremsatte forslag om offentliggørelse af land-for-land rapporter,
skal allerede
gives til myndighederne i henhold til
direktiv 2016/881/EU.
Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Det er vurderingen, at forslaget ikke medfører væsentlige administrative
byrder for erhvervslivet, idet de omfattede virksomheder allerede skal
give tilsvarende oplysninger til skattemyndighederne.
Regeringen ser positivt på forslaget, idet kravet om offentliggørelse vil kun-
ne medvirke til øget ansvarlighed i forhold til skattebetaling blandt virk-
somhederne. Samtidig er regeringen optaget af at
sikre, at det store
flertal
af virksomheder, som betaler den skat, de skal, ikke pålægges unødige byr-
der.
Forhandlingerne blev indledt i april 2016, og der er generelt støtte i
Rådet til forslagets overordnede formål om øget transparens om skatte-
forhold for store multinationale koncerner med aktiviteter i EU. Sagen
forventes ikke behandlet på rådsmøde under det slovakiske formand-
skab.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0003.png
3/71
Sagen forelægges med henblik på forhandlingsoplæg.
2.
Baggrund
OECD indledte i 2013 i samarbejde med G20-landene et projekt, der har til
formål at bekæmpe skatteunddragelse. Arbejdet resulterede i oktober 2015 i
lanceringen af en Action Plan med 15 fokuspunkter (Actions). I november
2015 tilsluttede G20-lederne sig fokuspunkterne og udtrykte støtte til im-
plementering af pakkens tiltag.
I maj 2016 blev der
ved direktiv 2016/881/EU indført krav
om, at de stør-
ste, multinationale virksomheder skal indberette en række skatterelaterede
oplysninger til deres nationale skattemyndigheder. Oplysningerne skal gives
på land-for-land basis.
Det betyder, at virksomhederne skal indberette op-
lysninger pr. land for alle lande både inden for EU og uden for EU.
Reg-
lerne indebærer samtidig, at de nationale skattemyndigheder har pligt til at
udveksle oplysningerne på tværs.
Direktivet
er en implementering af Action
13 i OECDs Action Plan og indgår samtidig i Kommissionens Anti-Tax
Avoidance Package (ATAP) fra januar 2016.
Direktivet skal være imple-
menteret i national ret senest 4. juni 2017, og de nationale regler skal se-
nest finde anvendelse fra 5. juni 2017.
Den omsætningsgrænse, der fastlægger hvilke virksomheder, der omfat-
tes af kravene i ovennævnte ændringsdirektiv, er den samme som i nær-
værende forslag. Det vil således være de samme virksomheder, der om-
fattes.
OECDs standard er dog allerede gennemført i dansk ret i december 2015
ved en ændring af skattekontrolloven, lov nr. 1884 af 29/12 2015, hvor
skatteministeren fik bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om land-
for-land rapportering. På baggrund af denne bemyndigelse blev bekendt-
gørelse nr. 1133 om land-for-land rapportering udstedt i august 2016..
Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. september 2016, og derved blev de stør-
ste, danske multinationale virksomheder forpligtet til at indberette en
række skatterelaterede oplysninger til deres nationale skattemyndigheder
– den såkaldte land-for-land rapportering til myndigheder.
3.
Formål og indhold
Direktivforslaget har til formål at fremme et fair og effektivt skattesy-
stem, der understøtter gode vækstbetingelser baseret på princippet om, at
virksomheder betaler skat i det land, hvor deres indtægter genereres. Ag-
gressiv skatteplanlægning og skatteunddragelse underminerer dette prin-
cip og skaber konkurrenceforvridning til ulempe for det flertal af virk-
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0004.png
4/71
somheder, der ikke foretager skatteunddragelse og aggressiv skatteplan-
lægning. Kommissionen foreslår derfor at skabe større åbenhed om store
multinationale selskabers skatteforhold ved at indføre krav om,
at virk-
somheder skal offentliggøre bl.a. indtægter, overskud og skattebetalin-
ger for hvert land, hvor de opererer, såkaldt ”land-for-land
rapporte-
ring”, og derigennem fremme selskabers ansvarlighed og styrke offent-
lighedens tillid.
Forslaget indebærer krav om større åbenhed om skatteforhold for selska-
ber, der har aktivitet i EU, uanset om selskaberne er hjemmehørende i
eller uden for EU. Den grundlæggende forudsætning for at blive omfattet
af reglerne er således, at der udøves
aktivitet
i EU.
Anvendelsesområde
Følgende virksomheder og filialer er omfattet af forslaget:
1. Den øverste modervirksomhed i en koncern beliggende inden for
EU, hvor koncernens samlede nettoomsætning overstiger
750 mio.
EUR (ca.
5,6 mia. kr.), skal årligt offentliggøre en land-for-land
rapport om skatteforhold for samtlige virksomheder i koncernen.
2. Virksomheder beliggende inden for EU, der ikke indgår i en kon-
cern, og hvor virksomhedens nettoomsætning overstiger
750 mio.
EUR
skal årligt offentliggøre en land-for-land rapport om virk-
somhedens skatteforhold.
3. Mellemstore og store dattervirksomheder
1
beliggende inden for
EU, hvis øverste modervirksomhed er hjemmehørende uden for
EU, og hvor koncernens samlede nettoomsætning overstiger
750
mio. EUR,
skal årligt offentliggøre en land-for-land rapport om
skatteforhold for samtlige virksomheder i koncernen.
4. Filialer, der er oprettet i EU af et hovedselskab, der er hjemmehø-
rende uden for EU, og hvor filialens nettoomsætning overstiger 89
mio. kr., og hvor følgende kriterier i øvrigt er opfyldt:
a. nettoomsætningen for filialens hovedselskab eller for den
øverste modervirksomhed i den koncern uden for EU som ho-
vedselskabet indgår i, overstiger
750 mio. EUR
og
b. den øverste modervirksomhed, jf. pkt. a, ikke samtidig har en
mellemstor eller stor dattervirksomhed inden for EU, idet det i
1
Mellemstore og store virksomheder er defineret i regnskabsdirektivet blandt andet på grundlag af
et omsætningskriterie, hvor mellemstore virksomheder er virksomheder med en nettoomsætning
mellem 60 mio. kr. og 300 mio. kr., og store virksomheder er virksomheder med en omsætning
over 300 mio. kr.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0005.png
5/71
så fald vil være dattervirksomheden, der skal udarbejde rap-
porten, jf. pkt. 3.
Filialen skal årligt offentliggøre en land-for-land rapport om skat-
teforhold for samtlige virksomheder i koncernen.
5. Dattervirksomheder eller filialer, der ikke er omfattet af pkt. 3 og
4, men som er oprettet med det formål at undgå forslagets krav.
Kreditinstitutter, der ville være omfattet under pkt.1 og 2, er undtaget,
hvis de allerede opfylder krav om land-for-land rapportering i medfør af
direktiv 2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som kreditinsti-
tut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Land-for-land rapportens indhold
I henhold til forslaget skal land-for-land rapporten indeholde følgende
information for hver skattejurisdiktion inden for EU samt for skattejuris-
diktioner i tredjelande, der betegnes som skattely:
En kort beskrivelse af aktiviteterne
Antal ansatte
Nettoomsætning, inkl. omsætning med nærtstående parter
2
Overskud/underskud før skat
Betalbar skat/aktuel skat
3
Skat betalt i regnskabsåret
4
Akkumuleret resultat
5
For øvrige skattejurisdiktioner uden for EU skal informationen ifølge for-
slaget aggregeres, således at informationen ikke opdeles på lan-
de/skattejurisdiktioner uden for EU,
men giver et samlet billede af aktivi-
teterne uden for EU.
Land-for-land rapporten skal affattes på mindst et af de officielle sprog i
EU.
Offentliggørelse
Rapporten skal ifølge forslaget offentliggøres på de omfattede virksom-
heders/filialers hjemmeside for det relevante regnskabsår og være tilgæn-
gelig i minimum fem sammenhængende år. Herudover stiller forslaget
2
3
Nærtstående parter er fx andre virksomheder inden for samme koncern
Den skat virksomheden har beregnet at skulle betale på baggrund af aktiviteten i det indeværende
regnskabsår.
4
Den skat virksomheden reelt har betalt i indeværende regnskabsår på barrund af aktiviteter i det
foregående regnskabsår.
5
Den samlede resultat for indeværende regnskabsår og alle foregående regnskabsår.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
6/71
krav om, at land-for-land rapporten indsendes til de nationale selskabsre-
gistre, dvs. i Danmark Erhvervsstyrelsen, der også offentliggør rapporten.
Ansvar for udarbejdelse og offentliggørelse
I henhold til forslaget har ledelsen i de omfattede øverste modervirksom-
heder inden for EU ansvar for at sikre, at der udarbejdes en land-for-land
rapport i overensstemmelse med kravene hertil, og at den gøres offentligt
tilgængelig.
For så vidt angår de omfattede dattervirksomheder/filialer har ledel-
sen/filialbestyreren tilsvarende ansvar for at sikre, at der udarbejdes en
land-for-land rapport i overensstemmelse med kravene hertil, og at den
gøres offentlig tilgængelig. Særligt gælder dog, at det skal ske efter ledel-
sen/filialbestyrerens bedste viden og evne.
Revisors ansvar
I tilfælde, hvor årsregnskabet for en koncernvirksomhed bliver revideret
af en statsautoriseret revisor eller en revisionsvirksomhed, skal revisoren
kontrollere, om virksomheden er omfattet af kravene om land-for-land
rapportering. Hvis det er tilfældet, skal revisoren kontrollere, at rapporten
er udarbejdet og gjort tilgængelig i overensstemmelse med kravene hertil.
Revisor har pligt til at oplyse det i sin påtegning på virksomhedens års-
regnskab, hvis virksomheden ikke lever op til kravene.
Liste over skattelylande
Forslaget indeholder en bemyndigelse til Kommissionen til at vedtage
delegerede retsakter. Kommissionen skal således udarbejde og løbende
revurdere en fælles liste over skattejurisdiktioner, som ikke lever op til en
række kriterier om eksempelvis transparens og udveksling af information,
og som derfor i forslagets forstand skal betragtes som skattely-lande.
Virkningstidspunkt
Kravene om land-for-land rapportering skal have virkning for det regn-
skabsår, der begynder, efter at forslaget er implementeret i medlemslan-
denes nationale lovgivning. Ifølge forslaget skal direktivets regler gen-
nemføres i national ret senest et år efter direktivet er trådt i kraft. Hvis
forslaget vedtages og træder i kraft fx december 2016, betyder det, at di-
rektivets regler skal være implementeret i dansk ret senest december
2017. I det eksempel vil virksomhederne første gang skulle udarbejde
land-for-land rapporter vedrørende regnskabsåret 2018. De første rappor-
ter vil således blive offentliggjort i 2019.
Sanktioner
Den eksisterende bestemmelse i regnskabsdirektivet om sanktioner vil
også finde anvendelse ved overtrædelse af de foreslåede bestemmelser om
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0007.png
7/71
udarbejdelse og offentliggørelse af land-for-land rapporter. Det vil sige, at
medlemsstaterne skal sikre, at der fastsættes sanktioner for overtrædelse
af de foreslåede regler. Sanktionerne skal være effektive, proportionale og
have en afskrækkende virkning. Medlemsstaterne skal endvidere træffe
alle nødvendige foranstaltninger for at sikre at sanktionerne håndhæves.
Evaluering
Kommissionen skal senest fem år efter vedtagelsen af forslaget om land-
for-land rapporteringen fremlægge en evaluering af reglerne, herunder om
overholdelse af og effekten af reglerne.
Implementering i national lov
Medlemslandene skal implementere kravene i direktivet i deres nationale
lovgivning, så disse træder i kraft senest et år efter, at direktivet er trådt i
kraft.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse om
forslaget.
JURI har udpeget Evelyn Regner (S&D) som ordfører på forslaget.
I forbindelse med forhandlingerne af aktionærrettighedsdirektivet
(KOM(2014) 213) fremsatte Europa-Parlamentet i 2015 et ændringsforslag
indeholdende krav om
land-for-land rapportering til offentligheden. Parla-
mentets forslag har ikke været behandlet af Rådet. Europa-Parlamentets
forslag var mere vidtgående end Kommissionens
nuværende
forslag.
Parlamentet har dog indikeret, at de er villige til at trække deres forslag
tilbage, nu hvor Kommissionen har fremsat dette forslag.
Mht. Kommissionens forslag om land-for-land rapportering til offentlig-
heden, så har dette været drøftet i Europa-Parlamentet. EPP har hilst for-
slaget velkomment og tilkendegivet, at forslagets beløbsgrænser bør læg-
ge sig op af OECD-standarderne. S&D, De Grønne, GUE/NGL og EFDD
har også hilst forslaget velkommen, men samtidig tilkendegivet, at forsla-
gets ambitionsniveau er for lavt, idet
Kommissionens forslag, sammen-
holdt med Europa-Parlamentets ændringsforslag,
omfatter færre virk-
somheder, og idet oplysningerne for lande inden for EU og i skattely lan-
de skal gives detaljeret land-for-land, mens oplysningerne for øvrige lan-
de kun skal gives på aggregeret niveau. ECR problematiserede Kommis-
sionens henvisning til Panama-sagen som begrundelse, idet Panama-
sagen ikke omhandlede multinationale koncerner, men i højere grad pri-
vat personers lovlige eller ulovlige skatteundgåelse.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0008.png
8/71
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen redegør i forslaget for, at udfordringerne vedrørende ag-
gressiv skatteplanlægning og transfer pricing har grænseoverskridende
dimensioner. Talrige af de konstruktioner, der anvendes til at undgå eller
minimere skattebetalinger har netop grænseoverskridende karakter. Virk-
somheder kan i dag relativt nemt indrette sig således, at en indtægt af
skattemæssige hensyn placeres i en bestemt medlemsstat – eller uden for
EU. Kommissionen anfører, at den kan udstede de foreslåede regler i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, da formålet med direktivet
ikke i tilstrækkeligt omfang kan opnås af medlemsstaterne, men derimod
bedre kan opnås på unionsniveau.
Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at forslaget er i over-
ensstemmelse med nærhedsprincippet, idet regeringen deler Kommissio-
nens vurdering af, at de tilsigtede mål nødvendiggør et fælleseuropæisk
initiativ. Skatteunddragelse er et globalt problem, idet blandt andet for-
skelle mellem skattesystemerne i de enkelte skattejurisdiktioner er en
nødvendig forudsætning for, at det er opportunt at flytte indtægter og ud-
gifter mellem forskellige skattejurisdiktioner.
6.
Gældende dansk ret
Der er ikke i gældende dansk ret regler svarende til reglerne i Kommissio-
nens forslag om offentliggørelse af land-for-land rapporter inden for alle
brancher. Der er imidlertid regler om
offentliggørelse
af land-for-land rap-
porter for enkelte virksomhedstyper/brancher; henholdsvis finansielle virk-
somheder og udvindings- og skovningsvirksomheder:
Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fonds-
mæglerselskaber m.fl.
Reglerne i CRD IV (kreditinstitut- og kapitalkravsdirektivet) om land-for-
land rapportering for finansielle virksomheder er i marts 2014 gennemført i
dansk ret ved en ændring af ovennævnte bekendtgørelse. Ifølge kravene i
bekendtgørelsen skal finansielle virksomheder årligt for hvert land, hvori
virksomheden er etableret ved en filial eller en dattervirksomhed oplyse
navn på filialen eller virksomheden, geografisk beliggenhed, aktiviteternes
art, omsætning, antal ansatte, resultat før skat, skat af årets resultat og mod-
tagne offentlige tilskud. Reglerne fandt anvendelse for regnskabsåret 2014
og frem.
Årsregnskabsloven – udvindings- og skovningsvirksomheder
Årsregnskabsloven indeholder regler om, at store virksomheder og børsno-
terede virksomheder skal offentliggøre visse betalinger foretaget til myndig-
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0009.png
9/71
heder, herunder blandt andet skattebetalinger. Oplysningerne skal offentlig-
gøres enten i virksomhedens årsrapport eller på virksomhedens hjemmeside.
Kravene gælder kun virksomheder, der har udvindings- eller skovningsakti-
viteter, hvilket betyder, at kun op mod 20 danske virksomheder er omfattet
af reglerne.
Reglerne blev vedtaget i juni 2015 som en gennemførelse af reglerne i di-
rektiv 2013/34/EU (regnskabsdirektivet). Reglerne anvendes første gang for
2016, og de første rapporter om betalinger til myndigheder vil derfor først
blive offentliggjort i 2017, når regnskaberne for 2016 offentliggøres.
Skattekontrolloven
Udover ovennævnte regler om
offentliggørelse
af land-for-land rapporter
indeholder skattekontrolloven krav om at meget store multinationale kon-
cerner med aktiviteter i EU skal indsende land-for-land rapporter til skatte-
myndighederne.
Der blev i december 2015 vedtaget en ændring til skattekontrolloven
6
, hvor-
ved OECD-standarden for land-for-land rapportering blev gennemført. Det
betyder, at meget store multinationale koncerner forpligtes til at indgive en
land-for-land rapport til skattemyndighederne med en række oplysninger.
Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere krav til land-for-land
rapportens indhold. Skatteministeriet har
i august 2016 udsendt
en be-
kendtgørelse, der indeholder de nærmere krav til land-for-land rapporterin-
gen
7
.
Kommissionen fremsatte i januar 2016 DAC4-forslaget om land-for-land
rapportering til de nationale skattemyndigheder. Kommissionens forslag
var
baseret på OECDs standard for land-for-land-rapportering.
Forslaget blev
vedtaget som direktiv 2016/881/EU af den 25. maj 2016.
OECDs standard
er dog allerede gennemført i dansk ret ved den ovennævnte ændring af skat-
tekontrolloven og den tilhørende bekendtgørelse. Den økonomiske grænse
for de omfattede virksomheder er den samme i direktiv 2016/881/EU som i
Kommissionens forslag om land-for-land rapportering til offentligheden.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af det foreliggende forslag vil kræve lovændringer. Et natur-
ligt sted at gennemføre reglerne vil være i årsregnskabsloven, der i forvejen
6
7
Lov nr. 1884 af 29. december 2016.
Bekendtgørelse nr. 1133 af 27. august 2016.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0010.png
10/71
indeholder regler om land-for-land rapportering for udvindingsvirksomhe-
der, jf. ovenfor.
Økonomiske konsekvenser
I forhold til
statsfinansielle konsekvenser
er det forventningen, at forslaget
alene vil kunne indebære en begrænset positiv effekt på skatteprovenuet.
Virksomhederne skal allerede efter gældende regler rapportere lignende
oplysninger til skattemyndighederne. Det fremgår af lovforslaget
8
vedrø-
rende indførelse af land-for-land rapportering til skattemyndighederne, at
reglerne skønnedes at ville styrke SKATs kontrolindsats, og at forslaget i
et vist omfang kunne medføre et merprovenu, der dog ikke lod sig nær-
mere kvantificere. Det forhold, at næsten tilsvarende oplysninger med for-
slaget vil skulle offentliggøres, forventes således alene at ville have en be-
grænset positiv effekt på de statsfinansielle konsekvenser. Et sådant potenti-
elt merprovenu skønnes ikke at kunne kvantificeres nærmere.
På baggrund af forslaget forventer Erhvervsstyrelsen at ville gennemføre
en kontrol af, om de omfattede virksomheder har udarbejdet og offentlig-
gjort en land-for-land rapport i henhold til forslaget. Kontrollen vil tage
udgangspunkt i regnskaber, der indeholder en udtalelse fra revisor om, at
kravene ikke er overholdt. Merudgifter til kontrol vil kunne rummes inden
for styrelsens nuværende ressourcer.
Forslaget vil endvidere indebære en tilpasning af Erhvervsstyrelsens it-
systemer til brug for indberetning og offentliggørelse af land-for-land
rapporter. Udgifterne hertil vurderes at kunne afholdes inden for Er-
hvervsstyrelsens egne rammer.
I forhold til de
erhvervsøkonomiske konsekvenser
er den foreløbige vurde-
ring, at op til 1.500 danske virksomheder og filialer i alt vil blive omfattet
af forslaget. Forslagets anvendelsesområde omfatter dels danske moder-
virksomheder, dels danske dattervirksomheder og danske filialer, hvor
den øverste modervirksomhed er beliggende uden for EU. Mens forslaget
forventes at omfatte ca. 100 danske modervirksomheder, er vurderingen
af antallet af de omfattede danske dattervirksomheder og filialer forbun-
det med en vis usikkerhed. Dette skyldes primært, at forslaget kun omfat-
ter dattervirksomheder og filialer, der indgår i koncerner, hvor den samle-
de omsætning overstiger 5,6 mia. kr. Der findes ikke umiddelbart tilgæn-
gelige data vedrørende omsætningen for koncerner med modervirksom-
heder uden for Danmark.
8
L 46 2015/16 Lov om ændring af skattekontrolloven, arbejdsmarkedsbidragsloven, kildeskattelo-
ven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Indførelse af land-for-land rapportering for store
multinationale koncerner, gennemførelse af direktiv om administrativt samarbejde på beskatnings-
området m.v.)
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0011.png
11/71
Af Kommissionens konsekvensvurdering af forslaget fremgår det, at
mindst 6.500 multinationale koncerner vil blive omfattet af forslaget, her-
af 4.600 koncerner med modervirksomhed uden for EU. Kommissionen
tager forbehold for, at tallet kan vise sig at være væsentlig højere.
Forslaget indebærer administrative byrder for de omfattede virksomheder,
idet de skal udarbejde og offentliggøre en rapport med en række oplys-
ninger af finansiel karakter. Herudover skal virksomhedens revisor kon-
trollere, at rapporten er udarbejdet og offentliggjort i overensstemmelse
med forslagets krav.
Ved vurderingen af de administrative konsekvenser er der foretaget en
skønnet vægtning således, at 1/3 af de omfattede virksomheder vurderes
at have mindre komplekse forhold
(koncerner med få virksomheder),
hvorfor tidsforbruget er skønnet lavere for denne gruppe end for de øvrige
2/3 (koncerner
med mange virksomheder).
I vurderingen af tidsforbru-
get/omkostningerne er der taget højde for virksomhedens egen tidsanven-
delse samt omkostninger til revisor.
Endelig er der indlagt en væsentlig forudsætning om, at de omfattede
virksomheder allerede i medfør af bekendtgørelse nr. 1133 om land-for-
land rapportering, der trådte i kraft 1. september 2016, samt vedtagelsen
af det såkaldte DAC4 forslag, allerede er forpligtet til at indberette tilsva-
rende skatterelaterede oplysninger til deres nationale skattemyndigheder.
Det vil sige, at virksomhederne i høj grad vil kunne genbruge oplysnin-
gerne til brug for den land-for-land rapport, der skal offentliggøres.
Virksomhederne skal indberette oplysninger pr. land for alle lande både
inden for EU og uden for EU til skattemyndigheder. Ifølge nærværende
forslag skal skal de krævede oplysninger kun gives pr. land for lande
inden for EU og for skattelylande, mens oplysningerne for resten af
verden gives samlet.
På baggrund af ovenstående forudsætninger er de årlige administrative
omkostninger beregnet til 3,75 mio. kr., hvilket er under grænsen på 4
mio. kr. for, hvornår der er tale om væsentlige byrder. Det er således
vurderingen,
at forslaget ikke medfører væsentlige administrative byrder
for erhvervslivet.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i
Danmark.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0012.png
12/71
8.
Høring
Kommissionens forslag blev sendt i høring i specialudvalget for Konkurren-
ceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål den 12. april med frist for hørings-
svar den 26. april.
Dansk Byggeri kan ikke støtte Kommissionens forslag. Dansk Byggeri
finder det afgørende, at de involverede landes skattemyndigheder har ad-
gang til koncernernes land-for-land skatte- og regnskabsoplysninger, men
mener ikke, at fordelene ved et fælles offentligt tilgængeligt selskabsregi-
ster/åben skatteliste i EU opvejer ulemperne. Dansk Byggeri finder ek-
sempelvis, at land-for-land oplysninger om omsætning kan betragtes som
forretningsmæssige følsomme oplysning, som ikke vedkommer den på-
gældende koncerns konkurrenter, men rettelig bør være et anliggende
mellem virksomhed og skattemyndigheder.
Dansk Erhverv er overordnet set positiv over for, at skattemyndighederne
i alle EU-lande har fuld adgang til alle oplysninger vedrørende selskabers
skatteforhold. Dette sikrer gennemsigtighed for myndighederne, lige be-
handling af selskaber og i tilfælde af fælles EU-regler en ensartet skatte-
mæssig behandling af selskaber på tværs af grænserne i EU. Dansk Er-
hverv mener imidlertid, at det er problematisk, at man vælger at gøre vis-
se af disse oplysninger offentlige for kun nogle typer af selskaber.
For det første er det svært at se den samfundsmæssige merværdi ved en
delvis offentliggørelse, idet det giver et ufuldstændigt billede i utrænede
skatteøjne, der ikke giver mere klarhed. For det andet er det problematisk,
at en gruppe af selskaber pålægges administrative omkostninger ved at
lave en skatteregnskabsmæssig opdeling, som ikke foretages i dag alene
med henblik på offentliggørelse. For det tredje skaber man en uhensigts-
mæssig konkurrencesituation ved at bede nogle selskaber – men ikke alle
– om at fremlægge oplysninger.
Dansk Erhverv finder det positivt, at man med direktivet vil udvikle en
liste over skattelylande, da det kan medvirke til at gøre det tydeligere,
hvilke lande, man i EU mener, kan være problematiske at investere i.
Dansk Erhverv bemærker endvidere, at et bærende princip i direktivfor-
slaget er, at virksomheder skal betale skat i det land, hvor overskuddet
skabes. Princippet forklares dog ikke nærmere, og det er uklart, om der
henvises til fx de almindelige bestemmelser i retningslinjerne for Transfer
Pricing – eller om Kommissionen ønsker, at skatten skal betales ud fra en
bestemt fordelingsnøgle, som fx kendes fra forslaget om et fælles konso-
lideret selskabsskattegrundlag (CCCTB-forslaget).
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0013.png
13/71
Specifikt til forslagets præambel bemærker Dansk Erhverv, at henvisnin-
gen til, at problemet med selskabers skatteunddragelse er blevet stadig
større, er en grov anklage, der ikke underbygges med fakta. Påstanden er i
dansk kontekst ikke rigtig, og udsagnet indeholder en generel mistænke-
liggørelse af europæisk erhvervsliv, der ikke hører hjemme i en lovtekst.
Dansk Erhverv bemærker, at der i forslagets artikel 48g om Kommissio-
nens bemyndigelse til at udarbejde en liste over skattelylande indgår et for
bredt og upræcist kriterium om ”fair skattekonkurrence”. Lovgivnings-
mæssigt ville det være at foretrække, hvis det var klarere afgrænset, hvad
man vurderede som fair skattekonkurrence. Med formuleringen indbyg-
ges der desuden en retsusikkerhed i systemet, da man let fremadrettet vil
kunne dømme yderligere skattejurisdiktioner ude med henvisning til det
uklare begreb ”fair skattekonkurrence”.
Danmarks Rederiforening anfører, at det generelt er vigtigt, at forslag om
offentliggørelse af selskabsoplysninger om enkeltvirksomheder balance-
rer hensynet til beskyttelse af virksomheders konkurrencefølsomme op-
lysninger med hensynet til offentlige interesser. Samtidig anfører Dan-
marks Rederiforening, at man bør være varsom med at pålægge virksom-
heder yderligere administrative byrder. Det må derfor understreges, at der
ikke bør kræves yderligere offentliggørelse end det fremlagte, da det nu-
værende forslag går til grænsen for det acceptable.
Danmarks Rederiforening finder, at EU-enegang potentielt kan skade
konkurrenceevnen, idet oplysningerne kan indeholde konkurrenceføl-
somme elementer. Endvidere bør reglerne ligge så tæt op ad OECD’s
land-for-land rapporteringsprincipper som muligt af hensyn til de væsent-
lige meromkostninger, der opstår, såfremt rapporten skal udarbejdes efter
andre principper. Danmarks Rederiforening peger på, at konkurrenceef-
fekten og de administrative omkostninger afhænger af den fremtidige
afgrænsning af skattelylande. Yderligere er det vigtigt, at EU sikrer, at
kravet om oplysning af aktiviteter mv. i disse lande også kommer til at
gælde konkurrenter med hovedkontor i tredjelande.
Henset til skibsfartens grundlæggende grænseoverskridende natur peger
Danmarks Rederiforening på, at det er afgørende, at EU følger OECD’s
principper for opgørelse af skibsfartsindkomst (modeloverenskomstens
artikel 8), som betyder, at indkomst fra international skibsfart allokeres til
landet, hvor virksomheden har skattemæssigt hjemsted og ikke alle hav-
nestater, der anløbes.
DI finder, at Danmark ikke bør støtte vedtagelsen af regler om offentlig
land-for-land rapportering. DI vurderer, at forslaget ikke vil have nogen
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0014.png
14/71
væsentlig effekt på omfanget af virksomhedernes skattebetalinger. Det er
DI’s opfattelse at land-for-land rapportering til skattemyndigheder, som
der er opnået politisk enighed om i EU, og som allerede er indført i dansk
ret, er en mere målrettet og effektiv tilgang til at kontrollere virksomhe-
dernes internationale skatteforhold. Derfor bør forslaget ikke påføre virk-
somhederne øgede byrder eller pålægge dem at offentliggøre oplysninger,
der kan skade deres konkurrenceevne.
DI henviser til, at Implementeringsrådet anbefaler, at Danmark ikke støt-
ter vedtagelsen af regler om offentlig land-for-land rapportering.
DI anfører endvidere, at offentliggørelse af de af direktivet omfattede
oplysninger kan føre til, at lande uden for EU vil være tilbageholdende
med at udveksle skatteoplysninger med skattemyndighederne i EU. Det
skyldes, at de enkelte lande har mulighed for at betinge udlevering af op-
lysninger af, at de også modtager oplysninger.
DI anfører herudover, at forslaget vil kunne give lande uden for EU et
grundlag for at kræve en større andel af skatteindtægterne og kan dermed
medvirke til, at EU-landene generelt, og Danmark og andre (små) ekspor-
terende lande i særdeleshed, mister skatteprovenu.
DI mener ikke, at der med det nuværende hjemmelsgrundlag i direktivet
er grundlag for at opretholde kravet om, at dattervirksomheder og filialer i
EU skal rapportere om modervirksomheder beliggende uden for EU. Hvis
dette krav fastholdes, henstiller DI til, at problemstillingen adresseres i
forhandlingerne. Hvis det viser sig, at EU ikke kan håndhæve reglerne
vedrørende koncernaktiviteter uden for EU, kan forslaget i endnu højere
grad skade europæiske virksomheder.
Afslutningsvis har DI en række mere konkrete bemærkninger til forsla-
gets enkelte dele, herunder påpeger de blandt andet,
at
rapporteringskra-
vene bør følge OECD’s principper, da de administrative omkostninger
ellers vil stige betragteligt, og
at
forslaget bør indeholde en undtagelse,
således, at der ikke skal gives oplysninger, hvis der er tale om beløb under
en vis grænse, eller hvis der er tale om oplysninger, der vil muliggøre
identifikation af enkeltstående kontrakter.
Finansrådet har noteret sig, at kreditinstitutkoncerner, der i forvejen er
omfattet af kravet om at give land-for-land rapportering i henhold til arti-
kel 89 i Capital Requirements Directive (CRD), ikke omfattes af kravene
og dermed ikke vil skulle foretage dobbeltrapportering. Denne undtagelse
er efter Finansrådets opfattelse hensigtsmæssigt og bør opretholdes.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0015.png
15/71
FSR anerkender, at der kan være et politisk behov for at regulere på om-
rådet, herunder brug for bedre offentlig adgang til oplysninger om virk-
somhedernes skatteforhold.
FSR understreger, at der ved fastsættelse af oplysningspligter skal tages
hensyn til de administrative byrder, som kravene påfører virksomhederne
og til de eventuelle effekter på virksomhedernes konkurrenceevne ved
offentliggørelse af følsomme virksomhedsoplysninger.
FSR har som følge af den korte tidsfrist ikke haft mulighed for at foretage
en nøjere gennemgang af forslaget, herunder at vurdere omfanget af de
administrative byrder i forhold til den potentielle positive effekt af forsla-
get. FSR vurderer dog, at der er tale om en markant udvidelse i forhold til
de regler om land-for-land rapportering, som blev vedtaget med regn-
skabsdirektivet i 2013, og som sidste år blev indført i årsregnskabsloven.
Der er også tale om en udvidelse i forhold til de segmentoplysninger, som
skal gives i henhold til internationalt anerkendte regnskabsstandarder.
Nogle af de krævede oplysninger vil givetvis blive anset for konkurrence-
følsomme.
FSR anfører, at de ikke er bekendt med, hvor mange danske virksomhe-
der, der vil blive omfattet af forslaget, men formoder umiddelbart, at der
kan være tale om et ikke uvæsentligt antal dattervirksomheder i Danmark
af multinationale koncerner.
FSR anfører, at det for nogle koncerner kan blive relativt byrdefuldt at
opfylde kravene, især da oplysningerne skal gives land-for-land. FSR
fremhæver endvidere, at der i en koncern, hvor den øverste modervirk-
somhed blot fungerer som et holdingselskab, kan være mindre relevant at
få de pågældende oplysninger, og at man derfor kunne overveje at fast-
sætte rapporteringskravene på et lavere niveau i koncernstrukturen.
FSR påpeger endvidere en række tekniske uklarheder, herunder hvordan
omsætningen skal fordeles på lande, og hvordan betalt skat skal defineres.
Endelig finder FSR det uklart, hvilken opgave revisor har. Af hensyn til
årsrapportens overskuelighed og relevans forventer FSR, at de fleste virk-
somheder vil give de krævede land-for-land oplysninger uden for årsrap-
porten.
IBIS mener, at Kommissionens forslag bør forbedres på afgørende punk-
ter for at kunne opnå sine målsætninger.
Forslaget bør pålægge virksomhederne krav om fuld, offentlig land-for-
land rapportering for alle de lande, hvor den enkelte virksomhed er aktiv.
Rapporteringen bør omfatte alle relevante nøgletal, som det også gælder
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0016.png
16/71
for den finansielle sektor i EU efter Kapitalkravsdirektivet IV. På den
måde undgås det, at virksomheder blot ændrer strukturen, så profitten
flyttes fra et skattely på listen til et skattely uden for listen.
IBIS udtrykker bekymring for, at den liste over skattelylande, som Kom-
missionen vil udarbejde, ikke vil indeholde lande med stor politisk og
økonomisk betydning.
IBIS foreslår, at der fastsættes en lavere omsætningsgrænse for, hvornår
virksomheder er underlagt rapporteringskrav. Konkret foreslår IBIS, at
forslaget skal gælde for alle store virksomheder, som disse defineres i
EU´s regnskabsdirektiv. Det vil sige selskaber med mere end 250 medar-
bejdere og en omsætning på mindst 43 mio. EUR om året. IBIS anfører,
at Kommissionens forslag ekskluderer 85-90 pct. af alle multinationale
selskaber ifølge OECD. En for høj beløbsgrænse kan ifølge IBIS skabe et
incitament til at splitte strukturen op, og forslaget vil derfor ikke udjævne
fair skattekonkurrence mellem SMV’er og større multinationale virksom-
heder.
Yderligere mener IBIS, at rapporteringskravene i forslaget mangler afgø-
rende elementer og derfor i sin nuværende udformning ikke vil kunne
give et fyldestgørende billede og sætte skattebetalingerne i den rette kon-
tekst. IBIS foreslår derfor, at der i rapporteringen også skal gives oplys-
ninger om dattervirksomheder, aktiver og modtagne subsidier.
Endelig henviser IBIS til, at forslaget ikke i tilstrækkeligt omfang tilgode-
ser udviklingslandenes interesser, idet oplysninger om skat m.v. for lande
uden for EU-lande, som ikke er skattelylande, alene skal gives på aggre-
geret niveau. Udviklingslandene får hermed ikke indsigt i virksomheder-
nes aktiviteter og kan ikke tage effektivt del i bekæmpelsen af aggressiv
skatteplanlægning og øge deres skatteindtægter, der ellers kunne finansie-
re vigtige udviklingsfremmende sektorer. IBIS slår fast, at EU ifølge EU-
Traktatens artikel 208 har pligt til at sikre politikkohærens for udvikling.
Derudover lancerede Danmark i 2014 en handlingsplan for området, der
netop havde skat som et af hovedemnerne, hvor der skulle tages særligt
højde for politikkohærens.
Landbrug & Fødevarer støtter generelt de igangværende projekter i både
EU og OECD til bekæmpelse af skatteundgåelse. Landbrug & Fødevarer
mener imidlertid, at det er vigtigt, at EU lægger sig op ad OECDs udførli-
ge anbefalinger på området og ikke går videre end nødvendigt for at sikre
formålet om bekæmpelse af skatteundgåelse. Landbrug & Fødevarer er
ikke enige i, at der er behov for offentliggørelse, og finder det uhensigts-
mæssigt, at Kommissionens forslag går videre end anbefalingerne fra
OECD.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0017.png
17/71
Landbrug & Fødevarer er imod offentliggørelse af skatteoplysninger, for-
di EU-enegang skader konkurrenceevnen. Oplysningerne kan indeholde
konkurrencefølsomme oplysninger, og omkostningerne til udarbejdelse
og offentliggørelse af oplysningerne er en administrativ byrde. Dertil har
offentliggørelse af oplysningerne en tvivlsom merværdi set i forhold til de
allerede eksisterende rapporteringskrav til skattemyndighederne, og mu-
ligheden for at skattemyndighederne kan dele informationerne med hin-
anden. Endelig kan offentliggørelse føre til ubegrundet mistænkeliggørel-
se af virksomheder, da journalister og interesseorganisationer uden ek-
spertviden på skatteområdet kan have vanskeligt ved at gennemskue skat-
teoplysninger baseret på komplekse forhold.
LO finder, at forslaget kan bidrage til at bekæmpe skatteundgåelse og
aggressiv skatteplanlægning. LO opfordrer regeringen til at støtte Kom-
missionens forslag og arbejde for, at forslaget også kommer til at inde-
holde en mere omfattende land-for-land-rapportering. Ifølge LO bør EU
indføre strammere sanktioner over for de lande, der fungerer som skatte-
ly. EU bør endvidere ikke afvente global lovgivning om gennemsigtighed,
før der gennemføres de nødvendige tiltag på europæisk plan. Større åben-
hed i selskabsbeskatning kan dog ikke stå alene, hvorfor LO også støtter
udviklingen af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB).
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der har været afholdt 6 møder i rådsarbejdsgruppen under henholdsvis
det hollandske og det slovakiske formandskab. Der er ikke lagt op til
under det nuværende slovakiske formandskab, at forslaget kommer på
et rådsmøde.
Hovedparten af medlemslandene støtter forslagets formål om øget
transparens om skatteforhold for store multinationale koncerner med
aktiviteter i EU. Enkelte medlemslande støtter dog ikke kravet om of-
fentliggørelse af land-for-land rapporter. Få medlemslande har udtrykt
ønske om at gå videre end forslaget i forhold til at kræve land-for-land
oplysninger for alle lande uden for EU og ikke kun for de lande, der
fremgår af en liste over visse skattejurisdiktioner.
Flere medlemslande har udtrykt skepsis over for forslagets hjemmels-
grundlag. Rådets Juridiske Tjeneste er pt. ved at udarbejde en vurde-
ring af det valgte hjemmelsgrundlag.
Flere medlemslande er i mod, at Kommissionen ved en delegeret retsakt
kan udarbejde en liste over skattejurisdiktioner, som ikke lever op til en
række kriterier om eksempelvis transparens og udveksling af informati-
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0018.png
18/71
oner. Disse medlemslande mener, at forslaget skal ændres således, at
listen i stedet for udarbejdes af Rådet.
Herudover har der på arbejdsgruppemøderne været drøftet en række
tekniske detaljer i forslaget, herunder bl.a., hvordan forslaget harmone-
rer med direktiv 2016/881/EU om land-for-land oplysninger til skatte-
myndighederne.
10.
Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter overordnet set initiativer, der medvirker til mere transpa-
rens og ansvarlighed om virksomheders skatteforhold. Det gælder både na-
tionalt, hvor regeringen har fokus på at bekæmpe skattely og aggressiv skat-
teplanlægning, og på EU-plan.
Regeringen er imod skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning og
ønsker, at der skal sættes ind over for de virksomheder, der praktiserer det.
Land-for-land rapportering til offentligheden skaber transparens og kan væ-
re med til at skabe opmærksomhed om virksomhedernes placering af over-
skud og betaling af skat.
Regeringen er på den baggrund positiv over for forslaget
og forventer, at
øget transparens vil have en præventiv effekt i forhold til at reducere skat-
teunddragelse. Samtidig understreger regeringen, at det er vigtigt, at der
fortsat arbejdes på at styrke åbenheden om multinationale selskabers skat-
teforhold på internationalt plan. Regeringen støtter derfor blandt andet
det internationale arbejde i OECD regi, og regeringen finder det vigtigt, at
der fortsat er fokus på, at de lande, der har forpligtet sig til at implemente-
re OECDs anbefalinger, følger op herpå.
Regeringen
er samtidig optaget af at sikre en fornuftig balance mellem hen-
synet til at bekæmpe skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning og
hensynet til
ikke at pålægge lovlydige danske
virksomheder
unødige admi-
nistrative byrder. Hensynet til at skabe færrest mulige byrder kan efter
regeringens vurdering blandt andet opnås ved at forslaget i videst muligt
omfang harmonerer med direktiv 2016/881/EU om land-for-land oplys-
ninger til skattemyndighederne.
Regeringen støtter i øvrigt, at medlemslandene skal kunne tillade at en
virksomhed undlader informationer i land-for-land rapporten, hvis offent-
liggørelse af disse oplysninger vil have væsentlig skadevirkning for virk-
somheden.
Regeringen vil kunne støtte, at der tilføjes yderligere oplysningskrav i
land-for-land rapporterne, forudsat dette bidrager til, at rapporterne ska-
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0019.png
19/71
ber større værdi for læserne og samtidig ikke pålægger virksomhederne
byrder, der ikke står mål med gevinsten ved øget transparens.
Regeringen støtter forslagets skærpede krav til offentliggørelse for så vidt
angår aktiviteter i netop de lande, hvor der er størst risiko for skatteund-
dragelse og aggressiv skatteplanlægning. Regeringen
støtter
derfor
udar-
bejdelsen af en fælles EU-”sortliste” over ikke-samarbejdende skatteju-
risdiktioner,
og at virksomhederne ikke kan nøjes med at give oplysnin-
ger på aggregeret niveau, når de har aktiviteter i sådanne lande.
Fra dansk side arbejdes der på, at definitionen af et skattelyland baseres
på objektive kriterier,
og at der ved fastlæggelsen heraf tages højde for
de kriterier, som adfærdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning anven-
der i forhold til den fælles EU-liste over ikke samarbejdsvillige skatteju-
risdiktioner, som de har under udarbejdelse. Det
drejer sig
bl.a.
om,
hvorvidt et land automatisk vil udveksle kontooplysninger med alle EU-
lande eller ej,
og hvorvidt landet har skatteregimer, der må betragtes
som skadelige.
Fra dansk side lægges vægt på, at listen udarbejdes hur-
tigt, effektivt og med stor indflydelse af Rådet og ikke som en delegeret
retsakt.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Grund og nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den
13. juni 2016.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0020.png
20/71
Geoblocking: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om imødegåelse af geoblokering og andre former for forskelsbehand-
ling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det
indre marked og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og
direktiv 2009/22/EF, KOM (2016) 289
Notatet er en opdatering af samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-
valg 15. september 2016. Ændringer er fremhævet med fed/kursiv.
1.
Resumé
Kommissionen fremsatte den 25. maj 2016 forslag til forordning om imø-
degåelse af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på
grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted. Med forslaget
ønsker Kommissionen at fremme et velfungerende indre marked gennem
lige adgang til varer og visse tjenesteydelser i hele EU. Forslaget er en
del af Kommissionens e-handelspakke, der har til hensigt at sætte skub i
den europæiske e-handel.
Forslaget indeholder et forbud mod adgangsbegrænsning af f.eks. hjem-
mesider og applikationer på baggrund af kundens nationalitet, bopæl
eller hjemsted, samt forbud mod automatisk omdirigering uden kundens
samtykke.
Endvidere foreskriver forslaget, at kunder uanset deres nationalitet, bo-
pæl eller hjemsted vil få ret til at handle på samme vilkår som lokale kun-
der i følgende situationer:
1) Salg af varer, der ikke leveres af den erhvervsdrivende til den
medlemsstat, hvor kunden er bosat,
2) Udbud af elektronisk leverede tjenesteydelser, hvis vigtigste funk-
tion ikke er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsret-
ligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser,
3) Salg af tjenesteydelser, der fysisk leveres i den medlemsstat, hvor
sælger er aktiv, men hvor kunden ikke er statsborger, har bopæl
eller hjemsted.
Ensartet håndhævelse og bistand til forbrugere er ligeledes nøgleelemen-
ter i forslaget. Forslaget lægger blandt andet op til, at håndhævelsesme-
kanismerne i forordning 2006/2004/EF om forbrugerbeskyttelsessamar-
bejde og i forbudsdirektivet 2009/22/EF ændres, således at de også gæl-
der for dette forslag, når kunden er en forbruger.
Forslaget vurderes at kunne få økonomiske konsekvenser såfremt andelen
af danske forbrugeres e-handel i udlandet stiger. Det er på nuværende
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0021.png
21/71
tidspunkt vanskeligt at vurdere forslagets konsekvenser for konkurrence-
evnen, men faktorer såsom et højere omkostningsniveau og afgiftstryk i
Danmark end i mange andre EU-lande kan spille ind. Forslaget kan med-
føre statsfinansielle konsekvenser i form af et reduceret dansk afgiftsprove-
nu. Beløbsstørrelsen afhænger af, hvor udbredt handlen bliver.
Regeringen støtter som udgangspunkt, at der skabes større gennemsigtig-
hed for europæiske forbrugere og virksomheder, som handler online. Det
er imidlertid afgørende, at løsningen ikke resulterer i unødige byrder for
virksomhederne, eller skaber uklarhed om forbrugernes rettigheder eller
medfører væsentlige statsfinansielle konsekvenser. I forlængelse heraf er
regeringen skeptisk i forhold til, at forslaget muligvis kan medføre øgede
omkostninger for bl.a. små- og mellemstore virksomheder. Regeringen
lægger vægt på, at forslaget ikke giver mulighed for yderligere brug af for-
retningsmodeller, hvor der systematisk drages fordel af medlemsstaternes
forskellige afgifts- og momssatser.
Rådet indledte gennemgangen af forslaget med en række spørgerunder i
juni 2016, og genoptog forhandlingerne den 8. september. Det slovakiske
formandskabs målsætning er at vedtage en generel indstilling på KKE-
rådsmødet den 28. – 29. november 2016.
Der er generelt støtte i Rådet til forslagets overordnede formål om at
fremme e-handel i Europa, men forhandlingerne på rådsarbejdsgruppe-
niveau har vist, at der er behov for afklaring og præcisering på en række
centrale punkter, særligt ift. bestemmelsen vedr. gældende ret og relatio-
nen til Rom I-forordningen.
2.
Baggrund
Europa-Kommissionen har ved KOM (2016) 289 af 25. maj 2016 frem-
sendt forslag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om imødegå-
else af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag
af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked og om
ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF.
Forslaget er oversendt til Rådet den 30. maj 2016 i dansk sprogversion.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles
efter den almindelige lovgivningsmæssige procedure i TEUF artikel 294.
Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Et velfungerende indre marked, herunder det digitale, ligger højt på
Kommissionens politiske dagsorden. Kommissionen erklærede i strategi-
en for det digitale indre marked fra maj 2015, at visionen er at skabe et
digitalt indre marked, hvor varer, personer, tjenesteydelser og kapital frit
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0022.png
22/71
kan bevæge sig på tværs af grænser, og hvor borgere og erhvervsdrivende
kan udøve online aktivitet uanset nationalitet eller bopæl.
Forslaget er den del af Kommissionens e-handelspakke fra den 25. maj,
som har til hensigt at sætte skub i den grænseoverskridende europæiske e-
handel. Pakken indeholder desuden elementer om pakkeleveringsløsnin-
ger til rimelige priser, effektiv forbrugerbeskyttelse på tværs af grænserne
samt retningslinjer om anvendelsen af direktivet om urimelig handels-
praksis.
3.
Formål og indhold
Forslaget skal bidrage til et velfungerende, konkurrencedygtigt indre
marked gennem lige adgang til varer og visse tjenesteydelser i hele EU.
Med forslaget ønsker Kommissionen at forhindre geoblokering og andre
former for forskelsbehandling på baggrund af kundernes nationalitet, bo-
pæl eller hjemsted således, at forbrugere og erhvervsdrivende, der ønsker
at købe varer og tjenesteydelser i et andet EU-land, ikke forskelsbehand-
les med hensyn til blandt andet priser, salgs- eller betalingsvilkår.
Forslaget tilsigter ligeledes at skabe mere gennemsigtighed for europæi-
ske forbrugere og erhvervsdrivende, der handler online samt lige konkur-
rencevilkår og øget forbrugertillid gennem en mere ensartet håndhævelse
af eksisterende regler.
I det følgende gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.
Anvendelsesområde
Følgende situationer er omfattet af forslaget:
a) når en erhvervsdrivende sælger varer eller tjenesteydelser eller ag-
ter at gøre det i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor
kunden har bopæl eller hjemsted,
b) når en erhvervsdrivende sælger varer eller tjenesteydelser eller ag-
ter at gøre det i samme medlemsstat som den, hvor kunden har
bopæl eller hjemsted, men kunden er statsborger i en anden med-
lemsstat,
c) når en erhvervsdrivende sælger varer eller tjenesteydelser eller ag-
ter at gøre det i en medlemsstat, hvor kunden opholder sig midler-
tidigt uden at have bopæl eller hjemsted i den pågældende med-
lemsstat,
De former for erhvervsdrivende, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, i di-
rektiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked (servicedirekti-
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0023.png
23/71
vet) er ikke omfattet af forslaget. Det drejer sig blandt andet om finansiel-
le tjenesteydelser, visse tjenesteydelser indenfor transportsområdet, au-
diovisuelle tjenester m.v.
Ydermere foreskriver servicedirektivets artikel. 20, stk. 2, at der kan være
objektive forhold, såsom forskellige markedsvilkår eller nationale særreg-
ler, der kan legitimere, at erhvervsdrivende anvender forskellige vilkår for
visse forbrugere i visse lande. Hvis bestemmelserne i forslaget strider
mod bestemmelserne i servicedirektivets artikel 20, stk. 2, har bestem-
melserne i forslaget forrang.
Endvidere berører forslaget ikke de regler, der finder anvendelse på be-
skatningsområdet.
Efter forslaget berører forordningen ikke EU-lovgivningen om civilt sam-
arbejde. En erhvervsdrivendes overholdelse af forordningen skal ikke
fortolkes således, at vedkommende retter sin virksomhed mod den med-
lemsstat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted eller sin bopæl
som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra b, i forordning (EF) nr. 593/2008
(Rom I-forordningen) og artikel 17, stk. 1, litra c, i forordning (EU) nr.
1215/2012 (Bruxelles I-forordningen).
Forslaget indebærer således, at efterlevelse af forordningen ikke i sig selv
udgør et sådant forhold, som efter Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1,
litra b, medfører, at en aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger
skal være underlagt lovgivningen i forbrugerens opholdsland, og som
efter Bruxelles I-forordningens artikel 17, stk. 1, litra c, medfører, at
sidstnævnte forordnings regler om retternes kompetence i sager om for-
brugeraftaler skal finde anvendelse.
Hvorvidt en erhvervsdrivendes hjemmeside må anses for at rette sin virk-
somhed mod den medlemsstat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige op-
holdssted eller sin bopæl, skal således – som hidtil – foretages ud fra en
samlet vurdering af hjemmesiden.
Adgang til onlinegrænseflader
Ifølge forslaget må erhvervsdrivende ikke ved hjælp af blandt andet tek-
niske foranstaltninger, såsom IP-adresser og betalingsmidler blokere eller
begrænse adgangen til deres onlinegrænseflade
9
på baggrund af kundens
nationalitet, bopæl eller hjemsted.
Det vil ifølge forslaget fortsat være muligt at have f.eks. forskellige
hjemmesider, der er tilpasset bestemte markeder i forhold til sprog, vare-
9
Definition: et websted eller applikationer, der drives af eller på vegne af virksomheden, og som skal give
kunder mulighed for at se varer eller tjenesteydelser med henblik på salg
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0024.png
24/71
sortiment m.v., men det vil omvendt ikke være tilladt at omdirigere kun-
der på baggrund af nationalitet, bopæl eller hjemsted til de lokale hjem-
mesider, uden kundens samtykke. Endvidere er det et krav, at alle udga-
ver af onlinegrænsefladen er let tilgængelige for kunden til enhver tid.
Forbuddene gælder dog ikke, hvis adgangsbegrænsningen eller omdiri-
geringen er nødvendig for at sikre, at erhvervsdrivende overholder et ret-
ligt krav i EU-retten eller i national lovgivning. F.eks. kan der være love,
der begrænser kundernes adgang til visse varer eller tjenesteydelser i vis-
se medlemsstater, blandt andet forbud mod visning af bestemte former for
indhold. I disse særlige tilfælde skal den erhvervsdrivende klart begrunde
adgangsbegrænsningen. Begrundelsen skal være formuleret på det sprog,
der anvendes på den onlinegrænseflade, som kunden oprindelig forsøgte
at få adgang til.
Adgang til varer og tjenester
Som det fremgår af forslagets artikel 4 må erhvervsdrivende i en række
bestemte situationer ikke anvende forskellige generelle betingelser for
adgang
10
til deres varer eller tjenesteydelser eller afstå fra at sælge på
baggrund af kundens bopæl, nationalitet eller hjemsted.
I følgende situationer vil kunder uanset deres nationalitet, bopæl eller
hjemsted få ret til at handle på samme vilkår som lokale kunder:
a)
Salg af varer, der ikke leveres af den erhvervsdrivende eller på
vegne af den erhvervsdrivende over grænsen til den medlemsstat,
hvor kunden er bosat. I disse tilfælde skal kunden kunne købe va-
rer på samme betingelser, herunder pris- og leveringsbetingelser,
som tilsvarende kunder, der har bopæl i den medlemsstat, hvor
den erhvervsdrivende er etableret. Det vil betyde, at en udenlandsk
kunde selv vil skulle arrangere transport eller afhente varen i den
pågældende medlemsstat eller i en anden medlemsstat, som den
erhvervsdrivende leverer til.
b)
Udbud af elektronisk leverede tjenesteydelser såsom cloud-
tjenester, datalagring, webhosting og firewalls, med mindre tjene-
steydelsens vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed
for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede
frembringelser. Fx er elektroniske musik- og bogtjenester ikke
omfattet af forslagets artikel 4, men kan blive omfattet som følge
af evalueringen, der er beskrevet i forslagets artikel 9.
Forslaget definerer termen ’generelle betingelser for adgang’ ”som
alle de vilkår, betingelser og andre
oplysninger, herunder salgspriser, der regulerer adgangen til varer eller tjenesteydelser, som en virksomhed
udbyder til salg, og fastsættes, anvendes og stilles til rådighed for den brede offentlighed af eller på vegne af
virksomheden, og som gælder i mangel af en individuelt forhandlet aftale mellem virksomheden og kunden
”.
10
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
25/71
c)
Salg af tjenesteydelser, såsom hotelophold, biludlejning og billet-
ter til musikfestivaler eller forlystelsesparker, der fysisk leveres i
den medlemsstat, hvor sælger opererer, men hvor kunden ikke er
statsborger, har sin bopæl eller sit hjemsted.
Det vil fortsat være muligt for erhvervsdrivende at rette deres virksomhed
mod forskellige medlemsstater eller bestemte kundegrupper i form af
målrettede tilbud og forskellige vilkår og betingelser.
Litra b vedrørende elektronisk leverede tjenesteydelser gælder ikke for
erhvervsdrivende, der er fritaget for moms på grundlag af bestemmelserne
i momssystemdirektivets særordning for små erhvervsdrivende
(2006/112/EF). I Danmark betyder det, at personer og virksomheder, som
ikke skal momsregistreres, vil være undtaget fra bestemmelsen i litra b.
Det er fx tilfældet når en virksomheds momspligtige leverancer samlet
ikke overstiger 50.000 kr. årligt. Særordningen i momssystemdirektivet
anvendes forskelligt i EU-landene, hvorfor litra b vil have en forskellig
udstrækning i EU-landene.
Situationer, hvor erhvervsdrivende, som følge af et specifikt lovkrav eller
forbud i lov mod at sælge visse varer eller tjenesteydelser til bestemte
kunder eller markeder, er undtaget fra forbuddet.
Hvad angår salg af bøger forhindrer bestemmelserne ikke erhvervsdri-
vende i at anvende forskellige priser over for kunder i bestemte områder,
hvis de er forpligtet hertil i henhold til national lovgivning, der er i over-
ensstemmelse med EU-retten. National lovgivning kan derfor fortsat kræ-
ve, at erhvervsdrivende overholder visse regler om prisfastsættelse for
bøger.
Betalingsmidler
Forordningen indeholder et forbud mod forskelsbehandling relateret til
betaling. Konkret må erhvervsdrivende ikke anvende forskellige betingel-
ser for betaling på grund af kundens nationalitet, bopæl eller hjemsted.
Forbuddet gælder, når betalinger foretages via en række elektroniske
transaktioner (pengeoverførsler, direkte debitering eller et kortbaseret
betalingsinstrument af samme varemærke), når der kan kræves stærk
kundeautentifikation af betaleren, så man er sikker på, hvem kunden er,
og når betalingerne er i en valuta, som betalingsmodtageren accepterer.
Aftaler om passivt salg
Kommissionen foreslår, at aftaler med erhvervsdrivende, der indeholder
begrænsninger for passivt salg, dvs. besvarelse af uopfordrede henvendel-
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0026.png
26/71
ser fra individuelle kunder, automatisk er ugyldige. Formålet er at forhin-
dre, at forslagets bestemmelser omgås ved hjælp af kontraktlige midler.
Håndhævelse, bistand til forbrugere og ændringer i forbrugerbeskyttel-
seslovgivning
For at understøtte effektiv overholdelse og håndhævelse af indholdet af
forordningen foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne udpeger myn-
digheder, der varetager håndhævelsen af forordningen. Medlemsstaterne
skal fastsætte sanktioner for overtrædelse af forordningen.
Forslaget lægger op til, at håndhævelsesmekanismerne i forordning
2006/2004/EF om forbrugerbeskyttelsessamarbejde og i forbudsdirektivet
2009/22/EF ændres, således at de også finder anvendelse på denne for-
ordning i de tilfælde, hvor kunden er en forbruger.
Endvidere skal medlemsstaterne udpege et eller flere kontaktpunkter, der
er ansvarlige for at yde praktisk bistand til forbrugere i tilfælde af tvister
mellem forbrugere og erhvervsdrivende om anvendelsen af forordningen.
Revisionsklausul
Kommissionen skal senest to år efter forordningens ikrafttrædelse, og
herefter hvert femte år præsentere en evaluering, herunder forslag om
ændringer i lyset af den retlige, tekniske og økonomiske udvikling.
I forbindelse med evalueringen skal det vurderes, om forbuddet mod for-
skelsbehandling i artikel 4, stk. 1, litra b, også bør gælde for elektronisk
leverede tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og
mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyt-
tede frembringelser, forudsat at erhvervsdrivende har de nødvendige ret-
tigheder i de relevante områder. Kommissionen vil således blandt andet se
på, om fx elektroniske musik- og bogtjenester skal være omfattet af for-
buddet i artikel 4, stk. 1.
Afsluttende bestemmelser
Forslaget har virkning senest seks måneder efter forslaget er trådt i kraft.
Kravene for elektronisk leverede tjenesteydelser har virkning fra 1. juli
2018.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF art. 294) medlovgiver.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0027.png
27/71
Europa-Parlamentet har endnu ikke formelt udtalt sig om forslaget. Forsla-
get behandles i Europa-Parlamentets udvalg om det Indre Marked og For-
brugerbeskyttelse (IMCO-udvalget). Róża Maria Gräfin von Thun und
Hohenstein (EPP) er ordfører på forslaget.
Europa-Parlamentet forventes
tidligst at vedtage sin betænkning (førstelæsning) i april 2017.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen redegør i forslaget for, at udfordringerne vedrørende geo-
blokering og andre former for forskelsbehandling har grænseoverskriden-
de dimensioner, idet problemstillingen oftest opstår, når en kunde fra en
medlemsstat henvender sig til en erhvervsdrivende i en anden medlems-
stat. Kommissionen fremhæver i den forbindelse, at de eksisterende reg-
ler, herunder national gennemførelse af gældende EU-ret på området, ikke
hidtil har kunnet adressere problemet fuldt ud.
Det er således Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstem-
melse med nærhedsprincippet, da formålet med forordningen ikke i til-
strækkeligt omfang vil kunne opnås af medlemsstaterne, men derimod på
unionsniveau.
Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at forslaget er i over-
ensstemmelse med nærhedsprincippet, idet regeringen deler Kommissio-
nens vurdering af, at der er tale om en bred dagsorden, der går på tværs af
grænser, hvorfor det er væsentligt med en fælles europæisk tilgang, som
understøtter vækstpotentialet uden at skabe unødige byrder.
6.
Gældende dansk ret
Lov om tjenesteydelser i det indre marked
Loven om tjenesteydelser i det indre marked blev vedtaget i maj 2009 som
en gennemførelse af reglerne i direktiv 2006/123/EF (servicedirektivet).
Loven fastsætter blandt andet forbud mod at forskelsbehandle tjeneste-
modtagere på baggrund af nationalitet, opholdssted eller hjemsted, med
mindre det kan begrundes i objektive kriterier, herunder faktiske merom-
kostninger grundet geografisk afstand, forskellige markedsvilkår eller
nationale særregler.
E-handelsloven
Direktiv 2000/31/EF om visse retlige aspekter af informationssamfundstje-
nester, navnlig elektronisk handel i det indre marked (e-handelsdirektivet) er
gennemført i dansk ret ved e-handelsloven i april 2002.
Reglerne indebærer blandt andet, at erhvervsdrivende er forpligtet til at give
nogle generelle oplysninger om den erhvervsdrivende, pris, tekniske oplys-
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
28/71
ninger i forbindelse med aftaleindgåelse og give en ordrebekræftelse. Der-
udover indeholder reglerne forbud mod skjult reklame. Reglerne supplerer
de regler, der allerede gælder efter dansk ret, f.eks. i markedsføringsloven
og forbrugeraftaleloven.
E-handelslovens materielle regler (fx oplysningsforpligtelserne) gælder bå-
de nationalt og ved grænseoverskridende markedsføring. De materielle be-
stemmelser absorberes ofte af anden lovgivning (fx markedsføringsloven).
Overtrædelser af de materielle bestemmelser er således typisk også i strid
med god markedsføringsskik.
E-handelslovens bestemmelser gælder både i forholdet mellem erhvervsdri-
vende og mellem erhvervsdrivende og forbrugere. En række bestemmelser
kan dog fraviges ved aftale i forholdet mellem erhvervsdrivende.
Efter e-handelsloven gælder der som udgangspunkt et afsenderlandsprincip,
dvs. at det er lovgivningen i det land, hvor tjenesteyderen er etableret, der
regulerer forholdet mellem parterne. Deraf følger endvidere et krav om gen-
sidig anerkendelse. Det betyder, at de danske myndigheder skal respektere,
at tjenesteydere, som er etableret i et andet EU/EØS-land, alene er undergi-
vet lovgivningen i etableringslandet for så vidt angår retsområder omfattet
af direktivets anvendelsesområde.
Forbrugerbeskyttelsessamarbejde
Forordning 2006/2004/EF om forbrugerbeskyttelsessamarbejdet trådte i
kraft i 2005. Det overordnede formål er at etablere et formelt og bindende
samarbejde mellem de europæiske håndhævelsesmyndigheder med henblik
på at styrke håndhævelsen af forbrugerreguleringen i EU. Som følge af for-
ordningen har hver medlemsstat udpeget en eller flere myndigheder, der
varetager forpligtelserne i forordningen og et kontaktpunkt, der sikrer behø-
rig koordination mellem de udpegede myndigheder. I Danmark er det For-
brugerombudsmanden.
Forbudsloven
Loven om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser (forbudsloven)
blev vedtaget i december 2000, som en gennemførelse af reglerne i direktiv
98/27/EF om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af
forbrugernes interesser.
Det overordnede formål med reglerne er at koordinere medlemsstaternes
love og administrative bestemmelser for at sikre et velfungerende indre
marked gennem en mere effektiv beskyttelse af forbrugernes kollektive inte-
resser. Forbudsloven har ikke længere nogen større praktisk betydning i
Danmark, da det europæiske myndighedssamarbejde vedrørende forbruger-
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
29/71
beskyttelse nu i større grad varetages under forordningen om forbrugerbe-
skyttelse (forbrugerbeskyttelsessamarbejdet).
Gruppefritagelsen for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis
Forordning 330/2010/EU og bekendtgørelse nr. 739 af 23. juni 2010 om
gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis har
til formål at identificere typer af vertikale aftaler mellem erhvervsdrivende,
der generelt er fritaget fra det konkurrenceretlige forbud mod konkurrence-
begrænsende aftaler.
Gruppefritagelsen gælder kun for aftaler mellem erhvervsdrivende og kun
for aftaler om køb og salg af varer eller tjenesteydelser indgået mellem ikke-
konkurrenter (vertikale aftaler). Samordnet praksis er også omfattet, og
hermed menes koordinering af adfærd uden at indgå en egentlig aftale.
Gruppefritagelsen identificerer også typer af vertikale aftaler, der indeholder
alvorlige konkurrencebegrænsninger, og som derfor er ulovlige. Det kan fx
være vertikale aftaler, der indeholder bindende videresalgspriser eller visse
former for områdebeskyttelse.
Der skelnes mellem aktivt salg og passivt salg. Ved aktivt salg forstås aktiv
henvendelse til individuelle kunder, og ved passivt salg forstås besvarelse af
uopfordrede henvendelser fra individuelle kunder. Som udgangspunkt kan
begrænsninger i en erhvervsdrivendes aktive salg være lovlige, hvorimod
begrænsninger i en erhvervsdrivendes passive salg som udgangspunkt vil
være ulovlige.
En erhvervsdrivendes salg via internettet betragtes generelt som en form for
passivt salg. Hindringer i adgangen til at sælge via internettet vil derfor som
udgangspunkt udgøre en alvorlig konkurrencebegrænsning i strid med for-
buddet mod konkurrencebegrænsende aftaler.
Lov om Bruxelles I-forordningen og kontraktskonventionsloven
Danmark er tilknyttet Bruxelles I-forordningen om retternes kompetence
og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og han-
delsretlige område på mellemstatsligt grundlag i medfør af en parallelafta-
le, og forordningen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1563 af 20. de-
cember 2006 med senere ændringer.
Rom I-forordningen erstatter konvention 80/934/EØF om, hvilken lov der
skal anvendes på kontraktlige forpligtelser (Rom-konventionen), som er
gennemført i dansk ret ved kontraktskonventionsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 139 af 17. februar 2014.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
30/71
Da retsgrundlaget for Rom I forordningen er EF-traktatens artikel 61, litra
c, jf. artikel 65, finder forordningen ikke anvendelse i Danmark, jf. artikel
1 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet vedrørende retlige og
indre anliggender).
Tvister om hvilket lands retsregler, der skal finde anvendelse ved afgørel-
sen af retskonflikter vedrørende kontraktlige forpligtelser, skal derfor i
Danmark løses efter Rom-konventionen.
Det følger af Rom-konventionens artikel 5, stk. 2, at parternes lovvalg
ikke kan medføre, at en forbruger berøves den beskyttelse, der tilkommer
ham i medfør af ufravigelige regler i loven i det land, hvor han har sin
bopæl, såfremt der i dette land forud for aftalens indgåelse er fremsat sær-
ligt tilbud over for ham eller er foretaget reklamering, og han der har fore-
taget de handlinger, der fra hans side er nødvendige for aftalens indgåelse.
Det samme gælder, hvis den anden part har modtaget forbrugerens bestil-
ling i dette land.
Rom-konventionens bestemmelse om forbrugeraftaler svarer til, men er
ikke enslydende med Rom I forordningen, og indeholder ikke en henvis-
ning til at den erhvervsdrivende ”retter sin virksomhed mod den med-
lemsstat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted eller sin bo-
pæl”, som anført i forslagets artikel 1, stk. 5.
Momsregler
Momsområdet er harmoniseret, og den danske momslov er en implemente-
ring af det fælles EU-Momssystemdirektiv. Leveringsstedet er som ud-
gangspunkt bestemmende for til hvilken medlemsstat, der skal afregnes
moms.
Det betyder, at f.eks. en tysk erhvervsdrivende, der sælger til en dansk for-
bruger, efter gældende regler skal betale moms i Danmark, da det er her
varen leveres, og her forbruget finder sted, hvis den erhvervsdrivende afsæt-
ter varer for et beløb, der overstiger den danske fjernsalgsgrænse. Dog skal
der betales tysk moms, hvis varen afhentes af den danske forbruger i Tysk-
land, eller hvis den danske forbruger selv står for at arrangere transporten
f.eks. via en selvstændig fragtfører. Leveringsstedet betragtes i denne situa-
tion for at være i Tyskland.
Det forsøges på momsområdet i videst muligt omfang at begrænse en for-
retningsmodel, hvor den erhvervsdrivende
indirekte
står for transporten af
varen til forbrugeren. Der er fx begrænsninger for, i hvilket omfang den
erhvervsdrivende må reklamere for transportfirmer, der tilbyder at transpor-
tere varen.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0031.png
31/71
Prisfastsættelse på bøger
Det danske bogmarked er fuldt liberaliseret. På baggrund af politisk afta-
le af 23. oktober 2009 blev den sidste rest af fastprisdispensationen fra
Konkurrenceloven fjernet, således at de danske bogpriser blev helt fri
med virkning fra 1. januar 2011.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionen har fremsat forslag til en forordning, der ikke skal imple-
menteres, men vil gælde umiddelbart i medlemslandene. Da forordningen
medfører ændringer af en række gældende direktiver, kan det dog tilsvaren-
de blive nødvendigt at ændre de danske regler i medfør heraf.
Forbrugerbeskyttelsessamarbejde – forordning (EF) 2006/2004
Såfremt forordningsforslaget vedtages i sin foreliggende form skal anven-
delsesområdet i forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejdet ændres.
Denne ændring er en del af Kommissionens foreslåede revision af forord-
ningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejdet.
Forbudsloven
Såfremt forordningsforslaget vedtages i sin foreliggende form skal anven-
delsesområdet i forbudsloven ændres.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes at skabe en øget legitimitet i forhold til brug af forret-
ningsmodellen, hvor der anvendes en selvstændig fragtfører i forbindelse
med grænseoverskridende levering af varer.
Når forbrugeren anvender en selvstændig fragtfører, vil leveringsstedet være
i den medlemsstat, hvor sælger er etableret og hvorfra varen afhentes. Det
betyder, at moms skal afregnes jf. ovenstående efter momssatserne i sælgers
medlemsstat. Det kan give et øget incitament for handel fra medlemsstaterne
med lavere momssatser og derved resultere i et mindre provenu til den dan-
ske statskasse samt andre medlemsstater med et relativt højt afgiftstryk, som
grænser op til medlemsstater med lavere afgiftstryk. Omfanget af mindre-
provenuet vil afhænge af, hvor udbredt denne forretningsmodel bliver.
Der kan desuden opstå en mindre administrativ udgift hos håndhævelses-
myndigheden, hvis forordningen medfører en øget sagsmængde. Det samme
gælder for den myndighed, der udpeges som kontaktpunkt.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
32/71
Samfundsøkonomiske konsekvenser
På den ene side forventes kravene om mere gennemsigtighed, herunder
bedre muligheder for at sammenligne priser og sortiment på tværs af mar-
keder, og lige adgang til varer og tjenesteydelser i bestemte situationer at
kunne skabe mere konkurrence på det europæiske marked til gavn for for-
brugere og erhvervsdrivende i både Danmark og i EU.
Dertil er det vurderingen, at bedre håndhævelse af eksisterende regler
gennem blandt andet styrket myndighedssamarbejde kan skabe øget efter-
spørgsel, da forbrugere i højere grad kan føle sig trygge ved, at deres ret-
tigheder kan håndhæves, når de f.eks. handler online i andre EU-lande.
På den anden side kan forslaget medføre negative konsekvenser for Dan-
marks e-handelsbalance såfremt andelen af danske forbrugeres e-handel i
udlandet stiger. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at vurdere for-
slagets konsekvenser for konkurrenceevnen, men faktorer såsom et højere
omkostningsniveau og udfordringerne med et højere afgiftstryk i Dan-
mark end i mange andre EU-lande kan spille ind.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det er den foreløbige vurdering, at forslagets forbud mod blokering og
begrænsning af hjemmesider samt automatisk omdirigering vil medføre
administrative omstillingsomkostninger for de omfattede erhvervsdriven-
de (dvs. erhvervsdrivende, som har mindst to lokale hjemmesider, som er
tilpasset de forskellige markeder). Omstillingsomkostningerne vil bestå i,
at erhvervsdrivende skal bruge tid på at udvikle og implementere den tek-
niske løsning, som gør det muligt for kunden at samtykke ved omdirige-
ring til lokal hjemmeside. Endvidere vurderes det, at der vil være mindre
løbende administrative byrder som følge af blandt andet løbende opdate-
ring af den tekniske løsning.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre de administrative
omstillingsomkostninger og de løbende administrative byrder forbundet
med forslaget, da det er vanskeligt at fastslå antallet af danske erhvervs-
drivende, som vil skulle tilpasse sig kravet. Det vurderes dog, at forbud-
det ikke medfører væsentlige administrative konsekvenser, da det forven-
tes at påvirke en relativ lille andel af danske erhvervsdrivende, hvoraf
størstedelen vil være store virksomheder.
Forslaget vurderes endvidere at kunne medføre øvrige efterlevelseskonse-
kvenser i form af direkte udgifter til virksomhedernes håndtering af hen-
vendelser fra udenlandske kunder. Det er på nuværende tidspunkt ikke
muligt at opgøre udgifterne forbundet hermed, da det vil afhænge af, hvor
mange kunder fra andre EU-lande, som ønsker at købe varer hos danske
erhvervsdrivende og som ikke allerede kan tilgå disse i dag.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0033.png
33/71
8.
Høring
Kommissionens forslag blev sendt i høring i specialudvalget for Konkurren-
ceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål den 25. maj. med frist for hørings-
svar den 8. juni. Der er modtaget svar fra Danmarks Rejsebureau Forening,
Dansk Industri, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk og LO.
Generelle bemærkninger
Danmarks Rejsebureau Forening
støtter forordningens tilsigtede formål
om at fjerne diskrimination på baggrund af nationalitet eller bopæl for
både forbrugere og virksomheder.
Dansk Industri (DI)
støtter et velfungerende digitalt indre marked, men
påpeger, at salgstvang, som foreslået i nærværende forslag, derimod risi-
kerer at få særligt mindre og mellemstore virksomheder til helt at fravæl-
ge online handel.
DI
stiller spørgsmålstegn ved, om proportionalitetsprin-
cippet er opfyldt i forhold til den foreslåede salgspligt, ligesom
DI
er
uenig med Kommissionens vurdering af, at det vil ”øge retssikkerheden”
for de erhvervsdrivende og ”ikke pålægge de erhvervsdrivende nogen
uforholdsmæssige omkostninger”.
Dansk Erhverv
hilser Kommissionens ønske om at gøre det lettere for
både virksomheder og forbrugere at handle på tværs af de enkelte med-
lemsstater velkommen.
Dansk Erhverv
ser dog en række problemer i
forhold til selve forslaget, som forstærkes af, at forslaget behandler han-
del med varer, tjenesteydelser og digitalt indhold ens, selvom det er meget
forskellige måder at handle på.
Dansk Erhverv
bemærker, at man i titlen på forordningen ikke længere
benytter ordet ”uberettiget”, men blot skriver ”geoblokering”.
Dansk Er-
hverv
påpeger, at det således fremstår som om, at alle former for geoblo-
kering er ulovlige og skal bekæmpes.
Dansk Erhverv
påpeger, at e-handelsbutikker, ligesom fysiske butikker
skal have lov til at vokse og udvikle sig i deres eget tempo.
Dansk Er-
hverv
frygter, at især de små og mellemstore virksomheder vil blive ramt
hårdt af det fremsatte forslag, da de ikke har ressourcerne til at yde kun-
deservice og reklamationsbehandling på tværs af grænserne, og ikke nød-
vendigvis har de juridiske kompetencer, der skal til for at sikre, at de hele
tiden har styr på, hvornår der er tale om et aktivt og et passivt salg.
Dansk Erhverv
mener Kommissionen bør arbejde på at fjerne de barrie-
rer, der i dag gør, at virksomhederne afholder sig fra at tilbyde deres varer
på tværs af grænserne.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
34/71
Dansk Erhverv
gør opmærksom på den seneste Eurobarometerundersø-
gelse, hvor forbrugerne tilkendegiver, at de ved køb på udenlandske
hjemmesider er mest bekymret for, at det er besværligt med eventuelle
reklamationer. Ifølge
Dansk Erhverv
vil problemstillingen kun blive
forstærket med forslaget.
Dansk Erhverv
frygter, at forslaget kan åbne op for en omgåelse af
momsreglerne, hvis netbutikken kan slippe for at betale dansk moms ved
at henvise forbrugerne til en transportør.
Dansk Erhverv
mener, at det vil
være konkurrenceforvridende for de danske virksomheder.
Forbrugerrådet Tænk
er overordnet set tilfredse med Kommissionens
initiativ om at få gjort op med geografisk blokering og andre former for
forskelsbehandling af forbrugere i EU.
LO
bemærker, at e-handel er kommet for at blive og ser gode muligheder
for vækst for danske e-handelsvirksomheder både nu og fremover.
LO
er
dog bekymret for forslagets tanker om, at forbrugerne i EU skal have bed-
re mulighed for at købe, hvor det billigst.
LO
mener, det er en for forsim-
plet tilgang at mene, at priser og vilkår skal være ens, bare fordi handlen
foregår på nettet og påpeger, at lønninger, moms og omkostningsniveau
er forskellige i EU.
LO
frygter, at forslaget vil stille lande med lavere
lønomkostninger langt bedre og uundgåeligt føre til pres på danske løn-
ninger, eller at e-handelen rykker til lande med lav moms og lavere løn-
omkostninger.
LO
frygter, at forslaget vil skabe unfair konkurrence til skade for danske
arbejdspladser, da det kun er de allerstørste netbutikker, der har kræfterne
til at håndtere de mange forskellige nationale regler, som netbutikker skal
forholde sig til, når de sælger over grænserne. Ifølge
LO
kan salgspligten
ende med at få mange af de små og mellemstore netbutikker til at opgive
e-handel. Forslaget kan ifølge
LO
åbne op for en ny type forretningsmo-
del, der organiserer transporten af varer fra de billigste lande med den
billigste moms rundt i EU.
LO
frygter, at forslaget kan føre til en omgåel-
se af momsreglerne, hvis netbutikken kan slippe for at betale dansk moms
ved at henvise forbrugerne til en transportør.
Formål og anvendelsesområde
Danmarks Rejsebureau Forening
finder det bekymrende, at Kommissi-
onen ikke finder behov for, at transportsektoren skal være omfattet af for-
ordningen.
Danmarks Rejsebureau Forening
nævner, Kommissionens
egne undersøgelser viser, at forbrugere ofte udsættes for geo-blocking ved
køb af flybilletter.
Danmarks Rejsebureau Forening
mener derfor, at
transportører bør inkluderes i forslaget for at sikre forbrugerne mod dis-
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
35/71
krimination og skabe lige konkurrencevilkår for udbyderne. Transportø-
ren vil modsat rejsebureauet således ikke være omfattet af forslaget til
forordning om geoblokering.
Danmarks Rejsebureau Forening
mener
derfor, at der vil blive skabt en utilfredsstillende konkurrencemæssig situ-
ation, da to konkurrerende udbydere vil blive underlagt forskellige regel-
sæt.
Danmarks Rejsebureau Forening
mener ligeledes, at det bliver
problematisk, da forordningen ikke omfatter køb med videresalg for øje.
Danmarks Rejsebureau Forening
nævner, at luftfartsselskaber samt
andre udbydere af turistmæssige ydelser ofte benytter sig af såkaldte
”agentportaler”. Agentportaler er kort beskrevet rejsebureauernes adgang
til informationer om kampagner, priser, regler og lignende hos de respek-
tive udbydere. Tillades geo-blocking fortsat for disse portaler, vil konkur-
rencesituationen forværres. Særligt i relation til transportører vil dette
være problematisk, da transportører ikke vil være underlagt bestemmel-
serne i forordningen hverken i forhold til rejsebureauet, eller i forhold til
slutkunden.
Danmarks Rejsebureau Forening
vil derfor på det kraftigste opfodre til,
at transportører inkluderes under forordningen. Alternativt kan udbydere
under pakkerejsedirektivet undtages forordningens bestemmelser på linje
med transportører.
DI
er grundlæggende enig i, at diskrimination på baggrund af kunders
nationalitet, bopæl eller hjemsted bør bekæmpes. Ifølge
DI
er spørgsmålet
imidlertid, hvornår der foreligger en sådan diskrimination.
DI
påpeger, at
servicedirektivets art. 20, stk. 2, indeholder en nuancering af dette
spørgsmål, som er værd fortsat at holde for øje, nemlig at det ikke udgør
ulovlig diskrimination, når forskellige adgangsbetingelser til en service er
saglige og ”direkte begrundet i objektive kriterier”.
DI
støtter ønsket om
at gøre det mere klart, hvornår noget er lovligt eller forbudt efter service-
direktivets art. 20, stk. 2.
DI
kan derfor som udgangspunkt støtte den fo-
reslåede art. 1, stk. 6, som giver forrang til forordningen frem for service-
direktivet. Endvidere støtter
DI,
at de former for virksomhed, der er und-
taget fra servicedirektivet i henhold til servicedirektivets art. 2, stk. 2,
også foreslås undtaget fra forordningens anvendelsesområde, jf. art. 1,
stk. 3.
I forhold til lovvalg og værneting (tvistløsning), jf. art. 1, stk. 5, mener
DI,
at en salgspligt kan medføre, at spørgsmålet om lovvalg og værneting
pludselig bliver relevant for sælgere, der ikke tidligere ønskede at sælge
uden for deres eget geografiske område eller kun solgte til enkelte uden-
landske markeder, men som nu vil blive tvunget til at sælge til hele EU.
Det kan i følge
DI
f.eks. blive relevant om sælgers hjemmeside er på
dansk, engelsk eller tysk, idet sproget på hjemmesiden kan have betyd-
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
36/71
ning for, om markedsføringen må anses for rettet mod udenlandske for-
brugere.
DI
mener, at en salgspligt kan øge sælgerens risiko forbundet
med tvister ganske betydeligt, som normalt vil blive indregnet i den gene-
relle produktpris, og derfor vil gå ud over kunderne på de markeder, sæl-
geren aktivt markedsfører sig.
Omkring lovvalg og værneting bemærker
Dansk Erhverv,
at det altid vil
være op til en domstol at vurdere, om de mener, at aftalen ud fra en sam-
let betragtning har nærmere tilknytning til forbrugerens hjemland, og at
det derfor alligevel vil være forbrugerens hjemlands regler, der finder
anvendelse.
Definitioner
DI
bemærker, at de foreslåede definitioner og begreber bør sammenhol-
des og, medmindre der er god grund til andet, ensrettes med den tilsva-
rende begrebsanvendelse i lignende EU-retsakter.
Adgang til onlinegrænseflader
DI
støtter generelt den foreslåede øgede transparens.
DI
påpeger dog, at
det er uklart, hvad der nærmere ligger i, at forbuddene ikke gælder, hvor
adgangsbegrænsningen eller omdirigeringen kræves ved lov.
DI
vil gerne
vide, hvorvidt det medfører, at erhvervsdrivende potentielt kan straffes,
hvis den erhvervsdrivende har installeret adgangsbegrænsning eller omdi-
rigering, og hvis den ikke har det, afhængig af hvad der måtte gælde af
nationale særregler i alle medlemsstater.
DI
fremhæver, at såfremt det er
tilfældet, vil den foreslåede bestemmelse medføre væsentlige administra-
tive byrder.
Da
Dansk Erhverv
ikke ønsker en salgspligt, mener de heller ikke, at det
giver mening, at forbrugerne skal sikres adgang til hjemmesider, hvor de
ikke har adgang til at benytte sig af de tilbud, der er på hjemmesiden.
Dansk Erhverv
supplerer med, at det skal bemærkes, at virksomhederne
blandt andet benytter sig af geoblokering eller rerouting for at sikre sig, at
forbrugerne kommer hen på hjemmesider, hvor produkterne passer til
forbrugerens hjemland.
Hvis det prioriteres at sikre den specifikke form for gennemsigtighed –
hvor forbrugere kan se varer til priser de ikke har adgang til at købe – bør
der ifølge
Dansk Erhverv
skelnes mellem blokering af hjemmesider og
omdirigering (rerouting). Det er
Dansk Erhvervs
indtryk at blokering
sjældent benyttes andre steder en der, hvor der faktisk er et lovkrav om
det (som eksempelvis på alkohol, spil og tobak).
Dansk Erhverv
mener
derfor, at et forbud hverken vil være nogen særlig hjælp for forbrugerne
eller nogen væsentligt ulempe for virksomhederne. I forhold til omdirige-
ring er det
Dansk Erhvervs
holdning, at de erhvervsdrivende fortsat bør
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0037.png
37/71
kunne benytte sig af omdirigering således, at forbrugerne henvises til
hjemmesider, hvor de også kan gennemføre et køb. Såfremt det foreslåede
forbud mod omdirigering fastholdes, skal det sikres, at både samtykke-
ordningen i bestemmelsens stk. 2 og oplysningskravet i bestemmelsens
stk. 4 kan efterleves med mindst mulige administrative og økonomiske
omkostninger for de erhvervsdrivende.
Forbrugerrådet Tænk
gør opmærksom på, at forbrugerne i lang tid har
været ramt af forskellige blokeringer, som forhindrer dem i at købe varer i
webshops på tværs af landegrænser på grund af deres nationalitet eller
bopæl samt oplever prisdiskrimination, der betyder, at en dansk forbruger
kan ende med at skulle betale mere for samme produkt end f.eks. en tysk
forbruger.
Forbrugerrådet Tænk
er således positiv stemt overfor, at
Kommissionen vil forhindre en kunstig opsplitning af markederne og
styrke forbrugernes rettigheder.
Adgang til varer og tjenesteydelser
i) Salg af varer uden levering
DI
er imod art. 4, stk. 1, litra a, som de mener potentielt pålægger virk-
somhederne en salgspligt af varer til markeder, som virksomheden ikke
ønsker at være aktiv på. Det gælder ikke mindst, når vi taler små- og mel-
lemstore virksomheder, som tvinges til at sælge til kunder i andre lande,
hvor virksomheden ikke har en chance for at overskue konsekvenserne,
og hvor virksomhedens organisation ikke er gearet til udfordringen.
DI
gør opmærksom på en lang række problemer ved den foreslåede
salgspligt for varer, som ifølge DI er helt utilstrækkelig belyst i Kommis-
sionens konsekvensanalyse:
1) Øgede omkostninger i forbindelse med reparation og omlevering
2) Muligheden for after-sales-service påvirkes negativt.
DI
påpeger, at det
bliver i det hele taget mere almindeligt at leje/lease frem for at eje, og der
vil ofte være service forbundet hermed.
3)Mærkning og produktsikkerhed.
Mærkning har implikationer for både
branding, information og produktsikkerhed Det øger ifølge
DI
risikoen
for, at kunden anvender produktet forkert, hvis sådan information ikke
findes på brugerlandets sprog. Det kan både medføre en øget sikkerheds-
risiko for forbrugeren og flere omkostninger til håndtering af kundeklager
samt et dårligere renommé for sælgeren.
4) Nationale standarder/krav.
Der findes mange nationale standarder/krav
på produktområder, hvor man risikerer, at der bliver solgt varer, der ikke
kan bruges, eller som er ulovlige i kundens hjemland.
5) Konkurrenceret.
Opgør med princippet om, at virksomheder, der ikke
er dominerende, selv kan bestemme, hvem de ønsker at handle med.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
38/71
6)Momsspørgsmål vil potentielt blive mere byrdefulde.
7)Kreditbetingelser.
Det vil ifølge
DI
være væsentligt mere omkostnings-
fuldt at indkræve penge fra dårlige betalere i andre EU-lande end i ens
eget land. Det gælder særligt for danske virksomheder og andre danske
kreditorer, fordi Danmark på grund af retsforbeholdet ikke er omfattet af
småkravs- og betalingspåkravsforordningerne.
Dansk Erhverv
er imod indførelsen af en de facto salgspligt for virk-
somhederne.
Dansk Erhverv
understreger, at det ikke er pligten til at
levere inden for den erhvervsdrivendes normale leveringsområde, der vil
være byrdefuldt for især de små og mellemstore virksomheder, men der-
imod alle de efterfølgende forpligtelser, der gælder i medfør af anden
lovgivning.
Dansk Erhverv
nævner dertil usikkerheden om, hvad der er
aktivt salg og passivt salg.
Dansk Erhverv
bemærker, at EU-domstolen i
deres afgørelser har en vidtgående fortolkning af, hvornår der er foretaget
et aktivt salg. Endvidere mener
Dansk Erhverv,
at det er uklart, hvad der
præcis ligger i, at forbrugerne skal kunne købe på de samme betingelser,
som forbrugerne i den erhvervsdrivendes hjemland.
Dansk Erhverv
fremhæver, at bestemmelsen må ses i sammenhæng med
de gældende forbrugerregler ift. reklamation, fortrydelsesfrist og varens
overgang.
Dansk Erhverv
mener, at i situationer med passivt salg, hvor
det er forbrugeren, der suverænt vælger befragteren, bør fortrydelsesfri-
sten begynde at løbe fra det tidspunkt, hvor den erhvervsdrivende har le-
veret på den af forbrugeren angivne adresse, også selvom denne er hos en
befragter. Risikoen for varens hændelige undergang bør ligeledes overgå
til forbrugeren på det tidspunkt, hvor der er sket levering på den af for-
brugeren angivne adresse.
Såfremt salgspligten i artikel 4, stk. 1, litra a i det fremsatte forordnings-
forslag ikke fjernes, bør det ifølge
Dansk Erhverv
præciseres, at butik-
ken alene kan pålægges at betale for transporten til og fra det oprindelige
leveringssted i forbindelse med reklamationer. Da der er tale om et salg,
som den erhvervsdrivende er tvunget til at gennemføre via reglerne i den
foreslåede forordning, bør det ikke være den erhvervsdrivende, der bærer
forsendelsesomkostningerne, når forbrugeren efterfølgende får transporte-
ret varen videre til en medlemsstat, som den erhvervsdrivende ikke leve-
rer til.
Forbrugerrådet Tænk
er tilfredse med hovedreglen om, at virksomheder
ikke må afvise forbrugere. Det er dog
Forbrugerrådet Tænks
overbe-
visning, at en decideret leveringspligt i stedet for en salgspligt vil være en
bedre løsning, da man dermed undgår et ekstra købsled for forbrugeren.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0039.png
39/71
Forbrugerrådet Tænk
fremhæver, at den manglende leveringspligt kan
give anledning til bekymring og tvister i forhold til de 14 dages fortrydel-
sesret og risikoens overgang ved beskadigede produkter ved ankomst til
forbrugeren. Forbrugeren kan også risikere at skulle betale så meget for
de ekstra transportomkostninger, fra virksomhedens leveringssted til sin
bopæl, at den prismæssige fordel falder bort.
ii) Adgang til elektronisk leverede tjenesteydelser
DI
kan støtte forslagets art. 4, stk. 1, litra b. om elektronisk leverede tje-
nesteydelser.
Dansk Erhverv
har med tilfredshed noteret, at forslaget ikke længere
indeholder adgang til leverede tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er
at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretlige beskyttede vær-
ker eller andre beskyttede frembringelser, hvilket hovedsageligt vil sige
musik.
Dansk Erhverv
advarer imod, at de ophavsretligt beskyttede vær-
ker også skal være en del af forordningen.
Det er
Dansk Erhvervs
holdning, at hvis EU gennemtvinger, at forbru-
gerne skal have krav på adgang til musiktjenester i andre lande, kan det
danske marked derfor potentielt blive undermineret af lande med lavere
lønningsniveauer m.v. Endeligt mener
Dansk Erhverv,
at der er risiko
for, at streamingtjenester vil arbejde med én international version, hvor
forbrugerne ikke får samme lokalt tilpassede version.
Forbrugerrådet Tænk
er uforstående over for, at ikke-audiovisuelle,
digitale produkter som e-bøger, musik og computerspil ikke er omfattet af
forslaget, da der også på dette område er behov for et opgør med geogra-
fisk blokering, som hindrer forbrugerne i lovligt at tilgå et stort udbud på
tværs af EU-grænser.
Endvidere bemærker
Forbrugerrådet Tænk,
at streaming af film, serier
og liveudsendelser er ekskluderet fra forslaget.
Forbrugerrådet Tænk
forventer, at dette område bliver taget med i Kommissionens varslede
udspil senere på året, da geografisk blokering og diskrimination af for-
brugere nærmere er reglen end undtagelsen i denne sektor.
iii) Tjenesteydelser modtaget i andre medlemsstater
DI
støtter forslagets art. 4, stk. 1, litra c, vedr. salg af tjenesteydelser, som
leveres der, hvor sælger opererer, men hvor kunden omvendt ikke er
statsborger, har sin bopæl eller sit hjemsted. Det er
DI’s
opfattelse, at
situationer, som denne formentlig allerede er i strid med servicedirekti-
vets art. 20, stk. 2, i dag.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0040.png
40/71
I forhold til udbydere af tjenesteydelser er
Dansk Erhverv
af den opfat-
telse, at der kan være helt legitime grunde til, at nogle tjenester udbydes
til forskellige priser alt efter forbrugerens nationalitet også i de situatio-
ner, hvor tjenesteydelsen leveres i virksomhedens hjemland. Eksempelvis
nævner
Dansk Erhverv,
feriehusudlejere, hvor tyske lejere skal købe en
forsikring, der dækker i tilfælde af udlejerens konkurs.
Dansk Erhverv
mener, at forslaget kan føre til, at virksomheder bliver
tvunget til at medregne udgifterne for f.eks. nationale regler i de lande,
hvor en forsikring for eksempel ikke er obligatorisk.
Dansk Erhverv
me-
ner, at det kan betyde højere priser for en stor del af forbrugerne, som har
ringe købekraft og føre til et ringere udbud, fordi der ikke vil være forret-
ning i at levere alt til alle, og visse ydelser derfor ikke vil blive udbudt.
Konsekvensen af det fremsatte forslag vil ifølge
Dansk Erhverv
være, at
man som serviceudbyder ikke længere kan målrette tilbud til andre lande.
Dansk Erhverv
skriver, at der ikke er forslag om en lovpligtig fælleseu-
ropæisk pris, men mener omvendt, at hvis det bliver lovpligtigt at sælge
til alle EU-borgere på alle platforme vil forbrugerne lede efter den billig-
ste pris, også selvom forbrugerne måske ikke er opmærksomme på, at det
ikke er et fuldstændig identisk produkt de får.
Såfremt det ikke er muligt at fjerne bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra
c, så opfordrer
Dansk Erhverv
til, at bestemmelsen ændres således, at det
fortsat vil være muligt i et begrænset antal uger at køre målrettede tilbud i
individuelle medlemsstater uden, at et sådan tilbud skal kunne udnyttes af
forbrugere i andre medlemsstater.
iv) Undtagelse hvor der gælder særlige nationale regler
DI
skriver, at det ligesom i art. 3 er uklart i artikel 4, hvordan undtagelsen
fra bestemmelsen skal forstås.
DI
mener, at det er uholdbart, hvis er-
hvervsdrivende både kan være underlagt strafansvar, hvis de sælger og
ikke sælger, afhængigt af eventuelle nationale særregler, og derfor tvinges
til at sætte sig ind i reglerne i alle EU/EØS-lande.
Betalingsmidler
Dansk Erhverv
er som udgangspunkt enig i, at der ikke bør kunne dis-
krimineres på baggrund af nationalitet eller bopæl i forbindelse med beta-
lingerne.
Aftaler om passivt salg
DI
mener, at såfremt producenter og distributører pålægges en salgspligt,
som foreslået af Kommissionen, må det forventes i meget vidt omfang at
underminere de eksklusive distributionssystemer, som benyttes i dag. Det
vil ikke være særligt attraktivt at fungere som eksklusiv distributør, når
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0041.png
41/71
man i princippet skal konkurrere med både producenten selv samt alle
dennes øvrige eksklusive distributører på dit eget tildelte område. Det
samfundsøkonomiske rationale bag lovlige eksklusivaftaler undermineres
således.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Rådsarbejdsgruppen indledte sin gennemgang af forslaget i juni 2016, og
påbegyndte forhandlingerne den 8. september.
Det slovakiske formand-
skabs målsætning er at vedtage en generel indstilling på KKE-rådsmødet
den 28. – 29. november 2016.
Der er generelt støtte i Rådet til forslagets overordnede formål om at frem-
me e-handel i Europa, men
forhandlingerne
på rådsarbejdsgruppeniveau
har vist, at der er behov for afklaring
og præcisering
på en række centrale
punkter.
Der er i den forbindelse en generel bekymring for, at forslaget
kan skabe uklarhed om gældende regler og medføre administrative byrder
for erhvervsdrivende. Der arbejdes særligt på at klargøre bestemmelsen
vedr. gældende ret og relationen til Rom I-forordningen, som gentagne
gange har været genstand drøftelser hovedsageligt foranlediget af EU-
domstolens fortolkning af, hvornår en erhvervsdrivende retter sin virk-
somhed mod et specifikt marked.
Derudover synes der at være en større spredning i medlemsstaternes
holdning til de konkrete udfordringer for så vidt angår forslagets bestem-
melser om adgang til varer og tjenesteydelser, hvor kun et mindre antal
medlemsstater formelt har tilkendegivet deres kritik af bestemmelsen vedr.
salgspligten for varer.
10.
Regeringens generelle holdning
Regeringen deler overordnet intentionen om at understøtte en bedre integra-
tion af det digitale indre marked, herunder at gøre det lettere at e-handle på
tværs af grænserne i det indre marked. Derudover ser regeringen gerne, at
Kommissionen ligeledes sigter efter at forbedre de generelle rammevilkår
for e-handel.
Regeringen er optaget af at sikre en fornuftig balance mellem hensynet til
virksomhedernes forretningsmodeller, herunder deres frihed til at vælge,
hvor de ønsker at drive virksomhed, på den ene side og hensynet til for-
brugernes mulighed for at træffe aktive og velinformerede valg, når de
handler online, på den anden side.
Regeringen støtter, at der skabes større gennemsigtighed for europæiske
forbrugere og virksomheder, som handler online. Det er imidlertid afgøren-
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0042.png
42/71
de, at løsningen ikke resulterer i unødige byrder for virksomhederne eller
skaber uklarhed om forbrugernes rettigheder.
I forlængelse heraf er regeringen skeptisk i forhold til, at forslaget muligvis
kan medføre øgede omkostninger for blandt andet små- og mellemstore
virksomheder. Regeringen er opmærksom på, at forslaget indeholder en
række uklarheder særligt i forhold til bestemmelserne vedrørende adgangen
til varer og tjenesteydelser, blandt andet vedrørende moms, omfanget af
virksomhedens forpligtelser samt forbrugerrettigheder. Regeringen lægger
vægt på at belyse og afklare de praktiske konsekvenser heraf, særligt i for-
hold til den foreslåede salgspligt i bestemmelsen om salg af varer, hvor
kunden selv afhenter varen eller arrangerer fragt.
Regeringen lægger således vægt på, at virksomhedernes forpligtelser, for-
brugernes rettigheder og forholdet til anden EU-regulering fremgår tydeligt
af forordningen, så der er klarhed om, hvilke regler, der gælder. Regeringen
lægger endvidere vægt på, at der ikke indføres en leveringspligt i bestem-
melsen om salg af varer.
Regeringen er desuden kritisk over for, at forslaget kan åbne yderligere
op for, at afgiftsprovenuet reduceres i medlemsstater med relativt højere
afgiftstryk. Regeringen lægger derfor vægt på, at forslaget ikke giver mu-
lighed for yderligere brug af forretningsmodeller, hvor der systematisk
drages fordel af medlemsstaternes forskellige afgifts- og momssatser.
Regeringen støtter, at udbud af elektronisk leverede tjenesteydelser, hvis
vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt
beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser, ikke er omfattet af
forslaget.
Regeringen støtter forslagets initiativer, der skal skabe bedre og mere
ensartet håndhævelse af eksisterende regler, blandt andet ved at styrke
forbrugerbeskyttelsessamarbejdet i forbindelse med revision af det eksi-
sterende myndighedssamarbejde på forbrugerområdet (forordningen om
forbrugerbeskyttelsessamarbejde).
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 23. sep-
tember 2016 til forhandlingsoplæg, jf. notat oversendt 15. september
2016.
Grund og nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den
4. juli 2016.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0043.png
43/71
Konkurrenceevnetjek: Status for realøkonomien
Revideret notat. Ændringer markeret med
fed og kursiv.
1.
Resumé
Det slovakiske formandskab
har sat det såkaldte konkurrenceevnetjek på
konkurrenceevnerådsmødet d.
28. november 2016.
Konkurrenceevnetjekket
vil tage form af en drøftelse af den generelle økonomiske udvikling i EU og
konkurrenceevnen på tværs af alle politikområder.
Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og
spontan debat i Konkurrenceevnerådet og dels at give møderne et mere ho-
risontalt og tværgående præg.
Formandsskabet har annonceret, at digitale færdigheder bliver temaet for
konkurrenceevnetjekket. Der vil ikke være noget skriftligt diskussionsop-
læg.
2.
Baggrund
Det slovakiske formandskab
har sat det såkaldte konkurrenceevnetjek på
konkurrenceevnerådsmødet d.
28. november 2016.
Konkurrenceevnetjekket indebærer for det første, at Rådet – på baggrund af
en præsentation fra Kommissionen – drøfter den generelle økonomiske ud-
vikling i EU og konkurrenceevnen. Derudover kan ministrene diskutere
konkrete sager på tværs af alle politikområder, der ventes at have væsentlige
konsekvenser for EU's konkurrenceevne.
Den nye debatform blev indført ved rådsmødet (konkurrenceevne) den 1.
oktober 2015 og er generelt blevet godt modtaget af medlemsstaterne.
Formandsskabet har annonceret, at digitale færdigheder bliver temaet
for konkurrenceevnetjekket. Kommissionen offentliggjorde meddelelsen
En ny dagsorden for færdigheder i Europa den 10. juni 2016. Baggrun-
den for meddelelsen er, at 70 mio. europæere mangler tilstrækkelige
læse- og skrivefærdigheder, endnu flere har dårlige regnefærdigheder
og digitale færdigheder, hvilket gør dem særligt udsatte for arbejdsløs-
hed, fattigdom og social eksklusion. Ligeledes har 40 pct. af europæiske
arbejdsgivere svært ved at finde medarbejdere, der har de nødvendige
færdigheder til at sikre vækst og innovation.
Specifikt i forhold til digitale færdigheder påpeger Kommissionen, at den
hastige digitale omstilling af økonomien betyder, at der i næsten alle job nu
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0044.png
44/71
kræves visse digitale færdigheder. Alligevel mangler der digitale færdighe-
der på alle niveauer i Europa. Næsten halvdelen af EU’s befolkning mang-
ler grundlæggende digitale færdigheder, og ca. 20 pct. af befolkningen har
ikke nogen overhovedet. Der er også behov for folk, der ikke kun kan an-
vende teknologierne, men også kan innovere og føre an i brugen af dem.
3.
Formål og indhold
Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og
spontan debat i Konkurrenceevnerådet og dels at give Konkurrenceevnerå-
det et mere tværgående indblik i de problemstillinger og sager, der har væ-
sentlig betydning for konkurrenceevnen i EU. Dette kan også give grundlag
for bedre koordination på nationalt niveau.
Konkret er formålet med konkurrenceevnetjekket på rådsmødet at
fremhæve betydningen af digitale færdigheder for konkurrenceevnen,
og diskutere hvordan det stigende mismatch mellem arbejdsudbud og de
kvalifikationer, der efterspørges af virksomhederne, kan adresseres.
En række medlemslande har i regi af det Europæiske Semester modta-
get anbefalinger relateret til uddannelse og kvalifikationer. Formands-
skabet lægger derfor op til, at medlemslandene deler deres erfaringer
med at implementere de landespecifikke anbefalinger, samt konkrete
politikker til forbedring af færdigheder.
Kommissionen og formandskabet indleder mødet med korte præsentationer.
Der vil ikke være skriftlige diskussionsoplæg. Ministrene forventes derfor at
reagere på præsentationerne med korte, spontane indlæg.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Konkurrenceevnetjekket har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0045.png
45/71
Økonomiske konsekvenser
Konkurrenceevnetjekket har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske
eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Konkurrenceevnetjekket har ingen administrative konsekvenser for er-
hvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
8.
Høring
Sagen skal ikke sendes i høring.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Generelt har
de øvrige lande har generelt været positive over for
konkur-
renceevntetjekket
som debatform.
Det forventes, at øvrige medlemsstater vil hilse et øget fokus på digitale
kompetencer velkommen.
10.
Regeringens generelle holdning
Regeringen er enig i, at Konkurrenceevnerådet bør spille en vigtig rolle i
forhold til at fremme EU’s indre marked og i forhold til at forbedre konkur-
renceevnen i EU generelt.
Regeringen støtter en mere åben og spontan drøftelse af den generelle øko-
nomiske udvikling i EU og konkurrenceevnen på tværs af alle politikområ-
der under hensyntagen til arbejdsfordelingen i Rådet.
Regeringen støtter overordnet op om Kommissionens udspil til en ny dags-
orden for færdigheder og kvalifikationer, der har til formål på europæisk
plan at styrke vækst og beskæftigelse. Det er regeringens vurdering, at for-
slaget især vil kunne bidrage til at styrke indsatsen for erhvervsuddannelse
af unge og en mere målrettet opkvalificering af voksne, som mangler
grundlæggende færdigheder og kompetencer, hvilket – med henvisning til
bl.a. erhvervsuddannelsesreformen – også er væsentlige prioriteringer for
den danske regering. Ligeledes understøtter den nye dagsorden for færdig-
heder og kvalifikationer regeringens fokus på bedre match mellem de vide-
regående uddannelser og arbejdsmarkedet, og udspillet vil kunne bidrage
til øget gennemsigtighed og anerkendelse af kvalifikationer på tværs af
medlemslandene.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
46/71
Sagen blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg den 23. septem-
ber 2016 forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. september
2016.
Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens
udspil til en ny dagsorden
for færdigheder og kvalifikationer blev forelagt
Folketingets Europaud-
valg den 11. juli 2016.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0047.png
47/71
Det Indre Marked – et år efter vedtagelsen af Kommissionens strate-
gi for det indre marked for varer og tjenesteydelser: Løft af det indre
marked: flere muligheder for borgere og virksomheder (KOM(2015)
550
Notatet er en opdatering af grund- og nærhedsnotatet af 6. november
2015. Ændringer er fremhævet med fed/kursiv.
1. Resume
Kommissionens strategi for det indre marked blev lanceret i form af medde-
lelsen ”Løft af det indre marked: flere muligheder for borgere og virk-
somheder” (KOM (2015) 550) den 28. oktober 2015. Meddelelsen beskriver
den overordnede retning for Kommissionens indsats for at styrke det indre
marked, samtidig med at en række initiativer annonceres. De konkrete til-
tag, der lægges op til i meddelelsen, vil blive fremsat efterfølgende.
Regeringen støtter Kommissionens ambition om et styrket indre marked.
Mere specifikt arbejder regeringen for et fornyet fokus på implementering
og en mere systematisk håndhævelse af reglerne i det indre marked, så
virksomheder arbejder under lige konkurrencevilkår på EU’s markeder.
2. Baggrund
Det indre marked ligger højt på Kommissionens politiske dagsorden, og
Kommissionens strategi for det indre marked skal ses i sammenhæng med
de øvrige sektorspecifikke strategier og initiativer fra Kommissionen i
2015.
Kommissionen offentliggjorde den 28. oktober 2015 meddelelsen ”Løft af
det indre marked: flere muligheder for borgere og virksomheder” (KOM
(2015) 550), som sætter retningen for Kommissionens indsats for at styr-
ke det indre marked.
3. Formål og indhold
Meddelelsen sætter rammen for Kommissionens strategi for det indre
marked og lægger op til initiativer inden for en række områder. Det er
Kommissionens vision at skabe et bedre fungerende indre marked, der
understøtter små- og mellemstore virksomheders vækstmuligheder, pro-
moverer innovation, fremmer investeringer og styrker forbrugernes befø-
jelser.
Selve meddelelsen indeholder ikke specifikke forslag til EU-regulering,
men beskriver retningen, formålet og processen for kommende initiativer.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0048.png
48/71
Kommissionen har allerede fremsat
en række
initiativer og lovforslag
som opfølgning på meddelelsen, og forventes
løbende at fremsætte flere
initiativer og lovforslag i takt med Kommissionens udmøntning af stra-
tegien.
Strategien for det indre marked er struktureret omkring tre overordnede
prioriteter, som indeholder 11 indsatsområder, hvor Kommissionen læg-
ger op til en række mere konkrete forslag.
Skabe gode muligheder for forbrugere og virksomheder
Deleøkonomi
Kommissionens fremsatte den 2. juni 2016 meddelelsen ”En Europæisk
dagsorden for den kollaborative økonomi” (KOM (2016) 356). Medde-
lelsen indeholder ikke-bindende vejledning om, hvordan eksisterende
EU-lovgivning bør anvendes i forbindelse med deleøkonomien. Formå-
let med deleøkonomi-meddelelsen er at hjælpe virksomheder, forbruge-
re og offentlige myndigheder i Europa med at høste fordelene ved dele-
økonomien. Samtidig ønsker Kommissionen at fremme en mere ensartet
anvendelse af EU-lovgivningen inden for det indre marked i medlems-
staterne.
Støtte til iværksættere samt små- og mellemstore virksomheder (SMV’er)
Kommissionen planlægger at præsentere en række tiltag til at understøtte
SMV’er, herunder iværksætteres vækstmuligheder på det indre marked.
Kommissionen forventes ultimo november 2016 at fremsætte en medde-
lelse, der har til formål at liste initiativer, der forbedrer vilkårene for
start-up og scale-up virksomheder i EU.
Kommissionen vil blandt andet udarbejde informationskampagner i regi
af COSME-programmet. Derudover vil Kommissionen fremsætte initiati-
ver, der skal fjerne administrative byrder gennem øget brug af digitale
løsninger og gøre det nemmere at foretage grænseoverskridende fusioner
og spaltninger af selskaber.
For at forbedre vilkårene for kriseramte virksomheder
forventes
Kommis-
sionen at fremsætte et lovforslag vedrørende insolvensbehandling med
henblik på at fremme muligheden for tidlig omstrukturering i en virksom-
hed, og for at iværksættere kan få en ny chance. Ydermere vil Kommissi-
onen fremsætte forslag til en europæisk venturekapitalfond
(fund of
funds),
støttet af EU-budgettet, som skal tiltrække privat kapital og
fremme opskalering af nystartede virksomheder. Dertil vil Regelforenk-
lingsplatformen
(REFIT-platformen)
spille en rolle i forbindelse med
identifikation af barrierer for blandt andet innovation.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
49/71
Forbedring af servicemarkedet
Kommissionen vil iværksætte tiltag til at fremme servicemarkedet i EU,
blandt andet ved at præsentere et lovforslag, som indfører et ’servicekort’,
baseret på once-only princippet. Det vil sige, at virksomheder kun skal
formidle deres oplysninger til myndighederne én gang. Servicekortet skal
gælde inden for byggesektoren og forretningstjenester. Dertil vil Kom-
missionen fremsætte lovgivningsmæssige initiativer for at adressere barri-
erer relateret til nationale krav om ejerskabsrestriktioner og selskabsform
med henblik på at gøre det lettere for virksomheder at etablere sig i andre
EU lande.
Forslaget forventes fremlagt ultimo 2016/primo 2017. Kom-
missionen har gennemført en offentlig høring, og den danske regering
har sendt et høringssvar. Høringssvaret blev oversendt til Folketingets
Europaudvalg den 1. juli 2016.
Kommissionen vil derudover præsentere anbefalinger til reformer af lov-
regulerede erhverv i enkelte medlemslande. De landespecifikke anbefa-
linger bliver udarbejdet på baggrund af a) afleverede nationale handlings-
planer, som indeholder oplysninger om retsstilling vedrørende samtlige
lovregulerede erhverv og om modernisering og/eller liberalisering inden-
for visse erhverv, b) på baggrund af den gennemførte dybtgående analyse
af udvalgte erhverv samt c) på baggrund af svar på en række spørgsmål
om proportionalitet i lovgivningen, som de ansvarlige nationale myndig-
heder har givet i EU-database over lovregulerede erhverv. Ultimo 2016
fremsætter Kommissionen forslag om at indføre forpligtende proportiona-
litetsvurderinger, som medlemslandene skal anvende, når de vurderer
behovet for lovregulerede erhverv. Det vil sige, at de nationale myndig-
heder blandt andet forpligtes til at forklare, hvorfor de mener, det er pro-
portionalt at indføre og/eller bibeholde reglerne for et lovreguleret er-
hverv.
Der er bl.a. tale om en opfølgning på det såkaldte transparensinitiativ un-
der anerkendelsesdirektivet 2005/36/EF, hvorefter medlemsstaterne un-
dersøger, om krav, der begrænser adgang til et erhverv er forenelig med
princippet om diskriminationsforbud, nødvendighed (alment tvingende
hensyn) og proportionalitet.
Bestemmelser som knytter sig til transparensinitiativet er allerede gen-
nemført her i dansk ret i anerkendelsesloven. Efter loven stilles således et
krav om, at vedkommende minister gennemgår nye regler, eller regler,
som er blevet ophævet eller lempet og som begrænser adgang til – eller
udøvelse af et erhverv og oplyse Uddannelses- og Forskningsministeriet
herom.
Kommissionen forelægger sine endelige konklusioner ledsaget af forslag
til yderligere initiativer til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 17.
januar 2017.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0050.png
50/71
Kommissionen præsenterer dertil i 2017 en række anbefalinger til natio-
nal regulering relateret til etablering inden for detailsektoren. Anbefalin-
gerne vil blandt andet fungere som rettesnor for Kommissionens håndhæ-
velse på området.
Prisdiskrimination på nettet
Kommissionen fremsatte den 25. maj 2016 forslag til forordning om imø-
degåelse af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på
grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted.
Forslaget skal
ses i sammenhæng med Kommissionens initiativ om uberettiget geografisk
blokering på nettet i Kommissionens strategi for det digitale indre marked.
Kommissionen vil blandt andet
skabe mere gennemsigtighed for forbru-
gere og virksomheder, som handler online, ved at forbyde begrænsnin-
ger af adgangen til fx hjemmesider og give europæiske forbrugere og
virksomheder ret til at handle på samme vilkår som lokale kunder i tre
specifikke situationer, uanset nationalitet, bopæl eller hjemsted
samt
fremsætte forslag om revision af forordning om forbrugerbeskyttelses-
samarbejdet (2006/2004).
Fremme innovation og modernisering på det indre marked
Modernisering af standardiseringssystemet
Kommissionen lancerede i september 2016 et initiativ med henblik på
modernisering af det europæiske standardiseringssystem. Initiativet blev
i den forbindelse underskrevet af omkring 70 organisationer og med-
lemslande, som vil deltage i at gennemføre indsatserne under initiativet
i perioden 2017-19. Initiativet sætter fokus på standardisering inden for
services, byggevarer og it. Endelig skal initiativet tydeliggøre fordelene
ved at bruge standarder.
Offentlige indkøb
Kommissionen vil foreslå en række tiltag til at sikre åbne og effektive
offentlige indkøb. Kommissionen vil blandt andet afdække uregelmæs-
sigheder, oprette nationale databaser, hvor alle udbudskontrakter integre-
res samt etablere evalueringsmekanismer, såsom frivillige vurderinger af
store infrastrukturprojekter og netværk af eksperter. Derudover vil Kom-
missionen foretage bedre tilsyn med offentlige indkøb i medlemslandene i
regi af ’Single Market Scoreboard’, der har til formål at give et overblik
hvordan det indre marked fungerer i praksis.
Immaterielle rettigheder
Kommissionen vil i løbet af 2016 og 2017 iværksætte initiativer, som skal
modernisere det europæiske system for immaterielle rettigheder, herunder
tiltag som skal gøre det lettere for små-og mellemstore virksomheder at
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0051.png
51/71
administrere, håndhæve og udnytte deres intellektuelle ejendomsrettighe-
der. Derudover vil der være særligt fokus på intellektuelle ejendomsret-
tigheder og lægemiddelbranchen og på rammerne for at håndhæve intel-
lektuelle ejendomsrettigheder.
Kommissionen har i 2016 gennemført en
offentlig høring om IPR-håndhævelsessystemet. Kommissionens opføl-
gende tiltag afventes pt.
Sikre EU-regler der virker i praksis
Bedre implementering og håndhævelse af EU-regler
Kommissionen vil igangsætte en række initiativer for at forbedre med-
lemslandenes implementering og styrke håndhævelsen af indre markeds-
regler for eksempel via sektorspecifikke håndhævelsesstrategier. Dertil vil
Kommissionen i samarbejde med medlemslandene blive enige om im-
plementeringsplaner for nye EU-regler og på årlig basis indgå i dialog
med medlemslandene herom. Til brug herfor vil Kommissionen udvikle
et værktøj, der skal identificere mangelfuld implementering.
Kommissionen vil endvidere fremlægge et forslag om en digital portal
’Single Digital Gateway’, der skal gøre det lettere for virksomheder,
borgere og forbrugere at tilgå relevant information om det indre mar-
ked ved at samle informationerne ét sted. Portalen skal integrere eksi-
sterende indre markeds kontaktpunkter som fx produktkontaktpunktet
og kvikskranken. Kommissionen har igangsat en offentlig høring om
portalen.
Foruden dette vil Kommissionen styrke EU’s klagemekanismer, herunder
SOLVIT netværket, og der vil blive igangsat initiativer, der skal udbrede
kendskabet til SOLVIT hos borgere og virksomheder.
Det ventes, at
Kommissionen fremlægger en handlingsplan for SOLVIT primo 2017.
Endelig lægger Kommissionen op til at udvide sine undersøgelsesbeføjel-
ser efter samme model som på konkurrenceområdet, hvor Kommissionen
kan kræve information udleveret fra virksomheder i forbindelse med un-
dersøgelser.
Kommissionen har foreslået at introducere et informations-
værktøj for det indre marked (Single Market Information Tool), som
ventes fremsat i marts 2017. Kommissionen har gennemført en offentlig
høring, hvor Danmark har afgivet høringssvar. Hørringssvaret blev
oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. november 2016.
Forbedring af notifikationsproceduren for tjenesteydelser
Kommissionen vil i 2016 fremsætte et lovforslag som skal styrke notifi-
kationsproceduren for tjenesteydelser. Forslaget vil tage udgangspunkt i
det set-up, der findes for notifikationer inden for vareområdet
(2015/1535), og vil blandt andet styrke gennemsigtighed for interessenter
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0052.png
52/71
samt introducere krav om at notificere nye særregler i udkastform og vur-
dere proportionalitet - dvs. nationale myndigheder forpligtes til at doku-
mentere over for Kommissionen, hvorfor der er et behov for nationale
særkrav i deres medlemslande.
Forslaget forventes fremsat i december
2016. Kommissionen har gennemført en offentlig høring, hvor Dan-
mark har afgivet høringssvar. Hørringssvaret blev oversendt til Folke-
tingets Europaudvalg den 4. maj 2016.
Øge kendskabet til reglerne om gensidig anerkendelse
Kommissionen vil i 2016 præsentere en handlingsplan, der skal sætte fo-
kus på at styrke medlemslandenes anvendelse af og kendskab til princip-
pet om gensidig anerkendelse af produkter. Endvidere vil Kommissionen
i 2017 fremsætte forslag til revision af forordningen om gensidig aner-
kendelse af produkter i EU (764/2008) med henblik på at strømline sags-
behandlingen og introducere en nem adgang for virksomheder, baseret på
det såkaldte once-only princippet, i relation til dokumentationskrav, så det
bliver lettere for virksomheder at dokumentere, at deres produkter er i
overensstemmelse med reglerne.
Kommissionen har gennemført en of-
fentlig høring på området med henblik på at kvalificere behovet for til-
tag. Danmark har sendt høringssvar. Hørringssvaret blev oversendt til
Folketingets Europaudvalg den 26. september 2016. Det ventes, at
Kommissionen præsenterer handlingsplanen sammen med revisionsfor-
slaget i 2017.
Forbedret markedsovervågning
Endvidere vil Kommissionen iværksætte tiltag til at adressere udfordrin-
gerne med det stigende antal ulovlige produkter på det indre marked.
Kommissionen vil styrke markedsovervågningen blandt andet ved at
promovere grænseoverskridende samarbejde og øge virksomhedernes
incitament til at overholde reglerne.
Kommissionen har gennemført en offentlig høring på området med
henblik på at kvalificere behovet for tiltag, herunder en mulig revision
af forordning 765/2008. Danmark har sendt høringssvar. Hørringssva-
ret blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2016.
Initiativer på området forventes fremlagt i 2017.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet
blev den 26. maj 2016 enige om en holdning til strate-
gien for det indre marked. Europa-Parlamentet støtter Kommissionens
overordnede mål i strategien om at frigøre det indre markeds fulde poten-
tiale til gavn for både forbrugere og virksomheder. Europa-Parlamentet
opfordrer Kommissionen til at udvikle tværgående politikker med henblik
på at opnå et mere retfærdigt og konkurrencedygtigt indre marked. Bl.a.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0053.png
53/71
ved at stræbe efter mere harmonisering af lovgivningen, hvor nødven-
digt og hensigtsmæssigt, og træffe passende foranstaltninger imod ube-
rettigede hindringer, som opstilles af medlemsstaterne. Europa-
Parlamentet opfordrer samtidig Kommissionen til at intensivere arbejdet
med håndhævelse af eksisterende regler og procedurer. Endelig tilskynder
Europa-Parlamentet Kommissionen til at fremlægge planlagte lovgiv-
ningsmæssige forslag og initiativer hurtigt med henblik på at sikre rettidig
vedtagelse.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Det for-
ventes, at de enkelte initiativer, der er listet i meddelelsen, vil få lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser på sigt.
Økonomiske konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfinansielle
konsekvenser. Det forventes, at de initiativer, der er listet i meddelelsen,
samlet set vil få positive samfundsøkonomiske konsekvenser. På det grund-
lag der foreligger, er det ikke muligt at komme med et skøn over evt. statsfi-
nansielle konsekvenser eller evt. konsekvenser for EU’s budget.
Meddelelsen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser. Efter-
som Kommissionen
løbende vil fremlægge
konkrete forslag til EU-
regulering, er det ikke muligt at komme med et skøn af de enkelte initiati-
vers forventede erhvervsøkonomiske konsekvenser. Generelt ventes
strate-
gien at bidrage til
et mere velfungerende indre marked
til gavn for både
erhvervslivet og forbrugere.
8. Høring
Kommissionens meddelelse
blev
sendt i høring den 28. oktober
2015.
Der
blev
modtaget høringssvar fra Danske Revisorer (FSR), Dansk Indu-
stri (DI), Kommunernes Landsforening (KL), LO og Dansk Erhverv
(DE).
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0054.png
54/71
Generelle bemærkninger
Danske Revisorer
FSR påpeger, at revisionsydelser er selvstændigt reguleret, ikke falder ind
under servicedirektivet, og at der kun eksisterer meget få legale barrierer.
Der stilles dog en række krav til revisorer af virksomheder af særlig of-
fentlig interesse, hvilket begrænser antallet af revisionsvirksomheder, der
kan tilbyde disse ydelser. Særligt for Danmark gælder, at det er en barrie-
re for udbuddet af ydelser, herunder risikofyldte grænseoverskridende
ydelser, at man i Danmark ikke har gennemført en lovgivning, der im-
plementerer EU-Kommissionens henstilling om at begrænse revisorers
erstatningsansvar.
Dansk Industri
DI byder et fornyet fokus på det indre marked velkomment. En lang ræk-
ke analyser påpeger et stort uudnyttet potentiale. Det skyldes dels, at de
eksisterende regler ikke forvaltes og håndhæves ens og dels, at der stadig
mangler den nødvendige infrastruktur på flere områder. Tilbagemeldinger
fra DI’s medlemmer viser, at der fortsat er en lang række nationale sær-
regler, der blokerer for den fri bevægelighed og dermed også besværlig-
gør danske virksomheders adgang til andre europæiske markeder eller
skaber forskellige konkurrencevilkår.
En anden problemstilling for konkurrencekraft og innovation er, at der i
de senere år har været en tendens til, at ny EU-lovgivning gennem meget
detaljerede krav pålægger virksomhederne væsentlige og ofte unødige
administrative og ansvarsmæssige byrder. DI lægger derfor også stor
vægt på Europa-Kommissionens fokus på bedre lovgivning og konse-
kvensvurdering, herunder med etablering af REFIT-platformen.
KL
KL følger sagen om et digitalt indre marked tæt, da det er et område, der
berører mange kommunale arbejdsområder. KL støtter overordnet set
Kommissionens strategi, men har følgende bemærkninger til den aktuelle
meddelelse:
KL følger udviklingen af det indre marked, da det er et område, der har
relevans for kommunernes muligheder for at understøtte vækst og be-
skæftigelse. Overordnet set finder KL meddelelsen positiv og har kun få
bemærkninger.
Kommissionen gør i sin meddelelse opmærksom på, at de vil målrette de
barrierer, der forhindrer et godt erhvervsklima. I den forbindelse mener
KL, at Kommissionen bør vende blikket mod Danmark. I oktober 2015
udnævnte Verdensbanken, Danmark til at have Europas bedste erhvervs-
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0055.png
55/71
klima. Danmark har derfor fået en flot 3. plads som globalt set kun over-
gås af Singapore og New Zealand i Verdensbankens årlige undersøgelse
af, hvordan det er at starte og drive virksomhed i 189 forskellige lande.
Verdensbankens undersøgelse er en omfattende undersøgelse, der bl.a.
måler på, hvor nemt det er at starte virksomhed, hvordan byggetilladelser
håndteres, adgangen til elektricitet, registrering af ejendomme, kredit,
skatteopkrævning og handelsrestriktioner. Hvis ikke Kommissionen i
forvejen er opmærksom på denne undersøgelse, bør den få viden som
undersøgelsen fra Verdensbanken giver og indarbejde de tiltag som giver
et godt erhvervsklima i meddelelsen. Det vil derfor være relevant til at
bruge Danmark som et godt eksempel på, hvilke regulerin-
ger/erhvervsklima, der skaber de bedste forudsætninger for erhvervsdri-
vende. Det vigtigt at have fokus på, at virksomhederne har gode ramme-
vilkår.
KL anbefaler også, at Kommissionen fokuserer mere på, hvordan man får
nye virksomheder til at overleve, vokse og skabe vækst og dermed flere
jobs. Kommissionens meddelelse har primært fokus på, hvordan EU kan
gøre det nemmere at starte nye virksomhed og ikke så meget fokus på,
hvordan man vil sikre, at disse virksomheder overlever og på den måde
bidrager til at skabe vækst og jobs. Dette aspekt bør Kommissionens
meddelelse også have fokus på. Ifølge rapporten VækstDanmark 2025
(udarbejdet af tænketanken Mandag Morgen for Danske Regioner) er
Danmark blandt de nationer i verden, der skaber flest opstartsvirksomhe-
der pr. indbygger. Her er det en hovedkonklusion, at vi i Danmark – men
det gælder også for Europa – ikke kan følge med fx USA ift. at flere
iværksættere udvikler sig til højvækstvirksomheder. Det er derfor relevant
at have et fokus på dette aspekt.
Ift. udbud, så er der i Danmark arbejdet målrettet med at formulere Dan-
marks første udbudslov. Der har været et omfattende udvalgsarbejde med
deltagelse af parterne på området. Loven implementerer EU’s reviderede
udbudsdirektiv. Loven har fokus på at styrke dialogen mellem ordregiver
og tilbudsgiver og mindske udbudsomkostningerne ved indkøb mhp. op-
nåelse af mere ressourceeffektive løsninger. Ift. nogle af de tiltag som der
nævnes i meddelelsen fx erfaringsudveksling, så har vi i Danmark allere-
de fokus på dette fx via Udbudsportalen, som at formidler erfaringer og
viden om udbud til såvel offentlige indkøbere og private leverandører. E-
handel er allerede vidt udbredt i DK, og KL følger derfor det videre fæl-
leseuropæiske arbejde med udvikling og gennemførelse af elektronisk
kommunikation og e-udbud, som det nye udbudsdirektiv foreskriver med
ikrafttrædelse senest pr. oktober 2018.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0056.png
56/71
Ift. de tanker om digitalisering, som står i meddelelsen så vil vi henvise til
det høringssvar KL fremsendte omkring det digitale indre marked den 20.
maj 2015.
Databeskyttelse og brug af cloudtjenester
KL er enig i, at vi skal blive bedre til at udnytte de mange muligheder,
som de digitale teknologier tilbyder – og at man skal have modet til at
nedbryde barrierer i bl.a. databeskyttelseslovgivningen. Kommunernes
fælles digitaliseringsstrategi for 2016-2020 ”Lokal og digital – et sam-
menhængende Danmark” har bl.a. fokus på, hvordan digitale data kan
anvendes til at skabe en effektiv kommunal sektor med en målrettet ser-
vice til borgerne.
Kommunerne ser store potentialer i Big Data, profilering samt datagen-
brug – hvor kommunerne gerne vil bevæge sig henimod ”kun én gang”-
princippet. Desværre ser KL ikke, at forslaget til generel forordning om
databeskyttelse adresserer og understøtter disse nye måder at arbejde med
data på.
I forhold til brugen af grænseoverskridende cloudtjenester, mener KL
heller ikke at disse er gjort lettere med reglerne i databeskyttelsesforord-
ningen, som KL ikke genkender som ”moderne regler”. Tværtimod vide-
reføres kravet om standardkontrakter, som har vist sig at give udfordrin-
ger for både kommuner og leverandører – i særdeleshed mindre leveran-
dører. Hvis kommunerne i dag – og efter reglerne i den nye databeskyttel-
sesforordning – vil anvende en cloudløsning, som placerer data i et tredje-
land, skal disse tredjelande være godkendt af Kommissionen som sikre.
Er tredjelandene ikke godkendt skal kommunerne anvende et sindrigt
system af EU-kontrakttekst. KL støtter høj databeskyttelse, men disse
kontrakter er meget svære at arbejde med og har da også gjort, at både
leverandører og kommuner, har været særdeles udfordret i forhold til bru-
gen af cloud-tjenester. KL har derfor tidligere i forbindelse med dialogen
med Justitsministeriet om Ministerrådets gennemskrivning af forordnin-
gen opfordret til, ”… at det overvejes, hvorledes reglerne omkring stan-
dardkontrakterne kan forenkles og gøres lettere tilgængelige. Eller om de
eventuelt helt kan erstattes af en certificeringsordning i medfør af art. 42,
stk. 2, litra f.”
Skal vi udnytte de muligheder, som de digitale teknologier tilbyder, vil
KL derfor anbefale, at forhandlingerne om databeskyttelsesreglerne ikke
afsluttes hurtigst muligt, men at forordningsforslaget revurderes med hen-
blik på at understøtte et digitalt indre marked og en effektiv offentlig sek-
tor, der leverer bedre og mere målrettet service til borgerne.
Dansk Erhverv
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0057.png
57/71
Dansk Erhverv er positive over for strategien som helhed og støtter op om
initiativerne omkring en styrkelse af det indre marked, særligt for ser-
vices. Vi hilser opmærksomheden på de tekniske forhold, der reelt får det
indre marked til at fungere, velkommen.
Dansk Erhverv bemærker, at Kommissionen i sit arbejde med at skabe et
reelt indre marked bør tage udgangspunkt i virksomheders udfordringer
og først og fremmest forsøge at løse dem, hvis det indre marked skal blive
en succes. Det er her nødvendigt at anerkende, at virksomhederne møder
mange barrierer når de handler over grænserne. Barrierer, der kan tilskri-
ves 28 medlemslandes forskellige regelsæt, de praktiske konsekvenser af
EU-regler, forskellige sprog, præferencer, store geografiske afstande m.v.
Forventningen om at priserne skal være ens i hele EU, når der handles på
nettet, er hverken realistisk eller ønskværdig. I en markedsøkonomi af-
spejler prisdannelsen udbud og efterspørgsel og forholdene på markedet –
hvor også levestandard spiller ind. Forventningen om, at alle net-butikker
i EU skal kunne levere til kunder i alle 28 lande er heller ikke realistisk,
og det vil få negative konsekvenser for virksomhederne, særligt
SMV’erne, hvis dette bliver udgangspunktet for den fremtidige regulering
i EU. Dansk Erhverv er derfor skeptisk over for strategiens afsnit 2.5 og
udspillet om at forbyde uberettiget geoblocking og uberettiget diskrimina-
tion af forbrugerne på baggrund af nationalitet og bopæl, se uddybende i
de specifikke bemærkninger ad punkt 2.5.
LO anfører, at meddelelsen beskriver meget forskellige og brede initiati-
ver, og at det derfor ikke er muligt på nuværende tidspunkt i processen at
give specifikke kommentarer på hvert enkelt initiativ.
LO støtter som udgangspunkt, at Kommissionen arbejder på at fremme
det indre marked til glæde for borgere og virksomheder. Samtidig er det
vigtigt for LO at påpege, at et velfungerende indre marked i høj grad hvi-
ler på et fundament af arbejdstagerrettigheder, kvalitetsstandarder og ord-
nede forhold for fx arbejdsmiljø og sundhed, og at mindre regulering al-
drig må være et mål i sig selv, men at forsimpling eller deregulering som
udgangspunkt kun bør ske, hvis det opnåede beskyttelsesniveau ikke står
mål med omkostninger ved den pågældende lovgivning.
LO kan være bekymrede for, om Kommissionens forslag har den rette
balance mellem hensynet til arbejdstagere og forbrugere på den ene side
og virksomheder på den anden side. Lige såvel er vi bekymrede over det
meget store fokus på at fritage de små- og mellemstore virksomheder
(SME) for regulering. Det er ligeledes uklart hvilken regulering Kommis-
sionen præcist mener, er uhensigtsmæssig i forhold til anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer. Til sidst vil vi påpege, at den meget
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0058.png
58/71
begrænsede beskrivelse af de sociale parters rolle i de nævnte initiativer
er højst bekymrende.
Dansk Byggeri bakker op om Kommissionens initiativer i ovennævnte
meddelelse. Især hæfter Dansk Byggeri sig ved det planlagte initiativ be-
skrevet i 2.3., hvor hovedpointerne er, at der introduceres en ægte one-
stop-shop, hvor virksomhedens myndighedsdialog skal foregå i hjemlan-
det. Herudover er en hovedpointe, at der satses på digitale løsninger, der
virker og overholder persondatabeskyttelsesregler. En tredje hovedpointe
er, at værtslandets eventuelle bekymringer over dokumenters ægthed
adresseres. Endelig er det en hovedpointe, at værtslandets myndigheder
skal melde klart ud, hvilke konkrete krav, virksomheden skal opfylde, og
at dette på sigt bør medføre simplificering af nationale procedurer.
Sidstnævnte pointe understøttes yderligere af initiativ 4.2 om bedre noti-
fikationsprocedurer. Med disse forslag adresserer Kommissionen de ud-
fordringer, mange danske virksomheder inden for byggebranchen har
mødt, når de har forsøgt sig i på udenlandske markeder. Udfordringer,
som har ført til, at over halvdelen har opgivet udenlandske aktiviteter in-
den for det første år.
Ad punkt 1.1.: A deeper and fairer Single Market
FSR ser transparens, skatteretssikkerhed og staternes overholdelse af in-
ternationale normer som vigtige forudsætninger for at udbygge cross-
border forretningerne i EU.
Ad punkt 2.1.: Enabling the balanced development of the collaborative
economy
DI finder Kommissionens mål om at udarbejde nærmere vejledning for,
hvorledes eksisterende EU-lovgivning kan anvendes for optimal udnyttel-
se af deleøkonomiens muligheder. Fremtidige konkrete initiativer bør
baseres på solide data og et klart billede af, hvorledes deleøkonomien
udvikler sig.
Dansk Erhverv bemærker, at EU-Kommissionen fra mange sider er blevet
bedt om at undersøge deleøkonomiens konsekvenser. Eksisterende forret-
ningsmodeller og lovgivningen er blevet udfordret, mens området også
har skabt nye muligheder ikke mindst for forbrugerne. Dansk Erhverv ser
positivt på deleøkonomien, men mener også det er vigtigt, at ordningerne
ikke kan misbruges til at omgå de formelle regler og dermed give unfair
konkurrence til de eksisterende virksomheder, som skal leve op til alle
formelle lovkrav. Det gælder både i forhold til forbrugerbeskyttelseslov-
givning, skatte- og momslovgivning, indberetningspligter, sikkerhedskrav
og meget mere.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0059.png
59/71
Kommissionen vil nu i først omgang kortlægge den europæiske lovgiv-
ning ift. deleøkonomiens særegenhed, og derudfra vurdere om der er lov-
givningsmæssige huller som skal lukkes. Dansk Erhverv mener, at dette i
udgangspunktet er en fornuftig tilgang.
Dansk Erhverv opfordrer Danmark til at spille aktivt med i denne kort-
lægning for at sikre, at alle relevante problemstillinger indgår. Dansk Er-
hverv bidrager gerne med input til dette arbejde, da vi repræsenterer man-
ge brancher, hvor der er opstået deleøkonomiske ordninger. Målet er i
sidste ende at sikre, at de nye forretningsmuligheder i deleøkonomien kan
udnyttes, men samtidigt også at sikre, at de eksisterende virksomheder,
der ofte er voldsomt regulerede, ikke udsættes for unfair konkurrence og
at forbrugerbeskyttelse og -sikkerhed ikke sættes over styr.
Ad punkt 2.2.: Helping SMEs and start-ups to grow
FSR kan tilslutte sig de bekymringer, som mange SMV-virksomheder
giver udtryk for ifølge oplægget. Det gælder bl.a. momsregler, regelover-
holdelse og manglende adgang til finansiering. Nogle af disse barrierer er
cross-border barrierer, der kan nedbringes ved hjælp af de rette initiativer.
FSR kan, for så vidt angår konkurser, tilslutte sig tanken om, at ordentlige
forretningsfolk, der har fejlet, nemmere bør kunne få en chance til. Bedre
de facto-udbud og konkurrence på markedet for kuratorer kan være med
til at sikre, at boet får en hurtigere behandling og et forretningsmæssigt
fokus, der kan sikre bevarelse af værdier. Derudover vil en øget konkur-
rencen på kuratormarkedet, hvor fx godkendte revisorer og andre får ad-
gang, kunne medvirke til at sænke priser og tidsforbrug til glæde for både
indehavere af boerne og kreditorerne. Dermed kan den erhvervsdrivende
komme hurtigt i gang igen.
DI støtter initiativer for at lette etableringen af nye virksomheder, ligesom
administrative byrder generelt bør lettes. I den forbindelse finder DI det
særligt vigtigt, at der fokuseres på at finde løsninger på de løbende udfor-
dringer MMV’er har med det eksisterende momssystem. DI byder derfor
en VAT Action Plan velkommen.
DI vil gerne understrege, at det drejer sig om at fjerne administrative byr-
der generelt set, og ikke alene for små og mindre virksomheder. I forbin-
delse med grænseoverskridende etablering og salg kan meget opnås alene
ved generelt at skabe større overholdelse fra medlemslandenes side for
etablerede principper, som f.eks. gensidig anerkendelse både på produkt-
og serviceområdet.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0060.png
60/71
DI byder også et større fokus på barrierer for innovation velkomment. Jo
mere detaljeret lovgivning og jo mere teknologi-bestemte standarder, jo
vanskeligere er det at skabe innovative produkter og ydelser. Det er derfor
vigtigt, at der indbygges fleksibilitet i reglerne.
Ad punkt 2.3.: Making the market without borders for services a practical
reality
DI mener, at det fortsat bør være en høj prioritet at gennemføre initiativer,
der kan lette mulighederne for at levere serviceydelser på tværs af græn-
serne. Især inden for byggeindustrien og for serviceydelser i forbindelse
med levering af udstyr (f.eks. installation og vedligeholdelse) betyder
nationale regler f.eks. omkring særlige arbejdsmiljøkurser eller autorisati-
oner, at arbejdet vanskeliggøres gennem manglende fleksibilitet ved ud-
sendelse af medarbejdere.
DI påpeger, at bedre håndhævelse af servicedirektivets bestemmelser,
bedre funktion af kvikskranker, gensidig anerkendelse af faglige uddan-
nelser og autorisationer, fornyet screening af nationale regler m.v. vil væ-
re velkomne tiltag. Et ’service pas’ kan være en mulighed, der skal over-
vejes, men det vil afhænge af den praktiske udformning og indretning, om
det i praksis vil forbedre mulighederne for grænseoverskridende virksom-
hed.
DI imødeser også bedre vedledning omkring nødvendige reformer i Med-
lemslandene i forbindelse med regulering af professionelle uddannelser
og vurdering af behov for yderligere lovgivning.
Dansk Erhverv er yderst positive over for ideen om et servicepas, og de
muligheder det kan give for de danske servicevirksomheder. I dag møder
de danske virksomheder store administrative byrder, når de ønsker at ud-
byde deres services på tværs af grænserne i EU’s indre marked. Der er
mange tekniske og praktiske krav, og Dansk Erhverv har længe været i
dialog med Kommissionen om disse problemer. Dansk Erhverv hilser
derfor initiativet om et servicepas varmt velkomment, og ser frem til at
arbejde sammen med Erhvervs- og Vækstministeriet om udformningen af
det.
Ad punkt 2.4.: Addressing restrictions in the retail sector
DI mener, at etablering inden for detailsektoren ofte også mødes af natio-
nale regler og DI støtter initiativer, der kan gøre det nemmere for er-
hvervslivet at etablere sig og drive detailhandel i udlandet.
Ad punkt 2.5.: Preventing discrimination of consumers and entrepreneurs
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0061.png
61/71
FSR påpeger, at barrierer for professionelle services, herunder krav til en
bestemt virksomhedsstruktur eller restriktioner i forhold til multidiscipli-
nære services, tilmed nævnes som en udfordring. I Danmark er der ek-
sempelvis begrænsninger på muligheden for at ansætte advokater i vores
medlemsvirksomheder, så vi ser frem til, at Kommissionen udvikler op-
læg til organisatoriske modeller, der kan reducere problemet.
DI påpeger, at Kommissionens initiativ er et resultat af en meget restriktiv
fortolkning af artikel 20 i Service Direktivet. Ifølge DI vil det være gavn-
ligt at få en nærmere undersøgelse af, hvad der ligger til grund for even-
tuelle prisforskelle eller blokeringer for forbrugere og virksomheder for at
købe bestemte ydelser, f.eks. online. Det er umiddelbart DI’s formodning,
at eventuelle restriktioner for køb primært skyldes medlemslandenes for-
skellige regler, hvilket kan vanskeliggøre salg over grænserne. Alene krav
om oversættelse af f.eks. brugsanvisninger kan udgøre en stor omkostning
på et marked, hvor der kun måtte være enkelte kunder.
DI mener, at det skal være muligt at differentiere priser, hvorfor der ikke
grundlæggende bør gribes ind i virksomhedernes kontraktfrihed. Det skal
desuden klart defineres, hvornår der er tale om misbrug af geo-blocking-
regler og hvornår, der er tale om reelle årsager til forskellig markedsfø-
ring. DI mener ikke, at der bør lovgives på dette område.
DI fastslår, at Kommissionen desuden planlægger en reform af Forord-
ningen om Forbrugerbeskyttelsessamarbejde (Regulation (EC) No
2006/2004) for at klargøre og forstærke markedsmyndigheders mulighed
for koordinering og evne til at skride hurtigere ind over for overtrædelser.
DI mener, at en styrket forordning med bedre håndhævelse vil være til
gavn for en eksportorienteret økonomi som den danske
Dansk Erhverv bemærker, at kontraktfriheden er afgørende og Dansk Er-
hverv ser med bekymring på, at Kommissionen både i strategien for Det
Digitale Indre Marked og nu i strategien for Det Indre Marked udfordrer
denne. Virksomheder er til stede i de lande, hvor de ønsker at være og
hvor de kan se en forretning i at være. Hvis man vil tvinge virksomheder
til at være til stede i lande, hvor de ikke har nogen indtjening eller hvor de
ikke har organisationen eller ressourcerne til at give kunderne en tilfreds-
stillende service, vil det være skadeligt for virksomhederne og i sidste
ende skadeligt for Europas økonomi.
Dansk erhverv bemærker yderligere, at Kommissionen tilsyneladende har
den opfattelse, at i et reelt indre marked bør net-butikkerne være i stand til
at levere til alle EU's 28 lande til de samme priser. Med denne misforstå-
ede opfattelse kritiseres det, at EU’s forbrugere møder forskellige priser,
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0062.png
62/71
leveringsbetingelser m.v. Det påstås, at årsagen til net-butikkernes for-
skellige priser, leveringsbetingelser og salgsbetingelser ”ofte” er motive-
ret af ”unjustified market fragmentation strategies on a territorial basis”.
Dansk Erhverv bemærker yderligere, at når priserne i butikkerne på ho-
vedgaden i Bukarest er forskellige fra priserne på Strøget i København,
skyldes det helt almindelig markedsøkonomi: Udbud, efterspørgsel, for-
skel i købekraft, udgifter til husleje, varme, løn, skatter, afgifter m.v. De
forskelle forsvinder ikke, selvom virksomhederne handler på nettet. Selv i
Danmark er priserne ikke ens. En kop kaffe på en café på Kongens Ny-
torv er dyrere end en kop kaffe i Hjørring.
Dansk Erhverv finder, at det er helt urealistisk, at man forestiller sig, at
forbrugerne skal mødes med de samme priser over hele EU bare fordi de
handler på nettet. Der er, så vidt Dansk Erhverv er bekendt med, ingen
markeder i verden med over 500 millioner forbrugere, hvor priserne er
identiske. Det ville næppe heller være hensigtsmæssigt.
Dansk Erhverv bemærker, at det ikke klart fremgår af Kommissionens
strategi, hvordan man forestiller sig at dette skal opnås? Skal priserne i
Syd- og Østeuropa hæves? Skal priserne i Nordeuropa sænkes? Lønninger
er en stor omkostning for detailhandlen (herunder e-handlen) – forestiller
man sig de vil nærme sig hinanden?
Dansk Erhverv bemærker yderligere, at det heller ikke er realistisk at for-
vente, at enhver net-butik skal være i stand til at levere til kunder i 28
lande med over 20 forskellige sprog – for ikke at tale om at være i stand
til at håndtere reklamationer på flere sprog og over store afstande. Der er
heller ingen fysiske butikker, der er startet med at være i alle 28 lande på
én gang, de er vokset gradvist.
Dansk Erhverv er grundlæggende uenig i målsætningen om, at priser på
nettet skal være ens inden for hele EU og vil i sagens natur modsætte sig
sådanne tiltag, da vi tror på de almindelige markedsøkonomiske princip-
per. Dansk Erhverv er også grundlæggende uenige i, at alle net-butikker
skal være klar til at levere til alle 28 lande. Anklagen om, at virksomheder
fragmenterer markedet hvis de ikke leverer til alle 28 lande, finder vi mis-
forstået og urimelig.
Dansk Erhverv bemærker, at der findes tal for forbrugernes oplevelser –
men der er ingen tal for, hvor tit der faktisk er tale om en segmentering,
der ikke er fuldt ud retfærdiggjort i de objektive kriterier, der fungere som
undtagelser på området.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0063.png
63/71
Dansk Erhverv fastslår, at Kommissionen både her og andre steder anfø-
rer, at ”diskriminationen” er problematisk, uden at den har påvist et reelt
problem på dette område. I ECC-netværkets rapport om art. 20.2 nævnes
at centrene fra 2010 til 2012 modtog 222 klager om diskrimination. Det er
ikke noget stort antal – og det angives ikke, om klagerne var berettigede.
Kommissionen bruger servicedirektivets art. 20.2 som hjemmel til indsat-
sen. Denne forbyder diskrimination på baggrund af nationalitet og bopæl
med mindre objektive grunde berettiger det. Dansk Erhverv finder det
problematisk, at en så uklar og upræcis bestemmelse nu bruges som
hjemmel til så vidtgående tiltag som dem, der her lægges op til.
Dansk Erhverv har tidligere opfordret til, at Kommissionen fik defineret,
hvad den mener med ”uberettiget geoblocking”. De ganske få konkrete
eksempler Kommissionen har omtalt handler om billeje og billetter til
forlystelsesparker. Men der lægges op til et meget bredt forbud, der både
vedrører varer og tjenesteydelser og alle former for salg. Det er ude af
proportion og vi frygter, at det kan få negative konsekvenser. Dansk Er-
hverv vil derfor opfordre den danske regering til at arbejde for, at Kom-
missionen definerer i hvilke situationer, geoblocking er uberettiget.
Der lægges desuden op til en forstærket gennemsigtighed for forbrugere
og forbrugerorganisationer, men det er ikke klart defineret hvordan man
forestiller sig, at det kan gennemføres. Det er afgørende, at sådanne tiltag
– i det omfang de overhovedet er relevante – gennemføres på en fair og
gennemskuelig måde, der ikke påfører erhvervslivet administrative eller
andre typer byrder. Det er for Dansk Erhverv ydermere centralt, at virk-
somhederne ikke pålægges disproportionale byrder, ved at skulle komme
med lange juridiske udredninger for, hvorfor de ikke ønsker at sælge til
hvert enkelt af de andre 27 medlemsstater (evt. på 24 forskellige sprog).
Enhver virksomhed må have lov til at udvikle deres virksomhed i det
tempo som de ønsker.
Dansk Erhverv anfører yderligere, at Kommissionen ikke bør forsøge at
tvinge virksomheder til at sælge, hvor de ikke vurderer, det er en god for-
retning for dem. De bør i stedet fokusere på at få fjernet de barrierer, der
er årsagen til at visse virksomheder til tider ikke ønsker at sælge til alle
EU-lande. Det skal her bemærkes, at der i dag ikke er nogen steder EU’s
virksomheder kan finde en samlet oversigt over de forbrugerbeskyttelses-
regler, mærkningskrav, momsregler og produktsikkerhedsregler de skal
efterleve, når de sælger til forbrugere i andre EU-lande. Før en sådan er
lavet er det ikke rimeligt at forvente, at alle er i stand til det. Et eksempel
på en barriere er, at de fælles EU-regler gør at virksomheden skal betale
al transport i tilfælde af en reklamation, hvilket kan gøre det meget dyrt
for virksomheder at være til stede i flere lande.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0064.png
64/71
Ad punkt 3.1.: Modernising our standards system
FSR anbefaler, og ser det som en fordel, at man så vidt muligt benytter
sig af internationale standarder for eksempelvis revision.
DI mener, at standardiseringssystemet skal være markedsdrevet, og at
systemet ikke må blokeres på grund af bureaukratiske regler. Således vil
krav om (for) hurtig vedtagelse af standarder ikke indføres på bekostning
af kvaliteten. Standarder udvikles af frivillige personer, primært fra indu-
strien, og det er væsentligt, at der er tid til reelle høringsprocesser.
DI er åben over for en gensidig aftale vedrørende et bedre samarbejde på
standardiseringsområdet mellem EU-institutionerne, standardiseringsor-
ganisationerne og industrien. Industrien har konkrete ønsker til indholdet
af en sådan aftale. De kommende forhandlinger vil vise, om DI og vore
europæiske søsterorganisationer kan bakke endeligt op omkring en aftale.
Dansk Erhverv støtter fuld op om at modernisere systemet for standardi-
sering af services. Dansk Erhverv arbejder allerede i dag aktivt sammen
med CENELEC og Dansk Standard om udarbejdeles af funktionelle ser-
vicestandarder.
Ad punkt 3.2.: More transparent, efficient and accountable public pro-
curement
DI mener, der er et behov for, at der indsamles bedre data gennem kon-
krete analyser og monitorering af offentlige indkøbsprocesser. Øget gen-
nemsigtighed og bedre kvalitet i udbudsprocesser vil være meget gavnligt
for at øge den grænseoverskridende deltagelse i offentlige indkøb. I den
forbindelse vil også en forbedring af klagemulighederne gennem en revi-
sion af ’Remedies Directive’ være gavnlig for at sikre virksomhederne en
fair afhjælpning.
Danske Erhverv ser positivt på Kommissionens meget ambitiøse projekter
på dette område. Der er dog vigtigt, at de enkelte initiativer kan gennem-
føres rent praktisk, og ikke medfører disproportionale byrder for de invol-
verede parter. Danske Erhverv vil forholde sig mere konkret til de kom-
mende initiativer, men støtter som udgangspunkt gennemsigtighed i of-
fentlige udbud.
Ad punkt 3.3.: Consolidating Europe’s intellectual property framework
DI støtter behovet for at konsolidere og modernisere rammerne omkring
intellektuelle rettigheder, især SPC regimet og mulig etablering af et fæl-
les europæisk certifikat. DI finder det også vigtigt at analysere og styrke
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0065.png
65/71
håndhævelsesmulighederne for intellektuelle ejendomsrettigheder, herun-
der ’follow the money’ princippet.
Ad punkt 4.1.: A culture of compliance and smart enforcement
FSR mener, at en generel forbedring af compliance og enforcement vil
være et af midlerne til at sikre, at der er ligelig konkurrence mellem virk-
somhederne. Derudover mener Danske Revisorer, at transparens er en af
vejene til mere cross-border aktivitet, og at nem og hensigtsmæssig ad-
gang til relevant regnskabsinformation er en af vejene til at skabe bedre
finansierings- og forretningsmuligheder også for SMV-sektoren.
DI fastslår, at bedre og smartere håndhævelse og forvaltning af EU-
lovgivning og grundlæggende principper hører til en af deres højeste prio-
riteringer for bedre at udnytte potentialet i det indre marked. DI tvivler på,
at en styrkelse af SOLVIT systemet er tilstrækkelig til at løse problemet
med nationale særregler, idet det enkelte SOLVIT-center ikke har myn-
dighed over et ministerium, der måtte have indført en national regel i strid
med EU-principperne, herunder manglende gensidig anerkendelse.
DI arbejder derfor på at få etableret en ’fast-track’ appel mekanisme på
europæisk plan, der eventuelt kan give en mere uformel tilkendegivelse,
der kan benyttes, hvis en virksomhed ønsker at anlægge en retssag.
DI mener hertil, at Kommissionen ydereligere bør udarbejde nærmere
retningslinjer for, hvilken dokumentation der bør følge notifikationer af
nationale tekniske forskrifter. Det bør gøres klart, at national lovgivning
kun kan accepteres, hvor konkrete forskelle kan berettige særlige nationa-
le tiltag. Bedre monitorering af det indre markeds funktion, herunder en
genoplivning af Single Market Scoreboard, vil i øvrigt være et velkom-
ment initiativ.
Dansk Erhverv bakker kraftigt op om at styrke håndhævelsen i EU gene-
relt. Dansk Erhverv forholder sig dog afventende i forhold til det foreslå-
ede markedsinformations instrument (market information tool), der på-
lægger virksomhederne at svare på Kommissionens spørgsmål. Vi forstår
Kommissionens behov for at indsamle omfattende og pålidelig data, men
mener at der skal være en klar balance mellem de administrative byrder
virksomhederne pålægges og den information Kommissionen søger at
fremskaffe. Vi ser frem til at se mere konkrete eksempler på, hvilken type
information Kommissionen vil indhente med det foreslåede instrument.
Indtil sådanne eksempler foreligger, forholder Dansk Erhverv sig afven-
tende.
Ad punkt 4.2.: Improving the delivery of the Services Directive by refor-
ming the notification procedure
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0066.png
66/71
FSR tilslutter sig at der gennemføres en forbedring af notifikationsproce-
duren i servicedirektivet, da dette kan bidrage til transparens på området.
DI støtter, at der indføres en mere transparent notifikationsprocedure for
services, i stil med TRIS-databasen på vareområdet. Som anført ovenfor,
bør der imidlertid indføres nærmere retningslinjer for dokumentation af
behovet for nationale regler.
KL bakker generelt op målene og forudsætninger om et styrket interope-
rabilitet og standardisering. Det er dog centralt at standardiseringstiltag
identificeres og etableres med henblik på at understøtte agilitet og innova-
tion. I den sammenhæng anbefaler KL, at standardiseringstiltagene gen-
nemføres med fokus på at sikre rammer for relativt stabile forhold, herun-
der hvordan de relaterer sig til mere foranderlige elementer. Direkte stan-
dardisering på de stærkt foranderlige elementer som fx teknologi bør ikke
være i centrum.
Danske Erhverv støtter fuldt op om at notifikationsproceduren for Ser-
vicedirektivet reformeres.
Ad punkt 4.3.: Strengthening the Single Market for Goods
DI påpeger, at det som tidligere anført er af afgørende betydning, at fun-
damentet for det indre marked ikke smuldrer. Da antallet af nationale reg-
ler stiger løbende og da tidligere registrerede barrierer på områder uden
harmonisering fortsat eksisterer, er det nødvendigt, at der sker en bedre
håndhævelse af princippet for gensidig anerkendelse. Som en forudsæt-
ning for bedre håndhævelse af princippet vil det også være væsentligt
med bedre viden om og forståelse for princippet både blandt myndigheder
og virksomheder, således som Europa-Kommissionen foreslår ved udar-
bejdelse af en EU-wide Action Plan.
KL mener, i forhold til IKT-færdigheder og –ekspertise, at det er helt
rigtigt, at få fokus på IKT-færdigheder og -ekspertise i fremtidige initiati-
ver vedrørende kompetencer og uddannelse. De digitale visioner og for-
andringer, som kommer til at ske frem mod 2020 kan kun kan lade sig
gøre, hvis medarbejderne har de nødvendige kompetencer. Derfor er det
helt afgørende at uddannelsesinstitutionerne sørger for, at dimittenderne
har de nødvendige digitale kompetencer, når de er færdiguddannede.
Samtidig er det vigtigt at de offentligt ansatte har gode digitale kompeten-
cer, så de kan hjælpe borgere med de digitale selvbetjeningsmuligheder.
Dansk Erhverv er glade for, at Kommissionen vil revidere reguleringen af
gensidig anerkendelse for at gøre det lettere for virksomheder at sælge
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0067.png
67/71
deres varer i andre EU-lande. Dansk Erhverv er derimod tvivlende over
for en bred oplysningskampagne i det omfang den vil være rette mod
virksomhederne. Det er myndighederne der opstiller barrierer for at virk-
somhederne kan sælge deres varer på tværs at EU, ikke virksomhederne.
En oplysningskampagne burde derfor rettes mod myndighederne således
at de i alle relevante tilfælde respekterer gensidig anerkendelse.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der
har generelt været
opbakning blandt medlemslandene til Kommissio-
nens vision om at styrke det indre marked. Der
har
imidlertid
været
forskel-
lige holdninger blandt medlemslandene, når det gælder de enkelte initiati-
ver.
For så vidt angår Kommissionens vejledninger om deleøkonomi, forhol-
der medlemsstaterne sig overvejende positivt overfor Kommissionens
tilgang, som vurderes at give de nationale myndigheder den rette fleksi-
bilitet og dermed det bedste grundlag for at videreudvikle dele- økono-
miske forretningsmodeller.
I forhold til forslag til forordning om imødegåelse af geoblokering og
andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes natio-
nalitet, bopæl eller hjemsted, er der generelt støtte i Rådet til forslagets
overordnede formål om at fremme e-handel i Europa, men forhandlin-
gerne på rådsarbejdsgruppeniveau har vist, at der er behov for afklaring
og præcisering på en række centrale punkter.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter Kommissionens ambition om at skabe et mere velfun-
gerende indre marked til gavn for forbrugere og virksomheder. Regerin-
gen finder det vigtigt, at de grundlæggende principper for det indre mar-
ked anvendes mere effektivt, før der fremsættes nye initiativer herfor.
Regeringen mener, at det indre marked bør kendetegnes ved åbenhed over
for innovative løsninger og konkurrence. Der skal således være fokus på at
udvikle løsninger og forslag, som kan lette virksomhedernes administrative
byrder. Endvidere skal det sikres, at europæiske virksomheder konkurre-
rer på lige vilkår.
Regeringen er positivt indstillet over for Kommissionens forslag om vej-
ledning til, hvordan eksisterende EU-regler finder anvendelse på deleøko-
nomiske forretningsmodeller.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
68/71
Regeringen ser gerne, at Kommissionen fokuserer på vækstpotentialet i
deleøkonomi og arbejder for bedre rammevilkår, der muliggør udvikling
af nye deleøkonomiske forretningsmodeller i EU. Konkret kan der ek-
sempelvis etableres et kontaktpunkt i hvert medlemsland, som kan være
med til at afklare, om den enkelte virksomheds forretningsmodel er i
overensstemmelse med reguleringen.
Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om deleøkonomi vel-
kommen og støtter intentionen om at sikre vækst gennem en stabil og
bæredygtig udvikling af deleøkonomien i EU. Samtidig er regeringen
enig med Kommissionen i, at deleøkonomien også kan skabe udfordrin-
ger, eksempelvis i forbindelse med skattebetaling. Det er vigtigt at finde
den rette balance, så der sikres et godt grundlag for lige konkurrence
mellem traditionelle virksomheder og deleøkonomiske virksomheder og
effektiv brugerbeskyttelse, samtidig med at der gives plads til innovation
og nye forretningsmodeller.
Regeringen støtter Kommissionens målsætning om, at virksomheder skal
have bedre vækstmuligheder på det indre marked. Regeringen arbejder
derfor for en ambitiøs indsats for bedre regulering og regelforenkling for
alle virksomheder i EU.
Regeringen støtter, at Kommissionen har fokus på at fjerne administrative
byrder for virksomheder ved at muliggøre brugen af digitale løsninger og
gøre det nemmere at foretage fusioner og spaltninger af virksomheder på
tværs af grænserne.
Regeringen er ligeledes positiv overfor inddragelsen af Kommissionens
regelforenklingsplatform
(REFIT-platformen)
i arbejdet med at identifi-
cere initiativer til forbedring af erhvervsklimaet i EU samt forslag til,
hvordan man kan fjerne barrierer for innovation.
Regeringen støtter forslaget om etablering af en europæisk venturekapi-
talfond
(fund of funds),
der skal gøre det nemmere at være iværksætter
og styrke mulighederne for at flere nystartede bliver til vækstvirksomhe-
der i det indre marked.
Regeringen støtter endvidere initiativer, der skal forbedre mulighederne
for at hjælpe og vejlede virksomheder i krise til en tidlig turn-around eller
restrukturering.
Regeringen er skeptisk over for at anvende midler fra COSME-
programmet til informationskampagner rettet mod iværksættere. Regerin-
gen foretrækker i stedet, at midlerne under COSME-programmet anven-
des til initiativer, der har en mere direkte effekt på iværksætternes vilkår.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
69/71
Regeringen er positivt indstillet over for Kommissionens forslag om at
oprette et servicepas i det omfang, at det kan gøre det nemmere at ekspor-
tere serviceydelser på tværs af EU’s grænser inden for de gældende reg-
ler. Regeringen afventer Kommissionens konkrete lovforslag til, hvordan
dette kan indfries effektivt.
Regeringen imødekommer Kommissionens anbefalinger til national regu-
lering af etablering inden for detailsektoren og afventer Kommissionens
initiativer herom.
Regeringen støtter det overordnede formål om at gøre det lettere at e-
handle på tværs af grænserne i det indre marked, idet regeringen læg-
ger vægt på, at virksomhedernes forpligtelser, forbrugernes rettigheder
og sammenhængen til anden EU-regulering fremgår klart af bestem-
melserne i forslag til forordningen om geoblokering. Regeringen arbej-
der således for at fjerne salgspligten for varer.
Regeringen lægger endvidere vægt på, at forslaget ikke giver mulighed
for yderligere brug af forretningsmodeller, hvor der systematisk drages
fordel af medlemsstaternes forskellige afgifts- og momssatser.
Regeringen imødekommer Kommissionens indsats for at modernisere det
europæiske standardiseringssystem, herunder at gøre det lettere at deltage
i standardiseringsarbejdet.
Danmark har derfor underskrevet Kommissi-
onens fælles initiativ, og deltager i gennemførelsen af dette.
Regeringen støtter brugen af fælles europæiske standarder, der har til
formål at understøtte europæisk politik og dermed skabe en bedre sam-
menhæng i EU’s indre marked.
Regeringen støtter Kommissionens hensigt om at gøre offentlige indkøb
mere transparente og effektive. Regeringen forholder sig skeptisk over for
Kommissionens konkrete tiltag om bl.a. nationale kontraktdatabaser og
evalueringsmekanismer, da regeringen finder det vigtigt, at det fortsat er
det enkelte medlemsland, der har kompetencen til at oprette klagesyste-
mer og andre ordninger til sikring af effektiv håndhævelse af reglerne for
offentlige indkøb.
Regeringen er positiv over for Kommissionens initiativer til opdatering af
det europæiske system for immaterielle rettigheder og ser frem til at mod-
tage Kommissionens konkrete forslag.
Regeringen ser særligt positivt på
planerne om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan sy-
stemet kan gøres mere tilgængeligt for mindre virksomheder, fx gennem
en fælles europæisk forsikringsordning for immaterielle rettigheder.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
70/71
Regeringen er positiv over for Kommissionens forslag om at forbedre
implementeringen af nye EU regler, samt at introducere en mere fokuseret
tilgang til håndhævelse af reglerne i det indre marked. Endvidere støtter
regeringen hensigten om at styrke og sammentænke EU’s klagemekanis-
mer.
Regeringen forholder sig skeptisk over for ideen om at give Kommissio-
nen udvidede undersøgelsesbeføjelser til at indhente data fra virksomhe-
derne. Det bør tydeliggøres, hvad dette skal anvendes til og kun iværksæt-
tes, hvis der er et reelt behov.
I det danske høringssvar til Kommissio-
nens offentlige høring fremgår det endvidere, at virksomhederne ikke
skal pålægges unødige administrative byrder, at virksomhedsfølsomme
oplysninger skal håndteres fortroligt samt, at virksomhederne ikke skal
underlægges strafansvar.
Regeringen støtter Kommissionens forslag om at styrke notifikationspro-
ceduren for tjenesteydelser, så det bliver lettere at gribe ind overfor nye
uhensigtsmæssige nationale særregler, før de træder i kraft. Regeringen
finder det afgørende, at Kommissionens indsats fører til en reel forbedring
af håndhævelsesindsatsen relateret til servicedirektivet. Regeringen støtter
således Kommissionens forslag om åbenhed, udkast og proportionalitets-
vurderinger, når der indføres nye nationale særregler for levering af ser-
viceydelser.
Regeringen ser et potentiale i Kommissionens initiativ om en handlings-
plan, der skal sikre bedre anvendelse af og kendskab til princippet om
gensidig anerkendelse af produkter, da det vil gøre det lettere for danske
virksomheder at operere på tværs af EU’s grænser.
Regeringen er positiv over for en revision af forordningen for gensidig
anerkendelse af produkter i EU. Regeringen imødekommer Kommissio-
nens forslag om at introducere det såkaldte once-only princippet i relation
til dokumentationskrav, så det bliver lettere for virksomheder at doku-
mentere, at deres produkter er i overensstemmelse med reglerne.
I det
danske høringssvar til Kommissionens offentlige høring fremgår det
endvidere, at anvendelsesområdet for forordningen skal afklares, myn-
dighedernes efterlevelse af forordningen skal struktureres, og der skal
arbejdes for en effektiv adgang for virksomheder til at påklage afgørel-
ser imod gensidig anerkendelse af deres produkter.
Regeringen imødekommer Kommissionens tiltag til at styrke markeds-
overvågningen på det indre marked, herunder ved at promovere grænse-
overskridende samarbejde og øge virksomhedernes incitament til at over-
holde reglerne.
Desuden lægger regeringen i det danske høringssvar til
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren
1689455_0071.png
71/71
Kommissionens offentlige høring vægt på, at virksomhederne får mere
brugervenlig information og bedre værktøjer til at sikre regelefterlevel-
se.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orien-
tering den 27. november 2015 i forbindelse med rådsmøde (konkurren-
ceevne) den 30. november 2015.