ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 43
Offentligt

SAMLENOTAT

1. november 2016

16/07995-1

tda-dep

Indholdsfortegnelse

Forslag om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår

offentliggørelse

selskabsskatteoplysninger

for

visse

virksomheder og filialer, KOM (2016) 198 ............................................... 2

Geoblocking: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om imødegåelse af geoblokering og andre former for

forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl

eller hjemsted i det indre marked og om ændring af forordning (EF)

nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF, KOM (2016) 289 ....................... 20

Konkurrenceevnetjek: Status for realøkonomien..................................... 43

Det Indre Marked – et år efter vedtagelsen af Kommissionens

strategi for det indre marked for varer og tjenesteydelser: Løft af det

indre marked: flere muligheder for borgere og virksomheder

(KOM(2015) 550 ..................................................................................... 47

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

2/71

Forslag om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offent-

liggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og fili-

aler, KOM (2016) 198

Notatet er en opdatering af grund- og nærhedsnotat af 13. juni 2016. Æn-

dringerne er fremhævet med

fed/kursiv.

Resumé

Kommissionen fremsatte den 12. april 2016 et forslag til ændring af direktiv

2013/34/EU (regnskabsdirektivet). Forslaget indeholder krav om, at multi-

nationale koncerner med aktiviteter inden for EU skal offentliggøre en land-

for-land rapport med oplysning om bl.a. overskud og betalt skat

i hvert af

de lande, hvor de har aktiviteter.

Forslaget omfatter koncerner med en om-

sætning over 5,6 mia. kr.

Formålet med forslaget er at skabe mere åbenhed om, i hvilke lande virk-

somhederne har tjent deres overskud, og i hvilke lande, de har betalt skat.

Forslaget skal være med til at fremme ansvarlig skattepraksis blandt virk-

somhederne.

Forslaget ligger i forlængelse af

direktiv 2016/881/EU

om, at multinationa-

le koncerner med en omsætning over 5,6 mia. kr. skal indsende en land-for-

land rapport til skattemyndighederne. De oplysninger, der kræves i henhold

til det nu fremsatte forslag om offentliggørelse af land-for-land rapporter,

skal allerede

gives til myndighederne i henhold til

direktiv 2016/881/EU.

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Det er vurderingen, at forslaget ikke medfører væsentlige administrative

byrder for erhvervslivet, idet de omfattede virksomheder allerede skal

give tilsvarende oplysninger til skattemyndighederne.

Regeringen ser positivt på forslaget, idet kravet om offentliggørelse vil kun-

ne medvirke til øget ansvarlighed i forhold til skattebetaling blandt virk-

somhederne. Samtidig er regeringen optaget af at

sikre, at det store

flertal

af virksomheder, som betaler den skat, de skal, ikke pålægges unødige byr-

der.

Forhandlingerne blev indledt i april 2016, og der er generelt støtte i

Rådet til forslagets overordnede formål om øget transparens om skatte-

forhold for store multinationale koncerner med aktiviteter i EU. Sagen

forventes ikke behandlet på rådsmøde under det slovakiske formand-

skab.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

3/71

Sagen forelægges med henblik på forhandlingsoplæg.

Baggrund

OECD indledte i 2013 i samarbejde med G20-landene et projekt, der har til

formål at bekæmpe skatteunddragelse. Arbejdet resulterede i oktober 2015 i

lanceringen af en Action Plan med 15 fokuspunkter (Actions). I november

2015 tilsluttede G20-lederne sig fokuspunkterne og udtrykte støtte til im-

plementering af pakkens tiltag.

I maj 2016 blev der

ved direktiv 2016/881/EU indført krav

om, at de stør-

ste, multinationale virksomheder skal indberette en række skatterelaterede

oplysninger til deres nationale skattemyndigheder. Oplysningerne skal gives

på land-for-land basis.

Det betyder, at virksomhederne skal indberette op-

lysninger pr. land for alle lande både inden for EU og uden for EU.

Reg-

lerne indebærer samtidig, at de nationale skattemyndigheder har pligt til at

udveksle oplysningerne på tværs.

Direktivet

er en implementering af Action

13 i OECDs Action Plan og indgår samtidig i Kommissionens Anti-Tax

Avoidance Package (ATAP) fra januar 2016.

Direktivet skal være imple-

menteret i national ret senest 4. juni 2017, og de nationale regler skal se-

nest finde anvendelse fra 5. juni 2017.

Den omsætningsgrænse, der fastlægger hvilke virksomheder, der omfat-

tes af kravene i ovennævnte ændringsdirektiv, er den samme som i nær-

værende forslag. Det vil således være de samme virksomheder, der om-

fattes.

OECDs standard er dog allerede gennemført i dansk ret i december 2015

ved en ændring af skattekontrolloven, lov nr. 1884 af 29/12 2015, hvor

skatteministeren fik bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om land-

for-land rapportering. På baggrund af denne bemyndigelse blev bekendt-

gørelse nr. 1133 om land-for-land rapportering udstedt i august 2016..

Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. september 2016, og derved blev de stør-

ste, danske multinationale virksomheder forpligtet til at indberette en

række skatterelaterede oplysninger til deres nationale skattemyndigheder

– den såkaldte land-for-land rapportering til myndigheder.

Formål og indhold

Direktivforslaget har til formål at fremme et fair og effektivt skattesy-

stem, der understøtter gode vækstbetingelser baseret på princippet om, at

virksomheder betaler skat i det land, hvor deres indtægter genereres. Ag-

gressiv skatteplanlægning og skatteunddragelse underminerer dette prin-

cip og skaber konkurrenceforvridning til ulempe for det flertal af virk-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

4/71

somheder, der ikke foretager skatteunddragelse og aggressiv skatteplan-

lægning. Kommissionen foreslår derfor at skabe større åbenhed om store

multinationale selskabers skatteforhold ved at indføre krav om,

at virk-

somheder skal offentliggøre bl.a. indtægter, overskud og skattebetalin-

ger for hvert land, hvor de opererer, såkaldt ”land-for-land

rapporte-

ring”, og derigennem fremme selskabers ansvarlighed og styrke offent-

lighedens tillid.

Forslaget indebærer krav om større åbenhed om skatteforhold for selska-

ber, der har aktivitet i EU, uanset om selskaberne er hjemmehørende i

eller uden for EU. Den grundlæggende forudsætning for at blive omfattet

af reglerne er således, at der udøves

aktivitet

i EU.

Anvendelsesområde

Følgende virksomheder og filialer er omfattet af forslaget:

1. Den øverste modervirksomhed i en koncern beliggende inden for

EU, hvor koncernens samlede nettoomsætning overstiger

750 mio.

EUR (ca.

5,6 mia. kr.), skal årligt offentliggøre en land-for-land

rapport om skatteforhold for samtlige virksomheder i koncernen.

2. Virksomheder beliggende inden for EU, der ikke indgår i en kon-

cern, og hvor virksomhedens nettoomsætning overstiger

750 mio.

EUR

skal årligt offentliggøre en land-for-land rapport om virk-

somhedens skatteforhold.

3. Mellemstore og store dattervirksomheder

beliggende inden for

EU, hvis øverste modervirksomhed er hjemmehørende uden for

EU, og hvor koncernens samlede nettoomsætning overstiger

750

mio. EUR,

skal årligt offentliggøre en land-for-land rapport om

skatteforhold for samtlige virksomheder i koncernen.

4. Filialer, der er oprettet i EU af et hovedselskab, der er hjemmehø-

rende uden for EU, og hvor filialens nettoomsætning overstiger 89

mio. kr., og hvor følgende kriterier i øvrigt er opfyldt:

a. nettoomsætningen for filialens hovedselskab eller for den

øverste modervirksomhed i den koncern uden for EU som ho-

vedselskabet indgår i, overstiger

750 mio. EUR

b. den øverste modervirksomhed, jf. pkt. a, ikke samtidig har en

mellemstor eller stor dattervirksomhed inden for EU, idet det i

Mellemstore og store virksomheder er defineret i regnskabsdirektivet blandt andet på grundlag af

et omsætningskriterie, hvor mellemstore virksomheder er virksomheder med en nettoomsætning

mellem 60 mio. kr. og 300 mio. kr., og store virksomheder er virksomheder med en omsætning

over 300 mio. kr.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

5/71

så fald vil være dattervirksomheden, der skal udarbejde rap-

porten, jf. pkt. 3.

Filialen skal årligt offentliggøre en land-for-land rapport om skat-

teforhold for samtlige virksomheder i koncernen.

5. Dattervirksomheder eller filialer, der ikke er omfattet af pkt. 3 og

4, men som er oprettet med det formål at undgå forslagets krav.

Kreditinstitutter, der ville være omfattet under pkt.1 og 2, er undtaget,

hvis de allerede opfylder krav om land-for-land rapportering i medfør af

direktiv 2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som kreditinsti-

tut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Land-for-land rapportens indhold

I henhold til forslaget skal land-for-land rapporten indeholde følgende

information for hver skattejurisdiktion inden for EU samt for skattejuris-

diktioner i tredjelande, der betegnes som skattely:



En kort beskrivelse af aktiviteterne



Antal ansatte



Nettoomsætning, inkl. omsætning med nærtstående parter



Overskud/underskud før skat



Betalbar skat/aktuel skat



Skat betalt i regnskabsåret



Akkumuleret resultat

For øvrige skattejurisdiktioner uden for EU skal informationen ifølge for-

slaget aggregeres, således at informationen ikke opdeles på lan-

de/skattejurisdiktioner uden for EU,

men giver et samlet billede af aktivi-

teterne uden for EU.

Land-for-land rapporten skal affattes på mindst et af de officielle sprog i

EU.

Offentliggørelse

Rapporten skal ifølge forslaget offentliggøres på de omfattede virksom-

heders/filialers hjemmeside for det relevante regnskabsår og være tilgæn-

gelig i minimum fem sammenhængende år. Herudover stiller forslaget

Nærtstående parter er fx andre virksomheder inden for samme koncern

Den skat virksomheden har beregnet at skulle betale på baggrund af aktiviteten i det indeværende

regnskabsår.

Den skat virksomheden reelt har betalt i indeværende regnskabsår på barrund af aktiviteter i det

foregående regnskabsår.

Den samlede resultat for indeværende regnskabsår og alle foregående regnskabsår.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

6/71

krav om, at land-for-land rapporten indsendes til de nationale selskabsre-

gistre, dvs. i Danmark Erhvervsstyrelsen, der også offentliggør rapporten.

Ansvar for udarbejdelse og offentliggørelse

I henhold til forslaget har ledelsen i de omfattede øverste modervirksom-

heder inden for EU ansvar for at sikre, at der udarbejdes en land-for-land

rapport i overensstemmelse med kravene hertil, og at den gøres offentligt

tilgængelig.

For så vidt angår de omfattede dattervirksomheder/filialer har ledel-

sen/filialbestyreren tilsvarende ansvar for at sikre, at der udarbejdes en

land-for-land rapport i overensstemmelse med kravene hertil, og at den

gøres offentlig tilgængelig. Særligt gælder dog, at det skal ske efter ledel-

sen/filialbestyrerens bedste viden og evne.

Revisors ansvar

I tilfælde, hvor årsregnskabet for en koncernvirksomhed bliver revideret

af en statsautoriseret revisor eller en revisionsvirksomhed, skal revisoren

kontrollere, om virksomheden er omfattet af kravene om land-for-land

rapportering. Hvis det er tilfældet, skal revisoren kontrollere, at rapporten

er udarbejdet og gjort tilgængelig i overensstemmelse med kravene hertil.

Revisor har pligt til at oplyse det i sin påtegning på virksomhedens års-

regnskab, hvis virksomheden ikke lever op til kravene.

Liste over skattelylande

Forslaget indeholder en bemyndigelse til Kommissionen til at vedtage

delegerede retsakter. Kommissionen skal således udarbejde og løbende

revurdere en fælles liste over skattejurisdiktioner, som ikke lever op til en

række kriterier om eksempelvis transparens og udveksling af information,

og som derfor i forslagets forstand skal betragtes som skattely-lande.

Virkningstidspunkt

Kravene om land-for-land rapportering skal have virkning for det regn-

skabsår, der begynder, efter at forslaget er implementeret i medlemslan-

denes nationale lovgivning. Ifølge forslaget skal direktivets regler gen-

nemføres i national ret senest et år efter direktivet er trådt i kraft. Hvis

forslaget vedtages og træder i kraft fx december 2016, betyder det, at di-

rektivets regler skal være implementeret i dansk ret senest december

2017. I det eksempel vil virksomhederne første gang skulle udarbejde

land-for-land rapporter vedrørende regnskabsåret 2018. De første rappor-

ter vil således blive offentliggjort i 2019.

Sanktioner

Den eksisterende bestemmelse i regnskabsdirektivet om sanktioner vil

også finde anvendelse ved overtrædelse af de foreslåede bestemmelser om

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

7/71

udarbejdelse og offentliggørelse af land-for-land rapporter. Det vil sige, at

medlemsstaterne skal sikre, at der fastsættes sanktioner for overtrædelse

af de foreslåede regler. Sanktionerne skal være effektive, proportionale og

have en afskrækkende virkning. Medlemsstaterne skal endvidere træffe

alle nødvendige foranstaltninger for at sikre at sanktionerne håndhæves.

Evaluering

Kommissionen skal senest fem år efter vedtagelsen af forslaget om land-

for-land rapporteringen fremlægge en evaluering af reglerne, herunder om

overholdelse af og effekten af reglerne.

Implementering i national lov

Medlemslandene skal implementere kravene i direktivet i deres nationale

lovgivning, så disse træder i kraft senest et år efter, at direktivet er trådt i

kraft.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse om

forslaget.

JURI har udpeget Evelyn Regner (S&D) som ordfører på forslaget.

I forbindelse med forhandlingerne af aktionærrettighedsdirektivet

(KOM(2014) 213) fremsatte Europa-Parlamentet i 2015 et ændringsforslag

indeholdende krav om

land-for-land rapportering til offentligheden. Parla-

mentets forslag har ikke været behandlet af Rådet. Europa-Parlamentets

forslag var mere vidtgående end Kommissionens

nuværende

forslag.

Parlamentet har dog indikeret, at de er villige til at trække deres forslag

tilbage, nu hvor Kommissionen har fremsat dette forslag.

Mht. Kommissionens forslag om land-for-land rapportering til offentlig-

heden, så har dette været drøftet i Europa-Parlamentet. EPP har hilst for-

slaget velkomment og tilkendegivet, at forslagets beløbsgrænser bør læg-

ge sig op af OECD-standarderne. S&D, De Grønne, GUE/NGL og EFDD

har også hilst forslaget velkommen, men samtidig tilkendegivet, at forsla-

gets ambitionsniveau er for lavt, idet

Kommissionens forslag, sammen-

holdt med Europa-Parlamentets ændringsforslag,

omfatter færre virk-

somheder, og idet oplysningerne for lande inden for EU og i skattely lan-

de skal gives detaljeret land-for-land, mens oplysningerne for øvrige lan-

de kun skal gives på aggregeret niveau. ECR problematiserede Kommis-

sionens henvisning til Panama-sagen som begrundelse, idet Panama-

sagen ikke omhandlede multinationale koncerner, men i højere grad pri-

vat personers lovlige eller ulovlige skatteundgåelse.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

8/71

Nærhedsprincippet

Kommissionen redegør i forslaget for, at udfordringerne vedrørende ag-

gressiv skatteplanlægning og transfer pricing har grænseoverskridende

dimensioner. Talrige af de konstruktioner, der anvendes til at undgå eller

minimere skattebetalinger har netop grænseoverskridende karakter. Virk-

somheder kan i dag relativt nemt indrette sig således, at en indtægt af

skattemæssige hensyn placeres i en bestemt medlemsstat – eller uden for

EU. Kommissionen anfører, at den kan udstede de foreslåede regler i

overensstemmelse med nærhedsprincippet, da formålet med direktivet

ikke i tilstrækkeligt omfang kan opnås af medlemsstaterne, men derimod

bedre kan opnås på unionsniveau.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at forslaget er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet, idet regeringen deler Kommissio-

nens vurdering af, at de tilsigtede mål nødvendiggør et fælleseuropæisk

initiativ. Skatteunddragelse er et globalt problem, idet blandt andet for-

skelle mellem skattesystemerne i de enkelte skattejurisdiktioner er en

nødvendig forudsætning for, at det er opportunt at flytte indtægter og ud-

gifter mellem forskellige skattejurisdiktioner.

Gældende dansk ret

Der er ikke i gældende dansk ret regler svarende til reglerne i Kommissio-

nens forslag om offentliggørelse af land-for-land rapporter inden for alle

brancher. Der er imidlertid regler om

offentliggørelse

af land-for-land rap-

porter for enkelte virksomhedstyper/brancher; henholdsvis finansielle virk-

somheder og udvindings- og skovningsvirksomheder:

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fonds-

mæglerselskaber m.fl.

Reglerne i CRD IV (kreditinstitut- og kapitalkravsdirektivet) om land-for-

land rapportering for finansielle virksomheder er i marts 2014 gennemført i

dansk ret ved en ændring af ovennævnte bekendtgørelse. Ifølge kravene i

bekendtgørelsen skal finansielle virksomheder årligt for hvert land, hvori

virksomheden er etableret ved en filial eller en dattervirksomhed oplyse

navn på filialen eller virksomheden, geografisk beliggenhed, aktiviteternes

art, omsætning, antal ansatte, resultat før skat, skat af årets resultat og mod-

tagne offentlige tilskud. Reglerne fandt anvendelse for regnskabsåret 2014

og frem.

Årsregnskabsloven – udvindings- og skovningsvirksomheder

Årsregnskabsloven indeholder regler om, at store virksomheder og børsno-

terede virksomheder skal offentliggøre visse betalinger foretaget til myndig-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

9/71

heder, herunder blandt andet skattebetalinger. Oplysningerne skal offentlig-

gøres enten i virksomhedens årsrapport eller på virksomhedens hjemmeside.

Kravene gælder kun virksomheder, der har udvindings- eller skovningsakti-

viteter, hvilket betyder, at kun op mod 20 danske virksomheder er omfattet

af reglerne.

Reglerne blev vedtaget i juni 2015 som en gennemførelse af reglerne i di-

rektiv 2013/34/EU (regnskabsdirektivet). Reglerne anvendes første gang for

2016, og de første rapporter om betalinger til myndigheder vil derfor først

blive offentliggjort i 2017, når regnskaberne for 2016 offentliggøres.

Skattekontrolloven

Udover ovennævnte regler om

offentliggørelse

af land-for-land rapporter

indeholder skattekontrolloven krav om at meget store multinationale kon-

cerner med aktiviteter i EU skal indsende land-for-land rapporter til skatte-

myndighederne.

Der blev i december 2015 vedtaget en ændring til skattekontrolloven

, hvor-

ved OECD-standarden for land-for-land rapportering blev gennemført. Det

betyder, at meget store multinationale koncerner forpligtes til at indgive en

land-for-land rapport til skattemyndighederne med en række oplysninger.

Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere krav til land-for-land

rapportens indhold. Skatteministeriet har

i august 2016 udsendt

en be-

kendtgørelse, der indeholder de nærmere krav til land-for-land rapporterin-

gen

Kommissionen fremsatte i januar 2016 DAC4-forslaget om land-for-land

rapportering til de nationale skattemyndigheder. Kommissionens forslag

var

baseret på OECDs standard for land-for-land-rapportering.

Forslaget blev

vedtaget som direktiv 2016/881/EU af den 25. maj 2016.

OECDs standard

er dog allerede gennemført i dansk ret ved den ovennævnte ændring af skat-

tekontrolloven og den tilhørende bekendtgørelse. Den økonomiske grænse

for de omfattede virksomheder er den samme i direktiv 2016/881/EU som i

Kommissionens forslag om land-for-land rapportering til offentligheden.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af det foreliggende forslag vil kræve lovændringer. Et natur-

ligt sted at gennemføre reglerne vil være i årsregnskabsloven, der i forvejen

Lov nr. 1884 af 29. december 2016.

Bekendtgørelse nr. 1133 af 27. august 2016.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

10/71

indeholder regler om land-for-land rapportering for udvindingsvirksomhe-

der, jf. ovenfor.

Økonomiske konsekvenser

I forhold til

statsfinansielle konsekvenser

er det forventningen, at forslaget

alene vil kunne indebære en begrænset positiv effekt på skatteprovenuet.

Virksomhederne skal allerede efter gældende regler rapportere lignende

oplysninger til skattemyndighederne. Det fremgår af lovforslaget

vedrø-

rende indførelse af land-for-land rapportering til skattemyndighederne, at

reglerne skønnedes at ville styrke SKATs kontrolindsats, og at forslaget i

et vist omfang kunne medføre et merprovenu, der dog ikke lod sig nær-

mere kvantificere. Det forhold, at næsten tilsvarende oplysninger med for-

slaget vil skulle offentliggøres, forventes således alene at ville have en be-

grænset positiv effekt på de statsfinansielle konsekvenser. Et sådant potenti-

elt merprovenu skønnes ikke at kunne kvantificeres nærmere.

På baggrund af forslaget forventer Erhvervsstyrelsen at ville gennemføre

en kontrol af, om de omfattede virksomheder har udarbejdet og offentlig-

gjort en land-for-land rapport i henhold til forslaget. Kontrollen vil tage

udgangspunkt i regnskaber, der indeholder en udtalelse fra revisor om, at

kravene ikke er overholdt. Merudgifter til kontrol vil kunne rummes inden

for styrelsens nuværende ressourcer.

Forslaget vil endvidere indebære en tilpasning af Erhvervsstyrelsens it-

systemer til brug for indberetning og offentliggørelse af land-for-land

rapporter. Udgifterne hertil vurderes at kunne afholdes inden for Er-

hvervsstyrelsens egne rammer.

I forhold til de

erhvervsøkonomiske konsekvenser

er den foreløbige vurde-

ring, at op til 1.500 danske virksomheder og filialer i alt vil blive omfattet

af forslaget. Forslagets anvendelsesområde omfatter dels danske moder-

virksomheder, dels danske dattervirksomheder og danske filialer, hvor

den øverste modervirksomhed er beliggende uden for EU. Mens forslaget

forventes at omfatte ca. 100 danske modervirksomheder, er vurderingen

af antallet af de omfattede danske dattervirksomheder og filialer forbun-

det med en vis usikkerhed. Dette skyldes primært, at forslaget kun omfat-

ter dattervirksomheder og filialer, der indgår i koncerner, hvor den samle-

de omsætning overstiger 5,6 mia. kr. Der findes ikke umiddelbart tilgæn-

gelige data vedrørende omsætningen for koncerner med modervirksom-

heder uden for Danmark.

L 46 2015/16 Lov om ændring af skattekontrolloven, arbejdsmarkedsbidragsloven, kildeskattelo-

ven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Indførelse af land-for-land rapportering for store

multinationale koncerner, gennemførelse af direktiv om administrativt samarbejde på beskatnings-

området m.v.)

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

11/71

Af Kommissionens konsekvensvurdering af forslaget fremgår det, at

mindst 6.500 multinationale koncerner vil blive omfattet af forslaget, her-

af 4.600 koncerner med modervirksomhed uden for EU. Kommissionen

tager forbehold for, at tallet kan vise sig at være væsentlig højere.

Forslaget indebærer administrative byrder for de omfattede virksomheder,

idet de skal udarbejde og offentliggøre en rapport med en række oplys-

ninger af finansiel karakter. Herudover skal virksomhedens revisor kon-

trollere, at rapporten er udarbejdet og offentliggjort i overensstemmelse

med forslagets krav.

Ved vurderingen af de administrative konsekvenser er der foretaget en

skønnet vægtning således, at 1/3 af de omfattede virksomheder vurderes

at have mindre komplekse forhold

(koncerner med få virksomheder),

hvorfor tidsforbruget er skønnet lavere for denne gruppe end for de øvrige

2/3 (koncerner

med mange virksomheder).

I vurderingen af tidsforbru-

get/omkostningerne er der taget højde for virksomhedens egen tidsanven-

delse samt omkostninger til revisor.

Endelig er der indlagt en væsentlig forudsætning om, at de omfattede

virksomheder allerede i medfør af bekendtgørelse nr. 1133 om land-for-

land rapportering, der trådte i kraft 1. september 2016, samt vedtagelsen

af det såkaldte DAC4 forslag, allerede er forpligtet til at indberette tilsva-

rende skatterelaterede oplysninger til deres nationale skattemyndigheder.

Det vil sige, at virksomhederne i høj grad vil kunne genbruge oplysnin-

gerne til brug for den land-for-land rapport, der skal offentliggøres.

Virksomhederne skal indberette oplysninger pr. land for alle lande både

inden for EU og uden for EU til skattemyndigheder. Ifølge nærværende

forslag skal skal de krævede oplysninger kun gives pr. land for lande

inden for EU og for skattelylande, mens oplysningerne for resten af

verden gives samlet.

På baggrund af ovenstående forudsætninger er de årlige administrative

omkostninger beregnet til 3,75 mio. kr., hvilket er under grænsen på 4

mio. kr. for, hvornår der er tale om væsentlige byrder. Det er således

vurderingen,

at forslaget ikke medfører væsentlige administrative byrder

for erhvervslivet.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

12/71

Høring

Kommissionens forslag blev sendt i høring i specialudvalget for Konkurren-

ceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål den 12. april med frist for hørings-

svar den 26. april.

Dansk Byggeri kan ikke støtte Kommissionens forslag. Dansk Byggeri

finder det afgørende, at de involverede landes skattemyndigheder har ad-

gang til koncernernes land-for-land skatte- og regnskabsoplysninger, men

mener ikke, at fordelene ved et fælles offentligt tilgængeligt selskabsregi-

ster/åben skatteliste i EU opvejer ulemperne. Dansk Byggeri finder ek-

sempelvis, at land-for-land oplysninger om omsætning kan betragtes som

forretningsmæssige følsomme oplysning, som ikke vedkommer den på-

gældende koncerns konkurrenter, men rettelig bør være et anliggende

mellem virksomhed og skattemyndigheder.

Dansk Erhverv er overordnet set positiv over for, at skattemyndighederne

i alle EU-lande har fuld adgang til alle oplysninger vedrørende selskabers

skatteforhold. Dette sikrer gennemsigtighed for myndighederne, lige be-

handling af selskaber og i tilfælde af fælles EU-regler en ensartet skatte-

mæssig behandling af selskaber på tværs af grænserne i EU. Dansk Er-

hverv mener imidlertid, at det er problematisk, at man vælger at gøre vis-

se af disse oplysninger offentlige for kun nogle typer af selskaber.

For det første er det svært at se den samfundsmæssige merværdi ved en

delvis offentliggørelse, idet det giver et ufuldstændigt billede i utrænede

skatteøjne, der ikke giver mere klarhed. For det andet er det problematisk,

at en gruppe af selskaber pålægges administrative omkostninger ved at

lave en skatteregnskabsmæssig opdeling, som ikke foretages i dag alene

med henblik på offentliggørelse. For det tredje skaber man en uhensigts-

mæssig konkurrencesituation ved at bede nogle selskaber – men ikke alle

– om at fremlægge oplysninger.

Dansk Erhverv finder det positivt, at man med direktivet vil udvikle en

liste over skattelylande, da det kan medvirke til at gøre det tydeligere,

hvilke lande, man i EU mener, kan være problematiske at investere i.

Dansk Erhverv bemærker endvidere, at et bærende princip i direktivfor-

slaget er, at virksomheder skal betale skat i det land, hvor overskuddet

skabes. Princippet forklares dog ikke nærmere, og det er uklart, om der

henvises til fx de almindelige bestemmelser i retningslinjerne for Transfer

Pricing – eller om Kommissionen ønsker, at skatten skal betales ud fra en

bestemt fordelingsnøgle, som fx kendes fra forslaget om et fælles konso-

lideret selskabsskattegrundlag (CCCTB-forslaget).

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

13/71

Specifikt til forslagets præambel bemærker Dansk Erhverv, at henvisnin-

gen til, at problemet med selskabers skatteunddragelse er blevet stadig

større, er en grov anklage, der ikke underbygges med fakta. Påstanden er i

dansk kontekst ikke rigtig, og udsagnet indeholder en generel mistænke-

liggørelse af europæisk erhvervsliv, der ikke hører hjemme i en lovtekst.

Dansk Erhverv bemærker, at der i forslagets artikel 48g om Kommissio-

nens bemyndigelse til at udarbejde en liste over skattelylande indgår et for

bredt og upræcist kriterium om ”fair skattekonkurrence”. Lovgivnings-

mæssigt ville det være at foretrække, hvis det var klarere afgrænset, hvad

man vurderede som fair skattekonkurrence. Med formuleringen indbyg-

ges der desuden en retsusikkerhed i systemet, da man let fremadrettet vil

kunne dømme yderligere skattejurisdiktioner ude med henvisning til det

uklare begreb ”fair skattekonkurrence”.

Danmarks Rederiforening anfører, at det generelt er vigtigt, at forslag om

offentliggørelse af selskabsoplysninger om enkeltvirksomheder balance-

rer hensynet til beskyttelse af virksomheders konkurrencefølsomme op-

lysninger med hensynet til offentlige interesser. Samtidig anfører Dan-

marks Rederiforening, at man bør være varsom med at pålægge virksom-

heder yderligere administrative byrder. Det må derfor understreges, at der

ikke bør kræves yderligere offentliggørelse end det fremlagte, da det nu-

værende forslag går til grænsen for det acceptable.

Danmarks Rederiforening finder, at EU-enegang potentielt kan skade

konkurrenceevnen, idet oplysningerne kan indeholde konkurrenceføl-

somme elementer. Endvidere bør reglerne ligge så tæt op ad OECD’s

land-for-land rapporteringsprincipper som muligt af hensyn til de væsent-

lige meromkostninger, der opstår, såfremt rapporten skal udarbejdes efter

andre principper. Danmarks Rederiforening peger på, at konkurrenceef-

fekten og de administrative omkostninger afhænger af den fremtidige

afgrænsning af skattelylande. Yderligere er det vigtigt, at EU sikrer, at

kravet om oplysning af aktiviteter mv. i disse lande også kommer til at

gælde konkurrenter med hovedkontor i tredjelande.

Henset til skibsfartens grundlæggende grænseoverskridende natur peger

Danmarks Rederiforening på, at det er afgørende, at EU følger OECD’s

principper for opgørelse af skibsfartsindkomst (modeloverenskomstens

artikel 8), som betyder, at indkomst fra international skibsfart allokeres til

landet, hvor virksomheden har skattemæssigt hjemsted og ikke alle hav-

nestater, der anløbes.

DI finder, at Danmark ikke bør støtte vedtagelsen af regler om offentlig

land-for-land rapportering. DI vurderer, at forslaget ikke vil have nogen

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

14/71

væsentlig effekt på omfanget af virksomhedernes skattebetalinger. Det er

DI’s opfattelse at land-for-land rapportering til skattemyndigheder, som

der er opnået politisk enighed om i EU, og som allerede er indført i dansk

ret, er en mere målrettet og effektiv tilgang til at kontrollere virksomhe-

dernes internationale skatteforhold. Derfor bør forslaget ikke påføre virk-

somhederne øgede byrder eller pålægge dem at offentliggøre oplysninger,

der kan skade deres konkurrenceevne.

DI henviser til, at Implementeringsrådet anbefaler, at Danmark ikke støt-

ter vedtagelsen af regler om offentlig land-for-land rapportering.

DI anfører endvidere, at offentliggørelse af de af direktivet omfattede

oplysninger kan føre til, at lande uden for EU vil være tilbageholdende

med at udveksle skatteoplysninger med skattemyndighederne i EU. Det

skyldes, at de enkelte lande har mulighed for at betinge udlevering af op-

lysninger af, at de også modtager oplysninger.

DI anfører herudover, at forslaget vil kunne give lande uden for EU et

grundlag for at kræve en større andel af skatteindtægterne og kan dermed

medvirke til, at EU-landene generelt, og Danmark og andre (små) ekspor-

terende lande i særdeleshed, mister skatteprovenu.

DI mener ikke, at der med det nuværende hjemmelsgrundlag i direktivet

er grundlag for at opretholde kravet om, at dattervirksomheder og filialer i

EU skal rapportere om modervirksomheder beliggende uden for EU. Hvis

dette krav fastholdes, henstiller DI til, at problemstillingen adresseres i

forhandlingerne. Hvis det viser sig, at EU ikke kan håndhæve reglerne

vedrørende koncernaktiviteter uden for EU, kan forslaget i endnu højere

grad skade europæiske virksomheder.

Afslutningsvis har DI en række mere konkrete bemærkninger til forsla-

gets enkelte dele, herunder påpeger de blandt andet,

rapporteringskra-

vene bør følge OECD’s principper, da de administrative omkostninger

ellers vil stige betragteligt, og

forslaget bør indeholde en undtagelse,

således, at der ikke skal gives oplysninger, hvis der er tale om beløb under

en vis grænse, eller hvis der er tale om oplysninger, der vil muliggøre

identifikation af enkeltstående kontrakter.

Finansrådet har noteret sig, at kreditinstitutkoncerner, der i forvejen er

omfattet af kravet om at give land-for-land rapportering i henhold til arti-

kel 89 i Capital Requirements Directive (CRD), ikke omfattes af kravene

og dermed ikke vil skulle foretage dobbeltrapportering. Denne undtagelse

er efter Finansrådets opfattelse hensigtsmæssigt og bør opretholdes.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

15/71

FSR anerkender, at der kan være et politisk behov for at regulere på om-

rådet, herunder brug for bedre offentlig adgang til oplysninger om virk-

somhedernes skatteforhold.

FSR understreger, at der ved fastsættelse af oplysningspligter skal tages

hensyn til de administrative byrder, som kravene påfører virksomhederne

og til de eventuelle effekter på virksomhedernes konkurrenceevne ved

offentliggørelse af følsomme virksomhedsoplysninger.

FSR har som følge af den korte tidsfrist ikke haft mulighed for at foretage

en nøjere gennemgang af forslaget, herunder at vurdere omfanget af de

administrative byrder i forhold til den potentielle positive effekt af forsla-

get. FSR vurderer dog, at der er tale om en markant udvidelse i forhold til

de regler om land-for-land rapportering, som blev vedtaget med regn-

skabsdirektivet i 2013, og som sidste år blev indført i årsregnskabsloven.

Der er også tale om en udvidelse i forhold til de segmentoplysninger, som

skal gives i henhold til internationalt anerkendte regnskabsstandarder.

Nogle af de krævede oplysninger vil givetvis blive anset for konkurrence-

følsomme.

FSR anfører, at de ikke er bekendt med, hvor mange danske virksomhe-

der, der vil blive omfattet af forslaget, men formoder umiddelbart, at der

kan være tale om et ikke uvæsentligt antal dattervirksomheder i Danmark

af multinationale koncerner.

FSR anfører, at det for nogle koncerner kan blive relativt byrdefuldt at

opfylde kravene, især da oplysningerne skal gives land-for-land. FSR

fremhæver endvidere, at der i en koncern, hvor den øverste modervirk-

somhed blot fungerer som et holdingselskab, kan være mindre relevant at

få de pågældende oplysninger, og at man derfor kunne overveje at fast-

sætte rapporteringskravene på et lavere niveau i koncernstrukturen.

FSR påpeger endvidere en række tekniske uklarheder, herunder hvordan

omsætningen skal fordeles på lande, og hvordan betalt skat skal defineres.

Endelig finder FSR det uklart, hvilken opgave revisor har. Af hensyn til

årsrapportens overskuelighed og relevans forventer FSR, at de fleste virk-

somheder vil give de krævede land-for-land oplysninger uden for årsrap-

porten.

IBIS mener, at Kommissionens forslag bør forbedres på afgørende punk-

ter for at kunne opnå sine målsætninger.

Forslaget bør pålægge virksomhederne krav om fuld, offentlig land-for-

land rapportering for alle de lande, hvor den enkelte virksomhed er aktiv.

Rapporteringen bør omfatte alle relevante nøgletal, som det også gælder

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

16/71

for den finansielle sektor i EU efter Kapitalkravsdirektivet IV. På den

måde undgås det, at virksomheder blot ændrer strukturen, så profitten

flyttes fra et skattely på listen til et skattely uden for listen.

IBIS udtrykker bekymring for, at den liste over skattelylande, som Kom-

missionen vil udarbejde, ikke vil indeholde lande med stor politisk og

økonomisk betydning.

IBIS foreslår, at der fastsættes en lavere omsætningsgrænse for, hvornår

virksomheder er underlagt rapporteringskrav. Konkret foreslår IBIS, at

forslaget skal gælde for alle store virksomheder, som disse defineres i

EU´s regnskabsdirektiv. Det vil sige selskaber med mere end 250 medar-

bejdere og en omsætning på mindst 43 mio. EUR om året. IBIS anfører,

at Kommissionens forslag ekskluderer 85-90 pct. af alle multinationale

selskaber ifølge OECD. En for høj beløbsgrænse kan ifølge IBIS skabe et

incitament til at splitte strukturen op, og forslaget vil derfor ikke udjævne

fair skattekonkurrence mellem SMV’er og større multinationale virksom-

heder.

Yderligere mener IBIS, at rapporteringskravene i forslaget mangler afgø-

rende elementer og derfor i sin nuværende udformning ikke vil kunne

give et fyldestgørende billede og sætte skattebetalingerne i den rette kon-

tekst. IBIS foreslår derfor, at der i rapporteringen også skal gives oplys-

ninger om dattervirksomheder, aktiver og modtagne subsidier.

Endelig henviser IBIS til, at forslaget ikke i tilstrækkeligt omfang tilgode-

ser udviklingslandenes interesser, idet oplysninger om skat m.v. for lande

uden for EU-lande, som ikke er skattelylande, alene skal gives på aggre-

geret niveau. Udviklingslandene får hermed ikke indsigt i virksomheder-

nes aktiviteter og kan ikke tage effektivt del i bekæmpelsen af aggressiv

skatteplanlægning og øge deres skatteindtægter, der ellers kunne finansie-

re vigtige udviklingsfremmende sektorer. IBIS slår fast, at EU ifølge EU-

Traktatens artikel 208 har pligt til at sikre politikkohærens for udvikling.

Derudover lancerede Danmark i 2014 en handlingsplan for området, der

netop havde skat som et af hovedemnerne, hvor der skulle tages særligt

højde for politikkohærens.

Landbrug & Fødevarer støtter generelt de igangværende projekter i både

EU og OECD til bekæmpelse af skatteundgåelse. Landbrug & Fødevarer

mener imidlertid, at det er vigtigt, at EU lægger sig op ad OECDs udførli-

ge anbefalinger på området og ikke går videre end nødvendigt for at sikre

formålet om bekæmpelse af skatteundgåelse. Landbrug & Fødevarer er

ikke enige i, at der er behov for offentliggørelse, og finder det uhensigts-

mæssigt, at Kommissionens forslag går videre end anbefalingerne fra

OECD.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

17/71

Landbrug & Fødevarer er imod offentliggørelse af skatteoplysninger, for-

di EU-enegang skader konkurrenceevnen. Oplysningerne kan indeholde

konkurrencefølsomme oplysninger, og omkostningerne til udarbejdelse

og offentliggørelse af oplysningerne er en administrativ byrde. Dertil har

offentliggørelse af oplysningerne en tvivlsom merværdi set i forhold til de

allerede eksisterende rapporteringskrav til skattemyndighederne, og mu-

ligheden for at skattemyndighederne kan dele informationerne med hin-

anden. Endelig kan offentliggørelse føre til ubegrundet mistænkeliggørel-

se af virksomheder, da journalister og interesseorganisationer uden ek-

spertviden på skatteområdet kan have vanskeligt ved at gennemskue skat-

teoplysninger baseret på komplekse forhold.

LO finder, at forslaget kan bidrage til at bekæmpe skatteundgåelse og

aggressiv skatteplanlægning. LO opfordrer regeringen til at støtte Kom-

missionens forslag og arbejde for, at forslaget også kommer til at inde-

holde en mere omfattende land-for-land-rapportering. Ifølge LO bør EU

indføre strammere sanktioner over for de lande, der fungerer som skatte-

ly. EU bør endvidere ikke afvente global lovgivning om gennemsigtighed,

før der gennemføres de nødvendige tiltag på europæisk plan. Større åben-

hed i selskabsbeskatning kan dog ikke stå alene, hvorfor LO også støtter

udviklingen af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB).

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har været afholdt 6 møder i rådsarbejdsgruppen under henholdsvis

det hollandske og det slovakiske formandskab. Der er ikke lagt op til

under det nuværende slovakiske formandskab, at forslaget kommer på

et rådsmøde.

Hovedparten af medlemslandene støtter forslagets formål om øget

transparens om skatteforhold for store multinationale koncerner med

aktiviteter i EU. Enkelte medlemslande støtter dog ikke kravet om of-

fentliggørelse af land-for-land rapporter. Få medlemslande har udtrykt

ønske om at gå videre end forslaget i forhold til at kræve land-for-land

oplysninger for alle lande uden for EU og ikke kun for de lande, der

fremgår af en liste over visse skattejurisdiktioner.

Flere medlemslande har udtrykt skepsis over for forslagets hjemmels-

grundlag. Rådets Juridiske Tjeneste er pt. ved at udarbejde en vurde-

ring af det valgte hjemmelsgrundlag.

Flere medlemslande er i mod, at Kommissionen ved en delegeret retsakt

kan udarbejde en liste over skattejurisdiktioner, som ikke lever op til en

række kriterier om eksempelvis transparens og udveksling af informati-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

18/71

oner. Disse medlemslande mener, at forslaget skal ændres således, at

listen i stedet for udarbejdes af Rådet.

Herudover har der på arbejdsgruppemøderne været drøftet en række

tekniske detaljer i forslaget, herunder bl.a., hvordan forslaget harmone-

rer med direktiv 2016/881/EU om land-for-land oplysninger til skatte-

myndighederne.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet set initiativer, der medvirker til mere transpa-

rens og ansvarlighed om virksomheders skatteforhold. Det gælder både na-

tionalt, hvor regeringen har fokus på at bekæmpe skattely og aggressiv skat-

teplanlægning, og på EU-plan.

Regeringen er imod skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning og

ønsker, at der skal sættes ind over for de virksomheder, der praktiserer det.

Land-for-land rapportering til offentligheden skaber transparens og kan væ-

re med til at skabe opmærksomhed om virksomhedernes placering af over-

skud og betaling af skat.

Regeringen er på den baggrund positiv over for forslaget

og forventer, at

øget transparens vil have en præventiv effekt i forhold til at reducere skat-

teunddragelse. Samtidig understreger regeringen, at det er vigtigt, at der

fortsat arbejdes på at styrke åbenheden om multinationale selskabers skat-

teforhold på internationalt plan. Regeringen støtter derfor blandt andet

det internationale arbejde i OECD regi, og regeringen finder det vigtigt, at

der fortsat er fokus på, at de lande, der har forpligtet sig til at implemente-

re OECDs anbefalinger, følger op herpå.

Regeringen

er samtidig optaget af at sikre en fornuftig balance mellem hen-

synet til at bekæmpe skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning og

hensynet til

ikke at pålægge lovlydige danske

virksomheder

unødige admi-

nistrative byrder. Hensynet til at skabe færrest mulige byrder kan efter

regeringens vurdering blandt andet opnås ved at forslaget i videst muligt

omfang harmonerer med direktiv 2016/881/EU om land-for-land oplys-

ninger til skattemyndighederne.

Regeringen støtter i øvrigt, at medlemslandene skal kunne tillade at en

virksomhed undlader informationer i land-for-land rapporten, hvis offent-

liggørelse af disse oplysninger vil have væsentlig skadevirkning for virk-

somheden.

Regeringen vil kunne støtte, at der tilføjes yderligere oplysningskrav i

land-for-land rapporterne, forudsat dette bidrager til, at rapporterne ska-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

19/71

ber større værdi for læserne og samtidig ikke pålægger virksomhederne

byrder, der ikke står mål med gevinsten ved øget transparens.

Regeringen støtter forslagets skærpede krav til offentliggørelse for så vidt

angår aktiviteter i netop de lande, hvor der er størst risiko for skatteund-

dragelse og aggressiv skatteplanlægning. Regeringen

støtter

derfor

udar-

bejdelsen af en fælles EU-”sortliste” over ikke-samarbejdende skatteju-

risdiktioner,

og at virksomhederne ikke kan nøjes med at give oplysnin-

ger på aggregeret niveau, når de har aktiviteter i sådanne lande.

Fra dansk side arbejdes der på, at definitionen af et skattelyland baseres

på objektive kriterier,

og at der ved fastlæggelsen heraf tages højde for

de kriterier, som adfærdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning anven-

der i forhold til den fælles EU-liste over ikke samarbejdsvillige skatteju-

risdiktioner, som de har under udarbejdelse. Det

drejer sig

bl.a.

om,

hvorvidt et land automatisk vil udveksle kontooplysninger med alle EU-

lande eller ej,

og hvorvidt landet har skatteregimer, der må betragtes

som skadelige.

Fra dansk side lægges vægt på, at listen udarbejdes hur-

tigt, effektivt og med stor indflydelse af Rådet og ikke som en delegeret

retsakt.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Grund og nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den

13. juni 2016.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

20/71

Geoblocking: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om imødegåelse af geoblokering og andre former for forskelsbehand-

ling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det

indre marked og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og

direktiv 2009/22/EF, KOM (2016) 289

Notatet er en opdatering af samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-

valg 15. september 2016. Ændringer er fremhævet med fed/kursiv.

Resumé

Kommissionen fremsatte den 25. maj 2016 forslag til forordning om imø-

degåelse af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på

grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted. Med forslaget

ønsker Kommissionen at fremme et velfungerende indre marked gennem

lige adgang til varer og visse tjenesteydelser i hele EU. Forslaget er en

del af Kommissionens e-handelspakke, der har til hensigt at sætte skub i

den europæiske e-handel.

Forslaget indeholder et forbud mod adgangsbegrænsning af f.eks. hjem-

mesider og applikationer på baggrund af kundens nationalitet, bopæl

eller hjemsted, samt forbud mod automatisk omdirigering uden kundens

samtykke.

Endvidere foreskriver forslaget, at kunder uanset deres nationalitet, bo-

pæl eller hjemsted vil få ret til at handle på samme vilkår som lokale kun-

der i følgende situationer:

1) Salg af varer, der ikke leveres af den erhvervsdrivende til den

medlemsstat, hvor kunden er bosat,

2) Udbud af elektronisk leverede tjenesteydelser, hvis vigtigste funk-

tion ikke er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsret-

ligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser,

3) Salg af tjenesteydelser, der fysisk leveres i den medlemsstat, hvor

sælger er aktiv, men hvor kunden ikke er statsborger, har bopæl

eller hjemsted.

Ensartet håndhævelse og bistand til forbrugere er ligeledes nøgleelemen-

ter i forslaget. Forslaget lægger blandt andet op til, at håndhævelsesme-

kanismerne i forordning 2006/2004/EF om forbrugerbeskyttelsessamar-

bejde og i forbudsdirektivet 2009/22/EF ændres, således at de også gæl-

der for dette forslag, når kunden er en forbruger.

Forslaget vurderes at kunne få økonomiske konsekvenser såfremt andelen

af danske forbrugeres e-handel i udlandet stiger. Det er på nuværende

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

21/71

tidspunkt vanskeligt at vurdere forslagets konsekvenser for konkurrence-

evnen, men faktorer såsom et højere omkostningsniveau og afgiftstryk i

Danmark end i mange andre EU-lande kan spille ind. Forslaget kan med-

føre statsfinansielle konsekvenser i form af et reduceret dansk afgiftsprove-

nu. Beløbsstørrelsen afhænger af, hvor udbredt handlen bliver.

Regeringen støtter som udgangspunkt, at der skabes større gennemsigtig-

hed for europæiske forbrugere og virksomheder, som handler online. Det

er imidlertid afgørende, at løsningen ikke resulterer i unødige byrder for

virksomhederne, eller skaber uklarhed om forbrugernes rettigheder eller

medfører væsentlige statsfinansielle konsekvenser. I forlængelse heraf er

regeringen skeptisk i forhold til, at forslaget muligvis kan medføre øgede

omkostninger for bl.a. små- og mellemstore virksomheder. Regeringen

lægger vægt på, at forslaget ikke giver mulighed for yderligere brug af for-

retningsmodeller, hvor der systematisk drages fordel af medlemsstaternes

forskellige afgifts- og momssatser.

Rådet indledte gennemgangen af forslaget med en række spørgerunder i

juni 2016, og genoptog forhandlingerne den 8. september. Det slovakiske

formandskabs målsætning er at vedtage en generel indstilling på KKE-

rådsmødet den 28. – 29. november 2016.

Der er generelt støtte i Rådet til forslagets overordnede formål om at

fremme e-handel i Europa, men forhandlingerne på rådsarbejdsgruppe-

niveau har vist, at der er behov for afklaring og præcisering på en række

centrale punkter, særligt ift. bestemmelsen vedr. gældende ret og relatio-

nen til Rom I-forordningen.

Baggrund

Europa-Kommissionen har ved KOM (2016) 289 af 25. maj 2016 frem-

sendt forslag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om imødegå-

else af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag

af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked og om

ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF.

Forslaget er oversendt til Rådet den 30. maj 2016 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles

efter den almindelige lovgivningsmæssige procedure i TEUF artikel 294.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Et velfungerende indre marked, herunder det digitale, ligger højt på

Kommissionens politiske dagsorden. Kommissionen erklærede i strategi-

en for det digitale indre marked fra maj 2015, at visionen er at skabe et

digitalt indre marked, hvor varer, personer, tjenesteydelser og kapital frit

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

22/71

kan bevæge sig på tværs af grænser, og hvor borgere og erhvervsdrivende

kan udøve online aktivitet uanset nationalitet eller bopæl.

Forslaget er den del af Kommissionens e-handelspakke fra den 25. maj,

som har til hensigt at sætte skub i den grænseoverskridende europæiske e-

handel. Pakken indeholder desuden elementer om pakkeleveringsløsnin-

ger til rimelige priser, effektiv forbrugerbeskyttelse på tværs af grænserne

samt retningslinjer om anvendelsen af direktivet om urimelig handels-

praksis.

Formål og indhold

Forslaget skal bidrage til et velfungerende, konkurrencedygtigt indre

marked gennem lige adgang til varer og visse tjenesteydelser i hele EU.

Med forslaget ønsker Kommissionen at forhindre geoblokering og andre

former for forskelsbehandling på baggrund af kundernes nationalitet, bo-

pæl eller hjemsted således, at forbrugere og erhvervsdrivende, der ønsker

at købe varer og tjenesteydelser i et andet EU-land, ikke forskelsbehand-

les med hensyn til blandt andet priser, salgs- eller betalingsvilkår.

Forslaget tilsigter ligeledes at skabe mere gennemsigtighed for europæi-

ske forbrugere og erhvervsdrivende, der handler online samt lige konkur-

rencevilkår og øget forbrugertillid gennem en mere ensartet håndhævelse

af eksisterende regler.

I det følgende gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Anvendelsesområde

Følgende situationer er omfattet af forslaget:

a) når en erhvervsdrivende sælger varer eller tjenesteydelser eller ag-

ter at gøre det i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor

kunden har bopæl eller hjemsted,

b) når en erhvervsdrivende sælger varer eller tjenesteydelser eller ag-

ter at gøre det i samme medlemsstat som den, hvor kunden har

bopæl eller hjemsted, men kunden er statsborger i en anden med-

lemsstat,

c) når en erhvervsdrivende sælger varer eller tjenesteydelser eller ag-

ter at gøre det i en medlemsstat, hvor kunden opholder sig midler-

tidigt uden at have bopæl eller hjemsted i den pågældende med-

lemsstat,

De former for erhvervsdrivende, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, i di-

rektiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked (servicedirekti-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

23/71

vet) er ikke omfattet af forslaget. Det drejer sig blandt andet om finansiel-

le tjenesteydelser, visse tjenesteydelser indenfor transportsområdet, au-

diovisuelle tjenester m.v.

Ydermere foreskriver servicedirektivets artikel. 20, stk. 2, at der kan være

objektive forhold, såsom forskellige markedsvilkår eller nationale særreg-

ler, der kan legitimere, at erhvervsdrivende anvender forskellige vilkår for

visse forbrugere i visse lande. Hvis bestemmelserne i forslaget strider

mod bestemmelserne i servicedirektivets artikel 20, stk. 2, har bestem-

melserne i forslaget forrang.

Endvidere berører forslaget ikke de regler, der finder anvendelse på be-

skatningsområdet.

Efter forslaget berører forordningen ikke EU-lovgivningen om civilt sam-

arbejde. En erhvervsdrivendes overholdelse af forordningen skal ikke

fortolkes således, at vedkommende retter sin virksomhed mod den med-

lemsstat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted eller sin bopæl

som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra b, i forordning (EF) nr. 593/2008

(Rom I-forordningen) og artikel 17, stk. 1, litra c, i forordning (EU) nr.

1215/2012 (Bruxelles I-forordningen).

Forslaget indebærer således, at efterlevelse af forordningen ikke i sig selv

udgør et sådant forhold, som efter Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1,

litra b, medfører, at en aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger

skal være underlagt lovgivningen i forbrugerens opholdsland, og som

efter Bruxelles I-forordningens artikel 17, stk. 1, litra c, medfører, at

sidstnævnte forordnings regler om retternes kompetence i sager om for-

brugeraftaler skal finde anvendelse.

Hvorvidt en erhvervsdrivendes hjemmeside må anses for at rette sin virk-

somhed mod den medlemsstat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige op-

holdssted eller sin bopæl, skal således – som hidtil – foretages ud fra en

samlet vurdering af hjemmesiden.

Adgang til onlinegrænseflader

Ifølge forslaget må erhvervsdrivende ikke ved hjælp af blandt andet tek-

niske foranstaltninger, såsom IP-adresser og betalingsmidler blokere eller

begrænse adgangen til deres onlinegrænseflade

på baggrund af kundens

nationalitet, bopæl eller hjemsted.

Det vil ifølge forslaget fortsat være muligt at have f.eks. forskellige

hjemmesider, der er tilpasset bestemte markeder i forhold til sprog, vare-

Definition: et websted eller applikationer, der drives af eller på vegne af virksomheden, og som skal give

kunder mulighed for at se varer eller tjenesteydelser med henblik på salg

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

24/71

sortiment m.v., men det vil omvendt ikke være tilladt at omdirigere kun-

der på baggrund af nationalitet, bopæl eller hjemsted til de lokale hjem-

mesider, uden kundens samtykke. Endvidere er det et krav, at alle udga-

ver af onlinegrænsefladen er let tilgængelige for kunden til enhver tid.

Forbuddene gælder dog ikke, hvis adgangsbegrænsningen eller omdiri-

geringen er nødvendig for at sikre, at erhvervsdrivende overholder et ret-

ligt krav i EU-retten eller i national lovgivning. F.eks. kan der være love,

der begrænser kundernes adgang til visse varer eller tjenesteydelser i vis-

se medlemsstater, blandt andet forbud mod visning af bestemte former for

indhold. I disse særlige tilfælde skal den erhvervsdrivende klart begrunde

adgangsbegrænsningen. Begrundelsen skal være formuleret på det sprog,

der anvendes på den onlinegrænseflade, som kunden oprindelig forsøgte

at få adgang til.

Adgang til varer og tjenester

Som det fremgår af forslagets artikel 4 må erhvervsdrivende i en række

bestemte situationer ikke anvende forskellige generelle betingelser for

adgang

til deres varer eller tjenesteydelser eller afstå fra at sælge på

baggrund af kundens bopæl, nationalitet eller hjemsted.

I følgende situationer vil kunder uanset deres nationalitet, bopæl eller

hjemsted få ret til at handle på samme vilkår som lokale kunder:

Salg af varer, der ikke leveres af den erhvervsdrivende eller på

vegne af den erhvervsdrivende over grænsen til den medlemsstat,

hvor kunden er bosat. I disse tilfælde skal kunden kunne købe va-

rer på samme betingelser, herunder pris- og leveringsbetingelser,

som tilsvarende kunder, der har bopæl i den medlemsstat, hvor

den erhvervsdrivende er etableret. Det vil betyde, at en udenlandsk

kunde selv vil skulle arrangere transport eller afhente varen i den

pågældende medlemsstat eller i en anden medlemsstat, som den

erhvervsdrivende leverer til.

Udbud af elektronisk leverede tjenesteydelser såsom cloud-

tjenester, datalagring, webhosting og firewalls, med mindre tjene-

steydelsens vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed

for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede

frembringelser. Fx er elektroniske musik- og bogtjenester ikke

omfattet af forslagets artikel 4, men kan blive omfattet som følge

af evalueringen, der er beskrevet i forslagets artikel 9.

Forslaget definerer termen ’generelle betingelser for adgang’ ”som

alle de vilkår, betingelser og andre

oplysninger, herunder salgspriser, der regulerer adgangen til varer eller tjenesteydelser, som en virksomhed

udbyder til salg, og fastsættes, anvendes og stilles til rådighed for den brede offentlighed af eller på vegne af

virksomheden, og som gælder i mangel af en individuelt forhandlet aftale mellem virksomheden og kunden

”.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

25/71

Salg af tjenesteydelser, såsom hotelophold, biludlejning og billet-

ter til musikfestivaler eller forlystelsesparker, der fysisk leveres i

den medlemsstat, hvor sælger opererer, men hvor kunden ikke er

statsborger, har sin bopæl eller sit hjemsted.

Det vil fortsat være muligt for erhvervsdrivende at rette deres virksomhed

mod forskellige medlemsstater eller bestemte kundegrupper i form af

målrettede tilbud og forskellige vilkår og betingelser.

Litra b vedrørende elektronisk leverede tjenesteydelser gælder ikke for

erhvervsdrivende, der er fritaget for moms på grundlag af bestemmelserne

i momssystemdirektivets særordning for små erhvervsdrivende

(2006/112/EF). I Danmark betyder det, at personer og virksomheder, som

ikke skal momsregistreres, vil være undtaget fra bestemmelsen i litra b.

Det er fx tilfældet når en virksomheds momspligtige leverancer samlet

ikke overstiger 50.000 kr. årligt. Særordningen i momssystemdirektivet

anvendes forskelligt i EU-landene, hvorfor litra b vil have en forskellig

udstrækning i EU-landene.

Situationer, hvor erhvervsdrivende, som følge af et specifikt lovkrav eller

forbud i lov mod at sælge visse varer eller tjenesteydelser til bestemte

kunder eller markeder, er undtaget fra forbuddet.

Hvad angår salg af bøger forhindrer bestemmelserne ikke erhvervsdri-

vende i at anvende forskellige priser over for kunder i bestemte områder,

hvis de er forpligtet hertil i henhold til national lovgivning, der er i over-

ensstemmelse med EU-retten. National lovgivning kan derfor fortsat kræ-

ve, at erhvervsdrivende overholder visse regler om prisfastsættelse for

bøger.

Betalingsmidler

Forordningen indeholder et forbud mod forskelsbehandling relateret til

betaling. Konkret må erhvervsdrivende ikke anvende forskellige betingel-

ser for betaling på grund af kundens nationalitet, bopæl eller hjemsted.

Forbuddet gælder, når betalinger foretages via en række elektroniske

transaktioner (pengeoverførsler, direkte debitering eller et kortbaseret

betalingsinstrument af samme varemærke), når der kan kræves stærk

kundeautentifikation af betaleren, så man er sikker på, hvem kunden er,

og når betalingerne er i en valuta, som betalingsmodtageren accepterer.

Aftaler om passivt salg

Kommissionen foreslår, at aftaler med erhvervsdrivende, der indeholder

begrænsninger for passivt salg, dvs. besvarelse af uopfordrede henvendel-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

26/71

ser fra individuelle kunder, automatisk er ugyldige. Formålet er at forhin-

dre, at forslagets bestemmelser omgås ved hjælp af kontraktlige midler.

Håndhævelse, bistand til forbrugere og ændringer i forbrugerbeskyttel-

seslovgivning

For at understøtte effektiv overholdelse og håndhævelse af indholdet af

forordningen foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne udpeger myn-

digheder, der varetager håndhævelsen af forordningen. Medlemsstaterne

skal fastsætte sanktioner for overtrædelse af forordningen.

Forslaget lægger op til, at håndhævelsesmekanismerne i forordning

2006/2004/EF om forbrugerbeskyttelsessamarbejde og i forbudsdirektivet

2009/22/EF ændres, således at de også finder anvendelse på denne for-

ordning i de tilfælde, hvor kunden er en forbruger.

Endvidere skal medlemsstaterne udpege et eller flere kontaktpunkter, der

er ansvarlige for at yde praktisk bistand til forbrugere i tilfælde af tvister

mellem forbrugere og erhvervsdrivende om anvendelsen af forordningen.

Revisionsklausul

Kommissionen skal senest to år efter forordningens ikrafttrædelse, og

herefter hvert femte år præsentere en evaluering, herunder forslag om

ændringer i lyset af den retlige, tekniske og økonomiske udvikling.

I forbindelse med evalueringen skal det vurderes, om forbuddet mod for-

skelsbehandling i artikel 4, stk. 1, litra b, også bør gælde for elektronisk

leverede tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og

mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyt-

tede frembringelser, forudsat at erhvervsdrivende har de nødvendige ret-

tigheder i de relevante områder. Kommissionen vil således blandt andet se

på, om fx elektroniske musik- og bogtjenester skal være omfattet af for-

buddet i artikel 4, stk. 1.

Afsluttende bestemmelser

Forslaget har virkning senest seks måneder efter forslaget er trådt i kraft.

Kravene for elektronisk leverede tjenesteydelser har virkning fra 1. juli

2018.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

27/71

Europa-Parlamentet har endnu ikke formelt udtalt sig om forslaget. Forsla-

get behandles i Europa-Parlamentets udvalg om det Indre Marked og For-

brugerbeskyttelse (IMCO-udvalget). Róża Maria Gräfin von Thun und

Hohenstein (EPP) er ordfører på forslaget.

Europa-Parlamentet forventes

tidligst at vedtage sin betænkning (førstelæsning) i april 2017.

Nærhedsprincippet

Kommissionen redegør i forslaget for, at udfordringerne vedrørende geo-

blokering og andre former for forskelsbehandling har grænseoverskriden-

de dimensioner, idet problemstillingen oftest opstår, når en kunde fra en

medlemsstat henvender sig til en erhvervsdrivende i en anden medlems-

stat. Kommissionen fremhæver i den forbindelse, at de eksisterende reg-

ler, herunder national gennemførelse af gældende EU-ret på området, ikke

hidtil har kunnet adressere problemet fuldt ud.

Det er således Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet, da formålet med forordningen ikke i til-

strækkeligt omfang vil kunne opnås af medlemsstaterne, men derimod på

unionsniveau.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at forslaget er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet, idet regeringen deler Kommissio-

nens vurdering af, at der er tale om en bred dagsorden, der går på tværs af

grænser, hvorfor det er væsentligt med en fælles europæisk tilgang, som

understøtter vækstpotentialet uden at skabe unødige byrder.

Gældende dansk ret

Lov om tjenesteydelser i det indre marked

Loven om tjenesteydelser i det indre marked blev vedtaget i maj 2009 som

en gennemførelse af reglerne i direktiv 2006/123/EF (servicedirektivet).

Loven fastsætter blandt andet forbud mod at forskelsbehandle tjeneste-

modtagere på baggrund af nationalitet, opholdssted eller hjemsted, med

mindre det kan begrundes i objektive kriterier, herunder faktiske merom-

kostninger grundet geografisk afstand, forskellige markedsvilkår eller

nationale særregler.

E-handelsloven

Direktiv 2000/31/EF om visse retlige aspekter af informationssamfundstje-

nester, navnlig elektronisk handel i det indre marked (e-handelsdirektivet) er

gennemført i dansk ret ved e-handelsloven i april 2002.

Reglerne indebærer blandt andet, at erhvervsdrivende er forpligtet til at give

nogle generelle oplysninger om den erhvervsdrivende, pris, tekniske oplys-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

28/71

ninger i forbindelse med aftaleindgåelse og give en ordrebekræftelse. Der-

udover indeholder reglerne forbud mod skjult reklame. Reglerne supplerer

de regler, der allerede gælder efter dansk ret, f.eks. i markedsføringsloven

og forbrugeraftaleloven.

E-handelslovens materielle regler (fx oplysningsforpligtelserne) gælder bå-

de nationalt og ved grænseoverskridende markedsføring. De materielle be-

stemmelser absorberes ofte af anden lovgivning (fx markedsføringsloven).

Overtrædelser af de materielle bestemmelser er således typisk også i strid

med god markedsføringsskik.

E-handelslovens bestemmelser gælder både i forholdet mellem erhvervsdri-

vende og mellem erhvervsdrivende og forbrugere. En række bestemmelser

kan dog fraviges ved aftale i forholdet mellem erhvervsdrivende.

Efter e-handelsloven gælder der som udgangspunkt et afsenderlandsprincip,

dvs. at det er lovgivningen i det land, hvor tjenesteyderen er etableret, der

regulerer forholdet mellem parterne. Deraf følger endvidere et krav om gen-

sidig anerkendelse. Det betyder, at de danske myndigheder skal respektere,

at tjenesteydere, som er etableret i et andet EU/EØS-land, alene er undergi-

vet lovgivningen i etableringslandet for så vidt angår retsområder omfattet

af direktivets anvendelsesområde.

Forbrugerbeskyttelsessamarbejde

Forordning 2006/2004/EF om forbrugerbeskyttelsessamarbejdet trådte i

kraft i 2005. Det overordnede formål er at etablere et formelt og bindende

samarbejde mellem de europæiske håndhævelsesmyndigheder med henblik

på at styrke håndhævelsen af forbrugerreguleringen i EU. Som følge af for-

ordningen har hver medlemsstat udpeget en eller flere myndigheder, der

varetager forpligtelserne i forordningen og et kontaktpunkt, der sikrer behø-

rig koordination mellem de udpegede myndigheder. I Danmark er det For-

brugerombudsmanden.

Forbudsloven

Loven om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser (forbudsloven)

blev vedtaget i december 2000, som en gennemførelse af reglerne i direktiv

98/27/EF om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af

forbrugernes interesser.

Det overordnede formål med reglerne er at koordinere medlemsstaternes

love og administrative bestemmelser for at sikre et velfungerende indre

marked gennem en mere effektiv beskyttelse af forbrugernes kollektive inte-

resser. Forbudsloven har ikke længere nogen større praktisk betydning i

Danmark, da det europæiske myndighedssamarbejde vedrørende forbruger-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

29/71

beskyttelse nu i større grad varetages under forordningen om forbrugerbe-

skyttelse (forbrugerbeskyttelsessamarbejdet).

Gruppefritagelsen for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis

Forordning 330/2010/EU og bekendtgørelse nr. 739 af 23. juni 2010 om

gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis har

til formål at identificere typer af vertikale aftaler mellem erhvervsdrivende,

der generelt er fritaget fra det konkurrenceretlige forbud mod konkurrence-

begrænsende aftaler.

Gruppefritagelsen gælder kun for aftaler mellem erhvervsdrivende og kun

for aftaler om køb og salg af varer eller tjenesteydelser indgået mellem ikke-

konkurrenter (vertikale aftaler). Samordnet praksis er også omfattet, og

hermed menes koordinering af adfærd uden at indgå en egentlig aftale.

Gruppefritagelsen identificerer også typer af vertikale aftaler, der indeholder

alvorlige konkurrencebegrænsninger, og som derfor er ulovlige. Det kan fx

være vertikale aftaler, der indeholder bindende videresalgspriser eller visse

former for områdebeskyttelse.

Der skelnes mellem aktivt salg og passivt salg. Ved aktivt salg forstås aktiv

henvendelse til individuelle kunder, og ved passivt salg forstås besvarelse af

uopfordrede henvendelser fra individuelle kunder. Som udgangspunkt kan

begrænsninger i en erhvervsdrivendes aktive salg være lovlige, hvorimod

begrænsninger i en erhvervsdrivendes passive salg som udgangspunkt vil

være ulovlige.

En erhvervsdrivendes salg via internettet betragtes generelt som en form for

passivt salg. Hindringer i adgangen til at sælge via internettet vil derfor som

udgangspunkt udgøre en alvorlig konkurrencebegrænsning i strid med for-

buddet mod konkurrencebegrænsende aftaler.

Lov om Bruxelles I-forordningen og kontraktskonventionsloven

Danmark er tilknyttet Bruxelles I-forordningen om retternes kompetence

og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og han-

delsretlige område på mellemstatsligt grundlag i medfør af en parallelafta-

le, og forordningen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1563 af 20. de-

cember 2006 med senere ændringer.

Rom I-forordningen erstatter konvention 80/934/EØF om, hvilken lov der

skal anvendes på kontraktlige forpligtelser (Rom-konventionen), som er

gennemført i dansk ret ved kontraktskonventionsloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 139 af 17. februar 2014.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

30/71

Da retsgrundlaget for Rom I forordningen er EF-traktatens artikel 61, litra

c, jf. artikel 65, finder forordningen ikke anvendelse i Danmark, jf. artikel

1 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet vedrørende retlige og

indre anliggender).

Tvister om hvilket lands retsregler, der skal finde anvendelse ved afgørel-

sen af retskonflikter vedrørende kontraktlige forpligtelser, skal derfor i

Danmark løses efter Rom-konventionen.

Det følger af Rom-konventionens artikel 5, stk. 2, at parternes lovvalg

ikke kan medføre, at en forbruger berøves den beskyttelse, der tilkommer

ham i medfør af ufravigelige regler i loven i det land, hvor han har sin

bopæl, såfremt der i dette land forud for aftalens indgåelse er fremsat sær-

ligt tilbud over for ham eller er foretaget reklamering, og han der har fore-

taget de handlinger, der fra hans side er nødvendige for aftalens indgåelse.

Det samme gælder, hvis den anden part har modtaget forbrugerens bestil-

ling i dette land.

Rom-konventionens bestemmelse om forbrugeraftaler svarer til, men er

ikke enslydende med Rom I forordningen, og indeholder ikke en henvis-

ning til at den erhvervsdrivende ”retter sin virksomhed mod den med-

lemsstat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted eller sin bo-

pæl”, som anført i forslagets artikel 1, stk. 5.

Momsregler

Momsområdet er harmoniseret, og den danske momslov er en implemente-

ring af det fælles EU-Momssystemdirektiv. Leveringsstedet er som ud-

gangspunkt bestemmende for til hvilken medlemsstat, der skal afregnes

moms.

Det betyder, at f.eks. en tysk erhvervsdrivende, der sælger til en dansk for-

bruger, efter gældende regler skal betale moms i Danmark, da det er her

varen leveres, og her forbruget finder sted, hvis den erhvervsdrivende afsæt-

ter varer for et beløb, der overstiger den danske fjernsalgsgrænse. Dog skal

der betales tysk moms, hvis varen afhentes af den danske forbruger i Tysk-

land, eller hvis den danske forbruger selv står for at arrangere transporten

f.eks. via en selvstændig fragtfører. Leveringsstedet betragtes i denne situa-

tion for at være i Tyskland.

Det forsøges på momsområdet i videst muligt omfang at begrænse en for-

retningsmodel, hvor den erhvervsdrivende

indirekte

står for transporten af

varen til forbrugeren. Der er fx begrænsninger for, i hvilket omfang den

erhvervsdrivende må reklamere for transportfirmer, der tilbyder at transpor-

tere varen.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

31/71

Prisfastsættelse på bøger

Det danske bogmarked er fuldt liberaliseret. På baggrund af politisk afta-

le af 23. oktober 2009 blev den sidste rest af fastprisdispensationen fra

Konkurrenceloven fjernet, således at de danske bogpriser blev helt fri

med virkning fra 1. januar 2011.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionen har fremsat forslag til en forordning, der ikke skal imple-

menteres, men vil gælde umiddelbart i medlemslandene. Da forordningen

medfører ændringer af en række gældende direktiver, kan det dog tilsvaren-

de blive nødvendigt at ændre de danske regler i medfør heraf.

Forbrugerbeskyttelsessamarbejde – forordning (EF) 2006/2004

Såfremt forordningsforslaget vedtages i sin foreliggende form skal anven-

delsesområdet i forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejdet ændres.

Denne ændring er en del af Kommissionens foreslåede revision af forord-

ningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejdet.

Forbudsloven

Såfremt forordningsforslaget vedtages i sin foreliggende form skal anven-

delsesområdet i forbudsloven ændres.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at skabe en øget legitimitet i forhold til brug af forret-

ningsmodellen, hvor der anvendes en selvstændig fragtfører i forbindelse

med grænseoverskridende levering af varer.

Når forbrugeren anvender en selvstændig fragtfører, vil leveringsstedet være

i den medlemsstat, hvor sælger er etableret og hvorfra varen afhentes. Det

betyder, at moms skal afregnes jf. ovenstående efter momssatserne i sælgers

medlemsstat. Det kan give et øget incitament for handel fra medlemsstaterne

med lavere momssatser og derved resultere i et mindre provenu til den dan-

ske statskasse samt andre medlemsstater med et relativt højt afgiftstryk, som

grænser op til medlemsstater med lavere afgiftstryk. Omfanget af mindre-

provenuet vil afhænge af, hvor udbredt denne forretningsmodel bliver.

Der kan desuden opstå en mindre administrativ udgift hos håndhævelses-

myndigheden, hvis forordningen medfører en øget sagsmængde. Det samme

gælder for den myndighed, der udpeges som kontaktpunkt.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

32/71

Samfundsøkonomiske konsekvenser

På den ene side forventes kravene om mere gennemsigtighed, herunder

bedre muligheder for at sammenligne priser og sortiment på tværs af mar-

keder, og lige adgang til varer og tjenesteydelser i bestemte situationer at

kunne skabe mere konkurrence på det europæiske marked til gavn for for-

brugere og erhvervsdrivende i både Danmark og i EU.

Dertil er det vurderingen, at bedre håndhævelse af eksisterende regler

gennem blandt andet styrket myndighedssamarbejde kan skabe øget efter-

spørgsel, da forbrugere i højere grad kan føle sig trygge ved, at deres ret-

tigheder kan håndhæves, når de f.eks. handler online i andre EU-lande.

På den anden side kan forslaget medføre negative konsekvenser for Dan-

marks e-handelsbalance såfremt andelen af danske forbrugeres e-handel i

udlandet stiger. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at vurdere for-

slagets konsekvenser for konkurrenceevnen, men faktorer såsom et højere

omkostningsniveau og udfordringerne med et højere afgiftstryk i Dan-

mark end i mange andre EU-lande kan spille ind.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det er den foreløbige vurdering, at forslagets forbud mod blokering og

begrænsning af hjemmesider samt automatisk omdirigering vil medføre

administrative omstillingsomkostninger for de omfattede erhvervsdriven-

de (dvs. erhvervsdrivende, som har mindst to lokale hjemmesider, som er

tilpasset de forskellige markeder). Omstillingsomkostningerne vil bestå i,

at erhvervsdrivende skal bruge tid på at udvikle og implementere den tek-

niske løsning, som gør det muligt for kunden at samtykke ved omdirige-

ring til lokal hjemmeside. Endvidere vurderes det, at der vil være mindre

løbende administrative byrder som følge af blandt andet løbende opdate-

ring af den tekniske løsning.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre de administrative

omstillingsomkostninger og de løbende administrative byrder forbundet

med forslaget, da det er vanskeligt at fastslå antallet af danske erhvervs-

drivende, som vil skulle tilpasse sig kravet. Det vurderes dog, at forbud-

det ikke medfører væsentlige administrative konsekvenser, da det forven-

tes at påvirke en relativ lille andel af danske erhvervsdrivende, hvoraf

størstedelen vil være store virksomheder.

Forslaget vurderes endvidere at kunne medføre øvrige efterlevelseskonse-

kvenser i form af direkte udgifter til virksomhedernes håndtering af hen-

vendelser fra udenlandske kunder. Det er på nuværende tidspunkt ikke

muligt at opgøre udgifterne forbundet hermed, da det vil afhænge af, hvor

mange kunder fra andre EU-lande, som ønsker at købe varer hos danske

erhvervsdrivende og som ikke allerede kan tilgå disse i dag.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

33/71

Høring

Kommissionens forslag blev sendt i høring i specialudvalget for Konkurren-

ceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål den 25. maj. med frist for hørings-

svar den 8. juni. Der er modtaget svar fra Danmarks Rejsebureau Forening,

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk og LO.

Generelle bemærkninger

Danmarks Rejsebureau Forening

støtter forordningens tilsigtede formål

om at fjerne diskrimination på baggrund af nationalitet eller bopæl for

både forbrugere og virksomheder.

Dansk Industri (DI)

støtter et velfungerende digitalt indre marked, men

påpeger, at salgstvang, som foreslået i nærværende forslag, derimod risi-

kerer at få særligt mindre og mellemstore virksomheder til helt at fravæl-

ge online handel.

stiller spørgsmålstegn ved, om proportionalitetsprin-

cippet er opfyldt i forhold til den foreslåede salgspligt, ligesom

uenig med Kommissionens vurdering af, at det vil ”øge retssikkerheden”

for de erhvervsdrivende og ”ikke pålægge de erhvervsdrivende nogen

uforholdsmæssige omkostninger”.

Dansk Erhverv

hilser Kommissionens ønske om at gøre det lettere for

både virksomheder og forbrugere at handle på tværs af de enkelte med-

lemsstater velkommen.

Dansk Erhverv

ser dog en række problemer i

forhold til selve forslaget, som forstærkes af, at forslaget behandler han-

del med varer, tjenesteydelser og digitalt indhold ens, selvom det er meget

forskellige måder at handle på.

Dansk Erhverv

bemærker, at man i titlen på forordningen ikke længere

benytter ordet ”uberettiget”, men blot skriver ”geoblokering”.

Dansk Er-

hverv

påpeger, at det således fremstår som om, at alle former for geoblo-

kering er ulovlige og skal bekæmpes.

Dansk Erhverv

påpeger, at e-handelsbutikker, ligesom fysiske butikker

skal have lov til at vokse og udvikle sig i deres eget tempo.

Dansk Er-

hverv

frygter, at især de små og mellemstore virksomheder vil blive ramt

hårdt af det fremsatte forslag, da de ikke har ressourcerne til at yde kun-

deservice og reklamationsbehandling på tværs af grænserne, og ikke nød-

vendigvis har de juridiske kompetencer, der skal til for at sikre, at de hele

tiden har styr på, hvornår der er tale om et aktivt og et passivt salg.

Dansk Erhverv

mener Kommissionen bør arbejde på at fjerne de barrie-

rer, der i dag gør, at virksomhederne afholder sig fra at tilbyde deres varer

på tværs af grænserne.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

34/71

Dansk Erhverv

gør opmærksom på den seneste Eurobarometerundersø-

gelse, hvor forbrugerne tilkendegiver, at de ved køb på udenlandske

hjemmesider er mest bekymret for, at det er besværligt med eventuelle

reklamationer. Ifølge

Dansk Erhverv

vil problemstillingen kun blive

forstærket med forslaget.

Dansk Erhverv

frygter, at forslaget kan åbne op for en omgåelse af

momsreglerne, hvis netbutikken kan slippe for at betale dansk moms ved

at henvise forbrugerne til en transportør.

Dansk Erhverv

mener, at det vil

være konkurrenceforvridende for de danske virksomheder.

Forbrugerrådet Tænk

er overordnet set tilfredse med Kommissionens

initiativ om at få gjort op med geografisk blokering og andre former for

forskelsbehandling af forbrugere i EU.

bemærker, at e-handel er kommet for at blive og ser gode muligheder

for vækst for danske e-handelsvirksomheder både nu og fremover.

dog bekymret for forslagets tanker om, at forbrugerne i EU skal have bed-

re mulighed for at købe, hvor det billigst.

mener, det er en for forsim-

plet tilgang at mene, at priser og vilkår skal være ens, bare fordi handlen

foregår på nettet og påpeger, at lønninger, moms og omkostningsniveau

er forskellige i EU.

frygter, at forslaget vil stille lande med lavere

lønomkostninger langt bedre og uundgåeligt føre til pres på danske løn-

ninger, eller at e-handelen rykker til lande med lav moms og lavere løn-

omkostninger.

frygter, at forslaget vil skabe unfair konkurrence til skade for danske

arbejdspladser, da det kun er de allerstørste netbutikker, der har kræfterne

til at håndtere de mange forskellige nationale regler, som netbutikker skal

forholde sig til, når de sælger over grænserne. Ifølge

kan salgspligten

ende med at få mange af de små og mellemstore netbutikker til at opgive

e-handel. Forslaget kan ifølge

åbne op for en ny type forretningsmo-

del, der organiserer transporten af varer fra de billigste lande med den

billigste moms rundt i EU.

frygter, at forslaget kan føre til en omgåel-

se af momsreglerne, hvis netbutikken kan slippe for at betale dansk moms

ved at henvise forbrugerne til en transportør.

Formål og anvendelsesområde

Danmarks Rejsebureau Forening

finder det bekymrende, at Kommissi-

onen ikke finder behov for, at transportsektoren skal være omfattet af for-

ordningen.

Danmarks Rejsebureau Forening

nævner, Kommissionens

egne undersøgelser viser, at forbrugere ofte udsættes for geo-blocking ved

køb af flybilletter.

Danmarks Rejsebureau Forening

mener derfor, at

transportører bør inkluderes i forslaget for at sikre forbrugerne mod dis-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

35/71

krimination og skabe lige konkurrencevilkår for udbyderne. Transportø-

ren vil modsat rejsebureauet således ikke være omfattet af forslaget til

forordning om geoblokering.

Danmarks Rejsebureau Forening

mener

derfor, at der vil blive skabt en utilfredsstillende konkurrencemæssig situ-

ation, da to konkurrerende udbydere vil blive underlagt forskellige regel-

sæt.

Danmarks Rejsebureau Forening

mener ligeledes, at det bliver

problematisk, da forordningen ikke omfatter køb med videresalg for øje.

Danmarks Rejsebureau Forening

nævner, at luftfartsselskaber samt

andre udbydere af turistmæssige ydelser ofte benytter sig af såkaldte

”agentportaler”. Agentportaler er kort beskrevet rejsebureauernes adgang

til informationer om kampagner, priser, regler og lignende hos de respek-

tive udbydere. Tillades geo-blocking fortsat for disse portaler, vil konkur-

rencesituationen forværres. Særligt i relation til transportører vil dette

være problematisk, da transportører ikke vil være underlagt bestemmel-

serne i forordningen hverken i forhold til rejsebureauet, eller i forhold til

slutkunden.

Danmarks Rejsebureau Forening

vil derfor på det kraftigste opfodre til,

at transportører inkluderes under forordningen. Alternativt kan udbydere

under pakkerejsedirektivet undtages forordningens bestemmelser på linje

med transportører.

er grundlæggende enig i, at diskrimination på baggrund af kunders

nationalitet, bopæl eller hjemsted bør bekæmpes. Ifølge

er spørgsmålet

imidlertid, hvornår der foreligger en sådan diskrimination.

påpeger, at

servicedirektivets art. 20, stk. 2, indeholder en nuancering af dette

spørgsmål, som er værd fortsat at holde for øje, nemlig at det ikke udgør

ulovlig diskrimination, når forskellige adgangsbetingelser til en service er

saglige og ”direkte begrundet i objektive kriterier”.

støtter ønsket om

at gøre det mere klart, hvornår noget er lovligt eller forbudt efter service-

direktivets art. 20, stk. 2.

kan derfor som udgangspunkt støtte den fo-

reslåede art. 1, stk. 6, som giver forrang til forordningen frem for service-

direktivet. Endvidere støtter

DI,

at de former for virksomhed, der er und-

taget fra servicedirektivet i henhold til servicedirektivets art. 2, stk. 2,

også foreslås undtaget fra forordningens anvendelsesområde, jf. art. 1,

stk. 3.

I forhold til lovvalg og værneting (tvistløsning), jf. art. 1, stk. 5, mener

DI,

at en salgspligt kan medføre, at spørgsmålet om lovvalg og værneting

pludselig bliver relevant for sælgere, der ikke tidligere ønskede at sælge

uden for deres eget geografiske område eller kun solgte til enkelte uden-

landske markeder, men som nu vil blive tvunget til at sælge til hele EU.

Det kan i følge

f.eks. blive relevant om sælgers hjemmeside er på

dansk, engelsk eller tysk, idet sproget på hjemmesiden kan have betyd-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

36/71

ning for, om markedsføringen må anses for rettet mod udenlandske for-

brugere.

mener, at en salgspligt kan øge sælgerens risiko forbundet

med tvister ganske betydeligt, som normalt vil blive indregnet i den gene-

relle produktpris, og derfor vil gå ud over kunderne på de markeder, sæl-

geren aktivt markedsfører sig.

Omkring lovvalg og værneting bemærker

Dansk Erhverv,

at det altid vil

være op til en domstol at vurdere, om de mener, at aftalen ud fra en sam-

let betragtning har nærmere tilknytning til forbrugerens hjemland, og at

det derfor alligevel vil være forbrugerens hjemlands regler, der finder

anvendelse.

Definitioner

bemærker, at de foreslåede definitioner og begreber bør sammenhol-

des og, medmindre der er god grund til andet, ensrettes med den tilsva-

rende begrebsanvendelse i lignende EU-retsakter.

Adgang til onlinegrænseflader

støtter generelt den foreslåede øgede transparens.

påpeger dog, at

det er uklart, hvad der nærmere ligger i, at forbuddene ikke gælder, hvor

adgangsbegrænsningen eller omdirigeringen kræves ved lov.

vil gerne

vide, hvorvidt det medfører, at erhvervsdrivende potentielt kan straffes,

hvis den erhvervsdrivende har installeret adgangsbegrænsning eller omdi-

rigering, og hvis den ikke har det, afhængig af hvad der måtte gælde af

nationale særregler i alle medlemsstater.

fremhæver, at såfremt det er

tilfældet, vil den foreslåede bestemmelse medføre væsentlige administra-

tive byrder.

Dansk Erhverv

ikke ønsker en salgspligt, mener de heller ikke, at det

giver mening, at forbrugerne skal sikres adgang til hjemmesider, hvor de

ikke har adgang til at benytte sig af de tilbud, der er på hjemmesiden.

Dansk Erhverv

supplerer med, at det skal bemærkes, at virksomhederne

blandt andet benytter sig af geoblokering eller rerouting for at sikre sig, at

forbrugerne kommer hen på hjemmesider, hvor produkterne passer til

forbrugerens hjemland.

Hvis det prioriteres at sikre den specifikke form for gennemsigtighed –

hvor forbrugere kan se varer til priser de ikke har adgang til at købe – bør

der ifølge

Dansk Erhverv

skelnes mellem blokering af hjemmesider og

omdirigering (rerouting). Det er

Dansk Erhvervs

indtryk at blokering

sjældent benyttes andre steder en der, hvor der faktisk er et lovkrav om

det (som eksempelvis på alkohol, spil og tobak).

Dansk Erhverv

mener

derfor, at et forbud hverken vil være nogen særlig hjælp for forbrugerne

eller nogen væsentligt ulempe for virksomhederne. I forhold til omdirige-

ring er det

Dansk Erhvervs

holdning, at de erhvervsdrivende fortsat bør

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

37/71

kunne benytte sig af omdirigering således, at forbrugerne henvises til

hjemmesider, hvor de også kan gennemføre et køb. Såfremt det foreslåede

forbud mod omdirigering fastholdes, skal det sikres, at både samtykke-

ordningen i bestemmelsens stk. 2 og oplysningskravet i bestemmelsens

stk. 4 kan efterleves med mindst mulige administrative og økonomiske

omkostninger for de erhvervsdrivende.

Forbrugerrådet Tænk

gør opmærksom på, at forbrugerne i lang tid har

været ramt af forskellige blokeringer, som forhindrer dem i at købe varer i

webshops på tværs af landegrænser på grund af deres nationalitet eller

bopæl samt oplever prisdiskrimination, der betyder, at en dansk forbruger

kan ende med at skulle betale mere for samme produkt end f.eks. en tysk

forbruger.

Forbrugerrådet Tænk

er således positiv stemt overfor, at

Kommissionen vil forhindre en kunstig opsplitning af markederne og

styrke forbrugernes rettigheder.

Adgang til varer og tjenesteydelser

i) Salg af varer uden levering

er imod art. 4, stk. 1, litra a, som de mener potentielt pålægger virk-

somhederne en salgspligt af varer til markeder, som virksomheden ikke

ønsker at være aktiv på. Det gælder ikke mindst, når vi taler små- og mel-

lemstore virksomheder, som tvinges til at sælge til kunder i andre lande,

hvor virksomheden ikke har en chance for at overskue konsekvenserne,

og hvor virksomhedens organisation ikke er gearet til udfordringen.

gør opmærksom på en lang række problemer ved den foreslåede

salgspligt for varer, som ifølge DI er helt utilstrækkelig belyst i Kommis-

sionens konsekvensanalyse:

1) Øgede omkostninger i forbindelse med reparation og omlevering

2) Muligheden for after-sales-service påvirkes negativt.

påpeger, at det

bliver i det hele taget mere almindeligt at leje/lease frem for at eje, og der

vil ofte være service forbundet hermed.

3)Mærkning og produktsikkerhed.

Mærkning har implikationer for både

branding, information og produktsikkerhed Det øger ifølge

risikoen

for, at kunden anvender produktet forkert, hvis sådan information ikke

findes på brugerlandets sprog. Det kan både medføre en øget sikkerheds-

risiko for forbrugeren og flere omkostninger til håndtering af kundeklager

samt et dårligere renommé for sælgeren.

4) Nationale standarder/krav.

Der findes mange nationale standarder/krav

på produktområder, hvor man risikerer, at der bliver solgt varer, der ikke

kan bruges, eller som er ulovlige i kundens hjemland.

5) Konkurrenceret.

Opgør med princippet om, at virksomheder, der ikke

er dominerende, selv kan bestemme, hvem de ønsker at handle med.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

38/71

6)Momsspørgsmål vil potentielt blive mere byrdefulde.

7)Kreditbetingelser.

Det vil ifølge

være væsentligt mere omkostnings-

fuldt at indkræve penge fra dårlige betalere i andre EU-lande end i ens

eget land. Det gælder særligt for danske virksomheder og andre danske

kreditorer, fordi Danmark på grund af retsforbeholdet ikke er omfattet af

småkravs- og betalingspåkravsforordningerne.

Dansk Erhverv

er imod indførelsen af en de facto salgspligt for virk-

somhederne.

Dansk Erhverv

understreger, at det ikke er pligten til at

levere inden for den erhvervsdrivendes normale leveringsområde, der vil

være byrdefuldt for især de små og mellemstore virksomheder, men der-

imod alle de efterfølgende forpligtelser, der gælder i medfør af anden

lovgivning.

Dansk Erhverv

nævner dertil usikkerheden om, hvad der er

aktivt salg og passivt salg.

Dansk Erhverv

bemærker, at EU-domstolen i

deres afgørelser har en vidtgående fortolkning af, hvornår der er foretaget

et aktivt salg. Endvidere mener

Dansk Erhverv,

at det er uklart, hvad der

præcis ligger i, at forbrugerne skal kunne købe på de samme betingelser,

som forbrugerne i den erhvervsdrivendes hjemland.

Dansk Erhverv

fremhæver, at bestemmelsen må ses i sammenhæng med

de gældende forbrugerregler ift. reklamation, fortrydelsesfrist og varens

overgang.

Dansk Erhverv

mener, at i situationer med passivt salg, hvor

det er forbrugeren, der suverænt vælger befragteren, bør fortrydelsesfri-

sten begynde at løbe fra det tidspunkt, hvor den erhvervsdrivende har le-

veret på den af forbrugeren angivne adresse, også selvom denne er hos en

befragter. Risikoen for varens hændelige undergang bør ligeledes overgå

til forbrugeren på det tidspunkt, hvor der er sket levering på den af for-

brugeren angivne adresse.

Såfremt salgspligten i artikel 4, stk. 1, litra a i det fremsatte forordnings-

forslag ikke fjernes, bør det ifølge

Dansk Erhverv

præciseres, at butik-

ken alene kan pålægges at betale for transporten til og fra det oprindelige

leveringssted i forbindelse med reklamationer. Da der er tale om et salg,

som den erhvervsdrivende er tvunget til at gennemføre via reglerne i den

foreslåede forordning, bør det ikke være den erhvervsdrivende, der bærer

forsendelsesomkostningerne, når forbrugeren efterfølgende får transporte-

ret varen videre til en medlemsstat, som den erhvervsdrivende ikke leve-

rer til.

Forbrugerrådet Tænk

er tilfredse med hovedreglen om, at virksomheder

ikke må afvise forbrugere. Det er dog

Forbrugerrådet Tænks

overbe-

visning, at en decideret leveringspligt i stedet for en salgspligt vil være en

bedre løsning, da man dermed undgår et ekstra købsled for forbrugeren.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

39/71

Forbrugerrådet Tænk

fremhæver, at den manglende leveringspligt kan

give anledning til bekymring og tvister i forhold til de 14 dages fortrydel-

sesret og risikoens overgang ved beskadigede produkter ved ankomst til

forbrugeren. Forbrugeren kan også risikere at skulle betale så meget for

de ekstra transportomkostninger, fra virksomhedens leveringssted til sin

bopæl, at den prismæssige fordel falder bort.

ii) Adgang til elektronisk leverede tjenesteydelser

kan støtte forslagets art. 4, stk. 1, litra b. om elektronisk leverede tje-

nesteydelser.

Dansk Erhverv

har med tilfredshed noteret, at forslaget ikke længere

indeholder adgang til leverede tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er

at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretlige beskyttede vær-

ker eller andre beskyttede frembringelser, hvilket hovedsageligt vil sige

musik.

Dansk Erhverv

advarer imod, at de ophavsretligt beskyttede vær-

ker også skal være en del af forordningen.

Det er

Dansk Erhvervs

holdning, at hvis EU gennemtvinger, at forbru-

gerne skal have krav på adgang til musiktjenester i andre lande, kan det

danske marked derfor potentielt blive undermineret af lande med lavere

lønningsniveauer m.v. Endeligt mener

Dansk Erhverv,

at der er risiko

for, at streamingtjenester vil arbejde med én international version, hvor

forbrugerne ikke får samme lokalt tilpassede version.

Forbrugerrådet Tænk

er uforstående over for, at ikke-audiovisuelle,

digitale produkter som e-bøger, musik og computerspil ikke er omfattet af

forslaget, da der også på dette område er behov for et opgør med geogra-

fisk blokering, som hindrer forbrugerne i lovligt at tilgå et stort udbud på

tværs af EU-grænser.

Endvidere bemærker

Forbrugerrådet Tænk,

at streaming af film, serier

og liveudsendelser er ekskluderet fra forslaget.

Forbrugerrådet Tænk

forventer, at dette område bliver taget med i Kommissionens varslede

udspil senere på året, da geografisk blokering og diskrimination af for-

brugere nærmere er reglen end undtagelsen i denne sektor.

iii) Tjenesteydelser modtaget i andre medlemsstater

støtter forslagets art. 4, stk. 1, litra c, vedr. salg af tjenesteydelser, som

leveres der, hvor sælger opererer, men hvor kunden omvendt ikke er

statsborger, har sin bopæl eller sit hjemsted. Det er

DI’s

opfattelse, at

situationer, som denne formentlig allerede er i strid med servicedirekti-

vets art. 20, stk. 2, i dag.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

40/71

I forhold til udbydere af tjenesteydelser er

Dansk Erhverv

af den opfat-

telse, at der kan være helt legitime grunde til, at nogle tjenester udbydes

til forskellige priser alt efter forbrugerens nationalitet også i de situatio-

ner, hvor tjenesteydelsen leveres i virksomhedens hjemland. Eksempelvis

nævner

Dansk Erhverv,

feriehusudlejere, hvor tyske lejere skal købe en

forsikring, der dækker i tilfælde af udlejerens konkurs.

Dansk Erhverv

mener, at forslaget kan føre til, at virksomheder bliver

tvunget til at medregne udgifterne for f.eks. nationale regler i de lande,

hvor en forsikring for eksempel ikke er obligatorisk.

Dansk Erhverv

me-

ner, at det kan betyde højere priser for en stor del af forbrugerne, som har

ringe købekraft og føre til et ringere udbud, fordi der ikke vil være forret-

ning i at levere alt til alle, og visse ydelser derfor ikke vil blive udbudt.

Konsekvensen af det fremsatte forslag vil ifølge

Dansk Erhverv

være, at

man som serviceudbyder ikke længere kan målrette tilbud til andre lande.

Dansk Erhverv

skriver, at der ikke er forslag om en lovpligtig fælleseu-

ropæisk pris, men mener omvendt, at hvis det bliver lovpligtigt at sælge

til alle EU-borgere på alle platforme vil forbrugerne lede efter den billig-

ste pris, også selvom forbrugerne måske ikke er opmærksomme på, at det

ikke er et fuldstændig identisk produkt de får.

Såfremt det ikke er muligt at fjerne bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra

c, så opfordrer

Dansk Erhverv

til, at bestemmelsen ændres således, at det

fortsat vil være muligt i et begrænset antal uger at køre målrettede tilbud i

individuelle medlemsstater uden, at et sådan tilbud skal kunne udnyttes af

forbrugere i andre medlemsstater.

iv) Undtagelse hvor der gælder særlige nationale regler

skriver, at det ligesom i art. 3 er uklart i artikel 4, hvordan undtagelsen

fra bestemmelsen skal forstås.

mener, at det er uholdbart, hvis er-

hvervsdrivende både kan være underlagt strafansvar, hvis de sælger og

ikke sælger, afhængigt af eventuelle nationale særregler, og derfor tvinges

til at sætte sig ind i reglerne i alle EU/EØS-lande.

Betalingsmidler

Dansk Erhverv

er som udgangspunkt enig i, at der ikke bør kunne dis-

krimineres på baggrund af nationalitet eller bopæl i forbindelse med beta-

lingerne.

Aftaler om passivt salg

mener, at såfremt producenter og distributører pålægges en salgspligt,

som foreslået af Kommissionen, må det forventes i meget vidt omfang at

underminere de eksklusive distributionssystemer, som benyttes i dag. Det

vil ikke være særligt attraktivt at fungere som eksklusiv distributør, når

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

41/71

man i princippet skal konkurrere med både producenten selv samt alle

dennes øvrige eksklusive distributører på dit eget tildelte område. Det

samfundsøkonomiske rationale bag lovlige eksklusivaftaler undermineres

således.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådsarbejdsgruppen indledte sin gennemgang af forslaget i juni 2016, og

påbegyndte forhandlingerne den 8. september.

Det slovakiske formand-

skabs målsætning er at vedtage en generel indstilling på KKE-rådsmødet

den 28. – 29. november 2016.

Der er generelt støtte i Rådet til forslagets overordnede formål om at frem-

me e-handel i Europa, men

forhandlingerne

på rådsarbejdsgruppeniveau

har vist, at der er behov for afklaring

og præcisering

på en række centrale

punkter.

Der er i den forbindelse en generel bekymring for, at forslaget

kan skabe uklarhed om gældende regler og medføre administrative byrder

for erhvervsdrivende. Der arbejdes særligt på at klargøre bestemmelsen

vedr. gældende ret og relationen til Rom I-forordningen, som gentagne

gange har været genstand drøftelser hovedsageligt foranlediget af EU-

domstolens fortolkning af, hvornår en erhvervsdrivende retter sin virk-

somhed mod et specifikt marked.

Derudover synes der at være en større spredning i medlemsstaternes

holdning til de konkrete udfordringer for så vidt angår forslagets bestem-

melser om adgang til varer og tjenesteydelser, hvor kun et mindre antal

medlemsstater formelt har tilkendegivet deres kritik af bestemmelsen vedr.

salgspligten for varer.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen deler overordnet intentionen om at understøtte en bedre integra-

tion af det digitale indre marked, herunder at gøre det lettere at e-handle på

tværs af grænserne i det indre marked. Derudover ser regeringen gerne, at

Kommissionen ligeledes sigter efter at forbedre de generelle rammevilkår

for e-handel.

Regeringen er optaget af at sikre en fornuftig balance mellem hensynet til

virksomhedernes forretningsmodeller, herunder deres frihed til at vælge,

hvor de ønsker at drive virksomhed, på den ene side og hensynet til for-

brugernes mulighed for at træffe aktive og velinformerede valg, når de

handler online, på den anden side.

Regeringen støtter, at der skabes større gennemsigtighed for europæiske

forbrugere og virksomheder, som handler online. Det er imidlertid afgøren-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

42/71

de, at løsningen ikke resulterer i unødige byrder for virksomhederne eller

skaber uklarhed om forbrugernes rettigheder.

I forlængelse heraf er regeringen skeptisk i forhold til, at forslaget muligvis

kan medføre øgede omkostninger for blandt andet små- og mellemstore

virksomheder. Regeringen er opmærksom på, at forslaget indeholder en

række uklarheder særligt i forhold til bestemmelserne vedrørende adgangen

til varer og tjenesteydelser, blandt andet vedrørende moms, omfanget af

virksomhedens forpligtelser samt forbrugerrettigheder. Regeringen lægger

vægt på at belyse og afklare de praktiske konsekvenser heraf, særligt i for-

hold til den foreslåede salgspligt i bestemmelsen om salg af varer, hvor

kunden selv afhenter varen eller arrangerer fragt.

Regeringen lægger således vægt på, at virksomhedernes forpligtelser, for-

brugernes rettigheder og forholdet til anden EU-regulering fremgår tydeligt

af forordningen, så der er klarhed om, hvilke regler, der gælder. Regeringen

lægger endvidere vægt på, at der ikke indføres en leveringspligt i bestem-

melsen om salg af varer.

Regeringen er desuden kritisk over for, at forslaget kan åbne yderligere

op for, at afgiftsprovenuet reduceres i medlemsstater med relativt højere

afgiftstryk. Regeringen lægger derfor vægt på, at forslaget ikke giver mu-

lighed for yderligere brug af forretningsmodeller, hvor der systematisk

drages fordel af medlemsstaternes forskellige afgifts- og momssatser.

Regeringen støtter, at udbud af elektronisk leverede tjenesteydelser, hvis

vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt

beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser, ikke er omfattet af

forslaget.

Regeringen støtter forslagets initiativer, der skal skabe bedre og mere

ensartet håndhævelse af eksisterende regler, blandt andet ved at styrke

forbrugerbeskyttelsessamarbejdet i forbindelse med revision af det eksi-

sterende myndighedssamarbejde på forbrugerområdet (forordningen om

forbrugerbeskyttelsessamarbejde).

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 23. sep-

tember 2016 til forhandlingsoplæg, jf. notat oversendt 15. september

2016.

Grund og nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den

4. juli 2016.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

43/71

Konkurrenceevnetjek: Status for realøkonomien

Revideret notat. Ændringer markeret med

fed og kursiv.

Resumé

Det slovakiske formandskab

har sat det såkaldte konkurrenceevnetjek på

konkurrenceevnerådsmødet d.

28. november 2016.

Konkurrenceevnetjekket

vil tage form af en drøftelse af den generelle økonomiske udvikling i EU og

konkurrenceevnen på tværs af alle politikområder.

Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og

spontan debat i Konkurrenceevnerådet og dels at give møderne et mere ho-

risontalt og tværgående præg.

Formandsskabet har annonceret, at digitale færdigheder bliver temaet for

konkurrenceevnetjekket. Der vil ikke være noget skriftligt diskussionsop-

læg.

Baggrund

Det slovakiske formandskab

har sat det såkaldte konkurrenceevnetjek på

konkurrenceevnerådsmødet d.

28. november 2016.

Konkurrenceevnetjekket indebærer for det første, at Rådet – på baggrund af

en præsentation fra Kommissionen – drøfter den generelle økonomiske ud-

vikling i EU og konkurrenceevnen. Derudover kan ministrene diskutere

konkrete sager på tværs af alle politikområder, der ventes at have væsentlige

konsekvenser for EU's konkurrenceevne.

Den nye debatform blev indført ved rådsmødet (konkurrenceevne) den 1.

oktober 2015 og er generelt blevet godt modtaget af medlemsstaterne.

Formandsskabet har annonceret, at digitale færdigheder bliver temaet

for konkurrenceevnetjekket. Kommissionen offentliggjorde meddelelsen

En ny dagsorden for færdigheder i Europa den 10. juni 2016. Baggrun-

den for meddelelsen er, at 70 mio. europæere mangler tilstrækkelige

læse- og skrivefærdigheder, endnu flere har dårlige regnefærdigheder

og digitale færdigheder, hvilket gør dem særligt udsatte for arbejdsløs-

hed, fattigdom og social eksklusion. Ligeledes har 40 pct. af europæiske

arbejdsgivere svært ved at finde medarbejdere, der har de nødvendige

færdigheder til at sikre vækst og innovation.

Specifikt i forhold til digitale færdigheder påpeger Kommissionen, at den

hastige digitale omstilling af økonomien betyder, at der i næsten alle job nu

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

44/71

kræves visse digitale færdigheder. Alligevel mangler der digitale færdighe-

der på alle niveauer i Europa. Næsten halvdelen af EU’s befolkning mang-

ler grundlæggende digitale færdigheder, og ca. 20 pct. af befolkningen har

ikke nogen overhovedet. Der er også behov for folk, der ikke kun kan an-

vende teknologierne, men også kan innovere og føre an i brugen af dem.

Formål og indhold

Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og

spontan debat i Konkurrenceevnerådet og dels at give Konkurrenceevnerå-

det et mere tværgående indblik i de problemstillinger og sager, der har væ-

sentlig betydning for konkurrenceevnen i EU. Dette kan også give grundlag

for bedre koordination på nationalt niveau.

Konkret er formålet med konkurrenceevnetjekket på rådsmødet at

fremhæve betydningen af digitale færdigheder for konkurrenceevnen,

og diskutere hvordan det stigende mismatch mellem arbejdsudbud og de

kvalifikationer, der efterspørges af virksomhederne, kan adresseres.

En række medlemslande har i regi af det Europæiske Semester modta-

get anbefalinger relateret til uddannelse og kvalifikationer. Formands-

skabet lægger derfor op til, at medlemslandene deler deres erfaringer

med at implementere de landespecifikke anbefalinger, samt konkrete

politikker til forbedring af færdigheder.

Kommissionen og formandskabet indleder mødet med korte præsentationer.

Der vil ikke være skriftlige diskussionsoplæg. Ministrene forventes derfor at

reagere på præsentationerne med korte, spontane indlæg.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Konkurrenceevnetjekket har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

45/71

Økonomiske konsekvenser

Konkurrenceevnetjekket har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Konkurrenceevnetjekket har ingen administrative konsekvenser for er-

hvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Høring

Sagen skal ikke sendes i høring.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt har

de øvrige lande har generelt været positive over for

konkur-

renceevntetjekket

som debatform.

Det forventes, at øvrige medlemsstater vil hilse et øget fokus på digitale

kompetencer velkommen.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i, at Konkurrenceevnerådet bør spille en vigtig rolle i

forhold til at fremme EU’s indre marked og i forhold til at forbedre konkur-

renceevnen i EU generelt.

Regeringen støtter en mere åben og spontan drøftelse af den generelle øko-

nomiske udvikling i EU og konkurrenceevnen på tværs af alle politikområ-

der under hensyntagen til arbejdsfordelingen i Rådet.

Regeringen støtter overordnet op om Kommissionens udspil til en ny dags-

orden for færdigheder og kvalifikationer, der har til formål på europæisk

plan at styrke vækst og beskæftigelse. Det er regeringens vurdering, at for-

slaget især vil kunne bidrage til at styrke indsatsen for erhvervsuddannelse

af unge og en mere målrettet opkvalificering af voksne, som mangler

grundlæggende færdigheder og kompetencer, hvilket – med henvisning til

bl.a. erhvervsuddannelsesreformen – også er væsentlige prioriteringer for

den danske regering. Ligeledes understøtter den nye dagsorden for færdig-

heder og kvalifikationer regeringens fokus på bedre match mellem de vide-

regående uddannelser og arbejdsmarkedet, og udspillet vil kunne bidrage

til øget gennemsigtighed og anerkendelse af kvalifikationer på tværs af

medlemslandene.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

46/71

Sagen blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg den 23. septem-

ber 2016 forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. september

2016.

Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens

udspil til en ny dagsorden

for færdigheder og kvalifikationer blev forelagt

Folketingets Europaud-

valg den 11. juli 2016.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

47/71

Det Indre Marked – et år efter vedtagelsen af Kommissionens strate-

gi for det indre marked for varer og tjenesteydelser: Løft af det indre

marked: flere muligheder for borgere og virksomheder (KOM(2015)

550

Notatet er en opdatering af grund- og nærhedsnotatet af 6. november

2015. Ændringer er fremhævet med fed/kursiv.

1. Resume

Kommissionens strategi for det indre marked blev lanceret i form af medde-

lelsen ”Løft af det indre marked: flere muligheder for borgere og virk-

somheder” (KOM (2015) 550) den 28. oktober 2015. Meddelelsen beskriver

den overordnede retning for Kommissionens indsats for at styrke det indre

marked, samtidig med at en række initiativer annonceres. De konkrete til-

tag, der lægges op til i meddelelsen, vil blive fremsat efterfølgende.

Regeringen støtter Kommissionens ambition om et styrket indre marked.

Mere specifikt arbejder regeringen for et fornyet fokus på implementering

og en mere systematisk håndhævelse af reglerne i det indre marked, så

virksomheder arbejder under lige konkurrencevilkår på EU’s markeder.

2. Baggrund

Det indre marked ligger højt på Kommissionens politiske dagsorden, og

Kommissionens strategi for det indre marked skal ses i sammenhæng med

de øvrige sektorspecifikke strategier og initiativer fra Kommissionen i

2015.

Kommissionen offentliggjorde den 28. oktober 2015 meddelelsen ”Løft af

det indre marked: flere muligheder for borgere og virksomheder” (KOM

(2015) 550), som sætter retningen for Kommissionens indsats for at styr-

ke det indre marked.

3. Formål og indhold

Meddelelsen sætter rammen for Kommissionens strategi for det indre

marked og lægger op til initiativer inden for en række områder. Det er

Kommissionens vision at skabe et bedre fungerende indre marked, der

understøtter små- og mellemstore virksomheders vækstmuligheder, pro-

moverer innovation, fremmer investeringer og styrker forbrugernes befø-

jelser.

Selve meddelelsen indeholder ikke specifikke forslag til EU-regulering,

men beskriver retningen, formålet og processen for kommende initiativer.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

48/71

Kommissionen har allerede fremsat

en række

initiativer og lovforslag

som opfølgning på meddelelsen, og forventes

løbende at fremsætte flere

initiativer og lovforslag i takt med Kommissionens udmøntning af stra-

tegien.

Strategien for det indre marked er struktureret omkring tre overordnede

prioriteter, som indeholder 11 indsatsområder, hvor Kommissionen læg-

ger op til en række mere konkrete forslag.

Skabe gode muligheder for forbrugere og virksomheder

Deleøkonomi

Kommissionens fremsatte den 2. juni 2016 meddelelsen ”En Europæisk

dagsorden for den kollaborative økonomi” (KOM (2016) 356). Medde-

lelsen indeholder ikke-bindende vejledning om, hvordan eksisterende

EU-lovgivning bør anvendes i forbindelse med deleøkonomien. Formå-

let med deleøkonomi-meddelelsen er at hjælpe virksomheder, forbruge-

re og offentlige myndigheder i Europa med at høste fordelene ved dele-

økonomien. Samtidig ønsker Kommissionen at fremme en mere ensartet

anvendelse af EU-lovgivningen inden for det indre marked i medlems-

staterne.

Støtte til iværksættere samt små- og mellemstore virksomheder (SMV’er)

Kommissionen planlægger at præsentere en række tiltag til at understøtte

SMV’er, herunder iværksætteres vækstmuligheder på det indre marked.

Kommissionen forventes ultimo november 2016 at fremsætte en medde-

lelse, der har til formål at liste initiativer, der forbedrer vilkårene for

start-up og scale-up virksomheder i EU.

Kommissionen vil blandt andet udarbejde informationskampagner i regi

af COSME-programmet. Derudover vil Kommissionen fremsætte initiati-

ver, der skal fjerne administrative byrder gennem øget brug af digitale

løsninger og gøre det nemmere at foretage grænseoverskridende fusioner

og spaltninger af selskaber.

For at forbedre vilkårene for kriseramte virksomheder

forventes

Kommis-

sionen at fremsætte et lovforslag vedrørende insolvensbehandling med

henblik på at fremme muligheden for tidlig omstrukturering i en virksom-

hed, og for at iværksættere kan få en ny chance. Ydermere vil Kommissi-

onen fremsætte forslag til en europæisk venturekapitalfond

(fund of

funds),

støttet af EU-budgettet, som skal tiltrække privat kapital og

fremme opskalering af nystartede virksomheder. Dertil vil Regelforenk-

lingsplatformen

(REFIT-platformen)

spille en rolle i forbindelse med

identifikation af barrierer for blandt andet innovation.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

49/71

Forbedring af servicemarkedet

Kommissionen vil iværksætte tiltag til at fremme servicemarkedet i EU,

blandt andet ved at præsentere et lovforslag, som indfører et ’servicekort’,

baseret på once-only princippet. Det vil sige, at virksomheder kun skal

formidle deres oplysninger til myndighederne én gang. Servicekortet skal

gælde inden for byggesektoren og forretningstjenester. Dertil vil Kom-

missionen fremsætte lovgivningsmæssige initiativer for at adressere barri-

erer relateret til nationale krav om ejerskabsrestriktioner og selskabsform

med henblik på at gøre det lettere for virksomheder at etablere sig i andre

EU lande.

Forslaget forventes fremlagt ultimo 2016/primo 2017. Kom-

missionen har gennemført en offentlig høring, og den danske regering

har sendt et høringssvar. Høringssvaret blev oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 1. juli 2016.

Kommissionen vil derudover præsentere anbefalinger til reformer af lov-

regulerede erhverv i enkelte medlemslande. De landespecifikke anbefa-

linger bliver udarbejdet på baggrund af a) afleverede nationale handlings-

planer, som indeholder oplysninger om retsstilling vedrørende samtlige

lovregulerede erhverv og om modernisering og/eller liberalisering inden-

for visse erhverv, b) på baggrund af den gennemførte dybtgående analyse

af udvalgte erhverv samt c) på baggrund af svar på en række spørgsmål

om proportionalitet i lovgivningen, som de ansvarlige nationale myndig-

heder har givet i EU-database over lovregulerede erhverv. Ultimo 2016

fremsætter Kommissionen forslag om at indføre forpligtende proportiona-

litetsvurderinger, som medlemslandene skal anvende, når de vurderer

behovet for lovregulerede erhverv. Det vil sige, at de nationale myndig-

heder blandt andet forpligtes til at forklare, hvorfor de mener, det er pro-

portionalt at indføre og/eller bibeholde reglerne for et lovreguleret er-

hverv.

Der er bl.a. tale om en opfølgning på det såkaldte transparensinitiativ un-

der anerkendelsesdirektivet 2005/36/EF, hvorefter medlemsstaterne un-

dersøger, om krav, der begrænser adgang til et erhverv er forenelig med

princippet om diskriminationsforbud, nødvendighed (alment tvingende

hensyn) og proportionalitet.

Bestemmelser som knytter sig til transparensinitiativet er allerede gen-

nemført her i dansk ret i anerkendelsesloven. Efter loven stilles således et

krav om, at vedkommende minister gennemgår nye regler, eller regler,

som er blevet ophævet eller lempet og som begrænser adgang til – eller

udøvelse af et erhverv og oplyse Uddannelses- og Forskningsministeriet

herom.

Kommissionen forelægger sine endelige konklusioner ledsaget af forslag

til yderligere initiativer til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 17.

januar 2017.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

50/71

Kommissionen præsenterer dertil i 2017 en række anbefalinger til natio-

nal regulering relateret til etablering inden for detailsektoren. Anbefalin-

gerne vil blandt andet fungere som rettesnor for Kommissionens håndhæ-

velse på området.

Prisdiskrimination på nettet

Kommissionen fremsatte den 25. maj 2016 forslag til forordning om imø-

degåelse af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på

grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted.

Forslaget skal

ses i sammenhæng med Kommissionens initiativ om uberettiget geografisk

blokering på nettet i Kommissionens strategi for det digitale indre marked.

Kommissionen vil blandt andet

skabe mere gennemsigtighed for forbru-

gere og virksomheder, som handler online, ved at forbyde begrænsnin-

ger af adgangen til fx hjemmesider og give europæiske forbrugere og

virksomheder ret til at handle på samme vilkår som lokale kunder i tre

specifikke situationer, uanset nationalitet, bopæl eller hjemsted

samt

fremsætte forslag om revision af forordning om forbrugerbeskyttelses-

samarbejdet (2006/2004).

Fremme innovation og modernisering på det indre marked

Modernisering af standardiseringssystemet

Kommissionen lancerede i september 2016 et initiativ med henblik på

modernisering af det europæiske standardiseringssystem. Initiativet blev

i den forbindelse underskrevet af omkring 70 organisationer og med-

lemslande, som vil deltage i at gennemføre indsatserne under initiativet

i perioden 2017-19. Initiativet sætter fokus på standardisering inden for

services, byggevarer og it. Endelig skal initiativet tydeliggøre fordelene

ved at bruge standarder.

Offentlige indkøb

Kommissionen vil foreslå en række tiltag til at sikre åbne og effektive

offentlige indkøb. Kommissionen vil blandt andet afdække uregelmæs-

sigheder, oprette nationale databaser, hvor alle udbudskontrakter integre-

res samt etablere evalueringsmekanismer, såsom frivillige vurderinger af

store infrastrukturprojekter og netværk af eksperter. Derudover vil Kom-

missionen foretage bedre tilsyn med offentlige indkøb i medlemslandene i

regi af ’Single Market Scoreboard’, der har til formål at give et overblik

hvordan det indre marked fungerer i praksis.

Immaterielle rettigheder

Kommissionen vil i løbet af 2016 og 2017 iværksætte initiativer, som skal

modernisere det europæiske system for immaterielle rettigheder, herunder

tiltag som skal gøre det lettere for små-og mellemstore virksomheder at

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

51/71

administrere, håndhæve og udnytte deres intellektuelle ejendomsrettighe-

der. Derudover vil der være særligt fokus på intellektuelle ejendomsret-

tigheder og lægemiddelbranchen og på rammerne for at håndhæve intel-

lektuelle ejendomsrettigheder.

Kommissionen har i 2016 gennemført en

offentlig høring om IPR-håndhævelsessystemet. Kommissionens opføl-

gende tiltag afventes pt.

Sikre EU-regler der virker i praksis

Bedre implementering og håndhævelse af EU-regler

Kommissionen vil igangsætte en række initiativer for at forbedre med-

lemslandenes implementering og styrke håndhævelsen af indre markeds-

regler for eksempel via sektorspecifikke håndhævelsesstrategier. Dertil vil

Kommissionen i samarbejde med medlemslandene blive enige om im-

plementeringsplaner for nye EU-regler og på årlig basis indgå i dialog

med medlemslandene herom. Til brug herfor vil Kommissionen udvikle

et værktøj, der skal identificere mangelfuld implementering.

Kommissionen vil endvidere fremlægge et forslag om en digital portal

’Single Digital Gateway’, der skal gøre det lettere for virksomheder,

borgere og forbrugere at tilgå relevant information om det indre mar-

ked ved at samle informationerne ét sted. Portalen skal integrere eksi-

sterende indre markeds kontaktpunkter som fx produktkontaktpunktet

og kvikskranken. Kommissionen har igangsat en offentlig høring om

portalen.

Foruden dette vil Kommissionen styrke EU’s klagemekanismer, herunder

SOLVIT netværket, og der vil blive igangsat initiativer, der skal udbrede

kendskabet til SOLVIT hos borgere og virksomheder.

Det ventes, at

Kommissionen fremlægger en handlingsplan for SOLVIT primo 2017.

Endelig lægger Kommissionen op til at udvide sine undersøgelsesbeføjel-

ser efter samme model som på konkurrenceområdet, hvor Kommissionen

kan kræve information udleveret fra virksomheder i forbindelse med un-

dersøgelser.

Kommissionen har foreslået at introducere et informations-

værktøj for det indre marked (Single Market Information Tool), som

ventes fremsat i marts 2017. Kommissionen har gennemført en offentlig

høring, hvor Danmark har afgivet høringssvar. Hørringssvaret blev

oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. november 2016.

Forbedring af notifikationsproceduren for tjenesteydelser

Kommissionen vil i 2016 fremsætte et lovforslag som skal styrke notifi-

kationsproceduren for tjenesteydelser. Forslaget vil tage udgangspunkt i

det set-up, der findes for notifikationer inden for vareområdet

(2015/1535), og vil blandt andet styrke gennemsigtighed for interessenter

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

52/71

samt introducere krav om at notificere nye særregler i udkastform og vur-

dere proportionalitet - dvs. nationale myndigheder forpligtes til at doku-

mentere over for Kommissionen, hvorfor der er et behov for nationale

særkrav i deres medlemslande.

Forslaget forventes fremsat i december

2016. Kommissionen har gennemført en offentlig høring, hvor Dan-

mark har afgivet høringssvar. Hørringssvaret blev oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 4. maj 2016.

Øge kendskabet til reglerne om gensidig anerkendelse

Kommissionen vil i 2016 præsentere en handlingsplan, der skal sætte fo-

kus på at styrke medlemslandenes anvendelse af og kendskab til princip-

pet om gensidig anerkendelse af produkter. Endvidere vil Kommissionen

i 2017 fremsætte forslag til revision af forordningen om gensidig aner-

kendelse af produkter i EU (764/2008) med henblik på at strømline sags-

behandlingen og introducere en nem adgang for virksomheder, baseret på

det såkaldte once-only princippet, i relation til dokumentationskrav, så det

bliver lettere for virksomheder at dokumentere, at deres produkter er i

overensstemmelse med reglerne.

Kommissionen har gennemført en of-

fentlig høring på området med henblik på at kvalificere behovet for til-

tag. Danmark har sendt høringssvar. Hørringssvaret blev oversendt til

Folketingets Europaudvalg den 26. september 2016. Det ventes, at

Kommissionen præsenterer handlingsplanen sammen med revisionsfor-

slaget i 2017.

Forbedret markedsovervågning

Endvidere vil Kommissionen iværksætte tiltag til at adressere udfordrin-

gerne med det stigende antal ulovlige produkter på det indre marked.

Kommissionen vil styrke markedsovervågningen blandt andet ved at

promovere grænseoverskridende samarbejde og øge virksomhedernes

incitament til at overholde reglerne.

Kommissionen har gennemført en offentlig høring på området med

henblik på at kvalificere behovet for tiltag, herunder en mulig revision

af forordning 765/2008. Danmark har sendt høringssvar. Hørringssva-

ret blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2016.

Initiativer på området forventes fremlagt i 2017.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet

blev den 26. maj 2016 enige om en holdning til strate-

gien for det indre marked. Europa-Parlamentet støtter Kommissionens

overordnede mål i strategien om at frigøre det indre markeds fulde poten-

tiale til gavn for både forbrugere og virksomheder. Europa-Parlamentet

opfordrer Kommissionen til at udvikle tværgående politikker med henblik

på at opnå et mere retfærdigt og konkurrencedygtigt indre marked. Bl.a.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

53/71

ved at stræbe efter mere harmonisering af lovgivningen, hvor nødven-

digt og hensigtsmæssigt, og træffe passende foranstaltninger imod ube-

rettigede hindringer, som opstilles af medlemsstaterne. Europa-

Parlamentet opfordrer samtidig Kommissionen til at intensivere arbejdet

med håndhævelse af eksisterende regler og procedurer. Endelig tilskynder

Europa-Parlamentet Kommissionen til at fremlægge planlagte lovgiv-

ningsmæssige forslag og initiativer hurtigt med henblik på at sikre rettidig

vedtagelse.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Det for-

ventes, at de enkelte initiativer, der er listet i meddelelsen, vil få lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser på sigt.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfinansielle

konsekvenser. Det forventes, at de initiativer, der er listet i meddelelsen,

samlet set vil få positive samfundsøkonomiske konsekvenser. På det grund-

lag der foreligger, er det ikke muligt at komme med et skøn over evt. statsfi-

nansielle konsekvenser eller evt. konsekvenser for EU’s budget.

Meddelelsen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser. Efter-

som Kommissionen

løbende vil fremlægge

konkrete forslag til EU-

regulering, er det ikke muligt at komme med et skøn af de enkelte initiati-

vers forventede erhvervsøkonomiske konsekvenser. Generelt ventes

strate-

gien at bidrage til

et mere velfungerende indre marked

til gavn for både

erhvervslivet og forbrugere.

8. Høring

Kommissionens meddelelse

blev

sendt i høring den 28. oktober

2015.

Der

blev

modtaget høringssvar fra Danske Revisorer (FSR), Dansk Indu-

stri (DI), Kommunernes Landsforening (KL), LO og Dansk Erhverv

(DE).

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

54/71

Generelle bemærkninger

Danske Revisorer

FSR påpeger, at revisionsydelser er selvstændigt reguleret, ikke falder ind

under servicedirektivet, og at der kun eksisterer meget få legale barrierer.

Der stilles dog en række krav til revisorer af virksomheder af særlig of-

fentlig interesse, hvilket begrænser antallet af revisionsvirksomheder, der

kan tilbyde disse ydelser. Særligt for Danmark gælder, at det er en barrie-

re for udbuddet af ydelser, herunder risikofyldte grænseoverskridende

ydelser, at man i Danmark ikke har gennemført en lovgivning, der im-

plementerer EU-Kommissionens henstilling om at begrænse revisorers

erstatningsansvar.

Dansk Industri

DI byder et fornyet fokus på det indre marked velkomment. En lang ræk-

ke analyser påpeger et stort uudnyttet potentiale. Det skyldes dels, at de

eksisterende regler ikke forvaltes og håndhæves ens og dels, at der stadig

mangler den nødvendige infrastruktur på flere områder. Tilbagemeldinger

fra DI’s medlemmer viser, at der fortsat er en lang række nationale sær-

regler, der blokerer for den fri bevægelighed og dermed også besværlig-

gør danske virksomheders adgang til andre europæiske markeder eller

skaber forskellige konkurrencevilkår.

En anden problemstilling for konkurrencekraft og innovation er, at der i

de senere år har været en tendens til, at ny EU-lovgivning gennem meget

detaljerede krav pålægger virksomhederne væsentlige og ofte unødige

administrative og ansvarsmæssige byrder. DI lægger derfor også stor

vægt på Europa-Kommissionens fokus på bedre lovgivning og konse-

kvensvurdering, herunder med etablering af REFIT-platformen.

KL følger sagen om et digitalt indre marked tæt, da det er et område, der

berører mange kommunale arbejdsområder. KL støtter overordnet set

Kommissionens strategi, men har følgende bemærkninger til den aktuelle

meddelelse:

KL følger udviklingen af det indre marked, da det er et område, der har

relevans for kommunernes muligheder for at understøtte vækst og be-

skæftigelse. Overordnet set finder KL meddelelsen positiv og har kun få

bemærkninger.

Kommissionen gør i sin meddelelse opmærksom på, at de vil målrette de

barrierer, der forhindrer et godt erhvervsklima. I den forbindelse mener

KL, at Kommissionen bør vende blikket mod Danmark. I oktober 2015

udnævnte Verdensbanken, Danmark til at have Europas bedste erhvervs-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

55/71

klima. Danmark har derfor fået en flot 3. plads som globalt set kun over-

gås af Singapore og New Zealand i Verdensbankens årlige undersøgelse

af, hvordan det er at starte og drive virksomhed i 189 forskellige lande.

Verdensbankens undersøgelse er en omfattende undersøgelse, der bl.a.

måler på, hvor nemt det er at starte virksomhed, hvordan byggetilladelser

håndteres, adgangen til elektricitet, registrering af ejendomme, kredit,

skatteopkrævning og handelsrestriktioner. Hvis ikke Kommissionen i

forvejen er opmærksom på denne undersøgelse, bør den få viden som

undersøgelsen fra Verdensbanken giver og indarbejde de tiltag som giver

et godt erhvervsklima i meddelelsen. Det vil derfor være relevant til at

bruge Danmark som et godt eksempel på, hvilke regulerin-

ger/erhvervsklima, der skaber de bedste forudsætninger for erhvervsdri-

vende. Det vigtigt at have fokus på, at virksomhederne har gode ramme-

vilkår.

KL anbefaler også, at Kommissionen fokuserer mere på, hvordan man får

nye virksomheder til at overleve, vokse og skabe vækst og dermed flere

jobs. Kommissionens meddelelse har primært fokus på, hvordan EU kan

gøre det nemmere at starte nye virksomhed og ikke så meget fokus på,

hvordan man vil sikre, at disse virksomheder overlever og på den måde

bidrager til at skabe vækst og jobs. Dette aspekt bør Kommissionens

meddelelse også have fokus på. Ifølge rapporten VækstDanmark 2025

(udarbejdet af tænketanken Mandag Morgen for Danske Regioner) er

Danmark blandt de nationer i verden, der skaber flest opstartsvirksomhe-

der pr. indbygger. Her er det en hovedkonklusion, at vi i Danmark – men

det gælder også for Europa – ikke kan følge med fx USA ift. at flere

iværksættere udvikler sig til højvækstvirksomheder. Det er derfor relevant

at have et fokus på dette aspekt.

Ift. udbud, så er der i Danmark arbejdet målrettet med at formulere Dan-

marks første udbudslov. Der har været et omfattende udvalgsarbejde med

deltagelse af parterne på området. Loven implementerer EU’s reviderede

udbudsdirektiv. Loven har fokus på at styrke dialogen mellem ordregiver

og tilbudsgiver og mindske udbudsomkostningerne ved indkøb mhp. op-

nåelse af mere ressourceeffektive løsninger. Ift. nogle af de tiltag som der

nævnes i meddelelsen fx erfaringsudveksling, så har vi i Danmark allere-

de fokus på dette fx via Udbudsportalen, som at formidler erfaringer og

viden om udbud til såvel offentlige indkøbere og private leverandører. E-

handel er allerede vidt udbredt i DK, og KL følger derfor det videre fæl-

leseuropæiske arbejde med udvikling og gennemførelse af elektronisk

kommunikation og e-udbud, som det nye udbudsdirektiv foreskriver med

ikrafttrædelse senest pr. oktober 2018.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

56/71

Ift. de tanker om digitalisering, som står i meddelelsen så vil vi henvise til

det høringssvar KL fremsendte omkring det digitale indre marked den 20.

maj 2015.

Databeskyttelse og brug af cloudtjenester

KL er enig i, at vi skal blive bedre til at udnytte de mange muligheder,

som de digitale teknologier tilbyder – og at man skal have modet til at

nedbryde barrierer i bl.a. databeskyttelseslovgivningen. Kommunernes

fælles digitaliseringsstrategi for 2016-2020 ”Lokal og digital – et sam-

menhængende Danmark” har bl.a. fokus på, hvordan digitale data kan

anvendes til at skabe en effektiv kommunal sektor med en målrettet ser-

vice til borgerne.

Kommunerne ser store potentialer i Big Data, profilering samt datagen-

brug – hvor kommunerne gerne vil bevæge sig henimod ”kun én gang”-

princippet. Desværre ser KL ikke, at forslaget til generel forordning om

databeskyttelse adresserer og understøtter disse nye måder at arbejde med

data på.

I forhold til brugen af grænseoverskridende cloudtjenester, mener KL

heller ikke at disse er gjort lettere med reglerne i databeskyttelsesforord-

ningen, som KL ikke genkender som ”moderne regler”. Tværtimod vide-

reføres kravet om standardkontrakter, som har vist sig at give udfordrin-

ger for både kommuner og leverandører – i særdeleshed mindre leveran-

dører. Hvis kommunerne i dag – og efter reglerne i den nye databeskyttel-

sesforordning – vil anvende en cloudløsning, som placerer data i et tredje-

land, skal disse tredjelande være godkendt af Kommissionen som sikre.

Er tredjelandene ikke godkendt skal kommunerne anvende et sindrigt

system af EU-kontrakttekst. KL støtter høj databeskyttelse, men disse

kontrakter er meget svære at arbejde med og har da også gjort, at både

leverandører og kommuner, har været særdeles udfordret i forhold til bru-

gen af cloud-tjenester. KL har derfor tidligere i forbindelse med dialogen

med Justitsministeriet om Ministerrådets gennemskrivning af forordnin-

gen opfordret til, ”… at det overvejes, hvorledes reglerne omkring stan-

dardkontrakterne kan forenkles og gøres lettere tilgængelige. Eller om de

eventuelt helt kan erstattes af en certificeringsordning i medfør af art. 42,

stk. 2, litra f.”

Skal vi udnytte de muligheder, som de digitale teknologier tilbyder, vil

KL derfor anbefale, at forhandlingerne om databeskyttelsesreglerne ikke

afsluttes hurtigst muligt, men at forordningsforslaget revurderes med hen-

blik på at understøtte et digitalt indre marked og en effektiv offentlig sek-

tor, der leverer bedre og mere målrettet service til borgerne.

Dansk Erhverv

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

57/71

Dansk Erhverv er positive over for strategien som helhed og støtter op om

initiativerne omkring en styrkelse af det indre marked, særligt for ser-

vices. Vi hilser opmærksomheden på de tekniske forhold, der reelt får det

indre marked til at fungere, velkommen.

Dansk Erhverv bemærker, at Kommissionen i sit arbejde med at skabe et

reelt indre marked bør tage udgangspunkt i virksomheders udfordringer

og først og fremmest forsøge at løse dem, hvis det indre marked skal blive

en succes. Det er her nødvendigt at anerkende, at virksomhederne møder

mange barrierer når de handler over grænserne. Barrierer, der kan tilskri-

ves 28 medlemslandes forskellige regelsæt, de praktiske konsekvenser af

EU-regler, forskellige sprog, præferencer, store geografiske afstande m.v.

Forventningen om at priserne skal være ens i hele EU, når der handles på

nettet, er hverken realistisk eller ønskværdig. I en markedsøkonomi af-

spejler prisdannelsen udbud og efterspørgsel og forholdene på markedet –

hvor også levestandard spiller ind. Forventningen om, at alle net-butikker

i EU skal kunne levere til kunder i alle 28 lande er heller ikke realistisk,

og det vil få negative konsekvenser for virksomhederne, særligt

SMV’erne, hvis dette bliver udgangspunktet for den fremtidige regulering

i EU. Dansk Erhverv er derfor skeptisk over for strategiens afsnit 2.5 og

udspillet om at forbyde uberettiget geoblocking og uberettiget diskrimina-

tion af forbrugerne på baggrund af nationalitet og bopæl, se uddybende i

de specifikke bemærkninger ad punkt 2.5.

LO anfører, at meddelelsen beskriver meget forskellige og brede initiati-

ver, og at det derfor ikke er muligt på nuværende tidspunkt i processen at

give specifikke kommentarer på hvert enkelt initiativ.

LO støtter som udgangspunkt, at Kommissionen arbejder på at fremme

det indre marked til glæde for borgere og virksomheder. Samtidig er det

vigtigt for LO at påpege, at et velfungerende indre marked i høj grad hvi-

ler på et fundament af arbejdstagerrettigheder, kvalitetsstandarder og ord-

nede forhold for fx arbejdsmiljø og sundhed, og at mindre regulering al-

drig må være et mål i sig selv, men at forsimpling eller deregulering som

udgangspunkt kun bør ske, hvis det opnåede beskyttelsesniveau ikke står

mål med omkostninger ved den pågældende lovgivning.

LO kan være bekymrede for, om Kommissionens forslag har den rette

balance mellem hensynet til arbejdstagere og forbrugere på den ene side

og virksomheder på den anden side. Lige såvel er vi bekymrede over det

meget store fokus på at fritage de små- og mellemstore virksomheder

(SME) for regulering. Det er ligeledes uklart hvilken regulering Kommis-

sionen præcist mener, er uhensigtsmæssig i forhold til anerkendelse af

erhvervsmæssige kvalifikationer. Til sidst vil vi påpege, at den meget

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

58/71

begrænsede beskrivelse af de sociale parters rolle i de nævnte initiativer

er højst bekymrende.

Dansk Byggeri bakker op om Kommissionens initiativer i ovennævnte

meddelelse. Især hæfter Dansk Byggeri sig ved det planlagte initiativ be-

skrevet i 2.3., hvor hovedpointerne er, at der introduceres en ægte one-

stop-shop, hvor virksomhedens myndighedsdialog skal foregå i hjemlan-

det. Herudover er en hovedpointe, at der satses på digitale løsninger, der

virker og overholder persondatabeskyttelsesregler. En tredje hovedpointe

er, at værtslandets eventuelle bekymringer over dokumenters ægthed

adresseres. Endelig er det en hovedpointe, at værtslandets myndigheder

skal melde klart ud, hvilke konkrete krav, virksomheden skal opfylde, og

at dette på sigt bør medføre simplificering af nationale procedurer.

Sidstnævnte pointe understøttes yderligere af initiativ 4.2 om bedre noti-

fikationsprocedurer. Med disse forslag adresserer Kommissionen de ud-

fordringer, mange danske virksomheder inden for byggebranchen har

mødt, når de har forsøgt sig i på udenlandske markeder. Udfordringer,

som har ført til, at over halvdelen har opgivet udenlandske aktiviteter in-

den for det første år.

Ad punkt 1.1.: A deeper and fairer Single Market

FSR ser transparens, skatteretssikkerhed og staternes overholdelse af in-

ternationale normer som vigtige forudsætninger for at udbygge cross-

border forretningerne i EU.

Ad punkt 2.1.: Enabling the balanced development of the collaborative

economy

DI finder Kommissionens mål om at udarbejde nærmere vejledning for,

hvorledes eksisterende EU-lovgivning kan anvendes for optimal udnyttel-

se af deleøkonomiens muligheder. Fremtidige konkrete initiativer bør

baseres på solide data og et klart billede af, hvorledes deleøkonomien

udvikler sig.

Dansk Erhverv bemærker, at EU-Kommissionen fra mange sider er blevet

bedt om at undersøge deleøkonomiens konsekvenser. Eksisterende forret-

ningsmodeller og lovgivningen er blevet udfordret, mens området også

har skabt nye muligheder ikke mindst for forbrugerne. Dansk Erhverv ser

positivt på deleøkonomien, men mener også det er vigtigt, at ordningerne

ikke kan misbruges til at omgå de formelle regler og dermed give unfair

konkurrence til de eksisterende virksomheder, som skal leve op til alle

formelle lovkrav. Det gælder både i forhold til forbrugerbeskyttelseslov-

givning, skatte- og momslovgivning, indberetningspligter, sikkerhedskrav

og meget mere.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

59/71

Kommissionen vil nu i først omgang kortlægge den europæiske lovgiv-

ning ift. deleøkonomiens særegenhed, og derudfra vurdere om der er lov-

givningsmæssige huller som skal lukkes. Dansk Erhverv mener, at dette i

udgangspunktet er en fornuftig tilgang.

Dansk Erhverv opfordrer Danmark til at spille aktivt med i denne kort-

lægning for at sikre, at alle relevante problemstillinger indgår. Dansk Er-

hverv bidrager gerne med input til dette arbejde, da vi repræsenterer man-

ge brancher, hvor der er opstået deleøkonomiske ordninger. Målet er i

sidste ende at sikre, at de nye forretningsmuligheder i deleøkonomien kan

udnyttes, men samtidigt også at sikre, at de eksisterende virksomheder,

der ofte er voldsomt regulerede, ikke udsættes for unfair konkurrence og

at forbrugerbeskyttelse og -sikkerhed ikke sættes over styr.

Ad punkt 2.2.: Helping SMEs and start-ups to grow

FSR kan tilslutte sig de bekymringer, som mange SMV-virksomheder

giver udtryk for ifølge oplægget. Det gælder bl.a. momsregler, regelover-

holdelse og manglende adgang til finansiering. Nogle af disse barrierer er

cross-border barrierer, der kan nedbringes ved hjælp af de rette initiativer.

FSR kan, for så vidt angår konkurser, tilslutte sig tanken om, at ordentlige

forretningsfolk, der har fejlet, nemmere bør kunne få en chance til. Bedre

de facto-udbud og konkurrence på markedet for kuratorer kan være med

til at sikre, at boet får en hurtigere behandling og et forretningsmæssigt

fokus, der kan sikre bevarelse af værdier. Derudover vil en øget konkur-

rencen på kuratormarkedet, hvor fx godkendte revisorer og andre får ad-

gang, kunne medvirke til at sænke priser og tidsforbrug til glæde for både

indehavere af boerne og kreditorerne. Dermed kan den erhvervsdrivende

komme hurtigt i gang igen.

DI støtter initiativer for at lette etableringen af nye virksomheder, ligesom

administrative byrder generelt bør lettes. I den forbindelse finder DI det

særligt vigtigt, at der fokuseres på at finde løsninger på de løbende udfor-

dringer MMV’er har med det eksisterende momssystem. DI byder derfor

en VAT Action Plan velkommen.

DI vil gerne understrege, at det drejer sig om at fjerne administrative byr-

der generelt set, og ikke alene for små og mindre virksomheder. I forbin-

delse med grænseoverskridende etablering og salg kan meget opnås alene

ved generelt at skabe større overholdelse fra medlemslandenes side for

etablerede principper, som f.eks. gensidig anerkendelse både på produkt-

og serviceområdet.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

60/71

DI byder også et større fokus på barrierer for innovation velkomment. Jo

mere detaljeret lovgivning og jo mere teknologi-bestemte standarder, jo

vanskeligere er det at skabe innovative produkter og ydelser. Det er derfor

vigtigt, at der indbygges fleksibilitet i reglerne.

Ad punkt 2.3.: Making the market without borders for services a practical

reality

DI mener, at det fortsat bør være en høj prioritet at gennemføre initiativer,

der kan lette mulighederne for at levere serviceydelser på tværs af græn-

serne. Især inden for byggeindustrien og for serviceydelser i forbindelse

med levering af udstyr (f.eks. installation og vedligeholdelse) betyder

nationale regler f.eks. omkring særlige arbejdsmiljøkurser eller autorisati-

oner, at arbejdet vanskeliggøres gennem manglende fleksibilitet ved ud-

sendelse af medarbejdere.

DI påpeger, at bedre håndhævelse af servicedirektivets bestemmelser,

bedre funktion af kvikskranker, gensidig anerkendelse af faglige uddan-

nelser og autorisationer, fornyet screening af nationale regler m.v. vil væ-

re velkomne tiltag. Et ’service pas’ kan være en mulighed, der skal over-

vejes, men det vil afhænge af den praktiske udformning og indretning, om

det i praksis vil forbedre mulighederne for grænseoverskridende virksom-

hed.

DI imødeser også bedre vedledning omkring nødvendige reformer i Med-

lemslandene i forbindelse med regulering af professionelle uddannelser

og vurdering af behov for yderligere lovgivning.

Dansk Erhverv er yderst positive over for ideen om et servicepas, og de

muligheder det kan give for de danske servicevirksomheder. I dag møder

de danske virksomheder store administrative byrder, når de ønsker at ud-

byde deres services på tværs af grænserne i EU’s indre marked. Der er

mange tekniske og praktiske krav, og Dansk Erhverv har længe været i

dialog med Kommissionen om disse problemer. Dansk Erhverv hilser

derfor initiativet om et servicepas varmt velkomment, og ser frem til at

arbejde sammen med Erhvervs- og Vækstministeriet om udformningen af

det.

Ad punkt 2.4.: Addressing restrictions in the retail sector

DI mener, at etablering inden for detailsektoren ofte også mødes af natio-

nale regler og DI støtter initiativer, der kan gøre det nemmere for er-

hvervslivet at etablere sig og drive detailhandel i udlandet.

Ad punkt 2.5.: Preventing discrimination of consumers and entrepreneurs

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

61/71

FSR påpeger, at barrierer for professionelle services, herunder krav til en

bestemt virksomhedsstruktur eller restriktioner i forhold til multidiscipli-

nære services, tilmed nævnes som en udfordring. I Danmark er der ek-

sempelvis begrænsninger på muligheden for at ansætte advokater i vores

medlemsvirksomheder, så vi ser frem til, at Kommissionen udvikler op-

læg til organisatoriske modeller, der kan reducere problemet.

DI påpeger, at Kommissionens initiativ er et resultat af en meget restriktiv

fortolkning af artikel 20 i Service Direktivet. Ifølge DI vil det være gavn-

ligt at få en nærmere undersøgelse af, hvad der ligger til grund for even-

tuelle prisforskelle eller blokeringer for forbrugere og virksomheder for at

købe bestemte ydelser, f.eks. online. Det er umiddelbart DI’s formodning,

at eventuelle restriktioner for køb primært skyldes medlemslandenes for-

skellige regler, hvilket kan vanskeliggøre salg over grænserne. Alene krav

om oversættelse af f.eks. brugsanvisninger kan udgøre en stor omkostning

på et marked, hvor der kun måtte være enkelte kunder.

DI mener, at det skal være muligt at differentiere priser, hvorfor der ikke

grundlæggende bør gribes ind i virksomhedernes kontraktfrihed. Det skal

desuden klart defineres, hvornår der er tale om misbrug af geo-blocking-

regler og hvornår, der er tale om reelle årsager til forskellig markedsfø-

ring. DI mener ikke, at der bør lovgives på dette område.

DI fastslår, at Kommissionen desuden planlægger en reform af Forord-

ningen om Forbrugerbeskyttelsessamarbejde (Regulation (EC) No

2006/2004) for at klargøre og forstærke markedsmyndigheders mulighed

for koordinering og evne til at skride hurtigere ind over for overtrædelser.

DI mener, at en styrket forordning med bedre håndhævelse vil være til

gavn for en eksportorienteret økonomi som den danske

Dansk Erhverv bemærker, at kontraktfriheden er afgørende og Dansk Er-

hverv ser med bekymring på, at Kommissionen både i strategien for Det

Digitale Indre Marked og nu i strategien for Det Indre Marked udfordrer

denne. Virksomheder er til stede i de lande, hvor de ønsker at være og

hvor de kan se en forretning i at være. Hvis man vil tvinge virksomheder

til at være til stede i lande, hvor de ikke har nogen indtjening eller hvor de

ikke har organisationen eller ressourcerne til at give kunderne en tilfreds-

stillende service, vil det være skadeligt for virksomhederne og i sidste

ende skadeligt for Europas økonomi.

Dansk erhverv bemærker yderligere, at Kommissionen tilsyneladende har

den opfattelse, at i et reelt indre marked bør net-butikkerne være i stand til

at levere til alle EU's 28 lande til de samme priser. Med denne misforstå-

ede opfattelse kritiseres det, at EU’s forbrugere møder forskellige priser,

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

62/71

leveringsbetingelser m.v. Det påstås, at årsagen til net-butikkernes for-

skellige priser, leveringsbetingelser og salgsbetingelser ”ofte” er motive-

ret af ”unjustified market fragmentation strategies on a territorial basis”.

Dansk Erhverv bemærker yderligere, at når priserne i butikkerne på ho-

vedgaden i Bukarest er forskellige fra priserne på Strøget i København,

skyldes det helt almindelig markedsøkonomi: Udbud, efterspørgsel, for-

skel i købekraft, udgifter til husleje, varme, løn, skatter, afgifter m.v. De

forskelle forsvinder ikke, selvom virksomhederne handler på nettet. Selv i

Danmark er priserne ikke ens. En kop kaffe på en café på Kongens Ny-

torv er dyrere end en kop kaffe i Hjørring.

Dansk Erhverv finder, at det er helt urealistisk, at man forestiller sig, at

forbrugerne skal mødes med de samme priser over hele EU bare fordi de

handler på nettet. Der er, så vidt Dansk Erhverv er bekendt med, ingen

markeder i verden med over 500 millioner forbrugere, hvor priserne er

identiske. Det ville næppe heller være hensigtsmæssigt.

Dansk Erhverv bemærker, at det ikke klart fremgår af Kommissionens

strategi, hvordan man forestiller sig at dette skal opnås? Skal priserne i

Syd- og Østeuropa hæves? Skal priserne i Nordeuropa sænkes? Lønninger

er en stor omkostning for detailhandlen (herunder e-handlen) – forestiller

man sig de vil nærme sig hinanden?

Dansk Erhverv bemærker yderligere, at det heller ikke er realistisk at for-

vente, at enhver net-butik skal være i stand til at levere til kunder i 28

lande med over 20 forskellige sprog – for ikke at tale om at være i stand

til at håndtere reklamationer på flere sprog og over store afstande. Der er

heller ingen fysiske butikker, der er startet med at være i alle 28 lande på

én gang, de er vokset gradvist.

Dansk Erhverv er grundlæggende uenig i målsætningen om, at priser på

nettet skal være ens inden for hele EU og vil i sagens natur modsætte sig

sådanne tiltag, da vi tror på de almindelige markedsøkonomiske princip-

per. Dansk Erhverv er også grundlæggende uenige i, at alle net-butikker

skal være klar til at levere til alle 28 lande. Anklagen om, at virksomheder

fragmenterer markedet hvis de ikke leverer til alle 28 lande, finder vi mis-

forstået og urimelig.

Dansk Erhverv bemærker, at der findes tal for forbrugernes oplevelser –

men der er ingen tal for, hvor tit der faktisk er tale om en segmentering,

der ikke er fuldt ud retfærdiggjort i de objektive kriterier, der fungere som

undtagelser på området.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

63/71

Dansk Erhverv fastslår, at Kommissionen både her og andre steder anfø-

rer, at ”diskriminationen” er problematisk, uden at den har påvist et reelt

problem på dette område. I ECC-netværkets rapport om art. 20.2 nævnes

at centrene fra 2010 til 2012 modtog 222 klager om diskrimination. Det er

ikke noget stort antal – og det angives ikke, om klagerne var berettigede.

Kommissionen bruger servicedirektivets art. 20.2 som hjemmel til indsat-

sen. Denne forbyder diskrimination på baggrund af nationalitet og bopæl

med mindre objektive grunde berettiger det. Dansk Erhverv finder det

problematisk, at en så uklar og upræcis bestemmelse nu bruges som

hjemmel til så vidtgående tiltag som dem, der her lægges op til.

Dansk Erhverv har tidligere opfordret til, at Kommissionen fik defineret,

hvad den mener med ”uberettiget geoblocking”. De ganske få konkrete

eksempler Kommissionen har omtalt handler om billeje og billetter til

forlystelsesparker. Men der lægges op til et meget bredt forbud, der både

vedrører varer og tjenesteydelser og alle former for salg. Det er ude af

proportion og vi frygter, at det kan få negative konsekvenser. Dansk Er-

hverv vil derfor opfordre den danske regering til at arbejde for, at Kom-

missionen definerer i hvilke situationer, geoblocking er uberettiget.

Der lægges desuden op til en forstærket gennemsigtighed for forbrugere

og forbrugerorganisationer, men det er ikke klart defineret hvordan man

forestiller sig, at det kan gennemføres. Det er afgørende, at sådanne tiltag

– i det omfang de overhovedet er relevante – gennemføres på en fair og

gennemskuelig måde, der ikke påfører erhvervslivet administrative eller

andre typer byrder. Det er for Dansk Erhverv ydermere centralt, at virk-

somhederne ikke pålægges disproportionale byrder, ved at skulle komme

med lange juridiske udredninger for, hvorfor de ikke ønsker at sælge til

hvert enkelt af de andre 27 medlemsstater (evt. på 24 forskellige sprog).

Enhver virksomhed må have lov til at udvikle deres virksomhed i det

tempo som de ønsker.

Dansk Erhverv anfører yderligere, at Kommissionen ikke bør forsøge at

tvinge virksomheder til at sælge, hvor de ikke vurderer, det er en god for-

retning for dem. De bør i stedet fokusere på at få fjernet de barrierer, der

er årsagen til at visse virksomheder til tider ikke ønsker at sælge til alle

EU-lande. Det skal her bemærkes, at der i dag ikke er nogen steder EU’s

virksomheder kan finde en samlet oversigt over de forbrugerbeskyttelses-

regler, mærkningskrav, momsregler og produktsikkerhedsregler de skal

efterleve, når de sælger til forbrugere i andre EU-lande. Før en sådan er

lavet er det ikke rimeligt at forvente, at alle er i stand til det. Et eksempel

på en barriere er, at de fælles EU-regler gør at virksomheden skal betale

al transport i tilfælde af en reklamation, hvilket kan gøre det meget dyrt

for virksomheder at være til stede i flere lande.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

64/71

Ad punkt 3.1.: Modernising our standards system

FSR anbefaler, og ser det som en fordel, at man så vidt muligt benytter

sig af internationale standarder for eksempelvis revision.

DI mener, at standardiseringssystemet skal være markedsdrevet, og at

systemet ikke må blokeres på grund af bureaukratiske regler. Således vil

krav om (for) hurtig vedtagelse af standarder ikke indføres på bekostning

af kvaliteten. Standarder udvikles af frivillige personer, primært fra indu-

strien, og det er væsentligt, at der er tid til reelle høringsprocesser.

DI er åben over for en gensidig aftale vedrørende et bedre samarbejde på

standardiseringsområdet mellem EU-institutionerne, standardiseringsor-

ganisationerne og industrien. Industrien har konkrete ønsker til indholdet

af en sådan aftale. De kommende forhandlinger vil vise, om DI og vore

europæiske søsterorganisationer kan bakke endeligt op omkring en aftale.

Dansk Erhverv støtter fuld op om at modernisere systemet for standardi-

sering af services. Dansk Erhverv arbejder allerede i dag aktivt sammen

med CENELEC og Dansk Standard om udarbejdeles af funktionelle ser-

vicestandarder.

Ad punkt 3.2.: More transparent, efficient and accountable public pro-

curement

DI mener, der er et behov for, at der indsamles bedre data gennem kon-

krete analyser og monitorering af offentlige indkøbsprocesser. Øget gen-

nemsigtighed og bedre kvalitet i udbudsprocesser vil være meget gavnligt

for at øge den grænseoverskridende deltagelse i offentlige indkøb. I den

forbindelse vil også en forbedring af klagemulighederne gennem en revi-

sion af ’Remedies Directive’ være gavnlig for at sikre virksomhederne en

fair afhjælpning.

Danske Erhverv ser positivt på Kommissionens meget ambitiøse projekter

på dette område. Der er dog vigtigt, at de enkelte initiativer kan gennem-

føres rent praktisk, og ikke medfører disproportionale byrder for de invol-

verede parter. Danske Erhverv vil forholde sig mere konkret til de kom-

mende initiativer, men støtter som udgangspunkt gennemsigtighed i of-

fentlige udbud.

Ad punkt 3.3.: Consolidating Europe’s intellectual property framework

DI støtter behovet for at konsolidere og modernisere rammerne omkring

intellektuelle rettigheder, især SPC regimet og mulig etablering af et fæl-

les europæisk certifikat. DI finder det også vigtigt at analysere og styrke

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

65/71

håndhævelsesmulighederne for intellektuelle ejendomsrettigheder, herun-

der ’follow the money’ princippet.

Ad punkt 4.1.: A culture of compliance and smart enforcement

FSR mener, at en generel forbedring af compliance og enforcement vil

være et af midlerne til at sikre, at der er ligelig konkurrence mellem virk-

somhederne. Derudover mener Danske Revisorer, at transparens er en af

vejene til mere cross-border aktivitet, og at nem og hensigtsmæssig ad-

gang til relevant regnskabsinformation er en af vejene til at skabe bedre

finansierings- og forretningsmuligheder også for SMV-sektoren.

DI fastslår, at bedre og smartere håndhævelse og forvaltning af EU-

lovgivning og grundlæggende principper hører til en af deres højeste prio-

riteringer for bedre at udnytte potentialet i det indre marked. DI tvivler på,

at en styrkelse af SOLVIT systemet er tilstrækkelig til at løse problemet

med nationale særregler, idet det enkelte SOLVIT-center ikke har myn-

dighed over et ministerium, der måtte have indført en national regel i strid

med EU-principperne, herunder manglende gensidig anerkendelse.

DI arbejder derfor på at få etableret en ’fast-track’ appel mekanisme på

europæisk plan, der eventuelt kan give en mere uformel tilkendegivelse,

der kan benyttes, hvis en virksomhed ønsker at anlægge en retssag.

DI mener hertil, at Kommissionen ydereligere bør udarbejde nærmere

retningslinjer for, hvilken dokumentation der bør følge notifikationer af

nationale tekniske forskrifter. Det bør gøres klart, at national lovgivning

kun kan accepteres, hvor konkrete forskelle kan berettige særlige nationa-

le tiltag. Bedre monitorering af det indre markeds funktion, herunder en

genoplivning af Single Market Scoreboard, vil i øvrigt være et velkom-

ment initiativ.

Dansk Erhverv bakker kraftigt op om at styrke håndhævelsen i EU gene-

relt. Dansk Erhverv forholder sig dog afventende i forhold til det foreslå-

ede markedsinformations instrument (market information tool), der på-

lægger virksomhederne at svare på Kommissionens spørgsmål. Vi forstår

Kommissionens behov for at indsamle omfattende og pålidelig data, men

mener at der skal være en klar balance mellem de administrative byrder

virksomhederne pålægges og den information Kommissionen søger at

fremskaffe. Vi ser frem til at se mere konkrete eksempler på, hvilken type

information Kommissionen vil indhente med det foreslåede instrument.

Indtil sådanne eksempler foreligger, forholder Dansk Erhverv sig afven-

tende.

Ad punkt 4.2.: Improving the delivery of the Services Directive by refor-

ming the notification procedure

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

66/71

FSR tilslutter sig at der gennemføres en forbedring af notifikationsproce-

duren i servicedirektivet, da dette kan bidrage til transparens på området.

DI støtter, at der indføres en mere transparent notifikationsprocedure for

services, i stil med TRIS-databasen på vareområdet. Som anført ovenfor,

bør der imidlertid indføres nærmere retningslinjer for dokumentation af

behovet for nationale regler.

KL bakker generelt op målene og forudsætninger om et styrket interope-

rabilitet og standardisering. Det er dog centralt at standardiseringstiltag

identificeres og etableres med henblik på at understøtte agilitet og innova-

tion. I den sammenhæng anbefaler KL, at standardiseringstiltagene gen-

nemføres med fokus på at sikre rammer for relativt stabile forhold, herun-

der hvordan de relaterer sig til mere foranderlige elementer. Direkte stan-

dardisering på de stærkt foranderlige elementer som fx teknologi bør ikke

være i centrum.

Danske Erhverv støtter fuldt op om at notifikationsproceduren for Ser-

vicedirektivet reformeres.

Ad punkt 4.3.: Strengthening the Single Market for Goods

DI påpeger, at det som tidligere anført er af afgørende betydning, at fun-

damentet for det indre marked ikke smuldrer. Da antallet af nationale reg-

ler stiger løbende og da tidligere registrerede barrierer på områder uden

harmonisering fortsat eksisterer, er det nødvendigt, at der sker en bedre

håndhævelse af princippet for gensidig anerkendelse. Som en forudsæt-

ning for bedre håndhævelse af princippet vil det også være væsentligt

med bedre viden om og forståelse for princippet både blandt myndigheder

og virksomheder, således som Europa-Kommissionen foreslår ved udar-

bejdelse af en EU-wide Action Plan.

KL mener, i forhold til IKT-færdigheder og –ekspertise, at det er helt

rigtigt, at få fokus på IKT-færdigheder og -ekspertise i fremtidige initiati-

ver vedrørende kompetencer og uddannelse. De digitale visioner og for-

andringer, som kommer til at ske frem mod 2020 kan kun kan lade sig

gøre, hvis medarbejderne har de nødvendige kompetencer. Derfor er det

helt afgørende at uddannelsesinstitutionerne sørger for, at dimittenderne

har de nødvendige digitale kompetencer, når de er færdiguddannede.

Samtidig er det vigtigt at de offentligt ansatte har gode digitale kompeten-

cer, så de kan hjælpe borgere med de digitale selvbetjeningsmuligheder.

Dansk Erhverv er glade for, at Kommissionen vil revidere reguleringen af

gensidig anerkendelse for at gøre det lettere for virksomheder at sælge

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

67/71

deres varer i andre EU-lande. Dansk Erhverv er derimod tvivlende over

for en bred oplysningskampagne i det omfang den vil være rette mod

virksomhederne. Det er myndighederne der opstiller barrierer for at virk-

somhederne kan sælge deres varer på tværs at EU, ikke virksomhederne.

En oplysningskampagne burde derfor rettes mod myndighederne således

at de i alle relevante tilfælde respekterer gensidig anerkendelse.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der

har generelt været

opbakning blandt medlemslandene til Kommissio-

nens vision om at styrke det indre marked. Der

har

imidlertid

været

forskel-

lige holdninger blandt medlemslandene, når det gælder de enkelte initiati-

ver.

For så vidt angår Kommissionens vejledninger om deleøkonomi, forhol-

der medlemsstaterne sig overvejende positivt overfor Kommissionens

tilgang, som vurderes at give de nationale myndigheder den rette fleksi-

bilitet og dermed det bedste grundlag for at videreudvikle dele- økono-

miske forretningsmodeller.

I forhold til forslag til forordning om imødegåelse af geoblokering og

andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes natio-

nalitet, bopæl eller hjemsted, er der generelt støtte i Rådet til forslagets

overordnede formål om at fremme e-handel i Europa, men forhandlin-

gerne på rådsarbejdsgruppeniveau har vist, at der er behov for afklaring

og præcisering på en række centrale punkter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens ambition om at skabe et mere velfun-

gerende indre marked til gavn for forbrugere og virksomheder. Regerin-

gen finder det vigtigt, at de grundlæggende principper for det indre mar-

ked anvendes mere effektivt, før der fremsættes nye initiativer herfor.

Regeringen mener, at det indre marked bør kendetegnes ved åbenhed over

for innovative løsninger og konkurrence. Der skal således være fokus på at

udvikle løsninger og forslag, som kan lette virksomhedernes administrative

byrder. Endvidere skal det sikres, at europæiske virksomheder konkurre-

rer på lige vilkår.

Regeringen er positivt indstillet over for Kommissionens forslag om vej-

ledning til, hvordan eksisterende EU-regler finder anvendelse på deleøko-

nomiske forretningsmodeller.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

68/71

Regeringen ser gerne, at Kommissionen fokuserer på vækstpotentialet i

deleøkonomi og arbejder for bedre rammevilkår, der muliggør udvikling

af nye deleøkonomiske forretningsmodeller i EU. Konkret kan der ek-

sempelvis etableres et kontaktpunkt i hvert medlemsland, som kan være

med til at afklare, om den enkelte virksomheds forretningsmodel er i

overensstemmelse med reguleringen.

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om deleøkonomi vel-

kommen og støtter intentionen om at sikre vækst gennem en stabil og

bæredygtig udvikling af deleøkonomien i EU. Samtidig er regeringen

enig med Kommissionen i, at deleøkonomien også kan skabe udfordrin-

ger, eksempelvis i forbindelse med skattebetaling. Det er vigtigt at finde

den rette balance, så der sikres et godt grundlag for lige konkurrence

mellem traditionelle virksomheder og deleøkonomiske virksomheder og

effektiv brugerbeskyttelse, samtidig med at der gives plads til innovation

og nye forretningsmodeller.

Regeringen støtter Kommissionens målsætning om, at virksomheder skal

have bedre vækstmuligheder på det indre marked. Regeringen arbejder

derfor for en ambitiøs indsats for bedre regulering og regelforenkling for

alle virksomheder i EU.

Regeringen støtter, at Kommissionen har fokus på at fjerne administrative

byrder for virksomheder ved at muliggøre brugen af digitale løsninger og

gøre det nemmere at foretage fusioner og spaltninger af virksomheder på

tværs af grænserne.

Regeringen er ligeledes positiv overfor inddragelsen af Kommissionens

regelforenklingsplatform

(REFIT-platformen)

i arbejdet med at identifi-

cere initiativer til forbedring af erhvervsklimaet i EU samt forslag til,

hvordan man kan fjerne barrierer for innovation.

Regeringen støtter forslaget om etablering af en europæisk venturekapi-

talfond

(fund of funds),

der skal gøre det nemmere at være iværksætter

og styrke mulighederne for at flere nystartede bliver til vækstvirksomhe-

der i det indre marked.

Regeringen støtter endvidere initiativer, der skal forbedre mulighederne

for at hjælpe og vejlede virksomheder i krise til en tidlig turn-around eller

restrukturering.

Regeringen er skeptisk over for at anvende midler fra COSME-

programmet til informationskampagner rettet mod iværksættere. Regerin-

gen foretrækker i stedet, at midlerne under COSME-programmet anven-

des til initiativer, der har en mere direkte effekt på iværksætternes vilkår.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

69/71

Regeringen er positivt indstillet over for Kommissionens forslag om at

oprette et servicepas i det omfang, at det kan gøre det nemmere at ekspor-

tere serviceydelser på tværs af EU’s grænser inden for de gældende reg-

ler. Regeringen afventer Kommissionens konkrete lovforslag til, hvordan

dette kan indfries effektivt.

Regeringen imødekommer Kommissionens anbefalinger til national regu-

lering af etablering inden for detailsektoren og afventer Kommissionens

initiativer herom.

Regeringen støtter det overordnede formål om at gøre det lettere at e-

handle på tværs af grænserne i det indre marked, idet regeringen læg-

ger vægt på, at virksomhedernes forpligtelser, forbrugernes rettigheder

og sammenhængen til anden EU-regulering fremgår klart af bestem-

melserne i forslag til forordningen om geoblokering. Regeringen arbej-

der således for at fjerne salgspligten for varer.

Regeringen lægger endvidere vægt på, at forslaget ikke giver mulighed

for yderligere brug af forretningsmodeller, hvor der systematisk drages

fordel af medlemsstaternes forskellige afgifts- og momssatser.

Regeringen imødekommer Kommissionens indsats for at modernisere det

europæiske standardiseringssystem, herunder at gøre det lettere at deltage

i standardiseringsarbejdet.

Danmark har derfor underskrevet Kommissi-

onens fælles initiativ, og deltager i gennemførelsen af dette.

Regeringen støtter brugen af fælles europæiske standarder, der har til

formål at understøtte europæisk politik og dermed skabe en bedre sam-

menhæng i EU’s indre marked.

Regeringen støtter Kommissionens hensigt om at gøre offentlige indkøb

mere transparente og effektive. Regeringen forholder sig skeptisk over for

Kommissionens konkrete tiltag om bl.a. nationale kontraktdatabaser og

evalueringsmekanismer, da regeringen finder det vigtigt, at det fortsat er

det enkelte medlemsland, der har kompetencen til at oprette klagesyste-

mer og andre ordninger til sikring af effektiv håndhævelse af reglerne for

offentlige indkøb.

Regeringen er positiv over for Kommissionens initiativer til opdatering af

det europæiske system for immaterielle rettigheder og ser frem til at mod-

tage Kommissionens konkrete forslag.

Regeringen ser særligt positivt på

planerne om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan sy-

stemet kan gøres mere tilgængeligt for mindre virksomheder, fx gennem

en fælles europæisk forsikringsordning for immaterielle rettigheder.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

70/71

Regeringen er positiv over for Kommissionens forslag om at forbedre

implementeringen af nye EU regler, samt at introducere en mere fokuseret

tilgang til håndhævelse af reglerne i det indre marked. Endvidere støtter

regeringen hensigten om at styrke og sammentænke EU’s klagemekanis-

mer.

Regeringen forholder sig skeptisk over for ideen om at give Kommissio-

nen udvidede undersøgelsesbeføjelser til at indhente data fra virksomhe-

derne. Det bør tydeliggøres, hvad dette skal anvendes til og kun iværksæt-

tes, hvis der er et reelt behov.

I det danske høringssvar til Kommissio-

nens offentlige høring fremgår det endvidere, at virksomhederne ikke

skal pålægges unødige administrative byrder, at virksomhedsfølsomme

oplysninger skal håndteres fortroligt samt, at virksomhederne ikke skal

underlægges strafansvar.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at styrke notifikationspro-

ceduren for tjenesteydelser, så det bliver lettere at gribe ind overfor nye

uhensigtsmæssige nationale særregler, før de træder i kraft. Regeringen

finder det afgørende, at Kommissionens indsats fører til en reel forbedring

af håndhævelsesindsatsen relateret til servicedirektivet. Regeringen støtter

således Kommissionens forslag om åbenhed, udkast og proportionalitets-

vurderinger, når der indføres nye nationale særregler for levering af ser-

viceydelser.

Regeringen ser et potentiale i Kommissionens initiativ om en handlings-

plan, der skal sikre bedre anvendelse af og kendskab til princippet om

gensidig anerkendelse af produkter, da det vil gøre det lettere for danske

virksomheder at operere på tværs af EU’s grænser.

Regeringen er positiv over for en revision af forordningen for gensidig

anerkendelse af produkter i EU. Regeringen imødekommer Kommissio-

nens forslag om at introducere det såkaldte once-only princippet i relation

til dokumentationskrav, så det bliver lettere for virksomheder at doku-

mentere, at deres produkter er i overensstemmelse med reglerne.

I det

danske høringssvar til Kommissionens offentlige høring fremgår det

endvidere, at anvendelsesområdet for forordningen skal afklares, myn-

dighedernes efterlevelse af forordningen skal struktureres, og der skal

arbejdes for en effektiv adgang for virksomheder til at påklage afgørel-

ser imod gensidig anerkendelse af deres produkter.

Regeringen imødekommer Kommissionens tiltag til at styrke markeds-

overvågningen på det indre marked, herunder ved at promovere grænse-

overskridende samarbejde og øge virksomhedernes incitament til at over-

holde reglerne.

Desuden lægger regeringen i det danske høringssvar til

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Samlenotat for rådsmøde (KKE - indre marked) 28.-29.11.16, fra erhvervs- og vækstministeren

71/71

Kommissionens offentlige høring vægt på, at virksomhederne får mere

brugervenlig information og bedre værktøjer til at sikre regelefterlevel-

se.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orien-

tering den 27. november 2015 i forbindelse med rådsmøde (konkurren-

ceevne) den 30. november 2015.