Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 40
Offentligt
Til Erhvervsudvalgets medlemmer
For at øge markedsgennemsigtigheden i forbindelse med
HOVEDkreditorers
salg af finansielle produkter til
deres
HELkunder,
samt for at styrke HELkundernes retssikkerhed overfor deres HOVEDkreditor, henstiller
Kritiske Bankkunder til, at Folketinget vedtager en "Bankpakke", der er baseret på følgende principper:
1)
Al lovgivning og retspraksis bør baseres på, at formodningen er for, at banker er sælgere af finansielle
produkter og serviceydelser, og at banker til enhver tid - og på enhver måde - prioriterer egne økonomiske
interesser frem for deres kunders ditto
2)
Lovgivningen bør baseres på, at formodningen er for
at
bankernes medkontrahenter (ligesom kunder i f.eks. et
supermaked) ikke ønsker at være HELkunder hos én
enkelt HOVEDkreditor
og
at
HOVEDkreditorer udnytter de store processuelle fordele,
der er knyttet til, at de har adgang til deres HELkunders
likvide beholdning og pengestrøm
3)
Der bør, i samarbejde med bankkundernes interesseorganisation, udarbejdes autoriserede kontrakter
(ligesom ved handel med fast ejendom) til brug mellem bankerne og deres kunder
4)
Bankkunder skal have løbende adgang til deres ”journaler” hos bankerne med tilhørende beregninger over
blandt andet poolingrenten, d.v.s. rentesatsen på parternes nettomellemværender, når HELkunden både
låner til og fra den samme bank
5)
Bankernes debitorer skal kunne vælge to medlemmer til deres banks bestyrelse
6)
Kreditter, som er bevilget til langsigtede investeringer, skal ikke kunne opsiges med kortere varsel end tolv
måneder, og kun under følgende forudsætninger:
Lånet ydes på grundlag af en autoriseret låneaftale
Banken har overholdt den konkrete låneaftale, samt alle
forpligtelser overfor samtlige sine kunder
eller
debitor har brudt den autoriserede aftale
Kredittens opsigelse skal kunne indbringes for et hurtigtarbejdende paritetisk nævn, i hvilket bankkundernes
interesseorganisation også er repræsenteret.
oo-O-oo
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Henvendelse af 16/11-16 fra Kritske Bankkunder, vedrørende bankkunders retssikkerhed
1688259_0002.png
Såfremt Erhvervsudvalgets enkelte medlemmer måtte ønske dét, vil Kritiske Bankkunder gerne udarbejde
forslag til spørgsmål til ministeren.
oo-O-oo
Til Erhvervsministeren
samt Folketingets Erhvevrs-,
Vækst- og Eksportudvalg
Vedr: Kritiske Bankkunders møde med Erhvervsudvalget den 17. november kl. 13.30 samt svar på
Troels Lund Poulsens skrivelse af den 14. november 2016
"Udvalget om Erstatningsansvar for rådgivning om finansielle produkter" abstraherer blandt meget
andet fra, at banker
IKKE
er rådgivere, men sælgere af generiske finansielle produkter og
tjenesteydelser.
Herudover ser udvalget blandt meget andet bort fra, at formodningen er for, at banker udnytter de
ekstreme processuelle fordele, der er en direkte følge af, at HOVEDkreditorer har adgang til deres
HELkunders pengebeholdning og pengestrøm.
Disse - i økonomisk forstand - groft fejlagtige abstraktioner, medfører. at hovedreglen bliver, at
bevisbyrden væltes over fra sælgerne på køberne. Det vil sige fra bankerne til husholdningerne og
virksomhederne.
Overvæltningen ødelægger - eller svækker - bankkundernes retssikkerhed.
Herudover har den, i økonomisk forstand irrationelle bevisbyrdefordeling, en betydelig
fordelingspolitisk effekt til skade for bankernes kunder.
Kritiske Bankkunder henstiller til, at der nedsættes et nyt udvalg:
Udvalg til kortlægning af HOVEDkreditorers S A L G af finansielle produkter og
tjenesteydelser til HELkunder i langvarige forretningsforhold, hvor HOVEDkreditoren har
adgang til HELkundens pengebeholdning og pengestrøm
oo-O-oo
I modsætning til det forrige udvalg burde det nye udvalg, blandt meget andet, gennemgå og
dybdeanalysere et uigennemsigtigt marked med følgende ekstreme karakteristika:
Fysiske og juridiske personer mangler økonomiske, og
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Henvendelse af 16/11-16 fra Kritske Bankkunder, vedrørende bankkunders retssikkerhed
juridiske, interesser i at være HELkunder. - HELkundeforhold
er en anomali, der formodes at være påtvunget de, i forhold
til HOVEDkreditoren, svage medkontrahenter. (Jf. den
generelle bestemmelse i aftalelovens par. 36)
Det er af mange - økonomiske og juridiske - grunde uønsket,
at der etableres HELkundeforhold. Såvidt vi véd, er samtlige
partier imod dét
Formodningen er for, at banker prioriterer egne økonomiske
interesser frem for alt andet
Banker baserer deres virksomhed og indtægter på, at de kan
udnytte deres bedre og større kendskab til egne produkter
til egen fordel
Banker sælger generiske finansielle produkter og tjeneste-
ydelser
Formodningen er for, at bankers meddelelser skal fremme
bankens markedsføring, salg og overskud
Bankers indtægter er baseret på, at HELkunders skift fra
en HOVEDkreditor til en anden, kan være vilkårlig resurse-
krævende, eller endog økonomisk umulig
Begrebet "rådgivning" eksisterer ikke i det økonomiske
univers. Der mangler grundlag for at tildele banker
processuelle privilegier, som ikke tilkommer sælgere af
generiske produkter
HELkunder anlægger ikke sager mod deres HOVED-
kreditor for at få medhold, men for at opnå en
økonomisk fordel. HELkunder forfølger kun deres ret,
såfremt værdien af at få medhold forventes at overstige
samtlige omkostninger og tab som følge af retssagen
Jura, inkl. bevisbyrdefordelingen, er for bankernes
økonomer et økonomisk værktøj, der, i den udstrækning,
det er muligt, fravælges, alt afhængig af værktøjernes
relative produktivitet
Såfremt en HELkunde ikke kan skifte fra en aktuel
HOVEDkreditor til vilkårlig mange andre HOVED-
kreditorer på netop dét tidspunkt, hvor dét er
økonomisk rationelt, er der formodning for, at den
aktuelle HOVEDkreditor agerer økonomisk, som en
processuelt privilegeret monopolist eller HYPER-
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Henvendelse af 16/11-16 fra Kritske Bankkunder, vedrørende bankkunders retssikkerhed
monopolist
Udvalget vedr. salg af finansielle produkter, bør, af
hensyn til HELkundernes retssikkerhed analysere og
beskrive forskellem mellem konventionelle monopo-
listers økonomiske og dermed juridiske adfærd og
processuelt privilegerede HYPERmonopolers ditto
Foruden førnævnte - fortrinsvis økonomiske - problemstillinger, bør udvalget vedrørende
SALG
af
finansielle produkter også tage stilling til følgende, fortrinsvis juridiske, forhold
HOVEDkreditorer i et løbende forretningsforhold, har
en skærpet loyalitietspligt overfor deres HELkunder.
Loyalitetspligten bør, i modsætning til nu, være
væsentlig større end mellem to handlende, der
kontraherer én enkelt gang på Grønttorvet
Såfremt en bank reklamerer med, at den "rådgiver"
sine juridiske modparter, bør det medføre skærpet
ansvar i forhold til konventionel salg af generiske
finansielle produkter. Det bør lægges til grund, at
banken i givet fald, har forædlet sine produkter, d.v.s.
tilført dem en øget værdi, ved at rådgive om dem
Der er formodning for, at HOVEDkreditorer udnytter
alle aftalte og ikke-aftalte processuelle værktøjer, der
står til deres rådighed, så som eksempelvis, deres
adgang til HELkundernes pengebeholdning og
pengestrøm, til at tjene penge
HOVEDkreditorer véd - og baserer deres virksomhed
på - at de kan påføre deres HELkunder vilkårlig store
økonomiske tab, såfremt en HELkunde insisterer på
sin ret
HOVEDkreditorer har et økonomisk incitament til at
udnytte førnævnte værktøj mest muligt i deres
indbyrdes konkurrence om at tiltrække investerings-
kapital
HOVEDkreditorer betjener ikke - endsige yder ikke lån
til - HELkunder, der ønsker, at sagsøge dem. Banker
servicerer i hele taget ikke HELkunder og disses
advokater, såfremt de skader banksektorens økono-
miske og/eller juridiske interesser
Såfremt dét er økonomisk rationelt, kan HOVEDkredi-
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Henvendelse af 16/11-16 fra Kritske Bankkunder, vedrørende bankkunders retssikkerhed
torer fremprovokere deres HELkunders konkurs, og
dermed fravriste deres juridiske modparter hendes/hans
retssikkerhed med tilbagevirkende kraft
HOVEDkreditorer kan reducere deres HELkunder
til økonomiske og sociale gidsler, såfremt det er
økonomisk rationelt, (f.eks. for at omgå love) at
lægge pres på helkundens interessenter og nære
familiemedlemmer
Aftaler om præsumptivt tvungne modlånsforretninger i,
af en række grunde, præsumtivt uønskede HELkunde-
forhold, hvor højtforrentede udlån kun ydes, såfremt
HELkunden yder rentefrie modlån, er - og bør være -
ugyldige. Dette gælder à fortiori, når den præsumptive
sælger (i juridisk forstand "rådgiver") ikke oplyser rente-
satsen på NETTOmellemværendet, d.v.s. den såkaldte
POOLINGrente
Udvalget til
SALG
af finansielle produkter og tjenesteydelser bør herudover også analysere
følgende problemstilling:
Den nuværende retspraksis abstraktioner vedr. HELkundceforhold, er så fast integreret i gældende
ret, at Procesbevillingsnævnet - administrativt, uden at begrunde dét, og reelt skjult for
befolkningen og Folketinget - ikke vil medvirke til, at der kan rejses erstatningskrav mod
forhenværende HOVEDkreditorer for at få testet validiteten af de, blandt andet ovenfor, nævnte
anbringender.
Dette gælder selv i de tilfælde, hvor der er begrundet formodning om - og/eller det endog kan
bevises - at en HOVEDkreditor har tilbageholdt HELkundens egne midler m.h.p. at fremprovokere
HELkundens konkurs for at omgå en række love, der blandt andet beskytter tredjemænds
rettigheder.
HELkunder er, politisk (og dermed økonomisk og juridisk) dårligere stillet, end hvis Folketinget -
på grundlag af en forudgående parlamentarisk proces - havde vedtaget, at HOVEDkreditorer ikke
må sagsøges.
Det oplyses i denne forbindelse, at Pengeinstitutankenævnet afviser at tage stilling til en sag,
såfremt en HOVEDkreditor - egenmægtig, uden at yde et lån til en virksomhed eller dens ejer (der
begge er HELkunder) - tager pant i en privat ejendom. Dette gælder endog i de tilfælde, hvor pantet
i den private ejendom er taget efter HELkundens virksomhed er ophørt.
oo-O-oo
Udvalget vedr. salg af finansielle produkter, bør også tage stilling til følgende statsretlige
problemstillinger:
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Henvendelse af 16/11-16 fra Kritske Bankkunder, vedrørende bankkunders retssikkerhed
1688259_0006.png
Domstolenes retspraksis overskrider grænsen mellem jura og præjudiciel - økonomisk - viden, samt
mellem jura og fordelingspolitik.
Det forudsætter en omfattende - ikke juridisk, men økonomisk - viden, at afgøre, hvorledes
HOVEDkreditorer formodes, at behandle deres HELkunder. Domstolene bør tage konsekvensen af
deres manglende viden om de økonomiske mekanismer, på samme måde, som de, blandt meget
andet, også tager konsekvensen af, at de mangler viden om matematik, fysik, kemi, biologi, farmaci
etc. etc. etc.
Ligesom dommere ikke giver sig af med gætterier om kemiske og biologiske processer, bør de
heller ikke gætte sig til bankernes økonomiske adfærd.
Det tilføjes i denne forbindelse, at retspraksis burde respektere, at den juridiske metodik er serielt
én-dimentionel, i modsætning til den økonomiske beslutningsproces, der er baseret på fler-
dimentionelle analyser. Jura kan ikke, og bør ikke, bruges til andet end - ja, netop - jura. På samme
måde, som religiøse skrifter kun bør bruges til religion, ikke til at fortrænge matematiske
beregninger, samt naturvidenskabelig forskning.
Jf. i denne forbindelse retssagen mod Galilei og retssagerne vedrørerende Darwins udviklingslære.
Den juridiske metodik kan heller ikke bruges til at afgøre, hvilke tvister, der holdes udenfor
retssystemet.
Retspraksis - typisk - implicitte antagelser om, samt abstraktioner vedrørende, de økonomiske
mekanismer .... plus bøjning og strækning af de økonomiske begreber .... mangler såvel
videnskabsteoretisk, som økonomisk (og dermed juridisk) grundlag.
Dette gælder så meget desto mere, fordi økonomer - og dermed bankernes beslutningstagere -
betragter retsregler som økonomiske værktøjer, der, som allerede nævnt, kan til- og fravælges, alt
afhængig af værktøjernes (d.v.s. reglernes) relative økonomiske produktivitet.
Kendelser, der baseres på
uvidenskabelige
gætværk om bankers økonomiske adfærd, er en utidig
politisering af den dømmende magt.
En politisering, der skaber stærke økonomiske incitamenter til aftale- og lovbrud, samt til den deraf
følgende retsløshed og - af retspraksis, d.v.s. ikke Folketinget - institutionaliserede, korruption.
Hertil kommer, at domstolenes bevisbyrdefordeling har en meget betydelig - parlamentarisk
dækningsløs - fordelingspolitisk effekt.
Retspraksis - d.v.s. domstolene, ikke Folketinget - er skyld i, at der løbende omfordeles og
fejlallokeres milliarder fra hæderlige husholdninger og virksomheder til banker, der - de facto - ikke
kan sagsøges af deres økonomisk og socialt dybt afhængige HELkunder, fordi retspraksis
uvidenskabelige
formodninger - og dermed bevisbyrdefordeling - gør det umuligt for de skadelidte
HELkunder, at løfte bevisbyrden.
Dette bør sammenholdes med, at retspraksis bevisbyrdefordeling virker adfærdsmotiverende.
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Henvendelse af 16/11-16 fra Kritske Bankkunder, vedrørende bankkunders retssikkerhed
1688259_0007.png
Udvalget vedr.
SALG
af finansielle produkter og tjenetesydelser bør fremkomme med anbefalinger
til, hvor grænsen bør gå mellem domstolenes fagområde - dvs. juraen - og dén, præjudicielle,
økonomiske viden, som domstolene mangler kendskab til.
Tilsvarende bør det præcisere, hvor grænsen - jf. udvalgets mening - går mellem juridisk
uangribelige kendelser, og kendelser, der er egnede til at have en fordelingspolitisk effekt.
Med venlig hilsen
Peter Kovács
Kritiske Bankkunder
http://bankkunder.dk