Til
Folketingets Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalg,
13. november 2016
Anmodning om foretræde for udvalget med henblik på fremlæggelse af nogle
for borgere og samfundet skadelige resultater af lovgivningen, der blev
besluttet af Folketinget i 1989 vedrørende dansk realkredit.
Sidst i firserne blev der af nogle embedsmænd - suppleret af deltagere fra finansområdet
- udarbejdet nogle betænkninger. Disse betænkninger dannede grundlag for en
lovændring på realkreditområdet. En lovændring der ret beset har aflivet vort tidligere i
øvrigt velfungerende realkreditsystem. Et system, vi har haft i op mod 200 år.
Så vidt, vi er orienteret var der i de nævnte udvalg ikke repræsentation fra boligejere.
De senere år oplever boligejerne imidlertid nogle voldsomme konsekvenser af denne
lovgivning. Udover andre stigende omkostninger for boligejerne i form af PSO-afgifter,
stigende grundskyld og ejendomsskatter oplever boligejerne også endog voldsomt
stigende bidragssatser. Afgifter der samlet er en voldsom stor byrde for boligejerne.
Endvidere omkostninger som tilsyneladende stiger med uhæmmet hastighed uden at der
bliver grebet radikalt ind. Hverken fra konkurrencemyndighederne eller fra politikerne i
øvrigt.
Konsekvenserne af de stærkt stigende bidragssatser er bl.a. at mange boligejere er
tilbageholdne med hensyn til renovering af boliger, optagelse af lån til investeringer i
egen virksomhed og tilbageholdne med deres daglige forbrug o.m.a. Hertil kommer at
der lægges et stort pres på boligejere, der i forvejen er belastet af insolvens som følge af
boliger, der i tiden op til finanskrisen blev overbelånt pga. bankernes lemfældige
udlånspolitik. Endelig ser vi problemer med mobiliteten i udkantsområder på grund af at
mange er stavnsbundne i deres huse, da bankerne er tilbageholdne med, at belåne disse
huse, hvorfor de er usælgelige.
Dvs. en udvikling der – udover den belastning det er for den enkelte boligejer med den
usikkerhed de oplever, uden tvivl også hæmmer væksten i vores samfund.
Vi vil gerne under foretrædet uddybe vore synspunkter samt fremlægge nogle eksempler
på disse meget negative konsekvenser af lovændringen i 1989 – samt anmode om at
udvalget tager vores eksempler med i det videre arbejde på realkreditområdet. Det skal
bemærkes, at vi snarest eftersender denne uddybning samt de nævnte eksempler.
Med venlig hilsen
Mobil: 20 90 69 99
Inger Kehlet
Strandengen 42, 4000 Roskilde
E-mail:
Helen Holmgaard