Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 270
Offentligt
Fremsat den [ ]. november 2017 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om stormflod og stormfald
(Udvidelse af dækningsomfang ved stormflod og oversvømmelser fra vandløb og søer, ny organisering af
oversvømmelsesordningen samt justering af stormfaldsordningen)
§1
I lov om stormflod og stormfald, jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af 20. oktober 2014, som ændret ved § 4 i lov nr. 1730
af 27. december 2016 foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »erhvervs- og vækstministeren« til: »erhvervsministeren«, »Erhvervs- og vækstministeren«
til: »Erhvervsministeren«, »Erhvervs- og Vækstministeriet« til: »Erhvervsministeriet«, »miljøministeren« til:
»miljø- og fødevareministeren«, »Miljøministeren« til: »Miljø- og fødevareministeren« og »Miljøministeriet« til:
»Miljø- og Fødevareministeriet«.
2.
3.
4.
Overalt i loven ændres
»Styrelsen
for Vand- og Naturforvaltning« til: »Miljøstyrelsen«.
Overalt i loven ændres »Klima-, Energi- og Bygningsministeriet« til: »Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet«.
I
§ 1
indsættes som nyt stykke:
»Stk.
2.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke vandløb og søer samt hvilke skader herfra, der er
omfattet af stk. 1, nr. 2.«
5.
Efter
§ 1
indsættes som ny paragraf:
Ȥ 1 a.
Udover det i § 1 nævnte kan en kommune, hvis særlige forhold taler for det, købe en privat borgers grund,
hvis den pågældendes grund gentagne gange har været ramt af stormflod, oversvømmelse fra vandløb eller søer
eller skybrud.
Stk. 2.
Stormrådet kan via stormflods- og oversvømmelsespuljen under nærmere fastsatte betingelser medvirke til
køb af en privat borgers grund sammen med en kommune, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for køb af private grunde, jf. stk. 1 og 2.«
6.
§ 2, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Ved stormfald forstås:
a)
Stormfald i en landsdel: Hvis der i en landsdel ved kraftig vindpåvirkning er væltet eller knækket træer
svarende til mindst 1 års hugst i den ramte landsdel.
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
b) Stormfald i hele landet: Hvis der i en eller flere landsdele tilsammen er væltet eller knækket mere end 1million
kubikmeter træ.«
7.
Efter
§ 2, stk. 3,
indsættes som nyt stykke:
»Stk.
4.
Ved en landsdel, jf. stk. 3, forstås et område som defineret ved Danmarks Statistiks NUTS 3 kode.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
8.
I
§ 4, stk. 2, nr. 3,
indsættes efter »terræn«:», medmindre disse er godkendt til og anvendes som beboelse.
Erstatning kan i disse tilfælde maksimalt udgøre 120.000 kr.«.
9.
§ 4, stk. 2, nr. 9,
affattes således:
»9) Haveanlæg, herunder terrasser og trapper, samt løsøre og bygninger placeret i haven.«
10.
Efter
§ 4, stk. 2, nr. 9,
indsættes som nyt nummer:
»10) Garager og carporte, medmindre de deler fundament med eller er en integreret del af en bygning til beboelse
og samtidig indeholder tekniske installationer til brug for bygningens drift.«
Nr. 10-16 bliver herefter nr. 11-17.
11.
I
§ 4, stk. 2, nr. 11,
som bliver
nr. 12,
indsættes efter »containere,«: »bortset fra containere til opmagasinering af
løsøre i forbindelse med oprydning og genopbygning af en ejendom efter stormflod eller oversvømmelse fra
vandløb og søer,«.
12.
§ 4, stk. 2, nr. 16,
som bliver
nr. 17,
affattes således:
»17) Løsøre, der tilhører erhvervsvirksomheder, medmindre det er placeret mindst 10 cm over gulvniveau eller
terræn, eller der er tale om løsøre, der har en naturlig placering direkte på gulv eller terræn.«
13.
§ 4, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Der ydes erstatning til privatpersoner for omkostninger i tilknytning til genhusning, herunder
opmagasinering og flytning. Erstatning til genhusning ydes i maksimalt 2 år, medmindre der af særlige årsager
skønnes behov for at der ydes erstatning i længere tid og kan maksimalt udgøre 12.000 kr. pr. måned. Hvis
2
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
genhusning sker ved etablering af en midlertidig beboelse på skadesstedet i form af beboelsespavilloner eller
lignende, kan der ydes ét engangsbeløb på maksimalt 24.000 kr., til dækning heraf.«
14.
Efter
§ 4, stk. 3,
indsættes som nye stykker:
»Stk.
4.
I tilfælde, hvor der ikke sker genhusning, jf. stk. 3, ydes der erstatning til privatpersoner for omkostninger
til nødvendig opmagasinering af løsøre, hvis dette sker på grund af udbedring af skader på bygninger efter
stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer, jf. § 2, stk. 1 og 2. Erstatning til opmagasinering uden samtidig
genhusning kan maksimalt udgøre 3.000 kr. pr. måned.
Stk. 5.
Udover den opgjorte skade ydes der erstatning for ekstra byggeomkostninger op til 1 mio. kr., hvis disse er
nødvendige for at opfylde de krav, som stilles af byggemyndigheder i henhold til byggelovgivningen, når en
beskadiget bygning skal genopføres eller repareres. Erstatning for ekstra byggeomkostninger ydes kun, hvis
1)
udgifterne vedrører de dele af bygningen, der er beskadiget og bliver erstattet efter reglerne i denne lov,
2)
det ikke er muligt at opnå dispensation fra reglerne i byggelovgivningen,
3)
byggemyndigheden ikke har eller kunne have stillet krav om lovliggørelse inden skadens opståen,
4)
udgiften ikke skyldes mangelfuld vedligeholdelse, samt
5)
genopførelse eller reparation faktisk finder sted.«
Stk. 4-5 bliver herefter stk. 6-7.
15.
I
§ 4, stk. 5,
som bliver
stk. 7,
ændres »1-4« til: »1-6«.
16.
§ 6
affattes således:
Ȥ
6.
Ved udbetaling af erstatning for skader forårsaget af stormflod eller oversvømmelse fra vandløb eller søer
fratrækkes følgende selvrisiko:
1)
For skader på ejendomme til helårsbeboelse er selvrisikoen 5 pct. Selvrisikoen udgør dog minimum 5.000 kr. og
kan maksimalt udgøre 30.000 kr.
2)
For skader på fritids- og sommerhuse er selvrisikoen 10 pct. Selvrisikoen udgør dog minimum 10.000 kr. og kan
maksimalt udgøre 50.000 kr.
3)
For skader på erhvervsejendomme er selvrisikoen 14 pct. Selvrisikoen udgør dog minimum 14.000 kr.
3
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
4)
For skader på privat løsøre placeret i ejendomme til helårsbeboelse er selvrisikoen 5 pct. Selvrisikoen udgør dog
minimum 5.000 kr. og kan maksimalt udgøre 30.000 kr.
5)
For skader på privat løsøre placeret i fritids- og sommerhuse er selvrisikoen 5 pct. Selvrisikoen udgør dog
minimum 5.000 kr. og kan maksimalt udgøre 50.000 kr.
6)
For skader på erhvervsløsøre er selvrisikoen 14 pct. Selvrisikoen udgør dog minimum 14.000 kr.
Stk. 2.
Der betales ikke selvrisiko af udgifter til skadesbegrænsning.
Stk. 3.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om betaling af selvrisiko.«
17.
§ 6
a ophæves.
18.
§ 8
affattes således:
Ȥ
8.
En skade forårsaget af stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og søer skal af forsikringstageren anmeldes
til forsikringsselskabet, hvor vedkommende er brandforsikret, senest 2 måneder efter skadens indtræden. Der kan
dispenseres fra anmeldelsesfristen på 2 måneder, såfremt skadelidte er uden skyld i fristoverskridelsen, eller der i
øvrigt foreligger berettigede, undskyldelige grunde hertil.
Stk. 2.
Forsikringsselskabet foretager taksation af skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og
søer. Taksation, herunder udfærdigelse af taksatorrapport, skal foretages senest 22 arbejdsdage efter, at taksator har
det fornødne grundlag for at foretage taksationen. Taksatorrapporten sendes til forsikringstageren, som indtil 14
dage efter modtagelsen kan afgive bemærkninger til forsikringsselskabet.
Stk. 3.
Forsikringsselskabet skal træffe afgørelse senest 22 arbejdsdage efter, at alle de nødvendige oplysninger til
brug for udarbejdelsen af den endelige taksatorrapport foreligger. Forsikringsselskabet anviser erstatningen til
udbetaling via stormflods- og oversvømmelsespuljen. Bestemmelserne i §§ 39, 57 og 58 i lov om forsikringsaftaler
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Forsikringsselskabet kan lade et andet forsikringsselskab, der tilbyder tegning af brandforsikring, varetage
selskabets opgaver i henhold til denne lov. Sådanne aftaler skal meddeles til Stormrådet, inden varetagelse af
opgaver, jf. 1. pkt., kan finde anvendelse.
Stk. 5.
Stormrådet kan i særlige tilfælde dispensere fra fristerne i stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 1. pkt.
Stk. 6.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for forsikringsselskabernes sagsbehandling og brug af
4
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
fælles it-systemer mv. Efter forhandling med miljø- og fødevareministeren kan erhvervsministeren fastsætte
nærmere regler om vurderingen af, om oversvømmelser fra vandløb og søer er omfattet af § 2, stk. 2.«
19.
§ 8 a
ophæves.
20.
§ 9
affattes således:
Ȥ
9.
Stormrådet fastsætter efter forhandling med Forsikring & Pension regler om Stormrådets betaling for
forsikringsselskabernes behandling og taksation af stormflodssager og sager om oversvømmelse fra vandløb og
søer.«
21.
§ 10
affattes således:
Ȥ
10.
Stormrådet fører tilsyn med forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager og sager om
oversvømmelse fra vandløb og søer.
Stk. 2.
Stormrådet kan meddele de påbud, som anses for nødvendige for forsikringsselskabernes overholdelse af
loven eller regler fastsat i medfør af loven. Stormrådet kan offentliggøre påbud efter 1. pkt.
Stk. 3.
Stormrådet kan i særlige tilfælde kræve, at et forsikringsselskab tilbagebetaler for meget udbetalt erstatning
til stormflods- og oversvømmelsespuljen.
Stk. 4.
De nærmere regler for tilsynet, herunder de nærmere regler for Stormrådets påbud til forsikringsselskaberne
og offentliggørelse heraf samt krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt erstatning fra forsikringsselskaberne,
fastsættes i Stormrådets forretningsorden, jf. § 21, stk. 3.«
22.
§ 10 a
affattes således:
Ȥ
10 a.
Forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen finder anvendelse på forsikringsselskabernes
behandling af stormflodssager og sager om oversvømmelse fra vandløb og søer.«
23.
§ 11, stk. 5
ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
24.
§ 12, stk. 2,
affattes således:
5
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
»Stk.
2.
Ved fladefald forstås den del af bevoksningen, hvor mindst 2/3 af træerne er væltet, knækket eller
rodløsnet.«
25.
§ 13, stk. 1,
affattes således:
Ȥ
13.
Stormrådet yder tilskud til en stormfaldsramt skov, når den samlede stormfaldsflade udgør mindst 0,5 ha. De
enkelte stormfaldsflader skal udgøre mindst 0,2 ha.«
26.
I
§ 13, stk. 2,
ændres»
,
udarbejdelse af tilplantningsplaner og lokalitetskortlægning« til:
»
og udarbejdelse af
tilplantningsplaner
«.
27.
§ 13, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4-6 bliver herefter til stk. 3-5.
28.
§ 14
affattes således:
Ȥ
14.
Tilskuddet består af to dele, et oprydningstilskud og et gentilplantningstilskud. Oprydningstilskud vedrører
oprydning af det stormfaldsramte areal, og gentilplantningstilskud vedrører udgifter til gentilplantning. Begge
tilskud udbetales, når gentilplantningen er afsluttet.«
29.
§ 15
affattes således:
Ȥ
15.
Stormrådet fastsætter tilskudssatsernes størrelse efter udtalelse fra Miljø- og Fødevareministeriet.«
30.
I
§ 16, stk. 1,2. pkt.,
ændres »Stormrådet« til: »Miljøstyrelsen«.
31.
§ 16, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Ansøgning om tilskud sendes til Miljøstyrelsen inden for en frist, som fastsættes af Stormrådet. Ansøgning
om tilskud skal være vedlagt en tilplantningsplan.«
32.
§ 19, stk. 2 og 3
ophæves.
Stk. 4 bliver herefter til stk. 2.
6
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
33.
I
§ 19, stk. 4,
som bliver
stk. 2,
ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1«.
34.
§ 21, stk. 1,
affattes således:
Ȥ
21.
Der nedsættes et stormråd bestående af 1 formand og 7 andre medlemmer samt suppleanter for disse.
Erhvervs- og vækstministeren udnævner rådets formand, rådets næstformand, der repræsenterer Erhvervs- og
Vækstministeriet, og 7 andre medlemmer af rådet, der repræsenterer følgende myndigheder og organisationer:
Miljøministeriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Justitsministeriet, KL, Forsikring & Pension og
Forbrugerrådet Tænk. Endvidere tilknyttes til Stormrådet 3 særligt sagkyndige med indsigt i stormflod og
kystforhold, vandløb og søer samt stormfald. Disse udpeges af henholdsvis Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen. De
særligt sagkyndige har ikke stemmeret.«
35.
§ 22, stk. 6,
affattes således:
»Stk. 6.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om betaling for sekretariatets arbejde og for fremmed
bistand, herunder bistand fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet.«
36.
I
§ 24, stk. 2,
indsættes efter »stormflod« »eller oversvømmelse fra vandløb og søer«.
37.
§ 24, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Afgiften udgør årligt 30 kr. pr. police til stormflods- og oversvømmelsespuljen og 10 kr. pr. police til
stormfaldspuljen og opkræves sammen med den første præmieopkrævning i kalenderåret. Indtil stormflods- og
oversvømmelsespuljen udgør 500 mio. kr., udgør afgiften til denne pulje dog 50 kr.«
38.
§ 27, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Dækker den til enhver tid værende formue i henholdsvis stormflods- og oversvømmelsespuljen og
stormfaldspuljen ikke de administrationsomkostninger, erstatninger og tilskud, der skal udbetales i henhold til
denne lov, bemyndiges erhvervsministeren til i henhold til statsgarantien at udbetale indtil 200 mio. kr. til
stormflods- og oversvømmelsespuljen og indtil 200 mio. kr. til stormfaldspuljen.«
39.
§ 27, stk. 4,
affattes således:
7
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
»Stk.
4.
Statens tilgodehavende ved træk på statsgarantien tilknyttet stormflods- og oversvømmelsespuljen
tilbagebetales af midler fra den midlertidige forhøjelse af den årlige afgift, jf. § 24, stk. 3.«
40.
I
§ 27, stk. 5,
indsættes efter »tilbagebetalt«: », og formuen i stormflods- og oversvømmelsespuljen igen udgør 500
mio. kr., jf. § 24, stk. 3.«
41.
Overskriften til
kapitel 7
affattes således:
»Kapitel
7
Stormflodsvarsling«
42.
§ 28
ophæves.
43.
I
§ 29, stk. 3,
ændres »Transportministeriet« til: »Miljø- og Fødevareministeriet«.
44.
I
§ 30, stk. 1,
indsættes efter »stormflodssager«: » og sager om oversvømmelse fra vandløb og søer«.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2.
Stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer eller stormfald, som indtræffer inden lovens ikrafttræden,
behandles efter de hidtidige bestemmelser samt administrative forskrifter udstedt i medfør heraf.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
8
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1.
2.
Indledning
Lovforslagets indhold
2.1. Stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer
2.2. Stormfald
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer mv.
10.
Sammenfattende skema
1.
Indledning
Store dele af Danmark blev ramt af stormen ”Bodil” den 5.- 6. december 2013. Stormen ramte Danmark med
voldsom kraft og bevirkede, at der både blev konstateret stormflod, stormfald og oversvømmelse. Stormfloden
medførte, at mange husejere oplevede store skader på deres ejendom og indbo. Det skyldtes ikke mindst, at
stormfloden ramte mange helårshuse, og ikke kun sommerhusområder, der primært har været ramt ved tidligere
stormfloder. Der blev anmeldt 2.971 stormflodsskader, hvilket er det næststørste skadestal som følge af en
stormflod siden stormflodsordningens etablering i 1991.
På grund af den ekstraordinære situation og med henblik på at udvide og forbedre stormflods- og
oversvømmelsesordningernes dækningsområde, herunder at dække udgifter til genhusning, opmagasinering og
flytning samt udbedring af skimmelsvamp, blev der den 26. marts 2014 indgået en bred politisk aftale mellem den
tidligere regering (S og RV) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om en udvidelse af stormflods- og oversvømmelsesordningerne. Ændringerne blev
gennemført ved lov nr. 377 af 15. april 2014.
Stormen ”Bodil” medførte samtidig væsentlige skader på flere skove, specielt i den vestlige del af Midtjylland.
Skaderne var mere end dobbelt så store som ved stormen den 28. oktober 2013 (stormen ”Allan”). Stormene Allan
og Bodil gav anledning til drøftelser af en række principielle spørgsmål og uklarheder om ordningens nærmere
indretning, herunder blandt andet af kriteriet for at erklære stormfald.
Som led i den politiske aftale fra marts 2014 blev det derfor besluttet at nedsætte et udvalg til evaluering af
stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne. Det skete med sigte på at sikre robuste og
9
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
fremtidsholdbare ordninger, der bygger på en klar afstemning af, hvad der forventes af henholdsvis ordningerne og
skadelidt selv.
Nærværende lovforslag følger anbefalingerne fra Udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og
stormfaldsordningerne. Udvalgsarbejdet blev afsluttet med afgivelse af rapport i marts 2017 om de fremtidige
stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordninger. Rapporten indeholder, på baggrund af evalueringen af de tre
ordninger, en række anbefalinger til ændringer af den gældende lov og bekendtgørelserne.
Lovforslaget indebærer således en række ændringer for derigennem at fremtidssikre de tre ordninger, herunder ift.
dækningsomfang, organisering og finansiering under hensyn til, at de fortsat skal være katastrofeordninger.
I den forbindelse skal det bemærkes, at stormflods- og oversvømmelsesordningerne er
katastrofeerstatningsordninger, der finansieres solidarisk af alle med en brandforsikringspolice. Denne
finansieringsmodel er valgt, fordi stormflod og oversvømmelse ikke hidtil har været forsikringsegnede
skadesbegivenheder, da en forsikring på disse områder, såfremt det var muligt at tegne den, ville have en præmie af
en sådan størrelse, at ingen reelt ville betale den. Ordningerne hviler på et katastrofebegreb med to kriterier – et
hændelseskriterium og et erstatningskriterium. Katastrofebegrebet indebærer, at det ikke er enhver skade efter
stormflod eller oversvømmelse fra vandløb eller sø, der erstattes. Der skal noget særligt til. Det er i den
sammenhæng vigtigt at have for øje, at hvad der for den enkelte skadesramte kan opleves som katastrofalt, fordi
hele eller dele af den skadesramtes bolig bliver beskadiget, ikke nødvendigvis ud fra et samfundsmæssigt
perspektiv indebærer, at der er tale om en skadesbegivenhed af et sådant omfang, at det kan karakteriseres som en
katastrofe, der begrunder offentlig involvering.
Erstatningselementet i stormflods- og oversvømmelsesordningerne har siden ordningernes indførelse udviklet sig
fra at være baseret på dagsværdierstatning til i al væsentlighed at basere sig på de samme dækningsprincipper, som
er kendt fra forsikringsbranchen. Dermed har katastrofebegrebet i ordningerne i hovedsagen alene bevaret det ene
af de to elementer af det oprindelige begreb, nemlig et hændelseskriterium på 20 år.
Udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne finder det vigtigt at bevare de to
ordninger som katastrofeerstatningsordninger. Udvalget finder det derfor afgørende at fastholde det ene af de to
oprindelige kriterier i katastrofebegrebet, nemlig hændelseskriteriet på 20 år. Udvalget lægger i den forbindelse
især vægt på, at der er tale om solidarisk finansierede ordninger, hvortil alle med en brandforsikring er tvunget til at
betale. Betaling sker, uanset om man er i risiko for at blive ramt af en stormflod eller oversvømmelse.
Udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne finder det endvidere vigtigt at
fastholde det grundlæggende princip om, at den enkelte bygningsejer er ansvarlig for at foretage nødvendige og
rimelige investeringer i forebyggelse, hvorfor der skal sikres et incitament hos den enkelte til at foretage investering
til imødegåelse af de oftere forekommende skadesbegivenheder. Det forudsætter, at den enkelte har mulighed for
en sådan forebyggelse og dermed kan sikre sin ejendom, hvorfor unødige hindringer herfor, herunder for fælles
løsninger, skal minimeres.
Udvalget finder således, at det gældende 20-års hændelseskriterium er det mest afbalancerede kriterium. Herved
holdes der fast i, at der skal noget særligt til, for at der er tale om stormflod eller oversvømmelse og samtidig sikres
et incitament til borgere og virksomheder til løbende at forebygge oversvømmelser, som ikke længere betragtes
som stormflod. Kriteriet er også med til at sikre, at kommuner og andre relevante myndigheder har en tilskyndelse
til at indtænke forebyggelse i by- og landskabsplanlægningen, herunder i klimatilpasningsplanerne.
10
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
Stormfaldsordningen adskiller sig væsentligt fra stormflods- og oversvømmelsesordningerne, da der ikke ydes
erstatning for skovejers tab. Der ydes kun tilskud til de ekstra omkostninger, der er forbundet med oprydning efter
et stormfald, samt de ekstra omkostninger, der er forbundet med at gentilplante med robuste træarter. Tilskudsdelen
tilsigter således at give den enkelte skovejer et økonomisk incitament til og mulighed for at foretage en
gentilplantning, der i højere grad tilgodeser samfundets interesser for robust skov. Stormfaldsordningen er
imidlertid i lighed med stormflods- og oversvømmelsesordningerne baseret på obligatorisk, solidarisk
bidragsfinansiering af alle med en brandforsikringspolice.
Udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne finder det derfor vigtigt, at
stormfaldsordningen også bevares som en katastrofeordning. Selv om stormfald på en ejendom kan opleves som en
katastrofe for den enkelte skovejer, så er det ikke nødvendigvis tilfældet set ud fra et bredere samfundsperspektiv.
Der skal en omfattende hændelse af national betydning til for at aktivere ordningen.
Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om at give kommunerne mulighed for sammen med andre aktører –
forsikringsselskaberne og i visse sammenhænge Stormrådet – at købe særligt oversvømmelsesudsatte grunde af
private borgere, når disse grunde gentagne gange har været udsat for oversvømmelser og ikke kan beskyttes
gennem forebyggende foranstaltninger. Forslaget er en konsekvens af aftalen mellem staten og kommunerne om
kommunernes økonomi for 2018. Af aftalen fremgår, at regeringen vil gøre det lettere for kommunerne at indgå i
samarbejde med forsikringsselskaberne om at medfinansiere klimatilpasningsindsatsen i kommunerne gennem en
frivillig finansieringsløsning. Denne kan bl.a. indebære, at en ejer af en oversvømmelsesudsat bolig, der gentagne
gange har været udsat for erstatningskrævende oversvømmelse, kan få medfinansieret en ny byggegrund et sted,
hvor der ikke er risiko for oversvømmelse.
2.
Lovforslagets indhold
2.1 Stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer
2.1.1
2.1.1.1
Erstatningsmodel og erstatningsopgørelsesprincip
Gældende ret
Erstatning for stormflods- og oversvømmelsesskader opgøres efter samme principper som i forsikringsbranchen.
Erstatningsberegningen har således udviklet sig gennem ordningernes historie og med lovændringen i 2014
indførtes et nyt opgørelsesprincip, nyværdi (i realiteten ”nyt for gammelt”). Det betyder, at udgangspunktet er
nyværdierstatning – dog med fradrag for værditab med udgangspunkt i Stormrådets vejledende
afskrivningstabeller, som ligner dem, som forsikringsselskaberne bruger.
Der ydes som hovedregel erstatning for umiddelbart indtrådte og direkte skader, mens der ikke ydes dækning for
indirekte skader, herunder fx driftstab. Med lovændringen i 2014 blev der dog indført enkelte, eksplicitte
undtagelser hertil, så visse indirekte skader eller tab nu dækkes, fx omkostninger til genhusning og opmagasinering
i forbindelse hermed.
I loven (i den såkaldte) negativliste er endvidere anført en række specifikke undtagelser ift. at kunne opnå
erstatning. Negativlisten kodificerer bl.a. Stormrådets praksis i en række tilfælde, hvor der ellers ville være tale om
udsat beliggenhed eller anden særlig risiko, som man selv er nærmest til at bære.
I forbindelse med erstatningsopgørelsen er der i stormflods- og oversvømmelsesordningerne en selvrisiko, som
vokser ved gentagne oversvømmelser af samme ejendom (”trappemodel”), dog således at der er et loft over den
samlede selvrisiko. At der er en selvrisiko i ordningerne, og at den kan stige ved gentagne oversvømmelser af
11
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
samme ejendom er til en vis grad tilsvarende almindelige private forsikringer. I de fleste private forsikringsaftaler
anvendes der også en selvrisiko i forbindelse med skade på bil, hus m.v., og gentagne skader kan få betydning for
enten forsikringspræmien eller selvrisikoen. Undtagelserne fra ordningen opregnet i negativlisten og selvrisikoen
skal give incitamenter for ejerne m.v. til at gennemføre foranstaltninger, som kan være med til - helt eller delvist -
at forebygge fremtidige skader. Der er tale om en afbalanceret erstatningsmodel, når der henses til, at stormflods-
og oversvømmelsesordningerne er katastrofeordninger.
2.1.1.2
Erhvervsministeriets overvejelser
Udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne har set nærmere på, hvorvidt
den nuværende erstatningsmodel og erstatningsopgørelsesprincipperne er de rigtige i de fremtidige
katastrofeordninger.
I dag opgøres skader efter stormflod og oversvømmelse med udgangspunkt i nyværdi. I praksis ydes der således
erstatning som i forsikringsselskaberne med de forskelle, der ligger i, at forsikringserstatninger baserer sig på
forsikringspolicer med en risikobaseret præmie og selvrisiko. I stormflods- og oversvømmelsesordningerne er der
til forskel herfra en meget lav og ensartet afgift, der opkræves solidarisk hos alle med en brandforsikring, en højere
selvrisiko og ingen erstatning for indirekte tab, bortset fra de i loven eksplicit opregnede undtagelser.
Udvalget finder, at lovens nuværende dækningsomfang har løsrevet sig fra det oprindelige katastrofebegreb og nu i
al væsentlighed svarer til en privat forsikringsdækning. Det er især kommet til udtryk gennem lovændringen i 2014,
og vurderes at have skabt en forventning om et fremtidigt dækningsomfang som i al væsentlighed er mindst det
samme som nu.
Det er udvalgets overordnede vurdering, at der fortsat skal være en tilnærmelse til forsikringslignende dækning
samt en fastholdelse af de nødvendige incitamenter til forebyggelse af skader, som karakteriserer enhver
erstatningsordning. Det er udvalgets opfattelse, at erstatningsordningen på den måde bedre kan overskues af de
skadelidte borgere og virksomheder, som kan forholde sig til erstatningsspørgsmålet på samme måde, som var det
deres almindelige forsikring, der dækkede. Udvalget bemærker dog, at der ikke på alle områder kan siges at
eksistere én praksis for dækningsomfang i forsikringsselskaberne, hvorfor der på konkrete punkter ofte vil kunne
findes et eller flere selskaber, der dækker mere eller mindre end det, som gælder i stormflods- og
oversvømmelsesordningerne. I de situationer bør det efter udvalgets opfattelse være målsætningen for ordningernes
dækningsomfang, at dette kan siges at modsvare det, som er fællesnævner for forsikringsselskaberne med den
tilsammen største markedsandel, og som de fleste forsikringstagere dermed omfattes af.
Det er efter udvalgets opfattelse samtidig vigtigt at bevare stormflods- og oversvømmelsesordningerne som
katastrofeerstatningsordninger. En fastholdelse heraf indebærer, at ordningerne dækker samtlige direkte skader
efter oversvømmelse af fast ejendom eller løsøre, medmindre de er undtaget efter negativlisten. Direkte skader er
skader, der er en direkte følge af vandindtrængning. Driftstab, tab af lejeindtægt, sætningsskader og andre
følgeskader er derimod indirekte tab, som ikke bør være omfattet af ordningerne, medmindre andet eksplicit er
anført.
Som ved almindelige private forsikringsordninger er der i stormflods- og oversvømmelsesordningerne en
selvrisiko. Selvrisikoen er et vigtigt element i såvel private forsikringsordninger som stormflods- og
oversvømmelsesordningerne, idet den medvirker til at fastholde et ansvar og incitament for den enkelte til at
forebygge skader på det forsikrede.
12
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
Selvrisikoen er ikke variabel i stormflods- og oversvømmelsesordningerne. Selvrisikoen i almindelige forsikringer
er sammen med den årlige præmie, der skal betales, udtryk for den risikoprofil, som forsikringen skal dække, og
forsikringstagerens såkaldte risikoaversion. Denne afvejning mellem selvrisiko og betaling er ikke til stede i
stormflods- og oversvømmelsesordningerne. Det er også almindeligt i forsikringsforhold, at selvrisikoen eller
præmien stiger ved gentagne skader.
Udvalget har undersøgt forskellige muligheder for at indføre en øget risikodifferentiering i ordningerne fsva.
fastsættelsen af selvrisikoen, men det er udvalgets vurdering, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at
udarbejde modeller for øget risikodifferentiering med en tilstrækkelig præcision til at lade det indgå i en egentlig
fastsættelse af selvrisikosatser. Det skal også ses i lyset af, at en sådan differentiering vil blive mere administrativ
tung end den nuværende model og ikke nødvendigvis er lettere at kommunikere og forstå for de skadelidte.
Trappemodellen for beregningen af størrelsen på selvrisikoen, som blev indført i 2010, har efter udvalgets
opfattelse imidlertid mistet sin incitamentsskabende effekt. Det skyldes efter udvalgets vurdering, at der med
lovændringen i 2014 blev indført et loft over selvrisikoen, der blev sat så lavt, at selvrisikoen ofte rammer loftet.
Det stigende incitament til at forebygge, som trappemodellen oprindeligt var tiltænkt at skabe, og som var en
væsentlig årsag til dens introduktion, bliver med andre ord vendt på hovedet af loftet over selvrisiko. Incitamentet
til at forebygge særligt store skader bliver således lavere, jo flere skader der allerede har været på ejendommen. Det
er derfor udvalgets anbefaling, at trappemodellen fjernes. Udvalget anbefaler samtidig, at minimumsselvrisikoen og
den procentmæssige selvrisiko for helårsbeboelse og fritidshuse samt løsøre heri fastholdes på det nuværende
niveau, mens der bør ske en stigning for erhverv. Udvalget finder endvidere, at der fortsat skal være et loft over
selvrisikoen på helårsbeboelse og fritidshuse, dog ikke længere samlet for løsøre og fast ejendom, men derimod
med individuelt (delt) loft for begge poster, mens der fortsat ikke skal være noget loft for erhverv.
Erhvervsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og anbefalinger vedrørende den fremtidige indretning af
erstatningsmodellen i stormflods- og oversvømmelsesordningerne.
2.1.1.3
Lovforslagets indhold
Det foreslås at fastholde det gældende udgangspunkt om, at erstatningsmodel og erstatningsopgørelsesprincipper
for stormflods- og oversvømmelsesskader er de samme som i forsikringsbranchen.
I overensstemmelse med SOS-udvalgets anbefalinger foreslås det, at den nuværende trappemodel for selvrisiko
afløses af en selvrisiko for så vidt angår private boliger og sommerhuse samt løsøre, der svarer til det nederste trin
på den gældende trappemodel. For skader på erhvervsbygninger og erhvervsløsøre hæves selvrisikosatsen, så den
modsvarer det, som disse skader erfaringsmæssigt trækker på stormflods- og oversvømmelsesordningen. For
private boliger, sommerhuse samt privat løsøre fastholdes et loft, dog således at loftet ikke længere er et samlet loft
for skader på bygninger og løsøre, men gælder for hver af disse skadestyper hver for sig. Det kombineres med et
forslag om, at der ikke fremover skal være selvrisiko på omkostninger til skadesbegrænsning. På linje med hvad
der gælder i dag, foreslås der intet loft over selvrisikoen for erhvervsbygninger- eller løsøre.
2.1.2 Afgrænsning af vandløb og søer
2.1.2.1 Gældende ret
Oversvømmelsesordningen har ikke en entydig definition af de af loven omfattede vandløb og søer, som
oversvømmelser kan stamme fra. Inden loven blev ændret i 2010 var oversvømmelser fra vandløb også med i
ordningen, men alene i de helt særlige tilfælde, hvor der skete opstuvning af vand i et vandløb pga. en samtidig
stormflod. Det gav en naturlig afgrænsning til de kystnære, åbne vandløb og søer. Der findes ikke i forarbejderne til
13
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
loven fra 2010 nogen indikation af ændring i, at det var de åbne vandløb og søer, der ønskedes omfattet af
udvidelsen af ordningen. Stormrådet har, for at sikre en entydig retstilstand, i sin praksis fastlagt, at
oversvømmelsesordningens erstatningsregler er begrænset til de åbne vandløb og søer, som er omfattet af
vandløbsloven.
Ifølge forarbejderne til stormflodsloven er manglende kapacitet i anlæg til vandafledning, fx kloaknet, endvidere
ikke omfattet af definitionen af et vandløb. Oversvømmelse fra kloakker er derfor efter praksis heller ikke omfattet
af stormflodsordningen, uanset om der er tale om oversvømmelse efter regnvejr eller som følge af opstuvning af
havvand i kloaknettet. Ifølge Stormrådets praksis er rørlagte vandløb blevet anset for at svare til anlæg til
vandafledning og dermed ikke omfattet af oversvømmelsesordningen. Ved oversvømmelse fra søer er der som
nævnt taget udgangspunkt i de søer, som er omfattet af vandløbsloven, dvs. søer med til- og afløb. Undtagelsesvis
er nogle permanente og temporære søer, som ikke er omfattet af vandløbsloven, i konkrete tilfælde også blevet
anset for værende omfattet.
2.1.2.2 Erhvervsministeriets overvejelser
Udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne finder ikke, at det i dag fremgår
med tilstrækkelig tydelighed af lovgivningen, hvilke vandløb der er dækket af oversvømmelsesordningen. På den
baggrund er det udvalgets anbefaling, at dækningsområdet fastlægges mere direkte i reglerne vedr.
oversvømmelsesordningen. Dette vil skabe en klar regulering, hvilket også vil gøre det entydigt for de potentielt
berørte bygningsejere, i hvilke tilfælde der kan forventes erstatning fra oversvømmelsesordningen.
Udvalget finder endvidere, at det ikke er ethvert naturfænomen af vandløbslignende karakter, der skal omfattes af
ordningen, idet katastrofebegrebet i givet fald vil blive gjort illusorisk. Ligeledes finder udvalget, at det er vigtigt at
styrke incitamentet til at forebygge oversvømmelser fra vandløbene og søerne, herunder gennem vedligeholdelse
mv.
For at skabe en mere entydig og konsistent regulering, anbefaler udvalget, at såvel åbne som rørlagte vandløb, der
er omfattet af vandløbsloven, og søer omfattes af oversvømmelsesordningen. De rørlagte vandløb bør dog alene
være omfattet af oversvømmelsesordningen, såfremt der samtidig 1) er konstateret en 20-års hændelse udenfor den
rørlagte strækning, og 2) det dokumenteres, at skaden stammer fra det rørlagte vandløb og ikke skyldes manglende
vedligeholdelse. Samtidig anbefaler udvalget, at det for oversvømmelsesordningen gøres eksplicit, at
oversvømmelse fra regnvandsbassiner, vandløb, som er optaget i kommunens spildevandsplan, spildevandsanlæg,
kloakker samt kilder (kildevæld) ikke er dækket af ordningen.
Udvalget har ligeledes noteret sig forsikringsbranchens velvilje til at overtage oversvømmelsesskader, som både er
forårsaget af skybrud og oversvømmelse fra vandløb og søer, hvis skaderne ikke kan opdeles. Udvalget anbefaler
derfor, at den fremtidige oversvømmelsesordning alene omfatter de tilfælde, hvor oversvømmelsesskader fra
vandløb og søer rammer isoleret eller kan opdeles fra en evt. forsikringsdækket skybrudsskade. Det bør være
forsikringsselskabets ansvar i den pågældende situation at bevise, at en kombinationsskade kan opdeles.
Erhvervsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og anbefalinger.
2.1.2.3 Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der indsættes en ny hjemmel for erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om, hvilke
vandløb og søer, der er omfattet af loven, idet der kan blive behov for en mere teknisk definition af et vandløb, der
over tid kan ændre sig. Sigtet med bemyndigelsen er at sikre en entydig regulering til gavn for de potentielt berørte
bygningsejere, der har ejendom i områder med vandløb og søer. Definitionen vil i overensstemmelse med SOS-
14
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
udvalgets anbefaling dække åbne vandløb og søer, rørlagte vandløb som er omfattet af vandløbsloven forudsat at
der er konstateret en 20 års hændelse udenfor den rørlagte strækning og det dokumenteres at skaden stammer fra
det rørlagte vandløb og ikke skyldes manglende vedligeholdelse.
2.1.3 Dækningsomfang
2.1.3.1 Gældende ret
Som hovedregel ydes der i stormflods- og oversvømmelsesordningerne, jf. afsnit 2.1.1, erstatning for umiddelbart
indtrådte og direkte skader, mens der ikke ydes dækning for indirekte skader, herunder driftstab. Der blev dog med
lovændringen i 2014 indført visse undtagelser, således at visse indirekte skader eller tab nu dækkes, fx mulighed
for at dække omkostninger til genhusning og opmagasinering i forbindelse hermed. I lovens negativliste er anført
en række specifikke undtagelser ift. at kunne opnå erstatning. Det følger af negativlisten, at løsøre i kældre eller
rum under terræn ikke er erstatningsberettiget efter stormflods- eller oversvømmelsesordningerne, uanset om disse
rum er godkendt til beboelse eller ej. Der ydes efter gældende regler ligeledes ikke erstatning for skader på
haveanlæg og løsøre placeret i haven. Efter praksis henregnes både garager, carporte, og terrasser som omfattede af
denne begrænsning, undtagen hvis disse enten deler fundament med eller er en integreret del af en primær bygning
til beboelse. Endvidere følger det af negativlisten, at der ikke ydes erstatning for løsøre, der tilhører
erhvervsvirksomheder, medmindre løsøret er placeret mindst 10 cm over gulvniveau eller terræn, ligesom der ikke
ydes erstatning til skader efter oversvømmelse af containere.
Som en undtagelse til lovens hovedregel om, at det kun er direkte skader, der erstattes, er der efter stormflods- og
oversvømmelsesordningerne mulighed for at skadelidte kan få dækket omkostningerne i forbindelse med
genhusning efter oversvømmelse af private helårsboliger eller fritidshuse godkendt og anvendt som helårsbolig.
Dækning af omkostninger ved genhusning indeholder dog en karensperiode, således at genhusningen skal have
varet mindst 1 måned for at udgifter hertil kan dækkes. Der gælder derimod ikke noget loft over den periode, hvor
genhusning kan finde sted. Inden for maksimalbeløbet på 12.000 kr. om måneden til dækning af
genhusningsomkostninger kan indeholdt udgifter til opmagasinering og flytning også afholdes.
Der findes ikke i stormflodsloven bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om rammerne for omfanget af erstatning
til dækning af omkostninger i forbindelse med lovliggørelse af installationer mv., når der i øvrigt sker udbedring af
dækningsberettigede skader på ejendommene efter en stormflod eller oversvømmelse. Den manglende
lovregulering af dette spørgsmål må ses som udtryk for, at ekstraomkostninger til lovliggørelse af installationer mv.
i udgangspunktet ikke er tiltænkt at skulle dækkes af stormflods- eller oversvømmelsesordningerne, men afholdes
af den enkelte skadelidte. Dette harmonerer også med, at det er skadelidte, der får fordel af lovliggørelsen.
Tidligere var det derfor også Stormrådets praksis, at omkostninger til lovliggørelse var et spørgsmål om mindre
ændringer i forbindelse med skadesudbedring. Den nuværende praksis for lovliggørelse er især udviklet efter
stormfloden i 2013. Ifølge den nye praksis dækkes udgifter til lovliggørelse uden beløbsmaksimum og uanset
hvilken lovgivning eller andre regler (byggelovgivning, miljølovgivning, lokalplaner mv.), der stiller krav om
bygningers indretning, som måtte have bevirket det nu ulovlige forhold. Der stilles endvidere ikke krav om, at
skadelidte søger dispensation fra bygningsreglementet, således som nogle forsikringsselskaber kræver, før der kan
udbetales erstatning for lovliggørelsesomkostninger.
2.1.3.2 Erhvervsministeriets overvejelser
Udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne bemærker, at løsøre i kælder
eller rum under terræn fra stormflods- og oversvømmelsesordningernes start har været undtaget dækning. Det
gælder, uanset hvad kældre og andre rum under terræn måtte være godkendt til. Undtagelsen fra dækning er udtryk
15
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
for, at ordningerne skal dække skader som følge af egentlige katastrofer og ikke uhensigtsmæssig adfærd. Løsøre
placeret under terræn rummer en logisk risiko for at blive ramt af indtrængende vand. Dette kan forebygges ved en
anden og mere forsvarlig opbevaring af løsøre over terræn.
Udvalget finder det dog rimeligt, at kældre og rum under terræn, som efter opfyldelse af en række særlige krav er
godkendt af en offentlig myndighed til og anvendes som beboelse, betragtes som bolig på lige fod med andre
boliger. Udvalget anbefaler derfor, at beskadiget løsøre på sådanne steder skal være berettiget til erstatning efter
stormflods- og oversvømmelsesordningerne. På linje med forsikringsselskabernes praksis bør der dog være en
incitamentsskabende begrænsning, således at ikke alt løsøre opbevares under terræn. Der skal derfor fastsættes et
maksimum for værdien af en sådan erstatning. I stedet for et procentvis fastsat loft, foreslår udvalget, at loftet
fastsættes til 120.000 kr., som indekseres med forbrugerprisindekset med maj 2014 som indeks 100.
For så vidt angår øvrige kældre og rum under terræn finder udvalget det derimod fortsat velbegrundet og i
overensstemmelse med ordningernes karakter af katastrofeordninger, at der ikke ydes dækning for skader som følge
af stormflod eller oversvømmelse. Løsøre opbevaret i sådanne rum bør derfor fortsat være undtaget fra erstatning
og op til den enkelte at opbevare forsvarligt. I forhold til den gældende karensperiode ved genhusning, er det SOS-
udvalgets opfattelse, at hensynet til skadelidtes situation og muligheden for at kunne få en hverdag til at fungere så
hurtigt som muligt efter en katastrofesituation samtidig med, at der sikres en let administrerbar løsning, bør veje
tungt. Det sker efter udvalgets opfattelse bedst ved at fjerne karensperioden. Derved fjernes de administrative
udfordringer med tilhørende tidsforbrug, og dermed fordyrelse af ordningen, som administrationen af
karensperioden har betydet. Udvalget finder det mere hensigtsmæssigt, at hensynene bag en karensperiode løses
gennem en højere selvrisiko på erstatningen.
Omkostninger til genhusning skal dog fortsat vurderes konkret, således at alene omkostninger til genhusning, som
anses for nødvendig, kompenseres. Det vil være taksator, som i det enkelte tilfælde vurderer, om genhusning er
nødvendig.
Udvalget finder samtidig, at det er vigtigt at sikre, at genopbygningen af en ejendom sker med en passende
hastighed. Der bør derfor indføres en max. periode for hvilken, der kan ske dækning af omkostninger til
genhusning, og dermed også hvor lang tid genhusning kan anses for nødvendig. Udvalget anbefaler derfor, at der
indføres et maksimum for genhusning på 2 år fra skadestidspunktet. Udvalget anbefaler endvidere, at der overvejes
mulighed for dispensation fra denne tidsfrist, hvis der er tale om helt særlige omstændigheder, der ikke skyldes
forhold hos skadelidte, eller som kunne være forudset fra begyndelsen. Dispensation bør kræve Stormrådets
godkendelse og administreres restriktivt.
Udvalget finder endelig, at 12.000 kr. i gennemsnit pr. måned fortsat er et passende niveau for dækning af
omkostninger til genhusning. Udvalget anbefaler derfor, at det gældende niveau fastholdes, dog således at der tages
højde for den almindelige prisudvikling, hvorfor max.-beløbet bør indekseres med forbrugerprisindekset med maj
2014 som indeks 100.
I forlængelse heraf finder udvalget, at opmagasinering af løsøre og bygningsdele, der skal genanvendes, fx et
køkken, er en indirekte omkostning i forbindelse med oversvømmelse eller stormflod. Derfor bør det fortsat være
udgangspunktet, at en sådan omkostning, når den ikke er forbundet med genhusning, er afskåret fra dækning via
ordningerne. Der kan dog i helt særlige situationer være behov for opmagasinering af løsøre og bygningsdele, der
skal genanvendes, et andet sted, selv om man i øvrigt kan blive boende i ejendommen under genopbygningen heraf.
I sådanne situationer bør det efter udvalgets opfattelse være muligt at få dækket omkostningerne til
opmagasinering. Udvalget anbefaler på den baggrund, at der åbnes mulighed for dækning af udgifter til
16
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
opmagasinering, uden at der er behov for en samtidig genhusning, hvis en forbliven i egen bolig i
reparationsperioden ellers gøres illusorisk. Udvalget finder, at hensynet til skadelidtes mulighed for at blive i egen
bolig vejer tungt, ligesom en mulighed for opmagasinering af løsøre, som i realiteten erstatter en genhusning, vil
være en fleksibel løsning til gavn for både skadelidte og stormflods- og oversvømmelsesordningerne. Det vil bero
på en konkret vurdering i de enkelte tilfælde, om ordningerne skal dække udgifter til opmagasinering uden samtidig
genhusning. Udvalget anbefaler derfor også, at der sker en uvildig vurdering af behovet for opmagasinering, og at
den nærmeste til at bedømme det, er den taksator, som i øvrigt er udpeget til at vurdere skaden og dennes omfang.
Ligeledes anbefaler udvalget, at skader efter oversvømmelse af opbevaringscontainere, der anvendes til midlertidig
opmagasinering i forbindelse med udbedring af dækket skadesbegivenhed, ikke udelukkes fra erstatning.
Udvalget har desuden overvejet om terrasser, garager og carporte skal være dækket af ordningerne. Da de tre
nævnte bygnings- eller løsøretyper må anses for at være rum eller bygninger, som ikke kræver særlig beskyttelse,
er det efter udvalgets opfattelse bedst stemmende med ordningernes formål og karakteren af en katastrofeordning –
sammenholdt med rimeligheden i at bevare et incitament for den enkelte bygningsejer til at foretage forebyggende
tiltag – at undtage disse bygnings- og løsøretyper fra erstatning helt generelt, uanset om de deler fundament med en
dækket bygning eller ej. Dette bør dog ikke gælde for garager og carporte, der enten deler fundament med eller er
en integreret del af bygningen og må anses som nødvendig for husholdningens opvarmning ved at fungere som
fyrrum eller varmecentral. Der skal efter udvalgets opfattelse anlægges en restriktiv forståelse heraf, så
omgåelsestilfælde undgås.
Det er udvalgets opfattelse, at der fsva. erstatning til lovliggørelse er behov for en mere stringent afgrænsning af,
hvilke omkostninger, der dækkes af stormflods- og oversvømmelsesordningerne, så tvivlsspørgsmål vedr. dette
undgås. Samtidig bør der sikres en klar tilnærmelse til forsikringsselskabernes praksis i forsikringssager. Det er
derfor udvalgets anbefaling, at der indføres regler herom i stormflodsloven.
Udvalget anbefaler, at reglerne indeholder en anerkendelse af, at rimelige udgifter til lovliggørelse er dækket, dog
med den begrænsning, at det alene er udgifter til lovliggørelse, der kræves efter byggelovgivningen, som dækkes.
Dette svarer til, hvad der er tilfældet i almindelige forsikringssager. Udvalget foreslår med inspiration fra praksis i
forsikringsselskaberne følgende afgrænsning af, hvilke omkostninger der bør kunne erstattes med henvisning til
lovliggørelse: Byggeudgifter, som er nødvendige for at opfylde de krav, som byggemyndighederne stiller i henhold
til byggelovgivningen, når en beskadiget bygning skal genopføres eller repareres. Det er en betingelse for
erstatning, at udgifterne vedrører de dele af bygningen, der bliver erstattet, at det ikke er muligt at opnå
dispensation fra de nye regler i byggelovgivningen, at byggemyndigheden ikke har eller kunne have stillet krav om
lovliggørelse inden skaden, at udgiften ikke skyldes mangelfuld vedligeholdelse, samt at istandsættelse eller
genopførelse finder sted. Der er tale om kumulative betingelser.
Udvalget anbefaler derudover, at der i lighed med visse forsikringsselskabers praksis indføres et loft over
omkostningerne til lovliggørelse. Der findes ingen entydig praksis i forsikringsbranchen for et sådant loft, udover at
der eksisterer et sådant. Udvalget foreslår, at loftet fastsættes til ikke højere end 1 mio. kr.
Endelig er det udvalgets opfattelse, at det nuværende krav i stormflods- og oversvømmelsesordningerne om at
placere erhvervsløsøre på et varelager 10 cm over gulv eller terræn som betingelse for erstatning, er ubetinget
fornuftig, da det efter udvalgets vurdering er det minimale, man må kunne forlange af professionelle, som håndterer
varer og inventar. Det skal efter udvalgets opfattelse også ses i sammenhæng med pligten til agtpågivenhed og den
handlepligt, som enhver er omfattet af i forbindelse med forhindring af skaders opståen og/eller begrænsning af
skaders omfang. Udvalget finder derfor, at kravet om at hæve erhvervsløsøre 10 cm over gulv eller terræn skal
17
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
gælde generelt for erhvervsinventar, uanset hvor dette befinder sig, og ikke som i dag kun for løsøre på et
varelager. Det gælder dog ikke inventar, fx reoler, som skal have direkte kontakt med gulvet for at tjene sit formål.
Erhvervsministeriet er enig i disse overvejelser og anbefalinger til det fremtidige dækningsomfang.
2.1.3.3 Lovforslagets indhold
Det foreslås at revidere negativlisten, så der gives mulighed for, at løsøre i kælder eller rum under terræn i
ejendomme godkendt til og anvendt som beboelse kan erstattes efter stormflods- og oversvømmelsesordningerne,
ligesom karensperioden ved genhusning fjernes, og der gives mulighed for erstatning for omkostninger vedrørende
nødvendig opmagasinering, selv om genhusning ikke finder sted. Ligeledes bør der fremover ydes der erstatning til
skader efter oversvømmelse af containere som er bestemt til opmagasinering af løsøre i forbindelse med tidligere
stormflod eller oversvømmelse.
Desuden foreslås det at ændre reglerne, så der fremover ydes erstatning for skader på garager og carporte, som
enten deler fundament med eller er en integreret del af en primær bygning til beboelse og samtidig tjener som
varmecentral, fyrrum eller lignende for denne. Endvidere foreslås det, at det fremover bliver et krav for erstatning
af løsøre, der tilhører erhvervsvirksomheder, at løsøret er placeret mindst 10 cm over gulvniveau eller terræn,
medmindre løsøret har en naturlig placering direkte på gulvet.
Endelig foreslås det at ændre reglerne for erstatning for omkostninger til lovliggørelse, så der fremover ydes
dækning af omkostninger ift. krav stillet i relation til byggelovgivningen svarende til normal praksis i
forsikringsselskaberne.
2.1.4 Organisation og sagsbehandling
2.1.4.1. Gældende ret
Efter den gældende stormflodsordning varetages sagsbehandling af stormflodsskader, herunder taksation heraf, af
de skadelidtes egne forsikringsselskaber. Det er således de enkelte skadesforsikringsselskaber, der behandler
stormflodssager fra modtagelse af anmeldelse til afgørelse. Det sker under iagttagelse af både stormflodsloven og
de offentligretlige regler i forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven. Den skadelidte anmelder
skaden i Stormbasen, hvorefter forsikringsselskabet modtager besked om sagen. Skadelidte modtager en kvittering
på e-mail, hvor det beskrives, hvordan skadelidte skal forholde sig. Er der sket skader på både løsøre og bygning,
behandles sagen hos det forsikringsselskab, hvor bygningen er brandforsikret. Denne organisering skaber mulighed
for hurtig opskalering af bemandingen ved brug af forsikringsselskabernes ressourceberedskabsplaner samtidig
med, at den enkelte skadesramte alene vil have kontakt med sit eget forsikringsselskab.
Stormrådet fører tilsyn med forsikringsselskabernes sagsbehandling af stormflodssager og er i øvrigt klageorgan for
skadelidte vedrørende forsikringsselskabernes afgørelser i stormflodssager.
I forhold til behandlingen af sager om oversvømmelse fra vandløb og søer henhører dette under Stormrådet.
Sagsbehandling sker på baggrund af anmeldelse fra skadelidte. Efter modtagelse af anmeldelse sender Stormrådet
kvittering til forsikringsselskabet samt skadelidte, hvor de videre forholdsregler beskrives.
Erstatningsopgørelsen følger
oversvømmelsesordningerne.
de
samme
regler
og
principper
i
de
to
ordninger,
stormflods-
og
2.1.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
18
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
Udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne vurderer, at der ikke længere er
behov for en forskellig håndtering af skader efter stormflod og oversvømmelse fra vandløb eller sø, som det er
tilfældet i dag. Samtidig finder udvalget det hensigtsmæssigt, at det fortsat er de kompetente myndigheder
(Kystdirektoratet, DMI og Miljøstyrelsen), som foretager den faglige vurdering af, hvorvidt betingelserne for
erklæring af stormflod eller afgørelse om betingelserne for erstatning efter oversvømmelse fra vandløb eller søer er
opfyldt.
Udvalget anbefaler derfor, at den eksisterende organisering fastholdes. Det er den organiseringsform, der på
nuværende tidspunkt bedst opfylder formålene med stormflods- og oversvømmelsesordningerne, dog således, at
forsikringsselskaberne fremover også varetager behandlingen af oversvømmelsessager. Udvalget anbefaler
samtidig, at der sker en optimering af visse administrative forhold, herunder forbedring af de tekniske muligheder,
fx Stormbasen, samt generel forbedring af de administrative forretningsgange og sagsbehandling til gavn for de
skadelidte. Dette gælder bl.a. optimering af kommunikation til skadelidte, samarbejde med forsikringsselskaberne
med henblik på sikring af et tilstrækkeligt fagligt niveau i taksering og sagsbehandling samt et effektivt tilsyn
gennem et forbedret reaktionsregime.
Erhvervsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og anbefalinger, der fører til en ændret opgave- og
ansvarsfordeling, hvor stormflods- og oversvømmelsessager får næsten ens karakteristika. For så vidt angår
anbefalingerne vedr. optimering af visse administrative forhold, vil disse blive gennemført ved ændring af de
bekendtgørelser, som regulerer de mere tekniske forhold omkring behandlingen af stormflods- og
oversvømmelsessager samt gennem aftaler mellem forsikringsselskaberne og Stormrådet.
2.1.4.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås det, at forsikringsselskaberne fremover bliver ansvarlige for at forestå behandlingen af
både stormflodssager og sager om oversvømmelse fra vandløb og søer. På denne måde opnås en mere ensartet
behandling af oversvømmelsesskader, uanset om oversvømmelserne kommer fra havet (stormflod) eller fra en sø
eller et vandløb. Dermed får Stormrådet, udover at administrere stormflods- og oversvømmelsespuljen, samtidig en
mere entydig funktion som klageinstans og tilsynsmyndighed, idet sager vedrørende oversvømmelse fra vandløb og
søer også underkastes både klageadgang og tilsyn.
2.1.5 Finansiering
2.1.5.1 Gældende ret
Den nuværende stormflods- og oversvømmelsesordning finansieres ved en årlig afgift på 30 kr. på hver enkelt
brandforsikringspolice og som beredskab, hvis midlerne i ordningerne måtte vise sig ikke være tilstrækkelige, er
der en bagvedliggende statsgaranti på 200 millioner kr. I forbindelse med erstatningsudbetalingerne vedrørende
stormfloden i 2013 blev statsgarantien midlertidigt hævet til 400 mio. kr. og anvendt fuldt ud. Det betød, at afgiften
på 30 kr. samtidig blev hævet til 50 kr. indtil tilbagebetaling af statsgarantien er sket.
2.1.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser
For at stormflods- og oversvømmelsesordningerne kan anses for at være økonomisk robuste, har Udvalget til
evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne lagt til grund, at ordningerne skal være
økonomisk selvbærende i et sådant omfang, at det kun er i forbindelse med særligt store hændelser, at det bliver
nødvendigt at gøre brug af den statsgaranti, der ligger bag ordningerne. Det vurderes således ikke fornuftigt at
dimensionere ordningerne økonomisk til at kunne håndtere enhver hændelse uanset omfang, uden brug af
statsgarantien.
19
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
Udvalget anbefaler en afgiftsmodel, der indebærer en fastholdelse af den nuværende midlertidigt forhøjede afgift på
50 kr. pr. police, indtil der er opbygget et kapitalberedskab på 500 mio. kr. Herefter kan afgiften sættes ned til 30
kr., indtil det eventuelt igen måtte blive nødvendigt at trække på statsgarantien, hvorefter afgiften igen øges til 50
kr. En sådan afgiftsmodel er robust og kan dæmme op for større træk på den underliggende statsgaranti.
Erhvervsministeriet er enig i udvalgets overvejelser. Det skal sikres, at der fremover er en pulje, som i stort omfang
er selvbærende og kun i ekstraordinære tilfælde skal bruge muligheden for at trække på statsgarantien. Det er i alles
interesse, at ordningerne er økonomisk selvbærende.
2.1.5.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at den nuværende afgift på 50 kr. pr. brandpolice til stormflods- og oversvømmelsespuljen fastholdes,
indtil der i puljen er opbygget en formue på 500 mio. kr. Når formuen er opbygget, nedsættes afgiften til det
nuværende niveau på 30 kr. Kommer der i forbindelse med en stormflod eller oversvømmelse et træk på
statsgarantien, hvilket sker, når den opbyggede formue er væk, sættes afgiften igen op til 50 kr.
2.2. Stormfaldsordningen
2.2.1. Erklæring af stormfald
2.2.1.1. Gældende ret
Det er Stormrådet, der efter udtalelse fra Miljøstyrelsen afgør, om og i hvilket omfang der har været stormfald på et
givent tidspunkt. For at kunne erklære stormfald kræves det, at der i en eller flere landsdele er væltet eller knækket
træer svarende til mindst ét års hugst i den eller de pågældende landsdele.
Skadernes omfang estimeres dels på baggrund af skaderne i Miljøstyrelsens skove, dels på baggrund af estimater
fra det private skovbrug. Data til brug for selve opgørelsen af den årlige hugst, der indgår i kriteriet for erklæring af
stormfald, leveres af Københavns Universitet. Erklæres der stormfald i en landsdel, træder ordningen i kraft for
hele landet, også selv om betingelserne for at erklære stormfald ikke er opfyldt for de øvrige landsdele.
2.2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne bemærker, at det er en
afgørende præmis for den fremtidige stormfaldsordning at der fastlægges en mere entydig definition af kriterierne
for erklæring af stormfald end den eksisterende metode. Væsentligt er endvidere, at der skal være tale om en
katastrofelignende situation, hvorfor mindre stormfald ikke skal falde ind under ordningen.
Det er samtidig vigtigt, at metoden for erklæring af stormfald er nem, hurtig og pålidelig af hensyn til at sikre, at de
ramte skovejere hurtigt kan vide, om de er omfattet af ordningen eller ej. Ligeledes bør der tilstræbes en minimal
administration ved så vidt muligt at gøre brug af eksisterende statistisk materiale til opgørelse af årshugster mv.,
således at flest mulige midler i ordningen kan gå til tilskudsudbetaling. Endelig er det vigtigt, at kriterierne for
erklæring af stormfald og efterfølgende udbetaling af tilskud overholder EU-Kommissionens statsstøtteregler samt
de øvrige regler for udbetaling af midler under Landdistriktsprogrammet.
På den baggrund anbefaler udvalget, at katastrofebegrebet i stormfaldsordningen ændres, så der erklæres stormfald
i hele landet, når et stormfald udgør mindst 1 mio. m3 træ, og at der erklæres stormfald i en landsdel, når
stormfaldet i området (en landsdel, som defineret ved Danmarks Statistiks NUTS 3 kode) overstiger ét års hugst i
dette område.
20
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
Det er udvalgets vurdering, at anvendelse af denne model vil sikre, at alle tidligere erklærede stormfald (1999, 2005
samt 2013), hvor ordningen har fundet anvendelse og berettigelse, også ville have været udløst for hele landet, hvis
de nævnte kriterier havde været gældende på daværende tidspunkter. Det, som hidtil er blevet anset for stormfald,
vil således også fremadrettet blive anset som stormfald.
Det er endvidere udvalgets opfattelse, at den foreslåede metode sikrer, at der skal være tale om en
katastrofesituation af et nationalt omfang, før ordningen aktiveres, hvilket er velbegrundet. Det er efter udvalgets
opfattelse ikke fagligt velbegrundet at sætte grænsen på under 1 mio. m
3
stormvæltet træ, såfremt der skal erklæres
stormfald for hele landet.
Desuden er det udvalgets opfattelse, at der med den skitserede model er taget højde for en regional balance
samtidig med, at ordningen fastholdes som en katastrofeordning.
Erhvervsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og anbefalinger, herunder i lyset af erfaringerne fra
stormfaldene efter Allan og Bodil i 2013.
2.2.1.3. Forslagets indhold
Det foreslås at ændre definitionen på stormfald, således at der skal være tale om et stormfald på mindst 1 mio. m
3
træ, før der kan erklæres stormfald i hele landet. I tilknytning hertil foreslås det, at der erklæres stormfald for en
landsdel, selv om faldet er på under 1 mio. m
3
træ, såfremt stormfaldet i denne landsdel overstiger ét års hugst.
Områderne kan afgrænses ud fra Danmarks Statistiks såkaldte NUTS-3 koder (landsdele), som vurderes at være
den mest præcise afgrænsningsmåde, og som sikrer en regional balance samtidig med, at ordningen fastholdes som
en katastrofeordning.
Det følger af Stormrådets nuværende praksis, at i de tilfælde, hvor to eller flere stormfald umiddelbart følger efter
hinanden, og hvor det derfor er umuligt at afgøre, om træerne er væltet i den første eller de følgende storme
erklæres der et samlet stormfald for disse begivenheder, dvs. den samlede mængde stormfældet træ ses under ét,
uanset om den første storm, var den stærkeste eller ej. Denne praksis kom bl.a. til udtryk i forbindelse med
stormene Allan og Bodil, henholdsvis 28. oktober og 5. december 2013. Denne praksis med at se to eller flere
storme i sammenhæng, hvis de har tæt tidsmæssig tilknytning til hinanden, vil fortsat være gældende også efter den
nye definition af stormfald.
2.2.2.
2.2.2.1.
Basisforsikring
Gældende ret
Det er efter de gældende regler en forudsætning for at kunne søge om tilskud, at skovejer har en basisforsikring for
det stormfaldsramte areal. Basisforsikringen skal være tegnet inden den 31. august 2001. Denne frist gælder ikke,
hvis der er tale om ejerskifte ved overdragelse, eller skoven er nyetableret. Arvinger til skov er efter de gældende
regler udelukket fra stormfaldsordningen i de tilfælde, hvor skovejer ikke har fået tegnet basisforsikring inden
fristens udløb.
Formålet med indførelsen af en basisforsikring i forbindelse med oprettelsen af stormfaldsordningen var at skabe en
mulighed for, at der ved omfattende stormfald i de private skove kan udbetales en sumerstatning pr. ha ved en
forsikring. Forsikringen skal medvirke til, at erhvervet selv bliver i stand til at foretage den nødvendige oprydning
og gentilplantning efter storme, der måtte komme. Udbetaling af forsikringssummen er ikke afhængig af, om der
bliver gjort brug af tilskudsmuligheden i stormfaldsordningen. Modtages der tilskud til gentilplantning efter
21
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
stormfald, skal forsikringen opretholdes i 15 år efter seneste tilskudsudbetaling. Opsiges eller bortfalder
forsikringen i denne periode, skal tilskudsbeløbet tilbagebetales med renter.
2.2.2.2 Erhvervsministeriets overvejelser
Udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne anbefaler, at der ikke sker en
generel åbning for adgang til stormfaldsordningen. Dette vil efter udvalgets opfattelse mest af alt have karakter af
en fortrydelsesret, idet skovejere, som ejede skov ved stormfaldsordningens indførelse, har haft mulighed for at
indtræde i ordningen. En generel åbning vurderes endvidere ikke muligt inden for ordningens nuværende
økonomiske rammer.
Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at der eksisterer et særligt problem i forhold til generationsskifter, hvor
arvinger, som ellers ønsker at tegne den påkrævede basisforsikring, ikke kan gøre dette, fordi den forrige generation
ikke tegnede forsikringen inden 31. august 2001. Dette problem bør håndteres ved at åbne mulighed for, at arvinger
kan blive omfattet af ordningen. Den manglende forsikringstegning skal efter udvalgets opfattelse således ikke
komme senere arvinger til skade, da de ikke har haft mulighed for at påvirke det valg eller fravalg, som arvelader i
sin tid har gjort. Endvidere vurderes den omgåelsesrisiko, der er baggrunden for den nuværende manglende
mulighed for indtræden i ordningen i forbindelse med generationsskifter at være af så begrænset omfang, at det
efter udvalgets opfattelse ikke kan retfærdiggøre en fortsat opretholdelse af begrænsningen.
Udvalget anbefaler endvidere, at kravet om opretholdelse af basisforsikring i 15 år efter modtagelse af sidste rate af
tilskuddet ophæves.
Erhvervsministeriet er enig i udvalgets overvejelser, herunder ophævelsen af 15 års kravet, der har vist sig
vanskeligt at føre kontrol med. Med ophævelsen af 15 års kravet vil den enkelte skovejer alene være bundet af
aftaleperioden for forsikringen, der normalt er 1 år.
2.2.2.3 Lovforslagets indhold
Det foreslås med lovforslaget, at arvinger til skov indgår på lige fod med andre erhververe af skov, når det kommer
til muligheden for at indtræde i stormfaldsordningen ved at tegne en basisforsikring mod stormfald. Endvidere
foreslås kravet om opretholdelse af basisforsikringen i 15 år ophævet.
2.2.3 Tilskudsmuligheder mv.
2.2.3.1 Gældende ret
Tilskud under stormfaldsordningen ydes kun til private ejere af fredskov og til skovarealer, der senest i forbindelse
med udbetaling af tilskuddet pålægges fredskovspligt. Kravene er udtryk for, at samfundet betinger sig en
sikkerhed for, at der kommer blivende skov ud af investeringen. Fredskovsarealer er underlagt en forpligtelse til
oprydning og gentilplantning efter stormfald – samme krav gælder ikke for ikkefredskovspligtige skove.
Der skelnes mellem fladefald og spredt fald ift. tilskud. Hvis stormfald er sket som fladefald, er det er en
forudsætning for tilskud, at alle eller næsten alle træer er væltet eller knækket. Sker stormfald som spredt fald, er
kravet for tilskud, at mindst en tredjedel af vedmassen på arealet er væltet eller knækket, og at bevoksningen efter
stormen består af mindst 50% robuste træarter. Stormfaldsordningen indeholder en begrænsning i det mulige
tilskud, idet der fratrækkes en tilskudsmulighed svarende til 1/60 af skovens bevoksede areal inklusiv de
midlertidigt ubevoksede arealer.
22
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
Tilskud ydes i 2 rater. Første rate er et oprydningstilskud. Det udbetales samtidig med, at skovejeren får tilsagn fra
Stormrådet om tilskud til gentilplantning. Anden rate er udbetaling til gentilplantning, hegning mv. Det udbetales
løbende i takt med, at skovejer indberetter sine gentilplantninger (etaper) til Miljøstyrelsen. Gentilplantningen kan
opdeles i op til 5 etaper og skal være gennemført inden for 6 år efter tilsagn om tilskud. Endvidere ydes tilskud til
en række særlige forhold, herunder tilskud til ekstensive kulturer, lokalitetskortlægning, naturlig tilgroning, såning,
samt åbne arealer, bevaring af robuste træer som frøtræer, samt tillæg til ammetræer. Hertil kommer tilskud til
lagring af stormfældet træ fra statens skove (vandlagring). De konkrete tilskudsmuligheder beskrives i vejledningen
til ordningen. Miljøstyrelsen fører kontrol med de gennemførte gentilplantninger.
2.2.3.2 Erhvervsministeriets overvejelser
For at sikre gode og stabile bevoksninger, forenkle ordningen samt målrette tilskudsmidlerne mod de områder, hvor
de giver mest værdi for samfundet anbefaler Udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og
stormfaldsordningerne, at en fokuseret model med et grundtilskud kombineret med en række udvalgte mulige
tilvalg gennemføres fuldt ud. Dette vil fokusere stormfaldsordningen og sikre målsætningerne med denne samtidig
med, at den er letforståelig og fleksibel for skovejerne og mindre arbejdstung ift. administration.
Udvalget finder, at tilskud til ”ekstensive kulturer”, ”lokalitetskortlægning”, ”naturlig tilgroning”, ”såning”, samt
”åbne arealer”, ”bevaring af store robuste træer som frøtræer”, samt ”tillægget til ammetræer” bør udgå af
ordningen, da disse tilskud efter udvalgets opfattelse ikke er nødvendige i en katastrofeordning som
stormfaldsordningen og i øvrigt komplicerer de ordningen ift. ansøgning og særligt i forhold til den efterfølgende
kontrol. Effekten for samfundet anses ikke at opveje omkostningerne ved at videreføre disse tilskud.
Udvalget anbefaler endvidere,
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
at tilskud til spredt fald (selvforyngelse) udgår, således at der fremover alene ydes tilskud efter fladefald,
at fladefald får sin egen definition i loven,
at tilskud til kulturer med 25% robuste træarter udgår, således at minimumskravet fremover bliver 50%,
at der i tilskudssammenhæng ikke skelnes mellem gode og magre jorde,
at plantetalskravet fastsættes til 4.000 planter pr. ha for alle kulturer,
at kravet om fradrag af tilskudsareal svarende til 1/60 af skovens areal udgår af ordningen, og
at listen over godkendte robuste og hjemmehørende træ- og busk arter overgår fra bekendtgørelsen til
vejledning og opdateres løbende med råd og vejledning fra de forstfaglige kompetencer, fx Miljøstyrelsen,
Københavns Universitet mv.
Udvalget anbefaler endvidere, at løvtræskulturerne fremmes på de gode jorde, hvor disse trives og vokser optimalt.
Det vil overordnet sige på øerne samt øst for israndslinjen. På de mere sandede jorde vokser nåletræerne optimalt
og anbefales fremmet her. Tilskudssatserne for de respektive kulturer i forlængelse af stormfald bør løbende
understøtte ønsket til denne differentiering, med afsæt i anbefalinger fra blandt andet Københavns Universitet. I
lyset af erfaringerne fra stormfaldet 2013 er det dog vurderet hensigtsmæssigt, at tilskuddet til løvtrækulturer samt
tilskud til skovbryn gøres lidt mere fordelagtigt.
Udvalget anbefaler endvidere, at tilskud til vandlagring udgår af stormfaldsordningen, idet der ikke længere
vurderes at være grundlag for denne tilskudsmulighed.
23
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
Desuden anbefaler udvalget, på baggrund af drøftelser med skovbrugserhvervet, at oprydningstilskud fremadrettet
udbetales samtidigt med selve gentilplantningstilskuddet på baggrund af indberetning om gennemført tilplantning.
Der er endvidere opnået en fælles forståelse med skovbrugserhvervet om, at man fremover kan opdele og indberette
en gentilplantning med op til 3 etaper, hvis den enkelte etape overstiger 10 ha. Samtidigt kan gentilplantning
gennemføres over en periode på 3 år, dog 5 år hvis tilskudsarealet overstiger 100 ha. Det er udvalgets opfattelse, at
der ved en gennemførelse af disse etapeovervejelser er fundet en fornuftig balance, hvor der tages hensyn til såvel
erhvervets ønsker om risikospredning såvel som de administrative omkostninger.
Endelig anbefaler udvalget, at den nedre grænse for tilskud til skoven som helhed fastholdes på de nuværende 0,5
ha i lyset af de mange, små skovejere, der potentielt rammes hårdt af en stramning. Udvalget anbefaler dog, at den
nedre grænse for den enkelte tilskudsberettigede stormfaldsflade hæves fra 0,2 ha til 0,5 ha. bl.a. i lyset af, at der er
tale om en katastrofeordning.
Erhvervsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og anbefalinger, hvorved der overordnet vil blive tale om en
væsentligt simplere model, der er nemmere for den enkelte skovejer at forstå, og hvor midlerne målrettes de
områder, hvor de giver mest værdi samt en ordning, der er lettere at administrere. Tilskudssatserne under
ordningen, der løbende vil blive fastsat i vejledningen, skal understøtte, at løvtræskulturerne fremmes på de gode
jorde, hvor disse trives og vokser optimalt. Tilskudssatserne for de respektive kulturer i forlængelse af stormfald
skal løbende understøtte ønsket til denne differentiering med afsæt i anbefalinger fra blandt andet Københavns
Universitet..
Erhvervsministeriet er ligeledes enig i, at det i udgangspunktet er gavnligt med et højere plantetalskrav, idet det
giver et bedre skovklima og større sikkerhed for en god kultur og dermed er gunstigt for formålet med
stormfaldsordningen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det efter stormfald generelt er sværere at få succes
med sine kulturer. Det skyldes bl.a., at skovejerne kun vanskeligt kan køre på arealet og foretage den nødvendige
renholdelse, selv efter en grundig oprydning. Skovklimaet er generelt vanskeligt i forhold til den tidligere
landbrugsjord, og angreb fra skadedyr er generelt relativt højt. Dette taler for et højere plantetal i forhold til
skovrejsning på landbrugsjord. Dog vurderes et plantetal på 4.000 planter i en nåletræskultur at være meget højt.
Selvom ordningen vil være simplere med det samme plantetal på tværs af kulturer, så vurderes det at kunne være
tilstrækkeligt til at sikre robust skov, hvis plantetallet i nåletræskulturer fastsættes lavere end 4.000 planter pr. ha.
Kravet vil blive fastsat i bekendtgørelsen om den fremtidige stormfaldsordning.
For så vidt angår udvalgets anbefaling om at fastholde den nedre grænse for tilskud til skoven som helhed på de
nuværende 0,5 ha, er Erhvervsministeriet enig heri. Fsva. anbefalingen om at hæve den nedre grænse for den
enkelte tilskudsberettigede stormfaldsflade fra 0,2 ha. til 0,5 ha., er det imidlertid Erhvervsministeriets opfattelse, at
der er en risiko for, at skovejere med meget små skovarealer reelt vil blive udelukket fra at kunne modtage
erstatning fra ordningen, hvilket ikke vurderes hensigtsmæssigt. Af hensyn til ejere af små skovarealer er det
vurderingen, at den nuværende grænse for den enkelte stormfaldsflade, der kan indgå i den enkelte skov, bør
fastholdes på 0,2 ha.
Erhvervsministeriet finder, at der er fundet en fornuftig balance mellem erhvervets ønsker om risikospredning såvel
som de administrative omkostninger i forhold til gennemførelse og udbetaling i etaper henover en rimelig periode.
Det skal dog bemærkes, at der kan opstå helt ekstraordinære situationer med meget store stormfald, fx som i 1999,
hvor det vil være umuligt at nå at gennemføre oprydning og gentilplantning indenfor selv 5 år, bl.a. pga. mangel på
tilstrækkeligt velegnede planter. Der bør derfor i sådanne situationer være en adgang for Stormrådet til at
dispensere fra 5 års-fristen. Denne dispensationsadgang skal anvendes meget restriktivt og dermed alene i tilfælde,
hvor 7der er tale om faktisk umulighed for de pågældende skovejere som følge af forhold uden for deres kontrol.
24
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
Dertil skal listen over godkendte robuste arter i ordningen, der udarbejdes af Stormrådet i samarbejde med
Miljøstyrelsen, til stadighed indeholde de træ- og buskarter, som kan opfylde stormfaldsordningens formål om
gentilplantning med robust skov. Listen skal opdateres løbende med råd og vejledning fra de forstfaglige
kompetencer, fx Miljøstyrelsen, Københavns Universitet mv. Listen skal som minimum kunne opdateres i
forlængelse af et stormfald.
2.2.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at kravet om fradrag af tilskud svarende til 1/60 af skovens bevoksede areal inklusiv de midlertidigt
ubevoksede arealer bortfalder. Tilplantningsplaner gøres obligatoriske alene for de arealer, hvortil der søges
tilskud, og tilskud til spredt fald (selvforyngelse) udgår, således at der fremover kun ydes tilskud efter fladefald.
Det foreslås endvidere, at tilskud til vandlagring udgår af stormfaldsordningen, da behovet for opretholdelse af
muligheden for finansiering af vandlagring generelt er reduceret siden lovens vedtagelse i år 2000.
I forhold til udbetalingen af selve tilskuddet foreslås det, at oprydningstilskud fremadrettet udbetales samtidig med
selve gentilplantningstilskuddet på baggrund af indberetning om gennemført gentilplantning. Endvidere foreslås, at
skovejer fremover alene skal kunne opdele og indberette en gentilplantning med op til 3 etaper, mod hidtil 5 etaper,
og kun hvis den enkelte etape overstiger 10 ha. Samtidig skal gentilplantning gennemføres inden for en periode på
maksimum 3 år, dog 5 år hvis tilskudsarealet overstiger 100 ha., og med en dispensationsmulighed for Stormrådet
til en længere periode.
Arealerne pålægges fredskovspligt i forbindelse med tilskud og er dermed sikret som robust skov for fremtiden.
2.2.4 Kontrol og udbetaling
2.2.4.1. Gældende ret
De konkrete krav og kriterier, der stilles under ordningen, skal sikre, at der plantes robust skov. Siden ordningens
vedtagelse i 2000 har kravene til kontrol med tilskud været stigende, herunder fra EU-Kommissionen. Det anses for
vigtigt ift. ordningens indretning og administration, at den kan leve op til gældende EU-krav, således at den fortsat
kan medfinansieres med midler fra Landdistriktsprogrammet. I henhold til de gældende regler udbetales
oprydningstilskud samtidig med meddelelse af tilskudstilsagn. Indberetter skovejer efterfølgende ikke et
genkultiveret areal til Miljøstyrelsen svarende til oprydningstilskuddet, skal der imidlertid ske en tilbagebetaling
svarende til det areal, der ikke er genkultiveret. Miljøstyrelsen sender rykkere ud til alle ejere, der ikke har
indberettet svarende til oprydningstilskuddet, når fristen for indberetning er ved at udløbe. I de tilfælde hvor der har
været ejerskifter, tilgår brevet ikke nødvendigvis den nuværende ejer, som derfor ikke bliver gjort opmærksom på
problemstillingen. Samtidig er der fortilfælde, hvor nogle ejere er gået konkurs, samt at nogle ejere ikke kan eller
vil tilbagebetale, hvilket indebærer et tab for stormfaldspuljen. Den nuværende praksis for udbetaling af tilskud
skaber derfor en del problemer og betydeligt administrativt besvær.
2.2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne finder det vigtigt, at krav og
kriterier samt den efterfølgende kontrol udformes, så der opnås mest muligt robust skov holdt op mod
omkostningerne investeret i tilskud og efterfølgende kontrol. Reglerne bør endelig være så simple, at skovejer let
kan forstå disse, og derfor nemmere kan opfylde dem. Krav og kriterier, der er vanskelige at kontrollere, og som
bidrager minimalt til formålsopfyldelsen, bør derfor efter udvalgets opfattelse undgås. Udvalget anses det
endvidere for vigtigt i forhold til ordningens indretning og administration, at den kan leve op til gældende EU-krav,
således at den fortsat kan medfinansieres med midler fra Landdistriktsprogrammet.
25
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
Udvalget anbefaler på den baggrund,
•
at der fremover ikke stilles krav og betingelser til den samlede skov, men alene til de konkrete arealer i selve
skoven, der modtages tilskud til,
•
at væltede løvtræbevoksninger, hvortil der ydes tilskud, skal gentilplantes som løvtræsbevoksninger, og mindst
10% af tilskudsarealet skal gentilplantes med løvtræskulturer, hvis tilskudsarealet overstiger 5 ha.,
•
at der fremover alene ydes tilskud til gentilplantningsplaner for arealer, hvortil der ydes tilskud og ikke til det
samlede stormfaldsareal,
•
at tilplantningsplanerne gøres obligatoriske,
•
at ordningen tilpasses, så den er fleksibel ift. EU-Kommissionens krav om tilskud, således at skovejere med
skovarealer over en vis størrelse kan afkræves en driftsplan for den samlede skov, og
•
at det specifikt fremgår af lovgivningen, at investeringen skal opretholdes i en periode svarende til gældende
krav for medfinansiering med EU-midler, pt. 5 år efter sidste udbetaling.
Det er efter udvalgets opfattelse vigtigt, at krav, der stilles under ordningen, er opfyldt ved hver indberetning af en
gentilplantning til Miljøstyrelsen, så en tilbagebetalingssag undgås, når ansøger ikke opfylder kravet ved den sidste
indberetning. Det kan medføre krav om tilbagebetaling af hele tilskuddet, hvilket bl.a. vil kunne være økonomisk
hårdt for skovejerne.
Erhvervsministeriet er enig i udvalgets overvejelser, og der vil ved gennemførelsen af anbefalingerne blive tale om
en mere fokuseret og væsentligt simplere ordning, der er nemmere for skovejer at forstå og efterleve samt lettere og
dermed også hurtigere og billigere at administrere.
2.2.4.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der fremover ikke stilles krav og betingelser til den samlede skov, men alene til de konkrete arealer
i selve skoven, der modtages tilskud til. Væltede løvtræbevoksninger, hvortil der ydes tilskud, skal gentilplantes
som løvtræsbevoksninger (der ydes ikke tilskud til at konvertere løv- til nålebevoksninger), og mindst 10 % af
tilskudsarealet skal gentilplantes med løvtræskulturer, hvis tilskudsarealet overstiger 5 ha.
Det foreslås endvidere, at der fremover alene ydes tilskud til gentilplantningsplaner for arealer, hvortil der ydes
tilskud og ikke til det samlede stormfaldsareal, og tilplantningsplanerne gøres obligatoriske. Desuden tilpasses
ordningen, således at skovejere med skovarealer over en vis størrelse kan afkræves en driftsplan for den samlede
skov, for hermed at kunne leve op til EU-Kommissionens regler for medfinansiering under
Landdistriktsprogrammet, samt at der fremover stilles krav om, at investeringen skal opretholdes i en periode
svarende til gældende krav for medfinansiering med EU-midler, som for tiden er 5 år.
Med henblik på at sikre en balanceret andel løvtræ kulturer i skoven, foreslås det, at mindst 10 % af tilskudsarealet
tilplantes med 80 % robust løvtræ, hvis tilskudsarealet overstiger 5 ha, hvilket svarer til mindst 0,5 ha for
stormfaldsfladen i skoven. At investeringen fremover kræves opretholdt i en periode, som p.t. er 5 år efter sidste
udbetaling af tilskuddet, afspejler et ønske om at forhindre, at udgåede robuste, hjemmehørende arter erstattes med
ikke-robuste arter. Skovejere vil som følge af fredsskovpålæggelsen ikke kunne konvertere skoven til anden
anvendelse, da dette strider mod skovloven.
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.
26
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
1792239_0027.png
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget betyder, at forsikringsselskaberne fremover mod betaling skal behandle sager om oversvømmelse fra
vandløb og søer. Dertil kommer, at den midlertidige forhøjelse af afgiften på alle skadesforsikringer på 20 kr., så
den i alt udgør 60 kr. fastholdes, indtil stormflods- og oversvømmelsespuljen udgør 500 mio. kr. Afgiften nedsættes
derefter til i alt 40 kr., indtil statsgarantien evt. bliver brugt.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har positive, administrative konsekvenser for borgerne. Det forventes således, at det vil opleves
positivt og som en lettelse af kontakten mellem borgere og deres forsikringsselskab, at også sager om
oversvømmelse fra vandløb og søer håndteres af forsikringstagernes eget selskab. Endvidere bliver det muligt for
skadelidte at klage til Stormrådet over forsikringsselskabernes sagsbehandling af oversvømmelsessager.
6.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7.
Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
Lovforslaget vurderes ikke at have regionale konsekvenser.
8.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vil ikke have EU-retlige konsekvenser, bortset fra, at ændringerne i stormfaldsordningen skal
notificeres over for EU-Kommissionen i henhold til statsstøttereglerne.
9.
Hørte myndigheder og organisationer mv.
Lovforslaget har været sendt i høring hos [HØRINGSPARTER] og været tilgængeligt på Høringsportalen i
perioden.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre
udgifter
Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
Administrative konsekvenser for
det offentlige
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
Ingen
Stormrådet skal ikke længere
behandle sager om oversvømmelse fra
vandløb og søer
(oversvømmelsessager)
Stormrådet skal fremover også
være klageinstans for og
tilsynsmyndighed i forhold til
forsikringsselskabernes behandling
af oversvømmelsessager
Den midlertidige forhøjelse af
afgiften på alle skadesforsikringer
på 20 kr., så den i alt udgør 60 kr.
fastholdes, indtil stormflods- og
oversvømmelsespuljen udgør 500
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
27
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
1792239_0028.png
mio. kr. Afgiften nedsættes derefter
til i alt 40 kr., indtil statsgarantien
evt. bliver brugt.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Lovforslaget betyder, at
forsikringsselskaberne mod
betaling fremover skal behandle
sager om oversvømmelse fra
vandløb og søer.
Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har positive,
administrative konsekvenser for
borgerne, idet det bliver muligt for
skadelidte at klage til Stormrådet over
forsikringsselskabernes
sagsbehandling af
oversvømmelsessager.
Skadelidte skal fremover i øvrigt kun
have kontakt med sit
forsikringsselskab i forbindelse med
sager om oversvømmelse fra vandløb
og søer og ikke længere Stormrådet,
med mindre der er tale om en klage.
Miljømæssige konsekvenser
Regionale konsekvenser,
herunder for landdistrikter
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget vil ikke have EU-retlige konsekvenser, bortset fra, at
ændringerne i stormfaldsordningen skal notificeres over for EU-
Kommissionen i henhold til statsstøttereglerne.
28
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Ved kongelige resolutioner af henholdsvis den 28. juni 2015 og den 28. november 2016 ændredes Erhvervs- og
Vækstministeriet til Erhvervsministeriet, og Miljøministeriet til Miljø- og Fødevareministeriet. Som konsekvens
heraf ændres overalt i loven Erhvervs- og Vækstministeriet til Erhvervsministeriet, erhvervs- og vækstministeren til
erhvervsministeren, Miljøministeriet til Miljø- og Fødevareministeriet og miljøministeren til miljø- og
fødevareministeren.
Til nr. 2.
De opgaver, som i medfør af loven hidtil har været løst af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, er overgået til
Miljøstyrelsen. Som konsekvens heraf ændres lovens henvisninger til Naturstyrelsen til Miljøstyrelsen.
Til nr. 3.
Ved kongelige resolution af 28. juni 2015 ændredes Klima-, Energi- og Bygningsministeriet til Energi-,
Forsynings- og Klimaministeriet. Som konsekvens heraf ændres overalt i loven Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Til nr. 4.
Den gældende lovs § 2, stk. 2, muliggør erstatning for skader efter oversvømmelse fra vandløb og søer, uden
specifikt at regulere, hvilke vandløb og søer, det drejer sig om. Praksis har derfor fastlagt, hvilke vandløb og søer,
der er omfattet af oversvømmelsesordningen. Da der kan blive behov for en teknisk definition af et vandløb, og da
denne definition kan ændre sig over tid, gives der bemyndigelse til erhvervsministeren til at fastsætte de nærmere
regler om, hvilke vandløb og søer, samt hvilke skader derfra, der er omfattet af loven. Det vil medvirke til at sikre
en entydig regulering, hvilket vil gøre det klart for de potentielt berørte bygningsejere, der har ejendom i områder
med vandløb og søer, hvornår og i hvilke tilfælde, der kan forventes erstatning fra oversvømmelsesordningen.
Udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne har anbefalet, at såvel åbne som
rørlagte vandløb, der er omfattet af vandløbsloven, samt søer omfattes af oversvømmelsesordningen. De rørlagte
vandløb kan dog alene være omfattet af oversvømmelsesordningen, såfremt 1) det er konstateret, at der er tale om
en hændelse, der statistisk sker sjældnere end hvert 20. år (en 20-års hændelse) udenfor den rørlagte strækning, og
2) det dokumenteres, at skaden stammer fra det rørlagte vandløb og ikke skyldes manglende vedligeholdelse,
herunder fx utætte samlinger i røret, eller at der er skyllet materiale ind i røret ved samlingerne pga. gamle/dårlige
rørledninger, eller at risten foran røret ved ind- eller udløbet har været blokeret uanset årsagen hertil. Endvidere
skal oversvømmelse fra følgende anlæg, herunder bl.a. pga. manglende kapacitet i anlæggene, ikke dækkes af
oversvømmelsesordningen: regnvandsbassiner, vandløb, som er optaget i kommunens spildevandsplan,
spildevandsanlæg og kloakker. Endvidere skal kilder (kildevæld) heller ikke være omfattet af
oversvømmelsesordningen.
Desuden har forsikringsbranchen tilkendegivet at ville dække de oversvømmelsesskader, som er forårsaget både af
skybrud og oversvømmelse fra vandløb og søer (såkaldte kombinationsskader), på betingelse af, at skaderne ikke
kan opdeles. Der vil derfor fremover være forsikringsmæssig dækning af sådanne skader, hvorfor
oversvømmelsesordningen ikke vil dække disse. Den fremtidige oversvømmelsesordning omfatter derfor alene de
29
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
tilfælde, hvor oversvømmelsesskader fra vandløb og søer rammer isoleret eller kan opdeles fra en evt.
forsikringsdækket skybrudsskade. Det vil være det enkelte forsikringsselskabs ansvar i den pågældende situation at
bevise, at en kombinationsskade kan opdeles.
Til nr. 5
Forslaget er en konsekvens af aftalen mellem staten og kommunerne om kommunernes økonomi for 2018. Af
aftalen fremgår, at regeringen vil gøre det lettere for kommunerne at indgå i samarbejde med forsikringsselskaberne
om at medfinansiere klimatilpasningsindsatsen i kommunerne gennem en frivillig finansieringsløsning. Denne kan
bl.a. indebære, at en ejer af en oversvømmelsesudsat bolig, der gentagne gange har været udsat for
erstatningskrævende oversvømmelse, via salg af den eksisterende grund kan få medfinansieret en ny grund et sted,
hvor der ikke er risiko for oversvømmelse.
Det skal ses i lyset af, at sådanne boliger, der på grund af deres placering med sikkerhed vil blive ramt af stormflod
eller oversvømmelse eller ødelagt af skybrud, og hvor skaderne ikke vil kunne forhindres ved at foretage normale
beskyttelsesforanstaltninger af boligejeren selv, kommunen eller forsyningsselskabet, nærmest kan blive
usælgelige.
Stk. 1
Med bestemmelsen sikres det, at kommunerne har et tilstrækkeligt juridisk grundlag for at kunne deltage i
håndteringen af udfordringerne for enkeltstående boligejer ift. oversvømmelse m.v. Kommunerne kan dermed
indgå i en samlet finansieringsløsning for køb af én oversvømmelsesudsatte grund, og derigennem medfinansiere
købet af en ny grund et sted, hvor der ikke er risiko for oversvømmelse. Det i form af købesummen på den
eksisterende grund, der har været oversvømmet gentagne gange som følge af stormflod, oversvømmelse fra
vandløb eller søer eller kraftig regn/skybrud.
Der skal være tale om ét enkeltstående helårshuse, der er oversvømmelsesudsat, fordi det gentagne gange har været
udsat for oversvømmelsesbegivenheder og må forventes i fremtiden at blive ramt af nye oversvømmelser. Såfremt
det er en problemstilling for flere huse i samme område, er det et anliggende for kommuner, forsyningsselskaber,
grundejerforeninger mv. Fritidshuse er alene omfattet af denne mulighed, såfremt de er godkendt til og anvendes til
helårsbeboelse. Erhvervs- og landbrugsejendomme er ikke omfattet af muligheden.
Der skal være tale om en bolig, som på grund af dens placering flere gange inden for en kortere årrække har oplevet
alvorlige bygningsskader som følge af stormflod eller oversvømmelse fra vandløb eller sø eller skybrud, og hvor
det forventes, at boligen med sikkerhed igen vil blive ramt af vandskade. Det vil således være en forudsætning, at
boligen tidligere har været ramt af skade mindst to gange indenfor en kortere årrække. Samtidig vil det være et
krav, at skaderne ikke har kunnet forhindres ved at foretage samtlige rimelige forebyggende
beskyttelsesforanstaltninger af boligejeren selv, kommunen eller forsyningsselskabet. Det gælder fx gennem brug
af en ændret byggestil i forbindelse med udbedring af skaderne, klimatilpasningstiltag i området mv. Alle rimelige
tiltag skal således være iværksat hos alle involverede parter med henblik på at forebygge skader på boligen.
I den sammenhæng kan det også være relevant, om helårsboligen ikke længere er forsikringsbar, idet ingen
forsikringsselskaber reelt ønsker at tegne vandskadeforsikring på boligen.
Der er tale om en medfinansieringsmulighed til køb af den eksisterende grund. Det er således ikke et krav, at
kommunen skal indgå i et køb, men alene en mulighed. Kommunen kan foretage en konkrete vurdering af, om der
bør tilbydes et køb af den konkrete grund. Kommunen kan gøre det alene eller sammen med fx forsikringssektoren,
et eller flere konkrete forsikringsselskaber eller sammen med Stormrådet, jf. stk. 2, ligesom det evt. vil kunne ske i
30
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
samarbejde med forsyningsselskaber. Inden købet kan gennemføres kræver det accept fra alle rettighedshaverne i
den pågældende bolig (panthavere mv.).
Et potentielt køb af den eksisterende grund vil ligeledes være et tilbud til boligejeren, som denne vil kunne undlade
at benytte sig af.
Af hensyn til at skabe afvikling for skadelidte hurtigst muligt, og idet bl.a. forsikringsselskaberne indenfor en vis
kortere tidshorisont vil kunne være forpligtet til at udbetale erstatningen, er det afgørende med en hurtig afvikling
på, hvorvidt der skal tilbydes køb af grunden. Som hovedregel bør det besluttes indenfor 3 måneder, medmindre
der foreligger særlige omstændigheder. Nærmere regler herom vil blive fastsat i bekendtgørelse, jf. det foreslåede
stk. 3.
Et køb af en grund vil som udgangspunkt resultere i, at den pågældende kommune efterfølgende bliver ejer af
denne. Kommunen kan efterfølgende anvende grunden til varetagelse af de for kommunen lovlige formål, herunder
fx klimatilpasningstiltag.
Stk. 2
Med den foreslåede bestemmelse åbnes der mulighed for Stormrådet til sammen med fx en kommune eller et
forsikringsselskab at være med til at finansiere købet af en grund med en helsårsbolig, der gentagne gange har
været ramt af oversvømmelser, for derigennem at hjælpe private borgere med køb af en erstatningsgrund.
Muligheden for Stormrådet til at afholde omkostninger, der ligger udover udbedring af den egentlige skade på
bygningen som følge af stormflod henholdsvis oversvømmelse, vil alene kunne anvendes i særlige tilfælde, jf.
bemærkningerne til stk. 1.
Muligheden for medfinansiering vil mindske risikoen for, at Stormrådet fremadrettet vil skulle udbetale yderligere
erstatning til skader, når der er tale om en bolig, som gentagne gange rammes af stormflod hhv. oversvømmelse fra
vandløb og søer.
Stk. 3
Med den foreslåede bestemmelse åbnes der mulighed for erhvervsministeren til at fastsætte de nærmere regler om
betingelserne for, at kommunerne og Stormrådet kan være med til at købe en oversvømmelsesudsat grund for
derigennem at medvirke til at en boligejer kan finansiere en ny byggegrund et sted, hvor der ikke er risiko for
oversvømmelse.
Det vil være en kommune henholdsvis Stormrådet, der i hvert enkelt tilfælde vurderer, om betingelserne for at yde
medfinansiering er opfyldt. En boligejer har således ikke noget retskrav på at få medfinansieret en ny byggegrund.
Finansieringen af købet af den oversvømmelsesudsatte grund vil kunne ske efter en fordelingsnøgle, som omfatter
bidrag fra forsikringssektoren eller det enkelte forsikringsselskab, kommunen, boligejeren og evt.
forsyningsselskabet. Ejerskabet til den eksisterende grund vil kunne overgå til kommunen. Det forudsætter dog, at
kommunen ønsker at bidrage til en finansieringsløsning.
Værditabet for grunden på grund af oversvømmelser skal ikke indgå ved opgørelsen af grundens markedsværdi. En
markedsværdi vil f.eks. kunne findes gennem en sammenligning af grunden med lignende nabogrunde, der ikke er
oversvømmelsesudsatte, eller gennem brug af tre valuarvurderinger, og dermed beregne gennemsnittet.
Til nr. 6
31
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
Af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 3, fremgår det, at der ved stormfald forstås, at der i en eller flere landsdele
som følge af kraftig vindpåvirkning er væltet eller knækket træer på store skovarealer svarende til mindst 1 års
hugst i de ramte områder.
Det er afgørende, at der i lyset af erfaringerne fra stormfaldene efter stormene Allan og Bodil i 2013 eksisterer en
mere entydig definition af kriterierne for erklæring af stormfald. En væsentlig præmis for en definition er, at der
skal være tale om en katastrofelignende situation. Dog kan mere regionale stormfald af en vis størrelse godt
betragtes som en katastrofe, selv om det samlede stormfald i hele landet ikke er stort nok til at kunne betragtes som
en national katastrofe. Fx vil et stormfald, som alene rammer Fyn eller Bornholm, og som ødelægger størstedelen
af skovområderne der, kunne betragtes som en regional katastrofe. Kriterierne for erklæring af stormfald og
efterfølgende udbetaling af tilskud skal overholde EU-Kommissionens statsstøtteregler samt de øvrige regler
vedrørende udbetaling af midler under Landdistriktsprogrammet, jf. forordning (EU) nr. 1305/2013. Det følger af
artikel 24, stk. 3 i denne forordning, at det er en afgørende præmis for at erklære en katastrofe og efterfølgende
udbetale tilskud, at der er forvoldt ødelæggelse af mindst 20 % af det eksisterende skovpotentiale.
Med lovforslaget indføres der på den baggrund en ny definition af stormfald, som opdeler kriterierne for erklæring
af stormfald i et lokalt kriterium og et landskriterium. I forhold til det lokale kriterium fastsættes det, at der erklæres
stormfald isoleret til en landsdel, hvis der som følge af kraftig vindpåvirkning er væltet eller knækket træer, der
svarer til mindst 1 års hugst i denne landsdel. Hvis det samlede stormfald i eller flere landsdele som følge af kraftig
vindpåvirkning er større end 1 mio. m
3,
er kriteriet for erklæring af stormfald for hele landet opfyldt. Dette sikrer, at
der fortsat skal være tale om en katastrofesituation af et nationalt omfang, før stormfaldsordningen aktiveres.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at Udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og
stormfaldsordningerne ikke fandt det fagligt velbegrundet at sætte grænsen på under 1 mio. m
3
stormfældet træ,
såfremt der skal erklæres stormfald for hele landet.
Til nr. 7
Som nævnt i bemærkningerne til nr. 6 refereres der til begrebet en landsdel i forbindelse med områdeafgrænsningen
af et stormfald, jf. den gældende lovs § 2, stk. 3.
Erfaringerne fra stormfaldene i 2013 viser, at den geografiske afgrænsning af en landsdel ikke er tilstrækkeligt
præcis. Det skyldes, at der ikke i de nuværende regler eller i anden lovgivning i øvrigt er en entydig, fast definition
af begrebet ”en landsdel”. Det foreslås derfor, at Danmarks Statistiks geografiske afgrænsning af de danske
landsdele (NUTS kode 3 - Landsdel) anvendes til at afgrænse, hvad der skal forstås ved en landsdel i Danmark i
forbindelse med erklæring af stormfald. Danmarks Statistik benytter EU/Eurostat’s geografiske og administrative
standard kendt som NUTS (Nomenclature Units Territoriale Statistique). Den seneste version af denne standard er
gældende fra 1. januar 2015. I Danmark findes følgende geografiske niveauer for NUTS: NUTS1 for landet, NUTS
2 for regioner, og NUTS3 som anvendes til at opdele landet i landsdele.
Brug af NUTS 3 koden indebærer, at der er følgende landsdele i Danmark: Byen København, Københavns omegn,
Nordsjælland, Bornholm, Østsjælland, Vest- og Sydsjælland, Fyn, Sydjylland, Vestjylland, Østjylland samt
Nordjylland. Det sikrer en entydig operationalisering af landsdelsbegrebet, der muliggør, at metoden for erklæring
af stormfald er nem, hurtig og pålidelig, hvilket er til gavn for de ramte skovejere, der hurtigt kan få afklaret deres
situation.
Det følger af Stormrådets nuværende praksis, at i de tilfælde, hvor to eller flere stormfald umiddelbart følger efter
hinanden, og hvor det derfor er umuligt at afgøre, om træerne er væltet i den første eller de følgende storme
32
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
erklæres der et samlet stormfald for disse begivenheder, dvs. den samlede mængde stormfældet træ ses under ét.
Det uanset om den første storm, var den stærkest eller ej. Denne praksis kom bl.a. til udtryk i forbindelse med
stormene Allan og Bodil, henholdsvis 28. oktober og 5. december 2013. Denne praksis med at se to eller flere
storme i sammenhæng, hvis de har tæt tidsmæssig tilknytning til hinanden, vil fortsat være gældende, også efter
den nye definition af stormfald.
Til nr. 8.
I den gældende § 4, stk. 2, nr. 3, er løsøre i kælder eller rum under terræn generelt undtaget fra erstatning efter
stormflods- og oversvømmelsesordningerne. Undtagelsen af dækning er udtryk for, at ordningerne dækker skader
som følge af egentlige katastrofer og ikke uhensigtsmæssig adfærd. Løsøre placeret under terræn rummer således
en logisk risiko for at blive ramt af indtrængende vand, hvilket kan forebygges ved en anden og mere forsvarlig
placering af løsøret. Det skal sammenholdes med, at det er den enkelte boligejer, der er ansvarlig for at
opmagasinere eller anbringe sit løsøre forsvarligt.
Med lovforslaget foreslås det dog, at løsøre, som befinder sig i kælder eller rum under terræn, der er godkendt af en
offentlig myndighed til og anvendes som beboelse, fremover dækkes af stormflods- og oversvømmelsesordningen
med et loft på 120.000 kr. Det skal ses i lyset af, at en offentlighed myndighed har fundet det forsvarligt at give
tilladelse til beboelse af kælderen eller rummet under terræn, og i den forbindelse har haft mulighed for at stille de
nødvendige betingelser herfor. Det sammenholdt med, at det i disse tilfælde er naturligt, at der faktisk befinder sig
almindeligt løsøre på disse steder.
Kældre og rum under terræn, som er godkendt af en offentlig myndighed til og anvendes som beboelse skal dermed
betragtes som bolig på lige fod med andre boliger, hvorfor beskadiget løsøre sådanne steder er berettiget til
erstatning efter stormflods- og oversvømmelsesordningerne. Der fastsættes et loft på 120.000 kr. herfor, som
indekseres med forbrugerprisindekset med maj 2014 som indeks 100. Indekseringen fastsættes ved anvendelse af
hjemmelen for erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om erstatning og anvendelsen heraf i den
gældende § 4, stk. 5, som bliver
stk. 7.
For så vidt angår kældre og rum under terræn, som ikke er godkendt af en offentlig myndighed til og anvendes som
beboelse, ydes der fortsat ikke dækning for skader som følge af stormflod og oversvømmelse. Løsøre opbevaret i
sådanne rum er derfor fortsat undtaget fra erstatning og den enkeltes ansvar at opbevare forsvarligt.
Til nr. 9.
Haveanlæg og løsøre placeret i haven er i § 4, stk. 2, nr. 9, i den gældende lov undtaget dækning fra stormflods- og
oversvømmelsesordningerne. Ifølge Stormrådets praksis omfatter bestemmelsen også terrasser, medmindre disse
deler fundament med bygningen eller ligger i umiddelbar forlængelse af denne (en integreret del af bygningen). Der
har i behandlingen af stormflodssager været usikkerhed om bestemmelsens omfang, fx hvad det vil sige, at en
terrasse ligger i umiddelbar forlængelse af en bygning. Det er således ikke nok, at terrassen er boltet fast til et hus.
Med ændringen fastslås det, at terrasser ikke anses for at kræve særlig beskyttelse. Det stemmer derfor overens med
ordningernes formål og karakteren af en katastrofeordning kombineret med rimeligheden i at bevare et incitament
for den enkelte boligejer til at foretage forebyggende tiltag at undtage disse fra erstatning helt generelt.
Skader på redskabsskure, pavilloner, drivhuse, hytter, legehuse og lignende vil fortsat være afskåret fra erstatning.
Til nr. 10
33
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
Carporte og garager er som regel bygninger med særskilt fundament i tilknytning til et hus. Disse bygninger skal
samtidig typisk ikke overholde de samme krav som hovedbygningen vedrørende byggestandarder mv. Sådanne
bygninger anvendes ofte også som forsyningslager, fx pillefyr, placering af olietank o. lign.
Det stemmer derfor bedst overens med ordningernes formål og karakteren af en katastrofeordning kombineret med
rimeligheden i at bevare et incitament for den enkelte boligejer til at foretage forebyggende tiltag at undtage
carporte og garager fra erstatning.
Det udgangspunkt bør dog ikke gælde for garager og carporte, der enten deler fundament med eller er en integreret
del af hovedbygningen, og som må anses som nødvendig for husholdningens opvarmning ved at fungere som
fyrrum eller varmecentral. Der er tale om kumulative betingelser, som – af hensyn til at undgå omgåelsestilfælde –
skal forstås restriktivt.
Det vil være op til taksator i det enkelte tilfælde at afgøre, om en garage eller en carport har en sådan teknisk
installation, som er nødvendig for bygningens opvarmning.
Til nr. 11.
Ifølge den gældende bestemmelse i § 4, stk. 2, nr. 11, er containere og løsøre placeret i containere generelt undtaget
fra erstatning efter stormflods- og oversvømmelsesordningerne. Det foreslås, at bestemmelsen lempes, således at
skader efter oversvømmelse af opbevaringscontainere, der anvendes til midlertidig opmagasinering i forbindelse
med oprydning og genopbygning af en ejendom efter stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og søer, ikke
længere er undtaget fra erstatning.
Under udbedring af skader på et hus som følge af en stormflod eller oversvømmelse er det op til den skadelidte at
sørge for, at opbevaring af løsøre sker forsvarligt og hensigtsmæssigt. Opbevaring foregår typisk enten i særlige
bygninger til dette formål eller i dertil indrettede, mobile containere, som fx kan placeres på eller tæt ved det
skadested, som skal genopbygges. Denne måde at opbevare løsøre på er et udtryk for et generelt behov for som
skadelidt at opretholde en normal tilværelse efter en dækningsberettiget skadesbegivenhed. I en situation, hvor
opbevaring af løsøre i en container sker på grund af udbedring af en dækningsberettiget skade efter en stormflod
eller oversvømmelse har ramt, er der således et særligt hensyn til skadelidte. Dette hensyn varetages bl.a. ved, at
skadelidte kan være tæt på sine ejendele, fx i de situationer, hvor skadelidte bor på den adresse, hvor skaden er sket,
og har sine ejendele opbevaret helt eller delvis i en container. Denne løsning kan desuden bevirke, at tidsrummet
for en genopbygning reduceres væsentligt. Forslaget sikrer, at oversvømmelse af opbevaringscontainere, der
anvendes til midlertidig opbevaring i forbindelse med udbedring af en dækket skade, ikke omfattes af undtagelsen i
lovens § 4, stk. 2, nr. 11.
Opbevaring af løsøre i øvrigt skal fortsat ske forsvarligt, og ikke ved fx at opbevare det i en container. Dette skal
således fortsat være hovedreglen, hvorfor løsøre placeret i en container inden en stormflod eller oversvømmelse fra
et vandløb eller en sø rammer, stadigvæk ikke vil være dækningsberettiget.
Til nr. 12.
Af den gældende bestemmelse i § 4, stk. 2, nr. 16, som bliver
nr. 17,
fremgår, at løsøre, der tilhører
erhvervsvirksomheder, og som befinder sig i virksomhedens lagerbygninger eller lignende bygninger
,
er undtaget
fra erstatning, medmindre det er placeret mindst 10 cm over gulvniveau eller terræn.
Den gældende bestemmelse kræver en vis forebyggende indsats fra den erhvervsdrivendes side. Erfaringerne fra
Stormrådets praksis viser dog, at dette krav om en forebyggende indsats, som også findes i forsikringsselskabernes
34
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
betingelser for forsikringsbegivenheder, kan være vanskelig at administrere i praksis, herunder særligt ift. at skulle
vurdere, hvad der er et lagerlokale mv. I en konkret klagesag afgjorde Stormrådet således, at skadelidte skulle
tildeles erstatning for ødelagte cigaretter, som var opbevaret i en papkasse placeret direkte på gulvet i
udsalgslokalet. Udsalgslokalet, som ikke var et opbevaringslokale, blev i denne situation anvendt som opbevaring
af skrøbeligt erhvervsløsøre. Da denne opbevaring ikke var omfattet af undtagelserne i lovens § 4, stk. 2, nr. 16,
eller andre undtagelsesbestemmelser, skulle den skadelidte tilkendes erstatning. Dette anses for uhensigtsmæssigt
og tjener ikke stormflods- og oversvømmelsesordningernes formål. I forsikringsselskabernes forsikringsbetingelser
findes der således også et generelt krav om, at placering af løsøre tilhørende erhvervsvirksomheder skal ske mindst
10 cm over gulv eller terræn.
På linje med den øvrige tilnærmelse til forsikringsselskabernes praksis finder Udvalget til evaluering af stormflods-
, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne det således også naturligt, at dette sker for så vidt angår beskyttelse af
erhvervsinventar. Udgangspunktet om, at varelageret skal være hævet 10 cm over gulv eller terræn som betingelse
for erstatning er efter udvalgets opfattelse ubetinget fornuftigt, da dette er det minimale, man må kunne forlange af
professionelle, som håndterer varer og inventar sammenholdt med pligten til agtpågivenhed og den handlepligt,
som enhver efter udvalgets opfattelse er omfattet af i forbindelse med forhindring af skaders opståen og/eller
begrænsning af skaders omfang.
Henset til at der kan være tvivl om definitionen af et lagerlokale, og da dette ikke bør komme i vejen for det
underliggende formål om en forebyggende indsats, foreslås det, at kravet om, at erhvervsinventar skal være hævet
mindst 10 cm over gulvniveau eller terræn udvides, således at det gælder løsøre tilhørende erhvervsvirksomheder,
uanset hvor det befinder sig. Det sker dog med den modifikation, at placeringshøjden ikke gælder for løsøre, som
har en naturlig placering på gulv eller terræn, fx reoler.
Til nr. 13.
Ifølge den gældende bestemmelse i § 4, stk. 3, er der mulighed for at få dækket omkostninger til genhusning,
herunder opmagasinering og flytning, i forbindelse med reparation af skader efter stormflod eller oversvømmelse i
et ubegrænset tidsrum, men først efter en karensperiode på 30 dage, hvorefter omkostninger til hele
genhusningsperioden dækkes med op til 12.000 kr. pr. måned i gennemsnit.
Det foreslås, at karensperioden fjernes, således at også omkostninger til genhusning i kortere tidsrum end 30 dage
dækkes, såfremt taksator finder, at genhusning er nødvendig. Samtidig foreslås det, at genhusningsperioden
maksimalt kan vare 2 år, medmindre der af særlige årsager skønnes behov for en længere periode.
I lighed med overvejelserne bag ved indførelsen af dækning af genhusningsomkostninger er hensynet til skadelidtes
situation, herunder muligheden for at kunne få en hverdag til at fungere efter en katastrofesituation, tungtvejende.
Dette sker bedst ved at fjerne karensperioden. Derved fjernes de administrative udfordringer med tilhørende
tidsforbrug, og dermed fordyrelse af ordningen, som forsikringsselskabernes administration af
genhusningserstatningen har betydet. Derfor foreslås det, at karensperioden afskaffes med den virkning, at der kan
ydes dækning af omkostninger til genhusning for kortere perioder end 30 dage, såfremt taksator finder, at
genhusning er nødvendig.
Genopførelse eller reparation af en ejendom skal ske med en passende hastighed, således at skadelidte kan vende
tilbage til sin bolig. Det er skadelidtes ansvar, at en ejendom genopføres eller repareres, herunder også at skadelidte
ikke står unødigt i vejen herfor. Derfor indføres en maksimal periode for hvilken, der kan ske dækning af
genhusning, og dermed også hvor lang tid genhusning kan anses for værende nødvendig. Udvalget til evaluering af
stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne har ved en sammenligning med forsikringsselskabernes
35
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
genhusningspraksis vurderet, at en maksimal periode på 2 år fra skadestidspunktet, findes passende. Der er dog
mulighed for dispensation fra denne tidsfrist, såfremt der er tale om helt særlige omstændigheder, der ikke skyldes
forhold hos skadelidte, eller som ikke kunne være forudset, som fx en ekstraordinær lang sagsbehandling forårsaget
af problemer i forbindelse med indhentelse af de nødvendige byggetilladelser mv., eller en uforudset lang
byggeproces i forbindelse med en totalskade pga. vejrforhold mv.
I overensstemmelse med anbefalingen fra Udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og
stormfaldsordningerne findes 12.000 kr. i gennemsnit pr. måned fortsat at være et passende niveau for dækning af
omkostninger til genhusning. Inden for dette beløb kan der i almindelighed også afholdes eventuelle omkostninger
til fx etablering af en beboelsespavillon i tilknytning til den skadelidtes bolig. Den skadelidte har således mulighed
for at tilrettelægge etableringsomkostningerne og de løbende omkostninger således, at de kan rummes inden for
gennemsnittet på 12.000 kr. pr. måned. Det foreslås derfor, at det gældende niveau fastholdes, dog således at der
tages højde for den almindelige prisudvikling, hvorfor maksimumbeløbet indekseres med forbrugerprisindekset
med maj 2014 som indeks 100.
I de særlige tilfælde, hvor omkostninger til etablering af beboelsespavilloner eller lignende udgør en
ekstraomkostning, der ikke kan holdes inden for den gennemsnitlige maksimale kompensation på 12.000 kr. pr.
måned, kan selve etableringsomkostningerne dækkes gennem et éngangsbeløb på op til maksimalt 24.000 kr.
Til nr. 14.
Stk. 4.
Efter den gældende bestemmelse i § 4, stk. 3, er der mulighed for dækning af udgifter til opmagasinering af løsøre,
hvis dette sker i forbindelse med en samtidig genhusning. Anden opmagasinering er ikke dækket.
I forbindelse med den seneste ændring af stormflodsloven blev dækning af omkostninger til opmagasinering af
løsøre en mulighed, når opmagasineringen er koblet sammen med genhusning. Begrænsningen skal ses i
sammenhæng med, at opmagasinering i princippet er en indirekte omkostning i forbindelse med skaden og dækning
af omkostningerne fundet hermed er derfor en undtagelse fra lovens hovedregel om, at det kun er direkte tab som
dækkes.
Opmagasinering af løsøre er fortsat en indirekte omkostning i forbindelse med oversvømmelse eller stormflod.
Derfor skal det af hensyn til bevarelse af ordningen som en katastrofeordning fortsat være udgangspunktet, at en
sådan omkostning, når den ikke er forbundet med genhusning, er afskåret fra dækning via stormflods- og
oversvømmelsesordningerne. Dette generelle udgangspunkt kan imidlertid ikke dække alle tænkelige situationer i
relation til private helårsboliger eller fritidshuse godkendt og anvendt som helårsbolig, og der kan i helt særlige
situationer være behov for opmagasinering af løsøre et andet sted, selv om skadelidte i øvrigt selv kan blive boende
i ejendommen under genopbygningen heraf. Det er fx tilfældet, når en underetage i et hus skal renoveres, og
skadelidte reelt har mulighed for at bruge den øvre etage til beboelse, men uden mulighed for at opbevare løsøre
der. I sådanne situationer bør det være muligt at få dækket omkostningerne til opmagasinering. I de særlige
tilfælde, hvor forbliven i egen bolig i reparationsperioden er umulig, bør udgifter til opmagasinering fortsat dækkes.
Hensynet til skadelidtes mulighed for så vidt muligt at blive i egen bolig vejer tungt, ligesom mulighed for
opmagasinering af løsøre, som i realiteten erstatter en genhusning, vil være en fleksibel løsning til gavn for både
skadelidte og stormflods- og oversvømmelsespuljen. En undersøgelse af forsikringsselskabernes praksis viser, at
selskaberne dækker nødvendig opmagasinering uden hensyn til, om der samtidig sker en genhusning. Det foreslås
derfor, at der i et nyt
stk. 4,
gives mulighed for nødvendig opmagasinering af løsøre, således at en genhusning kan
undgås, hvis skadelidte kan bo i sin ejendom i reparationsperioden.
36
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
Nødvendigheden af opmagasinering uden at der er behov for en samtidig genhusning, skal bedømmes konkret. Det
vil ikke være i alle tilfælde, at denne nødvendighed er til stede. Der skal være tale om de særlige tilfælde, hvor
forbliven i egen bolig i reparationsperioden ellers gøres illusorisk, at udgifterne til opmagasinering dækkes. Der
skal derfor ske en uvildig vurdering af behovet for opmagasinering, og den nærmeste til at bedømme dette, er den
taksator, som i øvrigt er udpeget til at vurdere skaden og dennes omfang.
Det foreslås, at erstatningen maksimalt udgør 3.000 kr. per måned, og at der tages højde for den almindelige
prisudvikling, hvorfor maksimumbeløbet indekseres med forbrugerprisindekset med maj 2014 som indeks 100.
Indekseringen fastsættes ved anvendelse af hjemmelen for erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om
erstatning og anvendelsen heraf i den gældende § 4, stk. 5, som bliver
stk. 7.
Stk. 5.
Der findes ikke i den gældende lov bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om dækning af omkostninger i
forbindelse med lovliggørelse af installationer mv., når der i øvrigt sker udbedring af dækningsberettigede skader
på en ejendom efter en stormflod eller oversvømmelse. Den manglende lovregulering af forholdet må ses som
udtryk for, at ekstraomkostninger til lovliggørelse af installationer mv. i udgangspunktet ikke er tiltænkt at skulle
kunne dækkes af stormflods- og oversvømmelsesordningerne, men derimod afholdes af den enkelte skadelidte.
Dette harmonerer også med, at det er den skadelidte, som er den, der får fordel af lovliggørelsen. I det omfang
ordningerne dækker sådanne omkostninger, vil det kunne hævdes, at den skadelidte bliver stillet bedre end blot at
få erstatning, og dermed dækning af sit tab, idet denne opnår en berigelse.
Stormrådets praksis har derfor hidtil dannet grundlag for dækning af lovliggørelsesomkostninger. Tidligere var det
Stormrådets praksis, at omkostninger til lovliggørelse var et spørgsmål om mindre ændringer i forbindelse med
udbedring af skaderne, som fx at udskifte ikke længere lovlige stikkontakter, der var blevet ødelagt af vand. Den
nuværende praksis for lovliggørelse er især udviklet efter stormfloden i 2013, hvor der var et generelt politisk
ønske om, at Stormrådets praksis i højere grad skulle afspejle forsikringsselskabernes praksis. Ifølge den
nuværende praksis dækkes udgifter til lovliggørelse uden beløbsmaksimum og uanset hvilken lovgivning eller
andre regler (byggelovgivning, miljølovgivning mv.), der stiller krav om bygningers indretning, som måtte have
bevirket det nu ulovlige forhold. Der findes eksempler på afgrænsning i Stormrådets praksis fx i situationer, der
ellers ville medføre en væsentlig berigelse. Stormrådet afviste således i en klagesag at anerkende omkostninger til
lovliggørelse i en sag om totalskadeerstatning. Ved ejendommens genopførelse skulle den ændre status fra
sommerhus til helårsbeboelse på grund af ændringer i lokalplanen. Dette medførte omkostninger, som Stormrådet
fandt, lå uden for området for lovliggørelse. Stormrådet fandt, at lovliggørelse alene kan gives til samme
bygningstype, selv om det i en lokalplan var forudsat, at nyopførelse af bygninger alene kunne ske som
helårsbeboelse. Endvidere fandt rådet, at der ville være tale om berigelse, hvis en sådan omkostning blev dækket.
En undersøgelse af lovliggørelse i almindelige forsikringssager hos forsikringsselskaberne viser, at der typisk
gælder et beløbsmaksimum, som varierer fra selskab til selskab. Fx gælder i nogle selskaber et maksimum på 10 %
af entreprisesummen, i andre 15-20 % af bygningens nyværdi, dog max. 1,6 mio. kr. (indekseret). Det er endvidere
generel praksis i forsikringssager, at der kun dækkes krav, som stilles af bygningsmyndighederne i henhold til
byggelovgivningen.
For at skabe en mere stringent defineret afgrænsning af omkostninger til lovliggørelse, således at tvivlsspørgsmål
vedrørende disse undgås, og for at sikre en klar tilnærmelse til forsikringsselskabernes praksis i forsikringssager
foreslås det i
stk. 5,
at dækning af ekstra byggeomkostninger op til 1 mio. kr. kan ske, hvis disse er nødvendiggjort
af krav fra byggemyndighederne i henhold til byggelovgivningen, og på betingelse af, 1) at udgifterne vedrører de
37
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
dele af bygningen, der er beskadiget og bliver erstattet efter reglerne i denne lov,
2)
at
det
ikke
er
muligt
at
opnå
dispensation
fra
reglerne
i
byggelovgivningen,
3) at byggemyndigheden ikke har eller kunne have stillet krav om lovliggørelse inden skadens opståen,
4) at udgiften ikke skyldes mangelfuld vedligeholdelse, samt 5) at genopførelse eller reparation faktisk finder sted.
De 1 mio. kr. indekseres med maj 2014 som indeks 100, og begrænser sig til lovliggørelse, der kræves efter
byggelovgivningen. Dette svarer til, hvad der er tilfældet i almindelige forsikringssager. Reglerne omfatter derfor
fx ikke omkostninger til ændring af en ejendoms zonestatus ifølge en lokalplan. De omkostninger, der vil kunne
erstattes med henvisning til lovliggørelse vil være byggeudgifter, som er nødvendige for at opfylde de krav, som
byggemyndighederne stiller i henhold til byggelovgivningen, når en beskadiget bygning skal genopføres eller
repareres. Der er således ikke tale om andre krav, fx iht. miljølovgivningen, der fx rummer afledningskrav i
sommerhusområder til offentlig/fælles kloaknet eller tæt tank på grunden i stedet for fx septiktank.
Det vil i udgangspunktet være op til boligejeren at dokumentere, at betingelserne for dækning af omkostninger til
lovliggørelse er opfyldte. Taksator kan i denne forbindelse hjælpe med denne dokumentation.
Som følge af indsættelsen af de nye bestemmelser, bliver det nuværende stk. 4-5 herefter stk. 6-7. Bestemmelsen i
stk. 7 indeholder en hjemmel til erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om erstatning efter stk. 1-6 og
anvendelsen heraf.
I forhold til anvendelsen af erstatningen hviler stormflods- og oversvømmelsesordningerne på en hovedregel om, at
det, der bliver beskadiget efter en stormflod eller oversvømmelse, skal retableres og at erstatningen bruges til dette.
Som en undtagelse til denne reparationserstatning, hvor erstatningen opgøres til nyværdi dog med fradrag ift.
afskrivningstabeller, eller hvor der er særlig grund til at nedsætte erstatningen pga. særligt stort slid og ælde, kan
skadelidte anmode om at få udbetalt kontanterstatning til fri rådighed, hvis dette ikke strider mod rettighedshaveres,
herunder panthaveres, interesser. Det skaber en større fleksibilitet i anvendelsen af en given erstatning.
Hvis skadelidte således ikke ønsker at reparere eller genopføre en ejendom, kan der ydes kontanterstatning med
henblik på udbetaling til fri rådighed. Beregningen sker til dagsværdien, dvs. den værdi, det beskadigede havde
umiddelbart inden skaden skete med fradrag for værdiforringelse, men uden maksimum værdiansættelse.
I overensstemmelse med anbefalingen fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og
stormfaldsordningerne er det hensigten, at kontanterstatning fastholdes som en undtagelse fra hovedreglen om at
den ødelagte ejendom repareres til gavn for både den skadelidte og det omgivende samfund. Det er endvidere
hensigten, at der sker en yderligere tilnærmelse til forsikringsselskabernes praksis, således at kontanterstatning ved
stormflods- eller oversvømmelsesskader ikke bliver mere fordelagtige end forsikringsselskabernes betingelser for
udbetaling af kontanterstatning, hvorfor en maksimal erstatning svarende til en bygnings kontantværdi findes
rimelig. I forsikringsselskaberne er det fast praksis, at der er et maksimum på kontanterstatning for skader på fast
ejendom svarende til handelsværdien af bygningen på skadestidspunktet. Handelsværdien for fast ejendom er
bestemt af en række specifikke faktorer, herunder især lokale forhold (beliggenhed mv.) samt økonomiske
konjunkturer.
Det er endvidere hensigten at fastholde den lighed, der er mellem stormflodslovens regler og den praksis, der
eksisterer i forsikringsselskaberne på dette område, således at alene skader på mere end 50% af nyværdien af en
ejendom kan medføre totalskadedækning. Det stemmer bedst overens med princippet om, at stormflodslovens
regler så vidt muligt skal flugte med forsikringsselskabernes praksis.
Til nr. 15.
38
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets ændringer i § 4 vedrørende opmagasinering uden samtidig
genhusning og erstatning for omkostninger til lovliggørelse, jf. bemærkningerne til nr. 14.
Til nr. 16.
Stk. 1.
Som ved almindelige private forsikringsordninger, er der i stormflods- og oversvømmelsesordningerne en
selvrisiko. Selvrisikoen er et vigtigt element i såvel private forsikringsordninger som stormflods- og
oversvømmelsesordningerne, idet den medvirker til at fastholde et ansvar og incitament for den enkelte til at
forebygge skader på det forsikrede. Jo større selvrisiko, jo større er incitamentet i udgangspunktet til at forebygge
og undgå skade på det forsikrede.
Af den gældende § 6, stk. 1, fremgår, hvilken selvrisiko, der skal betales ved udbetaling af erstatning efter skader
forårsaget af stormflod. Selvrisikoen er bygget op, så den har et minimum samt en procentsats, som stiger i takt
med, at en ejendom successivt får flere skader (trappemodellen), til og med 3. skadesbegivenhed. For løsøre gælder
en fast selvrisiko. Der gælder endvidere ifølge den gældende § 6, stk. 3 og 4, et maksimum for den samlede
selvrisiko for henholdsvis ejendomme til helårsbeboelse og løsøre heri på 30.000 kr. og fritids- og sommerhuse og
løsøre heri på 50.000 kr.
Med nyaffattelsen af
§ 6, stk. 1,
foreslås det, at trappemodellen afløses af en fast selvrisikoprocent for hver
skadestype, 1) ejendomme til helårsbeboelse på 5 procent, minimum 5.000 kr. og maksimum 30.000 kr., 2) fritids-
og sommerhuse på 10 procent, minimum 10.000 kr. og maksimum 50.000 kr., 3) erhvervsejendomme på 14 procent
og minimum 14.000 kr., 4) privat løsøre placeret i ejendomme til helårsbeboelse på 5 procent, minimum 5.000 kr.
og maksimum 30.000 kr., 5) privat løsøre placeret i fritids- og sommerhuse på 5 procent, minimum 5.000 kr. og
maksimum 50.000 kr. og 6) løsøre tilhørende erhvervsvirksomheder på 14 procent, minimum 14.000 kr. Med
forslaget fastholdes minimumsselvrisikoen og den procentmæssige selvrisiko for helårsbeboelse og fritidshuse samt
løsøre på det nuværende niveau, mens der sker en stigning for erhverv. Ligeledes fastholdes det, at der er et loft for
selvrisikoen på helårsbeboelse og firtidshuse, men fortsat ikke noget loft for erhverv. Forslaget vedrører skader
forårsaget af både stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer.
Den nye model for selvrisiko skaber bedre incitament til forebyggelse, ved at opdele loftet over den maksimale
selvrisiko på skader på privat ejendom og løsøre, samtidig med at modellen tager højde for, at skader på
erhvervsejendomme
og
løsøre
tilhørende
erhvervsvirksomheder
belaster
stormflods-
og
oversvømmelsesordningerne relativt mere end de øvrige skadestyper. Der trækkes således den samme procentuelle
selvrisiko, og der gælder den samme minimumsselvrisiko, uanset om der er tale om en førstegangshændelse eller
efterfølgende hændelser. Det vil fortsat blive noteret i BBR-registeret, at der har været en erstatningsudløsende
stormflods- eller oversvømmelseshændelse på en ejendom, idet det fortsat findes væsentligt, at fremtidige købere af
en ejendom kan være informeret om tidligere hændelser og dermed på et oplyst grundlag kan beslutte, om de vil
købe ejendommen.
Stk. 2.
Efter den gældende § 6 skelnes der ikke mellem, hvilke udgifter inden for den enkelte skadestype, der trækkes
selvrisiko af. Med det foreslåede
stk. 2,
vil der fremover ikke skulle trækkes selvrisiko af udgifter til
skadesbegrænsning.
Udgifterne til skadesbegrænsning er en væsentlig post på et stort antal skadesopgørelser. Det betyder, at
selvrisikoen på dette område kan bevirke et endnu større tab end ellers, da ikke alle kan egenfinansiere så store
39
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
poster på en stormflods- eller oversvømmelsesskade, og at skadesbegrænsning derfor ikke sker tilstrækkeligt
hurtigt.
Stk. 3.
Det foreslås i et nyt
stk. 3,
at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling af selvrisiko.
Det forudsættes, at bemyndigelsen bruges til at fastlægge det tidspunkt, hvor et fradrag af selvrisiko skal ske samt
nærmere at definere, hvilke typer af skadesbegrænsning, der skal undtages fra betaling af selvrisiko. Der har i
Stormrådets praksis været tvivl, om et fradrag af selvrisiko skulle ske i takt med den løbende udbetaling af
erstatning eller i forbindelse med den sidste udbetaling. Det er hensigten at skabe den for skadelidte mest fleksible
løsning. Bemyndigelsen skal endvidere anvendes til nærmere at fastlægge, hvilke omkostninger, der vedrører
skadesbegrænsning, da der ikke skal betales selvrisiko af udgifter til skadesbegrænsning.
Til nr. 17.
Som konsekvens af at både stormflodssager og sager om oversvømmelse fra vandløb og søer fremover behandles af
forsikringsselskaberne efter samme opgørelsesprincipper, er der ikke længere behov for at adskille stormflodssager
fra oversvømmelsessager i loven i denne sammenhæng. Den gældende bestemmelse i § 6a ophæves derfor.
Reglerne om selvrisiko fremgår herefter af den samme bestemmelse, hvad enten der er tale om stormflod eller
oversvømmelse fra vandløb og søer, jf. bemærkningerne til nr. 16.
Til nr. 18.
Den gældende § 8 fastlægger, hvordan anmeldelse og taksering af skader efter stormflod skal ske, ligesom
erhvervsministeren bemyndiges til at fastlægge nærmere regler herom. Med lovforslaget suppleres bestemmelsen,
så den også fremover gælder for sager om oversvømmelse fra vandløb og søer, mens de materielle bestemmelser i
øvrigt er uændrede. At hensyn til overskueligheden foreslås bestemmelsen nyaffattet.
Med bestemmelserne i stk.
1 og 2
reguleres det, hvordan anmeldelse og sagsbehandling af stormflods- og
oversvømmelsesskader skal ske. Anmeldelse skal således ske til forsikringsselskabet, som både varetager
sagsbehandling og taksation. Anmeldelse skal som hidtil ske inden 2 måneder efter begivenheden, medmindre der
foreligger undskyldelige forhold, der har bevirket en forsinkelse af denne anmeldelse. De nærmere regler herfor er
fastsat af erhvervsministeren i en bekendtgørelse. Ved ændringen af stk. 1 og 2 foreslås, at reglen også gælder for
sager om oversvømmelse fra vandløb og søer, da det foreslås, at forsikringsselskaberne overtager behandlingen
heraf og det i øvrigt ikke findes hensigtsmæssigt, at der er forskel på sagsbehandlingen af stormflodssager eller
sager om oversvømmelse fra vandløb og søer.
Taksator skal have det fornødne grundlag for at foretage taksationen. Det betyder, at taksator skal være i besiddelse
af de nødvendige oplysninger til at kunne foretage taksationen. Samtidig skal taksator have haft rimelig mulighed
for adgang til den beskadigede ejendom eller det beskadigede løsøre med henblik på besigtigelse. Herved tænkes
bl.a. på oplysninger om de enkelte skadede genstande og bygningsdele, herunder materialer og disses oprindelse,
samt særlige bygningskonstruktioner mv. Dette er oplysninger, der almindeligvis er let tilgængelig, hvorfor
taksationen i udgangspunktet bør kunne ske relativt nemt for disse elementer. Endvidere kan der være tale om et
entreprisetjek hos entreprenører for at få fastsat erstatningen korrekt. Selve adgangen til en ejendom kan være
hindret ved, at taksator ikke kan få kontakt med skadelidte eller ejendommen fysisk ikke er tilgængelig på grund af
vand, nedstyrtningsfare eller andet.
40
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
Af hensyn til skadelidte og at denne får en korrekt opgjort erstatningssum, er det således vigtigt, at taksator har en
reel mulighed for at udarbejde en retvisende økonomisk opgørelse af skaden. Det skal ses i sammenhæng med, at
der ifølge de forvaltningsretlige regler, som taksator også er omfattet af, skal foretages en så hurtig behandling af
en sag, som muligt. Taksatoren har maksimalt 22 dage til denne forvaltningsmæssige håndtering af en taksation.
Stk. 3
I den gældende
stk. 3
er der vedrørende anvendelse af forsikringsaftalelovens regler på behandling af
stormflodssager henvist til §§ 57 og 58 i forsikringsaftaleloven. Det foreslås, at henvisningen udvides, så der i stk.
3 også henvises til forsikringsaftalelovens § 39. Der har i praksis været rejst tvivl om rækkevidden af princippet i
forsikringsaftalelovens § 39 om, at der ikke må ske berigelse, på stormflods- og oversvømmelsessager. Med
ændringen og den deraf følgende eksplicitte henvisning til denne bestemmelse tydeliggøres det, at princippet finder
anvendelse på stormflods- og oversvømmelsessager.
Fristen på 22 arbejdsdage viderefører de gældende regler, både for så vidt angår taksation og forsikringsselskabets
afgørelse. De almindelige forvaltningsretlige regler gælder også her. Det betyder, at en fristoverskridelse, som ikke
er begrundet i skadelidtes forhold, skal meddeles skadelidte med oplysning om, hvornår en afgørelse kan forventes.
Stormrådet fører tilsyn med forsikringsselskabernes sagsbehandling af stormflodssager og fremover også sager om
oversvømmelse fra vandløb og søer. Ved uregelmæssigheder i sagsbehandlingen, herunder langsommelig
behandling, kan Stormrådet som sanktion udtale kritik, samt udstede og offentliggøre påbud over for selskaberne.
Stormrådet foretager en konkret vurdering, om, hvorvidt en overskridelse af fristen på 22 arbejdsdage skal
sanktioneres. En overskridelse af fristen skal dog sanktioneres, medmindre overskridelsen er uforskyldt.
Stk. 4
Den gældende stk. 4 videreføres uændret.
Stk. 5.
Den gældende stk. 5 videreføres uændret.
Stk. 6
I stk. 6 bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om forsikringsselskabernes sagsbehandling
og brug af fælles it-systemer mv. Bemyndigelsen er en videreførelse af gældende ret og er konkret anvendt til at
udstede bekendtgørelse nr. 1006 af 18. september 2014, som nærmere regulerer forholdene vedrørende anmeldelse
og forsikringsselskabernes sagsbehandling af stormflodsskader. Som noget nyt vil hjemlen blive anvendt til at
fastsætte nærmere regler om, at sagsbehandling af sager om oversvømmelse fra vandløb og søer skal behandles i
det fælles it-system, der allerede er stillet til rådighed for forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager,
Stormbasen.
Hjemlen i stk. 6 vil endvidere som noget nyt blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om en forenklet
anmeldelsesprocedure, bl.a. således at skadelidtes første anmeldelse til forsikringsselskabet tæller som rettidig
anmeldelse af en skade efter ordningerne, hvis den er sket inden for ordningernes tidsfrist og i øvrigt afvises som en
forsikringsskade.
I den gældende bekendtgørelse (nr. 1005 af 18. september 2014) om behandling af sager om erstatning for skader
forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer er der fastsat en frist på 22 arbejdsdage for Miljøstyrelsen til at
afgive en udtalelse, om en given oversvømmelse fra et vandløb eller en sø er omfattet af reglerne om erstatning
efter lov om stormflod og stormfald. Denne frist vurderes i praksis som for lang i de fleste situationer til ulempe for
41
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
skadelidte, idet der dog kan være særlige situationer, hvor der enten er tale om mange skader eller større besvær
med at indhente data fra vandmålere i de vandløb og søer, hvorfra oversvømmelserne stammer. I praksis indhentes
flere og flere data elektronisk, ligesom Miljøstyrelsen har opnået en stor erfaring i at afgive udtalelser på baggrund
heraf. Hjemlen i stk. 6 vil derfor blive anvendt til at nedsætte fristen betydeligt, så den stemmer overens med den
periode, det normalt tager at afgive en udtalelse.
Til nr. 19.
Ændringen, hvorved § 8 a om sagsbehandling og taksering af skader efter oversvømmelse fra vandløb og søer
ophæves, er en konsekvens af, at stormflodssager og sager om oversvømmelse fra vandløb og søer fremover
foreslås behandlet af forsikringsselskaberne, jf. bemærkningerne til nr. 18.
Til nr. 20.
Den gældende § 9 fastlægger, at det er Stormrådet, der efter forhandling med Forsikring & Pension fastsætter
nærmere regler om betaling for forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager og om taksation i sager om
oversvømmelse fra vandløb og søer.
I lovforslaget udvides bestemmelsen til også at gælde for sager om oversvømmelse fra vandløb og søer.
Honorering af forsikringsselskaberne bør i begge typer af sager tage udgangspunkt i en rimelig vurdering af den tid,
der er nødvendig for behandling af de pågældende sager, herunder ved en gennemsnitsbetragtning og med en
forudsætning om, at de nødvendige kompetencer til behandling af sagerne er til stede.
Til nr. 21.
Af den gældende § 10 fremgår det, at Stormrådet fører tilsyn med forsikringsselskabernes behandling af
stormflodssager, og hvilke sanktionsmuligheder der er herfor. Bemyndigelsen i den gældende stk. 3 til at fastsætte
nærmere regler om tilsynet og sanktioner over for forsikringsselskaberne i denne forbindelse er udnyttet i
bekendtgørelse om Stormrådets forretningsorden. Det foreslås, at bestemmelsen nyaffattes.
Stk. 1.
Den gældende stk. 1 videreføres, bortset fra, at Stormrådets tilsyn med forsikringsselskabernes sagsbehandling nu
også omfatter sager om oversvømmelse fra vandløb og søer.
Stk. 2.
Den gældende stk. 2 om Stormrådets mulighed for at udstede og offentliggøre påbud videreføres uændret.
Stk. 3.
Den gældende stk. 3 udvides med, at Stormrådet i særlige tilfælde fremover kan kræve for meget udbetalt
erstatning tilbagebetalt fra forsikringsselskaberne.
Sigtet med det nye stk. 3 er at dæmme op for grove tilfælde af forkert udbetaling af erstatning, hvor det er eller
burde have været åbenlyst, at den skadelidte slet ikke var berettiget til erstatning, herunder i tilfælde af skader på
ejendomme beliggende uden for et synligt dige, ved skader på havne- og kajanlæg, som er eksplicit anført i loven
som undtaget fra erstatning, eller hvis den fejlagtige, større udbetaling er eller burde være selskabernes bekendt, fx
gennem oplysninger, som Stormrådet har givet til forsikringsselskaberne i forbindelse med udførelsen af tilsyn eller
gennem den jævnlige kontakt, Stormrådet og forsikringsselskaberne har, samt de skriftlige udmeldinger, der gives
via hjemmeside eller direkte.
42
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
De nærmere retningslinjer om tilbagebetaling af for meget udbetalt erstatning og øvrige reaktionsmuligheder over
for forsikringsselskaberne fastsættes af erhvervsministeren i Stormrådets forretningsorden.
Til nr. 22.
Af den gældende § 10 a fremgår, at forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen finder anvendelse på
forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager. Med den foreslåede bestemmelse udvides dette til også at
gælde for forsikringsselskabernes behandling af sager om oversvømmelse fra vandløb og søer
Til nr. 23.
Af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 5, fremgår det, at det ikke er muligt for at tegne stormfaldsforsikring ved
generationsskifte. Det er ellers en mulighed ved andre ejerskifter, eller når der sker nytilplantning af skov. Det
foreslås, at § 11, stk. 5 ophæves, så begrænsningen vedrørende generationsskifte fjernes. Herved bliver det muligt
for arvinger, som ønsker at tegne basisforsikring, at gøre dette selv om den forrige generation ikke tegnede
forsikringen inden 31. august 2001. Den omgåelsesrisiko, der er baggrunden for den manglende mulighed for
indtræden i ordningen i forbindelse med generationsskifter i dag, vurderes at være af så begrænset omfang, at det
ikke kan retfærdiggøre en fortsat opretholdelse af begrænsningen.
Til nr. 24.
Af den gældende § 12, stk. 2 er fladefald defineret ved, ”at der som følge af kraftig vindpåvirkning på et areal er
væltet eller knækket træer i et omfang svarende til, hvad der i fredskov udløser pligt til at gentilplante arealet”. En
ny definition er nødvendig, da den gældende definition af fladefald henviser til en ikke længere eksisterende
definition i skovloven. Det foreslås, at definitionen i stk. 2, ændres, så fladefald defineres som ”den del af
bevoksningen, hvor mindst 2/3 af træerne er væltet, knækket eller rodløsnet”. Ændringen indebærer, at træer som
ikke er væltet helt ved en stormfaldsbegivenhed, men som vil gøre det på et senere tidspunkt, da der ikke er noget
rodnet til at fastholde træerne i jorden, og tilregnes som stormfældede.
Til nr. 25.
Det fremgår af den nuværende bestemmelse i § 13, stk. 1, at der ydes tilskud til den del af det stormfaldsramte
areal, som overstiger 1/60 af skovens bevoksede areal inklusive de midlertidigt ubevoksede arealer, dog kun til
fladefald på mindst 0,5 ha for den enkelte skov.
Det foreslås at fjerne kravet om fradrag af et tilskudsareal svarende til 1/60 af skovens bevoksede areal, inden der
beregnes tilskud til stormfald. Kravet findes uhensigtsmæssig i forhold til ordningens formål om at opbygge robust
skov og findes endvidere administrativt tungt at håndtere, særligt i forbindelse med projektændringer.
Det foreslås endvidere, at den nedre grænse for den enkelte tilskudsberettigede stormfaldsflade på 0,2 ha. fremover
fremgår af § 13, stk. 1, da grænsen hører naturligt sammen med tilskudsgrænsen på 0,5 ha. for den samlede
stormfaldsflade. Den nedre grænse for den enkelte tilskudsberettigede stormfaldsflade på 0,2 ha. har tidligere alene
fremgået af vejledning nr. 10567 af 1. november 2014 om tilskud til gentilplantning efter stormfald 2013, version
1.1.
Til nr. 26.
I medfør af den gældende § 13, stk. 2, kan der ydes tilskud til lokalitetskortlægning. Det foreslås, at denne
tilskudsmulighed bortfalder, da tilskud til lokalitetskortlægning i praksis ikke anvendes og i øvrigt komplicerer
ordningen i forhold til ansøgning og efterfølgende kontrol.
43
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
Til nr. 27.
Af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 3, fremgår det, at der kan ydes tilskud til naturlig tilgroning. Denne
tilskudsmulighed foreslås ophævet, da tilskud til naturlig tilgroning ikke anses for nødvendigt i en
katastrofeordning og i øvrigt komplicerer ordningen i forhold til ansøgning og efterfølgende kontrol.
Til nr. 28.
Det følger af den gældende § 14, at tilskuddet i forbindelse med stormfald udbetales i to rater. I første rate
udbetales oprydningstilskud samtidig med meddelelse af tilsagn om gentilplantningstilskuddet. I anden rate dækkes
merudgifterne til gentilplantning med robust skov, og udbetaling sker, når gentilplantningen er afsluttet.
Det nuværende tidspunkt for udbetaling af oprydningstilskud indebærer en økonomisk risiko for stormfaldspuljen
og er forbundet med ikke uvæsentlige administrative omkostninger samt gene for skovejerne. Såfremt en skovejer
ikke indberetter et gentilplantet areal til Miljøstyrelsen svarende til det, der er ydet oprydningstilskud til, skal der
ske en tilbagebetaling svarende til det areal, der ikke er genkultiveret. Miljøstyrelsen sender rykkere ud til alle
ejere, der ikke har indberettet svarende til oprydningstilskuddet, når fristen for indberetning er ved at udløbe. I de
tilfælde, hvor der har været ejerskifter, tilgår brevet imidlertid ikke nødvendigvis den nuværende ejer, som derfor
ikke bliver gjort opmærksom på problemstillingen. Samtidig er der tilfælde, hvor skovejere er gået konkurs, eller
ikke kan eller vil tilbagebetale, hvilket indebærer, at stormfaldspuljen mister penge.
Det foreslås derfor, at oprydningstilskud fremover først udbetales sammen med sidste rate af
gentilplantningstilskuddet og dermed på baggrund af indberetning om gennemført tilplantning. Herved minimeres
stormfaldspuljens økonomiske risiko, og de administrative ressourcer kan fokuseres på udbetaling af tilskud til
skovejere, der har indberettet et gentilplantet areal korrekt og dermed opfyldt lovens formål. Samtidig mindskes de
administrative udfordringer for såvel skovejere som Miljøstyrelsen.
Til nr. 29.
Efter den gældende § 15 fastsætter Stormrådet for hver stormfaldsbegivenhed tilskudssatsernes størrelse efter
udtalelse fra Miljø- og Fødevareministeriet. Det foreslås, at fastsættelse af tilskudssatsernes størrelse ikke
begrænses til først at blive kendt, når der har været et stormfald.
Stormfaldsordningen skal fortsat aktiveres efter erklæring af stormfald, og sagsbehandlingen kan påbegyndes, når
Stormrådet har godkendt en vejledning hertil. I lighed med, hvad der allerede er tilfældet for stormflods- og
oversvømmelsesordningerne, er det hensigten, at den vejledning, der udarbejdes for ordningen, og som bl.a.
vedrører krav til plantetal, tilskudssatser, krav og kriterier mv. er fastsat på forhånd, inden et stormfald indtræffer.
Vejledningen opdateres løbende af Stormrådet inden en stormfaldssæson, som løber fra oktober til april. Dette vil
muliggøre en hurtigere sagsbehandling samtidig med, at det vil sikre klarhed over, hvad der kan forventes af
ordningen inden en hændelse indtræffer. Stormrådet vil dog skulle verificere tilskudssatserne efter hvert stormfald.
I overensstemmelse med anbefalingen fra Udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og
stormfaldsordningerne, er det en generel målsætning for stormfaldsordningen, at løvtræskulturerne fremmes på de
”gode” jorde, hvor disse trives og vokser optimalt. Det vil overordnet sige på øerne samt øst for israndslinjen. På de
mere sandede (magre) jorde vokser nåletæerne optimalt og skal fremmes her. Denne differentiering bør løbende
afspejles i tilskudssatserne på baggrund af faglige anbefalinger bl.a. fra Københavns Universitet. Det vil i den
forbindelse også blive vurderet, om de gældende plantetalskrav skal justeres, ligesom det vil blive overvejet, hvad
der henregnes til hjemmehørende, henholdsvis robuste arter.
44
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
Til nr. 30.
Af den gældende § 16, stk. 1, fremgår, at det forsikringsselskab, som en stormfaldsramt skovejer har sendt sin
anmeldelse til om udbetaling af erstatning ift. sin basisforsikring, skal sende en kopi heraf til Stormrådet. Det
foreslås, at denne forretningsgang ændres, så anmeldelseskopien fremover sendes til Miljøstyrelsen, som behandler
stormfaldssager for Stormrådet. Denne afskæring af et administrativt led indebærer en mere forenklet sagsgang til
gavn for alle involverede aktører, herunder skovejerne, idet der kan ske hurtigere sagsbehandling.
Til nr. 31.
Af den gældende § 16, stk. 2, fremgår, at ansøgning om tilskud skal sendes til Stormrådet inden for en frist, som
fastsættes af rådet. Ansøgning om tilskud til fladefald på mindst 5 ha skal endvidere være vedlagt en
tilplantningsplan, som skal godkendes af miljø- og fødevareministeren. Det foreslås, at ansøgning om tilskud
fremover sendes til Miljøstyrelsen, fortsat efter en frist fastsat af Stormrådet, og at en ansøgning i alle tilfælde
vedlægges en tilplantningsplan, som ikke længere skal myndighedsgodkendes.
Forslaget skal optimere de administrative forretningsgange i den nuværende stormfaldsordning, jf. også
bemærkningerne til nr. 30.
I lyset af anbefalingerne fra Udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne,
vurderes der ikke længere behov for, at ansøgninger sendes til Stormrådet, men i stedet direkte til Miljøstyrelsen.
Stormrådet foretager fortsat den nødvendige verificering af betingelsen om en gyldig basisforsikring for
stormfaldsramte skovarealer forud for tilsagn under ordningen.
Tilplantningsplanen for arealer, hvortil der søges om tilskud til gentilplantning, foreslås fremover at være
obligatorisk. Planerne anses at udgøre en merværdi i forhold til opbygning af robust skov, og skaber endvidere
grundlag for en bedre rådgivning om ordningens muligheder. Tilplantningsplanerne bevirker også en smidigere
administration, idet fejl og mangler ved ansøgningen kan opdages og rettes inden faktisk tilplantning, hvilket
medfører færre tilbagebetalingssager.
Der ydes derimod ikke længere tilskud til planer for stormfældede arealer, der ikke søges om oprydnings- og
gentilplantningstilskud for, ligesom krav og kriterier og efterfølgende kontrol heraf udgår.
Detaljerede krav og kriterier for tilplantningsplanens godkendelse tilføjes den vejledning, som Stormrådet
udarbejder efter hvert stormfald, så en forstfaglig og fysisk besigtigelse af arealerne inden godkendelse af planen
ikke længere bliver nødvendig. I forlængelse heraf bortfalder det nuværende krav om, at der skal foreligge en
selvstændig myndighedsafgørelse om planen fra Miljøstyrelsens side forud for indstilling af tilsagn hos Stormrådet.
Miljøstyrelsen godkender alene planerne som led i den generelle sagsbehandling forud for indstilling til Stormrådet.
Til nr. 32.
Af den gældende § 19, stk. 2, fremgår, at en skovejer skal opretholde basisforsikringen for skoven i 15 år efter
udbetaling af sidste rate af tilskuddet. Dette krav foreslås ophævet i overensstemmelse med anbefalingen fra
Udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne.
Til nr. 33.
Justeringen er en konsekvens af forslaget om at ophæve kravet om 15 års opretholdelse af basisforsikringen efter
modtagelse af tilskud til oprydning og gentilplantning efter stormfald, jf. bemærkningerne til nr. 32.
Til nr. 34.
45
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
Transport- og Bygningsministeriet har efter de gældende regler indstillingsret til en af Stormrådets 8 menige
medlemmer, og har i praksis udnyttet denne ved at indstille en repræsentant fra Kystdirektoratet. Det foreslås, at
Transport- og Bygningsministeriet ikke længere har en indstillingsret, ligesom det foreslås, at der alene skal være 7
medlemmer af Stormrådet samt en formand.
På grund af ressortomlægning er Kystdirektoratet nu underlagt Miljø- og Fødevareministeriet som en del af
Naturstyrelsen. Grundet ressortomlægningen er det ikke længere hensigtsmæssigt at have repræsentation fra
Transport- og Bygningsministeriet, hvorfor Transport- og Bygningsministeriets tidligere indstillingsret til 1
medlem af Stormrådet bortfalder Det vil være op til Miljø- og Fødevareministeriet at indstille et medlem, som kan
bidrage med ministeriets ressortmæssige spørgsmål i Stormrådet. Forbrugerrådet har ændret navn til Forbrugerrådet
TÆNK, hvilket endvidere afspejles i ændringen
Til nr. 35.
Justeringen skyldes, at Kystdirektoratet på grund af ressortændringer ikke længere er underlagt Transport- og
Bygningsministeriet.
Til nr. 36.
Af den gældende § 24, stk. 2 fremgår, at afgift ikke opkræves af kaskoforsikringer for motorkøretøjer og både samt
andre forsikringer, der dækker skader forårsaget af stormflod.
Det foreslås alene at supplere bestemmelsen med ”oversvømmelse fra vandløb og søer”, da der foreslås at gælde de
samme regler for stormflod som for oversvømmelse fra vandløb og søer.
Til nr. 37.
Af den gældende § 24, stk. 3 fremgår, at afgiften udgør 30 kr. pr police til stormflods- og
oversvømmelsesordningen og 10 kr. pr. police til stormfaldsordningen. I 2014 blev den faste årlige udgift pr. police
midlertidigt forhøjet med 20 kr. til samlet 50 kr. til stormflods- og oversvømmelsesordningen.
Det foreslås, at afgiften til stormflods- og oversvømmelsespuljen hæves midlertidigt til det nuværende niveau på 50
kr. pr. police, mens niveauet for stormfaldspuljen fastholdes på de 10 kr. pr. police. Dette vil i højere grad gøre
ordningerne økonomisk robuste, idet det vil sætte ordningerne i stand til selvstændigt at kunne håndtere større
stormflodshændelser. Det mindsker risikoen for træk på statsgarantien. Når der er opsamlet en formue i stormflods-
og oversvømmelsespuljen på 500 mio. kr., sættes afgiften igen ned til 30 kr. Bliver der efterfølgende på trods af den
opsamlede formue behov for træk på statsgarantien, sættes afgiften igen op til 50 kr. pr. brandforsikringspolice.
Denne midlertidige forhøjelse af afgiften fortsætter således, indtil trækket på statsgarantien er tilbagebetalt og
formuen i stormflods- og oversvømmelsesordningen igen udgør 500 mio. kr.
Til nr. 38.
Til stormflods- og oversvømmelsespuljen er der efter de gældende regler knyttet en statsgaranti på 200 mio. kr.,
som til og med 2017 er forhøjet til 400 mio. kr. Da omkostningerne ved stormfloden Bodil var særdeles høje, blev
statsgarantien på 400 mio. fuldt udnyttet. Tilbagebetaling heraf til staten skal ske inden udgangen af 2019. Da
statsgarantien pr. 1.1. 2018 igen udgør 200 mio. kr., foreslås det som konsekvens heraf, at regulering af den
midlertidige forhøjelse til 400 mio. kr. udgår.
Til nr. 39.
46
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
Af den gældende § 27, stk. 4 fremgår, at statens tilgodehavende ved træk på statsgarantien tilknyttet stormflods- og
oversvømmelsespuljen tilbagebetales af midler fra en midlertidig forhøjelse på 20 kr. af den årlige afgift. Da der, jf.
bemærkningerne til nr. 37, foreslås en ændret afgift, ændres bestemmelsen som konsekvens heraf.
Til nr. 40.
Af den eksisterende § 27, stk. 5, fremgår, at den midlertidige afgiftsforhøjelse ophører med udgangen af det
afgiftsår, hvor statens tilgodehavende er fuldt tilbagebetalt. Da tidspunktet for ophør af afgiftsforhøjelsen udskydes
til det tidspunkt, hvor der er opsamlet en formue på 500 mio. kr. i stormflods- og oversvømmelsespuljen, ændres
ophørstidspunktet for afgiftsforhøjelsen i overensstemmelse hermed.
Til nr. 41.
Det gældende kapitel 7 vedrører både lagring af træ og stormflodsvarsling. Da muligheden for dækning af udgifter
til lagring af træ for statens skove efter stormfald foreslås afskaffet, foreslås kapiteloverskriften ændret, så kapitlet
alene vedrører stormflodsvarsling.
Til nr. 42.
Der er efter de gældende regler mulighed for, at staten kan modtage tilskud fra stormfaldsordningen til vandlagring
af stormfældet træ fra statens skove. Denne mulighed foreslås ophævet. Det skal bl.a. ses i lyset af, at muligheden
for en global afsætning af selv større mængder træ uden større indflydelse på træpriserne i dag er muligt, hvorfor
der ikke længere er samme behov for opretholdelse af muligheden for vandlagring af træ efter stormfald.
Da behovet for opretholdelse af muligheden for finansiering af vandlagring således generelt er reduceret i forhold
til stormfaldsordningens indførelse i 2000, foreslås det, at tilskud til vandlagring bortfalder.
Til nr. 43.
Forslaget er en konsekvens af, at Transport- og Bygningsministeriet ikke længere er ressortmyndighed for
Kystdirektoratet.
Til nr. 44.
Ændringen er en konsekvens af, at sager om oversvømmelse fra vandløb og søer fremover foreslås behandlet af
forsikringsselskaberne.
Til § 2
Ikrafttræden
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2018. Stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer eller stormfald,
der sker inden dette tidspunkt, foreslås behandlet efter de hidtidige regler.
Til § 3
Det
foreslås,
at
loven
ikke
gælder
for
Færøerne
og
Grønland.
47
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
1792239_0048.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslag
§1
I lov om stormflod og stormfald, jf. lovbekendtgørelse nr.
1129 af 20. oktober 2014, som ændret ved § 4 i lov nr.
1730 af 27. december 2016 foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »erhvervs- og
vækstministeren« til: »erhvervsministeren«,
»Erhvervs- og vækstministeren« til:
»Erhvervsministeren«, »Erhvervs- og
Vækstministeriet« til: »Erhvervsministeriet«,
»miljøministeren« til: »miljø- og
fødevareministeren«, »Miljøministeren« til: »Miljø-
og fødevareministeren« og »Miljøministeriet« til:
»Miljø- og Fødevareministeriet«.
Overalt i loven ændres » Styrelsen for Vand- og
Naturforvaltning « til: »Miljøstyrelsen«.
Overalt i loven ændres »Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet« til: »Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet«.
I
§ 1
indsættes som nyt stykke:
»Stk.
2.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler
for, hvilke vandløb og søer, samt hvilke skader herfra
der er omfattet af stk. 1, nr. 2.«
Efter
§ 1
indsættes som ny paragraf:
Ȥ 1 a.
Udover det i § 1 nævnte kan en kommune,
hvis særlige forhold taler for det, købe en privat
borgers grund, hvis den pågældendes grund gentagne
gange har været ramt af stormflod, oversvømmelse
fra vandløb eller søer eller skybrud.
Stk. 2.
Stormrådet kan via stormflods- og
oversvømmelsespuljen under nærmere fastsatte
betingelser medvirke til køb af en privat borgers
grund sammen med en kommune, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler
om betingelser for køb af private grunde, jf. stk. 1 og
2.«
§ 2, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Ved stormfald forstås:
2.
3.
4.
5.
§ 2.
---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Ved stormfald forstås, at der i en eller flere
6.
48
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
1792239_0049.png
landsdele som følge af kraftig vindpåvirkning er væltet
eller knækket træer på store skovarealer svarende til
mindst 1 års hugst i de ramte områder.
Stormfald i en landsdel: Hvis der i en landsdel
ved kraftig vindpåvirkning er væltet eller
knækket træer svarende til mindst 1 års hugst i
den ramte landsdel.
b) Stormfald i hele landet: Hvis der i en eller flere
landsdele tilsammen er væltet eller knækket
mere end 1million kubikmeter træ.«
7.
Efter
§ 2, stk. 3,
indsættes som nyt stykke:
»Stk.
4.
Ved en landsdel, jf. stk. 3, forstås et område
som defineret ved Danmarks Statistiks NUTS 3
kode.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
a)
Stk. 4.
Afgørelse af, om der har været stormflod,
oversvømmelse fra vandløb og søer eller stormfald i et
område på et givet tidspunkt, træffes af Stormrådet, jf. §
21, efter udtalelse fra Danmarks Meteorologiske Institut
og Kystdirektoratet, for så vidt angår afgørelse af, om der
har været stormflod, og Miljøministeriet, for så vidt angår
afgørelse af, om der har været oversvømmelse fra vandløb
og søer eller stormfald.
§ 4.
---
Stk. 2.
Erstatning ydes ikke for indirekte tab, jf. dog
stk. 3 og 4, samt for skader på følgende typer fast
ejendom og løsøre:
1) ---
2) ---
3) Løsøre i kældre og rum under terræn.
4) ---
5) ---
6) ---
7) ---
8) ---
9) Haveanlæg og løsøre placeret i haven.
8.
I
§ 4, stk. 2, nr. 3,
indsættes efter »terræn«: »,
medmindre disse er godkendt til og anvendes som
beboelse. Erstatning kan i disse tilfælde maksimalt
udgøre 120.000 kr.«
9.
§ 4, stk. 2, nr. 9,
affattes således:
»9) Haveanlæg, herunder terrasser og trapper, samt
løsøre og bygninger placeret i haven, bortset fra
garager og carporte, som enten deler fundament med
eller er en integreret del af en bygning til beboelse og
samtidig indeholder tekniske installationer til brug
for bygningens drift.«.
9) Haveanlæg og løsøre placeret i haven.
10.
Efter
§ 4, stk. 2, nr. 9,
indsættes som nyt nummer:
»10)Garager og carporte, medmindre de deler
fundament med eller er en integreret del af en
bygning til beboelse og samtidig indeholder tekniske
installationer til brug for bygningens drift.«
Nr. 10-16 bliver herefter nr. 11-17.
10) ---
11) Trailere, campingvogne, campletter, containere,
skurvogne og lign. samt løsøre placeret heri.
11.
I
§ 4, stk. 2, nr. 11,
som bliver
nr. 12,
indsættes efter
»containere,«:»bortset fra containere til
opmagasinering af løsøre i forbindelse med
oprydning og genopbygning af en ejendom efter
stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og søer«.
12) ---
13) ---
14) ---
12.
§ 4, stk. 2, nr. 16,
som bliver
nr. 17,
affattes således:
»17) Løsøre, der tilhører erhvervsvirksomheder,
49
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
1792239_0050.png
15) ---
16) Løsøre, der tilhører erhvervsvirksomheder, og som
befinder sig i virksomhedens lagerbygninger eller
lignende bygninger, medmindre det er placeret mindst 10
cm over gulvniveau eller terræn.
Stk. 3.
Der ydes erstatning til privatpersoner for
omkostninger i tilknytning til genhusning, herunder
opmagasinering og flytning. Der ydes kun erstatning for
genhusning, som overstiger 1 måned. Erstatning til
genhusning kan maksimalt udgøre 12.000 kr. pr. måned.
medmindre det er placeret mindst 10 cm over
gulvniveau eller terræn, eller der er tale om løsøre,
der har en naturlig placering direkte på gulv eller
terræn.«
13.
§ 4, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Der ydes erstatning til privatpersoner for
omkostninger i tilknytning til genhusning, herunder
opmagasinering og flytning. Erstatning til
genhusning kan maksimalt udgøre 12.000 kr. pr.
måned, og ydes i maksimalt 2 år, medmindre der af
særlige årsager skønnes behov for, at der ydes
erstatning i længere tid. Hvis genhusning sker ved
etablering af en midlertidig beboelse på skadesstedet
i form af beboelsespavilloner eller lignende, kan
erstatningen forhøjes med maksimalt 24.000 kr.«
14.
Efter
§ 4, stk. 3,
indsættes som nye stykker:
»Stk.
4.
I tilfælde, hvor der ikke sker genhusning, jf.
stk. 3, ydes der erstatning til privatpersoner for
omkostninger til nødvendig opmagasinering af
løsøre, hvis dette sker på grund af udbedring af
skader på bygninger efter stormflod og
oversvømmelse fra vandløb og søer, jf. § 2, stk. 1 og
2. Erstatning til opmagasinering uden samtidig
genhusning kan maksimalt udgøre 3.000 kr. pr.
måned.
Stk. 5.
Udover den opgjorte skade ydes der erstatning
for ekstra byggeomkostninger op til 1 mio. kr., hvis
disse er nødvendige for at opfylde de krav, som
stilles af byggemyndigheder i henhold til
byggelovgivningen, når en beskadiget bygning skal
genopføres eller repareres. Erstatning for ekstra
byggeomkostninger ydes kun, hvis
1)
udgifterne vedrører de dele af bygningen, der er
beskadiget og bliver erstattet efter reglerne i denne
lov,
2)
det ikke er muligt at opnå dispensation fra reglerne
i byggelovgivningen,
3)
byggemyndigheden ikke har eller kunne have
stillet krav om lovliggørelse inden skadens opståen,
4)
udgiften ikke skyldes mangelfuld vedligeholdelse,
samt
5)
genopførelse eller reparation faktisk finder sted.«
Stk. 4-5 bliver herefter stk. 6-7.
Stk. 4.
Der ydes erstatning til privatpersoner for
omkostninger som følge af skimmelsvamp opstået i
forbindelse med stormflod eller oversvømmelse, jf. § 2,
stk. 1 og 2.
Stk. 5.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om erstatning efter stk. 1-4 og
anvendelsen heraf.
15.
I
§ 4, stk. 5,
som bliver
stk. 7,
ændres »1-4« til: »1-
6«.
50
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
1792239_0051.png
§ 6.
Ved udbetaling af erstatning for skader forårsaget af
stormflod fratrækkes følgende selvrisiko, hvis der er tale
om en hændelse, der statistisk indtræffer mindst hvert 50.
år, men sjældnere end hvert 20. år:
1) For så vidt angår skader på ejendomme til
helårsbeboelse, er selvrisikoen 5 pct. ved første
skadesbegivenhed, 10 pct. ved anden skadesbegivenhed
og 15 pct. ved tredje og efterfølgende
skadesbegivenheder. Selvrisikoen udgør dog minimum
5.000 kr.
2) For så vidt angår skader på fritids- og sommerhuse
samt erhvervsejendomme, er selvrisikoen 10 pct. ved
første skadesbegivenhed, 15 pct. ved anden
skadesbegivenhed og 20 pct. ved tredje og efterfølgende
skadesbegivenheder. Selvrisikoen udgør dog minimum
10.000 kr.
3) For så vidt angår skader på løsøre, er selvrisikoen 5
pct. Selvrisikoen udgør dog minimum 5.000 kr.
Stk. 2.
Ved udbetaling af erstatning for skader
forårsaget af stormflod fratrækkes følgende selvrisiko,
hvis der er tale om en hændelse, der statistisk indtræffer
sjældnere end hvert 50. år:
1) For så vidt angår skader på ejendomme til
helårsbeboelse, er selvrisikoen 5 pct. Selvrisikoen udgør
dog minimum 5.000 kr.
2) For så vidt angår skader på fritids- og sommerhuse
samt erhvervsejendomme, er selvrisikoen 10 pct.
Selvrisikoen udgør dog minimum 10.000 kr.
3) For så vidt angår skader på løsøre, er selvrisikoen 5
pct. Selvrisikoen udgør dog minimum 5.000 kr.
Stk. 3.
Den samlede selvrisiko for skader på
ejendomme til helårsbeboelse og løsøre efter stk. 1 og 2
kan maksimalt udgøre 30.000 kr.
Stk. 4.
Den samlede selvrisiko for skader på fritids- og
sommerhuse og løsøre heri kan maksimalt udgøre 50.000
kr.
§ 6 a.
Ved udbetaling af erstatning for skader forårsaget
af oversvømmelse fra vandløb og søer fratrækkes
følgende selvrisiko:
1) For så vidt angår skader på ejendomme til
helårsbeboelse, er selvrisikoen 5 pct. ved første
skadesbegivenhed, 10 pct. ved anden skadesbegivenhed
og 15 pct. ved tredje og efterfølgende
skadesbegivenheder. Selvrisikoen udgør dog minimum
5.000 kr.
2) For så vidt angår skader på fritids- og sommerhuse
samt erhvervsejendomme, er selvrisikoen 10 pct. ved
første skadesbegivenhed, 15 pct. ved anden
skadesbegivenhed og 20 pct. ved tredje og efterfølgende
skadesbegivenheder. Selvrisikoen udgør dog minimum
10.000 kr.
16.
§ 6
affattes således:
Ȥ
6.
Ved udbetaling af erstatning for skader
forårsaget af stormflod eller oversvømmelse fra
vandløb eller søer fratrækkes følgende selvrisiko:
1)
For skader på ejendomme til helårsbeboelse er
selvrisikoen 5 pct. Selvrisikoen udgør dog minimum
5.000 kr. og kan maksimalt udgøre 30.000 kr.
2)
For skader på fritids- og sommerhuse er
selvrisikoen 10 pct. Selvrisikoen udgør dog minimum
10.000 kr. og kan maksimalt udgøre 50.000 kr.
3)
For skader på erhvervsejendomme er selvrisikoen
14 pct. Selvrisikoen udgør dog minimum 14.000 kr.
4)
For skader på privat løsøre placeret i ejendomme
til helårsbeboelse er selvrisikoen 5 pct. Selvrisikoen
udgør dog minimum 5.000 kr. og kan maksimalt
udgøre 30.000 kr.
5)
For skader på privat løsøre placeret i fritids- og
sommerhuse er selvrisikoen 5 pct. Selvrisikoen udgør
dog minimum 5.000 kr. og kan maksimalt udgøre
50.000 kr.
6)
For skader på erhvervsløsøre er selvrisikoen 14
pct. Selvrisikoen udgør dog minimum 14.000 kr.
Stk. 2.
Der betales ikke selvrisiko af udgifter til
skadesbegrænsning.
Stk. 3.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler
om betaling af selvrisiko.«
17.
§ 6
a ophæves.
51
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
1792239_0052.png
3) For så vidt angår skader på løsøre, er selvrisikoen 5
pct. Selvrisikoen udgør dog minimum 5.000 kr.
Stk. 2.
Den samlede selvrisiko for skader på
ejendomme til helårsbeboelse og løsøre efter stk. 1 kan
maksimalt udgøre 30.000 kr.
Stk. 3.
Den samlede selvrisiko for skader på fritids- og
sommerhuse og løsøre heri kan maksimalt udgøre 50.000
kr.
§ 8.
En skade forårsaget af stormflod skal af
forsikringstageren anmeldes til forsikringsselskabet, hvor
vedkommende er brandforsikret, senest 2 måneder efter
skadens indtræden. Der kan dispenseres fra
anmeldelsesfristen på 2 måneder, såfremt skaderamte er
uden skyld i fristoverskridelsen eller der i øvrigt
foreligger berettigede, undskyldelige grunde.
Stk. 2.
Forsikringsselskabet foretager taksation af skader
forårsaget af stormflod. Taksationen skal foretages, senest
22 arbejdsdage efter at taksator har det fornødne grundlag
for at foretage taksationen. Taksatorrapporten sendes til
forsikringstageren, som indtil 14 dage efter modtagelsen
kan afgive bemærkninger til forsikringsselskabet.
Stk. 3.
Forsikringsselskabet skal træffe afgørelse, senest
22 arbejdsdage efter at alle de nødvendige oplysninger til
brug for udarbejdelsen af den endelige taksatorrapport
foreligger. Forsikringsselskabet foretager
erstatningsudbetalingen. Bestemmelserne i §§ 57 og 58 i
lov om forsikringsaftaler finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Forsikringsselskabet kan, for så vidt angår
stormflodssager, lade et andet forsikringsselskab, der
tilbyder tegning af brandforsikring, varetage selskabets
opgaver i henhold til denne lov. Stormrådet skal
godkende sådanne aftaler.
Stk. 5.
Stormrådet kan i særlige tilfælde dispensere fra
fristerne i stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 1. pkt.
Stk. 6.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler for forsikringsselskabernes
sagsbehandling og for oprettelsen af en fælles it-baseret
database m.v.
18.
§ 8
affattes således:
Ȥ
8.
En skade forårsaget af stormflod eller
oversvømmelse fra vandløb og søer skal af
forsikringstageren anmeldes til forsikringsselskabet,
hvor vedkommende er brandforsikret, senest 2
måneder efter skadens indtræden. Der kan
dispenseres fra anmeldelsesfristen på 2 måneder,
såfremt skadelidte er uden skyld i fristoverskridelsen,
eller der i øvrigt foreligger berettigede, undskyldelige
grunde hertil.
Stk. 2.
Forsikringsselskabet foretager taksation af
skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra
vandløb og søer. Taksation, herunder udfærdigelse af
taksatorrapport, skal foretages senest 22 arbejdsdage
efter, at taksator har det fornødne grundlag for at
foretage taksationen. Taksatorrapporten sendes til
forsikringstageren, som indtil 14 dage efter
modtagelsen kan afgive bemærkninger til
forsikringsselskabet.
Stk. 3.
Forsikringsselskabet skal træffe afgørelse
senest 22 arbejdsdage efter, at alle de nødvendige
oplysninger til brug for udarbejdelsen af den endelige
taksatorrapport foreligger. Forsikringsselskabet
anviser erstatningen til udbetaling via stormflods- og
oversvømmelsespuljen. Bestemmelserne i §§ 39, 57
og 58 i lov om forsikringsaftaler finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4.
Forsikringsselskabet kan lade et andet
forsikringsselskab, der tilbyder tegning af
brandforsikring, varetage selskabets opgaver i
henhold til denne lov. Sådanne aftaler skal meddeles
til Stormrådet, inden varetagelse af opgaver, jf. 1.
pkt., kan finde anvendelse.
Stk. 5.
Stormrådet kan i særlige tilfælde dispensere
fra fristerne i stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 1. pkt.
Stk. 6.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere
regler for forsikringsselskabernes sagsbehandling og
brug af fælles it-systemer mv. Efter forhandling med
miljø- og fødevareministeren kan erhvervsministeren
fastsætte nærmere regler om vurderingen af, om
oversvømmelser fra vandløb og søer er omfattet af §
2, stk. 2.«
52
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
1792239_0053.png
§ 8 a.
En skade forårsaget af oversvømmelse fra vandløb
og søer skal af forsikringstageren anmeldes til
forsikringsselskabet, hvor vedkommende er
brandforsikret, senest 2 måneder efter skadens indtræden.
Der kan dispenseres fra anmeldelsesfristen på 2 måneder,
såfremt skaderamtee er uden skyld i fristoverskridelsen
eller der i øvrigt foreligger berettigede, undskyldelige
grunde. Selskabet videresender uden ugrundet ophold en
kopi af anmeldelsen med forsikringsselskabets eventuelle
bemærkninger til Stormrådet.
Stk. 2.
Forsikringsselskaberne foretager efter anmodning
fra Stormrådet taksation af skader forårsaget af
oversvømmelse fra vandløb og søer. Taksationen skal
foretages, senest 22 arbejdsdage efter at taksator har det
fornødne grundlag for at foretage taksationen. Stormrådet
kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen i 2. pkt.
Stk. 3.
Taksatorrapporten sendes til forsikringstageren,
som indtil 14 dage efter modtagelsen kan afgive
bemærkninger til forsikringsselskabet. Selskabet
indsender taksatorrapporten med forsikringstagerens
eventuelle bemærkninger til Stormrådet.
Stk. 4.
Stormrådet træffer afgørelse i sager om skader
forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer og
foretager erstatningsudbetalingen. Bestemmelserne i §§
57 og 58 i lov om forsikringsaftaler finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 5.
Erhvervs- og vækstministeren kan efter
forhandling med miljøministeren fastsætte nærmere regler
om behandlingen af sager om skader forårsaget af
oversvømmelse fra vandløb og søer, herunder om
vurderingen af, om oversvømmelser er omfattet af § 2,
stk. 2, om ordningens administration og delegation af
beføjelser i forbindelse hermed til miljøministeren samt
om fristen for meddelelse af afgørelse.
§ 9.
Stormrådet fastsætter efter forhandling med
Forsikring & Pension regler om Stormrådets betaling for
forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager og
om betaling for taksation i sager om oversvømmelse fra
vandløb og søer.
19.
§ 8 a
ophæves.
20.
§ 9
affattes således:
Ȥ
9.
Stormrådet fastsætter efter forhandling med
Forsikring & Pension regler om Stormrådets betaling
for forsikringsselskabernes behandling og taksation
af stormflodssager og sager om oversvømmelse fra
vandløb og søer.«
21.
§ 10
affattes således:
Ȥ
10.
Stormrådet fører tilsyn med
forsikringsselskabernes behandling af stormflods- og
oversvømmelsessager.
Stk. 2.
Stormrådet kan meddele de påbud, som anses
for nødvendige for forsikringsselskabernes
overholdelse af loven eller regler fastsat i medfør af
loven. Stormrådet kan offentliggøre påbud efter 1.
pkt.
§ 10.
Stormrådet fører tilsyn med forsikringsselskabernes
behandling af stormflodssager.
Stk. 2.
Stormrådet kan meddele de påbud, som anses for
nødvendige for forsikringsselskabernes overholdelse af
loven eller regler fastsat i medfør af loven. Stormrådet
kan offentliggøre påbud efter 1. pkt.
Stk. 3.
De nærmere regler for tilsynet, herunder eventuelle
sanktioner over for forsikringsselskaberne, og de nærmere
regler for Stormrådets offentliggørelse af påbud fastsættes
i Stormrådets forretningsorden, jf. § 21, stk. 3.
53
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
1792239_0054.png
§ 10 a.
Forvaltningsloven og lov om offentlighed i
forvaltningen finder anvendelse på
forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager.
Stk. 3.
Stormrådet kan i særlige tilfælde kræve, at et
forsikringsselskab tilbagebetaler for meget udbetalt
erstatning til stormflods- og oversvømmelsespuljen.
Stk.4.
De nærmere regler for tilsynet, herunder
sanktioner over for forsikringsselskaberne og krav
om tilbagebetaling af for meget udbetalt erstatning
fra disse, samt de nærmere regler for Stormrådets
offentliggørelse af påbud fastsættes i Stormrådets
forretningsorden, jf. § 21, stk. 3.«
22.
§ 10 a
affattes således:
Ȥ
10 a.
Forvaltningsloven og lov om offentlighed i
forvaltningen finder anvendelse på
forsikringsselskabernes behandling af
stormflodssager og sager om oversvømmelse fra
vandløb og søer.«
23.
§ 11, stk. 5
ophæves.
§ 11.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
Stk. 5.
Ved ejerskifte forstås ikke overdragelse til
personer, der er knyttet til ejeren ved ægteskab, slægts-
eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som
søskende, og til virksomheder, for hvilke sådanne
personer er direktører.
Stk. 6.
Erhvervs- og vækstministeren fastsætter efter
drøftelse med miljøministeren nærmere regler til
gennemførelse af forsikringsordningen.
§ 12.
---
Stk. 2.
Ved fladefald forstås, at der som følge af kraftig
vindpåvirkning på et areal er væltet eller knækket træer i
et omfang svarende til, hvad der i fredskov udløser pligt
til at gentilplante arealet.
§ 13.
Stormrådet yder tilskud til den del af det
stormfaldsramte areal, som overstiger 1/60 af skovens
bevoksede areal inklusive de midlertidigt ubevoksede
arealer, dog kun til fladefald på mindst 0,5 ha for den
enkelte skov.
24.
§ 12, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
Ved fladefald forstås den del af
bevoksningen, hvor mindst 2/3 af træerne er væltet,
knækket eller rodløsnet.«
25.
§ 13, stk. 1,
affattes således:
Ȥ
13.
Stormrådet yder tilskud til en stormfaldsramt
skov, når den samlede stormfaldsflade udgør mindst
0,5 ha. De enkelte stormfaldsflader skal udgøre
mindst 0,2 ha.«
26.
I
§ 13, stk. 2,
ændres », udarbejdelse af
tilplantningsplaner og lokalitetskortlægning« til:
»
og
udarbejdelse af tilplantningsplaner«.
Stk. 2.
Tilskud ydes til gentilplantning. Som led i
gentilplantningen ydes tilskud til oprydning, hegn,
omkostninger, som skyldes særlige hensyn til
fortidsminder, udarbejdelse af tilplantningsplaner og
lokalitetskortlægning.
Stk. 3.
Til arealer, der som led i gentilplantningen
udlægges til fri succession eller som ubevoksede, kan der
kun ydes tilskud til oprydning.
Stk. 4.
---.
27.
§ 13, stk. 3,
ophæves.
54
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
1792239_0055.png
Stk. 5.
---
§ 14.
Tilskuddet udbetales i to rater:
1) Første rate vedrører oprydning af arealet, og udbetaling
sker samtidig med afgørelsen om tilskud.
2) Anden rate vedrører udgifter til gentilplantning, og
udbetaling sker, når gentilplantningen er afsluttet.
28.
§ 14
affattes således:
Ȥ
14.
Tilskuddet består af to dele, et
oprydningstilskud og et gentilplantningstilskud.
Oprydningstilskud vedrører oprydning af det
stormfaldsramte areal, og gentilplantningstilskud
vedrører udgifter til gentilplantning. Begge tilskud
udbetales, når gentilplantningen er afsluttet.«
29.
§ 15
affattes således:
Ȥ
15.
Stormrådet fastsætter tilskudssatsernes
størrelse efter udtalelse fra Miljø- og
Fødevareministeriet.«
30.
I
§ 16, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »Stormrådet« til:
»Miljøstyrelsen«.
§ 15.
Stormrådet fastsætter efter udtalelse fra
Miljøministeriet for hver stormfaldsbegivenhed, jf. § 2,
stk. 3, tilskudssatsernes størrelse.
§ 16.
Stormfald på private arealer skal af
forsikringstageren anmeldes til forsikringsselskabet inden
en frist, som fastsættes af Stormrådet. Selskabet
videresender en kopi af anmeldelsen med eventuelle
bemærkninger til Stormrådet.
Stk. 2.
Ansøgning om tilskud sendes til Stormrådet inden
for en frist, som fastsættes af Rådet. Ansøgning om
tilskud til fladefald på mindst 5 ha skal være vedlagt en
tilplantningsplan. Tilplantningsplanen skal godkendes af
miljøministeren.
31.
§ 16, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
Ansøgning om tilskud sendes til
Miljøstyrelsen inden for en frist, som fastsættes af
Stormrådet. Ansøgning om tilskud skal være vedlagt
en tilplantningsplan.«
§ 19.
---
Stk. 2.
Opsiges basisforsikringen for et areal, hvortil der
er ydet tilskud efter loven, inden for 15 år efter udbetaling
af sidste rate af tilskuddet, skal tilskuddet tilbagebetales
efter Stormrådets nærmere bestemmelser.
Stk. 3.
Stormrådet drager omsorg for, at ydelsen af tilskud
efter loven og den deraf følgende
tilbagebetalingsforpligtelse, såfremt basisforsikringen
opsiges, registreres i matriklen på de berørte ejendomme
ved første og sidste udbetaling af tilskud
.
Stk. 4.
Erhvervs- og vækstministeren kan efter
forhandling med miljøministeren fastsætte regler om
tilbagebetaling i henhold til stk. 1 og 2, herunder om
beregningen af renter.
§ 21.
Der nedsættes et stormråd bestående af 1 formand
og 8 andre medlemmer samt suppleanter for disse.
Erhvervs- og vækstministeren udnævner rådets formand,
rådets næstformand, der repræsenterer Erhvervs- og
Vækstministeriet, og 7 andre medlemmer af rådet, der
repræsenterer følgende myndigheder og organisationer:
32.
§ 19, stk. 2 og 3
ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 2.
33.
I
§ 19, stk. 4,
som bliver
stk. 2,
ændres »stk. 1 og 2«
til: »stk. 1«.
34.
§ 21, stk. 1,
affattes således:
Ȥ
21.
Der nedsættes et stormråd bestående af 1
formand og 7 andre medlemmer samt suppleanter for
disse. Erhvervs- og vækstministeren udnævner rådets
55
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
1792239_0056.png
Transportministeriet, Miljøministeriet, Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet, Justitsministeriet, KL, Forsikring &
Pension og Forbrugerrådet. Endvidere tilknyttes til
Stormrådet 3 særligt sagkyndige med indsigt i stormflod
og kystforhold, vandløb og søer samt stormfald. Disse
udpeges af henholdsvis Kystdirektoratet og
Naturstyrelsen. De særligt sagkyndige har ikke
stemmeret.
formand, rådets næstformand, der repræsenterer
Erhvervs- og Vækstministeriet, og 7 andre
medlemmer af rådet, der repræsenterer følgende
myndigheder og organisationer: Miljøministeriet,
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet,
Justitsministeriet, KL, Forsikring & Pension og
Forbrugerrådet Tænk. Endvidere tilknyttes til
Stormrådet 3 særligt sagkyndige med indsigt i
stormflod og kystforhold, vandløb og søer samt
stormfald. Disse udpeges af henholdsvis
Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen. De særligt
sagkyndige har ikke stemmeret.«
35.
§ 22, stk. 6,affattes
således:
»Stk.
6.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler
om betaling for sekretariatets arbejde og for fremmed
bistand, herunder bistand fra Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet.«
§ 22.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
Stk. 5.
---
Stk. 6.
Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om betaling for sekretariatets arbejde og for
fremmed bistand, herunder bistand fra Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet, Miljøministeriet og
Transportministeriet.
§ 24.
---
Stk. 2.
Afgift opkræves dog ikke af kaskoforsikringer for
motorkøretøjer og både samt andre forsikringer, der
dækker skader forårsaget af stormflod.
Stk. 3.
Afgiften udgør årligt 30 kr. pr. police til
stormflods- og oversvømmelsesordningen og 10 kr. pr.
police til stormfaldsordningen og opkræves sammen med
den første præmieopkrævning i kalenderåret.
36.
I
§ 24, stk. 2,
indsættes efter »stormflod«: »eller
oversvømmelse fra vandløb og søer«.
37.
§ 24, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Afgiften udgør årligt 30 kr. pr. police til
stormflods- og oversvømmelsespuljen og 10 kr. pr.
police til stormfaldspuljen og opkræves sammen med
den første præmieopkrævning i kalenderåret. Indtil
stormflods- og oversvømmelsespuljen udgør 500
mio. kr., udgør afgiften til denne pulje dog 50 kr.«
38.
§ 27, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Dækker den til enhver tid værende formue i
henholdsvis stormflods- og oversvømmelsespuljen og
stormfaldspuljen ikke de
administrationsomkostninger, erstatninger og tilskud,
der skal udbetales i henhold til denne lov,
bemyndiges erhvervsministeren til i henhold til
statsgarantien at udbetale indtil
400
mio. kr. til
stormflods- og oversvømmelsespuljen og indtil 200
mio. kr. til stormfaldspuljen.«
39.
§ 27, stk. 4,
affattes således:
»Stk.
4.
Statens tilgodehavende ved træk på
statsgarantien tilknyttet stormflods- og
§ 27.
---
Stk. 2.
Dækker den til enhver tid værende formue i
henholdsvis stormflods- og oversvømmelsespuljen og
stormfaldspuljen ikke de administrationsomkostninger,
erstatninger og tilskud, der skal udbetales i henhold til
denne lov, bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til i
henhold til statsgarantien at udbetale indtil 200 mio. kr. til
stormflods- og oversvømmelsespuljen og indtil 200 mio.
kr. til stormfaldspuljen. Statsgarantien til stormflods- og
oversvømmelsespuljen udgør 400 mio. kr. til og med
2017.
Stk. 3.
---
Stk. 4.
Statens tilgodehavende ved træk på statsgarantien
tilknyttet stormflods- og oversvømmelsespuljen
tilbagebetales af midler fra en midlertidig forhøjelse på 20
56
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Høring af forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (lovudkast), fra erhvervsministeren
1792239_0057.png
kr. af den årlige afgift.
oversvømmelsespuljen tilbagebetales af midler fra
den midlertidige forhøjelse af den årlige afgift, jf. §
24, stk. 3.«
40.
I
§ 27, stk. 5,
indsættes efter »tilbagebetalt« », og
formuen i stormflods- og oversvømmelsespuljen igen
udgør 500 mio. kr., jf. § 24, stk. 3.«
Stk. 5.
Den midlertidige forhøjelse af afgiften træder i
kraft ved udbetaling under statsgarantien og ophører med
udgangen af det afgiftsår, hvori statens tilgodehavende er
fuldt tilbagebetalt.
Kapitel 7
Lagring af træ samt stormflodsvarsling
41.
Overskriften til
kapitel 7
affattes således:
»Kapitel
7
Stormflodsvarsling«
§ 28.
Stormrådet beslutter, om der efter en
stormfaldsbegivenhed, jf. § 2, stk. 3, dækkes
omkostninger til lagring af stormfældet træ fra statens
skove efter ansøgning fra Miljøministeriet. I givet fald
afholdes omkostningerne hertil af stormfaldspuljen.
§ 29.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Beslutning om ændringer i varslingsaktiviteternes
tilrettelæggelse eller udførelse, som medfører væsentlige
ændringer i den betaling, der skal ydes af stormflods- og
oversvømmelsespuljen, træffes af Stormrådet efter
indstilling fra Transportministeriet, Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet.
§ 30.
Klager over forsikringsselskabernes afgørelser i
stormflodssager kan indbringes for Stormrådet.
Stormrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
42.
§ 28
ophæves.
43.
I
§ 29, stk. 3,
ændres »Transportministeriet« til:
»Miljø- og Fødevareministeriet«.
44.
I
§ 30, stk. 1,
ændres »stormflodssager« til:
»stormflodssager og sager om oversvømmelse fra
vandløb og søer«.
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2.
Stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer
eller stormfald, som indtræffer inden lovens
ikrafttræden, behandles efter de hidtidige
bestemmelser samt administrative forskrifter udstedt i
medfør heraf.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
57