ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 268: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (lovudkast), fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 268
Offentligt

Udkast

Fremsat den xx 2017 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om planlægning

(Forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion og mulighed for at etablere kystbeskyttelsesanlæg

uden tilvejebringelse af en lokalplan)

§1

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov

nr. 179 af 24. februar 2015, § 1 i lov nr. 1879 af 29. december 2015 og § 15 i lov nr. 1658 af 20. december

2016 og senest ændret ved § 14 i lov nr. 653 af 8. juni 2017 og ved § 1 i lov nr. 668 af 8. juni 2017, foretages

følgende ændringer:

§ 5 a, stk. 3,

ændres »11 a, stk. 1, nr. 20,« til: »11 a, stk. 1, nr. 21«

§ 11 a, stk. 1,

indsættes efter nr. 17 som nyt nummer:

»18) udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, samt retningslinjer for

etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af

byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse, m.v. i de udpegede områder.«

Nr. 18-26 bliver herefter nr. 19-27.

§ 11 b, stk. 1,

indsættes efter nr. 13 som nyt nummer:

»14) udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion og for etablering af

afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling,

særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse, m.v. i de udpegede områder.«

Nr. 14-15 bliver herefter nr. 15-16.

§ 11 e, stk. 1,

indsættes efter nr. 11 som nye numre:

»12) grundlaget for udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, jf. § 11 a,

stk. 1, nr. 18.

13) etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af

byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse, m.v. i de udpegede områder, der kan blive

udsat for oversvømmelse eller for erosion, jf. nr. 12.

14) kommuneplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i andre kommuner, for så vidt angår

afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling,

særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse, m.v. i de udpegede områder, der kan blive udsat for

oversvømmelse eller for erosion, jf. nr. 12 og 13.«

Nr. 12-13 bliver herefter nr. 15-16.

§ 13,

indsættes efter stk. 7 som nye stykker 8-9:

»Stk.

Ved etablering af et kystbeskyttelsesprojekt eller projekt om ændring af et kystbeskyttelsesanlæg, jf.

kapitel 1 a i lov om kystbeskyttelse, gælder kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe en lokalplan efter

§ 13, stk. 2, eller § 19, stk. 2, ikke, hvis tilvejebringelsen af en lokalplan vil forsinke processen med

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 268: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (lovudkast), fra erhvervsministeren

etablering af kystbeskyttelsesanlægget væsentligt, og hvis der foreligger særlige omstændigheder, der gør, at

forsinkelsen kan få en væsentlig negativ betydning.

Stk. 9.

Kommunalbestyrelsen offentliggør beslutning om, at der ikke tilvejebringes lokalplan ved etablering

af eller ændring af et kystbeskyttelsesanlæg, jf. stk. 8.«

§ 15, stk. 2,

indsættes efter nr. 17 som nyt nummer:

»18) etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion i områder, der kan

blive udsat for oversvømmelse eller for erosion samt bestemmelser om, hvorvidt afværgeforanstaltninger

skal etableres, før ibrugtagning af det, som skal sikres mod oversvømmelse.«

Nr. 18-27 bliver herefter nr. 19-28.

§ 15

indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

»Stk.

10.

I et udpeget område, som kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, jf. § 11 a, stk. 1, nr.

18, og hvor der planlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse, m.v. skal der

optages bestemmelser til sikring af de afværgeforanstaltninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 18. Der skal

desuden optages bestemmelser om, hvorvidt afværgeforanstaltninger skal etableres, før ibrugtagning af

det, som skal sikres mod oversvømmelse.«

Stk. 10-11 bliver herefter stk. 11-12.

§ 15 a, stk. 1,

ændres »15, stk. 2, nr. 13, 21 og 24« til: »15, stk. 2, nr. 13, 22 og 25«

§ 15 b, stk. 2,

ændres »11 a, stk. 1, nr. 24,« til: »11 a, stk. 1, nr. 25«

10.

§ 26, stk. 2,

ændres »15, stk. 2, nr. 19« til: »15, stk. 2, nr. 20«

11.

§ 37, stk. 6, nr. 2,

ændres »11 a, stk. 1, nr. 26,« til: »11 a, stk. 1, nr. 27«

12.

§ 49, stk. 3,

ændres »15, stk. 2, nr. 22« til: »15, stk. 2, nr. 23«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den xx.

§ 3.

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 268: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (lovudkast), fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Forebyggelse af oversvømmelse og erosion

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Kommuneplaner

2.1.1.2. Lokalplankataloget

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejeler og den foreslåede ordning

2.2. Mulighed for at etablere kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af en lokalplan

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Behandling af kystbeskyttelsesprojekter efter kystbeskyttelsesloven

2.2.1.2. Lokalplanpligt og planprocedure

2.2.1.3. Dispensation fra lokalplaner og procedure

2.2.1.4. Klageadgang

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Miljømæssige konsekvenser

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Det forventes, at Danmark i fremtiden vil opleve mere voldsomt vejr, der kan betyde flere oversvømmelser

eller mere erosion af kysterne. Vejrhændelser med voldsomme oversvømmelser og erosion kan resultere i et

stort udgiftspres på såvel den offentlige som den private økonomi. Udgiftspresset kan have økonomiske

konsekvenser for bl.a. stat og kommuner, forsikringsselskaber, stormrådet samt private virksomheder og

borgere.

Regeringen ønsker derfor at gennemføre en række initiativer, som understøtter kommuner og grundejere i

etablering af omkostningseffektiv og helhedsorienteret beskyttelse mod oversvømmelse og erosion.

Initiativerne bygger på arbejdet i et tværministerielt udvalg, som blev igangsat i februar 2017. En del af

initiativerne indgår i økonomiaftalen med kommunerne for 2018 (ØA).

For at forebygge skader som følge af oversvømmelse eller erosion foreslås det, at kommunalbestyrelserne

fremover i kommuneplanen skal udpege områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion.

Derudover skal kommunalbestyrelserne i kommuneplanen og lokalplanen sikre, at der optages retningslinjer

og bestemmelser om afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af

byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i de udpegede områder. Lovforslaget vil

medføre, at kommunernes planlægning dermed i større omfang understøtter forebyggelsen af skader som

følge af oversvømmelse eller erosion som følge af klimaændringer med voldsommere nedbør, kraftigere

storme, hyppigere stormflod og kombinationer af disse. Til brug for udpegningen vil staten stille data og

kortlægning til rådighed for kommunernes planlægning.

Der foreslås samtidig krav om, at der i kommuneplanen skal redegøres for sammenhængen med

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 268: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (lovudkast), fra erhvervsministeren

kommuneplanlægningen i andre kommuner, for så vidt angår afværgeforanstaltningerne.

Regeringen ønsker derudover at sikre mulighed for en forenklet og hurtigere behandling af

kystbeskyttelsessager efter kystbeskyttelsesloven bl.a. ved at samle beslutningskompetencen vedrørende

etablering af kystbeskyttelsesanlæg hos kommunerne (one stop shop) frem for den nuværende opdelte

kompetence med Kystdirektoratet.

For at åbne mulighed for en hurtigere behandling af kystbeskyttelsessager efter kystbeskyttelsesloven,

foreslås det, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at fravige kravet om tilvejebringelse af en lokalplan

efter planloven ved etablering af et kystbeskyttelsesprojekt eller projekt om ændring af et

kystbeskyttelsesanlæg. En fravigelse af lokalplanpligten efter planloven vil kunne ske, hvis tilvejebringelsen

af en lokalplan vil forsinke processen med etablering af kystbeskyttelsesanlægget efter kystbeskyttelsesloven

væsentligt, og hvis der foreligger særlige omstændigheder, der gør, at forsinkelsen kan få en væsentlig

negativ betydning.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Forebyggelse af oversvømmelse og erosion

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Kommuneplaner

Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling.

Kommuneplanen skal omfatte de emner, der er beskrevet i planlovens §§ 11 a, 11 b og 11 c. Disse

bestemmelser indeholder sammen med bestemmelserne i planlovens § 11, mindstekravene til

kommuneplanens indhold. Kommuneplanen skal efter planlovens § 11, stk. 2, indeholde tre hovedelementer;

en hovedstruktur, retningslinjer for arealanvendelsen (også kaldet kommuneplankataloget) og rammer for

lokalplaners indhold, som er rettet mod den efterfølgende lokalplanlægning

Kommuneplanen skal desuden indeholde kort, der knytter sig til kommuneplanens retningslinjer og til

kommuneplanens rammer, jf. planlovens § 11, stk. 3. Retningslinjerne for arealanvendelsen, m.v. skal

relateres til kortene, dvs. de forskellige udpegede områder skal tydeligt fremgå af kortet, og det skal angives,

hvilke kortbilag, der er grundlaget for retningslinjernes bestemmelser.

Kommuneplanens retningslinjer er bindende for den kommunale planlægning. Kommunalbestyrelsen skal

forholde sig til alle emner i kommuneplankataloget i planlovens § 11 a, stk. 1, og til at retningslinjerne på en

hensigtsmæssig måde dækker hele kommunens areal og er så præcise, at der ikke kan være tvivl om

indholdet.

Det er kommunalbestyrelsen, der prioriterer emnerne i kommuneplanens retningslinjer, herunder hvor

grundigt et emne skal behandles. For emner, som kommunalbestyrelsen ikke finder relevante, kan det i

kommuneplanens redegørelse beskrives, hvorfor emnet ikke er behandlet nærmere i retningslinjerne.

Retningslinjerne kan enten primært være rettet mod bestemte anlæg og aktiviteter eller mod visse

bevaringsinteresser. Efter planlovens § 11 b, stk. 2, kan en kommune tillige fastsætte retningslinjer i

kommuneplanen for andre forhold end dem, der udtrykkeligt er nævnt i kommuneplankataloget i § 11 a, stk.

Kommuneplanens rammer for indholdet af lokalplaner fastsættes efter planlovens § 11 b, for de enkelte dele

af kommunen med hensyn til f.eks. fordelingen af bebyggelsen efter art og anvendelsesformål, områder for

blandede byfunktioner, bebyggelsesforhold, byfornyelse i eksisterende bysamfund, byomdannelsesområder

og anvendelsen af vandområder.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 268: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (lovudkast), fra erhvervsministeren

Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, jf. planlovens § 11 e, som

indeholder en forklaring og begrundelse for kommunalbestyrelsens vedtagelse af kommuneplanforslaget og

for kommunens valg mellem forskellige alternativer osv. Redegørelsen til kommuneplanen har karakter af et

fortolkningsbidrag, der uddyber hensigten med retningslinjerne.

Idet en kommuneplan kan have konsekvenser for en nabokommune, et det et krav, at der i redegørelsen til

kommuneplanen skal gives oplysninger om kommuneplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i

nabokommunerne, jf. planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 12. Gennem dette krav, tilsigtes en vis form for

tværkommunal koordinering af f.eks. byggeri, arealinteresser og anlæg, der rækker over kommunegrænsen.

Alle kommuner har på baggrund af økonomiaftalen med kommunerne for 2013 (ØA), udarbejdet

klimatilpasningsplaner om bl.a. kortlægning af risikoen for oversvømmelser i kommuneplanen, eller som

tillæg til kommuneplanerne. Hjemmelen var og er forsat § 11 b, stk. 2, hvor en kommune kan fastsætte

retningslinjer i kommuneplanen for andre forhold end dem, der udtrykkeligt er nævnt i

kommuneplankataloget. Kommunerne indarbejdede kortlægningen i kommuneplanens retningslinjer,

rammer og redegørelse, jf. § 11 a, stk. 1, § 11 b og § 11 e, jf. vejledningen om klimatilpasningsplaner og

klimalokalplaner. Kommunerne kan således i dag vælge at udpege områder, der kan blive oversvømmet eller

udsat for erosion i kommuneplanen. Der er imidlertid ingen pligt til at gøre det.

2.1.1.2. Lokalplankataloget

Efter planlovens § 15, stk. 2, (også kaldet lokalplankataloget) kan der i en lokalplan optages bestemmelser

om en række emner f.eks. et områdes anvendelse, herunder afgræsning af nærmere angivne arealer til f.eks.

offentlige formål, boligformål, anvendelse af de enkelte bygninger i området, overførsel af arealer til byzone

eller sommerhusområde, de enkelte bebyggelsers beliggenhed på grundene, bebyggelsers omfang og

udformning,

anvendelse

vedligeholdelse

ubebyggede

arealer,

foretagelse

afskærmningsforanstaltninger, såsom anlæg af beplantningsbælte, støjvold, mur og lignende som betingelse

for ibrugtagen af ny bebyggelse eller ændret anvendelse af et ubebygget areal m.v. Lokalplankataloget

indeholder en udtømmende opregning af, hvilke forhold der kan fassættes lokalplanbestemmelser for.

Lokalplaner er beskrevet nærmere under afsnit 2.2.1.3.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommuneplankataloget i planlovens § 11 a, stk. 1, udvides med, at kommuneplanen skal

indeholde retningslinjer om udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion.

Til brug for kommunernes udpegning (kortlægning) af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse, vil

Kystdirektoratet udarbejde en risikoanalyse for hele Danmarks kyststrækning. Analysen skal klarlægge

hvilke risici, der er på hvilke strækninger, og hvilke kystbeskyttelsestiltag, der kan være mulige løsninger på

hver strækning. Desuden vil Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet udarbejde et revideret klimascenarie

baseret på FN’s seneste 5. hovedrapport. På den baggrund vil DMI udarbejde et klima-atlas

med

datamateriale for temperatur, nedbør, ekstremnedbør og havniveau, som kommunerne kan bruge i deres

planlægning. Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet vil endvidere i samarbejde med

Kommunernes Landsforening udarbejde en vejledning med eksempler på, hvordan og hvilke data der i øvrigt

kan og skal anvendes i kommunernes planlægning for bl.a. at imødegå oversvømmelse og erosion.

Det foreslås samtidig, at kommuneplankataloget i planlovens § 11 a, stk. 1, udvides med et krav om, at

såfremt der planlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse, m.v. i de udpegede

områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, skal kommuneplanen indeholde retningslinjer

for etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion i de udpegede områder.

Ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse, m.v. forstås, f.eks.

planlægning af ny bebyggelse, tekniske anlæg som trafik- og kommunikationsanlæg, forsynings-, miljø- og

andre tekniske driftsanlæg. Opremsningen af hvilke former for planlægning i de udpegede områder, der kan

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 268: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (lovudkast), fra erhvervsministeren

være tale om, er ikke udtømmende. Det vil være op til kommunalbestyrelsen at vurdere konsekvenserne af

en mulig oversvømmelse eller erosion i forhold til økonomi, forurening, miljø, sundhed osv., samt om og

hvordan der i de enkelte områder skal etableres afværgeforanstaltninger.

Afværgeforanstaltninger kan f.eks. være kystbeskyttelse, håndtering af havvand, nedbør og vandløb eller

særlige krav til bebyggelsens placering, udformning, kote m.v.

Kommunen skal efter det foreslåede vurdere, hvorvidt en indsats i forhold til oversvømmelse eller erosion er

nødvendig. Dette indebærer, at kommunerne i forbindelse med deres kommuneplanlægning foretager den

nødvendige afvejning af, hvad området skal anvendes til, og hvor påkrævet en indsats for sikring mod

oversvømmelse eller for erosion, der er i det pågældende område. De forskellige udpegede områder kan have

forskellige behov for afværgeforanstaltninger i forhold til, hvad der planlægges for. Der vil f.eks. være

forskellige behov for eksempelvis sikring mod oversvømmelse af et sportsanlæg eller en park i forhold til

eksempelvis sikring af helårsboliger eller tekniske anlæg.

Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning, jf. planlovens § 11 b, stk. 1, foreslås udvidet med en

bestemmelse om, at rammer for indholdet af lokalplaner fastsættes for de enkelte dele af kommunen med

hensyn til udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion og for etablering af

afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning for byudvikling,

særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i de udpegede områder.

Det foreslås, at redegørelsen, som skal ledsage kommuneplanen, jf. planloven s§ 11 e, stk. 1, udvides med

krav om, at såfremt der planlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse, m.v. i

de udpegede områder, skal der redegøres for planens forudsætninger for etablering af

afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion.

Derudover foreslås det, at der skal redegøres for kommuneplanens sammenhæng med

kommuneplanlægningen i andre kommuner for så vidt angår afværgeforanstaltninger til sikring mod

oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret

arealanvendelse, m.v. i de udpegede områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion. Det

foreslåede er bredere end planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 12, som kun omhandler en kommuneplans

sammenhæng med kommuneplanlægningen i nabokommunerne, og som fortsat skal være gældende.

Begrundelsen for at planlægning af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse foreslås også at

omfatte andre kommuner end nabokommuner er, at etablering af afværgeforanstaltninger i én kommune kan

risikere at forårsage utilsigtede oversvømmelser i en nabokommune men også i en kommune længere væk.

Det foreslås, at lokalplankataloget, jf. planlovens § 15, stk. 2, udvides, således at kommunalbestyrelsen får

mulighed for at optage bestemmelser i lokalplanen om etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod

oversvømmelse eller erosion i områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller for erosion. Derudover

foreslås det, at der gives mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan optage bestemmelser i lokalplanen om,

hvorvidt afværgeforanstaltninger skal etableres, før ibrugtagning af det, som skal sikres mod oversvømmelse.

Samtidig foreslås der, indført et krav om, at der skal optages bestemmelser i lokalplanen om

afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion, når der planlægges for byudvikling,

særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i de udpegede områder, der kan blive udsat for

oversvømmelse eller for erosion. Der skal desuden optages bestemmelser om, hvorvidt

afværgeforanstaltninger skal etableres, før ibrugtagning af det, som skal sikres mod oversvømmelse.

Det vil således være et krav, at der udarbejdes bestemmelser om afværgeforanstaltninger i lokalplanen,

såfremt der planlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse, m.v., i de udpegede

områder, men det er op til kommunalbestyrelsen selv at vurdere, hvilken form for indsats for at sikre mod

oversvømmelse eller erosion i områderne, der er hensigtsmæssig og nødvendig i forhold til den planlagte

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 268: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (lovudkast), fra erhvervsministeren

anvendelse. Kommunen kan

f.eks. beslutte, at der skal etableres regnvandsbassiner, fastsættes

minimumskrav til sokkelkoter for bebyggelsen, eller at der skal etableres diger eller højvandsmure for at

modvirke oversvømmelser fra nedbør eller havvandsstigning. Kommunen kan tilsvarende beslutte, at der

f.eks. skal etableres bølgebrydere eller høfder for at modvirke erosion. Det er endvidere op til

kommunalbestyrelsen selv at vurdere, om afværgeforanstaltninger skal etableres, før ibrugtagning af det,

som der skal sikres mod oversvømmelse eller erosion. Vurderingen vil bero på, hvad der skal sikres mod

oversvømmelse eller erosion.

2.2. Mulighed for at etablere kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af lokalplan

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Behandling af kystbeskyttelsesprojekter efter kystbeskyttelsesloven

Sager om kystbeskyttelse, hvor borgerne ikke er enige om kystbeskyttelsesprojektets detaljer, f.eks.

linjeføring eller økonomi, behandles efter kystbeskyttelseslovens kap 1 a. I praksis betyder det, at langt de

fleste kystbeskyttelsesprojekter, der omfatter en længere strækning, behandles efter lovens kap 1 a.

Ved behandling af en sag efter lovens kapitel 1 a, er det kommunalbestyrelsen, der på baggrund af kendskab

til lokale forhold, konkret vurderer, hvordan sagens berørte parter bedst inddrages i projektet. Det er valgfrit

for kommunerne at vurdere, om der er behov for en tidlig udtalelse hos de grundejere, der kan blive pålagt

bidragspligt jf. § 2, stk. 1. Ligeledes er det op til kommunalbestyrelsen at vurdere det konkrete behov for et

eller flere møder med borgere, jf. kystbeskyttelseslovens § 3.

Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at fremme sagen efter kystbeskyttelseslovens § 2 a, stk. 3, skal denne

afgørelse fremsendes til sagens parter. Denne afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at fremme sagen, skal det konkrete kystbeskyttelsesprojekt i høring til

alle, som kan blive pålagt bidragspligt, og til interessenter, jf. kystbeskyttelseslovens § 18 a.

Kommunalbestyrelsen skal samtidig offentliggøre projektet. Fristen for at indsende bemærkninger skal være

mindst 4 uger fra den dag, hvor høringen er blevet offentliggjort.

Høringsmaterialet omfatter følgende:

–

Beskrivelse af det konkrete projekt.

–

Beskrivelse af de foranstaltninger der skal gennemføres

–

En redegørelse for, hvordan kystbeskyttelsesforanstaltningerne skal udføres.

–

En redegørelse for, hvordan udgifterne skal fordeles, herunder udgifter til: sagens forberedelse,

forundersøgelser, projektering, udførelse, tilsyn, drift, vedligeholdelse, andre løbende

foranstaltninger, ekspropriation og finansiering.

–

Bidragsfordeling.

Der kan klages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål, enten når sagen

afvises, eller når der foreligger et konkret projekt. Fristen for at klage er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen

er meddelt den pågældende eller offentliggjort, jf. kystbeskyttelseslovens § 18 a, stk. 3.

Efter udløbet af klageperioden ansøger kommunalbestyrelsen om tilladelse til udførelse af det konkrete

vedtagne projekt hos miljø- og fødevareministeren, jf. kystbeskyttelseslovens § 16, stk. 1.

2.2.1.2. Lokalplanpligt samt planprocedure

Efter planlovens § 13, stk. 1, har kommunalbestyrelsen en lokalplanret, der betyder, at kommunalbestyrelsen

som udgangspunkt altid kan tilvejebringe en lokalplan for arealer inden for kommunens geografiske område.

Det er en forudsætning for vedtagelse af lokalplaner, at de er planlægningsmæssigt begrundede og saglige

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 268: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (lovudkast), fra erhvervsministeren

m.v., og at de ikke strider mod overordnet planlægning. Det fremgår nærmere af planlovens § 13, stk. 1,

hvilke planlægningsmæssige interesser, en lokalplan ikke må stride mod. Som eksempler kan nævnes

landsplandirektiver og Natura 2000-planer, ligesom en lokalplan skal være i overensstemmelse med

kommuneplanen. Det er derimod intet til hinder for vedtagelsen af en lokalplan, hvis dens realisering

forudsætter tilladelser m.v. efter anden lovgivning.

Efter planlovens § 13, stk. 2, skal der tilvejebringes en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger

eller større bygge- eller anlægsarbejder. Det kan derfor være en nødvendig forudsætning for realiseringen af

et konkret bygge- eller anlægsarbejde, f.eks. et kystbeskyttelsesanlæg, at der forinden er tilvejebragt en

lokalplan.

Efter bestemmelsens forarbejder og nævnspraksis er det et afgørende kriterium for afgrænsningen af

lokalplanpligten, om projektet vil medføre en væsentlig ændring i det bestående miljø. Det indebærer, at der

skal foretages en konkret vurdering af projektets konsekvenser i det pågældende område, herunder omfanget

af projektet og konkrete visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser i øvrigt set i forhold til

områdets karakter. Væsentlig ændret anvendelse af et tidligere godkendt projekt kan også udløse

lokalplanpligt.

Et projekt om et kystbeskyttelsesanlæg vil kunne være lokalplanpligtigt efter planlovens § 13, stk. 2.

Tilsvarende vil ændringer af et eksisterende kystbeskyttelsesanlæg efter omstændighederne kunne udløse

lokalplanpligt.

Et lokalplanforslag skal efter kommunalbestyrelsens vedtagelse offentliggøres. Herefter vil der være en frist

på mindst 4 uger for fremsættelse af indsigelser, jf. planlovens § 24, stk. 5, medmindre der er tale om forslag

til lokalplaner af mindre betydning, hvor fristen er på mindst 2 uger, jf. planlovens § 24, stk. 6.

Efter planlovens § 26, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen samtidig med offentliggørelsen af et

lokalplanforslag give skriftlig underretning herom til bl.a. ejere og brugere af ejendomme, der er omfattet af

planforslaget, ejere og brugere af ejendomme uden for planforslagets gyldighedsområde, som forslaget efter

kommunalbestyrelsens skøn har væsentlig betydning for, samt foreninger og lignende med lokalt

tilhørsforhold og klageberettigede landsdækkende foreninger og organisationer, som over for

kommunalbestyrelsen har fremsat skriftlig anmodning om at blive underrettet om lokalplanforslag.

Efter udløbet af høringsfristen kan kommunalbestyrelsen vedtage lokalplanen endeligt, medmindre en

myndighed har fremsat indsigelse mod forslaget, jf. planlovens §§ 28-29 c. Hvis en myndighed har fremsat

indsigelse, kan forslaget først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige

ændringer, jf. planlovens § 28, stk. 1. Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser mod et lokalplanforslag fra

andre end myndighederne, hvor der skal opnås enighed mellem parterne, kan vedtagelsen af lokalplanen

tidligst ske 4 uger efter udløbet af høringsfristen, jf. planlovens § 27, stk. 1.

2.2.1.3. Dispensation fra lokalplaner

Efter planlovens § 19, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen dispensere fra bestemmelserne i en lokalplan, hvis

dispensationen ikke er i strid med planens principper. Videregående afvigelser end omhandlet i planlovens

§ 19, stk. 1, kan kun ske ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. planlovens § 19, stk. 2.

Etableringen af et kystbeskyttelsesanlæg eller ændringer af et kystbeskyttelsesanlæg kan forudsætte en ny

lokalplan som følge af strid med den gældende lokalplans principper.

2.2.1.4. Klageadgang

I sager om tilvejebringelse af lokalplaner og dispensationer fra gældende lokalplaner, er det alene retlige

spørgsmål, der kan klages over til Planklagenævnet, jf. planlovens § 58, stk. 1. Det er således overladt til

kommunalbestyrelsens skøn og vurdering at beslutte, hvad indholdet af planer og dispensationer skal være.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 268: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (lovudkast), fra erhvervsministeren

Afgørelser efter planloven om vedtagelse af lokalplaner og dispensationer fra gældende lokalplaner, kan

påklages til Planklagenævnet af enhver med retlig interesse i sagens udfald, erhvervsministeren og visse

landsdækkende foreninger og organisationer, der har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af

væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen som hovedformål, jf. planlovens § 59. Klagefristen

er 4 uger fra afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. § 2 i bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser,

frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for

visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love..

Klager om retlige spørgsmål har ikke opsættende virkning, medmindre Planklagenævnet konkret bestemmer

det, jf. § 7 i lov om planklagenævnet.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i indsættes en ny stk. 8 i planlovens § 13, som giver kommunalbestyrelsen mulighed for

at fravige kravet om at tilvejebringe en lokalplan ved etablering af et kystbeskyttelsesprojekt eller projekt om

ændring af et kystbeskyttelsesanlæg, jf. kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a , i tilfælde, hvor der er

lokalplanpligt, men hvor tilvejebringelsen af en lokalplan vil forsinke processen med etablering af

kystbeskyttelsesanlægget væsentligt, hvis der foreligger særlige omstændigheder, der gør, at forsinkelsen kan

få en væsentlig negativ betydning.

Den foreslåede § 13, stk. 8, omfatter alene kystbeskyttelsesprojekter, som behandles efter

kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a. I kystbeskyttelsesloven er der bestemmelser, der i lighed med planloven,

sikrer kommunens høring af eksempelvis grundejere, naboer, og interesseorganisationer i sager om

kystbeskyttelsesprojekter. Desuden kan kommunens afgørelser efter kystbeskyttelsesloven påklages til

Miljø- og Fødevareklagenævnet. Kystbeskyttelseslovens bestemmelser om høring og klageadgang som

fortsat er gældende er beskrevet nærmere under afsnit 2.2.1.1.

Den foreslåede § 13, stk. 8, omfatter kystbeskyttelsesanlæg, hvor der ikke foreligger en lokalplan, og hvor

der er en lokalplanpligt efter planlovens § 13, stk. 2. Den foreslåede § 13, stk. 8, omfatter endvidere

kystbeskyttelsesanlæg, som er omfattet af en eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt, men hvor der ikke

kan gives dispensation fra en bestemmelse i lokalplanen eller byplanvedtægten, og der derfor er et krav om

efter planlovens § 19, stk. 2, at der tilvejebringes en ny lokalplan.

Den foreslåede § 13, stk. 8, omfatter ikke planlægning af eventuelle tilknyttede projekter til et

kystbeskyttelsesanlæg. Disse projekter vil fortsat enten være omfattet af kommunalbestyrelsens lokalplanret

efter planlovens § 13, stk. 1, eller lokalplanpligt efter planlovens § 13, stk. 2.

En væsentlig forsinkelse af processen med etablering af et kystbeskyttelsesanlæg skal forstås, som at

tilvejebringelsen af en lokalplan efter planloven vil tage væsentlig længere tid end at træffe afgørelse om

tilladelse til et kystbeskyttelsesanlæg efter kystbeskyttelsesloven.

Kommunens behandling af tilladelse til kystbeskyttelsesanlægget efter kystbeskyttelsesloven og

tilvejebringelse af en lokalplan efter planloven kan ske parallelt i kommunen, således at høringsprocesser kan

ske samtidig, således at tilvejebringelsen af en lokalplan som udgangspunkt ikke forsinker processen med

etablering af et kystbeskyttelsesanlæg.

Der kan imidlertid være konkrete grunde til, at processen ikke kan forløbe parallelt, og at en tilladelse til et

kystbeskyttelsesanlæg kan gives hurtigere end en gennemførelse af en lokalplansproces. Dette gælder

eksempelvis, hvis der forligger en tilladelse til et kystbeskyttelsesanlæg, uden at der foreligger en lokalplan

for det konkrete projekt, fordi lokalplanen er blevet ophævet af Planklagenævnet i forbindelse med en klage

over lokalplanen, og at der derfor skal udarbejdes en ny lokalplan.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 268: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (lovudkast), fra erhvervsministeren

Udover en væsentlig forsinkelse, skal der desuden foreligge særlige omstændigheder, der gør, at forsinkelsen

kan få en væsentlig negativ betydning. De særlige omstændigheder kan være af private eller

samfundsøkonomiske hensyn i forhold til økonomi, forurening, miljø, sundhed, osv.

Bestemmelsen forudsætter, at der skal foretages en konkret vurdering af, om betingelserne i § 13, stk. 8, er til

stede, før kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om ikke at udarbejde en lokalplan for et

lokalplanpligtigt kystbeskyttelsesprojekt.

Lovforslaget skal ses i lyset af ønsket om at gennemføre en forenklet og hurtigere behandling af

kystbeskyttelsessager, herunder ”one stop shop”, hvor beslutningskompetencen ved etablering af et

kystbeskyttelsesanlæg samles hos kommunerne, frem for den nuværende delte kompetence med

Kystdirektoratet, således at sagsbehandlingen kan blive hurtigere.

Såfremt kommunalbestyrelsen på baggrund af den foreslåede bestemmelse, træffer beslutning om ikke at

tilvejebringe en lokalplan, kan beslutningen herom påklages til Planklagenævnet. Klageadgang er beskrevet

nærmere under afsnit 2.2.1.4.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 9, i planlovens § 13, som fastsætter, at kommunalbestyrelsen

offentliggør beslutningen om, at der ikke tilvejebringes en lokalplan om etablering af eller ændring af et

kystbeskyttelsesanlæg, som er omfattet af stk. 8. Offentliggørelsen skal indeholde en klagevejledning.

Fristen for klage over kommunalbestyrelsens beslutning til Planklagenævnet skal ske senest 4 uger fra

offentliggørelsestidspunktet.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes kun at få mindre administrative konsekvenser for kommunerne i forhold til udpegning

af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, da de fleste kommuner allerede varetager

dette i deres planlægning. Derudover vurderes det, at undladelse af at tilvejebringe en lokalplan i forbindelse

med etablering af et kystbeskyttelsesanlæg, vil medføre en administrativ lettelse i det enkelte konkrete

tilfælde.

Samlet set vurderes lovforslaget at koste 0,2 mio. om året for kommunerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne

Lovforslaget kan medføre regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne, i forhold til etablering af

afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse eller erosion, idet mange kommuner i yderområderne, ligger i

lavtliggende områder, og hvor klimaforandringer dermed er væsentlige i forhold til oversvømmelse.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 268: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (lovudkast), fra erhvervsministeren

8. Forholdet til EU-retten

Der er ingen EU-retlige aspekter i lovforslaget.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. september 2017 til den 18. oktober 2017 været i høring hos

følgende organisationer, myndigheder, m.v.:

Danske regioner, Kommunernes Landsforening, alle landets kommuner, 3F

–

Fagligt Fælles Forbund, 92-

gruppen, Advokatrådet/Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Akademirådet, Akademiet

for de tekniske videnskaber, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Akademisk Arkitektforening,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Antenne-, Sattelit- og Kabel-tv-branchens Fællesorganisation (ASK),

Asfaltindustrien, ATV

–

Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Batteriforeningen,

Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer, Benzinforhandlernes Fælles repræsentation, Biokemisk Forening,

–

Danmarks almene Boliger, Boxer TV ApS, Branchen Forbruger-Elektronik (BFE),

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen, By & Havn, BYFO

–

Foreningen for ejere af private fredede ejendomme i Danmark, Bygherreforeningen, Byggeskadefonden,

Byggesocietetet, Bygningskultur Danmark, Bæredygtigt Landbrug, Canal Digital Danmark A/S,

Campingrådet, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri), Centralorganisationernes

Fællesudvalg (CFU), DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald), Danmarks Apotekerforening,

Danmarks Cykel Union, Danmarks Fiskeriforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Automobil Sports Union

(DASU), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Blindesamfund, Dansk Botanisk forening, Dansk Byggeri, Dansk

Bygningsinspektørforening, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Cyklistforbund,

Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk

Entomologisk Forening, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Fåreavl, Dansk

Gartneri, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kano- og Kajak Forbund, Dansk

Juletræsdyrkerforening, Dansk Jægerforbund, Dansk Landboungdom, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR),

Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landskabsarkitektforening, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk

Mode og Textil, Dansk Navigatørforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening,

Dansk Planteværn, Dansk producentansvarssystem (DPA-System), Dansk Retspolitisk Forening, Dansk

Sejlunion, Dansk skovforening, Dansk Solvarme Forening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk

Supermarked I/S, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Dansk Vand- og Spildevandsforening,

Dansk Vandrelaug, Danske Advokater, Danske Anlægsgartnere, Danske Arkitektvirksomheder, Danske

Dagblades Forening, Danske Designere, Danske Døves Landsforbund, Danske Handicaporganisationer,

Danske Havne, Danske Maritime, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Medier, Danske

Overfladebehandlere, Danske Revisorer, Danske Råstoffer, Danske Specialmedier, Danske Speditører,

Danske Svineproducenter, Danske Udlejere, DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi, De Danske

Skytteforeninger, De Samvirkende Købmænd, DELTA, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske

Landinspektørforening, Den Danske Nationalkomité for Geologi, Det Centrale Handicapråd, Det Danske

Fjerkræråd, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

–

KO0RA, Det Ny

Public Serviceråd, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, DHI, Dk4, DONG Energy, DR, att. : DR

Jura, Politik og Strategi, Dyrenes Beskyttelse, EHS Foreningen af el-overfølsomme, Ejendomsforeningen

Danmark, Elretur, Energinet.dk, Energi- og Olieforum.dk, EnviNa, Erhvervslejernes Landsorganisation og

Storkøbenhavns Erhvervslejer Forening, FAB

–

Foreningen af byplanlæggere, Feriehusudlejernes

Brancheforening, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forbundet arkitekter og

designere, FORCE Technology, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Foreningen af Bæredygtige Byer

og Bygninger, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Danske

Interaktive medier (FDIM), Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Privathavne,

Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Fredningsnævnsformænd i Danmark og disses

suppleanter, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Miljø-, plan- og naturmedarbejdere i

det offentlige (EnviNa), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen for Dansk Internet Handel,

Foreningen Vandværker i Danmark, Foreningen Digitale Publicister, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og

Fiskeolieindustri, Foreningen Ugeaviserne, Forsikring og Pension, Friluftsrådet, Fritidshusejernes

Landsforening, FTVS

–

fællesrådet for tv-sendesamvirker i Danmark, GI

–

GenvindingsIndustrien,

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 268: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (lovudkast), fra erhvervsministeren

Godkendt Teknologisk Service

–

GTS, Gold FM/Klassisk FM ApS, Green Network, Greenpeace Danmark,

Grønne Familier, Hedeselskabet, HK Handel, HK Danmark, HK-Kommunal, HOFOR, HORESTA,

Høreforeningen, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Center Planlægning, ICP A/S,

International Transport Danmark (ITD), I/S DIGI-TV, ITEK, Kalk- og Teglværksforeningen, Kanal

Hovedstaden, Kanal 23, Kolonihaveforbundet, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekemi A/S, Kyst,

Land & Fjord, Københavns Kommune

–

Center for byudvikling, Landbrug & Fødevarer, LandBoUngdom,

Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen for Bygnings-

og Landskabskultur, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen

Praktisk Økologi, Landsforeningen Ældre Sagen, LO, Lejernes Landsorganisation i Danmark,

Lægemiddelindustriforeningen (LIF), Lægeforeningen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nordicom,

Mejeriforeningen, METV

–

Mesopotamia TV, Miljøbevægelsen NOAH, Miljøpartiet de Grønne,

Mobilselskabet 3, MTG A/S, Mærsk Olie & Gas A/S, Nationalpark Thy, sekretariatet, Nationalpark Mols

Bjerge, sekretariatet, Nationalpark Vadehavet, sekretariatet, Nationalpark Skjoldungernes Land, Natur og

Ungdom, Novo Nordisk A/S, Parcelhusejernes Landsforening, Plastindustrien, Praktiserende

Landinspektørers Forening, Radio 100, RealDania, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, ReturBat, Rådet

for Danske Campister, Rådet for Større Badesikkerhed, Sammenslutningen af Danske Småøer, SBS-Net,

SBS Radio A/S, att. Jim Receveur, SBS TV A/S, Skovdyrkerforeningerne, Skov & Landskab (Københavns

Universitet), Småskovsforeningen Danmark, Spildevandsteknisk Forening, Statens Byggeforskningsinstitut

(Aalborg Universitet), Stofa A/S, TDC, Teknologi-Rådet, Teknologisk Institut,

Telekommunikationsindustrien, Telenor, TV 2, TV Midt Vest, TV Syd, TV 3, Verdensnaturfonden (WWF),

Verdens Skove, Viasat, Videnscenter for Landbrug, Visit Denmark, WAOO, YOUSEE, Ældresagen,

Økologisk Landsforening, Ålborg Portland, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Arkitektskolen i

Aarhus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet,

Kunstakademiets Arkitektskole, Københavns Universitet, RUC

–

Roskilde Universitetscenter og Syddansk

Universitet

10. Sammenfattede skema

Positive konsekvenser/

Mindre udgifter

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Negative konsekvenser/

Merudgifter

Forslaget forventes at koste kommunerne 0,2

mio. om året.

Administrative konsekvenser for Forslaget forventes at medføre

Forslaget forventes at medføre begrænsede

stat, kommuner og regioner

begrænsede positive administrative negative administrative konsekvenser for

konsekvenser for kommunerne i kommunerne da de fleste kommuner varetager

det omfang, bestemmelserne om udpegning .

fravigelse af lokalplan anvendes.

Økonomiske konsekvenser for Ingen

Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

Ingen

erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Administrative konsekvenser for Ingen

Ingen

borgerne

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt X)

NEJ

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 268: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (lovudkast), fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen i henhold til lovforslagets § 11 a, stk. 1, nr.

19-27.

Til nr. 2

Den foreslåede

§ 11 a, stk. 1, nr. 18

fastsætter, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for

udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, samt retningslinjer for etablering

af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling,

særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse, m.v. i de udpegede områder.

Den foreslåede bestemmelse er en udvidelse af kommuneplankataloget i planlovens § 11 a, stk. 1.

Til brug for kommunernes udpegning (kortlægning) af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse, vil

Kystdirektoratet udarbejde en risikoanalyse for hele Danmarks kyststrækning. Analysen skal klarlægge

hvilke risici, der er på hvilke strækninger, og hvilke kystbeskyttelsestiltag, der kan være mulige løsninger på

hver strækning. Desuden vil Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet udarbejde et revideret klimascenarie

baseret på FN’s seneste 5. hovedrapport.

På den baggrund vil DMI udarbejde et klima-atlas med

datamateriale for temperatur, nedbør, ekstremnedbør og havniveau, som kommunerne kan bruge i deres

planlægning. Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet vil endvidere i samarbejde med

Kommunernes Landsforening udarbejde en vejledning med eksempler på, hvordan og hvilke data der i øvrigt

kan og skal anvendes i kommunernes planlægning for bl.a. at imødegå oversvømmelse og erosion.

Ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse, m.v. forstås, f.eks.

planlægning af ny bebyggelse, tekniske anlæg som trafik- og kommunikationsanlæg, forsynings-, miljø- og

andre tekniske driftsanlæg. Opremsningen af hvilke former for planlægning i de udpegede områder, der kan

være tale om, er ikke udtømmende.

Afværgeforanstaltninger kan f.eks. være kystbeskyttelse, håndtering af havvand, nedbør og vandløb eller

særlige krav til bebyggelsens placering, udformning, kote m.v.

Til nr. 3

Det foreslås, i

§ 11 b, stk. 1, nr. 14

at kommuneplanens rammer for indholdet af lokalplaner fastsættes for de

enkelte dele af kommunen med hensyn til udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse

eller erosion, og for etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved

planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i udpegede områder, der

kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion.

Den foreslåedes bestemmelse er en udvidelse af, hvad der skal fremgå af kommuneplanens rammer i

planlovens § 11 b, stk. 1.

Ved forståelsen af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret

afværgeforanstaltninger henvises til bemærkningerne under § 1, nr. 2.

arealanvendelse,

m.v. samt

Til nr. 4

Den foreslåede

§ 11 e, stk. 1, nr. 12

fastsætter, at kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens

forudsætninger herunder om grundlaget for udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse

eller erosion.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 268: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (lovudkast), fra erhvervsministeren

Den foreslåede bestemmelse er en udvidelse af, hvad der skal stå i redegørelsen til kommuneplanen i

planlovens § 11 e, stk. 1.

Omkring udpegning og grundlag henvises til bemærkningerne under § 1, nr. 2.

Den foreslåede

§ 11 e, stk. 1, nr. 13

fastsætter, at kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens

forudsætninger herunder om etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller

erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændre arealanvendelse, m.v. i de udpegede

områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller for erosion.

Den foreslåede bestemmelse er en udvidelse af, hvad der skal stå i redegørelsen til kommunalplanen i

planlovens § 11 e, stk. 1.

Ved forståelsen af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret

afværgeforanstaltninger henvises til bemærkningerne under § 1, nr. 2.

arealanvendelse,

m.v. samt

Den foreslåedes

§ 11 e, stk. 1, nr. 14

fastsætter, at kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for

planens forudsætninger herunder om kommuneplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i andre

kommuner, for så vidt angår afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved

planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse, m.v. i de udpegede områder,

der kan blive udsat for oversvømmelse eller for erosion.

Den foreslåede bestemmelse er en udvidelse af, hvad der skal stå i redegørelsen til kommunalplanen i

planlovens § 11 e, stk. 1, og er bredere end planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 12, som kun omhandler

sammenhæng med nabokommuner, og som fortsat skal være gældende.

Begrundelsen for at planlægning af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse foreslås også at

omfatte andre kommuner end nabokommuner, er, at etablering af afværgeforanstaltninger i én kommune kan

risikere at forårsage utilsigtede oversvømmelser i nabokommunen men også i en kommune længere væk.

Til nr. 5

Det foreslås, at der indsættes en særlig hjemmel i

§ 13, stk. 8,

som giver mulighed for, at

kommunalbestyrelsen kan fravige kravet om at tilvejebringe en lokalplan ved etablering eller ændring af et

kystbeskyttelsesanlæg, hvor kystbeskyttelsesprojektet behandles efter kapitel 1 a i lov om kystbeskyttelse, i

tilfælde, hvor der er lokalplanpligt, men hvor tilvejebringelsen af en lokalplan vil forsinke processen med

etablering af kystbeskyttelsesanlægget væsentligt, og hvis der foreligger særlige omstændigheder, der gør, at

forsinkelsen kan få en væsentlig negativ betydning.

Det foreslås, at bestemmelsen kun omfatter kystbeskyttelsesprojekter, som behandles efter kapitel 1 a i lov

om kystbeskyttelse.

Det foreslås endvidere, at bestemmelsen omfatter kystbeskyttelsesanlæg, hvor der er en lokalplanpligt efter

§ 13, stk. 2, og kystbeskyttelsesanlæg, som er omfattet af en eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt, men

hvor der ikke kan gives dispensation fra lokalplanen eller byplanvedtægten, og der derfor er et krav om efter

§ 19, stk. 2, at der tilvejebringes en ny lokalplan.

En væsentlig forsinkelse af processen med etablering af et kystbeskyttelsesanlæg skal forstås, som at

tilvejebringelsen af en lokalplan efter planloven vil tage væsentlig længere tid end at træffe afgørelse om

tilladelse til et kystbeskyttelsesanlæg efter kystbeskyttelsesloven.

Udover en væsentlig forsinkelse, skal der desuden foreligge særlige omstændigheder, der gør, at forsinkelsen

kan få en væsentlig negativ betydning. De særlige omstændigheder kan være af private eller

samfundsøkonomiske hensyn i forhold til økonomi, forurening, miljø, sundhed, osv.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 268: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (lovudkast), fra erhvervsministeren

Det foreslås i

stk. 9,

at kommunalbestyrelsen offentliggør beslutningen efter stk. 8, om, at der ikke

tilvejebringes lokalplan ved etablering af eller ændring af et kystbeskyttelsesanlæg.

Til nr. 6.

Det foreslås i

§ 15, stk. 2, nr. 18,

at der i en lokalplan kan optages bestemmelser om etablering af

afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion i områder, der kan blive udsat for

oversvømmelse eller for erosion samt bestemmelser om, hvorvidt afværgeforanstaltninger skal etableres, før

ibrugtagning af det, som skal sikres mod oversvømmelse.

Den foreslåede bestemmelse er en udvidelse af lokalplankataloget i planlovens § 15, stk. 2.

Ved forståelsen af afværgeforanstaltninger henvises til bemærkningerne under § 1, nr. 7.

Til nr. 7

Den foreslåede

§ 15, stk. 10

fastsætter, at der i et udpeget område, som kan blive udsat for oversvømmelse

eller erosion, og hvor der planlægges byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse, m.v., skal

optages bestemmelser i lokalplanen til sikring af de afværgeforanstaltninger, der er nævnt i § 15, stk. 2, nr.

18. Der skal desuden optages bestemmelser om, hvorvidt afværgeforanstaltninger skal etableres, før

ibrugtagning af det, som skal sikres mod oversvømmelse.

Det vil således være et krav, at der udarbejdes bestemmelser i lokalplanen, såfremt der planlægges for

byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse, m.v., men det er op til kommunalbestyrelsen

selv at vurdere, hvilken form for indsats for at sikre mod oversvømmelse eller erosion i områderne, der er

hensigtsmæssig og nødvendig. Kommunen kan f.eks. beslutte, at der skal etableres regnvandsbassiner,

fastsættes minimumskrav til sokkelkoter for bebyggelsen, eller at der skal etableres diger eller højvandsmure

for at modvirke oversvømmelser fra nedbør eller havvandsstigning. Kommunen kan tilsvarende beslutte, at

der f.eks. skal etableres bølgebrydere eller høfder for at modvirke erosion. Det er endvidere op til

kommunalbestyrelsen selv at vurdere, om afværgeforanstaltninger skal etableres, før ibrugtagning af det,

som der skal sikres mod oversvømmelse eller erosion. Vurderingen vil bero på, hvad der skal sikres mod

oversvømmelse eller erosion.

Ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse, m.v. forstås, f.eks.

planlægning af ny bebyggelse, tekniske anlæg som trafik- og kommunikationsanlæg, forsynings-, miljø- og

andre tekniske driftsanlæg. Opremsningen af hvilke former for planlægning i de udpegede områder, der kan

være tale om, er ikke udtømmende.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen i henhold til lovforslagets § 15, stk. 2, nr. 19-

28.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen i henhold til lovforslagets § 11 a, stk. 1, nr.

19-27.

Til nr. 10

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen i henhold til lovforslagets § 15, stk. 2, nr. 19-

28.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen i henhold til lovforslagets § 11 a, stk. 1, nr.

19-27.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 268: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (lovudkast), fra erhvervsministeren

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen i henhold til lovforslagets § 15, stk. 2, nr. 19-

28.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den xx

Til § 3

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 268: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (lovudkast), fra erhvervsministeren

BILAG 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr.

1529 af 23. november 2015, som senest ændret ved

§ 14 i lov nr. 653 af 8. juni 2017 og ved § 1 i lov nr.

668 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 5 a.

Kystnærhedszonen uden for

udviklingsområder, jf. § 5 b, stk. 2, skal søges

friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er

afhængige af kystnærhed.

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren skal følge

udviklingen og anvende beføjelserne i §§ 3, 29 og

59 til at sikre, at nationale planlægningsinteresser i

kystområderne varetages efter denne lov

Stk. 3.

Kystnærhedszonen, der omfatter landzonerne

og sommerhusområderne i kystområderne, fremgår

af kortbilaget til loven. I kystnærhedszonen gælder

bestemmelserne i § 5 b, § 11 a, stk. 1, nr. 20, § 11 e,

nr. 11, og stk. 2, § 11 f, § 16, stk. 3, § 29 og § 35,

stk. 3.

§ 11 a.

Kommuneplanen skal indeholde

retningslinjer for

1) udlægning af arealer til byzoner, jf. stk. 6-13, og

sommerhusområder,

2) beliggenheden af områder til forskellige

byformål, f.eks. boligformål, herunder almene

boliger, jf. lov om almene boliger m.v.,

erhvervsformål, blandede byfunktioner,

beliggenheden af offentlige institutioner,

serviceformål, byomdannelsesområder m.v.,

3) den kommunale detailhandelsstruktur, herunder

afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre,

områder til særlig pladskrævende varer og

eventuelle aflastningsområder samt fastsættelse af

det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for

det enkelte område og maksimale bruttoetagearealer

for de enkelte butikker i de enkelte områder,

herunder også for enkeltstående butikker, jf. §§ 5 l-

5 r,

4) beliggenheden af trafikanlæg,

5) beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer

til fælles biogasanlæg,

I § 5 a, stk. 3 ændres » 11 a, stk. 1, nr. 20« til: »§

11 a, stk. 1, nr. 21«.

§ 11 a, stk. 1,

indsættes efter nr. 17 som nyt

nummer:

»18) udpegning af områder, der kan blive udsat

for oversvømmelse eller erosion, samt

retningslinjer for etablering af

afværgeforanstaltninger til sikring mod

oversvømmelse eller erosion ved planlægning af

byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret

arealanvendelse, m.v. i de udpegede områder.«

Nr. 18-26 bliver herefter nr. 19-27.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 268: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (lovudkast), fra erhvervsministeren

6) beliggenheden af områder til virksomheder m.v.,

hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening

må stilles særlige beliggenhedskrav,

7) sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges

til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige

anvendelse kan sikres mod støjgener, jf. § 15 a,

8) sikring af, at arealer, der er belastet af lugt, støv

og anden luftforurening, ikke udlægges til boliger,

institutioner, kontorer, rekreative formål m.v., jf.

dog § 15 b,

9) beliggenheden af arealer til fritidsformål,

herunder kolonihaveområder og andre rekreative

områder,

10) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser,

herunder udpegningen og sikringen af særlig

værdifulde landbrugsområder,

11) beliggenheden af arealer til lokalisering af

driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug,

12) beliggenheden af skovrejsningsområder og

områder, hvor skovtilplantning er uønsket,

13) lavbundsarealer, herunder beliggenheden af

lavbundsarealer, der kan genoprettes som

vådområder,

14) varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne, som

udgøres af naturområder med særlige

naturbeskyttelsesinteresser, herunder eksisterende

Natura 2000-områder på land og andre beskyttede

naturområder samt økologiske forbindelser,

potentielle naturområder og potentielle økologiske

forbindelser, og for prioritering af

kommunalbestyrelsens naturindsats inden for Grønt

Danmarkskort,

15) sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier,

herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer

og andre væsentlige kulturhistoriske

bevaringsværdier,

16) sikring af landskabelige bevaringsværdier og

beliggenheden af områder med landskabelig værdi,

herunder større, sammenhængende landskaber,

17) sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder

beliggenheden af områder med særlig geologisk

værdi,

18) friholdelse af arealer for ny bebyggelse eller

etablering af foranstaltninger til sikring mod

oversvømmelse, når arealet er i væsentlig risiko for

oversvømmelse, jf. kapitel 2 i lov om vurdering og

styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og

søer og bekendtgørelse om vurdering og

risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde

eller andre dele af søterritoriet,

19) anvendelsen af vandløb, søer og kystvande,

20) arealanvendelsen i kystnærhedszonen i

overensstemmelse med bestemmelserne i § 5 a, stk.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 268: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (lovudkast), fra erhvervsministeren

1, og § 5 b,

21) realisering af regler eller beslutninger efter

lovens §§ 3 og 5 j,

22) beliggenheden af omdannelseslandsbyer,

23) beliggenheden af erhvervsområder, herunder

erhvervshavne, som skal være forbeholdt

produktionsvirksomheder, transport- og

logistikvirksomheder og friholdes for anden

anvendelse uden tilknytning til sådanne

virksomheder,

24) beliggenheden af konsekvensområder omkring

erhvervsområder, jf. nr. 23,

25) udpegning af op til to transformationsområder

hvert fjerde år inden for konsekvensområder, jf. nr.

24, som er arealer, der er belastet af støj fra

eksisterende produktionsvirksomheder og er centralt

beliggende i byen, og hvor der er særlige

byudviklingsinteresser, idet der dog kan udpeges et

yderligere transformationsområde inden for den 4-

årige periode, hver gang der er givet byggetilladelse

svarende til 80 pct. af byggeretten i et af de

udpegede områder, og

26) beliggenheden af konsekvensområder omkring

tekniske anlæg, vindmøller og støjende fritidsanlæg

m.v. i landzone, som skal friholdes for ny støjfølsom

anvendelse.

§ 11 b.

Rammer for indholdet af lokalplaner

fastsættes for de enkelte dele af kommunen med

hensyn til

1) fordelingen af bebyggelsen efter art og

anvendelsesformål, herunder almene boliger, jf. lov

om almene boliger m.v., i områder, der ikke

anvendes til eller er lokalplanlagt til boligformål,

2) områder for blandede byfunktioner,

3) bebyggelsesforhold, herunder rammer for

bevaring af bebyggelser eller bymiljøer,

4) byfornyelsen i eksisterende bysamfund,

5) byomdannelsesområder, hvor anvendelsen af

bebyggelse og ubebyggede arealer til

erhvervsformål, havneformål eller lignende

aktiviteter skal ændres til boligformål,

institutionsformål, centerformål, rekreative formål

eller erhvervsformål, der er forenelige med

anvendelse til boligformål,

6) forsyningen med offentlig og privat service,

7) områder til butiksformål, herunder maksimale

bruttoetagearealer for de enkelte butikker,

8) institutioner og tekniske anlæg, herunder

varmeforsyningsforhold,

9) områder til fritidsformål, herunder

kolonihaveområder, jf. § 11 c,

10) trafikbetjeningen,

§ 11 b, stk. 1,

indsættes efter nr. 13 som nyt

nummer:

»14) udpegning af områder, der kan blive udsat

for oversvømmelse eller erosion og for

anvendelsen af

afværgeforanstaltninger til sikring mod

oversvømmelse eller erosion ved planlægning af

byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret

arealanvendelse, m.v. i de udpegede områder.«

Nr. 14-15 bliver herefter nr. 15-16.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 268: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (lovudkast), fra erhvervsministeren

11) overførsel af arealer til byzone eller

sommerhusområder, og

12) rækkefølgen for bebyggelse og ændret

anvendelse af arealer til byformål, de i nr. 5 nævnte

byomdannelsesområder og sommerhusområder,

13) anvendelsen af vandområder og udformning af

anlæg på vandområder i et byomdannelsesområde

inden for eller i tilknytning til en havns dækkende

værker,

14) sikring af, at erhvervsarealer langs motorvejen

prioriteres til transport- og logistikvirksomheder og

andre transporttunge virksomheder, og

15) konsekvensområder omkring erhvervsområder

forbeholdt produktionsvirksomheder og

transformationsområder inden for

konsekvensområder.

§ 11 e.

Kommuneplanen skal ledsages af en

redegørelse for planens forudsætninger, herunder om

1) den forudsatte rækkefølge for planens

gennemførelse,

2) hvordan kommuneplanen forholder sig til den

vedtagne strategi for udviklingen, jf. § 23 a,

3) grundlaget for udpegning af naturområder, som

skal indgå i Grønt Danmarkskort, jf. § 11 a, stk. 1,

nr. 14, og § 11 a, stk. 2,

4) beskyttede områder efter anden lovgivning og

eventuelle arealreservationer efter sektorlove eller

projekterings- og anlægslove,

5) regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i

lov om vandplanlæging,

6) kommuneplanens sammenhæng med de udpegede

områder med særlige drikkevandsinteresser og

indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden

for disse, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om

vandforsyning m.v., og med regler udstedt med

hjemmel i § 11 a, stk. 2, i lov om vandforsyning

m.v. for myndighedernes administration inden for de

udpegede områder,

7) de i Natura-2000 planen, jf. lov om miljømål m.v.

for internationale naturbeskyttelsesområder

miljømålsloven), og de i Natura 2000-skovplanen,

jf. kapitel 4 i lov om skove, fastsatte bestemmelser,

der er relevante for planlægningen af

arealanvendelsen inden for kommuneplanens

geografiske område,

8) handleplaner for kommunens realisering af

Natura 2000-planen efter § 46 a i lov om miljømål

m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder

(miljømålsloven),

9) kommuneplanens sammenhæng med den

kommunale risikostyringsplan, jf. kapitel 3 i lov om

vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra

§ 11 e, stk. 1,

indsættes efter nr. 11 som nye

numre:

»12) grundlaget for udpegning af områder, der

kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion,

jf. § 11 a, stk. 1, nr. 18.

13) etablering af afværgeforanstaltninger til

sikring mod oversvømmelse eller erosion ved

planlægning af byudvikling, særlige tekniske

anlæg, ændret arealanvendelse, m.v. i de

udpegede områder, der kan blive udsat for

oversvømmelse eller for erosion, jf. nr. 12.

14) kommuneplanens sammenhæng med

kommuneplanlægningen i andre kommuner, for

så vidt angår afværgeforanstaltninger til sikring

mod oversvømmelse eller erosion ved

planlægning af byudvikling, særlige tekniske

anlæg, ændret arealanvendelse, m.v. i de

udpegede områder, der kan blive udsat for

oversvømmelse eller for erosion, jf. nr. 12 og

13.«

Nr. 12-13 bliver herefter nr. 15-16.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 268: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (lovudkast), fra erhvervsministeren

vandløb og søer og

bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for

oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af

søterritoriet,

10) de i råstofplanen, jf. § 5 a i lov om råstoffer,

fastsatte bestemmelser, der er relevante for

planlægningen af arealanvendelsen inden for

kommunens geografiske område,

11) den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen,

herunder udviklingsområder og større

sammenhængende naturområder (Grønt

Danmarkskort), og de tilgrænsende vandområder,

12) kommuneplanens sammenhæng med

kommuneplanlægningen i nabokommunerne og

13) kommuneplanens sammenhæng med den

statslige trafikplan og trafikselskabernes trafikplan

for offentlig service.

§ 13.

Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe

lokalplaner efter reglerne i kapitel 6. En lokalplan

må ikke stride mod

1) kommuneplanen,

2) regler eller beslutninger efter §§ 3 og 5 j,

3) offentliggjorte forslag til regler efter §§ 3 og 5 j,

jf. § 22 a, stk.1,

4) en Natura 2000-plan, jf. lov om miljømål m.v. for

internationale naturbeskyttelsesområder

(miljømålsloven), en handleplan efter samme lovs §

46 a eller regler udstedt i medfør af samme lovs §

36, stk. 3,

5) regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i

lov om vandplanlægning,

6) en kommunal risikostyringsplan, jf. kapitel 3 i lov

om vurdering og styring af risikoen for

oversvømmelser fra vandløb og søer og

bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for

oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre

dele af søterritoriet,

7) en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om

skove,

8) en råstofplan, jf. § 5 a i lov om råstoffer, eller

9) havplanen efter lov om maritim fysisk

planlægning eller forslag til ny havplan eller forslag

til ændringer af havplan, når forslaget er

offentliggjort med henblik på høring.

Stk. 2.

En lokalplan skal tilvejebringes, før der

gennemføres større udstykninger eller større bygge-

eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af

bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at

sikre kommuneplanens virkeliggørelse, jf. dog § 5 u.

Stk. 3.

Hvis en udstykning eller et byggearbejde mv.

som nævnt i stk. 2 er i overensstemmelse med

kommuneplanen, påhviler det kommunalbestyrelsen

§ 13,

indsættes efter stk. 7 som nye stykker 8-9:

»Stk.

Ved etablering af et kystbeskyttelsesprojekt

eller projekt om ændring af et

kystbeskyttelsesanlæg, jf. kapitel 1 a i lov om

kystbeskyttelse, gælder kommunalbestyrelsens pligt

til at tilvejebringe en lokalplan efter § 13, stk. 2,

eller § 19, stk. 2, ikke, hvis tilvejebringelsen af en

lokalplan vil forsinke processen med etablering af

kystbeskyttelsesanlægget væsentligt, og hvis der

foreligger særlige omstændigheder, der gør, at

forsinkelsen kan få en væsentlig negativ betydning.

Stk. 9.

Kommunalbestyrelsen offentliggør beslutning

om, at der ikke tilvejebringes lokalplan ved

etablering af eller ændring af et

kystbeskyttelsesanlæg, jf. stk. 8.«

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 268: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (lovudkast), fra erhvervsministeren

snarest at udarbejde et forslag til lokalplan og

derefter fremme sagen mest muligt.

Kommunalbestyrelsen kan i et sådant tilfælde

forlange, at udstykkeren eller bygherren yder

kommunen bistand til planens udarbejdelse.

Stk. 4.

Når ejeren ønsker et areal overført fra

landzone til byzone med henblik på udførelse af et

bygge- eller anlægsarbejde, kan

kommunalbestyrelsen forlange, at ejeren af arealet

stiller en af kommunen godkendt sikkerhed for, at

kommunen, hvis arbejdet ikke udføres, kan få

dækket udgifterne til tilvejebringelse af lokalplan og

kommuneplantillæg samt, medmindre ejeren

fraskriversig retten til at forlange arealet overtaget af

kommunen efter § 47 A, udgifterne til overtagelse af

arealet efter § 47 A. Udgifterne til

lokalplanarbejdet kan kræves betalt, hvis bygge-

eller anlægsarbejdet ikke er påbegyndt inden 4 år

efter, at arealet er overført til byzone.

Stk. 5.

Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke

anvendelse, når en lokalplan, en byplanvedtægt eller

en reguleringsplan indeholder nærmere regler om

udstykningen eller bygge- eller anlægsarbejdet.

Stk. 6.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte

nærmere regler om afgrænsningen af

kommunalbestyrelsernes beføjelser og pligter

efter stk. 1 og 2 for så vidt angår forhold, der er

reguleret efter anden lovgivning.

Stk. 7.

For områder, der som led i frikommuneforsøg

overføres til byzone eller sommerhusområde uden

lokalplan, kan kommunalbestyrelsen i den relevante

frikommune under tilsvarende omstændigheder som

nævnt i stk. 4, 2. pkt., forlange udgifterne for

tilvejebringelse af kommuneplantillægget betalt.

§ 15.

En lokalplan skal indeholde oplysninger om

planens formål og retsvirkninger. Formålet skal

fastlægge den planlægningsmæssige begrundelse,

eksempelvis varetagelse af klimatilpasning eller

forebyggelse af forurening.

Stk. 2.

I en lokalplan kan der optages bestemmelser

om:

1) overførsel til byzone eller sommerhusområde af

arealer, som planen omfatter,

2) områdets anvendelse, herunder om at nærmere

angivne arealer forbeholdes til offentlige formål,

3) ejendommes størrelse og afgrænsning,

4) vej- og stiforhold og andre forhold af

færdselsmæssig betydning, herunder om

adgangsforholdene til færdselsarealer og med

henblik på adskillelse af trafikarterne,

5) beliggenhed af spor- og ledningsanlæg, herunder

til elforsyning,

§ 15, stk. 2,

indsættes efter nr. 17 som nyt

nummer:

»18) etablering af afværgeforanstaltninger til

sikring mod oversvømmelse eller erosion i

områder, der kan blive udsat for oversvømmelse

eller for erosion.«

Nr. 18-27 bliver herefter nr. 19-28.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 268: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (lovudkast), fra erhvervsministeren

6) bebyggelsers beliggenhed på grundene, herunder

om den terrænhøjde, hvori en bebyggelse skal

opføres,

7) bebyggelsers omfang og udformning, herunder til

regulering af boligtætheden,

8) anvendelse af de enkelte bygninger,

9) krav om, at op til 25 pct. af boligmassen skal

være almene boliger, jf. lov om almene boliger m.v.,

10) udformning, anvendelse og vedligeholdelse af

ubebyggede arealer, herunder om terrænregulering,

hegnsforhold, bevaring af beplantning og

beplantningsforhold i øvrigt, herunder

beplantningens tilladte højde, samt belysning af veje

og andre færdselsarealer,

11) bevaring af landskabstræk i forbindelse med

bebyggelse af et område, der inddrages til bymæssig

bebyggelse eller sommerhusbebyggelse,

12) tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg

i eller uden for det af planen omfattede område som

betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse,

13) foretagelse af afskærmningsforanstaltninger

såsom anlæg af beplantningsbælte, støjvold, mur og

lignende, herunder bebyggelse i første række i

transformationsområder, som betingelse for

ibrugtagen af ny bebyggelse eller ændret anvendelse

af et ubebygget areal,

14) krav om mekanisk ventilation, hvor luftindtag

skal placeres i en højde, hvor grænseværdier for

lugt, støv og anden luftforurening er overholdt til

opførelse af ny bebyggelse til kontorformål og lign.

og ved ændret anvendelse af eksisterende

bebyggelse til kontorformål og lign.,

15) meddelelse af ibrugtagningstilladelse til en

udvalgsvarebutik i et aflastningsområde som

betingelse for ibrugtagning af en dagligvarebutik i

området,

16) oprettelse af grundejerforeninger for nye

haveboligområder, erhvervsområder, områder for

fritidsbebyggelse eller byomdannelsesområder,

herunder om medlemspligt og om foreningens ret og

pligt til at forestå etablering, drift og vedligeholdelse

af fællesarealer og fællesanlæg,

17) bevaring af eksisterende bebyggelse, således at

bebyggelsen kun med tilladelse fra

kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller

på anden måde ændres,

18) friholdelse af et område for ny bebyggelse, når

en bebyggelse kan blive udsat for sammenstyrtning,

oversvømmelse eller anden skade, der kan medføre

fare for brugernes liv, helbred eller ejendom,

19) ophør af gyldigheden af udtrykkeligt angivne

tilstandsservitutter, hvis servituttens opretholdelse

vil være i strid med lokalplanens formål, og hvis

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 268: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (lovudkast), fra erhvervsministeren

servitutten ikke vil bortfalde som følge af § 18,

20) sammenlægning af lejligheder i eksisterende

boligbebyggelse,

21) isolering af eksisterende boligbebyggelse mod

støj,

22) forbud mod større byggearbejder på eksisterende

bebyggelse, således at sådanne arbejder kun kan

udføres med kommunalbestyrelsens tilladelse eller

efter krav fra en offentlig myndighed med hjemmel i

lovgivningen,

23) oprettelse af haveforeninger for nye

kolonihaveområder, herunder om medlemspligt og

om foreningens ret og pligt til at vedtage

bestemmelser, der skal godkendes af

kommunalbestyrelsen, om opsigelse eller ophævelse

af brugsretskontrakter og haveafståelser,

24) isolering mod støj af ny boligbebyggelse i

eksisterende boligområder eller områder for

blandede byfunktioner, jf. § 11 b, stk. 1, nr. 2,

25) anvendelsen af vandområder i et

byomdannelsesområde, jf. § 11 d, inden for eller i

tilknytning til en havns dækkende værker,

26) udformningen af anlæg på vandområder i et

byomdannelsesområde, jf. § 11 d, inden for eller i

tilknytning til en havns dækkende værker, herunder

inddæmning og opfyldning, etablering af faste anlæg

og anbringelse af faste eller forankrede indretninger

eller genstande samt anbringelse af fartøjer, der

agtes anvendt til andet end sejlads, uddybning eller

gravning m.v., og

27) installation af anlæg til opsamling af regnvand

fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine

som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse.

Stk. 3.

I en lokalplan for et område, som overgår til

byformål eller til sommerhusbebyggelse, skal der

optages bestemmelser til sikring af de forhold, der er

nævnt i stk. 2, nr. 2-4.

Stk. 4.

En lokalplan for et område, der skal forblive i

landzone, kan indeholde bestemmelse om, at

lokalplanen erstatter de tilladelser efter § 35, stk. 1,

som er nødvendige for lokalplanens

virkeliggørelse. Der kan knyttes betingelser til

bestemmelsen.

Stk. 5.

Uden for landsbyer kan en lokalplan for

landzonearealer der fastlægges til jordbrugsmæssig

anvendelse, ikke indeholde bestemmelser efter stk.

2, nr. 3, 6, 8, 9 eller 10.

Stk. 6.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte

regler om, at der i lokalplaner kan optages

bestemmelser om andre forhold end nævnt i stk. 2.

Stk. 7.

Erhvervs- og vækstministeren kan i

overensstemmelse med anden lovgivning fastsætte

regler om, at tilladelser og dispensationer, som er

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 268: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (lovudkast), fra erhvervsministeren

nødvendige for en lokalplans virkeliggørelse,

anses for meddelt ved lokalplanens gennemførelse.

Erhvervs- og vækstministeren kan endvidere

fastsætte regler om kommunalbestyrelsens adgang

til at dispensere fra sådanne lokalplaner og om andre

myndigheders ret til at fremsætte indsigelse

mod forslag til sådanne lokalplaner.

Stk. 8.

En lokalplan, der giver mulighed for

etablering af butikker, skal indeholde bestemmelser

om det maksimale bruttoetageareal for de enkelte

butikker og det samlede bruttoetageareal, der kan

anvendes til butiksformål.

Stk. 9.

En lokalplan for et byomdannelsesområde

med havnearealer skal indeholde bestemmelser, der

sikrer offentlighedens adgang til vandet.

Stk. 10.

Fællesanlæg som nævnt i stk. 2, nr. 12 og

16, omfatter ikke fællesantenneanlæg til modtagelse

og distribution af tv- og radiosignaler.

Stk. 11.

Bestemmelser i lokalplaner om

tilvejebringelses- og tilslutningspligt til

fællesantenneanlæg til modtagelse og distribution af

tv- og radiosignaler eller om grundejerforeningers

pligtmæssige etablering, drift og vedligeholdelse

heraf er uden virkning. Det samme gælder

bestemmelser med tilsvarende indhold i servitutter,

hvor kommunalbestyrelsen er eneste

påtaleberettigede.

§ 15 b.

En lokalplan må kun udlægge arealer, der er

belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til

boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål

m.v., hvis lokalplanen med bestemmelser om

bebyggelsens højde og placering kan sikre den

fremtidige anvendelse mod en sådan forurening.

Stk. 2.

En lokalplan kan uanset stk. 1 udlægge

arealer i

konsekvensområder, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 24, der er

belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til

opførelse af ny bebyggelse til kontorformål og lign.,

hvis planen ved bestemmelser om etablering af

afskærmningsforanstaltninger, jf. § 15, stk. 2, nr. 14,

kan sikre, at grænseværdier for lugt, støv og anden

luftforurening overholdes indendørs og på udendørs

opholdsarealer.

§ 37.

Bygninger, der ikke længere er nødvendige for

driften af en landbrugsejendom, kan uden tilladelse

efter § 35, stk. 1, tages i brug til håndværks- og

industrivirksomhed, mindre butikker, liberale

erhverv, forenings- og fritidsformål og en bolig, jf.

dog stk. 4, samt lager- og kontorformål m.v. på

§ 15,

indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

»Stk.

10.

I et udpeget område, som kan blive

udsat for oversvømmelse eller erosion, jf. § 11 a,

stk. 1, nr. 18, og hvor der planlægges for

byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret

arealanvendelse, m.v. skal der optages

bestemmelser til sikring af de

afværgeforanstaltninger, der er nævnt i stk. 2, nr.

18. Der skal desuden optages bestemmelser om,

hvorvidt afværgeforanstaltninger skal etableres,

før ibrugtagning af det, som skal sikres mod

oversvømmelse.«

Stk. 10-11 bliver herefter stk. 11-12.

I § 15 b, stk. 2, ændres »11 a, stk. 1, nr. 24,« til:

»11 a, stk. 1, nr. 25«

I § 37, stk. 6, nr. 2, ændres »11 a, stk. 1, nr. 26,«

til: »11 a, stk. 1, nr. 27«

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 268: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (lovudkast), fra erhvervsministeren

betingelse af,

1) at virksomheden eller boligen etableres i

bestående

bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt

omfang,

2) at bygningerne ikke er opført inden for de seneste

5 år, og

3) at byggeriet ikke er opført uden landzonetilladelse

i henhold til § 36, stk. 1, nr. 3, som erhvervsmæssigt

nødvendigt for en bedrift.

Stk. 2.

Andre overflødiggjorte bygninger end de i

stk. 1 nævnte kan uden tilladelse efter § 35, stk. 1,

tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed,

mindre butikker, liberale erhverv, forenings og

fritidsformål og en bolig, jf. dog stk. 4 og 6, samt

lager- og

kontorformål m.v., hvis

1) virksomheden eller boligen etableres i bestående

bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt

omfang,

2) bygningen ikke er opført inden for de seneste 5 år

3) bygningen ikke er beliggende inden for

klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen eller i

kystnærhedszonen uden for udviklingsområder.

Stk. 3.

I tilknytning til de bygninger, der er nævnt i

stk. 1, kan der endvidere etableres et mindre ikke

skæmmende oplag efter kommunalbestyrelsens

nærmere bestemmelse.

Stk. 4.

Er der flere tidligere bygninger på en

ejendom, kan der kun etableres en bolig efter stk. 1

og 2 i én af disse bygninger.

Stk. 5.

Der kan ikke efter stk. 1 og 2 indrettes mindre

butikker og en bolig i overflødiggjorte bygninger,

der er beliggende inden for klitfrednings- og

strandbeskyttelseslinjen.

Stk. 6.

Der kræves dog tilladelse efter § 35, stk. 1, til

ændret anvendelse af bygninger som omhandlet i

stk. 1 og 2 i følgende områder:

1) Statsligt og kommunalt udpegede

støjkonsekvensområder omkring flyvepladser

godkendt efter luftfartslovens § 55,

lægehelikopterflyvepladser, militære flyvepladser,

forsvarets skydebaner, forsvarets øvelsespladser og

skyde- og øvelsesterræner og vindmøller og

2) de af kommunalbestyrelsen udpegede

konsekvensområder omkring tekniske anlæg,

vindmøller og støjende fritidsanlæg m.v., jf. § 11 a,

stk. 1, nr. 26.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 268: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning (lovudkast), fra erhvervsministeren