Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 260
Offentligt
1788648_0001.png
SEPTEMBER 2017
Fair og lige
konkurrence
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Pjecen: Fair og lige konkurrence, fra erhvervsministeren
1788648_0002.png
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Pjecen: Fair og lige konkurrence, fra erhvervsministeren
1788648_0003.png
SEPTEMBER 2017
Fair og lige
konkurrence
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Pjecen: Fair og lige konkurrence, fra erhvervsministeren ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Pjecen: Fair og lige konkurrence, fra erhvervsministeren
1788648_0005.png
Fair og lige konkurrence
I Danmark tilbyder det offentlige en lang række ydelser til gavn for borgere og virksomheder.
Det drejer sig blandt andet om uddannelse, hospitalsvæsen, ældrepleje og børnepasning.
Det er offentlige kerneopgaver, som er skattefinansierede, og som kommer både borgere og
virksomheder til gode.
Det offentlige varetager også opgaver i konkurrence med private aktører. Det kan fx være,
når statslige institutioner udfører rådgivning eller kursusaktiviteter, eller når kommuner sælger
overskudsprodukter som fx brænde fra kommunale skove. Denne konkurrence sker ikke altid
på rimelige vilkår, hvilket bl.a. Konkurrencerådet har påpeget.
Den private sektor er grundlaget for, at vi har råd til den offentlige velfærd. Det er derfor en
prioritet for regeringen at skabe de bedst mulige rammevilkår for private virksomheder.
Regeringen vil sørge for, at det offentlige ikke konkurrerer med private aktører på områder,
der ikke er kerneopgaver for det offentlige, medmindre særlige hensyn taler for dette, og
konkurrencen i disse tilfælde sker på fair og lige vilkår.
Grænserne mellem det offentlige og det private er over årene blevet mere flydende. Det
skyldes, at det private i stigende grad er med til at løse opgaver, som det offentlige traditio-
nelt har stået for og omvendt.
Det er godt for samfundet, når den offentlige sektor skaber gode rammer for private virksom-
heders opgaveløsning. Og det er godt for samfundet, når dygtige private virksomheder byder
ind med innovative løsninger og udfører opgaver for det offentlige for færre midler og til en
højere kvalitet.
Men der er desværre også en række eksempler på, at det offentlige bevæger sig ind på de
private markeder og udfører opgaver, der ligger langt udover det offentliges kerneområde.
Det kan fx være, når offentligt finansierede biblioteker udlåner værktøj og bageudstyr, som
private virksomheder lever af at sælge eller udleje. Eller når statslige institutioner udbyder
kurser, konsulentydelser eller rådgivningsforløb i konkurrence med private virksomheder.
Fair og lige konkurrence · September 2017
3
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Pjecen: Fair og lige konkurrence, fra erhvervsministeren
1788648_0006.png
Når det undtagelsesvist giver god mening, at en offentlig aktør varetager erhvervsaktiviteter,
er det vigtigt, at private ikke udsættes for unfair konkurrence. Offentlige aktører har en række
konkurrencemæssige fordele, fordi de – i modsætning til de private virksomheder – fx ikke
kan gå konkurs, ligesom de ikke altid er underlagt indtjeningskrav. I værste fald kan offentlig
erhvervsvirksomhed med kunstigt lave priser medvirke til, at private virksomheder helt forla-
der markedet. Det kan lede til mindre innovation og konkurrence samt dyrere ydelser for
borgerne.
Regeringens arbejde med fair og lige konkurrence har taget afsæt i Konkurrencerådets rap-
port om offentlige aktiviteter på kommercielle markeder, der blev offentliggjort i maj 2016
(boks 1). Statens selskaber er således ikke omfattet af arbejdet. Grundlaget for statens ejer-
skabsudøvelse er behandlet i
Statens ejerskabspolitik
fra 2015.
Boks 1
Generelle udfordringer ved offentlig erhvervsvirksomhed
Konkurrencerådet offentliggjorde i maj 2016 en analyse af ”Offentlige aktiviteter på kommercielle markeder”.
Analysen undersøgte bl.a., hvilken betydning offentlige aktørers erhvervsvirksomhed har for konkurrencen i
Danmark. Konkurrencerådet konkluderede bl.a., at:
Tilstedeværelsen af offentlige aktører på kommercielle markeder kan begrænse konkurrencen ved fx at
holde potentielle private aktører ude.
De danske prissætningsregler, der skal sikre imod konkurrenceforvridning, lever ikke fuldt ud op til
OECD’s anbefalinger.
Komplekse regelsæt og kompetencer samlet hos forskellige myndigheder udfordrer en effektiv
håndhævelse af offentlig erhvervsvirksomhed.
Regeringen har i forbindelse med det forberedende arbejde bl.a. afholdt et dialogmøde med
en række repræsentanter fra erhvervslivet, kommunerne og regionerne.
Regeringen har i den forbindelse modtaget en række gode input og eksempler på konkrete
udfordringer med offentlig erhvervsaktivitet. Eksemplerne har bidraget til arbejdet og indgår
ligeledes i det forestående arbejde med at skabe fair og lige konkurrence (boks 2).
4
Fair og lige konkurrence · September 2017
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Pjecen: Fair og lige konkurrence, fra erhvervsministeren
1788648_0007.png
Boks 2
Eksempler fra erhvervsorganisationer om offentlige
erhvervsaktiviteter
Et kommunalt bibliotek udlåner bl.a. værktøj, bageudstyr mv. gratis til brugerne i konkurrence med
virksomheder, som sælger eller udlejer de samme artikler.
En statslig selvejende organisation udvikler læremidler og digitalt undervisningsmateriale med henblik
på salg på det private marked, som sker i konkurrence med private virksomheder.
En statslig institution yder konsulent- og rådgivningsanalyser i konkurrence med bl.a. private
markedsanalysevirksomheder, hvor der kan være konkurrenceforvridende ydelser som følge af unfair
prissætning.
En statslig styrelse tibyder rekrutteringsydelser i konkurrence med flere private
rekrutteringsvirksomheder.
En kommune tilbyder borgerne gratis flishugning af haveaffald, hvilket er en ydelse, som flere private
aktører også tilbyder.
En række kommuner går sammen om at udvikle digitale løsninger med henblik på videresalg, som sker
i konkurrence med flere private virksomheder.
En statslig støttet organisation tilbyder kurser i emner, der går langt ud over organisationens
kerneopgave.
En kommune vælger sit eget kontrolbud, men det viser sig efterfølgende, at kontrolbuddet indeholdt en
række væsentlige fejl, som gjorde prisen alt for lav, fx var omkostninger til afskrivninger ikke indregnet.
En statslig organisation forestår egen forlagsvirksomhed i konkurrence med private forlag.
Anm.: Der er ikke foretaget en juridisk eller faglig vurdering af de angivne input.
Regeringen vil med udspillet sikre fair og lige konkurrence mellem offentlige og private aktø-
rer. Den offentlige sektor skal ikke bevæge sig ind på private markeder og udføre opgaver,
der ligger langt udover det offentliges kerneområde.
Vi vil sørge for klarere regler for offentlig erhvervsvirksomhed, så der ikke er tvivl om, hvor
grænserne går.
Vi vil begrænse adgangen for offentlige aktører til at udøve erhvervsvirksomhed, når der ikke
er særlige hensyn, der taler for at bevare adgangen.
Vi vil sikre, at i de tilfælde, hvor offentlige myndigheder undtagelsesvis skal kunne udføre
erhvervsvirksomhed, vil det ske på lige vilkår mellem offentlige og private aktører, så offentli-
ge aktører ikke stilles bedre end deres private konkurrenter.
Fair og lige konkurrence · September 2017
5
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Pjecen: Fair og lige konkurrence, fra erhvervsministeren
1788648_0008.png
Og vi vil sikre gennemsigtige og effektive klagemuligheder gennem én samlet indgang for
klager, så private virksomheder ved, hvor de kan klage over offentlig erhvervsaktivitet.
Regeringen sikrer dermed en mere fair og lige konkurrence gennem:
1. Klarere regler for og begrænsning af offentlige erhvervsaktiviteter
2. Fair prissætning og lige vilkår
3. Bedre klagemuligheder og styrket håndhævelse af reglerne
Initiativerne gennemgås mere detaljeret nedenfor. Regeringen vil indbyde Folketingets partier
til en drøftelse af udspillet. Initiativerne og resultaterne af det igangsatte arbejde forventes
løbende at kunne færdiggøres og gennemføres frem mod 1. halvdel af 2018.
6
Fair og lige konkurrence · September 2017
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Pjecen: Fair og lige konkurrence, fra erhvervsministeren
1788648_0009.png
1. Klarere regler og begrænsning af offentlige
erhvervsaktiviteter
Udgangspunktet er, at det offentlige ikke skal udøve erhvervsaktivitet. Det er en privat opga-
ve. Der kan dog være samfundsmæssige hensyn, der taler for, at det offentlige eksempelvis
kan varetage opgaver på det private marked, som ikke er offentlige kerneaktiviteter.
Det kan fx være, at den offentlige myndighed har specielle kompetencer og viden i forlængel-
se af deres almindelige arbejdsopgaver, som den offentlige myndighed tilbyder andre offent-
lige og private aktører, eller at offentlige bygninger udnyttes, når de ellers står tomme. Det
kan bl.a. være for at sikre, at vi som samfund udnytter ressourcerne til fulde.
Rammerne for, hvornår det offentlige eksempelvis må sælge eller tilbyde gratis tjenester,
som ikke er offentlige kerneopgaver, følger i dag af kommunalfuldmagts- og myndigheds-
fuldmagtsregler, finansloven eller forskellig anden lovgivning under de relevante ministerier.
Adgangene kan imidlertid være uklare, især når de ikke er nedfældet i en lov, men beror på
retlige grundsætninger udviklet i praksis. Det kan føre til, at der ikke er præcise rammer for,
hvornår offentlige aktører må konkurrere med private virksomheder. Det vil regeringen gøre
op med.
Regeringen ønsker at sikre større gennemsigtighed om reglerne for offentlige erhvervsaktivi-
teter. Det gælder ikke mindst de kommunale og regionale erhvervsaktiviteter efter kommunal-
fuldmagts- og myndighedsfuldmagtsregler. Det skal eksempelvis være klart for både de
offentlige og private aktører, om – og i givet fald under hvilke forudsætninger – en offentlig
institution eksempelvis må sælge ”know-how” som konsulentydelser til andre aktører, eller
hvornår en kommune må udleje en tom bygning til private aktører.
Større gennemsigtighed med de nuværende regler er dog ikke nok. Vi skal samtidig begræn-
se den offentlige erhvervsaktivitet, så det offentlige kun varetager opgaver i konkurrence med
private aktører, hvis særlige hensyn taler for det. Offentlige institutioner skal ikke tilbyde
kurser, etablere mødelokaler eller udvikle it-programmer alene med henblik på at indhøste
indtægter. Det er en privat opgave.
Fair og lige konkurrence · September 2017
7
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Pjecen: Fair og lige konkurrence, fra erhvervsministeren
1788648_0010.png
Initiativer for at sikre klarere regler og begrænsning af
offentlige erhvervsaktiviteter
Lovfæstelse og præcisering af regler for kommunal- og regional erhvervsaktivitet.
Regeringen
vil lovfæste de uskrevne kommunalfuldmagts- og myndighedsfuldmagtsregler om erhvervsvirksomhed
i én lov om kommunal og regional erhvervsvirksomhed. Det skal sikre mere præcise og tydelige regler,
som vil skabe større gennemsigtighed om rammerne for kommuners og regioners erhvervsaktiviteter.
Begrænsning af kommunal og regional erhvervsaktivitet.
Regeringen vil begrænse de gældende
muligheder for erhvervsaktivitet efter kommunalfuldmagts- og myndighedsfuldmagtsreglerne i forbin-
delse med lovfæstelsen i den nye lov om kommunal og regional erhvervsvirksomhed. Det kan eksem-
pelvis være ved kommunalt salg af overskudskapacitet, som sker i konkurrence med private virksom-
heder. Regeringen ønsker at begrænse adgange, hvor der ikke er væsentlige samfundsmæssige
hensyn, der taler imod, og hvor konsekvenserne er afdækket. Eksempelvis afdækkes det, hvorvidt
kommuner og regioner fortsat skal have adgang til at sælge viden om IT-systemer, der ikke udspringer
af unik kommunal eller regional viden, eller om kommuner skal kunne etablere gratis fitnesscentre,
som ikke har et specifikt genoptrænende, rehabiliterende mv. fokus, og som sker i konkurrence med
private fitnesscentre.
Begrænsning af andre adgange til offentlig erhvervsaktivitet.
Regeringen ønsker samtidig at
begrænse adgangene til offentlig erhvervsaktivitet, der følger af finansloven eller anden lovgivning. Det
kan fx være en indskrænkning af adgange til erhvervsaktiviteter beskrevet i biblioteksloven eller
adgangene til, at statslige institutioner sælger rådgivningsydelser.
Regeringen ønsker, at staten går forrest. Statslige institutioner skal ikke agere private virksomheder,
men skal kun kunne sælge ydelser i de tilfælde, hvor særlige hensyn taler for det – eksempelvis for at
undgå større ressourcespild. Derfor er der sat gang i et arbejde med at indskrænke og præcisere
statslige institutioners adgang til indtægtsdækket virksomhed. Arbejdet vil ske efter samme principper
som for kommunalfuldmagts- og myndighedsfuldmagtsreglerne.
Indskrænkning af mulighederne for statslige gratisydelser.
Regeringen ønsker ligeledes at
afdække øvrige statslige aktiviteter langt fra de offentlige kerneopgaver, hvor ydelser stilles gratis til
rådighed i konkurrence med private. Det kan fx være gratis rådgivningsydelser, som ligeledes
varetages af private virksomheder. Regeringen vil afdække områder, hvor der ikke i lov er taget stilling
til, at der skal tilbydes sådanne ydelser gratis, med henblik på at begrænse dem.
8
Fair og lige konkurrence · September 2017
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Pjecen: Fair og lige konkurrence, fra erhvervsministeren
1788648_0011.png
2. Fair prissætning og lige vilkår
Der vil stadig være områder, hvor samfundsmæssige hensyn taler for offentlig erhvervsaktivi-
tet. Det er bl.a. nødvendigt at sikre unødigt ressourcespild eller drage nytte af særlige offent-
lige kompetencer. Det kan fx være rådgivning inden for en institutions unikke faglige eksperti-
seområde eller salg af ydelser til udlandet. Det ændrer regeringen ikke ved. Men der er be-
hov for, at de offentlige erhvervsaktiviteter sker på fair og lige vilkår.
Offentlige institutioner og private virksomheder er underlagt forskellige vilkår for at drive
erhvervsaktivitet. De offentlige aktører har – i modsætning til de private virksomheder – fx
den fordel, at de ikke kan gå konkurs, ligesom de ikke altid er underlagt indtjeningskrav. Det
er ikke ligetil at sætte en ”fair pris”, som sikrer, at de forskellige grundvilkår udjævnes.
Offentlige institutioner kan derfor uforvarende komme til at skabe eller opretholde ulige vilkår
ved at sætte for lave priser på opgaver, der tilbydes i direkte konkurrence med private virk-
somheder. Der er eksempler på, at offentlige institutioner har haft underskud i deres
kursusvirksomhed i en årrække i konkurrence med private udbydere. Det tyder således på, at
den offentlige institution har haft en for lav prissætning af ydelserne, hvilket skaber unfair
vilkår overfor de private udbydere.
Dertil kommer, at der ikke gælder ensartede regler for prissætning for forskellige typer af
kommunal og regional erhvervsaktivitet. Det gør det vanskeligt for kommuner og regioner at
prissætte rigtigt, og dermed stiger risikoen for konkurrenceforvridende priser. Samtidig er de
forskelligartede regler uigennemsigtige for de private virksomheder. Det medfører en risiko
for, at samme ydelser kan være prissat forskelligt i to sammenlignelige kommuner og i kon-
kurrence med private virksomheder, som ligeledes tilbyder de samme ydelser.
Regeringen vil derfor sikre, at det offentlige fastsætter priser i overensstemmelse med
OECD’s principper og dermed skaber mere lige vilkår mellem offentlige og private udbydere.
Det gælder for statslige institutioner såvel som for kommuner og regioner (boks 3).
Fair og lige konkurrence · September 2017
9
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Pjecen: Fair og lige konkurrence, fra erhvervsministeren
1788648_0012.png
Boks 3
OECD’s anbefalinger til prissætning af offentlige ydelser
Indregning af fællesomkostninger.
OECD anbefaler, at alle omkostninger, der kan tilskrives aktivi-
teterne, indregnes i prisen.
Skatteneutralitet.
OECD anbefaler, at private og offentlige erhvervsaktiviteter skattemæssigt
behandles ens.
Reguleringsneutralitet.
OECD anbefaler som udgangspunkt, at regler fastsættes og håndhæves
ens for offentlige og private aktører. I tilfælde, hvor dette ikke er tilfældet, anbefales det, at forskellene
fremhæves mhp. at indregne den økonomiske konsekvens af det uens regelgrundlag.
Låneneutralitet.
OECD anbefaler, at offentlige aktører underlægges vilkår, der sikrer, at de må skaffe
kapital på lige vilkår med konkurrenter i den private sektor.
Kommercielt afkast.
OECD anbefaler, at der for at opnå konkurrenceneutralitet indregnes en
passende kapitalforrentning svarende til, hvad flertallet af lignende private aktører indhenter.
Kilde: OECD (2012): Competitive Neutrality - A compendium of OECD recommendations, guidelines
and best practices, Konkurrencerådet (2016): Offentlige aktiviteter på kommercielle markeder.
Såfremt en kommune eller region sender en opgave i udbud, kan kommunen eller regionen
selv afgive et bud på at løse opgaven – såkaldte kontrolbud – for at sikre, at borgerne ikke
betaler overpris. Dermed vinder offentlige udbydere af og til opgaver, som de selv har ud-
budt.
Reglerne for kontrolbud er imidlertid ikke tilstrækkeligt klare. Hverken for kommunerne eller
virksomhederne. Det kan i værste fald betyde, at det bedste og billigste tilbud ikke vinder
udbuddet. Det er til skade for borgerne, der risikerer at betale for meget og modtage en dårli-
gere ydelse.
Samtidig kan det betyde, at kommunen står tilbage med en vis usikkerhed for, om reglerne er
blevet overholdt. Uklare regler kan for den enkelte virksomhed betyde, at det kan være svært
at se, hvilke kriterier der er lagt til grund for tildelingen af en opgave. Det kan i sidste ende
betyde, at virksomheden ikke fremover byder på offentlige opgaver. Det er stik imod hensig-
ten.
Regeringen vil derfor skærpe de gældende kontrolbudsregler, så der sikres en større åben-
hed og stærkere opfølgning med kontrolbuddene.
10
Fair og lige konkurrence · September 2017
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Pjecen: Fair og lige konkurrence, fra erhvervsministeren
1788648_0013.png
Initiativer for at sikre fair prissætning og lige vilkår
Klarere regler og bedre vejledning om statslig prissætning.
Regeringen vil med afsæt i OECD’s
anbefalinger sikre, at de statslige priser ikke er konkurrenceforvridende. Konkret præciseres de gæl-
dende retningslinjer for statslig prissætning. Samtidig styrkes den nuværende vejledning til statslige
institutioner.
Samling og styrkelse af de kommunale og regionale prissætningsregler.
Regeringen vil indføre
generelle regler for kommunal og regional prissætning i forbindelse med lovfæstelse af kommunal og
regional erhvervsvirksomhed i den nye lov om kommunal- og regional erhvervsvirksomhed. Reglerne
vil så vidt muligt følge de statslige prissætningsregler, så begge regelsæt er afstemt med OECD’s
anbefalinger for prissætning. Det vil også øge gennemsigtigheden for erhvervslivet, når de samme
regler gælder på tværs af kommuner, regioner og stat.
Mere retvisende kontrolbud.
Regeringen ønsker at sikre større åbenhed og en stærkere opfølgning
med kontrolbuddene i forhold til, om den udbudte opgave gennemføres til de priser og konditioner, der
er angivet i kontrolbuddet ved kommunale og regionale udbud. Regeringen vil derfor skærpe de gæl-
dende kontrolbudsregler og styrke vejledningsindsatsen, så det sikres, at kommuner og regioner
anvender kontrolbud efter hensigten.
Fair og lige konkurrence · September 2017
11
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Pjecen: Fair og lige konkurrence, fra erhvervsministeren
1788648_0014.png
3. Bedre klagemuligheder og styrket håndhævelse
Der kan være tilfælde, hvor virksomheder oplever urimelig konkurrence fra offentlige aktører,
der udøver erhvervsaktivitet. I de tilfælde er der behov for, at den pågældende virksomhed
har en let og gennemsigtig adgang til at klage.
Der er i dag flere indgange, når virksomhederne ønsker at klage over konkurrenceforvridende
offentlig erhvervsvirksomhed, herunder Ankestyrelsen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
og de enkelte ministerier. Det kan gøre det uigennemskueligt for virksomhederne, hvor de
skal rette klager til og kan skabe uklarhed om, hvilke myndigheder der har til opgave at hånd-
tere de enkelte klager.
Erhvervslivet oplever i det nuværende system et utilstrækkeligt fokus fra myndighederne i de
rejste klagesager og lange sagsbehandlingstider. Det er med til at svække håndhævelsen på
området. I Konkurrencerådets rapport fra 2016 angav 66 pct. af de virksomheder, som ikke
har klaget, selv om de mener at have haft grund til det, endvidere, at det kræver betydelige
økonomiske ressourcer at rejse en klagesag, hvilket ikke nødvendigvis modsvarer en even-
tuel gevinst.
Det følger også af Konkurrencerådets rapport fra 2016, at klageadgangen for virksomheder,
der oplever urimelig konkurrence fra det offentlige, opleves utilstrækkelig og ineffektiv. Det
har bl.a. medført, at virksomheder oplever at blive sendt rundt mellem forskellige tilsyns-
myndigheder.
Regeringen vil derfor gøre det lettere og mere gennemsigtigt for virksomheder at klage over
offentlig erhvervsaktivitet. Der skal kun være én indgang for klager over offentlig erhvervs-
virksomhed.
Det skal sikres gennem etablering af en ny klagemyndighed. Samtidig kommer der øget
fokus på området med henblik på at opprioritere behandlingen af klager over offentlig
erhvervsvirksomhed.
12
Fair og lige konkurrence · September 2017
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Pjecen: Fair og lige konkurrence, fra erhvervsministeren
1788648_0015.png
Initiativer for at sikre bedre klagemuligheder og styrket
håndhævelse
Etablering af en tværgående og uafhængig klagemyndighed.
Regeringen vil lovfæste og etablere
en klagemyndighed, som skal håndhæve reglerne om offentlig erhvervsaktivitet. Myndigheden kan tage
stilling til om reglerne bliver overholdt både i forhold til kommunal og regional erhvervsvirksomhed samt
statslig indtægtsdækket virksomhed. Myndigheden vil således kunne tage stilling til:
1.
Om en given erhvervsaktivitet i stat, kommuner eller regioner er lovlig. For så vidt angår kommu-
nal og regional erhvervsvirksomhed kan myndigheden således påse, om den pågældende aktivitet
har hjemmel i ny lov om kommunal og regional erhvervsvirksomhed eller i særlovgivning, såfremt
det er fastsat i den relevante lovgivning. For det statslige område vil myndigheden kunne påse, om
en given indtægtsdækket virksomhed udføres i overensstemmelse med lovhjemlen.
Om priserne på erhvervsvirksomhed i staten, kommunerne og regioner er fastsat rigtigt, så der er
tale om en fair og lige konkurrence.
2.
Hvis reglerne ikke er overholdt, kan klagemyndigheden give et påbud om ophør af aktiviteten, eller om
at der skal fastsættes nye priser i henhold til reglerne. Afgørelsen kan ankes til Konkurrenceanke-
nævnet.
Den nye myndighed vil være uafhængig og placeres under Erhvervsministeriet. Klagemyndigheden vil
blive placeret i Nævnenes Hus i Viborg.
Styrket myndighedsindsats.
Regeringen vil styrke håndhævelse og klagemuligheder yderligere
gennem flere ressourcer. I tillæg til de ressourcer, der overføres fra de nuværende håndhævelses-
myndigheder, vil der blive tilført ekstra midler. Den øgede kapacitet skal bidrage til kortere sags-
behandlingstider, højere kvalitet og til, at der kan tages flere sager op.
Fair og lige konkurrence · September 2017
13
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Pjecen: Fair og lige konkurrence, fra erhvervsministeren
2016/17:31
September 2017
Finansministeriet
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
Tlf.: +45 3392 3333
E-mail: [email protected]
ISBN 978-87-93422-87-2 (pdf version)
ISBN 978-87-93422-78-0 (trykt version)
Design, omslag: e-Types
Foto forside: Johnér Bildbyrå AB
Tryk: Rosendahls a/s
Publikationen kan hentes på
regeringen.dk / fm.dk / oim.dk / em.dk
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Pjecen: Fair og lige konkurrence, fra erhvervsministeren ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Pjecen: Fair og lige konkurrence, fra erhvervsministeren
1788648_0018.png