ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 255: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. (lovudkast), fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 255
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om

investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love

(Forhandlede

retningslinjer på det finansielle område, sikring af vandrende arbejdstageres ret til

at optjene og bevare pensionsrettigheder, gennemførelse af ændringer som følge af bench-

markforordningen og PRIIP-forordningen, udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter

(SIFI) m.v.

)

§1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 31. januar 2017, som ændret senest

ved § 1 i lov nr. 666 af 8. juni 2017, § 1 i lov nr. 667 af 8. juni 2017 og § 17 i lov nr. 688 af 8. juni

2017, foretages følgende ændringer:

fodnoten

til lovens titel indsættes efter »EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD)«: »

dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/50/EU af 16. april 2014 om mindstekrav til

fremme af mobilitet mellem medlemsstaterne gennem bedre muligheder for at optjene og bevare

supplerende pensionsrettigheder, EU-Tidende 2014, nr. L 128, side 1«, og efter »EU-Tidende 2014,

nr. L 173, side 84 (MiFIR)« indsættes: »og Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) nr.

1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og for-

sikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er), EU-Tidende

2014, nr. L 352,

side 1«.

Efter § 2 indsættes:

»§

2 a.

§§ 60 b-60 d finder anvendelse på forsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve livsfor-

sikringsvirksomhed.«

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/50/EU af 16.

april 2014 om mindstekrav til fremme af mobilitet mellem medlemsstaterne gennem bedre muligheder for at optjene og

bevare supplerende pensionsrettigheder, EU-Tidende 2014, nr. L 128, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed

(Solvens II), EU-Tidende 2009, nr. L 335, side 1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU af 16.

april 2014 om ændring af direktiv 2003/71/EF og 2009/138/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 1094/2010

og (EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske

Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og den europæiske tilsynsmyndighed (Den

Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed), EU-Tidende 2014, nr. L 153, side 1. Loven indeholder endvidere bestem-

melser, som er nødvendige for anvendelsen af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 2016/1011 af 8. juni

2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at

måle investeringsfondes økonomiske resultater, EU-Tidende 2016, nr. L 171, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådet

forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og

forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer

(PRIIP’er),

EU-Tidende 2014, nr. L 352, side 1.

Side 1 af 221

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 255: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. (lovudkast), fra erhvervsministeren

§ 5, stk. 1, nr. 23,

affattes således:

»23) Captivegenforsikringsselskab: Et genforsikringsselskab, der er ejet enten af en anden finansiel

virksomhed end et forsikringsselskab eller af en koncern eller gruppe underlagt koncerntilsyn efter

Solvens II-direktivet eller af en ikke-finansiel virksomhed, som udelukkende har til formål at yde

genforsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som virksomheden tilhører, eller af det

eller de selskaber i koncernen, som det er en del af.«

§ 5, stk. 1, nr. 27,

indsættes efter »leverandør«: », jf. dog 2. pkt«.

§ 5, stk. 1, nr. 27,

indsættes som

2. pkt.:

»For gruppe 1-forsikringsselskaber defineres outsourcing dog som et arrangement af en hvilken

som helst art mellem et gruppe 1-forsikringsselskab og en tjenesteyder, i kraft af hvilket tjeneste-

yderen enten direkte eller gennem videreoutsourcing udfører en proces, en tjeneste eller aktivitet,

som gruppe 1-forsikringsselskabet ellers selv ville have udført.«

§ 5, stk. 1,

indsættes som

nr. 54-60:

»54) Realkreditlignende lån: Et lån, der på tidspunktet for lånoptagelsen har en aftalt løbetid på me-

re end 10 år og en hovedstol på mindst 100.000 kr. Endvidere skal lånet have pant i en ejerbolig, et

fritidshus eller en landbrugsejendom, der kan belånes efter reglerne for ejerboliger og fritidshuse,

beliggende i Danmark, og lånet skal på tidspunktet for lånoptagelsen ligge inden for de lånegrænser,

der følger af § 5, eller være ydet efter § 7 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer, ligesom

det skal kunne ligge til sikkerhed for særligt dækkede obligationer eller obligationer, som kan be-

tegnes som særligt dækkede obligationer.

55) Captiveforsikringsselskab: Et forsikringsselskab, der er ejet enten af en anden finansiel virk-

somhed end et forsikringsselskab eller af en koncern eller gruppe underlagt koncerntilsyn efter Sol-

vens II-direktivet, eller af en ikke-finansiel virksomhed, som udelukkende har til formål at yde for-

sikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som virksomheden tilhører, eller af det eller de

selskaber i koncernen, som det er en del af.

56) Hjemland for gruppe 1-forsikringsselskaber:

a) I forbindelse med skadesforsikring den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der dækker

risikoen, har hovedsæde,

b) i forbindelse med livsforsikring den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der påtager sig

en forpligtelse, har hovedsæde, eller

c) i forbindelse med genforsikring den medlemsstat, hvor genforsikringsselskabets hovedsæde er

beliggende.

57) Værtsland for gruppe 1-forsikringsselskaber: En anden medlemsstat end hjemlandet, hvor et

forsikringsselskab har en filial eller udbyder tjenesteydelser. I forbindelse med livsforsikring og

skadesforsikring den medlemsstat, hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab udbyder tjeneste-

ydelser, henholdsvis den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, eller den medlemsstat, hvor risiko-

en består, hvis forpligtelsen eller risikoen er dækket af et forsikringsselskab eller en filial i en anden

medlemsstat.

58) Koncerntilsyn efter Solvens II-direktivet: Det tilsyn som udøves med:

Side 2 af 221

a) Virksomheder omfattet af § 175 b, stk. 1 og 2.

b) Gruppe 1-forsikringsselskaber, hvis modervirksomhed er en blandet forsikringsholdingvirk-

somhed.

c) Gruppe 1-forsikringsselskaber, hvis modervirksomhed har sit hovedsæde i et land uden for

Den Europæiske Union, og modervirksomheden er en tredjelandsforsikringsvirksomhed, el-

ler et forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, som defineret i arti-

kel 212, stk. 1, litra f og g, i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2009/138/EF om ad-

gang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), som ændret

ved Europa-Parlaments og Rådets Direktiv 2011/89/EU om ændring af direktiv 98/78/EF,

2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med finan-

sielle enheder i et finansielt konglomerat.

59) Koncerntilsynsførende for grænseoverskridende forsikringskoncerner: Den tilsynsmyndighed,

der blandt flere berørte landes tilsynsmyndigheder, udpeges som ansvarlig for samordning af og

udøvelse af koncerntilsyn med grænseoverskridende koncerner omfattet af Europa-Parlamentets og

Rådets Direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og

genforsikringsvirksomhed (Solvens II) med senere ændringer.

60) Finite reinsurance: Genforsikring, hvor den eksplicitte maksimale tabsrisiko udtrykt som den

maksimale overførte økonomiske risiko, der opstår som følge af en betydelig overførsel af forsik-

rings- og timingrisiko, overstiger præmien i hele aftalens løbetid, med et begrænset, men betydeligt

beløb, når mindst et af de følgende kendetegn er til stede:

a) eksplicit og omfattende hensyntagen til pengenes tidsværdi

b) aftalebestemmelser til udligning af forholdet mellem parterne med hensyn til økonomisk erfaring

over tid med henblik på at opnå den tilsigtede risikooverførsel.«

§ 5, stk. 1,

indsættes som

nr. 55-66:

»54) Realkreditlignende lån: Et lån, der på tidspunktet for lånoptagelsen har en aftalt løbetid på me-

re end 10 år og en hovedstol på mindst 100.000 kr. Endvidere skal lånet have pant i en ejerbolig, et

fritidshus eller en landbrugsejendom, der kan belånes efter reglerne for ejerboliger og fritidshuse,

beliggende i Danmark, og lånet skal på tidspunktet for lånoptagelsen ligge inden for de lånegrænser,

der følger af § 5, eller være ydet efter § 7 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer, ligesom

det skal kunne ligge til sikkerhed for særligt dækkede obligationer eller obligationer, som kan be-

tegnes som særligt dækkede obligationer.

55) Accessorisk tjenesteydelse: Tjenesteydelser som nævnt i bilag 4, afsnit B.

56) Udførelse af ordrer for investorers regning: Indgåelse af aftaler om køb eller salg på investorers

vegne af et eller flere finansielle instrumenter.

57) Handel for egen regning: Handel over egenbeholdningen, som resulterer i handler med et eller

flere finansielle instrumenter.

58) Finansielt instrument: Instrumenter som nævnt i bilag 5.

59) Derivat: Derivat som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 29, i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.

60) Værtsland for et investeringsselskab: Et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som ikke er investeringsselskabets hjem-

Side 3 af 221

land, og hvor et investeringsselskab har en filial eller yder investeringsservice eller udfører investe-

ringsaktiviteter.

61) Captiveforsikringsselskab: Et forsikringsselskab, der er ejet enten af en anden finansiel virk-

somhed end et forsikringsselskab eller af en koncern eller gruppe underlagt koncerntilsyn efter Sol-

vens II-direktivet, eller af en ikke-finansiel virksomhed, som udelukkende har til formål at yde for-

sikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som virksomheden tilhører, eller af det eller de

selskaber i koncernen, som det er en del af.

62) Hjemland for gruppe 1-forsikringsselskaber:

a) I forbindelse med skadesforsikring den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der dækker

risikoen, har hovedsæde,

b) i forbindelse med livsforsikring den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der påtager sig

en forpligtelse, har hovedsæde, eller

c) i forbindelse med genforsikring den medlemsstat, hvor genforsikringsselskabets hovedsæde er

beliggende.

63) Værtsland for gruppe 1-forsikringsselskaber: En anden medlemsstat end hjemlandet, hvor et

forsikringsselskab har en filial eller udbyder tjenesteydelser. I forbindelse med livsforsikring og

skadesforsikring den medlemsstat, hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab udbyder tjeneste-

ydelser, henholdsvis den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, eller den medlemsstat, hvor risiko-

en består, hvis forpligtelsen eller risikoen er dækket af et forsikringsselskab eller en filial i en anden

medlemsstat.

64) Koncerntilsyn efter Solvens II-direktivet: Det tilsyn som udøves med:

a) Virksomheder omfattet af § 175 b, stk. 1 og 2.

b) Gruppe 1-forsikringsselskaber, hvis modervirksomhed er en blandet forsikringsholdingvirk-

somhed.

c) Gruppe 1-forsikringsselskaber, hvis modervirksomhed har sit hovedsæde i et land uden for

Den Europæiske Union, og modervirksomheden er en tredjelandsforsikringsvirksomhed, el-

ler et forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, som defineret i arti-

kel 212, stk. 1, litra f og g, i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2009/138/EF om ad-

gang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), som ændret

ved Europa-Parlaments og Rådets Direktiv 2011/89/EU om ændring af direktiv 98/78/EF,

2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med finan-

sielle enheder i et finansielt konglomerat.

65) Koncerntilsynsførende for grænseoverskridende forsikringskoncerner: Den tilsynsmyndighed,

der blandt flere berørte landes tilsynsmyndigheder, udpeges som ansvarlig for samordning af og

udøvelse af koncerntilsyn med grænseoverskridende koncerner omfattet af Europa-Parlamentets og

Rådets Direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og

genforsikringsvirksomhed (Solvens II) med senere ændringer.

66) Finite reinsurance: Genforsikring, hvor den eksplicitte maksimale tabsrisiko udtrykt som den

maksimale overførte økonomiske risiko, der opstår som følge af en betydelig overførsel af forsik-

rings- og timingrisiko, overstiger præmien i hele aftalens løbetid, med et begrænset, men betydeligt

beløb, når mindst et af de følgende kendetegn er til stede:

a) eksplicit og omfattende hensyntagen til pengenes tidsværdi

Side 4 af 221

b) aftalebestemmelser til udligning af forholdet mellem parterne med hensyn til økonomisk erfaring

over tid med henblik på at opnå den tilsigtede risikooverførsel.«

§ 11, stk. 9,

indsættes efter »»gensidigt selskab«,«: »»captiveforsikringsselskab«,«.

§ 11, stk. 10,

indsættes efter 2. pkt.:

»Captiveforsikringsselskaber har pligt til at benytte betegnelsen »captiveforsikringsselskab«.«

10.

§ 14, stk. 1,

indsættes som

nyt nr. 8:

»8) ansøgeren, der søger om tilladelse efter § 11, stk. 3, kan godtgøre at kunne overholde reglerne

vedrørende virksomhedsstyring, «.

Nr. 8-9 bliver herefter nr. 9-10.

11.

§ 38

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Et fondsmæglerselskab, et pengeinstitut eller et realkreditinstitut, der ønsker at udføre ak-

tiviteter som nævnt i bilag 4 gennem en tilknyttet agent, der er etableret i et land inden for Den Eu-

ropæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor

selskabet eller instituttet ikke har oprettet en filial, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen

med følgende oplysninger:

1) I hvilket land den tilknyttede agent er etableret.

2) En beskrivelse af den tilknyttede agents virksomhed, herunder en beskrivelse af den planlagte

anvendelse af den tilknyttede agent.

3) Oplysninger om selskabets eller instituttets organisation, herunder rapporteringsveje, der an-

giver, hvordan den pågældende agent er indpasset i virksomhedsstrukturen.

4) Navnet og adressen på den tilknyttede agent samt den tilknyttede agents ledelse.«

Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.

12.

§ 38

indsættes som

stk. 9:

»Stk. 9.

Et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne i bi-

lag 7, som agter at lade en filial i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, dække risici under forsikringsklasse 10,

jf. bilag 7, nr. 10, bortset fra fragtførerens ansvar, skal fremlægge en erklæring for Finanstilsynet

om, at det er blevet medlem af det nationale bureau og den nationale garantifond i værtslandet.«

13.

§ 39, stk. 2,

indsættes efter 2. pkt.:

»Samtidig underretter Finanstilsynet forsikringsselskabet om den i 1. og 2. pkt. nævnte orientering.

Forsikringsselskabet kan påbegynde sin virksomhed på den dato, hvor det er blevet underrettet efter

3. pkt. Sender Finanstilsynet ikke den i 1. og 2. pkt., nævnte meddelelse og erklæring inden for fri-

sten, underretter Finanstilsynet forsikringsselskabet om årsagerne hertil.«

14.

§ 39, stk. 2,

indsættes efter 5. pkt.:

»Er virksomheden et fondsmæglerselskab, et pengeinstitut eller et realkreditinstitut, meddeler Fi-

nanstilsynet endvidere identiteten på de tilknyttede agenter, som virksomheden påtænker at anven-

de, til tilsynsmyndighederne i værtslandet.«

Side 5 af 221

15.

§ 39, stk. 3,

indsættes som

3. og 4. pkt.:

»Er virksomheden et gruppe 1-forsikringsselskab, er selskabet forpligtet til at følge fremgangsmå-

den i stk. 1 ved enhver ændring i de i stk. 1 nævnte forhold.«

16.

§ 43

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Finanstilsynet kan efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og de relevante

finansielle erhvervsorganisationer udarbejde og offentliggøre retningslinjer for redelig forretnings-

skik og god praksis på nærmere angivne områder, der må anses for væsentlige, navnlig ud fra hen-

synet til forbrugerne.«

17.

§ 46 a, stk. 1,

ændres »der har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1,« til:

»der er værdipapirhandler«.

18.

§ 46 b, stk. 1,

ændres »der har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. §

10, stk. 2,« til: »der er værdipapirhandler,«.

19.

§ 46 b, stk. 2,

ændres »som har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. §

10, stk. 2« til: »der er værdipapirhandler«.

20.

§ 53 d, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »hvor varslet er kommet frem,«: »til indfrielse til første

mulige dato med den valgte indfrielsesform, dog senest en betalingstermin seks måneder efter opsi-

gelsen,«.

21.

Efter § 60 a indsættes før afsnit IV:

»Særlige

regler for optjening og bevarelse af pension m.v. for lønmodtagere som flytter mellem

EU/EØS-lande m.fl.

§ 60 b.

Et livsforsikringsselskab må ikke i forbindelse med en lønmodtagers indtræden i en pensi-

onsordning med alderspension knyttet til et ansættelsesforhold stille krav om, at lønmodtageren skal

være ansat i mere end tre år for at opnå ubetinget medlemskab af pensionsordningen eller skal være

over 21 år for at optjene pensionsrettigheder. Dette gælder alene, når

1) lønmodtageren flytter til Danmark fra et andet land inden for den Europæiske Union eller

et land, som Unionen har indgået aftale med,

2) lønmodtageren fratræder et ansættelsesforhold, som berettiger eller kan berettige denne til

alderspension i overensstemmelse med betingelserne i pensionsordningen, og

3) det ansættelsesforhold, som lønmodtageren fratræder, ophører af andre årsager end at

vedkommende bliver berettiget til pension.

Stk. 2.

Et livsforsikringsselskab skal tilbagebetale de bidrag, som en lønmodtager omfattet af stk.

1 har indbetalt, eller som er indbetalt på lønmodtagerens vegne, i tilfælde, hvor lønmodtagerens

ansættelsesforhold i Danmark ophører, inden den pågældende har optjent pensionsrettigheder i hen-

hold til pensionsordningen. Bærer lønmodtageren investeringsrisikoen, skal forsikringsselskabet

tilbagebetale de indbetalte bidrag eller værdien af de investeringer, der hidrører fra disse bidrag, til

lønmodtageren.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder alene anvendelse i relation til pensionsordninger for lønmodtagere, som

ikke i medfør af kollektiv overenskomst eller aftale er sikret de rettigheder, der som minimum sva-

rer til bestemmelserne i direktiv nr. 2014/50/EU.

Side 6 af 221

§ 60 c.

Et livsforsikringsselskab skal tillade en lønmodtager, som fratræder sit ansættelsesforhold, at

lade sine optjente pensionsrettigheder blive stående i pensionsordningen med alderspension, der er

knyttet til vedkommendes ansættelsesforhold, jf. dog stk. 2, når

1) lønmodtageren flytter til et andet land inden for den Europæiske Union eller et land, som

Unionen har indgået aftale med, og

2) det ansættelsesforhold, som lønmodtageren fratræder, ophører af andre årsager end at ved-

kommende bliver berettiget til pension.

Stk. 2.

Et forsikringsselskab kan uanset stk. 1 vælge at udbetale det beløb, som svarer til værdien

af de optjente pensionsrettigheder, til lønmodtageren, hvis

1) værdien ikke overstiger et grundbeløb på 20.000 kr. (2010-niveau), som reguleres efter per-

sonskattelovens § 20, og

2) lønmodtageren afgiver et informeret samtykke til udbetalingen.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder alene anvendelse i relation til pensionsordninger for lønmodtagere, som

ikke i medfør af kollektiv overenskomst eller aftale er sikret de rettigheder, der som minimum sva-

rer til bestemmelserne i direktiv nr. 2014/50/EU.

§ 60 d.

Et livsforsikringsselskab skal efter anmodning fra en lønmodtager, hvis ansættelsesforhold

berettiger eller kan berettige denne til alderspension i overensstemmelse med betingelserne i pensi-

onsordningen, give følgende oplysninger:

1) Betingelserne for optjening af pensionsrettigheder og konsekvenserne af anvendelsen heraf

ved ansættelsesforholdets ophør.

2) Værdien af lønmodtagerens optjente pensionsrettigheder eller en vurdering heraf, der er fo-

retaget højst 12 måneder forud for anmodningen.

3) Betingelserne for livsforsikringsselskabets fremtidige behandling af hvilende pensionsret-

tigheder.

Stk. 2.

Hvis pensionsordningen giver mulighed for tidlig adgang til optjente pensionsrettigheder i

form af udbetaling af et engangsbeløb, skal oplysningerne efter stk. 1 også omfatte skriftlig infor-

mation om, at lønmodtageren bør overveje at søge rådgivning om investering af dette beløb i pensi-

onsøjemed.

Stk. 3.

Et livsforsikringsselskab skal efter anmodning oplyse følgende til et medlem, der har op-

tjente pensionsrettigheder stående i en hvilende pensionsordning knyttet til et tidligere ansættelses-

forhold, som vedkommende ikke længere indbetaler til, og som vedkommende endnu ikke modta-

ger pension fra, og som berettiger den pågældende til alderspension:

1) Værdien af medlemmets pensionsrettigheder eller en vurdering heraf, når denne er foretaget

højst 12 måneder forud for anmodningen.

2) Betingelserne for livsforsikringsselskabets behandling af de hvilende pensionsrettigheder.

Stk. 4.

Et livsforsikringsselskab skal efter anmodning fra et medlems efterladte, der er berettiget til

ydelser efter en pensionsordning med alderspension, der var knyttet til det afdøde medlems ansæt-

telsesforhold, give de i stk. 3 nævnte oplysninger, når udbetalingen af de pågældende ydelser endnu

ikke er påbegyndt.

Stk. 5.

Oplysningerne i stk. 1-4 skal være klare, skriftlige og gives inden for en rimelig frist. Livs-

forsikringsselskabet er ikke forpligtet til at udlevere oplysningerne mere end én gang om året.

§ 60 e.

§§ 60 b-60 d finder ikke anvendelse på

1) pensionsordninger, som på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse ikke længere optager med-

lemmer,

Side 7 af 221

2) pensionsordninger, der er taget under administration i henhold til §§ 253-258, så længe ad-

ministrationen varer, og

3) en engangsydelse fra en arbejdsgiver til en lønmodtager ved den pågældende lønmodtagers

ansættelsesforholds ophør, når ydelsen ikke er knyttet til alderspension.

Stk. 2.

§§ 60 b og 60 c finder alene anvendelse for pensionsopsparingen og ikke eventuelle

forsikringer, som er knyttet til pensionsordningen, eller ydelser, som tilfalder andre end

lønmodtageren selv.«

22.

§ 62

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Finanstilsynet skal orientere den pågældende finansielle virksomhed, finansielle holding-

virksomhed eller forsikringsholdingvirksomhed, når Finanstilsynet har ophævet stemmeretten til-

knyttet kapitalandele i virksomheden i medfør af stk. 1-3. Finanstilsynet skal endvidere orientere

virksomheden, hvis kapitalandele igen tildeles fuld stemmeret i medfør af stk. 2, 2. pkt.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

23.

§ 72 a, stk. 1, nr. 3,

ændres »og« til: »,«, og i nr. 4 ændres ».« til: »og«.

24.

§ 72 a, stk. 1,

indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) særlige krav til gruppe 1-forsikringsselskaber.«

25.

§ 77 a, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »De variable løndele til et medlem af bestyrelsen eller di-

rektionen må«: »på tidspunktet for beregningen af den variable løn«.

26.

§ 107, stk. 6, 1. pkt.,

ændres »opbevaret i depot efter § 106 c, stk. 1, nr. 1.« til: »opbevaret i

depot efter § 106 c, stk. 1, nr. 1, hos depotselskabet eller den tredjemand, til hvem opgaven er dele-

geret efter § 106 d, stk. 2.«.

27.

§ 126 c, stk. 5, 1. pkt.,

indsættes efter »skal«: »som minimum«, »ved udgangen af hvert kvar-

tal og senest 20 arbejdsdage« ændres til: »en gang årligt og skal«, og i

2. pkt.

ændres »senest 20

arbejdsdage« til: »øjeblikkeligt«.

28.

§ 126 d, stk. 6, 1. pkt.,

indsættes efter »skal«: »som minimum«, »senest 20 arbejdsdage« ud-

går, og

2. pkt.

ophæves.

29.

§ 126 g, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »ved udgangen af hvert kvartal og senest 20 arbejdsdage heref-

ter« til: »kvartalsvist og efter samme frister, der gælder for de kvartalsvise indberetningsskemaer, jf.

artikel 312, stk. 1, litra d, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober

2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til

og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II),«.

30.

§ 175 b, stk. 9, 1. pkt.,

ændres »hvert år« til: »som minimum«, »pr. 31. december og senest 20

arbejdsdage« ændres til: »en gang årligt og«, i

2. pkt.

indsættes efter »ændringer af«: »væsentlig«,

efter »gruppen« indsættes: »øjeblikkeligt«, og »senest 20 arbejdsdage« udgår.

Side 8 af 221

31.

§ 175 b, stk. 10, 1. pkt.,

ændres »og om« til: », om«, og efter »model for koncernen eller

gruppen« indsættes: »og om risikokoncentration«.

32.

§ 175 b, stk. 10,

indsættes som

2. pkt.:

»Finanstilsynet kan endvidere fastsætte nærmere regler om ækvivalens for tilfælde, hvor moder-

virksomheden for et gruppe 1-forsikringsselskab har sit hovedsæde i et land uden for Den Europæi-

ske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.«

33.

§ 175 c,

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Afgørelse efter stk. 1 skal begrundes over for både den koncerntilsynsførende efter Solvens

II-direktivet og det endelige moderselskab på fællesskabsniveau.«

34.

Efter § 175 c indsættes før overskriften før § 176:

»§

175 d.

Er der truffet afgørelse efter § 175 c kan Finanstilsynet indgå aftale med tilsynsmyndig-

heder i andre medlemsstater i overensstemmelse med artikel 217, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets Direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og

genforsikringsvirksomhed (Solvens II), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv

2014/51/EF af 16. april 2014. Det påhviler i sådanne tilfælde Finanstilsynet, i fællesskab med til-

synsmyndigheder som sådan aftale indgås med, at begrunde aftalen over for både den koncerntil-

synsførende efter Solvens II-direktivet og det endelige moderselskab på fællesskabsniveau.

§ 175 e.

I forbindelse med en afgørelse om hvilken af flere medlemsstaters tilsynsmyndigheder, der

er koncerntilsynsførende efter Solvens II-direktivet, påhviler det i særlige tilfælde omfattet af artikel

247, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om ad-

gang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), som ændret ved Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2014/51/EF af 16. april 2014, Finanstilsynet i fællesskab med

andre relevante tilsynsmyndigheder, at indhente udtalelse fra koncernen inden afgørelsen træffes.

Efter afgørelsen er truffet, påhviler det Finanstilsynet at meddele koncernen begrundet afgørelse,

såfremt Finanstilsynet er udpeget som koncerntilsynsførende.

Stk. 2.

Træffer Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensions-

ordninger (EIOPA) afgørelse i overensstemmelse med artikel 247, stk. 4 og 5, i Europa-

Parlamentets og Rådets Direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af

forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), som ændret ved Europa-Parlamentets og

Rådets Direktiv 2014/51/EF af 16. april 2014, og er Finanstilsynet udpeget som koncerntilsynsfø-

rende efter Solvens II-direktivet, påhviler det Finanstilsynet at meddele begrundet afgørelse til kon-

cernen og tilsynskollegiet.«

35.

§ 224

indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk.

Finanstilsynet kan suspendere et investeringsforvaltningsselskabs tilladelse til at drive virk-

somhed, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt.«

Stk. 7-8 bliver herefter stk. 8-9.

Side 9 af 221

36.

§ 283, stk. 1, 2. pkt.,

§ 283, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »årligt« til: », efter frister fastsat i Kom-

missionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og

genforsikringsvirksomhed (Solvens II),«.

37.

§ 308, stk. 2, nr. 2,

ændres »de danske penge- og realkreditinstitutters samlede udlån i Dan-

mark« til: »det samlede udlån i Danmark«, og som

2. pkt.

indsættes: »Det samlede udlån i Danmark

opgøres som udlånet i Danmark fra danske penge- og realkreditinstitutter og væsentlige filialer i

Danmark af udenlandske penge- og realkreditinstitutter.«

38.

§ 308, stk. 2, nr. 3,

ændres »de danske pengeinstitutters samlede indlån i Danmark« til: »det

samlede indlån i Danmark«, og som

2. pkt.

indsættes: »Det samlede indlån i Danmark opgøres som

indlånet i Danmark i danske pengeinstitutter og væsentlige filialer i Danmark af udenlandske pen-

geinstitutter.«

39.

§ 308, stk. 6, 1. pkt.

ændres »instituttets balance i procent af de danske penge- og realkreditin-

stitutters« til: »instituttets balance i procent af de danske penge- og realkreditinstitutters og væsent-

lige filialer i Danmark af udenlandske penge- og realkreditinstitutters«, »af de danske penge- og

realkreditinstitutters samlede udlån i Danmark« ændres til: »af det samlede udlån i Danmark, jf. stk.

2, nr. 2, 2. pkt.,«, og »af de danske pengeinstitutters samlede indlån i Danmark« ændres til: »af det

samlede indlån i Danmark, jf. stk. 2, nr. 3, 2. pkt.«

40.

§ 313, stk. 3, nr. 2,

ændres »§ 80, stk. 5, og tilsvarende sektorselskaber.« til: »§ 80, stk. 5, og

tilsvarende sektorselskaber, medmindre virksomheden eller sektorselskabet er et systemisk vigtigt

finansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI).«.

41.

§ 313, stk. 4,

affattes således:

»Stk.

Direktør- og bestyrelsesposter i koncernforbundne virksomheder regnes som en samlet post

ved opgørelsen af direktør- og bestyrelsesposter efter stk. 1.«

42.

§ 313

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk.

Direktør- og bestyrelsesposter i virksomheder, hvori det systemisk vigtige finansielle insti-

tut (SIFI) eller det globalt systemisk vigtige finansielle institut (G-SIFI) ejer en kvalificeret andel,

jf. § 5, stk. 3, regnes som en samlet post ved opgørelsen af direktør- og bestyrelsesposter efter stk.

1.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.

43.

§ 337, stk. 2,

indsættes efter »nr. 27«: », 1. pkt.,«.

44.

Afsnit X e Fastsættelse af referencerenter

ophæves.

45.

§ 344, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitut-

ter og investeringsselskaber« til: »forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitut-

ter og investeringsselskaber, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26.

Side 10 af 221

november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede

investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er)«.

46.

§ 344, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kredit-

institutter og investeringsselskaber,«: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter,«.

47.

§ 347

indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk.

Finanstilsynet kan kun henvende sig direkte til en virksomhed, der ikke er en finansiel virk-

somhed, men som indgår i en koncern eller gruppe underlagt koncerntilsyn efter Solvens II-

direktivet, for at indhente de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet med koncernen eller grup-

pen, når den virksomhed, der er ansvarlig efter reglerne om koncerntilsyn, allerede er blevet anmo-

det om disse oplysninger, men ikke har leveret dem inden for en passende tidsfrist.«

48.

§ 350 b

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Hvis Finanstilsynet vurderer, at et gruppe 1-forsikringsselskabs risikoprofil afviger væsent-

ligt fra forudsætningerne i en koncernintern model, der er godkendt for koncernen af den koncern-

tilsynsførende, kan Finanstilsynet, så længe selskabet ikke har fundet en passende løsning på de

mangler, som Finanstilsynet har påpeget, fastsætte et krav om kapitaltillæg, jf. § 350 b, stk. 1, nr. 1.

Såfremt Finanstilsynet skønner, at et kapitaltillæg ikke er hensigtsmæssigt, kan Finanstilsynet und-

tagelsesvis kræve, at selskabet beregner solvenskapitalkravet på grundlag af standardformlen, jf. §

126 c, stk. 2. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med stk. 1, nr. 1 og 2, fastsætte et krav om ka-

pitaltillæg til dette solvenskapitalkrav.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

49.

§ 354, stk. 6, nr. 11,

ændres »en nødlidende finansiel virksomhed, når Finanstilsynet har mod-

taget et mandat fra erhvervsministeren, og« til: »et nødlidende pengeinstitut, realkreditinstitut og

fondsmæglerselskab I«, og som

2. pkt.

indsættes: »Tilsvarende gælder for forsikringsselskaber, når

Finanstilsynet har modtaget et mandat fra erhvervsministeren.«.

50.

§ 354, stk. 6, nr. 31,

ændres »Det Europæiske Råd for Systemiske Risici,« til: »Det Europæi-

ske Udvalg for Systemiske Risici,«.

51.

§ 354, stk. 9,

ændres »Det Europæiske Råd for Systemiske Risici« til: »Det Europæiske Ud-

valg for Systemiske Risici«.

52.

§ 354, stk. 15,

ændres »Det Europæiske Råd for Systemiske Risici« til: »Det Europæiske Ud-

valg for Systemiske Risici« og »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af

24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et

europæisk råd for systemiske risici« ændres til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om

oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici«.

Side 11 af 221

53.

§ 354 a, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksom-

heden« til: »hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, hvis det vil bringe

de finansielle markeders stabilitet i fare,«.

54.

§ 354 e, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ligeledes ske i sager om overtrædelse af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.«

55.

§ 354 g

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger, der vedrører en kunde,

videregives til en finansiel virksomhed i forbindelse med sager omfattet af § 354, stk. 3, eller i sager

om overtrædelse af kapitel 9, når kunden har givet udtrykkeligt samtykke til videregivelsen.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

56.

§ 355, stk. 1,

ændres »som Finanstilsynets afgørelse truffet i medfør af denne lov eller for-

skrifter fastsat i medfør af denne lov retter sig mod, « til: »som Finanstilsynet har truffet eller vil

træffe afgørelse over for i medfør af denne lov, forskrifter fastsat i medfør af denne lov,«.

57.

§ 361, stk. 1, nr. 1,

ændres »1.050.000 kr.« til: »25.000 kr.«.

58.

§ 361, stk. 1, nr. 2,

ændres »2.430.000 kr.« til: »4.545.000 kr.«.

59.

§ 361, stk. 9,

ændres »1.380.000 kr.« til: »290.000 kr.«.

60.

§ 373, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 23, stk. 4 og 5,«: »§ 38, stk. 9,«.

61.

§ 373, stk. 2, 1. pkt.,

udgår »§ 343 t, stk. 1,« og efter »Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-

selskaber« indsættes: »og artikel 5, stk. 1, artikel 6 og 7, artikel 8, stk. 1-3, artikel 9, artikel 10, stk.

1, artikel 13, stk. 1, 3 og 4, og artikel 14 og 19 i Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU) nr.

1286/2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede inve-

steringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er)«.

62.

§ 373, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»Med bøde straffes herudover den, som overtræder et forbud eller en begrænsning eller restriktion

meddelt i henhold til artikel 17 i Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 om

dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter

til detailinvestorer (PRIIP’er).«

§2

I lov om kapitalmarkeder, jf. lov nr. 650 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

fodnoten

til lovens titel ændres »side 1 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

596/2014/EU af 16. april 2014, EU-Tidende 2014, nr. L173, side 1« til: »side 1, Europa-

Parlamentets og Rådets forordning nr. 596/2014/EU af 16. april 2014, EU-Tidende 2014, nr. L173,

Side 12 af 221

side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1011/2016/EU af 8. juni 2016, EU-

Tidende 2016, nr. L 171, side 1.«

§ 55

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Finanstilsynet skal orientere den pågældende operatør af en multilateral handelsfacilitet

(MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF), når Finanstilsynet har ophævet stemmeretten

tilknyttet kapitalandele i virksomheden i medfør af stk. 1-3. Finanstilsynet skal endvidere orientere

virksomheden, hvis kapitalandele igen tildeles fuld stemmeret i medfør af stk. 2, 2. pkt.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

Efter § 127 indsættes før kapitel 23:

»Markedspladsers

offentliggørelse af oplysninger om kvaliteten af udførelsen af transaktioner

§ 127 a.

En markedsplads skal mindst én gang om året vederlagsfrit stille oplysninger til rådighed

for offentligheden om kvaliteten af udførelsen af transaktioner med finansielle instrumenter.

Stk. 2.

Oplysningerne nævnt i stk. 1 skal gives for alle kategorier af finansielle instrumenter og skal

indeholde oplysninger om pris, omkostninger, hurtighed og sandsynlighed for udførelsen.«

Efter § 140 indsættes før kapitel 25:

»Systematiske

internalisatorers og prisstilleres offentliggørelse af oplysninger om kvaliteten af ud-

førelsen af transaktioner

§ 140 a.

En systematisk internalisator, jf. § 141, skal mindst én gang om året vederlagsfrit stille

oplysninger til rådighed for offentligheden om kvaliteten af udførelsen af transaktioner med finan-

sielle instrumenter.

Stk. 2.

Et fondsmæglerselskab, der er prisstiller, skal mindst én gang om året vederlagsfrit stille op-

lysninger til rådighed for offentligheden om kvaliteten af udførelsen af transaktioner med finansielle

instrumenter-. 1. pkt. gælder dog ikke i forhold til de finansielle instrumenter, der er omfattet af

handelsforpligtelsen i artikel 23 og 28 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.

Stk. 3.

Oplysningerne nævnt i stk. 1 og 2 skal gives for alle kategorier af finansielle instrumenter og

skal indeholde oplysninger om pris, omkostninger, hurtighed og sandsynlighed for udførelsen.«

§ 211, stk. 2,

indsættes som

nr. 8:

»8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1011/2016/EU af 8. juni 2016 om indeks, der

bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at

måle investeringsfondes økonomiske resultater og regler fastsat i medfør heraf.«

§ 212, stk. 1,

ændres »og registrerede betalingssystemer,« til: », registrerede betalingssystemer

samt administratorer af benchmarks og stillere af data til brug for fastsættelse af benchmarks,«.

§ 214, stk. 3,

ændres »og udbydere af dataindberetningstjenester.« til: », udbydere af dataindbe-

retningstjenester samt administratorer af benchmarks og stillere af data til brug for fastsættelse af

benchmarks.«

§ 218, nr. 3,

ændres »eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. (EU) 600/2014 af 15.

maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, og« til: », Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning nr. (EU) 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter eller Europa-

Side 13 af 221

Parlamentets og Rådets forordning nr. 1011/2016/EU af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som

benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investe-

ringsfondes økonomiske resultater, og«.

§ 218, nr. 4,

ændres »eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. (EU) 600/2014 af 15.

maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.« til: », Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning nr. (EU) 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter eller Europa-

Parlamentets og Rådets forordning nr. 1011/2016/EU af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som

benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investe-

ringsfondes økonomiske resultater.«

10.

§ 226, nr. 2,

indsættes efter »administrationsselskaber«: », administratorer af benchmarks og

stillere af data til brug for fastsættelse af benchmarks«.

11.

§ 227, nr. 1,

indsættes efter »forsikringsselskaber«: », administratorer af benchmarks og stille-

re af data til brug for fastsættelse af benchmarks«.

12.

§ 242

ændres »(CCP) eller en værdipapircentral (CSD)« til: »(CCP), en værdipapircentral

(CSD) eller administratorer af benchmarks og stillere af data til brug for fastsættelse af bench-

marks«.

13.

§ 247

indsættes efter »§ 125, «: »127 a,« og efter »§ 140, «: »140 a,«.

14.

Efter § 253 indsættes:

»§

253 a.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde over-

trædelse af artikel 4-16, 21, 23-29 og 34 i Rådets og Parlamentets forordning nr. 1011/2016/EU af

8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kon-

trakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater.«.

15.

§ 254, stk. 1 og 3,

indsættes efter »institut,«: »en administrator eller stiller af benchmarks,«.

16.

§ 256, stk. 1,

indsættes efter »institut,«: »en administrator eller stiller af benchmarks,«.

§3

I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som ændret

senest ved § 2 i lov nr. 1549 af 13. december 2016, § 46 i lov nr. 426 af 3. maj 2017 og § 6 i lov nr.

665 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

Efter § 103 indsættes før overskriften før § 104:

»§

103 a.

Den centrale investorinformation, jf. § 103, stk. 1, for investeringsforeninger, der ikke har

delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab, skal angive, at oplysninger om

investeringsforeningens aflønningspolitik, jf. stk. 2, er tilgængelige via en hjemmeside, herunder

angive adressen på den pågældende hjemmeside. Den centrale investorinformation skal tillige angi-

ve, at den pågældende investeringsforening vederlagsfrit udleverer en trykt udgave af oplysningerne

om investeringsforeningens aflønningspolitik, jf. stk. 2.

Side 14 af 221

Stk. 2.

Oplysningerne nævnt i stk. 1 skal bl.a. indeholde en beskrivelse af, på hvilken baggrund løn

og goder tildeles, og angive navnet på den person, der er ansvarlig for tildeling af løn og goder.

Hvis investeringsforeningen har nedsat et aflønningsudvalg, jf. § 48 b, stk. 1, skal oplysningerne

nævnt i stk. 1 angive dennes sammensætning. «

§ 110, stk. 1,

ændres »Finanstilsynet

kan inddrage en dansk UCITS’ eller afdelings tilladelse,«

til: »Finanstilsynet kan

inddrage eller suspendere en dansk UCITS’ eller afdelings tilladelse,«.

§ 176, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for den danske

UCITS« til: »hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for den danske UCITS, hvis det vil

bringe de finansielle markeders stabilitet i fare«.

§ 179, stk. 1,

ændres »som Finanstilsynets afgørelse truffet i medfør af denne lov eller regler

fastsat i medfør af denne lov retter sig mod, « til: »som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe af-

gørelse over for i medfør af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov,«.

§ 183

ophæves.

I §

190, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 103, stk. 1,«: »§ 103 a,«.

§4

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 953 af 14. august 2015, som æn-

dret senest ved § 2 i lov nr. 638 af 8. juni 2016 og § 8 i lov nr. 1549 af 13. december 2016 og § 9 i

lov nr. 665 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring:

Efter

§ 2

indsættes:

»§ 2 a.

§§ 64 a-64 c finder ikke anvendelse på

1) pensionsordninger, som på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse ikke længere optager med-

lemmer,

2) pensionsordninger, der er taget under administration i henhold til §§ 58, stk. 4-6 og 61, stk.

2-4, så længe administrationen varer, og

3) en engangsydelse fra en sponsorvirksomhed til en lønmodtager ved den pågældende løn-

modtagers ansættelsesforholds ophør, som ikke er knyttet til alderspension.

Stk. 2.

§§ 64 a og 64 b finder alene anvendelse for pensionsopsparingen og ikke eventuelle forsik-

ringer, som er knyttet til pensionsordningen, eller ydelser, som tilfalder andre end lønmodtageren

selv.«

Efter kapitel 8 indsættes:

»Kapitel 8 a

Særlige regler for optjening og bevarelse af pension m.v. for lønmodtagere som flytter mellem

EU/EØS-lande m.fl.

Side 15 af 221

§ 64 a.

En firmapensionskasse må ikke i forbindelse med en lønmodtagers indtræden i en pensions-

ordning, stille krav om, at lønmodtageren skal være ansat i mere end tre år for at opnå ubetinget

medlemskab af pensionsordningen, eller skal være over 21 år for at optjene pensionsrettigheder.

Dette gælder alene, når

1) lønmodtageren flytter til Danmark fra et andet land inden for den Europæiske Union eller et land,

som Unionen har indgået aftale med,

2) lønmodtageren fratræder et ansættelsesforhold, som berettiger eller kan berettige denne til pensi-

on i overensstemmelse med betingelserne i pensionsordningen, og

3) det ansættelsesforhold, som lønmodtageren fratræder, ophører af andre årsager end at vedkom-

mende bliver berettiget til pension.

Stk. 2.

En firmapensionskasse skal tilbagebetale de bidrag, som en lønmodtager omfattet af stk. 1

har indbetalt, eller som er indbetalt på lønmodtagerens vegne, i tilfælde, hvor lønmodtagerens an-

sættelsesforhold i Danmark ophører, inden den pågældende har optjent pensionsrettigheder i hen-

hold til pensionsordningen. Bærer lønmodtageren investeringsrisikoen, skal firmapensionskassen

tilbagebetale de indbetalte bidrag, eller værdien af de investeringer, der hidrører fra disse bidrag, til

lønmodtageren.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder alene anvendelse i relation til pensionsordninger for lønmodtagere, som

ikke i medfør af kollektiv overenskomst eller aftale er sikret de rettigheder, der som minimum sva-

rer til bestemmelserne i direktiv nr. 2014/50/EU.

§ 64 b.

En firmapensionskasse skal tillade en lønmodtager som fratræder sit ansættelsesforhold, at

lade sine optjente pensionsrettigheder blive stående i pensionsordningen, jf. stk. 2, når

1) lønmodtageren flytter til et andet land inden for den Europæiske Union eller et land, som

Unionen har indgået aftale med, og

2) det ansættelsesforhold, som lønmodtageren fratræder, ophører af andre årsager end at ved-

kommende bliver berettiget til pension.

Stk. 2.

En firmapensionskasse kan uanset stk. 1 vælge at udbetale det beløb, som svarer til værdi-

en af de optjente pensionsrettigheder, til lønmodtageren, hvis

1) værdien ikke overstiger et grundbeløb på 20.000 kr. (2010-niveau), som reguleres efter per-

sonskattelovens § 20, og

2) lønmodtageren afgiver et informeret samtykke.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder alene anvendelse på pensionsordninger for lønmodtagere, som ikke i

medfør af kollektiv overenskomst eller aftale er sikret de rettigheder, der som minimum svarer til

bestemmelserne i direktiv nr. 2014/50/EU.

§ 64 c.

En firmapensionskasse skal efter anmodning fra en lønmodtager, hvis ansættelsesforhold

berettiger eller kan berettige denne til pension i overensstemmelse med betingelserne i pensionsord-

ningen, give følgende oplysninger:

1) Betingelserne for optjening af pensionsrettigheder og konsekvenserne af anvendelsen heraf

ved ansættelsesforholdets ophør.

2) Værdien af lønmodtagerens optjente pensionsrettigheder eller en vurdering heraf, der er fo-

retaget højst 12 måneder forud for anmodningen.

3) Betingelserne for fremtidig behandling af hvilende pensionsrettigheder.

Stk. 2.

Hvis pensionsordningen giver mulighed for tidlig adgang til optjente pensionsrettigheder

gennem udbetaling af et engangsbeløb, skal oplysningerne efter stk. 1 også omfatte skriftlig infor-

mation om, at lønmodtageren bør overveje at søge rådgivning om investering af dette beløb i pensi-

onsøjemed.

Side 16 af 221

Stk. 3.

En firmapensionskasse skal efter anmodning oplyse følgende til et medlem, der har optjen-

te pensionsrettigheder stående i en hvilende pensionsordning knyttet til et tidligere ansættelsesfor-

hold, som vedkommende ikke længere indbetaler til, og som vedkommende endnu ikke modtager

pension fra, og som berettiger den pågældende til pension:

1) Værdien af medlemmets pensionsrettigheder eller en vurdering heraf, der er foretaget højest

12 måneder forud for anmodningen.

2) Betingelserne for firmapensionskassens behandling af hvilende pensionsrettigheder.

Stk. 4.

En firmapensionskasse skal efter anmodning fra et medlems efterladte, der er berettiget til

ydelser efter en pensionsordning, give de i stk. 3 nævnte oplysninger, når udbetalingen af de pågæl-

dende ydelser endnu ikke er påbegyndt.

Stk. 5.

Oplysningerne i stk. 1-4 skal være klare, skriftlige og gives inden for en rimelig frist. Fir-

mapensionskassen er ikke forpligtet til at udlevere oplysningerne mere end én gang om året.«

I §

66 b, stk. 1,

ændres »som en afgørelse truffet af Finanstilsynet vedrører,« til: »som Finanstil-

synet har truffet eller vil træffe afgørelse over for,«.

§5

I lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 5. juli

2016, som ændret senest ved § 47 i lov nr. 426 af 3. maj 2017, § 2 i lov nr. 665 af 8. juni 2017 og §

5 i lov nr. 666 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring:

§ 7

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Finanstilsynet kan efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og de relevante

finansielle erhvervsorganisationer udarbejde og offentliggøre retningslinjer for redelig forretnings-

skik og god praksis på nærmere angivne områder, der må anses for væsentlige, navnlig ud fra hen-

synet til forbrugerne.«

§ 21, stk. 1,

ændres »som Finanstilsynets afgørelse truffet i medfør af denne lov eller regler

udstedt i medfør af loven retter sig mod, « til: »som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgø-

relse over for i medfør af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov,«.

§6

I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1078 af 5. juli 2016, som ændret senest

ved § 48 i lov nr. 426 af 3. maj 2017, § 4 i lov nr. 666 af 8. juni 2017 og § 2 i lov nr. 667 af 8. juni

2017, foretages følgende ændring:

§ 8 a

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Finanstilsynet kan efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og de relevante

finansielle erhvervsorganisationer udarbejde og offentliggøre retningslinjer for redelig forretnings-

skik og god praksis på nærmere angivne områder, der må anses for væsentlige, navnlig ud fra hen-

synet til forbrugerne.«

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

Side 17 af 221

§ 16, stk. 1,

ændres »som Finanstilsynets afgørelse truffet i medfør af denne lov eller regler

udstedt med hjemmel i denne lov retter sig mod, « til: »som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe

afgørelse over for i medfør af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov,«.

§7

I lov om betalingskonti, jf. lov nr. 375 af 27. april 2016, som ændret ved § 49 i lov nr. 426 af

3. maj 2017 og § 156 i lov nr. 652 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring:

§ 19, stk. 5 og 6,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk.

I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive en sag til politi-

mæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltale-

frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den betalingstjeneste-

udbyder, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom. Betalingstjenesteudbyderen skal

indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til

Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet

eller dommen ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet dokumen-

tation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af ende-

lig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sa-

gen til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsynets

hjemmeside.«

I §

ændres »som en afgørelse truffet af Finanstilsynet i medfør af denne lov eller regler ud-

stedt i medfør af loven retter sig mod.« til: »som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse

over for i medfør af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov.«.

§8

I lov om betalinger, jf. lov nr. 652 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 23, stk. 1, nr. 5,

ændres »jf. §§ 4 og 5 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af

udbytte og finansiering af terrorisme« til: »jf. §§ 3 og 4 i lov om forebyggende foranstaltninger mod

hvidvask og finansiering af terrorisme«.

§ 24

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Finanstilsynet skal orientere det pågældende e-pengeinstitut eller betalingsinstitut, når Fi-

nanstilsynet har ophævet stemmeretten tilknyttet kapitalandele i virksomheden i medfør af stk. 1-3.

Finanstilsynet skal endvidere orientere virksomheden, hvis kapitalandele igen tildeles fuld stemme-

ret i medfør af stk. 2, 2. pkt.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

Side 18 af 221

§ 81, stk. 1,

ændres »jf. dog § 2 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbyt-

te og finansiering af terrorisme« til: »jf. dog § 5 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvid-

vask og finansiering af terrorisme«.

§ 136, stk. 9, 2. pkt.,

ændres »stk. 6, nr. 14 og 20« til: »stk. 5, nr. 14 og 20«.

§ 142, stk. 1,

ændres »som Finanstilsynets afgørelse truffet i medfør af denne lov eller regler

udstedt i medfør af loven retter sig mod, « til: »som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgø-

relse over for i medfør af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov,«.

§9

I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, jf. lov nr. 651

af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1, nr. 6,

affattes således:

»6) Udstedere af elektroniske penge og udbydere af betalingstjenester omfattet af bilag 1, nr. 1-7, i

lov om betalinger.«

§ 10

I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 21. august

2015, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 387 af 26. april 2017, § 7 i lov nr. 665 af 8. juni 2017 og §

3 i lov nr. 667 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring:

I §

37, stk. 1,

ændres »som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig mod,« til: »som Finans-

tilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse over for,«.

§ 11

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9. august 2014, som senest

ændret ved § 2 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, § 12 i lov nr. 395 af 2. maj 2015 og § 12 i lov

nr. 1549 af 13. december 2016, foretages følgende ændring:

I §

10 f, stk. 3,

ændres »Partsstatus og partsbeføjelser efter lov om finansiel virksomhed § 355 er

efter denne lov begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelse træffes efter den 1. juli 2004.« til:

»Partsstatus og partsbeføjelser efter § 355 i lov om finansiel virksomhed er efter denne lov begræn-

set til forhold, hvor Finanstilsynet efter den 1. juli 2004 har truffet eller vil træffe en afgørelse over

for virksomheden.«.

§ 12

Side 19 af 221

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som

senest ændret ved § 11 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, § 3 i lov nr. 626 af 8. juni 2016 og § 10 i lov nr.

1549 af 13. december 2016, foretages følgende ændring:

I §

27 f, stk. 3,

ændres »Partsstatus og partsbeføjelser efter lov om finansiel virksomhed § 355 er

efter denne lov begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelse træffes efter den 1. juli 2004.« til:

»Partsstatus og partsbeføjelser efter § 355 i lov om finansiel virksomhed er efter denne lov begræn-

set til forhold, hvor Finanstilsynet efter den 1. juli 2004 har truffet eller vil træffe en afgørelse over

for virksomheden.«

§ 13

I lov nr. 665 af 8. juni 2017 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansielle rådgive-

re og boligkreditformidlere og forskellige andre love foretages følgende ændring:

§ 1, nr. 14 og 55,

ophæves.

§ 14

I lov nr. 667 af 8. juni 2017 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditsel-

skaber og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. foretages følgende ændring:

§ 1, nr. 1, og § 4

ophæves.

§ 15

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 1, nr. 3-6, 8-10, 12, 23-24, 27-34, 36, 43, 47-48 og 60, træder i kraft dagen efter bekendtgø-

relsen i Lovtidende.

Stk. 3.

§ 1, nr. 7, 11, 14, 46, 54 og 57-59, og § 2 træder i kraft den 3. januar 2018.

Stk. 4.

§ 1, nr. 2 og 21, og § 4, nr. 1 og 2, træder i kraft den 21. maj 2018.

Stk. 5.

De foreslåede § 60 c og § 60 d i lov om finansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 21,

og de foreslåede § 64 b og § 64 c i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. dette lovforslags § 4,

nr. 2, gælder for ansættelsesperioder efter den 21. maj 2018.

Stk. 6.

Bestyrelsesmedlemmer, der som følge af ændringerne i § 313, stk. 3, nr. 2, og stk. 5, i lov om

finansiel virksomhed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 40 og 42, på tidspunktet for lovens

ikrafttræden besidder flere direktør- eller bestyrelsesposter end tilladt efter § 313, stk. 1, i lov om

finansiel virksomhed, kan fortsat besidde disse direktør- og bestyrelsesposter indtil 1. juli 2019.

§ 16

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Side 20 af 221

Stk. 2.

§§ 1-3 og 5-9 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de

ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Stk. 3.

§§ 1-10 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de æn-

dringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Side 21 af 221

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forhandlede retningslinjer på god skik-området

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.1.3. Lovforslagets indhold

2.2. Styrkelse af Finanstilsynets tilsyn på forbrugerområdet

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.2.3. Lovforslagets indhold

2.3. Sikring af vandrende arbejdstageres ret til at optjene og bevare pensionsrettigheder

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.3.3. Lovforslagets indhold

2.4. Ændringer som følge af PRIIP-forordningen

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.4.3. Lovforslagets indhold

2.5. Ændringer som følge af benchmarkforordningen

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.5.3. Lovforslagets indhold

2.6. Udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.6.3. Lovforslagets indhold

2.7. Ændring af fordelingen af afgiften til Finanstilsynet fra ATP, LD og AES

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.7.3. Lovforslagets indhold

2.8. Øvrige ændringer af den finansielle regulering

2.8.1. Finanstilsynets orientering ved ophævelse af stemmeret

2.8.1.1. Gældende ret

2.8.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.8.1.3. Lovforslagets indhold

2.8.2. Partsbegrebet i den finansielle regulering

Side 22 af 221

2.8.2.1. Gældende ret

2.8.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.8.2.3. Lovforslagets indhold

2.8.3.

Grænser for antal ledelsesposter for bestyrelsesmedlemmer i SIFI’er

2.8.3.1. Gældende ret

2.8.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.8.3.3. Lovforslagets indhold

2.8.4. Loftet for variabel løn til bestyrelsen og direktionen

2.8.4.1. Gældende ret

2.8.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.8.4.3. Lovforslagets indhold

2.8.5. Depotselskabers erstatningsansvar ved delegation

2.8.5.1. Gældende ret

2.8.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.8.5.3. Lovforslagets indhold

2.8.6. Suspension af tilladelse

2.8.6.1. Gældende ret

2.8.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.8.6.3. Lovforslagets indhold

2.8.7. Bemyndigelse til Erhvervsstyrelsen til at fastsætte regler om registrering af investe-

ringsforeninger og SIKAV

2.8.7.1. Gældende ret

2.8.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.8.7.3. Lovforslagets indhold

2.8.8. Finanstilsynets offentliggørelse af afgørelser

2.8.8.1. Gældende ret

2.8.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.8.8.3. Lovforslagets indhold

2.8.9. Oplysninger om aflønning i central investorinformation for investeringsforeninger

2.8.9.1. Gældende ret

2.8.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.8.9.3. Lovforslagets indhold

2.8.10. Handelssteders offentliggørelse af oplysninger om kvaliteten af deres transaktioner

2.8.10.1. Gældende ret

2.8.10.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.8.10.3. Lovforslagets indhold

2.8.11. Præcisering af betingelser for at opnå gebyrfrihed i forbindelse med indfrielse af re-

alkredit- eller realkreditslignende lån opsagt som følge af varslet forhøjelse af bidrag

2.8.11.1. Gældende ret

2.8.11.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.8.11.3. Lovforslagets indhold

2.8.12. Konsekvensændring af tavshedspligtsbestemmelsen i lov om finansiel virksomhed

Side 23 af 221

2.8.12.1. Gældende ret

2.8.12.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.8.12.3. Lovforslagets indhold

2.8.13. Tilladelse som værdipapirhandler

2.8.13.1. Gældende ret

2.8.13.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.8.13.3. Lovforslagets indhold

2.8.14. Definition af outsourcing

2.8.14.1. Gældende ret

2.8.14.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.8.14.3. Lovforslagets indhold

2.8.15. Betingelser for tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed

2.8.15.1. Gældende ret

2.8.15.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.8.15.3. Lovforslagets indhold

2.8.16. Erklæringskrav i forbindelse med filials dækning af ansvarsforsikring for motordrev-

ne køretøjer

2.8.16.1. Gældende ret

2.8.16.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.8.16.3. Lovforslagets indhold

2.8.17. Udøvelse af grænseoverskridende virksomhed

2.8.17.1. Gældende ret

2.8.17.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.8.17.3. Lovforslagets indhold

2.8.18. Finanstilsynets adgang til oplysninger i koncerner underlagt koncerntilsyn efter Sol-

vens II-direktivet

2.8.18.1. Gældende ret

2.8.18.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.8.18.3. Lovforslagets indhold

2.8.19. Beregning af solvenskapitalkrav ved anvendelse af standardformlen i stedet for kapi-

taltillæg

2.8.19.1. Gældende ret

2.8.19.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.8.19.3. Lovforslagets indhold

2.8.20. Ændrede indberetningsfrister for gruppe 1-forsikringsselskaber

2.8.20.1. Gældende ret

2.8.20.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.8.20.3. Lovforslagets indhold

2.8.21. Ændring af reglerne vedrørende hyppighed for gruppe 1-forsikringsselskabers udar-

bejdelse af uddybende rapport om solvens og finansiel situation

2.8.21.1. Gældende ret

2.8.21.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.8.21.3. Lovforslagets indhold

Side 24 af 221

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Ligestillingsmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget indeholder en række ændringer af den finansielle regulering særligt med det formål at

øge forbrugerbeskyttelsen. Det skal bl.a. ske gennem en præcisering af reglerne for god skik for

finansielle virksomheder på forbrugerområdet. Med lovforslaget får Finanstilsynet derfor mulighed

for, efter forhandling med repræsentanter for forbrugere og de relevante finansielle erhvervsorgani-

sationer, at udarbejde og offentliggøre retningslinjer for god skik på forbrugerområdet. Sådanne

retningslinjer vil dels være til gavn for forbrugerne, idet både præciseringen af reglerne og inddra-

gelsen af den finansielle sektor forventes at medføre en større efterlevelse af de udarbejdede ret-

ningslinjer, dels for de finansielle virksomheder, da de præciserer og uddyber de mere generelle

regler om god skik, hvorved virksomhederne ved, hvordan de skal forholde sig.

Lovforslaget skal endvidere sikre, at Finanstilsynet kan udføre et mere effektivt tilsyn på forbruger-

området. Finanstilsynet får med lovforslaget bedre mulighed for at behandle de sager på forbruger-

området, hvor en kunde i en finansiel virksomhed retter henvendelse til Finanstilsynet om eksem-

pelvis virksomhedens adfærd over for kunden. Det sikres, at Finanstilsynet i sådanne sager kan an-

mode en finansiel virksomhed om at redegøre for dennes adfærd i forhold til den pågældende navn-

givne kunde, når kunden giver sit samtykke til, at Finanstilsynet må oplyse kundens navn til virk-

somheden. Dette vil skabe bedre muligheder for Finanstilsynet til at belyse enkeltstående henven-

delser om finansielle virksomheder, når der vurderes at kunne være tale om en generelt problema-

tisk adfærd i virksomheden.

Lovforslaget har desuden til formål at sikre lønmodtageres ret til at optjene og bevare pensionsret-

tigheder, når de flytter mellem Danmark og et andet EU-land. Der foreslås indført nye regler som

sikrer, at lønmodtagere, som flytter fra Danmark til et andet EU/EØS-land, muligheden for at lade

optjente pensionsmidler blive stående som en hvilende ordning. Reglerne sikrer også, at lønmodta-

gere, som flytter til Danmark fra et andet EU/EØS-land og indtræder i en dansk pensionsordning,

ikke bliver mødt med (bl.a.) en lang karensperiode. Denne del af lovforslaget gennemfører dele af

portabilitetsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2014/50/EU om mindstekrav til

fremme af arbejdskraftens mobilitet mellem medlemsstaterne gennem bedre muligheder for at op-

tjene og bevare supplerende pensionsrettigheder).

Lovforslaget skal herudover gennemføre de ændringer i den finansielle regulering, som er nødven-

dige som følge af PRIIP-forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og for-

sikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer). PRIIP-forordningen har til formål at

styrke investorbeskyttelsen ved at sikre detailinvestorer en lettere adgang til centrale oplysninger

Side 25 af 221

om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter, således at detailinvestorer har mu-

lighed for at træffe informerede beslutninger om deres investeringer i disse produkter.

Ligeledes gennemføres de ændringer i den finansielle regulering, der er nødvendige som følge af

benchmarkforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni

2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter

eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater). Benchmarkforordningen

har til formål at styrke nøjagtigheden, robustheden og integriteten af benchmarks. Et benchmark er

et indeks, der bruges som referencepris for et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt. For-

målet med forordningen er at øge investorbeskyttelsen og modvirke interessekonflikter samt mani-

pulation i forbindelse med fastsættelsen af benchmarks.

Lovforslaget indeholder derudover en mindre justering af modellen for udpegning af systemisk vig-

tige finansielle institutter (SIFI’er) i Danmark.

Der er særlige risici forbundet med SIFI’er,

da disse

institutter er så store, at det kan have vidtrækkende negative konsekvenser for husholdninger, virk-

somheder og samfundsøkonomien generelt, hvis de kommer i problemer. Der er på den baggrund

fastsat særlige regler for SIFI’er, herunder regler

for, hvornår et institut udpeges som SIFI. Der gæl-

der endvidere særlige krav for SIFI’er, herunder bl.a. kapitalbufferkrav (SIFI-bufferkrav).

Et institut er så stort, at det skal udpeges som SIFI, hvis dets balance, indlån eller udlån er af en vis

størrelse set i forhold til henholdsvis Danmarks bruttonationalprodukt, det samlede udlån i Danmark

eller det samlede indlån i Danmark.

Med lovforslaget foreslås det at inkludere tal for udenlandske kreditinstitutters væsentlige filialer i

Danmark i opgørelsen

af det samlede indlån og udlån i Danmark til brug for udpegningen af SIFI’er

i Danmark. Indikatorerne anvendes også til brug for beregning af et SIFI’s systemiske vigtighed

(systemiskhed), der er relevant i forhold til fastsættelsen af SIFI-bufferkravet for det pågældende

SIFI.

Et SIFI skal opfylde et SIFI-bufferkrav,

der fastsættes på baggrund af SIFI’ets systemiskhed. Et

SIFI’s systemiskhed beregnes som et gennemsnit af instituttets balance i procent af sektorens sam-

lede balance, instituttets udlån i Danmark i procent af sektorens samlede udlån i Danmark og insti-

tuttets indlån i procent af sektorens samlede indlån i Danmark.

Med lovforslaget foreslås det at inkludere tal for udenlandske kreditinstitutters væsentlige filialer i

Danmark i opgørelsen af henholdsvis sektorens samlede balance, sektorens samlede udlån i Dan-

mark og sektorens samlede indlån i Danmark til brug for beregningen af et SIFI’s systemiskhed.

Lovforslaget har til formål at sikre, at de danske regler for udpegning af SIFI’er flugter

med prin-

cipperne om behandling af filialer i den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) retningslinjer

af 16. december 2014 om identifikation af nationale SIFI’er. En foreløbig opgørelse fra EBA har

vist, at ca. 80 pct. af medlemsstaterne inkluderer tal for filialer i forbindelse med identifikationen af

nationale SIFI’er. Lovforslaget har endvidere til formål at sikre et mere retvisende grundlag for ud-

pegningen af SIFI’er i Danmark,

da beregningsgrundlaget herved ikke påvirkes af eventuelle struk-

turelle ændringer i sektoren.

Derudover har lovforslaget til formål at ændre fordelingen af afgifterne til Finanstilsynet fra Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og Lønmodtagernes Dyr-

Side 26 af 221

tidsfond (LD). De nuværende afgifter fra disse virksomheder afspejler ikke længere fordelingen af

Finanstilsynets reelle udgifter til tilsynet med virksomhederne. Det foreslås, at afgiften fra Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension (ATP) forhøjes, og at afgiften fra Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring og Lønmodtagernes Dyrtidsfond nedsættes. Samlet set vil afgiftsbetalingen for de tre virksom-

heder være den samme, og forslaget ændrer dermed hverken på øvrige virksomhedes afgift til Fi-

nanstilsynet eller de samlede afgifter til Finanstilsynet.

Endvidere foreslås en række andre ændringer af den finansielle regulering.

Det foreslås, at det særlige partsbegreb, som er indført på tværs af den finansielle regulering, præci-

seres således, at det er klart, at en virksomhed også er part i afgørelsessager, hvor Finanstilsynet af

den ene eller anden grund ikke ender med at træffe afgørelse. Partsstatus indebærer bl.a. adgang til

partsaktindsigt efter forvaltningsloven. Der har tidligere været tvivl om den nøjagtige afgrænsning

af partsbegrebet, hvilket ændringen vil afhjælpe.

Med lovforslaget foreslås desuden indført en orienteringspligt for Finanstilsynet i sager, hvor Fi-

nanstilsynet ophæver stemmeretten tilknyttet kapitalandele. Finanstilsynet kan i visse tilfælde op-

hæve stemmeretten tilknyttet kapitalandele

–

eksempelvis hvis en kapitalejer ikke opfylder kravene

til dennes omdømme, erfaring eller økonomiske forhold. Orienteringspligten vil indebære, at Fi-

nanstilsynet i alle tilfælde skal orientere en virksomhed, når Finanstilsynet ophæver stemmeretten

tilknyttet kapitalandele i den pågældende virksomhed.

Ligeledes præciseres reglerne om grænser for antal ledelsesposter, som et bestyrelsesmedlem i et

SIFI eller G-SIFI må besidde. Disse regler er udtryk for en implementering af CRD IV (Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed

som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber). Med præciseringen

gøres det klart, at poster i et SIFI og poster i virksomheder, hvori

SIFI’et ejer en kvalificeret andel,

skal tælle som to poster, og ikke, som i dag, én post. Ændringen er en konsekvens af, at EU-

kommissionen, i forbindelse med besvarelsen af et spørgsmål, har haft anledning til nærmere at

fastlægge indholdet af reglerne i CRD IV vedrørende ledelsesposter. Der foreslås en overgangsord-

ning for de personer, som allerede besidder et bestyrelseshverv i et SIFI i dag, og som bliver påvir-

ket af de ændrede regler. Præciseringen sikrer tilstrækkelig tid til varetagelse af bestyrelseshverv i

SIFI’er og G-SIFI’er.

Endelig indeholder lovforslaget en række ændringer, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og

genforsikringsvirksomhed (Solvens II) med senere ændringer (herefter samlet benævnt Solvens II-

direktivet). Senere ændringer til Solvens II-direktivet er foretaget ved Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2012/23/EU af 12. september 2012, Rådets direktiv 2013/23/EU af 13. maj 2013, Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2013/58/EU af 11. december 2013, og Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014. Ændringerne foretages med henblik på at sikre fuld-

stændig implementering af Solvens II-direktivet i dansk ret. Blandt de ændringer, der foretages i lov

om finansiel virksomhed som følge af Solvens II-direktivet er indsættelse af en række definitioner,

regler om Finanstilsynets forpligtelser i samarbejdet med andre landes tilsynsmyndigheder og andre

Side 27 af 221

tilpasninger af teknisk karakter. Disse tilpasninger af teknisk karakter omtales ikke nærmere under

de almindelige bemærkninger.

Endvidere indeholder lovforslaget en præcisering af reglerne om et realkreditinstitut, et pengeinsti-

tut eller et ejendomskreditselskabs adgang til at opkræve gebyrer, ved en kundes opsigelse af et lån,

i forbindelse med instituttets varsling af en forhøjelse af bidrag.

Implementeringen af portabilitetsdirektivet har i lighed med sædvanlig praksis på det arbejdsretlige

område været drøftet i Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg. En arbejdsgruppe under

Implementeringsudvalget har drøftet den nærmere udmøntning af lovforslaget. Implementeringsud-

valget tilslutter sig lovforslaget.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Forhandlede retningslinjer på god skik-området

2.1.1 Gældende ret

Den finansielle lovgivning regulerer bl.a. god skik for virksomheder på det finansielle område. Fi-

nansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder skal

drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområ-

det, jf. § 43, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Erhvervsministeren har i medfør af § 43, stk. 2, i

lov om finansiel virksomhed fastsat nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis for de

finansielle virksomheder i en række bekendtgørelser. God skik er også reguleret i øvrige love på

Finanstilsynets område.

God skik er en dynamisk norm for den adfærd, som finansielle virksomheder bør udvise, og som

ændrer sig over tid i takt med samfundsudviklingen. Derfor er reglerne om god skik ofte mere gene-

relt formuleret.

2.1.2 Erhvervsministeriets overvejelser

For at skabe mere gennemsigtighed om anvendelsen af reglerne om god skik vil det være hensigts-

mæssigt at udarbejde og offentliggøre forhandlede retningslinjer for god skik på nærmere angivne

områder, der må anses for væsentlige, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne. Dette gør Forbruger-

ombudsmanden allerede på markedsføringsområdet, og det er på baggrund af erfaringerne hermed,

at det foreslås også at udarbejde forhandlede retningslinjer på det finansielle område. Retningslin-

jerne skal fastlægges efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og de relevante finan-

sielle erhvervsorganisationer. Inddragelsen af forbruger- og erhvervsorganisationer skal sikre mål-

rettede og operationelt anvendelige regler, samtidig med at der skabes et større ejerskab til retnings-

linjerne som følge af forhandlingerne herom.

De forhandlede retningslinjer skal således bidrage til at sikre, at reglerne for god skik bliver præci-

seret på de områder, som er særligt væsentlige for forbrugere, og at de i højere grad efterleves.

2.1.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås, at der indsættes en udtrykkelig adgang i lov om finansiel virksomhed for Finanstilsy-

net til at udarbejde og offentliggøre retningslinjer for redelig forretningsskik og god praksis på

nærmere angivne områder, der må anses for væsentlige, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne.

Side 28 af 221

Disse retningslinjer skal udstedes efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og de rele-

vante finansielle erhvervsorganisationer.

Retningslinjerne vil have samme retlige karakter som en vejledning, men til forskel fra en vejled-

ning vil udarbejdelsen ske under inddragelse af repræsentanter for forbrugere og relevante finansiel-

le erhvervsorganisationer, og det vil som udgangspunkt fremgå af retningslinjerne, hvem der har

deltaget i forhandlingerne, og hvem der har tiltrådt retningslinjerne.

At Finanstilsynet får adgang til at udstede forhandlede retningslinjer ændrer ikke på erhvervsmini-

sterens instruktionsbeføjelse i forhold til Finanstilsynet, hvorfor ministeren vil have instruktionsbe-

føjelse også i forhold til de forhandlede retningslinjer.

2.2 Styrkelse af Finanstilsynets tilsyn på forbrugerområdet

2.2.1 Gældende ret

Når en person har indberettet en virksomhed eller en person til Finanstilsynet for overtrædelse eller

potentiel overtrædelse af den finansielle lovgivning, som Finanstilsynet fører tilsyn med, må Fi-

nanstilsynets ansatte ikke videregive oplysninger om vedkommende, herunder f.eks. navnet på ved-

kommende. Forbuddet gælder, uanset om personen har givet samtykke til, at oplysningerne videre-

gives. Forbuddet sikrer fuld fortrolighed for personer, der indberetter overtrædelser mv. til Finans-

tilsynet.

Whistleblower-ordningen i § 354 g implementerer artikel 71, stk. 2, litra d, i CRD IV. Efter artikel

71, stk. 2, litra d, i CRD IV skal medlemsstater sikre, at der er fuld fortrolighed for personer, som

indberetter overtrædelse af de regler, der implementerer CRD IV, og overtrædelse af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning 575/2013/EU af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-

institutter og investeringsselskaber (CRR).

Bestemmelsen i § 354 g er imidlertid ikke afgrænset til kun at omfatte indberetninger om overtræ-

delse af regulering indført som følge af CRD IV og overtrædelse af CRR, men er indført på tværs af

den finansielle regulering og omfatter derfor alle indberetninger af overtrædelse eller potentiel over-

trædelse af hele den finansielle regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til det lovforslag, som indførte ordningen, jf. Fol-

ketingstidende 2013-14, A, L 133 som fremsat, side 1ff, skyldes udbredelsen dels, at der også på

andre områder af den finansielle regulering ville blive indført EU-regulering med krav om tilsva-

rende ordninger, dels for at sikre, at beskyttelsen ikke afhænger af, hvilken del af den finansielle

lovgivning indberetningen vedrører.

Bestemmelsen i § 354 g har medført, at Finanstilsynet i forbindelse med behandling af sager på

forbrugerområdet ikke har mulighed for at oplyse en finansiel virksomhed om navnet på den kunde,

som har klaget til Finanstilsynet.

Forbrugerområdet er imidlertid ikke reguleret i CRD IV eller CRR. Det forhold, at forbrugerområ-

det i dag er omfattet af bestemmelsens ordlyd, er derfor ikke udtryk for implementering af CRD IV.

Forbrugerområdet er endvidere ikke reguleret i de øvrige direktiver, som er implementeret med be-

stemmelsen, og derfor heller ikke i denne henseende udtryk for implementering af EU-regulering.

Side 29 af 221

2.2.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Det er vigtigt, at Finanstilsynet kan føre et effektivt tilsyn med den finansielle regulering, herunder

reglerne om forbrugerbeskyttelse.

Finanstilsynet modtager løbende klager fra forbrugere. Sådanne klager modtages fra kunder i en

finansiel virksomhed, som klager over, at den finansielle virksomhed ikke overholder reglerne om

god skik eller anden forbrugerbeskyttende regulering. Finanstilsynet videresender som udgangs-

punkt sager om konkrete tvister til det relevante finansielle ankenævn, men kan samtidig vælge at

undersøge, om der kan være tale om en generel problematisk adfærd i den finansielle virksomhed. I

sådanne sager vil det være hensigtsmæssigt, hvis Finanstilsynet kunne indhente materiale fra den

finansielle virksomhed vedrørende det konkrete forhold, der klages over, herunder bede den finan-

sielle virksomhed om at redegøre for forholdet. I de fleste tilfælde vil dette dog nødvendiggøre, at

Finanstilsynet videregiver navnet på den pågældende kunde, som har klaget, eller andre oplysnin-

ger, som muliggør identifikation af kunden, da overtrædelser på forbrugerområdet typisk indebærer

en bestemt adfærd over for en specifik kunde, og da virksomheden ikke kan redegøre for et konkret

forhold uden kendskab til kundens identitet.

Finanstilsynet kan ikke videregive navnet eller andre oplysninger om en kunde

–

uanset om kunden

samtykker hertil

–

da sådanne klager til Finanstilsynet er omfattet af § 354 g. Finanstilsynet kan

som følge heraf ikke søge sådanne sager oplyst ved at indhente en redegørelse eller andet materiale.

Dermed er det vanskeligt for Finanstilsynet at gennemføre et effektivt tilsyn i de forbrugersager,

hvor Finanstilsynet modtager en klage fra en kunde i en finansiel virksomhed.

Hensynet til forbrugerne tilsiger, at Finanstilsynet bør kunne videregive oplysninger om en kunde til

en finansiel virksomhed i tilfælde, hvor kunden giver samtykke til videregivelsen med henblik på

viderebehandling af en konkret klagesag.

Der vurderes derfor at være behov for at indføre en undtagelse, som indebærer, at Finanstilsynet i

visse klagesager kan videregive oplysninger om en person, hvis den pågældende udtrykkeligt har

samtykket til videregivelsen. Dermed forbedres Finanstilsynets mulighed for at få belyst de forhold,

henvendelsen vedrører.

2.2.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås, at der indsættes en undtagelse til § 354 g, som indebærer, at en kunde i en finansiel

virksomhed kan samtykke til, at Finanstilsynet i visse forbrugerklagesager kan videregive oplysnin-

ger om den pågældende til den finansielle virksomhed.

Det foreslås, at det alene skal være muligt for en person at samtykke til videregivelse af oplysninger

om den pågældende i forbrugersager på Finanstilsynets område, nemlig i sager om god skik og i

sager om overtrædelse af kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed.

2.3 Sikring af vandrende arbejdstageres ret til at optjene og bevare pensionsrettigheder

2.3.1 Gældende ret

De fleste arbejdsmarkedspensionsordninger udspringer af kollektive overenskomster. Der kan også

være indgået aftale mellem arbejdsgiveren og den enkelte lønmodtager. I Danmark er der således

Side 30 af 221

ikke tradition for, at retten til arbejdsmarkedspensioner og de nærmere vilkår herfor m.v. reguleres i

lovgivning.

Det danske pensionssystem kan inddeles i tre søjler.

Søjle 1 dækker offentlige pensioner, ATP og lovbaserede ordninger, som er skattefinansieret. Disse

ordninger sigter mod, at alle skal have et forsørgelsesgrundlag som pensionist, selv hvis man ikke

har sikret sig en pension.

Søjle 2 rummer de såkaldte arbejdsmarkedspensionsordninger, hvorved forstås pensionsordninger,

der er indgået i tilknytning til et ansættelsesforhold, og dækker dermed både de tværgående pensi-

onsordninger og firmapensioner.

Søjle 3 omfatter private pensionsordninger, hvorved forstås pensionsordninger, der er indgået via

individuel aftale med et livsforsikringsselskab eller en bank, f.eks. aftale om ratepensionsordning.

Europa-Parlamentet og Rådet har den 16. april 2014 vedtaget direktiv 2014/50/EU om mindstekrav

til fremme af arbejdskraftens mobilitet mellem medlemsstaterne gennem bedre muligheder for at

optjene og bevare supplerende pensionsrettigheder (portabilitetsdirektivet).

Portabilitetsdirektivet regulerer minimumsrettigheder for lønmodtagere som flytter mellem

EU/EØS-lande m.v. Portabilitetsdirektivet regulerer optjening af pensionsrettigheder, herunder ka-

rensperioder. Direktivet regulerer endvidere bevarelse af pensionsrettigheder, herunder retten til en

hvilende pensionsordning, medmindre beløbet er under en fastsat minimumsgrænse, hvorefter livs-

forsikringsselskabet kan udbetale beløbet, hvis lønmodtageren samtykker. Direktivet indeholder

også regler om, at hvilende pensionsrettigheder skal behandles på linje med aktive medlemmers

rettigheder eller på andre måder, der anses som retfærdige. Direktivet indeholder endvidere oplys-

ningsforpligtelser.

Portabilitetsdirektivet indeholder regler om, at hvilende pensionsrettigheder (pensionsordninger

hvor der ikke indbetales, uden at dette skyldes, at den pågældende er gået på pension) skal behand-

les på linje med aktive medlemmers rettigheder eller på andre måder, der anses som retfærdige.

Efter dansk ret er det allerede sådan, at rettigheder til optjent alderspension ikke kan gøres til gen-

stand for forskelsbehandling. Derfor opfylder dansk ret allerede kravene i portabilitetsdirektivet om

retfærdig behandling af hvilende pensionsrettigheder.

Baggrunden herfor er, at et livsforsikringsselskab skal anmelde grundlaget for beregning af forsik-

ringspræmier mv., til Finanstilsynet, som fører tilsyn med, at beregningsgrundlaget er betryggende

og rimeligt over for den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne.

Desuden skal livsforsikringsselskabet i anmeldelsen til Finanstilsynet angive de regler, hvorefter

pensionsordninger kan overføres fra eller til livsforsikringsselskabet i forbindelse med overgang til

anden ansættelse eller i forbindelse med virksomhedsoverdragelse eller

–omdannelse.

Reglerne sikrer, at hvis et livsforsikringsselskab forskelsbehandler lønmodtagere, der flytter til en

anden medlemsstat, i forhold til lønmodtagere, der forbliver i Danmark, vil det fremgå af livsforsik-

ringsselskabets anmeldelse om ændring af livsforsikringsselskabets beregningsgrundlag til Finans-

tilsynet. I den forbindelse vil Finanstilsynet således kunne reagere og sikre, at der ikke sker en over-

trædelse af lovgivningen.

Side 31 af 221

Der gælder tilsvarende lovgivning for firmapensionskasser. Derfor opfylder dansk ret også allerede

kravene i portabilitetsdirektivets om retfærdig behandling af hvilende pensionsrettigheder for pensi-

onsordninger i firmapensionskasser.

Portabilitetsdirektivet regulerer endvidere optjening af pensionsrettigheder, herunder i forhold til

længden af karensperioder (den beskæftigelsesperiode, der går, inden man bliver berettiget til med-

lemskab af pensionsordningen), rettighedsbetingede optjeningsperioder og minimumsalder ved fra-

træden. Der er ingen regler i dansk ret om karens- eller optjeningsperioder eller krav om mini-

mumsalder for at få ret til optjent pension. I praksis eksisterer optjeningsperioder eller krav om op-

nåelse af en vis alder for at få ret til sin optjente pension fortrinsvis i de såkaldte tilsagnsordninger

og ikke i traditionelle danske pensionsordninger, idet lønmodtagere i Danmark optjener ret til al-

derspension fra den første indbetalte krone, der er indbetalt til alderspension. Karensperioder findes

dog i nogle danske pensionsordninger og vil typisk ikke være af længere varighed end mellem to til

ni måneder. I disse tilfælde indebærer karensperioden, at der ikke sker indbetaling til pensionsord-

ningen, førend der er gået det nærmere angivne antal måneder.

Portabilitetsdirektivet regulerer desuden bevarelse af pensionsrettigheder, herunder retten til en hvi-

lende pensionsordninger (en pensionsordning, hvor der ikke indbetales til ordningen, uden at dette

skyldes, at den pågældende er gået på pension, kaldes hvilende (eller en fripolice)). Reglerne om

rimelighed sikrer bl.a., at forsikringstagere i danske livsforsikringsselskaber enten vil have ret til en

hvilende pensionsordning, genkøb af pensionsordningen eller til at vælge mellem en hvilende pen-

sionsordning og genkøb af pensionsordningen, hvis de ophører med at indbetale de aftalte præmier

uden at være berettigede til pension. Forsikringstagerens rettigheder vil fremgå af forsikringsaftalen

og/eller forsikringsbetingelserne eller af pensionsregulativet. For lønmodtagere

–

herunder lønmod-

tagere, som flytter mellem EU/EØS-lande m.v.,

–

er retten til en hvilende pensionsordning ikke

særskilt reguleret i lov om finansiel virksomhed eller lov om tilsyn med firmapensionskasser.

Genkøb indebærer, at indbetalte midler udbetales til pensionstageren med fradrag af genkøbsom-

kostninger, særlige bidrag m.v., og medfører, at pensionsordningen ophører med at eksistere.

Genkøb af en pensionsordning kan enten ske som frivilligt genkøb eller som tvangsgenkøb, typisk

hvis der er tale om mindre beløb. Frivilligt genkøb indebærer, at kunden kan anmode livsforsik-

rings-selskabet om at udbetale en eventuel genkøbsværdi, f.eks. hvis kunden ikke længere indbeta-

ler til ordningen. Tvangsgenkøb indebærer, at livsforsikringsselskabet har ret til at opgøre pensions-

opsparingen og udbetale en eventuel genkøbsværdi uden kundens samtykke. Muligheden for

tvangsgenkøb rummer såvel en fordel for livsforsikringsselskabernes administration, men også i høj

grad en fordel for pensionstagere, som har pensionsopsparing med lav værdi. Pensionstageren kan,

hvis der ikke sker genkøb, risikere at miste hele beløbet i den optjente pensionsordning som følge af

administrationsomkostninger. I praksis henvender mange livforsikringsselskaber sig stadig til kun-

den, selvom beløbet er under tvangsgenkøbsgrænsen, for at oplyse om alternativer til tvangsudbeta-

ling, f.eks. overførselsmuligheder til andre pensionsordninger. Modtager livsforsikringsselskabet

ikke svar fra kunden, vil selskabet ofte vælge at udbetale beløb under tvangsgenkøbsgrænsen.

I modsætning til livsforsikringsselskaber er det i dag ikke ualmindeligt, at en firmapensionskasse

tvangsgenkøber en pensionsordning, når et medlem fratræder sin stilling, medmindre fratrædelsen

skyldes pensionering. Firmapensionskassen kræver dog normalt, at genkøbsværdien indskydes på

Side 32 af 221

en tilsvarende ordning i et pensionsinstitut med klausul om, at ordningen kun kan genkøbes med

firma-pensionskassens godkendelse.

I forhold til adgang til genkøb, er livsforsikringsselskaberne ikke pålagt at give forsikringstageren

adgang til hertil. Grundlaget for beregning af tilbagekøbsværdier og fripolicer skal være betryggen-

de og rimeligt over for den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne.

Der skal samtidig tages hensyn til kollektivet (de øvrige forsikringstagere i ordningen). Ved genkøb

beregnes tilbagekøbsværdien af en pensionsordning ud fra ordningens depot (det samlede beløb,

som pensionskunden har indbetalt med tillæg af senere tilskrevne renter og fradrag for administrati-

onsomkostninger mv.) efter regler, der er fastsat i livsforsikringsselskabets grundlag. Tilbagekøbs-

værdien tillægges forsikredes eventuelle andel af livsforsikringsselskabets særlige bonushensættel-

ser og fratrækkes normalt et gebyr.

Livsforsikringsselskaberne anmelder maksimumbeløbet for tvangsgenkøb og frivillige genkøb samt

vilkårene herfor til Finanstilsynet.

Portabilitetsdirektivet indeholder også oplysningsforpligtelser. Efter dansk ret er livsforsikringssel-

skaber forpligtede til at give en række oplysninger til forsikringstagerne, herunder ved aftalens ind-

gåelse, under aftalens løbetid og ved ændringer af aftalen. Under aftalens løbetid skal der bl.a. årligt

gives oplysning om tilbagekøbsværdien, såfremt forsikringen giver adgang hertil.

Der er ikke krav om særskilt at oplyse om, hvordan ophør af et ansættelsesforhold vil påvirke pen-

sionsrettighederne eller betingelserne for fremtidig behandling af hvilende pensionsrettigheder. En

finansiel virksomhed, herunder et livsforsikringsselskab og en tværgående pensionskasse, skal dog

yde rådgivning, hvis kunden anmoder herom, jf. reglerne om god skik. Endvidere skal virksomhe-

den af egen drift yde rådgivning, hvor omstændighederne tilsiger, at der er behov herfor. Rådgiv-

ningen skal tilgodese kundens interesser og give kunden et godt grundlag for at træffe sin beslut-

ning. Rådgivningen skal være relevant, retvisende og fyldestgørende. Den finansielle virksomhed

skal orientere om de risici, der er relevante for kunden. Ved rådgivning forstås anbefalinger, vejled-

ninger, herunder op-lysninger om risici forbundet med en disposition, og oplysninger om umiddel-

bare konsekvenser af kundens valgmuligheder. Det samme gælder for firmapensionskasser.

2.3.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Formålet med portabilitetsdirektivet er at fjerne barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed, men

også at sikre, at flere lønmodtagere sparer op til deres alderdom.

Portabilitetsdirektivet giver

–

i overensstemmelse med den danske model, og anerkendelsen af den

vigtige rolle, som arbejdsmarkedets parter har

–

mulighed for, at arbejdsmarkedets parter kan fast-

sætte andre bestemmelser i forhold til optjening og bevarelse af pension via kollektive overenskom-

ster eller aftaler, forudsat at disse bestemmelser giver en mindst lige så god beskyttelse som portabi-

litetsdirektivet og ikke skaber hindringer for arbejdskraftens frie bevægelighed. Størstedelen af por-

tabilitetsdirektvet implementeres dermed af arbejdsmarkedets parter. De bestemmelser i lovforsla-

get, som gennemfører portabilitetsdirektivets regler om retten til at optjene og bevare pension, fin-

der dermed alene anvendelse i relation til pensionsordninger for lønmodtagere, som ikke er omfattet

af kollektiv overenskomst eller aftaler, der som minimum sikrer samme beskyttelse som bestem-

melserne herom i portabilitetsdirektivet.

2.3.3 Lovforslagets indhold

Side 33 af 221

Det foreslås, at der indføres nye regler i henholdsvis lov om finansiel virksomhed samt lov om til-

syn med firmapensionskasser med henblik på implementering af portabilitetsdirektivet. Reglerne vil

alene gælde for arbejdsmarkedspensioner.

Portabilitetsdirektivet medfører ikke en pligt for medlemsstaterne til at indføre pensionsordninger,

men kun at give rettigheder til lønmodtagere i de tilfælde, hvor der er en pensionsordning for den

pågældende lønmodtager. Det skal bemærkes, at rettighederne fastsat i portabilitetsdirektivet alene

vedrører den del af pensionsordningerne, som indeholder retten til alderspension, dvs. selve pensi-

onsopsparingen, og ikke de eventuelle forsikringsdækninger, som også kan indgå i pensionsordnin-

gerne. Hvis en pensionsordning således alene består af forsikringsdækninger

–

dvs. der ikke opspa-

res til alderspension

–

gælder direktivet således ikke for sådanne pensionsordninger.

De foreslåede regler medfører ikke en pligt til at oprette eller indføre pensionsordninger, og ret-

tighederne gælder også alene for de pensionsordninger eller den del af pensionsordningerne, som

indeholder en aldersopsparing.

Reguleringen vil omfatte forsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksom-

hed, herunder tværgående pensionskasser (samlet betegnet livsforsikringsselskaber). Endvidere vil

firmapensionskasser også omfattes af reguleringen.

De foreslåede bestemmelser gælder kun for lønmodtagere, der flytter mellem EU/EØS-lande m.v.,

og som ikke i medfør af kollektive overenskomster er sikret de rettigheder, der som minimum sva-

rer til de rettigheder, der følger af portabilitetsdirektivet. Det er således muligt for arbejdsmarkedets

parter at implementere direktivet gennem bestemmelser i kollektive overenskomster, forudsat at

disse bestemmelser ikke giver ringere beskyttelse og ikke skaber hindringer for arbejdskraftens frie

bevægelighed.

Der foreslås regler for livsforsikringsselskabers og firmapensionskassers behandling af pensions-

ordninger for fratrædende lønmodtagere, det vil sige lønmodtagere som flytter mellem lande inden

for den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med, hvor den pågældende

lønmodtagers ansættelsesforhold ophører af andre årsager end, at vedkommende bliver berettiget til

pension, og hvor den pågældende lønmodtagers ansættelsesforhold berettiger eller kan berettige

denne til alderspension. Direktivet benævner sådanne lønmodtagere som fratrådte arbejdstagere.

Elever, lærlinge og studentermedarbejdere m.fl., der er lønmodtagere, kan være omfattet af regler-

ne, hvis de er i et ansættelsesforhold, der berettiger eller kan berettige til alderspension, og forudsat

de øvrige betingelser er opfyldt.

Reglerne gælder kun for lønmodtagere, som flytter til et andet EU/EØS-land, og ikke for lønmodta-

gere som flytter inden for Danmarks grænser.

For at sikre, at fratrædende lønmodtagere heller ikke i fremtiden kan mødes med unødige indtrædel-

sesbarrierer i en dansk pensionsordning foreslås det, at en fratrædende lønmodtager ikke i forbin-

delse med en pensionsordning må blive mødt med krav om, at lønmodtageren skal være ansat i me-

re end tre år, inden lønmodtageren kan opnå ubetinget medlemskab af pensionsordningen. Det fore-

slås endvidere, at minimumsalderen for optjening af pensionsrettigheder ikke må overstige 21 år for

fratrædende lønmodtagere.

Side 34 af 221

Ligeledes foreslås det, at hvis en fratrædende lønmodtager ikke har optjent pensionsrettigheder, når

ansættelsesforholdet ophører, skal de bidrag til alderspension, som lønmodtageren har indbetalt,

eller som er indbetalt på lønmodtagerens vegne, tilbagebetales til lønmodtageren.

For at sikre, at fratrædende lønmodtagere heller ikke i fremtiden kan blive nægtet retten til at lade

deres optjente pensionsrettigheder blive stående som en hvilende ordning, foreslås det, at livsforsik-

ringsselskaber og firmapensionskasser ikke må nægte fratrædende lønmodtagere ret til at lade deres

optjente pensionsrettigheder blive stående i den pensionsordning, hvor de er optjent. Kun hvis belø-

bet ikke overstiger en tærskelværdi på 20.000 kr. (2010-niveau), som reguleres efter § 20 i person-

skatteloven, og lønmodtageren giver informeret samtykke til udbetalingen, kan livsforsikringssel-

skabet udbetale den optjente pension. Hermed udnyttes valgmuligheden i portabilitetsdirektivet for

medlemsstaterne til at fastsætte en nærmere angiven tærskelværdi for en pensionsordning, hvor livs-

forsikringsselskaberne har mulighed for at udbetale beløbet, hvis den fratrædende lønmodtager gi-

ver samtykke hertil.

Der foreslås ikke indført nye regler som følge af portabilitetsdirektivets krav om, at fratrædende

lønmodtagere og deres efterladtes hvilende pensionsrettigheder skal behandles på en retfærdig må-

de. Dette følger allerede af de eksisterende regler om anmeldelse til Finanstilsynet, jf. nærmere her-

om i afsnit 2.3.1.

For at sikre, at medlemmer af en pensionsordning, eller deres efterladte, efter anmodning får adgang

til relevant information om, hvordan forskellige forhold vil påvirke deres pensionsrettigheder fore-

slås det, at der indføres oplysningsforpligtelser for livsforsikringsselskaber og firmapensionskasser.

Det foreslås, at livsforsikringsselskaberne eller firmapensionskasserne maksimalt skal være forplig-

tede til at give de anførte oplysninger én gang om året. Hermed udnyttes valgmuligheden i portabili-

tetsdirektivets artikel 6, stk. 4, 2. pkt.

Lovforslaget medfører ikke forringelser af eksisterende rettigheder til at optjene og bevare pensi-

onsordninger for fratrædende lønmodtagere eller af medlemmers m.fl. ret til oplysninger i overens-

stemmelse med portabilitetsdirektivets artikel 7, stk. 2.

Det foreslås, i overensstemmelse med direktivet, at de foreslåede bestemmelser ikke finder anven-

delse på pensionsordninger, som på tidspunktet for bestemmelsernes ikrafttræden er lukket for til-

gang af medlemmer. Denne begrænsning i anvendelsesområdet er særlig relevant i forhold til fir-

mapensionskasser, idet de eksisterende firmapensionskasser ikke længere optager nye medlemmer.

Det findes dog stadig nødvendigt at gennemføre forslaget, idet der i fremtiden vil kunne ske æn-

dringer i praksis, og der kan oprettes nye firmapensionskasser.

2.4

Ændringer som følge af PRIIP-forordningen

2.4.1 Gældende ret

En dansk UCITS (Undertaker for Collective Investments in Transferable Securities), f.eks. en inve-

steringsforening eller værdipapirfond, skal ved udbud af andele i den danske UCITS udarbejde et

dokument med central investorinformation (KID) for hver afdeling eller andelsklasse. Den centrale

investorinformation skal udleveres til interesserede detailinvestorer og skal indeholde information

om de væsentlige karakteristika for den danske UCITS, afdelingen eller andelsklassen, jf. § 103,

stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. Dette for at sikre, at detailinvestoren kan forstå karakte-

ren af og risiciene ved investering i de andele, som vedkommende bliver tilbudt.

Side 35 af 221

Tilsvarende skal en forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF), som har tilladelse til at mar-

kedsføre sig til detailinvestorer, udarbejde og stille et KID om den enkelte afdeling eller andelsklas-

se til rådighed, jf. §§ 2 og 3 i bekendtgørelse nr. 941 af 28. juni 2013 om form og indhold af doku-

menter indeholdende væsentlig investorinformation for alternative investeringsfonde.

Finanstilsynet påser efterlevelsen af lov om investeringsforeninger m.v. og lov om forvaltere af

alternative investeringsfonde og regler udstedt i medfør heraf, jf. § 161 i lov om investeringsfor-

eninger m.v. og § 155 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Bliver Finanstilsynet

bekendt med, at der kan være sket en overtrædelse af bestemmelser i de to love, anmelder Finanstil-

synet dette til politiet, medmindre Finanstilsynet vurderer, at overtrædelsen alene bør medføre en

tilsynsmæssig reaktion i form af påtale eller påbud.

Overtrædelse af forpligtelsen for UCITS til at udforme KID i § 103, stk. 1, i lov om investerings-

foreninger m.v. straffes med bøde, jf. lovens § 190, stk. 1.

FAIF’ers overtrædelse af reglerne om

væsentlig investorinformation er derimod ikke strafbelagt, men medfører i stedet en tilsynsmæssig

reaktion.

PRIIP-forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. novem-

ber 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investe-

ringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er)) indeholder krav om, at producenter af sammensatte

og forsikringsbaserede investeringsprodukter, som f.eks. strukturerede obligationer, til detailinve-

storer (PRIIP’er) udarbejder et KID for disse produkter, inden de stilles til rådighed for detailinve-

storer. Det er også et krav, at dem, der rådgiver om eller sælger produkterne, stiller KID til rådighed

for detailinvestorer i god tid, inden de køber disse produkter.

I henhold til artikel 15, stk. 2, i PRIIP-forordningen skal de kompetente myndigheder overvåge

markedet for forsikringsbaserede investeringsprodukter, der markedsføres, distribueres eller sælges

i eller fra deres medlemsstat. Under nærmere angivne betingelser kan de kompetente myndigheder i

henhold til artikel 16 i forordningen forbyde eller begrænse markedsføring, distribution eller salg af

forsikringsbaserede investeringsprodukter. Det er f.eks. tilfældet, hvis produktet giver anledning til

væsentlige problemer med hensyn til investorbeskyttelsen eller udgør en trussel mod de finansielle

markeders ordnede funktion og integritet.

Artikel 22, stk. 1, første afsnit, i PRIIP-forordningen fastsætter, at medlemsstaterne med forbehold

for de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser skal fastsætte bestemmelser om passende admini-

strative sanktioner og foranstaltninger, som finder anvendelse i situationer, der udgør en overtrædel-

se af PRIIP-forordningen, og træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen

heraf. Dette gælder eksempelvis artikel 5, stk. 1 (pligt til at udarbejde et dokument med central in-

vestorinformation), artikel 6 og 7, artikel 8, stk. 1-3, og artikel 9 (krav til dokumentets indhold),

artikel 10, stk. 1 (regelmæssig gennemgang af dokumentet), artikel 13, stk. 1, 3 og 4, og artikel 14

(pligt til at stille dokumentet til rådighed) og artikel 19 (pligt til klageadgang). Disse sanktioner og

foranstaltninger skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

Det fremgår dog af artikel 22, stk. 1, andet afsnit, at medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte

bestemmelser om administrative sanktioner som omhandlet i første afsnit for overtrædelser, hvis

overtrædelserne allerede er genstand for strafferetlige sanktioner i national ret.

Side 36 af 221

Artikel 25 fastsætter regler for, at medlemsstaterne ved arten og niveauet af administrative sanktio-

ner og foranstaltninger skal sikre, at de kompetente myndigheder tager højde for alle relevante om-

stændigheder, f.eks. overtrædelsens grovhed og varighed, overtrædelsens indvirkning på detailinve-

storers interesser og evt. tidligere overtrædelser.

2.4.2 Erhvervsministeriets overvejelser

PRIIP-forordningen finder direkte anvendelse i Danmark. For at sikre et ordentligt og effektivt til-

syn med opfyldelsen af kravene i PRIIP-forordningen, skal medlemsstaterne dog udpege de kompe-

tente myndigheder, der skal have ansvaret for tilsynet med forordningen. For at sikre, at Danmark

lever op til sine forpligtelser efter forordningen, skal der desuden fastsættes regler om foranstaltnin-

ger og sanktioner for overtrædelse af forordningen.

Som kompetent myndighed skal Finanstilsynet påse, at bestemmelserne i PRIIP-forordningen efter-

leves.

Efter artikel 22, stk. 1, 2. afsnit, kan medlemsstaterne beslutte ikke at fastsætte bestemmelser om

administrative sanktioner som omhandlet i første afsnit for overtrædelser, hvis overtrædelserne alle-

rede er genstand for strafferetlige sanktioner i national ret. I Danmark er det ikke muligt at indføre

administrative bøder.

På den baggrund foreslås det, at overtrædelse af de relevante bestemmelser i stedet sanktioneres

med en strafferetlig sanktion i form af bøde. Bliver Finanstilsynet bekendt med, at der kan være sket

en strafbar overtrædelse af PRIIP-forordningen, anmelder Finanstilsynet dette til politiet, medmin-

dre det følger af Finanstilsynets faste praksis, at det vil være tilstrækkeligt at udstede et påbud om

lovliggørelse.

2.4.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås, at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed i forhold til PRIIP-forordningen.

Som kompetent myndighed fører Finanstilsynet tilsyn med opfyldelsen af kravene til KID om

sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter, der tilbydes til detailinvestorer. Dog

med undtagelse af den del af PRIIP-forordningen, der er underlagt Den Europæiske Tilsynsmyn-

dighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordningers (EIOPAs) kompetence, jf. artikel 15,

stk. 1, i PRIIP-forordningen. EIOPA overvåger således markedet for forsikringsbaserede investe-

ringsprodukter, der markedsføres, distribueres eller sælges i Unionen, mens Finanstilsynet overvå-

ger markedet for forsikringsbaserede investeringsprodukter, der markedsføres, distribueres eller

sælges i eller fra Danmark.

Det foreslås desuden, at der foretages ændringer i sanktionsbestemmelsen i lov om finansiel virk-

somhed, der gør det muligt at sanktionere overtrædelse af f.eks. et forbud eller en begrænsning af

markedsføring eller salg af et produkt, når Finanstilsynet har meddelt et sådant forbud eller be-

grænsning i henhold til PRIIP-forordningen.

2.5 Ændringer som følge af benchmarkforordningen

2.5.1 Gældende ret

Der er fastsat regler om referencerenter i Afsnit X e i lov om finansiel virksomhed og bekendtgørel-

se nr. 1299 af 14. november 2013 om tilsyn med fastsættelse af en referencerente. Det følger af dis-

se regler, at stillere af referencerenter, der ved indberetninger bidrager til fastsættelse af reference-

Side 37 af 221

renter, er forpligtet til sikre, at rammerne for fastsættelsen af referencerenter er betryggende for kre-

ditinstitutterne og deres kunder.

Stillere skal have tilstrækkelige forretningsgange og kontrol med opgørelsen og opgørelsesmetoden,

herunder skal de kunne dokumentere ændringer i indberetningerne, samt hvilke overvejelser, der

ligger til grund for indberetningen. Endvidere skal stillere af referencerenter have foranstaltninger

for funktionsadskillelse, regler for håndtering af interessekonflikter og kontrolforanstaltninger for

efterlevelse af interne retningslinjer.

Finanstilsynet fører tilsyn med, at rammerne for fastsættelse af referencerenter er betryggende, her-

under at stillerne på tilstrækkelig vis kan redegøre for de forhold, der har ligget til grund for indbe-

retningerne til fastsættelse af referencerenterne. Overtrædelse af en række bestemmelser i bekendt-

gørelsen kan straffes med bøde.

Benchmarkforordningen er vedtaget i kølvandet på en række sager om manipulation med forskelli-

ge typer af benchmarks, herunder med referencerenterne London Interbank Offered Rate (LIBOR)

og European Interbank Offered Rate (EURIBOR). Sagerne viste, at benchmarks kan være genstand

for interessekonflikter, ligesom udbredt grad af skøn og svage governance-ordninger og kontrolfor-

anstaltninger øger benchmarks sårbarhed over for manipulation.

Benchmarks bruges som reference til bl.a. at fastsætte prisen på finansielle instrumenter. Der findes

mange forskellige typer af benchmarks. Bl.a. findes der referencerenter, der fastsættes på baggrund

af indberetninger fra en række stillere (typisk kreditinstitutter) med henblik på at danne grundlag for

en aftalt rentefastsættelse mellem kreditinstitutter eller mellem kreditinstitutter og disses kunder. I

Danmark benyttes referencerenter som CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate) bl.a. til at

bestemme renten på mange kunders boliglån. Der findes også benchmarks for eksempelvis råvarer,

hvor benchmarks benyttes til at fastsætte prisen på eksempelvis olie, guld og fødevarer, og på valu-

taområdet, hvor benchmarks danner grundlag for prissætningen i valutahandler.

Der har ikke tidligere været EU-retlige regler for fastsættelse af og kontrol med benchmarks i Euro-

pa. Dog har enkelte lande, herunder Danmark, haft regler for referencerenter, som er én type af

benchmark. Usikkerhed omkring nøjagtigheden og integriteten af benchmarks kan undergrave mar-

kedets tillid fordi det kan skabe tvivl om, hvorvidt den fastsatte pris på finansielle instrumenter er

korrekt. Endvidere kan det påføre forbrugere og investorer tab og fordreje realøkonomien. Det er

derfor vigtigt, at der med forordningen skabes forudsætninger for at sikre nøjagtigheden, robusthe-

den og integriteten af benchmarks.

Benchmarkforordningen, der finder anvendelse fra 1. januar 2018, indfører en retlig ramme og der-

med harmoniserede fælleseuropæiske regler for fastsættelse af benchmarks på EU-plan. Forordnin-

gen stiller en række krav til benchmarks integritet og pålidelighed, herunder governance- og kon-

trol-krav for administrator og stillere, regler for inputdata, metode og indberetning af overtrædelser

samt krav om adfærdskodeks for stillere. Der stilles også visse krav til gennemsigtighed og forbru-

gerbeskyttelse.

Kravene varierer mellem forskellige typer af benchmark, således at der eksempelvis gælder særlige

krav til benchmarks baseret på regulerede data, rentebenchmarks og råvarebenchmarks, ligesom der

gælder forskellige krav for øvrige benchmarks alt efter hvor vigtigt et givent benchmark er for den

finansielle stabilitet, herunder om de er ”væsentlige” eller ”ikke-væsentlige” i henhold til fastlagte

Side 38 af 221

kriterier. For de benchmarks, som har den største betydning for de europæiske finansielle markeder,

såkaldt ”kritiske benchmarks”, stilles særligt skærpede krav.

Endelig stilles krav til godkendelse eller registrering af (afhængig af typen af benchmark) samt til-

syn med administrator. Dette påhviler fremadrettet den kompetente myndighed.

2.5.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Det fremgår af benchmarkforordningen, at hvis der ikke indføres en harmoniseret ramme med hen-

blik på at sikre nøjagtigheden og integriteten af benchmarks, er der sandsynlighed for, at forskelle i

medlemsstaternes lovgivning vil skabe hindringer for det indre markeds funktion med hensyn til

levering af benchmarks. Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der skabes ensartede

regler for benchmarks på tværs af EU. Forordningen indeholder foranstaltninger, der skal medvirke

til at øge nøjagtigheden, robustheden og integriteten af benchmarks ved at modvirke interessekon-

flikter og manipulation, hvilket forventes at medvirke til en styrkelse af investorbeskyttelsen og den

finansielle stabilitet.

Lovforslaget indeholder bestemmelser, som er nødvendige for overholdelsen af benchmarkforord-

ningen. Forordningen finder anvendelse fra 1. januar 2018, dog finder visse bestemmelser anven-

delse fra henholdsvis 30. juni 2016 og 3. juli 2016.

Danmark har allerede regler for referencerenter. Forordningens anvendelsesområde er bredere end

de danske nationale regler for referencerenter, idet forordningen regulerer alle typer benchmarks, og

ikke alene referencerenter. Erhvervsministeriet finder, at forskellige tilgange i medlemsstaterne kan

føre til fragmentering af det indre marked, da administratorer af benchmarks og stillere af data til

brug for fastsættelse af benchmarks vil være underlagt forskellige regler i forskellige medlemssta-

ter. Dermed er der risiko for, at benchmarks, som udarbejdes i én medlemsstat, ikke kan bruges i en

anden medlemsstat.

Det fremgår af benchmarkforordningens artikel 42, at der skal anvendes administrative sanktioner

samt bødestraf ved overtrædelser af forordningen. Medlemsstaterne kan dog beslutte ikke at fast-

sætte regler for administrative sanktioner for overtrædelser, der er underlagt strafferetlige sanktio-

ner. På den baggrund foreslås det med lovforslaget, at der indsættes en ny § 253 a i lov om kapital-

markeder, hvorefter overtrædelser af benchmarkforordningen kan straffes med bøde.

2.5.3 Lovforslagets indhold

Benchmarkforordningen gælder umiddelbart i Danmark og skal derfor ikke gennemføres i national

lovgivning. For at sikre, at Danmark lever op til forpligtelserne efter forordningen, er det nødven-

digt at ophæve de eksisterende regler om fastsættelse af referencerenter.

Forordningen pålægger administrator at føre kontrol med stillerne af benchmarks og at sikre, at

rammerne for fastsættelsen af benchmarks er betryggende. Ved benchmark forstås i forordningen

indeks, der bruges som reference ved fastlæggelse af det beløb, som skal betales i henhold til et

finansielt instrument eller en finansiel kontrakt, eller ved fastlæggelse af værdien af et finansielt

instrument. Benchmark er defineret i forordningens artikel 3, stk. 1, nr. 3. Ved en administrator for-

stås en juridisk eller fysisk person, der fører kontrol med leveringen af benchmarks, herunder admi-

nistrerer ordningerne for fastlæggelse af benchmarks, indsamler og analyserer inputdataene, fast-

lægger benchmarket og offentliggør det. Ved en stiller forstås en fysisk eller juridisk person, der

bidrager med inputdata til et benchmark. Forordningen fastsætter regler, der gælder for både admi-

nistratorer og stillere.

Side 39 af 221

Forordningen medfører, at ansvaret for tilsynet med stillerne pålægges administrator pr. 1. januar

2018. Forordningen medfører også, at hver medlemsstat skal udpege en kompetent myndighed, der

skal føre tilsyn med, at administrator udfører sine opgaver i overensstemmelse med forordningen.

Forordningen fastsætter særlige krav til tilsyn med kritiske benchmarks. Et benchmark er kritisk,

hvis den samlede værdi af de finansielle instrumenter og kontrakter, der prisfastsættes på baggrund

af benchmarket, overstiger nogle fastlagte tærskelværdier. Forordningen fastsætter desuden en ræk-

ke kriterier, som skal indgå i vurderingen, hvis et benchmark ikke overstiger tærskelværdierne, men

alligevel må betragtes som kritisk. Der er mulighed for, at de kompetente myndigheder under visse

omstændigheder kan udpege et benchmark som kritisk, eksempelvis i det tilfælde, at der kun er me-

get få eller ingen alternativer til benchmarket. Konsekvenserne af, at et benchmark er kritisk, er

bl.a., at den kompetente myndighed har beføjelse til at kræve obligatorisk administration af og bi-

drag af data til et sådant benchmark i en nærmere bestemt periode.

Herudover stiller forordningen krav om, at de kompetente myndigheder skal have sanktionsbe-

stemmelser vedrørende overtrædelse af forordningen og kunne udnytte en række tilsynsbeføjelser,

herunder mulighed for adgang uden retskendelse. Derfor stilles forslag om at tilføre Finanstilsynet

visse beføjelser og sanktionsmuligheder, der sikrer overholdelse af forordningen samt mulighed for

tilsynsreaktioner i forbindelse med overtrædelse af forordningen.

Det foreslås, at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed.

2.6 Udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)

2.6.1 Gældende ret

Finanstilsynet udpeger senest den 30. juni hvert år systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI’er)

i Danmark, jf. § 308, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og

visse fondsmæglerselskaber I kan udpeges som SIFI. Et institut udpeges som SIFI, hvis det i to på

hinanden følgende år overskrider en eller flere af de fastsatte SIFI-indikatorer. SIFI-indikatorerne

fremgår af § 308, stk. 2, nr. 1-3, i lov om finansiel virksomhed.

To af SIFI-indikatorerne vedrører instituttets andel af henholdsvis det samlede indlån og det samle-

de udlån i Danmark.

Den ene SIFI-indikator er overskredet, hvis instituttets udlån i Danmark udgør mere end 5 pct. af de

danske penge- og realkreditinstitutters samlede udlån i Danmark, jf. § 308, stk. 2, nr. 2, i lov om

finansiel virksomhed.

Den anden SIFI-indikator er overskredet, hvis instituttets indlån i Danmark udgør mere end 5 pct. af

de danske pengeinstitutters samlede indlån i Danmark, jf. § 308, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel

virksomhed.

Finanstilsynet beregner endvidere hvert år systemiskheden af et SIFI, jf. § 308, stk. 6, i lov om fi-

nansiel virksomhed. Systemiskheden beregnes som et gennemsnit af tre faktorer: i. instituttets ba-

lance i procent af sektorens samlede balance, ii. instituttets udlån i Danmark i procent af sektorens

Side 40 af 221

samlede udlån i Danmark og iii. instituttets indlån i procent af sektorens samlede indlån i Danmark.

Systemiskheden anvendes til brug for erhvervsministerens fastsættelse af et SIFI-bufferkrav, jf. §

125 h, jf. § 125 a, stk. 6.

Reguleringen vedrørende SIFI’er blev indført i den finansielle regulering i forbindelse med imple-

mentering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at

udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber

(CRD IV), jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 133 som fremsat.

SIFI-indikatorerne er fastsat ved den politiske aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen (Soci-

aldemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter

(SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet

(Bankpakke 6).

2.6.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Grundet SIFI’ers størrelse er der særlige risici forbundet med dem. Det er derfor vigtigt, at identifi-

kationen og udpegningen af SIFI’er løbende sker på et retvisende grundlag.

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har den 16. december 2014 udstedt retningslinjer

EBA/GL/2014/10 vedrørende kriterierne for fastsættelse af betingelserne for anvendelse af artikel

131, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU (CRD) i forbindelse med vurderingen af andre systemisk vigtige

institutter (O-SII'er)

(herefter EBA’s retningslinjer om identifikation af nationale SIFI’er). Det føl-

ger af retningslinjerne, at indikatorværdierne for filialer af institutter, der har tilladelse i medlems-

stater eller tredjelande, bør medregnes i beregningsprocessen, som danner grundlag for udpegnin-

gen af SIFI’er. En foreløbig opgørelse fra EBA viser, at 80 pct. af medlemsstaterne inkluderer tal

fra

filialer ved identifikationen af nationale SIFI’er.

Det foreslås på den baggrund at ændre den danske model, så tal for væsentlige filialer i Danmark af

udenlandske kreditinstitutter også medregnes i opgørelserne til brug for udpegning af SIFI’er og i

beregningerne

af et SIFI’s systemiskhed. Med den foreslåede ændring sikres det, at de danske SI-

FI-regler i højere grad flugter med den generelle fremgangsmåde for SIFI-udpegning på tværs af

EU i relation til inddragelse af filialer samt med principperne om

behandling af filialer i EBA’s ret-

ningslinjer om identifikation af nationale SIFI’er.

Ændringen forventes ikke at medføre hverken færre eller andre udpegninger end dem, der er foreta-

get i dag, ligesom ændringen i sig selv ikke vil føre til ændringer af

de udpegede SIFI’ers SIFI-

bufferkrav. Ændringen vil imødegå, at beregningsgrundlaget for udpegning af SIFI’er samt bereg-

ningerne af et SIFI’s systemiskhed påvirkes af eventuelle strukturelle ændringer i sektoren. Bereg-

ningsgrundlaget vil herefter ikke påvirkes af om et udenlandsk kreditinstitut driver virksomhed i

Danmark som enten datterselskab eller en større filial.

2.6.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås at ændre de to SIFI-indikatorer, som vedrører instituttets andel af henholdsvis det sam-

lede udlån i Danmark og det samlede indlån i Danmark. Ændringen indebærer for det første, at ud-

lån fra væsentlige filialer i Danmark af udenlandske penge- og realkreditinstitutter også skal med-

Side 41 af 221

regnes, når det samlede udlån i Danmark opgøres. Det er således ikke længere alene udlånet fra

danske penge- og realkreditinstitutter, der medregnes. Der foreslås en tilsvarende ændring i forhold

til indlån i Danmark, hvorfor også indlån i udenlandske pengeinstitutters væsentlige filialer i Dan-

mark fremover skal medregnes.

Det foreslås endvidere, at tal for væsentlige filialer i Danmark af udenlandske penge- og realkredit-

institutter skal medregnes ved beregning af et SIFI’s systemiskhed. Ændringen indebærer, at hen-

holdsvis balance, udlån og indlån i væsentlige filialer i Danmark af udenlandske penge- og realkre-

ditinstitutter skal indgå i beregningsgrundlaget for faktorerne til brug for beregningen af et SIFI’s

systemiskhed.

Dette vil dels sikre, at de danske SIFI-regler flugter med principperne om behandling af filialer i

EBA’s retningslinjer om identifikation af nationale SIFI’er. Herudover vil ændringen sikre et mere

retvisende grundlag for udpegning af SIFI’er i Danmark,

da beregningsgrundlaget herved ikke på-

virkes af eventuelle strukturelle ændringer i sektoren.

2.7 Ændring af fordelingen af afgiften til Finanstilsynet fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejds-

markedets Tillægspension og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

2.7.1 Gældende ret

Udgifterne til Finanstilsynet dækkes af de finansielle virksomheder m.fl., som Finanstilsynet fører

tilsyn med.

Den årlige afgift for de forskellige typer af virksomheder er fastsat i §§ 361-366 i lov om finansiel

virksomhed.

Afgiften for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og Løn-

modtagernes Dyrtidsfond (LD) fremgår af § 361 i lov om finansiel virksomhed.

§ 361 i lov om finansiel virksomhed er med lov nr. 665 af 8. juni 2017 nyaffattet. Nyaffattelsen

indebærer en opdatering til 2014-niveau af de beløb, som er anført i bestemmelsen, som følge af, at

beløbene tidligere var angivet i 2004-niveau, men sidenhen årligt reguleret på baggrund af udvik-

lingen i Finanstilsynets bevilling på finansloven. lov nr. 665 af 8. juni 2017 træder i kraft den 3.

januar 2018.

Det følger af lov nr. 665 af 8. juni 2017, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond betaler en årlig afgift i

2014-niveau til Finanstilsynet på 1.380.000 kr., at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betaler en

årlig afgift til Finanstilsynet på 1.050.000 kr., og at Arbejdsmarkedets Tillægspension betaler en

årlig afgift til Finanstilsynet på 2.430.000 kr.

2.7.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Finanstilsynet udfører en række opgaver for beskæftigelsesministeren i forhold til tilsynet med

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring. Som følge heraf betaler ATP, LD og AES, ligesom de finansielle virksomheder, en

årlig afgift til Finanstilsynet.

Side 42 af 221

Der er i koordination med Beskæftigelsesministeriet og de tre virksomheder lavet en ny fordeling af

afgiftsbetalingen mellem virksomhederne, der bedre afspejler ressourcetrækket i Finanstilsynet i

forhold til tilsynet med den enkelte virksomhed. ATP kommer til at betale mere end hidtil, mens LD

og AES kommer til at betale mindre. Baggrunden for ændringen er, at ATP er en væsentlig mere

kompleks virksomhed, som bl.a. har en passivside med forsikringsmæssige hensættelser. På den

baggrund vurderes ATP at være sammenligneligt med et stort gruppe 1-forsikringsselskab. LD er

sammenligneligt med et gruppe 2-forsikringsselskab, hvor tilsynet kræver et mindre res-sourcetræk.

Ændringen betyder, at ATP’s og LD’s afgiftsbeløb fremover kommer til at svare bedre til afgifterne

betalt af forsikringsselskaber af tilsvarende størrelse. AES har i forhold til Finanstilsynets ansvars-

område en meget simpel forretningsmodel, hvorfor ressourcetrækket i Finanstilsynet er begrænset.

Den foreslåede afgift er afstemt hermed.

2.7.3 Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås den årlige afgift fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond til Finanstilsynet æn-

dret fra 1.380.000 kr. til 290.000 kr. Det foreslås, at den årlige afgift fra Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring ændres fra 1.050.000 kr. til 25.000 kr. Den årlige afgift fra Arbejdsmarkedets Til-

lægspension foreslås ændret fra 2.430.000 kr. til 4.545.000 kr.

Den samlede afgiftsopkrævning fra de tre virksomheder forbliver med lovændringen fuldstædig

uændret. Lovforslaget ændrer således ikke på de samlede afgifter til Finanstilsynet, og lovforslaget

påvirker ikke den afgift, som øvrige virksomheder betaler til Finanstilsynet.

2.8 Øvrige ændringer af den finansielle regulering

2.8.1 Finanstilsynets orientering ved ophævelse af stemmeret

2.8.1.1 Gældende ret

Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er tilknyttet kapitalandele i en finansiel virksomhed,

en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed, i en række nærmere angivne

tilfælde, jf. § 62 i lov om finansiel virksomhed.

Finanstilsynet kan eksempelvis ophæve stemmeretten, hvis en kapitalejer med en kvalificeret ejer-

andel i virksomheden ikke opfylder de krav, der er til den pågældendes omdømme, erfaring og øko-

nomiske forhold mv. Finanstilsynet kan også ophæve stemmeretten, hvis Finanstilsynet har afslået

at godkende kapitalejerens erhvervelse af en kvalificeret ejerandel i virksomheden.

Når Finanstilsynet har ophævet stemmeretten forbundet med en kapitalandel, så kan stemmeretten

ikke udnyttes, og kapitalandelen indgår ikke i opgørelsen af den på en generalforsamling repræsen-

terede stemmeberettigede kapital.

Der gælder lignende regelsæt om ophævelse af stemmeret på tværs af den finansielle lovgivning,

herunder eksempelvis i lov om kapitalmarkeder.

2.8.1.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Side 43 af 221

Det er vigtigt at sikre, at en virksomhed i alle tilfælde bliver orienteret, når Finanstilsynet ophæver

stemmeretten forbundet med kapitalandele i virksomheden.

Virksomheden skal kunne sikre, at stemmeretten forbundet med de pågældende kapitalandele ikke

udnyttes på generalforsamlingen. Virksomheden skal også kunne sikre, at denne kapitalandel ikke

tælles med, når virksomheden opgør, hvor stor en del af den stemmeberettigede kapital, der har væ-

ret repræsenteret på en generalforsamling. Begge forhold bidrager til en forsvarlig drift af den på-

gældende virksomhed.

Da virksomheden ikke er part i forhold til Finanstilsynets afgørelse om ophævelse af stemmeret, er

det nødvendigt at indføre en bestemmelse, der forpligter Finanstilsynet til at give virksomheden den

nødvendige orientering.

2.8.1.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås, at Finanstilsynet forpligtes til at orientere virksomheden i de tilfælde, hvor Finanstil-

synet har ophævet en stemmeret forbundet med kapitalandele i virksomheden.

Orienteringen skal alene angive, for hvilke kapitalandele Finanstilsynet har ophævet stemmeretten,

herunder navnet på den pågældende ejer af kapitalandelene. Baggrunden for ophævelsen og eventu-

elle øvrige informationer skal således ikke oplyses.

Forpligtelsen foreslås indført på tværs af den finansielle regulering.

2.8.2 Partsbegrebet i den finansielle regulering

2.8.2.1 Gældende ret

Lovgivningen på det finansielle område indeholder bestemmelser om, hvem der er part i forhold til

Finanstilsynets sager. Opregningen i disse partsbestemmelser er udtømmende, og bestemmelserne

udgør således en afvigelse fra det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb.

I lov om finansiel virksomhed er partsbestemmelsen fastsat i § 355, der angiver, at det er den virk-

somhed, som Finanstilsynets afgørelse retter sig mod, som er part i forhold til Finanstilsynet.

2.8.2.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Når en virksomhed har partsstatus, indebærer det bl.a., at virksomheden kan få adgang til sagens

dokumenter efter forvaltningsloven, og det indebærer, at virksomheden kan indbringe Finanstilsy-

nets afgørelse for Erhvervsankenævnet.

Der har i konkrete sager været tvivl om den nøjagtige afgrænsning af partsbegrebet i lov om finan-

siel virksomhed. Partsbestemmelsens ordlyd kan støtte en fortolkning om, at en virksomhed alene

opnår partsstatus i de tilfælde, hvor Finanstilsynet har truffet en afgørelse.

Der kan på baggrund af partsbestemmelsens ordlyd opstå tvivl om, hvorvidt en virksomhed har

partsstatus i tilfælde, hvor der indledes behandling af en afgørelsessag, men hvor Finanstilsynet i

sidste ende af den ene eller anden grund ikke træffer en afgørelse.

Erhvervsankenævnet har ved kendelse af 5. oktober 2016 i en konkret sag om aktindsigt afgjort, at

en virksomhed var part i forhold til Finanstilsynet i en sag, hvor Finanstilsynet havde indledt en

Side 44 af 221

undersøgelse af, om virksomhedens direktør opfyldte kravene til egnethed og hæderlighed, men

hvor der aldrig blev truffet an afgørelse i sagen.

Det foreslås at tilrette bestemmelsen, så det er klart, at en virksomhed også er part i de tilfælde, hvor

Finanstilsynet i en afgørelsessag i sidste ende ikke træffer en afgørelse.

2.8.2.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås at ændre partsbestemmelsen i lov om finansiel virksomhed, så det klart fremgår, at en

virksomhed er part i sager, hvor Finanstilsynet har truffet eller vil træffe en afgørelse over for virk-

somheden.

Med tilretningen gøres det klart, at det afgørende for partsstatus er, om der er tale om en afgørelses-

sag, og ikke om der i sidste ende træffes en afgørelse i den konkrete sag.

Samme tilretning foreslås foretaget på tværs af den finansielle lovgivning.

2.8.3

Grænser for antal ledelsesposter for bestyrelsesmedlemmer i SIFI’er

2.8.3.1 Gældende ret

Lov om finansiel virksomhed indeholder regler om det antal bestyrelses- og direktørposter, som et

bestyrelsesmedlem i et systemisk vigtige finansielt institut (SIFI) eller globalt systemisk vigtigt fi-

nansielt institut (G-SIFI) maksimalt må besidde.

Medlemmer af bestyrelsen i et SIFI eller G-SIFI

må inklusiv posten i SIFI’et eller G-SIFI’et mak-

simalt besidde enten én direktørpost kombineret med to bestyrelsesposter eller i alt fire bestyrelses-

poster.

Der er en række undtagelser til denne hovedregel, og der er regler om, hvordan flere poster skal

opgøres. Eksempelvis tæller flere poster inden for samme koncern som én samlet post.

Reglerne implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om

adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investe-

ringsselskaber (CRD IV).

2.8.3.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Formålet med grænserne for antal ledelsesposter er at sikre, at det enkelte bestyrelsesmedlem i et

SIFI eller et G-SIFI har tilstrækkelig tid til på betryggende vis

at varetage sit hverv i SIFI’et eller G-

SIFI’et.

For at varetage dette formål stiller loven krav om, at det enkelte bestyrelsesmedlem ikke

har for mange ledelsesposter ud over bestyrelseshvervet i det pågældende SIFI eller G-SIFI.

SIFI’er og G-SIFI’er har en sådan størrelse, at der er særlige risici forbundet med dem,

da det kan

have vidtrækkende negative konsekvenser for husholdninger, virksomheder og samfundsøkonomien

generelt, hvis et SIFI eller G-SIFI bliver nødlidende. Derfor er det særligt vigtigt at sikre en forsvar-

lig drift af netop disse virksomheder.

Formålet med reglerne tilsiger, at bestyrelseshvervet

i SIFI’et eller G-SIFI’et i alle tilfælde skal

tælle med, når et bestyrelsesmedlem opgør, hvor mange poster vedkommende har i henhold til reg-

lerne.

Side 45 af 221

Givet at formålet med reglerne er at sikre, at det enkelte bestyrelsesmedlem ikke har for mange le-

delsesposter

ud over

bestyrelseshvervet i det pågældende SIFI eller G-SIFI, tilsiger det, at bestyrel-

seshvervet i selve SIFI’et eller G-SIFI’et i alle tilfælde skal tælle med, når et bestyrelsesmedlem

opgør, hvor mange poster vedkommende har i henhold til reglerne. Det vurderes derfor hensigts-

mæssig at tilrette reglerne, så det sikres, at der ikke kan opstå tilfælde, hvor et SIFI eller G-SIFI kan

omfattes af undtagelserne til reglerne, og

at bestyrelsesposten i SIFI’et eller G-SIFI’et

dermed ikke

skal tælles med.

Endvidere er det fundet nødvendigt at tilrette reglerne om, hvordan man i forhold til de fastsatte

grænser opgør poster i virksomheder, hvori det pågældende SIFI eller G-SIFI ejer en kvalificeret

andel. Baggrunden herfor er, at Europa-Kommissionen har besvaret en Q & A om den nærmere

fortolkning af denne del af CRD IV. Europa-Kommissionen har tilkendegivet, at direktivet skal

forstås sådan, at poster i de virksomheder, som et SIFI eller et G-SIFI ejer en kvalificeret andel i,

skal regnes som én samlet post, og at bestyrelsesposten

i SIFI’et eller G-SIFI’et herudover skal reg-

nes som en særskilt post.

2.8.3.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås, at reglerne om grænser for antal ledelsesposter tilrettes, så det klart fremgår, at undta-

gelserne ikke kan omfatte selve SIFI’et eller

G-SIFI’et.

Det foreslås endvidere, at posterne i selskaber, hvori det pågældende SIFI eller G-SIFI ejer en kvali-

ficeret andel, fremadrettet skal opgøres som én selvstændig post. Dermed vil posten i et SIFI eller

G-SIFI og posterne i virksomheder, hvori

SIFI’et eller G-SIFI’et ejer en kvalificeret andel, samlet

set tælle som to poster.

2.8.4 Loftet for variabel løn til bestyrelsen og direktionen

2.8.4.1 Gældende ret

Lov om finansiel virksomhed indeholder regler om aflønning af bl.a. bestyrelsen og direktionen og

ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, (såkaldte væsentli-

ge risikotagere) i en række finansielle virksomheder.

Aflønningen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvalt-

ningsselskaber og finansielle holdingvirksomheder er bl.a. reguleret i § 77 a i lov om finansiel virk-

somhed.

§ 77 a indeholder et loft for, hvor meget variabel løn en virksomhed må tildele, når den aflønner

medlemmerne af dens bestyrelse og direktion og væsentlige risikotagere.

Medlemmer af bestyrelsen eller direktionen må højst tildeles variabel løn svarende til 50 pct. enten

af honoraret eller af den faste grundløn inklusive pension.

Væsentlige risikotagere må højst tildeles variabel løn svarende til 100 pct. af den faste grundløn

inklusive pension.

Side 46 af 221

Det fremgår af bestemmelsen, at loftet for variabel løn til væsentlige risikotagere maksimalt må

udgøre 50 pct. af den faste løn på tidspunktet for beregningen af den variable løn, dvs. at loftet skal

være overholdt på det tidspunkt, hvor den variable løn beregnes.

Det fremgår ikke af bestemmelsen, hvornår loftet for variabel løn til bestyrelsen og direktionen skal

være overholdt.

2.8.4.2 Erhvervsministeriets overvejelser

For at skabe klarhed i lovgivningen og samtidig sikre, at reglerne for beregning af loftet for variabel

løn administreres ens, bør bestemmelserne om hvilket tidspunkt loftet for variabel løn til bestyrelsen

og direktionen hhv. væsentlige risikotagere skal være opfyldt på, være ens.

For at det klart fremgår, at loftet for variabel løn til bestyrelsen og direktionen skal være overholdt

på beregningstidspunktet, foretages en ændring af bestemmelsens ordlyd.

2.8.4.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås, at det tilføjes i bestemmelsen om variabel løn til bestyrelsen og direktionen, at loftet

for variabel løn skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor den variable løn beregnes.

2.8.5 Depotselskabers erstatningsansvar ved delegation

2.8.5.1 Gældende ret

Der udpeges et depotselskab for hver dansk UCITS, som skal forvalte og opbevare UCITS’ens fi-

nansielle aktiver. UCITS’ens aktiver, herunder finansielle instrumenter, skal overdrages til depot-

selskabet til opbevaring. Depotselskabet er ansvarligt for tab af instrumenter.

Det følger af lov om finansiel virksomhed, at et depotselskab ikke ved aftale kan frigøre sig fra eller

begrænse sit erstatningsansvar i forbindelse med tab af instrumenter. Aftaler i strid med dette er

ugyldige.

2.8.5.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Reglerne om depotselskabers ansvar har bl.a. til formål at sikre, at depotselskabet ikke kan aftale sig

ud af erstatningsansvar for de tab af instrumenter, som depotselskabet forårsager. Depotselskabet

skal også have dette ansvar, hvis selskabet vælger at delegere opbevaringsforpligtelsen til tredje-

mand i overensstemmelse med § 107, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Det skal således ikke

være muligt for depotselskaber ved aftale at frigøre sig fra eller begrænse sit erstatningsansvar i

forbindelse med tab af instrumenter i tilfælde, hvor depotselskabet har delegeret opbevaringen af

instrumenterne til tredjemand. Dette følger endvidere af UCITS IV.

2.8.5.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås, at depotselskaber ikke ved aftale skal kunne fraskrive sig eller begrænse sit erstat-

ningsansvar i relation til tab af finansielle instrumenter, som opbevares af tredjemand efter delegati-

on fra depotselskabet. Forslaget er en direktivnær implementering af UCITS IV.

2.8.6 Suspension af tilladelse

2.8.6.1 Gældende ret

Finanstilsynet har mulighed for at inddrage tilladelsen for et investeringsforvaltningsselskab og en

dansk UCITS’ eller UCITS’ens afdeling.

Side 47 af 221

2.8.6.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Efter UCITS IV skal det være muligt for Finanstilsynet at suspendere tilladelsen for et investerings-

forvaltningsselskab og en dansk UCITS’ eller UCITS’ens afdeling. Suspension indebærer, at sel-

skabet i suspensionsperioden ikke må drive den virksomhed, som tilladelsen vedrører, og anvendel-

sen af beføjelsen til at suspendere en tilladelse som et alternativ til inddragelse kan alene forventes

at ske i et yderst begrænset omfang.

2.8.6.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås, at Finanstilsynet også skal kunne suspendere tilladelsen for et investeringsforvalt-

ningsselskab og en dansk UCITS’ eller UCITS’ens afdeling.

Forslaget er en direktivnær implemen-

tering af UCITS IV.

2.8.7 Bemyndigelse til Erhvervsstyrelsen til at fastsætte regler om registrering af investeringsfor-

eninger og SIKAV

2.8.7.1 Gældende ret

Lov om investeringsforeninger m.v. fastsætter regler for investeringsforeningers og SIKAV’ers

(selskaber for investering med kapital, der er variabel) anmeldelse til og registrering i Erhvervssty-

relsen, når Finanstilsynet har givet dem tilladelse til at udøve virksomhed mv. og for betaling af

afgifter og gebyrer til Erhvervsstyrelsen i forbindelse hermed.

I henhold til lov om investeringsforeninger m.v. finder selskabslovens kapitel 2 anvendelse for in-

vesteringsforeninger og SIKAV’er.

Det følger bl.a. heraf, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler

om gebyrer for registreringer. Disse regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1466 af 25. november

2016 om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen. Erhvervs-

styrelsens hjemmel til at kræve gebyrer for stiftelse og ændringer for investeringsforeninger er

imidlertid aldrig blevet udnyttet.

Lov om investeringsforeninger fastsætter,

at SIKAV’er og værdipapirfonde skal betale et gebyr ved

stiftelse og en årlig afgift til Erhvervsstyrelsen. Gebyret og afgiften dækker Erhvervsstyrelsens og

SKAT’s omkostninger ved registrering af virksomhedsoplysninger og tildeling af CVR-nummer til

SIKAV’er samt omkostninger ved administration af lovgivningen, herunder bl.a. registreringsopga-

ver i forbindelse med ændringer i virksomhedsoplysninger.

For så vidt angår værdipapirfonde har Erhvervsstyrelsen aldrig opkrævet gebyr for disse. Det skyl-

des, at der ikke sker en selskabsretlig registrering af værdipapirfonde i Erhvervsstyrelsen, eftersom

en værdipapirfond ikke er en juridisk person. Værdipapirfonde registreres således alene i henhold til

skattelovgivningen, og SKAT forestår denne registrering og opkræver selv eventuelle gebyrer i den

forbindelse. Erhvervsstyrelsen har således ingen udgifter forbundet hermed.

Indførelsen af muligheden for at stifte SIKAV’er og kravet om registrering af SIKAV’er i Er-

hvervsstyrelsens it-system medførte krav om et årligt gebyr for stiftelsen og en årlig afgift. På nu-

værende tidspunkt er der ikke stiftet en eneste SIKAV, hvorfor hjemmelen til gebyr og årlig afgift

endnu ikke er blevet anvendt.

2.8.7.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Eftersom Erhvervsstyrelsen ikke foretager registrering af værdipapirfonde, er det fundet hensigts-

mæssigt, at Erhvervsstyrelsens hjemmel til at opkræve gebyr for værdipapirfonde udgår.

Side 48 af 221

Det er vurderingen, at en ændret gebyrstruktur for SIKAV’er, hvorefter gebyret kommer på niveau

med gebyrer

for den øvrige selskabsregistrering, kan være medvirkende til, at SIKAV’er vil blive

stiftet. Det forventes dog kun at være tale om ganske få SIKAV’er.

Ændringerne vil indebære en ændring af anmeldelsesbekendtgørelsen, der henhører under Er-

hvervsstyrelsen.

2.8.7.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås at ophæve hjemlen i lov om investeringsforeninger m.v., til at fastsætte gebyrer for

registrering af værdipapirfonde hos Erhvervsstyrelsen som følge af, at Erhvervsstyrelsen ikke op-

kræver gebyrer for værdipapirfonde. Erhvervsstyrelsen vil fortsat have hjemmel til at kunne fastsæt-

te regler om gebyrer m.v. for investeringsforeninger og SIKAV’er.

2.8.8 Finanstilsynets offentliggørelse af afgørelser

2.8.8.1 Gældende ret

Lov om finansiel virksomhed regulerer Finanstilsynets offentliggørelse af reaktioner og beslutnin-

ger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Reglerne om offentliggørelse indebærer, at

der ikke kan ske offentliggørelse i de tilfælde, hvor det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for

virksomheden, eller hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse.

2.8.8.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love

og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investe-

ringsinstitutter) (UCITS IV) må der ikke ske offentliggørelse af afgørelser, hvis offentliggørelse af

en sådan afgørelse kan bringe de finansielle markeders stabilitet i fare.

Det vurderes hensigtsmæssigt at præcisere reglerne om offentliggørelse på dette punkt, om end det

vurderes, at en afgørelse, som ville kunne bringe de finansielle markeders stabilitet i fare, også ville

medføre uforholdsmæssig stor skade for den pågældende virksomhed og derfor på denne baggrund

ikke blive offentliggjort. Præciseringen vurderes derfor ikke at indebære nogen materiel ændring af

gældende ret.

2.8.8.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås, at det præciseres i offentliggørelsesreglerne i lov om finansiel virksomhed, at der ikke

kan ske offentliggørelse i tilfælde, hvor en sådan offentliggørelse vil bringe de finansielle marke-

ders stabilitet i fare.

2.8.9 Oplysninger om aflønning i central investorinformation for investeringsforeninger

2.8.9.1 Gældende ret

En investeringsforening skal ved udbud af sine andele udarbejde et dokument med central investor-

information. Dette dokument skal opfylde de indholdsmæssige krav fastsat i Kommissionens for-

ordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2009/65/EF for så vidt angår central investorinformation og de betingelser, der skal opfyldes,

når central investorinformation eller prospektet udleveres.

2.8.9.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Side 49 af 221

Efter UCITS IV skal den centrale investorinformation henvise til en række oplysninger om en

UCITS’ aflønningspolitik, og disse informationer skal være tilgængelige på en hjemmeside.

2.8.9.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås, at den centrale investorinformation fra en investeringsforening skal angive, at oplys-

ninger om investeringsforeningens aflønningspolitik kan findes på en hjemmeside, herunder angive

hvilken hjemmeside. Oplysningerne skal indeholde bl.a. en beskrivelse af, på hvilken baggrund løn

og goder tildeles, og angive navnet på den person, der er ansvarlig for tildeling af løn og goder.

Hvis investeringsforeningen har nedsat et aflønningsudvalg, skal oplysningerne angive sammensæt-

ningen af udvalget. Den centrale investorinformation skal også angive, at den pågældende investe-

ringsforening vederlagsfrit udleverer en trykt udgave af de oplysninger om investeringsforeningens

aflønningspolitik, som er tilgængelige på hjemmesiden.

2.8.10 Handelssteders offentliggørelse af oplysninger om kvaliteten af deres transaktioner

2.8.10.1 Gældende ret

Den finansielle regulering indeholder i dag ikke regler om handelssteders offentliggørelse af oplys-

ninger om kvaliteten af deres transaktioner med finansielle instrumenter.

2.8.10.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Det følger af MiFID II, at handelssteder, dvs. en markedsplads, en systematisk internalisator, en

prisstiller og andre likviditetsudbydere, skal offentliggøre en række oplysninger om kvaliteten af

deres transaktioner med finansielle instrumenter. Ved en sådan offentliggørelse får offentligheden

og investeringsselskaberne hjælp til at bestemme den bedste måde at udføre kundeordrer på.

2.8.10.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås at indføre en forpligtelse for handelssteder til mindst en gang om året at stille oplysnin-

ger til rådighed for offentligheden om kvaliteten af udførelsen af transaktioner med finansielle in-

strumenter. Oplysningerne skal gives for alle kategorier af finansielle instrumenter og skal indehol-

de oplysninger om pris, omkostninger, hurtighed og sandsynlighed for udførelsen.

2.8.11 Præcisering af betingelser for at opnå gebyrfrihed i forbindelse med indfrielse af realkredit-

eller realkreditslignende lån opsagt som følge af varslet forhøjelse af bidrag

2.8.11.1 Gældende ret

Lov om finansiel virksomhed indeholder i § 53 d et forbud mod, at et realkreditinstitut, et pengein-

stitut eller et ejendomskreditselskab kan opkræve gebyrer i forbindelse med indfrielsen af et lån, når

instituttet har varslet en forhøjelse af et bidrag. Det er en betingelse, at forbrugeren har opsagt det

pågældende realkreditlån eller realkreditlignende lån inden seks måneder fra den dag, hvor varslet

er kommet frem til forbrugeren.

Det er muligt for et realkreditinstitut, et pengeinstitut eller et ejendomskreditselskab at opkræve

halvdelen af de gebyrer, der opkræves i forbindelse med en obligationshandel, til brug for indfrielse

af et lån. Dette gælder, uanset om obligationshandlen foretages af den långiver, hvor forbrugeren

havde optaget det lån, som nu indfries, eller om obligationshandlen foretages af den långiver, som

forbrugeren ønsker at skifte til.

2.8.11.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Forbuddet mod opkrævning af indfrielsesgebyrer i situationer, hvor der er varslet bidragsstigninger,

blev indført ved lov nr. 667 af 8. juni 2017. Forbuddet blev indført på baggrund af den politiske

Side 50 af 221

aftale indgået mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Vestre, Sociali-

stisk Folkeparti og Alternativet om øget gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet. Afta-

len gennemfører i al væsentlighed anbefalingerne fra Ekspertudvalget om gennemsigtighed og mo-

bilitet på realkreditmarkedet. Ekspertudvalget blev nedsat af erhvervs- og vækstministeren på bag-

grund af en politisk debat om realkredittens stigende bidragssatser.

Branchen har efterfølgende gjort gældende, at bestemmelsens nuværende formulering indebærer en

utilsigtet mulighed for spekulation i forbindelse med indfrielse af realkredit og realkreditslignende

lån. På den baggrund foreslås forbuddet i § 53 d i lov om finansiel virksomhed præciseret.

2.8.11.3 Lovforslagets indhold

Det forslås, at forbuddet i § 53 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed præciseres, således at det

sikres, at der er den forudsatte sammenhæng mellem den varslede forhøjelse og låntagers benyttelse

af adgangen til at opsige lånet til indfrielse uden omkostninger.

Med den foreslåede præcisering bliver det en betingelse, at opsigelsen afgives inden for det fastsatte

varsel på seks måneder, og at opsigelsen sker til indfrielse til første mulige dato med den valgte

indfrielsesform, dog senest en betalingstermin seks måneder efter opsigelsen.

2.8.12 Konsekvensændring af tavshedspligtsbestemmelsen i lov om finansiel virksomhed

2.8.12.1 Gældende ret

Efter tavshedspligtsbestemmelsen i lov om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet videregive for-

trolige oplysninger til interessenter involveret i forsøg på at redde en nødlidende finansiel virksom-

hed, når Finanstilsynet har modtaget et mandat fra erhvervsministeren, og under forudsætning af at

modtagerne af oplysningerne har behov herfor, jf. § 354, stk. 6, nr. 11, i lov om finansiel virksom-

hed.

2.8.12.2 Erhvervsministeriets overvejelser

I lyset af, at Finanstilsynet efter implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og

investeringsselskaber (BRRD) ikke længere har skullet indhente mandat fra erhvervsministeren i

forhold til sager om nødlidende pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I,

foreslås bestemmelsen tilrettet, således at mandatkravet udgår for så vidt angår disse virksomheder.

Endvidere udgår investeringsforvaltningsselskaber og andre fondsmæglerselskaber end fondsmæg-

lerselskaber I fra bestemmelsen, da disse virksomheder ikke vil blive afviklet i tilfælde af, at de

bliver nødlidende.

2.8.12.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås, at § 354, stk. 6, nr. 11, i lov om finansiel virksomhed tilrettes, så det ikke længere

fremgår af bestemmelsens ordlyd, at Finanstilsynet skal indhente et mandat fra erhvervsministeren i

forhold til sager om nødlidende pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I.

Det foreslås endvidere, at investeringsforvaltningsselskaber og andre fondsmæglerselskaber end

fondsmæglerselskaber I udgår fra bestemmelsen.

Med lovforslaget ændres der ikke på, at Finanstilsynet fortsat kan videregive fortrolige oplysninger

til interessenter involveret i forsøg på at redde et nødlidende pengeinstitut, realkreditinstitut og

fondsmæglerselskab I.

Side 51 af 221

2.8.13 Tilladelse som værdipapirhandler

2.8.13.1 Gældende ret

Penge- og realkreditinstitutter må kun udøve udvalgte former for investeringsservice, hvis de har en

værdipapirhandlertilladelse. Dette følger af § 8, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Fra den 3. januar 2018 bliver disse regler lavet om som følge af lov nr. 665 af 8. juni 2017. Penge-

og realkreditinstitutter vil herefter kunne yde investeringsservice og udøve investeringsaktiviteter

som følge af den almindelige penge- og realkreditinstituttilladelse, såfremt det er foreneligt med

institutternes virksomhedsområde.

2.8.13.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Det vurderes nødvendigt at tilrette den finansielle lovgivning på en række punkter som følge af, at

der efter den 3. januar 2018 ikke gælder et krav om en særskilt værdipapirhandlertilladelse for pen-

geinstitutter og realkreditinstitutter.

2.8.13.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås at foretage de nødvendige konsekvensrettelser i den finansielle lovgivning, så der ikke

længere henvises til virksomheder, der har tilladelse som værdipapirhandler, men i stedet til værdi-

papirhandlere. På denne måde vil reglerne fortsat omfatte både de virksomheder, der har en værdi-

papirhandlertilladelse, og de virksomheder, der udøver værdipapirhandelsaktiviteter gennem en

anden tilladelse.

2.8.14. Definition af outsourcing

2.8.14.1. Gældende ret

Outsourcing er defineret i lov om finansiel virksomhed som en virksomheds henlæggelse af væsent-

lige aktivitetsområder, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn, til en leverandør.

2.8.14.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Solvens II-direktivet, der regulerer gruppe 1-forsikringsselskabernes forhold, bl.a. vedrørende out-

sourcing, indeholder en anden afgrænsning af begrebet outsourcing end den, der i dag generelt gæl-

der for alle tilsynsbelagte finansielle virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed.

Foruden reglerne om outsourcing i Solvens II-direktivet er der i Kommissionens delegerede forord-

ning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Sol-

vens II) (herefter Solvens II-forordningen) fastsat nærmere regler for gruppe 1-

forsikringsselskabernes outsourcing.

For at opnå ensartet begrebsanvendelse for gruppe 1-forsikringsselskaber og for at sikre direktivnær

implementering tilpasses definitionen af outsourcing.

2.8.14.3. Lovforslagets indhold

Side 52 af 221

Det foreslås at supplere den gældende definition af outsourcing i lov om finansiel virksomhed med

en definition af begrebet gældende for gruppe 1-forsikringsselskaber. Derved opnås ensartet be-

grebsanvendelse i den regulering af outsourcing, som gruppe 1-forsikringsselsskaberne er underlagt.

Der er tale om en direktivnær implementering.

Det bemærkes, at bekendtgørelse om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder tillige forventes

tilpasset.

2.8.15. Betingelser for tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed

2.8.15.1. Gældende ret

Et selskab skal opfylde en række betingelser, herunder krav til ledelsen om egnethed og hæderlig-

hed og krav om at have forsvarlige forretningsgange og administrative forhold, for at opnå Finans-

tilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed.

2.8.15.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Solvens II-direktivets artikel 18, stk. 1, litra g, stiller som betingelse for at opnå tilladelse, at ethvert

selskab, for hvilket der ansøges om tilladelse, kan godtgøre, at det er i stand til at overholde reglerne

vedrørende ledelsessystemet. Reglerne om ledelsessystemet omfatter generelle ledelseskrav om et

effektivt ledelsessystem og egnetheds- og hæderlighedskrav til personer, der reelt driver selskabet

eller indtager andre nøgleposter. Desuden omfatter reglerne krav til effektive risikostyringssystemer

og regler om gennemførelse af en vurdering af egen risiko og solvens. Endelig omfatter reglerne

krav om et effektivt internt kontrolsystem med bl.a. en compliancefunktion, krav om en intern au-

ditfunktion og en aktuarfunktion, regler vedrørende outsourcing samt en hjemmel for Kommissio-

nen og EIOPA til at udstede delegerede retsakter og tekniske standarder.

Solvens II-direktivets betingelser er således mere omfattende end den gældende § 14, stk. 1, i lov

om finansiel virksomhed.

2.8.15.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås derfor at præcisere, at en ansøger skal godtgøre, at virksomheden kan overholde regler-

ne vedrørende virksomhedsstyring. Disse regler fremgår af lov om finansiel virksomhed, bekendt-

gørelse nr. 1723 af 16. december 2015 om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v. og af be-

kendtgørelse nr. 1775 af 16. december 2015 om matchtilpasning og volatilitetsjustering af den risi-

kofrie rentekurve for gruppe 1-forsikringsselskaber.

Der er tale om en direktivnær implementering.

2.8.16. Erklæringskrav i forbindelse med filials dækning af ansvarsforsikring for motordrevne køre-

tøjer

2.8.16.1. Gældende ret

Side 53 af 221

Danske finansielle virksomheder, der ønsker at etablere en filial i et andet land, skal meddele dette

til Finanstilsynet vedlagt oplysninger om i hvilket land filialen ønskes etableret, en beskrivelse af

filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisationen og de planlagte aktiviteter, filialens

adresse, navnene på personerne i filialens ledelse og for forsikringsselskaber navnet på filialens

generalagent.

2.8.16.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det fremgår af artikel 145, stk. 3, i Solvens II-direktivet, at et skadesforsikringsselskab, der agter at

lade sin filial dække risiciene i forsikringsklasse 10, bortset fra fragtførernes ansvar, skal fremlægge

en erklæring om, at det er blevet medlem af det nationale bureau og den nationale garantifond i

værtslandet.

Denne betingelse fremgår ikke af § 38 i lov om finansiel virksomhed. Kravet om medlemskab af

værtslandets nationale bureau og garantifond er udtryk for beskyttelse af forbrugerne i værtslandet.

Såfremt et forsikringsselskab ikke er omfattet af en garantiordning, kan det have store negative kon-

sekvenser for forsikringstagerne. Selskabet bør derfor fremlægge en erklæring for Finanstilsynet om

et sådant medlemskab.

2.8.16.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås i § 38 i lov om finansiel virksomhed at indsætte et nyt stykke om gruppe 1-

forsikringsselskaber, der udøver skadesforsikringsvirksomhed, og som ønsker at lade en filial i et

andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på

det finansielle område, dække risici under ansvarsforsikring for motor, bortset fra fragtførerens an-

svar. Selskabet skal i så fald fremlægge en erklæring for Finanstilsynet om, at selskabet er blevet

medlem af værtslandets nationale bureau og nationale garantifond.

Der er tale om en direktivnær implementering.

2.8.17. Udøvelse af grænseoverskridende virksomhed

2.8.17.1. Gældende ret

Efter § 39, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed skal Finanstilsynet senest en måned efter at have

modtaget meddelelse fra en finansiel virksomhed, herunder et forsikringsselskab, om, at den ønsker

at udøve virksomhed i form af grænseoverskridende tjenesteydelser i et land inden for den Europæi-

ske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, sende en

række oplysninger til tilsynsmyndighederne i værtslandet. Der gælder ikke et krav om, at forsik-

ringsselskabet skal orienteres om denne underretning, ligesom virksomheden heller ikke har ret til

en orientering, hvis Finanstilsynet ikke giver tilsynsmyndighederne i værtslandet de pågældende

oplysninger inden fristens udløb. Det fremgår heller ikke, hvornår forsikringsselskabet kan påbe-

gynde den ønskede virksomhed. Endelig fremgår det ikke, hvilken procedure forsikringsselskaberne

og Finanstilsynet skal følge, såfremt selskabet ønsker at foretage ændringer i den grænseoverskri-

dende virksomhed.

Side 54 af 221

2.8.17.2. Erhvervsministeriets overvejelser

For så vidt angår forsikringsselskaber følger det af artikel 148, stk. 1, 2. afsnit, i Solvens II-

direktivet, at hjemlandets tilsynsmyndigheder samtidig skal underrette det berørte forsikringssel-

skab om den meddelelse, tilsynsmyndighederne i medfør af artikel 148, stk. 1, 1. afsnit, skal sende

til den medlemsstat, hvor forsikringsselskabet ønsker at udøve sin virksomhed. Desuden følger det

af artikel 148, stk. 3, 1. afsnit, i Solvens II-direktivet, at såfremt tilsynsmyndighederne i hjemlandet

ikke fremsender de i artikel 148, stk. 1, nævnte oplysninger inden for den deri fastsatte frist, skal de

inden for samme frist underrette forsikringsselskabet om årsagerne hertil. Endvidere fastsætter arti-

kel 148, stk. 3, at forsikringsselskabet kan begynde sin virksomhed på den dato, hvor det er blevet

underrettet om den i stk. 1, 1. afsnit omhandlede meddelelse. Endelig fremgår det af artikel 149, at

enhver ændring, som forsikringsselskabet agter at foretage i de i artikel 147 omhandlede oplysnin-

ger, skal underkastes fremgangsmåden i artikel 147 og 148.

Det er i dag Finanstilsynets praksis at underrette forsikringsselskaberne som fastsat i artikel 148.

Det fremgår ikke af den gældende lov om finansiel virksomhed, at forsikringsselskaberne har krav

på disse underretninger eller hvornår selskaberne må begynde den ønskede virksomhed. Det vil

derfor være hensigtsmæssigt at tydeliggøre loven på disse punkter.

Det er ligeledes selskabernes praksis at orientere Finanstilsynet om ændringer i deres grænseover-

skridende tjenesteydelsesvirksomhed. Herefter underretter Finanstilsynet værtslandet om ændrin-

gerne. Også på dette punkt vil en tydeliggørelse i loven være hensigtsmæssig.

2.8.17.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at tilføje et

3. pkt.

til § 39, stk. 2, om, at Finanstilsynet samtidig skal underrette forsik-

ringsselskabet om den i 1. og 2. pkt. nævnte orientering. Med forslaget tydeliggøres det for så vidt

angår forsikringsselskaber, at Finanstilsynet har en underretningsforpligtelse over for virksomhe-

den, der derved informeres om sagsbehandlingen.

Det foreslås endvidere at tilføje et

4. pkt.

til § 39, stk. 2, om, at forsikringsselskabet kan påbegynde

sin virksomhed på den dato, hvor det er blevet underrettet om orienteringen af tilsynsmyndigheder-

ne i værtslandet.

Det foreslås desuden at tilføje et

5. pkt.

til § 39, stk. 2, om, at hvis Finanstilsynet ikke sender den i

1. og 2. pkt., nævnte meddelelse og erklæring inden for fristen, underretter Finanstilsynet forsik-

ringsselskabet om årsagerne hertil.

Ændringerne er en kodificering af Finanstilsynets praksis, idet underretningsforpligtelserne hidtil

har været indarbejdet som en del af Finanstilsynets interne forretningsgange og selskaberne samti-

dig med underretningen er blevet informeret om, hvornår de må begynde udøvelsen af virksomhe-

den. I praksis forventes forsikringsselskaberne derfor ikke at opleve nogle ændringer som følge af

forslagene. Det styrker dog forsikringsselskabernes retssikkerhed, at underretningspligten og tids-

punktet for påbegyndelse af virksomheden bliver lovfæstet.

Side 55 af 221

Endelig foreslås det i § 39, stk. 3, at indsætte bestemmelser om, at et gruppe 1-forsikringsselskab er

forpligtet til at følge samme fremgangsmåde ved ændringer i den ønskede grænseoverskridende

tjenesteydelsesvirksomhed som ved førstegangsmeddelelsen efter stk. 1. Herefter er Finanstilsynet

forpligtet til at følge proceduren nævnt i stk. 2 om orientering af værtslandets tilsynsmyndigheder.

Forsikringsselskaber, der vil udøve grænseoverskridende virksomhed, skal være gruppe 1-

forsikringsselskab, hvorfor forslaget retter sig mod disse.

Der er tale om en direktivnær implementering.

2.8.18. Finanstilsynets adgang til oplysninger i koncerner underlagt koncerntilsyn efter Solvens II-

direktivet

2.8.18.1. Gældende ret

§ 347 i lov om finansiel virksomhed regulerer Finanstilsynets adgang til at indhente oplysninger fra

finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirksomheder, blan-

dede holdingvirksomheder, leverandører, underleverandører og de virksomheder, med hvilke den

finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed eller forsikringsholdingvirksomheden

har særlig direkte eller indirekte forbindelse.

2.8.18.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det følger af Solvens II-direktivet, der i Danmark regulerer gruppe 1-forsikringsselskabernes for-

hold, at de kompetente tilsynsmyndigheder kun kan henvende sig direkte til et selskab i en koncern

underlagt koncerntilsyn efter Solvens II-direktivet, for at opnå de nødvendige oplysninger, når det

pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af koncerntilsyn, allerede er

blevet anmodet om disse oplysninger, men ikke har leveret dem inden for en passende tidsfrist.

Denne begrænsning i Finanstilsynets adgang til at kræve oplysninger er ikke i dag afspejlet i § 347 i

lov om finansiel virksomhed.

2.8.18.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 8

i § 347, hvorefter Finanstilsynet kun kan henvende sig direkte

til en virksomhed, der ikke er en finansiel virksomhed, i en koncern underlagt koncerntilsyn efter

Solvens II-direktivet, for at indhente de oplysninger, der er nødvendige for koncerntilsynet, når den

virksomhed, der er pligtsubjekt for efterlevelsen af reglerne i koncernen eller gruppen, allerede er

blevet anmodet om disse oplysninger, men ikke har leveret dem inden for en passende tidsfrist.

Med forslaget ændres der ikke på Finanstilsynets adgang til at indhente oplysninger direkte fra virk-

somheder, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn. Med den foreslåede bestemmelse indskrænkes

alene Finanstilsynets adgang til at indhente oplysninger direkte fra virksomheder, der ikke umiddel-

bart er underlagt Finanstilsynets tilsyn, men som er en del af en koncern underlagt koncerntilsyn

Side 56 af 221

efter Solvens II-direktivet. Den foreslåede bestemmelse omfatter alene koncerner underlagt tilsyn

efter Solvens II-direktivet.

For disse koncerner præciseres det, at Finanstilsynet først skal anmode den virksomhed, der er

pligtsubjekt for efterlevelsen af reglerne, om de oplysninger, der er nødvendige for koncerntilsynet.

Kun i de tilfælde, hvor denne virksomhed ikke selv har leveret de anmodede oplysninger inden en

passende tidsfrist, kan Finanstilsynet henvende sig direkte til den ikke-finansielle virksomhed i

koncernen eller gruppen og anmode om oplysningerne.

Der er tale om en direktivnær implementering.

2.8.19. Beregning af solvenskapitalkrav ved anvendelse af standardformlen i stedet for kapitaltillæg

2.8.19.1. Gældende ret

Gruppe 1-forsikringsselskaber skal opgøre deres solvenskapitalkrav enten ved anvendelse af stan-

dardformlen eller ved anvendelse af en intern model, som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 126 c,

stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Hvis selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra forudsæt-

ningerne i enten standardformlen eller den interne model, har Finanstilsynet i § 350 b, stk. 1, befø-

jelse til at fastsætte et krav om kapitaltillæg til solvenskapitalkravet.

2.8.19.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Den gældende § 350 b indeholder ikke særlige regler for interne modeller for koncerner. I medfør af

artikel 231, stk. 7, 1. afsnit, i Solvens II-direktivet gælder regler for interne modeller for koncerner

der svarer til § 350 b, stk. 1, nr. 1. Hvis en af de kompetente tilsynsmyndigheder finder, at risiko-

profilen for et selskab, som myndigheden har tilsyn med, afviger væsentligt fra de antagelser, der

ligger til grund for den interne model, der er godkendt på koncernniveau, kan denne tilsynsmyndig-

hed, så længe det pågældende selskab ikke har fundet en passende løsning på de mangler, tilsyns-

myndigheden har påpeget, beslutte at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikringsselskabs

solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af en sådan intern model. Præciseringen for så vidt an-

går interne modeller for koncerner af, at reaktionen kan anvendes, når selskabet ikke har fundet en

passende løsning, fremgår ikke af § 350 b.

Selvom risikoprofilen i et gruppe 1-forsikringsselskab, der anvender en intern model for koncerner

til at opgøre sit solvenskapitalkrav, afviger væsentligt fra forudsætningerne i den interne model, er

det ikke givet, at et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet altid er den mest hensigtsmæssige reaktion

fra Finanstilsynet.

I medfør af artikel 231, stk. 7, 2. afsnit, i Solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-

direktivet, kan tilsynsmyndigheden i sådanne tilfælde undtagelsesvis kræve, at det pågældende sel-

skab beregner sit solvenskapitalkrav på basis af standardformlen i stedet for på basis af den interne

model. Tilsynsmyndigheden kan i overensstemmelse med de generelle regler om kapitaltillæg be-

slutte at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs solvens-

Side 57 af 221

kapitalkrav beregnet på basis af standardformlen. Disse reaktionsmuligheder bør indarbejdes i lov

om finansiel virksomhed.

2.8.19.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås i et nyt

stykke 4

til § 350 b at give Finanstilsynet beføjelse til at fastsætte et krav om

kapitaltillæg, hvis Finanstilsynet vurderer, at et gruppe 1-forsikringsselskabs risikoprofil afviger

væsentligt fra forudsætningerne i en intern model for koncernen, der er godkendt for koncernen af

den koncerntilsynsførende tilsynsmyndighed. Det kan ske, så længe selskabet ikke har fundet en

passende løsning på de mangler, som Finanstilsynet har påpeget. Desuden foreslås det, såfremt Fi-

nanstilsynet skønner, at et kapitaltillæg ikke er hensigtsmæssigt, at give Finanstilsynet adgang til

undtagelsesvis at kræve, at selskabet beregner solvenskapitalkravet beregnes på grundlag af stan-

dardformlen.

Reaktionen foreslås suppleret med muligheden for at fastsætte et kapitaltillæg til standardformlen.

Der er tale om en direktivnær implementering.

2.8.20. Ændrede indberetningsfrister for gruppe 1-forsikringsselskaber

2.8.20.1. Gældende ret

I dag fastlægger lov om finansiel virksomhed frister for gruppe 1-forsikringsselskabernes indberet-

ning af solvenskapitalkrav, minimumskapitalkrav og kapitalgrundlag. Fælles for disse frister gæl-

der, at gruppe 1-forsikringsselskabernes indberetning skal foretages 20 arbejdsdage efter enten

kvartal- eller årsudløb. Samme frist gælder den årlige indberetning på koncern- eller gruppeniveau,

som skal foretages af virksomheder omfattet af § 175 b, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed.

Fristerne blev fastlagt ved gennemførelsen af Solvens II-direktivet i lov om finansiel virksomhed,

og formålet var at sikre at tilsynet med gruppe 1-forsikringsselskaberne forblev lige så effektivt,

som det var før gennemførelsen af Solvens II-direktivet.

2.8.20.2. Erhvervsministeriet overvejelser

Efter gennemførelsen af Solvens II-direktivet har Kommissionen bl.a. udstedt gennemførelsesfor-

ordning (EU) 2015/2450 af 2. december 2015 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved-

rørende skemaerne til indberetning af oplysninger til tilsynsmyndighederne i overensstemmelse

med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF som ændret ved Kommissionens gen-

nemførelsesforordning (EU) 2016/1868 af 20. oktober 2016 om ændring og berigtigelse af gennem-

førelsesforordning (EU) 2015/2450 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende

skemaerne til indberetning af oplysninger til tilsynsmyndighederne i overensstemmelse med Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF (herefter indberetningsforordningen). Blandt de

oplysninger, som gruppe 1-forsikringsselskaberne og virksomheder omfattet af § 175 b, stk. 1 og 2,

i lov om finansiel virksomhed, skal indberette i henhold til indberetningsforordningen er oplysnin-

ger om solvenskapitalkrav, minimumskapitalkrav og kapitalgrundlag.

Side 58 af 221

Indberetningsforordningen angiver, med hvilken hyppighed oplysningerne skal indberettes. Frister-

ne for indberetning af oplysningerne følger af Solvens II-forordningen.

Fristerne i lov om finansiel virksomhed afviger fra fristerne i Solvens II-forordningen. Med lov-

forslaget tilpasses de danske regler i overensstemmelse med fristerne i Solvens II-forordningen.

2.8.20.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at fristerne i §§ 126 c, stk. 5, 126 d, stk. 6, og 126 g, stk. 1, lov om finansiel virksom-

hed for gruppe 1-forsikringsselskabernes indberetning af solvenskapitalkrav, minimumskapitalkrav

og kapitalgrundlag tilpasses, så der ikke længere gælder en særskilt frist for indberetning af disse

oplysninger efter lov om finansiel virksomhed, men at fristen i stedet følger Solvens II-

forordningen. Det samme foreslås for indberetning af solvenskapitalkrav på koncern- eller gruppe-

niveau, jf. § 175 b, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed.

Der er tale om direktivnær implementering.

2.8.21. Ændring af reglerne vedrørende hyppighed for gruppe 1-forsikringsselskabers udarbejdelse

af uddybende rapport om solvens og finansiel situation

2.8.21.1. Gældende ret

I dag gælder et krav for gruppe 1-forsikringsselskaber om årligt at indsende en uddybende rapport

til Finanstilsynet om selskabets solvens og finansielle situation. Samme krav gælder på koncern-

eller gruppeniveau for virksomheder omfattet af § 175 b, stk. 1 og 2. Rapporten betegnes som ud-

dybende, da den i forhold til den rapport om solvens og finansiel situation, som selskaberne skal

offentliggøre, indeholder supplerende information til brug for Finanstilsynets tilsyn med det enkelte

selskab. Formålet med det gældende krav i lov om finansiel virksomhed, hvorefter den uddybende

rapport skal indsendes årligt, er at sikre Finanstilsynets muligheder for at føre et effektivt tilsyn med

gruppe 1-forsikringsselskaberne.

2.8.21.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Solvens II-forordningen fastsætter regler om hyppighed, såvel som frister, for den uddybende rap-

port, i forordningen benævnt den regelmæssige tilsynsrapport. Solvens II-forordningen fastsætter

således et udgangspunkt, hvorefter rapporten skal forelægges tilsynsmyndighederne mindst hver

tredje år.

Fremadrettet skal det alene være Solvens II-forordningens regler, der skal være styrende for med

hvilken hyppighed rapporten skal afgives.

2.8.21.3. Forslagets indhold

Det foreslås at ændre kravet i § 283, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed vedrørende hyppigheden

for udarbejdelse og afgivelse af den uddybende rapport, så det fremgår, at det er Solvens II-

forordningen, der er styrende for hvor ofte rapporteringen skal foretages.

Side 59 af 221

Udgangspunktet er herefter, at den fulde uddybende rapport skal afgives mindst hver tredje år. Sol-

vens II-forordningen giver imidlertid mulighed for at fravige dette udgangspunkt, så der skal ske

hyppigere afgivelse af den fulde uddybende rapport. Endelig fastslår forordningen, at i regnskabsår,

hvor der ikke afgives den fulde uddybende rapport, der skal de omfattede selskaber fortsat forelæg-

ge en række øvrige oplysninger for tilsynsmyndighederne.

Der er tale om direktivnær implementering.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Benchmarkforordningen medfører en ændring af Finanstilsynets forpligtelser for så vidt angår tilsyn

med benchmarks. Finanstilsynet skal fremover føre tilsyn med, at administratorer og i et vist om-

fang stillere af data til fastlæggelse af benchmarks opfylder deres forpligtelser efter forordningen.

Tilsynsopgaven er mere omfattende, end den er i dag, da forordningens anvendelsesområde er bre-

dere end de gældende regler om referencerenter, idet forordningen finder anvendelse på alle typer

benchmarks, herunder referencerenter. Finanstilsynet får derfor flere nye opgaver som følge af

benchmarkforordningen. Endvidere medfører benchmarkforordningen som noget nyt, at Finanstil-

synet i en række tilfælde skal behandle ansøgninger og modtage registreringer og indberetninger om

forskellige forhold, f.eks. oplysninger om potentielle interessekonflikter eller mistanke om manipu-

lation.

Opgaverne forventes at kræve 1-2 årsværk fra 2018, afhængig af, hvorvidt CIBOR anses som et

såkaldt kritisk benchmark og derved vil være underlagt yderligere tilsynsforpligtelser. Dertil kom-

mer beskedne udgifter til it-systemer. Opgaverne vil kunne varetages inden for Finanstilsynets eksi-

sterende ressourcer.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Der refereres i lovforslaget til en række konsekvenser for erhvervslivet, der vil følge af ikrafttrædel-

sen af benchmarkforordningen og PRIIP-forordningen. Kravene i forordningerne vil være direkte

gældende i Danmark efter ikrafttrædelse den 1. januar 2018. De erhvervsøkonomiske konsekvenser

ved kravene i forordningerne beskrives ikke nærmere her, idet de er blevet vurderet i forbindelse

med forhandlingerne om de to forordninger.

Lovforslaget indfører regler om, at investeringsforeninger skal oplyse om foreningens aflønnings-

politik i dokumentet med central investorinformation, som foreningen udarbejder og offentliggør

ved udbud af sine andele. Endvidere indføres regler om, at handelssteder skal offentliggøre en ræk-

ke oplysninger om kvaliteten af deres handler. Denne del af forslaget vil medføre øvrige efterlevel-

seskonsekvenser i form af omstillingsomkostninger, idet investeringsforeninger og handelssteder

skal tilrette deres IT-systemer til håndteringen af de nye oplysningsforpligtelser.

Den foreslåede ændring af den årlige afgift til Finanstilsynet fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdsmarkedets Tillægspension har økonomiske konsekven-

ser for de nævnte virksomheder.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil efter den foreslåede æn-

dring skulle betale en lavere årlige afgift til Finanstilsynet. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil

efter den foreslåede ændring skulle betale en højere årlig afgift til Finanstilsynet.

Side 60 af 221

Det samlede indlån og udlån i Danmark vil med de foreslåede ændringer til den danske model for

SIFI-udpegning blive nominelt større, eftersom der fremadrettet vil skulle medregnes indlån og ud-

lån i Danmark fra væsentlige filialer af udenlandske kreditinstitutter. De foreslåede ændringer vil på

den baggrund forventeligt have den virkning, at et instituts udlån eller indlån skal være nominelt

større for at overskride en af SIFI-indikatorerne og dermed blive udpeget som SIFI. Ændringen for-

ventes imidlertid ikke at medføre hverken færre eller andre udpegninger end dem, der er foretaget i

dag.

Den samlede balance, det samlede indlån og det samlede udlån i Danmark vil med de foreslåede

ændringer til den danske model for beregningen af et SIFI’s systemiskhed blive

nominelt større,

eftersom der fremadrettet skal medregnes henholdsvis balance, udlån og indlån i væsentlige filialer i

Danmark af udenlandske penge-

og realkreditinstitutter ved beregningen af et SIFI’s systemiskhed.

Ændringen forventes ikke at føre til

ændringer i de udpegede SIFI’ers SIFI-bufferkrav.

Forslagene om ændrede indberetningsfrister for gruppe 1-forsikringsselskaber samt ændring af reg-

lerne vedrørende hyppighed for gruppe 1-forsikringsselskabernes udarbejdelse af uddybende rap-

port om solvens og finansiel situation forventes at medføre en lettelse af de administrative byrder

for gruppe 1-forsikringsselskaberne og virksomheder omfattet af § 175 b, stk. 1 og 2. Tilpasningen

af indberetningsfristerne i overensstemmelse med Solvens II-reguleringen indebærer dog på et

punkt en kortere frist for gruppe 1-forsikringsselskaber og virksomheder omfattet af § 175 b, stk. 1

og 2, i lov om finansiel virksomhed. Ved ændringer af væsentlig betydning for det senest opgjorte

og til Finanstilsynet indberettede solvenskapitalkrav skal der således foretages en ny opgørelse øje-

blikkeligt samt efterfølgende indberetning til Finanstilsynet af den nye opgørelse af solvenskapital-

kravet. Dette er udtryk for direktivnær implementering af Solvens II-direktivet, men indebærer en

væsentlig forkortelse af fristen, som i dag er 20 arbejdsdage. Dette forhold vurderes dog ikke at

ændre på, at forslagene samlet medfører en lettelse af de administrative byrder for gruppe 1-

forsikringsselskaberne.

I relation til de øvrige efterlevelseskonsekvenser er det Finanstilsynets skøn, at lovforslaget ikke vil

medføre konsekvenser på over 10 mio. kr. årligt.

Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) for en vurdering af

lovforslagets administrative konsekvenser. I forhold til kravene om at handelssteder skal offentliggøre

oplysninger om kvaliteten af deres transaktioner, der er en implementering af MiFID II (direktiv

2014/65/EU), vurderer TER, at hovedparten af kravene er mere specifikt reguleret i den supplerende

niveau-2 regulering på området (Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/575 af 8. juni 2016).

Konsekvenserne ved forordningen hidrører ikke fra dette lovforslag. Konsekvenserne skal derfor ikke

opgøres her.

Angående kravene om, at investeringsforeninger skal inkludere en række oplysninger om deres afløn-

ningspolitik i deres centrale investorinvestorinformation og gøre yderligere informationer tilgængelige

på en hjemmeside, der er en implementering af UCITS IV, er det oplyst, at investeringsforeningerne

allerede har oplysningerne tilgængelige, hvorfor der vil være tale om en mindre administrativ omstilling

til de nye regler og herefter mindre løbende administrative konsekvenser.

Side 61 af 221

Den del af lovforslaget, som ændrer modellen for SIFI-udpegning i Danmark, vil potentielt kunne med-

føre administrative konsekvenser for et institut, hvis dette ikke længere vil være udpeget som SIFI som

følge af ændringen. Dette skyldes det forhold, at det medfører store administrative konsekvenser at være

udpeget som SIFI.

Forslaget forventes endelig at medføre få administrative konsekvenser for livsforsikringsselskaber-

ne og de tværgående pensionskasser som følge af implementeringen af portabilitetsdirektivet. Der

forventes mindre byrder, da der i de tilfælde, hvor lønmodtagere vandrer til et andet EU/EØS-land,

skal indhentes et informeret samtykke fra lønmodtageren, hvis livsforsikringsselskabet ønsker at

udbetale et beløb, der højst svarer til den fastsatte tærskelværdi på 20.000 kr. i 2010-niveau. Dette

er i modsætning til i dag, hvor udbetaling af mindre beløb typisk kan ske som tvangsudbetaling,

dvs. uden samtykke fra lønmodtageren i tilfælde, hvor en sådan tvangsudbetaling er anmeldt til Fi-

nanstilsynet som en del af livsforsikringsselskabernes tekniske grundlag. Antallet af disse sager

forventes at være relativt lavt.

TER vurderer, at lovforslaget samlet medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt.

De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

§ 313 i lov om finansiel virksomhed angiver grænser for, hvor mange ledelsesposter et bestyrelses-

medlem i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk vigtigt finansielt

institut (G-SIFI) må besidde i alt. Med lovforslaget foreslås der ændringer i reglerne om, hvordan et

bestyrelsesmedlems ledelsesposter skal opgøres i forhold til de fastsatte grænser, jf. dette lov-

forslags § 1, nr. 40-42.

Ændringerne kan medføre, at der er bestyrelsesmedlemmer omfattet af begrænsningen på antal le-

delsesposter, der som følge af lovforslaget ikke længere vil overholde begrænsningen. Det gælder

for det første bestyrelsesmedlemmer i et SIFI eller et G-SIFI, som er en virksomhed omfattet af §

80, stk. 5, eller et tilsvarende sektorselskab, i de tilfælde, hvor bestyrelsesmedlemmet allerede be-

sidder det maksimale antal ledelsesposter efter de gældende regler. Dette skyldes, at posten i SIFI’et

eller G-SIFI’et

i disse tilfælde ikke medregnes i medfør af de gældende regler, men vil skulle med-

regnes efter dette lovforslag. Det gælder også bestyrelsesmedlemmer i et SIFI eller et G-SIFI, som

besidder ledelsesposter i virksomheder, hvori SIFI’et eller G-SIFI’et ejer kvalificerede andele, i de

tilfælde, hvor bestyrelsesmedlemmet allerede besidder det maksimale antal ledelsesposter efter de

gældende regler. Dette skyldes, at posten i SIFI’et eller G-SIFI’et og posterne i de virksomheder,

hvori SIFI’et eller G-SIFI’et ejer kvalificerede andele, tæller som én samlet post i medfør af de

gældende regler, men vil skulle tælle som to poster efter dette lovforslag.

Der foreslås en overgangsordning, jf. lovforslagets § 15, stk. 5, der indebærer, at bestyrelsesmed-

lemmer, der som følge af ændringerne besidder flere poster end tilladt, kan bibeholde en kombinati-

on af poster, der overskrider de gældende begrænsninger, frem til udløbet af valgperioden for SI-

FI’et eller G-SIFI’et.

6. Miljømæssige konsekvenser

Side 62 af 221

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget gennemføres artikel 27, stk. 3, artikel 69, stk. 2, litra l, s og t, artikel 71, stk. 1, 1.

afsnit, og litra c, nr. i, og artikel 72, stk. 1, litra a-d, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFID II). Be-

stemmelserne skal finde anvendelse i medlemslandene fra den 3. januar 2018 og være gennemført i

national lovgivning senest den 3. juli 2017.

Med lovforslaget gennemføres Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2014/50/EU om mind-

stekrav til fremme af arbejdskraftens mobilitet mellem medlemsstaterne gennem bedre muligheder

for at optjene og bevare supplerende pensionsrettigheder (portabilitetsdirektivet) i lov om finansiel

virksomhed og lov om tilsyn med firmapensionskasser. Direktivet er et minimumsdirektiv. Gen-

nemførelsen er en direktivnær implementering, der ikke går videre end direktivet foreskriver. Fri-

sten for den nationale implementering af portabilitetsdirektivet er den 21. maj 2018.

Med lovforslaget gennemføres endvidere de fornødne ændringer som følge af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central infor-

mation om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP-

forordningen). De foreslåede ændringer indebærer bl.a., at Finanstilsynet udpeges som kompetent

myndighed i forhold til at påse overholdelsen af PRIIP-forordningen i Danmark. Med de foreslåede

ændringer sikres det endvidere, at overtrædelser af reglerne i PRIIP-forordningen kan sanktioneres i

Danmark. Disse forhold følger af PRIIP-forordningen. De foreslåede ændringer går ikke videre end

det, der er nødvendigt som følge af forordningen.

PRIIP-forordningen finder anvendelse fra den 1. januar 2018, og det foreslås, at de dele af lov-

forslaget, som er en følge af PRIIP-forordningen, også skal træde i kraft den 1. januar 2018.

Med lovforslaget gennemføres også de fornødne ændringer som følge af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finan-

sielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes øko-

nomiske resultater (benchmarkforordningen). Med de foreslåede ændringer ophæves de dele af den

danske finansielle regulering, som er indeholdt i benchmarkforordningen, og som vil blive reguleret

af benchmarkforordningen fra tidspunktet for dennes ikrafttrædelse. De foreslåede ændringer inde-

bærer bl.a., at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed i forhold til at påse overholdelsen

af benchmarkforordningen i Danmark. Med de foreslåede ændringer sikres det, at overtrædelser af

reglerne i benchmarkforordningen kan sanktioneres i Danmark. De foreslåede ændringer går ikke

videre end det, der er nødvendigt som følge af forordningen.

Side 63 af 221

Benchmark-forordningen finder anvendelse fra den 1. januar 2018. Da ændringerne gennemføres i

lov om kapitalmarkeder, som træder i kraft den 3. januar 2018, foreslås det, at de dele af lovforsla-

get, som er en følge af benchmarkforordningen, også skal træde i kraft den 3. januar 2018.

Med lovforslaget gennemføres artikel 78, stk. 4, 2. afsnit, artikel 99 b, stk. 1, litra c, og artikel 99,

stk. 6, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning

af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer

(investeringsinstitutter) (UCITS IV). Endvidere foretages en mere direktivnær gennemførelse af

artikel 24, stk. 3, i dette direktiv.

Med lovforslaget gennemføres endelig artikel 13, nr. 2, 5, 8-9 og 28, artikel 18, stk. 1, litra g, artikel

102, stk. 1, 1 og 4. afsnit, artikel 129, stk. 4, 1. afsnit, artikel 145, stk. 3, artikel 148, stk. 1, 2. afsnit,

stk. 3, 1. afsnit, og stk. 4, artikel 210, stk. 3, artikel 212, stk. 1, litra d, artikel 247, stk. 1, og artikel

254, stk. 2, 4. afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009

om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

Desuden gennemføres artikel 219, stk. 1 og stk. 2, 1. afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikrings-

virksomhed (Solvens II) som ændret ved artikel 4, nr. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og

2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglo-

merat.

Endelig gennemføres artikel 149, artikel 216, stk. 1, 2. afsnit, artikel 217, stk. 1, 3. afsnit, artikel

231, stk. 7, 1. og 2. afsnit, artikel 247, stk. 3, 4. afsnit, og stk. 5, 2. pkt., i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og

genforsikringsvirksomhed (Solvens II) som ændret ved artikel 2, nr. 38, 48, 49, 51 og 65 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2003/71/EF

og 2009/138/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010

for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske

Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og den europæiske til-

synsmyndighed (Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed).

Kravet om gruppe 1-forsikringsselskabers kvartalsvise afgivelse af følsomhedsanalyser er udtryk

for opretholdelse af et eksisterende krav. Kravet sikrer Finanstilsynets mulighed for effektiv mar-

kedsovervågning via følsomhedsanalyser. Kravet følger ikke direkte af Solvens II-direktivet, men

vurderes dog at være i overensstemmelse med artikel 34, stk. 4, i Solvens II-direktivet, hvorefter

medlemsstaterne skal sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til, udover beregningen af sol-

venskapitalkravet, at udvikle kvantitative værktøjer som led i tilsynsprocessen til vurdering af for-

sikringsselskabers evne til at håndtere eventuelle begivenheder eller fremtidige forandringer i de

økonomiske vilkår, som kan få ugunstige konsekvenser for deres samlede økonomiske stilling.

Side 64 af 221

Bestemmelserne, der implementerer Solvens II-direktivet, skulle finde anvendelse i medlemslande-

ne fra den 1. januar 2016 og være gennemført i national lovgivning senest den 31. marts 2015.

Med lovforslaget gennemføres endvidere enkelte ændringer med henblik på at sikre, at de danske

SIFI-regler flugter med principperne om behandling af filialer i Den Europæiske Banktilsynsmyn-

digheds (EBA) retningslinjer EBA/GL/2014/10 af 16. december 2014 vedrørende kriterierne for

fastsættelse af betingelserne for anvendelse af artikel 131, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU (CRD) i

forbindelse med vurderingen af andre systemisk vigtige institutter (O-SII'er).

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 4. juli 2017 til den 9. august 2017 været sendt i hø-

ring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.:

Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmæglerforeningen,

Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rede-

riforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Ejen-

domsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for

International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening

–

DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk Kredit Råd, Den Danske Aktuarforening,

Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmægler-

forening, Ejendomsforeningen, FDIH

–

Foreningen for Distance- og Internethandel, FDFA

–

For-

eningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, Finansforbundet, Finanshuset i

Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet

–

Danske Pengeinstitut-

ters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet,

Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revi-

sorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen,

Frivilligrådet, FSR

–

danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),

Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, Horesta, Håndværks-

rådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen,

Intertrust (Denmark), ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes

Landsforening, Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer,

Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisa-

tionen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ

OMX Copenhagen A/S, Nets, Mybanker, Parcelhusejernes Landsforening, PostDanmarks Juridiske

afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Revisornævnet, Rigs-

revisionen, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Telekommunikati-

onsindustrien i Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Færøernes Hjemmestyre via Rigsom-

budsmanden på Færøerne og Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

Negative konsekvenser/merudgifter

Side 65 af 221

ser/mindreudgifter

Økonomiske konse- Ingen.

kvenser

for

stat,

kommuner og regioner

Finanstilsynet vil få en række yderli-

gere opgaver som følge af bench-

markforordningen. Gennemførelsen

af benchmarkforordningen forventes

at kræve 1-2 årsværk, afhængigt af

hvorvidt CIBOR anses som et kritisk

benchmark samt udgifter til it-

systemer. Opgaverne vurderes at

kunne varetages inden for Finanstil-

synets eksisterende ressourcer.

Benchmarkforordningen medfører, at

Finanstilsynet skal kunne opgøre

størrelsen på forskellige benchmarks.

Endvidere skal Finanstilsynet som

noget nyt behandle ansøgninger,

samt modtage registreringer og ind-

beretninger i relation til fastsættelsen

af benchmarks.

Benchmarkforordningen

medfører

økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet, men da de følger af for-

ordningen,

beskrives de ikke nærmere

her.

Administrative konse- Ingen.

kvenser

for

stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konse- Den foreslåede ændring af den

kvenser for erhvervs- årlige afgift til Finanstilsynet fra

Lønmodtagernes

Dyrtidsfond,

livet

Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring og Arbejdsmarkedets Til-

lægspension har økonomiske

konsekvenser for de nævnte virk-

Den foreslåede ændring af den årlige

somheder.

afgift til Finanstilsynet fra Lønmod-

Lønmodtagernes Dyrtidsfond og tagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmar-

Arbejdsmarkedets Erhvervssik- kedets Erhvervssikring og Arbejds-

ring vil efter den foreslåede æn- markedets Tillægspension har øko-

dring skulle betale en lavere årli- nomiske konsekvenser for de nævnte

ge afgift til Finanstilsynet.

virksomheder.

Det samlede indlån og udlån i

Danmark vil med de foreslåede

ændringer til den danske model

for SIFI-udpegning blive nomi-

nelt større, eftersom der fremad-

rettet vil skulle medregnes indlån

og udlån i Danmark fra væsentli-

ge filialer i Danmark af uden-

landske kreditinstitutter ved ud-

Arbejdsmarkedets Tillægspension vil

efter den foreslåede ændring skulle

betale en højere årlig afgift til Fi-

nanstilsynet.

Side 66 af 221

pegning af SIFI’er. De foreslåede

ændringer vil på den baggrund

forventeligt have den virkning, at

et instituts udlån eller indlån skal

være nominelt større for at over-

skride en af SIFI-indikatorerne og

dermed blive udpeget som SIFI.

Ændringen forventes ikke at med-

føre hverken færre eller andre

udpegninger end dem, der er fore-

taget i dag.

Den samlede balance, det samle-

de indlån og det samlede udlån i

Danmark vil med de foreslåede

ændringer til den danske model

for beregningen af et SIFI’s sy-

stemiskhed blive nominelt større,

eftersom der fremadrettet skal

medregnes henholdsvis balance,

udlån og indlån i væsentlige filia-

ler i Danmark af udenlandske

penge- og realkreditinstitutter ved

beregningen af et SIFI’s syste-

miskhed. Ændringen forventes

ikke føre til ændringer af de ud-

pegede SIFI’ers SIFI-bufferkrav.

Administrative konse- Forslagene om ændrede indberet-

kvenser for erhvervs- ningsfrister for gruppe 1-

livet

forsikringsselskaber samt æn-

dring af reglerne vedrørende hyp-

pighed

for

gruppe

forsikringsselskabernes udarbej-

delse af uddybende rapport om

solvens og finansiel situation for-

ventes at medføre en lettelse af de

administrative byrder for gruppe

1-forsikringsselskaberne og virk-

somheder omfattet af § 175 b, stk.

1 og 2, i lov om finansiel virk-

somhed.

Lovforslaget medfører mindre admi-

nistrative omkostninger for erhvervs-

livet, herunder som følge af kravet

om handelssteders offentliggøre af

oplysninger om kvaliteten af deres

transaktioner, kravet om, at investe-

ringsforeninger skal inkludere en

række oplysninger om deres afløn-

ningspolitik i deres centrale investor-

investorinformation mv., og kravet

om indhentelse af samtykke som

følge af implementering af portabili-

tetsdirektivet.

Side 67 af 221

Administrative konse- Ingen.

kvenser for

borgerne

Miljømæssige konse- Ingen.

kvenser

Forholdet til EU-retten Med lovforslaget gennemføres artikel 27, stk. 3, 69, stk. 2, litra l, s og t,

og 71, stk. 1, 1. afsnit, og litra c, nr. i, og 72, stk. 1, litra a-d, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om marke-

der for finansielle instrumenter (herefter MiFID II).

Tilpasningen af indberetningsfrister-

ne i overensstemmelse med Solvens

II-reguleringen indebærer dog på et

punkt en kortere frist for gruppe 1-

forsikringsselskaber og virksomhe-

der omfattet af § 175 b, stk. 1 og 2, i

lov om finansiel virksomhed. Ved

ændringer af væsentlig betydning for

det senest opgjorte og til Finanstilsy-

net indberettede solvenskapitalkrav

skal der således foretages en ny op-

gørelse øjeblikkeligt samt efterføl-

gende indberetning til Finanstilsynet

af den nye opgørelse af solvenskapi-

talkravet. Dette er udtryk for direk-

tivnær implementering af Solvens II-

direktivet, men indebærer en væsent-

lig forkortelse af fristen, som i dag er

20 arbejdsdage.

Ændringerne til § 313 i lov om fi-

nansiel virksomhed kan medføre, at

der er bestyrelsesmedlemmer omfat-

tet af begrænsningen på antal ledel-

sesposter, der som følge af lovforsla-

get ikke længere vil overholde be-

grænsningen.

Ingen.

Med lovforslaget gennemføres Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

nr. 2014/50/EU om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens mobilitet

mellem medlemsstaterne gennem bedre muligheder for at optjene og be-

vare supplerende pensionsrettigheder (portabilitetsdirektivet) i lov om

finansiel virksomhed og lov om tilsyn med firmapensionskasser.

Med lovforslaget gennemføres endvidere de fornødne ændringer som

følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af

26. november 2014 om dokumenter med central information om sam-

mensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer

Side 68 af 221

(PRIIP-forordningen).

Med lovforslaget gennemføres også de fornødne ændringer som følge af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni

2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og

finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes

økonomiske resultater (benchmarkforordningen). Med de foreslåede æn-

dringer ophæves de dele af den danske finansielle regulering, som er in-

deholdt i benchmarkforordningen, og som vil blive reguleret af bench-

markforordningen fra tidspunktet for dennes ikrafttrædelse.

Med lovforslaget gennemføres artikel 78, stk. 4, 2. afsnit, artikel 99 b,

stk. 1, litra c, og artikel 99, stk. 6, litra c, i Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og ad-

ministrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i

værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS IV). Endvidere foretages en

mere direktivnær gennemførelse af artikel 24, stk. 3, i dette direktiv.

Med lovforslaget gennemføres endelig artikel 13, nr. 2, 5, 8-9 og 28, arti-

kel 18, stk. 1, litra g, artikel 102, stk. 1, 1 og 4. afsnit, artikel 129, stk. 4,

1. afsnit, artikel 145, stk. 3, artikel 148, stk. 1, 2. afsnit, stk. 3, 1. afsnit,

og stk. 4, artikel 210, stk. 3, artikel 212, stk. 1, litra d, artikel 247, stk. 1,

og artikel 254, stk. 2, 4. afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsik-

rings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

Desuden gennemføres artikel 219, stk. 1 og stk. 2, 1. afsnit i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om

adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Sol-

vens II) som ændret ved artikel 4, nr. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af direktiv

98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det

supplerende tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat.

Endelig gennemføres artikel 149, artikel 216, stk. 1, 2. afsnit, artikel 217,

stk. 1, 3. afsnit, artikel 231, stk. 7, 1. og 2. afsnit, artikel 247, stk. 3, 4.

afsnit, og stk. 5, 2. pkt., i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsik-

rings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) som ændret ved artikel

2, nr. 38, 48, 49, 51 og 65 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2003/71/EF og

2009/138/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 1094/2010 og

Side 69 af 221

(EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt den eu-

ropæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for For-

sikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og den europæiske til-

synsmyndighed (Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed).

Med lovforslaget gennemføres endvidere enkelte ændringer med henblik

på at sikre, at de danske SIFI-regler flugter med principperne om behand-

ling af filialer i Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) retnings-

linjer EBA/GL/2014/10 af 16. december 2014 vedrørende kriterierne for

fastsættelse af betingelserne for anvendelse af artikel 131, stk. 3, i direk-

tiv 2013/36/EU (CRD) i forbindelse med vurderingen af andre systemisk

vigtige institutter (O-SII'er).

Overimplementering

af EU-retlige mini-

mumsforpligtelser

(sæt X)

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (fodnoten i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås, at fodnoten til lovens titel ændres, således at det fremgår, at lov om finansiel virksom-

hed også gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/50/EU af 16. april 2014

om mindstekrav til fremme af mobilitet mellem medlemsstaterne gennem bedre muligheder for at

optjene og bevare supplerende pensionsrettigheder (portabilitetsdirektivet), EU-Tidende 2014, nr. L

128, side 1, og så det fremgår, at lov om finansiel virksomhed indeholder bestemmelser, som er

nødvendige som følge af Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. no-

vember 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede in-

vesteringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er) (PRIIP-forordningen).

Til nr. 2 (§ 2 a i lov om finansiel virksomhed)

Kapitel 1 i lov om finansiel virksomhed angiver lovens anvendelsesområde. §§ 2-4 i lov om finan-

siel virksomhed angiver særlige regler om anvendelsesområdet for forsikringsselskaber.

Det foreslås at indsætte en ny

§ 2 a

i lov om finansiel virksomhed, der angiver, at §§ 60 b

–

60 d i

lov om finansiel virksomhed finder anvendelse på forsikringsselskaber med tilladelse til at udøve

livsforsikringsvirksomhed.

Side 70 af 221

§§ 60 b

–

60 d foreslås indført i lov om finansiel virksomhed med dette lovforslags § 1, nr. 21. Der

henvises til denne del af lovforslaget og bemærkningerne hertil.

Anvendelsesområdet for §§ 60 b

–

60 d fremgår af selve bestemmelserne og afgrænses yderligere af

den foreslåede § 60 e. Med den foreslåede § 2 a gøres der alene i indledningsvis i lov om finansiel

virksomhed opmærksom på det begrænsede anvendelsesområde af §§ 60 b

–

60 d.

Det foreslås at bestemmelserne i §§ 60 b-60 d finder anvendelse på forsikringsselskaber, der har

tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed. Bestemmelserne regulerer således danske forsik-

ringsselskaber samt filialer her i landet af forsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land

uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle

område, og som har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, jf. lov om finansiel virksom-

hed § 1, stk. 1, og 3, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra e. De nærmere krav for tilladelse fremgår af § 11 i lov

om finansiel virksomhed samt bekendtgørelse nr. 1018 af 25. august 2015 om filialer af tredjelande-

forsikringsselskaber.

Betegnelsen forsikringsselskab omfatter også tværgående pensionskasser, hvorfor disse ikke er sær-

skilt anført i bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 60 e vedrørende afgrænsningen af de

pensionsordninger, som bestemmelserne i §§ 60 b-60 d regulerer.

Til nr. 3 (§ 5, stk. 1, nr. 23, i lov om finansiel virksomhed)

Efter den gældende definition er et captivegenforsikringsselskab et forsikringsselskab, hvis virk-

somhed er begrænset til at genforsikre forsikringsrisici i den koncern, som selskabet er en del af, når

koncernen ikke indeholder andre forsikringsselskaber.

Det foreslås, at ændre definitionen af captivegenforsikringsselskab, så dette fremadrettet defineres

som et genforsikringsselskab, der er ejet enten af en anden finansiel virksomhed end et forsikrings-

selskab eller af en koncern eller gruppe underlagt koncerntilsyn efter Solvens II-direktivet, eller af

en ikke-finansiel virksomhed, som udelukkende har til formål at yde genforsikringsdækning for

risiciene i det eller de selskaber, som virksomheden tilhører, eller af det eller de selskaber i koncer-

nen eller gruppen, som det er en del af.

Forslaget om ændring af den gældende definition af captivegenforsikringsselskab er en konsekvens

af, at der med dette lovforslag foreslås indsat en definition af captiveforsikringsselskab, jf. dette

lovforslags § 1, nr. 6.

Det følger af artikel 13, nr. 2, at et captiveforsikringsselskab er et »forsikringsselskab, der er ejet

enten af en anden finansiel virksomhed end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en

forsikrings- eller genforsikringskoncern, som nævnt i litra c i artikel 212, stk. 1, eller af en ikke-

finansiel virksomhed, som har til formål udelukkende at yde forsikringsdækning for risiciene i det

eller de selskaber, som den tilhører, eller af det eller de selskaber i den koncern, som det er en del

af«.

Side 71 af 221

Den foreslåede indsættelse af en definition af captiveforsikringsselskab i lov om finansiel virksom-

hed sker af hensyn til efterlevelse af Solvens II-reguleringen, og formuleringen afspejler en direk-

tivnær implementering af begrebet, som det er defineret i artikel 13, nr. 2, i Solvens II-direktivet.

Solvens II-direktivet, der regulerer gruppe 1-forsikringsselskabernes forhold, indeholder imidlertid

også en definition af begrebet captivegenforsikringsselskab i artikel 13, nr. 5

For at sikre overensstemmelse mellem begreberne captiveforsikring og captivegenforsikring fore-

slås det, at også definitionen af et captivegenforsikringsselskab affattes direktivnært i overensstem-

melse med definitionen i Solvens II-direktivets artikel 13, nr. 5. Uanset at denne nye definitionen

følger af Solvens II-direktivet, der regulerer gruppe 1-forsikringsselskabernes forhold, vil definitio-

nen med den foreslåede ændring også gælde for captivegenforsikringsselskaber, der drives som

gruppe 2-forsikringsselskab.

Det afgørende for kvalifikationen af et genforsikringsselskab som et captivegenforsikringsselskab

efter den foreslåede ændring er 1) at genforsikringsselskabet ikke er ejet af et forsikringsselskab

eller en koncern eller gruppe underlagt koncerntilsyn efter Solvens II-direktivet, samt 2) at genfor-

sikringsselskabet udelukkende har til formål at yde genforsikringsdækning for risiciene i det eller de

selskaber, som virksomheden tilhører, eller af det eller de selskaber i den koncern, som det er en del

af.

Forslaget forventes ikke at medføre indholdsmæssige ændringer i forhold til i dag vedrørende afgø-

relsen af, om et givent genforsikringsselskab skal kvalificeres som et captivegenforsikringsselskab.

Der er alene tale om en ændring af formel karakter med henblik på at tilpasse definitionen i lov om

finansiel virksomhed til definitionen i solvens II-direktivet.

Captivegenforsikringsselskaber er omfattet af de regler i loven, som gælder for genforsikringssel-

skaber, medmindre andet fremgår af loven.

Til nr. 4 og 5 (§ 5, stk. 1, nr. 27, i lov om finansiel virksomhed)

Efter den gældende definition i lov om finansiel virksomhed er outsourcing defineret som en virk-

somheds henlæggelse af væsentlige aktivitetsområder, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn, til en

leverandør.

Det foreslås at supplere den gældende definition af outsourcing i lov om finansiel virksomhed med

en definition, der er gældende for gruppe 1-forsikringsselskaber. Med denne nye definition er out-

sourcing et arrangement af en hvilken som helst art mellem et gruppe 1-forsikringsselskab og en

tjenesteyder, i kraft af hvilket tjenesteyderen enten direkte eller gennem videreoutsourcing udfører

en proces, en tjeneste eller aktivitet, som gruppe 1-forsikringsselskabet ellers selv ville have udført.

Forslaget fremsættes af hensyn til efterlevelse af Solvens II-direktivet, der regulerer gruppe 1-

forsikringsselskabernes forhold.

Side 72 af 221

Solvens II-direktivet indeholder regler om outsourcing, som har til hensigt at sikre, at forsikrings-

og genforsikringsselskaber forbliver fuldt ud ansvarlige for opfyldelsen af de forpligtelser, der på-

hviler dem i henhold til Solvens II-direktivet, når de outsourcer funktioner eller en hvilken som

helst forsikrings- og genforsikringsaktivitet. Reglerne svarer overordnet set til de regler, der hidtil

har været gældende for danske forsikringsselskaber i medfør af lov om finansiel virksomhed og

bekendtgørelse nr. 1304 af 25. november 2010 om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder.

Solvens II-direktivets artikel 13, nr. 28, afgrænser imidlertid ikke begrebet »outsourcing« på samme

måde som den gældende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed. Efter Solvens II-direktivet

gælder således ikke et væsentlighedskrav for, at et arrangement kan karakteriseres som outsourcing.

Med forslaget gennemføres den i Solvens II-direktivet indeholdte definition af begrebet direktiv-

nært.

Den foreslåede ændring af definitionen aktualiseres i øvrigt af, at der påtænkes foretaget en ændring

af bekendtgørelse nr. 1304 af 25. november 2010 om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder,

hvorved der indsættes særlige regler gældende for gruppe 1-forsikringsselskaber. Herved vil der i

bekendtgørelsen ske indarbejdelse af artikel 49 i Solvens II-direktivet.

Reguleringen af outsourcing i såvel Solvens II-direktivet som Solvens II-forordningen benytter sig i

flere tilfælde også af et væsentlighedskrav, idet både direktiv og forordning fastsætter særlige regler

for forhold, der kan betegnes som kritisk eller vigtige. Artikel 49, stk. 1, i Solvens II-direktivet, der

vil blive implementeret i førnævnte bekendtgørelse, fastslår dog at for enhver form for outsourcing,

dvs. uanset om der er tale om outsourcing af kritiske eller vigtige forhold, gælder det, at forsikrings-

selskaberne skal forblive fuldt ud ansvarlige for opfyldelsen af de forpligtelser, der påhviler dem i

henhold til direktivet, når der sker outsourcing af funktioner eller en hvilken som helst forsikrings-

aktivitet.

Til nr. 6 (§ 5, stk. 1, nr. 54-60, i lov om finansiel virksomhed)

Definitionen af realkreditlignende lån er trådt i kraft 1. juli 2017 og nyaffattes alene af lovtekniske

årsager, jf. dette lovforslags § 1, nr. 7, med tilhørende specielle bemærkninger. Der tilsigtes således

ingen ændringer af definitionen, som blot videreføres som tidligere vedtaget.

I det følgende gengives først bemærkningerne til definitionen af realkreditlignende lån, som disse

bemærkninger fremgår af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 13, i lovforslaget til lov nr. 665 af 8.

juni 2017, dog med enkelte fornødne tilpasninger. Herefter følger bemærkninger til de foreslåede

nye definitioner med numrene 55-60.

Med forslaget til § 5, stk. 1, nr. 54, indsættes en definition på et realkreditlignende lån i lov om fi-

nansiel virksomhed. Et realkreditlignende lån foreslås defineret som et lån, der på tidspunktet for

låneoptagelsen har en aftalt løbetid på mere end 10 år og en hovedstol på mindst 100.000 kr. Endvi-

dere skal lånet have pant i en ejerbolig eller et fritidshus beliggende i Danmark og lånet skal på

tidspunktet for låneoptagelsen ligge indenfor de lånegrænser, der følger af § 5, jf. dog § 7, i lov om

Side 73 af 221

realkreditlån og realkreditobligationer, ligesom det skal kunne ligge til sikkerhed for særligt dække-

de obligationer eller obligationer, som kan betegnes som særligt dækkede obligationer.

Begrebet realkreditlignende lån anvendes i § 48 a i lov om finansiel virksomhed

Lån på under 100.000 kr. er ikke omfattet af definitionen på et realkreditlignende lån. Dette skyldes,

at realkreditlån som udgangspunkt er lån af en vis størrelse.

Med definitionen er det uden betydning til hvilket formål et lån ydes. I praksis vil et realkreditlig-

nende lån som udgangspunkt ikke omfatte en kassekredit med pant i fast ejendom, fordi disse lån

sædvanligvis har en hovedstol på under 100.000 kr. Tilsvarende vil billån typisk ikke være omfattet

af definitionen, da sådanne lån ofte har en løbetid på under 10 år

At lånet på tidspunktet for låneoptagelsen skal ligge indenfor de lånegrænser, der følger af § 5 eller

være ydet efter § 7 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., betyder at lånet som ud-

gangspunkt skal have pant indenfor 80 pct. af ejendommens værdi for ejerboliger, jf. § 5, stk. 1, i

lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. For fritidshuse er lånegrænsen ved lov nr. 387 af

26. april 2017 hævet fra 60 til 75 pct. Med henvisningen til § 7 i lov om realkreditlån og realkredit-

obligationer m.v. tages der højde for de situationer, hvor lånet kan ligge udover lånegrænserne i § 5.

Begrebet særligt dækkede obligationer er reguleret af §§ 152 a-j i lov om finansiel virksomhed samt

af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssi-

ge krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR) herunder artikel 129, mens begrebet ob-

ligationer, som kan betegnes som særligt dækkede obligationer, er defineret i § 16 a, stk. 3, i lov om

finansiel virksomhed. Obligationer, som er udstedt af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et

andet land inden for den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område, kan ligeledes betegnes som særligt dækkede obligationer, hvis de opfylder be-

tingelserne i artikel 129 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni

2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR). Et lån vil derfor

være omfattet af definitionen på et realkreditlignende lån, uanset om det kan ligge til sikkerhed for

særligt dækkede obligationer udstedt i Danmark eller obligationer udstedt i et andet land inden for

den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Det er herved forudsat, at definitionens øvrige betingelser er opfyldt, herunder at det har pant i en

ejerbolig eller et fritidshus beliggende i Danmark. Det indebærer, at udlån her i landet, ydet af f.eks.

en filial af et pengeinstitut med hjemsted i et andet EU land, der kan ligge til sikkerhed for pengein-

stituttets udstedelse af obligationer, som kan betegnes særligt dækkede obligationer, og som opfyl-

der de øvrige betingelser i definitionen, vil blive anset for at være et realkreditlignende lån.

Af hensyn til efterlevelse af Solvens II-direktivet foreslås det at indsætte en række nye definitioner i

lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås således at indsætte en definition af et captiveforsikringsselskab som nyt § 5, stk. 1,

nr.

61.

Det følger af forslaget, at et captiveforsikringsselskab er et forsikringsselskab, der er ejet enten

af en anden finansiel virksomhed end et forsikringsselskab eller af en koncern eller gruppe under-

lagt koncerntilsyn efter Solvens II-direktivet, eller af en ikke-finansiel virksomhed, som udelukken-

de har til formål at yde forsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som virksomheden

tilhører, eller af det eller de selskaber i koncernen, som det er en del af.

Side 74 af 221

Se i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Den foreslåede definition er udtryk for en direktivnær implementering af artikel 13, nr. 2, i Solvens

II-direktivet.

Det afgørende for kvalifikationen af et forsikringsselskab som et captiveforsikringsselskab er 1) at

forsikringsselskabet ikke er ejet af et forsikringsselskab eller en koncern eller gruppe underlagt

koncerntilsyn efter Solvens II-direktivet, samt 2) at forsikringsselskabet udelukkende har til formål

at yde genforsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som virksomheden tilhører, eller

af det eller de selskaber i den koncern, som det er en del af.

Uanset at definitionen indsættes som følge af Solvens II-direktivet, der regulerer gruppe 1-

forsikringsselskabernes forhold, vil definitionen også gælde for captiveforsikringsselskaber, der

drives som gruppe 2-forsikringsselskab. Captiveforsikringsselskaber er omfattet af de regler i loven,

som gælder for forsikringsselskaber, medmindre andet fremgår af loven.

Det foreslås, at indsætte en definition af hjemland for gruppe 1-forsikringsselskaber som nyt § 5,

stk. 1,

nr. 62.

Det følger af forslaget, at hjemland for gruppe 1-forsikringsselskaber a) i forbindelse

med skadesforsikring er den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der dækker risikoen, har ho-

vedsæde, b) i forbindelse med livsforsikring er den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der

påtager sig en forpligtelse, har hovedsæde, og c) i forbindelse med genforsikring er den medlems-

stat, hvor genforsikringsselskabets hovedsæde er beliggende.

Den foreslåede definition er udtryk for en direktivnær implementering af artikel 13, nr. 8, i Solvens

II-direktivet.

Det foreslås, at indsætte en definition af værtsland for gruppe 1-forsikringsselskaber som nyt § 5,

stk. 1,

nr. 63.

Det følger af forslaget, at et værtsland for et gruppe 1-forsikringsselskab er en anden

medlemsstat end hjemlandet, hvor et forsikringsselskab har en filial eller udbyder tjenesteydelser. I

forbindelse med livsforsikring og skadesforsikring er værtslandet den medlemsstat, hvor et forsik-

rings- eller genforsikringsselskab udbyder tjenesteydelser, henholdsvis den medlemsstat, hvor for-

pligtelsen består, eller den medlemsstat, hvor risikoen består, hvis forpligtelsen eller risikoen er

dækket af et forsikringsselskab eller en filial i en anden medlemsstat.

Den foreslåede definition er udtryk for en direktivnær implementering af artikel 13, nr. 9, i Solvens

II-direktivet.

Det foreslås at indsætte en definition af koncerntilsyn efter Solvens II-direktivet som nyt § 5, stk. 1,

nr. 64.

Det følger af forslaget, at koncerntilsyn efter Solvens II-direktivet betegner det tilsyn, som

udøves med a) Virksomheder omfattet af § 175 b, stk. 1 og 2, b) gruppe 1-forsikringsselskaber, hvis

modervirksomhed er en blandet forsikringsholdingvirksomhed, og c) gruppe 1-forsikringsselskaber,

Side 75 af 221

hvis modervirksomhed har sit hovedsæde i et land uden for Den Europæiske Union, og modervirk-

somheden er et tredjelandsforsikringselskab, eller et forsikringsholdingselskab eller blandet finan-

sielt holdingselskab, som defineret i artikel 212, stk. 1, litra f og g, i Solvens II-direktivet.

Forslaget er begrundet i et behov for at kunne henvise til den i Solvens II-direktivet indeholdte af-

grænsning af, i hvilke tilfælde, der skal udøves koncerntilsyn. Disse er beskrevet i artikel 213, stk.

2, litra a-d, i Solvens II-direktivet, og der er ikke i dag i lov om finansiel virksomhed en bred samlet

beskrivelse af de tilfælde, hvor der skal udøves koncerntilsyn efter direktivet.

Artikel 213, stk. 2, litra a og b, er implementeret i § 175 b, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksom-

hed, som der henvises til i det foreslåede § 5, stk. 1, nr. 64, litra a.

Det følger af § 175 b, stk. 1, at bestyrelsen for en forsikringsholdingvirksomhed eller en finansiel

holdingvirksomhed, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, skal sikre, at koncernen er

i besiddelse af et kapitalgrundlag, der dækker solvenskapitalkravet for koncernen, når mindst en af

dattervirksomhederne driver forsikringsvirksomhed. Det fremgår videre, at kravet ikke gælder, hvis

der i koncernen alene drives forsikringsvirksomhed gennem gruppe 2-forsikringsselskaber, hvilket

skyldes at disse ikke er omfattet af Solvens II-reguleringen.

Det følger af § 175 b, stk. 2, at § 175 b, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for et gruppe 1-

forsikringsselskab og til dette tilknyttede virksomheder, der udøver forsikringsvirksomhed. Af

samme årsag som anført ovenfor gælder kravet ikke, hvis der i koncernen alene drives forsikrings-

virksomhed gennem gruppe 2-forsikringsselskaber.

Det foreslåede § 5, stk. 1, nr. 64, litra b, beskriver den koncernkonstruktion, der skal føres tilsyn

med efter artikel 213, stk. 2, litra d, i Solvens II-direktivet. Det følger heraf, at der skal udøves kon-

cerntilsyn med forsikringsselskaber, hvis modervirksomhed er et blandet forsikringsholdingselskab.

De krav der stilles til koncerntilsyn med en sådan konstruktion vedrører kontrol med koncerninterne

transaktioner.

Artikel 213, stk. 2, litra c, som der henvises til i det foreslåede § 5, stk. 1, nr. 64, litra c, angiver at

der skal udøves koncerntilsyn med »forsikring- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er

et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde uden

for Unionen, eller et tredjelandsforsikringsselskab«. I sådanne tilfælde vil det skulle vurderes, hvor-

vidt moderselskabet er underlagt et ækvivalent tilsyn, som medlemsstaterne kan forlade sig på, jf.

artikel 261 i Solvens II-direktivet, eller om medlemsstaterne skal forestå og selv sikre et koncerntil-

syn svarende til reglerne fastsat herfor i direktivet.

Lovforslaget indeholder i § 1, nr. 29, forslag til hjemmelsbestemmelse, hvorved det sikres, at der

ved bekendtgørelse kan fastsættes nærmere regler om disse krav til ækvivalens.

Side 76 af 221

I alle tilfælde vil modervirksomheden ikke være dansk, hvorfor der i den foreslåede definition hen-

vises til definitionerne i Solvens II-direktivet af begreberne »forsikringsholdingselskab« og »blan-

det finansielt holdingselskab«. Det er ikke fundet nødvendigt i den foreslåede bestemmelse at hen-

vise til direktivets definition af tredjelandsforsikringsselskab, der ifølge definitionen er et selskab

som, hvis dets hovedsæde var beliggende i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har

indgået aftale med på det finansielle område, skulle have tilladelse som forsikringsselskab efter

Solvens II-direktivet, jf. artikel 13, nr. 3. Begrebet er i øvrigt anvendt og defineret som tredjelands-

forsikringsvirksomhed i § 2, nr. 7, i bekendtgørelse nr. 621 af 1. juni 2017 om opgørelse af kapital-

grundlag og solvenskapitalkrav for koncerner m.v.

Det foreslås som nyt § 5, stk. 1, nr.

65,

at indsætte en definition af, hvilken tilsynsmyndighed, der er

koncerntilsynsførende for grænseoverskridende forsikringskoncerner. Det følger af forslaget, at den

koncerntilsynsførende for grænseoverskridende forsikringskoncerner er den tilsynsmyndighed, der

blandt flere berørte landes tilsynsmyndigheder, udpeges som ansvarlig for samordning af og udø-

velse af koncerntilsyn med grænseoverskridende koncerner omfattet af Solvens II-direktivet. Defi-

nitionen indebærer en direktivnær gengivelse af direktivets artikel 247, stk. 1, jf. artikel 212, stk. 1,

litra d.

Foruden hensynet til efterlevelse af Solvens II-direktivet har lovforslaget endvidere til hensigt ved

indsættelse af de foreslåede bestemmelser i dette lovforslags § 1, nr. 33 og 34, at regulere Finanstil-

synets pligter i visse situationer, hvor der er identificeret en grænseoverskridende koncern omfattet

af Solvens II-direktivet. Der er således bl.a. tale om forpligtelser over for den tilsynsmyndighed,

blandt flere berørte landes tilsynsmyndigheder, som er udpeget som koncerntilsynsførende, hvorfor

det er relevant at definere begrebet.

Den nærmere afgørelse af, hvilken af flere landes berørte tilsynsmyndigheder, som skal udpeges

som koncerntilsynsførende, foretages i henhold til artikel 247 i Solvens II-direktivet. Bortset fra få

elementer, der gennemføres i lov om finansiel virksomhed ved § 1, nr. 30 og 31, i dette lovforslag,

er denne bestemmelse myndighedsrettet.

Udgangspunktet for hvilket lands tilsynsmyndighed, der skal udpeges som koncerntilsynsførende

følger af artikel 247, stk. 2, i Solvens II-direktivet.

Det følger af artikel 247, stk. 2, i Solvens II-direktivet, at når den samme tilsynsmyndighed er kom-

petent for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern, så udøves den koncerntilsynsfø-

rendes opgaver af denne tilsynsmyndighed. I alle andre tilfælde, med forbehold for artiklens stk. 3,

udøves den koncerntilsynsførendes opgaver:

»a) når moderselskabet i koncernen er et forsikrings- eller genforsikringsselskab: af den tilsyns-

myndighed, der har godkendt det pågældende selskab

Side 77 af 221

b) når moderselskabet i koncernen ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab af følgende

tilsynsmyndighed:

i) når moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab er et forsikringsholdingsel-

skab eller et blandet finansielt holdingselskab: af den tilsynsmyndighed, der har godkendt dette

forsikrings- eller genforsikringsselskab

ii) når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, har

samme forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab,

og når et af disse selskaber er blevet godkendt i medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet

eller det blandede finansielle holdingselskab har sit hovedsæde, af tilsynsmyndigheden for det

forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er godkendt i denne medlemsstat

iii) når koncernens moderselskab er mere end ét forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt

holdingselskab, der har sit hovedsæde i forskellige medlemsstater, og når der forefindes et for-

sikrings- eller genforsikringsselskab i hver af disse medlemsstater, af tilsynsmyndigheden for

forsikrings- eller genforsikringsselskabet med den største samlede balancesum

iv) når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, har

samme forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab,

og ingen af disse selskaber er blevet godkendt i medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet

eller det blandede finansielle holdingselskab har sit hovedsæde, af tilsynsmyndigheden for det

forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er godkendt i denne medlemsstat, eller

v) når koncernen ikke har noget moderselskab eller i alle andre tilfælde der ikke er omhandlet i

nr. i) til iv), af den tilsynsmyndighed, der har godkendt forsikrings- eller genforsikringsselskabet

med den største samlede balancesum.«

Efter artikel 247, stk. 3, kan de kompetente tilsynsmyndigheder i særlige tilfælde fravige kriterierne

i stk. 2. I sådanne tilfælde forpligter artikel 247, stk. 3, tilsynsmyndighederne til at indhente udtalel-

se fra koncernen, inden der træffes afgørelse, ligesom den udpegede koncerntilsynsmyndighed skal

fremsende den trufne afgørelse til koncernen med angivelse af den fulde begrundelse herfor. Også

denne forpligtelse, der med dette lovforslag implementeres i det foreslåede nye § 175 e, er medvir-

kende til at skabe et behov for en definition i loven af, hvem der er koncerntilsynsførende efter Sol-

vens II-direktivet.

Det foreslås at indsætte en definition som nyt § 5, stk. 1,

nr. 66,

af begrebet af ”finite reinsurance”,

hvorefter dette begreb defineres som genforsikring, hvor den eksplicitte maksimale tabsrisiko ud-

trykt som den maksimale overførte økonomiske risiko, der opstår som følge af en betydelig overfør-

sel af forsikrings- og timingrisiko, overstiger præmien i hele aftalens løbetid, med et begrænset,

men betydeligt beløb, når mindst et af de følgende kendetegn er til stede: a) Eksplicit og omfattende

hensyntagen til pengenes tidsværdi. b) Aftalebestemmelser til udligning af forholdet mellem parter-

ne med hensyn til økonomisk erfaring over tid med henblik på at opnå den tilsigtede risikooverfør-

sel.

Den eksplicitte maksimale tabsrisiko foreslås i bestemmelsen forklaret som den maksimale overfør-

te økonomiske risiko, der opstår som følge af en betydelig overførsel af forsikrings- og timingrisiko.

Side 78 af 221

Finite reinsurance er en type genforsikring, hvor det beløb, der maksimalt kan tabes, overstiger

præmien for hele aftalens løbetid med et begrænset, men betydeligt beløb. En sådan genforsikrings-

aftale er finite reinsurance, når aftalen tager omfattende hensyn til pengenes tidsværdi. Det sker ved,

at den virksomhed, der ønsker at genforsikre sine risici (cedenten) ved tegningen af forsikringen

aftaler at betale en samlet præmie, der som udgangspunkt svarer til den risiko, forsikringstager øn-

sker dækket. Herefter reduceres præmien imidlertid blandt andet under hensyntagen til den forven-

tede nutidsværdi af den samlede præmie og forsikringsselskabets forventede forrentning af præmi-

en. Den reelt betalte præmie er således lavere end den dækkede risiko. Det kan desuden være finite

reinsurance, hvis aftalebestemmelserne udligner parternes økonomiske erfaring over tid for at opnå

den tilsigtede overførsel af risiko til forsikringsselskabet. Det kan også være finite reinsurance, hvis

begge kriterier er opfyldt.

Typisk er det ikke den samlede risiko, der overføres til et forsikringsselskab ved finite reinsurance,

men blot en del af en risiko.

Med forslaget gennemføres artikel 210, stk. 3, i Solvens II-direktivet, der definerer begrebet finite

reinsurance som genforsikring, hvor den eksplicitte maksimale tabsrisiko udtrykt som den maksi-

male overførte økonomiske risiko, der opstår som følge af en betydelig overførsel af forsikrings- og

timingrisiko, overstiger præmien i hele aftalens løbetid, med et begrænset, men betydeligt beløb,

når mindst et af de følgende kendetegn er til stede: a) Eksplicit og omfattende hensyntagen til pen-

genes tidsværdi. b) Aftalebestemmelser til udligning af forholdet mellem parterne med hensyn til

økonomisk erfaring over tid med henblik på at opnå den tilsigtede risikooverførsel.

Artikel 210, stk. 1, bestemmer, at medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselska-

ber, der indgår finite reinsurance-aftaler eller udøver finite reinsurance-virksomhed, kan identifice-

re, måle, overvåge, styre, kontrollere og rapportere de risici, der følger af disse aftaler eller denne

virksomhed. Denne del af artiklen er allerede indeholdt i § 71, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virk-

somhed og bekendtgørelse nr. 1723 af 16. december 2015 om ledelse og styring af forsikringssel-

skaber m.v.

Alle forsikringsselskaber skal desuden overholde § 158 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter

deres aktiver skal investeres således, at forsikringstagernes og de begunstigedes interesser varetages

bedst muligt. Dermed er det såkaldte prudent person-princip gennemført og det indebærer ifølge

artikel 132 i Solvens II-direktivet blandt andet, at forsikringsselskaber skal investere i aktiver, hvor-

til der knytter sig risici, som det pågældende selskab kan identificere, måle, overvåge, forvalte, kon-

trollere og rapportere om, jf. de specielle bemærkninger til ændringen af § 158 ved lovforslag L 114

fremsat den 21. januar 2015.

Lovens § 71, stk. 1, nr. 4, gælder for alle finansielle virksomheder, herunder alle forsikringsselska-

ber. Lovens § 158 og bekendtgørelse nr. 1723 af 16. december 2015 om ledelse og styring af forsik-

Side 79 af 221

ringsselskab m.v. gælder for alle forsikringsselskaber, herunder også forsikringsselskaber, der ind-

går finite-reassurance-aftaler eller udøver finite-reassurance-virksomhed.

Desuden indeholder artikel 210 i stk. 2, en hjemmel for Kommissionen til at vedtage delegerede

retsakter om overvågning, forvaltning og kontrol af risici, der opstår som følge af finite reinsurance-

virksomhed. Denne hjemmel er endnu ikke udnyttet.

Begrebet ”finite reinsurance” anvendes flere

steder i Solvens II-reguleringen. Begrebet forekommer

således i artikel 41 og 208 i Solvens II-forordningen. Artikel 41 omhandler beregningen af de for-

sikringsmæssige hensættelser og artikel 208 vedrører indregning af finite reinsurance-aftaler ved

beregningen af solvenskapitalkravet ved hjælp af standardformlen.

Endvidere anvendes begrebet hyppigt i to gennemførelsesforordninger: Den ene er indberetnings-

forordningen, den anden er Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2452 af 2. de-

cember 2015 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for procedurerne, formaterne og ske-

maerne vedrørende rapporten om solvens og finansiel situation i overensstemmelse med Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF.

Det er således nødvendigt at implementere definitionen fra direktivet i dansk lovgivning af hensyn

til forståelsen af de tre nævnte forordninger.

Den foreslåede lovændring forventes ikke at få nævneværdig betydning for forsikringsselskaber

omfattet af lov om finansiel virksomhed, da den type genforsikring ikke er udbredt i Danmark.

Til nr. 7 (§ 5, stk. 1, nr. 55-66, i lov om finansiel virksomhed)

§ 5, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder en række definitioner. Ved dette lovforslags §

1, nr. 6, indsættes en række nye numre i § 5, stk. 1, og indsættelsen af disse nye numre skal træde i

kraft dagen efter bekendtgørelsen af loven i Lovtidende.

Imidlertid er der ved anden lov indsat nye numre i § 5, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og

indsættelse af disse nye numre skal først skal træde i kraft 3. januar 2018. Indsættelsen af disse nye

numre pr. 3. januar 2018 er sket ved lov nr. 665 af 8. juni 2017 om ændring af lov om finansiel

virksomhed, lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere og forskellige andre love og ef-

terfølgende, af lovtekniske årsager, ved lov nr. 667 af 8. juni 2017 om ændring af lov om finansiel

virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

På grund af forskellen i ikrafttrædelsestidspunkt er det, af lovtekniske årsager, nødvendigt først at

indsætte et nummer i dette lovforslag med de tilføjelser til § 5, stk. 1, i lov om finansiel virksom-

hed, som skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen af loven i Lovtidende, jf. dette lovforslags §

1, nr. 6, og efterfølgende indsætte et nummer i lovforslaget, som skal træde i kraft den 3. januar

2018, hvori alle de nye numre indgår.

Definitionen af realkreditlignende lån trådte i kraft den 1. juli 2017, men indgår af lovtekniske årsa-

ger alligevel. Dette skyldes at det er nødvendigt at ophæve § 1, nr. 1, i lov nr. 667 af 8. juni 2017,

Side 80 af 221

hvori denne definition indgår sammen med en række øvrige definitioner, som

–

i modsætning til

definitionen af realkreditlignende lån

–

først træder i kraft 3. januar 2018. Om ophævelsen af § 1,

nr. 1, i lov nr. 667 henvises til lovforslagets §§ 13 og 14 med tilhørende specielle bemærkninger.

Der tilsigtes ingen ændringer af definitionerne af realkreditlignende lån, accessorisk tjenesteydelse,

udførelse af ordrer for investors regning, handel for egen regning, finansielt instrument, derivat,

værtsland for et investeringsselskab, som blot videreføres som tidligere vedtaget.

I det følgende gengives, med enkelte fornødne tilpasninger, de oprindelige bemærkninger til num-

rene 54-60, som disse fremgår henholdsvis af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 13, i lovforsla-

get til lov nr. 665 af 8. juni 2017, og de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, i lovforslaget til lov nr.

667 af 8. juni 2017. Derefter gengives for numrene 61-66 de specielle bemærkninger til dette lov-

forslags § 1, nr. 6.