Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 251
Offentligt
1786009_0001.png
Fremsat den […] 2017
af erhvervsminister Brian Mikkelsen
Forslag
til
Lov om ændring af Lov om EKF Danmarks Eksportkredit
§1
I lov nr. 104 af 3. februar 2016 om EKF Danmarks Eksportkredit, foretages følgende ændringer:
1.
§ 6, stk. 1,
affattes således:
>>Lov om offentlighed i forvaltningen, arkivloven, lov om Folketingets Ombudsmand og
forvaltningsloven gælder for EKF Danmarks Eksportkredit og virksomhedens eventuelle datterselskaber
med undtagelse af aktiviteter udøvet i medfør af § 2.<<
2.
§ 9
indsættes som
stk. 5:
>>Stk.
5.
EKF Danmarks Eksportkredit kan udbetale udbytte til staten. Bestyrelsen fastsætter en
udbyttepolitik for EKF Danmarks Eksportkredit, som godkendes af erhvervsministeren på
virksomhedsmødet. Udbyttepolitikken udgør et bilag til EKF Danmarks Eksportkredits vedtægter.<<
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
1
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Høring af forslag til lov om ændring af lov om EKF Danmarks Eksportkredit (lovudkast), fra erhvervsministeren
1786009_0002.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1.
INDLEDNING
EKF Danmarks Eksportkredit blev i 2016 omdannet til en selvstændig offentlig virksomhed (SOV). Dette
medførte en modernisering og opdatering af lovgivningen vedrørende EKF Danmarks Eksportkredit med det
formål at sikre, at lovgrundlaget blev tilpasset de opgaver, som EKF Danmarks Eksportkredit udførte da, og
som EKF Danmarks Eksportkredit forventedes at udføre i fremtiden. Lovforslaget medførte endvidere, at den
juridiske ramme omkring EKF Danmarks Eksportkredit blev tilpasset ligesom statens ejerskab blev styrket
gennem en entydig governance struktur i overensstemmelse med Statens Ejerskabspolitik fra 2015.
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF har den 22. marts 2017 indgået
aftale om udvikling af Nordsøen, herunder omkring finansiering af aftalen ved etablering af en udbyttepolitik
for blandt andet EKF Danmarks Eksportkredit.
I henhold til det nuværende lovgrundlag kan EKF Danmarks Eksportkredits egenkapital, når der opstår behov
herfor, reguleres ved statslige indskud eller udtræk, hvilket historisk er sket i flere tilfælde, og med
lovforslaget indføres en udbyttebestemmelse, der sikrer muligheden for udbyttebetaling fra EKF Danmarks
Eksportkredit til staten som ejer i henhold til en fastlagt udbyttepolitik.
2.
LOVFORSLAGETS INDHOLD
Med lovforslaget indføres en mulighed for, at bestyrelsen for EKF Danmarks Eksportkredit kan fastsætte en
udbyttepolitik for EKF Danmarks Eksportkredit med henblik på blandt andet at implementere det udbyttemål,
der følger af den politiske aftale om udvikling af Nordsøen.
Det er nødvendigt at indføre bestemmelsen for at sikre en tilstrækkelig og hensigtsmæssig implementering af
en udbyttepolitik i lyset af de særlige finansielle pejlemærker, der finder anvendelse for EKF Danmarks
Eksportkredit som eksportkreditinstitut og som selvstændig offentlig virksomhed. EKF Danmarks
Eksportkredit er i sine vedtægter således underlagt særlige solvenskrav, der løbende skal overholdes for at
sikre en forsvarlig kapitalstyring, idet EKF Danmarks Eksportkredits egenkapital til stadighed skal være af en
sådan størrelse, at den sammen med hensættelserne udgør et forsvarligt grundlag for virksomhedens
forpligtelser og aktiviteter. Samtidig skal EKF Danmarks Eksportkredits indtægter og udgifter balancere på
længere sigt under hensyntagen til den internationale konkurrencesituation og særlige handelspolitiske hensyn.
Endelig er det helt afgørende, at EKF Danmarks Eksportkredit fortsat kan tilbyde konkurrencedygtig
finansiering til gavn for danske eksportører i det omfang, der er efterspørgsel. Det er derfor et vigtigt formål
med lovforslaget at sikre, at implementeringen af udbyttepolitikken ikke påvirker EKF Danmarks
Eksportkredits risikovillighed og kapacitet i forhold til at imødekomme eksportørernes behov.
Så for at sikre EKF Danmarks Eksportkredits likviditetsberedskab og herunder for at sikre, at de løbende
aktiviteter kan videreføres, har EKF Danmarks Eksportkredit samtidigt fået tilsagn om en forlængelse af EKF
Danmarks Eksportkredits adgang til statsligt genudlån. Samtidig tilpasses rammen til efterspørgslen i
ordningen.
2
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Høring af forslag til lov om ændring af lov om EKF Danmarks Eksportkredit (lovudkast), fra erhvervsministeren
1786009_0003.png
Derudover indeholder lovforlaget en præcisering af den regulering, som EKF Danmarks Eksportkredit er
omfattet af, for så vidt angår EKF Danmarks Eksportkredits kommercielle aktiviteter. Præciseringen medfører,
at EKF Danmarks Eksportkredit fremadrettet eksplicit er omfattet af arkivloven, for så vidt angår EKF
Danmarks Eksportkredits sektorpolitiske aktiviteter, mens EKF Danmarks Eksportkredits kommercielle
aktiviteter også fremadrettet vil være undtaget arkivloven.
3.
ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR DET OFFENTLIGE
Med forslaget sikres det, at EKF Danmarks Eksportkredit kan bidrage til finansieringen af Nordsøaftalen i
form af udbyttebetaling inden for rammenerne af den i forlængelse af Nordsøaftalen fastlagte model.
Modellen indebærer, at EKF Danmarks Eksportkredit kan udbetale op til 50 pct. af sit overskud i udbytte til
staten, dog maksimalt 140 mio. kr. årligt i 2018-2020 og maksimalt 100 mio. kr. årligt derefter. Herudover
indebærer modellen en udlodning af 500 mio. kr. i forbindelse med udbyttebetalingen for regnskabsåret 2019,
så den samlede udlodning for 2019 bliver på højst 640 mio. kr. De 500 mio. kr. vil ifølge aftalen ikke blive
udbetalt som udbytte, men vil have karakter af en udlodning i form af en justering af egenkapitalen, og vil
således udgøres af overført overskud fra tidligere år. Samlet set forventes dette at have positive statsfinansielle
konsekvenser i perioden 2017-2025.
For at sikre EKF Danmarks Eksportkredits likviditetsberedskab og herunder for at sikre, at de løbende
aktiviteter kan videreføres, har EKF Danmarks Eksportkredit samtidigt fået tilsagn om en forlængelse af EKF
Danmarks Eksportkredits adgang til statsligt genudlån.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.
Lovforslaget skønnes ikke at få administrative konsekvenser for det offentlige
4.
ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR ERHVERVSLIVET M.V.
Det vurderes, at lovforslaget ikke har økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5.
ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR BORGERNE
Det vurderes, at lovforslaget ikke har administrative konsekvenser for borgerne.
6.
MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER
Det vurderes, at lovforslaget ikke har miljømæssige konsekvenser.
7.
FORHOLDET TIL EU-RETTEN
Det vurderes, at lovforslaget ikke EU-retlige konsekvenser
8.
HØRTE MYNDIGHEDER OG ORGANISATIONER M.V.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. september 2017 til den 3. oktober 2017 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
3
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Høring af forslag til lov om ændring af lov om EKF Danmarks Eksportkredit (lovudkast), fra erhvervsministeren
1786009_0004.png
Advokatsamfundet, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Atradius, Coface, Danmarks Eksportråd,
Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S,
Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal,
Danske Advokater, Danske Maritime, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den
Danske Dommerforening, Euler Hermes, Erhvervsstyrelsen
Team Effektiv Regulering, Finansforbundet,
Finansrådet
Danske
Pengeinstitutters
Forening,
Finanssektorens
Arbejdsgiverforening,
Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet TÆNK, Forsikring & Pension, FSR
danske revisorer,
Håndværksrådet, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Lokale
Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Rigsrevisionen og Tryg Garanti.
9.
SAMMENFATTENDE SKEMA
/
Positive konsekvenser / Mindre Negative
konsekvenser
udgifter
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser
Med forslaget sikres det, at EKF
for staten
Danmarks Eksportkredit kan bidrage
til finansieringen af Nordsøaftalen i
form af udbyttebetaling inden for
rammerne af den i forlængelse af
Nordsøaftalen fastlagte model.
Økonomiske konsekvenser
Ingen
Ingen
for kommuner og regioner
Administrative konsekvenser
Ingen
Ingen
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser
Ingen
Ingen
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
Ingen
Ingen
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
Ingen
Ingen
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås med bestemmelsen i
nr. 1,
at Lov om offentlighed i forvaltningen, arkivloven, lov om
Folketingets Ombudsmand og forvaltningsloven gælder for EKF Danmarks Eksportkredit og virksomhedens
eventuelle datterselskaber med undtagelse af aktiviteter udøvet i medfør af § 2. Med den foreslåede
bestemmelse præciseres det, at arkivloven på linje med den øvrige offentligretlige regulering nævnt i
4
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Høring af forslag til lov om ændring af lov om EKF Danmarks Eksportkredit (lovudkast), fra erhvervsministeren
1786009_0005.png
bestemmelsen finder anvendelse for den del af EKF Danmarks Eksportkredits virksomhed, der ikke er
omfattet af lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 2.
Ifølge arkivlovens § 1, gælder arkivloven for al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning og
domstolene. Loven har dermed samme virkeområde som forvaltningsloven og lov om offentlighed i
forvaltningen. Den omfatter således alle forvaltningsmyndigheder, uanset om de tilhører den statslige eller den
kommunale forvaltning og uanset, om der er tale om almindelige forvaltningsmyndigheder, særlige nævn eller
råd f.eks. menighedsråd eller særlige forvaltningsenheder.
Da EKF Danmarks Eksportkredit for så vidt angår sine kommercielle aktiviteter er undtaget fra den
almindelige offentlige regulering jf. lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 6, stk. 1, og dermed som
udgangspunkt også fra arkivloven, er det, for at undgå tvivl om arkivlovens anvendelsesområde, med den
forslåede bestemmelse præciseret, at arkivloven gælder for EKF Danmarks Eksportkredit med undtagelse af
aktiviteter omfattet af § 2.
Den foreslående bestemmelse medfører endvidere, at kulturministeren jf. arkivlovens § 1, stk. 4, ikke kan
bestemme, at arkivloven finder anvendelse for EKF Danmarks Eksportkredits virksomhed efter lov om EKF
Danmarks Eksportkredit § 2.
Det foreslås med bestemmelsen i
nr. 2,
at EKF Danmarks Eksportkredit kan udbetale udbytte. Det foreslås
endvidere, at bestyrelsen fastsætter en udbyttepolitik for EKF Danmarks Eksportkredit, som godkendes af
erhvervsministeren, samt at udbyttepolitikken udgør et bilag til EKF Danmarks Eksportkredits vedtægter.
I henhold til det nuværende lovgrundlag kan EKF Danmarks Eksportkredits egenkapital, når der opstår behov
herfor, reguleres ved statslige indskud eller udtræk, hvilket historisk er sket i flere tilfælde, og med
lovforslaget foreslås indført en egentlig udbyttebestemmelse, der sikrer muligheden for udbyttebetaling fra
EKF Danmarks Eksportkredit til dens ejer i overensstemmelse med en fastlagt udbyttepolitik.
Bestemmelsen har sin baggrund i den politiske aftale om udvikling af Nordsøen af 22. marts 2017, i medfør af
hvilken det blev besluttet, at aftalen skal finansieres ved blandt andet at indføre udbyttebetaling for EKF
Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden.
I overensstemmelse med statens ejerskabspolitiks anbefalinger om kapitalstruktur og udbytte vil
erhvervsministeren i samarbejde med selskabets bestyrelse dermed fremadrettet ikke kun fastsætte mål for
selskabets kapitalstruktur, men også - efter drøftelse med bestyrelsen - fastlægge forventninger til udbyttet,
herunder i form af en udbyttepolitik.
Den nærmere udbyttepolitik vil, som foreslået i bestemmelsen, blive fastlagt af bestyrelsen under hensyn til
EKF Danmarks Eksportkredits økonomi, kapitalstruktur og resultater, samt i perioden 2017-2025 under
hensyn til den politiske aftale om finansieringen af Nordsøen.
Udbyttet forventes i henhold til Nordsøaftalen at udgøre op til 50 pct. af overskuddet, dog maksimalt 140 mio.
kr. i 2018-2020 og maksimalt 100 mio. kr. fra 2021-2025. Derudover er det forventningen, at EKF Danmarks
Eksportkredit ekstraordinært skal udlodde 500 mio. kr. som et engangsbeløb i forbindelse med
5
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Høring af forslag til lov om ændring af lov om EKF Danmarks Eksportkredit (lovudkast), fra erhvervsministeren
1786009_0006.png
udbyttebetalingen for regnskabsåret 2019, så den samlede udlodning for 2019 bliver på højst 640 mio. kr. De
500 mio. kr. vil ifølge aftalen ikke blive udbetalt som udbytte, men vil have karakter af en udlodning i form af
en justering af egenkapitalen, og vil således udgøres af overført overskud fra tidligere år.
Det følger af EKF Danmarks Eksportkredits organisering som en SOV, at selskabslovens regler om udlodning
af udbytte, herunder særlig selskabslovens §§ 179-183, vil finde anvendelse for EKF Danmarks Eksportkredits
udbetaling af udbytte, idet bestemmelserne dog alene vil finde anvendelse med de naturlige modifikationer og
ændringer, som følger af bestyrelsens forpligtelse til at udbetale udbytte efter den politiske aftale om udvikling
af Nordsøen. Der kan ikke udloddes mere udbytte end det, som bestyrelsen indstiller til virksomhedsmødets
godkendelse.
Det er i den forbindelse forudsætningen, at i det omfang som EKF Danmarks Eksportkredit gennem
Nordsøaftalen forpligtes til at udbetale udbytte, så meddeles der decharge til bestyrelsen for selve
udbetalingen, da denne beslutning dermed ikke vil blive taget af bestyrelsen ud fra kommercielle og andre
driftsmæssige overvejelser, men derimod som følge af en politisk beslutning. Bestyrelsen vil, i forbindelse
med at der meddeles decharge for selve udbetalingen, ikke blive frigjort fra sit generelle ansvar for driften af
EKF Danmarks Eksportkredit, men alene for beslutningen om at udbetale udbytte for det pågældende år. Der
kan herudover meddeles decharge efter de almindelige regler i selskabsloven i det omfang.
Ifølge lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 9, stk. 1, skal EKF Danmarks Eksportkredits egenkapital til
stadighed være af en sådan størrelse, at den sammen med hensættelserne udgør et forsvarligt grundlag for
virksomhedens forpligtelser og aktiviteter. Ifølge lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 9, stk. 2, skal EKF
Danmarks Eksportkredits indtægter og udgifter balancere på længere sigt under hensyntagen til den
internationale konkurrencesituation og særlige handelspolitiske hensyn.
Med den foreslåede bestemmelse omkring indførelsen af en udbyttepolitik for EKF Danmarks Eksportkredit
er det ikke hensigten at ændre grundlæggende på den økonomiske styring af EKF Danmarks Eksportkredit i
forhold til de nævnte bestemmelser. Der vil dog være et behov for at justere EKF Danmarks Eksportkredits
vedtægter med henblik på at implementere lovforslaget, bl.a. i forhold til at udarbejde en udbyttepolitik, sænke
solvenskravet, fjerne det øvre solvensloft samt at sikre en hensigtsmæssig kapital- og risikostyring.
Ifølge lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 9, stk. 3, kan EKF Danmarks Eksportkredits frie midler placeres
i særligt sikre værdipapirer, og ifølge lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 9, stk. 4, kan der ydes statslige
genudlån til EKF Danmarks Eksportkredit.
EKF Danmarks Eksportkredits frie midler udgøres af den likviditet, som ikke anvendes til finansiering af
ydelser og aktiviteter efter § 2 i Lov om EKF Danmarks Eksportkredit samt dækning af underskud mv., og det
er med lovforslaget ikke hensigten at ændre på, hvordan EKF Danmarks Eksportkredit placerer sine frie
midler i særligt sikre værdipapirer.
For at sikre EKF Danmarks Eksportkredits likviditetsberedskab og aktivitetsniveau er det hensigten at justere
EKF’s eksisterende
adgang til statslige genudlån via Nationalbanken i form af en revolverende ramme på 35
mia. kr. frem til 2020, jf. lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 9, stk. 4. Det er således hensigten fra og med
6
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Høring af forslag til lov om ændring af lov om EKF Danmarks Eksportkredit (lovudkast), fra erhvervsministeren
1786009_0007.png
finansloven for 2018 at forlænge den revolverende ramme frem til 2025. Samtidig tilpasses rammens størrelse
til det nødvendige likviditetsberedskab og aktivitetsniveauet i øvrigt.
For en nærmere gennemgang af den praktiske betydning af de nævnte bestemmelser i § 9, stk. 1-4, i lov om
EKF Danmarks Eksportkredit kan der henvises til de specielle bemærkninger i L 50 Forslag til Lov om EKF
Danmarks Eksportkredit fra folketingsåret 2015-16.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2018.
7