Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 242
Offentligt
1782658_0001.png
Til Regeringen
Finansministeren
Erhvervsministeren
Økonomi- og indenrigsministeren
Beskæftigelsesministeren
Skatteministeren
24. august 2017
Maritime arbejdspladser i kommunerne skal sikres via en maritim montørordning
I den kommende tid vil der blive forhandlet finanslov, ændringer i
skattelovgivningen og vækstpakker på Christiansborg. Det sker blandt andet på
baggrund af, at Vækstteamet for Det Blå Danmark i april 2017 anbefalede en
række tiltag for at styrke blandt andet beskæftigelsen i de maritime erhverv.
Netop de maritime erhverv er af stor betydning for en række kommuner,
herunder ikke mindst vore, hvorfor Vækstteamets anbefalinger ligger os meget
på sinde. En af Vækstteamets væsentligste anbefalinger er indførelsen af en
maritim montørordning, der kan fastholde dansk beskæftigelse i maritime
virksomheder, som ellers er ved at lægge opgaver ud af landet.
Den beskæftigelse er spredt over hele landet. Den maritime montørordning vil
altså komme hele landet til gode – også områder, der ikke allerede nu mærker
opsvinget.
Montørordningen skal sikre, at viden og erfaring, der opstår ved
vedligeholdelses- og installationsarbejder på skibe, der er i fart i udlandet, kan
hjemtages til Danmark, hvilket er af afgørende betydning for forsat udvikling af
danske virksomheders produkter og løsninger. Uden en montørordning vil
dette arbejde fortsætte med at sive ud af landet, hvilket betyder, at knowhow
og ekspertise vil gå tabt, ligesom virksomheder kan se sig nødsaget til at flytte
deres aktiviteter ud af landet.
Under den foreslåede ordning er det tanken, at virksomheden får reduceret
omkostningerne svarende til det beløb, som virksomhedens ansatte montører
normalt vil skulle betale i A-skat i den periode, de udfører montøropgaver om
bord på skibe i international fart.
En væsentlig forudsætning for ordningen er, at montørerne er skattepligtige i
Danmark, så i den periode, de ikke er på skibene, vil de betale skat i deres
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 242: Henvendelse af 247/8-17 fra Danske Maritime, vedrørende en maritim montørordning
1782658_0002.png
hjemkommune i Danmark. Derved bevarer vi således beskæftigelse i Danmark,
samtidig med at vi sikrer tilførsel af viden til danske virksomheder. Der er flere
tusinde montørjob på spil, og mister vi dem, udsættes endnu flere
produktionsjob for udflytningsrisiko.
Vi anbefaler derfor kraftigt regeringen og Folketinget til at følge Vækstteamets
anbefaling og indføre en montørordning til den maritime industri.
Med venlig hilsen
Birgit Hansen
Borgmester i Frederikshavn Kommune
Arne Boelt
Borgmester i Hjørring Kommune
Johnny Søtrup
Borgmester i Esbjerg Kommune
Lars Erik Hornemann
Borgmester i Svendborg Kommune
Hans Luunbjerg
Borgmester i Kerteminde Kommune
Jørgen Otto Jørgensen
Borgmester på Ærø
Carsten Rasmussen
Borgmester i Næstved Kommune
Mogens Jespersen
Borgmester i Mariagerfjord Kommune
Holger Schou Rasmussen
Borgmester på Lolland
Iver Enevoldsen
Borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune
Martin Damm
Borgmester i Kalundborg
Thomas Kastrup-Larsen
Borgmester i Aalborg Kommune
Peter Rahbæk Juel
Borgmester i Odense Kommune
Cc.: Finansudvalget
Cc.: Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Cc.: Skatteudvalget