ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 8. november 2016, som er relevante for Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg, fra finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 24
Offentligt

27. oktober 2016

Samlenotat vedr. dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 8.

november 2016

1) Rapporten om sundheds- og langtidspleje og finanspolitisk holdbarhed

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

2) Etablering af et fair, konkurrencedygtigt og stabilt selskabsskattesystem

Præsentation af Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Afgift på finansielle transaktioner (FTT)

Statusdrøftelse

KOM(2013) 71

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

4) EU-statistikken

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Revisionsrettens årsberetning for 2015

Generel drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Implementering af bankunionen

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

7) En fælles EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

8) Suspendering af EU-fondes forpligtelser overfor Portugal og Spanien

Tidlig forelæggelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 8. november 2016, som er relevante for Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg, fra finansministeren

9) Forslag om europæiske venturekapitalfonde (EuVECA) og europæiske iværksætterfon-

de (EuSEF)

Tidlig forelæggelse

KOM(2016) 0021

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

10) Makrofinansiel assistance til Moldova 2016-18

Tidlig forelæggelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

11) Sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

Dagsordenspunkt 3:

KOM(2013) 71

1. Resume

Afgift på finansielle transaktioner (FTT)

ECOFIN ventes 8. november 2016 at have en ny statusdrøftelse om forslaget om forstærket

samarbejde om en afgift på finansielle transaktioner (FTT). Siden forslagets fremsættelse i fe-

bruar 2013 har der været forhandlinger på politisk og teknisk niveau. ECOFIN har senest

drøftet status i juni 2016. Der foreligger ikke noget nyt kompromisforslag, og der er således ikke

på nuværende tidspunkt enighed om en konkret model. Det er således fortsat uklart, hvilken

form for FTT der evt. vil kunne opnås endelig enighed om blandt de deltagende lande.

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget til forstærket samarbejde oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg i april 2013. Der henvises desuden til samlenotater om sagen forelagt

Folketingets Europaudvalg, senest forud for ECOFIN 17. juni 2016.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 28. september 2011 forslag til EU-direktiv om beskat-

ning af finansielle transaktioner (Financial Transaction Tax – FTT). Drøftelserne

heraf i ECOFIN viste imidlertid, at der ikke kunne opnås den nødvendige støtte

til Kommissionens forslag eller andre former for finansiel transaktionsafgift

blandt alle EU-lande. Dette blev konkluderet endeligt på ECOFIN i juni 2012.

Som opfølgning herpå anmodede 11 lande – Tyskland, Frankrig, Belgien, Portu-

gal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spanien, Slovakiet og Estland (Estland

har dog i marts 2016 forladt samarbejdet, hvorfor der nu kun er 10 deltagende

lande) – Kommissionen om at kunne indlede et forstærket samarbejde om en

FTT.

ECOFIN vedtog 22. januar 2013 en bemyndigelse af det forstærkede samarbejde

efter forslag fra Kommissionen, idet ECOFIN vurderede, at kriterierne for for-

stærket samarbejde var opfyldt. EU-kommissionen fremsatte 14. februar 2013 sit

forslag til FTT-direktiv for det forstærkede samarbejde.

Samtidigt med vedtagelse af bemyndigelsen af det forstærkede samarbejde vedtog

flere lande erklæringer: Danmark, Sverige, Polen, Rumænien, Bulgarien og Ungarn

(som alle står uden for det forstærkede samarbejde) indgik i en fælles erklæring.

Erklæringen udtrykker støtte til bemyndigelsen af det forstærkede samarbejde og

en forventning om, at der i arbejdet med Kommissionens forslag til en FTT tages

højde for ikke-deltagende landes interesser.

UK afstod fra at stemme om bemyndigelsen og fremsatte i den forbindelse ligele-

des en erklæring, hvori det bl.a. understregedes, at en FTT skal respektere det

indre marked samt EU-retten og ikke-deltagerlandes beskatningskompetencer.

ECOFIN ventes 8. november 2016 at have en ny statusdrøftelse af sagen om det

forstærkede samarbejde. ECOFIN drøftede senest sagen 17. juni 2016, hvor det

fremgik, at de 10 deltagende lande umiddelbart inden ECOFIN-mødet havde

nedsat to arbejdsgrupper, hvoraf den ene skulle analysere udeståender i relation til

FTT’en vedrørende derivater (afledte finansielle instrumenter) og offentlig gæld

og den anden minimering af administrative omkostninger mv. forbundet med

FTT’en. De to arbejdsgrupper har afrapporteret til de 10 deltagende lande, men

det fremgår af en tilbagemelding til alle de 28 EU-lande, at arbejdet fortsætter, og

at der fortsat er væsentlige udeståender også i forhold til disse to punkter.

3. Indhold

Kommissionens forslag til FTT som led i det forstærkede samarbejde forhandles

på politisk og teknisk niveau i Rådet, hvor alle 28 EU-lande, heriblandt Danmark,

deltager i drøftelserne. Kun deltagende lande har stemmeret om forslaget. Der

foregår ligeledes forhandlinger alene blandt de 10 deltagende lande. Der har siden

sidste ECOFIN-møde 17. juni 2016 alene været afholdt ét arbejdsgruppemøde

blandt de 28 EU-lande 25. oktober 2016.

Kommissionens forslag til FTT som led i det forstærkede samarbejde har et bredt

anvendelsesområde og omfatter transaktioner med generelt alle værdipapirer og

andre finansielle instrumenter. Det gælder fx transaktioner med aktier, obligatio-

ner, investeringsbeviser og derivater, fx optioner, forwards, futures og swaps.

Ifølge forslaget skal afgiften som hovedregel pålægges finansielle transaktioner,

hvor mindst én af deltagerne i transaktionen er en finansiel institution mv., der

ifølge forslaget anses for etableret i et land, der deltager i det forstærkede samar-

bejde om FTT’en.

Forslaget fastlægger regler (beskatningsprincipper) for, hvornår en finansiel insti-

tution mv., som er part i en finansiel transaktion, iht. forslaget skal betragtes som

etableret i et deltagende land og derfor skal betale FTT. Kommissionens forslag

fastlægger to beskatningsprincipper (hvoraf blot et enkelt skal være opfyldt), som

bestemmer om en transaktion beskattes og i givet fald hvilket deltagende land,

som kan beskatte transaktionen. Disse principper er:



Et bredt etableringsprincip (modpartsprincippet), som indebærer, at der skal

betales FTT til et deltagerland, når der handles med (eller mellem) finansiel-

le institutioner mv. fra det pågældende deltagende land. Dette princip ligger

til grund for både det oprindelige EU-forslag og forslaget som led i det for-

stærkede samarbejde.

Et udstedelsesprincip, som indebærer, at der skal betales FTT til et deltager-

land, hvis der handles et værdipapir udstedt i det pågældende deltagende

land mellem parter, som er etableret uden for de deltagende lande. Dette

princip er nyt ift. EU-forslaget.



Etableringsprincippet i den af Kommissionen foreslåede form betyder bl.a., at danske finansielle institutioner iht. forslaget

vil blive anset som etableret i et deltagende land i det omfang, de handler med finansielle institutioner i deltagende lande –

uafhængigt af hvilke værdipapirer der handles. Dvs. en dansk bank, der handler fx en dansk eller tysk aktie med en tysk

bank, vil ifølge forslaget blive anset for etableret i Tyskland og dermed blive afgiftspligtig til Tyskland.

Udstedelsesprincippet betyder i den af Kommissionen foreslåede form fx, at danske banker, selvom de kun handler med

andre danske virksomheder, ville skulle betale FTT til et deltagende land, hvis de handler med et værdipapir udstedt i et

deltagende land, fx til Tyskland hvis der handles med en aktie udstedt af et selskab i Tyskland.

Etableringsprincippet har ifølge Kommissionens forslag prioritet over udstedel-

sesprincippet, dvs. det vurderes først om en finansiel institution, som indgår i en

transaktion, opfylder betingelserne for beskatning efter etableringsprincippet og –

for finansielle institutioner uden for de deltagende lande – evt. derefter udstedel-

sesprincippet. Rækkefølgen har betydning for, hvilke deltagerlande beskatningen

af de konkrete transaktioner i givet fald skal tilfalde.

Kommissionen foreslår en minimumsharmonisering af afgiften, hvilket indebærer,

at EU-landene selv kan fastsætte det nationale afgiftsniveau højere end et mini-

mumsniveau. Minimumssatsen er 0,1 pct. af handelsværdien for alle finansielle

transaktioner bortset fra handel med derivater, hvor minimumssatsen er 0,01 pct.

af værdien af de underliggende aktiver. Afgiften skal afregnes af de finansielle in-

stitutioner mv.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i Traktaten om den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF). Forslaget skal vedtages med enstemmighed

blandt de deltagende lande i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.

Erklæringen fra de deltagende lande fra december 2015

Da ECOFIN drøftede sagen 8. december 2015 fremsatte de nu kun 10 deltagende

lande en erklæring om en rammeaftale for en fremtidig FTT. Rammeaftalen læg-

ger overordnet op til, at FTT’en skal omfatte handler med aktier og derivater, idet

der dog samtidig skal tages højde for derivater, som har sammenhæng med offent-

lig gæld. Det understreges i rammeaftalen, at det er nødvendigt yderligere at analy-

sere FTT’ens konsekvenser for økonomien og for pensionsordninger, og at nega-

tive konsekvenser skal mindskes.

Der lægges i erklæringen yderligere op til, at forslagets territoriale anvendelsesom-

råde i udgangspunktet skal følge Kommissionens forslag fsva. både aktier og deri-

vater (hvor beskatning sker på grundlag af udstedelsesprincippet og det brede

etableringsprincip). Dog vil det ifølge erklæringen fsva. aktier skulle undersøges,

om det er mere hensigtsmæssigt, at FTT’en til en start kun omfatter

aktier udstedt i

deltagerlandene

(ikke aktier udstedt i lande uden for FTT’en).

De deltagende lande har efterfølgende lagt op til, at alene aktier udstedt i deltager-

landene beskattes i første omgang. Efter en overgangsperiode kan beskatningen

udvides til at omfatte alle aktier, dvs. også aktier udstedt i lande uden for FTT’en,

medmindre de deltagende lande træffer anden beslutning. Den tekniske og juridi-

ske udformning af forslaget, herunder betingelserne for overgangen fra en fase til

den næste, udestår fortsat.

Erklæringen supplerer en tidligere erklæring fra januar 2015, hvor de deltagende

Tyskland, Frankrig og Italien ønsker at deltage i det forstærkede samarbejde. Hvis en fransk bank handler en tysk aktie

med en italiensk bank, og såfremt etableringsprincippet – som foreslået af Kommissionen – har forrang for udstedelses-

princippet, så vil Frankrig og Italien være berettiget til at beskatte transaktionen og opnå et provenu. Såfremt udstedelses-

princippet har forrang for etableringsprincippet, så vil det være Tyskland, som er berettiget til at beskatte transaktionen og

opnå et provenu.

lande erklærede at ville arbejde for en afgift omfattende så mange aktiver (med så

bred en skattebase) som muligt og en lav skattesats.

De 10 deltagende lande gav udtryk for, at de anså erklæringen som et vigtigt skridt

frem mod en endelig aftale, mens flere ikke-deltagende EU-lande udtrykte bekym-

ringer om bl.a. påvirkningen på deres økonomi. I fælleserklæringen blev endvidere

dengang givet udtryk for, at den endelige udformning og løsning af udeståender

ønskedes klar inden udgangen af juni 2016.

På trods af rammeaftalen i fælleserklæringen fra december 2015 er det fortsat

uklart, hvilken form for FTT de deltagende lande evt. vil kunne opnå endelig

enighed om, herunder i hvilke tilfælde og hvornår de to beskatningsprincipper skal

anvendes, hvem der skal undtages fra afgiften, samt hvordan afgiften i sidste ende

skal opkræves. Der udestår ligeledes enighed om, hvordan det opkrævede provenu

fra afgiften skal fordeles mellem de deltagende lande.

Der er således fortsat væsentlige udeståender, hvor der er behov for drøftelse på

både politisk og teknisk niveau.

Der er endnu ikke fremlagt et samlet kompromisforslag. Overordnet er det fortsat

uklart, om de deltagende lande kan og vil finde svar på de tekniske, juridiske og

økonomiske udfordringer, som er forbundet med en FTT.

Vurdering fra Rådets juridiske tjeneste (RJT)

Etableringsprincippet betyder i den af Kommissionen foreslåede form fx, at fi-

nansielle institutioner uden for de deltagende lande iht. forslaget vil blive anset

som etableret i et deltagende land, hvis de handler med finansielle institutioner

mv. i det pågældende deltagende land – uafhængigt af hvilke værdipapirer der

handles, og derfor skal betale afgiften til dette deltagende land, når der handles.

EU’s Ministerråds juridiske tjeneste (RJT) vurderede i september 2013 dette etab-

leringsprincip. RJT’s vurdering er, at denne form for etableringsprincip ikke er i

overensstemmelse med gældende international ret og EU-retten, herunder ram-

merne for det forstærkede samarbejde som fastlagt i EU-traktaten.

RJT vurderer, at denne form for etableringsprincip ikke respekterer ikke-

deltagende EU-landes beskatningskompetencer samt diskriminerer og vil kunne

føre til konkurrenceforvridning til skade for ikke-deltagende lande. RJT vurderer

desuden, at denne form for etableringsprincip rejser spørgsmål vedr. EU-

traktatens principper om kapitalens fri bevægelighed, som er et grundlæggende

princip for EU’s indre marked. RJT vurderer på den baggrund, at afgiften ikke

kan indføres baseret på denne form for etableringsprincip. EU-kommissionens

juridiske tjeneste er uenig i den konklusion.

RJT vurderede i september alene etableringsprincippet og ikke andre elementer i Kommissionens forslag, herunder

udstedelsesprincippet.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres om forslaget, jf. TEUF artikel 113. Parlamentet

udtalte sig i juni 2013 om sagen. Parlamentet støttede det forstærkede samarbejde

om en FTT. Parlamentet støttede en FTT med en bred skattebase, men lavere

satser for pensionsfonde samt for handel med statsobligationer end foreslået af

Kommissionen. Parlamentet støttede en styrkelse af etableringsprincippet samt en

styrkelse af regler mod unddragelse af afgiften.

5. Nærhedsprincippet

Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde, hvorfor nærhedsprincippet

her ikke er direkte relevant for Danmark.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde. Forslaget vil således ikke

skulle gennemføres i Danmark. Danmark har ingen tilsvarende lovgivning. En

vedtagelse af forslaget i den foreliggende form vurderes ikke at ville kræve æn-

dringer af gældende dansk lovgivning.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Da Danmark ikke vil deltage i det forstærkede samarbejde, vil direktivforslaget

ikke direkte indebære et merprovenu for staten. Der vil derimod være administra-

tive omkostninger for staten ved, at lande som ikke deltager, ifølge forslaget skal

være behjælpelige med at indhente oplysninger samt hjælpe med at inddrive afgif-

ten fra danske finansielle institutioner mv. til deltagerlandene (ud fra principperne

om administrativt samarbejde på skatteområdet i EU).

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Selvom Danmark ikke deltager i det forstærkede samarbejde vil forslaget givetvist

have samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser for Danmark via en

påvirkning af de finansielle markeder, herunder via mindre likvide og effektive

markeder. Derigennem vil en FTT kunne belaste husholdninger og virksomheder

i Danmark, herunder i form af højere finansieringsomkostninger på gæld, som

indebærer handel med værdipapirer. Ifølge Kommissionens forslag vil danske

finansielle institutioner skulle betale FTT til deltagende lande, når de handler med

finansielle institutioner i deltagende lande (jf. etableringsprincippet), eller handler

med finansielle instrumenter udstedt i deltagende lande (jf. udstedelsesprincippet).

Der vil dog alt andet lige være færre finansielle transaktioner, som beskattes, når

Danmark ikke deltager i det forstærkede samarbejde.

En FTT i de deltagende lande vil på den anden side kunne medføre udflytning af

finansiel aktivitet til ikke-deltagende EU-lande, herunder Danmark.

Samlet er den umiddelbare vurdering, at en FTT i de deltagende lande på længere

sigt kan indebære et afledt mindre fald i BNP-vækst og beskæftigelse i Danmark.

Størrelsen heraf er usikker.

For deltagende lande vil en FTT også kunne indebære et fald i BNP-vækst og

beskæftigelse. De negative konsekvenser af en FTT må alt andet lige forventes at

være større for deltagende lande end for ikke-deltagende lande.

9. Høringer

Der henvises til resumé af høringssvarene om forslaget til forstærket samarbejde,

som fremgår af grund- og nærhedsnotat sendt til Folketingets Europaudvalg i

april 2013.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke enighed mellem de deltagende lande angående, hvilken form for FTT

de skal samarbejde om. Ikke-deltagende lande er generelt optaget af, hvordan en

FTT i det forstærkede samarbejde vil påvirke ikke-deltagende lande, herunder via

afgiftens beskatningsprincipper, jf. erklæringerne fremsat ifm. bemyndigelsen af

det forstærkede samarbejde. Det er fortsat uklart, hvornår og hvad der vil kunne

opnås endelig enighed om.

11. Regeringens generelle holdning

Regeringen ønsker ikke at indføre en afgift på finansielle transaktioner, og ønsker

ikke at deltage i det forstærkede samarbejde herom.

En afgift på finansielle transaktioner indebærer nogle udfordringer i form af risiko

for mindsket likviditet og effektivitet af de finansielle markeder, og vil som ud-

gangspunkt belaste husholdninger og virksomheder i form af højere finansierings-

omkostninger. En afgift på finansielle transaktioner blandt en gruppe af lande

indebærer en risiko for udflytning og forvridninger af finansiel aktivitet til skade

for realøkonomien.

Regeringen lægger vægt på, at der tages højde for ikke-deltagende EU-landes inte-

resser i arbejdet med en afgift på finansielle transaktioner.

Der lægges vægt på, at drøftelser af sagen sker i overensstemmelse med rammerne

for det forstærkede samarbejde som fastlagt i traktaten, herunder at sagen behand-

les blandt alle lande i Rådet.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat i sagen om det forstærkede samarbejde er senest forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 17. juni 2016. Der henvises i øvrigt til grund-

og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forstærket samarbejde oversendt

til Folketingets Europaudvalg i april 2013.

Dagsordenspunkt 6:

1. Resume

Implementering af bankunionen

Der ventes på ECOFIN 8. november 2016 igen orienteret om status for gennemførelsen af

allerede aftalte elementer vedr. bankunionen.

2. og 3. Baggrund og indhold

Der ventes på ECOFIN orienteret om status for gennemførelse af allerede aftalte

elementer af relevans for bankunionen. Status herfor er uddybet i bilag 1.

Bankunionen bygger på regelsættet fra direktivet om genopretning og afvikling af

nødlidende kreditinstitutter (Bank Recovery and Resolution Directive – BRRD),

som gælder for alle EU-lande. BRRD etablerer princippet om at bankkriser finan-

sieres ved at lade tab blive båret af aktionærer og andre usikrede kreditorer (”bail-

in”). Fristen for national implementering af BRRD var 1. januar 2015.

Bankunionen bygger derudover på direktivet om nationale indskydergarantiord-

ninger (Deposit Guarantee Schemes – DGS), som ligeledes gælder for alle EU-

lande. Direktivet styrker bl.a. finansieringen af de nationale fonde. Fristen for na-

tional implementering var juli 2015.

Alle EU-lande med undtagelse af Belgien har nu fuldt implementeret BRRD og

DGS-direktivet. Belgien mangler endnu at implementere dele af BRRD og DGS-

direktivet. Belgien har oplyst, at man forventer at have gennemført BRRD fuldt i

oktober 2016.

Etableringen af bankunionens fælles afviklingsfond (Single Resolution Fund –

SRF) er forankret i en mellemstatslig aftale (Intergovernmental Agreement –

IGA). IGA’en fastlægger rammen for deltagerlandenes indbetalinger af deres re-

spektive kreditinstitutters bidrag til SRF. IGA’en trådte i kraft 1. januar 2016.

Opbygningen af midler i afviklingsfonden SRF (finansieret af de deltagende landes

kreditinstitutter) er påbegyndt og skal forløbe over en overgangsperiode frem til

2024. Som følge af EU-reglerne i BRRD skulle alle EU-lande påbegynde at op-

kræve bidrag hos deres respektive kreditinstitutter til deres nationale afviklings-

fonde i 2015. Landene i bankunionen skal som følge af IGA’en overføre de mod-

tagne bidrag til deres respektive nationale afdelinger af SRF pr. 31. januar 2016.

Det har næsten alle deltagerlande ifølge de foreliggende oplysninger nu gjort.

Bankunionens deltagerlande skal ifølge aftalen fra ECOFIN 8. december 2015

desuden etablere offentlig brofinansiering til SRF i overgangsperioden. Brofinan-

sieringen skal sikre midlertidig finansiering, hvis bail-in (nedskrivning af tilgode-

havender hos aktionærer og kreditorer) og de sektorfinansierede midler i den fæl-

les afviklingsfond SRF ikke er tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende institut.

Brofinansieringen udgøres af individuelle kreditlinjer (”kassekreditter”) fra hvert

af de deltagende lande til deres respektive nationale afdelinger i SRF. Kreditlinjer-

ne vil blive reduceret i takt med opbygningen af midler i SRF. Der var frist for

etablering af brofinansieringen 1. januar 2016. De fleste deltagerlande har nu etab-

leret deres brofinansiering.

ECOFIN 17. juni 2016 vedtog rådskonklusioner med en køreplan (”road-map”)

for arbejdet med færdiggørelsen af bankunionen. Ifølge køreplanen vil EU-

landene påbegynde arbejdet med udformningen af den permanente bagstopper

for SRF, når alle EU-lande har gennemført BRRD. Det må på den baggrund for-

ventes, at arbejdet med bagstopperen indledes snart, evt. i år. Bagstopperen skal

kunne yde midlertidig offentlig finansiering, hvis nedskrivning af aktionærer og

kreditorer (bail-in) og de sektorfinansierede midler i SRF ikke er tilstrækkelige til

at håndtere et nødlidende institut. Den skal senest være etableret i 2024.

Lovgivningen, som implementerer BRRD og DGS i Danmark, er trådt i kraft 1.

juni 2015. Så længe Danmark ikke deltager i bankunionen, skal Danmark ikke

ratificere IGA, etablere brofinansiering eller overføre bidrag til SRF.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om statusorienteringen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Orienteringen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Orienteringen har ingen statsfinansielle konsekvenser.

Orienteringen har ingen samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes at tage orienteringen til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage orienteringen på ECOFIN til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget blev senest orienteret om status for gennemførelsen af bankunio-

nen i forbindelse med ECOFIN 11. oktober 2016.

Der henvises derudover til samlenotat om køreplanen for bankunionen forelagt

Europaudvalget forud for ECOFIN 17. juni 2016.

Bilag 1: Status for aftalte initiativer vedr. bankunionen

Tabel 1

Status for aftalte initiativer vedr. bankunionen, pr. 27. september 2016

Overførsel af BRRD-

Land

IGA

Brofinansiering

bidrag til SRF, jf. IGA

Østrig

Belgien

Cypern

Estland

Finland

Frankrig

Tyskland

Græken-

land

Irland

Italien

Letland

Litauen

Luxem-

bourg

Malta

Nederlan-

dene

Portugal

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Bulgarien

Kroatien

Tjekkiet

Danmark

Ungarn

Polen

Rumænien

Sverige

Frist

Ikke underskriver af IGA

og skal ikke ratificere

Ikke underskriver af IGA

og skal ikke ratificere

Ultimo november 2015

Ratificeret

Overført

Delvist overført – på

linje med IGA

Overført

Ikke overført – på

linje med IGA

Overført

Ikke overført – på

linje med IGA

Overført

Underskrevet

Pågående – ventes

etableret snart

Pågående – ventes

etableret snart

Underskrevet

Ventes etableret

efter 1. lånepro-

gramgennemgang

Pågående – ventes

etableret snart

Underskrevet

Pågående – ventes

etableret snart

Underskrevet

Ventes efter dannel-

se af ny regering

BRRD

Gennemført

31. januar 2016

1. januar 2016

1. januar 2015

DGS

Gennemført

Primo juli 2015

Anm.: IGA: Mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond (SRF). Overførsel af BRRD-bidrag til SRF, jf. IGA: Ifølge

IGA’en skulle bankunionens deltagerlande senest 31. januar 2016 overføre de bidrag til SRF, som er opkrævet af

landene i overensstemmelse med BRRD inden IGA’en trådte i kraft.

Grækenland (delvist), Italien og Portugal har

ikke overført de midler til SRF, som de har opkrævet iht. BRRD inden SRM’s ikrafttræden, ifølge det oplyste fordi

midlerne er brugt til krisehåndtering af nødlidende banker. Den fælles afviklingsmyndighed (SRB) har vurderet, at

den manglende overførsel af midler er på linje med IGA’en. Brofinansiering: Pågående – ventes overført snart:

Lande hvor overførsel af bidrag til SRF og etablering af brofinansieringen ventes snart.

BRRD og DGS er delvist

gennemført og ventes snart fuldt gennemført.

Kilde: Kommissionen og den fælles afviklingsmyndighed (SRB).

Dagsordenspunkt 9:

Forslag om europæiske venturekapitalfonde

(EuVECA) og europæiske sociale iværksætter-

fonde (EuSEF)

KOM (2016)0221

Resume

Kommissionen har 14. juli 2016 fremsat forslag til revision af EuVECA- og EuSEF-

forordningerne, som regulerer hhv. venturekapitalfonde (EuVECA) og sociale investeringsfonde

(EuSEF). Forslaget er fremsat som et led i arbejdet med at skabe en kapitalmarkedsunion i

EU, der skal gøre det nemmere for virksomhederne at finansiere sig og investere på tværs af EU,

samt udvide anvendelsen af finansieringskilder uden for det traditionelle banksystem.

De specifikke revisionsforslag har til formål at øge investeringerne i små og mellemstore virksom-

heder samt i sociale virksomheder gennem EuVECA- og EuSEF-fonde ved at give større

fondsforvaltere mulighed for at forvalte EuVECA- og EuSEF-fonde, fjerne dobbelte registre-

ringskrav og udvide gruppen af aktiver, som EuVECA-fondene må investere i. Dermed skal

forslaget øge udbuddet af risikovillig kapital til små og mellemstore samt sociale virksomheder

gennem EuVECA- og EuSEF-fonde som et alternativ til lånefinansiering gennem banker.

ECOFIN ventes 8. november 2016 eller i den nærmeste fremtid at vedtage forslaget. Herefter

vil forhandlingerne med Europa-Parlamentet kunne indledes.

Regeringen støtter overordnet forslaget om revision af EuVECA- og EuSEF-forordningerne.

Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat af 14. september 2016 om Kommissionens for-

slag oversendt til Folketingets Europaudvalg.

2. Baggrund

Kommissionen har 14. juli 2016 fremsat forslag til revision af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013 om euro-

pæiske venturekapitalfonde (European Venture Capital funds, herefter "EuVE-

CA-forordningen") og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde (European

Social Entrepreneurship Funds, herefter "EuSEF-forordningen"). Formålet med

disse forordninger var at skabe et fælles europæisk regelsæt for disse typer af fon-

de, og derved bidrage til at skabe et reelt indre marked for disse typer af finansie-

ring.

Revisionen af EuVECA- og EuSEF-forordningerne er et prioriteret tiltag for

Kommissionen i forbindelse med arbejdet med etablering af kapitalmarkedsunio-

nen, og indgår i kraft af de indeholdte administrative lettelser også i Kommissio-

nens program for målrettet og effektiv regulering (det såkaldte REFIT

-initiativ).

Kommissionen 2016 Regulatory Fitness and Performance programme initiative (COM (2014) 368 final).

Revisionen bygger blandt andet på input fra en offentlig høring om revision af

EuVECA- og EuSEF-forordningerne gennemført mellem 30. september 2015 og

6. januar 2016.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om den Europæiske

Union (TEUF) og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere.

3. Formål og indhold

De specifikke revisionsforslag har til formål at øge investeringerne i små og mel-

lemstore virksomheder samt i såkaldt sociale virksomheder gennem EuVECA- og

EuSEF-fonde ved at give større fondsforvaltere mulighed for at forvalte EuVE-

CA- og EuSEF-fonde, fjerne dobbelte registreringskrav og udvide gruppen af de

aktiver, som EuVECA-fondene må investere i. Dermed skal forslaget øge udbud-

det af risikovillig kapital til små og mellemstore samt sociale virksomheder gen-

nem EuVECA- og EuSEF-fonde som et alternativ til lånefinansiering gennem

banker.

Boks 1

Hvad er venture kapitalfonde og sociale iværksætterfonde?

Venturekapitalfonde.

Venturekapitalfonde er fonde som investerer i nye virksomheder med højt vækstpotentiale.

Investeringen sker typisk med kapitalindskud fremfor lån. Investeringsfonde generelt, herunder venturekapitalfonde,

administreres typisk af en forvalter, der forvalter flere fonde på samme tid. Fondene er typisk finansieret ved at

investorer køber andele i fonden (egenkapitalfinansiering). Gældsfinansiering er dog også tilladt i et begrænset

omfang.

Betegnelsen ”EuVECA” er reserveret til særlige venturekapitalfonde, som (under de hidtidige regler) kun må være

selvforvaltende

eller forvaltes af registrerede eksterne forvaltere, hvis samlede forvaltede aktiver ikke overskrider

de tærskelværdier for ”små” forvaltere, som er fastsat i det såkaldte FAIF-direktiv

. Disse tærskelværdier er på 100

mio. EUR for forvaltere der forvalter fonde med gearing

og på 500 mio. EUR for forvaltere der forvalter fonde uden

gearing. Forvaltere under disse grænser er omfattet af mindre byrdefulde reguleringskrav.

En EuVECA skal desuden opfylde særlige krav til dens porteføljesammensætning, dvs. de aktiver den må investere

i, og til de investorer, der kan investere i en EuVECA. En EuVECA skal således fx investere mindst 70 pct. af sin

kapital i små og mellemstore virksomheder. Fondene må som udgangspunkt kun markedsføres til professionelle

investorer. Detailinvestorer kan gives tilladdelse til at investere i disse fonde, på betingelse af at de investerer

mindst 100.000 euro.

Der er for indeværende registreret 4 EuVECA-fonde i Danmark (ca. 70 på EU-plan).

Sociale iværksætterfonde.

Tilsvarende er betegnelsen ”EuSEF” reserveret til særlige fonde, der investerer i

sociale virksomheder, og som bortset fra kravene til porteføljesammensætningen opfylder de samme krav som

EuVECA fonde. En social virksomhed er defineret i EuSEF-forordningen, og er en virksomhed som har som sin

primære målsætning at levere varer og tjenester til udsatte personer, og som også anvender størstedelen af sit evt.

overskud til dette og/eller beskæftiger udsatte personer. Der er for indeværende registreret 4 EuSEF i EU (ingen i

Danmark).

Formål

EuVECA

EuSEF

Investere i nye virksomheder med højt

vækstpotentiale

Investere i virksomheder der hoved-

sageligt har et socialt formål

Dvs. hvor fondens styrende organ vælger ikke at udpege en ekstern forvalter.

FAIF – Forvaltere af alternative investeringsfonde – det såkaldte kapital- og hedgefondsdirektiv.

Dvs. hvor fondene selv er gældsfinansierede.

Tiltænkt

Udbredelse

Professionelle investorer

70 i EU og 4 i Danmark

Professionelle investorer

4 i EU og ingen i Danmark

Væsentlige elementer i ændringsforslaget.

De væsentlige elementer i forslaget, som uddy-

bes nedenfor, og som er opsummeret i bilag 1, er:



Større forvaltere skal fremover også kunne forvalte EuVECA- og EuSEF-

fonde



Gruppen af virksomheder, som EuVECA-fondene kan investere i, udvi-

des



Dobbelte registreringskrav fjernes og omkostningerne for EuVECA- og

EuSEF-fonde mindskes generelt

Større forvaltere skal kunne forvalte EuVECA- og EuSEF-fonde

Efter de gældende EuVECA- og EuSEF-forordninger er det kun registrerede

forvaltere af alternative investeringsfonde, som holder sig

under

visse tærskelværdi-

er i FAIF-direktivet (jf. i boks 1), som må oprette og forvalte EuVECA’er og Eu-

SEF’er.

Hvis en EuVECA/EuSEF-forvalters samlede forvaltede aktiver forøges, således

at forvalteren nu overskrider tærskelværdierne, skal forvalteren registreres efter de

tungere procedurer for store forvaltere i FAIF-direktivet og må ikke længere op-

rette nye EuVECA’er eller EuSEF’er. Forvalteren kan dog fortsat forvalte de

EuVECA’er, og EuSEF’er, som forvalteren forvaltede, før forvalteren overskred

tærskelværdierne.

Det foreslås med ændringsforslagene, at også de store forvaltere med godkendelse

skal kunne oprette og forvalte nye EuVECA’er og EuSEF’er. Det forventes, at de

store forvaltere vil kunne realisere stordriftsfordele, hvilket vil kunne mindske de

gebyrer, investorerne skal betale forvalteren for forvaltningsydelsen.

En anden praktisk fordel herved er at de større forvaltere således vil kunne mar-

kedsføre EuVECA- og EuSEF-fonde over for de professionelle og institutionelle

investorer, som de i forvejen har kontakt til, og dermed opmuntre disse til at inve-

stere i EuVECA- og EuSEF-fonde. Således vil EuVECA/EuSEF-fonde blive

markedsført til en større kundekreds, og derved kan der blive mere risikovillig

kapital til rådighed for investeringer i små og mellemstore virksomheder samt i

sociale virksomheder.

Tabel 2

Registreringskrav og grænseoverskridende markedsføring af investeringsfonde.

Forvalters samlede

aktiver:

Under 500 mio. euro

(ikke gearet)

Lettere registre- -

ringskrav i FAIF

Kan ikke mar-

kedsføre investe- -

ringsfonde gene-

relt på tværs af

Tungere registre- -

ringskrav i FAIF

Kan markedsføre -

investeringsfon-

de generelt på

tværs af EU

Registreringskrav

på -

linje med de lettere krav

for små forvaltere i FAIF

Kan

markedsføre -

EuVECA/EuSEF-fonde

specifikt på tværs af EU

Registreringskrav på linje

med de lettere krav for

små forvaltere i FAIF

Kan markedsføre EuVE-

CA/EuSEF-fonde specifikt

på tværs af EU

FAIF-direktivet

Med de gældende

Med de foreslående

EuVECA/EuSEF-forordninger EuVECA/EuSEF-forordninger

Tungere registrerings- -

krav i FAIF

Kan markedsføre inve- -

steringsfonde generelt

på tværs af EU. Må dog

ikke forvalte og mar-

kedsføre de specifikke

EuVECA/EuSEF-fonde.

Tungere registreringskrav

i FAIF

Kan forvalte og markeds-

føre

investeringsfonde

generelt på tværs af EU,

inklusiv EuVECA/EuSEF-

fonde.

Over 500 mio. euro

(ikke gearet)

Anm.: For forvaltere af fonde med gearing er grænseværdien på 100 mio. euro.

Udvidelse af gruppen af kvalificerede virksomheder, som EuVECA-fondene kan investere i

EuVECA-fonde skal efter de gældende forordninger investere mindst 70 pct. af

deres aktiver i såkaldte porteføljevirksomheder, som ikke må være børsnoteret, og

skal være kategoriseret som små og mellemstore virksomheder (dvs. højst må ha-

ve 250 ansatte og som enten har en årlig omsætning på under 50 mio. EUR eller

aktiver på under 43 mio. EUR eller begge dele).

De øvrige 30 pct. af fondenes aktiver må investeres relativt frit. Grunden til at de

70 pct. ikke er sat højere er for at sikre at fondene kan foretage et minimum af

diversificering. Grunden til at grænsen ikke er sat lavere er så fondene stadig beva-

rer en klar profil hos investorer.

Det foreslås, at udvide definitionen af porteføljevirksomheder for EuVECA’er til

virksomheder, der enten er ikke-børsnoteret med højst 499 ansatte,

eller

virksom-

heder, der er børsnoterede på et SMV-vækstmarked

og har en markedsværdi på

under 200 mio. EUR. Det foreslås endvidere at tillade opfølgende investeringer i

virksomheder, der ikke længere opfylder betingelserne for at være kvalificeret por-

teføljevirksomhed, men som gjorde det på tidspunktet for den første investering.

Udvidelsen vil tillade EuVECA-fondene at investere på og dermed fremme udvik-

lingen af SMV-vækstmarkeder. Ligeledes gives investorerne adgang til porteføljer

med større diversificering og potentielt lavere risiko.

Et SMV vækstmarked er en markedsplads særligt for små og mellemstore virksomheder, der introduceres med MIFID II-

direktivet. Der er ikke aktuelt nogen SMV vækstmarkeder i Danmark.

Byrde- og omkostningslettelser for EuVECA- og EuSEF-fonde

I dag kræves, at forvaltere af EuVECA- og EuSEF-fonde både registreres som en

forvalter af alternative investeringsonde (FAIF) efter FAIF-direktivet (dog med

lettere registreringsprocedurer for forvaltere under tærskelværdierne) og derud-

over opfylder yderligere registreringsprocedurer i medfør af EuVECA/EuSEF-

forordningerne.

Det foreslås, at en forvalter, der registrerer sig som EuVECA/EuSEF-forvalter

herved også automatisk bliver registreret som en FAIF-forvalter, hvis forvalterens

samlede forvaltede fonde ligger under tærskelværdierne i FAIF-direktivet (de 100

mio. euro og 500 mio. euro for forvaltere af hhv. gearede og ikke-gearede fonde).

Dvs. at en sådan forvalter nu ikke længere behøver at registrere sig efter de regi-

streringskrav, der er for mindre forvaltere i medfør af FAIF-direktivet.

Forvaltere med samlede aktiver over tærskelværdierne vil stadig skulle registrere

sig som både FAIF-forvalter og EuVECA/EuSEF-forvalter.

Ændringsforslaget indeholder også yderligere regler for proceduren for registre-

ring af en EuVECA eller en EuSEF i hjemlandet med henblik på at ensrette regi-

streringsprocessen i alle EU-medlemsstaterne. Det betyder bl.a. tilsynsmyndighe-

derne i EU-landene skal give svar på en ansøgning om at oprette en EuVE-

CA/EuSEF-fond senest to måneder efter ansøgningen blev sendt.

Samtidig foreslås to forbud: 1) et værtsland må ikke stille forudgående krav til en

EuVECA eller EuSEF, som ønsker at påbegynde markedsføring af sine andele i

det pågældende land og 2) eksplicit forbud mod, at værtslandet må stille krav om

gebyrer eller andre afgifter i forbindelse med markedsføringen. Det skal lette mu-

lighederne for at EuVECA og EuSEF kan markedsføre sig på tværs af hele EU.

Fondenes kapitalkrav

Kapitalkravene til forvaltere af EuVECA/EuSEF-fonde er i de gældende forord-

ninger relativt vage. Det kræves udelukkende at forvalteren skal have et ”tilstræk-

keligt kapitalgrundlag”

. Det er derefter op til de enkelte landes kompetente myn-

digheder (i Danmark Finanstilsynet) at fastlægge hvad der konkret forstås ved

dette. Kapitalkravet varierer derfor på mellem 6.500 euro og 125.000 euro i EU-

landene (ca. 48.000 kr. – 930.000 kr.) I Danmark er kapitalkravet på 80.000 kr.

Kommissionen foreslår at lade Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns-

myndighed (ESMA) udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder

for metoder til beregning af, hvad der udgør et tilstrækkeligt kapitalgrundlag, såle-

des at størrelsen og forståelsen af, hvad der er et ”tilstrækkeligt kapitalgrundlag”

for en forvalter eller en selvforvaltende fond ensrettes i alle medlemsstaterne.

Formålet med kapitalkrav til forvaltere er, at forvalterne skal kunne opretholde forvaltningen af fondene for investorerne

i en passende periode, selv hvis forvalteren kommer under afvikling e.l.

Formandskabet har i stedet foreslået at definere direkte, hvad der skal forstås med

et ”tilstrækkeligt kapitalgrundlag”. Her er beløbet 20.000 euro eller ca. 150.000 kr.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget. Det er forventningen,

at Europa-Parlamentet generelt vil være positiv over for Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at det indre marked for venturekapitalfonde og for fonde

for sociale iværksættere er fragmenteret, og at der er behov for en yderligere ind-

sats for at styrke den europæiske ramme for tilvejebringelse af midler fra sådanne

fonde på tværs af grænserne. Forordningsforslaget forventes at føre til yderligere

konvergens og et styrket indre marked for venturekapitalfonde og for fonde for

sociale iværksættere. Disse mål kan kun nås gennem en indsats på EU-plan.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Det vurderes at være væsentligt at styrke det indre marked for ventu-

rekapitalfonde og sociale iværksætterfonde. Det formål kan bedst opfyldes ved

EU-regulering.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Den eksisterende lovgivning findes i EuVECA- og EuSEF-forordningerne, der er

direkte anvendelige i dansk ret uden at være omsat i dansk lovgivning. Der er ikke

yderligere dansk lovgivning om EuVECA- og EuSEF-fonde.

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget medfører ikke signifikante nye opgaver for Finanstilsynet. Det forven-

tes, at der vil blive behov for en mindre videreudvikling af Finanstilsynets IT-

systemer som følge af forslaget, dog er det præcise omfang uvist på nuværende

tidspunkt. Det vedrører umiddelbart videreudvikling af eksisterende rapporte-

ringssystemer til Finanstilsynet og til ESMA. Forslaget ventes samlet set ikke at

medføre væsentlige statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offent-

lige.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Reglerne i forslaget forventes at bidrage til bedre muligheder og mere lige vilkår

for at rejse kapital for små og mellemstore samt sociale virksomheder i EU gen-

nem EuVECA- og EuSEF-fonde.

Forslaget har ifølge Kommissionen til formål at mindske byrderne og omkostnin-

gerne i forbindelse med grænseoverskridende drift af EuVECA- og EuSEF-fonde

og derved bidrage til at øge den mængde risikovillig kapital, der er til rådighed for

små og mellemstore virksomheder samt sociale virksomheder på kapitalmarke-

derne.

Der forventes på den baggrund positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Reglerne i forslaget forventes at mindske omkostningerne i forbindelse med græn-

seoverskridende drift af EuVECA- og EuSEF-fonde. Det forventes også, at store

forvaltere vil kunne realisere stordriftsfordele, når de får adgang til at forvalte

EuVECA- og EuSEF-fonde.

Det vurderes desuden, at forslaget vil kunne gøre det nemmere for små og mel-

lemstore virksomheder med højt vækstpotentiale samt for sociale virksomheder at

finansiere sig.

8. Høring

Kommissionens forslag til revision af EuVECA- og EuSEF-forordningen har

været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor med frist for

bemærkninger den 29. juli 2016.

Dansk Venturekapital og Private Equity Forening (DVCA) stillede sig overordnet

positiv over for forslaget som et hele, men vurderer, at tiltagene næppe vil medfø-

re væsentligt øget antal EuVECA-/EuSEF-registreringer i Danmark. Dette henset

til, at særligt EuVECA allerede nyder stor opbakning i Danmark blandt forvaltere.

Endvidere opfatter DVCA forslaget om forbud mod gebyrer som særligt positivt,

idet det har været nævnt som et stort problem for branchen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flertallet af medlemsstaterne ventes at støtte forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet forslaget, da det er i dansk interesse, at det indre

marked for venturekapitalfonde og sociale iværksætterfonde styrkes.

Regeringen støtter, at større forvaltere under FAIF-direktivet kan forvalte EuVE-

CA- og EuSEF-fonde. Det vil bl.a. have den fordel, at disse forvaltere vil kunne

markedsføre fondene til deres (større) kundekreds. Det er et positivt tiltag, ikke

alene henset til øget brug af EuVECA’er og EuSEF’er, men også fordi større for-

valtere under FAIF-regimet allerede har de nødvendige kompetencer.

Regeringen støtter, at porteføljekravene gøres mere fleksible for EuVECA-fonde

ved blandt andet at øge det tilladte antal af ansatte i de virksomheder fondene må

investere i. Regeringen støtter også, at der gives adgang til at investere i visse min-

dre børsnoterede virksomheder samt at der kan foretages opfølgende investerin-

ger i virksomheder, som er vokset og derfor overstiger tærskelværdierne for hvilke

virksomheder man må investere i for første gang. Idet kravene gøres mere fleksib-

le, vil EuVECA-fonde blive mere attraktive for forvaltere, hvilket vil øge incita-

mentet til at benytte disse.

Regeringen støtter, at det defineres præcist i forordningerne, hvilke kapitalkrav der

gælder for forvaltere af EuVECA/EuSEF-fonde. I den forbindelse vil regeringen

arbejde for et kapitalkrav på niveau med det nuværende danske kapitalkrav.

Regeringen støtter forslaget om yderligere harmonisering af definitioner og begre-

ber på tværs af lovgivning og ensretning af registreringsprocesser, da dette reduce-

rer byrder og gør det lettere for virksomheder at benytte EuVECA og EuSEF

regimet.

Regeringen støtter i udgangspunktet forslaget om at forbyde værtslandet at pålæg-

ge gebyrer alene på basis af grænseoverskridende markedsføring af hensyn til at

sikre lige konkurrencevilkår i det indre marked.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

De foreslåede ændringer af forordningerne har ikke tidligere været forelagt Folke-

tingets Europaudvalg. Grund- og nærhedsnotatet er tidligere sendt til Folketingets

Europaudvalg 14. september 2016. De oprindelige forordninger blev forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg 10. februar 2012, forud for KKE den 20. februar 2012

(samlenotat oversendt 1. februar 2012).

Forslaget indgår som led i gennemførelsen af kapitalmarkedsunionen, der fore-

lægges Folketingets Europaudvalg i forbindelse med dette ECOFIN (8. november

2016), jf. særskilt dagsordenspunkt.

Dagsordenspunkt 11:

Status vedr. forordning om sammensatte og for-

sikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er)

1. Resume

Kommissionen ventes på ECOFIN at orientere om status for forordningen om dokumenter med

central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinve-

storer (PRIIP'er) og overvejelser om at udskyde anvendelsesdatoen for PRIIPS-forordningen fra

1. januar 2017 til 1. januar 2018 grundet forsinkelse af de nærmere regler for dokumentet med

central investorinformation (KID).

2. og 3. Baggrund, formål og indhold

EU (Rådet og Europa-Parlamentet) vedtog den 26. november 2014 forordning nr.

1286/2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsik-

ringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er

PRIIP’er er en fællesbetegnelse for investeringsprodukter, hvis afkast er baseret på

et eller flere underliggende aktiver, fx aktier og obligationer, og som er udformet

med henblik på at levere et afkast over en mellemlang eller lang investeringsperio-

de. Eksempler er investeringsforeningsbeviser, forsikringsbaserede investerings-

produkter (fx livsforsikringer), strukturerede investeringsprodukter (dvs. investe-

ringsprodukter sammensat af andre aktivtyper, fx aktier og obligationer) og struk-

turerede indlån (dvs. indlån, hvis forrentning afhænger af et andet underliggende

finansielt produkt).

Forordningen var en del af en lovgivningspakke, som udover PRIIP-forordningen

også bestod af en revision af direktivet om kollektiv investering i værdipapirer

(UCITS – Undertaking for Collective Investment in Transferrable Securities) og

en revision af forsikringsformidlingsdirektivet (IMD – Insurance Mediation Direc-

tive).

Forordningen indebærer nye regler for information om investeringsprodukter,

som på tværs af forskellige sektorer fastsætter krav til produktoplysninger om

såkaldt sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter (jf. nedenfor),

som sælges til detailinvestorer. Forordningen indeholder bl.a. krav om udarbejdel-

se af et dokument med central information (KID – Key Information Document)

for de omfattede produkter. De nærmere regler herfor fastsættes ved delegeret

retsakt, baseret på et samlet udkast fra de tre europæiske tilsynsmyndigheder

KID skal generelt indeholde de væsentligste oplysninger om produktets karakteri-

stika, risici og omkostninger. Investoren skal have udleveret dokumentet, inden

vedkommende træffer sin investeringsbeslutning.

KID finder efter PRIIPs-

“Packaged Retail and Insurance-based Investment Products”.

UCITS-direktivet er vedtaget i juli 2014. Forsikringsmæglerdirektivet er vedtaget i januar 2016.

ESMA, EIOPA og EBA.

Der er ikke i dag EU-regler om udarbejdelsen af et sådant standardiseret dokument for sammensatte og forsikringsbase-

rede investeringsprodukter, bortset fra investeringsforeningsbeviser (UCITS). Det er produktformidleren, dvs. den fonds-

mægler, forsikringsmægler eller bank, der rådgiver om og/eller sælger et investeringsprodukt, som skal udlevere KID til

investoren.

forordningen anvendelse pr. 1. januar 2017. Kommissionen vedtog i juni 2016

udkast til delegeret retsakt, der nærmere specificerer udformning mv. af KID.

Rådet kan gøre indsigelse imod en delegeret retsakt, hvis det støttes af et såkaldt

kvalificeret flertal af lande. Europa-Parlamentet kan gøre indsigelse, hvis det støt-

tes af et absolut flertal.

Der er opstået et tidsmæssigt problem i forhold til anvendelsesdatoen, da Europa-

Parlamentets gjorde indsigelse over for Kommissionens udkast til den delegerede

retsakt, hvilket gør det usandsynligt at få reglerne på plads mhp. ikrafttræden 1.

januar 2017, som foreskrevet af forordningen. 19 EU-lande, inkl. Danmark, gjor-

de i september 2016 indsigelse mod Kommissionens delgerede retsakt. Disse lan-

de udgjorde dog ikke tilsammen et ”stærkt” kvalificeret flertal. Rådet gjorde derfor

ikke indsigelse mod den delegerede retsakt, men tilsluttede sig omvendt ikke ud-

kastet, da Rådet blot konstaterede, at der ikke var behov for at tilkendegive Rådets

position på dette tidspunkt, givet at EP allerede havde forkastet udkastet.

Den generelle bekymring ved udformningen af KID’en har i Europa-Parlamentet

og den pågældende gruppe af EU-lande været, at de finansielle aktører med en

anvendelsesdato 1. januar 2017 ville have for kort tid til at indrette sig på reglerne

vedr. KID. En bekymring har også været, at informations- og beregningskravene

ift. KID’en var for komplicerede og overlappende samt at KID’en ville have

uhensigtsmæssige konsekvenser ift. præsentation af afkast, omkostninger mv. En

del af udfordringerne kan henregnes til, at man i KID’en søger at ensrette oplys-

ninger for et meget bredt anvendelsesområde med mange forskelligartede, men til

en vis grad substituerbare, investeringsprodukter.

Kommissionen forventes derfor senere på året at fremsætte forslag om at udskyde

anvendelsesdatoen for PRIIPs-forordningen og KID’en, og at informere herom

på ECOFIN 8. november 2016. Det er forventningen, at Kommissionen vil fore-

slå en udskydelse af anvendelsesdatoen på 12 måneder, så PRIIPs og KID’en træ-

der i kraft samtidig med MIFID II, den 1. januar 2018.

Spørgsmålet om indholdet af den delegerede retsakt kører i et separat, parallelt

spor, i de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’erne) og ventes ikke at indgå i et

kommende forslag fra Kommissionen, hvilket således ikke skal forhandles i Rådet

og Europa-Parlamentet. Rådet og Europa-Parlamentet skal alene igen tage stilling

til, om de vil gøre indsigelse mod en ny kommende delegeret retsakt.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har været medlovgiver på forordningen. Europa-Parlamentet

gjorde indsigelse mod Kommissionens delegerede retsakt med baggrund i bekym-

ringer vedr. indholdet og anvendelsesdatoen for KID/PRIIPs (se ovenfor). Euro-

pa-Parlamentet må ventes at støtte en udskydelse af implementeringsdatoen for

PRIPPs. Spørgsmålet om indholdet af den delegerede retsakt kører i et separat,

parallelt spor, jf. ovenfor.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant, idet PRIIP-forordningen er umiddelbart gældende uden behov for

implementering i dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. KID vil kunne have

positive samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis det understøtter en bedre inve-

storinformation og bedre investeringsbeslutninger. Det må forventes at have posi-

tive erhvervsøkonomiske konsekvenser, såfremt anvendelsesdatoen for KID ud-

skydes, da de finansielle aktører så får mere tid til at indrette sig på de nye regler.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes at tage statusopdateringen fra Kommissionen til efterretning.

EU-landene ventes generelt at støtte et kommende forslag fra Kommissionen om

at udskyde anvendelsesdatoen for KID. Spørgsmålet om indholdet af den delege-

rede retsakt kører i et separat, parallelt spor, jf. ovenfor.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage statusopdateringen fra Kommissionen til efterretning.

Regeringen støtter Kommissionens intention om at ville udskyde anvendelsesda-

toen KID fra 1. januar 2017, herunder for at kunne give de finansielle aktører

mere tid til at indrette sig på og efterleve de nye regler vedr. KID’en. Regeringen

forbeholder nærmere stillingtagen til det reviderede forslag til delegeret retsakt på

KID fra Kommissionen, når det foreligger.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om udskydelse af anvendelsesdatoen for KID har ikke tidligere været fore-

lagt for Folketingets Europaudvalg.

Samlenotat om PRIIP-forordningen er forelagt Europaudvalget ifm. ECOFIN 22.

januar 2013.