ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 235: Udkast til lov om ændring af lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-loven) og en række andre love (Ændring af reglerne om offentliggørelse af privatadresser i CVR m.v.), fra erhversministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 235
Offentligt

Fremsat den [dato] af erhvervsminister Brian Mikkelsen

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-loven) og en række andre love

(Ændring af reglerne om offentliggørelse af privatadresser i CVR m.v.)

§1

I lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 653 af 15. juni 2006, som

ændret ved § 4 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 7 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, § 4 i lov nr.

616 af 12. juni 2013 og § 11 i lov nr. 262 af 16. marts 2016, foretages følgende ændringer:

Overalt i loven ændres »Erhvervs- og Selskabsstyrelsen« til »Erhvervsstyrelsen«.

§ 1, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Registrering og vedligeholdelse af visse grunddata sker i samarbejde med told- og

skatteforvaltningen og Danmarks Statistik, jf. § 5, stk. 3, § 6 og § 12.«

§ 4

affattes således:

»§

Ved produktionsenhed forstås i denne lov en geografisk adresse, hvorfra en juridisk enhed

udøver en aktivitet.

Stk. 2.

En juridisk enhed kan kun registrere flere produktionsenheder på samme geografiske adresse,

hvis produktionsenhederne er registreret med forskellige branchekoder.«

§ 4 a

ændres »Erhvervs- og vækstministeren« to steder til: »Erhvervsministeren«.

§ 6, stk. 1,

affattes således:

»§

Produktionsenheder tildeles et entydigt identifikationsnummer (P-nummer) af

Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Danmarks Statistik og forsynes med CVR-nummeret for den

juridiske enhed, hvortil de hører.«

§ 7

ophæves.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj

2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF

og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 157, side 87, som ændret ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig

revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, EU-Tidende 2014, nr. L 158, side 196.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 235: Udkast til lov om ændring af lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-loven) og en række andre love (Ændring af reglerne om offentliggørelse af privatadresser i CVR m.v.), fra erhversministeren

§ 11, stk. 1, nr. 7,

affattes således:

»7) Navn, adresse og CPR- eller CVR-nummer for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og

ledelsesmedlemmer i den udstrækning disse oplysninger registreres i henhold til denne lov, regler

udstedt i medfør af denne lov eller i henhold til anden lovgivning.«

§ 11, stk. 5,

indsættes efter 1. pkt.:

»Erhvervsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler om ansvar i forbindelse med registreringer som

nævnt i 1. pkt. «

§ 11, stk. 7,

affattes således:

»Stk.

Erhvervsstyrelsen kan indgå aftale med told- og skatteforvaltningen om indhentelse af

oplysninger om antal ansatte fra eIndkomstregisteret og offentliggørelse af oplysningerne i Det

Centrale Virksomhedsregister, jf. stk. 1, nr. 9 og stk. 2, nr. 8. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler

om, hvilke oplysninger om antal ansatte, jf. stk. 1, nr. 9, og stk. 2, nr. 8, der optages og

vedligeholdes i Det Centrale Virksomhedsregister.«

10.

§ 11 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 11, stk. 1, nr. 1-6.« til: »§ 11, stk. 1, nr. 1-8.«.

11.

§ 12, stk. 3,

udgår: » og Beskæftigelsesministeriet«.

12.

§ 13, stk. 2,

ændres »Økonomi- og erhvervsministeren« til: »Erhvervsministeren« og

»videnskabsministeren« til: »uddannelses- og forskningsministeren«.

13.

§ 16, stk. 1,

affattes således:

»§

16.

Efter anmodning skal juridiske enheder, jf. § 3, der er registreret i Det Centrale

Virksomhedsregister, give Erhvervsstyrelsen oplysning om branche for de juridiske enheder selv og

oplysning om grunddata for de til juridiske enheder knyttede produktionsenheder inden for en af

Erhvervsstyrelsen nærmere fastsat frist.«

14.

§ 18, stk. 3-8,

affattes således:

»Stk.

Oplysning om navn for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer, jf.

§ 11, stk. 1, nr. 7, er offentligt tilgængelige i Det Centrale Virksomhedsregister til enhver tid,

medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder for både aktive og ophørte

virksomheder.

Stk. 4.

Oplysning om adresse for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer, jf.

§ 11, stk. 1, nr. 7, offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister, indtil der er forløbet 3 år efter,

at personen er ophørt med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale

Virksomhedsregister. Dette gælder for både aktive og ophørte virksomheder. For personer, der har

adressebeskyttelse i henhold til lov om Det Centrale Personregister, offentliggøres adressen ikke.

Stk. 5.

Opdatering af personoplysninger efter stk. 3 og 4 ophører 3 år efter, at den pågældende

person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Det Centrale

Virksomhedsregister. Dog opdateres personoplysninger omfattet af stk. 3 og 4 ikke for stiftere.

Stk. 6.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvorvidt og i hvilket omfang oplysning om

telefon- og telefaxnummer og e-mailadresse må videregives til private.

Stk. 7.

Oplysning om antal ansatte videregives til private i intervaller. Erhvervsstyrelsen kan

fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger om antal ansatte i Det Centrale

Virksomhedsregister, herunder om videregivelse af en virksomheds præcise antal ansatte til private.

Stk. 8.

Offentlige myndigheder og institutioner, der har modtaget grunddata fra Det Centrale

Virksomhedsregister, skal ved en eventuel videregivelse af de modtagne data overholde de

bestemmelser, der er fastsat i stk. 2 og i § 19, stk. 3, samt regler fastsat i medfør af stk. 6.«

15.

§ 18, stk. 9,

ophæves.

16.

§ 19

affattes således:

»§

19.

Juridiske enheder og produktionsenheder kan registrere, at de ønsker reklamebeskyttelse.

Markeringen af at en enhed er reklamebeskyttet offentliggøres i registeret.

Stk. 2.

Reklamebeskyttelse efter stk. 1 medfører, at grunddata, som beskyttede enheder har

registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, ikke må benyttes af private med henblik på direkte

markedsføring.

Stk. 3.

For beskyttede enheder må grunddata, som har karakter af kontaktoplysninger, alene

videregives til tredjemand, hvis det i forbindelse med videregivelsen klart markeres over for

modtageren, at enheden er beskyttet.«

17.

§ 23, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør

af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den

pågældende.«

18.

§ 24, stk. 2,

ændres »Told- og skattestyrelsen« til: »told- og skatteforvaltningen«.

19.

§ 25

affattes således »Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«

§2

I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 14. september 2015, som ændret ved § 1 i lov nr.

262 af 16. marts 2016, § 2 i lov nr. 631 af 8. juni 2016, § 1 i lov nr. 1547 af 13. december 2016 og §

10 i lov nr. 665 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 18

affattes således:

»§

18.

Oplysning om navn på personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres i Det

Centrale Virksomhedsregister til enhver tid, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning.

Dette gælder for både aktive og ophørte selskaber.

Stk. 2.

Oplysning om adresse for personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres i Det

Centrale Virksomhedsregister, indtil der er forløbet 3 år efter, at personen er ophørt med at være

aktiv i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Dette gælder for både

aktive og ophørte virksomheder. For personer, der har adressebeskyttelse i henhold til lov om Det

Centrale Personregister, offentliggøres adressen ikke.

Stk. 3.

Opdatering af personoplysninger efter stk. 1 og 2 ophører 3 år efter, at den pågældende

person ophører med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale

Virksomhedsregister. Dog opdateres personoplysninger omfattet af stk. 1 og 2 ikke for stiftere.«

§3

I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1295 af 15. november

2013, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 262 af 16. marts 2016 og senest ved § 12 i lov nr. 665 af 8.

juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 15 d

affattes således:

»§

15 d.

Oplysning om navn på personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres i Det

Centrale Virksomhedsregister til enhver tid, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning.

Dette gælder for både aktive, ophørte og slettede virksomheder.

Stk. 2.

Oplysning om adresse for personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres i Det

Centrale Virksomhedsregister, indtil der er forløbet 3 år efter, at personen er ophørt med at være

aktiv i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Dette gælder for både

aktive, ophørte og slettede virksomheder. For personer, der har adressebeskyttelse i henhold til lov

om Det Centrale Personregister, offentliggøres adressen ikke.

Stk. 3.

Opdatering af personoplysninger efter stk. 1 og 2 ophører 3 år efter, at den pågældende

person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Det Centrale

Virksomhedsregister.«

§4

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lov nr. 712 af 25. juni 2014, som senest ændret ved § 11 i lov

nr. 665 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 18

affattes således:

»§

18.

Oplysning om navn på personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres i Det

Centrale Virksomhedsregister til enhver tid, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning.

Dette gælder for både aktive og ophørte erhvervsdrivende fonde.

Stk. 2.

Oplysning om adresse for personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres i Det

Centrale Virksomhedsregister, indtil der er forløbet 3 år efter, at personen er ophørt med at være

aktiv i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Dette gælder for både

aktive og ophørte virksomheder. For personer, der har adressebeskyttelse i henhold til lov om Det

Centrale Personregister, offentliggøres adressen ikke.

Stk. 3.

Opdatering af personoplysninger efter stk. 1 og 2 ophører 3 år efter, at den pågældende

person ophører med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale

Virksomhedsregister.«

§5

I lov om det europæiske selskab (SE-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2006, som

ændret ved § 6 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 8 i lov nr. 634 af 12. juni 2013 og § 4 i lov nr. 262 af

16. marts 2016, foretages følgende ændringer:

17, stk. 3-5,

affattes således:

Stk. 3.

Oplysning om navn på personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres til enhver

tid i Det Centrale Virksomhedsregister, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning.

Dette gælder for både aktive og ophørte selskaber.

Stk. 4.

Oplysning om adresse for personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres i Det

Centrale Virksomhedsregister, indtil der er forløbet 3 år efter, at personen er ophørt med at være

aktiv i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Dette gælder både i

aktive og ophørte selskaber. For personer, der har adressebeskyttelse i henhold til CPR-loven,

offentliggøres adressen ikke.

Stk. 5.

Opdatering af personoplysninger efter stk. 3 og 4 ophører 3 år efter, at den pågældende

person ophører med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i det Centrale

Virksomhedsregister.«

§6

I lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

1167 af 9. september 2016, som ændret ved § 13 i lov nr. 1549 af 13. december 2016, § 11 i lov nr.

285 af 29. marts 2017 og § 14 i lov nr. 665 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 31, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »stk. 4, 5, 7 og 8« til: »stk. 5, 6, 8 og 9«.

§ 31, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »bestyrelse,«: » der ikke samtidig indgår i virksomhedens

direktion,«.

§ 31, stk. 3, nr. 6,

indsættes efter »offentligheden«: », jf. dog stk. 4«.

§ 31

indsættes efter

stk. 3

som nyt stykke:

»Stk.

En virksomhed, der har et nomineringsudvalg, hvori kapitalejerne eller

virksomhedsdeltagerne har betydelig indflydelse, og som har til opgave at fremsætte

indstillinger til valg af revisorer, kan vælge at lade udvalget varetage opgaven efter stk. 3, nr.

6.«.

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

§ 31, stk. 6,

der bliver stk. 7, ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 5 og 6«.

§ 31, stk. 7,

der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-7«.

§ 31, stk. 8,

der bliver stk. 9, ændres »stk. 7, nr. 4« til: »stk. 8, nr. 4«.

§ 54, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 31, stk. 1, 1. pkt., stk. 4 og 6« til: »§ 31, stk. 1, 1. pkt., stk. 5 og

7«.

§7

I lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. (restaurationsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 135 af 18. januar 2010, som senest ændret ved lov nr. 386 af 26. april 2017,

foretages følgende ændringer:

§ 10, stk. 3, 4. pkt.,

udgår », en uafhængig jurist eller advokat«.

§ 27, stk. 2, nr. 1,

ændres »kl. 6.00-20.00« til: »kl. 6.00-24.00«.

§8

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 14-16 og §§ 2-5.

Stk. 3.

§ 6, nr. 2, finder anvendelse fra førstkommende ordinære generalforsamling eller andet

tilsvarende møde, der afholdes efter den 31. december 2017.

§9

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 2-6 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Offentliggørelse af privatadresser i Det Centrale Virksomhedsregister

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Reklamebeskyttelse

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Oplysninger om antal ansatte

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Præcisering af reglerne om produktionsenheder (P-enheder)

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Grundregistrering for virksomheder, der har pligt til at registrere reelle ejere

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.6. CVR-forum

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.6.3. Den foreslåede ordning

2.7. Klageadgang til Erhvervsankenævnet

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.7.3. Den foreslåede ordning

2.8. Lovens geografiske anvendelsesområde

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.8.3. Den foreslåede ordning

2.9. Ændringer i selskabsloven og forskellige andre love

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.9.3. Den foreslåede ordning

2.10. Ændringer i revisorloven

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.10.3. Den foreslåede ordning

2.11. Ændringer i restaurationsloven

2.11.1. Gældende ret

2.11.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.11.3. Den foreslåede ordning

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Lovforslaget har primært til formål at give personer registreret i CVR mulighed for at undgå, at

deres privatadresse offentliggøres i registeret. Baggrunden for forslaget er, at der gennem de seneste

år har været en række henvendelser fra borgere, der er utilfredse med eller utrygge ved, at deres

privatadresser er offentligt tilgængelige i CVR. Det kan f.eks. være personer inden for brancher

med adgang til store værdier, eller personer der som en del af deres erhverv er i kontakt med

psykisk syge, kriminelle eller andre udsatte personer. Dertil kommer personer, der ønsker

adressebeskyttelse af private årsager, herunder f.eks. af hensyn til voldelige ex-partnere mv.

Problemstillingen er særligt aktualiseret af, at oplysninger fra CVR i dag er lettere tilgængelige end

tidligere.

Forslaget medfører, at adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister (CPR) automatisk overføres

til CVR, så beskyttede adresser ikke offentliggøres i CVR. Private, der kan godtgøre en berettiget

kreditorinteresse, kan få udleveret beskyttede adresseoplysninger fra CPR. Offentlige myndigheder

vil fortsat have adgang til opdaterede adresseoplysninger direkte fra CVR, uanset om disse er

beskyttede eller ej.

Det er alene reglerne om offentliggørelse af beskyttede adresser, der foreslås ændret. En adresse,

der er beskyttet i CPR, og dermed også, ifølge de foreslåede regler, i CVR, skal fortsat registreres i

CVR, men vil ikke blive offentliggjort.

Herudover lægges der op til, at privatadressen kun offentliggøres indtil 3 år efter, at en person er

ophørt med at have en aktiv tilknytning til en virksomhed i CVR. I dag offentliggøres

oplysningerne i CVR til evig tid og opdateres indtil 10 år efter ophør af personens seneste

tilknytning.

Herudover indeholder forslaget en ændring af reglerne om reklamebeskyttelse, der har til hensigt at

gøre det lettere at aftage og videredistribuere data fra CVR om reklamebeskyttede enheder, samtidig

med at værdien af reklamebeskyttelsen ikke reduceres.

Endvidere foreslås det, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at indgå aftale med told- og

skatteforvaltningen om indhentelse af oplysninger fra eIndkomstregisteret om antal ansatte angivet i

præcise tal og om videregivelse af disse oplysninger til samtlige brugere af CVR. Oplysninger om

antal ansatte kan efter gældende ret kun videregives fra CVR til private i fastsatte intervaller. En

lang række private dataaftagere har bl.a. i forbindelse med det lovforberedende arbejde over for

Erhvervsstyrelsen efterspurgt en sådan ændring. Dataaftagerne peger på en stigende interesse for

mere præcise oplysninger om antal ansatte i virksomhederne. Mere præcise oplysninger har bl.a.

interesse i kreditvurderingssituationer, i salgsøjemed og til statistisk brug.

Forslaget indeholder herudover en præcisering af P-enhedsbegrebet samt en række mindre

ændringer af CVR-loven, der har karakter af opdatering og modernisering af loven.

Revisorloven foreslås ændret således, at bestyrelsesmedlemmer, der samtidig indgår i direktionen,

ikke kan være medlem af revisionsudvalget. Endvidere foreslås det at indsætte en bestemmelse om,

at en virksomhed, der har et nomineringsudvalg, hvori kapitalejerne eller virksomhedsdeltagerne

har betydelig indflydelse, og som har til opgave at fremsætte indstillinger til valg af revisorer, kan

vælge at lade udvalget varetage revisionsudvalgets opgaver i forbindelse med udpegelse af revisorer

og revisionsvirksomheder.

Restaurationsloven foreslås ændret således, at en lovteknisk fejl rettes, så Københavns Kommune,

som andre kommuner, fritages fra at skulle udpege og aflønne en uafhængig jurist eller advokat til

kommunens bevillingsnævn. Dertil kommer en ændring af restaurationsloven, som giver unge

under 18 år, som er tjenerelever eller børn eller børnebørn af værten, mulighed for at arbejde med

alle opgaver i restaurationer, hvor der serveres stærke drikke, frem til kl. 24.00. Ændringen

tilbagefører reglerne til den retstilstand, der var gældende før 1. juli 2017, hvor den seneste ændring

af restaurationsloven trådte i kraft. Denne ændring har medført en utilsigtet stramning af reglerne

for tjenerelever under 18 år og værters børn og børnebørn under 18 år for så vidt angår deres

mulighed for at udføre alle slags opgaver indtil kl. 24 i restauranter, hvor der serveres stærke drikke.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Offentliggørelse af privatadresser i Det Centrale Virksomhedsregister

2.1.1. Gældende ret

For så vidt angår kapitalselskaber, dvs. aktieselskaber og anpartsselskaber, er Danmark ifølge

Rådets direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968 (1. selskabsdirektiv) forpligtet til at sikre offentlighed

om identitet for personer, der kan forpligte et givent selskab og for personer, der deltager i ledelsen

af selskabet. Kravet i 1. selskabsdirektiv skal sikre, at enhver tredjemand kan gøre sig bekendt med

oplysninger vedrørende selskaber, herunder navnlig om identiteten på de personer, der har ret til at

forpligte selskabet.

Direktivets krav om offentlighed indebærer, at de krævede oplysninger, der kan sikre identiteten på

personer knyttet til kapitalselskaber, enten indføres i registeret eller henlægges i aktmappen, og at

en fuldstændig eller delvis genpart af oplysningerne skal kunne indhentes efter anmodning.

Offentlighedskravet betyder ikke, at personoplysninger nødvendigvis skal være tilgængelige

umiddelbart, men blot at de skal kunne tilgås af offentligheden, f.eks. ved henvendelse til det

nationale selskabsregister, som i Danmark administreres af Erhvervsstyrelsen. Direktivet stiller ikke

krav om, hvilke personoplysninger der skal være tilgængelige, men blot at tredjemand skal kunne

opnå fornøden identifikation af de pågældende personer på baggrund af de oplysninger, som stilles

til rådighed for offentligheden. Dette kan f.eks. være ved en kombination af navn og adresse eller

navn og fødselsdato. Hertil fastsætter direktivet, at der ikke må sondres mellem eller udelukkes

kategorier af tredjemænd, hvorfor begrebet tredjemænd ikke kan begrænses til at omfatte selskabets

kreditorer.

Ifølge § 11, stk. 1, i CVR-loven optages der i CVR oplysninger om navn, adresse og stilling og

CPR-nummer eller CVR-nummer for fuldt ansvarlige deltagere. Ifølge lovens § 18, stk. 4, skal de

pågældende oplysninger til enhver tid fremgå af Erhvervsstyrelsens it-system, medmindre

Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Det gælder, uanset om personen ikke længere er

tilknyttet den pågældende virksomhed, eller om virksomheden er ophørt.

Efter de gældende regler kan Erhvervsstyrelsen således træffe beslutning om, at registrerede

personers navn og/eller adresse ikke skal fremgå af registeret. De nærmere betingelser for hvornår

offentliggørelse af en persons navn og/eller adresse kan undlades fremgår af bemærkningerne til § 6

i lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos Erhvervsstyrelsen,

lovbekendtgørelse nr. 1204 af 14. oktober 2013. Heraf fremgår det, at styrelsen efter anmodning fra

en registreret person – helt undtagelsesvist og i enkeltstående tilfælde, hvor der er særlige

beskyttelsesværdige hensyn at tage til den pågældende – kan undtage oplysninger fra

offentliggørelse. Erhvervsstyrelsen stiller efter fast praksis krav om, at der skal fremlægges

dokumentation, f.eks. en udtalelse fra politiet, en domsudskrift eller lignende, der sandsynliggør, at

der i den konkrete sag foreligger et sådant særligt beskyttelsesværdigt hensyn. Omkring 140

personer har pt. adressebeskyttelse i CVR.

En person, der har registreret navne- og adressebeskyttelse i henhold til lov om det Centrale

Personregister, herefter CPR-loven, får efter gældende regler ikke automatisk navne- og/eller

adressebeskyttelse i CVR.

De registrerede personoplysninger opdateres indtil 10 år efter den pågældende person er ophørt med

at være aktiv i virksomheder registreret i CVR, jf. lovens § 18, stk. 5. Tilsvarende regler om

offentliggørelse og opdatering af personoplysninger gælder for personer registreret i henhold til

selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, erhvervsfondsloven og lov om det

europæiske selskab, dvs. ledelsesmedlemmer, ejere m.fl. Dog udgik kravet om at stilling for

personer registreret i henhold til de pågældende love skal offentliggøres ved lov nr. 262 af 16. marts

2016.

Offentliggørelse af personoplysninger i CVR har til formål at skabe gennemsigtighed om, hvilke

personer der er eller har været tilknyttet hvilke virksomheder. Muligheden for at sammenholde en

given persons navn og adresse sikrer en entydig identifikation af den pågældende. Oplysningerne

kan eksempelvis være relevante, hvor en given virksomhedsdeltager har handlet ansvarspådragende,

og tredjemand derfor ønsker at gøre et krav gældende mod den pågældende, og hvor tredjemand

derfor har brug for oplysninger, der gør det muligt at finde frem til den pågældende

virksomhedsdeltager. Et andet eksempel kunne være, hvor der er behov for at kunne identificere en

tegningsberettiget person i en given virksomhed.

Offentliggørelsen af navn og privatadresse for personer, der er eller har været knyttet til en

virksomhed registreret i CVR, og offentliggørelsen af oplysninger om personens aktive og ophørte

tilknytninger sikrer samtidig, at offentligheden mere generelt kan vurdere, hvorvidt man ønsker at

indlede et samarbejde med en virksomhed med den givne personkreds (ejere og

ledelsesmedlemmer). Tredjemand, som f.eks. står over for at skulle indgå en aftale med en given

virksomhed, kan således foretage historiske søgninger i CVR på, om en ejer eller et

ledelsesmedlem, som har en historik med uforholdsmæssigt mange konkurser.

Privatadresserne offentliggøres med det formål, at private virksomheder eller personer, der ikke har

adgang til personnumre, nemt kan opnå sikker identifikation af virksomhedsdeltagere med hyppigt

forekommende navne via sammenkobling af navn og adresse.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet er i de senere år blevet mødt med kritik af, at personer ikke kan få

adressebeskyttelse i CVR, medmindre der fremlægges dokumentation, der sandsynliggør, at der er

et særligt beskyttelsesværdigt hensyn at tage til den pågældende. Samtidig har mange personer

fundet det uhensigtsmæssigt, at den adressebeskyttelse, de har registreret i ét offentligt register

(CPR), ikke automatisk overføres til øvrige registre, herunder CVR.

Personer, hvis privatadresse er offentliggjort i CVR, kan have et ønske om at adressen

hemmeligholdes, hvilket ikke i alle tilfælde kan imødekommes ifølge gældende ret.

Der er, efter Erhvervsministeriets opfattelse, et væsentligt hensyn at tage til de offentlige

myndigheder, virksomheder og private borgere, der har gavn af, at der i CVR offentliggøres en lang

række oplysninger, herunder personoplysninger. Erhvervsministeriet mener dog samtidig, at der er

et tungtvejende hensyn at tage til privatpersoner, der måtte ønske at hemmeligholde deres

privatadresse.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at den gældende ordning for offentliggørelse af

privatadresser på CVR er for restriktiv og ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser hensynet til personer,

der af den ene eller den anden årsag ønsker at hemmeligholde deres privatadresse.

Erhvervsministeriet finder ligeledes, at det vil være en hensigtsmæssig løsning, at privatadresser,

der er beskyttet i CPR, automatisk opnår en tilsvarende beskyttelse i CVR.

2.1.3. Den foreslåede ordning

På baggrund af ovenstående overvejelser foreslår Erhvervsministeriet en ordning, der tilgodeser

hensynet til personer, der er registreret i CVR, og som af den ene eller den anden grund har

registreret adressebeskyttelse i CPR. Lovændringen vil medføre, at en adressebeskyttelse i CPR

automatisk overføres til CVR. Adresser i CVR vil som udgangspunkt fortsat være offentligt

tilgængelige indtil 3 år efter en persons sidste aktive tilknytning til en virksomhed registreret i CVR

er ophørt. Endvidere vil kreditorer efter anmodning kunne få udleveret adresseoplysninger fra CPR.

Derfor er det Erhvervsministeriets opfattelse, at den foreslåede ordning samtidig i tilstrækkelig grad

tilgodeser hensynet til brugerne af CVR, om end ordningen vil indebære mindre ulemper for disse

brugere.

Private brugere af CVR vil ikke længere via registeret have tidsubegrænset adgang til adresser for

personer tilknyttet en virksomhed i CVR. Efter udløbet af 3-års perioden og i tilfælde, hvor en

adresse er undtaget fra offentliggørelse, vil opdaterede adresser kun kunne indhentes ved

henvendelse til Det Centrale Personregister (CPR). Hvis adressen er beskyttet, skal den, der

anmoder om udlevering af adressen, kunne godtgøre en berettiget kreditorinteresse over for CPR.

Offentlige myndigheder vil fortsat have adgang til opdaterede adresseoplysninger fra CVR, indtil

udløbet af 3-års-fristen, uanset om disse er beskyttede eller ej. Beskyttede adresseoplysninger vil

ikke kunne fås ved direkte opslag på CVR, men enten ved henvendelse til Erhvervsstyrelsen eller

ved opkobling til særlige distributionsløsninger, som udbydes af Erhvervsstyrelsen. Det er et krav,

at oplysningerne herom alene anvendes i forbindelse med den pågældende myndigheds lovbundne

myndighedsudøvelse, og at myndigheden ikke vil offentliggøre eller videregive beskyttede adresser.

Lignende krav gælder, når offentlige myndigheder i dag modtager CPR-oplysninger eller

oplysninger om det præcise antal ansatte i en virksomhed fra CVR.

Offentlige myndigheder vil – ligesom private – skulle indhente opdaterede oplysninger fra CPR

efter udløbet af 3-års perioden.

Ifølge den foreslåede ordning offentliggøres oplysninger om de registreredes navn uden

tidsbegrænsning, som det også er tilfældet efter gældende regler, men navneoplysningerne vil dog

kun blive opdateret indtil 3 år efter ophøret af den sidste aktive tilknytning til en virksomhed, der er

registreret i CVR. Efter gældende regler opdateres navneoplysninger i 10 år.

Ifølge den foreslåede ordning er det fortsat udgangspunktet, at privatadresser for personer med en

tilknytning til en virksomhed registreret i CVR offentliggøres. Hvis en person har registreret

adressebeskyttelse i henhold til CPR-loven, vil personen dog samtidig automatisk få undtaget sin

privatadresse fra offentliggørelse i CVR. Enhver kan få adressebeskyttelse i henhold til CPR-loven,

og der stilles ingen betingelser for at opnå beskyttelse. Adressebeskyttelsen gælder som

udgangspunkt ét år ad gangen, medmindre helt særlige forhold tilsiger beskyttelse for længere tid

end ét år. Varigheden af adressebeskyttelsen i CPR vil gælde tilsvarende i CVR.

Hvis personen ikke har adressebeskyttelse i henhold til CPR-loven, offentliggøres adressen i CVR,

indtil der er forløbet 3 år, efter personen er ophørt med at være aktiv i en virksomhed, som er

registreret i CVR. Perioden vil, sådan som det også er i dag, løbe fra den seneste registrering,

således at adressen først undtages fra offentliggørelse, når personen ikke har været registreret som

deltager eller ledelsesmedlem i en periode på 3 år. Er en person eksempelvis ejer af en

enkeltmandsvirksomhed og direktør i et aktieselskab, regnes de 3 år fra det seneste af de to

tidspunkter, hvor personen er ophørt med at drive den personligt ejede virksomhed henholdsvis

udtrådt af selskabet.

Erhvervsstyrelsen vil fortsat registrere adresseoplysninger til styrelsens eget brug, og til brug for

SKAT og andre offentlige myndigheder i forbindelse med udførelsen af deres myndighedsopgaver,

herunder kontrolopgaver. Adresserne vil dog kun blive opdateret indtil 3 år efter ophøret af

personens sidste aktive tilknytning til en virksomhed, der er registreret i CVR. Offentlige

myndigheder vil således indtil udløbet af 3-års-fristen kunne få adgang til opdaterede

adresseoplysninger i CVR, uanset om de er adressebeskyttede i CPR. Har en offentlig myndighed

behov for opdaterede navne-/ eller adresseoplysninger efter udløbet af den 3-årige periode, vil

myndigheden som følge af forslaget selv skulle indhente disse oplysninger direkte hos CPR, da

CVR efter udløbet af perioden ikke længere modtager eller indlæser de opdaterede oplysninger.

Virksomheder og privatpersoner vil fortsat kunne identificere de registrerede personer, dels via den

tidsubegrænsede offentliggørelse af oplysninger om tilknytning til de virksomheder, som personen

har haft relationer til som eksempelvis ejer, stifter eller ledelsesmedlem, dels ved at anmode

Erhvervsstyrelsen om supplerende oplysninger. Styrelsen vil således kunne meddele aktindsigt i

ikke-beskyttede adresser, som grundet tre-årsreglen ikke længere er offentliggjort. Der vil endvidere

være mulighed for, ved anmodning om aktindsigt, at få udleveret fødselsdato for adressebeskyttede

personer, hvilket vil bidrage til at sikre en given persons identitet entydigt. Når virksomheden eller

personen, der har anmodet om aktindsigt, herefter har kendskab til den pågældendes navn og

fødselsdato, vil adressen kunne opnås ved henvendelse til CPR. Hvis den pågældende person har

adressebeskyttelse i henhold til CPR-loven, vil adressen dog kun kunne udleveres fra CPR, hvis

den, der anmoder herom, kan dokumentere en berettiget kreditorinteresse.

Hvis der er sammenfald mellem en virksomhedsadresse og adressen for en person, der er tilknyttet

virksomheden, vil virksomhedsadressen ifølge forslaget blive offentliggjort, uanset om personen har

opnået beskyttelse af sin privatadresse. Adressen vil kun blive offentliggjort som virksomhedens

adresse. Ud for personen vil det fremgå, at den pågældende har hemmelig adresse, og det vil ikke

fremgå noget sted på CVR, at personens privatadresse er sammenfaldende med virksomhedens

adresse. Baggrunden herfor er bl.a., at virksomhedsadresser skønnes at være af betydning i

forbindelse med udarbejdelse af statistik over den geografiske fordeling af virksomheder i Danmark

og ved valg af geografisk placering på baggrund af en vurdering af det forventede

forretningspotentiale i forbindelse med opstart af en ny virksomhed.

Forslaget vil indebære, at der vil blive offentliggjort færre privatadresser i CVR end i dag, da

adressebeskyttelse i henhold til CPR-loven kan opnås af alle, og uden at nogle betingelser skal

opfyldes. Der er i dag ca. 100.000 personer, der har adressebeskyttelse i henhold til CPR-loven,

hvilket udgør ca. 2 % af Danmarks befolkning. Hvis denne andel overføres til CVR, betyder det, at

ca. 20.000 personer ud af de ca. 1 mio. registrerede i CVR vil have hemmelige adresser.

Det vil altid være muligt at se ”gamle” tilknytninger, uanset om en given persons adresse

offentliggøres eller ej. Det betyder i praksis, at såfremt en person fratræder alle sine ledelseshverv,

og der forløber x antal år, vil tidligere tilknytninger stadig fremgå i tilknytning til personens navn i

CVR, men uden at personens adresse er offentliggjort. Hvis en person efter ophøret af den 3-årige

periode igen indtræder som ledelsesmedlem i en virksomhed eller genåbner sin

enkeltmandsvirksomhed, vil man ved en personsøgning fortsat kunne se alle tidligere tilknytninger,

personen har haft til andre virksomheder i CVR, såvel som den nye tilknytning. Endvidere vil

personens privatadresse igen blive offentliggjort i CVR som følge af den nyopståede tilknytning,

medmindre adressen er beskyttet i CPR.

Personers adresseoplysninger i CVR opdateres ifølge forslaget i hele den periode, hvori

oplysningerne offentliggøres, dvs. indtil 3 år efter ophøret at personens sidste aktive tilknytning til

en virksomhed, som er optaget i CVR. Adresser, som er beskyttet i CPR, og som dermed ikke

offentliggøres i CVR, opdateres på tilsvarende vis.

Dog foreslås det, at oplysninger om stiftere ikke opdateres, idet det er vurderingen, at der ikke er

behov for en sådan opdatering. Det begrænsede behov for opdatering af stifters adresseoplysninger

skal blandt andet ses i lyset af, at stifters ansvar som udgangspunkt alene vedrører forhold, som

ligger forud for registreringen af selskabets stiftelse. Endvidere er tilknytningen som stifter i sagens

natur aktiv i hele selskabets levetid, da stifter ikke som et ledelsesmedlem kan stoppe den aktive

tilknytning ved at fratræde eller ligesom en ejer ved at sælge sine kapitalandele. Da tilknytningen

som stifter således først ophører, når en given virksomhed ophører, begynder 3-års-fristen først at

løbe ved virksomhedens ophør, medmindre de registrerede har andre aktive tilknytninger. Stifters

adresseoplysninger vil derfor blive opdateret og offentliggjort på CVR, indtil 3 år efter at

virksomheden, som den pågældende er tilknyttet, er ophørt. Dette kan i mange tilfælde virke

indgribende, særligt henset til stifters begrænsede ansvar, jf. ovenfor.

Forslaget om at opdatering og offentliggørelse af privatadresser ophører efter 3 år skal ses i

sammenhæng med de generelle forældelsesfrister, hvor der almindeligvis gælder en 3- eller 10-årig

forældelse for de fleste typer af krav eller ansvar. Forældelsesfristen er således 3 år, medmindre

andet følger af andre bestemmelser. Hvor oplysninger om navn og adresse efter gældende ret

opdateres i en periode svarende til den øvre forældelsesfrist, dvs. 10 år, følger tidsudstrækningen for

offentliggørelsen/opdateringen med det nye forslag den nedre forældelsesfrist, dvs. 3 år.

2.2. Reklamebeskyttelse

2.2.1. Gældende ret

Juridiske enheder og disses underliggende produktionsenheder kan ifølge gældende ret lade sig

reklamebeskytte i CVR, hvilket betyder, at de grundoplysninger, som enhederne har registreret i

CVR, ikke må anvendes til reklamehenvendelser. Oplysningerne må i øvrigt heller ikke bruges i

forbindelse med andre henvendelser, medmindre der er specifik hjemmel i lov, eller den juridiske

enhed har givet sit samtykke.

Oplysningen, om hvorvidt en virksomhed eller produktionsenhed er reklamebeskyttet, fremgår af

CVR sammen med offentliggjorte grunddata om virksomheden.

Juridiske enheder, der ønsker at modtage grunddata fra CVR om juridiske enheder, der er

reklamebeskyttede, skal afgive en skriftlig erklæring overfor Erhvervsstyrelsen om, at ønsket om

reklamebeskyttelse vil blive respekteret, at modtageren ved videregivelse af oplysninger om

beskyttede enheder til tredjemand klart vil tilkendegive over for denne, at enheden er beskyttet, og

at modtageren ved videregivelse af oplysninger om beskyttede enheder til tredjemand vil indhente

en skriftlig erklæring fra tredjemand om, at denne vil overholde betingelserne om

reklamebeskyttelse.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Den nuværende ordning, hvor juridiske enheder skal afgive en skriftlig erklæring om at ville

respektere reklamebeskyttelsen og indhente en tilsvarende erklæring fra en tredjemand, hvis

oplysningerne videregives, vurderes at være unødig administrativ byrdefuld for brugerne af CVR,

hvilket har været påpeget af flere af registerets brugere i forbindelse med den løbende drift af CVR,

såvel som ved interessentinddragelsen i forbindelse med det lovforberedende arbejde.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at den gældende ordning kan ophæves, såfremt det klart

fremgår af loven, at modtagere af oplysninger om reklamebeskyttede enheder er forpligtede til at

respektere denne beskyttelse, uanset om oplysningerne er videregivet direkte fra CVR eller fra

tredjemand. Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at en sådan ændring ikke vil forringe den reelle

beskyttelse.

Det er endvidere Erhvervsministeriets opfattelse, at reklamebeskyttelsen alene bør omfatte et forbud

mod henvendelser med henblik på direkte markedsføring. Med den nuværende formulering er der

forbud mod enhver henvendelse, hvilket i teorien også indebærer et forbud mod henvendelser med

henblik på at købe varer eller tjenesteydelser af den reklamebeskyttede virksomhed, hvilket ikke

anses for hensigtsmæssigt.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve ordningen, hvorefter modtagere af grunddata skal afgive en skriftlig

erklæring til Erhvervsstyrelsen om, at de vil respektere reklamebeskyttelsen. Forbuddet mod

uanmodede reklamehenvendelser videreføres dog, idet forbuddet begrænses til alene at omfatte

henvendelser med henblik på direkte markedsføring.

Endvidere foreslås det at ophæve kravet om, at modtagere af grunddata fra CVR ved en eventuel

videregivelse af disse data til tredjemand skal indhente en tilsvarende erklæring om at tredjemand

vil respektere forbuddet mod uanmodede henvendelser. Det foreslås, at modtagere ved

videregivelse af kontaktoplysninger skal sikre, at det klart markeres, at der er tale om oplysninger

vedrørende reklamebeskyttede enheder. Hvis der alene videregives grunddata, der ikke har karakter

af kontaktoplysninger, f.eks. oplysning om branche og virksomhedsform, så er der ifølge den

foreslåede ordning ikke krav om, at den, der videregiver oplysninger, skal markere at oplysningerne

vedrører reklamebeskyttede enheder.

Den foreslåede ordning indeholder alene et forbud mod at anvende kontaktoplysninger fra CVR til

henvendelser med henblik på direkte markedsføring. Forslaget indebærer, at forbuddet kun omfatter

henvendelser med henblik på direkte markedsføring og ikke, som efter gældende ret, alle

henvendelser. Med den foreslåede ændring opnås en ensretning i forhold til § 10 i lov om

markedsføring, jf. lov nr. 426 af 3. maj 2017.

Med forslaget vil det således være tilladt at rette henvendelse til en virksomhed, hvis henvendelsen

ikke har karakter af direkte markedsføring. Den foreslåede ændring vil være en fordel for private,

der ønsker at rette henvendelse til en reklamebeskyttet enhed, herunder f.eks. med henblik på at

købe varer eller tjenesteydelser af den reklamebeskyttede virksomhed. I en sådan situation vil den

foreslåede ændring tillige være i den reklamebeskyttede virksomheds interesse, idet nuværende og

kommende kunder m.fl. kan henvende sig uden at overtræde bestemmelsen om reklamebeskyttelse.

Forslaget vil smidiggøre anvendelse af CVR-data til glæde for både offentlige myndigheder og

private brugere, idet man vil kunne tilgå og anvende data umiddelbart.

2.3. Oplysninger om antal ansatte

2.3.1. Gældende ret

I henhold til § 11, stk. 1, nr. 9, og § 11, stk. 2, nr. 8, i CVR-loven optages der i Det Centrale

Virksomhedsregister oplysning om antal ansatte i juridiske enheder og produktionsenheder.

Erhvervsstyrelsen offentliggør beskæftigelsestal (antal ansatte i en given virksomhed) på

henholdsvis CVR- og P-nummer niveau. Beskæftigelsestal er et bearbejdet tal, som modtages fra

Danmarks Statistik og bygger på oplysninger, som Danmarks Statistik indhenter fra SKAT´s

eIndkomstregister. Beskæftigelsestallene modtages og offentliggøres i CVR med en vis forsinkelse.

Erhvervsstyrelsen offentliggør både beskæftigelsestal beregnet som antal fuldtidsansatte og som

”antal hoveder”, dvs. det faktiske antal personer virksomheden aflønner i perioden, og der findes

både beskæftigelsestal angivet som månedlig, kvartalvis og årlig beskæftigelse.

Ifølge § 18, stk. 7, må oplysninger om antal ansatte kun videregives til private i form af

størrelsesgrupper efter regler, der fastsættes i registerforskrifterne for Det Centrale

Virksomhedsregister, jf. lov om behandling af personoplysninger, mens offentlige myndigheder kan

få adgang til de præcise tal. Ifølge forarbejderne til den oprindelige CVR-lov, lov nr. 417 af 22. maj

1996, L 184 1995/1, opfattes det nøjagtige antal ansatte ofte som et følsomt data, hvorfor det blev

vedtaget, at oplysning herom kun må gives til private i form af størrelsesgrupper.

Ved § 11 a i bekendtgørelse nr. 932 af 21. august 2014, som indsat ved § 1, nr. 5, i bekendtgørelse

nr. 1607 af 14. december 2015, er det bestemt, at antal ansatte skal oplyses i følgende intervaller: 2-

4, 5-9, 10-19, 20-49, 50-99, 100-199, 200-499, 500-999 samt 1000 og derover.

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

I forbindelse med det lovforberedende arbejde er der afholdt møder med en række interessenter, der

alle har givet udtryk for interesse i oplysninger om det præcise antal ansatte i virksomheder.

Interessenterne omfatter private virksomheder, som anvender og videredistribuerer CVR-data, såvel

som interesseorganisationer. Oplysningerne er bl.a. relevante i salgsøjemed og til brug for

udarbejdelse af statistik, herunder i kreditvurderingssituationer, ved udregning af

konkurssandsynlighed og lignende. Flere interessenter har gjort gældende, at intervallerne er svære

at anvende til statistik, og de ønsker derfor, at der i stedet for gives adgang til oplysninger om det

præcise antal ansatte i virksomheder optaget i CVR.

Flere af interessenterne har i øvrigt gjort gældende, at der næppe længere er noget følsomt i

oplysningen om en virksomheds præcise antal ansatte, blandt andet fordi oplysninger herom for

mange af virksomhederne skal offentliggøres i virksomhedernes årsrapporter, ligesom mange

virksomheder selv offentliggør virksomhedens antal ansatte på deres egen hjemmeside.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at oplysning om antal ansatte i en virksomhed ikke er en

følsom oplysning. Samtidig er det vurderingen, at oplysningen om antal ansatte vil være værdifuld

for en række private virksomheder, der kan bruge oplysningen i udvikling af nye produkter, mere

præcise kreditvurderinger, i statistisk øjemed mv. Det er derfor Erhvervsministeriets holdning, at

Erhvervsstyrelsen bør have mulighed for at videregive sådanne oplysninger til private.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at indgå aftale med told- og skatteforvaltningen

om indhentelse af data om antal ansatte direkte fra eIndkomstregisteret og til at videregive disse

som antal ansatte angivet i præcise tal til både private og offentlige brugere. Oplysninger om antal

ansatte kan efter gældende ret kun videregives fra CVR til private i fastsatte intervaller. Den

foreslåede ændring er efterspurgt af en lang række dataaftagere, der peger på en stigende interesse

for mere præcise oplysninger om antal ansatte i virksomhederne. Mere præcise oplysninger har bl.a.

interesse i kreditvurderingssituationer, i salgsøjemed og til statistisk brug.

Indtil den ovenfor nævnte bemyndigelse eventuelt udnyttes eller Erhvervsstyrelsen i medfør af den

foreslåede § 18, stk. 7, fastsætter nærmere regler om videregivelse af oplysninger om antal ansatte i

præcise tal til private, vil den gældende begrænsning for videregivelse af antal ansatte fortsat være

gældende, således at private fortsat kun kan få disse oplysninger i nærmere fastsatte intervaller.

2.4. Præcisering af reglerne om produktionsenheder (P-enheder)

2.4.1. Gældende ret

Juridiske enheder registreret i CVR kan oprette produktionsenheder, som tildeles P-numre.

Produktionsenheder er et udtryk for den eller de hovedaktiviteter, som en juridisk enhed måtte

udøve fra en eller flere adresser, f.eks. de enkelte butikker i en butikskæde. En juridisk enhed bliver

således ”født” med en produktionsenhed på den juridiske enheds adresse. Den juridiske enhed har

selv mulighed for at registrere yderlige produktionsenheder, alt efter om den juridiske enhed har

aktiviteter fordelt på flere adresser eller flere adskilte aktiviteter på samme adresse.

En juridisk enhed, der registreres i CVR, skal have flere produktionsenheder, hvis aktiviteterne

udøves fra flere adresser. En juridisk enhed kan have flere aktiviteter på samme adresse, hvis

aktiviteterne kan adskilles, og dermed flere produktionsenheder.

Ifølge § 5 i bekendtgørelse nr. 932 af 21. august 2014 (herefter CVR-bekendtgørelsen), har en

juridisk enhed, der er omfattet af lov om et indkomstregister, og som har ansatte på flere forskellige

adresser, pligt til at oprette en produktionsenhed for hver af disse adresser og fordele de ansatte på

produktionsenheder.

Det fremgår af forarbejderne til definitionsbestemmelsen af produktionsenheder, L 184 FT 1995-96,

at der i de fleste tilfælde ikke vil være flere hovedaktiviteter på samme adresse, men at der kan

forekomme undtagelser. Som eksempel nævnes en virksomhed, der fra samme adresse driver såvel

tømrervirksomhed som landbrug. Erhvervsstyrelsens praksis er i overensstemmelse hermed, og der

oprettes derfor kun sjældent flere produktionsenheder på samme adresse. Om en juridisk enhed og

produktionsenhed har flere aktiviteter fastsættes ud fra den gældende statistiske

brancheklassifikation, herunder regler for tildeling af bibranche.

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsstyrelsen oplever jævnligt, at virksomhederne har behov for vejledning i, hvornår der skal

oprettes en produktionsenhed, ligesom styrelsen ofte får henvendelse fra virksomhederne og

offentlige myndigheder, der ønsker at oprette flere produktionsenheder på samme adresse, hvor

forudsætningerne herfor ikke er til stede. Desuden har flere interessenter i forbindelse med det

lovforberedende arbejde påpeget, at en præcisering af produktionsenhedsbegrebet kunne bidrage til

en mere korrekt registrering og vedligeholdelse af oplysninger om produktionsenheder og dermed

forbedre kvaliteten af data i CVR.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at en forenkling og præcisering af CVR-lovens definition af

produktionsenheder kan bidrage til, at de juridiske enheder, der er optaget i CVR, foretager mere

korrekte registreringer vedrørende produktionsenheder, og at der dermed opnås en forbedret

datakvalitet for så vidt angår data om produktionsenheder.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at CVR-lovens definition af produktionsenheder forenkles, så det fremgår klart, at en

produktionsenhed er betegnelsen for en stedligt afgrænset aktivitet, der udøves af en juridisk enhed,

der er optaget i CVR.

En juridisk enhed kan – ligesom det er tilfældet i dag – have flere produktionsenheder, hvis den

juridiske enhed har aktiviteter, der udøves fra flere forskellige adresser.

Det foreslås endvidere, at det eksplicit fremgår af loven, at der kun kan registreres flere

produktionsenheder på samme adresse, hvis disse registreres med forskellige branchekoder.

Begrænsningen i muligheden for at registrere flere produktionsenheder på samme adresse skal ses i

lyset af, at et uforholdsmæssig antal produktionsenheder medfører en risiko for manglende

vedligeholdelse med forringet datakvalitet som følge. Udgangspunktet vil fortsat være, at det kun i

få tilfælde er behov for at oprette to eller flere produktionsenheder på samme adresse. I de tilfælde

hvor virksomheden har ønske om at oprette mere end én produktionsenhed på den samme adresse,

er det en forudsætning, at der er aktivitet indenfor forskellige brancher.

Der er ikke tiltænkt realitetsændringer med den foreslåede ordning, men blot en præcisering af de

gældende regler for registrering af produktionsenheder.

2.5. Grundregistrering for virksomheder, der har pligt til at registrere reelle ejere

2.5.1. Gældende ret

Ifølge § 11 a i CVR-loven skal en juridisk person, som i henhold til anden lovgivning er forpligtet

til at registrere reelle ejere, være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Det følger

endvidere, at juridiske personer omfattet af bestemmelsen som minimum skal registrere de

grunddata, der følger af CVR-lovens § 11, stk. 1, nr. 1-6, og at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte

nærmere regler om anmeldelse og registrering af sådanne oplysninger.

Erhvervsstyrelsen har ved § 31 i bekendtgørelse nr. 488 af 18. maj 2017 fastsat, at de omfattede

juridiske personer som minimum skal registrere de grunddata, der følger af CVR-lovens § 11, stk.

1, nr. 1-8. Der er således tale om en udvidelse af de oplysninger, der skal registreres i henhold til

CVR-lovens § 11 a, idet der ifølge bekendtgørelsens § 31 også skal registreres oplysninger om fuldt

ansvarlige deltagere og om branche, som er oplysninger, der kræves i henhold til CVR-lovens § 11,

stk. 1, nr. 7 og 8.

Baggrunden for de yderligere krav var, at det har vist sig, at registrering af reelle ejere for de

pågældende juridiske personer forudsætter, at der findes oplysninger om fuldt ansvarlige deltagere

og branchekode for disse.

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at de supplerende krav, der er indført ved bekendtgørelse nr.

488 af 18. maj 2017, af hensyn til brugerne bør fremgå direkte af CVR-lovens § 11 a, og ikke kun

af en bekendtgørelse. Ved den foreslåede ændring skabes der klarhed over, hvilke oplysninger, der

skal registreres for juridiske personer, der i henhold til anden lovgivning har pligt til at registrere

reelle ejere.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at CVR-lovens § 11 a tilpasses til § 31 i bekendtgørelse nr. 488 af 18. maj 2017, så det

fremgår af CVR-lovens § 11 a, at der for juridiske personer, der i henhold til anden lovgivning har

pligt til at registrere reelle ejere, som minimum skal registreres oplysninger omfattet af lovens § 11,

stk. 1, nr. 1-8.

2.6. CVR-forum

2.6.1. Gældende ret

Ifølge CVR-lovens § 7 opretter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen et rådgivende CVR-forum.

Bestemmelsen blev indsat i CVR-loven ved lov nr. 1466 af 22. december 2004, og det fremgår af

forarbejderne hertil, at det rådgivende forum skulle erstatte de styre- og brugergrupper, der blev

nedsat i forbindelse med den oprindelige lovs vedtagelse i 1996. Det fremgår i øvrigt af

bemærkningerne, at det nye forum skulle omfatte de daværende medlemmer af styregruppen samt

andre myndigheder, der fremover på fast basis ville levere data til registeret, og at brugere af CVR,

eller repræsentanter for denne gruppe ville blive inddraget forud for vedtagelse af væsentlige

ændringer af betydning for deres brug af registeret.

Det rådgivende CVR-forum skulle ifølge bemærkningerne inddrages i alle beslutninger af væsentlig

og vidtgående karakter af betydning for registerets dataleverandørers og brugeres forhold.

Erhvervsstyrelsen har løbende sikret, at væsentlige interessenter er blevet inddraget i forbindelse

med arbejdet med at forbedre registeret og i forbindelse med forberedelse af ændringer af CVR-

loven. Erhvervsstyrelsen har i den forbindelse løbende kontakt med en række interessenter, der

repræsenterer såvel andre myndigheder, som dataleverandører og dataaftagere. Der afholdes

herudover ad hoc møder og gennemføres skriftlige høringer af lovens interessenter for at sikre, at

relevante interessenters synspunkter indgår i Erhvervsministeriets overvejelser om ændringer i

registeret eller i regelgrundlaget herfor.

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at der fortsat er behov for en løbende dialog imellem

Erhvervsstyrelsen og CVR’s væsentligste interessenter. Det er desuden Erhvervsministeriets

opfattelse, at der generelt er tilfredshed med den løbende brugerinddragelse på CVR-området, og at

der ikke er behov for at lovregulere et sådant samarbejde.

2.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve bestemmelsen om, at der skal nedsættes et CVR-forum, da bestemmelsen

efter Erhvervsministeriets opfattelse er overflødig. Erhvervsministeriet vil fortsætte det tætte

samarbejde med lovens væsentligste interessenter fremover.

2.7. Klageadgang til Erhvervsankenævnet

2.7.1. Gældende ret

I henhold til § 23 i CVR-loven træffer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgørelse i henhold til CVR-

loven. Det følger endvidere, at økonomiministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at

klage over sådanne afgørelser, herunder bestemme, at afgørelser ikke kan indbringes for en højere

administrativ myndighed.

2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Bemyndigelsen for økonomiministeren til at fastsætte regler om klageadgang vedrørende afgørelser

truffet i henhold til CVR-loven er ikke udnyttet.

Det følger af almindelige forvaltningsretlige regler, at en afgørelse truffet af en underordnet

administrativ myndighed kan påklages til en trin-højere administrativ myndighed, medmindre

denne klageadgang er afskåret, og i sidste instans til vedkommende minister. For klager over

afgørelser, som Erhvervsstyrelsen har truffet i henhold til CVR-loven, er der således i dag

klageadgang til Erhvervsministeriet.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at det vil være en hensigtsmæssig forenkling at ændre

reglerne om klageadgang, så afgørelser efter CVR-loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet.

Med en sådan ordning vil klageadgangen efter CVR-loven bringes i overensstemmelse med

klageadgangen i andre love på det erhvervsretlige område.

2.7.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at afgørelser, der træffes af Erhvervsstyrelsen i henhold til CVR-loven, kan indbringes

for Erhvervsankenævnet inden for 4 uger, hvilket svarer til klageadgangen i en lang række andre

love på det erhvervsretlige område.

2.8. Lovens geografiske anvendelsesområde

2.8.1. Gældende ret

Ifølge CVR-lovens § 25 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig

anordning sættes i kraft helt eller delvist sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de

særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Grønland har hjemtaget sagsområdet og vedtaget en Inatsisartutlov om registrering i CVR. Loven

har virkning fra 1. januar 2018, Inatsisarturlov nr. 33 af 28. november 2016 om registrering i Det

Centrale Virksomhedsregister.

Af § 2, stk. 1, i lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder, lov nr.578 af

24. juni 2005 (overtagelsesloven), fremgår det, at sagsområder omfattet af loven overgår til de

færøske myndigheder på tidspunkter, der fastsættes af de færøske myndigheder.

Ifølge de almindelige bemærkninger til loven, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), Tillæg A,

L 169, side 7909, 1. spalte, er selskabsretten et af de sagsområder, som vil kunne overtages af

Færøerne i medfør af overtagelsesloven. Lov om Det Centrale Virksomhedsregister hører under

sagsområdet selskabsret, som er overtaget af de færøske myndigheder i henhold til

overtagelsesloven pr. 1. januar 2008.

2.8.3. Den foreslåede ordning

Da såvel Grønland og Færøerne har hjemtaget sagsområdet vedrørende CVR, foreslås det, at

territorialbestemmelsen ændres, så det ikke længere fremgår, at CVR-loven kan sættes i kraft for

Grønland og Færøerne.

2.9. Ændringer i selskabsloven og forskellige andre love

2.9.1. Gældende ret

Ifølge § 18 i selskabsloven, § 15 d i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, § 18 i

erhvervsfondsloven og § 17 i lov om det europæiske selskab (SE-loven), skal oplysninger om navn

og adresse på personer, der er registreret i henhold til de pågældende love, til enhver tid fremgå af

Erhvervsstyrelsens it-system. Samtidig fremgår det af de nævnte bestemmelser, at opdateringen af

de pågældende personoplysninger ophører 10 år efter, at den pågældende person ophører med at

være registreret i en virksomhed, som er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

De pågældende bestemmelser svarer således delvist til den gældende bestemmelse i § 18, stk. 4, i

CVR-loven om, at oplysninger om stilling, navn og adresse for fuldt ansvarlige deltagere, skal

fremgå af Erhvervsstyrelsens it-system til evig tid, medmindre styrelsen træffer anden beslutning.

Dertil kommer, at den tidsmæssige udstrækning for opdatering af de pågældende personoplysninger

i henhold til CVR-lovens § 18, stk. 5, er sammenfaldende med den, som følger af bestemmelserne i

de ovenstående selskabsretlige love.

§ 18 i CVR-loven blev ikke ændret ved lov nr. 262 af den 16. marts 2016, hvor de ovennævnte

bestemmelser i selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, erhvervsfondsloven og

lov om det europæiske selskab blev ændret, således at bestemmelsen om, at oplysninger om stilling

skal opdateres i 10 år, udgik.

2.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser

De ovenfor i afsnit 2.9.1. nævnte bestemmelser i selskabsloven m.v. foreslås ændret, så reglerne om

opdatering og offentliggørelse af oplysninger om navn og adresse i disse love svarer til den

foreslåede nyaffattelse af CVR-lovens § 18, stk. 3-5.

2.9.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at de ovenfor i afsnit 2.9.1. nævnte bestemmelser i selskabsloven m.v. ændres, så

reglerne for opdatering og offentliggørelse af oplysninger om navne og adresser i CVR for personer

registreret i henhold til selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,

erhvervsfondsloven eller lov om det europæiske selskab svarer til de foreslåede ændringer af

reglerne i CVR-loven om opdatering og offentliggørelse af navne og privatadresser.

Det vil sige, at det foreslås at ændre reglerne om offentliggørelse af privatadresser i CVR i

selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, erhvervsfondsloven og lov om det

europæiske selskab, så oplysninger om privatadresse for personer registreret i CVR i henhold til de

pågældende love opdateres og offentliggøres indtil 3 år efter personens sidste tilknytning til en

virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, er ophørt.

Det foreslås endvidere, at en person, der har registreret adressebeskyttelse i henhold til

lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017 om Det Centrale Personregister, herefter CPR-loven,

automatisk vil få undtaget sin privatadresse fra offentliggørelse i CVR.

Endvidere foreslås det, at oplysninger om navn for personer registreret i CVR i henhold til de

pågældende love offentliggøres i CVR til evig tid, men at navneoplysninger kun opdateres indtil 3

år efter personens sidste tilknytning til en virksomhed, som er registreret i Det Centrale

Virksomhedsregister, er ophørt. Efter gældende ret opdateres navneoplysningerne i 10 år.

Endelig foreslås det, at oplysninger om navn og adresse for stiftere ikke opdateres.

Se i øvrigt nærmere i afsnit 2.1.3. om den foreslåede ændring af reglerne i CVR-loven om

opdatering og offentliggørelse af oplysninger om navne og privatadresser. .

2.10. Ændring af revisorloven

2.10.1. Gældende ret

En virksomhed af interesse for offentligheden skal efter revisorlovens § 31, stk. 1, som

udgangspunkt etablere et revisionsudvalg. Revisionsudvalget skal bestå af medlemmer af

virksomhedens bestyrelse, tilsynsråd eller af personer, der er valgt på virksomhedens

generalforsamling eller tilsvarende organ som medlem af udvalget.

Revisionsudvalget er efter revisorforordningens artikel 16 (forordning nr. 537/2014) ansvarlig for

varetagelse af en række funktioner vedrørende valg af revisor, herunder indstilling til valg af revisor

til bestyrelsen og gennemførelse af revisionsudbud ved valg af ny revisor eller ved forlængelse af

revisionsperioden for samme revisor ud over 10 år.

2.10.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Efter revisordirektivets artikel 39, stk. 1, (som ændret ved direktiv 2014/56/EU) må

bestyrelsesmedlemmer, der samtidig indgår i virksomhedens direktion, ikke være medlem af

revisionsudvalget. Betingelsen, som også var gældende efter EU-reglerne forud for ændringen i

2014, faldt ved en fejl ud af den danske bestemmelse i 2016 i forbindelse med lov om ændring af

revisorloven og forskellige andre love (lov nr. 631 af 8. juni 2016).

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at bestemmelsen igen skal bringes i overensstemmelse med

EU-reglerne og tidligere dansk ret, hvorved bestyrelsesmedlemmer, der samtidig indgår i

virksomhedens direktion, ikke længere kan være medlem af revisionsudvalget.

Forordningens artikel 16, stk. 8, indeholder en option, der giver medlemslandene mulighed for at

tillade, at i virksomheder, der har et nomineringsudvalg, hvori aktionærerne har betydelig

indflydelse, og som har til opgave at fremsætte indstillinger angående udvælgelsen af revisorer, kan

nomineringsudvalget varetage de af revisionsudvalgets funktioner, der er fastsat i forordningens

artikel 16. Medlemsstaten kan i givet fald kræve, at nomineringsudvalgets indstilling skal

forelægges for generalforsamlingen.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at optioner i EU-reglerne, som kan gøre det nemmere eller

mere fleksibelt for danske virksomheder, skal udnyttes i dansk lovgivning, hvorved

overimplementering undgås. Der er ikke tale om, at de pågældende funktioner i forbindelse med

valg af revisor falder bort, men alene om hvilket organ i virksomheden, der har ansvaret for at

varetage funktionerne. Udnyttelse af optionen vil derfor give virksomhederne større fleksibilitet i

tilrettelæggelsen og udførelsen af deres opgaver. Det vurderes ikke at være nødvendigt at stille krav

om, at nomineringsudvalgets indstilling skal forelægges for generalforsamlingen, men at dette bør

overlades til virksomheden at tage stilling til. Virksomhedsdeltagernes interesser er allerede

varetaget ved kravet om, at de skal have betydelig indflydelse i nomineringsudvalget.

2.10.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det igen indsættes i revisorloven, at bestyrelsesmedlemmer, der samtidig indgår i

direktionen, ikke kan være medlem af revisionsudvalget.

Det foreslås endvidere at udnytte optionen i revisorforordningen ved i revisorloven at indsætte en

bestemmelse om, at en virksomhed, der har et nomineringsudvalg, hvori kapitalejerne eller

virksomhedsdeltagerne har betydelig indflydelse, og som har til opgave at fremsætte indstillinger til

valg af revisorer, kan vælge, at lade udvalget varetage revisionsudvalgets opgaver efter

revisorforordningens artikel 16 i forbindelse med udpegelse af revisorer og revisionsvirksomheder.

2.11. Ændringer i restaurationsloven

2.11.1. Bevillingsnævnets sammensætning i Københavns Kommune

2.11.1.1. Gældende ret

Ifølge restaurationslovens § 10, stk. 3, 4. pkt., skal bevillingsnævnet i Københavns Kommune bestå

af en repræsentant for politiet valgt af politidirektøren, et sagkyndigt medlem, en uafhængig jurist

eller advokat og indtil 6 andre medlemmer.

2.11.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

I forbindelse med ændringen af restaurationsloven, som blev fremsat den 11. januar 2017 (L 113),

blev det foreslået, at bevillingsnævnene blev udvidet med et sagkyndigt medlem og en uafhængig

jurist eller advokat. I forbindelse med 2. behandlingen af lovforslaget fremsatte Erhvervsministeren

et ændringsforslag, som indebar en indskrænkning af den foreslåede udvidelse af bevillingsnævnets

sammensætning ved, at kravet om, at bevillingsnævnet skal bestå af en jurist eller advokat, udgik.

Hensigten med ændringsforslaget var, at kravet skulle udgå for alle bevillingsnævn, men grundet en

lovteknisk fejl blev kravet ikke ændret for Københavns Kommune.

For at sikre, at Københavns Kommune ikke unødigt tilføres større økonomiske og administrative

konsekvenser ved, at der stilles krav om, at der skal være en uafhængig jurist eller advokat i

bevillingsnævnet, foreslås det, at dette krav udgår. På den måde vil identiske krav til

sammensætningen af bevillingsnævn gælde i hele landet.

2.11.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kravet om, at et medlem af bevillingsnævnet i Københavns Kommune skal være en

uafhængig jurist eller advokat, udgår.

2.11.2. Beskæftigelse af tjenerelever samt børn og børnebørn af værten under 18 år

2.11.2.1. Gældende ret

Ifølge restaurationslovens § 27, stk. 2, nr. 1, kan unge under 18 år, som er tjenerelever eller børn

eller børnebørn af værten, arbejde med alle typer af opgaver indtil kl. 20 i restaurationer, hvor der

serveres stærke drikke. Fra kl. 20.00-22.00 kan denne gruppe af unge under 18 år, ligesom andre

unge, alene være beskæftiget med et begrænset antal arbejdsopgaver, jf. § 27, stk. 2, nr. 2. Tidligere

har unge under 18 år, som er tjenerelever eller børn og børnebørn af værten, kunnet arbejde med

alle opgaver indtil kl. 24.

2.11.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Ændringen foretages på baggrund af henvendelser fra brancheorganisationerne, herunder 3F,

HORESTA og Danmarks Cafeer og Restaurationer. Branchen finder, at ændringen af tidsrummet

for beskæftigelse af tjenerelever under 18 år, som trådte i kraft 1. juli 2017, vil begrænse branchens

muligheder for at optage og tiltrække elever.

Den foreslåede ændring giver tjenerelever samt børn og børnebørn af værten under 18 år mulighed

for at arbejde med alle opgaver i restaurationer, hvor der serveres stærke drikke, frem til kl. 24.00.

Det betyder, at de tidligere regler om beskæftigelse af denne gruppe af unge genindføres.

2.11.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at tidspunktet for beskæftigelse af unge under 18 år, som er tjenerelever eller børn og

børnebørn af værten, ændres fra kl. 6.00-20.00 til kl. 6.00-24.00.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 14 og 16, og §§ 2-5 betyder, at der vil skulle

gennemføres systemtilpasninger i Erhvervsstyrelsens eksisterende it-systemer.

Tilpasningen skønnes at medføre udgifter på i alt ca. 2,4 mio. kr., som forventes afholdt i 2018.

Udgiften afholdes inden for Erhvervsstyrelsens eksisterende økonomiske ramme.

Den forventede udgift på 2,4 mio. kr. omfatter systemtilpasninger vedrørende ændringerne i

lovforslagets § 1, nr. 14, og §§ 2-5, dvs. de foreslåede ændringer af CVR-lovens § 18 og

ændringerne i selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, erhvervsfondsloven og

lov om det europæiske selskab om opdatering og offentliggørelse af oplysninger om navne og

privatadresser i CVR samt overførsel af adressebeskyttelse fra CPR til CVR.

Herudover omfatter den forventede udgift systemtilpasninger vedrørende lovforslagets § 1, nr. 16,

dvs. den foreslåede ændring af CVR-lovens § 19, hvorefter kravet om skriftlig erklæring ved

modtagelse og videregivelse af data om reklamebeskyttede enheder udgår.

Udgifter forbundet med en eventuel udnyttelse af bemyndigelsen i lovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter

Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at indgå aftale med told- og skatteforvaltningen om indhentelse af

oplysninger om antal ansatte direkte fra eIndkomstregisteret, er dermed ikke omfattet af den

ovenstående vurdering af de forventede økonomiske konsekvenser for det offentlige. Sådanne

omkostninger vil blive afholdt inden for Erhvervsstyrelsens eksisterende økonomiske ramme.

Forslaget forventes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering har vurderet, at forslaget medfører administrative

konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. Konsekvenserne bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets § 1, nr. 14, indebærer, at personer, der ikke ønsker deres privatadresse offentliggjort i

Det Centrale Virksomhedsregister, kan opnå dette ved at registrere navne- og adressebeskyttelse i

henhold til lov om Det Centrale Personregister, idet CPR-beskyttelsen ifølge de foreslåede

ændringer automatisk vil blive overført til CVR.

Ifølge gældende regler overføres adressebeskyttelse ikke direkte fra CPR til CVR, og personer, der

ønsker deres privatadresse hemmeligholdt i CVR skal i dag søge herom hos Erhvervsstyrelsen,

hvilket blandt andet indebærer, at der skal indsendes dokumentation for, at der foreligger et særligt

beskyttelsesværdigt hensyn, som taler for en sådan hemmeligholdelse.

Det er vurderingen, at flertallet af de personer, der søger om adressebeskyttelse i CVR, i forvejen

har adressebeskyttelse i CPR. Med de foreslåede ændringer af reglerne vil der være tale om en

administrativ lettelse for personer, der ønsker adressebeskyttelse i både CPR og CVR, idet de kun

skal registrere dette ét sted uden yderligere indhentning af dokumentation eller andet.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget sikrer ved forslagets § 6 en korrekt implementering af artikel 39, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af

årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af

årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, som ændret ved direktiv 2014/56/EU.

Herudover foreslås det i § 6, at udnytte en option i artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af

interesse for offentligheden for forberedelse af revisionen af virksomheder af interesse for

offentligheden.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. juli til den 16. august 2017 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer:

3F, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Alkohol & Samfund, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP), Arbejdstilsynet, Bager- og Konditormestre

i Danmark, Blå Kors, BUPL, Bryggeriforeningen, Børnerådet, Børsmæglerforeningen,

Centralorganisationens Fællesudvalg, CEPOS, COOP Danmark A/S, Copenhagen Business School,

Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks

Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Center vedr. Alkoholisme og andre

Afhængighedssygdomme (DCAA), Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, DI, Dansk

Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrugsrådgivning –

Videncenteret for Landbrug, Dansk Management Råd, Dansk Standard, Dansk Supermarked, Dansk

Sygeplejeråd,

Dansk

Ungdoms

Fællesråd

(DUF),

Danske

Advokater,

Danske

Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner,

Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske

Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det

Kooperative Fællesforbund, Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere, Det Økonomiske Råds

Sekretariat,

Domstolsstyrelsen,

Finans

Danmark,

Finansforbundet,

Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, First North, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af J.A.K.

Pengeinstitutter, Foreningen af Socialchefer, Foreningen Danske Revisorer, Formanden for

Forbrugerklagenævnet, Foreningen Freelance Bogholdere, Foreningen God Alkoholkultur (GODA),

Forsikring & Pension, FSR – Danske Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

Garantifonden for indskydere og investorer, Grønlands Selvstyre, HK, HK Handel, HORESTA,

Håndværksrådet, IFR – Investeringsforeningsrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, Institut for

Menneskerettigheder, IT-branchen, KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark, Komiteen for god

Selskabsledelse, Komiteen for Sundhedsoplysning, Kommunale Tjenestemænd og

Overenskomstansatte, Kommunekredit, Kommunernes Landsforening (KL), Kristelig

Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kræftens Bekæmpelse, Kuratorforeningen,

Københavns Kommune, Københavns Politi, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer,

Landbrugets Rådgivningscenter, Landscentret, Landsdækkende Banker, Landsforeningen Lænken,

Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd,

Ligebehandlingsnævnet, Lokale Pengeinstitutter, Lægeforeningen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

NASDAQ OMX Copenhagen A/S, OXFAM IBIS, Politidirektørforeningen, Red Barnet,

Realkreditrådet, Revisortilsynet, Regionale Bankers Forening, Revifora – foreningen for revision,

økonomi og ledelse, Rigsombuddet på Færøerne, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Roskilde

Universitetscenter, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Sex og Samfund,

Sikkerhedsbranchen, SKAT, Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet,

Sundhedsstyrelsen, Syddansk Universitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, VP Securities

og værdipapircentralen, XBRL Danmark, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Negative konsekvenser/

Merudgifter

De foreslåede ændringer i

lovforslagets § 1, nr. 14 og 16,

og §§ 2-5 betyder, at der vil

skulle

gennemføres

systemtilpasninger

Erhvervsstyrelsens

eksisterende it-systemer.

Tilpasningen

skønnes

medføre udgifter på i alt ca. 2,4

mio. kr., som forventes afholdt

i 2018. Udgiften afholdes

inden for Erhvervsstyrelsens

eksisterende

økonomiske

ramme.

Den forventede udgift på 2,4

mio.

kr.

omfatter

systemtilpasninger vedrørende

ændringerne i lovforslagets §

1, nr. 14, og §§ 2-5, dvs. de

foreslåede ændringer af CVR-

lovens § 18 og ændringerne i

selskabsloven, lov om visse

erhvervsdrivende

virksomheder,

erhvervsfondsloven og lov om

det europæiske selskab om

opdatering og offentliggørelse

af oplysninger om navne og

privatadresser i CVR samt

overførsel

adressebeskyttelse fra CPR til

CVR.

Herudover

omfatter

den

forventede

udgift

systemtilpasninger vedrørende

lovforslagets § 1, nr. 16, dvs.

den foreslåede ændring af

CVR-lovens § 19, hvorefter

kravet om skriftlig erklæring

ved

modtagelse

videregivelse af data om

reklamebeskyttede

enheder

udgår.

Udgifter forbundet med en

eventuel

udnyttelse

bemyndigelsen i lovforslagets

§ 1, nr. 9, hvorefter

Erhvervsstyrelsen bemyndiges

til at indgå aftale med told- og

skatteforvaltningen

indhentelse af oplysninger om

antal ansatte direkte fra

eIndkomstregisteret, er dermed

ikke

omfattet

den

ovenstående vurdering af de

forventede

økonomiske

konsekvenser

for

det

offentlige.

Sådanne

omkostninger vil blive afholdt

inden for Erhvervsstyrelsens

eksisterende

økonomiske

ramme.

Forslaget forventes ikke at

have væsentlige administrative

konsekvenser

for

det

offentlige.

Forslaget forventes ikke at

Administrative

konsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Erhvervsstyrelsens

Team

for erhvervslivet

Effektiv

Regulering

har

vurderet, at forslaget medfører

administrative

konsekvenser

under 4 mio. kr. årligt.

Konsekvenserne bliver derfor

ikke kvantificeret yderligere.

Administrative konsekvenser Forslagets § 1, nr. 14,

for borgerne

indebærer, at personer, der ikke

ønsker deres privatadresse

offentliggjort i CVR, kan opnå

dette ved at registrere navne-

og adressebeskyttelse i henhold

til lov om Det Centrale

Personregister,

idet

CPR-

beskyttelsen

ifølge

foreslåede

ændringer

automatisk vil blive overført til

CVR. I følge gældende regler

overføres

adressebeskyttelse

ikke direkte fra CPR til CVR,

og personer, der ønsker deres

privatadresse hemmeligholdt i

CVR skal i dag søge herom hos

Erhvervsstyrelsen og kunne

dokumentere,

beskyttelsesværdige

hensyn

taler

for

sådan

hemmeligholdelse. Det er

vurderingen, at flertallet af de

personer, der søger om

adressebeskyttelse i CVR i

forvejen har adressebeskyttelse

i CPR. Med de foreslåede

ændrede regler, vil der være

tale om en administrativ

lettelse for personer, der ønsker

adressebeskyttelse i både CPR

have væsentlige administrative

konsekvenser

for

det

offentlige.

Ingen

Erhvervsstyrelsens

Team

Effektiv

Regulering

har

vurderet, at forslaget medfører

administrative

konsekvenser

under 4 mio. kr. årligt.

Konsekvenserne bliver derfor

ikke kvantificeret yderligere.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

og CVR, idet de kun skal

registrere dette ét sted.

Ingen

Lovforslaget sikrer ved forslagets § 6 en korrekt implementering

af artikel 39, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af

årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, som ændret ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april

2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision

af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, som ændret ved

direktiv 2014/56/EU.

Herudover foreslås det i § 6, at udnytte en option i artikel 16 i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af

16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af

interesse for offentligheden for forberedelse af revisionen af

virksomheder af interesse for offentligheden.

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt x)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring, idet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skiftede navn til

Erhvervsstyrelsen den 1. januar 2012 i forbindelse med en fusion med Erhvervs- og Byggestyrelsen

samt en del af den tidligere IT- og Telestyrelse. Det foreslås derfor, at Erhvervs- og

selskabsstyrelsen alle steder i loven ændres til Erhvervsstyrelsen.

Til nr. 2

Efter den gældende § 1, stk. 2, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister sker registrering og

vedligeholdelse af visse grunddata i samarbejde med told- og skatteforvaltningen, Danmarks

Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Beskæftigelsesministeriet leverer ikke data til Det Centrale Virksomhedsregister, ligesom

ministeriet ikke medvirker til at vedligeholde data i registeret. Det foreslås på den baggrund at

ændre § 1, stk. 2, så der ikke henvises til Beskæftigelsesministeriet i § 1, stk. 2, men alene til at

registrering og vedligeholdelse af visse grunddata sker i samarbejde med told- og

skatteforvaltningen og Danmarks Statistik.

Til nr. 3

§ 4 i lov om Det Centrale Virksomhedsregister indeholder en beskrivelse af, hvad der i CVR-loven

skal forstås ved produktionsenheder. Af beskrivelsen fremgår det, at en produktionsenhed enten er

betegnelsen for en juridisk enheds eneste hovedaktivitet, når denne udøves fra den juridiske enheds

geografiske adresse, eller betegnelsen for en ud af flere hovedaktiviteter, hvis en juridisk enhed

udøver flere hovedaktiviteter fra samme geografiske adresse. Endelig kan betegnelsen

produktionsenhed betegne den enkelte aktivitet, hvis en juridisk enhed har flere aktiviteter, der

udøves på eller fra flere forskellige geografiske adresser.

Det følger af § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 932 af den 21. august 2014 (CVR-bekendtgørelsen), at

en juridisk enhed, der har ansatte på flere forskellige produktionssteder, har pligt til at oprette en

produktionsenhed for hvert af disse produktionssteder, hvis den juridiske enhed er omfattet af lov

om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015. Det kan f.eks. være

tilfældet, hvis den juridiske enhed er indberetningspligtig efter skattekontrolloven.

Det betyder, at juridiske enheder har pligt til at oprette produktionsenheder på de adresser, hvorfra

enheden udøver produktion (økonomisk aktivitet), og hvor der samtidigt er beskæftigede.

En juridisk enhed, der ikke er omfattet af lov om et indkomstregister, dvs. en enhed, der ikke har

beskæftigede, kan frivilligt oprette en produktionsenhed for et produktionssted, jf. CVR-

bekendtgørelsens § 5, stk. 2.

Der foreslås en nyaffattelse af bestemmelsen. Ifølge den foreslåede nyaffattelse af

§ 4, stk. 2,

fremgår det klart, at en produktionsenhed er betegnelsen for en stedligt afgrænset aktivitet, der

udøves af en juridisk enhed, der er optaget i CVR.

En juridisk enhed kan – ligesom det er tilfældet i dag – have flere produktionsenheder, hvis den

juridiske enhed har aktiviteter, der udøves fra flere forskellige adresser.

Ifølge den foreslåede nyaffattelse af § 4, stk. 2, kan der endvidere oprettes flere produktionsenheder

på den samme geografiske adresse, uanset om de enkelte produktionsenheder knytter sig til den

juridiske enheds hovedaktivitet eller til en aktivitet, der ikke er en hovedaktivitet. Det er dog et krav

ifølge den foreslåede

§ 4, stk. 2, 2. pkt.,

at produktionsenheder, der er registreret på samme

geografiske adresse, skal have forskellige branchekoder. Begrænsningen i muligheden for at

registrere flere produktionsenheder på samme adresse skal ses i lyset af, at et uforholdsmæssig antal

produktionsenheder medfører en risiko for manglende vedligeholdelse med forringet datakvalitet

som følge. Udgangspunktet vil fortsat være, at det kun i få tilfælde er behov for at oprette to eller

flere produktionsenheder på samme adresse. I de tilfælde, hvor der er behov for at oprette mere end

én produktionsenhed på den samme adresse, er det en forudsætning, at der er aktivitet indenfor

forskellige brancher.

Der er i 2015, som led i Grunddataprogrammet, blevet udviklet et nyt adresseregister, Danmarks

Adresseregister (DAR). Det nye adresseregister indeholder langt flere adresser end i det nuværende

BBR, da adresserne er blevet suppleret med eksakte adresser, herunder angivet med etage og dør,

og adresser til f.eks. kolonihavehuse og forskelige indgange til indkøbscentre og hospitaler. Dette

har betydning for mulighederne for registrering af produktionsenheder, da der med de mere

specifikke DAR-adresser fremover vil kunne oprettes enheder på adskilte adresser indenfor

eksempelvis samme bygning, virksomhed eller kommune. Aktiviteter, der foregår i samme bygning

eller på et større lukket område skal typisk kun registreres med én produktionsenhed – også selvom

det med de nye DAR-adresser vil være muligt at oprette flere produktionsenheder på adskilte DAR-

adresser på noget, der reelt er næsten samme adresse f.eks. hvis man har samme

adgangsadresse/indgangsdør.

En produktionsenhed kan oprettes med den eller de branchekoder, som er registreret på den

juridiske enhed. Hvis produktionsenheden skal have en anden branchekode end den, der er

registreret på den overliggende juridiske enhed, skal der således oprettes en bibranche på den

juridiske enhed. Om en juridisk enhed og produktionsenhed har flere aktiviteter/brancher fastsættes

ud fra den gældende statistiske brancheklassifikation, herunder regler for tildeling af bibranche.

Efter de nuværende retningslinjer i Danmarks Statistiks publikation ”Dansk branchekode 2007”,

skal der i praksis alene registreres en bibranche, hvis den aktivitet, der relaterer sig til bibranchen,

udgør mindst 10 % af enhedens samlede omsætning dog minimum 300.000 kr. årligt (2007).

Hvis den juridiske enhed har registreret de 4 maksimalt mulige, er der dog ingen begrænsninger i,

hvilke brancher den underliggende produktionsenhed kan registrere.

Hjælpeaktiviteter, f.eks. administration, lager, bogføring eller salg af egne produkter, transport,

indkøb eller lignende, der udelukkende støtter enhedens produktionsaktiviteter, skal ikke oprettes

med en selvstændig branchekode eller produktionsenhed. Dog skal hjælpeaktiviteter, der er

geografisk adskilt fra hovedaktiviteten – og hvor der er ansatte – oprettes som selvstændige

produktionsenheder. Sådanne enheder skal have samme branchekode som hovedaktiviteten.

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende § 4 a, stk. 1, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, at erhvervs-

og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om

forhold, som er omfattet af lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Endvidere fremgår det af den gældende § 4 a, stk. 2, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, at

erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om

anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.

I november 2016 blev Erhvervs- og Vækstministeriet ved kongelig resolution ændret til

Erhvervsministeriet, og det foreslås på den baggrund, at ændre i § 4 a, stk. 1, og 2, så der i

bestemmelsen henvises til erhvervsministeren i stedet for erhvervs- og vækstministeren.

Til nr. 5

Det fremgår af § 6, stk. 1, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, at produktionsenheder

tildeles et entydigt identifikationsnummer (P-nummer) af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i

samarbejde med Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet og forsynes med CVR-nummeret

for den juridiske enhed, hvortil de hører.

Beskæftigelsesministeriet

produktionsenheder.

medvirker

ikke

forbindelse

med

tildeling

P-numre

til

Det foreslås på den baggrund en ny affattelse af § 6, stk. 1, så der ikke henvises til

Beskæftigelsesministeriet i § 6, stk. 1, men til at tildeling af P-numre sker i samarbejde med

Danmarks Statistik.

Til nr. 6

Ifølge CVR-lovens § 7 opretter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen et rådgivende CVR-forum.

Bestemmelsen blev indsat i CVR-loven ved lov nr. 1466 af 22. december 2004, og det fremgår af

forarbejderne hertil, at det rådgivende forum skulle erstatte de styre- og brugergrupper, der blev

nedsat i forbindelse med den oprindelige lovs vedtagelse i 1996. Det fremgår i øvrigt af

bemærkningerne, at det nye forum skulle omfatte de daværende medlemmer af styregruppen samt

andre myndigheder, der fremover på fast basis ville levere data til registeret, og at brugere af CVR

eller repræsentanter for denne gruppe ville blive inddraget forud for vedtagelse af væsentlige

ændringer af betydning for deres brug af registeret.

Der blev ikke ved lovændringen i 2004 fastlagt præcise rammer for deltagerkredsen,

mødefrekvensen. Baggrunden herfor var ifølge forarbejderne at sikre, at det rådgivende forum var

så fleksibelt som muligt. Det var således hensigten, at deltagerkredsen skulle tilpasses den til enhver

tid gældende gruppe af interessenter, der på fast basis bidrager med oplysninger til og benytter sig

af oplysninger fra registeret, og at mødefrekvensen skulle afspejle det aktuelle behov herfor.

Det rådgivende CVR-forum skulle ifølge bemærkningerne inddrages i alle beslutninger af væsentlig

og vidtgående karakter af betydning for registerets dataleverandørers og brugeres forhold. Gruppen

af dataleverandører skulle ifølge bemærkningerne inddrages i enhver væsentlig beslutning

vedrørende dataleverandørernes forhold til CVR, hvilket bl.a. vil omfatte det løbende arbejde med

at forbedre registeret. Det blev forudsat, at arbejdet i et sådant forum skulle ske ved ad hoc møder

og høringsrunder forud for væsentlige beslutninger indenfor drift og udvikling af CVR.

Erhvervsstyrelsen har løbende sikret, at væsentlige interessenter er blevet inddraget i forbindelse

med arbejdet med at forbedre registeret og i forbindelse med forberedelse af ændringer af CVR-

loven. Erhvervsstyrelsen har i den forbindelse løbende kontakt med en række interessenter, der

repræsenterer andre myndigheder såvel som dataleverandører og dataaftagere. Der afholdes

herudover ad hoc møder og gennemføres skriftlige høringer af lovens interessenter for at sikre at

relevante interessenters synspunkter indgår i Erhvervsministeriets overvejelser om ændringer i

registeret eller i regelgrundlaget herfor.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at der generelt er tilfredshed med den løbende

brugerinddragelse, men ministeriet mener ikke, at der er behov for et lovreguleret CVR-forum.

Bestemmelsen i lovens § 7 vurderes derfor overflødig, og det foreslås derfor, at

§ 7

ophæves.

Erhvervsstyrelsen vil fortsætte det tætte samarbejde med Det Centrale Virksomhedsregisters

væsentligste interessenter fremover.

Til nr. 7

Ifølge § 11, stk. 1, nr. 7, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, optages der i det Centrale

Virksomhedsregister for juridiske enheder oplysning om navn, adresse, stilling og CPR- eller CVR-

nummer for fuldt ansvarlige deltagere.

Oplysninger om navn og adresse på personer registreret i henhold til denne lov skal til enhver tid

fremgå af Erhvervsstyrelsens it-system. Dette gælder i både aktive og opløste selskaber.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at visse oplysninger ikke skal fremgå.

I en række andre love, herunder selskabsloven og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,

fremgår det, at oplysninger om navn og adresse på personer registreret i henhold til de pågældende

love til enhver tid skal fremgå af Erhvervsstyrelsens it-system. § 11, stk. 1, nr. 7, i lov om Det

Centrale Virksomhedsregister fastsætter således alene, at der for fuldt ansvarlige deltagere skal

gives de pågældende personoplysninger, idet dette krav ikke fremgår andetsteds i lovgivningen. Af

§ 7 i bekendtgørelse nr. 932 af den 21. august 2014 fremgår det dog, at navn, adresse og stilling for

deltagere, stiftere og ledelsesmedlemmer skal fremgå af CVR i den udstrækning, disse oplysninger

registreres i henhold til lovgivningen.

For at skabe et samlet overblik over hvilke personoplysninger der skal fremgå af CVR, foreslås det,

at § 11, stk. 1, nr. 7, ændres, så det her fremgår, at personoplysninger, som er registreret i henhold

til anden lovgivning, ligeledes optages i Det Centrale Virksomhedsregister.

Ved lov nr. 262 af 16. marts 2016 blev der vedtaget ændringer til en række selskabsretlige love.

Ændringerne betyder, at oplysning om stilling for personer, der er registreret i henhold til

selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og lov

om det europæiske selskab ikke længere skal fremgå af Erhvervsstyrelsens it-system til enhver tid.

Det fremgår af forarbejderne til de pågældende ændringer i lov nr. 262 af 16. marts 2016, at det

ikke anses for nødvendigt at opdatere oplysninger om stilling, da det anses for at være en oplysning,

som ikke længere benyttes.

Med den samme begrundelse som ved lov nr. 262 af 16. marts 2016, jf. ovenfor, foreslås en

ændring af § 18 i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, hvorved kravet om at oplysning om

stilling skal optages i CVR, udgår.

Til nr. 8

Ifølge den gældende § 11, stk. 5, i Lov om Det Centrale Virksomhedsregister kan Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen fastsætte regler om registrering af andre juridiske enheder end nævnt i § 3,

herunder frivillige registreringer, og om betaling til dækning af de administrative omkostninger

hermed.

I bekendtgørelse nr. 1466 af 25. november 2016 om anmeldelse, registrering, gebyr samt

offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (anmeldelsesbekendtgørelsen), som ændret ved § 1 i

bekendtgørelse nr. 607 af 31. maj 2017 er der i §§ 7 og 8 fastsat regler om såkaldt anmelderansvar.

Det følger blandt andet af reglerne, at en anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens

selvbetjeningssystem på www.virk.dk for selskaber m.v. eller indsender anmeldelse herom til

registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt

foretaget, herunder at der foreligger behørig fuldmagt, og at dokumentationen i forbindelse med

indberetningen, registreringen eller anmeldelsen er gyldig.

Bekendtgørelsens anvendelsesområde er fastlagt i bekendtgørelsens § 1 og omfatter ikke frivillige

foreninger og personligt ejede mindre virksomheder, der ikke er omfattet af en lovbestemt pligt til

at lade sig registrere i Det Centrale Virksomhedsregister.

Det foreslås derfor, at der indsættes en bemyndigelse i

§ 11, stk. 5,

så Erhvervsstyrelsen kan

fastsætte regler om anmelderansvar i forbindelse med registreringer og anmeldelser vedrørende

frivillige foreninger og personligt ejede mindre virksomheder, der ikke er omfattet af en lovbestemt

pligt til at lade sig registrere i Det Centrale Virksomhedsregister, så reglerne på dette område

kommer til at svare til reglerne om anmelderansvar for andre virksomhedsformer.

Til nr. 9

Ifølge § 11, stk. 7, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister kan Erhvervsstyrelsen fastsætte

regler om, hvilke oplysninger om antal ansatte, jf. stk. 1, nr. 9 og stk. 2, nr. 8, der registreres og

vedligeholdes i Det Centrale Virksomhedsregister.

De oplysninger, der i dag findes om antal ansatte i CVR, stammer fra Danmarks Statistik, som

inden videregivelse til Erhvervsstyrelsen foretager en manuel og digital kvalitetssikring af de tal, de

indhenter fra SKAT´s eIndkomstregister.

Ifølge § 7, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om et indkomstregister, lov nr. nr. 49 af 1. januar 2015,

kan statslige myndigheder få terminaladgang til indkomstregisteret i det omfang de pågældende i

henhold til anden lovgivning kan få sådan adgang. Terminaladgang til SKAT´s eIndkomstregister

forudsætter således, at der er hjemmel til en sådan adgang i den lovgivning, der gælder for den

myndighed, der ønsker adgang.

Ifølge samme lovs § 7, stk. 4, indgår told- og skatteforvaltningen aftaler med statslige myndigheder

om terminaladgang til indkomstregisteret.

Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse i

§ 11, stk. 7,1. pkt.,

til at Erhvervsstyrelsen kan

indgå aftale med told- og skatteforvaltningen om indhentelse oplysninger direkte fra

eIndkomstregisteret om antal ansatte og offentliggørelse af oplysningerne i Det Centrale

Virksomhedsregister.

Herudover foreslås det i

§ 11, stk. 7, 2. pkt.,

at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvilke

oplysninger vedrørende antal ansatte, jf. stk. 1, nr. 9, og stk. 2, nr. 8, der registreres og

vedligeholdes i Det Centrale Virksomhedsregister. Bestemmelsen viderefører den gældende

bestemmelse i § 11, stk. 7.

Til nr. 10

Ved lov nr. 262 af 16. marts 2016 blev § 11 a indsat i CVR-loven. Ifølge bestemmelsen skal en

juridisk person, som i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at registrere reelle ejere,

registreres i Det Centrale Virksomhedsregister, hvis den juridiske person ikke allerede i henhold til

anden lovgivning eller frivilligt er registreret i registeret. § 11 a trådte i kraft den 23. maj 2017, jf.

bekendtgørelse nr. 485 af 18. maj 2017.

Ifølge § 11 a skal de omfattede juridiske personer som minimum registrere oplysninger omfattet af

CVR-lovens § 11, stk. 1, nr. 1-6. Det betyder, at oplysninger om CVR-nummer, virksomhedstype,

startdato, eventuel ophørsdato, virksomhedsnavn og -adresse som minimum skal registreres.

Formålet med bestemmelsen er at sikre en grundregistrering og dermed tildeling af CVR-nummer

til virksomheden, hvilket vil sikre en entydig identifikation af virksomheden, som er nødvendig for,

at der kan ske registrering af reelle ejere i henhold til bestemmelserne herom i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse

af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (4. hvidvaskdirektiv).

Ifølge § 11 a, stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om anmeldelse og registrering

af oplysninger, jf. stk. 1. Sådanne nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 488 af den 18. maj

2017 om registrering og offentliggørelse af oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen. Ifølge

bekendtgørelsens § 31, skal juridiske personer omfattet af CVR-lovens § 11 a mindst registrere

følgende oplysninger i CVR: virksomhedsnavn, virksomhedens brancher og eventuelle bibrancher,

virksomhedens adresse, virksomhedsform, startdato, eventuel ophørsdato og, for interessentskaber

og kommanditselskaber oplysninger om de fuldt ansvarlige deltageres navn, funktion i

virksomheden, cpr-nummer eller CVR-nummer og adresse.

Der er med bekendtgørelsens § 31 tilføjet to yderligere oplysningskrav, idet disse juridiske personer

ifølge § 31 skal registrere brancheoplysninger samt oplysninger om fuldt ansvarlige deltagere.

Opregningen i bekendtgørelsen § 31 svarer til, at der skal gives de oplysninger, der følger af CVR-

lovens § 11, stk. 1, nr. 1-8. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 23. maj 2017.

Bestemmelsen i § 31 i bekendtgørelse nr. 488 af 18. maj 2017 er indsat, idet det har vist sig, at

registrering af reelle ejere for de pågældende juridiske personer forudsætter, at der findes

oplysninger om fuldt ansvarlige deltagere og branchekode for disse. Erhvervsstyrelsens it-system er

således baseret på, at oplysningerne om fuldt ansvarlige deltagere og branchekode indgår, og

oplysningerne medvirker til, at det teknisk er muligt at registrere de pågældende juridiske personer.

Med den foreslåede ændring af

§ 11 a, stk. 1,

bringes indholdet af CVR-lovens § 11 a således i

overensstemmelse med gældende regler i bekendtgørelse nr. 488 af den 18. maj 2017.

Til nr. 11

Efter den gældende § 12, stk. 3, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister vedligeholdes

grunddata for produktionsenheder af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i samarbejde med Danmarks

Statistik og Beskæftigelsesministeriet. Beskæftigelsesministeriet

vedligeholdelsen af grunddata om produktionsenheder i CVR.

medvirker

ikke

til

Det foreslås på den baggrund at ændre § 12, stk. 3, så der i bestemmelsen ikke henvises til

Beskæftigelsesministeriet, men alene til at registrering og vedligeholdelse af visse grunddata sker i

samarbejde med told- og skatteforvaltningen og Danmarks Statistik.

Til nr. 12

Ifølge den gældende § 13, stk. 2, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister kan økonomi- og

erhvervsministeren efter forhandling med videnskabsministeren fastsætte regler om, at udbydere af

elektroniske kommunikationsnet og tjenester til registeret skal afgive oplysninger om de

registrerede enheders offentligt tilgængelige telefonnumre m.v.

Ved kongelig resolution af 28. november 2016 ændrede Økonomi- og erhvervsministeriet navn til

Erhvervsministeriet, hvorfor

§ 13, stk. 2,

foreslås ændret, så der i bestemmelsen henvises til

erhvervsministeren i stedet for økonomi- og erhvervsministeren.

I 2014 skiftede Videnskabsministeriet navn til Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvorfor

§ 13,

stk. 2,

foreslås ændret, så der i bestemmelsen henvises til uddannelses- og forskningsministeren i

stedet for videnskabsministeren.

Til nr. 13

Ifølge den gældende § 16, stk. 1, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister skal juridiske enheder,

der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, efter anmodning give Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen oplysning om branche for de juridiske enheder selv og give

Beskæftigelsesministeriet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen oplysning om grunddata for de til

juridiske enheder knyttede produktionsenheder inden for en af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

nærmere fastsat frist.

Idet Beskæftigelsesministeriet ikke medvirker til vedligeholdelsen af grunddata for

produktionsenheder registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, foreslås bestemmelsen affattet

på ny, idet der ikke længere henvises til, at oplysninger om grunddata for produktionsenheder skal

gives til Beskæftigelsesministeriet.

Det foreslås, at der i bestemmelsen henvises til Erhvervsstyrelsen og ikke til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, da Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skiftede navn til Erhvervsstyrelsen den 1.

januar 2012 i forbindelse med en fusion med Erhvervs- og Byggestyrelsen samt en del af den

tidligere IT- og Telestyrelse.

Til nr. 14

Ifølge den gældende § 18, stk. 3, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister kan Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i øvrigt fastsætte regler om, i hvilket omfang oplysning om navnet på en fuldt

ansvarlig deltager, der er en fysisk person, samt hvorvidt og i hvilket omfang oplysning om denne

privates bopæl kan videregives til private.

Ifølge forslaget udgår bestemmelsen, da der i lov om Det Centrale Virksomhedsregister er taget

stilling til på hvilken måde og i hvilket tidsrum oplysninger om de pågældende personers navn og

adresse offentliggøres.

Ifølge den gældende § 18, stk. 4, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister skal oplysninger om

stilling, navn og adresse på personer omfattet af stk. 3 til enhver tid fremgå af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens it-system, medmindre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen træffer anden beslutning.

Dette gælder både i aktive og ophørte virksomheder.

Efter de gældende regler kan Erhvervsstyrelsen træffe beslutning om, at registrerede personers navn

og/eller adresse ikke skal fremgå af registeret. De nærmere betingelser for hvornår offentliggørelse

af en persons navn og adresse kan undlades fremgår af bemærkningerne til § 6 i lov om

fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos Erhvervsstyrelsen,

lovbekendtgørelse nr. 1204 af 14. oktober 2013. Heraf fremgår det, at styrelsen efter anmodning fra

en registreret person – helt undtagelsesvist og i enkeltstående tilfælde, hvor der er særlige

beskyttelsesværdige hensyn at tage til den pågældende – kan undtage oplysninger fra

offentliggørelse. Erhvervsstyrelsen stiller efter fast praksis krav om, at der skal fremlægges

dokumentation, f.eks. en udtalelse fra politiet, en domsudskrift eller lignende, der sandsynliggør, at

der i en konkret sag foreligger et sådant særligt beskyttelsesværdigt hensyn. Omkring 140 personer

har pt. adressebeskyttelse i CVR.

Den gældende § 18, stk. 4 foreslås opdelt i to stykker,

§ 18, stk. 3,

om offentliggørelse af

oplysninger om navn for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer, og

§ 18,

stk. 4,

om offentliggørelse af oplysninger om adresse for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og

ledelsesmedlemmer. I begge stykker foreslås det således, at alle de persongrupper, for hvem der

offentliggøres oplysninger om navn og adresse, nævnes direkte i § 18, stk. 3 og 4, hvor der efter

gældende ret kun nævnes fuldt ansvarlige deltagere, mens bestemmelser om offentliggørelse af

oplysninger for de øvrige persongrupper findes i selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende

virksomheder, erhvervsfondsloven og lov om det europæiske selskab (SE-loven). Ifølge de

foreslåede

§ 18, stk. 3 og 4,

skal der ikke fremgå oplysning om stilling.

Ved lov nr. 262 af den 16. marts 2016 blev kravet om, at oplysning om stilling for personer, der er

registreret i CVR, skal offentliggøres, ophævet i de ovenfor nævnte selskabsretlige love, men ikke i

CVR-loven, Det fremgår af forarbejderne til de pågældende ændringer i lov nr. 262 af 16. marts

2016, jf. Folketingstidende 2015-16, Tillæg A, L 94, side 24, 2. spalte, at det ikke anses for

nødvendigt at opdatere oplysninger om stilling, da det anses for at være en oplysning, som ikke

længere benyttes. Med den samme begrundelse foreslås en ændring af § 18 i lov om Det Centrale

Virksomhedsregister, hvorved kravet om at oplysning om stilling skal optages i CVR, udgår.

Ifølge det foreslåede

§ 18, stk.

1. pkt.,

skal oplysning om navn for fuldt ansvarlige deltagere,

stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer være offentligt tilgængelige til enhver tid i CVR, hvilket

svarer til gældende ret. Ifølge det foreslåede

§ 18, stk.

2. pkt.,

gælder dette både for aktive og

ophørte virksomheder. Det vil sige, at der til evig tid offentliggøres oplysninger om navn for en

person, der har haft en tilknytning til en virksomhed i CVR, uanset at virksomheden er ophørt.

Dette svarer til gældende ret.

Ifølge det foreslåede

§ 18, stk. 4, 1. pkt.,

skal oplysning om adresse for fuldt ansvarlige deltagere,

stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer være offentligt tilgængelige i CVR, indtil der er forløbet 3 år

efter, at personen er ophørt med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale

Virksomhedsregister.

Ifølge det foreslåede § 18, stk. 4, 2. pkt., gælder dette både for aktive og ophørte virksomheder. Det

vil sige, at der fortsat offentliggøres adresseoplysninger for en person, der har haft en tilknytning til

en virksomhed i CVR, uanset at virksomheden er ophørt, indtil der er forløbet 3 år fra ophøret af

personens sidste aktive tilknytning til en virksomhed i CVR.

Ifølge det foreslåede

§ 18, stk. 4, 3. pkt.,

offentliggøres adressen ikke for personer, der har

adressebeskyttelse i henhold til CPR-loven. Det vil sige, at personer, der har registreret

adressebeskyttelse i henhold til CPR-loven automatisk får overført adressebeskyttelsen til CVR.

Dette vil gælde for såvel personer, der allerede forud for lovens ikrafttræden har fået

adressebeskyttelse i henhold til CPR-loven, som for personer, der først efter lovens ikrafttræden

registrerer adressebeskyttelse i henhold til CPR-loven. Hvis en person er tilknyttet en virksomhed,

som har adresse på personens privatadresse, vil virksomhedsadressen blive offentliggjort, uanset om

personen har opnået adressebeskyttelse. Det vil således alene være de oplysninger, der indhentes

direkte fra CPR, som automatisk vil kunne undtages fra offentliggørelse i CVR.

Ifølge den gældende § 18, stk. 5, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister ophører opdatering af

personoplysninger efter stk. 4, dvs. oplysninger om stilling, navn og adresse, 10 år efter, at den

pågældende person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens it-system.

Ifølge den foreslåede

§ 18, stk. 5,

ophører opdatering af personoplysninger efter stk. 3 og 4 tre år

efter, at den pågældende person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Det

Centrale Virksomhedsregister. Dog opdateres personoplysninger omfattet af stk. 3 og 4 ikke for

stiftere.

Forslaget om at opdatering og offentliggørelse af privatadresser ophører efter 3 år skal ses i

sammenhæng med de generelle forældelsesfrister, hvor der almindeligvis gælder en 3- eller 10-årig

forældelse for de fleste typer af krav eller ansvar. Forældelsesfristen er således 3 år, medmindre

andet følger af andre bestemmelser. Hvor oplysninger om navn og adresse efter gældende ret

opdateres i en periode svarende til den øvre almindelige forældelsesfrist, dvs. 10 år, følger med det

nye forslag den nedre almindelige forældelsesfrist, dvs. 3 år.

Forslaget om at personoplysninger for stiftere ikke opdateres skal ses i lyset af, at stifters ansvar

som udgangspunkt alene vedrører forhold, som ligger forud for registreringen af selskabets stiftelse.

Endvidere er tilknytningen som stifter i sagens natur aktiv i hele selskabets levetid, da stifter ikke

ligesom et ledelsesmedlem kan stoppe den aktive tilknytning ved at fratræde eller ligesom en ejer

ved at sælge sine kapitalandele. Da tilknytningen som stifter først ophører i forbindelse med det

givne selskabs ophør, begynder 3-års-fristen først at løbe fra tidspunktet for virksomhedens ophør,

medmindre den registrerede person har øvrige aktive tilknytninger til virksomheder i CVR. Stifters

adresseoplysninger vil derfor blive opdateret og offentliggjort på CVR, indtil 3 år efter selskabets

ophør. En løbende opdatering af oplysninger om stifter vurderes ikke nødvendig, hvorfor det

foreslås, at oplysninger om stiftere ikke opdateres. Dette skal ses i sammenhæng med stifters

begrænsede ansvar, jf. ovenfor.

Ifølge den gældende § 18, stk. 6, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister kan

økonomiministeren fastsætte regler om, hvorvidt og i hvilket omfang oplysning om telefon- og

telefaxnummer og mailadresse må videregives til private.

Der foreslås en sproglig tilpasning i

§ 18, stk. 6,

da det er erhvervsministeren, der har bemyndigelse

til at fastsætte nærmere regler på området, da CVR-loven henhører under erhvervsministerens

ressort. Endvidere foreslås der en sproglig opdatering, så elektronisk postadresse erstattes med e-

mailadresse.

Ifølge den gældende § 18, stk. 7 i lov om Det Centrale Virksomhedsregister må oplysning om antal

ansatte kun videregives til private i form af en størrelsesgruppe efter regler, der fastsættes i

registerforskrifterne for Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lov om behandling af

personoplysninger, mens offentlige myndigheder kan få adgang til de præcise tal. Af forarbejderne

til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1995-96, Tillæg A, L 184, side 3615, 1. spalte, fremgår det,

at baggrunden for bestemmelsen var, at det nøjagtige, aktuelle antal ansatte i en virksomhed ofte

opfattes som et følsomt data.

De nærmere regler om, i hvilke intervaller oplysning om antal ansatte kan videregives til private,

fremgår af § 11 a i bekendtgørelse nr. 932 af 21. august 2014 om Det Centrale Virksomhedsregister

og www.cvr.dk, som ændret ved § 1, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 1607 af 14. december 2015.

Herudover fremgår det af bestemmelsen, at oplysningerne i CVR om antal ansatte opgøres

kvartalsvis.

I den foreslåede nye affattelse af

§ 18, stk. 7, 1. pkt.,

videreføres begrænsningen om, at oplysninger

om antal ansatte kun kan videregives til private i intervaller. Samtidig har Erhvervsstyrelsen med

den foreslåede ændring af CVR-lovens § 11, stk. 7, fået bemyndigelse til efter aftale med told- og

skatteforvaltningen at indhente og offentliggøre oplysninger om antal ansatte i præcise tal. Hvis

bemyndigelsen udnyttes, vil Erhvervsstyrelsen derfor også have mulighed for at offentliggøre

oplysninger om antal ansatte i præcise tal.

I det foreslåede nye

§ 18, stk. 7, 2. pkt.,

foreslås det, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere

regler om videregivelse af oplysninger om antal ansatte i CVR, herunder om videregivelse af antal

ansatte i præcise tal til private.

Ifølge den gældende § 18, stk. 8 skal udtagelse af grupper af enheder fra registeret foretages

således, at der herved kun videregives oplysninger, der kan meddeles de pågældende brugere i

medfør af § 18. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at f.eks. CPR-numre ikke må

videregives til private, jf. stk. 2, men aldersoplysninger baseret på de registrerede CPR-numre for

fuldt ansvarlige deltagere forudsættes dog at kunne videregives i overensstemmelse med følgende

eksempel: Hvis en virksomhed ønsker udtræk af boghandlere over 50 år, kan der leveres et »sløret

udtræk«, hvor den ønskede målgruppe udgør f.eks. 90 % af populationen. Det er hermed ikke

muligt med sikkerhed at afgøre, om det enkelte individ i populationen opfylder kriteriet.

§ 18, stk. 8, gentager således alene hvilke begrænsninger der gælder ved udtagelser af grupper af

enheder fra registeret, dvs. udtræk fra registeret. Sådanne udtræk blev tidligere foretaget af

Erhvervsstyrelsen på vegne af private virksomheder. Da bestemmelsen alene henviser til

begrænsninger, der allerede fremgår af § 18, foreslås det, at den gældende § 18, stk. 8, udgår.

Ifølge den gældende § 18, stk. 9, i lov om De Centrale Virksomhedsregister skal offentlige

myndigheder og institutioner, der har modtaget grunddata fra Det Centrale Virksomhedsregister,

ved en eventuel videregivelse af de modtagne data overholde de bestemmelser, der er fastsat i stk.

2, 3 og 8 og i § 19, stk. 2 samt i regler fastsat i medfør af stk. 3-7.

Den gældende § 18, stk. 9, videreføres med enkelte ændringer, som

§ 18, stk. 8.

Henvisningen til

stk. 3 er fjernet i den foreslåede § 18, stk. 8,, da stk. 3 foreslås ophævet. Endvidere foreslås

henvisningen til regler fastsat i medfør af stk. 3-7 ændret til en henvisning til regler fastsat i medfør

af stk. 6, da kun stk. 6 indeholder en bemyndigelse til at fastsætte regler om videregivelse af

modtagne data.

Til nr. 15

Ifølge den gældende § 18, stk. 9, skal offentlige myndigheder og institutioner, der har modtaget

grunddata fra Det Centrale Virksomhedsregister, ved den eventuel videregivelse af de modtagne

oplysninger overholde de bestemmelser, der er fastsat i stk. 2, 3 og 8 og i § 19, stk. 2, samt i regler

fastsat i medfør af stk. 3-7.

Bestemmelsen foreslås ophævet, idet indholdet i bestemmelsen foreslås flyttet til § 18, stk. 8, jf.

lovforslagets § 1, nr. 14.

Til nr. 16

Ifølge § 19, stk. 1, 1. pkt. i CVR-loven kan juridiske enheder give skriftlig meddelelse om, at de

ønsker reklamebeskyttelse. En sådan meddelelse indebærer, ifølge § 19, stk. 1, 2. pkt., at grunddata

fra CVR om en sådan reklamebeskyttet enhed og dertil knyttede produktionsenheder som

hovedregel ikke må benyttes ved reklamehenvendelser eller andre henvendelser fra private juridiske

enheder. Kun hvis der er specifik hjemmel i lov eller i regler udstedt med hjemmel i lov, eller der er

meddelt samtykke hertil, er en sådan henvendelse tilladt. Oplysning om at en enhed er

reklamebeskyttet fremgår af CVR, jf. § 19, stk. 1, 3. pkt.

Ifølge § 19, stk. 2, i CVR-loven kan Erhvervsstyrelsen alene videregive grunddata om

reklamebeskyttede enheder, hvis modtageren inden modtagelsen af disse grunddata skriftligt

erklærer, at ønsket om beskyttelse vil blive respekteret, at modtageren ved videregivelse af

oplysninger om beskyttede enheder til tredjemand klart vil tilkendegive over for denne, at enheden

er beskyttet, og at modtageren ved videregivelse af oplysninger om beskyttede enheder til

tredjemand vil indhente en skriftlig erklæring fra tredjemand om, at denne vil overholde

betingelserne i § 19, stk. 2.

Ifølge § 19, stk. 3, i CVR-loven må grunddata, som er modtaget med en markering om

reklamebeskyttelse, ikke benyttes eller videregives i strid med stk. 1, 2. pkt., eller i strid med den

erklæring, der afgives efter stk. 2.

Der foreslås en nyaffattelse af

§ 19, stk. 1,

så det fremgår, at juridiske enheder og

produktionsenheder kan registrere, at de ønsker reklamebeskyttelse. Den foreslåede bestemmelse i §

19, stk. 1, 2. pkt., om, at markeringen af at en enhed er reklamebeskyttet, optages i registeret, svarer

til den gældende § 19, stk. 1, 3. pkt.

Der foreslås en nyaffattelse af

§ 19, stk. 2,

hvoraf det fremgår, at registrering af reklamebeskyttelse

efter stk. 1 medfører, at grunddata, som den beskyttede enhed har registreret, ikke må benyttes af

private ved henvendelser med henblik på direkte markedsføring. Ved direkte markedsføring forstås,

at den erhvervsdrivendes henvendelse sendes direkte til en bestemt virksomhed. Det er uden

betydning, om der er tale om enslydende reklamemeddelelser sendt til flere virksomheder. Der

foreligger også direkte markedsføring i tilfælde, hvor reklamemateriale f.eks. lægges i adresserede

kuverter med kontoudtog m.v. (kuvertfyld)

Den foreslåede nyaffattelse af § 19, stk. 2, indebærer, at det vil være forbudt for private ved hjælp af

oplysninger offentliggjort i CVR at foretage direkte markedsføring til enheder, der har registreret

reklamebeskyttelse i CVR.

Forslaget har til formål at gøre det lettere for private dataaftagere at modtage og videredistribuere

grunddata, idet de ikke længere skal afgive en erklæring overfor Erhvervsstyrelsen om at ville

respektere reklamebeskyttelsen.

Samtidig betyder ændringen, at kun henvendelser, der har karakter af direkte markedsføring til

reklamebeskyttede enheder, vil være i strid med forbuddet. Med den foreslåede nyaffattelse vil det

være tilladt efter CVR-loven at anvende registerets kontaktoplysninger til henvendelser, der ikke

sker med henblik på direkte markedsføring. Dette gælder også, selvom der ikke er særskilt

lovhjemmel til at foretage den pågældende henvendelse, og der ikke foreligger et samtykke. Efter

gældende ret omfatter reklamebeskyttelsen reklamehenvendelser og andre henvendelser, dvs. i

praksis alle henvendelser. Med den foreslåede nyaffattelse af § 19, stk. 2, opnås en ensretning i

forhold til § 10 i lov om markedsføring, jf. lov nr. 426 af 3. maj 2017, hvor begrebet direkte

markedsføring anvendes om uanmodet henvendelse til bestemte aftagere. Ændringen af § 10 er

gennemført for at sikre, at ordlyden er i overensstemmelse med direktiv 2002/58/EF, e-

databeskyttelsesdirektivet, som ændret ved direktiv 2009/136/EF.

Ifølge den foreslåede nyaffattelse af

§ 19, stk. 3,

må videregivelse af kontaktoplysninger kun ske,

hvis det i forbindelse med videregivelsen klart markeres over for modtageren, at enheden er

beskyttet. Kravet i den gældende § 19, stk. 2, nr. 3, om at modtageren ved videregivelse af

oplysninger om beskyttede enheder skal indhente en skriftlig erklæring, foreslås således ophævet.

Formålet med forslaget er at gøre det mindre byrdefuldt rent administrativt for private dataaftagere

og offentlige myndigheder at videregive oplysninger om reklamebeskyttede enheder.

Ifølge den foreslåede nyaffattelse af § 19, stk. 3, er det kun ved videregivelse af kontaktoplysninger

registreret i CVR, at der stilles krav om, at det over for modtageren markeres, at enheden er

beskyttet. Ifølge den gældende § 19, stk. 2, nr. 3, skal der indhentes skriftlig erklæring fra

tredjemand ved videregivelse af alle oplysninger om beskyttede enheder, uanset om der er tale om

oplysninger, der kan anvendes ved henvendelse til virksomheder, dvs. typisk kontaktoplysninger.

Den foreslåede nyaffattelse har til formål at begrænse kravene til den, der videregiver oplysninger

om beskyttede enheder, til kun at vedrøre kontaktoplysninger, dvs. typisk adresseoplysninger,

telefonnumre, e-mailadresser og telefaxnummer. Reklamebeskyttelse i medfør af § 19, stk. 1, bør

derimod ikke indebære, at beskyttelsen skal markeres overfor modtageren, hvis der alene

videregives oplysninger, der ikke har betydning i forhold til henvendelser til den pågældende

virksomhed, f.eks. ved videregivelse af oplysninger om branche eller virksomhedsform.

Til nr. 17

Ifølge CVR-lovens § 23, stk. 1, træffes afgørelser efter CVR-loven af Erhvervs- og

selskabsstyrelsen. Ifølge § 23, stk. 2, kan økonomiministeren fastsætte bestemmelser om adgangen

til at klage over afgørelser efter denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af denne lov og herunder

bestemme, at afgørelser ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Bemyndigelsen i den gældende § 23, stk. 2, til at fastsætte bestemmelser om klageadgang er ikke

udnyttet. For klager over afgørelser, som Erhvervsstyrelsen har truffet med hjemmel i CVR-loven,

er der således i dag klageadgang til Erhvervsministeriet. Det følger således af almindelige

forvaltningsretlige regler, at en afgørelse truffet af en underordnet administrativ myndighed kan

påklages til en trin-højere administrativ myndighed, medmindre denne klageadgang er afskåret, og i

sidste instans til vedkommende minister.

Ifølge den foreslåede nyaffattelse af

§ 23, stk. 2,

kan afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i

henhold til loven eller i forskrifter udstedt i henhold til loven, indbringes for Erhvervsankenævnet.

Klagen skal indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den

pågældende.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 23, stk. 2, bringes reglerne om klageadgang for så vidt angår

afgørelser truffet i henhold til CVR-loven i overensstemmelse med klageadgangen i andre love på

det erhvervsretlige område.

Til nr. 18

Ifølge CVR-lovens § 24, stk. 2, erstattes eksisterende registreringsnumre for den juridiske enhed i

Erhvervs- og selskabsstyrelsen og Told- og skattestyrelsen af CVR-nummeret som

identifikationsnummer for den juridiske enhed.

Det foreslås, at der i

§ 24, stk. 2,

henvises til told- og skatteforvaltningen i stedet for Told- og

skattestyrelsen, da der ikke længere eksisterer en myndighed med dette navn. Det foreslås, at der i

stedet for henvises til told- og skatteforvaltningen.

Til nr. 19

Ifølge CVR-lovens § 25 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig

anordning sættes i kraft helt eller delvist sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de

særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Grønland har hjemtaget området og vedtaget en Inatsisartutlov om registrering i CVR – loven har

virkning fra 1/1 2018.

Af § 2, stk. 1, i lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder, lov nr.578 af

24. juni 2005 (overtagelsesloven), fremgår det, at sagsområder omfattet af loven overgår til de

færøske myndigheder på tidspunkter, der fastsættes af de færøske myndigheder.

Ifølge de almindelige bemærkninger til loven, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), Tillæg A,

L 169, side 7909, 1. spalte, er selskabsretten et af de sagsområder, som vil kunne overtages af

Færøerne i medfør af overtagelsesloven. Lov om Det Centrale Virksomhedsregister hører under

sagsområdet selskabsret, som er overtaget af de færøske myndigheder i henhold til

overtagelsesloven pr. 1. januar 2008.

Ifølge den foreslåede nyaffattelse af

§ 25

gælder loven derfor ikke for Grønland og Færøerne.

Til § 2

Til nr. 1

Ifølge selskabslovens § 18, stk. 1, skal navne- og adresseoplysninger om personer, som er

registreret i henhold til loven, til enhver tid fremgå af Erhvervsstyrelsens it-system. I henhold til §

18, stk. 2, opdateres navne- og adresseoplysningerne indtil 10 år efter, at en registreret person er

ophørt med at være aktiv i en virksomhed, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.

Selskabslovens regler om offentliggørelse af personoplysninger implementerer reglerne i artikel 2,

stk. 1, litra d, i Rådets første direktiv, direktiv 68/151/EØF om samordning af de garantier, som

kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af

såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige

byrdefulde (1. selskabsdirektiv). Reglerne har til formål at sikre gennemsigtighed om, hvilke

selskabsretlige tilknytninger en given person har eller har haft, samt hvilke funktioner den

pågældende i den forbindelse varetager eller har varetaget. Muligheden for at kunne sammenholde

en registreret persons navn og adresse bidrager til, at tredjemand kan sikre den registreredes

identitet, hvilket blandt andet er relevant i tilfælde, hvor der skal gøres et personligt krav gældende

mod den pågældende, eller hvor det f.eks. er nødvendigt at fastlægge, hvem der kan tegne et givent

selskab.

Der er med den foreslåede affattelse af

§ 18

tale om en ændring, der svarer til de foreslåede

ændringer i CVR-loven vedrørende reglerne om offentliggørelse og opdatering af navne- og

adresseoplysninger. Det vil sige, at det foreslås, at navneoplysninger offentliggøres til enhver tid,

mens adresseoplysninger alene offentliggøres indtil 3 år efter, at en registreret persons seneste

tilknytning til en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, er ophørt.

Dertil kommer i øvrigt, at adresseoplysninger, som er beskyttet i Det Centrale Personregister, ikke

vil blive offentliggjort i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe CPR-beskyttelsen er gældende.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 14.

Til § 3

Til nr. 1

Ifølge den gældende § 15 d i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

(erhvervsvirksomhedsloven), skal navne- og adresseoplysninger på personer, som er registreret i

henhold til loven, til enhver tid fremgå af Erhvervsstyrelsens it-system. I henhold til § 15 d, stk. 2,

opdateres navne- og adresseoplysningerne indtil 10 år efter, en person er ophørt med at være aktiv i

en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.

Erhvervsvirksomhedslovens regler om offentliggørelse af navne- og adresseoplysninger har til

formål at sikre gennemsigtighed omkring, hvilke personer der har eller har haft tilknytninger til

virksomheder, som registreres i henhold til loven. Reglerne om offentliggørelse af

personoplysninger gør det muligt at identificere de registrerede ved at sammenholde disses navne-

og adresseoplysninger, hvilket blandt andet er relevant i tilfælde, hvor der skal gøres et personligt

krav gældende mod den registrerede, eller hvor det er nødvendigt at identificere en registreret

person i forbindelse med aftaleindgåelse eller lignende på virksomhedens vegne.

Der er med den foreslåede affattelse af

§ 15 d

tale om en ændring, der svarer til de foreslåede

ændringer i CVR-loven vedrørende reglerne om offentliggørelse og opdatering af navne- og

adresseoplysninger. Det vil sige, at det foreslås, at navneoplysninger offentliggøres til enhver tid,

mens adresseoplysninger alene offentliggøres indtil 3 år efter, at en registreret persons seneste

tilknytning til en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, er ophørt.

Dertil kommer i øvrigt, at adresseoplysninger, som er beskyttet i Det Centrale Personregister, ikke

vil blive offentliggjort i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe CPR-beskyttelsen er gældende.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 14.

Til § 4

Til nr. 1

I henhold til den gældende § 18, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonds (erhvervsfondsloven), skal

navne- og adresseoplysninger på personer, som er registreret i henhold til loven, til enhver tid

fremgå af Erhvervsstyrelsens it-system. I henhold til § 18, stk. 2, opdateres navne- og

adresseoplysningerne indtil 10 år efter, at en registreret person er ophørt med at være aktiv i en

virksomhed, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.

Erhvervsfondslovens regler om offentliggørelse af navne- og adresseoplysninger har til formål at

sikre gennemsigtighed omkring, hvilke personer der har eller har haft tilknytninger til fonde, som

registreres i henhold til loven, samt hvilke funktioner de pågældende da varetager eller har

varetaget. Muligheden for at kunne sammenholde en registreret persons navn og adresse bidrager

til, at tredjemand kan sikre den registreredes identitet, hvilket blandt andet er relevant i tilfælde,

hvor der skal gøres et personligt krav gældende mod den pågældende, eller hvor det f.eks. er

nødvendigt at fastlægge, hvem der har tegnings- og/eller repræsentationsret for en given fond.

Der er med den foreslåede affattelse af

§ 18

tale om en ændring, der svarer til de foreslåede

ændringer i CVR-loven vedrørende reglerne om offentliggørelse og opdatering af navne- og

adresseoplysninger. Det vil sige, at det foreslås, at navneoplysninger offentliggøres til enhver tid,

mens adresseoplysninger alene offentliggøres indtil 3 år efter, at en registreret persons seneste

tilknytning til en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, er ophørt.

Dertil kommer i øvrigt, at adresseoplysninger, som er beskyttet i Det Centrale Personregister, ikke

vil blive offentliggjort i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe CPR-beskyttelsen er gældende.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 14.

Til § 5

Til nr. 1

Ifølge den gældende § 17, stk. 3, i lov om det europæiske selskab (SE-loven) skal navne- og

adresseoplysninger på personer, som er registreret i henhold til loven, til enhver tid fremgå af

Erhvervsstyrelsens it-system. I henhold til § 17, stk. 4, opdateres navne- og adresseoplysningerne

indtil 10 år efter, en person er ophørt med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i Det

Centrale Virksomhedsregister.

SE-lovens regler om offentliggørelse af navne- og adresseoplysninger har til formål at sikre

gennemsigtighed omkring, hvilke personer der har eller har haft tilknytninger til selskaber, som

registreres i henhold til loven, samt hvilke funktioner de pågældende da varetager eller har

varetaget. Muligheden for at kunne sammenholde en registreret persons navn og adresse bidrager

til, at tredjemand kan sikre den registreredes identitet, hvilket blandt andet er relevant i tilfælde,

hvor der skal gøres et personligt krav gældende mod den pågældende, eller hvor det f.eks. er

nødvendigt at fastlægge, hvem der har tegningsretten i et givent selskab.

Der er med den foreslåede affattelse af

§ 17, stk. 3-5,

tale om ændringer, der svarer til de foreslåede

ændringer i CVR-loven vedrørende reglerne om offentliggørelse og opdatering af navne- og

adresseoplysninger. Det vil sige, at det foreslås, at navneoplysninger offentliggøres til enhver tid,

mens adresseoplysninger alene offentliggøres indtil 3 år efter, at en registreret persons seneste

tilknytning til en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, er ophørt.

Dertil kommer i øvrigt, at adresseoplysninger, som er beskyttet i Det Centrale Personregister, ikke

vil blive offentliggjort i Det Centrale Virksomhedsregister, så længe CPR-beskyttelsen er gældende.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 14.

Til § 6

Til nr. 1 og 5-8

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 6, nr. 4, hvor der indsættes et nyt

stk. 4 i § 31 om revisionsudvalg.

Til nr. 2

Revisorlovens § 31, stk. 1, 1. pkt., fastlægger kravene til, hvem der kan være medlem af en

virksomheds revisionsudvalg. Bestemmelsen gennemfører artikel 39, stk. 1, i direktiv 2014/56/EU

om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede

regnskaber.

Det er efter direktivet ikke tilladt, at bestyrelsesmedlemmer, der samtidig indgår i virksomhedens

direktion, kan være medlem af revisionsudvalget. Dette krav faldt imidlertid utilsigtet ud ved en

ændring af bestemmelsen i 2016 ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven og

forskellige andre love.

Det foreslås derfor igen at indsættes i bestemmelsen, at kun bestyrelsesmedlemmer, der ikke

samtidig indgår i virksomhedens direktion, kan være medlem af revisionsudvalget. Bestemmelsen

bringes herved i overensstemmelse med artikel 39, stk. 1, i direktiv 2014/56/EU om ændring af

direktiv 2006/43/EF og gældende ret forud for lovændringen i 2016.

Til nr. 3

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til nyt stk. 4, hvorefter

revisionsudvalgets opgave i forbindelse med valg af revisor kan varetages af et nomineringsudvalg.

Se bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 4.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse er revisionsudvalget ansvarlig for varetagelse af de funktioner for

udpegelse af revisorer, der følger af artikel 16 i forordning nr. 537/2014 om specifikke krav til

revision af virksomheder af interesse for offentligheden (revisorforordningen). Efter forordningen

skal revisionsudvalget bl.a. give indstilling til valg af revisor til bestyrelsen og være ansvarlig for

gennemførelse af et udbud, hvis det drejer sig om valg af en ny revisor eller forlængelse med

samme revisor ud over 10 år, jf. den gældende § 144 a i selskabsloven. Hvis revisionsopgaven har

været i udbud skal revisionsudvalgets indstilling til bestyrelsen omfatte mindst to valgmuligheder,

og revisionsudvalget skal med en behørig begrundelse angive sin præference for én af

valgmulighederne. Forslaget til aktionærerne eller virksomhedsdeltagerne til valg af revisor skal

omfatte revisionsudvalgets indstilling.

Forordningens artikel 16, stk. 8, indeholder en option, der giver medlemslandene mulighed for at

tillade, at i virksomheder, der har et udpegelsesudvalg, hvori aktionærerne har betydelig indflydelse,

og som har til opgave at fremsætte indstillinger angående udvælgelsen af revisorer, kan

udpegelsesudvalget varetage de af revisionsudvalgets funktioner, der er fastsat i forordningens

artikel 16. Medlemsstaten kan i givet fald kræve, at udpegelsesudvalgets indstilling skal forelægges

for aktionærer- eller virksomheds generalforsamlingen.

Forslaget til nyt stk. 3 udnytter muligheden i forordningen til at tillade, at et nomineringsudvalg kan

varetage revisionsudvalgets funktioner efter forordningens artikel 16 i forbindelse med valg af

revisor.

Ledelsesudvalg, herunder nomineringsudvalg er ikke nærmere reguleret i den selskabsretlige

lovgivning. Komitéen for God Selskabsledelses ”Anbefalinger for God Selskabsledelse” (senest

opdateret november 2014) indeholder anbefalinger om nedsættelse af ledelsesudvalg (eller -

komitéer). Efter anbefalingerne kan ledelsesudvalg bidrage til at øge effektiviteten og højne

kvaliteten af arbejdet i bestyrelsen. Et nomineringsudvalg nedsat af bestyrelsen vil således kunne

varetage revisionsudvalgets opgaver efter forordningens artikel 16, hvis kapitalejerne eller

virksomhedsdeltagerne har betydelig indflydelse i udvalget.

Forordningen fastsætter hverken i ordlyden af artiklen eller i bemærkningerne, hvad der nærmere

skal forstås ved ”betydelig indflydelse”. Det må imidlertid antages, at forordningens krav vil kunne

opfyldes ved, at f.eks. generalforsamlingen udpeger medlemmer af nomineringsudvalget, eller hvis

generalforsamlingen angiver, hvordan medlemmerne af udvalget skal udpeges. Det vil være

virksomhedens ansvar at kunne godtgøre, at kravet om, at kapitalejerne eller virksomhedsdeltagerne

har betydelig indflydelse, er opfyldt. Den endelige afgørelse af, hvorvidt kravet om betydelig

indflydelse opfyldt, henhører under EU-domstolen.

Der stilles ikke krav om, at nomineringsudvalgets indstilling skal forelægges

generalforsamlingen. Det overlades til den enkelte virksomhed at tage stilling hertil.

Til § 7

Til nr. 1

Ifølge restaurationslovens § 10, stk. 3, 4. pkt. skal bevillingsnævnet i Københavns Kommune

udover en repræsentant for politiet valgt af politidirektøren og indtil 6 andre medlemmer, bestå af et

sagkyndigt medlem og en uafhængig jurist eller advokat. Bestemmelsen blev ændret i

restaurationsloven ved lov nr. 386 af 26. april 2017, som trådte i kraft pr. 1. juli 2017.

Kravet om et nævnsmedlem, som er en uafhængig jurist eller advokat, gælder ikke for

bevillingsnævn i andre kommuner. For at sikre at Københavns Kommune ikke unødigt tilføres

større økonomiske og administrative konsekvenser end andre kommuner ved, at der stilles krav om,

at der skal være en uafhængig jurist eller advokat i bevillingsnævnet, foreslås det, at kravet udgår.

Den foreslåede ændring betyder, at der ikke længere gælder et særligt krav for Københavns

Kommune.

Til nr. 2

Der foreslås en ændring af den gældende bestemmelse i

§ 27, stk. 2, nr. 1,

om beskæftigelse af unge

under 18 år, som er tjenerelever samt børn og børnebørn af værten. Den foreslåede ændring giver

unge under 18 år, som er tjenerelever eller børn eller børnebørn af værten under 18 år mulighed for

at arbejde med alle opgaver i restaurationer, hvor der serveres stærke drikke, frem til kl. 24.00.

Det skal være muligt for unge under 18 år, som er under uddannelse inden for tjenerfaget, at

indhente erfaring indenfor restaurationsbranchen i bred forstand. Derfor foreslås det, at disse unge

får mulighed for at arbejde til kl. 24.00. Ved at give dem muligheden for at arbejde med alle

arbejdsopgaver i restaurationen, rustes de unge til det arbejde og de udfordringer, som venter dem,

når de er færdiguddannet.

Baggrunden for reglen om værtens børn eller børnebørn er, at det vurderes, at den unge vil være

underlagt en større beskyttelse, når den ansvarlige, som skal sikre trygge arbejdsvilkår, er et

for

familiemedlem. Traditionelt set har denne gruppe af unge været underlagt de samme regler som

tjenerelever, og der er således tale om en genindførelse af denne regel.

Til § 8

Lovforslagets § 8 indeholder bestemmelser om tidspunktet for lovens ikrafttræden

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog § 1, nr. 14-16 og §§ 2-5.

Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1,

nr. 14-16 og §§ 2-5.

De ændringer, der foreslås i § 1, nr. 14-16, er ændringer vedrørende offentliggørelse af

privatadresser i CVR og ændringer vedrørende reklamebeskyttelse.

Ændringerne i §§ 2-5 er de foreslåede ændringer i selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende

virksomheder, erhvervsfondsloven og lov om SE-selskabet, der indholdsmæssigt svarer til de

foreslåede ændringer af CVR-loven vedrørende opdatering og offentliggørelse af oplysninger om

navne og privatadresser.

Ikrafttræden af de foreslåede ændringer i § 1, nr. 14-16 og i §§ 2-5 forudsætter tilpasning af

Erhvervsstyrelsens it-systemer, hvorfor ændringerne ikke kan træde i kraft den 1. januar 2018. Med

den foreslåede formulering kan ændringerne sættes i kraft af erhvervsministeren ved

bekendtgørelse. Det forudsættes, at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ændringernes

ikrafttræden så hurtigt som muligt efter, at de systemmæssige tilpasninger er foretaget.

Det foreslås i

stk. 3,

at kravet om, at bestyrelsesmedlemmer, der samtidig indgår i virksomhedens

direktion, ikke må være medlem af revisionsudvalget, først har virkning fra førstkommende

ordinære generalforsamling eller andet tilsvarende møde, der afholdes efter den 31. december 2017.

Herved gives virksomhederne en passende periode til at ændre sammensætningen af udvalget, hvis

der er medlemmer, som ikke opfylder betingelsen for at være medlem.

Til § 9

Den foreslåede § 9 angiver lovens territoriale gyldighedsområde. Loven gælder ifølge § 9, stk. 1,

ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Ifølge § 9, stk. 2, kan lovens §§ 2-6 ved kongelig anordning sættes helt eller delvis sættes i kraft for

Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Det er hensigten at kontakte de

grønlandske myndigheder med henblik på at opnå deres tilslutning til, at de foreslåede ændringer

efter vedtagelse også sættes i kraft for Grønland. Lovens §§ 2-6 kan ikke sættes i kraft for

Færøerne, da de omhandlede sagsområder er færøske særanliggender.

Lovforslagets § 1 om ændringer af CVR-loven kan ikke sættes i kraft for Grønland og Færøerne.

Dette skyldes, at Grønland har hjemtaget sagsområdet vedrørende registrering af grønlandske

virksomheder i et centralt virksomhedsregister og har vedtaget en Inatsisartutlov om registrering i

CVR, Inatsisarturlov nr. 33 af 28. november 2016 om registrering i Det Centrale

Virksomhedsregister. CVR anses for så vidt angår Færøerne som et færøsk særanliggende. Af § 2,

stk. 1, i lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder, lov nr. 578 af 24.

juni 2005 (overtagelsesloven), fremgår det således, at sagsområder omfattet af loven overgår til de

færøske myndigheder på tidspunkter, der fastsættes af de færøske myndigheder. Ifølge de

almindelige bemærkninger til loven, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), Tillæg A, L 169,

side 7909, 1. spalte, er selskabsretten et af de sagsområder, som vil kunne overtages af Færøerne i

medfør af overtagelsesloven. Selskabsretten er som sagsområde overtaget af de færøske

myndigheder pr. 1. januar 2008. CVR-loven anses som en del af sagsområdet selskabsretten.

Lovforslagets § 7, der vedrører ændringer af restaurationsloven kan ligeledes ikke sættes i kraft for

Grønland og Færøerne.

De foreslåede ændringer i lovforslagets §§ 2-6, dvs. de foreslåede ændringer i selskabsloven, lov

om visse erhvervsdrivende virksomheder, erhvervsfondsloven, lov om det europæiske selskab (SE-

loven) og revisorloven, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med

de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om ændring af lov om Det Centrale

Virksomhedsregister

(CVR-loven)

jf.

lovbekendtgørelse nr. 653 af 15. juni 2006, som

ændret ved § 4 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 7

i lov nr. 1231 af 18. december 2012, § 4 i lov nr.

616 af 12. juni 2013 og § 11 i lov nr. 262 af 16.

marts 2016, foretages følgende ændringer:

Overalt i loven ændres »Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen« til »Erhvervsstyrelsen«.

§ 1, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Registrering og vedligeholdelse af

visse grunddata sker i samarbejde med told- og

skatteforvaltningen og Danmarks Statistik, jf. §

5, stk. 3, § 6 og § 12.«

§ 4

affattes således:

»Ved produktionsenhed forstås i denne lov en

geografisk adresse, hvorfra en juridisk enhed

udøver en aktivitet.

Stk. 2. En juridisk enhed kan kun registrere flere

produktionsenheder på samme geografiske

adresse,

hvis

produktionsenhederne

registreret med forskellige branchekoder.«

Stk. 2.

Registrering og vedligeholdelse af visse

grunddata sker i samarbejde med told- og

skatteforvaltningen, Danmarks Statistik og

Beskæftigelsesministeriet, jf. § 5, stk. 3, § 6 og

§ 12.

§ 4.

Ved produktionsenhed forstås i denne lov:

1) Den hovedaktivitet, som udøves af en

juridisk enhed, der kun har én hovedaktivitet, og

hvor al aktivitet udøves på eller fra samme

geografiske adresse som den juridiske enheds

adresse.

2) Den enkelte hovedaktivitet, hvis en

juridisk enhed har flere hovedaktiviteter, der

udøves på eller fra én geografisk adresse.

3) Den enkelte aktivitet, hvis en juridisk

enhed har aktiviteter, der udøves på eller fra

flere geografiske adresser.

§ 4 a.

Erhvervs- og Vækstministeren kan

§ 4 a

ændres

fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation vækstministeren«

til og fra myndigheder om forhold, som er »Erhvervsministeren«.

omfattet af denne lov eller regler udstedt i

medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2.

Erhvervs- og Vækstministeren kan

fastsætte

nærmere

regler

digital

kommunikation, herunder om anvendelse af

bestemte it-systemer, særlige digitale formater

og digital signatur el.lign.

Stk. 3.

---

»Erhvervs-

steder

til:

§ 6.

Produktionsenheder tildeles et entydigt

identifikationsnummer (P-nummer) af Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen i samarbejde med

Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet

og forsynes med CVR-nummeret for den

juridiske enhed, hvortil de hører.

Stk. 2.

---

§ 7.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen opretter et

rådgivende CVR-forum.

§ 11. ---

Stk. 1, nr. 1-6. ---

7) Navn, adresse, stilling og CPR- eller CVR-

nummer for fuldt ansvarlige deltagere.

Stk. 1, nr. 8-10. ---

Stk. 2-7. ---

§ 6, stk. 1,

affattes således:

»§ 6. Produktionsenheder tildeles et entydigt

identifikationsnummer

(P-nummer)

Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Danmarks

Statistik og forsynes med CVR-nummeret for

den juridiske enhed, hvortil de hører.«

§ 7

ophæves.

§ 11, stk. 1, nr. 7,

affattes således:

»7) Navn, adresse og CPR- eller CVR-

nummer for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere,

ejere og ledelsesmedlemmer i den udstrækning

disse oplysninger registreres i henhold til denne

lov, regler udstedt i medfør af denne lov eller i

henhold til anden lovgivning.«

§ 11. ---

§ 11, stk. 5,

indsættes efter 1. pkt.:

Stk. 1-4. ---

»Erhvervsstyrelsen kan endvidere fastsætte

Stk. 5.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan regler om ansvar i forbindelse med

fastsætte regler om registrering af andre registreringer som nævnt i 1. pkt.«

juridiske enheder end nævnt i § 3, herunder

frivillige registreringer, og om betaling til

dækning af de administrative omkostninger i

forbindelse herved.

Stk. 6-7. ---

§ 11. ---

§ 11, stk. 7,

affattes således:

Stk. 1-6. ---

»Stk.

Erhvervsstyrelsen kan indgå aftale

Stk. 7.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler med told- og skatteforvaltningen om indhentelse

om, hvilke oplysninger om antal ansatte, jf. stk. af oplysninger om antal ansatte fra

1, nr. 9, og stk. 2, nr. 8, der registreres og eIndkomstregisteret og offentliggørelse af

vedligeholdes

Det

Centrale oplysningerne

Det

Centrale

Virksomhedsregister.

Virksomhedsregister, jf. stk. 1, nr. 9 og stk. 2,

nr. 8. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om,

hvilke oplysninger om antal ansatte, jf. stk. 1,

nr. 9, og stk. 2, nr. 8, der optages og

vedligeholdes

Det

Centrale

Virksomhedsregister.«

§ 11 a.

En juridisk person, jf. § 3, nr. 2, som i

10.

§ 11 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 11, stk. 1,

henhold til anden lovgivning er forpligtet til at nr. 1-6.« til: »§ 11, stk. 1, nr. 1-8.«

registrere reelle ejere, skal være registreret i Det

Centrale Virksomhedsregister. For den juridiske

person skal som minimum registreres

oplysninger omfattet af § 11, stk. 1, nr. 1-6.

Stk. 2.

---

§ 12. ---

Stk. 1-2. ---

Stk.

For

produktionsenhederne

vedligeholdes grunddata af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i samarbejde med Danmarks

Statistik og Beskæftigelsesministeriet, jf. dog

stk. 4.

§ 13. ---

Stk. 1.

---

Stk. 2.

Økonomi- og erhvervsministeren kan

efter forhandling med videnskabsministeren

fastsætte regler om, at udbydere af elektroniske

kommunikationsnet og tjenester til registret skal

afgive oplysninger om de registrerede enheders

offentligt tilgængelige telefonnumre m.v.

§ 16.

Efter anmodning skal juridiske enheder, jf.

§ 3, der er registreret i Det Centrale

Virksomhedsregister, give Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen oplysning om branche for de

juridiske

enheder

selv

Beskæftigelsesministeriet eller Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen oplysning om grunddata for

til

juridiske

enheder

knyttede

produktionsenheder inden for en af Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen nærmere fastsat frist.

Stk. 2.---

§ 18. ---

Stk. 1-2.

---

Stk. 3.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan i

øvrigt fastsætte regler om, i hvilket omfang

oplysning om navnet på en fuldt ansvarlig

deltager, der er en fysisk person, samt hvorvidt

og i hvilket omfang oplysning om dennes

private bopæl kan videregives til private.

Stk. 4.

Oplysninger om stilling, navn og

adresse på personer omfattet af stk. 3 skal til

enhver tid fremgå af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens

it-system,

medmindre

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen træffer anden

beslutning. Dette gælder både i aktive og

hævede virksomheder.

Stk. 5.

Opdatering af personoplysninger efter

stk. 4 ophører 10 år efter, at den pågældende

person ophører med at være aktiv i

11.

§ 12, stk. 3,

Beskæftigelsesministeriet«.

udgår:

»og

12.

I § 13, stk. 2, ændres »Økonomi- og

erhvervsministeren« til »Erhvervsministeren«

og »videnskabsministeren« til »uddannelses- og

forskningsministeren«.

13.

§ 16, stk. 1,

affattes således:

»Efter anmodning skal juridiske enheder, jf. § 3,

der

registreret

Det

Centrale

Virksomhedsregister, give Erhvervsstyrelsen

oplysning om branche for de juridiske enheder

selv og oplysning om grunddata for de til

juridiske enheder knyttede produktionsenheder

inden for en af Erhvervsstyrelsen nærmere

fastsat frist.«

14.

§ 18, stk. 3-8,

affattes således:

»Stk.

Oplysning om navn for fuldt ansvarlige

deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer,

jf. § 11, stk. 1, nr. 7, er offentligt tilgængelige i

Det Centrale Virksomhedsregister til enhver tid,

medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden

beslutning. Dette gælder for både aktive og

ophørte virksomheder.

Stk. 4.

Oplysning om adresse for fuldt

ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og

ledelsesmedlemmer, jf. § 11, stk. 1, nr. 7,

offentliggøres

Det

Centrale

Virksomhedsregister, indtil der er forløbet 3 år

efter, at personen er ophørt med at være aktiv i

en virksomhed, som er registreret i Det Centrale

Virksomhedsregister. Dette gælder for både

aktive og ophørte virksomheder. For personer,

virksomheder, som er registreret i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens it-system.

Stk. 6.

Økonomiministeren kan fastsætte

regler om, hvorvidt og i hvilket omfang

oplysning om telefon- og telefaxnummer og

elektronisk postadresse må videregives til

private.

Stk. 7.

Oplysning om antal ansatte må kun

videregives til private i form af en

størrelsesgruppe efter regler, der fastsættes i

registerforskrifterne

for

Det

Centrale

Virksomhedsregister, jf. lov om behandling af

personoplysninger.

Stk. 8.

Udtagelse af grupper af enheder fra

registret skal foretages således, at der herved

kun videregives oplysninger, der kan meddeles

de pågældende brugere i medfør af denne

paragraf.

§ 18. ---

Stk. 1-8. ---

Stk. 9.

Offentlige

myndigheder

og institutioner, der har modtaget grunddata fra

Det Centrale Virksomhedsregister, skal ved en

eventuel videregivelse af de modtagne data

overholde de bestemmelser, der er fastsat i stk.

2, 3 og 8 og i § 19, stk. 2, samt regler fastsat i

medfør af stk. 3-7.

§ 19.

Juridiske enheder kan give skriftlig

meddelelse om, at de ønsker

reklamebeskyttelse. Dette medfører, at Det

Centrale Virksomhedsregisters grunddata om

enhederne eller dertil knyttede

produktionsenheder ikke må benyttes til

reklamehenvendelser eller andre henvendelser

fra private juridiske enheder, der ikke har

der har adressebeskyttelse i henhold til lov om

Det Centrale Personregister, offentliggøres

adressen ikke.

Stk. 5.

Opdatering af personoplysninger efter

stk. 3 og 4 ophører 3 år efter, at den pågældende

person ophører med at være aktiv i

virksomheder, som er registreret i Det Centrale

Virksomhedsregister.

Dog

opdateres

personoplysninger omfattet af stk. 3 og 4 ikke

for stiftere.

Stk. 6.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler

om, hvorvidt og i hvilket omfang oplysning om

telefon- og telefaxnummer og e-mailadresse må

videregives til private.

Stk. 7.

Oplysning om antal ansatte videregives

til private i intervaller. Erhvervsstyrelsen kan

fastsætte nærmere regler om videregivelse af

oplysninger om antal ansatte i Det Centrale

Virksomhedsregister,

herunder

videregivelse af en virksomheds præcise antal

ansatte til private.

Stk.

Offentlige

myndigheder

institutioner, der har modtaget grunddata fra Det

Centrale Virksomhedsregister, skal ved en

eventuel videregivelse af de modtagne data

overholde de bestemmelser, der er fastsat i stk.

2 og i § 19, stk. 3, samt regler fastsat i medfør af

stk. 6.«

15.

§ 18, stk. 9,

ophæves.

16.

§ 19

affattes således:

»§ 19. Juridiske enheder og produktionsenheder

kan registrere, at de ønsker reklamebeskyttelse.

Markeringen af at en enhed er reklamebeskyttet

offentliggøres i registeret.

Stk. 2.

Reklamebeskyttelse efter stk. 1

medfører, at grunddata, som beskyttede enheder

har

registreret

Det

Centrale

specifik hjemmel i lov, regler udstedt i medfør

af lov eller samtykke. Oplysning herom optages

i registret.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan alene videregive

grunddata om enheder, som er beskyttet efter

stk. 1, såfremt modtageren skriftligt erklærer,

1. at ønsket om beskyttelse vil blive

respekteret,

2. at modtageren ved videregivelse af

oplysninger om beskyttede enheder til

tredjemand klart vil tilkendegive over

for denne, at enheden er beskyttet, og

3. at modtageren ved videregivelse af

oplysninger om beskyttede enheder til

tredjemand vil indhente en skriftlig

erklæring fra tredjemand om, at denne

vil overholde betingelserne i dette

stykke.

Stk. 3.

Grunddata, som er modtaget med en

markering om reklamebeskyttelse, må ikke

benyttes eller videregives i strid med stk. 1, 2.

pkt., eller i strid med den erklæring, der afgives

efter stk. 2.

§ 23. ---

Stk. 2.

Økonomiministeren kan fastsætte

bestemmelser om adgangen til at klage over

afgørelser efter denne lov eller forskrifter

udstedt i medfør af denne lov og herunder

bestemme, at afgørelser ikke kan indbringes for

højere administrativ myndighed.

§ 24. ---

Stk. 2.

Ved lovens ikrafttræden erstattes

eksisterende registreringsnumre for den

juridiske enhed i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

og Told- og Skattestyrelsen af CVR-nummeret

som identifikationsnummer for den juridiske

enhed.

Stk. 3.

---

§ 25.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, men kan ved kongelig anordning helt

eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med

de afvigelser, som de særlige færøske eller

grønlandske forhold tilsiger

Virksomhedsregister, ikke må benyttes af

private med henblik på direkte markedsføring.

Stk. 3.

For beskyttede enheder må grunddata,

som har karakter af kontaktoplysninger, alene

videregives til tredjemand, hvis det i forbindelse

med videregivelsen klart markeres over for

modtageren, at enheden er beskyttet.«

17.

§ 23, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen

i henhold til loven eller forskrifter udstedt i

medfør af loven kan indbringes for

Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter, at

afgørelsen er meddelt den pågældende.«

18.

I § 24, stk. 2, ændres »Told- og

skattestyrelsen«

til:

»told-

skatteforvaltningen«.

19.

§ 25

affattes således:

»Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«

§2

§ 18.

Oplysninger om navn og adresse på

personer registreret i henhold til denne lov skal

til enhver tid fremgå af Erhvervsstyrelsens it-

system. Dette gælder i både aktive og opløste

selskaber. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler

om, at visse oplysninger ikke skal fremgå.

Stk. 2.

Opdatering af personoplysninger efter

stk. 1 ophører, 10 år efter at den pågældende

person ophører med at være registreret i en

virksomhed,

som

registreret

Erhvervsstyrelsens it-system

I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089

af 14. september 2015, som ændret ved § 1 i lov

nr. 262 af 16. marts 2016, § 2 i lov nr. 631 af 8.

juni 2016, § 1 i lov nr. 1547 af 13. december

2016 og § 10 i lov nr. 665 af 8. juni 2017,

foretages følgende ændringer:

§ 18

affattes således:

»18. Oplysning om navn på personer registreret

i henhold til denne lov offentliggøres i Det

Centrale Virksomhedsregister til enhver tid,

medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden

beslutning. Dette gælder for både aktive og

ophørte selskaber.

Stk. 2.

Oplysning om adresse for personer

registreret i henhold til denne lov offentliggøres

i Det Centrale Virksomhedsregister, indtil der er

forløbet 3 år efter, at personen er ophørt med at

være aktiv i en virksomhed, som er registreret i

Det Centrale Virksomhedsregister. Dette gælder

for både aktive og ophørte virksomheder. For

personer, der har adressebeskyttelse i henhold til

lov

Det

Centrale

Personregister,

offentliggøres adressen ikke.

Stk. 3.

Opdatering af personoplysninger efter

stk. 1 og 2 ophører 3 år efter, at den pågældende

person ophører med at være aktiv i en

virksomhed, som er registreret i Det Centrale

Virksomhedsregister.

Dog

opdateres

personoplysninger omfattet af stk. 1 og 2 ikke

for stiftere.«

§3

I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1295 af 15. november

2013, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 262 af

16. marts 2016 og senest ved § 12 i lov nr. 665

af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 15 d

affattes således:

»§

15 d.

Oplysning om navn på personer

registreret i henhold til denne lov offentliggøres

i Det Centrale Virksomhedsregister til enhver

tid, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden

beslutning. Dette gælder for både aktive,

ophørte og slettede virksomheder.

§ 15 d.

Oplysninger om navn og adresse på

personer registreret i henhold til denne lov skal

til enhver tid fremgå af Erhvervsstyrelsens it-

system. Dette gælder også i slettede

virksomheder. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte

regler om, at visse oplysninger ikke skal fremgå.

Stk. 2.

Opdatering af personoplysninger efter

stk. 1 ophører, 10 år efter at den pågældende

person ophører med at være registreret i en

virksomhed,

som

registreret

Erhvervsstyrelsens it-system. Erhvervsstyrelsen

kan fastsætte regler om, at visse oplysninger

ikke skal fremgå.

Stk. 2.

Oplysning om adresse for personer

registreret i henhold til denne lov offentliggøres

i Det Centrale Virksomhedsregister, indtil der er

forløbet 3 år efter, at personen er ophørt med at

være aktiv i en virksomhed, som er registreret i

Det Centrale Virksomhedsregister. Dette gælder

for både aktive, ophørte og slettede

virksomheder. For personer, der har

adressebeskyttelse i henhold til lov om Det

Centrale Personregister, offentliggøres adressen

ikke.

Stk. 3.

Opdatering af personoplysninger efter

stk. 1 og 2 ophører 3 år efter, at den pågældende

person ophører med at være aktiv i

virksomheder, som er registreret i Det Centrale

Virksomhedsregister.«

§4

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lov nr. 712

af 25. juni 2015, som senest ændret ved § 11 i

lov nr. 665 af 8. juni 2017, foretages følgende

ændringer:

§ 18.

Oplysninger om navn og adresse på

personer registreret i henhold til denne lov skal

til enhver tid fremgå af Erhvervsstyrelsens it-

system, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer

anden beslutning. Dette gælder i både aktive og

opløste erhvervsdrivende fonde.

§ 18

affattes således:

»18. Oplysning om navn på personer registreret

i henhold til denne lov offentliggøres i Det

Centrale Virksomhedsregister til enhver tid,

medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden

beslutning. Dette gælder for både aktive og

Stk. 2.

Opdatering af personoplysninger efter ophørte erhvervsdrivende fonde.

stk. 1 ophører, 10 år efter at den pågældende

Stk. 2.

Oplysning om adresse for personer

person ophører med at være registreret i en

virksomhed,

som

registreret

i registreret i henhold til denne lov offentliggøres

i Det Centrale Virksomhedsregister, indtil der er

Erhvervsstyrelsens it-system.

forløbet 3 år efter, at personen er ophørt med at

være aktiv i en virksomhed, som er registreret i

Det Centrale Virksomhedsregister. Dette gælder

for både aktive og ophørte virksomheder. For

personer, der har adressebeskyttelse i henhold til

lov

Det

Centrale

Personregister,

offentliggøres adressen ikke.

Stk. 3.

Opdatering af personoplysninger efter

stk. 1 og 2 ophører 3 år efter, at den pågældende

person ophører med at være aktiv i en

virksomhed, som er registreret i Det Centrale

Virksomhedsregister.«

§5

I lov om det europæiske selskab (SE-loven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2006, som

ændret ved § 6 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 8

i lov nr. 634 af 12. juni 2013 og § 4 i lov nr. 262

af 16. marts 2016, foretages følgende

ændringer:

§ 17, stk. 3-5,

affattes således:

»Stk.

Oplysning om navn på personer

registreret i henhold til denne lov offentliggøres

til enhver tid i Det Centrale

Virksomhedsregister, medmindre

Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning.

Dette gælder for både aktive og ophørte

selskaber.

Stk. 4.

Oplysning om adresse for personer

registreret i henhold til denne lov offentliggøres

i Det Centrale Virksomhedsregister, indtil der er

forløbet 3 år efter, at personen er ophørt med at

være aktiv i en virksomhed, som er registreret i

Det Centrale Virksomhedsregister. Dette gælder

for både aktive og ophørte selskaber. For

personer, der har adressebeskyttelse i henhold til

CPR-loven, offentliggøres adressen ikke.

Stk. 5.

Opdatering af personoplysninger efter

stk. 3 og 4 ophører 3 år efter, at den pågældende

person ophører med at være aktiv i en

virksomhed, som er registreret i det Centrale

Virksomhedsregister.«

§6

lov

godkendte

revisorer

revisionsvirksomheder

(revisorloven),

jf.

lovbekendtgørelse nr. 1167 af 9. september

2016, som ændret ved § 13 i lov nr. 1549 af 13.

§ 17. ---

Stk. 1-2.---

Stk. 3.

Oplysninger om navn og adresse på

personer registreret i henhold til denne lov skal

til enhver tid fremgå af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens it-system. Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, at

visse oplysninger ikke skal fremgå. Dette

gælder i både aktive og hævede selskaber.

Stk. 4.

Opdatering af personoplysninger efter

stk. 3 ophører, 10 år efter at den pågældende

person ophører med at være aktiv i en

virksomhed, som er registreret i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens it-system.

december 2016, § 11 i lov nr. 285 af 29. marts

2017 og § 14 i lov nr. 665 af 8. juni 2017,

foretages følgende ændringer:

31.

Virksomheder

interesse

for

§ 31, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »stk. 4, 5, 7 og

offentligheden skal etablere et revisionsudvalg,

8« til: »stk. 5, 6, 8 og 9«.

jf. dog stk. 4, 5, 7 og 8. Udvalget udgøres af

medlemmer af virksomhedens bestyrelse,

§ 31, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter

tilsynsråd eller af personer, der er valgt på

»bestyrelse,«: » der ikke samtidig indgår i

virksomhedens

generalforsamling

eller

virksomhedens direktion,«.

tilsvarende organ som medlem af udvalget. ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Revisionsudvalgets opgaver skal i det

mindste bestå af følgende:

1) ---

2) ---

3) ---

4) ---

5) ---

6) at være ansvarlig for proceduren for

udvælgelse og indstilling af revisor til valg i

§ 31, stk. 3, nr. 6,

indsættes efter

»offentligheden«: », jf. dog stk. 4«.

overensstemmelse med artikel 16 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav

til revision af virksomheder af interesse for

offentligheden.

Stk. 4.

---

§ 31

indsættes efter

stk. 3

som nyt stykke:

Stk. 5.

---

»Stk.

En virksomhed, der har et

nomineringsudvalg, hvori kapitalejerne eller

virksomhedsdeltagerne

har

betydelig

indflydelse, og som har til opgave at

fremsætte indstillinger til valg af revisorer,

kan vælge at lade udvalget varetage opgaven

efter stk. 3, nr. 6.«.

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

Stk. 6.

I virksomheder, hvor revisionsudvalgets

§ 31, stk. 6,

der bliver stk. 7, ændres »stk. 4

funktioner udøves af det samlede øverste

og 5« til: »stk. 5 og 6«.

ledelsesorgan, jf. stk. 4 og 5, skal der oplyses

herom i årsrapporten.

Stk. 7.

Følgende virksomheder er ikke

§ 31, stk. 7,

der bliver stk. 8, ændres »stk.

forpligtede til at etablere et revisionsudvalg

1-6« til: »stk. 1-7«.

efter stk. 1-6:

1) ---

Stk. 8.

En virksomhed, der i medfør af stk. 7, nr.

§ 31, stk. 8,

der bliver stk. 9, ændres »stk.

4, beslutter ikke at etablere et revisionsudvalg,

7, nr. 4« til: »stk. 8, nr. 4«.

skal i sin årsrapport redegøre for årsagerne til, at

den ikke finder det hensigtsmæssigt at have et

revisionsudvalg, en bestyrelse eller et

tilsynsorgan med ansvar for at udøve et

revisionsudvalgs funktioner.

§ 54.

Overtrædelse af § 5, § 9, stk. 1, § 11, stk. 1

§ 54, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 31, stk. 1, 1.

pkt., stk. 4 og 6« til: »§ 31, stk. 1, 1. pkt.,

og stk. 2, 1. pkt., § 13 a, stk. 2, § 17, stk. 1 og

stk. 5 og 7«.

2, §§ 20, 22-24, 24 c, 25, 26 og § 31, stk. 1, 1.

pkt., stk. 4 og 6, straffes med bøde, medmindre

højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

---

§7

bekendtgørelse

lov

restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling

m.v. (restaurationsloven), jf. lovbekendtgørelse

nr. 135 af 18. januar 2010, som senest ændret

ved lov nr. 386 af 26. april 2017, foretages

følgende ændringer:

§ 10. ---

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan nedsætte et

bevillingsnævn til at træffe afgørelser, der efter

denne lov er henlagt til kommunalbestyrelsen.

Bevillingsnævnet består af en repræsentant for

politiet valgt af politidirektøren, et sagkyndigt

medlem og indtil 6 andre medlemmer. Personer,

der

ikke

medlemmer

kommunalbestyrelsen, kan være medlem af et

bevillingsnævn. I Københavns Kommune består

bevillingsnævnet af borgmesteren som formand,

5 medlemmer valgt af kommunalbestyrelsen

ved forholdstalsvalg, et sagkyndigt medlem, en

uafhængig jurist eller advokat og en

repræsentant

for

politiet

valgt

politidirektøren.

§ 27. ---

Stk. 1.

---

Stk. 2. nr. 1).

kl. 6.00-20.00, hvis den

pågældende person er uddannet eller er under

uddannelse i tjenerfaget, eller hvis der er tale

§ 10, stk. 3, 4. pkt.,

udgår », en uafhængig

jurist eller advokat«.

§ 27, stk. 2, nr. 1,

ændres »kl. 6.00-20.00«

til: »kl. 6.00-24.00«.

om værtens børn eller børnebørn, og

Stk. 2, nr. 2.

---

Stk. 3.

---

§8

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2018,

jf. dog stk. 2.

Stk.

Erhvervsministeren

fastsætter

tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 14-16 og

§§ 2-5.

Stk. 3.

§ 6, nr. 2, finder anvendelse fra

førstkommende ordinære generalforsamling

eller andet tilsvarende møde, der afholdes efter

den 31. december 2017.

§9

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 2-6 kan ved kongelig anordning helt

eller delvis sættes i kraft for Grønland med de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.