ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 232: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v., fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 232
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v.

(Justering af reglerne om udenlandske ejeres adgang til at få skibe under dansk flag, forenklet registrering af

rettigheder i mellemstore fritidsfartøjer, ansvarsbeløb ved vragfjernelse, gennemførelse af internationale

sanktioner vedrørende skibsregistrering, privatretlige havneafgifter m.v.)

§1

I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 17. januar 2014, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 400 af 2. maj

2016, foretages følgende ændringer:

§ 2. stk. 1,

affattes således:

”For handelsskibe, der ikke kan anses for danske, jf. § 1, kan erhvervsministeren fastsætte regler om

betingelserne for registrering som dansk skib, herunder krav om, hvilke aktiviteter der skal udføres i Danmark.

Erhvervsministeren kan tillige fastsætte regler om, at ejeren skal udpege en enhed i Danmark, der kan rettes

henvendelse til i kontroløjemed og lign., og som kan stævnes på ejerens eller rederens vegne.”

§ 3, stk. 2,

udgår »opbevares om bord og«.

§ 10, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Dette gælder dog ikke fritidsfartøjer.«

§ 10, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Er skibet under bygning med henblik på brug til fritidsformål, kan det dog kun optages i skibsbygningsregistret,

såfremt dets bruttotonnage skønnes at blive målt til mindst 20.«

Efter § 11 indsættes:

»§ 11 a.

Skibsregistrator kan træffe afgørelse om, at skibe, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, eller

som er ejet af fysiske eller juridiske personer, der er omfattet af bindende restriktive foranstaltninger besluttet af

De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union, ikke kan optages i et dansk skibsregister.«

§ 12, stk. 4,

ændres »§ 10, stk. 3, § 15, stk. 3, og §§ 22-39« til: »§ 10, stk. 3, § 15, stk. 3, 2. pkt., §§ 22-39

og §§ 45-46«.

§ 13, stk. 1,

udgår: », bortset fra fritidsfartøjer med en bruttotonnage mindre end 20,«.

Efter § 17 indsættes:

»§ 17 a.

Skibsregistrator kan træffe afgørelse om at udslette et skib af et dansk skibsregister, hvis skibet er

omfattet af restriktive foranstaltninger, eller er ejet af fysiske eller juridiske personer, der er omfattet af bindende

restriktive foranstaltninger besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union, jf. dog § 20, stk. 1-3.

Skibsregistrator kan nægte at udslette et skib i medfør af § 17, stk. 4, eller stk. 5, 1. pkt., såfremt det enten ifølge

rederiets oplysninger eller på anden måde må anses for godtgjort, at skibet skal registreres i et land omfattet af

restriktive foranstaltninger.«

§ 18

affattes således:

»§ 18.

Såfremt ejeren af et fiskeskib eller handelsskib eller lignende med en bruttotonnage mindre end 20, som

er optaget i skibsregistret, anmelder til skibsregistret, at skibet ikke længere anvendes til erhvervsmæssige formål,

udslettes skibet af registret, såfremt der ikke er registreret pant, brugsrettigheder eller andre rettigheder i det.

Stk. 2.

Er der registreret pant, brugsrettigheder eller andre rettigheder i skibet, noteres det på skibets blad i

skibsregistret, at der ikke kan registreres nye rettigheder eller ændringer til eksisterende rettigheder i skibet. Dog

kan der registreres udslettelser, anmeldelser af kreditorskifte, ændret bestemmelse om fuldmagt og modtagelse af

retslige meddelelser samt oplysning om konkurs eller offentligt eller privat skifte eller andre forhold, som

begrænser den registrerede ejers dispositionsret.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 232: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v., fra erhvervsministeren

Stk. 3

. Anmelder fritidsfartøjets ejer, at skibet er overdraget til en anden, noteres det på skibets blad i

skibsregistret, at den registrerede ejer ikke længere er berettiget til at råde over skibet.

Stk. 4.

Anmelder den registrerede ejer eller en person, som denne har overdraget skibet til, at det på ny skal

anvendes til erhvervsmæssige formål, sidestilles det med en anmeldelse om optagelse i skibsregistret. De

rettigheder, der er stiftet før registreringen i perioden, hvor rettigheder i skibet ikke kunne registreres i

skibsregistret, bevarer deres gyldighed over for tredjemand, såfremt de herom gældende regler er iagttaget.

Stk. 5.

Ejeren skal i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, indsende erklæring til skibsregistret om, at

kendingsbogstaverne er udhugget af skibet:

Stk. 6.

Skibsregistrator kan dispensere fra kravet i stk. 5.«

10.

§ 19, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Anmeldelsen skal være ledsaget af de fornødne bevisligheder.«

11.

§ 20, stk. 3, 4. pkt.,

ophæves.

12.

§ 51, stk. 1, nr. 2,

affattes således:

»2) Offentligretlige og privatretlige havneafgifter, kanal- og andre vandvejsafgifter samt lodsafgifter.«

13.

§ 168, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 175«: », stk. 4«.

14.

§ 175

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

Stk. 3.

Ansvarsgrænsen for krav i anledning af et vrags lokalisering, afmærkning og fjernelse er 2.000.000 SDR

for skibe, som ikke er passagerskibe, der udelukkende sejler i fast rutefart mellem danske havne. For sådanne

skibe med en tonnage på mere end 1.000 forhøjes ansvarsgrænsen således

1) for hvert ton fra 1.001 til 2.000 med 2.000 SDR,

2) for hvert ton fra 2.001 til 10.000 med 5.000 SDR, og

3) for hvert ton over 10.001 med 1.000 SDR.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

15.

§ 175, stk. 4

, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

16.

§ 175, stk. 6

, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1, 2 og 4«.

17.

§ 176, stk. 2,

ændres »§ 175, stk. 3« til: »§ 175, stk. 4«.

§2

I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 17. januar 2014, som ændret senest ved § 3 i lov nr.

463 af 15. maj 2017, foretages følgende ændringer:

§ 21, stk. 8,

ophæves.

§3

I lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 14.

maj 2007, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 474 af 17. maj 2017, foretages følgende ændring:

§ 12, stk. 3,

ændres »Skibe med en bruttotonnage på 5 tons eller derunder« til: »Fritidsfartøjer med en

bruttotonnage under 20 og andre skibe med en bruttotonnage på højst 5 «.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 3, 4, 7, 9, § 3 og § 5 træder i kraft den 1. juli 2018.

Stk. 3.

Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses

af regler fastsat med hjemmel i denne lov.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 232: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v., fra erhvervsministeren

§5

Stk. 1.

Fritidsskibe med en bruttotonnage på mindst 5 og mindre end 20, hvori der ved lovens ikrafttræden ikke

er registreret pant, brugsrettigheder eller andre rettigheder, udslettes af skibsregistret.

Stk. 2.

Er der registreret pant, brugsrettigheder eller andre rettigheder i et fritidsfartøj med en bruttotonnage

på mindst 5 og mindre end 20 noteres det i skibsregistret, at der ikke kan ske registrering af nye rettigheder eller

ændringer til eksisterende rettigheder i skibet. Dog kan der registreres udslettelser, anmeldelser af kreditorskifte,

ændret bestemmelse om modtagelse af retslige meddelelser samt oplysning om konkurs eller offentligt eller privat

skifte og andre forhold, som begrænser den registrerede ejers dispositionsret.

Stk. 3.

Anmelder skibets ejer, at det er overdraget til en anden, noteres det i skibsregistret, at den registrerede

ejer ikke længere er berettiget til at råde over skibet.

Stk. 4.

Anmelder den registrerede ejer eller person, som denne har overdraget skibet til, at skibet på ny skal

anvendes erhvervsmæssigt, sidestilles dette med en anmeldelse om optagelse i skibsregistret. De rettigheder, der

er stiftet før registreringen, bevarer deres gyldighed over for tredjemand, såfremt de herom gældende regler er

iagttaget.

§6

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

§ 1, § 2 og § 5 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3.

Skibe hjemmehørende i Grønland er omfattet af § 1 og § 5, hvis skibet helt eller delvist er eller efter

lovens ikrafttræden har været ejet af personer, der ikke har bopæl i Grønland, eller af selskaber el.lign., der ikke

har hjemsted i Grønland.

Stk. 4.

§ 1 kan helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 232: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v., fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Justering af reglerne om udenlandske ejeres adgang til at få skibe under dansk flag

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Forenklet registrering af rettigheder i mellemstore fritidsfartøjer

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Hævelse af ansvarsbegrænsningsbeløbet ved vragfjernelse m.v.

2.3.1. Gældende ret

2.3.1. Ministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Gennemførelse af FN’s og EU’s sanktioner på

skibsregistreringsområdet

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Ministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Andre justeringer på søfartsområdet

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Ministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen ønsker, at Danmark kan fastholde og udbygge sin globale position som en stor flagstat. Regeringen

nedsatte således blandt andet i maj 2016 et vækstteam for Det Blå Danmark, som skulle komme med

anbefalinger til tiltag, der kan fastholde og udbygge Danmarks globale maritime styrkeposition. Vækstteamet

afgav i april 2017 en række anbefalinger til regeringen, som bl.a. sigter på at sikre Danmarks rolle som en førende

skibsfartsnation ved at tiltrække nye rederier, shipping- og managementvirksomheder til landet gennem

fastholdelse og tiltrækning af tonnage under dansk flag.

Det er en forudsætning for yderligere udbygning af den maritime klynge og anden styrkelse af Det Blå Danmark,

at det er attraktivt at drive skibe under dansk flag. Regeringen har derfor fundet det hensigtsmæssigt at se på

betingelserne for at registrere handelsskibe under dansk flag. Det vurderes, at det er af stor betydning, at

reglerne for skibsregistrering er gennemskuelige, nemme at administrere og letforståelige for brugerne. Der

lægges derfor op til en justering og klarificering af de gældende regler for, at udenlandske rederier kan registrere

skibe i de danske skibsregistre med henblik på at udbygge væksten og fastholde den danske styrkeposition.

Samtidig skal de danske skibsregistre

–

det være sig både det almindelige skibsregister og Dansk Internationalt

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 232: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v., fra erhvervsministeren

Skibsregister

–

fortsat være kvalitetsregistre kendetegnet ved en høj sikkerhed, således at de internationale

konventioner om beskyttelse af sikkerheden til søs og havmiljøet samt konventionen om de søfarendes

arbejdsforhold, Maritime Labour Convention, overholdes, uanset hvem der ejer skibet eller disponerer over det.

Derudover ønsker regeringen at fremme markedet for handel med brugte fritidsfartøjer gennem en forenkling af

mulighederne for registrering (tinglysning) af pant og andre rettigheder i mellemstore fritidsfartøjer. Der lægges

således op til at flytte denne registrering fra Skibsregistret, der føres i Søfartsstyrelsen, til Personbogen, der føres

ved Tinglysningsretten. I Personbogen sker registreringen digitalt og med færre krav til dokumentation m.v.

Forenklingen skal derved gøre det muligt at nedbringe den tid, som ejere af fritidsfartøjer, banker og

finansieringsinstitutter skal bruge på registrering af rettigheder i forbindelse med godkendelse af lån til køb af

fritidsfartøjer. Den hurtigere og lettere adgang til registrering af pant forventes at føre til øget omsætning af

fritidsfartøjer og øget brug af lånefinansiering med positive økonomiske konsekvenser for banker,

finansieringsinstitutter og bådforhandlere til følge. Lovforslaget imødekommer herved en anbefaling fra

Virksomhedsforum (rådgivende organ for regeringens arbejde med erhvervsrettet afbureaukratisering).

Efter gældende lovgivning kan staten kræve, at et vrag skal fjernes, hvis det er til fare eller væsentlig ulempe for

skibsfart eller fiskeri. Hvis skibets ejer ikke efterkommer statens krav om at fjerne vraget, kan staten lade vraget

fjerne for ejerens regning. Der er dog samtidig i søloven bestemmelser, som nærmere præciserer ejerens

økonomiske ansvar og fastsætter, at ansvaret normalt kan begrænses til et beløb, der er gradueret efter tonnage.

Regeringen ønsker imidlertid at skabe en højere grad af sikkerhed for, at udgifter til fjernelse af vrag efter

søulykker m.v. afholdes af rederiet og dettes forsikringsselskab og ikke af offentlige myndigheder. De danske

farvande er således stærkt trafikerede og gennemsejles årligt af 60.000-70.000 skibe fra mange lande. Selv om

antallet af forlis i danske farvande er yderst begrænset, har erfaringerne med vragfjernelse i Danmark og udlandet

vist, at de udgifter, der er forbundet med vragfjernelse efter skibsforlis, kan overstige de

ansvarsbegrænsningsbeløb, der i dag er fastsat i medfør af søloven. Det indebærer, at staten kan komme til at

afholde betydelige udgifter til vragfjernelse. Uanset at risikoen for forlis ikke er særlig stor, forekommer det ikke

hensigtsmæssigt, at den økonomiske risiko påhviler staten. Med lovforslaget foreslås det derfor, at den

nuværende ansvarsbegrænsning i forbindelse med vragfjernelse forhøjes.

Der indføres derudover de hjemler, der er nødvendige for at opfylde Danmarks forpligtelser til at gennemføre FN-

og EU-sanktioner på skibsregistreringsområdet.

Med forslaget rettes der tillige op på to mindre uhensigtsmæssigheder i sølovens § 12, stk. 4. Bestemmelsen

regulerer hvilke dele af loven, som skal finde anvendelse i forbindelse med optagelse i fartøjsfortegnelsen.

Lovforslaget indeholder desuden en ændring af sølovens regler om søpant, hvorved havneafgifter bliver sikret ved

søpanteret i skibet, også når havnen er privatejet. I dag har kun havne med offentligt ejerskab denne beskyttelse,

og regeringen ønsker at sikre en ligestilling mellem private havne og offentlige havne.

Endelig gennemføres mindre tekniske justeringer af søloven og lov om sikkerhed til søs.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Justering af reglerne om udenlandske ejeres adgang til at få skibe under dansk flag

2.1.1. Gældende ret

I registreringsmæssig henseende sondres der i søloven mellem på den ene side skibe, der anses for danske i

medfør af sølovens § 1, dvs. typisk skibe ejet af danske statsborgere eller dansk registrerede aktieselskaber, og på

den anden side skibe ejet af personer eller selskaber, der ikke opfylder sølovens § 1, og dermed ikke anses som

danske. Skibe, som er omfattet af sølovens § 1, kan umiddelbart optages i de danske skibsregistre.

For handelsskibe, der ejes af udenlandske personer, selskaber eller andre juridiske personer, der ikke opfylder

sølovens § 1, kan erhvervsministeren i medfør af sølovens § 2, stk. 1, fastsætte regler om betingelserne for

registrering som dansk skib, herunder krav om, at skibet skal administreres, kontrolleres og dirigeres fra Danmark.

For handelsskibe, som tilhører juridiske personer, som ikke er omfattet af Den Europæiske Unions regler om

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 232: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v., fra erhvervsministeren

etableringsret og udveksling af tjenesteydelser, kan erhvervsministeren fastsætte regler om, at selskabet skal

foretage sekundær etablering i Danmark gennem oprettelse af et datterselskab, en filial eller et agentur. For

handelsskibe, som tilhører personer, selskaber el.lign., som er omfattet af Den Europæiske Unions regler om

etableringsret, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, kan erhvervsministeren i

medfør af sølovens § 2, stk. 2, fastsætte regler om, at ejeren skal udpege en enhed i Danmark, der kan rettes

henvendelse til i kontroløjemed og lign., og som kan stævnes på ejerens eller rederens vegne.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1132 af 25. september 2013 om registrering af skibe, som ikke

anses for at have dansk ejer.

I relation til etableringsbetingelsen følger det af bekendtgørelsen, at for handelsskibe, som tilhører personer,

selskaber el.lign., som er omfattet af Den Europæiske Unions regler om etableringsret, arbejdskraftens frie

bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, skal ejeren udpege en enhed i Danmark, som danske

myndigheder kan rette henvendelse til i kontroløjemed og lign., og som kan stævnes på ejerens eller rederens

vegne. For handelsskibe, som tilhører juridiske personer fra tredjelande følger det af bekendtgørelsen, at ejeren

skal foretage sekundær etablering i Danmark gennem oprettelse af et datterselskab, en filial eller et agentur.

For så vidt angår kravet om aktivitet i Danmark, herunder økonomisk aktivitet, er der for alle ikke-danske rederier,

dvs. rederier fra både EU-/EØS- og tredjelande, krav om, at skibet skal administreres, kontrolleres og dirigeres fra

Danmark.

For alle udenlandske ejere skal der på samme måde som for danske personer eller selskaber være den fornødne

dokumentation for ejerforhold m.v. i forbindelse med registrering.

2.1.2. Ministeriets overvejelser

De danske skibsregistre er i fortsat konkurrence med andre internationale skibsregistre, og en række forhold kan

være udslagsgivende for, om Danmark kan bevare sin status som stor flagstat. Det drejer sig ikke kun om de

økonomiske rammebetingelser. Også mulighederne for at etablere sig og drive skibe under dansk flag kan være af

betydning for, hvorvidt et udenlandsk rederi ser Danmark som et reelt alternativ til andre lande. Kriterierne for

registrering af handelsskibe under dansk flag bør derfor være klare og konkurrencedygtige i forhold til andre

internationale registre.

Derfor lægges op til, at kravene til aktivitet i Danmark gøres mere gennemskuelige, ligesom det skal være muligt

at opfylde kravene på flere måder. Der lægges dog fortsat vægt på, at de danske registre ikke bliver åbne

registre, hvorfor der også efter lovændringen vil blive stillet krav om, at rederiet udøver aktivitet her i landet,

herunder en økonomisk aktivitet. De klare og enklere krav til aktiviteter skal gælde for alle rederier, der efter

sølovens § 1 ikke er at anse for danske, dvs. både for rederier fra andre EU-/EØS-lande og tredjelande.

Udover kravet om aktivitet i Danmark skal udenlandske ejere, der ønsker skib under dansk flag, være

repræsenteret i Danmark. EU-/EØS-ejere kan således i dag registrere et handelsskib under dansk flag, såfremt de

udpeger en fysisk eller juridisk person i Danmark, som kan kontaktes i kontroløjemed, og som kan stævnes på

ejerens eller rederens vegne. I forhold til tredjelandes ejere stilles der et skærpet krav, idet der er krav om, at

ejeren har en primær eller sekundær etablering i Danmark. Det vurderes, at det vil kunne øge væksten under

dansk flag, såfremt skibsejere fra tredjelande sidestilles med EU-/EØS-ejere, således der i forhold til

etableringskravet for tredjelandes ejere alene vil blive stillet krav om, at der er udpeget en fysisk eller juridisk

person i Danmark, som kan kontaktes i kontroløjemed, og som kan stævnes på ejerens eller rederens vegne.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen i sølovens § 2, stk. 1, justeres i forhold til betingelserne for at

registrere et handelsskib, der tilhører udenlandske personer eller juridiske enheder, under dansk flag. Hermed

åbnes der mulighed for at tage højde for de erfaringer, der er opnået med de nuværende regler, og hvor der fra

rederiernes side har været efterlyst større gennemskuelighed.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 232: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v., fra erhvervsministeren

Hensigten er ikke, at Danmark skal have et åbent register, men reglerne skal fortsat sikre aktivitet, herunder

økonomisk aktivitet, i Danmark. Ligeledes skal reglerne være gennemskuelige, nemme at administrere og

letforståelige for brugerne.

Det foreslås derfor, at det såkaldte aktivitetskrav vil kunne opfyldes på flere måder, men dog således, at der skal

kunne dokumenteres en vis form for økonomisk aktivitet. Det skal således klart fremgå, hvilken aktivitet her i

landet der er tale om for at sikre en økonomisk aktivitet her. Ligesom det gælder i dag, er det dog ikke tilsigtet

med foreslåede lovændring, at ejeren skal overdrage sine beføjelser til f.eks. at pantsætte og sælge skibet til en

enhed i Danmark.

Aktivitetskravet kan eksempelvis opfyldes ved, at skibets ejer erklærer, at skibets tekniske eller kommercielle drift

varetages fra Danmark, eller ved at det rederi, der driver skibet, opfylder betingelserne for at være omfattet af

tonnagebeskatningsloven. Ligeledes kan aktivitetsbetingelsen opfyldes ved, at et rederi, der har etableret sig i

Danmark, har eller har søgt om at få skibets DOC (Document of Compliance). Det kan heller ikke udelukkes, at

betingelsen kan opfyldes, hvis en sammensætning af forskellige aktiviteter og tiltag dokumenterer, at der er en

reel aktivitet i tilknytning til skibet her i landet, og der er ansat personer til at udføre denne. Disse krav vil blive

udmøntet i bekendtgørelsen om registrering af skibe, som ikke anses for at have dansk ejer.

Det såkaldte etableringskrav for tredjelandes ejere foreslås ændret således, at disse efter lovændringen vil skulle

opfylde samme betingelse, som EU-/EØS-ejere skal opfylde i dag; nemlig at der udpeges en fysisk eller juridisk

person i Danmark, som kan kontaktes i kontroløjemed, og som kan stævnes på ejerens eller rederens vegne. Der

er intet til hinder for, at denne enhed kan være et rederi, der i forvejen har fået overdraget beføjelser af rederiet,

f.eks. vedrørende skibets drift.

2.2. Forenklet registrering af pant og andre rettigheder i mellemstore fritidsfartøjer

2.2.1. Gældende ret

Efter sølovens kapitel 2 kan fritidsfartøjer (dvs. fartøjer der ikke anvendes erhvervsmæssigt) med en

bruttotonnage på 5 eller derover, men under 20, frivilligt registreres i skibsregistret. For større fritidsfartøjer med

en bruttotonnage på 20 eller derover er registreringen obligatorisk. De helt små fritidsfartøjer med en

bruttotonnage under 5 kan ikke registreres i skibsregistret, men der kan tinglyses løsørepant i disse fartøjer i

Personbogen, hvor også rettigheder over andet løsøre kan tinglyses.

For handelsskibe og fiskeskibe er registrering i skibsregistret obligatorisk.

Der er i dag optaget ca. 2.200 mellemstore fritidsfartøjer med en bruttotonnage på mindst 5 og mindre end 20 i

skibsregistret. Dette udgør en relativt lille andel af det samlede antal fritidsfartøjer i Danmark. Bortset fra

spørgsmålet om registreringspligt er der ikke i reglerne om skibsregistrering knyttet nogen retsvirkninger til

sondringen imellem fritidsfartøjer og handels- og fiskeskibe. Sondringen har dog betydning for den afgift, der skal

betales af registreringen i medfør af tinglysningsafgiftsloven og i relation til anden lovgivning, herunder navnlig

reglerne om det offentlige tilsyn med skibe.

Reglerne om registrering af rettigheder i skibsregistret svarer i alt væsentligt til reglerne for tinglysning af

rettigheder i fast ejendom. Med registreringen gives der derfor samme sikkerhed for panthavere som den, der

kendes fra fast ejendom. Det betyder bl.a., at det er en forudsætning for registrering af pant, at der bliver

registreret ejerskab.

Som for tinglysning på fast ejendom gælder endvidere, at rettigheder over de fartøjer, der er indført i

skibsregistret, skal registreres for at opnå beskyttelse over for aftaler om fartøjet og mod retsforfølgning.

Rettigheder i et fartøj med en bruttotonnage på mindst 5 og mindre end 20, der er stiftet før fartøjet blev optaget

i skibsregistret, bevarer dog deres gyldighed over for godtroende tredjemand efter optagelsen af fartøjet i

registret, såfremt de regler, der måtte gælde for sikring af pågældende rettighed, er iagttaget, jf. sølovens § 28.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 232: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v., fra erhvervsministeren

Der kan ikke gøres indsigelse imod et dokuments gyldighed over for en godtroende erhverver ifølge en registreret

aftale, når dokumentet er registreret. Indsigelser om, at dokumentet er falsk eller forfalsket, eller at dets

udstedelse er fremkaldt ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af sådan, eller om, at udstederen af

dokumentet var umyndig ved udstedelsen, kan dog fortsat gøres gældende. I disse tilfælde vil statskassen kunne

blive erstatningsansvarlig på objektivt grundlag i forhold til den godtroende erhverver, som ikke opnår den ret,

som den pågældende har fået registreret. Dette svarer også til reglerne for tinglysning på fast ejendom.

For at sikre registreringens rigtighed kræver skibsregistret, når et fartøj med en bruttotonnage på mindst 5 og

mindre end 20 skal optages i registret, en sikker identifikation af fartøjet og fuld dokumentation for, at den

pågældende er ejer. Som udgangspunkt kræves dels sikkerhed for, hvor skibet er bygget (værft, byggenummer

og byggeår), dels dokumentation for en sammenhængende adkomstrække, så registret kan følge ejerskabet fra

værftet til den person, som angiver at være ejer. Dette sker for at sikre, at det offentlige ikke efterfølgende vil

kunne pådrage sig et ansvar, såfremt det senere viser sig, at pantsætteren ikke var ejer af fartøjet, eller hvis

andre har rettigheder over det. Denne dokumentation og en entydig identifikation af fartøjet har i praksis i nogle

situationer, ikke mindst når det drejer sig om brugte og ældre fritidsfartøjer, vist sig vanskelig at tilvejebringe. I

sådanne situationer anvender Skibsregistret muligheden for at indsende en erklæring om ejerskab fra tidligere

ejere. I visse tilfælde anvendes præklusion, hvor der via Statstidende gives 4 uger til at gøre sin ret gældende, jf.

sølovens § 41. Derudover eksisterer muligheden for at opnå ejendomsdom ved domstolene.

Dokumenter, der angår en persons rådighed over løsøre, kan tinglyses i Personbogen. Der kan dog ikke ske

tinglysning af rettigheder over skibe, som kan optages i Skibsregistret. Det er således alene rettigheder over skibe

med en bruttotonnage på mindre end 5, som kan tinglyses i Personbogen.

Registrering af pant i henholdsvis skibsregistret eller i Personbogen er en sikringsakt for panthaver. Såfremt et

pantebrev, der burde have været registreret i Skibsregistret, fordi det giver pant i et fritidsfartøj med en

bruttotonnage på mere end 5, ved en fejl er blevet registreret i Personbogen, følger det af Tinglysningsrettens

praksis, at sikringsakten ikke anses for at være iagttaget, og at rettigheden derfor ikke kan gøres gældende over

for ejerens kreditorer. Dette gælder også over for indehavere af efterfølgende rettigheder, som er stiftet ved

aftale, såfremt erhververen ifølge aftalen var i god tro.

Dokumenter, der anmeldes til tinglysning i Personbogen, skal angå en bestemt person, forening, selskab,

selvejende institution el.lign. Registreringen i Personbogen knytter sig til den pågældende person eller virksomhed

m.v. og dermed ikke til den pantsatte genstand. Der kan alene søges oplysning om, hvilke aktiver en bestemt

person eller virksomhed m.v. har pantsat. Det er således ikke muligt i Personbogen at søge oplysning om, hvorvidt

et bestemt aktiv er pantsat. Da der er tale om løsøre og ikke fast ejendom, foretages der ved registrering af pant i

Personbogen ingen kontrol af, om pantsætteren er ejer af den pantsatte genstand, eller om der foreligger et

samtykke til pantsætningen fra ejeren. Det offentlige yder ingen erstatning, såfremt det efterfølgende viser sig, at

pantsætteren ikke var berettiget til at pantsætte genstanden, fordi den tilhørte en anden.

2.2.2. Ministeriets overvejelser

Regeringen ønsker at lette erhvervslivets administrative byrder, herunder i forbindelse med tinglysning af lån i

fritidsfartøjer. En sådan lettelse vil fremme omsætningen af brugte, mellemstore fritidsfartøjer. For at forenkle de

administrative krav i forbindelse med registrering af pant til sikkerhed for lån i mellemstore fritidsfartøjer, lægges

der op til at flytte registreringen af pant i disse fartøjer fra Skibsregistret til Personbogen. Herved imødekommer

regeringen også en anbefaling fra Virksomhedsforum (rådgivende organ for regeringen i forhold til arbejdet med

erhvervsrettet afbureaukratisering) om enklere regler.

Tinglysning af pant i Personbogen er således administrativt enklere end registrering i Skibsregistret og kan ske

digitalt.

Som oven for nævnt kan staten ifalde et erstatningsansvar, hvis der er registreret urigtige oplysninger i

skibsregistret, og disse oplysninger har medført et tab for den, som har handlet i tillid til oplysningerne. Dette

svarer til reglerne for tinglysning af fast ejendom.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 232: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v., fra erhvervsministeren

Når et brugt fritidsfartøj registreres første gang kræver Skibsregistret derfor, at fritidsfartøjets ejerrække

dokumenteres

–

som udgangspunkt tilbage fra leveringen fra værftet og frem til købet af den, der skal registreres

som ejer. Det er ofte svært for anmelderen at fremskaffe den fornødne dokumentation, særligt hvis fartøjet er af

ældre dato og/eller er købt i udlandet. Det kan derfor opleves som en tung og omfattende opgave at indsende

fornøden dokumentation, så fartøjet kan optages i registret.

Ved en overførsel af registreringen af pant i de mellemstore fritidsfartøjer fra skibsregistret til Personbogen, vil der

ikke længere blive registreret ejerskab, og der skal derfor ikke længere fremlægges dokumentation for ejerrækken

i forbindelse med tinglysningen. Overflytningen vil dermed medføre hurtigere sagsbehandling og administrative

lettelser for erhvervet og ejerne. Derudover kan registreringen i Personbogen ske digitalt, og ved at benytte en

allerede eksisterende ordning, nemlig registrering i Personbogen, sikres det, at IT-strukturen er på plads og kendt

i forvejen af bl.a. finansieringsinstitutterne.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det er vigtigt at sikre et entydigt system, som er let at forstå for ejere af fritidsfartøjer, forhandlere og banker og

andre finansieringsinstitutter. Det foreslås derfor, at der efter lovens ikrafttræden ikke længere kan optages flere

mellemstore fritidsfartøjer med en bruttotonnage på mindst 5 og mindre end 20 i Skibsregistret.

Ubehæftede fritidsfartøjer, dvs. fartøjer, som der ikke er registreret pant eller udlæg i, slettes af Skibsregistret af

egen drift, når loven træder i kraft. Det vil imidlertid ikke være praktisk muligt for Skibsregistret at have slettet

alle ubehæftede fritidsfartøjer med en bruttotonnage på mellem 5 og 20 ved lovens ikrafttræden. I perioden efter

lovens ikrafttræden og indtil sletningen af de ubehæftede fritidsfartøjer er gennemført lægges derfor op til, at der

ikke længere kan registreres nye rettigheder vedrørende disse fartøjer.

For at sikre eksisterende rettighedshavere, f.eks. panthavere, bedst muligt, vil behæftede fritidsfartøjer med en

bruttotonnage under 20 forblive optaget i skibsregistret efter lovens ikrafttræden. Der lægges dog op til, at der

som udgangspunkt ikke kan registreres nye rettigheder eller ændringer til eksisterende rettigheder over sådanne

fritidsfartøjer. For rettigheder, der allerede er registreret i Skibsregistret, kan der dog registreres rettigheder vedr.

kreditorskifte, ændrede bestemmelser om modtager af retslige meddelelser samt oplysninger om konkurs eller

offentligt eller privat skifte eller andre forhold, som begrænser den registrerede ejers dispositionsret. Det vil efter

lovens ikrafttræden blive noteret i skibsregistret, at der ikke kan foretages yderligere registreringer på skibet end

de nævnte. Hvis fartøjets ejer vil have yderligere panterettigheder registreret på fartøjet, vil dette skulle ske ved

tinglysning af panterettighederne i Personbogen. Der vil ved tinglysningen i Personbogen blive givet anmærkning

om, at der kan være registreret yderligere rettigheder i fartøjet i skibsregistret.

Sker der ejerskifte af fartøjet, noteres det i skibsregistret, at den registrerede ejer ikke længere kan råde over

skibet, og der kan ikke i skibsregistret registreres nye ejerrettigheder

–

eller andre rettigheder

–

for den nye ejer.

Som en konsekvens af, at der fremover vil kunne ske registrering i Personbogen af rettigheder over mellemstore

fritidsfartøjer i lighed med, hvad der gælder for fritidsfartøjer med en bruttotonnage under 5, vil der ved alle

registreringer på erhvervsskibe med en bruttotonnage mindre end 20, som bliver optaget i skibsregistret efter

lovens ikrafttræden, blive givet oplysende anmærkninger om, at der kan være eksisterende rettigheder, som er

stiftet før skibets optagelse i registret. Det vil også gælde for fartøjer, som før lovens ikrafttræden har været

optaget i Fartøjsfortegnelsen, der er et register for erhvervsfartøjer med en bruttotonnage på op til 20, idet

skibsregistret ikke vil kunne udelukke, at der kunne være tinglyst pant i de pågældende skibe i Personbogen.

Der er efter den gældende sølov pligt til at anmelde ændringer i allerede registrerede rettigheder til skibsregistret.

Hvis et handels- eller fiskeskib ikke længere anvendes til fiskeri eller andre erhvervsmæssige forhold, vil dette

forhold skulle anmeldes til skibsregistret. Hvis skibet er behæftet f.eks. med et pantebrev, omregistreres det til et

fritidsfartøj. Er det ubehæftet, slettes det. De nærmere regler om anmeldelse af ændringer vil blive præciseret i

den bekendtgørelse, der vil blive udstedt i medfør af loven.

Hvis det anmeldes til skibsregistret, at fartøjet på ny skal anvendes til erhvervsmæssige formål, betragtes dette

som en nyoptagelse i registret, og der vil, ligesom det er tilfældet for skibe, som aldrig har været optaget i

registret, blive givet anmærkning om, at der kan være stiftet rettigheder over fartøjet, som ikke fremgår af

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 232: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v., fra erhvervsministeren

skibsregistret. En sådan anmærkning vil også blive givet ved efterfølgende registreringer af rettigheder i

fartøjerne.

De almindelige regler om prioritetsvirkning indebærer, at de rettigheder, der er registreret i skibsregistret, skal

respekteres af indehaverne af de rettigheder, som efterfølgende registreres i Personbogen ved Tinglysningsretten.

Personbogen vil derfor ved tinglysninger af pant i mellemstore fritidsfartøjer give en orienterende anmærkning

om, at der kan være registreret rettigheder i fartøjet i skibsregistret. Dette betyder, at en ny panthaver vil have

mulighed for at undersøge, om fartøjet er behæftet med andre rettigheder.

I forbindelse med omlægningen vil bekendtgørelsen om tinglysning i Personbogen endvidere blive justeret,

således at anmelderen ved registrering af rettigheder i mellemstore fritidsfartøjer skal afgive en erklæring om, at

fartøjet ikke er optaget i Fartøjsfortegnelsen eller i skibsregistret som et handels- eller fiskeskib, og at det ikke

anvendes til erhvervsmæssige formål. Hvis det viser sig, at erklæringen om, at fartøjet ikke er optaget i

Fartøjsfortegnelsen eller i skibsregistret som et handels- eller fiskeskib, var forkert, da der blev tinglyst pant i det i

Personbogen, følger det af de almindelige tinglysningsretlige principper om prioritetsstilling, at også de

rettigheder, der efterfølgende registreres i skibsregistret, skal respekteres af indehaverne af de rettigheder, der er

registreret i Personbogen. Hvis den efterfølgende rettighed, der registreres i skibsregistret, er stiftet ved aftale,

forudsætter dette dog, at erhververen ifølge aftalen er i god tro.

Ved afgrænsningen imellem fritidsfartøjer og handelsskibe lægges der i skibsregistreringsmæssig henseende vægt

på, hvilken brug ejeren af skibet oplyser skibet skal anvendes til. Også et skib, som det oplyses, at ejeren benytter

til at bo i, anses som et fritidsfartøj, idet det ikke anvendes til erhvervsmæssige formål. Det forhold, at et skib er

konstrueret og mærket i overensstemmelse med reglerne om fritidsfartøjer, er heller ikke afgørende, såfremt

skibet anvendes til erhvervsmæssige formål. Fartøjer med en bruttotonnage på mindst 5 og mindre end 20, der

anvendes til erhvervsmæssig udlejning, kan således ikke pantsættes i Personbogen, uanset om det er CE-mærket

i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/53/EU af 20. november 2013 om

fritidsfartøjer og personlige fartøjer og om ophævelse af direktiv 94/25/EF. Såfremt sådanne udlejningsfartøjer

ønskes pantsat, vil de skulle optages i skibsregistret.

2.3. Hævelse af ansvarsbegrænsningsbeløbet ved vragfjernelse m.v.

2.3.1. Gældende ret

Efter lov om tillæg til strandingsloven fra 1895 kan staten kræve, at et vrag skal fjernes, hvis det er til fare eller

væsentlig ulempe for skibsfart eller fiskeri. Hvis skibets ejer ikke efterkommer statens krav om at fjerne vraget,

kan staten lade vraget fjerne for ejerens regning.

Siden bestemmelsens indføring er der i sølovens kapitel 9 indført bestemmelser, som nærmere præciserer ejerens

økonomiske ansvar og fastsætter, at ansvaret normalt kan begrænses til et beløb, der er gradueret efter tonnage.

Ansvarsbegrænsningen gælder dog ikke, hvis skaden er sket f.eks. som følge af ejerens egen handling og med

forsæt eller grov uagtsomhed og viden om, at der med sandsynlighed ville indtræde en skade eller et forlis.

Ejerens og forsikringsselskabets økonomiske forpligtelser vil derfor i de fleste situationer være begrænset af de

generelle regler om ansvarsbegrænsning i sølovens § 175.

Ansvarsreglerne følger af den internationale Globalbegrænsningskonvention (Londonkonventionen af 1976, som

ændret ved 1996-protokollen hertil), som Danmark i lighed med 51 andre lande har tiltrådt.

Globalbegrænsningskonventionens ansvarsgrænser varierer med skibenes størrelse. Konventionen åbner mulighed

for nationalt at fastsætte højere grænser i forbindelse med fjernelse af vrag. Danmark har indtil nu ikke benyttet

denne mulighed.

I forbindelse med vragfjernelse er ansvarsbegrænsningsbeløbet gradueret i forhold til tonnagen på det skib, der er

forlist. I situationer, hvor også et andet skib end det, der er forlist, bliver pålagt ansvaret for forliset som følge af

en ansvarspådragende handling eller undladelse, vil begrænsningsbeløbet for dette andet skib blive beregnet på

baggrund af dets tonnage. Det gælder også i situationer, hvor et skib eller en anden genstand forliser under

bugsering, og hvor den, der bugsere, har handlet culpøst ved ikke at påse, at der er tegnet forsikring eller stillet

anden økonomisk sikkerhed for det, der slæbes, eller i øvrigt har udvist en forsømmelse i forbindelse med

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 232: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v., fra erhvervsministeren

bugseringen, som vil kunne lægges den pågældende til last. I sådanne tilfælde vil ansvarsbegrænsningsbeløbet

blive fastlagt efter tonnages på det skib, der udfører bugseringen.

Det er således en konsekvens af reglerne om ansvarsbegrænsning i sølovens kapitel 9, at rederen eller rederens

forsikringsselskab i de fleste situationer kun vil være forpligtede til at betale det beløb, som følger af

ansvarsbegrænsningen, uanset at omkostningerne for fjernelsen af vraget overstiger dette beløb. Det kan føre til,

at ejeren af skibet ikke fjerner vraget, men overlader det til staten at gøre det. Staten vil i disse situationer alene

fra rederiet få refunderet en del af sine omkostninger, og må betale den del, der overstiger

ansvarsbegrænsningsbeløbet. Globalbegrænsningskonventionen suppleres af Vragfjernelseskonventionen (den

internationale Nairobi-konvention af 18. maj 2007 om fjernelse af vrag), hvorefter skibe med en tonnage på 300

og derover skal tegne forsikring på det internationale begrænsningsbeløb, som følger af

Globalbegrænsningskonventionen. Vragfjernelseskonventionen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1384 af 23.

december 2012, som fastsætter et nyt kapitel 8 a til søloven om ansvar for vragfjernelse efter en søulykke og pligt

til forsikring, der dækker vragfjernelse.

Der er i medfør af § 175, stk. 6, ved bekendtgørelse nr. 1267 af 7. november 2013 om en særlig ansvarsgrænse

for skibe under 300 tons for andre krav end krav, der følger af personskader eller dødsfald, fastsat særlige lave

ansvarsgrænser for skibe med en bruttotonnage op til 300, da de lavere ansvarsgrænser i praksis har været

tilstrækkelige for disse skibe.

2.3.2. Ministeriets overvejelser

De danske farvande er stærkt trafikerede og gennemsejles af 60.000-70.000 skibe årligt fra mange lande. Selv om

antallet af forlis i danske farvande er yderst begrænset, er der risiko for, at der kan komme et forlis, hvor

omkostningerne til fjernelse af vraget er større end skibets begrænsningsbeløb. Det indebærer en risiko for, at

rederiet vil afstå fra at fjerne vraget. Dermed overlades opgaven til staten, hvis skibet eller resterne heraf udgør

en sådan fare for sejladssikkerheden eller fiskeriet, at det skal fjernes. Dette betyder, at staten betaler de

omkostninger ved vragfjernelsen, der måtte overstige det ansvarsbegrænsningsbeløb, der følger af sølovens

kapitel 9.

Erfaringerne med vragfjernelse i Danmark og udlandet har vist, at de udgifter, der er forbundet med vragfjernelse

efter skibsforlis, kan overstige de ansvarsbegrænsningsbeløb, der i dag er fastsat i søloven, på trods af at disse

beløb for få år siden i overensstemmelse med de internationale vedtagelser blev forhøjet med 51 %, jf.

bekendtgørelse nr. 13 af 13. januar 2015 om ændring af ansvarsgrænserne i sølovens § 175, stk. 2 og 3.

Det indebærer, at staten kan komme til at afholde betydelige udgifter til vragfjernelse i situationer, hvor et vrag

ligger til fare for sejladssikkerheden eller fiskeriet, og hvor ejeren af vraget ikke påtager sig vragfjernelsen. Uanset

at risikoen for forlis ikke er særlig stor, forekommer det ikke hensigtsmæssigt, at den økonomiske risiko påhviler

staten. Det taler for, at Danmark i lighed med, hvad der er sket i andre lande, f.eks. Norge, hæver

begrænsningsbeløbene. I Norge har lovgiver ikke fundet behov for, at den del af ansvarsbeløbet, der overstiger,

hvad der følger af de internationale ansvarsregler, skal dækkes af ansvarsforsikringen. I mange tilfælde vil der

dog være tegnet en forsikring, der dækker op til de nationale ansvarsbegrænsningsbeløb. Det gælder f.eks. for

skibe, der opererer internationalt, og har tegnet forsikring gennem de store maritime forsikringsselskaber, der er

medlem af den internationale gruppe af P&I-forsikringsselskaber (P&I forsikringer - Protection & Indemnity - er

forsikringer på gensidig basis af det erstatningsansvar, der kan opstå i forbindelse med driften af et skib).

2.3.3. Den foreslåede ordning

Lovforslaget indebærer, at ansvarsbegrænsningsbeløbet ved fjernelsen af selve det forliste skib, afmærkning af

området og lignende forhøjes. Der er lagt op til en løsning, der følger det system, der allerede gælder vedrørende

ansvarsbegrænsning, således at beløbene gradueres i forhold til skibets tonnage. Det betyder, at store skibe vil

have højere ansvarsgrænser end mindre skibe, da store skibe i almindelighed vil være dyrere at fjerne end små.

Dette svarer i store træk til den ordning, der gælder i Norge, hvor man i en årrække har haft højere

ansvarsbegrænsningsbeløb i forbindelse med vragfjernelse, og hvor beløbene afhænger af skibene størrelse, men

er forhøjet med ca. en firedobling i forhold til de internationale ansvarsgrænser. Ligesom i den norske model vil

det forhøjede ansvarsbeløb udelukkende omfatte vragfjernelse af skibe eller dele af skibe, men ikke last eller

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 232: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v., fra erhvervsministeren

andre genstande, der har været om bord på et skib. Vragfjernelse af last og andre genstande vil derimod fortsat

være omfattet af de almindelige ansvarsgrænser i Globalbegrænsningskonventionen. Som i den norske ordning vil

der ikke blive stillet krav om forsikringsdækning for den del af ansvarsbegrænsningsbeløbet, der overstiger, hvad

der følger af de almindelige ansvarsgrænser i Globalbegrænsningskonventionen. Hermed vil der fortsat være en

tvungen ansvarsforsikring i medfør af kapitel 8 a i søloven, som dog vil være begrænset til det hidtil gældende

begrænsningsbeløb.

Erfaringen viser, at der yderst sjældent sker store uheld med vrag til følge med danske passagerskibe i fast

rutefart mellem danske havne. Derfor er der i forslaget lagt op til, at passagerskibe, der udelukkende sejler i fast

rutefart mellem danske havne, ikke får forhøjet ansvarsgrænsen. Dette påvirker ikke passagerernes mulighed for

at få erstatning.

Der er ikke lagt op til, at de mindre skibe med en bruttotonnage under 300 skal have forhøjede ansvarsgrænser,

da der i praksis ses lavere skadesbeløb for sådanne skibe. Denne gruppe repræsenterer en række mindre

erhvervsskibe og fiskeskibe, der typisk sejler på danske havne eller i danske farvande.

Disse undtagelser fra forhøjelsen af ansvarsgrænserne vil ligge inden for rammerne af, hvad der er muligt i

medfør af Globalbegrænsningskonventionen, der ikke indeholder nærmere regler for, hvordan en eventuel

hævelse af ansvarsbegrænsningsbeløbene ved vragfjernelse skal ske.

Det vil generelt gælde, at Søfartsstyrelsen ved at indhente oplysninger fra de berørte forsikringsselskaber for alle

typer af skibe, både de små skibe med en bruttotonnage under 300, passagerskibe i fast rutefart nationalt og

andre skibe, vil følge udviklingen i antallet af forlis, vragfjernelsesomkostninger m.v. for at se, om de foreslåede

regler lever op til hensigten med at sikre, at omkostningerne i forbindelse med vragfjernelse skal bæres af rederiet

og dettes forsikring og ikke af staten.

2.4.

Gennemførelse af FN’s og EU’s sanktioner på skibsregistreringsområdet

2.4.1. Gældende ret

Danmark er omfattet af sanktionsregimer mod tredjelande samt konkrete personer og virksomheder, som er

fastsat af FN og EU.

Det folkeretlige grundlag for FN’s vedtagelse af sanktioner findes i FN-Pagtens artikel 41. FN’s Sikkerhedsråd kan i

medfør af denne bestemmelse træffe beslutning om forholdsregler og foranstaltninger over for trusler mod

freden, fredsbrud og angrebshandlinger. Sikkerhedsrådet beslutter, hvilke forholdsregler der skal træffes, og

pålægger FN's medlemsstater at gennemføre disse forholdsregler. Ifølge FN-pagtens artikel 5 har

medlemsstaterne forpligtet sig til at »anerkende og udføre Sikkerhedsrådets beslutninger i overensstemmelse med

nærværende pagt«. Det betyder, at Sikkerhedsrådets beslutninger (resolutioner) er juridisk bindende for

medlemsstaterne. Medlemsstaterne er således folkeretligt forpligtet til at gennemføre og håndhæve de vedtagne

foranstaltninger i deres nationale retssystemer.

FN’s Sikkerhedsråd vedtog den 30. november 2016 Sikkerhedsrådsresolution nr. 2321 (2016) vedrørende

foranstaltninger over

for Nordkorea. Resolutionen pålægger bl.a. FN’s medlemsstater at slette ethvert skib, der

ejes, drives eller er bemandet af Nordkorea, fra deres skibsregistre og forbyder medlemsstaterne at registrere

fartøjer, der i henhold til resolutionen er slettet af andre medlemsstater.

EU vedtager efter fast praksis inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) - i medfør

af artikel 29 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) - rådsafgørelser til gennemførelse af FN's sikkerhedsråds

beslutninger (resolutioner) vedrørende foranstaltninger over for tredjelande, personer og enheder. I det omfang

de foranstaltninger, der er vedtaget i en rådsafgørelse, falder inden for Unionens kompetence, gennemføres de i

medfør af traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 215) ved en forordning, der har

umiddelbar gyldighed i medlemsstaterne, herunder Danmark. Følges en rådsafgørelse ikke op af en forordning,

skal medlemsstaterne drage omsorg for, at deres politik er i overensstemmelse med rådsafgørelsen. Det gælder

f.eks., hvor en rådsafgørelse fastsætter foranstaltninger vedrørende skibsregistrering, som ikke er omfattet af

Unionens kompetence.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 232: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v., fra erhvervsministeren

EU kan også på eget initiativ fastsætte sanktioner (restriktive foranstaltninger) over for regeringer i tredjelande

eller ikke-statslige enheder og enkeltpersoner (såkaldte autonome sanktioner). Formålet hermed er at opnå de

særlige mål for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der er fastsat i TEU artikel 24. Disse mål er bl.a.

beskyttelse af Unionens fælles værdier m.v., styrkelse af Unionens sikkerhed, bevarelse af freden, styrkelse af den

internationale sikkerhed, udvikling af demokratiet og retsstatsprincippet samt respekt for menneskerettighederne

og de grundlæggende frihedsrettigheder.

EU har som led i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik gennemført foranstaltningerne vedrørende sletning af

skibe og forbud mod registrering af skibe i Sikkerhedsrådsresolution nr. 2321 (2016) ved rådsafgørelse nr. 849

(FUSP) af 27. maj 2016 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea og om

ophævelse af rådsafgørelse nr. 2013/183/FUSP med senere ændringer.

Søloven indeholder ikke bestemmelser, der giver hjemmel til at afvise optagelse i skibsregistret eller til at

afregistrere eller slette skibe på baggrund af vedtagelser i FN eller EU.

2.4.2. Ministeriets overvejelser

Der har ikke hidtil været eksempler på skibe, der har været ejet, bemandet eller drevet af den nordkoreanske stat,

i det danske skibsregister. På baggrund af FN-sanktionerne er det heller ikke særligt sandsynligt, at de danske

skibsregistre vil modtage anmodninger om optagelse af skibe, der tilhører Nordkorea.

Danmark er imidlertid folkeretligt forpligtet til at gennemføre og håndhæve FN’s resolutioner,

og fremtidige FN-

resolutioner kan muligvis fastsætte lignende restriktive foranstaltninger mod andre lande eller fysiske eller

juridiske personer hjemmehørende i andre lande.

Der bør derfor tilvejebringes en hjemmel i søloven, der sikrer, at Danmark

kan håndhæve FN’s og EU’s afgørelser,

der f.eks. indeholder forbud mod registrering eller påbyder slettelse af skibe i de danske skibsregistre.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Lovforslaget indebærer, at skibsregistrator gives bemyndigelse til at træffe afgørelse om udslettelse af skibe, der

er omfattet af restriktive foranstaltninger, eller som er ejet af fysiske eller juridiske personer, der er omfattet af

restriktive foranstaltninger, besluttet af FN eller EU. Forslaget vil endvidere indebære, at skibsregistrator

tilsvarende bemyndiges til at træffe afgørelse om at sådanne skibe ikke kan optages i registret, ligesom

skibsregistrator vil kunne beslutte, at et skib ikke kan slettes fra registret, såfremt der herved vil ske brud på de

restriktive foranstaltninger.

2.5. Andre justeringer på søfartsområdet

2.5.1. Gældende ret

Det er i dag et krav i henhold til søloven § 3, stk. 2, at skibes nationalitetsbeviser skal opbevares om bord og på

forlangende forevises myndighederne. Ligeledes skal et skibs nationalitetsbevis i medfør af sølovens § 19, stk. 2,

og § 20, stk. 3, 4. pkt., afleveres til skibsregistrator forbindelse med anmeldelse af forhold, der kan føre til

udslettelse af skibet fra skibsregistret.

Endvidere følger det af sølovens § 51, stk. 1, nr. 2, at havneafgifter er sikret ved søpanteret i skibet.

Søpanteretten indebærer, at der automatisk opstår pant i skibet for udestående havneafgifter. Det følger af

sølovens forarbejder, at kun offentlige havneafgifter, dvs. afgifter, der følger af lov eller offentlige forskrifter, er

sikret ved søpant, jf. s. 22 i 3. betænkning afgivet af udvalget til revision af søloven angående I. Partrederi, II.

Søpanteret m.v., III. Registrering af skibe under bygning, jf. betænkning nr. 580, august 1970. Fordelen for den,

der har sin fordring sikret ved søpanteret i skibet, er, at søpanteret i skibet har fortrinsret frem for andre hæftelser

i skibet. Søpanteret i skib forældes normalt 1 år efter kravets opståen, hvis der ikke følges op med arrest eller

udlæg i skibet inden fristens udløb, og arresten eller udlægget efterfølges af tvangsauktion.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 232: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v., fra erhvervsministeren

Endelig følger det af § 21, stk. 8, i lov om sikkerhed til søs, at Søfartsstyrelsen er sekretariat for Ankenævnet for

Søfartsforhold.

2.5.2. Ministeriets overvejelser

Nationalitetsbeviser udstedes ikke længere som papirdokumenter, men udelukkende elektronisk. De nuværende

bestemmelser om, at nationalitetsbeviset skal opbevares om bord eller afleveres til skibsregister savner derfor

selvstændig mening.

Den danske organisering af havnene er i vidt omgang gået fra offentlig til privat ejerskab. Det har ikke i

forbindelse med denne organisatoriske ændring været overvejet, om private havneafgifter også skulle sikres med

søpant. Det vil dog indebære flere fordele, hvis også havneafgifter til private havne sikres med søpant. Det vil

således indebære, at havnene ikke vil have økonomiske incitamenter til at afvise skibe eller til at pålægge skibene

garantistillelse eller andet som betingelse for at kunne få adgang til private havne. Det vil desuden være en

sikkerheds- og miljømæssig fordel, at skibe, hvor det er muligt, gives adgang til havne og ikke henvises til at

opankre uden for havneområder, hvor de i højere grad vil være udsat for skiftende vejr- og strømforhold.

Den 1. januar 2017 er sekretariatsbetjeningen af en række statslige ankenævn, herunder Ankenævnet for

Søfartsforhold, blevet samlet i Nævnenes Hus. Bestemmelsen i § 21, stk. 8, i lov om sikkerhed til søs om, at

Søfartsstyrelsen er sekretariat for ankenævnet, bør derfor af ordensmæssige hensyn ophæves.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at sølovens § 3, stk. 2, ændres således, at det ikke længere kræves, at skibes nationalitetsbeviser

skal opbevares om bord i ”fysisk form”. Det

elektroniske bevis vil fortsat skulle forevises på myndighedernes

forlangende. Ligeledes foreslås sølovens § 19, stk. 2, og § 20, stk. 3, 4. pkt., ændret således, at det ikke længere

kræves, at nationalitetsbeviset skal afleveres til skibsregistrator.

Det foreslås, at sølovens § 51, stk. 1, nr. 2, om søpanteret ændres, således at det kommer til at fremgå

udtrykkeligt, at såvel privatretlige som offentligretlige havneafgifter er sikret ved søpant i skibet.

Det foreslås endelig, at bestemmelsen i § 21, st. 8, i lov om sikkerhed til søs om, at Søfartsstyrelsen er sekretariat

for ankenævnet, ophæves.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Ændringen af reglerne om registrering af pant i mellemstore fritidsfartøjer forventes at få økonomiske

konsekvenser for staten, idet staten vil få et mindreprovenu, dels som følge af bortfald af registreringsafgifter,

dels som følge af bortfald af den årlige afgift for at være optaget i Skibsregistret. Mindreprovenuet vil blive

modsvaret delvist af et for gebyr for tinglysning i Personbogen.

De ca. 900 ubehæftede fartøjer vil blive slettet automatisk fra Skibsregistret i 2018. I tillæg hertil skønnes det, at

ejerne af ca. 260 mellemstore fritidsfartøjer, hvori der er registreret pant, pr. år frivilligt vil vælge at slette deres

fritidsfartøj fra Skibsregistret og få pantet registreret i Personbogen

Det skønnes, at den forenklede mulighed for registrering af pant vil indebære, at der udover de 260 registreringer

af pant, der årligt overflyttes fra skibsregistret, vil blive tinglyst pant i yderligere ca. 250 fritidsskibe i Personbogen.

Det forventes således, at der vil blive foretaget ca. 500 årlige panteregistreringer i Personbogen svarende til et

provenu på 0,8 mio. kr. årligt. Dette modsvares dog af skønnede merudgifter på årsværk på 0,8 mio. kr. årligt.

Antallet svarer til ca. halvdelen af Skibsregistrets årlige registreringer af pant i perioden 2014-2016

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 232: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v., fra erhvervsministeren

Der opkræves en årlig afgift på 800 kr. for hvert fritidsfartøj, som er optaget i registret. Når alle ca. 2.200

mellemstore fritidsfartøjer er slettet, forventet i 2023, vil det årlige mindreprovenu udgøre ca. 1,8 mio. kr. Dette

modsvares dog af skønnede mindre udgifter på årsværk på ca. 1,8 mio. kr. Hertil kommer, at da der ikke

registreres ejerskab i Personbogen, bortfalder registreringsafgiften, svarende til et mindreprovenu på ca. 0,2 mio.

kr. årligt.

Statens mindreprovenu skønnes på den baggrund at kunne opgøres til ca. 0,2 mio. kr. årligt fra 2023, hvor det

forventes, at alle fritidsfartøjer med en bruttotonnage ml. 5 og op til 20 er slettet i Skibsregistret. Det er

finansieret ved en reduktion af Søfartsstyrelsens driftsramme.

Hævelsen af ansvarsbegrænsningsbeløbet ved vragfjernelse indebærer, at offentlige myndigheder får færre

udgifter i forbindelse med vragfjernelse. Besparelsen afhænger af fremtidige skibsforlis inden for dansk område.

Lovforslaget indebærer ikke konsekvenser for kommuner og regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om forenklet registrering af pant i mellemstore fritidsfartøjer vil indebære, at registrering af pant i

mellemstore fritidsfartøjer vil kunne ske væsentligt hurtigere og lettere end i dag. Tinglysning af pant i

Personbogen er enklere end i skibsregistret og kan ske digitalt. Lovforslaget forventes dermed at medføre

hurtigere sagsbehandling og administrative lettelser for ejere, banker og andre finansieringsinstitutter. Den

hurtigere og lettere adgang til registrering af pant forventes at føre til øget omsætning af fritidsfartøjer og øget

brug af lånefinansiering med positive økonomiske konsekvenser for banker, finansieringsinstitutter og

bådforhandlere til følge.

Det bemærkes, at tinglysning af pant i Personbogen følger reglerne om tinglysning af pant i løsøre. Det betyder,

at staten ikke indestår for, om oplysningerne om ejerforhold er korrekte eller pantsætninger ved en tidligere ejer,

hvilket eventuelt kan få mindre administrative konsekvenser for banker og finansieringsinstitutter i form af kontrol

af ejerforhold. Det gælder imidlertid allerede i dag for mindre fritidsfartøjer, hvor markedet har indrettet sig på

ordningen. Det forventes derfor ikke at få økonomiske konsekvenser for banker og finansieringsinstitutter, som i

prisfastsættelsen for finansieringen af fritidsfartøjerne kan tage højde herfor.

Forsikringsselskaberne kan få merudgifter i forbindelse med vragfjernelse. En stor del af rederierhvervet tegner

forsikringer i de internationale P&I-forsikringsselskaber. Derudover vil redere, der ikke forsikrer sig for hele

vragfjernelsesansvaret, i enkelttilfælde risikere at få større udgifter til vragfjernelse af egne vrag. Det vurderes

umiddelbart på baggrund af de udenlandske erfaringer med hævelse af ansvarsbegrænsningsbeløbene i

forbindelse med vragfjernelse, at der næppe isoleret set på baggrund af en ændring af de danske ansvarsgrænser

vil ske en ændring i forsikringspræmierne for P&I-forsikringer, der fastsættes internationalt. Ændringen kan dog

indebære højere forsikringspræmier for mindre skibe, som ikke har P&I-forsikringer.

Forslaget om, at havneafgifter på privatretligt grundlag skal sikres med søpanteret, forventes at indebære mindre-

udgifter for private havne, da søpanteretten giver havnene bedre mulighed for at få sikret deres tilgodehavende.

Der kan være tilsvarende merudgifter for efterstående panthavere, hvor pantets stilling forringes. Der vurderes at

være tale om mer-/mindre-udgifter af marginal betydning.

Forslaget forventes samlet set at få positive konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgere

Forslaget om forenklet registrering af pant i mellemstore fritidsfartøjer vil indebære en hurtigere sagsbehandling

for personer, som ønsker at optage lån med pant i mellemstore fritidsfartøjer. Det vil dog i nogle situationer blive

vanskeligere at sikre sig, at fartøjerne ikke er behæftede (skjult pant), når der handles fritidsfartøjer. Dette samt

Afgiften for registrering af skøder i Skibsregistret udgør 4 promille af skibets værdi. Det gennemsnitlige årlige provenu fra afgiften for sådanne

registreringer for mellemstore fritidsfartøjer i Skibsregistret var i perioden 2014-2016 ca. 0,2 mio. kr.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 232: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v., fra erhvervsministeren

det forhold, at staten ved tinglysning af pant i Personbogen ikke indestår for, om oplysningerne om ejerforhold er

korrekte, kan påvirke långivers kreditvurdering, hvilket kan medføre afslag på kredit eller kredit på mindre

gunstige vilkår. Det gælder imidlertid allerede i dag for mindre fritidsfartøjer, hvor markedet har indrettet sig på

ordningen.

For ejere af fritidsfartøjer, hvori der registreres pant i Personbogen, vil registreringen i Personbogen desuden på

sigt kunne have positive økonomiske konsekvenser for skibsejeren i form af lavere afgifter.

Forslaget om justering af sølovens registreringsbestemmelser vurderes at indebære administrative lettelser for

brugerne.

Derudover forventes lovforslaget ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten og folkeretten

Forslaget indeholder bestemmelser, der giver skibsregistrator hjemmel til træffe afgørelse om, at skibe, der er

omfattet af restriktive foranstaltninger, der er bindende i medfør af folkeretten eller af EU-retten, eller som er ejet

af fysiske eller juridiske personer, der er omfattet af bindende restriktive foranstaltninger, besluttet af FN eller EU,

ikke kan optages i et dansk skibsregister. Lovforslaget indebærer endvidere, at skibsregistrator kan træffe

afgørelse om udslettelse af dansk skibsregister af skibe, der er omfattet af folkeretligt eller EU-retligt bindende

restriktive foranstaltninger, eller som er ejet af fysiske eller juridiske personer, der er omfattet af folkeretligt eller

EU-retligt bindende restriktive foranstaltninger, besluttet af FN eller EU, samt nægte at lade et skib udslette,

såfremt skibet oplyses at ville blive registreret i et land omfattet af restriktive folkeretligt eller EU-retligt bindende

foranstaltninger.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden

… …

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Færøernes Hjemmestyre, Grønlands Selvstyre, Advokatrådet, Assuranceforeningen SKULD, Bilfærgernes

Rederiforening, Brancheforeningen for Dykkermateriel, CO-SEA, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danmarks

Fiskeriforening, Danske Rederier, Danmarks Skibskredit A/S, Danske Maritime, Dansk Navigatørforening, Dansk

Industri, Dansk Metals Maritime Afdeling, Dansk Rib Charterforening, Danske Advokater, Dansk Sejlunion,

Danmarks Fritidssejlerunion, Danske Havne, Danske Lodser, Danske Regioner, Dykkerfirmaernes Brancheforening,

Energi- og Olieforum, Fag og Arbejde (FOA), Fagligt Fælles Forbund (3F), 3F Sømændene, Foreningen Danske

Olieberedskabslagre, Finansrådet, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskernes Forbund, Forbrugerrådet, Foreningen af

Småøernes Færgeselskaber, Forsikring & Pension, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

Færgesekretariatet, HORESTA, KL, Landsorganisationen i Danmark, Lønmodtagernes Garantifond,

Maskinmestrenes Forening, Offentligt Ansattes Organisationer, Oil Gas Denmark, Radiotelegrafistforeningen af

1917, Rederiforeningen af 2010, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Skibsmæglerforeningen,

Småøernes Færgeselskaber, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens

Ledere, Søværnets Dykkerskole, Dansk Navigatørforening og Træskibssammenslutningen.

9. Sammenfattende skema

Positive

Negative konsekvenser/medudgifter

konsekvenser/mindreudgifter

Økonomiske

Justering af betingelserne for

konsekvenser

for udenlandske

rederiers

stat, kommuner og adgang til at få skibe under

regioner

dansk flag forventes at have

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 232: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v., fra erhvervsministeren

positive effekter, da det

bliver lettere at tiltrække

udenlandsk ejede skibe til de

danske

registre.

Dette

forventes

indebære

forbedrede muligheder for

fastholdelse og vækst i

maritime

aktiviteter

Danmark.

Beskæftigelseseffekten

vanskelig at anslå præcist.

Reglerne

forenklet Reglerne om forenklet registrering af pant i mellemstore

registrering

pant

i fritidsfartøjer forventes at medføre et mindre provenutab

mellemstore

fritidsfartøjer for staten.

forventes

indebære

mindreudgifter

til

skibsregistrering. Mere klare

regler for skibsregistrering vil

medføre

mindre

administrative lettelser for

skibsregistret.

Hævelse

ansvarsbegrænsningsbeløbet

ved vragfjernelse indebærer,

at statens potentielle udgifter

til vragfjernelse bliver færre.

Det er ikke muligt at beregne

beløbets størrelse, idet det

bl.a.

vil

afhænge

fremtidige skibsforlis inden

for dansk område, herunder

skibenes

størrelse

udgiften til vragfjernelse i det

konkrete tilfælde.

Administrative

Ingen

konsekvenser

for

stat, kommuner og

regioner

Økonomiske

Forslaget

om,

at Hævelse

ansvarsbegrænsningsbeløbet

ved

konsekvenser

for havneafgifter på privatretligt vragfjernelse kan indebære, at forsikringsselskaberne kan

erhvervslivet

grundlag skal sikres med få merudgifter i forbindelse med vragfjernelse. Ændringen

søpanteret,

forventes

at kan indebære højere forsikringspræmier for mindre skibe,

indebære mindre-udgifter for som ikke har P&I-forsikringer. Derudover vil redere, der

private havne, der hermed ikke forsikrer sig for hele vragfjernelsesansvaret i

får bedre mulighed for at få enkelttilfælde risikere at få større udgifter til fjernelse af

sikret deres tilgodehavende. egne vrag.

Reglerne

forenklet Forslaget, om at havneafgifter på privatretligt grundlag

registrering

pant

i skal sikres med søpanteret, kan indebære merudgifter for

mellemstore

fritidsfartøjer efterstående panthavere, hvor pantets stilling forringes.

forventes samlet set at have Der vurderes at være tale om mer-/mindre-udgifter af

positive konsekvenser for marginal betydning.

erhvervslivet.

Forslaget

forenklet Ingen

Administrative

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 232: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v., fra erhvervsministeren

konsekvenser

erhvervslivet

Miljømæssige

konsekvenser

Administrative

konsekvenser

borgerne

for registrering

pant

mellemstore

fritidsfartøjer

forventes samlet set at have

mindre

positive

administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

Ingen

Forslaget

forenklet Ingen

for registrering

pant

mellemstore

fritidsfartøjer

forventes samlet set at have

positive konsekvenser for

borgerne.

Forholdet

til

EU- Forslaget indeholder bestemmelser, der giver skibsregistrator hjemmel til at træffe

retten

afgørelse, der gennemfører bindende restriktive foranstaltninger vedtaget af Den

Europæiske Union på skibsregistreringsområdet.

Overimplementering

EU-retlige

NEJ

minimumsforpligtelser

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i sølovens § 2, stk. 1, vil der i bekendtgørelsen om registrering af skibe,

som ikke anses for at have en dansk ejer, ikke længere vil blive stillet krav om, at tredjelandes-ejere foretager en

primær eller sekundær etablering i Danmark, hvis de ønsker et handelsskib optaget i et dansk skibsregister. For

skibsejere fra tredjelande vil der blive fastsat samme krav, som der i dag gælder for EU/EØS-ejere, nemlig at der

skal udpeges en fysisk eller juridisk person i Danmark, som kan kontaktes i kontroløjemed, og som kan stævnes

på ejerens eller rederiets vegne.

Det foreslås endvidere, at der

–

som i dag

–

også bliver stillet krav, om at ejeren skal opfylde et krav om

økonomisk aktivitet i Danmark. For at klarificere, hvordan kravet kan opfyldes, vil dette ske ved, at det i

bekendtgørelsen om registrering af skibe, som ikke anses for at have dansk ejer nærmere fastsættes, hvordan

skibet kan administreres, kontrolleres eller dirigeres fra Danmark, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2 og

2.1.3.

For udenlandsk ejet fiske- og fritidsskibe ejet sker der ingen ændringer i forhold til de nugældende regler.

Til nr. 2

Det følger af den gældende bestemmelse i søloven § 3, stk. 2, at skibes nationalitetsbeviser skal opbevares om

bord og på forlangende forevises myndighederne.

Nationalitetsbeviser udstedes nu ikke længere som papirdokumenter, men udelukkende elektronisk. Den

nuværende bestemmelse om, at nationalitetsbeviset skal opbevares om bord savner derfor selvstændig mening og

ophæves.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 232: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v., fra erhvervsministeren

Til nr. 3

Bestemmelsen indebærer, at fritidsfartøjer med en bruttotonnage på mindst 5 og mindre end 20 ikke længere kan

optages i skibsregistret. Der henvises til de almindelige bemærkningers afsnit 2.2.

Fritidsfartøjer er fartøjer, som ikke anvendes til erhvervsmæssige formål. Skibe med en bruttotonnage på mindst 5

og mindre end 20, som er konstrueret til fritidsformål eller sport, men som anvendes erhvervsmæssigt, f.eks.

erhvervsmæssig udlejning, vil fortsat skulle optages i skibsregistret.

Såfremt ejeren af skibet ved ansøgningen om optagelse i skibsregistret tilkendegiver, at skibet skal anvendes til

erhvervsmæssige formål, vil skibsregistret som udgangspunkt lægge dette uprøvet til grund. Hvis det

efterfølgende viser sig, at skibet alene vil blive anvendt til fritidsformål, vil der på begæring af ejeren eller en

anden dertil berettiget skulle ske omregistrering af fartøjet jf. bemærkningerne nedenfor til nr. 9.

Til nr. 4

Da fritidsfartøjer med en bruttotonnage på mindst 5 og mindre end 20 ikke længere vil kunne optages i

skibsregistret, er det fundet hensigtsmæssigt også at undtage disse fra adgangen til registrering i

skibsbygningsregistret. Der henvises til de almindelige bemærkningers afsnit 2.2.

Til nr. 5

Efter den foreslåede bestemmelse i § 11 a kan skibsregistrator træffe afgørelse om udslettelse af registret af

skibe, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, eller som er ejet af fysiske eller juridiske personer, der er

omfattet af restriktive foranstaltninger, besluttet af FN eller EU. Skibsregistrator kan tilsvarende træffe afgørelse

om, at sådanne skibe ikke kan optages i registret.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at Danmark opfylder sine folkeretlige forpligtelser til at gennemføre og

håndhæve beslutninger og afgørelser fra FN og EU, der indeholder forbud mod registrering eller påbud om

afregistrering af bestemte skibe eller af skibe ejet af bestemte fysiske eller juriske personer, herunder af stater

eller af offentlige myndigheder. Der henvises til de almindelige bemærkningers afsnit 2.4.

Til nr. 6

Med forslaget rettes der op på to mindre uhensigtsmæssigheder i sølovens § 12, stk. 4, der fastsætter hvilke dele

af loven, som skal finde anvendelse i forbindelse med optagelse i fartøjsfortegnelsen. Efter ordlyden af sølovens §

15, stk. 3, 1. pkt., er skibsregistret afskåret fra at foretage registrering i fartøjsfortegnelsen - men ikke i

skibsregistret - i alle tilfælde, hvor et skib bliver indkøbt fra udlandet, uden at der er indhentet en

udslettelsesattest fra udenlandske myndigheder. Forslaget vil indebære, at der ved optagelse i fartøjsfortegnelsen

er samme mulighed for i særlige tilfælde at se bort fra en manglende udslettelsesattest på samme vis som ved

optagelse i skibsregistret.

Optagelse i fartøjsfortegnelsen er ikke en rettighedsregistrering, som tredjemand kan støtte ret

danne grundlag for fortrængning af andres rettigheder. Det må derfor anses som en fejl, når

vedrørende erstatning ved fortrængning af rettigheder efter bestemmelsen i sølovens § 12,

anvendelse ved registrering i faretøjsfortegnelsen. Derfor foreslås bestemmelsen justeret, så

lovens §§ 45-46 ikke finder anvendelse for optagelse i fartøjsfortegnelsen.

Til nr. 7

Ændringen er en konsekvens af, at fritidsfartøjer med en bruttotonnage på mindst 5 og mindre end 20 ikke

længere kan optages i skibsregistret. Der henvises til de almindelige bemærkningers afsnit 2.2.

på, eller som kan

de særlige regler

stk. 4, skal finde

ansvarsreglerne i

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 232: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v., fra erhvervsministeren

Til nr. 8

Forslaget til den nye bestemmelse i

§ 17 a

, indebærer, at skibsregistrator kan træffe afgørelse om slettelse af af

skibe, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, eller som er ejet af fysiske eller juridiske personer, der er

omfattet af bindende restriktive foranstaltninger besluttet af FN eller EU. For baggrunden for den foreslåede

bestemmelse henvises til de almindelige bemærkningers afsnit 2.4.

Grundet hensynet til retsstillingen ved at have registreret skibe, pant og andre rettigheder i danske skibsregistre

og statens ansvar herved foreslås det, at procedurekravene i sølovens § 20, stk. 1-3, iagttages, førend

skibsregistrator træffer afgørelse om at udslette skibet. Det betyder, at skibsregistrator skal sende meddelelse om

udslettelsen til indehavere af anmeldte rettigheder, og der skal forløbe en frist på 30 dage, inden selve

udslettelsen kan ske, medmindre rettighedshaverne samtykker til udslettelsen, eller det godtgøres, at

rettighederne er bortfaldet. Udslettelse kan ikke finde sted, hvis det oplyses, at en anmeldt rettighedshaver har

foretaget retslige skridt til gennemførelse af sin ret over skibet, medmindre retsforfølgningen ikke fremmes uden

ufornødent ophold.

Det bemærkes, at såfremt en registreret panthaver ikke samtykker til, at skibet udslettes, kan det efter § 20, stk.

1, ikke udslettes. I stedet vil skibsregistrator på skibsbladet anføre en bemærkning om forholdet, og der kan

herefter ikke registreres rettigheder i skibet, ligesom retten til at lade skibet sejle under dansk flag fortabes. Da

skibet ikke er udslettet fra et dansk skibsregister, vil det ikke kunne optages i et udenlandsk skibsregister.

Formålet med de af FN eller EU vedtagne sanktioner opfyldes således.

For fremover at undgå at et dansk skib registreres i et sanktionsramt land, lægges der endvidere op til, at

skibsregistrator kan nægte at lade et skib udslette, såfremt der foreligger oplysninger om, at skibet efter

udslettelse vil blive registreret i et sanktionsramt land. Sådanne oplysninger kan fremkomme på ejerens

foranledning, men det kan også på anden måde anses for godtgjort, at skibet efter slettelsen i det danske register

vil blive registreret i et sanktionsramt land, f.eks. via SEAWEB.

Til nr. 9

Ved den foreslåede nye affattelse af sølovens

§ 18

reguleres situationen, hvor et fiske- eller handelsskib med en

bruttotonnage på mindst 5 og mindre end 20 skal omregistreres til et fritidsfartøj. Dette er en anden situation end

situationen i lovforslagets § 5, der omhandler fartøjer, som allerede ved lovens ikrafttræden var optaget i

skibsregistret som fritidsfartøj.

Såfremt der ikke er registreret eller modtaget anmeldelser om pant, brugsrettigheder eller andre rettigheder i et

registreret fiske- eller handelsskib, slettes det i henhold til

stk. 1

på skibsregistrets foranledning, når registret

modtager anmeldelse om, at det fremover alene skal anvendes til ikke erhvervsmæssige formål. Skibets

kendingsbogstaver skal udhugges. Anmeldelse om ændret anvendelse kan indgives af skibets ejere, men også af

andre end ejeren, f.eks. efter fuldmagt, efter de sædvanlige regler om, hvem der er legitimeret til at råde i forhold

til registret.

Såfremt skibet er behæftet, kan det efter

stk. 2

fortsat være optaget i skibsregistret, men der vil efter loven

ikrafttræden ikke fremover kunne registreres nye rettigheder i skibet, ligesom der alene kan foretages registrering

af de ændringer til eksisterende rettigheder, som er nødvendige for, at indehaverne af disse kan varetage deres

interesser. Udvidelser eller ændring af de panterettigheder, som er registreret i skibsregistret, vil således ikke

kunne ske efter at skibet er omregistreret til et fritidsfartøj. Såfremt ejeren af fritidsfartøjet ønsker at stifte

yderligere panterettigheder i skibet, vil sådanne skulle tinglyses i Personbogen.

Hvis skibet overdrages til en anden, følger det af

stk. 3

, at det vil blive noteret på skibets blad i skibsregistret, at

den hidtidige ejer ikke længere er berettiget til at råde over skibet. Der kan imidlertid ikke registreres nye

ejerrettigheder i skibsregistret for køberen af skibet.

Såfremt ejeren af skibet anmelder, at det på ny skal anvendes til erhvervsmæssige formål, bevarer de rettigheder,

som er stiftet i skibet, mens det har været registreret som fritidsfartøj, deres gyldighed over for tredjemand,

såfremt de herom gældende regler er iagttaget. Dette drejer sig navnlig om panterettigheder, som er tinglyst i

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 232: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v., fra erhvervsministeren

Personbogen, samt om ejerrettigheder, som er stiftet efter skibet blev omregistreret til et fritidsfartøj, og som

derfor efter bestemmelsen i stk. 2 ikke har kunnet registreres i skibsregistret. Anmodningen om, at det registreres,

at skibet anvendes til erhvervsmæssige formål, sidestilles således efter

stk. 4

med en anmodning om nyoptagelse.

Dette indebærer, at der i forbindelse med optagelsen og ved efterfølgende registreringer af rettigheder over skibet

vil blive givet anmærkning om, at der kan være stiftet rettigheder i skibet, som ikke fremgår af skibsregistret.

Forslaget indebærer tillige, at kravet, om at skibets nationalitetsbevis indsendes i forbindelse med udslettelse af et

skib fra skibsregistret, bortfalder. Forslagene er en konsekvens af, at nationalitetsbeviser nu udstedes elektronisk.

Til nr. 10 og 11

Det følger af den gældende bestemmelse i sølovens § 19, stk. 2, at et skibs nationalitetsbevis skal afleveres til

skibsregistrator i forbindelse med anmeldelse af forhold, der kan føre til udslettelse af skibet fra skibsregistret.

Hvis nationalitetsbeviset ikke afleveres, skal anmelder skriftlig redegøre for årsagen til at dette ikke kan ske.

Det følger endvidere af § 20, stk. 3, 4. pkt., at skibets nationalitetsbevis i forbindelse med udslettelse af registret

skal afleveres til skibsregistrator i overensstemmelse med § 19, stk. 2.

Nationalitetsbeviser udstedes nu ikke længere som papirdokumenter,

Bestemmelserne savner derfor selvstændig mening og ophæves.

Til nr. 12

Det følger af den gældende formulering af sølovens § 51, stk. 1, nr. 2, at havne-, kanal- og andre vandvejsafgifter

samt lodsafgifter er sikret ved søpanteret i skibet. Søpanteretten indebærer, at der automatisk opstår pant i skibet

for udestående havneafgifter. Det følger af sølovens forarbejder, at kun offentlige havneafgifter, dvs. afgifter, der

følger af lov eller offentlige forskrifter, er sikret ved søpant, jf. s. 22 i 3. betænkning afgivet af udvalget til revision

af søloven angående I. Partrederi, II. Søpanteret m.v., III. Registrering af skibe under bygning, jf. betænkning nr.

580, august 1970, betænkning nr. 580/1970. Der henvises i øvrigt de almindelige bemærkningers afsnit 2.5.

Forslaget til ny affattelse af sølovens § 51, stk. 1, nr. 2, indebærer, at ikke bare havneafgifter på offentligt

grundlag, men også privatretlige havneafgifter er sikret ved søpant i skibet. Forslaget indebærer, at udestående

havneafgifter er sikret ved søpant, uanset om havnen er organiseret i offentlig retligt eller privatretligt regi.

Til nr. 13

Det følger af den gældende bestemmelse i sølovens § 168, stk. 1, at den registrerede ejer af et skib, som fører

dansk flag, og som har en bruttotonnage på 20 eller derover, for at gå i fart skal have en forsikring eller anden

garanti, der dækker ejerens ansvar i forbindelse med vragfjernelse m.v. i medfør af sølovens kapitel 8 a.

Bestemmelsens 2. pkt. giver ejeren mulighed for at begrænse forsikringssummen for vragfjernelsesforsikringen til

ansvarsbegrænsningsbeløbet i § 175.

Lovforslaget indebærer en ændring af sølovens § 175, således at der fastsættes højere

ansvarsbegrænsningsbeløb ved vragfjernelse. Det er imidlertid ikke hensigten at stille krav om, at skibets ejer for

den del af ansvarsbegrænsningsbeløbet, der overstiger, det der er gældende inden lovens ikrafttræden, og som er

reguleret i den gældende § 175, stk. 3, der med lovforslaget bliver stk. 4. Der henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkningers afsnit 2.3

Det foreslås, at bestemmelsen i sølovens

§ 168, stk. 1, 2. pkt.,

præciseres således, at det kommer til at fremgå, at

forsikringssummen for vragfjernelsesforsikringer kan begrænses til ansvarsgrænsen i § 175, stk. 4. Forslaget vil

således indebære, at forsikringssummen ved vragfjernelse, ligesom inden lovens vedtagelse, kan begrænses til

den ansvarsgrænse, der følger af Globalbegrænsningskonventionen (Londonkonventionen af 1976, som ændret

ved 1996-protokollen hertil).

Til nr. 14

men

udelukkende

elektronisk.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 232: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v., fra erhvervsministeren

Det følger af forslaget til ny

§ 175, stk. 3

, at ansvarsgrænsen for krav i anledning af et vrags lokalisering,

afmærkning og fjernelse forhøjes i forhold til det, der følger af Globalbegrænsningskonventionen

(Londonkonventionen af 1976, som ændret ved 1996-protokollen hertil). Der henvises til de almindelige

bemærkningers afsnit 2.3.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 omfatter udelukkende krav i anledning af lokalisering, afmærkning eller

fjernelse af et skib eller en del heraf. Krav i anledning af lokalisering, afmærkning eller fjernelse af last eller andre

genstande, der har været om bord på skibet, vil være omfattet af ansvarsgrænsen i den gældende § 175, stk. 3,

der med lovændringen bliver stk. 4.

Det følger af sølovens § 177 og sølovens kapitel 12, at rederen skal oprette en begrænsningsfond ved Sø- og

Handelsretten, hvis vedkommende vil gøre ansvarsbegrænsningen gældende. Forslaget indebærer, at der ved

forlis, der indebærer både vragfjernelse og andre former for skader, hvor rederiet er ansvarligt, efter

omstændighederne skal oprettes flere begrænsningsfonde, hvoraf den ene udelukkende dækker omkostninger til

fjernelse af vrag og svarer til ansvarsgrænsen i § 175, stk. 3. Det kan komme på tale, hvis der ved forliset er flere

typer af skader, f.eks. skade på andre skibe eller forureningsskader, som følge af udslip af bunkersolie. Der vil i

sådanne tilfælde tillige skulle oprettes en begrænsningsfond, der svarer til ansvarsbeløbet i den gældende § 175,

stk. 3, der med lovforslaget bliver

§ 175, stk. 4

. Hvis der ved et forlis sker en olieskade omfattet af lovens kapitel

10 som følge af udslip fra et olietankskib, vil der tillige skulle oprettes en begrænsningsfond svarende til

begrænsningsbeløbet efter § 194, jf. § 232, stk. 2.

Den, der har oprettet en begrænsningsfond, vil også selv kunne anmelde rimelige krav i anledning af et vrags

lokalisering, afmærkning og fjernelse i begrænsningsfonden. De pågældende krav vil skulle behandles på lige fod

med andre krav ved fordelingen af ansvarsbeløbet.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at passagerskibe, der udelukkende sejler i fast rutefart mellem danske

havne, er undtaget fra de forhøjede ansvarskrav. For disse skibe gælder derfor ansvarsbegrænsningsreglen i den

gældende § 175, stk. 3, der med lovændringen bliver stk. 4.

Der er i medfør af den gældende § 175, stk. 6, der med lovændringen bliver til stk. 7, ved bekendtgørelse nr.

1267 af 7. november 2013 fastsat regler om en særlig ansvarsgrænse for skibe med en bruttotonnage under 300

tons for andre krav end krav, der følger af personskader eller dødsfald. Det er ikke hensigten med lovforslaget at

ændre de gældende ansvarsgrænser for skibe med en bruttotonnage under 300 tons.

Til nr. 15, 16 og 17

I de gældende bestemmelser i sølovens §§ 175, stk. 4, 175, stk. 6, og 176, stk. 2, henvises der til stykkerne i §

175.

Da lovforslaget indebærer, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 175, og der sker nedrykning af de efterfølgende

stykker i § 175, foreslås det, at der sker konsekvensændringer af henvisningerne i sølovens §§ 175, stk. 4, 175,

stk. 6, og 176, stk. 2.

Til § 2

Til nr. 1

Den 1. januar 2017 er sekretariatsbetjeningen af en række statslige ankenævn, herunder Ankenævnet for

Søfartsforhold, blevet samlet i Nævnenes Hus. Bestemmelsen i § 21, stk. 8, i lov om sikkerhed til søs om, at

Søfartsstyrelsen er sekretariat for ankenævnet, foreslås derfor af ordenshensyn ophævet.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 232: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v., fra erhvervsministeren

Til § 3

Ændringen er en konsekvens af, at panterettigheder i fritidsfartøjer med en bruttotonnage på mindst 5 og mindre

end 20 fremover skal registreres i Personbogen i stedet for i skibsregistret.

Til § 4

Det følger af stk. 1 og 2, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2018 med de undtagelser, der følger af stk. 2.

Det vil sige, at de dele af lovforslagets § 1, der omhandler overførsel fra skibsregistret af registrering af

rettigheder i mellemstore fritidsfartøjer til Personbogen (nr. 3, 4, 7 og 9) samt lovforslagets § 3 og § 5 træder i

kraft den 1. juli 2018, imens de øvrige dele af loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Det følger af stk. 3, at regler fastsat i medfør af sølovens § 175, stk. 6, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller

afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

Til § 5

Overgangsbestemmelsen fastsætter, hvad der skal ske med de fritidsfartøjer med en bruttotonnage på mindst 5

og mindre end 20, som er optaget i skibsregistret ved lovens ikrafttræden. Bestemmelsen indebærer, at disse

fartøjer undergives en regulering svarende til den, som gælder for registrerede skibe, der efter lovens

ikrafttræden omregistreres fra at være handels- eller fiskeskibe til at være fritidsskibe jf. bemærkningerne ovenfor

til § 1, nr. 9.

Såfremt der ved lovens ikrafttræden ikke er registreret pant, brugsrettigheder eller andre rettigheder i et

registreret fritidsfartøj med en bruttotonnage på mindst 5 og mindre end 20, slettes det i henhold til

stk. 1

på

skibsregistrets foranledning ved lovens ikrafttræden.

Såfremt fritidsfartøjet ved lovens ikrafttræden var behæftet, kan det fortsat være optaget i registret, men der vil

fremover ikke kunne registreres yderligere rettigheder eller ændring til eksisterende rettigheder, bortset fra de i

stk. 2 nævnte rettigheder, som er nødvendige for, at indehaverne af disse kan varetage deres interesser.

Skal fartøjet senere anvendes erhvervsmæssigt vil der skulle indgives anmeldelse herom til skibsregistret. De

rettigheder, som måtte være stiftet over skibet, bevarer deres gyldighed over for tredjemand, såfremt de herom

gældende regler er iagttaget. Dette gælder såvel ejerrettigheder som panterettigheder, der er tinglyst i

Personbogen, og uanset om skibet i den mellemliggende periode har været optaget i skibsregistret. En

anmodning, om at det registreres, at fartøjet fremover skal anvendes til erhvervsmæssige formål, sidestilles

således med en anmodning om nyoptagelse i registret. Dette indebærer bl.a., at der i fartøjets blad i registret vil

blive givet anmærkning om, at der kan være stiftet rettigheder i fartøjet, som ikke fremgår af skibsregistret.

Til § 6

Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan sættes i kraft helt eller delvis for Grønland ved

kongelig anordning med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Reglerne kan sættes i kraft for

Grønland ad flere omgange.

Lovforslagets § 3[, dvs. ændringerne i søloven,] kan sættes i kraft helt eller delvis for Færøerne ved kongelig

anordning med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Reglerne kan sættes i kraft for Færøerne ad flere

omgange.

Skibsregistrering og formueretten, herunder reglerne om panterettighederne er færøske særanliggender.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 232: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v., fra erhvervsministeren

Skibsregistrering er i Grønland et rigsanliggende, og loven vil kunne sættes i kraft for Grønland ved kongelig

anordning, såfremt Grønlands Selvstyre ønsker dette. Efter en ikrafttræden af loven vil pant i grønlandskejede

fritidsfartøjer med en bruttotonnage på mindst 5 og mindre end 20 skulle ske i overensstemmelse med lov for

Grønland om pant. Der vil samtidig med ændringslovens ikrafttræden i Grønland ske justering af de administrativt

fastsatte regler, som er udstedt i medfør af loven for Grønland om pant, svarende til de justeringer af

bekendtgørelsen om tinglysning i Personbogen, som er beskrevet ovenfor i afsnit 2.2.3.

Der vil imidlertid kunne ske registrering i Personbogen af rettigheder i skibe, der er hjemhørende i Grønland også

forud for lovens ikraftsættelse for Grønland. Dette kan f.eks. ske, hvis ejeren af skibet er dansk, eller hvis et

grønlandsk ejet skib pantsættes af en person med dansk CPR/NEM ID med ejerens samtykke.

For at minimere risikoen for dobbeltregistreringer, samtidig med at Grønlands Selvstyres medbestemmelsesret

respekteres, foreslås, at reglerne umiddelbart skal finde anvendelse for skibe hjemhørende i Grønland, men som

ikke er ejet af personer med bopæl i Grønland eller selskaber eller lignede, der har haft hjemsted i Grønland. En

lignende bestemmelse blev indsat i den ændringslov, som indførte en årlig afgift for skibe, der er optaget i

skibsregistret.

Det vil endvidere på de grønlandsk ejede fritidsskibes blade i skibsregistret blive anført, at der i Personbogen kan

være registreret skibe, som ikke fremgår af skibsregistret. Der vil ved registrering af nye rettigheder i de

grønlandskejede fritidsskibe, som finder sted forud for ændringslovens ikrafttræden i Grønland, blive givet en

tilsvarende oplysende anmærkning.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 232: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v., fra erhvervsministeren

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

Forslag

til

Lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs

m.v.

(Lempelse af tilknytningskriterier ved registrering i

DIS, forenklet registrering af rettigheder i mellemstore

fritidsfartøjer, gennemførelse af internationale

sanktioner vedr. skibsregistrering, privatretlige

havneafgifter, ansvarsbeløb ved vragfjernelse m.v.)

§1

I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 17. januar

2014, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 400 af 2.

maj 2016, foretages følgende ændringer:

§ 2.

For handelsskibe, der ikke kan anses for danske,

jf. § 1, kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte

regler om betingelserne for registrering som dansk skib,

herunder krav om, at skibet skal administreres,

kontrolleres og dirigeres fra Danmark. For handelsskibe,

som tilhører juridiske personer, som ikke er omfattet af

Den Europæiske Unions regler om etableringsret og

udveksling af tjenesteydelser, kan erhvervs- og

vækstministeren fastsætte regler om, at selskabet skal

foretage sekundær etablering i Danmark gennem

oprettelse af et datterselskab, en filial eller et agentur.

For handelsskibe, som tilhører personer, selskaber

el.lign., som er omfattet af Den Europæiske Unions

regler om etableringsret, arbejdskraftens frie

bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, kan

erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om, at

ejeren skal udpege en enhed i Danmark, der kan rettes

henvendelse til i kontroløjemed og lign., og som kan

stævnes på ejerens eller rederens vegne.

§ 3.

…

§ 2. stk. 1,

affattes således:

”For handelsskibe, der ikke kan anses for danske, jf.

§ 1, kan erhvervsministeren fastsætte regler om

betingelserne for registrering som dansk skib,

herunder krav om, hvilke aktiviteter der skal udføres i

Danmark. Erhvervsministeren kan tillige fastsætte

regler om, at ejeren skal udpege en enhed i Danmark,

der kan rettes henvendelse til i kontroløjemed og lign.,

og som kan stævnes på ejerens eller rederens vegne.”

§ 3, stk. 2,

udgår »opbevares om bord og«.

Stk. 2.

Nationalitetsbeviser skal opbevares om bord

og på forlangende forevises myndighederne.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 232: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v., fra erhvervsministeren

§ 10.

…

Stk. 2.

Skibe med en bruttotonnage på 5 eller

§ 10, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Dette gælder dog ikke fritidsfartøjer.«

derover, men under 20, kan på ejerens begæring

registreres i skibsregistret.

Stk. 3.

Skibe, som er under bygning her i riget, kan

på ejerens begæring optages i en særlig afdeling af

skibsregistret (skibsbygningsregistret), hvis skibets

bygning er så vidt fremskreden, at skibet på

betryggende måde kan identificeres, og hvis dets

bruttotonnage skønnes at blive målt til mindst 5.

§ 10, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Er skibet under bygning med henblik på brug til

fritidsformål, kan det dog kun optages i

skibsbygningsregistret, såfremt dets bruttotonnage

skønnes at blive målt til mindst 20.«

Efter § 11 indsættes:

»§ 11 a.

Skibsregistrator kan træffe afgørelse om,

at skibe, der er omfattet af restriktive foranstaltninger,

eller som er ejet af fysiske eller juridiske personer, der

er omfattet af bindende restriktive foranstaltninger

besluttet af De Forenede Nationer eller Den

Europæiske Union, ikke kan optages i et dansk

skibsregister.«

§ 12.

…

Stk. 4.

Med undtagelse af § 10, stk. 3, § 15, stk. 3 og

§§ 22-39 finder bestemmelserne i dette kapitel, med de

fornødne lempelser, tilsvarende anvendelse ved

registrering i fartøjsfortegnelsen. § 7 finder ikke

anvendelse for skibe optaget i fartøjsfortegnelsen.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere

regler herom.

§ 13.

Anmeldelse om optagelse af skib i skibsregistret,

bortset fra fritidsfartøjer med en bruttotonnage mindre

end 20, skal ske inden 30 dage efter, at skibet er

færdigbygget eller erhvervet.

§ 12, stk. 4,

ændres »§ 10, stk. 3, § 15, stk. 3, og

§§ 22-39« til: »§ 10, stk. 3, § 15, stk. 3, 2. pkt., §§

22-39 og §§ 45-46«.

§ 13, stk. 1,

udgår: », bortset fra fritidsfartøjer

med en bruttotonnage mindre end 20,«.

Stk. 2. …

Efter § 17 indsættes:

»§ 17 a.

Skibsregistrator kan træffe afgørelse om

udslettelse af et dansk skibsregister af skibe, der er

omfattet af restriktive foranstaltninger, eller som er

ejet af fysiske eller juridiske personer, der er omfattet

af bindende restriktive foranstaltninger besluttet af De

Forenede Nationer eller Den Europæiske Union, jf. dog

§ 20, stk. 1-3. Skibsregistrator kan nægte at udslette

et skib i medfør af § 17, stk. 4, eller stk. 5, 1. pkt.,

såfremt det enten ifølge rederiets oplysninger eller ved

anden behørig dokumentation fremgår, at skibet skal

registreres i et land omfattet af restriktive

foranstaltninger.«

§ 18.

Et fritidsfartøj med en bruttotonnage mindre end

20 kan slettes af skibsregistret på ejerens begæring,

såfremt der ikke er registreret pant, brugsrettigheder

eller andre rettigheder i skibet på det tidspunkt, hvor

udslettelsen anmeldes.

Stk. 2.

Det er en betingelse for udslettelsen, at ejeren

har indsendt skibets nationalitetsbevis og

dokumentation for, at kendingsbogstaverne er

udhugget på skibet.

§ 18

affattes således:

»§ 18.

Såfremt ejeren af et fiskeskib eller

handelsskib eller lignende med en bruttotonnage

mindre end 20, som er optaget i skibsregistret,

anmelder til skibsregistret, at skibet ikke længere

anvendes til erhvervsmæssige formål, udslettes skibet

af registret, såfremt der ikke er registreret pant,

brugsrettigheder eller andre rettigheder i det.

Stk. 2.

Er der registreret pant, brugsrettigheder eller

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 232: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v., fra erhvervsministeren

Stk. 3.

Skibsregistrator kan i særlige tilfælde

dispensere fra reglen i stk. 2.

andre rettigheder i skibet, noteres det på skibets blad i

skibsregistret, at der ikke i skibsregistret kan

registreres nye rettigheder eller ændringer til

eksisterende rettigheder i fartøjet, bortset fra, at der

for rettigheder, der allerede er registreret i

skibsregistret, kan registreres udslettelser, anmeldelser

af kreditorskifte, ændret bestemmelse om fuldmagt og

modtagelse af retslige meddelelser samt oplysning om

konkurs eller offentligt eller privat skifte og lignende.

Stk. 3

. Anmelder fritidsfartøjets ejer, at skibet er

overdraget til en anden, noteres det på skibets blad i

skibsregistret, at den registrerede ejer ikke længere er

berettiget til at råde over skibet.

Stk. 4.

Anmelder den registrerede ejer eller en

person, som denne har overdraget skibet til, at det på

ny skal anvendes til erhvervsmæssige formål,

sidestilles det med en anmeldelse om optagelse i

skibsregistret. De rettigheder, der er stiftet før

registreringen i perioden, hvor rettigheder i fartøjet

ikke kunne registreres i skibsregistret, bevarer deres

gyldighed over for tredjemand, såfremt de herom

gældende regler er iagttaget.

Stk. 5.

Ejeren skal i de tilfælde, der er nævnt i stk.

1, indsende erklæring til skibsregistret om, at

kendingsbogstaverne er udhugget af skibet:

Stk. 6.

Skibsregistrator kan dispensere fra kravet i

stk. 5.«

10.

§ 19, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Anmeldelsen skal være ledsaget af de

fornødne bevisligheder.«

§ 19.

…

Stk. 2.

Samtidig med anmeldelsen, der skal være

ledsaget af de fornødne bevisligheder, afleveres skibets

nationalitetsbevis til skibsregistrator, eller skriftlig

redegørelse afgives om årsagen til, at dette ikke kan

ske.

§ 20.

…

11.

§ 20, stk. 3, 4. pkt.,

ophæves.

Stk. 3.

Udslettelse kan heller ikke finde sted, hvis der

er registreret panterettigheder i skibet, medmindre

indehaverne af de registrerede panterettigheder giver

skriftligt samtykke til udslettelsen. I stedet anføres der

på skibsbladet en bemærkning om det forhold, der

skulle give anledning til udslettelse, og der kan herefter

ikke registreres rettigheder i skibet. Retten til at lade

skibet sejle under dansk flag og retten til skibets navn

fortabes. Skibets nationalitetsbevis skal afleveres til

skibsregistrator i overensstemmelse med § 19, stk. 2.

§ 51.

Følgende fordringer er sikret ved søpanteret i

skibet:

…

2) Havne-, kanal- og andre vandvejsafgifter samt

lodsafgifter.

…

§ 168.

Den registrerede ejer af et skib, som fører

dansk flag, og som har en bruttotonnage på 20 eller

derover, skal for at gå i fart have en godkendt

forsikring eller anden garanti, der dækker ejerens

12.

§ 51, stk. 1, nr. 2,

affattes således:

»2) Offentligretlige og privatretlige havneafgifter,

kanal- og andre vandvejsafgifter samt lodsafgifter.«

13.

§ 168, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 175«:

», stk. 4«.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 232: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v., fra erhvervsministeren

ansvar i medfør af dette kapitel, og et certifikat, hvis

skibet har en bruttotonnage på 300 og derover, jf. §

170. Forsikringssummen kan begrænses til

ansvarsgrænsen i § 175.

§ 175.

...

Stk. 3.

Ansvarsgrænsen for alle andre krav samt en

eventuel udækket del af krav som nævnt i stk. 2 er 1

mio. SDR for skibe med en tonnage på 2.000 og

derunder. For et skib med en større tonnage forhøjes

ansvarsgrænsen således:

1) For hvert ton fra 2.001 til 30.000 tons med 400 SDR,

2) for hvert ton fra 30.001 til 70.000 tons med 300 SDR

3) for hvert ton over 70.000 tons med 200 SDR.

Stk. 4. Ansvarsgrænserne i stk. 1-3 gælder summen af

alle krav, som opstår ved en og samme hændelse, mod

rederen, ejeren, brugeren, befragteren og disponenten

samt de personer, som de svarer for.

Stk. 5. Hvis bjærgere ikke opererer fra skib eller kun

opererer fra det skib, som bjærgningen gælder,

beregnes ansvarsgrænserne efter en tonnage på 2.000

tons. Ansvarsgrænserne gælder summen af alle krav,

som opstår ved en og samme hændelse, mod

bjærgerne og de personer, de svarer for.

Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren kan ændre

ansvarsgrænserne i stk. 1-3 i overensstemmelse med

vedtagelser truffet i henhold til artikel 8 i 1996-

protokollen. Erhvervs- og vækstministeren kan

endvidere fastsætte særlige ansvarsgrænser for skibe

under 300 tons.

14.

§ 175

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

Stk. 3.

Ansvarsgrænsen for krav i anledning af et

vrags lokalisering, afmærkning og fjernelse er

2.000.000 SDR for skibe, som ikke er passagerskibe,

der udelukkende sejler i fast rutefart mellem danske

havne. For sådanne skibe med en tonnage på mere

end 1.000 forhøjes ansvarsgrænsen således

1) for hvert ton fra 1.001 til 2.000 med 2.000 SDR,

2) for hvert ton fra 2.001 til 10.000 med 5.000 SDR,

3) for hvert ton over 10.001 med 1.000 SDR.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

15.

§ 175, stk. 4

, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-

3« til: »stk. 1-4«.

16.

§ 175, stk. 6

, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-

3« til: »stk. 1, 2 og 4«.

(Grænserne nævnt oven for er ændret ved bekendtgørelse nr. 13

af 13. januar 2015 om ændring af ansvarsgrænserne i sølovens §

175, stk. 2 og 3.)

§ 176.

...

Stk. 2.

Såfremt beløbet i medfør af § 175, stk. 2, ikke

er tilstrækkeligt til at dække de der nævnte fordringer,

dækkes den udækkede del i lige forhold med andre

krav af det i § 175, stk. 3, nævnte begrænsningsbeløb.

17.

§ 176, stk. 2,

ændres »§ 175, stk. 3« til: »§ 175,

stk. 4«.

§2

I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 72

af 17. januar 2014, som ændret senest ved § 3 i lov

nr. 463 af 15. maj 2017, foretages følgende ændring:

§ 21.

…

§ 21, stk. 8,

ophæves.

Stk. 8.

Søfartsstyrelsen er sekretariat for Ankenævnet

§3

I lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og

panterettigheder m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af

for Søfartsforhold.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 232: Høring af forslag til lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v., fra erhvervsministeren

§ 12.

…

Stk. 3.

Skibe med en bruttotonnage på 5 tons eller

derunder er omfattet af reglerne for pant i løsøre efter

§ 5.

14. maj 2007, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 474

af 17. maj 2017, foretages følgende ændring:

§ 12, stk. 3,

ændres »Skibe med en bruttotonnage

på 5 eller derunder« til: »Fritidsfartøjer med en

bruttotonnage under 20 og andre skibe med en

bruttotonnage på højst 5 «.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar2018, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 3, 4, 7, 9, § 3 og § 5 træder i kraft

den 1. juli 2018.

Stk. 3.

Regler, der er fastsat i henhold til hidtil

gældende regler, forbliver i kraft, indtil de ophæves

eller afløses af regler fastsat med hjemmel i denne lov.

§5

Stk. 1.

Fritidsskibe med en bruttotonnage på mindst

5 og mindre end 20, hvori der ved lovens ikrafttræden

ikke er registreret pant, brugsrettigheder eller andre

rettigheder, udslettes af skibsregistret.

Stk. 2.

Er der registreret pant, brugsrettigheder eller

andre rettigheder i et fritidsfartøj med en

bruttotonnage på mindst 5 og mindre end 20 noteres

det i skibsregistret, at der ikke kan ske registrering af

nye rettigheder eller ændringer til eksisterende

rettigheder i skibet, bortset fra udslettelser,

anmeldelser af kreditorskifte, ændret bestemmelse om

modtagelse af retslige meddelelser samt oplysning om

konkurs eller offentligt eller privat skifte m.v.

Stk. 3.

Anmelder skibets ejer, at det er overdraget

til en anden, noteres det i skibsregistret, at den

registrerede ejer ikke længere er berettiget til at råde

over skibet.

Stk. 4.

Anmelder den registrerede ejer eller person,

som denne har overdraget skibet til, at skibet på ny

skal anvendes erhvervsmæssigt, sidestilles dette med

en anmeldelse om optagelse i skibsregistret. De

rettigheder, der er stiftet før registreringen, bevarer

deres gyldighed over for tredjemand, såfremt de

herom gældende regler er iagttaget.

§6

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Stk. 2.

§ 1, § 2 og § 5 kan ved kongelig anordning

sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3.

Skibe hjemmehørende i Grønland er

omfattet af § 1 og § 5, hvis skibet helt eller delvist er

eller efter lovens ikrafttræden har været ejet af

personer, der ikke har bopæl i Grønland, eller af

selskaber el.lign., der ikke har hjemsted i Grønland.

Stk. 4.

§ 1 kan helt eller delvis sættes i kraft for

Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold

tilsiger.