GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
3. juli 2017
17/05509-1
joa-dep
Kommissionens meddelelse om midtvejsevaluering af kapitalmar-
kedsunionen, KOM (2017)292
1. Resumé
Kommissionen offentliggjorde 8. juni 2017 en meddelelse om midtvejs-
evaluering af kapitalmarkedsunionen, der blev lanceret i september 2015.
Udover at gøre status på det hidtidige arbejde, har Kommissionen i for-
bindelse med midtvejsevalueringen henstillet til accelereret forløb på tre
lovgivningsmæssige forslag og foreslået ni prioriterede tiltag.
Hensigten med kapitalmarkedsunionen er at skabe mere velfungerende og
integrerede kapitalmarkeder i EU, herunder at gøre det lettere for virk-
somheder, husholdninger og investorer, særligt små og mellemstore virk-
somheder, at finansiere sig og investere på tværs af EU-landene, og der-
ved bidrage til vækst og beskæftigelse i EU. Initiativet er en central prio-
ritet på det finansielle område for Kommissionen og EU-landene.
Danmark støtter generelt arbejdet med at fremme en kapitalmarkedsuni-
on i EU. Der tages løbende stilling til de konkrete lovforslag, der bliver
fremsat i den forbindelse.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde 30. september 2015 en handlingsplan for
etableringen af en kapitalmarkedsunion i EU, der bl.a. skal gøre det lette-
re for virksomheder, husholdninger og investorer, særligt små og mellem-
store virksomheder, at finansiere sig og investere på tværs af EU-landene.
Det endelige mål er at styrke EU-landenes økonomier, fremme investe-
ringerne og skabe beskæftigelse. Kommissionen foretog i starten af 2017
en offentlig høring i forbindelse med midtvejsevalueringen. Regeringen
afgav svar herpå. Høringssvaret er oversendt til Folketingets Europaud-
valg 3. april 2017.
Kapitalmarkedsunionen er en samlebetegnelse for en lang række forskel-
lige tiltag på det finansielle område, som alle bidrager til at uddybe og
styrke det indre marked for finansielle ydelser i EU. Nogle af disse tiltag
er allerede vedtaget, nogle tiltag er fremsat, mens andre først ventes frem-
sat i løbet af de kommende måneder og år. Kommissionen offentliggjorde