Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 226
Offentligt
1773102_0001.png
Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
26. juni 2017
Besvarelse af EUU KOM (2017) 0010 spørgsmål 1 alm. del stillet den
7. juni 2017 efter ønske fra Rasmus Nordqvist (Å).
Spørgsmål:
”I forlængelse af
energi-, forsynings- og klimaministerens forelæggelse
for Europaudvalget den 2. juni 2017 bedes ministeren kommentere For-
brugerrådet Tænks høringssvar til Europa-Kommissionens forslag til for-
ordning vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyttelse af person-
data ved elektronisk kommunikation.”
Svar:
Jeg har noteret mig Forbrugerrådet Tænks høringssvar, der indlednings-
vist støtter op om Kommissionens forslag. Jeg tillader mig derfor at be-
grænse mit svar til de bekymringer, der udtrykkes i relation til browser-
baseret samtykke og principperne om indbygget privatlivsbeskyttelse,
herunder privatlivsbeskyttelse som standard og særligt i relation til data
indsamlet via terminaludstyr (cookies og lignende).
Regeringen støtter umiddelbart muligheden for at kunne give samtykke til
brug af cookies og lignende via browserindstillinger. Det er vurderingen,
at denne mulighed gør reglerne mere smidige i den digitale kontekst, som
de er tænkt i, uden at kompromittere privatlivsbeskyttelsen. Det forudsæt-
tes imidlertid,
at det er ”teknisk muligt”, dvs., at browserindstillingerne er
tilstrækkeligt nuancerede, så de opfylder de grundlæggende krav til sam-
tykke, som følger af de generelle databeskyttelsesregler.
Det er endvidere vurderingen, at forslaget respekterer principperne om
indbygget privatlivsbeskyttelse (Privacy by Design) og privatlivsbeskyt-
telse som standard (Privacy by Default), idet der både stilles krav om, at
browsere skal sikre mulighed for at forhindre tredjeparters indsamling af
data og sporing via terminaludstyret samt krav om at installering af brow-
seren ikke kan ske uden, at brugeren tager stilling til disse privatlivsind-
stillinger. Herved sikres brugeren kontrollen gennem information og ret-
ten til det frie valg. Den centrale brugerbeskyttelse består således i, at
brugerne aktivt skal tage stilling.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen