Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 223
Offentligt
1772511_0001.png
Forslag
til
Lov om forsikringsformidling
1
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Denne lov finder anvendelse på forsikringsformidlere, genforsikringsformidlere og accesso-
riske forsikringsformidlere, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse på accessoriske forsikringsformidlere, som udøver forsik-
ringsdistributionsvirksomhed, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Forsikringen udgør et supplement til en vare eller en tjenesteydelse og dækker
a) risikoen for driftstab ved tab af eller beskadigelse af varen eller manglende brug af den tje-
nesteydelse, der leveres af den pågældende leverandør, eller
b) tab eller beskadigelse af bagage og andre risici i tilknytning til en rejse.
2) Forsikringsaftalens årlige præmiebeløb udgør højst 600 euro, eller når forsikringen udgør et sup-
plement til en tjenesteydelse, som opfylder betingelserne i nr. 1, litra a, varigheden af denne tje-
nesteydelse højst er tre måneder, og forsikringens årlige præmie højst udgør 200 euro pr. person.
Stk. 3.
Loven finder ikke anvendelse på følgende aktiviteter:
1) Lejlighedsvis levering af oplysninger i forbindelse med anden erhvervsvirksomhed, forudsat at
a) virksomheden ikke træffer yderligere foranstaltninger til at bistå med at indgå eller opfylde
en forsikringsaftale, eller
b) formålet med erhvervsvirksomheden ikke er at bistå med at indgå eller opfylde en genfor-
sikringsaftale.
2)
Erhvervsmæssig administration af et forsikrings- eller genforsikringsselskabs skadesanmeldel-
ser, skadesafregning og taksation.
3)
Udelukkende levering af data og oplysninger om potentielle forsikringstagere til forsikrings-
eller genforsikringsformidlere eller forsikrings- eller genforsikringsselskaber, forudsat at leve-
randøren ikke træffer yderligere foranstaltninger til at bistå med indgåelsen af en forsikrings-
eller genforsikringsaftale.
4)
Udelukkende levering af oplysninger om forsikrings- eller genforsikringsprodukter, om en for-
sikrings- eller genforsikringsformidler eller om et forsikrings- eller genforsikringsselskab til
potentielle forsikringstagere, forudsat at leverandøren ikke træffer yderligere foranstaltninger
til at bistå med indgåelsen af en forsikrings- eller genforsikringsaftale.
§ 2.
I denne lov forstås ved:
1)
Forsikringsdistribution:
a) Den virksomhed, der består i at rådgive om, foreslå eller udføre det indledende arbejde i
forbindelse med indgåelse af forsikringsaftaler, at indgå sådanne aftaler eller at medvirke til
administrationen og opfyldelsen af sådanne aftaler.
b) Den virksomhed, der består i levering af oplysninger om en eller flere forsikringsaftaler i
overensstemmelse med kundernes valgte kriterier via en hjemmeside eller andre medier og
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/97 af 20. januar
2016 om forsikringsdistribution, EU-Tidende 2016, nr. L 26, side 19.
1
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
udarbejdelse af en prioriteret liste over forsikringsprodukter, der omfatter pris- og produkt-
sammenligninger, eller rabat på prisen for en forsikringsaftale, hvis kunden er i stand til
direkte eller indirekte at indgå en forsikringsaftale via det pågældende medie.
Genforsikringsdistribution:
Virksomhed, der består i at rådgive om, foreslå eller udføre det indledende arbejde i forbindelse
med indgåelse af genforsikringsaftaler, at indgå sådanne aftaler eller at medvirke ved admini-
strationen og opfyldelsen af sådanne aftaler, uanset om en sådan virksomhed udøves af genfor-
sikringsselskaber uden en genforsikringsformidlers medvirken.
Forsikringsformidler:
En fysisk eller juridisk person, som ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, eller de-
res ansatte, og som ikke er en accessorisk forsikringsformidler, der mod vederlag indleder eller
udøver forsikringsdistributionsvirksomhed.
Genforsikringsformidler:
En fysisk eller juridisk person, som ikke er et genforsikringsselskab, eller dets ansatte, der mod
aflønning indleder eller udøver genforsikringsdistributionsvirksomhed.
Accessorisk forsikringsformidler:
En fysisk eller juridisk person, som ikke er et kreditinstitut eller et investeringsselskab som
defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013, af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
der mod vederlag indleder eller udøver forsikringsdistributionsvirksomhed som en accessorisk
aktivitet, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
a) den pågældende ikke udøver forsikringsdistribution som hovederhverv,
b) den pågældende kun distribuerer forsikringsprodukter, der udgør et supplement til en vare
eller tjenesteydelse, som den pågældende udbyder, og
c) forsikringsproduktet ikke omfatter livs- eller ansvarsforsikring, medmindre dette er et sup-
plement til den vare eller tjenesteydelse, som formidleren udbyder som sit hovederhverv.
Aflønning:
Alle former for fast og variabel løn, provisioner, honorarer, andre betalinger og fordele, som
tildeles eller udbetales med henblik på udøvelse af forsikringsdistribution.
Snævre forbindelser:
a) direkte eller indirekte forbindelser indenfor en koncern,
b) kapitalinteresser, hvorved forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct.
eller mere af stemmerettighedernes eller kapitalen i en virksomhed, eller
c) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. litra a, med en virksomhed.
Store risici:
a) Risici under forsikringsklasserne 4-7, 11 og 12 i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed.
b) Risici under forsikringsklasserne 14 og 15 i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed, når
forsikringstageren udøver industri-, handels- eller liberal virksomhed, og risiciene vedrører
denne virksomhed.
c) Risici under forsikringsklasserne 3, 8-10, 13 og 16 i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed,
når forsikringstageren opfylder mindst to af følgende betingelser:
i) Forsikringstageren har en balancesum på minimum 6,2 mio. euro.
ii) Forsikringstageren har en årlig nettoomsætning på mindst 12,8 mio. euro.
iii) Forsikringstageren har i det seneste regnskabsår haft 250 eller flere fuldtidsansatte.
Varigt medium:
Ethvert instrument, der sætter kunden i stand til at lagre oplysninger, der er rettet personligt til
den pågældende kunde på en måde, der giver mulighed for fremtidig henvisning i et tidsrum,
2
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
10)
11)
12)
der er tilstrækkeligt langt fra informationsformålet, og som giver mulighed for uændret repro-
duktion af de lagrede oplysninger.
Hjemland:
a) Hvis formidleren er en fysisk person: Det land inden for Den europæiske Union eller i det
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor formidleren har
sin bopæl.
b) Hvis formidleren er en juridisk person: Det medlemsland, hvor den juridiske person har sit
vedtægtsmæssige hjemsted eller, hvis den i henhold til dette medlemslands ret ikke har noget
vedtægtsmæssigt hjemsted, det medlemsland, hvor den juridiske persons hovedkontor er be-
liggende.
Værtsland:
Det medlemsland, hvor forsikrings- eller genforsikringsformidlere har en permanent tilstede-
værelse, et fast driftssted eller leverer tjenesteydelser, og som ikke er formidlerens hjemland.
Forsikringsbaseret investeringsprodukt:
Et forsikringsprodukt, der har en værdi ved udløb eller en tilbagekøbsværdi, og hvor denne
værdi ved udløb eller tilbagekøbsværdi direkte eller indirekte er helt eller delvis eksponeret
mod markedsudsving, og som ikke omfatter:
a) Skadesforsikringsprodukter som opført på listen i bilag I til Europa-Parlamentets og rådets
direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
b) Livsforsikringskonktrakter, hvor de i kontrakten fastsatte ydelser alene udbetales ved døds-
fald eller på grund af uarbejdsdygtighed som følge af ulykke, sygdom eller invaliditet.
c) Pensionsprodukter, som anses for at have til hovedformål at sikre investorer en pensionsind-
komst, og som berettiger investor til visse ydelser.
d) Officielt anerkendte arbejdsmarkedspensionsordninger, der falder ind under anvendelses-
området for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejds-
markedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed eller direktiv 2009/138/EF
af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksom-
hed (Solvens II).
e) Individuelle pensionsprodukter, der kræver et økonomisk bidrag fra arbejdsgiveren, og hvor
arbejdsgiveren eller arbejdstageren ikke har noget valg for så vidt angår pensionsproduktet
eller pensionsudbyderen.
Kapitel 2
Tilladelse og registrering
§ 3.
Virksomheder skal have tilladelse af Finanstilsynet til at udøve forsikringsformidling og gen-
forsikringsformidling.
Stk. 2.
Finanstilsynet giver tilladelse til virksomheder efter stk. 1, når følgende betingelser er op-
fyldt:
1)
Virksomhedens hjemland er Danmark.
2)
Virksomhedens bestyrelse og direktion eller, hvis virksomheden drives som en juridisk person
uden en bestyrelse eller direktion, den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige opfylder
betingelserne i § 9.
3)
Virksomheden har en ansvarsforsikring eller anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav.
3
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
4)
Virksomheden har truffet foranstaltninger for at beskytte kunderne mod manglende betalings-
evne hos forsikringsformidleren eller genforsikringsformidleren, enten
a) ved brug af en frigørelsesattest indgået mellem forsikringsselskabet og formidleren, hvor-
efter penge, der er betalt af kunden til formidleren, betragtes som værende betalt til selska-
bet, mens penge betalt af selskabet til formidleren ikke betragtes som værende betalt til
kunden, før kunden modtager dem, eller,
b) at der er oprettet en særlig konto til indsættelse af betroede midler, og at virksomheden har
etableret en sikkerhed for disse midler.
5)
Der ikke foreligger snævre forbindelser, jf. § 2, nr. 7, mellem ansøgeren og andre virksomheder
eller personer, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver.
6)
Lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået et sam-
arbejde med på det finansielle område, vedrørende en virksomhed eller en person, som ansøge-
ren har snævre forbindelser med, ikke vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets
opgaver.
Stk. 3.
En ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal indeholde oplysninger, der er nødvendige til
brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 2 er opfyldt, herunder en beskrivelse af
de aktiviteter, som virksomheden har til hensigt at udøve, og oplysninger om identiteten af de aktio-
nærer eller selskabsdeltagere, både fysiske og juridiske personer, som besidder andele hos formidle-
ren på over 10 pct., samt størrelsen heraf. En ansøgning om tilladelse skal endvidere indeholde de
oplysninger, der skal fremgå af registrene, jf. § 6, herunder om forsikringsformidleren er uafhængig,
jf. § 16.
Stk. 4.
Finanstilsynet træffer afgørelse om tilladelse senest 3 måneder efter, at Finanstilsynet har
modtaget samtlige oplysninger, der er nødvendige for at behandle ansøgningen. Finanstilsynet giver
straks ansøgeren meddelelse om afgørelsen.
Stk. 5.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om den i stk. 2, nr. 3, nævnte ansvarsforsikring og
om den i stk. 2, nr. 4, nævnte sikkerhed for betroede midler.
§ 4.
Virksomheden skal registreres, jf. § 5, før den må udøve accessorisk forsikringsformidling.
Stk. 2.
En virksomhed kan blive registreret, jf. stk. 1, når virksomheden dokumenterer, at den op-
fylder betingelserne i § 3, stk. 2, nr. 1 og 3-6, og stk. 3. Virksomhedens ansatte med ansvar for distri-
bution af accessoriske forsikringer skal endvidere opfylde betingelserne i § 10, stk. 1.
§ 5.
Finanstilsynet opretter og fører et offentligt register over virksomheder, der har fået tilladelse
som forsikringsformidler eller genforsikringsformidler, jf. § 3, eller som opfylder betingelserne for
at udøve accessorisk forsikringsformidling, jf. § 4.
Stk. 2.
Følgende virksomheder opretter og fører et offentligt register over de accessoriske forsik-
ringsformidlere, de har indgået aftale med om formidling af forsikringsprodukter, når den accessori-
ske forsikringsformidler opfylder betingelserne for registrering, jf. § 4:
1) Danske forsikringsselskaber.
2) Filialer i Danmark af et forsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle om-
råde.
3) Filialer i Danmark af forsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Euro-
pæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 3.
Forsikringsselskaber og filialer, jf. stk. 2, kan indgå en aftale med Forsikring & Pension
om, at organisationen fører det pågældende forsikringsselskabs eller filials elektroniske register og
4
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
om, at det ved et link fra Finanstilsynets hjemmeside skal være muligt at få forbindelse til forsikrings-
selskabets eller filialens register på Forsikring & Pensions hjemmeside.
Stk. 4.
Uanset stk. 3 er forsikringsselskabet eller filialen ansvarlig for rigtigheden af de registrerede
oplysninger i det elektroniske register, jf. stk. 3.
§ 6.
Registrene, jf. § 5, stk. 1 og 2, skal indeholde følgende oplysninger:
1)
Navne på personer i ledelsen af den forsikringsformidler, genforsikringsformidler eller acces-
soriske forsikringsformidler, der er ansvarlig for forsikringsformidlingen, genforsikringsfor-
midlingen eller den accessoriske forsikringsformidling.
2)
Oplysninger om, i hvilke andre lande end Danmark inden for Den Europæiske Union eller
lande, som unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der ydes forsikringsfor-
midling, genforsikringsformidling eller accessorisk forsikringsformidling.
Stk. 2.
Registreret over forsikringsformidlere, jf. § 5, stk. 1, skal endvidere indeholde oplysning
om, hvorvidt forsikringsformidleren er uafhængig, jf. § 16.
§ 7.
En forsikringsformidler, en genforsikringsformidler eller en accessorisk forsikringsformidler,
der er registreret, jf. § 5, stk. 1, skal snarest muligt underrette Finanstilsynet, hvis der indtræder æn-
dringer i forhold til de oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget og lagt til grund ved meddelelse
af tilladelse eller registrering.
Stk. 2.
Uanset stk. 1, er en formidler forpligtet til straks at underrette Finanstilsynet, hvis der ind-
træder ændringer i de oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget, jf. § 3, stk. 2, nr. 5 og 6, og stk.
3, 1. pkt., sidste led.
Stk. 3.
En forsikringsformidler, skal senest 1. juli hvert år indberette virksomhedens omsætning,
antal kunder, antal ansatte med kundekontakt og antal indgåede kundeaftaler til Finanstilsynet.
§ 8.
Et forsikringsselskab eller en filial af et forsikringsselskab, jf. § 5, stk. 2, er forpligtet til
løbende at kontrollere, at de virksomheder, som selskaberne har registreret, fortsat opfylder betingel-
serne for registrering, jf. § 4, stk. 2. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, er forsikringsselskabet eller
filialen forpligtet til slette registreringen.
Stk. 2.
En accessorisk forsikringsformidler, der er registreret, jf. § 4, stk. 2, er forpligtet til straks
at underrette forsikringsselskabet eller filialen, hvis der indtræder ændringer i oplysningerne, jf. § 3,
stk. 2, nr. 5 og 6, og stk. 3, 1. pkt., sidste led.
Egnetheds- og hæderlighedskrav
§ 9.
Et medlem af bestyrelsen og direktionen i en forsikringsformidler og en genforsikringsfor-
midler, eller indehaveren i en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler, der er en enkelt-
mandsvirksomhed,
1)
skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller
stillingen,
2)
skal have tilstrækkeligt godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig
uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen,
3)
må ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning
eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke
kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde,
4)
må ikke have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller
gældssanering og
5
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
5)
må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at medlemmet ikke vil vare-
tage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.
Stk. 2.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en forsikringsformidler eller en genforsikrings-
formidler, eller indehaveren af en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler, der er en en-
keltmandsvirksomhed, skal meddele Finanstilsynet om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med
sin indtræden i virksomhedens ledelse eller, for en forsikringsformidler eller en genforsikringsfor-
midler, der er en enkeltmandsvirksomhed, i forbindelse med ansøgning om tilladelse, jf. § 3, og om
forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2-5, hvis forholdene efterfølgende ændres.
Stk. 3.
Drives en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler som en juridisk person uden
en bestyrelse eller direktion, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse på den eller de ledelsesansvar-
lige for forsikringsformidleren og genforsikringsformidleren.
§ 10.
En ansat i en accessorisk forsikringsformidler med ansvar for distribution af accessoriske
forsikringer
1)
må ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning
eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke
kan varetage sin stilling på betryggende måde,
2)
må ikke have indgivet begæring om eller være under konkurs, og
3)
skal have et godt omdømme, herunder ikke have udvist en adfærd, der giver grund til at antage,
at personen ikke vil varetage stillingen på forsvarlig måde.
Stk. 2.
En ansat i en accessorisk forsikringsformidler med ansvar for distribution af accessoriske
forsikringer, skal meddele den ansvarlige for registreringen, jf. § 5, stk. 1-3, om forhold som nævnt i
stk. 1 i forbindelse med ansættelse af personer med ansvar for distribution af accessoriske forsikringer
i virksomheden, og om forhold som nævnt i stk. 1 nr. 1-3, hvis forholdene efterfølgende ændres.
Kapitel 3
Kompetencekrav
§ 11.
En forsikringsformidler og en genforsikringsformidler skal sikre, at alle virksomhedens an-
satte, som udøver forsikrings- eller genforsikringsdistributionsvirksomhed, har tilstrækkelige kom-
petencer.
Stk. 2.
En accessorisk forsikringsformidler skal have passende viden om de produkter, som den
pågældende distribuerer.
Stk. 3.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om kompetencekrav og krav til godt om-
dømme for ansatte, der er direkte beskæftiget med forsikrings- eller genforsikringsdistribution hos en
forsikringsformidler eller genforsikringsformidler, jf. stk. 1.
Kapitel 4
God skik, aflønning, m.v.
God skik
§ 12.
En forsikringsformidler og en accessorisk forsikringsformidler skal drive virksomhed i over-
ensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis for virksomhedsområdet.
6
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Stk. 2.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis, jf.
stk. 1, og udlevering af informationsmateriale, for forsikringsformidlere og accessoriske forsikrings-
formidlere.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og de relevante
finansielle erhvervsorganisationer udarbejde og offentliggøre retningslinjer for redelig forretnings-
skik og god praksis, jf. stk. 1 og 2, på nærmere angivne områder, der må anses for væsentlige, navnlig
ud fra hensynet til forbrugerne.
§ 13.
En forsikringsformidler og en accessorisk forsikringsformidler skal sikre, at virksomhedens
aflønningsstrukturer ikke strider mod virksomhedens forpligtelse til at handle i kundernes bedste in-
teresse, herunder virksomhedens forpligtelser i medfør af § 12, stk. 1, og regler udstedt i medfør af §
12, stk. 2.
Stk. 2.
En forsikringsformidler og en accessorisk forsikringsformidler må ikke indføre aflønnings-
ordninger eller salgsmål, som tilskynder virksomheden eller dennes ansatte til at anbefale et bestemt
forsikringsprodukt til en kunde, når virksomheden udbyder et andet produkt, der dækker kundens
behov bedre.
Stk. 3.
En forsikringsformidler, der udøver forsikringsdistribution gennem en accessorisk forsik-
ringsformidler, der er undtaget fra denne lov, jf. § 1, stk. 2, sikrer, at den pågældende accessoriske
forsikringsformidler har passende og forholdsmæssige ordninger med henblik på, at denne overholder
stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på forhold omfattet af kollektiv overenskomst.
Krav om effektive procedurer
§ 14.
Forsikringsformidlere, der udarbejder forsikringsprodukter, skal have effektive procedurer
for godkendelse af nye produkter, væsentlige ændringer i eksisterende produkter og distribution af
disse.
Stk. 2.
Forsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidlere, der rådgiver om eller foreslår
forsikringsprodukter, som de ikke selv har udarbejdet, skal have effektive procedurer for indhentelse
af relevante oplysninger om forsikringsprodukterne.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som forsikringsformid-
lere og accessoriske forsikringsformidlere skal træffe for at opfylde deres forpligtelser, jf. stk. 1 og
2.
Tavshedspligt
§ 15.
En forsikringsformidler, en genforsikringsformidler og en accessorisk forsikringsformidler
og deres ansatte må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som virksomhe-
den eller dens ansatte under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til.
Stk. 2.
Den, som modtager oplysninger efter stk. 1, er omfattet af den i stk. 1 nævnte tavshedspligt.
7
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Kapitel 5
Supplerende krav til uafhængige forsikringsformidlere
§ 16.
For at kunne betegne sig som uafhængig forsikringsmægler eller anvende andre betegnelser,
der giver indtryk af, at forsikringsformidleren er uafhængig, skal forsikringsformidleren opfylde føl-
gende betingelser:
1)
Forsikringsformidleren skal alene repræsentere kunden og handle i den enkelte kundes interesse
og må ikke lade sig påvirke af egne eller tredjemands interesser.
2)
Forsikringsformidleren må ikke modtage provision eller andet vederlag fra en forsikringsdistri-
butør i tilknytning til det konkrete kundeforhold, medmindre den modtagne provision fuldt ud
videresendes direkte til kunden.
3)
Forsikringsformidleren må ikke direkte eller indirekte have sådanne forbindelser til en forsik-
ringsdistributør, der er egnet til at skabe tvivl om forsikringsformidlerens uafhængighed af an-
dre forsikringsdistributørers interesser, som ikke er en følge af virksomhedernes indbyrdes ejer-
forhold.
4)
Forsikringsformidlerens ansatte må ikke gennem ansættelse eller anden form for tilknytning til
andre forsikringsdistributører eller dertil knyttede koncernselskaber være afhængige af forsik-
ringsdistributørinteresser.
5)
Forsikringsformidleren skal yde rådgivning på baggrund af en analyse af et så stort antal af de
på markedet disponible forsikringsaftaler, at formidleren er i stand til at rådgive kunden om
hvilken forsikringsaftale, der opfylder kundens behov bedst.
Stk. 2.
Forsikringsformidleren kan ikke udøve andre former for forsikringsdistribution, der ikke
opfylder kravene i stk. 1, i samme juridiske enhed. Denne aktivitet skal udøves i en anden juridisk
enhed end den uafhængige forsikringsformidlervirksomhed. Aktiviteten skal betegnes på en måde, så
den ikke kan forveksles med den uafhængige forsikringsformidlervirksomhed.
Kapitel 6
Whistleblowerordning
§ 17.
En forsikringsformidler og en genforsikringsformidler skal have en ordning, hvor deres an-
satte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle
overtrædelser af den finansielle regulering begået af virksomheden, herunder af ansatte eller med-
lemmer af bestyrelsen i virksomheden. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.
Stk. 2.
Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst.
Stk. 3.
Stk. 1 finder alene anvendelse for en forsikringsformidler og en genforsikringsformidler,
som beskæftiger flere end fem ansatte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3
måneder efter, at virksomheden har ansat den sjette ansatte.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i stk. 1, hvis Finanstilsynet vur-
derer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning.
§ 18.
En forsikringsformidler og en genforsikringsformidler må ikke udsætte ansatte for ufordel-
agtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet virksomhedens
overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en
ordning i virksomheden.
8
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Stk. 2.
Ansatte kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i ligebehand-
lingsloven, hvis deres rettigheder er blevet krænket ved overtrædelse af stk. 1. Godtgørelsen fastsæt-
tes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 kan ikke fraviges til ugunst for den ansatte.
Kapitel 7
Grænseoverskridende virksomhed
§ 19.
En forsikringsformidler, en genforsikringsformidler eller en accessorisk forsikringsformid-
ler, der er meddelt tilladelse her i landet, og som ønsker at udbyde grænseoverskridende tjenesteydel-
ser i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået en aftale
med på det finansielle område, skal give Finanstilsynet meddelelse herom med angivelse af:
1)
Formidlerens navn, adresse og CVR-nr.
2)
I hvilket land eller hvilke lande forsikringsformidlingen ønskes påbegyndt.
3)
Hvilke aktiviteter der ønskes udøvet og navnet på eventuelt repræsenterede forsikrings- eller
genforsikringsselskaber.
4)
Den relevante forsikringsklasse.
Stk. 2.
Finanstilsynet videresender meddelelse, jf. stk. 1, til tilsynsmyndighederne i værtslandet
senest en måned efter modtagelsen af meddelelsen og giver samtidig skriftlig underretning til formid-
leren om videresendelsen. I tilfælde af at værtslandet har regler om almene hensyn, herunder hvis
værtslandet har fastsat strengere regler, end hvad der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution, orienterer Finanstilsynet formidleren
herom.
Stk. 3.
Forsikringsformidleren, genforsikringsformidleren eller den accessoriske forsikringsfor-
midler kan påbegynde sin virksomhed når underretningen efter stk. 2 er sket, forudsat at formidlere
overholder de eventuelle strengere regler i værtslandet, jf. stk. 2, pkt.
Stk. 4.
Forsikringsformidlere, genforsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidlere er
forpligtet til at meddele Finanstilsynet om påtænkte ændringer i de oplysninger, der er afgivet efter
stk. 1, mindst en måned inden ændringerne foretages.
Stk. 5.
Finanstilsynet videresender oplysninger, der er meddelt i henhold til stk. 4, til tilsynsmyn-
dighederne i værtslandet hurtigst muligt og senest en måned efter modtagelsen af meddelelsen om
ændringerne.
§ 20.
En forsikringsformidler, en genforsikringsformidler eller en accessorisk forsikringsformid-
ler, der er meddelt tilladelse her i landet, og som ønsker at udøve virksomhed gennem en filial i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, skal give Finanstilsynet meddelelse herom med angivelse af:
1) Formidlerens navn, adresse og CVR-nr.
2) I hvilket land eller hvilke lande forsikringsformidleren har til hensigt at oprette en filial.
3) Hvilke aktiviteter der ønskes udøvet og navnet på eventuelt repræsenterede forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber.
4) Den relevante forsikringsklasse.
5) En adresse i værtslandet eller værtslandene hvorfra dokumenter kan rekvireres.
6) Navnet på personer, der er ansvarlige for administrationen af filialen.
9
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Stk. 2.
Finanstilsynet videresender meddelelsen, jf. stk. 1, til tilsynsmyndighederne i værtslandet
senest en måned efter modtagelsen af meddelelsen og giver samtidig skriftlig underretning til for-
midleren om videresendelsen.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan afvise at videresende meddelelsen, jf. stk. 2, hvis Finanstilsynet betviv-
ler tilstrækkeligheden af formidlerens organisatoriske struktur eller økonomiske situation i betragt-
ning af den aktivitet, der ønskes udøvet. Finanstilsynet meddeler straks formidleren om afgørelsen.
Stk. 4.
Senest en måned efter, at værtslandet har modtaget oplysninger efter stk. 2, meddeler Fi-
nanstilsynet formidleren om værtslandets eventuelle regler om almene hensyn, herunder hvis værts-
landet har fastsat strengere regler, end hvad der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution og meddeler formidleren, at denne kan påbe-
gynde sin virksomhed i værtslandet, forudsat at formidleren overholder de eventuelle strengere regler
i værtslandet.
Stk. 5.
Hvis forsikringsformidleren, genforsikringsformidleren eller den accessoriske forsikrings-
formidler ikke har modtaget meddelelse indenfor den i stk. 4 fastsatte frist kan formidleren påbegynde
sin virksomhed i værtslandet.
Stk. 6.
Forsikringsformidlere, genforsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidlere er
forpligtet til at meddele Finanstilsynet påtænkte ændringer i de oplysninger, der er afgivet efter stk.
1, mindst en måned inden ændringerne foretages.
Stk. 7.
Finanstilsynet videresender oplysninger, der er meddelt i henhold til stk. 6, til tilsynsmyn-
dighederne i værtslandet senest en måned efter modtagelsen af meddelelsen om ændringerne.
§ 21.
En forsikringsformidler, en genforsikringsformidler eller en accessorisk forsikringsformid-
ler, der er registreret i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, kan begynde virksomhed her i landet som udbyder af
grænseoverskridende tjenesteydelser, når hjemlandets kompetente myndighed har videresendt med-
delelse om virksomhedens hensigt til Finanstilsynet.
Stk. 2. En forsikringsformidler, en genforsikringsformidler eller en accessorisk forsikringsformid-
ler, der er registreret i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, kan begynde virksomhed her i landet gennem en filial
en måned efter, at hjemlandets kompetente myndighed har videresendt meddelelse om virksomhe-
dens hensigt til Finanstilsynet.
Kapitel 8
Tilsyn m.v.
Finanstilsynet
§ 22.
Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov, dog med undtagelse af § 18, og påser over-
holdelsen af regler udstedt i medfør af loven. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af forord-
ninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016
om forsikringsdistribution.
Stk. 2.
Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter stk. 1 med den kompetence, som bestyrelsen
er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed.
10
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Forbrugerombudsmanden
§ 23.
Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig
forretningsskik og god praksis, jf. § 12, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning
af uretmæssigt opkrævede beløb. § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, og § 34 i markedsførings-
loven finder tilsvarende anvendelse på sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge efter
denne bestemmelse. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgs-
mål, jf. § 23 a i retsplejeloven.
Stk. 2.
Finanstilsynet underetter Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt med,
at en forsikringsformidler, en genforsikringsformidler eller en accessorisk forsikringsformidlers kun-
der kan have lidt et tab som følge af, at formidleren har overtrådt § 12, stk. 1, eller regler udstedt i
medfør af § 12, stk. 2.
Stk. 3.
Forbrugerombudsmanden har uanset § 31 adgang til samtlige oplysninger i Finanstilsynets
sager omfattet af stk. 1.
Tilsyn med grænseoverskridende virksomhed
§ 24.
Konstaterer Finanstilsynet, eller har Finanstilsynet grund til at antage, at en udenlandsk for-
sikringsformidler, en genforsikringsformidler eller en accessorisk forsikringsformidler, der leverer
tjenesteydelser i Danmark, og som Danmark er værtsland for, ikke overholder reglerne i denne lov,
de regler, der er udstedt i medfør heraf, eller forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution, underretter Finans-
tilsynet de kompetente myndigheder i formidlerens hjemland med henblik på at afklare, om der fore-
ligger overtrædelse af reglerne.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan iværksætte de nødvendige foranstaltninger, hvis en udenlandsk forsik-
ringsformidler, en genforsikringsformidler eller en accessorisk forsikringsformidler fortsætter det
ulovlige forhold på trods af de foranstaltninger, der er truffet i hjemlandet, eller fordi disse viser sig
at være utilstrækkelige eller mangelfulde, og hvis det ulovlige forhold klart skader forbrugernes inte-
resser i Danmark eller skader markedet i Danmark for forsikringsformidling og genforsikringsfor-
midling. Hvis det er nødvendigt kan Finanstilsynet forbyde formidleren at udøve virksomhed i Dan-
mark. Finanstilsynet kan endvidere henvise sagen til Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik-
rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel
19 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af
en europæisk tilsynsmyndighed for Forsikrings-og Arbejdsmarkedspensionsordninger.
Stk. 3.
I hastende tilfælde kan Finanstilsynet, uanset stk. 2, iværksætte de nødvendige forholdsreg-
ler for at beskytte forbrugernes interesser.
Stk. 4.
Finanstilsynet skal give formidlerens hjemlandsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyn-
dighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og EU-Kommissionen meddelelse om
de iværksatte tiltag senest samtidig med, at tiltagene iværksættes.
§ 25.
Finanstilsynet påser, at filialer af forsikringsformidlere, genforsikringsformidlere, og acces-
soriske forsikringsformidlere, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, overholder reg-
lerne i §§ 12-14 og regler udstedt i medfør heraf. Finanstilsynet kan påbyde formidlere, at et ulovligt
forhold bringes til ophør.
Stk. 2.
Konstaterer Finanstilsynet, eller har Finanstilsynet grund til at antage, at en filial af en
udenlandsk forsikringsformidler, genforsikringsformidler eller en accessorisk forsikringsformidler,
11
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
der er hjemmehørende i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, ikke overholder de øvrige regler i denne lov, jf. stk.
1, eller regler udstedt i medfør heraf, eller forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution, meddeler Finanstilsynet
dette til de kompetente myndigheder i formidlerens hjemland.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan iværksætte de nødvendige foranstaltninger, hvis en filial af en uden-
landsk forsikringsformidler, en genforsikringsformidler eller en accessorisk forsikringsformidler fort-
sætter det ulovlige forhold på trods af de foranstaltninger, der er truffet i hjemlandet, jf. stk. 2, eller
fordi disse viser sig at være utilstrækkelige eller mangelfulde, og hvis det ulovlige forhold klart skader
forbrugernes interesser i Danmark eller skader markedet i Danmark for forsikringsformidling og gen-
forsikringsformidling. Hvis det er nødvendigt kan Finanstilsynet forbyde formidleren at udøve virk-
somhed i Danmark. Finanstilsynet kan endvidere henvise sagen til Den Europæiske Tilsynsmyndig-
hed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og anmode om bistand i overensstem-
melse med artikel 19 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 1094/2010 af 24. november 2010
om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed for Forsikrings-og Arbejdsmarkedspensionsordnin-
ger.
Stk. 4.
I hastende tilfælde kan Finanstilsynet, uanset stk. 2 og 3, iværksætte de nødvendige for-
holdsregler for at beskytte forbrugernes interesser.
Stk. 5.
Finanstilsynet skal til den pågældende forsikringsformidler, genforsikringsformidler eller
accessoriske forsikringsformidler meddele de foranstaltninger, som Finanstilsynet træffer i medfør af
stk. 1-4. Finanstilsynet skal desuden straks meddele formidlerens hjemlandsmyndighed, Den Euro-
pæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Kommissionen
om de iværksatte tiltag.
Indhentelse af oplysninger
§ 26.
Virksomheder omfattet af denne lov, filialer og agenter af forsikringsformidlere, genforsik-
ringsformidlere og accessoriske forsikringsformidlere eller en virksomhed, som aktiviteterne er out-
sourcet til, skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed.
Det samme gælder udenlandske forsikringsformidlere, genforsikringsformidlere og accessoriske for-
sikringsformidlere, som har hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver virksomhed her i landet
gennem etablering af en filial eller gennem en agent.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til
virksomheder omfattet af denne lov med henblik på at indhente oplysninger, herunder ved inspektio-
ner. Finanstilsynet kan ligeledes til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang
til virksomheder, som aktiviteterne er outsourcet til, med henblik på at indhente oplysninger om den
outsourcede aktivitet.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, ud-
skrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for
Finanstilsynets afgørelse af, om en virksomhed eller person er omfattet af bestemmelserne i denne
lov.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1-3 til brug for de i § 31, stk. 5, nr. 11-
16, nævnte myndigheder og organer.
Stk. 5.
Tilsynsmyndighederne i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unio-
nen har indgået aftale med på det finansielle område, kan med Finanstilsynets tilladelse foretage ve-
rifikation af oplysninger afgivet af de her i landet beliggende virksomheder omfattet af denne lov, der
12
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
er underlagt supplerende tilsyn af den pågældende tilsynsmyndighed efter bestemmelser fastsat i di-
rektiver på det finansielle område.
§ 27.
Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en forsikringsformidler eller en gen-
forsikringsformidler at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis bestyrel-
sesmedlemmet efter § 9, stk. 1, nr. 2-5, ikke kan varetage hvervet.
Stk. 2.
Varigheden af et påbud meddelt efter stk. 1 på baggrund af § 9, stk. 1, nr. 2, 4 og 5, skal
fremgå af påbuddet.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en forsikringsformidler eller en gen-
forsikringsformidler at nedlægge sit hverv, når der er rejst tiltale mod bestyrelsesmedlemmet i en
straffesag om overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil straffe-
sagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at bestyrelsesmedlemmet ikke opfylder kravene i §
9, stk. 1, nr. 3. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt et be-
styrelsesmedlem efter stk. 1 og stk. 3. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan
ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene af Finanstilsynet. Anmodning herom skal indgi-
ves til Finanstilsynet senest 4 uger efter, at afslaget er meddelt ansøgeren. Anmodning om domstols-
prøvelse kan dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år
fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekal-
delse er stadfæstet ved dom.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 29, stk. 1, nr. 5, hvis et bestyrel-
sesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 1 og 3.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan påbyde en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler at af-
sætte en direktør i virksomheden inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis direktøren efter § 9,
stk. 1, nr. 2-5, ikke kan varetage stillingen.
Stk. 7.
Finanstilsynet kan påbyde en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler at af-
sætte en direktør, når der er rejst tiltale mod direktøren i en straffesag om overtrædelse af straffeloven,
denne lov eller anden relevant lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil inde-
bære, at direktøren ikke opfylder kravene i § 9, stk. 1, nr. 3. Finanstilsynet fastsætter en frist for
efterlevelse af påbuddet.
Stk. 8.
Påbud meddelt efter stk. 1-7 kan af en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler
og den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene af Finanstilsynet. Anmod-
ning herom skal indgives til Finanstilsynet senest 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågæl-
dende. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning
herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 9.
Har en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler ikke afsat direktøren inden for
den fastsatte frist, jf. stk. 6 og 7, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. 29, stk. 1,
nr. 5.
Stk. 10.
Drives en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler som en juridisk person
uden en bestyrelse eller en direktion, finder stk. 1-9 tilsvarende anvendelse på den eller de for virk-
somheden ledelsesansvarlige.
§ 28.
Finanstilsynet kan påbyde en accessorisk forsikringsformidler at afsætte en ansat med ansvar
for distribution af accessoriske forsikringer inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis den ansatte
efter § 10, stk. 1, ikke kan varetage stillingen.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan påbyde en accessorisk forsikringsformidler at afsætte en ansat med an-
svar for distribution af accessoriske forsikringer, når der er rejst tiltale mod den ansatte i en straffesag
13
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
om overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er
afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at den ansatte ikke opfylder kravet i § 10, stk. 1, nr. 1. Finans-
tilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Stk.
3. Påbud meddelt efter stk. 1 og 2 kan af en accessorisk forsikringsformidler eller den person,
som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene af Finanstilsynet. Anmodning herom skal
indgives til Finanstilsynet senest 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Finanstilsynet
indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges
i den borgerlige retsplejes former.
§ 29.
Finanstilsynet kan inddrage en forsikringsformidlers og en genforsikringsformidlers tilla-
delse efter § 3, når virksomheden
1)
anmoder herom,
2)
ikke gør brug af tilladelsen senest 12 måneder efter, at Finanstilsynet har meddelt tilladelse,
3)
ikke har udøvet virksomhed som forsikringsformidler eller genforsikringsformidler i en samlet
periode på over 6 måneder,
4)
har opnået tilladelse på baggrund af urigtige eller vildledende oplysninger eller på anden uret-
mæssig vis,
5)
ikke længere opfylder betingelserne for meddelelse af tilladelse efter kapitel 2,
6)
der er rejst tiltale mod indehaveren af en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler,
der er en enkeltmandsvirksomhed, for overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden fi-
nansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkom-
mende ikke opfylder kravene i § 9, stk. 1, nr. 3, eller
7)
groft eller gentagne gange tilsidesætter sine pligter efter denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf eller forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution.
Stk. 2.
Inddragelse af en tilladelse, jf. stk. 1, nr. 4 og 5, offentliggøres af Finanstilsynet.
Stk. 3.
Finanstilsynet sletter en virksomhed fra registeret, når tilladelsen er inddraget jf. stk. 1.
Stk. 4.
Inddragelse af tilladelse i henhold til stk. 1, nr. 6, på baggrund af manglende opfyldelse af
kravene i § 9, stk. 1, nr. 2-5, kan af indehaveren af en forsikringsformidler eller en genforsikringsfor-
midler, der er en enkeltmandsvirksomhed, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal
indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at inddragelse af tilladelse er meddelt den pågældende.
Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom.
Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
§ 30.
Finanstilsynet kan slette registreringen af en accessorisk forsikringsformidler, der er registre-
ret i Finanstilsynets register, jf. § 5, stk. 1, når virksomheden:
1)
anmoder herom,
2)
ikke udøver accessorisk forsikringsformidling senest 12 måneder efter, at Finanstilsynet har
foretaget registreringen,
3)
ikke har udøvet virksomhed som accessorisk forsikringsformidler i en samlet periode på over
6 måneder,
4)
er registreret på baggrund af urigtige eller vildledende oplysninger eller på anden uretmæssig
vis,
5)
ikke længere opfylder betingelserne for at blive registreret efter kapitel 2 eller
6)
groft eller gentagne gange tilsidesætter sine pligter efter denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf eller forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2016/97 af 20. januar 2016.
14
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
§ 31.
Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hem-
meligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme
gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, og eksperter, der handler
på tilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.
Stk. 2.
Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke de i stk. 1 nævnte
personer til at videregive fortrolige oplysninger.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver for-
trolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte virksomhed eller
dens kunder kan identificeres.
Stk. 4.
Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en virksomhed omfattet
af denne lov er erklæret konkurs eller trådt i likvidation, og hvis oplysningerne ikke vedrører kunde-
forhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde virksomheden.
Stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:
1)
Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med
efterforskning og retsforfølgning af mulige strafbare forhold omfattet af straffeloven eller til-
synslovgivningen.
2)
Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn, jf. dog stk. 10.
3)
Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstil-
synet.
4)
Folketingets Ombudsmand.
5)
En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget, jf. dog stk. 9 og 10.
6)
Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissi-
oner, jf. dog stk. 9 og 10.
7)
Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
8)
Skifteretten, jf. dog stk. 9, andre myndigheder, der medvirker ved likvidation, konkursbehand-
ling eller lignende procedurer for en virksomhed omfattet af denne lov, og kurator, samt perso-
ner, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for en virksomhed omfattet af
denne lov, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse
af deres opgaver.
9)
Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed for efterlevelse af selskabslovgivningen,
når videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet,
jf. dog stk. 9, og Erhvervsstyrelsen og Revisornævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for
den lovpligtige revision af regnskaber for virksomheder omfattet af denne lov, jf. dog stk. 9.
Videregivelse efter 1. pkt. kan kun ske under forudsætning af, at modtageren har behov herfor
til varetagelsen af dennes opgaver.
10) Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Revisornævnet og institutioner, der
forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, med udførelsen af deres til-
synsopgaver, under forudsætning af at modtageren har behov for oplysningerne til varetagelsen
af dennes opgaver, jf. dog stk. 9 og 10.
11) Tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med virksomheder
omfattet af denne lov samt myndigheder og organer, der medvirker ved likvidation, konkurs-
behandling eller lignende procedurer for virksomheder omfattet af denne lov, samt personer,
der er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for virksomheder omfattet af denne
lov, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af
deres opgaver.
15
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
12)
Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af selskabs-
retten, under forudsætning af at modtageren af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen
af dennes opgaver og videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabi-
litet og integritet, jf. dog stk. 9.
13) Sagkyndige, som bistår myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i
lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med or-
ganer, der medvirker ved likvidation eller konkursbehandling for virksomheder omfattet af
denne lov, eller lignende procedurer, og myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er
ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for virksomheder omfattet af denne lov,
under forudsætning af at modtageren af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af den-
nes opgaver, jf. dog stk. 9.
14) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde.
15) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den
Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed samt organer etableret af disse under
forudsætning af, at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres op-
gaver.
16) Færøske tilsynsmyndigheder på det finansielle område under forudsætning af, at modtagerne er
underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der mindst svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1,
og at modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver, jf. dog stk. 9.
Stk. 6.
Alle, der i henhold til stk. 4 og 5 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med
hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
Stk. 7.
Fortrolige oplysninger modtaget i medfør af stk. 5, nr. 15, kan uanset tavshedspligten som
nævnt i stk. 6 udveksles direkte mellem på den ene side Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Euro-
pæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed samt organer etableret af disse og på den anden
side Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici.
Stk. 8.
Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med
tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis Finanstilsynets afgørelse påklages til højere
administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
Stk. 9.
Videregivelse efter stk. 5, nr. 5, 6, 8-13 og 16, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra
lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, kan endvidere alene ske, hvis de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har
givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrø-
rer. Ved videregivelse af oplysninger efter stk. 5, nr. 10 og 13, meddeler Finanstilsynet de myndig-
heder eller organer, som har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige oplysningerne vil blive
videresendt til, med angivelse af de sagkyndiges beføjelser.
Stk. 10.
Videregivelse af fortrolige oplysninger i medfør af stk. 5, nr. 2, 5, 6 og 10, kan alene ske,
1) hvis de myndigheder eller organer, som har afgivet oplysningerne, eller de myndigheder i det
medlemsland, hvor kontrolbesøget eller inspektionen er foretaget, har givet deres udtrykkelige
tilladelse, og
2) hvor oplysningerne er modtaget enten fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Det Euro-
pæiske Udvalg for Systemiske Risici, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger eller Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns-
16
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
myndighed og organer etableret under disse samt i henhold til denne lov, bestemmelser ud-
stedt i medfør af denne lov, artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og
om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici, artikel 31, 35 og 36 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse
af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) samt artikel 31
og 36 i forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) eller
3) fra myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med virksomheder omfattet af denne lov, myn-
digheder og organer, som er ansvarlige for at opretholde det finansielle systems stabilitet gen-
nem anvendelse af makroprudentielle regler, myndigheder eller organer, som har til formål at
sikre den finansielle stabilitet, organer, der medvirker ved likvidation eller konkursbehandling
af virksomheder omfattet af denne lov, eller lignende procedurer, og personer, der er ansvar-
lige for den lovpligtige revision af regnskaber for virksomheder omfattet af denne lov.
§ 32.
Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplysninger om en person, når vedkommende
har indberettet en virksomhed eller en person til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel over-
trædelse af den finansielle regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger videregives i medfør af § 31, stk. 5.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger, der vedrører en kunde,
videregives til en finansiel virksomhed i forbindelse med sager omfattet af §§ 11, 12, 15 og 16, når
kunden har givet samtykke til videregivelsen.
Stk. 4.
Alle, der i henhold til stk. 3 modtager personoplysninger, er med hensyn til disse oplys-
ninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
§ 33.
Tilsynsreaktioner givet efter § 22, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed,
og tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed omfattet af
denne lov, skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4. Virksomheden
skal offentliggøre oplysningerne på sin eventuelle hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter at virksomheden har modtaget underretning om
reaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel
m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang
til reaktionen, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og
en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Kommen-
terer virksomheden på reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være
klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra virksomhedens
eventuelle hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øv-
rige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder
og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomhedens
pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder kun for oplysninger om
juridiske personer. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på Finanstilsynets hjemmeside.
Reaktioner givet i henhold til § 22, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, og
Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven
eller efter forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af
20. januar 2016, til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside
med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4. Indbringes reaktionen, der offentliggøres i hen-
17
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
hold til 1. pkt., for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af Finanstilsynets offent-
liggørelse, og det efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolenes afgørelse skal li-
geledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.
Stk. 2.
Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 22, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om
finansiel virksomhed eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virk-
somhed, der ikke er under tilsyn, skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af
virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
Har Finanstilsynet overgivet en sag til politimæssig efterforskning og er der faldet helt eller
delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen
eller et resumé heraf, jf. dog stk. 4. Er dommen ikke endelig, eller er den anket eller genoptaget, skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjem-
meside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter at der
er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov
om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som
giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af virksomhedens
hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at
der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kommenterer dommen, bødevedta-
gelsen eller resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra
dommen, bødevedtagelsen eller resumeet. Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemme-
side skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog
tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter først-
kommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomheden skal give meddelelse til
Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen.
Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjem-
meside. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder
kun for oplysninger om juridiske personer.
Stk. 4.
Offentliggørelse efter stk. 1-3 kan ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade
for virksomheden eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Offentliggørelsen
må ikke indeholde oplysninger omfattet af § 30 i lov om offentlighed i forvaltningen. Offentliggørel-
sen må ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra tilsynsmyndigheder i andre lande inden
for eller uden for Den Europæiske Union, medmindre de myndigheder, der har afgivet oplysningerne,
har givet deres udtrykkelige tilladelse.
Stk. 5.
Er offentliggørelse undladt i henhold til stk. 4, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter
stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gæl-
der dog kun i op til 2 år efter datoen for reaktionen eller beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning. Offentliggørelse skal dog alene finde sted, hvis der ikke er sket påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald efter retsplejelovens regler.
Stk. 6.
I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virksomhed,
som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom. Virksomheden skal indsende en kopi af afgø-
relsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig med
anmodning om offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal
det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved
endelig påtaleopgivelse eller endeligt tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom, skal
Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.
18
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
§ 34.
Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet,
anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen
af bestemmelserne i denne lov, bortset fra sager omfattet af kapitel 2, §§ 13-15 og 17-21.
Stk. 2.
Finanstilsynet skal endvidere orientere offentligheden om navnet på en virksomhed, der
overtræder forbuddet mod at udøve virksomhed som forsikringsformidler eller genforsikringsformid-
ler uden tilladelse, jf. § 3, eller overtræder forbuddet mod at udøve virksomhed som accessorisk for-
sikringsformidler uden registrering, jf. § 4.
§ 35.
Finanstilsynet kan fastsætte regler for forsikringsformidleres, genforsikringsformidleres og
accessoriske forsikringsformidleres pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering
af virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virk-
somheden.
§ 36.
Som part i forhold til Finanstilsynet anses virksomheder eller personer omfattet af denne lov,
som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse over for i medfør af denne lov eller forskrifter
fastsat i medfør af denne lov, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Som part i forhold til Finanstilsynet, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den
pågældende, anses desuden følgende:
1)
En virksomhed eller person, der udøver forsikringsformidling eller genforsikringsformidling
uden tilladelse, jf. § 3, eller udøver accessorisk forsikringsformidling uden at være registreret,
jf. § 4.
2)
En virksomhed eller en person, som ansøger om tilladelse til at udøve forsikringsformidling
eller genforsikringsformidling, jf. § 3, eller søger om registrering som accessorisk forsikrings-
formidler, jf. § 4.
3)
Et medlem af en virksomheds bestyrelse eller direktion eller en ledelsesansvarlig, når Finans-
tilsynet nægter en virksomhed tilladelse eller inddrager denne, jf. § 29, eller når Finanstilsynet
nægter at registrere en virksomhed som accessorisk forsikringsformidler.
4)
En virksomhed eller person, som Finanstilsynet kræver oplysninger fra til afgørelse af, om
denne er omfattet af bestemmelserne i denne lov, jf. § 26, stk. 3.
5)
En virksomhed eller person, som omfattes af en afgørelse afsagt af Finanstilsynet om personens
egnethed eller hæderlighed i henhold til §§ 9 og 10.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan, når Finanstilsynet tager en sag op om videregivelse af fortrolige oplysnin-
ger, jf. § 15, give visse partsbeføjelser til andre fysiske eller juridiske personer end de i stk. 1 og 2
nævnte. Partsbeføjelser kan alene gives, for så vidt angår den del af sagen, som har direkte og væ-
sentlig betydning for den pågældende. Partsbeføjelser skal gives under hensyntagen til beskyttelsen
af fortrolige oplysninger om de virksomheder, der er under tilsyn.
§ 37.
Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf el-
ler forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentet eller Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20.
januar 2016 om forsikringsdistribution, kan indbringes for Erhvervsankenævnet af den som afgørel-
sen retter sig mod, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.
§ 38.
Virksomheder under tilsyn i henhold til denne lov betaler afgift til Finanstilsynet efter kapitel
22 i lov om finansiel virksomhed.
19
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Frister
§ 39.
De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen
efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af
såvel dags- som uge-, måneds- og årsfrister.
Stk. 2.
Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begi-
venhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 3.
Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor
den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste
fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke
findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.
Stk. 4.
Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begiven-
hed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 5.
Udløber en frist i en weekend eller på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nyt-
årsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.
Kommunikation
§ 40.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstil-
synet om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå
digitalt.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om
anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.
Stk. 3.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
§ 41.
Er det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov et krav, at et dokument, som er
udstedt af andre end Finanstilsynet, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse
af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2.
Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan
herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumen-
ter.
Kapitel 9
Straffebestemmelser
§ 42.
Overtrædelse af § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 7, stk. 1 og 2, § 8, § 9, stk. 2 og 3, jf. § 9, stk. 1, nr. 3-
4, § 10, stk. 2, jf. § 10, stk. 1, nr. 1-2, § 15, stk. 1 og § 16, stk. 1, nr. 2 og 3, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2.
Overtrædelse af § 7, stk. 3, § 13, stk. 1 og 2, § 17, stk. 1, § 19, stk. 3, jf. § 19, stk. 1 og 2, §
19, stk. 4, jf. § 19, stk. 1, § 20, stk. 5, jf. § 20, stk. 1-4 og § 20, stk. 6, jf. § 20, stk. 1, straffes med
bøde.
Stk. 3.
En forsikringsformidler, en genforsikringsformidler eller en accessorisk forsikringsformid-
ler, der ikke efterkommer et påbud, som er givet i medfør af §§ 22-25, 27 og 28, eller undlader at
meddele oplysninger efter § 26, straffes med bøde.
20
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Stk. 4.
Med bøde straffes et bestyrelsesmedlem i en forsikringsformidler eller i en genforsikrings-
formidler, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 27, stk. 1 og stk. 3.
Stk. 5.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens 5. kapitel.
Stk. 6.
Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør
heraf er 5 år.
Stk.7.
I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf i form af bøde.
Stk. 8.
Finanstilsynet kan fastsætte regler om straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser
indeholdt i forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) nr. 2016/97
af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution.
§ 43.
Undlader en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler at efterkomme et påbud
meddelt efter 27, stk. 6 og 7, kan virksomheden pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder.
Stk. 2.
Undlader en accessorisk forsikringsformidler at efterkomme et påbud meddelt efter § 28,
stk. 1 og 2, kan virksomheden pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder.
Kapitel 10
Ikrafttræden m.v.
§ 44.
Loven træder i kraft den 23. februar 2018.
Stk. 2.
Lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 1065 af 22. august 2013, ophæves.
Stk. 3.
De bekendtgørelser og forskrifter, der er udstedt i medfør af lov om forsikringsformidling
forbliver i kraft indtil de ændres eller ophæves.
Stk. 4.
Bekendtgørelse nr. 1111 af 14. november 2004, om forsikringsselskabers register over for-
sikringsagentvirksomheder og administrationsselskaber, ophæves.
Overgangsbestemmelser
§ 45.
Virksomheder omfattet af denne lov, der forud for lovens ikrafttræden har en tilladelse som
forsikringsmægler, jf. §§ 5-7 i lov om forsikringsformidling, skal have indgivet en ansøgning om
tilladelse senest den 23. august 2018. Disse virksomheder kan fortsætte den påbegyndte virksomhed
uden tilladelse efter denne lov, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse i sagen.
Stk. 2.
Virksomheder omfattet af denne lov, der forud for lovens ikrafttræden er registreret som
forsikringsagenter, jf. § 27 i lov om forsikringsformidling, eller er registreret som underagenter, jf. §
26 i lov om forsikringsformidling, skal have indgivet en ansøgning om tilladelse, jf. § 3, eller anmod-
ning om registrering, jf. § 4, senest den 23. august 2018. Disse virksomheder kan fortsætte den påbe-
gyndte virksomhed uden tilladelse eller uden at være registreret efter denne lov, indtil Finanstilsynet
har truffet afgørelse i sagen.
Stk. 3.
En ansat i en accessorisk forsikringsformidler med ansvar for distribution af accessoriske
forsikringer, som bliver omfattet af § 10, skal ikke meddele Finanstilsynets oplysninger om dennes
hæderlighed i medfør af § 10, stk. 2 i forbindelse med lovens ikrafttræden. For disse ansatte indgår
forhold indtruffet før lovens ikrafttræden ikke ved en senere vurdering af, om § 10, stk. 1, er opfyldt.
21
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Kapitel 11
Ændringer i anden lovgivning
§ 46.
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 31. januar 2017, som senest
ændret ved § 1 i lov nr. 665 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 43
indsættes som nyt stykke:
»Stk. 6.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om kompetencekrav og krav til godt omdømme
for ansatte hos et forsikringsselskab og genforsikringsselskab.«
2.
I
§ 57 a, stk. 1,
ændres »§ 10, stk. 1, eller § 27, stk. 1,« til: »§ 5, stk. 1-3,«.
3.
I
§ 57 a, stk. 2,
ændres »§ 3, stk. 2,« til: »§ 1, stk. 2,«.
4.
I
§ 77 i
indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for forsikringsselskaber om aflønning, som
tilbydes eller tildeles med henblik på udøvelse af forsikringsdistribution.«
5.
§ 362, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Forsikringsformidlere og genforsikringsformidlere, jf. lov om forsikringsformidling, betaler
årligt 4,0 promille af deres provision og andre vederlag. Der pålægges altid en minimumsafgift på
8.000 kr.«
6.
I
§ 344, stk. 1,
indsættes efter »genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringssel-
skaber«: », forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97
af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution«.
Kapitel 13
Territorialbestemmelser
§ 47.
Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de
grønlandske forhold tilsiger.
22
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedindhold
3.1. Lovens anvendelsesområde m.v.
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Forsikringsdistributionsdirektivet
3.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser
3.1.4. Den foreslåede ordning
3.2. Tilladelse og registrering
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Forsikringsdistributionsdirektivet
3.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser
3.2.4. Den foreslåede ordning
3.3. Egnetheds- og hæderlighedskrav
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Forsikringsdistributionsdirektivet
3.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser
3.3.4. Den foreslåede ordning
3.4. Kompetencekrav
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Forsikringsdistributionsdirektivet
3.4.3. Erhvervsministeriets overvejelser
3.4.4. Den foreslåede ordning
3.5. God skik regler
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Forsikringsdistributionsdirektivet
3.5.3. Erhvervsministeriets overvejelser
3.5.4 Den foreslåede ordning
3.6. Regler om aflønning
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Forsikringsdistributionsdirektivet
3.6.3. Erhvervsministeriets overvejelser
3.6.4 Den foreslåede ordning
3.7. Krav om interne retningslinjer for produktgodkendelse
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Forsikringsdistributionsdirektivet
3.7.3. Erhvervsministeriets overvejelser
3.7.4 Den foreslåede ordning
3.8. Uafhængige forsikringsformidlere
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Forsikringsdistributionsdirektivet
23
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
3.8.3. Erhvervsministeriets overvejelser
3.8.4. Den foreslåede ordning
3.9. Whistleblowerordning m.v.
3.9.1. Gældende ret
3.9.2. Forsikringsdistributionsdirektivet
3.9.3. Erhvervsministeriets overvejelser
3.9.4. Den foreslåede ordning
3.10. Grænseoverskridende aktiviteter
3.10.1. Gældende ret
3.10.2. Forsikringsdistributionsdirektivet
3.10.3. Erhvervsministeriets overvejelser
3.10.4. Den foreslåede ordning
3.11. Tilsyn
3.11.1. Gældende ret
3.11.2. Forsikringsdistributionsdirektivet
3.11.3. Erhvervsministeriets overvejelser
3.11.4. Den foreslåede ordning
3.12. Straffebestemmelser
3.12.1. Gældende ret
3.12.2. Forsikringsdistributionsdirektivet
3.12.3. Erhvervsministeriets overvejelser
3.12.4. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1. Beskrivelse af lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5.1.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
5.1.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2016/97/EU af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution (herefter forsikringsdistributionsdirektivet)
i dansk ret. Lovforslaget erstatter den gældende lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1065 af 22. august 2013.
Forsikringsdistributionsdirektivet skal sikre forbrugerne den samme beskyttelse, uanset om de køber
deres forsikringer direkte fra forsikringsselskabet, fra en agent eller fra en virksomhed, der formidler
forsikringer. Direktivet skal samtidig skabe ligestilling mellem alle distributionskanaler. Det sker ved
at lade alle led i distributionen af en forsikring efterleve de samme regler og derved sikre den samme
beskyttelse af forbrugerne.
24
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Direktivet fastsætter samtidig et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og stiller krav om, at virksomhe-
derne skal tage hensyn til kundernes interesser og behov, fra de udvikler nye forsikringsprodukter og
frem til det tidspunkt, hvor en skade opstår og skal behandles.
Direktivet moderniserer den gældende EU-regulering og harmoniserer nationale bestemmelser ved-
rørende forsikrings- og genforsikringsdistribution, så alle forbrugere i EU nyder samme basale be-
skyttelse på området. Direktivet er dog samtidig et minimumsdirektiv og er ikke til hinder for, at
medlemslandene kan indføre strengere regler for at beskytte forsikringskunderne yderligere.
Lovforslaget vil sikre en øget forbrugerbeskyttelse på området inden for distribution af forsikringer
ved, at flere aktører på markedet skal have tilladelse og herefter være underlagt tilsyn af Finanstilsy-
net. Der vil derfor blive stillet større krav til de enkelte aktører, da de skal opfylde tilladelseskravene,
ligesom der vil blive stillet større krav til deres adfærd i form af god skik regler, aflønningsregler og
kompetencekrav. Som udgangspunkt vil alle distributører af forsikringer være underlagt de samme
oplysningskrav og de øvrige tiltag, der skal øge forbrugerbeskyttelsen.
I medfør af lovforslaget kan der fastsættes nærmere regler om udlevering af informationsmateriale
og redelig forretningsskik og god praksis for forsikringsformidlere, genforsikringsformidlere og ac-
cessoriske forsikringsformidlere.
Forsikringsformidlere og genforsikringsformidlere er virksomheder, hvis hovederhverv er formidling
af forsikringer fra forsikringsselskaber til forsikringstagere, eksempelvis forsikringsmæglere og for-
sikringsagenter, mens accessoriske forsikringsformidlere er virksomheder, der i forbindelse med salg
af andre varer og tjenesteydelser sælger en forsikring, der er knyttet disse varer eller ydelser. For
eksempel rejsebureauer og bilforhandlere.
Det sikres bl.a., at forbrugerne får en bedre mulighed for at sammenligne produkter, idet der vil blive
stillet krav om, at der skal udleveres et standardiseret dokument, der indeholder de væsentligste ka-
rakteristika ved det enkelte produkt. Det medvirker til at give forbrugeren et bedre overblik og et
sammenligningsværktøj ved valg af forsikringer.
Alle forsikringsformidlere skal lave en krav- og behovsanalyse af deres kunder, så kunderne kun får
tilbudt produkter, der er i overensstemmelse med deres krav og behov, og derfor vil være konkret
egnede til den enkelte kunde. Dette skal medvirke til at sikre, at forbrugerne opnår samme information
og beskyttelse uanset om de køber deres forsikringer direkte gennem et forsikringsselskab eller gen-
nem en forsikringsformidler eller accessorisk forsikringsformidler.
Lovforslaget sikrer endvidere, at der kan udstedes regler om kompetencekrav for forsikrings- og gen-
forsikringsformidlere. En tilsvarende bemyndigelse findes i lov om finansiel virksomhed for forsik-
ringsselskaber. Der vil i medfør heraf blive stillet kompetencekrav til ansatte i forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber og til forsikrings- og genforsikringsformidlere. Kompetencekravene skal bidrage
til at sikre en høj grad af professionalisme i branchen, ligesom kompetencekravene vil medvirke til
at øge kundernes tillid til, at de enkelte medarbejdere i branchen er kompetente til at yde rådgivning
og vejledning.
For at bevare forsikringsmæglernes status på markedet som uafhængige formidlere, indeholder lov-
forslaget et kapitel om supplerende krav til uafhængige forsikringsformidlere, der i det væsentligste
25
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
er en videreførelse af gældende danske regler. De uafhængige formidlere vil være underlagt nogle
særlige krav til indretning af deres virksomhed, ligesom de foreslås omfattet af et absolut provisions-
forbud. Det skal sikre, at uafhængige forsikringsformidlere alene varetager kundernes interesser og
forebygger og forhindrer interessekonflikter mellem formidlerne og deres kunder.
2. Lovforslagets baggrund
Lovforslaget gennemfører forsikringsdistributionsdirektivet. Gennemførelsesfristen i forsikringsdi-
stributionsdirektivet er den 23. februar 2018. Loven foreslås derfor at træde i kraft den 23. februar
2018 i overensstemmelse med fristen for gennemførelse af direktivet.
Med dette lovforslag ophæves lovbekendtgørelse nr. 1065 af 22. august 2013 om forsikringsformid-
ling, som bl.a. gennemførte Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002
om forsikringsformidling. Loven videreførte endvidere en række bestemmelser fra den tidligere lov
om forsikringsformidling.
Udover at gennemføre forsikringsdistributionsdirektivet viderefører dette lovforslag også en række
af de bestemmelser, der er fastsat i lov om forsikringsformidling for at sikre forsikringsmæglernes
uafhængighed.
3. Lovforslagets hovedindhold
3.1. Lovens anvendelsesområde m.v.
3.1.1. Gældende ret
Forsikringsselskaber er reguleret i lov om finansiel virksomhed. Loven indeholder konkrete betingel-
ser for at få tilladelse til at drive virksomhed som forsikringsselskab og ansøgningsproceduren for at
opnå denne tilladelse fremgår af loven.
Forsikringsmæglere, agenter, underagenter og administrationsselskaber er reguleret i lov om forsik-
ringsformidling. Loven indeholder regler om, at forsikringsmæglere skal have Finanstilsynets tilla-
delse og de øvrige aktører skal registreres.
Lov om forsikringsformidling finder som udgangspunkt anvendelse på erhvervsmæssig formidling
af forsikringer, hvorved forstås den aktivitet, der består i mod vederlag at forelægge, foreslå eller
udføre det indledende arbejde i forbindelse med indgåelse af forsikringsaftaler eller genforsikrings-
aftaler, at indgå sådanne aftaler eller at medvirke ved administrationen og opfyldelse af sådanne af-
taler, navnlig i skadestilfælde mod vederlag.
Loven finder dog ikke anvendelse på den formidling af forsikringer, der udøves af forsikringsselska-
ber, genforsikringsskaber og deres ansatte.
Loven finder heller ikke anvendelse i den situation, hvor en virksomhed lejlighedsvis rådgiver om
forsikring i forbindelse med udøvelse af anden erhvervsvirksomhed, hvor en virksomhed blot for-
midler generel information om forsikringsprodukter eller skaber kontakt til forsikringsselskaber eller
hvor en virksomhed varetager administration af et forsikringsselskabs skadestilfælde, taksation, an-
meldte erstatningskrav ved indtrufne skader eller andre lignende opgaver på forsikringsselskabets
vegne.
26
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Forsikringsmæglingsvirksomhed er defineret som den aktivitet, der består i at yde kunden rådgivning
på basis af en analyse af et så stort antal af de på markedet disponible forsikringsløsninger som muligt,
og den aktivitet, der består i at præsentere kunden for forsikringsløsninger fra et eller flere forsik-
ringsselskaber, uden at der er indgået en udtrykkelig aftale med forsikringsselskaberne herom.
Genforsikringsmæglervirksomhed er defineret som den aktivitet, der består i at yde et forsikringssel-
skab rådgivning på basis af en analyse af et så stort antal af de på markedet disponible forsikringsløs-
ninger som muligt, og den aktivitet, der består i at præsentere forsikringsselskabet for forsikringsløs-
ninger fra et eller flere forsikringsselskaber, uden at der er indgået udtrykkelig aftale med genforsik-
ringsselskaberne herom.
Forsikringsagentvirksomhed er defineret som den aktivitet, der består i efter aftale med et eller flere
forsikringsselskaber at formidle forsikringsselskabets forsikringsprodukter. Underagentvirksomhed
er defineret som den aktivitet, der består i efter aftale med en forsikringsagentvirksomhed at formidle
et eller flere forsikringsselskabers forsikringsprodukter.
Forsikringsdistributørvirksomhed er defineret som den aktivitet, der består i efter aftale med et eller
flere forsikringsselskaber at formidle forsikringsselskabets forsikringsprodukter, som er omfattet af
loven.
3.1.2. Forsikringsdistributionsdirektivet
Forsikringsdistributionsdirektivet indeholder ikke samme definitioner, som fremgår af den gældende
lov om forsikringsformidling.
Begrebet forsikringsdistribution er i forsikringsdistributionsdirektivet det centrale begreb inden for
området og bliver defineret som enhver virksomhed, der består i at rådgive om at foreslå eller udføre
det indledende arbejde i forbindelse med indgåelse af forsikringsaftaler, at indgå eller at medvirke til
administration og opfyldelsen af sådanne aftaler, navnlig i tilfælde af en skadesanmeldelse. Det er i
direktivets definition af forsikringsdistribution særlig beskrevet, at sammenligningshjemmesider un-
der visse omstændigheder også kan være omfattet af begrebet forsikringsdistribution.
Begrebet forsikringsdistribution omfatter derfor både den virksomhed, som forsikringsselskaberne
udøver i dag, samt den virksomhed, der kendes fra forsikringsmæglere- og agenter, jf. definitionerne
overfor under gældende ret.
Med forsikringsdistributionsdirektivet indføres endvidere en samlet betegnelse for de aktører på mar-
kedet, som ikke er forsikringsselskaber og deres ansatte. I direktivet er en forsikringsformidler defi-
neret som en fysisk eller juridisk person, der mod aflønning indleder eller udøver forsikringsdistribu-
tionsvirksomhed, forudsat at de ikke er accessoriske forsikringsformidlere eller forsikringsselskaber.
Begrebet forsikringsformidler vil derfor rumme de aktører, som efter gældende ret er defineret som
forsikringsmæglere, forsikringsagenter og underagenter forudsat, at de ikke er omfattet af definitio-
nen af accessoriske forsikringsformidlere jf. nedenfor.
Betegnelsen accessoriske forsikringsformidlere er defineret som en fysisk eller juridisk person, der
ikke er et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der mod aflønning indleder eller udøver forsik-
ringsdistributionsvirksomhed som en accessorisk virksomhed under visse forudsætninger. Det er for
27
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
det første en betingelse, at den pågældende fysiske eller juridiske person ikke udøver forsikringsdi-
stribution som hovederhverv, for det andet at den pågældende kun distribuerer visse forsikringspro-
dukter, der udgør et supplement til en vare eller tjenesteydelse, og endelig at forsikringsprodukterne
ikke omfatter livs- eller ansvarsforsikringer, som formidleren tilbyder som sit hovederhverv.
Forsikringsdistributionsdirektivet regulerer således både forsikringsselskaber, genforsikringsselska-
ber, forsikringsformidlere genforsikringsformidlere og visse accessoriske forsikringsformidlere.
3.1.3 Erhvervsministeriets overvejelser
Da forsikringsdistributionsdirektivet har et bredere anvendelsesområde end den gældende lov om
forsikringsformidling vurderer Erhvervsministeriet, at det er mest hensigtsmæssigt, at den gældende
lov om forsikringsformidling ophæves, og at der udarbejdes en ny lov om forsikringsformidling i
overensstemmelse med anvendelsesområdet i forsikringsdistributionsdirektivet.
Endvidere indeholder forsikringsdistributionsdirektivet andre definitioner, end dem der anvendes i
den gældende lov om forsikringsformidling. Erhvervsministeriet vurderer, at der er behov for at ens-
rette definitionerne så det danske lovforslag indeholder de definitioner, der fremgår af forsikringsdi-
stributionsdirektivet. Dette vurderes særligt relevant, da der i medfør af forsikringsdistributionsdirek-
tivet udstedes EU-retsakter med direkte anvendelse i dansk ret.
3.1.4 Den foreslåede ordning
Ved gennemførelsen af forsikringsdistributionsdirektivet foreslås det, at den gældende lov om forsik-
ringsformidling ophæves, og at der udarbejdes en ny lov om forsikringsformidling på baggrund af
direktivets bestemmelser. Den nye lov om forsikringsformidling vil kun gælde for forsikringsformid-
lere, genforsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidlere i overensstemmelse med direk-
tivets definitioner. Reguleringen af forsikringsselskabernes tilladelseskrav vil således fortsat være
omfattet af lov om finansiel virksomhed.
I overensstemmelse hermed foreslås det, at lovforslaget finder anvendelse på forsikringsformidlere,
genforsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidlere. Lovforslaget undtager imidlertid i
overensstemmelse med direktivet, anvendelsesområdet for visse accessoriske forsikringsformidlere.
Det foreslås at ændre de gældende definitioner, således at lovforslaget indeholder det anvendelses-
område og de definitioner, som forsikringsdistributionsdirektivet foreskriver vedrørende forsikrings-
formidling, genforsikringsformidling og accessorisk forsikringsformidling.
Begrebet forsikringsdistribution er derfor defineret som den virksomhed, der består i at rådgive om,
foreslå eller udføre det indledende arbejde i forbindelse med indgåelse af forsikringsaftaler, at indgå
sådanne aftaler eller at medvirke til indgåelse ved administration og opfyldelse af sådanne aftaler.
Definitionen af forsikringsdistribution omfatter derfor både den virksomhed, som forsikringsselska-
ber udøver og den virksomhed, som forsikringsformidlere udøver. I forslaget er forsikringsdistribu-
tion endvidere defineret som den virksomhed, der består i levering af oplysninger om en eller flere
forsikringsaftaler i overensstemmelse med kundernes valgte kriterier via en hjemmeside eller et andet
medie og udarbejdelse af en prioriteret liste over forsikringsprodukter, der omfatter pris- og produkt-
sammenligninger, eller rabat på prisen for en forsikringsaftale, hvis kunden er i stand til direkte eller
28
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
indirekte at indgå en forsikringsaftale via det pågældende medie. Forsikringsdistribution omfatter
dermed som noget nyt også den virksomhed, der består i at stille sammenligningsportaler til rådighed.
Begrebet forsikringsformidler er defineret som en fysisk eller juridisk person, der ikke er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab eller deres ansatte, og som ikke er en accessorisk forsikringsfor-
midler, der mod aflønning indleder eller udøver forsikringsdistributionsvirksomhed. Den foreslåede
definition af forsikringsformidlere vil derfor rumme de aktører, som efter gældende ret er defineret
som forsikringsmæglere, forsikringsagenter og underagenter forudsat, at de ikke er omfattet af defi-
nitionen af accessoriske forsikringsformidlere, jf. nedenfor.
Begrebet accessorisk forsikringsformidler er defineret som en fysisk eller juridisk person, der mod
aflønning indleder eller udøver forsikringsdistributionsvirksomhed som en accessorisk aktivitet. Den
pågældende må ikke være et kreditinstitut eller et investeringsselskab. Hvis banker og pengeinstitutter
udelukkende udøver accessorisk forsikringsdistribution, vil de ikke være omfattet af de foreslåede
bestemmelser. For at være en accessorisk forsikringsformidler er det en betingelse, at den pågældende
ikke udøver forsikringsdistribution som hovederhverv, og at den pågældende kun distribuerer forsik-
ringsprodukter, der udgør et supplement til en vare eller tjenesteydelse.
Den foreslåede definition af accessoriske forsikringsformidlere vil derfor rumme de aktører, som efter
gældende ret er defineret som forsikringsagenter og underagenter, hvis de udøver forsikringsdistribu-
tionsvirksomhed som accessorisk aktivitet under visse forudsætninger. Der henvises til de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 1 og § 2, stk. 1, nr. 5.
Der henvises til lovforslagets §§ 1 og 2 og de specielle bemærkninger hertil.
3.2. Registrering og tilladelse
3.2.1. Gældende ret
Forsikringsmæglervirksomheder skal have tilladelse fra Finanstilsynet til at udøve forsikringsmæg-
lervirksomhed, ligesom ansatte der udøver forsikringsmægling i virksomheden, skal have en person-
lig tilladelse.
Finanstilsynet giver tilladelse til en virksomhed, når medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og
direktion opfylder krav til ledelsen (fit & proper) og indretning af virksomheden, virksomheden har
en ansvarsforsikring, og virksomheden har ansat personer, der har tilladelse til at udøve forsikrings-
formidling.
Virksomheder og administrationsselskaber, der udøver virksomhed som forsikringsagent skal regi-
streres i forsikringsselskabet eller filialens register over forsikringsagenter. De øvrige forsikrings-
agenter og underagenter registreres i Finanstilsynets register.
For at blive registreret skal virksomheden erklære, at virksomheden er dækket af en forsikring eller
en garanti til sikring mod ethvert økonomisk krav, der måtte følge af forsikringsformidlingen. Virk-
somheden skal endvidere erklære, at der findes en eller flere for forsikringsformidlingen ansvarlige
personer i virksomheden, der besidder den fornødne generelle viden om forsikringsformidling og at
de personer i virksomheden, der er direkte beskæftiget med forsikringsformidling besidder en pas-
sende viden om de forsikringsprodukter, der formidles. Endelig må disse personer ikke være under
konkurs og skal over for arbejdsgiveren have fremvist en straffeattest uden ubetingede frihedsstraffe
29
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
på fire måneder eller derover for overtrædelse af straffelovens § 171 om dokumentfalsk eller §§ 276-
290 om formueforbrydelser.
3.2.2. Forsikringsdistributionsdirektivet
Forsikringsdistributionsdirektivet indeholder krav om, at alle forsikringsformidlere, genforsikrings-
formidlere og accessoriske forsikringsformidlere skal registreres. Direktivet indeholder krav om, at
registreringen sker under overholdelse af direktivets kompetencekrav, krav til ledelse og indretning
af virksomhederne samt krav til ansvarsforsikring og foranstaltninger til at beskytte kunderne mod
manglende evne hos formidlerne.
3.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Erhvervsministeriet vurderer, at alle forsikringsformidlere og genforsikringsformidlere skal søge Fi-
nanstilsynet om tilladelse til at udøve forsikringsformidling og genforsikringsformidling. Opnås til-
ladelse skal forsikrings- og genforsikringsformidlerne registreres i et offentligt register i Finanstilsy-
net.
Erhvervsministeriet vurderer videre, at accessoriske forsikringsformidlere skal registres, enten i Fi-
nanstilsynets register over accessoriske forsikringsformidlere eller i et offentligt register hos det på-
gældende forsikringsselskab.
Erhvervsministeriet har ved vurderingen lagt vægt på, registrerings- og tilladelsessystemet er lig med
det system vi har i dag, hvor forsikringsmæglere skal have en tilladelse og øvrige formidlere skal
registreres. Derudover vurderes det hensigtsmæssigt at bevare muligheden for at danske forsikrings-
selskaber selv kan registrere de accessoriske forsikringsformidlere de anvender, mens de øvrige ac-
cessoriske forsikringsformidlere kan registreres hos Finanstilsynet.
3.2.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at alle virksomheder, der udøver forsikringsformidling eller genforsikringsformidling,
skal have tilladelse af Finanstilsynet og at virksomheder, der har fået tilladelse, skal registreres i Fi-
nanstilsynets register over forsikringsformidlere og genforsikringsformidlere. Virksomheder kan få
tilladelse til at udøve forsikringsformidling, når virksomhedens bestyrelse og direktion eller de ledel-
sesansvarlige opfylder krav til ledelse og indretning af virksomheden, når virksomheden har en an-
svarsforsikring eller anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav, og når virksomheden har truffet
foranstaltninger for at beskytte kunderne mod manglende betalingsevne hos formidleren. Derudover
er der krav om, at virksomhedens snævre forbindelser ikke må kunne vanskeliggøre varetagelsen af
Finanstilsynets opgaver.
Lovforslaget indeholder endvidere en bestemmelse om, at virksomheder skal registreres, inden de
udøver accessorisk forsikringsformidling. Før virksomheden kan registreres skal den erklære at op-
fylde de samme betingelser som en virksomhed, der vil udøve forsikringsformidling eller genforsik-
ringsformidling, dog således, at der ikke stilles de samme krav til ledelsen og indretningen af virk-
somheden.
Der henvises til lovforslagets §§ 3-8 og bemærkningerne hertil.
30
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
3.3. Egnetheds- og hæderlighedskrav
3.3.1. Gældende ret
Det er i § 8 i lov om forsikringsformidling er krav, at medlemmer af bestyrelse og direktion i forsik-
ringsmæglervirksomheder skal være egnede og hæderlige for at kunne varetage hvervet eller stillin-
gen i virksomheden. Ledelsesmedlemmer i en forsikringsmæglervirksomhed skal som følge heraf
egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet i forbindelse med deres indtræden i ledelsen af
en forsikringsmæglervirksomhed. Endvidere sikrer § 22 i lov om forsikringsformidling, at der kan
gribes ind over for en forsikringsmæglervirksomhed, hvis ledelsen ikke længere lever op til kravene
om egnethed og hæderlighed, hvilket er afgørende for tilliden til den finansielle sektor. Finanstilsynet
kan desuden påbyde en forsikringsmæglervirksomhed at afsætte ledelsen i medfør af § 22 a i lov om
forsikringsformidling, hvis ledelsen ikke længere lever op til kravene om egnethed og hæderlighed.
3.3.2. Forsikringsdistributionsdirektivet
Medlemslandene skal i overensstemmelse med forsikringsdistributionsdirektivet sikre, at personer
med ledelsesansvar for forsikrings- eller genforsikringsdistribution har et godt omdømme.
Medlemslandene skal desuden sikre, at personer med ledelsesansvar for forsikrings- eller genforsik-
ringsdistribution som minimum skal have en ren straffeattest eller en anden tilsvarende national attest
for så vidt angår alvorlige strafbare handlinger i forbindelse med formueforbrydelser eller anden kri-
minalitet vedrørende finansielle aktiviteter. De må ikke tidligere have været erklæret konkurs, med-
mindre deres gæld er blevet eftergivet ved gældssanering i overensstemmelse med national ret. Med-
lemslandene skal endvidere sikre, at personer med ansvar for distribution af accessoriske forsikringer
opfylder disse krav.
3.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Den finansielle lovgivning indeholder en række krav til ledelse og indretning af virksomheder under
Finanstilsynets tilsyn. Hensigten med kravene er, at de skal bidrage til en ansvarlig og effektiv drift
af virksomhederne omfattet af den finansielle lovgivning.
Med forsikringsdistributionsdirektivet fastsættes en række krav til ledelse af forsikringsformidlere og
genforsikringsformildere. Endvidere fastsættes med direktivet en række hæderlighedskrav til perso-
ner i accessoriske forsikringsformidlere med ansvar for distribution af accessoriske forsikringer.
Erhvervsministeriet finder, at kravene samlet set vil bidrage til en ansvarlig og effektiv drift af for-
sikringsformidlere, genforsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidlere.
3.3.4. Den foreslåede ordning
Lovforslaget indeholder krav om, at ledelsesmedlemmer i en forsikringsformidler og i en genforsik-
ringsformidler eller indehaveren af en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler, der er en
enkeltmandsvirksomhed, til enhver tid skal være egnede og hæderlige til at varetage deres hverv eller
stilling i virksomheden.
For personer i en accessorisk forsikringsformidler med ansvar for distribution af accessoriske forsik-
ringer indeholder lovforslaget krav om, at disse personer til enhver tid skal være hæderlige til at va-
retage deres stilling i virksomheden.
31
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Lovforslaget indeholder også en bestemmelse om, at Finanstilsynet kan påbyde en virksomhed at
opsige en person i en accessorisk forsikringsformidler med ansvar for distribution af accessoriske
forsikringer, hvis personen ikke længere er hæderlig til at varetage sin stilling.
Lovforslaget giver desuden Finanstilsynet beføjelse til at påbyde en forsikringsformidler og en gen-
forsikringsformidler at afsætte et medlem af bestyrelsen og direktionen, hvis de ikke kan varetage
hvervet eller stillingen.
Der henvises til lovforslagets §§ 9 og 10 og de specielle bemærkninger hertil.
3.4. Kompetencekrav
3.4.1. Gældende ret
Det er i § 9 i lov om forsikringsformidling et krav om, at den eller de personer, der er ansvarlige for
forsikringsformidlingen, skal besidde en generel viden om forsikringsformidling. Personer, der ansø-
ger om tilladelse til at være forsikringsmægler, skal besidde en teoretisk uddannelse og praktisk kun-
nen om forsikringsmæglervirksomhed, som Finanstilsynet har fastsat nærmere regler om i bekendt-
gørelse nr. 825 af 3. juli 2007 om forsikringsformidleres uddannelse. Bekendtgørelsen indeholder
regler der skal sikre, at forsikringsmæglere kan tilrettelægge og gennemføre forsikringsmæglingen
ved anvendelse af en hensigtsmæssig arbejdsmetode. Finanstilsynet har endvidere mulighed for at
give tilladelse til personer, uanset at disse ikke opfylder kompetencekravene.
3.4.2. Forsikringsdistributionsdirektivet
Forsikringsdistributionsdirektivet indeholder krav om, at forsikringsformidlere og genforsikringsfor-
midlere skal have en faglig uddannelse og efteruddannelse for at bevare et passende præstationsni-
veau, der svarer til det arbejde, som de udfører. Det er op til det enkelte medlemsland at regulere
form, indhold og dokumentation.
Endvidere indeholder direktivet krav om, at accessoriske forsikringsformidlere skal have passende
viden og færdigheder, så de kan varetage deres opgaver og opfylde deres forpligtelser tilfredsstil-
lende.
3.4.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Erhvervsministeriet vurderer, at forsikringsdistributionsdirektivets kompetencekrav skal gennemfø-
res ved, at der udstedes en bekendtgørelse om kompetencekrav for forsikringsdistribution med hjem-
mel i dette lovforslag og med hjemmel i lov om finansiel virksomhed. Bekendtgørelsen vil derfor
komme til at gælde for både ansatte i forsikrings- og genforsikringsselskaber og for alle forsikrings-
formidlere og genforsikringsformidlere. Erhvervsministeriet vurderer, at en bekendtgørelse om kom-
petencekrav er mest hensigtsmæssig, da der er tale om en meget detaljeret og teknisk regulering. Der
vurderes endvidere at være et løbende behov for at kunne tilpasse reguleringen om kompetencekrav.
Der foreslås ikke krav om et konkret uddannelsesforløb, fordi det afgørende vurderes at være, om den
pågældende har tilstrækkelige kompetencer til at bestride den ønskede stilling. Det vil således være
uden betydning, hvordan kompetencerne er opnået, så længe den pågældende ansatte har den nød-
vendige teoretiske viden og praktiske kunnen. Vurderingen af og dokumentationen for, at kompeten-
cekravene er opfyldt, vil foregå ved gennemførelse af en test.
32
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Erhvervsministeriet vurderer på den baggrund, at det er mest hensigtsmæssigt, at det er den enkelte
virksomhed, der er ansvarlig for at sikre, at deres medarbejdere har taget de relevante tests i forhold
til medarbejdernes jobfunktion.
Efter gennemførelsen af forsikringsdistributionsdirektivet vil det således ikke længere være muligt at
få en personlig tilladelse til som ansat at udøve forsikringsformidling(mægling). Det vil i stedet være
virksomhedens ansatte, der kumulativt skal besidde de nødvendige kompetencer for at drive forsik-
ringsformidlingsvirksomhed. Det vil være op til den enkelte virksomhed at opstille procedurer og
interne forskrifter, der sikrer, at personer, der udøver forsikringsdistribution, opfylder de kompeten-
cekrav, der er knyttet hertil. Finanstilsynet vil føre tilsyn med, at dette er tilfældet. Forsikringsfor-
midlingsområdet vil således efter gennemførelsen af forsikringsdistributionsdirektivet være overens-
stemmende med resten af de finansielle formidlere.
Opfyldelsen af forsikringsdistributionsdirektivets krav om efteruddannelse og dokumentation herfor,
bør på samme måde som selve dokumentationen for grunduddannelsen ske via gennemførelse af en
test.
Erhvervsministeriet vurderer, at kravet til accessoriske forsikringsformidlere kan opfyldes ved, at
lovforslaget indeholder krav om, at accessoriske forsikringsformidlere skal kende de produkter, de
distribuerer.
3.4.4. Den foreslåede ordning
Lovforslaget indeholder krav om, at en forsikringsformidler skal sikre, at alle virksomhedens ansatte,
som udøver forsikrings- eller genforsikringsdistributionsvirksomhed har tilstrækkelige kompetencer.
For accessoriske forsikringsformidlere indeholder lovforslaget krav om, at de skal kende de produkter
de distribuerer.
Forslaget indeholder en bemyndigelse til, at Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
kompetencekrav til ansatte hos en forsikringsformidler og en genforsikringsformidler.
Bemyndigelsen forventes udmøntet i en bekendtgørelse om kompetencekrav for forsikringsdistribu-
tører. Bekendtgørelsen vil fastsætte krav om, at alle forsikringsdistributører skal besidde passende
viden og færdigheder, så de pågældende kan varetage deres opgaver og opfylde deres forpligtelser
tilfredsstillende. Der vil ikke være krav om et konkret uddannelsesforløb, og det vil være uden betyd-
ning, hvordan de nødvendige kompetencer er opnået, så længe den ansatte har den nødvendige teo-
retiske viden og praktiske kunnen. Vurderingen af kompetencekravene og efteruddannelse vil foregå
ved gennemførelse af en test. Bekendtgørelsen vil endvidere blive udstedt med hjemmel i lov om
finansiel virksomhed, således at bekendtgørelsen gælder for både ansatte i forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber og for alle forsikringsformidlere og genforsikringsformidlere.
Der henvises til lovforslagets § 11 og bemærkningerne hertil.
33
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
3.5. God skik regler
3.5.1. Gældende ret
God skik er udtryk for den adfærd, som finansielle virksomheder bør udvise, og som ændrer sig over
tid i takt med samfundsudviklingen. Begrebet er således dynamisk. Derfor er reglerne om god skik
ofte mere generelt formuleret.
På markedsføringsområdet offentliggør Forbrugerombudsmanden såkaldte forhandlede retningslin-
jer. Efter § 29 i markedsføringsloven søger Forbrugerombudsmanden efter forhandling med repræ-
sentanter for forbrugerne og de relevante erhvervsorganisationer at påvirke de erhvervsdrivendes ad-
færd gennem udarbejdelse og offentliggørelse af retningslinjer for markedsføring på nærmere an-
givne områder, der må anses for væsentlige, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne. Det følger end-
videre af bestemmelsen, at Forbrugerombudsmanden ikke kan udstede retningslinjer, der alene retter
sig mod virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed.
Der findes ikke i dag en lignende bestemmelse vedrørende Finanstilsynets udarbejdelse og offentlig-
gørelse af forhandlede retningslinjer for god skik svarende til, hvad der gælder for Forbrugerombuds-
manden efter markedsføringslovens § 29.
Forsikringsselskaber er underlagt reglerne i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomhe-
der. I denne bekendtgørelse er der i generelle bestemmelser om god skik, der foreskriver at en finan-
siel virksomhed skal handle redeligt og loyalt over for sine kunder, og at virksomheden ikke må
anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer, hvis dette er
egnet til mærkbart at forvride kundernes økonomiske adfærd på markedet.
Bekendtgørelsen indeholder endvidere en række bestemmelser om oplysningsforpligtelser i forsik-
ringsaftaler både før aftalens indgåelse og løbende under aftaleforholdet. Bekendtgørelsen indeholder
blandt andet formkrav til væsentlige aftaler og krav til aftalernes indhold, rådgivning og dens indhold,
særlige oplysningsforpligtelser om væsentlige forhold, herunder konkrete prisoplysninger.
Derudover indeholder bekendtgørelsen informationskrav i det løbende aftaleforhold mellem parterne
og formkrav i forbindelse med afslag eller delvis afslag på erstatning.
I den gældende lov om forsikringsformidling er der en række oplysningsforpligtelser for både forsik-
ringsmæglere, forsikringsagenter og underagenter. Bestemmelserne indeholder regler om oplysning
om, hvem kunden indgår en aftale med, hvilke klageprocedurer der findes, oplysning om eventuelle
interessekonflikter og formen for aflønning af forsikringsagenter eller underagentvirksomheden. Der-
udover er der bestemmelser om formkrav for afgivelse af oplysningerne. Forsikringsmæglerne er
endvidere underlagt en række god skik regler i bekendtgørelse om god skik for forsikringsmægler-
virksomheder.
3.5.2. Forsikringsdistributionsdirektivet
Forsikringsdistributionsdirektivet indeholder en række oplysningsforpligtelser og god skik regler for
forsikringsdistributører.
Direktivets artikel 17, stk. 1, indeholder en generel bestemmelse, der skal sikre, at forsikringsdistri-
butører handler ærligt, redeligt og professionelt i deres kunders bedste interesse. I direktivets artikel
18 og 19 er der krav om, hvilke oplysninger en forsikringsdistributør skal give kunderne, inden en
34
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
forsikringsaftale indgås. Bestemmelserne indeholder regler om, distributørerne skal give oplysning
om, hvem man indgår en aftale med, om der ydes rådgivning, hvilke klageprocedurer der findes,
oplysning om eventuelle interessekonflikter og formen for aflønning af formidleren.
Direktivets artikel 20 indeholder regler om, at en enhver aftale, som en forsikringsdistributør foreslår,
skal være i overensstemmelse med kundens forsikringskrav og behov. En forsikringsdistributør skal
derfor inden en forsikringsaftale indgås, på basis af oplysninger fra kunden, fastlægge kundens krav
og behov.
Forsikringsdistributøren skal endvidere ved distribution af skadesforsikringer inden aftalen indgås
give kunden relevante oplysninger om forsikringsproduktet, så kunden kan træffe en informeret be-
slutning. I forbindelse med distribution af skadesforsikringsprodukter, skal disse oplysninger gives
til kunderne i et standardiseret dokument, der benævnes IPID (Insurance Product Information Docu-
ment). Direktivet indeholder en række form- og indholdskrav til dokumentet.
Artikel 23 i forsikringsdistributionsdirektivet indeholder en række formkrav til de oplysninger, der
skal gives til kunderne. Udgangspunktet er, at oplysningerne skal gives til kunderne uden beregning
og i papirformat. Hvis kunden giver samtykke, kan oplysningerne imidlertid gives på andet varigt
medium eller via en hjemmeside under visse betingelser.
Forsikringsdistributionsdirektivet indeholder endvidere i kapitel VI en række supplerende krav i for-
bindelse med distribution af forsikringsbaserede investeringsprodukter. Direktivet indeholder be-
stemmelser om forebyggelse af interessekonflikter, yderligere oplysningskrav til kunderne samt ind-
førelsen af en egnetheds- og hensigtsmæssighedsvurdering og rapportering til kunderne.
Forsikringsdistributionsdirektivet indeholder ikke bestemmelser om generelle løbende oplysnings-
krav til kunderne ud over de krav, som gælder for forsikringsbaserede investeringsprodukter.
3.5.3.Erhvervsministeriets overvejelser
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at det er mest hensigtsmæssigt at samle god skik regler for alle
forsikringsdistributører, dvs. forsikringsselskaber, forsikringsformidlere og accessoriske forsikrings-
formidlere, i en ny bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistribution. Derved sikres, at disse
selskaber har en bekendtgørelse på området, som de skal orientere sig i.
Da de gældende regler på området i en række tilfælde ikke er indeholdt i forsikringsdistributionsdi-
rektivet, har Erhvervsministeriet på baggrund af input fra branchen og Forbrugerrådet TÆNK, samt
såkaldt nabotjek i Finland, Sverige, Norge og Tyskland vurderet om enkelte af reglerne burde opret-
holdes efter gennemførelsen af forsikringsdistributionsdirektivet. Erhvervsministeriets vurdering har
endvidere været forelagt regeringens implementeringsudvalg.
Erhvervsministeriet har som følge heraf valgt at opretholde reglerne i bekendtgørelse om god skik for
finansielle virksomheder om formkrav til væsentlige aftaler og krav til aftalernes indhold, rådgivning
om skattemæssige konsekvenser, forsikringsselskabernes pligt til årligt at oplyse kunden om kundens
skadesforsikringer, kundernes ret til en skriftlig begrundelse for helt eller delvis afslag på erstatning
og regler om varsling af ændringer.
35
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Det er imidlertid Erhvervsministeriets vurdering, at reglerne bør opdateres, så de er mere digitalise-
ringsvenlige og der indføres bagatelgrænser, hvor det er relevant.
For at skabe mere gennemsigtighed om anvendelsen af reglerne om god skik og for at styrke efterle-
velsen af reglerne inden for forbrugerområdet, bør Finanstilsynet have adgang til at udarbejde og
offentliggøre forhandlede retningslinjer for god skik på nærmere angivne områder, der må anses for
væsentlige, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne. Retningslinjerne skal fastlægges efter forhandling
med repræsentanter for forbrugerne og de relevante finansielle erhvervsorganisationer.
Systemet med forhandlede retningslinjer vil give mulighed for en løbende, hurtig og effektiv fastlæg-
gelse af, hvordan reglerne om god skik skal anvendes på et område i konstant forandring.
Erhvervsministeriet forventer, at der vil være et større incitament til at overholde regler, der er enig-
hed om og forslaget vil derfor kunne bidrage til at styrke retssikkerheden på det finansielle område.
3.5.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 12, stk. 1, at forsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidlere skal drive
virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis for virksomhedsområdet.
Bestemmelsen svarer til de gældende bestemmelser om god skik, som allerede findes generelt på det
finansielle område.
Erhvervsministeren bemyndiges i henhold til det foreslåede § 9, stk. 2, til at fastsætte nærmere regler
om udlevering af informationsmateriale, redelig forretningsskik og god praksis for forsikringsformid-
lere og accessoriske forsikringsformidlere. Bestemmelsen vil blive udnyttet til at udstede bekendtgø-
relse om god skik for forsikringsdistributører. Bekendtgørelsen skal indeholde et samlet regelsæt for
de adfærds- og oplysningsforpligtelser, som alle forsikringsdistributører er underlagt. Da bekendtgø-
relsen også foreslås at gælde for forsikringsselskaber, vil bekendtgørelsen endvidere blive udstedt
med hjemmel i § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Bekendtgørelsen skal indeholde forsikringsdistributionsdirektivets oplysningskrav og regler om god
forretningsskik. Bekendtgørelsen vil derfor indeholde regler om god skik, oplysningsforpligtelser for
forsikringsdistributører, interessekonflikter og gennemsigtighed. Bekendtgørelsen vil endvidere in-
deholde regler om rådgivning, regler om forsikringsdistributørernes pligt til at lave en krav- og be-
hovsanalyse af deres kunder og regler om udlevering af et standardiseret dokument om forsikrings-
produkter. Derudover vil bekendtgørelsen indeholde regler om krydssalg og de supplerende krav di-
rektivet fastsætter i forhold til forsikringsbaserede investeringsprodukter.
Bekendtgørelsen vil endvidere videreføre de regler, som Erhvervsministeriet har valgt at opretholde
jf. punkt 3.5.3. Bekendtgørelsen om god skik for forsikringsmæglervirksomheder vil blive ophævet.
Det foreslås, at der med lovforslaget indføres en udtrykkelig adgang for Finanstilsynet til at udarbejde
og offentliggøre retningslinjer for redelig forretningsskik og god praksis på nærmere angivne områ-
der, der må anses for væsentlige, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne. Disse retningslinjer skal
udstedes efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og de relevante finansielle erhvervs-
organisationer.
Der henvises til lovforslagets § 12 og de specielle bemærkninger hertil.
36
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
3.6. Regler om aflønning
3.6.1. Gældende ret
§ 14 a, stk. 2, i lov om forsikringsformidling indeholder et absolut forbud mod, at en forsikringsmæg-
lervirksomhed modtager provision eller andet vederlag fra et forsikringsselskab i tilknytning til det
konkrete kundeforhold. § 14 a, stk. 4, i lov om forsikringsformidling indeholder en modifikation til §
14 a, stk. 2, hvorefter en forsikringsmæglervirksomhed gerne må modtage provision fra et forsik-
ringsselskab, når forsikringsselskabet ikke har hjemsted eller er etableret ved filial i Danmark, forud-
sat at forsikringsmæglervirksomheden videresender en modtaget provision til kunden.
Forsikringsselskaber er underlagt yderligere regler om aflønning i bekendtgørelse nr. 1583 af 13.
december 2016 om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder.
3.6.2. Forsikringsdistributionsdirektivet
Forsikringsdistributionsdirektivet indeholder en bred definition af aflønning, som omfatter alle for-
mer for fast og variabel løn, provisioner, honorarer, gebyrer, andre betalinger og fordele, som tilbydes
eller tildeles med henblik på udøvelse af forsikringsdistributionsvirksomhed.
Forsikringsdistributionsdirektivet indeholder en forpligtelse for forsikringsdistributører til at sikre, at
aflønning af virksomheden og dennes ansatte ikke er i strid med virksomhedens forpligtelse til at
handle i kundernes bedste interesse. Direktivet indeholder endvidere forbud mod aflønningsordnin-
ger, salgsmål og andre ordninger, som kunne tilskynde virksomheden eller dennes ansatte til at anbe-
fale et bestemt forsikringsprodukt til en kunde, når virksomheden kunne tilbyde et andet produkt, der
ville dække kundens behov bedre. Bestemmelsen finder også anvendelse for forsikringsselskaber i
det omfang, selskabet udøver forsikringsdistribution.
3.6.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Salgsaktiviteter i en forsikringsdistributionsvirksomhed er som i andre kommercielle virksomheder
nødvendige for at sikre virksomhedens indtjening, ligesom det er sædvanligt, at visse ansattes afløn-
ning i et vist omfang er baseret på, om den ansatte har opnået eksempelvis et givent salgsmål for et
forsikringsprodukt. Salg med henblik på indtjening eller opnåelse af resultatløn er i sig selv legitime
formål. Forsikringsdistributører er dog samtidig forpligtet til at handle i kundernes bedste interesse,
og det er derfor vigtigt, at virksomhedens aflønningsstrukturer ikke skaber en interessekonflikt, der
indebærer risiko for, at kundens interesser ikke varetages.
Forsikringsdistributionsdirektivets aflønningsbestemmelse sikrer en klar sammenhæng mellem reg-
ler, der sikrer varetagelsen af kundens interesse, og virksomhedens aflønningsstrukturer.
3.6.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indføre en definition af aflønning, som omfatter alle former for fast og variabel løn,
provisioner, honorarer, gebyrer, andre betalinger og fordele, som tilbydes eller tildeles med henblik
på udøvelse af forsikringsdistributionsvirksomhed.
Det foreslås derudover, at en forsikringsformidler og en accessorisk forsikringsformidler skal sikre,
at virksomhedens aflønningsstrukturer ikke strider mod virksomhedens forpligtelse til at handle i
kundernes bedste interesse, herunder virksomhedens forpligtelser i medfør af god skik reglerne. Det
foreslås endvidere, at en forsikringsformidler og en accessorisk forsikringsformidler ikke må indføre
aflønningsordninger eller salgsmål, som tilskynder virksomheden eller dennes ansatte til at anbefale
37
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
et bestemt forsikringsprodukt til en kunde, når virksomheden udbyder et andet produkt, der dækker
kundens behov bedre.
For forsikringsselskaber foreslås det, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse til Erhvervsmi-
nisteren med henblik på at fastsætte regler om aflønning, som tilbydes eller tildeles med henblik på
udøvelse af forsikringsdistribution.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 6, § 13 og § 43, nr. 4, og de specielle bemærkninger hertil.
3.7. Krav om interne retningslinjer for produktgodkendelse
3.7.1. Gældende ret
Finansielle virksomheder er i dag underlagt en række krav til ledelse og styring. De overordnede krav
fremgår af § 71 i lov om finansiel virksomhed og er samtidig nærmere fastlagt i to ledelsesbekendt-
gørelser, bekendtgørelse nr. 1321 af 25. november 2015 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
og bekendtgørelse nr. 1723 af 16. december 2016 om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v.
Af ledelsesbekendtgørelserne fremgår det, at finansielle virksomheder skal have forretningsgange for
udvikling og godkendelse af nye produkter og væsentlige ændringer i eksisterende produkter. For-
målet med disse regler er at sikre, at virksomheden ikke bliver påført utilsigtede risici, som i yderste
konsekvens kan true virksomhedens eksistens.
Der findes ikke regler for forsikringsformidleres udvikling af produkter.
3.7.2. Forsikringsdistributionsdirektivet
Artikel 25 i forsikringsdistributionsdirektivet indeholder krav om, at forsikringsselskaber og formid-
lere, der udarbejder forsikringsprodukter, skal have effektive procedurer for godkendelse af nye pro-
dukter, væsentlige ændringer i eksisterende produkter og tjenesteydelser samt distribution af disse.
Det følger endvidere af bestemmelsen, at produktgodkendelsesprocessen proportionel, hvilket vil
sige, at processen skal være forholdsmæssigt afpasset og hensigtsmæssig i forhold til forsikringspro-
duktets art. I produktgodkendelsesprocessen skal der angives en afgrænset målgruppe for hvert pro-
dukt, som skal sikre, at alle relevante risici for denne målgruppe vurderes, at den tilsigtede distribu-
tionsstrategi er i overensstemmelse med den tilsigtede målgruppe, og at forsikringsproduktet distri-
bueres til den afgrænsede målgruppe.
Forsikringsselskaberne skal regelmæssigt revidere de forsikringsprodukter, de udbyder eller mar-
kedsfører under hensyntagen til eventuelle begivenheder, som materielt kunne påvirke de potentielle
risici på den tilsigtede målgruppe. Det skal gøres for i det mindste at vurdere, om produktet stadig
opfylder behovene for den angivne målgruppe og om distributionsstrategien stadig er hensigtsmæs-
sig.
Forsikringsdistributører, der rådgiver om eller foreslår forsikringsprodukter, som de ikke selv har
udarbejdet, skal have effektive procedurer for indhentelse af relevante oplysninger om forsikrings-
produkterne.
Forsikringsselskaber og forsikringsformidlere, der udarbejder forsikringsprodukter, skal stille alle re-
levante oplysninger om forsikringsproduktet og om produktgodkendelsesprocessen, herunder oplys-
ninger om målgruppe, til rådighed for distributører.
38
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
I medfør af direktivets artikel 25, stk. 2, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede
retsakter med henblik på yderligere at præcisere principperne i artikel 25. Der er ved lovforslagets
fremsættelse ikke udarbejdet sådanne delegerede retsakter (niveau 2-regulering), men det er forvent-
ningen, at det vil ske i form af forordninger inden udgangen af 2017.
3.7.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Der skal gennemføres tilsvarende regler for både pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler-
selskaber, forsikringsselskaber og forsikringsformidlere i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFID II),
forsikringsdistributionsdirektivet og retningslinjer fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
(EBA). De har overordnet det samme indhold, men kan derudover indeholde eller suppleres af niveau
2-regulering, der er tilpasset de enkelte områder.
På den baggrund vurderer Erhvervsministeriet, at det mest hensigtsmæssige vil være at indføre et
overordnet krav om, at forsikringsformidlere skal have interne retningslinjer for produktudvikling.
Der kan med hjemmel i samme bestemmelse kan fastsættes nærmere regler, der udmønter de mere
specifikke krav på de enkelte områder i forhold til alle forsikringsdistributører.
3.7.4. Den foreslåede ordning
Lovforslaget stiller krav om, at alle forsikringsformidlere, der udarbejder forsikringsprodukter, skal
have effektive procedurer for godkendelse af nye produkter, væsentlige ændringer i eksisterende pro-
dukter og tjenesteydelser samt distribution af disse.
Forsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidlere, der rådgiver om eller foreslår forsik-
ringsprodukter, som de ikke selv har udarbejdet, skal have effektive procedurer for indhentelse af
relevante oplysninger om forsikringsprodukterne. Forsikringsselskaber og forsikringsformidlere, der
udarbejder forsikringsprodukter, skal stille alle relevante oplysninger om forsikringsproduktet og om
produktgodkendelsesprocessen, herunder oplysninger om målgruppe, til rådighed for distributører.
På denne måde sikres det, at produkterne kun distribueres til den målgruppe som de er tiltænkt
Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som forsikringsfor-
midlere og accessoriske forsikringsformidlere skal træffe for at have effektive processer for produkt-
udvikling og indhentelse af relevante oplysninger.
Der henvises til lovforslagets § 14 og de specielle bemærkninger hertil.
3.8. Uafhængige forsikringsformidlere
3.8.1. Gældende ret
I lov om forsikringsformidling er der i kapitel 2-4 en række bestemmelser, der regulerer området for
forsikringsmæglere. Forsikringsmæglere er på det danske marked kendetegnet ved at være uaf-
hængige af forsikringsselskaber og disses interesser.
39
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
I 2006 blev reglerne revideret, og for at sikre forsikringsmæglernes uafhængighed blev der bl.a. ind-
ført et absolut provisionsforbud for forsikringsmæglerne, jf. § 14 a, stk. 2, i lov om forsikringsfor-
midling. Reglerne indeholder endvidere mere specifikke krav til forsikringsmæglernes uafhængighed
samt regler om udøvelse af anden virksomhed og krav om oprettelse af en samarbejdsaftale m.v.
Foruden reglerne om provisionsforbud findes også en række andre særregler for forsikringsmæglere,
der knytter sig til deres status på markedet som værende uafhængige.
3.8.2. Forsikringsdistributionsdirektivet
Forsikringsdistributionsdirektivet indeholder ikke regler om forsikringsformidleres uafhængighed og
skelner ikke mellem forsikringsformidlere, der er uafhængige og forsikringsformidlere, der på den
ene eller anden måde er afhængige af forsikringsselskaber og disses interesser.
I artikel 20, stk. 3, i forsikringsdistributionsdirektivet er der krav om, at når en forsikringsformidler
meddeler kunden, at den pågældende yder rådgivning på basis af en objektiv og personlig analyse, så
er forsikringsformidleren forpligtet til at yde denne rådgivning på grundlag af en analyse af et så stort
antal af de på markedet disponible forsikringsaftaler. Dette skal sikre, at den pågældende er i stand
til ud fra faglige kriterier at rådgive kunden personligt om, hvilken forsikringsaftale, der ville være
egnet til at opfylde kundens behov.
3.8.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Med henblik på at give forsikringsmæglerne en mulighed for at bevare deres status som formidlere,
der er uafhængige og alene repræsenterer kunden, er det Erhvervsministeriets vurdering, at en række
af de særlige krav til forsikringsmæglernes uafhængighed bør videreføres ved gennemførelsen af for-
sikringsdistributionsdirektivet, herunder provisionsforbuddet.
Da forslaget anvender terminologien fra forsikringsdistributionsdirektivet og dermed anvender be-
grebet forsikringsformidler om både forsikringsmæglere og forsikringsagenter, vurderer Erhvervsmi-
nisteriet, at det er mest hensigtsmæssigt, at de særlige krav videreføres som en valgmulighed for de
forsikringsformidlere, der ønsker at betegne sig som forsikringsmægler eller uafhængig.
3.8.4. Den foreslåede ordning
Forslagets kapitel 5 indeholder de supplerende krav til forsikringsformidlere, der ønsker at betegne
sig som forsikringsmægler, uafhængig eller anvende andre betegnelser, der giver indtryk af, at for-
sikringsformidleren er uafhængig.
De supplerende krav sikrer, at en uafhængig forsikringsformidler alene repræsenterer kunden og at
en uafhængig forsikringsformidler ikke må modtage provision eller andet vederlag fra en forsikrings-
distributør i tilknytning til det konkrete kundeforhold.
En uafhængig forsikringsformidler må endvidere ikke direkte eller indirekte have forbindelser til en
forsikringsdistributør, der er egnet til at skabe tvivl om forsikringsformidlerens uafhængighed af an-
dre forsikringsdistributørers interesser, som ikke er en følge af virksomhedernes indbyrdes ejerfor-
hold.
Lovforslaget gennemfører endvidere forsikringsdistributionsdirektivets artikel 20, stk. 3, således at
denne bestemmelse knytter sig til uafhængige forsikringsformidlere. Det medfører, at en uafhængig
40
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
forsikringsformidler skal yde rådgivning på baggrund af en analyse af et så stort antal af de på mar-
kedet disponible forsikringsaftaler, at formidleren er i stand til at rådgive kunden om, hvilken forsik-
ringsaftale, der opfylder kundens behov bedst.
De gældende regler om samarbejdsaftale, fuldmagt og indhentelse af tilbud foreslås videreført i den
kommende bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistribution.
Der henvises til lovforslagets § 16 og de specielle bemærkninger hertil.
3.9. Whistleblowerordning
3.9.1. Gældende ret
Lov om forsikringsformidling indeholder i § 18 a krav om, at en forsikringsmæglervirksomhed skal
have en whistleblowerordning. Ordningen kan etableres via kollektiv overenskomst. Der gælder end-
videre en bagatelgrænse, så virksomheder med 5 ansatte eller færre kan undlade at etablere en ord-
ning. Bestemmelsen fastsætter også en tre måneders frist for etablering af en ordning efter, at virk-
somheden har ansat den sjette ansatte. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet om
en ordning, hvis Finanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning.
Ifølge lov om forsikringsformidling må en forsikringsmæglervirksomhed ikke udsætte sine ansatte
for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som konsekvens af, at den ansatte har indberet-
tet virksomhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finans-
tilsynet eller til en ordning i virksomheden. Beskyttelsen kan ikke fraviges til ugunst for den ansatte.
Beskyttelsen af ansatte, som indberetter en forsikringsmæglervirksomhed i lov om forsikringsformid-
ling er ikke underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Der findes endvidere bestemmelser i den ansættelsesretlige lovgivning om forbud mod forskelsbe-
handling på baggrund af køn, race, religion m.v., herunder i lov om forbud mod forskelsbehandling
på arbejdsmarkedet m.v. og i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.
Endvidere følger det af § 92 a, i lov om forsikringsformidling, at § 354 g i lov om finansiel virksom-
hed, som indeholder et forbud mod videregivelse af oplysninger om en person, der har indberettet
overtrædelser eller potentielle overtrædelser af loven, regler udstedt i medfør af loven og bestemmel-
ser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet
fører tilsyn med, til Finanstilsynet, finder anvendelse på oplysninger, som en person har indberettet
efter § 18 a i lov om forsikringsformidling.
3.9.2. Forsikringsdistributionsdirektivet
Ifølge artikel 35, stk. 1, i forsikringsdistributionsdirektivet skal medlemslandene sikre, at de kompe-
tente myndigheder indfører effektive mekanismer, der gør det muligt at fremme indberetning af fak-
tiske eller mulige overtrædelser af forsikringsformidlere og genforsikringsformidlere af direktivet til
de kompetente myndigheder. Disse mekanismer skal som minimum omfatte i forbindelse med deres
ansættelse, passende beskyttelse af personer, som arbejder i henhold til en ansættelseskontrakt, og
om muligt andre personer, der indberetter overtrædelser begået indenfor disse enheder, eller som
beskyldes for overtrædelser mod repressalier, diskrimination eller andre former for uretfærdig be-
handling, jf. artikel 35, stk. 2, litra b, i forsikringsdistributionsdirektivet.
41
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Endelig følger det af artikel 35, stk. 2, litra c, i forsikringsdistributionsdirektivet, at medlemslandenes
mekanismer skal beskytte identiteten af både den person, som indberetter faktiske eller mulige over-
trædelser, og den fysiske person, som formodes at være ansvarlig for overtrædelsen på alle stadier af
proceduren, medmindre offentliggørelse heraf er påkrævet i henhold til national ret i forbindelse med
videre efterforskning eller efterfølgende administrative eller retlige procedurer.
3.9.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Kravet i forsikringsdistributionsdirektivet, om at de kompetente myndigheder skal indføre ordninger,
som tilskynder til at indberette potentielle eller faktiske overtrædelser af lovgivningen, blev allerede
implementeret i Finanstilsynets regi i forbindelse med den brede politiske aftale mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Li-
beral Alliance og Det Konservative Folkeparti af 10. oktober 2013 om regulering af systemisk vigtige
finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital
og højere likviditet (Bankpakke 6).
Forsikringsdistributionsdirektivet stiller alene krav om, at kompetente myndigheder skal indføre
whistleblowerordninger. Bankpakke 6 stiller imidlertid krav om, at der indføres krav om etablering
af whistleblowerordninger for hele den finansielle sektor, hvorfor forsikringsmæglere er underlagt
krav om etablering af whistleblowerordninger i virksomhederne i dag, hvilket med lovforslaget fore-
slås videreført for forsikringsformidlere og genforsikringsformidlere.
Gældende ret indeholder krav om en passende beskyttelse af ansatte, der har indberettet en overtræ-
delse eller en potentiel overtrædelse af den finansielle lovgivning, til Finanstilsynet eller til virksom-
hedens interne indberetningsordning. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at det er nødvendigt at
videreføre dette for at sikre en passende beskyttelse af den ansatte, der indberetter overtrædelser eller
potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning. Det skal sikre at den ansatte er beskyttet, uan-
set om den ansatte vælger at foretage indberetning gennem virksomhedens interne ordning eller gen-
nem Finanstilsynets ordning.
Endvidere bidrager forbuddet mod videregivelse af oplysninger om en person, der har foretaget ind-
beretning til Finanstilsynet, til at sikre, at Finanstilsynet modtager indberetninger om virksomheder-
nes overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering fra personer, som er i
besiddelse af disse vigtige informationer, hvilket øger Finanstilsynets muligheder for at gribe ind over
for virksomheder, som ikke overholder den finansielle regulering.
Forsikringsdistributionsdirektivet indeholder regler om myndighedsbaserede indberetningsordnin-
ger. Der findes allerede en sådan ordning hos Finanstilsynet, der opfylder regler herom i forsikrings-
distributionsdirektivet.
3.9.4. Den foreslåede ordning
Lovforslaget viderefører krav i lov om forsikringsformidling om en indberetningsordning for forsik-
ringsformidlere og genforsikringsformidlere. Lovforslaget har med de fornødne tilpasninger samme
indhold som tilsvarende krav i den finansielle sektor. Ordningen skal sikre, at ansatte anonymt kan
indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af virk-
somheden via en sikret kanal. Ordningen kan etableres via kollektiv overenskomst. Kravet finder
anvendelse for virksomheder, som beskæftiger flere end fem ansatte.
42
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Lovforslaget viderefører også forbuddet i lov om forsikringsformidling mod ufordelagtig behandling
eller ufordelagtige følger på baggrund af indberetning af overtrædelser til Finanstilsynet eller til
whistleblowerordninger i virksomhederne.
Lovforslaget viderefører også godtgørelsesbestemmelsen i lov om forsikringsformidling, hvorefter
en ansat har mulighed for at få tilkendt en godtgørelse, hvis den pågældende udsættes for ufordelagtig
behandling eller ufordelagtige følger som konsekvens af en indberetning om overtrædelser af regule-
ring under tilsyn af Finanstilsynet. Det vil i medfør af lovforslaget ikke være muligt at fravige dette
forbud eller ret til godtgørelse til ugunst for den ansatte.
Lovforslaget viderefører desuden et forbud mod videregivelse af oplysninger om en person, der har
indberettet overtrædelser af reguleringen til Finanstilsynet. Lovforslaget indebærer, at Finanstilsynet
ikke må videregive personoplysninger om en person, når vedkommende har indberettet en virksom-
hed til Finanstilsynet. Dette gælder imidlertid ikke, hvis videregivelse af oplysningerne er omfattet af
undtagelsen til Finanstilsynets tavshedspligt i medfør af § 354, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed.
Lovforslaget medfører, at personoplysninger om en person, der har indberettet en virksomhed til Fi-
nanstilsynet, ikke er undergivet aktindsigt i medfør af forvaltningsloven, offentlighedsloven, person-
dataloven eller reglerne om underretning i medfør af retssikkerhedsloven.
Baggrunden for fravigelsen af forvaltningslovens regler om aktindsigt samt retssikkerhedslovens reg-
ler om underretning er artikel 71, stk. 2, litra d, i CRD IV, som medfører, at der skal udstedes klare
regler, der sikrer, at en person, der indberetter overtrædelser begået i instituttet, til enhver tid skal
være garanteret fuld fortrolighed. Beskyttelsen efter CRD IV udbredes til resten af den finansielle
sektor, så den i lovforslaget foreslåede beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser eller
potentielle overtrædelser af den finansielle regulering ikke er begrænset til overtrædelser, som følger
af lovgivning, der implementerer CRD IV. For love, hvor såvel Finanstilsynet som andre myndighe-
der fører tilsyn, omfatter begrebet finansiel regulering ikke regulering, som andre myndigheder fører
tilsyn med.
De henvises til lovforslagets §§ 17 og 18 og de specielle bemærkninger hertil.
3.10. Grænseoverskridende aktiviteter
3.10.1. Gældende ret
I forbindelse med implementeringen af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. de-
cember 2002 om forsikringsformidling, blev de gældende regler om grænseoverskridende aktivitet
indsat som §§ 42 og 43 i lov om forsikringsformidling.
En dansk forsikringsvirksomhed, en genforsikringsmæglervirksomhed, en forsikringsagentvirksom-
hed eller en underagentvirksomhed kan udøve grænseoverskridende virksomhed i andre EU/EØS-
lande m.v. som en grænseoverskridende tjenesteydelse ved anvendelse af en agent eller ved etablering
af en filial.
Ved udøvelse af grænseoverskridende tjenesteydelser forstås, at virksomheden udbyder erhvervs-
mæssig formidling af forsikringer i et land uden at være fysisk etableret i dette land, eksempelvis ved
at udbyde forsikringsformidling i dette land via internettet. Ved udøvelse af forsikringsformidling via
43
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
en agent forstås en juridisk person, der handler på vegne af et forsikringsselskab eller en forsikrings-
formidler, der er etableret i et andet land. Ved etablering af filial forstås et andet forretningssted end
hovedkontoret, som er en del af en forsikringsformidlervirksomhed, som ikke er en juridisk person,
og som direkte udfører nogle af eller alle de transaktioner, der indgår i en forsikringsformidlervirk-
somhed.
Lov om forsikringsformidling indeholder krav om, at formidleren skal underrette Finanstilsynet om,
at formidleren agter at udøve forsikringsformidlingsvirksomhed for første gang i en eller flere med-
lemslande i henhold til bestemmelserne om fri udveksling af tjenesteydelser eller bestemmelserne om
etableringsfrihed. Hvis de pågældende medlemslande har ønsket at blive underrettet, skal Finanstil-
synet videregive de modtagne oplysninger til de relevante myndigheder i det land, hvor virksomheden
påtænker at udbyde sin tjenesteydelse.
Reglerne skelner ikke mellem, om formidleren ønsker at udøve grænseoverskridende virksomhed i
form af fri udveksling af tjenesteydelser eller i form af udnyttelse af etableringsfrihed. De gældende
regler herom findes i lovens § 42.
§ 43 i loven fastlægger regler for forsikringsformidlere, der er etableret i et andet land EU/EØS-land
m.v., som vil udøve virksomhed i Danmark. Bestemmelserne vedrørende forsikringsformidlere, der
er etableret i et andet EU/EØS-land m.v., svarer til danske formidleres virksomhed i andre lande.
3.10.2. Forsikringsdistributionsdirektivet
Forsikringsdistributionsdirektivet indeholder udførlige regler om forsikringsformidleres mulighed for
at udøve deres virksomhed frit i hele unionen. Direktivet indeholder en opdeling i grænseoverskri-
dende virksomhed i form af enten fri udveksling af tjenesteydelser, artikel 4, eller udnyttelse af etab-
leringsfrihed, artikel 6.
Direktivets artikel 4 indeholder procedureregler for forsikringsformidlere, der ønsker at udnytte retten
til fri udveksling af tjenesteydelser. Bestemmelsen indeholder krav om, at formidleren skal give hjem-
landets kompetente myndigheder en række oplysninger om sin virksomhed, og hvilke medlemslande
formidleren ønsker at udøve virksomhed i. Den kompetente myndighed skal herefter senest en måned
efter modtagelsen af disse oplysninger give besked til de kompetente myndigheder i det land, hvor
formidleren ønsker at udøve virksomhed. Den kompetente myndighed skal samtidig oplyse formid-
leren om eventuelle almene hensyn i værtslandene, eller om værtslandene har vedtaget strengere be-
stemmelser, end hvad der følger af forsikringsdistributionsdirektivet, som formidleren skal over-
holde. Artikel 4 indeholder endvidere processuelle regler i tilfælde af, at der sker ændringer i de
oplysninger, som formidleren har afgivet til hjemlandets kompetente myndigheder.
Direktivets artikel 6 indeholder procedureregler for formidlere, der ønsker at udnytte retten til etab-
leringsfrihed ved at oprette en filial eller en permanent tilstedeværelse i et andet medlemsland. Be-
stemmelsen indeholder krav om, at formidleren skal give hjemlandets kompetente myndigheder en
række oplysninger om sin virksomhed, hvilke medlemslande formidleren ønsker at udøve sin virk-
somhed i, og navnet på personer, der er ansvarlige for filialen.
Hjemlandets kompetente myndigheder har mulighed for at nægte at sende oplysninger herom videre
til det ønskede værtsland. Det kræver, at hjemlandets kompetente myndigheder betvivler tilstrække-
ligheden af formidlerens organisatoriske struktur eller økonomiske situation. Et afslag herom skal
44
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
træffes ved afgørelse og skal være underlagt domstolsprøvelse i hjemlandet. Hvis der ikke gives af-
slag, skal den kompetente myndighed senest en måned efter modtagelsen af disse oplysninger give
besked til de kompetente myndigheder i de lande, hvor formidleren ønsker at udøve virksomhed. Den
kompetente myndighed skal samtidig oplyse formidleren om eventuelle almene hensyn i værtslan-
dene, eller om værtslandene har vedtaget strengere bestemmelser, end hvad der følger af forsikrings-
distributionsdirektivet, som formidleren skal overholde. Direktivets artikel 5 indeholder endvidere
processuelle regler i tilfælde af, at der sker ændringer i forhold til de oplysninger, som formidleren
har afgivet til hjemlandets kompetente myndigheder.
3.10.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Det har været væsentligt for Erhvervsministeriet at sikre danske udbydere af forsikringsformidling,
genforsikringsformidling og accessorisk forsikringsformidling lige mulighed for at konkurrere med
andre udbydere indenfor EU. Det har således været centralt at sikre, at alle lande inden for EU be-
handler anmodning om udøvelse af etableringsretten og retten til fri udveksling af tjenesteydelser ens,
således at de danske virksomheder stilles bedst muligt i det omfang, de ønsker at udbyde deres tjene-
ster i andre lande indenfor EU.
Det vurderes således hensigtsmæssigt at fastsætte en frist for Finanstilsynets behandling af anmod-
ning om udøvelse af etableringsretten og retten til fri udveksling af tjenesteydelser for både danske
og udenlandske virksomheder for at sikre, at virksomhederne får en passende sagsbehandlingstid, så
der ikke skabes unødige byrder for virksomhedernes udøvelse af etableringsretten.
3.10.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at danske forsikringsformidlere, genforsikringsformidlere og accessoriske forsikrings-
formidlere, der ønsker at udbyde deres tjenester i et andet EU/EØS-land m.v., skal meddele dette til
Finanstilsynet.
Hvis forsikringsformidlere, genforsikringsformidlere eller accessoriske forsikringsformidlere ønsker
at udøve grænseoverskridende virksomhed i form af levering af tjenesteydelser skal formidleren an-
give til Finanstilsynet, i hvilket land eller i hvilke lande formidleren ønsker at påbegynde at udøve
forsikringsformidling, hvilke aktiviteter, der ønskes udøvet, navnet på eventuelt repræsenterede for-
sikrings- eller genforsikringsselskaber og den relevante forsikringsklasse.
Hvis forsikringsformidlere, genforsikringsformidlere eller accessoriske forsikringsformidlere ønsker
at udøve grænseoverskridende virksomhed ved etablering af en filial, skal de til Finanstilsynet angive
formidlerens navn, adresse og registreringsnummer. Formidleren skal endvidere oplyse, i hvilket land
eller i hvilke lande formidleren har til hensigt at oprette en filial, hvilke aktiviteter, der ønskes udøvet,
og navnet på eventuelt repræsenterede forsikrings- eller genforsikringsselskaber. Formidleren skal
også oplyse den relevante forsikringsklasse, en adresse i værtslandet og navnene på de personer, der
er ansvarlige for administrationen af filialen. Det skal bl.a. oplyses, hvilken adresse aktiviteterne øn-
skes udøvet fra og hvilke aktiviteter, der påtænkes udøvet i det pågældende land.
Der foreslås en sagsbehandlingsfrist for Finanstilsynet i forbindelse med behandlingen af danske for-
sikringsformidlere, genforsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidleres anmodning om
udøvelse af etableringsretten og retten til fri udveksling af tjenesteydelser i andre EU/EØS-lande m.v.
Finanstilsynet skal således senest en måned efter at have modtaget en ansøgning vurdere, om denne
45
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
er komplet og i givet fald videresende den til den relevante myndighed i det land, som formidleren
påtænker at udøve sin virksomhed i og samtidig underrette formidleren herom.
Det foreslås, at Finanstilsynet i forbindelse med sin vurdering ved afgørelse kan afvise at videresende
meddelelsen, hvis Finanstilsynet har grund til at betvivle tilstrækkeligheden af formidlerens organi-
satoriske struktur eller økonomiske situation i betragtning af den aktivitet, der ønskes udøvet. Afgø-
relsen skal begrundes og er underlagt mulighed for domstolsprøvelse.
Det foreslås endvidere, at forsikringsformidlere, genforsikringsformidlere og accessoriske forsik-
ringsformidlere, der er etableret i et andet EU/EØS-land m.v., kan udbyde deres tjenesteydelser i
Danmark, efter Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra den relevante myndighed i hjem-
landet. Det foreslås, at udenlandske forsikringsformidlere, genforsikringsformidlere og accessoriske
forsikringsformidlere kan udøve forsikringsformidling i Danmark i form af grænseoverskridende tje-
nesteydelser via en agent eller i form af etablering af en filial.
Der henvises til lovforslagets §§ 19-21 og bemærkningerne hertil.
3.11. Tilsyn
3.11.1. Gældende ret
Det følger af § 44 i lov om forsikringsformidling, at Finanstilsynet fører tilsynet med overholdelse af
loven. Finanstilsynet fører dog ikke tilsyn med bestemmelsen om beskyttelse af ansatte, som indbe-
retter overtrædelser til virksomhedernes eller Finanstilsynets whistleblowerordninger.
§ 44 i loven hjemler en generel påbudsbestemmelse, hvorefter Finanstilsynet kan udstede påbud om
berigtigelse eller ændringer af forhold, der er i strid med loven m.v.
Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med reglerne efter den kompetence, som bestyrelsen er
tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. Bestyrelsen træffer eksempelvis beslutning
om reaktioner i sager af principiel karakter og i sager, der har videregående betydelige følger, ligesom
bestyrelsen træffer beslutning om at overgive sådanne sager til politimæssig efterforskning.
Til at påse overholdelsen af loven har Finanstilsynet i medfør af § 46 bl.a. mulighed for at foretage
undersøgelser, der er egnede til at fremme gennemsigtigheden på forsikringsformidlingsområdet. Fi-
nanstilsynet kan selvstændigt eller i samarbejde med andre offentlige myndigheder offentliggøre re-
sultaterne af sådanne undersøgelser.
Til at påse overholdelsen af loven har Finanstilsynet i medfør af § 47 endvidere mulighed for at kræve
alle de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed, herunder oplysninger til brug
for en afgørelse af, om et forhold er omfattet af loven.
For at sikre, at Finanstilsynet kan føre et effektivt tilsyn med lovens overholdelse og kan indhente
alle de oplysninger fra virksomhederne, der er nødvendige for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, er
det vigtigt, at virksomhederne kan videregive disse oplysninger i sikker forvisning om, at de ikke
bliver videregivet. I medfør af § 49 er Finanstilsynets ansatte derfor underlagt den særlige tavsheds-
pligt, som følger af § 354 i lov om finansiel virksomhed. Reglerne finder dog ikke anvendelse, for så
vidt angår oplysning i sager om god skik, formidlernes oplysningsforpligtelser, forsikringsmæglernes
honorar og deres pligt til at indgå en samarbejdsaftale.
46
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
§ 49 a i loven fastsætter rammerne for, hvornår og hvordan virksomheder omfattet af loven eller
Finanstilsynet skal offentliggøre reaktioner, som Finanstilsynets bestyrelse har truffet beslutning om.
I medfør af bestemmelsen kan der kun ske offentliggørelse af reaktioner eller beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning, hvis disse vedrører juridiske personer.
3.11.2. Forsikringsdistributionsdirektivet
Forsikringsdistributionsdirektivet indeholder en række regler om tilsyn med forsikringsdistributører,
herunder forsikringsformidlere, genforsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidlere. For
at sikre et effektivt tilsyn stiller direktivet krav om, at medlemslandene skal udpege de tilsynsmyn-
digheder, der skal sikre overholdelsen af reglerne i direktivet, jf. artikel 20.
For så vidt angår tilsyn med filialer af forsikringsformidlere, genforsikringsformidlere eller accesso-
riske forsikringsformidlere, som er etableret i et andet medlemsland, fastsætter forsikringsdistributi-
onsdirektivet i artikel 5, 7 og 8 regler om, at tilsynsmyndighederne i det land, hvori filialen er belig-
gende, eller hvor grænseoverskridende tjenesteydelser leveres, skal samarbejde med tilsynsmyndig-
hederne i det medlemsland, hvori virksomheden har hjemland.
Forsikringsdistributionsdirektivet indeholder endvidere i artikel 5, 7 og 8 regler om tilsyn med for-
sikringsformidleres udøvelse af etableringsretten og retten til fri udveksling af tjenesteydelser.
Bestemmelserne medfører, at det som udgangspunkt er hjemlandets myndigheder, der fører tilsyn
med en forsikringsformidler, genforsikringsformidler eller en accessorisk forsikringsformidler, der
driver virksomhed i forskellige medlemslande i overensstemmelse med retten til fri udveksling af
tjenesteydelser. Hvis den kompetente myndighed i et værtsland bliver opmærksom på brud på for-
pligtelserne på dets område, skal værtslandet underrette den kompetente myndighed i hjemlandet, der
herefter er forpligtet til at træffe passende foranstaltninger. Den kompetente myndighed i værtslandet
har imidlertid beføjelser til at gribe ind, hvis hjemlandet undlader at træffe passende foranstaltninger,
eller hvis de trufne foranstaltninger er utilstrækkelige.
Når en forsikringsformidler, genforsikringsformidler eller en accessorisk forsikringsformidler driver
virksomhed i forskellige medlemslande ved at oprette en filial, er ansvaret for tilsynet med virksom-
heden som helhed underlagt hjemlandets kompetente myndighed, mens virksomheden er underlagt
værtslandets kompetente myndighed, for så vidt angår håndhævelsen af regler om oplysningskrav og
god forretningsskik, der vedrører tjenesteydelser, der leveres på værtslandets område. Hvis den kom-
petente myndighed i et værtsland imidlertid bliver opmærksom på brud på forpligtelserne på dens
område, der ikke er underlagt værtslandets tilsyn, skal værtslandet underrette den kompetente myn-
dighed i hjemlandet, der efterfølgende er forpligtet til at træffe passende foranstaltninger. Den kom-
petente myndighed i værtslandet har imidlertid beføjelse til at gribe ind, hvis hjemlandet undlader at
træffe foranstaltninger, eller hvis de trufne foranstaltninger er utilstrækkelige.
For at kunne føre et effektivt tilsyn med lovens overholdelse skal medlemslandene ligeledes sikre, at
tilsynsmyndighederne har alle de beføjelser, der er nødvendige for at varetage deres opgaver. Til-
synsmyndighederne skal bl.a. kunne kræve, at virksomheden giver alle de oplysninger, der er nød-
vendige for at kunne kontrollere overholdelsen af loven.
47
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Derudover skal tilsynsmyndighederne have mulighed for at pålægge sanktioner, i medfør af artikel
31. I yderste tilfælde skal myndighederne have mulighed for at inddrage en virksomheds tilladelse
eller registrering som forsikringsformidler, genforsikringsformiler eller accessorisk forsikringsfor-
midler.
I medfør af artikel 32 skal de nationale tilsynsmyndigheder kunne offentliggøre alle administrative
sanktioner, der bliver pålagt for overtrædelse af de foranstaltninger, der vedtages til gennemførelse
af direktivet, medmindre sådan offentliggørelse vil forvolde de involverede parter uforholdsmæssig
stor skade.
3.11.3. Erhvervsministeriets overvejelser
For at sikre et effektivt tilsyn med lovforslaget, vurderer Erhvervsministeriet, at det er vigtigt, at
Finanstilsynet som tilsynsmyndighed får tillagt de nødvendige beføjelser til at påse overholdelsen af
loven. Det er bl.a. vigtigt, at Finanstilsynet i overensstemmelse med forsikringsdistributionsdirektivet
får mulighed for at indhente oplysninger hos virksomhederne, som er omfattet af loven, men også
hos virksomheder, der ikke er omfattet af loven, til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er
omfattet af reglerne i lovforslaget. Det foreslås i den forbindelse at videreføre Finanstilsynets særlige
tavshedspligt, der følger af den gældende lov om forsikringsformidling, og som er et krav i henhold
til direktivet. Erhvervsministeriet finder fortsat, at tavshedspligten ikke skal gælde for oplysninger i
sager om god skik og informationskrav.
For at sikre et effektivt tilsyn og et velfungerende samarbejde mellem medlemslandene, finder Er-
hvervsministeriet, at de særlige regler om kompetencefordeling og tilsyn med virksomheder, der udø-
ver forsikringsformidling gennem reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser og etableringsfrihed,
skal medtages i lovforslaget.
Erhvervsministeriet vurderer, at bestemmelsen om Finanstilsynets mulighed for at udstede påbud i §
44, stk. 3, er overflødig da hjemlen til at udstede påbud allerede følger af den overordnede tilsynsbe-
stemmelse i § 44, stk. 1, i loven. I den øvrige lovgivning på det finansielle område, eksempelvis lov
om finansiel virksomhed, findes der heller ikke er en særskilt generel hjemmel til at kunne udstede
påbud for overtrædelser af loven. På baggrund heraf og for at sikre ensartede regler på tværs af den
finansielle lovgivning mener Erhvervsministeriet ikke, at det er nødvendigt at videreføre den gæl-
dende lovs § 44, stk. 3, i lovforslaget.
Erhvervsministeriet vurderer, at det af hensyn til den finansielle stabilitet og tilliden til den finansielle
sektor er vigtigt, at Finanstilsynet kan afsætte en direktør i en forsikringsformidler eller en genforsik-
ringsformidler, hvis denne ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed fastsat i loven,
og dermed ikke længere kan varetage stillingen i virksomheden.
Erhvervsministeriet vurderer også, at det af hensyn til den finansielle stabilitet og tilliden til den fi-
nansielle sektor er vigtigt, at Finanstilsynet har adgang til at inddrage en virksomheds tilladelse i en
række tilfælde, og at der sker offentliggørelse heraf.
I forlængelse heraf vurderer Erhvervsministeriet generelt, at det er vigtigt, at virksomheder omfattet
af lovforslaget og Finanstilsynet skal offentliggøre reaktioner, som Finanstilsynets bestyrelse har truf-
fet beslutning om, og som derfor er blevet vurderet til at være af principiel eller af særlig vigtig
48
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
karakter. Finanstilsynet skal ligeledes have mulighed for at offentliggøre beslutninger om at overgive
sager til politimæssig efterforskning.
I den gældende lov om forsikringsformidling er der ikke fastsat regler om forbrugerombudsmandens
kompetencer svarende til, hvad der gælder i medfør af § 348 i lov om finansiel virksomhed.
Forbrugerombudsmanden bør have samme mulighed for at anlægge sager vedrørende handlinger, der
strider mod redelig forretningsskik og god praksis, som gælder i medfør af § 348 i lov om finansiel
virksomhed.
3.11.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Finanstilsynet påser overholdelsen af loven hos de virksomheder, der er heraf.
Til brug for dette tilsyn foreslås det, at virksomhederne forpligtes til at give tilsynsmyndighederne de
oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af tilsynet, og at Finanstilsynet om nødvendigt skal
kunne få adgang til en virksomhed mod behørig legitimation og uden retskendelse med henblik på at
indhente oplysninger. Denne beføjelse er afgørende for Finanstilsynets mulighed for at føre tilsyn.
Adgang til en virksomheds oplysninger gennem en retskendelse tager tid og kræver, at der foreligger
mistanke om overtrædelse af loven. Finanstilsynets indhentelse af oplysninger er ikke altid begrundet
i mistanke om overtrædelse af loven, men kan også ske som led i almindeligt tilsyn med overholdelse
af den finansielle lovgivning. Derudover er beføjelsen med til at sikre at indhentelse af oplysninger i
særlige tilfælde kan ske hurtigt, hvis en særlig mistanke opstår.
Det forslås, at Forbrugerombudsmanden skal have samme mulighed for at anlægge sager vedrørende
handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, som gælder i medfør af § 348 i lov
om finansiel virksomhed.
Det forslås endvidere, at Finanstilsynet i overensstemmelse med forsikringsdistributionsdirektivets
bestemmelser skal underrette de kompetente myndigheder i en virksomheds hjemland, hvis Finans-
tilsynet konstaterer eller har grund til at antage, at en udenlandsk forsikringsformidler, genforsik-
ringsformidler eller accessorisk forsikringsformidler, der udøver grænseoverskridende virksomhed i
Danmark, ikke overholder reglerne i loven. Finanstilsynet skal endvidere have beføjelse til at føre
tilsyn med filialer af udenlandske forsikringsformidlere, genforsikringsformidlere eller accessoriske
forsikringsformidlere, for så vidt angår reglerne om god skik, aflønning og effektive procedurer for
produktudvikling eller regler udstedt i medfør heraf. Finanstilsynet skal ligeledes i særligt hastende
tilfælde have kompetence til at iværksætte de nødvendige tiltag over for en udenlandsk forsikrings-
formidler, genforsikringsformidler eller accessorisk forsikringsformidler, der udøver grænseoverskri-
dende virksomhed i Danmark.
Det foreslås, at Finanstilsynet skal kunne påbyde en virksomhed at afsætte direktøren af virksomhe-
den inden for en fastsat frist, hvis denne ikke længere kan anses for at være hæderlig og dermed ikke
kan varetage stillingen. Det foreslås også, at Finanstilsynet skal kunne inddrage en virksomheds til-
ladelse i en række tilfælde, eksempelvis hvis virksomheden ikke gør brug af tilladelsen inden for 12
måneder efter, at Finanstilsynet har meddelt tilladelsen, eller hvis tilladelsen er opnået på baggrund
af urigtige oplysninger.
I overensstemmelse med gældende ret og det øvrige finansielle område foreslås det desuden, at Fi-
nanstilsynet skal offentliggøre afgørelser af principiel karakter og beslutninger om at overgive sager
49
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
til politimæssig efterforskning, ligesom den pågældende virksomhed også bliver forpligtet til at of-
fentliggøre afgørelser af principiel karakter.
Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet skal kunne offentliggøre fældende domme eller vedtagne
bøder, ligesom virksomheder også bliver forpligtede hertil.
I de tilfælde, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning, og sagen er afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af frifindende
dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den pågældende forsikringsformidler, genforsikrings-
formidler eller accessoriske forsikringsformidler offentliggøre oplysninger herom.
I forlængelse heraf foreslås det også, at hvis Finanstilsynet modtager dokumentation for, at en sag er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse, endeligt tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom,
skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig
efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.
Der henvises til lovforslagets §§ 22-41 og bemærkningerne hertil.
3.12. Straffebestemmelser
3.12.1. Gældende ret
Efter § 54 i lov om forsikringsformidling straffes overtrædelser af en række af lovens bestemmelser
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af de udstedte
bestemmelser, jf. § 54, stk. 2.
Der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5, jf. § 54, stk.
3.
3.12.2. Forsikringsdistributionsdirektivet
Det følger af artikel 31 i forsikringsdistributionsdirektivet, at medlemslandene fastsætter regler om
sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de nationale bestemmelser, der er vedtaget
i medfør af direktivet, og at medlemslandene træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
nationale bestemmelser efterleves.
Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende
virkning. Medlemslandene skal tillade deres kompetente myndigheder at offentliggøre alle admini-
strative sanktioner, der bliver pålagt for overtrædelse af de foranstaltninger, som vedtages til gen-
nemførelse af dette direktiv, medmindre offentliggørelsen vil forvolde de involverede parter ufor-
holdsmæssig stor skade.
Formålet med bestemmelsen, er at sikre en effektiv håndhævelse af de nationale bestemmelser, der
vedtages i medfør af direktivet. Der skal derfor indføres egnede procedurer, der giver mulighed for
at klage over forsikringsformidlere, genforsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidlere,
der ikke overholder disse bestemmelser, og for at sikre, at der i givet fald pålægges sanktioner, der er
effektive, forholdsmæssige og har afskrækkende virkning.
50
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Uden at det berører retten til at anlægge sag ved en domstol for at sikre overholdelse af dette direktiv,
skal medlemslandene også sikre, at de kompetente myndigheder får de nødvendige beføjelser, herun-
der til at pålægge sanktioner, når en udbyder ikke opfylder de rettigheder og forpligtelser, der er
fastsat i direktivet, navnlig hvis der er risiko for gentagelser eller andre betænkeligheder, for så vidt
angår forbrugernes kollektive interesser.
3.12.3. Erhvervsministeriets overvejelser
For at sikre et effektivt tilsyn, skal Finanstilsynet påse, at bestemmelserne i lov forsikringsformidling
efterleves, herunder undersøge mulige overtrædelser af loven. Bliver en Finanstilsynet bekendt med,
at der kan være sket en strafbar overtrædelse af loven, skal Finanstilsynet anmelde dette til politiet,
medmindre det vurderes, at det vil være tilstrækkeligt med en tilsynsreaktion såsom påbud eller på-
tale.
Erhvervsministeriet finder, at der for overtrædelse af enkelte bestemmelser skal kunne straffes med
bøde eller fængsel indtil fire måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning, således at strafniveauet er i overensstemmelse med resten af den finansielle lovgivning.
Erhvervsministeriet vurderer, at det er nødvendigt at kunne strafsanktionere de pligter, som i dag
følger af den gældende lov om forsikringsformidling, og som de virksomheder og personer, der i dag
er omfattet af loven kan straffes for, hvis de ikke efterlever disse. Straffebestemmelsen i lovforslaget
foreslås derfor at videreføre den gældende straffebestemmelse dog med den udvidelse, som forsik-
ringsdirektivet giver mulighed for.
Det er som udgangspunkt ikke vurderet nødvendigt, at foreslå ændringer i det nuværende bødeniveau.
3.12.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at virksomheder, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn, kan straffes med bøde eller
fængsel i indtil fire måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, hvis de
driver forsikrings- eller genforsikringsformidling, uden at have tilladelse efter loven eller udøver ac-
cessorisk forsikringsformidling uden at være registreret.
Tilsvarende gælder eksempelvis, hvis virksomhederne undlader at oplyse, hvis der sker ændringer i
de oplysninger, som tilladelsesprocessen eller registreringen er baseret på.
Det foreslås endvidere, at forsikringsformidlere kan straffes med bøde eller fængsel i indtil fire må-
neder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, hvis de udøver forsikrings-
formidling i strid med reglerne om supplerende krav til uafhængige forsikringsformidlere i forslagets
kapitel 5.
Det foreslås, at forældelsesfristen for overtrædelse af de foreslåede bestemmelser samt regler udstedt
i medfør heraf er 5 år.
Virksomheder og personer, der ikke efterkommer et påbud fra Finanstilsynet, foreslås at kunne straf-
fes med bøde.
Der henvises til lovforslagets §§ 42 og 43.
51
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
I forbindelse med indførelse af regler om, at alle forsikringsformidlere og genforsikringsformidlere
skal have en tilladelse og alle accessoriske forsikringsformidlere skal registreres, vil Finanstilsynet
skulle sikre, at virksomhederne lever op til kravene for at få en tilladelse og for at blive registreret.
Finanstilsynet skal i den forbindelse sikre, at virksomhederne opfylder lovforslagets krav til virksom-
hedens ledelse og kompetencekrav til ansatte.
Med forslaget følger en række nye opgaver, der skal løses af Finanstilsynet. Forslaget medfører, at
flere aktører på markedet skal have Finanstilsynets tilladelse, flere aktører skal registreres, og Finans-
tilsynet skal endvidere løbende føre tilsyn med en større kreds af forsikringsformidlere, der ikke før
har været underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Endvidere skal Finanstilsynet sikre, at forsikringsformidlere lever op til de nye krav om at etablere
procedurer for produktudvikling og løbende overvågning af de produkter, som de udvikler (produkt-
styring). Derudover skal Finanstilsynet føre tilsyn med de nye informationskrav og øvrige forbruger-
beskyttende regler, som bl.a. omfatter krav om krav- og behovsanalyse samt overholdelse af kompe-
tencekravene.
Lovforslaget medfører, at Finanstilsynet vil skulle føre tilsynet med ca. 800 virksomheder, hvoraf ca.
600 ikke er under tilsyn af Finanstilsynet i dag. Særligt reglerne om tilladelse og registrering af virk-
somhederne vil kræve et forøget tidsforbrug. Det forventes, at ca. 600 virksomheder vil søge om
tilladelse efter lovens ikrafttræden, da lovforslaget medfører, at virksomheder der i dag udøver for-
sikringsagentvirksomhed, skal søge Finanstilsynets om tilladelse til at udøve forsikringsformidling.
Det vurderes endvidere, at de ca. 200 virksomheder, der i dag har tilladelse som forsikringsmægler,
vil skulle indsende en erklæring om, at de opfylder lovforslagets ændrede krav til tilladelse som for-
sikringsformidler, som Finanstilsynet skal sagsbehandle.
De foreslåede ændringer forventes at medføre ressourcemæssige konsekvenser for Finanstilsynet, der
vurderes at udgøre to årsværk i 2018 og et årsværk i 2019 og frem. Disse konsekvenser vurderes at
kunne afholdes inden for Finanstilsynets egne rammer.
Forslaget i øvrigt forventes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser
for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det be-
mærkes generelt, at de økonomiske og administrative konsekvenser hidrører fra kravene i forsikrings-
distributionsdirektivet, samt at en række af de nærmere krav fastsættes i niveau 2-reguleringen.
5.1. Beskrivelse af lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Erhvervsministeriet anslår, at ca. 800 virksomheder er direkte omfattet af lovforslaget. Det drejer sig
om virksomheder, som i dag betegnes forsikringsmæglere, forsikringsagenter og underagenter.
Lovforslaget medfører, at en række virksomheder, der i dag ikke er omfattet af den gældende lov om
forsikringsformidling, vil blive omfattet af loven. Det er ikke muligt at oplyse et nøjagtigt antal, da
disse virksomheder for nuværende ikke er underlagt tilladelseskrav, registreringskrav eller tilsyn.
52
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Yderligere forventes det, at der med lovforslaget skabes mulighed for, at der startes en række virk-
somheder med forretningsmodeller, som ikke kendes i dag. Disse virksomheder vil også blive under-
lagt Finanstilsynets tilsyn.
5.1.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Finanstilsynet vurderer, at lovforslaget vil medføre øvrige efterlevelsesomkostninger, som på sam-
fundsniveau ikke vil udgøre over 10 mio. kr.
Dertil skal det bemærkes, at forsikringsdistributionsdirektivet indeholder en række krav, som fastsæt-
tes i niveau 2-reguleringen. Disse krav må forventes at medføre væsentlige økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet. Det er på tidspunktet for fremsættelse af lovforslaget ikke muligt at kvantificere
disse, da reguleringen endnu ikke er vedtaget. Det må endvidere forventes, at en del af reguleringen
vil ske i form af forordninger, som vil være direkte gældende i dansk ret.
De øvrige efterlevelsesomkostninger udgøres primært af omkostninger forbundet med erhvervelse af
en ansvarsforsikring i forbindelse med ansøgning om tilladelse som forsikringsformidler eller i for-
bindelse med anmodning om registrering som accessorisk forsikringsformidler. I lovforslaget er Fi-
nanstilsynet bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om ansvarsforsikringen. De økonomiske kon-
sekvenser for erhvervslivet vil derfor blive kvantificeret i forbindelse med, at bemyndigelsen anven-
des.
5.1.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
De administrative omkostninger følger overvejende af omstillingsomkostninger, som er forbundet
med opdateringen af de interne politikker, forretningsgange og kontroller for indberetningerne, over-
holdelsen af de nye it-krav samt udarbejdelse og distribuering af nye standardbetingelser til alle kun-
der.
Virksomhederne skal indsende en ansøgning om tilladelse eller anmodning om registrering for at
udøve forsikringsformidling, genforsikringsformidling eller accessorisk forsikringsformidling. I den
forbindelse skal de redegøre for, at virksomhederne opfylder betingelserne for at få henholdsvis til-
ladelse eller for at blive registreret. Når virksomhederne har fået tilladelse eller er blevet registreret,
skal de løbende give meddelelse, hvis der indtræder ændringer i forhold til de oplysninger, som er
lagt til grund ved meddelelse af tilladelse eller registrering. Virksomhederne skal endvidere en gang
årligt indberette en række nøgletal til Finanstilsynet.
Forsikringsformidlere og genforsikringsformidlere er endvidere forpligtet til at gennemføre en række
foranstaltninger, der sikrer, at virksomhedens ansatte lever op til lovforslagets kompetencekrav, og
at virksomheden kan dokumentere dette. Tilsvarende vil forslagets generelle god skik bestemmelse
og den tilhørende bemyndigelse til, at erhvervsministeren kan udstede regler herom kunne medføre,
at de omfattede virksomheder skal ændre forretningsgange m.v. på en række områder.
Hvis en forsikringsformidler, en genforsikringsformidler eller en accessorisk forsikringsformidler øn-
sker at udbyde grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet land eller ønsker at udøve virksomhed
gennem en filial i et andet land, skal virksomhed meddele dette og en række øvrige oplysninger til
Finanstilsynet.
53
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER), der på det fo-
religgende grundlag har vurderet, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio.
kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører dele af forsikringsdistributionsdirektivet, som er et minimumsdirektiv.
Lovforslaget er som udgangspunkt udtryk for en direktivnær gennemførelse, men på enkelte områder
er det dog vurderet, at lov om forsikringsformidling fortsat bør gå videre end direktivets krav for at
sikre det forbrugerbeskyttelsesniveau på det danske marked, som hidtil har været kendetegnet for
området.
Forsikringsselskaber og forsikringsmæglervirksomheder har efter danske regler siden 2014 været for-
pligtede til at have en intern whistleblowerordning. Det er i modsætning til forsikringsdistributions-
direktivet, der alene indeholder krav om en myndighedsetableret whistleblowerordning.
De danske regler er udarbejdet på baggrund af den politiske aftale af 10. oktober 2013 mellem den
daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk vig-
tige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre
kapital og højere likviditet (bankpakke 6). Det blev i aftalen besluttet at stille krav om, at alle typer
af finansielle virksomheder skulle etablere interne whistleblowerordninger ud fra et ønske om, at alle
ansatte inden for sektoren skulle kunne indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den
finansielle lovgivning via en uafhængig kanal. Alle virksomheder inden for den finansielle sektor er
således i dag underlagt krav om whistleblowerordning. Det foreslås, at den danske særregel videre-
føres på baggrund af den politiske aftale.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. juni 2017 til den 4. august 2017 været sendt i høring
hos følgende organisationer og myndigheder m.v.:
Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmægler-
foreningen, Intertrust (Denmark), Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks
Grundforskningsfond, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit
A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæg-
lerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring
(DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening
–
DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal,
Dansk Pantebrevsforening, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening,
Danske Maritime, Danske Regioner, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening,
Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen,
54
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
1772511_0055.png
Energi og Olieforum, FDFA
–
Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer,
FDIH
–
Foreningen for Distance- og Internethandel, FinansDanmark, Finans og Leasing, Finansfor-
bundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugsforeningen, Foreningen af Forretningsførere for
Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer v/ Ane Marie Christensen, For-
eningen Danske Revisorer, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frivillig-
rådet, FSR
–
danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Garantifor-
muen, Garban-Intercapital Scandinavia, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes
Brancheorganisation (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, ISACA Denmark Chapter, IT-bran-
chen, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Kuratorforeningen, KøbmandStandens Op-
lysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsforeningen for
Bæredygtigt Landbrug, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond (LD), Mybanker, NASDAQ Copenhagen A/S, Nets, Parcelhusejernes Landsfor-
ening, PostNords Juridiske afdeling, Regionale Bankers Forening, Revisornævnet, Rigsrevisionen,
Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Internati-
onal Kriminalitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Udbetaling Danmark, VP Securities
A/S, Western Union, Thomson Reuters Nordic, Transparency International Danmark, Færøernes
Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i
Grønland og Den Europæiske Centralbank.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser / min-
dreudgifter (hvis ja, angiv om-
fang)
Økonomiske konsekvenser for Ingen.
stat, kommuner og regioner
Negative konsekvenser / mer-
udgifter (hvis ja, angiv om-
fang)
Forslaget medfører, at flere ak-
tører på markedet skal have Fi-
nanstilsynets tilladelse, og at
flere aktører skal registreres.
Finanstilsynet skal endvidere
løbende føre tilsyn med en
større kreds af forsikringsfor-
midlere, der ikke før har været
underlagt tilsyn af Finanstilsy-
net.
Endvidere skal Finanstilsynet
sikre, at forsikringsformidlere
lever op til en række yderligere
nye krav.
De foreslåede ændringer for-
ventes at medføre ressource-
mæssige konsekvenser for Fi-
nanstilsynet, der vurderes at
udgøre to årsværk i 2018 og et
årsværk i 2019 og frem. Disse
55
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
1772511_0056.png
konsekvenser vurderes at
kunne afholdes inden for Fi-
nanstilsynets egne rammer.
Administrative konsekvenser Ingen.
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
Ingen.
I relation til de øvrige efterle-
velsesomkostninger er det Fi-
nanstilsynets skøn, at lov-
forslaget ikke vil medføre kon-
sekvenser på samfundsniveau
på over 10 mio. kr.
Lovforslaget har været sendt til
Erhvervsstyrelsens Team Ef-
fektiv Regulering (TER), der
på det foreliggende grundlag
har vurderet, at lovforslaget
medfører administrative konse-
kvenser under 4 mio. kr. årligt.
De bliver derfor ikke kvantifi-
ceret yderligere.
Administrative konsekvenser Ingen.
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen.
Ingen.
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Ingen.
Ingen.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører dele af forsikringsdistributionsdirekti-
vet, som er et minimumsdirektiv.
Lovforslaget er som udgangspunkt udtryk for en direktivnær gen-
nemførelse, men på enkelte områder er det dog vurderingen, at
lov om forsikringsformidling fortsat bør gå videre end direktivets
krav for at sikre samme forbrugerbeskyttelsesniveau på det dan-
ske marked.
Overimplementering af EU-
JA
NEJ
retlige minimumsforpligtelser
(sæt x)
X
56
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
§ 1 i den gældende lov om forsikringsformidling fastlægger lovens anvendelsesområde.
Den foreslåede § 1 fastlægger lovens anvendelsesområde og afgrænser, hvilke områder og aktiviteter
loven ikke finder anvendelse på.
Bestemmelsen anvender en samlet betegnelse for de aktører på markedet, der ikke er forsikringssel-
skaber, og deres ansatte, der herefter vil være at betegne som forsikringsformidlere, forudsat at de
ikke er accessoriske forsikringsformidlere, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 5.
Begrebet forsikringsdistribution, som defineres i lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 1, omfatter både det salg
af forsikringer, som forsikringsselskaberne foretager, og den virksomhed, som hidtil har været udøvet
af forsikringsmæglere og forsikringsagenter.
Bestemmelsen gennemfører artikel 1 i forsikringsdistributionsdirektivet.
Det foreslås i
stk. 1,
at loven finder anvendelse på forsikringsformidlere, genforsikringsformidlere og
accessoriske forsikringsformidlere, jf. dog stk. 2 og 3.
For en nærmere definition af begreberne forsikringsformidlere, genforsikringsformidlere og accesso-
riske forsikringsformidlere henvises til den foreslåede definitionsbestemmelse i § 2, nr. 3-5.
Det foreslåede
stk. 2
afgrænser lovens anvendelsesområde i forhold til accessoriske forsikringsfor-
midlere. Som udgangspunkt er accessoriske forsikringsformidlere omfattet af loven, jf. stk. 1, men i
stk. 2 fastsætter loven en række tilfælde, hvor accessoriske forsikringsformidlere alligevel ikke er
omfattet af loven.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1, litra a,
at accessoriske forsikringsformidlere ikke er omfattet af loven, hvis
den forsikring, de sælger, udgør et supplement til en vare eller en tjenesteydelse, og forsikringen
dækker risikoen for driftstab ved tab af eller beskadigelse af varen eller ved manglende brug af den
tjenesteydelse, der leveres af den pågældende leverandør. Det er dog en betingelse efter det foreslåede
§ 1, stk. 2, nr. 2, at forsikringens årlige præmiebeløb højst udgør 600 euro, eller at varigheden af
denne tjenesteydelse højst er tre måneder, og at forsikringens årlige præmie højst udgør 200 euro pr.
person. En elektronikforsikring, der sælges som tillæg til køb af elektronik og ikke overstiger beløbs-
grænserne, vil eksempelvis ikke være omfattet af loven, da forsikringen udgør et supplement til elek-
tronikkøbet og dækker beskadigelse af varen.
Af det foreslåede
stk. 2, nr. 1, litra b,
følger, at accessoriske forsikringsformidlere ikke er omfattet af
loven, hvis den forsikring de sælger, udgør et supplement til en vare en eller en tjenesteydelse, og
forsikringen dækker risikoen for tab af eller beskadigelse af bagage og andre risici i tilknytning til en
rejse. Det er dog en betingelse efter det foreslåede § 1, stk. 2, nr. 2, at forsikringsaftalens årlige præ-
miebeløb højst udgør 600 EUR. Rejseforsikringer, der dækker tab af bagage, hjemtransport ved syg-
dom eller død, behandlinger og transport ved sygdom eller erstatningsrejser, er dermed ikke omfattet.
57
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Uanset, at accessoriske forsikringsformidlere ikke er omfattet af loven i de nævnte tilfælde, stilles der
i artikel 1, stk. 4, i forsikringsdistributionsdirektivet krav om, at forsikringsselskaber eller forsikrings-
formidlere, der udøver forsikringsdistribution gennem en accessorisk forsikringsformidler, der er
undtaget fra loven, sikrer, at de accessoriske forsikringsformidlere forud for indgåelsen af aftalen,
stiller oplysninger til rådighed for kunden, om formidlerens navn og adresse og om, hvilke klagemu-
ligheder kunden og andre berørte parter har. Forsikringsselskabet eller forsikringsformidleren skal
endvidere sikre, at den accessoriske forsikringsformidler har passende og forholdsmæssige ordninger
med henblik på overholdelse af reglerne om god skik og krydssalg og for at tage højde for kundens
krav og behov, inden den accessoriske forsikringsformidler foreslår kunden at tegne en forsikrings-
aftale. Endelig skal forsikringsselskabet og forsikringsformidleren sikre, at de accessoriske forsik-
ringsformidlere ved skadesforsikring udleverer et standardiseret dokument til kunden forud for ind-
gåelsen af aftalen. Selvom de accessoriske forsikringsformidlere ikke er direkte omfattet af forsik-
ringsdistributionsdirektivet, har de altså forpligtelser efter direktivet, men det vil være de forsikrings-
selskaber eller forsikringsformidlere, der udøver forsikringsdistribution gennem en accessorisk for-
sikringsformidler, der har ansvaret for, at de accessoriske forsikringsformidlere opfylder forpligtel-
serne. Direktivets krav herom gennemføres ved, at forsikringsselskabernes og forsikringsformidler-
nes forpligtelser i forbindelse hermed fastsættes i en kommende bekendtgørelse om god skik for for-
sikringsdistribution.
Det foreslåede
stk. 3
angiver hvilke aktiviteter, loven ikke finder anvendelse på.
Det foreslås i
stk. 3, nr. 1,
der gennemfører artikel 2, stk. 2, litra a, i forsikringsdistributionsdirektivet,
at loven ikke finder anvendelse på lejlighedsvis levering af oplysninger i forbindelse med anden er-
hvervsvirksomhed i to forskellige situationer.
Den ene situation er, at den virksomhed, der leverer oplysningerne, ikke må træffe yderligere foran-
staltninger til at bistå med at indgå eller opfylde en forsikringsaftale. Den anden situation er, at for-
målet med erhvervsvirksomheden ikke er at bistå med at indgå eller opfylde en genforsikringsaftale.
Undtagelsen skal læses i sammenhæng med definitionen af forsikringsdistributionsbegrebet. Det af-
gørende, for at en aktivitet er omfattet af denne undtagelsesbestemmelse, er, at formålet med virk-
somheden ikke er at yde forsikringsdistribution men at udøve en anden erhvervsvirksomhed.
Oplysningsbegrebet i bestemmelsen skal forstås meget bredt og vil i enkelte tilfælde overlappe det
danske rådgivningsbegreb. En advokat, der oplyser en klient, at tegning af en bestemt forsikring vil
være en god ide, vil således falde uden for anvendelsesområdet i stk. 1. Ligeledes vil ejendomsmæg-
lere, der giver oplysning om muligheden for en ejerskifteforsikring også være undtaget fra lovens
anvendelsesområde. Offentlige myndigheder, der oplyser om muligheden for at erhverve en forsik-
ring, er også undtaget af bestemmelsen. Hvis den pågældende virksomhed imidlertid foreslår speci-
fikke institutter eller produkter, vil virksomheden ikke falde ind under undtagelsen, og aktiviteten vil
dermed være omfattet af loven. Hvis et pengeinstitut foreslår en kunde at tegne forsikring i et bestemt
forsikringsselskab eller formidler en kontakt til et bestemt forsikringsselskab vil aktiviteten ligeledes
være omfattet af loven.
Det foreslås i
stk. 3, nr. 2,
der gennemfører artikel 2, stk. 2, litra b, i forsikringsdistributionsdirektivet,
at loven ikke finder anvendelse på den virksomhed, der består i erhvervsmæssig administration af et
58
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
forsikrings- eller genforsikringsselskabs skadesanmeldelser og skadeafregning og taksation. Som ek-
sempel kan nævnes en taksator, der efter aftale med et forsikringsselskab, besigtiger en ejendom, der
eventuelt skal forsikres af selskabet.
Det foreslås i
stk. 3, nr. 3,
der gennemfører artikel 2, stk. 2, litra c, i forsikringsdistributionsdirektivet,
at loven ikke finder anvendelse ved udelukkende levering af data og oplysninger om potentielle for-
sikringstagere til forsikrings- eller genforsikringsformidlere eller til forsikrings- eller genforsikrings-
selskaber. For at være omfattet af undtagelsen forudsætter det, at leverandøren af oplysningerne ikke
træffer yderligere foranstaltninger til at bistå leverandøren med indgåelsen af en forsikrings- eller
genforsikringsaftale. Der er i denne bestemmelse tale om oplysninger om potentielle kunder til leve-
randører af forsikringsprodukter.
Det foreslås i
stk. 3, nr. 4,
der gennemfører artikel 2, stk. 2, litra d, i forsikringsdistributionsdirektivet,
at loven ikke finder anvendelse ved udelukkende levering af oplysninger om forsikrings- eller gen-
forsikringsprodukter, om en forsikrings- eller genforsikringsformidler eller om et forsikrings- eller
genforsikringsselskab til potentielle forsikringstagere, forudsat at leverandøren ikke træffer yderli-
gere foranstaltninger til at bistå med indgåelsen af en forsikrings- eller genforsikringsaftale. Undta-
gelsen i denne bestemmelse gælder for oplysninger om produkter og forsikringsudbydere til potenti-
elle forsikringstagere.
Til § 2
§ 2 i den gældende lov om forsikringsformidling fastlægger lovens definitioner.
Den foreslåede
§ 2
fastlægger lovens definitioner og indeholder den centrale begrebsterminologi, der
anvendes i lovforslaget. Der er tale om nye definitioner i forhold til dem, som findes i den gældende
lov om forsikringsformidling.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører en række af de definitioner, der findes i artikel 2 i forsik-
ringsdistributionsdirektivet, og som anvendes i dette lovforslag.
I den foreslåede
nr. 1, litra a,
defineres forsikringsdistribution som den virksomhed, der består i at
rådgive om, foreslå eller udføre det indledende arbejde i forbindelse med indgåelse af forsikringsaf-
taler, at indgå sådanne aftaler eller at medvirke til administration og opfyldelse af sådanne aftaler.
Ved rådgivning forstås den virksomhed, der består i at give personlige anbefalinger til en kunde i
tilknytning til kundens køb af forsikringsaftaler. En virksomhedsudøver, der som led i den pågælden-
des hovedvirksomhed på erhvervsmæssigt grundlag foretager en gennemgang af kundens forsikrings-
behov og rådgiver kunden om arten af den forsikringsdækning, kunden bør etablere, er kerneområdet
for forsikringsdistribution og dermed omfattet af bestemmelsen. For så vidt angår afgrænsningen
mellem at rådgive om, foreslå eller udføre det indledende arbejde over for lejlighedsvis levering af
oplysninger om forsikringer henvises til bemærkningerne til lovens § 1, stk. 3, nr. 1.Ved at foreslå
eller udføre det indledende arbejde i forbindelse med indgåelse af forsikringsaftaler forstås, at der fra
distributørens side skal foretages en aktiv handling.
Definitionen af forsikringsdistribution omfatter derfor både den virksomhed, som forsikringsselska-
ber udøver, og den virksomhed, som forsikringsformidlere i dag udøver. Der henvises til bemærknin-
gerne til forslagets § 2, nr. 3, hvor forsikringsformidler er nærmere defineret. Det er uden betydning,
59
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
hvem der foretager en gennemgang af kundens forsikringsbehov og rådgiver kunden om arten af den
forsikringsdækning, kunden bør etablere. Det afgørende er, om handlingen er omfattet af begrebet
forsikringsdistribution.
Efter det foreslåede
nr. 1, litra b,
forstås endvidere ved forsikringsdistribution den virksomhed, der
består i levering af oplysninger om en eller flere forsikringsaftaler i overensstemmelse med kundernes
valgte kriterier via en hjemmeside eller andet medie og udarbejdelse af en prioriteret liste over for-
sikringsprodukter, der omfatter pris- og produktsammenligninger, eller rabat på prisen for en forsik-
ringsaftale, hvis kunden er i stand til direkte eller indirekte at indgå en forsikringsaftale via det på-
gældende medie. Forsikringsdistribution omfatter dermed også den virksomhed, som sammenlig-
ningsportaler udøver. Det er en forudsætning, at kunden via sammenligningsportalen har mulighed
for at indgå en aftale enten direkte på sammenligningsportalen eller ved at blive viderestillet fra sam-
menligningsportalen til udbyderen. Det er uden betydning, hvem der driver sammenligningsportalen.
Det afgørende er, om sammenligningsportalen tilbyder ydelser, der er omfattet af definitionen af for-
sikringsdistributionsvirksomhed.
Det foreslåede
nr. 2
definerer genforsikringsdistribution som en virksomhed, der består i at rådgive
om, foreslå eller udføre det indledende arbejde i forbindelse med indgåelse af genforsikringsaftaler,
at indgå sådanne aftaler eller at medvirke ved administrationen og opfyldelsen af sådanne aftale.
Genforsikringsdistribution kan udøves af forsikringsselskaber og forsikringsformidlere. For en nær-
mere definition af at rådgive, foreslå eller udføre det indledende arbejde i forbindelse med indgåelse
af aftaler, henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 1.
Det foreslåede
nr. 3
definerer en forsikringsformidler som en fysisk eller juridisk person, der mod
vederlag indleder eller udøver forsikringsdistributionsvirksomhed, og som hverken er et forsikrings-
eller genforsikringsselskab, ansatte i selskabet eller en accessorisk forsikringsformidler. En forsik-
ringsformidler kan derfor både være det som i den gældende lov om forsikringsformidling betegnes
som en forsikringsmægler eller en forsikringsagent. Det afgørende, for om en juridisk eller fysisk
person er omfattet af betegnelsen forsikringsformidler, er, om den pågældende mod vederlag indleder
eller udøver forsikringsdistributionsvirksomhed. Det er uden betydning, om formidleren overlader
det til kunden selv at indhente tilbud fra et eller flere forsikringsselskaber med henblik på den anbe-
falede forsikringsdækning.
Det foreslåede
nr. 4
definerer en genforsikringsformidler som en fysisk eller juridisk person, der ikke
er et genforsikringsselskab eller dets ansatte, der mod vederlag indleder eller udøver genforsikrings-
distributionsvirksomhed. For en nærmere definition af genforsikringsdistributionsvirksomhed henvi-
ses til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 2.
Det foreslåede
nr. 5
definerer en accessorisk forsikringsformidler som en fysisk eller juridisk person,
der mod aflønning indleder eller udøver forsikringsdistributionsvirksomhed som en accessorisk akti-
vitet. Den pågældende må ikke være et kreditinstitut eller et investeringsselskab. For at være en ac-
cessorisk forsikringsformidler er det en betingelse, at den pågældende ikke udøver forsikringsdistri-
bution som hovederhverv, og at den pågældende kun distribuerer forsikringsprodukter, der udgør et
supplement til en vare eller tjenesteydelse, som den pågældende udbyder. Som eksempler på acces-
soriske forsikringsformidlere, der er omfattet af definitionen, kan nævnes flyttefirmaer, der formidler
en forsikring i forbindelse med en aftale om flytning, en musikforretning, der formidler en forsikring
til de instrumenter, de sælger, og en elektronikforretning, der formidler forsikringer til de varer, de
60
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
sælger. Det er endvidere en betingelse, at forsikringsproduktet ikke omfatter livs- eller ansvarsforsik-
ring, medmindre dette er et supplement til den vare eller tjenesteydelse, som formidleren tilbyder som
sit hovederhverv. Som eksempler på accessoriske forsikringsformidlere, der formidler forsikringer
med livs- eller ansvarsforsikring, der er et supplement til den vare eller tjenesteydelse, som formid-
leren tilbyder som sit hovederhverv kan nævnes bilforhandlere, der formidler bilforsikringer med
ansvar, og rejseselskaber, der formidler rejseforsikringer, der indeholder en ansvarsforsikring.
Ikke alle accessoriske forsikringsformidlere er omfattet af loven. Der henvises til bemærkningerne til
forslaget § 1, stk. 2, nr. 1 og 2.
Det foreslåede
nr. 6
definerer aflønning. Den gældende lov om forsikringsformidling indeholder ikke
en definition af aflønning.
Det foreslås, at aflønning defineres som alle former for fast og variabel løn, provisioner, honorarer,
gebyrer, andre betalinger og fordele, som tilbydes eller tildeles med henblik på udøvelse af forsik-
ringsdistributionsvirksomhed.
Forslaget til nr. 6 implementerer artikel 2, stk. 1, nr. 9, i forsikringsdistributionsdirektivet.
Der er ikke i lovteksten tale om en udtømmende opremsning af aflønning.
Aflønning er enten fast eller variabel.
Aflønning er fast, når den endelige værdi af løndelen er kendt på forhånd. Fast aflønning er kendt på
forhånd, når den er gennemsigtig med hensyn til det beløb, som tildeles og udbetales, f.eks. regel-
mæssigt på månedsbasis til modtageren. Fast aflønning er endvidere af permanent karakter og uigen-
kaldelig. Fast aflønning tilskynder ikke til at anbefale eller sælge bestemte produkter frem for virk-
somhedens andre produkter og er ikke resultatafhængig.
Aflønning er variabel, når den endelige aflønning ikke er kendt på forhånd. Den endelige værdi af en
løndel kendes først på det tidspunkt, hvor modtageren reelt kan råde over løndelen. Variabel aflønning
kan afspejle modtagerens resultater på kort og/eller langt sigt.
Det foreslås, at provisioner, honorarer, gebyrer, andre betalinger og fordele, som tilbydes eller tildeles
med henblik på udøvelse af forsikringsdistributionsvirksomhed, er omfattet af lovens definition af
aflønning. Ved fordel forstås enhver økonomisk fordel og en enhver finansiel eller ikke-finansiel
fordel eller tilskyndelse, som tilbydes eller gives med henblik på forsikringsdistributionsvirksomhed.
Den brede definition af aflønning skal ses i sammenhæng med hensynet bag dette lovforslags § 13,
der sikrer, at forsikringsformidleres og accessoriske forsikringsformidleres aflønningsstrukturer ikke
kan give incitament til at anbefale forsikringsprodukter til kunder i strid med virksomhedens forplig-
telse til at handle i kundernes bedste interesse.
Hvis en virksomhed beslutter sig for diskretionært at foretage overskudsdeling til de ansatte, vil over-
skudsdelingen som udgangspunkt anses for variabel løn. For så vidt angår sædvanlig dividende eller
afkast, der tilkommer en ejer af en forsikringsformidler eller en accessorisk forsikringsformidler, er
61
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
det ikke variabel løn i lovens forstand, idet afkast fra eksempelvis en aktie som udgangspunkt ikke
kan anses for at være aflønning.
Det forslåede
nr. 7
definerer begrebet snævre forbindelser, som
a) direkte eller indirekte forbindelser indenfor en koncern,
b) kapitalinteresser, hvorved forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller
mere af stemmerettighedernes eller kapitalen i en virksomhed, eller
c) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. litra a, med en virksomhed.
Der foreligger snævre forbindelser mellem en forsikringsformidler, en genforsikringsformidler eller
en accessorisk forsikringsformidler og
1) enhver virksomhed, der som modervirksomhed eller dattervirksomhed er forbundet til formidle-
ren,
2) en person, der har en tilsvarende forbindelse til formidleren eller til en virksomhed, som formid-
leren har snævre forbindelser med,
3) enhver virksomhed og enhver person, der indirekte har en tilsvarende forbindelse til formidleren
eller til en virksomhed, som formidleren har snævre forbindelser med,
4) en flerhed af virksomheder eller personer, der således er indbyrdes forbundne på en måde, så de
tilsammen har en tilsvarende forbindelse til formidleren eller til et selskab, som formidleren har
snævre forbindelser med, eller
5) enhver virksomhed, hvori formidleren eller en af de under 1 til 4 beskrevne virksomheder eller
personer direkte eller indirekte besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen.
Fælles forbindelse, jf. nr. 7, jf. § 5, stk. 1, nr. 19, litra c, i lov om finansiel virksomhed forudsætter,
at der foreligger et vist formaliseret samarbejde, herunder eventuelt en samordnet praksis, mellem en
flerhed af virksomheder eller personer.
Eksempelvis vil en flerhed af aktionærer som stiftere af et selskab eller gennem en aktionæroverens-
komst som udgangspunkt have fælles forbindelse, jf. nr. 7, jf. § 5, stk. 1, nr. 19, litra c, i lov om
finansiel virksomhed. Omfanget af den fælles forbindelse skal modsvare den forbindelse, der består
mellem en virksomhed og dens modervirksomhed, dattervirksomhed eller søstervirksomhed, jf. lov
om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 9. Snævre forbindelser forudsætter, at forbindelsen har en vis
varig karakter. Erhvervelse af en betydelig andel af kapitalen i en virksomhed, der udøver forsikrings-
formidling, genforsikringsformidling eller accessorisk forsikringsformidling bevirker ikke i sig selv,
at der opstår snævre forbindelser i forslagets forstand, hvis den pågældende erhvervelse kun er en
midlertidig investering, der ikke gør det muligt at øve indflydelse på formidlerens struktur eller fi-
nansielle politik.
Det foreslåede
nr. 8
angiver, hvad der i loven skal forstås ved store risici. Bestemmelsen er ny og
gennemfører artikel 13, nr. 27, i forsikringsdistributionsdirektivet.
I
nr. 8, litra a,
defineres en stor risiko som en risiko nævnt under forsikringsklasserne 4-7, 11 og 12
i bilag 7 i lov om finansiel virksomhed. Forsikringsklasserne 4-6 vedrører risici forbundet med alle
typer af skader på henholdsvis jernbanekøretøjer, luftfartøjer og fartøjer til sejlads på have, indsøer
og floder (kaskoforsikring). Forsikringsklasse 7 vedrører godstransport og omfatter alle risici forbun-
det med skader på transporterede varer eller bagage uanset arten af transportmidlet. Forsikringsklas-
serne 11 og 12 vedrører risici forbundet med ethvert ansvar hidrørende fra brugen af henholdsvis
62
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
luftfartøjer og fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder, herunder førerens ansvar (ansvarsforsik-
ring).
Nr. 8, litra b,
definerer endvidere risici under forsikringsklasserne 14 og 15 i bilag 7 i lov om finansiel
virksomhed som store risici, når forsikringstageren udøver industri-, handels- eller liberal virksom-
hed, og risiciene vedrører denne virksomhed. Forsikringsklasserne 14 og 15 vedrører risici forbundet
med henholdsvis kredit og kaution. Kredit omfatter risici forbundet med almindelig insolvens, ek-
sportkredit, salg på afbetaling, hypotekforsikring og landbrugsforsikring, mens kaution omfatter risici
forbundet med både direkte og indirekte kaution. Det er en betingelse for, at risici under forsikrings-
klasserne 14 og 15 anses for store risici, at forsikringstageren udøver enten industri-, handels- eller
liberal virksomhed, og at risiciene vedrører denne virksomhed.
Herudover definerer
nr. 8, litra c,
risici under forsikringsklasserne 3, 8-10, 13 og 16 i bilag 7 i lov
om finansiel virksomhed som store risici. Forsikringsklasse 3 vedrører risici forbundet med alle ska-
der på motordrevne landkøretøjer og ikke-motordrevne landkøretøjer bortset fra jernbaners rullende
materiel (kaskoforsikring). Forsikringsklasse 8 vedrører risici forbundet med alle skader på ejendom
(bortset fra ejendom omfattet af forsikringsklasserne 3-7), når skaderne er forårsaget af brand, ek-
splosion, storm, naturkræfter bortset fra storm, kerneenergi og jordskred. Ligeledes vedrører forsik-
ringsklasse 9 risici forbundet med alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af forsik-
ringsklasserne 3-7), når skaderne skyldes hagl eller frost eller har andre årsager af enhver art, som
f.eks. tyveri med undtagelse af dem, der står nævnt under forsikringsklasse 8. Forsikringsklasse 10
vedrører risici forbundet med ethvert ansvar hidrørende fra brugen af motordrevne landkøretøjer,
herunder førerens ansvar (ansvarsforsikring), mens forsikringsklasse 13 vedrører risici forbundet med
ethvert andet ansvar, der ikke er omfattet af forsikringsklasserne 10-12. Endelig vedrører forsikrings-
klasse 16 risici for diverse økonomiske tab, herunder eksempelvis arbejdsløshedsrisici, inkassotab
(almindeligt), dårligt vejr, tab af fortjeneste, uforudsete handelsudgifter, tab af salgsværdi, husleje-
eller indtægtstab, indirekte handelstab bortset fra de ovenfor nævnte, ikke-forretningsmæssige øko-
nomiske tab og andre økonomiske tab.
Det er en betingelse for, at risiciene under forsikringsklasserne 3, 8-10, 13 og 16 anses for store risici,
at forsikringstageren opfylder mindst to af de betingelser, der står nævnt under i)-iii) i nr. 8, litra c.
Det følger af i), at forsikringstageren skal have en balance på minimum 6,2 mio. euro, mens det efter
ii) er et krav, at forsikringstageren skal have en årlig nettoomsætning på mindst 12,8 mio. euro. Efter
iii) skal forsikringstageren i det seneste regnskabsår have haft 250 eller flere fuldtidsansatte.
Det foreslåede
nr. 9
definerer varigt medium som et middel, der sætter en forbruger i stand til at lagre
oplysninger rettet personligt til vedkommende med mulighed for fremtidig anvendelse i en periode
afpasset efter oplysningernes formål, og som giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede
oplysninger.
Definitionen svarer til den sædvanlige definition af et varigt medium, som bl.a. fremgår af § 3, nr. 5,
i forbrugeraftaleloven, som gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25.
oktober 2011 om forbrugerrettigheder. Et varigt medium kan eksempelvis være papir, USB-nøgler,
cd-rom’er,
dvd’er, memory cards eller
harddiske på computere og e-mail.
I forhold til SMS-beskeder og hjemmesider beror det på en konkret vurdering, om betingelserne i
definitionen af et varigt medium er opfyldt. For så vidt angår SMS-beskeder antages det, at stort set
63
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
alle de mobiltelefoner, der sælges i Danmark, har så høj en lagringskapacitet, at modtagelse af en
SMS/MMS-besked på en sådan telefon som udgangspunkt kan betragtes som modtaget på et varigt
medium. Derimod vil hjemmesider som udgangspunkt ikke kunne anses for et varigt medium. Dette
skyldes, at en hjemmeside typisk bliver opdateret løbende og ændret således, at der ikke er sikkerhed
for, at forbrugeren kan reproducere de modtagne oplysninger.
Oplysninger, der lagres i en personlig side, vil kunne anses for at udgøre et varigt medium, hvis denne
side i øvrigt opfylder kravene til definitionen på et varigt medium.
I takt med den teknologiske udvikling vil der være mulighed for, at nye tekniske indretninger falder
ind under begrebet varigt medium.
Det foreslåede
nr. 10
definerer hjemland. Hvis formidleren er en fysisk person, er hjemstedet det
medlemsland, hvor vedkommende har sin bopæl, jf.
nr. 10, litra a
. Hvis formidleren er en juridisk
person, har virksomheden hjemland i det medlemsland, hvor den juridiske person har sit vedtægts-
mæssige hjemsted, jf.
nr. 10, litra b.
Hvis den juridiske person i henhold til dette medlemslands ret
ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, så er hjemlandet beliggende i det medlemsland, hvor den
juridiske persons hovedkontor er beliggende, det vil sige det sted, hvor virksomheden faktisk ledes.
Det foreslåede
nr. 11
definerer værtsland som det medlemsland, hvor forsikrings- eller genforsik-
ringsformidlere har en permanent tilstedeværelse eller et fast driftssted eller leverer tjenesteydelser,
og som ikke er formidlerens hjemland. Hvis et forsikringsselskab opretter en filial i et andet med-
lemsland end hjemlandet, vil det land, hvor filialen er oprettet, være værtsland.
Det foreslåede
nr. 12
definerer et forsikringsbaseret investeringsprodukt som værende et produkt, der
har en værdi ved udløb eller en tilbagekøbsværdi, og hvor denne værdi ved udløb eller tilbagekøbs-
værdi direkte eller indirekte er helt eller delvist eksponeret mod markedsudsving. Et forsikringsbase-
ret investeringsprodukt omfatter dog ikke skadesforsikringsprodukter som opført på listen i bilag I til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), ligesom det ikke omfatter livsforsik-
ringskonktrakter, hvor de i kontrakten fastsatte ydelser alene udbetales ved dødsfald eller på grund af
uarbejdsdygtighed som følge af ulykke, sygdom eller invaliditet. Pensionsprodukter, som i henhold
til national ret anses for at have til hovedformål at sikre investorer en pensionsindkomst, og som
berettiger investor til visse ydelser, er heller ikke omfattet af definitionen. Officielt anerkendte ar-
bejdsmarkedspensionsordninger, der falder ind under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktivi-
teter og tilsynet hermed eller Solvens II og individuelle pensionsprodukter, hvortil national ret kræver
et økonomisk bidrag fra arbejdsgiveren, og hvor arbejdsgiveren eller arbejdstageren ikke har noget
valg for så vidt angår pensionsprodukt eller pensionsudbyder, er også undtaget fra definitionen.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse er ny og erstatter kapitel 2 i den gældende lov om forsikringsformidling.
Kapitel 2 i den gældende lov om forsikringsformidling indeholder krav om, at både virksomheder og
personer, der ønsker at udøve forsikringsmæglervirksomhed, skal have Finanstilsynets tilladelse. I
64
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
dag kræves der således en personlig tilladelse for at udøve forsikringsmægling som ansat i en forsik-
ringsmæglervirksomhed. De personlige tilladelser findes ikke for andre finansielle formidlere som
eksempelvis finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og ansvarlige pantebrevshandlere.
Lov om forsikringsformidling indeholder i dag ikke krav om, at forsikringsagenter skal have en tilla-
delse til at drive forsikringsformidling. Forsikringsagenter skal imidlertid registreres, men skal ikke
leve op til de samme krav som forsikringsmæglere.
Det foreslåede
stk. 1
indeholder krav om, at virksomheder, der udøver forsikringsformidling og gen-
forsikringsformidling, skal have Finanstilsynets tilladelse. Bestemmelsen omfatter ikke accessoriske
forsikringsformidlere. Accessoriske forsikringsformidlere skal imidlertid registreres, jf. lovforslagets
§ 4.
Forslaget medfører, at fysiske personer ikke længere skal have en personlig tilladelse til som ansat at
udøve forsikringsformidling. Det er i stedet den virksomhed, der ønsker at udøve forsikringsformid-
ling, der skal have en tilladelse. Dette gælder også for den personkreds, som i dag kaldes forsikrings-
agenter og som ikke tidligere skulle have tilladelse, men blot registreres.
Kreditinstitutter og investeringsselskaber kan i nogle tilfælde tillige være en forsikringsformidler. De
vil imidlertid ikke være omfattet af lovforslaget, hvis den ydelse de leverer alene er accessorisk. Det
kan eksempelvis være en tilknyttet rejseforsikring til et kreditkort. Udøver kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber anden form for forsikringsformidling, eksempelvis gennemgår kundens forsikrings-
behov eller lignende i forbindelse med anden rådgivning, vil de være forsikringsformidlere, og virk-
somheden skal som konsekvens heraf have Finanstilsynets tilladelse.
Bestemmelsen gennemfører artikel 3 i forsikringsdistributionsdirektivet, der indeholder krav om, at
forsikrings- og genforsikringsformidlere skal registreres i deres hjemland. Artikel 3, stk. 4, 4. afsnit,
stiller krav om, at medlemslandene sikrer, at registrering sker under overholdelse af artikel 10, der
fastsætter krav om egnethed og hæderlig for virksomhederne, kompetencekrav for de ansatte, der
beskæftiger sig med forsikringsdistribution, krav til erhvervsansvarsforsikring, og at virksomhederne
træffer nødvendige foranstaltninger for at beskytte kunderne mod manglende betalingsevne hos for-
sikrings- eller genforsikringsformidleren.
Det foreslåede
stk. 2
oplister betingelserne for at få tilladelse og til at udøve forsikrings- og genfor-
sikringsformidlingsvirksomhed. Samtlige betingelser skal opfyldes, før der kan gives tilladelse til at
udøve forsikringsformidlings- eller genforsikringsformidlingsvirksomhed.
Det følger af forslaget til
stk. 2, nr. 1,
at virksomhedens hjemland er Danmark.
En forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler, der er registreret i et andet EU/EØS-land
m.v., kan begynde virksomhed her i landet gennem en filial eller som udbyder af grænseoverskri-
dende tjenesteydelse en måned efter, at hjemlandets kompetente myndighed har videresendt medde-
lelse om virksomhedens hensigt til Finanstilsynet, jf. lovforslagets § 21.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 2,
at medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktion eller, hvis virk-
somheden drives som interessentselskab eller som enkeltmandsvirksomhed, den eller de for virksom-
hedens ledelsesansvarlige skal opfylde kravene til egnethed og hæderlighed i lovforslagets § 9.
65
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Virksomheden skal i henhold til det foreslåede
stk. 2, nr. 3,
tegne en ansvarsforsikring eller anden
tilsvarende garanti, for eksempel en bankgaranti, mod erstatningskrav. Bestemmelsen har til formål
at sikre, at kunder, der har lidt et tab, kan få erstatning fra virksomheden i tilfælde af mangelfuld
rådgivning. Finanstilsynet bemyndiges i lovforslagets § 3, stk. 4, til at fastsætte nærmere regler om
ansvarsforsikring, herunder størrelsen af de dækningssummer, som forsikringen skal omfatte, hvorfor
der henvises til forslagets bemærkninger herom.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 4,
at virksomheden skal træffe foranstaltninger for at beskytte kunderne mod
manglende betalingsevne hos forsikringsformidleren eller genforsikringsformidleren. Dette kan ske
enten ved brug af en frigørelsesattest indgået mellem forsikringsselskabet og formidleren, hvorefter
penge, der er betalt af kunden til formidleren, betragtes som værende betalt til selskabet, mens penge
betalt af selskabet til formidleren ikke betragtes som værende betalt til kunden, før kunden modtager
dem. Det kan endvidere ske ved, at der oprettes særlig konto til indsættelse af betroede midler, og at
virksomheden har etableret en sikkerhed for disse midler.
Bestemmelsen gennemfører artikel 10, nr. 6, i forsikringsdistributionsdirektivet. Direktivets bestem-
melse indeholder krav om, at de foranstaltninger, som virksomheden skal træffe for at beskytte kun-
derne, skal antage en eller flere af fire muligheder. Foruden muligheden for en frigørelsesattest og
oprettelse af særlig konto til indsættelse af betroede midler, åbner direktivet op for, at foranstaltnin-
gerne også kan ske ved, at der stilles krav til formidleren om, at denne skal have en finansiel kapacitet,
der til enhver tid skal være på 4 pct. af de samlede modtagne årlige præmiebeløb, dog mindst 18.750
euro eller et krav om, at der skal oprettes en garantifond. Forslaget gennemfører dermed de to mindst
byrdefulde muligheder, som direktivet foreslår, og begge muligheder findes allerede på området i
dag.
I henhold til det foreslåede
stk. 2, nr. 5,
er det et krav, at der ikke foreligger snævre forbindelser
mellem ansøgeren og andre personer, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets
opgaver. Bestemmelsen har til formål at sikre, at Finanstilsynet kan undersøge, om den pågældende
virksomhed efterlever de regler, den er underlagt. Der henvises til definitionen af snævre forbindelser,
jf. lovforslagets § 2, nr. 7.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 6,
at det ligeledes er et krav, at lovgivningen i et land uden for Den Europæiske
Union, som Unionen ikke har indgået et samarbejde med på det finansielle område, vedrørende en
virksomhed eller en person, som ansøgeren har snævre forbindelser med, ikke vil kunne vanskelig-
gøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver. Der henvises til definitionen af snævre forbindelser, jf.
lovforslaget § 2, nr. 7.
Det foreslås i
stk. 3,
at en ansøgning om tilladelse, jf. stk. 1, skal indeholde oplysninger, der er nød-
vendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Bestemmelsen
fastsætter de indholdsmæssige krav, som en ansøgning skal indeholde. Ansøgningen skal indeholde
en beskrivelse af de aktiviteter, som virksomheden har til hensigt at udøve, så Finanstilsynet har mu-
lighed for at vurdere, om en aktivitet er omfattet af lovens anvendelsesområde. Ansøgningen skal
endvidere indeholde oplysninger om identiteten af de aktionærer eller selskabsdeltagere, både fysiske
og juridiske personer, som besidder andele hos formidleren på over 10 pct. og størrelsen heraf. An-
66
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
søgningen skal endvidere indeholde oplysninger, der skal fremgå af registrene, jf. forslagets § 6, her-
under oplysninger om, hvorvidt forsikringsformidleren er uafhængig, jf. § 16. Der henvises til be-
mærkningerne hertil.
Det foreslås i
stk. 4,
at Finanstilsynet træffer afgørelse om tilladelse senest 3 måneder efter, at Finans-
tilsynet har modtaget samtlige oplysninger, der er nødvendige for at behandle ansøgningen. Finans-
tilsynet giver straks ansøgeren meddelelse om afgørelsen.
Forslaget medfører, at Finanstilsynets frist til at træffe afgørelse senest 3 måneder fra modtagelsen af
en ansøgning først løber, når Finanstilsynet har modtaget samtlige oplysninger, der er nødvendige for
at behandle ansøgningen. De oplysninger, som Finanstilsynet skal modtage, er oplysninger beskrevet
i stk. 3.
Det foreslås i
stk. 5,
at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om den i stk. 2, nr.
3, nævnte ansvarsforsikring, herunder størrelsen af de dækningssummer, som forsikringen skal om-
fatte. I artikel 10, stk. 4, i forsikringsdistributionsdirektivet er der krav om, at forsikringen skal dække
hele unionens område mod erstatningsansvar for pligtforsømmelse for mindst 1.250.000 euro pr. ska-
desanmeldelse og på sammenlagt 1.850.000 euro for alle skadesanmeldelser i løbet af et år. Det gæl-
der dog ikke, hvis en sådan forsikring eller tilsvarende garanti i forvejen ydes af et forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller et andet selskab på hvis vegne, forsikrings- eller genforsikringsformidle-
ren handler eller er bemyndiget til at handle, eller hvis et sådant selskab har påtaget sig det fulde
ansvar for formidlerens handlinger.
Ligeledes foreslås det i stk. 5, at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om den i
stk. 2, nr. 4, nævnte sikkerhed for betroede midler. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til det
foreslåede stk. 2, nr. 4.
Det foreslås med lovforslagets § 42, stk. 1, at strafbelægge overtrædelse af stk. 1. Ansvarssubjektet
for overtrædelse af stk. 1 er den pågældende virksomhed. For en forsikringsformidler eller en genfor-
sikringsformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed, er strafsubjektet indehaveren. For en forsik-
ringsformidler eller en genforsikringsformidler, der er en juridisk person, som ikke har en bestyrelse
eller en direktion, er ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 1, den eller de ledelsesansvarlige for
forsikringsformidleren eller genforsikringsformidleren.
Den strafbare handling består i at udøve forsikringsformidling eller genforsikringsformidling uden
Finanstilsynets tilladelse.
Til § 4
I dag gælder der et krav om, at virksomheder og administrationsselskaber, der udøver forsikrings-
agentvirksomhed skal registreres, jf. § 27 i den gældende lov. Der gælder endvidere et krav om, at
underagentvirksomheder skal registreres jf. § 36, i den gældende lov.
Disse agent- og underagentvirksomheder have fremover have en tilladelse, hvis de falder ind under
den nye definition af forsikringsformidlere. Falder de derimod under definitionen af accessoriske
forsikringsformidlere, skal de registreres. Hvilken definition, de falder ind under, afhænger af, hvor-
dan deres virksomhed er indrettet. Kravet om registrering ændres med dette lovforslag.
67
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Den foreslåede § 4 er således ny og gennemfører dele af artikel 3 i forsikringsdistributionsdirektivet.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter betingelser for, hvornår accessoriske forsikringsformidlere
kan blive registreret.
De virksomheder, der skal lade sig registrere efter den foreslåede bestemmelse, er virksomheder, der
udøver accessorisk forsikringsformidling. Registreringen skal i henhold til
stk. 1
ske inden de må
udøve accessorisk forsikringsformidling. Virksomhederne skal registreres uanset, at den ikke har ind-
gået en aftale med et forsikringsselskab, en filial af et forsikringsselskab eller en forsikringsformidler
om formidling af visse produkter.
Det foreslås i
stk. 2,
at en virksomhed kan blive registreret som accessorisk forsikringsformidler, når
virksomheden dokumenterer at opfylde betingelserne i forslagets § 3, stk. 2 og 3, med undtagelse af
egnetheds- og hæderlighedskravene i § 3, stk. 2, nr. 2. Virksomhedens ansatte med ansvar for distri-
bution af accessoriske forsikringer skal endvidere opfylde kravet i lovforslagets § 10, stk. 1.
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 3, stk. 2 og 3, og § 10, stk. 1.
Det foreslås med lovforslagets § 42, stk. 1, at strafbelægge overtrædelse af stk. 1. Ansvarssubjektet
for overtrædelse af stk. 1 er den pågældende virksomhed og for en enkeltmandsvirksomhed, er det
indehaveren. For en juridisk person, som ikke har en bestyrelse eller en direktion, er ansvarssubjektet
for overtrædelse af stk. 1 den eller de ledelsesansvarlige for den accessoriske forsikringsformidling.
Den strafbare handling består i, at udøve accessorisk forsikringsformidling uden at være registreret
som accessorisk forsikringsformidler.
Til § 5
Den foreslåede bestemmelse er ny og gennemfører dele af artikel 3 i forsikringsdistributionsdirekti-
vet.
Det foreslås i
stk. 1,
at Finanstilsynet opretter og fører et offentligt register over virksomheder, der
har fået tilladelse som forsikringsformidler eller genforsikringsformidler, jf. lovforslagets § 3, eller
som opfylder betingelserne for at udøve accessorisk forsikringsformidling, jf. lovforslagets § 4.
Det register som Finanstilsynet fører, jf. § 10 i den gældende lov om forsikringsformidling, indehol-
der oplysninger om de virksomheder eller forsikringsmæglere, der har fået tilladelse efter § 4 i den
gældende lov om forsikringsformidling. Dette register indeholder oplysninger om de forsikringsmæg-
lervirksomheder, der har fået Finanstilsynets tilladelse samt de forsikringsmæglere, der har en per-
sonlig tilladelse, jf. § 4, stk. 2, i den gældende lov om forsikringsformidling.
Det foreslås i
stk. 2,
at danske forsikringsselskaber, filialer i Danmark af et forsikringsselskab, der er
meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet
har indgået aftale med på det finansielle område og filialer i Danmark af forsikringsselskaber, der er
meddelt tilladelse i et land uden for den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med
68
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
på det finansielle område, opretter og fører et offentligt register over de accessoriske forsikringsfor-
midlere, de har indgået aftale om formidling af forsikringsprodukter med, når den accessoriske for-
sikringsformidler opfylder betingelserne for registrering jf. § 4.
Det foreslås i
stk. 3,
at forsikringsselskaber og filialer, jf. stk. 2, kan indgå en aftale med Forsikring
& Pension om, at organisationen fører det pågældende forsikringsselskabs eller filials elektroniske
register og om, at det ved et link fra Finanstilsynets hjemmeside skal være muligt at få forbindelse til
forsikringsselskabets eller filialens register på Forsikring & Pensions hjemmeside.
Forslagets stk. 2 og 3 svarer til, hvad der i dag gælder i § 27 i lov om forsikringsformidling og i §§ 2
og 5 i bekendtgørelse om forsikringsselskabers register over forsikringsagentvirksomheder og admi-
nistrationsselskaber, dog således at forsikringsselskaberne og filialerne ikke længere skal registrere
de virksomheder og administrationsselskaber, der efter forslaget skal have tilladelse som forsikrings-
formidler og genforsikringsformidler, jf. lovforslagets § 3. Forsikringsselskaberne skal nu alene re-
gistrere de accessoriske forsikringsformidlere, som de har indgået forsikringsformidlingsaftaler med.
Det foreslås i
stk. 4,
at det er det forsikringsselskab eller den filial, der registrerer den accessoriske
forsikringsformidler, der er ansvarlig for rigtigheden af de registrerede oplysninger i det elektroniske
register, jf. forslagets stk. 3. Dette svarer til, hvad der i dag gælder for registrering af forsikringsagen-
ter og administrationsselskaber i medfør af § 5, stk. 2, sidste pkt., i bekendtgørelse om forsikringssel-
skabers register over forsikringsagentvirksomheder og administrationsselskaber.
Til § 6
Bestemmelsen er ny og gennemfører artikel 3, stk. 1, ottende og niende afsnit, i forsikringsdistributi-
onsdirektivet.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at registrene, jf. § 5, stk. 1 og 2, skal indeholde navne på personer i ledelsen
af den forsikringsformidler, genforsikringsformidler eller accessoriske forsikringsformidler, der er
ansvarlig for forsikringsformidlingen genforsikringsformidlingen eller den accessoriske forsikrings-
formidling.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2,
at registrene, jf. § 5, stk. 1 og 2, skal indeholde oplysninger om, hvilke
andre lande end Danmark inden for Den Europæiske Union eller lande, som unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, der ydes forsikringsformidling, genforsikringsformidling eller
accessorisk forsikringsformidling i.
Det foreslåede
stk. 2
indeholder krav om, at Finanstilsynets register over forsikringsformidlere, jf.
lovforslagets § 5, stk. 1, skal indeholde oplysninger om, hvorvidt forsikringsformidleren er uaf-
hængig, jf. lovforslagets § 16. Oplysning om, hvorvidt en forsikringsformidler er uafhængig, er væ-
sentlig for tilrettelæggelsen af Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.
Til § 7
Bestemmelsen er ny og gennemfører artikel 3, stk. 4, femte afsnit, og artikel 3, stk. 6, andet afsnit, i
forsikringsdistributionsdirektivet.
69
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Det foreslås i
stk. 1,
at en forsikringsformidler, en genforsikringsformidler eller en accessorisk for-
sikringsformidler er forpligtet til snarest muligt at underrette Finanstilsynet, hvis der sker ændringer
i de oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget og lagt til grund ved meddelelse af tilladelse, jf.
lovforslagets § 3, eller registrering, jf. forslagets § 4. Det følger af bestemmelsen, at der kun skal ske
underretning til Finanstilsynet om ændringer til oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget og lagt
til grund ved meddelelse af tilladelse og registrering. Det vil fremgå af tilladelsen, hvilke oplysninger
der er tale om. Meddelelsespligten omfatter derfor ikke enhver ændring i oplysninger, som er inde-
holdt i det materiale Finanstilsynet har modtaget.
Bestemmelsen fastlægger underretningspligter for forsikringsformidlere, genforsikringsformidlere
og accessorisk forsikringsformidlere, der er registreret i medfør af forslaget § 5, stk. 1, i tilfælde af,
at der sker faktiske eller retlige ændringer i forhold til det, der blev lagt til grund ved meddelelse af
tilladelse eller registrering. Selv om bestemmelsen ikke indeholder et væsentlighedskriterium, forud-
sættes dog en grad af væsentlighed, idet den alene omfatter oplysninger, som Finanstilsynet må anta-
ges at have lagt vægt på ved beslutning om tilladelse eller vilkår herfor. Eksempelvis skal der gives
meddelelse ved ændringer af de aktiviteter, som virksomheden har til hensigt at udøve, ændringer i
virksomhedens bestyrelse og direktion eller, hvis virksomheden drives som interessentskab eller som
enkeltmandsvirksomhed, den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige.
Det foreslås i
stk. 2,
at en forsikringsformidler en genforsikringsformidler og en accessorisk forsik-
ringsformidler, der er registreret, jf. forslagets § 5, stk. 1, er forpligtet til straks at underrette Finans-
tilsynet om enhver ændring i de oplysninger, der skal gives efter forslagets § 3, stk. 2, nr. 5 og 6, og
§ 3, stk. 3, 1. pkt., sidste led. En forsikringsformidler, en genforsikringsformidler og en accessorisk
forsikringsformidler skal efter forslaget derfor straks underrette Finanstilsynet, hvis der sker ændrin-
ger i identiteten af de aktionærer eller selskabsdeltagere, både fysiske og juridiske personer, som
besidder andele hos formidleren på over 10 pct. samt ændringer i størrelsen af andelene. En forsik-
ringsformidler, en genforsikringsformidler og en accessorisk forsikringsformidler skal endvidere un-
derrette Finanstilsynet straks, hvis der sker ændringer i identiteten af de personer, som har snævre
forbindelser med formidleren. Endelig skal en forsikringsformidler, en genforsikringsformidler eller
en accessorisk forsikringsformidler underrette Finanstilsynet, hvis der sker ændringer i oplysninger
om, hvorvidt disse andele eller snævre forbindelser forhindrer Finanstilsynet i at foretage et effektivt
tilsyn.
Bestemmelsen svarer til lovforslagets § 8, stk. 2, hvor accessoriske forsikringsformidlere, der er re-
gistreret, jf. § 4, stk. 2, har samme forpligtelse. Alle forsikringsformidlere, genforsikringsformidlere
og accessoriske forsikringsformidlere er underlagt denne underretningspligt. Forsikringsformidlere,
genforsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidlere, der er registreret i Finanstilsynets
register, jf. forslagets § 5, stk. 1, skal underrette Finanstilsynet om ændringerne, mens en accessorisk
forsikringsformidler, der er registreret, jf. forslagets § 5, stk. 2 og 3, skal underrette det pågældende
forsikringsselskab eller den pågældende filial, der er ansvarlig for registreringen.
Det foreslås i
stk. 3,
at en forsikringsformidler senest 1. juli hvert år skal indberette virksomhedens
omsætning, antal kunder, antal ansatte med kundekontakt og antal indgåede kundeaftaler til Finans-
tilsynet.
70
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Baggrunden for dette lovforslag er, at Finanstilsynet har konstateret, at de årlige erklæringer ikke har
kunnet anvendes konstruktivt i tilsynet med virksomhederne. De fire nøgletal, der fremover skal ind-
berettes, vil give Finanstilsynet et overblik over markedet for forsikringsformidling og mulighed for
at følge udviklingen. De indberettede nøgletal vil kunne anvendes til at fokusere på løbende tilsyns-
aktiviteter, for eksempel mod de største virksomheder på markedet eller mod virksomheder, som
oplever en særlig vækst. Det er samtidig vurderingen, at de fire nøgletal er tal, som det ikke vil være
forbundet med særlig store administrative byrder for virksomhederne at fremfinde og indberette. Det
skønnes således, at de administrative byrder forbundet med de nye indberetninger stort set svarer til
den byrde, som forsikringsmæglervirksomhederne og genforsikringsmæglervirksomhederne lettes
for ved ikke længere at skulle indsende en årlig erklæring efter bekendtgørelse nr. 442 af 1. maj 2013
om forsikringsmæglervirksomheders og genforsikringsmæglervirksomhedes årlige indberetninger.
Det foreslås med lovforslagets § 42, stk. 1, at strafbelægge overtrædelse af det foreslåede § 7, stk. 1
og 2, og med lovforslagets § 42, stk. 2, at strafbelægge overtrædelse af det foreslåede § 7, stk. 3.
Ansvarssubjektet for overtrædelse er den pågældende virksomhed og for en enkeltmandsvirksomhed,
er det indehaveren. For en juridisk person, som ikke har en bestyrelse eller en direktion, er ansvars-
subjektet for overtrædelse af bestemmelsen, den eller de ledelsesansvarlige for forsikringsformidleren
eller genforsikringsformidleren.
I forhold til stk. 1 består den strafbare handling i at undlade at underrette Finanstilsynet, hvis der
indtræder ændringer i forhold til de oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget og lagt til grund
ved meddelelse af tilladelse eller registrering.
I forhold til stk. 2 består den strafbare handling i at undlade straks at underrette Finanstilsynet, hvis
der indtræder ændringer i forhold til de oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget, jf. § 3, stk. 2,
nr. 5 og 6, og stk. 3, 1. pkt., sidste led.
I forhold til stk. 3 består den strafbare handling i at undlade én gang årligt at indberette virksomhe-
dens omsætning, antal kunder, antal ansatte med kundekontakt og antal indgåede kundeaftaler til
Finanstilsynet.
Oplysningerne er afgørende for, at Finanstilsynet kan føre et effektivt tilsyn med virksomhederne,
hvilket er baggrunden for, at overtrædelse af underretnings- og indberetningsforpligtelserne skal være
strafbelagt.
Til § 8
Bestemmelsen er ny og gennemfører artikel 3, stk. 4, femte afsnit og artikel 3, stk. 6, andet afsnit, i
forsikringsdistributionsdirektivet.
Det foreslås i
stk. 1,
at et forsikringsselskab eller en filial af et forsikringsselskab, der har registreret
en accessorisk forsikringsformidler, jf. forslagets § 5, stk. 2 og 3, er forpligtet til løbende at kontrol-
lere, at de registrerede virksomheder fortsat opfylder betingelserne for registreringen, jf. forslagets §
4, stk. 2. Hvis betingelserne ikke længere er opfyldt, er forsikringsselskabet eller filialen forpligtet til
at slette registreringen.
71
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Det foreslås i
stk. 2,
at en accessorisk forsikringsformidler, der er registreret, jf. forslagets § 5, stk. 2
eller 3, er forpligtet til straks at underrette forsikringsselskabet eller filialen om enhver ændring i de
oplysninger, der skal gives efter forslaget § 3, stk. 2, nr. 5 og 6, og § 3, stk. 3, 1. pkt., sidste led. En
accessorisk forsikringsformidler, der er registreret, jf. forslaget § 5, stk. 2 og 3, skal efter forslaget
straks underrette forsikringsselskabet eller filialen, hvis der sker ændringer i identiteten af de aktio-
nærer eller selskabsdeltagere, både fysiske og juridiske personer, som besidder andele hos den acces-
soriske formidler på over 10 pct. samt ændringer i størrelsen af andelene. En accessorisk forsikrings-
formidler skal endvidere underrette forsikringsselskabet eller filialen straks, hvis der sker ændringer
i identiteten af de personer, som har snævre forbindelser med den accessoriske formidler. Endelig
skal en accessorisk forsikringsformidler underrette forsikringsselskaber eller filialen, hvis der sker
ændringer i oplysninger om, hvorvidt disse andele eller snævre forbindelser forhindrer Finanstilsynet
i at foretage et effektivt tilsyn.
Bestemmelsen svarer til lovforslagets § 7, stk. 2, hvor accessoriske forsikringsformidlere, der er re-
gistreret, jf. § 5, stk. 1, har samme forpligtelse. Alle forsikringsformidlere, genforsikringsformidlere
og accessoriske forsikringsformidlere er underlagt denne underretningspligt. Forsikringsformidlere,
genforsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidlere, der er registreret i Finanstilsynets
register, jf. forslagets § 5, stk. 1, skal underrette Finanstilsynet om ændringerne, mens en accessorisk
forsikringsformidler, der er registreret, jf. forslagets § 5, stk. 2 og 3, skal underrette det pågældende
forsikringsselskab eller den pågældende filial, der er ansvarlig for registreringen.
Det foreslås med lovforslagets § 42, stk. 1, at strafbelægge overtrædelse af den foreslåede § 8.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 1 er det forsikringsselskab eller den filial af et forsikrings-
selskab, der løbende er forpligtet til at kontrollere, at de virksomheder, som selskaberne har registreret
fortsat opfylder betingelserne for registrering.
I forhold til stk. 1 består den strafbare handling i at undlade løbende at kontrollere, at de virksomhe-
der, som selskaberne har registreret, fortsat opfylder betingelserne for registrering, jf. lovforslagets §
4, stk. 2, eller hvis betingelserne ikke længere er opfyldt, at undlade at slette registreringen af den
accessoriske forsikringsformidler.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 2 er den accessoriske forsikringsformidler, som forsikrings-
selskabet eller filialen af forsikringsselskabet har registreret.
I forhold til stk. 2 består den strafbare handling i at undlade straks at underrette forsikringsselskabet
eller filialen, hvis der indtræder ændringer i forhold til oplysningerne, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, nr.
5 og 6, og stk. 3, 1. pkt., sidste led.
Til § 9
Efter § 8 i den gældende lov om forsikringsformidling skal medlemmer af bestyrelsen eller direktio-
nen i en forsikringsmæglervirksomhed have fyldestgørende erfaring til at udøve sit hverv eller vare-
tage sin stilling i virksomheden.
72
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Medlemmer af bestyrelsen og direktionen må ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af straf-
feloven eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at stillingen eller
hvervet ikke kan varetages på betryggende måde.
Medlemmer af bestyrelsen og direktionen må heller ikke have indgivet begæring om rekonstrukti-
onsbehandling, konkurs eller gældssanering eller være under rekonstruktionsbehandling, konkursbe-
handling eller gældssanering.
Endvidere må medlemmer af bestyrelsen og direktionen ikke have udvist eller udvise en adfærd, hvor
der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig
måde.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger reglerne om egnethed og hæderlighed for ledelsen i en for-
sikringsformidler og en genforsikringsformidler samt for indehaveren af en forsikringsformidler og
en genforsikringsformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed. Kravene gælder for samtlige medlem-
mer af bestyrelsen eller direktionen samt indehaveren af en forsikringsformidler og en genforsikrings-
formidler, der er en enkeltmandsvirksomhed.
Bestemmelsen viderefører § 8 i den gældende lov om forsikringsformidling. Anvendelsesområdet
ændres dog materielt til at omfatte forsikringsformidlere og genforsikringsformidlere, og det stilles
som betingelse for at opnå tilladelse i medfør af lovforslagets § 3, at ledelsen i en forsikringsformidler
og i en genforsikringsformidler og indehaveren af en forsikringsformidler og en genforsikringsfor-
midler, der er en enkeltmandsvirksomhed, skal have tilstrækkelig viden og faglig kompetence til at
kunne varetage sin stilling. Endvidere stilles krav om et tilstrækkeligt godt omdømme, og at den
pågældende skal kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagel-
sen af sit hverv eller sin stilling.
Bestemmelsen implementerer artikel 10, stk. 2, femte afsnit, sidste pkt., i forsikringsdistributionsdi-
rektivet.
Det foreslåede
stk. 1
fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for bestyrelses- og direktions-
medlemmer i en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler eller indehaveren af en forsik-
ringsformidler eller en genforsikringsformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, nr. 1,
at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en forsikrings-
formidler eller en genforsikringsformidler, eller at indehaveren af en forsikringsformidler eller en
genforsikringsformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed, skal have tilstrækkelig viden, faglig kom-
petence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen.
Kravene skal være opfyldt til enhver tid, hvilket indebærer, at de skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor
bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet eller stillingen eller, hvor en forsikringsfor-
midler eller en genforsikringsformidler er en enkeltmandsvirksomhed, fra det tidspunkt hvor indeha-
veren søger om tilladelse til at udøve forsikringsformidling, og i hele den periode, hvori den pågæl-
dende varetager hvervet eller stillingen, eller er indehaver af en forsikringsformidler eller en genfor-
sikringsformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed. Når en person tiltræder et hverv som bestyrel-
sesmedlem eller en stilling som direktør for en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler,
eller hvor en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed
73
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
ansøger om tilladelse til at udøve forsikringsformidling, påser Finanstilsynet, at vedkommende har
tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne udøve hvervet eller varetage stillingen
i virksomheden og dermed, at den pågældende opfylder kravene i det foreslåede stk. 1, nr. 1.
Der stilles ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske eller praktiske krav personen skal opfylde.
Disse varierer afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller et bestyrelseshverv samt hvilken
type virksomhed, der er tale om. I vurderingen kan bl.a. indgå, om personen har en relevant uddan-
nelse, om vedkommende har haft ansættelse inden for den finansielle sektor, og om vedkommende
har ledelseserfaring.
Der stilles i praksis mindre krav til et bestyrelsesmedlem end til en direktør, ligesom kravene skærpes,
hvis der er tale om en stor og kompleks forsikringsformidler. Der stilles ikke et ubetinget krav om, at
et bestyrelsesmedlem har særlig indsigt i forhold til forsikringsformidling. Her vil en særlig indsigt i
anden branche, som er relevant for den pågældende virksomhed, kunne være tilstrækkeligt, eksem-
pelvis almindelig forsikringsvirksomhed. De øvrige kompetencer i bestyrelsen eller direktionen ind-
drages ikke i forbindelse med vurderingen af, om et bestyrelsesmedlem eller en direktør opfylder
kravene.
Egnet- og hæderlighedsvurderingen er knyttet til stillingen eller hvervet i den konkrete forsikrings-
formidler eller genforsikringsformidler. Det er således muligt, at en person på baggrund af dennes
uddannelsesmæssige baggrund og hidtidige ledelseserfaring opfylder kravet om fyldestgørende erfa-
ring til at lede en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler med et begrænset forretnings-
mæssigt omfang, men at det ikke gør sig gældende i forhold til en større forsikringsformidler eller
genforsikringsformidler. Derfor kan man ikke overføre egnet- og hæderlighedsvurderingen fra en
virksomhed til en anden virksomhed.
En indehaver af en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler, der er en enkeltmandsvirk-
somhed, skal på tilsvarende vis, som direktører og bestyrelsesmedlemmer, have tilstrækkelig viden,
faglig kompetence og erfaring til at være indehaver af en forsikringsformidler eller en genforsikrings-
formidler. Ved vurderingen af indehaverens viden, faglige kompetencer og erfaring, vil der blive lagt
vægt på om vedkommende har de fornødne kompetencer og ressourcer til at løfte opgaven som for-
sikringsformidler eller genforsikringsformidler alene.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2,
at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en forsikringsformidler eller
en genforsikringsformidler, eller at indehaveren af en forsikringsformidler eller en genforsikringsfor-
midler, der er en enkeltmandsvirksomhed, skal have tilstrækkeligt godt omdømme og kunne udvise
hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at de personer, der er en del af ledelsen i en forsikringsformidler
eller i en genforsikringsformidler, har en høj standard, både når det gælder deres faglige og ledelses-
mæssige kompetencer og i forhold til deres personlige adfærd. Det er derfor vigtigt, at ledelsesmed-
lemmer generelt udviser en høj grad af hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved
varetagelse af hvervet eller stillingen. Kravet, om at et ledelsesmedlem skal udvise tilstrækkelig uaf-
hængighed ved varetagelse af hvervet eller stillingen, indebærer, at ledelsesmedlemmet i forbindelse
med udførelsen af det konkrete hverv eller stillingen skal udvise den fornødne uafhængighed, som
stillingen eller hvervet nødvendiggør.
74
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
For bestyrelsesmedlemmer betyder det eksempelvis, at det enkelte bestyrelsesmedlem i tilstrækkelig
grad skal kunne agere uafhængigt af den daglige ledelse i forsikringsformidleren eller i genforsik-
ringsformidleren og således i tilstrækkelig grad kunne udfordre og overvåge direktionens arbejde.
Dette indebærer bl.a., at det enkelte bestyrelsesmedlem ikke samtidigt med bestyrelseshvervet kan
påtage sig hvervet som direktør i en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler, hvor ved-
kommende er medlem af bestyrelsen. Tilsvarende betyder det for direktionsmedlemmer, at det en-
kelte medlem i tilstrækkelig grad løbende skal kunne overvåge, udfordre og føre tilsyn med ledende
medarbejderes arbejde.
Ledelsesmedlemmer skal endvidere have et godt omdømme. Det er vigtigt at opretholde den finan-
sielle sektors omdømme og det omgivende samfunds tillid til sektoren. Hensynet hertil tilsiger, at
også medlemmer af bestyrelsen og direktionen i forsikringsformidlere og genforsikringsformidlere
eller indehaveren af en forsikringsformidler eller genforsikringsformidler, der er en enkeltmandsvirk-
somhed, skal have et tilstrækkeligt godt omdømme i samfundet. Manglende tillid til enkelte ledelses-
medlemmer i dele af den finansielle sektor vil kunne have en afsmittende effekt på hele den finansielle
sektors omdømme og tilliden til den samlede branche. Ved vurderingen, af om det pågældende be-
styrelses- eller direktionsmedlem eller indehaveren af en forsikringsformidler eller en genforsikrings-
formidler, der er en enkeltmandsvirksomhed, lever op til kravene i det foreslåede stk. 1, nr. 2, skal
der derfor lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen eller indehaveren af en forsikringsformidler eller en gen-
forsikringsformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed, anses for at have et godt omdømme, hvis
andet ikke er påvist, og hvis der ikke er nogen grund til at nære begrundet tvivl om vedkommendes
gode omdømme. Finanstilsynet lægger alle relevante oplysninger til grund for vurderingen af, om
bestyrelses- eller direktionsmedlemmet, henholdsvis indehaveren, har et godt omdømme. Medlem-
met, henholdsvis indehaveren, anses ikke for at have et godt omdømme, hvis vedkommendes person-
lige eller forretningsmæssige adfærd giver anledning til begrundet tvivl om vedkommendes evner til
at sikre en sund og sikker ledelse af virksomheden.
Denne vurdering baseres bl.a. på alle kriminelle og administrative overtrædelser, inddragelse af tid-
ligere tilladelser, licenser eller lignende, tidligere afskedigelser og baggrunden herfor. I vurderingen
af medlemmets, henholdsvis indehaverens, omdømme tager Finanstilsynet hensyn til alvoren af over-
trædelsen, den tid der er gået siden overtrædelsen og personens opførsel i mellemtiden, herunder om
der er tale om gentagne overtrædelser. Specielt i forhold til direktører vil det være vanskeligt at op-
retholde tilliden til vedkommende, hvis den virksomhed, som vedkommende leder, har modtaget gen-
tagne påbud for manglende overholdelse af den finansielle lovgivning.
Kravene i stk. 1, nr. 2, skal til enhver tid være opfyldt. Det indebærer, at kravene skal være opfyldt
fra det tidspunkt, hvor bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet eller stillingen eller
fra det tidspunkt, hvor indehaveren af en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler, der er
en enkeltmandsvirksomhed, søger om tilladelse til at udøve forsikringsformidling og i hele den peri-
ode, hvori den pågældende varetager hvervet eller stillingen. Når en person tiltræder et hverv som
bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør for en forsikringsformidler eller en genforsikrings-
formidler, påser Finanstilsynet, om vedkommende har et tilstrækkeligt godt omdømme, og om ved-
kommende vil kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelse af
hvervet eller stillingen.
75
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Finanstilsynet vil i forbindelse med vurderingen af, om et medlem af direktionen eller bestyrelsen har
et tilstrækkeligt godt omdømme og udviser hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed,
tage hensyn til, i hvilken type af virksomhed den pågældende besidder en direktions- eller bestyrel-
sespost.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 3,
at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en forsikringsformidler eller
en genforsikringsformidler eller indehaveren af en forsikringsformidler eller en genforsikringsfor-
midler, der er en enkeltmandsvirksomhed, ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse af straf-
feloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer ri-
siko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde.
Det betyder, at en person som udgangspunkt ikke kan udpeges som henholdsvis bestyrelsesmedlem
eller direktør eller være indehaver af en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler, der er
en enkeltmandsvirksomhed, hvis den pågældende er pålagt strafansvar for en overtrædelse af straffe-
loven eller anden lovgivning på det finansielle område, ligesom man som udgangspunkt må forlade
sin stilling eller sit hverv, hvis man bliver pålagt strafansvar for sådanne overtrædelser, efter at man
er udnævnt. Sker det ikke, kan Finanstilsynet i medfør af lovforslagets § 27, stk. 1 og stk. 6, påbyde
forsikringsformidleren eller genforsikringsformidleren at afsætte en direktør eller give et bestyrelses-
medlem et påbud om at nedlægge sit hverv.
I vurderingen af, om en strafbar overtrædelse skal føre til, at den pågældende ikke kan udnævnes
henholdsvis skal fratræde, vil indgå, om det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for efter-
følgende misbrug af hvervet eller stillingen, eller om den pågældende har handlet på en så retsstridig
og uetisk måde, at der er grundlag for at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller
stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør på betryggende vis. Herudover vil hen-
synet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor indgå i vurderingen af, om en strafbar over-
trædelse skal medføre, at det pågældende ledelsesmedlem ikke kan varetage hvervet eller stillingen.
Det er således ikke enhver overtrædelse af straffe- og særlovgivningen, der vil føre til en reaktion fra
Finanstilsynets side. Allerede i dag har bestyrelsesmedlemmer og direktører efter Finanstilsynets
praksis pligt til at indberette, hvis de er dømt for overtrædelse af straffelovens regler i kapitel 28 og
29 om berigelsesforbrydelser og andre strafbare formuekrænkelser eller overtrædelse af Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (markeds-
misbrugsforordningen). Hertil kommer, at der også skal ske en vurdering i forhold til andre overtræ-
delser af lovgivning af relevans for den finansielle sektor. Det kan eksempelvis være overtrædelser
af strafbelagte bestemmelser i skatte- og selskabslovgivningen.
Det strafbare forhold skal være fastslået ved dom eller ved, at bestyrelsesmedlemmet eller direktøren
har vedtaget et bødeforlæg, jf. retsplejelovens § 832.
Dog kan Finanstilsynet efter lovforslagets § 27, stk. 3 og 7, gribe ind og kræve, at den pågældende
midlertidigt fjernes fra ledelsen, allerede når der er rejst tiltale for overtrædelse i en straffesag, og
indtil sagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at den pågældende ikke længere opfylder
kravene i stk. 1, nr. 3.
Er det strafbare forhold pådømt i udlandet, vil dette kunne begrunde Finanstilsynets indgriben efter
stk. 1, nr. 5.
76
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
For en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed, gæl-
der, at indehaveren skal leve op til hæderlighedskravene på tidspunktet for Finanstilsynets meddelelse
af tilladelse, jf. lovforslagets § 3, stk. 2. En indehaver af en forsikringsformidler eller en genforsik-
ringsformidler kan ikke på tilsvarende måde som en direktør eller et bestyrelsesmedlem afsættes eller
pålægges at nedlægge sit hverv i tilfælde af, at den pågældende efter Finanstilsynets meddelelse af
tilladelse pålægges strafansvar. Konsekvensen af, at en indehaver af en forsikringsformidler eller en
genforsikringsformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed, pålægges strafansvar omfattet af stk. 1,
nr. 3, er derfor, at Finanstilsynet i medfør af lovforslagets § 29 kan inddrage tilladelsen til at udøve
forsikringsformidling, jf. lovforslagets § 29, stk. 1, nr. 6.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 4,
at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en forsikringsformidler eller
en genforsikringsformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren, ikke må have indgivet
begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering.
Det foreslås således, at et ledelsesmedlem eller, for en forsikringsformidler eller en genforsikrings-
formidler, der er en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren, ikke kan varetage hvervet eller stillingen
som henholdsvis bestyrelsesmedlem, direktør eller indehaver, hvis den pågældende har indgivet be-
gæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering eller er under rekonstruktionsbe-
handling, konkurs eller gældssanering. Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan gribe ind, uan-
set på hvilket stadie i rekonstruktionsbehandlingen eller de respektive insolvensbehandlinger ved-
kommende befinder sig.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 5,
at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en forsikringsformidler eller
en genforsikringsformidler eller, for en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler, der er
en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren, ikke må have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at
antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.
Det foreslås således, at et ledelsesmedlem eller, for en forsikringsformidler eller en genforsikrings-
formidler, der er en enkeltmandsvirksomhed, indehaveren, ikke kan varetage hvervet eller stillingen
som henholdsvis bestyrelsesmedlem, direktør eller indehaver, hvis den pågældende har udvist en så-
dan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen
på forsvarlig måde. Ved vurderingen af, om den pågældende har udvist en adfærd, hvor der er grund
til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde, vil der
blive lagt vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.
Bestemmelsen foreslås bl.a. anvendt i den situation, hvor bestyrelsesmedlemmets, direktørens eller
indehaverens private økonomi er i en sådan uorden, at selve det forhold må anses for særdeles bela-
stende for varetagelsen af den overordnede ledelse af en forsikringsformidler eller en genforsikrings-
formidler. Som eksempler på økonomisk uorden kan nævnes, at vedkommende har restancer, er ind-
berettet som dårlig betaler eller lignende.
Endvidere kan viden om, at den pågældende i gentagne tilfælde har været en del af ledelsen i virk-
somheder, der er gået konkurs, begrunde, at Finanstilsynet vurderer, at en person ikke opfylder kravet.
Der skal dog foretages en individuel vurdering, hvor Finanstilsynet bl.a. kan lægge vægt på, hvilken
rolle den pågældende person har spillet i ledelsen af den eller de virksomheder, der er gået konkurs.
Der vil således være personer, f.eks. advokater og andre professionelle bestyrelsesmedlemmer, der
77
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
ikke har været med til at drive virksomheden, men som alene er blevet indsat i en konkurstruet virk-
somheds ledelse med det formål at lukke virksomheden på en så hensigtsmæssig måde som muligt. I
sådanne tilfælde vil det ikke komme en person til skade, at vedkommende har deltaget i ledelsen af
en eller flere virksomheder, der er gået konkurs.
Andre eksempler på en tidligere udvist uforsvarlig adfærd kan være situationer, hvor det er åbenbart,
at ledelsesmæssige svigt, manglende overholdelse af påbud fra en offentlig myndighed eller grovere
misbrugssituationer har været årsag til problemer i de virksomheder, som den pågældende tidligere
har deltaget i ledelsen af som bestyrelsesmedlem eller direktør.
Finanstilsynet skal endvidere løbende vurdere, om ledelsen af en forsikringsformidler eller genfor-
sikringsformidler sker på betryggende vis og gribe ind, hvis bestyrelsen, direktionen eller indehaveren
har handlet til skade for virksomheden. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis forsikringsformid-
lerens eller genforsikringsformidlerens ledelse ikke har sikret en ordentlig styring, har undladt at ef-
terleve krav om god administrativ praksis og regnskabspraksis, eller har undladt at iværksætte fyl-
destgørende kontrolprocedurer. Hertil kommer andre tilfælde, hvor forsømmelser, dumdristighed el-
ler passivitet har skadet den pågældende forsikringsformidler eller genforsikringsformidler, eller der
er risiko for, at dette vil ske.
Svigt fra ledelsens side og heraf følgende økonomiske vanskeligheder i en virksomhed under tilsyn
har en afsmittende effekt på den finansielle sektors omdømme og derfor også på samfundets tillid til
sektoren. Det gør sig gældende uanset størrelsen og typen af virksomhed. Det er derfor vigtigt, at
Finanstilsynet har mulighed for at gribe ind på et tidspunkt, hvor Finanstilsynet på grund af sin erfa-
ring og kendskab til den konkrete virksomhed og markedsforholdene kan se, at der er behov herfor.
For en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed, med-
fører stk. 1, nr. 5, at Finanstilsynet i medfør af lovforslagets § 29, kan inddrage tilladelsen, hvis inde-
haverens adfærd giver grund til at antage, at den pågældende ikke kan varetage drift af sin virksomhed
som forsikringsformidler eller genforsikringsformidler på forsvarlig måde, jf. lovforslagets § 29.
Det foreslås i
stk. 2,
at et ledelsesmedlem i forbindelse med tiltrædelse af hvervet eller stillingen skal
give Finanstilsynet de oplysninger, som er omfattet af stk. 1. For en forsikringsformidler eller gen-
forsikringsformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed, skal indehaveren give Finanstilsynet oplys-
ninger omfattet af stk. 1 i forbindelse med ansøgning om tilladelse, jf. § 3, stk. 2, nr. 2.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at hvis der efter tiltrædelsen, henholdsvis ansøgning om tilladelsen,
indtræder forhold, som er af betydning for vurderingen af, om kravene til egnethed og hæderlighed i
stk. 1, nr. 2-5, fortsat kan anses for at være opfyldt, er den berørte person tillige forpligtet til af egen
drift at informere Finanstilsynet herom. Det vil herefter være op til Finanstilsynet at tage stilling til,
om vedkommende fortsat kan anses for at være egnet og hæderlig. Et ledelsesmedlem, henholdsvis
en indehaver, har f.eks. pligt til at oplyse, at der er indgivet konkursbegæring mod vedkommende, at
vedkommende har søgt om gældsanering, eller at der er rejst sigtelse mod vedkommende for over-
trædelse af lovgivningen nævnt i stk. 1, nr. 3.
De oplysninger, som Finanstilsynet modtager, indgår herefter i bedømmelsen af, om vedkommende
er egnet og hæderlig i medfør af de foreslåede stk. 1. Finanstilsynet tillægges beføjelse til at pålægge
en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler, at afsætte et medlem af direktionen, hvis
78
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
den pågældende ikke varetager stillingen på betryggende vis, jf. lovforslagets § 27, stk. 6. Tilsvarende
kan Finanstilsynet påbyde et medlem af bestyrelsen i en forsikringsformidler eller en genforsikrings-
formidler at nedlægge sit hverv, hvis den pågældende ikke varetager hvervet på betryggende vis, jf.
lovforslagets § 27, stk. 1.
Finanstilsynet har desuden den sanktionsmulighed at nægte en forsikringsformidler eller en genfor-
sikringsformidler tilladelse efter lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 2, eller inddrage en eksisterende tilla-
delse til at drive virksomhed i henhold til lovforslagets § 29, stk. 1, nr. 5, i de tilfælde, hvor et eller
flere medlemmer af en bestyrelse eller direktion ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed.
Dog skal lovforslagets § 29, stk. 1, nr. 7 tages i betragtning, hvorefter Finanstilsynets inddragelse af
en forsikringsformidlers eller en genforsikringsformidlers tilladelse på baggrund af manglende op-
fyldelse af kravene til egnethed og hæderlighed forudsætter manglende efterlevelse af påbud om hen-
holdsvis afsættelse af en direktør eller et bestyrelsesmedlems nedlæggelse af sit hverv.
Hvis en indehaver af en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler, der er en enkeltmands-
virksomhed, ikke varetager sit hverv som indehaver på betryggende vis, kan Finanstilsynet, inddrage
indehaverens tilladelse, jf. lovforslagets § 29, stk. 1, nr. 7.
Det forslås i
stk. 3,
at hvis en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler drives som en
juridisk person uden en bestyrelse eller direktion, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse på den
eller de ledelsesansvarlige for forsikringsformidleren eller genforsikringsformidleren.
Forslaget medfører, at i de tilfælde, hvor en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler dri-
ves som en juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion, skal den eller de ledelsesansvarlige
for forsikringsformidleren eller genforsikringsformidleren leve op til kravene om egnethed og hæder-
lighed.
Med den eller de ledelsesansvarlige for forsikringsformidleren eller genforsikringsformidleren forstås
den eller de personer, der er ansvarlige for den overordnede henholdsvis daglige ledelse af forsik-
ringsformidleren eller genforsikringsformidleren. Den formelle stillingsbetegnelse er ikke afgørende
for, om en person anses for at være den ledelsesansvarlige. Det afgørende for, hvilke personer der
omfattes af egnetheds- og hæderlighedskravene i medfør af den foreslåede bestemmelse, er således
om de pågældende personer faktisk er ansvarlige for den overordnede og/eller den daglige ledelse af
virksomheden.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de foreslåede stk. 1 og 2.
Det foreslås med lovforslagets § 42, stk. 1, at strafbelægge overtrædelse af stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og
4, og stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4. Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3
og 4, er det pågældende ledelsesmedlem eller indehaveren af en forsikringsformidler eller en genfor-
sikringsformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed. For en forsikringsformidler eller en genforsik-
ringsformidler, der er en juridisk person, som ikke har en bestyrelse eller en direktion, er ansvarssub-
jektet for overtrædelse af stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, den eller de ledelsesansvarligefor
forsikringsformidleren eller genforsikringsformidleren.
79
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Den strafbare handling består i ikke at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold vedrørende
strafansvar og insolvensbehandling i forbindelse med indtræden i forsikringsformidlerens eller gen-
forsikringsformidlerens ledelse eller efterfølgende, hvis forholdene ændres. Et eksempel på overtræ-
delse af bestemmelsen er, at et ledelsesmedlem ikke giver Finanstilsynet oplysninger om strafansvar
i forbindelse med det pågældende ledelsesmedlems indtræden i ledelsen.
Oplysninger, om hvorvidt en direktør, et bestyrelsesmedlem, en indehaver eller de øverste ledelses-
ansvarlige for eksempel er pålagt strafansvar eller er under konkursbehandling, er væsentlige for Fi-
nanstilsynets vurdering af den pågældendes hæderlighed.
Det er afgørende for tilliden til den finansielle sektor, at medlemmer af ledelsen i alle typer virksom-
heder indenfor den finansielle sektor fremstår hæderlige, hvilket er baggrunden for, at overtrædelse
af oplysningsforpligtelsen foreslås strafbelagt.
Til § 10
Den foreslåede bestemmelse fastlægger reglerne om hæderlighed for ansatte i accessoriske forsik-
ringsformidlere med ansvar for distribution af accessoriske forsikringer.
Bestemmelsen, der er ny, implementerer artikel 10, stk. 3, sidste pkt., i forsikringsdistributionsdirek-
tivet.
Det foreslåede
stk. 1
fastlægger kravene til hæderlighed for ansatte i en accessorisk forsikringsfor-
midler med ansvar for distribution af accessoriske forsikringer, jf. lovforslagets § 1, stk. 2.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at en ansat i en accessorisk forsikringsformidler med ansvar for distribution
af accessoriske forsikringer, ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den
finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at
vedkommende ikke kan varetage sin stilling på betryggende måde.
Det betyder, at en ansat ikke kan have ansvaret for distribution af accessoriske forsikringer, hvis den
pågældende er pålagt strafansvar for en overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning på det
finansielle område, ligesom man må forlade sin stilling, hvis man bliver pålagt strafansvar for sådanne
overtrædelser. Sker det ikke, kan Finanstilsynet i medfør af lovforslagets § 28, stk. 1, påbyde en
accessorisk forsikringsformidler at afskedige den ansatte eller fratage den ansatte ansvaret for distri-
bution af accessoriske forsikringer. Bestemmelsens anvendelse forudsætter, at overtrædelsen efter en
konkret vurdering indebærer risiko for, at den ansatte ikke kan varetage sin stilling på betryggende
måde. Herudover vil hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor indgå i vurderingen
af, om en strafbar overtrædelse skal medføre, at den ansatte med ansvar for distribution af accessori-
ske forsikringer ikke kan varetage stillingen.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2,
at en ansat i en accessorisk forsikringsformidler med ansvar for distribution
af accessoriske forsikringer ikke må have indgivet begæring om eller være under konkurs.
Det foreslås således, at en ansat i en accessorisk forsikringsformidler med ansvar for distribution af
accessoriske forsikringer ikke kan varetage sin stilling, hvis den pågældende har indgivet begæring
80
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
om konkurs eller er under konkurs. Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan gribe ind, uanset
på hvilket stadie i konkursbehandlingen vedkommende befinder sig.
Det forslås i
stk. 1, nr. 3,
at en ansat i en accessorisk forsikringsformidler med ansvar for distribution
af accessoriske forsikringer skal have et godt omdømme, herunder ikke have udvist en sådan adfærd,
der giver grund til at antage, at vedkommende ikke vil kunne varetage stillingen på forsvarlig måde.
Ved vurderingen af, om den ansatte har udvist eller udviser en adfærd, hvor der er grund til at antage,
at vedkommende ikke vil varetage stillingen på forsvarlig måde, vil der blive lagt vægt på hensynet
til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.
Det foreslås i
stk. 2,
at en ansat i en accessorisk forsikringsformidler med ansvar for distribution af
accessoriske forsikringer, skal meddele den ansvarlige for registreringen, jf. lovforslagets § 5, oplys-
ninger om forhold som nævnt i stk. 1 ved ansættelse i en accessorisk forsikringsformidler og om
forhold som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, hvis forholdene efterfølgende ændres. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 5.
Pligten til at meddele den ansvarlige for registreringen de pågældende oplysninger består både, når
man bliver ansat i en stilling med ansvar for distribution af accessoriske forsikringer og løbende i
forbindelse med varetagelsen af stillingen.
For ansatte i accessoriske forsikringsformidlere med ansvar for distribution af accessoriske forsikrin-
ger, som på lovens ikrafttrædelsespunkt allerede er ansat gælder særlige overgangsregler. Der henvi-
ses til lovforslagets § 45, stk. 3.
Overtrædelse af stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, foreslås med § 42, stk. 1, strafbelagt med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Ansvars-
subjektet for overtrædelse af stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, er en ansat i en accessoriske forsikringsfor-
midler med ansvar for distribution af accessoriske forsikringer.
Den strafbare handling består i ikke at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold vedrørende
strafansvar og konkursforhold, i forbindelse med sin ansættelse eller efterfølgende, hvis forholdene
ændres.
Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er, at en ansat i en accessorisk forsikringsformidler
med ansvar for distribution af accessoriske forsikringer ikke giver Finanstilsynet oplysninger om
strafansvar i forbindelse med sin ansættelse.
Oplysninger, om hvorvidt en ansat med ansvar for distribution af accessoriske forsikringer for ek-
sempel er pålagt strafansvar eller er under konkursbehandling, er væsentlige for Finanstilsynets vur-
dering af den pågældendes hæderlighed. Det er afgørende for tilliden til den finansielle sektor, at
ansatte med ansvar for accessoriske forsikringer i alle typer virksomheder inden for den finansielle
sektor fremstår hæderlige, hvilket er baggrunden for, at overtrædelse af oplysningsforpligtelsen skal
være strafbelagt.
81
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Til § 11
Bestemmelsen er ny, og gennemfører artikel 10, stk. 2, i forsikringsdistributionsdirektivet.
I henhold til den gældende lov om forsikringsformidling kan personer kun få en tilladelse som for-
sikringsmægler, hvis de har bestået forsikringsmægleruddannelsen, jf. lovens § 9, stk. 2. Finanstilsy-
net kan imidlertid dispensere fra uddannelseskravet, jf. lovens § 9, stk. 4.
Artikel 10 i forsikringsdistributionsdirektivet fastsætter krav om, at alle forsikrings- og genforsik-
ringsdistributører, forsikrings- og genforsikringsformidlere samt ansatte i sådanne selskaber skal be-
sidde passende viden og færdigheder. Det overlades til medlemslandene selv at udfylde rammerne
for, hvordan kompetencerne kan vurderes og kontrolleres.
Det foreslås i
stk. 1,
at en forsikringsformidler og en genforsikringsformidler er forpligtet til at sikre,
at alle virksomhedens ansatte, som udøver forsikrings- eller genforsikringsdistributionsvirksomhed
har tilstrækkelige kompetencer. Det er et krav, at den enkelte har og løbende vedligeholder tilstræk-
kelige kompetencer inden for det område, hvor den pågældende udøver forsikringsdistribution.
Den enkeltes kompetencer skal medvirke til at bevare et passende præsentationsniveau, der svarer til
de arbejdsopgaver, som medarbejderen udfører. Kompetencekravet finder kun anvendelse på de an-
satte i virksomheden, der er direkte beskæftiget med forsikrings- eller genforsikringsdistribution samt
personerne i ledelsesstrukturen med ansvar for forsikrings- og genforsikringsdistribution. Dette gæl-
der uanset, om en ansat med ledelsesansvar kun sjældent har kundekontakt. Administrativt personale
er ikke omfattet af kompetencekravet.
Det foreslås i
stk. 2,
at en accessorisk forsikringsformidler skal have passende viden om de produkter,
som den pågældende distribuerer. De accessoriske forsikringsformidlere vil ikke være omfattet af de
kompetencekrav, der vil blive fastlagt i den kommende bekendtgørelse om kompetencekrav for for-
sikringsdistribution jf. forslagets stk. 3. Det vil i stedet være op til det enkelte forsikringsselskab eller
den enkelte forsikringsformidler nærmere at fastlægge kompetencekravene for de accessoriske for-
sikringsformidlere, som de anvender.
Det foreslås i
stk. 3,
at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om kompeten-
cekrav og krav til godt omdømme for ansatte hos en forsikringsformidler og en genforsikringsfor-
midler. Bemyndigelsen vil sammen med den tilsvarende bemyndigelse i lov om finansiel virksomhed
blive udnyttet til at udarbejde en bekendtgørelse om kompetencekrav, som skal udfylde rammerne til
gennemførelse af artikel 10. I bekendtgørelse om kompetencekrav vil artikel 10 blive gennemført, så
det sikres, at alle forsikringsdistributørerne, herunder formidlere og ansatte i forsikringsselskaber, får
passende viden og færdigheder og kan varetage deres opgaver og opfylde deres forpligtelser tilfreds-
stillende.
De enkelte kompetencekrav tilpasses den jobfunktion, som den pågældende medarbejder udfører. Der
vil ikke være krav om et konkret uddannelsesforløb, men det afgørende vil være, om den pågældende
har tilstrækkelige kompetencer til at varetage den pågældende stilling. Det vil således være uden
betydning, hvorledes kompetencerne er opnået, så længe den pågældende har den nødvendige teore-
tiske viden og praktiske kunnen. Vurderingen, af om den pågældende opfylder kompetencekravene,
82
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
vil foregå ved gennemførelse af en test. Den enkelte forsikringsdistributionsvirksomhed vil være an-
svarlig for at sikre, at deres medarbejdere har bestået de relevante tests i forhold til deres jobfunktion.
Med gennemførelsen af artikel 10 i forsikringsdistributionsdirektivet er der derfor ikke behov for, at
Finanstilsynet kan dispensere fra uddannelseskravene.
I bekendtgørelsen fastsættes endvidere regler om, på hvilken måde de omfattede personer vedlige-
holder tilstrækkelige kompetencer.
Der vil blive fastsat en overgangsordning vedrørende kompetencekravene for ansatte, der er ansat
ved lovens ikrafttræden, herunder også for forsikringsmæglere, der har tilladelse efter § 7 i lov om
forsikringsformidling. Overgangsordningen vil fremgå af den kommende bekendtgørelse om kompe-
tencekrav, som udstedes med hjemmel i forslagets stk. 2.
Til § 12
Det følger af § 19 i den gældende lov om forsikringsformidling, at forsikringsmæglervirksomhed skal
drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 17, stk. 1, i forsikringsdistributionsdirektivet.
Det foreslås i
stk. 1,
at forsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidlere skal drive virk-
somhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis for virksomhedsområdet. Be-
stemmelsen svarer til de bestemmelser om god skik, som allerede findes generelt på det finansielle
område. God skik regler har til formål at sikre, at kunderne kan have tillid til markedet og de virk-
somheder, der agerer på markedet, og reglerne vil endvidere bidrage til at sikre et velfungerende
marked. Der er tale om en dynamisk norm, der fastlægger rammerne for virksomhedernes adfærd på
markedet.
Det foreslås i
stk. 2,
at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om redelig
forretningsskik og god praksis, jf. stk. 1, og udlevering af informationsmateriale for forsikringsfor-
midlere og accessoriske forsikringsformidlere. Bestemmelsen vil sammen med bemyndigelsen i § 43
i lov om finansiel virksomhed blive udnyttet til at udstede en bekendtgørelse om god skik for forsik-
ringsdistributører. Bekendtgørelsen skal indeholde et samlet regelsæt for de adfærds- og oplysnings-
forpligtelser, som alle forsikringsdistributører er underlagt.
Bekendtgørelsen vil indeholde regler, der gennemfører artikel 17-30 i forsikringsdistributionsdirek-
tivet. Bekendtgørelsen vil derfor indeholde regler om god skik, oplysningsforpligtelser for forsik-
ringsdistributører, interessekonflikter og gennemsigtighed. Bekendtgørelsen vil endvidere indeholde
regler om rådgivning og standarder for salg, hvor der ikke ydes rådgivning, herunder regler om udle-
vering af et standardiseret dokument om forsikringsprodukter. Direktivets krav om, at alle distribu-
tører har pligt til at lave en krav- og behovsanalyse af deres kunder, så kunderne kun får tilbudt pro-
dukter, der er i overensstemmelse med deres krav og behov, vil komme til at indgå i bekendtgørelsen.
Derudover vil bekendtgørelsen indeholde regler om krydssalg og de supplerende krav, direktivet fast-
sætter i forhold til forsikringsbaserede investeringsprodukter.
Bekendtgørelsen vil endvidere videreføre § 6 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksom-
heder om formkrav til væsentlige aftaler og krav til aftalernes indhold, § 13 i bekendtgørelse om god
83
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
skik for finansielle virksomheder om rådgivning om skattemæssige konsekvenser m.v., § 26 i be-
kendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder om forsikringsselskabernes pligt til årligt at
oplyse kunden om kundens skadesforsikringer, § 27 i bekendtgørelse om god skik for finansielle
virksomheder om kundernes ret til en skriftlig begrundelse for helt eller delvis afslag på erstatning og
§ 28 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder om varsling af ændringer. Disse regler
vil dog i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen blive revideret, så de er mere digitalise-
ringsvenlige, og der vil blive indført bagatelgrænser, hvor det er relevant.
Det foreslås i
stk. 3,
at Finanstilsynet efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og de
relevante finansielle erhvervsorganisationer kan udarbejde og offentliggøre retningslinjer for redelig
forretningsskik og god praksis, jf. stk. 1 og 2, på nærmere angivne områder, der må anses for væsent-
lige, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne.
Efter markedsføringslovens § 29 søger Forbrugerombudsmanden efter forhandling med repræsentan-
ter for forbrugerne og de relevante erhvervsorganisationer at påvirke de erhvervsdrivendes adfærd
gennem udarbejdelse og offentliggørelse af retningslinjer for markedsføring på nærmere angivne om-
råder, der må anses for væsentlige, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne. Forbrugerombudsmanden
har, jf. bestemmelsen i markedsføringsloven ikke adgang til at udstede retningslinjer, der alene retter
sig mod virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed.
Der findes i dag ikke en adgang for Finanstilsynet til at udarbejde retningslinjer for god skik svarende
til, hvad der gælder for Forbrugerombudsmanden efter markedsføringslovens § 29.
Med forslaget til stk. 3 foreslås der indsat en udtrykkelig adgang i lov om forsikringsformidling for
Finanstilsynet til at udarbejde og offentliggøre retningslinjer for redelig forretningsskik og god prak-
sis på nærmere angivne områder, der må anses for væsentlige, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne.
Disse retningslinjer skal udstedes efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og de rele-
vante finansielle erhvervsorganisationer.
Forslaget er et nyt redskab for Finanstilsynet, som vil gøre det muligt at præcisere retstilstanden på
områder, hvor det retlige grundlag er meget generelt formuleret. Adgangen til at udarbejde retnings-
linjer er derfor primært tiltænkt § 9 og den generalklausul, der er indsat i bekendtgørelser udstedt i
medfør af lovforslagets § 12, stk. 3, herunder eksempelvis bekendtgørelse om god skik for forsik-
ringsdistribution, men det er dog ikke begrænset til disse bestemmelser. Det vil derfor også med den
foreslåede bestemmelse være muligt at udarbejde retningslinjer på andre områder.
Retningslinjer udstedt af Finanstilsynet er ikke formelt bindende, men har karakter af vejledning, der
oplyser om bl.a. fortolkning af regler. Handlinger i strid med retningslinjerne må derfor i almindelig-
hed forventes at blive betragtet som stridende mod redelig forretningsskik og god praksis.
Forhandlede retningslinjer vil bidrage til at skabe klarhed om, hvad der helt konkret udgør redelig
forretningsskik og god praksis på et givent område. Dette vil bidrage til at styrke retssikkerheden til
gavn for både forsikringsformidlere, accessoriske forsikringsformidlere og forbrugerne.
Forhandlede retningslinjer udelukker ikke domstolene fra at foretage en prøvelse af, om overtrædelser
i det enkelte tilfælde er i strid med reglerne om redelig forretningsskik og god praksis eller andre
bestemmelser i den finansielle lovgivning.
84
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Der fastsættes med lovforslaget ikke regler for, hvordan forhandlingerne skal gennemføres, ligesom
de involverede organisationer ikke skal tiltræde retningslinjerne eller godkende, at de udstedes. Fi-
nanstilsynet kan udstede retningslinjer, selvom en eller flere af de organisationer, der deltager i for-
handleringerne måtte være imod, at retningslinjerne bliver udstedt. Finanstilsynet bør dog i videst
muligt omfang søge at inddrage organisationernes bemærkninger i retningslinjerne. Dette er i særlig
grad vigtigt, når der udstedes retningslinjer for indholdet af generelle regler om redelig forretnings-
skik og god praksis som en dynamisk norm for den adfærd, som finansielle virksomheder bør udvise,
og som ændrer sig over tid i takt med samfundsudviklingen.
Forbrugerombudsmanden deltager i forhandlingerne om retningslinjer, og der bør i videst mulig om-
fang tilstræbes enighed mellem de to myndigheder om retningslinjernes indhold, ligesom der bør
tilstræbes ensartethed i retningslinjer på det finansielle område og på markedsføringsområdet i de
tilfælde, hvor retningslinjerne vedrører ensartede regler om redelig forretningsskik og god praksis på
de to områder.
Til § 13
Der gælder ikke i dag krav om, at en forsikringsformidler og en accessorisk forsikringsformidler skal
sikre, at virksomhedens aflønningsstrukturer ikke strider mod virksomhedens forpligtelse til at handle
i kundernes bedste interesse, herunder virksomhedens forpligtelser i medfør af god skik reglerne i §
12. Der gælder dog et generelt forbud mod, at en forsikringsmægler modtager provision eller andet
vederlag fra et forsikringsselskab i tilknytning til et konkret kundeforhold, jf. § 14 a, stk. 2, i den
gældende lov om forsikringsformidling. Dette forbud foreslås videreført med dette lovforslags § 16,
stk. 1, nr. 2, for de forsikringsformidlere, der ønsker at være uafhængige.
Det foreslås i
stk. 1,
at en forsikringsformidler og en accessorisk forsikringsformidler skal sikre, at
virksomhedens aflønningsstrukturer ikke strider mod virksomhedens forpligtelse til at handle i kun-
dernes bedste interesse, herunder virksomhedens forpligtelser i medfør af § 12, stk. 1, og regler ud-
stedt i medfør af § 12, stk. 2.
Forslaget til § 13, stk. 1, er nyt og implementerer artikel 17, stk. 3, 1. pkt., i forsikringsdistributions-
direktivet.
Stk. 1 pålægger de omfattede virksomheder en pligt til at sikre, at virksomhedens aflønningsstrukturer
ikke er i strid med virksomhedens forpligtelse til at handle i kundernes bedste interesse, herunder
virksomhedens forpligtelser i medfør af god skik reglerne i lovforslagets § 12, stk. 1, og regler udstedt
i medfør af lovforslagets § 12, stk. 2.
Forsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidlere får med den kommende bekendtgørelse
om god skik for forsikringsdistribution pligt til at lave en krav- og behovsanalyse af deres kunder, så
kunderne kun får tilbudt produkter, der er i overensstemmelse med deres krav og behov, jf. den fore-
slåede bemyndigelsesbestemmelse i lovforslagets § 12, stk. 2. Uanset, at virksomheden er underlagt
disse regler, kan der i praksis opstå situationer, hvor virksomhedens aflønningsstrukturer fører til en
interessekonflikt mellem på den ene side virksomhedens eller den ansattes interesse i at modtage
størst mulig aflønning og på den anden side hensynet til kundens bedste interesse. Bestemmelsen
sikrer således en klar sammenhæng mellem regler, der sikrer varetagelsen af kundens interesse og
virksomhedens aflønningsstrukturer.
85
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Ved kunder forstås enhver fysisk eller juridisk person, som virksomheden distribuerer forsikringer
til.
Aflønningsstrukturer skal forstås bredt og omfatter enhver form for aflønning, herunder både afløn-
ningsordninger for virksomhedens bestyrelse og ansatte, og aflønning, som virksomheden selv tilby-
des eller tildeles, med henblik på udøvelse af forsikringsdistributionsvirksomhed.
Ved aflønning forstås i denne sammenhæng alle former for fast og variabel løn, provisioner, honora-
rer, gebyrer, betalinger og fordele, som tilbydes eller tildeles med henblik på udøvelse af forsikrings-
distributionsvirksomhed. Der henvises til de specielle bemærkninger til definitionen af aflønning i
lovforslagets § 2, nr. 6.
§ 13, stk. 1, indeholder ikke et generelt forbud mod bestemte aflønningsstrukturer, da det vil bero på
en konkret vurdering af bl.a. virksomhedens organisation og forsikringsproduktudbud, om afløn-
ningsstrukturen må vurderes at stride mod virksomhedens forpligtelse til at handle i kundernes bedste
interesse. Anvendelsesområdet i stk. 1 adskiller sig på den baggrund fra det foreslåede stk. 2, som
indeholder forbud mod aflønningsordninger og salgsmål, som tilskynder virksomheden eller dennes
ansatte til at anbefale et bestemt forsikringsprodukt til en kunde, i det omfang virksomheden udbyder
et andet produkt, der dækker kundens behov bedre.
En aflønningsstruktur, der tilskynder virksomheden eller dennes ansatte, til at anbefale et forsikrings-
produkt til en kunde, uanset at kunden ikke har behov for et sådant produkt, eksempelvis en afløn-
ningsstruktur, der tilskynder til overforsikring af kunder ved at anbefale et forsikringsprodukt med en
dækning, som kunden allerede har via en anden forsikring, vil være i strid med § 13, stk. 1. En afløn-
ningsstruktur, der eksempelvis tilskynder til anbefaling af en arbejdsløshedsforsikring til personer,
der inden for kort tid skal på pension, vil ligeledes kunne være i strid med bestemmelsen.
Det foreslås med lovforslagets § 42, stk. 2, at straffe overtrædelser af stk. 1 med bøde. Ansvarssub-
jektet i forhold til overtrædelser af stk. 1 er forsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformid-
lere. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at de omfattede virksomheder ikke har aflønningsstruk-
turer, som strider mod virksomhedens forpligtelse til at handle i kundernes bedste interesse. Afløn-
ningsstrukturer, der fører til interessekonflikter mellem virksomhedens eller ansattes interesser og
hensynet til kundens bedste interesse, kan føre til forkert forsikringsdækning og tab for kunderne,
hvilket er baggrunden for, at bestemmelsen foreslås strafbelagt.
Det foreslås i
stk. 2,
at en forsikringsformidler og en accessorisk forsikringsformidler ikke må indføre
aflønningsordninger eller salgsmål, som tilskynder virksomheden eller dennes ansatte til at anbefale
et bestemt forsikringsprodukt til en kunde, når virksomheden udbyder et andet produkt, der dækker
kundens behov bedre.
Der gælder ikke i dag et forbud mod aflønningsordninger og salgsmål, som tilskynder virksomheden
eller dennes ansatte til at anbefale et bestemt forsikringsprodukt til en kunde, når virksomheden ud-
byder et andet produkt, der dækker kundens behov bedre.
Det foreslåede stk. 2 er derfor nyt og implementerer artikel 17, stk. 3, 2. pkt., i forsikringsdistributi-
onsdirektivet.
86
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Formålet med forbuddet er at mindske risikoen for interessekonflikter. Uanset, at forsikringsformid-
lere og accessoriske forsikringsformidlere med den kommende bekendtgørelse om god skik for for-
sikringsdistribution bliver underlagt krav om udarbejdelse af krav- og behovsanalyse, og at virksom-
hederne skal efterleve god skik reglerne på området, kan aflønningsordninger, der indeholder variabel
løn, herunder eksempelvis variabel løn knyttet til opnåelse af salgsmål for et bestemt forsikringspro-
dukt, føre til en interessekonflikt mellem på den ene side virksomhedens eller den ansattes interesse
i at modtage størst mulig aflønning og på den anden side hensynet til kundens bedste interesse. For-
buddet mod aflønningsordninger og salgsmål, som tilskynder virksomheden eller dennes ansatte til
at anbefale et bestemt forsikringsprodukt til en kunde, når virksomheden udbyder et andet produkt,
der dækker kundens behov bedre, skal sikre, at kunden alene rådgives på baggrund af sit forsikrings-
behov.
Ved aflønning forstås i denne sammenhæng alle former for fast og variabel løn, provisioner, honora-
rer, gebyrer, betalinger og fordele, som tilbydes eller tildeles med henblik på forsikringsdistributions-
virksomhed. Der henvises til de specielle bemærkninger til definitionen af aflønning i lovforslagets
§ 2, nr. 6. Enhver ordning, som fører til tilbud eller tildeling af et beløb eller en fordel, og som gives
med henblik på udøvelse af forsikringsdistributionsvirksomhed, skal således anses for en aflønnings-
ordning.
Ved anbefaling forstås både kundekontakt, der fører til afgivelse af tilbud uden rådgivning, og råd-
givning, som fører til en personlig anbefaling.
Bestemmelsen forudsætter, at virksomheden har mulighed for at tilbyde kunden et andet produkt end
det produkt, som virksomheden anbefaler til kunden. I det omfang, at virksomheden alene udbyder
et bestemt forsikringsprodukt, vil der som udgangspunkt ikke opstå en interessekonflikt for virksom-
heden eller dennes ansatte, med mindre aflønningsstrukturen fører til, at virksomheden eller dennes
ansatte anbefaler et forsikringsprodukt, som kunden slet ikke har behov for. En sådan aflønnings-
struktur vil som udgangspunkt være omfattet af stk. 1, jf. bemærkningerne hertil ovenfor.
Stk. 2 indeholder ikke et generelt forbud mod brug af variabel løn eller salgsmål, da det vil bero på
en konkret vurdering af bl.a. virksomhedens organisation og forsikringsproduktudbud, om afløn-
ningsordningen eller salgsmålet tilskynder virksomheden eller dennes ansatte til at anbefale et be-
stemt forsikringsprodukt til en kunde, når virksomheden udbyder et andet produkt, der dækker kun-
dens behov bedre.
En aflønningsordning, som indebærer, at en ansat tildeles variabel løn baseret på opnåelse af et salgs-
mål, som angiver en salgsmængde for et bestemt forsikringsprodukt, vil som udgangspunkt være i
strid med stk. 2 i det omfang, at virksomheden udbyder et andet produkt, der dækker kundens behov
bedre.
Bestemmelsen forhindrer ikke virksomheden i at indføre aflønningsordninger, der øger virksomhe-
dens indtjening, så længe aflønningsordningen ikke tilskynder virksomheden eller dennes ansatte til
at anbefale bestemte forsikringsprodukter til kunder mod kundernes bedste interesse.
87
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Det foreslås med lovforslagets § 42, stk. 2, at straffe overtrædelser af stk. 2 med bøde. Ansvarssub-
jektet i forhold til overtrædelser af stk. 2 er forsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformid-
lere. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at kunder alene modtager anbefalinger på baggrund af
deres forsikringsbehov, og at virksomhedens og den ansattes interesser ikke påvirker anbefalingen.
Anbefalinger, der fører til, at en kunde tegner en anden forsikring end den forsikring, som ville have
dækket kundens behov bedre, kan føre til forkert forsikringsdækning og tab for kunderne, hvilket er
baggrunden for, at bestemmelsen foreslås strafbelagt.
Det foreslås i
stk. 3,
at en forsikringsformidler, der udøver forsikringsdistribution gennem en acces-
sorisk forsikringsformidler, der er undtaget fra denne lov, jf. § 1, stk. 2, sikrer, at den pågældende
accessoriske forsikringsformidler har passende og forholdsmæssige ordninger med henblik på, at
denne overholder stk. 1 og 2.
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 1, stk. 4, litra b, i forsikringsdistributionsdirektivet.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at distribution af forsikringer gennem en accessorisk forsik-
ringsformidler, der er undtaget fra loven, stadig sker under hensyn til kundens interesse. En forsik-
ringsformidler, der udøver forsikringsdistribution gennem en accessorisk forsikringsformidler, der er
undtaget fra lovens anvendelsesområde, skal derfor sikre, at den pågældende accessoriske forsik-
ringsformidler overholder reglerne om aflønningsstrukturer, aflønningsordninger og salgsmål, jf. stk.
1 og 2.
Det forslås i
stk. 4,
at stk. 1-3 ikke finder anvendelse på forhold omfattet af kollektiv overenskomst.
Forslaget medfører, at i det omfang en ansats aftale om en løndel er omfattet af en kollektiv overens-
komst, berøres denne aftale ikke af stk. 1-3. Aflønningsformer, der går ud over de rammer, der er
fastsat i henhold til overenskomsten, vil således være omfattet af stk. 1-3. Det vil f.eks. være tilfældet,
hvis en virksomhed vælger at tilbyde ansatte variabel løn, uden at virksomheden er forpligtet til det
ifølge overenskomsten.
EU-reguleringen bag de danske aflønningsregler er blevet til under forudsætning af en respekt for
forskelle i de nationale arbejdsretlige forhold. Det fremgår af betragtning 9 i Kommissionens henstil-
ling af 30. april 2009 om aflønningspolitikken i finanssektoren, at henstillingen ikke har til hensigt at
berøre de rettigheder, som arbejdsmarkedets parter har i forbindelse med overenskomstforhandlinger.
Undtagelsen berører ikke arbejdsmarkedets parters generelle forpligtelse til at efterleve gældende
lovgivning. Uanset det foreslåede stk. 4 forventes arbejdsmarkedets parter derfor at iagttage princip-
perne i stk. 1 og 2 ved forhandling af landsdækkende kollektive overenskomster på området. Arbejds-
markedets parter forventes desuden at holde sig orienteret om indgåelse og indhold af lokale kollek-
tive overenskomster indgået under de landdækkende kollektive overenskomster i forhold til overhol-
delse af de nævnte principper.
Det foreslåede stk. 1-3 finder herudover alene anvendelse på aftaler om aflønning mellem en forsik-
ringsformidler eller en accessorisk forsikringsformidler og en ansat, der indgås, genforhandles, for-
længes eller fornys efter lovens ikrafttræden. Kravet finder således ikke anvendelse på aftaler, der er
indgået eller genforhandlet før lovens ikrafttræden, og som ikke efter lovens ikrafttræden er forlænget
eller fornyet.
88
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Til § 14
Den foreslåede bestemmelse er ny og gennemfører artikel 25, stk. 1, i forsikringsdistributionsdirek-
tivet.
Der findes ikke i den gældende lov regler om effektive procedurer for godkendelse af nye produkter,
væsentlige ændringer i eksisterende produkter samt distribution af disse på forsikringsområdet.
Det foreslås i
stk. 1,
at forsikringsformidlere, genforsikringsformidlere og accessoriske forsikrings-
formidlere, der udarbejder forsikringsprodukter, skal have effektive procedurer for godkendelse af
nye produkter, væsentlige ændringer i eksisterende produkter og tjenesteydelser samt distribution af
disse.
Det følger af artikel 25 i forsikringsdistributionsdirektivet, at produktgodkendelsesprocessen skal
være forholdsmæssigt afpasset og hensigtsmæssig i forhold til forsikringsproduktets art. I produkt-
godkendelsesprocessen skal der angives en afgrænset målgruppe for hvert produkt, som skal sikre, at
alle relevante risici for denne målgruppe vurderes, at den tilsigtede distributionsstrategi er i overens-
stemmelse med den tilsigtede målgruppe, og at forsikringsproduktet distribueres til den afgrænsede
målgruppe.
Forsikringsselskaberne skal regelmæssigt revidere de forsikringsprodukter, det udbyder eller mar-
kedsfører under hensyntagen til eventuelle begivenheder, som materielt kunne påvirke de potentielle
risici på den tilsigtede målgruppe, for i det mindste at vurdere, om produktet stadig opfylder behovene
for den angivne målgruppe og om distributionsstrategien stadig er hensigtsmæssig.
Det foreslås i
stk. 2,
at forsikringsformidlere, genforsikringsformidlere og accessoriske forsikrings-
formidlere, der rådgiver om eller foreslår forsikringsprodukter, som de ikke selv har udarbejdet, skal
have effektive procedurer for indhentelse af relevante oplysninger om forsikringsprodukterne.
Forsikringsselskaber og forsikringsformidlere, der udarbejder forsikringsprodukter, skal stille alle re-
levante oplysninger om forsikringsproduktet og om produktgodkendelsesprocessen, herunder oplys-
ninger om målgruppe, til rådighed for distributører.
Det foreslås i
stk. 3,
at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om processer for
produktudvikling og indhentelse af relevante oplysninger, jf. stk. 1 og 2.
I medfør af direktivets artikel 25, stk. 2 tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede
retsakter med henblik på yderligere at præcisere principperne i artikel 25. De delegerede retsakter
forventes at blive vedtaget i efteråret 2017. Hvis de delegerede retsakter vedtages i form af direktiver,
vil bemyndigelsen i det foreslåede stk. 3 blive anvendt til at gennemføre bestemmelserne i direkti-
verne.
Til § 15
Det følger af den gældende § 18 i lov om forsikringsformidling, at en forsikringsmæglervirksomhed
og dennes ansatte ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som virksom-
heden eller deres ansatte under udøvelsen af sit hverv har fået kendskab til.
89
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Denne bestemmelse videreføres med sproglige ændringer i det foreslåede stk. 1. Derudover tilføjes
som noget nyt i forslagets stk. 2, at tavshedspligten følger oplysningerne.
Det foreslås i
stk. 1,
at en forsikringsformidler, en genforsikringsformidler og en accessorisk forsik-
ringsformidler og deres ansatte ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger,
som virksomheden eller deres ansatte under udøvelsen af sit hverv har fået kendskab til.
Hovedreglen om, at en forsikringsformidler, en genforsikringsformidler og en accessorisk forsik-
ringsformidler og dennes ansatte er underlagt tavshedspligt har to formål.
For det første skal reglen beskytte mod udlevering af fortrolige oplysninger om virksomheden selv,
først og fremmest forretnings- og driftshemmeligheder. Den pågældende formidler kan beslutte, at
oplysninger, der alene vedrører den pågældende formidler og ikke dens kunder, kan videregives,
For det andet skal bestemmelsen beskytte virksomhedernes kunder mod uberettiget udnyttelse og
videregivelse af fortrolige oplysninger. Baggrunden for den strenge hemmeligholdelsespligt er, at
kunderne i disse virksomheder ofte betror virksomheden adskillige oplysninger af privat og personlig
karakter, som ofte ikke udleveres til andre. Det gælde f.eks. oplysninger om indtægts- og formuefor-
hold og oplysninger om helbredsforhold. Hertil kommer tilfælde, hvor lovgivningen pålægger virk-
somheden at indhente oplysninger om kunden.
Bestemmelsen supplerer de generelle regler, som er fastsat i lov om behandling af personoplysninger.
Bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med de gældende videregivelsesregler i lov om fi-
nansiel virksomhed, der regulerer betingelserne for, hvilke oplysninger en finansiel virksomhed kan
videregive.
Oplysninger kan kun videregives inden for en virksomhed, hvis videregivelsen er berettiget. Virk-
somhederne skal have systemer og forretningsgange, der bidrager til at sikre, at kun medarbejdere,
der har et arbejdsbetinget behov herfor, har adgang til fortrolige oplysninger.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at en person kan være ansat i flere forskellige virksomheder, men
der skal foreligge et egentligt ansættelsesforhold med en egentlig opgavevaretagelse. Det forhold, at
en person er ansat i flere virksomheder, betyder ikke en ændring i hvilke oplysninger, der kan ud-
veksles mellem virksomhederne. En person kan derfor ikke benytte oplysninger fra den ene virksom-
hed i arbejdet for den anden virksomhed, medmindre oplysningerne i overensstemmelse med reglen
om videregivelse kan udveksles mellem virksomhederne.
Der forelægger videregivelse af oplysninger, når disse gives til andre. Det er ikke en forudsætning
for, at der foreligger videregivelse af oplysninger, at disse læses af modtageren.
Bestemmelsen beskytter også mod uberettiget udnyttelse af oplysninger. Det indebærer, at der er
restriktion med hensyn til, hvad oplysningerne må anvendes til. Den vurdering, der skal foretages, er
identisk med den vurdering, der skal ske ved vurderingen af, om videregivelse af oplysninger er be-
rettiget.
90
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Fortrolige oplysninger omfatter som udgangspunkt alle oplysninger. Hvis oplysningerne er offentligt
tilgængelige, kan oplysningerne ikke anses for fortrolige og omfattes derfor ikke af tavshedspligten.
Det foreslås i
stk. 2,
at den, som modtager oplysninger efter stk. 1, er omfattet af den i stk. 1 nævnte
tavshedspligt.
Den omstændighed, at tavshedspligten følger oplysningerne, medfører ikke, at der berettiget kan vi-
deregives fortrolige oplysninger. Det er uden betydning, for om videregivelse efter stk. 1 kan anses
for berettiget, at modtageren af oplysningerne underlægges tavshedspligt.
Overtrædelse af § 15, stk. 1, foreslås med § 42, stk. 1, strafbelagt med bøde eller fængsel indtil 4
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Ansvarssubjektet for over-
trædelse af stk. 1 er den pågældende virksomhed og/eller den pågældendes ansatte, der uberettiget
videregiver de fortrolige oplysninger.
Den strafbare handling består i uberettiget at videregive de fortrolige oplysninger. Der foreligger en
videregivelse, så snart en oplysning kommunikeres mundtligt til en person udenfor virksomheden,
eller når oplysningen forlader den finansielle virksomhed enten fysisk, eksempelvis i et brev eller
andet skriftligt materiale, eller digitalt.
Når fortrolige oplysninger sendes fra virksomhedens interne systemer til en mailadresse uden for
systemet, vil virksomheden ikke længere være i stand til at kontrollere, hvad der sker med de fortro-
lige oplysninger, ligesom virksomheden ikke vil være i stand til at beskytte oplysningerne mod ube-
rettiget brug. Når de fortrolige oplysninger sendes fra virksomhedens interne mailsystem til en e-mail
konto uden for systemet, kan oplysningerne downloades på eksterne computere, videresendes til
uvedkommende eller lignende uden, at virksomheden har mulighed for at kontrollere dette.
Når fortrolige oplysninger forlader virksomhedens sikre systemer og sendes til en ikke sikker mail-
adresse uden for systemet, vil det endvidere være lettere for uvedkommende at komme i besiddelse
af oplysningerne via hacking eller lignende.
Der foreligger en uberettiget videregivelse i de tilfælde, hvor oplysninger forlader den finansielle
virksomhed uden, at der er en saglig begrundelse herfor og uden, at det sker for at varetage hensyn,
der vejer tungere end hensynet til at bevare fortroligheden. Det er i den relation uden betydning, om
en videregivelse af fortrolige oplysninger sker til en ekstern e-mailkonto, der tilhører en ansat eller
anden person i virksomheden eller til en person udenfor virksomheden.
Det er afgørende for tilliden til den finansielle sektor, at virksomhederne behandler fortrolige oplys-
ninger med omtanke, hvilket er baggrunden for, at overtrædelse af oplysningsforpligtelsen skal være
strafbelagt.
Til § 16
Lovforslagets kapitel 5 om supplerende krav til uafhængige forsikringsformidlere indeholder bestem-
melser, der i væsentlig grad er udtryk for videreførelse af gældende ret.
91
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Forsikringsdistributionsdirektivet indeholder ikke særlige krav til forsikringsformidleres uafhængig-
hed, ligesom forsikringsdistributionsdirektivet ikke skelner mellem forsikringsformidlere, der er uaf-
hængige, og som efter gældende ret betegnes forsikringsmæglere, og forsikringsformidlere, der har
økonomiske bånd til en eller flere forsikringsdistributionsvirksomheder, som efter gældende ret be-
tegnes forsikringsagenter.
Med henblik på at give forsikringsmæglere en mulighed for at bevare deres status på markedet som
formidlere, der er uafhængige og alene repræsenterer kunden, indeholder forslaget en videreførelse
af enkelte af de gældende regler på området. Forsikringsmæglerne vil således efter implementeringen
af forsikringsdistributionsdirektivet have mulighed for at fortsætte deres nuværende virksomhed som
uafhængige forsikringsformidlere. De bestemmelser, som foreslås videreført, er tilpasset terminolo-
gien i forsikringsdistributionsdirektivet ligesom de på enkelte punkter er præciseret.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter krav om, at en forsikringsformidler skal opfylde de oplistede
betingelser, hvis forsikringsformidleren betegner sig som uafhængig, forsikringsmægler eller anven-
der andre betegnelser, der giver indtryk af, at forsikringsformidleren er uafhængig. Bestemmelsen er
ny og afgrænser, hvornår betingelserne finder anvendelse.
Bestemmelsen har til formål at fastslå, at forsikringsformidlere ikke må kalde sig uafhængige eller
markedsføre sig som værende uafhængige, hvis de ikke opfylder kravene til uafhængighed i bestem-
melsen. Det er væsentligt for kunden at vide, om forsikringsformidleren udelukkende repræsenterer
kunden eller om forsikringsformidleren er afhængig af en eller flere forsikringsdistributører enten via
betaling i form af provision, andet vederlag eller andre ikke økonomiske interesser.
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, stk. 1, nr. 1, vedrørende definitionen af forsik-
ringsdistribution.
Forslagets
stk. 1, nr. 1,
fastsætter krav om, at en uafhængig forsikringsformidler alene må repræsen-
tere kunden, og at en uafhængig forsikringsformidler skal handle i den enkelte kundes interesse og
ikke må lade sig påvirke af egne eller tredjemands interesser.
Indholdet af forslagets stk. 1, nr. 1, er en videreførelse af den gældende § 17, stk. 1, i lov om forsik-
ringsformidling og § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om god skik for forsikringsmæglervirksomheder. En
forsikringsformidler, der betegner sig som uafhængig eller som forsikringsmægler, skal agere som
kundens uvildige rådgiver. Det indebærer, at det er kundens interesser og forhold, som er det afgø-
rende for formidlingens indhold. Dette hensyn har forrang for forsikringsformidlerens eventuelle sær-
lige interesser i, hvilke valg kunden træffer.
Forslagets
stk. 1, nr. 2,
indeholder et generelt forbud mod, at en uafhængig forsikringsformidler mod-
tager provision eller andet vederlag fra forsikringsdistributører i forbindelse med forsikringsformid-
lingen i det konkrete kundeforhold.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 14, stk. 2, i lov om forsikringsformidling.
Bestemmelsen finder anvendelse både når den uafhængige forsikringsformidler distribuerer livs- og
skadesforsikringsaftaler, og når den alene knytter sig til formidlingen af forsikringer i det konkrete
kundeforhold.
92
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Ved konkret kundeforhold forstås, at aftalen er indgået mellem en forbruger eller erhvervsdrivende
på den ene side og en uafhængig forsikringsformidler på den anden.
Forbuddet udelukker ikke en uafhængig forsikringsformidler fra at indgå aftaler med forsikringsdi-
stributører på områder, som ikke har relation til et konkret kundeforhold, eller fra at modtage betaling
herfor. En uafhængig forsikringsformidler må f.eks. godt udøve aktivitet som konsulent, udføre mar-
kedsundersøgelser eller udvikle forsikringsprodukter for forsikringsdistributører. Det er dog en for-
udsætning, at samarbejdet mellem den enkelte uafhængige forsikringsformidler og forsikringsdistri-
butøren ikke har relation til et konkret kundeforhold.
Bestemmelsen giver ikke mulighed for, at en forsikringsdistributør eller uafhængig forsikringsfor-
midler på et senere tidspunkt kan indgå aftale om, at forsikringsformidleren mod betaling fra forsik-
ringsdistributøren skal varetage f.eks. nogle af selskabets administrative opgaver i relation til den
konkrete kunde.
Det foreslåede stk. 1 regulerer alene spørgsmålet om, hvorfra en uafhængig forsikringsformidler må
modtage betaling for udøvelsen af en konkret aktivitet. Hvorvidt en aktivitet har karakter af at være
en konkret aktivitet og således skal udøves i et andet selskab, jf. stk. 2, beror på en konkret vurdering
i hvert enkelt tilfælde. Hvis forsikringsformidleren ønsker at betegne sig som uafhængig eller som en
forsikringsmægler, vil provisionsforbuddet være gældende for samtlige af formidlerens kundefor-
hold. Formidleren har ikke mulighed for i enkelte kundeforhold at betegne sig som uafhængig og i
andre kundeforhold at være en almindelig forsikringsformidler, der ikke er omfattet af bestemmel-
serne i kapitel 5.
En uafhængig forsikringsformidler må modtage provision fra en forsikringsdistributør i tilknytning
til et konkret kundeforhold, hvis den modtagne provision videresendes direkte til kunden. Dette gæl-
der uanset, hvor forsikringsdistributøren har hjemsted eller er etableret.
I § 14 a, stk. 4, i den gældende lov om forsikringsformidling, må en forsikringsmægler modtage
provision fra et forsikringsselskab, der ikke har hjemsted eller er etableret ved en filial her i landet.
Forsikringsmægleren er dog forpligtet til at videresende den modtagne provision til kunden.
Forslaget giver altså den uafhængige forsikringsformidler større mulighed for at modtage provisioner
fra alle forsikringsdistributører, uanset hvor forsikringsdistributøren har hjemsted, når blot den mod-
tagne provision videresendes direkte til kunden.
Overtrædelse af stk. 1, nr. 2, foreslås med § 42, stk. 1, strafbelagt med bøde eller fængsel indtil 4
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Ansvarssubjektet for over-
trædelse af stk. 1, nr. 2, er den uafhængige forsikringsformidler. Den strafbare handling består i, at
modtage provisioner eller andet vederlag i tilknytning til konkrete kundeforhold, hvis formidleren
betegner sig som forsikringsmægler eller uafhængig eller anvender andre betegnelser, der giver ind-
tryk af, at forsikringsformidleren er uafhængig.
Det er afgørende for tilliden til den finansielle sektor, at virksomheder, der fremstår som værende
uafhængige, rent faktisk er uafhængige og ikke har interessekonflikter i form af modtagelse af provi-
sioner eller andet vederlag i tilknytning til konkrete kundeforhold. Dette er baggrunden for, at over-
trædelse af oplysningsforpligtelsen skal være strafbelagt.
93
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Forslaget til
stk. 1, nr. 3,
indeholder krav om, at en uafhængig forsikringsformidler ikke direkte eller
indirekte må have forbindelser til en forsikringsdistributør, der er egnet til at skabe tvivl om forsik-
ringsformidlerens uafhængighed af forsikringsdistributionsselskabets interesser, og som ikke er en
følge af virksomhedernes indbyrdes ejerforhold.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 17, stk. 2, i lov om forsikringsformidling.
Bestemmelsen medfører, på samme måde som kravet i forslaget til stk. 1, nr. 2, at den uafhængige
forsikringsformidler i det konkrete kundeforhold skal være uafhængig af enhver forsikringsdistribu-
tør. Hvis forsikringsformidleren ønsker at betegne sig som uafhængig eller som en forsikringsmægler,
vil kravet i forslagets stk. 1, nr. 2, være gældende for samtlige af formidlerens kundeforhold. Formid-
leren har ikke mulighed for i enkelte kundeforhold at betegne sig som uafhængig og i andre kunde-
forhold at være en almindelig forsikringsformidler, der ikke er omfattet af betingelserne i bestemmel-
sen.
Hvis en uafhængig forsikringsformidler ønsker at udøve aktiviteter, der ikke er forenelig med den
uafhængige forsikringsformidlervirksomhed, skal denne aktivitet udøves i en anden virksomhed end
den uafhængige forsikringsformidlervirksomhed, jf. stk. 2, hvis bemærkningerne der henvises til.
Den uafhængige forsikringsformidler skal under udøvelsen af hvervet som forsikringsformidler være
uafhængig af enhver forsikringsdistributør, således at der ikke kan rejses tvivl om, hvorvidt forsik-
ringstilbud er indhentet på et uvildigt grundlag. Afhængighed af en forsikringsdistributør kan navnlig
opstå, hvis forsikringsformidleren modtager direkte eller indirekte finansiel støtte fra enkelte forsik-
ringsdistributører, eller gør sig afhængig af forsikringsteknisk vejledning og bistand fra enkelte for-
sikringsdistributører eller dertil knyttede koncernselskaber.
Der er tale om en ikke udtømmende liste og afhængighed kan efter en konkret vurdering også fore-
komme i andre tilfælde.
Overtrædelse af stk. 1, nr. 3, foreslås med § 42, stk. 1, strafbelagt med bøde eller fængsel indtil 4
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Ansvarssubjektet for over-
trædelse af stk. 1, nr. 3, er den uafhængige forsikringsformidler. Den strafbare handling består i enten
direkte eller indirekte at have sådanne interesser til en forsikringsdistributør, så det er egnet til at
skabe tvivl om forsikringsformidlerens uafhængighed af andre forsikringsdistributørers interesser,
som ikke er en følge af virksomhedens indbyrdes ejerforhold, hvis formidleren betegner sig som for-
sikringsmægler eller uafhængig eller anvender andre betegnelser, der giver indtryk af, at forsikrings-
formidleren er uafhængig.
Det er afgørende for tilliden til den finansielle sektor, at virksomheder der fremstår som værende
uafhængige, rent faktisk er uafhængige og ikke har interessekonflikter i forhold til andre forsikrings-
distributørers interesser. Dette er baggrunden for, at overtrædelse af oplysningsforpligtelsen skal være
strafbelagt.
Forslaget til
stk. 1, nr. 4,
indeholder krav om, at en ansat hos en uafhængig forsikringsformidler, ikke
gennem ansættelse eller anden form for tilknytning til forsikringsdistributører eller dertil knyttede
koncernselskaber må være afhængig af forsikringsdistributørinteresser.
94
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Bestemmelsen er en videreførelse af § 17, stk. 3, i den gældende lov om forsikringsformidling.
Bestemmelsen indeholder et forbud mod, at en ansat i en uafhængig forsikringsformidlingsvirksom-
hed samtidig kan være ansat hos en forsikringsdistributør eller have andre forbindelser til forsikrings-
distributører, der er egnet til at skabe tvivl om den pågældendes uafhængighed af forsikringsdistribu-
tørinteresser. En opgave som taksator i et forsikringsselskab eller ansættelse i brancheforeningen For-
sikring & Pension anses for udelukket.
Forslaget til
stk. 1, nr. 5,
er ny og gennemfører artikel 20, stk. 3, i forsikringsdistributionsdirektivet.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter krav om, at en uafhængig forsikringsformidler skal yde råd-
givning på baggrund af en analyse af et så stort antal af de på markedet disponible forsikringsaftaler,
at formidleren er i stand til at rådgive kunden om, hvilken forsikringsaftale, der opfylder kundens
behov bedst.
Det er ikke muligt at angive det eksakte antal forsikringsaftaler, som skal tages i betragtning af den
enkelte uafhængige forsikringsformidler i enhver given situation henset til produkternes forskellige
karakter. Kravet om, at en uafhængig forsikringsformidler skal benytte forskellige produktudbydere,
skal fortolkes under hensyn til, hvad der til enhver tid er muligt for den enkelte produktkategori. Hvis
der er tale om et nicheprodukt, skal den uafhængige forsikringsformidler tage alle produkter på mar-
kedet i betragtning. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet ved produkter, hvor der findes et meget stort
antal udbydere på markedet.
Forslaget til
stk. 2
medfører, at en uafhængig forsikringsformidler ikke kan udøve andre former for
forsikringsdistribution, der ikke opfylder kravene i stk. 1, i samme juridiske enhed. Bestemmelsen
forhindrer ikke, at en uafhængig forsikringsformidler, kan være koncernforbunden med en anden
virksomhed, der udøver ikke-uafhængig forsikringsformidlingsvirksomhed. Det er dog en betingelse,
at selskaberne er adskilte. Der må endvidere ikke anvendes en betegnelse, der kan medføre, at de
koncernforbundne virksomheder kan forveksles med hinanden. Det er afgørende, at kunderne er klar
over, om de handler med en uafhængig forsikringsformidler eller en forsikringsformidler, der ikke
opfylder kravene i kapitel 5.
Forslaget til stk. 2, er en videreførelse af § 12, stk. 1 og 4, i den gældende lov om forsikringsformid-
ling.
Til § 17
Det følger af den gældende § 18 a, stk. 1, i lov om forsikringsformidling, at en forsikringsmægler-
virksomhed skal etablere en whistleblowerordning. Efter den gældende § 18 a, stk. 2, i lov om for-
sikringsformidling kan en ordning efter stk. 1 oprettes via kollektiv overenskomst. Den gældende §
18 a, stk. 3, i lov om forsikringsformidling fastsætter en bagatelgrænse, hvorefter en forsikringsmæg-
lervirksomhed med flere end fem ansatte skal etablere en whistleblowerordning i medfør af § 18 a,
stk. 1, i lov om forsikringsformidling. Efter det gældende § 18 a, stk. 4, i lov om forsikringsformidling
kan Finanstilsynet i særlige tilfælde dispensere fra kravet om etablering af en whistleblowerordning
efter § 18 a, stk. 1, i lov om forsikringsformidling.
95
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Den foreslåede bestemmelse fastlægger i medfør af den politiske aftale af 10. oktober 2013 mellem
regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Fol-
keparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige finan-
sielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og
højere likviditet (Bankpakke 6) regler om etablering af en ordning, hvortil ansatte kan indberette
overtrædelser eller potentielle overtrædelser af loven, regler fastsat i medfør af loven eller overtræ-
delse af forsikringsdistributionsdirektivet.
Det foreslås i
stk. 1,
at en forsikringsformidler og en genforsikringsformidler skal have en ordning,
hvor deres ansatte via en særlig uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller
potentielle overtrædelser af den finansielle regulering, som er begået af virksomheden, herunder an-
satte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomheden. Indberetninger til ordningen skal kunne foreta-
ges anonymt.
Det gældende § 18 a, stk. 1, i lov om forsikringsformidling videreføres uændret for en forsikringsfor-
midler og en genforsikringsformidler i den foreslåede bestemmelse.
Indholdet af bemærkningerne til § 18 a, stk. 1, i den gældende lov om forsikringsformidling er taget
med i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, som tilpasses og opdateres på baggrund af
implementeringen af forsikringsdistributionsdirektivet og Finanstilsynets praksis.
Kravet om en særlig kanal indebærer, at virksomheden skal have etableret en ordning med det formål,
at ansatte som minimum skal kunne indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser.
Det følger af persondatalovens § 48, at behandling af personoplysninger, der foretages som led i en
indberetningsordning, skal anmeldes til Datatilsynet, samt at Datatilsynets tilladelse skal indhentes,
forinden den pågældende behandling iværksættes, jf. § 50, stk. 1, nr. 1, i persondataloven. Tilladelse
til behandling af personoplysninger i forbindelse med virksomheders whistleblowerordninger samt
tilsyn hermed hører under Datatilsynets kompetence.
At kanalen tillige skal være uafhængig og selvstændig betyder, at der skal etableres en selvstændig
funktion, der er uafhængig af den daglige ledelse, og hvor indberetning kan ske uden om de normale
procedurer. Det kan f.eks. være direkte til den afdeling eller ansatte, som behandler indberetningerne.
Det vil eksempelvis kunne være en complianceansvarlig eller en anden funktion, der er uafhængig af
den daglige ledelse, herunder den ansattes foresatte.
Da det er uhensigtsmæssigt, såfremt de ansatte skal vurdere, om overtrædelsen eller den potentielle
overtrædelse, de har tænkt sig at indberette, er omfattet af de regler, som beskytter whistleblowere,
inden de indberetter, skal det i medfør af ordningen i lovforslagets § 17, stk. 1, være muligt at indbe-
rette overtrædelser og potentielle overtrædelser af hele den finansielle regulering uanset om virksom-
heden ikke er underlagt al finansiel regulering. Der vil tillige kunne indberettes i tilfælde af mistanke
om overtrædelse af den finansielle regulering.
Den finansielle regulering omfatter den til enhver tid gældende lovgivning, der hører under Erhvervs-
ministeriets ressortområde, som vedrører det område, som Finanstilsynet fører tilsyn med, og som er
vedtaget af Folketinget samt bekendtgørelser og anden lovgivning udstedt i medfør heraf samt den til
enhver tid direkte gældende EU-retlige regulering på det finansielle område, heriblandt forordninger
96
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
og direkte gældende niveau 2-regulering (f.eks. bindende tekniske standarder), som har direkte virk-
ning for danske virksomheder i den finansielle sektor, og som Finanstilsynet fører tilsyn med. For
love, som både Finanstilsynet og andre myndigheder fører tilsyn med, omfattes den eller de bestem-
melser, som andre fører tilsyn med, ikke af lovforslaget. Det medfører, at overtrædelser af f.eks. mar-
kedsføringsloven eller straffeloven (f.eks. i form af underslæb, bedrageri, m.v.) ikke er omfattet af
begrebet finansiel regulering. Den til enhver tid gældende lovgivning fremgår af Retsinformation og
EU-tidende.
At indberetninger skal kunne foretages anonymt indebærer, at den, der indberetter en overtrædelse,
kan gøre dette fuldstændigt anonymt f.eks. via en løsning på virksomhedens intranet, hvor der kan
indsendes indberetninger uden angivelse af navn, uden mulighed for sporing af computerens IP-
adresse og lignende. Indberetningerne bør som udgangspunkt alene være tilgængelige for den afde-
ling eller medarbejder, som behandler indberetningerne. Dette vil eksempelvis kunne være den com-
plianceansvarlige.
Anonyme henvendelser til en whistleblowerordning kan svække mulighederne for at bevise, at der er
sket forskelsbehandling som følge af indberetningen, da kravet om anonymitet medfører, at virksom-
heden i tilfælde af anonyme indberetninger ikke ved, hvem der har foretaget indberetningen. Det er
imidlertid vigtigt at sikre, at de ansatte, der anvender ordningen, kan være fuldstændig anonyme, idet
det kan være svært for en ansat at beslutte at indberette en overtrædelse til virksomheden, hvis det
ikke kan ske anonymt. En ansat kan eksempelvis være bange for at miste sit arbejde, imens andre
ansatte kan føle, at de har handlet illoyalt over for en kollega eller over for virksomheden.
En overtrædelse eller en potentiel overtrædelse begået af virksomheden, herunder af ansatte eller
medlemmer af bestyrelsen, omfatter enhver overtrædelse eller potentiel overtrædelse af virksomhe-
dens forpligtelser, også selvom denne ikke kan henføres til en enkelt person, men eksempelvis skyldes
en grundlæggende systemfejl i virksomheden. Der vil tillige kunne blive indberettet om overtrædel-
ser, der skyldes undladelse. Hvis en virksomhed har valgt at outsource en del af de forpligtelser, der
påhviler den enkelte virksomhed til en ekstern virksomhed, vil de ansatte i virksomheden også kunne
indberette til virksomhedens whistleblowerordning om manglende efterlevelse af forpligtelserne, som
sker hos den eksterne virksomhed. Ansatte hos den eksterne virksomhed vil kunne indberette over-
trædelser til Finanstilsynet.
En forsikringsformidler og en genforsikringsformidler kan outsource en whistleblowerordning til en
ekstern leverandør. En forsikringsformidler og en genforsikringsformidler kan imidlertid ikke fra-
skrive sig sine forpligtelser efter lovgivningen, og en virksomhed, der benytter sig af outsourcing, er
således fortsat ansvarlig for, at ordningen lever op til lovgivningens krav.
En virksomhed, som varetager, administrerer eller på anden måde håndterer en ordning på vegne af
en forsikringsformidler og en genforsikringsformidler, skal være opmærksom på anden særlovgiv-
ning, der kan være til hinder herfor. En virksomhed, der varetager, administrerer eller på anden måde
håndterer en ordning på vegne af en forsikringsformidler og en genforsikringsformidler, skal endvi-
dere også være opmærksom på eventulle lovbestemte oplysningsforpligtelser efter f.eks. hvidvasklo-
ven, m.fl., som virksomhederne er underlagt, idet nærværende lovforslag ikke har til hensigt at ændre
herpå.
97
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Da det oftest er ansatte i virksomhederne, som er tættest på oplysninger om eventuelle overtrædelser
af reguleringen, er det særligt relevant, at de har mulighed for at indberette disse oplysninger til virk-
somheden via en særlig kanal, som er selvstændig og uafhængig af den daglige ledelse, således at
virksomheden får mulighed for at rette op på lovstridige forhold. Ansatte, herunder direktionens, ind-
beretning til whistleblowerordningen vil ikke være i strid med § 132 i selskabsloven. Dette gælder
tillige i tilfælde, hvor ordningen er outsourcet til en ekstern leverandør.
Ifølge forslaget er det ikke et krav, at medlemmer af bestyrelsen i en forsikringsformidler og en gen-
forsikringsformidler skal kunne indberette til ordningen. Medlemmer af bestyrelsen kan fortroligt
indberette overtrædelser og potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til Finanstilsynets
ordning.
Artikel 35, i forsikringsdistributionsdirektivet omfatter ikke accessoriske forsikringsformidlere, hvor-
for lovforslaget ikke fastlægger krav om, at accessoriske forsikringsformidlere etablerer en intern
whistleblowerordning. Ansatte i accessoriske forsikringsformidlere kan derfor fortroligt indberette
overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til Finanstilsynets ordning.
Overtrædelse af stk. 1, foreslås med § 42, stk. 2, strafbelagt med bøde. Ansvarssubjektet for overtræ-
delser af stk. 1 er en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at ansatte kan indberette overtrædelser og potentielle over-
trædelser til virksomheden, så disse overtrædelser og potentielle overtrædelser kan afværges hurtigst
muligt af hensyn til virksomheden og dens kunder. Dette er baggrunden for, at bestemmelsen foreslås
strafbelagt.
Det foreslåede
stk. 2
fastslår, at en forsikringsformidler og en genforsikringsformidler kan opfylde
kravet om en whistleblowerordning i stk. 1 via kollektiv overenskomst.
Det gældende § 18 a, stk. 2, i lov om forsikringsformidling videreføres uændret for en forsikringsfor-
midler og en genforsikringsformidler i det foreslåede § 17, stk. 2.
I praksis betyder det, at arbejdsmarkedets parter efter aftale med virksomheden har mulighed for at
etablere en ordning i f.eks. et fagforbund, hvortil ansatte i virksomheden kan indberette overtrædelser.
En whistleblowerordning, der baserer sig på en aftale mellem de forhandlingsberettigede parter, skal
leve op til kravene i stk. 1 som beskrevet ovenfor.
Arbejdsmarkedets parter skal forstås i overensstemmelse med artikel 152, artikel 154, stk. 1, og arti-
kel 155, stk. 1, TEUF samt artikel 28 i den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettighe-
der.
Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke, om informationerne skal videregives til Finanstilsynet.
Pligten til at videregive informationerne kan følge af anden særlovgivning, jf. eksempelvis lov om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven).
Det foreslås i
stk. 3,
at stk. 1 alene finder anvendelse for en forsikringsformidler og en genforsikrings-
formidler, som beskæftiger flere end fem ansatte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret
senest tre måneder efter virksomheden har ansat den sjette ansatte.
98
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
I det omfang en forsikringsformidler og en genforsikringsformidler kun beskæftiger fem ansatte eller
færre, findes det ikke at være proportionalt at kræve, at virksomheden skal etablere en whistleblower-
ordning. Den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regulering af systemisk vigtige finansielle insti-
tutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere
likviditet (Bankpakke 6) fastsætter en bagatelgrænse på fem ansatte eller derunder. Det foreslås derfor
i § 17, stk. 3, 1. pkt., at bestemmelsens stk. 1 alene finder anvendelse for virksomheder, som beskæf-
tiger flere end fem ansatte.
Den gældende § 18 a, stk. 3, i lov om forsikringsformidling videreføres uændret for en forsikrings-
formidler og en genforsikringsformidler i det foreslåede stk. 3.
For at sikre, at virksomheder har den fornødne tid til at etablere ordningen ved overskridelser af
grænsen på fem ansatte, foreslås det i
stk. 3, 2. pkt.,
at ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret
senest tre måneder efter, at virksomheden har ansat den sjette ansatte.
Det foreslås endvidere i
stk. 4,
at Finanstilsynet i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det
vil være formålsløst, at der oprettes en ordning, skal kunne dispensere fra kravet i det foreslåede stk.
1. Dispensation kan alene gives, hvor der foreligger særlige forhold som tilsiger, at det ikke vil være
hensigtsmæssigt at stille krav om etablering af en whistleblowerordning. Eksempler herpå kan være,
hvis overskridelsen af grænsen på fem ansatte er midlertidig, eller hvis virksomheden er under afvik-
ling.
Den gældende § 18 a, stk. 4, i lov om forsikringsformidling videreføres uændret med det foreslåede
stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke, hvorvidt informationerne skal videregives til Finanstil-
synet. Pligten til at videregive informationerne kan følge af anden særlovgivning, jf. eksempelvis
hvidvaskloven.
Til § 18
Det følger af det gældende § 18 b, stk. 1, i lov om forsikringsformidling, at en forsikringsmægler-
virksomhed ikke må forskelsbehandle en ansat, som indberetter en overtrædelse til virksomheden
eller Finanstilsynet. Det følger af den gældende § 18 b, stk. 2, i lov om forsikringsformidling, at
ansatte kan tilkendes en godtgørelse, hvis virksomheden har forskelsbehandlet den ansatte på bag-
grund af dennes indberetning. Ifølge det gældende § 18 b, stk. 3, i lov om forsikringsformidling, kan
§ 18 b, stk. 1-2, i lov om forsikringsformidling ikke fraviges til ugunst for den ansatte. Den foreslåede
bestemmelse fastlægger en beskyttelse for ansatte, som indberetter overtrædelser eller potentielle
overtrædelser af den finansielle regulering til virksomheden eller Finanstilsynets indberetningsord-
ning.
Det foreslås i
stk. 1,
at en forsikringsformidler og en genforsikringsformidler ikke må udsætte ansatte
for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet virk-
somhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet
eller til en ordning i virksomheden.
99
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Det gældende § 18 b, stk. 1, i lov om forsikringsformidling videreføres uændret for en forsikrings-
formidler og en genforsikringsformidler i det foreslåede § 18, stk. 1, og implementerer artikel 35, stk.
2, litra b, i forsikringsdistributionsdirektivet.
Indberetning til whistleblowerordninger etableret via kollektiv overenskomst efter det foreslåede §
17, stk. 2, er også omfattet af bestemmelsen.
Indberetning omfatter bl.a. enhver anmeldelse eller meddelelse til Finanstilsynet eller til en virksom-
heds whistleblowerordning omhandlende en virksomheds, herunder en ansat eller et bestyrelsesmed-
lems overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering.
Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behandling omfattet. Ufordelagtig behandling kan
foruden afskedigelse, f.eks. være degradering, forflyttelse, chikane eller lignende.
Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelsesområde, at den ansatte har indberettet en over-
trædelse eller en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en virk-
somheds whistleblowerordning, og det er en forudsætning, at der er årsagssammenhæng mellem den
ufordelagtige behandling eller de ufordelagtige følger og det forhold, at den ansatte har indberettet en
overtrædelse til Finanstilsynet eller til virksomhedens whistleblowerordning. Som udgangspunkt er
alle former for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger omfattet.
At der skal foreligge årsagssammenhæng medfører bl.a., at bestemmelsen alene finder anvendelse
i forbindelse med ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som besluttes efter den ansatte
har indberettet en virksomheds overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regule-
ring til Finanstilsynet eller via virksomhedens whistleblowerordning.
Det foreslås i
stk. 2,
at ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes
en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørelsen fastsættes
under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
Den gældende § 18 b, stk. 2, i lov om forsikringsformidling, videreføres uændret med det foreslåede
§ 18, stk. 2, som implementerer artikel 35, stk. 2, litra b, i forsikringsdistributionsdirektivet.
Godtgørelsen kan ikke fastsættes efter almindelige erstatningsretlige regler, da den ikke skal mod-
svare et tab for den ansatte. Der er ikke fastsat et maksimum for godtgørelsen, men denne fastsættes
af domstolene og voldgiftsretterne med hensyntagen til den ansattes ansættelsestid og den enkelte
sags omstændigheder, herunder med iagttagelse af det EU-retlige effektivitetsprincip. Godtgørelsen
skal dække den ikke-økonomiske skade, den ansatte har lidt, jf. herved princippet i § 26 i lov om
erstatningsansvar. En eventuel godtgørelse er dog ikke til hinder for, at den ansatte modtager erstat-
ning for et økonomisk tab, forudsat at betingelserne i henhold til de almindelige erstatningsretlige
regler er opfyldt.
Den ansatte kan ikke få ret til godtgørelse i medfør af flere forskellige regelsæt for samme hændelse.
Det samme gør sig gældende, hvis den ansatte er berettiget til en godtgørelse i henhold til overens-
komster og andre arbejdsretlige aftaler.
100
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
I forbindelse med fastsættelse af godtgørelsen skal domstolene tage udgangspunkt i praksis efter §
16, stk. 3, i ligebehandlingsloven.
En ansat, der mener at have været udsat for repressalier med videre som følge af en indberetning om
overtrædelse eller en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en
virksomheds whistleblowerordning, skal gøre krav på godtgørelse gældende over for virksomheden
ved de almindelige domstole, som på baggrund af sagens omstændigheder vil kunne tilkende den
ansatte en godtgørelse. Uoverensstemmelser efter bestemmelsen kan for det overenskomstdækkede
områdes vedkommende også behandles i det fagretlige system, f.eks. voldgift.
Det foreslås i
stk. 3,
at stk. 1 og 2 ikke kan fraviges til ugunst for den ansatte.
Bestemmelsen indebærer, at stk. 1 og 2 ikke ved forudgående eller efterfølgende aftale kan fraviges
til ugunst for den ansatte. Lovforslaget er en videreførelse af den gældende § 18 b, stk. 3, i lov om
forsikringsformidling uden materielle ændringer.
Det foreslåede stk. 3 er ikke til hinder for aftaler, der stiller den ansatte bedre, end den ansatte er stillet
efter lovens bestemmelser.
Til § 19
De gældende regler om grænseoverskridende virksomhed i §§ 42 og 43 i lov om forsikringsformid-
ling er indsat i forbindelse med gennemførelsen af forsikringsformidlingsdirektivet. Reglerne inde-
holder krav om formidlerens underretning til hjemlandet om, at formidleren agter at udøve forsik-
ringsformidlingsvirksomhed for første gang i en eller flere medlemslande i henhold til bestemmel-
serne om fri udveksling af tjenesteydelser eller bestemmelserne om etableringsfrihed. Reglerne for-
pligter hjemlandet til at meddele dette til de værtslande, som har ønsket at blive underrettet.
Forsikringsdistributionsdirektivet indeholder langt mere detaljerede bestemmelser om grænseover-
skridende virksomhed end forsikringsformidlingsdirektivet og dermed også end de gældende regler.
Derudover kan værtslande ikke længere undlade at blive orienteret om grænseoverskridende aktivi-
teter.
De gældende regler skelner ikke mellem, om formidleren ønsker at udøve grænseoverskridende virk-
somhed i form af fri udveksling af tjenesteydelser eller i form af udnyttelse af etableringsfrihed. De
gældende regler herom findes i lovens § 42. I forsikringsdistributionsdirektivet er der sket en opdeling
i grænseoverskridende virksomhed i form af enten fri udveksling af tjenesteydelser i artikel 4 og i
form af udnyttelse af etableringsfrihed i artikel 6.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører forsikringsdistributionsdirektivets artikel 4. I forhold til
den gældende § 42, foreslås det at tilføje yderligere oplysningsforpligtelser, ligesom værtslandet ikke
længere kan undlade at blive underrettet om formidlerens grænseoverskridende virksomhed. Derud-
over indfører forslaget et krav om, at formidleren skal meddele hjemlandet, hvis der sker ændringer
i de oplysninger, de har afgivet.
101
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Det foreslås i
stk. 1,
at virksomheden skal meddele Finanstilsynet om, i hvilke lande og på hvilken
måde formidleren ønsker at udøve sine aktiviteter. Efter den gældende § 42 i lov om forsikringsfor-
midling skal det oplyses i hvilket land grænseoverskridende tjenesteydelser ønskes udbudt. I henhold
til den foreslåede bestemmelse skal formidleren angive navn, adresse og CVR-nummer. Formidleren
skal angive, i hvilket land eller i hvilke lande forsikringsformidlingen ønskes påbegyndt, hvilke akti-
viteter, der ønskes udøvet, navnet på eventuelt repræsenterede forsikrings- eller genforsikringsselska-
ber og den relevante forsikringsklasse. Det skal bl.a. oplyses fra hvilken adresse, aktiviteterne ønskes
udøvet og hvilke aktiviteter, der påtænkes udøvet i det pågældende land.
Det foreslås i
stk. 2,
at Finanstilsynet efter modtagelse af meddelelse, jf. stk. 1, skal videresende denne
til den kompetente myndighed i værtslandet senest en måned efter modtagelsen af meddelelsen og
samtidig skriftligt underrette formidleren om videresendelsen. Værtslandet kan ikke længere undlade
at blive underrettet om formidlerens grænseoverskridende virksomhed. Som noget nyt medfører den
foreslåede bestemmelse, at i tilfælde af, at værtslandet har regler om almene hensyn, herunder hvis
værtslandet har fastsat strengere regler, end hvad der følger af forsikringsdistributionsdirektivet, så
skal Finanstilsynet orientere formidleren herom samtidig med underretningen om videresendelsen.
Artikel 11 i forsikringsdistributionsdirektivet indeholder krav om, at hvert medlemsland skal sikre, at
landets kompetente myndigheder, offentliggør de relevante nationale bestemmelser om almene hen-
syn, herunder oplysninger om, hvorvidt medlemslandet har valgt at anvende strengere bestemmelser
end forsikringsdistributionsdirektivets regler. Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger (herefter EIOPA) skal på sin hjemmeside indsætte links til de
kompetente myndigheders hjemmesider, hvor offentliggørelsen af de nationale bestemmelser frem-
går. Medlemslandene skal endvidere oprette et fællesinformationssted, som er ansvarligt for at for-
midle oplysninger om bestemmelser om almene hensyn i de respektive medlemslande.
Det foreslås i
stk. 3,
at formidleren kan påbegynde sin virksomhed, når Finanstilsynet efter stk. 2 har
underrettet virksomheden om, at Finanstilsynet har videresendt oplysningerne til myndighederne i
værtslandet. Dette svarer til den gældende § 42, stk. 2, 2. pkt. Formidleren er dog forpligtet til at
overholde eventuelle strengere regler i værtslandet.
Det foreslås i
stk. 4,
foreslås det, at formidleren er forpligtet til at meddele Finanstilsynet ændringer
i de oplysninger, der er afgivet efter stk. 1, mindst en måned inden ændringerne foretages. Reglen er
ny og findes ikke i den gældende lov om forsikringsformidling.
Det foreslås i
stk. 5,
at Finanstilsynet skal videresende oplysninger nævnt i stk. 4, til tilsynsmyndig-
hederne i værtslandet hurtigst muligt og senest 1 måned efter modtagelsen af meddelelsen om æn-
dringerne. Reglen er ny og findes ikke i den gældende lov om forsikringsformidling.
Overtrædelse af stk. 3, jf. stk. 1 og 2, foreslås med § 42, stk. 2, strafbelagt med bøde. Ansvarssubjektet
for overtrædelse af stk. 3, jf. stk. 1 og 2, er forsikringsformidleren, genforsikringsformidleren eller
den accessoriske forsikringsformidler. Den strafbare handling består i at påbegynde de grænseover-
skridende tjenesteydelser i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået en aftale med på det finansielle område uden at give meddelelse efter stk. 1, eller påbe-
gynde de grænseoverskridende tjenesteydelser før, der er gået en måned efter underretning efter stk.
2 er sket.
102
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Det er afgørende for at sikre en effektiv forbrugerbeskyttelse inden for Den Europæiske Union og i
lande, som Unionen har indgået en aftale med på det finansielle område, at hjem- og værtslande
samarbejder tæt omkring håndhævelsen af bestemmelserne i forsikringsdistributionsdirektivet. Et ef-
fektivt tilsyn med virksomheder, der udøver grænseoverskridende tjenesteydelser, kræver, at proce-
durerne for behørig underretning mellem de kompetente myndigheder er fulgt.
Overtrædelse af § 19, stk. 4, jf. stk. 1, foreslås med § 42, stk. 2, strafbelagt med bøde. Ansvarssub-
jektet for overtrædelse af stk. 4, jf. stk. 1, er forsikringsformidleren, genforsikringsformidleren eller
den accessoriske forsikringsformidler. Den strafbare handling består i at undlade at meddele Finans-
tilsynet om påtænkte ændringer i de oplysninger, der er afgivet efter stk. 1, senest en måned inden
ændringerne foretages.
Det er afgørende for at sikre en effektiv forbrugerbeskyttelse inden for Den Europæiske Union og i
lande, som Unionen har indgået en aftale med på det finansielle område, at hjem- og værtslande
samarbejder tæt omkring håndhævelsen af bestemmelserne i forsikringsdistributionsdirektivet. Et ef-
fektivt tilsyn med virksomheder, der udøver grænseoverskridende tjenesteydelser, kræver, at de op-
lysninger, som virksomhederne skal meddele Finanstilsynet, er korrekte.
Til § 20
Den foreslåede bestemmelse gennemfører reglerne i artikel 6 i forsikringsdistributionsdirektivet om,
at en forsikringsformidler, en genforsikringsformidler eller en accessorisk forsikringsformidler med
tilladelse i et medlemsland har ret til at udøve virksomhed gennem en filial i alle øvrige medlems-
lande. I forhold til den gældende § 42, tilføjer forslagets § 20 yderligere oplysningsforpligtelser, li-
gesom værtslandet ikke længere kan undlade at blive underrettet om formidlerens grænseoverskri-
dende virksomhed.
Det foreslås i
stk. 1,
at virksomheden skal meddele Finanstilsynet, i hvilke lande og på hvilken måde
formidleren ønsker at udøve sine aktiviteter. Efter den gældende § 42 i lov om forsikringsformidling
skal det oplyses i hvilket land en filial ønskes etableret og filialens adresse. I henhold til det foreslåede
stk. 1, skal formidleren angive formidlerens navn, adresse og CVR-nummer. Formidleren skal end-
videre oplyse, i hvilket land eller i hvilke lande formidleren har til hensigt at oprette en filial, hvilke
aktiviteter, der ønskes udøvet, og navnet på eventuelt repræsenterede forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber. Formidleren skal også oplyse den relevante forsikringsklasse, en adresse i værtslan-
det, hvorfra dokumenter kan indhentes, og navnet på de personer, der er ansvarlige for administrati-
onen af filialen. Det skal bl.a. oplyses, hvilken adresse aktiviteterne ønskes udøvet fra og hvilke ak-
tiviteter, der påtænkes udøvet i det pågældende land.
Det foreslås i
stk. 2,
at Finanstilsynet efter modtagelse af meddelelsen efter stk. 1 skal videresende
denne til den kompetente myndighed i værtslandet senest en måned efter modtagelsen af meddelelsen.
Samtidig skal Finanstilsynet skriftligt underrette formidleren om videresendelsen.
Som noget nyt foreslås det i
stk. 3,
at Finanstilsynet ved afgørelse kan afvise at videresende medde-
lelsen, hvis Finanstilsynet har grund til at betvivle tilstrækkeligheden af formidlerens organisatoriske
struktur eller økonomiske situation, når denne ses i betragtning af den aktivitet, der ønskes udøvet.
Afgørelsen skal begrundes og er underlagt mulighed for domstolsprøvelse.
103
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Det foreslås i
stk. 4,
at Finanstilsynet senest en måned efter, at værtslandet har modtaget oplysninger
efter stk. 2, skal meddele formidleren om værtslandets eventuelle regler om almene hensyn, herunder
hvis værtslandet har fastsat strengere regler, end hvad der følger af forsikringsdistributionsdirektivet.
Samtidig meddeler Finanstilsynet formidleren, at denne kan påbegynde sin virksomhed i værtslandet,
forudsat at formidleren overholder de eventuelle strengere regler i værtslandet. Reglen er ny og findes
ikke i den gældende lov om forsikringsformidling.
Det foreslås i
stk. 5,
at i tilfælde af, at forsikringsformidleren, genforsikringsformidleren eller den
accessoriske forsikringsformidler ikke har modtaget meddelelse indenfor den i stk. 4 fastsatte frist
kan formidleren påbegynde sin virksomhed i værtslandet.
Det foreslås i
stk. 6,
at formidleren er forpligtet til at meddele Finanstilsynet ændringer i de oplysnin-
ger, der er afgivet efter stk. 1, mindst en måned inden, ændringerne foretages. Reglen er ny og findes
ikke i den gældende lov om forsikringsformidling.
Det foreslås i
stk. 7,
at Finanstilsynet skal videresende oplysninger, der er nævnt i stk. 5, til tilsyns-
myndighederne i værtslandet senest en måned efter modtagelsen af meddelelsen om ændringerne.
Reglen er ny og findes ikke i den gældende lov om forsikringsformidling.
Overtrædelse af stk. 5, jf. stk. 1-4, foreslås med § 42, stk. 2, strafbelagt med bøde. Ansvarssubjektet
for overtrædelse af stk. 5, jf. stk. 1-4, er forsikringsformidleren, genforsikringsformidleren eller den
accessoriske forsikringsformidler.
Den strafbare handling består i at etablere en filial i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået en aftale med på det finansielle område uden at give medde-
lelse efter stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afvist at videresende meddelelse, jf. stk. 3, eller at etab-
lere filialen før der er gået en måned, efter underretning efter stk. 2 er sket.
Det er afgørende for at sikre en effektiv forbrugerbeskyttelse inden for Den Europæiske Union og i
lande, som Unionen har indgået en aftale med på det finansielle område, at hjem- og værtslande
samarbejder tæt omkring håndhævelsen af bestemmelserne i forsikringsdistributionsdirektivet. Et ef-
fektivt tilsyn med virksomheder, der udøver grænseoverskridende tjenesteydelser, kræver, at proce-
durerne for behørig underretning mellem de kompetente myndigheder er fulgt.
Overtrædelse af stk. 6, jf. stk. 1, foreslås med § 42, stk. 2, strafbelagt med bøde. Ansvarssubjektet for
overtrædelse af stk. 6, jf. stk. 1, er forsikringsformidleren, genforsikringsformidleren eller den acces-
soriske forsikringsformidler. Den strafbare handling består i ikke at meddele Finanstilsynet om på-
tænkte ændringer i de oplysninger, der er afgivet efter stk. 1, senest en måned inden ændringerne
foretages.
Det er afgørende for at sikre en effektiv forbrugerbeskyttelse inden for Den Europæiske Union og i
lande, som Unionen har indgået en aftale med på det finansielle område, at hjem- og værtslande
samarbejder tæt omkring håndhævelsen af bestemmelserne i forsikringsdistributionsdirektivet. Et ef-
fektivt tilsyn med virksomheder der etablerer filialer i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået en aftale med på det finansielle kræver, at de oplysninger,
som virksomhederne skal meddele Finanstilsynet er korrekte.
104
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Til § 21
Forslaget gennemfører artikel 4 og 6 i forsikringsdistributionsdirektivet og fastsætter reglerne vedrø-
rende udenlandske formidleres udøvelse af grænseoverskridende virksomhed i Danmark. Forslaget
er en videreførelse af § 43, stk. 1, i lov om forsikringsformidling, dog således at indholdet af medde-
lelserne fra hjemlandene afspejler de oplysningskrav, der er fastsat i forslagets §§ 19 og 20.
Det foreslås i
stk. 1,
at en forsikringsformidler, en genforsikringsformidler eller en accessorisk for-
sikringsformidler, der er registreret i et andet EU/EØS-land m.v., kan begynde virksomhed her i lan-
det som udbyder af grænseoverskridende tjenesteydelser en måned efter, at hjemlandets kompetente
myndighed har videresendt meddelelse om virksomhedens ønske om at udøve virksomhed i Danmark
til Finanstilsynet.
Bestemmelsen fastslår, at en forsikringsformidler, en genforsikringsformidler eller en accessorisk
forsikringsformidler, i et andet EU/EØS-land m.v., kan påbegynde at udbyde grænseoverskridende
tjenesteydelser ved udnyttelse af retten til fri udveksling af tjenesteydelser, jf. lovforslagets § 19 her
i landet en måned efter, at Finanstilsynet har modtaget meddelelse fra formidlerens hjemland herom.
Det foreslås i
stk. 2,
at en forsikringsformidler, en genforsikringsformidler eller en accessorisk for-
sikringsformidler, der er registreret i et andet EU/EØS-land m.v., kan begynde virksomhed her i lan-
det gennem en filial en måned efter, at hjemlandets kompetente myndighed har videresendt medde-
lelse om virksomhedens hensigt til Finanstilsynet.
Bestemmelsen fastslår, at en forsikringsformidler, en genforsikringsformidler eller en accessorisk
forsikringsformidler i et andet EU/EØS-land m.v. kan påbegynde at udbyde grænseoverskridende
tjenesteydelser ved udnyttelse af retten til etableringsfrihed, jf. lovforslagets § 20, her i landet en
måned efter, at Finanstilsynet har modtaget meddelelse fra formidlerens hjemland herom.
Til § 22
Det følger af § 44 i den gældende lov om forsikringsformidling, at Finanstilsynet påser overholdelsen
af loven og regler udstedt i medfør heraf. Bestemmelsen fastsætter ligeledes de nærmere rammer for
Finanstilsynets tilsyn med loven.
Den foreslåede bestemmelse viderefører Finanstilsynets kompetence til at føre tilsyn med overhol-
delse af loven. Forslaget indeholder imidlertid en nyaffattelse af tilsynsbestemmelsen, som ikke er
helt identisk med den gældende.
Bestemmelsen gennemfører artikel 12 i forsikringsdistributionsdirektivet.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at Finanstilsynet påser overholdelsen af loven med undtagelse af § 18, og
at Finanstilsynet endvidere påser overholdelsen af regler udstedt i medfør af loven. Dette svarer til,
hvad der gælder i dag.
Det forslås som noget nyt i
stk. 1, 2. pkt.,
at Finanstilsynet påser overholdelsen af forordninger udstedt
i medfør af forsikringsdistributionsdirektivet.
105
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Finanstilsynets behandling af spørgsmål om overtrædelse af disse regler vil ofte opstå på baggrund
af en klage fra en forbruger. Finanstilsynet kan dog også behandle et spørgsmål af egen drift eller
efter anmodning herom fra Finanstilsynets bestyrelse eller fra Forbrugerombudsmanden, som har
mulighed for at gøre opmærksom på mere generelle forhold, som Forbrugerombudsmanden finder
urimelige i forhold til forbrugere. Finanstilsynet er ikke forpligtet til at behandle alle sager på forbru-
gerområdet, som Finanstilsynet får forelagt. Sager, hvor privatpersoner ønsker en afgørelse af en
konkret tvist, skal på samme måde som det øvrige forbrugertilsyn på det finansielle område, afgøres
af de private finansielle ankenævn, der i dette tilfælde vil være Ankenævnet for forsikring. En for-
bruger kan tillige indbringe sagen for domstolene.
Det foreslås i
stk. 2,
at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter stk. 1 med den kompetence,
som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. Dette svarer til, hvad der
gælder i dag.
Med forslaget vil bestyrelsen, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, skulle træffe
beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter samt i sager, der har videregående betydelige
følger. Ved reaktioner forstås afgørelser i forvaltningsretlig forstand, herunder påtaler og påbud, men
reaktioner dækker også over risikooplysninger m.v. Med bestemmelsen vil Finanstilsynets bestyrelse
eksempelvis være kompetent til at træffe en beslutning om en reaktion, som retter sig mod en konkret
forsikringsformidlingsvirksomhed, der er omfattet af loven, men bestyrelsen vil også være kompetent
til at træffe beslutning om reaktioner i principielle sager vedrørende lovfortolkning og lovanvendelse,
herunder ændring af Finanstilsynets praksis, hvor der ikke nødvendigvis er en konkret forsikringsfor-
midlingsvirksomhed, som reaktionen retter sig mod.
En sag har et principielt indhold, når der er tvivl af en vis betydning om fortolkningen af en bestem-
melse, eller hvis en hidtidig fortolkning ændres. At en sag vedrører en bestemmelse, der ikke har
været anvendt før, gør ikke i sig selv sagen principiel. Videregående betydelige følger for en eller
flere virksomheder eller hele branchen kan f.eks. være afgørelser, der påbyder, at en bestemt praksis
skal følges, hvilket vil medføre anvendelse af betydelige ressourcer for virksomhederne.
Derudover skal bestyrelsen, træffe beslutning om at overgive sager til politimæssig efterforskning, jf.
§ 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, og godkende regler og vejledninger, der skal
udstedes af Finanstilsynet i medfør af nærværende lovforslag, jf. § 345, stk. 7, nr. 7.
Ved regler forstås bekendtgørelser og cirkulærer. Finanstilsynets bestyrelse skal også godkende de
vejledninger, som Finanstilsynet måtte finde behov for at udstede i medfør af loven. Forslaget skal
ses som en naturlig konsekvens af bestyrelsens øvrige beføjelser, idet vejledninger dels er en kodifi-
cering af praksis i henhold til loven, som bestyrelsen med tiden vil fastlægge, og dels angiver fortolk-
ningsbidrag m.v. vedrørende lovens bestemmelser. En vejledning retter sig mod de virksomheder,
der skal administrere de regler, som vejledningen udmønter, og en vejledning forklarer, hvad virk-
somhederne i praksis skal gøre for at efterleve lovgivningens regler. En vejledning indeholder ikke
lovkrav eller regler, men derimod en vejledning til forståelse af den lovmæssige regulering.
Til § 23
Den foreslåede bestemmelse er ny og giver Forbrugerombudsmanden kompetence til at anlægge sa-
ger vedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, jf. lovforslagets §
106
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
12, således at Forbrugerombudsmanden har samme beføjelser på området for forsikringsdistribution
som på resten af det finansielle område.
I medfør af § 345, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed skal Forbrugerombudsmanden indkaldes ved
bestyrelsens behandling af sager om god skik efter denne lov. Det vil sige, hvis der er tale om sager
om god skik af principiel karakter, eller sager som har videregående betydelige følger. Forbrugerom-
budsmandens beføjelser omfatter også stemmeret ved bestyrelsens behandling af disse sager. For
øvrige sager indkaldes Forbrugerombudsmanden ikke.
Det foreslås i
stk. 1,
at Forbrugerombudsmanden får mulighed for at anlægge en civil sag, hvis en
virksomhed ikke handler i overensstemmelse med denne lov eller regler udstedt i medfør af loven
vedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, jf. forslagets § 12.
Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder ifølge den øvrige finansielle lovgivning. Forbrugerombuds-
manden kan allerede i dag efter markedsføringsloven anlægge forbudssager mod finansielle virksom-
heder på de områder, hvor erhvervsministeren ikke udsteder regler om god skik. Forbrugerombuds-
manden kan endvidere udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens kapi-
tel 23 a.
Som det fremgår af forslaget til § 22, stk. 1, fører Finanstilsynet tilsyn med efterlevelse af loven.
Forbrugerombudsmanden har i den forbindelse mulighed for at gøre Finanstilsynet opmærksom på
konkrete sager.
Det foreslåede
stk. 1, 1. pkt.,
skal sikre, at Forbrugerombudsmanden ikke afskæres fra at indbringe en
sag for domstolene, hvis han i særlige tilfælde måtte finde, at der er behov for et sådant skridt. Det
kan eksempelvis være tilfældet, hvor Finanstilsynet vælger ikke at tage en sag op, der af Forbruger-
ombudsmanden vurderes at være principiel eller af vidtgående betydning.
Forbrugerombudsmanden har endvidere adgang til at anlægge sager om civilretlige krav, herunder
krav om erstatning og tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævede beløb m.v. I sådanne sager følger
det af det foreslåede
stk. 1, 2. pkt.,
at § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, og § 34 i markeds-
føringsloven om bl.a. erstatningssøgsmål tilsvarende finder anvendelse, og at Forbrugerombudsman-
den har hjemmel efter § 28, stk. 1, i markedsføringsloven til at forhandle med virksomhederne med
henblik på at opnå en eventuel forligsmæssig løsning af sagen. Forslaget tilsigter i øvrigt ikke nogen
ændring i det forhold, at Finanstilsynet har kompetence til at træffe afgørelse m.v. i sager om god
skik.
Det er ikke hensigten, at Forbrugerombudsmanden skal behandle konkrete henvendelser fra forbru-
gere om overtrædelser af denne lov. Sådanne henvendelser skal behandles ved, at Forbrugerombuds-
manden oversender henvendelserne til Finanstilsynet eller henviser forbrugeren til at indbringe sagen
for et af de finansielle klagenævn, som vil være Ankenævnet for Forsikring eller Forbrugerklagenæv-
net, hvis der er tale om en konkret formueretlig tvist mellem forbrugeren og en virksomhed. Derimod
kan henvendelser fra forbrugere i lighed med oplysninger i pressen, udtalelser fra organisationer og
rapporter om det finansielle område danne baggrund for Forbrugerombudsmandens vurdering af, om
der bør anlægges en retssag.
107
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Det foreslås i
stk. 1, 3. pkt.,
at Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i grup-
pesøgsmål i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kapitel 23 a, hvorefter offentlige myn-
digheder kan udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, hvis de ved lov er bemyndiget til
det.
Det følger af § 254 a, stk. 1, i retsplejeloven, at ensartede krav, som fremsættes på vegne af flere
personer, kan behandles under et gruppesøgsmål efter reglerne i dette kapitel.
Det foreslås i
stk. 2,
at Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynet bliver
bekendt med, at kunder hos en forsikringsformidler, en genforsikringsformidler eller en accessorisk
forsikringsformidler kan have lidt et tab som følge af, at formidleren har overtrådt det foreslåede §
12, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af det foreslåede § 12, stk. 2.
Efter det foreslåede stk. 1 har Forbrugerombudsmanden mulighed for at hjælpe forbrugerne i konkrete
sager på det finansielle område ved at anlægge gruppesøgsmål eller ved at indtræde som mandatar
efter retsplejelovens almindelige regler i civile retssager. Finansstilsynets underretning af Forbruger-
ombudsmanden i henhold til det foreslåede stk. 2, er derfor vigtig for at sikre forbrugerbeskyttelsen
på det finansielle område. Den foreslåede bestemmelse medfører endvidere, at Finanstilsynet som led
i sin tilsynsvirksomhed skal være særlig opmærksom på sager, hvor kunderne kan have lidt tab for at
kunne opfylde sin underretningspligt. Finanstilsynet skal orientere Forbrugerombudsmanden senest i
forbindelse med, at Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen.
Det foreslås i
stk. 3,
at Forbrugerombudsmanden uanset § 31 har adgang til samtlige oplysninger i
Finanstilsynets sager omfattet af stk. 1. Baggrunden for en sådan bestemmelse er, at Forbrugerom-
budsmanden bør have alle oplysninger i sagerne omfattet af stk. 1, således at Forbrugerombudsman-
den har mulighed for at vurdere, om en retssag bør anlægges.
Til § 24
Bestemmelsen er ny og gennemfører artikel 5 i forsikringsdistributionsdirektivet.
Artikel 5 angiver de forholdsregler, som hjemlandets kompetente myndigheder kan træffe i forbin-
delse med aktiviteter, der udøves i værtslandet gennem bestemmelserne om fri udveksling af tjene-
steydelser.
Det foreslås i
stk. 1,
at i tilfælde af, at Finanstilsynet konstaterer eller har grund til at antage, at en
udenlandsk forsikringsformidler, en genforsikringsformidler eller en accessorisk forsikringsformid-
ler, der leverer tjenesteydelser i Danmark, og som Danmark er værtsland for, ikke overholder reglerne
i denne lov, regler udstedt i medfør af loven eller forordninger udstedt i medfør af forsikringsdistri-
butionsdirektivet, da skal Finanstilsynet underrette de kompetente myndigheder i hjemlandet med
henblik på at afklare, hvorvidt der foreligger overtrædelse af reglerne.
Hvis hjemlandets tilsynsmyndigheder finder, at virksomheden har overtrådt reglerne, iværksætter
hjemlandets myndigheder passende forholdsregler for at sikre, at virksomheden afhjælper dets mang-
lende overholdelse eller iværksætter forholdsregler til at afværge risikoen for den manglende over-
holdelse.
108
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Det foreslås i
stk. 2,
at hvis en udenlandsk forsikringsformidler, en genforsikringsformidler eller en
accessorisk forsikringsformidler fortsætter det ulovlige forhold på trods af de foranstaltninger, der er
truffet i hjemlandet, eller fordi disse viser sig at være utilstrækkelige eller mangelfulde, så kan Fi-
nanstilsynet iværksætte de nødvendige foranstaltninger, hvis det ulovlige forhold klart skader forbru-
gernes interesser i Danmark eller skader markedet i Danmark for forsikringsformidling og genforsik-
ringsformidling. Hvis det er nødvendigt, kan Finanstilsynet forbyde formidleren at udøve virksomhed
i Danmark. Finanstilsynet kan endvidere henvise sagen til Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og anmode om bistand i overensstemmelse med
artikel 19 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om opret-
telse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Ar-
bejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af
Kommissionens afgørelse 2009/79/EF.
Ved vurdering af, om det ulovlige forhold skader forbrugernes interesser i Danmark, vil der bl.a. blive
lagt vægt på, om den udenlandske forsikringsformidler, genforsikringsformidler eller accessoriske
forsikringsformidler distribuerer forsikringer uden overholdelse af lovens regler om aflønning, uden
at have den fornødne tilladelse eller registrering i hjemlandet eller uden at efterleve de informations-
krav og god skik regler, som er fastsat i forsikringsdistributionsdirektivet. Ved vurderingen af, om
det ulovlige forhold skader markedet i Danmark for forsikringsformidling og genforsikringsformid-
ling, vil der bl.a. blive lagt vægt på, om den udenlandske forsikringsformidler, genforsikringsformid-
ler eller accessoriske forsikringsformidler foretager konkurrenceforvridende handlinger.
Det foreslås i
stk. 3,
at Finanstilsynet, uanset stk. 2, i hastende tilfælde kan iværksætte de nødvendige
forholdsregler for at beskytte forbrugernes interesser.
Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet i en situation, hvor omgående handling er nødvendig for
at beskytte forbrugernes interesser, kan iværksætte forholdsregler over for den udenlandske forsik-
ringsformidler, genforsikringsformidler eller accessoriske forsikringsformidler. Finanstilsynet vil i
en sådan situation kunne iværksætte forholdsregler i form af påbud eller forbyde formidleren at udøve
virksomhed i Danmark. Bestemmelsen forventes kun anvendt i yderst sjældne tilfælde.
Det foreslås i
stk. 4,
at Finanstilsynet skal give formidlerens hjemlandsmyndighed, Den Europæiske
Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Kommissionen medde-
lelse om de iværksatte tiltag senest samtidig med, at tiltagene iværksættes.
Til § 25
Bestemmelsen er ny og gennemfører artikel 8 i forsikringsdistributionsdirektivet.
Artikel 8 angiver de forholdsregler, som hjemlandets kompetente myndigheder kan træffe i forbin-
delse med aktiviteter, der udøves i værtslandet gennem bestemmelserne om udnyttelse af etablerings-
frihed.
Det foreslås i
stk. 1,
at Finanstilsynet påser, at filialer af forsikringsformidlere, genforsikringsformid-
lere, og accessoriske forsikringsformidlere, der er meddelt tilladelse i et andet land EU/EØS land,
overholder reglerne i §§ 12-14 og regler udstedt i medfør heraf. Finanstilsynet kan påbyde formidlere,
at et ulovligt forhold bringes til ophør.
109
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Bestemmelsen fastsætter Finanstilsynets kompetence til at føre tilsyn med de adfærdsregulerende be-
stemmelser i forslaget i §§ 12-14 og regler udstedt i medfør heraf over for filialer af forsikringsfor-
midlere, genforsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidlere, der er meddelt tilladelse i et
andet EU/EØS land.
Lovforslagets § 12 fastsætter krav om, at forsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidlere
handler i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis for virksomhedsområdet.
Lovforslagets § 13 fastsætter regler om en forsikringsformidler og accessorisk forsikringsformidlers
aflønning. Lovforslagets § 14 fastsætter regler om, at forsikringsformidlere, der udarbejder forsik-
ringsprodukter, skal have effektive procedurer for godkendelse af nye produkter, væsentlige ændrin-
ger i eksisterende produkter samt distribution af disse, ligesom forsikringsformidlere og accessoriske
forsikringsformidlere, der rådgiver om eller foreslår forsikringsprodukter, som de ikke selv har udar-
bejdet, skal have effektive procedurer for indhentelse af relevante oplysninger om forsikringsproduk-
terne
Det foreslås i
stk. 2,
at i tilfælde af, at Finanstilsynet konstaterer, at en filial af en udenlandsk forsik-
ringsformidler, en genforsikringsformidler eller en accessorisk forsikringsformidler, der er hjemme-
hørende i et andet EU/EØS-land m.v., ikke overholder de øvrige regler i denne lov, jf. stk. 1, regler
udstedt i medfør heraf eller forordninger udstedt i medfør af forsikringsdistributionsdirektivet, med-
deler Finanstilsynet dette til formidlerens hjemland.
Hvis hjemlandets tilsynsmyndigheder finder, at virksomheden eller filialen har overtrådt reglerne,
iværksætter hjemlandets myndigheder passende forholdsregler for at sikre, at virksomheden afhjæl-
per dets manglende overholdelse eller iværksætter forholdsregler til at afværge risikoen for den mang-
lende overholdelse.
Det foreslås i
stk. 3,
at hvis en udenlandsk forsikringsformidler, en genforsikringsformidler eller en
accessorisk forsikringsformidler fortsætter det ulovlige forhold på trods af de foranstaltninger, der er
truffet i hjemlandet, eller fordi disse viser sig at være utilstrækkelige eller mangelfulde, så kan Fi-
nanstilsynet iværksætte de nødvendige foranstaltninger, hvis det ulovlige forhold klart skader forbru-
gernes interesser i Danmark eller skader markedet i Danmark for forsikringsformidling og genforsik-
ringsformidling. Hvis det er nødvendigt, kan Finanstilsynet forbyde formidleren at udøve virksomhed
i Danmark. Finanstilsynet kan endvidere henvise sagen til Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og anmode om bistand i overensstemmelse med
artikel 19 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om opret-
telse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings-og Ar-
bejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af
Kommissionens afgørelse 2009/79/EF.
Ved vurdering af, om det ulovlige forhold skader forbrugernes interesser i Danmark, vil der bl.a. blive
lagt vægt på, om den udenlandske forsikringsformidler, genforsikringsformidler eller accessoriske
forsikringsformidler distribuere forsikringer uden overholdelse af lovens regler om aflønning, uden
at have den fornødne tilladelse eller registrering i hjemlandet eller uden at efterleve de informations-
krav og god skik regler, som er fastsat i forsikringsdistributionsdirektivet. Ved vurderingen af, om
110
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
det ulovlige forhold skader markedet i Danmark for forsikringsformidling og genforsikringsformid-
ling, vil der bl.a. blive lagt vægt på, om den udenlandske forsikringsformidler, genforsikringsformid-
ler eller accessoriske forsikringsformidler foretager konkurrenceforvridende handlinger.
Det foreslås i
stk. 4,
at Finanstilsynet, uanset stk. 2 og 3, i hastende tilfælde kan iværksætte de nød-
vendige forholdsregler for at beskytte forbrugernes interesser.
Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet i en situation, hvor omgående handling er nødvendig for
at beskytte forbrugernes interesser, kan iværksætte forholdsregler over for den udenlandske forsik-
ringsformidler, genforsikringsformidler eller accessoriske forsikringsformidler. Finanstilsynet vil i
en sådan situation kunne iværksætte forholdsregler i form af påbud eller forbyde formidleren at udøve
virksomhed i Danmark. Bestemmelsen forventes kun anvendt i yderst sjældne tilfælde.
Efter forslagets
stk. 5
skal foranstaltninger, som træffes, jf. stk. 1-4, meddeles den pågældende for-
sikringsformidler, genforsikringsformidler eller accessoriske forsikringsformidler. Formidlerens
hjemlandsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspen-
sionsordninger og Kommissionen skal straks meddeles om de iværksatte tiltag.
Til § 26
Med den foreslåede bestemmelse sker der en nyaffattelse af den gældende § 47 i lov om forsikrings-
formidling, som vedrører indhentelse af oplysninger til brug for Finanstilsynets virksomhed. Den
foreslåede bestemmelse fastsætter regler for Finanstilsynets mulighed for at indhente oplysninger til
brug for Finanstilsynets virksomhed, ligesom forslaget som noget nyt fastsætter regler for, hvornår
Finanstilsynet kan få adgang til virksomheder omfattet af denne lov.
Bestemmelsen gennemfører artikel 31, stk. 6, i forsikringsdistributionsdirektivet.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at virksomheder omfattet af denne lov, filialer og agenter af forsikrings-
formidlere, genforsikringsformidlere, accessoriske forsikringsformidlere eller en virksomhed, som
aktiviteterne er outsourcet til, skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets
virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger således en pligt for både de danske og udenlandske virksom-
heder m.v., som er omfattet af loven, til at give Finanstilsynet de oplysninger, som er nødvendige for
tilsynets virksomhed.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at pligten til at give oplysninger til Finanstilsynet også gælder for uden-
landske forsikringsformidlere, genforsikringsformidlere, accessoriske forsikringsformidlere, som har
hjemsted i et andet EU/EØS-land m.v., der udøver virksomhed her i landet gennem etablering af en
filial. Som udgangspunkt er det hjemlandets tilsynsmyndigheder, der ud fra princippet om hjemlands-
tilsyn, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets §§ 24 og 25, foretager inspektion i de her i landet
beliggende filialer eller agenter. Eksempelvis er det nødvendigt for Finanstilsynet at kunne opkræve
oplysninger fra en filial af en formidler med hjemsted i et andet EU/EØS-land m.v. til brug for ud-
veksling heraf med tilsynsmyndighederne i hjemlandet, hvor Finanstilsynet gennem en kunde har fået
mistanke om, at filialen har begået overtrædelser af loven. Indhentelse af oplysninger kan også være
111
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
nødvendig i tilfælde, hvor tilsynsmyndighederne i hjemlandet har uddelegeret til Finanstilsynet at
foretage inspektioner på stedet i filialen.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at Finanstilsynet til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse
kan få adgang til virksomheder omfattet af denne lov, med henblik på indhentning af oplysninger til
brug for Finanstilsynets virksomhed, herunder ved inspektioner. Beskyttelsen efter § 72 i grundloven,
som omhandler boligens ukrænkelighed, omfatter både bolig og erhverv. Indgreb kan kun ske på
grundlag af forudgående retskendelse, medmindre loven indeholder en særegen hjemmel til, at rets-
kendelse er unødvendig. Den foreslåede bestemmelse indeholder en sådan særlig undtagelse fra kra-
vet om indhentelse af forudgående retskendelse i § 72 i grundloven.
Finanstilsynet har som udgangspunkt udelukkende adgang til forretningslokaler og således ikke til
private boliger. I tilfælde, hvor en virksomheds forretningslokale befinder sig i et privat hjem, har
Finanstilsynet dog adgang hertil i overensstemmelse med denne bestemmelse.
Finanstilsynet må kun skaffe sig adgang til en forsikringsformidler, en genforsikringsformidler eller
en accessorisk forsikringsformidlers forretningslokaler uden retskendelse, hvis det er nødvendigt for,
at Finanstilsynet kan udøve sin tilsynsvirksomhed. Det er en betingelse, at formålet ikke kan opnås
ved brug af mindre indgribende foranstaltninger.
Finanstilsynets mulighed for at få adgang uden retskendelse kan kun anvendes i tilsynsmæssigt øje-
med. Er der en begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af loven, finder retsplejelovens regler
om ransagning anvendelse, jf. retssikkerhedslovens § 9.
Når Finanstilsynet skønner det nødvendigt at få adgang til udstedere af en forsikringsformidler, en
genforsikringsformidler eller en accessoriske forsikringsformidler omfattet af dette lovforslag uden
retskendelse, skal dette ske i overensstemmelse med retssikkerhedslovens regler.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at Finanstilsynet ligeledes til enhver tid mod behørig legitimation uden
retskendelse kan få adgang til de virksomheder, som aktiviteterne er outsourcet til, med henblik på
indhentning af oplysninger om den outsourcede aktivitet. Der henvises i det hele til bemærkningerne
til det foreslåede stk. 2, 1. pkt.
Det foreslås i
stk. 3,
at Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabs-
materiale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nød-
vendig for Finanstilsynets afgørelse af, om en virksomhed eller person er omfattet af bestemmelserne
i denne lov.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at Finanstilsynet ud over oplysninger fra virksomheder om-
fattet af loven, kan kræve oplysninger af virksomheder og fysiske personer, der ikke udøver tilsyns-
belagt virksomhed, som er nødvendige for, at Finanstilsynet kan vurdere, om en virksomhed eller den
fysiske person udøver tilsynsbelagt virksomhed i henhold til loven, og de således burde have tilladelse
som forsikringsformidler eller genforsikringsformidler eller burde være registreret som accessorisk
forsikringsformidler.
Indhentning af oplysninger vil ske under iagttagelse af retssikkerhedsloven, herunder retssikkerheds-
lovens § 10 om forbuddet mod selvinkriminering.
112
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Det foreslås i
stk. 4,
at Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1-3 til brug for de i § 31, stk.
5, nr. 11-16, nævnte myndigheder og organer. Den foreslåede bestemmelse sikrer, at Finanstilsynet
kan samarbejde med udenlandske tilsynsmyndigheder og organer i andre EU/EØS-lande m.v., EI-
OPA m.fl.
Det foreslås i
stk. 5,
at tilsynsmyndighederne i et andet EU/EØS-land m.v., med Finanstilsynets tilla-
delse kan foretage verifikation af oplysninger afgivet af de her i landet beliggende virksomheder om-
fattet af denne lov, der er underlagt supplerende tilsyn af den pågældende tilsynsmyndighed efter
bestemmelser fastsat i direktiver på det finansielle område.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en tilsynsmyndighed i et andet EU/EØS-land m.v. kan
foretage verifikation af oplysninger afgivet af virksomheder omfattet af loven til brug for det supple-
rende tilsyn af en finansiel koncern. Som udgangspunkt vil Finanstilsynet som hidtil selv verificere
oplysningerne fra den danske virksomhed og videresende oplysningerne til den udenlandske tilsyns-
myndighed.
Den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen kan dog, hvis den ønsker det, deltage i
verifikationen.
Til § 27
Ifølge § 22 a i den gældende lov om forsikringsformidling kan Finanstilsynet under nogle givne for-
udsætninger påbyde en forsikringsmæglervirksomhed under tilsyn at afsætte en direktør eller et med-
lem af bestyrelsen i virksomheden.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger regler om Finanstilsynets muligheder for at afsætte et ledel-
sesmedlem hos en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler.
Bestemmelsen viderefører § 22 a i den gældende lov om forsikringsformidling for forsikringsformid-
lere og genforsikringsformidlere, hvorefter Finanstilsynet har mulighed for at give en forsikringsfor-
midler eller en genforsikringsformidler et påbud om at afsætte en direktør eller påbyde et bestyrel-
sesmedlem at nedlægge sit hverv, hvis de pågældende ikke lever op til kravene om egnethed og hæ-
derlighed.
Bestemmelsen gennemfører artikel 10, stk. 3, i forsikringsdistributionsdirektivet.
Det foreslås i
stk. 1,
at Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en forsikringsformidler
eller en genforsikringsformidler at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis
bestyrelsesmedlemmer efter § 9, stk. 1, nr. 2-5, ikke kan varetage hvervet.
Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan gribe ind direkte over for bestyrelsesmedlemmer i
forsikringsformidlere og i genforsikringsformidlere, som ikke opfylder kravene til egnethed og hæ-
derlighed, ved at påbyde vedkommende at nedlægge sit hverv. Det vil være hurtigt, effektivt og min-
dre indgribende over for virksomheden og dennes fortsatte drift end at inddrage virksomhedens tilla-
delse.
113
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Det er forventningen, at en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler selv griber ind over
for den direktør eller det bestyrelsesmedlem, der ikke længere viser sig at være egnet og hæderlig til
at varetage stillingen eller hvervet. Finanstilsynets indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes i
de ganske særlige tilfælde, hvor virksomheden mod forventning ikke selv har afsat den pågældende
direktør, eller det pågældende bestyrelsesmedlem ikke selv har nedlagt sit hverv.
Det foreslås i
stk. 2,
at varigheden af påbud meddelt efter stk. 1 på baggrund af lovforslagets § 9, stk.
1, nr. 2, 4 og 5, skal fremgå af påbuddet.
Et ledelsesmedlem vil ikke kunne forvente, at vedkommende straks efter afslutningen af en konkurs
eller en gældssanering på ny kan anses for at opfylde kravene til egnethed og hæderlighed. Det vil
bero på en konkret vurdering, hvor længe påbuddet skal gælde. Finanstilsynets afgørelser kan påkla-
ges til Erhvervsankenævnet af den forsikringsformidler, den genforsikringsformidler eller det besty-
relsesmedlem, som påbuddet retter sig imod, jf. lovforslagets § 37. Denne klageadgang opretholdes i
henhold til gældende ret.
Det foreslås i
stk. 3,
at Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en forsikringsformidler
eller en genforsikringsformidler at nedlægge sit hverv, når der er rejst tiltale mod bestyrelsesmedlem-
met i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil
straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at bestyrelsesmedlemmet ikke opfylder
kravene i lovforslagets § 9, stk. 1, nr. 3. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet får mulighed for at påbyde et medlem af
bestyrelsen i en forsikringsformidler eller i en genforsikringsformidler at nedlægge sit hverv allerede
fra det tidspunkt, hvor tiltale er rejst, og indtil straffesagen er afsluttet. Det er en forudsætning for
udstedelse af et påbud efter denne bestemmelse, at der er rejst tiltale mod den pågældende.
Det kan i nogle tilfælde være tidsmæssigt krævende at placere et strafansvar. Imidlertid tilsiger hen-
synet til forsikringsformidleren eller genforsikringsformidleren, kunderne og de almene samfundsin-
teresser, som ligger bag kravene om egnethed og hæderlighed, at Finanstilsynet får mulighed for at
gribe ind over for et bestyrelsesmedlem på et tidligere tidspunkt for at afværge risikoen for, at ved-
kommende påfører en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler skade. Finanstilsynets
reaktion vil derfor ofte være påkrævet, så snart der er en bestyrket mistanke om, at det pågældende
bestyrelsesmedlem har begået et strafbart forhold.
Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt påbud i medfør af denne bestemmelse, skal
Finanstilsynet afveje forseelsens grovhed og det konkrete behov for at fjerne bestyrelsesmedlemmet
over for hensynet til den pågældendes retssikkerhed.
Den endelige stillingtagen til, om en person opfylder betingelserne for at være bestyrelsesmedlem i
en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler, i tilfælde hvor denne midlertidigt er fjernet
fra virksomhedens ledelse, forudsættes at finde sted i forbindelse med afgørelsen af straffesagen, jf.
§ 79 i straffeloven. Det følger af denne bestemmelse, at man i forbindelse med domfældelse for en
strafbar handling ved dom kan fratage en person retten til at udøve erhverv, som er underlagt krav
om autorisation eller godkendelse. Hermed sikres det, at der foretages et samlet opgør med retsføl-
gerne af en lovovertrædelse.
114
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Bliver der under straffesagen nedlagt påstand om, at tiltalte ikke opfylder betingelsen i lovforslagets
§ 9, stk. 1, nr. 2-5, men der ved en fejl ikke sker pådømmelse af spørgsmålet, vil denne fejl kunne
rettes gennem en anke af rettens afgørelse.
Sker der i en straffesag ikke samtidig pådømmelse af spørgsmålet om egnethed og hæderlighed, vil
spørgsmålet efterfølgende kunne prøves ved domstolene. Det kan bl.a. ske ved, at Finanstilsynet ud-
steder et påbud direkte til personen, jf. det foreslåede stk. 1, og den, som påbuddet retter sig imod,
forlanger, at påbuddet indbringes for domstolene, jf. det foreslåede stk. 8. Der vil ved en prøvelse af
Finanstilsynets påbud kunne tages hensyn til den allerede udmålte straf, således som det ville være
sket, hvis strafudmålingen og rettighedsfrakendelsen var sket samtidig med afgørelse af straffesagen.
Inden Finanstilsynet påbyder et medlem af bestyrelsen i en forsikringsformidler eller i en genforsik-
ringsformidler at nedlægge sit hverv, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en
partshøring af virksomheden og af den, som påbuddet retter sig mod. Inden Finanstilsynet træffer
afgørelse i sagen om påbuddet, forelægges spørgsmålet bestyrelsen i Finanstilsynet, som i medfør af
lovforslagets § 22, stk. 2, der henviser til § 345 i lov om finansiel virksomhed, træffer afgørelse i
tilsynssager af principiel karakter.
Det foreslås i
stk. 4,
at Finanstilsynet af egen drift eller efter ansøgning kan tilbagekalde et påbud
meddelt et bestyrelsesmedlem efter stk. 1 og stk. 3. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbage-
kaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene af Finanstilsynet. Anmodning
herom skal indgives til Finanstilsynet senest 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende.
Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset, og
der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst 2 år efter, at Finanstil-
synets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.
Bestemmelsen vil især være relevant i forhold til påbud, som ikke er tidsbegrænsede.
I tilfælde hvor en person, som er blevet påbudt at nedlægge sit hverv, ansøger om at få påbuddet
tilbagekaldt, men hvor Finanstilsynet afslår denne ansøgning, indføres der som udgangspunkt samme
mulighed for at kunne forlange et afslag på ansøgning om tilbagekaldelse indbragt for domstolene af
Finanstilsynet som efter det foreslåede stk. 8, hvor der gives mulighed for at kunne forlange et påbud
indbragt for domstolene af Finanstilsynet. Det indebærer, at ansøgeren vil kunne forlange, at Finans-
tilsynet indbringer sagen for domstolene senest 4 uger efter, at vedkommende har indgivet begæring
herom til Finanstilsynet.
Det er ikke muligt at begære et afslag på at omgøre et tidsbegrænset påbud indbragt for domstolene
af Finanstilsynet. Det er heller ikke muligt at begære et afslag på tilbagekaldelse af et tidsubegrænset
påbud indbragt for domstolene, før der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet
eller mindst 2 år efter, at en domstol senest har stadfæstet et afslag på tilbagekaldelse. Tidsbegræns-
ningen for, hvornår et afslag kan forlanges indbragt for domstolene, foreslås indført for at sikre, at
ikke ethvert afslag på tilbagekaldelse af et påbud vil kunne forlanges indbragt for domstolene af Fi-
nanstilsynet. Dette skyldes, at der må forventes at forløbe en tilstrækkelig tidsperiode fra påbuddet er
udstedt, til forholdene, der har dannet grundlag for det af Finanstilsynet udstedte påbud eller har dan-
net grundlag for, at en domstol har stadfæstet et afslag på tilbagekaldelse, har ændret sig.
115
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
De foreslåede begrænsninger har kun betydning for muligheden for at kræve sagen indbragt for dom-
stolene af Finanstilsynet. En person, som har modtaget et afslag på sin ansøgning, vil til enhver tid
have mulighed for selv at anlægge sag ved domstolene gennem den almindelige borgerlige retspleje.
Det foreslås i
stk. 5,
at Finanstilsynet kan inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 29, stk. 1, nr. 5,
hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 1 eller 3.
Herved sikres Finanstilsynet en sanktionsmulighed, som vil kunne benyttes i de helt særlige situatio-
ner, hvor den person, som påbuddet retter sig mod, ignorerer såvel påbud som bøder.
Det foreslås i
stk. 6,
at Finanstilsynet kan påbyde en forsikringsformidler eller en genforsikringsfor-
midler at afsætte en direktør i virksomheden inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis direktøren
efter § 9, stk. 1, nr. 2-5, ikke kan varetage stillingen.
Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet vil kunne påbyde en forsikringsformidler eller en genfor-
sikringsformidler at afsætte en direktør, som ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlig-
hed i lovforslagets § 9, stk. 1, nr. 2-5.
Efterlever en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler ikke påbuddet, vil Finanstilsynet
kunne benytte sin hjemmel i lovforslagets § 43, stk. 1, til at give tvangsbøder. Tvangsbøder anses for
at være et bedre tvangsmiddel til at sikre et hurtigt, effektivt og mindre indgribende indgreb end
muligheden for at inddrage virksomhedens tilladelse. Sidstnævnte mulighed bevares dog, men vil kun
finde anvendelse i særlige situationer, hvor alle andre indgrebsmuligheder er udtømte. Der henvises
til bemærkningerne nedenfor til stk. 9.
Det foreslås i
stk. 7,
at Finanstilsynet kan påbyde en forsikringsformidler eller en genforsikringsfor-
midler at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en dom-
fældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i lovforslagets § 9, stk. 1, nr. 2-5.
Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet får mulighed for at påbyde en forsikrings-
formidler eller en genforsikringsformidler midlertidigt at fjerne en direktør allerede fra det tidspunkt,
hvor tiltale er rejst, og indtil straffesagen er afsluttet. Det er en forudsætning for udstedelse af et påbud
efter denne bestemmelse, at der er rejst tiltale mod den pågældende.
Det kan i nogle tilfælde være tidsmæssigt krævende at placere et strafansvar. Imidlertid tilsiger hen-
synet til forsikringsformidleren eller genforsikringsformidleren, kunderne og de almene samfundsin-
teresser, som ligger bag kravene om egnethed og hæderlighed, at Finanstilsynet får mulighed for at
gribe ind over for et medlem af direktionen på et tidligere tidspunkt for at afværge risikoen for, at
vedkommende påfører en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler skade. Finanstilsynets
reaktion vil derfor ofte være påkrævet, så snart der er en bestyrket mistanke om, at det pågældende
medlem af direktionen har begået et strafbart forhold.
Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt påbud i medfør af denne bestemmelse, skal
Finanstilsynet afveje forseelsens grovhed og det konkrete behov for at fjerne vedkommende over for
hensynet til den pågældendes retssikkerhed.
116
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Den endelige stillingtagen til, om en person opfylder betingelserne for at være direktør i en forsik-
ringsformidler eller en genforsikringsformidler, i tilfælde hvor denne midlertidigt er fjernet fra virk-
somhedens ledelse, forudsættes at finde sted i forbindelse med afgørelsen af straffesagen, jf. § 79 i
straffeloven. Det følger af denne bestemmelse, at man i forbindelse med domfældelse for en strafbar
handling ved dom kan fratage en person retten til at udøve erhverv, som er underlagt krav om autori-
sation eller godkendelse. Hermed sikres det, at der foretages et samlet opgør med retsfølgerne af en
lovovertrædelse.
Bliver der under straffesagen nedlagt påstand om, at tiltalte ikke opfylder betingelserne til egnethed
og hæderlighed i lovforslagets § 9, stk. 1, nr. 2-5, men der ved en fejl ikke sker pådømmelse af
spørgsmålet, vil denne fejl kunne rettes gennem en anke af rettens afgørelse.
Sker der i en straffesag ikke samtidig pådømmelse af spørgsmålet om egnethed og hæderlighed, vil
spørgsmålet efterfølgende kunne prøves ved domstolene. Det kan bl.a. ske ved, at Finanstilsynet ud-
steder et påbud til virksomheden, jf. det foreslåede stk. 6 og 7, og virksomheden forlanger, at påbuddet
indbringes for domstolene, jf. det foreslåede stk. 8. Der vil ved en prøvelse af Finanstilsynets påbud
kunne tages hensyn til den allerede udmålte straf, således som det ville være sket, hvis strafudmålin-
gen og rettighedsfrakendelsen var sket samtidig med afgørelse af straffesagen.
Inden Finanstilsynet påbyder en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler at afsætte en
direktør, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af virksomheden
og af den, som påbuddet retter sig mod. I denne fase vil bestyrelsen have mulighed for af egen drift
at afsætte en direktør. Inden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen om påbuddet, forelægges spørgs-
målet bestyrelsen i Finanstilsynet, som i medfør af lovforslagets § 22, stk. 2, der henviser til § 345 i
lov om finansiel virksomhed, træffer afgørelse i tilsynssager af principiel karakter.
Det foreslås i
stk. 8,
at en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler og den person, som
påbuddet vedrører, kan forlange påbud meddelt efter stk. 1-7 indbragt for domstolene af Finanstilsy-
net. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet senest 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den
pågældende. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmod-
ning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Der stilles ingen formkrav til anmodningen. Den foreslåede bestemmelse afskærer ikke den pågæl-
dende forsikringsformidler, genforsikringsformidler og den person, som påbuddet retter sig mod, fra
selv at anlægge sag ved domstolene gennem den almindelige borgerlige retspleje.
En anmodning om indbringelse af sagen for domstolene tillægges som udgangspunkt ikke opsættende
virkning, idet det vil stride mod hensynet til at sikre en løbende og effektiv håndhævelse af kravene
om egnethed og hæderlighed. Dog har retten mulighed for ved kendelse at bestemme, at den pågæl-
dende under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller forblive i sin stilling, mens sagen ver-
serer for retten.
Det foreslås i
stk. 9,
at Finanstilsynet kan inddrage virksomhedens tilladelse, hvis en forsikringsfor-
midler eller en genforsikringsformidler ikke har afsat direktøren inden for den fastsatte frist, jf. stk. 6
og 7. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 29, stk. 1, nr. 5.
117
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Herved sikres Finanstilsynet en sanktionsmulighed, som vil kunne benyttes i de helt særlige situatio-
ner, hvor en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler, ignorerer såvel påbud som bøder.
Det foreslås i
stk. 10,
at stk. 1-9 tilsvarende finder anvendelse på den eller de for virksomheden le-
delsesansvarlige, hvis en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler drives som en juridisk
person uden bestyrelse eller en direktion.
Forslaget medfører, at i de tilfælde hvor en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler dri-
ves som en juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion, får Finanstilsynet de samme mulig-
heder for at kunne gribe ind over for de ledelsesansvarlige i virksomheden som i de tilfælde, hvor
virksomheden drives som en juridisk person med en egentlig direktion og/eller bestyrelse. På den
måde sikres en effektiv håndhævelse af lovforslagets § 9, stk. 3, for så vidt angår virksomheder, der
drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion.
Med den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige forstås den eller de personer, der er ansvarlige
for den overordnede henholdsvis daglige ledelse af virksomheden. Den formelle stillingsbetegnelse
er ikke afgørende for, om en person anses for at være den for virksomheden ledelsesansvarlige.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 9, stk. 3, og § 29, stk. 1-4. Et bestyrelses-
medlem, som ikke efterkommer et påbud udstedt af Finanstilsynet i medfør af det foreslåede stk. 1
og 3, foreslås straffet med bøde, jf. lovforslagets § 42, stk. 4.
Til § 28
Bestemmelsen er ny og gennemfører artikel 10, stk. 3, i forsikringsdistributionsdirektivet.
Det foreslås med
stk. 1,
at Finanstilsynet kan påbyde en accessorisk forsikringsformidler at afsætte
en ansat med ansvar for distribution af accessoriske forsikringer inden for en af Finanstilsynet fastsat
frist, hvis den ansatte efter § 10, stk. 1, ikke kan varetage stillingen.
Efterkommer en accessorisk forsikringsformidler ikke påbuddet, vil Finanstilsynet kunne benytte sin
hjemmel i lovforslagets § 43, stk. 2, til at give tvangsbøder. Tvangsbøder anses for at være et bedre
tvangsmiddel til at sikre et hurtigt, effektivt og mindre indgribende indgreb end muligheden for at
slette virksomhedens registrering. Sidstnævnte mulighed bevares dog, men vil kun finde anvendelse
i særlige situationer, hvor alle andre indgrebsmuligheder er udtømte. Der henvises til bemærknin-
gerne til § 30.
Det foreslås i
stk. 2,
at Finanstilsynet kan påbyde en accessorisk forsikringsformidler at afsætte en
ansat med ansvar for distribution af accessoriske forsikringer, når der er rejst tiltale mod den ansatte
i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil
straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 10,
stk. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet får mulighed for at påbyde en accessorisk
forsikringsformidler at fjerne en ansat med ansvar for distribution af accessoriske forsikringer mid-
lertidigt allerede fra det tidspunkt, hvor tiltale er rejst, og indtil straffesagen er afsluttet. Det er en
118
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
forudsætning for udstedelse af et påbud efter denne bestemmelse, at der er rejst tiltale mod den på-
gældende.
Det kan i nogle tilfælde være tidsmæssigt krævende at placere et strafansvar. Imidlertid tilsiger hen-
synet til den accessoriske forsikringsformidler, kunderne og de almene samfundsinteresser, som lig-
ger bag kravene om hæderlighed, at Finanstilsynet får mulighed for at gribe ind over for en ansat med
ansvar for distribution af accessoriske forsikringer på et tidligere tidspunkt for at afværge risikoen
for, at vedkommende påfører en accessorisk forsikringsformidler skade. Finanstilsynets reaktion vil
derfor ofte være påkrævet, så snart der er en bestyrket mistanke om, at den ansatte har begået et
strafbart forhold.
Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt påbud i medfør af denne bestemmelse, skal
Finanstilsynet afveje forseelsens grovhed og det konkrete behov for at fjerne vedkommende over for
hensynet til den pågældendes retssikkerhed.
Bliver der under straffesagen nedlagt påstand om, at tiltalte ikke opfylder betingelserne til hæderlig-
hed i lovforslagets § 10, stk. 1, men der ved en fejl ikke sker pådømmelse af spørgsmålet, vil denne
fejl kunne rettes gennem en anke af rettens afgørelse.
Sker der i en straffesag ikke samtidig pådømmelse af spørgsmålet om hæderlighed i medfør af § 10,
stk. 1, nr. 2 og 3, vil spørgsmålet efterfølgende kunne prøves ved domstolene. Det kan bl.a. ske ved,
at Finanstilsynet udsteder et påbud til virksomheden, jf. det foreslåede stk. 1, og den, som påbuddet
retter sig imod, forlanger, at påbuddet indbringes for domstolene, jf. det foreslåede stk. 3. Der vil ved
en prøvelse af Finanstilsynets påbud kunne tages hensyn til den allerede udmålte straf, således som
det ville være sket, hvis strafudmålingen og rettighedsfrakendelsen var sket samtidig med afgørelse
af straffesagen.
Inden Finanstilsynet påbyder en accessorisk forsikringsformidler at afsætte en ansat med ansvar for
distribution af accessoriske forsikringer, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages
en partshøring af virksomheden og af den, som påbuddet retter sig mod. I denne fase vil bestyrelsen
og direktionen have mulighed for af egen drift at afsætte den ansatte. Inden Finanstilsynet træffer
afgørelse i sagen om påbuddet, forelægges spørgsmålet bestyrelsen i Finanstilsynet, som i medfør af
lovforslagets § 22, stk. 2, der henviser til § 345 i lov om finansiel virksomhed, træffer afgørelse i
tilsynssager af principiel karakter.
Det foreslås i
stk. 3,
at en accessorisk forsikringsformidler og den person, som påbuddet vedrører,
kan forlange påbud meddelt efter stk. 1 og 2 indbragt for domstolene af Finanstilsynet. Anmodning
herom skal indgives til Finanstilsynet senest 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende.
Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom.
Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Der stilles ingen formkrav til anmodningen. Den foreslåede bestemmelse afskærer ikke den pågæl-
dende accessoriske forsikringsformidler og den person, som påbuddet retter sig mod, fra selv at an-
lægge sag ved domstolene gennem den almindelige borgerlige retspleje.
En anmodning om indbringelse af sagen for domstolene tillægges som udgangspunkt ikke opsættende
virkning, idet det vil stride mod hensynet til at sikre en løbende og effektiv håndhævelse af kravene
119
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
om hæderlighed. Dog har retten mulighed for ved kendelse at bestemme, at den pågældende under
sagens behandling kan opretholde sit hverv eller forblive i sin stilling, mens sagen verserer for retten.
Til § 29
§ 22 i den gældende lov om forsikringsformidling fastsætter under hvilke nærmere omstændigheder,
Finanstilsynet har mulighed for at inddrage en virksomheds tilladelse som forsikringsmægler.
Indholdet af den gældende § 22, stk. 1, videreføres med visse indholdsmæssige ændringer, idet den
foreslåede bestemmelse indeholder regler om inddragelse af alle forsikringsformidleres og genforsik-
ringsformidleres tilladelser. Den gældende § 22, stk. 2, i lov om forsikringsformidling videreføres
ikke, da det ikke længere er muligt at få en personlig tilladelse som forsikringsmægler. De gældende
§ 22, stk. 3 og 4, videreføres med visse indholdsmæssige ændringer, idet indholdet af bestemmelsen
er tilpasset de indholdsmæssige ændringer i stk. 1. Den gældende § 22, stk. 5, videreføres ikke.
Forslaget til § 29, stk. 2 og 3, er nye bestemmelser.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 3, stk. 4, sjette afsnit, i forsikringsdistributionsdi-
rektivet.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at Finanstilsynet kan inddrage en virksomheds tilladelse som forsikrings-
formidler eller genforsikringsformidler, hvis virksomheden anmoder herom. Det er en betingelse for
inddragelse af en tilladelse, at virksomheden ophører med de aktiviteter, som tilladelsen er givet til.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2,
at en tilladelse kan inddrages, hvis en virksomhed ikke gør brug af tilladel-
sen senest 12 måneder efter, at Finanstilsynet har meddelt virksomheden tilladelse.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 3,
at en tilladelse kan inddrages, hvis en virksomhed ikke har udøvet forsik-
ringsformidling eller genforsikringsformidling i en samlet periode på over 6 måneder.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 4,
at en tilladelse kan inddrages, hvis tilladelsen er opnået på baggrund af
urigtige eller vildledende oplysninger eller på anden uretmæssig vis. Det er en forudsætning, at op-
lysningerne har haft en vis betydning for Finanstilsynets beslutning. Endvidere er det en forudsæt-
ning, at oplysningerne har været bevidst urigtige. Er det sidste ikke tilfældet, må Finanstilsynet vur-
dere forholdet efter forslaget til nr. 5.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 5,
at en tilladelse kan inddrages, hvis virksomheden ikke længere opfylder
betingelserne for meddelelse af tilladelse efter kapitel 2.
Finanstilsynet kan inddrage en forsikringsformidlers og en genforsikringsformidlers tilladelse, hvis
medlemmer af ledelsen eller direktion eller, hvis virksomheden drives som en juridisk person uden
en bestyrelse eller direktion, den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige, ikke opfylder kravene
i lovforslagets § 9, da opfyldelsen af disse bestemmelser er en betingelse for, at Finanstilsynet kan
meddele tilladelse efter lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 2. Hvis et ledelsesmedlem eller en ledelsesan-
svarlig ikke længere lever op til kravene om egnethed og hæderlighed, vil Finanstilsynet kunne ind-
drage forsikringsformidlerens eller genforsikringsformidlerens tilladelse. Om det nærmere indhold af
bestemmelserne henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 9.
120
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Inddragelse af tilladelse med henvisning til, at bestemmelserne i lovforslagets § 9 ikke er opfyldt,
forudsætter, at Finanstilsynet har meddelt en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler
påbud om at afsætte direktøren eller har meddelt et medlem af bestyrelsen i en forsikringsformidler
eller en genforsikringsformidler påbud om at nedlægge hvervet inden for en af Finanstilsynet fastsat
frist. Hvis forsikringsformidleren eller genforsikringsformidleren ikke har afsat direktøren, eller be-
styrelsesmedlemmet ikke har nedlagt hvervet inden for den fastsatte frist, vil tilladelsen kunne blive
inddraget. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 27, stk. 5 og 9. Dette skyldes, at Fi-
nanstilsynet som offentlig myndighed er underlagt et proportionalitetsprincip, hvilket betyder, at den
mindst indgribende beføjelse altid skal anvendes.
En indehaver af en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler, der er en enkeltmandsvirk-
somhed, er ikke omfattet af den foreslåede påbudsbestemmelse i lovforslagets § 27. Dette skyldes, at
en enkeltmandsvirksomhed er en personligt drevet virksomhed og ikke en juridisk person. Virksom-
heden er således identisk med indehaveren, der som følge heraf ikke på tilsvarende måde som en
direktør eller et bestyrelsesmedlem kan afsættes eller nedlægge sit hverv. I tilfælde hvor en indehaver
af en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed, ikke
længere lever op til kravene i § 9, kan Finanstilsynet i medfør af lovforslagets § 29, stk. 1, nr. 6 derfor
inddrage tilladelsen til at udøve forsikringsformidling uden forudgående påbud. Der henvises i øvrigt
til bemærkningerne til denne bestemmelses stk. 2.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 6,
at Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse efter § 3, når der er rejst tiltale
mod indehaveren af en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler, der er en enkeltmands-
virksomhed, for overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil straf-
fesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 9, stk.
1, nr. 3.
Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til at udøve forsikringsformidling og genforsikringsformid-
ling, når virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed, allerede fra det tidspunkt, hvor tiltale er rejst
mod indehaveren i en sag om overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning,
og indtil straffesagen er afsluttet, hvis en domfældelse vil indebære, at indehaveren ikke længere vil
opfylde kravene i § 9, stk. 1, nr. 3. Det er en forudsætning for at kunne inddrage tilladelsen efter stk.
1, nr. 6, at der er rejst tiltale mod den pågældende indehaver.
Den foreslåede bestemmelse svarer til lovforslagets § 27, stk. 7, som giver Finanstilsynet mulighed
for at påbyde en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler, der ikke er en enkeltmands-
virksomhed, midlertidigt at afsætte en direktør eller påbyde et bestyrelsesmedlem midlertidigt at ned-
lægge sit hverv allerede fra det tidspunkt, hvor tiltale er rejst, og indtil straffesagen er afsluttet. Der
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 27, stk. 3.
En indehaver af en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler kan ikke på tilsvarende måde
som en direktør eller et bestyrelsesmedlem afsættes eller pålægges at nedlægge sit hverv, i tilfælde af
at der er rejst tiltale mod den pågældende. Konsekvensen af, at der rejses tiltale mod en indehaver af
en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed, er derfor,
at Finanstilsynet i medfør af lovforslagets § 29, stk. 1, nr. 6, kan inddrage tilladelsen til at udøve
forsikringsformidling og genforsikringsformidling.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 7,
at Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse efter § 3, når virksomheden,
groft eller gentagne gange tilsidesætter sine pligter efter denne lov og regler fastsat i medfør af loven
121
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
eller regler udstedt i medfør heraf eller forordninger udstedt i medfør forsikringsdistributionsdirekti-
vet.
Bestemmelsen giver derved Finanstilsynet mulighed for at inddrage tilladelsen, hvis indehaveren af
en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler groft eller gentagne gange har overtrådt spe-
cifikke bestemmelser i loven og regler fastsat i medfør af loven eller forordninger udstedt i medfør af
forsikringsdistributionsdirektivet. Inddragelsen af tilladelsen må kun ske, hvis der ikke findes en min-
dre vidtgående reaktion, som vil kunne opnå samme resultat.
Det foreslås i
stk. 2,
at inddragelse af tilladelse, jf. forslagets nr. 4 og 5, skal offentliggøres af Finans-
tilsynet. I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre
inddragelsen af tilladelsen. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest
dagen efter, at der er truffet afgørelse om at inddrage tilladelsen. Finanstilsynet orienterer forinden
den pågældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den forestående offent-
liggørelse, således at virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig herpå.
Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virksomhed, der er en juridisk person. For så vidt
angår interessentskaber, hvor en eller flere interessenter er fysiske personer, er disse omfattet af be-
grebet personoplysninger i henhold til persondataloven. Det bemærkes, at oplysninger om, at fysiske
personer har overtrådt lovgivningen, hvormed en tilladelse er inddraget, er at anse for oplysninger
om andre rent private forhold i henhold til § 8 i persondataloven. Der kan som udgangspunkt ikke
inden for rammerne i persondataloven ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, som beskrevet i
lovforslaget. I nogle tilfælde kan der godt ske videregivelse i form af offentliggørelse i medfør af
persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 2. Fravigelsen af persondataloven består i, at der som udgangspunkt
altid vil ske offentliggørelse, hvorfor den konkrete vurdering, som forudsættes i persondataloven,
fraviges. Den foreslåede bestemmelse udgør således en fravigelse af reglerne i persondataloven. Ar-
tikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger (databeskyttelsesdirektivet) fastsætter bl.a., at behandling af personoplysninger kan finde
sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse
eller henhørende under offentlig myndighedsudøvelse, som den registeransvarlige eller en tredje-
mand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt. Det vurderes, at den foreslåede fravigelse
ligger inden for databeskyttelsesdirektivets rammer.
Det foreslås i
stk. 3,
at Finanstilsynet sletter virksomhederne fra det offentlige register, når tilladelsen
er inddraget efter stk. 1.
Det foreslås i
stk. 4,
at inddragelse af tilladelse i henhold til stk. 1, nr. 6, på baggrund af manglende
opfyldelse af kravene i § 9, stk. 1, nr. 2-5, kan af indehaveren af en forsikringsformidler eller en
genforsikringsformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed, forlanges indbragt for domstolene. An-
modning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at inddragelse af tilladelse er med-
delt den pågældende. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse
af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Den foreslåede bestemmelse afskærer ikke den pågældende indehaver, som en afgørelse om inddra-
gelse af tilladelse retter sig mod, fra selv at anlægge sag ved domstolene gennem den almindelige
borgerlige retspleje.
122
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
En anmodning om indbringelse af sagen for domstolene tillægges som udgangspunkt ikke opsættende
virkning, idet det vil stride mod hensynet til at sikre en løbende og effektiv håndhævelse af kravene
om egnethed og hæderlighed. Dog har retten mulighed for ved kendelse at bestemme, at den pågæl-
dende under sagens behandling kan opretholde tilladelsen, mens sagen verserer for retten.
Den foreslåede bestemmelse svarer til lovforslagets § 27, stk. 8, som giver mulighed for at prøve
påbud om, at en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler skal afsætte en direktør, eller
påbud om, at et bestyrelsesmedlem skal nedlægge sit hverv, ved domstolene.
Baggrunden for det foreslåede stk. 4 er, at en indehaver af en forsikringsformidler eller en genforsik-
ringsformidler er identisk med virksomheden og derfor ikke kan afsættes eller pålægges at nedlægge
sit hverv, når indehaveren ikke opfylder kravene om hæderlighed i lovforslagets § 9, stk. 1, nr. 2-5,
eller i de tilfælde hvor der rejses tiltale mod en indehaver af en forsikringsformidler eller en genfor-
sikringsformidler i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lov-
givning, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i lovforslagets §
9, stk. 1, nr. 3.
Konsekvensen af manglende opfyldelse af kravene i lovforslagets § 9, stk. 1, nr. 2-5, eller af at der
rejses tiltale mod indehaveren, er derfor, at Finanstilsynet kan inddrage indehaverens tilladelse til at
udøve forsikringsformidling eller genforsikringsformidling, jf. lovforslagets § 29, stk. 1, nr. 6.
Af retssikkerhedsmæssige årsager foreslås det med lovforslagets § 29, stk. 4, at Finanstilsynets ind-
dragelse af tilladelse i henhold til lovforslagets § 29, stk. 1, nr. 6, kan forlanges indbragt for domsto-
lene af Finanstilsynet.
Til § 30
Det foreslås i
§ 30,
at Finanstilsynet kan slette registreringen af en accessoriske forsikringsformidler,
der er registreret i Finanstilsynets register, jf. § 5, stk. 1, i de i nr. 1-7 nævnte tilfælde.
Bestemmelsen er ny, og gennemfører artikel 3, stk. 4, 6. afsnit.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at en accessorisk forsikringsformidler vil blive slettet fra registreret, hvis
den pågældende anmoder herom. Det er en betingelse for sletningen fra registreret, at virksomheden
ophører med at udøve accessorisk forsikringsformidling.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2,
at en accessorisk forsikringsformidler vil blive slettet fra registreret, hvis
den pågældende ikke udøver accessorisk forsikringsformidling senest 12 måneder efter, at Finanstil-
synet har foretaget registreringen.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 3,
at en accessorisk forsikringsformidler vil blive slettet fra registreret, hvis
den pågældende ikke har udøvet virksomhed som accessorisk forsikringsformidler i en samlet periode
på over 6 måneder.
123
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Det foreslås i
stk. 1, nr. 4,
at en accessorisk forsikringsformidler vil blive slette fra registreret, hvis
den accessoriske forsikringsformidler har opnået registrering på baggrund af urigtige eller vildle-
dende oplysninger eller på anden uretmæssig vis. Det er en forudsætning, at oplysningerne har haft
en vis betydning for Finanstilsynets beslutning. Endvidere er det en forudsætning, at oplysningerne
har været bevidst urigtige. Er det sidste ikke tilfældet, må Finanstilsynet vurdere forholdet efter for-
slaget til nr. 5.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 5,
at en accessorisk forsikringsformidler vil blive slettet fra registreret, hvis
den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for at blive registreret, jf. § 4.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 6,
at en accessorisk forsikringsformidler blive slettet fra registreret, hvis
virksomheden groft eller gentagne gange har overtrådt specifikke bestemmelser i loven eller regler
fastsat i medfør af loven.
Til § 31
§ 49 i den gældende lov om forsikringsformidling omhandler Finanstilsynets tavshedspligt og undta-
gelserne til denne samt forbud mod, at Finanstilsynets medarbejdere har anden beskæftigelse eller
deltager i spekulationsforretninger og Finanstilsynets direktørs engagementer eller sikkerhedsstillel-
ser.
Den foreslåede bestemmelse nyaffatter den del af § 49, der vedrører Finanstilsynets tavshedspligt ved
at erstatte henvisningen til § 354 i lov om finansiel virksomhed med en affattelse af bestemmelsen i
§ 354 i lovforslaget med de fornødne tilpasninger.
Forslaget gennemfører artikel 13 i forsikringsdistributionsdirektivet.
Det foreslås i
stk. 1,
at Finanstilsynets ansatte under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e er for-
pligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksom-
heden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt
eksperter, der handler på Finanstilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontrakt-
forholdets ophør.
Ved fortrolige oplysninger i den foreslåede bestemmelses forstand forstås oplysninger om en virk-
somheds forretningsmæssige forhold og kunders forhold samt andre oplysninger, som efter deres
karakter er fortrolige. Oplysninger, som efter deres karakter er offentlige, f.eks. regnskaber og fonds-
børsmeddelelser, er ikke omfattet af tavshedspligten. Tilsvarende gælder oprindeligt fortrolige oplys-
ninger, som uden om tilsynet er blevet offentliggjort af andre kanaler i en grad, at det er blevet almin-
deligt kendt.
Ved oplysninger, der efter deres karakter er fortrolige, forstås, oplysninger, der ikke direkte relaterer
sig til enkelte kunders eller virksomheders forhold. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om økonomi-
ske eller forretningsmæssige forhold for personer og selskaber, som ikke er kunder i egentlig forstand,
men som f.eks. kautionerer for kunder, har ejerandele i virksomhedens kunder eller på anden vis har
en personlig, økonomisk eller forretningsmæssig tilknytning til kunder uden selv at være det.
124
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Tavshedspligten er i høj grad baseret på et ønske om at beskytte virksomheders kunder, det være sig
privatpersoner eller erhvervskunder. Hertil kommer et ønske om af konkurrencemæssige grunde at
beskytte virksomhedernes forretningsmæssige forhold. Derudover er Finanstilsynets tavshedspligt en
afgørende betingelse for den tilsynsmæssige effektivitet. For at Finanstilsynet kan få alle nødvendige
oplysninger i en given sag, må virksomhederne og kunderne kunne nære tillid til, at Finanstilsynet
ikke videregiver fortrolige oplysninger.
Begrebet tilsynsvirksomhed skal ses i forhold til de pligter, der er pålagt Finanstilsynet i medfør af
lovforslagets kapitel 8. Det medfører bl.a., at sager, der relaterer sig til tilsynsforpligtelsen i § 22,
hvorefter Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og regler udstedt i medfør heraf, er omfattet af
tilsynsvirksomheden. I modsætning hertil er oplysninger, som Finanstilsynet modtager som led i sin
reguleringsvirksomhed og informationsvirksomhed ikke omfattet. Udstedelse af bekendtgørelser med
hjemmel i loven er eksempelvis ikke omfattet af tilsynsvirksomheden.
Tavshedspligten omfatter også fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager i forbindelse med
sin tilsynsvirksomhed fra udenlandske myndigheder.
Derudover er eksperter, der handler på Finanstilsynets vegne, samt personer, der er ansat i virksom-
heder, som Finanstilsynet har indgået kontrakt med om udførelsen af serviceopgaver som led i tilsy-
nets drift, også er omfattet af bestemmelsen om tavshedspligt. Serviceopgaver som led i driften vil
f.eks. være rengøring, vagttjeneste, reparation og vedligeholdelse af elektronisk materiel og kantine-
drift.
Der vil som udgangspunkt være aktindsigt i oplysninger, der ikke er omfattet af den særlige tavsheds-
pligt, uanset om disse findes i en sag, som udelukkende vedrører forbrugerområdet eller om de findes
i andre sager i Finanstilsynet, som er omfattet af tilsynets generelle tavshedspligt. Hvis der for ek-
sempel ønskes aktindsigt i oplysninger, som findes i en tilsynssag, som i øvrigt ikke vedrører god
skik, vil oplysningerne vedrørende god skik blive ekstraheret fra denne sag og udleveret, mens resten
af sagen vil være omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt.
Når Finanstilsynet anmoder en virksomhed om en redegørelse, vil Finanstilsynet sædvanligvis angive
de relevante bestemmelser i den finansielle lovgivning, som vil være tema for redegørelsen. Virk-
somheden vil heraf kunne udlede om de oplysninger, som den efterfølgende afgiver til Finanstilsynet,
vil kunne udleveres i forbindelse med en begæring om aktindsigt. Ligeledes vil Finanstilsynet ved en
inspektion, som specifikt vedrører forbrugerreglerne, særligt gøre virksomheden opmærksom på, at
materiale, som indsendes til Finanstilsynet, og oplysninger, som afgives, vil være omfattet af aktind-
sigt med de undtagelser, der følger af offentlighedslovens § 30.
Når Finanstilsynet træffer afgørelse i sager på forbrugerområdet, vurderer Finanstilsynet, hvorvidt
virksomheden overholder de offentligretlige adfærdsregler. Derimod behandler Finanstilsynet ikke
konkrete tvister mellem en forbruger og en virksomhed omfattet af denne lov. Derfor vil sagerne
typisk ikke indeholde oplysninger om konkrete kundeforhold. Det kan dog ikke udelukkes, at der i
visse sager findes sådanne oplysninger, for eksempel fordi kunden selv har indsendt dem til Finans-
tilsynet, eller fordi virksomheden i en redegørelse til Finanstilsynet har kommenteret en konkret sag,
som har givet Finanstilsynet anledning til at undersøge virksomhedens praksis på et konkret område.
125
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Hvis der søges aktindsigt i en sag, som indeholder oplysninger om konkrete kundeforhold, vil Fi-
nanstilsynet i forbindelse med behandlingen af aktindsigtsbegæringen skulle tage stilling til, om disse
oplysninger kan udleveres. Drejer det sig om oplysninger om en privat kundes økonomiske forhold,
vil disse oplysninger ikke kunne udleveres, idet der ikke er aktindsigt i enkeltpersoners private for-
hold, herunder økonomiske forhold, efter offentlighedslovens § 30, nr. 1.
Hvis Finanstilsynet modtager en aktindsigtsbegæring, som vil indebære udlevering af oplysninger
om kunder, vil Finanstilsynet i overensstemmelse med praksis i sager om aktindsigt i oplysninger
vedrørende privatpersoner eller juridiske personer, indhente en udtalelse fra den kunde, hvis oplys-
ninger, der ønskes aktindsigt i. Hvis spørgsmålet om, hvorvidt der kan meddeles aktindsigt i konkrete
kundeoplysninger, er af principiel karakter, vil Finanstilsynet forelægge sagen for Finanstilsynets be-
styrelse, jf. lovforslagets § 22, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i
stk. 2,
at samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, ikke berettiger de
i stk. 1 nævnte personer til at videregive fortrolige oplysninger.
Da de fortrolige oplysninger i langt overvejende grad hidrører fra virksomhederne, vil det være mest
korrekt og sikrest, at det er den pågældende virksomhed selv, der meddeler oplysningerne til tredje-
mand. Oplysninger om virksomhedens kunder kan kun videregives med disses samtykke.
Det foreslås i
stk. 3,
at bestemmelsen i stk. 1 ikke er til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift
videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte
virksomhed eller dens kunder kan identificeres.
Med den foreslåede bestemmelse kan Finanstilsynet af egen drift i årsberetning m.v. i summarisk
eller sammenfattende form offentliggøre fortrolige oplysninger. Det er en forudsætning for offentlig-
gørelsen, at den enkelte virksomhed eller person ikke kan identificeres.
Det foreslås i
stk. 4,
at fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en virksom-
hed omfattet af denne lov er erklæret konkurs eller trådt i likvidation, og hvis oplysningerne ikke
vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde virk-
somheden.
Med den foreslåede bestemmelse kan Finanstilsynet under visse omstændigheder videregive fortro-
lige oplysninger til parterne i en civil retssag. Grunden til, at bestemmelsen ikke er medtaget i undta-
gelsesbestemmelsen i det foreslåede stk. 5, er, at bestemmelsen er atypisk i forhold til de i det fore-
slåede stk. 5 opregnede undtagelser, da der ikke er tale om en myndighed eller lignende. Oplysninger
om enkeltpersoners forhold kan ikke videregives. Fortrolighed med hensyn til oplysninger om tred-
jemand, der medvirker i forsøg på at redde en forvalter, gælder også efter, at denne medvirken er
ophørt.
Det foreslås i
stk. 5,
at bestemmelsen i stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives
i henhold til de i nr. 1-16 opregnede undtagelser.
Det foreslås i
stk. 5, nr. 1,
at fortrolige oplysninger kan videregives til andre offentlige myndigheder,
herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af mu-
lige strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen på det finansielle område.
126
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Afgørelsen af, om der foreligger en overtrædelse af tilsynslovgivningen eller straffeloven, kræver
ofte en grundig efterforskning og bevisbedømmelse. Som følge heraf kan fortrolige oplysninger også
videregives til brug for efterforskningen af en formodet lovovertrædelse af tilsynslovgivningen eller
straffeloven.
Det foreslås i
stk. 5, nr. 2,
at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til vedkommende
minister som led i dennes overordnede tilsyn, jf. dog stk. 10. Videregivelse af oplysninger, som hid-
rører fra et andet medlemsland, kan dog alene ske, hvis de myndigheder, som har afgivet oplysnin-
gerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse hertil, ligesom oplysningerne udelukkende må benyttes
til det formål, som tilladelsen vedrører, jf. lovforslagets stk. 10.
Det foreslås i
stk. 5, nr. 3,
at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til administrative
myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet. Med den fore-
slåede bestemmelse kan Finanstilsynet videregive oplysninger til Erhvervsankenævnet, som er kla-
geinstans for afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven, regler udstedt i medfør af loven
m.v., jf. lovforslagets § 37. Indbringes Finanstilsynets afgørelse for domstolene, kan oplysningerne
også videregives til domstolene.
Det foreslås i
stk. 5, nr. 4,
at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til Folketingets
Ombudsmand. Vælger en part i en sag at klage over en afgørelse, der er afsagt af Finanstilsynet, til
Folketingets Ombudsmand, og vurderer ombudsmanden, at klagen giver tilstrækkelig anledning til
undersøgelse, vil ombudsmanden både skulle bedømme, om en afgørelse er i strid med det regelsæt,
som Finanstilsynet har truffet sin afgørelse på baggrund af, og om Finanstilsynet i sin sagsbehandling
har handlet i strid med god forvaltningskik. I forbindelse med ombudsmandens prøvelse af en sag,
vil Finanstilsynet være forpligtet til at meddele ombudsmanden de oplysninger samt udlevere de do-
kumenter m.v., som forlanges af ombudsmanden.
Det foreslås i
stk. 5, nr. 5,
at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til en parlamentarisk
kommission nedsat af Folketinget, jf. dog stk. 9 og 10. Videregivelse af oplysninger, som hidrører fra
et andet medlemsland, kan dog alene ske, hvis de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har
givet deres udtrykkelige tilladelse hertil, ligesom oplysningerne udelukkende må benyttes til det for-
mål, som tilladelsen vedrører, jf. stk. 9 og 10.
Det foreslås i
stk. 5, nr. 6,
at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til undersøgelses-
kommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner, jf. dog stk. 9 og
10. Videregivelse af oplysninger, som hidrører fra et andet medlemsland, kan dog alene ske, hvis de
myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse hertil, ligesom
oplysningerne udelukkende må benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører, jf. stk. 9 og 10.
Det foreslås i
stk. 5, nr. 7,
at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til Statsrevisorerne
og Rigsrevisionen. Fortrolige oplysninger kan videregives til disse institutioner på baggrund af deres
rolle i den parlamentariske kontrol med forvaltningen. Statsrevisorerne og Rigsrevisionen kan således
indhente alle oplysninger, der er i Finanstilsynets besiddelse, og som skønnes af betydning for deres
arbejde.
127
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Det foreslås i
stk. 5, nr. 8,
at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til skifteretten, jf.
dog stk. 9, andre myndigheder, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende pro-
cedurer for en virksomhed omfattet af denne lov, og kurator, samt personer, der er ansvarlige for den
lovpligtige revision af regnskaber for en virksomhed omfattet af denne lov, under forudsætning af, at
modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
I lovforslaget findes der ikke regler om en særlig procedure for afvikling af virksomheder omfattet af
loven. Derfor vil det kun være skifteretten og kurator, som Finanstilsynet vil kunne videregive oplys-
ninger til i henhold til denne bestemmelse. Det er en forudsætning for at videregive oplysningerne, at
de pågældende modtagere har behov herfor til varetagelse af deres opgaver. Har personerne derfor
ikke selv redegjort nærmere for deres behov for at indhente oplysningerne, eller finder Finanstilsynet
ikke, at vedkommende har givet en fyldestgørende redegørelse herfor, vil Finanstilsynet spørge nær-
mere ind til behovet for indhentelse af oplysningerne, før at Finanstilsynet træffer endelig beslutning
om at udlevere disse.
Videregivelse af oplysninger, som hidrører fra et andet medlemsland, kan således alene ske, hvis de
myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, ligesom oplys-
ningerne udelukkende må benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
Det foreslås i
stk. 5, nr. 9,
at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til Erhvervsstyrelsen
i sin egenskab af tilsynsmyndighed for efterlevelse af selskabslovgivningen, når videregivelse sker
med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 9, Erhvervsstyrel-
sen og Revisornævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den lovpligtige revision af regnskaber
for virksomheder omfattet af denne lov, jf. dog stk. 9. Videregivelse efter 1. pkt. kan kun ske, under
forudsætning af at modtageren har behov herfor til varetagelsen af dennes opgaver. Den foreslåede
bestemmelse giver mulighed for, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til Erhvervs-
styrelsen i kraft af styrelsens egenskab af ansvarlig tilsynsmyndighed for efterlevelse af selskabslov-
givningen. Ved efterlevelse af selskabslovgivningen menes de regler, som Erhvervsstyrelsen fører
tilsyn med, herunder f.eks. bestemmelser i selskabsloven, fondslovgivningen osv. Det er i den for-
bindelse et krav, at videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og
integritet, dvs. at der er et legitimt formål med videregivelsen, og at Erhvervsstyrelsen har behov for
oplysningerne til varetagelsen af styrelsens opgaver.
Den foreslåede bestemmelse giver endvidere mulighed for, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige
oplysninger til Erhvervsstyrelsen i kraft af, at Erhvervsstyrelsen har ansvaret for det offentlige tilsyn
med revisorer og revisionsvirksomheder, jf. § 32 i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksom-
heder, og i den forbindelse kan iværksætte undersøgelser. I den forbindelse er det endvidere fundet
relevant, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger direkte til Erhvervsstyrelsen og Revisornævnet
inden for deres respektive ansvarsområder.
Det foreslås i
stk. 5, nr. 10,
at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til sagkyndige,
som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Revisornævnet og institutioner, der forvalter indskyder-
, investor- eller forsikringsgarantiordninger, med udførelsen af deres tilsynsopgaver, under forudsæt-
ning af at modtageren har behov for oplysningerne til varetagelsen af dennes opgaver, jf. dog stk. 9
og 10. Ved anvendelsen af denne bestemmelse finder det foreslåede stk. 9 og 10 anvendelse.
128
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Det foreslås i
stk. 5, nr. 11,
at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til tilsynsmyndig-
heder i andre lande inden for EU/EØS, der har ansvaret for tilsyn med virksomheder omfattet af denne
lov samt myndigheder og organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende
procedurer for virksomheder omfattet af denne lov, samt personer, der er ansvarlige for den lovplig-
tige revision af regnskaber for virksomheder omfattet af denne lov, under forudsætning af, at modta-
gerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
Med den foreslåede bestemmelse får Finanstilsynet hjemmel til at udveksle oplysninger med myn-
digheder inden for EU/EØS, som har tilsynet med virksomheder omfattet af denne lov.
Med forslaget sikres det, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til de tilsvarende
myndigheder, organer m.v., som varetager de omhandlede funktioner i andre EU/EØS-lande m.v.
Tilsvarende får Finanstilsynet mulighed for at videregive oplysninger til organer, der medvirker til
likvidation, konkursbehandling m.v. Dette vil eksempelvis være organer svarende til skifteretten i
Danmark. Det kan også være andre organer, som i det pågældende land medvirker til afvikling af en
virksomhed omfattet af loven, ligesom Finansiel Stabilitet og Nationalbanken i Danmark medvirker
til afviklingen af finansielle virksomheder.
Med bestemmelsen vil Finanstilsynet også kunne videregive oplysninger til personer, der i det på-
gældende land er ansvarlige for den lovpligtige revision af virksomheder omfattet af loven. I forhold
til kravet om, at modtageren skal have behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver, hen-
vises til bemærkningerne til forslaget i stk. 5, nr. 8.
Det foreslås i
stk. 5, nr. 12,
at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til organer i andre
EU/EØS-lande m.v., der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af selskabsretten, under forudsæt-
ning af, at modtageren af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af dennes opgaver, og at
videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk.
9. Ved selskabsretten menes de regler, som myndigheder i andre lande svarende til Erhvervsstyrelsen
fører tilsyn med, herunder f.eks. bestemmelser i selskabsloven, fondslovgivningen osv.
I modsætning til forslaget til stk. 5, nr. 11, regulerer denne bestemmelse de organer i et land inden
for EU/EØS, der fører tilsyn med organer, der medvirker til afvikling af en virksomhed omfattet af
loven og personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for virksomheder
omfattet af loven.
Som nævnt i bemærkningerne til forslagets stk. 5, nr. 11, kan der være flere organer i et andet land
inden for EU/EØS, der medvirker til afviklingen af en virksomhed omfattet af loven.
I forhold til kravet om, at modtageren skal have behov for oplysningerne til varetagelse af deres op-
gaver, henvises til bemærkningerne til forslagets stk. 5, nr. 8. Ved brug af undtagelsen er det ligeledes
en betingelse, at organerne kan redegøre for, at oplysningerne er til brug for at styrke det finansielle
systems stabilitet og integritet. Ved anvendelsen af bestemmelsen finder det foreslåede stk. 9 endvi-
dere anvendelse, hvorfor videregivelse af oplysninger, som hidrører fra et andet medlemsland, alene
kan ske, hvis de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse,
ligesom oplysningerne udelukkende må benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
129
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Det foreslås i
stk. 5, nr. 13,
at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til sagkyndige,
som bistår myndigheder i andre EU/EØS-lande m.v., der fører tilsyn med organer, der medvirker ved
likvidation eller konkursbehandling for virksomhed omfattet af denne lov, eller lignende procedurer,
og myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af regn-
skaber for virksomheder omfattet af denne lov, under forudsætning af, at modtageren af oplysnin-
gerne har behov herfor til varetagelsen af dennes opgaver, jf. dog stk. 9.
Ligesom Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til sagkyndige, som bistår Finanstilsy-
net, Erhvervsstyrelsen og Revisornævnet sikres det med den foreslåede bestemmelse, at Finanstilsy-
net kan videregive fortrolige oplysninger til sagkyndige, der bistår de tilsvarende myndigheder, or-
ganer m.v., som varetager de omhandlede funktioner i andre EU/EØS-lande m.v.
Ved anvendelsen af bestemmelsen finder det foreslåede stk. 10 endvidere anvendelse. Det medfører,
at videregivelse af oplysninger, som hidrører fra et andet medlemsland, alene kan ske, hvis de myn-
digheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, ligesom oplysnin-
gerne udelukkende må benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører. Endvidere skal det meddeles
de myndigheder, som har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige, som oplysningerne vil blive
videresendt til.
Det foreslås i
stk. 5, nr. 14,
at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til undersøgelses-
udvalg nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde. I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet, efter anmodning fra en
fjerdedel af sine medlemmer, nedsætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersøge på-
stande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-
retten. For at kunne foretage de hjemlede undersøgelser er det nødvendigt, at undersøgelsesudvalget
har adgang til at få udleveret fortroligt materiale.
Det fremgår af artikel 198 i Europa-Parlamentets forretningsorden (juli 2014), at Europa-Parlamentet
kan anvende bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at undersøge påstande om over-
trædelser af EU-retten eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-
retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-institution eller et EU-organ, af en offentlig
myndighed i et medlemsland eller af personer, som i henhold til EU-retten er bemyndiget til at an-
vende denne. Bestemmelsens krav om, at undersøgelsesudvalget skal være nedsat af Europa-Parla-
mentet i henhold til artikel 226 i TEUF betyder, at andre former for undersøgelsesorganer ikke kan
få oplysninger om fortrolige forhold i henhold til denne bestemmelse.
Det foreslås i
stk. 5, nr. 15,
at Finanstilsynet kan videregive oplysninger til Den Europæiske Banktil-
synsmyndighed (EBA), Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), Den Europæiske Til-
synsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) og Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) samt organer etableret af disse under forudsæt-
ning af, at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
Tilsynsmyndighederne er oprettet af Kommissionen i samarbejde mellem de finansielle tilsynsmyn-
digheder i andre EU/EØS-lande m.v. I forbindelse med det daglige internationale samarbejde er det
nødvendigt at have mulighed for at kunne videregive fortrolige oplysninger til disse tilsynsmyndig-
heder.
130
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Videregivelsen af fortrolige oplysninger er dog betinget af, at tilsynsmyndighederne har behov for
oplysningerne til brug for varetagelsen af deres opgaver.
Det foreslås i
stk. 5, nr. 16,
at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til de færøske
tilsynsmyndigheder på det finansielle område under forudsætning af, at modtagerne er underlagt en
lovbestemt tavshedspligt, der mindst svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og at modtagerne
har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver, jf. dog stk. 9.
Ved anvendelsen af bestemmelsen finder det foreslåede stk. 9 endvidere anvendelse, hvorfor videre-
givelse af oplysninger, som hidrører fra et andet EU/EØS-land m.v., alene kan ske, hvis myndighe-
derne har givet deres udtrykkelige tilladelse, og oplysningerne må udelukkende benyttes til det for-
mål, som tilladelsen vedrører.
Det foreslås i
stk. 6,
at alle, der i henhold til stk. 4 og 5, modtager fortrolige oplysninger fra Finans-
tilsynet, med hensyn til disse oplysninger er undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt. Med
den foreslåede bestemmelse bliver den, der modtager oplysninger fra Finanstilsynet i medfør af en af
de undtagelser, som er nævnt i forslaget til stk. 4 og 5, omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt, i det
omfang der er tale om fortrolige oplysninger. Bestemmelsen indebærer ikke indskrænkninger i grund-
læggende principper inden for retsplejen. Bestemmelsen har derfor bl.a. ingen indflydelse på en for-
svarers ret til at blive gjort bekendt med sagens materiale, jf. herved det foreslåede stk. 5, nr. 1. Når
Finanstilsynet videregiver denne type oplysninger skal Finanstilsynet samtidig orientere modtager
om, at det er fortrolige oplysninger omfattet af § 31.
Det foreslås i
stk. 7,
at fortrolige oplysninger, som er modtaget i medfør af stk. 5, nr. 15, uanset
tavshedspligten som nævnt i stk. 6, kan udveksles direkte mellem på den ene side Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspen-
sionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed samt organer etableret
af disse og på den anden side Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici. Som udgangspunkt er
alle, der modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, undergivet den tavshedspligt, som påhvi-
ler Finanstilsynet med hensyn til disse oplysninger. Der indsættes ved den foreslåede ændring en
særlig bestemmelse, som sikrer, at fortrolige oplysninger modtaget fra Finanstilsynet kan udveksles
direkte mellem på den ene side de europæiske tilsynsmyndigheder og organer etableret af disse og på
den anden side Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici. Bestemmelsen stammer fraforordnin-
gerne, og gengivelsen i lovforslaget er alene begrundet i praktiske hensyn.
Det foreslås i
stk. 8,
at de fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, kun må anvendes i
forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner eller hvis tilsynets afgørelse påklages til
højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene. Den foreslåede bestemmelse med-
fører, at Finanstilsynet alene må anvende fortrolige oplysninger, som led i varetagelsen af Finanstil-
synets opgaver efter lovgivningen.
Det foreslås i
stk. 9,
at videregivelse efter stk. 5, nr. 5, 6, 8-13 og 16, af fortrolige oplysninger, der
hidrører fra andre EU/EØS-lande m.v., endvidere alene kan ske, hvis de myndigheder, som har afgi-
vet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og oplysningerne må udelukkende benyttes
til det formål, som tilladelsen vedrører. Ved videregivelse af oplysninger efter stk. 5, nr. 11 og 13,
meddeler Finanstilsynet de myndigheder eller organer, som har videregivet oplysningerne, hvilke
sagkyndige oplysningerne vil blive videresendt til med angivelse af de sagkyndiges beføjelser. Ved
131
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
afgivelse af fortrolige oplysninger i medfør af den foreslåede bestemmelse vil det kræve, at Finans-
tilsynet på forhånd specifikt informerer myndighederne om, hvilke oplysninger de har tænkt sig at
videregive og til hvilket formål. Kravet om udtrykkelig tilladelse betyder, at en stiltiende eller indi-
rekte tilladelse ikke er tilstrækkelig. Ud over kravet om indhentelse af udtrykkelig tilladelse vil Fi-
nanstilsynet i de tilfælde, hvor der sker videregivelse af fortrolige oplysninger, ud over at indhente en
udtrykkelig tilladelse, også være forpligtet til at oplyse hvilke sagkyndige, oplysningerne vil blive
videregivet til, og hvilke beføjelser den sagkyndige person har.
Det foreslås i
stk. 10,
at videregivelse af fortrolige oplysninger i medfør af stk. 5, nr. 2, 5, 6 og 10,
alene kan ske, hvis de myndigheder eller organer, som har afgivet oplysningerne, eller de myndighe-
der i det medlemsland, hvor kontrolbesøget eller inspektionen er foretaget, har givet deres udtrykke-
lige tilladelse, hvor oplysningerne er modtaget enten fra EBA, ESRB, EIOPA eller ESMA og organer
etableret under disse samt i henhold til denne lov, bestemmelser udstedt i medfør af denne lov, artikel
15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om ma-
krotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for syste-
miske risici, bestemmelser udstedt i medfør af denne lov, artikel 31, 35 og 36 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk til-
synsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) samt artikel 31 og 36 i forordning (EU)
nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed) eller fra myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med virksomheder
omfattet af denne lov, myndigheder og organer, som er ansvarlige for at opretholde det finansielle
systems stabilitet gennem anvendelse af makroprudentielle regler, myndigheder eller organer, som
har til formål at sikre den finansielle stabilitet, organer, der medvirker ved likvidation eller konkurs-
behandling af virksomheder omfattet af denne lov, eller lignende procedurer, og personer, der er an-
svarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for virksomheder omfattet af denne lov.
Til § 32
§ 49 i den gældende lov om forsikringsformidling, som henviser til § 354 g i lov om finansiel virk-
somhed, medfører, at der i dag er et forbud mod videregivelse af oplysninger om en person, der har
lavet en indberetning til Finanstilsynets whistleblowerordning.
Den foreslåede bestemmelse i § 32 nyaffatter § 49 ved at erstatte henvisningen til § 354 g i lov om
finansiel virksomhed med en affattelse af bestemmelsen med de nødvendige tilpasninger.
Den foreslåede bestemmelse implementerer artikel 35, stk. 2, nr. 3, i forsikringsdistributionsdirektivet
og gennemfører desuden den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regulering af systemisk vigtige
finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital
og højere likviditet (bankpakke 6).
Det fremgår af lovforslagets § 31, stk. 1, at Finanstilsynets ansatte er forpligtet til at hemmeligholde
fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder per-
soner, der udfører serviceopgaver, som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på til-
synets vegne. Tavshedspligten gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.
132
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Tavshedspligtsbestemmelsen i lovforslagets § 31 medfører bl.a., at adgangen til aktindsigt i Finans-
tilsynets sager er begrænset, jf. § 35 i lov om offentlighed i forvaltningen. Tavshedspligtsbestemmel-
sen i lovforslagets § 31 begrænser dog ikke parters ret til aktindsigt efter forvaltningsloven, jf. § 9,
stk. 2, i forvaltningsloven.
Det fremgår udtømmende af forslaget til § 36, hvem der anses som part i forhold Finanstilsynets
afgørelser efter denne lov. Det særlige partsbegreb afviger fra det almindelige forvaltningsretlige
partsbegreb og er nødvendigt for at undgå en udhulning af Finanstilsynets tavshedspligt, da parters
adgang til aktindsigt efter forvaltningsloven ikke tilsidesættes af tavshedspligtsreglerne.
Den foreslåede bestemmelse er en særregel, der udvider tavshedspligten i forhold til oplysninger om
personer, der indberetter overtrædelser af den finansielle regulering til Finanstilsynet, således at heller
ikke parter vil kunne få aktindsigt i personoplysninger om en person, når vedkommende har indbe-
rettet en virksomheds, herunder en ansats, overtrædelse eller potentielle overtrædelse af reglerne på
det finansielle område til Finanstilsynet.
Det foreslås i
stk. 1,
at Finanstilsynets ansatte ikke må videregive oplysninger om en person, når
vedkommende har indberettet en virksomhed eller en person til Finanstilsynet for overtrædelse eller
potentiel overtrædelse af den finansielle regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med.
Lovforslaget medfører bl.a., at oplysninger om en person, der har indberettet en virksomhed eller en
person for overtrædelse af den finansielle regulering for så vidt angår indberetningen, ikke er under-
givet aktindsigt i medfør af forvaltningsloven eller reglerne om underretning i medfør af retssikker-
hedsloven.
Oplysninger om en person skal forstås i overensstemmelse med definitionen af personoplysninger i
§ 3, nr. 1, i lov om behandling af personoplysninger, hvorefter personoplysninger omfatter enhver
form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person. Bestemmelsen omfatter
bl.a. oplysninger, som identificerer personen, der indberetter overtrædelsen, i form af oplysninger om
dennes identitet, eller enhver oplysning, der indirekte gør det muligt at udlede dennes identitet.
Oplysninger, som er gjort anonyme på en sådan måde, at den registrerede ikke længere kan identifi-
ceres, er ikke omfattet af begrebet personoplysninger. Ved afgørelsen af, om en person er identificer-
bar, skal alle de hjælpemidler, der med rimelighed kan tænkes bragt i anvendelse for at identificere
den pågældende enten af den dataansvarlige eller af enhver anden person, tages i betragtning.
Bestemmelsen vil kun kunne finde anvendelse i sager om indberetning af overtrædelser eller poten-
tielle overtrædelser af den finansielle regulering til Finanstilsynet indberettet af en person om en virk-
somhed under tilsyn af Finanstilsynet, herunder ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomhe-
der, der er under tilsyn.
Bestyrelsens eller ansattes indberetning til Finanstilsynet vil ikke være i strid med tavshedspligten i
den foreslåede bestemmelse eller § 132 i selskabsloven.
Såvel overtrædelser som potentielle overtrædelser, f.eks. i tilfælde hvor en indberetning ikke fører til
yderligere sagsbehandlingsskridt eller i tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at der ikke er tale om
en overtrædelse af reglerne på det finansielle område, er omfattet af forslaget.
133
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Det er et krav, at overtrædelsen vedrører regler, som er under Erhvervsministeriets ressortområde,
som vedrører det område, som er under tilsyn af Finanstilsynet, forstået som love, bekendtgørelser
og direkte gældende EU-retlig regulering, herunder forordninger og direkte gældende niveau 2-regu-
lering (f.eks. bindende tekniske standarder).
Forslaget medfører, at Finanstilsynets ansatte
–
med de undtagelser der følger af stk. 2
–
er forpligtet
til ikke at videregive oplysninger om personer, der til Finanstilsynet indberetter overtrædelser eller
potentielle overtrædelser af den finansielle regulering. Forslaget udgør en specialregel (lex specialis)
i forhold til de almindeligt gældende regler om aktindsigt efter f.eks. forvaltningsloven eller om un-
derretning efter retssikkerhedsloven. Hvis en part f.eks. har ret til aktindsigt efter forvaltningsloven,
vil Finanstilsynet i medfør af lovforslaget være forpligtet til enten ikke at videregive eller at anony-
misere enhver oplysning, der gør det muligt at identificere personen, der har indberettet overtrædel-
sen.
Forslaget ændrer ikke på, at adgangen til aktindsigt i Finanstilsynets sager som følge af bestemmel-
sens ordlyd er begrænset i henhold til § 35 i lov om offentlighed i forvaltningen, og adgangen til
indsigt efter persondataloven er som følge af bestemmelsens ordlyd begrænset i henhold til § 32, stk.
2, i persondataloven.
Ligeledes vil det i henhold til forslaget f.eks. ikke være tilladt for Finanstilsynet at videregive per-
sonoplysninger om en person, der har indberettet en overtrædelse af den finansielle regulering, i for-
bindelse med en eventuel underretning forud for gennemførelsen af en beslutning om iværksættelse
af et tvangsindgreb efter § 5 i retssikkerhedsloven.
Det foreslås i
stk. 2,
at stk. 1 ikke er til hinder for, at oplysninger videregives i medfør af § 31, stk. 5.
Dette er f.eks. i forhold til videregivelse til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndig-
heden og politiet i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af
straffeloven eller tilsynslovgivningen m.v.
Videregivelse i forbindelse med retssager anlagt af den virksomhed eller den ansatte, om hvem der
er blevet indberettet overtrædelser af, vedrørende f.eks. bagvaskelse, æreskrænkelse, osv., er ikke
omfattet af § 31, stk. 5. Det vil følgelig i disse tilfælde ikke være tilladt for Finanstilsynet at videregive
personoplysninger omfattet af det foreslåede § 32, stk. 1, til den virksomhed eller den ansatte, der er
blevet indberettet om.
Det foreslås i
stk. 3,
at forbuddet i stk. 1 ikke er til hinder for, at personoplysninger, der vedrører en
kunde, videregives til en virksomhed i forbindelse med sager omfattet af §§ 11, 12, 15 og 16, når
kunden har givet samtykke til videregivelsen.
Det foreslås således, at Finanstilsynet i disse angivne typer af sager skal kunne videregive personop-
lysninger om en kunde til en forsikringsformidler, en genforsikringsformidler og en accessorisk for-
sikringsformidler, hvis kunden samtykker til videregivelsen.
Det er en betingelse for, at Finanstilsynet kan videregive personoplysninger om en kunde, at denne
har givet samtykke til videregivelsen. Bestemmelsen stiller ikke formkrav til dette samtykke, men
134
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Finanstilsynet bør tilstræbe at indhente et skriftligt samtykke fra den berørte kunde for at sikre doku-
mentation for, at Finanstilsynet berettiget kan videregive en personoplysning.
Personoplysninger skal forstås i overensstemmelse med definitionen af personoplysninger i § 3, nr.
1, i lov om behandling af personoplysninger, hvorefter personoplysninger omfatter enhver form for
information om en identificeret eller identificerbar fysisk person. Dette omfatter bl.a. oplysninger,
som identificerer personen, der indberetter overtrædelsen, i form af oplysninger om dennes identitet
eller enhver oplysning, der indirekte gør det muligt at udlede dennes identitet. Oplysninger, som er
gjort anonyme på en sådan måde, at den registrerede ikke længere kan identificeres, er ikke omfattet
af begrebet personoplysninger. Ved afgørelse af, om en person er identificerbar, skal alle de hjælpe-
midler, der med rimelighed kan tænkes bragt i anvendelse for at identificere den pågældende, enten
af den dataansvarlige eller af enhver anden person, tages i betragtning.
Som det fremgår af bemærkningerne til stk. 1, er den foreslåede bestemmelse lex specialis i forhold
til de almindeligt gældende regler om aktindsigt efter f.eks. forvaltningsloven eller om underretning
efter retssikkerhedsloven. Dette forslag ændrer ikke herpå. Finanstilsynet vil derfor være forpligtet
til enten ikke at videregive eller at anonymisere enhver oplysning, der gør det muligt at identificere
personen, der har indberettet overtrædelsen
–
også selvom personen i medfør af det foreslåede stk. 3
har givet sit samtykke til videregivelsen af personoplysninger om denne til en finansiel virksomhed.
Det foreslås i
stk. 4,
at alle, der i henhold til stk. 2, modtager personoplysninger, er undergivet den i
stk. 1 omhandlede tavshedspligt for så vidt angår disse oplysninger. Dette svarer til, hvad der gælder
efter det foreslåede § 31, stk. 6.
Den gældende § 49, stk. 1, i lov om forsikringsformidling, videreføres uændret med det foreslåede
stk. 4.
Til § 33
§ 49 a i den gældende lov om forsikringsformidling regulerer offentliggørelse af reaktioner, givet til
en virksomhed, efter den gældende lovs § 44, stk. 2, og givet efter delegation fra Finanstilsynets
bestyrelse.
Den foreslåede bestemmelse viderefører med sproglige ændringer § 49 a i loven, ligesom den fore-
slåede bestemmelse indeholder præciseringer af § 49 a, så bestemmelse svarer til, hvad der i øvrigt
gælder på det finansielle område.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 32 i forsikringsdistributionsdirektivet.
Det foreslås i
stk. 1,
at reaktioner givet til en virksomhed omfattet af denne lov i henhold til § 22, stk.
2, i nærværende lovforslag, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet
efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse skal offentliggøres med angivelse af navnet på virk-
somheden. Offentliggørelse skal ske på både virksomhedens og Finanstilsynets hjemmeside.
Med virksomhedens hjemmeside menes den hjemmeside, som virksomheden normalt anvender til
kommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om virksomheden selv ejer hjemmesiden.
Kommunikerer virksomheden eksempelvis via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der
135
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
skal anvendes. Retter reaktionen sig eksempelvis mod et datterselskab i en koncern, er det på datter-
selskabets hjemmeside, at reaktionen skal offentliggøres, uanset om hjemmesiden måtte være ejet af
moderselskabet eller et koncernforbundet selskab. Virksomhedens offentliggørelse af reaktionen skal
ske med et link på forsiden. Med forsiden menes hjemmesidens indgangsside eller den side, som er
tænkt til at være den første side, som man kommer ind på, når man vil anvende virksomhedens hjem-
meside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en
reaktion fra Finanstilsynet. Kommenterer virksomheden reaktionen, skal dette ske i forlængelse af
reaktionen, og kommentarerne skal være klart adskilt fra denne.
Har virksomheden ikke en hjemmeside, skal offentliggørelse alene ske på Finanstilsynets hjemme-
side.
Af forslaget følger, at virksomhedens offentliggørelse af reaktionen skal ske hurtigst muligt og senest
3 hverdage efter, at virksomheden har modtaget underretning om reaktionen, eller senest på tidspunk-
tet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Ved offentliggørelsen af reakti-
onen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for, hvor hurtigt der
skal ske offentliggørelse.
Skal virksomheden efter lov om værdipapirhandel m.v. udsende en selskabsmeddelelse, skal offent-
liggørelse af reaktionen afvente selskabsmeddelelsen. Kan selskabet udsætte offentliggørelsen, fordi
det vil skade berettigede interesser for selskabet at offentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om
værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen af reaktionen skulle afvente, at hensynet bag hemmelig-
holdelsen bortfalder.
Fjernelse af reaktionen fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som
virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget
på hjemmesiden i tre måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentant-
skabsmøde.
I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en reak-
tion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest dagen efter, at der er
truffet afgørelse eller beslutning om at meddele reaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den
pågældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den forestående offentliggø-
relse, således at virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig herpå.
Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virksomhed, der er en juridisk person. Derimod
kan der ikke offentliggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysiske personer. For så vidt
angår interessentskaber, hvor en eller flere interessenter er fysiske personer, er disse omfattet af be-
grebet personoplysninger i henhold til persondataloven.
Det bemærkes, at oplysninger om, at fysiske personer har overtrådt lovgivningen og modtaget påbud
og påtaler, er at anse for oplysninger om andre rent private forhold i henhold til § 8 i persondataloven.
Der kan som udgangspunkt ikke inden for rammerne i persondataloven ske offentliggørelse af så-
danne oplysninger, som beskrevet i lovforslaget. I nogle tilfælde kan der ske videregivelse i form af
offentliggørelse i medfør af persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 2. Fravigelsen af persondataloven består
i, at der som udgangspunkt altid vil ske offentliggørelse, hvorfor den konkrete vurdering, som forud-
136
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
sættes i persondataloven, fraviges. Den foreslåede bestemmelse udgør således en fravigelse af reg-
lerne i persondataloven. Artikel 7 i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv nr. 95/46 af 24. oktober
1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om
fri udveksling af sådanne oplysninger (herefter databeskyttelsesdirektivet) fastsætter bl.a., at behand-
ling af personoplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af
en opgave i samfundets interesse eller henhørende under offentlig myndighedsudøvelse, som den
registeransvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt. Det vur-
deres, at den foreslåede fravigelse ligger inden for databeskyttelsesdirektivets rammer. Der er lagt
vægt på, at de øvrige bestemmelser i persondataloven finder anvendelse.
Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning, jf. § 22, stk. 2, i nærværende
lovforslag, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, er det kun Finanstilsynet, som for-
pligtes til at offentliggøre en sådan beslutning på sin hjemmeside. Offentliggørelse skal ske med
navns nævnelse, hvis beslutningen vedrører en juridisk person. Er der derimod tale om fysiske per-
soner vil der ikke ske offentliggørelse. Herudover kan der ikke ske offentliggørelse, hvis offentliggø-
relse vil kunne skade den politimæssige efterforskning, eller hvis den vil medføre uforholdsmæssig
stor skade for virksomheden. Der skal derfor ved vurderingen af, om der skal ske offentliggørelse,
foretages en afvejning af behovet for at offentliggøre en politianmeldelse over for de betænkelighe-
der, herunder af retssikkerhedsmæssig karakter, som offentliggørelsen kan give anledning til.
Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan på-
klages. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssig
efterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Det kan aftales med ankla-
gemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres uden forudgående høring. I forbindelse
med Finanstilsynets bestyrelses behandling af sager om afgivelse af reaktioner træffer bestyrelsen
også beslutning om offentliggørelse. Udkast til bestyrelsens reaktion vil derfor indeholde en indstil-
ling vedrørende offentliggørelse.
Gør en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten sig gældende, vil dette således fremgå
af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentliggørelsespligten fremgår af den foreslåede § 33,
stk. 4, jf. nærmere herom nedenfor. Indstilles det, at reaktionen offentliggøres, vil et udkast til pres-
semeddelelse blive vedlagt udkastet til reaktionen. Beslutningen om offentliggørelse er endelig og
kan således ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Finanstilsynets bestyrelse kan blive
mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentlige myndigheders erstatningspligt.
Dette vil kunne ske, hvis bestyrelsen træffer beslutning om offentliggørelse, men hvor en domstol
efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggørelse, og at Finanstilsynet som
følge af dette kan ifalde et erstatningsansvar. Udbetaling af en erstatning kræver dog bl.a., at virk-
somheden kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab, der kan henføres direkte til den fejlag-
tige offentliggørelse. Bestyrelsens beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige
forvaltningsretlige principper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for bestyrelsens behandling af
sager, at partens sædvanlige ret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet
til afgørelsen. Det betyder, at udkast til bestyrelsens reaktion i sin helhed skal sendes i partshøring
hos de berørte virksomheder. Virksomheden vil i forbindelse med høringen få mulighed for at kom-
mentere på selve indstillingen i relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt
–
hvis det indstilles,
at reaktionen offentliggøres
–
hvilke oplysninger, virksomheden eventuelt finder, bør fjernes fra ud-
kastet til pressemeddelelse inden offentliggørelse.
137
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Vil en offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke kunne ske, vil det fortsat være muligt for
Finanstilsynet at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke ud
fra beskrivelsen af sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken virksomhed reaktionen
vedrører. Det følger endvidere af bestemmelsen, at den også omfatter reaktioner givet efter delegation
fra Finanstilsynets bestyrelse samt beslutninger om at overgive sager efter lovforslaget eller regler
udstedt i medfør af lovforslaget eller efter forordninger udstedt i medfør af forsikringsdistributions-
direktivet til politimæssig efterforskning, som er truffet af Finanstilsynet, uden at sagen har været
behandlet af Finanstilsynets bestyrelse. Finanstilsynet vil ved behandlingen af disse sager følge
samme praksis som Finanstilsynets bestyrelse gør i tilsvarende sager, herunder også i forhold til even-
tuel høring af parten og den relevante politimyndighed. Derudover gælder i øvrigt reglerne om bl.a.
erstatningspligt, anonymisering og aktindsigt i de pågældende sager, som beskrevet i bemærknin-
gerne ovenfor.
Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 22, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virk-
somhed og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal of-
fentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside, jf. dog stk. 3.
Indbringes en reaktion for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af Finanstilsynets
offentliggørelse, og status samt det efterfølgende resultat af anken skal ligeledes offentliggøres på
Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt. Status kan f.eks. være, at parten efterfølgende trækker
sin klage tilbage, eller at sagen afvises, hvorimod status quo ikke skal offentliggøres.
Det foreslås i
stk. 2,
at reaktioner givet i henhold til lovforslagets § 22, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4
og 6, i lov om finansiel virksomhed eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets besty-
relse til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens
navn, jf. dog stk. 4. Bestemmelsen regulerer offentliggørelse af de reaktioner og overgivelse af sager
til politimæssig efterforskning vedrørende virksomheder, der ikke er under tilsyn, dvs. de virksom-
heder, der ikke er omfattet af stk. 1.
Bestemmelsen i stk. 2 medfører, at ved reaktioner for virksomheder, der ikke er under tilsyn, vil der
alene ske offentliggørelse fra Finanstilsynets side. Virksomheden skal derfor ikke selv offentliggøre
reaktionen på virksomhedens hjemmeside. I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår
Finanstilsynet skal offentliggøre en reaktion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangs-
punkt sker dagen efter, at der er truffet afgørelse eller beslutning om at meddele reaktionen. Finans-
tilsynet orienterer forinden den pågældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen,
om den forestående offentliggørelse, således at virksomheden har mulighed for at kunne forberede
sig herpå. Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virksomhed, der er en juridisk person.
Med forslaget til
stk. 3
får de virksomheder, der er omfattet af loven, pligt til at offentliggøre udfaldet
af en straffesag på virksomhedens hjemmeside, når der er faldet fældende dom eller vedtaget bøde,
ligesom Finanstilsynet skal offentliggøre sådanne resultater på Finanstilsynets hjemmeside.
Af forslaget følger, at offentliggørelsen skal ske på virksomhedens hjemmeside hurtigst muligt og
senest 10 hverdage efter, der er faldet fældende dom eller vedtaget bøde eller senest på tidspunktet
for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Hvis den fældende dom eller afgø-
relse ikke er endelig, eller hvis den er anket eller genoptaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen.
Pligten til at offentliggøre domme og afgørelser gælder således, selvom en dom eller afgørelse ikke
138
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
er endelig. Med virksomhedens hjemmeside menes den hjemmeside, som virksomheden normalt an-
vender til kommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om virksomheden selv ejer hjem-
mesiden. kommunikerer virksomheden eksempelvis via en koncernhjemmeside, er det denne hjem-
meside, der skal anvendes.
Retter dommen eller bøden sig eksempelvis mod et datterselskab i en koncern, skal offentliggørelse
ske på datterselskabets hjemmeside, uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller
et koncernforbundet selskab. Virksomhedens offentliggørelse af dommen eller bødevedtagelsen skal
ske med et link på forsiden. Med forsiden menes hjemmesidens indgangsside eller den side, som er
tænkt til at være den første side, som kunderne m.v. kommer ind på, når de vil anvende virksomhedens
hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, om der er tale om
en dom eller en bødevedtagelse.
Kommenterer virksomheden dommen eller bødevedtagelsen, skal dette ske i forlængelse af gengivel-
sen, og kommentarerne skal være klart adskilt herfra. Når virksomheden har offentliggjort dommen
eller bødevedtagelsen, skal virksomheden give Finanstilsynet meddelelse herom, herunder fremsende
kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen eller bø-
devedtagelsen eller et resumé heraf på Finanstilsynets hjemmeside. Har virksomheden ikke en hjem-
meside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemmeside. Fjernelse af informationerne fra
virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for
øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder
og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.
Ved offentliggørelsen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for,
hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal virksomheden efter disse regler udsende en selskabs-
meddelelse, skal offentliggørelse afvente selskabsmeddelelsen. Kan selskabet udsætte offentliggørel-
sen, fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at offentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6,
i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen skulle afvente, at hensynet bag hemmelighol-
delsen bortfalder. Pligten til at offentliggøre oplysninger om en fældende dom eller en vedtaget bøde
gælder kun for juridiske personer.
Det foreslåede
stk. 4
indeholder undtagelserne til det klare udgangspunkt om offentliggørelse med
angivelse af virksomhedens navn. Det drejer sig om de tilfælde, hvor en offentliggørelse med navns
nævnelse vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, eller hvor en offentliggørelse
vil kunne skade en politimæssig efterforskning. Det forhold, at offentliggørelse af en virksomheds
navn vil kunne medføre tab af kunder, eller at en offentliggørelse vil kunne bane vej for et erstat-
ningskrav mod virksomheden, vil ikke i sig selv være nok til at undtage for offentliggørelse. Den
foreslåede undtagelse finder således kun anvendelse på de tilfælde, hvor virksomhedens væsentlige
interesser krænkes. I forbindelse med offentliggørelse af politianmeldelser skal der derfor foretages
en afvejning af behovet for at offentliggøre en politianmeldelse over for de betænkeligheder, herunder
af retssikkerhedsmæssig karakter, som offentliggørelsen kan give anledning til.
Videre fremgår det af det foreslåede stk. 4, at offentliggørelsen ikke må indeholde oplysninger om-
fattet af § 30 i offentlighedsloven, hvilket bl.a. vil være oplysninger om virksomhedens private kun-
ders økonomiske forhold, jf. § 30, nr. 1. For så vidt angår interessentskaber, hvor en eller flere inte-
ressenter er fysiske personer, vil oplysninger om interessentskabet, som reaktionen, den fældende
dom eller den vedtagne bøde retter sig imod, ikke kunne undtages efter § 30, nr. 1. Oplysninger, som
139
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
er af væsentlig økonomisk betydning for virksomheden, såsom erhvervshemmeligheder, vil efter om-
stændighederne være omfattet af § 30, nr. 2. Finder Finanstilsynet det nødvendigt at offentliggøre
oplysninger om fysiske personer, der ikke er omfattet af § 30, nr. 1, i offentlighedsloven, finder reg-
lerne i persondataloven i øvrigt anvendelse. For så vidt angår fortrolige oplysninger, der er modtaget
fra finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for eller uden for EU, fremgår det til sidst af
forslaget til stk. 3, at disse oplysninger ikke må offentliggøres, medmindre tilsynsmyndighederne har
givet deres udtrykkelige samtykke hertil.
Det foreslås i
stk. 5,
at hvis offentliggørelse af en reaktion er blevet undladt på grund af tungtvejende
hensyn til virksomheden eller efterforskning, og disse hensyn efterfølgende ikke længere gør sig gæl-
dende, vil reaktionen samt virksomhedens navn blive offentliggjort. Dette gælder dog kun i en periode
op til to år efter reaktionen eller beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning.
Baggrunden herfor er, at den offentlige interesse i sådanne reaktioner aftager kraftigt hen over tid, og
af administrative årsager. På denne baggrund foreslås en grænse på to år. Kravet til efterfølgende
offentliggørelse af en reaktion gælder dog kun, hvis der ikke er sket påtaleopgivelse eller tiltalefrafald
efter retsplejelovens regler.
I
stk. 6
foreslås det, at i sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive en
sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtale-
opgivelse, tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den
virksomhed, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom. Den foreslåede ændring er be-
grundet i hensynet til den, som sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et retvisende
billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virksomhed, som er blevet politianmeldt, ønsker of-
fentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende dom, skal der i henhold til det
foreslåede
stk. 6, 1. pkt.,
kun ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, hvis virksomheden anmoder
Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede
stk. 6, 2. pkt.,
at virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning
om offentliggørelse. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besiddelse
af afgørelsen eller dommen. Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgivelse eller til-
talefrafald, eller at der er afsagt frifindende dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med
Finanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, dvs. det sted på Finanstilsynets hjem-
meside, hvor Finanstilsynet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning. De supplerende oplysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifin-
dende dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside. Offentliggørelse efter den foreslåede
bestemmelse omfatter tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en ankeinstans.
Det følger af det foreslåede
stk. 6, 3. pkt.,
at er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er
ikke endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er påklaget til den
overordnede anklagemyndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dommen er anket til en
højere retsinstans.
Det foreslås i
stk. 6, 4. pkt.,
at modtager Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved
endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom, skal Finanstilsy-
net fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning og
140
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside. I de tilfælde hvor den, som
sagen vedrører, ikke anmoder Finanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er afsluttet
ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6,
1. pkt., men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning, herunder eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende domme i sa-
gen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan dette således ske ved indsendelse af dokumentation
for sagens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i medfør af det foreslåede stk. 6, 4.
pkt., slette offentliggørelsen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning m.v.
fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om og dokumentation for, at en sag overgivet
til politimæssig efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsi-
gelse af endelig frifindende dom. Finanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en beslut-
ning om at overgive en sag til politimæssig efterforskning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor
Finanstilsynet modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende, hvem der indsender eller over-
leverer en sådan dokumentation, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger om overgi-
velse af en sag til politimæssig efterforskning indtræder således, uanset om den fornødne dokumen-
tation modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virksomhed, som sagen vedrører, eller af
tredjemand. En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke endelig i de tilfælde, hvor
afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklagemyndighed.
En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dommen er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offent-
liggørelsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforskning i tilfælde, hvor en
sag er afsluttet ved frifindende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, vil således
først ske efter udløbet af henholdsvis ankefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Til § 34
§ 49 b i den gældende lov om forsikringsformidling omhandler Finanstilsynets pligt til at orientere
offentligheden om sager, som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af de bestem-
melser i loven, der vedrører forbrugerbeskyttelse.
Den foreslåede bestemmelse viderefører med sproglige ændringer § 49 b i loven, dog således at den
foreslåede bestemmelse er ændret i forhold til bestemmelserne i lovforslaget.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 32, stk. 1, i forsikringsdistributionsdirektivet.
Det foreslås i
stk. 1,
at Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af
Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning
for forståelsen af bestemmelserne i denne lov bortset fra forslagets kapitel 2, §§ 13-15 og 17-21.
Kapitel 2 omhandler betingelserne for at opnå tilladelse som forsikrings- og genforsikringsformidler
og de krav, der gælder for at blive registreret som accessorisk forsikringsformidler. § 13 vedrører
krav til aflønning af virksomhedens ansatte, og § 14 vedrører effektive procedurer for godkendelse af
141
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
nye produkter, væsentlige ændringer i eksisterende produkter samt distribution af disse. § 15 vedrø-
rende virksomhederne og deres ansattes forbud mod videregivelse af fortrolige oplysninger. §§ 17 og
18 vedrører whistleblowerordning, og §§ 19-21 vedrører regler for grænseoverskridende virksomhed.
Det vil som udgangspunkt kun kunne komme på tale at offentliggøre virksomhedens navn i sager,
der udtrykker en generel adfærd hos virksomheden. En række af de klager, som Finanstilsynet mod-
tager, vedrører enkeltstående tvister mellem en kunde og en virksomhed. I disse sager foreligger der
derfor typisk ikke den fornødne offentlige interesse til, at der kan ske offentliggørelse. Ved enkelt-
stående overtrædelser kan det dog komme på tale at præcisere forståelsen af de bagvedliggende reg-
ler. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvor der er tale om nye regler, som Finanstilsynet
ønsker at udbrede kendskabet til. Men det vil også kunne være tilfældet, hvis virksomheder gør brug
af en ny praksis, som er reguleret af det eksisterende regelsæt. I disse tilfælde, vil der typisk ske en
offentliggørelse af Finanstilsynets afgørelse.
Hensynet til den almene interesse vil i de fleste tilfælde medføre, at der ikke er behov for at nævne
den involverede virksomheds navn. Baggrunden for at orientere offentligheden om sager vil således
typisk være ønsket om at forhindre lignende sager ved at udbrede kendskabet til tilsynets praksis.
Derimod kan der være grund til at offentliggøre virksomhedens navn i de sager, hvor der er behov
for at advare kunderne mod at handle med virksomheden, eller hvor virksomhedens praksis har med-
ført, at kunderne vil kunne have et erstatningskrav mod virksomheden.
Orientering om Finanstilsynets sager skal efter den foreslåede bestemmelse ske, når Finanstilsynet
har truffet afgørelse i en sag. For sager, der ikke er omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt, jf. for-
slagets § 29, vil Finanstilsynet kunne orientere offentligheden om en sag, inden der er truffet afgø-
relse. Bestemmelsen gør det også muligt at offentliggøre Finanstilsynets afgørelse i en sag, hvor Fi-
nanstilsynet har fundet, at en virksomhed har handlet i overensstemmelse med loven. Særligt i til-
fælde, hvor sagen har været omtalt i pressen med oplysning om virksomhedens navn, vil det kunne
være nærliggende at offentliggøre navnet.
Når Finanstilsynet udsender en pressemeddelelse om udfaldet af en sag, men uden at offentliggøre
virksomhedens navn, vil Finanstilsynet også fremover orientere den relevante brancheforening. På-
tænker Finanstilsynet at offentliggøre en virksomheds navn, vil den berørte virksomhed blive orien-
teret, inden Finanstilsynet udsender en pressemeddelelse. For så vidt angår en række af de bestem-
melser, som er omfattet af Finanstilsynets adgang til at foretage offentliggørelse, er overtrædelse heraf
sanktioneret med straf. Det foreslåede stk. 1 forhindrer ikke, at Finanstilsynet offentliggør, at en virk-
somhed vil blive anmeldt til politiet for overtrædelse af en strafbar bestemmelse. En offentliggørelse
kan imidlertid have indgribende betydning for den berørte virksomhed. Der skal derfor ved vurderin-
gen af, om der skal ske offentliggørelse, foretages en afvejning af behovet for at offentliggøre en
politianmeldelse over for de betænkeligheder, herunder af retssikkerhedsmæssig karakter, som of-
fentliggørelsen kan give anledning til. Der kan ikke i medfør af bestemmelsen ske offentliggørelse af
enkeltpersoners strafbare forhold.
Det foreslås i
stk. 2,
at Finanstilsynet endvidere skal orientere offentligheden om navnet på en virk-
somhed, der overtræder forbuddet mod at udøve virksomhed som forsikringsformidler eller genfor-
sikringsformidler uden tilladelse, jf. § 3, eller overtræder forbuddet mod at udøve virksomhed som
accessorisk forsikringsformidler uden registrering jf. § 4.
142
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Til § 35
Den foreslåede bestemmelse vedrører Finanstilsynet mulighed for at fastsætte regler om virksomhe-
ders pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden og om, at
Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomheden.
Den foreslåede bestemmelse er ny og gennemfører artikel 32 og artikel 33, stk. 2, litra a.
Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte regler om større grad af offentlighed vedrørende forholdene
i de virksomheder, der er omfattet af loven og underlagt Finanstilsynets tilsyn. Med forslaget får
Finanstilsynet således bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om virksomhedernes pligt til at
offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden samt til at fastsætte nærmere
regler om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomhederne.
Forslaget giver blandt andet mulighed for, at de virksomheder, der er omfattet af lovforslaget, ved en
nyudstedelse af den gældende bekendtgørelse nr. 1567 af 23. december 2014 om finansielle virksom-
heders m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden m.v., kan blive om-
fattet af de regler, som fremgår af bekendtgørelsen.
Efter den gældende bekendtgørelse skal virksomheden blandt andet offentliggøre de redegørelser,
som Finanstilsynet udarbejder efter hver inspektion i virksomheden. Også andre af Finanstilsynets
redegørelser skal offentliggøres efter bekendtgørelsen.
Der vil være behov for visse undtagelser i forhold til offentliggørelsespligten. Dette kan for eksempel
være, hvor offentliggørelse kan medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, f.eks. hvis
virksomhedens fortsatte drift vil blive truet, eller meget væsentlige interesser krænkes.
Finanstilsynet skal ikke nødvendigvis afvente, at virksomheden offentliggør en redegørelse, idet der
med bestemmelsen ved bekendtgørelse kan gives hjemmel til, at Finanstilsynet har mulighed for at
offentliggøre oplysningerne før virksomhederne. Denne mulighed kan kun benyttes i de situationer,
hvor virksomheden enten har rent tekniske eller praktiske problemer, f.eks. på grund af it-nedbrud,
eller tilfælde, hvor den manglende offentliggørelse er begrundet i, at virksomheden ikke
–
uden en
reel begrundelse
–
ønsker at offentliggøre redegørelsen. Hvis virksomheden efter lov om værdipapir-
handel m.v. skal udsende en selskabsmeddelelse, skal Finanstilsynets offentliggørelse dog afvente
selskabsmeddelelsen.
Til § 36
§ 50 i den gældende lov om forsikringsformidling fastsætter, hvem der kan anses som part i forhold
til Finanstilsynet.
Den foreslåede bestemmelse nyaffatter § 50, så alle virksomheder omfattet af lovforslaget bliver om-
fattet af partsbestemmelsen. Opregningen er udtømmende, og bestemmelsen udgør således en afvi-
gelse fra det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb.
I forhold til den gældende bestemmelse foreslås en ændring, så der fremover ikke er tvivl om, at en
virksomhed også vil være part, hvis der vil blive truffet afgørelse. Denne ændring er nødvendiggjort
143
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
af, at det med den gældende formulering kan være uklart, om det er afgørende for partstatus, at Fi-
nanstilsynet faktisk har truffet en afgørelse. Der kan således på baggrund af bestemmelsens ordlyd
rejses tvivl om, hvorvidt en virksomhed har partsstatus i tilfælde, hvor der indledes behandling af en
afgørelsessag, men hvor Finanstilsynet af den ene eller anden grund ikke træffer en afgørelse. Dette
kan eksempelvis være tilfælde, hvor virksomheden på et helt indledende stadium i Finanstilsynets
sagsbehandling afbryder denne ved at trække sin ansøgning tilbage.
Erhvervsankenævnet har ved kendelse af 5. oktober 2016 i en konkret sag om aktindsigt efter § 355
i lov om finansiel virksomhed afgjort, at en virksomhed var part i forhold til Finanstilsynet i en sag,
hvor Finanstilsynet havde indledt en undersøgelse af, om virksomhedens direktør opfyldte kravene
til egnethed og hæderlighed. Direktøren blev bortvist, og der blev som følge heraf aldrig truffet en
afgørelse i sagen. Erhvervsankenævnet lagde i forbindelse med sagen vægt på, at den pågældende
virksomhed må anses for at have været part i en sag, hvori der var eller ville blive truffet afgørelse af
en forvaltningsmyndighed. Erhvervsankenævnet henviste i den forbindelse både til partsbestemmel-
sen i § 355 i lov om finansiel virksomhed og til bestemmelsen om en parts ret til aktindsigt i § 9 i
forvaltningsloven.
§ 9 i forvaltningsloven regulerer en parts ret til aktindsigt og angiver, at den der er part i en sag, hvori
der er eller vil blive truffet en afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort
bekendt med sagens dokumenter.
Med den foreslåede ændring bliver det klart, at en virksomhed er part i forhold til Finanstilsynet i de
sager, hvor Finanstilsynet har truffet en afgørelse over for virksomheden, eller hvor Finanstilsynet vil
træffe en afgørelse over for virksomheden.
Finanstilsynet administrerer partsbestemmelsen i § 355 i lov om finansiel virksomhed og den tilsva-
rende bestemmelse i § 50 i den gældende lov om forsikringsformidling i overensstemmelse med Er-
hvervsankenævnets kendelse af 5. oktober 2016. Med forslaget ændres ordlyden af partsbestemmel-
sen, så denne afspejler Finanstilsynets praksis på området. Der er i den henseende derfor ikke tale om
ændringer af indholdsmæssig karakter.
Det foreslås i
stk. 1,
at alene virksomheder omfattet af denne lov, som Finanstilsynets har truffet eller
vil træffe afgørelse over for i medfør af denne lov eller regler udstedt i medfør af loven, anses som
parter i forhold til Finanstilsynet, jf. dog stk. 2.
At Finanstilsynet vil træffe en afgørelse over for virksomheden skal forstås sådan, at der er tale om
en sag, hvori der som led i et almindeligt sagsforløb vil blive truffet en afgørelse af Finanstilsynet.
Der skal således være tale om en afgørelsessag.
En afgørelsessag er eksempelvis en sag, hvor en virksomhed ansøger Finanstilsynet om tilladelse,
godkendelse m.v., og hvor Finanstilsynet efter behandling af sagen træffer afgørelse om, hvorvidt en
sådan ansøgning kan imødekommes.
Det er ikke afgørende for opnåelse af partsstatus, om der faktisk træffes en afgørelse i den pågældende
afgørelsessag. En virksomheds partstatus påvirkes således ikke af, om der af den ene eller anden
grund alligevel ikke træffes afgørelse i sagen.
144
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Klager en forbruger over en virksomheds adfærd, vil forbrugeren ikke være part i sagen. Forbrugerne
opnår derfor ikke forvaltningslovens partsrettigheder men vil i stedet efter offentlighedslovens regler
om aktindsigt kunne gøre sig bekendt med de oplysninger, der indgår i Finanstilsynets sag.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1,
at den virksomhed eller person, der udøver forsikringsformidling, genfor-
sikringsformidling eller accessorisk forsikringsformidling uden Finanstilsynets tilladelse, jf. § 3, eller
uden at være registreret, jf. § 4, anses som part i forhold til Finanstilsynet for så vidt angår den del af
sagen, som vedrører den pågældende.
Dette vil typisk være i en sag, hvor Finanstilsynet udsteder et påbud til en virksomhed uden tilladelse
om at ophøre med at udøve forsikringsformidling, genforsikringsformidling eller accessorisk forsik-
ringsformidling.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 2,
at en virksomhed eller en person, som ansøger om tilladelse til at udøve
forsikringsformidling eller genforsikringsformidling, jf. § 3, anses som part i forhold til Finanstilsynet
for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende. På samme måde anses en virksom-
hed eller en person, som søger om at blive registreret som accessorisk forsikringsformidler, jf. § 4,
som part i den sag. Den pågældende virksomhed eller person har derfor forvaltningslovens partsret-
tigheder allerede under behandlingen af en ansøgning om tilladelse eller registrering efter loven
Det foreslås i
stk. 2, nr. 3,
at et medlem af en virksomheds bestyrelse eller en ledelsesansvarlig, når
Finanstilsynet giver en virksomhed afslag på tilladelse til at udøve forsikringsformidling eller gen-
forsikringsformidling, anses som part i forhold til Finanstilsynet, for så vidt angår den del af sagen,
som vedrører den pågældende. Det samme gør sig gældende når Finanstilsynet nægter at registrere
en virksomhed, der ønsker at udøver accessorisk forsikringsformidling. Dette vil eksempelvis være i
det tilfælde, hvor Finanstilsynet nægter en virksomhed tilladelse til at udøve virksomhed bl.a. på
grund af, at Finanstilsynet i henhold til lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 2, ikke kan godkende et medlem
af virksomhedens bestyrelse. I dette tilfælde vil bestyrelsesmedlemmet være at anse som part i forhold
til denne del af Finanstilsynets afgørelse om afslag på tilladelse.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 4,
at en virksomhed eller person, som Finanstilsynet kræver oplysninger af
til brug for afgørelse af, om denne er omfattet af bestemmelserne i loven, anses som part i forhold til
Finanstilsynet, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende. Forud for, at en
virksomhed opnår tilladelse efter loven, kan Finanstilsynet, jf. forslagets § 26, stk. 3, indhente oplys-
ninger til bedømmelse af om virksomheden er omfattet af lovens krav om tilladelse til at udøve for-
sikringsformidling og genforsikringsformidling. En virksomhed eller person, der modtager en sådan
henvendelse, vil have partsstatus efter forslaget til nr. 4.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 5,
at en virksomhed eller person, som omfattes af en afgørelse afsagt af
Finanstilsynet om personens egnethed eller hæderlighed i henhold til § 9 og § 10 eller i henhold til
§§ 27 og 28 skal anses som part for så vidt angår denne afgørelse. Med bestemmelsen tilsigtes ek-
sempelvis, at en direktør eller et bestyrelsesmedlem, der ikke vurderes at være egnet eller hæderlig i
forbindelse med en ansøgning om tilladelse, eller som afsættes i henhold til en afgørelse, jf. § 27, er
part for så vidt angår denne afgørelse.
Finanstilsynet kan tage en sag op om videregivelse af fortrolige oplysninger, jf. § 15. Det foreslås i
stk. 3,
at Finanstilsynet i disse tilfælde kan give visse partsbeføjelser til andre fysiske eller juridiske
145
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
personer end de i stk. 1 og 2 nævnte. Partsbeføjelser kan alene gives, for så vidt angår den del af
sagen, som har direkte og væsentlig betydning for den pågældende. Partsbeføjelser skal gives under
hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger om de virksomheder, der er under tilsyn.
Bestemmelsen svarer til § 355, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed og medfører mulighed for, at
tildele personer eller virksomheder, der klager over overtrædelser af § 15 om videregivelse af fortro-
lige kundeoplysninger, visse partsbeføjelser, så vedkommende trods Finanstilsynets skærpede tavs-
hedspligt kan blive orienteret om behandlingen af klagen.
Med dette forslag indføres muligheden for, at en person eller en virksomhed, som har en direkte
interesse i sagen, kan blive orienteret om dens udfald i det omfang, dette er af direkte og væsentlig
interesse for den pågældende.
Til § 37
§ 53 i den gældende lov om forsikringsformidling regulerer klageadgang til Erhvervsankenævnet i
forbindelse med, at Finanstilsynet træffer afgørelse i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af
loven.
Den foreslåede bestemmelse viderefører med indholdsmæssige ændringer den gældende § 53 ved, at
det præciseres i bestemmelsen, at også afgørelser truffet i medfør af forordningerne på området kan
indbringes for Erhvervsankenævnet.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 31, stk. 5, i forsikringsdistributionsdirektivet.
Det foreslås, at afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør
heraf eller forordninger udstedt i medfør af forsikringsdistributionsdirektivet kan af den, som afgø-
relsen retter sig mod, indbringes for Erhvervsankenævnet senest fire uger efter, at afgørelsen er med-
delt den pågældende. Erhvervsankenævnet er også klageinstans for aktindsigtsspørgsmål i henhold
til enten forvaltningsloven eller offentlighedsloven, i det omfang aktindsigtsspørgsmålet relaterer sig
til en afgørelse, der er truffet i henhold til loven, regler udstedt i medfør heraf eller en af de i bestem-
melsen nævnte forordninger.
Til § 38
Det følger af § 52 i den gældende lov om forsikringsformidling, at virksomheder under tilsyn efter
denne lov betaler afgift til Finanstilsynet efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed. Denne be-
stemmelse videreføres uændret.
Det foreslås således, at virksomheder under tilsyn efter denne lov betaler afgift til Finanstilsynet efter
kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.
I henhold til den i § 46, nr. 5, foreslåede ændring af § 362, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, vil
forsikringsformidlere og genforsikringsformidlere årligt betale 4,0 promille af deres provision og an-
dre vederlag. Der pålægges altid en minimumsafgift på 8.000 kr., som er i 2004-niveau.
146
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Til § 39
Bestemmelsen er ny og præciserer fristerne i loven. Formålet med bestemmelsen er at undgå enhver
fortolkningstvivl.
Det følger af det foreslåede
stk. 1,
at fristen beregnes fra dagen efter den dag, hvor den begivenhed,
som udløste fristen, fandt sted.
Angives fristen i uger, udløber fristen på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste
fristen, fandt sted, jf. det foreslåede
stk. 2.
F.eks. vil udløbsdagen for fristen, hvis denne er angivet
som
”senest
4 uger efter”, være den sidste dag i den 4. uge efter dagen for handlingen eller beslutnin-
gen, der udløser fristen. Træffes beslutningen således på en tirsdag, vil fristen udløbe om tirsdagen 4
uger senere.
Angives fristen i måneder, udløber fristen på månedsdatoen for den dag, hvor den begivenhed, som
udløste fristen, fandt sted, jf. det foreslåede
stk. 3.
Hvis eksempelvis fristen er 3 måneder, og den
fristudløbende handling foretages den 15. januar, udløber fristen den 15. april. Er den fristudløsende
handling foretaget den sidste dag i en måned, udløber fristen altid den sidste dag i den pågældende
måned, uanset om der er 28, 29, 30 eller 31 dage i den pågældende måned. Hvis fristen beregnings-
mæssigt udløber på en månedsdato, der ikke findes, eksempelvis den 30. februar, udløber fristen altid
den sidste dag i den pågældende måned
–
i dette tilfælde den 28. eller i skudår den 29. februar.
Angives fristen i år, udløber fristen på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen,
fandt sted, jf. det foreslåede
stk. 4.
Udløber fristen på en helligdag, i en weekend eller på grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftens-
dag, er det tilstrækkeligt, at materialet er modtaget den efterfølgende hverdag, jf.
stk. 5.
Selv om
fristen beregningsmæssigt er udløbet, betragtes materialet som modtaget rettidigt den førstkommende
hverdag.
Til § 40
§ 45 i den gældende lov om forsikringsformidling indeholder en bemyndigelse til erhvervsministeren
til at fastsætte regler om digital kommunikation. Bestemmelsen fastlægger endvidere, at en digital
meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Den foreslåede § 40 indeholder en bemyndigelse til erhvervsministeren til at fastsætte regler om di-
gital kommunikation. Bestemmelsen fastlægger endvidere, at en digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Bestemmelsen viderefører § 45
uden indholdsmæssige ændringer.
Forslaget er en dansk særregel og gennemfører ikke bestemmelser i forsikringsdistributionsdirektivet.
Det foreslås i
stk. 1,
at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og
fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven, skal
foregå digitalt.
147
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Bemyndigelsen foreslås udnyttet således, at bl.a. skriftlige henvendelser m.v. til Finanstilsynet om
forhold, som er omfattet af de nævnte regler, ikke anses for behørigt modtaget hos Finanstilsynet,
hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.
Hvis oplysninger m.v. sendes til Finanstilsynet på anden måde end den foreskrevne digitale måde,
eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. § 7 i forvaltningsloven, at
Finanstilsynet må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere digitalt.
Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Finanstilsynet, der sendes på den fore-
skrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvor medde-
lelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede
stk. 3.
Det vil sige med samme
retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelse
m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.
Pligten til at kommunikere digitalt vil også omfatte kommunikation mellem Finanstilsynet og en råd-
giver, som optræder på virksomhedens vegne over for Finanstilsynet.
Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattes af
pligten til at kommunikere digitalt med Finanstilsynet, om hvilke forhold og på hvilken måde.
Ved henvendelser til Finanstilsynet kan erhvervsministeren stille krav om, at den pågældende oplyser
en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkret
sag eller henvendelse til Finanstilsynet. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en
pligt til at underrette Finanstilsynet om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag
afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye
e-mailadresse.
På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nye selvbetjeningsløsnin-
ger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af lovforslaget eller regler udstedt i
medfør af forslaget.
I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættes regler
om, at Finanstilsynet kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud, påbud m.v., til virk-
somhedens henholdsvis et ledelsesmedlems digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af
bekendtgørelse nr. 528 af 11. juni 2012 af lov om Offentlig Digital Post fra offentlige afsendere.
I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger til lov nr. 1231 af
18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunika-
tion m.v., jf. Folketingstidende 2012-13. tillæg A, side 42, fastsættes overgangsordninger, som skal
lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.
I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse fra pligten til digital kommunika-
tion. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digital
signatur, og der er tale om en virksomhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital
signatur eller en person uden dansk CPR-nummer.
148
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Fritagelsesmuligheden tænkes endvidere anvendt i forbindelse med, at Finanstilsynet har sagstyper,
der omfatter meget store mængder materiale, og som det derfor vil være uhensigtsmæssigt for både
virksomheder omfattet af denne lov og Finanstilsynet at skulle sende digitalt. Dette er primært i for-
bindelse med undersøgelsesmateriale. Forud for at Finanstilsynet tager på undersøgelse hos en virk-
somhed omfattet af nærværende lov, anmoder Finanstilsynet virksomheden om at indsende noget
materiale. Der er ofte tale om meget omfattende mængder materiale, hvorfor det kan være hensigts-
mæssigt, at der ikke er krav om, at det indsendes digitalt.
Derudover skal det bemærkes, at den kommunikation, der er mellem en virksomhed og Finanstilsy-
net, når Finanstilsynet er på undersøgelse hos virksomheden, vil kunne foregå på stedet. Dette både i
forhold til forevisning af legitimation og eventuelt udlevering af dokumenter under undersøgelsen.
På samme måde kan kommunikationen på møder i øvrigt, herunder afrapporteringsmødet efter en
undersøgelse, fortsat ske uændret.
Da kommunikationen i relation til nærværende lovforslag er rettet til og fra erhvervslivet, vil anven-
delse af fritagelsesmulighederne være restriktiv, jf. nærmere herom i de almindelige bemærkninger
til afsnit 5.4.2. i lov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om
obligatorisk digital kommunikation m.v.
Som udgangspunkt gælder, at det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågæl-
dendes egen computer ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller
oplever lignende hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, ikke kan føre til fritagelse
fra pligten til digital kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis anvende en computer
på et folkebibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes
vegne.
For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises til
henholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger til lov nr. 1231 af 18. december 2012
om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v. Der kan
desuden henvises til afsnit 5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation af hensyn til myn-
dighedsudøvelsen. Der er tale om fravigelse af kravet i situationer, hvor det er påkrævet, at myndig-
heder reagerer hurtigt med henblik på at varetage særlige samfundsmæssige hensyn. Det kan eksem-
pelvis være, at der er behov for, at der reageres hurtigt i krisesituationer, hvor en finansiel virksomhed
er i akutte vanskeligheder. Det kan ligeledes være tilfældet, hvor der er lovgivningsmæssige tidsfri-
ster, der har store samfundsmæssige konsekvenser, hvis de overskrides på grund af, at der umuligt
for myndigheden at kommunikere digitalt.
Det foreslås i
stk. 2,
at erhvervsministeren gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
digital signatur eller lignende.
Det foreslåede
stk. 3
fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem til
adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.
For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er Finanstilsynet adressat for meddelelsen. For med-
delelser, som Finanstilsynet sender, er den pågældende virksomhed, som meddelelsen sendes til,
adressat for meddelelsen.
149
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Finanstilsynet på det tidspunkt, hvor
meddelelsen er tilgængelig for Finanstilsynet, dvs. når Finanstilsynet kan behandle meddelelsen.
Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på det tids-
punkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for at være
tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette skyldes
hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes, at den
pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden til sin digitale
signatur.
For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge af
it-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3. i de almindelige bemærkninger i lov nr. 1231
af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommuni-
kation m.v.
Til § 41
§ 45 b i den gældende lov om forsikringsformidling fastsætter, at hvor et dokument skal være under-
skrevet, kan dette opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation. Erhvervs-
ministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at hvor et dokument skal være underskrevet, kan dette opfyl-
des ved anvendelse af en teknik, der sikre entydig identifikation. Erhvervsministeren bemyndiges
endvidere til at fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Bestemmelsen viderefører
§ 45 b uden indholdsmæssige ændringer.
Forslaget er en dansk særregel og gennemfører ikke bestemmelser fra forsikringsdistributionsdirek-
tivet.
Det foreslås i
stk. 1,
at hvor det i henhold til loven eller regler udstedt i medfør heraf, er krævet, at et
dokument som er udstedt af andre end Finanstilsynet, skal være underskrevet, kan kravet opfyldes
ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har underskrevet dokumen-
tet. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Der vil f.eks. være
tale om dokumenter, som er udstedt af virksomheder eller fysiske personer omfattet af reguleringen
i denne lov. Der kan f.eks. være tale om underretninger efter loven, der sammen med eventuelle bilag
indsendes til Finanstilsynet som vedhæftede filer til en mail.
For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end ved
en personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, at
underskriftskravet som anført i stk. 1 kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, der
sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur. Bestemmelsen dækker tillige
dokumenter, som er udarbejdet af revisor, således at revisor eksempelvis kan underskrive dokumentet
med digital signatur i stedet for med en fysisk underskrift.
Det foreslås i
stk. 2,
at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om fravigelse
af underskriftkrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges
150
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
for visse typer af dokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige
bemærkninger til lov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om
obligatorisk digital kommunikation m.v., jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, side 44.
Til § 42
§ 54 i den gældende lov om forsikringsformidling fastsætter hvilke overtrædelser af loven, der kan
straffes.
Den foreslåede § 42 fastsætter, hvilke overtrædelser af loven, der kan straffes. Den foreslåede be-
stemmelse fastsætter endvidere strafansvar for juridiske personer samt forældelsesfristen for overtræ-
delse af lovens bestemmelser og regler udstedt i medfør heraf.
Bestemmelsen nyaffatter § 54 i den gældende lov om forsikringsformidling. Efter den gældende lov
kan man alene straffes med bøde, hvor det i lovforslaget foreslås, at enkelte bestemmelser fremover
kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, ligesom en række nye bestemmelser, som er
indført i loven med dette lovforslag bliver strafbelagt. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.12.3. i de
almindelige bemærkninger om straffebestemmelser.
Bestemmelsen gennemfører artikel 31, stk. 1, 2 og 4, og artikel 33, stk. 1, litra a-d, og stk. 2, litra a-
c, i forsikringsdistributionsdirektivet.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler pligter eller forbud for virksomheden er
de mulige ansvarssubjekter for straf ved overtrædelse af bestemmelserne virksomheden, jf. forslaget
til § 42, stk. 5, og/eller en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, oftest ledelsen.
Der vil således kunne rejses tiltale mod virksomheden alene eller mod både virksomheden og en eller
flere personer med tilknytning til virksomheden, og endelig vil der også kunne rejses tiltale mod en
eller flere personer med tilknytning til virksomheden alene. Udgangspunktet er tiltale mod virksom-
heden for overtrædelsen, men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvis en eller nogle af disse personer, har medvirket forsætligt eller groft
uagtsomt til overtrædelsen, og denne ikke er af underordnet karakter. Der skal som udgangspunkt
ikke rejses tiltale mod underordnede ansatte.
Det foreslås i
stk. 1,
at overtrædelse af § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 7, stk. 1 og 2, § 8, § 9, stk. 2 og 3, jf.
§ 9, stk. 1, nr. 3-4, § 10, stk. 2, jf. § 10, stk. 1, nr. 1-2, § 15, stk. 1 og § 16, stk. 1, nr. 2 og 3, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning. For beskrivelse af ansvarssubjekter og den strafbare handling vedrørende de strafbelagte be-
stemmelser henvises der til bemærkningerne til de strafbelagte bestemmelser.
Ved udmålingen af bøder bør der, ud over de almindelige strafudmålingsprincipper i straffelovens
kapitel 10, indgå betragtninger om, at der skal være en sammenhæng mellem virksomhedernes finan-
sielle styrke, grovheden af overtrædelsen og bødestørrelsen. Baggrunden herfor, er for at sikre, at
sanktionsniveauet for overtrædelser er mærkbart for alle aktører, således at bøder vil have en pønal
og præventiv effekt. Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængigt af gerningsman-
dens økonomiske forhold. Anvendelsen af fængselsstraf vil især være relevant, men ikke begrænset
til tilfælde af særligt grove, gentagne, systematiske eller forsætlige overtrædelser af lovens krav. Der
henvises i øvrigt til straffelovens § 80.
151
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at den pågældende ikke kan straffes for
handlingen eller undladelsen efter andre alvorligere bestemmelser i straffeloven.
Det foreslås i
stk. 2,
at overtrædelse af § 7, stk. 3, § 13, stk. 1 og 2, § 17, stk. 1, § 19, stk. 3, jf. stk. 1
og 2, § 19, stk. 4, jf. stk. 1, § 20, stk. 5, jf. stk. 1-4 og § 20, stk. 6, jf. stk. 1, straffes med bøde.
For en beskrivelse af ansvarssubjekter og den strafbare handling vedrørende de strafbelagte bestem-
melser henvises der til bemærkningerne til de strafbelagte bestemmelser.
Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at den pågældende ikke kan straffes for
handlingen eller undladelsen efter andre alvorligere bestemmelser i straffeloven.
Det foreslås i
stk. 3,
at en virksomhed eller person, der ikke efterkommer et påbud, som er givet i
medfør af §§ 22-25, 27 og 28, eller undlader at meddele oplysninger efter § 26, straffes med bøde.
Finanstilsynet kan pålægge en person eller en virksomhed bøder, hvis personen eller virksomheden
undlader at efterkomme et påbud, der er udstedt i medfør af loven, eller ikke giver de oplysninger,
der er nødvendige til brug for tilsynet med overholdelsen af loven eller regler udstedt i medfør heraf.
Det foreslås i
stk. 4,
at et bestyrelsesmedlem i en forsikringsformidler eller i en genforsikringsformid-
ler, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 27, stk. 1 og 3, straffes med bøde.
Et bestyrelsesmedlem i en forsikringsformidler eller i en genforsikringsformidler kan pålægges bøde,
hvis den pågældende ikke efterkommer et påbud om at nedlægge sit hverv som følge af, at denne ikke
længere lever op til egnetheds- og hæderlighedskravene.
Egnetheds- og hæderlighedskravene foreslås videreført i § 9, for så vidt angår forsikringsformidlere
og genforsikringsformidlere.
I lovforslagets § 27, stk. 1, får Finanstilsynet mulighed for at påbyde et bestyrelsesmedlem at ned-
lægge sit hverv, hvis dette ikke lever op til egnetheds- og hæderlighedskravene.
I lovforslagets § 27, stk. 3, får Finanstilsynet mulighed for at påbyde et bestyrelsesmedlem i en for-
sikringsformidler eller i en genforsikringsformidler at nedlægge sit hverv, når der er rejst tiltale mod
bestyrelsesmedlemmet i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel
lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke op-
fylder kravene i § 9, stk. 1, nr. 2-5.
I tilfælde af at et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud om at nedlægge sit hverv, foreslås
det, at der gives mulighed for at straffe det pågældende bestyrelsesmedlem med bøde.
Det foreslås i
stk. 5,
at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne
i straffelovens 5. kapitel. Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 54, stk. 3, i
den nugældende lov om forsikringsformidling.
152
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Det fremgår af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at
der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juri-
diske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler pligter eller forbud for virksomheden, er
de mulige strafsubjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med tilknytning til virksomhe-
den, hvilket oftest er medlemmer af ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virksom-
heden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen, men dette kan kombineres med tiltale mod en
eller flere personer med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle af disse personer har med-
virket forsætligt eller groft uagtsomt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af underordnet ka-
rakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod underordnede ansatte.
Det foreslås i
stk. 6,
at forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt
i medfør af loven er 5 år.
Bestemmelsen er ny og svarer til, hvad der i øvrigt gælder på det finansielle område.
Med forslaget fraviges den almindelige forældelsesfrist på 2 år efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1.
Den 5-årige forældelsesfrist svarer til den almindeligt gældende forældelsesfrist i den finansielle lov-
givning. Den forlængede forældelsesfrist er begrundet i, at en række overtrædelser først opdages ved
undersøgelser i virksomheden. Da tilsynsmyndighedernes undersøgelser ofte foretages med mere end
2 års interval, ville der kunne være indtruffet forældelse ved konstatering af disse overtrædelser, hvis
ikke fristen var forlænget.
Det foreslås i
stk. 7,
at for regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf i form af bøde.
Derefter kan der i forskrifter, der udstedes af med hjemmel i lovens bestemmelser, fastsættes straf i
form af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne. Der vil ikke i bekendtgørelserne
kunne fastsættes straf for simpel uagtsom overtrædelse af bestemmelserne.
Det foreslås i
stk. 8,
at Finanstilsynet kan fastsætte regler om straf i form af bøde for overtrædelser af
bestemmelser indeholdt i forordninger udsted i medfør af forsikringsdistributionsdirektivet.
I artikel 38 i forsikringsdistributionsdirektivet tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage dele-
gerede retsakter indenfor dette lovforslags område. De delegerede retsakter forventes først vedtaget
efter lovforslagets fremsættelse, og indholdet af de delegerede retsakter kendes således ikke til fulde.
Derfor foreslås det, at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om muligheden for
at strafpålægge overtrædelser af forordninger udstedt i medfør af distributionsdirektivet, således at
dette kan fastsættes, når indholdet af de delegerede retsakter kendes.
Til § 43
Den foreslåede bestemmelse fastlægger regler om tvangsbøder. Bestemmelsen er ny og gennemfører
artikel 33, stk. 4, i forsikringsdistributionsdirektivet.
153
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Det foreslås i
stk. 1,
at når en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler undlader at efter-
komme et påbud meddelt efter § 27, stk. 6 og 7, kan virksomheden pålægges daglige eller ugentlige
tvangsbøder.
Tvangsbøder er et forvaltningsretligt tvangsmiddel og ikke nogen strafferetlig sanktion. Det gælder
derfor, at påløbne, men endnu ikke inddrevne bøder, bortfalder ved forholdets lovliggørelse, jf.
Justitsministeriets vejledning nr. 11255 af 18. juni 1996 om benådning, udsættelse, eftergivelse og
henstand m.v. Den del af bøden, som ikke bliver betalt eller indkommer ved inddrivelse gennem
udpantning, kan kræves afsonet efter reglerne om straf af fængsel, jf. § 17 i lov om ikrafttræden af
borgerlig straffelov m.m.
Finanstilsynet er kompetent myndighed i forhold til lovforslagets § 27, stk. 6 og 7. Muligheden for
Finanstilsynet til at anvende tvangsbøder for at tvinge fysiske og juridiske personer til at efterleve de
pligter, som følger af § 27, stk. 6 og 7, er derfor nødvendig for at sikre en tilstrækkelig håndhævelse
af disse regler.
Det foreslås i
stk. 2,
at når en accessorisk forsikringsformidler undlader at efterkomme et påbud med-
delt efter § 28, stk. 1 og 2, kan virksomheden pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder.
Finanstilsynet er kompetent myndighed i forhold til lovforslagets § 28, stk. 1 og 2. Muligheden for
Finanstilsynet til at anvende tvangsbøder for at tvinge fysiske og juridiske personer til at efterleve de
pligter, som følger af § 28, stk. 1 og 2, er derfor nødvendig for at sikre en tilstrækkelig håndhævelse
af disse regler.
Til § 44
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 23. februar 2018.
Bestemmelsen følger af artikel 42, stk. 1, i forsikringsdistributionsdirektivet, som fastslår, at med-
lemslandene skal vedtage og offentliggøre de bestemmelser, som er nødvendige for at efterkomme
direktivet senest den 23. februar 2018.
Det foreslås i
stk. 2,
at lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 1065 af 22. august
2013 med senere ændringer, ophæves.
Med lovforslaget sker der en nyaffattelse af lov forsikringsformidling, hvilket vil medføre, at den
tidligere lov skal ophæves i forbindelse med, at lovforslaget vedtages.
Det foreslås i
stk. 3,
at bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om forsikringsformidling, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1065 af 22. august 2013 med senere ændringer, opretholdes, indtil de ophæves
eller erstattes af bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lov.
Formålet med bestemmelsen er at understrege, at bekendtgørelserne, der er udstedt i medfør af den
gældende lov om forsikringsformidling, som ophæves, opretholdes indtil de ophæves eller erstattes
af bekendtgørelser udstedt i medfør af forslag til lov om forsikringsformidling.
154
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Det foreslås i stk.
4,
at bekendtgørelse nr. 1111 af 14. november 2004 om forsikringsselskabers regi-
ster over forsikringsagentvirksomheder og administrationsselskaber ophæves.
Begrundelsen for ophævelsen af bekendtgørelsen er, at der med lovforslagets § 4 fastsættes nye be-
stemmelser om registrering af accessoriske forsikringsformidlere. Bekendtgørelsen vil derefter ikke
længere være relevant.
Til § 45
Den foreslåede bestemmelse fastsætter overgangsregler for forsikringsmæglere, genforsikringsmæg-
lere, forsikringsagenter og underagenter, der indtil lovens ikrafttræden har haft tilladelse som forsik-
ringsmægler og genforsikringsmægler, eller som har være registreret som forsikringsagent eller un-
deragent.
Det foreslås i
stk. 1,
at juridiske personer, der har en tilladelse som forsikringsmægler eller genfor-
sikringsmægler i henhold til lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 1065 af 22. au-
gust 2013 med senere ændringer, kan fortsætte denne virksomhed uden tilladelse efter denne lov indtil
den 23. august 2018.
Virksomheder, der har en tilladelse som forsikringsmægler eller genforsikringsmægler i henhold til
nugældende lov om forsikringsformidling kan fortsætte deres aktiviteter uden at søge om en ny tilla-
delse indtil den 23. august 2018. Senest på denne dato skal virksomheden have fremsendt alle rele-
vante oplysninger således, at Finanstilsynet kan vurdere om virksomheden opfylder kravene for at få
en tilladelse som forsikringsformidler i lovens kapitel 2, eller vurdere, hvilke foranstaltninger, der
skal træffes for at kravene opfyldes.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at virksomheder, der har en tilladelse som forsikringsmægler
i henhold til gældende lovgivning kan støtte ret på denne tilladelse, også efter vedtagelsen af den nye
lov. Dog stilles der et krav om, at virksomhederne skal indsende de relevante oplysninger, der gør
Finanstilsynet i stand til at vurdere om virksomhederne fortsat opfylder kravene til opnåelse af en
tilladelse efter den nye lov om forsikringsformidling. Virksomhederne kan støtte ret på deres eksiste-
rende tilladelse indtil den 23. august 2018, eller indtil det konstateres, at virksomheden ikke kan op-
fylde kravene i kapitel 2.
Det foreslås i
stk. 2,
at juridiske personer, der er registreret som forsikringsagenter, jf. § 27 i lov om
forsikringsformidling, eller virksomheder, der er registreret som underagenter, jf. § 26 i lov om for-
sikringsformidling, skal have indgivet en ansøgning om tilladelse efter forslagets § 3 eller en anmod-
ning om registrering efter § 4, kan fortsætte deres virksomhed uden tilladelse eller uden at være regi-
streret efter denne lov indtil den 23. august 2018.
Virksomheder, der er registreret som forsikringsagenter eller underagenter i henhold til nugældende
lov om forsikringsformidling kan fortsætte deres aktiviteter uden at søge om tilladelse som forsik-
ringsformidler eller anmode om at blive registreret som accessorisk forsikringsformidler indtil den 1.
juli 2018. Senest på denne dato skal virksomheden have fremsendt alle relevante oplysninger således,
at Finanstilsynet kan vurdere om virksomheden opfylder kravene for at få en tilladelse som forsik-
ringsformidler eller registreres som accessorisk forsikringsformidler, jf. lovens kapitel 2, eller vur-
dere, hvilke foranstaltninger, der skal træffes for at kravene opfyldes.
155
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at virksomheder, der er registreret som forsikringsagent eller
underagent i henhold til gældende lovgivning kan støtte ret på denne registrering, også efter en even-
tuel vedtagelse af lovforslaget. Dog stilles der et krav om, at virksomhederne skal indsende ansøgning
om tilladelse som forsikringsformidler, jf. § 3 i forslaget, eller en anmodning om registrering som
accessorisk forsikringsformidler, jf. § 4 i forslaget, senest den 23. august 2018.
Det foreslås i
stk. 7,
at en ansat i en accessorisk forsikringsformidler med ansvar for distribution af
accessoriske forsikringer, som bliver omfattet af § 10, ikke skal meddele Finanstilsynet oplysninger
om dennes hæderlighed i medfør af § 10, stk. 2, i forbindelse med lovens ikrafttræden. For disse
ansatte indgår forhold indtruffet før lovens ikrafttræden ikke ved en senere vurdering af, om § 10, stk.
1, er opfyldt.
Det foreslås endvidere i stk. 7, at ansatte i accessoriske forsikringsformidlere med ansvar for distri-
bution af accessoriske forsikringer kan fortsætte varetagelsen af deres stillinger uden at meddele Fi-
nanstilsynet oplysninger om hæderlighed i medfør af § 10, stk. 2, i forbindelse med lovens ikrafttræ-
den. Det foreslås endvidere, at for disse ansatte skal forhold vedrørende hæderlighed, som er indtruf-
fet før lovens ikrafttræden, ikke indgå ved en senere vurdering af, om § 10, stk. 1, er opfyldt.
Dette indebærer, at en ansat, der allerede på tidspunktet for lovens ikrafttræden, varetager en stilling
med ansvar for distribution af accessoriske forsikringer i en accessorisk forsikringsformidler, er und-
taget fra at oplyse Finanstilsynet om sin hæderlighed i medfør af § 10, stk. 2. Som konsekvens heraf
vil disse ansatte ikke skulle hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet ved lovens ikrafttræden. Den fo-
reslåede overgangsordning indebærer endvidere, at forhold, som er indtruffet før lovens ikrafttræden,
f.eks. konkursbegæringer eller dom for strafbare forhold, ikke kan indgå i en eventuel senere vurde-
ring af, om disse ansatte efter lovens ikrafttræden opfylder hæderlighedskravene i § 10, stk. 1, nr. 1-
3.
Dette betyder i praksis, at Finanstilsynet i vurderingen af, om ansatte, der på tidspunktet for lovens
ikrafttræden, varetog en stilling med ansvar for distribution af accessoriske forsikringer i en accesso-
risk forsikringsformidler, opfylder hæderlighedskravene i § 10, stk. 1, nr. 1-3, kun må lægge vægt på
forhold, som er indtruffet på lovens ikrafttrædelsestidspunkt og derefter
–
altså fremadrettet. Anven-
delse af overgangsordningen forudsætter, at ansættelsesforholdet, herunder at stillingen indebærer
ansvar for distribution af accessoriske forsikringer, kan dokumenteres.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at nuværende ansatte i accessoriske forsikringsformidlere
med ansvar for distribution af accessoriske forsikringer kan fortsætte med at varetage sine stillinger,
også efter vedtagelsen af den nye lov. Konsekvensen vil i modsat fald være, at en ansat vil kunne
miste sin stilling i de tilfælde, hvor personen eksempelvis er dømt for en strafbart forhold før lovens
ikrafttræden.
De pågældende ansatte vil være omfattet af den løbende oplysningsforpligtelse efter § 10, stk. 2, fra
lovens ikrafttræden. Dette indebærer, at bliver den ansatte eksempelvis dømt for en overtrædelse af
straffeloven efter lovens ikrafttræden, da har den ansatte pligt til selv at orientere Finanstilsynet
herom. På baggrund af underretningen vil Finanstilsynet foretage en vurdering af, om domfældelsen
indebærer risiko for, at den ansatte ikke kan varetage sin stilling på betryggende måde, jf. § 10, stk.
1, nr. 1. Finanstilsynet vil på tilsvarende måde vurdere andre oplysninger om forhold vedrørende den
156
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
ansattes hæderlighed, jf. § 10, stk. 1, indtruffet efter lovens ikrafttræden, jf. bemærkningerne ovenfor
om overgangsordningen.
Finanstilsynet vil kunne påbyde en accessorisk forsikringsformidler at afsætte en ansat omfattet af
overgangsordningen, hvis den ansatte efter lovens ikrafttræden eksempelvis bliver pålagt strafansvar
eller udviser en adfærd, der giver grund til at antage, at personen ikke vil varetage stillingen på for-
svarlig måde, jf. § 10, stk. 1.
Skifter en ansat omfattet af overgangsordningen til en anden stilling med ansvar for distribution af
accessoriske forsikringer, skal den ansatte hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet i medfør af § 10,
stk. 1. Dette gælder uanset, at det er tale om en stilling i samme accessoriske forsikringsformidler. I
Finanstilsynets hæderlighedsvurdering vil alle oplysninger af relevans for vurderingen indgå, herun-
der også oplysninger om forhold indtruffet før lovens ikrafttræden. Tilsvarende gælder hvis den an-
satte skifter til en stilling eller et hverv, der i medfør af anden finansiel lovgivning kræver, at den
ansatte skal hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet.
Til § 46
Med forslaget til
nr. 1
indsættes som nyt stk. 6 i § 43 i lov om finansiel virksomhed, at erhvervsmi-
nisteren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om kompetencekrav og krav til godt omdømme
for ansatte hos et forsikringsselskab og et genforsikringsselskab.
Bemyndigelsen vil sammen med den tilsvarende bemyndigelse for forsikringsformidlere og genfor-
sikringsformidlere i forslagets § 11, stk. 2, blive udnyttet til at udarbejde en bekendtgørelse om kom-
petencekrav, som skal udfylde rammerne til gennemførelse af artikel 10. I bekendtgørelse om kom-
petencekrav vil artikel 10 blive gennemført, så det sikres, at alle forsikringsdistributørerne, herunder
formidlere og ansatte i forsikringsselskaber, får passende viden og færdigheder og kan varetage deres
opgaver og opfylde deres forpligtelser tilfredsstillende.
De enkelte kompetencekrav tilpasses den jobfunktion, som den pågældende medarbejder udfører. Der
vil ikke være krav om et konkret uddannelsesforløb, men det afgørende vil være, om den pågældende
har tilstrækkelige kompetencer til at bestride den ønskede stilling. Det vil således være uden betyd-
ning, hvorledes kompetencerne er opnået, så længe den pågældende har den nødvendige teoretiske
viden og praktiske kunnen. Vurderingen, af om den pågældende opfylder kompetencekravene, vil
foregå ved gennemførelse af en test. Den enkelte forsikringsdistributionsvirksomhed vil være ansvar-
lig for at sikre, at deres medarbejdere har bestået de relevante tests i forhold til deres jobfunktion.
I bekendtgørelsen fastsættes endvidere regler om, på hvilken måde de omfattede personer vedlige-
holder tilstrækkelige kompetencer.
Der vil blive fastsat en overgangsordning vedrørende kompetencekravene for ansatte, der er ansat
ved lovens ikrafttræden. Overgangsordningen vil fremgå af den kommende bekendtgørelse om kom-
petencekrav, som udstedes med hjemmel i forslagets § 11, stk. 2 og § 43, nr. 1.
I § 57 a, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed henvises til den gældende lov om forsikringsfor-
midling. Lovforslagets
§ 43, nr. 1 og 2,
er en nødvendig tilpasning af disse henvisninger, således at
de vil være i overensstemmelse med den nye lov om forsikringsformidling.
157
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Det foreslås i
nr. 4
at indsætte et nyt stk. 4 i § 77 i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslåede § 77 i, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed indeholder ny bemyndigelse, hvorefter
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for forsikringsselskaber om aflønning, som tilbydes
eller tildeles med henblik på udøvelse af forsikringsdistribution.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte nærmere regler om aflønning svarende til lovforsla-
gets § 2, nr. 6 og § 13 i bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber og forsik-
ringsholdingvirksomheder for herved at implementere artikel 2, stk. 1, nr. 9 og artikel 17, stk. 3, i
forsikringsdistributionsdirektivet for forsikringsselskaber.
Med forslaget til
nr. 5
nyaffattes § 362, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed således, at forsikrings-
formidlere og genforsikringsformidlere, jf. lov om forsikringsformidling, årligt betaler 4,0 promille
af deres provision og andre vederlag. Der pålægges altid en minimumsafgift på 8.000 kr., som er i
2004-niveau.
I den gældende § 362, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed betaler forsikringsmæglerselskaber årligt
4,0 promille af deres provision og andre vederlag. Der pålægges altid en minimumsafgift på 2.000
kr.
Med forslaget til nr. 6 tilføjes det til § 344, stk. 1, at Finanstilsynet også fører tilsyn med de finansielle
virksomheders overholdelse af forordninger udstedt i medfør af forsikringsdistributionsdirektivet.
Den gældende § 344, stk. opregner de regelsæt som Finanstilsynet fører tilsyn med. Da Finanstilsynet
også skal fører tilsyn med forsikringsselskabernes overholdelse af forordninger udstedt i medfør af
forsikringsdistributionsdirektivet, er dette tilføjet bestemmelsen.
Til § 47
Den foreslåede bestemmelse angiver lovforslagets territoriale gyldighedsområde og bestemmer, at
loven ikke gælder for Grønland og Færøerne, jf. dog stk. 2.
Med
stk. 2
foreslås det, at loven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med de
ændringer som de grønlandske forhold tilsiger. Forslaget til lov om forsikringsformidling kan ikke
sættes i kraft for Færøerne, da forsikringsformidling er et færøsk særanliggende. Det betyder samti-
dig, at de ændringer til lov om finansiel virksomhed, som lovforslaget indeholder, heller ikke kan
sættes i kraft for Færøerne, jf. § 438, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
158
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 46.
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 174 af 31. januar 2017, som se-
nest ændret ved § 1 i lov nr. 665 af 8. juni 2017,
foretages følgende ændringer:
§ 43.
---
Stk. 2.-5.
---
1.
I
§ 43
indsættes som nyt stykke:
»Stk. 6.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere
regler om kompetencekrav og krav til godt om-
dømme for ansatte hos et forsikringsselskab og
genforsikringsselskab.«
§ 57 a.
Et forsikringsselskab må kun benytte
en erhvervsvirksomhed til formidling af forsik-
ringsselskabets produkter, hvis den erhvervsdri-
vende er registreret i et offentligt register over
forsikringsformidlere, jf. § 10, stk. 1, eller § 27,
stk. 1, i lov om forsikringsformidling.
Stk. 2.
Et forsikringsselskab kan endvidere be-
nytte forsikringsdistributører, der omfattes af §
3, stk. 2, i lov om forsikringsformidling.
§ 77 i.
---
Stk. 2.-3.
---
2.
I
§ 57 a, stk. 1,
ændres »§ 10, stk. 1, eller §
27, stk. 1,« til: »§ 5, stk. 1-3,«.
3.
I
§ 57 a, stk. 2,
ændres »§ 3, stk. 2,« til: »§ 1,
stk. 2,«.
4.
I
§ 77 i
indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4.
Erhvervsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om forsikringsselskabers aflønning
af ansatte, der udøver forsikringsdistribution.«
§ 362.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Forsikringsmæglerselskaber betaler år-
ligt 4,0 promille af deres provision og andre ve-
derlag. Der pålægges altid en minimumsafgift
på 2.000 kr.
Stk. 4.
---
§ 344.
Finanstilsynet påser overholdelsen af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber, forordninger og regler udstedt i medfør af
5.
§ 362, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Forsikringsformidlere og genforsik-
ringsformidlere, jf. lov om forsikringsformid-
ling, betaler årligt 4,0 promille af deres provi-
sion og andre vederlag. Der pålægges altid en
minimumsafgift på 8.000 kr.«
159
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 223: Høring af forslag til lov om forsikringsformidling, fra erhvervsministeren
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber, forordninger udstedt i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af
26. juni 2013 om adgang til at udøve virksom-
hed som kreditinstitut og om tilsyn med kredit-
institutter og investeringsselskaber, forordnin-
ger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november
2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings-
og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), for-
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj
2014 om et regelsæt for genopretning og afvik-
ling af kreditinstitutter og investeringsselskaber
og denne lov og af de regler, der er udstedt i
medfør af loven, undtagen § 75 b og § 77, stk. l
og 2. Dog påser Erhvervsstyrelsen overholdel-
sen af § 15, stk. 1, 2 og 4, og §§ 83, 87, 91 og
112. Finanstilsynet kontrollerer, at reglerne for
finansiel information i årsrapporter og delårs-
rapporter i §§ 183-193 og i regler udstedt i med-
før af § 196 er overholdt for finansielle virksom-
heder, som har udstedt værdipapirer, der er op-
taget til handel på et reguleret marked, jf. § 83,
stk. 2 og 3, og § 83 b i lov om værdipapirhandel
m.v. Finanstilsynet er endvidere ansvarligt for
tilsynet efter § 32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i
revisorloven, for så vidt angår virksomheder un-
derlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Stk. 2.-12.
---
6.
I
§ 344, stk. 1,
indsættes efter »genopretning
og afvikling af kreditinstitutter og investerings-
selskaber«: », forordninger udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistri-
bution«.
160