ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 222
Offentligt

UDKAST 23. juni 2017

Forslag

til

Lov om ændring af konkurrenceloven

(Undtagelse fra forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, ophæ-

velse af anmeldelsessystemet, fusioner, egen acces, databeskyttelsesretli-

ge regler, foreløbig ansøgning om straflempelse, nordisk samarbejde,

ændring af straffelovens § 299 c)

§1

I konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 8. juli 2015, som

ændret ved § 19 i lov nr. 1541 af 13. december 2016, foretages følgende

ændringer:

§ 6, stk. 5,

udgår »eller er omfattet af en erklæring efter § 9« og efter

»§7, « indsættes: »eller«.

§ 7

affattes således:

»§

Forbuddet i § 6, stk. 1, gælder ikke for aftaler mellem virk-

somheder, vedtagelser inden for en sammenslutning af virksomheder og

samordnet praksis mellem virksomheder, jf. dog stk. 2-3, såfremt

1) de deltagende virksomheders samlede markedsandel ikke overstiger

10 pct. på noget relevant marked, der er berørt af aftalen, når aftalen

mv. er indgået mellem virksomheder, der er faktiske eller potentielle

konkurrenter på et af disse markeder (aftaler mellem konkurrenter),

eller

2) de enkelte deltagende virksomheders markedsandele ikke overstiger

15 pct. på noget relevant marked, der er berørt af aftalen, når aftalen

mv. er indgået mellem virksomheder, der ikke er faktiske eller poten-

tielle konkurrenter på et af disse markeder (aftaler mellem ikke-

konkurrenter).

Stk. 2.

I tilfælde, hvor en aftale vanskeligt kan klassificeres som værende

enten en aftale mellem konkurrenter eller en aftale mellem ikke-

konkurrenter, finder markedsandelen i § 7, stk. 1, nr. 1, anvendelse.

Stk. 3.

Undtagelserne i stk. 1 gælder ikke i tilfælde, hvor aftalen, vedta-

gelsen eller den samordnede praksis har til formål at begrænse konkur-

rencen.

Stk. 4.

Forbuddet i § 6, stk. 1, gælder uanset stk. 1, for en aftale mellem

virksomheder, en vedtagelse inden for en sammenslutning af virksomhe-

der og samordnet praksis mellem virksomheder, hvis denne aftale m.v.

sammen med lignende aftaler m.v. begrænser konkurrencen.

Stk. 5.

Undtagelserne i stk. 1 gælder, selv om virksomhedernes samlede

markedsandele overskrider de nævnte grænser i to på hinanden følgende

kalenderår. Erhvervsministeren fastsætter efter at have indhentet udtalelse

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nærmere regler om beregningen

af den omsætning eller andre forhold, der indgår i beregningen af mar-

kedsandel efter denne lov, herunder regler om mindre overskridelser af de

nævnte grænser.«

§ 8, stk. 2-6, § 9 og § 11, stk. 2 og stk. 5-7

ophæves.

§ 11, stk. 3 og 4, bliver herefter stk. 2 og 3.

§ 10, stk. 1 og 2,

ændres »§ 8, stk. 1« til: »§ 8« og i og

§ 12 c, stk.

ændres »§ 8, stk. 1,« til: »§ 8«.

§ 12 a, stk. 4, nr. 1,

ændres »værdipapirer« til: »finansielle instru-

menter« og i

§ 12 c, stk. 5,

ændres »værdipapirer« tre steder til: »omsæt-

telige værdipapirer«.

§ 12 d, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »foreslår tilsagn« til: »afgiver tilsagn«.

§ 12 d, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

Fristen i stk. 2 forlænges med 20 hverdage, hvis en eller flere

af de deltagende virksomheder afgiver tilsagn, og der er forløbet 70 hver-

dage eller derover fra beslutningen om at indlede en særskilt undersøgel-

se efter stk. 2.«

§ 12 d

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk.

Tilsagn skal være kommet frem til Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen senest 90 hverdage fra beslutningen om at indlede en sær-

skilt undersøgelse, jf. dog stk. 9. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan

i særlige tilfælde vurdere ændringer i allerede afgivne tilsagn, der kom-

mer frem til styrelsen efter udløbet af de 90 hverdage.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

§ 12 d, stk. 5,

der bliver stk. 6, ændres »dog stk. 6« til: »dog stk.

7-9«.

10.

§ 12 d

indsættes som nyt

stk. 9:

»Stk.

Undlader de deltagende virksomheder inden for den af Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen nærmere fastsatte frist at efterkomme

krav om oplysninger efter § 17, afbrydes fristerne i stk. 1-4, indtil de

krævede oplysninger er kommet frem til styrelsen. Indbringer en delta-

gende virksomhed denne beslutning for domstolene, afbrydes fristerne i

stk. 1-4, indtil der er afsagt endelig dom herom.«

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

11.

I § 13, stk. 1,1. pkt., ændres »§ 7, stk. 4 og stk. 5, 2. pkt., § 8, stk. 2,

3. pkt., § 9, stk. 1, 2. pkt., § 10, stk. 1, § 11, stk. 6, § 11 a, stk. 4, 2. pkt.,

og stk. 6, 2. pkt., § 11 c, § 12, stk. 4, § 12 b, stk. 3, § 14, stk. 5, § 18, stk.

8, 2. pkt., § 18 a, stk. 3« til: »§ 7, stk. 5, § 10, stk. 1, § 11 a, stk. 4, 2. pkt.,

og stk. 6, 2. pkt., § 11 c, § 12, stk. 4, § 12 b, stk. 3, § 14, stk. 6, § 15 b,

stk. 1-2 og stk. 4, 1. pkt., § 18, stk. 8, 2. pkt., § 18 a, stk. 2«.

12.

§ 13, stk. 1, 2. pkt.,

affattes således:

»Virksomheder har dog ret til egenacces i sager, hvori der er eller vil bli-

ve truffet afgørelse efter denne lov, jf. § 8 i lov om offentlighed i forvalt-

ningen. § 13 og § 15 i lov om offentlighed i forvaltningen finder tilsva-

rende anvendelse på sådanne sager.«

13.

Efter § 13 indsættes i

kapitel 5:

»§

13 a.

I sager og undersøgelser efter denne lov finder reglerne om

oplysningspligt og indsigtsret i artikel 13-15 i databeskyttelsesforordnin-

gen ikke anvendelse.

14.

§ 14

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

For medlemmerne af Konkurrencerådet, jf. stk. 2, udpeger er-

hvervsministeren op til 4 faste suppleanter for en periode på op til 4 år.

Suppleanterne kan genudpeges.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

15.

§ 15 a, stk. 1,

affattes således:

»§

15 a.

Retten til partsaktindsigt efter forvaltningsloven i sager, der

involverer anvendelsen af artikel 101 og 102 i EUF-traktaten eller fusi-

onskontrolforordningen, omfatter kun den del af korrespondancen og

udvekslingen af dokumenter mellem Kommissionen og medlemsstaternes

konkurrencemyndigheder eller mellem medlemsstaternes konkurrence-

myndigheder indbyrdes, som indeholder oplysninger om sagens faktiske

omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.«

16.

§ 15 a, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »§ 11, stk. 4« til: »§ 11, stk. 3, 1. pkt.«

og i

§ 16, stk. 1,

§ 23, stk. 1, nr. 8,

ændres »§ 11, stk. 4, 1. pkt.« til:

»§ 11, stk. 3, 1. pkt.«.

17.

§ 17

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

De i stk. 1 nævnte oplysninger kan ligeledes kræves til

brug for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens bistand til konkurrence-

myndighederne i Sverige, Norge, Island, Finland, Færøerne og Grøn-

land med henblik på disse myndigheders anvendelse af nationale kon-

kurrenceregler.«

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

18.

§ 18, stk. 9,

indsættes efter »Den Europæiske Union«: »eller i EØS-

området« og efter »artikel 101 og 102« indsættes: »eller EØS-aftalens

artikel 53 eller 54«.

19.

§ 18

indsættes som

stk. 10:

»Stk.

10.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan foretage kontrol-

undersøgelser for at yde bistand til konkurrencemyndighederne i Sverige,

Norge, Island, Finland, Færøerne og Grønland i forbindelse med disse

myndigheders anvendelse af nationale konkurrenceregler. Reglerne i stk.

1-8 finder tilsvarende anvendelse.«

20.

§ 18 a, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

21.

§ 19, stk. 1,

ændres »§ 7, stk. 1-3« til: »§ 7, stk. 1-4«, »§ 8, stk. 2, 1.

pkt., stk. 3, 2. pkt., og stk. 4 og 6, § 9, stk. 1, 1. pkt.« udgår, og »§ 11, stk.

1 og 2, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5« ændres til: »§ 11, stk. 1-2 og stk. 3, 1.

pkt.«

22.

§ 19, stk. 1 og 2, nr. 2,

ændres »§ 12 d, stk. 5» til: »§ 12 d, stk. 6»

og efter »§ 12 f« indsættes: », stk. 1-2,«.

23.

§ 23, stk. 1, nr. 2, og stk. 2,

ophæves.

Stk. 1, nr. 3-14 bliver herefter stk. 1, nr. 2-13.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

24.

§ 23, stk. 5, 2. pkt.,

der bliver til stk. 4, 2. pkt., ændres »omsætning«

til: »globale koncernomsætning«.

25.

§ 23 a, stk. 1,

indsættes efter »for sin deltagelse i kartellet«: »samt

fritagelse for krav om konfiskation«.

26.

§ 23 a, stk. 5,

indsættes efter 3. pkt.:

»Krav om konfiskation mod den første, anden og efterfølgende ansøgere

nedsættes med procentsatserne i 1.-3. pkt.«

27.

§ 23 a,

indsættes efter

stk. 5

som nyt stykke:

»Stk.

Der kan indgives en foreløbig ansøgning om tiltalefrafald

eller strafnedsættelse. Den foreløbige ansøgning skal færdiggøres inden

for den frist, som den kompetente myndighed fastsætter. Hvis den forelø-

bige ansøgning færdiggøres inden for den fastsatte frist, anses ansøgnin-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

gen for indgivet på tidspunktet for indgivelsen af den foreløbige ansøg-

ning.«

Stk. 6-11 bliver herefter stk. 7-12.

28.

§ 23 a, stk. 7, 1. pkt., og nr. 1,

der bliver stk. 8, 1. pkt., og nr. 1,

samt i

§ 23 a, stk. 8,

der bliver stk. 9, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.

29.

§ 23 a, stk. 7, nr. 3,

der bliver stk. 8, nr. 3, og i

§ 23 a, stk. 11, 2.

pkt.,

der bliver stk. 12, 2. pkt., ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.

30.

§ 23 a, stk. 8, 2. pkt.,

der bliver stk. 9, 2. pkt., og i

§ 23 a, stk. 9, 1.-

2. pkt.,

der bliver stk. 10, 1.-2. pkt., samt i

§ 23 a, stk. 11, 2. pkt.,

der bli-

ver stk. 12, 2. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

§2

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse [nr. 1052 af 4. juli 2016] foretages

følgende ændring:

§ 299 c

ændres »konkurrencelovens § 23, stk. 3« til: »konkurrence-

lovens § 23, stk. 2«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2.

§ 13, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, [nr. 12],

finder anvendelse på anmodninger om egenacces, som indgives efter lo-

vens ikrafttræden.

Stk. 3.

§ 13 a, som affattet ved denne lovs § 1, [nr. 13] finder anven-

delse fra den 25. maj 2018.

Stk. 4.

§ 12 d, stk. 5 og 9, som affattet ved denne lovs § 1, [nr. 8 og 10],

finder ikke anvendelse på anmeldelser af fusioner, der, jf. § 4, stk. 1-2, i

bekendtgørelse nr. 1005 af 15. august 2013, enten betragtes som fuld-

stændige eller er erklæret fuldstændige før lovens ikrafttræden. For så-

danne anmeldelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 5.

Sager om anmeldelser, der før lovens ikrafttræden er indgivet

efter de hidtil gældende regler i lovens § 8, stk. 2, og stk. 4, § 9, stk. 1, 1.

pkt., og § 11, stk. 2 og stk. 5, og som ikke er færdigbehandlede ved lo-

vens ikrafttræden, bortfalder. Dette gælder dog ikke sager, der verserer

ved Konkurrenceankenævnet.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Undtagelse fra forbuddet mod konkurrencebegrænsende af-

taler

2.2.

Afskaffelse af det resterende anmeldelsessystem

2.3. Afgivelse af tilsagn i fusionssager

2.4. Afbrydelse af fristerne i fusionssager

2.5.

Præcisering af offentlighedslovens anvendelse

2.6. Begrænsning af databeskyttelsesretlige regler

2.7. Suppleanter til Konkurrencerådet

2.8. Partsaktindsigt i korrespondance med Kommissionen mv.

2.9.

Samarbejde med andre nordiske konkurrencemyndigheder

2.10. Global koncernomsætning

2.11. Fritagelse for eller nedsættelse af konfiskationskrav

2.12. Foreløbig ansøgning om straflempelse

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Konkurrence er en vigtig drivkraft for vækst og fornyelse i samfundet, og

formålet med lovforslaget er at øge konkurrencen gennem en mere effek-

tiv og anvendelig konkurrencelovgivning. Det er vigtigt, at virksomhe-

derne konkurrerer effektivt med hinanden. Det er derfor afgørende, at

konkurrencelovgivningen skaber de rette retlige rammer, der medvirker

til at fremme konkurrence og forebygge adfærd, der er konkurrence-

hæmmende.

Med lovforslaget foreslås de gældende undtagelser fra forbuddet mod

konkurrencebegrænsende aftaler

–

de såkaldte bagatelregler

–

ændret.

Med ændringen gøres det klart, at aftaler, der omfattes af bagatelreglerne,

og som ikke har til formål at begrænse konkurrencen, er lovlige. Aftaler,

hvor selve formålet er at begrænse konkurrencen, fx en markedsdelings-

aftale, skal efter forslaget ikke være omfattet af bagatelreglerne. Dette vil

være på linje med EU-konkurrencereglerne, og samtidig vil principperne

for konsortiesamarbejder kunne klargøres.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

Anmeldelsessystemet blev delvist ophævet i 2005 for så vidt angår aftaler

og adfærd, der kan påvirke samhandelen mellem EU-landene. Det bety-

der, at virksomhederne allerede i dag efter den gældende lov selv skal

vurdere, om aftaler og adfærd, der kan påvirke samhandelen mellem

medlemsstaterne, er konkurrencebegrænsende, og for aftalers vedkom-

mende, om de opfylder betingelserne for fritagelse fra forbuddet mod

konkurrencebegrænsende aftaler. Denne vurdering er den samme, som

den, der skal foretages af en virksomhed, hvis en aftale eller adfærd ikke

kan påvirke samhandelen. I modsætning til, hvad der gælder efter EU-

konkurrencereglerne og konkurrencereglerne i andre EU-lande, kan virk-

somheder efter konkurrenceloven imidlertid fortsat anmelde en aftale

eller adfærd, der ikke påvirker samhandelen inden for Den Europæiske

Union. OECD har i sin undersøgelse fra 2015 af den danske konkurrence-

lovgivning (”Competition

Law and Policy in Denmark, A Peer Review” –

herefter

omtalt som OECD’s undersøgelse)

påpeget, at anmeldelsessy-

stemet i sig selv kan skabe uklarhed om udstrækningen af forbuddet mod

konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling. Det

foreslås derfor, at det resterende anmeldelsessystem ophæves.

Det foreslås, at der indføres mulighed for, at fristerne for behandling af

en anmeldt fusion kan afbrydes (”stop the clock”), mens

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen afventer virksomheders indgivelse af yderligere op-

lysninger til vurderingen af fusionen. Herved undgås det, at en fusion

godkendes, uden at der er foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af den,

blot fordi de gældende frister for behandlingen udløber. Med henblik på

at sikre en højere grad af gennemsigtighed foreslås det derudover, at reg-

lerne om frister for afgivelse af tilsagn tydeliggøres.

Efter gældende ret finder offentlighedsloven ikke anvendelse på sager og

undersøgelser efter konkurrenceloven. Det skyldes, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen ved administrationen af loven i vidt omfang kommer i

besiddelse af en lang række oplysninger, herunder fortrolige oplysninger,

om virksomheder. Som følge af formålet med konkurrenceloven og hen-

synet til en effektiv håndhævelse er det vigtigt, at der i videst muligt om-

fang er fortrolighed omkring disse oplysninger. Offentlighedsloven finder

dog anvendelse på såkaldt egenacces

(”oplysninger om én selv”).

Det

fremgår af lovbemærkningerne, men ikke af den gældende lovtekst, at

formålet alene er at give virksomheder

–

og ikke fysiske personer

–

ad-

gang til egenacces i sager, hvori der vil blive truffet afgørelse efter kon-

kurrenceloven. På denne baggrund foreslås det, at indholdet af lovteksten

ændres, så det ligger på linje med lovbemærkningerne hertil.

I tilslutning hertil og med udgangspunkt i samme overvejelser foreslås

oplysningspligten og indsigtsretten efter de kommende regler i databe-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

skyttelsesforordningen, der finder anvendelse fra 25. maj 2018, begrænset

i sager og undersøgelser efter konkurrenceloven.

For i højere grad at styrke virksomhedernes incitament til at søge om

straflempelse foreslås det, at ansøgere om straflempelse kan indgive en

foreløbig ansøgning og

dermed reservere en ”plads i køen” af ansøgere.

Hermed kommer loven i endnu højere grad på niveau med Europa-

Kommissionens retningslinjer for straflempelse samt de nationale regler i

stort set alle andre EU-lande, hvor der allerede er indført mulighed for

indgivelse af foreløbige ansøgninger.

Som følge af erfaringer med administrationen af den gældende lov fore-

slås der endelig indført en række ændringer og justeringer af loven. Disse

forslag vedrører en klargørelse af, hvilken omsætning der skal indgå i

bødeberegningen, udpegning af suppleanter til Konkurrencerådet samt

indførelse af hjemmel til en kommende tilpasning af en nordisk aftale på

konkurrenceområdet.

Endelig foreslås det, at der foretages en række mindre tekniske justerin-

ger og konsekvensrettelser som følge af anden lovgivning.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Undtagelse fra forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler

Den gældende lov indeholder to bagatelgrænser fra forbuddet mod kon-

kurrencebegrænsende aftaler. Konkurrencebegrænsende aftaler mellem

virksomheder er undtaget fra forbuddet, hvis de deltagende virksomheder

enten tilsammen har en samlet årlig omsætning på under 1 mia. kr. og en

samlet markedsandel på mindre end 10 pct., eller en samlet årlig omsæt-

ning på under 150 mio. kr. Undtagelserne gælder dog ikke for aftaler om

priser, begrænsning af produktion eller salg, opdeling af markeder eller

kunder, eller forudgående regulering af bud eller anden form for samar-

bejde inden tilbudsgivningen. Aftaler som fx et konsortiesamarbejde ind-

gået med henblik på at afgive et fælles bud eller et produktionssamarbej-

de kan ofte indeholde et eller flere af disse elementer af konkurrencebe-

grænsninger og vil i givet fald ikke efter de gældende bagatelregler kunne

undtages fra forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler.

Det er hensigtsmæssigt, at bagatelgrænserne omfatter konkurrencebe-

grænsende aftaler mellem virksomheder, der kun har en ringe betydning i

konkurrencemæssig henseende. I den sammenhæng er markedsandels-

tærskler et relevant kriterium, idet de siger noget mere om markedsstyrke

end omsætning for de virksomheder, der deltager i aftalen. Hvis der er

tale om et snævert afgrænset marked, kan selv virksomheder med en be-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

grænset omsætning have markedsstyrke. Hvis der omvendt er tale om et

bredt afgrænset marked, kan virksomheder trods en høj omsætning have

begrænset markedsstyrke. Virksomhedernes omsætning er derfor ikke

altid en hensigtsmæssig indikator for markedsstyrke.

Det foreslås derfor på linje med Kommissionens bagatelmeddelelse

(meddelelse om aftaler af ringe betydning, der ikke indebærer en mærk-

bar begrænsning af konkurrencen i henhold til artikel 101, stk. 1, i trakta-

ten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, EU-Tidende 2014, nr. C

291, side 1), at undtagelserne til forbuddet mod konkurrencebegrænsende

aftaler alene baserer sig på markedsandelstærskler, og at tærsklernes stør-

relse afhænger af, om aftalen er indgået mellem virksomheder, der er

faktiske eller potentielle konkurrenter, eller om aftalen er indgået mellem

virksomheder, der

ikke

er faktiske eller potentielle konkurrenter. For afta-

ler mellem konkurrenter foreslås en grænse på 10 pct.; for aftaler mellem

ikke-konkurrenter

–

fx en aftale mellem en leverandør og en forhandler

–

foreslås en grænse på 15 pct. I tilfælde, hvor en aftale vanskeligt kan ru-

briceres som værende indgået mellem konkurrenter eller mellem ikke-

konkurrenter, foreslås en grænse på 10 pct. Alle tre grænser er på linje

med EU-konkurrencereglerne.

Som efter EU-konkurrencereglerne foreslås det, at bagatelgrænserne ikke

skal gælde for aftaler mv., hvis aftalen har til formål at begrænse konkur-

rencen, da sådanne aftaler ifølge deres natur er egnede til at skade kon-

kurrencen. Hvis en aftale har til formål at begrænse konkurrencen, er der

fast praksis for, at det ikke er nødvendigt at bevise dens virkninger for at

fastlægge, at den er ulovlig efter konkurrencelovens § 6. En aftale, der

ikke

har til formål at begrænse konkurrencen, vil være i strid med forbud-

det i § 6, hvis den har konkurrencebegrænsende virkninger og dermed til

følge at begrænse konkurrencen. I henhold til praksis skal de konkurren-

cebegrænsende følgevirkninger dog være mærkbare. Det er derfor hen-

sigtsmæssigt at have lovfastsatte bagatelgrænser for sådanne aftaler.

Konkurrencebegrænsende konsortier kan være yderst skadelige for kon-

kurrencen, men konsortier, der fører til, at der kommer flere bud på en

opgave, vil potentielt også kunne øge konkurrencen. Flere erhvervsorga-

nisationer har i den forbindelse peget på, at retstilstanden for bl.a. konsor-

tier er uklar, hvilket kan afholde virksomheder fra at indgå i konsortier,

der potentielt kunne være konkurrencefremmende. Organisationerne har

på den baggrund fremsat ønske om, at konsortiesamarbejder undtages fra

forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler ved indførelsen af en

bagatelgrænse på eksempelvis 10 pct. af det relevante marked.

Det findes derfor hensigtsmæssigt, at reglerne for konsortiesamarbejder

tydeliggøres. Samtidigt er det dog vigtigt, at forbuddet mod konkurrence-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

begrænsende aftaler ikke udhules ved, at fx visse skadelige tilbudskartel-

ler lovliggøres. Forslaget tager højde for disse modsatrettede hensyn, idet

forslaget vil indebære, at konsortiesamarbejder mv., hvor aftaledeltagerne

tilsammen har en markedsandel på under 10 pct., henholdsvis 15 pct.,

ikke vil være omfattet af forbuddet mod konkurrencebegrænsede aftaler,

medmindre samarbejdet har til formål at begrænse konkurrencen.

2.2. Afskaffelse af det resterende anmeldelsessystem

Konkurrencebegrænsende aftaler er forbudte og ulovlige, og virksomhe-

der kan pålægges bøder for at have indgået aftaler i strid med forbuddet.

Der kan dog være tilfælde, hvor en aftale trods konkurrencebegrænsnin-

gen kan have positive effekter. Efter de gældende regler kan virksomhe-

derne anmelde en konkurrencebegrænsende aftale til Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen med henblik på at opnå en afgørelse om, hvorvidt en

aftale overhovedet er konkurrencebegrænsende og i givet fald, om den

kan undtages fra forbuddet og dermed alligevel være lovlig. Det kan være

tilfældet, hvis en række konkrete betingelser er opfyldt, bl.a. hvis aftalen

bidrager til at styrke effektiviteten i produktionen og sikrer forbrugerne

en rimelig andel af fordelene herved.

Det er ikke et krav, for at en aftale kan fritages fra forbuddet, at aftalen

forinden har været anmeldt til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og at

styrelsen har truffet afgørelse om, at aftalen kan fritages. Virksomheder

kan indgå aftaler og i forbindelse hermed selv vurdere, om de er konkur-

rencebegrænsende. Skulle der senere opstå en sag indledt af Konkurren-

ce- og Forbrugerstyrelsen eller en retssag ved domstolene, kan virksom-

hederne gøre gældende dels, at aftalen ikke er konkurrencebegrænsende,

dels at der er sådanne effektivitetsgevinster forbundet med den, at den er

fritaget fra forbuddet.

Vælger virksomhederne imidlertid at anmelde en konkurrencebegræn-

sende aftale til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med ansøgning om

en fritagelse fra forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, opnår

virksomhederne immunitet for bøder, hvis styrelsen vurderer, at der kan

udstedes en fritagelse til den anmeldte aftale. Hvis styrelsens afgørelse

går ud på, at aftalen ikke kan fritages, kan virksomhederne ikke pålægges

bøder for perioden fra anmeldelsestidspunktet og indtil styrelsens afgø-

relse. Virksomhederne kan derimod pålægges bøder, hvis de trods afgø-

relsen fortsætter overtrædelsen. Derudover kan en aftale uanset anmeldel-

se være ugyldig, og en potentielt skadelidt kan kræve erstatning, såfremt

der foreligger en overtrædelse af forbuddet.

En virksomhed kan endvidere ved anmeldelse opnå en afgørelse fra Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen af, hvorvidt virksomheden har en domi-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

nerende stilling og i givet fald, om en bestemt adfærd er et misbrug heraf.

Virksomheden kan dog ikke i disse tilfælde opnå bødeimmunitet eller

fritagelse fra forbuddet mod misbrug af dominerende stilling.

Med Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (af 16. december 2002 om gen-

nemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82

–

herefter

kaldet gennemførelsesforordningen) blev anmeldelsessystemet i relation

til EUF-traktatens artikel 101 og 102 afskaffet. Som følge heraf vedtog

Folketinget med virkning fra den 1. februar 2005 en delvis afskaffelse af

det danske anmeldelsessystem. Det gav sig udslag i, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen fik hjemmel til at afvise at behandle anmeldelser om

fritagelser af aftaler, der kan påvirke samhandlen mellem medlemsstater-

ne inden for Den Europæiske Union.

Hvis samhandelen mellem medlemsstaterne inden for Den Europæiske

Union kan påvirkes af et eventuelt misbrug af en dominerende stilling,

kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ligeledes afvise at behandle an-

meldelsen. Dette er også en konsekvens af den delvise afskaffelse af an-

meldelsessystemet, som Folketinget vedtog med virkning fra den 1. fe-

bruar 2005.

Den delvise afskaffelse af anmeldelsessystemet i 2005 for aftaler eller

adfærd, der kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne, indebæ-

rer, at en fritagelse mv. efter den gældende lov har en begrænset betyd-

ning, da den kun angår sager, hvor der ikke er samhandelspåvirkning.

Anmeldelsessystemet for aftaler og adfærd, der ikke kan påvirke sam-

handelen mellem medlemsstaterne, har været gældende siden den 1. janu-

ar 1998. Der er siden da etableret omfattende praksis og vejledning om

forbuddenes anvendelse.

I OECD’s undersøgelse er det anbefalet, at det overvejes at ophæve det

danske anmeldelsessystem, således at loven svarer til EU-reglerne, hvor

systemet blev afskaffet i 2004, samt reglerne i de andre EU-lande. OECD

har i undersøgelsen bl.a. påpeget, at anmeldelsessystemet kan skabe

uklarhed om udstrækningen af forbuddet mod konkurrencebegrænsende

aftaler og misbrug af dominerende stilling.

Den fuldstændige afskaffelse af anmeldelsessystemet i relation til EUF-

traktatens artikel 101 og 102 og den delvise afskaffelse af det danske an-

meldelsessystem indebærer, at virksomhederne allerede i dag selv skal

vurdere, om aftaler og adfærd, der kan påvirke samhandelen mellem

medlemsstaterne, er konkurrencebegrænsende og for aftalers vedkom-

mende, om de opfylder betingelserne for fritagelse fra forbuddet. Denne

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

vurdering er den samme, som skal foretages, hvis en aftale eller adfærd

ikke kan påvirke samhandelen.

På denne baggrund foreslås det resterende anmeldelsessystem ophævet.

2.3. Afgivelse af tilsagn i fusionssager

Efter de gældende regler kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til

godkendelsen af en fusion knytte vilkår eller udstede påbud for bl.a. at

sikre, at deltagerne i en fusion opfylder de tilsagn, som de har afgivet for

at fjerne de skadelige virkninger af en fusion. Vilkår, der afspejler fusi-

onsdeltagernes tilsagn, er alternativet til at forbyde en fusion. I praksis

har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendt et stort antal fusioner

med vilkår.

Efter ordlyden af de gældende regler er der mulighed for at forlænge fri-

sterne for behandlingen af en anmeldt fusion,

hvis fusionsdeltagerne ”fo-

reslår” tilsagn.

Ud fra en simpel ordlydsfortolkning kunne det indebære,

at blot en mindre forpligtende tilkendegivelse fra fusionsdeltagerne kunne

bevirke en forlængelse af fristen. Dette er i modsætning til lovbemærk-

ningerne, hvor det

er angivet, at deltagerne ”afgiver” tilsagn.

For at undgå fortolkningstvivl foreslås det derfor, at loven

–

i overens-

stemmelse med lovbemærkningerne

–

ændres til, at fusionsdeltagerne

”afgiver” tilsagn, hvori ligger, at der skal være tale om tilsagn, som for-

pligter deltagerne og ikke blot forslag.

Det fremgår ikke med den fornødne klarhed af de gældende regler, hvor

sent i forløbet fusionsdeltagerne kan afgive tilsagn, herunder hvis frister-

ne er blevet forlænget under forløbet. Det er uhensigtsmæssigt for såvel

fusionsdeltagerne som for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Med henblik på at skabe klarhed herom foreslås det, at afgivelsen af til-

sagn bevirker en forlængelse på 20 hverdage, hvis der er forløbet 70

hverdage eller derover fra beslutningen om at indlede en særskilt under-

søgelse af den anmeldte fusion. Endvidere foreslås det klargjort, at tilsagn

under alle omstændigheder skal være kommet frem til Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen senest 90 hverdage fra beslutningen om at indlede en

særskilt undersøgelse af fusionen, medmindre Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen konkret vurderer, at det er hensigtsmæssigt og muligt at væl-

ge at acceptere mindre ændringer i allerede afgivne tilsagn, som er kom-

met frem til styrelsen efter udløbet af de 90 hverdage.

2.4. Afbrydelse af fristerne i fusionssager

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

Efter den gældende lov er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens behand-

ling af anmeldte fusioner underlagt en række frister, der i særlige tilfælde

kan forlænges. En anmeldt fusion betragtes som automatisk godkendt,

hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke inden for disse frister når

at færdigbehandle fusionen og træffe en endelig afgørelse om godkendel-

se eller forbud.

Fristerne begynder at løbe, når en fusionsanmeldelse kan betragtes som

fuldstændig. I nogle tilfælde viser det sig imidlertid efterfølgende, at sty-

relsen har brug for flere oplysninger for at kunne vurdere de eventuelle

skadelige virkninger af den anmeldte fusion. Det kan fx skyldes, at op-

lysninger fra andre aktører på markedet viser, at oplysningerne i fusions-

anmeldelsen bør suppleres med yderligere oplysninger fra de virksomhe-

der, der deltager i fusionen.

Efter de gældende regler har styrelsens behov for supplerende oplysnin-

ger for at kunne foretage en reel og dækkende vurdering af alle relevante

aspekter af den anmeldte fusion ingen indvirkning på fristerne. Det inde-

bærer imidlertid risiko for, at en fusion kan betragtes som automatisk

godkendt, hvis fusionsdeltagerne er længe om at indsende supplerende

oplysninger.

Det foreslås derfor

–

og i lighed med, hvad der gælder for Europa-

Kommissionens behandling af anmeldte fusioner

–

at der indføres en mu-

lighed for,

at fusionsfristerne kan afbrydes (”stop the clock”). Da delta-

gerne i en fusion kan have behov for at vide, hvornår der kan forventes

truffet afgørelse om den anmeldte fusion, foreslås muligheden for at af-

bryde tidsfristerne imidlertid begrænset til den periode, hvor Konkurren-

ce- og Forbrugerstyrelsen afventer virksomhedernes indsendelse af de

nødvendige oplysninger inden for en nærmere angiven frist. Fristerne

begynder at løbe igen, når deltagerne i en fusion har leveret de krævede

oplysninger. På denne måde tager virksomhederne et medansvar for,

hvornår der kan forventes en afgørelse af en anmeldt fusion. Samtidig

undgås risikoen for, at anmeldte fusioner automatisk godkendes uden at

have været underkastet en reel vurdering. Er de deltagende virksomheder

uenige i, at fristen afbrydes, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens

beslutning herom indbringes for de almindelige domstole. Et sådant sags-

anlæg afbryder fristerne for behandlingen af en anmeldt fusion, indtil der

foreligger endelig dom i sagen.

2.5. Præcisering af offentlighedslovens anvendelse

Efter den gældende lov er udgangspunktet, at retten til indsigt i medfør af

offentlighedsloven ikke finder anvendelse i sager og undersøgelser efter

konkurrenceloven. Dette har været udgangspunktet siden konkurrencelo-

ven trådte i kraft i 1998. Årsagen hertil er, at Konkurrence- og Forbruger-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

styrelsen kommer i besiddelse af en lang række oplysninger, herunder

fortrolige oplysninger, om virksomheder, som det ved administrationen

og håndhævelsen af loven kan være afgørende for virksomhederne, at der

ikke er offentlig adgang til.

I 2000 blev udgangspunktet modificeret med vedtagelsen af, at offentlig-

hedslovens regler om notatpligt og om såkaldt egenacces dog finder an-

vendelse i sager efter konkurrenceloven. I egenacces ligger, at den, hvis

personlige forhold er omtalt i en sag, kan få indsigt i disse oplysninger,

selv om den pågældende ikke er part i sagen.

Egenacces efter offentlighedsloven vedrører personers adgang til at få

indsigt i de oplysninger, som en offentlig myndighed har om den pågæl-

dende. Den meroffentlighed, som ændringen i 2000 af konkurrenceloven

reelt indebar ved at udstrække princippet om egenacces til at gælde for

virksomheder, blev dog ifølge lovbemærkningerne begrænset til kun at

gælde for sager, hvor der vil blive truffet afgørelse efter loven. I lovbe-

mærkningerne hertil var det således anført:

”Konkurrencerådet

har udviklet en praksis, hvorefter virksomheder kan

få adgang til oplysninger, der omhandler dem selv uden, at de nødven-

digvis er part i den pågældende sag. Det er derfor fundet mest hensigts-

mæssigt, at det udtrykkeligt fremgår af stk. 1, at dette princip om såkaldt

»egen acces«, jf. § 4, stk. 2, i offentlighedsloven, gælder for alle sager,

hvor der vil blive truffet afgørelse efter konkurrenceloven. Med tilføjelsen

om, at § 6 i offentlighedsloven også gælder, præciseres det, at pligten for

offentlige myndigheder til at tage notater af mundtlige oplysninger også

gælder i sager, hvor der vil blive truffet afgørelse efter konkurrencelo-

ven”

(Folketingstidende 1999-2000,

tillæg A, s. 6830, h. sp.).

Modsat lovbemærkningerne fremgår det ikke af selve ordlyden af den

gældende lov, at retten til egenacces kun gælder for sager, hvori der vil

blive truffet afgørelse efter konkurrenceloven.

På denne baggrund har Konkurrenceankenævnet i en kendelse af 4. april

2017 fastslået, at bestemmelsen ikke er begrænset til kun at gælde for

afgørelsessager.

I den konkrete sag indebar Konkurrenceankenævnets kendelse, at en

virksomhed ikke alene kunne få partsaktindsigt i de oplysninger, som var

indhentet hos virksomheden selv, men også kunne få indsigt i oplysninger

om virksomheden selv i det materiale, som styrelsen havde fundet under

kontrolundersøgelser hos andre virksomheder.

Dette indebærer af flere grunde en uholdbar retstilstand og kan medføre,

at den afskaffelse af gennemsigtighedsprincippet, som Folketinget tillag-

de vægt ved vedtagelsen af konkurrenceloven i 1997, udhules.

For det første giver adgang til egenacces i en sådan undersøgelsessag

mulighed for, at virksomhederne kan få indblik i, hvilke andre virksom-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

heder der har været genstand for en kontrolundersøgelse. Det kan være til

skade for den videre efterforskning.

For det andet giver adgang til egenacces i undersøgelsessager virksomhe-

derne mulighed for at få indsigt i oplysninger om hinanden. Det kan være

til skade for håndhævelsen af loven og for de undersøgte virksomheder.

For det tredje indebærer adgang til egenacces i undersøgelsessager et

uforholdsmæssigt stort træk på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens res-

sourcer. Det materiale, som styrelsen medtager fra en kontrolundersøgel-

se i en virksomhed, er særdeles omfangsrigt. Styrelsen skal derfor afsætte

et stort antal ressourcer til gennemgangen af materialet med henblik på

dels at undersøge, om det indeholder oplysninger om den pågældende

virksomhed, dels om der i disse oplysninger indgår fortrolige oplysninger

om andre virksomheder. Hvad angår det sidste, skal styrelsen i givet fald

høre de andre virksomheder, om de anser de pågældende oplysninger for

fortrolige og i så fald træffe afgørelse herom. Dette ressourcetræk inde-

bærer, at der er færre ressourcer til håndhævelsen af loven.

Det bemærkes i den sammenhæng, at en virksomhed efter en kontrolun-

dersøgelse får udleveret en kopi af det materiale, som styrelsen har fundet

i virksomheden. Egenacces vedrører som nævnt adgangen til oplysninger

i materiale fundet hos andre virksomheder. Fører kontrolundersøgelsen

til, at styrelsen indleder en sag mod en virksomhed, vil virksomheden få

adgang til partsaktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven.

Hvad angår de former for undersøgelser, som Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen foretager i forbindelse med udarbejdelse af konkurrenceana-

lyser og sektorundersøgelser, fremgår det ikke klart af den gældende lov,

om der er adgang til egenacces heri. Derimod fremgår det af lovbemærk-

ningerne, jf. ovenfor, at egenacces kun gælder for sager, hvori der vil

blive truffet afgørelse efter konkurrenceloven. Disse former for undersø-

gelser er generelle undersøgelser, og der er ikke tale om en sag, hvori der

vil blive truffet afgørelse mod en bestemt virksomhed. Det er hensigts-

mæssigt, at de virksomheder, som bidrager med oplysninger til en generel

undersøgelse af konkurrenceforholdene, kan være sikre på, at deres op-

lysninger både er undtaget fra offentlighedslovens generelle regler om

indsigt og fra reglen om egenacces.

Det fremgår endvidere ikke af den gældende lov, at retten til egenacces i

overensstemmelse med lovbemærkningerne kun gælder for virksomhe-

der. Forbuddet i konkurrenceloven retter sig mod virksomheder, og det er

derfor primært virksomheder, der kan have en interesse i at få indsigt i

oplysninger, der vel at mærke kun vedrører virksomheden som sådan. En

fysisk person har derimod ikke samme interesse.

På denne baggrund foreslås det, at lovteksten præciseres i overensstem-

melse med de oprindelige lovbemærkninger, således at retten til egenac-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

ces kun gælder for virksomheder og i sager efter loven, hvori der er eller

vil blive truffet afgørelse efter loven.

Samtidig foreslås det præciseret i loven, at ikke alene notatpligten men

også journaliseringspligten efter offentlighedsloven finder anvendelse i

sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse.

2.6. Begrænsning af databeskyttelsesretlige regler

Fra den 25. maj 2018 finder Europa-Parlamentet og Rådets forordning

(EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i for-

bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel for-

ordning om databeskyttelse)

–

herefter kaldet databeskyttelsesforordnin-

gen

–

anvendelse. Databeskyttelsesforordningen indeholder bl.a. person-

dataretlige regler om oplysningspligt over for fysiske personer, når der

registreres oplysninger om dem, og om fysiske personers indsigtsret heri.

Karakteristisk for sager og undersøgelser efter konkurrenceloven er, at en

konkurrenceretlig vurdering forudsætter et kendskab til markedet. Derfor

indeholder sagerne ikke alene oplysninger fra den eller de virksomheder,

som en undersøgelse vedrører, eller en afgørelse retter sig mod, men også

fra den øvrige del af markedet, herunder konkurrerende virksomheder og

kunder. Sagerne og undersøgelserne vil derfor som oftest indeholde et

særdeles stort antal oplysninger. Oplysninger kan fx være indsamlet ved

kontrolundersøgelser, ved krav om oplysninger fra tredjemand, ved mod-

tagelse af fusionsanmeldelser eller ved behandling af klager.

Som nævnt i afsnit 2.5. finder offentlighedsloven som udgangspunkt ikke

anvendelse i sager efter konkurrenceloven grundet de helt særlige forhold

på konkurrencelovens område. I sager og undersøgelser efter loven kan

databeskyttelsesforordningens oplysningspligt over for fysiske personer

samt ret for registrerede fysiske personer til indsigt imidlertid føre til en

udhuling af formålet med, at disse sager og undersøgelser netop er undta-

get fra indsigt i medfør af offentlighedsloven.

For det første drejer sager og undersøgelser efter konkurrenceloven sig

om virksomheders aftaler og adfærd, og formålet med, at offentlighedslo-

ven ikke finder anvendelse på sager og undersøgelser er netop, at disse

oplysninger i vidt omfang er fortrolige. Det vil derfor være skadeligt, hvis

fx en medarbejder fra én virksomhed i medfør af databeskyttelsesforord-

ningen kan få ret til oplysning om eller indsigt i, hvorvidt der er registre-

ret oplysninger om den pågældende medarbejder i materiale indhentet fra

en anden virksomhed. Herigennem kan medarbejderen og den virksom-

hed, som den pågældende er ansat i, få indsigt i en anden virksomheds

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

forhold. Det kan også være skadeligt for efterforskningen og for de un-

dersøgte virksomheder.

For det andet har fysiske personer ikke på samme måde som virksomhe-

der en interesse i at få oplysninger om eller indsigt i oplysninger om dem

selv i sager og undersøgelser efter konkurrenceloven.

Det skyldes, at sagerne og undersøgelserne som nævnt drejer sig om virk-

somheder. Derfor vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens behandling

som udgangspunkt ikke have konsekvenser for hovedparten af de regi-

strerede fysiske personer, der måtte være nævnt heri. Samtidig vil sagerne

og undersøgelserne primært indeholde oplysninger om fysiske personers

ageren i deres funktion som fx ledere eller medarbejdere i de undersøgte

virksomheder. Det vil fx være navne, e-mailadresser og arbejdsrelateret

korrespondance, der er oplysninger, som de pågældende må forvente vil

kunne indgå i en sag mod eller undersøgelse af en virksomhed.

For enkelte medarbejdere vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens sags-

behandling kunne have en eventuel, indirekte og afledet konsekvens. Det

drejer sig om ledelsen eller en overordnet ansat, herunder direktøren, i en

virksomhed, der undersøges for at have overtrådt konkurrenceloven, da

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet efter

omstændighederne kan vælge at rejse sigtelse ikke alene mod virksomhe-

den for overtrædelse af konkurrenceloven, men også mod ledelsen eller

en overordnet ansat, forudsat de pågældende i deres funktion for virk-

somheden med forsæt eller ved grov uagtsomhed har overtrådt loven. En

virksomheds ledelse eller en overordnet ansat vil imidlertid via den på-

gældendes funktion allerede være bekendt med sagen som følge af virk-

somhedens ret til partsaktindsigt og partshøring m.v. Derfor er en oplys-

ningspligt og indsigtsret efter databeskyttelsesforordningen ikke også

nødvendig under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens sagsbehandling,

der alene retter mod virksomheden og ikke indeholder en stillingtagen til

en overordnet ansats eventuelle strafferetlige ansvar. Såfremt Statsadvo-

katen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet måtte vælge at

indlede en strafferetlig forfølgning mod en overordnet ansat, vil den på-

gældende endvidere være sikret ret til indsigt og forsvar mv. i medfør af

retsplejelovens regler.

Når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ved en kontrolundersøgelse ind-

samler en kopi af dataindholdet fra elektroniske medier hos en virksom-

hed, sker det for at indsamle oplysninger om virksomheden, herunder om

virksomhedens medarbejderes ageren i deres funktion for virksomheden.

Dataindholdet fra elektroniske medier kan indeholde private, følsomme

personoplysninger, og det kan derfor i praksis ikke undgås, at sådanne

oplysninger også kan blive kopieret. Disse oplysninger vil imidlertid som

altovervejende hovedregel ikke være relevante for konkurrencesagen og

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

vil i så fald ikke blive udvalgt ved styrelsens efterfølgende gennemgang

af det kopierede elektroniske materiale. Hertil kommer, at der gælder

særlige regler for styrelsens indsamling, gennemgang og opbevaring af

materiale fra en kontrolundersøgelse. Den virksomhed, der er genstand

for kontrolundersøgelsen, har således krav på at overvære gennemgangen

og udvælgelsen af oplysninger. Endvidere vil kopien af dataindholdet

herefter blive sikret mod læsning. Endelig vil kopien af dataindholdet

blive slettet, hvis de indsamlede data ikke indeholder beviser for en over-

trædelse af konkurrencereglerne; hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen går videre med sagen, vil kopien af dataindholdet blive slettet, når

sagen er endelig afgjort. Udover disse særlige regler er retten til aktind-

sigt desuden begrænset af reglerne om tavshedspligt.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelser og sagsbehandling

har således ikke en sådan betydning for fysiske personer, at der er grund-

lag for, at oplysningsretten og indsigtsretten efter databeskyttelsesforord-

ningen skal udhule formålet med, at offentlighedsloven ikke finder an-

vendelse på sager og undersøgelser efter konkurrenceloven.

For det tredje vil det være meget ressourcekrævende at behandle anmod-

ninger om indsigt i medfør af databeskyttelsesforordningens regler. Det

skyldes, at der er meget betydelige mængder af oplysninger i en sag eller

undersøgelse efter konkurrenceloven, og det vil være meget ressource-

krævende at identificere, hvilke oplysninger der måtte være ret til indsigt

i. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen skal anvende ressourcer herpå, når styrelsens sager og undersøgelser

ikke retter sig mod fysiske personer, og det samtidig vil være på bekost-

ning af håndhævelsen af konkurrenceloven.

Databeskyttelsesforordningen giver mulighed for, at bestemmelserne om

oplysningspligt og indsigtsret kan begrænses, bl.a. når det er nødvendigt

og forholdsmæssigt af hensyn til kontrol- og tilsynsfunktioner samt efter-

forskning og hensynet til fortrolige forretningsforhold.

På denne baggrund foreslås det, at databeskyttelsesforordningens be-

stemmelser om oplysningspligt og indsigtsret ikke finder anvendelse i

sager og undersøgelser efter konkurrenceloven.

2.7. Suppleanter til Konkurrencerådet

I stedet for et råd bestående af 18 medlemmer og en række suppleanter

blev Konkurrencerådet i 2015 omlagt til det gældende Konkurrenceråd

bestående af syv medlemmer og ingen suppleanter. På grund af bl.a. in-

habilitetsspørgsmål hos flere medlemmer i konkrete sager, der har inde-

båret risiko for, at rådet ikke var beslutningsdygtigt til at behandle og

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

træffe afgørelse i en sag, har der imidlertid vist sig et behov for alligevel

at have suppleanter til medlemmerne i Konkurrencerådet.

På denne baggrund foreslås det, at erhvervsministeren bemyndiges til at

udpege suppleanter for Konkurrencerådets medlemmer for en periode på

op til 4 år med mulighed for genudnævnelse. Det foreslås samtidig, at

suppleanterne alene skal deltage i behandlingen og afgørelsen af en sag

eller ved godkendelse af en analyse, hvis et fast medlem er forhindret i at

deltage i behandlingen heraf på grund af inhabilitet, længerevarende syg-

dom eller lignende. Suppleanterne vil således ikke løbende blive inddra-

get i Konkurrencerådets øvrige arbejde eller behandling af andre sager.

2.8. Partsaktindsigt i korrespondance med Kommissionen mv.

Efter den gældende konkurrencelov omfatter retten til partsaktindsigt

efter forvaltningsloven kun de oplysninger om sagens faktiske omstæn-

digheder, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, som optræ-

der i korrespondance og dokumenter, der udveksles mellem Kommissio-

nen og medlemsstaternes konkurrencemyndigheder eller indbyrdes mel-

lem medlemsstaternes konkurrencemyndigheder.

Bestemmelsen blev indført som led i det tætte samarbejde mellem Kom-

missionen og medlemsstaternes konkurrencemyndigheder om anvendel-

sen af artikel 101 og 102 i EUF-traktaten, som blev etableret med gen-

nemførelsesforordningen. Det fremgår således af bemærkningerne til den

gældende § 15 a, stk. 1, i konkurrenceloven:

”Med

bestemmelsen foreslås det derfor i overensstemmelse med gennem-

førelsesforordningens artikel 27 og artikel 28, at de danske konkurren-

cemyndigheder fra partsaktindsigten efter forvaltningsloven kan undtage

Kommissionens og de nationale konkurrencemyndigheders fortrolige

oplysninger og interne dokumenter samt korrespondance eller anden

informationsudveksling mellem Kommissionen og medlemsstaternes kon-

kurrencemyndigheder eller mellem medlemsstaters konkurrencemyndig-

heder indbyrdes, herunder dokumenter, som er udarbejdet i henhold til

gennemførelsesforordningens artikel 11 og 14”

(Folketingstidende 2004-

05, 1. samling, tillæg A, s.1651).

Gennemførelsesforordningen angår kun Kommissionens og medlemssta-

ternes samarbejde i forbindelse med behandlingen af sager efter artikel

101 og 102 i EUF-traktaten.

Et tilsvarende samarbejde er imidlertid forudsat

–

og nødvendigt

–

i for-

bindelse med Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om

kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser

–

herefter kaldet fusi-

onskontrolforordningen

–

og Kommissionens forordning (EF) nr.

802/2004 af 7. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF)

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser

–

her-

efter kaldet fusionsgennemførelsesforordningen.

Efter fusionskontrolforordningen er der bl.a. mulighed for, at Kommissi-

onen kan henvise behandlingen af en fusion til en medlemsstats konkur-

rencemyndighed, og en medlemsstats konkurrencemyndighed kan også

henvise behandlingen af en fusion til Kommissionen. Lige som efter gen-

nemførelsesforordningen er der efter fusionskontrolforordningen behov

for, at der mellem Kommissionen og medlemsstaternes konkurrencemyn-

digheder og indbyrdes mellem medlemsstaternes konkurrencemyndighe-

der kan finde en fri meningsudveksling sted om fx strategiske overvejel-

ser, og at der kan være fortrolighed mellem myndighederne om fx vurde-

ringer af økonomiske og juridiske forhold.

Fusionskontrolforordningens artikel 17, stk. 2, indeholder en bestemmel-

se om tavshedspligt, der svarer til gennemførelsesforordningens artikel 27

om tavshedspligt:

”Kommissionen

og medlemsstaternes kompetente myndigheder, deres

embedsmænd og øvrige ansatte og andre personer, der arbejder under

tilsyn af disse myndigheder, samt embedsmænd og ansatte i andre af

medlemsstaternes myndigheder må ikke videregive oplysninger om for-

hold, som de i medfør af denne forordning får kendskab til, og som ifølge

deres natur er undergivet tavshedspligt,

[…]”.

Endvidere indeholder fusionsgennemførelsesforordningens artikel 17, stk.

3, en bestemmelse om begrænsning af retten til aktindsigt, der svarer til

gennemførelsesforordningens artikel 28:

”Retten

til aktindsigt omfatter ikke fortrolige oplysninger eller Kommissi-

onens eller medlemsstaternes kompetente myndigheders interne arbejds-

dokumenter. Retten til aktindsigt omfatter heller ikke korrespondance

mellem Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder,

mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder indbyrdes eller mel-

lem Kommissionen og andre konkurrencemyndigheder.”

På denne baggrund foreslås det med den nye affattelse af bestemmelsen,

at den gældende begrænsning af partsaktindsigten efter forvaltningsloven

også skal gælde for sager efter fusionskontrolforordningen, for så vidt

angår korrespondance og udvekslingen af dokumenter mellem Kommis-

sionen og medlemsstaternes konkurrencemyndigheder eller mellem med-

lemsstaternes konkurrencemyndigheder indbyrdes. Hvis denne korre-

spondance mv. indeholder oplysninger om sagens faktiske omstændighe-

der, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, vil der som efter

den gældende lov være adgang til partsaktindsigt heri.

2.9. Samarbejde med andre nordiske konkurrencemyndigheder

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

Efter den gældende lov kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indhente

og udveksle oplysninger med henblik på anvendelsen af relevante be-

stemmelser i EUF-traktaten og EØS-aftalen for at bistå Kommissionen

eller andre konkurrencemyndigheder i EU eller i EØS-området. Derud-

over kan styrelsen foretage kontrolundersøgelser for at yde bistand til

Kommissionen og andre konkurrencemyndigheder i Den Europæiske

Union med henblik på disse myndigheders anvendelse af EUF-traktatens

artikel 101 og 102.

Den gældende lov giver imidlertid ikke mulighed for, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen kan indhente oplysninger efter de andre nordiske lan-

des nationale konkurrenceregler. Den gældende lov giver heller ikke mu-

lighed for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan foretage kontrol-

undersøgelser for konkurrencemyndighederne i Sverige, Norge, Island,

Finland, Færøerne og Grønland i forbindelse med disse myndigheders

anvendelse af nationale konkurrenceregler eller

–

for Norge og Islands

vedkommende

–

relevante bestemmelser i EØS-aftalen.

Det følger af den gældende nordiske samarbejdsaftale på konkurrenceom-

rådet fra 2001, at der kan ske udveksling af fortrolige oplysninger mellem

Danmark, Island, Norge og Sverige med henblik på effektiv håndhævelse

af landenes nationale konkurrencelovgivning. Der har imidlertid vist sig

et behov for at udvide samarbejdsaftalen, så den giver de nordiske kon-

kurrencemyndigheder samme muligheder for at bistå hinanden, som de

nationale konkurrencemyndigheder inden for EU har, og for, at de nordi-

ske konkurrencemyndigheder kan bistå hinanden med at indhente oplys-

ninger i fusionssager. Endvidere ønsker Finland, Færøerne og Grønland

at tilslutte sig den nye aftale. De nordiske lande har derfor forhandlet en

ny samarbejdsaftale på konkurrenceområdet.

Det foreslås derfor for det første, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

får hjemmel til at indhente oplysninger til brug for Konkurrence- og For-

brugerstyrelsens bistand til konkurrencemyndighederne i Sverige, Norge,

Island, Finland, Færøerne og Grønland i forbindelse med disse myndig-

heders anvendelse af nationale konkurrenceregler. For det andet foreslås

det, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får hjemmel til at foretage

kontrolundersøgelser for konkurrencemyndighederne i Sverige, Norge,

Island, Finland, Færøerne og Grønland til brug for disse myndigheders

anvendelse af nationale konkurrenceregler eller relevante bestemmelser i

EØS-aftalen.

Samarbejdsaftalen er underskrevet af direktørerne for de nordiske kon-

kurrencemyndigheder [forventes at ske på nordisk møde til september] og

er vedhæftet lovforslaget med henblik på Folketingets ratifikationssam-

tykke, således at Danmark kan tiltræde aftalen.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

2.10. Global koncernomsætning

Efter den gældende lov skal der ved udmåling af bøder til juridiske per-

soner tages hensyn til den juridiske persons omsætning. Formålet med

bestemmelsen er at sikre, at bøden for den samme type overtrædelse vir-

ker økonomisk ensartet for små og store virksomheder.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at der ”ved

fastlæggelsen af en virk-

somheds omsætning som noget nyt skal tages udgangspunkt i de regler,

der gælder for beregningen af omsætningen i den gældende § 12, stk. 1,

jf. bekendtgørelse nr. 808 af 14. august 2009. I konsekvens heraf er det

koncernomsætningen, der skal tages hensyn til, og ikke kun omsætningen

i den virksomhed, der har begået overtrædelsen. Det er endvidere, og

som efter de gældende retningslinjer, som udgangspunkt virksomhedens

omsætning fra samtlige de varer og tjenesteydelser, som virksomheden

producerer eller distribuerer, der skal tages hensyn til”

(Folketingstiden-

de 2012-13, tillæg A, L 41 som fremsat, side 24).

Da det således efter lovbemærkningerne er en virksomheds koncernom-

sætning, og da det er omsætningen fra samtlige de varer, som virksomhe-

den producerer eller distribuerer, dvs. den globale koncernomsætning, der

skal tages hensyn til, foreslås det, at dette udtrykkeligt præciseres i selve

lovteksten. Som et af elementerne i bødeudmålingen vil den danske kon-

cernomsætning efter en konkret vurdering også kunne indgå.

2.11. Fritagelse for eller nedsættelse af konfiskationskrav

Efter de gældende regler kan den, der indgår en kartelaftale, straffes med

bøde eller fængsel. I relation til bøder indebærer straflempelsesreglerne,

at en ansøger enten kan slippe helt for bødestraf, eller at bødens størrelse

kan nedsættes.

Hvis det er muligt at estimere en opnået eller tilsigtet gevinst ved en over-

trædelse af loven, skal det efter den gældende lov være muligt at konfi-

skere denne gevinst eller at lade den indgå ved fastsættelsen af bødens

størrelse. I det omfang en bøde for en overtrædelse af konkurrenceloven

gør op med den opnåede eller tilsigtede gevinst, nedlægges der i praksis

ikke tillige påstand om konfiskation.

For så vidt angår tiltalefrafald efter straflempelsesreglerne omfatter det

efter gældende praksis også fritagelse for et eventuelt krav om konfiska-

tion af et udbytte i form af opnået eller tilsigtet gevinst ved overtrædel-

sen.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

Det foreslås, at loven i overensstemmelse med denne praksis præciseres

således, at et tiltalefrafald og strafnedsættelse også omfatter fritagelse for

eller nedsættelse af et krav om konfiskation.

2.12. Foreløbig ansøgning om straflempelse

Efter de gældende regler om straflempelse for den, der har deltaget i et

kartel, er det bl.a. et krav, at en ansøger ved indgivelsen af ansøgningen

samtidig indgiver dokumentation for oplysningerne om kartellet.

Praksis har imidlertid vist, at det kan være vanskeligt for en virksomhed

eller en person på én og samme tid med ansøgningen om straflempelse at

skulle indgive fuldstændig dokumentation for et kartel. I

OECD’s under-

søgelse er det således også anbefalet, at der indføres mulighed for at ind-

give en foreløbig ansøgning om straflempelse. Ifølge OECD vil det gøre

straflempelsesreglerne i konkurrenceloven mere effektive og øge incita-

mentet til at søge om straflempelse.

Det foreslås derfor, at der indføres en mulighed for at indgive en forelø-

big ansøgning om straflempelse. Herved kan en ansøger opnå en tids-

mæssig fordel, selvom ikke al nødvendig dokumentation kan indleveres

på ansøgningstidspunktet. Med forslaget gives der en ansøger tid til der-

efter at skaffe den resterende dokumentation, uden at ansøgeren risikerer

at miste ”sin plads i køen”.

Det foreslås i den forbindelse, at den foreløbi-

ge ansøgning skal færdiggøres inden for en af myndighederne nærmere

fastsat frist.

Forslaget indebærer, at loven i endnu højere grad kommer på niveau med

EU-reglerne for straflempelse samt reglerne i stort set alle andre EU-

lande, hvor der allerede er indført mulighed for indgivelse af foreløbige

ansøgninger.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative kon-

sekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. juni til den 10. august

2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

m.v.:

Advokatsamfundet, Amagerforbrænding, Arbejderbevægelsens Erhvervs-

råd, Asfaltindustrien, Bryggeriforeningen, Bygherreforeningen, Børs-

mæglerforeningen, CO-Industri, Coop Danmark, Danmarks Apotekerfor-

ening, Danmarks Eksportråd, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Nati-

onalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Affaldsforening, Dansk An-

noncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk

Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk IT,

Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Skovforening, Dansk Taxi Råd,

Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Arkitektvirk-

somheder, Danske Busvognmænd, Danske Dagblades Forening, Danske

Malermestre, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende Køb-

mænd, Den Danske Dommerforening, Finansrådet, Forbrugerrådet

TÆNK, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forlæggerforeningen,

Forsikring & Pension, FSR Danske Revisorer, Funktionærernes og Tje-

nestemændenes Fællesråd, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, KL,

Kooperationen, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark,

Lederne, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Offentligt An-

sattes Organisationer, Realkreditforeningen, Realkreditrådet og TEKNIQ.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

9. Sammenfattende skema

Positive

Negative

Konsekvenser/ Konsekvenser/merudgifter

mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang)

(hvis ja, angiv

omfang)

Økonomiske konsekvenser Ingen.

for stat, regioner og kom-

muner

Administrative konsekven- Ingen.

ser for stat, regioner og

kommuner

Økonomiske konsekvenser Ingen.

for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekven- Ingen.

ser for erhvervslivet m.v.

Miljømæssige konsekven-

ser

Ingen.

Administrative konsekven- Ingen.

ser for borgerne

Forholdet til EU-retten

Ingen.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige

aspekter.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende § 6, stk. 5, indeholder bl.a. en henvisning til § 9 om Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsens mulighed for efter anmeldelse at udste-

de en såkaldt ikke-indgrebserklæring. Som en konsekvens af, at anmel-

delsessystemet foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. [3], foreslås § 6,

stk. 5, ændret, således at bestemmelsen ikke henviser til § 9.

Når henvisningen til den gældende § 8 og § 10 bibeholdes, skyldes det, at

en aftale uanset anmeldelsessystemets ophævelse fortsat kan være fritaget

som følge af, at den opfylder betingelserne i § 8 eller i en gruppefritagel-

se udstedt efter § 10. I disse tilfælde vil der derfor ikke indtræde ugyldig-

hed.

Til nr. 2

Den gældende § 7, stk. 1, indeholder en række undtagelser til forbuddet i

§ 6, stk. 1, mod konkurrencebegrænsende aftaler, vedtagelser og samord-

net praksis. Konkurrencebegrænsende aftaler er således undtaget fra for-

buddets anvendelsesområde, hvis de deltagende virksomheder enten har

en samlet årlig omsætning på under 1 mia. kr. og en samlet markedsandel

for den pågældende vare eller tjenesteydelse på under 10 pct., eller de

deltagende virksomheder har en samlet årlig omsætning på under 150

mio. kr. Der er tale om bagatelgrænser, som angiver, hvornår konkurren-

cebegrænsende aftaler som følge af deltagernes omsætning eller mar-

kedsandel har ringe betydning i konkurrencemæssig henseende.

Tilsvarende betragtninger er baggrunden for Kommissionens bagatel-

meddelelse. I denne meddelelse har Kommissionen ved hjælp af mar-

kedsandelstærskler angivet, hvornår konkurrencebegrænsende aftaler,

som kan have til følge at begrænse konkurrencen, ikke mærkbart begræn-

ser konkurrencen. Hvis de deltagende virksomheders samlede markeds-

andel ikke overstiger 10 pct. på noget relevant marked, der er berørt af

aftalen, og aftalen er indgået mellem virksomheder, der er faktiske eller

potentielle konkurrenter på et af disse markeder (aftaler mellem konkur-

renter), anses konkurrencen ikke for mærkbart begrænset. Hvis de enkelte

deltagende virksomheders markedsandele ikke overstiger 15 pct. på noget

relevant marked, der er berørt af aftalen, og aftalen er indgået mellem

virksomheder, der ikke er faktiske eller potentielle konkurrenter på et af

disse markeder (aftaler mellem ikke-konkurrenter), anses konkurrencen

ikke for mærkbart begrænset.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

På linje hermed foreslås det, at den danske undtagelse til forbuddet i § 6,

stk. 1, alene baserer sig på markedsandelstærskler, og at tærsklernes stør-

relse afhænger af, om aftalen er indgået mellem konkurrenter eller ej. I

forslaget til

§ 7, stk. 1, nr. 1,

foreslås det derfor, at forbuddet i § 6, stk. 1,

ikke skal gælde for aftaler mellem virksomheder, vedtagelser inden for en

sammenslutning af virksomheder og samordnet praksis mellem virksom-

heder, når de deltagende virksomheder har en samlet markedsandel for

den pågældende vare eller tjenesteydelse, der ikke overstiger 10 pct. på

noget relevant marked, der er berørt af aftalen, når aftalen er indgået mel-

lem virksomheder, som er faktiske eller potentielle konkurrenter på et af

disse markeder.

Videre foreslås det i forslaget til

§ 7, stk. 1, nr. 2,

at forbuddet i § 6, stk.

1, ikke skal gælde for konkurrencebegrænsende aftaler mv., indgået mel-

lem virksomheder, der ikke er faktiske eller potentielle konkurrenter på et

af disse markeder. Det kan fx være en aftale mellem en leverandør og en

forhandler. I dette tilfælde må hverken leverandørens eller forhandlerens

markedsandel overstige 15 pct. på noget relevant marked, der er berørt af

aftalen.

I henhold til pkt. 10 i Kommissionens meddelelse om retningslinjer for

anvendelsen af artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funkti-

onsmåde på horisontale aftaler (EU Tidende 2011, nr. C 11, side 1)

–

herefter Kommissionens horisontale retningslinjer

–

anses to virksomhe-

der for faktiske konkurrenter, hvis de opererer på det samme relevante

marked. Det fremgår videre heraf, at en virksomhed anses for en potentiel

konkurrent til en anden virksomhed, hvis det uden aftalen er sandsynligt,

at førstnævnte virksomhed, i tilfælde af en beskeden, men varig stigning i

de relative priser, inden for en kort periode vil foretage de nødvendige

supplerende investeringer eller afholde andre nødvendige omstillingsom-

kostninger for at komme ind på det relevante marked, hvor sidstnævnte

virksomhed opererer. Vurderingen skal basere sig på realistiske forhold,

og det er ikke tilstrækkeligt, at der blot foreligger en teoretisk mulighed

for, at virksomheden kommer ind på markedet.

Ændringen vil betyde, at der fremover alene vil gælde markedsandels-

tærskler for, hvorvidt undtagelsen i § 7, stk. 1, finder anvendelse. Dette

betyder, at for aftaler mellem ikke-konkurrenter vil markedsandelen

fremover være 15 pct. mod 10 pct. i dag.

I tilfælde, hvor det er vanskeligt at klassificere en aftale som værende

enten en aftale mellem konkurrenter eller en aftale mellem ikke-

konkurrenter, gælder der efter Kommissionens bagatelmeddelelse tær-

skelværdien på 10 pct., som er den grænse, der gælder for aftaler indgået

mellem konkurrenter.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

I lighed med Kommissionens bagatelmeddelelse foreslås det derfor med

forslaget til

§ 7, stk. 2,

at tærskelværdien på 10 pct. skal gælde i tilfælde,

hvor en aftale vanskeligt kan klassificeres som værende enten en aftale

mellem konkurrenter eller en aftale mellem ikke-konkurrenter.

Den foreslåede nye affattelse af § 7, stk. 1-2, tager sigte på at etablere den

samme retstilstand som efter Kommissionens bagatelmeddelelse. For-

tolkningen og anvendelsen af § 7, stk. 1-2, skal derfor følge den til enhver

tid gældende fortolkning, som EU-Domstolen anlægger i forhold til EU-

bagatelmeddelelsen.

Efter den gældende § 7, stk. 2, gælder undtagelserne fra forbuddet i den

gældende § 6, stk. 1, mod konkurrencebegrænsende aftaler ikke i tilfælde,

hvor virksomheder eller en sammenslutning af virksomheder aftaler,

samordner eller vedtager 1) priser, avancer mv. for salget eller videresal-

get af varer eller tjenesteydelser, 2) begrænsninger af produktion eller

salg, 3) opdeling af markeder eller kunder eller 4) forudgående regulering

af bud, fastsættelse af betingelser for åbning af bud, udskydelse af bud,

forudgående anmeldelse af bud eller anden form for samarbejde inden

tilbudsgivningen. Aftaler, der omfatter en eller flere af ovennævnte be-

grænsninger, er således ikke undtaget § 6, stk. 1, selv om de deltagende

virksomheder opfylder kriterierne i den gældende § 7, stk. 1.

Kommissionens bagatelmeddelelse opererer ikke med bestemte typer af

konkurrencebegrænsninger, men angiver i stedet, at den ikke omfatter

aftaler, der har til formål at begrænse konkurrencen. Dette er begrundet i,

at Den Europæiske Unions Domstol i sag C-226/11, Expedia, har præci-

seret, at en aftale, som har til formål at begrænse konkurrencen, efter sin

art og uanset aftalens faktiske følger udgør en mærkbar begrænsning af

konkurrencen. Som følge heraf er alle aftaler mv., der har til formål at

begrænse konkurrencen, omfattet af forbuddet i artikel 101, stk. 1, i EUF-

traktaten. De aftaler mv., der vil kunne omfattes af bagatelmeddelelsen,

er således kun de aftaler, der ikke har til formål at begrænse konkurren-

cen.

På linje hermed foreslås det med forslaget til

§ 7, stk. 3,

at undtagelsen i §

7, stk. 1, ikke skal gælde i tilfælde, hvor aftalen, vedtagelsen eller den

samordnede praksis har til formål at begrænse konkurrencen.

For at vurdere, om en aftale mv. er tilstrækkelig skadelig for konkurren-

cen til at kunne anses for at have til formål at begrænse konkurrencen,

skal der tages hensyn til aftalens indhold, de målsætninger, der søges

gennemført med aftalen, og den økonomiske og retlige sammenhæng,

aftalen indgår i. For at anse et forhold for i sig selv at have en konkurren-

cebegrænsning som formål, skal der ifølge fast praksis fra Konkurrence-

ankenævnet ”være

fornøden sikkerhed for, at tiltaget efter sin karakter i

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

den givne markedsmæssige sammenhæng objektivt bedømt rummer et

sådant potentiale af konkurrenceskadelige virkninger, at det ikke er for-

nødent at påvise faktisk indtrådte skadevirkninger”

–

se fx Konkurrence-

ankenævnets kendelse af 21. oktober 2014 i sag nr. KL-2-2014, Central-

foreningen af Autoreparatører i Danmark mod Konkurrencerådet. Aftalen

mv. skal således ifølge sin natur være egnet til at skade konkurrencen.

Den foreslåede ændring vil betyde, at det nu fremgår klart, at aftaler mv.,

der har til formål at begrænse konkurrencen, ikke vil være omfattet af

undtagelsesbestemmelsen, selv om de deltagende virksomheders mar-

kedsandel ikke overstiger de foreslåede bagatelgrænser i § 7, stk. 1. Om-

vendt vil aftaler mv., der tidligere ikke ville være omfattet af undtagel-

sesbestemmelsen, fordi der var tale om en af de begrænsninger, der frem-

går af den gældende § 7, stk. 2, fremover være undtaget, hvis de efter en

konkret vurdering ikke anses for at have til formål at begrænse konkur-

rencen. Aftaler mv., herunder konsortieaftaler, der ikke har til formål at

begrænse konkurrencen, vil herefter være undtaget forbuddet i konkur-

rencelovens § 6, stk. 1, hvis de opfylder bagatelgrænserne i § 7, stk. 1,

selv om de har til følge at begrænse konkurrencen.

Efter hidtil praksis fra EU-Domstolen er der en række begrænsninger, der

anses for at have til formål at begrænse konkurrencen. Det gælder bl.a.

for prisaftaler, tilbudskoordinering samt markeds- og kundedelingsaftaler.

Aftaler mv., herunder fx konsortieaftaler eller distributionsaftaler, der

indeholder sådanne begrænsninger, vil derfor som udgangspunkt udgøre

formålsovertrædelser, der således ikke kan undtages forbuddet i § 6, stk.

1. Hvorvidt en aftale mv. har til formål eller til følge at begrænse konkur-

rencen, vil dog altid skulle vurderes konkret i den enkelte sag.

Hertil kommer, at der kan være tilfælde, hvor udgangspunktet er, at der

ved vurderingen af, om en aftale er i strid med § 6, stk. 1, skal gennemfø-

res en vurdering af, om aftalen mv. har konkurrencebegrænsende virk-

ninger, dvs. en såkaldt ”til følge-vurdering”.

Som eksempel på, hvornår en sådan vurdering af aftalens konkurrencebe-

grænsende virkninger kan være relevant, kan henvises til Kommissionens

beskrivelse i de horisontale retningslinjer. Her har Kommissionen i punkt

160-161 beskrevet to tilfælde vedrørende produktionsaftaler, hvor der

skal foretages en vurdering af, om aftalen vil kunne få konkurrencebe-

grænsende virkninger. Det ene tilfælde vedrører virksomheders indgåelse

af en aftale om den produktion, der berøres direkte af produktionsaftalen

(fx et joint ventures kapacitet og produktionsmængde eller den aftalte

mængde udliciterede produkter), forudsat at de øvrige konkurrencepara-

metre ikke udelukkes. Det andet tilfælde vedrører en produktionsaftale,

der også omfatter fælles distribution af de produkter, som er fremstillet i

fællesskab, og som indeholder en bestemmelse om fælles fastsættelse af

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

salgspriserne for disse produkter og kun disse produkter, forudsat at den-

ne begrænsning er nødvendig for den fælles produktion, dvs. at parterne

ellers slet ikke ville have incitament til at indgå produktionsaftalen.

Den foreslåede

§ 7, stk. 4,

er en videreførelse af den gældende § 7, stk. 3

(FT 1999-2000, tillæg A, s. 6811). Bestemmelsen tager sigte på at hindre

en mulighed for at omgå forbudsbestemmelsen i § 6, stk. 1, via bagatel-

grænserne i forslaget til § 7, stk. 1, ligesom forbuddet skal finde anven-

delse på lignende aftaler, som tilsammen har skadelige virkninger for

konkurrencen. Dette er ensbetydende med, at hvor der sker en begræns-

ning af konkurrencen som følge af den samlede virkning af lignende afta-

ler, skal den enkelte aftale m.v. ikke kunne nyde godt af bagatelgrænser-

ne i forslaget til § 7, stk. 1, når denne aftale m.v. netop bidrager til kon-

kurrencebegrænsningen.

Ved

”lignende

aftaler” skal der ikke forstås fuldstændigt identiske aftaler.

Det er ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens praksis tilstrækkeligt,

at der kan påvises et net af aftaler med en sammenlignelig konkurrence-

begrænsende virkning.

Bestemmelsen skal forstås i overensstemmelse med pkt. 10 i Kommissio-

nens bagatelmeddelelse. Det indebærer, at markedsandelstærsklerne i

forslaget til § 7, stk. 1-2, sænkes til 5 pct. for såvel aftaler mellem kon-

kurrenter som for aftaler mellem ikke-konkurrenter, når

konkurrencen på

et relevant marked er begrænset af den samlede virkning af aftaler om

salg af varer eller tjenesteydelser indgået mellem forskellige leverandører

eller distributører (kumulativ markedsafskærmning som følge af parallel-

le netværk af aftaler med lignende virkninger på markedet).

Som efter

Kommissionens bagatelmeddelelse kan individuelle leverandører eller

distributører med en markedsandel, der ikke overstiger 5 pct., dog i al-

mindelighed ikke antages at bidrage væsentligt til en kumulativ afskær-

mende virkning. En kumulativ afskærmende virkning vil endvidere være

usandsynlig, såfremt mindre end 30 pct. af det relevante marked er dæk-

ket af parallelle (netværk af) aftaler med lignende virkninger.

Med den foreslåede

§ 7, stk. 5, 1. pkt.,

foreslås det, at konkurrencebe-

grænsende aftaler indgået af virksomheder, hvis samlede markedsandele

har ligget under de grænser, der foreslås efter § 7, stk. 1, ikke bliver om-

fattet af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, blot fordi mar-

kedsandelene i to på hinanden følgende kalenderår i mindre omfang over-

skrides.

Med den foreslåede

§ 7, stk. 5,

pkt.,

foreslås det, at bemyndige er-

hvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om beregningen af den

omsætning eller andre forhold, der indgår i beregningen af de markeds-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

andele, som bl.a. fremgår af den foreslåede § 7, stk. 1, herunder om min-

dre overskridelser heraf. På linje med Kommissionens bagatelmeddelelse

vil overskridelser af markedsandelene på 10 pct., hhv. 15 pct., med to

procentpoint i to på hinanden følgende kalenderår indebære, at bagatel-

reglerne fortsat kan finde anvendelse. Ved fastsættelsen af de nærmere

regler kan det som efter den gældende § 7, stk. 5, om tilladte mindre

overskridelser præciseres, at dette dog ikke gælder, hvis overskridelsen er

resultatet af en fusion.

Forinden udstedelsen af de nærmere regler skal erhvervsministeren ind-

hente en udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvilket i prak-

sis vil sige Konkurrencerådet, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr.

980 af 27. august 2015 om forretningsorden for Konkurrencerådet.

Efter den gældende lov har erhvervsministeren udnyttet den gældende og

næsten enslydende hjemmel i § 7, stk. 4-5, til at udstede nærmere regler

om beregning af omsætningen og om mindre overskridelser af grænserne,

jf. bekendtgørelse nr. 808 af 14. august 2009 om beregning af omsætning

i konkurrenceloven. Efter lovforslagets vedtagelse vil der blive foretaget

de nødvendige justeringer i denne bekendtgørelse.

Til nr. 3

Den foreslåede ophævelse af § 8, stk. 2-6, § 9 og § 11, stk. 2 og stk. 5-7,

er en konsekvens af, at det resterende anmeldelsessystem foreslås ophæ-

vet, jf. afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Der er alene tale om lovtekniske konsekvensændringer som følge af for-

slaget om ophævelse af det resterende anmeldelsessystem, jf. afsnit 2.2. i

de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Der er tale om en lovteknisk konsekvensændring som følge af lov nr. 650

af 8. juni 2017 om kapitalmarkeder, der træder i kraft den 3. januar 2018.

I overensstemmelse med denne lov foreslås det, at begrebet værdipapirer

i § 12 a, stk. 4, nr. 1, erstattes af det overordnede begreb finansielle in-

strumenter, og at begrebet værdipapirer i § 12 c, stk. 5, tre steder erstattes

af begrebet omsættelige værdipapirer.

Til nr. 6

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

Den gældende § 12 d, stk. 1, 2. pkt., indeholder efter sin ordlyd hjemmel

til, at behandlingen af en anmeldt fusion kan forlænges fra 25 hverdage til

35 hverdage, hvis en eller flere af de deltagende virksomheder

”foreslår”

tilsagn (inden for fristen på de 25 hverdage).

Der har i praksis vist sig en vis usikkerhed om fortolkningen af formule-

ringen ”foreslår tilsagn”. I bemærkningerne til

bestemmelsen anvendes

formuleringen

”afgivet”

(Folketingstidende 2014-15, tillæg A, L 18 som

fremsat, side 6).

Formuleringen ”foreslår”

tilsagn kan ud fra en simpel ordlydsfortolkning

give anledning til den opfattelse, at også forslag til tilsagn eller endnu

mindre forpligtende tilkendegivelser fra de deltagende virksomheder kan

give anledning til en forlængelse af fristen.

For at undgå fortolkningstvivl foreslås det derfor, at formuleringen af §

12 d, stk. 1, 2. pkt., ændres, således at fristforlængelse kun kan ske, hvis

de deltagende virksomheder ”afgiver” tilsagn. Med denne formulering

understreges det, at der skal være tale om tilsagn, som forpligter de delta-

gende virksomheder og ikke blot forslag. De afgivne tilsagn skal således

enten være underskrevet af den tegningsberettigede personkreds for den

virksomhed, der har afgivet tilsagnet, eller virksomheden skal på anden

måde kunne dokumentere, at der foreligger et tilsagn, som forpligter virk-

somheden. Der kan derfor ikke stilles krav om, at Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen tager stilling til udkast, der ikke binder virksomheden.

Dette svarer til Kommissions regler, hvorefter et afgivet tilsagn i relation

til fusionskontrolforordningen skal være underskrevet af en behørigt be-

fuldmægtiget person, jf. pkt. 91, litra b, i Kommissionens meddelelse om

løsningsforslag, der kan accepteres i henhold til Rådets forordning (EF)

nr. 139/2004 og Kommissionens forordning (EF) nr. 802/2004 (EU-

Tidende 2008, nr. C 267, side 1).

Til nr. 7

Efter den gældende § 12 d, stk. 3, er der mulighed for, at fristen i § 12 d,

stk. 2, kan forlænges med op til 20 hverdage, hvis en eller flere af de del-

tagende virksomheder foreslår tilsagn. Fristen forlænges kun, hvis der på

tidspunktet for afgivelsen af tilsagnene er mindre end 20 hverdage tilbage

til, at der skulle være truffet en afgørelse, og således, at der er samlet 20

hverdage til vurderingen af fusionen i lyset af de afgivne tilsagn. Be-

stemmelsen kan give anledning til tvivl om, hvilken fristforlængelse der

konkret kan blive tale om.

Med den foreslåede nye affattelse af § 12 d, stk. 3, klargøres det, at fri-

sten forlænges med 20 hverdage

– og ikke ”op til 20 hverdage” som efter

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

den gældende bestemmelse, hvis en eller flere af de deltagende virksom-

heder afgiver tilsagn. Den omstændighed, at fristen sættes til 20 hverdage

hindrer dog ikke, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan tage stilling

til de afgivne tilsagn hurtigere; dvs. uden anvendelse af samtlige 20 hver-

dage.

Med forslaget klargøres det endvidere, hvornår der kan ske en forlængel-

se med 20 hverdage. Hvis der afgives tilsagn på et tidspunkt i sagsforlø-

bet, hvor der er forløbet 70 hverdage eller derover fra beslutningen om at

indlede en særskilt undersøgelse af fusionen, jf. den gældende § 12 d, stk.

2, kan der ske en forlængelse af fristen på de 90 hverdage med 20 hver-

dage.

Forlængelse efter bestemmelsen

–

og efter den gældende § 12 d, stk. 4

–

kan kun ske én gang efter hver bestemmelse. Fristforlængelser efter de to

bestemmelser kan endvidere ske hver for sig eller samlet og i vilkårlig

rækkefølge; i tilfælde af, at begge fristforlængelser anvendes, er det ens-

betydende med, at der skal være truffet beslutning om godkendelse af

eller forbud mod en anmeldt fusion senest 130 hverdage efter, at der er

indledt en særskilt undersøgelse af fusionen, jf. dog forslaget til nyt stk.

Til nr. 8

Tilsagn fra de deltagende virksomheder i en fusion kan være afgørende

for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering af, om en anmeldt

fusion kan godkendes med tilknyttede påbud eller vilkår, der afspejler de

afgivne tilsagn. Det fremgår imidlertid ikke efter den gældende § 12 d,

hvor sent i forløbet de deltagende virksomheder kan afgive tilsagn.

Der foreslås derfor indsat et nyt

stk. 5

i § 12 d, der i

1. pkt.

tydeliggør, at

tilsagn skal være kommet frem til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

senest 90 hverdage fra beslutningen om at indlede en særskilt undersøgel-

se af fusionen. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det ikke er mu-

ligt at afgive nye eller reviderede tilsagn efter udløbet af fristen på 90

hverdage, selvom fristen konkret er blevet forlænget efter jf. § 12, stk. 3,

som affattet ved lovforslagets § 1, nr. [7], eller efter den gældende § 12,

stk. 4, og dermed først udløber eksempelvis 110 eller 130 hverdage efter

beslutningen om at indlede den særskilte undersøgelse af den anmeldte

fusion.

Der kan dog forekomme tilfælde, hvor de deltagende virksomheder efter

udløbet af en forlænget frist på 90 hverdage ønsker at foretage ændringer

i allerede afgivne tilsagn. I et sådant tilfælde kan Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen efter

2. pkt.

vælge

–

trods overskridelse af fristen

–

når

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

styrelsen konkret finder det muligt og hensigtsmæssigt at acceptere at

inddrage mindre justeringer i vurderingen af fusionens virkninger. Det

kan fx være hensigtsmæssigt, når en markedstest har peget på problemer

ved de eksisterende tilsagn, som parterne ønsker at ændre, og dette både i

form og indhold kan indgå i vurderingen uden nævneværdigt merforbrug

af ressourcer fra styrelsens side.

I overensstemmelse med den gældende § 15 b, stk. 3, skal tilsagn, der

sendes via digital kommunikation, anses for at være kommet frem til

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, når den digitale meddelelse er til-

gængelig for styrelsen, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Det-

te tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesan-

ordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter

kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, hvor meddelelsen er

tilgængelig (Folketingstidende 2012-13, A, L 16 som fremsat, side 125).

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget efter § 1 [nr. 6], hvilket

indebærer, at det i givet fald først kan komme på tale, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen vurderer tilsagn, og at fristen forlænges, når de delta-

gende virksomheder har afgivet forpligtende tilsagn og ikke blot forslag

til tilsagn.

Forslaget er inspireret af de regler, der gælder for Kommissionens be-

handling af anmeldte fusioner. Kommissionen er således ikke pålagt no-

gen pligt til at acceptere tilsagn efter udløbet af de frister, der gælder for

Kommissionens sagsbehandling.

Til nr. 9

Der er tale om en lovteknisk konsekvensændring som følge af lovforsla-

gets § 1, [nr. 10], hvorefter der foreslås indsat et nyt stk. 9 i § 12 d. Med

den forslåede nye bestemmelse i § 12 d, stk. 9, foreslås det, at fristerne i

stk. 1-4 afbrydes, hvis de deltagende virksomheder undlader inden en

fastsat frist at efterkomme Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens krav om

oplysninger efter den gældende § 17.

Herudover præciseres det, at der ved en automatisk godkendelse efter §

12 d, stk. 5, der bliver stk. 6, af en anmeldt fusion på grund af, at der ikke

er truffet afgørelse inden for fristerne i stk. 1-4, skal tages hensyn til, at

fristerne kan have været afbrudt efter reglerne i stk. 7-9.

Fristerne kan i medfør af den gældende § 12 d, stk. 6-7, der bliver stk. 7-

8, afbrydes ved klage til Konkurrenceankenævnet over sagsbehandlingen

eller over, at der skal indgives en almindelig anmeldelse.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

Til nr. 10

ed ændringen af konkurrenceloven i 2010 blev de gældende frister i §

12 d, stk. 1-4, indsat i loven. Den dagældende mulighed for en ekstraor-

dinær fristafbrydelse med henblik på at indhente yderligere oplysninger

skønnedes ikke længere nødvendig og blev ikke foreslået videreført (Fol-

ketingstidende 2009-10, tillæg A, L 109 som fremsat, side 18).

Det følger af den gældende § 12 d, stk. 5, der foreslås ændret til stk. 6, at

en anmeldt fusion betragtes som automatisk godkendt, hvis Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen ikke har truffet afgørelse i sagen inden for de fri-

ster, der følger af lovens § 12 d, stk. 1-4. Fristerne begynder at løbe, når

en fusionsanmeldelse kan betragtes som fuldstændig.

Praksis ved administrationen af de gældende regler har vist, at der kan

forekomme tilfælde, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har brug

for yderligere oplysninger end dem, der fremgår af anmeldelsen, for at

kunne vurdere eventuelle skadelige virkninger af den anmeldte fusion.

Det kan fx skyldes, at oplysninger fra andre aktører på markedet viser, at

oplysningerne i fusionsanmeldelsen bør suppleres af yderligere oplysnin-

ger fra de virksomheder, der deltager i fusionen, eller det kan skyldes et

behov for yderligere oplysninger foranlediget af de tilsagn, som de delta-

gende virksomheder har afgivet.

Efter de gældende regler har styrelsens behov for supplerende oplysnin-

ger ingen indvirkning på fristerne. Det indebærer risiko en for, at en fusi-

on skal betragtes som automatisk godkendt i situationer, hvor fusionsdel-

tagerne fx er længe om at indsende supplerende oplysninger.

Det foreslås derfor, at der indføres et nyt

stk. 9,

i den gældende § 12 d,

hvorefter de deltagende virksomheders undladelse af inden en nærmere

fastsat frist at give de oplysninger, som styrelsen har krævet efter § 17,

indebærer, at fristerne i stk. 1-4 afbrydes, indtil de deltagende virksomhe-

der har leveret de krævede oplysninger.

Formålet med forslaget er at sikre, at en afgørelse om, hvorvidt en an-

meldt fusion kan godkendes eller skal forbydes, baseres på et fuldt oplyst

grundlag, og at styrelsen har den nødvendige tid til at vurdere fusionen og

de konkurrenceretlige virkninger heraf.

Efter forslaget skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætte en frist

for afgivelse af de krævede oplysninger. Fristen vil blive fastsat efter en

konkret vurdering, hvor styrelsen bl.a. tager i betragtning, hvilke oplys-

ninger der anmodes om, hvor sent i processen anmodningen fremsættes,

og de deltagende virksomheders muligheder for at fremskaffe de oplys-

ninger, som der er behov for. Det forventes, at fristen typisk vil blive

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

fastsat til 2-5 hverdage, men fristen vil afhængig af de konkrete omstæn-

digheder kunne være længere eller kortere.

Efter forslaget afbrydes fristerne i stk. 1 og 2, kun, hvis parterne ikke

inden for den fastsatte frist leverer de oplysninger, som Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen i medfør af § 17 anmoder om. De deltagende virk-

somheder har således et medansvar for, om fristerne skal afbrydes, og i

givet fald i hvor lang tid. Styrelsen vil således ikke fastsætte en ny frist,

men afvente virksomhedernes levering af de ønskede oplysninger, alt

imens fristerne er afbrudt.

Fristerne begynder at løbe på ny, når de udbedte oplysninger er kommet

frem til styrelsen. For formuleringen

”kommet frem”

henvises til be-

mærkningerne til lovforslagets § 1, [nr. 8].

Ved anmodning om oplysninger efter den gældende § 17 vil styrelsen

oplyse en virksomhed om fristen for levering af de ønskede oplysninger

og om, at manglende levering vil medføre en afbrydelse af fristerne. Når

oplysningerne leveres, vil styrelsen foretage en vurdering af, om de leve-

rede oplysninger svarer til dem, som styrelsen har anmodet om. Er dette

ikke tilfældet, træffer styrelsen beslutning om, at fristerne er afbrudt, ind-

til de udbedte oplysninger er kommet frem til styrelsen. Er virksomhe-

derne uenige i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens procesbeslutning,

dvs. virksomhederne er ikke enige i, at de ikke har leveret de udbedte

oplysninger, kan virksomhederne indbringe beslutningen for de alminde-

lige domstole. I så fald afbrydes fristerne, til der er afsagt endelig dom i

sagen.

Er alle ønskede oplysninger kommet frem inden for fristen, vil parterne

modtage en meddelelse om, at fristerne ikke er afbrudt, da styrelsen har

modtaget de ønskede oplysninger.

Forslaget er inspireret af Kommissionens mulighed for efter fusionskon-

trolforordningen at afbryde fristerne. Det følger af denne forordnings

artikel 10, stk. 4, at fristerne i fase I og fase II, jf. artikel 10, stk. 1 og 3,

afbrydes ekstraordinært, såfremt der under sagens behandling opstår be-

hov for enten at afkræve virksomhederne yderligere oplysninger eller at

gennemføre en kontrolundersøgelse. Det er en betingelse, at nødvendig-

heden herfor kan tilskrives de fusionerende virksomheders forhold.

Til nr. 11

De foreslåede ændringer til den gældende § 13, stk. 1, 1. pkt., er lovtekni-

ske konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. [2], § 1, nr.

[3], § 1, nr. [14] og § 1, nr. [20].

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

Efter den gældende § 15 b, stk. 1-2 og stk. 4, 1. pkt., kan erhvervsministe-

ren fastsætte nærmere regler om digital kommunikation. Det foreslås der-

for præciseret, at offentlighedsloven også finder anvendelse på sager om

fastsættelse af sådanne bestemmelser.

Til nr. 12

Efter den gældende § 13, stk. 1, 1. pkt., som foreslået ændret med § 1, nr.

[11], er hovedreglen, at retten til indsigt i medfør af lov om offentlighed i

forvaltningen ikke finder anvendelse i sager og undersøgelser efter kon-

kurrenceloven

–

bortset fra sager om fastsættelse af bestemmelser efter

nærmere angivne bestemmelser. Efter § 13, stk. 1, 2. pkt., er der indført

en undtagelse hertil, idet det er fastsat, at §§ 8 og 13 i offentlighedsloven

finder anvendelse på

”sager” efter konkurrenceloven.

Efter ordlyden af denne undtagelse er retten til egenacces ikke begrænset

til kun at gælde for virksomheder i sager, hvori der er eller vil blive truf-

fet afgørelse. Det er dermed ikke afspejlet i ordlyden, at baggrunden for

indførelsen af en ret til egenacces alene var at give virksomheder en ret til

indsigt i oplysninger om dem selv i sager, hvori der er eller vil blive truf-

fet afgørelse, men hvori de ikke selv måtte være parter, se afsnit 2.5. i de

almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at ordlyden af

2. pkt.

ændres, således at det klart fremgår af

lovteksten, at der alene er adgang til egenacces for virksomheder i sager,

hvori der er eller vil blive truffet afgørelse.

Baggrunden herfor er som anført i afsnit 2.5. i de almindelige bemærk-

ninger, at ordlyden af § 13, stk. 1, 2. pkt., indebærer en for vid adgang til

egenacces i forhold til, hvad der var sigtet hermed.

Forslaget indebærer, at virksomhed A ikke har ret til indsigt via reglerne

om egenacces i en undersøgelsessag som fx en kontrolundersøgelse hos

virksomhed B. Dermed undgås, at virksomhed A får unødvendig indsigt i

materiale indsamlet ved en kontrolundersøgelse hos virksomhed B og

dermed i virksomhed B’s forretningsforhold.

Såfremt oplysningerne indhentet hos virksomhed B senere måtte indgå i

en afgørelsessag mod virksomhed A, vil virksomhed A være berettiget til

partsaktindsigt i oplysningerne på dette tidspunkt.

Forslaget indebærer endvidere, at der ikke er adgang til egenacces i de

undersøgelser, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foretager i for-

bindelse med udarbejdelse af konkurrenceanalyser og sektorundersøgel-

ser, jf. den gældende § 15, stk. 2, og § 15 d. Der er tale om generelle un-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

dersøgelser af konkurrenceforholdene på et marked eller i en sektor, og

ikke sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse, og derfor er det

ikke hensigtsmæssigt, at der er indsigt, jf. afsnit 2.5. i de almindelige be-

mærkninger.

Forslaget indebærer også, at der kun er adgang til egenacces for virksom-

heder. En virksomheds ret til egenacces omfatter som udgangspunkt ret

til indsigt i oplysninger, der vedrører virksomheden som sådan, herunder

oplysninger om virksomhedens medarbejderes i deres virke som medar-

bejdere for virksomheden. For enkeltmandsvirksomheder omfatter retten

til egenacces også ret til indsigt i oplysninger om ejeren.

En virksomheds ret til egenacces følger de samme regler og undtagelser,

som følger af offentlighedslovens § 8. Virksomhed A’s ret til egenacces

omfatter således ikke virksomhed B’s forretningsmæssige overvejelser,

selvom virksomhed A eller fx dennes direktør måtte være nævnt i materi-

alet indhentet fra virksomhed B.

Journaliseringspligten for offentlige myndigheder blev i 2013 lovfæstet

ved offentlighedslovens § 15. Som følge heraf foreslås det indsat i § 13,

stk. 1, 2. pkt., at journaliseringspligten også gælder i sager efter loven,

hvori der er eller vil blive truffet afgørelse. Præciseringen indebærer in-

gen ændring i forhold til gældende ret.

Til nr. 13

Databeskyttelsesforordningen finder anvendelse fra den 25. maj 2018.

Forordningens artikel 13 og 14 pålægger en dataansvarlig myndighed en

oplysningspligt i forbindelse med indsamling af oplysninger. Den dataan-

svarlige har som udgangspunkt pligt til at oplyse en fysisk person

–

den

registrerede

–

herom, når der registreres oplysninger om vedkommende.

Hvis oplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede fysiske person

selv, indebærer oplysningspligten desuden, at der skal gives underretning

til den registrerede om bl.a. identiteten på den dataansvarlige eller dennes

repræsentant, formålene med behandlingen, kategorierne af personoplys-

ningerne, hvilken kilde personoplysningerne hidrører fra, og retten til at

anmode om indsigt, jf. artikel 14, stk. 1 og stk. 2.

Forordningens artikel 15 giver den registrerede ret til indsigt, når der be-

handles oplysninger om vedkommende.

Den registreredes indsigtsret omfatter en ret til en kopi af de personop-

lysninger, der behandles, jf. artikel 15, stk. 3. Herudover har den registre-

rede krav på en række oplysninger, herunder bl.a. oplysning om kategori-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

erne af personoplysningerne, hvorfra de stammer og med hvilket formål

de behandles, jf. artikel 15, stk. 1.

Forordningens artikel 23 giver mulighed for, at medlemsstaterne kan be-

grænse forordningens bestemmelser om oplysningspligt og indsigtsret,

bl.a. når det er nødvendigt og forholdsmæssigt af hensyn til efterforsk-

ning (artikel 23, stk. 1, litra d), vigtige samfundsmæssige målsætninger

(artikel 23, stk. 1, litra e), kontrol- og tilsynsfunktioner (artikel 23, stk. 1,

litra h) og hensynet til fortrolige forretningsforhold (artikel 23, stk. 1, litra

i).

I medfør af forordningens artikel 23, stk. 1 foreslås det, at oplysningsplig-

ten i artikel 13, 14 og 15 ikke finder anvendelse i sager og undersøgelser

efter konkurrenceloven.

I relation til forordningens artikel 23, stk. 2, bemærkes det, at forslaget

vedrører alle typer af personoplysninger i sager og undersøgelser efter

konkurrenceloven (jf. artikel 23, stk. 2, litra a-c), og at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen i relation til disse oplysninger er dataansvarlig (jf.

artikel 23, stk. 2, litra e). Endvidere er Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen forpligtet til at journalisere og arkivere alle oplysninger i sager og

undersøgelser efter loven i overensstemmelse med de almindelige regler

for statslige myndigheder i offentlighedsloven og arkivloven. For så vidt

angår oplysninger, som er indhentet under en kontrolundersøgelse ved en

kopiering af dataindholdet af en virksomheds elektroniske medier, er

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen desuden forpligtet til at følge de

særlige regler om udvælgelse, opbevaring og sletning i konkurrencelo-

vens § 18, stk. 4. Hertil kommer, at alle oplysninger i sager og undersø-

gelser efter loven er undtaget fra reglerne om aktindsigt i medfør af of-

fentlighedsloven, ligesom reglerne om tavshedspligt også finder anven-

delse (jf. artikel 23, stk. 2, litra d og f).

Baggrunden for forslaget er, som anført i afsnit 2.6. i de almindelige be-

mærkninger, at det er vigtigt af hensyn til formålet med konkurrencelo-

ven, at hverken oplysningspligten eller indsigtsretten i medfør af databe-

skyttelsesforordningen fører til en udhuling af, at sager og undersøgelser

efter konkurrenceloven netop er undtaget fra indsigt i medfør af offent-

lighedsloven, jf. de principielle overvejelser, der netop ligger bag denne

undtagelse, og som anført i lovforslagets § 1, nr. [12]. Samtidig giver

forordningens artikel 14 og 15 ikke tilstrækkelig mulighed for at begræn-

se adgangen til indsigt i sager og undersøgelser efter konkurrenceloven.

Forslaget indebærer, at registrerede fysiske personer ikke skal have til-

sendt en underretning i medfør af forordningens artikel 13 og 14, hvis der

måtte blive registreret personoplysninger om dem i en sag eller undersø-

gelse efter konkurrenceloven.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

Forslaget indebærer endvidere, at registrerede fysiske personer ikke har

indsigtsret i medfør af forordningens artikel 15 i sager og undersøgelser

efter konkurrenceloven. Forslaget indebærer

–

i sammenhæng med lovens

§ 13, stk. 1, 2. pkt.

–

at der hverken er adgang til indsigt efter offentlig-

hedsloven eller databeskyttelsesforordningen i sager og undersøgelser

efter konkurrenceloven. Det indebærer, at der heller ikke er indsigt i med-

før af forordningens artikel 15 i sager vedrørende aktindsigt i sager og

undersøgelser efter konkurrenceloven.

Forslaget berører ikke virksomhedernes ret til orientering om og indsigt i

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens sagsbehandling.

En virksomhed, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet af-

gørelse, vil således som hidtil være bekendt med og have indsigt i styrel-

sens sagsbehandling. Virksomheden vil bl.a. modtage en meddelelse om

betænkeligheder på et tidligt tidspunkt i sagsforløbet og vil senere blive

partshørt over en klagepunktsmeddelelse (et afgørelsesudkast), jf. kon-

kurrencelovens § 15 a, stk. 2. Virksomheden vil endvidere være berettiget

til partsaktindsigt. Derigennem vil virksomhedens ledelse også være be-

kendt med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens sagsbehandling.

En virksomhed, der ikke er part, vil have ret til egenacces i sager, hvori

der er eller vil blive truffet afgørelse, jf. lovforslagets § 1, [nr. 12]. En

virksomheds ret til egenacces omfatter oplysninger om virksomheden og

om virksomhedens ledere og medarbejdere i deres funktion for virksom-

heden

–

som fx arbejdsrelateret korrespondance til og fra virksomhedens

medarbejdere.

Hvis en virksomhed underlægges en kontrolundersøgelse, vil virksomhe-

den bl.a. modtage oplysning om grundlaget for undersøgelsen, oplysning

om hvilke elektroniske medier, der måtte være kopieret og en kopi af det

materiale, som indsamles under kontrolundersøgelsen. Virksomheden vil

endvidere være berettiget til partsaktindsigt i undersøgelsessagen vedrø-

rende virksomheden selv. Det følger af reglerne i konkurrencelovens § 18

samt i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens

anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

Forslaget afskærer endvidere ikke enkeltmandsvirksomheder fra ret til

orientering om og indsigt i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens sagsbe-

handling. En ejer af en enkeltmandsvirksomhed vil således have ret til

oplysning og indsigt på samme måde som andre virksomheder. Retten til

egenacces for en enkeltmandsvirksomhed i medfør af lovforslagets § 1,

nr. [12] omfatter også oplysninger om ejeren.

Til nr. 14

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

Den gældende § 14, stk. 2, fastslår, at Konkurrencerådet består af 7 med-

lemmer, der sammensættes af 4 medlemmer med konkurrencemæssigt

kendskab eller anden relevant akademisk baggrund, 2 medlemmer med

ledelsesmæssig baggrund fra erhvervslivet og 1 medlem med særligt

kendskab til forbrugerforhold. Det følger desuden af Konkurrencerådets

forretningsorden fastsat i medfør af lovens § 14, stk. 5, jf. bekendtgørelse

nr. 980 af 27. august 2015, at rådet er beslutningsdygtig, når over halvde-

len af samtlige rådsmedlemmer, herunder enten formanden eller næst-

formanden, er til stede, og at rådet træffer afgørelse med simpelt stemme-

flertal.

Det har vist sig, at der kan opstå situationer, hvor Konkurrencerådet ikke

er beslutningsdygtigt og dermed ikke kan træffe afgørelser i konkrete

sager. Det kan fx være tilfældet, hvis mindst 4 eller flere medlemmer er

inhabile i den samme sag, eller hvis flere medlemmer er længerevarende

syge, uden at det medfører udpegning af nye faste medlemmer.

Det foreslås derfor, at der indføres hjemmel til, at erhvervsministeren kan

udpege op til 4 faste suppleanter til Konkurrencerådet. For at sikre den

rette balance mellem de kompetencer, som rådets faste medlemmer re-

præsenterer, er det hensigten, at der kan udpeges op til 3 suppleanter med

konkurrencemæssigt kendskab eller anden relevant akademisk baggrund

og op til 1 suppleant med ledelsesmæssig baggrund fra erhvervslivet. En

suppleant vil blive indkaldt til at deltage i behandlingen og afgørelsen af

konkrete sager eller til godkendelse af analyser og vejledninger m.v., når

det faste medlem er forhindret i at deltage i behandlingen heraf på grund

af inhabilitet, længerevarende sygdom eller lignende, og dette medfører,

at rådet ikke er beslutningsdygtigt.

I det omfang den pågældende suppleant har deltaget i behandlingen og

afgørelsen af en konkret sag, vil vedkommende på linje med resten af

Konkurrencerådet desuden medvirke til at træffe beslutning om eventuelt

at oversende sagen til anklagemyndigheden med henblik på politimæssig

efterforskning, jf. § 3, stk. 1, nr. 7, i rådets forretningsorden.

Der er ikke med forslaget tale om, at suppleanterne bliver faste medlem-

mer af Konkurrencerådet. Suppleanterne vil således ikke blive inddraget

løbende i sager, der skal afgøres af Konkurrencerådet, eller i rådets arbej-

de med fastlæggelsen af fx de strategiske mål for Konkurrence- og For-

brugerstyrelsens arbejde med håndhævelse af konkurrenceloven, rådets

godkendelse af styrelsens konkurrenceanalyser osv. Suppleanterne vil af

samme årsag ikke deltage i de årlige møder med det rådgivende udvalg,

jf. § 8 i rådets forretningsorden, og kan ikke deltage i forbindelse med

afstemningen om ændringer til rådets forretningsorden, jf. § 24 i forret-

ningsordenen.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

Bestemmelserne i Konkurrencerådets forretningsorden om afskedigelse,

afgivelse af fuldmagt, inhabilitet, offentlighed, kommunikation, herunder

kontakt til offentligheden, tavshedspligt og opbevaring af materiale finder

tilsvarende anvendelse i forhold til de udpegede suppleanter. Det bemær-

kes, at det er hensigten, at Konkurrencerådets forretningsorden efter lov-

forslagets vedtagelse ændres i overensstemmelse med forslaget.

Til nr. 15

Efter § 15 a, stk. 1, i den gældende forvaltningslov kan retten til partsakt-

indsigt begrænses af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v.,

herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer, i det

omfang fortrolighed følger af EU-retlige eller folkeretlige forpligtelser

eller lign. Efter forvaltningslovens § 15 a, stk. 2, kan retten til aktindsigt

herudover begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte

kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde

vige for afgørende hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v., her-

under forholdet til andre lande eller internationale organisationer.

Den gældende bestemmelse i konkurrencelovens § 15 a, stk. 1, præciserer

disse undtagelser på konkurrenceområdet. Efter bestemmelsen begrænses

partsaktindsigten til kun at angå faktiske oplysninger, der er af væsentlig

betydning for afgørelsen af sagen, for så vidt oplysningerne er indeholdt i

den korrespondance og de dokumenter, der finder sted hhv. udveksles,

mellem Kommissionen og medlemsstaternes konkurrencemyndigheder

eller mellem de nationale konkurrencemyndigheder. Der vil være adgang

til partsaktindsigt i disse faktiske oplysninger, medmindre undtagelsesbe-

stemmelserne i forvaltningsloven finder anvendelse.

Det fremgår af lovbemærkningerne, men ikke af § 15 a, at det drejer sig

om sager, der involverer anvendelsen af artikel 101 og 102 i EUF-

traktaten. Med den nye affattelse af bestemmelsen foreslås dette udtryk-

keligt præciseret.

Herudover foreslås det, at begrænsningen af partsaktindsigten også skal

gælde for sager, der vedrører anvendelsen af fusionskontrolforordningen,

jf. afsnit 2.8. i de almindelige bemærkninger.

Det følger af lovforslagets § 1, [nr. 13], at der efter den foreslåede nye §

13 a ikke er oplysningspligt eller indsigtsret i medfør databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 13-15 i forhold til disse oplysninger.

Til nr. 16

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

Der er tale om lovtekniske konsekvensændringer som følge af forslaget

om ophævelse af anmeldelsessystemet, jf. forslagets § 1, nr. [3] og afsnit

2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Efter den gældende § 17, stk. 2, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

kræve de oplysninger, der er angivet i § 17, stk. 1, til brug for styrelsens

bistand til Kommissionen og de andre konkurrencemyndigheder i den

Europæiske Union og i EØS-området med henblik på anvendelsen af

EUF-traktatens artikel 101 og 102 eller EØS-aftalens artikel 53 eller 54.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med gennemførelsesforordningens

artikel 22, stk. 1, hvorefter konkurrencemyndigheden i en medlemsstat på

vegne af konkurrencemyndigheden i en anden medlemsstat kan foretage

kontrolundersøgelser eller anden indsamling af oplysninger til brug for

håndhævelsen af EU-konkurrencereglerne.

Der har herudover siden 2001 eksisteret en aftale mellem Danmark, Nor-

ge og Island med senere tiltræden af Sverige om samarbejde i konkurren-

cesager, som giver mulighed for udveksling af fortrolige oplysninger i

sager efter de nationale konkurrenceregler. Aftalen er begrundet i, at der

er en tæt sammenhæng mellem de markeder, som virksomheder etableret

i de forskellige lande opererer på, og at en konkurrencesag i et af de nor-

diske lande ofte påvirker markederne i andre nordiske lande.

Da den nordiske samarbejdsaftale kun giver mulighed for

udveksling

oplysninger, giver den ikke ligesom gennemførelsesforordningen mulig-

hed for, at konkurrencemyndighederne i Danmark, Norge, Island og Sve-

rige kan

indhente

oplysninger på vegne af hinanden.

Eftersom Norge og Island ikke er medlemmer af EU, er der ikke mulig-

hed for, at disse landes konkurrencemyndigheder kan bistå Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen med at indhente oplysninger på sit område eller

omvendt. Retstilstanden i dag er derfor, at de nordiske konkurrencemyn-

digheder alene kan bistå hinanden med indhentning af oplysninger, hvis

der er tale om sager omfattet af EUF-traktatens artikel 101 eller 102, og

indhentningen af oplysninger kan ske i medfør af artikel 22 i gennemfø-

relsesforordningen.

For at sikre, at det i højere grad vil være muligt at opklare overtrædelser

af konkurrencereglerne i de nordiske lande, foreslås det, at der i § 17 ind-

sættes et nyt

stk. 3,

som giver mulighed for, at Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen kan kræve oplysninger efter den gældende § 17, stk. 1, med

henblik på at bistå konkurrencemyndighederne i Sverige, Norge, Island,

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

Finland, Færøerne og Grønland med disse myndigheders anvendelse af

nationale konkurrenceregler.

En sådan hjemmel vil samtidig give Danmark mulighed for at tiltræde

den aftale, som konkurrencemyndighederne i Danmark, Norge, Island og

Sverige sammen med Finland, Grønland og Færøerne har forhandlet til

afløsning af den eksisterende aftale. Den nye samarbejdsaftale giver de

samme muligheder for indhentning og udveksling af oplysninger i sager

efter EU- og EØS-konkurrencereglerne samt efter de nationale konkur-

renceregler, som der er efter gennemførelsesforordningens artikel 12 og

22. Derudover giver aftalen mulighed for, at konkurrencemyndighederne

kan indhente oplysninger på vegne af hinanden i fusionssager.

Efter persondatalovens § 27 gælder der særlige regler for overførsel, dvs.

videregivelse af oplysninger til tredjelande. Grønland og Færøerne be-

tragtes i denne sammenhæng som tredjelande, mens det ikke er tilfældet

for EØS-landene Norge og Island. Kommissionen har godkendt, at Færø-

erne har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, hvorfor overførsel hertil kan

ske efter persondatalovens § 27, stk. 2. Kommissionen har ikke tilsvaren-

de godkendt Grønland, hvorfor overførsel hertil alene kan ske under visse

betingelser. Det følger af persondatalovens § 27, stk. 3, nr. 4, at der kan

videregives oplysninger, hvis det er nødvendigt eller følger af lov eller

bestemmelser fastsat i henhold til lov for at beskytte en vigtig samfunds-

mæssig interesse. Det omfatter eksempelvis international udveksling af

oplysninger mellem told- og skattemyndigheder eller mellem socialsik-

ringsmyndigheder. Udveksling af oplysninger med henblik på opklaring

af overtrædelser af konkurrencereglerne har en tilsvarende betydning af

samfundsmæssig karakter, hvorfor det vil være muligt at udveksle oplys-

ninger mellem Danmark og Grønland på samme måde som mellem Dan-

mark og de andre nordiske lande i medfør af persondatalovens § 27, stk.

3, nr. 4. Det bemærkes, at databeskyttelsesforordningens artikel 45 og

artikel 49, stk. 1, litra c-d, indeholder bestemmelser, der svarer til de

ovennævnte i persondataloven.

Til nr. 18

Det følger af den gældende § 18, stk. 9, at Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen kan foretage kontrolundersøgelser for at yde bistand til Kommissi-

onen og andre konkurrencemyndigheder i Den Europæiske Union. Be-

stemmelsen svarer til artikel 22, stk. 1, i gennemførelsesforordningen, jf.

bemærkningerne til § 1 [nr. 17].

§ 18, stk. 9, omfatter imidlertid ikke kontrolundersøgelser, der foretages

for at yde bistand til konkurrencemyndighederne i EØS-landene i forbin-

delse med deres anvendelse af EØS-aftalens artikel 53 og 54. Bestemmel-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

serne i EØS-aftalens artikel 53 og 54 svarer til EUF-Traktatens artikel

101 og 102.

Det foreslås derfor, at der indføres hjemmel til, at der

–

ud over kontrol-

undersøgelser for konkurrencemyndigheder i den Europæiske Union

–

også kan foretages kontrolundersøgelser for at yde bistand til konkurren-

cemyndighederne i EØS-området i forbindelse med deres anvendelse af

EØS-aftalens artikel 53 og 54. Hjemlen til at foretage kontrolundersøgel-

ser vil herefter omfatte de samme landes konkurrencemyndigheder som

de, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter den gældende § 17, stk. 2,

kan indhente oplysninger på vegne af.

Forslaget vil give mulighed for, at Danmark kan tiltræde den aftale, som

konkurrencemyndighederne i Danmark, Norge, Island, Sverige, Finland,

Grønland og Færøerne har forhandlet om samarbejde i konkurrencesager.

Aftalen skal afløse den eksisterende aftale indgået mellem Danmark, Sve-

rige, Norge og Island, hvorefter disse lande kan udveksle fortrolige op-

lysninger, jf. afsnit 2.9. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

På linje med lovforslagets § 1, [nr. 17 og 18], foreslås det, at der desuden

indføres hjemmel til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan foretage

kontrolundersøgelser for at yde bistand til konkurrencemyndighederne i

Sverige, Norge, Island, Finland, Færøerne og Grønland i forbindelse med

disse myndigheders anvendelse af nationale konkurrenceregler.

Det foreslås præciseret, at reglerne i den gældende § 18, stk. 1-8, finder

tilsvarende anvendelse.

Formålet med forslaget er at sikre, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

kan yde bistand til opklaring af overtrædelser af konkurrencereglerne i de

andre nordiske lande samt Grønland og Færøerne. På samme måde som i

relation til forslagets § 1, [nr.17 og 18], er det hensigten, at den gældende

nordiske aftale efter lovforslagets vedtagelse skal erstattes af en ny nor-

disk aftale, der bl.a. giver mulighed for, at Danmark, Sverige, Norge,

Island, Færøerne og Grønland kan foretage kontrolundersøgelser for hin-

anden i forbindelse med disse myndigheders anvendelse af nationale

konkurrenceregler.

Hvad angår forholdet til persondatalovens § 27 og særligt § 27, stk. 3, nr.

4, henvises til bemærkningerne til § 1, nr. [17].

Til nr. 20

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

Det følger af den gældende § 18 a, stk. 2, at Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen ved videregivelse af oplysninger til andre konkurrencemyndig-

heder i medfør af § 18 a, stk. 1, skal betinge videregivelse af, at oplysnin-

gerne 1) er undergivet en tilsvarende tavshedspligt hos modtageren, 2)

udelukkende anvendes til det formål, som er fastsat i en gældende bilate-

ral eller multilateral aftale, såfremt udvekslingen finder sted i medfør

heraf, og 3) kun kan videregives med udtrykkeligt samtykke fra Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen og kun til det formål, som samtykket omfat-

ter.

Den gældende nordiske aftale om samarbejde i konkurrencesager inde-

holder en bestemmelse, hvorefter udveksling af fortrolige oplysninger

forudsætter overholdelse af disse betingelser.

Gennemførelsesforordningen, der er direkte anvendelig i relation til vide-

regivelse af oplysninger mellem Danmark og Kommissionen samt andre

EU-lande, indeholder imidlertid ikke de samme krav som efter den gæl-

dende § 18 a, stk. 2. Det foreslås derfor, at bestemmelsen ophæves. For-

målet med ophævelsen er at sikre, at der ikke stilles strengere krav til

videregivelse af oplysninger til konkurrencemyndighederne i de nordiske

lande, end der gør for videregivelse af oplysninger til konkurrencemyn-

dighederne i EU-landene og Kommissionen.

Til nr. 21

Der foreslås lovtekniske konsekvensændringer i den gældende § 19, stk.

1, som følge af lovforslagets § 1, nr. [2], og § 1, nr. [3].

Til nr. 22

Der foreslås lovtekniske konsekvensændringer i den gældende § 19, stk.

1 og stk. 2, nr. 2, som følge af lovforslagets § 1, [nr. 8].

Det følger af den gældende § 19, stk. 1, at der bl.a. er mulighed for at

påklage Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser efter § 12 f til

Konkurrenceankenævnet. Da § 12 f, stk. 3, imidlertid ikke indeholder

hjemmel til, at styrelsen kan træffe afgørelse, men vedrører tilfælde, hvor

virksomheder ikke har pligt til at indgive en almindelig anmeldelse i fusi-

onssager, foreslås der af lovtekniske hensyn en præcisering i § 19, stk. 1,

af, at klagemuligheden alene er relevant i relation til § 12 f, stk. 1-2, og

ikke også i relation til stk. 3.

Ud fra samme begrundelse foreslås det præciseret i den gældende § 19,

stk. 2, nr. 2, at der ikke kan ske påklage af afgørelser truffet efter § 12 f,

stk. 1-2.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

Til nr. 23

Efter den gældende § 23, stk. 1, nr. 2, kan den, der forsætligt eller groft

uagtsom undlader at efterkomme et vilkår meddelt efter den gældende §

8, stk. 3, 2. pkt., eller efter stk. 4, 2. pkt., straffes med bøde. Vilkår efter

de to bestemmelser kan kun fastsættes i forbindelse en anmeldelse.

Efter § 23, stk. 2, kan den, der forsætligt eller groft uagtsom overtræder

forbuddet i § 6, stk. 1, ikke straffes fra det tidspunkt, hvor en aftale er

anmeldt til Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen efter § 8, stk. 2 eller stk.

4, og indtil styrelsen har meddelt sin afgørelse efter § 8, stk. 2, stk. 4 eller

stk. 5.

Med lovforslagets § 1, nr. [3], foreslås anmeldelsessystemet ophævet, jf.

afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger. På denne baggrund foreslås §

23, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, ophævet.

Til nr. 24

Det er anført i bemærkningerne til den gældende § 23, stk. 5, at en virk-

somhed

–

på linje med EU-konkurrencereglerne

–

ikke bør pålægges en

bøde, der overstiger 10 pct. af virksomhedens samlede årlige koncernom-

sætning, set som et gennemsnit over de seneste fx 3 år forud for doms-

tidspunktet eller vedtagelsen af et bødeforelæg (Folketingstidende 2012-

13, A, L 41 som fremsat, side 24). Bemærkninger henviser til den dagæl-

dende bekendtgørelse om beregningen af omsætningen i den dagældende

§ 7, stk. 1, og § 12, stk. 1. Det følger heraf

–

og som anført i den gælden-

de bekendtgørelse nr. 808 af 14. august 2009 om beregning af omsætning

i konkurrenceloven anvendelse

–

at begrebet omsætning omfatter en virk-

somheds nettoomsætning i forbindelse med den ordinære drift med fra-

drag af merværdiafgift og andre afgifter eller skatter, der er direkte for-

bundet med salget, og som opgjort i virksomhedens seneste reviderede

årsrapport.

Omsætningen for en virksomhed omfatter også omsætningen i tilknyttede

virksomheder, dvs. koncernomsætning, samt omsætningen i joint ventu-

res. Hvad angår koncernomsætningen, omfatter denne omsætningen fra

dattervirksomheder, modervirksomheder, søstervirksomheder, interne

joint ventures og virksomheder, som er undergivet fælles ledelse, jf. § 3 i

bekendtgørelse nr. 808.

På denne baggrund foreslås det klargjort i loven, at bødeloftet også om-

fatter en virksomheds globale koncernomsætning. Forslaget indebærer, at

det præciseres i selve lovteksten, at der skal tages hensyn til virksomhe-

dens globale koncernomsætning. Som et af elementerne i bødeudmålin-

gen vil den danske koncernomsætning efter en konkret vurdering også

kunne indgå.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

Til nr. 25

Den gældende § 23, stk. 5, der foreslås ændret til § 23, stk. 4, jf. lov-

forslagets § 1, [nr. 23], vedrører udmåling af bøder for overtrædelser af

loven. Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen (Folketingstidende

2012-13, tillæg A, L 41 som fremsat, side 24-25), at hvis det er muligt at

estimere en opnået eller tilsigtet gevinst ved en overtrædelse af loven,

skal det være muligt at konfiskere denne efter reglerne i straffelovens 9.

kapitel eller at lade den indgå ved fastsættelsen af bødens størrelse, jf.

straffelovens § 51, stk. 3. I det omfang en bøde for en overtrædelse af

konkurrenceloven tager højde for den skønnede opnåede eller tilsigtede

gevinst, nedlægges der i praksis ikke påstand om konfiskation i medfør af

straffelovens § 75.

Det foreslås på den baggrund, at det præciseres i loven, at et tiltalefrafald

for fængselsstraf eller bøde som følge af en ansøgning om straflempelse i

medfør af § 23 a, også omfatter fritagelse for krav om konfiskation. Dette

vil alene være en præcisering af, hvad der allerede gælder efter praksis.

For personer, som idømmes fængselsstraf, forudsættes de samme prin-

cipper, som anført i lovforslagets § 1, nr. [26], anvendt for så vidt angår

konfiskationskrav.

Til nr. 26

I naturlig forlængelse af forslagets § 1, nr. [25], foreslås det, at eventuelle

krav om konfiskation mod første, anden og efterfølgende ansøgere ned-

sættes med procentsatserne anført i den gældende § 23 a, stk. 5, 1.-3. pkt.

Forslaget indebærer, at den første ansøger, der opfylder betingelserne i

stk. 4, udover at få nedsat den bøde, vedkommende ellers ville være ble-

vet pålagt med 50 pct., også får reduceret et krav om konfiskation med 50

pct. For den anden ansøger, der opfylder betingelserne i stk. 4, nedsættes

et krav om konfiskation med 30 pct. For efterfølgende ansøgere, der op-

fylder betingelserne i stk. 4, nedsættes et krav om konfiskation med op til

20 pct.

Til nr. 27

Med indførelsen af straflempelsesreglerne i 2007 blev det muligt at opnå

straflempelse for overtrædelse af konkurrenceloven under nærmere anfør-

te betingelser, jf. den gældende § 23 a. Det følger af den gældende § 23 a,

stk. 3, at såfremt ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at opnå tiltale-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

frafald, betragtes ansøgningen som en ansøgning om strafnedsættelse.

Strafnedsættelse og graden heraf kan opnås i overensstemmelse med den

gældende § 23 a, stk. 4-5. Det er derfor afgørende for ansøgerne, hvilken

plads de får i rækken af ansøgere, idet graden af straflempelse afhænger

af, hvilket nummer den pågældende har opnået i rækken af ansøgere.

Det foreslås derfor, at der indføres et nyt

stk. 6,

i den gældende § 23 a,

hvorefter det bliver muligt at indgive en foreløbig ansøgning om straf-

lempelse.

Formålet med forslaget er, at en ansøger ved en indgivelse af en foreløbig

ansøgning kan tildeles tid til efterfølgende at samle alt relevant materiale

til myndigheden men stadig bevare den plads i rækkefølgen af ansøgere,

som tidspunktet for indgivelsen af den foreløbige ansøgning berettiger til.

Ansøger kan derved opnå den tidsmæssige fordel, der ligger i at kunne

søge om straflempelse, selvom ikke alle nødvendige oplysninger kan ind-

leveres på ansøgningstidspunktet.

Med en foreløbig ansøgning kan ansøger i første omgang nøjes med at

afgive følgende oplysninger om kartellet:

En beskrivelse af den formodede overtrædelse af konkurrenceloven

De involverede parter i kartellet

Hvordan kartellet har fungeret i praksis, herunder hvordan parterne

har korresponderet/mødtes og dokumenteret deres aftaler, samt hvor

denne dokumentation kan findes

Det/de berørte produkter

Det/de berørte geografiske område

Varigheden af kartellet

Information om, hvorfor der søges om straflempelse

Dette svarer til indholdet af EU's modelprogram for straflempelse (ECN

Model Leniency Programme) og Kommissionens meddelelse om bødefri-

tagelse eller bødenedsættelse i kartelsager (EU-Tidende 2006, nr. C 298,

side 17).

Det følger af forslaget, at den foreløbige ansøgning skal færdiggøres in-

den for en af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Statsadvokaten

for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet nærmere fastsat frist.

Der kan fx være tale om, at ansøgeren efterfølgende indleverer dokumen-

tation for den påståede overtrædelse af konkurrencelovgivningen, eller at

ansøgeren efterfølgende dokumenterer den præcise tidsmæssige eller

geografiske udstrækning af overtrædelsen mv., såfremt dokumentationen

herfor ikke kunne tilvejebringes på tidspunktet for indgivelsen af den

foreløbige ansøgning. Der kan også være tale om, at myndigheden aftaler

med ansøgeren, at bestemte dokumenter, der er svære eller risikofyldte at

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

fremskaffe, ikke behøver at blive indgivet sammen med ansøgningen,

men at ansøgeren i stedet fx kan give myndigheden oplysninger om, hvor

disse dokumenter kan findes under en efterfølgende kontrolundersøgelse

eller ransagning.

Myndighederne fastsætter fristen for færdiggørelsen af ansøgningen på

baggrund af sagens konkrete omstændigheder, men den vil typisk være

relativ kort, eksempelvis 1-2 uger.

Såfremt ansøgeren færdiggør ansøgningen inden for den fastsatte frist,

anses ansøgningen for indgivet på tidspunktet for indgivelsen af den fore-

løbige ansøgning. Ansøgeren vil umiddelbart efter færdiggørelsen af an-

søgningen om straflempelse modtage kvittering for sin ansøgning efter

den gældende § 23 a, stk. 7, nr. 1, der foreslås ændret til § 23 a, stk. 8, nr.

1, jf. lovforslagets § 1, [nr. 27]. Det betyder, at ansøgeren vil bibeholde

den plads i rækken af ansøgere, som vedkommende reserverede ved ind-

givelse af den foreløbige ansøgning.

Det bemærkes, at de gældende straflempelsesregler bygger på den model

for straflempelsesregler, som er blevet udarbejdet i det fælleseuropæiske

konkurrencenetværk ”European Competition Network” (ECN).

Der gæl-

der således overordnet de samme muligheder for straflempelse i EU-

landene. Med forslaget kommer loven imidlertid i endnu højere grad på

niveau med EU-reglerne for straflempelse samt de nationale regler i stort

set alle andre EU-lande, hvor der allerede er indført mulighed for indgi-

velse af foreløbige ansøgninger.

Til nr. 28

Der er tale om en lovteknisk konsekvensændring som følge af forslagets

§ 1, nr. [27], hvorefter der foreslås indsat et nyt stk. 6 i § 23 a.

Til nr. 29

Der er tale om en lovteknisk konsekvensændring som følge af forslagets

§ 1, nr. [27], hvorefter der foreslås indsat et nyt stk. 6 i § 23 a.

Til nr. 30

Der er tale om en lovteknisk konsekvensændring som følge af forslagets

§ 1, nr. [27] hvorefter der foreslås indsat et nyt stk. 6 i § 23 a.

Til § 2

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

Der er tale om en lovteknisk konsekvensændring som følge af, at den

gældende § 23, stk. 2, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, [nr. 23].

Til § 3

Med

stk. 1

foreslås det, at loven træder i kraft den 1. januar 2018. Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Med

stk. 2

foreslås det præciseret, at § 13, stk. 1, 2. pkt., som forslået

affattet ved denne lovs § 1, [nr. 12], finder anvendelse på anmodninger

om egenacces, som indgives efter lovens ikrafttræden.

Med

stk. 3

foreslås det, at § 13 a, som foreslået affattet ved denne lovs §

1, nr. [13], finder anvendelse fra den 25. maj 2018, hvor databeskyttelses-

forordningen også finder anvendelse.

Det indebærer, at der herefter ikke er oplysningspligt over for registrerede

fysiske personer i sager og undersøgelser efter konkurrenceloven. Det

indebærer også, at begæringer om indsigt fremsat af registrerede fysiske

personer herefter afgøres efter den foreslåede § 13 a. Det gælder også

eventuelle begæringer, som måtte være fremsat før, men ikke færdigbe-

handlet den 25. maj 2018.

Med

stk. 4

foreslås en præcisering i forhold § 12 d, stk. 5 og 9, som fore-

slået affattet ved denne lovs § 1 [nr. 8 og 10].

Efter forslaget til § 12 d, stk. 5, skal tilsagn være kommet frem til Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen senest 90 hverdage fra beslutningen om

at indlede en særskilt undersøgelse.

Efter forslaget til § 12 d, stk. 9, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

sætte fristerne i stå i forbindelse med behandlingen af en anmeldt fusion,

indtil de krævede oplysninger er kommet frem til styrelsen.

Med forslagets stk. 4 præciseres det, at disse bestemmelser først finder

anvendelse på fusionsanmeldelser, der jf. § 4, stk. 1-2, i bekendtgørelse

nr. 1005 af 15. august 2013, enten betragtes som fuldstændige eller er

erklæret fuldstændige før lovens ikrafttræden.

Hvis en fusion er anmeldt almindeligt, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr.

1005, meddeler Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter § 4, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 1005 senest 10 hverdage efter modtagelsen af anmel-

delsen, hvorvidt anmeldelsen er fuldstændig. Beslutter Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen, at en anmeldelse er ufuldstændig, giver styrelsen in-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

den for denne frist anmelder besked herom og angiver, hvilke oplysninger

der skal afgives. Anmeldelsen er først fuldstændig den dag, Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen har modtaget de udbedte oplysninger.

Hvis en fusion er anmeldt forenklet, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 1005,

anses anmeldelsen ifølge § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1005 for fuld-

stændig senest 10 hverdage fra modtagelsen af anmeldelsen, medmindre

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forinden har oplyst anmelder, at

fusionen skal anmeldes almindeligt. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

kan inden for disse 10 hverdage anmode anmelder om supplerende op-

lysninger. I så fald er anmeldelsen fuldstændig den dag, oplysningerne er

modtaget, dog senest 10 hverdage fra modtagelsen af den forenklede an-

meldelse.

For fusionsanmeldelser indgivet før lovens ikrafttræden finder de gæl-

dende regler anvendelse.

Såfremt der ved lovens ikrafttræden er sager om anmeldelser, der før lo-

vens ikrafttræden er indgivet efter de hidtil gældende regler i lovens § 8,

stk. 2, og stk. 4, § 9, stk. 1, 1. pkt., og § 11, stk. 2 og stk. 5, og som ikke

er færdigbehandlede ved lovens ikrafttræden, foreslås det med

stk. 5,

disse bortfalder. Dette gælder dog ikke sager, der verserer ved Konkur-

renceankenævnet. Disse vil i så fald skulle færdigbehandles efter de gæl-

dende regler.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

869 af 8. juli 2015, som ændret ved § 19 i lov

nr. 1541 af 13. december 2016, foretages føl-

gende ændringer:

§ 6, stk. 5,

udgår »eller er omfattet af en

§ 6...

Stk. 5.

Aftaler og vedtagelser, som er forbudt erklæring efter § 9« og efter »§7,« indsættes:

efter stk. 1-3, er ugyldige, medmindre de er »eller«.

undtaget efter § 7, er fritaget efter § 8 eller §

10 eller er omfattet af en erklæring efter § 9.

2. § 2.

§ 7

affattes således:

»§

Forbuddet i § 6, stk. 1, gælder ikke for

aftaler mellem virksomheder, vedtagelser

inden for en sammenslutning af virksomheder

og samordnet praksis mellem virksomheder,

jf. dog stk. 2-3, såfremt

3) de deltagende virksomheders samlede

markedsandel ikke overstiger 10 pct. på

noget relevant marked, der er berørt af af-

talen, når aftalen mv. er indgået mellem

virksomheder, der er faktiske eller poten-

tielle konkurrenter på et af disse markeder

(aftaler mellem konkurrenter), eller

4) de enkelte deltagende virksomheders

markedsandele ikke overstiger 15 pct. på

noget relevant marked, der er berørt af af-

talen, når aftalen mv. er indgået mellem

virksomheder, der ikke er faktiske eller

potentielle konkurrenter på et af disse

markeder

(aftaler

mellem

ikke-

konkurrenter).

Stk. 2.

I tilfælde, hvor en aftale vanskeligt kan

klassificeres som værende enten en aftale

mellem konkurrenter eller en aftale mellem

ikke-konkurrenter, finder markedsandelen i §

7, stk. 1, nr. 1, anvendelse.

Stk. 3.

Undtagelserne i stk. 1 gælder ikke i

§ 7.

Forbuddet i § 6, stk. 1, gælder ikke for

aftaler mellem virksomheder, vedtagelser

inden for en sammenslutning af virksomheder

og samordnet praksis mellem virksomheder,

såfremt de deltagende virksomheder har

1) en samlet årlig omsætning på under 1 mia.

kr. og en samlet markedsandel for den pågæl-

dende vare eller tjenesteydelse på under 10

pct., jf. dog stk. 2-4, eller

2) en samlet årlig omsætning på under 150

mio. kr., jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Undtagelserne i stk. 1 gælder ikke i

tilfælde, hvor virksomheder eller en sammen-

slutning af virksomheder aftaler, samordner

eller vedtager

1) priser, avancer m.v. for salget eller videre-

salget af varer eller tjenesteydelser,

2) begrænsninger af produktion eller salg,

3) opdeling af markeder eller kunder, eller

4) forudgående regulering af bud, fastsættelse

af betingelser for åbning af bud, udskydelse

af bud, forudgående anmeldelse af bud eller

anden form for samarbejde inden tilbudsgiv-

ningen.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

Stk. 3.

Forbuddet i § 6, stk. 1, gælder uanset

stk. 1, for en aftale mellem virksomheder, en

vedtagelse inden for en sammenslutning af

virksomheder og samordnet praksis mellem

virksomheder, hvis denne aftale m.v. sammen

med lignende aftaler m.v. begrænser konkur-

rencen.

Stk. 4.

Erhvervs- og vækstministeren fastsæt-

ter efter at have indhentet udtalelse fra Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen nærmere

regler om beregning af omsætningen efter

stk. 1, herunder regler om, at de nævnte om-

sætningsgrænser skal beregnes på grundlag af

andre værdier for finansielle virksomheder.

Stk. 5.

Undtagelsen i stk. 1 gælder, selv om

virksomhederne overskrider de nævnte græn-

ser i to på hinanden følgende år. Erhvervs- og

vækstministeren fastsætter efter at have ind-

hentet udtalelse fra Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen nærmere regler herom, herunder

regler om mindre overskridelser af de nævnte

grænser.

§ 8…

tilfælde, hvor aftalen, vedtagelsen eller den

samordnede praksis har til formål at begrænse

konkurrencen.

Stk. 4.

Forbuddet i § 6, stk. 1, gælder uanset

stk. 1, for en aftale mellem virksomheder, en

vedtagelse inden for en sammenslutning af

virksomheder og samordnet praksis mellem

virksomheder, hvis denne aftale m.v. sammen

med lignende aftaler m.v. begrænser konkur-

rencen.

Stk. 5.

Undtagelserne i stk. 1 gælder, selv om

virksomhedernes samlede markedsandele

overskrider de nævnte grænser i to på hinan-

den følgende kalenderår. Erhvervsministeren

fastsætter efter at have indhentet udtalelse fra

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nærmere

regler om beregningen af den omsætning eller

andre forhold, der indgår i beregningen af

markedsandel efter denne lov, herunder regler

om mindre overskridelser af de nævnte græn-

ser.«

§ 8, stk. 2-6, § 9 og § 11, stk. 2 og stk. 5-7

ophæves.

Stk. 2.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

kan efter anmeldelse fritage en aftale mellem § 11, stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

virksomheder, en vedtagelse inden for en

sammenslutning af virksomheder eller en

samordnet praksis mellem virksomheder fra

forbuddet i § 6, stk. 1, hvis styrelsen skønner,

at betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Anmeldel-

se af den pågældende aftale m.v. med an-

modning om fritagelse efter stk. 1 kan indgi-

ves til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Styrelsen fastsætter nærmere regler om an-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

meldelse, herunder regler om brug af særlige

anmeldelsesskemaer, og om indsendelse af en

ikkefortrolig udgave af en anmeldelse.

Stk. 3.

Afgørelser efter stk. 2 skal angive, for

hvilket tidsrum fritagelsen gælder. Fritagel-

sen kan meddeles på vilkår.

Stk. 4.

Efter anmeldelse kan Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen forlænge en fritagelse,

såfremt styrelsen skønner, at betingelserne i

stk. 1 fortsat er til stede. Stk. 3 finder tilsva-

rende anvendelse.

Stk. 5.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

kan undlade at behandle en anmeldelse efter

stk. 2 eller stk. 4, hvis aftalen m.v. mærkbart

kan påvirke samhandelen mellem medlems-

staterne i Den Europæiske Union.

Stk. 6.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

kan ændre eller tilbagekalde en afgørelse ef-

ter stk. 2 eller stk. 4, hvis

1) de faktiske forhold har ændret sig på et for

afgørelsen væsentligt punkt,

2) deltagerne i aftalen m.v. ikke overholder

stillede vilkår eller

3) afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige

eller vildledende oplysninger fra deltagerne i

aftalen m.v.

§ 9.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan

efter anmeldelse fra en virksomhed eller

sammenslutning af virksomheder erklære, at

en aftale, vedtagelse eller samordnet praksis

ikke efter de forhold, som Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen har kendskab til, falder

ind under forbuddet i § 6, stk. 1, og at der

derfor ikke er grundlag for at udstede påbud i

medfør af § 6, stk. 4. Styrelsen fastsætter

nærmere regler om anmeldelse, herunder reg-

ler om brug af særlige anmeldelsesskemaer,

og om indsendelse af en ikkefortrolig udgave

af en anmeldelse.

Stk. 2.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

kan undlade at behandle en anmeldelse efter

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

stk. 1, hvis en aftale m.v. mærkbart kan på-

virke samhandelen mellem medlemsstaterne i

Den Europæisk Union.

§ 11…

Stk. 2.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

skal efter forespørgsel erklære, hvorvidt en

eller flere virksomheder indtager en domine-

rende stilling, jf. dog stk. 7. Meddeler Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen, at en virk-

somhed ikke indtager en dominerende stil-

ling, er meddelelsen bindende, indtil Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen tilbagekalder

den.

...

Stk. 5.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

kan efter anmeldelse fra en eller flere virk-

somheder erklære, at en given adfærd ikke

efter de forhold, som Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen har kendskab til, er omfattet

af stk. 1, og at der derfor ikke er grundlag for

at udstede påbud i medfør af stk. 4.

Stk. 6.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

kan fastsætte nærmere regler om det materia-

le, som skal foreligge til brug for en afgørelse

efter stk. 2 eller 5, herunder om indsendelse

af en ikkefortrolig udgave af en forespørgsel

eller anmeldelse.

Stk. 7.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

kan undlade at træffe afgørelse efter stk. 2

eller stk. 5, hvis afgørelsen kan have betyd-

ning for, om en eller flere virksomheder mis-

bruger en dominerende stilling på fællesmar-

kedet eller en væsentlig del heraf, og sam-

handelen mellem medlemsstaterne i Den Eu-

ropæiske Union mærkbart kan påvirkes heraf.

§ 10.

Erhvervs- og vækstministeren fastsæt-

§ 10, stk. 1 og 2,

ændres »§ 8, stk. 1« til:

ter efter at have indhentet udtalelse fra Kon- »§ 8« og i og

§ 12 c, stk. 3,

ændres »§ 8, stk.

kurrence- og Forbrugerstyrelsen regler om 1,« til: »§ 8«.

fritagelse fra forbuddet i § 6, stk. 1, for grup-

per af aftaler, vedtagelser og samordnet prak-

sis, som opfylder betingelserne i § 8, stk. 1.

Stk. 2.

Når aftaler, vedtagelser inden for en

sammenslutning af virksomheder eller en

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

samordnet praksis, som er omfattet af en

gruppefritagelse udstedt i medfør af stk. 1, i

et konkret tilfælde har virkninger, som er

uforenelige med betingelserne i § 8, stk. 1,

kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ind-

drage gruppefritagelsen for de virksomheder

m.v., som er involveret i aftalen m.v.

§ 12 c…

Stk. 3.

I det omfang, hvor oprettelsen af et

joint venture, som udgør en fusion efter § 12

a, stk. 2, tillige har til formål eller til følge at

samordne fortsat uafhængige virksomheders

konkurrenceadfærd, vurderes denne samord-

ning efter kriterierne i § 6, stk. 1, og § 8, stk.

1, eller EUF-traktatens artikel 101, stk. 1 og

3, for at fastslå, om transaktionen kan god-

kendes.

§ 12 a, stk. 4, nr. 1,

ændres »værdipapi-

§ 12 a…

Stk. 4. Der foreligger ikke en fusion i henhold rer« til: »finansielle instrumenter« og i

§ 12 c,

stk. 5,

ændres »værdipapirer« tre steder til:

til stk. 1,

»omsættelige værdipapirer«.

1) når kreditinstitutter, andre finansielle virk-

somheder eller forsikringsselskaber, hvis

sædvanlige virksomhed indbefatter transakti-

oner og handel med værdipapirer for egen

eller fremmed regning, midlertidigt er i be-

siddelse af andele, som de har erhvervet i en

virksomhed med henblik på videresalg, for så

vidt de ikke udøver den til disse andele knyt-

tede stemmeret med henblik på at fastlægge

virksomhedens konkurrencemæssige adfærd

eller alene udøver denne stemmeret med det

formål at forberede hel eller delvis afhændel-

se af denne virksomhed eller af dens aktiver

eller afhændelse af disse andele og afhændel-

sen sker senest et år efter erhvervelsen

§ 12 c…

Stk. 5. En fusion, der er omfattet af denne

lov, må ikke gennemføres, hverken før den er

blevet anmeldt, eller før Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen har godkendt den i hen-

hold til stk. 1. Dette er ikke til hinder for gen-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

nemførelsen af et offentligt overtagelsestilbud

eller en serie transaktioner i værdipapirer,

herunder sådanne, som kan konverteres til

andre værdipapirer, der kan omsættes på et

marked såsom en børs, hvorved der fra for-

skellige sælgere erhverves kontrol, jf. § 12 a,

når fusionen omgående anmeldes til Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen og erhververen

ikke udøver de stemmerettigheder, der er

knyttet til de pågældende værdipapirer eller

kun gør det for at bevare den fulde værdi af

sin investering og efter dispensation fra Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf. stk. 6.

§ 12 d.

Senest 25 hverdage efter modtagelsen

§ 12 d, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »foreslår

af en fuldstændig anmeldelse, jf. dog § 12 h, tilsagn« til: »afgiver tilsagn«.

stk. 5, 3. pkt., træffes beslutning om, hvorvidt

fusionen kan godkendes, herunder om fusio-

nen kan godkendes efter en forenklet sagsbe-

handling. Fristen i 1. pkt. kan forlænges til 35

hverdage, hvis en eller flere af de deltagende

virksomheder foreslår tilsagn, herunder revi-

derede tilsagn. Inden for fristen i 1. eller 2.

pkt. kan der træffes beslutning om en særskilt

undersøgelse af fusionen.

§ 12 d…

Stk. 3.

Fristen i stk. 2 forlænges med op til 20

hverdage, hvis en eller flere af de deltagende

virksomheder foreslår tilsagn, herunder revi-

derede tilsagn. Fristen forlænges kun, hvis

der på tidspunktet for afgivelsen af tilsagnene

er mindre end 20 hverdage tilbage til, at der

efter stk. 2 skulle være truffet en afgørelse, og

således, at der er samlet 20 hverdage til vur-

deringen af fusionen i lyset af tilsagnene.

§ 12 d, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

Fristen i stk. 2 forlænges med 20

hverdage, hvis en eller flere af de deltagende

virksomheder afgiver tilsagn, og der er forlø-

bet 70 hverdage eller derover fra beslutningen

om at indlede en særskilt undersøgelse efter

stk. 2.«

§ 12 d

indsættes efter stk. 4 som nyt styk-

ke:

»Stk.

Tilsagn skal være kommet frem

til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen senest

90 hverdage fra beslutningen om at indlede en

særskilt undersøgelse, jf. dog stk. 9. Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen kan i særlige

tilfælde vurdere ændringer i allerede afgivne

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

tilsagn, der kommer frem til styrelsen efter

udløbet af de 90 hverdage.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

§ 12 d, stk. 5,

der bliver stk. 6, ændres

§ 12 d…

Stk. 5.

Er der ikke truffet afgørelse inden for »dog stk. 6« til: »dog stk. 7-9«.

de frister, der følger af stk. 1-4, betragtes det-

te som en afgørelse om godkendelse af fusio-

nen, jf. dog stk. 6.

10.

§ 12 d

indsættes som nyt

stk. 9:

»Stk.

Undlader de deltagende virksomheder

inden for den af Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen nærmere fastsatte frist at efterkom-

me krav om oplysninger efter § 17, afbrydes

fristerne i stk. 1-4, indtil de krævede oplys-

ninger er kommet frem til styrelsen. Indbrin-

ger en deltagende virksomhed denne beslut-

ning for domstolene, afbrydes fristerne i stk.

1-4, indtil der er afsagt endelig dom herom.«

11.

§ 13, stk. 1,1. pkt.,

ændres »§ 7, stk. 4 og

stk. 5, 2. pkt., § 8, stk. 2, 3. pkt., § 9, stk. 1, 2.

pkt., § 10, stk. 1, § 11, stk. 6, § 11 a, stk. 4, 2.

pkt., og stk. 6, 2. pkt., § 11 c, § 12, stk. 4, § 12

b, stk. 3, § 14, stk. 5, § 18, stk. 8, 2. pkt., § 18

a, stk. 3« til: »§ 7, stk. 5, § 10, stk. 1, § 11 a,

stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, 2. pkt., § 11 c, § 12,

stk. 4, § 12 b, stk. 3, § 14, stk. 6, § 15 b, stk.

1-2 og stk. 4, 1. pkt., § 18, stk. 8, 2. pkt., § 18

a, stk. 2«.

§ 13.

Lov om offentlighed i forvaltningen

gælder ikke for sager og undersøgelser efter

denne lov bortset fra sager om fastsættelse af

bestemmelser efter § 5, stk. 2, § 7, stk. 4 og

stk. 5, 2. pkt., § 8, stk. 2, 3. pkt., § 9, stk. 1, 2.

pkt., § 10, stk. 1, § 11, stk. 6, § 11 a, stk. 4, 2.

pkt., og stk. 6, 2. pkt., § 11 c, § 12, stk. 4, §

12 b, stk. 3, § 14, stk. 5, § 18, stk. 8, 2. pkt., §

18 a, stk. 3, og § 21, stk. 3.

§ 13..

Dog finder §§ 8 og 13 i lov om offentlighed i

forvaltningen tilsvarende anvendelse på sager

efter denne lov. 1. og 2. pkt. gælder tillige,

når oplysninger tilvejebragt efter denne lov er

videregivet til en anden forvaltningsmyndig-

hed.

12.

§ 13, stk. 1, 2. pkt.,

affattes således:

»Virksomheder har dog ret til egenacces i

sager, hvori der er eller vil blive truffet afgø-

relse efter denne lov, jf. § 8 i lov om offent-

lighed i forvaltningen. § 13 og § 15 i lov om

offentlighed i forvaltningen finder tilsvarende

anvendelse på sådanne sager.«

13.

Efter § 13 indsættes i

kapitel 5:

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

»§

13 a.

I sager og undersøgelser efter denne

lov finder reglerne om oplysningspligt og

indsigtsret i artikel 13-15 i databeskyttelses-

forordningen ikke anvendelse.

14.

§ 14

indsættes efter stk. 3 som nyt styk-

ke:

»Stk.

For medlemmerne af Konkurrencerå-

det, jf. stk. 2, udpeger erhvervsministeren op

til 4 faste suppleanter for en periode på op til

4 år. Suppleanterne kan genudpeges.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 15 a.

Retten til partsaktindsigt efter forvalt-

ningsloven omfatter kun den del af korre-

spondancen og udvekslingen af dokumenter

mellem Kommissionen og medlemsstaternes

konkurrencemyndigheder eller mellem med-

lemsstaternes konkurrencemyndigheder ind-

byrdes, som indeholder oplysninger om sa-

gens faktiske omstændigheder, der er af væ-

sentlig betydning for sagens afgørelse.

15.

§ 15 a, stk. 1,

affattes således:

»§ 15 a. Retten til partsaktindsigt efter for-

valtningsloven i sager, der involverer anven-

delsen af artikel 101 og 102 i EUF-traktaten

eller fusionskontrolforordningen, omfatter

kun den del af korrespondancen og udveks-

lingen af dokumenter mellem Kommissionen

og medlemsstaternes konkurrencemyndighe-

der eller mellem medlemsstaternes konkur-

rencemyndigheder indbyrdes, som indeholder

oplysninger om sagens faktiske omstændig-

heder, der er af væsentlig betydning for sa-

gens afgørelse.«

16.

§ 15 a, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »§ 11, stk.

4« til: »§ 11, stk. 3, 1. pkt.« og i

§ 16, stk. 1,

§ 23, stk. 1, nr. 8,

ændres »§ 11, stk. 4, 1.

pkt.« til: »§ 11, stk. 3, 1. pkt.«.

§ 15 a…

Stk. 2.

I sager, hvor der udstedes påbud, eller

hvor tilsagn gøres bindende, udsender Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen en meddelel-

se om betænkeligheder og en klagepunkts-

meddelelse. Fristen for parternes afgivelse af

udtalelse til en meddelelse om betænkelighe-

der er 2 uger. Udstedes der påbud efter § 6,

stk. 4, § 10 a, stk. 1 og 6, § 11, stk. 4, § 11 a,

stk. 1, eller § 11 b, stk. 2, er fristen for parter-

nes afgivelse af udtalelse til en klagepunkts-

meddelelse 6 uger. I de i 3. pkt. nævnte sager,

hvor der skal foretages yderligere partshøring

efter forvaltningsloven, er fristen for afgivel-

se af udtalelse 3 uger, medmindre sagen alle-

rede har været forelagt for Konkurrencerådet.

1.-4. pkt. gælder ikke i sager, hvor der træffes

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

afgørelse efter denne lovs kapitel 4.

§ 16.

De påbud, som Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen kan udstede efter § 6, stk. 4,

1. pkt. eller § 11, stk. 4, 1. pkt., eller med

henvisning til EUF-traktatens artikel 101 eller

102, jf. § 24, stk. 1, med henblik på at bringe

en overtrædelse til ophør, kan bl.a. omfatte…

§ 23.

Medmindre højere straf er forskyldt

efter stk. 3 eller efter anden lovgivning, straf-

fes med bøde den, der forsætligt eller groft

uagtsomt…

8) undlader at efterkomme et påbud efter § 6,

stk. 4, 1. pkt., eller § 11, stk. 4, 1. pkt., jf. §

16,

17.

§ 17

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

De i stk. 1 nævnte oplysninger kan

ligeledes kræves til brug for Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsens bistand til konkurrence-

myndighederne i Sverige, Norge, Island, Fin-

land, Færøerne og Grønland med henblik på

disse myndigheders anvendelse af nationale

konkurrenceregler.«

18.

§ 18, stk. 9,

indsættes efter »Den Euro-

pæiske Union«: »eller i EØS-området« og

efter »artikel 101 og 102« indsættes: »eller

EØS-aftalens artikel 53 eller 54«.

§ 18…

Stk. 9.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

kan foretage kontrolundersøgelser for at yde

bistand til Europa-Kommissionen og andre

konkurrencemyndigheder i Den Europæiske

Union i forbindelse med disse myndigheders

anvendelse af EUF-traktatens artikel 101 og

102. Reglerne i stk. 1-8 finder tilsvarende

anvendelse.

19.

§ 18

indsættes som

stk. 10:

»Stk.

10.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

kan foretage kontrolundersøgelser for at yde

bistand til konkurrencemyndighederne i Sve-

rige, Norge, Island, Finland, Færøerne og

Grønland i forbindelse med disse myndighe-

ders anvendelse af nationale konkurrencereg-

ler. Reglerne i stk. 1-8 finder tilsvarende an-

vendelse.«

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

20.

§ 18 a, stk. 2,

ophæves.

§ 18 a…

Stk. 2.

Ved videregivelse af oplysninger til

myndigheder i medfør af stk. 1 skal Konkur- Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

rence- og Forbrugerstyrelsen betinge videre-

givelsen af, at oplysningerne

1) er undergivet en tilsvarende tavshedspligt

hos modtageren,

2) udelukkende anvendes til det formål, som

er fastsat i en gældende bilateral eller multila-

teral aftale, såfremt udvekslingen finder sted i

medfør heraf, og

3) kun kan videregives med udtrykkeligt sam-

tykke fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

og kun til det formål, som samtykket omfat-

ter.

§ 19.

Afgørelser truffet efter § 2, stk. 1, § 3,

1. pkt., § 5, stk. 1, § 6, stk. 1 og stk. 4, 1. pkt.,

§ 7, stk. 1-3, § 8, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 2. pkt.,

og stk. 4 og 6, § 9, stk. 1, 1. pkt., § 10, stk. 2,

§ 10 a, stk. 1 og 6, § 11, stk. 1 og 2, stk. 4, 1.

pkt., og stk. 5, § 11 a, stk. 1 og stk. 6, 1. pkt.,

§ 11 b, stk. 2, § 12 a, stk. 5, § 12 b, stk. 1, §

12 c, stk. 1-3, 6 og 7, § 12 d, stk. 5, § 12 e,

stk. 1 og 3, § 12 f, § 12 g, § 12 h, stk. 4, § 13,

stk. 4, § 16, § 16 a, stk. 2 og 3, og § 24, stk. 2,

jf. stk. 1, kan påklages til Konkurrenceanke-

nævnet.

Stk. 2.

Klage efter stk. 1 kan indgives af:

1) Den, afgørelsen retter sig til.

2) Den, som i øvrigt har individuel, væsentlig

interesse i sagen. Dette gælder dog ikke Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser

truffet efter § 12 a, stk. 5, § 12 b, stk. 1, § 12

c, stk. 1-3, 6 og 7, § 12 d, stk. 5, § 12 e, stk. 1

og 3, § 12 f, § 12 g, § 12 h, stk. 4, og § 16 a,

stk. 2 og 3.

§ 23.

Medmindre højere straf er forskyldt

efter stk. 3 eller efter anden lovgivning, straf-

fes med bøde den, der forsætligt eller groft

uagtsomt

1) overtræder § 6, stk. 1,

2) undlader at efterkomme et vilkår meddelt i

henhold til § 8, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, 2.

21.

§ 19, stk. 1,

ændres »§ 7, stk. 1-3« til: »§

7, stk. 1-4«, »§ 8, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 2. pkt.,

og stk. 4 og 6, § 9, stk. 1, 1. pkt.« udgår, og

»§ 11, stk. 1 og 2, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5«

ændres til: »§ 11, stk. 1-2 og stk. 3, 1. pkt.«

22.

§ 19, stk. 1 og 2, nr. 2,

ændres »§ 12 d,

stk. 5» til: »§ 12 d, stk. 6» og efter »§ 12 f«

indsættes: », stk. 1-2,«.

23.

§ 23, stk. 1, nr. 2, og stk. 2,

ophæves.

Stk. 1, nr. 3-14 bliver herefter stk. 1, nr. 2-13.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

pkt…

Stk. 2.

Stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse fra

det tidspunkt, hvor en aftale m.v. er anmeldt

til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter

§ 8, stk. 2 eller stk. 4, og indtil styrelsen har

meddelt sin afgørelse efter § 8, stk. 2, stk. 4

eller stk. 5.

Stk. 5.

Ved udmåling af bøder efter denne lov

24.

§ 23, stk. 5,2. pkt.,

der bliver til stk. 4, 2.

skal der tages hensyn til overtrædelsens grov- pkt., ændres »omsætning« til: »koncernom-

hed og varighed. Ved udmåling af bøder i sætning«.

forhold til juridiske personer skal der desuden

tages hensyn til den juridiske persons omsæt-

ning.

§ 23 a.

Den, der handler i strid med § 6 eller

25.

§ 23 a, stk. 1,

indsættes efter »for sin

EUF-traktatens artikel 101, stk. 1, ved at ind- deltagelse i kartellet«: »samt fritagelse for

gå en kartelaftale, opnår efter ansøgning tilta- krav om konfiskation«.

lefrafald for den bøde eller fængselsstraf,

vedkommende ellers ville være blevet pålagt

for sin deltagelse i kartellet, hvis ansøgeren

som den første henvender sig til myndighe-

derne og fremlægger oplysninger om et kar-

tel, som myndighederne ikke var i besiddelse

af på ansøgningstidspunktet, og som,

26.

§ 23 a, stk. 5,

indsættes efter 3. pkt.:

»Krav om konfiskation mod den første, anden

og efterfølgende ansøgere nedsættes med pro-

centsatserne i 1.-3. pkt.«

27.

§ 23 a,

indsættes efter

stk. 5

som nyt

stykke:

»Stk.

Der kan indgives en foreløbig ansøg-

ning om tiltalefrafald eller strafnedsættelse.

Den foreløbige ansøgning skal færdiggøres

inden for den frist, som den kompetente myn-

dighed fastsætter. Hvis den foreløbige ansøg-

ning færdiggøres inden for den fastsatte frist,

anses ansøgningen for indgivet på tidspunktet

for indgivelsen af den foreløbige ansøgning«.

Stk. 6-11 bliver herefter stk. 7-12.

28.

§ 23 a, stk. 7, 1. pkt., og nr. 1,

der bliver

§ 23 a…

Stk. 7.

En ansøgning efter stk. 6 behandles stk. 8, 1. pkt., og nr. 1, samt i

§ 23 a, stk. 8,

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

der bliver stk. 9, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.

efter følgende procedure:

1) Den myndighed, der modtager ansøgnin-

gen, jf. stk. 6, kvitterer for modtagelsen heraf.

2) Den kompetente myndighed, jf. stk. 8,

afgiver et foreløbigt tilsagn, der indeholder

oplysninger om, hvorvidt betingelserne i stk.

1 eller stk. 4 er opfyldt, og om, hvorvidt der

på dette tidspunkt er grundlag for at meddele

afslag på ansøgningen, fordi betingelserne i

stk. 2 ikke skønnes at være opfyldt.

3) Når sagens oplysning og vurdering er en-

deligt gennemført, meddeler den kompetente

myndighed, jf. stk. 9, om ansøgeren opfylder

betingelserne i stk. 2, og meddeler i bekræf-

tende fald tiltalefrafald eller strafnedsættelse i

overensstemmelse med det foreløbige tilsagn,

som ansøgeren har fået efter nr. 2.

Stk. 8.

Et foreløbigt tilsagn afgives af den

myndighed, som har modtaget ansøgningen i

overensstemmelse med stk. 6. Forinden myn-

digheden afgiver et foreløbigt tilsagn efter

stk. 7, nr. 2, skal tilsagnet være drøftet mel-

lem Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og

International Kriminalitet. Et foreløbigt til-

sagn om tiltalefrafald kan kun gives, hvis

myndighederne er enige herom.

Stk. 9.

Meddelelse om tiltalefrafald efter stk.

29.

§ 23 a, stk. 7, nr. 3,

der bliver stk. 8, nr.

7, nr. 3, afgives af Statsadvokaten for Særlig 3, og i

§ 23 a, stk. 11, 2. pkt.,

der bliver stk.

Økonomisk og International Kriminalitet ef- 12, 2. pkt., ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.

ter høring af Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen. Meddelelse om strafnedsættelse efter

stk. 7, nr. 3, afgives af den myndighed, der i

den konkrete sag udsteder et administrativt

bødeforelæg eller indbringer sagen for dom-

stolene. Forinden en meddelelse om strafned-

sættelse kan gives, skal den anden myndighed

høres.

Stk. 10.

Forskellige virksomheder kan ikke

indgive fælles ansøgning om straflempelse,

medmindre ansøgerne er koncernforbundne

og ansøgningen særskilt angiver, hvilke sel-

skaber ansøgningen skal omfatte.

Stk. 11.

En ansøgning fra en virksomhed eller

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

en sammenslutning omfatter automatisk nu-

værende og tidligere bestyrelsesmedlemmer,

ledende medarbejdere eller andre ansatte,

forudsat at personerne individuelt opfylder

betingelserne i stk. 2. Når sagens oplysning

og vurdering er endeligt gennemført, medde-

ler den kompetente myndighed, jf. stk. 9, om

personerne opfylder betingelserne i stk. 2, og

meddeler i bekræftende fald tiltalefrafald

eller strafnedsættelse i overensstemmelse

med det foreløbige tilsagn, som virksomhe-

den eller sammenslutningen har fået efter stk.

7, nr. 2.

30.

§ 23 a, stk. 8, 2. pkt.,

der bliver stk. 9, 2.

pkt., og i

§ 23 a, stk. 9, 1.-2. pkt.,

der bliver

stk. 10, 1.-2. pkt., samt i

§ 23 a, stk. 11, 2.

pkt.,

der bliver stk. 12, 2. pkt., ændres »stk. 7«

til: »stk. 8«.

§2

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse [nr. 1052

af 4. juli 2016], foretages følgende ændring:

§ 299 c

ændres »konkurrencelovens §

23, stk. 3« til: »konkurrencelovens § 23,

stk. 2«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar

2018.

Stk.2.

§ 13, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved

denne lovs § 1, [nr. 12], finder anvendelse på

anmodninger om egenacces, som indgives

efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

§ 13 a, som affattet ved denne lovs

§ 1, [nr. 13] finder anvendelse fra den 25. maj

2018.

Stk. 4.

§ 12 d, stk. 5 og 9, som affattet ved

denne lovs § 1, [nr. 8 og 10], finder ikke an-

vendelse på anmeldelser af fusioner, der, jf. §

4, stk. 1-2, i bekendtgørelse nr. 1005 af 15.

august 2013, enten betragtes som fuldstændi-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 222: Høring af forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, fra erhvervsministeren

ge eller er erklæret fuldstændige før lovens

ikrafttræden. For sådanne anmeldelser finder

de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 5.

Sager om anmeldelser, der før lo-

vens ikrafttræden er indgivet efter de hidtil

gældende regler i lovens § 8, stk. 2, og stk. 4,

§ 9, stk. 1, 1. pkt., og § 11, stk. 2 og stk. 5, og

som ikke er færdigbehandlede ved lovens

ikrafttræden, bortfalder. Dette gælder dog

ikke sager, der verserer ved Konkurrencean-

kenævnet.