ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 212: EU-note om EU-markedsinformationsværktøj

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 212
Offentligt

Europaudvalget

EU-konsulenten

Offentlig

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

13. juni 2017

Kontaktperson:

Morten Knudsen

Tlf. 33373695

EU-Kommissionen vil kunne hente markedsoplysninger direkte fra virk-

somhederne i EU

Sammenfatning

Ifølge et nyt EU-forslag skal Kommissionen kunne hente detaljerede

oplysninger direkte fra virksomhederne i EU, hvis den har en formod-

ning om alvorlige forstyrrelser af det indre marked. Kommissionen skal

ifølge forslaget kunne pålægge virksomheder bøder, hvis de ikke udle-

verer de ønskede oplysninger eller udleverer urigtige oplysninger. For-

slaget har til formål at styrke Kommissionens mulighed for at sikre, at

reglerne på det indre marked overholdes.

Europaudvalget har udvalgt forslaget til nærhedstjek på baggrund af

Kommissionens arbejdsprogram for 2017. 8-ugersfristen for behand-

ling af forslaget udløber den 18. juli 2017.

Nye EU-regler skal forbedre EU-Kommissionens mulighed for at overvåge

overholdelsen af reglerne på det indre marked. Det skal ske ved at styrke

Kommissionens undersøgelsesbeføjelser, så den kan hente information di-

rekte fra virksomhederne, hvis der er brug for at løse et formodet alvorligt pro-

blem med EU-retten. Forslaget giver Kommissionen mulighed for at bede virk-

somheder om detaljerede oplysninger i forhold til gennemførelsen af reglerne

1/7

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 212: EU-note om EU-markedsinformationsværktøj

for det indre marked, men også på relaterede områder såsom landbrug, fi-

skeri, transport, miljø og energi

Kommissionen har ikke egne undersøgelsesbeføjelser i dag på disse områ-

der, men er afhængig af den information, som den kan få fra myndighederne i

de berørte EU-lande samt fra klagere

. De virksomheder, der klages over, er

ikke overraskende tilbageholdende med frivilligt at videregive relevant infor-

mation. Bl.a. derfor skal Kommissionen ifølge forslaget kunne pålægge virk-

somhederne sanktioner, hvis de ikke udleverer de ønskede informationer. Det

nye forslag er inspireret af EU’s konkurrencelovgivning og statsstøttereglerne,

hvor Kommissionen i dag har særlige undersøgelses- og sanktionsbeføjelser.

Den foreslåede styrkelse af Kommissionens undersøgelsesbeføjelser indgår i

et nyt forslag til forordning om indførelsen af et såkaldt markedsinformations-

værktøj

–

også kaldet SMIT

- som Kommissionen fremlagde den 2. maj

2017

Baggrunden for forslaget er først og fremmest at gøre det lettere for Kommis-

sionen at se, om der sker en korrekt implementering af EU-retten. Men Kom-

missionen vil også gerne kunne bruge SMIT til at foreslå forbedringer af EU-

lovgivningen for det indre marked eller til forberedelsen af evt. traktatkrænkel-

sessager mod medlemsstaterne.

Kommissionen understreger, at forslaget ikke sigter på at give Kommissionen

nye håndhævelsesbeføjelser på bekostning af EU-landene til at forfølge over-

trædelser af EU-retten begået af individuelle virksomheder. Forslaget skal

alene sikre, at Kommissionen får bedre redskaber til at skaffe sig den nødven-

dige information fra virksomhederne, hvis den ikke kan fås andre steder

Europaudvalget har udvalgt forslaget om SMIT til nærhedstjek fra Kommissio-

nens arbejdsprogram for 2017. Folketinget skal derfor tage stilling til om for-

Kommissionens nye undersøgelsesbeføjelser gælder ikke kun det indre marked, men også for

en række forbundne politikområder. Forslaget har derfor også udover art. 114 om det indre

marked retsgrundlag i TEUF art. 43, stk. 2 (landbrug), art. 91 og art. 100 (transport), art. 192

(miljø), art. 194, stk. 2 (energi) og TEUF artikel 337, som gør det muligt for Kommissionen at

indhente oplysninger med henblik på gennemførelsen af sine opgaver.

Kommissionen får i dag typisk sin information gennem indlæg fra klagere, åbne offentlige kon-

sultationer, målrettede spørgeundersøgelser rapporter fra diverse interessenter, databaser og

bidrag fra medlemsstaterne.

SMIT står for Single Market Information Tool.

Kom(2017)0257 af 2. maj 2017. Forslaget forelå dog først i alle øvrige sprogversioner den 23.

maj. 8-ugersfritsen for gennemførelse af et nærhedstjek udløber derfor den 18. juli 2017.

Jf. TEUF artikel 258.

2/7

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 212: EU-note om EU-markedsinformationsværktøj

slaget overholder nærhedsprincippet og evt. kræver vedtagelse af en begrun-

det udtalelse til Kommissionen. Det kan ske frem til den 18. juli, hvor EU-trak-

tatens 8-ugersfrist udløber

Hvornår kan Kommissionen kræve information?

Henvendelser fra Kommissionen bliver ikke hverdagskost for de europæiske

virksomheder. I sin konsekvensanalyse af forslaget om SMIT har Kommissio-

nen regnet med fem årlige forespørgsler

Ifølge det nye forslag skal Kommissionen kun kunne bede om informationer

fra virksomheder i helt særlige tilfælde. For det første skal forespørgslen have

til formål at løse et formodet alvorligt problem med anvendelsen af EU-retten,

som truer med at underminere gennemførelsen af et velfungerende indre

marked i EU.

For det andet skal en forespørgsel fra Kommissionen være sidste udvej. Den

ønskede information må ikke kunne skaffes rettidigt fra andre kilder på en

hensigtsmæssig eller tilstrækkelig måde. Kommissionen kan kun bede om in-

formation, som den pågældende virksomhed er i stand til at levere.

Kommissionen forventer, at reglerne først og fremmest vil være relevante for

store virksomheder samt i et begrænset omfang små- og mellemstore virk-

somheder. Såkaldte mikrovirksomheder er i udgangspunktet helt undtaget de

nye regler

En forespørgsel vil derudover først kræve, at Kommissionen vedtager en for-

mel beslutning, som fastslår, at den har til hensigt at indhente information fra

et begrænset og nøje udvalgt antal virksomheder

Nationale parlamenter i EU har ifølge artikel 6 i EU-traktatens protokol nr. 2 otte uger til påtale

en evt. krænkelse af nærhedsprincippet over for

EU’s institutioner.

Det sker i form af en be-

grundet udtalelse, som sendes til formændene for Kommissionen, Rådet og Parlamentet se-

nest otte uger efter, at det relevante forslag foreligger på alle EU’s officielle sprog.

Kommissionen forventer, at det samlet vil koste de europæiske virksomheder mellem 370.000

euro og 610.000 euro i administrative omkostninger om året at levere de nødvendige oplysninger

til Kommissionen.

Mikrovirksomheder er ifølge EU’s definition virksomheder (dir. 2013/34/EU), som på balance-

tidspunktet ikke overskrider de numeriske grænser for to af følgende tre kriterier: 1) balance-

sum: 350.000 EUR, 2) nettoomsætning: 700.000 EUR og 3) gennemsnitligt antal medarbej-

dere i løbet af regnskabsåret: 10.

Kommissionens anmodning kan jf. artikel 6 i forslaget ske enten i form af en simpel forespørgsel

eller gennem en egentlig kommissionsbeslutning. I beslutningen skal Kommissionen be-

grunde, at en række centrale kriterier for anvendelsen af SMIT er opfyldt. Det drejer sig f.eks.

om, hvorvidt der er tilstrækkelig dokumentation til rådighed, som viser, at der er tale om et al-

vorligt problem især i forhold til økonomiske eller sociale konsekvenser.

3/7

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 212: EU-note om EU-markedsinformationsværktøj

Kommissionen er samtidig forpligtet til at orientere den medlemsstat, hvor

virksomheden har til huse, om forespørgslen. Hvis Kommissionen har indledt

en formel traktatkrænkelsesprocedure mod den pågældende medlemsstat, er

den desuden forpligtet til at videresende alle de modtagne svar til den med-

lemsstat, som er berørt af anmodningen.

Beskyttelse af fortrolige oplysninger fra virksomhederne

De oplysninger, som Kommissionen vil indhente hos virksomhederne vil ofte

være følsomme oplysninger, som ikke er tilgængelig fra offentlige kilder eller

medlemsstaternes myndigheder. Kommissionen har derfor pligt til at behandle

disse oplysninger fortroligt

. Kommissionen må f.eks. kun videresende en of-

fentlig udgave af det modtagne svar fra en virksomhed til den berørte med-

lemsstat, hvis den oprindelige udgave indeholder oplysninger, der er fortrolige

i forhold til medlemsstaten

For at sikre sig, at Kommissionen kan overholde tavshedspligten, er en virk-

somhed forpligtet til nøje at gøre opmærksom på, hvilke af de informationer

den udleverer til Kommissionen, som har fortrolig karakter, og hvilke der ikke

har. Kommissionen kan dog ifølge forslaget i særlige tilfælde afvise en virk-

somheds krav om fortrolighed, hvis den finder virksomhedernes krav ubegrun-

det eller uforholdsmæssigt.

Kommissionen må ifølge forslaget kun videresende fortrolig information fra

virksomhederne til andre parter, hvis:

Informationen videresendes i en form, så individuelle virksomheder

ikke kan identificeres.

Kommissionen på forhånd har fået tilladelse fra virksomheden til at vi-

deregive sådanne oplysninger.

Videregivelse af oplysninger til en medlemsstat er nødvendig for at

underbygge en overtrædelse af EU-retten, og virksomheden har haft

lejlighed til at fremsætte bemærkninger og gøre brug af klagemulighe-

der, inden der træffes afgørelse om offentliggørelse af informationen.

TEUF artikel 339.

Virksomhederne skal forsyne Kommissionen med en særskilt ikke-fortrolig udgave af svaret,

så Kommissionen kan sende dette til medlemsstaternes myndigheder, hvis virksomheden ikke

ønsker, at medlemsstaten får adgang til den fortrolige information, som Kommissionen har mod-

taget.

4/7

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 212: EU-note om EU-markedsinformationsværktøj

Sanktioner

Kommissionen skal kunne pålægge virksomheder sanktioner, hvis de ikke be-

svarer en forespørgsel fra Kommissionen om udlevering af information inden

for den fastsatte tidsfrist, eller hvis de giver Kommissionen urigtige, ufuld-

stændige eller vildledende oplysninger.

Det kan ske enten i form af bøder eller tvangsbøder. Bøderne må ikke over-

stige et beløb svarende til 1 pct. af en virksomheds samlede omsætning i det

forgangne regnskabsår, mens tvangsbøder ikke må overstige 5 pct. af virk-

somhedens gennemsnitlige daglige omsætning.

Sanktionerne skal dog være nødvendige og proportionale og kan kun komme

på tale, hvis virksomhederne forsætligt eller ved grov uagtsomhed undlader at

besvare en anmodning fra Kommissionen. Kommissionen pålægger ikke au-

tomatisk virksomhederne sanktioner ved overtrædelser, men skal først fore-

tage en konkret vurdering, hvor den bl.a. tager hensyn til overtrædelsens art,

grovhed og varighed.

Virksomhederne kan appellere en kommissionsbeslutning om sanktioner til

EU-domstolen.

Overholder forslaget nærhedsprincippet?

EU’s nærhedsprincip

fastslår, at EU kun skal handle, hvis og i det omfang de

enkelte EU-lande ikke i tilstrækkelig grad kan opfylde de med lovgivningsfor-

slaget påtænkte mål

Det centrale spørgsmål, som Folketinget skal undersøge i den forbindelse, er

derfor om forslagets formål om at forbedre gennemførelsen af reglerne på det

indre marked,

”i tilstrækkelig grad”

kunne opnås gennem national lovgivning i

stedet for at vedtage EU-lovgivning?

Kommissionen afviser dette i sin konsekvensanalyse af forslaget, hvor den

analyserer fem forskellige metoder til, hvordan man kunne forbedre overhol-

delsen af indremarkedsreglerne

. Kommissionen undersøger her bl.a. om

man gennem national lovgivning kunne opnå samme effekt ved at styrke de

Sanktionerne følger reglerne på statsstøtteområdet i forordning 2015/1589.

Se TEU artikel 5, stk. 1.

Se SWD(2017) 216 af 2. maj 2017. Impact Assessment.

5/7

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 212: EU-note om EU-markedsinformationsværktøj

nationale tilsynsmyndigheders undersøgelsesbeføjelser og samtidig forbedre

muligheden for at dele oplysninger med Kommissionen. Det afviser Kommis-

sionen dog i konsekvensanalysen.

Fem politikmuligheder i Kommissionens

konsekvensanalyse

Frivillig udveksling af bedste prak-

sis mellem EU-landene og med

Kommissionen.

Ophævelse af nationale bestem-

melser, som forhindrer nationale

myndigheder i at dele de virksom-

hedsoplysninger, de allerede har,

med Kommissionen og de andre

EU-lande.

Indførelse af de nødvendige under-

søgelsesbeføjelser på nationalt

plan, så EU-landene kan indhente

oplysninger fra virksomhederne og

dele dem med Kommissionen.

Give EU-Kommissionen nye under-

søgelsesbeføjelser gennem et EU-

indremarkedsværktøj (SMIT), så

Kommissionen som sidste udvej

selv kan indhente oplysninger di-

rekte fra virksomheder.

Hybrid

–

hvor model 2 og 4 kombi-

neres.

Lovgivning. Denne model vurderer Kommissi-

onen som den bedste løsning til at håndtere

koordinationsproblemet og udfordringerne

med jurisdiktion i tilfælde af behovet for

grænseoverskridende undersøgelser af virk-

somheder i flere EU-lande.

Lovgivning.

Lovgivning

Ikke-lovgivning

Kommissionens vurdering

Ifølge Kommissionen er EU-lovgivning nødvendig, fordi EU-landene ifølge

Kommissionen ikke er i stand til at sikre Kommissionen adgang til den nød-

vendige information fra de europæiske virksomheder, hvilket der er brug for

hvis Kommissionen skal kunne sikre en ordentlig gennemførelse af reglerne

for det indre marked. Især er der et koordinationsproblem i sager med en be-

tydelig grænseoverskridende dimension, hvor det drejer sig om at skaffe op-

lysninger fra virksomheder, som opererer i flere EU-lande.

Samtidig er Kommissionens mulighed for med model 4 for at indhente oplys-

ninger underlagt en række begrænsninger. Bl.a. skal det være sidste udvej for

Kommissionen, når alle andre muligheder er udtømte. SMIT vil kun blive an-

vendt i sager, hvor national indgriben på grund af omfanget eller virkningerne

ikke vil være effektivt, og hvor EU vil være i bedre stand til at handle. Ifølge

6/7

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 212: EU-note om EU-markedsinformationsværktøj

Kommissionen vil EU-landene desuden fortsat have deres egne undersøgel-

sesbeføjelser på det indre marked og frit kunne udvide dem.

Kritik fra særligt forskriftskontroludvalg.

Kommissionens konsekvensanalyse fik en negativ udtalelse fra

EU’s særlige

”Udvalg for forskriftskontrol”

, som bl.a. overvåger kvaliteten af Kommissio-

nens konsekvensanalyser

Det skyldes bl.a., at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad begrundede, hvor-

dan forslaget overholder proportionalitetsprincippet. I forhold til nærhedsprin-

cippet blev Kommissionen yderligere bedt om at adressere situationer, hvor

der ikke var en grænseoverskridende dimension samt indholdet af andre end

den foretrukne option 4 (altså SMIT).

Den 23. marts fik Kommissionen dog i en ny udtalelse en positiv udtalelse fra

udvalget, men med forbehold.

Udvalget for Forskriftskontrol er et uafhængigt organ under Kommissionen, som rådgiver kolle-

giet. Det fører en central kvalitetskontrol og giver støtte i forbindelse med Kommissionens kon-

sekvensanalyser og evalueringer. Udvalget gennemgår og afgiver udtalelser og fremsætter

henstillinger om alle Kommissionens udkast til konsekvensanalyser og omfattende evaluerin-

ger og kvalitetskontroller af gældende lovgivning.

Det skete i en udtalelse fra den 20. januar 2017.

7/7