ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 206
Offentligt

6. juni 2017

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 16. juni 2017

1) Direktivforslag om nedsatte momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter

Generel indstilling

KOM(2016)758

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Forslag om generel omvendt betalingspligt for moms

Generel indstilling

KOM(2016)811

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Ændring af direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD)

Generel indstilling

KOM(2016)853

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

4) Indfasning af IFRS 9 og udfasning af undtageles for statsgældseksponeringer

Generel indstilling

KOM(2016)850

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

5) Styrkelse af bankunionen og risikoreduktionstiltag

Status

KOM(2016)850, KOM(2016)851, KOM(2016)852, KOM(2016)854

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

6) Rådskonklusioner om nødlidende lån

Udveksling af synspunkter og rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

7) Bekæmpelse af terrorfinansiering

Præsentation

KOM(2016)50

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

8) Midtvejsevaluering af kapitalmarkedsunionen

Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

9) Forberedelse af DER: Landespecifikke anbefalinger mv.

Godkendelse

KOM(2017)501-527

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Godkendelse

KOM(2017)268, KOM(2017)529-532

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

Dagsordenspunkt 3:

Ændring af direktivet om genopretning og afvikling af

kreditinstitutter (BRRD) fsva. konkursordenen

KOM(2016) 853

1. Resume

ECOFIN ventes 16. juni 2017 at vedtage et kompromisforslag til et direktiv, der opretter en

ny klasse af efterstillet, usikret seniorgæld i EU-landenes konkursordener. Direktivet er en

ændring af direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD). Det skal skabe

større transparens om, hvilke kreditorer og fordringer, der har risiko for at lide tab gennem ned-

skrivning og konvertering i forbindelse med krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og i

hvilken rækkefølge. Det vil bidrage til at øge troværdigheden og sikkerheden for, at kreditorers

tilgodehavender om nødvendigt nedskrives eller konverteres (såkaldt bail-in).

Forslaget er en del af den pakke med tilpasninger af den finansielle regulering, som Kommissio-

nen offentliggjorde 23. november 2016, og som blev præsenteret på ECOFIN 6. december

2016, jf. dagsordenspunkt om styrkelsen af bankunionen og risikoreduktionstiltag. Forslagene

har til hensigt yderligere at styrke de finansielle virksomheders modstandsdygtighed mod fremtidi-

ge finansielle kriser.

Regeringen støtter kompromisforslaget, der bidrager til at øge troværdigheden om bail-in i EU,

hvor det er kreditinstitutters aktionærer og usikrede kreditorer, og ikke staten, der absorberer

tab og rekapitaliserer nødlidende institutter.

2. Baggrund

Kommissionens forslag til ændring af direktivet om genopretning og afvikling af

kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD) fsva. usikrede gældsinstrumen-

ters prioritetsrækkefølge i konkursordenen er en del af Kommissionens pakke

med tilpasninger af den finansielle regulering, der har til formål at styrke europæi-

ske bankers modstandsdygtighed yderligere. Kommissionens pakke blev offentlig-

gjort den 23. november 2016 og blev præsenteret på ECOFIN den 6. december

2016. Pakken indeholder flg.:

Dette forslag til ændring i BRRD fsva. konkursordenen (KOM(2016)853),

et separat forslag til ændringer i BRRD (KOM(2016)852),

forslag til ændring af kapitalkravsforordningen (CRR - KOM(2016)850) hhv.

kapitalkravsdirektivet (CRD IV - KOM(2016)854), samt

forslag til ændring i forordningen om den fælles afviklingsmekanisme (SRMR -

KOM(2016)851).

Pakken indeholder to separate forslag til ændring i BRRD, da Kommissionen fin-

der, at det særligt haster med at få vedtaget nærværende forslag om ændring i EU-

landenes konkursordener, mens de øvrige ændringer af BRRD ikke skal hastebe-

handles.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

Baggrunden for forslaget til ændring i BRRD fsva. konkursordenen er især, at

dette er nødvendigt for at implementere G20-enigheden fra september 2015 om

den såkaldte ”Total Loss-Absorbing Capacity”-standard

(TLAC). TLAC skal sik-

re, at de største og vigtigste banker

–

de såkaldte globalt systemisk vigtige banker

(G-SIFI’er)

–

har tilstrækkeligt tabsabsorberende passiver i en afviklingssituation.

Med tabsabsorberende passiver forstås overordnet egenkapital (fx aktiekapital)

eller gældsbeviser, hvis værdi kan nedskrives

af afviklingsmyndighederne i en

situation, hvor banken skal krisehåndteres. TLAC gælder således alene G-SIFI’er

Kommissionen foreslår, som led i pakken af 23. november 2016, at implementere

TLAC-standarden i EU-lovgivningen (alene for G-SIFI’er).

I henhold til TLAC-reglerne skal de tabsabsorberende passiver være efterstillede.

Efterstillelse af en fordring giver større sikkerhed for, at den i praksis kan nedskri-

ves, også uden for en egentlig konkurs, fx i en afviklingssituation. Det kræver en

mere ensartet tilgang på tværs af EU-landene, som nærværende forslag adresserer.

Det aktuelle forslag vedrører således

typen,

men ikke

omfanget,

af efterstillet gæld

som institutterne vil blive bedt om at udstede med TLAC, og muliggør institutter-

nes overholdelse af lovgivningen.

BRRD giver i forvejen EU-landenes afviklingsmyndigheder (i Danmark Finansiel

Stabilitet og Finanstilsynet) mulighed for at stille alle kreditinstitutter og fonds-

mæglerselskaber et individuelt tilpasset minimumskrav til deres kapitalgrundlag og

nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav), som kan sammenlignes med TLAC.

NEP-kravet kan stilles til alle institutter, også de mindre. Mens TLAC-kravet er

ens for alle G-SIFI’er

fastlægges NEP-kravet

derimod individuelt for det enkelte

institut. NEP-kravet skal fastsættes, så det sikrer tilstrækkelig med passiver i det

enkelte institut til at absorbere tab, hvis det skulle blive nødlidende. EU-lande,

herunder Danmark, ventes i løbet af 2017 at begynde at stille NEP-krav.

For

NEP-kravet gælder det, at afviklingsmyndigheden

kan

stille krav om, at det skal

opfyldes med efterstillede passiver. Nærværende forslag kan således også under-

støtte NEP-kravene.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF). Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i TEUF artikel 294, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er med-

lovgivere. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Større nødlidende kreditinstitutter i EU, og i de fleste EU-lande også mindre nød-

lidende institutter, går generelt ikke konkurs, men gennemgår i stedet en kontrol-

leret afvikling, eller restrukturering. I den forbindelse kan der foretages bail-in,

Den nominelle værdi af gældsbeviser og aktier kan nedskrives, og gældsbeviser kan konverteres til aktier.

Der er aktuelt 30 G-SIFI’er

på globalt plan, og 13 i EU. Nordea er nordens eneste G-SIFI.

Det bemærkes at BRRD overlader til de enkelte EU-lande selv at bestemme hvorvidt realkreditinstitutter (eller andre

tilsvarende institutter, der udlåner imod pant i fast ejendom, uden at modtage indlån) skal være omfattet af NEP-kravet. I

Danmark er det besluttet at undtage realkreditinstitutter fra NEP-kravet, og der er i stedet indført et særligt dansk krav til

realkreditinstitutterne i form af en gældsbuffer på 2 pct. af realkreditinstitutternes samlede ikke-risikovægtede udlån.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

dvs. instituttets aktionærer og kreditorer kan få deres fordringer nedskrevet og

kreditorer kan få deres fordringer konverteret fra gæld til fx ny aktiekapital.

Det følger af det såkaldte NCWO-princippet

(”No Creditor Worse Off”), som er

et centralt princip i BRRD ifm. afvikling af kreditinstitutter, at en kreditor ikke må

stilles værre i en afviklingssituation, end pågældende kreditor ville være stillet i en

konkurs. NCWO indebærer, at nedskrivningsrækkefølgen ifm. bail-in generelt

følger konkursordenen, som er national fastsat, men hvor der inden for EU er

sket en vis minimums-harmonisering med BRRD

. Det indebærer, at alle kredito-

rer inden for samme konkursklasse som udgangspunkt stilles lige, og at alle kredi-

torer inden for en konkursklasse skal have nedskrevet deres fordringer fuldt ud,

inden der kan foretages nedskrivning i den næste klasse i konkursordenen.

I praksis kan der opstå problemer, hvis konkursordenen ikke stemmer overens

med nedskrivningsrækkefølgen ifm. bail-in. Overordnet svarer de to rækkefølger

til hinanden, men der kan være tilfælde hvor to passiv-typer er ligestillede i kon-

kurs-rækkefølgen, samtidig med at den ene er undtaget for bail-in i en afviklings-

eller genopretningssituation.

Det kan i givet fald være svært at foretage det plan-

lagte omfang af bail-in, da det kan medføre brud på NCWO-princippet. Der er

derfor behov for, at de passiver man ønsker at foretage bail-in på i en afviklingssi-

tuation, også i konkursordenen er efterstillet de passiver, man ikke ønsker at fore-

tage bail-in på. Forslaget opretter derfor en ny klasse af efterstillet seniorgæld i

konkursordenen.

Figur 1

viser et eksempel på en typisk konkursorden for kreditinstitutter, nu og

efter forslaget måtte træde i kraft. De forskellige kapitalinstrumenter, fx aktier,

tager tab først. Aktuelt er det sådan, at tab derefter vil blive påført såkaldt senior-

gæld

samt indskud over 100.000 euro (dvs. indskud som ikke er dækket af ind-

skydergaranti og uden særlig præferencestilling, fx fra store virksomheder). Ende-

lig vil indskud med præferencestilling (fx fra husholdninger og SMV’er) samt ind-

skydergarantifonden tage tab. Efter forslaget måtte træde i kraft vil seniorgælds-

klassen blive splittet op i to, så den nye klasse af seniorgæld tager tab før anden

seniorgæld samt indskud over 100.000 euro.

BRRD fastsætter således fortrinsstilling ift. almindelige usikrede fordringer for dækkede indskydere, Garantiformuen, og

simple kreditorer (SMV’er og fysiske personer) i konkursordenen.

Eksempel: Et institut har to typer passiver: En almindelig obligation og et korttidslån optaget i et andet kreditinstitut.

Korttidslån mellem kreditinstitutter er undtaget fra bail-in, mens de to passivtyper generelt er ligestillede i en konkurs. I en

konkurs

vil tabene derfor blive spredt ud på begge instrumenter, hvorimod tabene

i en afviklings- eller genopretningssituation

vil

blive koncentreret hos obligationsejerne. Det åbner op for at obligationsejerne kan hævde, at de i afviklings- eller genopret-

ningssituationen behandles værre, end de ville være blevet behandlet i en konkurs, og at der derfor er sket brud på NCWO-

princippet, hvilket kan betyde at de skal kompenseres. Det kan betyde at bail-in i praksis ikke fungerer så effektivt som det

er hensigten.

Seniorgæld er typisk obligationer med lang løbetid.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

Figur 1

Overordnet konkurs- og nedskrivningsrækkefølge i EU-landene

Indskydergarantifonden

Indskud med præference

over 100.000 euro

Simple

kreditorer

Indskud med præference

over 100.000 euro

Anden seniorgæld og

indskud over 100.000

euro mm.

Ny klasse af efterstillet

seniorgæld

Nedskrives

konverteres

sidst

Seniorgæld og indskud

over 100.000 euro mm.

Kapitalinstrumenter

Før

Kapitalinstrumenter

Ny klasse af efterstillet seniorgæld

Indskud med præferance over 100.000 euro

Kapitalinstrumenter

Efter

Nedskrives

og kon-

verteres

først

Seniorgæld og indskud over 100.000 euro mm.

Anden seniorgæld og indskud over 100.000 euro mm.

Indskydergarantifonden

Kilde: BRRD og Kommissionen

Det nye i forslaget er således at introducere en klasse af efterstillet seniorgæld. At

en kreditors gæld er efterstillet (i konkursordenen) indebærer at kreditoren først

vil blive tilbagebetalt efter andre ikke-efterstillede kreditorer i tilfælde af konkurs.

Efterstillet betyder altså, at instrumentet tager tab før andre typer af usikret seni-

orgæld.

Forslaget indfører en sådan ny klasse af efterstillet seniorgæld, ved at definere, at

seniorgæld, der opfylder visse betingelser, efterstilles anden seniorgæld i konkurs-

ordenen. EU-landene skal således i deres lovgivning om kreditinstitutters kon-

kursorden gøre det eksplicit, at gæld der overholder følgende betingelser er efter-

stillet ift. andre seniorforpligtelser:

Løbetiden er over 1 år

Gælden har ikke derivat-lignende aspekter

Det fremgår eksplicit af gældsudstedelsens vilkår, at gælden er efterstillet

Usikret seniorgæld, som ikke opfylder de ovenstående tre kriterier, vil ikke være

efterstillet og indgår fortsat i konkursordenen, herefter rangeret over den nye type

efterstillede seniorgæld.

Usikret betyder at debitor ikke har stillet sikkerhed for gælden,

dvs. at der ikke er konkrete underliggende aktiver ”i pant”

for gælden..

Passiverne skal have en vis løbetid, så der er større sikkerhed om at de ikke kan udløbe inden for en kort periode. Det

øger sikkerheden om at der kan foretages bail-in på dem.

Derivater er ikke i udgangspunktet undtaget bail-in. Men da deres værdi kan være meget volatil, er det svært at planlægge,

hvor meget de kan bidrage til i en afviklingssituation, hvorfor de ikke får lov til at tælle med som et Nedskrivnings Egnet

Passiv. Det samme gælder for gældsinstrumenter med derivatlignende aspekter. I praksis vil derivater dog ofte af afvik-

lingsmyndigheden blive undtaget for bail-in. Dette fordi deres værdi som nævnt kan være svær at fastsætte hurtigt, hvilket

generelt er nødvendigt i en afviklingssituation. Dette også af hensyn til den finansielle stabilitet, grundet bl.a. de store

udestående mængder.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

Når der foretages bail-in vil den nye klasse af efterstillet seniorgæld blive nedskre-

vet og/eller konverteret efter kapitalinstrumenter, men før nedskrivning af anden

seniorgæld.

Forslaget indebærer, at EU-landene skal indføre den nye konkursklasse fremadret-

tet, dvs. for seniorgæld udstedt efter direktivets ikrafttræden. Den eksisterende

beholdning af seniorgæld og rangorden heraf i konkursordenen påvirkes dermed

ikke juridisk. I takt med at kreditinstitutter udsteder ny eksplicit efterstillet senior-

gæld, vil det blive mindre sandsynligt, at den allerede udestående mængde af seni-

orgæld skal tage tab i en bail-in situation. Kreditinstitutter vil fortsat kunne udste-

de seniorgæld, der ikke falder i den nye klasse med eksplicit efterstillet seniorgæld.

Det vil kunne gøres ved at udstede seniorgæld, som ikke overholder de oven-

nævnte tre kriterier.

Direktivet medvirker til at beskytte såkaldte simple kreditorers (bl.a. privatperso-

ner og små og mellemstore virksomheder) indskud over 100.000 euro, som gene-

relt skal tage tab efter anden seniorgæld. Det bidrager dermed også til at skabe

større troværdighed om restrukturering og afvikling af nødlidende eller potentielt

nødlidende institutter i EU. Herudover medvirker forslaget også til at ensrette de

nationale regler i forhold til konkursordenen på tværs af EU-landene. Samtidig vil

forslaget sikre, at reglerne på området er harmoniseret. I det omfang der ikke er

ensrettet regulering på tværs af EU-landene, vil det skabe usikkerhed for udstede-

re og investorer og derudover komplicere brugen af bail-in værktøjet på grænse-

overskridende koncerner.

Med henvisning til, at det haster med at få indført den nye klasse i EU-landenes

konkursordener foreslår Kommissionen, at reglerne i udgangspunktet skal finde

anvendelse 18 måneder efter vedtagelse af direktivet.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at idet der er tale om implementering af internationale

standarder, ville EU-landene hver især skulle iværksætte foranstaltninger til gen-

nemførelse af standarden. For at undgå divergerende regler EU-landene imellem,

der kan skævvride konkurrencen, vurderer Kommissionen, at en harmoniseret

tilgang mellem EU-landene til rangorden for usikrede gældsinstrumenter er nød-

vendig.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget generelt er i overensstemmel-

se med nærhedsprincippet, da det er hensigtsmæssigt med ensartede regler for at

sikre lige konkurrencevilkår i EU.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

BRRD er gennemført i Danmark ved lov om restrukturering og afvikling af visse

finansielle virksomheder.

Konkursordenen fremgår af konkurslovens kapitel 10 samt § 13 i lov om restruk-

turering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Forslaget vil indebære ændringer til dansk ret i form af en ændring af lov om re-

strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Konkursordenen er i

dag hovedsageligt nationalt reguleret, dog fastsætter BRRD allerede fortrinsstilling

ift. almindelige usikrede fordringer for dækkede indskydere, Garantiformuen,

SMV’er og fysiske personer. Forslaget vil fremadrettet indføre en ekstra klasse i

konkursordenen, som ikke findes i dansk ret i dag. Herudover kan forslaget po-

tentielt medføre mindre ændringer til lov om finansiel virksomhed. Ændringerne

vil alene gælde fremadrettet for nye udstedelser og ikke med tilbagevirkende kraft

for allerede eksisterende udstedelser.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Forslaget er med til at gøre BRRD-regimet mere robust og forudsigeligt, idet der

indføres en ekstra klasse i konkursordenen. Et robust og forudsigeligt BRRD-

regime er med til at sikre formålet om, at skatteyderne ikke skal redde kriseramte

banker.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, da det bi-

drager til at mindske usikkerheden forbundet med krisehåndtering af kreditinsti-

tutter, og dermed gør afviklingsregimet mere robust.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det vil trække i retning af lavere omkostninger ved udstedelse af efterstillet seni-

orgæld, at der skabes én harmoniseret udstedelsesklasse i EU, og at der således

skabes et stort harmoniseret marked, med tilsvarende højere likviditet, end hvis de

forskellige EU-lande havde forskellige tilgange, som ikke fra investorers synspunkt

ville være indbyrdes sammenlignelige. Samlet forventes forslaget dog ikke at have

nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Forslaget blev sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor med

høringsfrist 4. januar 2017.

FinansDanmark (FD) støtter en harmonisering af reglerne vedrørende rangorden

for usikrede gældsinstrumenter i nationale insolvensprocedurer og opfordrer til, at

disse regler gennemføres hurtigt. I den forbindelse finder FD, at vurderingen af

om NEP-passiver skal være efterstillede, foretages individuelt under hensyn til

afviklingsplanen for det enkelte institut, således at der ikke kræves en subordine-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

ring af passiver ud over for at sikre, at princippet om ”no creditor worse off”

overholdes. Endelig finder FD, at der er behov for en lang overgangsperiode samt

videreførelse af eksisterende ordninger indtil reglerne træder i kraft.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt støtter de andre lande formålet med forslaget.

Nogle EU-lande lægger vægt på, at man hurtigt når til enighed om forslaget, mens

andre lande i højere grad ser behov for at forhandle forslaget parallelt med de

andre elementer i reformforslaget til revision af BRRD, CRR og CRD af hensyn

til at sikre sammenhængen. Enkelte lande så også helst, at direktivforslaget havde

tilbagevirkende kraft, således at også allerede udstedt senior-gæld blev efterstillet i

konkursordenen, selvom det ikke var efterstillet ved udstedelsestidspunktet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter kompromisforslaget, der bidrager til at øge troværdigheden

omkring bail-in i EU, dvs. at det er kreditinstitutters aktionærer og kreditorer, og

ikke staten, der absorberer tab og rekapitaliserer nødlidende banker.

Regeringen lægger vægt på, at efterstilling af gældsinstrumenterne kun gælder

fremadrettet, dvs. for instrumenter, der opfylder de relevante betingelser og som

er udstedt efter direktivets ikrafttræden, og ikke for al allerede udestående senior-

gæld.

Regeringen støtter endvidere, at man i EU hurtigt når til enighed om forslagets

indhold, da forslaget bidrager til at skabe en ensartet praksis i EU til fordel for

institutterne og investorerne. Regeringen lægger dog i den forbindelse samtidig

vægt på, at der gives ordentlig tid til implementering af forslaget. Regeringen støt-

ter konkret forslaget om ikrafttræden 18 måneder efter vedtagelsen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg 2. december ifm. forelæggelse

af ECOFIN-rådsmødet 6. december 2016, hvor Kommissionen præsenterede den

samlede lovgivningspakke. Folketingets Europaudvalg er også blevet informeret

om forslaget i form af et grund- og nærhedsnotat, oversendt 24. januar 2017.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

Dagsordenspunkt 4:

Indfasningsordning vedr. regnskabsstandarden IFRS

9 og udfasning af undtagelse for visse store stats-

gældseksponeringer

KOM(2016)850

1. Resume

Kommissionen offentliggjorde 23. november 2016 en pakke med en række forslag til revision af

den finansielle regulering, som blev præsenteret på ECOFIN 6. december 2016, jf. dagsordens-

punkt om styrkelsen af bankunionen og risikoreduktionstiltag. Pakken har til hensigt yderligere

at styrke de finansielle virksomheders modstandsdygtighed mod fremtidige finansielle kriser.

Under forhandlingerne er det blevet klart, at der er behov for en særskilt og hurtig lovgivnings-

proces for to elementer i den foreslåede ændring af kapitalkravsforordningen (CRR). Det gælder

for det første et forslag om en overgangsordning vedr. indfasning for kreditinstitutter, der vil skul-

le anvende nye nedskrivningsregler i den nye internationale regnskabsstandard (IFRS 9), når

den træder i kraft fra 1. januar 2018. Det gælder for det andet et forslag om en overgangsord-

ning for udfasning af en undtagelse for visse statsgældseksponeringer fra reglerne om store ekspo-

neringer. Uden overgangsordninger for hhv. indfasning og udfasning af disse regler, ville reglerne

få fuld effekt allerede fra 2018, hvilket vil kunne have uhensigtsmæssige samfundsøkonomiske

og statsfinansielle konsekvenser i de berørte EU-lande.

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens konkrete forslag om en indfasningsordning for

kreditinstitutter, der anvender IFRS 9, samt en udfasningsordning for undtagelsen for visse store

statsgældseksponeringer, men med nogle justeringer og præciseringer i forhold til Kommissionens

forslag. Der ændres bl.a. i metoden, der fastlægger indfasningsordningen vedr. IFRS 9.

Det forventes, at Rådet på ECOFIN 16. juni 2017 vil opnå enighed om et kompromisforslag

om disse to elementer. Herefter vil formandskabet indlede forhandlinger med Europa-

Parlamentet med henblik på at nå en aftale, der kan træde i kraft senest 1. januar 2018. De

resterende elementer i CRR forhandles videre i Rådet, og ventes vedtaget på et senere tidspunkt.

Der forventes generel opbakning til kompromisforslaget samt den foreslåede proces fra EU-

landene. Regeringen kan generelt støtte kompromisforslaget.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede 23. november 2016 en pakke af forslag til revision af

den finansielle regulering. Pakken af lovgivningsforslag består i forslag til en revision

af EU’s kapitalkravsdirektiv og

-forordning (CRR/CRD IV), direktivet om genop-

retning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD) samt forordningen om den fælles

afviklingsmekanisme (SRM).

I løbet af forhandlingerne er det med opbakning fra alle EU-lande samt Kommissio-

nen blevet klart, at to elementer i forslaget kræver en særskilt og hurtigere lovgiv-

ningsproces end den øvrige del af lovgivningspakken. Det gælder regler vedr. regn-

skabsstandarden IFRS 9 samt regler vedr. visse store statsgældseksponeringer. De

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

pågældende forslag om en indfasningsordning for kreditinstitutter, der anvender

IFRS 9, samt en udfasningsordning for undtagelsen for visse store statsgældsekspo-

neringer er indeholdt i revisionen af CRR. Disse to elementer beskrives nedenfor.

Der henvises til grund- og nærhedsnotat af 28. februar 2017 for den resterende del af

CRR, som fortsat forhandles og der endnu udestår enighed om. Der henvises i den

forbindelse til separat dagsordenspunkt om fremskridtsrapport om risikoreduktions-

pakken. Der ventes tidligst at kunne opnås enighed i Rådet om den resterende del

senere i år (med efterfølgende forhandlinger med Europa-Parlamentet).

Retsgrundlaget for forslaget til ændring af såvel CRR som CRD IV er artikel 114 i

Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvilket er samme

retsgrundlag som for de eksisterende retsakter. Europa-Parlamentet og Rådet er

medlovgivere. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Indfasning af ny international regnskabsstandard (IFRS 9)

Den seneste internationale regnskabsstandard for finansielle instrumenter IFRS 9

er blevet til på baggrund af erfaringerne fra finanskrisen, hvor tab og de deraf føl-

gende nedskrivninger

på finansielle aktiver blev undervurderet og konstateret af

kreditinstitutterne for sent. IFRS 9 skal anvendes af alle børsnoterede kreditinstitut-

ter fra 1. januar 2018.

IFRS 9 fastlægger bl.a., at kreditinstitutter fremadrettet skal nedskrive sine finansielle

instrumenter til

forventet

tab på udlån og ikke som i dag først til det

indtrufne

tab. Det

ventes generelt at betyde en tidligere nedskrivning end i dag, og kan følgelig i praksis

betyde et større omfang af nedskrivninger og hensættelser til tab i forbindelse med

indførelsen af IFRS 9. Nedskrivningernes størrelse vil dog afhænge af konjunkturer-

ne på implementeringstidspunktet og de enkelte kreditinstitutters porteføljer og nu-

værende nedskrivningspraksis.

Kommissionen foreslår en indfasning af den

kapitalmæssige effekt

af IFRS 9, som skal

sikre, at kreditinstitutter, der anvender de nye nedskrivningsregler i IFRS 9 ikke

rammes unødigt hårdt kapitalmæssigt. Det skyldes, at IFRS 9 forventes generelt at

medføre betydelige større nedskrivninger og hensættelser til tab for europæiske kre-

ditinstitutter end under de nuværende regler. En nedskrivning reducerer alt andet

lige instituttets indtjening i de år, hvor den finder sted og øger behovet for hen-

sættelser til tab, hvilket alt andet lige reducerer instituttets kapitalgrundlag.

IFRS er forkortelse for International Financial Regulatory Standards

–

De internationale regnskabsstandarder. IFRS

udstedes af det internationale standardsættende organ, International Accounting Standards Board (IASB), der er en privat

organisation. IASB er sammensat af internationale eksperter på området. Børsnoterede virksomheder inden for EU har

siden 2005 skulle anvende IFRS i deres koncernregnskaber. Regnskabsstandarderne anvendes globalt af et stigende antal

lande, dog ikke USA. Nye eller ændrede standarder fra IASB kan først anvendes i EU, når de er blevet godkendt i EU efter

en såkaldt komitologiprocedure, hvor EU-Kommissionen gives gennemførelsesbeføjelser.

En nedskrivning er den forventede værdiforringelse på et aktiv, fx et fald i værdien af en banks udlån som følge af fx

betalingsproblemer hos den konkrete låntager el. lign.

Ikke-børsnoterede selskaber kan vælge at anvende IFRS. Alternativt skal de anvende de nationale regnskabsregler, der

ofte er inspireret af IFRS.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

Overgangsordningen sikrer, at effekten af IFRS 9 på institutternes kapital indfases

gradvist over en årrække. Overgangsordningen påvirker ikke selve størrelsen af ned-

skrivningerne under IFRS 9. Det er alene gennemslaget på kapitalgrundlaget som

følge af de med IFRS 9 ændrede nedskrivningsregler, der indfases gradvist. Det be-

mærkes, at ved udløbet af overgangsperioden vil effekten af de nye regler på institut-

ternes kapitalgrundlag alt andet lige være den samme, som hvis reglerne var blevet

indført uden en overgangsordning.

Overgangsordningen omfatter alle kreditinstitutter, der nedskriver til forventede tab,

og ikke kun de kreditinstitutter, der anvender IFRS. IFRS 9 skal i Danmark kun an-

vendes af børsnoterede kreditinstitutter, mens ikke-børsnoterede kreditinstitutter

anvender nationale regnskabsregler. De danske regnskabsregler fastlægger, at der

tilsvarende IFRS 9 skal nedskrives til forventet tab.

Kommissionens forslag er på linje med en udmelding fra Basel-komitéen fra marts

2017 om en overgangsordning vedr. kapitalmæssig påvirkning af IFRS 9.

IFRS 9 er allerede vedtaget i EU og træder i kraft fra 1. januar 2018. Overgangsord-

ningen for kapitalpåvirkningen skal således ligeledes træde i kraft samtidigt. Uden en

overgangsordning ville IFRS 9 og de forventede øgede nedskrivninger få fuld effekt

på institutternes kapitalniveauer allerede fra 2018.

Kommissionens forslag lægger op til en såkaldt dynamisk overgangsordning. Den

dynamiske tilgang indebærer, at institutterne genberegner betydningen af nedskriv-

ningerne på kapitaliseringen hvert år i indfasningsperioden.

Under forhandlingerne har der fra flere EU-lande været ønske om en mere simpel

tilgang, en såkaldt statisk overgangsordning. Den statiske tilgang indebærer, at betyd-

ningen af nedskrivningerne på kapitaliseringen kun opgøres i det første år i indfas-

ningsperioden, og at indfasningen sker på grundlag af denne effekt, hvis grundlag

således ikke ændres undervejs i indfasningsperioden.

Den statiske model er mere simpel, men sikrer ikke nødvendigvis, at den indfasede

effekt på kapitaliseringen stemmer med den reelle effekt på kapitaliseringen, dvs.

effekten på kapitaliseringen, såfremt nedskrivningerne under IFRS 9 blev opgjort i

takt med, at de indtræffer og afspejlet i indtjeningen og kapitalgrundlaget. Den dy-

namiske model er mere kompleks, men sikrer til gengæld bedre overensstemmelse

mellem den indfasede og den reelle effekt på kapitaliseringen. Den statiske og den

dynamiske model er illustreret i bilag 1.

Der er lagt op til et kompromis, der tager udgangspunkt i den statiske model, men at

der kan overgås til den dynamiske model, hvis nedskrivningerne stiger signifikant et

enkelt år eller flere. Kompromisforslaget lægger op til, at en stigning på 20 pct. i ned-

skrivningerne skal anses for at være signifikant. Institutterne kan inden overgangs-

ordningen træder i kraft vælge, om de vil gøre brug af overgangsordningen.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

Såfremt overgangsordningen ikke anvendes, så vil nedskrivningerne under IFRS 9 få

fuld effekt på kapitalgrundlaget fra 2018. De kan ligeledes vælge at undlade at gøre

brug af den dynamiske model og alene anvende den statiske model gennem hele

perioden, også hvis nedskrivningerne stiger mere end 20 pct. Kompromisforslaget

indebærer, at overgangsordningen kan omfatte alle kreditinstitutter, der nedskriver til

forventede tab, og ikke kun de kreditinstitutter, der anvender IFRS.

Der lægges i kompromisforslaget op til, at ændringen i institutternes nedskrivninger

som følge af overgangen til IFRS 9, dvs. forskellen mellem nedskrivningerne under

IFRS 9 og nedskrivningerne under de nuværende regler, indfases således:



5 pct. i 2018

15 pct. i 2019

30 pct. i 2020

50 pct. i 2021

75 pct. i 2022

Fra 2023 vil ændringen i institutternes nedskrivninger som følge af overgangen til

IFRS 9 være fuldt indfaset. Dvs. ændringerne i nedskrivningerne som følge af over-

gangen til IFRS 9 vil herefter opnå fuld effekt på institutternes kapitalgrundlag.

Udfasning af undtagelse for visse store statsgældseksponeringer

Kreditinstitutters eksponeringer over for statsgæld med en 0 pct. risikovægt ved op-

gørelsen af kapitalkrav (”0-vægtet”) kan iht. gældende EU-regler undtages fra regler-

ne om kreditinstitutters store eksponeringer.

Der er dermed ingen begrænsning på,

hvor stor en eksponering mod statsgæld med 0-vægt et institut kan påtage sig.

Der gælder i dag en generel grænse for, hvor stor en eksponering, fx udlån til virk-

somheder, må udgøre af et kreditinstituts kapitalgrundlag. Denne grænse er på 25

pct. af et kreditinstituts kapitalgrundlag (bestående af egentlig kernekapital, fx ak-

tiekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital). Hvis grænsen overskrides,

skal instituttet reducere den konkrete eksponering og/eller øge kapitalgrundlaget,

så grænsen respekteres. Grænsen har til formål at sikre, at et institut ikke bliver for

voldsomt eksponeret mod enkelte kunder/udstedere. Der er som nævnt undtagel-

ser herfra for statsgældseksponeringer.

Statsgæld udstedt af et land i sin egen valuta er altid 0-vægtet. For udstedelser i

øvrige valutaer end landets egen, kræver en 0-vægt, at statsgælden har en tilstrække-

lig høj rating.

Dog er der ifølge de eksisterende regler i CRR en overgangsordning

En eksponering med 0-vægt indebærer, at den pågældende eksponering ikke bidrager til at øge instituttets samlede kapi-

talkrav til at modstå tab. En eksponering mod statsgæld med 0-vægt

vil således være ”gratis” ift. instituttets kapitalkrav.

Der opnås i EU-reguleringen en 0 pct. risikovægt, når den pågældende statsgældsudstedelse har den højeste kreditkvalitet

(befinder sig på det såkaldte kreditkvalitetstrin 1 i reguleringen). Det forudsætter generelt en toprating hos ratingbureauer-

ne. Statsgældsudstedelser på kreditkvalitetstrin højere end 1 tildeles en risikovægt gradvist højere end 0 pct. Risikovægten

for statsgældseksponeringer er 0 pct. på kreditkvalitetstrin 1, 20 pct. på trin 2, 50 pct. på trin 3, 100 pct. på trin 4 og 5, og

150 pct. på trin 6, som er det laveste trin. Information om ratingbureauernes skalaer og konvertering til kreditkvalitetstrin

kan findes på Finanstilsynets hjemmeside: https://www.finanstilsynet.dk/da/Lovgivning/Solvens/Kreditinstitut-og-

fondsmegleromraadet/Gokendelse-mv/Godkendte-kreditvurderingsinstitutter.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

for udstedelser i andre EU-valutaer end landets egen valuta, som således vil være 0-

vægtet frem til 1. januar 2018 uanset rating. Sådanne udstedelser vil således også være

undtaget reglerne om store eksponeringer indtil 1. januar 2018.

Enkelte EU-lande har foreslået en overgangsordning mhp. en mere gradvis udfas-

ning af denne undtagelse fra reglerne om store eksponeringer.

I praksis drejer det

sig om enkelte ikke-eurolandes udstedelser af statsgæld, som har lav rating og er

denomineret i euro. Disse eksponeringer holdes ofte af landets egne kreditinstitutter.

Undtagelsen af disse eksponeringer fra reglerne om store eksponeringer udløber med

udgangen af 2017.

Der foreslås følgende overgangsordning for nye eksponeringer i perioden 2018-

2020. Overgangsordningen fastlægger, at udstedelser af statsgæld, som har lav rating

og er denomineret i fremmed valuta, må udgøre en gradvist mindre del af et instituts

kernekapital:



100 pct. af institutters kernekapital frem til 31. december 2018.

75 pct. af institutters kernekapital frem til 31. december 2019.

50 pct. af institutters kernekapital frem til 31. december 2020.

Overgangsordningen muliggør en gradvis tilpasning til de nye regler. Uden over-

gangsordningen ville de pågældende (nye) statsgældseksponeringer, som ikke 0-

vægtes, med det samme blive omfattet af reglerne for store eksponeringer. Forslaget

indebærer, at nye statsgældseksponeringer i andre EU-valutaer og med lavere rating

fra 2021 ikke længere vil være undtaget fra reglerne om store eksponeringer, og de vil

derfor være underlagt den generelle grænse for store eksponeringer på 25 pct. af et

instituts kernekapital.

Det bemærkes, at danske statsgældseksponeringer (i både DKK og euro) fortsat vil

være 0-vægtet og følgelig omfattet af undtagelsen fra reglerne om store eksponerin-

ger, idet danske statsgældsudstedelser har en høj rating (AAA). Danmark har imidler-

tid aktuelt ikke statsgældsudstedelser i euro eller andre EU-valutaer.

Tabel 1 viser behandlingen af forskellige typer af store statsgældseksponeringer i

reguleringen under de gældende regler og fra 2018.

Overgangsordningen er ikke foreslået af Kommissionen, men af enkelte EU-lande, som gør brug af undtagelsen i dag.

Reglerne omfatter i princippet også eurolandes lavt-ratede statsgældsudstedelser i andre valutaer end euro, men dette

forekommer ikke i praksis.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

Tabel 1

Regler for store eksponeringer ift. statsgæld i dag og med forslaget

Type af eksponering

Eksponering over for statsgæld udstedt i EU-

lands egen valuta (uanset kreditvurdering)

Eksponering over for statsgæld udstedt i

anden EU-valuta end EU-landets egen valuta

(tilstrækkelig høj kreditvurdering)

Eksponering over for statsgæld udstedt i

anden EU-valuta end EU-landets egen valuta

(ikke tilstrækkelig høj kreditvurdering)

Eksponering over for statsgæld i tredjelands

valuta, fx dollar, (tilstrækkelig høj

kreditvurdering)

Eksponering over for statsgæld i tredjelands

valuta, fx dollar, (ikke tilstrækkelig høj

kreditvurdering)

Før 31/12-17

Undtaget fra regler om store

eksponeringer

Undtaget fra regler om store

eksponeringer

Efter 31/12-17

Undtaget fra regler om store

eksponeringer

Undtaget fra regler om store

eksponeringer

* Undtagelse bortfalder med en

gradvis overgangsoverordning

frem til 2021

Undtaget fra regler om store

eksponeringer

Undtagelse i CRR indtil 31.

december 2017

Undtaget fra regler om store

eksponeringer

Ikke undtaget fra regler om store

eksponeringer

Ikke undtaget fra regler om store

eksponeringer

Anm.: * Udfasningen af undtagelsen fra reglerne om store eksponeringer vil alene gælde for eksponeringer, som er

opnået efter forslagets ikrafttrædelse, dvs. nye og ikke allerede eksisterende beholdninger af de pågældende

landes statsobligationer.

Kilde: Kapitalkravsforordningen (CRR) og formandskabets kompromisforslag.

Det bemærkes, at forslaget alene vedrører en udfasning af en undtagelse fra reglerne

om store eksponeringer. Forslaget ændrer ikke på selve risikovægtningen af statsobli-

gationer, herunder de kapitalkrav til statsobligationer, der følger heraf.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslagene. Europa-Parlamentet har endnu

ikke vedtaget sin holdning til Kommissionens forslag. Det forventes imidlertid, at

Europa-Parlamentet bakker op om den foreslåede hurtigere lovgivningsproces for

de to nævnte elementer.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at idet forslaget supplerer allerede eksisterende EU-

lovgivning, er det mest hensigtsmæssigt med foranstaltninger på EU-niveau. Det er

regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da

det er nødvendigt med ensartede regler for at sikre lige konkurrencevilkår i EU.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er tale om en forordning, der er direkte gældende i Danmark, og forventes ikke

at have lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

7. Økonomiske konsekvenser

Forslaget forventes i udgangspunktet ikke at have statsfinansielle, samfundsøkono-

miske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det kan i et vist omfang have abrup-

te samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis der ikke sker en gradvis indfasning af

den kapitalmæssige effekt af de nye nedskrivningsregler i IFRS 9. Med en indfas-

ningsordning understøttes en gradvis tilpasning til de nye regler.

8. Høring

De to elementer af CRR har ikke været i særskilt ekstern høring. Den samlede pakke

blev imidlertid sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor med

høringsfrist den 4. januar 2017, hvor følgende uddrag af høringssvarene er relevant:

Danmarks Nationalbank (DN) er uforstående over for Kommissionens forslag

om en overgangsbestemmelse for indfasningen af IFRS 9 og finder, at en eventuel

overgangsordning alene bør adressere ændringen i niveauet for institutternes ned-

skrivninger som følge af overgangen fra de hidtidige nedskrivningsregler, og ikke

det samlede niveau for nedskrivninger. Endelig finder DN det hensigtsmæssigt at

afvente, at det igangværende arbejde i Basel-Komitéen med at udarbejde over-

gangsregler, afsluttes.

Nationalbanken berører i sit høringssvar ikke udfasningen af undtagelsen for visse

store statsgældseksponeringer.

FinansDanmark (FD) er enig med Kommissionen i, at der er behov for en gradvis

indfasning af virkningerne på kapitalkravene af overgangen til regnskabsstandar-

den IFRS 9, idet der er behov for at undgå en pludselig brat stigning i kapitalkra-

vene som følge af overgangen til den nye regnskabstandard.

FD gør bl.a. opmærksom på, at der i Basel-regi ligeledes overvejes forskellige mu-

ligheder for indfasning af virkningerne af de nye standarder. FD foreslår, at man i

EU afventer dette arbejde og på den baggrund gennemfører fuld neutralisering af

effekten på kapitalkravene pr. 1. januar 2018 og indtil arbejdet på internationalt

niveau er tilendebragt.

FD berører i sit høringssvar ikke udfasningen af undtagelsen for visse store stats-

gældseksponeringer.

Der henvises til grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 28.

februar 2017 vedr. pakken af finansielle reguleringsforslag for høringssvar om de

øvrige elementer i pakken.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene forventes generelt at støtte formandskabets kompromisforslag om

overgangsordninger vedr. indfasning af IFRS 9 og udfasning af undtagelse for visse

store statsgældseksponeringer. Der har generelt været opbakning til en hurtig proces

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

for de to elementer i pakken af reformforslag. Det skal ses i lyset af de uhensigts-

mæssige konsekvenser, som et fravær af overgangsordninger ville kunne have.

10. Regeringens generelle holdning

Indfasning af ny international regnskabsstandard (IFRS 9)

Regeringen støtter en indfasningsperiode, så der ikke allerede fra 2018 sker en fuld

påvirkning af institutternes kapitalgrundlag som følge af ændringen af principperne

for opgørelse af de regnskabsmæssige nedskrivninger. Det vil sikre en mere gradvis

tilpasning til de nye regler.

Regeringen lægger vægt på, at det fastholdes i kompromisforslaget, at en overgangs-

ordning kan omfatte alle kreditinstitutter, der nedskriver til forventede tab, og ikke

kun de kreditinstitutter, der anvender IFRS.

Regeringen støtter den statiske tilgang til indfasningen af de nye nedskrivningsregler i

lyset af, at denne tilgang er relativt simpel. Regeringen kan støtte kompromisforsla-

get, som kombinerer den statiske og den dynamiske tilgang, og hvor der alene skiftes

fra den statiske til den dynamiske tilgang, såfremt der indtræffer en signifikant stig-

ning i nedskrivningerne.

Udfasning af undtagelse for visse store statsgældseksponeringer

Regeringen finder en overgangsordning og udfasning af undtagelsen for visse store

statsgældseksponeringer passende og kan støtte kompromisforslaget.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens samlede pakke med reformforslag blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering 2. december 2016 ifm. forelæggelse af ECOFIN 6. decem-

ber 2016, hvor Kommissionen præsenterede den samlede lovgivningspakke.

Grund- og nærhedsnotat om pakken af reformforslag er oversendt til Folketingets

Europaudvalg 28. februar 2017.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

Bilag

Illustration af den statiske og dynamiske tilgang til nedskrivninger under IFRS 9

Tabel 2

Illustration af den statiske og dynamiske tilgang til behandlingen af ændringerne i nedskrivningerne under IFRS 9

Nedskrivninger pr. 31. december 2017

Forventede nedskrivninger med IFRS 9 pr. 1. januar 2018

Ændring i nedskrivninger med IFRS 9 pr. 1. januar 2018

100

120

Forventede nedskrivninger med IFRS 9 pr. 1. januar 2021

Ændring i nedskrivninger med IFRS 9 pr. 1. januar 2021

140

Faktisk kapitalgrundlag 31. december 2017

Faktisk kapitalgrundlag 1. januar 2023

1000

960

År

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Effekt af ændring

i nedskrivning på

kapitalgrundlag

(pct.)

100

Forventede højere

nedskrivninger

med IFRS 9

Ændring i

Ændring i Kapitalgrund

nedskrivninger

nedskrivninger -

lag - statisk

- dynamisk

statisk tilgang

tilgang

999

997

994

990

985

960

Kapitalgrundlag

- dynamisk

tilgang

999

997

994

980

970

960

Anm.: Bemærk, eksemplet illustrerer ikke kompromisforslaget. Eksemplet er alene en illustration af logikken bag en statisk og en dynamisk

tilgang til behandlingen af ændringerne i nedskrivningerne under IFRS 9. Effekten af højere nedskrivninger som følge af IFRS 9

indfases gradvist. Kapitalgrundlaget er beregnet som kapitalgrundlaget pr. 31. december 2017 fratrukket den indfasede ændring i

nedskrivningerne. Det ses, at.den dynamiske tilgang sikrer en bedre overensstemmelse mellem den indfasede og den reelle effekt på

kapitaliseringen af ændringen i nedskrivningerne som følge af IFRS 9 sammenlignet med den statiske tilgang.

Kilde: Egen tilvirkning.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

Dagsordenspunkt 5:

Styrkelse af bankunionen og risikoreduktionstiltag

KOM(2016)850 (revision af CRR), KOM(2016)851 (revision af BRRD),

KOM(2016)852 (revision af SRM), KOM(2016)854 (revision af CRD IV)

1. Resume

På ECOFIN 16. juni 2017 ventes en status på forhandlingerne om styrkelse af bankunionen

og risikoreduktionstiltag i form af lovgivningsforslag vedr. regulering af kreditinstitutter i EU-

landene, som blev offentliggjort 23. november 2016 og præsenteret på ECOFIN 6. december.

Forhandlingerne om lovgivningspakken på teknisk niveau i Rådet pågår fortsat.

Pakken af lovgivningsforslag består i forslag til revisioner

af EU’s kapitalkravsdirektiv og

forordning (CRR/CRD IV), direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter

(BRRD) samt forordningen om den fælles afviklingsmekanisme i bankunionen (SRM). Forsla-

gene omfatter alle EU-lande og forhandles og vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet.

Det maltesiske formandskab ventes at præsentere en fremskridtsrapport med status for forhand-

lingerne på forslaget om en fælles indskydergaranti i bankunionen (EDIS) og om risikoredukti-

onstiltag. Rapporterne indeholder alene formandskabets konklusioner og er således ikke binden-

de for Rådet.

Rapporten fremhæver emner, som særligt har været drøftet under maltesisk formandskab. Det

drejer sig om en ændring af BRRD fsva. usikrede gældsinstrumenters prioritetsrækkefølge ved

insolvens (kreditorhierarki). Det drejer sig derudover om en ordning for indfasning af effekten af

nye nedskrivningsregler (IFRS 9) på kreditinstitutters kapitalniveauer samt om en ordning for

udfasning af en undtagelse for visse statsgældseksponeringer fra reglerne om store eksponeringer.

Der er lagt op til, at ECOFIN 16. juni 2017 når til enighed om disse udvalgte elementer af

pakken, jf. særskilte dagsordenspunkter.

Rådet har under det maltesiske formandskab ligeledes drøftet kriterier for medregning af forplig-

tigelser i nedskrivningsegnede passiver og regler vedr. beføjelser til hjem- og værtslande.

Fremskridtsrapporten indeholder ligeledes en status på andre udvalgte emner, bl.a. forslag til

revision af markedsrisikoreglerne, gearingskrav, krav om stabil finansiering (NSFR) og krav

om tabsabsorberende passiver (TLAC) samt forslag om ændring af reglerne for individuelle

solvensbehov mv. (søjle II-krav). Disse emner er generelt af betydelig vigtighed for Danmark, idet

de bl.a. har implikationer for det danske realkreditsystem. Det bemærkes, at emnerne endnu

ikke har været substansdrøftet i forhandlingerne.

Sagen er beskrevet i et prioriteret uddrag. Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 6. december 2016. Der henvises også til grund- og nærheds-

notater om CRR/CRD IV og revision af BRRD, oversendt til Folketingets Europaudvalg

hhv. 28. februar 2017 og 22. januar 2017, for en uddybende beskrivelse af forslagene.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 23. november 2016 en

pakke af lovgivningsforslag vedr. regu-

lering af kreditinstitutter i EU.

Pakken af lovgivningsforslag består af flg.:



en revision af EU’s kapitalkravsregler:

ændring af kapitalkravsdirektivet

(CRD IV) og ændring af kapitalkravsforordningen (CRR)(vedtaget i 2013),



forslag til ændring af direktivet om genopretning og afvikling af kreditinsti-

tutter (BRRD) (vedtaget i 2014), samt



forslag til ændring af forordningen om den fælles afviklingsmekanisme i

bankunionen (SRM) (vedtaget i 2014)).

Forslagene udgør en del af EU-lovgivningen og vedrører alle EU-lande. Forslage-

ne indgår samtidig i drøftelserne af en styrkelse af bankunionen og udgør tiltag til

at reducere risiko for finansielle kriser.

Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag om en

fælles indskydergaranti-

ordning (EDIS) i bankunionen.

EDIS er et såkaldt risikodelingstiltag og vil ifølge

forslaget efter en gradvis etablering indebære en fuldstændig deling af indskyder-

garantirisici i bankunionen. EDIS drøftes på teknisk niveau. Det er aftalt, at de

politiske drøftelser om EDIS indledes, når der er gjort tilstrækkelige fremskridt

med risikoreduktionstiltag. For yderligere uddybning af EDIS-forslaget henvises

til samlenotat vedr. ECOFIN 6. december 2016. Der arbejdes således i styrkelsen

af bankunionen parallelt med risikoreduktionstiltag og risikodelingstiltag.

ECOFIN 6. december 2016 havde en indledende drøftelse af lovgivningspakken.

Herefter blev forhandlingerne på teknisk niveau i Rådet indledt og pågår fortsat.

Det er uklart, hvornår der vil kunne opnås enighed i Rådet, og hvordan kompro-

miser om de enkelte elementer endeligt vil se ud. Forslagene vil blive forelagt iht.

de normale regeringsprocedurer, når der er lagt op til enighed i Rådet herom.

Retsgrundlaget for forslagene er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF). De forhandles og vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet

træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Nedenfor beskrives udvalgte elementer i pakken.

Forslagene har generelt til formål at understøtte kreditinstitutters robusthed og

derved den finansielle stabilitet samt styrke det indre marked og bankunionen.

Forslagene gennemfører bl.a. yderligere globale reguleringsstandarder, herunder

fra Basel-komitéen. Kommissionen bemærker i forslagene, at der i den sammen-

hæng er taget højde for særlige europæiske forhold.

Det maltesiske formandskab ventes på ECOFIN 16. juni 2017 at præsentere en

fremskridtsrapport vedr. EDIS-forslaget og om de foreslåede risikoreduktionstil-

tag. Rapporten fremhæver emner, som særligt har været drøftet under maltesisk

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

formandskab. Det drejer sig om de elementer af pakken, der lægges op til at opnå

enighed om på ECOFIN 16. juni 2017, jf. resumé og særskilte dagsordenspunkter.

Herudover drejer det sig bl.a. om kriterier for medregning af forpligtigelser i ned-

skrivningsegnede passiver samt om regler vedr. beføjelser til hjem- og værtslande.

Pakken af lovgivningsforslag indeholder også en lang række andre emner, der ind-

til nu kun har været drøftet overordnet i Rådet. Det gælder bl.a. forslag til revision

af markedsrisikoreglerne, gearingskrav, krav om stabil finansiering (NSFR) og

krav om tabsabsorberende passiver (TLAC) samt om ændring af reglerne for indi-

viduelle solvensbehov mv. (søjle II-krav). Disse emner er generelt af betydelig

vigtighed for Danmark, idet de bl.a. har implikationer for det danske realkreditsy-

stem. Emnerne er beskrevet i bilag 1.

Der er ikke lagt op til, at ECOFIN træffer beslutning om pakken (udover de

nævnte tiltag om kreditorhierarki, IFRS9 og statslige eksponeringer jf. ovenfor).

Kriterier for medregning af forpligtigelser i nedskrivningsegnede passiver (BRRD)

Krav om nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav og TLAC, jf. nedenfor) skal

opfyldes af instrumenter, der skal kunne nedskrives eller konverteres til egentlig

kernekapital (bail-in), fx aktiekapital, hvis et institut bliver nødlidende.

Kommissionen foreslår en række kriterier for, hvilke typer af forpligtigelser (pas-

siver), der kan medregnes i nedskrivningsegnede passiver, herunder at passiverne

skal have en løbetid på mindst et år. Disse kriterier skal generelt skabe sikkerhed

for, at passiverne er til rådighed og kan nedskrives eller konverteres, hvis behovet

opstår. Kommissionen foreslår også en liste med typer af forpligtigelser, som ikke

kan medregnes i opgørelsen af nedskrivningsegnede passiver. Det er fx almindeli-

ge bankindskud omfattet af indskydergaranti og passiver med bagvedliggende

sikkerhed, fx realkreditobligationer.

Det fremhæves bl.a. i rapporten, at der er bred støtte blandt EU-landene til at

tilføje en overgangsbestemmelse til Kommissionens forslag, så allerede udstedte

passiver kan indgå i opgørelsen af de nedskrivningsegnede passiver, såfremt de er

udstedt før en given dato og i øvrigt opfylder nærmere fastlagte betingelser. Der-

ved sikres en gradvis overgang til de nye regler.

Regler vedr. beføjelser til hjem- og værtslande (CRR, BRRD)

Kommissionen foreslår nogle ændringer i den balance, som vedrører beføjelser til

hjem- og værtslande for datterselskaber af udenlandske kreditinstitutter. Et hjem-

land er et EU-land, hvor moderselskabet af et kreditinstitut er etableret. Et værts-

land er et andet EU-land, hvor et datterselskab til moderselskabet i et andet EU-

land er etableret.

Kommissionen foreslår bl.a., at tilsynsmyndigheder, som fører tilsyn med kon-

cernforbundne moder- og datterselskaber beliggende i flere EU-lande, får mulig-

hed for at undtage datterselskaber fra kapital- og likviditetskrav (krav vil fortsat

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

skulle opfyldes af moderselskabet for hele koncernen). I praksis vil det kun være

den fælles tilsynsmyndighed i bankunionen (ECB/SSM), der i givet fald får mulig-

hed herfor, da SSM er den eneste myndighed, der i dag fører tilsyn med koncern-

forbundne moder- og datterselskaber i flere EU-lande på samme tid. Kommissio-

nen foreslår også, at en garanti fra et moderselskab til et datterselskab kan anven-

des til at efterleve NEP-kravet og kan træde i stedet for, at datterselskabet selv har

tilstrækkeligt med nedskrivningsegnede passiver.

Forslaget søger derved at understøtte en mere effektiv kapital- og likviditetsstyring

i grænseoverskridende kreditinstitutter.

I fremskridtsrapporten fremhæves det, at en række EU-lande, som er værtslande

for datterselskaber af udenlandske kreditinstitutter, har udtrykt bekymring for

Kommissionens forslag vedr. mulige undtagelser af datterselskaber fra kapital- og

likviditetskravene. Det fremhæves, at et flertal af lande støtter at fastholde de nu-

værende regler fremfor Kommissionens forslag, mens andre lande gerne ser for-

slaget drøftet yderligere. Formandskabet har på den baggrund lagt op til at behol-

de de gældende regler, dvs. hvor der ikke er mulighed for den af Kommissionen

foreslåede undtagelse. Det fremhæves, at en række lande, inkl. værtslandene, er

imod forslaget om at garantier kan træde i stedet for nedskrivningsegnede passi-

ver, mens andre lande er villige til at overveje dette videre.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på de fremsatte forslag, og vil skulle fastlægge

sin holdning hertil. Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning til

forslagene.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at idet forslagene supplerer allerede eksisterende EU-

lovgivning, er det mest hensigtsmæssigt med foranstaltninger på EU-niveau.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, da det er nødvendigt med ensartede regler for at sikre lige

konkurrencevilkår i EU.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

CRD IV er generelt implementeret i lov om finansiel virksomhed med tilhørende

bekendtgørelser. Vedtagelse af Kommissionens forslag til ændring af CRR og

CRD IV forventes at medføre ændringer i lov om finansiel virksomhed og tilhø-

rende bekendtgørelser. Forslaget til revision af BRRD forventes at indebære æn-

dringer i lov om finansiel virksomhed og lov om restrukturering og afvikling af

visse finansielle virksomheder.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser. Forslagene

vil bidrage til en mere robust finansiel sektor, der bedre vil kunne modstå nye

finansielle kriser med potentielle statsfinansielle konsekvenser.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslagene kan have samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det be-

mærkes, at det generelt kan have hensigtsmæssige samfunds- og erhvervsøkono-

miske effekter at adressere risici i den finansielle sektor, som ikke i tilstrækkeligt

omfang måtte være håndteret i den eksisterende regulering. Omvendt kan der

være ulemper ved nogle af tiltagene, afhængig af den præcise udformning af tilta-

gene, herunder henset til særlige forretningsmodeller som fx dansk realkredit.

Konsekvenserne vil således afhænge af den nærmere udformning af tiltagene.

8. Høringer

Der henvises til grund- og nærhedsnotater om revision af CRR/CRD IV samt om

revision af BRRD for høringssvar til forslagene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt formålet med forslagene. Landene har tilkendegivet

støtte til arbejdet med forslagene ifm. vedtagelsen af en køreplan om bankunionen

på ECOFIN 17. juni 2016. Landene har forskellige holdninger til indholdet af

forslagene og udformningen af de konkrete krav. For en lang række elementer har

der i forhandlingerne endnu ikke været tilbundsgående drøftelser, og de enkelte

landes positioner er derfor endnu ikke afklaret.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at tage formandskabets fremskridtsrapport til efterretning.

Regeringen støtter generelt formålet med forslagene om at styrke kreditinstitutters

robusthed og den finansielle stabilitet, kreditformidling, vækst og beskæftigelse.

Regeringen finder det af største vigtighed, at forslag til at implementere globale

standarder i EU, herunder Basel-standarder, tager hensyn til særlige europæiske

forhold og velfungerende forretningsmodeller, fx dansk realkredit. Der vurderes

at være nogle positive takter i Kommissionens forslag, herunder ift. gearingskrav,

kravet om stabil finansiering (NSFR), samt at kravet om nedskrivningsegnede

passiver (TLAC) (se bilag 1 for uddybning af disse forslag). Regeringen arbejder

for, at Kommissionens forslag her fastholdes.

Regeringen finder det centralt, at de risikobaserede kapitalkrav fortsat udgør ryg-

raden i kapitalkravsreguleringen i EU. Krav til kreditinstitutters kapital bør gene-

relt afspejle risici på institutternes eksponeringer. Det vil bidrage til en fornuftig

risikostyring i kreditinstitutter, hvor eksponeringer med større risiko medfører

højere kapitalkrav og omvendt.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

Regeringen støtter ikke Kommissionens foreslåede ændringer vedr. mulighederne

for at undtage datterselskaber fra kapital- og likviditetskrav, idet forslaget vurderes

at kunne indebære finansielle stabilitetsrisici i værtslande for datterselskaber af

udenlandske kreditinstitutter.

Regeringen er som udgangspunkt skeptisk over for forslaget om, at udstedelse af

passiver, der kan anerkendes som nedskrivningsegnede, delvist kan erstattes med

garantier, da der alt andet lige er større sikkerhed for, at indbetalte nedskrivning-

segnede passiver vil være til stede i en tabs- og restruktureringssituation sammen-

lignet med garantier, hvor der ikke foretages betalinger før en eventuel aktivering.

Der henvises til grund- og nærhedsnotater om CRR/CRD IV oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg 28. februar 2017 og revision af BRRD oversendt 22. januar

2017 for en uddybende beskrivelse af regeringens holdning til forslagene.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 6. december 2016, hvor ECOFIN havde en første drøftelse af lovgiv-

ningspakken. Grund- og nærhedsnotat om CRR/CRD IV er oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg 28. februar 2017. Grund- og nærhedsnotat om revision af

BRRD er oversendt 22. januar 2017.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

Bilag 1: Udvalgte emner i pakken af forslag af særlig vigtighed for Danmark

De nedenfor beskrevne emner er generelt af betydelig vigtighed for Danmark,

herunder idet de har implikationer for det danske realkreditsystem. Det bemærkes,

at emnerne endnu ikke har været substansdrøftet i forhandlingerne.

Revision af markedsrisikoreglerne (CRR)

–

gennemførelse af Basel-standard

Kommissionens forslag indeholder en revision af markedsrisikoreglerne. Der fo-

reslås ændringer af reglerne for opgørelse af markedsrisiko og indførsel af nye

metoder, der er mere risikofølsomme. Ændringen har ligeledes til formål at sikre

en mere ensartet behandling af finansielle instrumenter på tværs af metoder. For-

slaget skal ses i lyset af anbefalinger fra Basel-komitéen på området.

Markedsrisikoreglerne fastlægger overordet, at institutternes kapitalkrav bl.a. skal

afhænge af den markedsrisiko, som kreditinstitutterne påtager sig.

Markedsrisiko

er en samlet betegnelse for risikoen for tab på grund af ændringer i kurser på fi-

nansielle instrumenter, fx aktier og obligationer, som institutterne holder i deres

handelsbeholdninger. Handelsbeholdningen omfatter positioner, hvor institutter-

ne aktivt handler mhp. at opnå afkast på køb og salg.

Kommissionen foreslår en overgangsbestemmelse, så de øgede krav vedr. mar-

kedsrisiko indfases med 65 pct. (dvs. der gives en rabat på 35 pct. af kravet

–

”flad indfasning”)

over en periode på tre år efter ikrafttrædelsestidspunktet, som

efterfølger en forberedelsesperiode på to år, hvor reglerne endnu ikke er trådt i

kraft. Dvs. ifølge Kommissionens forslag går der fem år fra forslagets vedtagelse,

til reglerne er fuldt indfaset. Kommissionen har ifølge forslaget mulighed for at

forlænge indfasningen ved en delegeret retsakt.

Med indførelsen af de nye markedsrisikoregler vil kapitalbelastningen generelt

blive højere, herunder for kreditinstitutters beholdninger af realkreditobligationer

(covered bonds), fx danske realkreditobligationer. Det skyldes bl.a., at realkredit-

obligationer tildeles en risikovægt på 2 pct. En risikovægt er udtryk for risikoen

forbundet med en eksponering og er højere jo højere risiko og omvendt. Risiko-

vægten for realkreditobligationer på 2 pct. er lavere end den risikovægt, der fore-

slås af Basel-Komitéen, som er 4 pct.

Forslaget indebærer også, at kapitalbelastningen ved opgørelsen af valutarisici

mellem institutternes aktiver og passiver i EUR og DKK øges. Danmark fører

fastkurspolitik overfor euroen inden for rammerne af det europæiske valutakurs-

samarbejde (Exchange Rate Mechanism

–

ERM II). Forslaget anerkender, at valu-

takursrisikoen ift. euroen er mindre inden for rammerne af ERM II, hvor DKK

behandles som en af de valutaer, hvor risikoen for valutakursudsving ift. euroen er

mindst. DKK følger dog EUR endnu tættere end det, som ERM II forpligter til.

Forslaget tager derfor ikke fuldt højde for den danske fastkurspolitik. Det medfø-

rer, at kapitalkravet bliver højere for kreditinstitutters eksponeringer i EUR, end

det ville være, såfremt forslaget tog fuldt højde for fastkurspolitikken.

Et kreditinstituts gennemsnitlige risikovægt afhænger af tre risikotyper; kreditrisiko, markedsrisiko og operationel risiko,

hvoraf kreditrisikoen generelt vejer tungest.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

Gearingskrav (CRR)

–

gennemførelse af Basel III-standard

Kommissionen foreslår, at der indføres et gearingskrav til kreditinstitutter, dvs. et

minimumskrav til et kreditinstituts kernekapital (bestående af egentlig kernekapi-

tal, fx aktiekapital, tillagt hybrid kernekapital) ift. instituttets samlede ikke-

risikovægtede eksponeringer, fx udlån (det såkaldte eksponeringsmål). Formålet

med et gearingskrav er at sikre et minimum af kernekapital i et institut, uafhængigt

af risikoen på eksponeringerne.

Kommissionen foreslår på linje med Basel-komitéen et gearingskrav på 3 pct. for

kreditinstitutter generelt. Kommissionen lægger op til, at der i lyset af internatio-

nale drøftelser i Basel-komitéen evt. indføres et højere gearingskrav for globale

systemisk vigtige kreditinstitutter (G-SIFI’s).

Gearingskravet er tænkt som et supplement til og bagstopper for det risikobasere-

de kapitalkrav (som er forhøjet med CRR/CRD IV, hvor de højere kapitalkrav

indfases frem mod 2019), hvor kapitalkravet afhænger af risikoen på fx udlån.

Gearingskravet skal ifølge Kommissionens forslag gælde på både institutniveau

(dvs. fx for penge- og realkreditinstitutter hver for sig) og koncernniveau (dvs. for

penge- og realkreditinstitutter samlet, hvor de indgår i en finansiel koncern), lige-

som det er tilfældet for de risikobaserede kapitalkrav.

Krav om stabil finansiering (NSFR) (CRR)

–

gennemførelse af Basel III-standard

Kommissionen foreslår, at der indføres et krav om stabil finansiering (NSFR) til

kreditinstitutter. NSFR skal generelt sikre, at institutternes udlån og andre aktiver i

højere grad er finansieret af finansieringskilder med tilstrækkelig lange løbetider.

Kravet skal konkret sikre, at kreditinstitutter til enhver tid kan fortsætte deres for-

retningsaktiviteter, herunder de eksisterende udlån, mindst 1 år ud i fremtiden

uden at skulle tilføre ny finansiering. Formålet er at undgå, at kreditinstitutter

kommer i en klemme, hvor de har vanskeligt ved at få adgang til kortsigtet finan-

siering, som det fx var tilfældet ved udbruddet af den seneste finansielle krise.

Forslaget følger en standard fra Basel-komitéen. NSFR skal ifølge Kommissio-

nens forslag gælde på både institutniveau og på koncernniveau.

Ifølge Basel-komitéens NSFR-standard

skal den såkaldt ’tilgængelige’ stabile fi-

nansiering svare til eller være større end den ’nødvendige’ stabile finansiering.

’Tilgængelig’ stabil finansiering opgøres ud fra institutternes passivside på balan-

cen. De enkelte finansieringskilder tildeles en vægt efter, hvor stabile de kan siges

at være. En finansieringskilde kan være realkreditobligationer, indlån og kapital.

Hovedreglen er, at jo kortere restløbetid et passiv har, desto mindre stabil finan-

siering vurderes passivet at bidrage med.

’Nødvendig’ stabil finansiering opgøres ud fra instituttets aktivside på balancen ud

fra en vurdering af, hvor omsættelige (likvide) de enkelte aktiver (fx statsobligatio-

ner, kontanter og udlån, herunder realkreditudlån for et realkreditinstitut) vurderes

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

at være. Hovedreglen er, at jo mere likvidt et aktiv er, desto mindre stabil finansie-

ring er instituttet nødt til at skaffe for at finansiere det.

Kommissionens forslag giver mulighed for, at aktiver og passiver på nogle betin-

gelser kan anses for såkaldt indbyrdes afhængige. Det er ifølge forslaget fx en mu-

lighed for danske realkreditlån, hvor realkreditlån og realkreditobligationer har

samme løbetid. Det skal ses i lyset af den direkte sammenhæng mellem et realkre-

ditlån og de realkreditobligationer, som er udstedt for at finansiere lånet.

Forslaget giver også mulighed for, at realkreditlån, der er finansieret med korte

realkreditobligationer (rentetilpasningslån) kan anses for indbyrdes afhængige,

såfremt de bl.a. er omfattet af en ikke-diskretionær løbetidsforlængelse, dvs. tvun-

gen løbetidsforlængelse såfremt nogle på forhånd fastlagte betingelser er opfyldte.

Det element er indeholdt i den danske refinansieringslov fra 2014. Kommissio-

nens forslag anerkender derfor den danske refinansieringslov.

Det er den kom-

petente tilsynsmyndighed (i Danmark Finanstilsynet), som skal give tilladelse til, at

realkreditobligationer- og lån anses for indbyrdes afhængige.

Når realkreditlån og -obligationer anses for indbyrdes afhængige, så medregnes de

ikke i NSFR, og dermed undtages de reelt fra NSFR. Det vurderes at gøre det

betydeligt mindre udfordrende for danske realkreditinstitutter at leve op til NSFR.

Krav om tabsabsorberende passiver (TLAC) (CRR, BRRD)

Kommissionen foreslår, at der indføres et krav til kreditinstitutter om at holde et

vist niveau af nedskrivningsegnede passiver. Forslaget følger af en standard fra

Financial Stability Board, FSB (finansielt forum for G20-lande). Standarden regu-

lerer ’tabsabsorberende kapacitet’ (TLAC –

Total Loss-Absorbing Capacity).

TLAC er et krav til omfanget af nedskrivningsegnede passiver, som banker skal

have på deres balancer, og som kan nedskrives eller konverteres til egentlig kerne-

kapital (bail-in), såfremt instituttet bliver nødlidende. FSB lægger op til, at kravet

alene skal gælde for globalt systemiske banker (G-SIFI’s).

TLAC er en minimumsstandard, hvor de enkelte jurisdiktioner/lande kan sætte

højere krav, hvis de ønsker det. Kravet skal indføres fra 2019 og TLAC skal

–

når

fuldt indfaset i 2022

–

mindst svare til det højeste af enten 18 pct. af et instituts

risikovægtede eksponeringer eller 6,75 pct. af et instituts ikke-risikovægtede ek-

sponeringer. Kravet vil kunne opfyldes med både gælds- og kapitalinstrumenter,

herunder instrumenter som indgår i kapitalgrundlaget (egentlig kernekapital mv.).

Således tildeles fx statsobligationer en vægt (faktor) på 0 pct. af eksponeringens pålydende, hvilket indebærer, at sådanne

aktiver ikke kræver stabil finansiering. Tilsvarende tildeles de mest højlikvide realkreditobligationer, som defineret i LCR

forordningen, en vægt på 7 pct. af eksponeringens pålydende. Dvs. højlikvide realkreditobligationer vil kræve mere stabil

finansiering end statsobligationer, som ikke kræver stabil finansiering.

Refinansieringsloven bringer klarhed over, hvad der skal ske, når en refinansiering af realkreditobligationer fejler eller

renten stiger meget mellem refinansieringer. Refinansieringsloven indebærer, at løbetiden på korte realkreditobligationer,

som finansierer realkreditlån med længere løbetid, automatisk forlænges, hvis en refinansiering af korte

realkreditobligationer fejler, eller hvis renten på obligationerne forventes at stige voldsomt (med mere end 5 pct.-point

sammenlignet med seneste refinansiering). Loven bidrager dermed til stabil finansiering af variabelt forrentede realkreditlån.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

Forslaget indfører TLAC i EU og indebærer på linje med anbefalingen fra FSB, at

TLAC alene skal gælde for europæiske G-SIFI’s

og ikke øvrige kreditinstitutter.

For øvrige kreditinstitutter vil der gælde det i EU allerede vedtagne lignende krav

om nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav), som fastsættes individuelt af til-

synsmyndighederne. Kommissionen foreslår bl.a. mhp. at sikre overensstemmelse,

at NEP-kravet ligesom TLAC skal være et krav baseret på både de risikovægtede

og de ikke-risikovægtede eksponeringer. Iht. de gældende regler udmåles NEP-

kravet på grundlag af de ikke-risikovægtede eksponeringer.

Ændring af reglerne for individuelle solvensbehov mv. (søjle II-krav) (CRD IV)

Kommissionens forslag vedrører ændringer i rammerne for opgørelse af kreditin-

stitutters individuelle solvensbehov (søjle II-kravet).

Det individuelle solvensbehov fastsættes for hvert enkelt kreditinstitut mhp. at

dække individuelle risici for instituttet, som ikke er dækket af kravet til mini-

mumskapital på 8 pct. af de risikovægtede aktiver (de såkaldte søjle I-krav).

Forslaget indebærer bl.a. en mere ensartet opgørelse af solvensbehovet. Overord-

net indebærer forslaget i et vist omfang en mere begrænset national fleksibilitet til

at fastsætte søjle II-kravet mod en mere fælles og ensartet europæisk tilgang.

Forslaget indebærer, at søjle II-kravet fremadrettet alene skal baseres på en mi-

kroprudentiel tilgang (dvs. med afsæt i de individuelle institutters risici), og ikke

systemiske og makroprudentielle risici (dvs. risici relevant for institutterne bredt,

fx relateret til boligmarkedet), som skal håndteres gennem andre værktøjer.

Nordea er eneste nordiske kreditkoncern, som aktuelt er udpeget som G-SIFI iht. EU-reglerne.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

Dagsordenspunkt 6:

Rådskonklusioner om nødlidende lån

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Rådet nedsatte i sommeren 2016 en arbejdsgruppe, som fik til opgave at udarbejde en rapport,

der gør status på problemet med den store mængde nødlidende lån (NPL

–

Non Performing

Loans) i nogle EU-lande, samt kommer med forslag til tiltag der kan bidrage til at løse proble-

met. Arbejdsgruppens udkast til rapport foreligger nu. ECOFIN ventes 16. juni at vedtage

rådskonklusioner om rapporten og det videre arbejde med at nedbringe mængden af NPL i EU.

Danmark støtter generelt arbejdet og konklusionerne.

2. Baggrund

ECOFIN vedtog i juni 2016 en køreplan for færdiggørelsen af bankunionen.

Handlingsplanen forudser at arbejdet fortsætter ad to spor. For det første skal der

arbejdes med såkaldt risikoreduktion, dvs. tiltag til at reducere risici i det europæi-

ske banksystem. For det andet skal der arbejdes med såkaldt risikodeling, dvs.

tiltag til at forstærke sikkerhedsnettene på EU-plan i tilfælde af et EU-lands finan-

sielle sektor kommer ud i en krise, særligt en fælles indskydergaranti.

Som led i arbejdet med risikoreduktion, blev det besluttet at nedsætte en arbejds-

gruppe, som skal udarbejde en rapport, der skal gøre status på NPL-problemet i

EU, samt fremlægge forslag til, hvordan omfanget af disse kan nedbringes signifi-

kant og vedvarende. Arbejdsgruppens udkast til rapport foreligger nu.

3. Formål og indhold

Rapporten, som ventes offentliggjort, giver en status på NPL-situationen i EU,

forklarer, hvorfor NPL kan udgøre et problem, gennemgår forskellige EU- og

ikke-EU-landes erfaringer med at reducere omfanget af nødlidende lån og gen-

nemgår det igangværende arbejde med at håndtere problemet i EU. Rapporten

præsenterer derudover en række mulige yderligere tiltag, på nationalt og på EU-

niveau, som vil kunne bidrage til at adressere problemet.

Status på NPL-problemet

Rapporten viser, at europæiske kreditinstitutter som følge af finanskrisen har en

betydelig andel udestående lån, som er blevet nødlidende

. Ved udgangen af 2016

var der således ca. 990 mia. euro nødlidende lån i EU, hvilket svarer til ca. 5,1 pct.

af det udestående lånevolumen, og ca. 6,7

pct. af EU’s bruttonationalprodukt

(BNP). Det er betydeligt højere end i USA og Japan, hvor andelen af NPL i de

samlede lån var på hhv. 1,7 pct. og 1,6 pct. ved udgangen af 2015,

jf. figur 1.

Den Europæiske Bankmyndigheds (EBA) definition af nødlidende lån er primært lån (og potentielt andre former for

gældsbeviser), hvorpå en betaling er mindst 90 dage forsinket (kvantitative kriterie), eller hvor det er usandsynligt, at lånet

vil blive tilbagebetalt, uden at banken bliver nødt til gøre krav på hele eller dele af den sikkerhed, som låneren har stillet

(kvalitativt kriterie).

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

Der er dog en meget betydelig forskel i andelen af nødlidende lån i forskellige

EU-lande,

jf. figur 2.

Problemet er koncentreret i en række syd- og central- og øst-

europæiske lande. I Grækenland er over 45 pct. af alle lån således nødlidende, og

andelen i Portugal og Italien er på ca. hhv. 20 og 15 pct. Samlet set er det 10 lan-

de, som har NPL-andele på over 10 pct. af de udestående lån. Omvendt er der

flere EU-lande, som ikke har noget nævneværdigt problem med nødlidende lån,

herunder Tyskland, Frankrig, UK og Danmark. Det ses også, at andelen af nødli-

dende lån i EU er faldet støt fra 6,7 pct. i 3. kvartal 2014 til 5,1 pct. i 4. kvartal

2016, og udviklingen går således overordnet, men langsomt, i den rigtige retning.

Dog ses det også, at problemet er forværret i nogle af krise-landene.

Figur 1

NPL som pct. af alle lån

Figur 2

Andelen af NPL i udvalgte EU-lande

Japan

Q3 14

Q4 16

Anm.: Figur 1: Tal for udgangen af 2015. Tallene er formentlig ikke fuldt sammenlignelige, da der kan være forskel

på hvordan man definerer nødlidende lån i hhv. EU, USA og Japan. Figur 2: Udover de viste lande, har også

Cypern, Slovenien, Rumænien, Ungarn, Bulgarien og Croation NPL-andele på over 10 pct. point.

Kilde: Alle tal er taget fra Rådsarbejdsgruppens rapport.

Drivkræfter bag udviklingen i andelen af NPL

Det fremgår af rapporten, at der både er konjunkturmæssige og strukturelle fakto-

rer til grund for udviklingen i andelen af nødlidende lån i de forskellige lande. De

lande, som har været hårdest ramt af krisen, har typisk nu den højeste andel af

nødlidende lån. Strukturelle faktorer synes dog også at spille en vis rolle. Det kan

fx være, hvor hurtigt konkurssituationer håndteres via det juridiske system, da der

er høje administrationsomkostninger forbundet med årelange konkursprocedurer,

og nutidsværdien for banken af den stillede sikkerhed på lånet falder, jo længere

tid det tager at overtage den. Lange konkursprocedurer vil alt andet lige indebære

en højere volumen af udestående nødlidende lån, da der kan nå at ophobe sig en

større mængde af disse før de nedbringes. Det kan også handle om, hvor meget

pres tilsynsmyndighederne lægger på kreditinstitutter for at håndtere nødlidende

lån.

Negative konsekvenser af store mængder NPL

Der kan være flere grunde til at en stor andel nødlidende lån i et lands banksystem

kan være et problem. Bl.a. kan tab på lånene og de høje administrative omkost-

ninger forbundet med NPL svække bankerne, og gøre det sværere for dem at give

lån til sunde virksomheder og husholdninger.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

Det kan også medføre tvivl om bankernes generelle sundhedstilstand og den fi-

nansielle stabilitet i landet, hvilket bidrager til at skabe usikkerhed og derved er

dårligt for den økonomiske aktivitet. Desuden kan det gøre det sværere for cen-

tralbankerne at styre inflationen med deres pengepolitiske instrumenter, fordi

svækkede kreditinstitutter i mindre grad reagerer på centralbankernes renteæn-

dringer gennem ændringer i kreditgivningen.

Udvalgte landes erfaringer med håndtering af NPL-problemer

Rapporten gennemgår bl.a. Irlands og Spaniens erfaringer fra krisen ift. håndte-

ring af den store mængde nødlidende lån i disse lande i kølvandet på bristede bo-

ligbobler. Begge lande har for at håndtere problemet taget en bred række instru-

menter i brug. Begge lande rekapitaliserede proaktivt deres banksektor (inden for

rammerne af EU-statsstøttereglerne), og begge lande har reformeret deres insol-

vens-lovgivning. Begge lande oprettede også specialiserede offentlige eller semi-

offentlige virksomheder til administration af NPL (en slags

’dårlige banker’,

også

kaldt Asset Management Companies, AMC). Disse opkøbte bankernes dårlige lån,

og således skabte større tiltro til bankernes sundhedstilstand og samlede de dårlige

lån i en virksomhed specialiseret i at håndtere og afvikle disse over en længere

tidshorisont, end muligt for bankerne selv. Senere vedtagelser af direktivet om

genopretning og afvikling af banker (BRRD) har dog ændret på rammerne for

sådanne arrangementer. Generelt vil bankernes kreditorer skulle tage tab først

–

såkaldt bail-in. Det vil med fordel kunne afklares,

hvilket spillerum AMC’er har

inden for BRRD. I Danmark har reglerne siden bankpakke 3 (vedtaget i 2010)

været på linje med BRRD - tab allokeres til aktionærerne og kreditorerne.

Igangværende EU-initiativer mod NPL

Rapporten peger bl.a. på initiativer, der har til formål at forbedre lovgivningerne

på insolvensområdet i EU. Det drejer sig om et direktivforslag til præventiv re-

strukturering af virksomheder i fare for insolvens, og om en igangværende

benchmarkinganalyse af udfaldene af EU-landenes nationale insolvensprocedurer.

Direktivforslaget forhandles aktuelt i regi af RIA-ministerrådet. Rapporten nævner

også et øget tilsynsmæssigt pres fra Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM) på ban-

ker inden for bankunionen ift. rettidig håndtering af NPL. Endvidere nævnes den

kommende implementering i EU af nye internationale regnskabsstandarder

(IFRS9), som vil give banker øget incitament til at håndtere NPL rettidigt.

Mulige yderligere tiltag mod NPL

Rapporten præsenterer en række mulige yderligere indsatsområder opdelt i fire

kategorier: Tilsyn, insolvens, sekundære markeder for NPL og restrukturering af

banker. Disse tiltag er afspejlet i udkastet til rådskonklusionerne.

Tilsyn

Et stærkt fokus på NPL-problemet hos tilsynsmyndighederne, og pres på banker-

ne for at håndtere disse, fremgår som en vigtig faktor i at løse NPL-problemet.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

Rapporten og rådskonklusionerne foreslår derfor en række yderligere tiltag på

tilsynsområdet:

A) Kommissionen opfordres til i sommeren 2017 at give sin fortolkning af

den relevante EU-lovgivning fsva. tilsynsmyndighedernes beføjelser til at

stille krav til bankers hensættelser på NPL (da der er uklarhed herom).

B) Kommissionen opfordres endvidere til, i regi af den igangværende revision

af kapitalkravsdirektivet (CRD IV) og kapitalkravsforordningen (CRR), at

stille forslag til lovgivningsmæssige minimumskrav til hensættelser på nye

NPL.

Disse tiltag har til formål i højere grad at sigte efter at give tilsynsmyndighederne

de nødvendige redskaber til at føre ordentligt tilsyn med bankernes håndtering af

NPL, og at der fra tilsynsmyndighedernes side i højere grad kan gives incitamenter

specifikt for banker med høje niveauer af NPL til at få håndteret disse proaktivt.

C) SSM opfordres til, sammen med de nationale tilsynsmyndigheder, fra ud-

gangen af 2018, at implementere en tilpasset version af de offentliggjorte

NPL-vejledninger

(for de største banker under SSM’s direkte tilsyn) også

for mindre banker.

D) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) opfordres til, senest i

sommeren 2018, at udsende

vejledninger om NPL, på linje med SSM’s,

som skal gælde for alle banker i hele EU.

E) EBA opfordres til, senest i sommeren 2018, at udsende generelle vejled-

ninger fsva. bankers udlånsstandarder, vedr. fx vurderinger af kreditvær-

dighed, bankernes interne processer og transparens ifm. långivning osv.

Formålet med disse tiltag er at sikre sundere udlånsstandarder, risikostyring og

intern ledelse i bankerne, for at forebygge en fremtidig ophobning af NPL. For-

målet er endvidere at sikre en højere grad af tilsynsmæssig konvergens i EU på

området, således at der bliver udført et konsistent tilsyn med NPL i EU på tværs

af landene og på tværs af bankerne.

F) Det Europæiske Systemiske Risikoråd (ESRB) opfordres til, ved udgangen

af 2018, at udvikle makroprudentielle tiltag til at forebygge systemisk op-

byggelse af NPL i EU-landenes banksystemer.

Sådanne tiltag kan medvirke til at forebygge en fremtidig ophobning i NPL af

større omfang.

Insolvens

Hensigtsmæssigt indrettede insolvens-regimer, hvor fx konkursprocedurer kan

gennemføres inden for en overskuelig tidshorisont, fremhæves som en vigtig

strukturel faktor til at forebygge opbyggelsen af NPL og håndtere konsekvenserne

heraf. Rapporten og rådskonklusionerne foreslår derfor en række yderligere tiltag

på insolvensområdet:

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

A) Kommissionen opfordres til ved udgangen af 2017, at offentliggøre detal-

jerede resultater af den benchmarking øvelse af EU-landenes insolvens-

regimer, der har fundet sted, samt at styrke fokus på insolvens-reformer i

det europæiske semester.

B) EU-landene opfordres endvidere til ved udgangen af 2018, at foretage

gensidige evalueringer (’peer-review’) af hinandens insolvens-regimer.

Det umiddelbare formål med disse tiltag på er at øge den politiske opmærksom-

hed om konsekvenserne af uhensigtsmæssige rammer for insolvens. På længere

sigt er det målet, at dette skal medføre forbedringer i EU-landenes insolvensregi-

mer.

C) Kommissionen til at analysere muligheden for at udvikle et fælles frivilligt

EU-instrument for

lån med

sikkerhed til virksomheder.

Målet med dette forslag er, at kreditorer, der har givet lån med sikkerhed til virk-

somheder, skal have større sikkerhed for at den stillede sikkerhed hurtigt kan be-

slaglægges i tilfælde af konkurs, uden at denne type kreditorer skal fanges lange

insolvensprocedurer.

Sekundære markeder for NPL

Eksistensen af velfungerende sekundære markeder for NPL, hvor banker kan

videresælge NPL til andre banker eller investorer, kan bidrage til at løse NPL-

problemer. Rapporten og rådskonklusionerne foreslår derfor en række yderligere

tiltag for at styrke de sekundære markeder for NPL:

A) EBA og andre kompetente myndigheder opfordres til, ved udgangen af

2018, at implementere styrkede offentliggørelseskrav til banker ift. infor-

mation om kvaliteten af bankernes aktiver, herunder deres nødlidende lån.

B) EBA opfordres til, ved udgangen af 2017, at vedtage vejledninger om,

hvilke informationer, banker bør have til rådighed om deres lån, dvs. vej-

ledninger om data-kvalitet internt i bankerne.

En barriere for at sekundære markeder for NPL kan fungere optimalt er asymme-

trisk information, dvs. at køber og sælger af lånene typisk ikke har samme infor-

mation om lånenes kvalitet. Det kan få potentielle købere til at holde sig helt væk

–

hvis de reelt ikke ved, hvad det er de køber. Det første foreslåede tiltag bidrager

til at mindske denne asymmetri. Det andet foreslåede tiltag er en forudsætning for,

at det første kan opnås, og vil generelt også styrke bankernes interne NPL-

håndtering.

C) EBA, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Kommissionen opfordres

til, ved udgangen af 2017, at foreslå tiltag, der kan styrke data-

infrastrukturen for sekundære markeder for NPL, herunder at overveje

oprettelsen af såkaldte centraliserede platforme, der køber og sælger NPL.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

D) Kommissionen opfordres til, sammen med andre relevante EU-

institutioner, ved udgangen af 2017, at udarbejde en skabelon for, hvordan

AMC’er må se ud, i overensstemmelse med statsstøttereglerne og med den

EU-lovgivningsmæssige ramme på området.

E) Kommissionen opfordres til senest i sommeren 2018, at udvikle en EU-

tilgang til, hvordan man kan fjerne barrierer for at banker kan skille sig af

med deres NPL, samt fjerne barrierer for at andre banker og ikke-banker

derefter må købe og eje disse NPL.

Formålet med disse tiltag er i højere grad at standardisere og centralisere NPL-

markedet, hvilket kan underbygge at en bredere investorbase vil deltage og derved

skabe større likviditet på markedet.

Restrukturering af banker

Rapporten fremhæver, at en velkapitaliseret banksektor alt andet lige i højere grad

er i stand til selv at håndtere tab på NPL, og derfor i stand til hurtigt at anerkende

disse og få håndteret problemet. Rådskonklusionerne anbefaler overordnet, men

uden specifikke tiltag, at EU-landene bør understøtte den nødvendige restrukture-

ring af den europæiske banksektor, ved at håndtere ikke-levedygtige banker, og

ved at forbedre banksektorens grænseoverskridende aktiviteter og diversifikation.

Rådskonklusionerne opfordrer EU-landene til hver sjette måned at gøre status på

NPL-problemet samt på fremgang i ovennævnte tiltag mod NPL.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om rapporten.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Hverken rapporten eller rådskonklusionerne har i sig selv lovgivningsmæssige

konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Hverken rapporten eller rådskonklusionerne har i sig selv statsfinansielle konse-

kvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Hverken rapporten eller rådskonklusionerne har i sig selv samfundsøkonomiske

konsekvenser. En reduktion af de udestående mængder NPL kan medvirke til at

mindske den usikkerhed for den finansielle stabilitet, som store mængder NPL

kan medføre. Dette kan bidrage til at understøtte finansiel stabilitet og vækst, pri-

mært i de lande, som er hårdest ramt af NPL-problemer, men også i mindre grad i

andre EU-lande.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Hverken rapporten eller rådskonklusionerne har i sig selv erhvervsøkonomiske

konsekvenser. En reduktion af de udestående mængder NPL kan medvirke til at

skabe større tiltro til banksektoren, primært i de lande som er hårdest ramt af

NPL-problemer, men også i mindre grad i andre EU-lande.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt ventes der opbakning til rapporten og til rådskonklusionerne.

Generelt er der forskelle i EU-landenes syn på, hvordan BRRD og statsstøttereg-

lerne bør fortolkes i forbindelse med løsningen af NPL-problemer i de lande, der

har størst problemer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at de EU-lande der har størst NPL-problemer aktivt søger at

få løst disse. Regeringen støtter generelt også relevante initiativer på EU-plan, der

kan bidrage til at sikre, at der i hele EU er gode rammer for at håndtere de nuvæ-

rende NPL-problemer, samt forebygge en eventuel fremtidig ophobning af NPL.

Det kan fx være ved at sikre at der i alle EU-lande er hensigtsmæssigt indrettede

og velfungerende insolvens-regimer.

Fsva. de konkrete rådskonklusioner kan regeringen overordnet støtte disse, selv-

om den foreslåede tidsplan forekommer optimistisk. Regeringen finder det væ-

sentligt at sikre, at ny regulering har et klart rationale og give reel merværdi sam-

menlignet med den store mængde af tiltag, som allerede er gennemført som op-

følgning på krisen. Regeringen vil forholde sig til konkrete forslag, hvis og når

disse fremsættes. Regeringen lægger stor vægt på, at alle tiltag på EU-plan og på

nationalt plan skal overholde statsstøttereglerne og BRRD.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om rapporten og

rådskonklusionerne.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

Dagsordenspunkt 7:

KOM(2016)50

1. Resume

Bekæmpelse af terrorfinansiering

Kommissionen offentliggjorde 2. februar 2016 en handlingsplan vedr. bekæmpelse af terrorfinan-

siering, og ECOFIN vedtog rådskonklusioner herom 12. februar 2016. Konklusionerne lægger

op til, at Kommissionen halvårligt skal redegøre for fremskridtene i handlingsplanen for Rådet

–

seneste status var på ECOFIN 6. december 2016. På ECOFIN 16. juni 2017 ventes igen en

status for implementering af handlingsplanen.

Fra dansk side støtter man generelt formålet med initiativerne i Kommissionens handlingsplan.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde 2. februar 2016 en handlingsplan vedr. bekæmpel-

se af terrorfinansiering. På ECOFIN 12. februar 2016 blev der vedtaget rådskon-

klusioner om handlingsplanen.

Konklusionerne lægger bl.a. op til, at Kommissionen halvårligt skal redegøre for

fremskridtene i handlingsplanen for Rådet. Første status var 17. juni 2016 og an-

den status 6. december 2016. På ECOFIN 16. juni 2017 ventes Kommissionen

igen at give en status for implementeringen af handlingsplanen.

3. Formål og indhold

Kommissionens handlingsplan sigter overordnet efter at gøre det sværere for ter-

rororganisationer og deres bagmænd at rejse og flytte midler, samt at gøre det

lettere at identificere og opspore terrorister vha. data om finansielle aktiviteter.

Handlingsplanen lægger bl.a. op til en målrettet styrkelse af hvidvaskdirektivet og

andre retsakter, samt en række tiltag der ikke kræver lovgivning.

For et overblik over tiltagene og status herpå henvises til bilag 1. For en nærmere

gennemgang af indholdet af Kommissionens handlingsplan henvises til samleno-

tat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 12. februar 2016.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Orienteringen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Der henvises til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECO-

FIN 12. februar 2016 for en nærmere gennemgang af gældende dansk ret på om-

rådet.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

7. Økonomiske konsekvenser

Orienteringen har ingen økonomiske konsekvenser. De enkelte forslag i hand-

lingsplanen kan have økonomiske konsekvenser, som vil blive vurderet nærmere i

forbindelse med behandlingen af de konkrete forslag.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige lande ventes at tage orienteringen til efterretning. Der er generelt støtte

til handlingsplanen om bekæmpelse af terrorfinansiering, og opbakning fra lande-

ne til at se på nye tiltag til bekæmpelse af terrorfinansiering og hvidvask. Samtidig

er der også opmærksomhed på, at tiltagene skal være afbalancerede og proportio-

nale.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støtter man generelt arbejdet med bekæmpelsen af terrorfinansie-

ring. Det er samtidig vigtigt at sikre en balance mellem en effektiv bekæmpelse af

terrorfinansiering og andre hensyn, herunder innovation og vækst og grundlæg-

gende rettigheder, ligesom der bør være klar merværdi i forhold til gældende regler

på området, herunder 4. hvidvaskdirektiv som endnu ikke er implementeret i alle

landene.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Kommissionens handlingsplan af 2. februar 2016 har tidligere været

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 12. februar

2016, ECOFIN 17. juni 2016 og ECOFIN 6. december 2016.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

Bilag

–

oversigt over Kommissionens handlingsplan vedr. Bekæmpelse af ter-

rorfinansiering

Kommissionens handlingsplan om bekæmpelse af terrorfinansiering indeholder

blandt andet initiativer indenfor følgende emner:

1. Forhindre overførelse af midler og afdække finansiering af terrorisme



Implementering af 4. hvidvaskdirektiv inden udgangen af 2016, dvs. før

fristen 26. juni 2017. Status: En række EU-lande er fortsat ved at imple-

mentere 4. hvidvaskdirektiv. Folketinget vedtog hvidvaskloven 2. juni

2017.



Udarbejde EU-sortliste for at identificere højrisikotredjelande med strate-

giske udfordringer ift. bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Sta-

tus: Kommissionen vedtog 14. juli 2016 en delegeret retsakt med sortliste.



Offentliggøre rapport med overstatslig risikovurdering af hvidvask og ter-

rorfinansiering, samt anbefalinger til EU-landene ift. at tackle de pågæl-

dende risici. Status: Første rapport ventes offentliggjort medio 2017.



Revision af hvidvaskdirektivet

ift.: 1) at omfatte virtuel valuta og anony-

me betalingskort, samt en skærpelse af kundekendskabskravene (der for-

pligter virksomheder til at indhente tilstrækkelig viden om kunden, når der

etableres forretningsforbindelse, og før transaktioner kan gennemføres), 2)

oprettelse af centrale registre over bank- og betalingskonti, og 3) tilpasse

FIU’s (financial

intelligent units) adgang til og udveksling af oplysninger;

og styrke samarbejde mellem disse. Status: Kommissionen præsenterede

forslag til revision af hvidvaskdirektivet 5. juli 2016 som der blev opnået

enighed om i ECOFIN 20. december 2016. Der pågår aktuelt trilogfor-

handlinger med sigte på at afslutte forhandlingerne inden for det aktuelle

formandskab (dvs. inden 1. juli 2017).



Forbedre

EU’s gennemførelse af FN’s indefrysningsforanstaltninger,

her-

under gennem bedre informationsudveksling mellem EU og FN. Status:

Afventer status fra Kommissionen.



Øge EU-landenes, Kommissionens, EU-Udenrigstjenestens og de øko-

nomiske aktørers kapacitet til at udveksle oplysninger om udfordringer

ifm. gennemførelsen af restriktive foranstaltninger, herunder informati-

onsudveksling om nye opførelser på FN’s lister, via databasen over finan-

sielle sanktioner. Status: Afventer status fra Kommissionen.



Undersøge muligheden for et selvstændigt retligt instrument, der vil gøre

det muligt for andre myndigheder at foretage bredere søgninger i registre

over bank- og betalingskonti i forbindelse med andre undersøgelser uden

for anvendelsesområdet for direktivet om bekæmpelse af hvidvask. Status:

Afventer udspil fra Kommissionen.

Det bemærkes, at forslaget også indeholder tiltag om indsamling og udveksling af information om de reelle ejere af

selskaber, trusts mv., som imidlertid ikke fremgik af Kommissionens handlingsplan.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

2. Andre initiativer, der skal supplere den eksisterende lovgivning



Forslag om harmonisering af strafbare handlinger og strafferetlige sankti-

oner indenfor hvidvask og terrorfinansiering. Status: Kommissionen frem-

satte 21. december 2016 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om strafferetlig bekæmpelse af hvidvaskning af penge. Forslaget er på

dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) 8.-9. juni 2017

med henblik på at opnå en generel indstilling. Forslaget er omfattet af rets-

forbeholdet.



Forslag om bekæmpelse af ulovlige kontantbevægelser. Status: Kommissi-

onen fremsatte forordningsforslag i december 2016, som pt behandles i

Rådet(konkurrenceevne).



EU-ordning for indefrysning af terroristers aktiver i hht. artikel 75 i

TEUF. Status: Afventer status fra Kommissionen.



Styrke gensidige anerkendelse af indefrysnings- og konfiskationskendelser

vedr. udbytte af strafbare handlinger. Status: Kommissionen fremsatte 21.

december 2016 et forslag til en forordning om gensidig anerkendelse af

indefrysnings- og konfiskationskendelser. Forslaget drøftes på nuværende

tidspunkt på arbejdsgruppeniveau i regi af Rådet(retlige og indre anliggen-

de). Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold.



Evt. et europæisk system, som supplerer den eksisterende samarbejdsafta-

len mellem EU og USA om Terrorist Finance Tracking Programme

(TFTP). Status: Kommissionen ventes at komme med sin vurdering medio

2017.

3. Målrettet bekæmpelse af kilderne til terrorfinansiering



Forslag, der øger toldmyndighedernes beføjelser og samarbejde og imøde-

går finansieringen af terrorisme gennem varehandel. Status: Forslag ventes

fremsat i løbet af 2017.



Forslag om bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgoder. Status: Forslag

ventes fremsat medio 2017.



En EU-handlingsplan om ulovlig handel med vilde dyr og planter. Status:

Handlingsplanen vedtaget af Kommissionen i februar 2016.

4. Den eksterne dimension



Iværksætte projekter med. teknisk bistand til lande i Mellemøsten og

Nordafrika, for at bekæmpe den ulovlige handel med kulturgoder. Status:

Afventer status fra Kommissionen.



Øge

støtten til tredjelandes arbejde med at opfylde UNSCR’s retlige krav

og Financial Action Task Force (FATF) anbefalinger. Status: Pågår.



Støtte lande i Mellemøsten, Nordafrika og Sydøstasien mhp. at overvåge,

afbryde og afskære finansieringen af terrorisme. Status: Afventer status fra

Kommissionen.



Udbygge samarbejdet med tredjelandspartnere om udveksling af oplysnin-

ger mhp. lister i forbindelse med autonome EU-foranstaltninger til be-

kæmpelse af terrorisme. Status: Pågår.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

Dagsordenspunkt 8:

Midtvejsevaluering af kapitalmarkedsunionen

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Kommissionen ventes 7. juni at offentliggøre sin midtvejsevaluering af kapitalmarkedsunionen,

der blev lanceret i september 2015. Udover at gøre status på det hidtidige arbejde, forventes

Kommissionen i forbindelse med midtvejsevalueringen også at foreslå nye tiltag. På ECOFIN

16. juni ventes Kommissionen at præsentere sin midtvejsevaluering, og der ventes derefter en gene-

rel drøftelse.

Hensigten med kapitalmarkedsunionen er at skabe mere velfungerende og integrerede kapital-

markeder i EU, hvilket bl.a. skal gøre det lettere for særligt små og mellemstore virksomheder at

finansiere sig og investere på tværs af EU-landene, og derved bidrage til vækst og beskæftigelse i

EU. Initiativet er en central prioritet på det finansielle område for Kommissionen og EU-

landene. Danmark støtter generelt arbejdet med at fremme en kapitalmarkedsunion i EU.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde 30. september 2015 en handlingsplan for etable-

ringen af en kapitalmarkedsunion i EU. Det endelige mål er at styrke EU-landenes

økonomier, fremme investeringerne og skabe beskæftigelse. En styrket kapital-

markedsunion vil kunne bidrage hertil ved bl.a. at gøre det lettere for særligt små

og mellemstore virksomheder (SMV’er) at finansiere sig og for husholdninger og

investorer at investere på tværs af EU-landene. Kommissionen foretog mellem 20.

januar og 17. marts 2017 en offentlig høring i forbindelse med midtvejsevaluerin-

gen. Regeringen afgav svar hertil.

Kapitalmarkedsunionen er reelt en samlebetegnelse for en lang række forskellige

tiltag på det finansielle område, som alle bidrager til at uddybe det indre marked

for finansielle ydelser i EU. Visse af disse tiltag er allerede vedtaget, mens andre

først ventes fremsat i løbet af de næste måneder og år. Kommissionen forventes i

forbindelse med midtvejsevalueringen også at foreslå nye tiltag.

Lovforslag på området fremsættes af Kommissionen og behandles generelt af

Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige EU-beslutningsprocedure.

3. Formål og indhold



Kommissionens har indtil videre foreslået eller bebudet 33 tiltag i forbindelse med

kapitalmarkedsunionen,

jf. bilag 1.

Nogle af de væsentligste lovforslag er:

Fremsatte lovforslag: En revision af prospektdirektivet, en revision af for-

ordningerne om europæiske venturekapitalfonde og sociale iværksætterfon-

de, den såkaldte sekuritiseringspakke, forslag vedr. virksomheders insolvens

og restruktureringsprocedurer, forslag til reducerede kapitalkrav for lån til

SMV’er og investeringer i infrastrukturprojekter samt forslag, der skal

fremme egenkapitalfinansiering af investeringer.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren



Forventede fremtidige lovforslag: En fælles EU-ramme for personlige pen-

sionsprodukter og

forslag vedr. dækkede obligationer, dvs. såkaldte ”co-

vered bonds”, der bl.a. inkluderer danske realkreditobligationer.

Fremsatte lovforslag

De væsentligste lovforslag, som Kommissionen allerede har fremsat, er flg.:

A. Revision af prospektdirektivet:

Rådet og Europa-Parlamentet vedtog

16. maj 2017 om et kompromisforslag, der skal gøre det mindre byrdefuldt

at udarbejde prospekter for især SMV’er, udstedere, der hyppigt foretager

udbud, og udstedere, der i forvejen har deres værdipapirer optaget på en

børs el. lign. De fleste elementer i forslaget træder i kraft i løbet af 2019.

B. Revision af forordningerne om europæiske venturekapitalfonde og

sociale iværksætterfonde (EuVECA/EuSEF):

Rådet og Europa-

Parlamentet enedes 30. maj 2017 om et kompromisforslag om en revision

af forordningerne for disse investeringsfonde, der hovedsageligt skal inve-

stere i små og mellemstore virksomheder, samt i såkaldte sociale iværksæt-

tere. Forslaget ventes vedtaget formelt inden for den nærmeste fremtid.

Forslaget skal gøre det nemmere at investere i disse virksomheder, og der-

ved lette deres adgang til finansiering.

C. Sekuritiseringspakken:

Rådet og Europa-Parlamentet enedes 30. maj

2017 om et kompromisforslag om sekuritiseringspakken. Forslaget ventes

vedtaget formelt inden for den nærmeste fremtid. Sekuritiseringer indebæ-

rer, at fx bankers udlån til virksomheder ”ompakkes” til målrettede værdi-

papirer, der kan sælges til interesserede investorer, og herefter muliggøre,

at bankerne kan iværksætte nye udlån. Det ene forslag i pakken samler de

eksisterende EU-regler om sekuritiseringer i én forordning, og etablerer

samtidig et nyt regelsæt for såkaldte STS-sekuritiseringer (der opfylder vis-

se krav om at være simple, transparente og standardiserede). Det andet

forslag i pakken ændrer reglerne vedrørende kapitalkrav for kreditinstitut-

ter mv., så institutter, som udsteder og investerer i sekuritiseringer, der op-

fylder STS-kravene, kan opnå lavere kapitalkrav i forbindelse hermed.

Formålet med forslagene er overordnet at genstarte det europæiske mar-

ked for udstedelser af sekuritiseringer og understøtte fx nye SMV-udlån.

D. Forslag vedr. insolvens- og restruktureringsprocedurer:

Kommissio-

nen fremsatte 22. november 2016 et forslag vedr. virksomheders restruk-

turering i forbindelse med insolvens. Kommissionen finder, at nationale

forskelle i rammer for insolvens skaber juridisk usikkerhed og barrierer

for, at kreditorer (fx banker, ejere af virksomhedens obligationer etc.) kan

geninddrive deres fordringer og virksomheders gæld kan restruktureres.

Den store forskel i de nationale insolvenslovgivninger og -procedurer ud-

gør således en barriere for udvikling af et paneuropæisk kapitalmarked, da

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

investorer skal vurdere investeringsrisici ifm. insolvens for hvert EU-land

de investerer i. Forslaget behandles nu i Rådet i sin RIA-formation.

Reducerede kapitalkrav for lån til SMV’er og investeringer i infra-

strukturprojekter:

Kommissionen fremsatte 23. november 2016 forslag

til en revision af kapitalkravsdirektivet (CRD IV) og kapitalkravsforord-

ningen (CRR). I den forbindelse foreslog Kommissionen at sænke de kapi-

talkrav for kreditinstitutter, der knyttes til deres lån til SMV’er og til deres

investeringer i infrastrukturprojekter. Det skal øge tilskyndelsen til at låne

ud til SMV’er og infrastrukturprojekter.

Forslagene forhandles nu i Rådet.

F. Tilskyndelse til egenkapitalfinansiering af investeringer:

Kommissi-

onens forslag af 25. oktober 2016 om en fælles selskabsskattebase for EU-

landene (CCTB

–

Common Corporate Tax Base)

indeholder bl.a. ele-

menter, der skal adressere den forvridning af virksomhedernes finansie-

ring, der følger af den favorable skattemæssige behandling af gældsfinan-

siering (renteomkostninger ved gældsfinansiering kan fradrages ved opgø-

relsen af den skattepligtige indkomst, mens der typisk ikke er fradrag for

omkostninger ved egenkapitalfinansiering). Det vil ifølge Kommissionen

bidrage til at øge europæiske virksomheders egenkapitalfinansiering, her-

under tilskynde til finansiering via aktiemarkederne mv. og udvikle paneu-

ropæiske kapitalmarkeder. Kapitalmarkederne er relativt underudviklede i

EU ift. USA.

Forventede fremtidige forslag:

De væsentligste lovforslag, som Kommissionen har bebudet at den vil fremsætte,

er flg.:

A. EU-ramme for personlige pensionsopsparingsprodukter:

Kommissi-

onen ventes 28. juni 2017 at fremsætte forslag til en fælles EU-ramme for

et standardiseret pensionsprodukt som vil kunne sælges i alle EU-landene.

Dette vil potentielt kunne styrke det indre marked for personlige pensi-

onsopsparingsprodukter.

Forslag vedr. ’dækkede obligationer’ (såkaldte ”covered bonds”,

herunder fx danske realkreditobligationer):

Kommissionen har gen-

nemført en høring om en mulig fælles EU-ramme for dækkede obligatio-

ner. Der ventes et lovinitiativ for at understøtte udviklingen af markeder

for dækkede obligationer i EU i starten af 2018. Det ventes at være baseret

på erfaringer fra allerede velfungerende nationale markeder, såsom den

danske realkreditmodel.

Kommissionen er også kommet med et separat forslag til hvordan EU-landene

skal organisere ”konsolideringen” af

grænseoverskridende virksomheders selskabsskat (CCCTB

–

Common Consolidated Corporate Tax Base). Konsolidering

vil betyde at en virksomhed vil betale selskabsskat baseret på dens samlede indkomst i EU, og ikke i hvert land baseret på

virksomhedens indkomst i landet. Selskabsskatteindtægterne vil derefter fordeles mellem EU-landene på basis af en forde-

lingsnøgle.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

Derudover er det muligt at Kommissionen i forbindelse med midtvejsevaluerin-

gen vil bebude nye forslag. Det kunne bl.a. være et lovinitiativ for at fjerne regule-

ringsmæssige og administrative barrierer for den grænseoverskridende distribution

af investeringsfonde. Det kan også fx være tiltag, der skal styrke det indre marked

for Fintech

, tiltag der skal forbedre håndteringen af problemer forbundet med

nødlidende lån i EU, og tiltag der skal styrke Den Europæiske Værdipapir- og

Markedstilsynsmyndigheds (ESMA) beføjelser i lyset af Brexit.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet støtter generelt arbejdet med en kapitalmarkedsunion og

arbejder på de nævnte konkrete forslag, som allerede er fremsat.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens midtvejsevaluering har i sig selv ingen konsekvenser for gælden-

de dansk ret. Konsekvenserne af de enkelte forslag, der måtte blive fremsat som

led i kapitalmarkedsunionen, vil skulle vurderes selvstændigt.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens midtvejsevaluering har i sig selv ingen statsfinansielle konsekven-

ser. Konsekvenserne af de enkelte forslag, der måtte blive fremsat som led i kapi-

talmarkedsunionen, vil skulle vurderes selvstændigt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens midtvejsevaluering har i sig selv ingen samfundsøkonomiske

konsekvenser. Konsekvenserne af de forslag, der måtte blive fremsat som led i

kapitalmarkedsunionen, vil skulle vurderes selvstændigt. I det omfang arbejdet

med kapitalmarkedsunionen realiserer et mere integreret kapitalmarked i EU vil

det have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens midtvejsevaluering har i sig selv ingen erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser. Konsekvenserne af de forslag, der måtte blive fremsat som led i kapi-

talmarkedsunionen, vil skulle vurderes selvstændigt. Det overordnede hensyn med

kapitalmarkedsunionen er at bidrage til øget vækst og beskæftigelse.

8. Høring

Kommissionen foretog mellem 20. januar og 17. marts 2017 en offentlig høring i

forbindelse med midtvejsevalueringen, og regeringen afgav svar hertil. Regerin-

gens høringssvar blev oversendt til Folketinget den 3. april 2017.

Fintech-branchen består af virksomheder, der benytter moderne teknologi og innovation til at konkurrere i markedet for

traditionelle finansielle ydelser.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred opbakning til kapitalmarkedsunionen, og der ventes også generel støt-

te til Kommissionens midtvejsevaluering. Det skal bl.a. ses i lyset af, at kapital-

markedsunionen er et initiativ, der generelt vil kunne levere konkrete resultater og

løsninger på udfordringer for borgere og virksomheder i EU, og dermed er en

vigtig

del af EU’s fokus efter Brexit.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støttes generelt arbejdet med en kapitalmarkedsunion for alle EU-

lande, der ventes at styrke det finansielle indre marked og fremme nye finansie-

ringsmuligheder for virksomheder. Der tages stilling til de konkrete forslag i takt

med, at de fremsættes. Fra dansk side lægges der i den forbindelse vægt på, at nye

initiativer har merværdi, er proportionale og er baseret på tilstrækkelige konse-

kvensanalyser.

Fra dansk side følges særligt Kommissionens arbejde med en mulig fælles EU-

ramme for dækkede obligationer tæt. Fra dansk side er der stor fokus på, at et evt.

lovgivningsinitiativ på området kan rumme centrale elementer af det danske real-

kreditsystem. Det er som udgangspunkt positivt, at der fra Kommissionen og

Rådets side er lagt op til, at eventuelle initiativer skal baseres på og tage hensyn til

eksisterende velfungerende markeder, fx dansk realkredit.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er senest blevet orienteret om kapitalmarkedsunionen

generelt forud for ECOFIN 6. oktober 2015.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

Bilag 1

–

Oversigt over tiltag ifm. kapitalmarkedsunionen

Tabel 1

Kommissionens handlingsplan til en kapitalmarkedsunion

–

planlagte initiativer frem til 2019

Hensigt/formål

Udvalgte konkrete initiativer

Tidspunkt

Vækstinitiativer

–

styrke finansieringen af virksomheder

Forslag til såkaldte venturekapital-funds of funds

som Kommissionen vil skyde penge i. Ansøgninger

er modtaget.

Revision af lovgivning vedr. venturekapitalfonde og

sociale entreprenørskabsfonde

Undersøgelse om skatteincitamenter til venturekapi-

tal og investorer som har fokus på at støtte nystarte-

de virksomheder (såkaldte business angels)

Overvinde informationsbarrierer Styrket tilbagemelding (feedback) fra banker, som

for investeringer i SMV’er

har givet afslag på SMV'ers ansøgning om lån

Kortlægning af den eksisterende lokale eller nationa-

le støtte- og rådgivningskapacitet i hele EU for at

fremme bedste praksis

Undersøge, hvordan paneuropæiske informations-

systemer kan udvikles eller støttes

Fremme innovative former for

Løbende dialog med crowdfunding-industrien.

finansiering

Udarbejde en koordineret tilgang til fondes oprettelse

af lån og vurdere mulighederne for en fremtidig EU-

ramme

Styrke venturekapital og egen-

kapitalfinansiering

Lettere adgang for virksomheder til finansiering via finansielle markeder

Styrke adgang til finansielle

markedspladser

Forslag til revision af prospektdirektivet

Evaluere regulatoriske barrierer i EU for

SMV’ers

notering på finansielle markedspladser, herunder

vækstmarkeder

Evaluere virksomhedsobligationsmarkeder i EU med

fokus på, hvor likviditeten kan forbedres

Afhjælpe skævheder mellem beskatning af gæld og

aktier, som en del af lovforslaget om et fælles sel-

skabsskattegrundlag (CCTB)

Er vedtaget.

Kommissionsrapport i 2017

Ekspertgruppes skriver

rapport til september 2017

Er fremsat. Forhandles nu i

Rådet.

2017

Enighed mellem EP og

Rådet i trilog 30. maj 2017.

Analyse igangsat

Diskussioner med relevan-

te aktører igang

Igangsat

Vil følge ovenstående

2017

ESMA anbefaling modta-

get april 2016

Styrke egenkapitalfinansiering

Fremme af langsigtede investeringer, investeringer i infrastruktur og bæredygtige investeringer

Justering af kalibreringer i Solvens II-direktivet med

Styrke investeringer i infrastruk- henblik på forsikringsselskabers investeringer i

tur

infrastruktur og europæiske langsigtede investe-

ringsfonde

Gennemgå kapitalkravsforordningen (CRR) for

kreditinstitutter og ændre kapitalkravene på investe-

ringer i infrastrukturprojekter

Sikre konsistens i EU’s regel-

Opfordring fra Kommissionen til indsendelse af

sæt om finansielle tjenesteydel- dokumentation om den samlede virkning af den

ser

finansielle regulering vedtaget efter krisen

Styrkelse af investeringer fra detail- og institutionelle investorer

Øge valgmulighederne og

konkurrencen for finansielle

produkter i detailleddet

Hjælpe private investorer med

at gøre en bedre handel

Støtte af opsparing til pension

Udvide mulighederne for

institutionelle investorer og

fondsforvaltere

Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet

og forsikring

Vurdering af EU's markeder for investeringsproduk-

ter i detailleddet

Vurdering af mulighederne for en ramme for at etab-

lere europæiske personlige pensionsordninger

Vurdering af den tilsynsmæssige behandling af

egenkapital og gæld i private selskaber under Sol-

vens II

Høring om de væsentligste hindringer for investe-

ringsfondes grænseoverskridende salgsaktivitet

Handlingsplan fremsat 23.

marts 2017.

Resultat af analyse ventes

slut-2017.

Lovforslag ventes 28. juni

2017.

Forberedende arbejde

undervejs.

Høring afsluttet 2. oktober

2016.

Justering fandt sted i april

2016.

Forhandlles nu i Rådet.

Opfølgning fra Kommissio-

nen afventes

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN), fra finansministeren

Tabel 1 - fortsat

Kommissionens handlingsplan til en kapitalmarkedsunion

–

planlagte initiativer frem til 2019

Hensigt/formål

Udvalgte konkrete initiativer

Tidspunkt

Løfte bankernes evne til at understøtte økonomien som helhed

Styrkelse af lokale finansielle

netværk

Udvide muligheden for, at medlemsstater

kan tillade andelslånekasser uden for kapi-

talkravsdirektivet og kapitalkravsforordnin-

gen

Forslag til simple, transparente og standar-

diserede sekuritiseringer og revision af

kapitalkalkravene for bankers beholdninger

af sekuritiseringer

Høring om en EU-ramme for covered

bonds (dækkede obligationer) og lignende

strukturer til SMV-lån

Forhandles nu i Rådet.

Etablere EU sekuritiserings-

markeder

Understøtte bankers finansie-

ring af økonomien i bred for-

stand

Fjerne nationale hindringer for

grænseoverskridende investe-

ringer

Forbedre markedsinfrastruktur

til grænseoverskridende inve-

steringer

Enighed mellem EP og Rådet i trilog

30. maj 2017.

Høring afsluttet og analyse iværk-

sat.

Lette grænseoverskridende investeringer

Rapport om nationale hindringer for kapita-

lens frie bevægelighed

Målrettede tiltag vedrørende ejendomsretli-

ge problemer vedrørende værdipapirer og

virkninger for tredjepart af overdragelsen af

fordringer

Gennemgå fremskridt med hensyn til fjer-

nelse af tilbageværende barrierer for græn-

seoverskridende clearing og afvikling af

værdipapirtransaktioner.

Konkurslovgivning - Lovgivningsmæssigt

forslag om præventiv restrukturering frem-

sat 22. november 2016; Benchmarking af

låneinddrivelsesordninger (herunder insol-

vens) er igangsat.

Bedste praksis og adfærdskodeks for pro-

cedurer for fritagelse for kildeskat

Undersøgelse om diskriminerende skatte-

mæssige hindringer i forbindelse med

pensionsfondes og livsforsikringsselska-

bers grænseoverskridende investeringer

Styrke den

tilsynsmæssige

konvergens og

kapacitetsopbygning

på kapitalmarkedet

Strategi om tilsynsmæssig konvergens for

at bidrage til, at det indre marked for kapital

kommer til at fungere bedre

Rapport vedtaget på ECOFIN i maj

2017.

Lovforslag på vej.

Høring ventes igangsat i Q2 2017.

Fremme konvergens i

insolvensbehandling

Fjerne

grænseoverskridende

skattemæssige

hindringer

Lovforslaget forhandles i Rådet.

Resultater af benchmarkinganalyse

ventes i 2017.

Adfærdskodeks ventes vedtaget i

første halvdel af 2018.

Resultat forventes i september 2017

Gennemførelsen af ESMA's første

årlige arbejdsprogram om tilsyns-

konvergens er iværksat. Igangvæ-

rende drøftelser om udarbejdelsen

af arbejdsprogrammet for 2017 om

tilsynsmæssig konvergens.

Forberedende arbejde i gang med

henblik på vedtagelse af en hvid-

bog.

Europa-Parlamentet og Rådet ved-

tager EPSR-forordningen. Igangvæ-

rende samarbejde med medlems-

staterne om at identificere priorite-

rede områder for teknisk bistand.

Den offentlige høring blev indledt

den 1. august 2016; opfølgning

ventes i 2017

Hvidbog om ESA'ernes finansiering og

forvaltning

Teknisk bistand til medlemsstaterne med

henblik på at støtte kapitalmarkeders kapa-

citet

Finansiel stabilitet

Gennemgå EU's makroprudentielle rammer