NOTAT
15. maj 2017
13/10263-19
dbe-dep
Baggrundsnotat om Kommissionens høring om de europæiske til-
synsmyndigheder (ESAerne)
Baggrund
På baggrund af erfaringerne fra den finansielle krise blev tilsynssamar-
bejdet på det finansielle område i EU styrket med etableringen af Det Eu-
ropæiske Finanstilsynssystem (European System of Financial Supervision
–
ESFS). Det betyder, at EU siden 1. januar 2011 har haft tre tilsynsmyn-
digheder (European Supervisory Authorities
–
ESAer) for hhv. banker
(European Banking Authority
–
EBA), forsikring- og pensionsselskaber
(European Insurance and Occupational Pensions Authority
–
EIOPA) og
værdipapirer og markeder (European Securities and Markets Authority
–
ESMA).
Formålet med ESAerne har været at styrke samarbejdet mellem de rele-
vante nationale tilsynsmyndigheder i EU-landene, herunder bidrage til en
mere ensartet tilsynspraksis, udarbejde tekniske input vedr. delegerede
retsakter, mægle i uenigheder mellem nationale tilsynsmyndigheder, ko-
ordinere stresstest mv. ESMA har endvidere fået overdraget det egentlige
tilsynsansvar med fx kreditvurderingsbureauers aktiviteter i EU.
Det øverste organ i hver enkelt ESA er de respektive Tilsynsråd, hvor
direktørerne fra alle 28 nationale tilsynsmyndigheder er repræsenteret.
Der stemmes i udgangspunktet med simpelt flertal (hver land har én
stemme). Dog gælder der fsva. de mest centrale beslutninger, herunder
vedtagelse af tekniske standarder, retningslinjer og anbefalinger, et kvali-
ficeret flertal som i Rådet. I EBA er der derudover indført et krav om så-
kaldt ”dobbelt flertal”, der betyder, at føromtalte
beslutninger foruden det
kvalificerede flertal også skal vedtages ved simpelt flertal blandt med-
lemmer indenfor bankunionen og et simpelt flertal af medlemslandene
udenfor bankunionen.
Finansieringen af ESAerne sker via bidrag på 60 pct. fra de nationale
kompetente myndigheder (og dermed i Danmark de finansielle virksom-
heder) og 40 pct. fra medlemsstaterne (via det generelle EU-budget). For-