Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 194
Offentligt
1757763_0001.png
REDEGØRELSE OM ERHVERVS-
FREMME OG STØTTE 2017
1. SAMMENFATNING
I redegørelse om erhvervsfremme og støtte gives et overblik over den danske erhvervs-
fremme og støtte.
1
Erhvervsfremme og støtte er generelt begrundet i et ønske om at fremme bestemte mål-
sætninger. Det kan være i situationer, hvor markedskræfterne ikke fører til den bedste
samfundsmæssige anvendelse af ressourcerne, fx hvor en enkelt virksomheds aktivitet
kan have negativ eller positiv afledt effekt for andre virksomheder, dvs. såkaldte ekster-
naliteter.
Erhvervsfremme og støtte ydes primært for at bidrage til en række bredere samfunds-
begrundede formål. Over halvdelen af den statslige erhvervsfremme og støtte har så-
ledes fokus på grøn omstilling og vedvarende energi. Andre formål er offentlig forskning,
iværksætteri og innovation, udviklingssamarbejdet
2
osv. Den øvrige erhvervsstøtte til
blandt andet bestemte virksomheder, enkelte erhverv og den grønne BoligJobordning
udgør ca. 16 pct. af den samlede udgift til erhvervsfremme og støtte, se figur 1.
Figur 1. Statslig erhvervsfremme og støtte fordelt på områder, 2017
2 pct.
0,4 mia. kr.
7 pct.
1,8 mia. kr.
5 pct.
1,3 mia. kr.
16 pct.
4,1 mia. kr.
55 pct.
14,4 mia. kr.
15 pct.
4,0 mia. kr.
Grøn omstilling
Innovation og iværksætteri mv.
Kultur og erhverv
Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.
Partnerskabsinstrumenter under udviklingssamarbejdet
Øvrige
Anm.:
”Partnerskabsinstrumenter
under udviklingssamarbejde”
dækker
Danida Business Finance og dele af Partnerskaber for mar-
kedsdrevet vækst (støtten til 3GF og FN's Global Compact fraregnes).
Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energinet.dk/Energistyrelsen og egne beregninger.
1
Redaktionen af
Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2017
er afsluttet den 17. maj 2017.
2
De udvalgte instrumenter under udviklingssamarbejdet, Danida, har som formål at fremme bæredygtig vækst og
beskæftigelse i udviklingslande, herunder gennem mobilisering af dansk viden, teknologi og kapital, jf. strategi for
Danmarks udviklingspolitiske og humanitære engagement, Verden 2030.
1
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2017, fra erhvervsministeren
1757763_0002.png
I 2017 forventes den statslige erhvervsfremme og støtte at udgøre ca. 25,9 mia. kr.
3
Ud-
gifter til erhvervsfremme og støtte via finansloven udgør 8,3 mia. kr., mens skatteudgifter,
der er støtte via skattesystemet, skønnes at udgøre ca. 12,3 mia. kr.
4
Hertil kommer støt-
te til vedvarende energi, der finansieres af elforbrugerne via PSO-systemet.
5
Den forven-
tes at udgøre 5,3 mia. kr. i 2017, se figur 2.
Figur 2. Statslig erhvervsfremme og støtte, 2017
20 pct.
5,3 mia. kr.
48 pct.
12,3 mia. kr.
32 pct.
8,3 mia. kr.
Via skattesystem
Via finanslov
Via PSO-systemet finansieret af elforbrugere
Anm.: Se fodnote 5 om PSO-omkostninger.
Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energinet.dk/Energistyrelsen samt egne beregninger.
I vurderingen af den samlede udgift til erhvervsfremme og støtte skal det bemærkes, at
erhvervsfremme og støtte via skattesystemet (skatteudgifter) udelukkende opgør statens
umiddelbare mindreprovenu som følge af skattebegunstigelsesordningerne. Adfærds-
ændringer og afgiftsmæssigt tilbageløb indgår ikke i skønnet. Den umiddelbare udgift til
erhvervsfremme og støtte via skattesystemet er typisk, men ikke altid, større end det
provenu, som alternativt ville kunne anvendes til andre tiltag, hvis ordninger blev afskaf-
fet.
Danske virksomheder og husholdninger har siden 2000 betalt PSO-afgift på elforbrug.
Med
Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften af 17. november 2016
bliver afgiften gradvist
afskaffet i perioden 2017-2022. PSO-udgifterne til vedvarende energi flyttes frem til 2022
gradvist over på finansloven i stedet for at blive betalt af elforbrugere via PSO-afgiften, jf.
afsnit 6. Ændringen indebærer samfundsøkonomiske gevinster, da finansieringen via
bundskatten er mindre forvridende end PSO-afgiften. Der ydes stadig støtte til vindmølle-
elektricitet, VE-anlæg, decentrale kraftvarmeværker mv.
Ud over den statslige erhvervsfremme og støtte, som Folketinget har direkte indflydelse
på via finansloven, skattelovgivning eller anden dansk lovgivning, afholder henholdsvis
kommuner og regioner samt EU også udgifter til erhvervsfremme og støtte. Danske
kommuner og regioner ventes at yde erhvervsfremme og støtte for 1,5 mia. kr. i 2017,
mens
EU-støtten til Danmark udgjorde 11,4 mia. kr. i 2015.
3
Alle statslige erhvervsfremme- og støtteordninger er beskrevet i særskilt bilag, som er offentliggjort på
www.em.dk.
4
Det bemærkes, at skatteudgifterne er opgjort i umiddelbar virkning, dvs. før tilbageløb og adfærd.
5
Støtten via PSO-systemet bygger på Energistyrelsens PSO-fremskrivning, november 2016. I redegørelsen med-
tages den støtte, der gives til producenter af miljøvenlig el, biogas mv. i form af pristillæg, mens udgifter til fx Grøn
ordning, nettab og nettilslutning ikke medtages. Det bemærkes i forlængelse heraf, at den generelle finansiering
via finansloven (som følger af hhv. Aftale om en vækstpakke 2014 og Aftale om afskaffelse af PSO) indregnes
med det fulde beløb, selvom midlerne medfinansierer de samlede PSO-omkostninger. De samlede PSO-omkost-
ninger forventes at udgøre ca. 8 mia. kr. i 2017.
2
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2017, fra erhvervsministeren
1757763_0003.png
2. STATSLIG ERHVERVSFREMME OG STØTTE
Den statslige erhvervsfremme og støtte målt i pct. af BNP er omtrent uændret i 2017 i
forhold til 2016 og ventes at udgøre godt 1,2 pct. af BNP i begge år, se figur 3.
Den statslige erhvervsfremme og støtte er ca. 1,0 mia. kr. højere i 2017 end i 2016
6
(målt i 2017-priser). Bevillinger til erhvervsfremme og støtte via finansloven er således
steget med 2,1 mia. kr. i forhold til 2016. Denne stigning skyldes primært en ændring i
finansieringen af PSO-støtten til vedvarende energi. Den har igennem mange år været
betalt af elforbrugerne i form af den såkaldte PSO-afgift, men finansieres nu i stigende
grad via finansloven. Elforbrugernes del af PSO-tilskuddet er i 2017 faldet med ca. 1,0
mia. kr.
Figur 3. Samlet statslig erhvervsfremme og støtte, 2013-2017
Pct. af BNP
1,6
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
2013
Via skattesystemet
2014
Via finansloven
2015
2016
2017
Via PSO-systemet finansieret af elforbrugere
Pct. af BNP
1,6
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
Anm.: Samlet statslig erhvervsfremme og støtte udgøres af ordninger via finansloven samt via skatte- og PSO-system. Fra 2013
finansieres en del af PSO-tilskuddene via finansloven. Se i øvrigt fodnote 5 på side 2 om PSO-omkostninger.
Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energinet.dk/Energistyrelsen samt egne beregninger.
Den samlede statslige erhvervsfremme og støtte via finanslov, skattesystem samt PSO-
system er i tabel 1 opdelt på seks områder, der angiver ordningernes formål.
Sammensætningen af formålene afspejler en politisk prioritering. Det gælder blandt
andet områder som grøn omstilling, innovation og iværksætteri, ligesom der er ordninger,
som bidrager til, at Danmark lever op til sine målsætninger på bl.a. klima- og forsknings-
området.
Dansk erhvervslivs adgang til de internationale markeder understøttes endvidere af en
række ordninger rettet mod global markedsføring og internationale rammevilkår mv. Det
er ordninger, som fx fremmer eksport og turisme samt ordninger, som er begrundet i at
sikre, at virksomheder i Danmark har samme rammevilkår som i udlandet. Det gælder
eksempelvis DIS-ordningen.
Kultur og erhverv vedrører støtte til medier. Heri indgår nulmoms for trykte aviser og
blade, som udgør en stadig mindre skatteudgift, i takt med at oplagene falder.
6
Den statslige erhvervsfremme og støtte for 2016 er nedjusteret med 1 mia. kr. i forhold til opgørelsen i
Redegø-
relse om erhvervsfremme og støtte 2016,
hvilket fremgår af bilag 6, som er offentliggjort på www.em.dk.
3
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2017, fra erhvervsministeren
1757763_0004.png
Tabel 1. Samlet statslig erhvervsfremme og støtte fordelt på områder, 2013 og
2017
2013
Pct.
Grøn omstilling
Ordninger rettet mod miljø, klima og natur, fx støtte til
innovation og udvikling i primært landbrug, økologitilskud
samt tilskud til vedvarende energi, herunder PSO.
Innovation og iværksætteri mv.
Ordninger med fokus på at styrke uddannelse, innovation
samt iværksætteri generelt, fx tværgående ordninger på
forskningsrammen og lempelige skatteregler for uden-
landske forskere og nøglemedarbejdere.
Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.
Ordninger begrundet i ensartet behandling mellem virk-
somheder i Danmark og virksomheder i udlandet, fx ge-
nerel eksportfremme, proceslempelser og DIS-ordnin-
gen.
Kultur og erhverv
Ordninger på kulturområdet med et kommercielt sigte
eksklusive licensfinansiering, fx filmtilskud, tilskud til ud-
givelse af dagblade og nulmoms for trykte aviser og bla-
de.
Udviklingssamarbejdet
Udvalgte partnerskabsinstrumenter under udviklingssam-
arbejdet fx Danida Business Finance.
Øvrige
Øvrige ordninger er blandt andet ordninger, som er rettet
mod enkelte erhverv og offentlig transport, herunder lem-
pelig beskatning af fonde, reduceret grundværdi for pro-
duktionsjord, indenlandske færger er undtaget for
brændstofafgifter og Ny grøn BoligJobordning i 2016 og
2017.
I alt
100
100
25,9
22
16
4,1
2
2
0,4
6
5
1,3
9
7
1,8
16
15
4,0
46
2017
Pct.
55
Mia. kr.
14,4
Anm.: Beløb er afrundede. Fordelingen på de forskellige områder er baseret på en konkret vurdering af, hvilken kategori der
er mest dækkende. Samlet statslig erhvervsfremme og støtte udgøres af ordninger via finansloven samt via skatte- og
PSO-system. Skatteudgifterne er opgjort i umiddelbar virkning, dvs. før tilbageløb og adfærd.
Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energinet.dk/Energistyrelsen samt egne beregninger.
Udviklingssamarbejdet bidrager til at opfylde, at Danmark lever op til FN’s målsætning
om at give 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand.
Øvrige ordninger er blandt andet støtteordninger rettet mod enkelte virksomheder eller
erhverv, herunder skattebegunstigelser af fonde, reduceret grundværdi for produktions-
jord samt den grønne BoligJobordning for 2016 og 2017.
Over tid ændrer sammensætningen af den samlede erhvervsfremme og støtte sig. Sær-
ligt er andelen til grøn omstilling og vedvarende energi steget (fra 46 pct. i 2013 til 55 pct.
i 2017) primært som følge af, at en stigende del af PSO-tilskuddet finansieres via finans-
loven.
Alle de enkelte erhvervsfremme- og støtteordninger er beskrevet i særskilt bilag
7
.
7
Beskrivelser af erhvervsfremme- og støtteordninger i 2017 er offentliggjort på www.em.dk.
4
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2017, fra erhvervsministeren
1757763_0005.png
3. ERHVERVSFREMME OG STØTTE VIA FINANSLOVEN
Ordninger via finansloven dækker bevillinger i 2017 til ordninger, som fremgår direkte på
finansloven.
Erhvervsfremme og støtte via finansloven, dvs. eksklusive PSO-tilskud finansieret af
elforbrugere og skatteudgifter, forventes at udgøre 8,3 mia. kr. i 2017. Fordeles udgif-
terne på ministerområder, er det Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, der har det
højeste niveau for udgifter til erhvervsfremme og støtte i 2017 på knap 4,0 mia. kr., se
figur 4. Ordningerne er steget kraftigt i de seneste år som følge af, at en større andel af
PSO-tilskuddene finansieres over finansloven og en generel prioritering af ordninger
vedrørende grøn omstilling.
Uddannelses- og Forskningsministeriets udgifter til forskning og uddannelse mv. udgør
det næsthøjeste niveau for udgifter til erhvervsfremme og støtte på 1,4 mia. kr. i 2017.
Det er lidt lavere end niveauet for udgifterne i 2013.
Erhvervsfremme og støtte på Miljø- og Fødevareministeriets område udgør de tredje-
største udgifter. Udgifterne steg fra 2013 til 2015, og siden er udgifterne faldet.
På Udenrigsministeriets område er støtten faldet siden 2013. Udgifterne til Kulturministe-
riets ordninger har ligget forholdsvist stabilt siden 2013.
På Erhvervsministeriets område har der været en nettoreduktion på knap 50 pct. i peri-
oden 2013 til 2017.
Udgifterne til erhvervsfremme og støtte via finansloven er generelt faldet, når der ses
bort fra støtte til vedvarende energi, herunder den del af PSO-tilskuddet, der finansieres
via finansloven. I bilag 1 er der en oversigt over hvert ministeriums ordninger
8
.
Figur 4. Erhvervsfremme og støtte via finansloven fordelt på ministerier
Mia. kr. (faste 2017-priser)
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
EFKM
UFM
MFVM
2013
UM
2015
KUM
2017
EM
BM
Mia. kr. (faste 2017-priser)
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Anm.: EFKM er Energi-, Forsyning- og Klimaministeriet, UFM er Uddannelses- og Forskningsministeriet, MFVM er Miljø- og Fødeva-
reministeriet, UM er Udenrigsministeriet, KUM er Kulturministeriet, EM er Erhvervsministeriet og BM er Beskæftigelsesministe-
riet. Figuren medtager ikke ordninger under hhv. Børne- og Socialministeriet (BSM), Sundheds- og Ældreministeriet (SUM) og
Transport- og Bygningsministeriet (TRM). BSM har i både 2015 og 2017 ordninger for 2 mio. kr., men ingen bevillinger i 2013.
SUM og TRM er ikke medtaget i figuren, da de ingen bevillinger har til erhvervsfremme og støtte i 2017. PSO-tilskud finansieret
af elforbrugere og skatteudgifter indgår ikke i figuren. Omregnet til faste priser med PL-reguleringstallet.
Kilde: Finansministeriet samt egne beregninger.
Blandt de allerstørste ordninger via finansloven er ordninger målrettet vedvarende energi,
forskning og udvikling, udviklingssamarbejdet samt mediestøtte, se tabel 2.
8
Bilag til erhvervsfremme- og støtteordninger i 2017 er offentliggjort på www.em.dk.
5
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2017, fra erhvervsministeren
1757763_0006.png
Tabel 2. Statslig erhvervsfremme og støtte via finansloven, 2017
Mio. kr.
Udgifter til el-PSO
Tilskud til opgradering eller rensning af biogas
Teknologiudvikling og Innovation
Trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede medier
Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter
Udbygning af dansk energiforskning og -udvikling
Solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg
Danida Business Finance
1)
2.094
777
683
385
322
311
284
250
241
233
232
222
211
181
177
160
117
89
80
78
65
65
59
56
55
50
48
47
45
44
44
40
40
36
36
34
31
30
29
27
27
25
8.293
Eksport- og investeringsfremme mv.
Promilleafgiftsfonden for landbrug (promillemidler)
Pulje til målrettet PSO-lempelse af PSO for el-intensive virksomheder
Terminsrenter, afdrag og udtrækning mv. vedr. overtagne obligationer mv.
Medfinansiering af innovationsmiljøer
Udviklings- og forskningsaktiviteter i fødevaresektoren, GUDP
Tilskud til udvikling, produktion og formidling af spillefilm
Partnerskaber for markedsdrevet vækst (Danida)
VisitDenmark
2)
1)
Sygeforsikring for mindre private arbejdsgivere
Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, MUDP
Innovationsnetværk
Industriel kraftvarme
Biogas (til transport og proces)
Vandløbsrestaureringer
Foranstaltninger inden for fiskeri og akvakultur mv.
Sygeforsikring for selvstændige
Reserve til grønne klimatiltag
Pleje af græs- og naturarealer
Eksportstipendiater
Vækstlåneordning for iværksættere
Tilskud til udvikling, produktion mv. af kort- og dokumentarfilm
Landdistriktsprogram og vandramme; vådområder - realisering mv.
Aktiviteter vedr. bekæmpelsesmidler
Indløsning af statsgaranti vedr. lån til yngre jordbrugere
Tilskud til zoologiske anlæg
Kulturministeriets tilskud til filmformål; Andre formål
Udenrigsministeriets fælles erhvervsfremstød
Innovationscentre
Økologifremme
Tilskud vedrørende talentudvikling
Ressourcestrategi vedr. genanvendelse
Strategisk og udfordringsdrevet forskning
Markedsmodningsfonden
I alt via finansloven
Anm.: Tabellen opgør alene ordninger via finansloven på minimum 25 mio. kr.
”I alt” dækker over de samlede udgifter via
fi-
nansloven og er altså ikke summen af de ordninger, som er nævnt. Det bemærkes, at ordningen vedr. apotekertilskud
på 285 mio. kr. ikke indgår i tabellen, idet beløbet er finansieret af en tilsvarende apotekerafgift (§ 16.45.01.10).
1) De udvalgte instrumenter under udviklingssamarbejdet (Danida) har som formål at fremme bæredygtig vækst og be-
skæftigelse i udviklingslande, herunder gennem mobilisering af dansk viden, teknologi og kapital, jf. strategi for Dan-
marks udviklingspolitiske og humanitære engagement, Verden 2030. Støtten til 3GF og FN's Global Compact er frareg-
net i støtten Partnerskaber for markedsdrevet vækst.
2) VisitDenmark har i 2017 en basisbevilling på 107,2 mio. kr. Hertil kommer en projektbevilling på 10 mio. kr. rettet mod
at styrke markedsføringen af danske kyst- og naturområder i udlandet, herunder særligt i Tyskland. Fra 2018 indgår pro-
jektbevillingen ikke.
Kilde: Finansministeriet.
6
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2017, fra erhvervsministeren
1757763_0007.png
4. ERHVERVSFREMME OG STØTTE VIA SKATTESYSTEMET
Ordninger via skattesystemet (skatteudgifter) indebærer, at nogle virksomheder har en
lempeligere beskatning end, hvad der gælder generelt. Det kan fx være i form af særligt
lave skatte-, moms- eller afgiftssatser, skattefritagelse for særlige aktiviteter, fordelagtige
afskrivningsregler, eller fordi virksomhederne har et særligt fradrag. Skatteudgifterne er
beregnede størrelser.
Et eksempel på en skatteudgift er
ordningen ”straksafskrivning
af software”, som giver
virksomhederne mulighed for at straksafskrive udgifter til anskaffelse af software. Ellers
ville disse udgifter (ud over bagatelgrænsen på 12.900 kr.
9
) skulle saldoafskrives med
maksimalt 25 pct. årligt. De gunstige regler understøtter isoleret set virksomhedernes
investeringer i ny teknologi, forskning og udvikling.
Skatteministeriet har for 2017 beregnet det umiddelbare mindreprovenu ved skatteudgif-
terne til 12,3 mia. kr. Det bemærkes, at Skatteministeriet er i gang med en større revision
af opgørelsen af skatteudgifter, der først foreligger senere i 2017.
Skatteministeriet foretager beregningerne efter tabt provenumetoden, som indebærer en
opgørelse af de umiddelbare skatteindtægter, som det offentlige ville have fået, hvis
skatteudgiften blev fjernet. Metoden tager som udgangspunkt ikke hensyn til afledte
virkninger på andre skatter eller afgifter (tilbageløb) eller, at virksomheder eller personer
vil ændre adfærd, hvis en særlig begunstigelse i skattesystemet afskaffes eller reduceres.
For størstedelen af skatteudgifterne er det sådan, at provenuet ved at afskaffe skatte-
udgifter er mindre, hvis der tages hensyn til tilbageløb og adfærd, end hvis der udeluk-
kende ses på skatteudgiftens umiddelbare provenu.
Den beregnede skatteudgift for de enkelte ordninger fremstår derfor som hovedregel
større end det provenu, som staten alternativt kan anvende til andre tiltag, hvis skatteud-
giften fjernes. I boks 1 illustreres dette med udgangspunkt i skatteudgiften for nulmoms.
9
For indkomståret 2016.
7
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2017, fra erhvervsministeren
1757763_0008.png
Boks 1. Beregningseksempel af skatteudgiften af nulmoms for trykte avi-
ser og blade
Erhvervsfremme og støtte via skattesystemet skønnes i 2017 at indebære et
umiddelbart mindreprovenu på 12,3 mia. kr. Dette skøn bygger på beregninger
fra Skatteministeriet, der er fremskrevet til 2017-niveau.
Merprovenuet ved at afskaffe en skattebegunstigelse er typisk mindre, hvis der
tages hensyn til tilbageløb og adfærd, end hvis der udelukkende ses på skatte-
udgiftens umiddelbare provenu. Det betyder, at det provenu som staten kan an-
vende til andre formål, hvis en skatteudgift fjernes, som hovedregel er mindre
end de beløb, der indgår i denne redegørelse.
Trykte aviser og blade er omfattet af nulmoms, hvilket betyder, at de er undtaget
fra betaling af moms på salget. Derved fraviges hovedreglen i momssystemet
om, at alle varer og tjenester pålægges moms på 25 pct. Aviser omfattet af
nulmoms er i stedet pålagt lønsumsafgift. Da lønsumsafgiften i dag anses som
knyttet til nulmomsen, er det besluttet, at skatteudgiften opgøres som en netto-
virkning af henholdsvis nulmomsen (skatteudgift) og lønsumsafgiften.
Skatteudgiften, ved at trykte aviser og blade er omfattet af nulmoms, skønnes i
2015 at have indebåret et umiddelbart mindreprovenu på 475 mio. kr. Tages der
efterfølgende også højde for afledte virkninger på andre skatter eller afgifter (til-
bageløb) skønnes skatteudgiften at have indebåret et mindreprovenu på 370
mio. kr. i 2015. Tages der endvidere højde for ændret adfærd, skønnes mindre-
provenuet til ca. 350 mio. kr. i 2015.
Tages der herudover hensyn til, at oplaget af (og dermed momsgrundlaget for)
trykte aviser og blade forventes at falde fremadrettet, skønnes den varige prove-
nuvirkning efter tilbageløb og adfærd til 260 mio. kr. Det er det provenu, som sta-
ten alternativt kan anvende til andre permanente tiltag, hvis denne skatteudgift
fjernes.
Mio. kr.
Umiddelbart mindreprovenu
Mindreprovenu efter tilbageløb
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
Kilde: Skatteministeriet.
2015
475
370
350
Varig
260
Lidt mere end 35 pct. af erhvervsfremme og støtte via skattesystemet ydes til grøn om-
stilling. Den øvrige erhvervsstøtte på knap 30 pct. går blandt andet til den grønne Bolig-
Jobordning, men også til bestemte virksomheder, enkelte erhverv mv. Derudover rettes
godt 20 pct. mod innovation og iværksætteri, se figur 5.
8
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2017, fra erhvervsministeren
1757763_0009.png
Figur 5. Erhvervsfremme- og støtteordninger via skattesystemet, fordelt på om-
råder, 2017
29 pct.
3,6 mia. kr.
36 pct.
4,5 mia. kr.
11 pct.
1,3 mia. kr.
20 pct.
2,4 mia. kr.
5 pct.
Grøn omstilling
0,6 mia. kr.
Innovation og iværksætteri mv.
Kulturstøtte
Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.
Partnerskabsinstrumenter under udviklingssamarbejdet
Øvrige
Kilde: Skatteministeriet samt egne beregninger.
Der er forholdsvis flere store erhvervsfremme- og støtteordninger via skattesystemet end
via finansloven. En del af de store ordninger er også her rettet mod forskning og udvik-
ling. Blandt de store ordninger er der også en del, der har karakter af branchestøtte, se
tabel 3.
9
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2017, fra erhvervsministeren
1757763_0010.png
Tabel 3. Statslig erhvervsfremme og støtte via skattesystemet, 2017
Mio kr.
Energiafgiftsfritagelse for biobrændsler mv.
Skattefrihed for søfolk under DIS-ordningen
Straksafskrivning af forsøgs- og forskningsaktiviteter
Forskere og nøglemedarbejdere (forskerskatteordningen)
Overførselsreglen for fonde
Reduceret grundværdi for produktionsjord
Ny grøn BoligJobordning i 2016 og 2017
Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter
Nulmoms for trykte aviser og blade
Momsfritagelse for persontransport
Straksafskrivning af software
Undtagelser i energiafgiften til diverse processer
Reparationsgrænse for totalskadede biler
Erhvervsmæssig flytransport er undtaget for brændstofafgifter
Tonnagebeskatning for rederier
2)
1)
Umiddelbart
mindreprovenu
4.445
950
950
780
680
670
645
595
510
475
360
165
155
130
120
115
70
70
65
55
50
50
50
40
40
25
12.335
Indenlandske færger er undtaget fra brændstofafgifter
Undtagelse fra selskabsbeskatning for andelsselskaber
Fradragsret for selvstændigt erhvervsdrivendes udgifter til egne
syge- og arbejdsskadeforsikringer
3)
Tilpasning af CO
2
-afgift til kvoteloven
Fondes bundfradrag
4)
Fondes konsolideringsfradrag
Fradrag for pengegaver til kulturinstitutioner
Fondsbeskattede foreningers bundfradrag
Etablerings- og iværksætterkontoordninger
Afskrivning på kunstkøb
Lempelige skatteregler for vedvarende energianlæg (vindmøller mv.)
I alt via skattesystemet
Anm.: Tabellen opgør alene ordninger via skattesystemet på minimum 25 mio. kr.
”I alt” dækker over de samlede udgifter via
skattesystemet og omfatter ud over de viste ordninger også 11 mindre skatteudgifter, der samlet set beløber sig til 75
mio. kr.
1) Skønnet forventes at blive opdateret i forbindelse med Skatteministeriets kommende genberegningsprojekt for
samtlige skatteudgifter på baggrund af nyt datagrundlag for grundværdierne fra det nye ejendomsvurderingssystem.
2) Tonnagebeskatning af mobile borerigge skal statsstøttegodkendes, før den kan træde i kraft.
3) Fradragsret for mindre private arbejdsgiveres udgifter til egne sygeforsikringer forventes opgjort i forbindelse med
en genberegning af samtlige skatteudgifter.
4) Fondes fradrag for almennyttige og ikke-almennyttige uddelinger forventes endeligt opgjort i forbindelse med en
genberegning af samtlige skatteudgifter.
Se evt. yderligere i bilag 2, som er offentliggjort på www.em.dk.
Kilde: Skatteministeriet.
5. MINDRE ERHVERVSFREMME- OG STØTTEORDNINGER
I 2017 er den statslige erhvervsfremme og støtte udmøntet igennem 146 ordninger
10
.
Heraf er de 109 ordninger via finansloven og PSO-systemet, mens de 37 ordninger er
via skattesystemet.
Ordningerne varierer væsentligt i størrelse. Således er 72 ordninger eller knap halvdelen
af ordningerne på under 25 mio. kr., og mere end 40 pct. af ordningerne er på under 15
mio. kr. Det svarer til 60 ordninger.
10
Der medtælles kun ordninger, der er aktive ordninger i 2017 og hvor udgiften er over nul.
10
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2017, fra erhvervsministeren
1757763_0011.png
Det er især erhvervsstøtte via finansloven, som indeholder flere mindre ordninger. Der er
således 61 ordninger via finansloven, eller knap 60 pct., som er på under 25 mio. kr.,
mens der er 11 ordninger via skattesystemet, svarende til ca. 30 pct., der er lavere end
25 mio. kr., se figur 6.
Figur 6. Antal erhvervsfremme- og støtteordninger via finansloven og skattesy-
stemet, op til 25 mio. kr., fordelt efter ordningens beløbsstørrelse, 2017
Antal ordninger
30
25
20
15
10
5
0
0-5
5-10
10-15
15-20
20-25
Mio. kr.
Via finansloven
Via skattesystemet
Antal ordninger
30
25
20
15
10
5
0
Anm.: Erhvervsfremme og støtte via finanslov og skattesystem er grupperet i intervaller af 5 mio. kr. Figuren illustrerer kun ordnin-
ger, der er aktive i 2017 og med udgifter over nul og op til 25 mio. kr. Disse ordninger udgør 49 pct. af alle ordninger antals-
mæssigt.
Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet samt egne beregninger.
Hovedparten af erhvervsfremme- og støtteordninger på under 25 mio. kr. er ordninger
med fokus på grøn omstilling. Derudover er der mange små ordninger i kategorien
”øvri-
ge”
som fx dækker støtte til landbrug, fiskeri og søfart, se figur 7.
Figur 7. Erhvervsfremme- og støtteordninger, op til 25 mio. kr., via finanslov og
skattesystem, fordelt på områder, 2017
29 pct.
41 pct.
10 pct.
3 pct.
17 pct.
Grøn omstilling
Innovation og iværksætteri mv.
Kultur og erhverv
Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.
Øvrige
Anm.: Antal erhvervsfremme- og støtteordninger via finanslov og skattesystem. Figuren illustrerer kun ordninger, der er aktive og
med udgifter på over nul og op til 25 mio. kr.
Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet samt egne beregninger.
6. PSO-TILSKUD
Danske virksomheder og husholdninger har siden 2000 betalt PSO-afgift på elforbrug.
Men med
Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO af 14. juli 2014
blev
11
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2017, fra erhvervsministeren
1757763_0012.png
der aftalt en lempelse af PSO-afgiften, og med
Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften af
17. november 2016
bliver afgiften gradvist afskaffet i perioden 2017-2022. PSO-udgifter-
ne til vedvarende energi flyttes over denne årrække gradvist over på finansloven. Indfas-
ningen på finansloven udgør i 2017 ca. 30 pct., se figur 8.
Afskaffelsen af PSO-afgiften vil reducere virksomhedernes udgifter til elektricitet og vil
forbedre erhvervslivets konkurrencevilkår gennem lavere udgifter til el. Særligt internatio-
nalt konkurrenceudsatte virksomheder opnår en fordel, når udgifter til el bliver lavere.
Dertil kommer, at ændringen indebærer samfundsøkonomiske gevinster, da finansierin-
gen via bundskatten er mindre forvridende end PSO-afgiften.
Der ydes stadig støtte til vindmølleelektricitet, VE-anlæg, decentrale kraftvarmeværker
mv. Disse tilskud forventes i 2017 samlet at udgøre i størrelsesordenen 7,7 mia. kr.,
hvoraf 2,4 mia. kr. finansieres via finansloven. Sideløbende med afskaffelsen af PSO-
afgiften, udfases det særlige kompensationstilskud til el-intensive virksomheder på godt
230 mio. kr. over en kortere årrække. Herudover indeholder aftalen andre VE-besparel-
ser, fx annulleres 22 MW forsøgsmøller ud af i alt 50 MW forsøgsmøller.
I perioden 2012-2017 er PSO-tilskuddene steget til mere end det dobbelte af, hvad de
var i 00’erne målt
i faste priser, se figur 8. Stigningen skyldes dels udviklingen i markeds-
prisen på el (hvor lave elmarkedspriser indebærer højere PSO-tilskud), dels udbyg-
ningen med vedvarende energi, herunder store vindmølleparker. Faldet i 2016 skyldes
dels højere markedspriser på elektricitet, dels at vindmøllerne producerede mindre. I
2017 ventes produktionen at blive som i et ”normalår”,
og markedspriserne på el forven-
tes at falde. Samlet set betyder det, at der skal udbetales højere tilskud.
Derudover viser tilskuddene i hele perioden 2000-2017 udsving fra år til år, som varierer
med blandt andet elprisen. Lavere energipriser i 2009, som følge af at krisen reducerede
efterspørgslen efter el, tredoblede PSO-tilskuddet i 2009. Den slags udsving gør det
vanskeligt at fremskrive udgifterne ved PSO-tilskuddene.
Figur 8. Tilskud til vindmølleelektricitet, VE-anlæg, decentrale kraftvarmeværker
mv. (PSO-tilskud)
Mia. kr. (faste 2017-priser)
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
00
01
02 03 04 05 06 07 08 09 10
Via PSO-systemet finansieret af elforbrugere
11
12
13 14 15
Via finansloven
16 17*
Mia. kr. (faste 2017-priser)
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Anm.: PSO-tilskud er tilskud til vedvarende energi mv., som indtil 2014 er finansieret gennem opkrævning af en særlig afgift hos
elforbrugerne (Public Service Obligation) og fra 2013 også via finansloven. PSO-systemet indførtes fra 2000 som en del af el-
reformen fra 1999. Der medtages kun den del af PSO-udgifterne, der gives til producenter af miljøvenlig el og biogas i form af
pristillæg. Omregnet til faste priser med PL-reguleringstallet.
*Tal for PSO-tilskud i 2017 bygger på Energistyrelsens PSO-fremskrivning, november 2016. Se i øvrigt fodnote 5 på side 2 om
PSO-omkostninger.
Kilde: Energinet.dk/Energistyrelsen samt egne beregninger.
12
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2017, fra erhvervsministeren
1757763_0013.png
7. ERHVERVSFREMME OG STØTTE VIA EU, KOMMUNER OG
REGIONER
Ud over den statslige erhvervsfremme og støtte, som Folketinget har direkte indflydelse
på via finanslove, skattelovgivning eller anden dansk lovgivning, afholder henholdsvis
kommuner og regioner samt EU også udgifter til erhvervsfremme og støtte.
EU-støtten til Danmark udgjorde 11,4 mia. kr. i 2015, se figur 9. Heraf udgjorde støtten til
landbrug, fiskeri og miljø den største del med 8,0 mia. kr., svarende til 70 pct. Land-
brugsstøtten udgør hovedparten heraf.
19 pct. af EU-støtten anvendes til forskningsprogrammer, innovation, iværksætteri mv.,
og 0,8 mia. kr. går til områder via Social- og Regionalfonden, svarende til 7 pct.
Den øvrige del dækker omkostninger til administration samt en række mindre initiativer
inden for kultur, sundhed og forbrugerrettigheder mv.
Figur 9. Fordeling af EU-støtte til Danmark, 2015
Regional-
udvikling
mv.
7 pct.
Øvrige
4 pct.
Forskning,
innovation,
iværksætteri
mv.
19 pct.
Landbrug,
fiskeri og
miljø
70 pct.
Anm.: Regional- og socialfondsmidler indgår i EU-støtten. På grund af afrunding summer tallene ikke nødvendigvis.
Kilde: EU Budget 2015 Financial Report.
De regionale og kommunale udgifter til blandt andet erhvervsudvikling, turisme og land-
distrikter forventes at beløbe sig til 1,5 mia. kr. i 2017, se figur 10. Heraf afholder kom-
munerne ca. 1 mia. kr. og regionerne ca. 0,5 mia. kr. Der er særligt sket en betydelig
stigning i kommunernes udgifter til erhvervsudvikling mv. siden 2008.
13
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2017, fra erhvervsministeren
1757763_0014.png
Figur 10. Regionale og kommunale udgifter, 2007-2017
Mio. kr. (faste 2017-priser)
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017*
Mio. kr. (faste 2017-priser)
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
Kommuner
Regioner
Anm.: Opgørelse af de regionale og kommunale nettoudgifter til erhvervsudvikling er eksklusive midler fra EU-strukturfonde, som
udgør en del af hhv. erhvervsfremme og støtte via EU. Omregnet til faste priser med PL-reguleringstallet.
*Tallene for 2017 er budgetterede.
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.
Udgifterne går blandt andet til at fremme vækst i det lokale erhvervsliv, herunder til nye
virksomheder gennem initiativer igangsat af de fem vækstfora. Initiativerne understøttes
blandt andet af den lokale erhvervsservice og de regionale væksthuse. Lidt mere end en
femtedel af udgifterne anvendes til at fremme turisme i kommuner, se figur 11.
Det er udtryk for en kommunal prioritering under kommunernes samlede ramme.
Figur 11. Regionale og kommunale udgifter til erhvervsudvikling, 2016
Yder- og
landdistriks
-områder
3 pct.
Øvrige
5 pct.
Innovation,
iværksætteri
mv.
55 pct.
Turisme
31 pct.
Vækstfora
6 pct.
Anm.: Opgørelse af de regionale og kommunale regnskabsmæssige nettoudgifter til erhvervsudvikling er eksklusive midler fra EU-
strukturfonde, som udgør en del af hhv. erhvervsfremme og støtte via EU. Der kan være forskel på, hvordan kommunerne kon-
terer udgifterne, da erhvervsfremmeaktiviteterne er organiseret forskelligt i de enkelte kommuner. Opgørelsen er derfor behæf-
tet med usikkerhed.
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.
Udover de regionale og kommunale udgifter på 1,5 mia. kr. til blandt andet erhvervsud-
vikling, turisme og landdistrikter forventes der i 2017 at blive anvendt yderligere 1,5 mia.
kr., som finansieres via EU's strukturfond og regionalfond, landdistriktsprogrammet samt
14
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2017, fra erhvervsministeren
1757763_0015.png
landdistriktspuljen via finansloven. En væsentlig del af disse programmer er medfinan-
sieret af EU, se figur 12.
Figur 12. Erhvervsfremme og støtte rettet mod lokal og regional erhvervs-
udvikling, 2017
Mia. kr.
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2017
EU's struktur- og regionalfond
Landdistriksprogram og -pulje, herunder LAG og FLAG
Regioner
Kommuner
Anm.: Tal for regioner og kommuner er budgettal. Der kan være forskel på, hvordan kommunerne konterer udgifterne. EU's struktur-
og regionalfond er en delmængde af beløbet fra figur 9. EU's struktur- og regionalfond er finanslovsbevilling (§ 08.35.01) og re-
laterer sig til de nationale programmer (dvs. ekskl. interreg.) og omfatter standardkt. 46 på underkt. 30, 35, 50 og 55. 90 pct. af
midlerne fra EU's struktur- og regionalfond er disponeret af de regionale vækstfora i programperioden 2014-2020, og de reste-
rende midler udmøntes bl.a. via den nationale pulje, der anvendes til tværregionale projekter. Landdistriktsprogram og -pulje er
udgiftsbevillinger via finansloven, som EU medfinansierer. Derfor afviger beløbet fra øvrige opgørelser i redegørelsen (bilag 1),
hvor det udelukkende er den statslige udgift, der fremgår. Følgende ordninger indgår: § 24.23.03. Støtte til udvikling af landdi-
strikterne (underkonti 12, 30 og 44), § 24.72.02. LDP og vandramme (underkonti 10, 11, 20, 21, 30, 31, 40, 42, 80 og 81), §
08.35.07.10 Udvikling af landdistrikterne, landdistriktsprogram, § 08.35.08.10 LAG under fiskeri og § 08.35.09.10 Pulje til for-
søgsvirksomhed.
Kilde: Finansministeriet og Danmarks Statistik.
Mia. kr.
3,5
0,4 mia. kr.
1,1 mia. kr.
3,0
2,5
2,0
1,5
0,5 mia. kr.
1,0 mia. kr.
1,0
0,5
0,0
15