Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 193
Offentligt
1757259_0001.png
SUPPLERENDE SAMLENOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
16. maj 2017
17/04250-4
Rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. maj 2017
Indhold
5.
Status for fremdrift i implementeringen af strategien for det
digitale indre marked og strategien for det indre marked .......................... 2
7. Fitness Check af
EU’s forbrugerlovgivning
.......................................... 6
8. Virksomhedsoverdragelse .................................................................... 10
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 193: Supplerende samlenotat for rådsmøde (indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren
1757259_0002.png
2/11
5. Status for fremdrift i implementeringen af strategien for det digita-
le indre marked og strategien for det indre marked
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionens strategi for det indre marked blev fremsat i oktober 2015.
En lang række initiativer og forslag til retsakter er nu fremsat, og de fleste
er under forhandling i Rådet og Europa-Parlamentet. Regeringen støtter
Kommissionens ambition om at skabe et mere velfungerende indre marked
til gavn for forbrugere og virksomheder. Regeringen finder det vigtigt, at de
grundlæggende principper for det indre marked anvendes mere effektivt, før
der fremsættes nye lovgivningsinitiativer herfor. Regeringen mener, at det
indre marked bør kendetegnes ved åbenhed over for innovative løsninger og
konkurrence. Der skal således være fokus på at udvikle løsninger og forslag,
som kan lette virksomhedernes administrative byrder. Endvidere skal det
sikres, at europæiske virksomheder konkurrerer på lige vilkår.
Kommissionens strategi for det digitale indre marked blev fremsat i maj
2015. Kommissionen har fremsat en meddelelse om midtvejsevaluering af
strategien for det digitale indre marked den 10. maj 2017. Evalueringen gør
status på fremdrift i forhandlingerne af de enkelte lovforslag, der er blevet
fremsat som en del af strategien, og udpeger nye områder, som Kommissio-
nen vil fokusere på for at etablere et velfungerende digitalt indre marked.
Regeringen støtter Kommissionens ambitioner om at styrke det digitale
indre marked til gavn for forbrugere og virksomheder. Regeringen mener,
at det digitale indre marked generelt bør kendetegnes ved åbenhed over-
for digital innovation og konkurrence, hvorved der bør være fokus på at
sikre lave adgangsbarrierer for nye digitale virksomheder samt på at
undgå protektionistiske tiltag.
2. Baggrund
Kommissionens strategi for det indre marked blev lanceret i form af med-
delelsen ”
Løft af det indre marked: flere muligheder for borgere og virk-
somheder”
(KOM (2015) 550) den 28. oktober 2015. Meddelelsen be-
skriver den overordnede retning for Kommissionens indsats for at styrke
det indre marked. Kommissionen har fremsat en række initiativer og lov-
forslag som opfølgning på meddelelsen, og forventes i sommeren 2017 at
fremsætte de sidste større initiativer i den såkaldte varepakke.
Kommissionen offentliggjorde den 6. maj 2015 meddelelsen ”
Strategi for
et digitalt indre marked for Europa”
(KOM (2015) 192), som udstikker
Kommissionens strategi for det digitale indre marked og lægger op til
initiativer inden for en række policy-områder. Kommissionens vision er et
digitalt indre marked, hvor varer, personer, tjenesteydelser og kapital frit
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 193: Supplerende samlenotat for rådsmøde (indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren
1757259_0003.png
3/11
kan bevæge sig på tværs af grænser, samt hvor borgere og virksomheder
kan udøve online aktivitet uanset nationalitet eller bopæl. Kommissionen
vurderer, at et stærkere digitalt indre marked kan styrke den europæiske
økonomi med op til 415 milliarder euro.
3. Formål og indhold
Strategien for det indre marked
Strategien indeholdt en lang række initiativer, hvoraf de fleste nu er frem-
sat. Blandt de ikke-lovgivningsmæssige initiativer kan nævnes Kommis-
sionens meddelelse om et
start-up og scale-up initiativ,
en meddelelse
om
deleøkonomi,
samt det såkaldte Fælles initiativ for
standardisering
(Joint Initiative).
Hvad angår lovgivningsmæssige initiativer, har Kommissionen i januar
fremsat en
servicepakke
indeholdende et forslag til et elektronisk ser-
vicekort, et forslag til en proportionalitetstest for lovregulerede erhverv
samt et forslag om revision af proceduren for indrapportering af nationale
regler på serviceområdet.
Efterlevelsespakken
blev fremlagt 2. maj 2017
og indeholder et forslag om den digitale portal Single Digital Gateway, et
informationsværktøj for det indre marked (SMIT) og en styrkelse af
SOLVIT. Kommissionens
varepakke
forventes fremsat i sommeren 2017
indeholdende retsakter vedrørende gensidig anerkendelse og markeds-
overvågning.
Strategien for det digitale indre marked
Kommissionen har fremsat en række initiativer som en del af strategien
om bl.a. portabilitet for onlineindholdstjenester (film, musik, bøger mv.),
øget e-handel på tværs af grænserne, samt to større lovpakker om hen-
holdsvis modernisering af telereguleringen og ophavsretslovgivningen.
Kommissionen har i januar 2017 fremsat de seneste initiativer i strategien,
som består af bl.a. en revision af e-databeskyttelsesdirektivet (vedrører
bl.a. reviderede cookie-regler og strømligning af reglerne ift. den generel-
le databeskyttelsesforordning) samt en meddelelse om en europæisk data-
økonomi.
Kommissionen har den 10. maj 2017 fremsat en midtvejsevaluering af
strategien for det digitale indre marked i form af en meddelelse. Evalue-
ringen gør status på fremdrift i forhandlingerne af de enkelte lovforslag,
der er blevet fremsat som en del af strategien, og udpeger nye områder,
som Kommissionen vil fokusere på for at etablere et velfungerende digi-
talt indre marked. Der udarbejdes et selvstændigt grund- og nærhedsnotat
om midtvejsevalueringen.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 193: Supplerende samlenotat for rådsmøde (indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren
1757259_0004.png
4/11
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet opnåede enighed den 26. maj 2016 om en egen-
initiativrapport omhandlende strategien for det indre marked. Europa-
Parlamentet opnåede ligeledes enighed den 19. januar 2016 om en egen-
initiativrapport omhandlende strategien for det digitale indre marked.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
Økonomiske konsekvenser
Ikke relevant.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Ikke relevant.
8. Høring
Begge strategier har været i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceev-
ne, vækst og forbrugerspørgsmål i forbindelse med udarbejdelse af grund-
og nærhedsnotat i hhv. maj og november 2015.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt bred opbakning blandt medlemsstaterne til Kommissionens
overordnede ambitioner om at styrke både det indre marked og det digitale
indre marked. I Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2016 op-
fordres der til, at begge strategier færdiggøres og gennemføres inden udgan-
gen af 2018.
Hvad angår lovforslagene, der er blevet fremsat som en del af strategierne,
er der stor variation i fremdriften af forhandlinger på de forskellige forslag.
Enkelte forslag er der opnået enighed om mellem Rådet, Parlamentet og
Kommissionen, men størstedelen er stadig i gang med at blive forhandlet.
Danmark var initiativtager til et fælles brev om det digitale indre marked
med 13 ligesindede lande, som blev afsendt i maj 2016, for at sætte en han-
delsliberal og konkurrenceevneorienteret dagsorden for debatten om det
digitale indre marked. Forud for DER i december 2016 blev der afsendt et
brev fra 16 stats- og regeringschefer inkl. den danske om, at der var behov
for ambitiøse tiltag mod uberettigede datalokaliseringskrav. Senest har er-
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 193: Supplerende samlenotat for rådsmøde (indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren
1757259_0005.png
5/11
hvervsministeren sammen med kollegaer fra 14 andre lande afsendt et brev
forud for midtvejsevalueringen af strategien for at minde om, at europæiske
tiltag på det digitale område skal skabe et reelt digitalt indre marked og und-
gå at skabe øget fragmentering.
10. Regeringens generelle holdning
Strategien for det indre marked
Regeringen støtter Kommissionens ambition om at skabe et mere velfunge-
rende indre marked til gavn for forbrugere og virksomheder. Regeringen
finder det vigtigt, at de grundlæggende principper for det indre marked an-
vendes mere effektivt, før der fremsættes nye initiativer herfor. Regeringen
mener, at det indre marked bør kendetegnes ved åbenhed over for innovati-
ve løsninger og konkurrence. Der skal således være fokus på at udvikle løs-
ninger og forslag, som kan lette virksomhedernes administrative byrder.
Endvidere skal det sikres, at europæiske virksomheder konkurrerer på lige
vilkår.
Strategien for det digitale indre marked
Regeringen støtter Kommissionens ambitioner om at styrke det digitale
indre marked til gavn for forbrugere og virksomheder. Regeringen finder
det vigtigt at have fokus på alle grundelementerne i den digitale økonomi
og støtter derfor, at Kommissionen arbejder med en samlet strategi
Regeringen mener, at det digitale indre marked generelt bør kendetegnes
ved åbenhed overfor digital innovation og konkurrence, hvorved der bør
være fokus på at sikre lave adgangsbarrierer for nye digitale virksomhe-
der samt på at undgå protektionistiske tiltag. Endvidere bør det sikres, at
der ikke indføres unødige byrder for erhvervslivet eller det offentlige i
forbindelse med bestræbelserne på at fremme det digitale indre marked.
Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at der iværksættes initiati-
ver med det formål at sikre, at europæisk lovgivning er digitaliseringsklar.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens meddelel-
se om strategien for det digitale indre marked i samlenotat vedr. rådsmøde
(konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015. Samlenotatet blev forelagt Fol-
ketingets Europaudvalg den 22. maj 2015.
Fsva. strategien for det indre marked blev Folketingets Europaudvalg
orienteret om Kommissionens meddelelse i samlenotat den 27. november
2015 i forbindelse med rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november
2015 samt den 25. november 2016 i forbindelse med rådsmøde (konkur-
renceevne) den 29. november 2016.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 193: Supplerende samlenotat for rådsmøde (indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren
1757259_0006.png
6/11
7.
Fitness Check af EU’s forbrugerlovgivning
Nyt notat
1.
Resumé
Kommissionen igangsatte den 12. maj 2016 en offentlig høring, der vedrø-
rer gennemgang af forbrugerlovgivningen. Gennemgangen omfatter seks
direktiver.
Regeringen sendte høringssvar til Kommissionen den 12. september 2016
vedr. danske prioriteter for evalueringen, der havde særligt fokus på strøm-
lining og optimering af de erhvervsdrivendes informationsforpligtelser over
for forbrugerne og anvendelse af adfærdsøkonomi i politikudviklingen, så
denne tager højde for forbrugernes faktiske adfærd.
Kommissionen forventes at præsentere resultaterne fra fitness checket på
rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. maj 2017.
Evalueringen har ikke sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konse-
kvenser.
2.
Baggrund
Kommissionen igangsatte den 12. maj 2016 en offentlig høring, der vedrø-
rer gennemgang af forbrugerlovgivningen. Gennemgangen omfatter seks
direktiver:
Direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF): beskytter for-
brugere mod virksomheders vildledende handelspraksis og markeds-
føring.
Direktivet om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af
priser på forbrugsvarer (98/6/EF): beskæftiger sig med erhvervsdriv-
endes angivelse af salgsprisen og prisen pr måleenhed for produkter
til forbrugere for at forbedre forbrugeroplysningen og lette prissam-
menligning.
Direktivet for vildledende og sammenlignende reklame
(2006/114/EF): anvendes i virksomhed-til-virksomhed relationer og
fastsætter minimumsstandarder for beskyttelse mod vildledende og
sammenlignende reklame.
Direktivet om søgsmål med påstand om forbud på området for be-
skyttelse af forbrugernes interesser (2009/22/EF): fastsætter at med-
lemsstaterne skal have en national procedure for at stoppe overtrædel-
ser af EU’s forbrugerret, hvor forbrugernes kollektive interesser ska-
des.
Direktivet om forbrugerkøb (1999/44/EF):
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 193: Supplerende samlenotat for rådsmøde (indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren
1757259_0007.png
7/11
Direktivet om urimelige kontraktvilkår i forbrugerkøb (93/13/EØF):
Endvidere indgår evalueringen af forbrugerrettighedsdirektivet som en del
af Kommissionens fitness check.
3.
Formål og indhold
Formålet med Kommissionens fitness check af
EU’s forbrugerlovgivning
er
at evaluere, hvorvidt lovgivningen stadig er tidssvarende, relevant, effektiv,
skaber sammenhæng og tilføjer en øget værdi til den eksisterende lovgiv-
ning. Fitness checket har også til formål at identificere administrative byr-
der, overlap mellem lovgivning samt huller og inkonsistens i lovgivningen.
Kommissionen forventes at præsentere resultaterne fra fitness checket i maj
2017. Hvorvidt der er behov for lovgivningsmæssige tiltag, afhænger ifølge
Kommissionen af resultaterne af fitness checket.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
De evaluerede direktiver er gennemført i dansk ret ved:
Lov nr. 188 af 9. maj 1984 om gennemførelse af konvention om,
hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser m.v., som
ændret senest ved lov nr. 442 af 31. maj 2000.
Lov nr. 1257 af 20. december 2000 om forbud til beskyttelse af for-
brugernes interesser
Lov nr. 1457 af 17. december 2013 om forbrugeraftaler
Lbk. nr. 140 af 17. februar 2014 om køb
Lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring
Bekendtgørelse nr. 866 af 18. september 2000 om oplysnings om
salgspris og enhedspris for forbrugsvarer
Lkg. nr. 193 af 2. marts 2016 Aftaleloven
7.
Konsekvenser
Evalueringen medfører ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet. Evalueringen
har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
8.
Høring
Kommissionen igangsatte den 12. maj 2016 en offentlig høring, der vedrø-
rer gennemgang af forbrugerlovgivningen.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 193: Supplerende samlenotat for rådsmøde (indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren
1757259_0008.png
8/11
Regeringen afgav i september 2016 sit svar på høringen efter input fra EU-
specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål. Rege-
ringens høringssvar blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12.
september 2016.
Resultaterne af Kommissionens fitness check har ikke været i høring, da det
endnu ikke foreligger.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemslandes holdninger kendes endnu ikke.
10.
Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker op om det generelle arbejde med at gennemgå forbruger-
lovgivningen på EU-niveau og arbejder generelt for en højere grad af total-
harmonisering
af EU’s forbrugerregler til gavn for både danske virksomhe-
der og forbrugere.
Fitness checket af EU’s
forbrugerlovgivning spiller tidsmæssigt fint
sam-
men med regeringsgrundlagets fokus på, at det skal være nemmere at være
forbruger. Der gennemføres således pt. en gennemgang den forbrugerrettede
lovgivning i Danmark, der sigter på at gøre reglerne enklere for forbrugerne
og mindske byrderne for virksomhederne, samtidig med at beskyttelsesni-
veauet bibeholdes.
Regeringen arbejder for to overordnede mål for opfølgning på fitness
checket:
På EU-niveau fjernes/strømlines oplysningsforpligtelser og anden
lovgivning stammende fra EU-direktiver, der ikke aktiverer forbru-
gerne
Modning af metoden om brug af adfærdstilgangen og brug af ekspe-
rimenter i Kommissionen inden lovforslag fremsættes for at sikre, at
lovgivningen så vidt muligt aktiverer forbrugerne og undgår at på-
lægge virksomhederne unødige byrder.
Regeringen arbejder derudover generelt for:
at totalharmonisere EU’s forbrugerlovgivning til gavn for danske
virksomheder og forbrugere,
at oplysningsforpligtelser for virksomhederne strømlines i det om-
fang, det er relevant, så virksomhederne ikke pålægges unødvendige
byrder ved online salg
At der sikres sammenhæng mellem eksisterende og kommende for-
brugerlovgivning til gavn for både forbrugere og erhvervsdrivende
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 193: Supplerende samlenotat for rådsmøde (indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren
1757259_0009.png
9/11
At Kommissionen, i lyset af erhvervsorganisationernes bekymrin-
ger, tager forbrugerrettighedsdirektivets regel om forbrugernes retur-
ret for brugte varer op til overvejelse
At Kommissionen har testet kommende forslag ud fra adfærdsmeto-
der, med henblik på at sikre, at reguleringen ikke gør forbrugerne
passive og/eller bebyrder virksomhederne unødigt.
At EU-reguleringen aktiverer passive forbrugere, giver bedre infor-
mation, indebærer færrest mulige byrder for virksomhederne og ba-
seres på den bedst tilgængelige viden om forbrugernes reelle adfærd
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 193: Supplerende samlenotat for rådsmøde (indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren
1757259_0010.png
10/11
8. Virksomhedsoverdragelse
1. Resumé
Det maltesiske formandskab afholdt den 17. marts 2017 en formandskabs-
konference om virksomhedsoverdragelse med det formål at sætte fokus på
vanskelighederne ved at overdrage små- og mellemstore virksomheder, her-
under særligt familievirksomheder. Formålet med konferencen var at iden-
tificere hovedudfordringerne for virksomhedsoverdragelse, herunder sær-
ligt udfordringerne ved virksomhedsoverdragelse på tværs af grænserne i
EU, og overdragelse af virksomheder mellem familiemedlemmer. Det
maltesiske formandskab vil på rådsmødet præsentere resultaterne af kon-
ferencen.
Regeringen finder, at virksomhedsoverdragelser af SMV’er er et vigtigt
område, og støtter, at det maltesiske formandskab har sat fokus på området.
2. Baggrund
Det maltesiske formandskab afholdt den 17. marts 2017 en formand-
skabskonference om virksomhedsoverdragelse. Konferencen satte fokus
på vanskelighederne ved at overdrage små og mellemstore virksomheder
(SMV’er), herunder særligt familievirksomheder.
Det maltesiske formandskab angav som baggrund for konferencen, at
overdragelse af virksomheder er en alternativ og ofte mere udbytterig
måde at starte virksomhed på end at starte en virksomhed op helt fra bun-
den. Imidlertid viser det sig, at en tredjedel af de 450.000 virksomheds-
overdragelser, der årligt er i EU ikke forløber som planlagt, hvilket vurde-
res som et samfundsøkonomisk problem.
Konferencen skal dertil ses på baggrund af, at Malta som et af de første
lande har vedtaget regulering, der skal gøre overdragelse af familievirk-
somheder lettere. På europæisk plan har virksomhedsoverdragelse af
SMV’er også været et fokusområde for bl.a. Kommissionen og Europa-
Parlamentet.
3. Formål og indhold
Formålet med konferencen var at identificere hovedudfordringerne for
virksomhedsoverdragelse, herunder grundene til at overdragelserne ikke
blev en succes, samt de virksomheder, der i denne sammenhæng var mest
udsatte. Konferencen satte bl.a. fokus på udfordringerne ved virksom-
hedsoverdragelse på tværs af grænserne i EU, og overdragelse af virk-
somheder mellem familiemedlemmer.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 193: Supplerende samlenotat for rådsmøde (indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren
1757259_0011.png
11/11
Det maltesiske formandskab vil på rådsmødet den 29. maj 2017 præsente-
re resultaterne af konferencen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
Økonomiske konsekvenser
Ikke relevant.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Ikke relevant.
8. Høring
Sagen skal ikke sendes i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Ikke relevant
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder, at virksomhedsoverdragelser af SMV’er er et vigtigt
område, og støtter, at det maltesiske formandskab har sat fokus på områ-
det.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget