ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 192: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 23. maj 2017, som er relevant for udvalget, fra finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 192
Offentligt

Dagsordenspunkt 3:

Kapitalmarkedsunion - kapitalbevægelser og nationa-

le barrierer

KOM(2017)102

1. Resume

Kommissionen har udarbejdet en rapport om nationale barrierer for grænseoverskridende kapi-

talbevægelser i EU, og foreslået en køreplan for det videre arbejde med at afvikle barriererne.

Kommissionen har udarbejdet sin rapport på basis af bl.a. arbejde udført i en ekspertgruppe med

deltagelse fra alle EU-landene.

Der ventes på ECOFIN at være en drøftelse af rapporten og af den foreslåede køreplan. Rege-

ringen støtter generelt arbejdet med at afvikle nationale barrierer for grænseoverskridende kapi-

talbevægelser.

2. Baggrund

ECOFIN vedtog 19. juni 2015 rådskonklusioner om kapitalmarkedsunionen, der

bl.a. støttede arbejdet med at identificere barrierer for grænseoverskridende inve-

steringer og kapitalbevægelser samt støttede udarbejdelsen af en køreplan for af-

viklingen af de vigtigste barrierer. Arbejdet med at identificere og afvikle disse

barrierer skal ses som et led i arbejdet med at uddybe det indre marked på det

finansielle område. Der blev nedsat en ekspertarbejdsgruppe med medlemmer fra

Kommissionen og alle EU-landene, samt observatører fra Europa-Parlamentet, til

at bistå med arbejdet med identifikation af barriererne.

Kommissionen har udarbejdet en rapport om nationale barrierer for grænseover-

skridende kapitalbevægelser i EU, og foreslået en køreplan for det videre arbejde

med at afvikle barriererne, på basis af arbejdet udført i denne ekspertgruppe. Ind-

holdet, herunder de overordnede elementer af køreplanen er drøftet med med-

lemslandene i form af ekspertgruppen, men udgør fortsat formelt set Kommissio-

nens holdninger og vurderinger.

Drøftelsen på ECOFIN ventes også at berøre den årlige statusrapport fra Den

Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) vedr. kapitalbevægelserne i EU i over-

ensstemmelse med artikel 134(2) i Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-

onsmåde. Rapporten påpeger bl.a. at omfanget af finansiel integration mellem

EU-landene målt på kapitalbevægelserne fortsat er lavere end før krisen. Der pe-

ges på, at den europæiske investeringsfond (EFSI), og arbejdet med ambitiøse

globale frihandelsaftaler, herunder seneste med Canada, bidrager til at øge investe-

ringer og kapitalbevægelser. Der peges ligeledes som noget positivt på, at de tidli-

gere indførte kapitalkontroller i Grækenland og Island har den fornødne midlerti-

dige og ekstraordinære karakter, og at de er under gradvis afvikling. Rapporten

støtter derudover Kommissionens anbefalinger vedr. barriererne, og støtter køre-

planen for afviklingen af disse, jf. nedenfor.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 192: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 23. maj 2017, som er relevant for udvalget, fra finansministeren

3. Formål og indhold

Kommissionens rapport om nationale barrierer for grænseoverskridende kapital-

bevægelser i EU har overordnet klassificeret de fundne barrierer alt efter hvor i en

grænseoverskridende investerings livstid de opstår:

Ex-ante

(tidlige) barrierer, der påvirker investeringsbeslutningen i begyndel-

sesfasen, hvor en investor overvejer at investere i et andet land

”In-itinere”

(løbende) barrierer, der påvirker en investors beslutning om at

fastholde eller forøge en grænseoverskridende investering

Ex-post

(sene) barrierer, der skaber vanskeligheder efter gennemførelsen af

en grænseoverskridende investering

1. Ex-Ante barrierer

Kommissionens rapport har identificeret forskellige typer af barrierer i denne ka-

tegori:

A. Barrierer for grænseoverskridende distribution af investeringsfonde

Selvom en betydelig andel af investeringsfonde har grænseoverskridende aktivite-

ter er aktiviteterne dog ofte begrænset til et enkelt, eller få, andre EU-lande. En

første type barriere for en større grad af grænseoverskridende aktivitet for investe-

ringsfonde stammer fra forskellige markedsføringskrav i de forskellige EU-lande.

Disse krav divergerer vidt i EU-landene, hvilket giver store udfordringer for fon-

de, der vil sælge deres produkter i andre EU-lande. Kommissionen opfordrer EU-

landene til i samarbejde med Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns-

myndighed (ESMA) at tilnærme hinanden på dette område. Kommissionens for-

slag til handlingsplan indebærer, at EU-landene undersøger, om der kan opnås en

fælles forståelse om at undtage visse situationer fra (nationale) markedsføringsreg-

ler. Det kan fx være at undtage visse former for før-marketing, fx hvor fonde ud-

leverer dokumentation til potentielle investorer, mens fonden endnu overvejer,

om den overhovedet skal udbyde produkter i det pågældende land. Det kan også

være at undtage såkaldt omvendte henvendelser, hvor professionelle investorer på

eget initiativ henvender sig til en fond, der ikke ellers markedsfører sig i det på-

gældende land. Disse foreløbige overvejelser er på linje med dansk praksis og for-

ståelse.

En anden type barriere for investeringsfondes grænseoverskridende aktiviteter er

forskellige typer af nationale administrative ordninger. Flere EU-lande kræver

eksempelvis, at fonden i det pågældende land skal have faciliteter til stede, som

står for håndteringen af henvendelser fra detailinvestorer i landet. Visse EU-lande

kræver også fx at der udpeges en lokal distributør, når en fond skal markedsføres

til detailinvestorer. Kommissionens forslag til handlingsplan opfordrer EU-

landene til at fortsætte arbejdet med at kortlægge de gældende administrative ord-

ninger i national ret for at fjerne unødvendige administrative byrder inden 2019.

En tredje type barriere vedfører gebyrer som investeringsfondene skal betale til

bl.a. de nationale tilsynsmyndigheder, når de markedsfører deres fond i det pågæl-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 192: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 23. maj 2017, som er relevant for udvalget, fra finansministeren

dende land. Gebyrerne, der varierer på tværs af EU-landene, og manglen på

transparens i deres fastsættelse udgør sammen med omkostninger til bl.a. juridisk

rådgivning en betydelig barriere for grænseoverskridende markedsføring af speci-

elt mindre investeringsfonde. Kommissionens forslag til handlingsplan opfordrer

de enkelte EU-lande til at sikre transparens om de gebyrer, de kræver, og opfor-

drer EU-landene til sammen med ESMA at overveje fordelene ved at skabe et

samlet offentligt domæne med gebyrrelaterede oplysninger.

B. Barrierer for pensionsfondes grænseoverskridende investeringer

Ekspertgruppen har konstateret, at pensionsfonde i EU i uforholdsmæssig høj

grad investerer i deres hjemland, umiddelbart uden klare økonomiske grunde her-

til. Det er muligt, at bl.a. skatterelaterede barrierer bidrager hertil, og Kommissio-

nen har konkret igangsat en undersøgelse heraf. Kommissionens forslag til hand-

lingsplan foreslår, at EU-landene arbejder videre med at identificere de vigtigste

drivkræfter i pensionsfondes geografiske spredning. Kommissionen opfordrer

endvidere EU-landene til at søge at anvende Den Europæiske Fond for Strategi-

ske Investeringer (EFSI) til tiltag, der fremmer pensionsfondes internationale in-

vesteringer. Rapporten fremhæver fx det såkaldte Copenhagen Infrastructure II

projekt, hvor pensionsfonde fra flere EU-lande sammen investerer i vedvarende

energiprojekter i EU og Nordamerika, med støtte fra EFSI. Danske pensionsfon-

de, herunder Pensiondanmark, er nogle af de mest aktive på dette område og har

været en af inspirationspunkterne til denne aktivitet.

C. Forskellige nationale tilgange til crowdfunding

Crowdfunding er en metode til at rejse penge til et projekt ved at indsamle både

store og små bidrag fra en større gruppe bidragydere (fx eksisterende eller kom-

mende kunder) typisk via en indsamlingsplatform på internettet. Eksisterende

undersøgelser tyder på, at grænseoverskridende crowdfunding-aktivitet er meget

begrænset. Forskellige forbruger- og investorbeskyttelsesregler i EU-landene bi-

drager formentlig hertil. Kommissionen opfordrer EU-landene til at overveje,

hvorvidt deres eksisterende lovgivning på området er proportional, og ikke unø-

digt forhindrer grænseoverskridende crowdfunding-aktiviteter.

”In Itinere” (løbende) barrierer

Ekspertgruppen har overordnet identificeret flg. barrierer i denne kategori:

A. Bopælskrav, der påføres finansielle forvaltere

Flere EU-lande kræver fx, at en del af bestyrelsen, eller ledende medarbejdere med

ansvar for den daglige ledelse, i banker, forsikringsvirksomheder og investerings-

fonde skal befinde sig i landet, hvis disse har aktiviteter der. Det kan udgøre en

investeringsbarriere, især for mindre virksomheder eller fonde. Kommissionens

forslag til handlingsplan opfordrer EU-landene til at fjerne disse bopælskrav, hvis

de ikke er tilstrækkelig begrundede, hensigtsmæssige eller forholdsmæssige. Dan-

mark har ikke sådanne krav.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 192: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 23. maj 2017, som er relevant for udvalget, fra finansministeren

B. Utilstrækkelig finansiel forståelse

Manglende finansiel forståelse kan bidrage til at mindre virksomheder og forbru-

gere foretager uhensigtsmæssige investeringer, eller går glip af gode investering-

eller finansieringsmuligheder, navnlig når de har et grænseoverskridende aspekt.

Kommissionens forslag til handlingsplan opfordrer EU-landene til at fortsætte

deres arbejde med at forbedre den finansielle forståelse i deres respektive lande,

samt til bl.a. i ekspertgruppens regi at udveksle erfaringer på området. Der er i

Danmark stor fokus på øget finansiel forståelse og det primære forum for sådanne

kampagner er Penge- og Pensionspanelet.

3. Ex-post barrierer

Ekspertgruppen har overordnet identificeret flg. barrierer i denne kategori:

A. Forskelle i nationale insolvensordninger

Forskelle i nationale insolvens- og før-insolvensordninger kan skabe juridisk usik-

kerhed ved grænseoverskridende investeringer, og derved påføre virksomheder

omkostninger, der virker som en barriere for grænseoverskridende investeringer i

EU. Kommissionen opfordrer EU-landene til at støtte det nyligt fremsatte forslag

til en fælles ramme for forebyggende restrukturering

og ’en anden chance’, be-

skrevet i grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 2. fe-

bruar 2017. Derudover foretager Kommissionen aktuelt også en benchmarking-

analyse af nationale låneinddrivelsesordninger, herunder insolvensordninger, og

forventer at færdiggøre denne i sommeren 2017. Kommissionen opfordrer EU-

landene til at bruge analysens resultater til at forbedre nationale låneinddrivelse-

og insolvensordninger.

B. Diskriminerende og byrdefulde procedurer for refusion af kildeskat

Flere EU-lande, herunder Danmark, har kildebeskatning af fx aktionærers ind-

komst

– dvs. at selskaber ved udbetaling af udbytte skal tilbageholde (”indehol-

de”) et skattebeløb, som indbetales til skattemyndighederne. Dette kaldes kildebe-

skatning. Når aktionærerne er bosiddende i et andet land kan den tilbageholdte

skat af udbytte være større end den endelige beskatningssats. Disse aktionærer kan

i givet fald bede skattemyndigheden i det land hvor selskabet er skattepligtigt om

at få refunderet differencen. I praksis kan procedurerne herfor dog ofte være

komplekse, langvarige og administrativt byrdefulde. I mellemtiden kan der også

opstå dobbeltbeskatning, dvs. at udbytte beskattes i begge lande. Kommissionen

vurderer de årlige omkostninger for erhvervslivet forbundet med refusion af kil-

deskat til 8,4 mia. euro (ca. 63 mia. kr.) i EU. Dette tal omfatter bl.a. faktisk dob-

beltbeskatning og udgifter forbundet med refusionsprocessen. Kommissionen

vedtog allerede i 2009 en henstilling om procedurer for kildebeskatning, men i

nogle EU-lande har fremskridtet været langsomt. Ekspertgruppen har kortlagt ni

eksempler på bedste praksis ifm. refusion af kildeskat.

Kommissionens forslag til handlingsplan opfordrer EU-landenes skatteeksperter

til at vurdere og om nødvendigt bekræfte relevansen af de ni eksempler på bedste

praksis med en specifik kildeskatskøreplan, idet hvert EU-land herefter forventes

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 192: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 23. maj 2017, som er relevant for udvalget, fra finansministeren

at give tilsagn om, hvilke eksempler på bedste praksis, de ønsker at implementere

inden 2019. Der er nedsat en gruppe med skatteeksperter. Kommissionen fore-

slår, at arbejdet i første omgang fortsættes i denne skattegruppe. Kommissionen

vil tillige samarbejde med skattegruppen om at udarbejde et egentligt adfærdsko-

deks for principper for nettoindeholdelse, dvs. opkrævning af kildeskat med den

korrekte sats ved udbetalingen af udbyttet, og for refusion af for meget betalt ud-

byttekildeskat, idet hensigten er, at den bedste praksis, der er kortlagt af ekspert-

gruppen skal danne udgangspunktet herfor.

Prioritering

Kommissionen har foreslået følgende klassificering af de forskellige barrierers

alvor, baseret på hvor ofte de er blevet nævnt i forskellige høringer, samt af de

enkelte EU-lande i ekspertgruppen, fra de mindst (x) til de hyppigst (xxx) nævnte

barrierer:

Tabel 1

–

Barrierernes alvor

Barrierernes alvor, baseret på

rapporteret forekomst

Markedsføringskrav

Administrative ordninger

Gebyrer

Crowdfunding

Bopælskrav

Finansiel forståelse

Insolvensordninger

Kildeskat

xxx

Anm.: (x): mindst nævnte barrierer, (xxx): hyppigst nævnte barrierer

Kilde: Kommissionens rapport

Proces

Barriererne hører primært under national kompetence. Kommissionen vil på

ECOFIN opfordre EU-landene til at forpligte sig til fremskridt på området, her-

under signalere opbakning til køreplanen. Den foreslåede køreplan kan ses i bilag

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 192: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 23. maj 2017, som er relevant for udvalget, fra finansministeren

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Hverken Kommissionens rapport eller køreplan har i sig selv statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det fortsatte arbejde

med kapitalmarkedsunionen, herunder afvikling af barrierer for grænseoverskri-

dende investeringer, kan dog have positive økonomiske effekter, i det omfang det

letter virksomhedernes og husholdningernes adgang til finansiering og investe-

ringsmuligheder.

8. Høring

Hverken Kommissionens rapport eller handlingsplanen har været i ekstern høring.

De fremhævede barrierer er blevet identificeret vha. bl.a. høringer i hele EU, om

kapitalmarkedsunionen, om barrierer for grænseoverskridende markedsføring af

investeringsfonde og om den kumulerede effekt af den finansielle regulering.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De andre EU-lande ventes overordnet at støtte målet om afvikling af uhensigts-

mæssige barrierer for grænseoverskridende investeringer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt det fortsatte arbejde med kapitalmarkedsunionen, her-

under at reducere uhensigtsmæssige barrierer for grænseoverskridende investerin-

ger i EU. Regeringen støtter også overordnet den foreslåede køreplan. Fra dansk

side finder man det vigtigt, at EU-landene får en central rolle i udarbejdelsen af en

adfærdskodeks for principperne for kildeskattelettelser. Regeringen vil tage nær-

mere stilling til de evt. kommende tiltag i køreplanen i takt med, at de bliver frem-

sat. Regeringen lægger endvidere generel vægt på, at behovet for enkelte tiltag er

veldokumenterede og bidrager til merværdi, samt at der tages hensyn til velfunge-

rende nationale modeller.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusioner vedrørende kapitalmarkedsunionen, herunder støtte til identifi-

cering af barrierer til grænseoverskridende investeringer, blev forelagt Folketingets

Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 19. juni 2015.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 192: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 23. maj 2017, som er relevant for udvalget, fra finansministeren

Bilag 1: Kommissionens foreslåede køreplan

Tabel 2 - Kommissionens foreslåede køreplan

Emne

Foranstaltning

Fortsætte arbejdet med at revidere nationale regler

for at fremme en fælles forståelse og regulerings-

konvergens inden for før-marketing og omvendte

henvendelser.

Aktør

Mulig timing

EU-landene og

ESMA

4. kv. 2017

Investeringsfonde

Fortsætte arbejdet med at kortlægge administrative

ordninger

Sikre, at alle anmeldelsesrelaterede gebyrer offent-

liggøres bredt og på en brugervenlig måde på et

enkelt websted

Overveje at oprette et enkelt offentligt domæne med

gebyrrelaterede oplysninger i form af et sammenlig-

ningswebsted eller en central database

Ekspertgruppe

4. kv. 2017

EU-landene

4. kv. 2017

Ekspertgruppe med

ESMA

4. kv. 2017

Pensionsfonde

Identificere drivkræfterne bag grænseoverskridende

investeringer, fremme bedste praksis i EU-landene

og øge bevidstheden om nye muligheder inden for

rammerne af investeringsplanen for Europa med

inddragelse af nationale erhvervsfremmende banker

Subgruppe af inte-

resserede EU-lande

med deltagelse af

pensionsfonde

3. kv. 2017

Bopælskrav

Fjerne bopælskrav fra lovgivning og administrativ

praksis vedrørende forvaltere, der er bosiddende i

EU, hvis de er ubegrundede og uforholdsmæssige

EU-landene

4. kv. 2017

Udveksle bedste praksis om programmer til styrkelse

af den finansielle forståelse under hensyntagen til

den grænseoverskridende dimension

Finansiel forståelse

Bidrage til potentielle CMU-initiativer til udvikling af

innovative løsninger, som kan forbedre SMV'ers

viden og støtte dem i at få adgang til alternative

finansieringskilder

Vurdere og hvor nødvendigt bekræfte relevansen af

de ni kortlagte eksempler på bedste praksis for

kildeskat og nå til enighed om en liste, der kan anfø-

res på en resultattavle

Undergruppe af

interesserede

EU-lande under

ledelse af Kroatien

2. kv. 2017

Ekspertgruppe

2018

Nationale skatteek-

sperter

2. kv. 2017

Kildeskat

Drøfte vejen frem i en arbejdsgruppe om skattefor-

hold med det formål at få de enkelte EU-lande til at

forpligte sig til at udarbejde en liste over bedste

praksis for at forbedre status quo inden 2019

Nationale

skatteeksperter

3. kv. 2017

Samarbejde med nationale skatteeksperter om en

adfærdskodeks for principperne for kildeskattelettel-

ser

Nationale

skatteeksperter

4. kv. 2017

Kilde: Kommissionens rapport