ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 190: Samlenotat vedr rådsmøde (konkurrenceevne – indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 190
Offentligt

SAMLENOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

10. maj 2017

17/03738-3

Rådsmøde (konkurrenceevne) den 29. maj 2017

Indhold

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en

proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv ...... 2

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

håndhævelse af direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre

marked, der fastlægger en procedure for indrapportering af krav og

tilladelsesordninger relateret til tjenesteydelser, og ændrer direktiv

2006/123/EF og forordning (EU) 1024/2012 om administrativt

samarbejde gennem informationssystemet for det indre marked

(notifikationsprocedure) ........................................................................... 11

4. Konkurrenceevnetjek: Status for realøkonomien................................. 23

6. Rådskonklusioner om Europæisk industripolitik ................................. 26

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 190: Samlenotat vedr rådsmøde (konkurrenceevne – indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren

2/30

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en propor-

tionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv

KOM (2016) 822

Notatet er en opdatering af grund- og nærhedsnotat af 10. februar 2017.

Ændringer er fremhævet med

fed/kursiv

Resume

Kommissionen fremsatte den 10. januar 2017 forslag til et direktiv, der

forpligter myndigheder til at udføre en proportionalitetstest forud for ved-

tagelse af ny regulering, der begrænser adgangen til eller udøvelsen af

bestemte erhverv. Med introduktionen af en proportionalitetstest søger

Kommissionen at fremme et velfungerende indre marked for tjenesteydel-

ser ved undgå uhensigtsmæssige nationale særregler. Formålet med for-

slaget er at sikre, at krav til erhvervsmæssige kvalifikationer opfylder det

tilsigtede mål med reguleringen og ikke går ud over, hvad der er nødven-

digt for at nå dette mål.

Forslaget er en del af Kommissionens service-

pakke.

Forslaget udstikker en ramme for, hvordan medlemslandene skal godtgø-

re, at regeludkast er begrundet i tvingende almene hensyn og er proporti-

onelle. Forslaget søger desuden at sikre mere transparens omkring indfø-

relse af regulering ved blandt andet at indføre en høringsforpligtelse.

Forslaget vurderes at kunne medføre positive samfunds- og erhvervsøko-

nomiske konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfi-

nansielle konsekvenser. Forslaget har ikke direkte konsekvenser for dansk

lovgivning. Nærhedsprincippet vurderes at være overholdt.

Regeringen støtter forslaget, der søger at sikre, at indførelsen af ny regu-

lering ikke udgør unødige barrierer for handlen med tjenesteydelser på

det indre marked, samtidig med, at kompetencen til at regulere erhverv

forbliver hos medlemsstaterne.

Forhandlingerne blev indledt i februar 2017. Der er generelt støtte i

Rådet til forslagets overordnede formål om at sikre en mere ensartet

anvendelse af proportionalitetsprincippet ifm. med indførelsen af nye

krav, der begrænser adgangen til udøvelsen af et erhverv. En række

lande har dog understreget behovet for at sikre, at de administrative

byrder for myndighederne, forbundet med at skulle udføre proportiona-

litetstesten, begrænses.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 190: Samlenotat vedr rådsmøde (konkurrenceevne – indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren

3/30

Baggrund

Europa-Kommissionen har ved KOM(2016) 822 af 10. januar 2017 frem-

sendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af

en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv.

Forslaget er oversendt til Rådet den 13. januar 2017 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions

Funktionsmåde, artikel 46, artikel 53 (1) og artikel 62, hvorefter Europa-

Parlamentet og Rådet kan udstede direktiver og forordninger, der er nød-

vendige for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, direktiver

om gensidig anerkendelse og eksamensbeviser, certifikater og andre kva-

lifikationsbeviser og direktiver om samordning af nationale bestemmelser

om adgangen til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Kommissionen lagde i sin strategi for det indre marked fra 2015 op til en

række konkrete tiltag, der skal bidrage til et velfungerende indre marked

for tjenesteydelser, herunder et forslag om fælles ramme for udarbejdelse

af proportionalitetsvurderinger. Forslaget er en del af Kommissionens

servicepakke.

Det følger af artikel 59 (3)

i direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af er-

hvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet),

at nationale

krav der begrænser adgangen til et erhverv eller udøvelsen heraf til indeha-

vere af særlige erhvervsmæssige kvalifikationer skal være; 1) ikkediskrimi-

nerende, 2) begrundet i alment tvingende hensyn og 3) være proportionelle.

Anerkendelsesdirektivet forpligter således allerede medlemslandene til at

vurdere proportionaliteten af reguleringen af erhverv, dvs. påse at kravene

sikrer opfyldelse af de tilsigtede mål og ikke går ud over, hvad der er nød-

vendigt for at nå målet med reguleringen.

Kommissionens analyser peger på, at medlemsstaterne anvender de tre

principper meget forskelligt, hvilket skaber et fragmenteret indre marked.

Forslaget er derfor et initiativ, der med henvisning til artikel 59 (9) i aner-

kendelsesdirektivet skal sikre en konsekvent anvendelse af principperne i

alle medlemslande.

Forslaget skal desuden ses i forlængelse af Kommissionens generelle ind-

sats for at fremme bedre reguleringspraksis, der har til hensigt at påføre

erhvervslivet og forbrugere færrest mulige byrder.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 190: Samlenotat vedr rådsmøde (konkurrenceevne – indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren

4/30

Formål og indhold

Formålet med forslaget er at sikre et mere velfungerende indre marked for

tjenesteydelser ved at fjerne unødige nationale særregler til erhvervsmæs-

sige kvalifikationer, der begrænser adgangen til udøvelsen af erhverv. Så-

danne særregler kan være begrundet i vigtige hensyn til den offentlige or-

den, offentlig sikkerhed og sundhed, eller i alment tvingende hensyn såsom

hensyn til miljøet.

Direktivet introducerer en fælles ramme for, hvordan nationale myndig-

heder godtgør, at regeludkast er begrundet i tvingende almene hensyn og er

proportionelle. Det skal sikre, at national regulering af erhverv sikrer op-

fyldelse af de tilsigtede mål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt

for at nå målet med reguleringen.

Forslaget søger således at sikre, at nye regler ikke indfører uhensigtsmæs-

sige hindringer for handlen med tjenesteydelser, uden at ændre ved med-

lemsstaternes enekompetence til at regulere eller liberalisere erhverv.

Medlemsstaterne vil således fortsat kunne indføre krav, der begrænser

adgangen til udførelsen af f.eks. sundhedsydelser.

Anvendelsesområde

Anvendelsesområdet for direktivet svarer til direktiv 2005/36/EF om an-

erkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet).

Direktivet er ændret ved direktiv 2013/55/EU. Anerkendelsesdirektivet

har til formål at facilitere mobiliteten i det indre marked for fuldkvalifice-

rede arbejdstagere og selvstændig erhvervsdrivende gennem opstilling af

en ramme for gensidig anerkendelse af uddannelses- og erhvervsmæssige

kvalifikationer inden for omkring 5500 lovregulere erhverv i EU. Aner-

kendelsesdirektivets artikel 59 (3) forpligter medlemsstaterne til at vurdere

proportionaliteten af lovgivningen.

I det følgende gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag:

Kommissionen fastlår, at alle udkast til love og administrative bestemmel-

ser, der begrænser adgangen til eller udøvelsen af et erhverv skal; 1) be-

grundes ud fra hensyn til en samfundsmæssig interesse og 2) sikre opfyldel-

sen af det tilsigtede mål og ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå

dette mål

–

med andre ord, være proportionelt.

Samfundsmæssig interesse

Direktivforslaget præciserer

på baggrund af EU-domstolens praksis

, hvor-

når indførelsen af nationale regler, der begrænser adgangen til udøvelsen af

et bestemt erhverv, kan begrundes i et hensyn til en samfundsmæssig inte-

resse. Det gælder, hvis målet med at indføre krav er at sikre hensyn til den

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 190: Samlenotat vedr rådsmøde (konkurrenceevne – indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren

5/30

offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den offentlige sundhed eller

til et alment tvingende hensyn, herunder hensyn til forbrugerbeskyttelse

eller miljøet.

Proportionalitet

Forslaget fastsætter en generel forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre,

at kompetente myndigheder vurderer, om nye bestemmelser vil være pro-

portionelle, forud for indførelsen af nye krav eller ved ændring af gældende

bestemmelser, der begrænser adgangen til eller udøvelse af bestemte er-

hverv. Direktivforslaget fastsætter dels de væsentligste kriterier, som den

kompetente myndighed skal lægge til grund, når der indføres ny regulering,

herunder f.eks. omfanget af aktiviteter, der er forbeholdt et erhverv og sam-

menhængen mellem kvalifikationer og erhvervsaktiviteten.

Kriterierne er

baseret på EU-domstolens praksis.

Der introduceres desuden en forpligtel-

se til at overveje mindre restriktive midler til at nå det tilstræbte mål. Ende-

lig indeholder direktivforslaget en oversigt over de elementer, der skal tages

i betragtning, når der foretages en vurdering af den samlede virkning af

gældende krav inden for et givent erhverv.

Øvrige bestemmelser

Medlemsstaterne skal desuden kvalificere proportionalitetstesten ved at

gøre brug af kvalitative og så vidt muligt kvantitative data, ligesom det

skal sikres, at proportionalitetstesten gennemføres på en objektiv og uaf-

hængig måde, herunder ved inddragelse af uafhængige kontrolorganer.

Endelige skal medlemslandene monitorere, om krav fortsat er proportio-

nelle over tid.

Forslaget indfører ligeledes en pligt for medlemsstaterne til at informere

offentligheden forud for indførelse af ny regulering af erhverv. Forslaget

tilskynder desuden de relevante myndigheder til at udveksle erfaringer

med andre landes myndigheder forud for indførelse af nye krav, der be-

grænser adgangen til udøvelse af specifikke erhverv.

Endelig bekræfter direktivforslaget bestemmelserne i anerkendelsesdirek-

tivets artikel 59, om løbende monitorering og evaluering af medlemslan-

denes regulering af erhverv.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver.

Sagen behandles i Europa-Parlamentets udvalg om det Indre Marked og

Forbrugerbeskyttelse (IMCO-udvalget). Der foreligger endnu ikke en

udtalelse om forslaget.

Andres Schwab (EPP) er ordfører på forslaget.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 190: Samlenotat vedr rådsmøde (konkurrenceevne – indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren

6/30

Nærhedsprincippet

Kommissionen peger på, at medlemsstaterne anvender principperne for

ikkediskrimination, nødvendighed og proportionalitet meget forskelligt,

når der indføres ny regulering af erhverv. Det skaber et fragmenteret indre

marked, hvor uberettigede krav til bestemte erhverv udgør en barriere for

handlen med tjenesteydelser og erhvervsudøvelsen. Kommissionen finder

på den baggrund ikke, at de nationale tiltag til fjernelse af unødige natio-

nale særregler til erhvervsmæssige kvalifikationer er tilstrækkelig for at

opnå målet om et velfungerende indre marked for tjenesteydelser.

Det er således Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet, da formålet med direktivet ikke i tilstræk-

keligt omfang vil kunne opnås af medlemsstaterne alene, men derimod

kan opnås på unionsniveau.

Enkelte medlemsstater har stillet spørgsmål ved forslagets overens-

stemmelse med nærhedsprincippet på baggrund af en bekymring om

forslagets indgriben i den nationale kompetence til at regulere erhverv.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet, idet regeringen deler Kommissionens vurdering af, at der er

behov for en fælles lovgivningsmæssig ramme for at sikre ensartet an-

vendelses af proportionalitetsprincippet ifm. indførelse af nationale sær-

regler, der begrænser adgangen til eller udøvelsen af bestemte erhverv.

Det bemærkes i øvrigt, at forslaget ikke ændrer ved, hvilke nationale

krav, der kan stilles til erhvervsmæssige kvalifikationer i henhold til

anerkendelsesdirektivet.

Gældende dansk ret

Overordnet er fælles bestemmelser i direktiv 2005/36/EF, ændret ved

direktiv 2013/55/EU, gennemført ved lov nr. 1871 af 29. december 2015

om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikatio-

ner (anerkendelsesloven).

Det fremgår af lovens § 14, at Uddannelses- og Forskningsministeriet kan

indhente oplysninger hos offentlige myndigheder og private, når det har

relevans for ministeriets administration af anerkendelsesdirektivet og va-

retagelsen af direktivets koordinatorfunktion og støttecenterfunktion. § 14

stk. 2, fastsætter, at vedkommende minister skal gennemgå nye regler

eller regler, som er blevet ophævet eller lempet, og som begrænser ad-

gangen til et erhverv eller udøvelsen heraf, og oplyse Uddannelses- og

Forskningsministeriet herom.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 190: Samlenotat vedr rådsmøde (konkurrenceevne – indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren

7/30

Herudover findes der særskilt lovgivning inden for de forskellige lovregu-

lerede erhverv.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget kan give anledning til en tilpasning af gældende dansk lovgiv-

ning, som implementerer anerkendelsesdirektivet, eller alternativt gen-

nemførelse af dele af direktivet i en ny lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget stiller visse mindre krav til nationale myndigheders udarbejdel-

se af den beskrevne proportionalitetstest i forbindelse med indførelse af

nye krav, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde. Dette forven-

tes dog ikke at medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at ville medføre færre unødige nationale særregler.

Det forventes at styrke arbejdstagernes og virksomhedernes muligheder

for at levere tjenesteydelser på tværs af grænserne i EU, hvilket kan øge

konkurrencen i de forskellige liberale erhverv. Forslaget kan derfor ventes

at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, der dog ikke kan

kvantificeres nærmere.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes at resultere i færre reguleringsmæssige barrierer for tje-

nesteydere i medlemsstaterne. Forslaget vil derfor kunne medføre positive

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Det vil med forslaget fortsat være forbeholdt den enkelte medlemsstat at

regulere erhverv. Forslaget bevarer således nationale myndigheders kom-

petence til at fastsætte regler, der begrænser adgangen til eller udøvelsen

af erhverv indenfor rammerne af diskriminationsforbud og proportionali-

tetsprincippet, hvis de f.eks. er begrundet i alment tvingende hensyn, bl.a.

hensynet til den offentlige sundhed, sikkerhed eller hensyn til miljøet. En

vedtagelse af forslaget vurderes derfor ikke at berøre beskyttelsesniveauet

i Danmark.

Høring

Kommissionens forslag blev sendt i høring i specialudvalget for Konkur-

renceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål den 10. januar 2017 med frist

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 190: Samlenotat vedr rådsmøde (konkurrenceevne – indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren

8/30

for høringssvar den 23. januar 2017. Der er modtaget høringssvar fra

Dansk Erhverv, DI og FTF.

Dansk Erhverv (DE) støtter samlet EU-Kommissionens forslag til et di-

rektiv om en proportionalitetsvurdering af nationale regler om erhvervs-

tjenester. DE er enig med EU-Kommissionen i, at for mange lande opstil-

ler disproportionale krav ift. nationale regler om erhvervstjenester. Sær-

ligt oplever DE, som Kommissionen også henviser til, at mange regler

opstilles med et protektionistisk sigte, hvilket er til ugunst for såvel virk-

somheder, kunder, forbrugere og samfundsøkonomien som helhed.

DI støtter Kommissionens forslag til direktiv om en proportionalitetstest

før indførelse af/ændring af regulerede erhverv, og ser det som et væsent-

ligt bidrag til at reducere barrierer for udøvelse af fri bevægelighed for

tjenesteydelser og arbejdskraft på det indre marked. I forslagets art. 4 (4)

fastsættes, at medlemsstaterne er forpligtede til med jævnlige mellemrum

at overvåge proportionaliteten af reguleringer, der begrænser adgangen til

regulerede erhverv. Det er ifølge DI uklart, om art. 4 (4) alene vedrører

reguleringer, der tidligere har været igennem en proportionalitetstest, eller

om forpligtelsen dækker bredere og således også omfatter reguleringer,

som endnu ikke har været igennem en test. I begge tilfælde vil det ifølge

DI være formålstjenligt med en lidt klarere angivelse af, hvad der anses

for "jævnligt".

FTF finder ikke, at der er behov for en regulering i form af et direktiv, der

med det foreslåede indhold i praksis vil begrænse den nationale kompe-

tence til at fastsætte krav til adgangen til og udførelsen af et erhverv. I

Kommissionens forarbejder og indledende tekst til direktivet redegøres

der for andre muligheder for at opnå en mere ensartet tilgang i medlems-

landene til at regulere erhverv, herunder anvendelsen af en EU rekom-

mandation. FTF vil anbefale løsning 2a i form af en rekommandation

(Direktivforslaget side 9).

FTF bemærker yderlige, at der i direktivforslagets artikel 4 fastsættes en

række krav til, hvordan medlemslandenes kompetente myndigheder skal

begrunde, hvorfor der foretages en regulering af adgangen til og udførel-

sen af et nyt erhverv eller justering af et eksisterende, herunder proportio-

naliteten i kravene set i forhold til direktivet. Artikel 4 er problematisk,

fordi det her tilsyneladende overses, at en regulering kan fastsættes, alene

fordi der er et politisk ønske om at sikre en bestemt kvalitet i udførelsen

af erhvervet.

Direktivforslaget angiver, hvilke begrundelser der ”legitimt” kan anven-

des til at fastsætte lovkrav eller anden regulering af adgangen til og udfø-

relsen af erhverv (SE artikel 5 ”Justification on the grounds of public inte-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 190: Samlenotat vedr rådsmøde (konkurrenceevne – indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren

9/30

rest objectives”).

Der oplistes en række områder som f.eks. forbrugerbe-

skyttelse, trafiksikkerhed og dyrevelfærd. FTF foreslår, at der tilføjes to

områder, nemlig sikringen af et sundt og sikkert arbejdsmiljø samt sikrin-

gen af kvalitet i uddannelse.

Endelig bemærker FTF, at der i direktivforslaget angives, at det er Kom-

missionens vurdering, at direktivet ikke vil medføre en yderligere øko-

nomisk belastning af medlemsstaten. FTF stiller sig tvivlende her overfor.

Forslaget indeholder meget omfattende og detaljerede krav til, hvordan

den kompetente myndighed skal begrunde ønsket om reguleringen, samt

en række proceskrav. Med andre ord pålægges myndighederne en række

nye opgaver, der ikke ses at være finansieret.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådsarbejdsgruppen indledte sin gennemgang og drøftelser af forslaget i

februar 2017.

Hovedparten af medlemsstaterne støtter forslagets overordnede formål om

at styrke det indre marked for tjenesteydelser ved at sikre en ens anvendel-

se af proportionalitetsprincippet ved regulering af erhverv.

De primære omdrejningspunkter under de tekniske forhandlinger har

været de administrative omkostninger for medlemslandenes myndighe-

der, høringsforpligtelsen samt spørgsmålet om medlemslandenes fort-

satte enekompetence til at regulere erhverv.

På baggrund af disse drøftelser har det maltesiske formandskab fremsat

et ændringsforslag, der i vidt omfang tilgodeser flertallet af medlems-

landenes ønsker.

10.

Regeringens generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at et velfungerende indre marked

med fri bevægelighed for henholdsvis varer, kapital, tjenesteydelser og

arbejdskraft er en forudsætning for vækst og beskæftigelse i Danmark.

Regeringen støtter derfor Kommissionens ambition om at sikre et velfun-

gerende indre marked for tjenesteydelser ved at undgå uhensigtsmæssige

nationale særregler, der begrænser tjenesteydere, som ønsker at levere

serviceydelser til andre markeder i EU.

Regeringen støtter forslaget til et direktiv, der indfører en fælles lovgiv-

ningsmæssig ramme

for, hvordan en proportionalitetstest skal udføres

før indførelsen af nye eller revision af eksisterende nationale særregler.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 190: Samlenotat vedr rådsmøde (konkurrenceevne – indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren

10/30

Det

skal sikre ens anvendelsen af proportionalitetsprincippet i forbindelse

med indførelsen af nye nationale særregler, der begrænser adgangen til,

eller udøvelsen af erhverv.

Regeringen vil arbejde for, at de administrative omkostninger for myn-

dighederne begrænses ved at lade kravet til omfanget af proportionali-

tetstesten afhænge af karakteren af den foreslåede regulering.

Regeringen vil arbejde for at sikre, at de foreslåede indberetnings

- og no-

tifikations

forpligtelser ikke duplikerer andre lignende forpligtelser for

medlemslandenes myndigheder under hhv. anerkendelsesdirektivet og

servicedirektivet.

Regeringen lægger desuden vægt på, at direktivet ikke har betydning for

medlemslandenes enekompetence til at regulere og liberalisere erhverv.

Det skal fortsat være muligt for nationale myndigheder at sikre en kompe-

tent og forsvarlig erhvervsudøvelse ved at indføre berettigede krav, der

begrænser adgangen til eller udøvelsen af bestemte erhverv.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om forslaget i samlenotat vedr.

rådsmøde (konkurrenceevne) den 20. februar 2017. Samlenotatet blev

oversendt til Folketinget den 26. januar 2017.

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketinget den 10. februar

2017.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 190: Samlenotat vedr rådsmøde (konkurrenceevne – indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren

11/30

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om håndhæ-

velse af direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked,

der fastlægger en procedure for indrapportering af krav og tilladel-

sesordninger relateret til tjenesteydelser, og ændrer direktiv

2006/123/EF og forordning (EU) 1024/2012 om administrativt samar-

bejde gennem informationssystemet for det indre marked (notifikati-

onsprocedure)

KOM (2016) 821

Notatet er en opdatering af grund- og nærhedsnotatet af oversendt til

Folketingets Europaudvalg den 10. februar 2017. Ændringerne er frem-

hævet med

fed/kursiv

1. Resume

Kommissionen fremsatte den 10. januar 2017 forslag til et direktiv om en

procedure for indrapportering af krav og tilladelsesordninger relateret til

tjenesteydelser (herefter proceduren for indrapportering af regler på ser-

viceområdet). Kommissionen ønsker at fremme et velfungerende indre

marked for tjenesteydelser gennem en effektiv procedure, der forhindrer

introduktionen af nationale regler, der ikke er i overensstemmelse med

servicedirektivet. Forslaget ændrer ikke ved, hvilke nationale regler med-

lemsstaterne kan lave på serviceområdet, men har derimod til formål at

sikre en bedre håndhævelse af de krav, der allerede følger af servicedi-

rektivet. Forslaget er en del af Kommissionens servicepakke.

Forslaget forventes at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser

idet det forventes at styrke virksomhedernes muligheder for at levere tje-

nesteydelser på tværs af grænserne i EU, hvilket kan øge konkurrencen.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at styrke proceduren for

indrapportering af regler på serviceområdet, så det bliver lettere at gribe

ind overfor uretmæssige nationale regler, før de træder i kraft. Regerin-

gen vil arbejde for, at forslaget styrkes, ved at interessenter får adgang til

at kommentere direkte på indrapporteringerne.

Forhandlingerne blev indledt i januar 2017. Hovedparten af medlems-

staterne støtter forslagets overordnede formål om at styrke den gælden-

de procedure for indrapportering af regler på serviceområdet, mens en

række lande har understreget behovet for at sikre, at proceduren ikke

påvirker den nationale lovgivningsproces unødigt.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 190: Samlenotat vedr rådsmøde (konkurrenceevne – indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren

12/30

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 821 af 10. januar 2017 fremsendt

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse af

direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked, om en med-

delelsesprocedure for tilladelsesordninger og krav vedrørende tjeneste-

ydelser, og om ændring af direktiv 2006/123/EF og forordning (EU) nr.

1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det

indre marked.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53(1), 62 og 114 og

skal behandles efter den almindelige lovgivningsmæssige procedure i

TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det fremgår af Kommissionens strategi for det indre marked fra oktober

2015, at Kommissionens vision er at skabe et bedre fungerende indre

marked, der understøtter små- og mellemstore virksomheders vækstmu-

ligheder, promoverer innovation, fremmer investeringer og styrker for-

brugernes beføjelser. Kommissionen lagde i strategien op til en række

konkrete tiltag, herunder et lovgivningsmæssigt forslag der skal forbedre

den eksisterende procedure for indrapportering af regler på serviceområ-

det mhp. at skabe et velfungerende indre marked for tjenesteydelser.

Forslaget blev lanceret som en del af Kommissionens servicepakke fra

den 10. januar 2017, der skal reducere administrative og reguleringsmæssi-

ge barrierer for dermed at åbne nye forretningsmuligheder for tjenesteydere

samt tilvejebringe tjenesteydelser af høj kvalitet for forbrugerne.

3. Formål og indhold

Forslaget skal bidrage til et velfungerende, konkurrencedygtigt indre mar-

ked for tjenesteydelser ved at styrke den eksisterende procedure for ind-

rapportering af regler på serviceområdet, så det bliver lettere at gribe ind

overfor uretmæssige nationale regler, før de træder i kraft.

Forslaget æn-

drer ikke ved, hvilke nationale regler medlemsstaterne kan lave på ser-

viceområdet, men har derimod til formål at sikre en bedre håndhævelse

af de principper, der allerede følger af servicedirektivet.

I medfør af servicedirektivet (2006/123/EF) skal krav og tilladelsesord-

ninger være begrundet i et tvingende alment hensyn, være ikke-

diskriminerende i forhold til udenlandske tjenesteydere og være proporti-

onale i forhold til det tilsigtede formål. Med henblik på at sikre at nationa-

le regler for tjenesteydere lever op til disse kriterier, blev der med ser-

vicedirektivet indført en procedure, der forpligter medlemsstaterne til at

indrapportere visse krav under servicedirektivet til Kommissionen. Den

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 190: Samlenotat vedr rådsmøde (konkurrenceevne – indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren

13/30

eksisterende procedure på serviceområdet har imidlertid ikke været et

tilstrækkeligt effektivt instrument til at undgå indførelse af uretmæssige

nationale regler på tværs af EU.

Med forslaget om at styrke den eksisterende procedure for indrapporte-

ring af regler på serviceområdet ønsker Kommissionen at forbedre mulig-

hederne for at håndhæve, at nationale regler, der indskrænker etablerings-

friheden og retten til fri udveksling af tjenesteydelser, lever op til forplig-

telserne om ikke-diskrimination på baggrund af nationalitet eller bopæl,

proportionalitet, samt kan begrundes i et tvingende alment hensyn.

I det følgende gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Anvendelsesområde

Forslaget til direktiv fastlægger regler om medlemsstaternes indrapportering

af udkast til lovgivning eller udkast til administrative bestemmelser, der

introducerer nye eller ændrer eksisterende tilladelsesordninger eller krav,

der er omfattet af servicedirektivet.

Indrapporteringsforpligtelsen

Med forslaget forpligtes medlemsstaterne til at indrapportere regler i udkast-

form mindst tre måneder før vedtagelse.

Såfremt en medlemsstat ændrer et regeludkast, der allerede er indrapporteret

til Kommissionen, ved fx at udvide den pågældende regels anvendelsesom-

råde eller indhold, skal medlemsstaten på ny indrapportere det reviderede

udkast til Kommissionen.

Såfremt en medlemsstat ikke lever op til

visse af

ovennævnte forpligtelser,

anses det for at være en betydelig proceduremæssig mangel, hvilket kan

have konsekvenser for anvendelsen af den pågældende regel,

herunder at

reglen ikke kan anvendes

Forslaget fastlægger en række krav til indholdet af indrapporteringerne.

Medlemsstaterne skal demonstrere, at reglen, der indrapporteres, er i over-

ensstemmelse med servicedirektivet, herunder at reglen er begrundet i et

tvingende alment hensyn, er ikke-diskriminerende og proportional.

Medlemsstater skal inden for to uger efter vedtagelse af den indrapporterede

regel formidle den endelige tekst til Kommissionen.

Det fremgår af forslaget, at informationssystemet for det indre marked (IMI)

fortsat skal anvendes som elektronisk platform til brug for indrapportering

af nationale regler.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 190: Samlenotat vedr rådsmøde (konkurrenceevne – indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren

14/30

Tilladelsesordninger og krav der er omfattet af indrapporteringsforpligtel-

sen

Forslaget tydeliggør, at medlemsstaterne allerede i medfør af servicedirekti-

vet skal indrapportere visse krav forbundet med etablering af virksomhed og

visse krav relateret til midlertidig levering af tjenesteydelser. Med forslaget

udvides indrapporteringsforpligtelsen til ligeledes at omfatte:

a) Tilladelsesordninger,

b) Krav om erhvervsansvarsforsikringer og faglige garantier,

c) Krav, der forpligter tjenesteydere til udelukkende at udøve én form

for virksomhed, eller som indskrænker deres muligheder for at ud-

øve flere former for virksomhed samtidigt eller sammen med andre

tjenesteydere.

Konsultation

Med forslaget introduceres en konsultation mellem henholdsvis den indrap-

porterende medlemsstat, Kommissionen og de øvrige medlemsstater. Kon-

sultationen kan vare op til tre måneder. Interessenter er ikke en del af kon-

sultationen.

Når Kommissionen informerer en medlemsstat om, at medlemsstatens ind-

rapportering er fyldestgørende, har Kommissionen og de øvrige medlems-

stater to måneder til eventuelt at fremsende kommentarer. Herefter har den

indrapporterende medlemsstat én måned til at besvare eventuelle kommen-

tarer, ved enten at redegøre for hvordan der tages højde for bemærkninger-

ne, eller ved at redegøre for hvorfor der ikke tages højde for de modtagne

bemærkninger. Såfremt medlemsstaten ikke modtager bemærkninger inden

for to måneder afsluttes konsultationen.

For Danmarks vedkommende betyder det, at de enkelte ministerier, når

udkast til lovgivning sendes i offentlig høring, samtidig vil kunne foretage

en indrapportering til Kommissionen og derved leve op til forslagets tre

måneders konsultationsperiode fra indrapportering til vedtagelse i Folke-

tinget. Servicedirektivet indeholder endvidere mulighed for at træffe for-

anstaltninger, hvis der er en sikkerhedsrisiko forbundet med en tjeneste-

yders udførelse af en specifik tjenesteydelse. Myndighederne vil således, i

særligt hastende tilfælde, kunne hindre en tjenesteyders udførelse af en

specifik tjenesteydelse.

Udstedelse af en advarsel og afgørelse

Inden for konsultationsperioden på tre måneder kan Kommissionen udstede

en advarsel med henblik på at orientere medlemsstaten om, at Kommissio-

nen ikke mener, at den indrapporterede regel er i overensstemmelse med

servicedirektivet, og om at Kommissionen agter at træffe afgørelse herom.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 190: Samlenotat vedr rådsmøde (konkurrenceevne – indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren

15/30

Ved udstedelse af en sådan advarsel forlænges perioden, hvor medlemssta-

ten ikke må vedtage den indrapporterede regel. Hvis Kommissionen har

udstedt en advarsel, kan Kommissionen inden for de tre måneder træffe

afgørelse om, at regeludkastet ikke er i overensstemmelse med servicedirek-

tivet, og at medlemsstaten skal undlade at vedtage reglen.

Information til offentligheden

Forslaget præciserer, at Kommissionen skal offentliggøre medlemsstaternes

indrapporteringer samt de endelige lovbestemmelser eller administrative

bestemmelser på en offentligt tilgængelig hjemmeside. Det vil sige, at

Kommissionen eller andre medlemsstaters kommentarer, afgørelser mv., der

måtte komme frem under konsultationen, ikke offentliggøres.

Kompetent myndighed

Medlemsstaterne skal udpege en kompetent myndighed, som skal være na-

tional ansvarlig for proceduren for indrapportering af regler på serviceområ-

det.

Sammenhæng med andre indrapporteringsforpligtelser

Der kan i nogle tilfælde være overlap mellem indrapporteringsforpligtigel-

ser i forskellige EU-retsakter. Forslaget præciserer, at en medlemsstats ind-

rapporteringsforpligtelse anses for at være opfyldt, i det tilfælde hvor en

regel er indrapporteret i overensstemmelse med indrapporteringsproceduren

på vareområdet, jf. informationsproceduredirektivet (2015/1535/EU). Det

fremgår endvidere af forslaget, at hvis en regel er indrapporteret i overens-

stemmelse med nærværende direktiv, anses indrapporteringsforpligtelsen i

medfør af anerkendelsesdirektivet (2005/36/EF) for at være opfyldt.

Afrapportering og review

Kommissionen skal senest tre år efter fristen for gennemførelse af direktivet

og herefter hvert femte år forelægge en rapport om anvendelsen af direkti-

vet. På baggrund af rapporterne skal Kommissionen evaluere direktivet og i

relevant omfang fremsætte forslag.

Ændringer i øvrige EU-retsakter

Med forslaget konsekvensrettes en række bestemmelser i servicedirektivet

(2006/123/EF) og i IMI-forordningen (1024/2012/EU). I servicedirektivet

slettes de bestemmelser, der fastlægger den eksisterende procedure for ind-

rapportering af regler på serviceområdet. I annekset til IMI-forordningen

indsættes der referencer til nærværende direktiv.

Afsluttende bestemmelser

Direktivet skal være implementeret i national lovgivning senest et år efter,

det er trådt i kraft. Direktivet træder i kraft på tyvendedagen efter offentlig-

gørelsen.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 190: Samlenotat vedr rådsmøde (konkurrenceevne – indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren

16/30

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver.

Sagen behandles i Europa-Parlamentets udvalg om det Indre Marked og

Forbrugerbeskyttelse (IMCO-udvalget). Der foreligger endnu ikke en

udtalelse om forslaget.

Sergio Gutiérrez Prieto (S&D) er ordfører på

forslaget. Europa-Parlamentet forventes at vedtage sin betænkning

(førstelæsning) i december 2017.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen redegør i forslaget for, at den overordnede målsætning er

at skabe et velfungerende indre marked for tjenesteydelser. Da det indre

marked er grænseoverskridende, er der ifølge Kommissionen behov for

en effektiv og ensartet vurdering af overensstemmelsen mellem medlems-

staternes udkast til nationale regler og servicedirektivet. Det er således

Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet, da formålet med direktivet ikke i tilstrækkeligt omfang vil

kunne opnås af medlemsstaterne, men derimod på unionsniveau bl.a. ved

brug af fælleseuropæiske IT-systemer.

Enkelte medlemsstater har stillet spørgsmål ved forslagets overens-

stemmelse med nærhedsprincippet på baggrund af skepsis fra nationale

parlamenter, idet man mener, at forslaget griber unødigt ind i den nati-

onale lovgivningsproces.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet, idet regeringen deler Kommissionens vurdering af, at indsat-

sen for at begrænse uretmæssige nationale regler i det indre marked kræ-

ver en fælles europæisk tilgang.

Det bemærkes i øvrigt, at forslaget ikke

ændrer ved, hvilke nationale regler medlemsstaterne kan lave på ser-

viceområdet. Derimod har det til formål at sikre en bedre håndhævelse

af de principper, der allerede følger af servicedirektivet.

6. Gældende dansk ret

Lov om tjenesteydelser i det indre marked

Lov nr. 384 af 25. maj 2009 om tjenesteydelser i det indre marked gen-

nemfører reglerne i servicedirektivet (2006/123/EF).

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 190: Samlenotat vedr rådsmøde (konkurrenceevne – indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren

17/30

Det fremgår af lovens § 15, at økonomi- og erhvervsministeren fastsætter

nærmere regler med henblik på opfyldelse af forpligtelsen til at oplyse

Europa-Kommissionen om nye regler om tjenesteydelser, tjenesteydere

og tjenestemodtagere, som følger af artikel 15, stk. 7, og artikel 39 i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i det indre mar-

ked.

Bekendtgørelse om pligt til indrapportering af krav til Europa-

Kommissionen

Bekendtgørelse nr. 1361 af 15. december 2009 om pligt til indrapporte-

ring af krav til Europa-Kommissionen er udstedt i medfør af § 15 i lov om

tjenesteydelser i det indre marked. Bekendtgørelsen fastlægger procedu-

ren for indrapportering af love og administrative bestemmelser, der inde-

holder visse krav forbundet med etablering af virksomhed og krav forbun-

det med midlertidig levering af tjenesteydelser, til Europa-Kommissionen.

Bekendtgørelsen foreskriver endvidere, hvilke krav der skal indrapporte-

res bl.a. med henvisning til lov om tjenesteydelser i det indre marked.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionen har fremsat forslag til et direktiv, der skal implementeres i

dansk ret. Direktivet vil foranledige enkelte ændringer i lov om tjeneste-

ydelser i det indre marked, herunder navnlig kapitel 10, § 15 vedrørende

pligt til indrapportering.

Såfremt direktivforslaget vedtages, vil bekendtgørelsen om pligt til ind-

rapportering af krav til Europa-Kommissionen endvidere skulle ændres.

Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af § 15 i lov om tjenesteydelser i det

indre marked.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Der er allerede i dag pligt til indrapportering af visse nationale krav til

Kommissionen i henhold til servicedirektivet. Der kan dog opstå en min-

dre administrativ udgift hos myndigheder, der indfører eller ændrer natio-

nale krav eller tilladelsesordninger med relevans for tjenesteydere, i kraft

af skærpede krav til indholdet af indrapporteringerne. Det samme gælder

for den myndighed, der udpeges som kompetent myndighed, der forvente-

ligt vil få en større administrativ opgave i forhold til at uploade indrappor-

terede regler i informationssystemet for det indre marked (IMI) og i forhold

til vejledning af andre myndigheder. Under den gældende procedure for

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 190: Samlenotat vedr rådsmøde (konkurrenceevne – indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren

18/30

indrapportering af visse krav i henhold til servicedirektivet er Erhvervs-

styrelsen dansk kontaktpunkt for indrapporteringerne, men den enkelte

myndighed er selv ansvarlig for at indrapportere ny eller ændret lovgiv-

ning.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen vil med forslaget få bedre muligheder for at gribe ind over

for uretmæssige nationale regler, der ikke er i overensstemmelse med

servicedirektivet. Det forventes at styrke virksomhedernes muligheder for

at levere tjenesteydelser på tværs af grænserne i EU, hvilket kan øge kon-

kurrencen i de sektorer, der er omfattet af servicedirektivet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der forventes en direkte erhvervsøkonomisk besparelse for virksomhe-

derne, hvis forslaget vedtages. For det første kan virksomheder få et bedre

overblik over, hvilke regler der gælder på tværs af EU, hvilket vil reduce-

re deres efterlevelsesomkostninger. For det andet forventes Kommissio-

nen med en effektiv, gennemsigtig og forpligtende procedure at få bedre

muligheder for at gribe ind over for uretmæssige regler. Det forventes at

resultere i færre reguleringsmæssige barrierer for tjenesteydere i med-

lemsstaterne.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Kommissionens forslag blev sendt i høring i specialudvalget for Konkur-

renceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål den 10. januar 2017 med frist

for høringssvar den 23. januar 2017. Der er modtaget høringssvar fra

Dansk Erhverv, DI og Dansk Byggeri.

Dansk Erhverv er samlet set yderst positiv over for Kommissionens for-

slag. Servicesektoren udgør ca. 70 % af det samlede BNP i EU. Alligevel

udgør tjenesteydelser kun 20 % af den samlede intra-EU handel. Dette

skyldes ifølge Dansk Erhverv bl.a., at medlemsstaterne opsætter for man-

ge unødige barrierer for virksomhederne. For at afhjælpe dette problem,

er der behov for en styrkelse af anmeldelse, når medlemsstaterne påtæn-

ker at indføre national lovgivning på området. Forslaget er i tråd med en

af de anbefalinger, som Kommissionens ”High Level Group on Business

Services” fremlagde i 2013. Dansk Erhverv vurderer på denne baggrund,

at Kommissionens forslag vil bidrage positivt til at øge intra-EU handlen

med tjenesteydelser.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 190: Samlenotat vedr rådsmøde (konkurrenceevne – indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren

19/30

Dansk Erhverv støtter ift. artikel 3 og 4 fuldt de notifikationsforpligtelser

som Kommissionen foreslår. Dansk Erhverv ønsker ikke, at disse forplig-

telser udvandes. Det er essentielt, at medlemsstaterne ikke kan indføre ny

lovgivning på de omfattede områder uden gennemsigtighed og mulighed

for at gøre indsigelser, såfremt de ikke lever op til forpligtelserne i ser-

vicedirektivet. Dette bliver særligt vigtigt, når virksomhederne får mulig-

hed for at få udstedt et EU-tjenesteydelseskort.

Dansk Erhverv ønsker ift. artikel 8, at det præciseres i forslaget, at infor-

mation til offentligheden bliver gjort tilgængelig umiddelbart efter mod-

tagelsen. Det vil sige, at offentligheden har mulighed for at gøre de rele-

vante myndigheder opmærksom på deres bekymringer.

DI bemærker, at nationale særregler i de enkelte medlemsstater besvær-

liggør markedsadgangen til de pågældende lande, og det er en barriere for

servicevirksomheder, der gerne vil eksportere deres tjenesteydelser. Der

er derfor behov for et redskab, der kan forhindre ulovlige nationale sær-

regler, før de bliver til barrierer for servicevirksomheders eksport. DI støt-

ter derfor EU-Kommissionens forslag om at forbedre den nuværende noti-

fikationsprocedure, som knytter sig til servicedirektivet. Servicedirektivet

bestemmer, at medlemsstaterne skal notificere visse nationale særregler

for EU-Kommissionen. Sådanne særregler må ikke diskriminere på grund

af nationalitet, og de skal være begrundet i tvingende almene hensyn og

være proportionale. Den gældende notifikationsprocedure har imidlertid

vist sig ikke at være et effektivt værn mod nationale særregler, der strider

mod servicedirektivet. Proceduren er dermed ikke i tilstrækkelig grad et

værn mod et af de grundlæggende problemer for servicevirksomheder,

der gerne vil eksportere deres tjenester til andre EU-lande.

DI ser EU-Kommissionens forslag som en forbedring af den eksisterende

notifikations-procedure, fordi der lægges op til, at det er forslag til sær-

regler, som skal notificeres. DI forstår også Kommissionens forslag såle-

des, at der reelt indføres en ”stand still” periode i det tidsrum, som Kom-

missionen og andre medlemsstater efter direktivforslaget har til at kom-

mentere notificerede særregler, således at den notificerende medlemsstat

ikke kan vedtage de påtænkte regler i denne periode.

ser gerne en sådan ”stand still” periode, ligesom DI støtter forslaget

om transparens, der giver stakeholders adgang til at se de forslag, der er

notificeret. Tilsammen giver det Kommissionen, medlemsstater og stake-

holders mulighed for at gøre indsigelse overfor uhensigtsmæssige særreg-

ler i andre lande, før de bliver til en barriere for virksomhedernes service-

eksport. Videre ser DI positivt på forslaget om at udvide listen over sær-

regler, som notifikationspligten omfatter.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 190: Samlenotat vedr rådsmøde (konkurrenceevne – indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren

20/30

Dansk Byggeri finder det positivt, at Kommissionen er kommet med initi-

ativet om et direktiv til bedre anmeldelse af udkast til nationale love om

tjenesteydelser.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådsarbejdsgruppen indledte forhandlingerne i januar 2017.

Hovedparten af medlemsstaterne støtter forslagets overordnede formål

om at styrke den gældende procedure for indrapportering af visse nati-

onale krav til Kommissionen i henhold til servicedirektivet. Flere af

forslagets elementer har imidlertid givet anledning til spørgsmål.

Forhandlingerne på rådsarbejdsgruppeniveau har således vist, at der er

behov for at sikre, at proceduren ikke påvirker den nationale lovgiv-

ningsproces unødigt. Med Formandskabets ændringsforslag introduce-

res der derfor en hasteprocedure, så det fortsat er muligt i særlige til-

fælde at hastebehandle lovgivning eller administrative bestemmelser,

som indeholder regler for tjenesteydere. Dertil kommer, at der introdu-

ceres en lempeligere procedure, såfremt et indrapporteret regeludkast

ændres i løbet af den nationale hørings- eller vedtagelsesproces.

Flere medlemsstater har udtrykt stærk skepsis over for, at Kommissio-

nen kan træffe afgørelse om, at et krav eller en tilladelsesordning i na-

tional lovgivning ikke er i overensstemmelse med servicedirektivet.

Kommissionen har imidlertid allerede i medfør af servicedirektivet

kompetence til at træffe afgørelse med henblik på at anmode den berør-

te medlemsstat om ikke at vedtage de indrapporterede bestemmelser

eller om at ophæve dem.

Baseret på formandskabets seneste kompromisforslag af 5. maj 2017 gives

nedenfor et overblik over den foreslåede procedure på serviceområdet, den

eksisterende procedure på serviceområdet samt proceduren på vareområ-

det.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 190: Samlenotat vedr rådsmøde (konkurrenceevne – indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren

21/30

Skema med de nye og gældende procedurer for indrapportering af nationale særregler

Den nye procedure på

Den gældende

serviceområdet

procedure på

serviceområdet

Indrapportering i udkastform*

Nej

3 måneder (2 måneder hvis

ingen bemærkninger fra

Periode hvor medlemsstaten ikke

Kommissionen eller andre

kan vedtage sin særregel

lande)

Proceduren på vareområ-

det

3 måneder

Hvis der i ovenstående periode

stilles spørgsmålstegn ved sær-

reglens overensstemmelse med

EU-retten (udstedelse af en ad-

varsel på serviceområdet eller en

udførlig udtalelse på vareområ-

det)

Ingen forlængelse af perio-

den, hvor reglen ikke kan

vedtages

Perioden, hvor reglen ikke

kan vedtages, forlænges med

3 måneder (varer) eller

1 måned (informations-

samfundstjenester)

Hvis der sker ændringer af det

indrapporterede udkast

Perioden, hvor reglen ikke

kan vedtages, forlænges med

1 måned

(kun substantielle ændringer,

der gør reglen mere restrik-

tiv. Se i øvrigt nedenfor

vedr. ændringer under folke-

tingsbehandlingen)

Perioden, hvor reglen ikke

kan vedtages, forlænges med

3 måneder

Mulighed for ændringsforslag i

Folketinget uden at processen

forlænges

Mulighed for i særtilfælde at

hastebehandle lovgivning eller

adm. bestemmelser

Kommissionen kan træffe afgø-

relse i tilfælde af manglende

overensstemmelse med EU-retten

* For dansk regulering vil indrapporteringen af et regeludkast som udgangspunkt finde

sted, efter at udkastet har været i national høring. I de fleste tilfælde vil de specifikke

krav og tilladelsesordninger, som skal indrapporteres, være fastsat i bekendtgørelser.

Såfremt der er tale om konkrete krav i et lovforslag, er der intet til hinder for, at Dan-

mark indrapporterer lovudkastet til Kommissionen samtidig med, at det sendes i offent-

lig høring. Et lovforslag vil sædvanligvis blive sendt i offentlig høring i 4-6 uger med

efterfølgende lovforberedende arbejde forud for fremsættelse. Sammenholdt med erfa-

ringerne fra vareområdet vurderes direktivforslaget på den baggrund ikke at forsinke en

sædvanlig dansk lovproces i nævneværdig omfang. Jf. skemaet er der desuden mulighed

for at hastebehandle lovgivning i særlige tilfælde.

Nej

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at styrke proceduren for

indrapportering af regler på serviceområdet, så det bliver lettere

for

Kommissionen, medlemsstater og interessenter

at gribe ind overfor

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 190: Samlenotat vedr rådsmøde (konkurrenceevne – indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren

22/30

uretmæssige nationale regler, før de træder i kraft.

Nationale særregler

kan udgør

e en væsentlig barriere for danske virksomheder på EU’s

indre marked.

Regeringen lægger vægt på, at Kommissionens indsats fører til en reel

forbedring af håndhævelsesindsatsen relateret til servicedirektivet. Rege-

ringen støtter således Kommissionens forslag om, at regler skal indrap-

porteres i udkastform og ikke først efter, at de er vedtaget, samt forslaget

om at introducere en konsultationsperiode. Hermed får Kommissionen,

andre medlemsstater samt interessenter en reel mulighed for at reagere på

nationale regler, der ikke er i overensstemmelse med servicedirektivet, før

de træder i kraft. Den tilsvarende procedure på vareområdet har vist sig at

være et effektivt instrument til at begrænse introduktionen af uretmæssige

nationale regler.

Regeringen støtter, at der introduceres en hasteprocedure, så det fortsat

er muligt i særlige tilfælde at hastebehandle lovgivning eller admini-

strative bestemmelser, som indeholder regler for tjenesteydere, og at

Kommissionens kompetence til at træffe afgørelse vedrørende nationale

krav og tilladelsesordningers forenelighed med EU-retten ikke går vide-

re end den eksisterende kompetence i henhold til servicedirektivet.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at udvide indrapporterings-

forpligtelsen til bl.a. at omfatte tilladelsesordninger.

Regeringen støtter forslaget om, at Kommissionen forpligtes til at offent-

liggøre medlemsstaternes indrapporteringer samt den endelige tekst på en

offentligt tilgængelig hjemmeside. Regeringen vil arbejde for, at indrap-

porteringerne bliver offentligt tilgængelige, umiddelbart efter at Kommis-

sionen har informeret en medlemsstat om, at medlemsstatens indrapporte-

ring er fyldestgørende. Regeringen vil endvidere arbejde for, at interessen-

ter får adgang til at kommentere direkte på indrapporteringerne, på sam-

me vilkår som gør sig gældende for interessenter på vareområdet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om forslaget i samlenotat vedr.

rådsmøde (konkurrenceevne) den 20. februar 2017. Samlenotatet blev

oversendt til Folketinget den 26. januar 2017.

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketinget den 10. februar

2017.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 190: Samlenotat vedr rådsmøde (konkurrenceevne – indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren

23/30

4. Konkurrenceevnetjek: Status for realøkonomien

Revideret notat. Ændringer markeret med

fed og kursiv

1. Resume

Det maltesiske formandskab har sat det såkaldte konkurrenceevnetjek

på dagsordenen for konkurrenceevnerådsmødet den 29. maj 2017.

Kon-

kurrenceevnetjekket vil tage form af en drøftelse af det generelle in-

vesteringsklima i Europa og konkurrenceevnen på tværs af alle politikom-

råder.

Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og

spontan debat i Konkurrenceevnerådet og dels at give møderne et mere

horisontalt tværgående præg.

Formandskabet har annonceret, at

de ændrede globale vilkår for det

indre marked

vil være temaet for konkurrenceevnetjekket. Der vil ikke

være noget skriftligt diskussionsoplæg.

2. Baggrund

Det maltesiske formandskab har sat det såkaldte konkurrenceevnetjek

på konkurrenceevnerådsmødet den 29. maj 2017.

Konkurrenceevnetjekke indebærer for det første, at Rådet

–

på baggrund

af en præsentation fra Kommissionen

–

drøfter den generelle økonomiske

udvikling i EU og konkurrenceevnen. Derudover kan ministrene diskutere

konkrete sager på tværs af alle politikområder, der ventes at have væsent-

lige konsekvenser for EU’s konkurrenceevne.

Debatforummet blev indført ved rådsmødet (konkurrenceevne) den 1.

oktober 2015 og er generelt blevet godt modtaget af medlemsstaterne.

Formandskabet har annonceret, at de ændrede globale vilkår for det

indre marked og betydningen heraf for fremadrettet politikudvikling

bliver temaet for konkurrenceevnetjekket. Konkret ønsker man en drøf-

telse af, hvordan man i regi af konkurrenceevnerådet kan reflektere og

tage bedre højde for de ændrede globale tendenser, der påvirker det

indre marked, i nye politikker på området.

3. Formål og indhold

Formålet med konkurrenceevnetjekke er dels at skabe en mere åben og

spontan debat i Konkurrenceevnerådet og dels at give Konkurrenceevnerå-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 190: Samlenotat vedr rådsmøde (konkurrenceevne – indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren

24/30

det et mere tværgående indblik i de problemstillinger og sager, der har væ-

sentlig betydning for konkurrenceevnen i EU. Det kan også give grundlag

for bedre koordination på nationalt niveau.

Konkret er formålet med konkurrenceevnetjekket på rådsmødet at have en

drøftelse af, hvordan man bedre reflekterer betydningen af ændrede glo-

bale vilkår for det indre marked i konkrete politikker, herunder f.eks. de

øgede globale værdikæder, ændringer i transportomkostninger og nye

produktionsmetoder. I den sammenhæng lægges der ligeledes op til en

drøftelse af, hvordan højniveaugruppen for konkurrenceevne og vækst

kan se på dette spørgsmål fremover.

Kommissionen indleder med en kort præsentation. Det vil ikke være skrift-

lige diskussionsoplæg. Ministrene forventes derfor at reagere på præsentati-

onerne med korte, spontane indlæg.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Konkurrenceevnetjekket har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Konkurrenceevnetjekket har ingen statsfinansieller, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Konkurrenceevnetjekket har ingen administrative konsekvenser for er-

hvervslivet, eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen skal ikke sendes i høring.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 190: Samlenotat vedr rådsmøde (konkurrenceevne – indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren

25/30

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt har de øvrige lande været positive over for konkurrenceevne-

tjekket som debatform.

Det forventes, at øvrige medlemsstater vil hilse et fokus på de ændrede

vilkår for det indre marked og europæiske virksomheders konkurren-

ceev-ne velkomment. Herunder at der fokuseres på at kvalificere vurde-

ringen af det indre markeds værdi under ændrede globale vilkår, og

behovet for at afspejle dette i nye initiativer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i, at Konkurrenceevnerådet bør spille en vigtig rolle i

forhold til at fremme EU’s indre marked og i forhold til at forbedre kon-

kurrenceevnen generelt.

Regeringen er generelt positiv overfor, at der fokuseres på at sikre, at

nye indre markeds-politikker er gearet til en global økonomi i hastig

udvikling, herunder at der fokuseres på at sikre, at europæiske virk-

somheder og forbrugere høster det fulde potentiale af digitaliseringen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg den 2. februar

2017 forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 20. februar 2017.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 190: Samlenotat vedr rådsmøde (konkurrenceevne – indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren

26/30

6. Rådskonklusioner om Europæisk industripolitik

Nyt notat

Resumé

Formandskabet har sat et punkt om europæisk industris konkurrenceevne på

dagsordenen for rådsmødet den 29. maj.

Formandskabet har fremlagt et udkast rådskonklusioner for en fremtidig

strategi for EU’s industripolitik, der ventes drøftet mhp. vedt

agelse på råds-

mødet. Derudover ventes en generel drøftelse af hovedelementerne i råds-

konklusionerne.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske

konsekvenser.

Baggrund

Det Europæiske Råd (DER) vedtog i december 2016 konklusioner, der op-

fordrer Rådet og Kommissionen til at evaluere virkningen af at integrere

industripolitik i EU's strategiske initiativer og til at overveje konkrete skridt

til at styrke og modernisere det indre markeds industrigrundlag. Denne op-

fordring blev gentaget i DER-konklusionerne fra marts 2017, der understre-

gede, at der er behov for konkret handling på europæisk niveau for at sikre et

stærkt og konkurrencedygtigt industrigrundlag.

Det er det maltesiske formandskabs hensigt på rådsmødet (konkurrence-

evne) den 29. maj vedtage rådskonklusioner, der skal fungere som indspil

til Kommissionens arbejde for fremme europæisk industris konkurrence-

evne.

Formål og indhold

Formandskabet har som opfølgning på DER-konklusionerne udarbejdet ud-

kastet til rådskonklusioner

om ”En Fremtidig Industripolitisk Strategi for

EU”. Udkastet til den industripolitiske strategi skal danne grundlaget for

EU’s fremtidige arbejde for at sikre og anerkende vigtigheden af europæisk

industri, og opfordrer Kommissionen til at analysere behovet for yderligere

tiltag til styrkelse af det indre markeds industrielle base.

Forslag til rådskonklusioner indeholder syv hovedelementer:

1) Understreger industriens essentielle betydning for vækst og jobska-

belse i EU.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 190: Samlenotat vedr rådsmøde (konkurrenceevne – indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren

27/30

2) Understreger vigtigheden af at styrke og modernisere europæisk in-

dustri ved at fremme innovation og digitalisering i både nye og tradi-

tionelle former for industri

–

særligt set i lyset af de udfordringer, der

kan opstå i en global økonomi.

3) Opfordrer Kommissionen til at lave en evaluering af betydningen af

at strømline industripolitikken og at medtænke det i EU’s strategiske

initiativer.

4) Fremhæver i den sammenhæng, at Kommissionen skal analysere den

samlede effekt af politiske initiativer på industriens konkurrenceev-

ne.

5) Opfordrer Kommissionen til at overveje konkrete initiativer til at

styrke og modernisere den industrielle base for det indre marked.

Konklusionerne lægger op til, at sådanne initiativer skal præsenteres

inden udgangen af 2017.

6) Opfordrer Kommissionen til at tage højde for diverse tiltag fra med-

lemsstaterne, når de vurderer nye initiativer, og om nødvendigt præ-

sentere eventuelle forslag for Parlamentet og Rådet.

7) Opfordrer Kommissionen til at have en inklusiv tilgang til industrien,

lige fra små og mellemstore virksomheder til større virksomheder.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkono-

miske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne har ingen administrative konsekvenser for erhvervs-

livet, eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 190: Samlenotat vedr rådsmøde (konkurrenceevne – indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren

28/30

Høring

Det maltesiske formandskabs første udkast til rådskonklusioner om en ny

strategi for EU’s industri har været sendt i høring i

EU-specialudvalget

for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 7. april 2017.

Der er modtaget høringsvar fra Dansk Industri.

Generelle bemærkninger:

DI har forståelse for, at der på EU-niveau pågår en politisk håndtering

vedrørende frem-stillingsindustriens vilkår og rammer, særligt fordi dele

af industriens konkurrenceevne på det globale marked er udfordret. Udka-

stet til rådskonklusioner er balanceret med opmærksomhed på både så-

kaldt moderne og mere traditionelle dele af industrien. Hele industrien i

sin diversitet er vigtig for velstanden i Europa og rummer potentialer for

innovation og ny værdiskabelse.

DI er derfor grundlæggende enige i, at en stærk fremstillingsindustri har

stor betydning for Europas vækstpotentiale og jobskabelse. DI finder det

således positivt, at der generelt arbejdes for at styrke og modernisere

fremstillingsindustrien i EU, eksempelvis gennem innovation og digitali-

sering. DI vurderer dog, at dette bedst kan gøres ved at skabe gode ram-

mevilkår for hele erhvervslivet gennem et stærkt fokus på konkurrence-

evneforbedrende tiltag af horisontal karakter inden for en lang række poli-

tiske dagsordener.

DI finder det ikke nødvendigt, at Kommissionen fremlægger specifikke

strategier for udvalgte dele af industrien og noterer i øvrigt med bekym-

ring, hvordan den industripolitiske dagsorden af nogle aktører delvist be-

nyttes til at fremme sektorspecifikke interesser og handelsdefensive tiltag.

DI anerkender dog, at EU samlet set må håndtere de aktuelle handelspoli-

tiske udfordringer med henblik på generelt at skabe fair og lige globale

konkurrencevilkår. DI finder i den forbindelse konklusionerne fra Det

Europæiske Råd, 9. marts, velvalgte.

DI vil finde det positivt, hvis de endelige rådskonklusioner om en ny stra-

tegi for EU’s industri

i højere grad kunne fastslå, at udviklingen af euro-

pæisk konkurrenceevne er en yderst omfangsrig dagsorden, hvor der gen-

nem en lang række politikker skal fokuseres på at forbedre mulighederne

for at drive virksomhed og øge private investeringer. DI bakker generelt

op omkring den brede vifte af Kommissionsstrategier, -meddelelser og -

forslag, der adresserer den udfordrede europæiske konkurrenceevne. Til-

tag såsom strategien for det indre marked, strategien for det digitale indre

marked, energiunionen, den cirkulære økonomi, investeringsplanen og

kapitalmarkedsunionen er alle forslag, der sammen med strukturelle re-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 190: Samlenotat vedr rådsmøde (konkurrenceevne – indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren

29/30

former i medlemslandene, kan forbedre vækstpotentialet for europæisk

økonomi og dermed også jobskabelsen. DI kan således tilslutte sig kon-

klusionernes generelle tilgang om, at europæisk erhvervsliv har den afgø-

rende rolle i forhold til at skabe vækst og beskæftigelse i Europa, og at det

i den forbindelse kunne være givtigt at understrege, hvordan fremstil-

lingsindustrien, ligesom det øvrige erhvervsliv, er afgørende for værdi-

kæderne i EU’s indre marked.

DI finder det i denne forbindelse også positivt, at en mulig strategi for

EU’s industri vil fokusere på behovet for at modernisere industrien gen-

nem udvikling og innovation, da det kan bidrage til at løse dele af udfor-

dringen omkring konkurrenceevne. Der eksisterer et løbende behov for

opmærksomhed på omkostningstrykket i EU, da innovation og udvikling i

stigende grad også sker i lande og regioner med et lavere omkostningsni-

veau end i EU. DI lægger vægt på, at denne innovation og tilpasning først

og fremmest skal ske hos selve industrien, mens EU og medlemsstaterne

har et ansvar for generelt at skabe gunstige rammer for erhvervslivet gen-

nem fair konkurrencevilkår, et bedre investeringsklima, et godt offentlige-

private samarbejde om innovation og tilstedeværelsen af kvalificeret ar-

bejdskraft.

DI mener overordnet set, at alle sektorer og det samlede erhvervsliv skal

sikres lige og fri konkurrence på fair markedsvilkår, da dette over tid er

med til at sikre en bæredygtig udvikling af europæisk konkurrenceevne

og erhvervsliv. Samtidig mener DI ikke, at der fra politisk hold på euro-

pæisk plan skal tages særlige hensyn til enkelte udvalgte energi-intensive

sektorer frem for andre energiintensive sektorer i en eventuel ny industri-

politisk strategi. For DI er det vigtigt,

at EU’s institutioner fortsat priorite-

rer udviklingen af en mere horisontal, åben og moderne tilgang til er-

hvervspolitik og konkurrenceevne, hvor der både er fokus på fremstil-

lingsindustri og servicesektorer

–

og hvor de generelle vilkår for at drive

virksomhed i Europa er kernen i den politiske indsats.

Industrial mainstreaming:

DI finder det positivt, at der efterspørges en evaluering

af ”impact of

mainstreaming industrial

policy”, da dette potentielt kan medvirke til at

styrke fokus på konkurrenceevne

i alle EU’s politikker. Dette kræver, at

både Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet tager hensyn til det

samlede erhvervslivs konkurrenceevne igennem hele lovgivnings-

processen. Derfor er DI også stærk tilhænger af bedre reguleringsdagsor-

denen samt Rådet for Konkurrenceevnes øgede involvering i vurdering af

lovgivnings betydning for konkurrenceevnen.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 190: Samlenotat vedr rådsmøde (konkurrenceevne – indre markedsdelen) 29/5-17, fra erhvervsministeren

30/30

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Udkastet til rådskonklusioner har været drøftet i rådets arbejdsgruppe for

konkurrenceevne og vækst.

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til rådskonklusionernes

overordnede formål om at sikre europæisk industris konkurrenceevne.

Balancen mellem horisontale og sektorspecifikke tiltag har dog været

genstand for debat.

10.

Regeringens generelle holdning

Den danske regering støtter overordnet Rådets udkast til konklusioner om

en strategi for europæisk industripolitik.

Regeringen arbejder for, at der generelt skabes gode rammevilkår for alle

virksomheder og ikke fokuseres på enkelte sektorer.

Regeringen arbejder for, at rådskonklusionerne reflekterer betydningen af

digitalisering og bedre regulering for at sikre gode rammer for den euro-

pæiske industri.

Regeringen arbejder for, at potentialet i omstillingen til en cirkulær øko-

nomi for europæisk industri, understreges i konklusionerne.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg.