Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 19
Offentligt
1679532_0001.png
Fra:
[email protected]
[mailto:[email protected]]
Sendt:
19. oktober 2016 16:45
Til:
Signe Draabe Bruunsgaard <[email protected]>
Emne:
Domstolenes parlamentarisk dækningsløse fordelingspolitik samt bankkunders (manglende)
retssikkerhed
Kritiske Bankkunder anmoder om at få mulighed for at foretræde (endnu én gang) for
Erhvervsudvalget. Vi har siden sidste foretræde fået over 5.000 facebook-venner. - Vi vil gerne
drøfte følgende problemstillinger med udvalgets medlemmer:
Harmonisering af lovgivningens bevisbyrdefordeling i sager
mellem HOVEDkredtorer og deres (typisk) økonomisk og
socialt dybt afhængige HELkunder, med økonomisk empiri
og teori, inkl. økonomiens pardigme, dvs. grundlaget for den
økonomiske videnskab
og
Nødvendigheden af, at Folketinget (eftersom domstolene
ikke kan eller vil gøre det) trække en grænse mellem jura,
dvs. domstolenes arbejdsområde på den ene side, og
(fordelings)politik på den anden
Til belysning af problemstillingen fremsendes kopi af en skrivelse, som Kritiske Bankkunder har
sendt til Højesteret m. fl. - Vi mener, at HR bør i det mindste svare på den del af vores mail, der
vedrører kompetencefordelingen mellem domstolene og lovgiverne.
Vi oplyser, at Kritiske Bankkunder er en almennyttig forening.
Vores CVRnr., formålsparagraf m.m. kan ses på foreningens hjemmeside:
http://bankkunder.dk
Med venlig hilsen
Peter Kovács
Cand. jur. og HD(O) og HD(U)
Kritiske
Bankkunder
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Til dommerne i Højesteret
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Henvendelse af 19/8-16 fra Kritiske Bankkunder, vedrørende bankkunders retssikkerhed (anmodning om foretræde)
Kopi til resten af landets dommerstand
plus udvalgte politikere i Folketinget m.fl.
Kritiske Bankkunder minder venligst Højesteret om, at domstolenes fordeling af bevisbyrden
mellem HOVEDkreditorer og disses (typisk) økonomisk og socialt afhængige HELkunder - udover
at virke normativt på HELkundernes retssikkerhed - også har en løbende fordelingspolitisk effekt.
Hertil kommer, at bevisbyrdens fordeling har også betydning for, hvilke sager, der forelægges for
domstolene.
Det er på denne baggrund - i sager, hvis udfald er afhængige af præjudiciel viden om bankers
formodede økonomiske og dermed juridiske adfærd - vigtigt, at dommerne holder sig til dét, som de
kan: Jura.
Kritiske Bankkunder anerkender, at domstolene har trukket en tillidsvækkende grænse mellem
juraen og den præjudicielle faglige viden vedrørende (eksempelvis) naturvidenskaberne. Til
eksempel vil næppe nogen domstol afsige kendelser vedrørende kemiske processer uden at indhente
responsa fra kemikere.
I modsætning hertil, baserer domstolene deres afgørelser - i sager, der vedrører HOVEDkreditorers
økonomiske og dermed juridiske adfærd overfor deres HELkunder - på abstraktioner.
Der abstraheres fra formodningen om, at banker, der er "de jure" og/eller "de facto" HOVEDkreditorer for
HELkunder, baserer deres forretning og indtægter på en kombination af de økonomiske og processuelle fordele, der er
knyttet til den under litra (a) til (f) beskrevet markedsform.
Det præciseres i denne forbindelse à priori, at domstolene mangler fagligt og parlamentarisk grundlag for at formode, at
retssubjekter har en økonomisk og juridisk interesser i at være HELkunder i årevis hos samme HOVEDkreditor. Dette
gælder à fortiori, når HELkundeforholdet omfatter flere retssubjekter, så som én eller flere virksomhed(er) samt
dennes/disses ejer(e).
a) HOVEDkreditoren har en monopolstilling overfor sine
HELkunder i et løbende forretningsforhold, såfremt
sidstnævnte udnytter deres kreditter iht. kreditternes
formål, og derfor typisk ikke skifte HOVEDkreditor med det
af den aktuelle HOVEDkreditor fastlagte korte varsel på
(typisk) 14 dage
b) HOVEDkreditoren har - med de deraf følgende, typisk
ikke-aftalte, processuelle fordele - til enhver tid, adgang
til sine HELkunders vilkårligt store pengebeholdninger og
pengestrøm
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Henvendelse af 19/8-16 fra Kritiske Bankkunder, vedrørende bankkunders retssikkerhed (anmodning om foretræde)
c) Bankkunder kan ikke sagsøge deres bank, allerede fordi
bankerne ikke servicerer - endsige finansierer - sager
for modparter, der skader deres og/eller banksektorens
økonomiske interesser
d) HOVEDkreditoren, der ikke har kontraheringspligt, har et
økonomisk incitament til, hvis en HELkunde insisterer på sin
ret under de, jf. litra a, b og c nævnte forudsætninger, at
true med at fremkalde, eller faktisk at fremkalde et vilkårligt
stort økonomisk og socialt tab hos sidstnævnte.
e) HOVEDkreditoren har incitament til, hvis dét er økonomisk
fordelagtig qua en provokeret konkurs, at tilintetgøre
HELkundens retssikkerhed med tilbagevirkende kraft.
f) HOVEDkreditoren har økonomisk incitament til at tage
sine HELkunder som økonomiske og sociale gidsler med
henblik på at omgå en række love, der bl. a. skal beskytte
tredjemænd, der er, eller ikke er, kunder hos HOVEDkreditor
Kritiske Bankkunder accepterer, at Højesteret, med henvisning til diverse formaliteter, kan vælge at ignorere, at vi -
eksempelvis - gør Dem opmærksom på følgende:
at
alle formodninger, om bankers adfærd (bevisbyrdefordelingen)
bør baseres på, at aftalte - og, à fortiori, ikke-aftalte - krav om
eksklusivitet vedrørende leverancer af finansielle produkter og
tjenesteydelser samt à fortiori alle HELkundeforhold, er ugyldige
at
der mangler juridisk grundlag for at antage, at banker, i modsætning
til andre retssubjekter, undlader at bruge aftalte og ikke-aftalte
processuelle værktøjer til at varetage deres egne interesser
at
domstolenes fejlagtige formodninger om, at bankers økonomiske
og dermed juridiske adfærd (der kommer til udtryk i bevisbyrde-
fordelingen) medfører, at sager, om bankers aftale- og lovbrud, der
burde afgøres af domstolene, ikke kan forelægges for domstolene
at
domstolenes formodninger om HOVEDkreditorers adfærd overfor
deres HELkunder, medfører, at banker, der burde tabe en retssag,
kan ruinere deres HELkunder og ødelægge disses retssikkerhed
med tilbagevirkende kraft
at
HOVEDkreditorer kan, såfremt det er økonomisk rationelt, true
med at tage, eller faktisk tage, deres HELkunder som økonomiske
og sociale gidsler m.h.p. at lægge økonomisk og socialt pres på
tredjemænd
at
domstolene, i.h.t. den hidtil opbyggede juridiske tradition,
prioriterer fakta frem for formaliteter. Det afgørende er ikke, om
en bank kalder sig selv for en "rådgiver", men at dens eksistens,
og økonomiske planlægning, er baseret på, at den kan omgå
aftaler og love
Derimod mener Kritiske Bankkunder, at befolkningen og dens repræsentanter i Folketinget har krav på, at Højesteret
belyser, hvor grænsen (iht. HR's egen mening) går mellem, på den ene side, den rene og skære - økonomisk upartiske -
jura, og på den anden side økonomi og dermed fordelingspolitik. En fordelingspolitik, der er baseret på, at dommere,
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Henvendelse af 19/8-16 fra Kritiske Bankkunder, vedrørende bankkunders retssikkerhed (anmodning om foretræde)
1679532_0004.png
der ikke kan økonomi, abstraherer fra - eller holder sig forsætligt uvidende om - de økonomiske mekanismer, og/eller
(inspireret af bankernes stjernejurister) strækker og bøjer de økonomiske begreber.
Kritiske Bankkunder opfordrer Højesteret, der har ansvaret for udfyldning og fortolkning af love - og herunder også,
retspraksis bevisbyrdefordeling - til at tage klart stilling til følgende enkle økonomiske teser
Der er formodning for, at en aktuel HOVEDkreditor, der véd,
at dens HELkunde ikke kan skifte til en ny HOVEDkreditor, vil
agere, som monopolist, eller
-
vel mere præcist, jf. næste afsnit
-
som HYPERmonopolist, overfor HELkunden
HOVEDkreditorer har, i modsætning konventionelle monopolister,
adgang til deres HELkunders pengebeholdning og pengestrøm.
De kan, i modsætning til konventionelle monopolister, lægge pres
på HELkundens interessegrupper, for at også de skal være
HELkunder
Der er jf. økonomisk empiri og teori (inklusive økonomiens
paradigme, d.v.s. grundlaget for den økonomiske videnskab)
formodning for, at bankernes økonomiske beslutningstagere
bruger jura (inklusive procesret) som økonomiske værktøjer.
Værktøjer, som de kan til- og fravælge, alt afhængig af
værktøjets produktivitet
Retssubjekter anlægger ikke sager "for at få medhold", men
for at opnå en økonomisk fordel. HELkunder sagsøger med
andre ord ikke deres HOVEDkreditor, hvis de forventede
- d.v.s. de samlede - omkostninger, ved at føre sagen, er
større end den økonomiske fordel ved at få medhold
Bevisbyrdefordelingen har en omkostningspolitisk, samt
en fordelingspolitisk effekt. Hertil kommer, at en, i
økonomisk forstand irrationel bevisbyrdefordeling, fører
til løbende økonomiske fejlallokeringer, der belaster
husholdningerne og de produktive erhverv
Formodningen er for, at banker - professionelt, og for egen
vindings skyld - prioriterer egne interesser frem for deres
kunders ditto. I fortsættelse heraf udnytter bankerne
(jf. økonomiens paradigme) deres større viden om
markedet, og om egne produkter, til egen fordel
I økonomisk forstand mangler der grundlag for at kalde
banker for "rådgivere". De er sælgere af generiske financielle
produkter og tjenesteydelser. Dette er særligt tydeligt, når
bankerne og deres kunder har modsatrettede interesser
Kritiske Bankkunder - se
http://bankkunder.dk
om vores CVR.nr., formål etc. - imødeser Højesterets kommentarer, til
den del af foreningens mail, der vedrører domstolenes overskridelse af deres faglige kompetencer.
Højesterets svar vil blive offentliggjort på Kritiske Bankkunders hjemmeside, samt videresendt til Folketinget og
medierne.
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Henvendelse af 19/8-16 fra Kritiske Bankkunder, vedrørende bankkunders retssikkerhed (anmodning om foretræde)
Tak for Deres øvrige indsats for vores retssikkerhed. De har krav på fuld respekt, når De holder
Dem til Deres eget fagområde.
De bedste hilsener
Peter Kovács
Kritiske Bankkunder