ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 189
Offentligt

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

Indhold

Forord ........................................................................................................................................................................... 2

1. Sammenfatning .................................................................................................................................................... 3

1.1 Vision: Danmark som digital frontløber ................................................................................................ 3

1.2 Gode generelle rammevilkår som forudsætning for den digitale omstilling ....................... 4

1.3 Tre målsætninger for Danmarks digitale omstilling ....................................................................... 4

1.4 En ambitiøs digital indsats ........................................................................................................................ 4

1.5 Store gevinster ved digitalisering .......................................................................................................... 8

2. Betydning af digital vækst for Danmark ............................................................................................. 10

2.1 Hvad er den digitale transformation? ................................................................................................... 11

2.2 Danmark har et godt digitalt udgangspunkt, men lav digitaliseringsvækst ...................... 15

2.3 Udfordringer for Danmarks digitale omstilling ...............................................................................16

3. Digitale kompetencer til alle ..................................................................................................................... 20

3.1 Danmark skal have en teknologipagt .................................................................................................. 21

3.2 Digitale kompetencer skabes allerede i folkeskolen .................................................................... 21

3.3 Digitalisering i ungdomsuddannelser og videregående uddannelser .................................24

3.4 Digital opkvalificering af arbejdsstyrken ......................................................................................... 27

4. Attraktivt digitalt vækstmiljø ................................................................................................................... 30

4.1 Internationalt førende digital hub samt viden- og testmiljøer ................................................. 31

4.2 Attraktivt land for internationale digitale talenter ...................................................................... 34

4.3 Godt klima for digitale investeringer og adgang til kapital .....................................................36

5. Proaktive rammer for digitalisering ...................................................................................................... 40

5.1 Agil og innovationsfremmende regulering...................................................................................... 40

5.2 En fremtidssikret infrastruktur i en digital verden ...................................................................... 43

5.3 Gode rammer for dataanvendelse og e-handel ........................................................................... 45

6. Digital ansvarlighed og begejstring ..................................................................................................... 50

6.1 Politisk fokus og fremdrift i Danmarks digitale udvikling ......................................................... 50

6.2 Udbredelse af kendskabet til de digitale muligheder .................................................................. 51

6.3 Proaktiv stillingtagen til samfundsudfordringerne ved digitalisering ................................. 52

Medlemmer af Digitalt Vækstpanel ............................................................................................................. 53

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

Forord

Digitalisering og ny teknologi åbner for helt nye muligheder for borgere, virksomheder og

samfund gennem øget velstand, forbedret livskvalitet og en mere bæredygtig udvikling.

Det kræver en høj omstillingsparathed og løbende fokus på, at vilkårene for at udnytte mu-

lighederne er i top.

Danmark er et af de lande, der igennem mange år har været først og hurtigst til at investere

i digitaliseringen, og hvor borgere, virksomheder og den offentlige sektor udnytter mulig-

hederne mere end i mange andre lande. Det forspring skal vi udnytte. Hastigheden for, hvor

hurtigt vi omstiller os, er afgørende for, om vi lykkes med at gribe mulighederne og skabe

nye job. Hvis vi ikke handler nu, risikerer vi at blive overhalet af andre lande, som investerer

kraftigt i digitaliseringen i disse år. Danmark skal også i fremtiden være en digital frontlø-

ber.

Digitalisering og ny teknologi ligger godt til et lille, åbent og innovativt land som Danmark.

Den digitale og teknologiske udvikling giver nye muligheder for at skabe konkurrencedyg-

tig produktion og serviceydelser, der hurtigere end tidligere kan markedsføres og sælges

globalt.

Digitalisering kommer ikke kun virksomhederne til gavn. Digitalisering kommer formentlig i

endnu højere grad danskerne og samfundet til gavn. Men det kræver handling og en aktiv

indsats at sikre, at alle borgere og virksomheder – særligt de små og mellemstore virksom-

heder – får del i gevinsterne ved digitalisering. På den baggrund blev Digitalt Vækstpanel

nedsat af regeringen i juni 2016 for at udarbejde anbefalinger til, hvordan regeringen skaber

gode vilkår for, at dansk erhvervsliv kan udnytte potentialerne i digitaliseringen til gavn for

Danmark.

For at gøre Danmark til en digital frontløber frem mod 2025, kræves der handling nu. Digi-

talt Vækstpanel har identificeret fire overordnede indsatsområder og fremlægger i denne

rapport i alt 33 anbefalinger. Anbefalingerne fra Digitalt Vækstpanel retter sig især mod,

hvordan politikere og myndigheder gennem en vedholdende indsats kan skabe gode ram-

mer for, at virksomhederne kan udnytte de digitale muligheder. For at lykkes er det dog

også vigtigt, at virksomhederne selv griber muligheden og investerer i den digitale omstil-

ling.

I løbet af panelets arbejde har vi modtaget en lang række forslag og input fra både ind- og

udland. Det har vi sat pris på, og det har gjort os i stand til at tage flere perspektiver og

synvinkler i betragtning. Vi har prioriteret de indsatsområder, som, vi mener, vil have størst

betydning for, at Danmark og dansk erhvervsliv kan få glæde af forandringerne. Panelet har

ikke forholdt sig til generelle skattespørgsmål og øvrige generelle rammevilkår. Det betyder

dog ikke, at sådanne spørgsmål ikke kan have stor betydning for dansk erhvervslivs mulig-

heder for at udnytte de digitale muligheder.

Regeringen har med regeringsgrundlaget sat en markant dagsorden for digitalisering af

Danmark. Digitalt Vækstpanel håber, at anbefalingerne kan understøtte arbejdet med at

fastholde Danmarks position som en digital frontløber, der er hurtigst og bedst til at udnyt-

te og skabe gevinsterne ved digitalisering til gavn for alle. Det er Digitalt Vækstpanels am-

bition for digitalisering i fremtidens Danmark.

Niels B. Christiansen

Formand for Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

1. Sammenfatning

1.1 Vision: Danmark som digital frontløber

Danmark og resten af verden står over for en ny industriel revolution. Nye digitale løsninger

vil i stigende grad blive en del af vores liv – både i hjemmet, på arbejdsmarkedet og i det

offentlige rum. Og udviklingen går stærkt. Inden for de næste 10-15 år vil teknologier som fx

avancerede robotter, kunstig intelligens, 3D-print, førerløse fartøjer og det intelligente hjem

vinde stadig større indpas overalt i samfundet.

Som alle andre store og grundlæggende forandringer kan det virke voldsomt og svært at

forholde sig til. Men digitaliseringen rummer et hav af muligheder for vores samfund, hvis vi

formår at gribe dem og bruge dem til gavn for alle. Færre nedslidende job. Mindre træng-

sel. Øget sundhed. Bedre offentlige services. Øget ressourceeffektivitet og mindre miljøbe-

lastning. Helt nye virksomheder. Og ikke mindst styrket eksport, innovation og produktivi-

tet for danske virksomheder.

Spørgsmålet er ikke, om vi vil være med, når digitaliseringen accelererer de næste år.

Spørgsmålet er, om vi aktivt vil gøre brug af mulighederne og håndtere de udfordringer,

som også følger med. Hvis vi aktivt tager styringen, kan vi som samfund allerede i 2025

opnå en gevinst af den digitale omstilling på knap 90 mia. kr. alene inden for fem udvalgte

sektorer, hvor de største potentialer forventes at være.

Danmark har allerede et rigtig godt udgangspunkt. Vi har i mange år været blandt de mest

digitaliserede samfund i verden. Vi er alle på nettet, bruger sociale medier, netbank og er i

kontakt med det offentlige via NemID. Vi er et åbent og internationalt orienteret land, der

historisk set har formået at omstille os til ny teknologi og nye globale handelsmuligheder.

Og vi er et lille og innovativt land, som har mulighed for at omstille os hurtigt.

Men Danmark og EU er begyndt at tabe terræn i forhold til andre lande omkring os. Om få

år kan Danmark og andre europæiske frontløbere være overhalet af asiatiske lande, som

allerede har igangsat ambitiøse tiltag for at omstille uddannelser, erhvervsliv og den offent-

lige sektor til en mere digital fremtid.

Danmark skal op i gear nu og skabe de bedst mulige betingelser, så vi fortsat er med helt i

front. Det kræver, at vi udvikler vores kompetencer til digitaliseringens tidsalder igennem

omskoling og uddannelse. Det kræver, at vi sikrer gode vilkår og et godt miljø for digital og

kreativ innovation, så vi kan udvikle morgendagens løsninger og tiltrække investeringer.

Det kræver, at vi får en digitaliseringsparat regulering og lovgivning, så virksomheder ikke

møder unødige barrierer for at udvikle nye forretningsmodeller. Og det kræver, at vi har

adgang til digitale og innovationsvenlige markeder i EU og globalt.

Det er samtidig nødvendigt, at vi på alle niveauer i samfundet får et stærkere digitalt mind-

set, så vi bedre forstår mulighederne i digitalisering og formår at omsætte dem til løsnin-

ger, som skaber værdi i alle dele af samfundet.

For at alle kan være med og bidrage til udviklingen, er der behov for en klar vision for, hvor

vi vil hen som samfund, og en ambitiøs indsats, som kan bringe os i den rigtige retning.

Visionen

er, at Danmark skal være digital frontløber. Vi skal være hurtigst og bedst til at

skabe og udnytte gevinsterne ved digitalisering til gavn for den enkelte virksomhed, det

enkelte menneske og hele samfundet.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

1.2

Gode generelle rammevilkår som forudsætning for den digitale omstilling

Digitalt Vækstpanel har fokus på den digitale omstilling og konkrete anbefalinger målrettet

digitale indsatser. Det betyder dog ikke, at de generelle rammevilkår ikke er vigtige.

Tværtimod er gode generelle rammevilkår en forudsætning for, at en digital omstilling i

samfundet og erhvervslivet overhovedet er mulig. Befordrende skattevilkår, adgang til risi-

kovillig kapital, boligmarkedet, frihandelsaftaler, det indre marked og meget mere er såle-

des helt afgørende for, at danske virksomheder kan lykkes med at skabe vækst og innova-

tion – også under en digital omstilling. Sådanne generelle rammevilkår og flere til er med

andre ord det fundament, som konkrete indsatser for digitalisering skal stå på.

1.3 Tre målsætninger for Danmarks digitale omstilling

Panelet har identificeret tre overordnede målsætninger for, hvordan vi skal realisere visio-

nen om Danmark som digital frontløber.

Alle borgere skal have del i gevinsterne ved digitalisering:

Digitaliseringen kan forbedre

alle borgeres velfærd fx gennem mindre nedslidende arbejde, bedre sundhed og øget vel-

stand. Dette sker ikke automatisk. Der skal skabes nye job, vi skal styre den digitale omstil-

ling, og vi skal vi hjælpe alle gennem forandringerne. En væsentlig forudsætning er, at vi

har fokus på at styrke de digitale kompetencer gennem uddannelse og omskoling, så alle

borgere får størst mulig gavn af digitaliseringen.

Erhvervslivet skal frigøre vækstpotentialet og SMV’erne skal have et digitalt løft:

Det er

gennem vækst i erhvervslivet, at vi som borgere skal få bedre velfærd og et rigere samfund

i fremtiden. Hvis dansk erhvervsliv kan lykkes med den digitale omstilling vil det gavne os

alle. Det er særligt vigtigt, at de små og mellemstore virksomheder får et digitalt løft, da

disse i dag har sværere ved at komme i gang med digitaliseringen end de store virksomhe-

der.

Gode digitale rammer skal fremme den digitale omstilling:

Den digitale og teknologiske

udvikling går hurtigt og udfordrer eksisterende antagelser og regler. For at kunne udnytte

de nye muligheder og håndtere nye risici skal lovgivningen hurtigt og ansvarligt tilpasses,

så vi understøtter udviklingen af nye digitale teknologier samt nye og innovative forret-

ningsmodeller. Her skal Danmark være et internationalt foregangsland og arbejde aktivt

for, at det digitale indre marked i EU fremmer innovation og nye forretningsmodeller på

tværs af politikområder og ikke er overregulerende og protektionistiske.

1.4 En ambitiøs digital indsats

For at give det danske samfund de bedst mulige rammer for at udnytte mulighederne i den

nye digitale virkelighed, anbefaler panelet en ambitiøs indsats inden for fire områder:

Digitale kompetencer til alle:

Danskerne skal have stærkere digitale kompetencer, så vi

kan udnytte de nye muligheder og skabe nye gode job.

Attraktivt digitalt vækstmiljø:

Danmark skal have et attraktivt digitalt vækstmiljø, som

giver grobund for nye og værdiskabende løsninger og tiltrækker investeringer og talen-

ter.

Proaktive rammer for digitalisering:

Danmark skal have proaktive rammer for digitali-

sering, som understøtter udviklingen af nye forretningsmodeller.

Digital ansvarlighed og begejstring:

Der skal bredt i samfundet skabes mere digital

ansvarlighed og begejstring og højere ambitioner for at udnytte digitaliseringens mu-

ligheder.

Digitalt Vækstpanel har inden for disse fire indsatsområder formuleret i alt 33 anbefalinger.

Nogle af anbefalingerne vil kræve finansiering, for at de kan gennemføres, mens andre an-

befalinger vil kunne gennemføres inden for de eksisterende økonomiske rammer eller gen-

nem omprioritering.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

Digitalt Vækstpanel har ikke anvist konkrete finansieringskilder til anbefalingerne, men det

potentielle afkast af investeringer i den digitale omstilling er så stort, at det også vil komme

statens og samfundets økonomi til gavn relativt hurtigt inden for få år.

På de følgende to sider er panelets vision, målsætninger og fire indsatsområder illustreret i

en samlet figur, ligesom der er opstillet en detaljeret tabel over de 33 anbefalinger.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

1.5

Store gevinster ved digitalisering

Regeringen har en målsætning om at løfte BNP med 80 mia. kr. i 2025 gennem politiske

initiativer, der løfter produktivitet og beskæftigelse. Her kan digitalisering og ny teknologi

yde et afgørende bidrag.

For at belyse potentialet har World Economic Forum og Accenture for Digitalt Vækstpanel

gennemført en analyse af Danmarks digitale gevinster på fem udvalgte erhverv. World

Economic Forum og Accenture vurderer gevinster ud fra et bredere velstandsbegreb end

BNP, da gevinster i form af øget fritid, reduceret CO2-udledning og længere levetid også er

medregnet.

Analysen viser, at Danmark kan opnå en gevinst på 87 mia. kr. allerede i 2025 ved i højere

grad at udnytte nogle af de nyeste teknologier, som vi allerede kender i dag. Andre analy-

ser anslår, at gevinsterne ved digitalisering kan være endnu større end i World Economic

Forum og Accentures analyse

Analysen viser også, at gevinsterne for virksomhederne er store, men de er endnu større

for borgerne og samfund. Godt og vel 54 mia. ud af de 87 mia. kr. vil komme borgere og

samfundet til gode, mens de udvalgte dele af erhvervslivet vil kunne opnå en gevinst i stør-

relsesordenen 33 mia. kr.

De fem sektorer, hvor der kan forventes store gevinster, og som er fokus i analysen, er:

Produktion,

hvor de fleste gevinster vil tilfalde virksomheder, fordi nye digitale tek-

nologier betragteligt kan reducere omkostninger og åbne op for nye markeder, der

kan give gevinster på 16 mia. kr. i 2025. Samtidig vil den digitale udvikling også føre

til lavere priser hos forbrugerne (2 mia. kr.) som følge af en stigende konkurrence.

Service/handel,

hvor en stigende e-handel og nye digitale muligheder bl.a. ændrer

vores måde at handle, og hvor borgere kan opnå øget fritid og store gevinster

igennem lavere priser på service og varer. Gevinsten for borgere og virksomheder

skønnes til 28 mia. kr. i 2025.

Transport,

hvor bl.a. reducerede omkostninger ved brug af transportmidler mv. gi-

ver borgerne mere fritid til at gøre det, de gerne vil, svarende til en værdi på 17 mia.

kr. Hertil kommer nye mobilitetsløsninger mv., som vil øge den samlede gevinst

med 23 mia. kr.

Sundhed,

hvor nye digitale sundhedsløsninger vil give færre sygedage, lavere

sundhedsomkostninger og længere liv. Det kommer især borgerne og samfundet til

gavn.

Energiforsyning,

hvor implementering af smarte elmålere vil føre til besparelser

ved, at fremtidens elforbrug vil være tilpasset energiproduktion fra vedvarende

energikilder.

Den digitale omstilling vil transformere job. Nogle jobfunktioner vil forsvinde, og nye job vil

opstå. Muligheden for at skabe nye højproduktive og vellønnede job i Danmark i takt med,

at nogle job forsvinder, afhænger af de implementerede indsatser og hvor hurtigt, vi som

samfund omstiller os. De gode job kommer ikke af sig selv.

De samlede resultater fra analysen fra World Economic Forum og Accenture er opsumme-

ret i tabellen på næste side.

I rapporten indregnes ikke, hvad der kræves af investeringer for at opnå gevinsterne. Der er

imidlertid lagt forholdsvis konservative antagelser til grund for, hvordan udviklingen frem

mod 2025 kan forløbe. Det vurderes, at implementeringen af anbefalingerne fra Digitalt

Vækstpanel vil være et væsentligt skridt på vejen mod at realisere gevinsterne. Se boks 1

for en gennemgang af hovedantagelserne for World Economic Forums og Accentures be-

regninger af digitale gevinster.

Se fx Boston Consulting Group (2016): Digitizing Denmark.

Digitalt Vækstpanel kommer ikke med anbefalinger vedr. sundhed og energi men henviser til Vækstteam for Life Science

og Energikommissionen.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

Boks

1: hovedantagelser for World Economic Forums og Accentures beregninger af digitale gevinster

World Economic Forum og Accenture har for Digitalt Vækstpanel i løbet af 2016-17 gennemført en analyse

af Danmarks potentielle gevinster ved udvalgte digitale teknologier i fem udvalgte sektorer i 2025.

Metoden til at måle gevinsterne, som kaldes Digital Transformation Initiative (DTI), blev lanceret i 2015 og

har været anvendt på få pilotprojekter for bl.a. UK, Indien og nu også Danmark. Metoden kan bidrage til

øget forståelse af sammenhængene mellem digitalisering og vækst, samt kvantificere, hvor gevinsterne ved

digitalisering og ny teknologi er størst for henholdsvis borgere, virksomheder og samfund.

World Economic Forum og Accenture understreger, at gevinsterne ved digitalisering ikke opnås uden et

fokus på at afhjælpe mulige barrierer i form af kompetencer, lovgivningsmæssige rammer, infrastruktur,

tillid til nye teknologier m.m. I beregningerne forudsættes imidlertid, at virksomheder og institutioner har

adgang til de medarbejdere samt den kapital og know-how, som de har brug for, for at kunne udnytte tek-

nologien, og at offentlig regulering ikke holder dem tilbage.

Der er ikke tale om, at World Economic Forum og Accenture har beregnet effekten af en fuld gennemførel-

se af Digital Vækstpanels 33 anbefalinger til regeringen.

Udgangspunkt for beregningerne er, at der ikke er barrierer, og at der ikke er udgifter forbundet med inve-

steringerne i ny teknologi, hvilket trækker i retning af et overkantsskøn. Omvendt, så tager metoden ud-

gangspunkt i en bottom-up tilgang, hvor der ses på potentialer i udvalgte kendte teknologier og kun i ud-

valgte sektorer. Der er således ikke set på gevinsterne i fx den finansielle sektor eller byggeriet. Der analy-

seres således kun på en delmængde af de samlede digitale potentialer, hvilket trækker i retning af et un-

derkantsskøn.

Gevinsterne måles ud fra et bredere velstandsbegreb end BNP, da gevinster i form af øget fritid, reduceret

CO2-udledning og længere levetid også er medregnet. Analysen baserer sig på data fra bl.a. Verdensban-

ken og Danmarks Statistik. Hvor det ikke har været muligt at skaffe data, er Accentures eksperters vurde-

ring anvendt.

Nedenfor er eksempler på nogle få centrale antagelser for hver af de udvalgte sektorer:

••

Produktion:

Alle produktionsvirksomhederne antages at anvende de nuværende tilgængelige digitale

teknologier i 2025 (adoptionsrate på 100 pct.).

Service/handel:

E-handel forventes at vokse fra de nuværende ca. 10 pct. af den samlede detail- og

engroshandel til ca. 20 pct. i 2025.

Transport:

Andelen af forbrugere, der benytter nye integrerede deleøkonomiske transporttjenester

stiger fra 0 til 25 pct. Det kan eksempelvis være et rejsekort, hvor man har adgang til både bil, cykel,

bus og tog.

Sundhed:

Der forventes en vækst i hjemmemonitorering fra 0 i dag til 25 pct. i 2025 for udvalgte kroni-

ske sygdomme og 2 af de ca. 8 årlige lægebesøg pr. dansker forventes afholdt elektronisk i 2025.

Energi:

Andelen af husholdninger med smarte elmålere forventes at stige fra 50 til 100 pct. i 2025. Der

ses således kun på én teknologi.

Konklusionen er, at der er et enormt vækstpotentiale i digitalisering det næste årti, og at det i højere grad

kan tilfalde borgere og samfund nærmere end virksomheder.

World Economic Forum og Accenture (maj 2017): “Unlocking

Digital Value to Society – A New Framework

for Growth. Perspectives on Denmark”.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

Betydning af digital vækst for Danmark

2.1 Hvad er den digitale transformation?

Udbredelse af digitalisering er især muliggjort ved, at computeres evne og kapacitet er

mangedoblet på få år samtidig med, at prisen pr. enhed tilsvarende er faldet. Det har bl.a.

givet muligheder for at lagre og analysere store mængder data. Hver dag skabes 2,5 trilli-

arder databytes og 90 pct. af alt data er skabt inden for de sidste 2 år.

Data kommer bl.a. fra sensorer, der indsamler information om klimaet, sociale medier, køb,

onlineadfærd, GPS-signaler mv. Netop lagring og bearbejdelse af data har muliggjort gen-

nembrud inden for bl.a. Big Data-analyse, internet-of-things og kunstig intelligens, der igen

har ført til udvikling af førerløse fartøjer, intelligente robotter mv., se figur 2.1. Disse tekno-

logier er hjørnestenen i det digital samfund.

Figur 2.1. Nøgleteknologier i det digitale samfund

Internet of

things (IoT)

Big Data

analyse

Kunstig

intelligens (AI)

Block-chain

Nye digitale

teknologier

Augmentet Reality/

Virtual Reality

Cloud

computing

Intelligente

robotter

Førerløse

fartøjer

3D print

Kvante

computere

Kilde: Tilpasset fra OECD (2016), Science, Technology and Innovation Outlook 2016

Fra digitale teknologier til digitalisering og digital transformation

Det er ikke nyt, at virksomheder og brancher ændres med den teknologiske udvikling. Det

nye er

hastigheden,

som forandringerne foregår med. På Forbes liste over de 500 mest

værdifulde virksomheder var den gennemsnitlige levetid på listen 75 år for 50 år siden. I

dag er den gennemsnitlige levetid 18 år.

Samtidig sker spredningen af produkter i dag

med så stor hast, at det er muligt at nå 50 mio. brugere på bare 7 dage, hvilket for få år

siden tog Facebook 1 år, se figur 2.2. Den hurtige spredning følges af en anden ændring i

virksomhedernes forretningsmodeller, nemlig kortere levetid. Selvom Super Mario Run kan

nå 50 mio. brugere på syv dage, forældes deres produkt også hurtigt. Derfor går lave

spredningsomkostninger, mange brugere og hurtig indtjening for mange digitale produkter

også hånd i hånd med markant kortere levetid, se figur 2.3.

IBM (2016): ‘What is Big Data’

Damsgaard (2015): ’Den digitale omstilling – 9 radikale udfordringer erhvervslivet skal overleve’. Lignende tendenser ses

på Standard & Poors indeks over de 500 største virksomheder.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

Figur 2.4 Arbejdsproduktivitet og

digitaliseringsniveau i Danmark, 2014

Værditilvækst pr. årsværk (1.000 kr.)

750

Figur 2.5 Andel højt digitale virksomheder

fordelt på virksomhedsstørrelse, 2014

Andel avancerede digitale

virksomheder i pct.

8�½ pct.

650

13 pct.

550

Lav

Mellem

Høj

10-19

20-49

50-99

100-250

250+

Digitaliseringsgrad

Anm.: Opgjort som værditilvækst pr. årsværk. Lav, mellem og

høj refererer til virksomhedernes digitaliseringsniveau, se

Redegørelsen for Danmarks Digitale Vækst 2017. Figuren er

ikke renset for virksomhedernes størrelse, brancher, kapitalin-

tensitet mv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på virksom-

hedsdata.

Antal ansatte

Anm.: Digitaliseringsgraden måles på tværs af seks forret-

ningsprocesser (produktion, administration og drift, analyse,

markedsføring, salg og forsyningskæde). Virksomhederne

kan karakteriseres som ”højt digital”, hvis de har digitaliseret

5-6 områder af forretningen.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på virksom-

hedsdata.

Risici i samfundet ved den digitale transformation

Den digitale transformation medfører imidlertid også andre betydelige risici, som samfun-

det skal tage hånd om. For det første kan digitalisering skabe utryghed om risikoen for at

miste sit job som følge af automatisering. Det stiller store krav til omskoling af arbejdsstyr-

ken. Derudover forudsætter et digitalt samfund også digital tillid og forandringsparathed,

hvis de digitale muligheder for alvor skal udnyttes. Den øgede udveksling af data medfører

også øget risiko for IT-sikkerhedshændelser i form af bl.a. datalæk og cyberangreb, hvilket

peger på behov for øget fokus på IT-sikkerhed og ansvarlig datahåndtering.

Transformation af job på fremtidens arbejdsmarked

Som analysen fra World Economic Forum og Accenture viser, er der store gevinster at hen-

te. Analysen viser også, at digitalisering kan føre til, at dynamikken på arbejdsmarkedet

(dvs. summen af jobskabelse og arbejdspladser, der forsvinder) intensiveres fremover. Vi vil

komme til at opleve, at den teknologiske udvikling skaber udfordringer bl.a. i kraft af job-

funktioner, der ændrer sig. I denne proces ligger også kimen til nye muligheder og job.

Den historiske tendens har været, at faldet i beskæftigelse i landbruget og industrien er

blevet opvejet af væksten inden for service mv. Videnbaserede job har erstattet rutine-

mæssige. Forskning viser, at job, der kræver stærke digitale, sociale og ikke-rutinemæssige

analytiske evner er vokset siden 1980.

En McKinsey-analyse af Danmark viser, at op mod 40 pct. af de eksisterende jobfunktioner

kan automatiseres med den nuværende teknologi, se figur 2.6. Andre analyser fra bl.a.

OECD viser, at tallet er lavere, mens andre analyser viser, at det højere.

McKinsey-

analysen, som er udarbejdet i samarbejde med Aarhus Universitet, viser samtidig, at auto-

matisering kan øge Danmarks årlige BNP-vækst med hele 0,8-1,4 pct.-point på langt sigt

forudsat, at de personer, som mister deres job til automatisering, finder nye job.

Det skal

ses i lyset af, at Danmarks BNP-vækst de seneste par årtier i gennemsnit har været ca. 0,9

pct.

ESPC, ’The future of work’ (2016), World Economic Forum, The future of jobs’ (2016), Deloitte, ‘Technology and people:

The great job-creating machine’, (2015).

Danmarks Vækstråd, (2016) ”Rapport om kvalificeret arbejdskraft” og egen tilvirkning.

McKinsey (april 2017): A future that works – the impact of automation in Denmark.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

Figur 2.6 Beskæftigelsesgrupper for handel og industri

som har risiko for automatisering af job

Industri

Handel

Transport

Finansielle sektor

Erhvervsserivce

Offentlig sektor

Total

25%

Risiko for automatisering

50%

75%

100%

Lav risiko for automatisering

Anm: Figuren viser automatiseringsgrad, der er defineret som potentialet for at den nuværende jobfunktion automatiseres af

nuværende teknologier. Total svarer til den samlede ansatte arbejdsstyrke estimeret til 2,7 mio., hvoraf ca. 900.000 er ansat i

offentlig sektor.

Kilde: Egen tilvirkning pba. af McKinsey (april 2017): A future that works – the impact of automation in Denmark.

Der sker samtidig en stigning i efterspørgslen efter nye job, der ikke eksisterede for et årti

siden. De sidste seks år er efterspørgslen efter IT-specialister steget markant mere end

gennemsnittet af alle jobopslag, se figur 2.7. Hertil kommer, at mange virksomheder forsø-

ger at ansætte folk med avancerede IT-kompetencer. Til illustration forventes det i USA, at

beskæftigelsen frem mod 2024 vil stige inden for især servicefag som sundhed samt IT,

computer og matematik, se figur 2.8.

Figur 2.7 Udvikling i efterspørgsel

efter IT-kompetencer i Danmark,

2009-2015

Indeks 100=2009

260

Figur 2.8 Forudsagt beskæftigelsesvækst i USA

fra 2014-2024 (pct.)

Sundhedspersonale (bl.a. sygeplejerske)

Sundhedsbehandlere (bl.a. læge)

220

Personlig pleje

Computer og matematik

Sociale service (bl.a. socialrådgivere)

180

Byggeri

Erhvervsservice

140

Uddannelse

Social- og samfundsvidenskab

100

2009

2015

IKT-specialister

Alle jobopslag

Mad-

og service

Anm.: IKT-specialister er defineret som stillinger, der

kræver IKT-specialist-kompetencer i forhold til at

udvikle, drive og vedligeholde IT-systemer.

Kilde: Danmarks Vækstråd, (2016) ”Rapport om

kvalificeret arbejdskraft” og egen tilvirkning.

Anm.: Figuren viser ændring i pct. af arbejdsstyrken opdelt på be-

skæftigelsesgrupper i USA fra 2014-2024.

Kilde USDL, Bureau of Labor Statistics, 2017 og egne beregninger.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

Figur 2.11 De asiatiske lande vil vokse hurtigt, og Danmark vil sakke bagud på digitalisering

2016

Korea

Norge

2020

Korea

Finland

USA

Holland

Japan

2025

Kina

Korea

Singapore

USA

Taiwan

Finland

UAE

Estland

Holland

Japan

Hong Kong

Belgien

Schweiz

Australien

Island

Danmark

Holland

Finland

Japan

USA

Sverige

Island

Taiwan

Australien

Estland

Singapore

Irland

Schweiz

Hong Kong

Tyskland

Belgien

Danmark

Singapore

Taiwan

Kina

Norge

Sverige

Estland

Island

Australien

Hong Kong

Schweiz

Belgien

Irland

UAE

Danmark

18 Irland

19 Norge

20 New Zealand

Kina

Anm.: Egen tilvirkning på BCG 2016. 2020 og 2025 rangeringer er baseret på fremskrivning af tendensen fra data i 2011-2016.

BCG e-intensity indeks er en sammenvægtning af 18 indikatorer på tværs af tre fokusområder: A) Digital infrastruktur og ad-

gang til internettet. B) Priser på e-handel, apps og online markedsføring. C) Borgere, virksomheder og det offentliges brug af

internettet.

Kilde: BCG E-intensity Index (2016) og egen tilvirkning.

2.3

Udfordringer for Danmarks digitale omstilling

Digitalt Vækstpanel har identificeret 12 internationalt sammenlignelige indikatorer for de

fire indsatsområder, der skal pege Danmark i retning af, om vi er en digital frontløber.

Sammenlignet med de 20 rigeste OECD-lande, er Danmark generelt rigtig godt med, men

der er også udfordringer.

Danmark ligger højt på andelen af befolkningen med digitale skaberkompetencer (17. pct.

af befolkningen). Modsat har Danmark i et internationalt perspektiv markant færre nyud-

dannede med STEM-kompetencer og færre beskæftigede benytter sig af IT-

opkvalificeringstilbud sammenlignet med bl.a. Norge og Finland.

Danmark har et business- og innovations-miljø, hvor det er nemt at starte virksomheder,

men Danmark ligger efter de førende lande, når det handler om tiltrækning af digitale ta-

lenter og investeringer i IT.

For at understøtte virksomhedernes digitale omstilling, er det vigtigt med gode rammer for

digitalisering. Fx har Danmark en digital infrastruktur, som er blandt de bedste, men ikke

helt i top. Lovgivningen er generelt digitaliseringsparat og danske virksomheder anvender

onlinekanaler til eksport. Niveauet for begge er dog kun en smule over OECD-

gennemsnittet og et stykke fra de bedste lande.

Endvidere går den digitale transformation langsommere i Danmark, og særligt SMV’er hal-

ter efter i den digitale omstilling. En indikation for, om vi er bedst til at få alle med i den

digitale omstilling, er, hvorvidt beskæftigelsen er høj og ledigheden lav. Som indikator er

valgt langtidsledigheden, som i Danmark er lav i et internationalt perspektiv.

Det aktuelle billede af digitalisering er opsummeret i figur 2.12.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

Figur 2.12 Indikatorspind for digitalisering i Danmark

Digital ansvarlighed og begejstring

100

Langtidsledighed

STEM-kompetencer

Digitale kompetencer til alle

Digitale

skaberkompetencer

Digitaliseringsgrad i

samfundet

IT-opkvalificerings-

tilbud til

medarbejdere

Digitaliseringstilvækst

i samfundet

Digitale talenter

Eksport via e-handel

Business- og

innovationsmiljø

Digitaliseringsparat

lovgivning

Investeringer i IT

Digital infrastruktur

Proaktive rammer for digitalisering

OECD nr. 1

DK placering

Attraktivt digitalt vækstmiljø

Tredjebedste OECD-land

Anm.: Indikatorerne i spindet er indekseret således, at det lavest placerede land har værdien 0, mens det højeste placerede

land har værdien 100. OECD20-landene består af: Australien, Belgien, Canada, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Irland,

Island, Italien, Japan, New Zealand, Norge, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland, USA og Østrig. Der ses bort

fra Luxembourg.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

4. Attraktivt digitalt vækstmiljø

Mange lande i både Europa og Asien investerer i disse år kraftigt i udviklingen af vækstmiljøer,

som kan styrke digital innovation i virksomhederne og tiltrække talenter og investeringer fra

hele verden. Fx er London og Singapore førende miljøer for Fintech, Berlin er bl.a. førende in-

den for online indhold, Software-as-a-Service (SaaS) og apps, München inden for industrielle

løsninger og design og Paris for apps, underholdning og hardware. Danmark skal i langt højere

grad ind i kampen for at blive et af verdens førende digitale vækstmiljøer. Ellers risikerer vi, at

virksomhederne vælger Danmark fra, og at vi dermed går glip af de investeringer og nye job,

som skabes.

Vi har potentialet til at være med helt i front med digital vækst og innovation. Sammenlignet

med andre lande er det let at starte og drive virksomhed i Danmark. Vi har en IT-parat befolk-

ning, veluddannet arbejdskraft, relativt høje investeringer i forskning og innovation og en god

digital infrastruktur. Potentialet og mulighederne er således til stede, men vi får det ikke udnyt-

tet godt nok. Fx er København kun nr. 7 i Europa og Aarhus er nr. 22 over de bedste digitale

start-up miljøer i Europa, se figur 4.1. Også på virksomhedernes investeringer i IT og teknologi

er Danmark bagefter de bedste. Investeringsniveauet i Danmark ligger kun omkring gennem-

snittet blandt OECD-landende og bagefter lande som Sverige og Nederlandene, se figur 4.2.

Figur 4.1 Digitale start-up miljøer i

Europa, 2016

Figur 4.2 Gennemsnitlige investeringer i IT

for udvalgte OECD-lande, 2004-2014

Pct. af BVT

London

Stokholm

Amsterdam

Helsinki

Paris

Berlin

København

8 Dublin

9 Barcelona

10 Wien

Aarhus

USA

SWE

DNK

CZE

NLD

OECD

SVK

BEL

AUT

FIN

ITA

FRA

ESP

EST

IRL

Anm.: EDCI indekset er en sammenvægtning af 10

underindeks på baggrund af i alt 40 variable. I alt

deltager 60 europæiske byer i undersøgelsen.

Kilde: EDCI (2016)

Anm.: Tallene er opgjort i faste priser og indeholder både private og

offentlige investeringer. For IRL og ESP er gennemsnittet beregnet for

perioden 2003-2013. Data er kun tilgængeligt for ovenstående OECD-

lande.

Kilde: OECD, Statistics Sweden og egne beregninger.

Et attraktivt digitalt vækstmiljø handler dog ikke kun om start-ups og store virksomheder. Der

ligger et stort potentiale i, at flere små og mellemstore virksomheder udnytter mulighederne i

digitalisering, automatisering mv., hvilket derfor bør være et særligt fokusområde for regerin-

gen.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

Medlemmer af Digitalt Vækstpanel

Niels B. Christiansen

Koncernchef

Danfoss (formand)

Anne-Lise Høg Lejre

Direktør for produktion

Teknologisk Institut

Brian Gottorp Jeppesen

Direktør

Mjølner Informatics

Camilla Ley Valentin

CCO og Co-founder

Queue-it

Charlotte Lundblad

Adm. direktør

DXC Technology Danmark

Claus Jensen

Formand

CO-industri

Enrico Krog Iversen

Bestyrelsesmedlem og

investor

Flemming Besenbacher

Bestyrelsesformand

Carlsbergfondet

Jacob Himmelstrup

Adm. direktør

Nærenergi Danmark

Jais Valeur

Direktør

Danish Crown

Jim Hagemann Snabe

Bestyrelsesformand

A.P. Møller - Mærsk

Line Rix

Partner

1508 A/S

Mads Andersen

Næstformand

CO-industri

Peder Holk Nielsen

Koncernchef

Novozymes A/S

Peter Friis

Direktør

Google Nordeuropa

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel

Danmark som digital frontløber

Anbefalinger til regeringen fra Digitalt Vækstpanel

Henvendelser om publikationen kan ske til:

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.: 33 92 33 50

E-mail: [email protected]

Publikationen kan også hentes på

Erhvervsministeriets hjemmeside:

www.em.dk

Design af omslag og figurer: Operate

Tryk: Rosendahls

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 189: Rapporten fra Digitalt Vækstpanel