Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 185
Offentligt
1752252_0001.png
ERHVERVS-, VÆKST- OG EKSPORTUDVALGET
REJSERAPPORT
AF STUDIEREJSE TIL JAPAN
Tid:
Sted:
Deltagere:
Ledsaget af:
5.-10. marts 2017
Tokyo, Japan
Morten Bødskov (S), formand, Rasmus Horn Langhoff (S),
Peter Hummelgaard (S), Thomas Jensen (S), Mette Reissmann
(S), Karin Gaardsted (S), Hans Kristian Skibby (DF), Jan
Rytkjær (DF), Eva Kjer Hansen (V), Torsten Schack Pedersen
(V), Erling Bonnesen (V) og Villum Christensen (LA)
Udvalgssekretær Liza Christensen og udvalgsassistent Signe
1. Formål
Det overordnede tema for studierejsen var at studere robotteknologi og
automatisering i produktionsvirksomheder. Formålet var at få et indblik i
Japans viden om og fremtidssyn på brug af robotter og kunstig intelligens og
hente inspiration til, hvordan øget digital og teknologisk omstilling i danske
produktionsvirksomheder kan understøttes for en styrkelse af den
økonomiske vækst.
24. april 2017
Ref. 16-000787-24
2. Væsentligste punkter fra besøget
Besøg og møder
Udvalget holdt møder med den
japanske økonomiminister Mr. Ishihara og
parlamentarikere i det japanske parlaments Overhus og Underhus,
hvor
udvalget bl.a. fik et indblik i Japans aktuelle overvejelser om brug af robotter
og kunstig intelligens til at styrke den økonomiske vækst og imødegå landets
store udfordringer i forhold til den demografiske udvikling med faldende
befolkningstal og en stigende andel ældre og deraf følgende mangel på
arbejdskraft. Udvalget blev også orienteret om den japanske regerings syn på
frihandel, herunder betydningen af en frihandelsaftale mellem EU og Japan,
og om nødvendige reformer med henblik på at sætte gang i den japanske
økonomi, herunder i udkantsområderne.
Udvalget mødtes endvidere med førende japanske eksperter inden for
robotteknologi og relevante virksomheder, jf. bilag 1 med oversigt over
samtlige møder og besøg.
Udvalget besøgte den japanske højteknologiske robotvirksomhed FANUCs
hovedsæde, der er en af verdens førende og største producenter af
industrirobotter.
FANUC City ligger ved foden af Fuji-bjerget, dækker et areal
på 1,5 mio. m2 og er hjemsted for alle FANUC's produktionsfaciliteter. Det
omfatter også 12 forsknings- og udviklingscentre, administrationsbygninger,
personaleboliger, fritidsfaciliteter og en klinik for FANUC's medarbejdere og
deres familier. I 2015 lancerede FANUC den første samarbejdende
industrirobot i Europa, og robotter arbejder i dag ”side om side” for at samle
nye robotter.
1/5
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 185: Rapport over udvalgets studierejse til Japan den 5.-10. marts 2017
1752252_0002.png
Udvalget besøgte også Daiwa House, der bl.a. producerer og sælger
velfærdsteknologi og -robotter
til anvendelse i sundheds-, pleje- og
ældresektoren, herunder også udvikling af teknologiske hjælpemider til
ansatte i plejesektoren for beskytte disse mod nedslidning. På grund af det
høje befolkningstal i Japan (som dog er kraftigt faldende) og den høje andel
ældre udgør Japan et kæmpemarked inden for sundhed og ældrepleje.
Udvalget besøgte endvidere det japanske datterselskab af det danske firma
Widex, der producerer højteknologiske høreapparater og anvender robotter til
bl.a. optisk kontrol og pakning. Widex tilhører den stadig vigtigere gruppe af
hjælpemiddelfirmaer, der ikke indgår i de traditionelt dominerende danske
erhverv i Japan (landbrug, farma og shipping), men hvis betydning for
samhandlen har al udsigt til at stige som følge af den hastigt aldrende
japanske befolkning.
Udvalget holdt endvidere møde med repræsentanter fra en række andre
danske virksomheder i Japan for en orientering om vilkår og muligheder for
danske virksomheder i Japan. Ca. 75 danske virksomheder er etableret i
Japan. Vedvarende energikilder og energirigtige løsninger til bolig- og
byggesektorerne er efterspurgte i Japan, og også medicinske og
farmaceutiske produkter og dansk design er på fremmarch. Der er de senere
år sket en stigning i samhandlen mellem Japan og Danmark, og der er fortsat
potentiale for en øget dansk eksport.
Danmark og Japan har i 2014 indgået et strategisk partnerskab for vækst og
innovation, som danner grundlag for og skal udvikle samarbejdet mellem
danske og japanske myndigheder virksomheder og forskningsinstitutioner på
en lang række områder. Partnerskabet skal bl.a. styrke samarbejdet inden for
velfærdsteknologi, life sciences, landbrugs- og fødevareområdet og energi- og
miljøområdet, Arktis, videnskab, innovation og uddannelse og et større
maritimt samarbejde. Endvidere ligger partnerskabet op til et styrket socialt og
kulturelt samarbejde med fokus på bl.a. promovering af turisme.
Udvalget havde også møde med et af de største japanske
investeringsfirmaer, Nikko Asset Management, som er specialister i at
investere i robotter. Den langsigtede investeringshorisont gør, at
investeringsfirmaet har detaljerede studier af de omvæltninger, som
robotteknologien vil medføre.
Generelle punkter
Japan har økonomi til at foretage massive investeringer og er blandt de
førende og mest innovative lande inden for udvikling og forskning i robotter.
Det gælder på tværs af robottyper, som bl.a. humanoid, mobile, sociale,
vagtrobotter m.v. Japan er også blandt de største producenter og eksportører
af industrirobotter.
2/5
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 185: Rapport over udvalgets studierejse til Japan den 5.-10. marts 2017
I et internationalt perspektiv er industrien i Japan blandt de mest
automatiserede i OECD-landene med over 300 industrirobotter pr. 10.000
ansatte i industrien. Danmark ligger nr. 5 med 180 industrirobotter pr. 10.000
ansatte, hvilket er højt også henset til, at Danmark ikke har en bilindustri.
Udviklingen i antallet af solgte industrirobotter er endvidere i stor stigning, og
det forventes, at Japan vil nærme sig 43.000 i 2019 (35.000 i 2015).
Næste generation af robotter bliver mere intelligente og vil i højere grad
udnytte sensorer og kunstig intelligens til ikke blot at gentage bevægelser,
men også optimere for performance og til f.eks. at reparere sig selv. Og
robotter vil i stigende grad blive integreret med IT.
Udviklingen i automatiseringen og udbredelsen af industrirobotter kan styrke
konkurrenceevnen ved en hurtigere og mere omkostningseffektiv produktion.
En optimering vil kunne afhjælpe udfordringer med den demografiske
udvikling og mangel på arbejdskraft, og medvirke til at bibeholde produktion i
eget land og hjemtage dele af den produktion, der har været udlagt til
udlandet.
Danmark er som et rigt velfærdsland og med et veludviklet og aktivt robotmiljø
et godt testland for robotudvikling inden for bl.a. velfærdsområdet, og der er
grobund for samarbejde mellem danske og japanske virksomheder. Japan har
økonomiske muligheder for at foretage investeringer og efterspørger
kvalificeret arbejdskraft. Den japanske arbejdskraft er kendetegnet ved at
være god til at eksekvere, men er udfordret på ikke at være særlig
omstillingsparat og selvstændigt agerende og på mangelfulde
engelskkundskaber.
Japanske investeringer i Danmark vil kunne være interessant inden for de
områder, hvor Danmark er innovativ og kan tilbyde noget af global interesse,
f.eks. inden for farmacia. Det er endvidere en fordel, at der i Danmark er
acces til data og mulighed for at teste på mennesker, ligesom det er
væsentligt, at der er et højt uddannelses- og forskningsniveau og høj kvalitet
og stabilitet i arbejdskraften. Danske virksomheders force er endvidere, at
man generelt er hurtige fra tanke til handling. Danmark kan lære af Japans
fokus på kvalitet og nulfejlskultur i forhold til produktudvikling til optimering af
kvalitet og ensartethed.
Japan er et meget stort og købedygtigt marked med et kæmpe potentiale,
hvor man er villig til at betale en høj pris for et produkt, når blot kvaliteten er i
orden. Generelt er det svært og tidskrævende at vinde fodfæste på asiatiske
markeder. De enkelte asiatiske lande er meget forskellige markeder, og man
skal derfor målrette sin indsats til det japanske marked. Ved tiltrækning af
japanske virksomheder er det væsentligt at ”importere” japansk management,
da japanere foretrækker at handle og tale ”med sig selv”.
3/5
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 185: Rapport over udvalgets studierejse til Japan den 5.-10. marts 2017
Mulighederne i teknologi og automatisering vil også betyde, at lønniveauet i
fremtiden bliver et mindre vigtigt konkurrenceparameter. Derimod kan højt
specialiseret dansk arbejdskraft være med til at udnytte den nye teknologi.
Det er blevet billigere og hurtigere at forsende rundt i verden så
forsendelsestid og -omkostninger udgør ikke længere samme barriere i
forhold til at bevare produktionen i hjemlandet.
Når robotteknologi overtager de mest arbejdsintensive jobs, skal især
ufaglærte – men også faglærte - omskoles og opkvalificeres løbende, så de
ikke kobles af udviklingen på arbejdsmarkedet. Det er tillige vigtigt at have
fokus på uddannelsen af de nye generationer, hvor der vil være høj
efterspørgsel efter programmører, ingeniører, udviklere og teknikere o.lign.,
men også efter kreative og innovative idemagere, der ikke nødvendigvis har
den tekniske indsigt men som derimod kan se behovene og mulighederne.
Der var også drøftelser af nødvendigheden af en modernisering af
skolesystemet, og hvordan skolesystemet kan indrettes, så man får skabt
grundlag for at skabe den arbejdskraft der er brug for om 5, 10, 20 etc. år. En
barriere i moderniseringen af skolesystemet er, at lærernes viden inden for
teknologi og computeranvendelse generelt er for dårlig, og at lærerne bruger
for megen tid på papirarbejde fremfor på undervisning. Man bør overveje
mulighederne, der ligger i en højere anvendelse af e-learning og større
elevansvar for egen læring. Endvidere blev det påpeget, at der var behov for
at se på de emner og fag, der i dag undervises i, og få disse moderniseret op
til verden af i dag og til fremtiden. Det er væsentligt, at elever allerede i de
første skoleår ikke kun lærer at bruge IT men også lærer om, hvordan man
programmerer og får større indsigt i, hvordan programmering fungerer og
hvad programmering kan anvendes til. Det innovative og kreative skal
endvidere understøttes i højere grad.
3.
Forberedelse og opfølgning
Studierejsen skal ses i forlængelse af udvalgets fokus de sidste par år på
udfordringer og potentialer for danske produktionsvirksomheder, hvor
udvalget bl.a. har besøgt danske produktionsvirksomheder på Sjælland og
Lolland og i Jylland samt robotvirksomheder på Als og Fyn. Udvalget har også
afholdt en høring om produktionsDanmark i september 2016. Som opfølgning
på studierejsen til Japan og de øvrige udvalgsaktiviteter på området har
udvalget besluttet at holde en ny høring den 27. september 2017 med
udgangspunkt i bl.a. den kommende rapport og anbefalinger fra Digitalt
Vækstpanel.
4/5
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 185: Rapport over udvalgets studierejse til Japan den 5.-10. marts 2017
Bilag 1
Oversigt over møder og besøg
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Mr. Ishihara, Minister in charge of Economic Revitalization
Lover House Business Committee
Upper House Business Committee
Japan-Denmark Parliamentary Friendship Legaue
Fanuc
Daiwa House
Widex
Danish Chambre of Commerce in Japan
Mr. William Saito, special advisor to the Government of Japan in
charge of science and technology and information technology policy
Mr. Hirohisa, Robotics Advisor to Prime Minister Abe, Director, Robot
Innovation Researvh Center, National Institute of Advanced Industrial
Science and Technology
Miraikan (Androids and Robotics sections)
Møde hos den danske ambassadør i Japan Freddy Svane med
repræsentanter fra en række danske virksomheder i Japan m.fl.
(Maersk Line A/S, Scan Global Logistics K.K., The East Asiatic
Company Ltd., Origio Japan K.K., BoConcept, Lego Japan Ltd.,
Danish Crown, Novo Nordisk Pharma Japan Ltd., Carl Hansen & Son
Japan K.K.)
-
-
5/5