ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 184
Offentligt

REDEGØRELSE

OM DANMARKS

DIGITALE VÆKST

2017

MAJ 2017

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

INDHOLDSFORTEGNELSE

Sammenfatning ....................................................................................................... 4

2. Digital vækst ............................................................................................................ 8

2.1 Muligheder ved digitalisering ................................................................................... 8

2.2 Status for digitaliseringen i Danmark..................................................................... 11

3. Digitalisering af danske virksomheder ............................................................... 16

3.1 Danske virksomheders anvendelse af digital teknologi ......................................... 16

3.2 Virksomhedernes investeringer i digitalisering ...................................................... 19

3.3 Anvendelse af data og databaseret forretning ...................................................... 21

3.4 E-handel ................................................................................................................ 23

3.5 De digitale vækstvirksomheder ............................................................................. 26

4. Digitale kompetencer ............................................................................................ 29

4.1 Hvad er digitale kompetencer?.............................................................................. 29

4.2 Virksomhedernes efterspørgsel efter IKT-kompetencer ........................................ 29

4.3 IKT-specialister ..................................................................................................... 31

4.4 Fremtidige kompetencer ....................................................................................... 32

5. Digital infrastruktur, digitalt indre marked, offentlig digitalisering og IT-

sikkerhed....................................................................................................................... 35

5.1 Digital infrastruktur ................................................................................................ 35

5.2 Et velfungerende digitalt indre marked .................................................................. 39

5.3 Den offentlige sektor som en drivkraft for digitalisering ......................................... 40

5.4 IT-sikkerhed og persondatabeskyttelse mv. .......................................................... 43

Litteraturliste ......................................................................................................... 46

7. Bilag ....................................................................................................................... 48

7.1 Opgørelsesmetoder til IT-investering .................................................................... 48

7.2 Opgørelsesmetode til digitale jobopslag ............................................................... 49

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

1. SAMMENFATNING

Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere

produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller,

innovation og nye produkter. Det udgør en væsentlig drivkraft for produktivitet og vækst

og dermed velstanden i de kommende år. Samtidig kan brug af digitale hjælpemidler og

teknologier give den enkelte bedre levevilkår. Der er således væsentlige muligheder ved

øget brug af digitalisering.

Den hastige udbredelse af digitale teknologier indebærer imidlertid også udfordringer og

risici for såvel virksomhederne, den enkelte som for samfundet. Den digitale omstilling

kommer til at indebære store omstillinger i erhvervslivet og på arbejdsmarkedet, hvor

mange jobfunktioner vil ændres. Det stiller krav til, at virksomhederne fornyer sig, at

kompetencerne i arbejdsstyrken udvikles i takt med omstilling af jobfunktioner mv., og at

lovgivning og andre rammevilkår følger med, således at der skabes gode og konkurren-

cedygtige rammer for den digitale omstilling i Danmark og i Europa. Meget taler for, at

omstillingen i virksomhederne og på arbejdsmarkedet kommer til at gå hurtigere end

tidligere set.

Boks 1 Digital vækst i Danmark

Muligheder

Virksomhederne

Højere produktivitetsvækst gennem effekti-

visering samt skabelse af nye markeder og

produkter gennem innovation og nye for-

retningsmodeller mv.

Den enkelte

Bedre levevilkår, en lettere hverdag, tids-

besparelser, mindre nedslidning, lavere

priser, bedre adgang til uddannelse og nye

sociale netværk.

Samfundet

Stigende international e- og samhandel,

bedre ressourceanvendelse, en mere mil-

jømæssigt bæredygtig vækst, forbedringer

på sundhedsområdet og en mere effektiv

offentlig sektor.

Udfordringer

Virksomhederne

Virksomhederne skal være omstillingspara-

te og hurtigere end tidligere tage nye tek-

nologier til sig for fortsat at være konkur-

rencedygtige.

Den enkelte

En række jobfunktioner vil æn-

dres/forsvinde.

Behov for nye kompetencer.

Alle får del i gevinsterne af den digitale

omstilling.

Samfundet

Lovgivningen skal kunne rumme de nye

digitale forretningsmodeller og være digita-

liseringsklar.

Den digitale infrastruktur skal være velfun-

gerende.

Sikre ansvarlig håndtering af personføl-

somme og forretningskritiske data.

Større og hastigere omstilling på arbejds-

markedet.

Danmarks udgangspunkt er godt. Danmark er fortsat det mest digitale EU-land, se figur

1. Godt 9 ud af 10 danskere bruger internettet dagligt til en bred vifte af formål, såsom

jobsøgning, kommunikation, handel mv. Virksomheder anvender også i høj grad digitale

teknologier, særligt til enkeltstående processer og automatisering. Den digitale infra-

struktur er veludbygget, og den offentlige sektor er blandt de mest digitale i Europa.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

Figur 1 Indeks over den digitale økonomi og det digitale samfund, 2017

Score

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

DNK

FIN

SWE

NLD

BEL

IRL

EST

AUT

DEU

ESP

PRT

FRA

SVN

CZE

LAV

SVK

HUN

POL

ITA

GRC

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

Digital infrastruktur

Digitale kompetencer

Digitale offentlige

services

Anvendelse af digital

teknologi i

virksomheder

Brug af internettet

Kilde: EU-Kommissionen (2017).

Fremdriften i digitaliseringen er dog lidt lavere end gennemsnittet i EU og undersøgelser

peger på, at Danmark risikerer ikke at kunne følge med de andre førende lande, jf. kapi-

tel 2. Det skal ses i lyset af, at danske virksomheder har været gode til at udnytte første

runde af digitale teknologier til at effektivisere processer i produktion og forretningen,

særligt enkeltstående processer. Derimod er danske virksomheder udfordret i forhold til

at udnytte de nyere digitale vækstområder som fx kunstig intelligens, analyse af kunde-

data, big data, internet of things og e-handel sammenlignet med de førende lande. Hertil

kommer, at danske virksomheder i mindre grad formår at omsætte de nye digitale mulig-

heder til nye forretningsmodeller. Udviklingen går meget stærkt, og der er risiko for, at

det digitale forspring opnået på den første bølge af digitalisering i Danmark eroderer.

Regeringen har stort fokus på, at Danmark skal drage størst mulig fordel af de nye mu-

ligheder til gavn for vækst og velstand, som den digitale omstilling giver. Som en lille

åben økonomi vil Danmark under alle omstændigheder mærke konsekvenserne af den

digitale udvikling, men vi kan selv påvirke, om vi skal høste gevinsterne. Det kræver, at

der sikres gode konkurrencedygtige vilkår for virksomhederne og for omstillingen på

arbejdsmarkedet.

Der er allerede taget initiativer for at styrke rammerne for den digitale omstilling, blandt

andet gennem digitaliseringspartnerskaber, på uddannelsesområdet og vedr. forbedrin-

ger af den digitale infrastruktur. Herudover er igangsat arbejde på en række felter med

henblik på at styrke Danmarks digitale omstilling.

Der er nedsat et Digitalt Vækstpanel bestående af virksomhedsledere, der i maj 2017 vil

komme med anbefalinger til regeringen om, hvad der kan understøtte den digitale omstil-

ling i dansk erhvervsliv, herunder i forhold til små og mellemstore virksomheder.

Regeringen har også fået anbefalinger fra Virksomhedsrådet for IT-sikkerhed og Digitali-

seringspartnerskabet for detail-, engros- og e-handel om, hvorledes indsatsen på disse

felter kan styrkes. Ligesom der snarest afgives betænkning om gennemførelsen af EU's

nye datasikkerhedsdirektiv i Danmark.

I maj vil Disruptionrådet - Partnerskab for Danmarks fremtid holde dets første møde.

Disruptionrådet har deltagelse af arbejdsmarkedets parter, virksomheder, eksperter og

regeringen, der skal drøfte og analysere digitaliseringens og globaliseringens muligheder

og udfordringer, herunder på arbejdsmarkedet.

Regeringen vil i efteråret 2017 på baggrund af anbefalinger fra blandt andet Det digitale

Vækstpanel og drøftelserne i Disruptionrådet fremlægge en

Strategi for Danmarks digita-

le vækst,

der skal bidrage til, at Danmark fortsat er i front, når det kommer til at udnytte

de nye teknologiske muligheder.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

Regeringen vil fremlægge en deleøkonomisk strategi inden sommeren 2017.

Der vil på uddannelsesområdet blive igangsat blandt andet trepartsdrøftelser om voksen-

og efteruddannelse.

Som led i den digitale omstilling er et væsentlig fokusområde også at sikre gode vækst-

vilkår for entreprenørskab og nye virksomheder. Regeringen har nedsat et iværksætter-

panel, som skal se på rammevilkårene for at få nye virksomheder til at vokse og udnytte

nye muligheder blandt andet i form af nye digitale forretningsmuligheder.

Endelig har gennemførelse af det digitale indre marked i Europa stor betydning for også

Danmarks digitale omstilling og prioriteres derfor højt.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

Boks 2 Status for Danmarks digitale vækst 2017

Digital vækst

•

Danmark er fortsat det mest digitaliserede EU-land. Fremdriften i digitaliseringen er

dog lavere end gennemsnittet i EU, hvilket bl.a. kan afspejle teknologisk indhent-

ning, men andre sammenlignelige lande digitaliserer også hurtigt.

•

Borgerne ser overvejende positivt på digitaliseringen. 9 ud 10 frygter ikke, at deres

arbejdsplads nedlægges som følge af den teknologiske udvikling.

•

9 ud af 10 danskere anvender dagligt internettet. Det er mere end i de fleste andre

EU-lande. Danskere bruger dog i mindre grad internettet til fx nyheder og online

kurser end i de nordeuropæiske lande, vi normalt sammenligner os med.

Digitalisering af danske virksomheder

•

Danske virksomheder er blandt de mest digitale i Europa. Halvdelen af danske

virksomheder med over ti ansatte har et højt digitaliseringsniveau, og det er især

store virksomheder, som er meget digitale.

•

Danske virksomheder er førende på ældre digitale teknologier, der har automatise-

ret drift og digitaliseret administration.

•

Danske virksomheder udnytter derimod ikke nyere digitale vækstområder som fx

dataanalyse (big data og kundedata), sensorer (internet of things) og e-handel til

bl.a. eksport i så høj grad som i de førende europæiske lande.

•

De mest digitale virksomheder har en signifikant højere produktivitet end de mindst

digitale virksomheder i Danmark.

•

IT-investeringerne er steget kraftigt siden midten af 1990’erne og udgør i dag ca. 20

pct. af de samlede erhvervsinvesteringer.

•

Digitale virksomheder har en relativt høj etableringsrate i Danmark og udgør 10 pct.

af alle danske vækstvirksomheder, men kun 5 pct. i det generelle erhvervsliv.

Digitale kompetencer

•

Siden 2009 er virksomhedernes efterspørgsel efter medarbejdere med avancerede

digitale kompetencer vokset dobbelt så meget som den generelle efterspørgsel.

•

1 ud af 7 nye stillinger kræver IT-færdigheder på avanceret brugerniveau eller på

specialistniveau.

•

Danske virksomheder har i gennemsnit færre IKT-specialister ansat end virksom-

heder i andre nordeuropæiske lande.

•

Halvdelen af de danske virksomheder, der søger IKT-specialister, giver udtryk for,

at de har haft vanskeligheder ved at få de ledige stillinger besat.

•

Befolkningens almene digitale kompetencer er gode, men lidt efter de nordiske

lande og Nederlandene. Godt ¼ af den voksne arbejdsstyrke har ingen/svage IT-

kompetencer.

•

Virksomhederne tilbyder ikke efteruddannelse i IKT-færdigheder i helt samme om-

fang som andre nordeuropæiske lande, fx Norge, Finland og Tyskland.

Andre forudsætninger for digitalisering i erhvervslivet

•

Danmark har en veludbygget digital infrastruktur. Der er imidlertid geografiske for-

skelle, særligt i forhold til højhastighedsbredbånd.

•

Den offentlige sektor i Danmark er langt fremme i forhold til digitaliserede offentlige

services, særligt den virksomhedsrettede digitalisering af offentlige tjenester.

•

Ny teknologi og nye forretningsmodeller udfordrer eksisterende regulering, der kan

hæmme investeringer og innovation.

•

Kun 4 ud af 10 danske virksomheder har en IT-sikkerhedspolitik, selvom ca. 7 ud af

10 virksomheder udsættes for cyberangreb. Der er behov for større opmærksom-

hed om IT-sikkerhed og brug af personfølsomme og forretningskritiske data.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

2. DIGITAL VÆKST

Digital vækst er udtryk for den fremgang, der opstår ved brug af digitale teknologier til at

opnå et mere effektivt kapitalapparat, ny innovation og kommunikation, nye forretnings-

modeller og adgang til nye markeder, der kan skabe øget indtjening, omsætning og

grundlag for højere produktivitet på længere sigt. Digitaliseringen vil derigennem være

en væsentlig drivkraft for produktivitetsvækst og dermed vækst og velstand, samtidig

med at digitalisering kan bidrage til bedre levevilkår for den enkelte. Digitalisering kan

således give væsentlige fordele for virksomhederne, den enkelte og for samfundet.

2.1

MULIGHEDER VED DIGITALISERING

For

virksomhederne

kan ny digital teknologi bidrage til højere produktivitetsvækst gen-

nem et mere digitaliseret kapitalapparat, ligesom digitalisering understøtter effektivise-

ringer gennem fx nye og forbedrede arbejdsgange, automatisering og reducerede drifts-

omkostninger. Dertil kommer højere produktivitetsvækst gennem innovation af nye eller

forbedrede varer og tjenester, digitale forretningsmodeller eller markedsføring mv. Den

hastige udvikling fordrer, at virksomhederne er omstillingsparate for at være konkurren-

cedygtige og investerer i digitale forskning- og udviklingsaktiviteter for at gøre ny tekno-

logi kommerciel. Det kræver samtidig, at der er gode konkurrence- og vækstvilkår, hvis

danske virksomheder skal klare sig godt i den stigende internationale konkurrence.

For

den enkelte

giver brugen af ny digital teknologi og nye internetbaserede tjenester

mulighed for bedre levevilkår gennem en lettere hverdag og tidsbesparelser, lavere

forbrugerpriser og lettere adgang til markeder, bedre adgang til uddannelse og viden,

nye sociale netværk mv. Befolkningens, virksomhedernes og det offentliges brug af nye

digitale muligheder stiller større krav til en tidssvarende lovgivning og større opmærk-

somhed om brug af personfølsomme og forretningskritiske data og IT-sikkerhed. Digitali-

seringen forventes også at stille nye krav til befolkningens kompetencer. Et fleksibelt

arbejdsmarked, gode uddannelser og et agilt efteruddannelsessystem understøtter be-

skæftigelsesmulighederne for den enkelte og at alle får del i gevinsterne af den digitale

omstilling. Dette vil også understøtte sammenhængskraften i samfundet.

For

samfundet

som helhed kan digitalisering blandt andet lede til stigende international

e-handel og samhandel, bedre ressourceanvendelse, en mere miljømæssigt bæredygtig

vækst, forbedringer på sundhedsområdet og en mere effektiv offentlig sektor. Udnyttelse

af digital teknologi stiller krav til en velfungerende digital infrastruktur og forskning i nye

teknologier. Den digitale udvikling og internetplatforme på tværs af landegrænser stiller

også krav til indretningen af skattesystemet og konkurrencemyndighedernes kontrol.

Digitaliseringen kræver også en tidssvarende lovgivning, herunder rettigheder vedr.

ejerskab af data, forbrugerbeskyttelse og velfungerende markeder.

Det digitale samfund rummer mange muligheder for øget vækst, produktivitet, bedre

velfærd og en mere effektiv offentlig sektor. Ofte kan udvikling af digitale løsninger ske

hos virksomhederne, men den digitale vækst vil også komme borgere og samfund til

gode, se boks 3.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

Boks 3

Eksempler på, hvordan digitaliseringen skaber værdi for danskere, virksom-

heder og samfundet

Hedeselskabet

er en forening med status som erhvervsdrivende fond, der ejer en række

virksomheder. Selskabet blev grundlagt i 1866 med det formål at hjælpe bønderne med

at omdanne den jyske hede til frugtbar landbrugsjord. I dag beskæftiger selskabets virk-

somheder sig mere bredt med bl.a. skovejerskab, grøn service og handel, energianlæg

og rådgivning i ind- og udland. Efter mange år med beskedne driftsresultater er selskabet

blandt andet ved hjælp af en omfattende digitaliseringsproces blevet en mere bæredygtig

koncern med større indtjening. Som en del af digitaliseringsprocessen har Hedeselskabet

effektiviseret og optimeret egen forretning ved at rydde op i datterselskabernes 18 for-

skellige og usammenhængende økonomisystemer. I stedet har man implementeret ét

overordnet ERP-system på tværs af hele koncernen og samtidig outsourcet driften heraf.

Med en stærkere IT-infrastruktur har Hedeselskabet fået bedre betingelser for at opsamle

og analysere data til den videre forretningsudvikling. Med mindre fokus på IT-

driftsopgaver og -udfordringer har det samtidig været muligt at frigive flere interne IT-

ressourcer til at arbejde med data, øget brugervenlighed og nye digitale løsninger, der

skaber merværdi for kunderne.

Virksomheden ANYgroup

leverer intelligente nødkald - og tryghedssystemer til den kom-

munale plejesektor. Trådløse sensorer og avancerede algoritmer registrerer fald og vars-

ler plejepersonale eller pårørende om usædvanlig aktivitet i boligen og understøtter på

den måde, at ældre eller demente kan bo bedst - og længst muligt i eget hjem. Tilbagebe-

talingstiden på løsningen er ifølge beregninger under én måned, idet løsningen fx kan er-

statte en del af den fysiske monitorering og besøg i plejesektoren, og løsningen har ifølge

ANYgroup stort eksportpotentiale.

Sensorteknologi til håndtering af oversvømmelser giver besparelser for borgere og kom-

mune.

Vejle er udpeget som ét af de ti mest sårbare områder i Danmark i forhold til over-

svømmelser. Med højere frekvens af høje vandstande og kraftig regn skaber det store

udfordringer for både borgere og myndigheder i Vejle kommune. Kommunen gør derfor

brug af sensorteknologi, som automatisk kan åbne og lukke byens nye sluser og dermed

afskærme udsatte områder. Det har allerede betydet konkrete besparelser for borgerne,

der oplever færre oversvømmelser og på sigt måske vil kunne slippe med en lavere for-

sikringspræmie. Vejle kommune har også allerede opnået besparelser.

Virtual Reality og 3D i byggeriet.

Udviklingsselskabet bag det kommende supersygehus

ved Hillerød bruger 3D-teknologi og Virtual Reality til at teste entreprenørtekniske proto-

typeløsninger og simulere omgivelser og muligheder for brugere af det nye hospital. Det

skaber bedre beslutningsgrundlag for såvel rådgivere og entreprenører som fremtidige

brugere (typisk hospitalsansatte) af hospitalet til at vælge den mest hensigtsmæssige ind-

retning. Samtidig medfører teknologien besparelser grundet muligheden for at minimere

fejl og imødekomme ændringer tidligere i processen.

Kilde: Erhvervsstyrelsen.

Digitalisering og produktivitet

Der er en positiv sammenhæng mellem digitalisering og produktivitet. Det er imidlertid

vanskeligt at opgøre præcist, hvor stor betydning digitalisering har for produktiviteten.

Produktivitetsgevinsterne afhænger blandt andet af, om der gennemføres supplerende

investeringer i andre former for kapital og investeringer i medarbejderkompetencer. Det

kræver således, at virksomhederne har de rette kompetencer til rådighed for at kunne

udnytte digitaliseringen i virksomhederne, se boks 4.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

Boks 4 Sammenhængen mellem digitalisering og produktivitet

Den empiriske økonomiske litteratur peger gennemgående på, at der er en positiv sam-

menhæng mellem digitalisering og produktivitet.

Der er imidlertid ikke entydige svar på, hvor stor effekten er, og det varierer efter land og

tidsperiode, jf. fx Biagi (2013), Kretschmer (2012).

Tidlige studier baseret på vækstregnskaber peger på en positiv sammenhæng mellem

digitalisering (målt som brugen af informationsteknologi (IKT)) og produktivitetsvækst,

men at bidraget var svagere i Europa end i USA, jf. fx Collechia, Schreyer (2002), Ark,

Melka, Mulder, Timmer, Ypma (2003).

En række nyere studier viser positive produktivitetsgevinster fra forskellige specifikke

teknologier, herunder robotter, internet of things, automatiserede vedligeholdelses-

systemer, 3D-print mv., se fx OECD (2016a), Graetz, Michaels (2015). De estimerede

effekter varierer imidlertid efter, hvilke teknologier der betragtes.

Digitalisering kan også forbedre organiseringen af daglige arbejdsgange og føre til inno-

vation af produkter og forretningsmodeler, se fx OECD (2016).

Desuden er der studier, der peger på, at produktivitetsgevinsterne afhænger af, om der

er supplerende investeringer i andre kapitalformer og i medarbejderkompetencer. Fx

synes der at være en komplementaritet mellem digitalisering og kompetenceniveau for at

kunne øge produktiviteten, se Corrado, Jäger (2014), Youssef, Aoun (2014). Tilsvarende

er der studier, der peger på en komplementaritet mellem digitale teknologier og immate-

rielle aktiver (fx forskning og udvikling, design mv.), se fx Corrado, Haskel, Jona-Lasinio

(2014).

OECD har igangsat et stort, tværgående analyseprojekt med fokus på den digitale øko-

nomi,

Going Digital,

som over de næste år vil publicere en række rapporter, og hvis

resultater er i fokus på ministermødet i sommeren 2017.

Flere danske studier har også påvist en positiv sammenhæng mellem virksomhedernes

digitalisering og deres produktivitet, se fx CEBR (2011, 2012, 2013). Fx er en marginal

ændring i andelen af virksomheder, som digitaliserer deres forretningsprocesser, knyttet

til en 0,72 procent højere værditilvækst pr. medarbejder.

De mest digitale virksomheder i Danmark med over 10 ansatte har i 2014 gennemsnit

ca. 22 pct. højere arbejdsproduktivitet end de mindst digitale virksomheder, se figur 2.

Figuren er ikke renset for virksomhedernes størrelse, brancher, kapitalintensitet mv. En

del af forskellen kan således skyldes, at nogle af de mest digitaliserede virksomheder er

store virksomheder, der generelt har en højere produktivitet.

En anden måde at måle produktivitet er ved at se på totalfaktorproduktivitet (TFP), som

måler den del af produktiviteten, der ikke kan henføres til produktiviteten blandt medar-

bejderne og den investerede kapital. Når TFP estimeres, er der signifikant forskel mel-

lem de mindst digitale og mest digitale virksomheder på over 20 pct. (målt på virksom-

heder med over 20 ansatte). En del af totalfaktorproduktiviteten kan forklares ved virk-

somhedernes størrelse, at nogle brancher generelt har højere produktivitet, kapitalinten-

sitet mv. Når der korrigeres for disse forhold, er der stadig en positiv sammenhæng

mellem digitalisering og totalfaktorproduktivitet. Højt digitaliserede virksomheder har ca.

6 pct. højere produktivitet end lavt digitaliserede virksomheder, se figur 3.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

Figur 2 Digitaliseringsgrad og ar-

bejdsproduktivitet, 2014

Figur 3 Digitaliseringsgrad og totalfak-

torproduktivitet korrigeret for virk-

somhedsspecifikke forhold, 2010-2013

Indeks (lav=100)

800

108

106

108

106

104

6 pct.

102

100

Lav

Mellem

Digitaliseringsgrad

Høj

1.000 kr. pr. årsværk

800

700

22 pct.

600

700

104

102

600

100

500

Lav

Mellem

Høj

Digitaliseringsgrad

500

Anm.: Opgjort som værditilvækst pr. årsværk. Figuren

viser private byerhverv. Lav, mellem og høj refererer til

virksomhedernes digitaliseringsniveau, se Redegørelse

om Danmarks digitale vækst 2016. Figuren viser virk-

somheder med over 10 ansatte i private by hverv. I re-

gressionen er der ikke renset for virksomhedernes stør-

relse, brancher, kapitalintensitet mv.. Data er fra 2014.

Kun virksomheder over med 10 ansatte.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på virk-

somhedsdata.

Anm.: Figuren viser digitaliseringsgrad og produktivitet

målt ved TFP. Forskellen i TFP mellem lavt og højt digita-

liserede virksomheder er signifikant. TFP er den del af

produktivitetsvæksten, som ikke kan forklares af ændrin-

ger i kapitalapparat og arbejdskraft (herunder humankapi-

tal). I regressionen er der taget højde for flere virksom-

hedsspecifikke karakteristika som kapitalintensitet, hu-

man kapital, størrelse, eksport, branche, region mv. Be-

regning af TFP er behæftet med usikkerhed. Virksom-

hedspopulationen i de to figurer ikke er sammenlignelig.

Figuren viser virksomheder med over 20 ansatte i private

by hverv. Data er fra 2010 til 2013.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på virk-

somhedsdata.

2.2 STATUS FOR DIGITALISERINGEN I DANMARK

Danmark er det mest digitaliserede lande i Europa, se figur 4. Fremdriften i digitaliserin-

gen af Danmark er dog lavere end gennemsnittet i EU. Det kan afspejle en teknologisk

indhentningseffekt fra de mindre digitale lande men har som konsekvens, at Danmark

ikke kan være sikker på at bevare sin førerposition.

I andre målinger af digitalisering ligger Danmark ikke helt så højt. Målt på World Econo-

mic Forums indeks for digital parathed ligger Danmark på en 9. plads, se figur 5. Det kan

bl.a. henføres til, at digitaliseringen af bl.a. virksomhedernes forretningsmodeller vurde-

res at slå mindre igennem på samfundet i Danmark end i de bedste lande.

Begge digitaliseringsindeks indikerer, at danske virksomheder i relativt høj grad udnytter

digitale teknologier, at Danmark har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

bredbånd mv.), at den offentlige sektor er relativt digital, og at danskere hyppigt anven-

der internettet og har udviklede digitale færdigheder.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

Figur 4 Indeks for den digitale øko-

nomi og det digitale samfund (DESI),

2017

DNK

FIN

SWE

NLD

NORD

LUX

BEL

IRL

EST

AUT

DEU

MLT

LTU

ESP

PRT

FRA

SVN

CZE

LVA

SVK

HUN

CYP

POL

HRV

ITA

GRC

BGR

ROU

0,5

DESI-Score 2017

IRL

EST

CYP

AUT

ESP

SVN

CZE

HUN

ITA

MLT

PRT

EU28

LUX

HRV

NLD

LTU

BGR

DNK

BEL

GRC

DEU

SVK

FRA

NORD

FIN

LVA

ROU

POL

SWE

0,05

0,1

Ændring 2014-2017

Figur 5 Indeks over digital parathed

(World Economic Forum), 2016

FIN

SWE

NOR

USA

NLD

NORD

CHE

GBR

JPN

DNK

KOR

CAN

DEU

ISL

NZL

AUS

AUT

ISR

EST

BEL

FRA

IRL

OECD

PRT

LVA

ESP

CZE

SVN

CHL

POL

ITA

SVK

TUR

HUN

GRC

MEX

score

Anm: DESI er et indeks baseret på fem dimensioner med I alt 40 indikatorer: a) Digitale offentlige services, b) brug af

internettet, c) digitale kompetencer, d) digital infrastruktur samt e) anvendelse af digital teknologi i virksomheder. Vækst

er beregnet som ændringen fra 2014 til 2016, hvor data er tilgængeligt. Nord angiver landene Nederlandene, Storbritan-

nien, Tyskland, Finland, Norge og Sverige.

Kilde: EU-kommission (2017) og egne beregninger samt WEF (2016).

Andre digitaliseringsindeks finder tilsvarende, at Danmark er blandt de mest digitalisere-

de OECD-lande, men at fremgangen i digitaliseringen er relativt lav.

Status for udbredelse af nye digitale teknologier

Danmark er i gang med en digital omstilling. Digitaliseringen drives af en tiltagende

vækst i computeres ydeevne og lagringskapacitet. Det har øget mulighederne markant

for opsamling, lagring og analyse af store datamængder. Samtidig er prisen på digital

teknologi, som computere, sensorer mv. faldet markant. Det har ført til gennembrud og

udbredelse af digitale teknologier som big data analyse, internet of things, robotter i

produktionen, kunstig intelligens, 3D-print mv., se boks 5. En udvikling af disse teknolo-

gier til endnu mere kommercielle formål kræver dog yderligere forskning og udvikling.

Digitale værktøjer understøtter samtidig nye, platformsbaserede forretningsmodeller,

som er med til at ændre markedsadgangen, konkurrencen og handlen på tværs af græn-

ser. Inden for en række af de nye digitale teknologier vurderes danske virksomheder at

halte efter de førende lande, mens udviklingen på andre områder endnu er for tidlig at

vurdere. (Se fx også kapitel 3 om virksomhedernes digitalisering).

Jf. BCG (2016) og Harvard Business Review (2016).

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

Boks 5 Status for udbredelsen af nøgleteknologier i det danske digitale samfund

Internet of things

er muligheden for, at maskiner, enheder mv. kan kommunikere med

hinanden og automatisk udveksle data. I Danmark anvendes RFID-tags (individuel iden-

tificering af objekter via radiobølger) eller anden maskinkommunikation af ca. 10 pct. af

de danske virksomheder, se kapitel 3.

Kunstig intelligens

betegner, at maskiner kan ’tænke selv’ og automatisk udføre hand-

linger på baggrund af data. Kunstig intelligens er særlig brugt inden for handel og infor-

mation og kommunikationsbranche. Bl.a. har flere virksomheder ansat chat-bots til

kommunikation med kunder eller til at skrive nyhedsartikler.

Augmented Reality/Virtual Reality

er en teknologi, som viser et virkeligt miljø med en

virtuel-visuel overbygning/et computer-simuleret miljø i 360 grader, fx ingeniørtegninger,

boligindretning, mv. Det er særligt udbredt inden for underholdningsbranchen, men er

også under udbredelse inden for fx bygge- og anlægsbranchen med realtids visualise-

ring af tegninger til brug for arkitekter, ingeniører, byggemedarbejdere mv.

Intelligente robotter

er robotter, der kan programmeres til at træffe foranstaltninger,

foretage valg eller bevægelser baseret på data fra sensorer. Korea, Japan og Tyskland

har flest robotter målt på antal industrirobotter pr. ansat. Danmark er placeret som nr. 5

med ca. 180 industrirobotter pr. 10.000 ansatte i industrien. Det er relativt højt set i lyset

af, at Danmark ikke har en bilindustri, jf. World of Robotics (2016).

Kvantecomputere

indebærer lagring og behandling af store mængder data ved hjælp

af kvantefysik. Endnu er der udviklet få kvantecomputere til kommerciel brug, og betyd-

ning for danske virksomhedernes forretningsudvikling er endnu usikker.

3D-print

kan skabe et tredimensionalt objekt via software. I Danmark har 4 procent af

de danske fremstillingsvirksomheder taget 3D-teknologien til sig, jf. TI (2015).

Selvkørende førertøjer

kan på sigt automatisere kørslen. I dag udstyres biler med

semi-automatisk software, mens fuldautomatik endnu er på prøvestadiet. Udviklingen er

langt fremme i særligt USA. I Danmark arbejdes der på at etablere lokale forsøg.

Cloud computing

(”skyen”) bruges til at tilgå større computerkraft eller data. I Danmark

anvender 42pct. af virksomheder cloud computing, hvilket er i toppen kun efter de andre

nordiske lande, se også kapitel 3.

Block-chain

er en fælles tillids-, kommunikations- og udvekslingsplatform, som mulig-

gør udveksling af information synligt. Block-chain teknologi ligger bag digitale valutaer

som bitcoin. Globalt anslås der at være 100 millioner brugere. Danske myndigheder un-

dersøger allerede nu muligheder i block-chain.

Big data analyse

er behandling af store datamængder fra sensorer, geolocation, socia-

le medier og anden internetadfærd mv., der kan effektivisere produktionsprocesser eller

anvendes til at udvikle nye services og tjenester. Danske virksomheders anvendelse er

en smule efter de andre nordeuropæiske lande, se kapitel 3.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

Status for befolkningens digitalisering

Den danske befolkning bruger internettet relativt meget og til en lang række formål. 9 ud

af 10 i alderen 16-74 år bruger internettet på daglig basis. Befolkningens omfattende

brug af internettet kan ses som en styrkeposition for danske virksomheder, idet en væ-

sentlig del af kundekredsen er digitalt parat, og der således er et lokalt marked at afprø-

ve nye digitale løsninger på.

Danskere bruger i højere grad end borgere i andre nordeuropæiske lande internettet til fx

job og uddannelse, kommunikation, handel og netbank, underholdning og sociale net-

værk. Fx har 84 pct. af danskerne

købt

varer og tjenester online, hvilket er den næsthø-

jeste andel i Europa, og 88 pct. har inden for det seneste år kommunikeret med det

offentlige via digitale selvbetjeningsløsninger mod 57 pct. af borgerne i EU-landene.

Danskerne bruger i mindre grad internettet til online kurser og nyheder end befolkningen

i de andre nordeuropæiske lande, se figur 6.

Figur 6 Befolkningens anvendelse af internettet, 2016

Anm.: Tallene i figuren er normaliseret ved brug af min-maks metoden, hvor landet med den højeste værdi får værdi-

en 100, og landet med den laveste værdi er sat til 0 ud fra andelen af borgere, der anvender internettet til de forskelli-

ge udvalgte formål. Markeringerne viser danske borgeres placering relativt til borgerne i EU under ét og de nordeuro-

pæiske lande, vi normalt sammenligner os med (Nederlandene, Storbritannien, Tyskland, Finland, Norge og Sverige).

*Angiver, at data er fra 2015.

Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af data fra Eurostat.

Brug af ny teknologi kan få stor betydning for, hvilke job og jobfunktioner der vil være

fremadrettet. En undersøgelse fra OECD peger på, at godt hver tredje job i Danmark kan

blive påvirket. Omkring 9 pct. af de eksisterende job i Danmark har høj risiko for automa-

tisering inden for en årrække og yderligere 25 pct. har en mellemhøj risiko for automati-

sering. Andre analyser finder nogenlunde samme omfang.

Omvendt har det danske arbejdsmarked historisk vist sig i stand til at tilpasse sig store

omstillinger blandt andet som følge af ny teknologi, uden at det har ført til varige perioder

med øget strukturel ledighed. Det danske arbejdsmarked er forholdsvist fleksibelt, og

relativt mange skifter job hvert år.

Jf. Arntz, Gregory, Zierahn (2016).

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

De historiske erfaringer og det fleksible arbejdsmarked kan være medvirkende til, at den

danske befolkning overvejende ser positivt på digitaliseringen. En spørgeskemaunder-

søgelse viser, at 9 ud 10 ikke frygter, at deres arbejdsplads nedlægges som følge af den

teknologiske udvikling. Kun 1 pct. af de adspurgte frygter det ”i høj grad”. En lignende

undersøgelse viser, at kun 15 pct. oplever, at deres job er under pres fra de nye teknolo-

gier. Omvendt erklærer 80 pct. sig utrygge ved at tage job hos de nye digitale platfor-

me.

Jf. Epinion (2016).

Jf. LO (2016).

Jf. HK Danmark (2016).

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

3. DIGITALISERING AF DANSKE

VIRKSOMHEDER

Digitale teknologier giver virksomhederne mulighed for et mere digitaliseret kapitalappa-

rat, effektivisering af arbejdsgange og en højere arbejdsproduktivitet, men kan også

understøtte innovation og indlejres i virksomhedernes forretningsmodeller og udvikle

eksisterende eller skabe nye produkter og services.

3.1

DANSKE VIRKSOMHEDERS ANVENDELSE AF DIGITAL

TEKNOLOGI

Hver anden danske virksomhed med over ti ansatte er højt digitaliseret og udnytter digi-

talisering på tværs af mange forretningsområder. Danske virksomheder ligger nr. 1 i

Europa målt på tværs af anvendelse af 12 digitale teknologier, og noget over de nordeu-

ropæiske lande. Hver tiende danske virksomhed har endda et meget højt digitalt niveau,

se figur 7, hvilket også er det højeste i EU. Det fremgår af en ny undersøgelse, som EU-

kommission har offentliggjort i 2017.

Figur 7 Andelen af virksomheder med høj og meget høj digitalisering, 2016

Pct.

DNK

FIN

NOR

SWE

NLD

NORD

MLT

BEL

LTU

ESP

CZE

EST

AUT

LUX

IRL

PRT

HRV

GRC

EU28

SVN

SVK

DEU

FRA

POL

HUN

CYP

ITA

LVA

ROU

BGR

Høj digitalisering: 7-9 teknologier

Meget høj digitalisering: 10-12 teknologier

Anm: Søjlerne i figuren viser andelen af virksomheder, der anvender mindst 7 ud af 12 digitale teknologier (Høj digitali-

sering). Prikkerne viser, hvor mange virksomheder, der anvender mindst 10 ud af 12 digitale teknologier (Meget høj digi-

talisering). Listen over teknologier omfatter: medarbejderes brug af internettet, adgang til IT-specialister, 30 mbit bred-

bånd, hjemmeside med avancerede funktioner, ERP-software, CRM-software, Elektronisk SCM, har 1 pct. omsætning

via e-handel og udnytter sociale medier. Virksomheder med mere end 10 ansatte. Nord angiver landene Nederlandene,

Storbritannien, Tyskland, Finland, Norge og Sverige.

Kilde: Eurostat og egne beregninger.

Danske virksomheder er førende i forhold til ældre digitale teknologier, der fortrinsvis har

bidraget til at automatisere arbejdsprocesser inden for administration og drift, herunder

supply chain management og e-faktura, se figur 8.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

Figur 8 Virksomhedernes anvendelse af udvalgte digitale løsninger, 2016

Anm.: Figuren viser normaliserede værdier. Indikatorstregen (EU nr. 3) er sat til 100. Den mindste værdi i figuren er 0.

Data vedr. indikatorerne e-faktura, sociale annoncering online, hjemmeside med personlig brugertilpasning, eksport via

e-handel, e-handel i pct. af omsætning, analyse af big data og avanceret cloud computing er fra 2016. Data vedr. Sup-

ply chain management, analyse af kundedata og ERP er fra 2015. Data vedr. anvendelse af sensorer (IOT) er fra 2014.

Nord angiver landene Nederlandene, Storbritannien, Tyskland, Finland, Norge og Sverige.

Kilde: Eurostat og egne beregninger.

Til gengæld er danske virksomheder ikke førende på nyere digitale vækstområder. Fx er

e-handel i pct. af den samlede omsætning lavere end de førende lande i EU, og nyere

digitale vækstområder som big data og internet of things er ikke lige så udbredt som i de

førende lande. Det er digitale teknologier, der stiller krav om deling af data på tværs af

virksomheden, hvilket også kræver ledelsesmæssig og organisatorisk prioritering og

stiller øgede krav til medarbejdernes kompetencer og fleksibilitet, se også afsnit om data.

Stor forskel i digitalisering på små og store virksomheder

På nationalt plan er det muligt at sammenkoble virksomheders anvendelse af digitale

teknologi med regnskabsstatistik, mv. Det kan give et klarere billede af, hvad kendeteg-

ner de mest digitale virksomheder. Det bemærkes, at digitaliseringsgraden måles en

smule anderledes i 2014 end EU-kommissionen har gjort i 2017. Derfor kan fx gennem-

snittet ikke sammenlignes direkte.

Det er især store virksomheder, som er meget digitale, se figur 9. Knap fire ud af fem

store virksomheder har en høj digitalisering, hvorimod det kun gør sig gældende for

under 30 pct. af virksomhederne med 10-19 ansatte.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

Figur 9 Andel virksomheder med høj

grad af digitalisering fordelt på virk-

somhedsstørrelse, 2014

Pct.

10-19

50-99

Antal ansatte

250+

Figur 10 Eksportintensitet opdelt efter

digitaliseringsgrad, 2014

Pct.

0,25

0,2

0,15

0,1

0,05

Lav

Mellem

Høj

Digitaliseringsgrad

0,25

0,2

0,15

0,1

0,05

Anm.: Digitaliseringsgraden måles på tværs af seks for-

retningsprocesser (produktion, administration og drift, ana-

lyse, markedsføring, salg og forsyningskæde). Virksom-

hederne kan karakteriseres som ”Avanceret digital”, hvis

de har digitaliseret 5-6 områder af forretningen. se Rede-

gørelse om Danmarks digitale vækst 2016

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Anm.: Eksportintensitet angiver den eksporterede andelen

af virksomhedens omsætning. Kun virksomheder med

mere end 10 ansatte.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Højt digitale virksomheder eksporterer i gennemsnit mere end lavt digitale virksomheder,

se figur 10. Tilsvarende har virksomheder med en høj digitaliseringsgrad også flere højt

uddannede. Virksomhedernes digitaliseringsgrad, eksport og medarbejdernes uddannel-

sesniveau lader altså til at hænge sammen.

Der er også store forskelle på tværs af brancher. I

bygge og anlæg

er mindre end hver

sjette virksomhed højt digital.

IKT-branchen

har den højeste andel af virksomheder med

et højt digitaliseringsniveau, efterfulgt af

handel,

hvor over halvdelen af alle virksomhe-

derne har et højt digitalt niveau.

Figur 11 Andel virksomheder med høj digitalisering på tværs af brancher, 2014

Pct

Hoteller

Informatioan &

kommmunikation

Bygge & Anlæg

Rejsebereauer

Vidensservice

Handel

Transport

Industri

Samlet

Anm.: Branchen for energi er udeladt af opgørelsen. Virksomheder med over 10 ansatte. Se forrige figur for beskrivelse

af digitaliseringsgrad. Måleniveau, tidsperiode og digitaliseringsgrad måles en smule anderledes i 2014 end 2016, derfor

er denne ikke sammenlignelig med figur 1.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

3.2 VIRKSOMHEDERNES INVESTERINGER I DIGITALISE-

RING

Virksomhedernes investeringer i IT (hardware, software mv.) spiller en væsentlig rolle i

forhold til at understøtte produktivitetsudviklingen i det danske erhvervsliv. En effektiv

anvendelse af IT kan over tid bidrage til optimering af daglige arbejdsgange og føre til ny

innovation. Fx har virksomhedernes IT-investeringer i bl.a. automatiseret dataudveksling

(ERP) og andre datasystemer inden for indkøb, bogholderi og administration ført til nye

automatiserede arbejdsgange ved brug af nye programmer til lager, regnskab mv.

Siden 1995 er bruttoinvesteringerne i IT steget markant mere end de generelle bruttoer-

hvervsinvesteringer i Danmark. Investeringerne i IT faldt imidlertid fra 2006 til 2009 og

udgjorde en svagt faldende andel af de samlede erhvervsinvesteringer. Efter den øko-

nomiske krise steg IT-investeringerne relativt kraftigt og udgjorde knap 20 pct. af de

samlede erhvervsinvesteringer i 2013, se figur 12. Andelen steg relativt kraftigt i årene

2009-2011 og er siden faldet noget.

Figur 12 Udviklingen i samlede erhvervsinvesteringer og private it-investeringer

i Danmark, 1995-2015

Indeks (1995 = 100)

350

IT-investerings andel af

erhvervsinvesteringer (h.akse)

Erhvervsinvesteringer

250

IT-investeringer

Pct.

300

200

150

100

Anm.: Bruttoinvesteringerne er opgjort i faste priser, kædede værdier. Erhvervsinvesteringer er defineret som de

samlede faste bruttoinvesteringer fratrukket offentlige investeringer og boliginvesteringer. IT-investeringer er også

fratrukket offentlige investeringer i IT. Der er ikke nyere tal end 2013, da DST vurderer at tal for foreløbige år (2014

og 2015) er for usikre til at angive. Se i øvrigt bilag for opgørelsesmetoder vedrørende virksomhedernes it-

investeringer.

Kilde: Eurostat og egne beregninger.

Danske virksomheders IT-investeringer i et internationalt perspektiv

De samlede investeringer i IT udgjorde i 2013 ca. 3 pct. af bruttoværditilvæksten i Dan-

mark. Det placerer Danmark på en 7. plads af alle OECD-lande. Danmark er samtidig

blandt de lande i top 10 med den laveste fremgang siden 2006, se figur 13, mens Sveri-

ge er i top. Danmark er således faldet tilbage.

Jf. OECD (2016).

Bruttoinvesteringer er ikke nødvendigvis udtryk for opbygning af kapitalapparatet, da der er en løbende nedslidning af det

eksisterende kapitalapparat. Tilsvarende kan nedslidningsraterne variere for forskellige typer kapitalapparat.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

Figur 13 International sammenligning af IT-investeringer i pct. af BVT, 2013

Pct. af BVT

SWE

GRC

NOR

CAN

NLD

CZE

FRA

USA

FIN

AUS

ITA

ESP

HUN

SVK

AUT

PRT

LUX

EST

BEL

LVA

ISR

Software

IKT-udstyr

Telekommunikation

IT-udstyr

2006

Anm.: Tallene indeholder både private og offentlige bruttoinvesteringer. Der er ikke nyere tal end 2013, da DST

vurderer at tal for foreløbige år (2014 og 2015) er for usikre til at angive. IKT-udstyr består af IT-udstyr og tele-

kommunikation og benyttes, når der ikke er tal for IT-udstyr og telekommunikation. Der er ikke 2006-tal for HUN.

Nord angiver landene Nederlandene, Storbritannien, Tyskland, Finland, Norge og Sverige.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Danske virksomheder har også mere driftsrelaterede udgifter til digital teknologi og ser-

vice. I 2014 var de samlede udgifter på 53,6 mia. kr. i virksomheder med mere end 10

ansatte. Det er en stigning på ca. 15 pct. siden 2008. Serviceydelser, som bl.a. dækker

over IT-konsulenter, webhosting og cloudtjenester, udgør over halvdelen af de samlede

IT-udgifter i 2014. Siden 2008 er det særligt udgifter til software og øvrigt IT-udstyr, som

er steget, se figur 14.

Figur 14 Vækst i IT-udgifter fordelt på typer af IT, 2008-2014

Pct.

Øvrigt it-udstyr

(5 pct.)

Software

(28 pct.)

It-serviceydelser

(51 pct.)

Hardware

(11 pct.)

It-udgifter i alt

(100 pct.)

Anm.: Omfatter virksomheder med mindst 10 fuldtidsansatte. Opgjort i faste priser, idet IT-udgifter i øvrigt it-udstyr og IT-

udgifter i hardware er deflateret med den implicitte deflator for nationalregnskabets investeringer i hardware, IT-udgifter i

software er deflateret med den implicitte deflator for nationalregnskabets investeringer i software og udgifter til IT-

serviceydelser er deflateret med forbrugerprisindekset. Software indeholder både ”Standard software” og ”kundespeci-

fikt software”. Kategorien "Leje" er udeladt. ”Øvrigt it-udstyr” dækker over telekommunikationsudstyr og andet it-udstyr

(fx video, monitorer, projektorer, højtalere, mikrofoner). Tallet i parentes angiver kategoriens andel af de samlede IT-

udgifter i 2014.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Statistik laver hvert år en spørgeskemaundersøgelse af IT-udgifter i danske virksomheder med mindst 10

ansatte.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

Udviklingen kan indikere, at virksomhedernes brug af IT-løsninger har ændret sig med

tiden, og at virksomhederne i højere grad anvender rådgivning og serviceydelser i for-

hold til digitalisering.

En ny analyse foretaget for Erhvervsstyrelsen viser, at 97 pct. af alle danske virksomhe-

der med over 5 ansatte tilkøber IT-serviceydelser. De fleste tilkøber standardløsninger

som support af software, systemer og webløsninger målrettet virksomhedens drift, admi-

nistration, produktion og salg. Særligt de store virksomheder anvender også det digitale

servicelag til mere strategisk forretningsudvikling, herunder skræddersyede løsninger,

rådgivning og integration af virksomhedens forretningsprocesser på tværs, se boks 6.

Endnu er der forsat få, som tilkøber serviceydelser om fx big data analyse og vejledning

til nye digitale forretningsmodeller.

Boks 6 Eksempel på tilkøb af IT-serviceydelser

Dykon

producerer kvalitetsdyner og puder. Dykon har gennemgået en succesfuld ”tur-

naround” gennem investeringer i ny teknologi og IT-serviceydelser, der sikrer effektivitet i

interne arbejdsprocesser og differentierer virksomheden fra de nærmeste konkurrenter.

For at nedbringe produktionsomkostningerne har Dykon dannet teknologialliancer med en

lille kreds af virksomheder, herunder en softwareudvikler og et par maskinproducenter,

der bistår med at udvikle skræddersyede automationsløsninger til Dykons produktion, der

fx involverer CRM, ERP, sensorer og udveksling af data.

Dykon peger på, at den hastige teknologiske udvikling og den tiltagende automatisering

og digitalisering har skabt et stigende behov for at kunne tilkøbe IT-serviceydelser eks-

ternt og for at kunne indgå i teknologialliancer, der kan hjælpe virksomheden med at spe-

cialudvikle løsninger, der gør produktionsapparatet bedre og mere effektivt end konkur-

renternes.

Kilde: Erhvervsstyrelsen.

3.3 ANVENDELSE AF DATA OG DATABASERET FORRET-

NING

En række udviklingstendenser i det seneste årti, herunder stigende social og økonomisk

aktivitet over internettet og opsamling af person- og virksomhedsdata, har ført til lagring

af store mængder af data, der kan bruges til analyse og udvikling af nye produkter. Fx

kan analyse af data opsamlet fra sensorer bidrage til optimering af vedligeholdelse og

servicering af maskiner samt automatisering af produktionsprocesser. Data såsom vejr-

tjenester, regnskabsdata eller kunders købshistorik kan også anvendes til udvikling af

nye services og tjenester – også kaldet big data analyse.

OECD estimerer, at datadreven innovation og forretningsudvikling kan lede til produktivi-

tetsforbedringer på 5-10 pct.

Danske virksomheder halter imidlertid efter virksomhederne i de øvrige nordeuropæiske

lande på dataområdet. Kun ca. 12 pct. af danske virksomheder anvender big data analy-

se, se figur 8. På sigt kan den relativt lave dataanvendelse, blive en konkurrencemæssig

udfordring for Danmark.

Jf. OECD (2014) og IRIS Group (2013).

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

Boks 7 Eksempler på digitalt drevet forretningsudvikling

HOUNÖ

udvikler og producerer avancerede kombiovne til brug i fx restauranter og su-

permarkedskæder. HOUNÖ har udviklet digitale services til den fysiske ovn baseret på

dataanvendelse. Sensorer i ovnene giver realtidsdata om temperatur- og fugtniveau og

giver kokken besked, hvis forholdene ikke er optimale, samtidig med, at ovnene selv gør

opmærksom på, hvis der er fejl eller behov for service. Virksomheden har også udviklet

software og algoritmer, der kan justere energiforbrug og sikre den mest optimale brug.

HOUNÖ opsamler data fra alle brugere via et cloudbaseret system og app’en, som bru-

gerne anvender, med henblik på løbende at optimere deres service.

Wuxus

er en dansk softwarevirksomhed, der udspringer fra et tidligere vognmandsfirma.

Wuxus har udviklet en digital platform, der skaber gennemsigtighed på tværs af logistik-

kæden ved digitalt at forbinde vognmænd og virksomheder med transportbehov i realtid.

Formålet er at give virksomheder mulighed for at skabe en digital infrastruktur til håndte-

ring af leverancer. Platformen er netværksdrevet, hvilket betyder, at brugerne ligesom på

Facebook og LinkedIn kan invitere og linke til eksisterende eller nye logistikpartnere.

Virksomheder med transportbehov kan lægge ordrer ud på platformen til transportører i

eget netværk, se hvem der har ledig kapacitet og følge varerne via geotracking. Vogn-

mændene kan bruge platformen til at beregne ruter og få overblik over deres vogne, og

chaufførerne kan styre alle de daglige opgaver via en app på deres smartphones.

Cykelpartner.dk

er en cykelhandler, der har udviklet sig fra en traditionel cykelhandler til

en fuldt digitaliseret forretning i alt fra lagerstyring til markedsføring. Fx planlægges lager-

logistik og -indretning ud fra analyse af data på produkters salg og liggetider. Realtidsdata

anvendes til at analysere og justere markedsføringen, og designvalg på hjemmesiden

træffes ud fra test af trafik på hjemmesiden og salg. Det har medvirket til, at de er blevet

Danmarks største online cykelhandler til forbrugere, og har i dag 37 ansatte.

Kilde: IRIS Group (2016), IRIS Group (2017) og Erhvervsstyrelsen.

Udfordringer for vækst gennem anvendelse af data

En ny undersøgelse foretaget for Erhvervsstyrelsen viser, at 7 ud 10 virksomheder ople-

ver barrierer for dataanvendelse. Over 40 pct. af de adspurgte virksomheder oplever

manglende viden om værdien af data, som den mest hindrende barriere for dataanven-

delse efterfulgt af manglende kompetencer samt organisatoriske forhold. Det indikerer,

at interne forhold i virksomheden udgør den største barriere for øget dataanvendelse.

Barrieren afhænger dog også af, hvor meget virksomheden har arbejdet med data og

omstillet sig til IT-drevet forretningsudvikling, se figur 15. IT-sikkerhed og juridiske forhold

(fx ejerskab, rettigheder mv.) udgør en relativt større barriere for de mest digitale virk-

somheder.

For 37 pct. af virksomhederne, der har oplevet barrierer, har barriererne betydet, at de

har opgivet eller udskudt investeringer i bedre dataanvendelse og ny teknologi, mens 31

pct. af virksomhederne har nedjusteret deres ambitioner på området. Barriererne har

derudover haft direkte økonomiske konsekvenser for en række af virksomhederne, og for

19 pct. har barriererne således medført afskedigelser, tab af ordrer og/eller markedsan-

dele.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

Figur 15 Oplevede barrierer for dataanvendelse

Kompetencer

70%

60%

Datatilgængelighed

og digital

infrastruktur

50%

40%

30%

20%

10%

Viden om data

IT-sikkerhed og

databeskyttelse

Organisation

Lav

Mellem

Jura

Økonomi

Høj

Anm.: Figuren viser andel virksomheder, som har oplevet barrierer, der har forhindret dem i at bruge data. Lav, mellem

og høj indikerer, hvor meget de har arbejdet med data. De virksomheder, som anvender data på et lavt niveau, oplever

primært interne virksomhedsforhold (fx viden om data, økonomiske prioriteringer, manglende kompetencer og organisa-

torisk forankring) som den største barriere. For de virksomheder, der anvender data på et mere avanceret niveau, fylder

interne og eksterne forhold (fx juridisk usikkerhed, IT-sikkerhed og datatilgængelighed) lige meget.

Kilde: Højbjerre Brauer Schultz (2017).

3.4 E-HANDEL

Markedet for e-handel (handel via internettet, apps eller lignende) har været kraftigt

stigende i de seneste år og forventes at vokse markant nationalt og internationalt i de

kommende år. Halvdelen af danskerne købte i 2009 ind digitalt. I dag køber 84 pct. af

danskerne via internettet. Salg mellem virksomheder, som udgør en stor del af e-

handelsmarkedet, foregår også i stigende grad digitalt.

Flere forbrugere handler i stigende grad i internetbutikker i udlandet. Samlet viser analy-

ser fra brancheorganisationer, at onlinehandlen med kreditkort udgør ca. 110 mia. kr., se

figur 16. Det er også estimeret, at mellem en fjerdedel og en tredjedel lægges i udlandet,

og at denne andel er vokset de seneste år. I 2015 udgjorde e-handel ca. 10 pct. af det

private forbrug.

De mest brugte netbutikker for forbrugerne er overvejende online platforme, som Zalan-

do, Amazon, Saxo og Ebay.

Jf. FDIH (2017)

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

Figur 16 Omfanget af dansk e-handel med kreditkort, 2016

mia. kr

110

100

2011

2012

2013

2014

2015

2016

110

100

Anm. Opgjort i faste priser. Dansk Erhvervs opgørelse er anvendt her, som rummer betydelige usikkerhed. Dansk Er-

hverv estimerer volumen af dansk e-handel på baggrund af danskernes e-handel med Dankort, MasterCard, Visa etc.,

samt danskernes e-handel med andre betalingsformer (fx PayPal) i Danmark og danskernes e-handel i udlandet på

baggrund af særudtræk fra Dibs by NETS. For så vidt angår web-importen viser beregninger fra Dansk Erhverv, at de

danske forbrugere e-handlede varer og services i udenlandske net butikker for 20 mia. kr. i 2014, ca. 26 mia. kr. i 2015

og ca. 35 mia. kr. i 2016 (Dansk Erhverv, 2017), mens FDIH estimerer e-handlen i udlandet til 32,5 mia. kr. i 2015.

Kilde: Dansk Erhverv (2017) og egne beregninger.

E-handel og web-salg i danske virksomheder

Relativt mange virksomheder sælger online, men det udgør stadig en lille del af virksom-

hedernes samlede omsætning. Knap en fjerdedel af de danske virksomheder har web-

salg svarende til en tredjeplads blandt EU-landene. Web-salget udgør 7 pct. af disse

virksomheders omsætning i Danmark, se figur 17 og figur 18.

Mens de danske forbrugere ofte e-handler i udlandet, er det kun 6 pct. af de danske

virksomheder, som sælger til udlandet, svarende til en 5. plads i EU, se figur 8. Web-

salget til udlandet udgør omtrent 36 mia. kr. Heraf stammer 30 mia. kr. fra salg til andre

virksomheder (B2B), mens 6 mia. kr. er salg til private forbrugere (B2C).

I et internationalt perspektiv ligger Danmark i toppen, hvad angår B2B web-salg, se figur

18. Derimod er Danmark på B2C web-salg under EU-gennemsnittet. Det kan tyde på, at

de danske virksomheder ikke i tilstrækkelig grad udnytter potentialet i web-salg til private

forbrugere. Det billede forstærkes af, at blot 2 pct. af de danske virksomheder, har salg

via online platforme, jf. DST (2016a).

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

Figur 17 Andel af virksomheder, som

har websalg, 2016

IRL

NOR

DNK

DEU

SWE

NORD

MLT

NLD

BEL

CZE

FIN

LTU

SVN

FRA

AUT

EST

HRV

ESP

PRT

LUX

HUN

CYP

GRC

SVK

POL

ITA

LVA

BGR

ROU

Figur 18 Web-salgets andel af om-

sætning i Danmark B2B og B2C, 2016

IRL

BEL

NOR

DNK

SWE

CZE

NORD

EST

LTU

NLD

FRA

GRC

MLT

POL

ESP

HUN

HRV

LVA

PRT

DEU

SVK

SVN

AUT

CYP

ROU

BGR

B2B 5 pct; B2C 2 pct.

Andel virksomheder

B2B

B2C

Pct af omsætning

Anm.: Figuren viser antallet af virksomheder i private by-

erhverv med over 10 ansatte. Finansielle erhverv indgår

ikke i undersøgelsen. Nord angiver landene Nederlande-

ne, Storbritannien, Tyskland, Finland, Norge og Sverige.

Kilde: Eurostat og egne beregninger.

Anm.: Figuren viser antallet af virksomheder i private by-

erhverv med over 10 ansatte Finansielle erhverv indgår

ikke i undersøgelsen. Nord angiver landene Nederlande-

ne, Storbritannien, Tyskland, Finland, Norge og Sverige.

Kilde: Eurostat og egne beregninger.

Brug af data til øget engagement med kunder (B2B + B2C)

Udvikling af ny teknologi betyder, at borgere og virksomheder i dag anvender internettet

til en række formål som sociale medier, bank, indkøb mv. – tilmed mens de er på farten

fra mobiltelefonen. Internettet har gjort det lettere og mere tilgængeligt for forbrugere at

sammenligne priser og købe på tværs af lande når som helst. Det fordrer, at virksomhe-

derne er agile for at være konkurrencedygtige og kan konkurrere på en række paramet-

re, fx åbningstid, kundetilpasset service og møde forbrugerne på sociale medier.

I takt med den stigende handel online og indlejringen af sensorer i produkter opsamler

virksomhederne flere og flere data om kunderne. Analyser af disse data skaber mulighe-

der for at få indsigt i fx kundernes købsmønstre, estimerer fremtidig efterspørgsel og i

sidste ende træffe bedre beslutninger.

Det er imidlertid kun 23 pct. af de danske virksomheder, som analyserer kundedata. Det

placerer Danmark et stykke efter de andre nordeuropæiske lande, se figur 8.

For at nå kunderne er det også vigtigt at være til stede på internettet. Her klarer danske

virksomheder det bedre. Næsten alle danske virksomheder har hjemmesider, og 40 pct.

af danske virksomheder betaler for reklamer via internettet. En anden vej til at nå kunder

er via sociale medier. Godt 25 pct. af de danske virksomheder anvender to eller flere

sociale medier til at nå kunderne, se figur 8. Det er i international sammenligning et styk-

ke efter de andre nordeuropæiske lande.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

3.5

DE DIGITALE VÆKSTVIRKSOMHEDER

Digitale iværksættere og vækstvirksomheder er både direkte og indirekte med til at ska-

be dynamik og vækst i dansk økonomi. I de seneste tyve år er flere og flere af de mest

succesfulde virksomheder globalt set digitale vækstvirksomheder såsom Facebook,

Apple og Google. De har skabt nye, digitale produkter og tjenester, som presser virk-

somheder i eksisterende brancher, bidrager til produktivitet og vækst samt bistår til styr-

ket vækst i det brede erhvervsliv gennem nye og bedre digitale løsninger.

De digitale erhverv består af virksomheder, som udvikler og fremstiller hardware og

software, bidrager med rådgivning og andre services, leverer og distribuerer digitale

løsninger og står for mobil- og bredbåndsinfrastruktur, se boks 8.

Boks 8 De digitale erhverv

De digitale virksomheder er her defineret som IKT-branchen efter OECD’s og Eurostats

definition. IKT-virksomheder kan inddeles i følgende fire kategorier:

IKT-industri

herunder fremstilling af kommunikationsudstyr, computere etc. Fx ISIC A/S,

Asetek A/S, Elogic Systems A/S, THRANE & THRANE A/S.

IKT-engroshandel

herunder handel med computere, software og elektronisk udstyr fx

Oracle Denmark, Atea, IBM, HP.

IKT-service, konsulent mv.

herunder computerprogrammering, databehandling, konsu-

lentbistand vedr. informationsteknologi, app-udvikling osv. Fx Momondo, Just eat,

Trustpilot, Queue-it.

Telekommunikation,

herunder trådløs og fastnetbaseret telekommunikation. Fx TDC,

Telenor, Telia, 3.

Overstående definition er den bedst mulige metode at måle digitale virksomheder via

branchekoder. Den dækker dog kun en del af de digitale erhverv. Især nye platformsba-

serede virksomheder er vanskelige at afgrænse statistisk ved brug af branchekoder.

I 2014 bestod de danske digitale erhverv af godt 13.500 virksomheder, som beskæftigede

78.900 medarbejdere svarende til 4 pct. af den samlede beskæftigelse i private byer-

hverv. De omsatte i 2014 for 194 mia. kr. og eksporterede 24 pct. af deres omsætning, jf.

egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

Boks 9 Eksempel på digital vækstvirksomhed

Unity Technologies

er en af de danske digitale vækstvirksomheder, der har haft størst in-

ternational succes. Unity har udviklet en spilplatform – en spilmotor - som bl.a. bruges til

Pokemon Go og det dansk-udviklede spil Subway Surfers, hvilket har forandret spilbran-

chen ved at gøre det lettere for spiludviklere at udvikle egne spil. Tidligere var det forbun-

det med store investeringer at udvikle et spil, og det var primært forbeholdt store spilpro-

ducenter. Unity har skabt en skalérbar produkt- og forretningsmodel, hvor udviklere kan

få adgang til Unitys spilplatform til udvikling, analyse og optimering af spil. I dag bruges

spilplatformen i næsten halvdelen af de spil, der udvikles, herunder bl.a. af Microsoft, Le-

go, Disney og Nasa.

Virksomheden er sammen med blandt andre ZenDesk og Just Eat én af få danske digita-

le startup-virksomhed med en værdi på mere end 1 mia. dollars. I forbindelse med en ka-

pitaludvidelse flyttede Unity sit hovedkvarter til Silicon Valley. Virksomheden har dog sta-

dig en udviklingsafdeling i København, der beskæftiger mere end 200 personer.

Kilde: Erhvervsstyrelsen.

Nye digitale virksomheder

Der er generelt en høj etableringsrate inden for de digitale erhverv. I 2014 blev der etab-

leret godt 2.300 nye virksomheder inden for de digitale erhverv. Dermed var etablerings-

raten i de digitale erhverv på 17 pct., mens den for erhvervslivet generelt var 11 pct.

Andre erhverv med en høj etableringsrate er videnservice. Danmark er placeret blandt

de lande med den højeste andel af nyetablerede virksomheder inden for de digitale

erhverv. Andre nordeuropæiske lande har en væsentligt lavere etableringsrate end

Danmark, se figur 19.

Figur 19 Etableringsrate for de digitale erhverv, 2014

pct.

LUX

NORD

LTU

SVK

LVA

DNK

PRT

POL

SVN

CYP

EST

ESP

BGR

FRA

ROU

NOR

NLD

HUN

FIN

DEU

CZE

ITA

SWE

AUT

CHE

HRV

BEL

Anm.: Figuren angiver antallet af IKT-virksomheder, som er startet i 2014, som andel af antal virksomheder i IKT-

sektoren, som er aktive i 2014. Til tallene er anvendt eurostat definition af IKT-sektoren. Nord angiver landene Neder-

landene, Storbritannien, Tyskland, Finland, Norge og Sverige.

Kilde: Eurostat.

Digitale vækstvirksomheder

En vækstvirksomhed defineres som en virksomhed, der har mindst 10 ansatte i vækst-

periodens start og i en periode på tre år har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af

ansatte på mindst 10 pct. Vækstvirksomheder kan både være nye og etablerede virk-

somheder, men er kendetegnet af en periode med fremgang.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

10 pct. af de danske vækstvirksomheder er i de digitale erhverv, hvilket placerer Dan-

mark på en andenplads i EU, se figur 20. Det er dobbelt så meget som i erhvervslivet

som helhed. Andelen af vækstvirksomheder er kun vokset lidt fra 2012 til 2014, og målt

på udviklingen ligger Danmark under EU-gennemsnittet og et stykke efter de andre

nordeuropæiske lande.

Figur 20 Digitale vækstvirksomheder i pct. af samlede antal vækstvirksomhe-

der, 2012-2014

Digitale vækstvirksomhedernes andel

af erhvervslivets vækstvirksomheder 2014, pct.

NLD

DNK

SWE

MLT

FIN

LUX

IRL

NORD

FRA

DEU

ROU

BEL

NOR

CZE

ITA

AUT

SVN

BGR

PRT

ESP

HUN

SVK

HRV

EST

LVA

POL

LTU

CYP

Udviklingen fra 2012-14,

pct. point

MLT

NLD

FIN

SVN

BEL

LVA

DEU

BGR

FRA

SVK

EST

PRT

NORD

AUT

ITA

ESP

CZE

DNK

ROU

LTU

CYP

POL

SWE

HRV

IRL

HUN

NOR

LUX

Anm.: Vækstvirksomheder i pct. af samtlige aktive virksomheder, der uanset alder har mindst 10 ansatte i startåret af

vækstperioden. Vækstvirksomheder defineres som virksomheder, der har mindst 10 ansatte i vækstperiodens start og i

en periode på tre år har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af ansatte på mindst 10 pct. Vækstvirksomheder kan

både være nye og etablerede virksomheder. Nord angiver landene Nederlandene, Storbritannien, Tyskland, Finland,

Norge og Sverige. Det bemærkes, at Danmark har færre vækstvirksomheder end fx i Tyskland og UK (i absolutte tal),

men forholdet ml. vækstvirksomheder og virksomheder i alt er det samme som i de øvrige nordeuropæiske lande.

Kilde: Eurostat.

Endelig er andelen af vækstvirksomheder ud af de digitale virksomheder knap 20 pct.,

hvilket placerer Danmark på en 6. plads. Det er efter gennemsnittet af de nordeuropæi-

ske lande.

Den relativt høje andel af digitale virksomheder i erhvervslivet generelt, den høje etable-

ringsrate og store andel af vækstvirksomheder indikerer samlet, at de digitale erhverv i

Danmark generelt er dynamiske i et internationalt perspektiv.

Andelen af vækstvirksomheder udregnes som vækstvirksomheder som andel af aktive virksomheder med over 10

ansatte i vækstperiodens start.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

4. DIGITALE KOMPETENCER

Nye digitale teknologier skaber store muligheder for danske virksomheder for at øge

deres produktivitet og konkurrenceevne. For at virksomhederne kan høste gevinsterne af

digitaliseringen, kræver det, at virksomhederne har tilstrækkelig adgang til medarbejdere

og ledere med stærke digitale kompetencer og forståelse.

4.1

HVAD ER DIGITALE KOMPETENCER?

Digitale kompetencer dækker bredt lige fra personer med kompetencer, der gør dem i

stand til at betjene basale digitale redskaber til personer med højt specialiserede kompe-

tencer, der fx kan implementere eller udvikle nye digitale redskaber, se boks 10.

Boks 10 Klassificering af digitale kompetencer

OECD definerer digitale kompetencer ved tre kategorier:

IKT-specialist kompetencer (’IKT-specialister’):

Personer med IKT-

specialistkompetencer evner at udvikle, drive og vedligeholde IKT-systemer. De arbej-

der med IKT på et niveau, der kræver en formel uddannelse for at varetage deres job-

funktion, såsom dataloger og softwareudviklere.

Avancerede IKT-kompetencer (’avancerede brugere’):

Kompetencer hos brugere af

avancerede og ofte sektorspecifikke softwareværktøjer. IKT er ikke deres primære job-

funktion, men et afgørende værktøj, der anvendes i deres primære jobfunktion.

Almene IKT-kompetencer:

Kompetencer hos brugere af generiske værktøjer (fx

tekstbehandling, regneark og internet-relaterede værktøjer som browser og e-mail),

der er basale og nødvendige i informationssamfundet, såvel privat som i arbejdslivet.

Kilde: OECD (2015b).

4.2 VIRKSOMHEDERNES EFTERSPØRGSEL EFTER IKT-

KOMPETENCER

Rekrutteringen af medarbejdere med digitale kompetencer er de seneste år vokset hurti-

gere end den generelle medarbejderrekruttering målt ved antallet af jobopslag. Det gæl-

der særligt virksomhedernes rekruttering af medarbejdere med avancerede IKT-

kompetencer, som siden 2009 er vokset næsten dobbelt så hurtigt som den generelle

efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Tilsvarende er antallet af jobopslag efter medarbejde-

re med IKT specialist-kompetencer vokset hurtigere end det samlede antal jobopslag,

om end ikke lige så hurtigt som efterspørgslen efter avancerede brugere, se figur 21.

Den kraftige stigning i jobopslag målrettet personer med IKT-kompetencer betyder, at de

samlede IKT-jobopslag i dag udgør knap 15 pct. af samtlige jobopslag svarende til godt

1 ud af 7 nye job fordelt ligeligt mellem specialister og avancerede brugere, se figur 22.

Det er en væsentlig forøgelse siden 2007. hvor denne andel kun var på knap 10 pct.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

Figur 21 Udvikling i jobopslag målret-

tet personer med IKT-kompetencer,

2007-2016

Indeks (2007=100)

140

120

100

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

IKT-specialister

Avanceret IKT-brugere

Alle jobopslag

Indeks (2007=100)

140

120

100

Figur 22 Fordeling af jobopslag, 2016

7 pct.

(5 pct.)

7 pct.

(4 pct.)

IKT-specialister

Avanceret IKT-brugere

Andre jobopslag

Anm.: Figurerne indeholder kun jobopslag fra private virksomheder. I figuren til højre angiver tallene i parenteserne an-

delen i 2007. Se bilag for opgørelsesmetode.

Kilde: Særkørsel fra Højbjerre Brauer Schultz for Erhvervsministeriet.

Andelen af jobopslag målrettet digitale kompetencer er størst inden for informations- og

kommunikationsbranchen. Efterspørgslen efter digitale kompetencer udgør dog også en

stigende andel af jobopslagene inden for industrien samt finansiering og forsikring, se

figur 23.

Figur 23 Andel af alle jobopslag målrettet IKT-specialister og avancerede IKT-

brugere, 2007-2016

2016

Information og

kommunikation 2007

Industri

2016

2007

Finansiering og 2016

forskning

2007

Erhvervsservice

Handel og

transport mv.

Andre brancher

2016

2007

2016

2007

2016

2007

Alle

2016

2007

Pct. af alle jobopslag.

IKT-intensitet for avancerede IKT-brugere

IKT-intensitet for IKT-specialister

Anm.: Figuren viser andelen af jobopslag målrettet IKT-specialister (personer der evner at udvikle, drive og vedligeholde

IKT-systemer) og avancerede IKT-brugere (personer der evner at bruge avancerede og ofte sektorspecifikke software-

værktøjer) fordelt på brancher i henholdsvis 2007 og 2016.

Kilde: Særkørsel fra Højbjerre Brauer Schultz for Erhvervsministeriet samt egen tilvirkning.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

Det er særligt de store virksomheder, der efterspørger personer med IKT-kompetencer,

se figur 24. Det afspejler blandt andet, at store virksomheder er mere digitale end små

og mellemstore virksomheder (se kapitel 3). Der er dog sket en stigning i efterspørgslen

efter IKT-kompetencer fra 2007 til 2016 for alle virksomhedsstørrelser.

Figur 24 Andel af alle jobopslag målrettet personer med IKT-kompetencer for-

delt på virksomhedsstørrelse, 2007-2016

Procent

Mikro

(0-9)

Små

Mellem

Store

(200+)

2007

2016

Mikro

(0-9)

Små

Mellem

Store

(200+)

(10-49) (100-199)

Procent

IKT-specialister

Avancerede IKT-brugere

Anm.: Virksomhedens størrelse målt i antal medarbejdere: Mikro (0-9), små (10-49), mellemstore (100-199) og store

(200+).

Kilde: Særkørsel fra Højbjerre Brauer Schultz for Erhvervsministeriet samt egne beregninger.

4.3 IKT-SPECIALISTER

I Danmark udgør IKT-specialister knap 4 pct. af den samlede beskæftigelse og udgør

dermed en relativt mindre andel af den samlede beskæftigelse sammenlignet med bl.a.

Finland og Sverige, se figur 25. Det kan blandt andet skyldes forskelle i erhvervsstruktu-

rer, hvor Danmark fx har en stor medicinalbranche, mens fx Finland historisk har haft en

stor IKT-sektor.

Figur 25 IKT-specialisters andel af den samlede beskæftigelse, 2015

pct.

FIN

SWE

NLD

NORD

CHE

LUX

EST

NOR

BEL

AUT

DNK

ISL

IRL

CZE

DEU

FRA

MLT

SVN

HUN

SVK

HRV

POL

ITA

ESP

BGR

PRT

CYP

LVA

LTU

ROU

GRC

Anm.: Nord angiver landene Nederlandene, Storbritannien, Tyskland, Finland, Norge og Sverige. IKT-specialister er

målt, som personer med en IKT-jobfunktion.

Kilde: Eurostat, (2015)

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

En lav andel IKT-specialister i arbejdsstyrken kan være en udfordring i forhold til en

digital omstilling. Den digitale omstilling må således forventes at øge efterspørgslen efter

medarbejdere med digitale kompetencer i både den private og offentlige sektor. I denne

situation kan et relativt stort udbud af IKT-specialister være en fordel.

Sammenlignet med de andre nordeuropæiske lande er der forholdsvist mange danske

virksomheder, der søger efter nye medarbejdere med IKT-specialistkompetencer, se

figur 26. Samtidig er det ca. halvdelen af de danske virksomheder, der har forsøgt at

rekruttere IKT-specialister, der giver udtryk for, at de har haft vanskeligt ved at besætte

deres ledige IKT-specialiststillinger, se figur 27. Mange andre lande oplever lignende

udfordringer.

Figur 26 Virksomheder, som har

søgt efter IKT-specialister, 2016

MLT

LUX

ESP

BEL

DNK

IRL

HUN

NORD

BGR

EST

FIN

NLD

DEU

AUT

SWE

CYP

FRA

GRC

PRT

SVK

HRV

LTU

NOR

SVN

CZE

ITA

POL

LVA

ROU

Pct. af virksomheder

Figur 27 Virksomheder med vanske-

ligheder ved at rekruttere IKT-

specialister, 2016

ESP

NOR

GRC

ITA

POL

PRT

CYP

ROU

BGR

FRA

NORD

MLT

LVA

HRV

SWE

DNK

FIN

IRL

HUN

LTU

NLD

EST

BEL

AUT

LUX

SVN

CZE

Pct. af virksomheder

Anm.: Figurerne er opgjort som andel af alle virksomheder (ekskl. finansiering) med minimum 10 ansatte. Data

bygger på en stikprøveundersøgelse og kan derfor være behæftet med usikkerhed. Nord angiver landene Neder-

landene, Storbritannien, Tyskland, Finland, Norge og Sverige.

Kilde: Eurostat.

4.4 FREMTIDIGE KOMPETENCER

I takt med at virksomhederne i højere grad efterspørger digitale kompetencer, er det

vigtigt, at fremtidens arbejdsmarked kan tilfredsstille virksomhedernes øgede efterspørg-

sel. Det kræver blandt andet, at uddannelsessystemet uddanner tilstrækkeligt med per-

soner med de rette kompetencer til fremtidens arbejdsmarked, herunder personer med

tilstrækkelige IKT-kompetencer.

Siden 2005 er optaget på de videregående IT-uddannelser mere end fordoblet. Det

øgede optag er særligt sket i forhold til uddannelser på erhvervsakademierne og univer-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

siteterne. Optaget på IT-uddannelserne er dog stagneret efter 2013 svarende til optaget

på de videregående uddannelser, se figur 28.

IT fylder i kraft af de seneste års reformer i uddannelsessektoren mere generelt på tværs

af fagene. Desuden er programmering blevet mere udbredt som en integreret del af

undervisningen i skolerne de senere år, ligesom der er igangsat forsøg med valgfag i

teknologiforståelse. Næsten hver tredje mellem 16 og 24 år har prøvet at skrive et com-

puterprogram, se figur 29.

Figur 28 Optag på videregående ud-

dannelser, 2005-2016

Indeks (2009=100)

240

220

200

180

160

140

120

100

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Figur 29 Andel af den voksne befolk-

ning der har skrevet et computerpro-

gram, 2016

Procent af befolkning

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

16- 24 år

75-89 år

Alle

240

220

200

180

160

140

120

100

Videregående uddannelser i alt

Optag på IT-uddannelser

Anm.: Uddannelser med optag via Den Koordinerede Tilmelding (KOT) og omfatter optag på erhvervsakademi-, profes-

sionsbachelor- og universitetsbacheloruddannelser. Ved skrivning af et computerprogram forstås, at det er ved hjælp af

et specialiseret programmeringssprog.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Den Koordinerede Tilmelding samt DST (2016b).

Den voksne befolkning i Danmark har generelt gode digitale kompetencer sammenlignet

med andre OECD-lande. Knap tre fjerdedele af de 16-65 årige har grundlæggende, gode

eller meget gode IT-kompetencer (niveau 1-3), mens hver fjerde vanskeligt kan løse

hverdagsopgaver på en computer (ikke gennemført og under niveau 1), se figur 30.

Digitale kompetencer styrkes tillige gennem efteruddannelse mv. Knap 30 pct. af de

danske virksomheder har tilbudt medarbejdere opkvalificering af deres IKT-færdigheder i

2016. Det er over EU-gennemsnittet, men lavere end gennemsnittet for de andre nord-

europæiske lande, vi normalt sammenligner os med, se figur 31. Det er bemærkelses-

værdigt at Norge er det land, hvor flest medarbejdere tilbydes opkvalificering af IKT-

færdigheder, og samtidig er blandt de lande, hvor færrest virksomheder oplever vanske-

ligheder med at rekruttere IKT-specialister.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

Figur 30 PIAAC-score i problemløsning

med IT, 2011-12 og 2015

Figur 31 Virksomheder der har tilbudt

medarbejdere opkvalificering af IKT-

færdigheder, 2016

NOR

AUT

FIN

BEL

IRL

NORD

DEU

LUX

DNK

SVN

SWE

PRT

MLT

ESP

NLD

HRV

CZE

CYP

FRA

HUN

GRC

EST

ITA

POL

LVA

LTU

BGR

Pct. af virskomheder

NLD

SWE

NOR

NORD

DNK

FIN

UK*

BEL*

DEU

AUT

CZE

EST

IRL

SVK

SVN

GRC

POL

100

Niveau 1-3

Ikke gennemført eller under niveau 1

Anm.: I figuren til venstre dækker ”Ikke gennemført” over personer uden computererfaring eller som fravalgte at bruge en

computer. Under niveau 1 er personer med svage kompetencer. Niveau 1 er personer med grundlæggende kompeten-

cer, niveau 2 er gode kompetencer og niveau 3 er meget gode kompetencer. Undersøgelsen er gennemført i to runder. I

langt de fleste lande, herunder Danmark, er undersøgelsen gennemført i 2012, mens det i de resterende lande er 2015.

BEL* og UK* angiver, at tallene udelukkende dækker hhv. Flandern og England. Nord angiver landene Nederlandene,

Storbritannien, Tyskland, Finland, Norge og Sverige.

Kilde: OECD og Eurostat.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

5. DIGITAL INFRASTRUKTUR, DIGI-

TALT INDRE MARKED, OFFENT-

LIG DIGITALISERING OG IT-

SIKKERHED

Gode rammevilkår er vigtige for, at virksomhederne kan udnytte digitaliseringens mulig-

heder. Det gælder blandt andet en god adgang til internettet gennem en veludbygget

digital infrastruktur, et højt niveau af IT-sikkerhed og databeskyttelse, brugervenlige

digitale offentlige løsninger samt en digitaliseringsparat regulering på nationalt og euro-

pæisk plan. Disse rammevilkår er i høj grad på plads for de danske virksomheder, men

der er behov for fortsat udvikling.

5.1

DIGITAL INFRASTRUKTUR

Danmark har en veludbygget mobil- og bredbåndsinfrastruktur målt på dækningsgraden

for hhv. fast og mobilt bredbånd, kapaciteten samt omkostninger ved køb af bredbånd

sammenlignet med andre lande, se figur 32. Danmark ligger i top i forhold til dækningen

med mobilt bredbånd (4G), mens dækningen med højhastighedsbredbånd (NGA) ligger

en smule efter de bedste lande.

Figur 32 Digital infrastruktur i et internationalt perspektiv (DESI), 2017

Score

NLD

LUX

BEL

DNK

SWE

NORD

DEU

LTU

MLT

PRT

IRL

FIN

LVA

HUN

AUT

CZE

EST

ESP

SVN

FRA

CYP

ROU

SVK

ITA

POL

BGR

GRC

HRV

Anm: Figuren viser indikatoren ”Connectivity” fra 0 til 1 og er et vægtet gennemsnit af dækningsgraden for hhv. fast og

mobilt bredbånd, kapaciteten samt omkostninger ved køb af bredbånd i forhold til et udsnit af de lande, som indgår i

Kommissionens årlige benchmark af den digitale økonomi. Nord angiver landene Nederlandene, Storbritannien, Tysk-

land, Finland, Norge og Sverige.

Kilde: EU-Kommissionen (2017).

En medvirkende årsag har været, at udviklingen af digital infrastruktur i Danmark, siden

teleforliget blev indgået i 1999, har taget afsæt i principperne om markedsbaseret udrul-

ning og teknologineutral regulering, og at der generelt har været gode konkurrencefor-

hold og investeringsbetingelser på det danske telemarked.

Den markedsbaserede udrulning betyder, at teleselskaberne løbende investerer i ud-

bygning og opgradering af mobil- og bredbåndsnettene. Der har siden årtusindskiftet

været udsving i telesektorens investeringsniveau, men i de seneste år har investeringer-

ne ligget forholdsvist konstant på godt 6 mia. kr. årligt, se figur 33. I 2014 var den danske

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

telebranches investeringsgrad ca. 3 procentpoint større end EU’s gennemsnitlige inve-

steringsgrad.

Figur 33 Investeringer i telesektoren 2001-2015

Mia. kr

16,0

14,0

12,0

10,0

8,0

6,0

4,0

2,0

0,0

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Anm.: Investeringer er opgjort i faste 2015-priser. I 2014 var den danske telebranches investeringsgrad ca. 3 procentpo-

int større end EU’s gennemsnitlige investeringsgrad.

Kilde: Energistyrelsen (2016).

Boks 11 Rammevilkår for telebranchen

Den telepolitik, som har været ført siden 1999, har fokus på:

1. God mobil- og bredbåndsdækning i hele Danmark.

2. Velfungerende og avancerede teleydelser til rimelige priser – og det deraf afledte be-

hov for gode konkurrenceforhold på teleområdet.

3. Telebranchens behov for stabile rammebetingelser, som giver et godt investeringsni-

veau og plads til innovation.

4. En effektiv anvendelse af frekvensressourcerne.

For yderligere at understøtte den markedsbaserede udrulning af mobil- og bredbåndsin-

frastruktur blev der i 2016 gennemført flere tiltag, som skal lette de administrative byrder

for teleselskaberne og gøre det billigere at investere infrastruktur. Tiltagene omfatter:

Mulighed for realkreditfinansiering af dele af teleinfrastrukturen.

En mere smidig administration i forhold til tildeling og tilbagelevering af nummerserier.

Nemmere udnyttelse af eksisterende passiv infrastruktur, såsom tomrør, til udrulning af

bredbånd. Dette vil blive fulgt op med en indsats for at skabe et digitalt overblik over

nedgravede ledninger for at gøre gravearbejdet billigere.

En modernisering af planloven, som blandt andet vil give kommuner mulighed for at

smidiggøre ansøgninger om opsætning af mobilmaster og -antenner. Lovforslaget for-

ventes færdigbehandlet i Folketinget i første halvår 2017.

Henset til den hastige teknologiske udvikling, som både påvirker telesektoren og relate-

rede sektorer, annoncerede regeringen i regeringsgrundlaget fra november 2016, at den

vil præsentere et teleudspil med forslag til modernisering af teleforliget fra 1999.

Bredbånd

Danmark har i europæisk sammenhæng en god dækning med højhastighedsbredbånd.

93 pct. af alle boliger og virksomheder havde i 2016 adgang til det, som på EU-plan er

defineret som højhastighedsbredbånd (mindst 30 Mbit/s), mens 88 pct. havde adgang til

endnu hurtige hastigheder på mindst 100/30 Mbit/s.

Jf. Energistyrelsen.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

Der er geografiske forskelle på dækningsgraden, særligt i forhold til de hurtigste ha-

stigheder. Generelt er der god dækning med mindst 100/30 Mbit/s i byområder over hele

landet, se figur 34. Endvidere har store dele af Syd- og Midtjylland og Fyn uden for byer-

ne god adgang. De steder, som ikke har adgang til højhastighedsnet på mindst 100/30

Mbit/s, er spredt over hele landet og ofte områder uden for byerne. Særligt findes de

mindre dækkede områder i Vestjylland, visse steder i Nord- og Østjylland, på store dele

af Sjælland, Lolland, Falster og på Bornholm og øerne.

Figur 34 Dækningsgrad (30/5 Mbit/s) for danske boliger og virksomheder

Dækningsgrad (100/30 Mbit/s) for danske boliger og virksomheder

Anm: Kortene viser bredbåndsdækning på højhastighedsbredbånd med mindst 30/5 Mbit/s (download/upload) og dæk-

ning for endnu hurtigere hastighed med mindst 100/30 Mbit/s for danske boliger og virksomheder. Grøn angiver er der

er dækning på de respektive hastigheder, mens rød angiver ingen dækning for samme hastighed.

Kilde: Energistyrelsen.

På Bornholm forventes bedre dækningstal ved næste bredbåndkortlægning, da der i 2014 blev givet statstilskud til

forbedring og udbygning af dækningen for 7000 adresser på øen.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

Boks 12 Bredbåndspuljen på 200 mio. kr. til områder med årlig dækning

Med aftalen om

Vækst og udvikling i hele Danmark

fra februar 2016, blev det besluttet at

introducere en statslig bredbåndspulje på 200 mio. kr. Puljen er målrettet lokalområder

med dårlig bredbåndsdækning, og hvor der en reel efterspørgsel efter at få bedre dæk-

ning. De nærmere kriterier for puljen blev fastlagt i en politisk aftale af 26. april 2016.

I december 2016 blev der givet tilsagn om støtte på knap 80 mio. kr. til 31 lokale bred-

båndsprojekter fordelt over 21 kommuner rundt om i hele landet. Støtten vil give god

bredbåndsdækning til godt 3.700 adresser (boliger, virksomheder og sommerhuse). Pul-

jen har samtidig sat gang i en række lokale initiativer, hvor det er lykkedes at komme vi-

dere med at få forbedret dækningen uden økonomisk støtte fra puljen.

Der er afsat 40 mio. kr. til bredbåndspuljen i 2017, hvorefter puljen skal evalueres med

henblik på, om de resterende midler skal udmøntes i 2018 og 2019 (40 mio. kr. pr. år).

Mobildækning

Den danske mobildækning (4G) ligger på en førsteplads i EU. I 94 pct. af landet er der

geografisk taledækning med alle fire mobiloperatører, og den operatør, der dækker

bedst, har en dækning på 96 pct. Der er fire teleselskaber, som opererer landsdækkende

mobilnet i Danmark, og en række yderligere mobilselskaber, som udbyder mobilkommu-

nikation via et af nettene. På hjemmesiden Tjekditnet.dk kan mobildækningen fra de fire

operatører ses på adresseniveau.

Der er generelt god dækning med mobildata på mindre bredbåndshastigheder. Knap 98

pct. af landet har dækning med 2 Mbit/s download med alle fire operatører. Til gengæld

er det kun 4,1 pct. af landet, der har dækning med 30 Mbit/s download med fire operatø-

rer. Den operatør, der dækker bedst, har en dækning på 67 pct. af landet. Der er dog

også områder af landet, typisk uden for byerne, hvor der ikke er adgang til mobilt bred-

bånd med 30 Mbit/s.

Boks 13 Krav til bedre dækning i frekvensauktioner

Staten kan stille dækningskrav i de frekvenstilladelser, der udstedes til mobiloperatørerne

i forbindelse med frekvensauktioner, og det udgør et vigtigt redskab i forhold til at sikre

god mobildækning i hele landet. Regeringen har jf. regeringsgrundlaget til hensigt at stille

ambitiøse dækningskrav i de kommende frekvensauktioner, ligesom det har været tilfæl-

det i tidligere auktioner.

Dækningskravet i auktionen over 1800 MHz-frekvenserne i 2016 betyder, at 245 tyndt be-

folkede områder vil opleve, at mobildækningen forbedres markant. Konkret skal 2.185

husstande, virksomheder og sommerhuse i de 245 områder senest i december 2019 ha-

ve mobil taledækning samt dækning med mobilt bredbånd med en hastighed på mindst

30/3 Mbit/s. Det forventes, at dækningskravet vil give en positiv afsmittende effekt på de

omkringliggende områder, som også vil opleve forbedret dækning, selvom de ikke er di-

rekte omfattet af det stillede krav.

Jf. EU-Kommissionen (2017).

Mobildækningen opgøres som beregnet udendørs dækning – for en enlig og velplaceret bruger. Der kan lokalt opleves

en anden taledækning, end opgørelsen viser.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

Pris og konkurrenceforhold

Konkurrencen på det danske telemarked har generelt givet danskerne nogle af de lave-

ste priser på mobiltelefoni og bredbånd sammenlignet med andre EU-lande. Prisen for

det billigste abonnement med et givet forbrug af mobiltelefoni er faldet 45 pct. i de sene-

ste 10 år, og priserne på de billigste bredbåndsabonnementer er faldet med ca. 30-70

pct. i de seneste 7 år.

5.2

ET VELFUNGERENDE DIGITALT INDRE MARKED

Ligesom mennesker, varer, tjenesteydelser og penge kan bevæge sig frit inden for EU’s

indre marked, er ambitionen med et

digitalt

indre marked at skabe fri og sikker bevæge-

lighed for digitale varer og tjenesteydelser i EU, så borgerne frit kan handle online på

tværs af grænserne, og virksomhederne kan sælge i hele EU og drage den fulde fordel

af den stigende digitalisering og vækstmulighederne på internettet.

Det kræver, at de europæiske rammevilkår understøtter den digitale omstilling, og at

virksomhederne ikke møder barrierer, der skyldes forskellig eller usammenhængende

regulering på tværs af grænserne. Regeringen deltager aktivt i realiseringen af EU’s

digitale indre marked og arbejder for, at al EU-lovgivning skal være digitaliseringsklar, så

regulering ikke skaber barrierer for danske virksomheder, se boks 14.

Restriktioner på tværs af EU-landene kan hæmme de danske virksomheders mulighed

for at drage nytte af den hastige digitale udvikling. Fx kan nævnes nationale tiltag for

tvungen datalokalisering, der ikke er begrundet i hensyn til national sikkerhed. Dataloka-

liseringskrav kan medføre begrænsninger eller deciderede forbud mod overførsel af data

på tværs af landegrænser samt krav til lokal eller national opbevaring og behandling af

data. Det kan fx vanskeliggøre big data analyser og deraf datadreven innovation.

Kommissionen peger på, at fjernelse af nationale krav om, hvor data skal opbevares,

kan medføre årlige BNP-gevinster på op til 8 mia. euro i EU.

Jf. EU-Kommissionen (2017) og EU-Kommissionen (2016b).

Telestatistik, 1. halvår 2016. Opgjort i faste priser.

Den samlede værdi af EU’s dataøkonomi blev i 2015 anslået til 272 mia. euro. Ifølge samme skøn forudses det, at

værdien vil stige til 643 mia. euro i 2020, hvilket svarer til mere end 3 pct. af EU’s samlede BNP, hvis de politiske og

lovgivningsmæssige rammer kommer på plads i tide, jf. EU-kommission (2016).

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

Boks 14 Et digitalt indre marked

EU-Kommissionen fremlagde i maj 2015 en strategi for EU’s digitale indre marked. Stra-

tegien er struktureret efter tre overordnede indsatsområder:

Gunstige

rammer for

digitale net og

tjenester

En europæisk

digital økonomi

og et digitalt

samfund med

langsigtet

vækstpotentiale

Bedre adgang til

digitale varer og

tjenesteydelser

for forbrugere

virksomheder

Kommissionen vurderer, at et stærkere og mere velfungerende digitalt indre marked år-

ligt kan bidrage med 415 mia. euro til Europas økonomi.

Kommissionen har på nuværende tidspunkt fremsat en række tiltag, herunder:

•

Modernisering af regler om ophavsret i det digitale indre marked, der skal gøre det

muligt for EU-borgerne at medbringe indholdet af deres online musik- og videotjene-

ster mv. på tværs af lande.

•

Revidering af direktiver på telekommunikationsområdet for at understøtte udbredel-

sen af højhastighedsbredbånd i EU.

•

Initiativer, der skal fremme e-handlen på tværs af grænserne i EU. Det drejer sig

bl.a. om lovforslag, som skal hindre geografisk blokering ved e-handel.

•

Revision af reglerne for persondatabeskyttelse i forbindelse med elektronisk kom-

munikation, herunder en ændring af cookie-reglerne. Beregninger viser, at de gæl-

dende regler pålægger de danske virksomheder samlede årlige omkostninger på op

til 185 mio. kr.

Kilde: EU-kommissionen

5.3

DEN OFFENTLIGE SEKTOR SOM EN DRIVKRAFT FOR

DIGITALISERING

Digitalisering af den offentlige sektor har betydning for digitaliseringen i resten af sam-

fundet. Historisk set har krav om obligatorisk digital kommunikation, anvendelse af digita-

le fakturaer ved handel med det offentlige og etablering af en digital infrastruktur, som

kan udnyttes af både offentlige myndigheder og virksomheder, medvirket til et internatio-

nalt set stærkt fundament for digitalisering af Danmark. Dette ses blandt andet ud fra

udbredelsen af e-faktura blandt danske virksomheder. Det afspejles også i, at næsten 90

pct. af borgerne er tilmeldt Digital Post, og at 4,7 mio. danskere har NemID.

Danmark er derfor også blandt de førende lande internationalt inden for e-government,

som er et samlet mål for digitaliseringen af en bred række af offentlige tjenester, men

både Estland, Finland og Nederlandene er foran Danmark, se figur 35.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

Figur 35 Udbredelse af digitale offentlige løsninger, 2017

Score

EST

FRA

BEL

CZE

LVA

ESP

LUX

SWE

SVK

NLD

LTU

GRC

NORD

ROU

BGR

HUN

SVN

IRL

POL

MLT

AUT

PRT

DNK

CYP

ITA

HRV

FIN

DEU

Anm: Figuren viser indikatoren ”Digital Public Services”. Indikatoren er beregnet som et vægtet gennemsnit (maks. =

1) af borgernes brug af digitale tjenester, grad af automatisk udfyldte formularer, grad af digital interaktion mellem

borgere og forvaltning samt adgang til offentlige data. Nord angiver landene Nederlandene, Storbritannien, Tyskland,

Finland, Norge og Sverige.

Kilde: EU-kommissionen (2017).

Danmark ligger også i toppen på virksomhedsrettet e-government, der primært knytter

sig til virksomhedens drift i forbindelse med indberetning til det offentlige, se figur 36.

Figur 36 Offentlige digitale løsninger målrettet virksomheder, 2016

DNK

MLT

EST

LVA

ESP

AUT

SWE

PRT

NORD

FIN

LTU

DEU

ITA

FRA

POL

BEL

LUX

CHE

IRL

CZE

ISL

CYP

SVN

BGR

NLD

HRV

GRC

HUN

ROU

100

Gns. Score

Anm.: Gns. score er bergnet som et gennemsnit kategoriener: Åbenhed, brug af digital infrastruktur, brugerservice og

service for virksomheder. Nord angiver landene Nederlandene, Storbritannien, Tyskland, Finland, Norge og Sverige.

Kilde: EU-Kommissionen (2016a).

Danmark udmærker sig ved brugen af digital kontakt mellem virksomheder og offentlige

myndigheder, hvilket bl.a. kan henføres til, at virksomheder kan og skal indberette regn-

skaber og registrere skat mv. digitalt.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

Trods det gode udgangspunkt er der fortsat områder, hvor brugervenligheden og kvalite-

ten af den offentlige digitale service kan forbedres. Den fællesoffentlige digitaliserings-

strategi for 2016-2020, som regeringen, KL og Danske Regioner lancerede i maj 2016,

antyder kursen for at realisere dele af regeringens målsætning om at reducere virksom-

hedernes administrative byrder med 4 mia. kr. frem mod 2020 og 6 mia. kr. frem mod

2025. Et af midlerne hertil kan være automatisering af indberetninger til det offentlige, se

boks 15.

Boks 15 Opgør med indberetninger til det offentlige

Visionen bag automatisk erhvervsrapportering er, at digital teknologi på sigt giver mulig-

hed for at automatisere mange af de indberetninger til det offentlige, som virksomheder-

ne i dag bruger tid på. Det gælder fx indberetning af regnskaber, relevante skatteforhold,

arbejdsmiljørapportering og miljøregnskaber. En automatisering af indberetningerne vil

gøre det muligt at reducere en stor del af disse byrder.

Samtidig kan det offentlige også understøtte virksomhedernes digitale omstilling og

tilskynde til nye, digitale vækstvirksomheder ved at stille relevante offentlige data åbent

til rådighed for virksomhederne. Det offentlige har store datamængder af meget høj

kvalitet, som virksomhederne kan udnytte til optimering af deres forretningsgange, og

som kan danne grundlag for forretningsudvikling og udvikling af nye produkter og data-

baserede services, se boks 16.

Boks 16 Frie geodata med en skønnet værdi på 3,5 mia. kr.

En ny analyse udført for Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) viser, at

frie geodata har bidraget væsentligt til effektivisering i den offentlige sektor samt vækst i

den private sektor til en skønnet værdi på 3,5 mia. kr.

Siden 2013 har SDFE stillet gratis geodata til rådighed, der fx kan bruges til at regne ud,

hvor vand løber hen ved ekstrem regn, eller når vandstanden i havet stiger. Både private

virksomheder og offentlige myndigheder har i stigende grad benyttet de frie geodata si-

den 2013.

De frie geodata har fået stor betydning for udviklingen af nye produkter og ydelser inden

for bl.a. bankvæsen, facility management og klimatilpasning. Virksomheden Scalgo har

fx udviklet et data-analyseværktøj, der bygger på de frie geodata. Analyseværktøjet

sælges nu som ”hyldevare” til landets kommuner, forsyningsselskaber og private virk-

somheder. Det integrerede data-analyseværktøj, anvendes bl.a. i arbejdet med over-

svømmelsesrisiko inden for klimatilpasning og byplanlægning.

Selvom anvendelsen af offentligt data har ført til effektivisering, er potentialet stadig stort.

En ny undersøgelse peger på, at manglende overblik over samt manglende eller be-

sværlig adgang til offentlige tilgængelige data udgør barrierer for virksomheders anven-

delse af offentlige data. I regi af bl.a. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for

2016-2020 arbejdes der på at forbedre deling og adgang til offentlig data. Bl.a. skal et

forbedret datasætkatalog give bedre overblik og adgang til offentlige datakilder.

Jf. SDFE og PWC (2017).

Jf. Højbjerre Brauer Schultz (2017).

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

5.4 IT-SIKKERHED OG PERSONDATABESKYTTELSE MV.

Virksomhedernes øgede brug af digitale løsninger skaber nye og innovative muligheder,

men gør også virksomhederne sårbare over for cyberangreb. 38 pct. af virksomhederne i

Danmark har en IT-sikkerhedspolitik. Dermed ligger Danmark over en række andre

nordeuropæiske lande, men et godt stykke efter Sverige, som er helt i front, se figur 37.

Figur 37 Andelen af virksomheder med en IT-sikkerhedspolitik, 2015

Pct.

NORD

ESP

CZE

BEL

SWE

GRC

NOR

ROU

DEU

FIN

HRV

MLT

DNK

SVN

NLD

AUT

CYP

FRA

PRT

ITA

LUX

EST

LVA

IRL

POL

HUN

BGR

Anm.: Andelen af virksomheder, der angiver, at de har en formuleret IT-sikkerhedspolitik, dvs. en beskrivelse af virk-

somhedens sikkerhedsniveau samt de organisatoriske rammer og planer for IT-sikkerhed. Nord angiver landene Neder-

landene, Storbritannien, Tyskland, Finland, Norge og Sverige.

Kilde: Eurostat.

De 38 pct. skal ses i lyset af, at flere og flere virksomheder udsættes for cyberangreb. I

2016 blev ca. 70 pct. af de danske virksomheder ramt, hvilket er en stigning fra ca. 50

pct. i 2015. Særligt steg antallet af angreb, hvor virksomheder afpresses (fx ransomware

angreb), fra 22 pct. i 2015 til 67 pct. i 2016.

Cyberspionage mod både offentlige og private mål udgør fortsat den alvorligste cyber-

trussel mod Danmark. Truslen fra cyberkriminalitet er ligeledes stigende i både omfang

og kompleksitet. Flere og flere danske virksomheder udsættes fx for stadig mere kom-

plekse angreb, der overbelaster deres servere (DDoS-angreb), eller bliver ofre for digital

svindel, blandt andet udført af organiserede kriminelle.

Boks 17 Ny lovgivning stiller krav til virksomhedernes IT-sikkerhed og data-

håndtering

Persondataforordningen,

der finder anvendelse fra maj 2018, indeholder principper og

regler for behandling af persondata, herunder blandt andet krav til virksomhedernes tek-

niske og organisatoriske set-up mv. Ved overtrædelse af forordningens bestemmelser

kan tilsynsmyndighederne tage initiativ til bøder på op til 20 mio. euro eller 4 pct. af om-

sætningen.

52 pct. af danske virksomheder mener, at de er klar til, at forordningen træder i kraft,

mens 29 pct. i nogen grad er klar, og 9 pct. i mindre grad er klar.

Jf. PWC (2016).

Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed (CFCS) udgiver årligt en generel vurdering af cybertruslen

mod Danmark. I rapporten fra februar 2017 har CFCS lavet følgende vurdering af niveauer for cybertrusler: Cyberspiona-

ge: meget høj, Cyberkriminalitet: meget høj, Cyberaktivisme: middel, cyberterrorisme: lav.

Jf. PWC (2016).

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

For at styrke datasikkerheden vil regeringen udarbejde en samlet strategi for beskyttel-

sen af borgernes personoplysninger samt styrke Datatilsynet.

EU-direktivet for net- og informationssikkerhed

(’NIS-direktivet’), som ligeledes skal væ-

re implementeret i dansk lov i 2018, har fokus på at styrke sikkerheden i de sektorer,

som understøtter samfundsvigtige funktioner. Det omfatter sektorerne energi (el-, olie-

og gasforsyning), transport (søfart samt luft-, jernbane- og vejtransport), bank og finans,

sundhed, drikkevand samt digital infrastruktur og digitale tjenester.

Aktørerne i disse sektorer skal træffe tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at

styre risiciene for sikkerheden i net- og informationssystemer, forebygge og minimere

konsekvensen af hændelser samt underrette myndighederne om sikkerhedshændelser.

Der er således behov for, at de danske virksomheder er opmærksomme på de stigende

cybertrusler og foruden formulering af en IT-sikkerhedspolitik tager konkrete foranstalt-

ninger. 74 pct. af virksomhederne har implementeret grundlæggende sikkerhedsforan-

staltninger, mens kun 28 pct. har implementeret mere avancerede sikkerhedsforanstalt-

ninger . Set i forhold til virksomhedsstørrelse, tegner der sig et mønster af, at små virk-

somheder halter efter. Fx har 62 pct. af virksomhederne med over 100 ansatte imple-

menteret avancerede sikkerhedsforanstaltninger, mens kun 19 pct. af virksomhederne

med 10-19 ansatte har gjort det, se figur 38.

Figur 38 Andel af virksomheder, der har implementeret grundlæggende og

avancerede sikkerhedsforanstaltninger, 2016

Pct.

100

I alt

10-19

20-49

Grundlæggende

50-99

Avancerede

100+

100

Anm: Andelen af virksomheder, der har implementeret grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger, fx antivirus, firewall

og back up, eller avancerede sikkerhedsforanstaltninger, fx gennemgang af logs, penetrationstest og beredskab.

Kilde: Danmarks Statistik, IT-anvendelse i virksomheder, (2016).

Boks 18 Eksempel, hvor IT-sikkerhedsforanstaltninger også kan blive et kon-

kurrenceparameter

Virksomheden RTT

er leverandør til autobranchen i alt lige fra kosmetisk klargøring og

folieindpakning til montering af udstyr og indretning. RTT har ca. 75 ansatte fordelt på

flere værksteder i Danmark. I januar 2017 blev virksomhedens systemer angrebet af

hackere, der krypterede alle virksomhedens filer og data. Virksomheden afviste hacker-

nes krav, og de økonomiske konsekvenser ved angrebet blev begrænset af, at RTT i sin

aftale med et hostingselskab havde stillet krav om, at der hver nat blev taget en cloud

Grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger omhandler fx tiltag ift. antivirus, firewalls og back up, mens avancerede

sikkerhedsforanstaltninger dækker gennemgang af logs, penetrationstest og beredskab.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

sikkerhedskopi af alle filer. Virksomheden mistede derfor kun det arbejde, der var lavet

den pågældende dag.

Efter angrebet har RTT besluttet at styrke IT-sikkerheden yderligere ved at få taget

back-up hver time. Virksomheden valgte at stå frem med deres oplevelser og har efter-

følgende oplevet at få nye kunder grundet virksomhedens arbejde med at passe på de-

res systemer og data.

Virksomhederne øgede deres investeringer i IT-sikkerhed i 2015. Men de mindste virk-

somheder investerer mindre. Kun ca. 20 pct. af virksomhederne med under 20 ansatte

øgede i 2015 deres investeringer i IT-sikkerhed, mens det tilsvarende tal for virksomhe-

der med over 100 ansatte var godt 45 pct., se figur 39.

Figur 39 Andel af virksomheder med øgede sikkerhedsinvesteringer, 2015

pct.

I alt

10-19

20-49

2014 2015

50-99

100+

Kilde: Danmarks Statistik, IT-anvendelse i virksomheder, (2016).

Med henblik på at højne IT-sikkerheden i netop de små og mellemstore virksomheder

nedsatte regeringen i marts 2016 Virksomhedsrådet for IT-sikkerhed, der i marts 2017

har afleveret sine anbefalinger til, hvordan IT-sikkerhed og ansvarlig datahåndtering i

dansk erhvervsliv kan styrkes, se boks 19.

Boks 19 Virksomhedsrådet for IT-sikkerhed

Virksomhedsrådets anbefalinger har fokus på at højne IT-sikkerheden og den ansvarlige

datahåndtering i små og mellemstore virksomheder. Anbefalingerne falder inden for ne-

denstående indsatsområder:

1. Bedre viden om IT-sikkerhed og ansvarlig datahåndtering i små og mellemstore virk-

somheder gennem målrettet information og vejledning om IT-sikkerhed og databe-

skyttelse, herunder om relevante værktøjer, regulering og standarder samt arbejde

for styrket dannelse gennem indsatser i uddannelses- og efteruddannelsessystemet.

2. Kvalificeret udbud og efterspørgsel af den rigtige sikkerhed i løsningerne gennem

blandet andet fremme af brugen af standarder, bedre redskaber til leverandørstyring

og et løft af viden om IT-sikkerhed hos virksomhedernes primære rådgivere fx revi-

sorer, advokater og finansielle rådgivere.

3. Klare regler, hjælp til efterlevelse og effektiv håndhævelse fx gennem etablering af

én fælles indgang for indberetning af sikkerhedshændelser.

De tre indsatsområder skal bidrage til, at dansk erhvervsliv anerkendes som en attraktiv

samarbejdspartner med et højt niveau af IT-sikkerhed og ansvarlig datahåndtering. An-

befalingerne vil indgå i regeringens arbejde med en strategi for Danmarks digitale vækst

og regeringens kommende strategi for cyber- og informationssikkerhed.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

6. LITTERATURLISTE

Ark, Melka, Mulder, Timmer, Ypma (2003),

ICT Investments and Growth Accounts for

the European Union 1980-2000,

Groningen Growth and Development Centre, Research

Memorandum GD-56.

Arntz, Gregory, Zierahn (2016),

The Risk of Automation for Jobs in OECD Countries: A

Comparative Analysis,

OECD Social, Employment and Migration Working Papers, No.

189.

Biagi (2013),

ICT and Productivity: A review of the Literature,

European Commission,

JRC Technical Reports, Institute for Prospective Technological Studies, Digital Economy

Working Paper 2013/09.

Boston Consulting Group (BCG) (2016),

Digitizing Denmark.

Centre for Economic and Business Research (CEBR) (2011),

Digitalization and Produc-

tivity.

Centre for Economic and Business Research (CEBR) (2013),

ICT, Innovation and

Productivity Growth.

Collechia, Schreyer (2002),

The contribution of information and communication technol-

ogies to economic growth in nine oecd countries,

OECD Economic Studies No. 34,

2002/I.

Corrado, Haskel, Jona-Lasinio (2014),

Knowledge Spillovers, ICT and Productivity

Growth,

IZA Discussion Paper No. 8274.

Corrado, Jäger (2014),

Communication Networks, ICT and Productivity Growth in Eu-

rope,

The Conference Board, Economics Program Working Paper Series, EPWP #14 –

04.

Danmarks Statistik (DST) (2016a),

Virksomhedernes IT-anvendelse 2016.

Danmarks Statistik (DST) (2016b),

IT-anvendelse i befolkningen 2016.

Dansk Erhverv (2017),

Status for e-handlen i 2016.

FDIH (2017), Årsrapport

2016.

Energistyrelsen (2015),

Økonomiske Nøgletal for Telebranchen 2014.

Energistyrelsen (2016),

Økonomiske Nøgletal for Telebranchen 2015.

Energistyrelsen (2016a),

Bredbåndskortlægning kortlægning 2016.

Energistyrelsen (2016b),

Telestatistik, 1. halvår 2016.

Epinion (2016),

Rundspørge foretaget for Dansk Industri ’Danskerne: Vi vinder på digita-

liseringen’.

Erhvervsministeriet (2017), Særkørsel

på regnskabsdata fra Danmarks Statistik.

EU-Kommission (2016),

Opbygning af en europæisk dataøkonomi.

EU-Kommissionen (2016a),

E-government benchmark report

EU-Kommissionen (2016b),

Mobile Broadband Prices in Europe.

EU-Kommissionen (2017),

Digital Agenda Scoreboard.

Graetz, Michaels (2015),

Robots at Work,

Centre for Economic Performance, CEP Dis-

cussion Paper No 1335.

Harvard Business Review (2016),

Digital Evolution Index.

HK Danmark (2016),

Digitaliserings blinde plet: Resultater fra borgerundersøgelse og

medarbejderundersøgelse januar 2016.

Højbjerre Brauer Schultz (2016),

Virksomhedernes behov for digitale kompetencer.

Højbjerre Brauer Schultz (2017), Barrierer

for virksomhedernes dataanvendelse.

IRIS Group (2013),

Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv.

IRIS Group (2016),

Forbundne muligheder - Analyse af danske virksomheders brug af

Internet of Things.

IRIS Group (2017),

Det digitale servicelags rolle og betydning ift. digitaliseringen i

SMV’er.

Kretschmer (2012),

Information and Communication Technologies and Productivity

Growth: A survey of the literature,

OECD Digital Economy Papers, No. 195.

LO (2016),

Arbejdsmarked 4.0: Teknologiske tigerspring og fremtidens job

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

OECD (2014),

Data-driven Innovation for Growth and Well-being.

OECD (2015b),

Proposal for an Eurostat-OECD definition of ICT-specialist.

OECD (2016),

Stimulating digital innovation for growth and inclusiveness: The role of

policies for the succesfull diffusion of ICT.

OECD (2016a),

Seizing the benefits of digitalisation for growth and well-being.

PWC (2016),

Cyber Crime Survey 2016.

SDFE og PWC (2017),

Effekten af de frie geodata – effektmåling.

Teknologisk Institut (TI) (2015),

3D-printpotentiale i danske virksomheder.

World Economic Forum (WEF) (2016),

Networked Readiness Index.

World of Robotics (2016),

Executive Summary World Robotics 2016 Industrial Robots.

Youssef, Aoun (2014),

Information and Communication Technologies: Their Use and

Short and Long Run Effects,

Economics Bulletin, Volume 35, Issue 3.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

7. BILAG

7.1

OPGØRELSESMETODER TIL IT-INVESTERING

Boks 20 To forskellige opgørelser af investeringer i IT

Tallene for IT-investeringerne i figur 12 er baseret på Nationalregnskabets opgørelse. I

Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse af IT-udgifter opgøres virksomhedernes IT-

investeringer ligeledes. IT-Investeringerne i spørgeskemaundersøgelsen defineres som den

andel af IT-udgifterne, der er aktiveret i regnskabsåret og afskrives over flere år. Det er dog

usikkerhed knyttet til denne opgørelse. Blandt andet er estimaterne baseret på en stikprøve

på ca. 3.000 virksomheder, og svarkvaliteten kan afhænge af, hvilken person i virksomhe-

den der svarer på spørgeskemaet.

Der er store niveauforskelle mellem opgørelserne af IT-investeringer i henholdsvis national-

regnskabet og spørgeskemaundersøgelsen. Også udviklingen over tid afviger. Opgørelsen

af IT-udgifter følger til gengæld nationalregnskabets opgørelse af IT-investeringer over tid

og ligger heller ikke niveaumæssigt langt fra, se figur A og B, men der er væsentlige forskel-

le i opgørelsens indhold og metode.

Forskellen i opgørelsen af IT-investeringerne kan være påvirket af, at tallene fra national-

regnskabet dækker alle virksomhedsstørrelser og erhverv (herunder offentlige erhverv),

mens spørgeskemaet kun dækker private virksomheder med over 10 ansatte. National-

regnskabets tal for IT-investeringer indeholder også til forskel fra spørgeskemaet værdien af

egenproduceret software. Ifølge Danmarks statistik udgør egenproduceret software cirka

halvdelen af investeringerne i software, som samlet udgør ca. 65 pct. af IT-investeringerne.

Den modsatrettede udvikling i investeringer og udgifter for spørgeskemaet kan være påvir-

ket af, at der er indikationer på, at virksomheder i højere grad benytter abonnementsordnin-

ger frem for nyanskaffelser.

Danmarks Statistik anbefaler, at der benyttes nationalregnskabets tal for IT-investeringer

fremfor spørgeskemaets tal for IT-investeringer, og at opgørelsen af IT-udgifter anvendes

som indikator for udviklingen i udgifter til IT-løsninger.

Figur A Niveauet af IT-investeringer for to forskellige metoder samt IT-

udgifter fra spørgeskemaundersøgelsen, Danmark 2013

Mia. kr.

Nationalregnskabet

(IT-investeringer)

Spørgeskema

(IT-investeringer)

Spørgeskema

(IT-udgifter)

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

Figur B Udviklingen i IT-investeringer for to forskellige metoder samt IT-

udgifter fra spørgeskemaundersøgelsen, 2008-2014

Indeks (2008=100)

130

120

110

100

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

130

120

110

IT-udgifter (Spørgeskema)

IT-investeringer

(Nationalregnskabet)

100

IT-investeringer

(Spørgeskema)

Anm.: Opgjort i løbende priser. IT-investeringer i nationalregnskabet er summen af faste bruttoinvesteringer i compu-

terhardware, computersoftware og telekommunikation. Investeringer og udgifter i spørgeskemaet er beregnet for

virksomheder med over 10 ansatte på baggrund af en stikprøve på 3000 virksomheder.

Kilde: OECD og Danmarks statistik (2016a).

7.2

OPGØRELSESMETODE TIL DIGITALE JOBOPSLAG

Erhvervslivets efterspørgsel efter personer med IKT-kompetencer er belyst ved at un-

dersøge digitale jobopslag fra private virksomheder, se boks 21.

Boks 21 Analyse af efterspørgsel efter digitale kompetencer ved hjælp af digita-

le jobopslag

Erhvervslivet efterspørgsel efter personer med IKT-kompetencer er belyst ved at undersø-

ge digitale jobopslag fra private virksomheder målrettet personer med henholdsvis IKT-

specialistkompetencer og avancerede brugerkompetencer. IKT-specialister er afgrænset til

jobopslag, hvor der indgår en specifik udvalgt jobtitel målrettet IKT-specialister. Hvert

jobopslag kategoriseres herefter efter Danmarks Statistiks standardiserede klassifikatio-

ner, herunder stillingsbetegnelse (DISCO). Dette gøres ved hjælp af en én-til-én nøgle

mellem jobtitel og stillingsbetegnelse. Derefter medtages de stillingsbetegnelse, som er

med i OECD/Eurostats definition af IKT-specialister. Jobopslag målrettet avancerede IKT-

brugere er udvalgt ved jobopslag, der ikke er IKT-specialister, men indeholder konkrete

krav til specialiserede IKT-kompetencer.

Analysen anvender HBS-Jobindeks, som er en database konstrueret af Højbjerre Brauer

Schultz (HBS), der omfatter alle jobopslag fra Jobindex, samt jobopslag fra andre jobporta-

ler og virksomheders hjemmesider. Databasen omfatter stort set alle offentligt tilgængelige

(digitale) jobopslag for perioden 2007-2016. Indeværende analyse er dog afgrænset til kun

at indeholde jobopslag fra private virksomheder.

Jobopslagene er efterfølgende sammenkørt med data fra Erhvervsstyrelsens CVR-

satte) om arbejdsstedet, der efterspørger arbejdskraften

Kilde: Højbjerre Brauer Schultz (2016).

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

Redegørelse om Danmarks

digitale vækst 2017

Publikationen kan hentes på Erhvervs-

ministeriets hjemmeside: www.em.dk

ISBN elektronisk udgave: 978-87-78623-54-6

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf 3392 3350

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2017, fra erhvervsministeren

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

DK - 1216 København K

Tlf 33 92 33 50

[email protected]