Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 182
Offentligt
1751500_0001.png
NOTAT
04. April 17
Click here to enter text.
Regeringens høringssvar på Kommissionens høring om opbygning af
en europæisk dataøkonomi
Europa-Kommissionen fremsatte den 10. januar 2017 meddelelsen ”Op-
bygning af en europæisk dataøkonomi” (KOM(2017)9). Meddelelsen
følger op på Kommissionens meddelelse ”En strategi for et digitalt indre
marked i EU” fra 2015 (KOM(2015)192). Samtidig igangsatte Kommis-
sionen en offentlig høring med det formål at indsamle information om
blandt andet restriktioner for opbevaring af data i Europa, rammer for
udveksling og handel med data (ikke-personhenførbare) samt identifikati-
on af barrierer for adgang til data og mulige løsninger.
I høringssvaret til Kommissionen opfordrer regeringen til, at det digitale
indre marked generelt bør kendetegnes ved åbenhed overfor digital inno-
vation og konkurrence, hvorved der bør være fokus på at sikre lave ad-
gangsbarrierer for nye digitale virksomheder. Endvidere bør det sikres, at
der ikke indføres unødige byrder i forbindelse med bestræbelserne på at
fremme en europæisk dataøkonomi.
Regeringen anfører i høringssvaret følgende forhold, som Europa-
Kommissionen opfordres til at tage i betragtning i sine videre bestræbel-
ser på at skabe rammerne for en europæisk dataøkonomi:
Sikre frie datastrømme ved at fjerne alle uberettigede nationale
krav om lokalisering af data både inden for EU og globalt. Det
skal dog fortsat være muligt undtagelsesvist at stille krav til loka-
lisering af data af hensyn til nationens sikkerhed.
Sikre, at europæisk lovgivning er digitaliseringsklar, så den ikke
skaber uberettigede barrierer for udvikling og indførelse af nye,
innovative datadrevne teknologier.
Gennemførsel af grundige undersøgelser af de reguleringsmæssige
spørgsmål vedrørende data i forhold til især ejerskab, ansvar og
adgang til data, så man ikke indfører lovgivning, der risikerer at
medføre utilsigtede konsekvenser for innovation og konkurrence.
Støtter udarbejdelse af standarder, der har til formål at fremme in-
teroperabilitet og portabilitet for data.