Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 179
Offentligt
1750645_0001.png
REDEGØRELSE OM
ERHVERVSLIVET
OG REGULERINGEN
2016
APRIL 2017
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 179: Redegørelse om Erhvervslivet og Reguleringen 2016, fra erhvervsministeren ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 179: Redegørelse om Erhvervslivet og Reguleringen 2016, fra erhvervsministeren
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Resumé .................................................................................................................... 4
Regeringens byrdestop .......................................................................................... 5
Færre byrder for erhvervslivet ............................................................................... 6
Virksomhedsforum for enklere regler .................................................................... 8
Nedbringe overimplementering af EU-regulering ................................................. 9
Regelforenkling på EU-niveau .............................................................................. 10
Fælles ikrafttrædelsesdatoer................................................................................ 11
Kortere sagsbehandlingstider .............................................................................. 12
Bilag 1: Udviklingen i de erhvervsøkonomiske byrder .............................................. 14
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 179: Redegørelse om Erhvervslivet og Reguleringen 2016, fra erhvervsministeren
1. RESUMÉ
Danmark skal være et godt land at drive virksomhed i. Regeringen arbejder derfor mål-
rettet med at gøre det billigere og nemmere at drive virksomhed og være selvstændig i
Danmark. Virksomhederne skal ikke spilde tid og ressourcer som følge af unødvendige
regler eller for byrdefuld udmøntning af regler, der står i vejen for virksomhedernes
vækst og udvikling.
Regeringens arbejde baserer sig på følgende centrale indsatser.
1.
Regeringen har indført et
byrdestop
for at give virksomhederne tryghed for, at de
ikke bliver pålagt nye økonomiske byrder. Byrdestoppet indebærer, at der ikke indfø-
res ny lovgivning, som pålægger virksomhederne økonomiske byrder, medmindre
tvingende grunde taler for det. Redegørelsen viser, at byrdestoppet kun er blevet
fraveget tre gange i løbet af 2016.
Regeringen har sat en ambitiøs
målsætning om at lette byrderne for erhvervslivet
med 4 mia. kr. fra 2015 til 2020 og yderligere 2 mia. kr. frem mod 2025. Redegørel-
sen viser, at siden 1. januar 2015 er byrderne samlet set lettet med netto 1,4 mia. kr.
for dansk erhvervsliv.
Regeringen har igangsat et arbejde for at realisere den resterende del af målsæt-
ningen. Det fremgår bl.a. af regeringsgrundlaget, at mandatet for
Virksomhedsforum
for enklere regler
skal fornyes og styrkes, så Virksomhedsforum fremover også vil
kunne stille forenklingsforslag til regeringen, der medfører et mindre provenutab. Si-
den 2015 har Virksomhedsforum sendt 226 forslag. Regeringen har i samme perio-
de behandlet 146 forslag og besluttet at gennemføre 121 forslag helt eller delvist.
Det svarer til ca. 83 pct. af de behandlede forslag.
Regeringen har fokus på at forebygge unødvendig
overimplementering af regler fra
EU,
så de danske virksomheder står bedst muligt i konkurrencen. Indsatsen har si-
den medio 2015 bidraget væsentligt til at nedbringe overimplementering af EU-regler
i Danmark.
Europa-Kommissionen har i 2015 etableret en europæisk platform for regelforenk-
ling under det såkaldte
REFIT-program
(Regulatory Fitness and Performance). RE-
FIT sendte i 2016 sin første pakke af forslag til Europa-Kommission. Pakken bestod
af 22 forenklingsforslag, hvoraf ni er udformet på baggrund af forslag sendt fra den
danske regering efter opfordring fra Virksomhedsforum for enklere regler.
Regeringen har indført
to årlige ikrafttrædelsesdatoer
for ny erhvervsrettet regule-
ring, hvilket gør det nemmere for virksomhederne at tilpasse sig ændrede regler. Si-
den indførslen i oktober 2015 er 82 procent af al erhvervsrettet regulering trådt i kraft
enten 1. januar eller 1. juli i 2016, hvilket er markant højere end i sammenlignelige
lande (Holland og UK), der har indført samme ordning.
Regeringen lægger vægt på, at de
statslige sagsbehandlingstider
for erhvervslivet
skal reduceres. Virksomhedernes investeringer skal ikke hindres af langsomme be-
slutningsgange og afgørelser fra staten. Derfor er der sat et mål om, at den statslige
sagsbehandlingstid frem mod 2018 på 21 områder skal reduceres med samlet set
1,6 mio. dage. Ved udgangen af 2016 er målet nået på 11 ud af de 21 sagsbehand-
lingsområder, som er omfattet af målsætningen.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
4
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 179: Redegørelse om Erhvervslivet og Reguleringen 2016, fra erhvervsministeren
1750645_0005.png
2. REGERINGENS BYRDESTOP
Regeringen vil give virksomhederne tryghed for, at de ikke bliver pålagt nye økonomiske
byrder, som belaster deres konkurrenceevne. Derfor er der indført et byrdestop.
Boks 1: Byrdestop
Byrdestoppet indebærer, at der ikke indføres ny lovgivning mv. som pålægger virksom-
hederne økonomiske byrder, medmindre tvingende grunde taler for det, jf. nedenstående
fravigelseskriterier.
Kriterier for fravigelse af byrdestop:
Byrderne følger direkte af minimumsimplementering af EU-regulering eller af andre
internationale retlige forpligtelser.
Byrderne er et resultat af en aftale med erhvervslivet.
Byrderne er nødvendige for at varetage tvingende samfundshensyn, herunder natio-
nale sikkerhedshensyn, hensynet til menneskers liv og sundhed.
EU-forordninger har direkte retsvirkning i Danmark og er derfor ikke omfattet af byrde-
stoppet. Byrdestoppet omfatter ligeledes ikke byrder, der følger af minimumsimplemente-
ring af anden EU-regulering eller international regulering, som Danmark har forpligtet sig
til at gennemføre.
Byrder, der følger af aftaler med erhvervslivet, kan fx være en trepartsaftale, hvor ar-
bejdsmarkedets parter i samarbejde med regeringen er blevet enige om en samlet aftale,
der rummer dele, der er en byrde for erhvervslivet, fx aftale om øget efteruddannelse,
øgede sikkerhedskrav på arbejdspladsen mv.
Byrder, der følger af tvingende samfundshensyn, kan fx omfatte regler, der indføres af
hensyn til terrorbekæmpelse eller bekæmpelse eller forebyggelse af epidemier. Ved
undtagelser fra byrdestoppet, som følge af tvingende samfundshensyn, forpligter rege-
ringen sig til som minimum at realisere tilsvarende lettelser.
I 2016 er byrdestoppet fraveget i tre tilfælde, hvor bekendtgørelser eller love netto har
haft byrder for erhvervslivet, jf. ovenstående fravigelseskriterier. To er fraveget med
henvisning til tvingende samfundshensyn. Det drejer sig om henholdsvis
Lov om æn-
dring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning,
hvor byrdestoppet blev fraveget
af hensyn til forsyningssikkerhed, og PAL-bekendtgørelsen, hvor byrdestoppet blev
fraveget for at lukke et potentielt skattehul. I det tredje tilfælde er der tale om byrder, der
følger af udmøntningen af lejelovsforliget fra 2014, der er indgået under den tidligere SR-
regering. Dertil kommer bekendtgørelsen vedrørende
land-for-land rapportering
og
Lov
om ændring af lov om værdipapirhandel mm.,
som begge indeholdte byrder, men ikke er
omfattet af byrdestoppet, da de er udtryk for minimumsimplementering af EU-lovgivning.
Der er i samme periode vedtaget/udstedt 14 love og bekendtgørelser, der netto indehol-
der lettelser, jf. bilag 1.
5
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 179: Redegørelse om Erhvervslivet og Reguleringen 2016, fra erhvervsministeren
1750645_0006.png
3. FÆRRE BYRDER FOR ERHVERVS-
LIVET
Regeringen har sat et ambitiøst mål om at lette virksomhedernes byrder med 4 mia. kr.
fra 2015 til 2020 og yderligere 2 mia. kr. frem mod 2025. Undtaget fra den yderligere
lettelse fra 2020 og frem mod 2025 er byrder, der følger af minimumsimplementering af
EU-regulering.
Tabel 1 viser udviklingen i de erhvervsøkonomiske byrder i 2016 fordelt på ministerier.
Samlet set er der i 2016 gennemførte lettelser svarende til netto ca. 1,1 mia. kr. I 2015
blev der realiseret lettelser svarende til netto ca. 0,3 mia. kr. Samlet set er der således
netto realiseret lettelser svarende til ca. 1,4 mia. kr. siden januar 2015.
Tabel 1: Udviklingen i erhvervsøkonomiske byr-
der i 2015-2016*
(mio. kr.)
2015
Beskæftigelsesministeriet
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Erhvervsministeriet
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
2015 i alt
2016
Beskæftigelsesministeriet
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Erhvervsministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
Skatteministeriet
Sundheds- og Ældreministeriet
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
2016 i alt
-98
1036
9
-18
-105
-2095
7
51
-98
1027
-260
-1652
15
-60
29
-60
29
669
-1652
24
-18
-98
-1106
-125
72
-125
72
-27
-30
-305
-6
-368
18
15
143
110
83
-30
-340
9
-278
EU**
Lettel-
Byr-
ser i
der i
mio.
mio.
kr.
kr.
National
Lettel-
Byr-
ser i
der i
mio.
mio.
kr.
kr.
Netto
(mio.
kr.)
1. januar 2015 - 31. december 2016
-223 1108
-2463
194
-1384
Kilde: Erhvervsstyrelsen.
*Opgørelsen indeholder love og bekendtgørelser vedtaget eller udstedt i 2016. **Byrder og lettelser, der følger af
minimumsimplementering af EU-regulering.
Som det fremgår af tabel 1, er hovedparten af byrderne siden 1. januar 2015 indført
gennem minimumsimplementering af EU-reguleringen. I samme periode er der på natio-
nalt plan lettet for netto 2,3 mia. kr.
Der er i 2016 indført 19 love og bekendtgørelser, der medfører erhvervsøkonomiske
konsekvenser
1
. Heraf har 14 medført lettelser for erhvervslivet, mens fem har medført
byrder. En nærmere gennemgang af de konkrete lettelser og byrder findes i bilag 1.
1
Jf. vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger kvantificeres administrative konsekvenser over 4 mio. kr.
årligt og løbende øvrige efterlevelsesomkostninger over 10 mio. kr. årligt.
6
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 179: Redegørelse om Erhvervslivet og Reguleringen 2016, fra erhvervsministeren
1750645_0007.png
Den største lettelse i 2016 er gennemført på Miljø- og Fødevareministeriets område,
hvor udmøntningen af landbrugspakkens initiativer samlet set medfører en lettelse for
erhvervslivet i 2016 svarende til ca. 1,7 mia. kr.
På Erhvervsministeriets område er der bl.a. gennemført en ændring af lov om finansiel
virksomhed. Her medfører nedsættelse af bl.a. kravene til startkapital og løbende kapi-
talkrav en lettelse på ca. 136 mio. kr. Der er ligeledes realiseret lettelser svarende til ca.
83 mio. kr. via en ny bekendtgørelse om elektriske installationer, som medfører, at man
fjerner kravet om, at ca. 500.000 stykker mekanisk håndværktøj skal underkastes efter-
syn med to måneders interval. På Transport, Bygnings-, og Boligministeriets område er
der sket en forenkling af brandkravene i bygningsreglementet, som betyder, at det bliver
markant billigere at opføre automatiske højlagre. Forudsat der opføres to højlagre årligt,
medfører dette løbende lettelser svarende til ca. 45 mio. kr. På Beskæftigelsesministeri-
ets område er der gennemført løbende lettelser svarende til ca. 60 mio. kr., som følge af
ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende.
Den største byrde er indført i forbindelse med Erhvervsministeriets minimumsimplemen-
tering af et EU- direktiv om markeder for finansielle instrumenter, der blev vedtaget i
2014. Der er i den forbindelse indført et forbud om at modtage gebyrer eller lignende af
tredjemand i forbindelse med handel af værdipapirer, hvilket blev implementeret i dansk
lov i juni 2016. Det betyder mistede indtægter (byrder) på ca. 1 mia. kr.
2
for den finan-
sielle sektor, som i stedet kommer forbrugerne til gode, idet gebyret ikke skal betales af
forbrugeren.
2
Byrdemålingen på implementeringen af MIFID II er genstand for revidering, og kan blive justeret frem mod redegørelsen
for 2017.
7
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 179: Redegørelse om Erhvervslivet og Reguleringen 2016, fra erhvervsministeren
4. VIRKSOMHEDSFORUM FOR ENK-
LERE REGLER
Virksomhedsforum for enklere regler har siden 2012 leveret et væsentligt bidrag til ind-
satsen for at gøre det nemmere og billigere at drive virksomhed i Danmark. Derfor er
mandatet for Virksomhedsforum blevet fornyet, så det løber frem til og med 2019. Der-
udover fremgår det af regeringsgrundlaget, at mandatet styrkes, så forummet fremover
også kan stille forslag, som medfører et mindre provenutab for staten.
Virksomhedsforum har siden 2015 sendt 226 forslag. Regeringen har i samme periode
behandlet 146 forslag og besluttet at gennemføre 121 forslag helt eller delvist. Det sva-
rer til ca. 83 pct. af de behandlede forslag.
Regeringen har bl.a. besluttet at gennemføre forslaget om, at det skal være muligt for
lederen af en virksomhed at anvende sit private NemID i virksomheden. Forslaget gen-
nemføres ved, at en person, der er fuldt ansvarlig for eller alene har tegningsret for en
virksomhed, fremover får mulighed for, at anvende privat NemID på vegne af virksomhe-
den. Forslaget er gennemført i februar 2017 og medfører lettelser på 93 mio. kr. årligt.
Ligeledes har regeringen i 2016 besluttet at gennemføre forslaget om, at der udarbejdes
klare og præcise retningslinjer vedrørende brandtilsyn, og at disse kommunikeres ud til
samtlige brandtilsynsmyndigheder, så virksomhederne fremover vil opleve, at brandreg-
lerne håndhæves mere ensartet i forbindelse med de jævnlige brandsyn i virksomheder-
ne. Beredskabsstyrelsen udarbejder en vejledning om gennemførelse af brandsyn, som
sendes til samtlige kommuner og kommunale redningsberedskaber.
Regeringen har gennemgået de forslag fra Virksomhedsforum, som den tidligere SR-
regering valgte at afvise. I 2016 har regeringen ændret svaret på otte af disse forslag,
som nu gennemføres helt eller delvist. Det gælder bl.a. et forslag om, at Danmarks Stati-
stik skal gennemgå og forenkle det omfattende spørgeskema vedr. forskning, udvikling
og innovation.
Det er vigtigt for effekten af Virksomhedsforums arbejde, at de forslag, regeringen be-
slutter at gennemføre helt eller delvist, også eksekveres hurtigst muligt, så de får effekt
ude i virksomhederne. Af alle de forslag, regeringen ved udgangen af 2016 har besluttet
skal gennemføres helt eller delvist, er 69 pct. fuldt implementeret.
8
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 179: Redegørelse om Erhvervslivet og Reguleringen 2016, fra erhvervsministeren
5. NEDBRINGE OVERIMPLEMENTE-
RING AF EU-REGULERING
Regeringen har fokus på at forebygge unødvendig overimplementering af regler fra EU,
så de danske virksomheder står bedst muligt i den internationale konkurrence. I 2015
blev der etableret et nyt regeringsudvalg, EU-implementeringsudvalget, der ikke mindst
har til opgave at koordinere indsatsen for at nedbringe overimplementering af EU-
lovgivning i Danmark.
Samtidig blev Implementeringsrådet nedsat med det formål at rådgive regeringen om,
hvordan der kan skabes bedre EU-regulering og implementering.
Implementeringsrådet har fra 1. marts 2016 til 1. marts 2017 afgivet 107 anbefalinger,
heraf 48 vedrørende tidlig interessevaretagelse, 12 vedrørende implementering af ny
EU-regulering samt 47 vedrørende igangsættelse af nabotjek og øvrige analyser. Rege-
ringen har foreløbig valgt at følge 65 anbefalinger.
Resultatet af indsatsen siden medio 2015 til og med 1. marts 2017 er, at regeringen kun i
ti tilfælde har vedtaget nye love og bekendtgørelser, hvor man på enkelte punkter går
længere end blot minimumsimple-mentering af EU-lovgivning. Disse ændringer beror
bl.a. på eksisterende politiske forlig, praksis svarende til i vore nabolande eller særlige
danske forhold, som fx Dankortet.
Samtidig er der gennemført en række ændringer i lovgivninger, der nedbringer overim-
plementeringen, bl.a. på baggrund af de iværksatte nabotjek.
Beskæftigelsesministeren vil i løbet af foråret 2017 oversende en særskilt mere detalje-
ret redegørelse om indsatsen vedr. EU-overimplementering.
9
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 179: Redegørelse om Erhvervslivet og Reguleringen 2016, fra erhvervsministeren
6. REGELFORENKLING PÅ EU-
NIVEAU
En betydelig del af erhvervsøkonomiske byrder for dansk erhvervsliv stammer fra EU-
lovgivning og minimumsimplementering heraf. Derfor er indsatsen for at reducere og
forhindre unødige byrder på EU-niveau et vigtigt element i regeringens samlede indsats
for at gøre det lettere at drive virksomhed.
Med inspiration fra det danske Virksomhedsforum etablerede Europa-Kommissionen i
2015 en europæisk platform for regelforenkling under REFIT-programmet.
Platformen består af repræsentanter fra medlemsstaterne og interessenter, som udar-
bejder og vurderer forenklingsforslag til Kommissionen vedr. EU-regulering.
Med platformen har både regeringen og øvrige interessenter fået en ny kanal for at få
gennemført forenklinger af EU-regulering. Det betyder således også, at de forslag fra
Virksomhedsforum, der kræver ændring af EU-regulering, bliver videresendt til Kommis-
sionens regelforenklingsplatform, når de er godkendt af regeringen.
REFIT-platformen har i 2015 og 2016 været under opbygning og sendte i 2016 sin første
pakke af forslag til Europa-Kommission. Pakken bestod af 22 forenklingsforslag, hvoraf
ni er udformet på baggrund af forslag sendt fra den danske regering efter opfordring fra
Virksomhedsforum for enklere regler.
10
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 179: Redegørelse om Erhvervslivet og Reguleringen 2016, fra erhvervsministeren
1750645_0011.png
7. FÆLLES IKRAFTTRÆDELSES-
DATOER
Der er indført to fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet regulering. Det betyder, at
al erhvervsrettet regulering som hovedregel kun kan træde i kraft enten 1. januar eller 1.
juli. Det gør det lettere for virksomhederne at indrette sig efter regelændringer, der berø-
rer dem.
Fire uger før en fælles ikrafttrædelsesdato offentliggøres en oversigt på Virk over love og
bekendtgørelser, der træder i kraft på den kommende ikrafttrædelsesdato. Det gør det
lettere og mere overskueligt for virksomhederne at danne sig et overblik over den kom-
mende regulering. Oversigten suppleres med korte forklarende tekster til de enkelte love
og bekendtgørelser, der beskriver de centrale krav og ændringer. Samtidig offentliggøres
en oversigt over regulering, der forventes at træde i kraft på den efterfølgende ikrafttræ-
delsesdato.
Visse forhold kan dog betyde, at det er nødvendigt at fravige de fælles ikrafttrædelsesda-
toer. Det kan fx være, hvis der opstår et behov for at indføre ny regulering af særlig ha-
stende eller ekstraordinær karakter (fx skatte- og afgiftsindgreb mv.), hvor det vurderes
at være væsentlige samfundsøkonomiske omkostninger ved at vente med ikrafttrædel-
sen til enten 1. januar eller 1. juli. Det kan også være i de tilfælde, hvor der er en EU-
fastsat frist for, hvornår nye regler skal være implementeret i dansk ret.
Af tabel 2 fremgår det, at 82 pct. af al den erhvervsrettede lovgivning trådte i kraft på de
fælles ikrafttrædelsesdatoer 1. januar 2016, 1. juli 2016 og 1. januar 2017.
Tabel 2: Anvendelsesgrad af fælles ikrafttrædelsesdatoer 1. oktober 2015 til 1.
januar 2017
Antal love/bekendtgørelser der i perioden 1. januar 2016 til 1. januar 2017 er trådt i kraft på de
fælles ikrafttrædelsesdatoer.
Antal love/bekendtgørelser der i perioden 1. januar 2016 til 1. januar 2017 er trådt i kraft på an-
dre dage.
Total
Anvendelsesgraden af de fælles ikrafttrædelsesdatoer fra 1. oktober 2015 til 1. januar 2017.
632
136
768
82 pct.
Det er markant højere end i Nederlandene og Storbritannien, som også har indført fælles
ikrafttrædelsesdatoer. I Nederlandene blev de fælles ikrafttrædelsesdatoer anvendt ved
33 procent af den indførte erhvervsregulering i 2014, mens man i Storbritannien anvend-
te de fælles ikrafttrædelsesdatoer i 40 procent af den indførte erhvervsregulering i 2013-
2014.
11
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 179: Redegørelse om Erhvervslivet og Reguleringen 2016, fra erhvervsministeren
1750645_0012.png
8. KORTERE SAGSBEHANDLINGS-
TIDER
Staten træffer beslutninger og afgørelser på en række områder, der har stor betydning
for virksomhederne. Det kan fx være en miljøgodkendelse, som er afgørende for, at en
virksomhed kan udvide sin produktion eller ansøgning om et nyt patent. Derfor er virk-
somhederne afhængige af, at staten behandler sagerne hurtigt og effektivt.
Det kan dog konstateres, at der på en række områder er et uudnyttet potentiale for at
nedbringe sagsbehandlingstiderne. Der er derfor fastsat mål om at reducere den statsli-
ge sagsbehandlingstid frem mod 2018 på en række områder med samlet set 1,6 mio.
dage i forhold til situationen i henholdsvis 2014 og 2015
3
.
Indsatsen dækker over initiativer på i alt 21 områder, som det fremgår af tabel 3 neden-
for. Status på den samlede indsats er, at målene foreløbig er nået på 11 områder, mens
ti forventes gennemført frem mod 2018, jf. tabel 3.
Tabel 3: Fremdrift i indsatsen for reduktion af den statslige sagsbehandlingstid
Område
Beskæftigelsesministeriet
Klager over strakspåbud og forbud på arbejdsmiljøområdet
Arbejdstilsynets afgørelser i straffesager for virksomheder
33 pct.
10 pct.
Under gennemførelse*
Forventes gennemført i
2017
Reduktionsmål
Status
Erhvervsministeriet
Autorisationsansøgninger til el, vvs og kloak
Etablering af selskaber
Forbrugerklager
Ansøgning om optagelse i skibsregistre
Ansøgning om sønærings- og kvalifikationsbeviser
Ansøgning om anerkendelsesbeviser for søfarende
Behandling af sager i Revisornævnet
Behandling af afgiftssager (i henhold til årsregnskabsloven)
15 pct.
30 pct.
10 pct.
30 pct.
10 pct.
10 pct.
16 pct.
10 pct.
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Under gennemførelse
Forventes gennemført i
2018
Forventes gennemført i
2017
Gennemføres i 2018
Patentansøgninger
10 pct.
Planklagenævnet
Nedbringes til 6
måneder**
Nedbringes til 6
måneder**
Miljø- og Fødevarenævnet
Gennemføres i 2018
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Havvindmølleprojekter
Registrering i affaldsregisteret
20 pct.
99 pct.
Gennemført
Forventes gennemført i
3
Målene for reduktion af sagsbehandlingstiderne er fastsat af to omgange i hhv. 2014 og 2015, som del af de daværende
regeringers vækstudspil.
12
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 179: Redegørelse om Erhvervslivet og Reguleringen 2016, fra erhvervsministeren
1750645_0013.png
2017
Miljø- og Fødevareministeriet
Registrering af fødevarevirksomheder
Miljøgodkendelsessager
Tilmelding til Register for Gødningsregnskab
Skrotningsgodtgørelse
100 pct.
20 pct.
100 pct.
74 pct.
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Forventes gennemført i
2018
Skatteministeriet
Opløsning af selskab efter selskabslovens § 216
45 pct.
Forventes gennemført i
2018
Transport, Bygnings-, og Boligministeriet
Markedskontrol af byggevarer
40 pct.
Gennemført
* Der vil foreligge status for udviklingen i sagsbehandlingstiden for klagesager over strakspåbud og forbud på
arbejdsmiljøområdet medio 2017.
** Natur- og Miljøklagenævnet er pr. 1. februar 2017 nedlagt og erstattet af hhv. Planklagenævnet og Miljø- og
Fødevareklagenævnet. Reduktionsmålet gælder for de sager, som tidligere har været behandlet i Natur- og
Miljøklagenævnet og opgøres som et samlet gennemsnit på tværs af de to nævn (Planklagenævnet og Miljø-
og Fødevareklagenævnet).
13
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 179: Redegørelse om Erhvervslivet og Reguleringen 2016, fra erhvervsministeren
1750645_0014.png
BILAG 1: UDVIKLINGEN I DE ER-
HVERVSØKONOMISKE BYRDER
Dette bilag beskriver udviklingen i de erhvervsøkonomiske byrder i 2016 og indeholder
korte beskrivelser af de konkrete love og bekendtgørelser, som medfører henholdsvis
byrder og lettelser.
Opgørelsen af udviklingen i de erhvervsøkonomiske byrder er baseret på målinger af
nye regler eller øvrige initiativer med væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser, jf.
Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger (2015)
4
.
Væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser defineres som enten administrative
konsekvenser eller øvrige efterlevelseskonsekvenser.
Administrative konsekvenser vedrører de omkostninger, virksomhederne har ved at
opfylde skriftlige dokumentationskrav i reguleringen samt ved at stille informationen til
rådighed for myndigheder eller tredjepart. De løbende administrative konsekvenser
kvantificeres, hvis de vurderes at overstige 4 mio. kr. årligt.
Øvrige efterlevelseskonsekvenser vedrører andre direkte erhvervsøkonomiske konse-
kvenser, herunder udgifter eller besparelser som følge af reguleringsmæssige krav samt
omkostninger eller lettelser som følge af ændrede produktionsbegrænsninger/-
muligheder, der følger direkte af ny regulering. De øvrige efterlevelseskonsekvenser
kvantificeres, hvis de vurderes at overstige 10 mio. kr. årligt.
I 2016 er der indført 19 nye regler med væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
14 har medført væsentlige erhvervsøkonomiske lettelser, mens fem har medført væsent-
lige erhvervsøkonomiske byrder. Tabel 3 viser de enkelte lettelser og byder fordelt på de
enkelte ministerier.
Tabel 4: Udviklingen i erhvervsøkonomiske byrder i 2016
Ministerium
Ændring i 2016
(ca. mio. kr.)*
-60
-60
29
29
Beskæftigelsesministeriet
Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (it-beredskab i el- og
naturgassektorerne, gebyr for tilladelser til Energinet.dk og forhøjelse af indtægtsrammer
for netvirksomheder mv.).
Erhvervsministeriet
Lov om ændring af finansiel virksomhed (samlelovforslag)
ESPD (FællesEuropæiskUdbudsDokument)
Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer
Revisorloven
MiFID II (formidlingsprovision). Lov om ændring af lov om værdipapirhandel mv., lov om
finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., straffeloven
669
-136
-90
-83
-14
1.000
4
https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/vejledning_om_erhvervsoekonomiske_konsekvensvurderinger.pdf
14
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 179: Redegørelse om Erhvervslivet og Reguleringen 2016, fra erhvervsministeren
1750645_0015.png
og retsplejeloven**
Bekendtgørelse om proportional begrænsning af regelmæssig tilsynsindberetning for
gruppe 1-forsikringsselskaber m.fl.
Miljø- og Fødevareministeriet
Landbrugspakken***
Skatteministeriet
PAL-bekendtgørelsen (pensionsafkastbeskatningsbekendtgørelsen)
Bekendtgørelse om land-for-land-rapportering
Sundheds- og Ældreministeriet
Ny vejledning om variationer af markedsføringstilladelser til lægemidler og ny bekendt-
gørelse om varenumre til lægemidler
Transport, Bygnings-, og Boligministeriet
Modernisering af byggeskadeforsikringen
Udarbejdelse af nye funktionsbaserede brandkrav i Bygningsreglementet til højlagre og
lignende lagerbygninger
Bekendtgørelse om vedligeholdelsesplaner for private udlejningsejendomme
Total**
Kilde: Erhvervsstyrelsen.
*Opgørelsen indeholder love og bekendtgørelser vedtaget eller udstedt i 2016.
**Opgørelsen er behæftet med en væsentlig usikkerhed, hvorfor byrderne reelt kan være lavere.
***Landbrugspakken indeholder fem nye love eller bekendtgørelser. Lettelsen er et gennemsnit af lettelserne
for gødskningsbekendtgørelsen opgjort til 1.158-1.541 mio. kr. og for bekendtgørelse om jordbrugets anvendel-
se af gødning i planperioden 2016/2017 opgjort til 110 – 238 mio. kr.
-8
-1.652
-1.652
24
15
9
-18
-18
-98
-60
-45
7
-1106
Væsentlige lettelser
I 2016 er der realiseret lettelser for erhvervslivet svarende til ca. 2,2 mia. kr. De væsent-
ligste løbende lettelser kan henføres til Miljø- og Fødevareministeriet. Lettelserne følger
af landbrugspakken og de love og bekendtgørelser, der blev ændret som følge heraf.
Samlet set har landbrugspakken og de deraf følgende ændringer af love og bekendtgø-
relser medført en løbende lettelse på ca. 1.7 mia. kr.
På Erhvervsministeriets område er der realiseret løbende lettelser svarende til ca. 331
mio. kr.
Der er realiseret løbende lettelser svarende til ca. 136 mio. kr. i forbindelse med ændrin-
gen af lov om finansiel virksomhed (samlelovforslag – L39). Ændringen medfører bl.a., at
der er skabes bedre konkurrencevilkår for fondsmæglerselskaber ved at nedsætte kra-
vene til startkapital og løbende kapitalkrav. Det betyder bl.a., at nye fondsmæglerselska-
ber fremover kan spare op imod 2 mio. kr. på deres påkrævede startkapital, alt efter
hvilken type tilladelse de søger om.
Dernæst er der realiseret lettelser svarende til ca. 83 mio. kr. via udstedelse af en ny
bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer. Ændringen
medfører, at man fjerner kravet om, at ca. 500.000. stykker mekanisk håndværktøj, der
benyttes jævnligt, skal underkastes eftersyn af en sagkyndig eller instrueret person med
to måneders interval. I stedet indsættes der en bestemmelse om vedligeholdelsespligt
for de virksomheder, der erhvervsmæssigt enten udfører arbejde for andre eller udlejer
elektrisk materiel.
15
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 179: Redegørelse om Erhvervslivet og Reguleringen 2016, fra erhvervsministeren
I forlængelse af vedtagelsen af den nye udbudslov (2015) er der realiseret lettelser sva-
rende til ca. 90 mio. kr. som følge af vedtagelsen af det nye fælles europæiske udbuds-
dokument (ESPD), som tilbudsgivere fremover skal benytte ved tilbudsafgivelse ved
offentlige udbud. Det betyder, at det bliver billigere for virksomhederne at afgive de ca.
10.000 årlige tilbud, der afgives på de offentlige udbud, der gennemføres hvert år.
Ændring af revisorloven, har medført løbende lettelser svarende til ca. 14 mio. kr. Den
nye revisorlov medfører bl.a., at 560 virksomheder udgår af definitionen af virksomheder
af interesse for offentligheden. Dermed vil de ikke fremover blive underlagt de særligt
skrappe krav til revision og deres revisor underlægges ikke de særligt skrappe uaf-
hængighedskrav. Det betyder, at deres omkostninger til revision fremover vil være lave-
re.
På Beskæftigelsesministeriets område er der gennemført løbende lettelser svarende til
ca. 60 mio. kr., som følge af ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt er-
hvervsdrivende. Det betyder, at ca. 200.000 selvstændige ikke længere skal indbetale et
årligt bidrag på knap 300 kr. til ordningen for barselsudligning.
På Sundheds- og Ældreministeriets område er der realiseret løbende lettelser svarende
til ca. 18 mio. kr. som følge af udstedelsen af den nye vejledning om variationer af mar-
kedsføringstilladelser til lægemidler og ny bekendtgørelse om varenumre til lægemidler.
Ændringen medfører, at nye og gamle lægemiddelpakninger fremover kan være på
markedet samtidig i en periode på op til to år. Det betyder, at op mod ti virksomheder
hvert år vil få et mindre medicinspild og kunne mindske leveringsproblemer som følge af,
at de skifter navn eller adresse, og deres indpakninger dermed bliver forældede.
På Transport-, Bygge- og Boligministeriets område er der gennemført løbende lettelser
svarende til ca. 105 mio. kr. Der er sket en forenkling af brandkravene i bygningsregle-
mentet, som betyder, at det bliver markant billigere at opføre automatiske højlagre. For-
udsat der opføres to højlagre årligt, medfører dette løbende lettelser svarende til ca. 45
mio. kr. Der er således tale om forholdsvis store lettelser for de virksomheder, der berø-
res af denne ændring. Dernæst er der gennemført en modernisering af byggeskadefor-
sikringen, som medfører lettelser svarende til ca. 60 mio. kr. som følge af, at det for
bygherrer, der opfører udlejningsejendomme, er gjort frivilligt at tegne byggeskadeforsik-
ring der dækker de væsentlige fejl og mangler, som bygherren selv er ansvarlig for. For
den enkelte bygherrer betyder det, at der kan spares ca. 15.000 kr. for hver bolig, som
opføres fremover.
Væsentlige byrder
I 2016 er der indført byrder for erhvervslivet svarende til ca. 1,1 mia. kr. Hovedparten
heraf, kan henføres til minimumsimplementering af EU-regulering på Erhvervsministeri-
ets område.
EU-direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II), som er implementeret
med Lov om ændring af lov om værdipapirhandel mv., lov om finansiel virksomhed, lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., straffeloven og retsplejeloven har
medført, at banker og andre udbydere af investeringsprodukter ikke fremover inden for
EU kan opkræve gebyrer hos kunderne på samlet set ca. 1 mia. kr. for produkter, hvor
der ikke ydes egentlig rådgivning. Byrderne består bl.a. af et forbud for banker og andre
udbydere af investeringsprodukter mod at modtage og beholde provisionsbetalinger mv.
fra tredjepart, hvis der enten er tale om en porteføljeplejeordning, eller hvis banken mv.
yder rådgivning, der lever op til en række betingelser vedrørende uafhængighed. Det
skal dog ses i lyset, at byrderne gælder alle EU-lande, og vil derfor ikke sætte danske
virksomheder i en konkurrencemæssig ringere position. Opgørelsen er behæftet med
væsentlig usikkerhed, hvorfor de reelle byrder kan være lavere.
16
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 179: Redegørelse om Erhvervslivet og Reguleringen 2016, fra erhvervsministeren
På Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets område er der indført byrder svarende til
ca. 29 mio. kr. som følge af Lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgas-
forsyning, der bl.a. indebærer udvidede krav om it-beredskab i el- og naturgassektorerne
af hensyn til forsyningssikkerheden.
På Skatteministeriets område er der indført byrder svarende til ca. 24 mio. kr. Heraf kan
byrder svarende til ca. 15 mio. kr. henvises til PAL-bekendtgørelsen, som medførte
skærpede krav til revision af penge- og pensionsinstitutternes PAL-opgørelse for der-
igennem at nedbringe antallet af fejl i PAL-opgørelserne som i praksis er forholdsvis
komplicerede at lave.
De resterende byrder på Skatteministeriets område svarende til ca. 9 mio. kr. kan henfø-
res til bekendtgørelsen vedrørende land-for-land rapportering. Det indebærer, at multina-
tionale koncerner årligt skal rapportere om deres økonomiske aktivitet i alle de lande,
hvor koncernen opererer, herunder eksempelvis omsætning, overskud, betalt indkomst-
skat og antal medarbejdere. Bekendtgørelsen implementerer OECD’s standard om land
for land-rapportering og EU-direktiv 2016/881, der gennemfører denne standard i EU-
retten.
På Transport-, Bygge- og Boligministeriets område er der indført byrder svarende til ca.
7 mio. kr. i forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelse om vedligeholdelsesplaner
for private udlejningsejendomme, som udmønter lejelovens krav om, at udlejere i private
udlejningsejendomme med mindst syv beboelseslejligheder skal udarbejde og årligt
revidere vedligeholdelsesplaner over planlagt, periodisk vedligehold af ejendommen for
en tiårig periode.
17
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 179: Redegørelse om Erhvervslivet og Reguleringen 2016, fra erhvervsministeren
1750645_0018.png
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Telefon 33 92 33 50
[email protected]