Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 177
Offentligt
1750349_0001.png
Paris
Den 2. marts 2017
Ambassadøranalyse nr. I/2017
OECD: Dansk formandskab sætter
globaliseringen på dagsordenen
Da Danmark i september 2016 fik tildelt formandskabet for OECD's
ministermøde 2017 blev det besluttet, at Danmark skulle sætte den ulige
fordeling af globaliseringens fordele på dagsordenen.
Analysen er, at globaliseringen de seneste 30 år har ført til en stor global
velstandsstigning for en række befolkningsgrupper. Det gælder især for
de over 1 mia. mennesker, der er kommet ud af den yderste fattigdom,
for den store og stigende middelklasse i ”emerging economies” og for de
mere velstillede i de rige lande.
Til gengæld har den lavere del af middelklassen i OECD-landene ikke
oplevet den samme reale lønfremgang. Stereotyperne for denne gruppe
er i medierne bl.a. blevet udlagt som rustbæltets fyrede stålarbejdere, der
stemte på præsident Trump, franske automobilarbejdere, der stemmer på
Marine le Pen og lavt uddannede britiske arbejdere, der gik ind for
Brexit. De ser, at ikke alene har de fået mindre reallønsfremgang end
mange andre befolkningsgrupper både globalt og nationalt, men endnu
værre: For første gang i 200 år er der en samfundsgruppe, der har udsigt
til, at deres børn får en levestandard, der er ringere end deres egen.
OECD's analyse er, at det ikke er globaliseringen, der har ført til, at disse
mennesker ikke har fået samme gavn af den som andre. Det er derimod
fraværet af nationale politiske tilpasninger, der har skabt, hvad nogle har
kaldt ”den nye klassekamp”, hvor kampen mellem arbejdere og
arbejdsgivere er blevet afløst af kampen mellem de, der har haft mest
gavn af globaliseringen, og globaliseringens tabere. Denne ”gevinst-
ulighed” er især et problem i lande, der i mindre grad har tilpasset sig
globaliseringen og har efterladt mange i arbejdsløshed og fattigdom.
Andre lande, som f.eks. Danmark, har fra starten af tilpasset sig gennem
f.eks. afvikling af en fremstillingsindustri, hvor man ikke længere var
konkurrencedygtig.
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 177: Deltagelse i OECD-Forum 6.-7. juni 2017
2
Historien vil sandsynligvis dømme mange lande hårdt og stille
spørgsmålet: Hvordan kunne man tro, at man igennem 30 år stort set
kunne ignorere, at hele befolkningsgrupper og regioner blev hægtet af,
uden at der ville komme en folkelig reaktion?
Men nu er den politiske reaktion så kommet – især i USA. For USA’s
vedkommende vil de foreslåede indgreb dog ikke hjælpe, men gøre
tingene værre for de amerikanske arbejdere, der har mistet deres job.
Det er ikke tabet af arbejdspladser til Kina eller Mexico, der er den
vigtigste årsag til, at der i f.eks. det centrale USA er spøgelsesbyer, hvor
de gamle automobilfabrikker står tomme hen. 85 pct. af de jobs, der er
gået tabt i den amerikanske fremstillingsindustri er tabt til
automatiseringen.
Og det fortsætter: Verden står i dag over for ”den 4.
produktionsrevolution”, hvor digitaliseringen med robotter, 3D-
printning, AI osv. risikerer at fjerne en stor del af de jobs, vi kender i
dag. OECD siger, at 9 pct. med sikkerhed tabes, og at 25 pct. er i
højrisiko for at forsvinde. Ifølge økonomisk teori og den faktiske
udvikling siden den industrielle revolution vil automatiseringen også
skabe
jobs – men ingen ved hvor mange. En måde at formulere
dilemmaet på er, at vi pt. uddanner studerende til jobs, der endnu ikke
findes, som vil skulle bruge teknologier, der i dag ikke er opfundet med
henblik på at løse problemer, der endnu ikke er erkendt.
Det bliver så ikke lettere af, at udviklingen på det teknologiske område er
hurtigere end nogensinde, så vi efter alt at dømme vil opleve nye
”disruptive technologies” blive udviklet i et eksponentielt tempo.
Spørgsmålet er, om det er realistisk at forvente, at OECD kan levere svar
på globaliseringens spørgsmål, og om Danmark i virkeligheden ved at
vælge globaliseringens udfordringer som emne for OECD-
ministermødet har påtaget sig en opgave, der er uløselig. Et af svarene
er, at i det mindste ét af de globale fora bør turde tage dette ansvar på
sig. Og Danmark har i den forbindelse fremført, at OECD med sin store
bredde nok er den af de multilaterale aktører, der er bedst rustet til at
udarbejde konkrete bud på de nationale politiske beslutninger, der skal til
for at få alle med i slipstrømmen af globaliseringens fordele.
Derfor er det Danmarks ambition, at OECD's ministermøde skal
resultere i opstillingen af konkrete policy-anbefalinger til OECD-
landene.
Det bliver en vanskelig opgave især fordi medlemslandene – på trods af
den ”likemindedness”, som hidtil har været kriteriet for at blive medlem
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 177: Deltagelse i OECD-Forum 6.-7. juni 2017
3
af OECD – har ret forskellige holdninger. I den forbindelse er der især
fokus på USA og på den nye Administrations indstilling til
multilateralisme - ikke mindst på det handelspolitiske område. Det er
velkendt, at den amerikanske præsident har vendt sig mod de store
handelspolitiske aftaler, at USA nu ønsker at gå efter bilaterale
arrangementer, og at Administrationen derudover arbejder med
forhøjede toldsatser som en løsning.
Det vil der ikke være meget forståelse for blandt de andre OECD-lande.
De vil sige, at løsningen ikke er en kortsigtet handelskrig, som alle vil
tabe på, men uddannelse, øget mobilitet på arbejdsmarkedet og en social-
og arbejdsmarkedspolitik, der kan tage sig af overgangen til nye jobs. De
vil også fremføre argumenter om indførelse af en mere fair skattepolitik
og en regionalpolitik, hvor områderne med de nye jobs hjælper de
regioner, der mister arbejdspladser. Nogle lande har også peget på en
”social contract”, der indebærer indførelsen af et flexicurity-lignende
system, og at virksomhederne påtager sig et større socialt ansvar.
Som det ser ud netop nu, er det vanskeligt at sige, hvor USA helt præcist
er på vej hen. Men især tre faktorer arbejder for en mere åben
amerikansk handelspolitik, end det umiddelbart ser ud til: 1) Der er
magtfulde grupper i det amerikanske samfund, der er afhængige af
eksport, og som vil tabe stort på en handelskrig (f.eks. landbruget,
elektronikindustrien, flyindustrien og selv bilindustrien), 2) Idéen om, at
man beskytter amerikansk produktion ved toldsatser er forkert, da langt
de fleste amerikanske eksportprodukter indeholder varer fra alverdens
lande, 3) Importen vil blive dyrere til skade for især de lavest lønnede.
Noget tyder på, at en del af den politiske retorik bygger på manglende
eller forkerte facts. Som led i bekæmpelsen af det ”post faktuelle” har
Danmark derfor foreslået, at bedre kommunikation til borgerne om
globaliseringens positive sider skal på dagsordenen for OECD-
ministermødet. Således har Danmark taget initiativ til etableringen af en
net-baseret OECD-informationsplatform, der især skal kunne bruges af
unge. Her skal man bl.a. kunne finde forenklede udgaver af det store
evidens-baserede materiale, som OECD de sidste 60 år er blevet
anerkendt for at producere. Men OECD kan kun kommunikeres bedre,
hvis der er noget godt at kommunikere, så der skal leveres nogle
brugbare policy-anbefalinger fra ministermødet til juni.
Og heri vil vi kunne se, hvilken vej det internationale system går:
Protektionisme og isolationisme eller ”Multilateralism first”, som en af
mine kolleger fra et større europæisk land forleden proklamerede med
direkte adresse til den amerikanske delegation.
Klavs A. Holm