ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 173
Offentligt

AUS

AUT

BEL

CAN

CHL

CZE

DNK

EST

FIN

FRA

DEU

GBR

GRC

HUN

ISL

IRL

ISR

ITA

JPN

KOR

LVA

MEX

NLD

NZL

NOR

POL

PRT

SVK

SVN

ESP

SWE

CHE

TUR

USA

Australien

Østrig

Belgien

Canada

Chile

Tjekkiet

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Tyskland

Storbritannien

Grækenland

Ungarn

Island

Irland

Israel

Italien

Japan

Korea

Letland

Mexico

Nederlandene

New Zealand

Norge

Polen

Portugal

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Sverige

Schweiz

Tyrkiet

United Kingdom

United States

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

Indhold

Forord………………………………………………………………………………….……..……............... 5

I Sammenfatning – Danmark i vækst………………………………..……………….................. 7

Tema: Digitalisering og vækst..………………………………..………………................................................... 23

II Velstand, produktivitet og arbejdskraft….……………………………………………….…………

1. Vækst og velstand………………………………………………………………………………............................ 32

2. Produktivitet……………………………………………………………………..………………………..…………………

3. Arbejdskraft……………………………………………………………………………………………………………………

4. Erhvervsinvesteringer………………………………………………..………………………………………………………

III Uddannelse og kompetencer……………………………………….……………………………… 55

5. Grundskolen………………………………………………………………………………………………….…………… 56

6. Ungdomsuddannelser………….……………………………………………………………………………………………

7. Videregående uddannelser..…………………………………………………………………………...…………… 63

IV Innovation, viden og infrastruktur………………………………………..…….……………………

8. Virksomhedernes innovation, forskning og udvikling ………………………………………………...... 70

9. Offentlig forskning……………………………………………………………………………………………….…………

10. Infrastruktur – digitalisering og transport.……………………………………………………………………….

V Velfungerende markeder i en global økonomi……………………..………...…………….……

11. Iværksætterindsats og vækstvirksomheder.……………………………………………………………………88

12. Finansielle markeder………………………………………………………………………………………………… 93

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering………………………………..…………………………………6

100

14. Åbne markeder og international handel…..………………………………………………………………………

107

VI Bæredygtig vækst……….………………………………………………………..……………….………

108

15. Energi og klima…………………………………………………………………………………………………………………

112

16. Ressourcer og miljø

………………………………………………………………………………………………………

115

17. Vækst og udvikling i hele Danmark

………………………………………………………………………………

18. Social balance………………………………………………………………………………………………..………… 120

VII Offentlig økonomi……………………………….…………………………………………….…………

125

19. Ansvarlig økonomisk politik…………………………………………………………………………................ 126

20. Skatter og afgifter……………………………………………………………………………………...……………………

130

21. Offentlig service………………………………………………………………………………….……………....………

138

Appendiks………………………………………………………………………………………….……..………

143

A1. Konkurrenceevnebarometre (indikatorspind).……………………………….…………………………………

144

A2. Revision af nationalregnskabet………………………………………………….……………………..………………

148

A3. Målemetode og datagrundlag………………………………………………….……………..…………………………

149

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

Forord

Gode generelle rammevilkår for Danmark i vækst

Regeringens vision er et Danmark i vækst. Vækst er

forudsætningen for, at kommende generationer kan

have vellønnede job og høj velfærd.

Det er regeringens mål at løfte BNP med 80 mia. kr. i

2025. For at indfri denne målsætning er det afgøren-

de, at erhvervslivet har gode rammevilkår, så det er

mere attraktivt at investere i danske virksomheder og

arbejdspladser.

Redegørelse om vækst og konkurrenceevne

er en

årlig international benchmarking af danske virksom-

heders vækst- og konkurrencevilkår. Som noget nyt i

dette års redegørelse sættes der særligt fokus på

digitalisering i et temakapitel. Det skyldes, at digitali-

sering og ny teknologi vil være en væsentlig drivkraft

for vækst i de kommende år.

Det danske samfund har en række fundamentale

styrker, som åbenhed, frihed, lighed, kreativitet og

tryghed. Det har været med til at sikre, at Danmark er

et af de mest velstående samfund i verden. Danmark

står over for en række muligheder og udfordringer.

Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i

verden, men vi må ikke hvile på laurbærerne. Mange

andre lande rykker hurtigt – også hurtigere end Dan-

mark. Regeringen vil skabe de bedste rammer for at

høste gevinsterne ved digitalisering. Konkret vil rege-

ringen præsentere en strategi for Danmarks digitale

vækst, der skal understøtte, at Danmark fortsat er i

front, når det kommer til at udnytte de teknologiske

muligheder. Strategien vil blandt andet basere sig på

de anbefalinger fra

Digitalt Vækstpanel,

som offent-

liggøres i maj 2017.

Desuden vil regeringen tage fat i mulighederne og

udfordringerne for fremtidens job i

Partnerskabet for

fremtidens arbejdsmarked.

Når job ændres blandt andet som følge af digitalise-

ring og ny teknologi, er det vigtigt, at Danmark har en

stærk fødekæde af nye virksomheder. Regeringen

har nedsat et

Iværksætterpanel,

der skal komme med

anbefalinger til regeringen om, hvordan Danmark

styrker vækstvilkårene for iværksættere.

Regeringen nedsætter desuden

Råd om gode kon-

kurrencevilkår,

der blandt andet på baggrund af den-

ne redegørelse skal give anbefalinger til regeringen

om at styrke de danske virksomheders konkurrence-

vilkår.

Danmarks produktivitetsvækst har været faldende i

mange år. Samme udvikling ses generelt i OECD-

landene. I Danmark er det særligt i de hjemmemar-

kedsorienterede serviceerhverv, at produktivitetsvæk-

sten har været lav sammenlignet med andre danske

erhverv. Den digitale udvikling forventes at kunne

løfte produktivitetsvæksten i de hjemmemarkedsori-

enterede serviceerhverv, herunder i detailhandlen,

ligesom vi har set, at automatisering har løftet indu-

striens produktivitet i en årrække.

Regeringen vil sænke skatter og afgifter, så det bliver

billigere at være dansker og billigere at drive virksom-

hed. Arbejdsudbuddet og erhvervsinvesteringerne i

Danmark ligger relativt lavt i en international sam-

menhæng. Derfor vil regeringen se på både skatten

på arbejde og kapitalskatter, der ligger højt internatio-

nalt set. Skattestoppet udgør fortsat rammen for rege-

ringens skattepolitik.

For at give virksomhederne tryghed for, at de ikke

bliver pålagt nye økonomiske byrder, som belaster

konkurrenceevnen, har regeringen indført et byrde-

stop. Samtidig vil regeringen lette erhvervslivets byr-

der fra regulering med 6 mia. kr. frem mod 2025.

Danmark er som en lille åben økonomi afhængig af

samhandel. Danmarks vækstmuligheder er derfor i

høj grad påvirket af de globale økonomiske og politi-

ske udviklingstendenser. Den økonomiske vækst og

en stigende middelklasse i Asien giver eksportmulig-

heder for danske virksomheder. Danmark har formået

at skabe erhvervsmæssige styrkepositioner inden for

en række internationalt orienterede erhverv. Regerin-

gen har med de nedsatte vækstteams sat fokus på

nye erhvervsmuligheder inden for blandt andet Life

Science og det Blå Danmark.

Samtidig kan dansk erhvervsliv blive udfordret af

usikkerhed som følge af en tendens til øget protektio-

nisme, og ustabiliteten i Mellemøsten og Afrika har

skabt øget migration til Europa. Danmarks vækstmu-

ligheder påvirkes også af andre globale udviklings-

tendenser som fx grøn omstilling.

Udfordringerne kan ikke løses fra den ene dag til den

anden. Det kræver et vedholdende fokus på gode

vækst- og konkurrencevilkår, som løbende skal til-

passes de teknologiske og globale udviklingstenden-

ser.

Brian Mikkelsen

Erhvervsminister

Sammenfatning — Danmark i vækst

Sammenfatning – Danmark i vækst

Danmark i vækst

Danmark har formået at skabe et af verdens rigeste

lande med en høj sammenhængskraft. Der har været

fremgang i dansk økonomi siden 2009, og Danmark

er nu ude af den økonomiske krise. Beskæftigelsen er

steget de sidste 4 år, og ledigheden er lav.

For at også kommende generationer i Danmark får

glæde af et rigt og trygt samfund, skal virksomheder-

ne være konkurrencedygtige og beskæftigelsen høj.

Det kræver et vedholdende fokus på gode vækst- og

konkurrencevilkår, som løbende skal tilpasses de

teknologiske og globale udviklingstendenser.

Digitalisering og ny teknologi vil skabe nye forret-

ningsmodeller og vil være en væsentlig drivkraft for

produktivitetsvæksten. Digitaliseringsniveauet i dan-

ske virksomheder er højt, men en accelererende

spredning af nye teknologier stiller krav til danske

virksomheders omstillingsevne. Denne udvikling dri-

ves dels af den hurtige udvikling i den tilgængelige

datamængde og stigningen i computerkraften, dels af

nye teknologier som fx intelligente robotter, Internet-

of-Things og Big Data. Det er derfor vigtigt, at der er

fokus på at sikre gode rammevilkår, så danske virk-

somheder fortsat kan udnytte de fulde muligheder ved

digitalisering og nye teknologier.

Danmarks vækstmuligheder er også påvirket af den

globale økonomiske og politiske udvikling. Asien

oplever fortsat relativt høj vækst samtidig med, at der

er en kraftig stigning i befolkning og middelklassen.

Samtidig er der skabt usikkerhed afledt af Brexit og

en begyndende tendens til øget protektionisme, mens

ustabiliteten i Mellemøsten og Afrika har ført til større

migration til Europa.

Der er desuden tendens til en øget befolkningstil-

vækst, øget urbanisering og øgede forskelle mellem

land og by. Samtidigt sker der en global grøn omstil-

ling for at modgå den globale opvarmning og ressour-

ceknaphed.

Danmark har et godt udgangspunkt som et af de mest

velstående lande. Danmark er blandt de mest digitali-

serede samfund i verden og frontløber på en række

områder. Det giver et godt udgangspunkt for at skabe

nye erhvervs- og vækstmuligheder.

Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2017

gør status over udviklingen i de generelle rammevil-

kår for vækst og konkurrenceevne, og peger på en

række udfordringer, hvor håndteringen i dag vil have

betydning for den danske velstand fremover.

Redegørelsen viser også udviklingen i en række

centrale vækst- og konkurrenceevneindikatorer. Det

fremgår heraf, at Danmark over de seneste 10 år har

forbedret sin konkurrenceposition på en række indika-

torer, herunder fx forskningsindsatsen, mens andre

indikatorer har udviklet sig mindre gunstigt, herunder

arbejdsudbuddet.

Lav produktivitetsvækst i Danmark og OECD

Væksten i produktiviteten er den primære drivkraft

bag stigende velstand og bedre levevilkår over tid.

Produktivitetsvæksten har bidraget med hele vel-

standsfremgangen de seneste 20 år, se figur 1.

Figur 1

Bidrag til gns. årlig real vækst i BNP pr.

indbygger i Danmark, 1997-2016

Pct.

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

0,91

0,01

-0,01

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

BNP pr.

indbygger

Produktivitet Beskæftigelse

pr. indbygger

Gns. antal

timer

Anm.: Økonomisk vækst er målt som den gennemsnitlige årlige vækstrate

i BNP

pr. indbygger i faste priser.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_SAMMENFATNING

Produktivitetsvæksten i Danmark, Tyskland og OECD

under ét har været aftagende siden midten af

1990’erne. Sverige og USA har dog oplevet en tiltag-

ende vækst i produktiviteten op gennem 1990’erne

efter en meget lavere produktivitetsvækst i årene

forinden. Landene har således oplevet meget forskel-

lig udvikling i produktiviteten, men de seneste år har

alle landene haft forholdsvis lav produktivitetsvækst,

se figur 2.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

Sammenfatning – Danmark i vækst

Figur 2

Trendmæssig real produktivitetsvækst,

1971-2015

Pct.

72 76 80 84 88 92 96 00 04 08 12

Anm.: Produktiviteten er målt som BNP pr. arbejdstime i faste priser.

Trenden er beregnet med et Hodrick-Prescott

filter (parameter = 100).

Kilde: OECD og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_SAMMENFATNING

Figur 3

Gns. årlig real produktivitetsvækst i

private erhverv, 2006-2015

Pct.

-2

Bygge og

anlæg (6 pct.)

Forsyning

(3 pct.)

Privat service

(48 pct.)

Landbrug

(2 pct.)

I alt

(100 pct.)

Industri

(19 pct.)

Tyskland

Internationalt konkurrenceudsatte

serviceerhverv (21 pct.)

Hjemmemarkedsorienterede

serviceerhverv (27 pct.)

-2

Danmark

OECD

USA

Sverige

Danmark havde en særlig lav produktivitetsvækst

frem til krisen i 2008 i forhold til OECD og flere af de

lande, Danmark normalt sammenligner sig med. I

årene efter den økonomiske krise faldt produktivitets-

væksten betydeligt i de andre lande, så produktivi-

tetsvæksten i Danmark i de seneste år ligger på linje

med OECD-gennemsnittet. I et historisk perspektiv er

væksten fortsat lav.

Udviklingen i produktiviteten skal blandt andet ses i

lyset af en ændret erhvervssammensætning fra indu-

strisamfund til servicesamfund i OECD-landene. Den

samlede produktivitetsvækst afhænger af udviklingen

i de enkelte erhverv. Danmark har især en udfordring

i forhold til produktivitetsvæksten i de hjemmemar-

kedsorienterede serviceerhverv sammenlignet med

andre danske erhverv. De seneste tal fra Danmarks

Statistik tegner et lidt mere positivt billede end sidste

års redegørelse, se appendiks A.2.

Produktivitetsvæksten har i de hjemmemarkedsorien-

terede serviceerhverv i Danmark været ca. �½ pct. pr.

år i gennemsnit siden 2006, mens produktivitetsvæk-

sten i de internationale serviceerhverv har været godt

1�½ pct. og ca. 3¾ pct. i industrien, se figur 3.

Anm.: Produktiviteten er målt som bruttoværditilvækst (BVT) i faste priser

pr. arbejdstime. Tallet i parentes angiver branchens andel af samlet BVT

for hele økonomien. Produktivitetstal for bygge og anlæg er behæftet med

væsentlig usikkerhed, jf. Produktivitetskommissionen. For privat service er

brancherne finansiering og forsikring, ejendomshandel mv. og boliger

udeladt. De udgør ca. 15 pct. af den samlede BVT. Den offentlige sektor er

udeladt i ”I alt”. Se også kapitel 2.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_SAMMENFATNING

Velstanden påvirkes – udover produktivitet og be-

skæftigelse – desuden af afkastet af nettoformue i

udlandet samt bytteforholdet (forholdet mellem ek-

sport- og importpriser). Et forbedret bytteforhold bety-

der, at den samme mængde eksport kan købe en

større mængde import. Det øger velstanden. Et mere

dækkende mål for det økonomiske velstandsniveau,

der både tager højde for nettoformueindkomst og

udviklingen i bytteforholdet er bytteforholdskorrigeret

bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger, se kapitel

Danmark har øget velstanden opgjort som BNI pr.

indbygger gennem en højere indkomst fra nettofor-

mue i udlandet. Siden starten af 00'erne har nettoind-

komsten fra udlandet og bytteforholdet betydet, at

Danmarks velstandsniveau målt som BNI pr. indbyg-

ger har udviklet sig mere gunstigt end det danske

velstandsniveau målt som BNP pr. indbygger, se figur

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

Sammenfatning – Danmark i vækst

Figur 4

BNP og BNI pr. indbygger, 1996-2016

BNP pr. indbygger = 100

104

102

Alternative kilder og metoder ændrer dog ikke på den

overordnede konklusion om, at arbejdstiden i Dan-

mark er relativt lav sammenlignet med andre lande.

Den korte arbejdstid i Danmark skal ses i lyset af en

forholdsvis høj deltidsfrekvens, relativt korte overens-

komstfastsatte arbejdsuger (arbejdstimer pr. uge) og

lange ferier.

Niveauet for skatter og afgifter er generelt højt i Dan-

mark, når der sammenlignes med de andre lande i

OECD. Indtægterne fra skatter og afgifter er afgøren-

de for finansieringen af de offentlige velfærdsydelser,

men påvirker også udbuddet af arbejdskraft og inve-

steringslysten.

Marginalskatten

på arbejdsindkomst har betydning for

de beskæftigedes økonomiske tilskyndelse til at yde

en ekstra indsats fx ved at tage overarbejde, dygtig-

gøre sig eller i forhold til at søge aktivt efter et bedre

lønnet job. Marginalskatten har også betydning for

tilskyndelsen til at tage en uddannelse.

I 2015 lå den danske marginalskat på ca. 56 pct. for

højere lønnede. Det er blandt de højeste i OECD,

men under fx Sverige, som har en marginalskat på

ca. 67 pct., se figur 6.

Figur 6

Marginalskatten på arbejdsindkomst for

højere lønnede for udvalgte OECD-lande, 2015

100

96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16

BNP pr. indbygger

BNI pr. indbygger

Anm.: Årets priser.

Kilde:

Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_SAMMENFATNING

Arbejdsudbud og beskatning

Det samlede arbejdsudbud i Danmark, målt ved antal

arbejdstimer pr. indbygger i den erhvervsaktive alder,

er relativ lavt. Det skyldes især, at Danmark ifølge

OECD's opgørelse har en meget lav årlig arbejdstid

pr. beskæftiget sammenlignet med andre lande, se

figur 5.

Figur 5

Arbejdstimer pr. beskæftiget, 2015

Arbejdstimer pr. beskæftiget

2.000

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

OECD

DNK

USA

ISL

NOR

SWE

DEU

BEL

FIN

NLD

2.000

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

Pct.

OECD

USA

DEU

DNK

NOR

NLD

SWE

BEL

ISL

FIN

Anm.: Der er betydelig usikkerhed forbundet med at sammenligne antallet

af præsterede timer på tværs af OECD-lande. Arbejdstid påvirkes af

konjunkturerne i de enkelte lande.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_SAMMENFATNING

Anm.: Marginalskatten er skatten på den sidst tjente krone. Højere lønne-

de er opgjort for enlige uden børn, der har en løn på 167 pct. af gennem-

snitsindkomsten. Marginalskatten er opgjort inklusive sociale bidrag mv.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_SAMMENFATNING

Til gengæld er den danske erhvervsdeltagelse relativ

høj. Det skyldes blandt andet kvindernes høje er-

hvervsdeltagelse.

Sammenligningen af arbejdstid på tværs af lande skal

fortolkes med forbehold. Det skyldes, at landene

anvender forskellige metoder og kilder i opgørelsen af

arbejdstiden, se kapitel 3.

Samtidig er

gennemsnitsskatten

på arbejdsindkomst

højere i Danmark end gennemsnittet for OECD-

landene, se kapitel 20. Det gælder for alle indkomst-

grupper – herunder de lavere indkomster. Den høje

gennemsnitsskat for lavere lønnede kombineret med

de relativt høje overførselsindkomst i Danmark bety-

der alt andet lige, at tilskyndelsen til at opnå et lavt-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

Sammenfatning – Danmark i vækst

lønnet arbejde frem for at være på overførselsind-

komst svækkes.

Ved siden af arbejdsindkomst udgør kapitalafkast den

anden primære indkomstform. Indretningen af be-

skatningen af kapitalafkast har en række konsekven-

ser for samfundsøkonomien – herunder investeringer,

opsparing og indkomstfordelingen. Skatterne på kapi-

talafkast omfatter blandt andet selskabsskat, pensi-

onsafkastskat, ejendomsskatter, aktieindkomstskat og

beskatningen af personlig kapitalindkomst.

Selskabsskatten

vurderes at være blandt de mest

forvridende skatter i forhold til at foretage nye investe-

ringer i virksomheder, starte egen virksomhed og

tiltrække udenlandske investeringer og dermed for

produktivitet og vækst.

Siden slutningen af 1990’erne har der været en ten-

dens til faldende selskabsskattesatser i OECD-

landene som følge af stigende international skatte-

konkurrence. Det er til dels blevet modvirket af mindre

gunstige regler for skattemæssige afskrivninger og

andre fradragsregler, se kapitel 20.

Danmark har ad flere omgange nedsat den formelle

selskabsskattesats, så den i dag er på 22 pct., hvilket

er lidt under OECD-gennemsnittet og på niveau med

fx Sverige, se figur 7. Flere lande har annonceret, at

de vil nedsætte selskabsskatten, herunder USA,

Storbritannien og Norge.

Figur 7

Formelle selskabsskattesatser i udvalgte

OECD-lande, 2016

Pct.

OECD

DNK

FIN

ISL

DEU

SWE

NOR

USA

NLD

BEL

Aktieindkomstskatten

omfatter både realiserede kurs-

gevinster og udbytter. For mindre og nystartede virk-

somheder, der overvejende fremskaffer kapital på de

indenlandske finansmarkeder, kan aktieindkomstskat-

ten påvirke adgangen til risikovillig kapital og investe-

ringslysten.

Beskatning af aktieindkomst ligger højt i Danmark,

når der sammenlignes med de andre OECD-lande og

væsentligt over de nordiske lande samt Tykland, se

figur 8.

Den høje aktieindkomstskattesats skal ses i lyset af,

at der i det danske skattesystem er søgt en paralleli-

tet mellem den højeste marginalskat for lønindkomst

og den kombinerede selskab- og aktieindkomstbe-

skatning. Der sigtes efter, at den samlede beskatning

er uafhængig af, om indkomsten tages ud som løn-

indkomst eller som aktieindkomst (det såkaldte ho-

vedaktionærproblem).

For mindre og nystartede virksomheder, der overve-

jende fremskaffer kapital på indenlandske markeder,

vil personskattereglerne for aktieindkomst kunne

påvirke selskabets adgang til risikovillig kapital. For

store virksomheder med adgang til de internationale

kapitalmarkeder vil den danske aktieindkomstbeskat-

ning derimod ikke have betydning.

Figur 8

Højeste aktieindkomstskattesats i ud-

valgte OECD-lande, 2016

Pct.

OECD

DEU

USA

NOR

NLD

SWE

DNK

BEL

ISL

FIN

Anm.: Satserne angiver den kombinerede statslige og lokale selskabsskat-

tesats. I flere lande findes flere selskabsskattesatser. For disse lande er

den angivne sats den højeste. Et mere retvisende billede for skattebelast-

ningen end de formelle selskabsskattesatser, er som udgangspunkt den

effektive selskabsskattesats, der tager højde for, at landene har forskellige

fradragsmuligheder mv. Der er ikke tal for den effektive selskabsskattesats

for 2016, hvor Danmarks nedsættelse af selskabsskatten er fuldt indfaset.

Se også kapitel 20.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_SAMMENFATNING

Anm.: I Danmark beskattes aktieindkomst progressivt med en skattesats

på 27 pct. for aktieindkomster under progressionsgrænsen på 51.700 kr. i

2017, mens aktieindkomster over grænsen beskattes med 42 pct. Se også

kapitel 20.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_SAMMENFATNING

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

Sammenfatning – Danmark i vækst

Erhvervsinvesteringerne ligger fortsat lavt

Set i et historisk perspektiv har de danske erhvervsin-

vesteringer i de senere år ligget på et lavt niveau målt

som andel af BNP. Det hænger blandt andet sammen

med, at erhvervsinvesteringerne faldt markant i årene

umiddelbart efter den økonomiske krise i 2008 – også

sammenlignet med OECD-gennemsnittet og lande

som Sverige og Tyskland. Den svage udvikling i inve-

steringerne afspejler blandt andet ledig produktions-

kapacitet og usikkerhed om styrken af efterspørgslen

fra udlandet, se figur 9.

Figur 9

Erhvervsinvesteringer i udvalgte OECD-

lande, 1995-2014

Pct. af BVT

DEU

95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15

Anm.: Erhvervsinvesteringerne er opgjort i løbende priser og er som andel

af BVT for hele økonomien.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_SAMMENFATNING

Figur 10

Nettoinvesteringer fordelt på virksom-

hedsstørrelse, 2000-2008 og 2009-2014

Pct. af BVT

Alle

0-19

20-99

+100

Virksomhedsstørrelse (antal ansatte)

Anm.: Figuren viser investeringskvoten, som er målt ved nettoinvesteringer

i pct. af BVT. Tallene er fra regnskabsstatistikken, hvor opgørelsen af

investeringer afviger fra opgørelsen i nationalregnskabet. Tallene er

beregnet for de private byerhverv fratrukket ejendomshandel mv.

Kilde: Danmarks statistik, regnskabsstatistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_SAMMENFATNING

2000-2008

2009-2014

SWE

OECD

NLD

DNK

Digitalisering giver virksomheder nye muligheder

Danske virksomheder har et godt udgangspunkt for

anvendelsen af digitalisering og ny teknologi. Den

digitale udvikling går dog hurtigt og andre landes

digitaliseringsgrad vokser hurtigere end Danmarks.

Digitalisering kan være en væsentlig drivkraft for

produktivitetsvækst. Brugen af ny digital teknologi,

herunder informations- og kommunikationsteknologi

(IKT/IT), giver virksomhederne og det offentlige mu-

lighed for en mere effektiv udnyttelse af kapitalappa-

ratet, forbedrede arbejdsgange og reducerede drifts-

omkostninger.

Denne udvikling drives dels af den hurtige udvikling i

den tilgængelige datamængde og stigningen i compu-

terkraften, dels af nye teknologier såsom intelligente

robotter, blockchain, Internet-of-Things og 3D-print.

En analyse viser, at der er en positiv sammenhæng

mellem virksomheders digitaliseringsgrad og arbejds-

produktivitet. De mest digitale virksomheder har i

gennemsnit ca. 20 pct. højere arbejdsproduktivitet

end de mindst digitale virksomheder. Det kan dog

skyldes, at nogle af de mest digitaliserede virksom-

heder er større virksomheder i erhverv, der generelt

har en højere produktivitet, se figur 11.

Figuren er ikke renset for virksomhedernes størrelse,

brancher, kapitalintensitet mv.

Det er primært de små og mellemstore virksomheder,

som har haft en nedgang i investeringskvoten efter

krisen. Virksomheder med over 100 ansatte har der-

imod kun haft et mindre fald i investeringskvoten efter

krisen, se figur 10.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

Sammenfatning – Danmark i vækst

Figur 11

Arbejdsproduktivitet og digitaliserings-

niveau i Danmark, 2014

1.000 kr. pr. årsværk

800

731

700

13 pct.

Figur 12

EU-Kommissionens DESI-indeks over

den digitale økonomi, 2017

1(1)

DNK

FIN

SWE

NLD

BEL

IRL

EST

AUT

DEU

OECD

ESP

PRT

FRA

SVN

CZE

LVA

SVK

POL

ITA

GRC

1,0 0,8 0,6 0,4

DESI-score 2017

ESP

AUT

EST

ITA

SVN

GRC

FIN

IRL

PRT

CZE

OECD

NLD

DNK

POL

FRA

DEU

SVK

LVA

SWE

BEL

0,2 0,4 0,6 0,8 1,0

Ændring 2014-2017

800

674

8�½ pct.

700

600

597

600

500

Lav

Mellem

Digitaliseringsgrad

Høj

500

Anm.: Opgjort som værditilvækst pr. årsværk. Figuren viser private by

erhverv. Lav, mellem og høj refererer til virksomhedernes digitaliseringsni-

veau, se

Redegørelsen for Danmarks Digitale Vækst

fra 2016. I Danmark

har de mest digitale virksomheder i gennemsnit signifikant højere arbejds-

produktivitet end de mindst digitale virksomheder.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på virksomhedsdata.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_SAMMENFATNING

0,2

Danmark er et af de mest digitale samfund i EU efter-

fuldt af de øvrige nordeuropæiske lande målt på 40

indikatorer om den digitale økonomi og samfund

(EU’s DESI-indeks). Det skyldes blandt andet, at

Danmark har en veludbygget digital infrastruktur (mo-

bilnetværk, bredbånd mv.). Samtidig har den offentli-

ge sektor i mange år løftet den digitale service, og

befolkningen har gode, basale IT-kundskaber.

Udviklingen går imidlertid hurtigt i disse år og mange

lande rykker hurtigt på den digitale omstilling – også

lande uden for EU, se figur 12.

Anm.: EU-Kommissionens DESI-indeks er et indeks baseret på fem

dimensioner med i alt 40 indikatorer.

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_SAMMENFATNING

Globalisering og øget risiko for protektionisme

Samhandel med udlandet er afgørende for, at vel-

standen fortsat kan øges i Danmark.

I de seneste år i kølvandet på den økonomiske krise

har der været en tendens til, at samhandlen på ver-

densplan er stagneret, hvilket blandt andet skal ses i

lyset af konjunkturudviklingen. Samtidigt observeres

der et stigende antal handelshindrende barrierer og

protektionistiske tiltag. Effekten af disse tiltag er

endnu usikker.

Frem til 2008 var der en lang periode med stigende

internationalisering, handelsliberaliseringer, faldende

transportomkostninger og ny informationsteknologi.

Verdenshandlen steg i gennemsnit med det dobbelte

af den globale BNP-vækst i perioden 1986-2007.

Efter krisen er forholdet mellem den globale handels-

vækst og globale BNP-vækst faldet til ca. 1,3 pct. i

perioden 2008-2015 mod 2 pct. i perioden 1986-2007.

Det vil sige, at når BNP vokser med 1 pct., så stiger

handlen med omkring 1,3 pct.

Den aftagende vækst i verdenshandlen skal blandt

andet ses i lyset af både konjunkturelle og strukturelle

forhold, herunder den økonomiske krise og tendens til

stigende protektionisme, se figur 13 og kapitel 14.

GTA, Global Trade Plateaus, the 19th Global Trade Alert Report, 2016, og

WTO, Trade Policy Review, 2016.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

Sammenfatning – Danmark i vækst

Figur 13

Globalt BNP og samhandel,

årlig vækst

i perioderne 1985-2007 og 2008-2015

Pct.

Figur 14

Global middelklasse, 2009, 2020 og

2030

Mio. personer

5.500

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2009

2020

2030

5.500

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

6,8

3,2

2,2

3,1

Asien

Mellemøsten og Afrika

Central- og Sydamerika

Europa

Nordamerika

85-07

BNP-gns.

08-15

Handelsgns.

Anm.: Opgjort i faste priser.

Kilde: IMF.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_SAMMENFATNING

Anm.: Middelklassen er alle husstande, der, korrigeret for købekraft, har

mellem 10 og 100 amerikanske dollars i daglig indkomst pr. person.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_SAMMENFATNING

Verdens økonomiske tyngdepunkt rykker gradvist

mod øst. Kina har i mange år haft højere vækst end

USA og er nu verdens største økonomi målt ved

BNP-niveauet.

Den globale middelklasse, der er afgørende for det

globale markedstræk, ventes at vokse med ca. tre

milliarder personer frem mod 2030. Langt den største

vækst vil finde sted i Asien, se figur 14.

Den voksende middelklasse særligt i Asien giver nye

muligheder for danske virksomheder, selvom nær-

markederne fortsat vil være vigtige i mange år frem-

over.

Tendensen til en øget befolkningstilvækst og øget

global middelklasse lægger pres på ressourcer, ener-

giforbrug, klima mv.

Den hurtige teknologiske udvikling medfører i disse år

et kraftigt globalt prisfald på vedvarende energitekno-

logier såsom sol og vind. Det har forbedret de vedva-

rende energiteknologiers konkurrenceevne overfor

fossile alternativer og bevirket en kraftig udbygning af

vedvarende energi fra sol og vind det seneste årti.

Det giver gode muligheder for global eksport af dan-

ske grønne teknologier, se figur 15.

Figur 15

Pris på energiteknologier, 2008-2015

Indeks (2008=100)

100

Landvind

Solceller (hus)

100

Solceller (store)

Batterier (vurdering)

Anm.: Indekserede teknologipriser.

Kilde: USA’s Energiministerium og Energistyrelsen.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_SAMMENFATNING

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

Sammenfatning – Danmark i vækst

Centrale vækstvilkår

Velstanden i Danmark bestemmes af, hvor meget vi

arbejder, og hvor produktive vi er, når vi arbejder.

Derfor afhænger den økonomiske vækst, om ar-

bejdsudbuddet kan øges, og hvor hurtigt produktivite-

ten vokser.

Figur 16 sammenfatter, hvordan Danmark ligger in-

ternationalt på centrale vækstvilkår.

Sammenlignet med mange andre lande er Danmark

kendetegnet ved et relativt højt

velstandsniveau

kombineret med en høj grad af

social balance.

Danmark er et af de OECD-lande, hvor indkomstfor-

skellene er mindst. Det skyldes blandt andet, at Dan-

mark har en relativt veluddannet arbejdsstyrke, og at

mange har en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet,

hvilket har betydning for den enkeltes mulighed for at

forsørge sig selv og sin familie.

Et vigtigt rammevilkår for fortsat vækst er, at uddan-

nelserne har en høj kvalitet, og at virksomhederne har

adgang til de kompetencer, de efterspørger.

Danske elevers kompetencer i både læsning, mate-

matik, naturfag og problemløsning (grundskole) er

blevet forbedret fra 2012 til 2015 ifølge OECD's PISA-

undersøgelse. I Danmark er der flere, der gennemfø-

rer en

ungdomsuddannelse

end fx Sverige, men

færre end fx Nederlandene.

En stigende andel af den danske befolkning får en

videregående uddannelse.

Det er lidt mere end

OECD-gennemsnittet. Danmark har, sammenlignet

med andre lande, en relativ lav andel af STEM-

dimittender, se kapitel 7.

Danmark ligger således på

dette område under OECD-gennemsnittet og noget

under lande som Finland og Sverige.

Det er særligt priserne på tjenesteydelser, der er

højere i Danmark end i de fleste andre EU-lande.

Danske investorer foretager flere

direkte investerin-

ger i udlandet,

end udenlandske investorer gør i

Danmark. Der er dog en generel tendens til, at vel-

stående lande har større udadgående investeringer

end indadgående.

De offentlige finanser i Danmark er grundlæggende

sunde. Danmark er blandt de lande i OECD, der har

den mindste

offentlige gæld,

og det

strukturelle

offentlige underskud

er relativt lavt i international

sammenhæng. Danmark er blandt de OECD-lande

med lavest

strukturel ledighed.

Danmark ligger omtrent på OECD-gennemsnittet,

hvad angår andelen af de samlede skatter og afgifter,

der vedrører de

beskatningstyper,

som OECD anser

for at være

mindst væksthæmmende

(ejendoms-

skatter og forbrugsskatter). Det er navnlig selskabs-

og indkomstskatter, der vurderes at være

mest

væksthæmmende for den økonomiske vækst.

Danmarks vækst- og konkurrencevilkår er forbedret

på en række centrale indikatorer for vækstvilkår, se

figur 17.

Særligt er de offentlige bevillinger til forskning er løftet

markant de seneste 10 år. I samme periode er der

også sket en stor stigning i andelen af energiforbru-

get, der kommer vedvarende energi. Udviklingen i de

seneste 10 år i ressourceproduktiviteten tyder på, at

Danmark også har styrket sin konkurrenceevne på

dette område.

På en række andre indikatorer tyder udviklingen på,

at Danmarks relative vækst- og konkurrencevilkår har

udviklet sig mindre gunstigt det seneste årti. Det gæl-

der blandt andet skattestrukturen, som er blevet min-

dre "vækst-venlig" sammenlignet med de øvrige

OECD-lande. Også arbejdsudbuddet har udviklet sig

mindre gunstigt. Herudover kan det fremhæves, at de

direkte investeringer fra udlandet ligger relativt dårli-

gere end for 10 år siden.

Danmark ligger højt, hvad angår offentligt finansieret

forskning.

Danmark har et højt niveau for offentlige

bevillinger til forskning og udvikling på 1,05 pct. af

BNP i 2016, hvilket ligger betydeligt over OECD-

gennemsnittet. Herudover investerer danske virk-

somheder også forholdsvis meget i forskning og ud-

vikling.

Priserne er generelt høje i Danmark sammenlignet

med andre EU-lande. Det gælder også, når der korri-

geres for skatter og afgifter samt forskelle i vel-

standsniveau. Det er et tegn på svag

konkurrence.

STEM står for Science, Technology, Engineering & Mathematics. Her er STEM

defineret som kompetencer inden for teknologi (herunder IT), ingeniørkundskab,

matematik og naturvidenskab.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

Sammenfatning – Danmark i vækst

Offensiv vækstpolitik

Det er regeringens mål at løfte BNP med 80 mia. kr.

frem mod 2025 gennem øget produktivitet (35 mia.

kr.) og øget arbejdsudbud (45 mia. kr.), se figur 18.

Danske virksomheders rammebetingelser skal være

blandt de bedste i verden. Det er blandt andet afgø-

rende, at virksomhederne har adgang til relevante

kompetencer og at der er et højt effektivt arbejdsud-

bud. Det skal være attraktivt for virksomhederne at

placere investeringer i Danmark. Rammerne for

forskning og innovation skal være gode, og der skal

være et stærkt iværksættermiljø, en effektiv konkur-

rence og stærke kapitalmarkeder. Regeringen har

fokus på, at vækst og udvikling kommer hele Dan-

mark til gavn.

Figur 18

Regeringens vækstmålt frem mod 2025

fordelt på produktivitet og beskæftigelse

Mia. kr.

Samlet mål:

80 mia. kr.

Regeringen vil gøre det mere attraktivt at drive virk-

somhed i Danmark, så vi fremmer investeringer og

risikovillighed. Regeringen har desuden nedsat et

iværksætterpanel, der skal komme med anbefalinger

til, hvordan Danmark styrker vækstvilkårene for

iværksættere med fokus på blandt andet talent, kapi-

tal, og hvordan de nye og mindre virksomheder bliver

bedre til at skalere op og skabe vækst.

Adgangen til de rette digitale kompetencer er en af de

væsentligste faktorer i den digitale omstilling, og et

område regeringen har fokus på. Derfor skal der ses

på interessen for at etablere en

Teknologipagt,

hvor

uddannelsesinstitutioner, private aktører og virksom-

heder går sammen om indsatser, der skal sikre, at

flere vælger tekniske og digitale uddannelser for at

matche erhvervslivets efterspørgsel efter disse kom-

petencer. Regeringen vil gennemføre en styringsre-

form af de videregående uddannelser.

Regeringen vil i 2017 komme med en strategi for

vækst gennem deleøkonomi, som kan være en driv-

kraft for nye forretningsmodeller, innovation og vækst

samt forbedre ressourceeffektiviteten.

Det danske arbejdsudbud er lavt set i et internationalt

perspektiv. Regeringens mål er at sænke skatter og

afgifter, så det bliver billigere at være dansker. Rege-

ringen vil blandt andet fremlægge udspil til en JobRe-

form. Skattestoppet udgør fortsat rammen for skatte-

politikken.

Regeringen har indført et byrdestop, så virksomhe-

derne ikke bliver pålagt nye økonomiske byrder, som

belaster konkurrenceevnen. Samtidig vil regeringen

lette erhvervslivets byrder fra regulering med 4 mia.

kr. fra 2015 til 2020 og i alt 6 mia. kr. frem mod 2025.

Mål i 2025:

35 mia. kr.

Mål i 2025:

45 mia. kr.

Produktivitet

Arbejdsudbud

Vækstmål i alt

Anm.: Vækstmål er beregnet med basisår i 2015.

Kilde: Regeringsgrundlaget og egne beregninger.

Regeringen vil derfor tage fat i mulighederne og ud-

fordringerne for fremtidens job i

Partnerskabet for

fremtidens arbejdsmarked.

Det skyldes blandt andet,

at den digitale omstilling og globaliseringen stiller

større krav til virksomhedernes effektivitet og fornyel-

se.

Regeringen vil dertil fremme gode rammer for at dan-

ske virksomheder fortsat kan høste gevinsterne ved

digitalisering. Konkret vil regeringen præsentere en

strategi for Danmarks digitale vækst, der skal under-

støtte, at Danmark fortsat er i front, når det kommer til

at udnytte de teknologiske muligheder. Strategien kan

blandt andet baseres på de anbefalinger fra

Digitalt

Vækstpanel,

som offentliggøres i maj 2017.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

Sammenfatning – Danmark i vækst

Udvalgte regeringsinitiativer – gennemførte og planlagte

Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften.

PSO-afgiften aftrappes gradvist og udgifterne flyttes over på finansloven. PSO-

afgiften vil være fuldt afviklet i 2022. Udgifterne til vedvarende energi afholdes således fuldt ud over finansloven i 2022,

og udsving i udgifter til vedvarende energi vil fremadrettet blive håndteret i den almindelige finanspolitiske prioritering. I

indfasningsperioden frem til 2022 finansierer PSO-afgiften

den øvrige eksisterende kapacitet.

Skattestop

. Skattestoppet udgør fortsat rammen for skattepolitikken.

Lavere skat.

Regeringen har et mål

om, at skatter og afgifter sænkes, så det bliver billigere at være dansker og drive

virksomhed i Danmark.

Byrdestop.

Regeringen har indført et byrdestop, der indebærer, at der ikke indføres ny lovgivning mv. med erhvervs-

økonomiske byrder, medmindre tvingende grunde taler herfor. Byrdestoppet kan fraviges ved EU-regulering og andre

internationale retlige forpligtigelser, regler som er nødvendige for at varetage tvingende samfundshensyn og ved aftaler

med erhvervslivet. Regeringen vil udover byrdestoppet lette erhvervslivets byrder med 4 mia. kr. fra 2015 til 2020 og i alt

6 mia. kr. frem mod 2025. Undtaget fra den yderligere

lettelse frem mod 2025 er byrder som følge af EU-regulering.

Strategi for Danmarks digitale vækst.

Regeringen udarbejder en strategi for Danmarks digitale vækst, som blandt

andet

kan bygge på

Digitalt Vækstpanels

anbefalinger til regeringen, som offentliggøres

i foråret 2017. Adgangen til de

rette digitale kompetencer er en af de væsentligste faktorer i den digitale omstilling, og et område regeringen har stort

fokus på. Derfor skal der ses på interessen for at etablere en

Teknologipagt,

hvor uddannelsesinstitutioner, private aktø-

rer og virksomheder går sammen om indsatser, der skal sikre at flere vælger tekniske og digitale uddannelser, for at

matche erhvervslivets efterspørgsel efter disse kompetencer.

Partnerskab for fremtidens arbejdsmarked

. Regeringen

nedsætter et Partnerskab om fremtidens arbejdsmarked, som

skal understøtte, at alle danskere er godt rustet til fremtidens arbejdsmarked. Partnerskabet skal bestå af arbejdsmarke-

dets parter, virksomheder, eksperter og relevante ministre. Partnerskabet

vil starte op efter afslutning af forårets over-

enskomstforhandlinger.

Råd om gode konkurrencevilkår.

Der nedsættes et Råd om gode konkurrencevilkår, som får til opgave løbende at

følge og efterse erhvervsvilkårene for virksomheder i Danmark. Rådet skal rådgive

regeringen ved at identificere konkre-

te problemer og komme med anbefalinger. Drøftelserne i Rådet vil blandt andet tage udgangspunkt i Redegørelse om

vækst og konkurrenceevne 2017. Rådet skal kigge fremad og have et internationalt blik på, hvordan vækstvilkår påvirkes

af globale tendenser for de kommende 10 år. Temaerne er blandt andet globalisering, digitalisering, skatteforhold mv.

Iværksætterpanel

. Regeringen har nedsat

et iværksætterpanel, der skal komme med anbefalinger til regeringen om,

hvordan Danmark styrker vækstvilkårene for iværksættere med fokus på blandt andet talent, kapital og vækst. Panelet

sammensat

af iværksættere, eksperter og andre repræsentanter fra erhvervslivet.

Strategi for deleøkonomi

. Regeringen vil i 2017 komme med en

strategi for vækst gennem deleøkonomi, som kan

være en drivkraft for nye forretningsmodeller, innovation og vækst samt forbedre ressourceeffektiviteten.

Tema: Digitalisering og vækst

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

Tema: Digitalisering og vækst

I tillæg til den direkte effekt af investeringer i IT-kapital

på BNP-væksten, kan en effektiv anvendelse af IT-

kapital også have en positiv effekt på totalfaktorpro-

duktiviteten (TFP). Det skyldes, at opbygning af IT-

kapital kan forbedre organisering af daglige arbejds-

gange og føre til ny innovation. Fx har virksomheder-

nes IT-investeringer inden for indkøb, bogholderi og

administration ført til nye automatiserede arbejdsgan-

ge ved brug af nye programmer til lager, regnskab

mv.

Analyser viser, at der er en positiv sammenhæng

mellem virksomheders digitaliseringsgrad og arbejds-

produktivitet. De mest digitale virksomheder har i

gennemsnit over 20 pct. højere arbejdsproduktivitet

end de mindst digitale virksomheder, se figur 3.

Figuren er ikke renset for virksomhedernes størrelse,

brancher, kapitalintensitet mv. En del af forskellen

kan således skyldes, at nogle af de mest digitalisere-

de virksomheder er store virksomheder, der generelt

har en højere produktivitet.

Figur 3

Arbejdsproduktivitet og digitaliseringsni-

veau i Danmark, 2014

1.000 kr. pr. årsværk

800

731

ydet et større bidrag til produktiviteten end andre

brancher.

Forskelle i erhvervsstruktur på tværs af lande kan

have betydning for, hvornår virksomheder realiserer

digitaliseringsgevinster, ligesom kompetencer og

organisatoriske ændringer har betydning.

Digitalisering og ny teknologi har også øget konkur-

rencen mellem virksomheder på flere områder, der

har bidraget til lavere priser, flere valgmuligheder og

bedre kvalitet for forbrugere. Det har også skabt nye,

større internet-platforme med store markedsandele.

Digitaliseringsniveau og -vækst

Danmark er et digitalt foregangsland og det mest

digitale land i EU efterfuldt af de øvrige nordeuropæi-

ske lande målt på 40 indikatorer om den digitale øko-

nomi og samfund (EU’s DESI-indeks). Det skyldes

blandt andet, at Danmark har en veludbygget digital

infrastruktur (mobilnetværk, bredbånd mv., se også

kapitel 10), den offentlige sektor er relativ digital og

befolkningen har gode, basale IT-kundskaber, se figur

Figur 4

Indeks over den digitale økonomi og det

digitale samfund (DESI), 2017

1(1)

DNK

FIN

SWE

NLD

BEL

IRL

EST

AUT

DEU

OECD

ESP

PRT

FRA

SVN

CZE

LVA

SVK

POL

ITA

GRC

1,0 0,8 0,6 0,4

DESI-score 2017

ESP

AUT

EST

ITA

SVN

GRC

FIN

IRL

PRT

CZE

OECD

NLD

DNK

POL

FRA

DEU

SVK

LVA

SWE

BEL

0,2 0,4 0,6 0,8 1,0

Ændring 2014-2017

800

700

13 pct.

674

8�½ pct.

700

600

597

600

500

Lav

Mellem

Digitaliseringsgrad

Høj

500

Anm.:

Opgjort som værditilvækst pr. årsværk. Figuren viser private by

erhverv.

Lav, mellem og høj refererer til virksomhedernes digitaliseringsni-

veau, se

Redegørelsen for Danmarks Digitale Vækst

fra 2016. I Danmark

har de mest digitale virksomheder i gennemsnit

signifikant højere arbejds-

produktivitet end de mindst digitale virksomheder.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

på virksomhedsdata.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_TEMA

0,2

Der er endvidere tegn på, at virksomheder med en

høj digitaliseringsgrad har en højere produktivitet,

hvis de samtidigt har en veluddannet medarbejder-

stab, der kan udnytte det højere digitaliseringsniveau.

Desuden har IT-intensive brancher i en række lande

Anm.: EU-Kommissionens DESI-indeks er et indeks baseret på fem dimensi-

oner med i alt 40 indikatorer: a) Digitale offentlige services, b) brug af internet-

tet, c) digitale kompetencer, d) digital infrastruktur samt e) anvendelse af

digital teknologi i virksomheder. Estimaterne er behæftet med usikkerhed.

Kilde: Eurostat og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_TEMA

OECD, Stimulating digital innovation for growth and inclusiveness: The role of

policies for the succesfull diffusion of ICT, 2016.

Redegørelse for Danmarks Digitale Vækst, Regeringen, maj 2016.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

Tema: Digitalisering og vækst

Til gengæld er stigningen i digitalisering i Danmark

lavere end gennemsnittet i OECD, hvilket også skal

ses i lyset af Danmarks høje niveau. Udviklingen går

imidlertid hurtigt i disse år og mange lande rykker

hurtigt på den digitale omstilling – også lande udenfor

OECD. Det kan skyldes en teknologisk catch-up ef-

fekt fra de mindre digitale lande mod de førende lan-

de. Forsætter den relativt lave stigning i Danmark

sammenlignet med de andre EU-lande, kan det på

længere sigt påvirke den danske førerposition og

dermed potentielt erhvervslivets konkurrenceevne.

Danske virksomheder ligger nr. 1 målt på anvendelse

af 12 digitale teknologier, der bidrager til at effektivi-

sere enkeltstående arbejdsprocesser, herunder

hjemmeside, indkøb og administration. Næsten 50

pct. af virksomhederne anvender digitalisering på et

højt niveau, mens hver tiende danske virksomhed har

et meget højt digitalt niveau. Det er mere end dobbelt

så mange som OECD-gennemsnittet, se figur 5.

Figur 5

Virksomheder med høj og meget høj digi-

talisering, 2016

Pct.

DNK

FIN

NOR

SWE

NLD

BEL

OECD

ESP

CZE

EST

AUT

IRL

PRT

GRC

SVN

SVK

DEU

FRA

POL

HUN

ITA

1 (1)

forhold til anvendelse af Internet of Things (kobling af

fysiske genstande til internettet, fx i form af sensorer)

og data (opsamling og analyse af data). Det er pro-

cesser, der i høj grad stiller krav til integration af flere

områder i virksomheden. E-handelsomsætning, sær-

ligt i forhold til salg til udlandet, er også en udfor-

dring.

Internationale analyser viser også, at den danske IT-

parathed i løbet af de seneste fem år er faldet relativt

til blandt andet Finland, Sverige og Norge. Det er

særligt på indflydelse af digitalisering på forretnings-

modeller og patenter relateret til IKT-området, at

Danmark er faldet relativt til andre lande. Selvom der

er væsentlige usikkerheder forbundet med disse

opgørelser, peger de på, at Danmarks ikke har sam-

me styrkeposition som tidligere.

Investeringer i IT

Investeringer i digitalisering spiller en væsentlig rolle i

forhold til at understøtte produktivitetsudviklingen.

Højere IT-investeringer løfter og fornyer kapitalappa-

ratet og kan gøre virksomhederne i stand til at produ-

cere mere og tilegne sig den nyeste teknologi. I peri-

oden 2003-2013 udgjorde danske virksomheders

investeringer i IT knap 3 pct. af BVT (se også kapitel

4). Det placerer Danmark lidt over OECD-

gennemsnittet, men efter fx Sverige og Nederlande-

ne, se figur 6.

Figur 6

Gennemsnitlige investeringer i IT, 2003-

2013

Pct. af BVT

8 (8)

7-12 teknologier

10-12 teknologier

Det er især store virksomheder, som er meget digita-

le. De mindre virksomheder oplever oftere udfordrin-

ger med den digitale omstilling, herunder omkostnin-

gerne, manglende ressourcer og adgangen til de rette

kompetencer.

Danske virksomheder anvender ikke i lige så høj grad

en række nye digitale vækstområder, sammenlignet

med andre nordeuropæiske lande. Det gælder fx i

Anm.: Tallene er opgjort i faste priser og indeholder både private og offentlige

investeringer. For IRL og ESP er gennemsnittet beregnet for perioden 2003-

2013. Data er kun tilgængeligt for ovenstående OECD-lande.

Kilde: OECD, Statistics Sweden og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_TEMA

Redegørelse for Danmarks Digitale Vækst, Regeringen, maj 2016

WEF, Networked Readines Index, 2016. Samme billede af Danmarks digitalise-

ringsudfordring fremgår også af BCG, Digitizing Denmark, 2016, og Harvard

Business Review, Digital Evolution Index, 2016.

SWE

CZE

AUT

NLD

USA

FRA

BEL

DNK

SVK

OECD

EST

SVN

ITA

PRT

FIN

NOR

AUS

GRC

IRL

Anm.: Søjlerne i figuren viser andelen af virksomheder, der anvender mindst

7 ud af 12 digitale teknologier (Høj

digitalisering). Prikkerne viser, hvor

mange virksomheder,

der anvender mindst 10 ud af 12

digitale teknologier

(meget

høj digitalisering). Listen over teknologier omfatter

medarbejderes

brug af internettet, adgang til IT-specialister,

30 mbit bredbånd, hjemmeside

med avancerede funktioner, ERP-software,

CRM-software,

Elektronisk SCM,

har 1 pct. omsætning via e-handel

og udnytter sociale medier.

Virksomheder

med mere end 10 ansatte.

Kilde:

Eurostat og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_TEMA

Hardware og telekommunikation

Software

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

Tema: Digitalisering og vækst

Ud over investeringer afholder virksomhederne også

mere driftsrelaterede udgifter til digitalisering. Den

største udgiftspost er IT-serviceydelser, som danske

virksomheder brugte knap 30 mia. kr. på i 2014 mod

20 mia. kr. i 2007. Tendensen de seneste år er, at

virksomhederne bruger relativt mere på serviceydel-

ser og software fremfor hardware.

De store danske virksomheder investerer betydeligt

mere i IT pr. medarbejder end mindre virksomheder,

og deres investeringer er vokset. Det kan blandt an-

det afspejle, at SMV’er har sværere ved at komme i

gang og udnytte digitalisering, se figur 7.

Figur 7

IT-udgifter pr. fuldtidsansat efter virk-

somhedsstørrelse, 2007, 2010 og 2014

1.000 kr.

Figur 8

IT-specialisters andel af den samlede

beskæftigelse, 2015

FIN

SWE

NLD

CHE

EST

NOR

BEL

AUT

ISL

DNK

IRL

DEU

CZE

OECD

SVN

HUN

FRA

SVK

POL

ITA

ESP

PRT

LVA

GRC

TUR

10 (9)

Pct.

2007

10-49 ansatte

2010

50-99 ansatte

2014

100+ ansatte

Anm.: IT-specialist er defineret ud fra OECD klassifikation: Personer med IT-

specialist kompetencer evner at udvikle, drive og vedligeholde IT-systemer.

De arbejder med IT på et niveau, der kræver en formel uddannelse for at

varetage deres jobfunktion, såsom programmører og softwareudviklere.

Kilde: Eurostat og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_TEMA

Andelen af IT-specialister i beskæftigelsen har ligget

relativt stabilt de seneste år. Derimod er andelen af

virksomheder, der har problemer med rekruttering af

IT-specialister, steget fra 42 pct. i 2014 til 51 pct. i

2015. Det svarer til en stigning på godt 20 pct. på et

år. Det er både større og mindre virksomheder, der

har disse udfordringer, se Factbook.

På længere sigt kan mismatchet mellem udbud og

efterspørgsel på IT-specialister vokse yderligere. En

fremskrivning af de seneste års udvikling peger på, at

der i 2030 kan risikere at være mangel på IT-

specialister. Manglen på digitale kompetencer forven-

tes dog at være en udfordring på tværs af EU-

landene.

Data og digital infrastruktur

I takt med anvendelsen af digital teknologi lagres og

udnyttes store mængder data. Hver dag skabes 2,5

trilliarder databytes, og 90 pct. af alt data er skabt

inden for de sidste 2 år. I Danmark er blandt andet

den mobile datatrafik næsten 20-doblet på få år, sva-

rende til en fordobling i datatrafikken hver 18. måned,

se figur 9.

Anm.: IT-udgifter er defineret som IT-serviceydelser, software, hardware,

øvrigt it-udstyr samt leje af IT-udstyr. Virksomheder med over 100 ansatte

stod for 79 pct. af de samlede IT-udgifter i 2014 svarende til 72.000 kr. pr.

fuldtidsansat. Det er markant mere end firmaer med 10-49 fuldtidsansatte,

som stod for 14 pct. af udgifterne og brugte 29.000 kr. på IT pr. fuldtidsan-

sat. Løbende priser.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_TEMA

Digitale kompetencer

For at erhvervslivet bedst kan udnytte digitaliseringen

kræver det, at virksomhederne har adgang til de nød-

vendige digitale kompetencer.

Danmarks andel af IT-specialister i beskæftigelsen er

ca. 4 pct., hvilket er højere end OECD-gennemsnittet,

men under de øvrige nordiske lande. Det kan hænge

sammen med forskelle i erhvervsstrukturen mellem

landene,

figur 8.

Redegørelse for Danmarks Digitale Vækst, Regeringen, maj 2016. IT-udgifter

er udgifter til IT-konsulenter, telekommunikation, webhosting, cloudtjenester,

hjemmeside mv.

OECD, Stimulating digital innovation for growth and inclusiveness: The role of

policies for the succesfull diffusion of ICT, 2016.

EU-kommissionen.

IBM, What is Big Data, 2016.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

Tema: Digitalisering og vækst

Figur 9

Mobil datatrafik i Danmark pr. halvår,

2010-2015

140

120

100

Anm.: TB står for TeraByte og er lig med 1.048.576 MB.

Kilde: Energistyrelsen, Telestatistik, 2. halvår 2015.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_TEMA

Figur 10

Den digitale infrastruktur (DESI), 2017

Score

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

3 (4)

140

120

100

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Data kommer blandt andet fra sensorer, der indsam-

ler information om klimaet, sociale medier, køb og

transaktion online, GPS-signaler fra mobiltelefoner

mv. Denne type data betegnes Big Data, som kan

give virksomheder nye indsigter i hele deres værdi-

kæde til gavn for bedre forretningsbeslutning, nye

produkter mv.

Virksomheder, der anvender Big Data til datadreven

innovation, anslås at have en 5-10 pct. hurtigere

produktivitetsvækst end virksomheder, der ikke gør.

Nye teknologier stiller også krav til den digitale infra-

struktur. Hvis virksomhederne skal udnytte de digitale

muligheder, skal virksomhederne have adgang til en

mobil- og bredbåndsdækning med den nødvendige

hastighed og kvalitet. Danmark har i europæisk sam-

menhæng en god mobil- og bredbåndsdækning med

lave priser. Det er sket med udgangspunkt i en mar-

kedsbaseret og teknologineutral tilgang. Fremadrettet

forventes 5G at blive en central komponent i fremti-

dens digitale infrastruktur, se figur 10.

Anm.: Figuren viser indikatoren ”Connectivity”, som er en af de fem overord-

nede kategorier i ”The Digital Economy and Society Index” (DESI). Indikato-

ren er beregnet som et vægtet gennemsnit af dækningsgraden for hhv. fast

og mobilbredbånd, kapaciteten samt omkostninger ved køb af bredbånd.

Kilde: Europa-Kommissionen og Digital Agenda Scoreboard.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_TEMA

I takt med den øgede anvendelse af digitale løsninger

genereres og lagres store mængder af forretningskri-

tiske og personfølsomme data. Det stiller krav til IT-

sikkerheden i virksomhederne og regler om dataejer-

skab. På trods af et stigende trusselbillede har kun 38

pct. af danske virksomheder i 2015 en IT-

sikkerhedspolitik. Det placerer Danmark omkring

OECD-gennemsnittet.

Digitalisering i den offentlige sektor

Digitaliseringen af den offentlige sektor kan blandt

andet måles ud fra, hvor meget borgere og det offent-

lige anvender digitale løsninger til kommunikation

med hinanden – også kaldet E-government. Dan-

marks offentlige sektor har et meget højt digitalise-

ringsniveau – kun overgået af Estland, se figur 11.

OECD, Data-driven Innovation – Big data for growth and well-being, 2015.

Redegørelse for Danmarks Digitale Vækst, Regeringen, maj 2016.

NLD

BEL

DNK

SWE

DEU

PRT

OECD

IRL

FIN

LVA

HUN

AUT

CZE

EST

ESP

SVN

FRA

ITA

POL

GRC

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

Tema: Digitalisering og vækst

Figur 11

Udbredelsen af E-government, 2017

Score

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

4 (2)

Figur 12

Risiko for automatiserede job eller æn-

dring i opgaver, 2012

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

SVK

CZE

ITA

DEU

AUT

POL

NLD

OECD

USA

ESP

NOR

DNK

CAN

IRL

SWE

FRA

JPN

BEL

FIN

EST

KOR

Høj

Mellem

Anm.: Estimationen er baseret på en ’opgave-tilgang’, hvor forholdet mellem

arbejdstagernes opgaver og sandsynligheden for automatisering af arbejds-

opgaver er estimeret. Automatisering af opgaver tager udgangspunkt i, at

rutinemæssige opgaver har størst sandsynlighed for at blive automatiseret.

Semi-automatiserede opgaver har mellem risiko. Ikke-rutinemæssige opga-

ver har lav sandsynlighed for at blive automatiseret. Det er forventningen, at

der fremadrettet vil blive skabt flere ikke-rutinemæssige job. Data for GBR

svarer til UK og Nordirland. Data til BEL svarer til det flamske fællesskab.

Kilde: OECD Social, Employment and Migration Working Papers, No. 189,

OECD Publishing, Paris, og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_TEMA

Pct.

Anm.: Figuren viser indikatoren ”Digital Public Services”, som er en af fem

overordnede kategorier i ”The Digital Economy and Society Index” (DESI).

Indikatoren er beregnet som et vægtet gennemsnit (maks. = 1) af borgernes

brug af digitale tjenester, grad af automatisk udfyldte formularer, grad af

digital interaktion mellem borgere og forvaltning samt adgang til offentlige

data.

Kilde: EU-Kommissionen.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_TEMA

Digitalisering og transformation af job

Historisk har digitalisering og ny teknologi forandret

jobfunktioner.

OECD mfl. har estimeret sandsynligheden for auto-

matisering af en række jobfunktioner i Danmark. Om-

kring 9 pct. af de eksisterende job er indenfor en

årrække i høj risiko og yderligere 25 pct. er i mellem

risiko for automatisering. Estimaterne viser, at flere

administrative, planlægningsmæssige og rutinemæs-

sige jobfunktioner i særligt grad bliver transformeret af

digitaliseringen, se figur 12.

Digitalisering og ny teknologi vil også skabe nye for-

retningsmodeller og jobmuligheder. Det stiller nye

krav til arbejdsstyrken, som i stigende grad vil løse

opgaver i et samarbejde med nye teknologier. Der-

udover forventes flere af fremtidens job at være inden

for pasning og personlig pleje i lyset af dels det sti-

gende antal ældre dels at disse jobfunktioner i mindre

grad forventes transformeret af ny teknologi.

EU (ESPC), The future of work, 2016.

WEF, The future of jobs, 2016, og EU, The Future of Work

Skills and Resilience for a World of Chang, 2016.

EST

FIN

NLD

DNK

AUT

ESP

IRL

SWE

FRA

PRT

OECD

BEL

POL

LVA

SVN

DEU

ITA

CZE

GRC

HUN

0,0

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

Velstand, produktivitet og arbejdsudbud

1. Vækst og velstand

2. Produktivitet

3. Arbejdskraft

4. Erhvervsinvesteringer

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

1. Vækst og velstand

Vækst og velstand

De centrale konklusioner i dette kapitel er:

■

Danmark hører til blandt de rigeste OECD-lande.

Det skyldes primært, at produktivitetsniveauet i

Danmark er relativt højt.

den årlige arbejdstid pr. indbygger ligger noget under

gennemsnittet i OECD, se figur 1.1.

De fem rigeste OECD-lande har de seneste ti år be-

stået af Irland, Norge, Schweiz, USA og Nederlande-

ne. For Irland var der et markant løft i BNP i 2015

primært som følge af en stor tilstrømning af uden-

landske investeringer på grund af etableringer af

multinationale selskaber.

Norge oplevede i begyn-

delsen af 00’erne en stor velstandsfremgang sam-

menlignet med OECD-landene, mens der har været

en relativ velstandsnedgang i Norge siden 2012.

Dette skal ses i lyset af olieindvindingen.

Over de seneste ti år har der været en stigende

spredning i velstandsniveauerne i OECD-landene,

idet velstanden i navnlig de rigeste OECD-lande er

øget. Det har bidraget til at løfte den gennemsnitlige

velstand i OECD-landene. Danmark har gennem de

seneste ti år hørt til blandt gruppen af de fem-ti rige-

ste OECD-lande, se Factbook.

Fra midten af 1990’erne til midten af 00’erne var BNP

pr. indbygger i Danmark ca. 20 pct. lavere end i USA.

Siden midten af 00’erne har BNP pr. indbygger i

Danmark tilnærmet sig USA og er nu 15 pct. lavere,

se figur 1.2.

■

Relativt høje indtægter fra nettoformuen i udlandet

samt et gunstigt bytteforhold bidrager til, at vel-

standen i Danmark, målt ved bytteforholdskorrige-

ret bruttonationalindkomst (BNI), er højere end,

hvad der måles ved bruttonationalproduktet (BNP).

■

Den reale BNP-vækst pr. indbygger har været

forholdsvis beskeden i perioden 2006-2015 (0,2

pct. årligt). Ses der på bytteforholdskorrigeret BNI

pr. indbygger (som tager højde for løn- og formue-

indkomst til og fra udlandet samt bytteforholdsge-

vinster), har væksten været 0,7 pct. årligt i samme

periode.

Bruttonationalprodukt

Velstanden målt ved BNP afhænger både af, hvor

mange varer og tjenesteydelser der produceres pr.

arbejdstime (produktiviteten), og hvor mange timer

der arbejdes (arbejdsudbuddet).

Opgjort ved BNP pr. indbygger er Danmark blandt de

ti rigeste OECD-lande. Danmarks placering afspejler,

at produktivitetsniveauet er blandt de højeste, mens

Figur 1.1

BNP pr. indbygger, BNP pr. arbejdstime og arbejdstimer pr. indbygger, 2015

BNP pr. indbygger

IRL

NOR

CHE

USA

NLD

AUT

DNK

DEU

SWE

ISL

AUS

BEL

CAN

FIN

FRA

OECD

JPN

NZL

ITA

ISR

KOR

ESP

CZE

SVN

PRT

SVK

EST

GRC

POL

HUN

LVA

CHL

TUR

MEX

BNP pr. arbejdstime

IRL

NOR

BEL

USA

DNK

FRA

DEU

NLD

CHE

AUT

SWE

FIN

AUS

ITA

ESP

CAN

OECD

ISL

JPN

NZL

SVN

ISR

SVK

CZE

PRT

GRC

HUN

TUR

KOR

EST

POL

LVA

CHL

MEX

Arbejdstimer pr. indbygger

KOR

ISL

CHE

NZL

MEX

ISR

JPN

EST

CAN

CZE

CHL

LVA

AUS

POL

PRT

USA

OECD

AUT

SWE

SVN

HUN

NOR

GRC

FIN

IRL

NLD

SVK

DEU

DNK

ITA

BEL

TUR

FRA

5 (5)

7 (7)

29 (29)

1.000 US$

100

US$

400

800

1.200

Timer

Anm.: I årets priser, købekraftskorrigeret (løbende vægte). Parentesen angiver Danmarks placering året før. Landenes indbyrdes rangering er forbundet med en vis

usikkerhed, da der er usikkerhed forbundet med bl.a. opgørelsen af købekraftskorrigerede priser. Nationalregnskabstallene er foreløbige og forbundet med usikkerhed.

Revisioner af data kan dermed påvirke landenes rangering. Antal timer for ISL, NZL, POL og TUR er fra 2014. Se også kapitel 3.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_1

Oplysninger fra Irlands Central Statistics Office samt Eurostat.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

1. Vækst og velstand

uddannelse eller arbejder i lavproduktive job, øget

mere i Danmark end i sammenlignelige lande, og

andelen af 30-49-årige, der i højere grad indgår i

arbejdsstyrken, er mindsket mere i Danmark end i

andre lande.

Figur 1.3

BNP pr. indbygger, gennemsnitlig årlig

realvækst, 2006-2015

POL

SVK

KOR

LVA

CHL

TUR

IRL

ISR

EST

CZE

DEU

MEX

HUN

OECD

NZL

SWE

AUS

CHE

ISL

SVN

AUT

NLD

USA

CAN

JPN

BEL

FRA

DNK

29 (29)

NOR

Figur 1.2

BNP pr. indbygger, 1995-2015

Indeks (USA=100)

100

USA

100

SWE

DNK

DEU

95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15

Anm.: I årets priser, købekraftskorrigeret (løbende vægte).

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_1

Udviklingen i BNP pr. indbygger relativt til USA dæk-

ker over en forskellig udvikling i produktivitet og ar-

bejdsudbud relativt til USA. Fra midten af 1990’erne

frem til midten af 00’erne faldt produktiviteten i Dan-

mark relativt til USA, mens produktivitetsniveauet i

Danmark har tilnærmet sig USA siden da, se kapitel

2. Derimod er arbejdstiden pr. indbygger vokset kraf-

tigere i Danmark end i USA fra midten af 1990’erne

og frem til 2009. Det skal blandt andet ses i lyset af

en relativt kraftig befolkningstilvækst i USA, som ikke

er fulgt tilsvarende af antal arbejdstimer.

De seneste ti år har den økonomiske vækst i Dan-

mark været lav sammenlignet med OECD-landene.

Målt ved udviklingen i BNP pr. indbygger ligger den

danske økonomiske vækst blandt de laveste i OECD,

se figur 1.3.

På lang sigt er vækst i produktiviteten den primære

drivkraft bag stigende økonomisk velstand, se kapitel

2. Den danske produktivitetsvækst har imidlertid væ-

ret relativt lav i forhold til OECD-gennemsnittet i de

seneste ti år, hvilket er den væsentligste forklaring på

den beskedne økonomiske vækst, om end revisioner

af nationalregnskabet har betydet, at den danske

produktivitetsvækst er højere end tidligere vurderet.

Der er også andre forhold, der har betydning. BNP-

væksten påvirkes blandt andet af demografiske for-

skydninger. Det Økonomiske Råd peger på, at æn-

dringer i befolkningens alderssammensætning har

bidraget til 0,4 pct.-point lavere årlig vækst i Danmark

end i sammenlignelige lande i perioden 2009-2014.

Navnlig er andelen af 15-29-årige, der oftere er under

GRC

-3

-2

PRT

FIN

ESP

ITA

-1

Pct.

Anm.: I faste priser.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_1

BNP-væksten de senere år bærer desuden præg af

den økonomiske krise, der indtraf i 2008. Særligt de

første år efter krisen har BNP-væksten i Danmark

været lavere end i vores nabolande. En del af årsa-

gen hertil er formentlig eftervirkningen af en dansk

boligboble og forværret lønkonkurrenceevne i perio-

den op til krisen. Desuden kan forskelle i væksttem-

poet skyldes forskelle i kapacitetspresset i de enkelte

lande. BNP-udviklingen i Danmark dæmpes endvide-

re af, at produktionen i Nordsøen har været aftagende

siden 2005. BNP-væksten i Danmark er dog tiltaget

siden 2012 og har de seneste år været på linje med

BNP-væksten i Tyskland, men ikke nok til at indhente

udviklingen i BNP i Tyskland, se figur 1.4.

De Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, forår 2016.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

1. Vækst og velstand

Figur 1.4

BNP i udvalgte lande, 2005-2016

Indeks (2005=100)

125

120

115

110

105

100

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Anm.: I faste priser. DNK uden råstofindvinding er privat BVT ekskl.

råstofindvinding. Der findes ikke tilstrækkelig data til at udregne et me-

ningsfuldt gennemsnit for OECD-landene i 2016.

Kilde: OECD, Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_1

SWE

125

120

DEU

115

NLD

110

OECD

DNK

DNK (uden råstofindvinding)

105

100

Bruttonationalindkomst

Velstanden i Danmark udtrykkes ikke alene ved BNP,

men også af aflønning af ansatte og formueindkomst

til og fra udlandet. Når borgerne i et land har nettoind-

tægter fra udlandet, øger det velstanden, da renteind-

tægter, udbytter og lønindkomst fra udlandet øger

landets købekraft. Et mere dækkende mål for den

økonomiske velstand, der tager højde for løn- og

formueindkomst (netto) fra udlandet, er bruttonatio-

nalindkomsten (BNI) pr. indbygger.

Danmark har siden 1990 (bortset set fra 1998) haft

overskud på betalingsbalancens løbende poster,

hvilket har bidraget til, at Danmark siden udgangen af

2009 har haft en positiv nettoformue over for udlan-

det. Det har betydet, at Danmarks velstandsniveau,

målt som BNI pr. indbygger, har udviklet sig mere

gunstigt end det danske velstandsniveau målt som

BNP pr. indbygger, se figur 1.6.

Figur 1.6

BNP og BNI pr. indbygger, 1996-2016

Indeks (BNP pr. indbygger=100)

104

BNI pr. indbygger

104

Set i et historisk perspektiv er den nuværende BNP-

vækst lav. Lav vækst er dog ikke et særligt dansk

fænomen. Generelt har lande med et højt velstands-

niveau typisk en relativt lav BNP-vækst. Det skyldes,

at teknologi og viden spredes fra lande med et højt

velstands- og produktivitetsniveau til lande med et

lavt niveau. I perioden 1967 til 2007 var den gennem-

snitlige BNP-vækst ca. 2 pct., dog med væsentlige

udsving, se figur 1.5.

Figur 1.5

BNP pr. indbygger, årlig realvækst,

1967-2016

Pct.

-2

-4

-6

1. og 2. oliekrise

Ledighedsrekord

(11,9 pct.)

Dot-com

boblen

brister

Finanskrisen

102

100

BNP pr. indbygger

100

-2

-4

-6

96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16

Anm.: Årets priser.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_1

Danmark hører til blandt de lande, hvor løn- og for-

mueindkomst til og fra udlandet bidrager positivt til

velstanden, se figur 1.7.

Anm.: Den stiplede linje angiver den gennemsnitlige årlige realvækst for

1967-2007,

dvs. for årene frem til den økonomiske krise. Nationalregn-

skabstallene for de seneste år er foreløbige og dermed forbundet med

usikkerhed.

Kilde: Danmarks Statistik

og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_1

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

1. Vækst og velstand

Figur 1.7

Bidrag til realvækst i BNI pr. indbygger

fra løn- og formueindkomst, 2006-2015

CHL

EST

NZL

DNK

4 (6)

LVA

NOR

CAN

AUS

GRC

PRT

DEU

FRA

SWE

ESP

POL

OECD

HUN

ITA

FIN

NLD

SVN

AUT

BEL

MEX

CZE

JPN

IRL

KOR

ISL

SVK

CHE

-1,5

-1,0

-0,5

0,0

0,5

1,0

1,5

Pct.-point

Anm.: Bidraget til gennemsnitlig årlig realvækst i BNI pr. indbygger fra løn-

og formueindkomst til og fra udlandet er beregnet som forskellen i pct.point

mellem realvækst i BNI pr. indbygger og BNP pr. indbygger. ISR, TUR og

USA er udeladt pga. manglende data for BNI. For CAN, CHE, ISL og JPN

betragtes perioden 2005-2014.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_1

Figur 1.8

BNP og BNI pr. indbygger, 2015

BNP

IRL

CHE

NOR

USA

NLD

AUT

7 (7)

DNK

DEU

SWE

ISL

AUS

BEL

CAN

FIN

FRA

OECD

JPN

NZL

ITA

ISR

ESP

KOR

CZE

SVN

SVK

PRT

EST

POL

HUN

GRC

LVA

TUR

CHL

MEX

BNI

NOR

CHE

USA

DNK

4 (4)

NLD

AUT

DEU

SWE

AUS

BEL

ISL

IRL

CAN

FIN

FRA

JPN

OECD

ITA

ISR

NZL

KOR

ESP

CZE

SVN

SVK

PRT

EST

GRC

POL

HUN

LVA

TUR

CHL

MEX

Pr. indbygger, 1.000 US$

Anm.: Årets priser, købekraftskorrigeret (løbende vægte). Der er betydelig

usikkerhed forbundet med købekraftskorrektion af BNI.

BNI for

IRL og ISL

er 2014-niveau.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_1

Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster

har medført et behov for placering af aktiver, og dan-

ske direkte investeringer i udlandet udgør således en

stigende andel af BNP, se kapitel 14.

Danmark har i højere grad end andre lande øget

velstanden gennem en højere indkomst fra nettofor-

mue i udlandet. Det ses også, når landene rangeres

efter BNI i stedet for BNP, idet Danmarks relative

velstandsplacering forbedres, se figur 1.8.

Bytteforhold

De priser, som danske virksomheder køber og sælger

varer og tjenester til i udlandet, har også betydning for

velstanden i Danmark. Bytteforholdet angiver forhol-

det mellem eksport- og importpriser. Et stigende byt-

teforhold betyder – alt andet lige – at den samme

mængde eksport kan købe en større mængde import.

Det øger velstanden.

Et skøn for betydningen af bytteforholdsudviklingen

kan beregnes som, hvad BNP ville have været, så-

fremt eksportpriserne havde udviklet sig parallelt med

importpriserne. Det svarer til at opgøre eksport-

mængden som den mængde importvarer, man kan

købe for eksportindtægten.

Udviklingen i bytteforholdet bidrager til, at velstanden

vokser hurtigere i Danmark. Realvæksten i det bytte-

forholdskorrigerede BNP pr. indbygger i Danmark er

således højere end realvæksten i BNP pr. indbygger.

Sammenlignet med andre OECD-lande indebærer

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

1. Vækst og velstand

bytteforholdsudviklingen en forbedring af Danmarks

placering målt ved bytteforholdskorrigeret BNP pr.

indbygger. Det ændrer dog ikke på, at den danske

økonomiske vækst er blandt de laveste i OECD, se

figur 1.9.

Figur 1.9

Bytteforholdskorrigeret BNP pr. ind-

bygger, gns. årlig realvækst, 2006-2015

POL

TUR

CHL

KOR

LVA

SVK

IRL

ISR

EST

OECD

SVN

NOR

CHE

MEX

AUS

CZE

CAN

NLD

BEL

HUN

ESP

AUT

FIN

TUR

JPN

Den danske bytteforholdseffekt er således blandt de

største de seneste ti år, se figur 1.10.

Figur 1.10

Bytteforholdseffekt, 2006-2015

EST

CHL

ISR

NZL

PRT

POL

DNK

7 (7)

GRC

LVA

IRL

SWE

FRA

DEU

KOR

ITA

USA

GRC

-2

FIN

ESP

ITA

-1

CZE

DEU

NZL

OECD

MEX

SWE

AUS

HUN

CHE

SVN

USA

AUT

NLD

CAN

BEL

FRA

DNK

25 (22)

PRT

JPN

ISL

NOR

SVK

-1,0

ISL

-0,5

0,0

0,5

1,0

Pct.-point

Pct.

Anm.: Se Factbook for en nærmere beskrivelse af beregningsmetoden.

Kilde: OECD og egne

beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_1

Anm.: Se Factbook for en nærmere beskrivelse af beregningsmetoden.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_1

Der kan være flere forklaringer på udviklingen i bytte-

forholdet. Analyser fra Produktivitetskommissionen og

Det Økonomiske Råd peger på, at de danske bytte-

forholdsgevinster kan være udtryk for en varig og

gunstig udvikling. Det skyldes navnlig varesammen-

sætningen i dansk eksport og import. Danmark ek-

sporterer produkter med stigende relative priser som

fx fødevarer. Derimod importerer Danmark produkter

med højt teknologiindhold med faldende relative pri-

ser som følge af teknologiske fremskridt.

Hvis eksportpriserne stiger som følge af større beta-

lingsvillighed for danske varer, er det som udgangs-

punkt en velstandsforøgende forbedring af byttefor-

holdet, da den samlede værdi af eksporten stiger.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

1. Vækst og velstand

En stigning i bytteforholdet er dog ikke nødvendigvis

udtryk for en gunstig udvikling. Eksempelvis kan sti-

gende indenlandske produktionsomkostninger føre til

stigende eksportpriser og dermed en stigning i bytte-

forholdet. Det vil mindske virksomhedernes konkur-

renceevne og føre til tab af markedsandele, hvilket på

sigt vil medføre et fald i velstanden.

Danske bytteforholdsgevinster er ikke et nyt fæno-

men, men har bidraget positivt til velstanden siden

midten af 1980’erne. Bytteforholdsgevinsterne er

særligt steget siden begyndelsen af 00’erne. Set over

de seneste 50 år har udviklingen i bytteforholdet sam-

let set bidraget med ca. 16 pct.-point til velstandsstig-

ningen i Danmark, se figur 1.11.

Figur 1.11

Akkumulerede bytteforholdsgevinster,

1966-2016

Pct.-point

-4

Bytteforholdskorrigeret bruttonationalindkomst

I perioden 1997-2016 var den gennemsnitlige årlige

realvækst i BNP pr. indbygger på godt 0,9 pct. I

samme periode var der en gennemsnitlig årlig real-

vækst på godt 1,3 pct. i bytteforholdskorrigeret BNI

pr. indbygger, som er et mere dækkende mål for

velstanden. Forskellen kan henføres til, at løn- og

formueindkomster til og fra udlandet har bidraget med

ca. 0,3 pct.-point om året til velstandsudviklingen, og

at bytteforholdsgevinster har bidraget med ca. 0,2

pct.-point, se figur 1.12.

Figur 1.12

Kilder til velstand, gns. årlig real-

vækst, 1997-2016

Pct.

1,50

1,25

1,00

0,75

1,50

1,25

1,00

0,75

0,50

0,25

0,00

BNP pr.

indbygger

Løn- og

formue-

indkomst

Bytte-

forhold

BNI pr.

indbygger

bytteforholds-

korrigeret

-4

0,50

0,25

0,00

Anm.: Realvæksten i BNI pr. indbygger er inkl. bytteforholdskorrektion.

Afrunding betyder, at summen ikke går op. Se Factbook for en nærmere

beskrivelse af beregningsmetoden.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_1

Anm.: Bytteforholdsgevinsten er beregnet som i figur 1.8. Den akkumule-

rede gevinst er beregnet som forskellen mellem væksten i BNP pr. indbyg-

ger og væksten det bytteforholdskorrigerede BNP pr. indbygger for det

enkelte år i forhold til 1966. Før 1995 er der for stor usikkerhed forbundet

med opgørelserne til, at der kan udarbejdes en retvisende sammenligning

mellem lande.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_1

Hvis der betragtes en længere periode, bidrager BNP

pr. indbygger dog væsentligt mere til velstandsudvik-

lingen end løn- og formueindkomst til og fra udlandet

samt bytteforholdsgevinster.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

2. Produktivitet

Produktivitet

Øget produktivitet er den primære drivkraft bag øko-

nomisk vækst på længere sigt. Produktivitet opgøres

som mængden af output, der produceres i forhold til

ressourceindsatsen. Hvis der produceres mere output

med samme ressourceindsats, vil produktiviteten

stige. Produktiviteten kan grundlæggende øges gen-

nem et stigende kompetenceniveau i arbejdsstyrken,

en stigende kapitalintensitet, en mere effektiv udnyt-

telse af de eksisterende ressourcer samt innovation

og teknologiske fremskridt.

De centrale konklusioner i dette kapitel er:

■

Danmark er blandt de mest produktive lande i

OECD. Det danske produktivitetsniveau ligger

over USA’s niveau.

Den faldende produktivitetsvækst set over de

seneste 50 år er ikke et særligt dansk fænomen.

Danmark har i de seneste ti år haft en produktivi-

tetsvækst på niveau med Sverige og Tyskland og

over Nederlandene og Storbritannien. Danmarks

relative produktivitetsvækst påvirkes i høj grad af,

om der ses før eller efter krisen.

Produktivitetsvæksten har siden 2005 været

særligt lav i de hjemmemarkedsorienterede ser-

viceerhverv og forsyningssektoren. Derudover

har væksten i totalfaktorproduktiviteten siden

2000 været lav sammenlignet med andre lande

og tidligere perioder.

Den reale udvikling i produktiviteten

Danmark er i 2015 et af de mest produktive lande i

OECD. Den danske produktivitetsvækst har imidlertid

været relativt lav i forhold til OECD-gennemsnittet i de

seneste ti år, men ligger tæt op af lande, som vi nor-

malt sammenligner os med, se figur 2.2.

Figur 2.2

Produktivitetsniveau, 2015, og gns.

årlig real produktivitetsvækst, 2006-2015

Produktivitetsniveau

2015

IRL

NOR

BEL

4 (4)

DNK

USA

FRA

NLD

DEU

CHE

AUT

SWE

FIN

AUS

ITA

ESP

CAN

OECD

ISL

JPN

NZL

SVN

ISR

SVK

CZE

TUR

PRT

GRC

HUN

EST

KOR

POL

LVA

CHL

MEX

250 200 150 100 50

Indeks (OECD=100)

Produktivitetsvækst

2006-2015

IRL

KOR

SVK

POL

TUR

LVA

EST

CZE

HUN

CHL

ESP

AUS

OECD

ISR

AUT

NZL

SVN

ISL

USA

PRT

DEU

CAN

DNK

22 (23)

JPN

SWE

FRA

CHE

NLD

BEL

MEX

FIN

ITA

NOR

GRC

Pct.

■

Produktivitetens bidrag til vækst og velstand

Væksten i produktiviteten er den primære drivkraft

bag stigende velstand og bedre levevilkår over tid.

Produktivitetsvæksten har bidraget med hele vel-

standsfremgangen de seneste 20 år, se figur 2.1.

Figur 2.1

Bidrag til gns. årlig real vækst

i BNP

pr. indbygger i Danmark, 1997-2016

Pct.

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

0,91

0,01

-0,01

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Anm.: Produktivitetsniveauet er målt som BNP pr. arbejdstime i US$ i årets

priser, købekraftskorrigeret, OECD=100. Produktivitetsvæksten er målt

som den gns. årlige vækstrate for BNP i faste priser pr. arbejdstime. IRL’s

BNP-tal har som følge af revisioner været udsat for massive udsving de

seneste ti år, hvor BNP bl.a. er steget 26,3 pct. i 2015. Danmarks produk-

tivitetsvækst er også påvirket positivt af en datarevision i nationalregnska-

bet fra november 2016, se sammenfatningen for en uddybning.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_2

BNP pr.

indbygger

Produktivitet Beskæftigelse

pr. indbygger

Gns. antal

timer

Den relativt lave reale produktivitetsvækst i lande som

Danmark og Sverige skal ses i lyset af, at der gene-

relt er en tendens til, at lande med et lavt produktivi-

tetsniveau ofte har en relativ høj produktivitetsvækst

og omvendt. Det skyldes, at teknologi og viden spre-

des fra lande med et højt produktivitetsniveau til lande

med et lavt niveau.

Anm.: Økonomisk vækst er målt som den gennemsnitlig årlige vækstrate i

BNP

pr. indbygger i faste priser.

Kilde:

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_2

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

2. Produktivitet

Den trendmæssige realvækst viser, at både Danmark

og landene i OECD har haft en aftagende vækst i

produktiviteten siden 1970. Produktiviteten er gået fra

en årlig vækst på ca. 4 pct. i 1971 til ca. 1 pct. i 2015.

En faldende produktivitetsvækst er altså en generel

tendens, som ses for udviklede økonomier, se figur

2.3.

Figur 2.3

Trendmæssig real produktivitetsvækst

i Danmark og OECD, 1971-2015

Pct.

71 75 79 83 87 91 95 99 03 07 11 15

Anm.: Produktiviteten er målt som BNP pr. arbejdstime i faste priser.

Trenden er beregnet med et Hodrick-Prescott

filter (parameter=100).

Kilde: OECD og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_2

Figur 2.4

Real produktivitetsvækst i udvalgte

lande, gns. årlig, 2000-2008 og 2009-2015

Pct.

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

SWE

USA

DEU

2000-2008

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

DNK

NLD

DNK

OECD

2000-2015

2009-2015

Anm.: Produktiviteten er målt som BNP pr. arbejdstime i faste priser.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_2

Produktiviteten i brancher

Udviklingen i den samlede produktivitetsvækst af-

hænger af udviklingen i de enkelte brancher. Produk-

tivitetsvæksten har siden 2005 været særligt lav i de

hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv og forsy-

ningssektoren, mens industrien og landbrug har haft

en relativt høj produktivitetsvækst, se figur 2.5.

Figur 2.5

Real produktivitetsvækst i private er-

hverv, gns. årlig, 2006-2015

Pct.

Internationalt konkurrenceudsatte

serviceerhverv (21 pct.)

Hjemmemarkedsorienterede

serviceerhverv (27 pct.)

Den faldende produktivitetsvækst har forstærket de-

batten omkring, i hvilken grad den teknologiske udvik-

ling fremover vil bidrage til øget produktivitet, se boks

2.1 om de såkaldte teknologioptimisters og teknologi-

pessimisters syn på den fremtidige teknologiudvikling.

En relativt lav produktivitetsvækst efter krisen er gen-

nemgående for andre lande, som vi normalt sammen-

ligner os med. Danmark har dog en relativt stærk real

produktivitetsvækst efter krisen, men dette skal ses i

lyset af en relativt lav vækst i årene før krisen, se figur

2.4.

Konjunkturer kan have flere effekter på produktivite-

ten. En træghed i tilpasningen af arbejdskraft kan fx

medføre overkapacitet i produktionen under en lav-

konjunktur, men en lavkonjunktur kan samtidig presse

lavproduktive virksomheder ud af markedet. Derfor

skal en sammenligning af produktivitetsudviklingen

mellem lande i kortere perioder også ses i lyset af,

hvilken konjunktursituation de enkelte lande befinder

sig i. Det er derfor også usikkert, om Danmarks lidt

højere produktivitetsvækst de seneste år er en varig

forbedring, eller om det er et udtryk for konjunkturer-

ne.

-2

Forsyning

(3 pct.)

I alt

(100 pct.)

-2

Landbrug

(2 pct.)

Anm.: Produktiviteten er målt som BVT i faste priser pr. arbejdstime. Tallet

i parentes angiver branchens andel af samlet BVT for den private sektor.

Produktivitetstal for bygge og anlæg er behæftet med væsentlig usikker-

hed, jf. Produktivitetskommissionen. For privat service er brancherne

finansiering og forsikring, ejendomshandel mv. og boliger udeladt. De

udgør ca. 21 pct. af den samlede BVT. Den offentlige sektor er udeladt i ”I

alt”.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_2

En mulig forklaring på den høje produktivitetsvækst i

landbruget kan være, at produktionen i branchen er

steget trods et markant fald i antallet af arbejdstimer,

Bygge og

anlæg (6 pct.)

Industri

(19 pct.)

Privat service

(48 pct.)

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

2. Produktivitet

hvilket blandt andet kan skyldes teknologiske frem-

skridt. Branchen har derudover i udgangspunktet det

laveste produktivitetsniveau af alle brancher.

Den danske produktivitetsvækst de seneste ti år har

været relativt høj i industrien sammenlignet med

OECD-gennemsnittet. Produktivitetsvæksten i den

private servicesektor har også været højere end

OECD-gennemsnittet men lavere end fx Sverige,

Norge og Storbritannien, se figur 2.6.

Figur 2.6

Real produktivitetsvækst i industri og

privat service, gns. årlig, 2006-2015

Industri

IRL

SVK

CZE

EST

LVA

6 (5)

DNK

BEL

SVN

OECD

SWE

AUT

FRA

DEU

NOR

ITA

NLD

FIN

GRC

Pct

EST

SWE

SVK

NOR

CZE

DNK

8 (6)

NLD

DEU

OECD

FRA

AUT

SVN

FIN

LVA

BEL

ITA

GRC

Pct.

Det er en generel tendens i alle udviklede økonomier,

at servicesektoren udgør en større andel af økonomi-

en som følge af blandt andet ændringerne i forbru-

gernes præferencer og globaliseringen.

I Danmark har erhvervsservice haft den største stig-

ning i andelen af produktionen i de seneste ti år,

mens bygge og anlæg har haft det største fald i ande-

len. Industrien har haft en svag positiv stigning. Pro-

duktivitetsniveauet i erhvervsservice er lavere end

gennemsnittet, så en forskydning mod denne branche

kan være med til at påvirke den aggregerede produk-

tivitet negativt. Erhvervsservice er dog den eneste

branche, hvor ændringen i andelen af BVT er positiv,

og produktivitetsniveauet er lavere end gennemsnit-

tet, se figur 2.7.

Figur 2.7

Sektorforskydning og produktivitetsfor-

skelle i danske brancher, 2006-2016

Pct.

-1

Ændring i andelen af samlet BVT

Privat service

IRL

Kr.

600

400

200

-200

Produktivitet - afvigelse fra gennemsnit i 2016

(h.akse)

Finans og forsikring

IT og kommunikation

Bygge og anlæg

Erhvervsservice

Offentlig sektor

Handel og transport

Landbrug

Industri

-2

-3

-400

-600

Anm.: Figuren viser ændringen (pct.-point) i andelen af den samlede BVT i

løbende priser for forskellige brancher fra 2006 til 2016 og produktiviteten

er målt som BVT pr. arbejdstime i løbende priser for 2016.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_2

Anm.:

Produktiviteten er målt som BVT pr. arbejdstime i faste priser.

For

industri har

NOR og CZE data for 2005-2014. For privat service har

BEL,

CZE, FRA og NOR data for

2005-2014. IRL’s BNP-tal

har som følge af

revisioner været udsat for massive udsving de seneste

år, hvor BNP

bl.a.

er steget 26,3 pct. i 2015.

Kilde: OECD

og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_2

Bidrag til produktivitetsvæksten

Arbejdsproduktiviteten kan grundlæggende øges

gennem et stigende kompetence- og uddannelsesni-

veau, en stigende kapitalintensitet ved investeringer i

nyt kapitalapparat, en mere effektiv udnyttelse af de

eksisterende ressourcer samt innovation og teknolo-

giske fremskridt.

Det er muligt til en hvis grad at dekomponere produk-

tivitetsvæksten i de forskellige bidrag og dermed

undersøge, hvilke faktorer der har påvirket produktivi-

tetsvæksten mest. Den del af produktivitetsvæksten,

som ikke kan forklares af ændringer i inputfaktorerne

(kapitalapparatet og arbejdskraft), kaldes totalfaktor-

Produktivitetsniveauet er ligesom væksten forskellig

fra branche til branche. Udviklingen i branchesam-

mensætningen kan derfor have betydning for den

aggregerede produktivitet. Hvis en stigende andel af

produktionen med tiden sker i brancher med en rela-

tivt lav produktivitet, kan det påvirke produktiviteten

negativt.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

2. Produktivitet

produktiviteten (TFP) . TFP indeholder blandt andet

teknologiske fremskridt og er et udtryk for effektivite-

ten i ressourceanvendelsen. Hvis fx teknologiske

fremskridt gør det muligt at producere mere output

med samme mængde kapitalapparat, vil totalfaktor-

produktiviteten stige.

I perioden 1970-2015 har TFP været en væsentlig

kilde til produktivitetsvækst. Der er imidlertid tegn på,

at en svagere udvikling i TFP siden 2000 særligt har

været årsag til den lavere produktivitetsvækst det

seneste årti.

Investeringer i nyt kapitalapparat har bidraget med

knap 50 pct. af stigningen i produktiviteten i perioden

1970-2015. Investeringer i nyt produktions- og IT-

udstyr er nødvendigt for at kunne opretholde eller

udvide produktionen. Siden 2000 er bidraget fra kapi-

talintensiteten dog faldet markant i forhold til perioden

1970-1999, men er stadig den væsentligste kilde til

produktivitetsvækst efter 2000. Inden for kortere peri-

oder vil bidragene fra navnlig TFP dog være påvirket

af konjunkturer.

Et stigende uddannelsesniveau har været en nogen-

lunde stabil kilde til stigende produktivitet. Siden 1970

har et stigende uddannelsesniveau bidraget med godt

10 pct. af den samlede produktivitetsstigning, se figur

2.8.

Figur 2.8

Real vækst i arbejdsproduktiviteten

fordelt på årsager, gns. årlig, 1970-2015

Pct.

Totalfaktorproduktivitet på tværs af lande

Det er vigtigt, at have en positiv vækst i TFP, da det

vil øge produktionen uden at anvende flere ressour-

cer i input. TFP bliver ofte brugt som mål for produkti-

viteten i stedet for timeproduktiviteten, da TFP kun

afhænger af den anvendte teknologi og organisering

af produktionen og ikke af, hvor mange ressourcer

der forbruges.

Danmark har siden 2000 haft en relativt lav vækst i

TFP sammenlignet med andre lande, se figur 2.9.

Figur 2.9

Vækst i totalfaktorproduktiviteten,

gns.

årlig, 2000-2015

Pct.

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

KOR

USA

SWE

FIN

DEU

JPN

AUT

OECD

FRA

CHE

CAN

AUS

NZL

NLD

DNK

BEL

ESP

PRT

ITA

-0,5

15 (15)

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

Anm.: OECD’s metode til opgørelse af TFP adskiller sig fra Danmarks

Statistiks

metode, som blev brugt i figur 2.9. OECD opgør ligesom Dan-

marks Statistik

TFP som den del af produktiviteten, der ikke kan forklares

af kapital-

og arbejdskraftinput. Men Danmarks Statistik tager også højde

for øget kvalitet af arbejdskraft (højere uddannelsesniveau).

Beregninger

af TFP er behæftet med stor usikkerhed.

Tal for JPN, PRT og ESP er for

2000-2014.

Kilde:

OECD og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_2

Det tyder på, at Danmark har en udfordring med lav

vækst i TFP, men det er i midlertidigt vanskeligt at

forklare forskellene i TFP-væksten på tværs af lande

entydigt.

1970-2015 1970-1999 2000-2008 2009-2015

It-kapitalintensitet

Uddannelsesniveau

Anden kapitalintensitet

Totalfaktorproduktivitet

Anm.:

Arbejdsproduktivitet er beregnet som bruttofaktorindkomst (BFI) i

kædede 2010-priser pr. arbejdstime. Tallene er beregnet på den mar-

kedsmæssige økonomi.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_2

Beregninger af TFP er behæftet med stor usikkerhed.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

2. Produktivitet

Boks 2.1

Teknologioptimisters og -pessimisters forventninger til produktivitetsvæksten

Teknologiske fremskridt har historisk set været den væsentligste kilde til produktivitetsvækst og har forbedret menne-

skers levevilkår på lang sigt. Teknologiske gennembrud i den fjerde industrielle revolution inden for blandt andet Internet-

of-Things, big data, block-chain, kunstig intelligens og 3D-print mv. vil ændre virksomheders arbejdsprocesser og kon-

kurrencevilkår, ligesom arbejdsmarkedet forventes at forandres. Det er dog til debat, hvor stor en betydning disse nye

teknologier vil få. Vil det løfte produktiviteten markant, eller vil det kun være marginalt, så avancerede økonomier i en

lang periode vil have lav vækst i produktiviteten, indkomsten og jobskabelsen.

På den ene side påpeger de såkaldte ”tekno-optimister”, at de nyeste teknologiske gennembrud, kombineret med den

eksponentielt stigende computerkraft, vil give helt nye muligheder for at stimulere innovation og løfte produktiviteten

varigt i virksomheder. De betoner samtidig, at virksomheders adoption af den digitale teknologi vil komme i bølger, og

hastigheden vil være forskellig på tværs af brancher. De fremhæver samtidig, at digital-intensive virksomheder er mere

produktive end de ikke digital-intensive virksomheder.

På den anden side påpeger ”tekno-pessimisterne”, at der har været en tendens til faldende produktivitetsvækst de sene-

ste 50 år i avancerede økonomier. De argumenterer for, at de seneste og kommende teknologiske gennembrud ikke vil

have den samme signifikante effekt, som tidligere innovationer såsom elektricitet og forbrændingsmotorer, og produktivi-

teten derfor ikke vil påvirkes voldsomt.

Tekno-optimister

Produktivitet

Nyere teknologiske gennembrud vil give produktivite-

ten et markant løft.

De almindelige mål for produktiviteten opfanger ikke

alle gevinsterne ved den teknologiske udvikling.

Den eksponentielle udvikling i computerens ydeevne

(Moores lov), se figur 2.a. Der er samtidig en fortsat

bedre integration mellem digitaliseringen og den fysi-

ske produktion.

Tekno-pessimister

Produktivitetsvæksten i udviklede økonomier vil fortsæt-

te med at være lav, da de ”lavthængende frugter” for at

øge produktiviteten allerede er høstet, og omkostnin-

gerne ved at innovere kun vil øges.

Der har været en faldende produktivitetsvækst både i

Danmark og i OECD i de sidste mange årtier, og der er

ingen tegn på, at denne trend brydes, se figur 2.b.

Empiri bag

holdning

Centrale

fortalere

Erik Brynjolfsson, Eric McAfee, Carl Benedict Frey,

Michael Osborne, Joel Mokyr.

Robert Gordon, Tyler Cowen, David Autor, Michael

Spence.

Figur 2.a

Udviklingen i antallet af transistorer i

Intels mikrochips, 1971-2016

Antal transistorer (1.000.000)

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

1971

Moores lov fra 1965:

Antallet

af transistorer i en mikrochip

vil fordobles hvert andet år.

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

1978

1985

1992

1999

2006

2013

Figur 2.b

Trendmæssig realvækst i produktiviteten i

Danmark og OECD, 1971-2015

Pct.

DNK

OECD

Anm.: Antallet af transistorer i en mikrochip er et mål for computerens ydeev-

ne.

Kilde: www.intel.com.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_2

Anm.: Produktiviteten er målt som BNP pr. arbejdstime i faste priser. Trenden er

beregnet med et Hodrick-Prescott filter (parameter=100).

Kilde: OECD og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_2

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

3. Arbejdskraft

Arbejdskraft

Det er afgørende, at danske virksomheder har til-

strækkelig adgang til kvalificeret arbejdskraft målrettet

virksomhedernes behov. Det kræver et højt arbejds-

udbud og et fleksibelt arbejdsmarked, der skal sikre

en effektiv udnyttelse af arbejdsstyrken.

■

Det samlede danske arbejdsudbud er lavt - relativt

til andre OECD-lande. Det skyldes især en lav

dansk arbejdstid.

■

Det danske arbejdsmarked er generelt præget af

en høj jobmobilitet og lav langtidsledighed.

■

Danmark har OECD’s højeste kompensationsgrad

ved ledighed for lavtlønnede.

Arbejdsudbud

Det samlede præsterede arbejdsudbud afhænger af,

hvor mange personer der er til rådighed for

arbejdsmarkedet, og hvor mange timer de arbejder.

Det samlede arbejdsudbud i Danmark, målt ved antal

arbejdstimer pr. indbygger i den erhvervsaktive alder,

er relativt lavt. Det skyldes især, at Danmark har en

relativ lav arbejdstid pr. beskæftiget sammenlignet

med resten af OECD. Derimod er den danske er-

hvervsdeltagelse relativt høj, hvilket blandt andet

skyldes en høj erhvervsdeltagelse blandt danske

kvinder. I Sverige er både arbejdstid og erhvervsdel-

tagelse højere end i Danmark, se figur 3.1.

De centrale konklusioner i dette kapitel er:

Erhvervsfrekvensen angiver, hvor mange personer i

den erhvervsaktive alder (15-64 år), der enten er i

beskæftigelse eller aktivt søger beskæftigelse.

For unge (15-29 år) og for personer i de mest

erhversaktive aldre (30-59 år) er erhvervsfrekvensen

blandt de højeste i OECD. Derimod er

erhvervsdeltagelsen for de ældste aldersgrupper (65-

69 år) relativt lav, se figur 3.2.

Figur 3.2

Erhvervsfrekvens fordelt på alders-

grupper, 2015

Pct.

100

15-24

25-29

30-59 60-64

SWE OECD

65-69

DNK

I alt

100

Anm.: Erhvervsfrekvenserne er opgjort på baggrund af arbejdskraftunder-

søgelsen (AKU), der er en standardiseret stikprøveundersøgelse. I alt

angiver erhvervsfrekvensen for personer i alderen 15-64 år, som er den

angivet i figur 3.1.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_3

Figur 3.1

Samlet arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2015

Arbejdsudbud pr. 15-64-årige, timer

ISL

KOR

MEX

EST

NZL

GRC

PRT

ISR

CHE

POL

CAN

CHL

SWE

CZE

JPN

USA

AUS

ESP

IRL

OECD

FIN

SVK

AUT

SVN

HUN

DNK

NLD

ITA

NOR

DEU

FRA

BEL

TUR

ISL

CHE

SWE

NLD

NZL

DNK

NOR

CAN

DEU

AUS

EST

JPN

FIN

AUT

ESP

CZE

OECD

PRT

USA

ISR

SVN

FRA

SVK

IRL

HUN

KOR

POL

GRC

BEL

CHL

ITA

MEX

TUR

Erhvervsfrekvens, pct.

Arbejdstimer pr. beskæftiget, timer

MEX

KOR

GRC

CHL

POL

ISL

PRT

ISR

EST

TUR

IRL

USA

CZE

NZL

SVK

HUN

OECD

ITA

JPN

CAN

ESP

SVN

AUS

FIN

AUT

SWE

CHE

BEL

FRA

DNK

NOR

NLD

DEU

6 (7)

26 (26)

30 (30)

500

1.000

1.500

100

1.000

2.000

3.000

Anm.: Erhvervsfrekvensen er opgjort på baggrund af Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Ved beregning af arbejdsudbuddet er det antaget, at arbejdsløse vil arbejde

samme timetal som beskæftigede. Både arbejdstid og erhvervsfrekvens påvirkes af konjunkturerne i de enkelte lande. Data for TUR er for 2014.

Kilde: OECD og egne beregninger. Se anm. til figur 3.5.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_3

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

3. Arbejdskraft

Den høje erhvervsdeltagelse for unge skyldes blandt

andet, at mange danske unge vælger at kombinere

deres uddannelse med et deltidsjob. Omvendt

hænger den relativt lave erhvervsdeltagelse blandt

danske ældre sammen med en relativt tidlig tilbage-

trækningsalder i Danmark.

Den effektive tilbagetrækningsalder er typisk lavere

end den officielle pensionsalder. I de fleste lande er

tilbagetrækningsalderen for kvinder lavere end for

mænd, selv om middellevetiden typisk er højere for

kvinder end for mænd. Den effektive tilbagetræk-

ningsalder i Danmark er i gennemsnit knap 63 år for

mænd og 60�½ år for kvinder. Det er – særligt for

danske kvinder – lavere end OECD-gennemsnittet og

lavere end lande som Sverige og Norge, se figur 3.3.

Figur 3.3

Gennemsnitlig effektiv tilbagetræk-

ningsalder i OECD, 2009-2014

KOR

MEX

ISL

JPN

CHL

ISR

NZL

PRT

CHE

USA

IRL

AUS

SWE

NOR

TUR

OECD

CAN

EST

CZE

20 (-)

DNK

NLD

DEU

HUN

SVN

AUT

ESP

POL

FIN

ITA

GRC

SVK

BEL

FRA

75 70 65 60 55

Alder mænd

KOR

MEX

ISL

JPN

CHL

NZL

ISR

PRT

USA

CHE

TUR

NOR

SWE

OECD

ESP

AUS

EST

DEU

IRL

CAN

FIN

NLD

ITA

DNK

24 (-)

CZE

AUT

HUN

GRC

FRA

POL

SVN

BEL

SVK

55 60 65 70 75

Alder kvinder

Der er gennemført flere reformer de sidste 20 år, der

har bidraget til at øge tilbagetrækningsalderen i Dan-

mark. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at den

gennemsnitlige levetid er øget i Danmark.

Med Velfærdsaftalen fra 2006 og Tilbagetrækningsre-

formen fra 2011 indekseres pensionsalderen med

udviklingen i levetiden fra 2030. Indekseringen vil

bidrage til, at beskæftigelsen på længere sigt vil stige

i takt med befolkningsudviklingen og vil andet lige øge

den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder overfor

andre OECD-lande. Der vil imidlertid gå en årrække,

før levetidsindekseringen har indhentet den stigning i

levetiden, som allerede er indtruffet, se figur 3.4.

Figur 3.4

Forventet levetid og tilbagetræknings-

alder, 2000-2080

Alder

Folkepensionsalder

Efterlønsalder

Levetid, mænd

Levetid, kvinder

Anm.: Forventet middellevetid for 60-årige. Folkepensionsalderen sættes

op med et halvt år om året fra 2019 til 2022. Herefter reguleres folkepensi-

onsalderen, så den følger restlevetiden for en 60-årig. Efterlønsalderen

sættes op med et halvt år om året fra 2014 til 2019. I 2022 og 2023

forøges efterlønsalderen med yderligere et halvt år. Fra 2027 vil efterløns-

alderen følge samme regulering som folkepensionsalderen.

Kilde: Finansministeriet.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_3

Den gennemsnitlige årlige arbejdstid i Danmark har

generelt været faldende siden 1980, bortset fra slut

90’erne. I 2015 er den gennemsnitlige årlige arbejds-

tid i Danmark på godt 1.400 timer pr. beskæftiget. Det

er ca. 50 timer færre om året end i starten af 00’erne.

Til sammenligning er den gennemsnitlige arbejdstid

pr. beskæftiget i Sverige godt 1.600 timer. Dermed

arbejder svenskere i gennemsnit ca. 200 timer mere

om året. Det svarer til, at beskæftigede i Sverige

arbejder godt fem fuldtidsuger mere end beskæftige-

de i Danmark. Omvendt er den danske arbejdstid

højere end den tyske, men markant lavere end

OECD-gennemsnittet, se figur 3.5.

Anm.: Den gennemsnitlige effektive tilbagetrækningsalder er beregnet for

personer på 40 år eller ældre og er beregnet som et gennemsnit for årene

2009-2014. Beregninger af den effektive tilbagetrækningsalder er behæftet

med usikkerhed, idet der ikke er taget højde for niveauet for erhvervsfre-

kvensen i udgangspunktet. Dermed vil det forventede antal år på arbejds-

markedet for en 40-årig i DNK formentlig være højere end OECD-

gennemsnittet, fordi erhvervsfrekvensen for danske 40-årige er relativt høj.

Kilde: OECD: Pensions at a Glance.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_3

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

3. Arbejdskraft

Sammenligningen af arbejdstid på tværs af lande skal

tages med forbehold. Det skyldes, at landene anven-

der forskellige metoder og kilder i opgørelsen af ar-

bejdstiden. Alternative kilder og opgørelsesmetoder

giver imidlertid ikke anledning til et væsentligt forskel-

ligt resultat lige som Danmarks placering i den neder-

ste halvdel af OECD er robust overfor den anvendte

metode.

Samtidig er OECD's statistik over arbejdstid er den

eneste kendte statistik, der dækker samtlige OECD-

lande.

Den danske arbejdsmarkedsmodel er kendetegnet

ved, at arbejdsmarkedets parter forhandler de over-

enskomstmæssige aftaler, herunder arbejdstid og

ferie. Den forholdsvis lave danske årlige arbejdstid

skal derfor ses i lyset af én af OECD’s laveste over-

enskomstaftalte arbejdstider samt flest ferie- og hel-

ligdage, se figur 3.6.

Figur 3.5

Årlig arbejdstid pr. beskæftiget, 1980-

2015

Timer

2.000

1.900

1.800

1.700

1.600

1.500

1.400

1.300

DEU

SWE

OECD

2.000

1.900

1.800

1.700

1.600

DNK

1.500

1.400

1.300

Anm.: Antal årlige arbejdstimer pr. beskæftiget er beregnet som det

samlede antal præsterede timer divideret med den samlede beskæftigelse.

For DEU er der kun data for perioden 1991-2015.

De opgjorte arbejdstimer i

de enkelte landes nationalregnskaber trækker på forskellige kilder, herunder

arbejdskraftsundersøgelsen (Labor Force Survey), virksomhedssurveys eller

registerbaserede statistikker, som det er tilfældet i Danmark. Det skal i den

sammenhæng bemærkes, at den selvrapporterede arbejdstid i arbejdskraftsun-

dersøgelsen generelt vil give lidt højere estimater end registerbaserede statistik-

ker, hvor ikke alt overarbejdet indberettes (i det danske nationalregnskab er der

dog indarbejdet en korrektion for dette). Omvendt er arbejdskraftundersøgelsen i

modsætning til registerbaserede opgørelser behæftet med stikprøveusikkerhed

(navnlig for Danmark, hvor stikprøven er lille).

Kilde: OECD og Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_3

Se fx

http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arkiv/2017/02/Reviderede%20svar%20BEU%20

199%20og%20253%20om%20arbejdstid.aspx

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

3. Arbejdskraft

Figur 3.6

Overenskomstaftalt arbejdstid og ferie samt nationale helligdage, 2014

Overenskomstaftalt arbejdstid, timer pr. uge

SVN

POL

HUN

GRC

EST

PRT

IRE

SVK

AUT

ESP

OECD

CZE

ITA

BEL

DEU

NOR

FIN

SWE

NLD

DNK

FRA

20 (20)

Overenskomstaftalt ferie og nationale helligdage, dage

BEL

PRT

POL

HUN

SVN

EST

IRE

NLD

OECD

NOR

GRC

FIN

CZE

SWE

ITA

ESP

AUT

DNK

SVK

FRA

DEU

Overenskomstaftalt ferie

18 (19)

Nationale helligdage

Anm.: For nogle lande er antallet af feriedage det lovfastsatte minimum, og der kan derfor være dele af arbejdsmarkedet, hvor antallet af feriedage er højere end det

viste. Nationale helligdage er ekskl. helligdage, der falder på en søndag, hvorfor også de kan variere fra år til år.

Kilde: European Industrial Relations Observatory (EIRO) 2015.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_3

Personer på overførselsindkomst

En måde at øge arbejdsudbuddet på er ved at udvide

gruppen af personer, der står til rådighed for ar-

bejdsmarkedet. Dette kan blandt andet gøres ved at

nedbringe antallet af personer i den erhvervsaktive

alder på offentlig forsørgelse.

I 2015 er knap 800.000 personer i den erhvervsaktive

alder på offentlig forsørgelse (ekskl. SU-modtagere).

Det afspejler blandt andet, at forholdsvist mange

modtager sygdomsrelaterede ydelser som eksempel-

vis førtidspension og sygedagpenge. Derudover in-

deholder gruppen blandt andet personer på barsel og

personer i støttet beskæftigelse (fleksjob mv.).

De to største grupper udgøres af godt 210.000 per-

soner på førtidspension og over 180.000 personer på

kontanthjælp og integrationsydelse, se figur 3.7.

Figur 3.7

Personer på indkomstoverførsler

i den

erhvervsaktive alder, 2004-2015

1.000 personer

1.000

800

600

400

200

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Dagpenge

Efterløn

Sygedagpenge mv.

Støttet beskæftigelse

Kontanthjælp mv.

Førtidspension

Barsel

1.000

800

600

400

200

Anm.: Personer på SU indgår ikke i opgørelsen.

Kilde: Finansministeriet på baggrund af ADAM.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_3

Gruppen af overførselsmodtagere er derfor en relativt

sammensat gruppe, og der vil derfor være stor varia-

tion i beskæftigelsespotentialet på tværs af grupper

og personer.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

3. Arbejdskraft

I perioden 2010-2014 er antallet af internationale

dimittender fra en uddannelsesårgang, der er bosat i

Danmark tre år efter endt uddannelse, steget fra knap

1.000 til 2.000 personer. Det skyldes primært en stor

stigning i det samlede antal internationale dimittender,

se figur 3.9.

Figur 3.9

Internationale dimittender i Danmark tre

år efter endt uddannelse, 2010-2014

Personer

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Pct.

Antal udenlandske dimittender i Danmark tre år efter

Andel af udenlandske dimittender i alt (højre akse)

Anm.: Figuren opgør antal internationale dimittender, der på opgørelses-

tidspunktet er dimitteret fra en dansk uddannelse tre år tidligere. Andelen

angiver, hvor stor en andel af en given udenlandsk dimittendårgang, der

fortsat er i landet tre år efter.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_3

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft kan dels være en stødpude

ved konjunkturopsving, dels bidrage med specialise-

ret arbejdskraft målrettet virksomhedernes behov.

I 2016 bidrog udenlandske statsborgere med arbejds-

kraft svarende til knap 190.000 fuldtidspersoner. Det

svarer til knap hver tiende af alle (fuldtids) lønmodta-

gere i Danmark. Udenlandske arbejdstagere bidrager

således væsentligt til det danske arbejdsudbud, se

figur 3.8.

Alene siden 2010 er antallet af udenlandske arbejds-

tagere vokset med 60.000 fuldtidspersoner. Det sti-

gende antal udenlandske arbejdstagere skyldes især

en øget tilgang fra øvrige EU-lande, som sammenlagt

tegner sig for over halvdelen af tilgangen siden 2010.

Heraf kommer en stor andel fra Polen og Rumænien.

Figur 3.8

Udenlandske statsborgere med arbej-

de i Danmark, 2008-2016

1.000 personer

200

180

160

140

120

100

08 09 10 11

Nordiske lande

Øvrige EU-lande

200

180

160

140

120

100

13 14 15 16

EU-15 uden Norden

Tredje lande

Anm.: Antal er opgjort som fuldtidspersoner og omfatter alle udenlandske

statsborgere med lønindkomst i Danmark, heriblandt grænsependlere og

udenlandske studerende i beskæftigelse. Udenlandske arbejdstagere og

selvstændige registreret i registeret for udenlandske tjenesteydere

(RUT) indgår i målingen fra 1. januar 2011, hvorfor man skal være forsigtig

med at sammenligne niveauet før 2011 med niveauet efter. I 2015 var der

4.695 fuldtidspersoner i RUT-registeret.

Kilde: Jobindsats.dk.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_3

Fleksibelt arbejdsmarked

På et velfungerende arbejdsmarked vil der være en

tæt sammenhæng mellem arbejdskraftens løn og

produktivitet. Dermed er det vigtigt for produktiviteten,

at medarbejderne nemt kan søge derhen, hvor de kan

opnå det højeste lønafkast. Et fleksibelt arbejdsmar-

ked skal derfor understøtte, at arbejdskraften nemt

kan søge derhen, hvor denne gør mest gavn, ligesom

virksomhederne let skal kunne tilpasse sin produkti-

on.

Et fleksibelt arbejdsmarked er kendetegnet ved en høj

jobmobilitet. Dette afspejles blandt andet ved mange

årlige jobskifte. Danmark ligger blandt de OECD-

lande, hvor flest skifter job årligt, se figur 3.10.

En anden kilde til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft

er udenlandske dimittender, som dimitterer fra danske

uddannelser. Denne gruppe kan udgøre et stort po-

tentiale for danske virksomheder, eftersom de allere-

de er bosat i Danmark, har taget en dansk uddannel-

se og i nogen grad kender til både sprog og kultur.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

3. Arbejdskraft

Personer der er langtidsledige, har en øget risiko for

at ende på permanent offentlig forsørgelse, fordi

længere tids fravær fra arbejdsmarkedet blandt andet

øger risikoen for, at ens kompetencer bliver forældet.

Danmark er blandt de OECD-lande, der har den lave-

ste langtidsledighed. I 2015 har knap to pct. af den

danske arbejdsstyrke været ledig i mindst 12 måne-

der, se figur 3.12.

Figur 3.12

Langtidsledighed, 2015

ISL

NOR

SWE

DNK

AUT

DEU

TUR

FIN

EST

CZE

POL

NLD

HUN

OECD

FRA

BEL

LVA

SVN

IRL

ITA

PRT

SVK

ESP

GRC

Figur 3.10.

Andel af beskæftigede, der har skif-

tet job det seneste år, 2015

CHL

TUR

DNK

MEX

SWE

AUS

ISL

CAN

FIN

OECD

ESP

CHE

NLD

EST

AUT

LVA

IRL

NOR

HUN

PRT

DEU

FRA

SVN

SVK

POL

BEL

CZE

GRC

ITA

3 (3)

5 (5)

Pct.

Anm.: Andelen af personer, der angiver at have været i deres nuværende

job mindre end ét år. Data for AUS er fra 2013.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_3

Strukturledigheden betegner det ledighedsniveau, der

er forenelig med en stabil pris- og lønudvikling. En lav

strukturel ledighed er udtryk for, at der generelt er en

god balance mellem efterspørgslen og udbuddet af

arbejdskraft. Danmark har sammenlignet med OECD-

landene under ét en lavere strukturledighed, se figur

3.11.

Figur 3.11

Strukturel ledighed, 2015

Pct. af arbejdsstyrken

Pct.

Anm.: Antal ledige der har været ledig mindst 12 måneder i forhold til den

samlede arbejdsstyrke opgjort ved arbejdskraftundersøgelsen (AKU).

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_3

Tilskyndelse til at arbejde

I Danmark understøttes lempelige afskedigelsesregler

af en relativt høj kompensationsgrad ved ledighed.

Men en høj kompensationsgrad kan have en negativ

effekt på arbejdsudbuddet, fordi lediges økonomiske

incitament til at tage et arbejde bliver mindre.

Nettokompensationsgraden angiver forholdet mellem

den disponible indkomst ved at være ledig eller efter-

lønsmodtager og den disponible indkomst ved be-

skæftigelse

Danmark har OECD’s højeste nettokompensations-

grad ved ledighed for lavere lønnede i 2014. For

gennemsnitligt lønnede og højere lønnede er kom-

pensationsgraden ved ledighed på niveau med

OECD-gennemsnittet, men den er højere end i Sveri-

ge og lavere end i Tyskland, se figur 3.13.

16 (16)

Anm.: Opgørelsen af den strukturelle ledighed er behæftet med usikker-

hed. OECD’s ledighedsopgørelser, der indgår i beregningerne af den

strukturelle ledighed, er baseret på interviewundersøgelser og adskiller sig

fra danske opgørelser baseret på registeroplysninger.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_3

NOR

KOR

JPN

CHE

ISL

AUT

MEX

DEU

USA

NLD

NZL

AUS

ISR

CZE

DNK

CAN

CHL

OECD

FIN

SWE

SVN

POL

BEL

EST

HUN

ITA

TUR

FRA

IRL

SVK

PRT

ESP

GRC

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

3. Arbejdskraft

Figur 3.13

Nettokompensationsgrader ved le-

dighed, 2014

Pct.

100

Lavere lønnede

Gennemsnitligt

lønnede

Højere lønnnede

100

Voksen- og efteruddannelse

Virksomhedernes efterspørgsel efter kompetencer

udvikler sig løbende. Derfor er det nødvendigt, at

arbejdsstyrken løbende formår at tilpasse sine kvalifi-

kationer til virksomhedernes behov. Det kan ske gen-

nem efteruddannelses- og opkvalificeringsløb. Opkva-

lificering kan både være i regi af voksen- og efterud-

dannelsessystemet og uformelt på arbejdspladserne.

I 2016 har hver tredje danske beskæftiget deltaget i

uddannelse eller opkvalificering inden for de seneste

fire uger. Det er anden højest i OECD, se figur 3.15.

Figur 3.15

Andel beskæftigede, der har deltaget

i uddannelse de seneste fire uger, 2016

Pct.

CHE

DNK

SWE

FIN

ISL

FRA

NLD

NOR

EST

AUT

OECD

SVN

PRT

CZE

ESP

ITA

DEU

HUN

LVA

TUR

BEL

IRL

POL

GRC

SVK

DNK

DEU

OECD

SWE

2 (2)

Anm.: Der vises kompensationsgrader for en gift person med to børn.

Lavtlønnede tjener 67 pct. af en gennemsnitlig arbejders løn, mens

højtlønnede tjener 150 pct. af en gennemsnitlig arbejders løn.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_3

I Danmark er andelen med relativt høje nettokompen-

sationsgrader (> 90 pct.) generelt faldet siden 2005

og forventes at blive reduceret yderligere frem mod

2023. Tilsvarende forventes andelen med nettokom-

pensationsgrader på over 80 pct. at bliver reduceret

markant frem mod 2023, se figur 3.14.

Figur 3.14

Personer med høj nettokompensati-

onsgrad, 2005, 2011, 2013, 2017 og 2023

Pct.

Anm.: Andel af beskæftigede 25-64-årige, der har deltaget i uddannelse

eller opkvalificering i de forudgående fire uger på opgørelsestidspunktet.

Alle typer af beskæftigede er medtaget. Derfor kan studerende, der er fyldt

25 år, og som har et studiejob, også indgå i opgørelsen.

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_3

Nettokomp.grad > 90 pct.

Nettokomp.grad > 80 pct.

Anm.: 18-64-årige

i befolkningen ekskl. selvstændige, studerende og

førtidspensionister. Nettokompensationsgraden angiver forholdet mellem

den disponible indkomst ved at være ledig eller efterlønsmodtager og den

disponible indkomst ved beskæftigelse.

2023 er opgjort i 2017-niveau.

Kilde: Skatteministeriet på baggrund af Lovmodellen.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_3

Reduktionen af kompensationsgraden frem mod 2023

skyldes blandt andet indfasning af skattereformen fra

2012, Jobreform fase I, integrationsydelsen og indfø-

relse af karensdage i dagpengeaftalen fra 2015.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

4. Erhvervsinvesteringer

Erhvervsinvesteringer

Virksomhedernes fysiske og immaterielle kapitalappa-

rat er sammen med arbejdskraft grundlaget for pro-

duktion. Investeringer i nye aktiver og teknologier

bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og

dermed produktiviteten. Opbygningen af kapitalappa-

ratet har bidraget til næsten 60 pct. af stigningen i

produktiviteten siden 2000, se kapitel 2.

De centrale konklusioner i dette kapitel er:

■

De danske erhvervsinvesteringer er faldet relativt

meget efter krisen i forhold til OECD-

gennemsnittet og lande vi normalt sammenligner

os med (Sverige, Tyskland og Nederlandene).

Det er særligt i mindre virksomheder og i private

serviceerhverv, at investeringskvoten er faldet ef-

ter krisen.

Danske virksomheders IT-investeringer udgør 3

pct. af BVT, hvilket placerer Danmark lidt over ni-

veauet i OECD, men efter Sverige og Nederlan-

dene.

Figur 4.1

Erhvervsinvesteringer

OECD-lande, 1995-2015

Pct. af BVT

udvalgte

SWE

OECD

DEU

NLD

DNK

■

95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15

Anm.: Erhvervsinvesteringerne er opgjort i løbende priser og er som andel

af BVT for hele økonomien.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_4

Udviklingen i erhvervsinvesteringer

Investeringsomfanget i en virksomhed påvirkes typisk

af konjunktursituationen og de generelle rammevilkår,

herunder navnlig skatter og afgifter, finansieringsmu-

ligheder og kreditvilkår.

Den danske investeringskvote, målt som erhvervsin-

vesteringer i forhold til den samlede bruttoværditil-

vækst (BVT), faldt markant i kriseårene 2008-2011,

hvilket skal ses i lyset af et relativt kraftigt konjunktur-

tilbageslag. Trods en stigning i investeringskvoten

siden 2011 ligger Danmark stadig en del under ni-

veauet for OECD-gennemsnittet og Sverige fx, se

figur 4.1.

Samlede nettoinvesteringer og kapitalapparat

Niveauet for nettoinvesteringer indikerer, hvorvidt

kapitalapparatet opbygges eller nedslides. Hvis netto-

investeringerne er negative, betyder det, at de nye

investeringer ikke er tilstrækkelige til at opretholde det

eksisterende produktionsapparat på grund af nedslid-

ning.

De reale nettoinvesteringer som andel af BVT har

generelt været faldende i perioden 1995-2015, hvor

Danmark i perioden efter krisen har haft det største

fald i investeringskvoten sammenlignet med andre

lande, hvilket skal ses i lyset af et relativt kraftigt kon-

junkturtilbageslag. Den danske kvote ligger derfor

relativt lavt i 2015, men nettoinvesteringerne er positi-

ve i hele den betragtede periode og kapitalapparatet

for den samlede økonomi opbygges dermed, se figur

4.2.

Erhvervsinvesteringer er defineret som faste bruttoinvesteringer fratrukket

offentlige investeringer og boliginvesteringer. Denne definition er også benyttet i

Økonomisk Redegørelse. Opgørelsen af erhvervsinvesteringer kan godt afvige

fra denne definition, fordi det tilgængelige data ikke er tilstrækkeligt.

Nettoinvesteringerne i figur 4.1 er inklusive offentlige investeringer til forskel fra

figur 4.1.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

4. Erhvervsinvesteringer

Figur 4.2

Nettoinvesteringer i udvalgte OECD-

lande, 1995-2015

Pct. af BVT

OECD

Figur 4.3

K/L-forholdet i udvalgte OECD-lande,

1995-2015

Indeks (1995=100)

150

OECD

NLD

150

140

DNK

140

130

120

110

100

95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15

DEU

SWE

130

120

110

100

DNK

95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15

Anm.: Figuren viser faste nettoinvesteringer i pct. af BVT for hele økono-

mien eksklusive boliginvesteringer. Både investeringer og BVT er opgjort i

faste priser.

Kilde: OECD, Economic Outlook no. 100 og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_4

Anm.: Figuren viser udviklingen i kapitalapparatet i forhold til timebeskæf-

tigelsen. Kapitalapparatet er den samlede faste kapital for hele økonomien

eksklusive boligkapital.

Kilde: OECD, Economic Outlook no. 100 og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_4

Virksomhedernes kapitalapparat opgøres som

mængden af maskiner, produktionsanlæg, IT-udstyr

og intellektuelle rettigheder mm., som virksomheder-

ne har til rådighed i produktionen.

En indikator for kapitalopbygningen i erhvervslivet kan

typisk være forholdet mellem kapitalapparatet og

timebeskæftigelsen (K/L-forholdet). Et væsentligt

formål med investeringer er, at virksomheder opnår

en passende mængde kapitalapparat i forhold til

antallet af ansatte. Der kan dog være store forskelle i

K/L-forholdet på tværs af virksomheder afhængig af

bl.a. virksomhedernes type, størrelse og branche.

K/L-forholdet i Danmark har nogenlunde fulgt OECD-

gennemsnittet i perioden 1995-2010, men efter 2010

er udviklingen afbøjet i Danmark. Det skal dog ses i

lyset af, at Tysklands og Sveriges K/L-forhold allerede

aftog i vækst i midten af 00’erne, se figur 4.3.

Stigningen i det danske K/L-forhold set over hele

perioden er især trukket af udviklingen i industriens

K/L-forhold, da K/L-forholdet i servicesektoren stort

set er uændret siden 1995. Den svage udvikling i

servicesektoren kan være et resultat af en træg til-

pasning af kapitalapparatet og en svag vækst i total-

faktorproduktiviteten.

Virksomhedsstørrelse og brancher

Det er primært de små og mellemstore virksomheder,

som har haft en nedgang i investeringskvoten efter

krisen. Virksomheder med over 100 ansatte har der-

imod kun haft et mindre fald i investeringskvoten efter

krisen, se figur 4.4.

De Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, efterår 2016.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

4. Erhvervsinvesteringer

Figur 4.4

Nettoinvesteringer fordelt på virksom-

hedsstørrelse, 2000-2008 og 2009-2014

Pct. af BVT

Alle

0-19

20-99

+100

2000-2008

2009-2014

Erhvervsinvesteringer fordelt på type

Erhvervsinvesteringer består af investeringer i en

række forskellige type aktiver herunder forskning og

udvikling, IT-kapital, bygninger og maskiner mm.

Hver type aktiv spiller en forskellig rolle i produktio-

nen. Investeringer i forskning og udvikling er fx en

vigtig kilde til innovation og investeringer i nyt ma-

skinkapital og IT-kapital kan øge produktiviteten gen-

nem teknologisk fornyelse.

Der er med tiden sket en ændring i, hvilke typer af

investeringer virksomhederne foretager. Andelen af

investeringer i forskning og udvikling samt IT-kapital

er fordoblet i perioden 1995-2013. Særligt IT-kapital

er øget fra knap 8 pct. til ca. 20 pct. i perioden, se

figur 4.6.

Figur 4.6

Investeringer fordelt på type af investe-

ring, 1995-2013

Pct.

100

Anm.: Figuren viser investeringskvoten, som er målt ved nettoinvesteringer

i pct. af værditilvæksten.

Tallene er fra regnskabsstatistikken, hvor opgø-

relsen af investeringer afviger fra opgørelsen i nationalregnskabet. Tallene

er beregnet for de private byerhverv fratrukket ejendomshandel mv.

Kilde:

Danmarks Statistik, regnskabsstatistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_4

Investeringskvoterne i de tre private hovedbrancher

er alle faldet efter krisen. Privat service samt bygge

og anlæg har oplevet et større fald, mens industrien

kun har oplevet et mindre fald, se figur 4.5.

Figur 4.5

Nettoinvesteringer fordelt på brancher,

2000-2008 og 2009-2014

Pct. af BVT

Alle

Industri

2000-2008

Bygge og

anlæg

2009-2014

Privat

service

IT-kapital

Forskning og udvikling

Maskiner og inventar

Transportmidler

Bygning og anlæg

Anm.: Tallene er opgjort i faste priser og indeholder både private og

offentlige investeringer. IT-kapital er defineret som summen af delkompo-

nenterne

computerhardware, telekommunikation

computersoftware.

Danmarks Statistik opgør normalt

computersoftware

under kategorien

intellektuelle

rettigheder sammen med

forskning og udvikling.

Der er ikke

nyere tal end 2013, da beregningerne for 2014 og 2015 ifølge Danmarks

Statistik er behæftet med for stor usikkerhed til at angive.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_4

Anm.: Figuren viser investeringskvoten, som er målt ved nettoinvesteringer

i pct. af værditilvæksten. Tallene er fra regnskabsstatistikken, hvor opgø-

relsen af investeringer afviger fra opgørelsen i nationalregnskabet. Tallene

er beregnet for de private byerhverv fratrukket ejendomshandel mv.

Kilde: Danmarks Statistik, regnskabsstatistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_4

Denne ændring i sammensætningen af investeringer

kan formentlig forklare en del af faldet i nettoinveste-

ringerne, da afskrivningsraten for fx IT-kapital er høje-

re end bygning og anlæg.

Investeringer i IT

Virksomhedernes investeringer i digital teknologi og

service kan spille en væsentlig rolle i forhold til at

understøtte den aggregerede produktivitet i det dan-

ske erhvervsliv.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

4. Erhvervsinvesteringer

De gennemsnitlige private og offentlige investeringer i

IT-komponenterne computersoftware, computerhard-

ware og telekommunikation udgør i gennemsnit ca. 3

pct. af BVT i perioden 2003-2013. De danske investe-

ringer ligger i den betragtede periode en smule over

OECD-gennemsnittet, men ligger under fx Sverige og

Nederlandene. Forholdet mellem investeringer i IT-

udstyr (computerhardware og telekommunikation) og

software er nogenlunde det samme i Danmark som

OECD-gennemsnittet, men Danmark bruger en rela-

tivt stor andel på IT-udstyr sammenlignet med fx

Nederlandene og Storbritannien, se figur 4.7.

Figur 4.7

Gennemsnitlige investeringer i IT,

2003-2013

Pct. af BVT

8 (8)

Figur 4.8

Antallet af industrirobotter i Danmark,

2001-2015

Antal

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Anm.: Det antages, at robotter udgår efter ti års brug. Værdien af et

kapitalaktiv forringes over tid, og hastigheden af værdiforringelsen vil

afhænge af aktivets type. Antagelsen om ti år for komplet nedslidning

baseres på et skøn fra DIRA.

Kilde: DIRA.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_4

Den kraftige vækst i investeringer i automatisering

skyldes i høj grad, at robotteknologien er blevet mere

produktiv og fleksibel samt at priserne på industriro-

botter er faldet.

Danmark ligger på en femteplads i 2015 for OECD-

landene målt på antallet af industrirobotter pr. medar-

bejder i industrien. Danmarks placering skal ses i

lyset af, at Korea, Japan og Tyskland har en stor

produktion af køretøjer, som er en branche med et

stort brug af robotter, se figur 4.9.

Figur 4.9

Antal industrirobotter pr. 10.000 med-

arbejdere i industrien, 2015

KOR

JPN

DEU

SWE

DNK

USA

OECD

BEL

ITA

ESP

CAN

AUT

FRA

FIN

NLD

CHE

SVN

CZE

AUS

SVK

Anm.: Tallene er opgjort i faste priser og indeholder både private og

offentlige investeringer. Der er ikke nyere tal end 2013, da beregningerne

for 2014 og 2015 ifølge Danmarks Statistik er behæftet med for stor

usikkerhed

til at angive.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_4

Forskellene mellem landene påvirkes af blandt andet

branchesammensætningen i landene.

Investeringer i automatisering

Industrirobotter er med til at automatisere store dele

af produktionen i virksomheder og kan give virksom-

hederne et løft i produktivitetsniveauet.

Der har siden 2001 været over en tredobling i antallet

af installerede industrirobotter i Danmark, se figur 4.8.

SWE

CZE

AUT

NLD

USA

FRA

BEL

DNK

SVK

OECD

EST

SVN

ITA

PRT

FIN

NOR

AUS

GRC

IRL

Hardware og telekommunikation

Software

5 (5)

100

200

300

400

500

600

Antal pr. 10.000 medarbejdere

Kilde: International Federation of Robotics.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_4

Redegørelse for Vækst og konkurrenceevne 2016.

Uddannelse og kompetencer

III

5. Grundskolen

6. Ungdomsuddannelser

7. Videregående uddannelser

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

5. Grundskolen

Grundskolen

Grundskolen har en afgørende rolle i at opbygge

befolkningens grundlæggende viden, færdigheder og

kompetencer. Den skaber basis for, at befolkningen

videreuddanner sig og bidrager blandt andet på læn-

gere sigt til at løfte produktiviteten i virksomhederne

og til at øge konkurrenceevnen og væksten i Dan-

mark.

De centrale konklusioner i dette kapitel er:

■

Elevernes kompetencer inden for læsning, mate-

matik og naturfag er blevet forbedret fra 2012 til

2015 og ligger over OECD-gennemsnittet.

Figur 5.1

PISA-score i læsning, 2015

PISA-score

550

525

500

475

450

425

CAN

FIN

IRL

EST

KOR

JPN

NOR

NZL

DEU

POL

SVN

NLD

AUS

SWE

DNK

FRA

BEL

PRT

USA

ESP

OECD

CHE

LVA

CZE

AUT

ITA

ISL

ISR

HUN

GRC

CHL

SVK

TUR

MEX

550

15 (18)

525

500

475

450

425

400

■

Udgifterne pr. elev i grundskolen ligger højere end

OECD-gennemsnittet.

■

Særligt i matematik er de danske elevers komp-

tencer forbedret fra 2012 til 2015 (rykket fra en 15.

plads til en 7. plads).

Anm.: Tallet i parentes angiver Danmarks placering i 2012 i OECD.

Kilde: OECD, PISA.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_5

Elevernes kompetencer i læsning, matematik og

naturfag

OECD har siden 2000 testet 15-16-årige skoleelevers

kompetencer hvert tredje år i PISA-undersøgelsen.

Eleverne testes inden for læsning, matematik og

naturfag. I 2012 blev eleverne for første gang endvi-

dere testet i problemløsningskompetencer. PISA-

undersøgelsen, der foretages i alle OECD-lande og i

en række partnerlande, gør det muligt at sammenlig-

ne elevers kompetencer på tværs af lande. Den se-

neste PISA-undersøgelse blev foretaget i 2015.

De danske elevers resultater i læsning er forbedret en

smule, men er ikke signifikant forskellige fra PISA-

undersøgelsen i 2012. De danske elever ligger for

første gang signifikant over OECD-gennemsnittet i

læsning, som dog er faldet i samme periode. Danske

elever er på niveau med eleverne i Sverige, men

ligger fortsat under eleverne i henholdsvis Finland og

Norge, se figur 5.1.

De danske elevers resultater i matematik er markant

forbedret i forhold til PISA-undersøgelsen i 2012. De

danske elever ligger på niveau med de finske elever

og over de norske og svenske elever, se figur 5.2.

Figur 5.2

PISA-score i matematik, 2015

PISA-score

550

525

500

475

450

425

JPN

KOR

CHE

EST

CAN

NLD

DNK

FIN

SVN

BEL

DEU

POL

IRL

NOR

AUT

NZL

SWE

AUS

FRA

CZE

PRT

OECD

ITA

ISL

ESP

LVA

HUN

SVK

ISR

USA

GRC

CHL

TUR

MEX

550

7 (15)

525

500

475

450

425

400

Anm.: Tallet i parentes angiver Danmarks placering i 2012.

Kilde: OECD, PISA.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_5

Danske elevers kompetencer i naturfag er ligeledes

forbedret siden PISA-undersøgelsen i 2012 og ligger

over OECD-gennemsnittet. Blandt de nordiske lande,

ligger de finske elevers kompetencer i naturfag stadig

et godt stykke over de danske elevers kompetenceni-

veau, mens norske og svenske elevers kompetencer

ikke er signifikant forskellige fra de danske elevers, se

figur 5.3.

Grundskolen er en fælles betegnelse for folkeskoler, kommunale ungdomssko-

ler, frie grundskoler, efterskoler, specialskoler og dagbehandlingstilbud.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

5. Grundskolen

I PISA-PIAAC-undersøgelsen sammenholdes elever-

nes læsekompetencer i 2000 efter endt grundskole

med selvsamme elevers læsekompetencer 12 år

senere i livet (2012). Undersøgelsen viser, at der

blandt folkeskoleelever med de henholdsvis bedste

og dårligste læsekompetencer er en tendens til, at

næsten to tredjedele af eleverne 12 år senere stadig

tilhører gruppen med de henholdsvis bedste eller

dårligste læsekompetencer.

Af undersøgelsen fremgår det også, at der er en

sammenhæng mellem læsefærdighederne i grund-

skolen og antallet af uger, den pågældende person

har været på overførselsindkomst i perioden 2000-

2012. Blandt folkeskoleelever med de dårligste læse-

færdigheder i 2000 havde ca. 42 pct. været på over-

førselsindkomst i 53 uger eller mere, mens 6,2 pct.

ikke havde været på overførselsindkomst. Blandt

elever med de bedste læsefærdigheder i 2000 havde

kun ca. 7 pct. været på overførselsindkomst i 53 uger

eller mere, mens ca. 48 pct. slet ikke havde været på

overførselsindkomst.

Fordeling blandt grundskoler

I perioden 2007 til 2015 er andelen af elever, som går

i en folkeskole, faldet støt fra ca. 83 pct. i 2007 til ca.

80 pct. i 2015. I samme periode er andelen af elever,

der går i friskoler og private grundskoler, steget fra

ca. 13 til ca. 16 pct., se figur 5.5.

Figur 5.5

Elever fordelt på typer af grundskoler,

2007-2015

Pct.

100

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Figur 5.3

PISA-score for naturfag, 2015

PISA-score

550

525

500

475

450

425

JPN

EST

FIN

CAN

KOR

NZL

SVN

AUS

DEU

NLD

CHE

IRL

BEL

DNK

POL

PRT

NOR

USA

AUT

FRA

OECD

SWE

CZE

ESP

LVA

ITA

HUN

ISL

ISR

SVK

GRC

CHL

TUR

MEX

550

15 (19)

525

500

475

450

425

400

Anm.: Tallet i parentes angiver Danmarks placering i 2012.

Kilde: OECD, PISA.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_5

Omtrent 48 pct. af grundskolens afgangselever har et

karaktergennemsnit i dansk og matematik på 7 eller

derover. Dette er en stigning i forhold til 2014, hvor

ca. 43 pct. fik et gennemsnit på 7 eller derover. Lige

under en tredjedel af eleverne har opnået et gennem-

snit på 4-7, mens ca. 8 pct. havde et gennemsnit

mellem 2 og 4.

15 pct. af eleverne opnåede ikke mindst 2 i både

dansk og matematik. Dette ligger lidt under niveauet

for 2014, se figur 5.4.

Figur 5.4

Gennemsnit i dansk og matematik ved

grundskolens afgangsprøve i 9. klasse, 2016

11 pct.

4 pct.

8 pct.

48 pct.

29 pct.

100

Frie grundskoler

Øvrige grundskoletyper

Uoplyst/ukendt

4-6,99

Under 2

7 og over

2-3,99

Folkeskoler

Anm.: Karaktergennemsnittet opgøres som et simpelt gennemsnit af

karakterer fra bundne prøver i hhv. dansk (læsning, skriftlig fremstilling,

mundtlig fremstilling og retskrivning) og matematik (med og uden hjælpe-

midler). Elever der ikke har opnået mindst 2 i begge fag, bliver dog anført

som havende et gennemsnit på under 2 – uagtet det simple gennemsnit.

Kilde: Undervisningsministeriet og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_5

Anm.: Elever på 0-9 klassetrin indgår i opgørelsen.

Kilde: Undervisningsministeriet.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_5

Se www.uvm.dk. for PISA- og PIAAC-undersøgelserne.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

5. Grundskolen

Udgifter til grundskolen

De danske elevers kompetencer skal ses i relation til

de ressourcer, der bruges på undervisning i grund-

skolen. Udgifterne pr. elev ligger i Danmark noget

højere end OECD-gennemsnittet og højere end i

Sverige, Island og Finland. Finland er det nordiske

land med de laveste udgifter pr. elev, se figur 5.6.

Figur 5.6

Offentlige udgifter pr. elev, 2013

Indeks (OECD=100)

200

160

4 (5)

120

200

160

Danmark er lige efter Australien det land med flest

undervisningstimer i OECD gennem hele grundskole-

forløbet. Med indførelsen af folkeskolereformen er der

givet mere undervisningstid i fagene og tid til under-

støttende undervisning. Danske grundskoleelever har

væsentligt flere planlagte undervisningstimer end de

øvrige nordiske lande, se figur 5.8.

Figur 5.8

Gennemsnitlige antal planlagte under-

visningstimer i grundskolen pr. elev, 2016

1.000 timer

Tusinde

2 (1)

AUS

DNK

USA

ISR

NLD

CHL

MEX

IRL

CAN

FRA

ESP

NOR

CHE

ISL

PRT

OECD

ITA

DEU

JPN

GRC

CZE

BEL

SVK

SWE

EST

AUT

KOR

FIN

SVN

TUR

POL

LVA

HUN

CHE

NOR

AUT

DNK

USA

SWE

ISL

BEL

FIN

NLD

AUS

SVN

DEU

JPN

OECD

IRL

ITA

FRA

PRT

NZL

KOR

ESP

EST

POL

CZE

LVA

SVK

HUN

CHL

TUR

MEX

Kilde: OECD, Eurostat og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_5

De højere udgifter pr. elev i Danmark kan hænge

sammen med et relativt lavt antal elever pr. lærer og

et relativt højt antal undervisningstimer i Danmark.

I Danmark er der gennemsnitligt 12 elever pr. lærer.

Det er noget lavere end gennemsnittet for OECD.

Norge, som har højere udgifter pr. elev, har samtidig

færre elever pr. lærer. Finland har nogenlunde sam-

me antal elever pr. lærer som Danmark, mens Sveri-

ge har en smule flere elever pr. lærer, se figur 5.7.

Figur 5.7

Antal elever pr. lærer, 2014

Elever pr. lærer

GRC

LVA

NOR

AUT

POL

HUN

DNK

BEL

FIN

EST

ITA

PRT

SWE

ESP

SVN

CHE

DEU

ISR

OECD

SVK

USA

AUS

CZE

JPN

NZL

IRL

NLD

CAN

KOR

FRA

TUR

CHL

MEX

Kilde: OECD og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_5

7 (9)

Anm.: Figuren angiver det gennemsnitlige antal elever pr. lærerårsværk.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_5

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

6. Ungdomsuddannelser

Ungdomsuddannelser

Ungdomsuddannelserne spiller en central rolle i for-

hold til at sikre en veluddannet arbejdsstyrke. Unge,

der gennemfører en ungdomsuddannelse, er oftere i

beskæftigelse og har højere produktivitet end perso-

ner, som udelukkende har en folkeskoleuddannelse.

De centrale konklusioner i dette kapitel er:

■

I Danmark gennemførte 84 pct. af de 25-34 årige

mindst en ungdomsuddannelse i 2015. Det er en

stigning på 1,5 pct.-point i forhold til året før.

Figur 6.1

25-34 årige med mindst en ungdoms-

uddannelse, 2015

KOR

SVN

POL

CZE

CAN

SVK

CHE

ISR

IRL

USA

AUT

FIN

EST

AUS

DEU

FRA

HUN

NLD

GBR

LVA

GRC

DNK

OECD

BEL

SWE

NOR

NZL

CHL

ISL

ITA

PRT

ESP

TUR

MEX

■

Nyuddannede med en erhvervsuddannelse er

gennemsnitligt ca. seks år ældre i Danmark sam-

menlignet med andre OECD-lande.

Andel med ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelser påbegyndes som regel efter

folkeskolen. Erhvervsuddannelserne og de gymnasia-

le uddannelser er langt de største. Erhvervsuddan-

nelserne kvalificerer primært direkte til beskæftigelse

og til selvstændig virksomhed, men også til videregå-

ende uddannelse. Desuden bruges erhvervsuddan-

nelserne i høj grad også til opkvalificering af arbejds-

styrken og omskoling. De gymnasiale uddannelser

forbereder udelukkende til videregående uddannel-

ser.

I Danmark gennemførte 84 pct. af de 25-34 årige

mindst en ungdomsuddannelse i 2015. Det er en stig-

ning på 1,5 pct.-point siden 2014. Danmark ligger på

niveau med OECD-gennemsnittet og over Sverige,

Norge og Island, som er lande, vi normalt sammen-

ligner os med. I Finland er det derimod næsten 90

pct., der gennemfører en ungdomsuddannelse, se

figur 6.1.

■

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er i 2015 på

50 pct. og har været stigende i en årrække.

22 (22)

100

Pct.

Anm.: Se Factbook for metodemæssige problemer med opgørelsen.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_6

Opgørelsen undervurderer den danske placering, da

den er baseret på en spørgeskemaundersøgelse og

ikke på registeroplysninger, som det ellers normalt

gøres i Danmark, se Factbook.

Udviklingen i ungdomsuddannelserne

I 2016 var der flere, der søgte en ungdomsuddannel-

se end i 2006 (3 pct.-point). I en periode var tilgangen

til de gymnasiale uddannelser stigende, mens tilgan-

gen til erhvervsuddannelserne var faldende. Siden

2012 er andelen, der tilmelder sig de to typer af ung-

domsuddannelser, stort set uændret.

Med erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 er der

opstillet et mål om, at mindst 25 pct. skal vælge en

erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i

2020. Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025.

Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 24. februar 2014,

Finansredegørelsen 2014.

Resultatmål 1.1.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

6. Ungdomsuddannelser

I 2016 søgte 18 pct. en erhvervsuddannelse, mens 73

pct. søgte en gymnasial uddannelse direkte efter 9.

eller 10. klasse, se figur 6.2.

Mange erhvervsuddannelseselever påbegynder dog

ikke en erhvervsuddannelse lige efter 9. eller 10.

klasse. Det kan ses af, at flere end 70 pct. af de ele-

ver, der starter på en erhvervsuddannelse, er 18 år

eller derover.

Figur 6.2

Tilmelding til ungdomsuddannelser

direkte efter 9. og 10. klasse, 2000-2016

Pct.

Erhvervsuddannelser

Gymnasiale uddannelser

Figur 6.3

Forventet gennemførelse 25 år efter 9.

klasse, 1990-2015

Pct.

100

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14

VU ekskl. ungdomsudd.

Andel med begge

Gymnasial ungdomsudd.

Særlig tilrettelagt udd.

Erhvervsuddannelse

Anm.:”Andel med begge” angiver den forventede andel af 9. klasseårgan-

gen,

der både gennemfører en gymnasial uddannelse og erhvervsuddan-

nelse.

”VU” står for videregående uddannelse. Baseret på

profilmodellen

2015.

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_6

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_6

Frafald

Når andelen af unge, der gennemfører en erhvervs-

uddannelse er lav, skyldes det også, at der er et ge-

nerelt stort frafald på erhvervsuddannelserne. Frafal-

det på erhvervsuddannelserne er i 2015 på 50 pct. og

har været stigende i en årrække.

En relativt stor del af frafaldet på erhvervsuddannel-

serne sker mellem grund- og hovedforløb. Nogle

elever vælger derefter at starte forfra på en ny er-

hvervsuddannelse, nogle vælger en anden uddannel-

se og endelig er der nogle, der forlader uddannelses-

systemet.

Der er stor forskel på frafaldet på henholdsvis gym-

nasieuddannelser og erhvervsuddannelser, idet fra-

faldet på de gymnasiale uddannelser er på 15 pct. og

lidt lavere end for ti år siden, se figur 6.4.

Erhvervsuddannelser

Af dem der færdiggør 9. klasse i 2015, forventes 92

pct. at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden

for de efterfølgende 25 år.

Trods det, at mange gennemfører en ungdomsud-

dannelse, vil der fremover komme færre faglærte. Fra

årgangen, der har færdiggjort 9. klasse i 1990, til

årgangen fra 2015, forventes andelen, der har gen-

nemført en erhvervsuddannelse i løbet af de efterføl-

gende 25 år, at falde fra ca. 41 pct. til ca. 30 pct.

En del unge forventes fortsat at gennemføre både en

gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse.

Andelen ligger relativt stabilt på mellem 10-12 pct. af

en årgang, se figur 6.3.

Kilde: Undervisningsministeriets databank.

”Mindst en” angiver både, at nogle gennemfører mere end en ungdomsuddan-

nelse og at nogle unge fuldfører en videregående uddannelse uden en registre-

ret ungdomsuddannelse.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

6. Ungdomsuddannelser

gende. Antallet af praktikpladssøgende er dog faldet

med ca. 1.600 i 2015 i forhold til året før, se figur 6.5.

Figur 6.5

Erhvervsuddannelseselever med af-

sluttet grundforløb, 2010-2015

1.000 elever

Praktiksøgende med afsluttet grundforløb

Elever i skolepraktik

Uden virksomhedspraktik

Igangværende praktikpladsaftaler

Figur 6.4

Frafald på ungdomsuddannelserne,

2005-2015

Pct.

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_6

Erhvervsuddannelser

Gymnasiale uddannelser

Praktikpladser

En af styrkerne ved vekseluddannelsessystemet i de

danske erhvervsuddannelser er, at elever gennem

praktik får erfaring fra arbejdsmarkedet som fx at

arbejde sammen med kolleger og betjene kunder.

Langt hovedparten af de 78.000 elever, som er i gang

med et hovedforløb på en erhvervsuddannelse, har

en praktikplads. I 2015 er det ca. 87 pct. af eleverne.

Men tallet (og andelen) har i de seneste år været

faldende.

En mindre del af eleverne, ca. 1.100, er i gang med

en erhvervsuddannelse, der gennemføres uden virk-

somhedspraktik.

Af de resterende knap 9.000 elever, der er i gang

med et hovedforløb, er knap 7.000 i skolepraktik, som

er et supplement til praktikpladsaftaler med arbejdsgi-

vere. Det svarer til ca. 9 pct. af eleverne. Denne andel

er stigende.

Der er ikke tegn på, at elever, der har været i skole-

praktik, er ringere stillet end elever, der har været i

ordinær praktik. For flere af erhvervsuddannelserne

gælder det, at elever, der har gennemført (dele af)

deres uddannelse i skolepraktik, efterfølgende har

tilsvarende beskæftigelsesgrad og erhvervsindkomst

som sammenlignelige elever, der udelukkende har

været i ordinær praktik.

De resterende ca. 2.000 elever af de 78.000 elever,

som er i gang med et hovedforløb, er praktikpladssø-

Anm.: Opgørelsen af praktikpladssøgende vedrører elever med afsluttet

grundforløb. Der registreres på nuværende tidspunkt næsten ingen

praktikpladssøgende til social- og sundhedsuddannelsen og den pædago-

giske assistentuddannelse. Opgjort ultimo året.

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_6

Fuldførelsesalder

Nyuddannede med en erhvervsuddannelse er gen-

nemsnitligt ca. seks år ældre i Danmark sammenlig-

net med andre OECD-lande, se Factbook. Hvis fuldfø-

relsesalderen kan sænkes, vil de erhvervsuddannede

være til rådighed for arbejdsmarkedet i længere tid.

Derved øges gevinsten ved uddannelse både for den

enkelte og for samfundet.

En af forklaringerne på den relativt høje fuldførelses-

alder for erhvervsudannede er, at de er væsentligt

ældre, når de påbegynder deres uddannelse. Påbe-

gyndelsesalderen på de gymnasiale uddannelser er

ca. 17 år, mens gennemsnitsalderen ved påbegyn-

delse af et grundforløb på en erhvervsuddannelse er

ca. 22 år i 2015, se Factbook. Årsagen til den relative

højere påbegyndelsesalder på erhvervsuddannelser-

ne skyldes blandt andet, at det kun er ca. 40 pct. af

eleverne på erhvervsuddannelserne, der starter uden

anden baggrund end grundskolen. Omkring 34 pct.

har en afbrudt uddannelse bag sig, primært en af-

brudt erhvervs- eller gymnasial uddannelse, mens 26

pct. starter med en anden fuldført uddannelse som

baggrund.

Inkl. SOSU og den pædagogiske assistentuddannelse.

De Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, forår 2014.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

6. Ungdomsuddannelser

Det medfører, at alderen ved fuldførelsen af er-

hvervsuddannelserne er væsentlig højere end for de

gymnasiale uddannelser. Næsten to tredjedele af

eleverne, der færdiggør en gymnasial uddannelse, er

i alderen 17-19 år, og denne andel er steget siden

2005. Den resterende del af eleverne færdiggør gym-

nasiet, inden de er blevet 30 år.

Hovedparten af dem, der gennemfører en erhvervs-

uddannelse i 2015, er under 30 år. Mens knap en

tredjedel er over 30 år, og ca. 2.000 færdiggør deres

erhvervsuddannelse, når der over 50 år, se figur 6.6.

Figur 6.6

Aldersfordeling for fuldførelse af ung-

domsuddannelse, 2005 og 2015

Pct.

100

Gymnasial uddannelse

17-19 år

20-29 år

30-39 år

Erhvervsuddannelse

40-49 år

Over 50 år

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_6

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

7. Videregående uddannelser

Videregående uddannelser

Uddannelse og viden gør mennesker i stand til at

varetage og videreudvikle komplicerede arbejdsfunk-

tioner og skabe ny forskning og innovation. Derfor

bidrager en velkvalificeret arbejdsstyrke til gode for-

udsætninger for virksomhedernes konkurrenceevne

og dermed til at understøtte vækst og velstand frem-

over i Danmark – særligt set i sammenhæng med et

stigende internationalt uddannelsesniveau.

■

En stigende andel af den danske befolkning får en

videregående uddannelse. I 2016 havde ca. 30

pct. af de 15-69 årige en videregående uddannel-

se. I 2006 var det 24 pct.

De centrale konklusioner i dette kapitel er:

Pct.

06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Anm.: Indvandrere er ikke indeholdt i tallene, da der kun findes oplysninger

om indvandrernes medbragte uddannelse for indvandrede til og med 2006.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_7

Figur 7.1

15-69

årige med en videregående

uddannelse, 2006-2016

■

Alderen ved fuldførelse af en bachelor (universi-

tets- og professionsbacheloruddannelser) er faldet

fra 27�½ år i 2012 til ca. 26 år i 2014. En bachelor

er således gennemsnitligt 26 år ved dimission.

■

Overskridelsen af den normerede studietid på de

toårige kandidatuddannelser er faldet med 1,4 må-

neder fra 2011 til 2015. Der er især sket et stort

fald inden for humaniora med 4,7 måneder.

De videregående uddannelser består af erhvervsaka-

demiuddannelser (ca. 2 år), professionsbachelorud-

dannelser (ca. 3�½-4 år), bacheloruddannelser (ca. 3

år), kandidatuddannelser (ca. 2 år) og ph.d-uddan-

nelser (ca. 3 år). For at blive optaget på en videregå-

ende uddannelse skal man have gennemført en ung-

domsuddannelse.

Kompetenceniveau i befolkningen

Arbejdsstyrken i Danmark er forholdsvist godt uddan-

net og har et relativt højt kompetenceniveau i et inter-

nationalt perspektiv. Det giver Danmark en fordel i

forhold til at sikre vækst og velstand.

I 2016 har 60 pct. af den danske arbejdsstyrke (15-69

årige) en kompetencegivende uddannelse. Heraf har

– i store træk – den ene halvdel en videregående

uddannelse og den anden halvdel en erhvervsuddan-

nelse som højest fuldførte uddannelse.

Siden 2006 er andelen af arbejdsstyrken (15-69 åri-

ge) med en videregående uddannelse steget fra 24

pct. til 30 pct. i 2016, se figur 7.1.

Målt på færdigheder lå Danmark i 2012 sammen med

de øvrige nordiske lande i top blandt personer i den

arbejdsdygtige alder, inden for henholdsvis regning

og problemløsning med it, se Factbook. Det fremgår

af den internationale PIAAC-undersøgelse, som er en

PISA-undersøgelse for 16-65 årige, gennemført i en

række lande i henholdsvis 2012 og 2015, se Fact-

book. Målt på læsefærdigheder ligger Danmark lavere

end lande som Finland, Norge og Sverige.

Trods de gode basale digitale kompetencer, hvor

knap tre fjerdedele af de 16-66 årige har grundlæg-

gende, gode eller meget gode it-kompetencer (niveau

1-3), er det fortsat mere end hver fjerde dansker mel-

lem 16 og 66 år, som er dårlige til at løse hverdags-

opgaver på en computer (ikke gennemført og niveau

0), se figur 7.2.

Education at a Glance 2016, OECD og PIAAC, 2015.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

7. Videregående uddannelser

Andelen med en videregående uddannelse forventes

endvidere at stige med de kommende ungdomsår-

gange. Af dem, der færdiggjorde 9. klasse i 2015,

forventes ca. 60 pct. således at have gennemført en

videregående uddannelse i løbet af de efterfølgende

25 år, se figur 7.4.

Fremskrivningen, som beregnes på grundlag af de

hidtidige uddannelsesmønstre, viser, at der efter 2008

er sket en relativt stor stigning i andelen, der

forventes at gennemføre en kandidatuddannelse. Det

betyder, at der forventes at være stort set lige mange,

som har gennemført en kandidatuddannelse som en

professionsbacheloruddannelse

klasse-

årgangen fra 2015. I 1990 var der næsten dobbelt så

mange, som gennemførte en professionsbachelor

som en kandidatuddannelse.

Stigningen i andelen med en kandidatuddannelse

stoppede i 2012 og er vendt til et mindre fald.

Figur 7.4

Forventet gennemførelse 25 år efter 9.

klasse, 1990-2015

Pct. af årgang

Kandidatuddannelse mv.

Erhvervsakademi mv.

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14

Anm.: Baseret på profilmodellen 2015. Uddannelser, som ikke hører under

en af de viste kategorier, er indplaceret på sammenligneligt niveau.

Professionsbachelor er inkl. de akademiske bachelorer, som ikke har

fuldført en kandidatuddannelse.

Kilde: Styrelsen for IT og Læring på data fra Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_7

Figur 7.2

PIAAC-score i problemløsning med it,

Pct.

100

NZL

NLD

SWE

NOR

DNK

FIN

UK*

AUS

CAN

BEL*

DEU

USA

AUT

CZE

OECD

KOR

EST

IRL

JPN

SVK

SVN

ISR

GRC

CHL

POL

TUR

Niveau 3

Under niveau 1

Niveau 2

Ikke gennemført

Niveau 1

Anm.:

”Ikke

gennemført” dækker personer, der ingen computererfaring har

eller som fravalgte at bruge en computer. Undersøgelsen er gennemført i

to runder. I langt de fleste lande, herunder Danmark, er undersøgelsen

gennemført i 2012, mens det i de resterende lande er 2015. For yderligere

om runderne samt forklaring af niveauerne se Factbook. BEL* og UK*

angiver, at tallene udelukkende dækker hhv. Flandern og England.

Kilde: PIAAC (2012, 2015), OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_7

Forventet fremtidigt uddannelsesniveau

Den yngre del af arbejdsstyrken har generelt en høje-

re andel med en videregående uddannelse end den

samlede arbejdsstyrke. Således havde 44 pct. af de

25-34 årige en videregående uddannelse i 2015. Det

er lidt mere end OECD-gennemsnittet, men under en

række lande, som Danmark normalt sammenlignes

med, se figur 7.3.

Figur 7.3

25-34

årige med en videregående

uddannelse, 2015

Pct.

KOR

JPN

CAN

IRL

GBR

CHE

AUS

NOR

USA

SWE

ISR

NLD

FRA

DNK

POL

BEL

OECD

ESP

SVN

FIN

EST

GRC

ISL

LVA

NZL

AUT

PRT

HUN

SVK

CZE

DEU

TUR

CHL

ITA

MEX

Videregående uddannelse i alt

Professionsbachelor mv.

14 (16)

Kandidatuddannede i den private sektor

Effekten af et stigende uddannelsesniveau på væk-

sten i samfundet afhænger blandt andet af, hvilke

uddannelser der fuldføres, og i hvor høj grad de ud-

dannede finder beskæftigelse i den private sektor.

I Danmark er andelen med en videregående uddan-

nelse, der er beskæftiget i den private sektor, lavere

end i sammenlignelige lande som Norge, Sverige og

Nederlandene, se figur 7.5.

Anm.: Opgørelsen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Labour

Force Survey (LFS). En større del af de danske data er baseret på regi-

sterdata, hvilket kan påvirke sammenligneligheden mellem de danske og

internationale tal, se Factbook.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_7

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

7. Videregående uddannelser

Figur 7.5

Beskæftigede med videregående ud-

dannelse i den private sektor, 2015

Pct.

IRL

BEL

ESP

CHE

FIN

FRA

NOR

EST

NLD

SWE

AUT

OECD

DNK

ISL

LVA

DEU

SVN

POL

GRC

HUN

PRT

CZE

SVK

ITA

13 (15)

Tilskyndelse til at tage en uddannelse

Der er en tæt sammenhæng mellem sandsynligheden

for at gå i gang med en videregående uddannelse og

ens forældres uddannelsesniveau. Knap to tredjede-

le, 64 pct., af de studerende på de akademiske ba-

cheloruddannelser har forældre med videregående

uddannelser, mens det er 35 pct. af de studerende på

erhvervsakademiuddannelserne og 43 pct. af de

studerende på professionsbacheloruddannelserne.

Tilskyndelsen for danske unge til at tage en uddan-

nelse understøttes af lave uddannelsesomkostninger.

Studerende i hovedparten af OECD-landene, og

særligt i USA, skal selv finansiere deres uddannelse.

Det er i overvejende grad ikke tilfældet i Danmark og

de andre nordiske lande, hvor de studerende kan få

uddannelsesstøtte, og det er gratis at følge undervis-

ningen, se Factbook.

I Danmark er den relative løngevinst ved at tage en

videregående uddannelse blandt de laveste i OECD.

Det skal blandt andet ses i sammenhæng med en

relativt lille lønspredning og den progressive ind-

komstbeskatning i Danmark.

Der er ikke umiddelbart en sammenhæng mellem

langvarige høje ledighedstal og optaget på bestemte

uddannelsesretninger i Danmark. Det gælder til trods

for, at ledigheden blandt nyuddannede inden for de

forskellige uddannelsesgrupper er forskellig. I 2013 er

kandidater i henholdsvis design, etnologi og antropo-

logi samt æstetiske fag blandt de uddannelser med

de højeste ledighedsgrader målt i 4.-7. kvartal efter

fuldført uddannelse, mens kandidater i fx matema-

tik/statistik har lav ledighed blandt nyuddannede.

Landsgennemsnittet steg efter krisen, men faldt en

smule i 2013 til ca. 10 pct., se figur 7.7.

For at flytte optaget fra uddannelser med systematisk

overledighed blandt nyuddannede til uddannelser

med bedre jobudsigter, er der i dag sat et loft (dimen-

sionering) over optaget på en række videregående

uddannelser på universiteterne, professionshøjsko-

lerne og erhvervsakademierne samt de kunstneriske

og kulturelle uddannelsesinstitutioner. Samlet set er

der i 2014-2016 udmeldt en reduktion i optaget på ca.

4.300 uddannelsespladser. Det gælder uddannelser,

som har haft en systematisk overledighed målt i for-

hold til øvrige dimittender fra de videregående ud-

dannelser. Reduktionerne indfases over en årrække.

Anm.: Tallene dækker kun europæiske OECD-lande. Den ”private sektor”

er defineret ud fra brancher, som er inden for den private sektor i alle

lande.

Kilde: Eurostat, specialkørsel.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_7

Det er primært personer, som er uddannede inden for

teknik, samfund og natur, der er beskæftigede i priva-

te virksomheder. Mens kandidater inden for sundhed

og humaniora primært er ansat i det offentlige, se

figur 7.6.

Figur 7.6

Andel privat og offentligt ansatte kan-

didatuddannede efter hovedområder, 2015

Pct.

100

Teknik

Samfund

Natur Humaniora Sundhed

Privat sektor

Offentlig sektor

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra

Danmarks Statistik. Figuren viser fordelingen blandt beskæftigede, som

har fuldført en kandidatuddannelse i løbet af de seneste ti år.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_7

Regeringen sigter mod, at mindst 60 pct. af de be-

skæftigede nyuddannede skal finde job i den private

sektor.

Social mobilitet. Sammenhæng mellem studerende og forældres uddannelses-

Forskel i disponibel indkomst (dvs. efter skat) ved en videregående uddannelse

niveau, Uddannelses- og Forskningsministeriet, 29. september 2014.

relativt til en ungdomsuddannelse for 25-64-årige, se Factbook.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

7. Videregående uddannelser

Målet med dimensioneringen er at opnå en bedre

sammenhæng mellem arbejdsstyrkens uddannelses-

sammensætning og beskæftigelsen.

Figur 7.7

Ledighed blandt nyuddannede for

udvalgte videregående uddannelser, 2004-2013

Pct.

Æstetiske fag

Landstotal

Matematik/statistik

Design kand.

Etno-/antropologi

Figur 7.8

Gennemsnitlig alder ved fuldførelse af

bacheloruddannelse, 2014

Gns. alder, år

SVK

NLD

BEL

MEX

CAN

DEU

ESP

AUT

AUS

LVA

SVN

TUR

HUN

PRT

OECD

NOR

DNK

NZL

CZE

CHL

CHE

FIN

ISL

SWE

ISR

ITA

17 (14)

Anm.: Omfatter både akademiske bachelorer og professionsbachelorer.

Data for Canada, Island og Slovakiet er fra 2013.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_7

Anm.: Ledighed for udvalgte uddannelsesgrupper. En årgang består af

studerende, der har fuldført deres uddannelse fra 1. oktober året før til 30.

september i opgørelsesåret. Ledigheden måles i perioden 2002-2005 ud

fra Danmarks Statistiks nettoledighed og i perioden 2006-2013 ud fra

bruttoledigheden. ”Landstotal” dækker alle videregående uddannelser.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra

Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_7

I 2015 havde 40 pct. af alle 30-årige gennemført en

videregående uddannelse, mens andelen var 33 pct. i

2005. Regeringen sigter efter, at mindst 50 pct. af de

30-årige har afsluttet en videregående uddannelse.

Studietidsoverskridelse

For både de akademiske bacheloruddannelser og

kandidatuddannelserne, der er de uddannelsesgrup-

per med de største overskridelser af normeret studie-

tid, er den gennemsnitlige overskridelse af den nor-

merede studietid faldet i perioden 2011-2015. Faldet

er på henholdsvis 1 måned for bacheloruddannelsen

og 1,4 måneder for kandidatuddannelsen.

Studietidsoverskridelserne er højst inden for de

humanistiske kandidatuddannelser, men der er sket

et stort fald i overskridelsen på 4,7 måneder. På de

naturvidenskabelige kandidatuddannelser er forbed-

ringen på 1,8 måneder, mens overskridelsen er

steget med henholdsvis 1,7 og 1,3 måneder inden for

sundhed og teknik, se figur 7.9.

Alder ved fuldførelse

Mange unge holder en pause efter afsluttet ung-

domsuddannelse, ligesom der på en række studier er

en længere gennemsnitlig studietid end normeret.

Hvis enten alderen ved studiestart og/eller overskri-

delse af den normerede studietid sænkes, vil de fær-

diguddannede – alt andet lige – være til rådighed for

arbejdsmarkedet med deres erhvervede kompetencer

i længere tid.

I forhold til hovedparten af OECD-landene er de dan-

ske studerende ældre, når de dimitterer som bachelo-

rer. Men alderen er faldet i de seneste år og er nu

stort set på niveau med OECD-gennemsnittet, se

figur 7.8.

Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks

Statistik.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

7. Videregående uddannelser

Personer med kandidatuddannelser inden for naturvi-

denskabelige og tekniske uddannelser har desuden

en relativ høj produktivitet sammenlignet med huma-

nistiske og kunstneriske kandidatuddannelser, som i

øvrigt også er uddannelser med høje ledighedsrisici.

Produktiviteten er højest for personer med kandidat-

uddannelser inden for samfunds- og sundhedsviden-

skab.

Danmark har, sammenlignet med andre lande, en

relativ lav andel af STEM-dimittender. Danmark ligger

således under OECD-gennemsnittet og noget under

lande som Finland og Sverige, se figur 7.10.

Figur 7.10

STEM-dimittender pr. samtlige dimit-

tender fra videregående uddannelser, 2014

Pct.

Figur 7.9

Gennemsnitlig overskridelse af norme-

ret studietid for kandidatuddannelser, 2011 og

2015

Måneder

Hum.

Samf.

Natur

2011

Sund. Teknik

2015

I alt

Anm.: ’Hum’ = Humaniora, ’Samf’ = Samfund, ’Sund’ = Sundhed.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra

Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_7

20 (22)

Med fremdriftsreformen sigtes der efter, at flest muligt

færdiggør deres uddannelse på normeret tid. Der er

blandt andet opstillet et mål om, at universiteterne

skal reducere den gennemsnitlige studietid for et

samlet bachelorkandidatforløb med 4,3 måneder fra

2011-niveau og frem mod 2020.

STEM-kompetencer

Virksomhedernes kompetencebehov ændrer sig i takt

med den teknologiske og digitale udvikling. Der kan

derfor i fremtiden komme en stigende efterspørgsel

efter medarbejdere med STEM-kompetencer. Det

hænger blandt andet sammen med, at en lang række

af de centrale udfordringer og løsningerne hertil, som

fx global opvarmning, miljø, grøn energi, digitalisering

og automation, efterspørger arbejdskraft med STEM-

kompetencer.

Danmark har i forvejen en stor andel af STEM-job i

forhold til andre EU-lande. Desuden er ledigheden

generelt lav blandt STEM-uddannede. En stigende

efterspørgsel kan føre til en fremtidig mangel på

STEM-uddannede, hvis udbuddet ikke følger med.

Det kan gøre det svært for virksomhederne at omstille

produktionen til nye krav og ny teknologi og opnå den

maksimale produktivitetsvækst.

Anm.: Dimittender fra videregående uddannelser dækker erhvervsakade-

miuddannede, professions- og akademiske bachelorer mv., kandidatud-

dannede mv.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_7

Men set i forhold til befolkningen mellem 20-29 år er

der imidlertid relativt mange med STEM-uddannelser i

Danmark, se figur 7.11.

Der uddannes således generelt relativt mange i Dan-

mark med STEM-uddannelser, men mindre set i for-

hold til det generelt høje uddannelsesniveau i Dan-

mark i forhold til andre lande.

For at danske virksomheder kan udnytte de nye tek-

nologier og digitale vækstmuligheder, kan der fremad-

rettet være behov for at løfte arbejdsstyrkens STEM-

kompetencer, herunder at flere tager en specialistud-

dannelse inden for STEM-områderne.

STEM står for Science, Technology, Engineering & Mathematics. Her er STEM

defineret som kompetencer inden for teknologi (herunder IT), ingeniørkundskab,

matematik og naturvidenskab.

Skills Forecast 2015, Cedefop, EU.

Finansministeriet, Økonomisk analyse: Uddannelse og arbejdsmarkedet, januar

European Labour Force Survey, 2013.

2016.

DEU

KOR

AUT

GRC

MEX

FIN

PRT

SVN

SWE

FRA

EST

ESP

CZE

IRL

ITA

OECD

CHE

JPN

CAN

DNK

LVA

SVK

TUR

NZL

CHL

NOR

HUN

POL

BEL

ISL

AUS

USA

NLD

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

7. Videregående uddannelser

Figur 7.11

Dimittender med STEM-kompetencer

pr. 1.000 indbyggere (20-29 år), 2014

Pct.

6 (7)

Anm.: Dimittender fra alle videregående uddannelser inden for STEM-

kompetencer, se Factbook.

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_7

IRL

FRA

AUT

FIN

DNK

ESP

PRT

SVN

POL

DEU

CHE

OECD

SVK

CZE

GRC

SWE

BEL

ITA

NOR

EST

LVA

HUN

NLD

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

Innovation, viden og infrastruktur

8. Virksomhedernes innovation, forskning og udvikling

9. Offentlig forskning

10. Infrastruktur—digitalisering og transport

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

8. Virksomhedernes innovation, forskning og udvikling

Virksomhedernes innovation, forskning

og udvikling

Innovation er en væsentlig drivkraft for vækst, udvik-

ling og beskæftigelse. Innovation handler grundlæg-

gende om at omsætte viden og ideer, der blandt an-

det stammer fra forskning og udvikling (FoU) til kom-

merciel værdi og til værdi for samfundet.

■

Lidt under halvdelen af de danske virksomheder

har i perioden 2012-2014 været innovative. Det er

over OECD-gennemsnittet.

De centrale konklusioner i dette kapitel er:

Figur 8.1

Innovative virksomheder med produkt-,

proces-, organisatorisk- og/eller markeds-

føringsinnovation, 2012-2014

Pct. af alle virksomheder

BEL

IRL

AUT

DEU

ISL

NOR

FRA

PRT

FIN

NLD

GRC

DNK

ITA

OECD

CZE

ESP

SVK

LVA

EST

HUN

POL

13 (-)

■

Industrien står for godt 58 pct. af de private inve-

steringer i FoU og spiller således en vigtig rolle i at

udvikle ny viden i Danmark.

■

De samlede offentlige og private investeringer i

FoU er opgjort til knap 60 mia.kr. i 2015, svarende

til 2,96 pct. af BNP. Ifølge Barcelona målsætnin-

gen skal EU-medlemslandenes samlede investe-

ringer i FoU (både private og offentlige) udgøre

mindst 3 pct. af BNP, hvoraf to tredjedele af inve-

steringerne bør udføres i den private sektor.

Anm.: Andel virksomheder med mindst ti ansatte, der har indført produkt-,

proces-, organisations- og/eller markedsføringsinnovation. Der findes ikke

data for ISL fra 2010-2012, hvorfor Danmarks placering i denne periode

ikke kan fastlægges.

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_8

Innovation opdeles traditionelt i produkt- og procesin-

novation samt organisations- og markedsføringsinno-

vation.

Når en virksomhed er produktinnovativ, dækker det

over introduktionen af nye eller væsentligt ændrede

varer eller tjenesteydelser, som er nye for virksomhe-

den. Procesinnovation involverer indførelsen af nye

eller væsentligt ændrede produktionsprocesser, ar-

bejdsgange, distributionsmetoder eller støttefunktio-

ner, som er nye for virksomheden.

Organisationsinnovation omhandler nye metoder til

organisering af arbejdspladsen, forretningsgange,

videnstyring eller eksterne relationer. Sluttelig er der

med markedsinnovative virksomheder tale om intro-

duktionen af nye markedsføringskoncepter eller stra-

tegier, herunder nye produktdesign, emballager, ek-

sponeringer, promoveringer eller prissætninger.

Andelen af produkt- og procesinnovative virksomhe-

der ligger i Danmark over OECD-gennemsnittet i

perioden 2012-2014. Til sammenligning har lande

som Tyskland, Nederlandene og Sverige, der har en

industririg erhvervsstruktur, forholdsvis mange pro-

dukt- og procesinnovative virksomheder. Også inden-

for organisations- og markedsføringsinnovation ligger

Danmark over OECD-gennemsnittet, se figur 8.2.

Innovation

Innovation kan især forekomme, når virksomheder

lancerer nye produkter, optimerer deres arbejdsgan-

ge, udvikler nye organisationsformer eller introducerer

moderne markedsføringsmetoder. Det styrker virk-

somhedernes konkurrenceevne og produktivitet.

Lidt under halvdelen af de danske virksomheder har i

perioden 2012-2014 været innovative. Dermed ligger

Danmark over OECD-gennemsnittet, se figur 8.1.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

8. Virksomhedernes innovation, forskning og udvikling

Figur 8.2

Innovative virksomheder efter innova-

tionstype, 2012-2014

Produkt og

proces

BEL

CHE

DEU

ISL

IRL

FIN

NLD

NOR

PRT

AUT

SWE

FRA

GRC

15 (-)

DNK

OECD

ITA

CZE

SVN

ESP

EST

SVK

HUN

POL

LVA

Organisation og

markedsføring

CHE

IRL

DEU

AUT

BEL

ISL

NOR

FRA

GRC

PRT

FIN

DNK

13 (-)

OECD

SWE

ITA

SVN

NLD

CZE

ESP

SVK

LVA

HUN

EST

POL

Pct. af alle virksomheder

Figur 8.3

Salg af innovative produkter, som er

nye for markedet eller i virksomheden, 2014

Pct. af omsætning

17 (-)

Anm.: Salg af innovative produkter, som er nye for markedet eller i virk-

somheden,

er opgjort som pct. af virksomhedens omsætning. For CHE

der ikke offentliggjort

data for 2012, hvorfor

Danmarks placering i dette år

ikke kan fastlægges. Data for denne indikator er følsom overfor enkelte

store virksomheders indberetninger.

Kilde:

Eurostat.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_8

Der findes forskellige kilder til innovation. Ca. 31 pct.

af de innovative virksomheder angiver, at de har

udført eller købt FoU, mens de resterende 69 pct. af

de innovative virksomheder baserer sig på andet end

FoU. Det kan eksempelvis være medarbejder- eller

brugerdreven innovation eller ny anvendelse af kendt

teknologi, se figur 8.4.

Figur 8.4

Kilder til innovation, 2014

Udført

FoU

26 pct.

Anm.: Der er ikke offentligtgjort data for TUR i 2012-2014, hvorfor landet er

udeladt. For CHE og ISL er der ikke offentliggjort data fra 2010-2012,

hvorfor Danmarks placering i denne periode ikke kan fastlægges.

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_8

Introduktion og salg af innovative produkter og tekno-

logier, som er nye for markedet eller virksomheden,

er væsentlige elementer i den erhvervsmæssige

fornyelse. Danske virksomheder angiver, at godt 7

pct. af deres omsætning tilvejebringes gennem salg

af nye innovative produkter, hvilket placerer Danmark

over Sverige, men under OECD-gennemsnittet inden-

for afsætning af innovative produkter, se figur 8.3.

Ingen

FoU

69 pct.

Anm.: Andel af innovative virksomheder, der har hhv. udført og købt FoU

eller ikke baserer sig på FoU. Købt forskning er defineret som at have købt

FoU-tjenester og/eller at have købt eller indlicenseret patenter, brugsmo-

deller, varemærker, designs eller knowhow.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_8

CHE

SVK

ESP

FRA

CZE

DEU

GRC

HUN

SVN

AUT

OECD

NLD

EST

ITA

FIN

BEL

DNK

SWE

POL

PRT

NOR

LVA

Købt FoU

5 pct.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

8. Virksomhedernes innovation, forskning og udvikling

Man kan skelne mellem innovation, der igangsættes

indenfor rammerne af en etableret virksomhed, og

innovation, der opstår udenfor virksomheden. Langt

den største inspirationskilde til ideudvikling og igang-

sættelse af innovation kommer fra interne kilder i

egen virksomhed eller koncern, som står for over

halvdelen af virksomhedernes innovationsaktiviteter.

Endvidere peger omtrent 27 pct. af danske virksom-

heder på, at kunder har stor betydning for deres ide-

udvikling, mens leverandører står bag lidt over 12 pct.

af innovationsudviklingen, se figur 8.5.

Figur 8.5

Kilder til ideudvikling og igangsættelse

af innovation, 2015

Kilder i egen

virksomhed/koncern

Klienter og kunder

Leverandører

Konkurrenter/andre

virksomheder

Konferencer, messer

mv.

Private konsulenter,

laboratorier mv.

Faglige/industrielle

organisationer

Universiteter mv.

Videnskabelige

tidsskrifter/fagblade

Andre offentlige

forskningsinstitutioner

Pct.

Anm.:

Andelen af innovative virksomheder, hvor den pågældende inspira-

tionskilde til ideudvikling og igangsættelse af innovation har haft en stor

betydning.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_8

Innovationsinvesteringer omfatter blandt andet inve-

steringer i nye maskiner og udstyr samt anskaffelse af

licenser og patenter, som ikke vedrører FoU. Danske

virksomheder bruger forholdsvis få ressourcer på

investeringer i innovation sammenlignet med OECD-

gennemsnittet. Dertil er investeringsniveauet i innova-

tion i Danmark lavere end i Tyskland og Sverige, men

over niveauet i Nederlandene, se figur 8.6.

Figur 8.6

Innovationsinvesteringer ekskl. FoU,

2014

Pct. af omsætning

1,5

1,0

0,5

21 (20)

0,5

Anm.: Figuren viser innovationsudgifter i pct. af omsætning. For TUR og

CHE er der ikke offentliggjort data for 2014, hvorfor landene er udeladt.

Det bemærkes, at data for denne indikator er forbundet med en vis usik-

kerhed.

Kilde: Innovation Union Scoreboard 2015.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_8

Forskning og udvikling

FoU omfatter arbejde foretaget på et systematisk

grundlag for at øge den eksisterende viden samt

udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye anven-

delsesområder.

Danske virksomheder investerer forholdsvist meget i

FoU. I 2014 er det danske erhvervslivs investerings-

niveau på knap 1,86 pct. af BNP. Det er over OECD-

gennemsnittet, men under både Tyskland og Sverige,

se figur 8.7.

Forskellene i virksomhedernes investeringsniveau i

FoU skal ses i sammenhæng med landenes er-

hvervsstruktur, hvor eksempelvis Israel og Japan har

en relativt stor produktion af it-udstyr, der er en meget

forskningsintensiv branche. Også den danske medi-

cinalbranche kræver store investeringer i FoU.

Desuden er design en væsentlig kilde til innovation og

kan give form til ideer samt skabe alternative handle-

muligheder. Ifølge dansk erhvervsliv bidrager design i

høj grad til at styrke virksomhedernes brand. Derud-

over giver design virksomhederne mulighed for at

differentiere sig fra sine konkurrenter og gør dem

mere konkurrencedygtige. Ydermere kan design øge

kundetilfredsheden og bidrager til at skabe mersalg

og øget omsætning. Design bidrager ligeledes til at

skabe nye forretningsområder.

Epinon for Dansk Design Center og DI, 2016.

DEU

POL

SWE

CZE

EST

SVN

OECD

GRC

HUN

PRT

NOR

LVA

SVK

ITA

BEL

FRA

IRL

AUT

ESP

FIN

DNK

NLD

0,0

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

8. Virksomhedernes innovation, forskning og udvikling

Figur 8.7

Private investeringer i forskning og

udvikling, 2014

ISR

KOR

JPN

AUT

FIN

SWE

CHE

DEU

USA

DNK

SVN

BEL

FRA

OECD

AUS

NDL

CZE

IRL

ISL

HUN

NOR

CAN

ITA

ESP

EST

PRT

NZL

TUR

POL

SVK

GRC

MEX

CHL

0,0

0,5

1,0

1,5

Figur 8.8

Private investeringer i forskning og

udvikling, 2002-2015

Pct. af BNP

2,5

2,0

1,5

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Anm.: Den stiplede linje indikerer databrud. Tallet for 2015 er foreløbigt.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_8

8 (9)

1,0

0,5

0,0

De samlede offentlige og private investeringer i FoU

er opgjort til knap 60 mia.kr. i 2015, svarende til 2,96

pct. af BNP. Ifølge Barcelona målsætningen skal EU-

medlemslandenes samlede investeringer i FoU (både

private og offentlige) udgøre mindst 3 pct. af BNP,

hvoraf to tredjedele af investeringerne bør udføres i

den private sektor.

Barcelona målsætningen måles på regnskabstal for

de udførende sektorer. I 2015 blev der udført forsk-

ning for 1,07 pct. af BNP i den offentlige sektor og

1,89 pct. af BNP i den private sektor i Danmark.

Industrien står for knap 58 pct. af de private investe-

ringer i FoU og spiller således en vigtig rolle i at ud-

vikle ny viden i Danmark. Derudover står brancherne

erhvervsservice, information og kommunikation samt

finansiering og forsikring for betydelige investeringer i

FoU i 2015, se figur 8.9.

2,0

2,5

3,0

3,5

Pct. af BNP

Anm.: Investeringer til virksomhedernes egen FoU. Data er ikke direkte

sammenligneligt med figur 8.8. Data er for 2014 for alle lande undtagen

AUS, CHE, MEX, NZL og USA, hvor data fra senest tilgængelige år er

anvendt. Data for alle lande undtagen DNK er fra OECD. Data for DNK er

efterjusteret af Danmarks Statistik, hvorfor kilden for DNK er statistikban-

ken.dk.

Kilde: OECD og Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_8

De private investeringer i FoU udgjorde 1,89 pct. af

BNP i 2015. Niveauet har været omtrent uændret

siden 2010, se figur 8.8.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

8. Virksomhedernes innovation, forskning og udvikling

lande, der deltager i den internationale patentkonven-

tion, PCT.

Antallet af danske patentansøgninger til den europæ-

iske patentmyndighed er steget med godt 60 pct.

siden 2005. Danske virksomheder indsendte i 2015 i

alt 344 patentansøgninger pr. mio. indbyggere. Dan-

mark ligger således over OECD-gennemsnittet og

Tyskland, men under Sverige målt i forholdt til antal

EPO-patentansøgninger pr. mio. indbyggere, se figur

8.10.

Figur 8.10

EPO-patentsøgninger, 2005-2015

Antal pr. mio. indbyggere

500

400

300

DNK

SWE

Figur 8.9

Virksomhedernes investeringer i forsk-

ning og udvikling fordelt på brancher, 2015

Finansiering

og forsikring

(10 pct.)

Information og

kommunikation

(10 pct.)

Handel

(4 pct.)

Øvrige

(2 pct.)

Industri

(58 pct.)

Erhvervsservice

(16 pct.)

500

400

300

200

100

Anm.: Investeringer i virksomhedernes egen FoU fordelt på brancher.

Kategorien øvrige indeholder bl.a. transport, hotel, restauration, bygge og

anlæg.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_8

DEU

Immaterielle ejendomsrettigheder

Med patenter, varemærker og designrettigheder mv.

kan virksomheder få eneret til for eksempel deres

produkt, virksomhedsnavn eller design. En effektiv

beskyttelse af immaterielle ejendomsrettigheder kan

sikre en indtjening fra investeringer i innovation. Det

fremmer tilskyndelsen til at investere i FoU.

Patenter søges oftest for at beskytte en bestemt tek-

nologi, der er fremkommet gennem virksomhedernes

forsknings- og udviklingsaktiviteter. Antallet af patent-

ansøgninger er dermed en vigtig indikator for tekno-

logisk nyskabelse.

Danske virksomheder har mulighed for at indlevere

patentansøgninger til nationale, regionale eller inter-

nationale patentmyndigheder. Et nationalt dansk

patent giver kun beskyttelse i Danmark. Et europæisk

patent, der udstedes af den europæiske patentmyn-

dighed, kan få gyldighed i de medlemslande, som

ansøger ønsker at patentet skal sættes i kraft i. Med

den europæiske patentreform, der forventes at træde

i kraft i starten af 2017, vil det blive muligt, på bag-

grund af én ansøgning, at opnå beskyttelse på en

opfindelse i alle de lande, der har tilsluttet sig aftalen

om enhedspatentet.

En international patentansøgning indsendes gennem

den internationale patentorganisation, WIPO. Patent-

ansøgeren skal angive, hvilke lande man ønsker, at

patentet skal være gældende i. En international an-

søgning kan sættes i kraft i et eller flere af de 151

200

100

OECD

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Anm.: Indgivne EPO-patentansøgninger pr. mio. indbyggere. EPO er den

europæiske patentmyndighed.

Kilde: EPO’s patentdatabase og OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_8

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

9. Offentlig forskning

Offentlig forskning

Offentlig finansieret forskning skaber ny viden, der

kan danne grundlag for en mere innovativ og effektiv

privat og offentlig sektor. Der skelnes generelt mellem

tre typer af forskning: Grundforskning, anvendt forsk-

ning og eksperimentelt udviklingsarbejde. Universite-

ter og andre offentlige forskningsinstitutioner vil ofte

have fokus på grundforskning og anvendt forskning,

mens forskningsaktive virksomheder typisk beskæfti-

ger sig med udviklingsarbejde.

Offentlig forskning er en forudsætning for videnspred-

ning og vækst. Den nye viden, der udvikles, kan

blandt andet bidrage til at gøre arbejdsprocesser

mere effektive og understøtte teknologisk udvikling.

■

Danmark har et højt niveau for offentlige bevillinger

til forskning og udvikling (FoU) på 1,05 pct. af BNP

i 2016. Dermed opfylder regeringen sin målsæt-

ning om, at det offentlige forskningsbudget skal

udgøre mindst 1 pct. af BNP.

De centrale konklusioner i dette kapitel er:

Figur 9.1

Offentlige bevillinger til forskning og

udvikling, 2015

KOR

DNK

PRT

ISL

FIN

NOR

CHE

DEU

AUT

SWE

USA

NDL

JPN

EST

OECD

FRA

BEL

CZE

ITA

ESP

GRC

SVN

SVK

POL

HUN

TUR

IRL

LVA

0,0

0,2

0,4

0,6

0,8

2 (2)

1,0

1,2

Pct. af BNP

■

Ekstern finansiering udgjorde ca. 21 pct. af de

samlede offentlige forskningsmidler i 2015. Ekstern

medfinansiering af offentlig forskning er steget

over de seneste 30 år i Danmark.

■

Godt en tredjedel af de offentlige investeringer i

FoU udføres på sundhedsområdet, herunder me-

dicinsk forskning. Offentlige investeringer i FoU til

teknisk forskning udgør godt 14 pct.

Anm.: Data for CHE, ISL, KOR og USA er fra 2014. I internationale sam-

menligninger af det offentlige forskningsbudget er internationale bevillinger

ikke medregnet. Data er ikke direkte sammenlignelige med figur 9.2.

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_9

Det er regeringens målsætning, at der årligt skal

afsættes mindst 1 pct. af BNP til offentlig forskning.

Det offentlige forskningsbudget består af regionale,

kommunale, statslige og internationale midler og

opgøres i budgettal.

I Danmark er de offentlige bevillinger til FoU i pct. af

BNP steget markant i perioden 2006-2013. Efter 2013

er bevillingen som andel af BNP reduceret og udgør

1,05 pct. af BNP i 2016, se figur 9.2.

Figur 9.2

Offentlige bevillinger til forskning og

udvikling, 2006-2016

Pct. af BNP

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Anm.: Budgettal.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_9

Offentlige bevillinger til forskning og udvikling

Danmark har et højt niveau for offentlige bevillinger til

FoU sammenlignet med andre OECD-lande og ligger

betydeligt over OECD-gennemsnittet, se figur 9.1.

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

9. Offentlig forskning

Over en tredjedel af de offentlige investeringer i FoU

udføres indenfor sundhedsområdet, herunder medi-

cinsk forskning. Godt 20 pct. sker inden for det natur-

videnskabelige område, og 17 pct. af investeringerne

udføres inden for den samfundsvidenskabelige FoU,

se figur 9.3.

Teknisk forskning udgør godt 14 pct. Der kan dog

være en vis usikkerhed i disse opgørelser, hvilket

blandt andet skyldes, at ændringer i institutionernes

opgørelsesmetoder vil have betydning for resultater-

ne, samt at en stor del af de offentlige forskningsinve-

steringer i FoU ikke entydigt kan fordeles på hoved-

områder.

Figur 9.3

Offentlige investeringer i forskning og

udvikling fordelt på hovedområder, 2015

Jordbrug

7 pct.

Tabel 9.1

Fordeling af offentlige FoU-midler på

områder for udvalgte lande, 2013

Pct.

Sundhed

Natur

Samfund

Teknik

Humaniora

Jordbrug

Sundhed + natur + teknik

Samfund + humaniora

DNK

36,2

19,6

16,1

14,6

7,3

6,2

70,4

23,4

SWE

33,0

25,0

15,0

17,0

6,0

4,0

75,0

21,0

DEU

17,1

38,1

7,6

23,1

10,3

9,1

78,3

17,9

NLD

28,1

19,8

17,3

18,9

6,7

3,8

66,8

24,0

Kilde: OECD og Sveriges Statistika Centralbyrån.

Kvalificeret og erhvervsrelateret forskning

Samspillet mellem forskningsverdenen og det øvrige

samfund er vigtigt for både videndeling og innovation.

Hertil hører et tilstrækkeligt udbud af kvalificerede

forskere.

Kvalificerede ph.d.-studerende er et effektivt middel til

at øge udbuddet af kvalificerede forskere. En del af

ph.d.-optaget sker gennem etableringen af såkaldte

ErhvervsPhD-projekter, hvor den studerende både er

indskrevet på et universitet og samtidig er tilknyttet en

privat virksomhed eller en offentlig institution. Antallet

af nyoptagne ph.d.-studerende er i perioden 2005-

2015 vokset med to tredjedele og omfatter i 2015

2.310 studerende. Over halvdelen af ph.d.'erne an-

sættes i den offentlige sektor, herunder på universiter

og hospitaler. Også antallet af godkendte Erhvervs-

PhD-projekter har været i fremgang i perioden. Er-

hvervsPhD-projekter udgør dog fortsat en beskeden

andel af det samlede ph.d.-optag, se figur 9.4.

Figur 9.4

Nyoptagne ph.d.-studerende og god-

kendte ErhvervsPhD-projekter, 2005-2015

Antal

3.000

2.400

1.800

1.200

600

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Nyoptagne ph.d.-studerende

Godkendte ErhvervsPhD-projekter (h. akse)

Anm.: Søjlerne for godkendte ErhvervsPhD-projekter inkluderer Erhvervs-

PhD, offentlige ErhvervsPhD samt en ErhvervsPhD-særordning for stude-

rende med kinesisk kandidatgrad, der blev iværksat som en del af Uddan-

nelsesministeriets Kina-strategi.

Kilde: Innovationsfonden og Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_9

Humaniora

7 pct.

Teknisk

14 pct.

Sundhed

35 pct.

Samfund

17 pct.

Natur

20 pct.

Anm.: Offentlige investeringer i FoU fordelt på hovedområder kan være

behæftet med usikkerhed, da institutionelle ændringer kan have betydning

for opgørelsen. Tal for 2015 er foreløbige.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_9

Danmarks andel af de samlede FoU-midler til teknisk

forskning på knap 15 pct. er mindre end i lande som

Sverige, Tyskland og Nederlandene, hvor andelen

ligger mellem 17-23 pct. Derimod er andelen til sund-

hedsforskning relativt høj i Danmark – især i forhold til

Tyskland. Danmarks samlede sundheds-, naturviden-

skabelige og tekniske forskning ligger under Sverige

og Tyskland, men over Nederlandene. Sammenlignes

forskningsandelen inden for samfundsvidenskab og

humaniora ligger Danmark højere end Sverige og

Tyskland, se tabel 1.

Antal

500

400

300

200

100

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

9. Offentlig forskning

Ekstern finansiering af offentlig FoU medvirker til at

øge samspillet mellem forskningsverdenen og er-

hvervslivet. Omfanget af ekstern finansiering er en

god indikator for, hvor brugbar den offentlige forsk-

ning er for erhvervslivet. Det bemærkes dog, at en del

af den eksterne finansiering er offentlig, hvorfor om-

fanget af ekstern finansiering ikke siger noget entydigt

om brugbarheden af den offentlige forskning.

Ekstern medfinansiering af offentlig forskning er ste-

get over de seneste 30 år i Danmark. I 2015 udgjorde

ekstern finansiering over 21 pct. af de samlede forsk-

ningsmidler. En betragtelig del af stigningen i ekstern

finansiering kommer fra midler fra private nonprofit

fonde, organisationer mv. Disse udgør godt 11 pct. af

forskning udført i det offentlige. Den direkte medfi-

nansiering fra danske virksomheder er fortsat på et

relativt beskedent niveau og udgør knap 2,5 pct. Det

skal dog ses i lyset af, at private nonprofit fonde og

organisationer, der tegner sig for et væsentligt bidrag,

ofte er etableret af tidligere ejere. Desuden er det

værd at bemærke, at midler fra EU indgår i det eks-

terne finansieringsbidrag som en del af de udenland-

ske midler. Godt halvdelen af de udenlandske midler

stammer således fra EU, se figur 9.5.

Figur 9.5

Ekstern finansiering af offentlig forsk-

ning, 1987-2015

Pct.

Udenlandske midler

Private nonprofit fonde, organisationer mv.

Virksomheder

Figur 9.6

Ekstern finansiering af offentlig forsk-

ning, 2014

CZE

ISR

SVN

SVK

HUN

TUR

NLD

BEL

GRC

DNK

SWE

POL

IRE

DEU

EST

FIN

OECD

CAN

CHE

USA

KOR

ISL

ESP

AUT

NZL

PRT

NOR

AUS

ITA

FRA

CHL

JPN

MEX

11 (13)

Virksomheder

Privat nonprofit

Pct.

Udenlandsk

Anm.: Data er for 2014 med undtagelse af ISL og MEX, hvor data er fra

2011, for AUS og CHE er data fra 2012, og for AUT, BEL, DEU, FRA,

GRC, ISR, ITA, NOR, NZL, PRT, SWE og USA er data fra 2013.

Kilde: OECD og Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_9

Nyttiggørelse af forskning

Samarbejde mellem offentlige forskningsinstitutioner

og private virksomheder kan nyttiggøre offentlig FoU.

Desuden kan de offentlige forskningsresultater spre-

des til erhvervslivet gennem nye virksomheder, der

udspringer af offentlig forskning og via licens- og

patentaftaler, der indgås mellem offentlige forsknings-

institutioner og virksomheder.

Kommercialisering af institutionernes forskningsresul-

tater er en indikator for overførsel af viden til det øvri-

ge samfund fra offentlige forskningsinstitutioner. An-

tallet af årlige patentansøgninger fra offentlige forsk-

ningsinstitutioner er steget fra 108 i 2004 til 146 i

2015, svarende til en stigning på 35 pct. Også antallet

af licens-, salgs- og optionsaftaler er steget kraftigt

gennem perioden. Desuden blev der etableret 21 nye

spinoff virksomheder i 2015, se figur 9.7.

Anm.: Ekstern finansieringsandel af samlede forskningsinvesteringer til

højere læreranstalter og universitetshospitaler (ekskl. sektorforskningsin-

stitutioner og private ikke-erhvervsdrivende institutioner). Tal for 2015 er

foreløbige.

Kilde: OECD og Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_9

Det danske eksterne medfinansieringsniveau ligger

højere end i mange andre OECD-lande, herunder

Tyskland og Sverige, og over OECD-gennemsnittet,

se figur 9.6.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

9. Offentlig forskning

Figur 9.7

Nyttiggørelse af forskning, 2004-2015

Antal

200

Patentansøgninger

150

200

Figur 9.8

Virksomhedernes innovationssamarb-

ejder med danske universiteter fordelt på

regioner, 2015

Antal innovationssamarbejder

100

150

DTU

200

250

300

100

Licens-, salgs- og

optionsaftaler

100

AAU

Nye spin-off virksomheder

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

SDU

CBS

RUC

ITU

Nordjylland

Hovedstaden

Midtjylland

Sjælland

Syddanmark

Anm.: Licensaftaler er aftaler om overdragelse af retten til erhvervsmæssig

udnyttelse af et patent eller software. En salgsaftale er overdragelse af

ejendomsretten til et patent. En optionsaftale er en provisorisk licens- eller

salgsaftale, hvor institutionen indgår aftale med potentiel licenstager eller

køber om at vurdere en given opfindelse og forhandle vilkårene for en

licens- eller købsaftale med institutionen.

Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovation.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_9

Universiteterne udfylder en central funktion i det dan-

ske samfund og bidrager med relevant forskning, som

kommer både borgere og virksomheder til gode. Uni-

versitetsforskning kan endvidere være en drivkraft for

erhvervslivets innovationsindsats, særligt når der

etableres et samarbejde.

I 2015 havde 1.353 danske virksomheder samarbejde

med de otte danske universiteter. Heraf udgør Dan-

marks Tekniske Universitet (DTU) den største samar-

bejdspartner for erhvervslivet med godt 300 innovati-

onssamarbejder, hvoraf størstedelen indgås med

virksomheder i Region Hovedstaden. Ligeledes er

Aarhus Universitet (AU) og Aalborg Universitet (AAU)

gode til at etablere innovationssamarbejder med

virksomhederne, og de er særligt dygtige til at enga-

gere sig i innovationssamarbejder med virksomheder

beliggende i forskellige regioner. De tre universiteter

DTU, AU og AAU står tilsammen for godt 60 pct. af

de indgåede innovationssamarbejder med erhvervsli-

vet, se figur 9.8.

Anm.: Tal for 2015 er foreløbige.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_9

Gennemslagskraft af offentlig forskning

Offentlig forskning kvalitetssikres blandt andet via

publicering og videnskabelige artikler. Antallet af

publikationer og citeringer af disse kan således give

en indikation af gennemslagskraft af forskningen.

Publikationer spreder ligeledes viden til det øvrige

samfund. Antallet af publikationer og citationer har de

senere år ligget på et højt niveau i Danmark sammen-

lignet med Sverige og Tyskland, se figur 9.9.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

9. Offentlig forskning

Figur 9.9

Publikationer og citationer, 2005-2015

Antal publikationer pr. 1.000 indbyggere

Field Weighted Citation Impact

08 09

DNK

11 12

DEU

14 15

SWE

2,0

1,8

1,6

1,4

2,0

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

DNK

DEU

SWE

1,2

1,0

Anm.: Der er tale om fem års intervaller, hvor det sidste år i intervallet er angivet. Scival er brugt til at udarbejde Field Weighted Citation Impact samt antal publikatio-

ner. OECD er brugt til at finde indbyggertal for de forskellige lande. Field Weighted Citation Impact er et bibliometrisk kvalitetsmål, der angiver antallet af citationer, som

publikationerne i gennemsnit får i forhold til deres videnskabelige område.

Kilde: Scival og OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_9

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

16.

10. Infrastruktur – digitalisering og transport

Infrastruktur

En velfungerende infrastruktur kan reducere trans-

porttiden, øge arbejdskraftens mobilitet og mindske

risikoen for flaskehalsproblemer og dermed reducere

den strukturelle ledighed. Øges arbejdskraftens mobi-

litet, så arbejdskraftens kvalifikationer bedst udnyttes,

vil det øge samfundets produktivitet. Samtidig er en

veludbygget digital infrastruktur en forudsætning for,

at virksomheder, borgere og myndigheder kan udnyt-

te de nye digitale muligheder.

En velfungerende infrastruktur er derfor en afgørende

forudsætning for beskæftigelse, vækst og virksomhe-

ders konkurrenceevne.

■

Danmark ligger i toppen af det europæiske DESI-

indeks, som er et overordnet mål for kvaliteten af

den digitale infrastruktur.

De centrale konklusioner i dette kapitel er:

Danmark ligger i toppen af det europæiske DESI-

indeks, som er et vægtet gennemsnit af dæknings-

graden for henholdsvis fastnet og mobilt bredbånd,

kapacitet samt omkostningerne ved køb af bredbånd,

se figur 10.1.

Figur 10.1

Den digitale infrastruktur (DESI),

2017

Score

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

■

Højhastighedsbredbånd er udbredt i Danmark,

hvor 93 pct. af alle boliger har adgang til mindst 30

Mbit/s download, mens andelen af fastnet bred-

bredbånd med mindst 30 Mbit/s er på 49 pct. Det

placerer Danmark over OECD-gennemsnittet.

■

En effektiv transportinfrastruktur er vigtig for at

sikre mobilitet i samfundet. Den oplevede kvalitet

af den samlede transportinfrastruktur i Danmark

vurderes at ligge over gennemsnittet i OECD.

Anm.: Figuren viser indikatoren ”Connectivity”, som er en af de fem

overordnede kategorier i ”The Digital Economy and Society Index” (DESI).

Indikatoren er beregnet som et vægtet gennemsnit af dækningsgraden for

hhv. fast- og mobilbredbånd, kapaciteten samt omkostninger ved køb af

bredbånd.

Kilde: Europa-Kommissionen og Digital Agenda Scoreboard.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_10

Digital infrastruktur

Den digitale infrastruktur kan grundlæggende opdeles

i fastnet og mobile netværk, hvor langt størstedelen af

trafikken foregår over fastnettet. I Danmark anvendes

der primært fire typer af netværk: Kobbernet, fibernet,

kabel-tv og mobilnettet.

Siden indgåelsen af teleforliget i 1999 har udrulningen

af digital infrastruktur i Danmark taget afsæt i princip-

perne om teknologineutralitet og markedsbaseret

udrulning. Det betyder blandt andet, at reguleringen

ikke søger at fremme bestemte teknologier, og at

teleselskaberne bidrager til, at den nødvendige kapa-

citet stilles til rådighed på et konkurrencepræget mar-

ked. Udrulning af nye teknologier er således til dels

drevet af efterspørgsel efter større kapacitet, nye

tjenester og hurtigere hastigheder, samt dels at ud-

rulningen er kommercielt rentabel.

Principperne for udrulning har været medvirkende til,

at Danmark i et internationalt perspektiv har en vel-

udbygget mobil- og bredbåndsinfrastruktur.

Nye digitale tjenester stiller betydelige krav til kvalite-

ten og kapaciteten af den digitale infrastruktur. Er

kapaciteten ikke tilstrækkelig, har virksomheder og

borgere ikke mulighed for at drage nytte af nye og

mere effektive digitale tjenester.

93 pct. af alle boliger i Danmark har adgang til mindst

30 Mbit/s download, som er EU-Kommissionens defi-

nition på højhastighedsbredbånd. Det placerer Dan-

mark i toppen af OECD-lande, hvilket gør nye digitale

forretningsmodeller mulige i store dele af landet.

Andelen af fastnet bredbåndsforbindelser i Danmark

med mindst 30 Mbit/s var i 2016 på 49 pct. og ligger

dermed over OECD-gennemsnittet, men under føren-

de lande som for eksempel Belgien og Nederlandene,

se figur 10.2.

Der er imidlertid fortsat områder i Danmark, som ikke

kan få de hastigheder, der efterspørges. Det er en

udfordring for erhvervsudviklingen i sådanne områ-

der, ikke mindst for SMV’er, som ofte ikke har råd til

at foretage en relativ stor investering for at få højha-

stighedsbredbånd til virksomheden.

NLD

BEL

DNK

SWE

DEU

PRT

IRL

FIN

OECD

LVA

HUN

AUT

CZE

EST

ESP

SVN

FRA

SVK

ITA

POL

GRC

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

10. Infrastruktur – digitalisering og transport

Figur 10.2

Dækningsgraden og andel af bred-

bånd med mindst 30 Mbit/s, 2016

Dækningsgraden

BEL

NLD

PRT

4 (3)

DNK

LVA

AUT

DEU

IRL

SVN

ESP

HUN

SWE

EST

OECD

SVK

CZE

FIN

ITA

POL

FRA

GRC

Andel med mindst 30 Mbit/s

Figur 10.3

Bredbåndspriser, 2015

Euro pr. måned

HUN

EST

LVA

SVK

CZE

POL

SWE

FRA

FIN

NLD

DNK

BEL

DEU

OECD

AUT

PRT

GBR

GRC

SVN

IRL

ITA

NOR

ISL

ESP

Anm.: Figuren opgør den månedlige abonnementspris for køb af en fast

bredbåndsforbindelse

med en downloadhastighed på

mindst 30 Mbit/s og

under 100 Mbit/s.

Priserne er købekraftskorrigerede minimumspriser

inkluderer moms.

I Redegørelse om vækst og konkurrenceevne fra 2016

anvendtes

medianprisen, men da denne kategori er udgået,

er i stedet

anvendt minimumsprisen.

Kilde:

Europa-Kommissionen, Digital Agenda Scoreboard.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_10

BEL

NLD

PRT

LVA

IRL

SWE

HUN

DNK

8 (8)

11 (13)

ESP

POL

OECD

CZE

FIN

SVK

EST

DEU

SVN

AUT

FRA

ITA

GRC

Langt størstedelen af udbygningen i den digitale in-

frastruktur sker med private investeringer.

Teleselskabernes investeringsgrad i den digitale

infrastruktur har i perioden 2012-2014 gennemsnitlig

ligget på lige under 17 pct. af omsætningen i tele-

branchen. Dermed ligger investeringsniveauet i Dan-

mark over OECD-gennemsnittet, se figur 10.4.

Figur 10.4

Telebranchens gns. investeringsgrad

i den digitale infrastruktur, 2012-2014

Pct. af omsætning

5 (2)

100 80 60 40 20 0 20 40 60 80 100

Pct.

Anm.: Dækningsgraden er opgjort fra NGA hastigheder, som af EU er

defineret til mindst 30 Mbit/s. Optaget af 30 Mbit/s er opgjort i juni 2016.

Kilde: Europa-Kommissionen, Digital Agenda Scoreboard.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_10

Bredbåndsmarkedet er kendetegnet ved høje om-

kostninger til etablering af infrastruktur, men lave

marginale omkostninger. Bredbåndsmarkedet er som

følge heraf underlagt sektorspecifik konkurrenceregu-

lering baseret på fælles europæiske principper, der

muliggør konkurrence imellem teleselskaber og udgør

ifølge Produktivitetskommissionen en væsentlig driv-

kraft bag teleselskabernes produktivitetsudvikling. Det

tilskynder blandt andet til innovation og bidrager til, at

forbrugerne ikke betaler unødvendigt meget for de

enkelte varer og tjenester.

Lave abonnementspriser har betydning for incitamen-

tet til, at virksomhederne løbende opgraderer til fx

hurtigere og bedre hastigheder, der gør nye digitale

og mere produktive løsninger mulige. Priserne i Dan-

mark ligger lidt under OECD-gennemsnittet, se figur

10.3.

Anm.: Investeringsgraden er opgjort som teleselskabernes investeringer

set i forhold til omsætningen i telebranchen. Investeringerne omfatter de

samlede bruttoinvesteringer i konkrete aktiver i Danmark, herunder inve-

steringer i fastnet, mobilnet og i andre telekommunikationsnet (internet,

satellit og kabel-telekommunikationsudstyr) samt anskaffelse af ejendom

(land og bygninger) og anlæg (fx omstillingsudstyr, transmissionsudstyr,

kontorudstyr og køretøjer).

Kilde: Europa-Kommissionen, Digital Agenda Scoreboard.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_10

HUN

BEL

CZE

FRA

DNK

IRL

ITA

SWE

LVA

OECD

ESP

POL

GRC

EST

SVN

DEU

FIN

PRT

AUT

SVK

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

10. Infrastruktur – digitalisering og transport

Transportinfrastruktur

Transportinfrastruktur er de fysiske anlæg, der sikrer,

at både personer og varer kan transporteres rundt.

For at sikre en høj og effektiv mobilitet er det vigtigt,

at infrastrukturen er af en høj kvalitet, og at kapacite-

ten udnyttes effektivt. Den oplevede kvalitet af den

samlede transportinfrastruktur i Danmark vurderes at

ligge over OECD-gennemsnittet, se figur 10.5.

Figur 10.5

Oplevet kvalitet af transportinfrastruk-

turen, 2015

Indeks (7 = højeste kvalitetesvurdering)

NLD

FIN

JPN

ESP

CHE

FRA

DEU

USA

ISL

BEL

KOR

DNK

GBR

PRT

CAN

SWE

AUT

IRL

OECD

NZL

NOR

AUS

LVA

TUR

EST

CZE

CHL

ITA

SVN

GRC

ISR

MEX

HUN

SVK

POL

Figur 10.6

Kapaciteten i motorvejsnettet og

jernbanenettet, 2013

Motorvej

AUS

CAN

Jernbane

12 (16)

Anm.: Spørgeskemaindikator for kvaliteten af veje, baner, havne og

lufthavne. Kvaliteten vurderes inden for hvert område på en skala fra et til

syv, hvor syv angiver den bedste kvalitet. Indikatoren er et simpelt gen-

nemsnit på baggrund af disse besvarelser og er behæftet med usikkerhed.

ISL mangler data for kvaliteten af baner, hvorfor gennemsnittet er beregnet

på baggrund af de resterende kategorier.

Kilde: World Economic Forum.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_10

CAN

FIN

SVN

SWE

PRT

CZE

USA

NOR

CHE

HUN

7 (7)

DNK

USA

SWE

SVK

OECD

EST

AUT

IRL

SVN

FRA

POL

DEU

OECD

NLD

FRA

HUN

CHE

BEL

IRL

FIN

DEU

ISL

DNK

17 (17)

ITA

ESP

GRC

BEL

KOR

CHL

SVK

ITA

MEX

GBR

CZE

PRT

JPN

MEX

ESP

GRC

GBR

NLD

ISR

JPN

POL

ISR

TUR

KOR

LVA

50 40 30 20 10

10 15 20

km pr. 10.000 indbygger

km pr. 100.000 indbygger

Anm.: Figuren viser km motorvej pr. 100.000 indbyggere og km jernbane

pr. 10.000 indbyggere. Motorvejsindikatoren er for AUS 222.

Kilde: World

Road Statistics og Verdensbanken.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_10

Motorvejs- og jernbanekapaciteten opgjort som antal

km. pr. indbygger er en indikator for, hvor veludbyg-

get motor- og jernbanenettet er. I Danmark er der ca.

21 km motorvej pr. 100.000 indbyggere, hvilket ca.

svarer til OECD-gennemsnittet. Med hensyn til jern-

banekapaciteten ligger Danmark under OECD-

gennemsnittet, se figur 10.6.

Det skal dog bemærkes, at kapacitetsbehovet på

tværs af lande afhænger af landenes geografi. Ek-

sempelvis vil der alt andet lige være behov for en

større motorvejs- og jernbanekapacitet i lande med

store afstande mellem indbyggere. For eksempel er

afstandene mellem byerne i Danmark relativt korte

sammenlignet med Sverige, hvorfor det er naturligt, at

Danmark ikke placerer sig blandt landene med højest

kapacitet. En høj motorvejs- og jernbanekapacitet er

derfor ikke nødvendigvis ensbetydende med en effek-

tiv kapacitet.

Selv om transportinfrastrukturen generelt er velud-

bygget og løbende forbedres, er der områder i Dan-

mark, hvor forsinkelser og uforudsigelig rejsetid på

vejnettet har negative konsekvenser for arbejdsud-

buddet og produktiviteten. Beregninger fra Træng-

selskommissionen viser, at biltrafikkens forsinkelses-

tid i hovedstadsområdet i 2012 udgjorde ca. 5,6 pct.

af rejsetiden på et hverdagsdøgn, hvilket svarer til 9,3

mio. køretøjstimer om året.

Ny teknologi som eksempelvis førerløse biler kan i

fremtiden medvirke til øget mobilitet og bedre udnyt-

telse af arbejdsressourcer, se boks 10.1.

I Danmark er der ni offentlige lufthavne, der hver har

mere end 15.000 passagerer årligt. Lufthavnene

sikrer national samt international tilgængelighed og

muliggør økonomisk vækst for særligt de eksportori-

enterede erhverv. De danske lufthavne konkurrerer

indbyrdes om passagerer, men er også i konkurrence

med lufthavne i Danmarks nabolande.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

10. Infrastruktur – digitalisering og transport

Københavns Lufthavn er Danmarks største lufthavn,

og den 13. største lufthavn i Europa målt på antal

passagerer i 2015. Københavns Lufthavn har mange

internationale afgange og et stort antal transferpas-

sagerer, der bidrager til øget aktivitet og flere regel-

mæssige ruter.

Tilgængeligheden via lufttrafik kan sammenlignes på

tværs af lande ved hjælp af et tilgængelighedsindeks,

som vægter antallet af direkte og indirekte forbindel-

ser afhængig af deres kvalitet. Det samlede indeks

vægtes i forhold til et lands indbyggertal, så der tages

hensyn til, at lande med mange indbyggere også har

flere flyforbindelser. I Danmark er tilgængelighedsin-

dekset pr. indbygger på 1.789. Det placerer Danmark

noget over OECD-gennemsnittet, hvilket bl.a. skyldes

knudepunktet i Københavns Lufthavn, som sikrer en

større tilgængelighed, end befolkningsopladet ellers

tilsiger, se figur 10.7.

Figur 10.7

Indeks for tilgængelighed gennem

lufthavne, 2016

Indeks pr. 10 mio. indbyggere

450

400

350

300

250

200

150

100

ISL

NOR

CHE

IRL

DNK

SWE

FIN

AUT

EST

OECD

GRC

PRT

NLD

ESP

LVA

DEU

BEL

FRA

ISR

ITA

SVN

CZE

HUN

TUR

POL

SVK

5 (5)

450

400

350

300

250

200

150

100

Factbook. Det placerer Danmark over OECD-

gennemsnittet. Derimod er godsomsætning pr. ind-

bygger for de store havne i Danmark lavere end

OECD-gennemsnittet, se figur 10.8.

Figur 10.8

Godsomsætning i større havne, 2014

Godsomsætning pr. ton pr. indbygger

NOR

LVA

NLD

SWE

EST

BEL

ESP

FIN

OECD

GRC

DNK

TUR

FRA

IRL

SVN

DEU

PRT

ITA

POL

10 (11)

Anm.: Større havne er defineret til at have mere end 1,5 mio. tons gods-

omsætning om året.

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_10

Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem

antal havne, godsomsætning og kvalitet af infrastruk-

tur. Antallet af havne påvirkes især af landets geogra-

fiske placering, mens godsomsætningen påvirkes

både af landets indenlandske efterspørgsel og hav-

nenes funktion.

Investeringer i transportinfrastrukturen bidrager til at

øge udbuddet og effektiviteten i den trafikale

infrastruktur. En forbedret infrastruktur betyder, at

virksomheder skal bruge færre ressourcer på

transport for en given mængde produktion, hvilket

øger produktiviteten. På arbejdsmarkedet bidrager

investeringerne til højere mobilitet og mulighed for et

bedre match mellem arbejdstager og arbejdsgiver.

Danmarks samlede investeringer i transportinfra-

strukturen som andel af BNP er øget markant

gennem de senere år. Det gennemsnitlige

investeringsniveau i Danmark udgjorde knap 0,9 pct. i

perioden 2011-2014, hvilket er ca. 0,4 pct.-point

højere end i perioden 2003-2006 og 2007-2010. Det

gennemsnitlige investeringsniveau har i perioden

2011-2014 været højere end OECD-gennemsnittet,

men det skal blandt andet ses i lyset af, at

investeringsniveauet var lavere i de to foregående

perioder, se figur 10.9.

Anm.: OECD-gennemsnittet er beregnet som et simpelt gennemsnit.

Tilgængelighedsindekset opgøres som summen af en lufthavns direkte og

indirekte forbindelser. Én direkte ugentlig forbindelse giver en indeksværdi

på 1. Indirekte forbindelser tildeles en lavere værdi end 1, idet de tager

længere tid end direkte forbindelser pga. længere flyvetid og skifte-

tid/ventetid i forbindelse med mellemlanding. Summen af direkte og

indirekte forbindelser på tværs af lufthavne i et land udtrykker et lands

tilgængelighed for passagererne.

Kilde: OECD Stat og Airports Council International.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_10

Ca. 90 pct. af den internationale godstransport til og

fra Danmark fragtes med skibe. Havne spiller derfor

en central rolle i den internationale værdikæde og

bidrager til at facilitere handel mellem lande og regio-

ner. Den geografiske placering af havne, tilgængelig-

hed og kvalitet er betydelige faktorer for, at virksom-

heder hurtigt og effektivt kan afsætte varer og tjene-

ster, se Factbook.

I Danmark er der 18 større havne, som hver har en

årlig godsomsætning på mere end 1,5 mio. tons, se

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

10. Infrastruktur – digitalisering og transport

I 2015 var investeringsniveauet i Danmark ligeledes

på 0,9 pct. af BNP, men der foreligger endnu ikke tal

for de øvrige OECD-lande.

Figur 10.9

Investeringer i transportinfrastruktur

for udvalgte lande, 2003-2014

Pct. af BNP

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

OECD

2011-2014

0,0

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

DNK

DEU

2003-2006

SWE

2007-2010

Anm.: Figuren viser gennemsnittet af de samlede indenlandske investerin-

ger i transportinfrastrukturen som pct. af BNP i de angivne perioder.

Investeringer er inkl. investeringer i veje, jernbane og indenlandske

vandveje.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_10

Transportinfrastrukturens effektivitet kan også øges

ved at forbedre udnyttelsesgraden, fx ved at gøre den

kollektive trafik mere attraktiv. Udover en større mobi-

litet kan et velfungerende kollektivt transportsystem

være med til at afhjælpe trængsel og mindske CO

udledningen pr. passager.

I Danmark er den kollektive transport relativt udbredt

og udgjorde omtrent 17 pct. af det samlede person-

transportarbejde i 2015. Dermed ligger Danmark

omkring OECD-gennemsnittet og højere end lande

som Tyskland, Sverige og Norge, se Factbook.

NLD

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

10. Infrastruktur – digitalisering og transport

Boks

10.1

Førerløse køretøjer – gevinster og udfordringer

Førerløse køretøjer, som eksempelvis selvkørende biler,

er kommet højt op på den globale dagsorden inden for de

senere år.

Når teknologien er moden, vil selvkørende biler have stort potentiale for at forbedre mobiliteten og trafiksik-

kerheden. Samtidig vil selvkørende biler danne baggrund for nye forretningsmodeller, der vil udfordre den traditionelle

organisering.

Introduktionen af selvkørende biler

forventes således på sigt at medføre betydelige samfundsøkonomiske gevinster.

af gevinsterne er

blandt andet, at bilister kan erstatte køretiden med arbejds- eller fritidsrelaterede aktiviteter. Det

kan

være med til at

øge arbejdsudbuddet og reducere alternativomkostningerne ved kørsel i bil. Ifølge Transportvaneunder-

søgelsen 2006-2016

fra Transport DTU

bruger danske lønmodtagere og selvstændige tilsammen 36 mio. minutter i

gennemsnit pr. dag som bilfører til

og fra arbejde

samt 9 mio. minutter i gennemsnit pr. dag som bilfører i arbejdstiden.

Hvis

denne spildtid under kørsel blev omsat til produktion og arbejdsudbud, svarer det til:

■

274 mio. timer om året, svarende til 142.000 årsværk.

■

72,6 mia. kr. i produktion, svarende til ca. 3,7 pct. af BNP (2015-niveau).

■

41 mia. kr. i samfundsøkonomiske omkostninger.

Dette er et overkantsskøn, men viser en beregnet effekt ved at erstatte spildtid under kørsel med arbejde. Det er dog

usikkert, hvor meget helt eller delvist selvkørende biler i praksis vil øge arbejdsudbuddet. Det vil blandt andet afhænge

af lønmodtagerens erhverv, og hvordan lokalisering af boliger og virksomheder i øvrigt påvirkes af de nye muligheder.

Der er samtidig en række udfordringer i udviklingen og brugen af den nye teknologi. Det er stadig uklart, hvornår tekno-

logien vil være klar, og hvornår den eventuelt vil være fuldt implementeret. Todd Litman fra Victoria Transport Institute

skønner fx, at der går op til ca. 60 år, før bilflåden er fuldt ud førerløs. Andre forskere har dog vurderet, at udviklingen

kan gå hurtigere.

Den teknologiske udvikling på området går stærkt, og den gældende regulering kan derfor udgøre en begrænsning. I

dag kræver den danske færdselslovgivning eksempelvis, at en bil altid skal køres af en aktiv fører. Transport-, bygnings-

og boligministeren har i januar 2017 fremlagt forslag om en forsøgsordning for selvkørende biler, som kan træde i kraft

1. juli 2017. Ordningen vil gøre det muligt at afprøve konkrete forsøg med selvkørende biler. Tilladelse til de konkrete

forsøg udstedes ved bekendtgørelse, der forinden skal forelægges for Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligud-

valg.

Et årsværk svarer til 1.924 timer.

Produktionen er beregnet på baggrund af gennemsnitslønnen pr. præsteret time for lønmodtagere og selvstændige i 2015. Den gennemsnitlige timeløn er 265,40 kr. (kilde: Dan-

marks Statistik, tabel ATR20).

Beregnet ved brug af de transportøkonomiske enhedspriser version 1.6. Tidsværdien er en værdisætning af en persons gevinst eller tab ved en ændring i rejsetiden. Tidsværdien

pr. køretime til og fra arbejde er værdisat til 85. kr. og 406 kr. pr. køretime i arbejdstiden.

Velfungerende markeder i en global økonomi

11. Iværksætterindsats og vækstvirksomheder

12. Finansielle markeder

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

14. Åbne markeder og international handel

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

12.

11.

Iværksætterindsats og vækstvirksomheder

Iværksætterindsats og vækstvirksomhe-

der

Vækstvirksomheder og iværksættere er med til at

skabe effektiv konkurrence i økonomien ved at udvik-

le nye innovative løsninger. De udfordrer de øvrige

virksomheder til også at forny sig og øge produktivite-

ten. På den måde er vækstvirksomheder og iværk-

sættere direkte og indirekte med til at skabe dynamik

og vækst i dansk økonomi.

■

Andelen af vækstvirksomheder er steget fra ca. 10

pct. til 12 pct., hvilket placerer Danmark på niveau

med Sverige og Norge.

De centrale konklusioner i dette kapitel er:

Figur 11.1

Etableringsrate, 2014

Pct. af alle aktive virksomheder

6 (5)

SVK

LVA

PRT

POL

DNK

SVN

EST

OECD

NLD

HUN

FRA

ESP

CZE

NOR

FIN

SWE

DEU

ITA

AUT

IRL

BEL

Anm.: Nye virksomheder i pct. af samtlige aktive virksomheder. Nye

virksomheder defineres som reelt nye virksomheder, der har været aktive i

mindre end ét år. Internationale data kan afvige fra danske data.

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_11

■

Antallet af nye virksomheder, der etableres i viden-

intensive brancher, har for en tiårig periode ligget

stabilt, mens antallet af nyetablerede virksomheder

i handelsbranchen er faldet.

■

Danmark har en højere etableringsrate for nye

iværksættervirksomheder end OECD-gennemsnit-

tet. Der er samtidig en høj andel af danske virk-

somheder, der lukker ned allerede efter et år, sam-

menlignet med OECD-gennemsnittet. Dette kan

være et udtryk for, at Danmark har et velfungerede

og dynamisk erhvervsklima for iværksættere.

Overlevelsesraten for nye virksomheder, etableret i

2009 ligger på linje med OECD-gennemsnittet, når

der ses på andelen af virksomheder, der har overle-

vet fem år. Til gengæld er andelen af virksomheder,

der overlever første år, betydeligt lavere end OECD-

gennemsnittet, se figur 11.2.

Figur 11.2

Overlevelsesrate (etableringsår 2009)

Andel af virksomheder (pct.)

100

Nye iværksættervirksomheder

I perioden 2004-2014 blev der i gennemsnit etableret

ca. 20.275 nye iværksættervirksomheder årligt. Se-

neste danske opgørelse viser, at der i 2014 blev etab-

leret 19.355 nye virksomheder. Det er nogenlunde på

niveau med de foregående år, se Factbook.

Danmark er placeret blandt de lande med den højeste

andel nyetablerede virksomheder i forhold til aktive

virksomheder. Lande som Sverige og Tyskland, som

vi ofte sammenligner os med, har en væsentlig lavere

etableringsrate end Danmark, se figur 11.1.

100

SWE

GBR

NLD

AUT

SVN

POL

ITA

OECD

NOR

FIN

EST

FRA

CZE

ESP

HUN

DEU

LVA

SVK

DNK

Overlevet 1 år

Overlevet 5 år

Anm.: Andel af nye virksomheder i 2009, der har overlevet henholdsvis et

og fem år.

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_11

Det kan indikere, at de danske rammevilkår for nye

selvstændigt erhvervsdrivende er både velfungerede

og dynamiske. På den ene side afspejler en høj etab-

leringsrate, at det er nemt at starte virksomhed, mens

nye virksomheder på den anden side også afvikles

hurtigt igen, hvis de ikke formår at klare sig på gæl-

dende konkurrencevilkår. Dermed styrkes forudsæt-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

11.

Iværksætterindsats og vækstvirksomheder

ningen for et iværksættermiljø præget af innovative

og effektive virksomheder.

Nye iværksættervirksomheder fordelt på brancher

Der har været en lille stigning i antallet af nyetablere-

de iværksættervirksomheder i videnintensive bran-

cher så som ’information og kommunikation’ og ’vi-

denservice’ i perioden 2004-2014. For handelsområ-

det har antallet af nyetablerede iværksættervirksom-

heder været faldende. Det bemærkes, at ’bygge og

anlæg’ ser ud til i høj grad at være præget af konjunk-

turer, se figur 11.3.

Figur 11.3

Nyetablerede iværksættervirksomhe-

der fordelt på brancher, 2004-2014

1.000 virksomheder

Bygge og anlæg

Fremstilling

Engros- og

detailhandel m.m.

Vidensarbejde

Administration

Figur 11.4

Etableringsrate fordelt

på brancher,

2014

Pct. af aktive virksomheder

DNK

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Industri

Handel

Videnservice

OECD

Anm.: Figuren viser nyetablerede virksomheder som andel af aktive

virksomheder i pct. fordelt på brancher. Brancheinddeling fra internationalt

sammenlignelige data er ikke svarende til brancheinddelingen fra figur

11.3. Under engros- og detailhandel indgår også reparation af motordrev-

ne fartøjer.

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_11

Bygge og

anlæg

Information og

kommunikation

Andre service-

ydelser mv.

Anm.: Antallet af nye aktive virksomheder er lavere end antallet af nye

CVR-registreringer.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_11

Vækstvirksomheder

Vækstvirksomheder defineres som virksomheder, der

har mindst ti ansatte i vækstperiodens start og i en

periode på tre år har haft en gennemsnitlig årlig

vækst i antallet af ansatte på mindst 10 pct. Vækst-

virksomheder kan både være nye og etablerede virk-

somheder.

Virksomheder, der i 2014 opfyldte kravene til at be-

tegnes vækstvirksomhed, udgjorde omkring 12 pct. af

alle aktive danske virksomheder med mindst ti ansat-

te i 2011, hvilket placerer Danmark et stykke over

OECD-gennemsnittet. Det vil sige, at ud af de virk-

somheder, som i 2011 havde mindst 10 ansatte,

opnåede omkring 12 pct. at blive vækstvirksomheder i

2014, se figur 11.5.

I 2014 var andelen af nyetablerede virksomheder i it-

branchen og fremstilling højere end gennemsnittet i

de øvrige OECD-lande. Omvendt lå Danmark lavere

end OECD-gennemsnittet for nyetablerede virksom-

heder i brancher som ’bygge og anlæg’, ’engros- og

detailhandel mm.’ samt ’administration’, se figur 11.4.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

11.

Iværksætterindsats og vækstvirksomheder

Figur 11.5

Vækstvirksomheder, 2014

Pct. af aktive virksomheder i 2011

6 (8)

GBR

IRL

SWE

LVA

NOR

DNK

HUN

DEU

SVK

FIN

OECD

POL

NLD

EST

ESP

BEL

AUT

PRT

SVN

FRA

CZE

Figur 11.6

Vækstvirksomheder

erhverv, 2014

Industri

IRL

HUN

LVA

SVK

NOR

7 (7)

DNK

POL

EST

OECD

DEU

SWE

PRT

ESP

CZE

NLD

SVN

FIN

AUT

FRA

BEL

ITA

-20

-15

-10

-5

udvalgte

Private serviceerhverv

SWE

DNK

3 (6)

DEU

IRL

FIN

HUN

LVA

SVK

NOR

POL

OECD

NLD

EST

BEL

ESP

AUT

SVN

PRT

FRA

ITA

CZE

Pct.

Anm.: Vækstvirksomheder i pct. af samtlige aktive virksomheder i startåret,

der uanset alder har mindst ti ansatte i startåret af vækstperioden. 2011 er

startåret og 2014 er slutåret for den treårige vækstperiode. Tal i parentes

angiver vækstvirksomheder i 2012 som andel af aktive virksomheder i

2009. Private serviceerhverv inkluderer i denne opgørelse ikke finansiel

virksomhed og ejendomshandel.

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_11

Alternativt kan vækstvirksomheder i 2014 betragtes

som andel af aktive virksomheder i 2014. På den

måde gives der udtryk for, hvor stor en andel af de

virksomheder, der er aktive i året, som også er

vækstvirksomheder.

Ses der på virksomheder, der i 2014 opfyldte kravene

til at betegnes vækstvirksomhed som andel af alle

aktive virksomheder i 2014, placerer Danmark sig

omkring OECD-gennemsnittet, se Factbook.

Opdeles vækstvirksomheder i industri og private

serviceerhverv ses det, at Danmark ligger en smule

højere end OECD-gennemsnittet for industrivirksom-

heder og væsentligt højere end OECD-gennemsnittet

for private serviceerhverv, se figur 11.6.

Anm.: Vækstvirksomheder i pct. af samtlige aktive virksomheder i startåret,

der uanset alder har mindst

ti ansatte i startåret af vækstperioden. 2011

startåret og 2014

er slutåret for den treårige vækstperiode.

Tal i parentes

angiver vækstvirksomheder i 2013 som andel af aktive virksomheder i

2010. Private serviceerhverv inkluderer i denne opgørelse ikke finansiel

virksomhed og ejendomshandel.

Kilde:

Eurostat.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_11

Vækstiværksættere

En vækstiværksætter defineres som en ny virksom-

hed, der har mindst ti ansatte inden for de første to

leveår, og som har en gennemsnitlig årlig vækst i

antallet af ansatte på mindst 10 pct. over den efterføl-

gende treårige periode.

Andelen af vækstiværksættere udgjorde i 2014 om-

kring 25 pct. af alle aktive danske virksomheder, der i

2011 var mellem et-to år gamle og havde mindst ti

ansatte. Andelen af vækstiværksættere ligger dermed

nu på samme niveau som før finanskrisen, se figur

11.7.

Stigningen i andelen af vækstiværksættere fra 2011 til

2012 hænger sammen med, at både antallet af

vækstiværksættere og nyetableringer af virksomheder

antages at være meget afhængige af konjunkturerne i

opgørelsesårene. Andelen af vækstiværksættere i

2011 var således påvirket af relativt svage vækstbe-

tingelser i kriseårene 2008-2011 og relativt mange

nystartede virksomheder med mindst ti ansatte i høj-

konjunkturårene 2006-2007.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

11.

Iværksætterindsats og vækstvirksomheder

Adgang til kompetencer

Viden og kompetencer er afgørende for virksomhe-

dernes mulighed for at realisere deres vækstpotentia-

le. En veluddannet arbejdsstyrke øger virksomheder-

nes muligheder for at finde og udvikle medarbejdere

med de relevante kvalifikationer. Det er med til at

understøtte virksomhedernes udvikling af innovative

løsninger.

Andelen af ansatte med en videregående uddannelse

har generelt været stigende i alle typer af virksomhe-

der siden 2003. I 2013 udgjorde ansatte med videre-

gående uddannelser knap 25 pct. af samtlige ansatte

i de mellemstore og store virksomheder. For små og

nye virksomheder samt vækstvirksomheder var ande-

len ca. 20 pct.

Siden 2010 er andelen af ansatte med videregående

uddannelse i vækstvirksomheder faldet og lå i 2013

under andelen i både nye, små, mellemstore og store

virksomheder, se figur 11.10.

Figur 11.10

Ansatte med videregående uddan-

nelse i danske virksomheder, 2003-2013

Andel ansatte med videregående uddannelse (pct.)

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Små virksomheder (<50 ansatte)

Mellemstore og store virksomheder(>50 ansatte)

Nye (0-1 år)

Anm.: Andelen af samtlige ansatte, der har en videregående uddannelse.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_11

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

14.

12. Finansielle markeder

Finansielle markeder

Finansielle markeder er kapitalmarkeder for køb og

salg af finansielle kontrakter og værdipapirer. De

finansielle markeder er traditionelt opdelt i en række

delmarkeder såsom aktie- og kreditmarkedet, herun-

der fx obligationsmarkedet.

Velfungerende finansielle markeder er en forudsæt-

ning for en effektiv kapitalallokering, der kan under-

støtte virksomhedernes drift og ekspansion. Det

fremmer danske virksomheders konkurrenceevne i en

åben og markedsøkonomi.

De centrale konklusioner i dette kapitel er:

■

Det danske kapitalmarked er forholdsvist veludvik-

let målt ved dets størrelse i forhold til samfunds-

økonomien (BNP).

■

Faldende udlån fra bankerne efter krisen er blevet

modgået af stigende udlån fra realkreditinstitutter-

ne og øget anvendelse af erhvervsobligationer.

Kreditmarkedet

Udlånet til erhvervslivet i Danmark som andel af BNP

steg frem til 2009. Siden er udlånet faldet tilbage til

niveauet i 2006/2007. Udviklingen skal bl.a. ses i lyset

af konjunkturudviklingen i den pågældende periode

samt de tiltag, der blev iværksat i den finansielle sek-

tor i kølvandet på finanskrisen.

Udlånet til erhverv fra både penge- og realkreditinsti-

tutter er steget frem til 2009, hvorefter udlånet fra

pengeinstitutter er faldet, mens udlånet fra realkredit-

institutter fortsatte med at stige. Det relative fald i

udlånene er i Danmark stort set stoppet fra 2013,

mens det er fortsat for OECD under ét, se figur 12.2.

Figur 12.2

Udviklingen i udlån til erhverv, 2006-

2015

Pct. af BNP

OECD

DNK

■

I Danmark sker nye virksomheders kapitalfrem-

skaffelse i overvejende grad uden om aktiemarke-

det, idet Danmark ligger lavt placeret sammenlig-

net med OECD-landene målt ved nynoteringer.

Kapitalmarkedets størrelse

Den relative størrelse af kapitalmarkedet kan være et

udtryk for, hvor veludviklet den finansielle sektor er.

Målet siger derimod ikke noget om kvaliteten af kapi-

talallokeringen eller stabiliteten af det finansielle mar-

ked. Det danske kapitalmarked har en størrelse sva-

rende til godt 300 pct. af BNP. Det er højt i internatio-

nal sammenhæng, se figur 12.1.

Figur 12.1

Kapitalmarkedets størrelse, 2015

Pct. af BNP

350

1 (1)

300

250

200

150

100

DNK

SWE

NLD

FRA

FIN

ESP

BEL

OECD

PRT

DEU

ITA

GRC

AUT

IRL

POL

CZE

SVN

HUN

350

300

250

200

150

100

Anm.: Udregningerne er baseret på det årlige udlån til ikke-finansielle

virksomheder som andel af BNP.

Kilde: ECB og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_12

Virksomheder i Danmark har i stigende grad anvendt

realkreditlån og erhvervsobligationer siden 2009,

mens lån fra pengeinstitutter har været faldende i

samme periode, se figur 12.3.

Anm.: Kapitalmarkedet defineres som summen af markedsværdien af det

lokale aktiemarked, udlån til hhv. husholdninger og ikke-finansielle virk-

somheder, erhvervsobligationer og udlån til offentlige myndigheder.

Figures baseres på en ny kilde i forhold til redegørelsen 2016.

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_12

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

12. Finansielle markeder

Figur 12.3

Udlån til erhverv efter finansierings-

kilde, 2006-2016

Mia. kr.

1.600

Realkreditinstitutter

1.600

1.200

Udlånsmarginal og renteniveau

Udlånsmarginalen på erhvervslån udtrykker pengein-

stitutternes indtjening på deres udlån til erhverv målt

som forskellen mellem renten på udlånene og renten

på indlånene. Udlånsmarginalen og gebyrer er pen-

geinstitutternes primære indtægtskilder, hvor udlåns-

marginalen er den største.

På udlån til erhverv udgør rentemarginalen ca. 2¾

pct.-point i 2016. Den gennemsnitlige rentemarginal i

de danske pengeinstitutter i forbindelse med er-

hvervslån steg fra 2008-niveauet på ca. 2¼ pct.-point

til næsten 4 pct.-point i 2012. Udviklingen afspejler

blandt andet de ekstremt lave renter, konkurrencen

på kreditmarkedet og institutternes ambition om øget

indtjening. Dertil kommer, at en forholdsvis stor andel

af pengeinstitutternes udlån blev flyttet over til real-

kreditinstitutterne efter finanskrisen.

Faldet i perioden 2012-2016 skyldes blandt andet den

forbedrede konjunktursituation samt en øget konkur-

rence mellem pengeinstitutterne. I international

sammenligning lå udlånsmarginalen i Danmark på

erhvervslån ved indgangen til 2016 knap 1 pct.-point

højere end OECD-gennemsnittet, se figur 12.5.

Udlånsmarginalen over for husholdninger har i både

euroområdet og i Danmark siden 2008 ligget stabilt

på ca. 4 til 4�½ pct.-point. Her skal det bemærkes, at

pengeinstitutternes udlån til husholdninger (og er-

hverv) i Danmark typisk består af den yderste del af

finansieringen og dermed den mest risikable del med

højere rente til følge.

Figur 12.5

Pengeinstitutternes udlånsmarginal,

2006-2016

Pct.

OECD -

husholdninger

DNK -

husholdninger

800

Pengeinstitutter

800

400

Erhvervsobligationer

400

06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Anm.: Serierne er baseret på tremåneders glidende gennemsnit. Der ses

bort fra udlån til pensionskasser,

forsikringsselskaber m.fl. Erhvervsudlå-

net er inkl. personligt ejede virksomheder. Personligt ejede virksomheder

er ikke en del af erhvervssektoren (ikke-finansielle

virksomheder) i Natio-

nalbankens definition.

Kilde: Nationalbanken og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_12

I international sammenligning er danske virksomhe-

ders anvendelse af erhvervsobligationer er lidt højere

end gennemsnittet for OECD. Danske virksomheders

anvendelse af erhvervsobligationer svarer til godt 10

pct. af BNP, mens virksomhederne i lande som Sve-

rige og Finland har anvendelse af erhvervsobligatio-

ner svarende til henholdsvis godt 21 pct. og 15 pct. af

BNP, se figur 12.4.

Figur 12.4

Anvendelsen af erhvervsobligationer

internationalt, ultimo 2015

Pct.

FRA

SWE

PRT

FIN

NLD

AUT

BEL

DNK

OECD

ITA

CZE

EST

POL

SVK

DEU

IRL

SVN

ESP

HUN

GRC

LVA

9 (11)

DNK - erhverv

OECD - erhverv

06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Anm.: Der kan, især for lån til ikke-finansielle virksomheder, være forskelle

på brugen af sikkerhedsstillelse i europæiske og danske data. Der fore-

kommer et databrud i den danske rentestatistik i september 2013, der dog

ikke har væsentlig betydning for hverken husholdninger eller erhverv.

Kilde: Nationalbanken, ECB samt egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_12

Anm.: Viser udestående udstedelser fra virksomheder i udvalgte EU-lande

i erhvervsobligationer opgjort ultimo 2015 ift. BNP ultimo 2015.

Kilde: Nationalbanken og Eurostat.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_12

Se fx Pengeinstitutter, kredit og konjunkturer, Kvartalsoversigt, 2. kvartal 2013 -

del 2, Nationalbanken.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

12. Finansielle markeder

Siden 2009 har der i Danmark været et større rente-

spænd mellem små og store lån. I international sam-

menligning ligger danske renter for store udlån fra

2010 og frem lavere end gennemsnittet for OECD,

mens renten på mindre udlån ligger omkring OECD-

gennemsnittet. Der kan imidlertid være en vis usik-

kerhed i fortolkningen af tallene på grund af forskelle i

brugen af sikkerhedsstillelse, som vil påvirke risikoen

og dermed renten, se figur 12.6.

Figur 12.6

Udviklingen i renter på små og store

nye lån fra pengeinstitutter, 2006-2016

Pct.

Figur 12.7

Samlede omkostninger i forhold til

indtjening, 2013-2015

Pct. af indtjening

12 (12)

CZE

EST

ESP

SVK

SWE

LVA

POL

FIN

BEL

OECD

NLD

ITA

DNK

IRL

GRC

SVN

HUN

AUT

PRT

FRA

DEU

Anm.: De samlede omkostninger dækker hovedsageligt omkostninger til

personale, administration og afskrivninger. Indtjening er hovedsageligt

netto rente-

og gebyrindtægter og kursreguleringer af finansielle aktiver.

parentesen angives positionen for gennemsnittet af 2012-2014.

Kilde: ECB.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_12

DNK - op til

EUR 1 million

OECD - op til

EUR 1 million

OECD - over

EUR 1 million

DNK - over

EUR 1 million

Anm.: Udregnet som tremåneders glidende gennemsnit af kreditinstitutter-

nes renter på nye lån (ekskl. kassekreditter) til virksomheder med rente-

binding på op til og med et år. Grænsen mellem små og store lån er 7,5

mio. kr. Der forekommer et databrud i den danske rentestatistik i septem-

ber 2013 grundet forbedrede indberetningskanaler i den nye MFI-statistik.

Kilde: ECB, Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_12

Adgang til aktiemarkedet

En kilde til vækst for virksomheder med vækstpoten-

tiale er tilførsel af egenkapital. Større egenkapital og

soliditet gør samtidigt virksomhederne mere robuste

overfor konjunkturerne og gør det lettere at opnå lån

til finansiering af driften. I Danmark anvender relativt

få virksomheder aktiemarkedet til at rejse kapital

gennem nynoteringer på den danske fondsbørs.

I en international sammenligning ligger nynoteringer

på den danske fondsbørs i den lave ende af skalaen

og langt fra Sverige, hvor antallet af nynoterede virk-

somheder udgør knap 8 pct. af det samlede antal

børsnoterede virksomheder. Med til billedet hører, at

flere danske virksomheder lader sig notere i andre

lande, fx på den svenske fondsbørs, se figur 12.8.

Figur 12.8

Nynoteringer på fondsbørsen, ultimo

2015

Pct. af noterede selskaber

SWE

ITA

IRL

ESP

DEU

POL

NLD

NOR

OECD

FIN

BEL

FRA

AUT

DNK

PRT

GRC

Kilde: Statistik fra de respektive fondsbørsers hjemmesider.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_12

Danske kreditinstitutters effektivitet, målt ved samlede

omkostninger i forhold til indtjening, ligger lidt under

niveauet for OECD-gennemsnittet og midt imellem

Sverige og Tyskland, se figur 12.7.

14 (12)

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

Konkurrence, forbrugerforhold og regu-

lering

Et velfungerende marked er kendetegnet ved et godt

samspil mellem forbrugere og virksomheder. På et

velfungerende marked konkurrerer virksomhederne

effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan begå

sig let og købe de produkter, der bedst og billigst

opfylder deres behov.

Konkurrence tilskynder virksomheder til effektiviserin-

ger og til at udnytte virksomhedernes ressourcer

bedst muligt. Dette medfører, at effektive virksomhe-

der vinder markedsandele, mens ineffektive virksom-

heder afgår markedet.

De centrale konklusioner i dette kapitel er:

■

Danmark har høje priser sammenlignet med

andre EU-lande. Det gælder også, når der korri-

geres for skatter og afgifter samt velstand. Det er

tegn på en svagere konkurrence end andre lan-

de.

Forskellen mellem priserne i Danmark og andre

lande er faldet svagt siden 2011.

Erhvervsreguleringen i Danmark er mindre kon-

kurrencebegrænsende end i de andre OECD-

lande.

Figur 13.1

Prisforskelle EU7, 2014

Afvigelse i forhold til EU7-gns., pct.

-5

-10

-15

DEU

BEL

NLD

ITA

FRA

FIN

DNK

Forbrugerpriser

Velstandskorrigerede nettopriser

Nettopriser

-5

-10

-15

Anm.: Forbrugerpriser dækker over priserne på varer og tjenester. Vel-

standskorrigerede nettopriser er forbrugerpriser korrigeret for moms,

afgifter og velstand. EU7 angiver gennemsnittet for: BEL, DEU, DNK, FIN,

FRA, NLD og ITA. Korrektion af moms, afgifter og velstand foretages for

sammenlignelige lande, for at kunne sammenligne konkurrencen. Se

Factbook vedr. ny metode for klassificering af data fra Eurostat.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Eurostat og OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_13

■

Prisniveau

På et velfungerende marked bruger virksomhederne

ressourcerne effektivt for at sikre konkurrencedygtige

og lave priser. Dermed kan et højt prisniveau i et land

relativt til andre lande indikere, at konkurrencen ikke

fungerer optimalt.

Prisforskelle mellem lande kan desuden skyldes for-

skelle i moms og afgifter, hvilket ikke afspejler, hvor

effektiv konkurrencen er. Et højt prisniveau kan også

være en indikation på et højt velstandsniveau. For at

tage højde for at prisniveauet afhænger af moms,

afgifter og velstand, korrigeres priserne for disse tre

forhold, når prisniveauet i Danmark sammenlignes

med prisniveauet i andre lande.

Priserne i Danmark ligger generelt højt, når der sam-

menlignes med seks sammenlignelige EU-lande. I

2014 var forbrugerpriserne 25 pct. højere end gen-

nemsnittet i de sammenlignelige lande. Korrigeres der

for moms og afgifter, ligger priserne 16 pct. over, og

korrigeres der yderligere for forskelle i velstand, er

priserne i Danmark 10 pct. højere, se figur 13.1.

Det høje danske prisniveau skyldes primært prisen på

tjenester. De velstandskorrigerede priser på tjenester

var 14 pct. over EU7-gennemsnittet i 2014, mens

prisen på varer var 2 pct. over EU7-gennemsnittet.

De relativt høje priser på tjenesteydelser kan skyldes,

at leverandører af tjenesteydelser i mindre grad end

leverandører af varer er udsat for konkurrence fra

udlandet.

De danske velstandskorrigerede nettopriser var sti-

gende i perioden fra 2005 til 2009. Dette skyldes

særligt en stigning i priserne på tjenester. Siden 2009

har de velstandskorrigerede priser stabiliseret sig

med tendens til et svagt fald siden 2011. Dermed er

forskellen mellem prisniveauet i Danmark og prisni-

veauet i de sammenlignelige lande blevet svagt ud-

jævnet siden 2011. Dette skyldes et fald i de vel-

standskorrigerede priser på varer, og dette fald mere

end opvejer den stigning, der har været i de vel-

standskorrigerede priser på tjenester, se figur 13.2.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

Figur 13.2

Velstandskorrigerede nettopriser i

Danmark, 2005-2014

Indeks (EU7=100)

120

115

110

105

100

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Anm.: Forbrugerpriser fra Eurostat korrigeret for moms, afgifter og vel-

stand. EU7 angiver gns. for syv lande: BEL, DEU, DNK, FIN, FRA, NLD og

ITA. Se Factbook vedr. metode for klassificering af data fra Eurostat.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Eurostat og OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_13

120

Tjenester

115

110

105

100

I alt

Varer

EU7

Forbrugere

Aktive forbrugere er med til at styrke konkurrencen og

holde virksomhederne på tæerne. Det er til gavn for

hele samfundet. Samtidig opnår forbrugerne en direk-

te forbrugergevinst i form af de bedste og billigste

produkter, hvis de vælger at agere aktivt på marke-

derne. En forudsætning for aktive forbrugere er, at

forbrugerne har adgang til nemt at handle på marke-

derne.

Når der er gennemsigtighed på et marked omkring

varernes priser og kvalitet, er det lettere for forbru-

gerne at indhente og sammenligne information og

dermed vælge de produkter, der bedst lever op til

deres behov.

De danske forbrugeres vurdering af gennemsigtighe-

den på 42 markeder er lavere end OECD-

gennemsnittet. Det er primært markeder, hvor der

handles med tjenesteydelser, som de danske forbru-

gere oplever som ugennemsigtige.

De danske forbrugere har derimod en lidt større tillid

til, at virksomhederne overholder reglerne sammen-

lignet med OECD-gennemsnittet, se figur 13.4.

Figur 13.4

Forbrugeres vurdering af gennemsig-

tighed og tillid, 2016

Score

Gennemsigtighed

DNK

OECD

Tillid

SWE

Konkurrenceintensitet

Markeder med lav konkurrence er præget af mang-

lende virksomhedsdynamik, og virksomheder med

manglende incitament til effektivisering. Konkurrence-

intensiteten målt ved markup er overordnet set højere

i industrien end i serviceerhvervene, se figur 13.3.

Figur 13.3

Markup’er i industri og service, 2014

Højere konkurrence-

intensitet

Anm.: Data er baseret på forbrugernes egne vurderinger. Derfor kan den

vurderede score for gennemsigtighed og tillid afvige fra den faktiske.

Derudover er der visse usikkerheder forbundet med at sammenligne

forbrugernes vurderinger på tværs af lande. Data er baseret på markeder i

23 europæiske OECD-lande.

Kilde: EU-Kommissionen.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_13

0,0

0,1

0,2

Industri

0,3

0,4

0,5

0,6

Service

Anm.: En høj værdi angiver lav konkurrenceintensitet. Virksomheders

markup’er

beregnes ved et Lerner-indeks, hvor

omsætning fratrukket

samlede omkostninger ses i forhold til omsætning.

Søjler angiver branche-

gennemsnit, vægtet efter virksomheders andel af branchens omsætning.

Kilde:

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_13

Det kan i visse tilfælde være problematisk, hvis virk-

somheder får bedre information om hinandens kon-

kurrenceparametre, herunder priser. En højere grad

af gennemsigtighed mellem virksomheder på marke-

det kan øge risikoen for, at virksomheder vil kunne

koordinere deres adfærd. Problematikken vil primært

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

opstå på markeder med få udbydere. Den koordine-

rende adfærd kan hæmme konkurrencen og dermed

også forbrugervelfærden på markedet.

Regulering

Konkurrence på markederne er vigtig for at sikre de

bedste forhold for virksomheder og forbrugere. På et

velfungerende marked er der ingen regulering, som

unødigt begrænser konkurrencen mellem virksomhe-

derne. Regulering kan dog sikre vigtige samfunds-

mæssige hensyn som miljøbeskyttelse, sundheds- og

sikkerhedshensyn.

Der findes forskellige måder, hvorpå regulering kan

måles. OECD måler fx i hvor høj grad reguleringen

skaber barrierer for, at virksomheder kan komme ind

på et marked samt øvrige begrænsninger for konkur-

rencen på markedet. Dette gøres via en indikator for

produktmarkedsregulering (PMR-indikatoren). OECD

opdaterer denne indikator hvert femte år, hvor sidste

opdatering var i 2013.

Målt på denne indikator er Danmark blandt de lande,

hvor reguleringen er mindst konkurrencebegrænsen-

de i OECD, se figur 13.5.

Figur 13.5

Erhvervsregulering, 2013

NLD

AUT

DNK

NZL

ITA

SVK

AUS

EST

FIN

DEU

PRT

HUN

BEL

CZE

JPN

CAN

ESP

IRL

NOR

FRA

OECD

ISL

CHE

CHL

SWE

POL

SVN

GRC

KOR

MEX

ISR

TUR

Selv om den danske erhvervsregulering på et over-

ordnet niveau tilhører de mindst konkurrencebegræn-

sede i OECD, er indikatoren så overordnet, at der vil

være en lang række konkurrencebegrænsende regu-

leringer, som ikke fanges i indikatoren.

Et andet mål for regulering af konkurrencevilkårene

er, hvor nemt det er at drive virksomhed i et land.

Dette har Verdensbanken målt i 189 lande. Regule-

ringen er målt ud fra ti væsentlige virksomhedsaktivi-

teter, herunder opstart af virksomheder, byggetilladel-

ser, adgang til kredit og lignende.

På baggrund af Verdensbankens undersøgelse ligger

Danmark blandt de OECD-lande, hvor det er nem-

mest at starte og drive virksomhed, se figur 13.6.

Figur 13.6

Verdensbankens "Ease of doing

business", 2017

NZL

DNK

KOR

NOR

USA

SWE

EST

FIN

LVA

AUS

DEU

IRL

AUT

ISL

CAN

POL

PRT

OECD

CZE

NLD

FRA

SVN

CHE

ESP

SVK

JPN

HUN

BEL

MEX

ITA

ISR

CHL

GRC

TUR

2 (2)

4 (7)

100

Anm.: Undersøgelsen indeholder vurderinger af ti væsentlige virksom-

hedsaktiviteter, herunder opstart, betaling af skat, opnåelse af kredit og

procedurer ved handel. Indekset kan antage værdier fra 0 til 100, hvor 100

angiver den bedste præstation på tværs af alle lande og over tid. Ease of

doing business 2017 måler perioden juni 2015 til juni 2016.

Kilde: Verdensbanken.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_13

Mere konkurrencebegrænsende

Anm.: OECD’s indikator for produktmarkedsregulering baseres på spørge-

skemabesvarelser fra de individuelle landes myndigheder. Besvarelserne

tildeles en indeksværdi mellem nul og seks, som vægtes sammen. PMR-

indikatoren er derfor selv et indeks, der kan antage værdier fra nul til seks,

hvor seks angiver, at reguleringen er mest konkurrencebegrænsende.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_13

Konkurrence om offentlige opgaver

Konkurrence om udførelsen af offentlige opgaver er

med til at sikre, at opgaverne løses med fokus på

produktivitet, effektivisering, kvalitetsudvikling og

innovation.

Offentlige indkøb omfatter indkøb foretaget af alle

offentlige myndigheder, institutioner og virksomheder.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

I 2015 købte det offentlige ind for 294 mia. kr. Det

svarer til 15 pct. af BNP, se figur 13.7.

Kommuner og offentlige virksomheder står bag den

største andel af de offentlige indkøb med knap 30 pct.

hver.

Figur 13.7

Offentlige indkøb, 2011-2015

Mia. kr.

300

250

200

150

100

2011

2012

2013

Stat Regioner Kommuner

300

250

200

150

100

2014

2015

Off. virksomheder mv.

Anm.: Figuren viser konkurrenceudsættelse i pct. af de opgaver, der kan

konkurrenceudsættes. Data er opgjort ved at anvende IKU (kommuner),

RIKU (regioner) og SIKU (staten), der måler, hvor stor en andel af de hhv.

kommunale, regionale og statslige udgifter, der kan konkurrenceudsættes,

som bliver konkurrenceudsat.

Kilde: www.noegletal.dk, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finansmini-

steriet.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_13

Figur 13.8

Konkurrenceudsatte driftsopgaver,

2011-2015

Pct. af driftsopgaver

2011

2012

2013

2014

2015

Staten

Regioner

Kommuner

Anm.: Offentlige virksomheder mv. omfatter (1) offentlige selskabslignende

virksomheder (bl.a. Bane Danmark og Statens Seruminstitut samt kom-

munale forsynings- og transportselskaber), (2) offentlige selskaber (bl.a.

selskaber inden for energi-, affalds- og transportsektoren, Danske Spil,

Nationalbanken, Post Danmark, TV2 og AMGROS) samt (3) sociale

kasser og fonde. Beløbene er angivet i løbende priser.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_13

Det er ikke alle opgaver, som det offentlige udfører,

der kan og må udsættes for konkurrence. I 2015

udgjorde de udbudsegnede opgaver knap 400 mia.

kr., hvoraf der blev skabt konkurrence om knap 26

pct. af opgaverne. Det bemærkes, at potentialet for

øget konkurrenceudsættelse formentlig er mindre end

det, statens indikator for konkurrenceudsættelse

(SIKU) indikerer, da der i SIKU’en medtages omkost-

ninger, der ikke umiddelbart kan konkurrenceudsæt-

tes, herunder lønudgifter til politi og forsvar.

Staten konkurrenceudsatte i 2015 31 pct. af de ud-

budsegnede opgaver, hvilket er en mindre stigning i

forhold til 2011. Konkurrenceudsættelsen i kommu-

nerne og regionerne har været nogenlunde stabil de

senere år, se figur 13.8.

Danmarks Statistik har revideret data siden offentliggørelsen af ”Redegørelse

om vækst og konkurrenceevne 2014”. De offentlige indkøb i perioden er opgjort

til at være 7-10 mia. kr. lavere end før revisionen.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

14.

14. Åbne markeder og international handel

Åbne markeder og international handel

Danmark er en lille åben økonomi med en stor del af

sin økonomiske aktivitet rettet mod handel med andre

lande. International handel øger virksomheders af-

sætningsgrundlag og giver adgang til ny viden, ny

teknologi samt nødvendige råvarer og halvfabrikata.

De centrale konklusioner i dette kapitel er:

■

Danmarks lønkonkurrenceevne er styrket de sene-

ste år. Dette skal ses i lyset af en stærkere produk-

tivitetsudvikling, en afdæmpet lønudvikling samt en

svækkelse af kronekursen.

Høje medarbejderomkostninger udgør ikke i sig selv

et konkurrenceevneproblem, hvis det modsvares af

en tilsvarende høj produktivitet hos medarbejderne.

På et effektivt arbejdsmarked vil der således være en

tæt sammenhæng mellem medarbejdernes produkti-

vitet og deres løn.

Lønkonkurrenceevne kan i stedet måles ved enheds-

lønomkostninger. Her tages der højde for forskelle i

både produktivitet, løn og valutakurser på tværs af

lande. Dette mål afspejler dermed de relative lønom-

kostninger ved at producere én enhed output.

Baseret på dette mål er Danmarks lønkonkurrence-

evne blevet styrket betydeligt de senere år. Det hæn-

ger sammen med en stærkere produktivitetsudvikling

i industrien sammenlignet med udlandet samt en

forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling. Svækkel-

sen af kronen i forhold til Danmarks vigtigste sam-

handelspartnere trækker yderligere i retning af en

forbedret lønkonkurrenceevne i 2015, se figur 14.2.

Figur 14.2

Bytteforhold og lønkonkurrenceevne,

2000-2015

Pct.

Bytteforhold

■

Udenlandske direkte investeringer i Danmark er

lavere end i både Sverige, UK og Nederlandene.

Lønkonkurrenceevne

Danske virksomheders evne til at konkurrere på ver-

densmarkedet afhænger af deres produktionsom-

kostninger, herunder omkostninger til løn.

■

Væksten i dansk eksport sker langsommere end

for OECD-landene under ét og med faldende dan-

ske markedsandele.

Lønomkostninger kan opgøres som de samlede om-

kostninger, som en arbejdsgiver afholder til medar-

bejderen. Omkostningerne omfatter både direkte løn

(herunder bonus mv.) samt sociale omkostninger til fx

sygesikring. I 2015 er de samlede medarbejderom-

kostninger pr. time inden for industrien ca. 310 kr. Det

er kun overgået af Norge og Belgien, se figur 14.1.

Figur 14.1

Medarbejderomkostninger i industri-

en, 2015

LVA

POL

HUN

CZE

EST

SVK

PRT

GRC

SVN

JPN

ESP

OECD

ITA

IRL

USA

NLD

AUT

FIN

FRA

DEU

SWE

DNK

BEL

NOR

-10

-20

Relative

enhedslønomkostninger

-20

-30

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Løn og produktivitet

Kronekurs

Anm.: Udenlandsk løn over dansk løn, så en stigning angiver en forbedring

i konkurrenceevnen. Begge serier vises akkumuleret siden 2000. Byttefor-

holdet for vare- og tjenestehandlen er baseret på tal fra nationalregnska-

bet. De relative enhedslønomkostninger er opgjort for fremstillingserhverv

ekskl. energi.

Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_14

22 (21)

100

150

200

250

300

350 400

Kr. pr. time

Anm.: Gennemsnitlige medarbejderomkostninger pr. præsteret time i

fremstillingserhverv. Data er baseret på lønstatistik.

Medarbejderomkost-

ninger kan opdeles i a) fortjeneste, som tilfalder medarbejderen direkte, og

b) sociale omkostninger som fx sygedagpengeforsikring, der ikke tilfalder

medarbejderen direkte.

Data for JPN er fra 2014.

Kilde: DA.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_14

Når lønkonkurrenceevnen er målt ved de relative

enhedslønomkostninger, er der ikke taget højde for,

at danske virksomheder igennem perioden har kunnet

udnytte et forbedret bytteforhold over for udlandet.

Bytteforholdsforbedringer betyder, at en virksomhed

kan finansiere en større mængde import ved den

samme eksportmængde.

Et højere bytteforhold øger velstanden, hvis årsagen

til bytteforholdsforbedringer er, at danske varer og

tjenester er af en type eller kvalitet, som gør, at de

100

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

14. Åbne markeder og international handel

kan afsættes til højere priser. Hvis stigende eksport-

priser imidlertid skyldes et højere relativt omkost-

ningsniveau i danske virksomheder, herunder lønom-

kostninger, så er et stigende bytteforhold til udlandet

derimod en ulempe for dansk konkurrenceevne, se

kapitel 1.

Et mål for lønkonkurrenceevne, som korrigerer for

udviklingen i bytteforholdet, er lønkvoten. Denne er

målt som forholdet mellem løn- og nominelle produk-

tivitetsstigninger.

Den relative lønkvote følger overordnet den samme

udvikling som enhedslønomkostninger, men viser

imidlertid en positiv vækst i medarbejderes værdiska-

belse. Siden 2011 er lønkvoten inden for industrien

faldet i både Danmark og udlandet, men mest i Dan-

mark. I 2015 er den relative danske lønkvote forbed-

ret med 8,8 pct. i forhold til 2000, se figur 14.3.

Figur 14.3

2000-2015

Pct.

-5

-10

-15

-20

-25

-30

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Anm.: Begge serier vises akkumuleret siden 2000. For fremstillingserhverv

ekskl. energi. Enhedslønomkostningerne beregnes som lønsummens

andel af den reale bruttoværditilvækst og svarer til

figur 14.2.

Lønkvoten

beregnes som lønsummens andel af nominelle BVT.

Kilde: Finansministeriet.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_14

Figur 14.4

Den eksportorienterede, private sek-

tors lønkonkurrenceevne, 2000-2015

Pct.

-5

-10

-15

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

-15

Anm.: Relative lønkvote i den eksportorienterede, private sektor ekskl.

søtransport. Sektoren opgøres ved at vægte brancher efter deres andele

af den samlede værdiskabelse, der går direkte eller indirekte til eksport.

Lønkonkurrenceevnen var i 2000 på 0 pct.

Kilde: Finansministeriet.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_14

Industriens

lønkonkurrenceevne,

International handel

Handel øger virksomhedernes afsætningsmuligheder

igennem adgang til nye og større markeder. Samtidig

medfører globalisering, at virksomheder specialiserer

sig som et resultat af komparative fordele og andre

forhold. Det øger den globale eksport og skaber ar-

bejdsdeling mellem lande. Global handel er under-

støttet af rammevilkår og fri bevægelighed af varer,

kapital og arbejdskraft, som tjener til at øge den inter-

nationale konkurrence.

Omfanget af et lands eksport og import indikerer, hvor

integreret et land er med resten af verden. Danmarks

internationale handel, opgjort som handelskvoten,

udgør godt 50 pct. af BNP. Det er lavere end i andre

små økonomier såsom Belgien og Nederlandene.

Tendensen er, at mindre lande, målt ud fra indbyg-

gerantal, har en højere handelskvote. Det skyldes, at

store lande har adgang til et større hjemmemarked,

se figur 14.5.

Relativ lønkvote

-5

-10

-15

-20

Relative

enhedslønomkostninger

-25

-30

Danmarks lønkonkurrenceevne skal dog ikke alene

betragtes for industrien, da der er flere (og større)

erhverv, der ligeledes konkurrerer på det globale

marked, herunder de eksportorienterede serviceer-

hverv. Siden 2012 har den relative lønkvote i den

eksportorienterede del af den private sektor været

forbedret i forhold til lønkvoten i 2000. Udviklingen

svarer dermed omtrent til udviklingen for industrien,

se figur 14.4.

101

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

14. Åbne markeder og international handel

Figur 14.5

International handel, 2015

Pct. af BNP

100

Mio. indbyggere

160

Pct.

Figur 14.7

Global handel og BNP, årlig vækst,

1985-2015

-5

-10

-15

Handelsvækst

Handelsgns.

BNP-vækst

BNP-gns.

11 (12)

120

-5

-10

-15

Anm.: Udenrigshandelskvoten, dvs. gennemsnittet af import og eksport af

varer og tjenester i pct. af BNP. Prikker angiver mio. indbyggere (h. akse).

USA har ca. 321 mio. indbyggere, men er markeret øverst på skalaen (ved

160).

Kilde: OECD og Verdensbanken.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_14

IRL

SVK

HUN

BEL

CZE

EST

NLD

SVN

LVA

CHE

DNK

AUT

ISL

POL

OECD

SWE

DEU

KOR

PRT

FIN

MEX

NOR

CAN

ESP

GRC

FRA

CHL

ISR

ITA

NZL

TUR

AUS

JPN

USA

Anm.: Årlig vækst i global BNP og global handel med varer og tjenester,

begge opgjort i faste priser. Prikkede linjer angiver gennemsnit for hhv.

perioden 1985-2007 og 2008-2015.

Kilde: IMF og Verdensbanken.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_14

Graden af international handel er både på verdens-

plan og for Danmark steget væsentligt siden 1970, se

figur 14.6.

Figur 14.6

Global og dansk handel, 1970-2015

Pct. af BNP

DNK

Verden

Den aftagende vækst i verdenshandlen skal blandt

andet ses i lyset af både konjunkturelle og strukturelle

forhold, herunder den økonomiske krise. I de seneste

år er der samtidig en tendens til øget protektionisme.

Det konkluderes blandt andet af organisationerne

WTO og GTA, der observerer et stigende antal han-

delshindrende barrierer. Effekten af disse tiltag er

endnu usikker, og den svagere vækst i verdenshand-

len forklares primært som en tilbagevenden til en

normaltilstand for global handel, ovenpå en årrække

med fremgang især drevet af nye vækstøkonomier,

herunder Asien.

Igennem de seneste ti år har Danmark mistet terræn

på sine eksportmarkeder. Det gør sig både gælden-

de, når eksportmarkederne opgøres i mængder og

værdier.

Den primære årsag til tabet af danske eksportmar-

kedsandele er et catch-up for nye vækstøkonomier,

som har haft et handelsefterslæb på de internationale

markeder. Nye vækstøkonomier har et større potenti-

ale for øget handel. Det betyder, at lande med høje

velstandsniveauer, herunder Danmark og øvrige

vesteuropæiske landes andel af verdenshandlen,

reduceres, se figur 14.8.

Anm.: Udenrigshandelskvoten, dvs. gennemsnittet af import og eksport af

varer og tjenester i pct. af BNP for hhv. Danmark og samlet for verden.

Kilde: Verdensbanken.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_14

I de seneste år er den internationale handel vokset

langsommere end den globale velstandsudvikling.

Mens verdenshandlen i gennemsnit steg med mere

end det dobbelte af den globale BNP-vækst i perio-

den 1985-2007, så er forholdet mellem den globale

handel og globale BNP-vækst (handelselasticiteten)

efter krisen faldet til ca. 1,4 pct. i perioden 2008-2015.

Det svarer til, at når BNP-væksten stiger med 1 pct.,

så stiger handlen med omkring 1,4 pct. årligt, se figur

14.7

GTA, Global Trade Plateaus, the 19th Global Trade Alert Report, 2016, og

WTO, Trade Policy Review, 2016.

102

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

14. Åbne markeder og international handel

Figur 14.8

Vækst i eksportmarkedsandel, 2005-

2015

Pct.

-20

-40

IRL

POL

SVK

HUN

CZE

MEX

ISL

PRT

KOR

LVA

DEU

SVN

TUR

CHE

OECD

NLD

USA

ESP

BEL

ISR

SWE

FRA

DNK

AUT

AUS

CAN

ITA

NZL

JPN

FIN

NOR

GRC

CHL

Figur 14.9

Eksportvækst, 2005-2015

Mængder

IRL

SVK

POL

KOR

HUN

CZE

ISL

EST

LVA

MEX

PRT

TUR

USA

SVN

DEU

AUS

OECD

CHE

NLD

ISR

BEL

ESP

SWE

AUT

FRA

25 (21)

DNK

NZL

JPN

CHL

ITA

FIN

GRC

CAN

NOR

200

100

Værdier

TUR

ISL

POL

MEX

LVA

IRL

HUN

EST

KOR

SVK

CZE

OECD

USA

SVN

PRT

CHL

DEU

AUS

ESP

NLD

NZL

DNK

22 (22)

BEL

CHE

AUT

SWE

FRA

ISR

NOR

ITA

GRC

JPN

CAN

FIN

100

200

300

Pct.

22 (19)

-20

-40

-60

Anm.: Procentvis ændring fra 2005 til 2015. Eksportmarkedsandelen er

opgjort i mængder for varer og tjenester. Identisk med OECD’s Export

Performance, der angiver et lands eksport ift. en sammenvejning af den

samlede import i de lande, som der eksporteres til. Tallet i parentes

angiver Danmarks

placering for perioden 2004-2014.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_14

Danmark har haft en relativt beskeden eksport i peri-

oden 2005-2015, når denne opgøres i mængder.

Både Tyskland, Nederlandene og Sverige har øget

deres eksport mere end Danmark, mens Danmark

dog klarer sig bedre end UK og Finland.

Det samme billede tegner sig, når eksporten opgøres

i nominelle værdier. Ved at opgøre udviklingen i vær-

dier medtages den prisudvikling, der har været på de

produkter, der eksporteres. Værdien af dansk eksport

er steget ca. 49 pct. i de seneste ti år, men Danmark

ekspanderer langt fra i takt med sammenlignelige

lande. Både Tyskland, UK og Nederlandene har såle-

des øget deres eksportværdi mere end Danmark,

mens Danmark dog klarer sig bedre end Sverige og

Finland, se figur 14.9.

Anm.: Værdier i løbende priser. Tal i parentes angiver DNK’s placering for

perioden 2004-2014.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_14

Dansk eksport af varer og tjenester, eksklusive sø-

transport, afsættes oftest på nærmarkederne. Det

gælder for henholdsvis ca. 61 pct. af varerne og ca.

75 pct. af de øvrige tjenester. Andelen, der afsættes

til USA og Kina, udgør for varer til sammenligning

godt 16 pct., og for tjenester eksklusive søtransport 9

pct. Billedet er anderledes for dansk eksport af sø-

transport, som primært afsættes på verdensmarkedet,

se figur 14.10.

103

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

14. Åbne markeder og international handel

Figur 14.10

Danmarks eksport af varer og tjene-

ster fordelt på lande, 2016

Pct.

100

I alt

EU + Norge

Varer

USA

Søtransport

Kina inkl. HK

Øvrige

tjenester

Øvrige lande

100

Figur 14.11

Vareeksport pr. indbygger, 2015

Anm.: Kina er inkl. Hong Kong. Tjenestehandelsstatistikken viser, i hvilket

land tjenesten er faktureret, og ikke i hvilket land tjenesten er endeligt

anvendt. Det bemærkes, at opgørelsen af aftagerlande for tjenester er

forbundet med betydelig usikkerhed.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_14

Anm.: Vareeksport er kommunefordelt efter virksomhedens hovedsæde.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_14

Når dansk eksport er opgjort som direkte eksport, så

tages der ikke højde for globale værdikæder. Når

aktiviteter opsplittes mellem virksomheder, indgår

flere virksomheder i et produkts værdikæde. Virk-

somheder opkøber i dag oftere halvfabrikata af andre

virksomheder og bruger det til at producere nye pro-

dukter. Det betyder, at et produkt skabes af en bred

skare af virksomheder.

Idet danske varer indgår som halvfabrikata til uden-

landske produkter, så kan den danske eksport siges

at være afhængig af, hvor det endelige produkt for-

bruges. Følges værditilvæksten fra dansk eksport, så

viser det sig, at det endelige forbrug afhænger mere

af Kina og USA, end den direkte eksport afspejler, se

Factbook.

Koncentrationen af danske eksportvirksomheder er

høj i store dele af Jylland og i hovedstadsområdet.

Derimod er vareeksporten pr. indbygger relativt lav på

Sjælland. Det er alene direkte eksport indgår i opgø-

relsen, mens underleverandører til danske eksport-

virksomheder ikke medregnes, se figur 14.11.

Omkring 60 pct. af den danske vareeksport genereres

af industrivirksomheder, mens godt 30 pct. af

vareeksporten kommer fra engroshandel. Det samme

billede tegner sig af vareeksporten i andre OECD-

lande, se Factbook.

Direkte udenlandske investeringer

Internationale investeringer er en naturlig følge af

øget globalisering, og danske investeringer i udlandet

bidrager til at integrere dansk økonomi med andre

lande.

Værdien af virksomheder, der er placeret i udlandet,

men som er ejet af en dansk virksomhed, kaldes en

direkte investering. De internationale direkte investe-

ringer er blevet øget i takt med, at det er blevet billige-

re og lettere for virksomheder at etablere sig i andre

lande. Etablering af produktion og salg i udlandet kan

være nødvendig for at opnå markedsadgang. Interna-

tional tilstedeværelse kan desuden tilvejebringe ny

viden og mere effektiv ressourceanvendelse, der kan

bidrage til at øge produktiviteten.

Direkte udenlandske investeringer udgør investeringer, hvor en investor ejer

mindst 10 pct. af egenkapitalen eller stemmerettighederne i en udenlandsk

virksomhed fx gennem opkøb eller etablering af fabrik eller filial i udlandet.

104

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

14. Åbne markeder og international handel

Beholdningen af danske direkte investeringer i udlan-

det er vokset betydeligt siden 2007. Det skyldes

blandt andet store enkelthandler. De seneste år har

udviklingen stabiliseret sig og udgør ca. 70 pct. af

BNP i 2015, se figur 14.12.

Figur 14.12

Beholdning af direkte investeringer

ind og ud af Danmark, 2005-2015

Pct. af BNP

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Udadgående (danske investeringer i udlandet)

Udadgående ekskl. værdiregulering

Indadgående (udenlandske investeringer i Danmark)

Indadgående ekskl. værdiregulering

Figur 14.13

Beholdningen af direkte investerin-

ger til og fra Danmark fordelt på lande, 2015

Pct.

100

Udenlandske direkte

investeringer i Danmark

Danske direkte

investeringer i udlandet

Norden

USA

Tyskland

Kina inkl. HK

Øvrige lande

Anm.: Beholdningen er opgjort efter retningsprincip. Kina er inkl. Hong

Kong.

Kilde: Nationalbanken.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_14

Anm.: Beholdning er opgjort ekskl. gennemløbsinvesteringer. Værdiregule-

ringer dækker over valutakurs- og prisændringer.

Kilde: Nationalbanken.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_14

I en international sammenhæng er beholdningen af

de danske indadgående investeringer lavere end

OECD-gennemsnittet, mens beholdningen af de ud-

adgående

investeringer

overstiger

OECD-

gennemsnittet.

Samlet set har Danmark således en nettobeholdning

af investeringer stående i udlandet, hvilket også ses

hos blandt andet Tyskland, Sverige og Nederlandene,

se figur 14.14.

Danske direkte investeringer er koncentreret på få

lande, og især i Danmarks samhandelslande. Lande-

sammensætningen ændres ikke væsentligt over tid,

hvilket indikerer, at direkte investeringer repræsente-

rer længerevarende økonomiske relationer, hvor

velstående økonomier ekspanderer på tværs af hin-

andens landegrænser, se figur 14.13.

105

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

14. Åbne markeder og international handel

Figur 14.14

Beholdning af direkte ind- og udad-

gående investeringer, 2014

Indadgående

IRL

CHE

NLD

CHL

BEL

EST

HUN

CZE

CAN

SVK

SWE

LVA

OECD

ISL

PRT

AUT

ESP

POL

AUS

NZL

NOR

FIN

MEX

24 (25) DNK

USA

ISR

SVN

FRA

TUR

DEU

ITA

KOR

GRC

JPN

Udadgående

CHE

NDL

BEL

SWE

CAN

DNK

8 (8)

AUT

ISL

FRA

FIN

OECD

USA

DEU

ESP

CHL

NOR

AUS

HUN

ISR

JPN

EST

ITA

PRT

KOR

GRC

SVN

MEX

NZL

CZE

TUR

LVA

POL

SVK

IRL

reguleringen i Danmark ikke mere restriktiv end

OECD-gennemsnittet, se Factbook.

Betalingsbalancen

Saldoen på betalingsbalancen kan opgøres som

forskellen mellem værdien af eksporten og importen

tillagt nettoformueindkomst. At Danmark har opbygget

en stor nettobeholdning af direkte investeringer i

udlandet, medvirker til, at Danmark i en årrække har

haft overskud på betalingsbalancen på knap 8 pct.

Udover formueindtægter fra udenlandske investerin-

ger forklares betalingsbalanceoverskuddet også af en

lav privat forbrugskvote hos både danske husholdnin-

ger og virksomheder igennem perioden. Det skal

blandt andet ses i lyset af konjunkturbilledet og som

følge af periodens opbygning af pensionsopsparinger.

Derudover forklarer de relativt lave faste bruttoinve-

steringer siden 2009 også en del af betalingsbalan-

ceoverskuddet, se figur 14.15.

Figur 14.15

Betalingsbalancen, gennemsnit for

2011-2015

Pct. af BNP

4 (4)

-2

-4

-6

-8

-2

-4

-6

-8

300

200

100

200

300

Pct. af BNP

Anm.: Beholdning er opgjort efter nationalregnskabsligt retningsprincip,

dvs.

koncernlån er netto pr. land og

er inkl. gennemløbsinvesteringer, da

OECD ikke opgør beholdningen ekskl. gennemløbsinvesteringer.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_14

Internationale sammenligninger af beholdningen af de

direkte investeringer vanskeliggøres imidlertid af

gennemløbsinvesteringer og værdireguleringer. Disse

forhold korrigeres der for ved at sammenligne netto-

strømmen af direkte investeringer. Her har Danmark i

perioden 2003-2013 haft en nettoudstrømning af

direkte investeringer, se Factbook.

Det stigende gab mellem ind- og udadgående direkte

investeringer i Danmark skal næppe ses som en

selvstændig årsag til nedgangen i de reale investerin-

ger, eller at investeringsmulighederne er dårligere i

Danmark end i udlandet. Udviklingen i de danske

direkte investeringer ligner den udvikling, som andre

økonomier med et højt velstandsniveau har. Det af-

spejler blandt andet, at investeringerne søger derhen,

hvor afkastet er størst på verdensplan. Det underbyg-

ges af OECD’s FDI-indeks (Foreign Direct Invest-

ment), der belyser graden af regulering, som en

udenlandsk investor møder. Målt på dette indeks er

Anm.: Simpelt gennemsnit af betalingsbalancens løbende poster.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_14

106

NOR

CHE

NLD

DNK

DEU

SWE

KOR

SVN

ISR

HUN

IRL

AUT

JPN

ISL

OECD

EST

ITA

ESP

SVK

BEL

CZE

FRA

PRT

FIN

LVA

CHL

USA

POL

CAN

NZL

GRC

AUS

TUR

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

Bæredygtig vækst

15. Energi og klima

16. Ressource og miljø

17. Vækst og udvikling i hele Danmark

18. Social balance

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

15.

15. Energi og klima

Energi og klima

Energi indgår i langt de fleste former for økonomisk

aktivitet. Omkostninger til energi og andre ressourcer

har derfor betydning for vækst og konkurrenceevne,

særligt for energiintensive virksomheder, men også

for virksomheder der sælger energiløsninger. Der

sker globalt også en kraftig udbygning af den vedva-

rende energi for at dæmme op for den globale op-

varmning. Det giver gode muligheder for global ek-

sport af danske grønne teknologier.

■

Olie- og gaspriserne nærmer sig 2000-niveauet,

mens elpriserne eksklusive afgifter mv. er blandt

de laveste i OECD. PSO-afgiften udfases gradvist

fra og med 2017 og vil være fuldt afskaffet i 2022.

Det vil alt andet lige reducere virksomhedernes

udgifter til elektricitet og forbedre erhvervslivets

konkurrencevilkår gennem lavere elpriser.

De centrale konklusioner i dette kapitel er:

Faldende priser på energi kan isoleret set øge væk-

sten i Danmark og resten af verden. Det kan blandt

andet ske ved, at virksomhedernes omkostninger til

energi falder, og at forbrugerne får et højere rådig-

hedsbeløb.

Olie handles globalt, og prisen fastsættes derfor på

verdensmarkederne. Der er imidlertid væsentlige

nationale og regionale forskelle på gasprisen, som

primært handles regionalt. Prisen svinger derfor for

forskellige forbrugere, se Factbook.

Prisen på biomasse er steget sidst i opgørelsesperio-

den. Særligt prisen på træpiller er steget og ligger

knap tre gange højere end i midten af 00'erne. Også

prisen på skovflis og biogas har oplevet en stigning

de senere år, se figur 15.2.

Figur 15.2

Udviklingen i prisen på biomasse for

energiforsyningssektoren, 1990-2013

Kr. pr. MWh

400

350

300

250

200

Biogas

Træpiller

Halm

■

Energi- og CO

-intensiteten i Danmark er lavere

end OECD-gennemsnittet.

400

350

300

250

200

150

100

■

Danmark har en meget høj andel af vedvarende

energi. Samtidig har priserne på vedvarende ener-

giteknologier været kraftigt faldende de seneste år,

mens biomassepriserne er steget.

Energipriser

Danske virksomheders konkurrenceevne i forhold til

verdensmarkedet afhænger blandt andet af energipri-

serne, som traditionelt har udgjort en væsentlig pro-

duktionsomkostning. Prisen på olie og gas har svinget

kraftigt siden 2000, men er efter 2011 faldet i forhold

til den generelle prisudvikling, men er steget lidt igen i

2016, se figur 15.1.

Figur 15.1

Olie- og gaspris relativt til prisudvik-

lingen, 2000-2016

Indeks (2000=100)

350

Oliepris deflateret med engrospriser

150

100

Skovflis

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12

Anm.: Faste priser. Priserne afspejler kun biomasse anvendt i energiforsy-

ningssektoren. Priserne er beregnet på baggrund af energiforsyningens

samlede omkostninger og energiforbrug af de forskellige typer biomasse.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_15

350

300

250

200

150

100

300

250

200

150

100

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Gaspris

deflateret

med engrospriser

Forbruget af biobrændsler er steget markant de se-

neste år og udgjorde i 2015 ca. 25 pct. af brændsels-

forbruget på kraftværkerne i Danmark. Biomasse

fremmes blandt andet gennem tilskud og afgiftsfrita-

gelse i forhold til de høje energiafgifter på fossile

brændsler til varmeformål. Udviklingen i biomassepri-

serne kan dermed alt andet lige få en fremadrettet

større betydning for el- og varmeprisen, såfremt bio-

masse fortsat udgør en betydende del af brændsels-

forbruget.

Elpriser

Elprisen for industrielle forbrugere med et stort elfor-

brug ligger en smule under OECD-gennemsnittet.

Den rene elpris er blandt de laveste i OECD, men

modvirkes af blandt andet PSO-omkostninger til ud-

Anm.: Indekseret råolie- og gaspris i DKK deflateret med engrospriser.

Kilde: Energistyrelsen og Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_15

108

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

15. Energi og klima

bygningen af vedvarende energi. Afgifter og PSO har

alt andet lige forværret konkurrenceevnen. Afgiften på

el til proces er imidlertid fra 2014 fastsat til EU’s mi-

nimumsniveau.

Samtidig afskaffes PSO-afgiften gradvist fra og med

2017 og er fra 2022 fuldt udfaset, jf.

Aftale om afskaf-

felse af PSO-afgiften

fra november 2016. Det vil med-

føre en mærkbar reduktion af industriens betaling af

energiafgifter mv. (se også boks 20.2 i kapitel 20), se

figur 15.3.

Figur 15.3

Elpriser for store industrielle for-

brugere, 2015

SWE

NOR

FIN

DNK22

TUR

NLD

SVN

POL

FRA

EST

GRC

CZE

DNK

BEL

AUT

OECD

12 (15)

energi samt at fastholde en høj forsyningssikkerhed.

Energipolitikken har, blandt andet gennem tilskud til

VE samt høje afgifter på fossile brændsler, sammen

med den teknologiske udvikling medvirket til en mar-

kant fortrængning af fossile energiressourcer fra

energiproduktionen til fordel for vedvarende energikil-

der. Særligt olie anvendes mindre, men også forbru-

get af kul og naturgas er reduceret.

Andelen af vedvarende energi i Danmark er i dag

mere end dobbelt så stor som OECD-gennemsnittet.

Lande med en højere andel end Danmark har i bety-

delig grad adgang til naturlige vedvarende energikil-

der som vandkraft og geotermi, se figur 15.4.

Figur 15.4

Vedvarende energi som andel af

energiforbruget, 2014

ISL

NOR

NZL

SWE

CHL

AUT

FIN

DNK

PRT

CHE

SVN

CAN

ITA

ESP

EST

DEU

GRC

POL

TUR

OECD

MEX

SVK

FRA

CZE

HUN

IRL

BEL

AUS

USA

GBR

ISR

JPN

NLD

KOR

8 (8)

ESP

HUN

PRT

IRL

SVK

DEU

ITA

0,0

0,5

1,0

1,5

DKK pr. kWh

Elpris og levering

Afgifter

Nettariffer

100

Pct.

Anm.: Elpriserne er forbrugspriser fra 2. halvår 2015 og opgjort for virk-

somheder med et forbrug mellem 20-70 GWh årligt. "Afgifter" er opgjort

efter godtgørelse af moms og afgifter, men kan evt. også indeholde øvrige

priselementer. Opgørelsen dækker over elforbrug anvendt til proces,

rumvarme mv. PSO indgår som en del af nettariffen. PSO er udfaset i

2022, og uden PSO vil Danmark alt andet lige i 2022 rangere på en

fjerdeplads. PSO er udregnet som et simpelt gennemsnit på baggrund af

de udmeldte kvartalstariffer i 2016 og fratrukket nettariffen 2015. Der er

således tale om en alt andet lige-indikation af elprisen i 2022.

Kilde: Eurostat og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_15

Biomasse

Vind, sol, geotermi, affald mv.

Vandkraft

Anm.: Vedvarende energi som andel af bruttoenergiforbrug korrigeret for

nettoeksport af el. Danske skibes og flys forbrug af energi købt i udlandet

(bunkering) er ikke medtaget.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_15

Vedvarende energis andel af energiforbruget

Danmark har siden 1990’erne ført en aktiv energi- og

klimapolitik, som har sigtet mod at reducere CO

udledningen, herunder øge andelen af vedvarende

Konsekvenserne for virksomhedernes konkurrence-

evne ved en høj andel af vedvarende energi vil af-

hænge af det enkelte lands teknologimiks og af pris-

udviklingen på fx vind og biomasse over for fossile

alternativer.

109

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

15. Energi og klima

medføre lavere omkostninger for forsyningsselska-

berne og dermed lavere priser for forbrugerne.

Prisudvikling på vedvarende energiteknologi

Vedvarende energiteknologier som sol og vind er

faldet kraftigt i pris i de senere år. Det har forbedret

de vedvarende energiteknologiers konkurrenceevne

overfor fossile alternativer. Det kan også fremadrettet

medvirke til øget udbygning i både Danmark og Euro-

pa med vedvarende energi fra sol og vind de kom-

mende år. VE-teknologiernes konkurrenceevne over-

for fossile brændsler afhænger i Danmark også af

tilskud til VE og afgifter på fossile brændsler, og æn-

dringer heraf har derfor også betydning.

For at få en optimal udnyttelse af disse teknologier,

samt en fortsat stabil energiforsyning med mere ved-

varende energi i energisystemet, kan der opstå behov

for fx lagring af elektriciteten, når teknologierne ikke

producerer. Fx når det ikke blæser, når det er over-

skyet eller nat, eller i takt med variation i elforbruget.

Udviklingen i effektive og driftssikre batterier priorite-

res derfor højt i disse år blandt forskningsinstitutioner

og investorer. Teknologiudviklingen har samtidig gjort

blandt andet batterierne billigere, se figur 15.5.

Figur 15.5

Prisfald på energiteknologier, 2008-

2015

Indeks (2008=100)

120

100

Landvind

Solceller (store)

Solceller (hus)

Batterier (vurdering)

120

100

Ny teknologi kan samtidig forbedre eller sikre fortsat

høj forsyningssikkerhed. De forøgede mængder data

gør det interessant at se på nye forretningsmulighe-

der, idet det bliver muligt for forsyningsvirksomheder-

ne at udarbejde skræddersyede løsninger til forbru-

gerne. Det kan indebære, at varmeapparater gennem

sensorer er i kontakt med de meteologiske myndig-

heder, som sikrer den nødvendige opvarmning eller

afkøling.

Energi- og CO

-intensitet

Drivhusgasser udledes blandt andet ved forbrug af

fossile brændsler, herunder som følge af økonomisk

aktivitet, og kan medføre klimaforandringer, som på

sigt kan påvirke den økonomiske vækst, fx gennem

mindre udbytte fra fødevareproduktionen.

Udledning af drivhusgasser har global påvirkning og

drivhusgasudledning reguleres derfor bedst gennem

internationale indsatser, fx gennem EU’s kvotehan-

delssystem, fremfor gennem national regulering.

Ensidig, national regulering af drivhusgasudledning

kan således medføre ulige konkurrencevilkår for virk-

somheder på tværs af lande.

Energi- og CO

-intensitet er mål for udviklingen i hhv.

energiforbrug og CO

-udledning set i forhold til BNP-

udviklingen. Danmark har en af de laveste energi- og

-intensiteter i OECD. Det kan isoleret set styrke

den danske konkurrenceevne ved stigende priser på

energi og CO

-kvoter. De senere års prisfald på el og

fossile brændsler mindsker imidlertid energiintensite-

tens betydning for konkurrenceevnen, mens stignin-

gerne i biomassepriserne omvendt øger betydningen

heraf. Danmarks CO

-intencitet er faldet med ca. 75

pct. siden 1990, se figur 15.6.

Anm.: Indekserede teknologipriser.

Kilde: USA’s Energiministerium og Energistyrelsen.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_15

Prisfaldet på vedvarende energiteknologier gør det

relevant i stigende grad at overveje de muligheder,

der ligger i digitalisering af energisystemet, øget brug

af de muligheder, der ligger i data fra fjernaflæste

målere, brug af sensorer mv. Digitalisering kan såle-

des øge effektiviteten af energisystemet fx ved at øge

samspillet mellem produktion og forbrug eller ved at

infrastrukturen selv rapporterer, når det har behov for

eftersyn. Det kan mindske uforudsete nedbrud og

110

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

15. Energi og klima

Figur 15.6

Energiintensitet (EI) og CO

intensitet i Danmark og OECD, 1990-2014

Indeks (1990=100)

120

110

100

DNK - EI

DNK co2

Figur 15.7

1880-2015

0,9

0,7

0,5

0,3

0,1

-0,1

-0,3

Global

gennemsnitstemperatur,

Gennemsnitstemperatur (

120

110

100

OECD - EI

OECD co2

0,9

0,7

0,5

0,3

0,1

-0,1

-0,3

-0,5

1880 1900 1920 1940 1960 1980 2000

Årligt gennemsnit

5 års glidende gennemsnit

Anm.: Energiintensitet og CO

-intensitet målt som hhv. bruttoenergifor-

brug og CO

-udledning ift. BNP i faste priser.

Kilde: OECD og Energistyrelsen.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_15

Anm.: Atmosfærisk CO2-koncentration og årlig, global gennemsnitstempe-

ratur. Fremskrivningen er hentet fra IPCC’s ISAM-model.

Kilde: IPCC, NASA.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_15

Faldet i energiintensiteten med ca. 35 pct. skyldes

blandt andet øget samproduktion af el og varme,

energieffektiviseringer samt ændringer i erhvervs-

sammensætningen, herunder bevægelsen fra industri

mod serviceerhverv. Endelig medførte den økonomi-

ske krise også et fald i Danmarks samlede energifor-

brug, se Factbook.

Endelig dækker udviklingen for både energi- og CO

intensitet over, at der har været en vedvarende stig-

ning i Danmarks BNP i perioden. Dermed er BNP-

væksten i Danmark afkoblet fra øgede CO

udledninger. Samme udvikling ses i OECD-landene

under ét. Danmarks drivhusgasudledning var i 2013

på 55,5 mio. tons CO

-ækvivalenter, når der korrige-

res for nettoimport af energi, se Factbook.

Klimapåvirkninger

På trods af, at CO

- og drivhusgasudledningen i

Danmark generelt har været faldende, har den globa-

le gennemsnitstemperatur været stigende over en

længere periode. Ophobning af CO

og andre driv-

husgasser i atmosfæren gør, at temperaturen for-

mentligt vil stige de kommende år, uanset om udled-

ningerne af drivhusgasser måtte falde markant. Med

Klimaaftalen fra Paris 2015 er der fastsat en politisk

målsætning om at holde den globale opvarmning til

under 2 C samt at søge at begrænse opvarmningen

til 1,5 C i forhold til det førindustrielle niveau.

Den tidligst målte globale gennemsnitstemperatur er

fra 1880 og var dengang -0,19 C. I 2015 var gen-

nemsnitstemperaturen steget til 0,87 C. Siden 1880

er den globale gennemsnitstemperatur således steget

med 1,06 C, se figur 15.7.

Paris-aftalen fra 2015 ventes at øge den globale

efterspørgsel efter vedvarende energiteknologier,

øget energi- og ressourceeffektivitet mv. Danske

virksomheder har traditionelt haft væsentlige styrke-

positioner på det energiteknologiske område, og den

øgede efterspørgsel kan således medføre øget ek-

sport af dansk energiteknologi.

111

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

16. Ressourcer og miljø

Ressourcer og miljø

Efterspørgslen efter ressourcer og presset på miljøet

forventes at stige som resultat af et stigende globalt

befolkningstal og øget global velstand. Den stigende

efterspørgsel medfører stigende råstofpriser på ver-

densmarkederne. Dette kan hæmme væksten i dansk

erhvervsliv, fordi visse brancher er stærkt afhængige

af råstofinput. I sidste ende kan stigende ressource-

priser derfor også hæmme Danmarks økonomiske

vækst.

Erhvervslivets evne til fremover at udnytte ressourcer

mere effektivt i deres forretningsmodeller kan derfor

blive væsentligt for at sikre et internationalt konkur-

rencedygtigt dansk erhvervsliv.

De centrale konklusioner i dette kapitel er:

■

På ressourceproduktiviteten lægger Danmark sig

over OECD-gennemsnittet.

Danmark er blandt de lande i EU, der forbrænder

mest og deponerer mindst affald.

Generelt er der siden 1994 sket en betydelig

reduktion i udledningen af kvælstof og fosfor og i

luftforurenende enheder såsom ammoniak.

Figur 16.1

Aggregerede inputpriser

for udvalgte

brancher, 2005-2016

Indeks (2005=100)

300

Føde-, drikke og tobaksvareindustri

Industrien

Landbruget

250

Metalindustri

200

150

100

300

250

200

150

100

Anm.: Løbende

månedspriser på verdensmarkedet

for råvarer i USD.

Føde-,

drikke- og tobaksvareindustri samt metalindustri udgør delmæng-

der af industri.

Kilde: MF’s Primary Commodity Price Database.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_16

■

Ressourcepriser

Priserne på en række vigtige ressourcer er steget på

de globale markeder i løbet af det seneste årti. Sam-

menlignet med 2005 har der været en mindre pris-

stigning på råstoffer brugt i landbruget, mens industri-

en som helhed har oplevet en lidt større stigning på

ca. 25 pct. Ser man på priserne for del-industrier, er

prisen på metal blevet næsten 50 pct. højere, mens

prisen på råstoffer brugt i fødevare-, drikke- og to-

baksvareindustrien er steget med over 50 pct. siden

2005, se figur 16.1.

Ud over stigning har råvarepriserne også været svin-

gende. Grundet en forventning om en fremtidig gene-

rel stigning i priserne på råvarer og på grund af de

svingende priser på råvarer, kan ressourceeffektivite-

ten dermed have en væsentlig betydning for konkur-

renceevnen. Især i de tilfælde, hvor de anvendte

råvarer kun vanskeligt lader sig substituere med an-

dre inputfaktorer.

Ressourceproduktivitet

Det stigende globale befolkningstal forventes at sætte

pres på ressourcer og råvarernes pris og tilgængelig-

hed. For at undersøge og sammenligne, hvor effekti-

ve forskellige landes industrier er til at udnytte deres

ressourcer, ses der ofte på ressourceproduktiviteten,

der måles som værditilvækst i forhold til vareindkøb.

Værditilvæksten i forhold til materialeomkostninger i

industrien i Danmark lå over OECD-gennemsnittet i

2014, se figur 16.2.

112

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

16. Ressourcer og miljø

Figur 16.2

Værdiskabelse i forhold til materiale-

omkostninger for industrien, 2014

IRL

DEU

SWE

CHE

GBR

DNK

SVN

AUT

USA

OECD

FRA

CZE

JPN

CAN

HUN

FIN

MEX

LVA

SVK

NOR

EST

ITA

AUS

GRC

POL

KOR

NLD

PRT

BEL

TUR

ESP

me periode har oplevet et generelt fald i ressource-

produktiviteten, se figur 16.3.

Figur 16.3

Værditilvækst i forhold til vareindkøb

for udvalgte brancher, 2005-2015

6 (6)

Andel

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Industri

1,0

0,8

Metalindustri

Bygge og

anlæg

0,6

0,4

0,2

0,0

Føde-, drikke og

tobaksvareindustri

Merindtjening i kr. pr. 1 kr. materialeomkostning

Anm.:

Værdiskabelse er målt ved værditilvækst. Opgjort i løbende basispri-

ser. dvs. uden

moms, afgifter og andre produktskatter.

Energi indgår ikke i

omkostningerne. Eksempelvis angiver værdien for DNK på ca. 1,2 kr., at

industrien tjener

ca. 1,2 kr.

ekstra

hver gang, der forbruges materialeinput

på

1 kr.

Kilde:

WIOD (EU), Internationale input-output tabeller.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_16

Anm.: BVT pr. forbrug af varer i produktionen (løbende priser). Føde-, drikke-

og tobaksvareindustri samt metalindustri udgør delmængder af industri.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_16

Den faldende ressourceproduktivitet skyldes i de

fleste tilfælde stigende materialeomkostninger i perio-

den.

Affaldshåndtering

Affaldsproduktionen er steget i takt med velstands-

stigningen. Danmark er umiddelbart et af de lande i

verden, hvor der produceres mest husholdningsaffald

pr. indbygger. En præcis international sammenligning

vanskeliggøres dog af forskelle i opgørelsesmetoder

fra land til land, se Factbook.

Affald kan udnyttes på forskellig vis. Danmark er

blandt de lande i EU28, der forbrænder mest og de-

ponerer mindst affald. Det er hovedsageligt jord, som

deponeres i Danmark, hvilket ikke er relevant for

genanvendelse og energiudnyttelse. Ligeledes er

Danmark blandt de lande, der er bedst til at opnå en

høj energiudnyttelsesandel gennem forbrænding af

affald. Når det kommer til genanvendelse ligger Dan-

mark tæt på OECD-gennemsnittet.

Danmarks genanvendelsesprocent for totalaffald var

på ca. 61 pct. i 2014. Ses alene på genanvendelses-

procenten for husholdningsaffald og erhvervsaffald fra

servicesektoren ligger Danmark på ca. 48 pct. i 2014.

Det skyldes, at både erhvervsaffald fra industrien

samt bygge- og anlægssektoren begge har højere

genanvendelsesprocenter end husholdningsaffald, se

figur 16.4.

Ressourceeffektivitet målt ved værdiskabelse i forhold

til materialeomkostninger er generelt meget følsom

over for landeforskelle i erhvervsstruktur og speciali-

sering inden for forskellige segmenter eller dele af

værdikæden. Således skyldes Irlands markant højere

niveau, lægemiddelindustriens afgørende økonomi-

ske betydning for landets industri. Det giver dog en

indikation af, hvilke lande der har den største værditil-

vækst i forhold til ressourceforbrug.

Generelt vil lande med størst ressourceeffektivitet få

den største konkurrencegevinst, når priserne på råva-

rer stiger eller svinger kraftigt. Når de danske virk-

somheder har en høj ressourceeffektivitet, vil det

dermed være mere attraktivt at fastholde og udvikle

produktionen i Danmark.

Ressourceproduktiviteten varierer meget mellem

brancher. Industrien generelt og metalindustrien har

siden 2011 oplevet en stigning i ressourceproduktivi-

teten, der nu bringer dem op over niveauet fra før

krisen. Bygge- og anlægssektoren har i perioden

2005-2015 haft en relativt stabil udvikling i ressource-

produktiviteten, mens fødevareindustrien mv. i sam-

113

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

16. Ressourcer og miljø

Figur 16.4

Håndtering af affald, 2014

SVN

NLD

ITA

BEL

AUT

CZE

DEU

POL

DNK

FRA

LVA

OECD

ESP

PRT

HUN

SWE

NOR

FIN

SVK

TUR

EST

GRC

100

Pct.

Deponering

Figur 16.5

Udvikling i udledning af fosfat og

kvælstof, 1994-2014

Indeks (1994=100)

110

100

94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14

Anm.: Tre års glidende gennemsnit.

Kilde: DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_16

110

100

Kvælstof

Fosfor

Genanvendelse

Forbrænding

Anm.: For at sikre

den bedste

sammenlignelighed mellem landenes

affaldsbehandling er denne opgørelse inklusive

import af affald og eksklu-

sive

eksport af affald. Opgørelsen adskiller sig derfor marginalt fra Affalds-

statistik 2014.

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_16

Udsving i udledning af fx kvælstof kan skyldes dels

målrettede tiltag til begrænsning af udledningen samt

indirekte årsager, fx ændringer i høstudbyttet, efter-

som udledningen kan falde ved et højt høstudbytte.

Ligeledes er udledningen af fosfor og kvælstof til

vandmiljøet nedbragt blandt andet med henblik på

EU’s vandrammedirektiv, se Factbook.

Siden 1994 er der også sket en betydelig reduktion i

udledningen af luftforurenende enheder som fx svovl

og nitrogenoxid. Samlet set har der været reduktioner

i størrelsesordenen 35 pct. (ammoniak) til 90 pct.

(NMVOC) i forhold til BNP, se figur 16.6.

Udviklingen skyldes blandt andet, at udledningen fra

vejtransport er nedbragt væsentligt trods en stigning i

vejtrafikken, se Factbook.

Figur 16.6

Udvikling i udledning af luftforurenen-

de enheder, 1994-2014

Indeks (1994=100)

120

100

94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14

Anm.: Tre års glidende gennemsnit.

Kilde: DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_16

Forurening af vand, jord og luft

Forurening udgør et stigende problem i flere lande,

særligt i udviklings- og vækstlande, hvor den økono-

miske vækst blandt andet hæmmes af negativ sund-

hedspåvirkning fra luft- og vandforurening. Et fortsat

højt beskyttelsesniveau i Danmark er derfor relevant

af hensyn til fx vandmiljø og luftkvalitet, men også

økonomisk vækst.

I Danmark har der i mange år været fokus på at ned-

bringe udledningen af miljøbelastende enheder.

Blandt andet er udledningen fra vejtransport og kraft-

værker nedbragt markant trods en stigning i vejtrans-

porten og kraftværkernes produktion, se Factbook.

Næringsstoffer som kvælstof og fosfor, der tilføjes

landbrugsjorden, men som ikke optages af planterne,

betegnes som landbrugets overskud. Stort overskud

tilfører næringsstoffer til det omgivende miljø og kan

resultere i iltsvind, hvorved hav- og vandmiljøet bliver

belastet.

I Danmark er landbrugets udledning af kvælstof og

fosfor til det omgivende vandmiljø reduceret væsent-

ligt siden starten af 1990’erne. Siden midten af

2000’erne har faldet været mere moderat, se figur

16.5.

120

100

Ammoniak

Svovldioxid

NMVOC

Nitrogendioxid

114

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

17. Vækst og udvikling i hele Danmark

Vækst og udvikling i hele Danmark

Der skal være muligheder for vækst og udvikling i

hele Danmark, så landet ikke bliver delt op i udvikling

og afvikling. Den demografiske udvikling og den ge-

nerelle urbanisering har medført, at flere områder har

været genstand for lavere vækst end resten af landet.

De centrale konklusioner i dette kapitel er:

■

I Danmark har der været forskel i beskæftigelses-

og befolkningsudviklingen på tværs af kommuner.

Figur 17.1

Udvikling i BNP pr. indbygger, 1993-

2015

Indeks (1993=100)

145

140

135

130

125

120

115

110

105

100

Kommuner tættere på

en større by

Kommuner længere

væk fra en større by

Større bykommuner

145

140

135

130

125

120

115

110

105

100

Hele landet

■

Urbanisering er et globalt fænomen, og tendensen

med et stigende befolkningstal i byområder og en

stagnation eller tilbagegang i landdistrikter og om-

råder uden for de større byer, er ikke enestående

for Danmark.

■

Der har i de seneste år været økonomisk vækst i

kommuner længere væk fra en større by. Stignin-

gen i beskæftigelsen er ikke længere koncentreret

i de større byer, men har spredt sig til store dele af

landet. Desuden er befolkningstallet steget i kom-

muner længere væk fra en større by, der tidligere

har haft befolkningstilbagegang.

Anm.: BNP pr. indbygger, hvor BNP er opgjort med udgangspunkt i

arbejdsstedet, mens indbyggertallet er opgjort på bopælsadresse. ’Større

bykommuner’ består af kommuner med en eller flere byer på over 45.000

indbyggere. ’Kommuner tæt på en større by’ består af kommuner, som

ikke har byer på over 45.000 indbyggere og hvor medianborgeren har

mindre end 30 min. til en by med over 45.000 indbyggere. ’Kommuner

længere væk fra en større by’ består af kommuner, hvor kommunens

største by er mindre end 45.000 indbyggere, og hvor medianborgeren har

mere end 30 min. kørsel til en by på over 45.000 indbyggere.

Kilde: Specialkørsel fra Danmark Statistik (BNP), Økonomi- og Indenrigs-

ministeriet (indbyggertal) samt egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_17

Vækst og velstand

Der har siden 1993 overordnet set været vækst i BNP

pr. indbygger på 32. pct., men stigningen dækker

over kommunale forskelle. Det er særligt i de større

bykommuner, at BNP pr. indbygger er steget, mens

stigningen har været lavest i kommuner længere væk

fra en større by.

Dette skal ses i lyset af, at BNP opgøres med ud-

gangspunkt i arbejdsstedet, mens indbyggertallet

opgøres på bopælsadressen, hvilket betyder, at vel-

standen koncentreres i kommuner med relativt mange

arbejdspladser.

Forskellen i væksten i BNP pr. indbygger mellem de

større bykommuner og kommuner længere væk fra

en større by er dog blevet mindre siden 2009, se figur

17.1.

Selv om væksten i BNP pr. indbygger har været hø-

jest i de større bykommuner, breder velstanden sig til

andre byer bl.a. via et progressivt skattesystem og

gennem omfordelinger på tværs af kommuner. Der-

udover medvirker mange beskæftigede gennem

pendling til værdiskabelsen i arbejdsstedskommunen

og til skattegrundlaget i bopælskommunen.

Velstandsforskelle mellem regioner i de enkelte lande

kan både måles ved at opgøre BNP pr. indbygger og

disponibel indkomst pr. indbygger på tværs af regio-

nerne.

Med hensyn til spredning i BNP pr. indbygger er

Danmark placeret i nærheden af OECD-

gennemsnittet og på niveau med Tyskland og Fin-

land, mens fx Norge har en lidt større spredning, se

figur 17.2.

Forskellene i den disponible indkomst på tværs af

regionerne er til gengæld væsentligt lavere i Danmark

end i OECD-landene som gennemsnit. Forskellene er

også mindre i Danmark end i de øvrige nordiske lan-

de samt Tyskland, se figur 17.3.

Dette tyder på, at selv om produktionen er koncentre-

ret i visse regioner af landet, bliver indkomsten i

Danmark omfordelt til de øvrige områder i højere grad

end i andre OECD-lande, vi normalt sammenligner os

med.

115

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

17. Vækst og udvikling i hele Danmark

Figur 17.2

Regional spredning i BNP pr. indbyg-

ger, 2014

PRT

POL

ESP

SVN

AUT

FRA

SWE

HUN

FIN

ITA

DNK

NLD

DEU

NOR

OECD

CZE

BEL

IRL

SVK

5.000

10.000 15.000 20.000 25.000

Figur 17.3

Regional spredning i disponibel ind-

komst pr. indbygger, 2013

DNK

AUT

SVN

HUN

NLD

NOR

POL

IRL

SWE

CZE

PRT

FIN

OECD

BEL

DEU

ESP

FRA

ITA

SVK

1 (1)

11 (9)

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

Anm.: Standardafvigelsen i regional BNP pr. indbygger (PPS). OECD-

gennemsnittet er et simpelt gennemsnit af de anvendte lande. For NOR er

data fra 2013. EST og LVA er udeladt i opgørelsen, da de kun har én

region defineret. Regioner er defineret ud fra EU-Kommissionens NUTS

level 2.

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_17

Anm.: Standardafvigelsen i regional disponibel indkomst pr. indbygger

(PPS).

OECD-gennemsnittet

er et simpelt gennemsnit af de anvendte

lande. EST og LVA er udeladt,

da de kun har én region defineret.

Regioner

defineret ud fra EU-Kommissionens NUTS level 2.

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_17

Der er en tendens til, at den gennemsnitlige erhvervs-

indkomst er lavere i kommuner, der ligger langt fra

større byer. Særligt har kommunerne omkring den

vestlige del af Limfjorden og ø-kommunerne en lav

gennemsnitlig erhvervsindkomst.

Omvendt er erhvervsindkomsten høj i og omkring

større jyske byer og højest i Nordsjælland og hoved-

stadens omegnskommuner, se figur 17.4.

Erhvervsindkomsten afspejler ikke fuldstændigt dan-

skernes forbrugsmuligheder. Blandt andet er leveom-

kostningerne – herunder boligpriserne – typisk lavere

i kommuner længere væk fra en større by.

Figur 17.4

Gennemsnitlig erhvervsindkomst for

beskæftigede, 2015

Anm.: Gennemsnitlig erhvervsindkomst er defineret som summen af

lønindkomst, virksomhedsoverskud og AMB-pligtige honorarer. Opgjort for

personer (bopælsadresse) med en erhvervsindkomst.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_17

116

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

17. Vækst og udvikling i hele Danmark

Beskæftigelse

Beskæftigelsen har været stigende i store dele af

landet siden 2014. I de større bykommuner er antallet

af beskæftigede i 2016 igen på niveau med 2008.

Den generelle befolkningsudvikling og bevægelsen

fra land til by har medvirket til denne beskæftigelses-

fremgang i de større bykommuner. Derfor skal den

faldende beskæftigelse i kommuner længere væk fra

de større byer også ses i lyset af befolkningsudviklin-

gen, hvor befolkningstallet generelt har været falden-

de i en periode i disse kommuner, se figur 17.5 og

figur 17.10.

Figur 17.5

Udvikling i beskæftigelsen, 2008-

2016

Indeks (2008=100)

102

Større bykommuner

Figur 17.6

Beskæftigelsesfrekvens, 2015

102

100

Hele landet

Anm.: Andelen af befolkningen i alderen 16-64 år, der er i beskæftigelse

ultimo november 2015. Landsgennemsnittet er på 72,1 pct.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_17

100

Kommuner længere

væk fra en større by

Kommuner tættere på

en større by

Figur 17.7

Ledighedsprocent, 2015

Anm.: Lønmodtagerbeskæftigelsen er opgjort som fuldtidsbeskæftigede

efter bopælskommune.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_17

Beskæftigelsesfrekvensen viser andelen af personer i

den erhvervsaktive alder, som er i beskæftigelse. De

store bykommuner har en lav beskæftigelsesfrekvens

sammenlignet med de øvrige kommuner. Det kan

bl.a. forklares ved en høj andel af studerende i de

store danske universitetsbyer.

Beskæftigelsesfrekvensen er ligeledes lav i Sydøst-

danmark samt dele af Fyn og omvendt høj i de midt-

og vestjyske samt midt- og nordsjællandske kommu-

ner, se figur 17.6.

I de store universitetsbyer samt på Lolland-Falster,

Fyn, Vestsjælland og flere ø-kommuner er ledigheden

samtidig relativt høj, se figur 17.7.

Anm.: Antal ledige er opgjort som fuldtidsbruttoledige, og inkluderer

aktiverede dagpengemodtagere og aktiverede arbejdsmarkedsparate

kontanthjælpsmodtagere som gennemsnit. Den gennemsnitlige ledighed

på landsplan var i 2015 4,6 pct.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_17

117

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

17. Vækst og udvikling i hele Danmark

Figur 17.8

Udvalgte branchers andel af den private beskæftigelse, 2015

Service

Industri

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Anm.: Opgjort som antal beskæftigede (personer) ift. den samlede private beskæftigelse, ultimo november. Bemærk, at intervallerne er forskellige i de enkelte kort.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_17

En stor del af befolkningen i områder længere væk fra

en større by er beskæftiget i industrien eller i landbru-

get. Områderne har omvendt en relativt lille andel af

beskæftigede inden for private serviceerhverv sam-

menlignet med de større byområder, se figur 17.8.

Opdelingen i erhvervsstrukturen tyder på, at kommu-

nerne har forskellige komparative fordele, når virk-

somheder skal fastholdes og tiltrækkes.

Demografi og urbanisering

I en international kontekst er Danmark blandt de

mindst urbaniserede lande. Således bor 22,5 pct. af

danskerne i 2015 i et overvejende byområde, mens

gennemsnittet er 39,8 pct. i OECD-landene.

Danmarks relativt lave urbaniseringsandel skal ses i

lyset af, at det kun er hovedstadsområdet, der ud fra

Eurostats typologi kategoriseres som et overvejende

byområde.

Urbaniseringshastigheden i Danmark for perioden

2011 til 2015, forstået som mervækst i befolkningsud-

viklingen i overvejende byområder sammenlignet med

udviklingen i de resterende områder, er høj, sammen-

lignet med de øvrige lande, se figur 17.9.

Figur 17.9

Urbanisering

Befolkningsandel i over-

vejende byområder, 2015

NLD

ESP

BEL

LVA

SWE

ITA

PRT

GRC

EST

DEU

OECD

FRA

TUR

AUT

NOR

FIN

IRL

17 (17)

DNK

HUN

SVK

Mervækst i overvejende

byområder, 2011-2015

SVK

DNK

2 (-)

EST

FIN

HUN

AUT

NOR

TUR

LVA

OECD

IRL

SWE

DEU

ITA

PRT

ESP

FRA

NLD

BEL

GRC

Pct.

Anm.: Byområder er defineret efter Eurostats urban/rural typologi ud fra

følgende kategorier:

’overvejende urban’, ’mellemliggende’ eller ’overve-

jende rural’.

Mervækst er befolkningsvækst fra 2011 til 2015 i

overvejende

byområder fratrukket den generelle befolkningsvækst i landet i samme

periode.

Mervækst er angivet i procentpoint. GRC har en negativ mer-

vækst i overvejende byområder på 1,4

pct.

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_17

118

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

17. Vækst og udvikling i hele Danmark

Befolkningstallet på landsplan er steget i de seneste

årtier, men stigningen har ikke været jævnt fordelt i

landets kommuner. Mens der siden 1993 har været

en stigning i befolkningstallet i de større bykommuner

– en stigning som accelererede i 2008 – har der sam-

tidig været en mere moderat stigning efterfulgt af et

fald i befolkningstallet i kommuner længere væk fra

en større by.

Siden 2014 har der været fremgang i alle tre kommu-

netyper, se figur 17.10.

Figur 17.11

Andel af befolkningen med en vide-

regående uddannelse, 2016

Figur 17.10

Udvikling i befolkningstallet, 1993-

2017

Indeks (1993=100)

118

116

114

112

110

108

106

104

102

100

Kommuner længere

væk fra en større by

Kommuner tættere på

en større by

Hele landet

Større bykommuner

118

116

114

112

110

108

106

104

102

100

Anm.: Andel af befolkningen mellem 15 og 69 år med en videregående

uddannelse. Befolkningen er opgjort pr. 1. januar det pågældende år. Den

højst fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober året før.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_17

Figur 17.12

Andel af befolkningen med en er-

hvervsfaglig uddannelse, 2016

Anm.: Folketal pr. 1. januar. Tal før kommunalreformen i 2007 er skønne-

de, da der indgår delte kommuner i nogle af de sammenlagte kommuner.

Se anmærkningstekst til figur 17.5 for beskrivelse af kommunetypologi.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_17

Der er forskelle i befolkningens uddannelse på tværs

af kommuner. Personer med en videregående ud-

dannelse er koncentreret i og omkring de større by-

områder, mens andelen er lavere i områderne længe-

re væk fra en større by, se figur 17.11.

Koncentrationen af personer med en erhvervsfaglig

uddannelse er størst i Nord-, Vest- og Sydjylland,

Fyn, Nordvestsjælland samt Lolland-Falster. Omvendt

er andelen lav i de største byer og hovedstadsområ-

det, se figur 17.12.

Disse mønstre afspejler sig blandt andet i erhvervs-

strukturen i forskellige dele af landet.

Anm.: Andel af befolkningen mellem 15 og 69 år med en erhvervsfaglig

uddannelse som den højest fuldførte uddannelse. Befolkningen er opgjort

pr. 1. januar det pågældende år. Antallet med en erhvervsfaglig uddannel-

se er opgjort pr. 1. oktober året før.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_17

119

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

18.

18. Social balance

Social balance

Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet

ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle

sammenlignet med andre OECD-lande. Der er en høj

grad af social balance i form af fri og lige adgang til

uddannelse og sundhed, en stærk tilknytning til ar-

bejdsmarkedet og et finmasket socialt sikkerhedsnet

for dem, der ikke har mulighed for at forsørge sig

selv.

■

Indkomstforskellene i Danmark er steget siden

midten af 1990’erne, men er fortsat blandt de lave-

ste i OECD-landene.

De centrale konklusioner i dette kapitel er:

Figur 18.1

Indkomstforskelle, 2013

ISL

NOR

DNK

SVN

CZE

FIN

BEL

SVK

NLD

AUT

SWE

HUN

DEU

FRA

CHE

POL

KOR

IRL

OECD

CAN

ITA

AUS

JPN

NZL

PRT

GRC

ESP

ISR

EST

TUR

USA

MEX

CHL

3 (1)

■

Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande faldt

andelen af personer i arbejdsmarkedets randgrup-

pe fra ca. 22 til 10 pct. fra 2005 til 2009. Under og

efter finanskrisen er andelen stabiliseret omkring

10 til11 pct.

Indkomstforskelle

Indkomstforskellene i befolkningen kan blandt andet

belyses ved Gini-koefficienten, der opsummerer de

samlede indkomstforskelle i ét enkelt tal mellem nul

og én (100 pct.). Hvis alle har samme indkomst, er

Gini-koefficienten nul. Jo større indkomstforskellene

er, desto større vil Gini-koefficienten være.

Indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten er i

Danmark små sammenlignet med andre lande, se

figur 18.1.

■

Frem til finanskrisen i 2008-09 faldt antallet af

personer med lav tilknytning til arbejdsmarkedet

(arbejdsmarkedets randgruppe). I årene under kri-

sen steg antallet – dog ikke til det samme niveau

som før krisen.

Anm.: Gini-koefficient for den årlige disponible indkomst for hele befolknin-

gen. Data for AUS, CAN, HUN, JPN,

MEX og HUN er fra 2012.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_18

Indkomstforskellene i Danmark voksede fra ca. 20

pct. (målt ved Gini-koefficienten) i midten af

1990’erne til ca. 26 pct. i 2008. Siden 2008 har ind-

komstforskellene været omtrent konstante, se figur

18.2.

Stigningen i indkomstforskellene frem til 2008 afspej-

lede især udviklingen i kapitalindkomsterne. Hvis der

ses bort fra nettokapitalindkomsterne, er indkomstfor-

skellene således steget mere begrænset frem til

2008. Fra 2007 og frem til 2014 har udviklingen i

kapitalindkomster isoleret set bidraget til at reducere

indkomstforskellene.

Fordeling og incitamenter 2016, Skatteministeriet.

120

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

18. Social balance

Figur 18.2

Indkomstforskelle i Danmark, 1995-

2014

Pct.

Figur 18.3

Andel i lavindkomstgruppen, 2013

Pct. af befolkningen

2 (2)

Ekskl. nettokapitalindkomst

ISL

DNK

CZE

FIN

NOR

NLD

FRA

SVK

CHE

SWE

IRL

AUT

DEU

SVN

NZL

BEL

HUN

POL

OECD

CAN

AUS

ITA

PRT

LVA

KOR

GRC

ESP

JPN

EST

MEX

CHL

TUR

USA

ISR

Anm.: Gini-koefficient for den årlige disponible indkomst.

Kilde: Fordeling og

incitamenter 2016 samt beregninger fra Skatteministe-

riet.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_18

Anm.: Lavindkomstgruppen er defineret ved personer med en disponibel

indkomst under 50 pct. af medianindkomsten. Data for AUS, HUN og MEX

er fra 2014. OECD-tallene afviger fra de nationale opgørelser.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_18

Ændringer i demografien har desuden haft betydning

for de øgede indkomstforskelle i Danmark. Andelen af

studerende er fx vokset. Studerende har mod en

forventet højere fremtidig indkomst efter endt

uddannelse aktivt valgt en lavere indkomst for en

periode. Når der fokuseres på årsindkomsterne i

modsætning til livsindkomsterne, kan sådanne valg

være med til at øge indkomstforskellene i de enkelte

år.

Selv i velstående lande med små indkomstforskelle vil

der være personer med relativt lave disponible ind-

komster i forhold til medianen i befolkningen. Ifølge

OECD’s opgørelse er 5,4 pct. af den danske befolk-

ning i 2013 i den såkaldte lavindkomstgruppe – defi-

neret som personer med en indkomst, der ligger un-

der 50 pct. af medianindkomsten. Sammenlignet med

andre OECD-lande er der relativt få personer i lavind-

komstgruppen i Danmark, se figur 18.3.

Der kan være flere årsager til, at personer har relativt

lave indkomster. Det kan fx skyldes frivillig eller ufrivil-

lig lav tilknytning til arbejdsmarkedet i en kortere eller

længere periode – eksempelvis består ca. 40 pct. af

lavindkomstgruppen i Danmark i 2014 af studerende.

Deltagelse på arbejdsmarkedet

Høj deltagelse på arbejdsmarkedet er en af forud-

sætningerne for et velfærdssamfund som det danske.

Samtidig hænger den enkeltes muligheder for at

forsørge sig selv og sin familie tæt sammen med

tilknytningen til arbejdsmarkedet. Personer med lav

tilknytning til arbejdsmarkedet har typisk en lavere

disponibel indkomst.

Selv om de fleste, der bliver ledige, hurtigt kommer

tilbage i arbejde, findes der en randgruppe, der har

svært ved at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarke-

det. Randgruppen er defineret ved antallet af perso-

ner, som i de sidste tre år har modtaget midlertidige

indkomsterstattende ydelser i mindst 80 pct. af tiden.

Efter en stigning i antallet af personer i randgruppen i

kølvandet på den økonomiske krise, er antallet stabi-

liseret på 150.000 personer nogenlunde svarende til

2007-niveaut, se figur 18.4.

121

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

18. Social balance

Figur 18.4

Personer i arbejdsmarkedets rand-

gruppe, 2005-2015

1.000 personer

200

Pct.

Fra ikke-vestlige lande

Figur 18.5

Oprindelse og arbejdsmarkedets

randgruppe, 18-64-årige, 2005-2015

Dansk

Fra vestlige lande

150

100

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Anm.: Personer i arbejdsmarkedets randgruppe med hhv. dansk, vestlig

og ikke-vestlig oprindelse i forhold til det samlede antal 18-64-årige i de

nævnte befolkningsgrupper. Figuren dækker over både indvandrere og

efterkommere. Beskæftigelsesgraden er defineret som andelen af beskæf-

tigede i aldersgruppen 18-64-årige.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet, beregninger på baggrund af Beskæftigel-

sesministeriets forløbsdatabase DREAM og Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_18

Anm.: Modtagere af midlertidige indkomstrelaterede ydelser i mindst 80

pct. af tiden de seneste tre år.

Det bemærkes, at definitionen af randgrup-

pen fra 2013 og frem inkluderer ressourceforløb, og opgørelsen medtager

således personer, der før 2013 ville have modtaget førtidspension.

Kilde:

Beskæftigelsesministeriet, beregninger på baggrund af Beskæftigel-

sesministeriets forløbsdatabase DREAM og Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_18

Integration

Integration af indvandrere og efterkommere på ar-

bejdsmarkedet er vigtig for samfundets sociale sam-

menhængskraft såvel som den enkeltes muligheder

for at forsørge sig selv og sin familie.

Særligt blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-

vestlige lande er der sket et stort fald i andelen, der

indgår i randgruppen. I 2005 tilhørte 22 pct. af de 18-

64-årige i denne gruppe arbejdsmarkedets randgrup-

pe, mens andelen i 2009 var faldet til godt 10 pct.

Efter krisen har niveauet ligget nogenlunde konstant

omkring 10 til11 pct. frem til 2014. Der er dog fortsat

en overrepræsentation af indvandrere og efterkom-

mere fra ikke-vestlige lande i randgruppen sammen-

lignet med indvandrere og efterkommere fra vestlige

lande og personer med dansk oprindelse.

Siden 2008 har andelen af indvandrere og efterkom-

mere fra vestlige lande, som tilhører randgruppen,

været lidt lavere end for personer med dansk oprin-

delse, se figur 18.5.

For personer med dansk oprindelse og vestlige ind-

vandrere har beskæftigelsesgraden ligget nogenlunde

stabilt i perioden 2009-2014. Blandt vestlige efter-

kommere, ikke-vestlige efterkommere og ikke-vestlige

indvandrere faldt beskæftigelsesgraden under den

økonomiske krise frem til 2012. Fra 2012 har beskæf-

tigelsesgraderne ligget nogenlunde konstant med en

lille stigning fra 2013 til 2014 for vestlige indvandrere,

vestlige efterkommere og ikke-vestlige efterkommere.

Der er store forskelle i niveauerne. Mens beskæftigel-

sesgraden for personer med dansk oprindelse har

ligget på ca. 75 pct. siden 2011, ligger den på ca. 62

pct. for indvandrere med vestlig oprindelse og på ca.

50 pct. for indvandrere med ikke-vestlig baggrund.

Efterkommere med vestlig og ikke-vestlig baggrund

har beskæftigelsesgrader på henholdsvis 67 og 54

pct., altså ca. 4 til5 pct.-point højere end de tilsvaren-

de indvandrergrupper, se figur 18.6.

122

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

18. Social balance

Figur 18.6

Beskæftigelsesgrad og oprindelse

blandt 18-64-årige, 2009-2014

Pct.

Dansk oprindelse

Figur 18.7

Beskæftigelsesgrad blandt indvan-

drere fra ikke-EU-lande, 2015

ISL

CZE

HUN

EST

CHE

SVK

PRT

OECD

NOR

SVN

SWE

AUT

POL

DNK

NLD

ITA

IRL

ESP

FIN

FRA

GRC

BEL

Vestlige efterkommere

Vestlige indvandrere

Ikke-vestlige efterkommere

Ikke-vestlige indvandrere

14 (14)

Anm.: Grundet databrud går figuren kun tilbage til 2009. Beskæftigelses-

graden er

defineret som andelen af beskæftigede i aldersgruppen 18-64-

årige.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_18

Graden af integration af indvandrere kan blandt andet

aflæses ved at sammenligne beskæftigelsesgraden

hos et lands etniske befolkning med beskæftigelses-

graden blandt indvandrere i det pågældende land.

Danmark har en høj beskæftigelsesgrad blandt per-

soner med dansk oprindelse, men blandt indvandrere

er beskæftigelsesgraden lavere. I 2015 ligger Dan-

mark under OECD-gennemsnittet, når der måles på

beskæftigelsesgraden blandt indvandrere fra lande

uden for EU27, se figur 18.7.

Der kan være betydelige forskelle i indvandrernes

karakteristika på tværs af de betragtede lande, fx om

det primære formål er asyl eller beskæftigelse, kom-

petenceniveauet blandt indvandrerne mv., hvilket kan

påvirke beskæftigelsesgraden.

Pct.

Anm.: Det bemærkes, at indvandrere fra ikke-EU27-lande dækker en bred

vifte af personer, der både kan være personer fra vestlige og ikke-vestlige

lande. Samtidig tager figuren heller ikke højde for fx uddannelsesmæssig

baggrund og andre relevante faktorer i sammenligningen. Beskæftigelses-

graden er opgjort for 15-64 årige.

Kilde: Eurostat.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_18

Uddannelse er et af redskaberne til at fremme inte-

gration og fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Desuden kan et højt uddannelsesniveau i hele be-

folkningen bidrage til at bevare den sociale balance

og begrænse indkomstforskelle.

Der har siden 2006 været en stigning i andelen af 20-

24-årige, der er i gang med en videregående uddan-

nelse. Stigningen er fortsat frem til 2016 for både

indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande,

hvorimod andelen af personer med dansk oprindelse

og vestlige indvandrere og efterkommere, som er i

gang med en videregående uddannelse, er stagneret

det seneste par år.

I 2016 er der en større andel af efterkommere fra

ikke-vestlige lande og vestlige indvandrere og efter-

kommere, der er i gang med en videregående uddan-

nelse, end der er for personer med dansk oprindelse.

Mens andelen ligger på ca. 36 pct. for personer med

dansk oprindelse er den for efterkommere fra ikke-

vestlige lande 40 pct. For indvandrere i samme al-

dersgruppe, der har en ikke-vestlig baggrund, er

andelen 29 pct., se figur 18.8.

123

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

18. Social balance

Figur 18.8

20-24-årige i gang med en videregå-

ende uddannelse, 2006-2016

Pct.

Vestlig indvandrer

Vestlig efterkommer

Dansk oprindelse

06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Ikke-vestlig

efterkommer

Ikke-vestlig

indvandrer

Anm.: Kun indvandrere med mere end to års ophold er medtaget. Videre-

gående uddannelse dækker over kort, mellemlang og lang videregående

uddannelse samt bachelor.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i

Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_18

124

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

Offentlig økonomi

VII

19. Ansvarlig økonomisk politik

20. Skatter og afgifter

21. Offentlig service

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

19. Ansvarlig økonomisk politik

at udvise et underskud på 0,5 pct. af BNP i 2015.

Dermed ligger den strukturelle offentlige saldo inden-

for budgetlovens underskudsgrænse.

OECD-gennemsnittet for den strukturelle saldo udgør

ca. -1 pct. af BNP i 2015. Det dækker over store vari-

ationer landene imellem, se figur 19.4.

Figur 19.4

Strukturel offentlig saldo, 2015

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

GRC

KOR

CHE

EST

AUT

ISL

ITA

NOR

DEU

SWE

FIN

ESP

CZE

NZL

CAN

DNK

OECD

NLD

PRT

SVN

IRL

AUS

BEL

HUN

FRA

ISR

SVK

POL

USA

JPN

Figur 19.2

Faktisk og strukturel offentlig saldo,

2004-2015

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Faktisk saldo

Faktisk saldo ekskl. midlertidige forhold

Strukturel saldo

Anm.: Den faktiske offentlige saldo i 2012 er påvirket af engangsudbeta-

lingen af efterlønsbidraget. I 2013-2015 påvirkes saldoen af en række

midlertidige indtægtsforhold, herunder engangsindtægter vedrørende

omlægningen af kapitalpensionsordninger og midler i Lønmodtagernes

Dyrtidsfond.

Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 2016.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_19

-1

-2

-3

-4

16 (18)

-2

-4

-6

-8

-10

I de kommende år forventes en gradvis reduktion i det

faktiske offentlige underskud i takt med konjunktur-

fremgangen i dansk økonomi.

Set i et internationalt perspektiv ligger den faktiske

offentlige saldo i Danmark lidt under OECD-

gennemsnittet på 2 pct. af BNP i 2015. Når der korri-

geres for særlige midlertidige forhold, er det offentlige

underskud i Danmark dog en anelse større end

OECD-gennemsnittet, se figur 19.3.

Figur 19.3

Faktisk offentlig saldo, 2015

Pct. af BNP

Anm.: Det strukturelle underskud for Danmark er beregnet på baggrund af

Finansministeriets metode. For de øvrige lande anvendes OECD’s opgø-

relse af strukturel offentlig saldo.

Kilde: OECD og Økonomisk Redegørelse, december 2016.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_19

Den danske ØMU-gæld udgjorde godt 40 pct. af BNP

i 2015, se figur 19.5.

Figur 19.5

Offentlig bruttogæld (ØMU-gæld),

2015

Pct. af BNP

250

200

250

200

150

100

3 (8)

12 (2)

150

100

60 pct. grænsen i Stabilitets- og

Vækstpagten

-5

3 pct. grænse i Stabilitets- og

Vækstpagten

NOR

KOR

CHE

DEU

SWE

EST

NZL

CZE

ISL

AUT

CAN

DNK

HUN

AUS

OECD

IRL

NLD

ISR

BEL

POL

ITA

SVN

SVK

FIN

FRA

PRT

USA

ESP

JPN

GRC

-5

-10

Anm.: Kun lande, der deltager i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt, er under-

lagt kravet om, at det faktiske underskud ikke må overstige 3 pct. af BNP.

Kilde: OECD

og Økonomisk Redegørelse, december 2016.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_19

Det beregnede strukturelle underskud for Danmark er

relativt lavt i international sammenhæng og skønnes

Anm.: For AUS, CAN, CHE, ISL, ISR, JPN, KOR, NZL og USA er OECD's

bruttogældsbegreb anvendt i stedet for ØMU-gælden, da disse lande ikke

opgør sidstnævnte. OECD’s gældsbegreb er generelt en smule bredere,

hvilket giver en tendens til, at bruttogælden, ifølge OECD’s opgørelse, er

større end ØMU-gælden. Kun lande, der deltager i EU’s Stabilitets- og

Vækstpagt, er underlagt kravet om, at bruttogælden ikke må udgøre mere

end 60 pct. af BNP.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_19

EST

NOR

DNK

CZE

NZL

SWE

KOR

AUS

CHE

POL

SVK

FIN

ISR

NLD

DEU

ISL

HUN

IRL

OECD

SVN

AUT

FRA

CAN

ESP

BEL

USA

PRT

ITA

GRC

JPN

127

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

19. Ansvarlig økonomisk politik

Den danske ØMU-gæld ligger dermed væsentligt

under grænsen på 60 pct. af BNP ifølge EU’s Stabili-

tets- og Vækstpagt. Med en ansvarlig og tilbagehol-

den finanspolitik forventes ØMU-gælden nedbragt

yderligere i de kommende år i takt med den forudsat-

te konjunkturgenopretning.

En lang række af OECD-landene er karakteriseret

ved store offentlige underskud og høje gældsniveau-

er. Dette mindsker tilliden til landenes finanspolitik og

kan medføre høje og stigende risikopræmier. En høj

grad af tillid til, at der føres en politik, som sikrer sun-

de offentlige finanser, understøtter gode muligheder

for at fastholde og øge væksten.

De offentlige udgifter i Danmark udgjorde ca. 55 pct.

af BNP i 2015. Det er væsentligt over OECD-

gennemsnittet på 45 pct. af BNP, se figur 19.6.

De kommende år forventes de offentlige udgifters

andel af BNP at falde. Det afspejler navnlig udviklin-

gen i udgifterne til overførselsindkomster og rentebe-

talinger på den offentlige gæld.

Figur 19.6

Offentlige udgifter, 2015

Pct. af BNP

IRL

KOR

CHE

AUS

USA

ISR

EST

CAN

JPN

POL

CZE

NZL

ISL

ESP

DEU

OECD

NLD

SVK

SVN

PRT

NOR

HUN

SWE

ITA

AUT

BEL

DNK

GRC

FRA

FIN

finansieringstiltag, der er fundet flertal for i Folketin-

get.

Renter og inflation

Danmark er en lille åben økonomi med fri kapitalmo-

bilitet og egen valuta og er derfor afhængig af udvik-

lingen på de internationale finansielle markeder. En

ansvarlig økonomisk politik, som dels understøtter

sunde offentlige finanser, dels opretholder tilliden til

fastkurspolitikken, er derfor afgørende.

Som følge af fastkurspolitikken er det danske renteni-

veau tæt forbundet med udviklingen i renteniveauet i

euroområdet. Rentespændet til Tyskland, som den

ledende økonomi i eurozonen, afspejler forskelle i

kredit-, likviditets- og renterisiko landene imellem.

Danmarks rentespænd til Tyskland udgjorde ca. 0,2

pct.-point i 2015, se figur 19.7.

Figur 19.7

Rentespænd til Tyskland for eurolan-

de og Danmark, 2016

Pct.-point

2 (2)

DNK

FIN

AUT

FRA

BEL

LVA

SVK

IRL

SVN

ESP

OECD

ITA

PRT

GRC

NLD

27 (27)

Anm.: Rentespænd mellem 10-årige statsobligationer, der er kun sammen-

lignet med OECD-lande, som har euro som valuta eller fører fastkurspolitik

overfor euroen. Dette er gjort, fordi rentespændet for andre lande end

disse kan have pengepolitiske eller valutamarkedsmæssige årsager.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_19

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_19

Med budgetloven er der indført udgiftslofter for stat,

regioner og kommuner, hvor en eventuel overskridel-

se af de fastsatte udgiftslofter resulterer i økonomiske

sanktioner. På den måde medvirker budgetloven til at

sikre en bedre styring af de offentlige udgifter. Bud-

getloven har haft en positiv effekt på budgetoverhol-

delsen og gjort op med tidligere tendenser til budget-

overskridelser.

Samtidig er der med budgetloven blevet indført et

forsigtighedsprincip i udgiftspolitikken. Princippet

indebærer, at den planlagte udvikling i de offentlige

udgifter udelukkende kan baseres på reformer og

Set i forhold til andre OECD-lande, der har (fast kurs

overfor) euro, er det danske rentespænd til Tyskland

meget begrænset. Dette indikerer høj tillid til den

økonomiske politik og sunde offentlige finanser i

Danmark. De største rentespænd findes i de lande,

som var særligt ramt af den europæiske gældskrise

fra 2009 og frem. Det drejer sig om Italien, Spanien,

Portugal og i særdeleshed Grækenland.

128

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

19. Ansvarlig økonomisk politik

Det danske rentespænd til Tyskland har siden finans-

krisen og den efterfølgende europæiske gældskrise

været meget begrænset sammenlignet med de fleste

eurolande. Dette er afspejlet i udviklingen i renten på

en 10-årig dansk statsobligation, som har været fal-

dende siden 2008 og fulgt renten for en tilsvarende

tysk statsobligation ganske tæt, se figur 19.8.

Figur 19.8

Udvikling i rente på 10-årig statsobli-

gation i udvalgte lande, 2005-2016

Pct.

DNK

DEU

FRA

ESP

Figur 19.9

Udvikling i kreditvurdering

fra 2005 til

2016

Rating

AAA

AA+

AA-

A+

A-

BBB+

BBB

BBB-

BB+

BB-

B+

B-

CCC+

AAA

AA+

AA-

A+

A-

BBB+

BBB

BBB-

BB+

BB-

B+

B-

CCC+

NLD

ITA

Kilde: Standard & Poor’s.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_19

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

I samspil med finanspolitikken indtager fastkurspoli-

tikken en central rolle i forhold til at understøtte en lav

og stabil inflation. Det sikrer gode rammevilkår for

virksomheder til at planlægge og gennemføre investe-

ringer, som bidrager til vækst i Danmark.

Inflationens stabilitet kan illustreres ved standardafvi-

gelsen på de månedlige år-til-år stigningstakter den

seneste årrække. Danmark har i en international

sammenligning en stabil inflationsudvikling og ligger i

den bedste tredjedel blandt OECD-landene, hvad

angår stabiliteten af inflationen, se figur 19.10.

Figur 19.10

Inflationens stabilitet, 2009-2015

Pct.-point

Anm.: Årsniveauet er beregnet som et gennemsnit af de månedlige

lukkerenter.

Kilde: Bloomberg.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_19

Danmark er et af de relativt få OECD-lande, som

både før og efter finanskrisen har den højeste kredit-

vurdering (AAA), se figur 19.9.

Den høje kreditvurdering afspejler den store tillid til

dansk økonomi og er direkte medvirkende til, at de

danske renter er rekordlave. Den høje grad af tillid,

som kreditvurderingen og det lave rentespænd indike-

rer, er altså ikke et nyt fænomen, men et kendetegn

for dansk økonomi igennem en længere periode.

DNK

AUS

CAN

NOR

CHE

SWE

DEU

NLD

FIN

USA

AUT

FRA

BEL

NZL

JPN

IRL

ESP

ISL

ITA

HUN

PRT

GRC

2005

2016

10 (9)

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_19

CHE

MEX

CAN

DEU

FRA

AUT

NLD

NOR

USA

DNK

CZE

SWE

KOR

SVN

BEL

JPN

ITA

FIN

IRL

CHL

PRT

TUR

OECD

ESP

ISR

SVK

ISL

LVA

POL

EST

HUN

GRC

129

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

20. Skatter og afgifter

Skattetrykket giver dog ikke nødvendigvis et retvisen-

de billede af den samlede reelle skattebelastning i de

enkelte lande. Det skyldes blandt andet, at der er en

række forskelle i landenes indretning af skatte- og

indkomstoverførselssystemerne. Fx er hovedparten af

overførsler til husholdninger i Danmark skattepligtige,

hvilket isoleret set trækker skattetrykket op i forhold til

fx Tyskland, hvor visse overførsler er skattefrie eller

gives som fradrag.

Skattestrukturen

Skattesystemets sammensætning har stor betydning

for den økonomiske vækst. Analyser fra blandt andet

OECD peger på, at selskabsskatter er blandt de mest

hæmmende skatter for den økonomiske vækst, da

særligt disse skatter hæmmer produktivitetsvæksten.

Ejendomsskatter – og navnlig jordbeskatning – frem-

står at være de mindst væksthæmmende.

Danmark ligger en lille smule lavere en OECD-

gennemsnittet, når det drejer sig om, hvor stor en

andel af beskatningstyper, der er mindst væksthæm-

mende, se figur 20.2.

Figur 20.2

Skattestrukturen, 2014

Pct.

100

GBR

HUN

GRC

LVA

PRT

EST

POL

IRL

SVN

OECD

FRA

FIN

ESP

CZE

SVK

BEL

DNK

SWE

NOR

DEU

NLD

AUT

ITA

Forbrugsskatter

Kapitalskatter

100

Skatter og afgifter

I Danmark opkræves skatter og afgifter med flere

formål. For det første finansierer indtægterne fra

skatter og afgifter udgifterne til en række offentlige

ydelser som fx uddannelse, infrastruktur, børnepas-

ning, sygehusvæsnet, ældrepleje, indkomstoverførs-

ler mv. Desuden medvirker skatter og afgifter til at

omfordele forbrugsmuligheder mellem borgerne samt

hen over hele livet for den enkelte borger.

Skatter og afgifter har imidlertid også en række sam-

fundsøkonomiske omkostninger. Fx vil tilskyndelsen

til at arbejde og investere alt andet lige reduceres, når

hhv. skatten på arbejde og selskabsskatten øges.

Hvorledes den samlede beskatning påvirker et lands

vækst og velstand, afhænger af skatteindtægternes

sammensætning, beskatningsniveauet og hvordan

provenuet anvendes.

De centrale konklusioner i dette kapitel er:

■

De danske skatter og afgifter er generelt høje set i

et internationalt perspektiv. Hvad angår de mindst

væksthæmmende skattetypers andel af de samle-

de skatteindtægter, ligger Danmark omtrent på

OECD-gennemsnittet.

■

Marginalskatten for de højere lønnede er blandt de

højeste i OECD. Samtidig er gennemsnitskatten

generelt lidt højere end OECD som helhed.

■

Den danske formelle selskabsskattesats er lidt

lavere end gennemsnittet for OECD-landene. Det

gælder også for den effektive selskabsskattesats.

Skattetrykket

Det danske skattetryk udgjorde ca. 47 pct. af BNP i

2015 og var det højeste blandt OECD-landene, se

figur 20.1.

Figur 20.1

Skattetrykket i OECD, 2015

Pct. af BNP

34 (34)

Ejendomsskatter

Skat på arbejde

Energiafgifter mv.

Anm.: Ejendomsskatter og forbrugsskatter er i figuren kategoriseret som

mindst væksthæmmende skatter,

og figuren er sorteret efter disse.

Kilde: EU-Kommissionen.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_20

Det høje niveau for forbrugsafgifter i Danmark reducerer isoleret set skattetryk-

ket, fordi forbrugsafgifterne indgår i såvel tæller som nævner i opgørelsen af

skattetrykket. Det danske skattetryk skal også ses i sammenhæng med, at man i

Danmark har valgt at lade en større andel af det individuelle forbrug (sundhed,

ældrepleje mv.) være organiseret i den offentlige sektor og finansieret via

skatter. I andre lande er det helt eller delvist privat finansieret og regnes derfor

som privat forbrug.

Fx Tax and Economic Growth, 2008, OECD; Mirless Review, 2011; Tax

reforms in EU, 2011, EU-Kommissionen; Testing the endogenous growth model

- public expenditure, taxation and growth over the long run, 2001, Bleaney m.fl.,

Canadian Journal of Economics; The Timing and Persistence of Fiscal Policy

Impacts on Growth - Evidence from OECD Countries, 2011, Gemmell m.fl., The

Economic Journal 121; Skat og produktivitet, Produktivitetskommissionen, 2014.

Anm.: Skattetrykket er beregnet som det samlede skatte- og afgiftsprove-

i forhold til BNP i markedspriser. For AUS, JPN, POL er data fra 2014.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_20

130

MEX

CHL

IRL

KOR

USA

AUS

CHE

LVA

TUR

ISR

CAN

JPN

POL

SVK

NZL

CZE

EST

ESP

OECD

PRT

SVN

GRC

DEU

ISL

NLD

NOR

HUN

ITA

SWE

AUT

FIN

BEL

FRA

DNK

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

20. Skatter og afgifter

Generelle forbrugsafgifter, som fx momsen, anses

som udgangspunkt som mindre forvridende end skat

på arbejdsindkomst. Afgifter på forbrug af specifikke

varer er dog ikke nødvendigvis mere "vækstvenlige"

end skat på arbejdsindkomst. Afgifter på forurening

mv. er dog "vækstvenlige" i det omfang, de afspejler

en eksternalitetsomkostning ved forbrug af den på-

gældende vare. Afgifter på fx energi, der overstiger

de eksterne effekters marginale omkostninger, vil

således være mere forvridende end skat på arbejds-

indkomst.

Beskatning af arbejdsindkomst

Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde og yde en

ekstra indsats, og dermed arbejdsudbuddet, afhæn-

ger af beskatningen på arbejdsindkomst og skat på

forbrug. Selv om skatten på arbejde ikke direkte på-

lægges virksomheder, har den også en betydning for

produktiviteten og dermed den økonomiske vækst.

Gennemsnitsskatten på arbejdsindkomst i Danmark

er højere end OECD-gennemsnittet. Det gælder alle

tre indkomstgrupper, se figur 20.3.

Marginalskatten for lavere lønnede og gennemsnitligt

lønnede i Danmark er lavere end OECD-

gennemsnittet. For de højere lønnede er marginal-

skatten med 56 pct. høj blandt OECD-landene, men

lavere end lande som fx Sverige, som har OECD’s

næsthøjeste marginalskat på godt 67 pct., se figur

20.4.

Den højeste marginalskat for arbejdsindkomst i Dan-

mark er nedsat betydeligt siden midten af 1980'erne

med ca. 17 pct.-point, se Factbook.

Figur 20.3

Gennemsnitsskatten på arbejdsindkomst i OECD, 2015

Lavere lønnede

CHL

NZL

ISR

MEX

KOR

CHE

IRL

AUS

GBR

CAN

USA

ISL

JPN

NLD

OECD

NOR

POL

DNK

GRC

ESP

TUR

PRT

EST

FIN

SVN

SVK

CZE

SWE

ITA

FRA

AUT

DEU

HUN

BEL

Gennemsnitligt lønnede

CHL

NZL

MEX

ISR

KOR

CHE

IRL

AUS

GBR

CAN

USA

JPN

ISL

POL

OECD

NLD

DNK

NOR

TUR

EST

GRC

ESP

SVK

PRT

SVN

SWE

CZE

FIN

FRA

ITA

HUN

DEU

AUT

BEL

CHL

MEX

NZL

CHE

ISR

CAN

AUS

JPN

POL

USA

GBR

ISL

IRL

EST

OECD

NLD

TUR

NOR

DNK

SVK

ESP

CZE

SVN

GRC

PRT

HUN

FIN

SWE

DEU

AUT

FRA

ITA

BEL

Højere lønnede

17 (17)

16 (15)

19 (18)

10 20 30 40 50 60 70

Pct.

10 20 30 40 50 60 70

Pct.

10 20 30 40 50 60 70

Pct.

Anm.:

Gennemsnitsskatten på arbejdsindkomst er et udtryk for den samlede beskatning på arbejdsindkomsten og påvirker tilskyndelsen til at deltage på arbejdsmarke-

det og tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft. Lavtlønnede, gennemsnitligt lønnede og højtlønnede er opgjort for enlige uden børn, der har en løn på hhv. 67, 100 og

167 pct. af gennemsnitsindkomsten. Gennemsnitsskatten er opgjort inklusive sociale bidrag mv.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_20

131

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

20. Skatter og afgifter

Figur 20.4

Marginalskatten på arbejdsindkomst i OECD, 2015

Lavere lønnede

CHL

MEX

NZL

KOR

CHE

ISR

JPN

CAN

USA

POL

IRL

AUS

DNK

GBR

EST

OECD

ISL

NOR

TUR

SVN

SWE

ESP

SVK

NLD

GRC

CZE

HUN

PRT

FIN

DEU

ITA

AUT

BEL

FRA

CHL

MEX

KOR

NZL

CHE

JPN

POL

ISR

GBR

CAN

EST

DNK

AUS

ISL

TUR

USA

OECD

SVK

NLD

GRC

SWE

CZE

HUN

ESP

NOR

SVN

PRT

FIN

IRL

ITA

FRA

DEU

AUT

BEL

Gennemsnitligt lønnede

CHL

MEX

KOR

NZL

JPN

CHE

POL

ESP

CAN

EST

AUT

AUS

USA

DEU

SVK

ISR

OECD

TUR

ISL

CZE

HUN

GBR

NLD

NOR

GRC

IRL

DNK

FIN

FRA

SVN

ITA

SWE

BEL

Højere lønnede

12 (12)

13 (13)

26 (24)

10 20 30 40 50 60 70

Pct.

10 20 30 40 50 60 70

Pct.

10 20 30 40 50 60 70

Pct.

Anm.: Marginalskatten er skatten på den sidst tjente krone og påvirker de beskæftigedes økonomiske tilskyndelse til at yde en ekstra indsats fx ved at tage overarbej-

de, uddanne og dygtiggøre sig eller til at søge aktivt efter et nyt og bedre lønnet job. Lavtlønnede, gennemsnitligt lønnede og højtlønnede er opgjort for enlige uden

børn, der har en løn på hhv. 67, 100 og 167 pct. af gennemsnitsindkomsten. Marginalskatten er opgjort inklusive sociale bidrag mv.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_20

Kapitalafkastbeskatning

Ved siden af arbejdsindkomst udgør kapitalafkast den

anden primære indkomstform. Ca. en tredjedel af den

samlede danske indkomst udgøres af kapitalafkast3,

og beskatningen heraf udgør dermed en vigtig del af

det danske skattesystem, da der kommer et ganske

betydeligt provenu herfra.

Indretningen af kapitalbeskatningen har dermed en

række konsekvenser for samfundsøkonomien, herun-

der særligt for investeringer, opsparing og indkomst-

fordelingen samt omfanget og karakteren af iværk-

sætteraktivitet. Kapitalafkastskatterne dækker blandt

andet over selskabsskat, pensionsafkastbeskatning,

ejendomsskatter, aktieindkomstbeskatning og be-

skatning af personlig kapitalindkomst. Nedenfor ud-

dybes selskabsbeskatningen og aktieindkomstbe-

skatningen.

Selskabsbeskatning

Muligheden for og tilskyndelsen til at foretage nye

investeringer i virksomheder, starte egen virksomhed,

tiltrække udenlandske investeringer, investere i forsk-

ning og udvikling mv. afhænger blandt andet af sel-

skabsbeskatningen.

I takt med globaliseringen er den internationale kapi-

talmobilitet vokset, hvilket har skærpet konkurrencen

om at tiltrække og fastholde investeringer. Selskabs-

skatten har betydning for både investeringer i ny

teknologi hos eksisterende virksomheder, og for hvor

attraktivt det fx er for udenlandske virksomheder at

investere i Danmark, se boks 20.1. En række empiri-

ske studier finder som tidligere nævnt, at selskabs-

skatten er en af de beskatningsformer, der hæmmer

produktiviteten og den økonomiske vækst mest.

Siden slutningen af 1990’erne har der været en fal-

dende tendens i OECD-landenes selskabsskattesat-

ser som følge af stigende international skattekonkur-

rence. Det er til dels blevet modvirket af mindre gun-

stige regler for skattemæssige afskrivninger og andre

fradragsregler.

Danmark har ad flere omgange sat selskabsskatte-

satsen ned som mange andre OECD-lande. Sel-

skabsskattesatsen i Danmark er 22 pct. i 2016 og

ligger under OECD-gennemsnittet og på niveau med

fx Sverige, se figur 20.5.

Se fx Tax and Economic Growth 2008, OECD; Tax and economic Growth

2008, Johansson m.fl., OECD Economics Department Working Papers 620; Tax

Opgjort som bruttooverskud af produktion og blandet indkomst i forhold til

Policy for Economic Recovery and Growth, 2011, Arnold m.fl., The Economic

Journal 121.

bruttofaktorindkomst.

132

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

20. Skatter og afgifter

Figur 20.5

Formelle selskabsskattesatser i

OECD, 2016

IRL

LVA

SVN

POL

HUN

CZE

TUR

ISL

GBR

FIN

EST

CHE

SWE

SVK

DNK

CHL

KOR

OECD

NOR

NLD

ISR

ESP

AUT

CAN

NZL

GRC

PRT

JPN

MEX

AUS

DEU

ITA

BEL

FRA

USA

Figur 20.6

Effektive gennemsnitlige selskabs-

skattesatser i udvalgte OECD-lande, 2015

IRL

LVA

SVN

EST

CZE

POL

FIN

HUN

SWE

SVK

DNK

OECD

NLD

AUT

ITA

PRT

GRC

BEL

DEU

ESP

FRA

11 (11)

13 (16)

Pct.

Anm.: Tallene i figuren er eksklusive den finansielle sektor.

Kilde: EU-Kommissionen.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_20

Pct.

Anm.: Satserne angiver den kombinerede statslige og lokale selskabsskat-

tesats. I flere lande findes flere selskabsskattesatser. For disse lande er

den angivne sats den højeste.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_20

Aktieindkomstbeskatning

Aktieindkomstbeskatning dækker over beskatning af

det realiserede afkast af aktier købt for frie midler. Det

gælder både kursgevinster og udbytteudbetalinger.

Aktieindkomstbeskatningen kan således have betyd-

ning for husholdningernes opsparingsbeslutninger og

i nogen grad virksomhedernes investeringsbeslutnin-

ger.

For mindre og nystartede virksomheder, der overve-

jende fremskaffer kapital på indenlandske markeder,

vil personskattereglerne for aktieindkomst kunne

påvirke selskabets adgang til risikovillig kapital. For

store virksomheder med adgang til de internationale

kapitalmarkeder vil den danske aktieindkomstbeskat-

ning derimod ikke have betydning.

I Danmark beskattes aktieindkomst progressivt med

en skattesats på 27 pct. for aktieindkomster under

progressionsgrænsen på 50.600 kr. i 2016, mens

aktieindkomster over grænsen beskattes med 42 pct.

Danmark ligger højt blandt OECD-lande og væsentligt

over de nordiske lande, se figur 20.7.

Den høje aktieindkomstskattesats skal ses i lyset af,

at der i det danske skattesystem er søgt en paralleli-

tet mellem den højeste marginalskat for lønindkomst

og den kombinerede selskab- og aktieindkomstbe-

skatning. Der sigtes efter, at den samlede beskatning

er uafhængig af, om indkomsten tages ud som løn-

indkomst eller som aktieindkomst (det såkaldte ho-

vedaktionærproblem).

Selskabsskatten er generelt højere i store lande, som

fx Tyskland og USA. Det skal ses i lyset af, at store

lande har et større hjemmemarked, som alt andet lige

gør det lettere at tiltrække investeringer udefra. Derfor

har det ikke samme omkostning for store lande at

have en højere selskabsskat som for mindre lande.

Effektive selskabsskatter giver et mere retvisende

billede af den reelle selskabsskattebelastning end de

formelle selskabsskattesatser. Effektive selskabsskat-

tesatser tager højde for landenes forskellige skatte-

baser, herunder forskelle i fradragsmuligheder, af-

skrivningsregler og muligheder for underskudsfrem-

førsel. Samtidig tages der højde for, at nogle lande

har flere satser.

I 2015 udgjorde den danske gennemsnitlige effektive

selskabsskattesats ca. 21 pct. Det er en smule lavere

end OECD-gennemsnittet, men højere end i fx Sveri-

ge, se figur 20.6.

133

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

20. Skatter og afgifter

Figur 20.7

Øverste aktieindkomstskattesats,

2016

Pct.

EST

SVK

GRC

LVA

CZE

HUN

POL

ISL

JPN

CHE

ESP

AUT

NLD

SVN

ITA

DEU

BEL

PRT

OECD

USA

NOR

SWE

ISR

NZL

FIN

TUR

GBR

CHL

KOR

DNK

MEX

FRA

AUS

IRL

CAN

Figur 20.8

Det grønne skattetryk, 2014

Pct. af BNP

33 (33)

MEX

USA

CAN

CHL

NZL

JPN

SVK

CHE

ESP

AUS

POL

DEU

FRA

ISL

BEL

NOR

IRL

PRT

SWE

OECD

GBR

KOR

EST

HUN

CZE

GRC

FIN

AUT

ISR

NLD

TUR

ITA

SVN

DNK

29 (29)

Afgifter på motorkøretøjer

Energiafgifter

Miljøafgifter

Anm.: I 2017 udgør progressionsgrænsen 51.700 kr. Satserne under og

over progressionsgrænsen udgør hhv. 27 og 42 pct.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_20

Anm.: Samlet provenu fra grønne afgifter som andel af BNP i markedspri-

ser. Afgifter på

motorkøretøjer er eksklusive brændstofafgifter. Data

for

POL

er fra 2013.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_20

Energi-, miljø- og motorafgifter

Energi-, miljø- og motorafgifter har blandt andet til

formål at påvirke virksomheders og forbrugeres be-

slutninger, så de tager mere hensyn til miljø og klima.

Samtidig udgør afgifterne en omkostning for virksom-

hederne og forvrider virksomhedernes valg af input-

sammensætning. Afgifterne har dermed betydning for

erhvervslivets konkurrenceevne. Afgifterne påvirker

desuden arbejdsudbuddet og forbrugssammensæt-

ningen hos husholdningerne.

Som en række andre lande har Danmark i løbet af

1990’erne øget energi- og miljøafgifterne, mens skat-

ten på arbejdsindkomst er sat ned. De såkaldte grøn-

ne afgifter udgør aktuelt omkring en fjerdedel af det

samlede afgiftsprovenu i Danmark og omfatter energi-

og miljøafgifter samt afgifter på motorkøretøjer. De

senere år er flere energi- og miljøafgifter dog sat ned

eller afskaffet.

I 2013 var det danske grønne skattetryk det højeste i

OECD. Det skal ses i lyset af, at Danmark har meget

høje afgifter på motorkøretøjer, herunder registre-

ringsafgiften på personbiler, se figur 20.8.

Registreringsafgiften for motorkøretøjer er dog blevet

reduceret med finanslovsaftalerne for 2016 og 2017.

Ud over energiafgifter mv. betaler virksomheder i

Danmark en PSO-afgift (Public Service Obligation) på

elforbrug, der blandt andet er med til at finansiere

vedvarende energiproduktion. Ligesom andre afgifter

påvirker PSO-afgiften virksomhedernes omkostnings-

niveau og derigennem konkurrenceevnen. Det er

vanskeligt at sammenligne PSO-afgiften og lignende

ordninger på tværs af lande, fordi finansieringsmodel-

lerne for vedvarende energiproduktion er forskellige.

Industriens betaling af energiafgifter mv. og PSO målt

i forhold til bruttoværditilvæksten (BVT) er steget

gennem 1990’erne og toppede i 2004 på godt 1,5 pct.

Andelen er efterfølgende faldet, blandt andet som

følge af skattestoppet og har med visse udsving ud-

gjort ca. 1,1 pct. af BVT i gennemsnit i perioden 2006-

2015. I 2015 udgjorde andelen ca. 0,7 pct., se figur

20.9.

Fra og med 2017 udfases PSO-afgiften gradvist og er

i 2022 fuldt afskaffet,

jf. Aftale om afskaffelse af PSO-

afgiften fra november 2016,

se boks 20.2. Det vil

medføre en mærkbar reduktion af industrien betaling

af energiafgifter mv.

134

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

20. Skatter og afgifter

Figur 20.9

Provenuet fra energiafgifter mv. og

PSO som andel af BVT for industrien, 1990-2015

Pct. af BVT

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14

Anm.: Energiafgifter mv. omfatter energi-, CO

- svovl- og NO

-afgiften

samt PSO-tarif.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_20

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

135

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

20. Skatter og afgifter

Boks 20.1

Gode vilkår for investeringer

Gode investeringsvilkår er en forudsætning for, at virksomheder vokser sig større, og at de er produktive og investerer i

ny teknologi, som kan være med til at sikre vellønnede arbejdspladser i Danmark. Erhvervsinvesteringer øger produktivi-

teten i virksomhederne og øger erfaringsmæssigt også lønningerne (og efterfølgende de offentlige overførsler). Investe-

ringerne i danske virksomheder har imidlertid været lave i de seneste år,

se figur 20.1.a.

Et lavt erhvervsinvesteringsniveau betyder, at virksomhederne i mindre grad udnytter de muligheder, som ny teknologi

giver. Det øger risikoen for, at danske virksomheder taber terræn i den globale konkurrence. Gode investeringsvilkår vil

også kunne tiltrække udenlandske investorer, som bidrager med ny viden og erfaringer samt til konkurrence

på det dan-

ske hjemmemarked.

De seneste 25 år har der været en international tendens mod en lavere selskabsskattesats,

se figur 20.1.b.

I Danmark er

den formelle selskabsskattesats blevet nedsat flere gange

– fra 34 pct. i 1995 til 22 pct. i 2016. Dermed svarer den aktu-

elle danske selskabsskattesats omtrent til gennemsnittet i OECD. Flere lande har tilkendegivet, at de ønsker at sænke

selskabsskattesatsen i de kommende år. Det gælder blandt

andet UK og USA. Dette kan skabe pres for yderligere lem-

pelser af selskabsbeskatningen

i Danmark.

Figur 20.1.a

Erhvervsinvesteringer, 1995-2015

Pct. af BVT

SWE

Figur 20.1.b

Selskabsskattesatser, 1995-2016

Pct.

DNK

95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15

DEU

DNK

SWE

EU28

DEU

NLD

OECD

Anm.:

Erhvervsinvesteringerne er opgjort i løbende priser

og er som andel

af BVT for hele økonomien.

Kilde:

OECD og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_20

Anm.: Satserne angiver den kombinerede statslige og lokale selskabsskatte-

sats. I enkelte lande findes flere selskabsskattesatser. For disse lande er den

angivne sats den højeste.

Kilde: Skatteministeriets hjemmeside, www.skm.dk.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_20

136

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

20. Skatter og afgifter

Boks 20.2

Industriens betaling af afgifter på elektricitet

I dag pålægges industrivirksomhedernes elforbrug både en energiafgift og en PSO-afgift.

Inden for de seneste år er der

aftalt en række mærkbare lempelser i disse afgifter. Energiafgiften på elektricitet

anvendt til proces

er nedsat til EU’s

minimumssats på 0,4 øre pr. kWh, mens PSO-afgiften

er under afvikling.

Elektricitet

er et vigtigt produktionsinput og udgør en væsentlig udgiftspost for mange fremstillingsvirksomheder. Afgifts-

lempelser på elektricitet

reducerer omkostningerne

i de danske virksomheder og styrker deres konkurrenceevne over for

udlandet. Samtidigt vil de lavere produktionsomkostninger i Danmark også bidrage til at tiltrække investeringer fra udlan-

det.

Energiafgiften på el anvendt til procesformål i momsregistrerede erhverv blev væsentligt reduceret fra og med 2014 som

følge af

Aftaler om Vækstplan DK

fra 2013, hvor afgiften blev nedsat til 0,4 øre pr. kWh,

svarende til EU’s minimumssats.

Derudover skete der også en betydelig administrativ forenkling af afgiften vedrørende el til proces. Før 2014 var afgiften

opdelt i let og tung proces, hvor en tung produktionsproces karakteriseres som energiintensiv. Fra og med 2014 blev

afgiften samlet i én sats. Let proces fik herved en lempelse på ca. 9 øre pr. kWh, mens tung proces fik en lempelse på

ca. 5 øre pr. kWh.

PSO-afgiften,

som danske husholdninger og virksomheder betaler på elforbrug, udfases

gradvist fra og med 2017 som

følge af

Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften

fra november 2016. Erhvervenes besparelse skønnes at være ca. 2,6 mia.

kr.

(ekskl. moms, 2017-niveau) i 2022, hvor PSO-afgiften er fuldt afskaffet. Afskaffelsen af PSO-afgiften

vil reducere

virksomhedernes udgifter til elektricitet og vil forbedre erhvervslivets

konkurrencevilkår gennem lavere elpriser,

se figur

20.2.a.

I 2016 udgjorde PSO-afgiften 23,3 øre pr. kWh. I 2022 er PSO-afgiften afskaffet, og el,

anvendt til procesformål i

momsregistrerede erhverv,

pålægges dermed kun en energiafgift på 0,4 øre pr. kWh.

Figur 20.2.a

Elpriser, afgifter mv. for store indu-

strielle forbrugere, 2015

DKK pr. kWh

1,5

1,0

0,5

Elpriserne er forbrugspriser fra 2. halvår 2015 og opgjort for virksomheder

med et forbrug mellem 20-70 GWh årligt. "Afgifter" er opgjort efter godtgø-

relse af moms og afgifter, men kan evt. også indeholde øvrige priselemen-

ter. Opgørelsen dækker over elforbrug anvendt til proces, rumvarme mv.

PSO indgår som en del af nettariffen. PSO er udfaset i 2022, og uden PSO

vil Danmark alt andet lige i 2022 rangere på en fjerdeplads. PSO er

udregnet som et simpelt gennemsnit på baggrund af de udmeldte kvartals-

tariffer i 2016 og fratrukket nettariffen 2015. Der er således tale om en alt

andet lige-indikation af elprisen i 2022.

Kilde: Eurostat og egne beregninger.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_20

SWE

NOR

DNK22

FIN

TUR

NLD

SVN

POL

FRA

EST

GRC

CZE

DNK

BEL

AUT

OECD

ESP

HUN

PRT

IRL

SVK

DEU

ITA

0,0

Elpris og levering

Afgifter

Nettariffer

137

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

21.

21. Offentlig service

Offentlig service

Den offentlige sektors serviceydelser har betydning

for både borgere og erhvervsliv. En moderne og ef-

fektiv offentlig sektor, der leverer tidssvarende service

af høj kvalitet, understøtter borgernes arbejdsudbud

og adgang til velfærdsydelser samt virksomhedernes

konkurrenceevne.

■

Den offentlige sektor i Danmark er stor, men rela-

tivt effektiv.

De centrale konklusioner i dette kapitel er:

Danmark er det OECD-land, hvor de offentlige ser-

viceudgifter er størst målt i forhold til BNP. De offent-

lige serviceudgifter (også kaldet offentligt forbrug)

omfatter de serviceydelser, der stilles til rådighed for

borgerne enten gratis eller med en begrænset egen-

betaling. De offentlige serviceudgifter udgør i Dan-

mark 26 pct. af BNP, mens OECD-gennemsnittet er

ca. 20 pct., se figur 21.2.

Figur 21.2

Offentlige serviceudgifter, 2015

Pct. af BNP

DNK

SWE

NLD

FIN

ISL

FRA

BEL

NOR

ISR

CAN

JPN

EST

GRC

HUN

AUT

CZE

OECD

SVK

ESP

DEU

ITA

SVN

NZL

PRT

LVA

POL

AUS

TUR

KOR

USA

CHL

IRL

MEX

CHE

■

De offentlige udgifter til sundhed stiger kraftigt.

Indlæggelsestiden på sygehuse er relativt kort, og

ventetiden i sundhedssystemet er faldende.

1 (1)

■

Levetiden i Danmark er på niveau med OECD-

gennemsnittet. Levetiden i Danmark er dog steget

mere end ventet, og befolkningens forventede an-

tal år med folkepension er steget. Det bidrager til

en svækkelse af de offentlige finanser.

Den offentlige sektors størrelse og effektivitet

Sammenlignet med andre OECD-lande har Danmark

en stor offentlig sektor. Det afspejler, at den offentlige

sektor i Danmark varetager og finansierer opgaver,

der i højere grad er privat finansieret i andre lande.

Det gælder fx uddannelse, sundhed og børnepasning.

Den offentlige administration i Danmark er relativt

effektiv. I en måling foretaget af Verdensbanken vur-

deres Danmark at ligge i top 5 blandt OECD-landene,

se figur 21.1.

Figur 21.1

Effektivitet i offentlig administration,

2015

Score

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

4 (7)

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Anm.: For AUS, ISL, ISR, JPN, MEX, NZL og TUR er data fra 2014.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_21

Til sammenligning udgør de samlede offentlige udgif-

ter 55 pct. af BNP i Danmark, se kapitel 19.

I Danmark anvendes mere end 70 pct. af de offentlige

serviceudgifter på sundhed, uddannelse og det socia-

le område, fx ældreomsorg og børnepasning. De

resterende knap 30 pct. anvendes til udgifter til offent-

lig administration, politi, forsvar, kultur mv.

I perioden fra 2005 til 2015 har der været en relativt

stor stigning i sundhedsudgifterne. Desuden er der de

senere år sket et markant løft i udgifterne til uddan-

nelse, hvilket afspejler den større uddannelsestilbøje-

lighed, se figur 21.3.

Anm.: Administrationens effektivitet defineres som kvaliteten af den

offentlige service og bureaukratiet, embedsmændenes kompetencer

og uafhængighed samt det politiske systems troværdighed i forbin-

delse med politikimplementering.

Kilde: Verdensbanken.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_21

138

CHE

NZL

NOR

DNK

NLD

FIN

SWE

JPN

CAN

DEU

AUS

IRL

ISL

AUT

USA

FRA

BEL

ISR

OECD

PRT

ESP

LVA

EST

CHL

CZE

KOR

SVN

SVK

POL

HUN

ITA

GRC

TUR

MEX

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

21. Offentlig service

I Danmark er levetiden steget hurtigere end tidligere

ventet. Der er dermed udsigt til, at de pensionister,

der går på pension de kommende årtier kan forvente

længere tid på pension end tidligere antaget. Fra

2030 og frem indekseres pensionsalderen i Danmark

med udviklingen i levetiden, se figur 21.5.

Figur 21.5

Forventet levetid og tilbagetræk-

ningsalder, 2000-2080

Alder

Anm.: De reale offentlige serviceudgifter er i henhold til nationalregn-

skabet opgjort ved den såkaldte output-metode siden 2008, der

udtrykker mængden af serviceydelser, som det offentlige fremstiller.

Udgifterne er målt i faste priser. Øvrige udgifter er blandt andet

udgifter til offentlig administration, forsvar, kultur og fritid.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_21

Figur 21.3

Offentlige serviceudgifter fordelt på

områder, 2005-2015

Indeks (2005=100)

130

Sundhed

130

125

120

Social

125

120

115

110

105

100

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Øvrige

115

Uddannelse

110

105

100

Levetid, kvinder

Levetid, mænd

Folkepensionsalder

Efterlønsalder

Sundhed

Generelt er der en positiv sammenhæng mellem

velstandsniveauet og befolkningens levetid, ligesom

levetiden stiger med uddannelsesniveauet. Levetiden

afspejler desuden befolkningens almene sundhedstil-

stand. Middellevetiden er generelt stigende i OECD-

landene. Højere middellevetid samt ændringer i be-

folkningssammensætningen har betydning for de

offentlige udgifter til sundhedsydelser og for den

langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser.

Middellevetiden i Danmark er knap 81 år. Det svarer

til gennemsnittet af OECD-landene, men er ca. 1�½ år

lavere end i Sverige, se figur 21.4.

Figur 21.4

Middellevetid, 2014

Alder

23 (22)

Anm.: Forventet middellevetid for 60-årige. Folkepensionsalderen

sættes op med et halvt år om året fra 2019 til 2022. Herefter regule-

res folkepensionsalderen, så den følger restlevetiden for en 60-årig.

Efterlønsalderen sættes op med et halvt år om året fra 2014 til 2019.

I 2022 og 2023 forøges efterlønsalderen med yderligere et halvt år.

Fra 2027 vil efterlønsalderen følge samme regulering som folkepen-

sionsalderen.

Kilde: Finansministeriet.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_21

Indekseringen af pensionsalderen vil bidrage til, at

beskæftigelsen på længere sigt vil stige i takt med

befolkningen. Der vil imidlertid gå en årrække, før

levetidsindekseringen har indhentet den stigning i

levetiden, som allerede er indtruffet. Det bidrager til

den såkaldte hængekøjeudfordring, hvor der vil være

en periode frem mod 2040 med demografisk mod-

vind, hvor beskæftigelsen vil udgøre en faldende

andel i befolkningen. Det indebærer en svækkelse af

de offentlige finanser frem mod 2040, hvorefter de

offentlige finanser gradvist forbedres igen.

Sundhedssystemet understøtter befolkningens sund-

hed og deltagelse i arbejdsstyrken. På sundhedsom-

rådet er den gennemsnitlige indlæggelsestid samt

ventetiden på operationer og i psykiatrien relativt

gode mål for kvaliteten og effektiviteten af sygehus-

driften. Kortere indlæggelsestid og ventetid betyder

alt andet lige, at patienterne hurtigere kan vende

tilbage til deres hverdag.

Anm.: Forventet levealder ved 0 år.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_21

JPN

ESP

CHE

ITA

ISL

FRA

AUS

SWE

ISR

KOR

NOR

NLD

AUT

NZL

GRC

BEL

IRL

FIN

DEU

PRT

SVN

DNK

OECD

CHL

CZE

USA

TUR

POL

EST

SVK

HUN

MEX

LVA

139

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

21. Offentlig service

Internationale forskelle i indlæggelsestider kan dog

også afspejle forskelle i kulturelle normer, finansie-

ringssystemer og adgang til anden pleje. Indlæggel-

sestiden på sygehuse er generelt faldet i OECD-

landene det seneste årti.

På danske sygehuse var patienterne i gennemsnit

indlagt godt fire dage i 2014. Det er blandt de korteste

indlæggelsestider i OECD, hvor den gennemsnitlige

indlæggelsestid var godt otte dage, se figur 21.6.

Figur 21.6

Indlæggelsestid på sygehuse, 2014

Dage

3 (3)

Inden for psykiatrien er ventetiderne for børn og unge

reduceret væsentligt de senere år. Ventetiden for

voksne i psykiatrien er forholdsvis stabil.

Uddannelse

Den offentlige service på uddannelsesområdet un-

derstøtter, at arbejdsstyrken er veluddannet. Et højt

uddannelsesniveau i befolkningen er en af de væ-

sentligste drivkræfter til højere vækst og velstand, se

kapitel 7-9.

De relativt høje offentlige udgifter til uddannelse af-

spejler, at uddannelsessystemet i Danmark i vid ud-

strækning er offentligt finansieret. Godt 97 pct. af

udgifterne til grundskole og ungdomsuddannelser mv.

er offentligt finansierede, mens 94 pct. af udgifterne til

videregående uddannelser er offentligt finansierede.

Blandt OECD-landene er grundskole og ungdomsud-

dannelser mv. i høj grad offentligt finansierede, mens

der er stor forskel mellem landene, når det drejer sig

om finansieringen af videregående uddannelser. For

OECD-landene er den offentlige andel af udgifterne i

gennemsnit godt 91 pct. for grundskole og ungdoms-

uddannelser mv. og godt 70 pct. for de videregående

uddannelser, se figur 21.8.

Anm.: Den gennemsnitlige indlæggelsestid omfatter somatiske og

psykiatriske patienter. 2012-tal for AUS, BEL, CHL, DNK, FRA, NZL

og USA.

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_21

Ventetiden på operationer i Danmark har generelt

været faldende siden 2009. Ventetiden til operation

faldt til gennemsnitligt 48 dage i 2015, se figur 21.7.

Figur 21.7

Ventetid for opererede, 2005-2015

Dage

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Anm.: Gennemsnitlig erfaret ventetid. Sundhedsområdet var i foråret

2008 ramt af konflikt i otte uger. Det betød blandt andet, at ventetiden

steg på grund af aflysninger af

behandlinger af ikke-akut karakter.

Sygehusene blev ramt af strejken i forskelligt omfang.

Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_21

MEX

TUR

DNK

AUS

CHL

SWE

IRL

NOR

ISL

USA

ISR

POL

SVN

SVK

ESP

EST

BEL

NZL

ITA

AUT

LVA

OECD

CHE

PRT

DEU

CZE

HUN

FRA

FIN

KOR

JPN

140

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

21. Offentlig service

de treårige i børnehave e.l. Det er en relativt høj an-

del sammenlignet med andre OECD-lande, se figur

21.9.

Figur 21.9

Andel af treårige i dagtilbud, 2014

Pct.

100

4 (5)

100

Figur 21.8

Offentlig andel af udgifter til uddan-

nelse, 2013

Grundskole og

ungdomsuddannelser

NOR

SWE

FIN

EST

LVA

6 (-)

DNK

BEL

ISL

AUT

ITA

IRL

JPN

HUN

POL

USA

OECD

SVN

FRA

CZE

SVK

ISR

PRT

ESP

NLD

TUR

DEU

KOR

NZL

MEX

AUS

CHL

100 75 50 25

Videregående

uddannelser

FIN

NOR

AUT

DNK

4 (-)

ISL

SWE

BEL

TUR

SVN

DEU

EST

POL

FRA

IRL

CZE

SVK

OECD

NLD

ESP

MEX

LVA

ITA

HUN

PRT

NZL

ISR

AUS

USA

JPN

CHL

KOR

25 50 75 100

Pct.

Anm.: Opgørelsen af treårige i dagtilbud omfatter uddannelsesklassi-

fikationerne

ISCED 01 og ISCED 02.

Kilde: OECD, Education at a Glance 2016.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_21

Kilde: OECD.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_21

Børnepasning

Der er stor forskel på OECD-landenes dagtilbud til

børn i førskolealderen. Det gælder fx i forhold til an-

delen af børn i dagtilbud, børnenes startalder, finan-

siering og indhold, ligesom kulturelle forskelle spiller

ind. Der er dog tendens til, at en stadigt stigende

andel af børn i førskolealderen er i dagtilbud. Mulig-

hederne for pasning af børn er forbundet med et

større arbejdsudbud, herunder især for kvinders del-

tagelse på arbejdsmarkedet. I Danmark går 96 pct. af

FRA

BEL

ISR

DNK

ESP

NOR

DEU

SWE

ITA

KOR

NZL

LVA

EST

SVN

JPN

NLD

HUN

PRT

OECD

AUT

AUS

CZE

FIN

SVK

POL

CHL

IRL

GRC

MEX

USA

TUR

CHE

141

Appendiks

A1. Konkurrenceevnebarometre

A2. Revision af nationalregnskabet

A3. Målemetode og datagrundlag

144

148

149

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

14.

Appendiks A.1 – Konkurrenceevnebarometre

Konkurrenceevnebarometer

Erhvervsstrukturen varierer på tværs af landet. I om-

råder længere væk fra en større by er der relativt flere

beskæftiget i industrien eller i landbruget end i de

større byer. Omvendt er der relativt flere beskæftiget

inden for private serviceerhverv i de større byområ-

der, se figur 1.

Vækst- og konkurrencevilkårene for de enkelte er-

hverv kan derfor have forskellig betydning forskellige

steder i landet.

I forhold til industri, er rammevilkårene gode i Dan-

mark, når det gælder digitalisering og automatisering,

mens Danmark er lavt placeret, når det gælder om-

kostninger og arbejdsudbud. Den effektive selskabs-

skat ligger omtrent på OECD-gennemsnittet, se boks

Rammevilkårene for landbrugsbrugserhvervet er

gode, når det gælder udnyttelse af ny teknologi. Det

betyder, at de danske landbrugserhverv har en relativ

effektiv produktion og er yderst specialiserede. Land-

brugserhvervene er imidlertid udfordret af en høj

gældsætning, se boks 2.

Rammevilkårene for serviceerhvervene i Danmark er

gode i forhold til digitalisering, og der investeres me-

get i forskning og udvikling relativt til de øvrige

OECD-lande. Derimod tiltrækker serviceerhvervene

relativt få udenlandske direkte investeringer til Dan-

mark, og de samlede investeringer er på niveau med

OECD-gennemsnittet. Uddannelsesniveauet i ser-

viceerhvervene er lavere i Danmark sammenlignet

med de øvrige OECD-lande.

Serviceerhvervene er en meget sammensat erhverv,

og det er vanskeligt at vurdere rammevilkårene i

forhold til andre lande for serviceerhvervene under ét,

se boks 3.

Figur 1

Udvalgte erhvervs andel af den private beskæftigelse, 2015

Service

Industri

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Anm.: Opgjort som antal beskæftigede (personer) i forhold til den samlede private beskæftigelse, ultimo november 2015. Bemærk, at intervallerne er forskellige i de

enkelte kort.

Kilde: Danmarks Statistik.

144

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

A2. Revision af nationalregnskabet

Boks 1

Revision af nationalregnskabet

Danmarks Statistik offentliggjorde den 15. november 2016 en ekstraordinær revision af det årlige nationalregnskab.

Revisionerne medfører både et højere BNP-niveau og en højere BNP-vækst, især i de senere år.

De nye tal indebærer, at genopretningen af dansk økonomi er sket fra et tidligere tidspunkt og hurtigere, end tidligere

opgørelser har vist. Revisionen indarbejder nye kilder og bedre metoder vedrørende navnlig handlen med udlandet,

produktivitetsforbedringer og realvæksten i det offentlige forbrug.

I perioden 2001-2015 er BNP-væksten ca. 0,3 pct.-point højere i gennemsnit hvert år. BNP-niveauet i 2015 er opjusteret

med 42 mia. kr. i løbende priser svarende til 63 mia. kr. i faste priser.

De reviderede nationalregnskabstal tegner altså et mere positivt billede af væksten i dansk økonomi, men den danske

produktivitetsvækst har de seneste 15 år været relativt lavt i både historisk og internationalt perspektiv, se figur 1.a. Det

skal blandt andet ses i lyset af den relativt lave produktivitetsvækst i de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv, se

også kapitel 2.

Figur 1.a

Gns. årlig real produktivitetsvækst,

2001-2015

Pct.

2,0

1,8

1,5

1,3

1,0

0,8

0,5

0,3

OECD

0,0

DEU

USA

SWE

DNK

NLD

Før revision

Efter revision

2,0

1,8

1,5

1,3

1,0

0,8

0,5

0,3

0,0

Anm.: Produktivitetsvæksten er målt som den gns. årlige vækstrate for

BNP i faste priser pr. arbejdstime. I figuren er vist produktivitetsvæksten i

Danmark før og efter revisionen af nationalregnskabet.

Kilde: OECD og Danmarks Statistik.

Figurdata:

https://doi.org/10.23758/RVK_SAMMENFATNING

148

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

Appendiks A.3 – Målemetode og datagrundlag

For hovedindikatoren

lave priser

udgør data så få

lande, at en beregning baseret på Danmarks place-

ring i forhold til det femte bedste OECD-land ikke

giver et retvisende billede af Danmarks præstation i

forhold til de bedste OECD-lande. Beregningen af

Danmarks præstation på denne indikator baseres

derfor ikke på indikatorværdien for det femte bedste

OECD-land, men derimod på den indikatorværdi, der

angiver grænsen til de bedste 25 pct. af OECD-

landene. I dette tilfælde svarer 100 således til en

beregnet indikatorværdi for den 75. percentil. Yderli-

gere udelades OECD-gennemsnittets placering på

skalaen.

OECD-gennemsnittet i hele redegørelsen beregnes

som et simpelt gennemsnit for de OECD-lande (ekskl.

Luxembourg), der er tilgængelige data for. Landene

vægtes med andre ord ikke efter fx størrelse eller

befolkningstal. Hvis der indgår 10 eller færre lande i

beregningen af gennemsnittet, markeres dette med

OECD*.

Sådan udvælges data

I både den internationale benchmark-analyse og

analysen baseret på danske data er relevans, mål-

barhed og bred anerkendelse bærende principper for

valg af indikatorer. Indikatorerne er desuden udvalgt,

så de så vidt muligt giver et udtømmende billede af

hele redegørelsen.

Redegørelsen er primært baseret på internationalt

sammenlignelige data fra anerkendte internationale

kilder som Danmarks Statistik, OECD, Eurostat, WTO

og World Bank. Kilder til de enkelte indikatorer frem-

går af figurer og tabeller. Enkelte af de internationale

sammenligninger er baseret på interviewundersøgel-

ser udført af de nationale statistikbureauer.

Data er stillet til rådighed

Sammen med redegørelsen udgives også ”Factbook”,

der giver adgang til alle de bagvedliggende data til

figurerne i redegørelsen. Ligeledes er der suppleren-

de indikatorer inden for en række områder. Factbook

kan hentes ved at klikke på de enkelte links i de så-

kaldte figurdata under hver figur samt på www.em.dk.

Andre målinger af konkurrencedygtighed

Der findes en række internationale ranglister, der

vurderer konkurrenceevne og erhvervsklim i ét enkelt

mål. Danmark er placeret blandt de 10 bedste OECD-

lande i de fleste målinger, se tabel 1.

■

Best Countries for Business 2016

■

World Competitiveness Yearbook

■

2016 (IMD)

Ease of doing business

2017 (World Bank)

Global Competitiveness Report

2016-2017 (WEF)

Innovation Union Scoreboard

2016 (Europa-Kommissionen)

Economic Freedom of the World

2016 (Fraser Institute)

Index of economic freedom

2017 (Heritage Foundation)

(Forbes)

Tabel 1

Danmarks placering blandt OECD-

landene i forskellige internationale målinger

5 (1)

4 (5)

2 (2)

10 (10)

2 (2)

11 (10)

12 (10)

Anm.: Årstal er offentliggørelsesåret. Institute for Management Develop-

ment (IMD), World Economic Forum (WEF). De internationale målinger

inddrager langt flere lande end OECD-landene. Danmarks placering ligger

fortsat i eller tæt på top 10, når lande uden for OECD medtages.

De internationale analyser lægger vægt på forskellige

forhold blandt andet afhængig af, hvor brede eller

smalle analyserne er i deres fokus, og hvilke data der

anvendes i undersøgelserne. Rangordningen af lan-

dene varierer af den grund fra undersøgelse til under-

søgelse.

Resultaterne af de forskellige undersøgelser skal

fortolkes varsomt af flere grunde:

■

Datamaterialet er på mange områder kun tilnær-

melsesvist sammenligneligt mellem landene og in-

kluderer i mange tilfælde data baseret på inter-

viewundersøgelser med begrænset antal respon-

denter.

■

Det samlede indeks beregnes typisk blot som et

simpelt gennemsnit af en række underindeks, der

igen er simple gennemsnit af nogle tilordnede

værdier til en lang række indikatorer. En anden

sammenvejning kan give en helt anden rangord-

ning af landene.

■

Konjunkturforhold (og vurderingen af konjunktursi-

tuationen) vejer tungt i den samlede indikator for

en række af indikatorerne.

■

Inden for mange områder er den kvalitative vurde-

ring meget upræcis (fx med hensyn til uddannelse,

forskning og konkurrence).

150

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren

Redegørelse om vækst

og konkurrenceevne 2017

Udarbejdet af Erhvervsministeriet

i samarbejde med en række ministerier

2016/17:11

April 2017

Såfremt spørgsmål

kan henvendelse rettes til:

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

Tlf. : +45 33 92 33 50

E-mail: [email protected]

ISBN 978-87-93422-47-6 (pdf version)

ISBN 978-87-93422-38-4 (trykt version)

Design af omslag: e-Types

Foto: Colourbox

Tryk: Rosendahls

Publikationen kan hentes på

www.em.dk

Redaktionen er afsluttet marts 2017

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Redegørelse om vækst- og konkurrenceevne 2017, fra erhvervsministeren